Langager Tidende juni 2012
-
Upload
huset-venture -
Category
Documents
-
view
249 -
download
5
description
Transcript of Langager Tidende juni 2012
LANGAGER TIDENDEJuni 2012
Diagnoser s. 3 Miss Danmark s. 7 Vikingetema s. 26 Peberfrugtsuppe s. 31
2 LANGAGER TIDENDE
Ansvarshavende redaktør:
Bent Vandborg Sø[email protected]
Redaktionelle redaktører:
Camilla [email protected]
Layout:
Huset Venturegrafi [email protected]
Oplag:
550 stk.
Har du en god idé?
Skolebladet Langager Tidende har nu fået faste deadlin
Nyt fra skolelederenKolofon
Ansvarshavende redaktør:Jens [email protected]
Redaktionel redaktør:Camilla [email protected]
Layout:Huset Venturegrafi [email protected]
Oplag:450 stk.
Har du en god idé?Skolebladet Langager Tidende har nu fået faste deadlines, og næste deadline er den 1. december 2012.Alle er meget velkomne til at skrive til Langager Tidende.
Jens FrostholmSkoleleder
Ordet ”inklusion” er som bekendt blevet dagsordens sat på såvel landsplan som på lokalplan, hvorfor det naturligvis også er et ”varmt” emne på Langagerskolen i både medarbejderkredse og forældrekredse.
I den forbindelse vil jeg glæde jeg mig over, at man i Aarhus Kommune har besluttet, at man ikke har ændret visitationskriterierne for at komme på Langagerskolen, og at man har bibeholdt budgetmodellen på specialområdet.
Grundet en ekstraordinær stor elevudskrivning her til sommer bliver der en del færre elever på Langagerskolen til næste skoleår. På baggrund af denne elevnedgang har vi desværre være nødt til at tilpasse medarbejderstyrken til det aktuelle elevtal og har derfor måttet overfl ytte et antal medarbejdere til Aarhus Kommunes udviklingspolitik. Helt aktuelt ser det heldigvis ud til, at de overfl yttede medarbejdere kan få job andetsteds i kommunen.
Den relative store elevudskrivning betyder også, at vi aldrig har oplevet, at så mange elever har gennemført hele eller dele af afgangsprøverne – det er glædeligt, og det er vi lidt stolte af.
I løbet af det forgangne skoleår er der gennemført en trivselsundersøgelse blandt medarbejderne på Langagerskolen. Undersøgelsen viser et klart billede af, at der er sket en markant bedring i den generelle trivsel i forhold til den første undersøgelse. Det er naturligvis glædeligt, men det betyder samtidig, at vi fortsat skal arbejde intenst og hårdt på at fastholde den positive udvikling på dette område.
Jeg vil benytte lejligheden til at byde Langagerskolens nye viceskoleleder Rikke Vedel Brix velkommen og er sikker på, at Rikke bliver et stort aktiv for skolen.
Jeg skal sluttelig minde om, at der er valg til skolebestyrelsen i efteråret og vil i den forbindelse rette en stor tak til Marianne Banner for det kæmpe stykke arbejde, som formand for bestyrelsen gennem mange år. Som et eksempel på Mariannes engagement har Mariannes foranstaltet, at Rådmanden afl ægger skolebestyrelsen et besøg den 18. juni.
Jeg vil ønske elever, medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere en rigtig god sommerferie.
3LANGAGER TIDENDE
Af Lisbeth HovmandOlsen, psykolog med speciale i børneneuropsykologi og supervision
Diagnoser har stor indfl ydelse på tilværelsen for mange. Langt de fl este med en relation til Langagerskolen eller andre specialinstitutioner for Autisme eller ADHD: elever, forældre og medarbejdere er på den ene eller anden måde i berøring med konsekvenserne af diagnosticeringsprocessen. Det er derfor vigtigt, at man gør sig klart, hvad de er og kan, men også deres begrænsninger. Først og fremmest er en diagnose ikke et menneske, naturligvis ikke! En diagnose fortæller heller ikke noget om et menneskes personlighed som sådan. Derimod beskriver den en persons fremtræden på forskellig vis i nogle sammenhænge. Ud fra en samling af adfærdstræk kan man komme frem til den vurdering, at der med overvejende sandsynlighed er tale om en bestemt tilstand, som præger personens forudsætninger for at begå sig i tilværelsen. På den måde har personligheden naturligvis alligevel indvirkning på og præges af diagnosen, da den jo netop fortæller om de egenskaber og muligheder, der danner grundlag for personens handlingsrepertoire i den givne sammenhæng.
Der fi ndes forskellige typer af diagnoser. Overordnet og i denne sammenhæng er det vigtigst at fremhæve og skelne mellem medicinske og mentale diagnoser. Når man har Autisme og / eller ADHD er der tale om den sidstnævnte type, som omfatter en række tilstande. Disse betegnes ofte neuropsykiatriske tilstande. Samtidig med disse kan der optræde en eller fl ere fysiske tilstande, som kan benævnes med en medicinsk diagnose (f.eks. kan man både have Autisme og epilepsi). Der kommer mere om fl ere samtidige diagnoser længere nede i artiklen.
Diagnoser har betydning for den behandling, der følger efter, når diagnosen er stillet. Behandling er imidlertid et udtryk, som lyder meget medicinsk, og som om der entydigt er noget i vejen, som man skal kureres for. Når der er tale om mentale diagnoser, er forståelse og fokus imidlertid mere rettet mod kvalitativt anderledes forudsætninger og ressourcer frem for mod ”fejl”. Derfor vil man i dag som konsekvens af den mentale diagnose rette opmærksomheden mod den anderledes tænkning, der er forbundet med den pågældende diagnose. Den efterfølgende behandling vil tage udgangspunkt i en afdækning af den pågældende persons måder at forstå tilværelsen på og de deraf afl edte særlige pædagogi
ske behov og rammer. Medicin er set i denne sammenhæng sekundær, selvom medicin i nogle sammenhænge kan være en vigtig forudsætning for at fremme udviklingen hos personen. Pædagogik handler således primært om, at personens udvikling fremmes mest muligt, idet der tages hensyn til vedkommendes personlige læringsstil. Bearbejder og forstår man sin omverden på en anden måde end de fl este andre, så foregår læring og udvikling naturligvis også lidt anderledes end hos andre. Det er vigtigt, at alle mennesker gives mulighed for at indgå i livets mangfoldighed af lærings fora akkurat på den måde, som personen har mest gavn af. Diagnoser kan være et vigtigt redskab i denne afklaringsproces.
Den moderne opfattelse af diagnoser er således præget af et dynamisk menneskesyn og samfundsopfattelse. En diagnose kan ikke stå alene, og den er absolut ikke udtryk for nogen naturgiven og uforanderlig sandhed. Derfor vil det være naturligt, at diagnoserne og brugen af dem ændrer sig hen af vejen med den konsekvens, at man hele tiden som samfund må forholde sig til, om diagnosesystemet nu også er anvendeligt på den måde, som man tror og ønsker det. Af og til må der trækkes en linje, hvor det undersøges, hvilke ændringer og justeringer af systemet, der er brug for,
Diagnoser – hvilken gavn gør de?
4 LANGAGER TIDENDE
og så indføre dem. En sådan proces er faktisk undervejs hele tiden og har den konsekvens, at der fra et givent tidspunkt indføres en ny revision. Det er, hvad der er ved at ske for tiden. Det forventes, at et nyt diagnosesystem indføres i løbet ad de næste par år. I Danmark formentlig fra 2015. Før der skrives mere om det, vil vi lige se på, hvordan det / de nuværende diagnosesystemer er opbygget.
Diagnosesystemer– hvordan fungerer de?Der anvendes på verdensplan aktuelt to forskellige diagnosesystemer, nemlig DMSIV (Diseases and Statistical Manual of Mental Disorders) og ICD10 (International Classifi cation of Diseases10). DSMIV er udarbejdet i USA af den amerikanske psykiatriforening. Der er tale om en 4. revision, der snart afl øses af en femte (ifølge planen i 2013). ICD10 er udarbejdet af WHO / FN og anvendes i sin 10. udgave indtil den 11. tager over i 2015 efter en grundig forudgående afprøvningsproces, som allerede er i gang nogle
steder. Selvom DSMIV er amerikansk i sit udgangspunkt, anvendes systemet rigtig mange steder i verden, også fl ere steder i Europa. ICD10 er dog, som titlen angiver, den internationale model. Den anvendes bl.a. i Danmark og England, men også andre steder. De to diagnosesystemer har tidligere været ret så forskellige, men da de nuværende versioner blev udarbejdet, gjorde instanserne bag begge systemer sig store anstrengelser for at få dem til at ligne hinanden. Det gør de så, men det kan alligevel ikke undgås, at de enkelte diagnoser forstås og bruges forskelligt på tværs af de forskellige kulturer, såvel nationale som organisatoriske.
