Livet i Camp EdenEssays af Carsten Jensen

Carsten Jensen• Født i 1952• Forfatter og journalist• Foredragsholder• Samfundskritiker • Skarp analytiker

Har skrevet bøgerne:• Jeg har set verden begynde• Det glemte folk - en rejse

i Burmas grænseland• Jorden rundt• Træet i ørkenen - en rejse

i Niger• Oprøret mod tyngdeloven -

essays• Forsømmelsernes bog• Af en astmatisk kritikers

bekendelser

• Fermentorhæfte Bind 1• Sol og sundhed• Jeg har hørt et

stjerneskud• Jorden i munden• Kannibalernes nadver• Sjælen sidder i øjet• Folkelighed og utopi• År to & tre• Intet spil for galleriet• Livet i Camp Eden – essays

Livet i Camp Eden• Udgivet i 2004 af forlaget

People's Press• 59 udvalgte essays fra

september 2001 til nytår 2004 bragt i Politikken

• 339 sider

• 1. udgave, 2. Oplag

• ISBN: 87-91518-29-6

”Fordi vores eget lykkebegreb er så nedtonet, vore forventninger så farveløse, tåler vi ikke at leve tæt på en livsudfoldelse, der ikke bekræfter os i,

at vi er de bedste. Vi lever i et aggressivt, selvudnævnt paradis, og det er derfor, vi kalder

forposten for vores demokrati i Iraks ørkensand for Camp Eden, Paradislejren. Her nord for Basra ligger Danmarkshistoriens endestation, der bor vi, sådan

ser der ud inden i vore hoveder tre år efter Socialdemokratiets historiske fald: en maskingevær-

rede midt i ørkensandet.”

(side 10, linie 17)

Livet i Camp Eden

Hvad er hans ærinde?• Carsten Jensen tager et opgør med danskernes selvopfattelse

• Han kortlægger den dramatiske tid efter 11. september 2001

• Han beskriver en splittet verden, hvor der vendes op og ned på alle værdier

• Han skriver om civilisationernes konfrontationskurs, hvor frygt blandes med militant selvretfærdighed

Nogle af hans spørgsmål• Hvad er den danske uskyldssyge?

• Hvad er et lavdemokrati?

• Hvorfor er der ingen opposition i Danmark?

• Hvorfor mener Bertel Haarder, at det er godt for muslimer at arbejde i en svinesti?

• Hvad skal der til, før vi synes, at tortur er okay?

Fotosyntesens tidsalder ”… Et menneskes identitet ligger ikke i det, der adskiller ham fra andre, men i

det, der forener ham med andre…” Carsten Jensen(side 174, linie 7)

Mit navn er Bertel Haarder

”… Jeg er Bertel Haarder, jeg var god til det med blod, jeg kunne hugge hovedet af høns og aflive killinger, alt, hvad der har med blod og ulækre ting at gøre, jeg er minister for integration, og jeg har et flertal bag mig…”

(side 318, linie 1)

Mit navn er Bertel Haarder”…Kender I forskellen på et eller to? Lær at tælle. Et-to, et-to! Gentag efter mig: Et folk godt, to folk skidt, tre folk endnu mere skidt. Er alle med, Selv jer ældre, overvægtige kvindelige analfabeter, der aldrig har været på arbejdsmarkedet før? Pil jeres parabolantenner ned, slå over på de danske kanaler, her er I kommet for at glemme, hvem I er. I tror, I skal lære dansk? Her er min pædagogik, som kan uddrives af lyden af en pengekasse, som smækkes i. Det er det sprog, de forstår…”

(side 315, nederst)

Mit navn er Bertel Haarder”… der er masser af beskidt arbejde på landet, I kan tage jer af, og til det vil jeg give tilskud: Indvandrere kan tage alle slags jobs. Muslimer kan jo også sagtens passe grise, selv om de ikke spiser dem. Muslimer har intet mod at arbejde med svin, skulle jeg hilse at sige. Vi andre kan også arbejde med katte, men vi spiser ikke katte…”

(side 317, linie 7)

Konklusion• Står Carsten Jensen alene?

• Han får skrevet sig op i et hjørne hvor ingen andre er i stand til at gøre noget - eller se noget rigtigt

• Han bliver den ensomme vismand, der kan se verdens sande tilstand, men får derfor (måske ufrivilligt) placeret sig udenfor samfundet

Sagt om Carsten Jensen

• Kulturminister Brian Mikkelsen har kaldt Carsten Jensen den mest vulgære af venstrefløjens debattører

• Professor Bent Jensen har betegnet hans meninger som: ”primitiv nazisme”

• Roskildebiskoppen Jan Lindhardt har lyst ham i band som: ”ikke bare ondskabsfuld, men simpelthen ond”