lDiziHAlise^ af / lDiziHisecj b/

XsbenIiAvii / dopenliAZen

l^oi' OpI/sninZE!' om OZ bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^

infol'MA^ion on cop/s'iZ>i^ Ancj usei' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<

K0^Q5l_I(^ l)/V 1.-2.8 2 3°

1 1 0 ? 0 8 0 4 4 1 0 ?

fra

i!St. Stefansforeningen.

^Iroediken fra tiejle og Smaating fra Aarhus.

Mmlighedsgjerningers Betydning for den. lom udover dem.

^Proediken ved St. Tlcfansforeningens Mode i Vejle den 15 Februar 1877.)

Luk. 10, 25—37. Der kom en Lovkyndig og fri-iltede Herren med det Sporgsmaal: „Hvad stal jeg j.jjore, at jeg kan arve et evigt Liv?" Jesus lader Manden selv give Svaret: „Du stal elske Herren din tzVud af dit ganske Hjerte, af din ganske Sjcel og af i »in ganske Styrke og af dit ganske Sind, og din Nceste oom Dig selv." Jesus sagde til ham: „Du svarede z et; gjor dette, saa stal Du leve." For mangen En, oom kjender vor Herres Jesu Kristi Evangelium og z >eed, at „hvo som tror og bliver dobt, stal blive salig, znen hvo som ikke tror, stal fordommes," kan det imaaste falde vanskeligt nok at komme tll Rette med

det Svar, som Jesus gav denne Lovkyndige, al den Stund han ikke svarede saadan ved andre Lejligheder; da saaledes Nicodemus kom til ham uden al Tvivl med det samme Sporgsmaal, svarede han: „Uden Nogen bliver fodt af Vand og Aand kan han ikke indkomme i Guds Rige" (Joh. 3, 5). Hvad kan nu vcere Grunden til, at Jesus giver saa hojst forstjellige Svar paa det samme Sporgsmaal?"

Sagen er den. at Jesus ofte ikke blot svarer p a a e t S p o r g s m a a l , s o m d e t ' l i g e f r e m l y d e r , m e n o g s a a t a g e r H e n s y n t i l h e l e d e n T a n k e g a n g o g d e n S j æ l s t i l s t a n d , h v o r f r a S p o r g s m a a l e t h a r s i t U d s p r i n g , og hvis Tolk det er. Denne Lovkyndige var hildet i Farisæernes sædvanlige Vildfarelser og op­fattede Loven paa rent udvortes Maade efter Bog­staven, og var derfor ikke ved Loven kommen til Synds-erkjendelse; han stod langt tilbage for Nicodemus i aandelig Udvikling, og havde Jesus givet ham samme Svar som denne fik, vilde han ikke blot ikke forstaaet det, men heller ej formaaet at bevare det i et smukt og godt Hjerte, saa det kunde boere Frugt i Taalmodighed, hvilket vi have Grund til at tro om Nikodemus; han vilde vistnok kun have taget Forargelse deraf. Jesus saa, at Manden var saa langt borte fra ham, at det var umuligt at raabe ham op med Evangeliets milde Rost, men at der nok kunde blive noget af ham en Gang, naar han blev taget paa rette Maade. Vi have flet ikke Lov til at anse Manden for ugudelig, fordi dan paa en uhyggelig Maade frister Herren med det Sporgsmaal, som sidst af alle stulde bruges dertil; selv troende Mennesker kunne gjore slemme Ting, det se vi jo dagligt; ingen har vidst dette bedre end Frel­seren selv. Han har set, at der nok kunde blive noget af Manden, derfor stiger han ned til ham og tager ham der, bvor han staar, for at fore ham et Stykke fremad. Meningen med at henvise den Lovkyndige til, hvad der stod skrevet i Loven, kunne vi gjengive om­trent saaledes: Du, som fortroster Dig til at blive

salig ved Lovens Gjerninger, tag Du bare Sagen al­vorligt, gjor Lovens Gjerninger "i Aand og Sandhed, saa vil Du nok komme paa andre Tanker, nok komme til Shndscrkjendelse, og saa vil Du ikke komme til mig for at friste mig, men for at soge Hjoelp og Raad hos mig; thi Loven er en Opdrager og Vejleder til mig, og saa kunne vi to tales noermere ved.

