Landbonyt november 2015

Til samtlige jordbrugere

Stort pensionstema Side 5

Informationsmødet om Verdensøkonomien d. 8/10 2015 Side 17

Landbo'nyt November 2015

ORGANISATION

Landbo · nyt

Direktør Benny Kirkegaard

Leder

Indtryk fra USA studietur og stigende dollarkursDansk Landbrug er afhængig af verdensmarkedspriserne. Her spiller USA en væsentlig rolle.

Amerikanske landmænd har haft 5 gyldne år takket være en lav dollarkurs, mens vi i Danmark generelt har været låst fast i meget lave priser. De har haft en så gylden periode, at maskin-parken er blevet skiftet ud, og John Deere aktierne stormede frem. Men nu er det vendt, og afsætningen af nye maskiner er gået helt i stå. De amerikanske landmænd oplever nu små priser på deres produkter, og planteavlen er presset helt i bund med kraftigt faldende jordpri-ser til følge. De forventer fortsat lave priser på soja og kornafgrøder målt i dollar. Flere unge er blevet etableret i opgangs tiden og nu frygtes flere af dem ikke at klare de lave priser.

Amerikanske planteavlere reagerer til gengæld direkte på afsætningsprisen og regner bag-læns ud fra salgspriserne og laver tilpasninger. Det vil sige, udsæd og kemi samt kvælstof er nødvendig, og er der ikke råd til fosfor og kali, kører de udsultning på jorden eller tager dele ud af produktionen.

Mælke- og svinekødsproduktionen er generelt også fuldt kommercialiseret, idet en stor del af svinekødsproduktionen er direkte styret af slagterierne, og dermed direkte af hvad markedet kan bære.

Jeg var for nyligt på en kort studietur til USA. De forskellige personer vi talte med forventede produktionsfald oven på prisfaldet over en bred kam. For de tænker kun på bundlinje og sænker produktionen, hvis der ikke er økonomi i det.

USA har kraftigt stigende miljøbevidsthed/krav. Eksempelvis så vi bræmmer langs vandløb, som var obligatoriske. Man kan i flere stater miste retten til at drive landbrug, hvis ikke miljø-regler følges. Der er et stigende forbrugerkrav, og salget af non GMO er stigende. Så det er en fælles dagsorden i den vestlige verden.

I dansk landbrug kan vi se frem til mere lige konkurrenceforhold til USA og produktionsfald, således er der basis for, at vi kan få stigende priser.

Indtrykket er således, at vi skal være mere skarpe på at tænke i bundlinje og indtjening for at skaffe egenkapital frem for ekspansion. De vækster kun, hvis de har tjent penge. Det er det, vi er oppe imod!

1

Landbo'nytLandbo'nytIndhold Nyt fra formanden .................................................................................................. 2 Mobilen i bh’en ....................................................................................................... 304.02.16 Fremtidssikring i dårlige tider ................................................................................. 4 Pensionsordninger – når livet slår en kolbøtte ....................................................... 5 Indskud på pension og brug af 30% ordningen for selvstændige i 2015?............. 8 Pensionsfradragenes betydning for likviditeten ved indskud ................................. 9 Indbetalingsfrist – hvor meget kan/skal indbetales? ............................................ 10 Aldersopsparing ...................................................................................................11 Afgiftsberigtigelse af kapitalpension til 37,3% er forlænget ................................. 12 Pensionsudbetalingsalder .................................................................................... 13 Ratepension ......................................................................................................... 14 Hvad påvirker din folkepension? ......................................................................... 15 Modregning af indkomster i folkepensionen ........................................................ 16 Informationsmødet om Verdensøkonomien d. 8/10 2015 .................................... 17 Håndværkerfradrag .............................................................................................. 19 Få et præcist og hurtigt overblik, prøv AgroMarkets ............................................ 20 Hvorfor? ................................................................................................................ 21 Skattebetaling for kapitalselskaber ...................................................................... 22 40 mio kr til Økologisk Investeringsstøtte for 2015 .............................................. 23 Vil du gerne slippe for papir i stabler og ringbind på hylden? ............................ 2404.11.15 Iværksættermøde - bliv inspireret til etablering af selvstændig virksomhed ........ 25 Indberetning 2015 ................................................................................................ 26 Relevante datoer i diverse landbrugsordninger ................................................... 27 Økologi nyhedsbrev ............................................................................................. 2818/19.nov Opfølgningskursus til sprøjtebevis/-certifikat ........................................................ 3002.11.15 Pløjning – teori og praksis .................................................................................... 3205.11.15 Transporterer du kemi, gasflasker og dieselolie? ................................................ 33 Kvæg ................................................................................................................... 34 Regler og retningslinier for udegående kreaturer ................................................ 35 Får du nok ud af dit DMS dyreregistrering? ......................................................... 3629.10.15 Regionsmøde kvæg ............................................................................................. 37 Landbo Limfjords Husdyrformidling ...................................................................... 38 Nye regler for gyllealarmer på vej ....................................................................... 39 Organisation ......................................................................................................... 40 Hvad er DIN mening?........................................................................................... 4120.11.15 Reception for Claus Clausen .............................................................................. 42 Nyhedsbrev Midtjysk Svinerådgivning ................................................................ 4317.11.15 Reducér foderforbruget med 10% ........................................................................ 45 Nyt for deltidslandmænd ...................................................................................... 4616.11.15 Mit flyvske liv ........................................................................................................ 48 Aarrangementer Skive og Morsø Seniorklub ...................................................... 49 Handelspladsen .................................................................................................... 50

Kalenderen

2

Landbo'nyt

Nyt fra formandenaf formand Claus Clausen

Formanden

Det er prisværdigt, når supermarkedskæder vil støtte fødevareproducenter med ekstraordinære tiltag. Rema 1000 har fået stor anerkendelse for deres tiltag, og det gavner måske ikke alene de mælkeproducenter, som får den forhøjede pris tilsendt, men det styrker ligeså meget den profil Rema 1000 ønsker at have. Når Coop ønsker at støtte danske og kun danske produ-center, så undrer det mig, at vores organisationer ikke er i stand til at håndtere den opgave.

I Sverige kører der en ordning, hvor de svenske producenter tilgodeses, og det er søster-organisationen til Landbrug og Fødevarer, som administrerer ordningen. Herhjemme mener Arla ikke at kunne gøre forskel, og det er fair at behandle alle andelshavere ens, men så må vi finde alternative veje, for når nogen ønsker at give en hjælpende hånd, så er der mange producenter, der ikke kan forstå, hvorfor vi ikke kan finde ud af at tage den. Krisen er for alvor dyb, så det er ikke på grund af velstand, at der nøles.

Jeg kan ikke forstå, at systemet, der håndterer ydelseskontrollen, ikke kan løfte opgaven. 95% af alle mælkeproducenter betaler til ordningen, og de kender vores leverancer. De sidste 5% var det nok muligt at finde en løsning til.

Det vil glæde mange, hvis den samme opmærksomhed vil komme på dansk svinekød, for de har i lige så stor grad brug for den hjælp, som kan findes. Det burde også være i supermark-edernes og forbrugernes interesse, at der fortsat er en leverance af dansk svinekød. Det er kød, hvor kvaliteten og fødevaresikkerheden er i orden.

Der er lagt mange politiske forhindringer, som gør at den danske svineproduktion har vans-kelige vilkår. Hvis der er et ønske om, at vi fortsat har slagtesvin i dette land, så er det nu, at der skal laves forbedringer for produktionen. Der er ingen, som har bidraget til det samfund vi har som slagterisvinet, men det kan være en saga blot, hvis den nuværende udvikling får lov at fortsætte.

3

Landbo'nytLandbo'nyt HR & Ledelse

Mobilen i bh’enaf HR-udviklingschef Lillian Hundahl

Hvis det er sidste udvej, har Generation Z ikke noget problem med at stikke telefonen i bh’en for at have den tæt på. Generation X søger tryghed, Generation Y er lystdrevne, og Generation K er nådesløse i deres (mang-lende) loyalitet.

”Generationer”??Workforce 2020, en undersøgelse fra Oxford Economics viser, at vi skal vænne os til at være op til 5 ”generationer” på samme ar-bejdsplads. ”Generationer” fortæller i denne sammenhæng noget om fødselstidspunkt og vores typiske drivkraft. Alt efter hvilken generation, vi hører til, har vi forskellige for-ventninger og stræber efter forskellige mål. Det betyder også, at vi motiveres forskelligt. Og det stiller krav til dig som arbejdsgiver.

Generation ZSenest har Generation Z (født 1990-2005) indtaget arbejdsmarkedet. Denne generation er vokset op med reality TV, vil gerne være kendte men vil også kunne noget.

De er vidende og kritiske og ved, at de er eftertragtede. Helt fra fødslen er de blevet målt og vejet af andre end bare sundheds-plejersken og jordemoderen. Og de bliver det stadigvæk – hver dag og hele tiden af de andre unge, når de bruger facebook og andre sociale medier.

Generation Z er vant til at få mange ”likes” hele tiden, og det er også deres forventning til en arbejdsgiver. De tjekker Facebook som det første om morgenen og det sidste om aftenen. De vil have til-tideværende ledelse. Det er ikke nok, at du er til stede. Du skal være til tide – altså være der med en ”like” på rette tidspunkt. De har ikke tid til at vente på det men forventer tværtimod, at det kommer fra dig med den rigtige timing.

Start med dig selvOg hvad kan du så bruge det til?Tja, du kunne jo som arbejdsgiver starte med at identificere dig i en af generationerne her over og derefter tage en stille og rolig for-ventningsafstemning med dine medarbejdere om, hvordan du fungerer, og hvordan du vil have det i din virksomhed. Hvad er ok, og hvad er ikke i orden. Hvad kan de forvente osv. Derefter kan du tænke på, hvad der motiverer eller driver dig selv og ikke mindst dine medarbejdere. Er det frihed, tryghed, plads til kreativitet, autoritet eller…..

Det er en af vejene til at få det bedste ud af dine medarbejdere, så I trives sammen og arbejder mod fælles mål.

4

Landbo'nytJura

Fremtidssikring i dårlige tiderTorsdag den 4. februar 2016 kl. 19.00

Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykb. Mors

Er der dårlige tider i vente, og er I klar på disse udfordringer? Vi forklarer om, hvordan man kan sikre familiens økonomi, eller evt. sønnen/datteren, der driver selvstændig virksomhed. Vi kommer omkring ægtepagt, arveafkald, testamente og mere.

Så giver fremtiden dig ondt i maven økonomisk, kan mødet være informativt og give dig gode råd og vejledning

For ægtefæller, ugifte samlevende, pårørende m.fl.

UndervisereJurist Gry Bacher Nielsen og jurist Bjarne Dige, Landbo Limfjord.

