Læreplan for Dagtilbudsdistrikt Katrinedal · for fremtidens dagtilbud. Beskrivelserne af de seks...

LÆRING & TRIVSEL

Læreplan for Dagtilbudsdistrikt Katrinedal

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 3

Faktuelle forhold ................................................................................................................... 5

Dagplejen Katrinedal ........................................................................................................... 5

Lokalområde Svinninge ....................................................................................................... 6

Lokalområdet Gislinge ......................................................................................................... 8

Lokalområdet Kundby ......................................................................................................... 9

Værdigrundlag og Kerneopgave ............................................................................................ 10

Læringsforståelse og børnesyn .............................................................................................. 11

Dokumentation og evaluering ............................................................................................... 13

Bestyrelsens principper for læreplansarbejdet ......................................................................... 15

Læreplanstemaer ................................................................................................................ 16

Barnets alsidige personlige udvikling ................................................................................... 17

Krop og bevægelse ........................................................................................................... 20

Kulturelle udtryksformer og værdier .................................................................................... 24

Natur og naturfænomener ................................................................................................. 28

Sociale kompetencer ......................................................................................................... 32

Sprog .............................................................................................................................. 36

3

Indledning

Du sidder nu med Distrikt Katrinedals reviderede

læreplan. Læreplanen beskriver distriktets vær-

digrundlag, kerneopgave, børnesyn, læringsfor-

ståelse, principper for bestyrelsens arbejde med

læreplaner, de 6 læreplanstemaer, samarbejde

om overgang, samarbejde med TUF og Børne-

konsulentcentret samt dokumentations og eva-

lueringsmetoder.

Der vil være en beskrivelse af lokalområderne,

samt af de enkelte børnehuse i distriktet. Alle

børnehuse, herunder også dagplejen er forpligt-

de til at arbejde med læreplanen i praksis. De

seks læreplanstemaer er som følger:

Barnets alsidige personlige udvikling

Sociale kompetencer

Sprog

Krop og bevægelse

Natur og naturfænomener

Kulturelle udtryksformer og værdier

I 2012 vedtog Holbæk Kommune en Børne- og

ungepolitik, som i følgende fire hovedover-

skrifter fastlægger de politiske mål for kom-

munens børn- og unge:

Fælles ansvar og forpligtende fællesska-

ber

En sund og aktiv start på livet

Rettidig indsats

Styrkelse af fagligheden

På dagtilbudsområdet er det vores ansvar at

omsætte indholdet af Børne- og ungepolitikken

til praksis, således at alle børn oplever pædago-

giske indsatser og opfølgning, der sikrer, at vi

når målene bedst muligt.

Visionen for fremtidens dagtilbud i Holbæk

Kommune er, at:

Dagtilbuddet i samarbejde med forældre,

danner ramme om et godt, udviklende og

lærerigt børneliv til gavn for alle børn og

deres familier

Børn i dagtilbuddet bliver mødt af voks-

ne, der viser dem anderkendelse og re-

spekt, og støtter dem i at indgå i sociale

og læringsfremmende fællesskaber

Dagtilbuddet udfordrer alle børn, så de

lærer så meget, de kan. Dagtilbuddet

styrker og understøtter barnets lærings-

forudsætninger og potentialer, så de tri-

ves og udvikler sig til livsduelige menne-

sker

Visionen følges op af en handleplan en gang år-

ligt, og i 2014 har der, med henblik på at skabe

sammenhæng, været fokus på revision af de

pædagogiske læreplaner og kvalificering af ar-

bejdet. Initiativer, der har haft til hensigt at un-

derstøtte Børne- og ungepolitikken og Strategi

for fremtidens dagtilbud.

Beskrivelserne af de seks læreplanstemaer er

udarbejdet på distriktsniveau, og i den forbindel-

se har medarbejdere og distriktets børnehuse i

2014, deltaget i et kompetenceudviklingsforløb

med henblik på at udarbejde distriktets overord-

nede mål mv.

Den pædagogiske læreplan er godkendt i distrik-

tets bestyrelse den 11. december 2014.

4

Der er tilrettelagt et kompetenceudviklingsforløb

i 2015, der har aktionslæring og narrative do-

kumentation i fokus. Kompetenceudviklingsfor-

løbet sker i samarbejde med UCSJ og har til

hensigt at udvikle læring, og kvalificere det pæ-

dagogiske arbejde så alle børn lærer mest mu-

ligt.

Venlig hilsen

Winnie Høgly/Distriktsleder

Kompetenceudvikling

5

Faktuelle forhold

Geografisk placering

Dagtilbudsdistrikt Katrinedal består af lokalom-

råderne Gislinge, Svinninge og Kundby.

Børnehuse

Distriktet består af 5 børnehuse, heraf en dag-

pleje.

- Dagplejen Katrinedal med afdelinger i

henholdsvis Svinninge og Gislin-

ge/Kundby

- Pilehytten, Svinninge

- Elverbo, Svinninge

- Solsikken, Gislinge

- Kundby Børnehus, Kundby

Børnetal

Vi forventer at have et gennemsnitligt børnetal

på 309 børn i hele Dagtilbudsdistrikt Katrinedal i

2014.

Lokale muligheder og tilbud

Alle børnehusene benytter de lokale sportshaller

der ligger i eget område og børnehusene i Svin-

ninge ligger også tæt på skov, sø og å. De øvri-

ge børnehuse ligger også tæt på skov. Alle bør-

nehuse benytter flittigt de naturskønne områder.

Alle børnehuse er DGI certificeret og re-

certificeret og samtlige pædagogiske medarbej-

dere er ICDP (International Children Develop-

ment Program) uddannet, og der uddannes des-

uden ICDP vejledere i 2015.

Der arbejdes tæt sammen med de øvrige børne-

huse i lokalområdet.

Alle børnehuse har åbent fra kl. 6.15 til 16.45,

fredage dog til 16.15. Undtaget Elverbo der åb-

ner kl. 6.00.

Alle børnehuse samt dagplejen følger kommu-

nens politik vedr. lukkedage.

Dagplejen Katrinedal

Dagplejen dækker områderne Gislinge, Svinnin-

ge og Kundby.

Det forventede gennemsnit i 2014 er: 58 børn

Dagplejerne er fysisk placeres forskellige steder i

distriktet, tæt omkring de større lokalområder.

Der er tilknyttet legestuelokale til dagplejen i

Svinninge og Gislinge. Legestuerne ligger i for-

bindelse med andre børnehuse, så børnene har

mulighed for at lege med børn i større grupper

og møde andre dagplejere samt stifte bekendt-

skab med børn og medarbejdere i børnehaven

som led i overgangen mellem dagpleje og bør-

nehave.

Dagplejen holder dagplejens dag og benytter

den omkringliggende natur samt nærmest til-

gængelige legeplads.

Dagplejen har faglige kompetencer indenfor

børn med særlige behov.

6

Lokalområde Svinninge

Børnehuset Pilehytten

Pilehytten er beliggende på Hovedgaden 74 i

Svinninge. Børnehuset ligger meget tæt på loka-

leområdets andet børnehus Elverbo.

Pilehytten har et gennemsnit på 56 børn i 2014.

Pilehytten er et integreret børnehus og består af

en 0 til 3 års afdeling, Svalestuen, med plads til

13 børn og en børnehaveafdeling med plads til

46 børn, i alderen 3 til 6 år fordelt på 2 stuer,

Mejsestuen og Lærkestuen. Den ene stue er op-

delt i stueetage og 1. sal.

Pilehytten er indrettet i Svinninge gamle skole

og ligger meget tæt på Svinninges nuværende

skole.

