Procesevaluering af kursusforløb

Lev livet uden diabetes Evaluering af en kommunal model for prædiabetesforløb i Holstebro Kommune

Et samarbejdsprojekt mellem Holstebro Sundhedscenter Praktiserende læger i Holstebro Kommune I et samarbejde med Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Region Midtjylland, Nære sundhedstilbud

2

Lev livet uden diabetes - Evaluering af en kommunal model for prædiabetesforløb i Holstebro Kommune Procesevaluering af kursusforløb, vinter 2012/13 Udarbejdet af: Anne Sofie Mørk Puggaard, Projektkoordinator for Lev livet uden diabetes Data er indsamlet af: Helle Videbæk, stud.scient.san. Yderligere information om projektet: Sundhedschef i Holstebro Kommune, Ellen Greve Sundhedsfremme – og forebyggelseskonsulent Jette Arnoldsen Holstebro Sundhedscenter Danmarksgade 13B 7500 Holstebro e-mail: sundhedscentret@holstebro.dk Det er muligt at downloade rapporten på www.holstebro.dk/praediabetes Rapporten er trykt 2013

3

Indholdsfortegnelse

1. Indledning side 4

2. Undersøgelse side 5 2.1. Kvantitative data side 5 2.2. Kvalitative data side 5

3. Kursets Opbygning side 6

3.1. Kursets teoretiske ramme side 6 3.1.1. Stages of Change side 6 3.1.2. Bjarne Bruun Jensens teori om vidensdimensioner side 7

3.1.3. Små skridt – metoden side 8

3.2. Holdlederen side 8

3.2.1. Holdlederens pædagogiske overvejelser side 8

4. Deltagerprofil side 9

5. Kursisternes oplevelse af kurset side 10

5.1. Kursets rammer side 10 5.2. Formidling side 12

5.3. Viden om prædiabetes side 14

5.4. Vaneændringer side 15

5.5. Kost og motion side 16 5.5.1. Kost side 16

5.5.2. Motion side 17 5.6. Motivation side 18

6. Fund side 19

7. Litteraturliste side 20

4

1. Indledning

Dette er en procesevaluering af et kursus for borgere med prædiabetes i Holstebro Kommune.

Prædiabetes er forstadier til type 2 diabetes, hvilket medfører, at en borger med prædiabetes er i risiko

for at udvikle type 2 diabetes. Kurset er oprettet i forbindelse med et forskningsprojekt kaldet, Lev livet uden diabetes.

Projektet, Lev livet uden diabetes, er et samarbejdsprojekt imellem Holstebro Kommune og samme

kommunes praktiserende læger. Desuden er følgende samarbejdspartnere involveret i projektet: Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Universitet; Regionalt Sundhedsarbejde, Region Midtjylland;

Hospitalsenheden Vest og Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Projektet finansieres af Folkesundhed i Midten, Holstebro Kommune og Region Midtjylland.

Projektet bygger på en række internationale studier, som viser, at ændringer i kost - og motionsvaner kan være med til at forhindre eller udskyde udviklingen af type 2 diabetes for mennesker med prædiabetes1. Studierne bygger på relativt omfattende interventioner, som er dyre at implementere i

drift. Hensigten med projektet, Lev livet uden diabetes, er at udvikle og evaluere en kursusmodel for

borgere med prædiabetes, der kan implementeres i danske kommuner.

Projektet har følgende tre formål:

• ”At hindre eller udskyde risikoen for at borgere med prædiabetes udvikler type 2 diabetes gennem gruppebaserede forløb med vejledning om – og støtte i – livsstilsintervention

• At udvikle en kommunal model for prædiabetesforløb der er overskuelig at gennemføre for den enkelte borger, og som stadig støtter borgeren i at fastholde nye livsstilsændringer over

tid

• At udvikle og organisere en kommunal model for prædiabetesforløb der er realistisk at implementere og afvikle for kommunen og andre kommuner2”

Projektet evalueres igennem følgende tre evalueringer: 1. ”En effektevaluering på baggrund af kliniske målinger og spørgeskemaer vedrørende livsstil,

generelt velbefindende m.m. fra deltagerne samt en kontrolgruppe.

2. En procesevaluering af forløbene med udgangspunkt i interviews med undervisere og

deltagere samt spørgeskemaerne fra deltagere. Desuden interviews med enkelte borgere, der

vælger ikke at deltage i forløbet.

3. En procesevaluering af samarbejdet mellem almen praksis og Sundhedscentret med udgangspunkt i interviews med praktiserende læger, deltagere på forløbet og nøglepersoner fra Sundhedscentret vedrørende parternes forventninger til – og oplevelser af – samarbejdet3.”

