Vores erfaringer,resultater & visioner

Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Sam-sø rådgiver og understøtter Jobcenter Århus på områder, der kan forbedre og udvikle den lokale beskæftigelsesindsats særligt for personer, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Rådet er også inddraget i udarbejdelsen af Jobcenter Århus’ (herunder Samsøs) årlige be-skæftigelsesplaner.  LBR modtager et tilskud fra Beskæftigelses-ministeriet til at understøtte sine aktiviteter. Ca. 10 mio. kr. fordeles årligt til finansiering af nyska-bende, virksomhedsrettede initiativer til gavn for det lokale arbejdsmarked. Den forholdsvis store pulje gør det muligt at støtte smalle, men væsentlige projekter, som det ellers kan være svært at finde midler til. Hvert år udarbejder LBR en handlingsplan for, hvordan de vil bidrage til at imødekomme aktuelle udfordringer på ar-bejdsmarkedet.

LBR har 14 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis DA, LO, FTF, AC, Danske Handi-caporganisationer, De Praktiserende Lægers Organisation og Integrationsrådet i Århus. Rådet har konstitueret sig med et formandskab, der består af en formand og to næstformænd. Rådet mødes til ordinære møder 5-6 gange om året og afholder derudover temadage og seminarer. Formandskabet mødes forud for hvert ordinært møde og forbereder den kommende dagsor-den.

Med denne brochure vil LBR Århus og Samsø formidle vigtige erfaringer siden etableringen af det første LBR i 2006. Samtidig fortæller udvalgte rådsmedlemmer om deres visioner for LBR’s rolle som en væsentlig aktør i den arbejdsmar-kedspolitiske indsats i Århus-regionen.

Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø

LBR’s opgaver

LBR’s opgaver og projekter side 2

LBR Århus og Samsø ønsker at fremme synergi, erfaringsudveksling og tværfaglighed ved at støtte projekter og initiativer, hvor samarbejde og netværkstankegang spiller en central rolle i metoder og indsatser. LBR lægger vægt på, at de projekter, som modtager økonomisk støtte, har høj kvalitet og rummer innovative, fremad-rettede perspektiver. For at sikre en høj kvalitet i projekterne har LBR udviklet et koncept for bevilling af støtte, der opstiller præcise kriterier for tildeling af støtte, som alle projekter skal leve op til. F.eks. forpligter alle projekter sig på at rumme innovative elementer, at opstille og evaluere sine mål og at dele sine metoder og resultater med alle interesserede. Obligatoriske ansøgningsskemaer og faste retningslinier for aflæggelse af statusrapporter og regnskab skal sikre en professionel håndtering af puljemidler og projektansøgninger - uden for meget bu-reaukrati.

Denne brochure indeholder udvalgte LBR-projekter, der illustrerer de samarbejdsrelationer, indsatser og målgrupper, LBR gerne vil støtte. LBR-sekretariatet – sparringspartner for projektholderne Beskæftigelsesforvaltningen har et sekretariat, som betjener LBR. Her har LBR bl.a. prioriteret at have en projektkonsulent og en kommuni-kationsmedarbejder, der fungerer som spar-ringspartner og rådgiver for projektholdere og ansøgere. Sekretariatet følger op på igangsatte projekters udvikling og har en formidlingsrolle i forhold til at udbrede kendskabet til projektre-sultater, metoder og indsatser gennem presse, fagblade og hjemmesiden www.lbr-aarhus.dk. Sekretariatet varetager også administrationen af LBR’s puljemidler og forbereder dagsordenen til LBR-møder og formandskabsmøder.

LBR-projekter skal være innovative

LBR’s opgaver og projekter side 3

”Vi har tydeligt mærket, at både politikerne og Jobcenter Århus har lyttet til os, når metoder og planer i beskæftigelsesindsatsen skal læg-ges fast. Når virksomhederne, de faglige orga-nisationer, handicaporganisationerne, Integra-tionsrådet og de praktiserende læger ikke bare optræder som ”vagthunde” men deltager ak-tivt i at finde årsagen til et problem og derefter en løsning – ja, så øges chancerne for at lykkes med at skabe positive forandringer,” fastslår Viggo Thinggård, HK Østjylland, der har været med i LBR’s formandskab siden etableringen for tre år siden.

Et åbent og godt samarbejde mellem aktø-rerne på arbejdsmarkedet i Århus-området har skabt gode resultater siden etableringen af Det Lokale Beskæftigelsesråd, vurderer rådets tidligere formand Viggo Thinggård

Det Lokale Beskæftigelsesråd er eneste forum, hvor parterne på arbejdsmarkedet, handi-caporganisationerne, Integrationsrådet og lægerne kan formulere deres synspunkter omkring beskæftigelsesindsatsen direkte til politikerne og dermed få indflydelse. Allerede i første periode af rådets levetid har effekten været mærkbar:

VIggo THINggÅRD

Politikerne og Jobcentret side 4

FOTO

IvA

R M

JeLL

”Samspillet mellem aktørerne i LBR har udvik-let sig så konstruktivt, fordi vi har investeret tid og kræfter i det bl.a. i form af den årlige konfe-rence på Samsø. Men den radikale forandring i beskæftigelsessituationen efter finanskrisen har også understreget nødvendigheden af samarbejde over for alle parter – og ikke mindst lokalpolitikerne, der får et stigende ansvar for udviklingen på arbejdsmarkedet”, tilføjer Thinggård.

