1

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Laboratoriekursus i geografi C

10/4 + 11/4 + 12/4 Vognmagergade 8, 3. sal følg skiltningen

Janni Petersen jape@kvuc.dk og Maria Kloster kl@kvuc.dk

2

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C

Bestemmelserne

Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi

c og naturgeografi c skal gennemføre et laboratoriekursus, som erstatning for den eksperimentelle

og feltgeografiske undervisning i fagene jvf. læreplanernes faglige mål mv.

Kursets omfang er 15 timer, samt tid herudover til rapportarbejde.

På baggrund af fuld deltagelse i kurset modtager kursisten en godkendelsesattest, som er

forudsætning for prøve (eksamen) i faget. Under eksamination i geografi kan der spørges ind til

laboratorieforsøgene.

Praktisk tilrettelæggelse – weekenden 10/4 + 11/4 + 12/4 - 2015

Fredag aften kl. 17.00 til 20.00:

Google-Earth opgave, densitetsundersøgelse og gennemgang af weekendens vejrudsigt.

Gruppeinddeling og der vil være oplæg og instruktioner til weekendens øvelse, der vil foregå på

KVUC, Vognmagergade 8.

Lørdag 9.00 - 16.00:

Øvelse 3 – 7 udføres i Vognmagergade 8 og i Kongens have

Søndag 9.00 – 16.00:

Øvelse 8 – 10 udføres i Vognmagergade 8

Praktiske oplysninger: På skolen kan der laves kaffe og te. I skal selv medbringe mad og

eventuelle andre drikkevarer. Medbring USB- stik, lommeregner, blyant (ikke kuglepen), desuden

meget gerne et digitalkamera eller telefon, til at tage billeder af forsøgsopstillingerne. Tag varmt tøj

på/med samt praktisk fodtøj, da en lille del af øvelserne foregår udendørs.

3

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Oversigt over øvelser der indgår på laboratoriekurset:

1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området [Ingen rapport]

2. Densitetsøvelser samt bjergarternes kredsløb [ingen rapport]

3. Strålingsbalanceforsøg og vejrdata i Kg. Have [rapport]

4. Forsøg med opvarmning af jord (sand) og vand samt forsøg med solhøjden [rapport]

5. Forsøg angående permeabilitet og porøsitet [rapport]

6. 2 forsøg angående Grønlandspumpen [klimarapport]

7. Forsøg konvention i atmosfæren [rapport]

8. Demografi [rapport]

9. Bearbejdelse af vejrdata [rapport]

10. 2 små CO2 forsøg [rapport]

Det fremgår af oversigten til hvilke øvelser der skal afleveres rapporter. Disse rapporter skal

maksimalt fylde 2 sider pr stk. (dog er billeder og figurer ikke medtaget i dette sidetal)

4

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Vejledende model for rapporters opbygning

Rapporterne skal typisk indeholde følgende punkter:

1) Formål

En angivelse af formålet og en formulering af de eventuelle hypoteser nævnt i vejledningen som

bliver undersøgt, samt lidt om baggrunden. Dette kan gøres forholdsvis kortfattet eller lidt længere

afhængigt af opgaven.

2) Dokumentation, som skal indeholde to punkter:

a) Fremgangsmåde - hvad I gjorde

Udstyr og fremgangsmåde er oftest udførligt beskrevet i vejledningen – Derfor kan du / I nøjes med

kort at gengive princippet i udførelsen af felt- og laboratoriearbejdet eller henvise til vejledningen.

Skitsetegninger og fotos (digitalt) kan være en god og nem måde til at illustrere fremgangsmåden

på.

b) Observationerne - gengivelse af observationer og af indsamlede data samt af efterfølgende

beregninger mv.

Observationer og resultater beskrives kvalitativt og kvantitativt.

Igen kan tegninger og fotos her være til hjælp og udgøre dokumentationen. Desuden bruges

skemaer, observationsskemaer og resultatskemaer. Der skal måske laves rentegninger. Husk at

angive enheder i beregninger og resultater.

3) Tolkning(er) og konklusion / sammenfatning

Konklusionen er en analyse, vurdering og kommentering af resultater fra øvelsen i forhold til

formål / hypoteser. Konklusionen skal indeholde forklaring af forsøgets udfald og en bedømmelse

af den anvendte metode.

Forklar hvad dette forsøg illustrerer geografisk. Spørgsmål og opgaver i vejledningen skal

selvfølgelig besvares.

Kom i dette afsnit ind på ting som

- usikkerheder

- hvilke årsager der kan være til afvigelser i resultatet fra det forventede

- forslag til hvordan forsøget kunne kvalificeres

…

Skriv kort og præcist, anvend gerne fotos og tegninger.

Rapporterne er individuelle og skal mærkes med overskrift (navnet på opgaven) og med fag og dit

navn. Sørg dog også for at navnene på de kursister, som du var på hold med på kurset nævnes på

rapportens forside.

Notaterne, beregninger mv., som du /I gør jer i løbet af selve laboratoriekurset, danner

udgangspunkt for fremstilling af rapporterne. Meget af indholdet kan I være fælles om at udforme -

og meget af det kan I - hvis I møder forberedt - nå på selve kurset.

5

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

OPGAVERNE/øvelsesvejledninger 1- 10: se side 7 - 38

Opgave 1: Kortbladsanalyse af Køge Bugt området (fredag) [ingen rapport]--------------------s. 7-8

Opgave 2: Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet (fredag) [ingen rapport]---s. 8-10

Opgave 3: Strålingsbalanceforsøg mm i Kg. Have (lørdag) [rapport]-----------------------------s.10-15

Opgave 4: Forsøg med opvarmning af jord (sand) og vand samt forsøg med solhøjden (lørdag)

[rapport]----------------------------------------------------------------------------------------------------s. 25-18

Opgave 5: Forsøg angående permeabilitet og porøsitet (lørdag) [rapport]-----------------------s. 18-22

Opgave 6: 2 forsøg angående Grønlandspumpen (lørdag)[rapport]-------------------------------s. 22-25

Opgave 7: Forsøg konvention i atmosfæren (lørdag) [rapport]------------------------------------s. 25-27

Opgave 8: Demografi (søndag) [rapport]------------------------------------------------------------ s. 27-34

Opgave 9: Bearbejdelse af klimadata (søndag) [rapport]-------------------------------------------s. 34-37

Opgave 10: 2 små CO2 forsøg (søndag) [rapport]---------------------------------------------------s. 37-39

6

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

KRAV TIL RAPPORTEN

Den samlede rapport består i en tilfredsstillende besvarelse af de enkelte øvelser (bortset fra 1

og 2)

Hver øvelsesrapport skal indeholde:

- Øvelsens formål

- Data fra øvelsen (hvad viste øvelsen)

- Analyse og bearbejdning af data

- Fejlkilder ved øvelsen

- Konklusion og perspektivering

Den væsentligste del af indholdet i rapporten kan nås på kurset;

men de færdiggøres efterfølgende og afleveres til godkendelse, senet 10 dage efter kursets

afholdelse. Rapporterne uploades i flexrummets mappe: Laboratoriekursus

7

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Øvelse 1

Kortbladsanalyse af Køge Bugt området

Baggrund og problemstilling

Formålet med øvelsen og opgaven er at få et kendskab til området og dets udvikling ud fra gamle og

nye kortblade.