Som det fremgår ovenfor er dette en evaluering af selve kurset, og således udgør den evaluering

nummer 2 af de tre nævnte evalueringer. Følgende succeskriterium knytter sig til procesevalueringen af kurset: ”At muligheder, udfordringer og begrænsninger i forhold til at udvikle en kommunal model for prædiabetesforløb er blevet identificeret og beskrevet på en måde, der kan bidrage til at gøre det

1 Diabetes Prevention Research Group, 2002, The Finnish Diabetes Prevention study Group, 2001, Kulzer m.fl., 2009 2 Projektbeskrivelse, Lev livet uden diabetes, side 2 3 ibid.

5

lettere for andre kommuner at implementere modellen. Herunder at der er udarbejdet en drejebog/manual for forløbet samt en pixibog med erfaringer, anbefalinger mhp. vidensdeling på

området4.”

2. Undersøgelsen Undersøgelsen til nærværende evaluering er foretaget af en kandidatstuderende ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet i Esbjerg i forbindelse med en 8 ugers

praktikperiode ved Holstebro Sundhedscenter. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af kvantitative

og kvalitative data.

2.1. Kvantitative data De kvantitative data består af besvarelser på et spørgeskema udviklet på Holstebro Sundhedscenter.

Spørgeskemaet består af atten spørgsmål som besvares ved en ordinalskala og to spørgsmål, hvor

kursisterne frit kan formulere et svar. Spørgeskemaet er udviklet som et generelt spørgeskema til evaluering af patientuddannelser ved Holstebro Sundhedscenter. Spørgeskemaet er besvaret af 41

kursister fordelt over 5 prædiabeteshold. Kursisterne har besvaret spørgsmålet efter endt deltagelse i kurset.

2.2. Kvalitative data De kvalitative data er indsamlet ved enkeltvise interview med kursets holdleder og deltagere i henhold

til procesevalueringens design som beskrevet i projektbeskrivelsen5. Der er foretaget ti interview; Et interview med kursets holdleder og underviser (efterfølgende kaldet holdleder), syv interview med deltagere, som har gået på kurset (efterfølgende kaldet kursister) og to interview med deltagere fra

projektets kontrolgruppe (efterfølgende kaldet kontrolgruppedeltagere).

De interviewede kursister og kontrolgruppedeltagere er tilfældigt udvalgt i forhold til hvilket hold, de har

deltaget i. Formålet med dette er at opnå en spredning over de hold, der har gennemført kurset. Således er én person fra hold 1 interviewet og to fra hvert hold 2, 3 og 5 og én person fra hold 6. Fire ud af de ni interviewede personer er erhvervsaktive og fem er folkepensionister. Der er fem mænd og

fire kvinder, og gennemsnitsalderen er 58,2 år i et interval imellem 32 år og 70 år.

Projektdeltagerne er interviewet før holdlederen, hvilket betyder, at interviewene med

projektdeltagerne ikke er ledt af interviewerens forforståelse baseret på oplysninger fra interview med holdlederen.

Det har ikke været muligt at inddrage borgere, som har sagt nej til tilbuddet, da langt de fleste borgere gerne vil deltage i projektet. I de tilfælde, hvor borgeren ikke bliver inkluderet i projektet, er det typisk

fordi borgeren ikke falder ind under projektets inklusionskriterier. Der er anvendt semistrukturerede interview med henblik på at lade informanten retningsstyre

interviewets temaer og derved undgå at lede informanten.

4 ibid., side 4 5 Jf. afsnit 1

6

3. Kursets opbygning Deltagerne i projektet bliver rekrutteret via almen praksis, som giver potentielle projektdeltagere en

invitation til at deltage i projektet på Sundhedscentret. Når deltagerne henvender sig på Sundhedscentret, skal de til en inklusionssamtale. Under inklusionssamtalen foretages en lodtrækning

med henblik på at placere projektdeltagere tilfældigt i enten interventionsgruppen, som deltager i

kurset eller i kontrolgruppen, som ikke deltager i kurset. Fælles for begge grupper er, at de deltager i tre prøvetagninger i løbet af 13,5 måneder. Under prøvetagningerne tages en række målinger, som er højde, vægt, taljemål, fedtprocent og BMI samt blodtryk og blodsukker.

Kursisterne i interventionsgruppen deltager desuden i kurset på Sundhedscentret. Kurset består af fire

kursusgange à 2 timer over 5 uger med to opfølgningsgange 1 måned efter kursusafslutning og ca. 8 måneder efter. Se figur 1. Kurset ligger torsdag eftermiddag fra kl. 16.00 – 18.00.

Figur 1

3.1. Kursets teoretiske ramme Kursets teoretiske ramme tager udgangspunkt i ”Stages of Change”, Bjarne Bruun Jensens teori om

vidensdimensioner og ”små skridt - metoden.”

3.1.1. Stages of Change Ifølge teorien, ”Stages of Change,” består vaneændringer af 6 faser, som er 1) Før overvejelse om

ændringer, 2) Overvejelse af ændring, 3) Forberedelse af ændring, 4) Påbegyndelse af ændring, 5) Vedligeholdelse af ændring, og 6) Tilbagefald. Processen i vaneændringer er cirkulær, og mennesker,

som udfører vaneændringer, bevæger sig imellem en række stadier. Ved tilbagefald er et nyt erfarings

7

– og læringsniveau opnået, som kan have betydning for hvordan næste forsøg på vaneændringer håndteres6.

