L 165 af 2007 om forældelse - bjoerna.dkbjoerna.dk/DanskeLov/L165-Foraeldelse.pdf · ny lov om...

Skriftlig fremsttelse (28. februar 2007)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremstte:

Forslag til lov om forldelse af fordringer (forldelsesloven).

(Lovforslag nr. L 165).

Formlet med lovforslaget er at gennemfre nye og mere tidssvarende regler om forldelse af fordringer, og lovforslaget indeholder p den baggrund en ny lov om forldelse af fordringer, der skal erstatte de gldende forldelsesregler i Danske Lov 5-14-4 fra 1683 og i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forldelse af visse fordringer (1908-loven).

Forldelsesreglerne har bl.a. til forml at beskytte skyldnere, som efter en rrkke har indrettet sig p, at et muligt krav ikke vil blive gjort gldende. Det glder srligt i tilflde, hvor skyldneren vil bestride det pgldende krav, f.eks. fordi denne mener at have betalt, men hvor det efter mange r er blevet vanskeligt at bevise, at det er tilfldet. Forldelsesregler skal medvirke til at sikre at fordringer afvikles eller bringes p det rene inden for rimelig tid ved at tilskynde fordringshaver til at f afklaret det pgldende forhold gennem forlig, sagsanlg eller p anden mde.

En normal afvikling af fordringer m ogs anses for samfundsmssigt ressourcebesparende, idet retssystemet herved undgr at skulle behandle sager om meget gamle mellemvrender, der ofte vil vre prget af bevistvivl.

Overordnet er det blevet anfrt, at det forhold, at Danske Lov 5-14-4 og 1908-loven kun tager stilling til nogle f hovedprincipper, indebrer, at man ved sprgsml om forldelse ofte er overladt til en vanskeligt overskuelig retspraksis, som p en lang rkke omrder efterlader tvivlssprgsml. Det gldende regelst giver sledes ikke i tilstrkkelig grad skyldnere og fordringshavere den sikkerhed og klarhed, der skal til, for at de kan indrette sig efter reglerne. Desuden er den tvivl, som de gldende regler giver anledning til, processkabende.

javascript:HopTilForside()javascript:top.OpenPopUp('/system/bogmrke/bogfrm.htm','Bogmrke', 'yes')javascript:top.OpenPopUp('/system/lovbutik/lovfrm.htm','Bestil')javascript:parent.OpenPopUp('/system/leksikon/lexfrm.htm','Leksikon', 'yes')javascript:parent.OpenPopUp('/system/hjlp/hjlpfrm.htm','Hjlp', 'yes')javascript:SkiftEmne()http://www.direktetv.folketinget.dk/http://www.pp.ft.dk/javascript:Search();

Det er endvidere blevet anfrt, at den 20-rige frist i Danske Lov 5-14-4 under nutidens forhold og med de moderne kommunikationsformer kan forekomme undig lang, srligt for s vidt angr fordringer i henhold til pengeln. I den forbindelse er det blevet kritiseret, at forldelsen af sdanne fordringer kan afbrydes ved pmindelse, hvilket indebrer, at kreditorer blot ved udsendelse af et kontoudtog hvert 20. r kan opretholde en fordring. Dette synes uhensigtsmssigt i lyset af, at forldelsesregler har til forml at tilskynde kreditorer til at f fordringer afviklet eller bragt p det rene.

Hvad angr krav i anledning af personskade og miljskade, hvor afgrende modhensyn gr sig gldende, er det derimod blevet anfrt, at den 20-rige forldelsesfrist er for kort. Det skyldes, at sdanne skader i visse tilflde frst viser sig ganske mange r efter, at den skadevoldende handling har fundet sted.

Justitsministeriet er i vidt omfang enig i den kritik, der har vret rejst af de gldende forldelsesregler. Derfor fremsttes forslag til en ny og mere tidssvarende forldelseslov.

Forslaget er i al vsentlighed udformet i overensstemmelse med anbefalingerne og lovudkastet, som Justitsministeriets Forldelsesudvalg har fremlagt i betnkning nr. 1460/2005 om revision af forldelseslovgivningen.

Forslaget vil indebre, at forldelse af fordringer fremover reguleres ved t sammenhngende regelst, som kun fraviges i det omfang, der er fastsat regler herom i anden lovgivning. Den foreslede forldelseslov er mere omfattende og detaljeret end de gldende forldelsesregler, og forslaget vil derfor indebre en afklaring af en rkke af de tvivlssprgsml, som de gldende regler har givet anledning til.

De hensyn, som ligger bag forldelsesreglerne, herunder nsket om at beskytte skyldnere mod uventede krav, taler generelt imod, at forldelsesfristerne er lngere end ndvendigt. Lngden af de gldende forldelsesfrister er fastsat p baggrund af de forhold, der gjorde sig gldende for handel mv. p det tidspunkt, hvor forldelsesreglerne blev gennemfrt i henholdsvis 1683 og 1908. Meget har forandret sig siden, ogs for s vidt angr kreditorers adgang til at f fordringer afviklet eller bragt p det rene.

Det foresls derfor, at forldelsesfristerne for de fleste dagligdags fordringer forkortes. Sledes foresls der indfrt en almindelig forldelsesfrist p 3 r, der suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om fordringen eller skyldneren, kombineret med en absolut forldelsesfrist p 10 r. Forldelseslovgivningen i en rkke andre lande indeholder ligeledes forldelsesfrister p henholdsvis 3 r og 10 r, herunder lovgivningen i Sverige, Norge, Finland og Tyskland.

For s vidt angr krav i anledning af personskade eller miljskade er der afgrende modhensyn, idet sdanne skader i en rkke tilflde frst viser sig

p et langt senere tidspunkt. Derfor br der faststtes en srlig lang forldelsesfrist. Som en undtagelse til den 10-rige frist, foresls det derfor, at der i disse tilflde i stedet skal glde en 30-rig forldelsesfrist.

Desuden foresls srlige forldelsesfrister og tillgsfrister for en rkke andre fordringer, der heller ikke kan indpasses under lovgivningens almindelige ordning. Bl.a. foresls i stedet for den 3-rige forldelsesfrist en 5-rig frist for lnkrav. For fordringer i anledning af pengeln, samt nr der er udstedt gldsbrev for en fordring, foresls, at der alene skal glde en 10-rig forldelsesfrist, og for indln i pengeinstitutter alene en 20-rig forldelsesfrist.

For s vidt angr sprgsmlet om afbrydelse af forldelse foresls, at der indfres en sondring mellem egentlig og forelbig afbrydelse af forldelse. En egentlig afbrydelse, som bl.a. vil finde sted ved skyldnerens erkendelse af fordringen og ved sagsanlg, vil indebre, at der lber en ny forldelsesfrist. Forelbig afbrydelse eksempelvis ved indbringelse af en tvist, der har betydning for fordringen, for en administrativ myndighed vil i stedet udlse en tillgsfrist p et r.

Det foresls endvidere, at muligheden for at afbryde forldelsen ved pmindelse afskaffes. Det er ikke rimeligt, at fordringer i dag kan opretholdes p ubestemt tid blot ved udsendelse af eksempelvis et kontoudtog, og det foresls derfor, at forldelsen skal afbrydes, enten ved at der foretages retslige skridt, eller ved at skyldners erkendelse opns.

Med henblik p at forbedre forbrugerbeskyttelsen foresls, at forldelseslovens regler ikke skal kunne fraviges ved forudgende aftale til skade for en forbruger. Det br glde, uanset om forbrugeren er fordringshaver eller skyldner i den konkrete aftale med den erhvervsdrivende. Den balance mellem hensynet til skyldner og fordringshaver, som de foreslede regler er udtryk for, br ikke ved forudgende aftale kunne fraviges til skade for forbrugere.

