- digitale teknologiers bidrag til udvikling og forbedring af uddannelse

Søren Hougesen & Jakob Neergaard Hausted – folkeskolelærereog pædagogiske antropologer

Forskningens døgn april 2011Vejle Digitale Skoler

Pædagogisk antropologi – hvad er det?

•At spørge antropologisk ind til pædagogik - ”når nogen vil noget med nogle andre” (Lars Henrik Schmidt)

•Traditionelt har længerevarende feltarbejde blandt ’indfødte’ været primær metode.

•’Netnografi’

•Deltager-observation•Interviews•Historiske kilder og artefakter

Hvad er planen?

1. OLPC – kort introduktionsfilm

2. At følge teknologi multi-sited

3. Søren: XO’en fra MIT til softwaredesignere og græsrødder

4. Jakob: XO’en flytter til Birmingham og afroamerikansk uddannelsespraksis

5. Fælles opsamling

6. Spørgsmål fra salen

7. Mulighed for at nærstudere XO/Scratch

En pædagogisk antropologisk undersøgelse af One Laptop Per Child

At følge teknologien multi-sited

• Tings sociale liv (Appadurai & Kopytoff 1986)

• At følge teknologi biografisk: At spørge ind til tingens status

- hvordan tingen først kulturelt defineres og dernæst, hvordan de adopteres og kulturelt redefineres (Kopytoff 1986: 67).

XO is ”$100 laptop”Nicholas Negroponte

OLPC-grundlægger

MIT Media Lab – inventing the future

“… the digital age cannot be denied or stopped … my optimism comes from the empowering nature of being digital”

XO’en fra nyttigt universitetMassachusetts Institute of Technology (MIT)

”…for the betterment

of humankind”

”Real world problems”

”Learning by doing in real situations”

XO is ”a tool to think with”Seymour Papert

Psykolog,

matematiker,

Lærings-ekspert

Elev af Piaget

Constructionism

Hvordan tænker Turtle?

”Learning howto learn”

XO’en er ”de voksnes maskine””Children’s machine” vs. ”Adult’s machine”

(Seymour Papert) (Søren Hougesen)

“I’m emotionally attached to OLPC. It’s the passion” (Græsrod).

XO-politik

Efteruddannelse aflærere

Nationale curricula

“Culture of free software is a culture of doing, sharing, transparency and open critique” (Walter Bender)

“ …empowering with both freedom to act and the freedom to be critical” (sugarlabs.org)

“[With Windows kids] will develop marketable technology skills, which can lead to jobs" (Columbiansk

guvernør)

“Our mission has been to bring connected laptops for learning to children…” (Negroponte)

’Naturlig læring’ – videnskab, kultur, marked.

XO’en flytter til Birmingham, Alabama

Civil rights movement

”Bring back the magic to the city”

“We have been last in so many things, so it just kinda dawned to me – wouldn’t it be nice to be first in something that makes sense”.

“Our children are not just competing with other children locally. You’re competing with the world now. And if they have to have a chance to be successful, we have to give them the tools to do so .“

(Langford 2008 citeret i: g8four 2010)

Ralph Ellison Elementary School

Ralph Ellison Elementary School

Elevopdragelse mellem ’lighed’, ’fællesskab’ og ’præstation’

Class Creed

My name is (…),

I am somebody

I am special

The most important person

in the world is me

The most important time is now

I can be anything I want to be

With hard work and determination

• Ligeværd – elevernes kollektive selvopfattelse

• ’Det præsterende individ’ – elevernes selvrepræsentationer (adfærdsmæssig og akademisk)

• ’Fællesskabet – eleven som social ansvarlig repræsentant for et fællesskab (klasse, skole, lokalsamfund, etnisk/race)

Opdragelsesidealer og praksis må medtænkes i, hvordan teknologi implementeres i et kulturelt fællesskab

At opdrage elever mellem ’followdirections’ og ’self control’

• “If they can’t follow directions, they won’t be able to perform appropriately (…) following directions is just life –you have to do it the rest of your life”.

• “[Self control] That’s the whole idea of school”.

‟follow directions‟ og ‟self control‟ er væsentlige i lærernes opdragelse af eleverne mod succesfuldt repræsentantskab.

Eleverne tillægges individuelt og kollektivt ansvar for aktiviteterne, overholdelse af klassens regler og forventninger til hinanden.

