Landsdækkende klinisk database for kræft i æggestokke ... · 5 års overlevelser er allerede...

Dansk GynækologiskCancer Database

Årsrapport

20092010

Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe

DGCGD

ansk G

ynæ

kolo

gisk C

ancer D

atabase

Årsrap

po

rt 20

09

-10

ISSN: 1902-7877 (papir)ISSN: 1903-0223 (online)

Landsdækkende klinisk databasefor kræft i æggestokke, livmoder og livmoderhals

C.K. Høgdall, M.L.S. Nielsen,L. Taaning

DGCG

DGCG

Dansk Gynækologisk Cancer Database

Landsdækkende klinisk database for kræft i æggestokke, livmoder og livmoderhals

Årsrapport 2009-10

C.K. Høgdall,M.L.S. Nielsen,

L. Taaning

København 2012

DGCG

Årsrapport 2009-10

TitelÅrsrapport – Dansk Gynækologisk Cancer Database

Landsdækkende klinisk database for kræft i

æggestokke, livmoder og livmoderhals

Udgivet afDansk Gynækologisk Cancer Database

Januar 2012

Sats og tilrettelæggelseLægeforeningen, København

TrykPE offset A/S

ISSN1902-7877 (papir)

1903-0223 (online)

3

DGCG

Forord .......................................................................................................................................................................................... 5

1. Formandsberetning af Lene Lundvall .......................................................................................................................... 6

2. Konklusion ................................................................................................................................................................................. 7

2.1 Sammenfatning......................................................................................................................................................................... 7

3. Anbefalinger ............................................................................................................................................................................. 9

3.1 Anbefalinger for cervixcancer .............................................................................................................................................. 9

3.2 Anbefalinger for ovariecancer ............................................................................................................................................. 9

3.3 Anbefalinger for corpuscancer ............................................................................................................................................ 10

3.4 Anbefalinger og kommentarer fra DGCD ........................................................................................................................ 10

4. Baggrund ................................................................................................................................................................................... 12

4.1 Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe ................................................................................................................................ 12

4.2 Dansk Gynækologisk Cancer Database ............................................................................................................................ 12

4.3 Økonomi ...................................................................................................................................................................................... 12

5. Dataindsamling og metode .............................................................................................................................................. 13

5.1 Dataindsamling i DGCD ......................................................................................................................................................... 13

5.2 Analyseportalen ........................................................................................................................................................................ 13

5.3 Datakvalitet og statistiske analyser .................................................................................................................................... 13

5.4 Dækningsgrad og datakomplethed .................................................................................................................................. 14

6. Årsrapport 2009-10 ............................................................................................................................................................... 17

7. Generelle tabeller .................................................................................................................................................................. 18

7.1 Baggrund og risikofaktorer ................................................................................................................................................... 18

7.2 Cervixcancer ............................................................................................................................................................................... 20

7.3 Ovariecancer .............................................................................................................................................................................. 25

7.4 Corpuscancer ............................................................................................................................................................................. 33

8. Indikatorer ................................................................................................................................................................................. 39

8.1 Indikator 1: Cervixcancer st. IB: Lymfeknuder ................................................................................................................. 40

8.2 Indikator 2: Peroperativt blodtab ved cervixcancerkirurgi ........................................................................................ 41

8.3 Indikator 3: Postoperative komplikationer ved cervixcancerkirurgi ...................................................................... 42

8.4 Indikator 4: Ovariecancer: Makroradikal abdominal operation ............................................................................... 43

8.5 Indikator 5: Ovariecancer: Resttumor ≤ 1 cm.................................................................................................................. 45

8.6 Indikator 6: Ovariecancer: Ventetid på kemoterapi ...................................................................................................... 46

8.7 Indikator 7: Ovariecancer: Postoperative komplikationer .......................................................................................... 48

8.8 Indikator 8: Peroperativt blodtab ved operation for ovariecancer st. IIIC ............................................................. 50

8.9 Indikator 9: Peroperativt blodtab ved kirurgi for corpuscancer st. I ....................................................................... 51

8.10 Indikator 10: Corpuscancer og atypisk hyperplasi: Postoperative komplikationer ........................................... 53

9. Overlevelse ................................................................................................................................................................................ 55

9.1 Alle sygdomsgrupper .............................................................................................................................................................. 55

9.2 Cervixcancer ............................................................................................................................................................................... 57

9.3 Ovarie-, tuba-, og peritonealcancer samt borderlinetumorer .................................................................................. 62

9.4 Corpuscancer og atypisk hyperplasi .................................................................................................................................. 68

Indhold

4

DGCG

10. Bilag .............................................................................................................................................................................................. 72

10.1 Nuværende forretningsudvalg og arbejdsgrupper under DGCG ........................................................................... 72

10.2 Indberettende afdelinger til DGCD pr. 1. januar 2011 ................................................................................................. 75

10.3 Ordliste ......................................................................................................................................................................................... 76

10. 4 Projekter ....................................................................................................................................................................................... 78

Revisionspåtegning .............................................................................................................................................................. 80

5

DGCG

Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD) udgiver

nu sin fjerde årsrapport, der præsenterer data fra årene

2005-2010. Vi håber, at resultaterne fra Årsrapporten vil

blive brugt til en forstærket kvalitetsudvikling og forsk-

ning inden for området, så de kan blive til gavn for pa-

tienter med gynækologiske cancersygdomme.

I 2009 blev der påbegyndt en tiltrængt renovering af

indtastningsfladen i Klinisk MåleSystem (KMS). DGCD-

sekretariatet har nu indledt arbejdet med program-

mering, som testes ultimo 2011. I forbindelse med revi-

sionen af databasen er der lagt vægt på samkøring og

indhentning af data fra andre registre. Derudover vil den

nye indtastningsflade betyde opstart af indtastning for

vulva- og vaginalcancer.

Arbejdet med samkøring med Landspatientregiste-

ret (LPR) samt Patologiregisteret er påbegyndt, primært

i forbindelse med udarbejdelsen af mangellister, men

også i forbindelse med kvalitetstjek af data indberettet

til databasen.

Med revisionen af DGCD er det ikke alene ønsket at

opdatere databasen i forhold til nye behandlingsformer,

men også at opbygge en logisk og lettilgængelig indtast-

ningsflade. Derved håber vi i DGCD-sekretariatet at lette

indtastningsbyrden og gøre databasen mere tilgængelig

for nye brugere.

I 2011 blev registrering af den postoperative syge-

pleje for ovariecancerpatienter lanceret i DGCD. Ved

sidste statusrapport over sygeplejen var der indleveret

mere end 100 sygeplejeskemaer. I efteråret 2011 blev

DGCD og sygeplejeskemaet præsenteret ved The 2011

European Multidisciplinary Cancer Congress.

DGCD-sekretariatet samarbejder ligeledes med tro-

foblastgruppen under Dansk Gynækologisk Cancer

Gruppe (DGCG) om at påbegynde registreringen af tro-

foblastsygdom. Databasen testes i øjeblikket, men er ved

at være færdigudviklet og klar til lancering i 2012.

Også i denne årsrapport vil vi sige tak til brugerne

for det arbejde, mange har lagt i indtastningen. Ligele-

des ønsker vi at sige tak til Kompetencecenter Øst (KCØ),

specielt til Edzard Domela for hans indsats i forbindelse

med Årsrapporten. Vi vil også takke DGCDs statistiker Ib

Jarle Christensen for hjælp til endelig statistisk bearbejd-

ning af data. Derudover tak til kontorassistent Winnie

D. Engstrøm for hendes utrættelige og møjsommelige

indsats med oprensning af data i forbindelse med Års-

rapporten. Endvidere tak til Claus S. Andersen for hans

kompetente arbejde med udviklingen af databasen samt

opbyggelsen af nye standarder for DGCD-sekretariatets

arbejde med datakvaliteten. Slutteligt også en stor tak til

forskningssekretær Lis Taaning for hendes ildhu og den

høje standard hun sætter for arbejdet med Dansk Gynæ-

kologisk Cancer Database.

Lene Lundvall

Klinikchef, overlæge

Gynækologisk Klinik

Rigshospitalet

Formand for DGCG

Marie Louise S. Nielsen

Cand.scient.san.publ.


Rigshospitalet

DGCD-sekretariatsleder

Claus Høgdall

Professor, overlæge, dr. med.


Rigshospitalet

Formand for DGCD

Forord

6

DGCG

Af Lene Lundvall

I 2010 har DGCG (Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe)

holdt forretningsudvalgsmøder 7. januar, 24. marts,

23. juni og 29. november.

Herudover blev der afholdt årsmøde den 24. marts

i Vejle. Årsmødet er åbent for alle gyn-onkologisk inte-

resserede. I år havde mødet en lidt anden form end de

tidligere år, idet mødet var bygget op omkring en tredelt

skabelon. Første del var en afrapportering fra et lille ud-

valg af arbejdsgrupperne, anden del et frisk forsknings-

input med nye ph.d.-projekter, som blev præsenteret til

inspiration med repræsentation fra hele landet, og tredje

del var to brændende emner nemlig hormonbehandling

og endometriecancer samt palliation og rehabilitering.

Palliation og rehabilitering er sat på dagsordenen med

Kræftplan III i en noget anden tolkning, end vi vanligvis

lægger i de begreber, idet der tænkes palliation og reha-

bilitering understøttende gennem hele forløbet og ikke

kun i relation til færdigbehandling og livets afslutning.

Repræsentanter for DGCG har deltaget i arbejdet med

Kræftplan III.

Det er en stor glæde at mærke, at der fortsat er stor

entusiasme med arbejdet i grupperne og stadig stor søg-

ning til dem. Arbejdsgrupperne har i relation til de nye

vedtægter suppleret sig med såvel nye faste som ekstra

medlemmer. Det har givet en god dynamik.

Arbejdsgrupperne for ovarie-, corpus- og cervixcancer

har revideret retningslinjerne. Corpuscancer retningslin-

jerne har gennemgået væsentlige ændringer. Kirurgisk

behandling er centraliseret til de gynækologisk-onko-

logiske centre. Retningslinjerne bruger ny FIGO-klassi-

fikation (2009). Lymfeknudefjernelse skal foretages ved

stadium I og II endometriecancer af alle typer undtagen

ved stadium IA grad 1 og 2. Lavrisikopatienter kontrolle-

res fremover i 3 år, højrisikopatienter fortsat i 5 år.

Ovariecancergruppen anbefaler fortsat øget centrali-

sering for ovarie-, tuba- og peritonealcancer med mulig-

hed for individualiseret behandling. En individualiseret

optimal behandling kræver en sufficient kirurgisk sta-

ging omfattende pelvin og paraaortal lymfadenektomi

samt optimal debulking ved avanceret sygdom. Dette

opnås kun ved primær behandling ved de gyn-onkologi-

ske centre. I opgørelsen fra 2010 ses, at de fem centre Aal-

borg, Skejby, Herlev, Odense og Rigshospitalet behandler

ca. 91% af ovariecancerpatienterne i Danmark. Der er

samtidig fastholdt et overlevelsesmæssigt kvalitetsløft

på ca. 8% for ovariecancer set i forhold til tidligere op-

gørelser. De nye FIGO-retningslinjer diskuteres løbende,

især vedrørende vulvacancer er der visse udfordringer,

ligesom der pågår et arbejde med at få tilpasset patient-

flowet i henhold til den centralisering på to højt specia-

liserede afdelinger i Danmark, som kom i relation til den

sidste Specialeplan fra Sundhedsstyrelsen.

DGCG har taget hul på debatten om kontrolforløb.

Der er flere initiativer i gang landet over inden for alle

onkologiske sygdomsgrupper mhp. at afsøge, hvad re-

kommandationerne skal være.

DGCG understøtter, at vi forholder os videnskabeligt

til problemstillingen og især medinddrager brugerne i

vurderingen af, hvad kontrol er og skal være. Vi vil gerne

sikre, at der opretholdes et tilbud til patienterne, samti-

dig med at der undersøges nye veje.

Der har i det forgangne år fortsat været god gang i

forskningen dels med ph.d.-projekter og dels med publi-

kationer, som har udnyttet den store informationsmæng-

de, der efterhånden findes i DGCD.

Året har i øvrigt været præget af debatten vedrø-

rende ovariecancerpatienter og centralisering, og der

er i den relation grund til at understrege vigtigheden af

DGCG, samt den styrke det er at have et landsdækkende

samarbejde med en bred opbakning. DGCG har med in-

teresse fulgt Sundhedsstyrelsens arbejde med speciale-

vejledningen og har med tilfredshed kunnet konstatere,

at centraliseringsprocessen i Danmark holdes på sporet.

1. Formandsberetning

7

DGCG2. Konklusion

2.1 Sammenfatning

Samlet om Dansk Gynækologisk Cancer DatabaseDGCD er nu vokset ind i rækken af kliniske databaser med

betydende og statistisk sammenlignelig overlevelsessta-

tistik, idet vi nu kan rapportere på 5 års overlevelserne. Vo-

res mulighed for at stratificere på subgrupper og angive 5

års overlevelser giver os nu kvalitets- og forskningsmæs-

sige muligheder, som er unikke inden for gynækologisk

cancerbehandling og forskning både nationalt og inter-

nationalt. Specielt glædeligt er det, at vi nu kan vise, at der

er sket en betydende overlevelsesmæssig øgning for ova-

riecancerpatienterne inden for det sidste årti. Fra januar

2012 får vi forventeligt nye udtræk fra dødsårsagsregiste-

ret, hvorefter vi påbegynder yderligere sygdomsspecifikke

overlevelsesanalyser, således at vi forhåbentlig kan udvide

til også at inkludere corpus- og cervixcancer i disse.

Betydningen af vores komplette datamængde og

5 års overlevelser er allerede synlig, idet antallet af pro-

jekter der inkluderer data fra DGCD er stærkt voksende,

medførende en tiltagende arbejdsbyrde for DGCD-sekre-

tariatet. Sekretariatet har derfor nu det luksusproblem, at

databasen er så brugt, at der desværre kan opstå vente-

tider på ønskede udtræk. At der ikke er større ventetider

og udtræksproblemer, skyldes kun vore utrættelige og

engagerede DGCD-medarbejdere Marie Louise, Lis, Claus

SA og Winnie – stor tak til dem.

CervixindikatorerFor cervixcancerpatienterne har vi tidligere diskuteret

de eksisterende indikatorer og mangel på samme. I for-

rige årsrapport præsenterede vi en mulig ny indikator, der

angiver forholdet mellem stadie IB patienter og højere

stadie, jf. tabel 7.2.7. Som indikator er denne fortsat un-

der positiv vurdering i cervixcancergruppen og forventes

indført med revisionen af indikatorerne i løbet af 2012.

Denne mulige indikator dækker over de mangler, vi hidtil

har haft til at vurdere stadieinddelingen. Forventeligt er

stadie ensartet fordelt på landsbasis, således at forholdet

burde være ens mellem afdelingerne. Der er dog en risiko

for, at et konstant ændret forhold afspejler, at patienterne

går senere til læge, eller screeningen svigter i en region

medførende større stadie, eller modsat at patienterne re-

elt kommer med mindre stadie i en anden region. For at

vurdere dette nærmere foreslog cervixcancergruppen ved

sidste arbejdsgruppemøde, at man bør overveje at sam-

menholde med patologifund. Opgørelsen viser udsving

fra center til center, hvor Skejby har en andel på 60,6% og

Rigshospitalet 44,2% af st. IB. Udsvingene kan understøtte

ideen om, at vi i fremtidige årsrapporter bør vurdere den-

ne kommende indikator op mod patologifund.

Indikator 1, der omhandler fjernede lymfeknuder ved

operation for cervixcancer stadium IB, viser, at der er sket

en stigning i andelen af fjernede lymfeknuder for Rigs-

hospitalet siden Årsrapport 2008. Efter denne rapport

blev der på Rigshospitalet sat ekstra fokus på cervixcan-

ceroperation. DGCD har således vist sin berettigelse for

denne indikator. Desværre ser det ud til, at der er sket

en fejlprogrammering for Aalborg sygehus angående

denne indikator. Fejlen er først opdaget i forbindelse

med høringerne og kan desværre ikke nå at blive rettet i

denne årsrapport. De øvrige afdelinger ligger tilfredsstil-

lende med tilladelige udsving.

Ifølge indikator 2 er blødningsmængde varierende

og stigende ved cervixcanceroperation. Operationen er

standardiseret, og blødningsmængde kan derfor forven-

tes at tilnærme sig medianen. Under kommentaren til

indikatoren er derfor angivet, at der bør fokuseres mere

på cervixcancerkirurgien, eksempelvis ved udveksling

af kirurger. Indikatoren for komplikationer viser også

stigning. Stigningen skal tolkes med varsomhed, idet

komplikationsregistrering er stærkt påvirkelig af regi-

streringspraksis og mangellisteopfølgning. Stigningen

understøtter dog ovenstående i, at der bør fokuseres na-

tionalt på cervixcancerkirurgien.

OvarieindikatorerOvariecancerstatistikken viser en meget positiv udvik-

ling og illustrerer tydeligt, at tiltagene med centralise-

ring, nationale retningslinjer, kirurgisk subspecialisering,

kræftpakker, database (DGCD) og fokus gavner. Den ma-

kroradikale indikator viser et øget antal makroradikalt

opererede patienter. Ved vurdering af denne skal man

se på det stigende antal patienter, der henvises til neo-

adjuverende behandling. Dette er relevant, da man må

forvente, at de patienter med størst risiko for ikke radi-

kal operation fravælges til neoadjuverende kemoterapi.

Dette forhold kan imidlertid betragtes positivt, idet det

samtidig kan være udtryk for, at vores diagnostik og indfør-

sel af MDT-konferencer har medført, at flere patienter kor-

rekt selekteres til henholdsvis radikal operation eller neo-

adjuverende kemoterapi. De meget varierende udsving for

radikalitetsindikatoren og resttumor-indikatoren ≤ 1 cm

mellem afdelinger og internt fra år til år viser, at der er et

behov for at præcisere indikatordefinitionerne, anspore til

flere kirurgiske udvekslingsophold og vurdere mod neo-

adjuverende behandling, som vi aktuelt gør. Indikatorerne

viser dog, at der fortsat er stort behov for at udvikle nye

diagnostiske værktøjer til selektion af patienterne.

Ventetidsindikatoren til kemoterapi viser, at afde-

lingerne generelt overholder standarden på 28 dage.

Ventetiden er baseret på oplysninger i DGCD koblet til

onkologiske oplysninger i Landspatientregisteret (LPR).

Specielt for de sidste år er onkologiregistreringen i LPR

8

DGCG

meget ufuldstændig, muligvis fordi patienterne fortsat

er registrerede i åbne forløb. Der er aktuelt projekter i

DGCD, der har til formål at udvikle ventetidsrapporterin-

gen både kirurgisk og onkologisk. DGCD deltager bl.a. i

Kongeindikatorprojektet, som inkluderer komorbiditet

og skift mellem afdelinger. Der arbejdes på, at udviklin-

gen af disse indikatorer er færdige til næste årsrapport.

Indikator 7, der omhandler komplikationer, viser til-

fredsstillende forhold for alle afdelinger og lille nedgang

i komplikationer på landsplan.

Peroperativt blodtab ved ovariecancer stadium IIIC

viser lille stigning i andel med blødning > 500 ml. Denne

indikator må imidlertid anses for forældet pga. ændret

indstilling til ovariecancerkirurgi. Indikatoren er udviklet

på et tidspunkt, hvor operation for ovariecancer var re-

lativt standardiseret. Siden er holdningen blevet, at alle

patienter skal forsøges enten radikalt opereret eller mod-

tage neoadjuverende kemoterapi i stedet for operation.

Procentvis flere patienter vil derfor få foretaget planlagt

ekstensiv kirurgi medførende forventeligt meget større

blødningsmængde. Det foreslås derfor, at ovariecancer-

gruppen finder en ny indikator til erstatning.

Corpusindikatorer For corpuscancer ses en tendens til mere ekstensiv kirur-

gi, bl.a. i form af at flere opereres med radikal hysterekto-

mi. Dette er en klar afspejling af, at flere patienter henvi-

ses til centre, der behersker ekstensiv kirurgi i henhold til

DGCGs retningslinjer. Denne centralisering viser sig også

ved en stigning i patienter med avanceret corpuscancer,

der tilbydes neoadjuverende kemoterapi.

De fleste corpuscanceroperationer er fortsat standar-

diserede simple hysterektomier med BSO, selvom der

også udføres mere avancerede operationer involverende

radikal hysterektomi, lymfeknuderesektioner og større ra-

dikale operationer som for ovariecancer. Indikator 8: Per-

operativt blodtab ved kirurgi for corpuscancer stadium I

må således stadig kunne anvendes til at indikere behov

for at vurdere de operative teknikker. Nationalt findes

store variationer mellem afdelingerne, specielt hvad angår

variationer mellem afdelinger med stort patientantal og

mindre afdelinger. Generelt ligger de større afdelinger til-

fredsstillende inden for standarden, selvom det drejer sig

om afdelinger, der udfører en høj procentdel lymfeknude-

resektioner. Specielt ved de mindre afdelinger ses større

udsving, der hovedsageligt skyldes få patienter og enkelte

tilfælde af større blødninger. Disse afdelinger bør derfor

løbende vurdere deres operative teknikker.

Komplikationer er altid en kontroversiel indikator

med stor risiko for underrapportering. Enkelte afdelinger

er her faldet så betydeligt i andelen af komplikationer, at

indikatoren må anses for uanvendelig for disse afdelin-

ger. Man kan ønske, at de øvrige lave afdelingstal er kor-

rekte, og at de repræsenterer et sandt forbedret operativt

niveau. En så betragtelig forbedring anses desværre ikke

for sandsynlig, og de sete tal må desværre nok tolkes som

underrapportering. Underrapporteringen kan skyldes,

at afdelingerne har været under indtastningspres med

store mangellister pga. den manglende rapportering fra

LPR gennem mere end et halvt år. I DGCD vil der blive ud-

sendt mangellister på de patienter fra de foregående år,

som i henhold til LPR er angivet med komplikation uden

anførsel i DGCD. Ligeledes vil der som tidligere blive

udsendt forespørgsel om komplikationer hos patienter

med længerevarende indlæggelser. Disse tiltag vil også

blive indarbejdet i de fremtidige mangellister.

Sammenfattende findes kvaliteten af den gynæko-

logiske cancerbehandling tilfredsstillende ud fra de an-

førte indikatorer. Selvom overlevelse ved ovariecancer

ikke er anført som indikator, må den ultimativt betragtes

som den væsentligste indikator for patienternes valg af

behandling og behandlingssted. Indikationen af øget

overlevelse for patienter med ovariecancer understøtter

ovenstående tolkning af, at behandlingen må anses for

tilfredsstillende.

Indikatorerne må konstant underkastes vurdering,

idet de behandlinger, de repræsenterer, kan ændres med

tiden og dermed ændre indikatorens betydning. Indika-

toren blodtab ved ovariecancer er således en af de indi-

katorer, som bør erstattes af en mere tidssvarende indika-

tor. Andre indikatorer er væsentlige og bør bevares med

en opstramning af indtastningskvaliteten – dette gælder

specielt opgørelser, der vedrører komplikationer. Registre-

ring af komplikationer er tids- og opmærksomhedsmæs-

sigt mere krævende end de øvrige registreringer, da de er

vanskelige at genfinde i journalerne. Således er stadieind-

deling og operation i journalerne samlede i let overskue-

lige afsnit. Det tiltagende brug af EPJ mindsker yderligere

overblikket, idet der ofte skal åbnes talrige selvstændige

små tekstbokse, for at forløbet kan læses. Den faldende

komplikationsfrekvens synes at følge implementeringen

af EPJ. Ved opslag i LPR findes væsentligt færre og falden-

de antal komplikationer i forhold til DGCD, hvilket tyder

på, at det samme problem også ses i LPR. For DGCD har

»puklen« af manglende indtastninger sandsynligvis også

haft en indflydelse, idet denne har givet et tidsmæssigt

pres på afdelingerne. Afslutningsvis må man dog håbe, at

ovenstående betragtninger er overflødige, og at den san-

de komplikationsfrekvens er så lav som angivet. I DGCD

vil et af fokusområderne fremover blive komplikationsre-

gistrering både retrospektivt og prospektivt.

Alle arbejdsgrupper er i samarbejde med DGCD-se-

kretariatet blevet bedt om at vurdere indikatorerne og

komme med forslag til nye.

9

DGCG3. Anbefalinger

3.1 Anbefalinger for cervixcancer

Stadieinddeling for cervixcancer bygger på en klinisk un-

dersøgelse i universel anæstesi (UA), bortset fra stadium

Ia, hvor diagnosen og stadiet er stillet ved mikroskopi af

konus. Årsrapporten viser, at stort set alle patienter ud-

over stadium Ia vurderes på højtspecialiseret afdeling

med gynækologisk undersøgelse og cystoskopi i UA i

henhold til retningslinjerne. Fordelingen af stadier ses i

modsætning til tidligere nogenlunde ensartet centrene

imellem for år 2009 og 2010. DGCG og arbejdsgruppen

arbejder med udvikling af indikatorer for stadieindde-

lingen, medinddragende billeddiagnostiske teknikker

eller for stadium I histopatologisk undersøgelse af opera-

tionspræparatet.

Robotassisteret laparoskopisk radikal hysterektomi er

i løbet af 2010 implementeret på flere danske centre, og

udviklingen vil formentlig gå i retning af, at flere og flere

patienter med tidligt stadie af cervixcancer vil blive til-

budt denne operationstype. Dette vil i fremtidige årsrap-

porter nødvendiggøre stratificering mellem åben og ro-

botassisteret operation. Fertilitetsbevarende behandling

af tidlig cervixcancer med radikal trakelektomi og pelvin

lymfadenektomi hos udvalgte patienter er centraliseret

til Rigshospitalet og udgør i 2009 og 2010 10-15% af alle

operationer for cervixcancer. Behandlingen er et sikkert

alternativ til radikal hysterektomi, idet litteraturen ikke

har vist øget risiko for recidiv efter denne operation.

Cervixcancergruppen håber på og anbefaler en snar-

lig forbedring af dækningsgraden for de onkologiske

data. Den aktuelle årsrapport indeholder næsten udeluk-

kende data vedrørende den operative behandling af cer-

vixcancer. Det kunne være interessant også at analysere

data omhandlende den adjuverende og den primært

onkologiske behandling.

Incidensen af cervixcancer har været faldende gen-

nem de sidste årtier og forventes at falde yderligere ef-

ter indførelsen af HPV-vaccination. Dette fald afspejles

i antal operationer pr. år på centrene. Diskussionen om

yderligere centralisering af cervixcancer er derfor fortsat

aktuel.

Den samlede 5 års overlevelse for cervixcancer i Dan-

mark er på niveau med de tal, der publiceres internatio-

nalt.

3.2 Anbefalinger for ovariecancer

Operation med fjernelse af alt synligt tumorvæv er fort-

sat den primære behandling af ovariecancer. De store

regionale forskelle på, hvor mange patienter der tilbydes

primær operation, og hvor mange der behandles med

neoadjuverende kemoterapi, understreger nødvendig-

heden af klare retningslinjer for selektion af patienter til

neoadjuverende kemoterapi, idet dette er en forudsæt-

ning for at sammenligne operationsresultater centrene

imellem.

Der bør tillige være enighed om, hvorvidt man kan

tale om makroradikal operation hos patienter med st. IV,

og i givet fald hvorledes man definerer dette. Endvidere

bør indikatoren »resttumor < 1 cm« og valideringen her-

af eventuelt suppleres med variablen »samlet mængde

efterladt tumorvæv« for at lette sammenligningen afde-

lingerne imellem, velvidende at disse mål altid vil være

farvet af operatørens ambitioner.

Patienter med klinisk st. I sygdom bør lymfadenek-

tomeres i henhold til retningslinjerne. Der er fortsat stor

variation i antallet af st. I patienter, der får fjernet lymfe-

knuder, men dette bør forbedres, dels for at kunne sam-

menligne danske overlevelsestal med internationale,

dels for at kunne sammenligne resultater danske centre

imellem.

Indikationen for lymfadenektomi, pelvint og paraaor-

talt, hos patienter med avanceret sygdom, vil blive anbe-

falet fremover som led i debulking. I takt med centralise-

ringen er andelen af optimalt opererede patienter steget,

og man bør derfor fortsat styrke denne centralisering.

Den onkologiske behandling har udviklet sig siden

sidste årsrapport. Behandling med targeterede stoffer

forbliver formentlig i fokus i de næste mange år, efter at

det er vist, at behandling med VEGF-hæmmeren Avastin®

i kombination med paclitaxel og carboplatin medfører

forlænget tid til progression efter primærbehandling.

Ligeledes har behandlingen af recidiv, som tidligere har

været betragtet som i bedste fald pallierende, vist sig

at have indflydelse på tid til progression og total over-

levelse. Også her har Avastin® vist sig at have effekt på

progressionsfri overlevelse. Det er derfor nødvendigt, at

onkologiske data for såvel primær- som recidivbehand-

ling indhentes, men ressourceproblemer har desværre

indtil videre forhindret dette.

Kontrol efter behandling af ovariecancer har ikke

medført bevist forbedring af overlevelsen. Imidlertid vil

det faktum, at flere og flere patienter bliver langtidsover-

levere, medføre et stigende pres på rehabilitering og

kontrol af senfølger, ligesom forbedrede tilbud om reci-

divbehandling muligvis vil ændre synet på kontrol som

nytteløs. Det vil derfor være ønskeligt på længere sigt at

få belyst, hvilke rehabiliteringsbehov der er relevante for

denne patientgruppe, ligesom der må udarbejdes ret-

ningslinjer for rehabiliteringen og udarbejdes kvalitets-

mål for rehabiliteringsprocessen.

10

DGCG

3.3 Anbefalinger for corpuscancer

Den gennemgående diskussion i DGCG vedrørende ope-

ration og centralisering af corpuscancerpatienter fort-

sætter. Det anbefales stadig, at alle stadie I og II endo-

metriecancerpatienter bortset fra stadie IA, grad 1 og 2

(FIGO 2009-stadieinddeling – IA og B efter den tidligere

FIGO-stadieinddeling) får foretaget lymfeknuderesek-

tion i tillæg til standardoperationen, som er hysterektomi

og bilateral salpingoooforektomi samt omentektomi ved

clear cell og serøse karcinomer samt karcinosarkomer.