Hold fast i rummeligheden – trods krisetider Efter en årrække med konstant faldende ledig-hed er det lykkedes at øge virksomhedernes rummelighed over for de svagere og margina-liseringstruede grupper. Det har været et klart mål i LBR Århus og Samsøs arbejde, og selvom ledighedskurven nu igen peger opad skal det fokus ikke slækkes de kommende år:

”Kunsten bliver at holde fast i den sociale ansvarlighed og den menneskelige rummelig-hed ude i virksomhederne og på arbejdsplad-serne. I de kommende årtier får vi brug for alle ressourcer på det danske arbejdsmarked, og derfor har vi ikke råd til at miste de fremskridt,

vi har brugt mange kræfter på at nå. Vi må ikke tænke kortsigtet – og det skal LBR frem-over være med til at sikre”, understreger Viggo Thinggård.

Han peger på de ganske særlige udfordringer som den store befolkningsgruppe af indvan-drere og borgere med anden etnisk baggrund udgør i Århus. Heri ligger en arbejdskraftre-serve, som Århus skal blive bedre til at udnytte de kommende årtier, hvis ghetto-tilstande skal undgås.

Via LBR’s pulje til udviklingsprojekter har rådet kunnet præge metodeudviklingen og ikke mindst netværket mellem de fagfolk, virksom-heder og organisationer, der skal samarbejde, hvis indsatsen skal føre til brugbare resultater.

”Et stærkt bemandet sekretariat har betydet, at LBR kan holde et højt kvalitetsniveau på de udviklingsprojekter vi igangsætter. Det er afgørende, at både indholdet i projekterne og ikke mindst formidling og implementering af dem sker professionelt”.

Politikerne og Jobcentret side 5

”Politikerne og Jobcentret lytter virkelig til praktikkerne i LBR!”

Ønsket om høj beskæftigelse og et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle stiller store krav til nutidens virksomheder. Socialt ansvar og rum-melighed – eller på moderne nudansk CSR (Cor-porate Social Responsibility) - er på alles læber. Kvickly i viby er et eksempel på en virksomhed, der med etableringen af en social mentorordning har sat handling bag ordene og gjort den sociale ansvarlighed til en del af dagligdagen. LBR har be-vilget 800.000 kr. til Kvicklys ”Fra kanten til kernen” - eller ”Den sociale mentor” som projektet popu-lært kaldes. et projekt, som andre virksomheder og brancher kan lære af.

varehuset Kvickly i viby ligner enhver anden mo-derne detailvirksomhed med travle handlende blandt bugnende varehylder. Men rundt på gan-gene går nogle medarbejdere, hvis trivsel er i top og sygefravær i bund. At arbejdsklimaet er så godt i viby, giver man den nye sociale mentorordning en stor del af æren for. Indførelsen af mentorord-ningen har synliggjort en kultur, hvor man taler åbent om tingene, og medarbejderne får støtte til at håndtere sociale og personlige problemer.

Rollen som social mentorMed økonomisk støtte fra LBR er det lykkedes Kvickly at designe en social mentorordning i vare-huset, som fokuserer på de tre ben i CSR – fasthol-delse, forebyggelse og integration.

”vi kommer fra en virksomhedskultur, hvor det at passe på hinanden er vigtigt og en del af vær-digrundlaget. vi ønsker at tage et socialt ansvar, og både når det gælder fastholdelse af ansatte, forebyggelse af sygefravær og rekruttering af nye medarbejdere har den sociale mentorordning styrket os”, fortæller en af hovedarkitekterne bag

mentorordningen, HR konsulent Helle Ahrenkiel.

Som social mentor i Kvickly i viby er det Tina Buhls opgave at tage temperaturen på arbejdsklimaet og kulturen i varehuset og støtte de godt 200 medarbejdere i dagligdagen. Som mentor står hun til rådighed for kolleger, der har problemer derhjemme eller på arbejdet, og samtidig tager hun imod nye ansatte, der skal i praktik, i arbejds-prøvning eller i ordinær ansættelse.

”Jeg er med til at ”præspotte” problemer og tage dem i opløbet. en lille snak kan tit fjerne de små bump på vejen hos mine kolleger. Det øger trivs-len og kan i sidste ende forhindre langtidssyge-meldinger”, fortæller Tina Buhl, der bl.a. indleder hver dag med en morgenrunde i varehuset for at vejre stemningen.

Jobcentret som partnerDet er også Tina, der træder til, når nye ansatte skal sluses ind i virksomheden. Med en partner-skabsaftale med Jobcenter Århus i ryggen agerer Kvickly ”træningsbane” for udsatte borgere, der vil prøve kræfter med butiksbranchen eller har brug for optrænings- og afklaringsforløb. Her arbej-der Tina sammen med den faste kontaktperson hos Jobcentrets virksomhedskonsulenter om at hjælpe praktikanten ind i den rette afdeling og på det rigtige timetal.

