Årsberetning 2017

Indhold Koordinatorernes beretning 3

Tema 1: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse 5

Læge-til-læge netværk 5

Tog springet som facilitator 8

Tema 2: Tværsektorielt samarbejde om medicin 9

Jeg bruger min undren og stiller de rationelle spørgsmål 9

Tema 3: Kompetenceudvikling 13

KAP-H konsulenter kompetenceudvikler sig – også kommunikativt 13

Klædt på til at være rådgivende kollega 15

Beretning fra konsulentteams 16

Økonomi 18

Sekretariat 18

2017

ÅRSBERETNING 2017

Forord

Tak for endnu et år, hvor KAP-H har udviklet nye og spændende tilbud til almen praksis, styrket samarbejdet på tværs af sektorer og arbejdet målrettet for opkvalificering af vore konsulenter.

I 2017 var der flere praktiserende læger, der

profiterede af KAP-H’s tilbud, idet vi udvidede til

tre kurser under den systematiske efteruddan-

nelse. KAP-H har dermed bidraget til at løse en

vigtig opgave og er samtidig nået ud til læger,

som ikke tidligere har benyttet KAP-H’s tilbud.

Det håber vi kan være med til at øge kendskabet

til KAP-H som organisation og til de mange andre

tilbud, vi har til almen praksis.

KAP-H har mange ting at byde på. KAP-H

arbejder hver dag for at skabe meningsfulde

og brugbare aktiviteter uanset klinikkernes

beliggenhed, anciennitet og praksisform. Vi

understøtter fortsat de klinikker, som skal akkre-

diteres gennem råd, vejledning og undervisning.

Vi tilbyder højtkvalificerede konsulenter – både

lægelige og ikke-lægelige inden for medicin,

organisering, patientsikkerhed og tværsektorielt

samarbejde, der blandt andet arrangerer gå

hjem-møder og temamøder, og som er bindeled

mellem lægerne på afdelingerne på Region

Hovedstadens hospitaler og kollegerne i almen

praksis. KAP-H bestræber sig på at have de

tilbud, som efterspørges, men også at være på

forkant med udviklingen, som artiklen om DGE

så fint illustrerer.

Det glæder styregruppen, at samarbejdet på

tværs af KAP-H’s forskellige teams er styrket

yderligere det seneste år. Herved udnyttes

de samlede talenter bedst muligt – til glæde

for KAP H’s målgruppe og som følge heraf for

patienterne.

KAP-H’s styregruppe hilser 2018 hjertelig

velkommen og ser frem til at fortsætte kvali-

tetsarbejdet til gavn for patienterne i Region

Hovedstaden. Det bliver et spændende år, hvor

den nye overenskomst blandt andet byder på nyt

program for kvalitetsudvikling i almen praksis.

Med ønsker om et godt 2018

KAP-H’s styregruppe

Else Hjortsø, vicedirektør og repræsentant for

Region Hovedstaden

Jesper Lihn, formand for styregruppen,

enhedschef og repræsentant for Region

Hovedstaden

Marianne Puge, formand for styregruppen,

praktiserende læge og repræsentant for

PLO-Hovedstaden

Søren Brix Christensen, praktiserende læge og

repræsentant for PLO-Hovedstaden

Thomas Birk Kristiansen (observatør),

praktiserende læge og repræsentant for

PLO-Hovedstaden

2

2017

ÅRSBERETNING 2017

Koordinatorernes beretning

I KAP-H har vi i 2017 udviklet nye initiativer inden for efteruddannelse og kvalitetsudvikling samt gentaget mange af de populære tiltag fra tidligere.

Igen i 2017 har KAP-H afholdt kurser inden for

systematisk efteruddannelse. Som noget nyt

har der været afholdt kursus i kroniske patienter

og multimorbiditet. Desuden har kurserne ”Når

sindet smerter” og ”Palliation og onkologi” været

gentaget.

Kurserne er et eksempel på, at konsulentkom-

petencer på tværs af KAP-H forenes i et velfun-

gerende samarbejde på tværs af teams (Medicin,

Tværsektorielt samarbejde, DGE og Organisering).

2017 har været året, hvor KAP-H har gentænkt

formidling af tilbud til brugerne. Kap-h.dk

er lanceret med en indbydende forside som

indgang til sundhed.dk. Det gør det nemt at

finde tilbud og hjælp inden for kategorierne:

Efteruddannelse, kurser og møder, konsulenter,

information til praksis, projekter og støtte samt

hjælp i din praksis.

Inden for Decentral Gruppebaseret

Efteruddannelse (DGE) har der for første gang

været afholdt et supervisionstræf, hvor alle

supervisionsgruppelederne har kunnet mødes.

Til træffet var der undervisning i supervisions-

metoden Practice Inquiry af Kimberley Duir, som

er praktiserende læge i San Francisco. Læs om

denne metode i årsberetningen.

DGE er desuden i gang med projektet Practice

Based Small Group Learning, hvor 16 grupper

faciliteres gennem i alt seks undervisnings-

moduler. Læs mere om PBSGL i årberetningen.

Midtvejsevalueringen viser, at denne metode

udviklet ud fra en skotsk/canadisk model giver

stor værdi for deltagerne.

Konsulenterne, der arbejder inden for det

tværsektorielle samarbejde, er det daglige

bindeled mellem primær og sekundær sektor. De

www.kap-h.dk

3

2017

ÅRSBERETNING 2017

besvarer blandt andet mange henvendelser fra

brugere, som støder på udfordringer omkring

patienters overgang mellem hospital og almen

praksis. Konsulenter og samarbejdspartnere

på hospitalerne gennemfører jævnligt audits.

I 2017 og ind i 2018 har der været testning af

korrespondancemeddelelser. Resultatet af denne

audit forventes i foråret 2018. Derudover har der

været udført audit omkring psykofarmaka, som

afsluttes med et tilbagemeldingsmøde i starten

af 2018. Desuden har konsulenterne arbejdet

hårdt på at opdatere de mange forløbsbeskri-

velser. Det er blevet til 74 opdaterede og syv nye

forløbsbeskrivelser.

Det tværsektorielle team og it- og datateamet

har sammen gjort en stor indsats for at forbedre

kvaliteten af epikriser, både funktionelt og

kulturelt, for at lette sektorovergange, højne

patientsikkerheden og i sidste ende patientbe-

handlingen.

KAP-H arbejder med løbende at afdække og give

eksempler på utilsigtede hændelser samt give

løsningsforslag på disse og herved understøtte

arbejdet omkring patientsikkerhed, hvilket

blandt andet kan ses som ”Månedens UTH” i

PraksisNyt.

Der er fortsat høj fart på at understøtte

klinikker i at blive akkrediteret. Klinikkerne

efterspørger i høj grad den hjælp, konsulenterne

giver. Den sidste tredjedel af klinikkerne skal

igennem akkreditering i 2018. Herefter bliver det

spændende at se, hvor mange af klinikkerne der

vælger fortsat at blive akkrediteret.

Som noget nyt i 2017 er der afholdt kursus for

læger med interesse for plejehjemsmedicin.

Kurset var en succes og bliver gentaget i 2018.

Medicinkonsulenterne er efterspurgte til at give

klinikkerne sparring om rationel farmakoterapi.

Praksisbesøg har i 2017 været kombineret med

besøg om medicingennemgang. Herudover har

der været afholdt temamøder om sygdomme i

mandens underliv. Læs mere om medicinkonsu-

lenternes arbejde i årsberetningen.

I det nye år skal vi i gang med aktiviteter, der

understøtter den nye overenskomst. Også her

har KAP-H meget at byde ind med.

Stig Sonne-Larsen, faglig koordinator

Michel Kjeldsen, faglig koordinator

Eva Branner, administrativ koordinator

Kontaktoplysninger til koordinatorteam

og sekretariat

4

2017

ÅRSBERETNING 2017

Tema 1: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse

Læge-til-læge netværk

Trenden siger nej tak til traditionel envejs undervisning og ja tak til cases og evi-densbaseret dialog samt erfarings- og videndeling. Efteruddannelseskoordinator for Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Hanne Hjortkjær Petersen glæder sig over at kunne præsentere flere nye initiativer på efteruddannelsesområ-det i KAP-H.