KontaktpersonJurist Gry Bacher Nielsen, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3056, [email protected]

Mødet er gratis

Tilmelding senest den 1. februar 2016 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller [email protected]

5

Landbo'nytLandbo'nyt Jura

Pensionsordninger – når livet slår en kolbøtteaf jurist Henrik Frier

Nogle gange tager tilværelsen en uforudset drejning.

Hvad siger juraen om pensionsordninger ved skilsmisse, død og økonomiske problemer?

1. SkilsmisseLangt de fleste pensionsordninger er som udgangspunkt særeje for den, der har ordnin-gen. Det betyder, at ordningens ejer udtager pensionsopsparingen og nok så vigtigt, at dens værdi ikke indgår i delingen af fælles-boet. Ægtefæller kan i fællesskab ved ægte-pagt bestemme, at pensionsordninger skal være i formuefællesskab. I så fald skal de værdisættes ved bodeling og vil indgå i del-ingen af fællesboet.

Ved papirløses samlivsophævelse tager ord-ningens ejer altid ordningen med, uden at den anden part har krav i den anledning.

2. Dødsfalda. Hvis en ægtefælle til ordningens ejer

afgår ved døden, beholder ordningens ejer opsparingen, uanset om der skiftes efter førstafdøde eller om længstlev-ende vælger at sidde i uskiftet bo

b. Hvis ordningens ejer dør, opgøres og udbetales ordningen. Det vil afhænge af arveforhold og/eller begunstigelsesklau-suler, hvem der får midlerne fra ord-ningen. Begunstigelse vil sige, at ord-ningens ejer træffer bestemmelse om,

hvem midlerne skal tilfalde i tilfælde af, at den pågældende dør inden udbetalin-gen. Dette gøres meget enkelt ved henvendelse til det pengeinstitut eller selskab, hvor ordningen ligger

Begunstigelse kan ske på tværs af arveregler og evt. testamente. Er der indsat en eller flere begunstigede opnås tillige den fordel, at midlerne udbetales uden om dødsboet. Dette betyder, at midlerne kommer til modtagernes dis-position på et tidligere tidspunkt, og at afdødes evt. kreditorer ikke får adgang til midlerne

Det må derfor anbefales, at der ind-sættes en eller flere begunstigede. For at undgå uhensigtsmæssige udbetalin-ger, må det altid også anbefales, at man gennemgår sine ordninger kritisk for at sikre, at midlerne ender der, hvor de skal. Begunstigelsesklausuler kan altid ændres eller tilbagekaldes, med mindre man frivilligt har afskåret sig fra det.

Når du skal vælge begunstigelse, har det betydning, om der er fradragsret for ind-betalingen til ordningen.

På fradragsberettigede ordninger kan man indsætte:

• Ægtefælle/registreret partner • Frasepareret eller fraskilt ægtefælle/

registreret partner

6

Landbo'nytJura

• Børn og deres efterkommere (livs-arvinger)

• Stedbørn og deres efterkommere • Samlever (én person, som du har

fælles bopæl med ved indsættelsen) • Samlevers børn og deres efterkom-

mere • Begrebet ”nærmeste pårørende” • Ingen begunstigelse, dvs. udbetaling-

en sker til boet.

På ikke fradragsberettigede ordninger kan man indsætte alle, man har lyst til.

Fælles for ovenstående er, at hvis indsæt-telse af en begunstiget må anses for urimelig, kan ægtefælle og/eller livsarvinger rejse krav om en del af midlerne.

Særligt om begunstigelsesklausulen ”nær-meste pårørende”:

Bruger man begunstigelsesklausulen ”nær-meste pårørende” skal man være meget opmærksom på, hvordan denne fortolkes, herunder at der er forskel på, om ordningen og begunstigelsen er oprettet før eller efter den 01-01-2008:

Oprettet efter den 01-01-2008. ”Nærmeste pårørende” er i prioriteret rækkefølge:

• Hvis du ikke efterlader ægtefælle/registreret partner: Samlever i ægte-skabslignende forhold, hvor et af følg-ende gælder:

• Ved dødsfaldet har I boet sammen i to år

• Ved dødsfaldet bor I sammen og har, har haft eller venter barn sammen.

• Hvis du hverken efterlader ægtefælle/registreret partner eller samlever: Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn osv.

• Hvis du heller ikke efterlader livsarv-inger: Arvinger ifølge testamente

• Hvis du heller ikke har oprettet testa-mente: Øvrige arvinger efter arveloven (forældre, bedsteforældre osv.)

• Hvis der ikke er nogen arvinger, bliver pengene udbetalt til boet.

Oprettet før den 01-01-2008. ”Nærmeste pårørende” er i prioriteret rækkefølge:

• Hvis du ikke efterlader ægtefælle/regis-treret partner: Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn osv.

• Hvis du heller ikke efterlader livsarv-inger: Arvinger ifølge testamente

• Hvis du heller ikke har oprettet testa-mente: Øvrige arvinger efter arveloven (forældre, bedsteforældre osv.)

• Hvis der ikke er nogen arvinger, bliver pengene udbetalt til boet

OBS: Hvis man ønsker, at midlerne skal til-falde en papirløs samlever, og ordningen og begunstigelsen er etableret før 01-01-2008

7

Landbo'nytLandbo'nyt Jura

skal man være opmærksom på at dette ikke automatisk sker, og det er vigtigt at kontakte bank eller selskab for at få styr på dette.

3. Økonomisk sammenbrud.

Kommer ordningens ejer i økonomiske van-skeligheder, vil ordningerne som alt over-vejende hovedregel være beskyttet mod dennes kreditorer, så længe midlerne ikke er udbetalt. Efter udbetaling vil kreditorerne kunne komme til midlerne, hvis de ikke er forbrugt.

Hvis ordningens ejer kommer under konkurs-behandling gælder det tilsvarende, at midlerne ikke indgår i konkursboet. Findes det imidlertid af konkursboet, at den pågældende i løbet af de sidste 3 år inden konkursen har indbetalt et uforholdsmæssigt stort beløb på pensionsordningen, kan konkursboet over for pengeinstituttet forlange, at det for meget erlagte indbetales i boet. Herudover er midlerne sikret mod kreditorerne.

8

Landbo'nytØkonomi

Indskud på pension og brug af 30% ordningen for selvstændige i 2015?af økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

Ændringen for indkomståret 2015 er, at 30% ordningen (fleksibelt opfyldningsfradrag) for selvstændige erhvervsdrivende kun kan bruges til beregning af fradrag ved indskud på en livsvarig alderspension.

Livsvarig alderspensionEn livsvarig alderspension er en pension, der bliver udbetalt, så længe man lever. Man kan tegne den med forsikringer/garantier, der medfører, at værdien af pensionsordningen kan udbetales til de/den begunstigede på pensionsordningen.

Hvor tegnes den?En livsvarig alderspension tegnes i et for-sikringsselskab. Det anbefales at kontakte sit pengeinstitut, såfremt man ønsker at få mere information om en livsvarig alderspension.

Fradragsregler Indskud på en livsvarig alderspension kan ske som et engangsindskud, men kan også tegnes med aftalte indskud over flere år. Aftaler man at indskyde et bestemt beløb hvert år i minimum 10 år, kan det årlige indskud fradrages hvert år i hele perioden. Aftales der en kortere indbetalingsperiode end 10 år, er der forskellige måder at opgøre fradraget på:

• Fradraget kan opgøres efter 1/10 reglen, dvs. fradraget fordeles over en 10 årig periode

• Fradraget kan opgøres efter reglen om opfyldningsfradrag (47.600 kr. i 2015). Denne fradragsregel vælges typisk an-

vendt, hvis 1/10 fradraget er mindre end 47.600 kr. (2015)

Bemærk, at man er bundet af sit valg, så længe de samlede indskuds-, præmie- og bidragsbeløb er uforandrede.

Hvis man er selvstændig erhvervsdrivende, har man endnu en fradragsregel, nemlig 30% ordningen. Denne regel kan kombineres med de to andre fradragsregler, valget sker hvert år. Hvis fradraget opgjort efter 1/10 dels reglen eller efter reglen om opfyldnings-fradrag er større end fradraget opgjort efter den særlige fradragsregel for selvstændige, skal man anvende den regel, der giver det største fradrag.

Fradragsreglerne for livsvarig alderspension betyder, at hvis man ikke får fradrag for hele indskuddet i indskudsåret, overfører man det ikke fratrukne indskud til de kommende år. Man kan altså ikke få tilbagebetalt for-skellen mellem det indskudte beløb og det beregnede fradrag, således som det til og med indkomståret 2014 var muligt, hvis man indskød på en ratepension og anvendte 30% ordningen.

Bemærk, at hvis man er lønmodtager, kan indskud foretaget af arbejdsgiver på en livs-varig alderspension fradrages uanset beløb-sstørrelse og indskudsperiode.

I den følgende artikel gives et eksempel på fradragsreglerne ved indskud på en livsvarig alderspension.

9

Landbo'nytLandbo'nyt Økonomi

Pensionsfradragenes betydning for likviditeten ved indskudaf økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

Ved et indskud på en pensionsordning er fradragets størrelse og skatteværdi bestem-mende for likviditeten. Det er endvidere væsentligt, at man får fradrag for indskuddet i indskudsåret.

Har man en personlig indkomst, hvor hele årets pensionsindskud kan modregnes i, får man et fradrag med en fradragsværdi mel-lem ca. 37 - ca. 52%. Det betyder, at SKAT 'betaler' mellem ca. 37% og ca. 52% af ind-skuddet, mens man selv betaler resten.

Hvis indskuddet er større end årets fradrag - som i eksemplet nedenfor, bliver skat-tefordelen fordelt over flere år og dermed skal man selv betale en større del af indskuddet i indskudsåret. I eksemplet nedenfor betyder det, at man skal betale ca. 175.000 kr. af indskuddet i 2015, mens SKAT 'betaler' ca. 25.000 kr., resten af SKATs 'betaling' sker først i de kommende år i takt med, at det manglende fradrag fragår i indkomsten.

Likviditeten er derfor et væsentlig punkt, som nøje bør overvejes ved et engangsindskud på en livsvarig alderspension.

Eksempel på fradragsreglerne ved ind-skud på livsvarig alderspensionDer laves et engangsindskud på 200.000 kr. på en livsvarig alderspension i indkomståret 2015.

Overskud i virksomheden før renter men efter fradrag for medarbejdende ægtefælle er 100.000 kr. i 2015 og 300.000 kr. i 2016.

Fradragsmuligheder:

I 2015 vælges reglen om opfyldningsfradrag. 30% reglen for selvstændige kan ikke an-vendes, fordi fradraget er lavere end opfyld-ningsfradraget.

I 2016 vælges 30% reglen for selvstændige, da dette fradrag opgjort som 30% af årets resultat før renter på 300.000 kr., dvs. 90.000 kr., overstiger det almindelige opfyldnings-fradrag på 47.600 kr. (2015).

