Lotte Bøgh Andersen - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?
Transcript of Lotte Bøgh Andersen - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen…
2
› ”Det er længe side, at jeg virkelig har
glædet mig til at skulle have dansk.
Men det gør jeg nu”. Ida 7x› Ida har nemlig fået ny dansklærer 11.
august
› Men hvad er det, der gør forskellen? › Betyder det noget for Idas resultater
senere hen?› Afhænger lærernes motivation af
styringen og af skolelederens
ledelsespraksis?
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Motivation som begreb
› Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag
opnåelsen af et givent mål.
› Hvad er målet:
› At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation
› At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation
› At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation
3
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
A A R H U S U N I V E R S ITY
Department of Political Science
Public service motivationIndividers orientation mod at levere service til folk med det formål at gøre det godt for andre og for samfundet (Perry/Hondeghem)
Et opgør med, at producenter af offentlig service alene er motiveret af egennytte
Altruistisk motivationsform knyttet til levering af “public service”
Et kald?
Ingen påstand om, at det kun handler om public service motivation
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
MOTIVATION OG RESULTATERBetyder lærernes motivation noget for fx elevernes prøvekarakterer?
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Vores undersøgelse: Hvordan?
› Kvalitative interviews som udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål
› Spørgeskemaundersøgelse til 3,230 lærere fordelt på 85 skoler i foråret 2011
› Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skoleledere kunne kobles til lærerne og havde været ansat før elevplansimplementeringen)
› Oplysninger fra skolerne, så vi ved præcist, hvilke lærere, der har undervist hvilke elever i 7.-9. klasse i alle eksamensfagene
› Registeroplysninger om elevernes karakterer i afgangsprøverne samt standpunktskarakterer (2009-2011)
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
HovedresultatetAndersen,
Heinesen og
Pedersen (2014):
How does public
service
motivation
among teachers
affect student
performance in
schools? JPART
› Positiv sammenhæng mellem lærerens public service motivation og de eksamenskarakterer, eleverne opnår
› Kontrolleret for samme elevs karakterer i andre fag (med lærere med andre niveauer af public service motivation)
› Sammenhængen er stærkere, jo længere eleverne er blevet undervist af en lærer med høj public service motivation
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Resultaterne fra folkeskoleundersøgelsen vist i model
Public service
motivation
Afgangsprøvekaraktere
r
Kvindelig lærer
Linjefag
Eleven er en pige
Læreruddannet lærer
Erfaren lærer (+ fire år)
N=24.360
+
+++
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Motivation og styring: Hvornår demotiverer styring lærerne?
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Hvordan har styring betydning for motivaiton og resultater?
Styringstiltag
Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende
Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostningerIndre opgavemotivation
Public service motivation
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Mens vi venter på resultaterne fra undersøgelserne efter arbejdstidsændringen…
Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner.
11
Opfattelse af elevplaner
Indre motivationsformer (både public service motivation og indre opgavemotivation)
Er lærerne ikke bare motiverede – uanset styringen? Jacobsen, Hvitved
og Pedersen
(2013):
Command and
motivation: How
the perception of
external
interventions
relates to
intrinsic
motivation and
public service
motivation
Online before
print in Public
Administration
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?
Motivation? Kontrollerende opfattelse af elevplaner
÷
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Betydningen af ledelseSkoleledernes implementering forventes at være afgørende
Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen)
Resultat:Implementering via dialog: Understøttende opfattelseImplementering via “kæft, trit og retning”: Kontrollerende opfattelse
Jacobsen, Mikkelsen & Andersen (2014) Managing employees’ perceptions of command systems: School principals’ regulatory style, teachers’ perception and intrinsic motivation
AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Hovedargument: Motivation og styring
Styringstiltag
Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende
Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostningerIndre opgavemotivation
Public service motivation
Skolelederens implementering af styringstiltaget
LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCELEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE
Igangværende projekt: LEAPLedelsesadfærd og performance
Hvordan motiverer ledere medarbejderne til at opnå organisationens mål? Et eksperimentelt studium af grundskoler, daginstitutioner, gymnasier, skattekontorer og bankfilialer
Se også www.leap-projekt.dk
Hvis man vil læse mere…
Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så medarbejderne ser den som understøttende. Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne styring på mange måder. Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse motivationsformer hænger positivt sammen med den offentlige sektors performance og negativt sammen med sygefravær. Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så medarbejdermotivationen understøttes. Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for samfundet og andre mennesker. Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om styringen, ligesom vi diskuterer