Efterbehandling anbefales ikke til stadie I og II en-

dometriecancerpatienter, kun observation. Patienter i

stadie II eller med grad 3 tumorer med dybere end 50%

nedvækst tilbydes deltagelse i et randomiseret studie

af observation versus kemoterapi. Deltagelse kræver vur-

dering af et tilstrækkeligt antal lymfeknuder for at sikre

sufficient stadieinddeling. Det er derfor vigtigt, at patien-

terne opereres korrekt for at hindre underbehandling

af patienter med lymfeknudemetastaser, som er i stadie

III.

De rapporterede tal tyder på, at stadig flere patien-

ter bliver opereret iht. retningslinjerne. Arbejdsgruppen

finder dog, at der fortsat er alt for mange patienter, som

ikke opereres iht. retningslinjerne – især manglende lym-

feknudefjernelse, men også at nogle patienter får foreta-

get unødvendig lymfeknuderesektion, hvilket medfører

en øget komplikationsrisiko. Mens der positivt ses en

stigning fra 38,9% til ca. 76,9% af patienterne, der korrekt

får fjernet lymfeknuder fra 2005-07 til 2010, er der des-

værre fortsat konstant 8-10% som unødigt får foretaget

lymfadenektomi i lavrisikogruppen, hvilket i bedste fald

er unødvendigt. Det skal dog bemærkes, at den øgede

frekvens af lymfeknudefjernelse fra 2005 til 2010 ikke har

medført øget antal patienter med blødning over 200 ml

i stadium I. Med hensyn til de øvrige komplikationer må

manglende rapportering undersøges.

De nyeste retningslinjer for corpuscancer anbefaler

pga. begrænsede diagnostiske muligheder for præope-

rativt at udvælge stadie IA grad 1 og 2 patienter, at alle

operationer for corpuscancer mest hensigtsmæssigt

centraliseres til gynækologiske afdelinger med onkologi-

ske kirurger, der behersker lymfeknuderesektion. Netop

publicerede data fra DGCG viser, at 59% af præoperativt

diagnosticerede patienter med atypisk hyperplasi får en

endelig diagnose af endometriecancer, og 10% af ptt.

primært diagnosticeret med atypisk hyperplasi viser sig

at have endometriecancer i stadium II eller højere. Disse

tal tyder på, at også patienter med atypisk hyperplasi i

endometriet bør behandles på onkologiske centre. Pga.

særlige forhold i relation til fertilitet og hormonbehand-

ling vedrørende unge under 40(45) år med endome-

triecancer anbefales disse fortsat centraliseret til Rigsho-

spitalet.

Overlevelsen er fortsat god i de tidlige stadier af en-

dometriecancer, dog stærkt afhængig af type og grad. Vi

har fortsat begrænsede overlevelsesdata, men for første

gang er der nu 3 års data med for 2008, som viser en stig-

ning i overlevelse fra 77,6% i 2005-07 til 82,8% i 2008 (ref.

Tabel 9.4.2). Samtidig steg antallet af højrisikopatienter

med lymfeknuderesektion fra 38,9% i 2005-07 til 61,5% i

2008, uden der i samme periode er observeret stadieglid-

ning mod højere stadier, men derimod en ganske let sti-

gende centralisering af operationer særligt i Region Syd.

Patienter med grad 3 tumorer og højrisikotyper har

betydeligt dårligere overlevelse end stadie I grad 1 og 2,

hvilket er baggrund for at påbegynde et internationalt

randomiseret studie på initiativ fra DGCG af observation

versus kemoterapi til disse patienter. Også stadie III- og

IV-patienter har en dårlig overlevelse – disse patienter vil

fremover tilbydes kemoterapi.

3.4 Anbefalinger og kommentarer fra DGCD

I 2010 var der problemer med at modtage udtræk fra

Landspatientregisteret, en problemstilling der ligger til

grund for, at DGCD-sekretariatet først nu udgiver opgø-

relser for 2009. Til trods for at vi igennem det meste af

2010 ikke kunne udsende mangellister, nåede vi de på-

krævede 90 % i dækningsgrad for 2010 i løbet af foråret.

For det vil vi gerne sige tak til afdelingerne rundt om i

landet. Netop problemstillingen omkring manglende

udsendelse af mangellister har gjort det synligt, hvor

vigtigt det er, at alle afdelinger løbende har mulighed for

at indhente fejl og mangler i databasen. På baggrund af

dette har DGCD-sekretariatet gennemført en revision af

måden mangellisterne køres på og sendes ud. Erfarin-

gen for 2011 viser, at mangellisterne i langt højere grad

sendes til de korrekte afdelinger, men også at mangelli-

sterne er medvirkende til at få korrigeret fejlindberetnin-

ger til Landspatientregisteret (LPR). DGCD-sekretariatet

oplever desuden en øget kontakt til databasens brugere

bl.a. i forbindelse med mangellister og tvivlsspørgsmål

i forbindelse med indtastning i databasen, men også i

forbindelse med forslag og kommentarer til opbygning

og brugervenlighed. Disse tilbagemeldinger forsøger

vi i DGCD-sekretariatet i videst muligt omfang at inkor-

porere i bl.a. udviklingen af mangellisterne, men også i

forbindelse med den igangværende revision af databa-

sens indtastningsflade. Vi opfordrer derfor alle brugere til

fortsat at kontakte sekretariatet med spørgsmål og kom-

mentarer.

I Årsrapport 2009-10 er der sat øget fokus på den

11

DGCG

onkologiske behandling, hvilket indebærer, at der i år er

lavet en særskilt tabel over indberetningen til DGCD og

LPR fra de onkologiske afdelinger, jf. tabel 5.4.3. Tabellen

synliggør forskellene imellem de onkologiske afdelinger

og deres indberetning til begge registre. Indberetningen

fra de onkologiske afdelinger er igen sat i fokus i forbin-

delse med opgørelser for ventetid til behandling – en

central parameter i forhold til Kræftpakker og indførte

pakkeforløb. Fra DGCD-sekretariatet anbefaler vi, at de

enkelte onkologiske afdelinger fortsat sætter fokus på

deres indberetning samt går i dialog med relevante par-

ter, herunder DGCD-sekretariatet, omkring organiserin-

gen i forbindelse med fremtidig indtastning.

12

DGCG4. Baggrund

4.1 Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe

Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) er et sam-

arbejde mellem Dansk Selskab for Obstetrik og Gynæko-

logi (DSOG), Dansk Patologisk Selskab (DPAS) og Dansk

selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).

DGCGs formål er:

– at udarbejde ensartede retningslinjer for visitation,

undersøgelse og behandling af gynækologisk cancer

i Danmark,

– at sikre, at undersøgelse og behandling af patienter i

Danmark med gynækologisk cancer er på et højt in-

ternationalt niveau,

– at sikre, at patienter i Danmark med gynækologisk

cancer får den nødvendige hjælp med henblik på

bedst mulig livskvalitet efter behandling,

– at initiere og drive forskning vedrørende gynækolo-

gisk cancer, såvel basal forskning som klinisk forsk-

ning,

– at oprette og drive kliniske databaser med henblik på

kvalitetskontrol af undersøgelse og behandling af gy-

nækologisk cancer i Danmark,

– at kunne rådgive offentlige myndigheder med hen-

blik på planlægning af undersøgelse og behandling

af gynækologisk cancer i Danmark.

DGCG er opbygget af et forretningsudvalg med repræ-

sentanter fra hvert af de tre tidligere nævnte selskaber.

Derudover er der arbejdsgrupper inden for hver syg-

domskategori, herunder et databaseudvalg og en bio-

bankarbejdsgruppe.

Nuværende medlemmer af de forskellige udvalg og

arbejdsgrupper er listet i bilag 10.1.

For yderligere information om gruppen på DGCGs

hjemmeside http://dgc.eu.com.

4.2 Dansk Gynækologisk Cancer Database

Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD) er multidi-

sciplinær og inkluderer oplysninger fra gynækologer, pa-

tologer, sygeplejersker og onkologer. DGCD har til formål:

– at indgå i kvalitetssikring og -udvikling af den pato-

logiske vurdering samt den kirurgiske, kemo- og ra-

dioterapeutiske behandling af gynækologisk cancer i

Danmark,

– at indeholde kliniske informationer til brug for stati-

stik og fremtidig forskning i gynækologisk cancer i

Danmark.

Databasen omfatter alle patienter i Danmark, som er

diagnosticeret efter 1. januar 2005 med enten cancer

ovarii (inkl. borderline og cancer peritonei), cancer tubae,

cancer corporis uteri (inkl. atypier) eller cancer cervicis

uteri.

Der er 10 indikatorer tilknyttet databasen, tre for cer-

vixcancer, fem for ovariecancer og to for corpuscancer.

Resultatet af disse er præsenteret i kapitel 8.

DGCD har været i fuld drift siden 1. januar 2005. Den

daglige administration af databasen varetages af sekre-

tariatsleder Marie Louise Shee Nielsen, forskningssek-

retær Lis Taaning, IT-kyndig medarbejder Claus S. An-

dersen, kontorassistent Winnie D. Engstrøm samt DGCD-

formand professor, overlæge, dr.med. Claus Høgdall. Til-

sammen udgør de DGCD-sekretariatet, der har hjemme

på Rigshospitalet i København.

Et andet vigtigt samarbejde foregår med Kompeten-

cecenter Øst (KCØ), der til daglig driver Analyseportalen.

Analyseportalen er beskrevet i afsnit 5.2. For mere uddy-

bende information henvises til www.kliniskedatabaser.

dk.

4.3 Økonomi

Databasen modtager støtte fra Danske Regioners data-

basepulje samt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet:

Pulje til styrkelse af infrastruktur for klinisk kræftforskning

(KOF-midlerne). Fra Danske Regioners databasepulje

modtog vi i både 2009 og 2010 kr. 550.000. Fra Pulje til

styrkelse af infrastruktur for klinisk kræftforskning mod-

tog vi i 2009 kr. 1.304.709 og for 2010 kr. 1.831.800. Endvi-

dere har vi fra Danske Regioner modtaget kr. 481.250 til

delvis finansiering af ny database. DGCD afholder udgif-

ter til ovennævnte sekretariat samt til statistisk bistand.

Derudover bruges midler på rådgivning fra KCØ samt

videreudvikling af IT-løsninger, publikationer, rejser og

møder.

13

DGCG5. Dataindsamling og metode

5.1 Dataindsamling i DGCD

Det er de enkelte brugere rundt om på landets onkologi-

ske, gynækologiske og patologiske afdelinger, der står for

den løbende indtastning i databasen. I bilag 10.2 er listet

samtlige afdelinger i Danmark, der indberetter til DGCD.

DGCD er etableret i Klinisk MåleSystem (KMS), der er et

generisk IT-system for kliniske databaser. Netkommuni-

kationen foregår gennem det danske sundhedsnet Med-

Com. DGCD-serveren er placeret i Region Hovedstadens

Koncern IT driftsleverance. DGCD er forløbsbaseret, dvs. at

hver enkelt patient indgår med en række sygdomsspeci-

fikke skemaer. Den enkelte patient vil således typisk have

et anamneseskema, (et stadieinddelingsskema for cer-

vixcancer), et operationsskema, et patologiskema og et

færdigregistreringsskema. I færdigregistreringsskemaet

opsamles diagnosekoder på aktionsdiagnosen, bidiag-

noser, tillægsdiagnoser og radikalitetskoder fra de øvrige

skemaer. Udover ovennævnte skemaer kan onkologi-,

sygepleje- og komplikationsskema indgå. Når patienten

efterfølgende går til kontrolbesøg oprettes kontrolske-

maer. Dødsfald registreres i et selvstændigt statusskema

med angivelse af dødsårsag og -dato. Samtlige skemaer

indeholder faste variable samt mulighed for fri tekst som

i en papirjournal. De faste variable er delt i to kategorier:

»frivillige« og »obligatoriske«. Sidstnævnte skal udfyldes,

for at et skema kan indleveres.

Skemadesignet i DGCD er udformet til at understøtte

en arbejdsgang med elektronisk patientjournal. Adgang

til DGCDs indtastningsdel og til Analyseportalen opret-

tes via DGCD-sekretariatet. Der skelnes mellem flere bru-

gerniveauer, ligesom der kræves speciel adgang til Ana-

lyseportalen.

5.2 Analyseportalen

Analyseportalen er et online analyseredskab, baseret på

SAS. Portalen gør det muligt for den enkelte afdeling on-

line og tidstro at analysere egne indtastede data. Adgang

til Analyseportalen går via et menupunkt i KMS, men det

kræver, at brugeren er oprettet som afdelingsanalytiker

af DGCD-sekretariatet. Analyseportalen er opbygget som

et peg-og-kliksystem, hvor det bl.a. er muligt at trække

mangellister ud, få adgang til en statusrapport, opsætte

frekvenstabeller, grafer, arbejde med filtrerede data og

udføre enkle statistiske tests.

5.3 Datakvalitet og statistiske analyser

For at sikre en høj kvalitet i data, benytter DGCD blandt

andet:

– indbygget valideringssystem, der går på tværs af de

enkelte skemaer og sikrer DGCD mod modstridende

indberetninger i fx operationsskema og færdigregi-

streringsskema, hvor diagnosekoderne genereres,

– løbende oprensning af datamaterialet,

– mangellister udsendt til relevante afdelinger, efter

data fra DGCD er samkørt med LPR og Patologiregi-

steret,

– tjek for afvigende værdier i indberetningerne, fx frem-

tidsdatoer, ekstreme værdier for BMI, blødning, uover-

ensstemmelse mellem operationsdato og dødsdato

m.fl.

Endvidere samkøres data fra databasen med data fra LPR

via Analyseportalen, hvorved de enkelte afdelinger får

adgang til dynamiske fejl- og mangellister.

Overordnet er Årsrapporten opbygget i tre afsnit. Ka-

pitel 7 indeholder generelle tabeller vedrørende de tre

sygdomsgrupper ovarie-, cervix- og corpuscancer. Disse

tabeller er baseret på basal, deskriptiv statistik. Derefter

følger kapitel 8, der er en afrapportering af de 10 indi-

katorer, der er tilknyttet databasen. Disse præsenteres

i form af oversigtstabeller samt rangstillingskurver. In-

dikatorerne er opgjort på afdelingsniveau i henhold til

»Basiskrav for kliniske kvalitetsdatabaser« publiceret

af Danske Regioner. Rangstillingskurverne er vist med

sikkerhedsgrænser for den pågældende afdeling samt

landsmedianer for de enkelte år.

Kapitel 9 indeholder overlevelsesstatistik for de tre

sygdomsgrupper. Overlevelse er vurderet med både uni-

variat og multivariat statistik. Til den univariate statistik er

anvendt life-table (Kaplan-Meier) statistik med angivelse

af 95% sikkerhedsgrænser i tabeller. I enkelte tilfælde er

der i forbindelse med figurvisning testet for signifikante

forskelle med log-rank test. Cox multivariate statistik er

anvendt for at kunne justere for flere co-variable med

henblik på at bestemme den selvstændige betydning

af de enkelte variable. Hazard Ratio (HR) < 1,0 betyder

lavere dødsrisiko i forhold til referencegruppen (HR = 1)

mens HR > 1,0 betyder højere dødsrisiko. Ud fra datas

sammensætning er enkelte variable kørt som klasseva-

riable med det første udfald som referencegruppe.

14

DGCG

5.4 Dækningsgrad og datakomplethed

DGCD er en landsdækkende klinisk database, hvilket er

defineret i bekendtgørelsen om godkendelsen af lands-

dækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser, som:

»... en klinisk kvalitetsdatabase, hvor mindst 90% af den

relevante patientpopulation i Danmark registreres ...« jf.

BEK nr. 459 af 16/05/2006, § 1, stk. 4. Indberetningen til

DGCD er lovpligtig.

Dækningsgraden er defineret som værende andelen

af patienter, der er indberettet til databasen i forhold til

samtlige patienter i LPR, der opfylder inklusionskriteri-

erne.

Som det ses i tabel 5.4.1 er den samlede dæknings-

grad for DGCD 96,7%. Dette er en forbedring set i for-

hold til Årsrapport 2008, hvor samme opgørelse var 96%.

Forbedringen skyldes, at afdelingerne løbende indtaster

manglende patienter fra tidligere år, hvorved dæknings-

graden til stadighed forbedres. Af tabellen ses derudover,

at databasen for hvert enkelt år ligger over de påkræve-

de 90%, hvorved DGCD opfylder kravet til de landsdæk-

kende kliniske databaser. Det fremgår endvidere, at 363

patienter alene er indberettet i LPR. Dette skyldes bl.a.,

at de ansvarlige afdelinger enten mangler at indberette

disse patienter i DGCD, eller at patienterne fejlagtigt er

indberettet til LPR som gynækologiske cancerpatienter.

Udover en dækningsgrad på mere end 90% stilles et

krav om datakomplethed på mere end 80%, hvilket vil

sige, at 80% af de obligatoriske dataelementer skal ind-

berettes for hver enkelt patient.

Samlet for de fire år ses i tabel 5.4.2 en datakomplet-

hed på 94,0%.Tabellen er opgjort uden indtastning fra

onkologer. Inkluderes disse, falder datakompletheden

til 64,7%. Problematikken omkring indtastning fra visse

af de onkologiske afdelinger har eksisteret siden da-

tabasens begyndelse og har været forsøgt løst ad flere

omgange. Nedenstående tabel er en opgørelse over de

enkelte onkologiske afdelingers indberetning til hen-

holdsvis DGCD og LPR.

Tabel 5.4.1 Dækningsgrader 2005-10 opgjort den 4. juli 2011

Mangler I databasen I alt

Patientkomplethed – år antal % antal % antal %

2005 ............................................................................................... 21 1,2 1.722 98,8 1.743 1002006 ............................................................................................... 24 1,4 1.752 98,6 1.776 1002007 ............................................................................................... 32 1,8 1.753 98,2 1.785 1002008 ............................................................................................... 30 1,6 1.789 98,4 1.819 1002009 ............................................................................................... 77 3,9 1.893 96,1 1.970 1002010 ............................................................................................... 179 9,7 1.672 90,3 1.851 100

I alt 363 3,3 10.581 96,7 10.944 100

Tabel 5.4.2 Datakomplethed 2005-10

Inkomplet Komplet I alt

Datakomplethed – år antal % antal % antal %

2005-07 ......................................................................................... 170 3,3 5.057 96,7 5.227 1002008 ................................................................................................ 73 4,1 1.716 95,9 1.789 1002009 ................................................................................................ 159 8,4 1.734 91,6 1.893 1002010 ............................................................................................... 232 13,9 1.440 86,1 1.672 100

I alt 634 6,0 9.947 94,0 10.581 100

15

DGCG

2005-07 2008 2009 2010 Total

antal % antal % antal % antal % antal %

Rigshospitalet Kun i KMS 17 3,7 1 0,8 – – – – 18 2,5 Kun i LPR 336 72,4 115 97,5 85 97,7 56 100 592 81,7 I KMS & LPR 111 23,9 2 1,7 2 2,3 – – 115 15,9 Total 464 100 118 100 87 100 56 100 725 100

Herlev Kun i KMS 60 14,0 20 20,2 25 23,8 22 25,6 127 17,6 Kun i LPR 56 13,0 39 39,4 38 36,2 33 38,4 166 23,1 I KMS & LPR 314 73,0 40 40,4 42 40,0 31 36,0 427 59,3 Total 430 100 99 100 105 100 86 100 720 100

Hillerød Kun i KMS 3 4,8 2 66,7 1 33,3 – – 6 8,6 Kun i LPR 1 1,6 – – – – – – 1 1,4 I KMS & LPR 59 93,7 1 33,3 2 66,7 1 100 63 90,0 Total 63 100 3 100 3 100 1 100 70 100

Roskilde Kun i KMS – – – – 1 5,9 – – 1 1,3 Kun i LPR 32 94,1 12 100 12 70,6 8 57,1 64 83,1 I KMS & LPR 2 5,9 – – 4 23,5 6 42,9 12 15,6 Total 34 100 12 100 17 100 14 100 77 100

Næstved Kun i KMS 1 1,4 2 8,7 – – – – 3 2,8 Kun i LPR 3 4,3 4 17,4 1 11,1 1 25,0 9 8,5 I KMS & LPR 66 94,3 17 73,9 8 88,9 3 75,0 94 88,7 Total 70 100 23 100 9 100 4 100 106 100

Odense Kun i KMS 123 54,7 10 32,3 12 27,3 9 16,1 154 43,3 Kun i LPR – – – – 1 2,3 12 21,4 13 3,7 I KMS & LPR 102 45,3 21 67,7 31 70,5 35 62,5 189 53,1 Total 225 100 31 100 44 100 56 100 356 100

Sønderborg Kun i KMS 2 13,3 – – – – – – 2 11,8 I KMS & LPR 13 86,7 2 100 – – – – 15 88,2 Total 15 100 2 100 – – – – 17 100

Vejle Kun i KMS 19 15,8 – – – – – – 19 9,7 Kun i LPR 21 17,5 35 70,0 11 55,0 5 100 72 36,9 I KMS & LPR 80 66,7 15 30,0 9 45,0 – – 104 53,3 Total 120 100 50 100 20 100 5 100 195 100

Herning Kun i KMS 59 88,1 17 85,0 7 77,8 3 75,0 86 86,0 Kun i LPR – – 1 5,0 – – – – 1 1,0 I KMS & LPR 8 11,9 2 10,0 2 22,2 1 25,0 13 13,0 Total 67 100 20 100 9 100 4 100 100 100

Århus Kun i KMS 6 3,3 1 1,8 – – – – 7 2,0 Kun i LPR 168 92,8 54 98,2 64 100 46 100 332 96,0 I KMS & LPR 7 3,9 – – – – – – 7 2,0 Total 181 100 55 100 64 100 46 100 346 100

Aalborg Kun i KMS 49 26,8 2 8,3 3 12,5 5 19,2 59 23,0 Kun i LPR 7 3,8 5 20,8 5 20,8 18 69,2 35 13,6 I KMS & LPR 127 69,4 17 70,8 16 66,7 3 11,5 163 63,4 Total 183 100 24 100 24 100 26 100 257 100

Haderslev I KMS & LPR 1 100 – – – – – – 1 100 Total 1 100 – – – – – – 1 100

Svendborg I KMS & LPR 1 100 – – – – – – 1 100 Total 1 100 – – – – – – 1 100

Alle afdelinger Kun i KMS 339 18,3 55 12,6 49 12,8 39 13,1 482 16,2 Kun i LPR 624 33,7 265 60,6 217 56,8 179 60,1 1.285 43,3 I KMS & LPR 891 48,1 117 26,8 116 30,4 80 26,8 1.204 40,5 Total 1.854 62,4 437 14,7 382 12,9 298 100 2.971 100

Tabel 5.4.3 Onkologisk indberetning 2005-10

16

DGCG

Tabel 5.4.3. viser, at ved samkørsel af indberetningerne

mellem DGCD og LPR har i alt 2.971 patienter modtaget

onkologisk behandling i årene 2005-10. Dette totalantal

er langt under, hvad der forventes og skal tolkes som

underindberetning til begge registre. Det skal dog be-

mærkes, at kun afsluttede kontakter er inkluderet i ind-

beretningerne fra LPR. Da de onkologiske kontakter ofte

oprettes som ambulante, der står åbne over længere tid,

må det forventes, at disse tæller for en del af de mang-

lende onkologiske kontakter i tabel 5.4.3.

Sammenholdes registreringerne i DGCD med LPR

viser ovenstående tabel, at de onkologiske afdelinger i

Herning, Hillerød, Næstved, Odense og Sønderborg alle

ligger med en lav procentvis indberetning alene til LPR.

Dækningsgraden i DGCD er for dem alle > 90%, hvor-

med de opfylder kravene til indberetning i databasen.

Omvendt ses andre afdelinger, hvor indberetningen til

DGCD stort set er ikke eksisterende, hvilket må anses for

at være årsag til den samlede dækningsgrad på 56,7% for

de onkologiske afdelinger.

I denne årsrapport har DGCD-sekretariatet valgt at in-

kludere nogle få onkologiske opgørelser jf. tabel 7.3.5 og

7.4.4. Som følge af det lave antal indberetninger til både

DGCD og LPR, er det ikke muligt at tolke på disse tabel-

ler. De er inddraget alene for at vise, hvad der fremover

er muligt at gøre op, såfremt andelen af de onkologiske

indberetninger stiger.

I forbindelse med den nye version af DGCD arbejdes

der på at hente så meget relevant onkologisk data som

muligt fra LPR, herunder at undersøge hvilke muligheder

der ligger i de uafsluttede ambulante kontakter. Der er

desuden samarbejdet med en onkologisk arbejdsgruppe

omkring revisionen af onkologiskemaet i DGCD, i håbet

om at indtastningsvilligheden stiger. Derved bliver det

forhåbentlig muligt at inkludere onkologiske data i de

kommende årsrapporter fra DGCD på en mere menings-

fuld måde.

17

DGCG6. Årsrapport 2009-10

Årsrapporten inkluderer data fra årene 2005-10, med

særskilte opgørelser for årene 2008, 2009 og 2010. Det

samlede datagrundlag, der indgår i statistikken i aktuelle

årsrapport udgøres af 10.411 patienter. Disse patienter

opfylder tre krav: De er alle diagnosticerede i perioden

1.1.2005-31.12.2010, de er alle registrerede både i DGCD

og LPR, og de har alle fået angivet en cancertype i DGCD.

I Årsrapporten offentliggøres afdelingsspecifikke data.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at patientsam-

mensætningen karakteriseret ved eksempelvis BMI, ryg-

ning, alkohol og social status kan variere fra region til

region og fra afdeling til afdeling. Når resultaterne skal

sammenlignes mellem afdelinger, bør data justeres for

patientrelaterede faktorer. Det er eksempelvis ikke ri-

meligt at vurdere overlevelsen efter en operation på to

afdelinger efter samme målestok, hvis den ene afdeling

i stort omfang får henvist de mere alvorlige tilfælde af

sygdommen eller har patienter i sit optageområde, som

er mere belastede af livsstilsfaktorer end den anden af-

delings patienter. For at tage højde for dette burde der

i nogle af de publicerede skemaer justeres for disse fak-

torer. Desværre er dækningsgraden for livsstilsfaktorerne

rygning og alkohol stadig meget ringe, idet disse variab-

le tidligere ikke var obligatoriske at udfylde, hvorfor det

ikke er muligt at justere for disse faktorer aktuelt.

DGCD-sekretariatet har haft ansvaret for arbejdet

med at rense data op, skrive og lave layout af rapporten.

Det overordnede ansvar for Årsrapporten ligger hos for-

mand for DGCD professor, overlæge, dr.med., Claus Høg-

dall. Undervejs i processen har afdelingerne fået tilsendt

mangellister flere gange for at sikre, at alle data er ind-

samlet inden den endelige opgørelse.

Årsrapporten er sendt til høring ad to omgange. Før-

ste gang til DGCGs forretningsudvalg samt cervixcan-

cer-, ovariecancer- og endometriecancergrupperne. An-

den gang er den atter sendt til ovennævnte samt til de

DGCD-ansvarlige på afdelingerne og til KCØ for revision.

Ved udsendelse til høring skulle modtagelse af rappor-

ten bekræftes, uanset om der var tilføjelser eller ej. Dette

blev krævet for at sikre, at samtlige afdelinger har haft

mulighed for indsigelser før offentliggørelse af Årsrap-

porten.

I denne udgave af DGCD-Årsrapporten er der foku-

seret på at få så mange af tidligere ønsker inkluderet i

rapporten. Det betyder bla. yderligere stratificering mel-

lem ovarie-, tuba- og peritonealcancer. Derudover er det

forsøgt at inddrage flere onkologiske opgørelser. Disse

er konstrueret ud fra indberetninger til Landspatient-

registeret (LPR). De er inkluderet i et forsøg på at vise,

hvad der kan være muligt at gøre op, såfremt alle onkolo-

giske afdelinger indberettede jævnligt til databasen.

For første gang inkluderer Årsrapporten desuden

opgørelser på 5 års overlevelsen. Dette markerer en mi-

lepæl både kvalitets- og forskningsmæssigt for det gyn-

onkologiske fagområde i Danmark.

18

DGCG

7.1 Baggrund og risikofaktorer

7. Generelle tabeller

Tabel 7.1.1 Fordeling af cancertype i 2005-10

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Cancertype antal % antal % antal % antal % antal %

Cervixcancer 1.067 20,5 327 18,4 361 19,5 302 19,2 2.057 19,8

Ovarie-, peritoneal- og tubacancer samt borderline tumor ........................ 1.993 38,3 661 37,2 703 38,0 622 39,6 3.979 38,2

Ovariecancer ........................................... 1.337 25,7 416 23,4 450 24,3 394 25,1 2.597 24,9Peritonealcancer .................................... 125 2,4 52 2,9 54 2,9 39 2,5 270 2,6Tubacancer .............................................. 85 1,6 23 1,3 25 1,4 29 1,8 162 1,6Borderline tumor ................................... 446 8,6 170 9,6 174 9,4 160 10,2 950 9,1

Corpuscancer og hyperplasi med atypi ................................................. 2.149 41,3 791 44,5 787 42,5 648 41,2 4.375 42,0

Corpuscancer .......................................... 1.945 37,3 714 40,1 698 37,7 617 39,2 3.974 38,2Hyperplasi med atypi ........................... 204 3,9 77 4,3 89 4,8 31 2,0 401 3,9

I alt 5.209 100 1.779 100 1.851 100 1.572 100 10.411 100

Kommentar: Tabellen viser antallet af gynækologiske cancertyper for de patienter, der indgår i denne årsrapport. Sammenlignet med tabel 5.4.1, mangler der 170 patienter. Dette skyldes, at der yderligere er selekteret på patienter, der mangler at få angivet en diagnose i databa-sen. Det samlede antal patienter der indgår i Årsrapporten er således 10.411. Sammenlignes med tidligere årsrapporter er opgørelsen for årene 2005-08 ændret. Dette skyldes, at der vedvarende udsendes fejl- og mangellister på patienter fra databasens begyndelse i 2005, og derved ændres dækningsgrad og datakomplethed.