Det resterende ikke udnyttede fradrag på i alt 62.400 kr. opgjort som (200.000 – 47.600 – 90.000) videreføres til de kommende ind-komstår.

20151/10 reglen, beregnet som 1/10 af 200.000 kr. 20.000Opfyldningsfradrag, 47.600 (2015) 47.60030% reglen for selvstændige 30% af 100.000 kr. 30.000Manglende fradrag, 200.000 kr. - 47.600 kr. 152.400

20161/10 reglen 20.000Opfyldningsfradrag 47.60030% reglen for selvstændige 30% af 300.000 kr. 90.000Manglende fradrag, 152.400 kr. - 90.000 kr. 62.400

10

Landbo'nytØkonomi

Indbetalingsfrist – hvor meget kan/skal indbetales?af økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

For at blive behandlet som et pensionsind-skud i indkomståret 2015 skal indskud på en pensionsordning indbetales senest den sidste bankdag i 2015, dvs. senest den 30. december 2015.

Vil man indskyde på en livsvarig alderspen-sion og overvejer man at bruge 30% reglen for selvstændige erhvervsdrivende, kendes resultatet for 2015 ikke på indskudstidspunk-tet. Derfor kendes fradraget ikke på ind-skudstidspunktet og man har dermed ikke overblik over likviditetsbelastningen ved ind-

skuddet. Indskyder man 'for meget' i forhold til fradragsmuligheden, kan man ikke få det overskydende indskud tilbagebetalt, som det var muligt til og med indkomståret 2014 ved indskud på en ratepension og hvor man anvendte 30% reglen for selvstændige er-hvervsdrivende.

Landbo Limfjord tilbyder at udarbejde et kortperiodisk regnskab for enten 10 eller 11 måneder, hvilket giver et mere retvisende overslag over resultatet for 2015.

11


Aldersopsparing af økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

Aldersopsparing er en forholdsvis ny type pensionsordning, hvor der ikke er fradrag for indbetalingen, men der er en lav afkast-beskatning.

Hvad er en aldersopsparing?En aldersopsparing minder på mange områder om en kapitalpension, da udbetal-ingen kan ske som en engangsudbetaling. Da der ikke er et skattemæssigt fradrag for indbetalingen, sker udbetalingen afgiftsfrit. Indbetalingen kan højst udgøre 28.600 kr. i 2015.

Afkastet af en aldersopsparing beskattes med PAL-skatten, der er 15,3%. Det be-tyder, at afkastet beskattes lempeligere, end hvis midlerne står på en almindelig konto i

banken, her beskattes afkastet med minimum 37%.

Vil man have aldersopsparingen udbetalt ”før tid”, skal der betales en afgift på 20%. Kommer man til at indbetale for meget, dvs. over beløbsgrænsen på 28.600 kr., udløses der en afgift på 20%. Alternativt kan det for meget indbetalte beløb i stedet overføres til en rate- eller livrentepension - mod en afgift på 4% til staten.

Påvirker aldersopsparingen efterlønnen?Aldersopsparingen giver - på samme måde som kapitalpensionen - modregning i efter-lønnen – dog selvfølgelig kun, hvis man vælger at gå på efterløn.

12

Landbo'nytØkonomi

Afgiftsberigtigelse af kapitalpension til 37,3% er forlængetaf økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

I Finansloven for 2015 blev der indgået en aftale om, at perioden hvor eksisterende kapitalpensioner kan afgiftsberigtiges med 37,3% er forlænget til og med 2015.

I hvilke situationer anvendes afgiften på 37,3% i 2015?

• Ved ordinær udbetaling af en kapital-pension, det vil sige, når man opfylder alderskravene

• Ved overførsel af en kapitalpension til en aldersopsparing

Bør man altid overføre kapitalpensionen til en aldersopsparing for at spare 2,7%?Det er en konkret vurdering, om man skal overføre sin kapitalpension til en alders-opsparing. Svaret afhænger af forskellige forhold, det er derfor væsentligt at over-veje, om eksempelvis vilkårene ændres og hvordan omkostningerne til den nye pen-sionsordning er.

Økonomikonsulenterne i Landbo Limfjord er klar til at svare på dine spørgsmål.

13


Pensionsudbetalingsalderaf økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

Født Pensionsudbetalingsalder Folkepensionsalder

Frem til 1954 60 6501.01.1954 til 30.06.1954 60 65½01.07.1954 til 31.12.1954 60 6601.01.1955 til 30.06.1955 60 66½01.07.1955 til 31.12.1958 60 6701.01.1959 til 30.06.1959 60½ 6701.07.1959 til 31.12.1959 61 6701.01.1960 til 30.06.1960 61½ 6701.07.1960 til 31.12.1962 62 6701.01.1963 til 31.12.19661 63 6801.01.1967 til 31.12.19701 64 69Senere Indekseres Indekseres

1) Folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetiden. Tabellen viser de forventede aldre.

For pensionsordninger oprettet den 1. maj 2007 og derefter er tidspunktet for første udbetaling afhængig af, hvornår man bliver folkepensionist.

Oversigt over pensionsudbetalingsalderen:

For ordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007, kan udbetaling begynde ved det 60. år uanset, at personen har en højere pensionsudbetalingsalder end 60 år. Det er nemlig aftalen om oprettelse af pensionsordninger, der er afgørende og ikke selve indskuddet.

14

Landbo'nytØkonomi

Ratepensionaf økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

Indbetaling på en ratepension/-forsikring kan ske med 51.700 kr. i 2015. Indbetalingen kan ske som en arbejdsgiverindbetaling eller som en egen indbetaling. Beløbsgrænsen gælder samlet for alle indbetalinger.

Indbetaling En rateopsparing skal oprettes inden 15 år efter, at man har nået pensionsudbetalingsal-deren. Hvis man f.eks. er født før 1. januar 1959, er pensionsudbetalingsalderen 60 år, dvs. man kan oprette en ratepension, indtil man fylder 75 år.

UdbetalingIndbetalingsalderen er bestemt af reglerne om selve udbetalingerne, som er:

• En ratepension skal udbetales over mindst 10 år, og

• Udbetaling af sidste rate skal ske senest i kalenderåret 25 år efter, at man har nået pensionsudbetalingsalderen. (For ordninger oprettet før den 1. maj 2007 kan det dog ikke aftales, at sidste rate udbetales senere end i det kalenderår, hvor den forsikrede fylder 85 år.)

Udbetalingerne medregnes til den per-sonlige indkomst, men er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidrag. Udbetalingerne påvirker folkepensionen, se nærmere herom i artiklerne på side 15 og 16.

Indbetalingsgrænse Der kan i alt indbetales op til 51.700 kroner (2015) til ratepension og/eller ophørende livrente. Ved beregning af 51.700 kroners grænsen går aftaler administreret af arbejds-giver forud for private aftaler.

Selvstændige kan fra og med indkomståret 2015 ikke længere bruge 30% ordningen til beregning af fradrag for indskud på en rate-pension. De er omfattet af samme beløbs-grænse som lønmodtagere, dvs. 51.700 kr. (2015).

Fradragsværdi Indbetalinger til ratepensionen fragår i den personlige indkomst, dvs. der er en fradrags-værdi på mellem ca. 37 – ca. 52%.

Udbetaling til begunstigedeHvis man dør inden udbetalingen starter eller inden udbetalingen er afsluttet, udbetales opsparingen til de personer, der er begun-stigede i forhold til pensionsordningen. Udbetalingen kan ske i rater over mindst 10 år og medregnes til den personlige indkomst. Man kan også vælge at få beløbet udbetalt på en gang og betale en afgift til staten på 40% af beløbet. Læs mere om de juridiske forhold i artiklen på side 5.

15


Hvad påvirker din folkepension? af økonomikonsulent Linda S. Harritz

Både indtjening fra lønarbejde/selvstændig virksomhed og udbetaling af andre pensioner påvirker størrelsen af din folkepension, men hvor stor en indtægt kan du have, før der sker fradrag?

For at holde de ældre på arbejdsmarkedet i længere tid, har man lavet et bundfradrag for personligt arbejde på 60.000 kr. Det betyder, at folkepensionister kan have en indtjening ved arbejde på op til 60.000 kr., uden at der sker fradrag i folkepensionen. Bundfradraget er personligt og kan ikke overføres mellem ægtefæller.

Man skal have en indkomst på over 305.700 kr. (2015), før der sker fradrag i grundbeløbet. Grundbeløbet falder helt bort ved en indtægt på 539.600 kr.

Der er forskellige beløbsgrænser, når tillæg-get beregnes, afhængig af om man er enlig, gift med ikke-pensionist eller gift med pen-sionist.

EnligeEr ens indkomst over 67.500 kr. (bortset fra 60.000 kr. fra personligt arbejde), sker der en reduktion i tillægget, med 30,9%. Tillægget falder helt bort ved en indkomst på 310.700 kr.

Gift med ikke-pensionistNår man selv er pensionist og gift med en ikke-pensionist, er det ægtefællernes sam-lede indkomst, der tæller med til beregningen dog med fradrag.

Ægtefællens indkomst medregnes med

halvdelen op til 211.100 kr., indkomst derover regnes med fuldt ud. Dvs. har ægtefællen en indkomst på 200.000 kr., regnes 100.000 kr. med. Er ægtefællens indkomst 300.000 kr., medregnes 105.550+88.900 kr. = 194.450 kr. i alt.

Derefter er der et fradrag på 135.400 kr. for ægtefællernes samlede indkomst. Pensionstillægget falder helt bort ved en samlet indtægt på 415.061 kr. Tillægget vil blive reduceret med 32%.

Gift med pensionistNår ægtefællerne begge er pensionister, medregnes den samlede indkomst, når pen-sionstillægget skal beregnes. Er den samlede indkomst over 135.400 kr., vil der ske fradrag i tillægget med 16%, og tillægget vil helt bortfalde ved en indkomst på over 363.700 kr. – dog bortses der stadig fra de 60.000 kr. ved personligt arbejde.

Nye regler fra 1. januar 2015Med de nye pensionsregler som trådte i kraft 1. januar 2015, er det meget vigtigt, at forskudsopgørelsen er så rigtig som muligt fra starten, da det er på baggrund af denne, at folkepensionen bliver beregnet. Pensionen bliver efterreguleret i maj året efter (ligesom skat), hvilket betyder, at man altid kommer til at få præcis den pension, som man er beret-tiget til.

Er du tæt på folkepensionsalderen eller ønsker du en beregning af, hvad din indtægt må være for at få fuldt grundbeløb og pen-sionstillæg, så kontakt Linda S. Harritz, på tlf. 9615 3075

16

Landbo'nytØkonomi

Modregning af indkomster i folkepen-sionenaf økonomikonsulent Linda S. Harritz

Både løn og indkomst fra selvstændig virksomhed samt udbetalinger fra nogle pensionsord-ninger kan nedsætte folkepensionen. Hvilke private pensioner giver modregning i folkepension?