Det er ikke nyt, at praktiserende læger

efteruddanner sig i smågrupper, men efterud-

dannelseskoordinator Hanne Hjortkjær Petersen

er alligevel stolt over at kunne præsentere flere

nyheder og trends inden for smågruppebaseret

efteruddannelse.

”Fra et område, hvor der ikke har været nogen

egentlig faglig og metodisk udvikling i mange

år, ser vi store fremskridt med implementering

af blandt andet den skotske model (PBSGL) og

Practice Inquiry (PI),” fortæller KAP-H’s uddan-

nelseskoordinator Hanne Hjortkjær Petersen.

”Typisk har vi inddelt vores grupper i efteruddan-

nelsesgrupper (DGE-grupper), hvor fokus er på

undervisning om at blive bedre til et eller andet,

eller i supervisionsgrupper, hvor det centrale har

været meget læge-patient relationen, fx hvor-

dan bliver jeg bedre til at kommunikere med

den svære patient?” forklarer Hanne Hjortkjær

Petersen og fortsætter:

”Der har været metodefrihed i grupperne

ud fra filosofien, hvis det er er noget travle

praktiserende læger vil bruge tid på, så giver det

også noget fagligt. Samtidig må vi heller ikke se

bort fra betydningen af netværk, som man også

får gennem grupperne. Vi er gået mere og mere

væk fra, at hospitalslæger underviser de prak-

tiserende læger. Nu er det ofte praktiserende

læger, som underviser praktiserende læger både

i efteruddannelses- og supervisionsgrupperne.”

DGE arbejder med at implementere nye

metoder til både efteruddannelses- og

supervisionsgrupperne. Der er den skotske

model, også kaldet Practice Based Small Group

Learning (PBSGL), Systematisk Gruppebaseret

Efteruddannelse (SGE) og Practice Inguiry (PI).

PBSGL er en systematisk metode med uddanne-

de facilitatorer og består af fem moduler, som er

oversat fra engelsk til dansk, og samtidigt er der

5

Hanne Hjortkjær Petersen

DGE-grupper Der er 201 grupper i alt

106 Efteruddannelsesgrupper

78 Supervisionsgrupper

17 Juniorgrupper

2017

ÅRSBERETNING 2017

Tema 1: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse

udviklet et dansk modul. Det er et KEU-projekt,

der blev startet op i 2016 og afsluttes med

udgangen af 2018.

SGE udbydes af PLO-E og er en mulighed for

at gennemføre den obligatoriske systematiske

efteruddannelse i de kendte grupper. PI er en

let tilgængelig og struktureret supervisionsme-

tode, efteruddannelsesvejlederne har introdu-

ceret for gruppeledere i efteruddannelses- og

supervisionsgrupper ved supervisionstræffet i

efteråret 2017.

Den skotske model bliver også en dansk succes

”Den skotske model så vi demonstreret på en

konference i Schweiz for nogle år siden. I en

undervisningssession samlede den skotske læge

Peter McCalister en gruppe med 7-8 deltagere

fra forskellige lande, og på et splitsekund var

gruppen i gang med at diskutere en case og

løsninger. Vi var imponerede. Når man under

sådanne forhold så, hvor åbenlyst effektiv

modellen virkede, hvor meget mere ville det

så ikke kunne give i en gruppe, bestående af

gode kolleger og under fortrolighed og i trygge

rammer. Vi ville gerne have noget tilsvarende

og måtte have fingre i den skotske model,”

konstaterer Hanne Hjortkjær Petersen.

Som sagt så gjort. Med støtte fra Kvalitets- og

efteruddannelsesudvalget (KEU) er man i gang

med et pilotprojekt ledet af efteruddannelses-

vejleder Peter Gram Arildskov. Der blev planlagt

oversættelse og gennemskrivning af fem skotske

moduler og et dansk produceret modul om

6

Hvad er PBSGL?Det er en veldokumenteret skotsk/canadisk metode til efteruddannelse af praktiserende

læger med en læringsmetode designet til smågruppebaseret læring. Der arbejdes ud fra et

skriftligt materiale, et modul, som udleveres inden mødet.

Gruppen styres af en uddannet facilitator (udvalgt medlem af gruppen), der sikrer, at

modulet bruges korrekt i forhold til de pædagogiske principper for PBSGL samt sikrer, at

gruppens læringsmiljø er optimalt.

Principperne for PBSGLDe pædagogiske principper for PBSGL er identifikation af læringspunkter med udspring i

guidelines og nyeste faglige viden holdt op mod den praktiserende læges dagligdag.

Modulerne har fokus på implementering af ny viden i den praktiserende læges arbejde og

er opbygget til at understøtte ovenstående proces.

Gruppen har en veldefineret arbejdsmetode, som understøttes af en facilitator. Tiden

bruges effektivt, og der er typisk en høj indlæringskurve.

Den skotske models modulerDer er indtil videre oversat og udviklet seks moduler:

Modul 1: Pædiatri i korte cases

Modul 2: Anæmi hos ældre

Modul 3: Allergi

Modul 4: Inflammatoriske tarmsygdomme

Modul 5: Neurologi korte cases

Modul 6: Dansk modul om thyroideasygdomme

2017

ÅRSBERETNING 2017

Tema 1: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse

thyroideasygdomme i forlængelse af DSAMs

vejledning. 125 praktiserende læger i 16

efteruddannelsesgrupper har tilmeldt sig.

Pilotprojektet skal undersøge mulighederne

for at implementere PBSGL som et supplerende

læringstilbud til efteruddannelsesgrupperne i

Region Hovedstaden og undersøge muligheden

for at bruge PBSGL som metode til at formidle

nye guidelines i grupperne.

Midtvejsevalueringen efter de tre første moduler

er særdeles positive, hvor PBSGL-møder (modul

1-3) er vurderet som virkelig godt (56 til 63

procent) eller godt (37 til 44 procent). Så det tyder

på, at PBSGL er kommet for at blive.

”I efteråret udbød vi et facilitatorkursus. Det er

et krav, at der skal være en facilitator, hvis man

ønsker at være en PBSGL-gruppe eller SGE-grup-

pe,” forklarer efteruddannelseskoordinatoren og

fortsætter:

”Det skal være, fordi man har lyst, hvis man

melder sig til opgaven som facilitator. Vi stiller

ingen krav om specifikke forudsætninger.”

Ny supervisionsmetode”På supervisionstræffet i efteråret havde vi en

underviser fra San Francisco, en praktiserende

læge, Kimberly Duir, som introducerede os i

supervisionsmetoden, Practice Inguiry. Det var

virkelig fascinerende at opleve, at hun havde

den samme hverdag som os. Almen medicin er

det samme fag, uanset hvor i verden man er det,

mere indviklet er det ikke. Der kan være forskelle

i måden, vi er organiseret på, men virkeligheden

som praktiserende læge er forbløffende ens,”

fortæller Hanne Hjortkjær Petersen, der kun kan

anbefale dem, som ikke er med i en gruppe, om

at prøve det. Læring i grupper er en væsentlig og

uundværlig efteruddannelsesmetode.

Hendes egen og andres erfaring er, at den

viden og erfaring, som bliver delt i en gruppe,

er værdifuld. Der er mange aha-oplevelser, og

i gruppen kan man flashe al sin inkompetence

eller det modsatte. Patientgrundlag og praksis

kan se forskellig ud, men man står stort set

med den samme udfordring uanset om det er i

Hørsholm eller i Brøndby.

7

Udtalelser fra deltagere i forskellige PBSGL-grupper”Vi får snakket tingene igennem, som vi tror, vi gør

ens. Men det gør vi ikke. Vi har forskellige holdninger

til det. Jeg synes, at det er interessant at høre, hvad

andre gør i stedet for at få det doseret fra en eller

anden overlæge, der står og fortæller.”

