Læring og læringsressourcer oplæg 2

Resume

…and the sequel.

Læremidler 2.0

Ny teknologi – nye roller

Børn/unge er ”Power Users” har omfattende og avanceret brug af de digitale medier

• Integreret i deres hverdagsliv

• Har digitale kompetencer på et højt niveau

•Resultat af uformel læring

4

Illum Hansen. Evaluering af digitale læremidler 2010

De digitale indfødte – It-kompetencer som voksne ?

NEJ – fordi:

Den parallelle skole

Fritidens mediekultur Skolens mediekultur

Alle medier bruges – især skærmen Bogen er det fortrukne medie

Billedkultur Skriftkultur

Uformel læring Formel læring

TV som identifikation

Mediepædagogik er optaget af mediernes betydning for børns socialisering, læring og dannelse:

• Kan den mediepædagogik vi praktiserer i skolen i dag bygge bro mellem skolekulturen og fritidskulturen ?

• Drotners mening om mediesocialiseringen (den parallelle skole) gør ikke børn mediekompetente udover ”knapkompetente”

• Medierne er ressourcer i børn og unges liv – ressourcer som de har med i rygsækken, når de træder ind i skolen.

7

KMD – Den digitale folkeskoleElever og forældre efterlyser en mere digital folkeskole. De daglige brugere af

folkeskolen mener, at øget brug af it kan bidrage til at give bedre undervisning og løse nogle af folkeskolens udfordringer

Halvdelen af eleverne oplever, at der kan gå en måned eller mere uden, at de bruger digitale læremidler i undervisningen.

Et flertal af elever og forældre ønsker, at it og digitale lærermidler anvendes hyppigere i undervisningen.Der er en digital kløft mellem hjem og skole.

Undersøgelsen tegner et entydigt billede af, at danske skoleelever gør brug af teknologi i deres fritid i så udpræget grad, at ingen af de adspurgte elever oplever en hverdag uden brug af teknologi.

Undersøgelsen viser således, at 60 % af eleverne og over halvdelen af forældrene mener, at skolen er bagud eller meget bagud i anvendelsen af it.

Det er en almindelig oplevelse for elever i folkeskolen, at de har problemer med at få skolens udstyr til at virke. Således oplever flere end hver tredje elev i 6.-10. klasse hyppige problemer med at få it-udstyr til at fungere i forbindelse med undervisningen.

• KMD – IT I skolen 202

8

WEB 2.0

WEB 2.0

9

It-hjulet

•Brugergenereret

•Netværksorienteret

•Fra én- vej til to-vejs kommunikation

•Eleven som producent på nettet.

•Samarbejdsplatform

Web 2.0 – på vej til 3.0

Didaktiserede og ikke-didaktiserede ressourcer

Lærerne skal supplere den faglige introduktion med varierede web 2.0-præsentationer i form af film , animationer, simulationer, modeller mv.

Eleverne er mere engagerede. De bliver ikketrætte og gentager gerne en proces for at opnåbedre resultat.

Det er muligt at få faglige begreber og Sammenhænge præsenteret på mange forskelligemåder og med forskellig sværhedsgrad.

Inddragelsen af web 2.0 betyder at læreren skal blive mere styrende og præcise i deres faglige formidling, hvis eleverne skal opnå et tilfredsstillende faglig udbytte.

Læreprocessen og formidlingsprocessen udfordrer lærerne.

Erfaringer og anbefalinger til Web 2.0 i skolen

13

Socrative.com/student

14

LÆREREN SOM DIDAKTISK DESIGNERELEVEN SOM DIDAKTISK DESIGNER

DIDAKTISK DESIGN

Didaktisk design

Radikale ændringer på lære- og undervisningsprocesserne.Digitale læringsmidlerOnlineteknologi – multimodualitet og web 2.0Flere tilgang i det didaktiske design for undervisning og lære processer

17

Skole 1.0

Traditionel didaktisk tænkning

Lærer

Planlægning

Evaluering

IT-Didaktisk design

Lærer

Planlægning

Evaluering

Læreren som designerEleven som designer

Hvordan kommer vi frem mod læringsmålet med it og medier??