Dette tætte parløb mellem virksomhed og jobcenter er givtigt”Mange virksomheder kender ikke nok til de mu-ligheder og rammer, som lovgivningen udstikker. Men for os er det en bevidst strategi at udnytte de synergier, som et godt samarbejde mellem virksomheden og det offentlige kan give. F.eks.

Den sociale mentor side 6

Den sociale mentor

Projekt Case

har vores kontaktperson i Jobcentret været vejen ind til det offentlige og kunnet guide os i forhold til medarbejdere med forskellige problemer. Omvendt har vi været den træningsbane, som Jobcentret har kunnet bruge til udsatte borgere. Samarbejdet gavner alle parter”, understreger Helle Ahrenkiel.

Mentorordningen udbredesMedarbejderne i Kvickly er glade for tiltaget med den sociale mentor, som har højnet trivslen og arbejdsglæden. For idémændene bag ordningen er der ingen tvivl om, at alle virksomheder har ge-vinster at hente ved at sætte social ansvarlighed og mangfoldighed på dagsordenen. ”en virksomhed, der arbejder bevidst med sin kultur, har lettere ved at tiltrække loyal og stabil arbejdskraft. Den sociale mentor er en måde at italesætte, synliggøre og bevidstgøre en virksom-heds kultur på - overfor medarbejdere, kunder og forretningspartnere. Motiverede medarbejdere med gejst og drive yder bedre kundeservice og har lavere sygefravær. Det kan i sidste ende ses på bundlinien”, siger Helle Ahrenkiel.

erfaringerne med den sociale mentor i Kvickly har da også været så gode, at mentorordningen er i fuld gang med at blive udbredt til andre butikker og kæder i Coop-koncernen. Der er således opret-tet et helt korps af mentorer fra forskellige jyske varehuse, der hver tredje måned samles til fælles undervisningsforløb og kurser. Tilsvarende har grene af Coop-koncernen på den anden side af

Storebælt travlt med at indlemme Århus-erfarin-gerne i deres lokale butiksudvikling.

Men det er ikke kun Coop-koncernen, der har fået øjnene op for Kvicklys arbejde med rummelighed, mangfoldighed og ansvarlighed. I december 2008 modtog Kvickly Netværksprisen, erhvervslivets rid-derkors, for udviklingen af den sociale mentor. en anerkendelse, som vidner om, at andre virksom-heder og brancher kan hente inspiration i Kvicklys mentorbegreb.

I viby er planerne da også, at den sociale mentor-ordning skal fortsætte, når projektperioden slutter. For varehuschefen Niels Hansen er det vigtigt, at en virksomhed har samfundsmæssigt engage-ment og er forankret i den geografiske virkelighed, som den er en del af. ”vi ligger i et område, hvor mangfoldigheden blandt beboerne er stor. Den mangfoldighed skal vores butik afspejle – og i det arbejde er den sociale mentor blevet den røde tråd”.

Den sociale mentor side 7

”FRA KANTEN TIL KERNEN” HAR KØRT I pRoJEKTpERI-oDEN 1/3 2008 TIL 31/12 2009. INTERESSEREDE KAN LæSE MERE oM pRoJEKTETS METoDER og EFFEKT-MÅL I DEN AFSLuTTENDE EVALuERINgSRAppoRT, DER ER LAVET AF CABI, CENTER FoR AKTIV BESKæF-TIgELSE. RAppoRTEN KAN SES pÅ LBR’S HJEMMESIDE

www.lbr-aarhus.dk.

HeLLe AHReNKIeL

Når dansk arbejdsmarkeds- og beskæftigel-sespolitik er så effektfuld, er årsagen det kon-struktive samarbejde mellem virksomhederne og lønmodtagerne. I Det Lokale Beskæftigel-sesråd for Århus og Samsø har parterne det samme mål om at skabe en arbejdsstyrke i

”Når det gælder arbejdsmarkedspolitik har virksomhederne og lønmodtagerne langt hen ad vejen fælles interesser og synspunkter,” mener Laila Rosendal, direktør i betonvirk-somheden Dalton og medlem af LBR Århus og Samsø

“Den danske model”– præger også samarbejdet i LBR

LAILA ROSeNDAL

Den danske model side 8

FOTO

IvA

R M

JeLL

regionen, der er så stor og så kompetent som muligt – til gavn for virksomhedernes udvik-ling og lønmodtagernes jobsikkerhed.

Denne vurdering kommer fra direktør Laila Rosendal, der til daglig står i spidsen for beto-nelementfabrikken Dalton i Tilst og derudover repræsenterer arbejdsgiversiden og er næst-formand i LBR Århus og Samsø.