Materiale

Diverse ældre, nyere og nyt kort over udsnit af Køge Bugt området samt satellitbilledet over

området fra www.googlemaps.com

Opgave / udførelse

1. Bemærk og noter: a) Hvilken alder har kortbladene?

b) Hvilke målestok har de? (Hvad svarer 1cm på kortet til i

virkeligheden?)

c) Find signatur eksempler på: landbrug, moser og skov

Registreret på de ældste og ældre kortblade Observeret på det/de nyeste kort over området

eller på satellitbilledet www.googlemaps.com

2. Undersøg kortbladene og giv herudfra en kort beskrivelse af vigtige menneskeskabte eller

kulturbetingede ændringer der er sket i området i løbet af de sidste ca. 150 år. Noter

observationer og ændringer i ovenstående skema.

3. Undersøg kortbladene omhyggelig for at se hvilke naturbetingede ændringer, der er sket i

området i samme tidsperiode. Noter de vigtigste.

4. I skal udfylde ovenstående skema og nedskrive jeres / gruppens besvarelser til punkterne

ovenfor.

8

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Øvelse 2. Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet

Baggrund og problemstilling

Vi ønsker at identificere / adskille forskellige bjergarter. Hvordan gør vi det?

Kan en densitetsbestemmelse være en hjælp?

Tabel over forskellige bjergarters densitet ved 101,325 kPa (=1 atm), 20oC

Stof Densitet (g/cm³) Guld 19,3

Bly 11,34

Sølv 10,5

Kobber 8,93

Jern (rent) 7,88

Diamant (krystallint kulstof) 3,52

Grafit (kulstof) 2,2–2,26

Svovl 2,0

Granit 1,74–2,98 typisk 2,75

Basalt 2,7–2,8 typisk 2,72

Kvarts 2,65

Fedtsten 2,5–2,8

Glas 2,4–2,8

Beton 1,75–2,4 typisk 2,3

Salt 2,2

Placer bjergarterne i sedimentære, magmatiske og metamorfe.

Forklar bjergarternes kredsløb

9

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Materiale

Forskellige bjergarter, bægerglas, måleglas, vægt, vand

Opgave / udførelse (OBS der kan anvendes flere forskellige metoder, så angiv tydeligt hvis

densiteten er fundet på anden vis end nedenstående)

Herunder er listet 2 metoder:

Hvis de kan, følges procedure A)

Er bjergarterne for store følges procedure B), og der benyttes både bægerglas og måleglas.

A)

a. vej bjergarten

b. hæld vand i måleglasset og aflæs rumfanget i cm3 (1 cm3 = 1 mL)

c. læg stenen ned i måleglasset med vand (den skal dækkes), og aflæs rumfanget

d. anfør de målte værdier i skemaet og beregn stenens rumfang og densitet

e. Vurder resultatet i forhold til ovennævnte tabel og problemstilling. Overvej endvidere mulige

fejlkilder ved forsøget.

Masse af sten i g Rumfang af

vand i cm3

Rumfang af sten

+ vand i cm3

Rumfang af sten

i cm3

Densitet af sten i

g/cm3

B)

a. vej bjergarten

b. hæld vand i måleglasset og aflæs rumfanget i cm3 (1 cm3 = 1 mL)

c. hæld vand i bægerglasset, put stenen i vandet (den skal dækkes), og registrer rumfanget med et

mærke på glasset.

d. tag stenen op og fyld vand i bægerglasset op til mærket

e. hæld vandet fra bægerglasset til måleglasset

d. anfør de målte værdier i skemaet og beregn stenens rumfang og densitet

e. Vurder resultatet i forhold til ovennævnte tabel og problemstilling. Overvej endvidere mulige

fejlkilder ved forsøget.

Alternativt:

Læg stenen op i et målebæger, hæld vand i så stenen er dækket med vand. Sæt et mærke på glasset,

der markerer vandniveauet.

Tag nu stenen op, og hæld nu vand i et 100 ml målebæger, så der er hældt præcist 100 ml i.

Hæld nu vand op til mærket. Den mængde vand du har hældt op svarer til stenens rumfang. Anvend

da dette skema:

Masse af sten mL der hældes i Rumfang af sten i

cm3

Densitet af sten i

g/cm3

10

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Øvelse 3 - Måling af aktuel strålingsbalance

Baggrund og problemstilling Nedenstående figur viser jordens atmosfæres gennemsnitlige strålingsbalance. I figuren er den

samlede kortbølgede indstråling fra solen markeret med gult og sat til 100 enheder. 51 enheder

absorberes i jordoverfladen og 4 enheder reflekteres (dette kaldes også for albedoen) fra

jordoverfladen.

Begge disse kortbølgede strålingselementer kan bestemmes med et pyranometer. Pyranometeret

måler intensiteten (som står for energi pr tidsenhed pr arealenhed) af strålingen eller effekt pr m2.

Enheden er W / m2. I gennemsnit modtager jorden 342 W / m2 fra solen.

Figuren indeholder desuden to langbølgede strålingsbidrag ved jordoverfladen. Dels udstrålingen

fra jordoverfladen dels tilbagestrålingen fra atmosfæren.

Begge disse strålingsbidrag bestemmes med et infrarødt termometer et såkaldt IR-termometer. IR

står for infrarød, dvs. længere bølgelængde end det synlige lys. IR-termometerets temperatur

omregnes ved hjælp af figuren på side 3 til intensitet med enheden W / m2.

Figurens sidste to elementer, som er markeret med grønt vedrører fordampning og varmeledning.

Disse bidrag samt vinde kan også flytte energier, som indgår i det samlede energiregnskab for

atmosfæren. Ved denne bestemmelse af strålingsbalancen bliver der ikke målt på fordampning og

varmeledning.

På side 3 er indsat en ekstra figur med alle værdier i strålingsbalancen i enheden W / m2.

Dette eksperimentelle arbejde går således ud på at bestemme den aktuelle strålingsbalance.

Det betyder, at der kun måles i kort tid med pyranometeret og IR-termometeret. Dermed

bliver der tale om et ”øjebliksbillede” af strålingsbalancen.

Hvis solskin: bestemmes (måles) strålingsbalancen over to forskellige overflader.