Børnehuset arbejder tæt samme med SFO’en

som er nærmeste nabo og legepladserne ligger i

umiddelbar tilknytning til hinanden.

Pilehytten har en nybygget legeplads (2012) og

er opført ud fra den sidste nye viden om børns

læring og trivsel.

Børnehuset ligger meget tæt på Katrinedalskolen

afd. Svinninge og Svinninge Sportscenter samt

skov, sø og å og benytter sportscentrets multi-

hal og den omkringliggende natur, til pædagogi-

ske aktiviteter og læring.

Børnehuset har en uddannet Marte Meo terapeut

og er en del af frivillighedsprojektet Legebanden,

som består af 5 unge fra 6. kl. fra Katrinedals-

skolen afd. Svinninge der samarbejder med 2

pædagoger, der leger med børnene både inde og

ude, en gang ugentlig.

Pilehytten

7

Børnehuset Elverbo

Elverbo er beliggende i et paracelhuskvarter på

Ledegårdsvej 15 i Svinninge, ca. 300 meter fra

lokalområdets andet børnehus Pilehytten.

Elverbo har et gennemsnit på 46 børn i 2014.

Elverbo er pr. 1. oktober 2014 ændret fra ren

børnehave for børn i alderen 3 til 6 år, til en in-

tegreret institution og er opdelt i tre stuer, Dra-

gestuen, Troldestuen og Alfestuen og kan rum-

me op til 54 børn i alderen 0 til 6 år.

Børnehuset har en ny opført legeplads (2014)

der er udviklet ud fra den nyeste viden om børns

læring og trivsel.

Der er tilknyttet et ”træværksted” hvor kun fan-

tasien sætter grænser for hvad der kan produce-

res. Værkstedet har åbent 3 dage om ugen og

bemandes af en 16 timers medarbejder ansat på

særlige vilkår.

Børnehuset arbejder tæt sammen med SFO’en

på Katrinedals skolens afd. Svinninge.

Børnehuset ligger tæt på skov, sø og å, som

benyttes til pædagogisk aktivitet og læring.

I den nærliggende skov er der en privatejet le-

geplads som ofte benyttes af børnehuset. Bør-

nehuset besøger Svinninge Sportscenter og bru-

ger multihallen i motoriske sammenhænge.

Pr. 1. august 2014 åbner børnehuset kl. 6.00.

Elverbo

8

Lokalområde Gislinge

Børnehuset Solsikken

Solsikken er beliggende på Kirkevej 1 i Gislinge.

Solsikken har et gennemsnit på 102 børn i 2014.

Børnehuset er en integreret institution og består

af to afdelinger, én afdeling for de yngste børn i

alderen 0 til 3 år (Vuggeriet), Spirestuen samt

Grøn stue og én afdeling med børn i alderen 3 til

6 år fordelt på 3 stuer, gul, blå og rød. Herud-

over har børnehuset et værksted Krea, som an-

vendes til særlig kreative udfoldelser.

Solsikken har en meget stor og indbydende le-

geplads, som er opdelt i forhold til afdelingerne

og giver mulighed for alle former for fysisk ud-

foldelse.

Derudover benyttes den lokale sportshal ofte.

Solsikken er indrettet i Gislinge gamle skole og

har masser af indendørsplads og er beliggende

tæt på Katrinedalskolen afd. Gislinge. Solsikken

arbejder tæt sammen med SFO’en og skolen.

Børnehuset har madordning med egen produkti-

on og økonoma.

Solsikken

9

Lokalområde Kundby

Kundby Børnehus

Børnehuset er beliggende på Trønningevej 11 i

Kundby.

Kundby børnehus har et gennemsnit på 47 børn

i 2014.

Kundby Børnehus er et integreret børnehus og

består af en 0 til 3 års stue Radisserne med

plads til 12 børn og en børnehaveafdeling med

plads til 48 børn fordelt på 2 stuer, Kometerne

og Stjernerne. Børnehuset er i 2 etager.

Børnehuset arbejder tæt sammen med Katrine-

dalskolen afd. Kundby og SFO. Herunder om

overgange fra børnehus til SFO/skole.

Kundby Børnehus benytter den lokale sportshal,

og der er gode kreative udenoms faciliteter,

herunder en veludviklet legeplads med mulighed

for forskellige former for fysisk aktivitet for læ-

ring. Derudover ligger bl.a. en udendørs Fitness

park i nærheden og stort græsareal med mulig-

hed for større udendørs arrangementer.

Børnehuset deltager pt. sammen med skolen i

Projekt Frivillighed og har bl.a. på den baggrund

4 frivillige store drenge og piger fra Katrinedal-

skolen afd. Kundby (Legebanden) der ugentlig

kommer og i samarbejde med en pædagog leger

med de største af børnene.

Kundby Børnehus

10

Værdigrundlag og

Kerneopgave

Distriktets værdiggrundlag

Mål

Det overordnede mål for distrikt Katrinedal er:

i et trygt og omsorgsfuldt miljø at give

det enkelte barn omsorg, selvværd og

selvtillid i tætte ven- og fællesskaber,

samt at alle børn er sunde og trives både

psykisk og fysisk og kan tilegne sig op-

timal trivsel og læring.

Distriktets pædagogiske tilgang

Den pædagogiske tilgang er anerkendende pæ-

dagogik med et livssyn hvor respekt for vores

medmennesker og den verden vi lever i, er ud-

gangspunkt for vores handlinger.

Alle medarbejdere er ICDP (International Child

Development Programme) certificeret og arbej-

der i forhold til ICDP´ ens 8 pædagogiske sam-

spilstemaer:

Den følelsesmæssige dialog:

1. Vis glæde for barnet

2. 2. Se barnets initiativ – juster dig

3. Inviter barnet til samtale – lyt og svar

4. Giv anerkendelse – for det barnet magter

at gøre

Den meningsskabende dialog:

5. Fang barnets opmærksomhed

6. Fasthold barnets opmærksomhed - vis fø-

lelser og entusiasme

7. Fold barnet oplevelse ud - uddyb og for-

klar

Den guidende/vejledende dialog:

8. Fortæl barnet hvad det må og skal – trin

for trin

Alle børnehuse er DGI certificeret og benytter

leg, bevægelse og mest muligt udeliv i den pæ-

dagogiske tilgang.

Distriktets øvrige principper

Der er traditioner omkring højtider, fød-

selsdage, årstider mm.

Der er god og tæt kon-

takt/kommunikation med forældre og

andre personer der er tilknyttet barnet

Er medvirkende til at styrke samarbejdet

med de øvrige lokalsamfund

Skabe et netværk af frivillige der har til-

knytning til det enkelte børnehus

Der indkøbes materialer af god kvalitet

under hensyntagen til miljøet

Der ved ny ansættelse lægges vægt på

kvalifikationer der kan understøtte di-

striktets værdigrundlag, kerneopgave,

pædagogiske tilgang og principper

Distriktets kerneopgave

Læring, udvikling og et sundt børneliv i sociale

relationer.

- Vi sikrer barnet optimale muligheder og

trivsel i et flerfagligt og forpligtende fæl-

lesskab

11

Katrinedal

12

Læringsforståelse og

børnesyn

Læringsforståelse

Ved læring forstår vi tilegnelse af ny viden, nye

færdigheder, nye kompetencer, nye oplevelser,

ny forståelse eller en ny måde at agere på.

Læring og udvikling sker gennem relationer,

gennem en mangfoldighed af processer, på alle

tidspunkter og i alle situationer.