”LBR’s sammensætning betyder jo, at udviklin-gen i erhvervslivet så at sige ”bliver smidt lige op i ansigtet” på politikere og organisationer. I min egen branche, entreprenørsektoren, ramte finanskrisen virksomhederne som et kølleslag: Efter en ti års periode hvor kunderne skulle være glade, hvis vi havde kapacitet til at levere til dem - ja, så er der nu budrunder om hver eneste ordre, og meldingen er klar hver gang: Dit tilbud ser fint ud…men prisen skal ”lige” 10% ned. Virksomhederne er pisket til fyringer – selv af kompetente og rutinerede medarbejdere. Men fagforeningerne kender vilkårene, og med afsæt i den danske ”flexicu-rity-model” kan vi arbejde positivt sammen, også i krisetider,” siger Laila Rosendal, der som

eksempel peger på et rigtigt godt samarbejde med 3F i byggebranchen.

”Virksomhederne har et særligt ansvar for de unge”Laila Rosendal peger på, at virksomhederne i Århus-området har et ganske særligt ansvar for de unge, der også har topprioritet for LBR. Det handler om at skaffe lære- og praktikplad-ser nok, men også at virksomhederne generelt åbner sig langt mere for de mange uddannel-sesinstitutioner på alle niveauer i Århus:

”Som virksomhed her i regionen har vi en kæmpe fordel af, at Århus virker som en mag-net på de unge, når de skal have en uddan-nelse. Vi har en stor, topkvalificeret og motive-ret medarbejderstab ”gående i baghaven”, og det kan virksomhederne veksle til en direkte konkurrencefordel på bundlinien. Virksom-hedslederne skal være sig 100% bevidst om det privilegium – også når de unge har brug for virksomhederne i en svær tid, som den vi oplever nu, ” fastslår Dalton-direktøren.

Når det gælder begreber som Corporate Social Responsability og rummelighed på arbejdspladsen ser Laila Rosendal ingen grund til at romantisere: ”Naturligvis kigger virksom-hederne kritisk på deres medarbejderstab, når indtjeningen svigter – og det er ikke de mest kompetente, driftssikre og stabile medarbej-dere, som man fyrer først. Men grundholdnin-gen i virksomhederne har ændret sig. En med-arbejder i flexjob kan også være særdeles vær-difuld og alder, køn og hudfarve er faktorer, som skal vurderes individuelt og fordomsfrit.

Den danske model side 9

Gode relationer er nøglen til succes i socialt og beskæftigelsesrettet arbejde. Så klar er konklu-sionen fra folkene bag projektet Triple U (”Unge, udvikling, uddannelse”), der hjalp 120 unge videre i livet.

Kan man kombinere fagbevægelsens netværk og konkrete erfaringer med uddannelsesinstitu-tionernes forskningsbaserede viden om unge-målgruppen – og dermed styrke indsatsen for de udsatte unge?

Spørgsmålet var udgangspunktet for, at LO Århus og Socialrådgiveruddannelsen på vIA University College fandt sammen om projektet Triple U, hvor 120 18-25-årige fra matchgruppe 3 og 4 kom i vejlednings- og støtteforløb. ved projektafslutning var 67% af de unge i job eller under uddannelse. Denne succes skyldes i høj grad de gode relationer – mellem fagbevæ-gelse, uddannelsesinstitutioner og Jobcenter bag projektet og mellem unge, konsulenter og virksomheder i projektet. LBR støttede projektet med 3,7 mio. kr. over en toårig periode.

Ungekonsulentteam i spidsen for anerkendende tilgangKernen i Triple U var den helhedsorienterede tilgang, hvor et team på tre ungekonsulenter hjalp den enkelte unge med at fokusere på drømmen om en god fremtid. Udgangspunktet var den anerkendende tilgang, hvor den unges drøm - og ikke nederlag og fiaskoer i bagagen - var i centrum. Denne tilgang kombineret med det faktum, at ungekonsulenterne kunne nås pr. telefon døgnet rundt gav respekt og tillid hos de unge - også når en ungekonsulent om morge-

nen hentede den unge, der ikke kunne komme ud af fjerene. ”Filosofien i Triple U var, at ingen kunne smides ud. Droppede en ung ud af en praktikplads, fandt vi en ny. De oplevede, at det kan være OK at fejle, hvis man alligevel ender med at komme videre – og det var nyt for mange af de unge. Måske for første gang i deres liv fik de unge en følelse af, at her er nogle voksne, der tager mine drømme alvorligt. vi oplevede, at den anerken-dende tilgang virker”, fortæller en af ungekonsu-lenterne Rikke Lund ehrenreich.

Den engagerede makkers betydningMange af de unge i Triple U var skoletrætte, og derfor var strategien at skaffe dem arbejde på lokale virksomheder som ståsted på vej mod senere uddannelse. LO’s store netværk af til-lidsrepræsentanter på virksomhederne blev her en døråbner til både at skaffe praktikpladser og finde velegnede mentorer. Mentorerne – eller ”makkerne”, som det hed i de unges termino-logi – var typisk erfarne og rummelige arbejdere, der støttede den unge fagligt og socialt. Som rollemodeller og isbrydere var mentorerne helt afgørende for om de unge rykkede sig. Den unges stolthed ved at høre til på en rigtig ar-bejdsplads og gøre en forskel var et resultat af en god relation mellem mentor og ung. Triple U’s yndlingseksempel er her mentoren på en maskinfabrik, der blev syg, men alligevel mødte op på virksomheden, fordi den unge havde brug for støtte. DeT glemmer den unge aldrig – og heller ikke direktøren.