Figur 2

Holdlederen anvender ikke Stages of Change - modellen med det formål, at kursisterne skal

gennemgå modellens faser i løbet af kursusforløbet. Stages of Change – modellen anvendes som holdlederens forståelsesramme for forandringsstrategier vedrørende vaneændringer med henblik på

at kunne understøtte kursisternes individuelle forandringsproces.

3.1.2. Bjarne Bruun Jensens teori om vidensdimensio ner Kursusgangene er tilrettelagt i henhold til Bjarne Bruun Jensens model om vidensdimensioner. Se

figur 3. Formålet med at anvende denne model er at skabe forudsætninger for at kursisterne selv kan

udvikle ideer, træffe beslutninger og handle på et informeret grundlag på en måde, der fremmer

vaneændringer, som medfører en lavere risiko for at udvikle type 2 diabetes.

Figur 3

Disse forudsætninger kan beskrives ud fra fire dimensioner, som er følgende: 1) Effekter: Hvad

kendetegner det givne sundhedsproblem. 2) Årsager: Hvorfor og under hvilke omstændigheder bliver

6 Bartholomew m.fl., 2011, side 86f

8

vi syge. 3) Forandringsstrategier: Hvordan kan en uhensigtsmæssig vane forandres. 4) Visioner: Kursisterne lærer at udvikle egne visioner for vaneændring i forhold til eget liv7.

3.1.3. Små skridt - metoden Små skridt - metoden er en pædagogisk ramme og strategi for at opnå varige vaneændringer. Metoden lægger vægt på at tage små skridt i form af små ændringer med størst mulig effekt, som

foretages på baggrund af motivation og muligheder. Små skridt - metoden gør op med vaneændringer

som omfattende projekter og består i stedet af målsætninger, der er så små, at kursisterne ikke kan lade være med at udføre dem8.

3.2. Holdlederen Holdlederen er uddannet husholdningslærer med en overbygning i diætetik og autorisation som klinisk diætist. Holdlederen har solid pædagogisk erfaring med undervisning og vejledning af borgere med

type 2 diabetes både i regionalt og kommunalt regi.

3.2.1. Holdlederens pædagogiske overvejelser Udover den teoretiske rammes pædagogiske aspekter har holdlederen en række overvejelser, som er

relevante for kursets indhold.

Ifølge holdlederen er kursets tidsramme på 4 x 2 timer relativt snæver.

”Vi har ikke meget mulighed for refleksionsarbejde på holdet, selvom at jeg kan se,

at det er det man har gjort andre steder, så er det altså rigtig svært at nå mere end

det, vi gør i samtalen.”

Henvisningen, ”andre steder” referer sandsynligvis til de internationale studier, som projektet, Lev livet

uden diabetes bygger på. Ifølge holdlederen har tidsrammen betydning for, at der ikke er tid til

refleksionsarbejde og praktiske øvelser. Derfor udleveres refleksionsøvelser, som kursisterne kan

benytte sig af på andre tidspunkter.

Holdlederen har fokus på at inkludere alle kursister i undervisningen. Kursisterne har både forskellige

ressourcer og forskellige ambitioner i forhold til vaneændringer. Samtidig er de forskellige steder i

deres forandringsproces. Kursisternes forskellige forudsætninger er medstyrende i et kursusforløb med henblik på at gøre undervisningen så vedkommende som muligt. Således er kursisternes egne

perspektiver en central del af undervisningen. Udover at kursisternes perspektiver har indflydelse på undervisningen, er holdlederen opmærksom på, at kursisterne kan lære af hinandens erfaringer med

vaneændringer.

”Læringselementerne er jo at i en gruppe, kan man lære rigtig meget af hinanden.”

7 Kamper-Jørgensen m.fl., 2009, side 252ff 8 Brændgaard Mikkelsen, 2009, side 6ff

9

Undervisningen er tilrettelagt med mundtlig og skriftlig information samt billedmateriale. Formålet med dette er at tage hensyn til kursister, som lærer igennem forskellige læringsstile9. Således er det,

at skabe en rummelig undervisning, et fokus.

Holdlederen lægger vægt på, at kursisterne selv bestemmer hvor meget de vil dele med resten af holdet. Samtidig er det op til dem selv om de vil starte vaneændringer samt hvor mange og hvilke

vaneændringer, de vælger at påbegynde.

”Jeg laver ikke nogen fast plan for nogen. Jeg fortæller hvordan man kan ændre, og hvordan man kan gribe det an. Men jeg kontrollerer det ikke, og de skal ikke skrive ned. De bliver ikke afkrævet. Jeg vil rigtig gerne, at det er motivationen, der driver

det.”