”Utroligt lærerigt at høre, hvad mine kolleger gør sig

af tanker og handlinger. Der er meget fællesviden,

som bliver delt.”

”Virkeligt godt. Vi får utrolig meget ud af denne type

undervisning.”

”Metoden er god. Materialet trænger til en

finpudsning. Er ikke altid praksisrelevant.”

”Fantastisk gruppemøde, hvor det faglige

niveau blev øget vha. informationssektion samt

casekommentarer. Desuden en meget dynamisk og

fin gruppe, der gav plads og tryghed til at diskutere,

hvordan vi rent faktisk gør det i vores egen praksis.

Glæder mig til næste møde ...”

2017

ÅRSBERETNING 2017

Tema 1: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse

Tog springet som facilitator

Marit Runge deltog i et gruppeledertræf, hvor der blev spurgt, om der var nogen, som ville danne en PBSGL-gruppe og være med i pilotprojektet. Hun blev spurgt, om hun ville være facilitator for gruppen.

”Jeg ville gerne, men var i et dilemma, fordi jeg

er ret introvert. Men jeg tog udfordringen op og

synes, at det er både sjovt og lærerigt,” fortæller

Marit Runge.

”Jeg synes, at vi på facilitatorkurset blev

introduceret godt til facilitering og fik øvet os på

hinanden i rollen som facilitator. Vi fik en forstå-

else af, hvad facilitering skal være, og hvordan

modulerne skal bruges. Det var jo nok PBSGL-

konceptet, som vakte min interesse. Jeg synes,

at det er godt at kombinere evidensbaseret

forskning med erfaring fra praksis og patienter,”

siger Marit Runge, som har praksis i Holte.

”Meget kort sagt handler det om at integrere

evidens og motiveres til at implementere evi-

densbaseret viden i praksis. Jeg oplever, at PBSGL

er meget praksisrelevant, og det synes jeg både

er givende og motiverende. Kvalitetsarbejde og

læring går hånd i hånd,” fortæller facilitatoren.

Nogle uger inden gruppemødet modtager

deltagerne materialet til pågældende modul, og

det er facilitatorens ansvar at sende materialet

ud til gruppen.

”Jeg oplever, at vi har nogle gode diskussioner

på vores gruppemøder. Min rolle som facilitator

er at sikre, at vi holder os til emnet og ikke går

ud af en tangent. Jeg synes, at alle bidrager. Der

er også høj faglighed i det skriftlige materiale,

som er af passende størrelse. Ingen af os har jo

tid til at gennemlæse lange rapporter. Casene

er relevante for vores arbejde i praksis, synes

jeg. Udover at der er spørgsmål til casene, får jeg

som facilitator casekommentarer og skal forsøge

at bringe det faglige fra informationssektionen

med ind i diskussionen, og det kræver lidt tid

at sætte sig ind i det og huske det,” indrømmer

Marit Runge.

”Jeg synes, at vi får stort udbytte af koblingen

mellem egne erfaringer og den nye viden på

mødet. En del af konceptet er også at lave

en læringslog hver gang, dermed får vi også

sammen identificeret læringspunkter til videre

brug i praksis. Så der er fuld koncentration på

gruppemøderne,” understreger facilitator

Marit Runge.

8

Marit Runge

2017

ÅRSBERETNING 2017

Jeg bruger min undren og stiller de rationelle spørgsmål

Janne Unkerskov er teamansvarlig for Medicinteamet, og hun har været med i samarbejdet omkring medicin lige fra sin tid som uddannelseslæge. Samarbejdet mellem praksis og hospitalerne har ændret form – fra de gamle amter til regionerne og fra Medicinfunktionen til Klinisk Farmakologisk Afdeling (KLFA).

Samarbejdet har først og fremmest til formål at

sikre kvalitet og omkostningseffektiv anvendelse

af ressourcerne på medicinområdet til gavn for

Region Hovedstadens borgere, herunder udnyt-

te potentialet for en mere sammenhængende og

fokuseret medicinindsats for almen praksis med

henblik på at øge rationel farmakoterapi.

Medicinteamets hovedfokus er på rationel far-

makoterapi. Det er en kerneopgave, og den har

udmøntet sig i teamsamarbejde om udvikling af

systematisk efteruddannelse vedrørende psykisk

syge og kronikere. Samarbejdet har bidraget til at

sikre højt fagligt niveau i de undervisningstilbud.

Samarbejdet inkluderer også Basislisten, fag-

udvalg og information til praksis. Derudover er

der praksisbesøg og medicingennemgang med

læring og nye indsigter.

Samarbejdet mellem KLFA og KAP-H er vigtigt,

da KAP-H ingen farmaceuter har, og KLFA ikke

har direkte adgang til praksis, med mindre de

selv henvender sig.

”Først og fremmest er jeg praktiserende læge og

generalist, men jeg synes, at det er spændende

at få lov til at være med i det tværsektorielle

samarbejde og formidle praksisvinklen – og

samtidig få mere viden og indflydelse sammen

med specialisterne” fortæller Janne Unkerskov.

”Jeg ser det som en af mine fornemmeste opgaver

at undres. Jeg prøver at være den, der stiller

det irriterende spørgsmål: Er der belæg for det

rationelt? Vi skal jo ikke bare ændre for

ændringens skyld. Min og vores undren har

givet konkrete resultater som fx AK-vejledning,

Antibiotikavejledning og sovemiddelvejledning.

Som generalister kan vi ikke sætte os ind i alt i

detaljer, derfor er det godt, når vi kan koge det

ned til en overskuelig vejledning. Basislisten har

afløst den grønne medicinhåndbog, som har

tynget mange kittellommer. Den er et nedkog

og noget nemmere at opdatere.”

Samarbejde på tværs Janne Unkerskov må prioritere, da der følger

mange opgaver med – både direkte og i form af

bonusopgaver som teamansvarlig for Medicin-

teamet.

Tema 2: Tværsektorielt samarbejde om medicin

9

Janne Unkerskov

2017

ÅRSBERETNING 2017

Tema 2: Tværsektorielt samarbejde om medicin

”Jeg vil gerne repræsentere praksis og være talerør

for almen praksis ind i så mange sammenhænge

som muligt, men jeg kan ikke nå det hele. Jeg

sørger altid for at nævne praksis, da det er vigtigt

at være bevidst om de forskellige vilkår, der er for

henholdsvis hospitalslægerne og de praktiserende

læger. Hospitalslægerne møder jo kun en lille del af

vores patienter og kun kortvarigt.”

”Generelt er det tværsektorielle samarbejde

uden de store knaster. KLFA laver et grundigt

arbejde, og det er jeg meget tryg ved. Men ind

imellem kunne jeg godt ønske mig, at der kunne

være en hurtigere reaktion. Det kan fx være et

spørgsmål om en specifik p-pille, som medierne

har taget op. Her kunne det være superfedt, hvis

specialisterne samme dag kunne gå ud og sige,

at der ikke er hold i mediernes påstand, så kunne

vi på den måde undgå bekymrede patienter.”

Cannabis-problematikken og et projekt med

medicingennemgang af plejehjemsbeboere i

Hørsholm Kommune er nogle af de punkter, der

står på Janne Unkerskov og Medicinteamets

to-do-liste, sammen med en lang række andre

tværsektorielle samarbejder.

Vi har brug for hinanden

Teamleder, farmaceut og ph.d. Charlotte Vermehren, Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, er Janne Unkerskovs samarbejdspartner.

”Jeg synes, samarbejdet med KAP-H er meget

vigtigt, da vi sammen har mulighed for at nå

rigtig bredt ud til de praktiserende læger med

vores fælles budskab og ønske om at fremme

rationel farmakoterapi for Region Hovedstadens

borgere. Det er vigtigst for os, at samarbejdet

foregår i en god stemning og med gensidig

respekt og forståelse for hinandens situation.