Gode relationer udvikler udsatte unge side 10

Projekt Case

Gode relationer udvikler udsatte unge

Partnerskaber og koblingen mellem teori og praksisFor en af idémændene bag Triple U, projektle-der og lektor på Socialrådgiveruddannelsen Per Westersø, er der ingen tvivl om, at partnerskabet mellem fagbevægelse og uddannelsesinstitu-tion, er hovedårsagen til, at Triple U formåede at flytte de unge, og samtidig nåede spændende metodemæssige resultater.”vi oplevede stor synergi ved at parre LO’s viden om unge og om virksomhederne med vores forskningsbaserede tilgang til udsatte unge. vi fik et fælles sprog. Med baggrund i SFI under-søgelsen ”Unge Uden Uddannelse” inddelte vi for eksempel de unge i 4 kategorier, i 4 såkaldte topologier - de opgivende, de praktiske, de flak-kende og de vedholdende. Denne inddeling gav konsulenterne et bedre grundlag at vejlede den enkelte unge ud fra, så konsulenten tilpas-sede sig den unge og ikke omvendt. Samtidig har inddelingen efterfølgende afsløret, at det er gruppen af såkaldt ”opgivende”, vi har sværest ved at nå. Den viden kunne man godt udnytte til at målrette fremtidige projekter til denne gruppe”, fortæller Per Westersø om Triple U’s resultater.

Erfaringerne leverTriple U’s metodiske tilgang genererede en masse viden, som omverdenen siden har kunnet

drage nytte af. Indenfor uddannelses- og forsk-ningsverdenen er der skrevet flere bachelor- og kandidatprojekter på baggrund af projektet. Samtidig er folkene bag Triple U idag tovholdere for Unge-netværket i Århus – et netværk af vi-denspersoner på ungeområdet. Netværket, der tæller repræsentanter fra uddannelsesinstitutio-ner, unge-projekter, de kommunale forvaltnin-ger og mange andre, mødes ca. 4 gange årligt til debatter, oplæg og foredrag og sætter på den måde unge-problematikker på den lokale sociale og beskæftigelsesmæssige dagsorden. endelig er en del af erfaringerne fra projektet fortsat som et virksomhedsrettet tilbud til unge i Århus. Tilbuddet hedder stadig Triple U og lig-ger i Mejlgade.

Gode relationer udvikler udsatte unge side 11

Se MeRe På www.tripleu.dk eLLeR LæS TRIPLe U’S evALUeRINGSRAPPORT PÅ

www.lbr-aarhus.dk. (KONTAKT PeR WeSTeRSØ, PWe@vIAUC.DK)

Gode relationer udvikler udsatte unge PeR WeSTeRSØRIKKe LUND eHReNReICH

Mennesker med handicap har en lavere beskæftigelsesfrekvens end befolkningen som helhed, og der er brug for en forstær-ket indsats for at vende udviklingen ifølge Finn Amby, der har store forventninger til det fremtidige samarbejde mellem Dan-ske Handicaporganisationer(DH) og LBR.

Finn Amby er til daglig konsulent ved Ankerhus Akademi og repræsenterer DH i LBR Århus og Samsø. DH’s plads i LBR har udmøntet sig i flere projekter, der har for-bedret jobmulighederne for handicappe-de. Men den stigende ledighed kan gøre det sværere for mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, og det gør indsatsen endnu vigtigere, mener Finn Amby.

Handicappede skal være på lige fod med resten af arbejdsstyrkenFinn Amby har 15 års erfaring med ledelse og konsulentarbejde inden for voksen- og efteruddannelse og handicaporganisatio-ner og oplever generelt, at der er masser af velvilje og ørenlyd i forhold til at hjælpe mennesker med handicap i job – konsen-sus er, at handicappede skal have samme muligheder for beskæftigelse som andre.

”DH er her for at sørge for at de mange mennesker med handicap får en chance på arbejdsmarkedet, da man ellers nem-mere ville glemme handicapvinklen. Vi føler, at det overordnet er lykkedes at gøre handicapområdet synligt inden for beskæftigelsespolitik, og LBR’s projekter har været med til at sætte fokus på han-dicappedes beskæftigelsesmuligheder.

FINN AMBy

Plads til handicappede side12

LBR-projekter giver personer med handicap plads på arbejdsmarkedet FO

TO Iv

AR

MJe

LL

Plads til handicappede side 13

LBR-projekter giver personer med handicap plads på arbejdsmarkedet Vi kan konstatere, at intentionerne er rigtige, men de bør i højere grad omsættes til konkrete målsætninger i Beskæftigelsesplanen og praksis i jobcentret”, vurderer Finn Amby.

Barriererne skal overvindesDet er Finn Ambys overbevisning, at mange mennesker med han-dicap er kompetente til at varetage et job på trods af deres situati-on – problemet er, at de møder flere barrierer, som kan holde dem fra arbejdsmarkedet.