11

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Hvis tid: foretages målingerne igen 2-4 timer senere på dagen

Materialer 1. Pyranometer, der måler energien pr kvadratmeter af den kortbølgede varmestråling.

2. IR-termometer, der måler temperaturen og dermed energien af den langbølgede

varmestråling.

3. Et almindeligt termometer til bestemmelse af luftens temperatur.

Fremgangsmåde 1. Tag materialerne med udendørs og vælg et sted til at lave bestemmelsen af

strålingsbalancen. Vælg to forskellige typer af overflader til at bestemme strålingsbalancen

over..

2. Mål med et almindeligt termometer luftens temperatur i skyggen. Noter resultatet under

punkt 2 i resultatskemaet. Observer og lav også en kort beskrivelse af vejret og af jordens

overflademateriale.

3. Mål med pyranometeret den kortbølgede indstråling. Placer pyranometeret på jorden og sørg

for at det står vandret. Resultatet noteres under punkt 3.

4. Mål med pyranometeret den kortbølgede refleksion (albedoen) fra jordoverfladen. Vend

forsigtigt pyranometeret mod jordoverfladen i ca hovedhøjde og noter resultatet under punkt

4.

5. Bestem nu med IR-termometeret den langbølgede indstråling. Dette gøres ved at rette IR-

termometeret mod atmosfæren. – Når der måles opad skal der så vidt muligt være frit udsyn

mod himmelen. Dvs. at der ikke skal være forstyrrende træer eller bygninger over

termometeret. Hvis der er spredte skyer, kan der tages gennemsnit af flere målinger.

IR-temperaturen omregnes ved hjælp af nedenstående diagram til intensitet. Resultatet

noteres under punkt 5 i resultatskemaet.

6. Bestem nu med IR-termometeret den langbølgede udstråling fra jordoverfladen. Dette gøres

ved at rette IR-termometeret mod jorden i ca 1½ meters højde.

IR-temperaturen aflæses i nedenstående diagram til Intensitet ud fra den målte temperatur .

Resultatet noteres under punkt 6 i resultatskemaet.

7. Beregn nu i resultatskemaet den samlede indstråling og den samlede udstråling samt den

aktuelle strålingsbalance ved jordoverfladen.

8. Beregn albedoen for den overflade målingerne er foretaget på, og diskuter om det er svarer

til det forventede.

12

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Sammenhæng mellem IR-Temperatur og Intensitet

IR-Temperatur i oC

Ekstra figur, som viser den gennemsnitlige strålingsbalance for jorden med alle værdier i enheden W / m2.

Det blåt markerede bånd angiver den langbølgede udstråling fra jordoverfladen, svarende til

bestemmelsen under punkt 6 under fremgangsmåden:

13

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

I. RESULTATSKEMA: Resultatsæt 1 (tidspunkt 1) Resultatsæt 2 (tidspunkt 2) Punkt fra

fremgangsmåde-

afsnittet

Angiv stedet, hvor

målingen foretages

Overflade 1: Overflade 2: Overflade 1: Overflade 2:

2 Tidspunkt,

dato og klokkeslæt

2 Vejr / Temperatur

Skyet / skyfrit

blæsende / stille

2 Overflademateriale

Indstråling til

jordoverfladen:

Enheder oC W /m2 oC W /m2 oC W /m2 oC W/ m2

3 Solens lysindstråling

(kortbølget) til

jordoverfladen.

Måles med pyranometer.

(måles) (måles)

(måles)

(måles)

5 + atmosfærens

langbølgede indstråling

til jordoverfladen.

Bestemmes med IR-

termometer og omregnes

v.hj.a graf

oC (måles)

(beregnes) oC (måles)

(beregnes) oC (måles)

(beregnes) oC (måles)

(beregnes)

Samlet indstråling

til jordoverfladen

(W/m2)

Udstråling fra

jordoverfladen:

Enheder oC W /

m2

oC W /

m2

oC W /

m2

oC W /

m2

4 Jordoverfladens

refleksion af sollys.

(kortbølget refleksion)

Måles med pyranometer.

(måles) (måles) (måles) (måles)

6 + jordoverfladens

langbølgede udstråling

til atmosfæren.

Bestemmes med IR-

termometer og omregnes

v.hj.a graf

oC (måles)

(beregnes) oC (måles)

(beregnes) oC (måles)

(beregnes) oC (måles)

(beregnes)

Samlet udstråling

fra jordoverfladen (W/m2)

Albedo

(Beregning)

Aktuel

strålingsbalance:

7 Aktuel strålingsbalance

for

jordoverfladen(W/m 2).

Samlet indstråling minus

samlet udstråling for

jordoverfladen.

14

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Efterbehandling 1. Indledning og hypotese: Hvilken betydning det har om den samlede strålingsbalance er

positiv eller negativ. Og hvilken sammenhæng forventer I der er mellem den aktuelle

strålingsbalance ved jordoverfladen og det aktuelle vejr.

Hvad vil du forvente, at der vil ske med temperaturen længere opad dagen, hvis der er en

positiv strålingsbalance?

Hvad vil du forvente, at der vil ske med temperaturen længere opad dagen, hvis der er en

negativ strålingsbalance?

2. Observations og måleresultater: Færdiggør og renskriv resultatskemaet.

[læg straks disse op her i fronter eller et andet fælles dokument fx google docs/ dropbox, så

de øvrige kan deltage med aflæsning og tolkning]

3. Aflæs og forklar /fortolk jeres resultater

a) hvilke resultater fik I? (hvad viser jeres tal)

b) giv nogle korte bud på forklaringer / fortolkninger af disse resultater

- [Hvis solskin og målinger over to forskellige overflader:] Sammenlign strålingsbalancen for

de forskellige overflader, som I har lavet målinger over. Har overfladens beskaffenhed

nogen betydning for stedets strålingsbalance?

Inddrag nedenstående tabel over albedoen for forskellige materialer i forklaringen.

Tabel over albedo for forskellige overfladematerialer. Albedoen

angiverden procentdel af indstrålingen, der bliver reflekteret. Overflade beskrivelse Albedo i %

Jord

Sand

Mørk og våd

Lys og tør

5 %

40 %

15 – 45 %

Græs 16 - 26 %

Skov Løvskov

Nåleskov

15-20 %

5-15 %

Sne Gammel

Ny

40 %

95 %

Asfalt Ny

Gammel

”Hvid” asfalt

5 %

10 %

20 %

Beton Gammel

Ny ”lys”/ traditionel

20-30 %

40-50

- Frivilligt: Andres data kan inddrages; sammenlign og kommenter de to resultater. Kan I

forklare udviklingen?