Begge diagnosesystemer er det, man kalder multifaktorielle, dvs. at de forsøger at beskrive forskellige funktionelle forhold på samme tid, ved den person der får en diagnose. Det betyder, at diagnosen både kan beskrive en mental / neuropsykiatrisk tilstand, desuden hvilke mere konkrete områder udviklingsforstyrrelsen omfatter, en eventuel medicinsk situation, det begavelsesmæssige funktionsniveau samt væsentlige psykosociale forhold, som infl uerer på personens livsvilkår. Et eksempel kan være: Autisme, forstyrrelse af motorik, sprog og opmærksomhed, epilepsi, mental retardering af lettere grad, opvækst på institution samt fl ere tilfælde af psykisk sygdom i familien.
De mentale, neuropsykiatriske tilstande udelukker imidlertid som oftest gensidigt hinanden ifølge de nuværende diagnosesystemer; man kan eksempelvis ikke
både have ADHD1 og en autismespektrumsforstyrrelse. Hvis kriterierne for to diagnoser begge er opfyldt, skal man vælge den af de to, der er mest indgribende og dermed overordnet beskrivende og dækkende for tilstanden(e). Dette skyldes, at systemerne er både kategoriske og hierarkiske i forståelsen og i opbygningen. Når man har fået stillet diagnosen (klassisk) Autisme, kan man således heller ikke senere få en Asperger diagnose, for kriterierne udelukker gensidigt hinanden, idet Autisme ”trumfer” Asperger diagnosen, da kriterierne for Autisme er mere omfattende, og den anderledes fremtræden ses tidligere i barnets udvikling. At systemet er kategorisk implicerer også, at am ikke bare kan have træk af noget (eks.: autistiske træk eller ADHDlignende adfærd), som man ofte hører nævnt, for enten har man en tilstand, eller også har man ikke! Erfaring og praksis er imidlertid en anden end det netop beskrevne, og det er nok efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der gives fl ere neuropsykiatriske diagnoser på en gang, Praksis viser, at tilbøjeligheden til at få endnu fl ere diagnoser vokser, når man først har fået stillet den første. Nogle, både forskere og klinikere, mener, at dette er udtryk for en sjusket og upræcis tilgang til diagnosticeringen. Andre at det tværtimod er udtryk for en større præcisering og en anerkendelse af, at der kan optræde fl ere supplerende vanskeligheder side om side. Flere diagnoser på en gang menes netop at beskrive den virkelighed, man ser, nemlig at der kan være dimensioner og træk af
1 Vi bruger ICD10 i Danmark, men alligevel anvender vi i daglig tale udtrykket ADHD, som er en diagnose, der refererer til det amerikanske DSMIV diagnosesystem. I ICD10 bruger man betegnelsen Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, som både kan omfatte tilstandene i kombination eller hver for sig.
5LANGAGER TIDENDE
fl ere ting i spil på en gang, og derfor må og skal man beskrive det hele gennem anvendelsen af fl ere diagnoser, eks.: Aspergers syndrom, ADHD, OCD, Tourettes, depressive tendenser, blandede udviklingsforstyrrelser af specifi kke færdigheder (eks. motorik, sprog, opmærksomhed samt læsevanskeligheder) foruden eventuelle medicinske, fysiske tilstande, begavelsesniveau mv. Det menes således ifølge denne opfattelse, at diagnoser ikke er så kategoriske og dermed væsensforskellige indbyrdes som tidligere postuleret. Der har eksempelvis været stor usikkerhed omkring Asperger diagnosen, som i det nuværende diagnosesystem beskrives som værende tydelig forskellig fra infantil autisme. Erfaringen er imidlertid, at nogle personer i løbet af opvæksten ændrer deres autisme så meget, at den eksempelvis efterhånden bedre beskrives ud fra de kriterier, der indgår i Asperger – diagnosen, også selvom det allerede meget tidligt var tydeligt, at der var tale om en anderledes udvikling, hvorfor diagnosen infantil autisme blev brugt (tegn på infantil autisme skal være til stede inden 3årsalderen, mens den sproglige og kognitive udvikling menes at være normal i de første leveår ved Aspergers syndrom).
Desuden må man også konstatere, at de mennesker der stiller diagnoser, jo netop er mennesker, og at de (naturligvis) stiller diagnoser ret så forskelligt, præget af den kontekst og tradition, de indgår i. Det betyder, at de fremtidige nye versioner af diagnosesystemerne forventes at ophæve de i øjeblikket velkendte og brugte diagnostiske underkategorier, så man vil begynde at tale om Autis
me som en overordnet tilstand og ikke om hhv. (klassisk) Autisme, Atypisk Autisme eller Aspergers syndrom mm (forstået som ”underdiagnoser”). Samtidig kan man beskrive alle de dimensioner og træk af andre psykiske tilstande, der ses. Disse træk kan så gradsbestemmes, alt efter hvor indgribende og omfattende eller alvorlige, de vurderes til at være.
Afslutningsvist kan det påpeges, at der bag de moderne diagnosesystemer oprindeligt ligger en forståelse af, at der er tale om et såkaldt objektivt neutralt beskrivelses og vurderingsredskab. Men sådan er det ikke! Det betyder imidlertid slet ikke, at så kan det ikke bruges. Hen af vejen har de nye revisioner, der er kommet, medført en nuancering og en forbedring af beskrivelse og forståelse af forskellige neuropsykiatriske / psykiske tilstande. Selvom troen på objektivitet er faldet på gulvet, er der nu trods alt tale om langt større neutralitet og nuancering, når man skal beskrive en faktuel adfærd frem for tidligere, hvor troen på eller fortolkningen af psykiske og sociale årsager til adfærden dannede baggrund for, hvilken diagnose der blev stillet.
Imidlertid er det meget svært på nuværende tidspunkt at vide, hvordan de nye
versioner af diagnosesystemerne kommer til at se ud helt nøjagtigt, hvordan de vil virke og blive brugt, og hvor de vil bevæge sig hen? Det bliver spændende at se – forhåbentlig på den positive måde!
Referencer:Charlotte Holmer Jørgensen og Ole Sylvester Jørgensen: Revidering af DSMautisme og ADHD. I. autismebladet 1: 2011 Anne G. Andersson og Henrik Larsen: VIDEN. Flere vil få diagnosen psykisk syg. I: Politiken, 7. Marts 2010.Per Hove Thomsen og Anne Mette Skovgaard (1999): Børne og ungdomspsykiatri. En lærebog om børn og unges psykiske syg
domme. FADL
ske og dermed væsensforskellige indbyrdes som tidligere postuleret. Der har eksempelvis været stor usikkerhed omkring Asperger diagnosen, som i det nuværende diagnosesystem beskrives som værende tydelig forskellig fra infantil autisme. Erfaringen er imidlertid, at nogle personer i løbet af opvæksten ændrer deres autisme så meget, at den eksempelvis efterhånden bedre beskrives ud fra de kriterier, der indgår i Asperger – diagnosen, også selvom det allerede meget tidligt var tydeligt, at der var tale om en anderledes udvikling, hvorfor diagnosen infantil autisme blev brugt (tegn på infantil autisme skal være til stede inden 3årsalderen, mens den sproglige og kognitive udvikling menes at være normal i de første leveår ved Aspergers syndrom).
Desuden må man også konstatere, at de mennesker der stiller diagnoser, jo netop er mennesker, og at de (naturligvis) stiller diagnoser ret så forskelligt, præget af den kontekst og tradition, de indgår i. Det betyder, at de fremtidige nye versioner af diagnosesystemerne forventes at ophæve de i øjeblikket velkendte og brugte diagnostiske underkategorier, så man vil begynde at tale om Autis
sesystemer oprindeligt ligger en forståelse af, at der er tale om et såkaldt objektivt neutralt beskrivelses og vurderingsredskab. Men sådan er det ikke! Det betyder imidlertid slet ikke, at så kan det ikke bruges. Hen af vejen har de nye revisioner, der er kommet, medført en nuancering og en forbedring af beskrivelse og forståelse af forskellige neuropsykiatriske / psykiske tilstande. Selvom troen på objektivitet er faldet på gulvet, er der nu trods alt tale om langt større neutralitet og nuancering, når man skal beskrive en faktuel adfærd frem for tidligere, hvor troen på eller fortolkningen af psykiske og sociale årsager til adfærden dannede baggrund for, hvilken diagnose der blev stillet.