Dette faldt Manden lidt tungt paa Sinde; men han vi! endnu ikke give tabt, men derimod „gjore sig selv retfcrrdig," derfor siger han: „Hvo er da min Ncrste?" herpaa svarer Jesus med at fortælle Lig­nelsen om den barmhjertige Samaritan. Atter her tager han Hensyn til den hele Sjælstilstand, hvorfra Sporgsmaalet udgik; thi hvis han blot vilde besvaret Sporgsmaalet ligefrem, som det lsd. da kunde han jo i Overensstemmelse med Lignelsens Indhold ladet det vcrre nok med at sige: Ethvert Memmefke, som Du kommer i Beroring med her i Verden, isoer den, som paa en eller anden Maade af Gud bliver fort ncer til Dig og troenger til din Hjoelp. han er din N^ste. Men det var just ikke dcn Oplysning, som den Lov­kyndige troengte til for at loere at elste sin Ncrste som s i g s e l v ; d e r t i l u d k r c r v e d e s , a t h a n l c e r t e d e n r e r t e M e n n e s k e k j o e r l i g h e d a t k j e n d e , o g l c e r t e " / c « ^ ^ s e l v e K j o e r l i g h e d e n . M a n m a a e l s k e K j o e r l i g h e d e n , f o r a t k u n n e u d o v e Ki cerli gheds gjerninger; man maa elske Gud, for at kunne elste sin Nceste. thi Gud er Kjcerliahed. og den, som elsker Gud. stal og elste sin Broder. (1 Joh. 4. 8-2i). Derfor viser Jesus i denne Lignelse den lovkyndige den sande Menneskekærlighed i al dens him­melske Skonhed, saaledes som den ved Guds vidunder­lige Naade kan vcere til Huse i et syndigt Menneskes

Jeg agter nu ikke ved denne Lejlighed at udlceqae Lignelsen i dens Helhed og alle Enkeltheder, men kun for saa vidt det kan tjene til at kaste Lys over den Sag. den Sandhed, som jeg i Dag efter Evne vil loegge Eder saa inderligt og alvorligt paa Sinde som

4

muligt, nemlig Kjccrlighedsgjerningers Be­tydning for den, som udover dem. I Al-mindeligheo er man mest tilbojelig til at fceste Blikket paa Kjcerlighedsgjerningers Betydning for dem, som ere Gjenstand for dem, som modtage Kjcerlighedens Gaver, trostes og husvales derved.; ^et turde vcere ligesaa berettiget ogsaa at betragte Sagen paa den her antydede Maade; man undgaar derved den ensidige Betragtning og de deraf folgende Ulemper.

Det var et stakkels lidende og ulykkeligt Menneske, som laa der paa Vejen mellem Jerusalem og Jencho, udplyndret, mishandlet, halv dod — her maatte jo en Sten sig forbarme. Naar Jesus imidlertid tager det Trak med i Lignelsen, at en Prcest drager den samme Vej ned, ser ham og lader ham ligge, ligesaa en Levit, saa vil han ikke dermed male Hjertelosheden i al dens AMMghed, for saaledes at stllle Mennefkekjoerligheden i et stcerkere Lys, den lyser klart nok ved fin egen himmelske Ild; Prcesten og Leviten vare heller ej uden al Deltagelse, dertil er Medlidenheden altfor dybt ind­plantet i Mennesket af Kjcerlighedens Gud. Heller ej vil Herren derved gjore et Sidehug til Jodernes Proe-ster og Leviter, det vilde vcere ham uvcerdigt og skam­me den skjonne Lignelse, saa at den tabte noget af sin l y s e G l a n d s ; n e j , H e r r e n v i l v i s e , a t d e r h o r t e M o d t i l a t u d o v e S a m a r i t a n e n s K j o e r l i g -hedsajerning; thi der var Fare forbunden med den. Rovernes Udaad var nylig udovet, de vare efter al Rimelighed i Noerheden, havde deres Skjulested der, og sogte at passe Enhver op, som kom ad den Vej. Frygt herfor driver Prcesten og Leviten hurtigst muligt paa Flugt; de have vel ogsaa beroliget deres sam­vittighed lidt ved den Tanke, at den ulykkelige, halv dode Mand stod ikke til at hjcelpe. Menneskehjertet er vidunderligt og opfindsomt, naar det gjcelder om at forsvare stg selv, Egenkærligheden kan vcere opfindsom som selve Moderkærligheden. Samaritanen derimod oendser ikke Faren, Kjcerligheden driver Frygten ud hos ham (Jfr. 1 Joh. 4, 18). han flynder sig ikke bort der­