15

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Opgave 4 - Forsøg med opvarmning af vand og sand ”jord” samt

forsøg om solhøjden Delforsøg A:

TEORI:

Teorien bag dette forsøg findes især på side 32 i Alverdens geografi, men også trykdannelse kan

blive inddraget til eksamen (fig. 2.8 side 35)

OPSTILLING AF FORSØG

1. Hæld nøjagtigt et lige stort rumfang af sand og vand i to glas og sørg for at temperaturen er

ens i de to materialer

2. Sæt glassene under en lampe (min 60W) og mål temperaturen efter henholdsvis 5, 10 ,15 og

20 minutter

Tid Starttemperatur i de to materialer_________

Efter 5 min opvarmning Vand________ Sand________

Efter 10 min opvarmning Vand________ Sand________

Efter 15 min opvarmning Vand________ Sand________

Efter 20 min opvarmning Vand________ Sand________

Opvarmning ialt Vand________ Sand________

16

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

SPØRGSMÅL TIL FORSØGET

1. Se de to hydrotermfigurerne herunder

De to byer (København og Moskva) ligger på samme breddegrad og vi ved så at de to byer

får indstrålingen fra solen på samme måde året rundt

Hvordan kan dette forsøg forklare den ret store afvigelse i den årlige temperaturgang der

alligevel er de to steder?

17

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Delforsøg B:

Solhøjde

TEORI:

Terorien bag ved dette forsøg findes især på side 29 -31 i ”Alverdens Geografi”.

OPSTILLING AF FORSØG:

En globus stilles på et bord og ”solen” i form af en kraftig pære placeres således at der er tale om en

sommersituation på den nordlige halvkugle. Pæren skal altså placeres således at den skinner direkte

på 23½0 N.B

Opstillingen gentages men nu således at der er tale om en vintersituation på den nordlige halvkugle

Den første opstilling genetableres således at der er sommer på den nordlige halvkugle

Nu forbindes solpanelet til måleren der viser energimængde (måles i watt=W)

Solpanelet holdes som tangent til breddegraden .

Nedenstående skema udfyldes

Energiudslag i watt eller ampere

Solpanelets placering

Sommer nordlige

halvkugle

Sommer sydlige halvkugle

På ækvator

10 0 N.B

23½0 N.B (Nordlige vendekreds)

30 0 N.B

40 0 N.B

50 0 N.B

66½0 0 N.B (Nordlige polarkreds)

800 N.B

900N.B (Nordpolen)

23½0 S.B

300 S.B

600 S.B

SPØRGSMÅL TIL FORSØGET

1. På hvilken breddegrad har du målt det største energiudslag ?

2. Hvad sker der med energiudslagene efterhånden som du bevæger dig nordpå ?

3. Hvilke særlige forhold gør sig gældende for indstrålingen når vi passerer den nordlige

polarkreds?

4. Området omkring ækvator får altså tilført meget mere energi og vil altså blive meget

mere varmet op end området omkring polerne (se figur 2.3 side 31 i Alverdens Geografi)

På hvilke måder sker der en udligning af temperaturen på jorden? (Hvis ikke der skete

en udligning ville jorden ikke være beboelig)

18

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Øvelse 5 - Forsøg med porøsitet og permeabilitet

Grundvandsdannelsens afhængighed af jordbunden

Formål

Formålet er at undersøge forskellige jordbundstypers karakteristika og egenskaber, Der foretages en

sigteanalyse med henblik på at fastslå jordprøvens kornstørrelsesfordeling og sorteringsgrad .

Og der foretages forsøg med henblik på at fastslå jordprøvernes gennem-strømmelighed

(permeabiliteten)

Teori

Generel: Bl.a. ”Alverdens geografi” s.65-81 & "Om vores grundvand" (Materiale fra GEUS)

Jordens bestanddele:

Jordens uorganiske eller mineralske bestanddele stammer

oprindelig hovedsagelig fra nedbrudte sedimenter og ”bjerge”.

Bjerge er forvitres og eroderes hele tiden med større eller mindre

hastighed. Nedbrudmaterialerne vil blive transporteret af is, vand

eller vind for så senere at blive aflejret igen på et nyt sted. Sådan

er størstedelen af de danske jordbundmaterialer dannet.

Jordens kornstørrelser og fordeling på forskellige kornstørrelser

vil ofte afsløre om jorden oprindelig er aflejret af is eller af vand

eller vind. Is vil typisk aflejre materiale, som den har

transporteret, usorteret. Derimod vil materiale aflejret af vand og

vind typisk være sorteret i ensartede kornstørrelser.

Kornstørrelserne beskrives med navnene: ler, silt, sand, grus, sten og blokke. Disse benævnelser

siger det ikke noget om det mineralske (kemiske indhold), men om hvor store de enkelte korn er.

LER: op til 0.002 mm

SILT: 0.002 – 0.2 mm

SAND: 0.2 – 2mm

GRUS: 2 – 20 mm

STEN: 20 – 200 mm

BLOKKE: 200 mm og derover

19

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Om porøsitet og permeabilitet

”Størrelsen af hulrmmene mellem sedimentets korn (porøsiteten) og strømningsmuligheden

(permeabiliteten) for den væske eller gas der findes i hulrummene, afhænger til en vis grad af

kornstørrelserne.

Porøsiteten er større jo bedre sedimentet er sorteret efter kornstørrelse …

Permeabiliteten er, alt andet lige, også relativt stor i velsorterede sedimenter, men afhænger dog i

langt højere grad af kornstørrelsen. Jo større kornstørrelse der er i et velsorteret sediment, jo højere

permeabilitet fordi strømningen foregår lettere i store porer end i små ... ”

Sortering; er et udtryk for om sedimentkornene i en aflejring har samme størrelse. Aflejres

sedimentet af vind eller vand vil sedimentet sorteres; så de største korn afsættes, hvor der er størst

energi, og de mindste korn afsættes hvor der er mindst energi. Hvis sedimentet er afsat af en gletsjer

(is) sker der ingen sortering. Isens samler sten, grus, sand og ler op ved fremstød, og disse afsættes

igen som en rodet sammensætning under og umiddelbart foran gletsjeren

Kilde: Olie og Gasportalen [ http://www.geologi.dk/oliegas/ ]

Se også:

http://ansatte.uit.no/kku000/webgeology/webgeology_files/norwegian/grunnvann/grunnvann.h

tml

Endnu en interessant størrelse er den såkaldte markkapacitet, som udtrykker jordens evne til at

holde på vandet. Når det regner, vil vandet pga. tyngdekraften sive ned gennem jorden. Noget vil

imidlertid blive fastholdt i de mindste porer i jorden. Den procentdel af vandet, som fastholdes,

kaldes markkapaciteten.

20

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Fremgangsmåde:

A. Sigteanalyse: Baggrund og problemstilling

Nogle materialetransportprocesser i naturen sorterer materialer bedre end andre. F.eks. er det sådan

et vind kun kan transportere fint materiale, mens vand kan transportere grovere materialer.