”Erfaringerne viser, at det er vigtigt at sørge for, at virksomhederne får den fornødne viden om støttemuligheder ved ansættelse af personer med handicap – til eksempelvis personlig assistance, mentorordning eller mindre arbejdspladsindretninger. Det gælder i høj grad også i forhold til fastholdelse, da 90 procent af dem, der får en varig funktionsnedsættelse allerede er i job, og derfor skal virk-somhederne vide hvilke kompensationsmuligheder, de har. Jo mere fokus vi får på disse områder, jo bedre chance er der for, at virksom-hederne ansætter eller fastholder medarbejdere med handicap. An-dre gange er det dog også op til den handicappede selv, der mangler tiltro til sine arbejdskompetencer, hvilket ofte bunder i mange neder-lag og mangel på selvtillid. Så de skal hjælpes på vej”, siger Finn Amby.

Store forventninger til fremtidige projekterTil trods for at man allerede har gennemført succesfulde projekter be-tyder det ikke, at man skal stille sig tilfreds med det, man har opnået.

”Når man tager den nuværende konjunktur i betragtning mener jeg, at vi skal have flere og bredere handicaporienterede projekter i fremtiden, som eksempelvis fokuserer på en tidlig, håndholdt indsats og på at bringe sygefraværet ned. projekter vi kan trække værdifulde erfaringer og oplysninger fra, så erhvervsfrekvensen for mennesker med handicap på sigt stiger. Arbejdet fortsætter i 2010, hvor jeg ved, at LBR og Beskæf-tigelsesforvaltningen prioriterer handicapområdet højt”, slutter Finn Amby.

vi gider ikke være parkeret på førtidspension resten af livet. vi har masser af drømme og ambitioner om et liv med job og uddannelse. Sådan er holdningen hos mange af de psykisk sårbare unge, som frivilligorganisationen Sinds-lidendes vilkår møder i deres væresteder. Og det blev afsættet for skabelsen af projekt Usa – Unges springbræt til arbejde – et toårigt projekt, der med støtte fra LBR gik i luften 1. marts 2009. Projektet fokuserer på at bringe psykisk sårbare unge mellem 18 og 35 år tættere på beskæfti-gelse.

I Sindslidendes vilkårs nye rummelige lokaler i Brabrand syder det af aktivitet og koncentration. en flok unge sidder fordybet foran de bærbare computere, mens andre er i færd med at rydde op efter den fælles frokost. Det er praktikanterne i projekt Usa, der er godt i gang med dagens arbejdsopgaver. Som man kigger sig omkring, ligner det enhver anden arbejdsplads med re-ception, skriveborde og mødelokale. Og det er helt bevidst, for Usa’s idé er at invitere de unge ind i et arbejdsfællesskab med reelle arbejdsop-gaver og pligter, hvor de kan udvikle sig fagligt og socialt.

”vores filosofi er, at vi i nogle strukturerede rammer giver de unge rigtige, meningsfyldte arbejdsopgaver. vi er en slags forskole, hvor de unge kan prøve sig af til livet på en virksomhed. vi agerer som en arbejdsplads med individuelle og fælles opgaver, vi stiller krav til de unge og vi betragter hinanden som kolleger. vi er langt væk fra den traditionelle opfattelse af borger/klient/sagsbehandler-tankegangen”, fortæller projekt-leder i Usa og generalsekretær i Sindslidendes vilkår, Brian Sørensen.

Hvorfor Usa?Med sin årelange baggrund i det frivillige ar-bejde i Sindslidendes vilkår oplevede Brian Sørensen, hvordan mange frivillige i organisatio-nen var ved at drukne i administrativt arbejde og ikke havde tid til at udføre det omsorgsarbejde, som reelt var drivkraften for at arbejde som frivil-lig. Samtidig kom der på værestederne en stor gruppe unge, som trods psykiske problemer havde drømme om at arbejde, om at gøre en forskel og tjene egne penge. Ideen om at lade de unge løse mange af frivilligorganisationens administrative opgaver og herved motivere og ruste dem til at komme i gang med job og ud-dannelse lå lige for. Med bevillingen på 2, 2 mio. kr. fra LBR blev projekt Usa en realitet.

Intern praktik udvikler unge fagligt og socialt Usa regner med at give plads til 40-50 psykisk sårbare unge i løbet af den toårige projektpe-riode. Allerede nu har 21 unge været tilknyttet projektet. I dagligdagen fokuseres der ikke meget på diagnoser, selvom hovedparten af de unge har en psykiatrisk diagnose, f.eks. skizo-freni, depressioner eller socialangst. Mange er tilkendt førtidspension, men her er også flere på sygedagpenge og kontanthjælp. Usa-forløbet er udformet som en afklaringspraktik, hvor der bl.a. undervises i PC-kørekort, og de unge derud-over løser fælles og individuelle arbejdsopgaver inden for f.eks. social- og omsorgsarbejde, kom-munikation, administration, bogføring, grafiske opgaver, IT, handymanarbejde og køkkenar-bejde.