Imidlertid er det meget svært på nuværende tidspunkt at vide, hvordan de nye
nosen psykisk syg. I: Politiken, 7. Marts 2010.Per Hove Thomsen og Anne Mette Skovgaard (1999): Børne og ungdomspsykiatri. En lærebog om børn og unges psykiske syg
domme. FADL domme. FADL domme.
6 LANGAGER TIDENDE
Børn og unge på medicinAf Marianne Banner Landsforeningen Autisme
Da min søn kom i puberteten blev han mere og mere selvskadende. Han har udover sin autisme også ADHD.Da han stadig gik i børnehave afprøvede vi ritalin, fordi han var meget opmærksomhedsforstyrret og impulsstyret. Jeg var meget i mod at skulle give midicin til så lille en dreng, men lod mig overtale, fordi det ikke skulle være min modstand, der skulle stå i vejen for at han kunne udnytte sit potentiale.Nu viste det sig så at han ikke reagerede positivt på ritalin, eller rettere han reagerede alt for meget på det. Han blev en zombi, som mistede sin personlighed og alt initiativ, hans indlæring derimod blev ikke bedre.Så vi droppede medicin, og indtil han som 14 årig blev mere og mere selvskadende, ville jeg slet ikke tale om medicin, før alle pædagogiske metoder var afprøvet. Det var de så da han blev 14 år. Jeg gik med til at vi afprøvede Risperdal i en tre måneders periode, under den forudsætning at der blev taget en video af knægten en gang om ugen, så vi helt bogstaveligt kunne se om, medicinen virkede på hans adfærd.Det gjorde den og han kunne tåle den uden bivirkninger. Vi har lavet lidt op og ned justering undervejs, men alt i alt problemfrit, indtil dette forår hvor skolen begyndte at bemærke, at knægten var langsom og gik i stå hele tiden. Vi tænkte straks, om det kunne være for meget eller for lidt medicin, han fik. Jeg besluttede dog at gå til læge og få hans fysiske tilstand tjekket, før vi begyndte at justere på medicinen. Det kunne jo være noget helt fysisk han fejlede, og bingo knægten lider af jernmangel.Dette blot skrevet for at minde om at når vores børn får medicin for deres adfærdsforstyrrelser, så er det ikke altid denne medicin, der er årsagen, hvis børnene ændrer adfærd. Det kan være helt banale fysiske årsager.Så husk lige at få taget en blodprøve og et par blodtryksmålinger og hjertekardiogram, før I ændrer på pilledosis.
6 LANGAGER TIDENDE
7LANGAGER TIDENDE
”you think you’reStressed?
Try having autism”
Anja Hende blev offentligt kendt i 1992, da hun blev Miss Danmark og senere deltog i Miss World i Sydafrika som repræsentant for Danmark. Hun blev gift med sin bodyguard og fik sit første barn. Pressen fulgte Anja tæt hjem til Danmark igen og gennem hendes modelkarriere. Hendes barndom som mobbeoffer i skolen og opvækst i Jehovas Vidner gjorde historierne om Anja mere interessante.I 1996 mødte hun sin nuværende mand, stoppede modelkarrieren, fik to døtre og gik fra glamour til bleer. I takt med at ønskebørnene voksede og udviste tegn på anderledeshed, begyndte et helt andet liv. Anja opdagede, at børnene – og ikke mindst hun selv – ikke var som alle andre. Alle tre børn og hun
selv fik diagnoser, og Anja blev offentligt eje, fanget i systemet i, hvad der lignede en ond drøm. Hendes forældreværdier og tro på systemet led et knæk under den totale mangel på forståelse, som familien blev udsat for. Få en unik mulighed for indsigt i og viden om, hvordan usædvanlige livsbetingelser bliver bestemmende for, hvordan livet formes. Bogen henvender sig til ’almindelige’ mennesker, fagpersoner, herunder omsorgspersoner på autisme området, og ikke mindst familiemedlemmer eller andre med relationer til handicappede.
8 LANGAGER TIDENDE
Holdet er for børn med autisme eller lignende diagnose. Det er fra 8 år og opefter, skriv eller ring hvis du er i tvivl om dit barn kan deltage. Her bliver der taget højde for barnets handicap, og der er derfor plads til forskellighed.På holdet er der en meget stor tydelighed, kontinuitet og genkendelighed.Indholdet vil tage udgangspunkt i det sted deltagerne er, og indholdet kunne fx være boldlege, stafetter, motoriske øvelser, leg og bevægelse til musik.Det handler om at have det sjovt, få sved på panden og få en idé om, hvordan man er sammen med andre i en idrætsforening.Børnene deltager sammen med en voksen.Instruktørerne vil som minimum, udover deres idrætsuddannelse, have gennemgået et kursus om autisme og ADHD.[http://dk.mg40.mail.yahoo.com/neo/img/holdboble_vild_auti.png]Idræt for børn med autisme de næste 30 dage
HoldinformationDu kan gå til Idræt for børn med autisme på:Rosenvangsskolen tirsdagFra kl. 1718.00 i gymnastiksal 3Instruktører: Kåre Møller og AnnaLena Petersen
Pris for deltagelse i et årIndmeldelse i AGF’s Idrætsskole koster 1300 kr. for en sæson og 700 kr. for en halv sæson.
Praktisk infoHold øje med kalenderen og jeres mail. Er der afl ysninger eller an
det, får I besked herom over mail. Sæsoner løber fra uge 36 til uge 17. Holdet følger Aarhus Kommunes skoleferier, og der vil altså ikke være træning i ferierne.
Holdet henvender sig til 1318årige unge med autisme eller lign. diagnose.I træningen vil der blive lagt vægt på tydelighed, der vil blive taget hensyn til de unges individuelle behov, og der vil være høj grad af genkendelighed. Der er fokus på, at det skal være sjovt, give sved på panden og være udfordrende for alle. Og da parkour primært er en individuel idrætsgren, er der plads til alle uanset alder og niveau.Parkour er en forholdsvis ny idrætsgren, der vinder mere og mere frem i bybilledet. Derfor skal der også være mulighed for at dyrke parkour i Idrætsskolen!Parkour om at komme direkte fra A til B. Derfor ligger udfordringen i at kravle, springe og klatre over de forhindringer, der måtte være på vejen. Og det selvfølgelig på den sejeste måde! I træningen arbejdes der med basis færdigheder inden for parkour, og der arbejdes med balance og let styrketræning.Den unge kan deltage sammen med en hjælper alt efter, hvad der vurderes som bedst.Instruktørerne har stor faglig vi
den inden for parkour og har begge tidligere arbejdet med målgruppen, så I kan forvente jer det bedste.[http://dk.mg40.mail.yahoo.com/neo/img/ins_mandag.png]Parkour for autister de næste 30 dage
HoldinformationDu kan gå til Parkour for autister på:Læssøesgade skole mandagFra kl. 1718.00 i drengegymnastiksalenInstruktører: Jakob og Mathias
Pris for deltagelse i et årIndmeldelse i AGF’s Idrætsskole koster 1300 kr. for en sæson og 700 kr. for en halv sæson.
Praktisk infoHold øje med kalenderen og jeres mail. Er der afl ysninger eller andet, får I besked herom over mail. Sæsoner løber fra uge 36 til uge 17. Holdet følger Aarhus Kommunes skoleferier, og der vil altså ikke være træning i ferierne.
Idræt for børn med autismeHoldet er for 8-13-årige drenge og piger
FOR AUTISTER
9LANGAGER TIDENDE
Dette er siden på Århus kommunes hjemmeside man skal gå ind på, når ens barn nærmer sig de 16 år.Man kan nemlig ikke regne med at ens sagsbehandler gør en opmærksom på at der skal holdes et såkaldt 16 års og 17½års møde, disse møder er yderst vigtige for barnets fremtid.Jeg indsætter her et klip fra Århus kommunes hjemmeside dette er bare det mest basale der er fl ere sider under denne overskrift.Hvad skal jeg selv gøre?Du kan få hjælp til at planlægge din fremtid, hvis du har et handicap. Men tænk også selv over, hvad du kan og har lyst til.
16-års møde i SocialforvaltningenHandicapcentret for børn i Socialforvaltningen vil kontakte dig, når du er omkring 16 år for at aftale et 16års møde.Men du kan også selv ringe eller skrive til Handicapcentret, når du fylder 16 år. Spørg efter din sagsbehandler på Handicapcentret og sig, at du gerne vil aftale et 16års møde.Læs om 16års mødet http://aarhus.dk/da/borger/familieboernogunge/Hjaelptilfamilier/Ungmedhandicap/18aar/Hvadgoerkommunen.aspx
17½-års møde i SocialforvaltningenHandicapcentret for børn i Socialforvaltningen vil kontakte dig, inden du er omkring 17 år for at aftale et 17½års møde.