Lovforslaget skal i vrigt ses i sammenhng med det samtidig fremsatte forslag til lov om ndring af forskellige lovbestemmelser om forldelse af fordringer m.v. (ndringer som flge af en ny lov om forldelse af fordringer, ophvelse af kbelovens reklamationsfrister ved visse kb m.v.) (L 166), som bl.a. har til forml at tilpasse forldelsesbestemmelserne i en rkke vrige love til forslaget til ny forldelseslov.

Idet jeg i vrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemrkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Hje Tings velvillige behandling.

L 165 (som fremsat): Forslag til lov om forldelse af fordringer (forldelsesloven).

Fremsat den 28. februar 2007 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag til

Lov om forldelse af fordringer (forldelsesloven)

Kapitel 1 Lovens omrde

1. Fordringer p penge eller andre ydelser forldes efter reglerne i denne lov, medmindre andet flger af srlige bestemmelser om forldelse i anden lov.

Kapitel 2 Forldelsesfristernes begyndelsestidspunkt

2. Forldelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne krve at f fordringen opfyldt, medmindre andet flger af andre bestemmelser.

Stk. 2. Er der indrmmet skyldneren lbedage eller i vrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forldelsesfristen frst fra betalingsfristens udlb.

Stk. 3. For fordringer, som opstr ved misligholdelse af kontrakt, regnes forldelsesfristen fra tidspunktet for misligholdelsen.

Stk. 4. For fordringer p erstatning eller godtgrelse for skade forvoldt uden for kontraktforhold regnes forldelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtrden.

Stk. 5. Selv om fordringshaveren p grund af skyldnerens misligholdelse eller i medfr af en srlig opsigelsesadgang kunne krve opfyldelse fr et aftalt forfaldstidspunkt, regnes forldelsesfristen fra det aftalte forfaldstidspunkt, hvis fordringshaveren ikke udnytter denne mulighed. Udnytter fordringshaveren muligheden, regnes forldelsesfristen fra det tidspunkt, til hvilket opfyldelse herefter kan krves.

Kapitel 3 De almindelige forldelsesfrister

3. Forldelsesfristen er 3 r, medmindre andet flger af andre bestemmelser. Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forldelsesfristen i

stk. 1 frst fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fet kendskab hertil. Stk. 3. Forldelse indtrder senest

1) 30 r efter den skadevoldende handlings ophr for fordringer p erstatning eller godtgrelse i anledning af personskade og for fordringer p erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved forstyrrelser ved stj, rystelser eller lignende,

2) 10 r efter den skadevoldende handlings ophr for fordringer p erstatning for skade forvoldt uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1, og

3) 10 r efter begyndelsestidspunktet i henhold til 2 for andre fordringer.

Kapitel 4 Srlige forldelsesfrister og tillgsfrister

1

4. Forldelsesfristen er 5 r ved fordringer, som stttes p aftale om udfrelse af arbejde som led i et ansttelsesforhold.

Stk. 2. 3, stk. 2 og stk. 3, nr. 3, glder ved fordringer omfattet af stk. 1.

5. Forldelsesfristen er 10 r, 1) nr der er udstedt gldsbrev for fordringen, 2) nr fordringen er registreret i en vrdipapircentral, eller 3) nr fordringens eksistens og strrelse er anerkendt skriftligt eller fastslet ved forlig, dom,

betalingspkrav ptegnet af fogedretten eller anden bindende afgrelse. Stk. 2. Fordring p senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forldes dog efter 3.

6. Forldelsesfristen er 10 r for fordringer i henhold til pengeln eller ubevilgede overtrk p konti i pengeinstitutter, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Er der ikke fastsat noget tidspunkt for indfrielse af glden i henhold til en kassekredit eller et andet ln med variabelt lnebelb, regnes forldelsesfristen fra den seneste indsttelse eller hvning p kontoen, der er foretaget af andre end fordringshaveren, dog senest fra det tidspunkt, til hvilket glden mtte vre opsagt til indfrielse.

Stk. 3. Fordring p renter, gebyrer og lignende forldes efter 3. Dog er sdanne fordringer omfattet af stk. 1 og 2 i det omfang, de tilskrives inden for maksimum p en kredit.

7. For fordringer i henhold til indln i pengeinstitutter eller lignende, herunder p tilskrevne renter, er forldelsesfristen 20 r regnet fra den seneste indsttelse, hvning, rentetilskrivning eller postering i vrigt p kontoen.

8. En fordring p pension, livrente, aftgtsydelse, underholdsbidrag eller anden lignende ydelse, der forfalder med bestemte mellemrum og ikke er afdrag p en skyldig hovedstol, og som stttes p aftale eller afgrelse, forldes i sin helhed efter 10 r regnet fra den dag, da den sidste ydelse blev betalt, eller, hvis ingen betaling har fundet sted, fra den dag, da den frste ydelse kunne krves betalt, jf. dog 25, stk. 5. Fordringerne p de enkelte ydelser forldes desuden efter 2 og 3.

9. For fordringer mod vrgen, som tilkommer en person under vrgeml, og som udspringer af vrgens tilsidesttelse af sine forpligtelser som vrge, regnes forldelsesfristerne i 3, stk. 1 og 3, fra vrgemlets ophr.

10. For fordringer, som tilkommer en fuldmagtsgiver mod fuldmgtigen, eller som tilkommer et selskab, en forening, en fond eller lignende mod et bestyrelsesmedlem eller en direktr i selskabet m.v., og som udspringer af den pgldendes tilsidesttelse af sine forpligtelser ved hvervets udfrelse, indtrder forldelse tidligst, nr der er forlbet 3 r efter hvervets ophr eller efter det tidligere tidspunkt, da fordringshaveren eller den, der i vrigt kan gre fordringen gldende p dennes vegne, er eller burde vre blevet bekendt med de omstndigheder, hvorp kravet stttes.

11. Nr en fordring er sikret ved kaution, bestemmes forldelsesfristen over for kautionisten efter de regler, der glder for forldelse af fordringen mod hovedskyldneren.

12. Hfter flere skyldnere solidarisk, og har n af dem opfyldt fordringen, indtrder den pgldende i henseende til forldelse af krav mod medskyldnere i fordringshaverens retsstilling.

Stk. 2. Er forldelsen afbrudt over for n af skyldnerne, eller har n af skyldnerne p et tidspunkt, hvor fordringen mod denne skyldner ikke var forldet, opfyldt fordringen eller indrmmet fordringshaveren fristforlngelse, forldes et regreskrav mod en medskyldner tidligst et r efter afbrydelsen, opfyldelsen eller afgivelsen af tilsagnet om fristforlngelse. Foreligger flere af de nvnte begivenheder, regnes tillgsfristen p et r fra den begivenhed, som frst indtrder.

13. Udlb af forldelsesfristen er ikke til hinder for, at det under en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan plgges tiltalte at betale erstatning eller godtgrelse til forurettede i anledning

2

af det strafbare forhold. En sdan fordring kan ogs gres gldende under et srskilt sgsml, der anlgges inden et r efter endelig afgrelse i en straffesag, hvor tiltalte er fundet skyldig, eller inden et r efter skyldnerens vedtagelse af bde eller anden strafferetlig sanktion.