Tabel 7.1.2 Aldersfordeling for patienter med de gynækologiske cancertyper i 2005-10

Cervix- Ovarie- Peritoneal- Tuba- Borderline Corpus- Hyperplasi cancer cancer cancer cancer tumor cancer med atypi TotalAlders-fordeling antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal %

< 20 ............ – – 10 0,4 – – – – 9 0,9 1 0,0 – – 20 0,220-29 .......... 162 7,9 24 0,9 2 0,7 – – 53 5,6 3 0,1 1 0,2 245 2,430-39 .......... 513 24,9 54 2,1 3 1,1 – – 94 9,9 31 0,8 9 22 704 6,840-49 .......... 450 21,9 266 10,2 16 5,9 11 6,8 200 21,1 167 4,2 63 157 1.173 11,350-59 .......... 307 14,9 553 21,3 42 15,6 43 26,5 249 26,2 812 20,4 115 287 2.121 20,460-69 .......... 274 13,3 776 29,9 97 35,9 55 34,0 184 19,4 1.386 34,9 137 342 2.909 27,970-79 .......... 213 10,4 602 23,2 84 31,1 41 25,3 114 12,0 991 24,9 55 137 2.100 20,2≥ 80 . ........... 138 6,7 312 12,0 26 9,6 12 7,4 47 4,9 583 14,7 21 52 1.139 10,9

Total 2.057 100 2.597 100 270 100 162 100 950 100 3.974 100 401 100 10.411 100

Kommentar: Mens 54,7% af patienter med cervixcancer er < 50 år, er kun 13,6% af patienter med ovariecancer og 5,1% af patienter med corpuscancer < 50 år. Fra et klinisk synspunkt er det vigtigt, at vi husker at tænke på cancerdiagnosen hos de unge patienter, især cervix-, ovarie- og peritonealcancer. Corpuscancer ses yderst sjældent før 30 års alderen.

19

DGCG

Tabel 7.1.3 ASA score fordelt på cancertype i 2005-10

Ovarie Corpus Cervix I alt

ASA score antal % antal % antal % antal %

ASA 1: Rask ............................................................... 1.614 40,6 1.661 38,0 924 44,9 4.199 40,3ASA 2: Let systemisk sygdom ............................ 1.713 43,1 2.159 49,3 376 18,3 4.248 40,8ASA 3: Alvorlig systemisk sygdom ................... 488 12,3 465 10,6 103 5,0 1.056 10,1ASA 4: Livstruende systemisk sygdom ........... 74 1,9 47 1,1 14 0,7 135 1,3ASA 5: Moribund, død inden for 24 timer ...... 4 0,1 4 0,1 – 0 8 0,1Uoplyst ...................................................................... 86 2,2 39 0,9 640 31,3 765 7,3

I alt 3.979 100 4.375 100 2.057 100 10.411 100

Kommentar: Mere end 80% af ovarie- og corpuscancerpatienterne har ASA score 1 eller 2. For 31,3% af cervixcancerpatienterne er ASA score uoplyst. Dette skyldes, at variablen ikke er obligatorisk at udfylde i stadieinddelingsskemaet i DGCD. For ovarie- og corpuscancerpa-tienterne hentes oplysningen fra et obligatorisk indtastningsfelt i operationsskemaet. Det bliver gjort obligatorisk for alle sygdomsgrupper at besvare ASA score i den kommende version af databasen.

Tabel 7.1.4 BMI fordelt på cancertype i 2005-10

BMI

< 18,5 18,5 ≤ BMI <25 25 ≤ BMI ≤35 > 35 Ukendt BMI I alt

antal % antal % antal % antal % antal % middel median antal %

Ovarie .......... 165 4,1 2.001 50,3 1.422 35,7 206 5,2 185 4,6 25,3 24,3 3.979 38,2Corpus ......... 99 2,3 1.508 34,5 1.994 45,6 645 14,7 129 2,9 28,4 26,8 4.375 42,0Cervix ........... 97 4,7 1.066 51,8 684 33,3 108 5,3 102 5,0 25,0 23,9 2.057 19,8

I alt 361 3,5 4.575 43,9 4.100 39,4 959 9,2 416 4,0 26,5 25,1 10.411 100

Kommentar: BMI: Body Mass Index = kg/m2. Normal vægt defineres af WHO som 18,5 ≤ BMI < 25. Som ses det af tabellen, findes den største andel af overvægtige i gruppen af patienter med corpuscancer. Dette følger de nationale og internationale publikationer for gynækolo-gisk cancer. Det er desuden ikke overraskende, da hormonproducerende fedtvæv er en del af den biologiske forklaring på udvikling af corpuscancer.

Tabel 7.1.5 Rygning fordelt på cancertype i 2005-10


Rygning antal % antal % antal % antal %

Eksryger .................................................................... 672 16,9 605 13,8 300 14,6 1.577 15,1Aldrig ryger ............................................................... 1.818 45,7 2.358 53,9 824 40,1 5.000 48,0Ryger .......................................................................... 894 22,5 692 15,8 683 33,2 2.269 21,8Ikke oplyst ................................................................ 595 15,0 720 16,5 250 12,2 1.565 15,0

I alt 3.979 100 4.375 100 2.057 100 10.411 100

Kommentar: Rygning gælder alle former for tobak. Eksryger defineres som minimum én røgfri uge. For 15% af patienterne er status om-kring rygning uoplyst, hvilket er en forbedring sammenlignet med tidligere årsrapporter. Dette skyldes, at i slutningen af 2008 blev pro-grammeringen af variablen ændret, så det ikke længere er muligt at udfylde med »ikke oplyst« samt at forcere variablen. Desuden er vigtigheden af variablen diskuteret på landsmøde, hvor der var enighed om at stramme op omkring indtastningen.

20

DGCG

Tabel 7.1.6 Komorbiditet fordelt på cancertype i 2005-10


Komorbiditet antal % antal % antal % antal %

1. Ingen ....................................................................... 2.504 62,9 2.230 51,0 1.552 75,40 6.286 60,42. Hjerte, kar, lunge ................................................ 945 23,7 1.339 30,6 299 14,5 2.583 24,83. Endokrino-, hæmato- og neurologiske ....... 169 4,2 220 5,0 70 3,4 459 4,44. Lever, nyre, tarm .................................................. 29 0,7 13 0,3 16 0,8 58 0,62 + 3 ............................................................................. 191 4,8 436 10,0 61 3,0 688 6,62 + 4 ............................................................................. 19 0,5 24 0,5 7 0,3 50 0,53 + 4 ............................................................................. 7 0,2 3 0,1 2 0,1 12 0,12 + 3 + 4 ..................................................................... 9 0,2 8 0,2 1 0,0 18 0,2Uoplyst ....................................................................... 106 2,7 102 2,3 49 2,4 257 2,5

I alt 3.979 100 4.375 100 2.057 100 10.411 100

Kommentar: I tabellen ses, at 2,5% er registreret med uoplyst. Dette skyldes, at det er obligatorisk i DGCD at angive, om patienten har ko-morbiditet, men ikke at anføre typen. Når dette ikke udfyldes, registreres variablen som uoplyst. For definition af komorbiditet, se ordlisten under pkt. 10.3.

Alkoholforbrug Tabellen er udeladt pga. lav besvarelsesprocent. I DGCD

kan variablen udfyldes med »ikke oplyst«. Derudover er

det på nuværende tidspunkt obligatorisk at svare på, om

patienten har et ugentligt alkoholforbrug, men udfyldel-

sen af antallet af genstande er frivillig, hvilket ligeledes

medfører, at besvarelsen indgår som uoplyst. I den kom-

mende version af databasen vil vi forsøge at stramme op

på denne registrering. Alkohol må anses for at være en

væsentlig risikomarkør, som derfor ønskes afrapporteret

i fremtiden.

7.2 Cervixcancer

Tabel 7.2.1 Histologi for cervixcancer

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Histologi antal % antal % antal % antal % antal %

Planocellulært karcinom .................................. 822 77,0 249 76,1 270 74,8 222 73,5 1.563 76,0Adenokarcinom ................................................... 195 18,3 66 20,2 69 19,1 62 20,5 392 19,1Type blandet epitel eller mesenkymal ........ 26 2,4 4 1,2 15 4,2 5 1,7 50 2,4Sjældne typer ....................................................... 7 0,7 3 0,9 2 0,6 6 2,0 18 0,9Sarkom ................................................................... 6 0,6 2 0,6 3 0,8 2 0,7 13 0,6Udifferentieret ..................................................... 7 0,7 – – – – 3 1,0 10 0,5Uoplyst ................................................................... 4 0,4 3 0,9 2 0,6 2 0,7 11 0,5

I alt 1.067 100 327 100 361 100 302 100 2.057 100

Kommentar: Data vedrørende histologi hentes fra patologiskemaet i DGCD. I tabellen ses, at planocellulært karcinom udgør 76% af tilfæl-dene, hvilket er i overensstemmelse med, hvad der ses internationalt.

21

DGCG

Tabel 7.2.2 Stadieinddeling for cervixcancer

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Stadie antal % antal % antal % antal % antal %

Stadie I 625 58,5 193 59,1 208 57,6 168 55,7 1.194 58,1

IA1: Cervix, Mik. dybde max 3 mm, flade max 7 mm 195 18,3 61 18,7 64 17,7 50 16,6 370 18,0IA2: Cervix, Mik. dybde > 3 mm og ≤ 5 mm, diameter ≤ 7 mm 10 0,9 4 1,2 6 1,7 4 1,3 24 1,2IB1: Cervix, Tumor ≤ 4 cm 375 35,1 113 34,6 122 33,8 98 32,5 708 34,4IB2: Cervix, Tumor > 4 cm 45 4,2 15 4,6 16 4,4 16 5,3 92 4,5

Stadie II 216 20,2 62 19,0 83 23,0 81 26,8 442 21,5

IIA: Spredning til øverste 2/3 af vagina, Parametrierne frie 29 2,7 14 4,3 14 3,9 8 2,6 65 3,2IIB: Invasion i parametrierne som ikke når bækkenvæggen 187 17,5 48 14,7 69 19,1 73 24,2 377 18,3

Stadie III 150 14,1 48 14,6 40 11,0 35 11,6 273 13,3

IIIA: Distale 1/3 af vagina, i parametrierne, ikke bækkenvæg 15 1,4 6 1,8 3 0,8 6 2,0 30 1,5IIIB: I parametrierne til bækkenvæg eller påvirket nyre 135 12,7 42 12,8 37 10,2 29 9,6 243 11,8

Stadie IV 73 6,9 22 6,8 27 7,4 17 5,6 139 6,7

IVA: Mukosa i blære/tarm og/eller vokset ud i pelvis 37 3,5 9 2,8 11 3,0 7 2,3 64 3,1IVB: Fjernmetastaser 36 3,4 13 4,0 16 4,4 10 3,3 75 3,6

Uoplyst 3 0,3 2 0,6 3 0,8 1 0,3 9 0,4

I alt 1.067 100 327 100 361 100 302 100 2.057 100

Kommentar: Stadieinddeling er klinisk, undtagen de helt tidlige stadier (IA og evt. tidlig IB), og skal stilles af en onkolog og en gynækolog i fællesskab. I tabellen ses enkelte tilfælde, hvor stadiet ikke er oplyst. Dette kan skyldes fejlregistrering i DGCD, eksempelvis hvis der er udfyldt et patologiskema i stedet for et stadieinddelingsskema. I 2009 blev en ny FIGO stadieinddeling udgivet for cervixcancer. Ovenstående er kørt ud fra den gamle FIGO stadieinddeling. For størstede-len af perioden gældende for Årsrapporten er der i databasen registreret stadie i henhold til den gamle FIGO. Da der endnu ikke foreligger nogen anerkendt oversættelse af de gamle stadier til nye, er det valgt at publicere denne årsrapport i henhold til de gamle.

22

DGCG

Tabel 7.2.3 Ansvarlige afdelinger for registrering af cervixcancerpatienter i DGCD

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Afdeling antal % antal % antal % antal % antal %

Rigshospitalet ...................................................... 239 22,4 75 22,9 97 26,9 93 30,8 504 24,5Frederiksberg ....................................................... 6 0,6 – – – – – – 6 0,3Gentofte ................................................................. 4 0,4 1 0,3 – – – – 5 0,2Hvidovre ................................................................ 9 0,8 2 0,6 5 1,4 1 0,3 17 0,8Herlev ..................................................................... 255 23,9 83 25,4 92 25,5 69 22,8 499 24,3Hillerød ................................................................... 14 1,3 – – – – 3 1,0 17 0,8Roskilde .................................................................. 18 1,7 4 1,2 5 1,4 2 0,7 29 1,4Holbæk ................................................................... 5 0,5 1 0,3 1 0,3 2 0,7 9 0,4Næstved ................................................................. 23 2,2 8 2,4 1 0,3 – – 32 1,6Slagelse .................................................................. 7 0,7 1 0,3 – – – – 8 0,4Odense ................................................................... 164 15,4 51 15,6 58 16,1 50 16,6 323 15,7Svendborg ............................................................ 2 0,2 – – – – 1 0,3 3 0,1Kolding ................................................................... 4 0,4 1 0,3 2 0,6 – – 7 0,3Sønderborg .......................................................... 14 1,3 3 0,9 5 1,4 – – 22 1,1Sydvestjysk ........................................................... 12 1,1 4 1,2 1 0,3 7 2,3 24 1,2Horsens .................................................................. 9 0,8 2 0,6 1 0,3 1 0,3 13 0,6Herning .................................................................. 45 4,2 6 1,8 1 0,3 3 1,0 55 2,7Silkeborg ................................................................ 5 0,5 – – 1 0,3 – – 6 0,3Randers .................................................................. 6 0,6 1 0,3 2 0,6 2 0,7 11 0,5Skejby ..................................................................... 138 12,9 52 15,9 67 18,6 42 13,9 299 14,5Viborg ..................................................................... 10 0,9 4 1,2 1 0,3 1 0,3 16 0,8Aalborg .................................................................. 68 6,4 27 8,3 20 5,5 25 8,3 140 6,8Thy/Mors ................................................................ 3 0,3 – – – – – – 3 0,1Vendsyssel ............................................................. 7 0,7 1 0,3 1 0,3 – – 9 0,4

I alt 1.067 100 327 100 361 100 302 100 2.057 100

Kommentar: Tabellen viser en afdelingsspecifik opgørelse over de afdelinger, der har ansvaret for at registrere patientens forløb i DGCD. Som oftest vil det være den gynækologiske afdeling, der tilser patienten. St. IA1 kan færdigbehandles iht. DGCGs retningslinjer på lokal gynækologisk afdeling, hvilket forklarer antallet af afdelinger. Det bemærkes, at der i henhold til retningslinjerne er sket en tiltagende centralisering af stadieinddeling på de gynækologisk-onkologiske centre. Ifølge DGCD Årsrapport 2006-07 blev 73,8% af patienterne i 2005 stadieinddelt på Rigshospitalet, Herlev, Odense, Skejby eller Aalborg imod 92,4% i 2010.

Tabel 7.2.4 Behandling af cervixcancer st. IB

2005-07 2008 2009 2010 I alt

St. IB henvist til antal % antal % antal % antal % antal %

Operation .............................................................. 363 86,4 112 87,5 112 81,2 98 86,0 685 85,6Onkologisk behandling .................................... 52 12,4 15 11,7 24 17,4 15 13,2 106 13,3Ingen videre behandling ................................. 5 1,2 1 0,8 2 1,4 1 0,9 9 1,1

I alt 420 100 128 100 138 100 114 100 800 100

Kommentar: Tabellen er med for at få en indikation af, hvor mange patienter der går direkte til onkologisk behandling efter stadieinddelin-gen. Ideelt skulle det være en opgørelse over, hvor mange der er gået til operation, til operation og adjuverende behandling, eller til primær strålebehandling og kemoterapi. Desværre er dækningsgraden for de onkologiske data både i LPR og i DGCD så lav, at en sådan opgørelse på nuværende tidspunkt ikke er meningsbærende.

23

DGCG

Tabel 7.2.5 Gynækologiske undersøgelser i universel anæstesi ved stadieinddeling for cervixcancer

2005-07 2008 2009 2010 I altGynækologisk undersøgelsei universal anæstesi antal % antal % antal % antal % antal %

Ja .............................................................................. 892 83,6 277 84,7 308 85,3 264 87,4 1.741 84,6Nej ............................................................................ 174 16,3 48 14,7 52 14,4 37 12,3 311 15,1Uoplyst ................................................................... 1 0,1 2 0,6 1 0,3 1 0,3 5 0,2

I alt 1.067 100 327 100 361 100 302 100 2.057 100

Kommentar: Alle cervixcancerpatienter med stadie højere end IA1 skal have foretaget gynækologisk undersøgelse (GU) i universel an-æstesi (UA). Der har ikke været tradition for at udføre GU i narkose på patienter med st. IA1, hvor diagnosen er baseret på mikroskopi af ko-nus. Af tabellen fremgår, at 37 patienter ikke har fået foretaget denne undersøgelse i 2010. Tallet repræsenterer helt overvejende patienter i stadium IA1 diagnosticeret på konus, samt enkelte patienter som ikke ønsker videre undersøgelse eller behandling. Det ses af tabellen, at der gennem årene har været en relativ høj andel af patienter med GU i UA. Der ses endog en mulig tendens til mindre stigning i andelen af patienter, der får udført GU i UA fra 83,6 % i 2005-07 til 87,4% i 2010. Andelene tolkes som tilfredsstillende, i forhold til retningslinjer på området.

Tabel 7.2.6 Udførte cystoskopier ved stadieinddeling for cervixcancer

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Cystoskopi antal % antal % antal % antal % antal %

Ja .............................................................................. 779 73,0 260 79,5 283 78,4 250 82,8 1.572 76,4Nej ............................................................................ 285 26,7 66 20,2 78 21,6 50 16,6 479 23,3Uoplyst ................................................................... 3 0,3 1 0,3 – – 2 0,7 6 0,3

I alt 1.067 100 327 100 361 100 302 100 2.057 100

Kommentar: Alle cervixcancerpatienter med stadie højere end IA1 skal have foretaget cystoskopi. Af tabellen fremgår det, at 50 patienter ikke har fået foretaget denne undersøgelse i 2010. Tallet repræsenterer helt overvejende patienter i stadium IA som ikke er vurderet i UA. Der er gennem årene set en stigning i udførte cystoskopier fra 73,0% i 2005-07 til 82,8% i 2010. Stigningen afspejler formentlig introduktion af retningslinjer på området.

24

DGCG

Tabel 7.2.7 Cervixcancer st. IB i forhold til højere stadie fordelt på afdeling

Årstal stadie Rigshospitalet Herlev Odense Skejby Aalborg Andre I alt

2005-07 St. IB Antal 87 99 81 81 28 44 420 % 40,8 46,5 59,1 73,0 45,9 35,5 48,9

Højere stadie Antal 126 114 56 30 33 80 439 % 59,2 53,5 40,9 27,0 54,1 64,5 51,1

2008 St. IB Antal 27 37 13 28 16 7 128 % 42,9 56,1 29,5 62,2 61,5 43,8 49,2


2009 St. IB Antal 42 35 20 27 9 5 138 % 50,6 50,7 41,7 43,5 56,3 50,0 47,9


2010 St. IB Antal 37 22 19 21 10 5 114 % 47,4 40,7 44,2 51,2 43,5 62,5 46,2


I alt St. IB Antal 193 193 133 157 63 61 800 % 44,2 48,0 48,9 60,6 50,0 38,6 48,4


Kommentar: Denne tabel indgår som led i arbejdet med den kommende indikator 12: Kvaliteten af stadieinddelingen. »Andre« dækker over afdelinger med mindre end 10 patienter i alt i 2010. Stadieinddelingen er klinisk og har intet præcist mål for nøjagtigheden, idet patienter der inddeles til højere stadie behandles onkologisk uden histologisk verifikation. Over længere tid med et tilstrækkeligt antal patienter må man forvente en tilnærmelse af middeltal mellem afdelingerne, såfremt man har en ensartet stadieinddeling. Arbejdet med revisionen af indikatorerne er sendt ud til DGCG arbejdsgrupperne og forventes færdig primo 2012, sideløbende med revisionen af data-basens indtastningsflade.

Tabel 7.2.8 Udført operation ved cervixcancerkirurgi

Biopsi, konus og/eller Eksplora- Anden Hyste- Hyste- Simpel onkologisk tiv lapa- opera- rektomi rektomi hyste- Trake- behandling rotomi tionstype radikal vaginal rektomi lektomi Uoplyst I alt

Rigshospitalet 2005-07 128 3 16 38 9 11 33 1 239 2008 31 2 7 10 1 1 20 3 75 2009 28 2 20 20 7 – 17 3 97 2010 31 – 18 22 6 2 10 4 93

Total 218 7 61 90 23 14 80 11 504

Herlev 2005-07 131 – 3 95 1 25 – – 255 2008 35 – – 34 – 13 – 1 83 2009 39 – 1 29 2 14 – 7 92 2010 36 – 3 24 – 5 – 1 69

Total 241 – 7 182 3 57 – 9 499

Skejby 2005-07 40 2 5 72 – 18 – 1 138 2008 20 1 4 24 – 3 – – 52 2009 34 – 1 27 3 1 – 1 67 2010 18 – 1 19 1 3 – – 42

Total 112 3 11 142 4 25 – 2 299

25

DGCG

Biopsi, konus og/eller Eksplora- Anden Hyste- Hyste- Simpel onkologisk tiv lapa- opera- rektomi rektomi hyste- Trake- behandling rotomi tionstype radikal vaginal rektomi lektomi Uoplyst I alt

Odense 2005-07 80 – 2 61 3 18 – – 164 2008 33 – – 11 – 6 – 1 51 2009 35 1 – 16 – 5 – 1 58 2010 25 – 2 15 – 5 – 3 50

Total 173 1 4 103 3 34 – 5 323

Aalborg 2005-07 39 – – 28 – 1 – – 68 2008 13 4 – 10 – – – – 27 2009 13 – – 5 1 – – 1 20 2010 15 – 4 5 – 1 – – 25

Total 80 4 4 48 1 2 – 1 140

Andre 2005-07 107 3 7 33 13 37 – 3 203 2008 23 – 1 5 3 6 – 1 39 2009 11 1 – 2 1 8 – 4 27 2010 8 – – 1 4 8 – 2 23

Total 149 4 8 41 21 59 – 10 292

I alt 973 19 95 606 55 191 80 38 2.057

Kommentar: Denne tabel er et ønske fra cervixcancergruppen. »Andre« dækker over afdelingerne Frederiksberg, Gentofte, Hvidovre, Hil-lerød, Roskilde, Holbæk, Næstved, Slagelse, Svendborg, Kolding, Sønderborg, Sydvestjysk, Horsens, Herning, Silkeborg, Randers, Viborg, Thy-Mors, Vendsyssel. Som det ses af tabellen udføres et stort antal conisatio og simpel hysterektomi på »andre«. Dette er ikke overraskende, da alle afdelinger må udføre disse på st. IA1 patienter.Det fremgår yderligere af tabellen, at Rigshospitalet behandler et højt antal cervixcancerpatienter, men har et lavt antal med radikal hysterektomi. Dette kan tilskrives, at Rigshospitalet, som eneste sted i landet, trakelektomerer patienter. Dette skyldes, at det i DGCG er besluttet, at andre afdelinger skal henvise til Rigshospitalet til trakelektomi på indikation.

7.3 Ovariecancer

Tabel 7.3.1 Histologi for ovarie- tuba- og peritonealcancer samt borderlinetumorer

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Ovarie – histologi antal % antal % antal % antal % antal %

Borderlinetumorer .................................................. 444 22,3 167 25,3 161 22,9 148 23,8 920 23,1Serøse adenokarcinomer ..................................... 905 45,4 295 44,6 311 44,2 267 42,9 1.778 44,7Endometrioide adenokarcinomer ..................... 181 9,1 43 6,5 37 5,3 32 5,1 293 7,4Mucinøse adenokarcinomer ............................... 120 6,0 37 5,6 41 5,8 24 3,9 222 5,6Sjældne typer ............................................................ 64 3,2 23 3,5 28 4,0 26 4,2 141 3,5Clear cell-adenokarcinomer ................................ 71 3,6 17 2,6 23 3,3 26 4,2 137 3,4Karcinom (+karcinosarkom) ................................ 41 2,1 17 2,6 18 2,6 16 2,6 92 2,3Udifferentieret .......................................................... 31 1,6 4 0,6 12 1,7 3 0,5 50 1,3Sarkom ........................................................................ 4 0,2 3 0,5 – – – – 7 0,2Planocellulært karcinom ....................................... 1 0,1 1 0,2 1 0,1 – – 3 0,1Adenoskvamøst karcinom ................................... 1 0,1 – – 1 0,1 – – 2 0,1Uoplyst ........................................................................ 130 6,5 54 8,2 70 10,0 80 12,9 334 8,4

I alt 1.993 100 661 100 703 100 622 100 3.979 100

Kommentar: Tallene er genereret fra DGCD-patologiskemaet, der oprettes i forbindelse med et operationsskema. Den histologiske forde-ling af ovariecancer og tubacancer afspejler, hvad der ses internationalt.

> Fortsat

26

DGCG

Tabel 7.3.2 Stadieinddeling for ovarie- og peritonealcancer

2005-07 2008 2009 2010 I alt


Stadie I 351 24,1 115 24,5 121 24,0 96 22,2 683 23,8

IA: Kun et ovarie, kapsel uden gennemvækst 181 12,4 59 12,6 69 13,7 52 12,0 361 12,6IB: Begge ovarier, kapsler uden gennemvækst 23 1,6 9 1,9 3 0,6 2 0,5 37 1,3IC: St IA/IB med kapselgennemvækst/-ruptur/ tumorceller skyl/ascites 147 10,1 47 10,0 49 9,7 42 9,7 285 9,9

Stadie II 112 7,6 27 5,8 36 7,2 26 6,1 201 7,0

IIA: Udvækst til uterus og/eller salpinges 16 1,1 6 1,3 6 1,2 5 1,2 33 1,2IIB: Udvækst til andet væv i pelvis 40 2,7 8 1,7 10 2,0 12 2,8 70 2,4IIC: St IIA/IIB med kapselruptur/ tumorceller skyl/ascites 56 3,8 13 2,8 20 4,0 9 2,1 98 3,4

Stadie III 726 49,6 206 44,0 243 48,3 206 47,5 1.381 48,2

IIIA: Makro begrænset til bækken, mikro til øvre abdomen 46 3,1 7 1,5 10 2,0 6 1,4 69 2,4IIIB: Øvre abdomen, tumor ≤ 2 cm, negative lymfeknuder 79 5,4 23 4,9 28 5,6 18 4,1 148 5,2IIIC: > 2 cm i øvre abdomen, positive lymfeknuder 601 41,1 176 37,6 205 40,7 182 42,0 1.164 40,6

Stadie IV 230 15,7 106 22,6 89 17,7 96 22,2 521 18,2

IV: Fjernmetastaser, pleuraeffusioner + cytologi, parenkymlevermetas. 230 15,7 106 22,6 89 17,7 96 22,2 521 18,2

Uspecificeret stadie 21 1,4 5 1,1 10 2,0 6 1,4 42 1,5

Uoplyst 22 1,5 9 1,9 5 1,0 3 0,7 39 1,4

I alt 1.462 100 468 100 504 100 433 100 2.867 100

Kommentar: Af tabel 7.3.8 ses det, at der kun er fjernet lymfeknuder på ca. 1/3 af ovarie-, peritoneal-, og tubacancerpatienterne med stadie I. I internationale opgørelser med systematisk lymfeknuderesektion er det vist, at lymfeknudemetastaser kan påvises i op til ca. 20% af klini-ske st. I patienter, der således upstages til st. IIIC. Derved kan fordelingen i ovenstående tabel være et udtryk for understaging. I 2009 blev en ny FIGO-stadieinddeling udgivet for tubacancer. I tidligere årsrapporter indgik en tabel over stadieinddelingen for tubacan-cer, baseret på den gamle FIGO-stadieinddeling for ovariecancer. Det er ikke muligt ud fra databasen at oversætte stadieinddelingen for tubacancer til FIGO 2009, idet de oplysninger der kræves ikke er påkrævet at udfylde i databasen. DGCD-sekretariatet vil forsøge at initiere et projekt, der har til formål at oversætte stadieinddelingen af tubacancerne i databasen ved hjælp af samkørsel med andre registre.

27

DGCG

Tabel 7.3.3 Stadieinddeling for borderlinetumorer

2005-07 2008 2009 2010 I alt


Stadie I 384 86,2 135 79,4 149 85,6 141 88,1 809 85,2

IA: Kun et ovarie, kapsel uden gennemvækst 284 63,7 108 63,5 104 59,8 105 65,6 601 63,3IB: Begge ovarier kapsler uden gennemvækst 31 7,0 8 4,7 7 4,0 9 5,6 55 5,8IC: St IA/IB med kapselgennemvækst/-ruptur/tumorceller skyl/ascites 69 15,5 19 11,2 38 21,8 27 16,9 153 16,1

Stadie II 16 3,5 7 4,2 10 5,7 5 3,1 38 4,0

IIA: Udvækst til uterus og/eller salpinges 1 0,2 1 0,6 3 1,7 – – 5 0,5IIB: Udvækst til andet væv i pelvis 5 1,1 2 1,2 3 1,7 1 0,6 11 1,2IIC: St IIA/IIB med kapselruptur/tumorceller skyl/ascites 10 2,2 4 2,4 4 2,3 4 2,5 22 2,3

Stadie III 20 4,5 9 5,4 11 6,4 8 5,1 48 5,1

IIIA: Makro begrænset til bækken, mikro til øvre abdomen 11 2,5 3 1,8 9 5,2 2 1,3 25 2,6IIIB: Øvre abdomen tumor ≤ 2 cm, negative lymfeknuder 4 0,9 2 1,2 1 0,6 4 2,5 11 1,2IIIC: > 2 cm i øvre abdomen, positive lymfeknuder 5 1,1 4 2,4 1 0,6 2 1,3 12 1,3

Stadie IV 1 0,2 1 0,6 – – – – 2 0,2

IV: Fjernmetastas. pleuraeffusioner + cytologi, parenkymlevermetas. 1 0,2 1 0,6 – – – – 2 0,2

Uspecificeret stadie – – – – – – 1 0,6 1 0,1

Uoplyst 25 5,6 18 10,6 4 2,3 5 3,1 52 5,5

I alt 446 100 170 100 174 100 160 100 950 100

Kommentar: Tabellen viser fordeling af patienter med borderlinetumorer på de forskellige stadier. Ikke overraskende er mere end 88% i 2010 diagnosticeret med en st. I tumor.