”vores unge har mange ressourcer og faglig kunnen. Mange af dem har bare brug for at tur-de tro på egne evner og for at få afklaret, hvad

Psykisk sårbare unge vil i job side 14

Projekt Case

Psykisk sårbare unge vil i job

de kan klare fagligt og socialt. Den interne prak-tik her er derfor et vigtigt trin for de unge frem mod egentlige virksomhedspraktikker og job. Den sociale træning i at komme op til tiden om morgenen, at deltage i teamwork, at spise med andre og ringe afbud ved sygdom er for nogle nødvendig for at komme tættere på arbejdsmar-kedet. Usa bliver en selvtillidsbooster”, fortæller projektmedarbejder Mette Brandt.

Samarbejde og socialt entreprenørskab Både Mette Brandt og Brian Sørensen fremhæ-ver Sindslidendes vilkårs ånd, organisering og erfaring med målgruppen fra værestederne som fundamentet for Usa-projektets succes med at motivere de unge. Her er ildsjæle, der kender de unges problemstillinger og tror på deres evner. Samtidig er samarbejdet med Marselis-borg Centret uvurderligt. Marselisborg Centret, der er et center for rehabilitering, forskning og udvikling, står for evalueringen af projektet og for jobformidling af halvdelen af deltagerne ved projektafslutning.

”Som projektmedarbejdere er vi gode til at skabe indhold og de rette rammer for de unge. Marselisborg har nogle andre spidskompeten-cer, så det er oplagt at lægge jobformidling i deres hænder. Denne type projekter styrkes netop ved, at vi er flere aktører”.

Begge fremhæver, at der er et stort behov for tilbud som Usa til psykisk sårbare unge. Projektet får pt. så mange henvendelser fra unge eller de-res sagsbehandlere, at det har været nødvendigt at oprette en venteliste. Projekt Usa fortsætter indtil feb. 2011, men allerede nu er flere delta-gere kommet godt videre. F.eks. er én blevet fastansat som IT-supporter i en virksomhed, én har fået fast fleksjob og to er klar til HF på vUC fra januar.Og så kan 4 psykisk sårbare fra Usa-projektet se frem til skånejobs i den nye århusianske Café Kaffegal, som Sindslidendes vilkår har under for-beredelse. Caféen er sidste skud på stammen i organisationens socialøkonomiske strategi, hvor filosofien er at skabe en virksomhedsmodel, hvor forretningen agerer på markedsmæssige vilkår, men hvor overskuddet geninvesteres i nye sociale initiativer. Den slags socialt entre-prenørskab skal være med til at sikre, at psykisk sårbare får bedre fodfæste på arbejdsmarkedet.

Læs om Line Laursen, der har fået styrket sit selvværd gennem Usa... side 16

Psykisk sårbare unge vil i job side 15

Psykisk sårbare unge vil i jobMeTTe BRANDT

For en af de unge i projektet, 29-årige Line Laursen, er der efter blot 1 ½ måned i usa allerede sket store fremskridt. Line lider af periodiske depressioner, der hidtil har sat en stopper for drømmen om en kontoruddannelse. Men det har usa ændret på.

”Jeg kan mærke, at jeg har fået større selvsikkerhed og selvtillid ved at være i usa. Jeg er tilknyttet administrati-onsteamet og får lov at løse administrative opgaver som at ordne værestedernes salgsbilag, at holde styr på vores medarbejdermapper og den slags. Jeg elsker at sætte ting i system, at finde filer – sådan noget detektivarbejde - og jeg kan mærke, at jeg faktisk er god til det”, smiler Line.

”Det gode ved usa er, at det ikke er et overbeskyttet miljø. Her tilrettelægges tingene efter vores individuelle ønsker, og jeg får lov at løse den type arbejdsopgaver, jeg har lyst til. Tidligere har jeg gået på daghøjskole, og der modtog man fællesundervisning og var mere passiv. Her løser jeg rig-tige opgaver og får lov at tage ansvar. Jeg kan mærke, at jeg udvikler mig, og så har vi det også rigtig godt sammen socialt. Jeg har ikke altid været så god til det sociale”, fortæller Line.

Usa styrker mit selvværd

Arbejdsro og fordybelse side 16

Allerede nu har Line været til samtale på et reklamebureau med henblik på at komme i praktik et par dage om ugen. om det lykkes at få pladsen ved hun ikke, men bare det at gå til samtalen har været en sejr. For det ville hun have været for angst for tidligere. Takket være usa tror Line, at drømmen om en kontoruddannelse nu er inden for rækkevidde. Hun håber at starte på Århus Købmandsskole til august.

Læs mere om Sindslidendes Vilkår og projekt unges Springbræt til Arbejde på www.usa-aarhus.dk eller www.sindslidende.dk.

Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Sam-sø har i de sidste tre år holdt en årlig todages-konference på Samsø. I de hyggelige rammer på Ballen Badehotel diskuterer rådet hvert år det kommende års udfordringer på arbejdsmar-kedet. Det sker via oplæg og workshops, hvor rådsmedlemmerne drøfter jobcentrets udkast til næste års beskæftigelsesplan. På den baggrund fastlægger rådet de udfordringer på beskæfti-gelsesområdet, som de primært vil sætte fokus på. Rådet vælger en række indsatsområder og projekttemaer, som bliver grundlaget for LBR’s egen handlingsplan for det kommende år. Det er handlingsplanens projekttemaer, der senere sætter rammen for de puljemidler, som rådet hvert år fordeler blandt projektansøgerne.

