LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 … - 1413... · Version 28. Oktober 2015 Side 1 af...

Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 23

LÆRINGSPLAN

FOR

Yachtskipper af 3. grad, 1413

METEOROLOGI og OCEANOGRAFI

Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS5

Dato og år:

JAN 2017

Hjemmeværnsskolen

Side 2 af 23

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................................................................... 2 Beskrivelse af modulet/faget/kurset: METEOROLOGI og OCEANOGRAFI ............................................................................................. 3 1. Indledning ................................................................................................................................................................................................. 3 2. Forudsætninger ........................................................................................................................................................................................ 3 3. Formål ........................................................................................................................................................................................................ 3 4. Læringsmål ................................................................................................................................................................................................ 3 6. Undervisnings- og Studiemetoder (læringsaktiviteter) ..................................................................................................................... 4 7. Modulets/fagets arbejdsbelastning ...................................................................................................................................................... 5 8. Eksamen. prøver og bedømmelser ........................................................................................................................................................ 5 10. Læringsoversigt ........................................................................................................................................................................................ 6 11. Lektions- og timeoversigt ....................................................................................................................................................................... 7

Hjemmeværnsskolen

Side 3 af 23

FAG/MODUL/Kursus beskrivelse Beskrivelse af modulet/faget/kurset: METEOROLOGI og OCEANOGRAFI 1. Indledning

Faget Meteorologi og oceanografi er et af seks overordnede fag der indgår i undervisninsgforløbet til Yachtskipper af 3. grad ud-

dannelsen. Faget bærer præg af at være et primært teoretisk fag, og for at kursisten kan opnå et højt kompetence niveau anbe-

fales det at kursisten træner brugen at indlært stof ved enhver given lejlighed.

2. Forudsætninger Q 02081810, NAVIGATIONSKURSUS I, 1400 Q 02498617, SYNS- OG HØREPRØVE FOR SØFARENDE I HJV

3. Formål Formålet med faget er at give Yachtskipperen den viden, de færdigheder og kompetencer indenfor meteorologi og oceanografi, der er nødvendig for at kunne virke som fører af fritidsfartøjer på 15 meter og derover, men under 24 meter, i fart i Østersøen, i Nordsøen og Den Engelske Kanal, samt fart på De Britiske Øer, Irland, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster i en af-stand af ikke over 30 sømil fra kysten. Herudover at kunne virke som styrmand i de samme skibe i fart på alle have.

4. Læringsmål (Læringsmål i kvalifikationsrammetermer) Viden

Kursisten har kendskab til karakteristiske forhold for relevante vejrsystemer i det nordeuropæiske fartsområde. Kursisten har forståelse for særlige meteorologiske fænomener, der kan udgøre en risiko for skibet, og kan bedømme

hvornår en sådan situation foreligger og hvordan man som fører eller vagthavende navigatør skal forholde sig dertil.

Hjemmeværnsskolen

Side 4 af 23

Færdigheder Kursisten kan indhente relevante meteorologiske informationer og benytte disse i forbindelse med planlægning og gen-

nemførsel af skibets sikre sejlads. Kursisten kan med baggrund i sin viden og aktuelle forhold vurdere hvornår en potentiel farlig situation foreligger.

Kompetencer

Kursisten kan i kendte og ukendte situaitioner afgøre meteorologiske og oceanografiske forholds indvirkning på sikbets sikre sejlads og med baggrund heri tage initiativ til iværksættelse af tiltag der fortsat muliggør skibets sikre navigation.

5. Indhold

Atmosfærens opbygning Luftmasser, fronter og høj- og lavtryk Vind og nedbør Vejrmeldinger- og observationer Tidevand, bølger og strømforhold