14. Hvis fordringshaveren har vret afskret fra at afbryde forldelse p grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted eller p grund af en hindring, som ikke beror p fordringshaverens forhold, indtrder forldelse tidligst et r efter, at fordringshaveren fik eller burde have fet kendskab til skyldnerens opholdssted, henholdsvis et r efter hindringens ophr.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke medfre en forlngelse af fristerne efter 3, stk. 3, og kan hjst forlnge andre frister eller tillgsfrister med 10 r.

Kapitel 5 Afbrydelse af forldelse

15. Forldelsen afbrydes, nr skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemde erkender sin forpligtelse.

16. Forldelsen afbrydes, nr fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik p at erhverve dom, betalingspkrav ptegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgrelse, der fastslr fordringens eksistens og strrelse, og forflger disse skridt inden for rimelig tid.

Stk. 2. Gres fordringen gldende ved domstol, sker afbrydelsen 1) ved indlevering af stvning eller betalingspkrav til retten, 2) nr pstand om fordringen nedlgges under retssagen, herunder som modkrav, 3) nr fordringen under retssagen bliver gjort gldende til modregning, dog kun i det omfang,

fordringen dkkes af hovedfordringen, eller 4) ved skyldnerens indlevering af stvning til retten med pstand om, at fordringen ikke bestr.

Stk. 3. Er det aftalt, at tvist om en fordring skal afgres ved voldgift, eller er anden srlig afgrelsesmde hjemlet, sker afbrydelsen, nr fordringshaveren ivrkstter, hvad der fra dennes side skal gres for at stte sagen i gang. Stk. 2, nr. 2-4, glder tilsvarende.

17. Forldelsen afbrydes 1) ved indgivelse af en p fordringen stttet konkursbegring, 2) ved anmeldelse af fordringen i et konkursbo, 3) ved anmeldelse af fordringen i forbindelse med bning af tvangsakkordforhandling eller

indledning af gldssaneringssag, 4) ved anmeldelse af fordringen i et ddsbo efter dettes udstedelse af proklama, og 5) ved anmeldelse af fordringen, efter at skyldneren har udstedt proklama.

Stk. 2. Afbrydelse efter stk. 1, nr. 1 og 2, har ogs virkning i forhold til skyldneren personlig, og afbrydelse efter stk. 1, nr. 4, har ogs virkning i forhold til skyldnerens arvinger.

Stk. 3. Er der i de tilflde, der er nvnt i stk. 1, nr. 2-5, inden forldelsesfristens udlb udstedt proklama eller bnet forhandling om tvangsakkord, indtrder forldelse ikke fr udlbet af anmeldelsesfristen, henholdsvis afholdelse af det i konkurslovens 169 omhandlede mde.

18. Forldelsen afbrydes ved indgivelse af anmodning om udlg, hvis fordringshaveren sger forretningen fremmet inden for rimelig tid.

Stk. 2. Foretages udlg af en pantefoged, afbrydes forldelsen ved udlgsforretningens foretagelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved 1) indgivelse af anmodning til fogedretten om foretagelse af arrest, 2) fremsttelse af krav for fogedretten om andel i et auktionsprovenu, og 3) indgivelse af anmodning til fogedretten om tilbagetagelse af en lsregenstand, der er solgt med

ejendomsforbehold. Stk. 4. Forldelsen afbrydes ved en offentlig myndigheds plg til skyldnerens arbejdsgiver om

3

indeholdelse i ln m.v.

19. Nr forldelsen afbrydes, lber fra det i stk. 2-6 fastsatte tidspunkt en ny forldelsesfrist, hvis lngde bestemmes efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Sker afbrydelsen ved skyldnerens erkendelse af forpligtelsen, regnes den nye forldelsesfrist fra dagen for erkendelsen.

Stk. 3. Sker afbrydelsen ved foretagelse af retslige skridt som nvnt i 16, regnes den nye frist fra den dag, da retsforlig indgs, dom afsiges, betalingspkrav ptegnes af fogedretten, eller anden afgrelse trffes.

Stk. 4. Er fordringen anerkendt i et konkurs- eller ddsbo eller i vedtagen tvangsakkord eller afsagt gldssaneringskendelse, regnes den nye frist fra boets slutning, tvangsakkordens vedtagelse eller gldssaneringskendelsens afsigelse.

Stk. 5. Anerkendes fordringen efter anmeldelse som nvnt i 17, stk. 1, nr. 5, regnes den nye forldelsesfrist fra dagen for anerkendelsen.

Stk. 6. Sker afbrydelsen ved indgivelse af anmodning om udlg mv., jf. 18, stk. 1-3, regnes den nye forldelsesfrist fra fogedforretningens eller auktionens afslutning eller, nr arrest er forfulgt ved anlggelse af justifikationssag, i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Er forldelsen afbrudt ved plg om lnindeholdelse, jf. 18, stk. 4, regnes den nye forldelsesfrist fra det tidspunkt, da lnindeholdelse i henhold til plgget ophrer.

Stk. 7. Sker afbrydelsen ved indgivelse af anmodning om udlg for en fordring som nvnt i 5, lber en ny forldelsesfrist p 10 r ogs for de omkostninger og uforldede renter, der er opgjort under fogedforretningen.

Kapitel 6 Forelbig afbrydelse af forldelse

20. Har fordringshaveren inden forldelsesfristens udlb foretaget et retsligt skridt som nvnt i 16, men frer dette ikke til forlig eller realitetsafgrelse, indtrder forldelse tidligst et r efter, at fordringshaveren har fet meddelelse om, at sagen er afsluttet. Har fordringshaveren ikke fet sdan meddelelse inden rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da fordringshaveren fik kendskab til forholdet eller burde have sgt oplysning herom.

Stk. 2. Fordringshaveren kan ikke pberbe sig stk. 1, hvis 1) det retslige skridt benbart ikke kunne fre til en realitetsafgrelse, 2) fordringshaveren hver sagen, selv om en realitetsafgrelse kunne vre opnet, eller 3) det beror p fordringshaverens valg ved indleveringen af et betalingspkrav til fogedretten, at en

realitetsafgrelse ikke trffes. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 glder tilsvarende, hvis fordringshaveren inden

forldelsesfristens udlb har indgivet konkursbegring, uden at konkursdekret er afsagt, eller har ivrksat forflgning som nvnt i 18, uden at fogedforretning eller auktion er afholdt.

Stk. 4. Er fordringen inden forldelsesfristens udlb, jf. herved 17, stk. 3, anmeldt i et konkurs- eller ddsbo, men bliver den ikke anerkendt, forldes fordringen mod skyldneren personlig eller dennes arvinger tidligst et r efter meddelelsen af afgrelsen om fordringens afvisning eller, hvis en sdan afgrelse ikke trffes, efter boets slutning. Tilsvarende glder, nr en fordring inden forldelsesfristens udlb er anmeldt i forbindelse med bning af tvangsakkord, indledning af gldssaneringssag eller indkaldelse som nvnt i 17, stk. 1, nr. 5.

21. Er der inden forldelsesfristens udlb af eller mod fordringshaveren anlagt rets- eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, indtrder forldelse tidligst et r efter sagens endelige afgrelse.

Stk. 2. Er en sag om fordringens eksistens eller strrelse eller en sag, som er afgrende herfor, inden forldelsesfristens udlb indbragt for en administrativ myndighed, indtrder forldelse tidligst et r efter, at myndigheden har givet meddelelse om sin afgrelse. Dette glder, uanset om fordringen gres gldende af den, der har indbragt sagen, eller af den anden part, herunder det offentlige. Indbringes sagen inden for den i loven fastsatte frist eller i vrigt inden for rimelig tid for

4

en hjere administrativ myndighed eller for Folketingets Ombudsmand, regnes fristen p et r fra meddelelsen om denne myndigheds afgrelse, henholdsvis ombudsmandens udtalelse.