Ovenstående citat illustrerer tre pointer. Den første pointe er, at kursisterne ikke modtager en fast plan for, hvordan de kan forebygge type 2 diabetes. Målet er at give kursisterne værktøjer til selv at genkende og ændre uhensigtsmæssige vaner. Dette betyder også, at der ikke udleveres

madopskrifter med henblik på at undgå at inddele mad i sunde og usunde opskrifter. I stedet skal

kursisterne lære at forholde sig til indkøb og madlavning på baggrund af den viden om tilberedning,

mængde og fordeling imellem kulhydrater, protein og fedt, der er formidlet på kurset. Den anden pointe er, at kursisterne ikke bliver kontrolleret, og holdlederen står ikke med en løftet pegefinger, hvis de ikke ændrer de ”forkerte” vaner hurtigt nok. Således er det individuelle ansvar et

fokus i undervisningen.

Hvilket fører til den tredje pointe, som er, at kursisternes motivation har betydning for kursets pædagogiske struktur.

Således peger holdlederen på følgende tre pædagogiske forhold i undervisningen. For det første har tidsrammen betydning for hvorvidt refleksionsarbejde og praktiske øvelser kan inddrages på kurset.

For det andet er undervisningen bygget op på en måde, der tager hensyn til mangfoldighed og

rummelighed på et hold. Desuden bruges mangfoldigheden til at understøtte en erfaringsudveksling imellem kursisterne. Viden formidles på flere forskellige måder herunder mundtligt, skriftligt og ved

hjælp af billeder for at tage hensyn til forskellige læringsstile. Det tredje forhold er, at kursisterne selv skal være aktive både i forhold til at sætte vaneændringer i

gang samt hvilke vaneændringer, de vil starte, og hvordan de vil gøre det. Derfor bliver kursisterne

ikke afkrævet vaneændringer.

4. Deltagerprofil Inden kursisternes oplevelse af kurset bliver præsenteret, er det relevant at vide, hvem de er. Derfor præsenterer dette afsnit en deltagerprofil herunder antal kursister på holdene, køn og alder.

Der er plads til 16 deltagere på et hold. Pladserne har været fordelt som følger. Hold 1: 11 kursister,

Hold 2: 15 kursister, Hold 3: 8 kursister, Hold 4: 7 kursister, Hold 5: 8 kursister og Hold 6: 5 kursister. Se figur 3. Således er der flere kursister på de første hold end på de sidste hold. Hold 2 har været det største hold og hold 6 har været det mindste hold.

9 Knoop m.fl., 2007, side 5ff

10

Figur 4

35 kvinder har deltaget i kurset og 19 mænd. Den yngste har været 34 år ved holdstart og den ældste har været 70 år. 26 af kursisterne er imellem 60 og 70 år ved holdstart, 15 er imellem 50 – 59 år, 9 kursister er imellem 40 – 49 år, og 4 er imellem 30 og 39 år.

Figur 5

Således har der været flere kursister på de første hold, hvorefter det er stagneret på omkring 7-8

kursister indtil hold 6, hvor 5 kursister deltog. Der er flest kvindelige kursister, og kursisternes alder ligger primært imellem 50 og 70 år, hvoraf de fleste er imellem 60 – 70 år.

5. Kursisternes oplevelse af kurset Nedenfor følger evaluering af kursisternes oplevelse af kurset. Evalueringen inkluderer kursisternes

oplevelse af tidsrammen, formidling, viden, kost og motion samt motivation. Afsnittenes indhold starter

med en analyse af kvantitative data, som uddybes ved hjælp af citater fra den kvalitative undersøgelse, når det er relevant.

5.1. Kursets rammer Overordnet har kursisterne været tilfredse med kursets tidsramme. Således er 61 % af kursisterne enige og 32 % er i høj grad enige i, at antallet af kursusgange er passende. 5 % af kursisterne ved

ikke, om antallet af kursusgange er passende og 2 % er uenige. Samtidig er 54 % af kursisterne enige og 41 % i høj grad enige i, at længden på kursusgangene er passende. 5 % af kursisterne ved ikke

om længden af kursusgangene er passende. Dette tyder på, at der er en generel tilfredshed med

11

kursets tidsmæssige omfang, idet 93 % af kursisterne er enten enige eller i høj grad enige i, at antallet af kursusgange er passende, og 95 % enten enige eller i høj grad enige i, at længden af

kursusgange er passende. Kursisternes tilfredshed med antallet af kursusgange understøtter således,

at kurset består af 4 kursusgange à 2 timer.

Figur 6

34 % af kursisterne er enige i, at kurset ligger på et godt tidspunkt på dagen og 42 % er i høj grad enige. 12 % af kursisterne ved ikke om, kurset ligger på et godt tidspunkt på dagen, 10 % er uenige i,

at kurset ligger på et godt tidspunkt på dagen, imens 2 % i høj grad er uenige. Således er 76 % af

kursisterne enten enige eller i høj grad enige i, at kurset ligger på et godt tidspunkt på dagen. Således er tilfredsheden med kursets tidspunkt på dagen lidt lavere end tilfredsheden med kursets omfang.