Tabel 7.3.4 Operationsstatus for alle ovariecancerdiagnoser og stadier

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Operationsstatus antal % antal % antal % antal % antal %

Operation ................................................................... 1.843 92,5 583 88,2 593 84,4 514 82,6 3.533 88,8Ikke opereret pga. neoadjuverende kemoterapi ................................................................. 76 3,8 57 8,6 86 12,2 89 14,3 308 7,7Ikke opereret pga. patientens tilstand .............. 52 2,6 17 2,6 17 2,4 12 1,9 98 2,5Ikke opereret pga. patientens ønske ................. 10 0,5 3 0,5 6 0,9 7 1,1 26 0,7Ikke opereret – uoplyst........................................... 12 0,6 1 0,2 1 0,1 – – 14 0,4

I alt 1.993 100 661 100 703 100 622 100 3.979 100

Kommentar: Hvis det i DGCD ikke er oplyst, om patienten er opereret, indgår patienten som opereret, hvis en gynækologisk afdeling har registreret denne i LPR. Hvis det i DGCD er oplyst, at patienten er opereret, indgår patienten som opereret, uagtet at der i LPR ikke findes en af procedurekoderne fra en gynækologisk afdeling. Det ses af tabellen, at patientens tilstand samt neoadjuverende behandling med kemo-terapi er de primære årsager til, at der afstås fra primær operation. Ved neoadjuverende forløb, skal patienten have foretaget intervalkirurgi efter 2-3 serier kemoterapi. Det ses hos en stigende andel patienter, at der afstås fra primær operation, og disse indgår i neoadjuverende forløb. I henhold til DGCD Årsrapport 2006-07 afstod 1,7% fra operation pga. neoadjuverende kemoterapi i 2005. I 2010 er denne andel steget til 14,3%. Set i forhold til den internationale udvikling er dette forventet.

28

DGCG

Tabel 7.3.5 Onkologisk behandling for alle ovariecancerdiagnoser

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Onkologisk behandling antal % antal % antal % antal % antal %

Ingen onkologisk behandling .............................. 1.298 65,1 489 74,0 545 77,5 486 78,1 2.818 70,8Kemoterapi ................................................................. 668 33,5 167 25,3 155 22,0 135 21,7 1.125 28,3Stråleterapi ................................................................. 23 1,2 4 0,6 2 0,3 – – 29 0,7Kemo- og stråleterapi ............................................. 4 0,2 1 0,2 1 0,1 1 0,2 7 0,2

Total 1.993 100 661 100 703 100 622 100 3.979 100

Kommentar: Tabellen er opgjort udelukkende på LPR-data, hvor afsluttede kontakter med SKS-koderne BWHA* og BWG* (BWGA undta-get) er brugt til at finde onkologisk behandling. Andelen af patienter der står til »Ingen onkologisk behandling« er langt højere, end hvad man må forvente. Dette skyldes manglende, forkert eller ikke færdiggjort indberetning til LPR. Der kan ikke konkluderes ud fra tabellen, som udelukkende er konstrueret for at give en indikation af, hvad der ville være muligt at afrapportere, såfremt indberetningen af onkologiske data til DGCD var bedre.

Tabel 7.3.6 Ansvarlige afdelinger for registrering af alle ovariecancerdiagnoser i DGCD

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Gynækologiske afdelinger antal % antal % antal % antal % antal %

Rigshospitalet .......................................................... 221 14,3 92 18,7 113 21,4 111 24,0 537 17,7Gentofte ..................................................................... 10 0,6 – – – – – – 10 0,3Hvidovre .................................................................... 17 1,1 4 0,8 5 0,9 – – 26 0,9Herlev ......................................................................... 199 12,9 60 12,2 75 14,2 73 15,8 407 13,4Hillerød ....................................................................... 80 5,2 3 0,6 5 0,9 1 0,2 89 2,9Roskilde ...................................................................... 74 4,8 32 6,5 38 7,2 21 4,5 165 5,4Holbæk ....................................................................... 4 0,3 1 0,2 2 0,4 2 0,4 9 0,3Næstved ..................................................................... 75 4,8 12 2,4 2 0,4 – – 89 2,9Slagelse ...................................................................... 8 0,5 2 0,4 1 0,2 – – 11 0,4Odense ....................................................................... 238 15,4 100 20,4 116 21,9 105 22,7 559 18,4Svendborg ................................................................ 7 0,5 1 0,2 – – 2 0,4 10 0,3Kolding ....................................................................... 4 0,3 4 0,8 1 0,2 3 0,6 12 0,4Sønderborg .............................................................. 37 2,4 3 0,6 4 0,8 1 0,2 45 1,5Sydvestjysk ............................................................... 31 2,0 3 0,6 9 1,7 3 0,6 46 1,5Horsens ...................................................................... 94 6,1 4 0,8 1 0,2 1 0,2 100 3,3Herning ...................................................................... 57 3,7 8 1,6 3 0,6 2 0,4 70 2,3Silkeborg .................................................................... 2 0,1 – – – – 1 0,2 3 0,1Randers ...................................................................... 4 0,3 1 0,2 3 0,6 1 0,2 9 0,3Skejby ......................................................................... 206 13,3 111 22,6 108 20,4 70 15,2 495 16,3Viborg ......................................................................... 24 1,6 – – 1 0,2 3 0,6 28 0,9Aalborg ...................................................................... 152 9,8 49 10,0 42 7,9 61 13,2 304 10,0ThyMors ..................................................................... 1 0,1 – – – – – – 1 0,0Vendsyssel ................................................................. 3 0,2 1 0,2 – – 1 0,2 5 0,2

I alt 1.548 100 491 100 529 100 462 100 3.030 100

Kommentar: Tabellen viser en afdelingsspecifik opgørelse over de afdelinger, der har ansvaret for at registrere hele patientens forløb kor-rekt i DGCD. Patienter med en borderlinediagnose indgår ikke i tabellen. Der er i 2010 foretaget ovarie-, tuba- og peritonealoperationer på 18 gynækologiske afdelinger. Såfremt patienten ikke bliver opereret, er det den ansvarlige afdeling, der træffer beslutning herom. Ser man på de fem centre Aalborg, Herlev, Odense, Rigshospitalet og Skejby, ses en udvikling mod centraliseret behandling. Ifølge DGCD Årsrapport 2006-07 behandlede de fem centre tilsammen 53,9% i 2005. I 2010 er andelen steget til 90,9% af det enkelte års samlede antal patienter. Det vil altid forekomme, at patienter med ovariecancer opereres på det lokale hospital, eksempelvis pga. akut opstået eller formodet benign tilstand, og derfor først peroperativt diagnosticeres med ovariecancer.

29

DGCG

Tabel 7.3.7 Fordeling af ovarie/peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer på patologiafdeling

Ovariecancer Borderline Tubacancer I alt

Patologiafdelinger antal % antal % antal % antal %

Rigshospitalet ...................................................................... 442 15,4 140 14,8 28 17,3 610 15,3Hvidovre Hospital ............................................................... 24 0,8 18 1,9 1 0,6 43 1,1Herlev Hospital .................................................................... 360 12,6 134 14,1 16 9,9 510 12,8Hillerød Hospital ................................................................. 79 2,8 51 5,4 7 4,3 137 3,4Odense Universitetshospital .......................................... 489 17,1 96 10,1 30 18,5 615 15,5Sygehus Sønderjylland ..................................................... 38 1,3 23 2,4 – – 61 1,5Sydvestjysk Sygehus ......................................................... 36 1,3 32 3,4 2 1,2 70 1,8Hospitalsenheden Vest ..................................................... 64 2,2 21 2,2 2 1,2 87 2,2Århus ....................................................................................... 410 14,3 136 14,3 25 15,4 571 14,4Randers .................................................................................. 9 0,3 15 1,6 1 0,6 25 0,6Viborg ..................................................................................... 23 0,8 9 0,9 1 0,6 33 0,8Aalborg Sygehus ................................................................ 262 9,1 112 11,8 18 11,1 392 9,9Sygehus Vendsyssel ........................................................... 6 0,2 5 0,5 3 1,9 14 0,4Glostrup ................................................................................. 8 0,3 2 0,2 – – 10 0,3Sygehus Lillebælt ............................................................... 81 2,8 44 4,6 7 4,3 132 3,3Roskilde .................................................................................. 152 5,3 52 5,5 10 6,2 214 5,4Næstved/Slagelse ............................................................... 101 3,5 36 3,8 9 5,6 146 3,7Uoplyst .................................................................................... 284 9,9 23 2,4 2 1,2 309 7,8

I alt 2.868 100 949 100 162 100 3.979 100

Kommentar: Peritonealcancer er angivet under ovariecancer. I tabellen figurerer 309 patienter med uoplyst. Dette skyldes to ting. For det første er patologiskemaet ekskluderet for visse patienter, hvilket bl.a. skyldes, at pt. ikke har ønsket videre diagnostik og behandling, eller pt. dør inden planlagt operation. For det andet er databasen i sin nuværende form og struktur svær at indberette neoadjuverende forløb og intervalkirurgi i. Det betyder i visse tilfælde, at patologioplysningerne ikke registreres i det primære forløb. Antallet er stigende, hvilket skal adresseres i forhold til registreringen i databasen og revisionen af denne.

Tabel 7.3.8 Lymfeknuderesektioner pr. afdeling ved kirurgisk indgreb for ovarie-, peritoneal- og tubacancer kirurgisk st. I

2005-07 2008 2009 2010 I alt

ja nej ja nej ja nej ja nej ja nej

antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal % antal %

Rigshosp. ..... 28 56,0 22 44,0 6 46,2 7 53,8 7 30,4 16 69,6 13 61,9 8 38,1 54 50,5 53 49,5Herlev ........... 11 19,6 45 80,4 6 46,2 7 53,8 9 52,9 8 47,1 12 54,5 10 45,5 38 35,2 70 64,8Odense ......... 12 19,7 49 80,3 5 21,7 18 78,3 3 13,0 20 87,0 2 11,1 16 88,9 22 17,6 103 82,4Skejby ............ 12 29,3 29 70,7 19 70,4 8 29,6 20 80,0 5 20,0 10 71,4 4 28,6 61 57,0 46 43,0Aalborg ........ 30 73,2 11 26,8 6 35,3 11 64,7 3 50,0 3 50,0 8 66,7 4 33,3 47 61,8 29 38,2Andre ............. 8 6,3 118 93,7 1 4,0 24 96,0 1 4,2 23 95,8 – – 11 100 10 5,4 176 94,6

I alt 101 26,9 274 73,1 43 36,4 75 63,6 43 36,4 75 63,6 45 45,9 53 54,1 232 32,7 477 67,3

Kommentar: Afdelinger med ≤ 10 operationer pr. år er lagt sammen under »andre«. Det drejer sig om de gynækologiske afdelinger i: Gentofte, Herning, Hillerød, Hvidovre, Holbæk, Horsens, Kolding, Næstved, Roskilde, Silkeborg, Slagelse, Svendborg, Sydvestjysk, Sønderborg, Vendsyssel, Viborg. Totalantallet i denne tabel kan ikke umiddelbart sammenlignes med tabel 7.3.2, idet der mangler 10 patienter med uoplyst lymfeknudeinformation, ligesom der indgår patienter, der er ændret til endeligt stadium IIIC pga. lymfeknudemetastaser eller andre fund ved den efterfølgende patologiundersøgelse. Det kan bemærkes, at der ved den statistiske kørsel fandtes i alt 23/674 (3,4%) stadium I borderline patienter, der havde fået foretaget lymfeknuderesektion. Dette skyldes sandsynligvis det kliniske billede ved operationen, der mistænkeliggjorde, at den endelige diagnose ville blive ovariecancer. Lymfeknuderesektion har ikke været rekommanderet i DGCG-retningslinjerne for perioden 2005-07, men trods ændring i rekommanda- tionerne, ses forskelle mellem de enkelte centerafdelinger.

30

DGCG

Tabel 7.3.9 Operationsstatus for ovariecancer st, IIIC og IV fordelt på afdeling

2005-07 2008 2009 2010 I alt


RigshospitaletOperation .......................................... 126 86,3 47 67,1 43 64,2 51 67,1 267 74,4Ingen operation pga.patientens tilstand ......................... 5 3,4 5 7,1 0 – 2 2,6 12 3,3Ingen operation pga.patientens ønske ............................ 0 – 1 1,4 2 3,0 2 2,6 5 1,4Ingen operation pga neo-adjuverende kemoterapi ............. 15 10,3 17 24,3 22 32,8 21 27,6 75 20,9

Total 146 40,7 70 19,5 67 18,7 76 21,2 359 100

HerlevOperation .......................................... 94 91,3 38 95,0 39 86,7 33 68,8 204 86,4Ingen operation pga.patientens tilstand ......................... 2 1,9 1 2,5 1 2,2 1 2,1 5 2,1Ingen operation pga. patientens ønske ........................... 0 – 0 – 1 2,2 0 – 1 0,4Ingen operation pga neo-adjuverende kemoterapi ............. 6 5,8 1 2,5 4 8,9 14 29,2 25 10,6Uoplyst ............................................... 1 1,0 0 – 0 – 0 – 1 0,4

Total 103 43,6 40 16,9 45 19,1 48 20,3 236 100

SkejbyOperation .......................................... 130 98,5 67 94,4 53 82,8 40 93,0 290 93,5Ingen operation pga.patientens tilstand ......................... 1 0,8 2 2,8 3 4,7 1 2,3 7 2,3Ingen operation pga neo-adjuverende kemoterapi ............. 1 0,8 1 1,4 8 12,5 2 4,7 12 3,9Uoplyst ............................................... 0 – 1 1,4 0 – 0 – 1 0,3

Total 132 42,6 71 22,9 64 20,6 43 13,9 310 100

RoskildeOperation .......................................... 44 91,7 21 10,0 17 68,0 8 72,7 90 85,7Ingen operation pga.patientens tilstand ......................... 3 6,3 0 – 1 4,0 0 – 4 3,8Ingen operation pga.patientens ønske ............................ 1 2,1 0 – 0 – 0 – 1 1,0Ingen operation pga neo-adjuverende kemoterapi ............. 0 – 0 – 7 28,0 3 27,3 10 9,5

Total 48 45,7 21 20,0 25 23,8 11 10,5 105 100

OdenseOperation .......................................... 83 61,9 30 51,7 34 47,9 38 54,3 185 55,6Ingen operation pga.patientens tilstand ......................... 10 7,5 4 6,9 5 7,0 3 4,3 22 6,6Ingen operation pga.patientens ønske ............................ 0 – 1 1,7 0 – 1 1,4 2 0,6Ingen operation pga. neo-adjuverende kemoterapi ............. 38 28,4 23 39,7 31 43,7 28 40,0 120 36,0Uoplyst ............................................... 3 2,2 0 – 1 1,4 0 – 4 1,2

Total 134 40,2 58 17,4 71 21,3 70 21,0 333 100

31

DGCG

2005-07 2008 2009 2010 I alt


AalborgOperation .......................................... 71 94,7 21 87,5 16 61,5 25 56,8 133 78,7Ingen operation pga.patientens tilstand ......................... 2 2,7 0 – 2 7,7 0 – 4 2,4Ingen operation pga.patientens ønske ............................ 0 – 0 – 0 – 2 4,5 2 1,2Ingen operation pga. neo-adjuverende kemoterapi ............. 2 2,7 3 12,5 8 30,8 17 38,6 30 17,8

Total 75 44,4 24 14,2 26 15,4 44 26,0 169 100

AndreOperation .......................................... 203 86,4 7 46,7 6 66,7 0 – 216 82,8Ingen operation pga.patientens tilstand ......................... 16 6,8 2 13,3 2 22,2 1 50,0 21 8,0Ingen operation pga. patientens ønske ............................ 3 1,3 0 – 1 11,1 0 – 4 1,5Ingen operation pga neo-adjuverende kemoterapi ............. 8 3,4 6 40,0 0 – 1 50,0 15 5,7Uoplyst ............................................... 5 2,1 0 – 0 – 0 – 5 1,9

Total 235 90,0 15 5,7 9 3,4 2 0,8 261 100

Hele landetOperation .......................................... 751 86,0 231 77,3 208 67,8 195 66,3 1.385 78,1Ingen operation pga. patientens tilstand ......................... 39 4,5 14 4,7 14 4,6 8 2,7 75 4,2Ingen operation pga.patientens ønske ............................ 4 0,5 2 0,7 4 1,3 5 1,7 15 0,8Ingen operation pga. neo-adjuverende kemoterapi ............. 70 8,0 51 17,1 80 26,1 86 29,3 287 16,2Uoplyst ............................................... 9 1,0 1 0,3 1 0,3 0 – 11 0,6

Total 873 49,2 299 16,9 307 17,3 294 16,6 1.773 100

> Fortsat

Kommentar: Afdelinger med ≤ 20 operationer i alt for de fire år samt < 5 patienter i alt for hvert af årene 2009 og 2010 er lagt sammen un-der »andre«. Det drejer sig om de gynækologiske afdelinger i: Gentofte, Hvidovre, Hillerød, Horsens, Brædstrup & Odder, Hospitalsenheden Vest, Kolding, Næstved, Randers, Slagelse, Svendborg, Sydvestjysk, Sygehus Lillebælt, Sønderjylland, Vendsyssel og Viborg. Ovenstående tabel skelner mellem patienter, der bliver eller ikke bliver primært opereret. Denne tabel er vigtig i forbindelse med tolknin-gen af resultaterne for indikator 4: »Ovariecancer: Makroradikal abdominal operation«, idet den indikerer, at der kan være selektionsbias i forbindelse med opgørelsen af indikatoren. I tabellen ses der en stigende procentvis afståelse fra operation pga. neoadjuverende kemote-rapi. En høj procentvis afståelse fra operation kan bl.a. dække over afståelse fra operation på patienter, som skønnes svære at radikaloperere, hvorved der opnås en høj radikal operationsrate under indikator 4. Tidligere fandtes der forskellige retningslinjer på afdelingerne for hen-visning til neoadjuverende kemoterapi og som følge deraf varierende andele. I 2009 har der været afholdt ovariecancermøder om emnet, hvor man enedes om en række kriterier for operabilitet og ekstensiv kirurgi.

32

DGCG

Tabel 7.3.10 Operation af ovariecancer st, IIIC og IV for 2005–10 inklusive neoadjuverende behandlede patienter

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Gynækologisk afdeling antal % antal % antal % antal % antal %

RigshospitaletIkke radikalt opereret ................... 110 78,0 51 79,7 46 71,9 53 75,7 260 76,7Radikalt opereret ............................ 31 22,0 13 20,3 18 28,1 17 24,3 79 23,3

HerlevIkke radikalt opereret ................... 89 89,0 24 61,5 32 76,2 33 80,5 178 80,2Radikalt opereret ............................ 11 11,0 15 38,5 10 23,8 8 19,5 44 19,8

RoskildeIkke radikalt opereret ................... 34 77,3 15 71,4 19 79,2 5 45,5 73 73,0Radikalt opereret ........................... 10 22,7 6 28,6 5 20,8 6 54,5 27 27,0

OdenseIkke radikalt opereret ................... 101 83,5 41 77,4 47 74,6 42 66,7 231 77,0Radikalt opereret ........................... 20 16,5 12 22,6 16 25,4 21 33,3 69 23,0

SkejbyIkke radikalt opereret ................... 101 77,1 45 66,2 37 62,7 22 52,4 205 68,3Radikalt opereret ........................... 30 22,9 23 33,8 22 37,3 20 47,6 95 31,7

AalborgIkke radikalt opereret ................... 60 82,2 16 66,7 19 79,2 36 85,7 131 80,4Radikalt opereret ........................... 13 17,8 8 33,3 5 20,8 6 14,3 32 19,6

AndreIkke radikalt opereret ................... 189 89,6 12 100 3 50,0 1 100 205 89,1Radikalt opereret ........................... 22 10,4 – – 3 50,0 – – 25 10,9

Hele landetIkke radikalt opereret ................... 684 83,3 204 72,6 203 72,0 192 71,1 1.283 77,6Radikalt opereret ........................... 137 16,7 77 27,4 79 28,0 78 28,9 371 22,4

I alt 821 100 281 100 282 100 270 100 1.654 100

Kommentar: Neoadjuverende kemoterapi indgår i tabellen under »ikke radikalt opereret«. Afdelinger med ≤ 20 operationer i alt for de fire år samt < 5 operationer i alt for hver af årene 2009 og 2010 er lagt sammen under »andre«. Det drejer sig om de gynækologiske afdelinger i: Gentofte, Herning, Hillerød, Horsens, Hvidovre, Kolding, Næstved, Randers, Slagelse, Svendborg, Sydvestjysk, Sønderborg og Viborg. Denne tabel er ligeledes vigtig i forbindelse med tolkningen af resultaterne for indikator 4: »Ovariecancer: Makroradikal abdominal opera-tion« idet den giver en fornemmelse for udviklingen i forhold til neoadjuverende kemoterapi. Det skal dog bemærkes, at det endnu ikke er muligt at rapportere direkte på intervalkirurgi efter neoadjuverende kemoterapi, idet andelen af patienter der vender tilbage til operation efter de første tre serier kemoterapi endnu ikke er kendt.

33

DGCG

7.4 Corpuscancer

Tabel 7.4.1 Histologi for corpuscancer og hyperplasi med atypi

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Histologi antal % antal % antal % antal % antal %

Hyperplasi med atypi ................... 202 9,4 76 9,6 88 11,2 31 4,8 397 9,1Endometrioide adenokarcinomer .......................... 1.552 72,4 584 73,8 566 71,9 501 77,3 3.206 73,3Karcinom (+karcinosarkom) ...... 88 4,1 38 4,8 30 3,8 28 4,3 184 4,2Sarkom .............................................. 90 4,2 25 3,2 34 4,3 20 3,1 169 3,9Serøse adenokarcinomer ........... 66 3,1 32 4,0 35 4,4 34 5,2 167 3,8Clear cell-adenokarcinomer ...... 39 1,8 14 1,8 14 1,8 17 2,6 84 1,9Adenoskvamøst karcinom ......... 47 2,2 6 0,8 11 1,4 4 0,6 68 1,6Udifferentieret ................................ 19 0,9 8 1,0 6 0,8 3 0,5 36 0,8Mucinøse adenokarcinomer ..... 16 0,7 3 0,4 1 0,1 5 0,8 25 0,6Sjældne typer .................................. 14 0,7 4 0,5 1 0,1 3 0,5 22 0,5Planocellulært karcinom ............. 5 0,2 1 0,1 – – 1 0,2 7 0,2Uoplyst .............................................. 8 0,4 – – 1 0,1 1 0,2 10 0,2

I alt 2.149 100 791 100 787 100 648 100 4.375 100

Kommentar: Tallene er genereret fra DGCD-patologiskemaet, der oprettes i forbindelse med et operationsskema. Endometrioide adeno-karcinomer udgør 73,3% af alle corpuscancertilfældene. Dette er i overensstemmelse med internationale opgørelser. Af tabellen fremgår, at kun 0,2% er uoplyst for de gældende år. Disse dækker over tilfælde, hvor materialet til den histologiske diagnostik har været så sparsomt, at patologerne ikke har kunnet stille en entydig diagnose.

34

DGCG

Tabel 7.4.2 Stadieinddeling for corpuscancer

2005-07 2008 2009 2010 I alt


0: Atypisk endometriehyperplasi 200 9,3 72 9,1 88 11,2 31 4,8 391 8,9

Stadie I 1.268 59,0 484 61,2 456 57,9 419 64,7 2.627 60,0

IA: Tumor begrænset til endometriet 246 11,4 95 12,0 105 13,3 72 11,1 518 11,8IB: Tumor invaderer < halvdelen af myometriets tykkelse 661 30,8 268 33,9 230 29,2 241 37,2 1.400 32,0IC: Tumor invaderer > halvdelen af myometriets tykkelse 361 16,8 121 15,3 121 15,4 106 16,4 709 16,2

Stadie II 247 11,5 95 12,2 91 11,5 77 11,9 510 11,7

IIA: Endocervikal glandulær tumorudbredning 68 3,2 31 3,9 27 3,4 18 2,8 144 3,3IIB: Invasion af cervikale stroma 179 8,3 64 8,1 64 8,1 59 9,1 366 8,4

Stadie III 256 11,9 99 12,6 83 10,6 75 11,6 513 11,8

IIIA: Serosa og/eller adnex og/eller positiv peritonealcytologi 155 7,2 53 6,7 36 4,6 40 6,2 284 6,5IIIB: Direkte udbredning eller metastaser til vagina 26 1,2 10 1,3 7 0,9 8 1,2 51 1,2IIIC: Lymfeknudemetastaser i bækkenet eller paraaortalt 75 3,5 36 4,6 40 5,1 27 4,2 178 4,1

Stadie IV 79 3,7 25 3,2 25 3,2 18 2,8 147 3,3

IVA: Tumor invaderer mukosa i blære eller tarm 11 0,5 4 0,5 6 0,8 6 0,9 27 0,6IVB: Intraabd metastaser/ ingv. lymfeknudemetastaser/ fjernmetastaser 68 3,2 21 2,7 19 2,4 12 1,9 120 2,7

Sarkom 63 3,0 9 1,2 23 2,9 9 1,4 104 2,4

I: Sarkom begrænset til corpus uteri 40 1,9 6 0,8 14 1,8 8 1,2 68 1,6II: Sarkom begrænset til corpus uteri og cervix 7 0,3 – – 1 0,1 – – 8 0,2III: Sarkom begrænset til pelvis 8 0,4 1 0,1 1 0,1 – – 10 0,2IV: Sarkomudbredning ekstrapelvint 8 0,4 2 0,3 7 0,9 1 0,2 18 0,4

Uoplyst 36 1,7 7 0,9 21 2,7 19 2,9 83 1,9

I alt 2.149 100 791 100 787 100 648 100 4.375 100

Kommentar: Tabellen viser fordelingen af patienter i forhold til stadie. Mere end 30% er diagnosticeret med st. IB. I 2009 blev nye FIGO stadieinddelinger udgivet for corpuscancer. Ovenstående er kørt ud fra den gamle FIGO stadieinddeling. For største-delen af perioden gældende for Årsrapporten er der i databasen registreret stadie i henhold til den gamle FIGO. Da der endnu ikke forelig-ger nogen anerkendt oversættelse af de gamle stadier til nye, er det valgt at publicere denne årsrapport i henhold til de gamle.

35

DGCG

Tabel 7.4.3 Operationsstatus for corpuscancer

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Operationsstatus antal % antal % antal % antal % antal %

Operation ............................................. 2.032 94,6 759 96,0 752 95,6 624 96,3 4.167 95,2Ikke opereret pga. patientens tilstand ................................................... 53 2,5 19 2,4 15 1,9 7 1,1 94 2,1Ikke opereret pga. neo-adjuverende kemoterapi ................ 13 0,6 5 0,6 8 1,0 11 1,7 37 0,8Ikke opereret pga. patientens ønske ...................................................... 18 0,8 2 0,3 7 0,9 4 0,6 31 0,7Ikke opereret pga. primær strålebehandling ............................... 11 0,5 4 0,5 5 0,6 2 0,3 22 0,5Ikke opereret – uoplyst ................... 22 1,0 2 0,3 – – – – 24 0,6

I alt 2.149 100 791 100 787 100 648 100 4.375 100

Kommentar: Hvis det i DGCD ikke er oplyst, om patienten er opereret, indgår patienten som opereret, hvis en gynækologisk afdeling har registreret denne i LPR. Hvis det i DGCD er oplyst, at patienten er opereret, indgår patienten som opereret, uagtet at der i LPR ikke findes en af procedurekoderne fra en gynækologisk afdeling. Sammenlignet med ovariecancer er andelen af afståede operationer mindre. Dette skyldes bl.a. en lavere andel af patienter i de høje stadier. Neoadjuverende kemoterapi tilbydes kun inoperable patienter, eller patienter der af andre årsager er for syge til primær kirurgi. Dog ses en mindre tendens til, at afståelse fra operation pga. patientens tilstand er faldende, og at neoadjuverende kemoterapi er stigende. Der er i efteråret 2009 udgivet nye retningslinjer, som muligvis kan være årsagen til dette mindre skift, hvor færre af de konstant ganske få ikke-opererede patienter får primær stråleterapi og flere modtager kemoterapi.

Tabel 7.4.4 Onkologisk behandling for alle corpuscancerdiagnoser

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Onkologisk behandling antal % antal % antal % antal % antal %

Ingen onkologisk behandling ...... 1.760 81,9 697 88,1 729 92,6 620 95,7 3.806 87,0Kemoterapi .......................................... 82 3,8 45 5,7 37 4,7 20 3,1 184 4,2Stråleterapi ........................................... 292 13,6 44 5,6 16 2,0 7 1,1 359 8,2Kemo- og stråleterapi ...................... 15 0,7 5 0,6 5 0,6 1 0,2 26 0,6

Total 2.149 100 791 100 787 100 648 100 4.375 100

Kommentar: Tabellen er opgjort udelukkende på LPR-data, hvor afsluttede kontakter med SKS-koderne BWHA* og BWG* (BWGA undta-get) er brugt til at finde onkologisk behandling. Tabellen kan ikke tolkes på og er udelukkende konstrueret for at give en indikation af, hvad der ville være muligt at afrapportere, såfremt indberetningen af onkologiske data til DGCD var bedre. Andelen af patienter der står til »Ingen onkologisk behandling« er langt højere, end hvad man må forvente. Dette skyldes manglende, forkert eller ikke færdiggjort indberetning til LPR.