6. Undervisnings- og Studiemetoder (læringsaktiviteter)

Hjemmeværnsskolen udbyder kurset på to måder: 1. Fjernundervisning. Faget gennemføres på Atutor platformen på www.fels.dk. Faget er en del af det strukturerede kronologiske forløb der skal sikre at kursisten kommer gennem det anbefalede pensum mhp. at opnå fagets læringsmål. Forudfor faget skal kursisten have gennemgået faget Navigation samt have bestået den dertil hørende deltest. Faget meteorologi og oceanografi afsluttes med en deltest, der er forudsætningsgivende for faget Sømands-skab og Søsikkerhed. Selvstudiet er bygget op af tekst der understøttes af illustrationer, herunder billeder og videoklip, med til-hørende forklaringer/tekst. 2. Kombineret undervisningsforløb. Faget gennemgås i det kombinerede undervisninsgforløb på Yachtskipper af 3. grad modul 1 og 2 samt på fjerundervisninsgmo-dul 1 og 2. Fjernundervisningsmodulerne er primært selvstudie men for at sikre at kursisten opnår kursets læringsmål afleveres to skriftige meteorologi og oceanografi opgaver, en på hvert af de to fjernundervisninsgmoduler.

http://www.fels.dk/

Hjemmeværnsskolen

Side 5 af 23

I forbindelse med projektskrivningen skal kursisten anvende det indlærte stof i faget meteorologi og oceanografi. 7. Modulets/fagets arbejdsbelastning

Uddannelsesbelastning angivet i f.eks. timer/dage (IKKE i lektioner) 1. Fjernundervisning

Aktivitet Arbejdstimer (belastning) Selvstudie 5,5 timer I alt 5,5 timer

1. Kombineret undervisningsforløb

Aktivitet Arbejdstimer (belastning) Tilstedeværelse 5,5 timer I alt 5,5 timer

8. Eksamen. prøver og bedømmelser

Der gennemføres ikke separat eksamen for faget Meteorologi og oceanigrafi, men i selvstudieordningen afsluttes faget med en deltest, der skal bestås for at kunne forsætte til næste fag. Meteorologi og oceanografi indgår som et emne i den afsluttende prøve (læs uddannelsesbeskrivelse for Yachtskipper af 3. grad, 1413)

9. Andet NIL

Hjemmeværnsskolen

Side 6 af 23

10. Læringsoversigt

LEKTIONS/TIME NR./T/FU

TID MIN.

EMNE/INDHOLD (Kort tekst)

BEMÆRKNING

1-16 FU/T

235

Meteorologi. Præsentation af læringsmålet Formålet med faget Hvorledes er strukturen i faget

7-24 FU/T

95 Oceanografi Data på objektet Korrekt rækkefølge i adskillelse/samling Hvad hedder de enkelte komponenter i objektet

Forklaring til læringsoversigtsskema: Form T/ FU er angivelse af om undervisninger er tilstedeværelsesundervisning eller om timen gennemføres som fjernundervisning. Ved fjernun-dervisning er time nummer og tid i oversigten en angivelse af forventet belastning fjernundervisningsmæssigt.

Hjemmeværnsskolen

Side 7 af 23

11. Lektions- og timeoversigt

LEK + TID

Emne Læringsmål Gennemførelse/ evaluering

Henvisning Bemærkning

Meteorologi

1 10 min

Atmosfæren Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kuristen kan redegøre for atmosfærens opbygning, herunder hvilken del af at-mosfæren der har størst betydning for vejret.

Færdigheder Ingen særskilte

Kompetencer Ingen særskilte

Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare atmosfærens opbygning, karakteristika for atmosfærens forskellige lag samt nævne hvilke sfærer der har størst betyd-ning for vejrets opståen og udvikling

1. Fjerundervisning: Der anvendes tekst, billeder og videoklip. Emnet indgår i deltest for faget meteorologi. 2. Kombineret forløb: Klasseundervisning. Mundtlig/skriftlig kon-trol.

”Himmel og hav”, s. 8-9

2 15 min

Fugtighed Ved lektionens/timens afslutning har kursisten følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kuristen kan redegøre for luftens indhold af vanddamp, herunder særligt for dug-punktet.

Kursisten kan redegøre for forskellen

1. Fjerundervisning: Der anvendes tekst, billeder og videoklip. Emnet indgår i deltest for faget meteorologi. 2. Kombineret forløb: Klasseundervisning.


Hjemmeværnsskolen

Side 8 af 23

LEK + TID



mellem vandindhold og vanddamp i en luftmasse.

Kursisten kan redegøre for tør-adiabatisk (umættet) og våd-adiabatisk (mættet) afkøling af luften.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare begrebet relativ og abso-lut fugtighed samt hvad der sker når en luft-masse afkøles/opvarmes, set i relation til evnen til at optage vanddamp. Herudover er det til-fredsstillende når kursisten kan forklare hvilken indflydelse fugtigheden har for vejrudviklingen.