Samtidig er tre ud af fire deltagere tilfredse med tidspunktet på dagen. Se figur 7.

Figur 7

Med hensyn til holdets størrelse er 44 % af kursisterne enige i, at det har været passende, imens 46 % i høj grad er enige. 5 % af kursisterne ved ikke om, holdet størrelse har været passende, imens 5 % har været uenige. Således er 90 % af kursisterne enten enige eller i høj grad enige i, at holdets

størrelse har været passende. I denne sammenhæng er det relevant, at holdene har haft varierende

størrelse med en forskel i holdstørrelse på 10 kursister. Idet 90 % er enige eller i høj grad enige i, at

holdets størrelse har været passende, kan det være et udtryk for, at de fleste kursister er tilfredse både med 15 kursister på et hold, som på hold 2 og 5 kursister som på hold 6.

12

Kursisterne har været tilfredse med kursets tidsmæssige omfang herunder antallet og længden af

kursusgange. Desuden har de fleste været tilfredse med kursets tidspunkt på dagen. Til sidst har

kursisterne været tilfredse med holdstørrelsen uanset om der har været 5 eller 15 kursister på holdet.

5.2. Formidling 36 % af kursisterne er enige i, at holdlederen har formidlet stoffet på kurset på en let forståelig måde,

imens 64 % i høj grad er enige. Således er 100 % af kursisterne enten enige eller i høj grad enige i, at stoffet er formidlet på en let forståelig måde.

Figur 8

Kursisterne nævner billeder som en god måde at illustrere stoffet på. Holdlederens brug af billeder

bliver nævnt både i interview og evalueringsskemaerne. Én af deltagerne skriver eksempelvis.

”Gode forklaringer/ Tegninger som selv jeg kan forstå”

Dette tyder på, at det har været en fordel, at der er taget højde for forskellige læringsstile i

undervisningen. Denne hensynstagen har sandsynligvis betydet, at formidlingen af stoffet har været let forståelig for de fleste. Dette understøttes af en af kursisterne, som siger:

”Jeg synes simpelthen, at vi kom så vidt og bredt omkring i et tempo, hvor alle kan

være med, også når vi sidder der med helt vildt forskellige baggrunde.”

Citatet illustrerer, at undervisningen har været rettet imod mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde. Det, at kursisterne anerkender, at holdlederen har sørget for at alle kursister er

inkluderet i undervisningen i form af sin formidling af stoffet, kan have en sammenhæng med

holdlederens opmærksomhed på behovet for en rummelig undervisning10.

En kursist fortæller:

10 Jf. afsnit 3.1.4.

13

”Jeg kunne meget godt lide, at den underviser vi havde, havde en meget fin holdning til det. Det var ikke sådan, at I skal og I skal. Det var hele tiden sådan, at det var for vores

egen skyld, og det synes jeg var drønbehageligt, at vi ikke sådan kom ind og så på

en løftet pegefinger, og det synes jeg var dejligt.” I citatet udtrykkes en tilfredshed med, at kursisterne ikke mødte en løftet pegefinger. Dette er i

overensstemmelse med, at holdlederen lægger vægt på ikke at afkræve kursisterne vaneændringer11.

52 % af kursisterne er enige i, at der har været et tilpas forhold imellem oplæg, dialog og øvelser imens 35 % i høj grad er enige. 10 % ved ikke om, der har været et tilpas forhold imellem oplæg, dialog og øvelser og 3 % er uenige. Det vil sige, at 87 % enten er enige eller i høj grad enige i, at

forholdet imellem oplæg, dialog og øvelser har været tilpas.

Figur 9

Flere nævner dialog som en mulighed for at lære af hinanden både i evalueringsskemaer og i

interview. En af kursisterne forklarer det således:

”At høre andres problemstilling og evt. høre andres forslag om hvordan de gør tingene.”

Dette citat eksemplificerer flere af kursisternes bemærkninger om fordelene ved, at der er mulighed for

at udveksle erfaringer og lære af hinanden. Dette tyder på, at holdlederen lykkes med at skabe de læringselementer ved erfaringsudveksling, der er i et gruppeforløb. Samtidig understøtter omfanget af kursister, der nævner gruppeundervisningen og erfaringsudvekslingen som det bedste ved kurset, at

tilbuddet er et gruppeforløb.

Evalueringsskemaerne vidner om, at holdlederen har formidlet stoffet på en let forståelig måde. Kursisterne udtrykker, at de har været tilfredse med, at det er formidlet ved hjælp af mundtlig og

skriftlig information samt ved hjælp af billeder. Kursisterne giver udtryk for, at kurset har inkluderet

mangfoldigheden på holdene.

11 Ibid.

14

Kursisterne er tilfredse med forholdet imellem oplæg, dialog og øvelser. Flere nævner dialog og erfaringsudveksling som et positivt element på kurset.