36

DGCG

Tabel 7.4.5 Udført operation ved corpuscancerkirurgi

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Operationsprocedure antal % antal % antal % antal % antal %

Hysterektomi total ........................... 1.759 86,6 645 85,0 569 75,7 369 59,1 3.342 80,2Hysterektomi vaginal kombineret med laparoskopi ...... 70 3,4 19 2,5 48 6,4 85 13,6 222 5,3Hysterektomi radikal ....................... 77 3,8 53 7,0 44 5,9 44 7,1 218 5,2Eksplorativ laparoskopi .................. 21 1,0 14 1,8 51 6,8 96 15,4 182 4,4Hysterektomi vaginal ...................... 32 1,6 11 1,4 12 1,6 9 1,4 64 1,5Eksplorativ laparotomi ................... 24 1,2 3 0,4 3 0,4 5 0,8 35 0,8Hysterektomi supravaginal .......... 21 1,0 5 0,7 7 0,9 2 0,3 35 0,8Eksplorativ laparotomi kun med biopsi .......................................... 9 0,4 2 0,3 5 0,7 2 0,3 18 0,4Hysterektomi radikal vaginal ....... 5 0,2 2 0,3 – – 2 0,3 9 0,2Hysterektomi radikal vaginal kombineret med laparoskopi ....... 2 0,1 1 0,1 2 0,3 2 0,3 7 0,2Resektion af cervix uteri ................. 2 0,1 – – 1 0,1 – – 3 0,1Excisio probatoria peritonei laparoscopica ..................................... 1 0,0 – – – – – – 1 0,0Uoplyst .................................................. 9 0,4 4 0,5 10 1,3 8 1,3 31 0,7

I alt 2.032 100 759 100 752 100 624 100 4.167 100

Kommentar: Tabellen inkluderer alle opererede patienter med corpuscancer eller atypisk hyperplasi, jf. tabel 7.4.3. I tabellen ses, at mere end 80,2% af patienterne har fået foretaget en total hysterektomi. Det er ikke muligt at identificere laparoskopisk påbegyndte operationer, som efterfølgende bliver konverteret til åben operation.

37

DGCG

Tabel 7.4.6 Ansvarlige afdelinger for registrering af corpuscancerpatienter i DGCD

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Gynækologiske afdelinger antal % antal % antal % antal % antal %

Rigshospitalet .................................... 184 8,6 72 9,1 79 10,0 89 13,7 424 9,7Frederiksberg ..................................... – – – – 1 0,1 – – 1 0,0Gentofte ............................................... 40 1,9 5 0,6 5 0,6 1 0,2 51 1,2Hvidovre ............................................... 91 4,2 38 4,8 26 3,3 13 2,0 168 3,8Herlev .................................................... 237 11,0 104 13,1 100 12,7 92 14,2 533 12,2Hillerød ................................................. 121 5,6 40 5,1 37 4,7 10 1,5 208 4,8Roskilde ................................................ 120 5,6 47 5,9 63 8,0 60 9,3 290 6,6Holbæk ................................................. 41 1,9 16 2,0 7 0,9 2 0,3 66 1,5Næstved ............................................... 122 5,7 52 6,6 64 8,1 7 1,1 245 5,6Slagelse ................................................. 43 2,0 2 0,3 – – – – 45 1,0Nykøbing Falster ................................ 4 0,2 – – – – – – 4 0,1Odense .................................................. 183 8,5 107 13,5 102 13,0 127 19,6 519 11,9Svendborg ........................................... 38 1,8 6 0,8 6 0,8 4 0,6 54 1,2Kolding ................................................. 21 1,0 10 1,3 10 1,3 8 1,2 49 1,1Sønderborg ......................................... 94 4,4 26 3,3 17 2,2 12 1,9 149 3,4Sydvestjysk .......................................... 62 2,9 21 2,7 15 1,9 18 2,8 116 2,7Horsens ................................................. 101 4,7 26 3,3 22 2,8 10 1,5 159 3,6Herning ................................................. 92 4,3 29 3,7 20 2,5 11 1,7 152 3,5Silkeborg .............................................. 30 1,4 3 0,4 6 0,8 3 0,5 42 1,0Randers ................................................. 58 2,7 13 1,6 11 1,4 8 1,2 90 2,1Skejby .................................................... 160 7,4 71 9,0 77 9,8 86 13,3 394 9,0Viborg .................................................... 54 2,5 13 1,6 23 2,9 6 0,9 96 2,2Aalborg ................................................. 189 8,8 67 8,5 86 10,9 81 12,5 423 9,7ThyMors ................................................ 9 0,4 3 0,4 2 0,3 – – 14 0,3Vendsyssel ........................................... 55 2,6 20 2,5 8 1,0 – – 83 1,9

I alt 2.149 100 791 100 787 100 648 100 4.375 100

Kommentar: Tabellen viser en afdelingsspecifik opgørelse over de afdelinger, der har ansvaret for at registrere hele patientens forløb kor-rekt i DGCD. Der ses en stigende centralisering til afdelingerne Rigshospitalet, Herlev, Odense, Skejby og Aalborg iht. DGCGs retningslinjer. For Odense Universitetshospital ses en større stigning mellem 2009 og 2010. Dette skyldes formentlig, at centralisering er slået lidt hurti-gere igennem her, samt at cancere generelt opereres på flere steder i det østlige Danmark - Rigshospitalet, Herlev og Roskilde, mens Odense er alene i syd, og nord deles mellem Aalborg og Århus.

38

DGCG

Tabel 7.4.7 Lymfeknuderesektioner for corpuscancer st. I fordelt på risikogruppe

Lav Mellem Høj Uoplyst I alt

2005-07 ja antal 64 60 37 7 168 % 8,0 18,4 38,9 28,0 13,5

nej antal 719 261 56 17 1.053 % 90,2 80,1 58,9 68,0 84,7

uoplyst antal 14 5 2 1 22 % 1,8 1,5 2,1 4,0 1,8

2008 ja antal 30 44 32 3 109 % 10,0 40,0 61,5 20,0 22,9

nej antal 266 63 19 10 358 % 88,7 57,3 36,5 66,7 75,1

uoplyst antal 4 3 1 2 10 % 1,3 2,7 1,9 13,3 2,1

2009 ja antal 25 42 22 2 91 % 8,5 38,2 59,5 22,2 20,3

nej antal 266 66 15 5 352 % 90,8 60,0 40,5 55,6 78,4

uoplyst antal 2 2 – 2 6 % 0,7 1,8 – 22,2 1,3

2010 ja antal 26 49 40 3 118 % 9,8 51,0 76,9 50,0 28,2

nej antal 231 46 10 3 290 % 87,2 47,9 19,2 50,0 69,2

uoplyst antal 8 1 2 – 11 % 3,0 1,0 3,8 – 2,6

I alt ja antal 145 195 131 15 486 % 8,8 30,4 55,5 27,3 18,8

nej antal 1.482 436 100 35 2.053 % 89,5 67,9 42,4 63,6 79,3

uoplyst antal 28 11 5 5 49 % 1,7 1,7 2,1 9,1 1,9

Kommentar: Af tabellen fremgår det, at 486 corpuscancerpatienter med en st. I diagnose får foretaget lymfeknuderesektion. Der ses en stigning gennem årene af lymfeknuderesektion for højrisikopatienter fra 38,9% til ca. 76,9%, hvilket må tolkes positivt, men stadig insuf-ficient. Henover årene ses desuden, at mellem 8-10% af lavrisikopatienterne ligeledes får fjernet lymfeknuder. Tabellen viser, at der er et behov for forskning i præoperative diagnostiske metoder til identifikation af højrisikopatienter samt operativ optimering. Der er studier i gang på flere afdelinger af præoperativ undersøgelse med PET/CT, MR og 3D ultralyd til diagnosticering af nedvækst i myometriet eller cancerspredning.For definition af risikogruppe, se ordlisten kap. 10.3.

39

DGCG8. Indikatorer

Formålet med en klinisk indikator er at dokumentere, i

hvilken grad et kvalitetsmål er opfyldt, og løbende syn-

liggøre om eventuelle tiltag medfører forbedringer. For

flere indikatorer er det ikke muligt at finde publikationer

om internationale standarder på områderne. For disse

forsøger DGCG-arbejdsgrupperne at fastlægge standar-

der ud fra de aktuelle 2005-10 opgørelser.

Ved evaluering af indikatorernes outcome er det vig-

tigt at se det i relation til datakvaliteten på de enkelte

afdelinger samt at have sig for øje, at det er de enkelte

afdelingers metoder, som evalueres. Der skal tages for-

behold for afdelinger med lave patientantal, idet den

statistiske usikkerhed er stor ved små patientmaterialer.

I opgørelserne er afdelinger med under 20 patienter i alt

samt mindre end fem patienter i henholdsvis 2009 og

2010 slået sammen under andre. Disse afdelinger indgår

stadig i landsmedianen i de tilhørende figurer. Til trods

for kravet om afdelingsspecifikke indikatoropgørelser, så

er dette gjort for ikke at kompromittere den enkelte pa-

tients anonymitet.

DGCD har indtil nu, og også i denne rapport, op-

gjort kvalitetsmål på i alt 10 indikatorer. Aktuelt arbejder

DGCG-arbejdsgrupperne på at revidere og udvikle nye

indikatorer. Dette skyldes bl.a., at der er kommet nye

operationsteknikker til, eksempelvis robotkirurgi. De nye

operationsteknikker giver et andet grundlag for kva-

litetsmålene, og for nogle af indikatorerne vil det være

mere meningsfyldt, at de nye og de traditionelle opera-

tionsteknikker og adgange bliver skilt ad. Ved revisionen

af indikatorerne er der bl.a. fokus på at udvikle flere indi-

katorer, som er relevante for de onkologiske og patologi-

ske faggrupper. Eksempler på forslag til indikatorer som

DGCG-arbejdsgrupperne arbejder videre på er: ventetid

til onkologisk behandling, ventetid på patologisvar – fra

rekvisitionsmodtagelse til svardato, liggetid, staging, lym-

feknudefjernelse m.fl.

Indikator Afgrænsning Standard

Indikator 1: Cervixcancer st. IB: Lymfeknuder

Cervixcancerpatienter radikalt hysterektomerede med pelvine og/eller paraaortale lymfeknuder

≥ 18 fjernede lymfeknuder

Indikator 2: Peroperativt blodtab ved cervix-cancerkirurgi

Radikalt hysterektomerede cervixcancerpatienter ≤ 500 ml

Indikator 3: Postoperative komplikationer ved cervixcancerkirurgi

Radikalt hysterektomerede cervixcancerpatienter Maksimalt 10% postoperative komplikationer

Indikator 4: Ovariecancer: Makroradikal abdominal operation

Primært opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV

Minimum 40%

Indikator 5: Ovariecancer: Resttumor ≤1 cm Opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV Minimum 60%

Indikator 6: Ovariecancer: Ventetid på kemo-terapi

Opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV ≤ 28 dage

Indikator 7: Ovariecancer: Postoperativekomplikationer

Opererede patienter med ovarietumor, tubacancer eller peritonealcancer.

Maksimum 20% postoperative komplikationer i alt, herunder medicinske komplikationer

Indikator 8: Peroperativt blodtab ved opera-tion for ovariecancer st. IIIC

Ovariecancerpatienter med st. IIIC der har fået foretaget en primær eksplorativ laparotomi

≤ 500 ml

Indikator 9: Peroperativt blodtab ved kirurgi for corpuscancer st. I

Eksplorativ laparotomi ved corpuscancer st. I ≤ 200 ml

Indikator 10: Corpuscancer og atypisk hyper-plasi: Postoperative komplikationer

Eksplorativ laparotomi for corpuscancer og atypisk hyperplasi

Maksimum 10% postoperative komplikationer i alt, herunder medicinske komplikationer

40

DGCG

8.1 Indikator 1: Cervixcancer st. IB: Lymfeknuder

Standard: ≥ 18 fjernede lymfeknuder

Afgrænsning: Cervixcancerpatienter radikalt hysterektomerede med pelvine og/eller paraaortale lymfeknuder

Tabel 8.1.1 Indikator fordelt på afdeling

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Lymfeknuderesektion antal % antal % antal % antal % antal %

Rigshospitalet < 18 lymfeknuder 14 38,9 5 62,5 2 10,5 2 12,5 23 29,1 ≥ 18 lymfeknuder 22 61,1 3 37,5 17 89,5 14 87,5 56 71,0

Herlev < 18 lymfeknuder 12 14,0 5 15,6 2 8,0 1 5,6 20 12,4 ≥ 18 lymfeknuder 74 86,0 27 84,4 23 92,0 17 94,4 141 87,6

Odense < 18 lymfeknuder 14 25,0 2 25,0 – – 2 18,2 18 21,2 ≥ 18 lymfeknuder 42 75,0 6 75,0 10 10,0 9 81,8 67 78,8

Skejby < 18 lymfeknuder 29 41,4 12 50,0 8 36,4 4 21,1 53 39,3 ≥ 18 lymfeknuder 41 58,6 12 50,0 14 63,6 15 78,9 82 60,7

Aalborg < 18 lymfeknuder 11 44,0 2 20,0 3 60,0 4 80,0 20 44,4 ≥ 18 lymfeknuder 14 56,0 8 80,0 2 40,0 1 20,0 25 55,6

Andre < 18 lymfeknuder 20 80,0 4 80,0 – – – – 24 80,0 ≥ 18 lymfeknuder 5 20,0 1 20,0 – – – – 6 20,0

Hele landet < 18 lymfeknuder 100 33,6 30 34,5 15 18,5 13 18,8 158 29,5 ≥ 18 lymfeknuder 198 66,4 57 65,5 66 81,5 56 81,2 377 70,5

I alt 298 100 87 100 81 100 69 100 535 100

Figur 8.1.a Andel operationer for cervixcancer st. IB med fjernelse af 18 eller flere lymfeknuder

Herlev

0,3

2008 2009 2010

Odense

Århus

Rigshospitalet

0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0

X-aksen repræsenterer procent (0,3 = 30%). De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette stre-ger angiver 95% sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med »ruder«. Farverne svarer til angivne år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2010 i henhold til tabel 8.1.1.

Kommentar: »Andre« dækker afdelingerne: Roskilde, Næstved og Herning. Sammenholdt med tabel 7.2.8 er andelen af patienter, der har fået foretaget lymfeknudefjernelse lavere end forventet. Dette kan skyldes underrapportering til databasen. Denne problemstil-ling vil blive undersøgt ved samkørsel med Patologiregisteret. Der-udover er der fundet et problem i kørslen af indikatorer, der bl.a. især har påvirket Aalborgs opgørelse. Tabel 8.1.1 er rettet, men af tidsmæssige og tekniske årsager er det ikke lykkedes at ændre figur 8.1.a. Figuren indgår stadig, da forskellen i forhold til figuren kun omhandler en mindre justering for Skejby i 2010, samt at Aalborg ikke indgår i figuren. Dette vil blive rettet til næste Årsrapport.Generelt ligger afdelingerne tilfredsstillende med tilladelige ud-sving. I DGCD Årsrapport 2008 sås et markant fald i lymfeknude-fjernelse for Rigshospitalet. Afdelingen ser nu atter ud til at ligge på niveau med de andre centre.

41

DGCG

8.2 Indikator 2: Peroperativt blodtab ved cervixcancerkirurgi

Standard: ≤ 500 ml

Afgrænsning: Radikalt hysterektomerede cervixcancerpatienter


2005-07 2008 2009 2010 I alt

Blodtab ved cervixkirurgi antal % antal % antal % antal % antal %

Rigshospitalet Blødning > 500 ml 26 63,4 4 44,4 13 56,5 13 61,9 56 59,6 Blødning ≤ 500 ml 15 36,6 5 55,6 10 43,5 8 38,1 38 40,4

Herlev Blødning > 500 ml 22 23,2 16 48,5 7 24,1 5 29,4 50 28,7 Blødning ≤ 500 ml 73 76,8 17 51,5 22 75,9 12 70,6 124 71,3

Odense Blødning > 500 ml 27 45,8 4 40,0 8 50,0 8 53,3 47 47,0 Blødning ≤ 500 ml 32 54,2 6 60,0 8 50,0 7 46,7 53 53,0

Skejby Blødning > 500 ml 31 43,7 10 41,7 13 50,0 7 38,9 61 43,9 Blødning ≤ 500 ml 40 56,3 14 58,3 13 50,0 11 61,1 78 56,1

Aalborg Blødning > 500 ml 3 11,1 1 11,1 1 50,0 – – 5 13,2 Blødning ≤ 500 ml 24 88,9 8 88,9 1 50,0 – – 33 86,8

Andre Blødning > 500 ml 22 71,0 4 80,0 1 10,0 – – 27 73,0 Blødning ≤ 500 ml 9 29,0 1 20,0 – – – – 10 27,0

Hele landet Blødning > 500 ml 131 40,4 39 43,3 43 44,3 33 46,5 246 42,3 Blødning ≤ 500 ml 193 59,6 51 56,7 54 55,7 38 53,5 336 57,7

I alt 324 100 90 100 97 100 71 100 582 100

Figur 8.2.a Peroperativt blodtab ved operation for cervixcancer

Herlev

0,1

2008 2009 2010

Odense

Århus

Rigshospitalet0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9

X-aksen repræsenterer den procentvise andel (0,2 = 20%) af patien-ter med blodtab ≤ 500 ml. De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95% sik-kerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med »ruder«. Farverne svarer til angivne år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2010 i henhold til tabel 8.2.1.

Kommentar: »Andre« dækker over afdelingerne Gentofte, Roskilde, Næstved og Herning. Der findes ingen fastlagt international stan-dard for denne indikator. Standarden er fastlagt af DGCGs cervix-cancergruppe ud fra de nationale medianværdier i DGCD.Ved tolkning af figur 8.2.a skal man være opmærksom på, at en høj andel af patienter, der opfylder standarden på blodtab ≤ 500 ml, vil give en høj placering på x-aksen. Ligesom »antal fjernede lymfeknuder« anvendes »blodtab« som en surrogatmarkør for den kirurgiske teknik ved operation for cervix-cancer. Igennem årene ses der mindre udsving for centrene, Rigs-hospitalet, Herlev, Odense, Skejby og Aalborg. For Odense og Rigs-hospitalet ses et fald i andelen af patienter med blodtab ≤ 500 ml under operation i 2010. For centrene Herlev og Skejby ses der deri-mod en mindre forbedring. Overordnet set har Herlev og Skejby en større andel af patienter med blodtab ≤ 500 ml ved operation end de andre centre. Samlet kan forskellene i antal lymfeknudefjernelser og blødningsmængde indikere, at der bør sættes større nationalt fokus på cervixcancerkirurgien. Større udveksling af kirurger mel-lem afdelingerne ved denne kirurgi kan være en løsning.

42

DGCG

8.3 Indikator 3: Postoperative komplikationer ved cervixcancerkirurgi

Standard: Maksimalt 10% postoperative komplikationer

Afgrænsning: Radikalt hysterektomerede cervixcancerpatienter

2005-07 2008 2009 2010 I altPostoperative komplikationer ved cervixkirurgi antal % antal % antal % antal % antal %

Rigs- Ingen komplikation 38 92,7 6 75,0 22 95,7 16 76,2 82 88,2hospitalet Komplikation 3 7,3 2 25,0 1 4,3 5 23,8 11 11,8

Herlev Ingen komplikation 79 83,2 30 90,9 28 96,6 17 100 154 88,5 Komplikation 16 16,8 3 9,1 1 3,4 – – 20 11,5

Odense Ingen komplikation 47 79,7 9 90,0 14 87,5 14 93,3 84 84,0 Komplikation 12 20,3 1 10,0 2 12,5 1 6,7 16 16,0

Skejby Ingen komplikation 65 91,5 21 87,5 21 80,8 12 70,6 119 86,2 Komplikation 6 8,5 3 12,5 5 19,2 5 29,4 19 13,8

Aalborg Ingen komplikation 22 84,6 8 88,9 1 50,0 – – 31 83,8 Komplikation 4 15,4 1 11,1 1 50,0 – – 6 16,2

Andre Ingen komplikation 27 87,1 4 80,0 1 100 – – 32 86,5 Komplikation 4 12,9 1 20,0 – – – – 5 13,5

Hele landet Ingen komplikation 278 86,1 78 87,6 87 89,7 59 84,3 502 86,7 Komplikation 45 13,9 11 12,4 10 10,3 11 15,7 77 13,3

I alt 323 100 89 100 97 100 70 100 579 100 ,


Figur 8.3.a Postoperative komplikationer ved operation for cervixcancer

Herlev

0,1

2008 2009 2010

Odense

Århus

Rigshospitalet

0,2 0,3 0,4 0,5 0,60,0

X-aksen repræsenterer den procentvise andel (0,2 = 20%). De lod-rette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95% sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med »ruder«. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medta-get afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2010 i hen-hold til tabel 8.3.1.

Kommentar: »Andre« dækker over afdelingerne Gentofte, Roskilde, Næstved og Herning. Komplikationer omfatter en eller flere af føl-gende: a) thromboemboli, b) behandling af infektion med antibio-tika, c) reoperation, d) andre listede betydende komplikationer, som er sket inden for 30 dage efter den primære behandling. Ved tolkning af tabellen skal man være varsom i forhold til stør-relsen af patientpopulationen i opgørelsen. Sammenlignes med resultaterne fra DGCD Årsrapport 2008, ses det, at andelen af kom-plikationer i 2008 er steget for centrene Herlev, Odense, Rigshospi-talet og Skejby i forhold til opgørelsen for 2008 i denne rapport. Dette skyldes bla. yderligere oprensning af data samt indhentning af mangler. Generelt er registrering af komplikation kompliceret. Andre under-søgelser har vist varierende grader af underrapportering, hvilket også kan forekomme i denne rapport. Ligeledes kan afdelinger med specielt fokus på komplikationer medføre en høj komplikationsrate, sammenlignet med afdelinger uden samme fokus. Med tidligere erfaringer fra Skejby og Rigshospitalet kan det anbefales at holde journalaudit, både for at garantere korrekt indberetning, men også for at få et mere uddybende billede af praksis for komplikationsre-gistrering på den enkelte afdeling.

43

DGCG

8.4 Indikator 4: Ovariecancer: Makroradikal abdominal operation

Standard: Minimum 40%

Afgrænsning: Primært opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV

2005-07 2008 2009 2010 I altMakroradikal operationved ovariekirurgi antal % antal % antal % antal % antal %

Rigs- Ikke radikalt opereret 95 75,4 34 72,3 24 57,1 32 65,3 185 70,1hospitalet Radikalt opereret 31 24,6 13 27,7 18 42,9 17 34,7 79 29,9

Herlev Ikke radikalt opereret 83 88,3 23 60,5 28 73,7 19 70,4 153 77,7 Radikalt opereret 11 11,7 15 39,5 10 26,3 8 29,6 44 22,3

Roskilde Ikke radikalt opereret 35 79,5 15 71,4 12 70,6 2 25,0 64 71,1 Radikalt opereret 9 20,5 6 28,6 5 29,4 6 75,0 26 28,9

Odense Ikke radikalt opereret 64 77,1 18 60,0 17 53,1 14 40,0 113 62,8 Radikalt opereret 19 22,9 12 40,0 15 46,9 21 60,0 67 37,2

Skejby Ikke radikalt opereret 101 77,7 44 65,7 31 60,8 21 52,5 197 68,4 Radikalt opereret 29 22,3 23 34,3 20 39,2 19 47,5 91 31,6

Aalborg Ikke radikalt opereret 58 81,7 14 66,7 10 62,5 18 72,0 100 75,2 Radikalt opereret 13 18,3 7 33,3 6 37,5 7 28,0 33 24,8

Andre Ikke radikalt opereret 179 88,2 6 100 3 50,0 – – 188 87,4 Radikalt opereret 24 11,8 0 – 3 50,0 – – 27 12,6

Hele landet Ikke radikalt opereret 614 81,8 153 66,5 123 60,9 106 57,6 996 72,9 Radikalt opereret 137 18,2 77 33,5 79 39,1 78 42,4 371 27,1

I alt 751 100 230 100 202 100 184 100 1.367 100 ,


44

DGCG

Figur 8.4.a Makroradikalt primært opererede ovariecancerpatienter

Herlev

0,1

2008 2009 2010

Odense

Århus

Rigshospitalet

0,2 0,3 0,4 0,5 0,60,0

Roskilde

Aalborg0,7 0,8 0,9 1,0

Ved tolkning af denne indikator skal der tages hensyn til selek-tionsbias i form af afståelse fra operation af de patienter, der skøn-nes sværest at radikaloperere. En høj procentvis afståelse fra ope-ration vil medføre en højere andel af makroradikalt opererede patienter, idet patienter der skønnes svære at radikaloperere henvi-ses til neoadjuverende kemoterapi. Denne tendens ses i tabel 7.3.9, hvor andelen af afstået operation for st. IIIC-IV er steget fra 7,1% i 2005 jf. DGCD Årsrapport 2006-07, til 33,7% i 2010. Efter ønske fra ovariecancergruppen er der derfor indført en ny makroradikal tabel indeholdende alle stadie IIIC og IV patienter, jf. tabel 7.3.10. Denne tabel skal ligeledes indgå i vægtningen.Forskelle i andelen af makroradikalt opererede kan delvis skyldes forskellig opfattelse, og dermed indrapportering, idet nogle alene vil vurdere abdominal radikal operation, hvor andre afdelinger ikke vil opfatte en st IV som makroradikalt opereret pga. fx levermeta-staser, pleuravæske med tumorceller eller lymfeknudemetastaser over diaphragma. Desuden kan variationerne i selektion til neoad-juverende kemoterapi, med Odense og Skejby som de to ekstremer, afspejle lokale forhold. Validiteten af indikatoren er således altid påvirket af de enkelte ope-ratørers tolkning af operationsresultatet og ønske om god kirurgisk præstation. Nationalt og internationalt er dette problem kendt og har været underkastet diskussion. Samlet må man konkludere, at de sidste års centralisering, fokus på radikal kirurgi og operativ videreuddannelse har givet en posi-tiv udvikling i ovariecancerkirurgien, som har medført en stigning i radikal operation fra 16,5% i 2005 jf. DGCD Årsrapport 2006-07 til 42,4% i 2010 ved operation af stadie IIIC og IV. Det ser således ud til, at standarden på de 40% er nået, og Danmark nærmer sig resulta-terne i de lande, som vi ønsker at sammenligne os med. Radikal operation kan dog kun betragtes som en surrogatmarkør for patienternes behandling og endelige overlevelse. Udfordringen fremadrettet er at finde en mere præcis præoperativ metode til at selektere patienter til radikal kirurgi eller neoadjuverende kemote-rapi. Et nationalt DGCG-projekt til at belyse denne selektion er på-begyndt, ligesom databasen fornys mhp. denne registrering. Indikatoren radikal operation giver netop kun mening, hvis man sammenligner primær kirurgi for sig og neoadjuverende behand-ling for sig. Så kan man bagefter sammenligne komplikationsrater for de to behandlingsstrategier. Derfor er indikatoren under revi-sion hos ovariecancergruppen under DGCG.

X-aksen repræsenterer procent (0,2 = 20%). De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette stre-ger angiver 95% sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med »ruder«. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2010 i henhold til tabel 8.4.1.

Kommentar: »Andre« dækker over afdelingerne Gentofte, Hvid-ovre, Hillerød, Næstved, Slagelse, Svendborg, Kolding, Sønderborg, Sydvestjysk, Horsens, Herning, Randers og Viborg. Indikatoren viser kun primært opererede patienter og inkluderer ikke kirurgi efter neoadjuverende kemoterapi. Ovariecancergruppen ønsker, at der også rapporteres på makroradikal intervalkirurgi efter neoadju-verende kemoterapi. Desværre er disse intervalkirurgidata ikke validerede og muligvis ikke tilstrækkeligt dækkende til at indgå i denne årsrapport. Et igangværende ph.d.-projekt inkluderer denne validering. Vi håber derfor, at ovariecancergruppens ønske kan imø-dekommes i de fremtidige årsrapporter. Operation er den gyldne standard for behandlingen af ovariecancer, hvor radikal operation tilstræbes. Neoadjuverende kemoterapi kan være en mulighed for selekterede patienter. Standarden for indikatoren er fastlagt ud fra publicerede undersøgelser fra større amerikanske centre. Her ses en uklar angivelse af procent makroradikalt opererede, og derudover kan patientmaterialerne have været udsat for selektionsbias med frasortering af de patienter, man på forhånd har skønnet umulige at operere makroradikalt. Standarden på 40% anses for at være højt sat for et uselekteret materiale.

45

DGCG

8.5 Indikator 5: Ovariecancer: Resttumor ≤ 1 cm

Standard: Minimum 60%

Afgrænsning: Opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV.

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Resttumor ved ovariekirurgi antal % antal % antal % antal % antal %

Rigs- Resttumor > 1 cm 62 49,2 18 38,3 15 35,7 16 32,7 111 42,0hospitalet Resttumor ≤ 1 cm 64 50,8 29 61,7 27 64,3 33 67,3 153 58,0

Herlev Resttumor > 1 cm 59 62,8 20 54,1 21 55,3 15 62,5 115 59,6 Resttumor ≤ 1 cm 35 37,2 17 45,9 17 44,7 9 37,5 78 40,4

Roskilde Resttumor > 1 cm 28 63,6 7 33,3 3 17,6 – – 38 42,2 Resttumor ≤ 1 cm 16 36,4 14 66,7 14 82,4 8 100 52 57,8

Odense Resttumor > 1 cm 31 37,8 9 30,0 8 25,0 6 18,2 54 30,5 Resttumor ≤ 1 cm 51 62,2 21 70,0 24 75,0 27 81,8 123 69,5

Skejby Resttumor > 1 cm 48 37,2 33 50,8 19 37,3 18 46,2 118 41,5 Resttumor ≤ 1 cm 81 62,8 32 49,2 32 62,7 21 53,8 166 58,5

Aalborg Resttumor > 1 cm 45 63,4 5 23,8 6 40,0 14 58,3 70 53,4 Resttumor ≤ 1 cm 26 36,6 16 76,2 9 60,0 10 41,7 61 46,6

Andre Resttumor > 1 cm 146 73,4 5 83,3 2 33,3 – – 153 72,5 Resttumor ≤ 1 cm 53 26,6 1 16,7 4 66,7 – – 58 27,5

Hele landet Resttumor > 1 cm 419 56,2 97 42,7 74 36,8 69 39,0 659 48,8 Resttumor ≤ 1 cm 327 43,8 130 57,3 127 63,2 108 61,0 692 51,2

I alt 746 100 227 100 201 100 177 100 1.351 100 ,


Figur 8.5.a Opererede ovariecancerpatienter med resttumor ≤ 1 cm.