Gennem læring og leg ønsker vi at skabe et mil-

jø, der forbereder børn på, hvordan livet kan

tackles med alle dets valg, muligheder og usik-

kerhedsmomenter. Vi giver alle børn lige mulig-

heder for at indgå i fællesskaber, og vi skaber

rammer, der gør det muligt at tage udgangs-

punkt i børns forskellige læringsstile.

Et godt læringsmiljø er et miljø, hvor det er mu-

ligt at finde måder at forstå sig selv på i den

verden, vi lever i. Læringsmiljøet tager afsæt i

den aftalte pædagogiske praksis for dagplejen,

institutionen, distriktet.

Der foretages en faglig vurdering af, hvordan

læringsmålene og læringsstilene kobles med,

hvad børnene, lige præcis har brug for.

Distriktets læringsforståelse tager udgangspunkt

i:

at børn lærer på alle tidspunkter i alle si-

tuationer

at børn har forskellige måder at lære på

at en sammenhængende og flerfaglig ind-

sats på alle områder styrker læring og ud-

vikling

at et gensidigt, forpligtende samarbejde

mellem forældre og medarbejdere skaber

det optimale grundlag for børnenes trivsel,

læring og udvikling

Indsatsen skal vurderes og evalueres med ud-

gangspunkt i en fælles forståelse af, hvad et

barn skal kunne på forskellige alderstrin.

Distriktets læringsforståelse er gældende for alle

børn.

Vi er opmærksomme på at børn har forskellige

læringsstile og at nogle børn i perioder kan have

svært ved at tilegne sig den bedst mulige læ-

ring.

Vi arbejder inkluderende, for at undgå at børn

udstødes af fællesskabet, selvom der kan være

børn i udsatte positioner.

Distriktets børnesyn

Vi ser hvert enkelt barn som kompetent, værdi-

fuldt, unikt og betydningsfuldt, med ressourcer

og muligheder for læring og udvikling.

Børnesynet bygger på:

Respekt for det enkelte barn

Anerkendelse

Ligeværdighed

Respekt for forældrene

Læring

En tilegnelse af færdigheder, viden og hold-

ninger. Læring er en social proces og sker

altid direkte eller indirekte i samspil med

andre, og forudsætter aktiv deltagelse.

13

Vi vil altid se barnet i de sociale relationer og

fællesskaber det indgår i.

Alle børn og familier behandles forskelligt, for at

blive behandlet ens og med respekt.

Vi vil sikre helhed og flerfaglig sammenhæng

omkring alle børn.

Dokumentation og

evaluering

Dokumentation i Dagtilbudsdi-

strikt Katrinedal

Dokumentation benyttes som redskab til udvik-

ling af den pædagogiske praksis.

Dokumentation har overordnet set to formål:

1. At beskrive og synliggøre den pædagogi-

ske praktisk

2. At udvikle den pædagogiske praksis

Dokumentation forstås som et redskab til at:

beskrive og synliggøre den pædagogiske

praksis, hvor opmærksomheden er på

konkrete aktiviteter

rette blikket mod børns læring, trivsel,

relationer og udvikling, hvor systematiske

metoder afdækker om den pædagogiske

indsats leder frem mod distriktets mål

I dagtilbudsdistrikt Katrinedal ønsker vi at arbej-

de med følgende dokumentationsformer:

Den narrative metode

Gennem de professionelles egne fortællinger om

begivenheder fra hverdagen, afdækker metoden

de logikker, problemer og løsningsforståelser,

som det pædagogiske personale tænker og

handler ud fra i deres pædagogiske praksis. Det-

te giver også mulighed for at vurdere og udvikle

egen praksis.

Praksisfortællinger

Der er fokus på relationen mellem børn og voks-

ne. Fortællingen skrives som den voksnes egen

oplevelse af barnet eller børnene, og kan fange

”pædagogiske øjeblikke”.

Inklusionsfortællinger

Formålet med metoden er, at fokusere på miljø-

ets og fællesskabers betydning for barnet.

Børneinterviewet

En samtaleform, hvor der målrettet stilles

spørgsmål med henblik på at afklare noget be-

stemt fra barnets synsvinkel og perspektiv. Et

perspektiv, der kan nuancere og udfordre det

pædagogiske personales opfattelse og forståelse

af praksis.

Der kan læses yderligere om ovennævnte meto-

der i Holbæk Kommunes guide til pædagogiske

læreplaner.

Flere metoder

Fotografering, video, videoanalyse ICDP

Logbøger, dagbøger

Udstillinger, ferniseringer

Vi vil alle børn.

Vi ser ikke børn med problemer, men børn i

udsatte positioner.

14

Praksisfortælling

Analyse

Fælles fortolkning

Ny praksis

Malerier, produktorienteret dokumentati-

on

Barnets bog

Der findes utallige dokumentationsmetoder, og i

Dagtilbudsdistrikt Katrinedal vil vi dygtiggøre os

inden for flere metoder. Den narrative fortælling

benyttes i hele distriktet, og derudover vælger

det enkelte børnehus og dagplejen, hvilke meto-

der de vil benytte.

Et krav er at metoderne skal beskrive og udvikle

den pædagogiske praksis, samt have fokus på

barnets læring, trivsel, udvikling og relationer.

Evaluering i Dagtilbudsdistrikt Ka-

trinedal

Vi ser evaluering som en vurdering af praksis,

proces og metode, og en fortløbende udvikling af

disse.

Vi vil skabe en evalueringskultur, med planlagt

evaluering i årshjul, både hvad angår de daglige

aktiviteter og den årlige evaluering af de pæda-

gogiske læreplaner.

Vi vil bl.a. benytte flg. evalueringsmetoder på de

tegn vi ønsker at se, i distriktet:

- SMITTE-model, ”sammenhæng, mål, in-

klusion, tegn, tiltag, evaluering”

- narrative fortællinger

- ICDP

Evaluering er en systematisk vurdering af,

om de anvendte metoder og aktiviteter bi-

drager til at indfri de opstillede mål

15

Bestyrelsens princip-

per for læreplansar-

bejdet

Bestyrelsen godkender en gang årligt di-

striktets værdigrundlag, børne- og læ-

ringssyn og pædagogiske principper, ef-

ter oplæg fra teamledelsen i samarbejde

med personalet.

Personalet har kompetence til at beslutte

hvilke læringsmål og indsatsområder der

skal arbejdes med.

Der skal tages udgangspunkt i Holbæk

Kommunes guide til udvikling af lærepla-

ner.

Bestyrelsen orienteres om de valgte læ-

ringsmål inden den pædagogiske lære-

plan igangsættes, en gang årligt.

Der skal en gang årligt gives en samlet

redegørelse til bestyrelsen fra de enkelte

børnehuse omkring evaluering af de pæ-

dagogiske læreplaner.

Bestyrelsen beslutter hvorledes evalue-

ringsproceduren, samt hvordan samar-

bejdet mellem bestyrelsen og forældrerå-

dene skal foregå.

Processen/arbejdet med de pædagogiske

læreplaner skal kunne følges i de enkelte

huse, dagplejere, på opslagstavler, via

månedlige nyhedsbreve, hjemmeside

m.m. Det er vigtigt at læringsmålene er

synliggjort for forældrene.

Læringsmål inden for sprog, relationer og

bevægelse skal være en ingrediens i alle

pædagogiske læreplanstemaer.

Tidspunkter for bestyrelsens indsatser følger

de udsendte deadlines fra Holbæk Kommune

16

Læreplanstemaer

Der er 6 læreplanstemaer.

1. Barnets alsidige personlighedsudvikling

2. Krop og bevægelse

3. Kulturelle udtryksformer og værdier

4. Natur og naturfænomener

5. Sociale kompetencer

6. Sprog

På de følgende sider, kan man bl.a. læse om læringsmål, tegn på læring og hvilke pædagogiske me-

toder vi ønsker at bruge i dagtilbudsdistrikt Katrinedal.