Men du kan også selv ringe eller skrive til Handicapcentret, når du fylder 17 år. Spørg efter din sagsbehandler på Handicapcentret og sig, at du gerne vil aftale et 17½års møde.Læs om 17½års mødet http://aarhus.dk/da/borger/familieboernogunge/Hjaelptilfamilier/Ungmedhandicap/18aar/Hvadgoerkommunen.aspx
Brug for hjælp til uddannelse?Du kan få hjælp til at fi nde den rette uddannelse hos Ungdommens Uddannelsesvejledning. En vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning kontakter dig, inden du går ud af skolen.Men du kan også selv ringe eller skrive til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Spørg, hvem din vejleder er, og sig, at du gerne vil have vejledning.Læs om Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus (UU AarhusSamsø) http://aarhus.dk/da/borger/familieboernogunge/Hjaelptilfamilier/Ungmedhandicap/Beskaeftig/Uddannelse/FaahjaelphosUUvejledningen.aspx
Fire spørgsmål du skal tænke overHvad skal jeg lave? http://aarhus.dk/da/borger/familieboernogunge/Hjaelptilfamilier/Ungmedhandicap/Beskaeftig.aspx
Hvad skal jeg leve af? http://aarhus.dk/da/borger/familieboernogunge/Hjaelptilfamilier/Ungmedhandicap/Indkom.aspxHvor skal jeg bo? http://aarhus.dk/da/borger/familieboernogunge/Hjaelptilfamilier/Ungmedhandicap/Bo.aspxHar jeg brug for praktisk eller pædagogisk støtte? http://aarhus.dk/da/borger/familieboernogunge/Hjaelptilfamilier/Ungmedhandicap/Hjaelp.aspx
Klik på det enkelte spørgsmål, hvis du vil læse, hvad vi skriver om emnet her på webportalen.Det er ikke altid, at du vil kunne komme til at gøre lige det, som du har lyst til. Men vi vil forsøge at give dig et overblik over de muligheder, som fi ndes. Og fortælle dig, hvor du skal ringe eller skrive til, for at få hjælp og vejledning i forhold til din situation.
Ung med Handicap
1010
I maj måned deltog Thue Sommer, Birgit Willum Jensen, Birgit Isende og Line Skovbjerg – alle fra konsulentteamet på Langagerskolen i et heldagsseminar med den svenske overlæge dr. med Svenny Kopp under overskriften Piger og ADHD. Dagen var arrangeret af ADHDforeningen. I det følgende er udvalgte pointer fra dagens indhold beskrevet.En interessant dag med specifi kt fokus på pigerne med ADHD. Kopp´s erfaring er, at disse piger overses af såvel forældre som fagfolk, i lighed med piger med ASF. Omverdenens forventninger til pigerne er en af mange forklaringer herpå. Vi har andre forventninger og forklaringer på pigeadfærd end drengeadfærd: bl.a. forklares pigeadfærd ud fra emotionelle forklaringer, hvor
drengeadfærd oftere forklares ud fra biologiske forhold. Kopp efterlyser mere forskning indenfor dette område.
En anden forklaring er ifølge Kopp, at mange piger med
ADHD kun opfylder 3 af de 6 kriterier, der skal opfyldes for
at få en ADHD (kombineret type) diagnose. Men de opfylder diagnosen ADHDNOS (Not Oterwise Specifi ed)Kopp har meget fokus på at de børn og her specifi kt piger, der henvises til BUC før 7 års alderen BØR udredes og der BØR stilles spørgsmålet, hvorvidt der kan være en diagnose indenfor ADHD eller ASF tilstede. Det sværeste tidspunkt at stille en diagnose på ifølge Kopp, er når pigerne er mellem 1416 år. Det kan være særligt svært at vurdere om der er tale om ADHD eller ASF ligesom der i teenageårene er mange andre ting der fylder. Næsten alle piger med ADHD har det meget vanskeligt i skolen. dette sætter sig spor i resten af deres liv. Det er if. Kopp yderst problematisk at pigernes ADHDvanskeligheder afdækkes så sent.Endvidere har hun meget fokus på komorbiditet og postulerer at én pige med ADHD vanligvis har 3 diagnoser f.eks. angst, søvnvanskeligheder, bulimi, depression, og skrive læsevanskeligheder. En anden interessant pointe var, at Svenny Kopp mener, at vi ofte går fejl af piger med ADHD og deres sproglige forudsætninger. Pigerne kan som oftest tale rigtig meget og de kan være gode til at argumentere for sig. Men sprogligt er det ikke sikkert at pigerne forstår så mange verbale udsagn som man kunne tro.De typiske symptomer og vanskeligheder Kopp ser i forskellige aldersgrupper er bl.a.:• Spæd- og småbørnsalderen:
indsovningsproblemer (der ikke skyldes kolik), tendens til at skrige meget det første år, glubskhed (i fht. mad), ikke tilfredse, skal bæres, overaktiv, raseriudbrud (ml. 1.3.år), konfl ikter med andre børn.
10 LANGAGER TIDENDE
Pige
r og
AD
HD
– v
iden
– ha
ndlin
g – t
rivse
l
11LANGAGER TIDENDE
• Børn ml. 7-11 år: taler meget, glemmer, argumenterer, svært at fastholde i aktiviteter og fritidstilbud, dagdrømmer, lektieproblemer, svært ved at følge med i skolen, aggressionsudbrud hjemme, rastløs, udenfor i klassen, lavt selvværd.
• Teenagere: svært i skolen, mobbes, starter rygning, andet misbrug (specielt piger med ad færdsforstyrrelse), tidlig graviditet, antisocial udvikling, sek
suelle adfærdsproblemer især hos piger med adfærdsforstyrrelse (udsat for gruppevoldtægt, mødes med fremmede – pædofi le/andre særlige kontakter – over nettet, udsat for voldsomme overgreb, er promiskuøse), udvikling af andre psykiske lidelser som fx depression, bulimi og bipolar sygdom.
Alt i alt en interessant dag, der også blev krydret med 2 autenti
ske oplæg, hvor ”Amalie” på 19 år og ”Lone” på 40 år gav beskrivelser af, hvorledes ADHD kommer til udtryk hos dem. De to oplæg var meget forskellige, idet Amalie f.eks. gav udtryk for, at hun ikke bryder sig om rytmer og faste rutiner i sit liv – mens Lone kunne berette at strukturer for hverdagen i kalendre mv. udgør en yderst vigtig del af hendes liv for at hun kan trives.
Langtidshævede bollerEn gang i ugen laver jeg langtidshævede boller. Langtidshævning betyder, at dejen skal hæve i lang tid.Jeg synes det er sjovt og hyggligt at bage bollerne.
Fremgangsmåde:Dag 1Rør gæren ud i lunken vand.Tilsæt rapsolie, sukker, salt, hvedemel, grahamsmel og havregryn. Rør dejen med elpisker. Dejen skal ikke æltes med hænderne.Dæk skålen med fi lm og stil den i køleskabet til næste dag.
Dag 2Tænd ovnen på 200 grader. Læg bagepapir på to bageplader.Form 20 boller med 2 spiseskeer ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden. Lad bollerne efterhæve ca 10 minutter.Pensl bollerne med mælk og pynt dem med solsikkekerner og hørfrø. Bag dem i ca. 2025 minutter til de er gyldne. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist.
Skrevet af: Andreas, G2
OpskriftIngredienser:30 g gær7 dl vand2 spsk. rapsolie
2 spsk. sukker 2 tsk. salt200 g havregryn100 g grahamsmelCa. 600 g hvedemel
Af Rebekka Andreasen, medlem af skolebestyrelsen og mor til Buster i E.2
Til efteråret er der valg til skolebestyrelsen, og hvis du allerede nu gaber og ord som kedeligt, uvedkommende og tidsrøver fl yver igennem dit hoved, så prøv lige at læse videre.