Ingen modregning Giver modregningKapitalpension XAldersopsparing XRatepension XLivsvarig alderspension X

EksempelKurt er gift med Jonna. Kurt er pensionist, det er Jonna endnu ikke. Kurt har et mindre landbrug, som giver et årligt overskud på ca. 50.000 kr. Derudover har han privat tegnede ratepensioner med en udbetaling på 60.000 kr./året. Jonna har en fuldtids lønstilling med en årlig løn på 350.000 kr.

PensionstillægIndkomstgrundlag 60.000 350.000 Fradrag i ægtefælleindtægt -105.550 Samlet indtægt 60.000 244.450 304.450 Fast fradrag -135.400 Beregningsgrundlaget 169.050

Max tillæg 36.516 Nedsættelse af pensionstillægget 54.096 Tillæg til udbetaling -

Folkepension i alt 71.964 71.964

Kurt får fuld grundbeløb, da hans indtægt er under 305.700 kr. Kurt kan ikke få pensionstillæg, fordi Jonnas indkomst er for høj.

17


Informationsmødet om Verdensøkonomien d. 8/10 2015af økonomikonsulent Christian Reinholdt Paulsen

Traditionen tro var Landbo Limfjord vært for verdensøkonomimødet her i efteråret. Fremmødet blev på ca. 115, og der var som sædvanligt inviteret to skarpe indlægsholdere i form af Tore Stramer, chefanalytiker Nykredit Markets samt Palle Jakobsen, stifter og direk-tør Agrocom.dk.

Tore StramerIkke overraskende omhandlede en stor del af mødet Kina. Kina har på det seneste vist opbremsning i økonomien, hvilket har givet et nedadgående pres på råvaremarkederne. Tore Stramer var dog af den overbevisn-ing, at Kina ikke vil komme i en så hård økonomisk landing som andre markeds- analytikere frygter. Dette begrundes hoved-sageligt i at afmatningen skyldes et politisk ønske om at skifte økonomien fra indus-trielt eksportorienteret til en forbrugs- og

serviceøkonomi ligesom de vestlige økono-mier. Derudover medfører Kinas begrænsede demokrati, at når styret siger hop, så hopper man – og dette gør ifølge Tore Stramer sig også gældende for de ledende markeds-deltagere i Kina.

Overordnet forventede Tore Stramer en stille afmatning i Kina, men også at Kina over de næste ti år vil blive verdens største økonomi. Samtidig forventes USA og Europa stille og roligt at komme i gear og det samme vil gælde Danmark. For Danmark vil den fremtidige vækst være mere organisk og sund end tidligere vækst som primært var kreditdrevet.

18

Landbo'nytØkonomi

Palle JakobsenPalle valgte at holde sig lidt nærmere land-bruget. Han fokuserede meget på US dollar samt landbrugets råvarepriser, som han ser er ved at nærme sig en bund. Dette blev begrundet med, at priserne er nede i et leje, hvor en stor del af producenterne producerer med underskud. Dette vil give en regulering af produktionen, som vil understøtte et spring op i et mere ”normalt marked”, hvor en større del har nulpunkterne dækket. Derudover forventer Palle yderligere et spring grundet stigende US dollar. Dollaren vurderes svag i forhold til euroen. Det økonomiske stimu-lusprogram vil nemlig svække euroen over for dollaren og dermed også skubbe yder-ligere til afregningspriserne på landbrugets produkter.

Det sidste var dog ikke helt uden advarsel.

Ved stigende dollarkurs vil vores foderind-køb samtidig blive dyrere, samtidig vil de prisudsving, vi har haft på råvarer, blive den hverdag, vi skal vænne os til. Derfor var hans helt klare råd, at man skal se at få udarbejdet handelsstrategier, så man er klar til at stige på/af når ”toget kører” i stedet for at handle efter, hvad man tror, håber eller føler.

Jeg vil som arrangør gerne takke alle de fremmødte. Til jer der ikke kunne deltage i år, så husk dette er en tilbagevendende tradition – så kom gerne næste år. Alle er velkomne.

19


Håndværkerfradragaf økonomikonsulent Claus Sørensen

Håndværkerfradrag 2015

• Fradrag for arbejdsløn på op til 15.000 kr. pr. ægtefælle

• Arbejdet skal være udført i 2015 og være betalt senest 16. februar 2016

• Gælder for arbejde udført på bolig, fritidsbolig, andelslejlighed og lejlighed, som bebos af ejeren

• Arbejdet skal stå på skats liste med godkendte ydelser indenfor:

o Vinduespudsningo Børnepasningo Almindelig havearbejdeo Vedligeholdelse af bolig

I 2016 og 2017 opdeles håndværkerfradraget i 2 kategorier:

1. Fradrag for arbejdsløn på op til 6.000 kr. pr. ægtefælle, til serviceydelser såsom rengøring, børnepasning og havear-bejde

2. Fradrag for arbejdsløn på op til 12.000 kr. pr. ægtefælle, til håndværkerydel-ser som kategoriseres som energi-forbedringer og klimatilpasninger

20

Landbo'nytØkonomi

Få et præcist og hurtigt overblik, prøv AgroMarketsaf økonomikonsulent Christian Reinholdt Paulsen

Du har nok efterhånden vænnet dig til, at priserne svinger fra år til år, og ofte svinger de voldsomt, men har du så i den tid også formået at tilpasse dig de svingninger?

AgroMarkets er sat i verden for at give dig et hurtigt og klart overblik over, hvor markedet befinder sig nu, og hvor markedet er på vej hen, samt deres anbefaling. Dermed vil du kunne bruge mere tid på din egen virksom-hed, samtidig med du har styr på marked-erne. Det er ikke målet for AgroMarkets at ramme køb og salg præcist på bunden og toppen, men i stedet sørge for at sikre dig, at du rammer tæt på og undgår fejlskud. Det er nemlig ved fejlskuddene, man rammes markant hårdest på økonomien.

Hvad koster det?Der er to typer abonnement, du kan vælge. Der er et basisabonnement, og et råvare- og finansupdate (fra oktober hedder det update og update plus).

Basisabonnementet er egnet til den, der ugentligt vil bruge en ca. 20 minutter på at studere de områder, der har interesse, og koster 1.900 kr./år.

Råvare- og finansupdate er til dem, der der-udover vil have den helt skarpe og lynhurtige opdatering to gange ugentligt. Dette koster 4.200 kr./år. Her får du frigivet mere tid til at passe din virksomhed, samtidig med du er klædt godt på, når der skal handles.

Ved begge abonnementer har du naturligvis fri adgang til hjemmesiden www.agromarkets.dk.

PrøveabonnementDu kan i fire uger gratis og uforpligtende selv prøve at være abonnent ved at kontakte mig på 96153063

21


Hvorfor?af driftsøkonom Bent K. Christensen

Hvorfor er et af livets store spørgsmål, og Spørge-Jørgen har næsten gjort brugen af det ord forbudt. Det er en skam, for netop det spørgsmål indeholder en enorm kraft; hvis vi vel at mærke tør svare. Svaret er ikke altid nemt. Det kræver, at vi skal søge dybere ned, end hvis det blot er svar på hvad og hvordan. Måske er det netop skrækken for at stå der og være mundlam for åben mikrofon, der har gjort brugen af hvorfor så ”forbudt”.

Samtale energiMærk lige selv efter. De fleste forklaringer handler om, hvad du skal gøre, og hvordan du skal udføre opgaven. Det er langt sjældnere at høre om, hvorfor jeg skal lave opgaven. Til gengæld bliver jeg noget klogere og måske også mere motiveret, når jeg kender det svar.

Prøv at tænke tilbage på den sidste gang du var til fest. Samtalen med din bord-dame (m/k) tog sandsynligvis afsæt i et klas-sisk spørgsmål om, hvad arbejder du med? Overvej hvordan samtalen ville have udviklet sig, hvis du nu lidt senere var blevet spurgt om, hvorfor laver du egentligt det?

Fordi…Den tyske filosof Nietzche sagde en gang: ”Den, der kender sit hvorfor, kan håndtere

ethvert hvordan.” Her ligger der en dybde. En rodfasthed, når stormen suser. Hvorfor var det du forelskede dig? Hvorfor vælger du at stå op, når en ”sygedag” kunne være alternativet? Hvorfor er det, at du har valgt at arbejde i netop den her branche? Hvorfor blev du landmand? Ind imellem kan det være sundt at søge ind til de svar og få dem vendt hjemme omkring køkkenbordet – måske efter et godt glas vin.

Angsten for ”hvorfor” udspringer muligvis fra barndommens spørgsmål om: ”Hvorfor gjorde du det?” Der ligger en klang af anklage bagved, men overvej også styrken i at kunne svare på det spørgsmål.

En god lunsHvorfor er et farligt spørgsmål, fordi det kræver svar. Det kræver, at jeg giver et stykke af mig selv. Det kræver en samtalepartner, som har tid og lyst til at lytte. Det kræver en ærlighed for ikke bare at blive et hult svar om at tjene penge.

Hvorfor - fordi. Når stormene suser om fami-lien og arbejdet, så giver det en robusthed at kunne svare på sit hvorfor.

22

Landbo'nytØkonomi

Skattebetaling for kapitalsel-skaberaf økonomikonsulent Peder Grønborg og økonomikonsulent og registeret revisor Vagn Bech

Senest fredag den 20. november skal kapital-selskaber betale anden og sidste rate af den ordinære a'contoskat i 2015.

A'contoskatten i 2015 er estimeret på bag-grund af den gennemsnitlige indkomst i 2011-2013. Restskat/overskydende skat inklusiv skattetillæg fra 2014 bliver modregnet i a'contoskatteraten i november.

Forventes en højere indkomst i 2015 end den gennemsnitlige indkomst i årene 2011-2013, kan selskabet samtidig med den ordinære a'contoskat i november frivilligt indbetale yderligere skat.

For at modvirke at SKAT blev brugt som en billig kassekreditfinansiering, eller til forrent-ning af likviditetsoverskud, har folketinget i august 2015 ændret reglerne for forrentning af skatten. Fremadrettet vil forrentningen af restskatter og overskydende skatter blive ændret, således at de svarer til pengeinsti-tutternes rentesats. Det vil sige, at restskat-teprocenten baseres på den gennemsnitlige kassekreditrente, og godtgørelsesprocenten baseres på selskabets alternative placer-ingsrente. Disse satser vil SKAT offentlig-gøre senest 15. december, så satserne vil formentlig være ukendte for selskaberne, når de indbetaler a'contoskat den 20. november.

Hvorvidt det ud fra en rentebetragtning kan betale sig at foretage en frivillig indbetaling, kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, da det vil afhænge af selskabets konkrete renteforhold og de af SKAT senere fastsatte satser.