Samarbejde i børnehøjde

17


Barnets alsidige personlige udvikling handler om børnenes identitetsdannelse; Hvem er jeg? Hvor

kommer jeg fra? Hvad kan jeg? Hvor er jeg på vej hen?

Temaet handler også om at støtte børnenes læring, og de personlige ressourcer de besidder, for

derigennem at opnå personlig udvikling, og for at blive hele mennesker.

Børnenes alsidige personlige udvikling har stor betydning for børnenes generelle trivsel og læring i

dagligdagen. De skal møde rum og plads til at udvikle sit selvværd og sin selvtillid. Alle har krav

på at blive mødt og anerkendt som de mennesker de er.

Børnene skal have kompetencer til at fungere i forskellige sociale sammenhænge, for derigennem

at lære egne og andres grænser, ønsker og følelser at kende. Børnene skal lære at håndtere både

sejre og nederlag.

Læringsmål: Tegn på læring:

Børnene skal lære:

1. At indgå i og tage ansvar for forskellige

fællesskaber

2. At forstå, udtrykke og handle på sine fø-

lelser og grænser

3. At tilsidesætte egne behov, når hensynet

til fællesskabet kræver det

4. At bruge og udvikle deres kreativitet og

fantasi til at finde løsninger og se mulig-

heder

5. At drage omsorg for sig selv og andre og

udvise empati

6. Sig selv og sin baggrund at kende

Børnene har lært:

1. At deltage. De kan følge aktivitetens

rammer fx historielæsning, sangleg, leg

eller tur.

2. At børnene beder en voksen om hjælp

eller søger trøst. Viser sine grænser og

følelser, ved at udtrykke sig verbalt eller

nonverbalt (vrede, glæde, angst, sorg)

3. At vente på tur i f.eks. aktiviteter. Bør-

nene kan indgå i og acceptere rammerne

i fællesskabet fx blive siddende ved ma-

den, udvise tålmodighed overfor andre,

hvis de bruger længere tid end dem selv.

4. At indgå i leg og bidrage fantasifuldt til

legens udvikling. Børnene bruger kreati-

vitet og fantasi når de udtrykker sig. De

finder på løsningsforslag i leg.

5. At trøste og hjælpe andre. Børnene hen-

ter hjælp hos en voksen, både til sig selv

og andre. Børnene hjælper de mindre

børn med fx at tage tøj på.

6. At kende sig selv, mærke sig selv. Bør-

nene ved hvor de bor. Hvad de har lyst

til. Har jeg blå øjne? hvad hedder min

mor og far?)


18

Det fysiske lærings- og børnemiljø:

Det fysiske lærings- og børnemiljø inde og ude skal indrettes efter børnenes alder og behov, så de

fysiske rammer giver mulighed for optimal læring og alsidige udfoldelsesmuligheder.

Læringsmiljøet skal indrettes med henblik på inklusion. Der skal både være mulighed for at være

alene, i små grupper eller større grupper. Der skal være mulighed for at skabe fordybelse, samt at

være i bevægelse.

Børnemiljøet skal indrettes med møbler der passer ergonomisk til barnet, tilgængeligt legetøj i

børnehøjde, små legeoaser med plads til fordybelse og steder hvor barnet kan trække sig tilbage

(rum i rummet). Legetøjet kan evt. deles op i legetøj, der er frit tilgængeligt og legetøj der bliver

brugt i lege, hvor der er særlige rammer og behov.

Indeklimaet skal være sundt, dvs. at støjen skal minimeres, udluftning optimeres, lys og varme

skal være passende til børn og hygiejnen/rengøringsstandarden skal sikre børnenes fysiske sund-

hed.

Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang)

Det faglige professionelle personale skal arbejde ud fra en anerkendende tilgang til børnene. Vi

skal være nærværende og imødekommende, samt have en positiv tilgang og et positivt samspil til

alle børn.

Vi skal være bevidste om vores faglighed og professionelle rolle, og arbejde ud fra vores fælles

kerneopgave; Børns læring og trivsel.

Personalet skal se hvad barnet er optaget af, inddrage deres perspektiver i dagligdagen og følge

barnets optagethed og spor. Det gør vi blandt andet ved at være omstillingsparate, arbejde med

fleksible ugeplaner, planlagte aktiviteter og spontane aktiviteter ved at følge børnenes spor.

Vi skal inkludere alle børn og se hvert barns potentiale.

Børnene skal have medbestemmelse i forhold til egen læring, i takt med dens udvikling. Vi skal

være bevidste om forholdet mellem barn og voksen i forhold til valg muligheder. Børnene skal

medinddrages og gives ansvar, for det de kan. Vi vil opnå et godt børnemiljø ved at skabe et tole-

rant læringsrum, hvor børn og voksne kan udvikle sig individuelt og sammen.


19

Pædagogiske metoder:

De pædagogiske metoder, der er særligt relevante for arbejdet med børnenes alsidige personlige

kompetencer, og som vi arbejder med i hele distriktet, er:

ICDP (International Child Development Programme). ICDP er en kompetencegivende ud-

dannelse, der bl.a. gennem videooptagelser tydeliggør og udvikler samspillet og relationen

mellem børn og pædagogisk personale

Udviklingsbeskrivelser og individuelle handleplaner ved hjælp af Kuno Beller og TRASS

(Tidlig Registering Af Sprogudvikling).

Marte Meo. En pædagogisk metode, der tilsigter at udvikle det psykiske lærings- og bør-

nemiljø. I distriktet findes uddannede Marte Meo pædagoger.

Vi søger i øvrigt vejledning og sparring via TUF (Tværfagligt Udviklings Forum) efter behov.

Mulige aktiviteter indenfor temaet:

Stamtræ

Samling med navnesange

Billedlotteri (andre spil)

Sanglege (bl.a. Bjørnen sover)

Inddragelse i praktiske gøremål

Sige ”værsgo´” ved bordet

Selv tage tøj af og på (selvhjulpenhed)

Kreativt værksted

Bevægelses lege (DGI lege)

Tema: Hvem er jeg


”Vi skal den vej!”

20

Krop og bevægelse

Temaet Krop og bevægelse handler om fysisk/psykisk aktivitet og sundhed.

Krop og bevægelse er barnets værktøj til at tilegne sig og sanse verden. I kroppen lagres erfarin-

ger, følelser og viden.

Er man tryg ved sin krop og kender dens styrker og muligheder, har man et godt fundament til at

erobre verden på. Det handler derfor om, at børnene får mulighed for at styrke de motoriske fær-

digheder, såsom fin og grov motorik, muskelstyrke, udholdenhed og bevægelighed. Disse færdig-

heder er afgørende for barnets selvhjulpenhed og selvstændighed.

Krop og bevægelse handler yderligere om sundhed, såsom hygiejne og sund kost, da dette er med

til at give barnet trivsel, livskvalitet og velvære.

Krop og bevægelse

Boldspil i Katrinedal

21



1. At være selvhjulpne

2. At varetage egen hygiejne

3. Grov- og fin motoriske færdigheder

4. Om sundhed og ernæring

5. At respektere egne og andres grænser for

fysisk nærhed

6. At bruge og udforske deres krop og san-

ser, og lære glæden ved at bruge sin krop

og bevæge sig

Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?

1. At vise interesse/mestre fx af og på-

klædning. At spise selv.

2. At børnene udviser interesse

for/mestrer egen hygiejne ex. Vasker

hænder ved toiletbesøg, før måltider og

tørrer næsen. De mindste spejler andre

og følger hygiejniske anvisninger, som

fx at tørre sig om munden efter at have

spist.