Stk. 3. Indbringes en tvist inden forldelsesfristens udlb for et privat klagenvn, ankenvn eller lignende, glder stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende.

Stk. 4. Er der inden forldelsesfristens udlb efter retsplejelovens regler herom eller med hjemmel i parternes forudgende aftale fremsat begring om afholdelse af syn og skn uden for rets- eller voldgiftssag vedrrende forhold af betydning for fordringens eksistens eller strrelse, eller har parterne inden forldelsesfristens udlb indget aftale herom, indtrder forldelse tidligst et r efter sknsforretningens afslutning.

Stk. 5. Er der inden forldelsesfristens udlb indledt forhandlinger om fordringen mellem skyldneren og fordringshaveren, eventuelt under medvirken af en uafhngig tredjemand, indtrder forldelse tidligst et r efter det tidspunkt, hvor forhandlingerne m anses for at vre afsluttet.

22. Hfter flere skyldnere solidarisk for fordringen, og har fordringshaveren inden forldelsesfristernes udlb indledt retsforflgning som nvnt i 16 eller 21, stk. 1, mod n af skyldnerne og skriftligt underrettet de vrige om forflgningen og opfordret dem til at varetage deres interesser under sagen, forldes fordringen mod de vrige skyldnere tidligst et r efter, at sagen er afsluttet ved forlig, dom eller p anden mde.

Stk. 2. Samme regler glder, nr fordringen afhnger af et retsforhold, hvorom der er rejst sag af eller mod fordringshaveren.

Kapitel 7 Virkningerne af forldelse

23. Ved forldelse mister fordringshaveren sin ret til at krve opfyldelse. Stk. 2. Ved forldelse af hovedfordringen bortfalder ogs krav p rente og lignende ydelse.

24. Uanset fordringens forldelse bevarer fordringshaveren aftalt modregningsret og ret til modregning over for krav, som udspringer af det samme retsforhold, og som er stiftet, inden forldelse indtrdte.

25. Ved en fordrings forldelse bortfalder ogs retten til fyldestgrelse for fordringen i pant eller udlg i skyldnerens ejendom, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset fordringens forldelse bevares retten til fyldestgrelse i pant i skyldnerens ejendom, nr der er tale om 1) pant for hovedstolen iflge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum, 2) hndpant, bortset fra hndpant i ejerpantebrev, eller 3) underpant i fast ejendom, som panthaveren inden fordringens forldelse har overtaget til brug.

Stk. 3. Tilbageholdsret berres ikke af fordringens forldelse. Stk. 4. En slgers ejendomsforbehold i leveret lsre bortfalder ved forldelse af fordringen p

kbesummen. Stk. 5. Nr en rettighed hviler p fast ejendom som grundbyrde, er alene de enkelte forfaldne

ydelser genstand for forldelse.

Kapitel 8 Lovens fravigelighed m.v.

26. Loven kan ikke ved forudgende aftale fraviges til skade for skyldneren. Stk. 2. Loven kan heller ikke ved forudgende aftale fraviges til skade for en fordringshaver

(forbruger), nr denne hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og skyldneren er en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv.

Stk. 3. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, den pgldende har indget, ikke er omfattet af stk. 2.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, nr der er udstedt et dokument for

5

fordringen, og skyldneren frigres ved at erlgge ydelsen til den, der har dokumentet i hnde.

27. Til frister efter denne lov medregnes den mnedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udlber fristen p den sidste dag i mneden.

Stk. 2. Udlber en frist i en weekend, p en helligdag, grundlovsdag, 24. eller 31. december, udstrkkes fristen til den frstkommende hverdag.

28. Nr der i anden lov er fastsat srlige forldelsesfrister eller andre srlige bestemmelser om forldelse, finder nrvrende lovs bestemmelser anvendelse i den udstrkning, andet ikke flger af den anden lov eller af forholdets srlige beskaffenhed.

Kapitel 9 Ikrafttrden m.v.

29. Loven trder i kraft den 1. januar 2008. Stk. 2. Fra lovens ikrafttrden ophves Danske Lov 5-14-4 og lov nr. 274 af 22. december 1908

om forldelse af visse fordringer, jf. dog 30, stk. 1.

30. Loven finder anvendelse ogs p tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrdelsesdagen er forldet efter de hidtil gldende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forldelse indtrder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville vre forldet svel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gldende bestemmelser. I det sidstnvnte tilflde anvendes det seneste tidspunkt for forldelsens indtrden.

Stk. 2. Indtil den 31. december 2017 er fristen efter lovens 3, stk. 3, nr. 3, dog 20 r efter tidspunktet for fordringens stiftelse for fordringer p forholdsmssigt afslag i kbesummen vedrrende fast ejendom p grund af forurening af jord.

Stk. 3. Afbrydelse af forldelse, der har fundet sted fr lovens ikrafttrden, har virkning som afbrydelse efter denne lov, selv om den ikke er sket p den i loven foreskrevne mde.

Stk. 4. Lovens 26, stk. 2, finder alene anvendelse p aftaler, der indgs eller forlnges efter lovens ikrafttrden.

31. Loven glder ikke for Frerne og Grnland, men kan ved kongelig anordning sttes i kraftfor disse landsdele med de afvigelser, som de srlige frske og grnlandske forhold tilsiger.

6

Bemrkninger til lovforslaget Almindelige bemrkninger

Indholdsfortegnelse 1. Indledning .......................................................................................... 2. Gldende ret i hovedtrk ................................................................. 2.1. Indledning ........................................................................................... 2.2. Danske Lov 5-14-4 .............................................................................. 2.3. Forldelsesloven af 1908 ................................................................... 3. Lovforslagets hovedindhold .............................................................. 3.1. Lovens systematik ................................................................................ 3.2. Forldelsesfristerne ............................................................................ 3.2.1. Lovens hovedregel ................................................................................ 3.2.1.1. Forldelsesfristernes begyndelsestidspunkt ............................................. 3.2.1.2. Den korte forldelsesfrists lngde ......................................................... 3.2.1.3. Suspension af den korte forldelsesfrist .................................................. 3.2.1.4. Den lange forldelsesfrists lngde ......................................................... 3.2.1.5. Beregningen af forldelsesfristerne ........................................................ 3.2.2. Undtagelser til hovedreglen om fristernes lngde og

begyndelsestidpunkt ..

3.2.2.1. Personskadekrav ................................................................................... 3.2.2.2. Erstatningskrav i anledning af miljskade ................................................ 3.2.2.3. Lnkrav ............................................................................................... 3.2.2.4. Fordringer med srligt retsgrundlag ........................................................ 3.2.2.5. Ln og kreditter uden srligt retsgrundlag ............................................... 3.2.2.6. Indln i pengeinstitutter .......................................................................... 3.2.2.7. Forldelse af retten til en lbende ydelse ................................................ 3.2.2.8. Vrge- og fuldmagtsforhold mv. ............................................................ 3.2.2.9. Kaution, andre solidariske skyldforhold og regreskrav .............................. 3.2.2.10. Krav i anledning af strafbart forhold ....................................................... 3.2.2.11. Ukendskab til skyldnerens opholdssted og andre hindringer for afbrydelse

af forldelse .........................................................................................