Ved at sigte en jordprøve gennem et sigtesæt med forskellige sigter med forskellige huldiametre,

kan vi finde kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Fordelingen på de forskellige kornstørrelser

viser noget om, hvor velsorteret materialet i prøven er og dermed om aflejringsmåden af materialet.

Materiale

Sigtesæt med sigter med forskellige huldiametre, vægt, tørret jordbundsprøve, blød børste til at få al

materialet ud af sigterne, varmeskab/ovn til at tørre jordprøverne.

Stereolup.

Opgave / udførelse

1. Ca 100 g jordprøve tørres i mikrobølgeovn. Tørringen foregår i glas. Og undervejs omrøres i

prøven og duggen tørres af glassets sider.

2. Afvej den tørre jordprøve præcis og noter massen. Undgå at der kommer større sten med til

sigtningen.

3. Undersøg sigtesættet: Er det samlet i den rigtige rækkefølge? Er bunden sat i?

4. Kom jordprøven på den øverste grove sigte og læg låg på, og håndryst sættet (op og ned) i

ca. 10 minutter.

5. Tag nu forsigtigt materialet fra de forskellige sigter ud til afvejning. Sørg for med den bløde

børste at al materialet kommer med. Afvej hver kornstørrelse for sig. Noter masserne i et

skema og summer op og udregn en procentisk sammensætning for jordprøven. Sigtestørelse:

Kornstørrelse:

2,00 mm

> 2.00 mm

1,00 mm

1,0-2,0 mm

0,5 mm

0,5- 1,0 mm

0,25 mm

0,25-0,5mm

0,125 mm

0,125-0,25

Bund

0-0,125

Masse (g)

% af total

6. Lav på ternet papir (eller i regneark på pc) en afbildning af kornstørrelsesfordelingen i et

histogram/søjlediagram. På x-aksen afbildes de forskellige kornstørrelsesklasser og på y-

aksen afbildes indholdsprocenten.

(resultatskema og søjlediagrammer indsættes i besvarelsen)

Konklusion på sigteanalysen

Hvad viser de to sigteanalysekurver om materialets sorteringsgrad? / Hvilken af prøverne er

mest sorteret?

Hvad kan vi ud fra resultatet gætte på vedrørende, hvorledes jordbundsmaterialet er aflejret i

sin tid?

Hvilken forventning kan vi ud fra sigteresultatet have med hensyn porøsitet og

permeabilitet?

21

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

B. Undersøgelse af vands bevægelse i forskellige jordtyper

Formål: Undersøge nedsivende vands bevægelse – nedsivningshastighed - i sandjord og lerjord,

samt vandkapaciteten i sandjord og lerjord.

Hypotese: Opstil en hypotese for, hvordan I forventer vandbevægelsen (permeabiliteten) og jordens

evne til at holde på vandet (markkapaciteten) vil være i de to jordbundstyper.

Forsøgsopstilling:

Fremgangsmåde:

1) Jordprøverne gennemvædes. Dog ikke mere en de højst drypper en anelse.

2) Et lille tot ståluld i bunden gør det ud for filter, så jorden ikke løber ud af flasken

3) Der fyldes ens rumfang i ”flaskerne ” af de enkelte prøver

4) Hæld samtidig men stille 50 ml vand oven i hver af jordprøverne

5) Noter mængden af vand der løber igennem i relation til tiden.

(Først hver 10 sek. Senere med større intervaller) (Lav skema til resultaterne på forhånd)

6) Til sidst: Noter hvor meget vand der er tilbageholdt i henholdvis sandjord og lerjord.

Resultater og databehandling:

1. Indsæt renskreven resultatskema

2. Afbild resultaterne for vandgennemstrømningen i et koordinatsystem på millimeterpapir,

hvor tiden sættes ud af x-aksen og ml vand ud af y-aksen.

Fortolkning og diskussion:

Hvad viser jeres tal og kurver ?

Diskuter resultaterne for begge jordbundstyper med hensyn til:

Hastighed for dannelse af grundvand

Forurening af grundvand

Behov for kunstvanding

Diskuter desuden

Hvordan jeres resultater passer med hypotesen

Om der er sammenhæng mellem resultaterne med hensyn til vandgennemstrømning og

resultaterne af jeres af sigteanalyse

Til sidst: Vurder og diskuter:

Fejlkilder forbunden med vores valgte fremgangsmåde

Forslag til forbedringer af fremgangsmåden.

22

Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015

Øvelse 6 – 2 forsøg angående Grønlandspumpen

I dette forsøg vil vi vise at det mere koncentrerede saltvand ved Grønlandspumpen (ud for

Grønlands sydøst kyst) er tungere end almindeligt vand og derfor vil synke til bunds.

Forsøgsdel A:

Teori: Saltvands densitet er tungere end postevands densitet, derfor vil saltvandet falde imod

bunden, hvis det ligger oven på postevand. Dette danner en trykforskel, der trækker nyt

overfladevand mod Grønland.

Materialer: Saltvand (15g salt pr. 500 ml vand), to målekolber på 100 ml, en målekolbe på 500 ml,

to cylinderglas med jævn kant øverst (lige store), frugtfarve, overhead transparent og en vægt.

Metode: Opløs de 15 g salt i den store 500 ml målekolbe. Sørg for at rumfanget er præcis 500 ml.

Vej de to (små) tomme målekolber. Hæld præcis 100 ml hhv. postevand og saltvand i dem, og vej

atter kolberne. Resultaterne af disse afvejninger skrives ind i et skema.

Massen af

målekolbe

(100 ml)

Massen af

målekolbe +

vand

Massen af

væsken

Volumen af

kolben

Beregnet

densitet

Saltvand

Vand fra

vandhanen

Tilsæt lidt frugtfarve til saltvandet og fyld det ene cylinderglas helt til randen med dette. Det andet

cylinderglas fyldes på tilsvarende vis med postevand. Det er vigtigt at de to væsker har samme

temperatur. Læg overhead transparent ovenpå glasset med postevand, og vend det om og placer

det med åbningen nedad ovenpå det andet bægerglas (med saltvand)

Opstillingen ser sådan ud med et Cylinderglas

på hovedet oven på et andet. Der er overhead

transparent i mellem.

23

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Fjern overhead transparent og observer hvad der sker. Vend opstillingen om så saltvandet er øverst

og betragt atter hvad der sker.

For at beregne densiteten dividerede vi massen af vandet med volumen, (massen af vandet her vi

fundet ved at trække massen af bæger glasset fra massen af bægerglas med vand/ saltvand i).

Boks 3: d = m/V d = Densitet (g/ml) m = Masse (g) V = Volumen = Rumfang (L)

Spørgsmål:

Hvad er sammenhængen mellem forsøget og grønlandspumpen?