3. Grov motorisk: fra at kravle til at gå,

eller at løbe og danse. Fin motorisk: at

gå fra at kunne holde på farveblyanten

til at kunne tegne inde for stregerne

(pincet-grebet).

4. At børnene fortæller om sund kost /

deltager i madlavningen. At børnene

spiser alsidigt og prøver nyt.

5. At børnene siger fra med tegn eller ta-

le, og kan bede både børn og voksne

om hjælp. At børnenes fysiske nærhed

afspejler tætheden i deres relationer. At

børnene ikke krammer andre, der søger

væk.

6. At børnene reagerer på deres sanser

ex. Se – høre – føle – lugte og smage

sansen. At barnet tager initiativ til fy-

sisk aktivitet ex. de små øver sig i at

stå/gå – de store i at løbe hurtigere, el-

ler klatrer højere.

Krop og bevægelse

22


Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som børnene tilbydes med

henblik på at optimere deres læring og trivsel.

Det fysiske læringsmiljø ude er afgørende for Barnes motorik. I uderummet er der ”højt til loftet”,

så børene kan virkelig få lov til at udfolde sig og bruge deres sanser.

Det er vigtigt at skabe rum til forskellige bevægelses muligheder, f.eks. en bane til køretøjer,

plads til bold spil og mulighed for at udvikle deres balancesans f.eks. ved at gynge, rulle/trille og

klatre.

I det fysiske lærings- og børnemiljø indenfor, er det vigtigt at kunne skabe rum til fysisk aktivite-

ter, såsom motorik bane, til at kravle, klatre, rulle/trille, men også at skabe rum til ro og fordybel-

se til træning af finmotoriske færdigheder fx at tegne, lave perler og puslespil.

Rummene skal være æstetisk/sanseligt og ergonomisk indrettet, så de giver ro og overskuelighed,

og vi skal bestræbe os på at skabe et inkluderende børnemiljø, hvor der er plads til forskellighed

og hvor børn får mulighed for at deltage i aldersvarende aktiviteter i større eller mindre grupper,

som de voksne tilrettelægger.

Rummets indretning og materiale valg har stor betydning for hygiejnen. Inventaret skal være flyt-

bart og nemt at holde.

Det psykiske lærings- og børnemiljø:

Det psykiske lærings- og børnemiljø omhandler de rammer, som det pædagogiske personale til-

byder børnene, og den tilgang de møder børnene med.

Det psykiske læringsmiljø handler derfor om, at vi, som pædagogisk personale, skal have en an-

erkendende tilgang børnene, og deres nysgerrighed og behov for at bevæge sig. Netop denne al-

dersgruppe lærer bedst gennem brug af sanser og krop.

Vi skal give tryghed, omsorg og skabe aldersvarende udfordringer for børnenes motoriske færdig-

heder. Vi skal yderligere have fokus på børnemiljøet, hvor trivsel og inklusion er centralt for alle

børn.

Læringsmiljøet skal tilrettelægges, så det både indebærer planlagte aktiviteter (den voksne går

forrest), fælles planlagte aktiviteter (den voksne går ved siden af barnet), og spontane aktivitet

(den voksne går bagved barnet og følger barnets spor).

Alle børn skal have mulighed for at deltage i fysisk aktivitet i større eller mindre grupper.

Vi skal være aktive deltagende, opfordrende og have almen viden om kroppen, sundhed, ernæring

og børnenes motoriske udvikling.

Krop og bevægelse

23


De pædagogiske metoder, som har særlig relevans for arbejdet med temaet krop og bevægelse,

er:

DGI. I distrikt Katrinedal er vi alle DGI certificerede, dette betyder at vi er særligt uddan-

nede til at tilrettelægge aktiviteter, hvor børnene lærer gennem leg og bevægelse i hver-

dagen.

ICDP. Vi er også ICDP (International Child Development Programme) uddannede. ICDP er

en metode, der arbejder målrettet med relationer mellem barn-voksen gennem brug af en

anerkendende tilgang.

Flerfaglige indsatser inddrages efter behov, fx fagspecifikke konsulenter, ”TUF” (tværfagligt udvik-

lingsforum) eller TRASMO i forbindelse med børn med særlige behov.


Motorik bane

Sanse gynge

Sanglege med fagter

Hoppepude

Tegne, male, klippe og klistre

Perleplade, og perler på snor

Følekasser/ sansekasser

Madlavning

Pustelege

Klatrebane

Faldskærm

Hoppe/danselege

Fri leg

Krop og bevægelse

24


Temaet handler om:

Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. Jo flere kulturer og kulturelle udtryk børn mø-

der, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og dem selv.

Kulturelle udtryksformer er f.eks. kunst, musik, litteratur og moderne medier (I-pad). Temaet

handler derfor om at give børnene mulighed for at se, høre og gøre ting indenfor forskellige ud-

tryksformer. Det er vigtigt, at alle børn får plads og støtte til at bruge deres fantasi og udfolde sig

kreativt.

Kulturelle værdier er udtryk for de forhold, som vi værdsætter og finder elementære i den kultur

vi befinder os i.


Traditioner

25



1. Om traditioner

2. At bruge lokalområdets kulturelle tilbud

3. At bruge og søge information på moderne

medier (fx Ipad)

4. Den danske musik og sangskat at kende

5. Børnelitteraturen at kende

6. At udtrykke sig kreativt ved brug af for-

skellige kreative udtryksformer

7. Andre kulturer og andre måder at leve på,

både lokalt og globalt


1. Små børn: genkender fx nissen, flaget,

madkassen, fastelavnstønden

Store børn: at sætte ord på fx jul, fa-

stelavn, fødselsdag

2. Små børn: genkender fx kirken, sko-

ven, hallen

Store børn: At børnene kan fortælle

hvad fx kirken er og hvad den bruges til

og tage initiativ til at besøge lokale kul-

turelle tilbud

3. Små børn: At børnene kan bruge I-pad

(spil der udvikler sprog/kreativitet)

Store børn: at søge efter interesser fx

spil. At tage billeder og finde billeder

som inspiration til kreative aktiviteter

4. Små børn: Bruger sangens fag-

ter/spiller med.

Store børn: At børnene synger/spiller

med og tager initiativ til at synge/spille.

5. Små børn: Kan genkende en bog og

opfordre til at vi læser

Store børn: Kan kende og genfortælle

historie og søge viden i bogen - f.eks.

slå op på snegl.

6. Små børn: Har lyst til at deltage, og

bruger forskellige materialer

Store børn: Tager initiativ til fx at ma-

le, sy, teater, tegne.

7. Små børn: Kan se, at andre er ander-

ledes end dem selv. F.eks. at Sofie har

glat hår imens Jonas har krøller.

Store børn: Kan sætte ord på, at an-

dre er anderledes end dem selv og ac-

ceptere at nogle spiser anden mad eller

har andre levevilkår


26


Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som tilbydes børnene med

henblik på at optimere deres læring og generelle trivsel.

Det fysiske lærings- og børnemiljø skal give børnene mulighed for at udtrykke sig gennem brug af

forskellige udtryksformer. Det betyder, at de fysiske rum skal give mulighed for forskellige aktivi-

teter, herunder fleksible møbler, så man kan fordybe sig i kulturelle udtryksformer. Det er vigtigt

med tilgængelige materialer i aldersvarende art og mængde.

Når børn skal have mulighed for fordybelse, betyder det også at støjen skal minimeres, så kon-

centration og fordybelse bliver mulig. Læringsmiljøet skal indrettes, så der er en generel god be-

lysning og lys som rettes imod en aktuel aktivitet som f.eks. maling.

Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang)

Det psykiske lærings- og børnemiljø handler om den daglige struktur og hvordan vi som pædago-

gisk personale møder børnene og gennem vores handlinger understøtter børnenes læring indenfor

temaet.

I det psykiske lærings- og børnemiljø er det vigtigt at alle børn mødes af positive, autentiske og

anerkendende fagpersoner, som er rollemodeller og mestrer at sætte tydelige rammer og at give

børn plads og medbestemmelse.

I hverdagen skal børnene have mulighed for at udtrykke sig gennem brug af mangfoldige kulturel-

le udtryksformer. Dette gøres ved at den voksne planlægger aktiviteter, samtidig med at barnets

perspektiv inddrages under hensyntagen til alder og modenhed. De voksne skal være kreative,

fantasifulde, musiske og nysgerrige.

Det er vigtigt at alle børn har samme mål, men målene kan evt. nås gennem brug af forskellige

metoder (inklusion).

Det pædagogiske personale skal generelt interessere sig for det enkelte barns trivsel og læring,

såvel som gruppens.


De pædagogiske metoder, der er særligt relevante for arbejdet med Kulturelle udtryksformer og

værdier, er:

Anerkendende pædagogik

Dialogisk læsning (dansk litteraturskat/eventyr)

Sangmapper/sangkuffert

Teater

Rytmik/musik


27


Årstidsbestemte traditioner: Fastelavn, Jul, kirke

Musik og rytmik

Læse - Bibliotek

Udflugt til Odsherred Dyrepark

Udflugt til Andelslandsbyen

Museum

Male

Eventyr

Viden om andre lande

Børnenes eget eventyr

Teater

Traditioner i Børnehusene


Julehygge

28


Temaet handler om:

Naturen er et sted, hvor fantasi, følelser og bevægelse får frit spil. Derved bliver naturen et læ-

ringsrum, der både styrker børns udviklingsmuligheder og udfordrer deres sanser. Man kan både

høre, føle, smage, lugte og se på naturen.

Natur er delt op i 3 kategorier:

Zoologi: Læren om dyr og levende væsner

Botanik: Læren om planter, træer, naturen som spisekammer

Geologi: Jord, vand, sten, jordlag, universet

Naturfænomener kan være vejrfænomener, simple eller mere komplicerede. Det handler om vejr,

årstider og temperatur. Ting som sker i jordens indre, i luften og /eller på jordens overflade. Na-

turfænomener giver børnene forskelligartede erfaringer og oplevelser af naturens kræfter.

Derudover omhandler temaet miljø og miljøhensyn. Børnene skal have mulighed for at forstå na-

turens cyklus og sammenhæng, og udvikle respekt for miljøet.


Katrinedal ”smager” på naturen

29



1. Viden om naturen, samt at udvise

respekt og tage ansvar for naturen

(dyr, planter mv.)

2. At bruge nærmiljøet.

3. At bruge naturens skattekammer

(materialer m.m.)

4. At kende og bruge naturen som

spisekammer

5. Om vejret, årstider og fænomener

6. Om tal, mængder, rækkefølger,

modsætninger og relativitet

7. Viden om og respekt for miljøet


1. Fælles: Vise respekt ved ikke at skade naturen og sætte ord

på naturen afhængig af alder eks. fra blomst til solsikke

Store: Tage initiativ til at bruge skov, sø, legeplads

m.m.

Små: Identificere sø, skov, legeplads m.m.

2. Fælles: At de kender nærmiljøets muligheder

Store: At de spørger om vi ikke skal tage i skoven

Små: At de peger på skolen

3. Fælles: At børnene udforsker naturen

Store: Indhente materiale til aktiviteter eks. pinde,

kogler, skaller

Små: Identificere ting fra naturens skattekammer,

f.eks ting fra tidligere aktiviteter

4. Fælles: At de samler spiselige ting i naturen

Store: Tage initiativ til at indsamle naturens ressour-

cer f.eks. hyldeblomster til saft/pandekager, æbler til

grød m.m.

Små: Identificere og smage på det gængse frugt og

grønt

5. Fælles: At de kan identificere vejret

Store: Identificere vejr og årstider. Tage initiativ til

aktiviteter og korrekt tøjudvælgelse

Små: En ændret adfærd eller ord ved og/ eller om-

kring vejret

6. Fælles tegn på læring hos både små og store:

Tal: f.eks. tælle før en sang eller hvor mange børn

der er til samling

Rækkefølger: F.eks at efter dag kommer nat, ugeda-

gene, årstidernes skiften

Modsætninger: Kold eller varm, hård eller blød, frisk

eller rådden

Relativitet: Bygge et tårn og vælte det(Tyngdekraft),

Smide sutten ud over kanten på barnevognen, ny er-

kendelse af viden

7. Fælles: At børnene tager hensyn til miljøet

Store: At børnene ikke smider skrald i naturen. At

børnene kan forklare hvad der sker med skrald hvis

de smider det i naturen

Små: At børnene lærer at smide papir og lign, i

skraldespanden og ikke på jorden. At ser og kopier

adfærden.(begyndende læring og pædagogisk perso-

nale som rollemodeller)


30


Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som tilbydes børnene med

henblik på at optimere deres læring og generelle trivsel.

Ude: I børnenes fysiske læringsrum ude, ser vi det som en fordel at have et bålsted, hvor man

kan bruge naturens ressourcer til bålmad i forskellige variationer.

Der skal være mulighed for at samle ting i naturen, både ved børnehuset og i lokalområdet. Dette

kan evt. suppleres med en nyttehave/urtehave/frugt eller grønt.

I forbindelse med Natur og Naturfænomener, er borde/bænkesæt, små arbejdsområder eller et

naturværksted en god ide, så der er steder til at bearbejde naturens materialer.

De forskellige materialer i børnenes nærmiljø, giver børnene sanseoplevelser og skærper børnenes

nysgerrighed vedrørende deres eget nærmiljø og samtidig udvikles barnets fantasi, selvstændig-

hed og kreativitet i naturen.

Der skal også opfordres til at til at tage naturen med ind i institutionen, som f.eks at omdanne et

rum til skovbund med blade, grene og lign. Derved kan naturens materialer og processer under-

søges. Der kan også bruges bøger, internet, mikroskoper m.m. Der kan også bruges de digita-

le/teknologiske mulighede, som er tilgængelige med henblik på viden og læring.

Det indendørs rum skal fortrinsvis være præget at rolige/lyse/harmoniske farver og ikke stær-

ke/Pang farver, da de rolige/lyse farver giver mere ro.


Det psykiske lærings- og børnemiljø handler om den daglige struktur og hvordan vi som pædago-

gisk personale møder børnene og gennem vores handlinger understøtter børnenes læring indenfor

temaet. Det pædagogiske personale skal være gode rollemodeller, der udviser engagement og

interesse i naturen og naturfænomenerne. Det pædagogiske personale skal skabe et godt børne-

miljø, ved at minimere støjniveauet indendørs. Børnene skal tilbydes mulighed for at gøre første-

håndserfaringer i naturen. Flere oplevelser udenfor, en masse frisk luft, små grupper og små kro-

ge inde og ude kan være gode forslag til at skabe det gode lærings- børnemiljø.

Det pædagogiske personale skal planlægge aktiviteter og gå forrest, men kan under aktiviteten

følge børnenes spor og derved styrke børnenes kreativitet, nysgerrighed og fantasi, dvs. gå bag-

ved barnet og tilbyde hjælp og støtte i børnenes undersøgelser/eksperimenter.