3.3. Afbrydelse af forldelse ...................................................................... 3.3.1. Egentlig afbrydelse ............................................................................ 3.3.1.1. Skyldnerens erkendelse ......................................................................... 3.3.1.2. Sagsanlg mv. med henblik p at opn en bindende afgrelse .................. 3.3.1.3. Kreditorforflgning ................................................................................ 3.3.1.4. Retsvirkningerne af afbrydelse ............................................................... 3.3.2. Forelbig afbrydelse .............................................................................. 3.3.2.1. Retssag eller andet retsligt skridt, der ikke frer til realitetsafgrelse ........ 3.3.2.2. Rets- eller voldsgiftssag om grundlaget for fordringen .............................. 3.3.2.3. Indbringelse for en administrativ myndighed eller Folketingets

Ombudsmand af en sag om fordringens eksistens eller strrelse eller en sag, som er afgrende herfor. ..................................................................................................

3.3.2.4. Indbringelse for private klage- og ankenvn ............................................ 3.3.2.5. Begring om syn og skn uden for rets- eller voldsgiftssag ...................... 3.3.2.6. Indledning af forhandlinger om fordringen ............................................... 3.3.2.7. Procesunderretning, nr der er flere solidariske skyldnere, eller nr

fordringen afhnger af et retsforhold, hvorom sag er rejst af eller mod fordringshaveren ..........

3.4. Andre sprgsml ................................................................................. 3.4.1. Retsvirkningerne af forldelse ............................................................... 3.4.2. Fravigelse af forldelsesreglerne ved aftale ............................................

7

1. Indledning Lovforslaget indeholder en ny lov om forldelse af fordringer, der skal erstatte de gldende

forldelsesregler i Danske Lov 5-14-4 fra 1683 og i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forldelse af vissefordringer (1908-loven).

Ved forldelse mister en fordringshaver sin ret til at krve opfyldelse af fordringen. Det generelle formlmed forldelsesregler er at tilskynde til, at fordringer afvikles eller bringes p det rene inden for rimelig tid.Forldelsesreglerne beskytter bl.a. skyldnere, som har indrettet sig p, at et muligt krav ikke vil blive gjortgldende. En hensigtsmssig afvikling af fordringer medvirker ogs til at hindre tvister om meget gamlemellemvrender, idet sdanne tvister ofte vil vre prget af bevistvivl.

Forldelse af fordringer p formuerettens omrde er i dag reguleret ved Danske Lov 5-14-4 fra 1683, reglerne i 1908-loven og srregler om forldelse i den vrige lovgivning. Danske Lov 5-14-4 og 1908-loven tager imidlertid kun stilling til nogle f hovedprincipper, mens mange vsentlige sprgsml om forldelseikke er afgjort i lovgivningen.

Det er blevet anfrt, at den 20-rige frist i Danske Lov 5-14-4 under nutidens forhold og med de moderne kommunikationsformer kan forekomme undigt lang, navnlig for s vidt angr fordringer i henhold tilpengeln. Desuden har der vret rejst kritik af, at forldelsen af fordringer, som alene forldes efter DanskeLovs 20-rsfrist, kan afbrydes ved pmindelse, sledes at kreditorer kan opretholde en fordring blot vedudsendelse af et kontoudtog hvert 20. r.

P den baggrund nedsatte Justitsministeriet i 2001 et udvalg, der skulle gennemg de generelleforldelsesregler i Danske Lov 5-14-4 og 1908-loven med henblik p en samlet revision (herefterudvalget).

Udvalget afgav i 2005 betnkning nr. 1460/2005 om revision af forldelseslovgivningen (herefterbetnkningen). Udvalget foreslr i betnkningen en ny lov om forldelse af fordringer. For s vidt angrtre af bestemmelserne i lovudkastet foreslr mindretal alternative bestemmelser.

Efter udvalgets opfattelse vil det vre hensigtsmssigt med en mere detaljeret regulering af forldelsen affordringer, sledes at lovreglerne i hjere grad end i dag giver klarhed over retsstillingen. Udvalgets udkasttil en ny forldelseslov er sledes mere omfattende og detaljeret end de gldende forldelsesregler medhenblik p at afklare en lang rkke af de tvivlssprgsml, som de gldende regler har givet anledning til.

Udvalget foreslr, at den almindelige ordning bliver en forldelsesfrist p 3 r med mulighed forsuspension ved utilregnelig uvidenhed om fordringen, kombineret med en absolut frist p 10 r, vedpersonskade og miljskade dog 30 r. t medlem foreslr, at der ikke skal glde en absolut frist forerstatningskrav i anledning af personskade.

Vedrrende afbrydelse af forldelsen foreslr udvalget, at der i alle tilflde krves enten retslige skridteller skyldnerens erkendelse af glden, og at den gldende adgang efter Danske Lov 5-14-4 til afbrydelse ved pmindelse ophves.

I vrigt er det udvalgets opfattelse, at en lang rkke af grundtrkkene i den gldende ordning br bevares.Forldelsesfristen br sledes ligesom fristen efter 1908-loven som udgangspunkt regnes fraforfaldstidspunktet, og der br glde srlige forldelsesregler for fordringer, der hviler p et srligtretsgrundlag.

For s vidt angr de bestemmelser, hvor mindretal i udvalget har foreslet alternative bestemmelser, svarerlovforslaget til flertallets forslag med hensyn til forldelsesfristens lngde ved erstatning eller godtgrelsefor personskade, jf. pkt. 3.2.2.1 og lovforslagets 3, stk. 3, nr. 1, og med hensyn til forldelse af fordringermod kautionister, jf. pkt. 3.2.2.9 og lovforslagets 11, mens mindretallets forslag er fulgt med hensyn tilsprgsmlet om forldelsesreglernes fravigelighed i forbrugerforhold, jf. pkt. 3.4.2 og lovforslagets 26,stk. 2.

Der er desuden i forhold til udvalgets lovudkast tilfjet en srlig forldelsesfrist for lnkrav, jf. pkt.3.2.2.3 og lovforslagets 4.

Hovedindholdet af lovforslaget er flgende: Der foresls indfrt en almindelig forldelsesfrist p 3 r, der suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om

3.4.3. Forholdet til srlige forldelsesregler i anden lovgivning .......................... 3.4.4. Overgangsregler ................................................................................... 4. Lovforslagets konomiske og administrative konsekvenser mv. ... 5. Hring ................................................................................................

8

fordringen. Den 3-rige forldelsesfrist foresls kombineret med en absolut forldelsesfrist p 10 r, ved personskade

og miljskade dog 30 r. Der foresls indfrt regler om srlige forldelsesfrister og tillgsfrister for visse fordringer, herunder

lnkrav, fordringer, der hviler p et srligt retsgrundlag, og indln i pengeinstitutter. Det foresls, at der i forldelsesloven sondres mellem egentlig og forelbig afbrydelse af forldelse. En

egentlig afbrydelse, som bl.a. vil finde sted ved skyldnerens erkendelse af fordringen eller ved sagsanlg, vil indebre, at der lber en ny forldelsesfrist, mens en forelbig afbrydelse eksempelvis ved indbringelse af en tvist, der har betydning for fordringen, for en administrativ myndighed vil udlse en tillgsfrist, inden for hvilken egentlig afbrydelse vil kunne finde sted. Adgangen til at afbryde forldelsen alene ved pmindelse foresls ophvet.

Det foresls, at forldelseslovens regler ikke skal kunne fraviges ved forudgende aftale i forbrugerforhold eller i vrigt til skade for skyldneren.