Hvad er forklaringen på at der sker en nedsynkning af havvand ud for Grønlands østkyst?

Hvilke forklaringer giver forskerne på en svækkelse af Grønlandspumpen som led i en global

opvarmning ?

Hvilke konsekvenser forestiller forskerne sig at en svækkelse af Grønlandspumpen vil få?

Forsøgsdel B:

Teori: Vands densitet er afhængig af temperaturen

Vands densitet og volume ved forskellige

temperaturer

(i væskeform)

Temp. i ºC. Densitet i kg/m³ Volume i m³/kg Rumfang i

ltr. ved angivet

temp. (én

ltr. v/4 ºC)

Rumfang i

ltr. ved

angivet

mængde

Index

1 999,851 0,0010002 1,00015 25,00 100,015

4 999,925 0,0010001 1,00007 25,00 100,007

8 999,803 0,0010002 1,00020 25,01 100,020

10 999,655 0,0010004 1,00035 25,01 100,035

15 999,056 0,0010009 1,00094 25,02 100,094

20 998,162 0,0010018 1,00184 25,05 100,184

25 997,003 0,0010030 1,00301 25,08 100,301

30 995,606 0,0010044 1,00441 25,11 100,441

40 992,175 0,0010079 1,00789 25,20 100,789

24

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Materialer: et smalt plexiglas akvarium, hvor der på den ene side kan fastgøres et varmelegeme, og

hvor der på den anden side i det øverste hjørne er en beholder der er forbundet med akvariet

(”isbeholder”). Varmelegeme, vand, is og metylenblåt.

Fremgangsmåde: Hæld vand i akvariet, fastgør varmelegemet med sugekoppen under

vandoverfladen. Varmelegemet skal nå ned til bunden. Tænd varmelegemet og fyld is i

isbeholderen. Vent et minut og dryp herefter metylenblåt i den bagerste del af isbeholderen. Iagttag

bevægelserne i vandet (synliggjort med metylblåt) indtil der ikke sker mere noget nyt.

Lav en lille tegning af forsøgsopstillingen inden du går i gang:

Målinger/Iagttagelser:

Tegn bevægelserne i vandet med pile i din tegning

Konklusioner/Fortolkning:

Prøv at forklare vandets bevægelser.

Opgaver: (perspektivering)

1. Hvad har vores lille forsøg med den termohaline cirkulation at gøre?

2. Er der andre fænomener der driver den termohaline cirkulation som vi ikke har

involveret i vores lille forsøg?

3. På hvilken måde kan den globale opvarmning påvirke den termohaline cirkulation?

4. Hvad ville det betyde for Nordeuropas klima?

Teori:

Alverdens geografi (2008) s. 59-60

25

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Øvelse 7 - Konvektion i atmosfæren

Formål: At vise temperaturens indflydelse på luftbevægelser i naturen

Teori:

Alverdens Geografi (2008) s.33-38 / Naturgeografi(2011) s. 246-250 + 259

Materiale: Gennemsigtig kasse med to opadvendte skorstensagtige udgange, et fyrfadslys, pap eller

toiletpapir, tændstikker

Lav en tegning af forsøgsopstillingen

Fremgangsmåde:

1. Tænd et fyrfadslys og anbring det i kassen under åbning A.

2. Rul en "cigar" af toiletpapir.

3. Tænd papiret i den ene ende - og lad det brænde kort.

4. Blæs på "cigaren" således at der opstår lidt røg.

5. Hold det rygende papir hen over rør A

6. Hold det rygende papir hen over rør B

Iagttagelser og resultater : (Iagttag og beskriv: (og kun hvad du kan se!!!) tegn også røgen og strømningspile ind i din tegning ovenfor)

Hvad sker der med røgen ved A:

Hold sker der med røgen ved B:

Hvad sker der inde i kassen:

26

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Opgaver / tolkning og perspektivering:

1. Prøv at forklare røgens bevægelser og bevægelsesretninger. Hvad er årsagerne?

2. Forklar hvorfor vindene ved polerne og ækvator bevæger sig som de gør på nedenstående

model-billede over det globale vindsystem

3. Forklar tryk og vindforholdene over og omkring Asien i henholdsvis januar og juli (jf.

nedenstående figur = Figur 13.31,Naturgeografi, s. 259)

27

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Øvelse 8 Demografisk transition i udvalgte lande

I. Formål:

Formålet med øvelsen er at finde relevante data, at konstruere kurver over udviklingen i fødsels- og dødsrate (demografisk transition) for udvalgte lande, samt at analysere disse kurver.

II. Teori:

Se bl.a. Naturgeografi - Vores Verden side 299-306

Gør i rapporten kort rede for faserne i den demografiske transitionsmodel:

Kort om definitioner på hhv. u og ilande samt HDI-indekset, skriv hvilken definition du

anvender når du vælger lande i næste opgavetrin.

ulande, udviklingslande, de fattigere lande i verden eller lande, der befinder sig på tidlige stadier af

en udviklingsproces.

Der findes ingen præcis definition af ulande. Generelt betegner uland dog et land, hvis

produktionsapparat i modsætning til i-lande er præget af primærproduktion og eksport af råvarer.

Ulandsdefinitionen er også ofte sat i relation til BNP; FN har fx en særlig gruppe af mindst

udviklede lande, der er de fattigste i verden. Endelig kan ulande defineres som de lande, der selv

opfatter sig som sådan, se den tredje verden, Den Alliancefri Bevægelse og 77-landegruppen.

Tidligere benyttedes termen underudviklede lande; udvikling blev her set som en ændring fra en

fase til næste fase, hvor man blev mere og mere moderniserede for til sidst at blive et i-land, se

udviklingsteorier. I takt med at forståelsen af årsagerne til fattigdom har ændret sig, har også

definitionerne af et uland ændret sig. I dag (2011) tages som hovedregel udgangspunkt i

sociokulturelle faktorer.

FN's udviklingsorganisation, UNDP, har opstillet en liste over lande baseret på graden af

menneskelig udvikling målt som kombinationen af økonomisk købekraft pr. indbygger, forventet

levealder og uddannelsesniveau, se Human Development Index. Hermed illustreres, at der er en

28

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

glidende skala fra de dårligst stillede lande til de bedst stillede, og at fattigdom ikke alene er en

økonomisk vurdering.

Ændringer i ulandenes situation Ulandsbegrebet blev oprindelig anvendt om landene i Asien, Sydamerika og Afrika. Siden

1970'erne er der dog sket betydelige ændringer i dette forhold. En række af de asiatiske lande har

således på trods af en kort økonomisk krise i slutningen af 1990'erne formået at opretholde en

meget høj økonomisk vækst. Disse lande omtales i dag ofte som NIC-lande (Newly Industrialized

Countries). De sydamerikanske lande har i samme periode differentieret sig betydeligt, således at

lande som Chile og Argentina nærmer sig NIC-niveau, mens fx Bolivia og Ecuador stadig er meget

fattige. Afrika er samlet set det kontinent, hvor der er sket færrest positive økonomiske ændringer;

tværtimod er mange lande blevet endnu fattigere og befinder sig endnu mere udpræget i en ond

cirkel, hvor bl.a. afbetaling på lån, overudnyttelse af naturens resurser og korrupte ledere har

betydet en forværring af deres situation.