Det pædagogiske personale skal yderligere skabe et godt børnemiljø ved at gå ved siden af barnet

og derved skabe nogle gode dialoger mellem det pædagogiske personale og barnet. Derved føler

barnet sig set og anerkendt og får sit eget perspektiv frem i dialogen.

Det pædagogiske personale kan benytte alle tre læringsrum: 1) At gå foran barnet 2) At gå ved

siden af barnet og 3) At gå bagved barnet, som redskaber til at se børnenes tegn og afkode hvil-

ken af disse tre former, som passer bedst i en given situation og hvilket som passer den børne-

gruppe, som det pædagogiske personale har.


31


De pædagogiske metoder, der er særligt relevante for arbejdet med Natur og naturfænomener, er:

Brug af Naturvejlederen i Holbæk kommune

Naturportalen.dk

Friluftsrådet

De grønne spirer

Det kan anbefales at bruge internettet til informationer, da der er mange hjemmesider med aktivi-

teter indenfor temaet Natur og Naturfænomener


Forrådnelseseksperiment

Så og spirings forsøg

Skovture

Sø

Kastanjedyr

Kærne smør

Besøge landbrug

Til åen og se på ænder

Samle grankogler og male dem

Samle bog

Lave lysestager af naturmaterialer

Bøgeblade, hyben eller clementiner til kranse

Mælkebøttehonning

Bål og bålmad

Se på dyr

Bygge huler i skoven

Gå til stranden og samle muslingeskaller til evt. vindspil

Finde spiselige planter


32

Sociale kompetencer

Temaet handler om: (Definition)

Sociale kompetencer er et menneskeligt redskab i forhold til at lære andre færdigheder.

Sociale kompetencer handler om evnen til at indgå i positivt samspil med andre.

Børnene skal derfor have mulighed for at lære sociale kompetencer gennem samspillet med andre

børn og voksne. De skal føle og udvise empati, og dermed evne at sætte sig ind i andres følelser.

Alle børn skal opleve sig selv, som en værdifuld del af fællesskabet, og have mulighed for at indgå

i venskaber.

Sociale kompetencer handler også om at sætte grænser for sig selv både fysisk og psykisk. Alle

børn skal bidrage til og mestre at indgå i forskellige fællesskaber, samt opleve værdien af samvær

med andre børn og voksne. Sociale kompetencer handler også om rummelighed og inklusion; om

at kunne acceptere hinanden og de forskelligheder vi har.

Sociale kompetencer

Distrikt Katrinedal OL 2014

33



1. At indgå i forskellige fællesskaber i sam-

spil med andre under fælles rammer og

regler

2. At have social forståelse og empati for

andre

3. At udtrykke sine følelser, holdninger og

grænser, samt forstå og respektere an-

dres

4. At indgå i og udvikle relationer til både

børn og voksne, herunder at tage initia-

tiv til og deltage aktivt i leg / aktivitet

med andre børn/voksne

5. At samarbejde og løse konflikter gen-

nem dialog


1. Kan overholde køkultur/vente på tur.

Kan være sammen om noget. Kan delta-

ge i fælles aktiviteter ud fra gældende

normer og rammer, fx frokost, samling,

dialogisk læsning.

2. Kan aflæse andres kropssprog og handle

herudfra. Kan hjælpe/trøste andre på

eget initiativ. Kan hente hjælp til andre.

3. Kan lytte til andre og forstå hinanden.

Kan sige til og fra ved hjælp af krops-

sprog og verbalt sprog. Kan udtrykke

egne følelser og handle på andres. Kan

give plads til hinanden og deres forskel-

ligheder.

4. Kan skabe kontakt til både børn og voks-

ne.

Selv kan finde på lege / aktiviteter. Har

venner. Søger trøst hos de voksne. Kan

tilbyde hjælp til børn og voksne på eget

initiativ. Kan spørge om man må deltage

i legen / aktiviteten.

5. Kan tie stille mens andre taler. Kan indgå

kompromis, fx dele legetøj. Kan hente

hjælp til konflikter eller finde løsninger

ved at lytte og nærme sig hinandens

synspunkter.

Sociale kompetencer

34




For at udvikle et optimalt læringsmiljø, er det vigtigt at have flytbart inventar, så rummene kan

bruges til forskellige læringsmiljøer, herunder ro og plads til fordybelse, og at lege uforstyrret i

små og større grupper. Der skal være borde/stole/inventar, som passer ergonomisk til børnene.

Læringsmiljøet skal indrettes æstetisk, dvs. i harmoniske farver, og med overskuelig indretning af

materialer, inventar og legetøj. Der skal indrettes med støjdæmpende materialer, og lys, lys, ud-

luftning skal følge forskrifterne om børnemiljø.

Legetøjet skal inspirere til, at flere kan deltage i samme leg/aktivitet. Herigennem kan børnene få

øje på hinanden og udvikle sociale kompetencer. Legetøjet skal være tilgængeligt og indbyde til

fantasi, og vække børns nysgerrighed, så der skabes mulighed for, at børnene indgår i samspil

med hinanden, og herved udvikler deres sociale kompetencer.

Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle rolle):



For at udvikle børns sociale kompetencer skal der være kompetent personale, som kan inkludere

alle børn og tilbyde forskellige deltagelsesmuligheder i det sociale fællesskab. Det er personale,

som arbejder anerkendende, imødekommende, nysgerrigt og hjælpsomt. Personale, der er nær-

værende og har positiv kontakt til og relationer til både det enkelte barn og gruppen. Det er per-

sonale, som er omstillingsparat, og som følger med i den faglige udvikling, samt tager initiativ til

mangfoldige aktiviteter, der understøtter børnenes læring indenfor temaet.

For at opnå bedst mulig læring, er det vigtigt, at vi som personale kan tilrettelægge dagligdagen,

så der både skabes ro, så børnene får tid og ro til fordybelse, og rum for aktiviteter med store

armbevægelser.

Vi skal formå at tilrettelægge dagligdagen, så børnene oplever os som nogle, der både formår at

gå foran børnene (tilbyder målrettede aktiviteter), ved siden af børnene (støtter fælles valgt akti-

vitet), og bagved børnene (følger børnenes spor). Børnene skal opleve relevant medbestemmelse i

deres hverdag.

Sociale kompetencer

35


De pædagogiske metoder, som har særlig relevans for arbejdet indenfor temaet om børns sociale

kompetencer er:

ICDP: Internationalt børneudviklingsprogram, som bruger video optagelser til at se på per-

sonalets tilgang til barnet med fokus på det positive, det der virker på det enkelte barn og

gruppen.

Marte Meo: I distriktet er der en Marte Meo terapeut. Marte Meo (latin for ved egen kraft)

er en metode, der bruger video til at analysere samspillet mellem mennesker. Formålet er

at skabe en anerkende og udviklingsstøttende kommunikation mellem børn og voksne.

Yderligere inddrages flerfaglige indsatser efter behov, TUF: tvær faglig indsats.


Leg – rolleleg, fælleslege, traditionslege, sanglege

Sanglege

Tur ud af huset

Samling

Aktiviteter i større eller mindre grupper

”Fri for mobberi”

”Trin for trin”

Teater

Tema; sur, glad, bange, stolt osv.

Projekter, hvor børnenes samarbejdsevner trænes gennem medbestemmelsesprocesser og

fælles opgaveløsning

Sociale kompetencer

http://da.wikipedia.org/wiki/Latin

http://da.wikipedia.org/wiki/Video

http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunikation

36

Sprog

Temaet handler om:

Sprog handler om kommunikation – og kommunikation opstår i mødet mellem mennesker.