Vi kommer fra forskellige organisationer med

forskellige overordnede (politiske) interesser. Det

er derfor alfa og omega for vores samarbejde,

at vi har denne forståelse for hinanden på trods

af eventuelt divergerende interesser. Vi har

samtidigt et stort ønske om at bidrage med høj

faglighed til vores fælles indsatser, og det er

vigtigt for os, at vores arbejde gør en forskel for

patienten,” siger Charlotte Vermehren.

”KAP-H har en stor indsigt i, hvad der foregår i

almen praksis og kan formidle dette videre til

os på Klinisk Farmakologisk Afdeling. Det er en

absolut nødvendighed for Klinisk Farmakologisk

10

Vidste du ... Der har i 2017 været gennemført 200 praksisbesøg

af otte konsulenter.

Heraf har 109 været gennemført med medicingen-

nemgang fra indsendt case og 91 fra generisk case.

Klinisk Farmakologisk Afdeling har bistået med disse

medicingennemgange.

Planen er et praksisbesøg til hver enkelt klinik ved

medicinkonsulenterne hvert tredje år.

Der er særlig fokus på nynedsatte og ikke tidligere

besøgte klinkker samt dem, der skal akkrediteres.

2017

ÅRSBERETNING 2017

Tema 2: Tværsektorielt samarbejde om medicin

Afdeling at have en tæt føling med almen praksis,

for at kunne udvikle indsatser, der rammer

plet i forhold til patientens behov. Klinisk

Farmakologisk Afdeling har ved samarbejdet

med KAP-H-konsulenterne en rigtig god platform

for at få spredt vores budskaber i almen praksis,”

understreger teamlederen for Medicinfunktionen.

Vores kanaler for at kunne nå de praktiserende

læger er meget begrænsede. Jeg er sikker på, at

vi sammen med KAP-H kunne nå langt bredere

ud til de praktiserende læger ved en mere fleksi-

bel mulighed for kontakt til almen praksis. Det vil

fx være meget værdifuldt for vores samarbejde i

forbindelse med kvalitetsudviklings- og forsk-

ningsprojekter, hvis man som praktiserende læge

kunne melde sig som ”udviklingspraksis” og på

den måde tilkendegive, at man er interesseret i

at medvirke i sådanne projekter,” understreger

Charlotte Vermehren.

Vigtigt at få en lup på voresordinationsmønstre

Praktiserende læge Christine Bomholt, Brøndby, og hendes kompagnoner og klinikkens øvrige personale har haft besøg af Medicinteamet. Hun erkender, at der er meget forskellig medicin og mange forskellige præparater at holde styr på, og at det næsten er umuligt at være opdateret på det hele. Samtidig kan en travl hverdag betyde, at man er tilbøjelig til at holde fast ved det ”gammel-kendte”, selvom det måske ikke længere er det bedste og billigste på markedet.

”Det er relevant, at alle er med ved et praksisbe-

søg, hvor vi jo har fokus på medicinmønstre. Fx er

det ofte sekretær eller sygeplejerske, patienterne

får første kontakt med, når de ringer og ønsker at

forny en recept. Ofte er det også frontlinjen, der

kigger på, om patienten har været til årskontrol.

Måske kan det være en anledning til at kigge

på, om der er noget, som skal ændres,” fortæller

Christine Bomholt og uddyber:

”Vi sidder selv og kigger på vores ordinations-

mønstre og sammenligner, for vi vil helst selv få

øje på egne blinde pletter, men det kan være

svært. Derfor er det fantastisk med praksisbesøg,

hvor vi kigger individuelt på vores ordinationer,

men samtidig også sidder med nogle, som har

de generelle tal for andre praksis. Det er rart,

at det er en anden praktiserende læge, som

kommer respektfuld og ikke bare vil pege fingre.

Det er en, som selv kender til, hvor vanskeligt det

kan være at ændre ordinationsmønstre.”

Christine Bomholt fortæller, at de sendte en

case til medicinkonsulenten på en multimorbid

11

Charlotte Vermehren

2017

ÅRSBERETNING 2017

Tema 2: Tværsektorielt samarbejde om medicin

patient, som havde både KOL, diabetes,

hjertesygdom og en depression. En case med

en patient med et ret omfattende og komplekst

medicinforbrug. Det kan blive en ond cirkel, som

kan være svær at bryde, fordi patienten er tryg

ved det, han/hun plejer at få. Ændrede medi-

cinmønstre til kroniske patienter kan for nogles

vedkommende føles som en kæmpe skude, der

skal vendes.

”Det er godt at få informationer om tendenser – de

generelle og anbefalingerne. Ind imellem kan

vi jo have nogle indgroede vaner, hvor vi siger

til os selv: Det er bedst for min patient. Men når

medicinkonsulenten informerer om statistik, og vi

ser de andres ordinationsmønstre, så er det værd

at have med i sine overvejelser – selv med 20 års

erfaring,” mener Christine Bomholt.

Rød, gul, grøn pædagogik”Vi havde nogle gode diskussioner internt.

Uddannelseslægerne har måske den nyeste

viden, mens vi andre har erfaringen, men den

kombination kan der komme meget godt ud

af. Vi vil jo alle sammen gerne gøre det så godt

som muligt for vores patienter. Medicinbesøget

er meget håndgribeligt og konkret for os, fordi

vi får set på egne data og umiddelbart efter kan

lave en indsats for at rette op på uhensigtsmæs-

sigheder omkring vores ordinationsmønstre,”

fortæller Christine Bomholt, der tilføjer, at KOL

er et område, som fylder mere i Brøndby end

i gennemsnittet for Region Hovedstaden. Det

er også en vigtig parameter, at der er fokus på

patientsammensætningen.

”Og så er det jo godt at kunne konstatere, at vi

har rykket i forhold til tidligere blinde punkter.

Det er jo altid rart at se, vores indsats virker. Det

gennemgår vi også ved praksisbesøget.”

”Vi oplever, at medicinkonsulenterne kommer

meget velforberedt, og at de er gode til at komme

med konstruktiv kritik. De påpeger uhensigts-

mæssigheder uden at sige, at det nødvendigvis

er forkert, og så er rød, gul og grøn markeringen

meget pædagogisk. ”

Christine Bomholt

fortæller, at de

flittigt bruger de

materialer, især

oversigterne, som

Medicinteamet og

Klinisk Farmakologisk

Afdeling producerer. Det kan fx være

deviceoversigten, søvnrådene osv.

”Jeg ser praksisbesøg som en løbende

kvalitetssikring og mulighed for at

kigge indad på sig selv. Det er som at

stå på en balkon og kigge ind i praksis og se,

om vi udnytter potentialet for en mere sammen-

hængende og fokuseret medicinindsats til gavn

for vores patienter og samfundsøkonomien,”

konkluderer Christine Bomholt, der kun kan

anbefale andre praksis at tage imod tilbuddet

om besøg af en medicinkonsulent.

12

Klinisk Farmakologisk Afdelingmedicinfunktionen.dk

medicinfunktionen@regionh.dk

Inhalationsmedicin til astma og KOL per 28. august 2017

Pulverinhalatorer Basislistens anbefalinger i Region Hovedstaden ( ) og billigste præparater (mørkere baggrundsfarve)

Device(billedeksempler)

LuftvejsudvidendeInflammationshæmmende

Beta 2-agonister Antikolinergika Beta 2/Antikolinergika Beta 2-agonister/ICS Inhalationssteroid

LABA LAMA LABA+LAMA LABA+ICS ICS

Lang

tidsv

irken

de

Aerolizer Formoterol ”Medical Valley”

Formoterol 2 gange dgl.

12 µg: 30, 60, 120, 180 stk.

Lades med kapsel

Breezhaler Onbrez 1 gang dgl.

Indacaterol 150 µg: 30, 90 stk. 300 µg: 30, 90 stk.

Lades med kapsel

Seebri 1 gang dgl.

Glycopyrronium 44 µg: 30, 90 stk.

Lades med kapsel

Ultibro 1 gang dgl.

Indacaterol + glycopyrronium 85 µg + 43 µg: 30, 90 stk.

Lades med kapsel

Miflonide 2 gange dgl.

Budesonid 200,400 µg: 60 stk.