Hvad er status på kørselsområdet/samarbejdet med PPBus?Hvordan er pædagogisk og seksualvejleder Thue Sommer med til at klæde skolens lærere og pædagoger på til at kunne lære Langagerskolens elever om seksualitet, som er en del af skolens samlede sundhedspolitik?Hvilke arbejdsområder har afdelingslederne, og hvad er der fokus på i afdelingerne?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som jeg har fået svar på i de knap to år, jeg har været forældrerepræsentant i skolebestyrelsen. I løbet af de to år, har jeg selv stillet mange ”dumme” spørgsmål, for det er der plads til. Man skal ikke være ekspert for at stille op til bestyrelsen, og jeg håber, at jeg kan inspirere andre – især forældre med yngre børn på skolen – til i en periode at være aktiv i bestyrelsen. Det er slet ikke så ”farligt” og tidskrævende, som mange måske tror. Skolebestyrelsen fastlægger principperne for, hvordan mål og rammer skal opfyldes på vores børns skole. Det er så skolens ledelse, der sammen med medarbejderne skal forvandle principper til konkrete handlinger i dagligdagen.I løbet af et skoleår har vi omkring syv møder af et par timers varighed, og der har rigtig mange gange været økonomi og besparelser på dagsordenen. (Et fast og mere hyggeligt punkt på hver dagsorden er smørrebrød.)Der er medlemmer af bestyrelsen, der har fået såkaldt foretræde for kommunens økonomiudvalg og har talt skolens sag. Med formanden i spidsen har bestyrelsen også lavet høringssvar og haft fokus på at kæmpe for vore børns rettigheder. Personligt har jeg fået indsigt i mange ting og emner, som jeg ikke vidste i forvejen, og jeg synes, det er et ekstra plus som forælder at høre ledelsens/ de ansattes syns på forskellige problematikker. Nogle punkter på dagsordenen er kun til
orientering. Andre ting kan du som forælder direkte sætte dit fi ngeraftryk på.
Vi har i løbet af de sidste par år bl.a.:• helt konkret været med til at skrive et såkaldt værdiregelsæt
for skolen• været involveret i ansættelsen af skoleleder, viceskoleleder
og afdelingsleder• taget initiativ til at diskutere alt fra opfordringer til at oprette
en ungdomsklub, elevfravær og forbedringer til Intranet • stillet spørgsmål til embedsmænd og politikere, når de en-
kelte gange har været inviteret med til bestyrelsesmøderne
Logistik skal gå opLangagerskolen er jo også et kursus og kompetencecenter, og jeg har via møderne f.eks. hørt om projektet Atlass, der handler om at mindske stressniveauet både hos personale og elever. Super spændende.Indrømmet: Når det er mørkt uden for, regnen siler ned, og jeg skal have logistikken hjemme til at gå op for at kunne tage til skolebestyrelsesmøde, så kan jeg godt tænke: Møde – åh nej. Men jeg går faktisk altid fra mødet med en følelse af, at det var godt, at jeg dukkede op. Udover de rent faglige drøftelser, så synes jeg også det er hyggeligt og givende at møde andre for ældre. Engang til efteråret er der valg til skolebestyrelsen, og det vil være herligt at se nye ansigter i bestyrelsen. Lad også dette være en opfordring til alle jer forældre om at bruge os, hvis der er noget, I mener, vi bør diskutere og have til debat. Hvis der er noget, I undrer jer over, eller hvis I har nogle gode forslag, som I mener, vi skal diskutere. Vi repræsenterer lige netop jer i bestyrelsen. Rigtig god sommer.
Der er også plads til dig
12 LANGAGER TIDENDE
Vind én madbillet á 1000 PesoElnoticias
Vind enmadbilletá 1000Peso
Journalist/Redaktør
Tobias, 12 årTeam I
Journalist/Redaktør
Ebbe, 14 årTeam F
Journalist/Redaktør
Jacob, 15 årTeam N
Journalist/Redaktør
Marc, 15 årTeam N
Journalist/Redaktør
SimonTeam I
Journalist/Redaktør
Jakob,Team I
HVEM SKRIVER AVISEN? HVEM SKRIVER AVISEN? Her er holdet bag den
avis, du sidder med i
hånden nu:
Hverdagsbilleder
Man kan se Mathias fra I1 er meget spændt på temaet. Og en
anonym pædagog er bag ham. (Jonas Team I) Og Malthe fra N sidder og taster
løs på bærbaren – strålende at se dem arbejde så godt!
Gad vide hvad de mon laver med alt det pynt???
Sikke et spændene møde med madgruppen! Gad vide hvad de mon vil
Ilberede på fredag Il skolefesten? – Mon vi får dejlig, mexicansk mad?
Af Tobias
JournalisIsk… spændene arbejde på opstartsdagen af Mexico
temaugen!!!!!!!!
Uha – der bliver vist spillet lidt en del!
Sikke et nydeligt
underholdningshold! Det bliver sgu sjovt at se, hvad de har tænkt sig at
bruge dem Il?
HverdagsbillederAf Tobias
Alle rejste sig, da den mexicanske nationalsang blev afspillet under Power Pointen
OPSTARTENAf Jacob Arberg
Som sædvanlig var der igen projektuge på Langeragerskolen. Det startede med en fælles opstart i mødelokalerne i administrationsbygnigen, hvor alle lærer og elever, fra team F, I og N, var samlet. Meget lig forrige års tema, er temaet i denne uge Mexico. Da alle var kommet på plads, begyndte René, team N, sammen med sin Power Point, at fortælle lidt om Mexico. Efter Renés fine
oplæg, fortalte Hanne, team F, om en mexicansk ret, der kort efter blev serveret. Efter folk havde fået lidt at spise og drikke, gik de ud til grupperne, som de havde valgt at deltage i. På fredag fra klokken 12.30-14.30 er der en fælles fest i gymnastiksalen, hvor der bl.a. vil være musik, konkurrencer og madboder.
Vidste du at:
Kakao var Aztecernes hellige drik
Tequila er deres nationaldrik
Mexico har verdenens største træ. Det er 122 Meter højt!
Mexicanske børn må vente til hellig tre kongers dag (7. Januar) for at få deres
gaver
Tyrefægtning er Mexicos nationalsport,men det mest spillede er
fútbol (fodbold)
5 ting du ikke vidste om Mexico
Kakao var Aztecernes hellige drik
fútbol (fodbold)
To dage før den store fest skal stå, var vi på besøg i team F, hvor Johannes, team M, Andreas, team M, og Henrik, team F, var på vej ud for at handle. Heldigvis, for os, havde de tid til at klemme et lille interview ind. Johannes og Andreas fortalte der var planlagt hele tre konkurrencer. En af konkurrencerne går ud på, at man skal kaste med ærteposer efter nogle dåser, som er stablet oven på hinanden. En af de andre konkurrencer, er en chilispisningskonkurrence, der som navnet indikerer, går ud på at spise flest chililer. Johannes, Andreas og Henrik var netop ved at finde i bil, så de kunne køre til bazaren i Brabrand, for at købe nogle stærke chilier.
De Johannes og Andreas blev spurgt om hvordan det havde været at lave konkurrencer, svarede de, at det havde været fint og sjovt. Det mest kedelige havde været at sy ærteposer, hvilket tog to timer.
De manglede også at købe balloner til den trejde konkurrence, samt at lave plakater.
Frederik, team F, skulle også have været med i konkurrencegruppen, men han kunne desværre ikke være med.
KONKURRENCE GRUPPEN
Her ses idémagerner bag konkurrencerne
Af J
acob
Arb
erg
Fotograf Marc M
øller
I Mexico er der mange
forskellige slags
menneskeracer i befolkningen.
Blandt andet indianske
stammer. De indbyggere i
Mexico, som var den største
procent af befolkningen, er
mesItser. I Mexico taler de
spansk, og hvilket fakIsk er
det største spansktalende land
i verdenen. MesItser, som der
er flest af, er dog sjovt nok
betegnet som en blanding
mellem nordamerikanske,
indianske og europæiske folk.
Altså – set udefra. Blandt
andet er den indianske
befolkning den næststørste
folkegruppe i landet.
Men de indianske folk i
landet, taler dog ikke
længere deres oprindelige
sprog. I nogle delstater,
eksempelvis Chiapas,
Oaxaca, og de indre dele
af halvøen, Yugatán,
Ilhører et stor oprindelig,
indiansk
befolkningsgruppe. Men
der er også nogle steder i
Mexico, hvor en blanding
af hvide europærer ,
specielt i storbysområder,
holder Il. Der er blandt
andet nogle fra Frankrig,
Italien, Tyskland, og så
videre. I 1930'erne ankom
et betydeligt antal
flygtninge fra den spanske
borgerkrig, de slog sig
primært ned i Mexico City.
Flygtninge fra Polen og
Rusland, deriblandt
ashkenazi-‐jøder, slog sig
også ned i krigsId. Mexico
City har et af de største
indbyggertal i verden,
anslået Il 22 millioner, og
som kun er overgået af
Tokyo i Japan. Der er også
et større antal mexicanere
med rødder i Libanon og
Tyrkiet.