5

fra, men giver sig god Tid; han scrtter ikke strax det syge og lidende Menneske op paa sit Muldyr og iler assted med ham og opsoetter al Pleje, indtil han var kommen i Sikkerhed; det vilde voldet den Syge alt for mange Smerter, og det kunde Samaritanen flet ikke falde paa at gjore; nej, han gyder Olie og Vin i Saarene, for at lindre Smerten og begynde Helbre­delsen strax, forbinder derefter hans Saar og forer ham med kjcrrlig Omhu til Herberge. Nu var han i god Behold, og der var Folk nok, som kunde tage sig af ham, med Rette kunde Samaritanen sagt: „Nu har jeg gjort, hvad jeg kan, nu maa Andre tage sig af ham." Ingen billigt toenkende Mand vilde have ncrgtet ham Anerkendelse, kaldt hans Gjerning god og smuk; og havde Frelseren ladet Lignelsen ende her, saa bavde han dog givet os et smukt og sandt Billede af Men­neskekærligheden; men han forstaar Sagen bedre, han tilfojer endnu et tilsyneladende lille, men dog hojst betyd­ningsfuldt Trcrk. Samaritanen maa fortsatte sin Rejse noeste Dag; men forst giver han Voerten kjoerlig Forma­nina til at pleje den Syge vel, han stal nok betale ham derfor, naar han kommer tilbage, forelobigt giver han ham 2 Penge; det er kun en lille Sum, omtrent 1 Krone og 40 Ore. Det havde maaste voeret mere hen­sigtsmæssigt at betale Alt rigeligt forud, saa havde Vcrrten folt sig opfordret til at anvende storre Omhu med hans Pleje, nu derimod var han fristet til at blive noget ligegyldig, det var jo usikkert, om han fik sine udlagte Penge igjen. Hvorfor lader Jesus ikke Sama. ritanen med crdelt Hojsind kaste sin Pung fyldt med Guld til den Syge og derpaa forsvinde nbemcerket? Vi kunne jo aldrig vcrre i Tvivl om, at Jesus har valgt det rette Udtryk; han vil sikkert vise os, at Sa­maritanen var en fattig Mand. som maatte tage det noje ud med Penge, og ikke havde flere end de 2 Penge eller dog ikke kunde undvcrre fler, naar han skulde fort­satte sin Rejse. Her er et Sidestykke til den fattige Enke, som gav sin sidste Skcerv i Templets Blok! Den

6

fattige Mand har Raad til at hjcelpe sin troengende Nceste, „Naar Stymperen hjcelper Staklen, saa er der Glcede iblandt Englene" Naar Mennestekjcerlig-heden stal males i sin Renhed og guddommelige Skjon-hed, saa maa Billedet selvfolgelig have Lighed med ham, der ikke havde det, hvortil han kunde helde sit Hoved, og dog gjorde os Alle rige til evig Tid.

Hvis den Lovkyndige ikke var ^tok og Sten, maatte han l hin Time have haft en Folelfe af, at Jesus vilde jage alle onde Aander bort fra ham og kalde alle gode Evner og Kroefter i hans L>jcel til Live. Han sagde intet, men stod taus. Jesus siger: „Hvilken af disse tre tykkes Dig nu at have vceret hans Noeste, der var falden iblandt Rovere?" Man skulde ventet, at han vilde have sagt: Ser Du nu, hvem Samari­tanen betragtede som sin Nceste og hvem Du skal be­tragte som din Nceste" Men med Kærlighedens under­fulde Dybsindighed loegger Jesus ham Sandheden ganske anderledes dydt ind i isind og Sjcel ved at sporge som anfort, thi det er jo det samme, som om han havde sagt: Tcenk Dig, at Du selv var falden iblandt Rovere, hvem vilde Du saa onsket var oin Nceste? Da den Lovkyndige havde givet det rette Svar paa Sporgsmaalet, slger Jesus: „Gak bort, og gjor Du ligesaa," men han tilfojer ikke, hvad man muligt kunde vcnte: „Saa stal Du arve det evige Lm." Thl det formaar intet Menneske at fortjene ved sine Gjer­ninger, om han saa end fik gjort mere Godt end alle gode Engle tilsammen; men ved disse Ord forer Frel­s e r e n d e n L o v k y n d i g e a t t e r t i l b a g e t i l L o v e n o g l c e g g e r h a m d e n s O p f y l d e l s e p a a S i n d e : Tag det alvorligt med Loven, gjor dens Gjerning i Oprigtighed og Sandhed saa vidt uia.- nl. Dig, saa vil den ogsaa udrette sin Gjerning l Dlg, jage alle egenretfcerdige Tanker bort og hjcelpe Dig til synds-erkjendelse, og da er du stikket til at hore Evangeliet om Syndernes Forladelse af Guds Naade, saa kunne vi tales ved iglen. — ^

Altsaa, K j c e r l i g h e d s g j e r n i n g e r h a v e

7

d e n B e t y d n i n g f o r d e n , s o m u d o v e r d e m , a t - d e s t a a i G u d s R i g e s T j e n e s t e h o s ham; de hjcelpe til at aabne Ojet for Evangeliets Sandhed; derfor siger Jesus ogsaa til Joderne: „Min Lcerdom er ikke min, men hans, som mig udsendte. Dersom Nogen vil gjore hans Villie, da skal han er­fare, om Lcerdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv." (Joh. 7, 16—17.) Om Hedningen Cornelius i Ccesarea fortcelles deri Apostlenes Gjerninger det 10de Capitel, at han i Bonnen saa en Engel, der bod ham at sende Bud efter Peter. Han skulde sige ham, hvad han skulde gjore for at arve det evige Liv. Peter kom, prcedikede Evangeliet for ham og hans hele Hus, de bleve alle dobte og frelste. Sporge vi nu om, hvor­ledes denne Hedning var kommen saa vidt, at han frem­for andre Hedninger var skikket til. at hore Guds Ord, tro og bevare det, da er Svaret givet af Engelen, som sagde til ham: „Cornelius, dine Bonner og dine Al­misser ere stegne op for Gud og ihukommede" (Ap. Gj. 10, 4—31.) Han blev ikke frelst, fordi han gav Al­misser og ovede Kjcerlighedsgjerninger, (ellers behovede Peter jo ikke at komme til ham med Evangeliet og d o b e h a m , ) m e n d e r v e d b l e v h a n s S j c e l m o d ­tagelig for Guds Ord, saa han kunde hore det og bevare det i et smukt og godt Hjerte, at det bar Frugt i Taalmodighed.