Lades med kapsel

Diskos Serevent 2 gange dgl.

Salmeterol 50 µg: 60 doser

Dosistæller: For hver dosis

Seretide 2 gange dgl.

Salmeterol + fluticasonpropionat 50 + 100 µg: 60 doser 50 + 250 µg: 60, 180 doser 50 + 500 µg: 60 doser

Dosistæller: For hver dosis

FlixotideFluticasonpropionat 50, 100, 250, 500 µg: 60 doser

Dosistæller: For hver dosis

Easyhaler Formo* 2 gange dgl.

Formoterol 12 µg: 120 doser

Omrystes Dosistæller: For hver 5. dosis Holdbar i 4 mdr. efter anbrud

Bufomix*◊ 2 gange dgl.

Formoterol + budesonid 4,5 + 80 µg: 120 doser 4,5 + 160 µg: 60, 120, 360 doser 9 + 320 µg: 60, 180 doser

Omrystes Dosistæller: For hver 5. dosis Holdbar i 4 mdr. efter anbrud

Giona* Budesonid 100, 400 µg: 200 doser 200 µg: 200, 400 doser

BeclometBeclometason 200 µg: 200 doser

Begge lægemidler: Omrystes Dosistæller: For hver 5. dosis Holdbar i 6 mdr. efter anbrud

ElliptaIncruse 1 gang dgl.

Umeclidinium 55 µg: 30, 90 doser

Dosistæller: For hver dosis Holdbar i 6 uger efter anbrud

Anoro 1 gang dgl.

Vilanterol + umeclidinium 22 µg + 55 µg: 30, 90 doser

Dosistæller: For hver dosis Holdbar i 6 uger efter anbrud

Relvar 1 gang dgl.

Vilanterol + fluticasonfuroat 22 + 92 µg: 30, 90 doser 22 + 184 µg: 30, 90 doser

Dosistæller: For hver dosis Holdbar i 6 uger efter anbrud

Forspiro

AirFluSal 2 gange dgl.

Salmeterol + fluticasonpropionat 50 + 250 µg: 60, 180 doser 50 + 500 µg: 60, 180 doser

Dosistæller: For hver dosis

GenuairEklira 2 gange dgl.

Aclidinium 322 µg: 60, 180 doser

Dosistæller: Intervaller af 10 doser Skifter fra grøn til rød ved korrekt inhalation Holdbar i 3 mdr. efter anbrud

Duaklir 2 gange dgl.

Formoterol + aclidinium 12 µg + 340 µg: 60, 180 doser

Dosistæller: Intervaller af 10 doser Skifter fra grøn til rød ved korrekt inhalation Holdbar i 2 mdr. efter anbrud

HandiHaler Spiriva 1 gang dgl.

Tiotropium 18 µg (=10 µg leveret): 30, 90 stk.

Lades med kapsel

Spiromax

DuoResp 2 gange dgl.

Formoterol + budesonid 4,5 + 160 µg: 120, 360 doser 9 + 320 µg: 60, 180 doser

Dosistæller: For hver 2. dosis Holdbar i 6 mdr. efter anbrud

Aerivio* 2 gange dgl.

Salmeterol + fluticasonpropionat 50 µg + 500 µg: 60 doser

Dosistæller for hver dosis Holdbar i 3 mdr. efter anbrud

Turbuhaler Oxis 2 gange dgl.

Formoterol 4,5 µg: 60, 180 doser 9 µg: 60, 180 doser

Dosistæller: Intervaller af 10 doser

Symbicort 2 gange dgl.

Formoterol + budesonid 4,5 + 80 µg: 120 doser 4,5 + 160 µg: 60, 120, 360 doser 9 + 320 µg: 60, 180 doser

Dosistæller: Intervaller af 10 doser

SpirocortBudesonid 100 µg: 200 doser 200 µg: 100, 200 doser 400 µg: 100, 200 doser

Dosistæller: Rødt mærke når der er 20 doser tilbage

Twisthaler

AsmanexMometason 200 µg: 60 doser 400 µg: 60 doser

Dosistæller: For hver dosis Holdbar i 2 el. 3 mdr. efter anbrud

Zonda Braltus 1 gang dgl.

Tiotropium 10 µg: 30, 90 doser

Lades med kapsel

SABA

Kort

tidsv

irken

de

Diskos VentolineSalbutamol 0,2 mg: 60 doser

Dosistæller: For hver dosis

Easyhaler Buventol Salbutamol 100 µg/dosis: 200 doser 200 µg/dosis: 60, 200 doser

Omrystes Dosistæller: For hver 5. dosis Holdbar i 6 mdr. efter anbrud

Turbuhaler BricanylTerbutalin 0,25 mg: 200 doser 0,5 mg: 100, 200 doser

Dosistæller: Rødt mærke når der er 20 doser tilbage

Sprays, nebulisatorer, respimater

Device(billedeksempler)

LuftvejsudvidendeInflammationshæmmende

Beta 2-agonister Antikolinergika Beta 2/Antikolinergika Beta 2-agonister/ICS Inhalationssteroid Beta 2/Antikolinerg./ICS

LABA LAMA LABA+LAMA LABA+ICS ICS LABA+LAMA+ICS

Lang

tidsv

irken

de

Autohaler

AeroBecBeclometason 50 µg: 200 doser 100 µg: 200 doser

Dosis udløses ved indånding

Standardspray Atimos 2 gange dgl.

Formoterol 12 µg: 100 doser

Holdbar i 3 mdr. efter udle-vering Serevent 2 gange dgl.

Salmeterol 25 µg: 120 doser

Omrystes

Innovair 2 gange dgl.

Formoterol + beclometason 6 µg + 100 µg: 120 doser 6 µg + 200 µg: 120 doser

Dosistæller på udvalgte Holdbar i 5 mdr. efter udlevering

Flutiform 2 gange dgl.

Formoterol + fluticason 5 µg + 50 µg: 120 doser 5 µg + 125 µg: 120 doser 10 µg + 250 µg: 120 doser

Omrystes Dosistæller: Farvekode, inter-valler af hhv. 10 og 5 doser Holdbar 3 mdr. efter anbrud

Seretide 2 gange dgl.

Salmeterol + fluticason 25 µg + 125 µg: 120 doser 25 µg + 250 µg: 120 doser

Omrystes Dosistæller: For hvert pust

Symbicort 2 gange dgl.

Formoterol + budesonid 4,5 µg + 160 µg: 120 doser

Omrystes Dosistæller: Intervaller af 5 pust Holdbar i 3 mdr. efter anbrud

AeroBecBeclometason 50 µg: 200 doser 100 µg: 200 doser

Omrystes

AlvescoCiclesonid 80 µg: 120 doser 160 µg : 120 doser

FlixotideFluticason 50 µg: 120 doser 125 µg: 120 doser 250 µg: 120 doser

Omrystes

Trimbow 2 gange dgl.

Formoterol + glycopyrronium + beclometason

5 + 9 + 87 µg: 120, 360 doser Holdbar i 4 mdr. efter udlevering

Nebulisator

Budesonid 0,25 mg/ml: 20 x 2 ml 0,5 mg/ml: 20 x 2 ml

Omrystes Holdbar i 3 mdr. efter anbrud af folie. Åbnet beholder skal bruges inden for 12 timer

Budesonid ”Teva Pharma”: Åbnet beholder bruges straks

Respimat Striverdi 1 gang dgl.

Olodaterol 2,5 µg: 30 doser (60 pust)

Dosistæller: Intervaller af 15 pust Holdbar i 3 mdr. efter anbrud

Spiriva 1 gang dgl.

Tiotropium 2,5 µg: 30 doser (60 pust)

Dosistæller: Intervaller af 15 pust Holdbar i 3 mdr. efter anbrud

Spiolto 1 gang dgl.