Sprog og kommunikation er afgørende for børnenes udvikling og fremtid. Vi opdeler sproget i det

verbale (det talte sprog som handler om ord, toneleje og tonefald) og det nonverbale (skriftsprog,

tegnsprog, kropssprog, berøring, øjenkontakt, mimik og billedsprog). Der skal være overens-

stemmelse mellem ord, mimik, stemme og kropssprog, hvis kommunikationen skal optimeres.

Børn skal derfor have mulighed for at udvikle alsidige sproglige kompetencer.

Sproget udvikles blandt andet ved at børnene fortæller om ting fra virkelighedens og fantasiens

verden.

Sproglige kompetencer er vigtige for at børnene kan indgå i sociale fællesskaber og for at de kan

danne venskaber og relationer. Samtidig er sproget afgørende for barnets identitet og læring.

Barnet udvikler forståelse for sig selv og andre gennem kommunikation med omgivelserne.

Vi bruger sproget til at udtrykke egne meninger, holdninger og følelser og til at forstå andres,

samt verden omkring os. Yderligere er sproget en vigtig kilde til ny viden.

Sprog

Bogstavleg

37



1. At bruge sproget som kommunikations-

middel (lytte, fortælle, udtrykke følelser,

være i dialog og løse konflikter mv.)

2. Om og benytte tegn, symboler, bogstaver

og tal

3. Sproglig kreativitet; at udtrykke sig på

mange forskellige måder og ved hjælp af

forskellige kommunikationsmidler (fx

sang, iPad)

4. Et alderssvarende og nuanceret ordfor-

råd, begrebsforståelse og sprog – så op-

timalt udviklet, som barnets fysiske og

psykiske formåen tillader det

5. At lytte til, forstå og handle på en mundt-

lig og kollektiv besked


1. At børnene lytter, fortæller, udtrykker

følelser og er i dialog. Når de prøver at

løse konflikter ved at tale sammen.

2. Når børnene begynder at skrive deres

navn, tæller med når vi skal synge, når

de genkender symboler og ved hvad de

betyder.

3. Når de aflæser, forstår og reagerer på

kropssprog, tegn og mimik. Når de ger-

ne vil stå frem i en gruppe og spille tea-

ter, rollespil og drama. Når de leger

med sproget via f.eks. rim og remser,

vrøvleord, fremmedord(sprog) m.m.

Når de udfolder deres fantasi via for-

tælling og leg. Når børnene kan bruge

en Ipad til at finde information eller til

at tegne/spille på.

4. Når børnene bruger flere ord og laver

længere sætninger. Større ordforråd og

bruger ord der har flere betydninger. At

de anvender begreber i de rigtige

sammenhænge og når de forstår sam-

menhæng mellem ord og handling. Når

de kan føre en længere samtale med

både børn og voksne. Når de viser for-

ståelse for overbegreber f.eks. dyre-

grupper, frugt/grøntsager, bestik m.m.

5. Når de kan udføre den handling de har

fået besked på og ikke lader sig aflede,

men kan fastholde koncentrationen om

det de skal.

At de kan videregive deres egen viden

til andre.

Sprog

38




Rummene skal indrettes med møbler og legetøj der passer til aldersgruppen (ergonomisk) og som

stimulerer den sproglige udvikling. Der skal være en god atmosfære i rummet og det er vigtigt at

materialerne er lyd og støjsvage, da støj hindrer den sproglige læring. Legetøjet skal være i bør-

nehøjde, så børnene selv har mulighed for at vælge hvad de vil lege med.

Det er vigtigt, at indrette rummet med øje for forskellige læringsmiljøer: læsekrog med bøger –

dialogisk læsning, et område med spil – sprogstimulerende spil (spillene deles op i dem der er i

børnehøjde og som børnene selv kan spille og dem der bliver brugt, når der er særlige rammer og

behov (voksenstyret)), tegnekrog – adgang til papir og farver, tavle og kridt.

Rummet skal fremstå harmonisk og æstetisk med rolige rene linjer og få farver, der gør det let og

overskueligt for børnene at vælge hvilke aktiviteter de skal beskæftige sig med.

I rummet viser vi synlige tal og bogstaver f.eks. navn og billeder på kasser med legetøj, navn på

børnenes skuffer, tegninger og i garderoben.

Der skal være mulighed for alene tid i mindre grupper, med henblik på sproglig udvikling og for-

dybelse i leg. Der skal være plads og rum til at læse historier og lytte til musik, og læringsmiljøet

skal være inkluderende.




Det fagligt professionelle personale skal arbejde ud fra en anerkendende tilgang til børnene. Vi

skal være nærværende, engagerede og i positivt samspil og dialog med børn og voksne. Vi skal

være klare og tydelige i vores udtryk, både sprogligt og kropsligt.

Personalet skal kunne følge barnets spor og være i børneperspektiv. Det gør vi ved at være om-

stillingsparate og fleksible i vores planlægning, samtidig med at vi skal tilbyde planlagte sproglige

aktiviteter i større og mindre grupper.

Ved at tage udgangspunkt i børnenes interesser og individuelle behov, ønsker vi at give dem

medbestemmelse i egen læring. Ved at arbejde i et tolerant og inkluderende læringsrum, er vi

med til at skabe et godt børnemiljø, hvor børn og voksne skaber/oplever læring, tillid og trivsel.

Det er via den gensidige dialog vi bl.a. udvikler de sproglige kompetencer.

Sprog

39


De pædagogiske metoder, som har særlig relevans for arbejdet indenfor temaet om sprog, er:

Dialogisk læsning – højtlæsning med inddragelse af børnene

Piktogrammer - synliggørelse af dagens rytme og aktiviteter

Babytegn – tegn til små børn, der understøtter og udvikler sproget

TRAS – tidlig registrering af sproget (Testskema, der synliggør barnets (sprog)udvikling))

TUF – tværfagligt udviklingsforum (bruges bl.a. til supervision, samt råd og vejledning)

Tale/høre konsulenter (arbejder med udtalevanskeligheder, sprogforståelse, ordforråd og

sætningsopbygning)

Trin for trin – social træning /sprogstimulering

ICDP – relationskompetencer

Kuno Beller – udviklingsbeskrivelse

Sprogkufferter – sprogstimulering

Individuelle handleplaner – arbejdsredskab til at ”nå hele vejen rundt om barnet” og dets

udvikling


Dialogisk læsning

Sanglege med tegn og fagter

Rim og remser

Rollespil – teater

Billedlotteri og andre sprogstimulerende spil

Ord og navneleg – find dit navn, der er skrevet på papir

Vrøvleordleg – leg med fantasien

Førskole-opgaver, både med tal og bogstaver

Kims leg – huskeleg

Tegne og fortælle hvad der er tegnet

Musik

Lydlege (da da, di di, la la)

It-spil, der er sprogstimulerende

DGI-lege – styrker sprogstimulering og bevægelse

Skovtur – tal og talforståelse

Byen sover – træner opmærksomhed og sprogstimulerer

Fælleslege

Lydoptagelser – hvor børnene optager børn og voksne

Daglige gøremål hvor børnene inddrages og der sættes ord på det vi gør

Mundmotoriske øvelser - puste, suge, bruge tungen – både udenfor og inden i munden

40

Sprog

LÆRING & TRIVSEL

DAGTILBUDSDISTRIKT

KATRINEDAL

Skolevej 4, 4532 Gislinge

Læreplan for Dagtilbudsdistrikt Katrinedal · for fremtidens dagtilbud. Beskrivelserne af de seks...

Documents

Transcript of Læreplan for Dagtilbudsdistrikt Katrinedal · for fremtidens dagtilbud. Beskrivelserne af de seks...