Den meget uensartede udvikling i ulandene gør det mindre meningsfuldt i dag at tale om disse lande

som en gruppe. Den globalisering af økonomien, som har præget sidste del af 1900-t. og

begyndelsen af 2000-t., har kun haft en positiv økonomisk effekt på de lande, der i forvejen var

præget af stigende vækst. De fleste lande har derimod haft stagnation eller ligefrem tilbagegang.

Hårdest ramt er mange lande i Afrika, hvor forskellige kombinationer af krige, naturkatastrofer og

epidemiske sygdomme har skabt store problemer. Flere steder er staten reelt brudt sammen; i andre

lande hæmmes økonomiske og sociale fremskridt af dårlig og korrupt regeringsførelse. Den

menneskelige udvikling er i store dele af Afrika, foruden i fattige lande i Caribien og andre

regioner, sat tilbage, bl.a som følge af spredningen af hiv/aids. Den forventede levetid er således

drastisk reduceret i landene i det sydlige og østlige Afrika. Det skønnes, at middellevetiden i

Botswana er reduceret med 34 år som følge af hiv/aids; den tilsvarende reduktion for Sydafrika er

19 år. Økonomiske og sociale tilbageslag er ikke kun forekommet i Afrika. Også nogle af de

bedrestillede lande som Argentina er blevet hårdt ramt af økonomisk krise. De tidligere kriseramte

lande i Øst- og SØ-Asien, med undtagelse af Indonesien, ser derimod ud til at være kommet på fode

igen.

Fra:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Udviklings%C3%B8ko

nomi/ulande

29

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Kopi fra Wikipedia:

Human Development Index eller HDI er en engelsksproget betegnelse for et internationalt

anvendt indeks for menneskelig udvikling. Human Development Index anvendes på tilsvarende

måde som bruttonationalprodukt (BNP) til at måle og sammenligne velstand og udvikling i

forskellige lande, eller foretage sammenligninger af eksempelvis lokale regioner inden for et land.

Mens BNP måler landets økonomiske rigdom gennem anvendelse af stringente økonomiske

redskaber og metoder, er HDI udviklet med det formål at kunne sammenfatte langt flere parametre,

så indekset kan give et mere komplet – og samtidig også mere komplekst – udgangspunkt for en

sammenligning, da det inkluderer fattigdom, læse- og skrivefærdigheder, uddannelse, forventet

levealder, fødselstal, sundhedsforhold samt en række andre faktorer.

HDI blev udviklet af den indiske nobelprismodtager, økonomen Amartya Sen sammen med sin

pakistanske kollega økonomen Mahbub ul Haq (1934–1998), og fra 1990 er indekset blevet anvendt

i FNs årlige rapport Human Development Report.

HDI angives på en skala fra 0 til 1, hvor 1 er bedst. Der foretages en vurdering af hver enkelt

parameter, som derefter lægges sammen efter bestemt fastlagte matematiske regler, hvorefter hvert

enkelt lands indekstal ligeledes fremstår som et tal mellem 0 og 1. Siden 2001 har Norge hvert år

ligget øverst på den årlige internationale oversigt fra UNDP (FNs udviklingsorganisation). I den

seneste rapport fra 2012 ligger Norge (0,955) øverst sammen med Island (0,906) og Australien

(0,938). Danmark (0,901) ligger nr. 15 og nederst ligger landene Mali (0,344), Sierra Leone (0,359)

og Niger (0,304).

30

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Hypotese: Vælg 2 lande som du forventer er hhv. et u og et iland (Danmark må ikke vælges). Skriv hvilke faser du forventer, at de lande, du vælger, befinder sig i.

III. Fremgangsmåde:

1. Lav en transition for henholdsvis et fattigt land / u-land og et rigt land / i-land, f.eks. Tanzania og Italien. Du skal bruge data fra den følgende hjemmeside http://esa.un.org/wpp/unpp/panel_indicators.htm, som har interessante demografi oplysninger. I den vedhæftede Excel-vejledning (s. 3-5) kan du se, hvordan du skal behandle dataserierne.

2. Fyld data i tabellen neden for. De findes på https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/ , find dit land i rullemenuen og gå derefter til undermenuerne ”people og society” og ”economy”, for at finde dine oplysninger.

Demografiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold

Indikatorer / land Danmark

Folketal 2012 (mio.) / befolkningsvækst (%) - population / population growth rate

5,5 mio. /0,24 %

Procentdel af befolkningen under 15 år - Age structure, 0-14 years

18 %

Procentdel af befolkningen der bor i byer - Urbanization, Urban population (%)

87 %

Børnedødelighed pr 1000 levendefødte

- Infant mortality rate (‰) 4,29 ‰

Antal børn pr. kvinde - Total fertility rate

1,7

Procentdel af befolkningen, der kan læse, fordelt på mænd og kvinder (%, M/K) - Literacy

99 / 99 %

Indkomst pr indbygger (US $) - GDP pr. capita (ppp)

40.200 US $

Arbejdskraft i landbruget (%) - Labour force - by occupation, agriculture

2,6 %

Befolkningsandel under fattigdomsgrænsen (%) - Population below poverty line

13,4 %

31

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

3. Find og indsæt en befolkningspyramide for hver af de valgte lande. Gå ind på http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php , klik på ’International

Data Base’ - vælg det land som du ønsker oplysninger om + vælg årstal (under Years)+ ’Population

Pyramid Graph’ (under Select Report), klik dernæst på Submit

IV. Data/Resultater:

Resultaterne er kurverne over fødsels- og dødsrate for de udvalgte lande , den udfyldte tabel, samt befolknings-pyramiderne. Kopier / indsæt disse i din besvarelse

V. Analyse og vurdering: (for hver af landene)

1. Beskriv udviklingen i fødsels- og dødsraten ‐ og sæt denne i relation til transitionsmodellen.

2. Analyser udviklinger i fødsels- og dødsraten – dvs. at du prøver at forklare udviklingen ved hjælp af de øvrige data, du har om landet (jvf. jeres udfyldte tabel) samt din teoretiske viden om befolkningsudvikling.

3. Vurder hvad konsekvenser af denne udvikling vil være.

4. Beskriv kort hvad befolkningspyramiden viser.

VI. Konklusion

Forklar hvorvidt formålet blev opfyldt og om hypotesen kan bekræftes, afkræftes

eller om metoden er utilstrækkelig.