Olodaterol + tiotropium 2,5 µg + 2,5 µg: 30 doser (60 pust), 90 doser (180 pust)

Dosistæller: Intervaller af 15 pust Holdbar i 3 mdr. efter anbrud

SABA SAMA SABA+SAMA

LABA: Langtidsvirkende beta 2-agonist

LAMA: Langtidsvirkende antikolinergikum

ICS: Inhalationssteroid

SABA: Korttidsvirkende beta 2-agonist

SAMA: Korttidsvirkende antikolinergikum

Substituerbare præparatnavne:Aerobec Autohaler: Qvar Autohaler

Atrovent inh. væske til nebulisator: Ipratropiumbromid ”Arrow”, Ipratropiumbromid ”Teva”

Berodual inh. spray: Duovent HFA

Berodual inh. væske til nebulisator: Duovent

Budesonid inh. væske til nebulisator: Budesonid ”Arrow”, Budesonide ”Teva Pharma”, Budovar

Combivent inh. væske til nebulisator: Ipramol Steri-Neb, Ipratropiumbromid/salbutamol

“Cipla”, Sapimol

Seretide: Seretide Evohaler

Ventoline inh. spray: Airomir, Airsalb

Ventoline inh. væske til nebulisator: Salbutamol “Arrow”, Salbutamol “TEVA”

Kort

tidsv

irken

de

Autohaler AiromirSalbutamol 0,1 mg/dosis: 200 doser

Omrystes Dosis udløses ved indånding

Salamolspray SalamolSalbutamol 100 µg/dosis: 200 doser

Omrystes Dosis udløses ved indånding

Standardspray VentolineSalbutamol 100 µg/dosis: 200 doser

Omrystes

AtroventIpratropium 20 µg/dosis: 200, 400 doser

BerodualFenoterol + ipratropium 50 µg + 20 µg: 200 doser

Nebulisator VentolineSalbutamol 1 mg/ml: 20 x 2,5 ml,

60 x 2,5 ml5 mg/ml: 20 ml

Holdbarhed: Åbnet endosis-beholder skal bruges straks. Indhold af flaske skal bruges inden for 1 md. efter anbrud

AtroventIpratropium 0,25 mg/ml: 60 x 2 ml

Åbnet endosisbeholder skal bruges straks

BerodualFenoterol + ipratropium 1,25 + 0,5 mg: 60 x 4 ml

Åbnet endosisbeholder skal bruges straks

CombiventSalbutamol + ipratropium 2,5 + 0,5 mg: 60 x 2,5 ml

Åbnet endosisbeholder skal bruges straks

Kilder: Produktresuméer, indlægssedler og medicinpriser.dk. Billeder er fra pro.medicin.dk.

* Visse styrker af andre præparater kan være lige så billige eller lidt billigere

◊ Prismarkeringen er baseret på indikationen astma

Substituerbare præparatnavne:AirFluSal Forspiro: Airflusan Forspiro

Bricanyl Turbuhaler: Terbasmin Turbuhaler,

Terbutalinsulfat ”Paranova”,Terbutalinsulfat ”2Care4”

Buventol Easyhaler: Salbutamol ”2care4”

Eklira Genuair: Bretaris Genuair

Flixotide: Flixotide Diskus, Flutide

Formoterol ”Medical Valley”: Delnil, Foradil

Giona Easyhaler: Budesonid ”EuroPharma”, Budehal

Onbrez Breezhaler: Hirobriz Breezhaler

Oxis Turbuhaler: Oxez Turbuhaler, Oxis Turbohaler

Seretide: Seretide Diskus

Serevent: Dilamax

Spirocort Turbuhaler: Budesonid ”Paranova”,

Pulmicort Turbuhaler, Pulmicort Turbohaler

Symbicort Turbuhaler: Symbicort Turbohaler

Ultibro Breezhaler: Xoterna Breezhaler

Ventoline: Ventolin

Gode råd, hvis du har svært ved at sove …

Gode råd om mad, drikke og fysisk aktivitet

Undgå koffein og alkohol sidst på dagen Opkvikkende drikke som kaffe, te, energi­drikke eller cola kan gøre det sværere at falde i søvn og give kortere søvn.

Alkohol kan måske gøre det lettere at falde

i søvn, men kan også give urolig søvn, mare­

ridt og afbrudt søvn.Undgå rygning Undgå at ryge ­ også passiv rygning. Det kan

give kortere søvn og andre søvnforstyrrelser.Gå ikke sulten eller overmæt i seng Undgå store mængder energi­ og fedtrig mad

før sengetid. Det kan afkorte søvnens læng­

de. Du skal dog heller ikke gå sulten i seng. Spis en sund og varieret kost med bl.a. frugt,

grøntsager og fuldkorn. Visse fødevarer fx

mælk, bananer og mandler kan være med til

at øge søvnlængden.Vær fysisk aktiv Dyrk regelmæssig motion, og vær fysisk aktiv hver dag. Det fremmer en naturlig træthed. Nogle skal dog ikke træne for tæt

på sengetid.

Gode vaner omkring sengetidSkab faste rammer om din søvn Gå i seng og stå op til faste tider hver dag

– også selvom du først er faldet sent i søvn.

En regelmæssig døgnrytme kan hjælpe dig til

en bedre søvn. Sov ikke om dagen, selvom du er søvnig. Søvnigheden går som regel over efter et stykke tid, specielt hvis du er fysisk aktiv.

Undgå at arbejde og at besvare e­mails, sms

osv. i soveværelset. Din hjerne skal forbinde

sengen med søvn. Forlad soveværelset, hvis du ikke kan falde i

søvn, fx efter 30 min. Foretag dig noget stilfær­

digt (fx læs i en bog, hør en lydbog eller lyt til

stille musik). Gå i seng igen, når du bliver søvnig.Soveværelset bør være roligt, mørkt og ikke for varmt Undgå forstyrrelser i soveværelset. Læg fx

mobiltelefonen udenfor soveværelset, eller

slå lyd og vibration fra. Brug evt. maske over øjnene og ørepropper

til at lukke lys og støj ude. Overvej mørklæg­

ningsgardiner. Luft ud. Optimal temperatur er for de fleste

18­21 grader.

Normal søvn Voksne har generelt behov for at sove 6­9 timer i

døgnet. Det antal timer, du sover, falder med alderen.

Det er helt normalt at vågne i løbet af natten og at

have søvnbesvær i kortere perioder, fx ved stress

eller bekymringer. Tal med din læge, hvis du har vedvarende fysiske

eller psykiske problemer, der holder dig vågen.

Prøv, hvilke søvnråd der virker bedst for dig.

REN_Søvnblok.indd 1

08/09/16 09:10

Christine Bomholt

Vigtige link om medicin Antibiotikavejledningen

Basislisten

Medicinfunktionen.dk

2017

ÅRSBERETNING 2017

Tema 3: Kompetenceudvikling

KAP-H konsulenter kompetenceudvikler sig – også kommunikativt

Retoriker Signe Hegelund hjælper konsulenterne til at blive klædt på til at kommunikere og forstå deres målgruppe og dermed få skabt en dialog med modtagerne.

Konsulentkorpset skal holde sig opdateret på

mange områder, fx faglig viden og ny forskning,

men formidling er også et kompetenceudvik-

lingsområde, som KAP-H har øje på. Derfor har

mange teams gjort brug af Signe Hegelund,

der er retorisk fagdidaktiker. DGE, organise-

ringsteamet, medicinteamet, kursuslederne i

systematisk efteruddannelse og praksiskonsulen-

terne er blevet undervist og coachet af retoriker

Signe Hegelund.

”Min kerneydelse er at hjælpe andre til at blive

bedre til at kommunikere. Min lidenskab er at

se andre vokse som kommunikatører, se dem

blive fortrolige med sig selv som fx undervisere,

vejledere og supervisorer,” forklarer Signe

Hegelund, der har undervist og afholdt work-

shops om formidling og dialog.

I kommunikation er et af de vigtigste punkter,

at man kender sin målgruppe. Konsulenterne

kender kollegerne, men hvad gør retorikeren for

at forstå sin målgruppe?