5.3. Viden om prædiabetes 37 % af kursisterne er enige i, at de fået mere viden om prædiabetes på kurset, Lev livet uden

diabetes, og 61 % af kursisterne er i høj grad enige. 2 % af kursisterne ved ikke om, de har fået mere

viden om prædiabetes. Det betyder, at 98 % enten er enige i, at de har fået mere viden om prædiabetes eller i høj grad er enige. Samtidig er 41 % af kursisterne enige i, at de har fået mere viden om risici forbundet med at have prædiabetes og 59 % er i høj grad enige. Det vil sige, at 100 %

af kursisterne er enten enige eller i høj grad enige, at de kender til risici forbundet med at have

prædiabetes. Se figur 10.

Figur 10

47 % af kursisterne er enige i, at de har fået mere viden om, hvordan de kan forebygge udviklingen af

diabetes, og 53 % er i høj grad enige. dette giver til sammen 100 %, hvilket sige, at alle kursister

oplever, at de ved hvad de skal gøre, for at undgå at udvikle type 2 diabetes.

Dette uddybes af en af de interviewede kursister.

15

”Vi blev orienteret om hvad det gik ud på, hvad diabetes gik ud på, og hvad prædiabetes var i forhold til type 2 diabetes osv. Det blev vi sat ind i, så vi nøjagtig vidste hvor vi stod, og hvad det var sundt at

gøre for ikke at få diabetes.”

Både de kvantitative og kvalitative data understøtter således, at kursisterne har lært hvad prædiabetes er, hvilke risici, der er forbundet med det, og hvordan de kan forebygge type 2 diabetes.

5.4. Vaneændringer Størstedelen af kursisterne oplever, at de har lært at arbejde med vaneændringer. Således er 59 %

enige i, at de lært at arbejde med ændring af vaner, og 32 % af kursisterne er i høj grad enige. 7 %

ved ikke om de har lært at arbejde med vaneændringer, og 2 % er uenige. Således er 91 % enten

enige eller i høj grad enige i, at de har lært at arbejde med vaneændringer. 66 % af kursisterne er enige i, at de har lært at arbejde med små skridt - metoden, imens 17 % i høj grad er enige. 15 % ved ikke om, de har lært at arbejde med små skridt – metoden, og 2 % er uenige.

Således er 83 % af kursisterne enten enige eller i høj grad enige i, at de har lært at arbejde med små

skridt – metoden. Se figur 11.

Figur 11

I evalueringsskemaet nævner flere kursister værktøjer til at arbejde med vaner som det bedste ved

kurset.

”Man har fået et spark til at komme i gang og nogle værktøjer at bruge.”

Det er sandsynligt, at der er en sammenhæng imellem, at kursisterne oplever, at de har lært at

arbejde med vaner og små skridt – metoden. En kursist fortæller:

”Jamen jeg synes, at man konstant fik at vide, at små skridt ad gangen er godt, og det tror jeg på.”

Således oplever deltagere på kurset, Lev livet uden diabetes, at de har lært at arbejde med vaner.

Kursisterne oplever sandsynligvis, at de har lært at arbejde med vaner ved hjælp af små skridt – metoden.

16

5.5. Kost og motion Nedenfor følger en analyse af hvorvidt kursisterne oplever, at de har fået viden om kost og motion

samt om de har ændret på deres kost og motionsvaner. Først analyseres dette i forhold til kost og

derefter motion.

5.5.1. Kost 53 % af kursisterne er enige i, at kurset har givet dem viden om, hvad de kan gøre for at spise sundere, imens 42 % i høj grad er enige. 5 % af kursisterne er uenige i, at kurset har givet dem viden

om, hvad de kan gøre for at spise sundere. Det betyder, at 95 % af kursisterne er enten enige eller i

høj grad enige i, at kurset har givet dem viden om, hvad de kan gøre for at spise sundere.

Holdlederens intention med kursets kostundervisning er, at kursisterne skal lære selv at sammensætte sund kost. Viden om, at fordeling imellem fødevaregrupper er vigtigt ved sunde kostvaner, er nævnt flere steder i evalueringsskemaerne som det bedste ved kurset, hvilket tyder på, at kursisterne har

opfattet holdlederens budskab. Således skriver en kursist:

”Viden om, at intet er forbudt, men det er mængden man skal tænke på.”

54 % af kursets deltagere er enige i, at de spiser sundere i forhold til før, de startede på kurset, og 22

% er i høj grad enige. 17 % ved ikke om de spiser sundere, imens 7 % af kursisterne er uenige i, at de

spiser sundere end før, de startede på kurset. Det betyder, at 76 % af kursisterne er enten enige eller i

høj grad enige i, at de spiser sundere end før, de startede på kurset. Se figur 12.

Figur 12

Idet, 95 % af kursisterne er enige eller i høj grad enige i, at de har fået viden om at spise sundere, og

76 % er enige eller i høj grad enige i, at de spiser sundere end før de startede på kurset, er der flere, der har fået viden om at spise sundere, end der er kursister, der spiser sundere end tidligere.