Herlev0,1

2008 2009 2010

Odense

Århus

Rigshospitalet

0,2 0,3 0,4 0,5 0,6

Roskilde

Aalborg

0,7 0,8 0,9 1,0

X-aksen repræsenterer procent (0,2 = 20%). De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette stre-ger angiver 95% sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med »ruder«. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2010 i henhold til tabel 8.5.1.

Kommentar: »Andre« dækker over afdelingerne Gentofte, Hvid-ovre, Hillerød, Næstved, Slagelse, Svendborg, Kolding, Sønderborg, Sydvestjysk, Horsens, Herning, Randers og Viborg. Denne indikator er defineret som diameteren på den enkelte, største resttumor, ikke additiv. Der har tidligere været definitionsproblemer for denne indi-kator, idet nogle afdelinger har brugt en definition, der kunne give en lavere procentvis opfyldelse af standarden. Ved tolkning af denne indikator skal der tages samme hensyn som for indikator 4, idet der kan være selektionsbias i form af afståelse fra operation for de patienter, der skønnes sværest at radikaloperere. Der har tidligere været diskussion om afståelse fra operation i for-bindelse med neoadjuverende kemoterapi og om definitionen på, hvornår et indgreb anses for at være en operation eller blot et diag-nostisk indgreb. For 2010 ses, at 61% af alle landets ovariecancerpatienter med sta-die IIIC og IV er opereret med en resttumor på ≤ 1 cm. Standarden på 60% er således opnået på landsplan. Som for indikator 8.4.a tol-kes dette som en ønsket fremgang for ovariecancerkirurgien i Dan-mark, selvom der stadig er afdelinger der ligger under standarden.

46

DGCG

8.6 Indikator 6: Ovariecancer: Ventetid på kemoterapi

Standard: ≤ 28 dage

Afgrænsning: Opererede ovariecancerpatienter st. IIIC og st. IV.

Ovariecancer – ventetid på kemoterapi

Rigsho- Hille- Næst- Sønder-Afdeling spitalet Herlev rød Roskilde ved Odense borg Herning Århus Vejle Aalborg Total

2005-07Antal 120 116 51 15 52 142 12 40 48 36 90 772Median 23 28 11 5 19 18 20 10 20 25 18 21Min. 1 1 1 1 4 1 14 1 1 6 2 1Maks. 59 59 35 45 44 54 49 55 44 59 50 59

2008Antal 29 29 1 9 11 41 0 19 6 11 33 189Median 25 23 8 20 24 16 – 8 17 11 17 19Min. 1 8 8 6 12 1 – 6 9 2 8 1Maks. 54 48 8 39 49 35 – 56 29 55 26 56

2009Antal 13 38 0 8 0 51 0 10 8 5 28 161Median 14 21 – 24 – 14 – 18 20 6 15 16Min. 1 3 – 7 – 2 – 2 1 5 6 1Maks. 29 41 – 36 – 41 – 59 41 12 34 59

2010Antal 13 27 1 4 0 32 0 5 5 3 32 122Median 7 19 10 24 – 10 – 8 18 17 11 13Min. 1 1 10 8 – 3 – 7 7 7 1 1Maks. 35 42 10 31 – 56 – 15 21 39 21 56

I altAntal 175 210 53 36 63 266 12 74 67 55 183 1.194Median 22 26 13 18 22 16 20 10 19 21 15 19Min. 1 1 1 1 4 1 14 1 1 2 1 1Maks. 59 59 35 45 49 56 49 59 44 59 50 59

Tabel 8.6.1 Indikator fordelt på onkologisk afdeling

47

DGCG

Figur 8.6.a Ventetid på kemoterapi efter primær operation for ovariecancer

Herlev

0

2005-08 2009 2010

Odense

Århus

Rigshospitalet

Roskilde

Aalborg

Onkologisk afdeling

Herning

Vejle

10 20 30 40

X-aksen repræsenterer dage. De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med »ruder«. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2010 i henhold til tabel 8.6.1.

Kommentar: Ventetiden er beregnet ud fra henvisningsdato i LPR og dato for start af kemoterapi. Dato for start af kemoterapi er hen-tet fra både LPR og DGCD. I tilfælde af manglende startdato for ke-moterapi i DGCD, er startdatoen i LPR anvendt. Der er generelt stor overensstemmelse mellem angivelserne i LPR og DGCD. I enkelte tilfælde med afvigelse er startangivelsen i DGCD anvendt. Denne giver generelt afdelingerne en kortere ventetid. Ved beregning af indikatoren er »start < 60 dage efter primær OP« valgt som afgræns-ning. »Ekskluderede« angiver patienter, hvor der ikke findes henvis-nings- og kemoterapistartdatoer på en af de angivne afdelinger, eller hvor afgrænsningen er ≥ 60 dage.Standarden for ventetid til kemoterapi er overvejende politisk sty-ret. Standarden vil blive revideret, således at ventetiden opfylder kravene i Sundhedsstyrelsens »Pakkeforløb for kræft i æggestok-ken«. Her er standarden følgende:

Til primær behandling: For kirurgi er forløbstiden fra udredning er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage be-handling, 6 hverdage.For primær kemoterapi er forløbstiden fra udredningen er afsluttet og patienten informeret, til patienten skal modtage kemoterapi, 8 hverdage.

Til efterbehandling: Når primær kirurgi er afsluttet, skal de fleste pa-tienter have supplerende kemoterapi. Forløbstiden skal være 15-20 hverdage, inden patienten kan påbegynde kemoterapi. Dette er af-hængigt af sårheling og patientens tilstand. Aktuelle indikator vil forventeligt fremover blive hentet fra LPR i henhold til monitorering af pakkeforløbene. Overordnet overholder afdelingernes medianer standarden på ≤ 28 dage. Der ses enkelte, større overskridelser, som kan skyldes speci-fikke, patientrelaterede forhold. Der er i aktuelle opgørelse ikke ta-get højde for denne mulighed. Patientrelaterede forhold kan dog kun være en forklaring for enkelte patienter og ikke forklare den generelt længere ventetid for enkelte afdelinger.

48

DGCG

8.7 Indikator 7: Ovariecancer: Postoperative komplikationer

Standard: Maksimum 20% postoperative komplikationer i alt, herunder medicinske komplikationer

Afgrænsning: Opererede patienter med ovarietumor, tubacancer eller peritonealcancer.

2005-07 2008 2009 2010 I altPostoperative komplikationerved ovariekirurgi antal % antal % antal % antal % antal %


Herlev Ingen komplikation 222 89,2 73 93,6 83 93,3 73 98,6 451 92,0 Komplikation 27 10,8 5 6,4 6 6,7 1 1,4 39 8,0

Hillerød Ingen komplikation 90 87,4 12 100 8 80,0 7 87,5 117 88,0 Komplikation 13 12,6 – – 2 20,0 1 12,5 16 12,0

Roskilde Ingen komplikation 71 78,9 35 87,5 35 87,5 30 100 171 85,5 Komplikation 19 21,1 5 12,5 5 12,5 – – 29 14,5

Odense Ingen komplikation 184 85,2 65 84,4 82 90,1 86 93,5 417 87,6 Komplikation 32 14,8 12 15,6 9 9,9 6 6,5 59 12,4

Sydvestjysk Ingen komplikation 28 87,5 10 90,9 14 100 7 87,5 59 90,8 Komplikation 4 12,5 1 9,1 – – 1 12,5 6 9,2


Aalborg Ingen komplikation 157 80,1 58 93,5 53 93,0 57 89,1 325 85,8 Komplikation 39 19,9 4 6,5 4 7,0 7 10,9 54 14,2

Andre Ingen komplikation 375 85,2 62 92,5 37 94,9 22 88,0 496 86,9 Komplikation 65 14,8 5 7,5 2 5,1 3 12,0 75 13,1

Hele landet Ingen komplikation 1.551 84,5 514 89,2 531 91,1 469 91,8 3.065 87,4 Komplikation 285 15,5 62 10,8 52 8,9 42 8,2 441 12,6

I alt 1.836 100 576 100 583 100 511 100 3.506 100 ,


49

DGCG

Figur 8.7.a Postoperative komplikationer ved operation for ovarie-, tuba- og peritonealcancer

Herlev

0,0

2008 2009 2010

Odense

Århus

Rigshospitalet

Roskilde

Aalborg

Hillerød

Sydvestjysk

0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6

X-aksen repræsenterer den procentvise andel (0,2 = 20%). De lod-rette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95% sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med »ruder«. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medta-get afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2010 i hen-hold til tabel 8.7.1.

Kommentar: »Andre« dækker over afdelingerne Gentofte, Hvid-ovre, Holbæk, Næstved, Slagelse, Svendborg, Kolding, Sønderborg, Horsens, Herning, Silkeborg, Randers, Viborg og Vendsyssel. Kom-plikationer omfatter en eller flere af følgende: a) thromboemboli, b) behandling af infektion med antibiotika, c) reoperation, d) andre listede betydende komplikationer som er sket inden for 30 dage ef-ter den primære behandling. Afdelingerne ligger generelt tilfredsstillende i forhold til standar-den. Ved komplikationsregistrering er der i andre undersøgelser vist varierende grader af underrapportering, hvilket også kan fore-komme i denne rapport. Som led i en ph.d.-afhandling er DGCD valideret over for journalregistreringen af ovariecancerpatienter på Skejby, Herlev, Horsens, Næstved og Hillerød. Der fandtes en accep-tabel overensstemmelse mellem de rapporterede komplikationer til DGCD og journalerne, men i overensstemmelse med litteraturen forekom der underrapportering.Omvendt er det kendt, at fokus på komplikationer kan medføre en højere indberetning af komplikationer og derved en højere kompli-kationsrate, sammenlignet med afdelinger uden samme fokus.

50

DGCG

8.8 Indikator 8: Peroperativt blodtab ved operation for ovariecancer st. IIIC


Afgrænsning: Ovariecancerpatienter med st. IIIC der har fået foretaget en primær eksplorativ laparotomi

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Blodtab ved ovariekirurgi antal % antal % antal % antal % antal %

Rigs- Blødning > 500 ml 71 74,0 36 81,8 24 80,0 21 61,8 152 74,5hospitalet Blødning ≤ 500 ml 25 26,0 8 18,2 6 20,0 13 38,2 52 25,5


Roskilde Blødning > 500 ml 19 57,6 17 94,4 10 71,4 7 87,5 53 72,6 Blødning ≤ 500 ml 14 42,4 1 5,6 4 28,6 1 12,5 20 27,4



Aalborg Blødning > 500 ml 11 20,0 1 7,1 – – 1 5,9 13 13,7 Blødning ≤ 500 ml 44 80,0 13 92,9 9 100 16 94,1 82 86,3

Andre Blødning > 500 ml 42 31,6 0 – 3 60,0 – – 45 32,1 Blødning ≤ 500 ml 91 68,4 2 100 2 40,0 – – 95 67,9

Hele landet Blødning > 500 ml 261 47,9 94 59,9 83 60,1 67 55,8 505 52,6 Blødning ≤ 500 ml 284 52,1 63 40,1 55 39,9 53 44,2 455 47,4

I alt 545 100 157 100 138 100 120 100 960 100 ,


Figur 8.8.a Peroperativt blodtab i ml ved kirurgi for ovariecancer st. IIIC

Herlev

0,0

2008 2009 2010

Odense

Århus

Rigshospitalet

Roskilde

Aalborg

0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0

X-aksen repræsenterer procent (0,2 = 20%) af patienter med blod-tab ≤ 500 ml. De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95% sikkerhedsinter-val på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med »ruder«. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2010 i henhold til tabel 8.8.1.

Kommentar: »Andre« dækker over afdelingerne: Gentofte, Hvid-ovre, Hillerød, Næstved, Slagelse, Kolding, Sønderborg, Sydvestjysk, Horsens, Herning, Randers og Viborg. Ved tolkning af figur 8.8.a skal man være opmærksom på, at en høj andel af patienter, der opfyl-der standarden på blodtab ≤ 500 ml, vil give en høj placering på x-aksen. Standarden er oprindeligt angivet ud fra en forventning om tradi-tionel ovariecancerkirurgi. Nye behandlingsmetoder kan dog på-virke blødningsmængden samt sammenligningsgrundlaget for de patienter, der indgår i indikatoren. Eksempelvis i forbindelse med indførelse af ekstensiv kirurgi kan blødningsmængden forventes at stige. Blødningsmængden bør derfor vurderes i sammenhæng med udførelsen af radikal og ekstensiv kirurgi, ligesom andre opera-tionstekniske årsager også kan påvirke blødning.Overordnet ses, at mere end 50 % af patientgruppen har blødning på mere end 500 ml. Indikatormålet på ≤ 500 ml samt hvor stor en andel af patienter, der forventes at opfylde dette, indgår i det igang-værende arbejde med revision af indikatoren.

51

DGCG

8.9 Indikator 9: Peroperativt blodtab ved kirurgi for corpuscancer st. I


Afgrænsning: Eksplorativ laparotomi ved corpuscancer st. I

2005-07 2008 2009 2010 I alt

Blodtab ved corpuskirurgi antal % antal % antal % antal % antal %

Rigs- Blødning > 200 ml 31 34,1 13 31,7 22 48,9 11 23,9 77 34,5hospitalet Blødning ≤ 200 ml 60 65,9 28 68,3 23 51,1 35 76,1 146 65,5

Hvidovre Blødning > 200 ml 15 29,4 5 19,2 7 53,8 2 28,6 29 29,9 Blødning ≤ 200 ml 36 70,6 21 80,8 6 46,2 5 71,4 68 70,1


Hillerød Blødning > 200 ml 18 25,4 6 30,0 5 29,4 1 16,7 30 26,3 Blødning ≤ 200 ml 53 74,6 14 70,0 12 70,6 5 83,3 84 73,7

Roskilde Blødning > 200 ml 20 44,4 10 62,5 15 71,4 7 58,3 52 55,3 Blødning ≤ 200 ml 25 55,6 6 37,5 6 28,6 5 41,7 42 44,7


Sønderborg Blødning > 200 ml 23 34,3 7 33,3 4 30,8 – – 34 30,6 Blødning ≤ 200 ml 44 65,7 14 66,7 9 69,2 10 100 77 69,4

Sydvestjysk Blødning > 200 ml 16 37,2 6 37,5 6 60,0 2 14,3 30 36,1 Blødning ≤ 200 ml 27 62,8 10 62,5 4 40,0 12 85,7 53 63,9

Horsens Blødning > 200 ml 21 35,0 7 41,2 5 27,8 – – 33 32,0 Blødning ≤ 200 ml 39 65,0 10 58,8 13 72,2 8 100 70 68,0

Herning Blødning > 200 ml 22 37,9 6 33,3 3 25,0 3 50,0 34 36,2 Blødning ≤ 200 ml 36 62,1 12 66,7 9 75,0 3 50,0 60 63,8

Randers Blødning > 200 ml 7 22,6 1 14,3 2 28,6 1 16,7 11 21,6 Blødning ≤ 200 ml 24 77,4 6 85,7 5 71,4 5 83,3 40 78,4


Aalborg Blødning > 200 ml 19 21,6 8 22,2 5 11,1 9 15,8 41 18,1 Blødning ≤ 200 ml 69 78,4 28 77,8 40 88,9 48 84,2 185 81,9

Andre Blødning > 200 ml 127 43,1 41 45,1 31 41,9 9 56,2 208 43,7 Blødning ≤ 200 ml 168 56,1 50 54,9 43 58,1 7 43,8 268 56,3

Hele landet Blødning > 200 ml 432 35,4 164 35,3 149 36,7 83 24,6 828 34,1 Blødning ≤ 200 ml 787 64,6 301 64,7 257 63,3 254 75,4 1.599 65,9

I alt 1.219 100 465 100 406 100 337 100 2.427 100


52

DGCG

Figur 8.9.a Peroperativt blodtab i ml ved eksplorativ laparotomi for corpuscancer st. I

0,7

2008 2009 2010

0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6

Randers

Hvidovre

Aalborg

Århus

Sønderborg

Rigshospitalet

Hillerød

Herning

Sydvestjysk

Odense

Herlev

Horsens

Roskilde

0,8 0,9 1,0

X-aksen repræsenterer procent (0,2 = 20%) af patienter med blodtab ≤ 200 ml. De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95% sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afde-linger er angivet med »ruder«. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2010 i henhold til tabel 8.9.1.

Kommentar: »Andre« dækker over afdelingerne Gentofte, Holbæk, Næstved, Slagelse, Nykøbing F, Svendborg, Kolding, Silkeborg, Viborg, ThyMors og Vendsyssel. Ved tolkning af figur 8.9.a skal man være opmærksom på, at en høj andel af patienter, der opfylder standarden på blodtab ≤ 200 ml, vil give en høj placering på x-aksen. Standarden er fastlagt af DGCGs corpuscancergruppe ud fra medianværdier afrapporteret af DGCD. Generelt ligger afdelingerne tilfreds-stillende inden for standarden. Det kunne forventes, at afdelinger, der udfører en høj procentdel lymfeknuderesektioner, skulle udskille sig markant med højere blodtab. Dette synes ikke at forekomme. Specielt ved de mindre afdelinger ses større udsving, der hovedsageligt skyldes få patienter og enkelte tilfælde af større blødninger. Disse afdelinger bør dog løbende vurdere deres operative teknikker.

53

DGCG

8.10 Indikator 10: Corpuscancer og atypisk hyperplasi: Postoperative komplikationer

Standard: Maksimum 10% postoperative komplikationer i alt, herunder medicinske komplikationer

Afgrænsning: Eksplorativ laparotomi for corpuscancer og atypisk hyperplasi

2005-07 2008 2009 2010 I altPostoperative komplikationerved corpuskirurgi antal % antal % antal % antal % antal %


Hvidovre Ingen komplikation 51 92,7 30 100 15 100 8 100 104 96,3 Komplikation 4 7,3 – – – – – – 4 3,7

Herlev Ingen komplikation 124 91,2 54 90,0 44 91,7 36 92,3 258 91,2 Komplikation 12 8,8 6 10,0 4 8,3 3 7,7 25 8,8

Hillerød Ingen komplikation 81 90,0 25 86,2 32 100 8 100 146 91,8 Komplikation 9 10,0 4 13,8 – – – – 13 8,2

Roskilde Ingen komplikation 71 87,7 24 100 26 92,9 12 100 133 91,7 Komplikation 10 12,3 – – 2 7,1 – – 12 8,3

Odense Ingen komplikation 104 86,0 56 91,8 51 98,1 68 100 279 92,4 Komplikation 17 14,0 5 8,2 1 1,9 – – 23 7,6

Sønderborg Ingen komplikation 74 98,7 22 100 16 100 10 100 122 99,2 Komplikation 1 1,3 – – – – – – 1 0,8

Sydvestjysk Ingen komplikation 48 96,0 19 100 11 91,7 16 100 94 96,9 Komplikation 2 4,0 – – 1 8,3 – – 3 3,1

Herning Ingen komplikation 57 93,4 19 100 14 100 6 100 96 96,0 Komplikation 4 6,6 – – – – – – 4 4,0

Randers Ingen komplikation 33 89,2 5 62,5 7 87,5 6 100 51 86,4 Komplikation 4 10,8 3 37,5 1 12,5 – – 8 13,6


Aalborg Ingen komplikation 93 88,6 41 97,6 48 96,0 58 95,1 240 93,0 Komplikation 12 11,4 1 2,4 2 4,0 3 4,9 18 7,0

Andre Ingen komplikation 352 89,1 118 95,2 106 96,4 25 78,1 601 90,9 Komplikation 43 10,9 6 4,8 4 3,6 7 21,9 60 9,1

Hele landet Ingen komplikation 1.271 90,7 498 93,8 450 94,7 342 95,3 2.561 92,6 Komplikation 131 9,3 33 6,2 25 5,3 17 4,7 206 7,4

I alt 1.402 100 531 100 475 100 359 100 2.767 100 ,


54

DGCG

Figur 8.10.a Postoperative komplikationer ved operation for corpuscancer og atypisk hyperplasi

0,7

2008 2009 2010

0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6

Randers

Hvidovre

Aalborg

Århus

Sønderborg

Rigshospitalet

Hillerød

Herning

Sydvestjysk

Odense

Herlev

Horsens

Roskilde

Kolding

0,80,0

X-aksen repræsenterer procent (0,2 = 20%). De lodrette streger er medianværdier for alle afdelinger (landsmedian). De vandrette streger angiver 95% sikkerhedsinterval på medianen for hver afdeling. Medianværdierne for de enkelte afdelinger er angivet med »ruder«. Farverne svarer til aktuelle år. I figuren er kun medtaget afdelinger, hvor der indgår flere end fem patienter i 2010 i henhold til tabel 8.10.1.

Kommentar: »Andre« dækker over afdelingerne Gentofte, Holbæk, Næstved, Slagelse, Nykøbing F, Svendborg, Kolding, Horsens, Silkeborg, Viborg og Vendsyssel. Komplikationer omfatter en eller flere af følgende: a) thromboemboli, b) behandling af infektion med antibiotika, c) reoperation, d) andre listede betydende komplikationer, som er sket inden for 30 dage efter den primære behandling.Gennem årene ses en jævnt faldende komplikationsfrekvens, fra 9,3 % i 2005-07 til 4,7 % for 2010. Alle afdelinger med betydende patientan-tal ligger under standarden på 10 %. Det er vigtigt at have de enkelte afdelingers patientantal for øje ved tolkningen af indikatoren. Ved komplikationsregistrering er der i andre undersøgelser vist varierende grader af underrapportering, hvilket tabel 8.10.1 også kan tyde på i denne rapport. Eksempelvis ses der afdelinger, hvor andelen af komplikationer er faldet drastisk, eller hvor der er angivet ingen kompli-kationer overhovedet. Modsat underrapportering kan fokus på komplikationer medføre en høj komplikationsrate i diverse opgørelser, sam-menlignet med afdelinger uden samme fokus. Registrering af komplikationer er væsentligt mere krævende, både hvad angår tidsforbrug samt tolknings- og opmærksomhedsmæssigt, end de øvrige registreringer. I de forskellige EPJ-systemer er de øvrige registreringer samlet i enkelte blokke såsom anamnese, stadieinddeling og operation, hvilket gør dem nemt overskuelige. Journaler med anførte komplikationer bliver ofte store, hvor komplikationerne er svære at finde. Elektroniske patientjournaler vanskeliggør yderligere overblikket, idet der ofte skal åbnes talrige selvstændige små tekstbokse, for at forløbet kan læses. På Rigshospitalet er der kørt flere komplikationsregistreringspro-jekter, hvilket sandsynligvis forklarer den højere komplikationsfrekvens. Dette afspejler formentlig den korrekte frekvens også landsmæs-sigt. I DGCD vil et af fokusområderne fremover være komplikationsregistrering både retrospektivt og prospektivt. Fordelingen kan tyde på, at afdelinger, der udfører en høj procentvis lymfeknuderesektion, har en højere komplikationsfrekvens, hvilket ikke vil være overraskende pga. det udvidede indgreb. Mange af disse patienter har et højt BMI, er ældre og har flere andre sygdomme. Det er muligt, at standarden er sat for lavt, idet denne delvist er sat ud fra fundene ved hysterektomi på benign indikation fra Dansk Hysterektomi Database (DHD). Standarden diskuteres i corpuscan-cergruppen.

55

DGCG9. Overlevelse

Kapitel 9.0 indeholder overlevelsesstatistik for de tre syg-

domsgrupper. Overlevelsesanalyserne er udført på en

samlet patientpopulation på 10.290 Der er en forskel på

165 patienter fra den øvrige del af Årsrapporten. Dette

skyldes, at de 165 patienter mangler eller har fejlagtige

oplysninger til brug for beregning af overlevelsen. Det

drejer sig eksempelvis om uoverensstemmende registre-

ring af cancer debutdato mellem DGCD og LPR, eller om

patienter hvorpå det er umuligt at finde dødsdata. For de

inkluderede patienter er overlevelsesstatus opgjort i juni

2011.

9.1 Alle sygdomsgrupper

Tabel 9.1.1 Observeret totaloverlevelse 2005-10 fordelt på overordnet cancertype

Levende Død I alt

Cancertype antal % antal % antal %

Cervixcancer samlet 1.571 76,4 486 236 2.057 100

Planocellulært 1.192 76,3 371 23,7 1.563 100Adenocarcinom 309 78,8 83 21,2 392 100Cervixcancer andre 70 68,6 32 31,4 102 100

Ovariecancer samlet 2.397 61,7 1.486 38,3 3.883 100

Borderline 841 93,9 55 6,1 896 100Ovariecancer 1.456 51,5 1.370 48,5 2.826 100Tubacancer 100 62,1 61 37,9 161 100

Corpuscancer samlet 3.512 80,7 838 19,3 4.350 100

Hyperplasi med atypi 379 97,2 11 2,8 390 100Neoplasma malignum endometrii 2.702 81,0 635 19,0 3.337 100Corpuscancer andre 431 69,2 192 30,8 623 100

I alt 7.480 72,7 2.810 27,3 10.290 100

Kommentar: Tabellen viser den observerede totale overlevelse fordelt på de tre sygdomsgrupper. »Cervixcancer andre« dækker over: »sar-kom«, »sjældne typer«, »udifferentieret», »type blandet epitel eller mesenkymal», »uoplyst«. »Corpuscancer andre« dækker over: Corpuscan-cer uden specifikation, corpuscancer overgribende flere regioner, neoplasma malignum isthmi uteri, st. I, cancer myometrii, neoplasma malignum fundi uteri, st. I.

56

DGCG

Figur 9.1.a Observeret overlevelse 2005-10 fordelt på overordnet cancertype

1,0

0,8

0,9

0,7

0,4

0 1 2 3 4 5

Andel overlevende

Overlevelsestid fra dato for første gynækologiske cancerdiagnose (år)

Ovarie CorpusCervix

0,6

0,5

Kommentar: n = 10.290. Fi- guren og tabel 9.1.2 illustre-rer totaloverlevelse for pa-tienter diagnosticeret med cervixcancer, corpuscancer (herunder atypisk hyperplasi) eller ovariecancer (herunder borderlinetumorer, tuba- og peritonealcancer) i årene 2005-10.Figuren kan primært anven-des til at sammenligne pu-blikationer fra andre registre, hvor der ligeledes mangler stratificering for specielt bor-derlinetumorer og atypier.

Tabel 9.1.2 Observeret overlevelse 2005-10 fordelt på overordnet cancertype

Ovarie Corpus Cervix

Overlevelse (%) rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre

I live efter 30 dage ....... 96,1 95,5 96,7 98,7 98,3 99,0 98,6 98,0 99,2I live efter 180 dage ..... 88,3 87,3 89,3 94,7 94,0 95,4 93,5 92,5 94,5I live efter 1 år ............... 81,9 80,7 83,1 91,1 90,2 91,9 87,8 86,1 89,0I live efter 2 år ............... 70,8 69,3 72,3 85,4 84,3 86,5 80,6 78,3 81,9I live efter 3 år ............... 61,8 60,1 63,5 81,3 79,9 82,5 75,7 73,3 77,3I live efter 4 år ............... 55,9 54,1 57,8 77,7 76,2 79,1 73,3 71,1 75,5I live efter 5 år ............... 50,6 48,5 52,6 75,1 73,4 76,7 72,8 70,6 75,0I live efter 6 år ............... 48,3 45,9 50,5 73,3 71,3 75,1 71,4 66,9 72,1

57

DGCG

9.2 Cervixcancer

Tabel 9.2.1 Overlevelse for cervixcancer 2005-10 stratificeret på histologiske hovedtyper

Planocellulært Adenocarcinom

Overlevelse (%) rate nedre øvre rate nedre øvre

I live efter 30 dage .................. 98,7 97,8 99,1 99,7 99,4 99,9I live efter 180 dage ................ 93,6 92,4 94,8 94,6 92,4 96,8I live efter 1 år .......................... 87,8 86,6 90,1 89,8 86,8 92,8I live efter 2 år .......................... 80,2 78,0 82,4 83,4 79,4 87,4I live efter 3 år .......................... 75,5 73,1 87,9 79,1 74,5 83,7I live efter 4 år .......................... 73,4 71,0 75,8 75,3 70,1 80,5I live efter 5 år .......................... 72,2 69,7 74,8 71,6 65,8 80,5I live efter 6 år .......................... 70,3 67,3 73,6 71,6 65,8 80,5

Figur 9.2.a Overlevelse for cervixcancer 2005-10 stratificeret på histologiske hovedtyper

1,0

0,6

0,8

0,4

0,0

0 20 40 60 80

Andel overlevende

Overlevelse mdr.

0,2

Planocellulært karcinomAdenokarcinomUoplyst/andre

Cervix histologi

Kommentar: n = 2.057. »Andre« dækker over diagnoserne: »sar-kom«, »sjældne typer«, »udifferentieret«, »type blandet epitel eller mesenkymal«, »uoplyst«.Der findes ingen signifikant forskel mellem planocellulært karci-nom og adenokarcinom. Antallet i »andre« er ikke tilstrækkeligt til statistisk sammenligning.