Lærerne som didaktiske designere

Traditionel didaktik (planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning) har taget udgangspunkt i lærerens tre kompetencer:K1: at gennemføre undervisningK2: at planlægge undervisningK3: at reflektere over og begrunde valg på K1 og K2 niveau

Web 2.0 – praksis – en vidensudvekslende praksis

En vidensudvekslende praksis, kan karakteriseres ved:

Tingsliggørelse (Adgang til viden sker gennem medier, materialer, læremidler og andre ressourcer)

Deltagelse (Adgang til viden sker ved at vi deltager i en praksis hvor vi gør noget sammen med andre)

22

Læreren som facilitator

Eleverne som didaktiske designere

Eleverne tager nu også valg på K1 og K2 niveau men ikke på K3 niveau.Lærerens opgave bliver nu også at tilrettelægge et didaktisk design som kan facilitere (støtte/vejlede) elevernes didaktiske design.

Læringsakti viteter

Undervisningsloop

Lærerens didaktiske design:

Elevernes didaktiske design

Adgang til viden

VidensprodukterVidensmål Evaluering

Stilladsering

Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel

Stilladsering

Lærernes stilladseringsstrategier når eleverneer på nettet:

Læringsstier i form af foretrukne ressourcer

Undervisningsloop

Didaktik 2,0 og nye forløbsstrukturerKlassisk emnearbejde

Didaktik 2,0: Aktivitetsloop

• Summativ evaluering


Undervisningsloop



Adgang til viden


Stilladsering


Vidensprodukter 1.0 og 2.0Vidensprodukter 1,0 2.0

Indhold Indholdet er produceret fra ”bunden” af

Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold

Produktions-former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data

Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer

Udbredte IT-teknologier i skolen

Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier.

Indholds-producenter

Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter)

Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab

Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur

Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse

Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelseDokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer

Produkter Selvstændigt kommunikerende artefakter

Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer,Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter

29

Den producerende elev

Jeg lærer.Jeg remixer.Jeg skaber.Jeg reflekterer.Jeg deler!

Gammelt kinesisk ordsprogJeg hører og jeg glemmerJeg ser og jeg huskerJeg gør og jeg forstår


Undervisningsloop



Adgang til viden


Stilladsering


Usamtidighed

Koblingen mellem traditionelle faktamål, nettets muligheder for adgang til viden, de traditionelle vidensprodukter og vores vante evalueringsmetoder er usamtidige i den danske skole.

32

LÆREMIDDELLANDSKABET 2.0 - ELLER ?

33

Forskning viser at it i skolen har betydning for

• elevernes engagement• eleverne arbejder selvstændigt• nye relationer mellem lærere og elever• videndeling• samarbejde• styrkelse af fagligheden

EVA 2010

Men dette forudsætter et didaktisk design af undervisningsmidler og undervisning, som fordrer ovenstående..

Birgitte Holm Sørensen

Teknologiske udvikling - gentænke fag og didaktik

David Bolter: Remediering – digitaliseringen ændrer de tidligere analoge medier og giver dem nye fremtrædelsesformer

Nye teknologiers læringspotentiale – nye måder at tænke fag og didaktik på:

Re-didaktisering og Ny-didaktisering

Traditionel læremiddelkultur Nye læremiddelkulturer

Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn

Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler

Forlagsproducerede (primært bøger)

Internetbaserede

Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – open source – freeware

Budgettunge Gratis

Præget af vaner og gatekeepers i form af bibliotekarer og IT-chefer

Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypasses

Driftsikre Driftsikkerheden afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc’er mv.)

Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i ”Fælles Mål”)

Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens)

Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad

(Brugergenereret indhold og brugergenereret validering)

Tilbyder sikring og styring Sikring og styring overlades til læreren

Eksempel: ”Lærebogen” Eksempel: ”Wikipedia”

36

Didaktiserede læremidler – Web 2.0 ??