MEXICOS DEMOGRAFIAF JACOB, TEAM I
Det mexicanske køkken
Det mexicanske køkken er et udpræget og varieret blandingskøkken sammensat af de traditionelle indianske køkkener og det spanske. Siden har også italiensk indflydelse været vigtig, og pasta er blevet en fast del af køkkenet. De væsentligste ingredienser er majs, brune, røde, gule og sorte bønner, chili, ris, tomater, avocado, hvidløg samt en række lokale grøntsager som squash og squashblomster. Chili er den centrale og mest karakteristiske del af mexicansk gastronomi; der findes i landet over 100 kendte varianter.En uundværlig del af kosten er den pandekagelignende tortilla, som regel lavet af majs. Tortillaen anvendes som brød til de fleste retter, fra de enkle tacos og enchiladas til
chilaquiles, en slags (stærk) mexicansk lasagne.I nogle områder dominerer indianske traditioner gastronomien, og her betragtes fx mange insekter som delikatesser.
I restaurantgruppen har alle medlemmer arbejdet hård og koncentreret for at nå at blive færdig til den store fest fredag d. 27. April.
”Det værste ved at lave mad er at skære løg…” siger Nickolaj fra team N til avisen, og fortsætter: ”… ellers har det været rigtig sjovt og hyggeligt.”
Mikkel fra team F tilføjer: ” Ja, det har været MEGA fedt, vi har det sjovt og lærer en masse ting om mexicansk mad…”
Menuen på fredag består af:
Tortilla, tomatsalsa, majskolber, kylling i marinade, chili-chokolade muffins, nachos- chips.
Af Ebbe Rodtborg
Køkkenholdet
Torsdag gik vi en tur i musikgruppen for at høre om de sidste intense forberedelser før fredagens koncert. Der er blevet bygget en scene til lejligheden og det tegner til at blive en intens affære når det endelig går løs.
Koncerten kommer til at bestå af ?lere forskellige bands og soloartister, som hver især vil gør deres til at afslutte den store Mexicofest på bedste vis.
Programmet består af følgende ( i tilfældig rækkefølge):
• ”Langager Ladies” bestående af Kia og Laura. De vil fremføre og nyfortolke to efterhånden klassiske numre, nemlig ”Zombie” og ”Killing Me Softly”
• Mads ”Cobain” som vil give sin helt personlige
version af de to kendte Nirvananumre ”Polly” og ”Come as You are”
• ”Soho” – Dette 8 mand store band tæller medlemmerne Jesper, Mads, Andreas, Steffen, Mathias, Oskar, Kia og Laura. De vil spille et overraskende og varieret program af forskellige numre.
Der var god stemning da vi trådte ind i øverummet og vi var så heldige at få en snak med to af musikerne, nemlig bassisten Jesper fra bandet Soho og Langager Ladies’ Kia.
Interviewer: ”Jesper, hvordan går det her i musikgruppen” ?
Jesper: ”Det går godt. Det er sjovt at spille musik og vi har øvet nogle fede 60’er numre. Vi har øvet meget og er sammenspillede. Det bliver spændende i morgen. Vi regner med at alt klapper og at vi ikke laver nogle nævneværdige fejl”.
Interviewer : ”Jesper, hvordan har samarbejdet fungeret i gruppen”?
Jesper: ”Det har fungeret godt, og vi har snakket sammen om hvilke numre, vi hver især skulle spille”.
Interviewer: ”Ok Jesper, tak. Kia nu over til dig. Hvordan synes du det har været at spille sammen med de andre”?
Kia: ”Drengene larmer og der er noget uro, men det er fedt at hygge sig med drengene. Alle her kan lide at spille musik”.
Interviewer : ”Hvordan er det gået med at øve”?
Kia: ”Der har været nogle lange øvedage. Vi har øvet os meget og er klar til i morgen. Vi har en forventning om, at der bliver fuldt hus og masser af energi i morgen, når vi alle går på scenen”.
Interviewer: Ok Kia, tak.
Musikgruppen
�����������
TIP EN 5´ER....
1. I hvilken verdensdel ligger mexico?
Amerika. Europa. Asien.
☐ ☐ ☐✂2. Hvornår får børnene gaver?
Juleaften. Nytårsaften. Hellig 3 konger.
☐ ☐ ☐3. Hvem har deres egen festival i mexico?
De levende. De døde. De raske.
☐ ☐ ☐4. Hvad er IKKE en mexicansk ret?
Pizza. Burrito. Nachos.
☐ ☐ ☐5. Hvad er mexicos valuta?
Pesetos. Euro. Peso.
☐ ☐ ☐
Tip en 5´er & vind én madbillet á
1000 p. Svarene finder du i Avisen.
Svarene afleveres i en kasse ved
indgangen til gymnastiksalen senest
kl. 13.45
1. I hvilken verdensdel ligger mexico?
Amerika. Europa. Asien.
☐ ☐ ☐2. Hvornår får børnene gaver?
Juleaften. Nytårsaften. Hellig 3 konger.
☐ ☐ ☐3. Hvem har deres egen festival i mexico?
De levende. De døde. De raske.
☐ ☐ ☐4. Hvad er IKKE en mexicansk ret?
Pizza. Burrito. Nachos.
☐ ☐ ☐5. Hvad er mexicos valuta?
Pesetos. Euro. Peso.
☐ ☐ ☐
KLIP ✂
�����������
TIP EN 5´ER....
1. I hvilken verdensdel ligger mexico?
Amerika. Europa. Asien.
☐ ☐ ☐✂2. Hvornår får børnene gaver?
Juleaften. Nytårsaften. Hellig 3 konger.
☐ ☐ ☐3. Hvem har deres egen festival i mexico?
De levende. De døde. De raske.
☐ ☐ ☐4. Hvad er IKKE en mexicansk ret?
Pizza. Burrito. Nachos.
☐ ☐ ☐5. Hvad er mexicos valuta?
Pesetos. Euro. Peso.
☐ ☐ ☐
Tip en 5´er & vind én madbillet á
1000 p. Svarene finder du i Avisen.
Svarene afleveres i en kasse ved
indgangen til gymnastiksalen senest
kl. 13.45
KLIP ✂ 10 år –TAKVi vil gerne sige alle primære og sekundære kontaktpersoner og i øvrigt alle der har været omkring vores søn, en stor tak for et godt samarbejde i de 10 år Andreas har gået på Langagerskolen.
Før skolestart, husker jeg, at JensErik Hougaard ringede hjem til os en aften.Samtalen gik på min/vores usikkerhed om han nu skullle gå på jeres skole eller ikke!?!Kan huske at jeg sagde:”Det var jeg nu ikke helt sikker på at han skulle”!JensErik svarede: ”Ja men Marianne hvad er det du er i tvivl om, for han er jo visiteret til Langagerskolen”? Resten husker jeg ikke specielt, men tror at det kom sig af, at han er vores eneste ene og at vi helt sikkert havde et brændende ønske om at han skulle på vores egen skole, som alle de andre børn fra vejen og for os det, at se at han havde brug for nogle andre rammer i undervisning end det de kunne give på den lokale skole.Set i bakspejlet, er vi utroligt taknemmelige og glade for, at han har været så mega heldig at få den rigtige hjælp og på det grundlag er nået så langt i sin udvikling, både fagligt og i social sammenhæng. Andreas er altid gået glad i skole og det har aldrig været nødvendigt at ”sparke” ham afsted.Det har vi tænkt som et godt tegn på god trivsel og tryghed.
Langagerskole tiden rinder snart ud for Andreas (0F1). Han skal videre og starte på Egå Produktionshøjskole efter ferien. Det glæder han sig rigtig meget til.Hans ønske er at blive mekaniker, som vi så inderligt håber og tror på går i opfyldelse. Vi tror på at der er en plads til ham i en uddannelse og i et job i det virkelige liv.
Vi har altid været ”heldige” at have nogle friske kontaktpersoner og altid blevet mødt med smil på læben.Sammen har vi været alvorlige, taget det sure med det søde, men også joket og fået et godt grin!Det er fantastisk dejligt, at kunne se tilbage på 10 år med super godt samarbejde med jer og faktisk er det lidt vemodigt at skulle sige FARVEL.Helt sikkert er det også dejligt at han nu forlader skolen med en god ”rygsæk” og er klar til nye udfordringer.
Sluttelig fi nder vi Klenexen frem, både af vemod, men helt klart med stolthed og glæde, og siger:
TUSINDE TAK ALLESAMMEN – PAS GODT PÅ JER SELV OG JERES SKOLE.
Kærligste hilsener og rigtig god sommerMarianne & Tommy
(Andreas Dahl Jensens forældre)
25LANGAGER TIDENDE
Hvordan det er
at være pædagostuderende
på Langagerskolen
Vi er to pædagogstuderende som på nuværende tidspunkt er i praktik på Langagerskole. Vi har sat os sammen for at udveksle vores oplevelser og erfaringer om, hvordan det er at være studerende her på skolen. Vi er i hvert vores team og vores hverdag er derfor ikke ens. Dog arbejder vi begge med aldersgruppen 10 – 18 år.