58

DGCG

Figur 9.2.b Observeret overlevelse for cervixcancer 2005-10 stratificeret på stadie

1,0

0,8

0,9

0,7

0,1

0 1 2 3 4 5

Andel overlevende


0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

Stadium I Stadium IIStadium IIIStadium IV

Kommentar: n = 2.004. Som forventet ses store forskelle i overlevelsen mellem sta-dierne. I FIGO 2006 er 5 års overlevelsen st. I-IV på 69,6% og i Sundhedsstyrelsens op-gørelse »Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008«, er den angivet til 69% i 2004. I denne rapport er 5 års overlevelsen for st. I-IV 72,8%. I FIGO 2006 er 5 års overlevel-sen for st. IA1-IB2 opgjort til 75,7%-97,5%. Den samlede 5 års overlevelse for st. I i nær-værende rapport er 90,2%, hvilket må anses for tilfreds-stillende.

Tabel 9.2.2 Observeret overlevelse for cervixcancer 2005-10 stratificeret på stadie

Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV

Overlevelse (%) rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre

I live efter 30 dage ..................... 99,8 99,3 10,0 99,1 97,6 99,7 94,4 90,8 96,6 88,4 81,8 92,7I live efter 180 dage ................... 99,5 98,9 99,8 94,0 91,3 95,9 83,8 78,8 87,7 55,1 46,4 62,9I live efter 1 år ............................. 98,0 96,9 98,6 87,8 84,3 90,6 66,5 60,4 71,9 37,8 29,6 45,9I live efter 2 år ............................. 94,8 93,2 96,0 77,8 73,3 81,6 48,6 42,2 54,7 22,2 15,2 30,1I live efter 3 år ............................. 92,9 91,1 94,4 68,6 63,3 73,3 39,5 33,0 45,9 11,4 6,0 18,8I live efter 4 år ............................. 91,3 89,2 93,0 63,3 57,5 68,6 36,0 29,5 42,6 – – –I live efter 5 år ............................. 90,2 87,9 92,1 60,2 53,8 66,0 32,9 26,1 39,9 – – –I live efter 6 år ............................. 89,9 87,5 91,8 – – – – – – – – –

59

DGCG

Tabel 9.2.3 Observeret overlevelse 2005-10 for cervixcancerpatienter stratificeret på histologi i relation til stadie

Levende Død I alt

Stadie antal % antal % antal %

Stadie I Planocellulært karcinom 819 93,9 53 6,1 872 100 Adenokarcinom 233 90,7 24 9,3 257 100 Cervix andre 55 85,9 9 14,1 64 100 Uoplyst histologi – – 1 100 1 100

Stadie II Planocellulært karcinom 245 70,6 102 29,4 347 100 Adenokarcinom 62 76,5 19 23,5 81 100 Cervix andre 8 61,5 5 38,5 13 100 Uoplyst histologi – – 1 100 1 100

Stadie III Planocellulært karcinom 101 43,3 132 56,7 233 100 Adenokarcinom 9 29,0 22 71,0 31 100 Cervix andre 4 50,0 4 50,0 8 100 Uoplyst histologi – – 1 100 1 100

Stadie IV Planocellulært karcinom 22 21,0 83 79,0 105 100 Adenokarcinom 3 15,0 17 85,0 20 100 Cervix andre 2 33,3 4 66,7 6 100 Uoplyst histologi 1 12,5 7 87,5 8 100

Uoplyst stadie Planocellulært karcinom 5 83,3 1 16,7 6 100 Adenokarcinom 2 66,7 1 33,3 3 100

Total 1.571 76,4 486 23,6 2.057 100

Kommentar: »Andre« dækker over: »sarkom«, »sjældne typer«, »udifferentieret«, »type blandet epitel eller mesenkymal», »uoplyst«. For stadie I-II ses kun mindre forskelle mellem planocellulært karcinom og adenokarcinom. I stadie IV kan forskellene skyldes tilfældighed og mindre antal patienter.

60

DGCG

Tabel 9.2.4 Overlevelse for cervixcancer st, I 2005-10 stratificeret på histologisk hovedtype

Planocellulært Adenocarcinom


I live efter 30 dage .................. 99,9 99,7 100 100 – –I live efter 180 dage ................ 99,9 99,7 100 98,4 96,8 100I live efter 1 år .......................... 98,7 97,9 99,5 96,8 94,6 99,0I live efter 2 år .......................... 95,5 93,9 97,1 94,0 90,8 97,2I live efter 3 år .......................... 93,8 92,0 95,6 91,2 87,2 95,2I live efter 4 år .......................... 93,7 91,7 95,7 89,4 84,8 94,0I live efter 5 år .......................... 92,4 90,2 94,6 87,4 82,2 92,6I live efter 6 år .......................... 92,0 89,8 94,2 86,3 80,9 91,7

Figur 9.2.c Overlevelse for cervixcancer st. I 2005-10 stratificeret på histologiske hovedtype

1,00

0,90

0,95

0,80

0 20 40 60 80

Andel overlevende

Overlevelse mdr.

0,85

Planocellulært karcinomAdenokarcinom

Cervix histologi

Kommentar: Der findes en moderat, ikke signifikant forskel mellem planocellulært karcinom og adenokarcinom (p = 0,051). Det skal bemærkes, at figurens y-akse begynder ved 80%.

61

DGCG

Figur 9.2.d Overlevelse for cervixcancer st. II-IV 2005-10 stratificeret på histologisk hovedtype

1,0

0,6

0,8

0,4

0,0

0 20 40 60 80

Andel overlevende

Overlevelse mdr.

0,2

Planocellulært karcinomAdenokarcinomUoplyst

Cervix histologi

Kommentar: Der findes ingen betydelig forskel mellem planocel-lulært karcinom og adenokarcinom. Øvrige sammenligninger mod »Andre« er signifikante (p = 0,001)

Tabel 9.2.6 Årsager til postoperativ mortalitet for cervixcancer

Kommentarer: Tabellen er taget ud grundet et meget lavt antal cases, hvor kun Rigshospitalet og Odense bidrager med patienter, fordelt på 2005 og 2006. Dødsårsagen er »Anden årsag uden recidiv eller residualtumor«. Ved opgørelsen ses ingen postoperativ mortalitet for 2007-10, hvilket må anses for at være tilfredsstillende. En forklaring på den lave mortalitet er det relativt lave antal patienter, som opereres, samt at patienterne generelt er yngre, raske patienter.

Tabel 9.2.5 Overlevelse for cervixcancer st. II-IV 2005-10 stratificeret på histologisk hovedtype

Planocellulært Adenocarcinom Andre


I live efter 30 dage ....... 99,7 99,3 100 97,0 94,8 99,2 69,2 43,6 94,8I live efter 180 dage ..... 85,8 83,2 88,4 82,8 77,8 87,8 30,8 5,2 56,4I live efter 1 år ............... 74,0 70,6 77,4 73,5 67,7 79,3 23,1 0 46,5I live efter 2 år ............... 60,5 56,7 64,3 59,2 51,4 66,0 7,7 0 22,5I live efter 3 år ............... 52,1 47,9 56,3 52,2 45,0 59,4 – – –I live efter 4 år ............... 48,7 44,3 53,1 44,5 36,5 52,5 – – –I live efter 5 år ............... 46,1 41,5 50,7 38,3 29,3 47,3 – – –I live efter 6 år ............... 41,9 36,3 47,5 38,3 29,3 47,3 – – –

62

DGCG

Figur 9.3.a Overlevelse fordelt på ovarie- og peritonealcancer samt tubacancer og borderlinetumore

1,0

0,8

0,9

0,7

0,3

0 1 2 3 4 5

Andel overlevende


0,6

0,5

0,4

OvarieBorderlineTuba

Kommentar: n = 3.883. Peritonealcancer er opgjort under »ovarie«. Den lave mortalitet for borderlinepatienter sammenlignet med morta-liteten for cancerpatienterne, der ses af figuren og tabel 9.3.1, understreger betydningen af særskilte mortalitetsanalyser for patienter med henholdsvis ovariecancer og borderlinetumorer. Tidligere analyser, hvor denne adskillelse ikke er foretaget, må derfor tolkes med skepsis.Den gode prognose for borderlinetumorer følger FIGO 2006 rapporten, dog med en bedre 4 års overlevelse i Danmark på 92,7% sammen-lignet med FIGOs på 90,2%. Forskellen kan skyldes, at FIGOs opgørelse indeholder et antal invasive ovariecancere.For de maligne invasive diagnoser (st. I-IV) er 3 års overlevelsen i FIGO 2006 på 62,9% og i denne opgørelse 51,8%. De tilsvarende 5 års overlevelser er i FIGO 49,7% og DGCD 38,6%. Også her eksisterer der en risiko for, at FIGOs opgørelse indeholder et antal borderlinetumorer, der øger deres overlevelse og derved gør sammenligningen af opgørelserne svær.Sundhedsstyrelsens opgørelser baseres på Landspatient- og Cancerregisteret. Opgørelserne over overlevelse tager kun i varierende grad højde for borderlinetumorer som tidligere har været kodet varierende, hvilket bl.a. har været vist i artiklen »Diagnosticering af primær ova-riecancer i Danmark«, publiceret i Ugeskrift for Læger i 2009. I henhold til Sundhedsstyrelsens opgørelse »Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008«, er 5 års overlevelse fra 1997 til 2004, opgjort til 43%-46%. I denne rapport ses en 5 års overlevelse på 50,6%, når tubacancer og border-linetumorerne inkluderes, jf. tabel 9.1.2. Der er som nævnt en mulighed for, at en del af borderlinetumorerne er blevet kodet som godartet ovariecyste i de tidlige udtræk til Sundhedsstyrelsens opgørelser. Derved får de en dårligere overlevelse sammenlignet med denne rapport. Hvis dette er tilfældet kan det sløre, om der har været en 5 års overlevelsesmæssig stigning på op til 7,6%.

9.3 Ovarie-, tuba-, og peritonealcancer samt borderlinetumorer

Tabel 9.3.1 Observeret overlevelse 2005-10 for ovarie/peritoneal- og tubacancer samt borderlinetumorer

Ovarie Borderline Tuba

Diagnoser (%) rate nedre øvre rate nedre øvre rate nedre øvre

I live efter 30 dage ....... 95,0 94,1 95,7 99,3 98,5 99,7 98,1 94,3 99,4I live efter 180 dage ..... 85,0 83,7 86,3 97,8 96,6 98,6 93,8 88,8 96,6I live efter 1 år ............... 76,5 74,9 78,1 97,7 96,4 98,5 89,2 83,1 93,1I live efter 2 år ............... 62,7 60,8 64,5 95,9 94,3 97,0 75,8 67,8 82,0I live efter 3 år ............... 51,8 49,7 53,8 94,3 92,4 95,8 60,2 51,0 68,3I live efter 4 år ............... 44,7 42,5 46,9 92,7 90,4 94,5 55,4 45,8 64,0I live efter 5 år ............... 38,6 36,2 41,0 – – – – – –I live efter 6 år ............... 35,6 32,9 38,2 – – – – – –

63

DGCG

Figur 9.3.b Overlevelse for ovarie-, tuba- og peritonealcancer samt borderlinetumorer fordelt på kontaktår

1,0

0,6

0,8

0,4

0,0

0 20 40 60 80

Andel overlevende

Overlevelse mdr.

0,2

2010

2005-0720082009

Årstal

Kommentar: Samlet set tyder de foregående tabeller på en overle-velsesmæssig fremgang for 5 års overlevelsen, sammenlignet med øvrige danske opgørelser. Desværre ligger Danmark fortsat ca. 10% dårligere sammenlignet med FIGOs 2006-opgørelse, hvor der ses en 5 års overlevelse for de maligne tumorer på 49,7%. Forskellen skyldes muligvis før omtalte borderline problematik. Aktuelle tabel viser en stabil total overlevelse for de enkelte årgange siden 2005. Den mulige stigning i overlevelsen på op til 7,6% gør, at man kan forvente, at der ses en fortsat stigning i 1 og 2 års overlevelserne. Dette observeres i tabellerne 9.3.2 og 9.3.3, hvor der ses mindre stigninger gennem årene. Mest udtalt er det for de avancerede can-cere stadium IIIC-IV, hvor der ses en stigning på 6% i 1 års overlevel-serne, jf. tabel 9.3.3.

Tabel 9.3.2 Observeret overlevelse for ovarie- tuba- og peritonealcancer samt borderlinetumorer fordelt på kontaktår

2005-2007 2008 2009 2010


I live efter 30 dage ..................... 96,6 95,8 97,4 97,7 96,5 98,9 96,8 95,4 98,2 96,1 94,5 97,7I live efter 180 dage ................... 87,4 86,0 88,8 90,4 88,0 92,8 89,8 87,4 92,2 89,9 87,5 92,3I live efter 1 år ............................. 81,2 79,4 83,9 84,4 81,6 87,2 82,7 79,9 85,5 83,1 79,9 86,3I live efter 2 år ............................. 70,6 68,6 72,6 76,4 73,0 79,8 71,6 68,0 75,2 – – –I live efter 3 år ............................. 61,7 59,5 63,9 63,6 59,8 67,4 – – – – – –I live efter 4 år ............................. 56,1 53,9 58,3 – – – – – – – – –I live efter 5 år ............................. 50,6 48,2 53,0 – – – – – – – – –I live efter 6 år ............................. 46,6 46,6 49,8 – – – – – – – – –

Tabel 9.3.3 Observeret overlevelse for ovarie- tuba- og peritonealcancer st. IIIC-IV fordelt på kontaktår

2005-2007 2008 2009 2010


I live efter 30 dage ..................... 94,0 92,4 95,6 96,4 94,2 98,6 93,4 90,4 96,4 93,8 90,8 96,8I live efter 180 dage ................... 77,4 74,4 80,4 81,5 76,9 86,1 82,4 78,0 86,8 83,6 79,2 88,0I live efter 1 år ............................. 66,3 63,1 69,5 71,5 66,1 76,9 68,6 63,2 74,0 72,3 66,5 78,1I live efter 2 år ............................. 47,4 44,0 50,8 46,9 40,9 53,8 51,0 44,8 57,2 – – –I live efter 3 år ............................. 33,5 30,3 36,7 32,8 27,0 38,6 – – – – – –I live efter 4 år ............................. 25,1 22,1 28,1 – – – – – – – – –I live efter 5 år ............................. 17,3 14,5 20,1 – – – – – – – – –I live efter 6 år ............................. 13,0 10,0 16,0 – – – – – – – – –

64

DGCG

Figur 9.3.d NORDCAN dødelighed ved ovarie- og tubacancer m.fl.

0

1997 1999 2001 2003 2007 2009

Rater per 100.000

År

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

2005

NordenDanmarkFinlandNorgeSverige

Kommentar: Forbedringen i overlevelse støttes af opgø-relserne i NORDCAN. Af figur 9.3.d ses, at dødeligheden er faldet i Danmark og de sidste år er på højde med eller bedre end Sverige og Norge. De sete forbedringer synes ikke at skyldes samtidige ændringer i incidens.Sammenfattende tyder alle data på en reel overlevelses-mæssig fremgang for ovarie-cancerpatienterne i Danmark. Denne fremgang skyldes formentlig et fælles fagligt løft med centralisering, bedre kirurgi, PET/CT/MR, multidisci-plinære konferencer (MDT), DGCG-retningslinjer, pakke-forløb samt DGCD.

NORDCAN © Association of the Nordic Cancer Registries (31.8.2011)

Figur 9.3.c Overlevelse for ovarie-, tuba- og peritonealcancer st. IIIC-IV fordelt på kontaktår

1,0

0,6

0,8

0,4

0,0

0 20 40 60 80

Andel overlevende

Overlevelse mdr.

0,2

2010

2005-0720082009

Årstal

2009-censored(skal det gule med eller skal det være rødt og skal alle censored stå der??)

Kommentar: Af figuren og tabel 9.3.3 ses der mindre stigninger i overlevelsen gennem årene. Der ses en statistisk signifikant forbed-ring for 2010 patienter i forhold til patienter fra 2005-07 (p = 0,039). Der findes ingen signifikant forskel mellem de øvrige år. Det skal bemærkes, at antallet af events fra 2010 er lille sammenlignet med de øvrige år. Den fundne signifikante forskel skal derfor tolkes med stor varsomhed.

65

DGCG

Tabel 9.3.4 Overlevelse 2005-10 for ovarie- og peritonealcancer stratificeret på stadie



I live efter 30 dage ..................... 99,9 99,0 100 98,0 94,8 99,2 94,5 93,2 95,6 90,3 87,5 92,6I live efter 180 dage ................... 97,3 95,8 98,3 91,5 86,7 94,6 83,4 81,3 85,3 73,4 69,3 76,9I live efter 1 år ............................. 95,5 93,6 96,8 86,4 80,8 90,5 73,0 70,5 75,3 59,9 55,4 64,0I live efter 2 år ............................. 91,3 88,7 93,3 80,4 73,9 85,4 55,7 52,9 58,5 38,2 33,7 42,7I live efter 3 år ............................. 89,3 86,5 91,6 69,3 61,5 75,9 40,5 37,5 43,5 25,3 20,9 29,9I live efter 4 år ............................. 85,9 82,5 88,7 64,5 56,0 71,7 30,6 27,5 33,6 19,1 14,7 23,9I live efter 5 år ............................. 83,2 79,1 86,5 61,8 52,9 69,6 22,8 19,7 26,0 10,7 6,5 16,0I live efter 6 år ............................. 82,5 78,2 86,0 – – – 18,5 15,2 22,1 – – –

Figur 9.3.e Ovarie- og peritonealcancer stratificeret på stadie

1,0

0,8

0,9

0,7

0,0

0 1 2 3 4 5

Andel overlevende


0,6

0,5

0,4

0,3

0,2


0,1

Kommentar: n = 2.749. Fi-guren understreger nødven-digheden af stadiemæssig stratificering ved kvalitets- og forskningsopgørelser.I FIGO 2006 var der tilstræk-kelig styrke til at stratificere i substadier. For st. IA-IC er der angivet 5 års overlevelse på 83,4%-89.6,1%. For det sam-lede st. I findes der i nærvæ-rende rapport en sammen-lignelig 5 års overlevelse på 83.2%, jf. tabel 9.3.4. FIGOs 5 års overlevelse for st. IIIA-IIIC er 32,5%-46,7%. Som det ses i tabellen er 5 års over-levelse for st. III i denne opgø-relse 22,8%, det vil sige den danske overlevelse er ca. 10% lavere end FIGO. En del af forskellen kan skyldes mulige borderlinetumorer, der indgår i FIGO-opgørelsen.

66

DGCG

Tabel 9.3.6 Overlevelse for alle patienter med ovariecancer st. IIIC-IV fordelt på afdeling

HR (95% CI)

Afdeling pr. år 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Herlev.......................... 0,83(0,55-1,24) 1,32(0,96-1,80) 1,18(0,85-1,63) 0,61(0,39-0,94) 0,96(0,63-1,46) 1,50(0,86-2,64)Odense ....................... 0,78(0,54-1,12) 0,88(0,62-1,24) 0,94(0,68-1,30) 1,13(0,81-1,58) 1,17(0,81-1,68) 0,60(0,31-1,15)Skejby ......................... 1,28(0,92-1,76) 0,83(0,60-1,16) 0,89(0,64-1,23) 1,22(0,90-1,66) 0,73(0,51-1,07) 1,29(0,69-2,41)Aalborg ...................... 1,26(0,84-1,89) 1,09(0,67-1,77) 0,87(0,60-1,26) 0,94(0,59-1,48) 1,05(0,63-1,75) 1,05(0,60-1,86)RH ................................. 0,78(0,54-1,12) 0,64(0,43-0,95) 0,74(0,50-1,11) 0,71(0,49-1,04) 0,94(0,62-1,43) 0,59(0,31-1,11)Andre .......................... 0,97(0,76-1,24) 0,96(0,75-1,23) 1,17(0,87-1,57) 1,28(0,88-1,86) 1,16(0,76-1,78) 0,82(0,26-2,64)

Figur 9.3.f Ovarie- og peritonealcancer st. IIIC & IV stratificeret på operativ radikalitet

1,0

0,8

0,9

0,7

0,1

0 1 2 3 4 5

Andel overlevende


0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

Radikal Ikke radikal

Kommentar: n = 1.566. Figu-ren og tabel 9.3.5 tilsammen understøtter nødvendighe-den af makroradikal kirurgi for at bedre overlevelsen af ovariecancer. Fundene under-støtter endvidere den inter-nationale litteratur og danner grundlag for indførelse af eks-tensiv kirurgi.

Tabel 9.3.5 Overlevelse 2005-10 for ovarie- og peritonealcancer st. IIIC & IV stratificeret på operativ radikalitet

Radikalt opereret Ikke radikalt opereret


I live efter 30 dage .................. 98,5 96,8 99,3 93,0 91,3 94,4I live efter 180 dage ................ 94,9 92,4 96,6 78,1 75,5 80,4I live efter 1 år .......................... 88,7 85,4 91,3 65,4 62,5 68,1I live efter 2 år .......................... 76,8 72,3 80,6 45,2 42,2 48,2I live efter 3 år .......................... 66,4 61,1 71,2 29,2 26,3 32,1I live efter 4 år .......................... 56,8 50,5 62,7 20,4 17,7 23,2I live efter 5 år .......................... 41,6 34,0 49,0 14,5 11,9 17,3I live efter 6 år .......................... 38,7 30,6 46,7 – – –

> Fortsættes

67

DGCG

Tabel 9.3.7 Multivariat Cox analyse for alle patienter med ovariecancer st. IIIC-IV

Hazard Ratio 95% CI p-værdi

Alder pr. 10 års forskel 1,30 1,22-1,38 < 0,0001

ASA score 2 vs. 1 1,04 0,87-1,24ASA score 3 vs. 1 1,37 1,07-1,75 0,0007ASA score >3 vs. 1 1,79 1,27-2,50

Performance score 2 vs. 1 1,17 1,00-1,39Performance score 3 vs. 1 1,72 1,39-2,14 < 0,0001Performance score 4 vs. 1 2,82 2,09-3,79Performance score 5 vs. 1 8,77 5,65-13,61

Hjerte, kar, lunge (2) (n = 460) 0,98 0,85-1,14Komorbiditet vs. ingen* 0,66Endokrin, hæmato, neuro (3) (n = 75) 1,25 0,93-1,682+3 (n = 90) 0,95 0,73-1,24

Operation ja vs. nej 1,21 1,01-1,44 0,039

Ikke radikal vs. radikal 2,12 1,75-2,58 < 0,0001

Stadium IIIc vs. IV 0,84 0,73-0,96 0,013

Elektiv vs. akut 0,91 0,72-1,15 0,43

Tabel 9.3.8 Årsager til postoperativ mortalitet ved operation for ovarietumor

Forværring Anden årsag Anden årsag af cancer- Komplikationer med recidiv eller uden recidiv eller sygdommen til behandling residual tumor residual tumor Uoplyst I alt

antal % antal % antal % antal % antal % antal %

2008 ...................................... 3 23,1 3 33,3 – – – – 3 25,0 9 25,02009 ..................................... 4 30,8 3 33,3 1 100 – – 6 50,0 14 38,92010 ..................................... 6 46,2 3 33,3 – – 1 100 3 25,0 13 36,1

Alle 13 100 9 100 1 100 1 100 12 100 36 100

Kommentar: Den postoperative mortalitet (< 30 dage postoperativt) ligger relativt konstant gennem de tre år. I fremtidige rapporter vil der derfor blive lagt mere vægt på denne variabel samt relevant stratificering. Der vil således blive udsendt specielle rykkerlister og spørgeske-maer til alle de anførte afdelinger og ved fremtidige patienter med uoplyst dødsårsag. Tallene er små og kan derfor næppe med udbytte uddybes, som de er. Man skal være varsom med at fortolke tallene. I forbindelse med indførelsen af mere aggressiv og ekstensiv ovariecancerkirurgi kan der forventes en stigning. Man må afvente indførelsen af flere variable i henhold til det planlagte fase II- studie om værdien af ekstensiv ovariecancerkirurgi, hvor de hypoteser, de foreliggende tal kan give, vil blive belyst.

Kommentar: Hazard Ratio (HR) < 1,0 betyder lavere dødsrisiko i forhold til referencegruppen (HR = 1), mens HR > 1,0 betyder højere døds-risiko. Opgørelsen er lavet med reference til landsgennemsnittet beregnet for hvert enkelt år (HR = 1). Der ses varierende Hazard Ratio (HR) for de enkelte centerafdelinger og andre afdelinger gennem alle de anførte år. For de sidste år 2009 og 2010 er antallet af events (døde) lavt, hvil-ket medfører en større usikkerhed og brede konfidensintervaller for disse år. Specielt er dette gældende for »Andre«, da antallet af patienter på disse afdelinger er faldet de sidste år pga. centraliseringen. I tolkningen af ovenstående tabel er det vigtigt at bemærke, at de anførte 95 % CI for Hazard Ratio i 34 ud af 36 tilfælde omfatter 1,00, og at disse afdelinger derfor ikke har statistisk signifikant forskellig overlevelse. I modellen er der justeret for alder, ASA , Performance score, komorbiditet, operation ja/nej , radikalitet, stadium IIIC vs. IV og elektiv vs. akut (ventetid ≤ 2 dg ). Tabel 9.3.7 viser HR for de inkluderede variabler. Se desuden ordliste, 10.3, for definition af begreberne.

68

DGCG

9.4 Corpuscancer og atypisk hyperplasi

Tabel 9.4.1 Observeret overlevelse for corpuscancer 2005-10 stratificeret på diagnose

Hyperplasi med atypi Endometriecancer Andre


I live efter 30 dage ....... 99,2 97,6 99,8 99,0 98,5 99,2 96,8 95,1 97,9I live efter 180 dage ..... 99,0 97,3 99,6 95,5 94,7 96,1 88,0 85,1 90,3I live efter 1 år ............... 98,4 96,6 99,3 92,1 91,1 93,0 81,0 77,7 83,9I live efter 2 år ............... 98,1 96,1 99,1 85,9 84,6 87,1 74,9 71,2 78,2I live efter 3 år ............... 97,8 95,6 98,9 81,2 79,6 82,6 70,7 66,6 74,4I live efter 4 år ............... 97,3 94,9 98,6 77,5 75,8 79,1 66,0 61,5 70,1I live efter 5 år ............... 96,3 92,4 98,2 75,1 73,2 76,9 61,3 56,0 66,1I live efter 6 år ............... 96,3 92,4 98,2 73,1 70,7 75,3 – – –

Figur 9.4.a Observeret overlevelse for corpuscancer stratificeret på diagnose

1,0

0,9

0,8

0,5

0 1 2 3 4 5

Andel overlevende


0,7

0,6

HyperplasiNeoplasmaAndre

Kommentar: n = 4.350. »An-dre« dækker over: Corpuscan-cer uden specifikation, cor-puscancer overgribende flere regioner, neoplasma malig-num isthmi uteri, st. I, cancer myometrii, neoplasma malig-num fundi uteri, st. I.I FIGOs 2006-opgørelse er 3 års overlevelsen for st. I-IV 85,1%. I den danske »Sygehuspatien-ters overlevelse efter diagno-se for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008«, er 3 års overlevelsen opgjort til 82%-86%. Som det ses i tabel 9.4.1 er den tilsvarende overlevelse i denne opgørelse på 81,2%.For 5 års overlevelsen ses derimod en forskel på ca. 5% mellem denne rapport og de to øvrige. I FIGO 2006 er 5 års overlevelsen for corpuscan-cer 80%. Dette er tilsvarende Sundhedsstyrelsens opgørel-se, hvor 5 års overlevelse fra 1997 til 2004, opgjort til 79%-84%. Af tabel 9.4.1 ses det, at 5 års overlevelsen i denne rapport er 75,1%. En mulig for-klaring på forskellen mellem fundene i denne rapport og Sundhedsstyrelsens opgørel-se er, at atypisk hyperplasi somme tider kodes i Lands-patientregisteret som corpus-cancer, hvilket forbedrer over-levelsen.

69

DGCG

Tabel 9.4.2 Observeret overlevelse for corpuscancer fordelt på kontaktår

2005-2007 2008 2009 2010


I live efter 30 dage ..................... 98,7 98,1 99,3 99,2 98,6 99,8 99,4 98,8 100 99,3 98,7 99,9I live efter 180 dage ................... 93,3 92,1 94,5 94,8 93,2 96,4 95,7 94,1 97,3 96,1 94,5 97,7I live efter 1 år ............................. 88,5 87,1 89,9 91,1 88,9 93,3 93,3 91,3 95,3 92,7 90,5 94,9I live efter 2 år ............................. 82,3 80,5 84,1 86,1 84,5 87,7 86,1 83,3 88,9 – – –I live efter 3 år ............................. 77,6 75,8 79,4 82,8 80,0 85,6 – – – – – –I live efter 4 år ............................. 74,0 72,0 76,0 – – – – – – – – –I live efter 5 år ............................. 71,2 69,0 73,4 – – – – – – – – –I live efter 6 år ............................. 69,2 66,8 71,6 – – – – – – – – –

Figur 9.4.b Overlevelse for corpuscancer fordelt på kontaktår

1,0

0,6

0,8

0,4

0,0

0 20 40 60 80

Andel overlevende

Overlevelse mdr.

0,2

2010

2005-0720082009

Årstal

? Skal dette med eller være rødt?

Kommentar: n = 3.974. Atypisk hyperplasi indgår ikke i opgørelsen. Figuren og tabel 9.4.2 viser en mindre tendens til stigning for 1 og 2 års overlevelsen. I henhold til Sundhedsstyrelsens opgørelse »Syge-huspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008« findes der ingen signifikant ændring i overle-velsen for corpuscancer.

70

DGCG

Figur 9.4.c Observeret overlevelse for corpuscancer stratificeret på stadie

1,0

0,8

0,9

0,7

0,1

0 1 2 3 4 5

Andel overlevende


0,6

0,5

0,4

0,3


0,2

Kommentar: n = 3.265. Aty-piske hyperplasier og sarkom indgår ikke i opgørelsen.I FIGO 2006 er st. I stratificeret på understadier med en 5 års overlevelse fra 85,4%-90,8%. I nærværende undersøgelse er 5 års overlevelsen 84,6% for det samlede st. I (A-C). Ved vurdering af overlevelsen bør det bemærkes, at der hos en stor del af FIGOs patienter er foretaget rutinemæssig lym-feknudefjernelse. Ved denne rutinemæssige lymfeknude-fjernelse kan de prognostisk dårligere patienter med lym-feknudemetastaser være flyt-tet til et højere stadie, hvorved FIGOs resterende stadie I-pa-tienter får en bedre prognose sammenlignet med de danske stadie I-patienter.