Lovforslaget skal ses i sammenhng med det samtidig fremsatte forslag til lov om ndring af forskelligelovbestemmelser om forldelse af fordringer m.v. (ndringer som flge af en ny lov om forldelse affordringer, ophvelse af kbelovens reklamationsfrister ved visse kb m.v.) (L 166), som bl.a. har til formlat tilpasse forldelsesbestemmelserne i en rkke vrige love til forslaget til ny forldelseslov.

2. Gldende ret i hovedtrk

2.1. Indledning De generelle forldelsesregler findes i Danske Lov 5-14-4 fra 1683 og i lov nr. 274 af 22. december 1908

om forldelse af visse fordringer (1908-loven). Danske Lov 5-14-4 indeholder en regel om 20-rigforldelse, mens forldelsesfristen for krav omfattet af 1908-loven er 5 r.

1908-loven glder for de typer af fordringer, der er nvnt i lovens 1, stk. 1. Danske Lov 5-14-4 antages iretspraksis at glde for fordringer i almindelighed.

Det afgrende efter begge regelst er, om der er tale om en fordring efter 1908-loven en fordring inden for lovens omrde. Ved en fordring forsts sdvanligvis en ret til at krve en ydelse erlagt. Ogsfordringer, der udspringer af ikkeformueretlige retsforhold, f.eks. skattekrav og familieretligeunderholdskrav, er undergivet forldelse efter disse regelst.

Retsvirkningen af forldelse er, at en i vrigt gyldig fordring ophrer og ikke lngere kan gres gldendeaf fordringshaveren.

Det antages, at forldelsesreglerne er prceptive i forhold til skyldneren, sledes at det ikke p forhnd,dvs. inden forldelsesfristens begyndelse, gyldigt kan aftales, at fordringen slet ikke er undergivetforldelse, eller at fristen forlnges.

De generelle forldelsesregler glder i det omfang, der ikke er fastsat srlige regler om forldelse affordringer i anden lovgivning. Der findes rundt om i lovgivningen en lang rkke af sdanne srregler, bl.a. iatomskadeerstatningsloven, miljskadeerstatningsloven, checkloven, forsikringsaftaleloven ogproduktansvarsloven.

2.2. Danske Lov 5-14-4 Den 20-rige forldelsesfrist efter Danske Lov 5-14-4 glder generelt, og fordringer, der hverken er

omfattet af 1908-loven eller af specielle forldelsesregler i anden lovgivning, forldes alene efter DanskeLov 5-14-4. Danske Lovs 20-rsfrist er dermed i princippet udtryk for den almindelige forldelsesfrist idansk ret. Da 1908-loven omfatter en lang rkke dagligdags fordringer, er den praktiske hovedregel dog den5-rige forldelsesfrist efter 1908-loven.

Af praktisk vigtige typer af fordringer, der ikke er omfattet af 1908-lovens 5-rsfrist, men alene af Danske Lov 5-14-4, kan nvnes krav, for hvilke der er tilvejebragt et srligt retsgrundlag, lne- og kreditaftaler uden srligt retsgrundlag, indln i pengeinstitutter samt kautionsforpligtelser for pengeln. Endvidere kan nvneskrav i henhold til aftaler om overdragelse af fast ejendom, herunder krav i anledning af mangler.

Begyndelsestidspunktet for den 20-rige forldelsesfrist er stiftelsestidspunktet. Sprgsmlet om, hvorvidt Danske Lovs 20-rige frist kan suspenderes, har vret berrt i retspraksis i flere

tilflde vedrrende erstatningskrav uden for kontrakt. Det altovervejende udgangspunkt efter praksis er, atden 20-rige forldelsesfrist ikke kan suspenderes.

Den 20-rige forldelsesfrist afbrydes ved, at skyldneren erkender fordringen, eller ved pmindelse.Kravet om pmindelse kan opfyldes ved en hvilken som helst tilkendegivelse fra kreditors side om, at kravet

9

fastholdes. Der stilles ingen formkrav, og ogs en mundtlig tilkendegivelse er tilstrkkelig, men der skalnaturligvis kunne fres bevis herfor. Kravet om pmindelse vil eksempelvis vre opfyldt ved udsendelse afet kontoudtog. Ivrksttelse af retslige skridt afbryder ogs forldelsen efter Danske Lov 5-14-4, i det omfang det retslige skridt indeholder en pmindelse, der opfylder de almindelige betingelser herfor.Retsvirkningen af afbrydelse af den 20-rige forldelsesfrist efter Danske Lov 5-14-4 er, at der lber en ny 20-rig forldelsesfrist.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel II, afsnit 2.

2.3. Forldelsesloven af 1908 Efter 1908-lovens 1, stk. 1, glder en forldelsesfrist p 5 r regnet fra forfaldstidspunktet for en lang

rkke dagligdags fordringer. Det glder bl.a. krav i henhold til aftaler om lsrekb, krav i henhold til arbejdsaftaler, krav p forfalden

rente og andre lignende ydelser, der forfalder med bestemte mellemrum uden at vre afdrag p en hovedstol,krav i henhold til kaution, der er stillet for et krav omfattet af 1908-loven, krav p skatter og afgifter af offentligretlig natur, erstatningskrav uden for kontrakt, bortset fra erstatningskrav, der udspringer af strafbartforhold, samt tilbagesgningskrav (condictio indebiti). Opregningen af fordringer i lovens 1, stk. 1, manses for udtmmende.

Det flger af 1908-lovens 4, at 20-rsfristen i Danske Lov 5-14-4 glder ved siden af 1908-lovens regler.Dette er ensbetydende med, at en fordring omfattet af 1908-loven forldes 20 r efter stiftelsestidspunktet, uanset om fristen efter 1908-loven endnu ikke er udlbet.

Denne sammenhng mellem 1908-lovens korte frist og den absolutte frist i Danske Lov 5-14-4 har betydning i tilflde, hvor kravet forfalder mere end 15 r efter stiftelsen, og i tilflde, hvor den 5-rige forldelsesfrist suspenderes efter 1908-lovens 3 i mere end 15 r, jf. nedenfor.

Efter 1908-lovens 1, stk. 2, glder den 5-rige forldelsesfrist ikke, hvis der for den pgldendefordring er udstedt gldsbrev eller tilvejebragt andet srligt retsgrundlag, hvorved fordringens tilblivelse ogstrrelse er anerkendt af skyldneren eller p anden mde skriftligt fastslet. Sdanne fordringer er dermedundergivet en 20-rig forldelsesfrist.

Uden for 1908-loven falder ud over fordringer, for hvilke der er tilvejebragt et srligt retsgrundlag bl.a. lne- og kreditaftaler uden srligt retsgrundlag, indln i pengeinstitutter og lignende samt krav i henhold tilaftale om overdragelse af fast ejendom. For disse fordringer glder alene den 20-rige forldelsesfrist efter Danske Lov 5-14-4.

Begyndelsestidspunktet for 1908-lovens 5-rsfrist er det tidspunkt, da fordringen af fordringshaveren kankrves betalt, jf. 2, 1. pkt. Det flger dog af 3, at fristen, hvis fordringshaveren har vret i utilregneliguvidenhed om sit krav, frst regnes fra det tidspunkt, da fordringshaveren blev eller burde vre blevetbekendt med kravet.

Ved eksempelvis erstatningskrav uden for kontraktforhold antages fristen at lbe fra skadens indtrden. Pgrund af suspensionsreglen i 1908-lovens 3 er det dog ofte af mindre betydning at faststte det njagtigeforfaldstidspunkt i disse tilflde. Den udskydelse af forldelsesfristens begyndelsestidspunkt, som flger af 3, betegnes normalt som suspension af forldelsen.