17

5.5.2. Motion

46 % af kursisterne er enige i, at kurset har givet dem viden om, hvad de kan gøre for at være mere

fysisk aktive, og 42 % er i høj grad enige. 12 % af kursisterne ved ikke, om kurset har givet dem mere

viden om, hvordan de kan blive mere fysisk aktive. 42 % af kursets deltagere er enige i, at de er mere fysisk aktive end før, de startede på kurset, imens 24 % i høj grad er enige i, at de er mere fysisk aktive. Samtidig ved 22 % af kursisterne ikke, om de er

mere fysisk aktive end før, de startede på kurset, og 12 % er uenige. Se figur 13.

Således er 88 % af kursisterne enige eller i høj grad enige i, at de har fået viden om, hvordan de bliver mere fysisk aktive, imens 66 % er enten enige eller i høj grad enige i, at de er mere fysisk aktive end

før, de startede på kurset. Det betyder, at der er relativt flere, der oplever, at de har fået viden om hvordan de bliver mere fysisk aktive, end der er kursister, der oplever, at de er blevet mere fysisk

aktive.

Figur 13

Ovenfor synliggøres en tendens, der viser, at der er flere kursister, der oplever at de har fået viden om

kost og fysisk aktivitet på kurset, end der er kursister, der spiser sundere eller er mere fysisk aktive i

forhold til før de startede på kurset. Samtidig er der en tendens til, at der er flere kursister, der oplever,

at de har fået viden om kost eller spiser sundere, end der er kursister, der oplever, at kurset har givet dem viden om at blive mere fysisk aktive eller er blevet mere fysisk aktive. Det kan afspejle holdlederens baggrund som diætist, hvilket medfører et naturligt fokus på kost.

I den forbindelse er det relevant, at evalueringsskemaet er udfyldt umiddelbart efter sidste

forløbsgang. Således indgår ændringer foretaget efter kursets afslutning ikke. Det betyder, at en kursist, som er i fase 2 i Stages of Change – modellen, hvor ændringer overvejes, ikke registreres uagtet, at kursisten er trådt ind en forandringsproces12. Samtidig skal vaneændringer foretages én

efter én i henhold til små skridt – metoden. Idet kurset varer i 5 uger, er der grænser for hvor mange

vaneændringer, der kan påbegyndes fra kursets start og til udfyldning af evalueringsskemaet. Således er der sandsynlighed for, at flere vaneændringer vil påbegyndes efter kursisten har udfyldt

evalueringsskemaet.

12 Jf. afsnit 3.1.1.

18

5.6. Motivation Der er ikke spurgt til kursisternes motivation i evalueringsskemaet, hvorfor der ikke foreligger kvantitative data vedrørende motivation. Samtidig figurerer motivation som det bedste ved kurset flere

steder i spørgeskemaerne. Derfor er det relevant at beskrive, især da holdlederen har fokus på, at motivation skal have betydning for kursisternes vaneændringer13. Således skriver kursisterne:

”At motivationen til selv at gøre noget stiger.” ”Bedre motivation til gennemførelse af nye vaner/ livsstilsændringer.”

Ovenstående citat illustrerer, at kurset har en motiverende faktor for deltagerne. Samtidig kan

nedenstående citat antyde, at nye værktøjer og metoder kan hænge sammen med motivation. ”Man har fået et spark til at komme i gang og nogle værktøjer at bruge.”

I interview med kursisterne har flere nævnt, at egen sundhed er en motiverende faktor.

”Min motivation for at deltage var selvfølgelig af hensynet til mig selv i den sidste

ende, ikke.”

Motivation gør sig ikke kun gældende blandt kursisterne. Således fortæller en kontrolgruppedeltager:

”Da jeg så kom i kontrolgruppen, ja så var det jo ærgerligt, og hjælpen var der jo ikke. Men motivationen var der jo stadigvæk til at lave om på tingene.”

Nedenstående citat kan tyde på, at projektdeltagerne motiveres af, at de selv kan følge med i sine

prøveresultater fra prøvetagningerne.

”Jamen jeg er blevet meget mere bevidst om tingene i og med, at man kan få målt

nogle af de ting, som man ikke lige kan derhjemme, at man kan følge med og se om

de ting, man gør, har en effekt.”

Således kan deltagelse på kurset være en motiverende faktor. Denne motiverende faktor kan have en sammenhæng med det, at lære nye værktøjer og metoder at kende. Samtidig er egen sundhed en

motivation, som ikke nødvendigvis udelukkende gør sig gældende for kursister, men som også kan

være motiverende for kontrolgruppedeltagere. Til sidst kan det være motiverende at kunne følge med i prøveresultater.