For os, som tro og ere dobte, har Udovelsen af Kjcerlighedsgjerninger samme Betydning; de staa i Guds Riges Tjeneste hos os. fore os ncermere til Herren og bevare os i Samfundet med ham. Dette siger ogsaa Apostelen Peter i sit andet Brevs forfte Kapitel, hvor han, efter at have lagt Menigheden Kjcerlighedsgjerninger paa Sinde, siger: „Thi naar dette findes hos Eder og i Overflodighed, lader det Eder ikke blive orkeslose eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Kristi Erkjendelse; thi den, som ikke haver dette, er blind, tillukker Ojnene og haver glemt Renselsen fra sine forrige Synder. Derfor, Brodre, anvender des mere Flid paa at befceste Eders Kald og Udvcelgelse; thi naar I gjore dette

8

skulle I ikke nogensinde stode an. Thi saaledes stal Eder rigeligen gives Indgang i vor Herres oa Frelsers Jesu Kristi evige Rige."

S t e f a n s f o r e n i n g e n , h v i s S a g j e g s a a gjerne vilde lcegge Eder Alle dybt og inderligt paa Sinde, saa at den kom til at bo i Hjerternes Aller­h e l l i g s t e , h a r t i l F o r m a a l a t n d o v e k r i s t e ­l i g e K j c e r l i g h e d s g j e r n i n g e r a f e n h v e r A r t , f o r s a a l e d e s a t f o r e S j c e l e n e t i l Kristus. Naar man nu horer, at denne Forening vil ontage sig de Fattige, de Syge, de Hjcrlpelofe og Forladte, de Forvildede og de Faldne, da cr der neppe nogct fornuftigt end sige da noget godt Menneske, ja der er neppe nogct Menneske saa ondt, at det kan have noget imod Sagen i og for sig; selv den Hjertelose holder dog af Hjertelighed. Men saasnart Nogen vil fore Sagen frem i Virkeligheden, saa fremkomme Be­t æ n k e l i g h e d e r n e i s t o r t A n t a l , s a a m a n g l e r m a n Mod til at tage fat, og Mange skynde sig bort derfra som Prccstcn og Leviten fra den Mand, som var feldcn iblandt Rovere. Soetter En eller Anden alle Betænkelighedens, Magelighedens og Egenkærlighedens Heniyn til Side, saa er der ganske vist Mange, som lov-prisc dem derfor, men de tvivle dog saa smaat paa, om de skulle henregne den Slags Mennesker til besindige og wrstandige Folk; eller snarere, de tage ikke i Be­tænkning at tillcrgge dem en noget sygelig Aandsretning, s o m h i n d r e r d e m i a t g r i b e d e n g o d e S a g r i g t i g a n. Egenkærligheden har stedse den Tilflugt som Vcern mod Kjcerlighedens Tilstyndclscr, at der kommer lidet eller intet ud deraf; den Tale er gammel, at Noden og Elendigheden voxer i samme Forhold som Hjcrlpen ydes; thi, „alle Bcrkke lobe i Havet, og Havet bliver ald^ ig fuldt" Fattigdommen vil lige saa lidt som Syg­don men nogensinde blive afskaffet, saa maatte forst Synden helt ud af Berdrn, thi den er Moder til alle d i s s e P l a g e r . M e n e r d e t i k k e n o k a t u d r e t t e l i d t , i s o e r n a a r d e t s t a a r i G u d s R i g e s Tjeneste? Og hvoraf veed man, at kristelig Kjcrr-

9

lighed har udrettet saa lidt i Verden? Sporger man om den har efterladt noget Mindesmcerke om sin Daad, da kunne vi trostigt svare med nogle Ord, som findes paa en Ligsten i den bekjendte Sct. Paulskirke i London. Det er en storartet Bygning, smykket med mange af Kunstens Frembringelser og selv et Kunstvcerk; deri findes mange Mindesmærker over beromte eller bekjendte Mcend; men midt i Kirken, i Korsgangen hcever sig en, simpel Ligsten nogle faa Tommer over Jordeu, derunder hviler Kirkens beromte Bygmester; han har intet scerligt Mindesmcerke, men paa Stenen staar skrevet: „Sporger Du om Mindesmærke, saa se Dig om." Hele Kirken er derved gjort til hans stolte Mindesmcerke. Sporger Du om kristelig Kjcerlighed har noget Mindesmcerke, saa gaa hen under Kristi Kors at staa og se Dig om! Hele Kristi Kirke er dens stolte Mindesmcerke!