Mundtlig/skriftlig kon-trol.

3 15 min

Vindbevægel-ser

Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre solen og jordens rotations indvirkning på vindbevægelser.

Kursisten kan redegøre for Corioliskraf-tens påvirkning af vinden.

Kursisten kan redegøre for højtryks- og lavtryksbælternes indvirkning på vejret




Hjemmeværnsskolen

Side 9 af 23

LEK + TID




Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare vindens bevægelser i global sammenhæng, herunder forklare årsa-gerne til subtropiske og polare jetstrømme, passatvindene, venstenvindenne og de polare østenvinde

4 25 min

Høj- og lav-tryk


Kursisten kan redegøre for hvad lufttryk er generelt.

Kursisten kan redegøre for hvordan der opstår højtryk og lavtryk

Kursisten kan redegøre for relevante be-greber forbundet med høj- og lavtryk



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare høj- og lavtryk herunder luftens bevægelser i disse på hhv. nord- og sydlig halvkugle. Herudover er det tilfredsstil-lende når kursisten kan redegøre for relevante


”Himmel og hav”, s. 13

Hjemmeværnsskolen

Side 10 af 23

LEK + TID



begreber forbundet med tryk, herunder særligt begreber som høj- og lavtryksryg, isobar og vindgradient.

5 30 min

Vejrkort Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten har kendskab til vejrkort, her-under hvilke oplysninger der kan læses af disse.

Kursisten har kendskab til hvor der kan indhentes meteorologiske oplysninger.

Færdigheder Kursisten kan indhente vejrkort via inter-

nettet for relevante sejladsområder Kompetencer

Ingen særskilte Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan indhente vejrkort fra internettet samt forholde sig til vejrkortets oplysninger.


”Himmel og hav”, s. 14 og s. 50-51

6 10 min

Jordfriktion Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre for friktionsfakto-rens indvirkning på vinden.

Færdigheder

1. Fjerundervisning: Der anvendes tekst, billeder og videoklip. Emnet indgår i deltest for faget meteorologi. 2. Kombineret forløb:


Hjemmeværnsskolen

Side 11 af 23

LEK + TID



Ingen særskilte Kompetencer

Ingen særskilte Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare friktionens indvirkningen på vinden og heraf på hhv. høj- og lavtryk.

Klasseundervisning. Mundtlig/skriftlig kon-trol.

7 10 min

Luftmasser Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre for luftmassers egenskaber samt for ændringer af disse som følge af luftens bevægelse henover overflader.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare luftmassens oprindelse samt egenskaber herunder hvad der må forven-tes når luftmassen bevæger sig henover over-flader.



8 15 min

Skyer Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence:

1. Fjerundervisning: Der anvendes tekst, billeder og videoklip.


Hjemmeværnsskolen

Side 12 af 23

LEK + TID



Viden Kursisten kan beskrive hvordan skyer

dannes. Kursisten kan redegøre for World Meteo-

rological Organizations (WMO) hoved-inddeling af skyer baseret på højde og form, samt hvilke

Kursisten kan redegøre for tordenskyers processer,

Færdigheder Kursisten kan identificere de af WMO

seks hovetyper af skyer. Kompetencer

Ingen særskilte Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan redegøre for mættet og umættet afkøling af luften, for de seks typer af skyer angivet i WMOs skema samt for tordensskyers særegne karakteristika og processer.

Emnet indgår i deltest for faget meteorologi. 2. Kombineret forløb: Klasseundervisning. Mundtlig/skriftlig kon-trol.

9 10 min

Vind Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre for årsagerne til til vind.

Kursisten kan redegøre for begreberne sand og relativ vind samt udlede fartvin-den.

1. Fjerundervisning: Der anvendes tekst, billeder og videoklip. Emnet indgår i deltest for faget meteorologi. 2. Kombineret forløb: Klasseundervisning. Mundtlig/skriftlig kon-


Hjemmeværnsskolen

Side 13 af 23

LEK + TID



Kursisten har kendskab til og kan søge vejledning til beskrivelse af vinden i Beaufort skalaen



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare forskellen på sand og relativ vind og på baggrund heraf udlede fart-vinden. Kursisten kan forklare hvad Beaufort skalen er og forklare hvor kursisten kan søge vejledning om denne.

trol.

