Læger nægter at udskrive mirakelmedicin

4
Læger nægter at udskrive mirakelmedicin LDN-pillen er lille og skal kun indtages en gang om dagen, men effekten er stor. Foto: Julie Nolsöe Medicin. På det sociale medie Facebook anbefaler et stigende antal kronisk syge medikamentet LDN til hinanden. Mange patienter kan berette om personlige succesoplevelser med LDN, men lægerne nægter at have udskrevet pillerne, som kun er godkendt til behandling af alkoholisme og narkomani. Af Julie Nolsöe På badeværelset hos en kronisk syg hober pilleæsker med mere eller mindre virkningsfulde præparater sig nemt op i medicinskabet i et forsøg på at dulme de mange smerter. Til samme formål anbefaler kronisk syge patienter hinanden at prøve Lav Dosis Naltrexon, også kaldet LDN, på 1

description

 

Transcript of Læger nægter at udskrive mirakelmedicin

Læger nægter at udskrive mirakelmedicin

LDN-pillen er lille og skal kun indtages en gang om dagen, men effekten er stor. Foto: Julie Nolsöe

Medicin. På det sociale medie Facebook anbefaler et stigende antal kronisk syge medikamentet LDN til hinanden. Mange patienter kan berette om personlige succesoplevelser med LDN, men lægerne nægter at have udskrevet pillerne, som kun er godkendt til behandling af alkoholisme og narkomani.

Af Julie Nolsöe

På badeværelset hos en kronisk syg hober pilleæsker med mere eller mindre virkningsfulde præparater sig nemt op i medicinskabet i et forsøg på at dulme de mange smerter. Til samme formål anbefaler kronisk syge patienter hinanden at prøve Lav Dosis

Naltrexon, også kaldet LDN, på Facebook, hvor de omtaler det som ’mirakelmedicin’. De fortæller også hvilke læger, der gerne udskriver LDN, for det er nemlig ikke alle læger, der er lige villige. Ifølge amerikanske undersøgelser er LDN et såkaldt mirakelmedicin, som skulle have stor positiv effekt på alt fra autisme og fibromyalgi til ikke-kroniske sygdomme som bryst- og leverkræft. En ny undersøgelse foretaget af Berlingske Tidende viser dog, at danske læger er knap så overbeviste om LDN’s effekt. 92% af de adspurgte læger afviser nemlig, at de vil udskrive pillen til kronisk syge patienter på grund af manglende dokumenteret virkning. De resterende 8% tvivler stærkt, men er

1

villige til at vurdere den enkelte patients situation.

Lægerne er bangeSkleroseramte Mogens Larsen fortæller, at han kan takke LDN for at have givet ham livsglæden tilbage, og han forstår derfor ikke lægernes forbehold over for LDN. »LDN er et godkendt præparat, som ofte anvendes til at behandle alkoholisme og narkomani, så det er ikke ulovligt for lægerne at udskrive pillerne. Lægerne bliver bare bange for konsekvenserne ved at udskrive LDN til kronisk syge patienter, fordi det ikke står sort på hvidt i en dansk undersøgelse, at pillerne kan behandle den slags sygdomme,« lyder det fra Mogens Larsen, som mener, at de amerikanske beviser på LDN’s positive effekt burde være nok for de danske læger. Overlæge Jens Heisterberg fra Sundhedsstyrelsen bekræfter, at LDN først kan godkendes til behandling af kroniske sygdomme, når en dansk forskergruppe har gennemført en lang række forsøg med LDN, som lever op til den danske standard. Hidtil har ingen i Danmark dog ønsket at forske i LDN, og det har Jens Heisterberg også en forklaring på. »Patentet på pillen er udløbet, hvilket vil sige, at det ikke kan indbringe en økonomisk gevinst for et medicinalfirma at fremstille pillen, medmindre de ændrer pillens ingredienser drastisk, og så ville det jo ikke være den samme pille længere. I dette tilfælde kræver forskningen altså en filantropisk forskergruppe, som gør det ganske gratis, fordi de tror på, at pillen er vigtig. Desværre er den slags svære at finde,« fortæller Jens Heisterberg og kalder situationen ‘teknisk uheldig’. Staten bør betaleMogens Larsen mener, at det økonomiske problem ville kunne løses, hvis staten ville betale for forskningen.

»Det ville helt sikkert kunne betale sig for staten at investere i forskningen af LDN, da der i sidste ende ville være mange penge at spare på behandlinger og operationer, hvis LDN blev en godkendt behandlingsform,« fortæller Mogens Larsen. Så simpelt er det dog ikke ifølge sundhedsordfører Annette Lind (S): »Det er Sundhedsstyrelsen og Europa-Kommissionen, der står for godkendelse ogkontrol af medicin, ikke staten eller derunderSundhedsministeriet. Desuden er det en megetbekostelig affære for Sundhedsstyrelsen, hvisen godkendelse af et lægemiddel skal ændres,så det er ikke noget, de bare gør«

Hemmelige recepterSelvom LDN ikke er godkendt til behandling af kroniske sygdomme, findes der alligevel læger, som gerne udskriver LDN i al fortrolighed med sine patienter. Det kan blandt andre fibromyalgiramte Jette Hoeppner bekræfte: »Det er korrekt, at min læge har udskrevet LDN til mig, og det er jeg meget glad for, men jeg ønsker ikke at oplyse hans navn,« fortæller Jette Hoeppner, mens andre med glæde deler lægers kontaktoplysninger i lukkede Facebook-grupper. Da Berlingske Tidende henvendte sig til tre af disse læger, ville de dog ikke udtale sig om emnet. I Facebook-grupperne deler nogle patienter også billeder af pilleglas med LDN for at kunne bevise over for sin læge, at andre læger rent faktisk udskriver LDN. Ulrik Hesse fra Statens Serum Institut oplyser, at der ikke findes en opgørelse over, hvor mange pakker LDN-piller, der rent faktisk sælges i Danmark. Det skyldes, at pillen sælges på en såkaldt udleveringstilladelse, og at antallet af udleverede milligram varierer fra patient til patient.

Fakta:

- Naltrexon har været godkendt til behandling af alkoholisme og narkomani siden 1994, men amerikanske undersøgelser har efterfølgende påvist en række positive resultater ved en lang række kroniske sygdomme, endda ved langt lavere dosis. F.eks. behandles alkoholisme

typisk ved indtagelse af 50 mg.,

2

Samtale om anskaffelsen af LDN-piller i gruppen ’Fibromyalgi (Denmark)’ på Facebook. Foto: Julie Nolsöe

B

Fakta:

- Naltrexon har været godkendt til behandling af alkoholisme og narkomani siden 1994, men amerikanske undersøgelser har efterfølgende påvist en række positive resultater ved en lang række kroniske sygdomme, endda ved langt lavere dosis. F.eks. behandles alkoholisme

typisk ved indtagelse af 50 mg.,

3