Men selv om man maatte indromme, at kristelig Kjcrrligheds stcerke Krcrfter dog havde udrettet forholds­vis saa lidt til Afhjcelpning af Nod og Elendighed i Verden, da svare vi: Glem ikke Kjcerlighedsgjerningers Betydning for dem, som udove dem, thi det er deres storste og egentlige Betydning. Kjcerligheden er ikke af denne Verden, dens Frugter faa vi forst ret at se i dens Hjemstavn, naar vi modes med Cornelius og alle Andre, for hvilke Kjcerligheden bar Frugter til et evigt Liv, og naar vi modes med den barmhjertige Samaritan og hans Slcegt og Venner, hvortil jo horer den Mand, som faldt iblandt Rovere, og alle de, som ved Uret­færdighedens Mammon gjorde sig Venner, der modtoge-dem i de evige Boliger. — Kjcerligheden er ikke af jor­disk Herkomst, dens Gjerninger ere ikke Born af Med­lidenhed, den er as himmelsk Mt og har sit Udspring sra Jesu Kristi Tro. Derfor siger ogsaa Apostelen P a u l u s t i l d e T r o e n d e : „ V i e r e G u d s V o e r k , s k a b t e i K r i s t u s J e s u s t i l g o d e G j e r n i n g e r ^ t i l h v i l k e G u d f o r u d b e r e d t e o s . a t v i skulde vandre i dem (Efes. 2, 10). Ingen kan blive i Kristi Samfund, Ingen kan finde Hvilen vek hans Bryst eller scette sig ved hans Fodder, dersom

10

han ej har en Tro, som er virksom i Kjoerlighed; kun den, som bliver i Kjoerlighed, bliver i Gud og Gud i ham (1 Joh. 4, 16.)

Der tales saa meget, maaske i temmelig hoje Toner, om det Trosliv, som er vakt iblandt os i den sidste Menneskealder; Gud voere lovet og takket derfor! Men sporge vi saa, om denne Tro har vist sig virksom i Kjcerlighed, da tvivle vi slet ikke derom, thi det solger af Troens eget Boesen ivg Natur; Troen kan, som Luther siger, lige saa lidt undlade at voere virksom i Kærlig­hed som Ilden kan undlade at lyse og varme; men dog ville vi tale saa sagte og med storste Varsomhed om denne Kjoerlighed og dens Frugter; de ere just ikke stcerkt i Ojne faldende. Det vilde vcere en haard Dom, men ikke helt ubefojet, om Nogen vilde sige, at Partlsygen iblandt os er et af de mest fremtrcrdende Kjendetegn Paa, at der er vakt et Trosliv iblandt os; den Sygdom vilde Stefansforeningen gjerne raade Bod paa; den vil sige til alle Troende: kom den lade Tjener ihu, gjem ej som han Troen o kostbare Skat indsvobt i et Kloede, husk, „Du har saa stort et Pund og end saa liden Rente." Og naar Du betragter den lade Tjener, da vid, at han gaar under et bedre Navn iblandt os end han for­tjener; vi kalde ham den lade Tjener, men Jesus kalder ham: „Du onde Tjener," Manden havde jo ikke gjort noget Ondt, vil man maaske sige; Navnet maa dog vcere det rette og velfortjent, eftersom Frelseren giver ham det. Det maa heller ikke glemmes, at Jesus tog det betroede Pund fra ham. Hvordan vil det gaa med vor Kristentro, naar den ej er virksom i Kjcerlighed ?

At bringe Lykke, Velvcere og Gloede rundt omkring til Mange, som sukke og sorge, det er et stort Maal, som kun i saare ringe Grad kan naaes, dertil horer mer end Koempckroefter; men vilde Nogen med denne Tanke i Sind og Sjcel smile ad Stefansforeningen med et af disse halvt deltagende, halvt nedladende ^kulder-troek og derfor ej selv lcegge Skuldre til dens Gjerning; da kunde vi med Sandhed svare: Vi, som tro og ere dobte, have ogsaa mer end Koempckroefter, saa svage vi

11

end ere, thi Gud er moegtig i de Svage; men vi ville dog hellere svare, fordi det er det rigtige Svar: Vi' have flet ikke sat os det Formaal at bringe Lykke, Vel-vcere og Gloede rundt omkring i hver en Vraa; vi have et andet, langt storre Formaal for Oje, som jo alt er antydet, vi ville bringe Velsignelse trindt omkring. Velsignelse er langt mere end Lykke, ligesom Gloede er langt mere end Fornojelse, og Fred langt mere end Ro ; det har jeg ikke Tid til at udvikle nojere i Dag, og det behsves vel heller ej; men er det ikke en underlig, en Gudfrygtigheds Hemmelighed, at Lykken, som er det mindre, kunne vi ikkun bringe til saare Faa, men Vel­signelsen, som er langt storre, kunne vi bringe til saare mange Mennesker? Hvis Guds Ord i denne Stund finder god Indgang i Hjerterne, da faar jeg Naade til at bringe Velsignelse til Mange, men maafte ikke Lykke til en eneste Sjoel.