10 10 min

Nedbør Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre nedbørs dannel-se.

Kursisten kan beskrive seks forskellige former for nedbør, herunder redegøre for hvordan de forskellige former dan-nes.





Hjemmeværnsskolen

Side 14 af 23

LEK + TID



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare hvor og hvordan nedbør dannes samt redegøre for hvordan følgende seks former for nedbør dannes: Finregn, regn, sne, slud, hagl og dug.

11 10 min

Tåge og dis Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre for tågedannelse og typer, herunder særligt for hvilke fak-torer der skal være stede for at tåge kan dannes samt hvilke faktorer der vil oplø-se tåge.

Kursisten kan redegøre for forskellen på tåge og dis.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare forskellen på advek-tionståge, udstrålingståge og fronttåge, samt redegøre for faktorer der er tågedannende og tågeopløsende.



12 20 min

Fronter Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence:

1. Fjerundervisning: Der anvendes tekst,


Hjemmeværnsskolen

Side 15 af 23

LEK + TID



Viden

Kursisten kan redegøre for begrebet front indenfor meteorologien samt hvor-dan fronter dannes.

Kursisten kan redegøre for varm-, kold og okklusionsfronter, herunder deres forskellige karakteristika.

Kursisten kan med baggrund i fronterne redegøre for forventeligt vejr i de for-skellige zoner.

Kursisten kan redegøre for lavtryksdan-nelse samt for faktorer der har indflydel-se herpå.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare respektive fronters sær-egne karakteristika, herunder forventeligt vejr i de forskellige zoner og i overgangene. Kursisten kan forklare lavtryksdannelser, her-under hvilke faktorer der har indflydelse på dannelsen og vedligeholdelsen af lavtryk

billeder og videoklip. Emnet indgår i deltest for faget meteorologi. 2. Kombineret forløb: Klasseundervisning. Mundtlig/skriftlig kon-trol.

13 10 min

Dansk vejr Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence:

1. Fjerundervisning: Der anvendes tekst, billeder og videoklip.


Hjemmeværnsskolen

Side 16 af 23

LEK + TID



Viden Kursisten kan redegøre for hvad typisk

dansk vejr er samt forklare de promære årsager hertil.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare årsagerne til typisk dansk vejr, samt udlede hvilken type vejr vi har i danmark på baggrund af lav og højtryks place-ringe omkring Danmark.

Emnet indgår i deltest for faget meteorologi. 2. Kombineret forløb: Klasseundervisning. Mundtlig/skriftlig kon-trol.

14 15 min

Lavtrykspas-sage


Kursisten kan redegøre for vejrudviklin-gen i forbindelse med lavtrykspassager.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare vejrudviklingen i forbin-delse med lavtrykspassager, herunder særligt omkring skydækket, vindens retning og hastig-



Hjemmeværnsskolen

Side 17 af 23

LEK + TID



hed samt trykforskelle. 15

10 min Sø- og land-brise


Kursisten kan redegøre for forskellen på sø- og landbriser samt sammenhængen mellem dem.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare årsagerne til henholdsvis sø- og landbrise, herunder forklare begreberne termostatisk stabilitet og termostatisk ustabili-tet.



16 20 min

Vejrmeldinger Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten har kendskab til diverse medier og elektriniskudstyr hvor vejrmelding udgives og kan indhentes.

Kursisten har et grundlæggende kend-skab til Dansk Meteorologisk Instituts hjemmeside, www.dmi.dk, hvordan er


”Himmel og hav”, s. 47-50 www.dmi.dk www.fcoo.dk

http://www.dmi.dk/

http://www.dmi.dk/

http://www.fcoo.dk/

Hjemmeværnsskolen

Side 18 af 23

LEK + TID



opbygget og hvor oplysninger om vejr- og farvandsudsigter findes, herunder vejrkort.

Kursisten har kendskab til publikationer hvor oplysning om udsendelse af vejr-meldinger på radio findes.