Som noget nyt indføres muligheden for frivillig indbetaling af a'contoskat frem til 1. februar i året efter indkomståret mod et mindre pro-centtillæg, men for frivillige indbetalinger efter den 20. november vil der ikke ydes procent-godtgørelse.

Ved førtidig tilbagebetaling af overskydende skat inden november i året efter indkom-ståret, vil det blive forrentet med en nega-tiv rente, hvis Nationalbankens indskuds- bevisrente har været mere negativ end minus 0,2% på tilbagebetalingstidspunktet.

Desuden vil saldo på skattekontoen over 200.000 kr., som ikke modsvares af konkrete forfaldne fordringer, altid blive udbetalt til virksomheden.

Husk, at i tilfælde af sambeskatning imellem to selskaber, så opkræves acontoskatten hos moderselskabet (administrationsselskabet).

40 mio. til Økologisk Investeringsstøtte i 2015

Ansøgningsperiode 21. okt 2015 til 12. jan 2016 (foreløbig)Hvem kan søge?

• Økologer • Sandsynligvis også personer, der overvejer eller er i omlægningsproces til økologi

Bedriftstørrelse?• Mindst 830 timer opgjort efter normtimesatser (eks. vil en ejendom med 75 slagtekalve og 20-25 ha umiddelbart kunne opfylde normtimerne).

Hvad kan der søges til?Inventar/udstyr/maskiner, der fremgår af NaturErhvervstyrelsens teknologiliste indenfor:

• Svin• Kvæg • Frugt og grønt • Planteavl(nyt) • Æg og fjerkræ • Får og geder

Listen er meget omfattende (pt. 94 teknologier), men er især målrettet teknologier, der er:• Arbejdsbesparende/lettende• Produktionsfremmende indenfor økonomi og miljø

Tilskuddet lyder på 40% af de faktiske udgifter.

For yderligere information henvises til Landbo Limfjords hjemmeside – klik på Rådgivning – Økonomi – Tilskud eller ring til Finn Bennedsgaard tlf. 9615 3564

24

Landbo'nytØkonomi

Vil du gerne slippe for papir i stabler og ringbind på hylden?

af revisorassistent Ivan ThomsenSummax giver dig muligheden. Summax består af et e-arkiv og et e-faktura modul.

I e-arkivet kan du gemme alle regnskabs-bilag, foderplaner og kontrakter m.m. elek-tronisk. Du er fri for rod på skrivebordet, og når du har alt på et sted, er det enkelt at finde informationerne frem på mobil, tablet eller pc.Med de nye elektroniske løsninger slipper du for papir i stabler og alt for mange ringbind. Summax samler alle dine dokumenter som regnskabsdata, foderplaner, sprøjtejournaler – hvad du end har.

Dokumenterne bliver lagt et let tilgængeligt og sikkert sted med automatisk backup. Det betyder, at du nemt kan komme til det – uanset hvor du befinder dig og på hvilket tidspunkt af døgnet. Desuden er arkivet fuld integreret med Ø90, hvilket på sigt letter bogføringsarbejdet.

E-faktura er en elektronisk dannet faktura, som en virksomhed kan sende til kunden via en elektronisk adresse. Det betyder, at du kan modtage e-fakturaer fra dine leverandør-er og ved hjælp af ét klik godkende, betale og automatisk bogføre dem.

I Landbo Limfjord hjælper vi dig med at gøre kontorarbejdet så nemt som muligt, og vi giver dig gerne en introduktion til arbejdspro-ceduren med både e-arkiv og e-faktura.

Kontakt din økonomiassistent, hvis du vil vide mere, eller ring på telefon 9615 3000.

25


Iværksættermøde - bliv inspireret til etablering af selvstændig virksomhed

Onsdag den 4. november kl. 17.30 - 20.00

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Claus fra firmaet Mobilmost A/S fortæller om sine overvejelser og erfaringer frem til og efter etablering af virksomheden, der startede i 2013 som et samarbejde mellem tre iværksættere. På baggrund af denne case fortæller jurister og økonomer om nogle af de ting, man som iværksætter skal give opmærksomhed.

Mødet arrangeres i samarbejde mellem Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og Landbo Limfjord.

Undervisere Jurister og økonomer, Landbo Limfjord

KontaktpersonJurist Henrik Frier, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3050, [email protected]

Mødet er gratis. Landbo Limfjord er vært ved en bid mad.

Tilmelding senest den 3. november 2015 til SET med nemtilmeld.

26

Landbo'nytPlanteavl

Indberetning 2015af planteavlskonsulent Per Aggerholm

Din sprøjtejournal skal indberettes til NaturErhverv, indberetningen skal dække perioden 01.08.2014 – 31.07.2015. Systemet til indberetning åbnede i starten af oktober, så send din opdaterede sprøjtejournal til din konsulent snarest – så vil vi sørge for indberetning.

Det er igen tid for indsendelse af gødningsregnskab for det forgangne gødningsår, som er 1. august 2014 til 31. juli 2015.

Vi på planteavlskontoret er som altid behjælpelige med udarbejdelse af gødningsregnskabet. Kontakt din konsulent for at aftale et møde til udarbejdelse af gødningsregnskabet og mark- og gødningsplanlægning for det kommende år.

27

Landbo'nytLandbo'nyt Planteavl

Nedenfor er nævnt relevante datoer med fokus på især udbringning af husdyrgødning samt jordbehandling (med forbehold for evt. ændringer).

Oktober 201531. Ensilagesaft - udbringning

Sidste dag for at udbringe ensilagesaft efter høst på bevoksede marker eller marker, hvor der skal være vintersæd.

November 20151. Ensilagesaft - udbringning

Fra denne dato er det tilladt at udbringe ensilagesaft på bar jord. Husk, der må ikke være fare for forurening.

1. Fast gødning – udbringning Fra denne dato er det muligt at udbringe fast gødning på arealer, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder på lerjord. Fast gødning skal nedbringes inden 6 timer. På Økologiske bedrifter kan der udbringes fast gød-ning fra høst til den 15. november.

1. Fodergræs – nedpløjningFra denne dato må fodergræs på JB 7-9 nedpløjes. På JB 7-9 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. oktober. Økologer er undtaget fra forbud mod omlægning af fodergræs.

1. Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder Fra denne dato må der ske jordbearbejdning på JB 5-11, på alle jordtyper efter kartoffeldyrkning, før dyrkning af lægge- og spisekartofler samt både efter og før dyrkning af gartneriafgrøder. Følgende er undtaget fra forbuddet: Økologer, arealer der er omfattet af en skriftlig aftale med en myndighed med forbud mod sprøjtning, arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), arealer hvor der samme år har været dyrket roer, en række gartneriafgrøder, flerårige vedplanter eller kolbe- og kernemajs samt arealer, hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter. NB! På JB 1-4 må der først foretages jordbehandling fra 1. februar (dog gælder særlige regler for kvægbrug med 2,3 DE/ha).

Relevante datoer i diverse land-brugsordningeraf planteavlskonsulent Per Aggerholm

28

Landbo'nytPlanteavl

1. Grundbetaling - jordbearbejdning af brak forud for en vårafgrøde Hvis et areal med brak efterfølges af en vårafgrøde på ler og humusjord (JB 5-11), må der jordbearbejdes fra 1. november og på sandjord (JB 1-4) fra 1. januar. Nedvisning i sommeren forud er ikke tilladt.

15. Gødning - forbud mod udbringning (Lukkeperiode)Der er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gød-ning (handelsgødning) fra den 15. november til 1. februar.

15. Slut på forbud mod vendende jordbearbejdning på visse arealer med en hæld-ning på 12 grader eller merePløjning af sammenhængende landbrugsarealer over 5000 m2 må ikke foretages i perioden fra høst til 15. februar det følgende år, på arealer: • med en hældning på minimum 12 grader og • med høj erosionsrisiko og • er beliggende i markblok Pløjefri dyrkning og let jordbearbejdning som f.eks. stubharvning er tilladt. Se vejledende kortlag i IMK: GLM jorderosion

ØKOLOGIinspiration til jordbruget

oktober 2015 nr. 8

TEMA: ØKOLOGI I FREMDRIFT

10 gange om året kan du læse aktuelt nyt om markedet, reg-ler og alle faggrene.

20 sider smækfyldt med ny og relevant viden for den økolo-giske landmand. Intet andet økologisk blad har faglige skribenter i enhver krog af landet med viden om økologi, der skriver til landmanden i øjenhøjde.

Økologi – Inspiration til jord-bruget hed tidligere Økologisk Nyhedsbrev. Bladet skiftede navn og layout i oktober 2015, og udkom første gang i sep-tember 2008

AbonnementRing til din lokale økologikon-sulent eller til Henning Hervik på tlf. 57 86 53 32 eller send en mail til [email protected]

DANMARKS BEDSTE FAGBLAD om økologisk landbrug

De sidste to numre

af fagbladet i 2015 er gratis

for nye abonnenter

Økologi – Inspiration til jordbruget er Danmarks bedste fagblad for den økologiske landmand – udgives af de lokale DLBR centre i samarbejde med SEGES Økologi og Landbrug & Fødevarer.

30

Landbo'nytPlanteavl

Opfølgningskursus til sprøjtebevis/-certifikat

(AMU-kursus mål nr. 40837)

Opdateringskursus med den nyeste viden om sprøjter, sprøjteteknik, skadegørere, plant-ebeskyttelse, lovgivning og meget mere.

For alle sprøjteførere skal ud over at have sprøjtebevis/-certifikat også gennemføre et opfølg-ningskursus hvert 4. år. Har du været på opfølgningskursus i efteråret 2011 eller foråret 2012, er det nu tid for opfølgning. Gennemført kursus + sprøjtebevis/certifikat giver autorisation til køb og brug af planteværnsmidler i 4 år.

Kurserne er AMU-kurser, som udbydes i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole.

UnderviserePlanteavlskonsulenter, Landbo Limfjord.

KontaktpersonPlanteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord, tlf. 9615 3039, [email protected]

Tid/sted: Kursus 1: onsdag d. 18. november 2015 kl. 08.45-16.25. Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Kursus 2: torsdag d. 19. november 2015 kl. 08.45-16.25. Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykb. Kursus 3: torsdag d. 14. januar 2016 kl. 08.45-16.25. Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykb.

Kursus 4: fredag d. 15. januar 2016 kl. 08.45-16.25. Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

31


Kursus 5: onsdag d. 2. marts 2016 kl. 08.45-16.25. Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Kursus 6: onsdag d. 27. april 2016 kl. 08.45-16.25. Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Pris kr. 725,- *)

*Da kurset afholdes efter AMU-reglerne, vil beløbet blive opkrævet på to fakturaer. (110,- kr. kursusgebyr opkræves af Nordjyllands Landbrugsskole + 615,- kr. til undervisning, materialer, forplejning m.v. opkræves af Landbo Limfjord)

For kursister med anvendt videregående uddannelse vil prisen være 1.500,- kr. (885 + 615). Der kan søges VEU efter gældende regler (ca. 660 kr. for tabt arbejdsfortje-neste).