Jeg, Laura er 26 år og er studerende fra Peter Sabroe Seminarium. Dette er min 2. lønnede praktik, som strækker sig over 6 måneder, og jeg bliver færdigudannet til januar. På Langagerskolen, nærmere bestemt team J, har jeg fået indblik i arbejdet inden for specialområdet og samtidig har jeg fået mulighed for at arbejde med mit linjefag – sundhed, krop og bevægelse, på en anderledes og udfordrende måde. Jeg står for den ugentlige idræt, hvor jeg primært ligger vægt på at have det sjovt og få brændt noget energi af. Derud over er mit ønske med idrætten at eleverne tilegner sig færdigheder, som de kan bruge i dagligdagen. Fx samarbejde, og indgå i andre sociale relationer.
Jeg, Tina 27 år gammel og pædagogstuderende fra Jydsk pædagog Seminarium. Dette er min første praktik som strækker sig over 3 måneder, jeg er i hele perioden i H1. Valget på Langagerskolen faldt fordi jeg var nysgerrig på specialområdet og det at arbejde på en skole. Jeg har i min praktik haft særligt fokus på det at danne relationer, både relationerne mellem børnene og mig, men også børnene indbyrdes. I løbet af praktikken har jeg planlagt og afviklet aktiviteter der har haft fokus på styrkelsen af relationer. Et eksempel er en bageaktivitet, hvor det er nødvendigt at samarbejde og derved indgå i en relation. Vores oplevelse af at være studerende på Langagerskolen har været en positiv og lærerig periode. Dette skyldes bl.a. personalets engagement og lyst til at lære fra sig. Vi har kunnet mærke, at personalet er vant til at have studerende og det for dem også er en lærerig proces. Vi har her fået brudt nogle af vores forståelser af, hvad det vil sige at arbejde med børn og unge med særlige behov. Vi har opnået et godt indblik og indsigt i området. Vi er begge blevet meget optaget og interesseret i denne målgruppe, og vi har tillært os erfaring, som vi ser frem til at udvikle og til at benytte i vores videre pædagogiske arbejde. Vi kan begge se os selv arbejde inden for specialområdet, når vi bliver færdigudannet pædagoger.
Den dårligeSå var der den om meteorologen, der kom på hospitalet, fordi han havde problemer med vejret.
Den onde
Hvad er forskellen
på en pizza og en
mexicaner?
- En pizza kan
brødføde en familie
på fire
Hvad er forskellen
brødføde en familie
Af MarcTeam NAfAfATeam
f MarcTeam N
Har du lyst til at møde andre unge? Så tjek www.EnsomUng.dk
det kunne være et tilbud til dig.EnsomUng er et projekt
under Ungdommens Røde Kors.
27LANGAGER TIDENDE
28 LANGAGER TIDENDE
Vikingetema
I A1 og A2 har vi lavet ting som vikingerne lavede. De lavede god mad. Vi lavede suppe med grøntsager og store stykker kød. Vi kogte det i en gryde over ild udenfor. Vi spiste sammen udenfor, og den ene dag sad vi ved et bord, den anden dag sad vi bare på en stol uden bord. Og vi havde et værksted hvor vi lavede vikingetøj og det var fl ot. Vi malede det og vi lavede bælter til.
Så havde vi det på da vi spiste. Og vi slåssede med det på. Det var sjovt at have vikinge tema fordi vi lavede våben og ting til at pynte derhjemme.
Simon A2
Efter sommerferien havde vi vikingetema vi lavede smykker og mad og mange andre ting om vikingetiden. Det var meget sjovt. Og jeg læste om hvordan de boede i vikingetiden og det skrev jeg om. Og vi lavede mad over bål med grise knogler og grise kød
og okse kød og grøntsager som vi hakkede. Vi havde mange værksteder om smykker og mad og tøj og våben og træ. I smykke værkstedet lavede vi halskæder med kors og torshammer.Hvorfor tror du var sjovt? Fordi at der var mange aktiviteter at lave som at forme male og farve Det er der for at jeg syns at det er sjovt.
Nicolai A2
29LANGAGER TIDENDE
Det var sjovt at have vikingetema. Vi skrev alle sammen noget og satte det på en planche. Jeg valgte at skrive om hvordan vikingerene boede.Jeg læste først om hvordan de boede. Og så skrev jeg det jeg syntes var vigtigt at vide. Vi lavede også mad over bål. Vi lavede suppe der var kogt på knogler med gulerødder og kartofl er, vi lavede også brød og det smagte lidt godt. Det smagte også lidt dårligt. Fordi at der var knogler i suppen. Vi havde også et smykke værksted hvor vi havde det sjovt.Vi lavede halskæder som skulle forstelle Thors hammer og et kors.Vi lavede også en broche hvor jeg valgte at min skulle være rund og de blev fl otte.
Men jeg syntes at våben værksted og træ værksted var det sjoveste fordi at jeg elsker at male og jeg elsker at slås med våben. Men desværre var våbnene kun et stykke pap der nemt kunne gå i stykker. Men træ værkstedet var sjovt fordi at vi lavede et navne skilt som vi brænde vores navn ind i men jeg brænde også Thors hammer ind i og det var det jeg ville skrive om vikingeværksted.
Frederikke A2
Efter sommer ferien har vi haft vikingetema. Hvor vi lavede tøj og nogle andre ting som vikingerne gjorde for over 1300 år siden.Vi lavede en planche hvor vi læste om forskellige ting og hvad vikingerne spiste som jeg skrev om.I vikingetiden spiste de oksekød og svinekød og vi lavede grøntsags suppe med knogler og oksekød og grøntsager. Vi spiste der mellem de to gårdhaver. Vi lavede disse brød over et bål.Vi havde mange værksteder. Vi lavede vores navn med runer på et stykke træ i træværkstedet. Det var sjovt fordi det at lave de ting i den temauge var godt. En af tingene var træværkstedet det var også sjovt at lave mad.Theis A2
Efter sommer ferien har vi haft vikingetema. Hvor vi lavede tøj og nogle andre ting som vikingerne gjorde for over 1300 år siden.
forskellige ting og hvad vikingerne spiste
I vikingetiden spiste de oksekød og svinekød og vi lavede grøntsags suppe med knogler
Det var sjovt fordi det at lave de ting i den temauge var godt. En af tingene var træværkstedet det var også sjovt at lave mad.
30 LANGAGER TIDENDE
Vi lavede forskellige ting som tøj og våben og andre ting som vikingerne lavede. Jeg lavede en planche om deres våben. Jeg læste om emnet inden jeg lavede planchen.I madlavning lavede vi grøntsags suppe og små brød stykker over bål. Vi havde mange værksteder jeg vil skrive om tøj og våben værksted. I våben værksted der farvede vi økser og sværd jeg farvede mine våben rød og grøn og blå . Våbnene var lavede af pap det var økserne også. I tøj værksted farvede tøj. Vi farvede hoveder på og økser. Vi havde tøjet på i madlavning.Jeg synes at våben var sjovest. Fordi at jeg kan godt li våben.
Erik A2
Vi var bl.a. med til at lave planche hvor jeg skrev om runer. Jeg fi k nogle opgaver hvor der stod noget om runer og man skulle skrive noget på rune bogstaver. Der var også nogle få opgaver hvor man skulle farve et billede af en gammel sten der var blevet fundet engang. På planchen limede vi alle de ting vi havde skrevet.Da viking temaet var ved at være slut skulle vi lave mad og være klædt ud som vikinger. Det var sjovt at skære alle grønsagerne ud.
Da vi havde skåret alle grønsagerne ud skulle de koges i en gryde udenfor og suppen smagte godt da den var færdig.Vi havde også træ værksted hvor vi skulle lave navneskilt af træ med rune bogstaver med en brænder. Jeg skrev mit navn med runer og jeg lavede også et mønster til mit navne skilt.Det sjoveste var at lave navne skilt og at lave mad over bål.
Katrine Mei Brokmann A2
31LANGAGER TIDENDE
Da vi havde vikingetema, slap vi for de fl este lektier. Men de værste havde vi stadigvæk F.EKS matematik . Vi skrev alle til en planche. Mit valg til planchen var vikingernes bosted. Jeg læste en masse om det og det endte da med en fristil. Kedeligt. Vi skulle også lave en eller to ting i nogle kedelige værksteder. I våben værkstedet fi k vi noget tyndt pap, som var udskåret som en økse og et sværd. Det skulle vi så male med kun tre farver, som vi valgte, selvom der var rigeligt maling. Mit sværd var smurt ind i rød maling, som lignede blod.I madlavnings værkstedet fi k vi en vildt dårlig suppe, hvor vi fandt knogler i.Det eneste der var en lille bitte smule sjovt var våbnene fordi at det var jo stadig våben. Ellers var det alt sammen røv kedeligt.