Færdigheder Kursisten kan anvende internettet til ind-

hentning af vejrudsigter og vejrkort. Kompetencer

Ingen særskilte

Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan redegøre for de typiske medier-hvor informationer om vejret kan indhentes, herunder Kursisten kan ved brug af internettet indhente vejrkort, verjudsigter og farvandsudsigter.

Oceanografi

17 10 min

Oceanografi Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten har et grundlkæggende kend-skab til Jordens opbygning.

Kursisten kan redegøre for begreberne kontinentalsoklen, kontinentalskråningen og dybhavsområderne.

1. Fjerundervisning: Der anvendes tekst, billeder og videoklip. Emnet indgår i deltest for faget meteorologi. 2. Kombineret forløb: Klasseundervisning. Mundtlig/skriftlig kon-


Hjemmeværnsskolen

Side 19 af 23

LEK + TID





Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan beskrive forholdet mellem hav og jordoverfladen samt redegøre for de oceanogra-fiske begreber, kontinentalsoklen, kontinental-skråningen og dybhavsområderne.

trol.

18 15 min

Havstrøm Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre for de faktorer der har indvirkning på havstrømme.

Kursisten kan redegøre for havstrømme-nes måleenhed og retningsangivelse.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan redegøre for vindens og havtem-peraturernes påvirkning af havstrømme samt beskrive hvilke måleenheder og retningsangi-velser der anvendes i forbindelse med hav-strømme.



Hjemmeværnsskolen

Side 20 af 23

LEK + TID



19 20 min

Tidevand Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre for faktorer der har indflydelse på tidevand.

Kursisten kan redegøre for begreberne, spring og nip, flod og ebbe samt høj- og lavvande.

Kursisten har kendskab til og kan søge vejledning i Admiralty Tide Tables.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare hvilke faktorer der har indflydelse på tidevand samt redegøre for be-greberne spring og nip, flod og ebbe samt høj- og lavvande.


”Himmel og hav”, s. 57-58 Admiralty Tide Tables

20 10 min

Bølger Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre faktorer der har indflydelse på bølger.

Kursisten kan redegøre for begreberne bølgehøjde, -hastighed, -længde og - pe-

1. Fjerundervisning: Der anvendes tekst, billeder og videoklip. Emnet indgår i deltest for faget meteorologi. 2. Kombineret forløb: Klasseundervisning.


Hjemmeværnsskolen

Side 21 af 23

LEK + TID



riode samt den signifikante bølgehøjde. Færdigheder

Ingen særskilte Kompetencer

Ingen særskilte Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare hvilke faktorer der har indflydelse på bølger samt redegøre for begre-berne bølgehøjde, -hastighed, -længde og - periode samt den signifikante bølgehøjde.

Mundtlig/skriftlig kon-trol.

21 10 min

Farvandska-rakteristik og lokale strøm-forhold


Kursisten kan redegøre farvandskarakte-ristikkens indflydelse på strømmene og omvendt, herunder forklare lokale strøm-forhold og idvande.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare farvandskarakteristikkens indflydelse på strømme og strømmes indflydel-se på farvandkarakteristikken. Kursisten kan forklare begreberne idvande og hovedstrømme.



Hjemmeværnsskolen

Side 22 af 23

LEK + TID



22 10 min

Vindstuvning Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre for begrebet vindstuvning samt redegøre hvilken ind-flydelse dette har på vandstanden på hhv. luv og læ side.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan forklare vindstuvningens indfly-delse på vandstandene i luv og læ side samt redegøre for begrebet vindstuvning.



23 10 min

Jordrotation Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan forklare jordrotationens indvirkning på havstrømme.



Tilfredshedsindikatorer:



Hjemmeværnsskolen

Side 23 af 23

LEK + TID



Kursisten kan forklare Corioliskraftens indvirk-ning på havstrømme samt give eksempler her-på.

24 10 min

Strømskel Ved lektionens/timens afslutning har deltageren følgende viden, færdigheder og kompetence: Viden

Kursisten kan redegøre for begrebet strømskel.



Tilfredshedsindikatorer: Kursisten kan redegøre for begrebet strømskel og kan give eksempler på hvordan det eventu-elt kan observeres at der er et strømskel, eks. ophobning af affald og tang mv.



LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 … - 1413... · Version 28. Oktober 2015 Side 1 af...

Documents

Transcript of LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 … - 1413... · Version 28. Oktober 2015 Side 1 af...