•elevernes engagement

• eleverne arbejder selvstændigt

• nye relationer mellem lærere og elever

• videndeling

• samarbejde

• styrkelse af fagligheden

Skolens 5 grundlæggende web 2.0 praksisformer:”at søge””at samle””at re-mediere” ”at producere og videndele” ”at kommunikere”

43

Web 2.0 værktøjet i Gekko Alinea

http://www.youtube.com/watch?v=8qdGHi6gnl8

44

Dansk Gyldendal

48

Storybird – Lav selv billedromaner

49

Figurerne eksisterer i web 2.0

50

Hvordan kan dette bruges didaktisk ?

51

Didaktiserede it-programmer læremidler ?

http://www.youtube.com/watch?v=kXo6RC0ImTo

Hvad er læremidler?

• Instruktionsmateriale • Tekstbog• Pædagogisk tekst• Pædagogisk medie• Læringsressource• Didaktisk design

53

Didaktisk design – Fremtidslaboratoriet.dk

9/16/12

Påstand

Alle læremidler besidder et potentialePraksis (kulturen) er afgørende for om og på hvilken måde potentialerne realiseres

Hvordan er lærerens didaktiske design ?Hvordan er elevernes didaktiske design ?

Hvordan kategorieseres digitale læremidler?

Undervisningsmidler Tekster/anskuelses-materialer

Redskaber

Type Didaktiske læremidler

Semantiske læremidler

Funktionelle læremidler

Eksempler ITif-læremidler, Ibogen, digitale læringsspil, Alinea, Matematik i Måneby

Tekster, simulationer, animationer, film og computerspil

Talesyntese, tekstbehandling, billedbehandling, powerpoint

56

USABILITY IS THE EASE OF USE AND LEARNABILITY OF A HUMAN-MADE OBJECT. THE OBJECT OF USE CAN BE WEBSITE, BOOK, TOOL OR ANYTHING A HUMAN INTERACTS WITH.

Usability

57

Mellem usability og didaktik

58

grafisk organisering/layoutklare instruktionerInteraktivitet tema/motivation

59

Dropbox som eksempel

MinimalistiskFunktionelGiver overblikHøj grad af tilgængelighedEffektiv kommunikation

60

Mappestrukturen er genkendelig. Ikke et mere cool æstetik, men ligner strukturen fra computeren. Samme interaktionsdesign med en ekstra funktionalitet.

Interaktionsdesignet scorer højt.

61

Dropbox i undervisningen ?

Kan teknologien bruges til at støtte læreren ved at støtte eleverne ?

Dropbox i undervisningen, men der stilles krav om lærerens stilladsering for at eleverne bruger teknologien i undervisningen

Dropbox kan fx downloadesPå elevernes Smartphone og brugesi forbindelse med dataindsamlingi faget N/T.

Hvor er etikken ? Hvor gemmesData ?

62

Techability

Adskiller sig fra hverdagsteknologi.

Hvor brugbar er teknologien i undervisning ?

• Interfacets interaktionsdesign skal være nemt, hurtigt og intuitivt at bruge som muligt, mens det didaktiske design har sit egen læringstid, der varierer med mål, indhold og metode

63

Usability of Websites for ChildrenJacob Nielsen m.fl.

Guideline – Børn har brug for• En klar melding om, hvor de befinder sig og navigerer hen, både på

sitet, og når de forlader det. • En konsistent opbygning, der sikrer, at de ikke ender på sider, de

allerede har besøgt• Personaliserede funktioner fx mulighed for at kunne gemme

yndlingssider• At feature, der kan klikkes på er synlige. Designmæssigt er websites

ofte 2-dimensionelle. • At børns sprog anvendes i teksten på sitet. Fikse terme risikerer at

miste deres funktion – børn forstår ikke hvilke muligheder de har. • At målgruppen defineres snævert, det er ikke nok at skelne udfra

læsekompetence (fx før, begynder, videregående læsere)