Tilmelding snarest og senest 7 dage før kursusstart på tlf. 9615 3000 eller [email protected]

32

Landbo'nytPlanteavl

Pløjning – teori og praksis

Bemærk ny datoFørste del Mandag den 2. november kl. 18.30 – 22.00

J. Hundahl A/S, Brårupgade, 7800 Skive

Vi gentager den store succes og arrangerer vores 4. pløjekursus. Vi sætter fokus på det gode håndværk i marken, da det altid er fundamentet for sunde planter og maksimal udbytte.

Formålet med kurset er at den enkelte deltager bliver i stand til at udføre en korrekt og god pløjning. Kurset giver den enkelte en bedre forståelse af sin egen traktor og plov og en genop-friskning af teorien i pløjning.

Kurset er for deltids- og fuldtidslandmænd og medhjælpere, der ønsker at blive bedre til at pløje og sætter pris på ”Det gode håndværk”, uanset om man pløjer med en 2 furet plov eller 12 furet plov.

Kurset er opdelt i 2 deleFørste del af kurset er teori og grundindstilling af plov i værkstedet.Anden del er praktisk pløjning i marken med egen plov på aftalt tid og sted. Her er der god mulighed for at få justeret eget udstyr under kyndig vejledning

UndervisningPløjemester Jens Iversen og planteavlskonsulenter, Landbo Limfjord

KontaktpersonPlanteavlskonsulent Søren Jepsen, Planteavlskontoret

Pris 950 kr. Incl. forplejning, excl. moms

Tilmelding senest den 26. oktober kl 12.00 på 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden.

33


Transporterer du kemi, gasflasker og dieselolie?

Torsdag den 5. november kl. 8.30 – 12.00


Hvis du transporterer eller håndterer bekæmpelsesmidler, ilt- og gasflasker eller dieselolie i en ladtank skal du have gennnemgået et ADR medarbejderkursus, der giver tilladelse til hånd-tering og transport af farlig gods og gennemgang af sikkerhedsprocedurer.

Kurset henvender sig til ejere og medarbejdere på landbrug og maskinstationer, der transpor-terer farligt gods erhvervsmæssigt. Kurset giver kendskab til regler for transport, håndtering og surring af last samt grundlæggende kendskab omkring tilsyn af ildslukker på ADR køretøjer mm. Der kræves ikke forhåndskendskab til området for at gennemføre kurset. Kursets varighed er 3,5 times undervisning.Efter kurset udstedes et ADR medarbejderbevis.

Kursus afholdes i samarbejde med DM&E Arbejdsmiljø. Undervisning af sikkerhedsrådgiver Vagn Theilgaard.

I Landbo Limfjord er der pt. planlagt kursus i efteråret og tidlig forår.

Pris 600 kr. incl. kaffe, let frokost og uddannelsesbevis.

Tilmelding senest 27. oktober kl. 12.00 på tlf. 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden.

Resenvej 85 ‘ 7800 Skive T: 9615 3000 ‘ F: 9615 3001

[email protected] ’ www.landbo-limfjord.dk

KVÆG Vil du også have 700 kg mælk mere end gennemsnittet?

Landbo Limfjords kunder ligger i snit 700 kg mælk over landsgennemsnittet!

Vi kan også hjælpe DIG med fremgang på din kvægbedrift. Vi sikrer dig en helhedsorienteret rådgivning, der sætter dig i stand til at hæve ydelsen, øge kokomforten og hæve antallet af køer i stalden. Med fokus på din bundlinje, kan vi bl.a. tilbyde: Kvægnøglen – Landbo Limfjord har 2 besætninger i top ti på landsplan Grovfoderskolen – kend din fremstillingspris! Reduceret opdræt Strategi – en plan for din fremtid! Kokomfort – giver mere mælk i tanken og sundere køer! … og meget mere Vores spidskompetence er individuelle løsninger, og vi tager gerne en udfordring op og løser lige præcis DIN sag. Vi sætter en ære i at løse opgaven hele vejen rundt. Har vi behov for yderligere hjælp, nyder vi godt af at være en del af et stort tværfagligt hus, der kan håndtere sager af enhver art. Vores mål er at løse opgaven for DIG bedst muligt. Ring 9615 3000 og forhør nærmere.

35

Landbo'nytLandbo'nyt Kvæg

Resenvej 85 ‘ 7800 Skive T: 9615 3000 ‘ F: 9615 3001

[email protected] ’ www.landbo-limfjord.dk

KVÆG Vil du også have 700 kg mælk mere end gennemsnittet?

Landbo Limfjords kunder ligger i snit 700 kg mælk over landsgennemsnittet!

Vi kan også hjælpe DIG med fremgang på din kvægbedrift. Vi sikrer dig en helhedsorienteret rådgivning, der sætter dig i stand til at hæve ydelsen, øge kokomforten og hæve antallet af køer i stalden. Med fokus på din bundlinje, kan vi bl.a. tilbyde: Kvægnøglen – Landbo Limfjord har 2 besætninger i top ti på landsplan Grovfoderskolen – kend din fremstillingspris! Reduceret opdræt Strategi – en plan for din fremtid! Kokomfort – giver mere mælk i tanken og sundere køer! … og meget mere Vores spidskompetence er individuelle løsninger, og vi tager gerne en udfordring op og løser lige præcis DIN sag. Vi sætter en ære i at løse opgaven hele vejen rundt. Har vi behov for yderligere hjælp, nyder vi godt af at være en del af et stort tværfagligt hus, der kan håndtere sager af enhver art. Vores mål er at løse opgaven for DIG bedst muligt. Ring 9615 3000 og forhør nærmere.

Regler og retningslinier for ude-gående kreatureraf kvægbrugskonsulent Bendt Bendtsen

Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal som udgangspunkt være forberedt på og egnet til at være udegående.

Det vil sige, at dyrene som udgangspunkt skal

• have et kraftigt og tæt hårlag • være i godt huld og tildeles supplerende

foder, så det gode huld opretholdes hele vinteren

• have adgang til frisk drikkevand• have adgang til græsdækkede arealer,

der i størrelse er afpasset til antallet af dyr

• have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.

Undtagelsesvis fravigelse af krav om adgang til læskur eller bygningKravet om sikring mod vind og vejr gennem adgang til læskur eller bygning vil helt und-tagelsesvis kunne fraviges for alle kvægrac-

er. Det vil dog alene kunne ske, hvis dyrene holdes på store arealer, hvor de ”naturlige forhold” er af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse et læskur eller en bygning vil kunne give.

Ved ”naturlige forhold” forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der –sammenholdt med øvrige landskabsforhold som hældninger, skråninger og niveaufor-skelle samt jordbundsforhold på arealet – kan sikre dyrene beskyttelse mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De ”naturlige forhold” skal samtidig kunne sikre, at alle dyr på samme tid kan hvile på et pas-sende tørt leje.

Det er rådenes og også Fødevarestyrelsens opfattelse, at der findes ganske få steder i Danmark, hvor de naturgivne forhold er til stede.

36

Landbo'nytKvæg

Får du nok ud af din DMS dyreregis-trering?af kvægbrugskonsulent Bendt Bendtsen

Der er planlagt lukning af den gamle dyrere-gistrering den 31/12 2015.

For mange betyder det, at man skal i gang med afløseren DMS dyregistrering. Mange er kommet rigtig godt i gang, og de fleste finder overgangen nem.

Det er især de daglige registreringer, som er nemme. Når det så kommer til den øvrige brug af programmet, er der mange muligheder. Alt efter hvilke programmer man har tilvalgt, er der potentiale i at kende programmet godt.

Ved at kende mulighederne er det nemmere at overskue og optimere den daglige drift.

Vi har gode erfaringer med at komme ud på bedriften og gennemgå programmet, så det matcher den daglige drift.

Har du lyst til at udnytte programmet mere, så ring til kvægbrugskonsulent Bendt Bendtsen eller Niels Martin Nielsen på 9615 3000.

37

Landbo'nytLandbo'nyt Kvæg

Regionsmøde kvæg

Torsdag den 29. oktober kl. 19.30


Grib chancen og kom i dialog med L&F Kvæg ledelse på årets regionsmøde og hør om Kvægs aktuelle politiske indsatsområder med aktuel debat om situationen i kvægbruget.

UndervisereFormand for kvæg Peder Phillip, direktør Gitte Grønbæk m.fl.

KontaktpersonKvægbrugskonsulent Jørgen Kristensen tlf. 9615 3040, [email protected]

Ingen tilmelding. Mødet er gratis og alle er velkomne.

Fra L&F Kvægs ledelse deltager rådgivningschef Trine Barrett, direktør Gitte Grønbæk og bestyrelsesformand Peder Philipp.

38

Landbo'nytKvæg

Bovi-Denmark A/SEksport af drægtige kvier og 1. kalvs køer.Situationen her primo oktober er, at de udenlandske opkøbere er afventende med større opkøb, men der forventes mindre opkøb af både kvier og 1. klvs. køer af alle racer.

Ca. priser: køer ca. 9.800,- kr. kvier SDM & RDM 6 – 8 måned drægtige ca. 9.700,- kr. kvier til Rusland SDM & RDM ca. kr. 9.300,- jersey ca. 9.000,- kr. Tilmeld jeres overskuds kvier og 1. klvs. køer, så sørger jeg for de fornødne salgsmaterialer til opkøberne.

Tilmelding: Henning Nielsen tlf. 2024 6205

Landbo Limfjords HusdyrformidlingFormidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelig med en vurdering af besætningen.

Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder rådgivning og formidling.Ring og få en uforpligtende snak.

Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf. 2024 6205

39

Landbo'nytLandbo'nyt Miljø

Nye regler for gyllealarmer på vej af miljøkonsulent Anders Lehnhardt

I oktober har der været en ændring af reglerne vedrørende gyllealarmer i høring. Ændringen forventes at træde i kraft pr. 1. december.

Ændringerne betyder, at det præciseres, at der ikke skal være alarm på gyllebeholdere, hvis:

1) beholderen ikke ligger i et risikoområde dvs. at terrænet falder med mindre end 6 grader i gennemsnit fra gyllebeholder til vandløb eller sø og

2) beholderens terrænkote ligger lavere end vandløbets eller søens øverste kant.

Det er derudover præciseret, at reglerne kun gælder i forhold til søer, der er større end 100 m2 og er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Er du i tvivl om din gyllebeholder ligger i et risikoområde, så kan der på miljøportalen (www.miljoeportal.dk) findes et kort, hvor områder med terrænhældninger over 6 grad-er er markeret.