”I den optimale verden ville jeg være både læge

og retoriker, men det har også sine fordele, at

jeg kommer udefra. Jeg har efterhånden et stort

kendskab til de praktiserende læger og deres

verden – jeg har også arbejdet med PLO. Men

jeg bruger rigtig meget tid på forarbejdet, på

at researche og tale med praktiserende læger.

Derfor tager jeg med ud på praksisbesøg, tager

med på et tværsektorielt møde eller med på

Lægedage,” forklarer retorikeren.

”Jeg synes, at lægerne er en vidunderlig gruppe

at arbejde med. De er velbegavede, og er det jeg

kalder rutinerede lærende, de er vant til at lære

på mange måder. Samtidig oplever jeg dem som

sultne, de vil rigtig gerne lære. Mange bliver ret

gode bare ved et lille puf. De synes, at formidling

er spændende og stiller gode spørgsmål. Det

er inspirerende for mig at lege med dem,” siger

Signe Hegelund med stor begejstring.

Hvad er det så helt konkret, at konsulenterne skal

blive bedre til? Hvad er det kompetenceudviklin-

gen handler om?

”Jeg fungerer som underviser, vejleder, coach,

kursusudvikler eller konsulent, og jeg tilpasser

altid mit bidrag, så jeg møder min målgruppes

helt specifikke behov og ønsker. Helt konkret

handler det for Medicinteamet om, hvordan de

optimerer deres besøg. De lavede en workshop,

hvor de arbejdede med en helt ny måde at

lave besøg på. Det kan også være udvikling af

kurser, hvordan kan de blive mere involverende

for deltagerne? Kort fortalt, så er min opgave at

Signe Hegelund

13

2017

ÅRSBERETNING 2017

Tema 3: Kompetenceudvikling

finde ud af, hvordan jeg klæder konsulenterne

på, så de kan løfte deres kolleger? Det kan

være at gøre dem til bedre undervisere,

kursusudviklere, bedre supervisorer osv. Mit

håndværk er at komme bag folks barrierer og

optimere det, som de smider kræfter i. Altså at

få dem til at ændre adfærd, gøre ting på nye

måder, gå fra monolog til dialog. Jeg oplever,

at konsulenternes kommunikative udvikling er

berigende for dem såvel fagligt som personligt.

Og så har jeg gjort noget rigtigt,” konstaterer

Signe Hegelund.

”Jeg prøver i min undervisning at give en grund-

læggende forståelse for de retoriske og didaktiske

grundlove. Da jeg ikke har så meget tid, prøver jeg

at kondensere det basale ned i en bouillonterning.

Så jeg prøver altid at formidle essensen i en

overskuelig og let memorabel form. Det kan være

tre til fem punkter, en simpel, visuel model eller

en metafor. Det gør det nemmere at huske. Men

det allervigtigste er, at undervisningen også er

praksisrelevant. Jeg skal forstå deres hverdag. Jeg

plejer at bruge eksemplet med ”Hello Helsinki” –

det er ikke smart at råbe det ud i Stockholm.”

Klædt på til at være rådgivende kollega

Frederik Tholstrup er medicinkonsulent, og han er en af dem, som har prøvet at tage Signe Hegelunds ”medicin” og blive klædt på til at køre praksisbesøg og være en faglig sparringspart for andre praksis på medicinområdet.

”Det var et meget givtigt internat,

jeg var på, blandt andet på

grund af Signes måde at under-

vise på. Hvad gør jeg? Hvorfor

gør jeg det? Kan jeg gøre det på

en anden måde? DE spørgsmål

fik jeg, og de satte nogle tanker

i gang og katalyserede nogle

retoriske samtaler, som var godt,”

fortæller Frederik Tholstrup.

”Et andet godt værktøj var rollespil, hvor vi var

medicinkonsulenten, der stod over for den

meget vrangvillige kollega. Det kan være

følsomt, når en kollega spørger, hvorfor vi gør

det på den måde. Det bliver måske opfattet

som kritik, og man føler lidt, at man blotter sig.

Jeg vil gerne opfattes som en allieret frem for

en fordømmende, bedrevidende kollega, der

irettesætter. Jeg har også selv oplevet at have

besøg af medicinkonsulenter i min egen praksis

og få stillet spørgsmål til mit ordinationsmønster,”

forklarer Frederik Tholstrup.

”Som medicinkonsulent kommer vi som rådgi-

vende kollega og ikke som kontrollant, men det

kan godt opleves som en løftet pegefinger, hvis

vi ikke er meget opmærksomme på den måde,

vi kommunikerer på. Et af Signe Hegelunds

bidrag har været den motiverende samtale,”

mener medicinkonsulenten, der også bruger

den praktiske tilgang ”Hvordan vil jeg selv gerne

behandles og blive talt til”, når han møder sine

kollegaer.

”Jeg synes, at det er spændende og udviklende

at være medicinkonsulent. Jeg møder mange

dygtige kollegaer og får den seneste viden og

ser, hvad der rører sig. Det giver mig mere energi

og et bedre arbejdsliv,” mener medicinkonsulent

Frederik Tholstrup, der kan se tilbage på positive

praksisbesøg med god dialog.

14

Frederik Tholstrup

2017

ÅRSBERETNING 2017

Beretning fra konsulentteams

DGE (efteruddannelses vejlederne)Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse arbejder for at sikre efteruddannelse og netværks-dannelse blandt regionens læger gennem efteruddannelsesgrupper og en supervisionsordning. I 2017 nåede DGE at få tilknyttet mere end 200 efteruddannelses-, supervisions- og juniorgrupper. Hvert år arrangeres træf for gruppeledere og et særligt møde for nynedsatte.

Teamansvarlige for DGE er

efteruddannelseskoordinator

Hanne Hjortkjær Petersen og

efteruddannelsessekretær

Pernille Schmidt-Andersen

(KAP-H sekretariatet).

Efteruddannelsesvejlederne er

Anne Højte, Arne Hantho, Mark

Lee Larsen, Peter Gram Arildskov

og Trine Juhler.

It og dataIt og data-teamet bidrager til at skabe sammenhæng i regionens kvalitetsindsatser inden for it, både i forhold til almen praksis og tværsektorielt, så anvendelsen af it og data i almen praksis under-støtter patientbehandlingen i det samlede sundhedsvæsen.

Teamansvarlige er Lau

Bertholdt, Christian Søeby-Land

og Katharina Zander (KAP-H

sekretariatet).

MedicinMedicinteamet arbejder for ratio-nel farmakoterapi i almen praksis og er opdaterede om de seneste anbefalinger på medicinområdet. Teamet tilbyder praksisbesøg, undervisning i efteruddannelses-grupper, PLO-K (lægelaug) osv.

I 2017 har der været en særlig indsats med medicingennemgang, som har været kombineret med praksisbesøg. Der er besøgt 200 ydernumre, syv efteruddannel-sesgrupper, og der er afholdt to temamøder om sygdomme i mandens underliv. Medicintemaet har desuden medvirket ved flere kurser heriblandt to inden for systematisk efteruddannelse.

Teamansvarlige for medicin-

teamet er Janne Unkerskov og

Anette Sonne Nielsen (KAP-H

sekretariatet).

Konsulenter er Christian

Heilmann, Eske Martens Poulsen

(fra 1/11-17), Frederik Tholstrup,

Jan Børger, Jørgen Jensen,

Lene Gerlach Jørgensen, Line

Stormgaard Jepsen, Nikolaj

Askjær, Niels Saxtrup (ophørt

30/9-17) og Torben Brøgger-

Jensen.

Pernille Sjørup (KAP-H

sekretariatet) er tilknyttet

medicinteamet.

OrganiseringOrganiseringsteamet bidrager til organisationsudvikling i den enkelte klinik og arbejder med at hjælpe de praktiserende læger til et godt samarbejde med kommuner og hospitaler. Vi har afholdt kurser i akkreditering, den nye aftale om plejecenterlæger, kroniske patienter og multimorbi-ditet (systematisk efteruddannelse) samt faciliteret klinikkers gennem-førelse af kvalitetsudvikling i egen klinik.