32

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Vejledning til Excel til tegning af befolkningskurver 1. Fra http://esa.un.org/wpp/unpp/panel_indicators.htm under ”On-line Database”

hentes data for fødsels‐ og dødshyppighed (crude birth‐ og crude death rate).

Hent data fra 1950 til 2050.

2. Klik Display – hvorefter de valgte data vises.

3. Marker hele tabellen med crude birth rate (inkl. kolonne overskrifter)

4. Åbn Excel – indsæt nu de kopierede data i regnearket.

Gør det samme med dødsraten.

Du har nu 4 kolonner med data i dit regneark

5. Slet nu den anden kolonne med årstal.

6. Amerikanske databaser bruger punktum (.) som

decimaladskiller, men dansk verison af Excel kan

kun arbejde med komma (,) som decimaladskiller.

Marker nu hele tabellen og find : ”startside”, ”søg

og vælg”, ”erstat” i Excel. Søg efter: (.) og erstat

med: (,)

Vælg erstat alle. Check at punktummer nu

er erstattet med kommaer.

7. Gentag punkt 1‐7 for de andre lande du skal

arbejde med.

33

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Tegning af kurvediagram.

8. Marker hele tabellen i Excel med årstal‐ fødsels og dødsrate og kolonne

overskrifter i Excel.

9. Klik derefter på ”Indsæt” og gå ind under ”Diagrammer”. Vælg ”Streg” eller

”Kurvediagram”.

10. Husk at give diagrammet en titel (landenavn) og aksetitler (promille, år). Dette

gøres under ”Diagramværktøjer” og ”layout”.

11. Nu skulle du gerne ende op med et diagram der ser nogenlunde sådan her ud:

12. Hvis der er tid kan du på http://esa.un.org/wpp/unpp/panel_indicators.htm

finde andet kurvemateriale, som kan illustrere udviklingen i de lande du har

valgt.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

Crude birth rate

Crude death rate

34

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Øvelse 9

Vejledning til beregning af luftfugtighed og lufttemperatur, når en

luftmasse passerer et bjerg.

H= højden over havoverfladen, måles i m

T= temperatur, måles i 0 C

AF = absolut fugtighed, måles i g/m3

RF = relativ fugtighed, måles i %

Dugpunktet = 100 % RF

Tøradiabat = 10 C temperaturfald ved 100 m stigning i luftmasse der har under 100% RF

Fugtadiabat = 0.50 C temperaturfald ved 100 m stigning i luftmasse der har 100% RF

Se først grundigt på eksemplet herunder, og beregn derefter de 2 efterfølgende opgaver.

Punkt A:

H, T og AF er opgivet, og RF er fundet ved at se på grafen og aflæse hvor meget vand en luftmasse

på 250 C maximalt kan indeholde = 22.5 g/m3. Derefter beregnes forholdet mellem hvor meget vand

luftmassen indeholder og hvor meget den maximalt kan indeholde: 10/22.5 x 100 = 44%

Punkt B:

AF er opgivet. Det er dugpunktet der skal findes, så RF = 100%. Aflæs dugpunktstemperaturen til

10 g vand/m3på kurven. Tallet aflæses til 110 C. Dvs. der er sket et temperaturfald på 250 -110 = 140.

Det svarer til en stigning på 1400m, da det er en tøradiabatisk afkøling. H = 1400m

Punkt C:

H er opgivet, og RF må være 100% da der fortsat sker et temperaturfald. T findes ved at finde ud af

hvor mange meter, der er fra B til C; 3600 m – 1400 m = 2200 m. Da der her er tale om en

fugtadiabatisk afkøling er temperaturfaldet 110 C. Temperaturen i punktet er derfor 110 -110 = 00 C.

Punkt D:

H er opgivet, og AF er den samme, da der ikke sker yderligere temperaturfald. Find nu

højdeforskellen mellem C og D; 3600 m. Der sker en tøradiabatisk temperaturstigning, dvs.

temperaturen her er 00 + 360 = 360. Til sidst beregnes RF på samme måde som i punkt A: 5/40 x

100 = 12.5 %

35

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Opgave 1

Se på figuren herunder, og fyld de manglende tal ud.

H = 0 m

T = 27 0 C

AF = 15 g

/m3

RF =

H =

T=

AF=

RF=

H = 1800 m

T=

AF=

RF=

H= 0 m

T=

AF=

RF=

36

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Opgave 2

Beregn temperatur, aktuel og relativ fugtighed ved bjergets top og ved foden af læ side ud fra

nedenstående tal:

Ved 0 m højde på stødsiden

Temperatur (T) = 400 C

Aktuel fugtighed (AF) = 15 g/m3

Relativ fugtighed (RF) =

Bjerget er 2100 m højt

Find dugpunktstemperaturen, aktuel og relativ fugtighed og angiv i hvilken højde

dugpunktstemperaturen findes for den angivne luftmængde

Beregn temperatur, aktuel og relativ fugtighed ved bjergets top og ved foden af læ side

37

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

Øvelse 10 - 2 små CO2 forsøg

Teori: Kulstofkredsløbet og drivhuseffekten

Formål: At koble processer i kulstofkredsløbet med drivhuseffekten.

Kridt

Fx Skrivekridt er 98 % calcit, og består udelukkende af meget små calcitkrystaller dannet af

mikroskopiske kalkalger i Kridttidshavet. Calcit er et mineral der består af CaCO3.

38

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011

- Giv et par eksempler på hvordan kalk kan være dannet, og en ide om hvor lang tid det

tager at danne kalk?

- Hvad anvendes kalk til?

Forsøg 1:

OBS!! Nu arbejdes der med syre, dvs. tag sikkerhedsbriller på, og pas på med ikke at få

noget på tøjet. Hvis du får noget på fingrene, så skyl dem med det samme.

OBS! Hvis der ikke sker nogen reaktion i forsøget, er det vigtigt at skylle stenen grundigt

bagefter.

a) Mål pH i saltsyren med en pH stix:

b) Dryp et par dråber HCl (saltsyre) på et stykke kalk

Beskriv hvad der sker:

c) Dyp en pH stix i den væske, der ligger tilbage på overfladen af kalken, hvad viser

den?

d) Gør nu det samme med fx en granitsten.

Beskriv hvad der sker:

e) Diskuter i gruppen hvor denne proces sker i naturen, og hvad konsekvensen er.

Forsøg 2:

Tag en danskvand eller anden sodavand. Hæld væsken op i en mindre kolbe, og sæt en

ballon på åbningen.

a) Placer nu flasken i isvand:

- Beskriv hvad der sker:

b) Placer nu flasken i varmt vand

- Beskriv hvad der sker:

Diskuter i gruppen hvor i naturen denne proces ses, og hvad konsekvensen er.