Ændringen var tidligere på året i høring, men denne blev aldrig afsluttet, da der kom et folketingsvalg i vejen. I mellemtiden er formuleringen blevet ændret, så det nu drejer sig om generel undtagelse og ikke kun en mulighed for at søge dispensation.

40

Landbo'nyt

Lise Kjær Justesen har været i praktik hos Landbo Limfjord i august måned og er efterføl-gende blevet ansat som stu-dentermedhjælper i JURA.

Lise studerer jura fra Aalborg Universitet på sit 5. semester. Her har hun bl.a. haft undervisning i familie –arveret, EU-ret, obligationsret, tingsret mv. Til foråret påbegynder hun at skrive sit bachelorprojekt i jura.

Elina Østergaard Goul er pr. 1. august 2015 ansat som revisor-elev i økonomiafdelingen og skal have sit daglige virke i kvæg-sektionen.

Elina afsluttede sin HHX fra Skive Handelsskole i sommers. Vi byder Elina velkommen og ser frem til at have Elina i afdelingen.

Vidste du....at du kan læse LandboNyt online på vores hjemmeside? Her kan du også finde ældre udgaver, hvis der er noget du gerne vil genlæse. Benyt QR-koden til venstre, eller gå ind på www.landbo-limfjord.dk/nyt.html

Organisation

41

Landbo'nytLandbo'nyt Landboforeningen Limfjord

Hvad er DIN mening?af sekretær Metha J. V. Poulsen

Nu får du mulighed for at påvirke din lokale forenings samt Landbrug & Fødevarers frem-tid. Medlemsundersøgelse på vej ud – tag imod og giv din mening til kende… Vi har brug for din stemme.

Omkring den 20. oktober lander en medlems-undersøgelse i din mailboks. Har vi ikke din mailadresse, vil du modtage et brev. Undersøgelsen skal give os svar på, hvad du og dine kolleger mener om foreningens arbejde og indsatsen fra Axelborg.

Landbrug & Fødevarer står for undersøg- elsen, som dækker aktive medlemmer i alle de lokale landbo- og familielandbrugsfor-eninger i hele landet. Undersøgelsen skal

hjælpe os med at målrette vores arbejde, så vi varetager medlemmernes interesser på bedste vis. Resultaterne skal bruges til at sikre, at vi rammer jeres ønsker og behov.

Vi håber, rigtig mange af jer vil bruge de minutter, det vil tage at deltage i under-søgelsen og udfylde spørgeskemaet. Jo flere svar – jo bedre kan vi tilrettelægge forening-ens samt Landbrug & Fødevarers fremtidige arbejde.

HilsenLandbrug & Fødevarer Landboforeningen Limfjord

42

Landbo'nytLandboforeningen Limfjord

I anledning af formand Claus Clausens 50 års fødselsdag inviteres medlemmer, kunder, samarbejdspartnere og kolleger til reception

Fredag den 20. november 2015 kl. 13.00 til 16.00

Landbo Limfjord, Resenvej 85 i Skive

Det håber vi, du vil være med til at fejre!

Arrangementet holdes i en uformel atmosfære med lidt vådt og tørt, og der vil være mulighed for at lykønske Claus med det skarpe hjørne, han runder.

Med venlig hilsen

Landboforeningen Limfjord

Bestyrelsen

RECEPTION

Landbo'nytLandbo'nyt Midtjysk Svinerådgivning

MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING TLF. 96 15 30 20

WWW.MIDTSVIN.DK

Nyhedsbrev oktober 2015 TOKSINBINDER I FODERET? Det er oftest fusariumsvampens toksiner der giver problemer og det er hovedsageligt hvede der er inficeret. Typiske symptomer er hævede kønslæber ved pattegrise, manglende brunst og drægtighed, aborter, ædevægring, nedsat tilvækst, opkastning, diarré. Oplever man ovennævnte problemer i besætningen er vores anbefaling at man ikke bruger en masse penge til analyser, da det er svært at tolke resultaterne. Der er utvivlsomt forskellige toksiner som tilsammen kan give problemer, selv i små niveauer. Der mangler simpelthen viden på området. I stedet anbefaler vi at man forsøgsvis får tilsat toksinbinder til sine mineralblandinger eller til sit tilskuds/færdigfoder. Hvis der er virkning fra toksinbinderen vil den hurtigt vise sig, og hvis der ikke ses en virkning kan man ligeså godt pille det ud igen og spare udgiften, som ligger på 4-6 kr pr hkg færdigblandet foder. VSP undersøgelser tyder også på at indholdet af fusarium toksiner generelt er højere i halmen end i kornet fra inficerede arealer. Undersøgelser tyder også på at en stor del af toksinerne sidder i skaldelene på kernen og at en kornrenser har en vis virkning på problemerne. CLOUDFARMS På det seneste fællesmøde mellem svinerådgiverne i AgriNord og Midtjysk svinerådgivning blev vi introduceret til Cloudfarms. Konklusionen herfra er at der er tale om et meget lovende produkt. Blandt fordelene i forhold til Agrosoft og Bedriftsløsning kan nævnes: at 99 % af registreringerne kan laves direkte på smartphone. Direkte medicinregistreringer, hvor afvigelser fra dosis og anvendelse skal godkendes, hvilket er med til at nedbringe fejl. Registreringer følges automatisk af tidspunkt og person som har registreret, så det er muligt at følge op. Faringsovervågning. Fjernadgang fra hele verden fordi data ligger ”i skyen”. Sproget i programmet kan indstilles individuelt for hver bruger og der er pt. 14 forskellige sprog tilgængelig. Programmet er endnu ikke klar til slagtesvineproducenter, da der ikke er adgang til slagtedata. Herfra ser vi frem til at komme i gang med at bruge programmet meget mere.

MINI KONFERENCE OM PATTEGRISELIV I forbindelse med FagligNyt afholdt VSP SEGES i september minikonference om PattegriseLiv. Indlæggene var noget anderledes end vi ellers er vant til, da der var lagt stor fokus på hvordan vi kan lære af forskellige dele af det humane sundhedsvæsen. Blandt højdepunkterne herfra kan nævnes Pernille Jensen som er tidligere sygeplejerske og i dag svineproducent. Pernilles arbejdsmetoder går imod mere opmærksomhed på adfærden hos de enkelte dyr, for derigennem hurtigere at kunne spotte sygdomstegn og sætte tidligt ind. 70-80 % af grisens immunforsvar er lokaliseret i mave-tarmkanalen, så et kraftigt fokus på at holde grisens tarm sund, hjælper den hele produktionen igennem. Mikroklimaet omkring de nyfødte grise er forsat helt centralt i forebyggelse af komplikationer i diegivningsperioden. Ifølge Pernille Jensen bør vi betragte soen i farestalden som en sengeliggende patient og derfor have samme fokus på forebyggelse af komplikationer som følge heraf, som man har i et sengeafsnit på sygehuset. Det være sig forebyggelse af skuldersår, soens væskebalance, smertefysiologi, almen muskel- og knoglefunktion og foderstyring. Dagens øvrige højdepunkter gik på at sikre råmælksforsyning og på fasefodring af søer omkring faring og i laktationen. NYE RÅDGIVERE Jørn: Jeg er 49 år og uddannet landmand med grønt bevis i 1990, har været driftsleder på flere større landbrug med svineproduktion i gennem 90´erne, været medejer og direktør for Hagesholm Gods og svineproduktion indtil 2002. Herefter selvstændig landmand indtil nu med planteavl og svineproduktion. Har erfaring fra og deltaget i flere gårdråd og bestyrelser igennem de sidste 20 år. Jeg er ansat som svinerådgiver ved Midtjysk Svinerådgivning og Agri Nords Svinerådgivning pr. 21/9-15, hvor jeg primært vil arbejde med praktisk orienteret rådgivning/problemløsning på ”staldgangen”. Jeg brænder for at optimere

Landbo'nytMidtjysk Svinerådgivning

MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING TLF. 96 15 30 20

WWW.MIDTSVIN.DK

produktionsresultater, til gavn for landmanden. Er bosiddende i Ulsted i Østvendsyssel, gift med en Sygeplejerske og er far til 4 piger. Pernille: Jeg er 34 år og bosat i Tylstrup. Jeg uddannet virksomheds-leder fra Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk. Jeg har været ansat som driftsleder på en række svinebedrifter med alt fra 500 til 1200 søer. Siden foråret har jeg været praktikant i Agri Nords Svinerådgivning, og er nu tiltrådt stillingen som svinerådgiver i Agri Nords svinerådgivning pr. 1/9-15. Mit speciale er praktisk rådgivning og en del af mit arbejde kommer til at foregå på staldgangen. Det kan være i sobesætninger, som kæmper med dårlige produktionsresultater eller hos landmænd og driftsledere der ønsker at optimere arbejdsgange i produktionen. SÆT KRYDS I KALENDEREN! Midtjysk Svinerådgivning holder Hotspot på Morsø Landbrugsskole d. 24. november 2015, program følger senere. AgriNords Svinerådgivning holder 2 identiske fyraftensmøder med fokus på omkostninger d. 24. november i Dronninglund og 25. november 2015 i Hobro. Emnerne bliver: vacciner, foder, smågrisedødelighed og ”prisen på grisen” beregning. Møderne bliver i samarbejde med Danvet Dyrlægerne, mere info senere. KOMMENDE KURSER: DRIFTSLEDERKURSUS Midtjysk og Agri Nords Svinerådgivning afholder det populære driftslederkursus på Hvalpsund Færgekro d. 16.-18. november. Programmet er på vej i posten. Tilmelding på 9635 1184. KLOGERE PÅ LEDELSE Har du endnu ikke været med på vort populære ledelseskursus for ejerledere, som vi afholder i samarbejde med Landbo-Limfjord, er det sidste udkald i denne omgang. Vi starter hold nr. 6 op den 28. oktober 2015 og vil opfordre dig til at benytte dig af lejligheden til i godt selskab med andre ejerledere at blive klogere på ledelse. Der er enkelte ledige pladser, som vi fordeler efter først-til-mølle princippet. Reservér din plads nu på tlf. 9615 3000

REDUCÉR FODERFORBUGET MED 10 % Gennem en målrettet indsats og tilpassede handlingsplaner til de enkelte besætninger, har vi stor succes med at reducere foderforbruget i de integrerede besætninger som er med i projektet minus30FE. Disse erfaringer og gode resultater skal vi nu have ud og arbejde i din besætning. Deltagelse i kurset tager sigte på at der følges op med et rådgivningsforløb efter nærmere aftale. Opstartsmøde tirsdag d. 17. november 2015 kl. 13-16. Tilmelding senest 6. nov. Kl. 12 på 9615 3020.

45

Landbo'nytLandbo'nyt Midtjysk Svinerådgivning

Reducér foderforbruget med 10%Tirsdag den 17. november 2015 kl. 13.00-16.00


Foderets indflydelse på produktionsøkonomien. Præsentation af erfaringer fra projektet Minus 30 FE. Deltagelse i kurset tager sigte på, at der følges op med et rådgivningsforløb efter nærmere aftale.