Teamansvarlige for

organiserings teamet er Stine Lei

Fredslund og Hanne Vig Flyger

(KAP-H sekretariatet).

Konsulenter er Gitta Trier,

Lene Gerlach Jørgensen, Line

Løkkegård, Mads Crandal,

Michele Saldo, Rudi Slatanach og

Thomas Drivsholm.

Herudover arrangeres Ӂrskursus

i ledelse og udvikling”, der i

2017-2018 har 22 deltagere.

Hanne Hjortkjær Petersen

er teamansvarlig og Pernille

Schmidt-Andersen (KAP-H

sekretariatet) er tilknyttet som

kursussekretær.

PatientsikkerhedPatientsikkerhedsteamet arbejder med at styrke patientsikker-hedskulturen i almen praksis i Region Hovedstaden. Dette gøres ved proaktivt og reaktivt at styrke de praktiserende lægers viden om og opmærksomhed på patientsikkerhed i egen praksis samt ved at bidrage til analyse og implementering af løsninger, der øger patientsikkerheden i sektorovergange og i den enkelte klinik.I 2017 har patientsikkerhedsteamet arbejdet med at sikre grundlag for indsatser, formidle information til almen praksis (Månedens UTH) og deltaget i fora, som efterspørger almen praksis’ perspektiver på patientsikkerhed.

Teamansvarlige for patientsik-

kerhedsteamet var Lau Bertholdt,

Ynse Klazes de Boer* og Hanne

Vig Flyger (KAP-H sekretariat).

*Ynse Klazes de Boer gik bort 2.

december 2017 og virkede som

konsulent i KAP-H til det sidste.

Tak for en stor og helhjertet

indsats for almen praksis,

samarbejdet tværsektorielt og

patientperspektivet.

15

2017

ÅRSBERETNING 2017

Beretning fra konsulentteams

Tværsektorielt samarbejde – hospitals- og psykiatri-samarbejdetPraksiskonsulenterne arbejder for patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorer. Vi er organiseret planområdevis og i ressortgrupper og kan hjælpe med både lokale og mere generelle problemstillinger. I 2017 er der gennemført en audit på korrespondance-modulet, en audit på tilbageviste henvisninger fra CVI i psykiatrien, afholdt syv gå hjem-møder, afholdt to kurser i systematisk efteruddannelse og et julemøde om cannabisolier på Rigshospitalet samt udarbejdet syv nye forløbsbeskrivelser og opdateret 74. Specialepraksiskonsulenterne arbejder med forbedringer af både epikriser og henvisninger og har haft et særligt fokus på formatet i epikriserne samt fået dynamisk henvisning indlejret i MR-skemaet i 2017. Vi modtager gerne henven-delser. Find os på www.kap-h.dk.

Teamansvarlige (hospitalsprak-

siskonsulenter) for tværsektorielt

samarbejde er Bjørn Perrild,

Henrik Nathansen, Jonas Meile,

Kim Lybeck Sørensen, Kirsten

Sander, Lars Rytter, Niels Jacob

Nielsen, Thomas Saxild, der

alle er praktiserende læger,

og Katharina Zander (KAP-H

sekretariatet).

Specialepraksiskonsulenter er

Anders Rask Hansen, Andreas

Højring, Anette Denker, Annette

Randløv, Bo Gerdes, Christian

Ivar Müller, Christina Hundrup,

Christina Thein, Claus Rendtorff,

Gry Munk Petersen (ophørt

30.10.17), Helle Vestergaard

Middelfart, Jens Drejer, Jesper

Lundh, Karin Stausholm (ophørt

30.11.17), Kasper Hvid, Lars J.

Hansen, Lisbeth Boss, Lone

Borelli-Kjær, Marike Nicolaisen

Møller, Mette Ehmer Olesen,

Niels Dreisler, Niels Erik Møller,

Nikolaj Askjær, Peder Christian

Reistad, Peter Søttrup, Peter

Winge (ophørt 31.12.17), René

Frederiksen, Rikke Hjorth Westh,

Signe Vindfeld, Stig Bille Hansen,

Thomas Gorlen, Thomas Saxild

og Vibeke Hlin Vestereng.

Pernille Sjørup (KAP-H sekretari-

atet) er tilknyttet tværsektorielt

samarbejde.

Faglig redaktørPraktiserende læge Bjørn Perrild er faglig redaktør for PraksisNyt og forløbsbeskrivelser på sundhed.dk. Der er i 2017 blevet arbejdet med at få udarbejdet og produceret nogle instruktionsvideoer om sundhed.dk med tips og tricks målrettet almen praksis. De findes under siden med information til nynedsatte i praksis.

Anette Sonne Nielsen (KAP-H

sekretariatet) er tilknyttet den

faglige redaktør.

Store praksisdagStore Praksisdag blev afholdt den 26. januar 2017 med deltagelse af 400 læger, praksispersonaler og uddannelseslæger. Der var 18 stande på markedspladsen,

hvor interne såvel som eksterne samarbejdspartnere var repræsen-terede.

Teamet bag Store Praksisdag

består af Alexander von

Wallfeld, Michele Saldo,

Mona-Lene Kjærgård (Center

for Sundhed (CSU), Enhed for

Tværsektoriel Udvikling (ETU))

og sekretær Dina Ærø Hansen

(KAP-H sekretariatet). Store

Praksisdag finansieres med

en bevilling fra Kvalitets- og

efteruddannelsesudvalget

for almen praksis i Region

Hovedstaden og via

brugerbetaling. Herudover

medvirker CSU og KAP-H

administrativt og praktisk

til uddannelsesdagens

gennemførelse.

Konsulenter i udvalg SFR m.m.Styregruppen i KAP-H udpeger via koordinatorteamet konsulenter til at varetage opgaver og det almen medicinske perspektiv i diverse faglige udvalg, samordnings-udvalg, sundhedsfaglige råd og komitéer samt disses underarbejds-grupper.

Se udpegningerne her:

sundhed.dk.

16

2017

ÅRSBERETNING 2017

Beretning fra konsulentteams

Økonomi KAP-H’s økonomi er sammensat af fem finansieringskilder, som er illustreret i figuren. Det samlede forbrug i 2017 var på godt 23 mio. kr. Det regionale bidrag udgør 61,1 % af det samlede forbrug, og overenskomstmidlerne udgør 36,6 %. En mindre del (2,3 %) udgøres af eksterne midler.

KAP-H modtager en årlig bevilling fra Kvalitets-

og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i

Region Hovedstaden (KEU), som blandt andet er

med til at finansiere driften af KAP-H sekretaria-

tet. Herudover er en række aktiviteter og projek-

ter i KAP-H finansieret via særskilte bevillinger

fra KEU. Det gælder supervisionsordningen,

efteruddannelsesgruppernes rådighedsbeløb,

møde for nynedsatte læger, APO-projekt om

psykofarmaka, Store Praksisdag, Practice Based

Small Group Learning (PBSGL), kvalitetsudvikling

i egen klinik m.fl.

17

Figur 1.

Regionale midler

KEU-midler via OK

DGE-midler via OK

DDKM-midler via OK

Eksterne midler

NyhedTips fra den faglige redaktør

Bjørn Perrild, der er faglig redaktør i

KAP-H, introducerer til nogle nyttige

sider på sundhed.dk.

Information til praksis, find

behandler og faglige vejledninger

Sundhed.dk - nøglefil

Sundhed.dk - linksportalen

2017

ÅRSBERETNING 2017

Center for SundhedRegion HovedstadenKongens Vænge 2B3400 Hillerød

Telefon3866 5299

MailKAP-H@regionh.dk

Hjemmesidewww.kap-h.dk

Sekretariat

KAP-H sekretariatet bidrager til udvikling og afholdelse af aktiviteterne i KAP-H.

Sekretariatet understøtter konsulentkorpset og

driften i KAP-H. Sekretariatsbetjening af KAP-H

styregruppe og KEU er også opgaver for sekretari-

atet. Du kan altid kontakte sekretariatet for hjælp,

eller hvis du har spørgsmål.

18