1908-lovens 5-rsfrist afbrydes ved, at skyldneren erkender glden, eller ved, at fordringshaveren foretagerretslige skridt, som flges op uden uforndent ophold, jf. 1908-lovens 2, 2. pkt.

En fristafbrydende erkendelse af glden fra debitors side foreligger ved skyldnerens indrmmelse afforpligtelsens eksistens. Erkendelsen skal ang en gldspost af en bestemt strrelse, men det kan ikkekrves, at skyldneren skriftligt og udtrykkeligt bekrfter gldens tilblivelse og dens strrelse, idet der i sfald vil vre tale om en egentlig anerkendelse af glden, der etablerer et srligt retsgrundlag efter 1908-lovens 1, stk. 2. Erkendelsen kan ogs ske stiltiende ved skyldnerens handlemde, f.eks. ved skyldnerensbetaling af renter.

Hvis fordringshaveren ikke kan opn skyldnerens erkendelse af glden, skal den pgldende for at afbrydeforldelsesfristen foretage retslige skridt. Begrebet retslige skridt omfatter navnlig sagsanlg ogkreditorforflgningsskridt, men begrebet rkker efter retspraksis videre og omfatter bl.a. ogs i et vistomfang indbringelse for et anke- eller klagenvn eller en administrativ myndighed.

Det flger af 1908-lovens 2, 2. pkt., at det er en forudstning for, at det retslige skridt bevarer sin fristaf-brydende virkning, at det uden uforndent ophold forflges til erhvervelse af forlig, dom eller andenretsafgrelse.

Retsvirkningen af afbrydelse af den 5-rige forldelsesfrist efter 1908-loven er, at en ny 5-rigforldelsesfrist begynder at lbe. Er der tale om en egentlig anerkendelse af glden, f.eks. ved indgelse af

10

et frivilligt forlig, eller frer fordringshaverens sagsanlg mv. til en retsafgrelse, etableres der et srligtretsgrundlag, sledes at der herefter lber en 20-rig forldelsesfrist efter Danske Lov 5-14-4, jf. 1908-lovens 1, stk. 2.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel II, afsnit 3.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Lovens systematik Lovforslaget er opbygget sledes, at kapitel 1 ( 1) beskriver lovens anvendelsesomrde. I kapitel 2 ( 2) fastlgges forldelsesfristernes begyndelsestidspunkt, og kapitel 3 ( 3) indeholder de

almindelige forldelsesfrister. Ved 2 og 3 fastlgges lovens almindelige ordning. Kapitel 4 ( 4-14) indeholder en rkke undtagelser til de almindelige forldelsesfrister fastlagt i kapitel

3, idet der foresls indfrt srlige forldelsesfrister og tillgsfrister for en rkke typer af fordringer, somikke kan indpasses under den almindelige ordning.

Kapitel 5 ( 15-19) indeholder regler om afbrydelse af forldelse, mens der som kapitel 6 ( 20-22) foresls indfrt regler om forelbig afbrydelse af forldelse.

Dernst fastlgges i kapitel 7 ( 23-25) virkningerne af forldelse, mens kapitel 8 ( 26-28) og kapitel9 ( 29-31) indeholder en rkke almindelige bestemmelser og bestemmelser om ikrafttrden mv.

3.2. Forldelsesfristerne

3.2.1. Lovens hovedregel Udvalget foreslr en ordning, hvorefter lovens hovedregel er en kort forldelsesfrist, som kan suspenderes

ved utilregnelig uvidenhed, kombineret med en lngere frist, som er absolut, dvs. som lber, selv om fordringshaveren er i undskyldelig uvidenhed om sit krav.

Konsekvensen af den gldende ordning, hvorefter den 20-rige frist efter Danske Lov er hovedreglen, er, at en rkke fordringer bliver omfattet af den lange frist, uden at der foreligger en srlig begrundelse herfor.Ved at lade den korte frist vre lovens hovedregel undgs denne efter udvalgets opfattelse uheldigekonsekvens af den gldende ordning.

Samtidig er det udvalgets opfattelse, at der uden for de omrder, hvor udvalget foreslr lngere frister, jf.herom pkt. 3.2.2.1-3.2.2.1, nppe vil vre tilflde, hvor det i forhold til fordringshaveren vil vrebetnkeligt med en kort frist, som suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om kravet.

Lovens hovedregel vil sledes ogs vre den praktiske hovedregel, og lovens regler bliver enklere og mereoverskuelige, idet en lang opregning af de typer af fordringer, der skal vre omfattet af den korte frist, i sfald kan undvres.

Udvalget har desuden henvist til, at den korte frist ogs i bl.a. Norge, Finland og Tyskland er lovenshovedregel.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VI, afsnit 4.5. Justitsministeriet er enig i udvalgets synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med

udvalgets lovudkast, jf. nedenfor.

3.2.1.1. Forldelsesfristernes begyndelsestidspunkt Udvalget foreslr, at alle forldelsesfrister som udgangspunkt regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket

fordringshaveren kunne krve at f fordringen opfyldt. Dette tidspunkt benvnes normalt forfaldstidspunktet. For s vidt angr krav omfattet af 1908-loven er der p dette punkt tale om enviderefrelse af den gldende retstilstand.

For s vidt angr erstatningskrav for miljskade og erstatningskrav uden for kontraktforhold foreslrudvalget dog, at begyndelsestidspunktet for den absolutte frist faststtes til tidspunktet for den skadevoldende handlings ophr. Baggrunden for dette forslag er, at der af hensyn til skadevolderen br vreen absolut grnse for, hvornr kravet kan fremsttes, og dette hensyn kan efter udvalgets opfattelse ikke ptilstrkkelig vis tilgodeses, hvis fristen frst lber fra skadens indtrden. Det forekommer sledes, at enskade frst indtrder mange r efter den skadevoldende handling. Til gengld foresls en lngere frist idisse tilflde, jf. nedenfor under pkt. 3.2.2.1 og 3.2.2.2.

Srligt for s vidt angr krav p erstatning eller godtgrelse ved personskade (herunder erstatning ikontraktforhold) foreslr et flertal af udvalgets medlemmer ligeledes, at den absolutte frist regnes fra den

11

skadevoldende handlings ophr, mens t medlem har foreslet, at der slet ikke skal glde en absolutforldelsesfrist i dette tilflde, jf. pkt. 3.2.2.1.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VI, afsnit 5.1.5. Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse

med udvalgets lovudkast. Der henvises til lovforslagets 2, stk. 1, og 3, stk. 3, nr. 1 og 2, og bemrkningerne hertil. Udvalget forslr nogle uddybende regler om beregningen af forldelsesfristerne i srlige situationer. Hvis skyldneren i henhold til lovgivningen eller p grundlag af den konkrete aftale har krav p en vis

frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig (lbedage), br forldelsesfristens begyndelsestidspunkt efter udvalgets opfattelse anses for udskudt indtil tillgsfristens udlb, idet skyldneren ellers uden atkomme i misligholdelse kunne afvise krav om betaling indtil udlbet af fristen og alligevel have fordelen af,at tillgsfristen indgr i beregningen af forldelsesfristen.

Udvalget foreslr p den baggrund, at der medtages en bestemmelse, der fastlgger, at forldelsesfristenfrst lber fra betalingsfristens udlb i tilflde, hvor der er indrmmet skyldneren lbedage mv.

Udvalget finder, at det vil vre urimeligt i forhold til kreditor, hvis forldelsesfristen i tilflde, hvorkreditor p grund af misligholdelse kunne krve opfyldelse fr en aftalt forfaldsdag, skulle lbe allerede fradet tidspunkt, hvor betingelserne for at gre misligholdelsesbefjelser gldende er opfyldt, hvis kreditor ikke gr brug af denne befjelse.