13 Jf. afsnit 3.2.

19

6. Fund Følgende fund er belyst i nærværende procesevaluering af kursusforløbene oprettet i forbindelse med

forskningsprojektet, Lev livet uden diabetes, målrettet borgere med prædiabetes; borgere i risiko for at udvikle type 2 diabetes. Fund fra nærværende evaluering skal sammenholdes med de kliniske

resultater i projektets effektevaluering udarbejdet af Afdeling for Almen Medicin på Aarhus Universitet.

• Kursisterne på holdene er primært kvinder

• De fleste kursister er imellem 50 - 70 år og primært imellem 60 – 70 år

• Kursets tidsmæssige omfang er passende: 93 % af kursisterne er enten enige eller i høj grad enige i, at antallet af kursusgange er passende(4 kursusgange). 95 % af kursisterne er enten

enige eller i høj grad enige i, at længden af kursusgangene er passende(2 timer).

• Der en relativt høj tilfredshed med kursusgangenes tidspunkt på dagen: 76% af kursisterne er

enten enige eller i høj grad enige(kl. 16.00 – 18.00).

• 90 % af kursisterne er enige eller i høj grad enige i at holdets størrelse på 5- 15 kursister har været passende.

• Stoffet har været formidlet på en let forståelig måde ved hjælp af mundtligt og skriftligt materiale samt anvendelse af billede. 100 % af deltagerne er enten enige eller i høj grad enige i, at stoffet er formidlet på en let forståelig måde.

• Kursisterne nævner rummelighed i kursets undervisning som et positivt element .

• 87 % af kursisterne er enten enige eller i høj grad enige i, at der har været et tilpas forhold imellem oplæg, dialog og øvelser.

• Flere kursister har været tilfredse med muligheden for erfaringsudveksling og at kunne lære af

hinanden.

• 98 % af kursisterne er enten enige eller i høj grad enige i, at kurset har givet dem viden om prædiabetes.

• 100 % af kursisterne er enten enige eller i høj grad enige i, at de har fået viden om risici forbundet med at have prædiabetes.

• 100 % af kursisterne er enten enige eller i høj grad enige i, at kurset har givet dem viden om, hvordan de kan forebygge diabetes.

• 91 % af kursisterne er enige eller i høj grad enige i, at de har lært at arbejde med vaneændringer.

• 83 % af kursisterne er enten enige eller i høj grad enige i, at de har lært at arbejde med små

skridt – metoden.

• Kurset har givet kursisterne viden om sund kost. 95 % af kursisterne er enige eller i høj grad

enige i, at kurset har givet dem viden om sund kost.

• 76 % af kurset er enige eller i høj grad enige i, at de spiser sundere end før, de deltog på kurset.

• 88 % af kursisterne er enige eller i høj grad enige i, at de har fået viden om, hvordan de kan være mere fysisk aktive.

• 66 % af kursisterne er enige eller i høj grad enige i, at de er mere fysisk aktive end før, de deltog på kurset.

• At får nye værktøjer og metoder kan være motiverende for kursisterne.

• Egen sundhed er en motiverende faktor.

• Det kan være motiverende at kunne følge med i prøveresultater.

20

7. Litteraturliste Bartholomew, Kay L., Guy S. Parcel, Gerjo Kok, Nell H. Gottlieb & Maria E. Fernandez, Planning Health Promotion Programs – An Intervention Mapping Approach, Jossey – Bass, San Fransisco, 2011, side 86 – 86 Brændgaard Mikkelsen, Per, Små skridt til vægttab - der holder, Sundhedsstyrelsen og Komiteen for sundhedsoplysning, København, 2009 Diabetes Prevention Research Group, Reduction in the Evidence of Type 2 Diabetes with Life-style Intervention or Metformin, The New England Journal of Medicin 2002, vol. 346: 393-403 The Finnish Diabetes Prevention study Group, Prevention of Type II diabetes in subjects with impaired glucose tolerance: the Diabetes prevention study (DPS) in Finland, The New England Journal of Medicin 2001, Vol. 344, No 18: 1343 – 1350. Kamper – Jørgensen, Finn, Gert Almind & Bjarne Bruun Jensen, Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, København, 2009 Knoop, Hans Henrik. Liv M. Lassen & Lena Boström, Læring og læringsstile – om unikke og fælles veje i pædagogikken, Dansk Psykolog Forlag, København, 2007 Kulzer, Bernhard, Norbert Hermanns, Daniela Gorges, Peter Schwarz, Thomas Haak, Prevention of Diabetes Self-Management Program (PREDIAS): Effects on Weight, Metabolic Risk Factors, and Behavioral Outcomes, Diabetes Care 2009, 32, side 1143-1146. Kvale, Steinar & Svend Brinkmann, Interview: Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag, København, 2009 Projektbeskrivelse, Lev livet uden diabetes - Evaluering af en kommunal model for prædiabetesforløb i Holstebro Kommune, Et samarbejdsprojekt mellem Holstebro Sundhedscenter, Praktiserende læger i Holstebro Kommune, I et samarbejde med Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Region Midtjylland, Afdelingen for Regionalt Sundhedssamarbejde