Oliver A2
SmykkeværkstedVi havde vikingetema med smykkeværksted. Man kunne vælge mellem at lave smykkerne så de så ud som guld eller bronze. Man kunne lave Thors hammer og et kors. Man kunne lave udsmykning på dem.
VåbenværkstedVi kunne også lave våben men ikke rigtige våben. Vi lavede sværd økser og skjolde. Man kunne vælge hvilke farver de skulle have. Man kunne male tegn på dem med farverne. Vi kunne lege med dem men ikke vild leg. Det var skønt og dejligt og jeg havde det sjovt i vikingetema.
Marco A1
Vi havde vikingetema med smykkeværksted. Man kunne vælge mellem at lave smykkerne så de så ud som guld eller bronze. Man kunne lave Thors hammer og et kors. Man kunne lave ud
Vi kunne også lave våben men ikke rigtige våben. Vi lavede sværd økser og skjolde. Man kunne vælge hvilke farver de skulle have. Man kunne male tegn på dem med farverne. Vi kunne lege
Det var skønt og dejligt og jeg havde det sjovt i vikingetema.Marco A1
32 LANGAGER TIDENDE
I A1 og A2 havde vi vikingetemavi lavede en eller anden form får mad uden for på bål det smagte virkeligt grimt og så skulle vi brænde i træ og skulle lave smykker af ler det var sjovt.Magnus A1
Vi malede økse, skjold og sværd. Den sidste dag fi k vi tøjet på og slås i gårdhaven. Runer brændte vi i træ. Det var en god uge.
Martin A1
Det var en god uge. Vi bagte brød på bål. Det var fl ade brød. Vi spiste udenfor mellem de 2 gårdhaver.
Ask A1
Det var en god uge. Vi bagte brød på bål. Det var fl ade brød. Vi spiste udenfor mellem de 2 gårdhaver.
Peberfrugtsuppe med suppehorn
Ingredienser:1 Rød peberfrugt.1 Grøn peberfrugt1 Gul peberfrugt1 Orange peberfrugt2 Liter vand4 Bouillon terninger 200 Gram suppehorn
Fremgangsmåde:1. Skyld peberfrugterne og skær dem i tern.2. Sæt 2 liter vand over med 4 bouillon terninger i til
peberfrugterne.3. Når vandet koger skal peberfrugterne i gryden og
koge i ca. 20 minutter.4. Når peberfrugterne er kogt skal de op af gryden
og blendes med en stavblender i 2 minutter.5. Når peberfrugterne er blendet skal de ned i gry
den med bouillonvand igen.6. Sæt vand over til suppehornene.7. Suppehornene skal koges efter anvisningen på
posen.8. Når suppehornene er kogt, skal de op i en si og
dryppe af og skyldes under koldt vand.9. Suppehornene skal tilbage i gryden.
34 LANGAGER TIDENDE
Jeg stillede op i elevrådet fordi jeg ville gøre hverdagen bedre for børn og voksne. Jeg kender eleverne ret godt med tiden, og derfor er det nemmere for mig at forstå børnenes bekymringer og problemer, og det kan jeg fortælle om i elevrådet, så vi kan gøre noget ved det.Jeg synes det er vigtigt, at man har det godt i skolen og er glad for at komme i skolen, og det er det, som jeg har arbejdet med siden jeg startede. Synes tiden i elevrådet er gået godt, og at jeg har fået ændret mange af de ting, som jeg var træt af. For ca. 3 år siden stillede jeg op i elevrådet, og der skrev jeg: ”Jeg tænker lidt anderledes og ikke helt som alle autister. Jeg er god til at fi nde på ideer og løsninger, som er noget anderledes end andre børns og voksnes og god til at snakke med andre mennesker.”Og det har været en god ting, som jeg kunne bruge i elevrådet. Jeg skrev også (da jeg stillede op) at de voksne skulle blive bedre til at lytte til børnene og tænke over, at de arbejder med børn, som er påvirket af autisme og ADHD og derfor ikke har brug for at blive behandlet som almindelige børn. Og når alt det er sagt, synes jeg, det er blevet meget bedre. Nu er skolen et sted, jeg er glad for at være. Et sted hvor jeg har det godt og har gode venner og nogle rigtige gode lærere.
Christian
Jeg hedder Nicolai Tobiesen og går i team N. Jeg er 13 år gammel og mine fritidsinteresser er musik, at cykle og lege med min hund.Grunden til, at jeg er i elevrådet, er for at støtte de kunstneriske fag på skolen såsom musik, billedkunst og Sløjd. Jeg vil også arbejde for en velkomstfest for nye elever.
Jeg hedder Mikkel og er fra team F og er i elevrådet. Jeg er 16 år gammel. Mine interesser er sport, at løbe for eksempel.
Jeg hænger ud med venner, og går ind for uddannelse og geografi . Mine ynglings fag er dansk, engelsk og samfundsfag.Jeg har ikke så meget at fortælle om mig selv, hvis man ikke rigtig kender mig som person.Jeg har meldt mig ind i elevrådet, fordi jeg går ind for politik, og hvordan det går på skolen.Jeg er socialdemokratisk i mine holdninger. Jeg har en sympatisk personlighed, jeg støtter ting som nul mobning og styr på eleverne. Jeg vil gerne være med til skabelse af grupper og lignende.Jeg er enig med den pædagogik, som lærerne i min gruppe praktiserer. Min stil er for det meste sympatisk. Jeg prøver at skabe et demokratisk sammenhold.For fl ere spørgsmål kom ned i team F og spørg mig personligt.
Jeg hedder Ellena. Jeg er 17 år, og går i Team F. Jeg har gået på Langagerskolen i alle mine skoleår, ca 10 år. Til næste år skal jeg i 10 kl.Jeg interesserer mig for kunst, kreativitet da jeg tegner meget, og teknologi. Jeg har meldt mig i elevrådet, fordi jeg vil gøre mit bedste for at få fjernet Hotspot og dens blokeringer fra nettet. Mere og bedre udstyr f.eks IT og i musiklokalet og på udenomsområdet. Bedre mekaniske dimsedutter, lejrture og studierejser.
Elevråd
Mikkel
35LANGAGER TIDENDE
Og vil være med i elevrådet med stor humor og glæde så alle kan være glade.
Jeg hedder Anna, og jeg går i Team F. Jeg er 13 år. Mine interesser er bøger, skrivning, computer, fantasylitteratur og fi lm.I elevrådet vil jeg gerne arbejde for, at skolen fungerer optimalt, og at alle elever har det godt. Jeg har tænkt mig at arbejde på, at vi får et skolebibliotek, og at skolens internet/hotspot kommer til at virke.Derudover ønsker jeg, at alle elever trives. Jeg har aldrig selv oplevet mobning på Langagerskolen, men det er altid vigtigt at forebygge.
Jeg hedder Kia. Jeg er 15 år og jeg går i Team F.Jeg startede på skolen sidste år. Jeg går i 8. klasse og skal i 9. næste år.Jeg har gået på 3 andre skoler før Langager. Men Langager er helt klart den bedste skole. Jeg er så glad for den, så derfor interesserer jeg mig også meget for den. Jeg interesserer mig for kunst, sport, samfundet, computer og fi lm. Jeg sidder i elevrådet fordi jeg gerne vil hjælpe skolen og alle dens elverene, så alle trives og har det godt. Jeg vil gerne forbedre de ting som nogle måske er utilfredse med. F.eks. Vil jeg gerne gøre noget ved Hotspot. Hvis der ar noget I vil have ændret, fjernet eller forbedret, kan I komme og sige det til mig, så tager vi det op i elverådet og fi nder en løsning.Jeg vil gerne have noget mere kreativitet ind i skolen. Det kunne være forskellige udstillinger (malerier, skulpturer eller noget helt andet).Jeg prøver også at skaffe fl ere lejrture, studie rejser og udendørs undervisning. For undervisning skal ikke altid kun foregå i et kedeligt klasselokale.
Ellena
Anna KIa
Bøgeskov Høvej 10 • 8260 Viby J • Tlf. 86 28 73 55 E-mail: [email protected] • www.langagerskolen.dk
Feriekalender for skoleåret 2012/2013Sommerferie 30062012 12082012Efterårsferie 13102012 21102012Juleferie 22122012 02012013Vinterferie 09022013 17022013Påskeferie 23032013 01042013St. Bededag 260420131. maj – skolefri 01052013Kr. Himmelfartsdag 09052013Skolefridag 10052013Pinseferie 18052013 20052013Grundlovsdag – skolefri 05062013Sommerferie starter 29062013
Hu
set
Ven
ture
• T
lf. 8
6 28
35
55 •
ww
w.h
use
tven
ture
.dk