Kathleen Wilcox (amerikansk antropolog)

Tese: Børn socialiseres til fremtidige arbejdsroller i det amerikanske samfund ud fra lærerens pædagogiske styringer.

External vs. internal directions

- Lærerens ydre styringer vs. elevens selvstyringer

(1982: “Differential Socialization in the Classroom: Implications for Equal Opportunity”, i: Spindler, George (red.): “Doing the ethnography of schooling – Educational Anthropology in Action”)

• Problematisk at skelne mellem absolut ‟self-directedlearning‟ og ‟teacher-directed learning‟.

• ‟selvstyring‟ og ‟ydrestyring‟ ofte hænger dialektisk sammen.

• Lærerens optik på ’selvkontrol’ kan anses som en måde at ‟empower‟ eleverne i deres uddannelse.

Når elever og lærere tænker læring med XO’en

See the teacher he gives you ideas that you can use on it [XO]. He teaches you like math stuff that can go with the XO. The difference between that and the kid is like I said it [the kid] uses its imagination. It [the imagination] just runs wild with the laptop. So when the kid is teaching you something, it is stuff that they have mentally learned, they have located or explored or something like that.(elev 5. klasse)

Lærere udtrykker selv at de udfordres af XO’en:

• ”[H]ow in the world am I gonna fit this [XO] into what I‟m already doing”

• “They [XOs] were going to be amazing. And I’m disappointed, that my lack of education on them, might be the fact, that we haven’t had the internet on them forever. And it might be the fact, that there is not a curriculum drawn up, or even a course of studies, that can go with what we are teaching. It is just like - here is your computer figure it out”.

(Lærere fra 5. og 2. årgang)

Lærerintentioner og elevers læringspraksis med XO’en

• “The XO is not (always) a tool to think with”

• Lærere tillægger refleksiv dialog større betydning end videnssøgning på internettet.

XO’en som redskab til at overvågning af barnet

“They can see in the office what you are doing on the XO”

Leardership Birmingham:

• “Make a rule that there are no private time on the computer and have your child to use the computer in the room you are in when you are at home”.

• “Check your child’s internet history daily by using the journal program and create consequences for erasing that history”.

OLPC:

• “They have to be free to take them home and use them whenever they want” .

Opsynet og elevernes forestilling om overvågning står i kontrast til Sugar-designeres idealer om ’Free and Open Software’.

XO’en som et redskab til at skaffe sig ’forbudte goder’

P1: Or sometimes when Mr. Cosby is talking and we have laptop turned on I go to Scratch and I draw Scratch. And when Mr. Cosby comes next to me I go to Home and I erase Scratch.

P2: Or sometimes when it is ‘frozen’ I reboot and I make like if it’s turning on.

P1: And when it’s frozen I press this and this and this and it erase like you turn it off.

• ’Home’ = et ’gemmested’ imellem aktiviteterne, hvor eleverne ikke kan opdages.

• ’Reboot’ = en ’nødudgang’ hvis læreren kommer forbi. Forklares med ’frozen’

• En tilpasning der ikke direkte udfordrer lærerne, men som giver eleven mulighed for at skaffe sig selv forbudte goder eller gøre ting der er imod institutionens regler.

• Børn tilegner sig også viden/færdigheder som ikke var tilsigtet fra Negroponte/Papert

• Empowerment i det skjulte, som samtidig skabe en fælles samhørighed mellem eleverne i form af en kollektiv omgåelse af reglen ’follow directions’.

Opsamlende pointer:

•Tro og forestillinger om behov for teknologi er stærk

•Det sociale felt tilskrives af lærere større betydning for børns læring og uddannelse end teknologi.

•Børns adgang til internetnettid og computertid er ofte lærer-/voksenstyret.

•Spørge ind til hvordan teknologi virker på mennesker frem for om den virker (efter hensigten).

• Børns ’usamtidighed’/’utilstrækkelighed’ i kraft af ikke at være ’selfdirected’/’empowered’ er et spørgsmål om, hvilket perspektiv der tages.

•Empowerment er ikke et spørgsmål om enten-eller.

•Behov for mere forskning i læreres ’teknologi forståelser’ (technologicallitteracy) – hvordan udnytter lærere de muligheder ,der ligger i teknologien, i forhold til deres professionsfaglighed?

Spørgsmål fra salen?

Tak for jeres opmærksomhed!