Tabel 9.4.3 Observeret overlevelse 2005-10 for corpuscancer stratificeret på stadie



I live efter 30 dage ..................... 99,6 99,2 99,8 98,0 96,2 99,0 99,0 97,4 99,6 90,3 82,7 94,7I live efter 180 dage ................... 98,3 97,7 98,8 95,0 92,5 96,6 90,4 87,2 92,9 69,9 60,0 77,8I live efter 1 år ............................. 96,4 95,5 97,1 92,7 89,9 94,8 80,4 76,2 84,0 58,0 47,8 66,9I live efter 2 år ............................. 93,6 92,5 94,6 85,4 81,5 88,4 62,6 57,4 67,4 34,9 25,4 44,5I live efter 3 år ............................. 90,2 88,8 91,5 78,7 74,1 82,6 54,4 48,9 59,6 23,5 15,0 33,1I live efter 4 år ............................. 87,0 85,3 88,6 72,2 66,8 76,9 51,1 45,4 56,6 18,7 10,4 28,9I live efter 5 år ............................. 84,6 82,5 86,4 68,4 62,3 73,7 50,2 44,2 55,9 – – –I live efter 6 år ............................. 82,5 79,8 84,9 63,9 55,1 71,5 46,5 39,0 53,7 – – –

71

DGCG

Figur 9.4.d Corpuscancer st. I stratificeret på risikogruppe

1,0

0,9

0,6

0 1 2 3 4 5

Andel overlevende


0,8

0,7

Lav risiko Mellem risikoHøj risiko

Kommentar: n = 2.268. Hyper-plasier og sarkomer indgår ikke i opgørelsen. For defini-tion af risikogruppe, se ordliste 10.3. Som forventet findes der en overlevelsesmæssig forskel mellem specielt høj- og lavrisi-kogrupperne. Opdelingen i ri-sikogrupper har betydning for valg af behandling. Lavrisiko- og mellemrisikogrupperne er ikke blevet tilbudt onkologisk efterbehandling i henhold til DGCGs retningslinjer. Specielt for lavrisikogruppen under-støtter den høje overlevelse dette valg.

Tabel 9.4.5 Årsager til postoperativ mortalitet ved operation for corpuscancer og atypi

Anden årsag uden Forværring af Komplikationer recidiv eller cancersygdommen til behandling residual tumor Uoplyst I alt

antal % antal % antal % antal % Antal %

2008 ................... 1 100 1 33,3 1 100 – – 2 66,72009 .................... – – 2 66,7 – – 2 100 2 28,6

I alt 1 100 3 100 1 100 2 100 4 100

Kommentar: Den postoperative mortalitet (< 30 dage postoperativt) findes lav og konstant gennem alle årene. Det anbefales, at afdelin-gerne laver audit med det involverede personale ved død efter behandlingskomplikation.

Tabel 9.4.4 Observeret overlevelse 2005-10 for corpuscancer st. I stratificeret på risikogruppe

Lavrisiko Mellemrisiko Højrisiko


I live efter 30 dage ....... 99,6 99,1 99,8 99,8 98,8 100 97,7 94,6 99,0I live efter 180 dage ..... 98,6 97,8 99,1 99,3 98,1 99,7 94,9 91,0 97,2I live efter 1 år ............... 97,8 96,9 98,4 96,2 94,2 97,5 88,5 83,3 92,1I live efter 2 år ............... 95,7 94,4 96,7 92,4 89,8 94,4 82,6 76,4 87,3I live efter 3 år ............... 93,4 91,8 94,6 88,1 84,8 90,8 74,4 66,9 80,4I live efter 4 år ............... 90,6 88,6 92,3 84,1 80,2 87,4 70,8 62,5 77,6I live efter 5 år ............... 89,7 87,5 91,5 78,7 73,8 82,8 – – –I live efter 6 år ............... 88,5 85,6 90,8 – – – – – –

72

DGCG10. Bilag

10.1 Nuværende forretningsudvalg og arbejdsgrupper under DGCG

Forretningsudvalg 1. Overlæge Lene Lundvall, Gynækologisk Klinik, Rigs-

hospitalet (formand)

2. Overlæge Mansoor Mirza, Onkologisk afd., Rigshospi-

talet (næstformand)

3. Professor, overlæge, dr.med., Anders Kristian M. Ja-

kobsen, Onkologisk afd., Vejle Sygehus

4. Overlæge, dr.med., Jacob Christian Lindegaard, On-

kologisk afd., Aarhus Universitetshospital

5. Professor, overlæge, dr. med., Jørn Herrstedt, Onkolo-

gisk afd., Odense Universitetshospital

6. Overlæge, dr. med., Erik Søgaard Andersen, Gynæko-

logisk afd., Aalborg Sygehus

7. Overlæge, dr.med., Jan Blaakær, Gynækologisk afd.,

Aarhus Universitetshospital, Skejby

8. Overlæge Kirsten Kock, Afdeling for Klinisk Patologi,

Odense Universitetshospital

9. Overlæge Estrid Stæhr-Hansen, Patologisk Institut,

Aarhus Universitetshospital.

10. Overlæge, ph.d., Lotte Nedergaard, Patologiafdelin-

gen, Rigshospitalet

11. Overlæge, dr.med., Erik Morre Pedersen, Radiologisk

afd., Aarhus Universitetshospital, NBG

12. Professor, overlæge, dr.med., Svend Aage Engelholm,

Radioterapiklinikken, Rigshospitalet

13. Overlæge, ph.d., Connie Palle, Gynækologisk afd.,

Herlev Hospital

14. Professor, overlæge, dr.med. Claus Høgdall, Gynæko-

logisk Klinik, Rigshospitalet

15. Seniorforsker, ph.d., Estrid Høgdall, leder af Moleky-

lærenheden og Dansk Cancer Biobank, Patologiafde-

lingen, Herlev Hospital

16. 1. reservelæge Isa Niemann, Gynækologisk afd., Aar-

hus Universitetshospital, Skejby

17. Repræsentant for Danske Regioner: Vicedirektør

Lone Møller, Hospitalsdirektionen, Herlev Hospital

DGCGs arbejdsgrupperCervix- og vulvacancergruppen 1. Overlæge, ph.d., Connie Palle, Gynækologisk afd.,

Herlev Hospital (formand)

2. Overlæge Ole Mathiesen, Gynækologisk afd., Aarhus

Universitetshospital, Skejby

3. Overlæge Pernille Jensen, Gynækologisk afd., Herlev

Hospital

4. Overlæge, dr.med., Vibeke Ravn Skovlund, Patologiaf-

delingen, Herlev Hospital

5. Overlæge Doris Schledermann, Afdelingen for Klinisk

Patologi, Odense Universitetshospital


gen, Rigshospitalet

7. Overlæge, dr.med. Henrik Roed, Radioterapiklinikken,

Rigshospitalet

8. Afdelingslæge Lars Fokdal, Onkologisk afd., Aarhus

Universitetshospital

9. Overlæge Gitte-Bettina Nyvang, Onkologisk afd.,


10. Overlæge, dr.med., Erik Morre Pedersen, Radiologisk

afd., Aarhus Universitetshospital, NBG

Ovariecancergruppen 1. Professor, overlæge, dr.med., Svend Aage Engelholm,

Radioterapiklinikken, Rigshospitalet (formand)

2. Overlæge Bente Lund, Onkologisk afd., Aalborg Sy-

gehus

3. Overlæge Hanne Havsteen, Onkologisk afd., Herlev

Hospital

4. Afdelingslæge Signe Frahm Bjørn, Gynækologisk kli-

nik., Rigshospitalet

5. Overlæge, dr.med., Lone Kjeld Petersen, Gynækolo-

gisk afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby

6. Overlæge, ph.d., Berit Mosgaard, Gynækologisk afd.,

Herlev Hospital

7. Overlæge Marianne Waldstrøm, Klinisk Patologi, Vejle

Sygehus

8. Overlæge Anni Grove, Patologisk inst., Aalborg Syge-

hus (næstformand)

9. Overlæge Else Mejlgaard, Patologisk afd., Aarhus Uni-

versitetshospital

10. Overlæge, ph.d., Thora Christiansen, Gynækologisk

afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby

11. Afdelingslæge Merete Paludan, Onkologisk afd., Aar-

hus Universitetshospital

12. Kursusreservelæge, ph.d., Karina Dahl Steffensen, On-

kologisk afd., Vejle Sygehus

13. Læge Mette Skytte Tetsche, Patologisk inst., Aalborg

Sygehus

Endometriecancergruppen1. Overlæge Mansoor Mirza, Onkologisk afd., Rigshospi-

talet (formand)

2. Overlæge Morten Jørgensen, Onkologisk Klinik, Rigs-

hospitalet

3. Overlæge Susanne Ursula Larsen, Onkologisk afd.,


4. Overlæge Lian Ulrich, Gynækologisk Klinik., Rigsho-

spitalet (næstformand)

5. Overlæge Gitte Ørtoft Jensen, Gynækologisk afd.,


6. Overlæge Tove Svarrer, Gynækologisk afdeling, Aal-

borg Sygehus

73

DGCG

7. Overlæge Maria Benedicte Franzmann, Patologiafde-

lingen, Roskilde Sygehus (sekretær)

8. Overlæge Henrik Kiær, Afdelingen for Klinisk Patologi,

Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus

9. Afdelingslæge Rita Kahn, Patologiafdelingen, Herlev

Hospital

Databasegruppen 1. Professor, overlæge, dr.med. Claus Høgdall, Gynæko-

logisk Klinik, Rigshospitalet (formand)

2. Seniorforsker Ib Jarle Christensen, Finsenlaboratoriet

(statistiker)


Hospital (ovariecancergruppen)

4. Overlæge Lian Ulrich, Gyn. afd., Rigshospitalet (endo-

metriecancergruppen)

5. IT-konsulent Edzard Domela, Klinisk Kompeten-

cecenter Øst (KCØ).


gen, Rigshospitalet.

7. Afdelingslæge Lars Fokdal, Onkologisk afd., Aarhus

Universitetshospital (cervixcancergruppen)

8. Overlæge Doris Schledermann, Afdeling for Klinisk

Patologi, Odense Universitetshospital (patologiregi-

steret)

Biobankgruppen 1. Seniorforsker, ph.d., Estrid Høgdall, leder af Moleky-


lingen, Herlev Hospital (formand)


Hospital

3. Overlæge Morten Jørgensen, Onkologisk afd., Rigs-

hospitalet

4. Professor, overlæge, dr.med, Claus Høgdall, Gynæko-


5. Overlæge, dr. med., Jan Blaakær, Gynækologisk afd.,

Skejby Sygehus

6. Overlæge, ph.d., Niels Kryger Baggesen, Gynækolo-

gisk afd., Odense Universitetshospital


hus

8. Overlæge, dr. med., Vibeke Ravn Skovlund, Patolo-

gisk-anatomisk inst., Herlev Hospital


gen, Rigshospitalet

Ovariecancerscreeningsgruppen 1. Professor, overlæge, dr.med. Claus Høgdall, Gynæko-

logisk Klinik, Rigshospitalet (formand)

2. Overlæge Lene Lundvall, Gynækologisk Klinik, Rigs-

hospitalet

3. Professor Elsebeth Lynge, Institut for Folkesundheds-

videnskab, Københavns Universitet

4. Overlæge, ph.d. Berit Mosgaard, Gynækologisk afd.,

Herlev Hospital


hus

6. Kursusreservelæge, ph.d., Karina Dahl Steffensen, On-

kologisk afd., Vejle Sygehus

7. Seniorforsker, ph.d., Estrid Høgdall, leder af Moleky-


lingen, Herlev Hospital

8. Professor, overlæge, dr.med., Ole Mogensen, Gynæ-

kologisk afd., Odense Universitetshospital



10. Overlæge, dr. med., Erik Søgaard Andersen, Gynæko-

logisk afd., Aalborg Sygehus

Trofoblastgruppen 1. 1. reservelæge Isa Niemann, Gynækologisk afd., Aar-

hus Universitetshospital, Skejby (formand)



3. Afdelingslæge Ligita Paskeciviute Frøding, Gynæko-

logisk afd., Herlev Hospital

4. Overlæge Anni Grove, Patologisk Institut, Aalborg Sy-

gehus

5. Overlæge Estrid Stæhr-Hansen, Patologisk Institut,

Aarhus Universitetshospital


Hospital

7. Professor, overlæge, dr.med. Claus Høgdall, Gynæko-


8. Professor, overlæge, dr.med. Øjvind Lidegaard, Gynæ-

kologisk Klinik, Rigshospitalet

9. Overlæge Lisa Leth Maroun, Patologiafdelingen,

Rigshospitalet

10. Overlæge Lars O. Vejerslev, Gynækologisk afd., Hille-

rød Hospital

11. Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Lone Sunde, Klinisk Ge-

netisk afd., Aarhus Universitetshospital

Sygeplejegruppen1. Projektsygeplejerske Lissen Ingvartsen, Gynækolo-

gisk Klinik, Rigshospitalet (formand)

2. Sygeplejerske Stine Bjørn, Gynækologisk afd., Aal-

borg Sygehus

3. Klinisk oversygeplejerske Alice Harrestrup, Gynæko-

logisk afd., Herlev Hospital

4. Klinisk sygeplejespecialist Inger Rudbeck Juhl, Gynæ-

kologisk afd., Odense Universitetshospital

74

DGCG

5. Sygeplejerske Tina Bohman Lange, Gynækologisk

afd., Aarhus Universitetshospital, Skejby

6. Sygeplejerske Vibeke Lytken Larsen, Gynækologisk

Klinik, Rigshospitalet

7. Sygeplejerske Pia Stokkendal, Gynækologisk afd.,

Aalborg Sygehus

8. Sygeplejerske Dorthe Hjort, Enhed for Perioperativ

Sygepleje, Rigshospitalet

9. Cand.scient.san.publ. Marie Louise Shee Nielsen,

DGCD-sekretariatet, Rigshospitalet

75

DGCG

10.2 Indberettende afdelinger til DGCD pr. 1. januar 2011

Gynækologi Patologi Onkologi

Region HovedstadenRigshospitalet ................................................................... x x xBispebjerg Hospital ........................................................ x Hvidovre Hospital ............................................................ x x Herlev Hospital ................................................................. x x xNordsjællands Hospital, Hillerød ............................... x x xBornholms Hospital ........................................................ x x

Region SjællandHolbæk Sygehus .............................................................. x Næstved Sygehus ............................................................ x x xRoskilde Sygehus ............................................................. x x x

Region SyddanmarkOdense Universitetshospital ....................................... x x xSvendborg Sygehus........................................................ x x Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg ...................................... x x Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ........................ x x Sygehus Sønderjylland, Haderslev ............................ x Sygehus Sønderjylland, Tønder .................................. x Vejle Sygehus .................................................................... x xKolding Sygehus .............................................................. x

Region MidtjyllandRegionshospitalet Horsens .......................................... x Regionshospitalet Herning .......................................... x xRegionshospitalet Holstebro ...................................... x Regionshospitalet Randers .......................................... x x Regionshospitalet Silkeborg ....................................... x Regionshospitalet Viborg ............................................. x Regionshospitalet Viborg, Skive ................................. x Aarhus Universitetshospital, Skejby ......................... x Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus ......... x x

Region NordjyllandSygehus Thy-Mors, Thisted ........................................... x Sygehus Vendsyssel, Hjørring ..................................... x x Aalborg Sygehus.............................................................. x x x

10.2 Indberettende afdelinger

76

DGCG

10.3 Ordliste

ASA score – et scoresystem til brug for klassifikation af

fysisk status hos patienterne før en operation. Inddeles

i: 1 = rask, 2 = mild systemisk sygdom – ingen funktionel

indskrænkning, 3 = alvorlig systemisk sygdom, 4 = kon-

stant livstruende systemisk sygdom, 5 = døende

Ascites – ansamling af væske i bughulen

Borderlinetumor – tumor på ovariet, klassificeret mel-

lem godartet og ondartet

Cervixcancer – kræft i livmoderhalsen

Corpuscancer – kræft i livmoderen

Cystoskopi – kikkertundersøgelse i blæren

Cytologi – diagnostik baseret på mikroskopisk undersø-

gelse tilvejebragt som skrab, finnålsbiopsi el.lign

BMI – body mass index

BSO – bilateral salpingoooforektomi, fjernelse af æggele-

der og æggestok på begge sider

Bulky Disease – stor tumorbyrde

Corpuscancer – kræft i livmoderen

Diaphragma – mellemgulv

Differentieringsgrad (corpuscancer) – Grad 1 = højt

differenterede karcinomer, grad 2 = moderat differen-

tierede karcinomer, grad 3 = lavt differentierede karcino-

mer

DGCD – Dansk Gynækologisk Cancer Database

DGCG – Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe

Elektiv – planlagt

Endometrie – slimhinden i livmoderen

Eksplorativ laparotomi – operation der udføres for at

afklare forholdene om en sygdom i bughulen

Excisio probatoria peritonei laparascopica – biopsi

udtaget fra bughinden ved kikkertoperation.

FIGO – International Federation of Gynecology and Ob-

stetrics

Grad – Inddeling i tre kategorier, grad I-III i forhold til

grad af tumorcellernes differentiering. Benyttes ved cor-

puscancer for prognose og mulig behandling

Hysterektomi – operativ fjernelse af livmoderen

Hysterektomi, vaginal – fjernelse af livmoderen via va-

gina (skeden)

Hysterektomi, supravaginal – operativ fjernelse af den

del af livmoderen, der sidder over livmoderhalsen

KCØ – Kompetence Center Øst (Kompetencecenter for

Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser (øst))

KMS – Klinisk MåleSystem

Komorbiditet – samtidig optræden af to eller flere ind-

byrdes uafhængige lidelser eller tilstande

Konus – operativt indgreb i form af keglesnit på livmo-

derhals

Laparoskopi – kikkertundersøgelse i maven

LAVH – laparoskopisk assisteret vaginal hysterektomi

LPR – Landspatientregisteret

Lymfadenektomi – fjernelse af lymfeknuder

Myometrie – muskulaturen i livmoderen

Neoadjuverende kemoterapi – kemoterapi før kirur-

gisk behandling

Neoplasma malignum endometrii – kræft i livmoder-

slimhinden

Neoplasma malignum fundi uteri – kræft i bunden af

livmoderen

Neoplasma malignum isthmi uteri – kræft i overgan-

gen mellem livmoder og livmoderhals

Neoplasma malignum ovarii – kræft i æggestokken

Neoplasma malignum peritonei – kræft i bughinden

Neoplasma malignum tubae uterina – kræft i æggele-

deren

Ovariecancer – kræft i æggestok

Paraaortalt – langs hovedpulsåren

Parametrier – bindevæv der omgiver livmoderen og

den øvre ende af skeden, og som er hæftet til bækken-

væggen

Pelvis – bækkenet

Performance score – en vurdering fra kirurgen af pa-

tientens tilstand og aktivitetsniveau inden operationen.

Inddeles i 0 = normal aktivitet, 1 = kan ikke udføre tungt

fysisk arbejde, men alt andet, 2 = oppegående mere end

halvdelen af dagen og selvhjulpen, men ude af stand til

at udføre fysisk arbejde, 3 = i seng eller siddende i stol

mere end halvdelen af dagen, og brug for hjælp til at

klare sig selv, 4 = bundet til seng eller stol og har brug

for hjælp til alt

Peritonealcancer – kræft i bughinden

Pleuraeffusion – udsivning af væske over lungehinden

Positive/negative lymfeknuder – lymfeknuder med/

uden metastaser

Radikalitet – i denne rapport dækkende over fjernelse

af al synligt tumorvæv i mave og bækkenregionen under

operation

77

DGCG

Risikogruppe – Inddeling i lav-, mellem- og højrisiko for

corpuscancerpatienter med stadie I. Lavrisiko = grad 1-2

og < 50% nedvækst i muskulaturen i livmoderen (myo-

metriet), mellemrisiko = grad 1-2 og > 50% nedvækst i

muskulaturen i livmoderen (myometriet) eller patienter

med grad 3 og < 50% nedvækst i myometriet, højrisiko

= grad 3 og > 50% invækst i myometriet eller udifferen-

terede tumorer.

Salpinx/salpinges – æggeleder/æggeledere

Trofoblast – væv på moderkagen hvori der kan opstå

ondartede forandringer

Tubacancer – kræft i æggeleder

Uterus – livmoder

Øvre abdomen – området over bækkenet og under mel-

lemgulvet

78

DGCG

10.4 Projekter

IGANGVæRENDE PROjEKTER

MiRNA som prognostisk og diagnostisk markør ved ovariecancer (postdoc) Kontaktperson: Overlæge Henrik Lajer, Rigshospitalet,

gynækologisk klinik

At komme godt fra start:Helbred og mestring hos kvinder der opereres for ovariecancer (ph.d.)Kontaktperson: Ph.d.-stud. Lene Seibæk, Syddansk Uni-

versitet

Nervebesparende radikal hysterektomi (artikel)Kontaktperson: Overlæge, ph.d., Berit Mosgaard, Herlev

Hospital, gynækologisk afd.

Udvikling af nye translationelle markører i blod og væv til diagnostik og behandlingsprædiktion af patienter med æggestokskræft (blod og vævs-del af Pelvic Mass)Kontaktperson: Professor, overlæge, dr. med., Claus Høg-

dall, Rigshospitalet, gynækologisk klinik

Fertilitetsbesparende behandling af livmoderhalskræft (trakelektomi) (artikler)Kontaktperson: Overlæge Christian Ottesen, Rigshospita-

let, gynækologisk klinik

Diagnostik af endometriecancer – værdien af PET/CT, MR, Ultralyd og biokemiske analyser til præ- og peroperativ vurdering. (ph.d.)Kontaktperson: Læge, ph.d.-stud., Sofie Leisby Antonsen,

Rigshospitalet, gynækologisk klinik

Social ulighed i overlevelse efter cancer: et studie af social position i relation til stadie, behandling og komorbibitet hos patienter med gynækologisk cancer (ph.d.)Kontaktperson: Ph.d.-stud. Else Ibfelt, Kræftens Bekæm-

pelse

Borderline tumours in Denmark – a national, prospective survey (artikel)Kontaktperson. Læge Iørn Hegelund, Odense Universi-

tetshospital, gynækologisk afd.

Overlevelse efter behandling af livmoderkræft i Danmark: Effekten af kirurgisk staging og postoperativ strålebehandling (ph.d.) Kontaktperson: Læge, ph.d.-stud., Caroline Juhl, Skejby

sygehus, gynækologisk afd.

Drug Use and Comorbidity among Elderly Danish Cancer Patients (ph.d.)Kontaktperson: Læge, ph.d.-stud., Trine Jørgensen,

Odense Universitetshospital, onkologisk afd. R

BRCA status hos danske ovariecancer patienter – en populationsbaseret undersøgelse (artikel)Kontaktperson: Kursusreservelæge, ph.d., Karina Dahl

Steffensen, Vejle Sygehus, onkologisk afd.

Molekylærbiologiske markører ved ovariecancer (artikel)Kontaktperson: Kursusreservelæge, ph.d., Karina Dahl

Steffensen, Vejle Sygehus, onkologisk afd.

Neoadjuverende kemoterapi til behandling af kræft i æggestokke: Et landsdækkende studie om selektion, behandlingsresultater, livskvalitet og overlevelse (ph.d.)Kontaktperson: Læge, ph.d.-stud., Carsten L. Fagö-Olsen,

Rigshospitalet, gynækologisk klinik.

Follow-up programme after ovarian cancer – how many recurrences do we actually find?Kontaktperson: Reservelæge Sandra S. Teiblum, Herlev

Hospital, onkologisk afd.

Ovarian cancer staging: Changes over time (artikel)Kontaktperson: Stud.med. Olivia Svovlgaard, Rigshospita-

let, gynækologisk klinik

Clinical aspects of the PDGF and FGF systems in ovarian cancer (ph.d.)Kontaktperson: Læge, ph.d.-stud., Christine Vestergaard

Madsen, Vejle Sygehus, onkologisk afdeling

Prevalence of endometrial hyperplasia and cancer in women with PCOS in Denmark Kontaktperson: Overlæge Pernille Ravn, Odense Universi-

tetshospital, gynækologisk afd.

The Impact of Comorbidity on Ovarian Cancer Sur-vival. A Population Based Cohort Study (speciale)Kontaktperson: Cand.scient.san.publ. Cecilie Sperling, Insti-

tut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

79

DGCG

AFSLUTTEDE PROjEKTER

Den kliniske betydning af VEGF ved ovariecancer (ph.d.)Kontaktperson: Læge, ph.d., Maja Patricia Smerdel, Vejle

Sygehus

Patientoplevet kontinuitet i behandlingsforløb (ph.d.)Kontaktperson: Ph.d., cand.scient.san.publ. Kirstine Mag-

tengaard Robinson

Analyse af diagnostiske forløb for kvinder med underlivskræft (ph.d.)Kontaktperson: Læge, ph.d., Mai Partridge Vandborg,

Syddansk Universitet

En vurdering af den diagnostiske værdi af 18F-FDG PET/CT-scanning på patienter mistænkt for ovariecancer (speciale)Kontaktperson: Cand.scient.san. Majbritt Frost, Århus

Universitet

Perioperativ iltfraktion – PROXI-forsøget:Effekt på kirurgisk sårinfektion og pulmonale komplika-

tioner efter abdominalkirurgi (ph.d.)

Kontaktperson: Overlæge, ph.d., Lars S. Rasmussen, Rigs-

hospitalet

Diagnostik af ovariecancer – Et dybdegående proteomstudie (ph.d.)Kontaktperson: Ph.d. Mikkel West-Nørager, Statens Se-

rum Institut

Proteommønstre i humant urin til diagnosticering af ovariecancer (ph.d.)Kontaktperson: 1. reservelæge, ph.d., Anette Lykke Petri,

Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne, Hovedstaden

PET/CT og ovariecancer (ph.d.)Kontaktperson: Læge, ph.d., Signe Risum, Rigshospitalet,

onkologisk klinik

Pharmacogenomics of Paclitaxel in patients with ovarian cancer (ph.d.)Kontaktperson: Ph.d. Troels K. Bergmann, IST – Klinisk Far-

makologi

80

DGCG

Vedr. revisionspåtegning af Dansk Gynækologisk Cancer Databases årsrapport for 2009-10

KCØ har gennemgået årsrapporten iht. de gældende basiskrav for årsrapporter1, der er opstillet af

Danske Regioner, som i korthed er følgende: (jf. notat vedr. revisionspåtegning som kan findes på

www.kliniskedatabaser.dk).

a) Der skal i særligt kapitel afrapporteres på de indikatorer, som databasen har valgt til at beskrive kvaliteten indenfor

specialet.

b) Alle indikatorer skal offentliggøres på afdelings-/enhedsspecifikt niveau.

c) I årsrapporten skal præsentationen af data være ledsaget af kommentarer, der forklarer og formidler resultaterne.

Rapporten skal indeholde et samlende afsnit med konklusion og anbefalinger med konkrete forslag til, hvordan

behandlingskvaliteten kan forbedres.

d) Der skal være statistisk og epidemiologisk dækning for de angivne konklusioner og anbefalinger.

e) Rapporten skal indeholde et afsnit med dataindsamling og metode, hvor der redegøres for datagrundlag, datakva-

litet, dækningsgrad og de anvendte statistiske metoder.

BemærkningerDe enkelte af de 5 elementer fra Danske regioner, kommenteret kort.

Ad a-e) Basiskravene er opfyldt.

GenereltÅrsrapporten for 2009-2010 fra Dansk Gynækologisk Cancer database er en grundig rapport, der

indeholder rigtig mange informationer om kvaliteten indenfor sygdomsområdet. Foruden

opgørelser af indikatorerne indeholder rapporten også multivariate overlevelsesanalyser for

ovariecancer i stadie IIIC-IV, hvilket er meget velkomment.

Evt. specifikke kommentarerS. 58, tabel 9.2.3: Det giver ikke mening at opgøre overlevelsen på denne måde, hvor alle

patienter i perioden 2005-2010 er slået sammen. Der er stor forskel på at have overlevet i 6 mdr.

eller i 5 år efter cervixcancer, og da man ikke kan se, hvordan patienterne fordeler sig i de

forskellige kategorier i forhold til diagnoseår, kan kategorierne ikke sammenlignes på denne måde.

I stedet anbefales det data rapporteres som Kaplan-Meier kurver.

Samlet vurderingSammenfattende vurderes det, at årsrapporten lever op til de opstillede krav til årsrapporter for de

landsdækkende kliniske databaser, herunder at der er statistisk og epidemiologisk dækning for de

angivne konklusioner og anbefalinger.

Helle Hare-Bruun Edzard Domela

Klinisk epidemiolog, ph.d., KCØ IT konsulent, KCØ

1) Der kan i øvrigt henvises til http://www.kliniskedatabaser.dk/doks/753206650_11.05.2007_basiskrav_for_landsdaekkende_kliniske_kvalitetsdatabaser.pdf

på side 12 og 13, hvor de formelle basiskrav til årsrapporterne er uddybet.

Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske kvalitetsdatabaser (øst) (KCØ)v. Enhed for Klinisk Kvalitet og Forskningscenter

for Forebyggelse og Sundhed

1. december 2011

Revisionspåtegning

Dansk GynækologiskCancer Database

Årsrapport

20092010

Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe

DGCG

Dan

sk Gyn

æko

log

isk Can

cer Datab

aseÅ

rsrapp

ort 2

00

9-1

0

ISSN: 1902-7877 (papir)ISSN: 1903-0223 (online)

Landsdækkende klinisk databasefor kræft i æggestokke, livmoder og livmoderhals

C.K. Høgdall, M.L.S. Nielsen,L. Taaning

DGCG

Landsdækkende klinisk database for kræft i æggestokke ... · 5 års overlevelser er allerede...

Documents

Transcript of Landsdækkende klinisk database for kræft i æggestokke ... · 5 års overlevelser er allerede...