Ncegtes kan det ikke, og bor heller ej fordolges, at Kærligheden kroever store Offre af forskjellig Art, der­for gyse vi. af Naturen tilbage fra Kjoerlighedsgjerninger; hvilket Vidnesbyrd om vor Naturs Fordoervelse! Vi ville sige med en from og dybsindig Mand iblandt os, som forloengst er hensovet: Var det da bedre, om Kjoer-ligheden ingen Offre kroevede af os? Og han svarer paa sit Sporgsmaal ved at henvise til Apostelen Jo­hannes's Ord: „Dette er Kjoerlighed til Gud, at vi holde hans Bud, og hans Bud ere ikke svoere" (1 Joh. 5. 3). Det er et underligt, dristigt Ord; man skulde ncesten tro, at Apostelen Johannes havde skrevet det i sin Ungdomstid, for han havde loert ret hvad det var at folge Jesus efter; det er dog ikke Til-fceldet, Johannes skrev dette paa sine gamle Dage, da han saa godt som Nogen vidste, hvad det var at elske Gud og holde hans Bud, hvilken Kamp og Selvfor­nægtelse det kostede. Han mener med disse Ord, at det er lettere at tjene Gud end Verden. Et Liv i Kristi Kjoerlighed er et Liv i Gloede, et Liv i Egenkjoerlighedens F o r f æ n g e l i g h e d e n s , V e l l y s t e n s o g — M a g e l i g ­hedens Tjeneste er et tungt Troelleliv. Hvem havde

12

det bedst ? Prcesten og Leviten, som gik forbi den Mand, der var falden iblandt Rovere, eller Samaritanen, som hjalp ham med saa megen Opofrelse og selvfornægtende Rjcerlighed. Det Sporgsmaal behover intet Svar, eller vilde Du maa^ke beklage de husvalende Engle, naar Du kunde se deres Gang over Jorden? „Dette er Kærlig­hed til Gud, at vi holde hans Bud, og hans Bud ere ikke svcere," siger Johannes, fordi han i sit hele Liv, saa rigt paa Kjcerlighed og al Kjcrrlighedsgjerning, har erfaret, at den, som tjener Herren, ham tjener Herren Wen; thi han er jo ikke kommen for at lade siq tjene, men selv at tjene. Matth. 20, 28.)

Kristne Venner, tjener Herren, saa tjener h a n E d e r , o g G u d s F r e d , s o m o v e r g a a r a l F o r s t a n d , s k a l b e v a r e E d e r s H j e r t e r o g E d e r s T a n k e r i K r i s t u s J e s u s . ( P h i l . 4 , 7 ) . — A m e n i J e s u N a v n !

H . S o r e n s e n .

Smaating fra Aarhus, ^il Anbefaling for Stefansforeningens Arbejder og scrrligt for en Sag, som den indre Mission i Kjoben-havn har optaget, og som Foreningen gjerne onsker at stotte ved Deltagelse i Ord og Gjerning, den saakaldte Magdalenesag, maa det vcrre tilladt at knytte et Par Meddelelser fra St. Stefanskredsen for Aarhus.

En kold Dag, afvigte Januar Maaned, striver et. Medlem af den ncrvnte Foreningskreds, kom en hoj slank Pige i gron Kjole, barhovedet med Haant opsat i underlige Snirkler, ind ad min Dor. Hun var af en Herre, som hun den foregaaende Aften havde modt paa Gaden, og for hvem hun med Taarer havde lettet sit Hjerte, bleven vist op til mig; hun mente, at jeg nok kunde skaffe hende anbragt i et Tjenestepigehjem, hvor

13

hun kunde blive frelst for den Skjcebne, som ellers ven­tede hende: at blive sendt enten til sin Hjemstavns Fattiaaaard paa Landet eller til Kjobenhavn for der at indskrives i et Bordel. Hendes Historie var efter hendes Fortcelling i Korthed fslgende: hun var bleven forfort : en Tjeneste hos en Kjobmand paa Landet, mdlagtpaa et Hospital og atter udskreven derfra. Men Sygdommen brod atter frem, og hun maatte forlade en Tjeneste, hun imidlertid havde faaet, blev da indlagt paa Sygehuset her i Byen, maatte som udskreven deraf tage Tjeneste i en af Byens Havneknejper. Hun havde sogt Frelse ved at ty til sine Foroeldre paa Landet; men Faderen, som var en strceng Mand, havde jaget hende bort, hun var nu kommen tilbage og havde i 14 Dage sogt Erbverv ved Usædelighed, indlogeret hos en Skomagerfamilie, som havde flere as denne Slags Lo­gerende; der var alt hendes Toj medgaaet til Foden, uovet som hun endnu var i Forretningen. Hun var c. 20 Aar. .