64

IT-baserede fagsystemer

65

Didaktiske læremidler

Didaktiske læremidler har en indbygget didaktik, der varetager flere af følgende opgaver i undervisningen:

•Udpeger faglige mål•Formidler indhold•Rammesætter aktiviteter og opgaver•Støtter og vejleder læreren

Didaktiske læremidler•Forløb•Temaportaler•Fagportaler•Fagsystemer•Supplerende hjemmesider

66

Didaktiske læremidler iflg. TIH

67

Indholdskvalitet

Tjekliste:

Legimitet og kvalitet i forhold til læreplaner

Lødighed – troværdighed og pålidelighed

Sprogbrug, argumentation, ingen underforståede følge og årsagsvirkninger, ingen misvisende eksempler

.VI OPDATERER LØBENDE !! – ja , men pædagogiske kvalitetskriterier skal ikke afløses af nyhedskriterier.

Indholds-kvalitet

69

Differentiering

Tjekliste:

Understøtter læremidlet undervisningsdifferentiering

Progression, inklusion og organisering

Differentiering i forhold til emne og sværhedsgrad eller differentiereri forhold til rollefordeling, samarbejdsformer, og stilladsering af lære-processer.

Er let version/svær version differentiering ?

Differen-tiering

70

Omfang

Tjekliste:

Kvantitativ vurdering

Indhold, aktiviteter og redskaber læremidlet indeholder

Kan man i planlægning og undervisning finde og kombinere flere ressourcer uden at lede for mange steder.

Krydsfelt mellem omfang og differentiering – er repertoiret bredt så det dækker flere brugere

Omfang

71

Genbrugelighed

Tjekliste:

Kan læremidlet bruges sammen med andre læremidler ?

Er læremidlet lukket eller åbnet. Kan det integreres i fx Skoleintra

Kan indhold downloades og bruges i andre sammenhænge ?

Kan læremidlerne genbruges og benyttes i andre sammenhænge ?

Genbrug-lighed

72

Brugervenlighed

Tjekliste:

Usability

Æstetik

Interaktion

Navigationsstruktur

Brugervenlighed

73

Danskhistorie.dk Danskedyr.dkDansk.gyldendal

Reservoirere – materialer, redskaber og opgave- og undervisningsforslag

Forskerland.dkDansklandskabet.dkIBøger

Systematisk kobling udfra målProgression og indbygget metodik

PortalerDidaktiske læremidler

•Forløb•Temaportaler•Fagportaler•Fagsystemer•Supplerende hjemmesider

74

Semantiske læremidler

Semantiske læremidler er kendetegnet ved, at de har et betydningsindhold, men ikke er indbygget didaktik.

Eksempler: •Fagtekster•Billeder•Videoklip•Animationer•Simulationer•computerspil

Semaniske læremidler kan fungere som didaktiske delelementer i et didaktisk læremiddel.

76

Tourist Guy

Læremiddeltjek - parametre

1. Tilgængelighed IndholdUdtrykAktivitet

2. DifferentieringIndholdUdtrykAktivitet

3. Progression IndholdUdtrykAktivitet

4. LærerstøttePlanlægningGennemførelseEvaluering

5. SammenhængI realisering af målI formidling af indholdI aktivering af elever

6. LegitimitetFolkeskoleloven Fælles MålFaglig viden

Elev-perspektiv

Lærer-perspektiv

Samfunds-perspektiv

Artikel

http://www.laeremiddel.dk/media(7416,1030)/Thomas_Illum_Hansen_Dorte_Carlsen.pdf

http://www.ucl.dk/composite-5961.htm

84

Vurdering af digital læringsressource :

Udvælg et web 2.0-værktøj.

Kategoriser værktøjet som et læremidlet – er det didaktisk, funktionelt eller semantisk ?

Afprøv, drøft og evaluer udfra ”Evaluering af digitale læremidler” i gruppen således I kan lave en kort fremlæggelse næste gang.

Læring og læringsressourcer oplæg 2

Education

Transcript of Læring og læringsressourcer oplæg 2