Med sine oplæg, workshops og diskussioner fungerer Samsøkonferencen som en art kataly-sator for det samlede rådsarbejde. Det har stor værdi, at rådet river to dage ud af kalenderen og mødes til koncentrerede arbejdsdage på Samsø. Rådet får her arbejdsro og mulighed for at for-dybe sig i de arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål på en anden måde end på de normale LBR-møder i løbet af året.

Den årlige Samsøkonference byder også hvert år på et virksomhedsbesøg på en spændende Samsø-virksomhed. I 2009 besøgte rådet for eksempel et par geskæftige samsinger, Brdr. Kjeldahl, der med både gartneri, maskinværksted og redningsstation er et inspirerende eksempel på handlekraft og iværksætteri.

Arbejdsro og fordybelse side 17

Arbejdsro og fordybelse på den årlige Samsø-konference

Jobcentret vil i samarbejde med LBR have frihed til at gøre beskæftigelsesindsatsen i Århus mere dynamisk, fleksibel og ubureaukratisk, lyder visionen fra den ny rådmand og LBR-formand Hans Halvorsen

Skal virksomhederne og de jobsøgende have endnu mere gavn af og respekt for Jobcenter Århus’ håndtering af den aktive beskæftigelses-indsats kræver det, at jobcentrets medarbejdere får mere frihed til at prioritere indsatsen over for virksomheder og ledige. Derfor vil Hans Halvorsen som ny rådmand fore-slå beskæftigelsesministeren Inger Støjberg, at Århus får status af ”frikommune” på beskæftigel-sesområdet.

”Vi skal øge omverdenens kendskab til de ydelser og den service, som Jobcentret kan le-vere, og medarbejderne skal tro på egen ind-sats og have anerkendelse for de betydelige resultater, som de opnår. på arbejdsmarkeds-området har vi i Danmark tradition for at teste nye metoder via forsøgsordninger, og i Århus er vi klar til at blive ”frikommune”, siger Hans Halvorsen, der har sat sig i rådmandssædet med bunker af rutine fra mange års indsats bl.a. i LBR, det sociale koordinationsudvalg, Arbejdsmarkedsrådet og byrådets beskæfti-gelsesudvalg.

”Århus skal være frikommune på beskæftigelsesindsatsen”

HANS HALvORSeN

FOTO

IvA

R M

JeLL

Århus skal være frikommune på beskæftigelsesindsatsen side 18

Men skal Århus Kommune have styrket handlefrihed på ar-bejdsmarkedsområdet, skal alle relevante aktører være parate til at investere ressourcer i LBR’s arbejde, herunder virksom-hederne:

”vi har brug for, at organisationer som erhverv Århus, hånd-værksvirksomhederne og detailhandlen engagerer deres lokale topledere i arbejdet med at skabe en reel integration mellem erhvervsudviklingspolitikken og beskæftigelsespoli-tikken i regionen. vi kan ikke klare os med, at konsulenter fra centralorganisationerne skal klare Århus-virksomhedernes sag”, tilføjer Halvorsen, der til gengæld kan love virksom-hedslederne reel indflydelse på den overordnede strategi og planerne.

LBR – en vigtig rådgiver over for byråd og beskæftigelsesudvalgSom ny rådmand for beskæftigelsesområdet ser Hans Halvor-sen LBR som det vigtigste rådgivende udvalg over for byrå-

det og dets beskæftigelsesudvalg i forhold til bl.a. Beskæf-tigelsesplanen. Det er helt afgørende, at virksomhederne, lønmodtagerne, handicaporganisationerne og lægerne, der har hands-on på de konkrete problemer og udfordringer, aktivt kan påvirke politik og indsats.

”LBR skal påvirke udformningen af Beskæftigelsesplanen – men også hvordan vi følger op på planen. Da det én-stren-gede beskæftigelsessystem blev en politisk realitet, var der mange, som fik et wake-up-call. Det er fint, at LBR kan sætte vigtigt udviklingsarbejde i gang via den særlige projektbevil-ling – men det er mindst ligeså vigtigt, at LBR spiller direkte sammen med den politiske ledelse af byen om de aktuelle udfordringer bl.a. den voksende ledighed”, understreger Hans Halvorsen.

I den situation er en af de vigtigste opgaver at holde fleksibi-litet og mobilitet på arbejdsmarkedet høj. Her peger Halvor-sen på, at Århus har en stor gruppe ledige borgere med en videregående uddannelse, mens man i Midt- og vestjylland netop mangler den type arbejdskraft. De ledige skal flytte sig efter de ledige job – også når det ligger i Ringkøbing!

Århus skal være frikommune på beskæftigelsesindsatsen side 19

Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og SamsøJægergårdenVærkmestergade 158000 Århus C

projektkonsulent Ellen pedersenTlf. 89 40 30 36Kommunikationsmedarbejder Charlotte MonradTlf. 87 13 37 09www.lbr-aarhus.dk

RAA

Bo K

oM

Mu

NIK

ATIo

N T

LF. 8

6 13

70

98