Ved en Diakonisses Hjcelp, som havde kjendt lidt til hende under hendes Sygdom, fik hun forelobig Natte­ly og blev den ncefte Dag anbragt hos en Familie, der af Kristenkjcerlighed var villig til forelobigt at optage hende. Fordcervelsen havde lykkeligvis ikke bredt sig videre, end at hun endnu syntes sanddru og under den nye vante Omgcengelse mere og mere styrkedes i Villien tu at opgive det daarlige Levnet; lidt Pyntesyge var vel endnu tilbage hos hende, og hun talte ogsaa om alvorligere Anfcegtelse.

Saaledes var Stillingen, da hun nu efter 5—6 Ugers Forlob, udrustet med nogle flere Klædnings­stykker, sendtes ud i en Tjeneste paa Landet hos kriste­lige Folk, der imidlertid efter et Avertissement derom i Missionstidenden havde meldt sig villige til at tage hende i Tjeneste, Derude var hun efter sin Udtalelse i Brev til Diakonissen ikke uden Fare, idet hun — som hun skriver — af og til henvist til Omgang med raa Bonderkarle i Folkestuen, blandt hvilke der fores megen ugudelig Tale, og blandt hvilke hun „ikke er bedre end de andre", frygtede for, hvad Enden derpaa skulde blive;

14

senere Breve udtaler hun sig med storre Tillidsfuldhed og med stor Taknemlighed mod sin Husfrue.

-^et er min ved dette Excmpel styrkede Overbe­visning, at baade hun og mange flere vilde menneskelig lecl — ^unne frelses ved en saadan Redningsanstalt, som den paatcenkte Magdalenestiftelse skulde vcere, og 5, - ^ hos hvem det enduu ikke er kommet lu Usgjvrelse r den ene eller anden Retning, vilde melde lig, naar de vidste om en saadan.

Blandt de forskjellige Breve, sortscetter vor Med-deter, join jeg modtog i Anledning af det oven bcrorte Avertissement i „Missionstidenden," var der eet, som jeg her tillader mig at meddele Bestyrelsen om onstes til -^N^utliggjorelse, baade sordi det i sia selv synes mig var rorende stjont i al sin Enfoldighed og i al sin «org og Grcemmelse, som det udtaler, og hvori jeg i

Konen at soge Hjcelp i ved-Ho.deni.e Bon til Herren, men ogsaa fordi jeg tcenker mig, at det dog muligen saaledes kunde komme den om­talte vildfarende Datter for Sren, og jeg da ikke kan a n d e t e n d t r o , a t d e t m a a t t e g j o r e d y b t I n d t r y k v a a ^ Udeladelse af Personnavnene og

med lidt Rettelser — saaledes^ " jeg i Jesu Navn begynde min Skrivelse og

at Gud^den almcrgtige vil lade mig det lykkes efter min lange <?ogen. Jeg har hort af en Veninde, at de har af Godhed omtalt en falden Pige. Vi havde en, som

Gaarden L. forrige Sommer, og som romte den 31te Juli om Natten, hun solate sit Toj oa

rsmte med en Kjoereste. Hun er 21 og et halvt Aar, er den 20de Sept., hun er dobt i

M. Kirke af Pastor . . ., og konfirmeret i R. Kirke af Pastor > . ., hendes Navn er . . . Jeg gik til Herredsfogden ... i . . . i hvis Herred hun tjente: han fagde, at hun rejste til Jylland med en Kjcrreste; jeg bad ydmyg om at faa hende tilbage, men han sagde, det kunde ikke lade sig gjore, inden hun kom as sig selv.

^om er hendes Moder haver nu gjort de Forjog, jeg veed, men intet har hjulpet; vi ere, hvad man kal­der uformuende Folk, ejer kun et lidet Hus meden

15

Have til. Hun er vort eneste Barn, vi har havt 7 Born, men Gud har borttaget de 6, 3 Sonner og 3 Dotre; derfor takker vi den Almoegtige, som har for-, sorget dem. Vi vil gjcerne bede Dem om at lade os vide. om det er hende eller ikke. Vi loenges meget efter hende; vort lille Hus og Hjem staar aabent for hende, vi skal modtage hende med Venlighed og Kjcerlighed. Vi bede Dem om at modtage vor inderlige Tak for deres beviste Godhed. Jeg beder undskylde min daarlige Skrift, jeg er nu 57 Aar og nedbojet af Sorger og Bekymringer. Vor Adresse er ... Jeg beder at skrive os til saasnart som muligt; vi vilde gjcerne, at hun skulde tage hjem til os og tjene i vor Noerhed, da vi haabe, at hun endnu stal blive vor eneste Trost og Gloede': vor Alderdom. De og hun vcere h i l s e t p a a d e t k j c e r l i g s t e f r a h e n d e s F o r o e l d r e .