Et program, der vil strække sig over et års tid.

For ejere og medarbejdere med ansvar for foder i besætningen.

UndervisereØkonomikonsulent Leif Lanng, Landbo Limfjord og svinekonsulenter Niels Chr. Dørken og Mogens Bækgaard, Midtjysk Svinerådgivning.

KontaktpersonLedende svinekonsulent Mogens Bækgaard, Midtjysk Svinerådgivning, tlf. 9615 3021, [email protected].

Kurset er gratis i forbindelse med rådgivningsforløb. Hvis der ikke købes rådgivning, kræves kr. 500,- for kurset. Rådgivningsforløbet faktureres til gældende takster.

Tilmelding senest den 6. november 2015 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller [email protected]

46

Landbo'nytDeltidslandmænd

Ingen gentilmelding af slagtepræmier før foråret 2016Der er fremkommet en del henvendel-ser i forhold til tidsfristen for tilmelding af slagtepræmier i fællesskemaet for 2016.

Ansøgningsperioden er rykket frem igen til foråret.

Det vil sige, at I først skal gentilmelde jer slagtepræmieordningen for 2016 i perioden fra omkring februar til april. Specifikke datoer vil blive meldt ud senere.

Tilladt at ammoniakbehandle halm i Jylland, på Fyn og DMI’s region Syd- og Vestsjælland og BornholmMiljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm i det meste af landet. Undtagelsen er DMI’s region København og Nordsjælland.

På baggrund af det våde vejr i september har SEGES Kvæg søgt om dispensation til at ammoniakbehandle halm. Det sker, fordi der stadig er store arealer med halm, der lig-ger på marken. Miljøministeren har nu givet dispensationen i hele landet undtagen DMI’s region København og Nordsjælland.

Det betyder, at følgende kommuner på Sjælland må konservere halm med ammo-niak:

Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø, Slagelse, Næstved, Ringsted, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.

De resterende kommuner på Sjælland har ikke tilladelsen.

Pas på de nye græsmarkerNu ser vejrudsigten for den kommende tid ud til at give tørvejr igen. Men pas på jeres nye græsmarker. De er kommet godt i gang efter sommerens megen nedbør. Der er allerede set eksempler på, at de nye græsmarker er trådt op, der hvor der den sidste tid er kom-met en del regn.

Dyrene må gerne komme på markerne kort tid ad gangen, men så skal marken også have fred til at komme sig igen. Enkelte steder er dyrene helt fjernet fra græsmark-erne. Det kan være nødvendigt i perioder, men græsset skal også være græsset ned, inden det bliver vinter. Derfor kan dyrene godt komme på marken sidst på ugen for at sikre, at græsset ikke bliver større end omkring 15-20 cm inden vinter.

Græsset bør omvendt ikke bides længere ned end til 6-7 cm. Det kan de nye græs-planter ikke tåle, da deres vækstpunkt sidder højere end hos gamle græsplanter. Jorden er normalt også løsere i nye græsmarker og holder derfor ikke til ret megen trafik – hverken fra dyr eller maskiner.

Nyt for deltidslandmændUdvalgte artikler fra flexNyt

47

Landbo'nytLandbo'nyt Deltidslandmænd

Især hestefolden skal der passes på. Heste er gode til at bide helt i bund, og det kan især unge græsmarksplanter ikke holde til! Derfor må hestene kun være på de nye græsmarker i kort tid ad gangen og med flere dage i mel-lem.

Det kan overvejes at omdøbe en græsmark til vinterfold. Græsset udlægges i vårsæd i foråret, og hestene får folden her i efteråret. Folden ompløjes igen i foråret og udlægges på ny. De gamle folde får dermed et tiltrængt

hvil, og hestene får friske græsmarker. Det kan måske også lette lidt på trykket af para-sitter.

Vær også opmærksom på forfangenhed hos heste nu, når de kølige nætter sætter ind. Når det bliver koldt om natten, danner græsset sukker som ”frostvæske”. Dette sukker kan opsamles i græsset og dermed være med-virkende til forfangenhed.

48

Landbo'nytDeltidslandmænd

Mit flyvske livMandag d. 16. november 2015 kl. 19.00


Niels Ove Studstrup er født i 1936 i Himmerland og bliver i daglig tale kaldet ”Studs”. Han bor og driver til daglig en hjortefarm i Gørup, der startede i det små med 6 krondyr i 1982. I 1992 oprettede han en gårdbutik, hvorfra han sælger hjortekød i form af køllestege, hjortespege-pølse m.m. Niels Ove Studstrup fortæller om sit liv med hjorte og sit eventyrlige liv som luftkaptajn og flyveinstruktør. Han har været udstationeret i mere end 30 lande, som testpilot og instruktør.

For alle interesserede. KontaktpersonForeningssekretær Metha J. V. Poulsen, Landboforeningen Limfjord, tlf. 9615 3518, [email protected].

Gratis.

Tilmelding senest den 11. november 2015 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller [email protected]

49

Landbo'nytLandbo'nyt Arrangement

Skiveegnens LandboSeniorFlagermusenOperette i Skive Theater. Torsdag den 5. november kl. 19.30. Tilmeldingsfrist 20. oktober på 96153000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk Pris 175 kr. faktura sendes med billetter. Kontaktperson Annemarie Pedersen tlf. 2190 4907.

Foredrag med Jørgen FrostJørgen Frost fortæller om emnet fra præst til pedel. Fredag den 6. november kl. 14.00Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Tilmeldingsfrist 28. oktober på 96153000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk Pris 75 kr, betales i døren. Kontaktperson Niels Peter Vistisen tlf. 2142 3957.

Foredrag med Jens GaardboJens Gaardbo fortæller om medieDanmark. Tirsdag den 24. november kl. 19.00Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Tilmeldingsfrist 20. oktober på 96153000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk Pris 75 kr. betales i døren. Kontaktperson Annemarie Pedersen tlf. 2190 4907.

Besøg Krabbesholm - bemærk dato!Vi mødes i Riddersalen hvor lærer Rune Bols fortæller om Krabbesholms historie. Vi slutter af med kaffe i spisesalen. Torsdag den 3. december kl. 14.00, Krabbesholm, Krabbesholm Alle 15, 7800 Skive.Tilmeldingsfrist 26. november på 9615 3000 eller [email protected]. 100 personer.Pris 75 kr. betales i døren. Kontaktperson Britta Bro tlf. 4197 2177

Morsø LandboSeniorForedrag ved Harry HjaltelinHarry Hjaltelin fortæller om et liv med landbrug og politik. Onsdag den 18. november. Kl 19.30 på KFUM/t’bords.Pris 100 kr.Tilmelding senest mandag den 16. november på 9615 3000 eller [email protected]

50

Landbo'nyt

Sælges Pris Telefon

Maskiner og redskaber

Foderhæk m/vippesider og tag 2.500 2043 1002

DyrKviepasning tilbydes ca. 100 stk. 1529 6313

Græs, hø og halmVelbjerget Wrap hø i rundballer 5183 9610Velbjerget hø i små baller 5183 9610Velbjerget hø i minibig 2511 737917 stk. helsædwrapballer kan afhentes. stk. 200 9756 3164Hø i rundballer og små baller 4011 1976

DiverseKrage- og skadejagt ønskes 22649844

Købes Pris Telefon4 furet Kverneland vendeplov med halm-forplove 5183 9610

Handelspladsen

51

Anno

ncer

til ”

Land

bo-n

yt”.

Unde

r rub

rikke

rne

Mask

iner o

g re

dska

ber,

Husd

yr, h

obby

dyr,

Dive

rse o

g Kø

bes/ø

nske

s kan

du

få op

taget

små

anno

n-ce

r (ma

x. 5

pr. g

ang)

i “La

ndbo

-nyt”

. Næ

ste n

umme

r pos

tomde

les d

en 2

4-25

. nov

embe

r 201

5. Ind

send

kupo

nen

ned-

enfor

i udfy

ldt st

and

sene

st de

n 3.

nove

mber

201

5.Hv

er a

nnon

ce m

å ku

n fyl

de e

en lin

ie og

er g

ratis

for m

edlem

mer,

for ik

ke m

edlem

mer e

r pris

en 2

5,- kr

. inkl.

mom

s.Ikk

e me

dlemm

er sk

al ve

dlægg

e en

chec

k på

beløb

et, e

llers

komm

er a

nnon

cen

ikke

med.

Følge

nde

anno

ncer

øns

kes o

ptage

t i “L

andb

o-ny

t”:

Teks

t (Ma

x. 40

symb

oler i

nkl. o

phold

):

Køb/S

alg:

Pr

is kr.

Te

lefon

nr.....

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

|

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

... |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

Navn

og

adre

sse:

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

_ __

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

Land

bo L

imfjo

rdR

esen

vej 8

578

00 S

kive

Port

o

ORGANISATION

Bestyrelse

Formand Claus Clausen, Vroue Tlf. 20997304 Næstformand Lars Kristensen Tlf. 21797849 Fmd. økonomi/jura Jens Kr. Nielsen Tlf. 24406898 Fmd. planteavl Svend Erik Villadsen Tlf. 24207626 Fmd. kvæg Niels Holger Nordendahl Tlf. 20219799 Personalerepræsentant Mette Berntsen Tlf. 96153581

Ledelse Direktør Benny Kirkegaard, chef for økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, planteavl Chefkonsulent Jørgen Kristensen, kvæg Chefkonsulent Gry Bacher Nielsen, juridisk afdeling Chefkonsulent Torben Ravn Pedersen, miljø HR- udviklingschef Lillian Hundahl

Midtjysk Svinerådgivning, konsulent Mogens Bækgaard Resenvej 85, 7800 Skive, Tlf. 96153020

Samarbejder med

Jysk IT Peter Vilstrup Tomsen Tlf. 40913087 / 76602222

DLBR forsikringsrådgiver Hans-Olaf Skøtt Tlf. 57860280 Billundvej 3, 6500 Vojens

Region Viborg LU og 4H Asmildklostervej 9, 8800 Viborg Tlf. 87281840 Skiveegnens Landboungdom + 4H Resenvej 85, 7800 Skive Tlf. 96153000

Morsø Landboungdom Christian Mark, Kildevej 8 Tlf. 61744276 7900 Nykøbing Mors

Nordvestjysk Vikarservice Silstrupvej 2, 7700 Thisted Tlf. 20280085

akurat Nupark 47, 7500 Holstebro Tlf. 96411111

Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen Tlf. 30869407

Resenvej 857800 Skive

B

Resenvej 85 ' 7800 Skive

Telefon 96 15 30 00Telefax 96 15 30 01

[email protected]

Landbonyt november 2015

Documents

Transcript of Landbonyt november 2015