Fra vort „Sondagshjem for Piger," navnlig for „Piger, der savne et Hjem," som det i Bekjendtgjo-relse og Indbydelse dertil hed, maa det fremdeles efter Bestyrelsens Opfording vcere mig tilladt her blot at meddele et Par Smaatroek.

En nng tydskfodt Pige, hvis hervoerende Sloegt-ninge ere katholske, har vistnok ikke ganske efter disses Onste fundet sit Sondagshjem der; ved et lille Fore­drag, som den forste Aften, hun kom der, holdtes as en af de ledende Kvinder om Morten Luther, har hun efter sit Sigende faaet den Forstand paa og Bestyr­kelse i vor Kirkes Tro, som hun soerligt troengte til overfor sine Sloegtninges Forsog Paa at overtale hende til Frafald; en anden af de levende Kvinder under­viser hende nu i Dansk.

Da en af vore Prcester en Aften havde udlagt Naamans Historie, der indeholder et yndigt Vidnes­byrd om et godt og velsignet Forhold mellem Hus­bonden og Tjenende, kom en ung Tjenestepige til ham i hans Hjem efter Modets Slutning for at udtale sin Sorg til ham over, at hun paa Grund af svage Evner ikke ^aa godt, som hun onskede det, kunde gjore Fyl­dest i sin Tjeneste hos et Herstab, som hun baade el­skede og agtede. Hun er nu en stadig Gjcest i Son-dagshjemmet.

16

Som Ejendommeligheden ved den as St. Stefans-kredsen her oprettede Bornestue, hvori nu omtrent 40 Born have Ly, skal det fremhceves: forst at den i ' de forlobne 5—6 Maaneder af dens Tilværelse ikte

her har kostet mere end en vis Andel i Husleje, Brcrnd-sel, Belysning og Renajoring — ialt neppe 150 Kr. Det horer overhovedet til Foreningens okonomiske Prin-clper, at Hjertekraften maa kunne spare paa Pengene. Bornenes Pleje, Vejledning og Undervisning er helt b l e v e n b e s o r g c r o e o f r i v i l l i g e K r c e f t e r , ugifte Kvinder og Enker; man har bestandig udenfra truet med, at disse vilde falde fra; men hidtil er der ikke sporet andet end en voxende inderlig Tilslutning og Glcrde i Gjerningen, hvis hele Hemmelighed er denne at den er begyndt i Jesu Navn, og holdes fast i det samme Navn; ved jcevnligt tilbagevendende Moder udvexles Tanker og Raad og Hjerterne opvarmes i Kristi Kjoeriighed til de smsa. En anden Ejendommelighed ved denne Bornestue er de i Forbindelse med Moderne for 0e hjoelpende Kvinder joevnlig afholdte M o d r e-moder, hvorved man i den fcelles Forening om Guds Ord soger at tilvejebringe Samvirken mellem dem, der have Indflydelse paa de smaa, og at give Modrene et scerligt efter deres Tarv afpasset Guds Ord med hjem i deres smaa, ofte sorgelige og fortrykte Forhold.

^om herlige Exempler af den hellige Skrift, stik-kede til Udgangspunkt snart for opmuntrende snart far advarende Formaninger for Modrene og for de l'maas Vejledere, der samles ved disse Moder, ncevnes her Eva med sine store Forhaabninger til Kain (^Her­ren",) Sara med sin Lydighed og onde Tvivl, Rebekka, der sorkjcrlede Jakob, Lea og Rachel, som kappedes om ved Bornene at vinde deres Mands Hjerte, Jochebed, som opammede Moses i den Visdom, der var bedre end LEgypternes, Zippora, som forglemte at om­styre Mose' Sonner Hanna og Manoah osv. lige til de to store Modsætninger i NT.: i Herrens Moder Maria og Herodias.

-— Nsrrebros Bogtrykkeri (Kr. Eriksen).

Folgende meningsforstyrrende Tryksejl bedes retlede:

S. 12 L. 10 s. n.: knytte — lces: offentliggøre.

S. 14 L. 15 f. o.: var — lces: faa.

S. 14 L. 15 f. o . : sin Sorg — lces: den Sorg.

S. 15 L. 12 f. n.: levende — lces: ledende.

S. 10 L. 1 f. o.: Ejendommeligheden — lces: Ejen­

dommeligheder.

S. 16 L. 5 f. o.: her — udelades.

S- 10 L. 8 f. n.: onde — lces: sine.