Heller ikke i tilflde, hvor kreditor har forbeholdt sig en adgang til under visse omstndigheder at opsigeglden fr en aftalt forfaldsdag, sledes som det er almindeligt i pengeinstitutternes lnedokumenter, vil det irelation til forldelsesfristens begyndelsestidspunkt vre rigtigt at lgge vgt p opsigelsesadgangen,medmindre denne gres gldende. Debitor kan i disse tilflde ikke have en forventning om, at fristenbegynder at lbe, fr ophvelses- eller opsigelsesadgangen er gjort gldende.

Udvalget finder p denne baggrund, at der br indsttes en bestemmelse om, at fristen i disse tilflde lberfra det aftalte forfaldstidspunkt, hvis fordringshaveren ikke udnytter muligheden for at krve betaling frdette tidspunkt, og ellers fra det tidspunkt, til hvilket opfyldelse herefter kan krves. I s fald lber fristenfrst fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren faktisk gr misligholdelsesbefjelser gldende, dvs. typiskkrver restglden indfriet.

Bestemmelsen vil bl.a. have betydning ved misligholdelse af betalingsforpligtelsen i henhold til etpantebrev og i relation til opsigelsesadgangen i pengeinstitutternes lnedokumenter.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VI, afsnit 5.2.2 og 5.3.5. Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse

med udvalgets lovudkast. Der henvises til lovforslagets 2, stk. 2-5, og bemrkningerne hertil. Der henvises i vrigt til 2 og 8 i det samtidig fremsatte forslag til lov om ndring af forskellige

lovbestemmelser om forldelse af fordringer m.v. (ndringer som flge af en ny lov om forldelse affordringer, ophvelse af kbelovens reklamationsfrister ved visse kb m.v.), hvorved det bestemmes, at denforeslede bestemmelse om lbedage mv., jf. 2, stk. 2, i forslaget til ny forldelseslov, ikke skal findeanvendelse i forhold til erstatningsansvarslovens 16 og forsikringsaftalelovens 24.

3.2.1.2. Den korte forldelsesfrists lngde Udvalget foreslr, at den almindelige forldelsesfrist lovens hovedregel faststtes til 3 r fra

forfaldstidspunktet. Udvalget lgger vgt p, at der ligesom efter 1908-loven br vre tale om en frist, som suspenderes i tilflde af, at fordringshaveren hverken kendte eller burde have kendt sit krav.

For at forkorte denne korte frist p 5 r til 3 r taler efter udvalgets opfattelse, at en frist p 3 r undernutidens forhold normalt m anses for tilstrkkelig til, at fordringshaveren kan tage stilling til eventuelleindsigelser mod kravet og om forndent foretage retslige skridt. Samtidig taler de hensyn, som ligger bagforldelsesreglerne, herunder bevismssige forhold og indretningshensyn, generelt for, at forldelsesfristenikke gres lngere end ndvendigt.

En forldelsesfrist p 3 r m endvidere anses for at vre i overensstemmelse med udviklingeninternationalt. En 3-rsfrist indgr ogs i visse EU-regler, jf. eksempelvis art. 10, stk. 1, iproduktansvarsdirektivet (direktiv 85/374/EF).

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VI, afsnit 2.1.6 Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse

med udvalgets lovudkast.

12

Der henvises til lovforslagets 3, stk. 1, og bemrkningerne hertil.

3.2.1.3. Suspension af den korte forldelsesfrist Udvalget finder, at der fortsat br glde en generel regel om suspension af den korte forldelsesfrist i

tilflde, hvor fordringshaveren ikke er i stand til at gre sit krav gldende p grund af utilregnelig uvidenhedom fordringen eller skyldneren.

En ordning uden en regel om suspension af den korte frist ville efter udvalgets opfattelse kunne medfreurimelige resultater i forhold til fordringshaveren i tilflde, hvor denne p grund af ukendskab til kravet ellerskyldneren er afskret fra at sge fristen afbrudt inden for den korte forldelsesfrist.

Nr der p denne mde ved en regel om suspension tages hensyn til fordringshaveren, er det muligt atoperere med en forholdsvis kort forldelsesfrist, mens der uden en suspensionsregel mtte glde envsentligt lngere forldelsesfrist for at undg resultater, der kunne forekomme stdende.

Det kan anfres, at en suspensionsregel kan give anledning til tvister, idet det f.eks. kan voldevanskeligheder at fastsl, om der foreligger utilregnelig uvidenhed. Dette forhold er imidlertid efter udvalgets opfattelse mindre tungtvejende end hensynet til, at fordringshaveren som det klare udgangspunktikke mdes med forldelse i tilflde, hvor den pgldende ikke kender eller burde kende sit krav. Hertilkommer, at der eksisterer en omfattende retspraksis vedrrende 1908-lovens 3, som ogs vil vre relevant ved en viderefrelse af denne suspensionsregel i en ny forldelseslov.

Hensynet til skyldneren br iflge udvalget tilgodeses ved, at kravet samtidig undergives en absolutforldelsesfrist.

Det er sledes udvalgets overordnede synspunkt, at en rimelig afvejning af hensynene til de to parter bedstkan opns gennem en ordning, der bygger p en forholdsvis kort forldelsesfrist, som suspenderes vedkreditors utilregnelige uvidenhed, suppleret med en absolut forldelsesfrist af passende lngde.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VI, afsnit 2.2.5. Udvalget har p et enkelt punkt fundet anledning til at foresl en indholdsmssig ndring i forhold til den

gldende suspensionsregel. Udvalget foreslr sledes, at ukendskab til skyldnerens opholdssted ikke skal vre omfattet af lovens

almindelige suspensionsregel, men i stedet af en regel om en tillgsfrist ved uovervindelige hindringer forafbrydelse af forldelsesfristen.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VII, afsnit 9.5. Udvalget finder, at retsvildfarelse ligesom efter gldende retspraksis ikke generelt br kunne pberbes

som suspensionsgrund, men i visse srlige tilflde br anerkendes som suspensionsgrund. Udvalget har ikkeanset det for muligt at formulere en regel, som p tilfredsstillende mde afgrnser disse undtagelsestilflde,og udvalget finder derfor, at sprgsmlet om, i hvilke tilflde retsvildfarelse undtagelsesvis kan anerkendessom suspensionsgrund, fortsat br vre overladt til domstolenes afgrelse.

Der henvises til betnkningens kapitel VI, afsnit 2.6, hvor bl.a. den gldende retspraksis vedrrendebetydningen af retsvildfarelse er beskrevet.

Efter udvalgets opfattelse br der foretages en sproglig modernisering af reglen i 1908-loven, sledes atden bliver lettere at forst. Det br navnlig ske ved, at det tydeliggres, at det afgrende er, hvornrfordringshaveren fik eller burde have fet kendskab til fordringen og/eller skyldneren.

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelsemed udvalgets lovudkast.

Der henvises til lovforslagets 3, stk. 2, og bemrkningerne hertil.

3.2.1.4. Den lange forldelsesfrists lngde For at tilgodese hensynet til skyldneren finder udvalget, at den korte frist, der kan suspenderes, ligesom

efter gldende ret br suppleres med en lngere absolut frist. Den absolutte frist har bl.a. betydning i de tilflde, hvor en skade indtrder senere end den begivenhed,

der er rsag til skaden. Den har endvidere betydning ved skjulte mangler, f.eks. hvis en byggeskade frstviser sig efter en rrkke. I disse tilflde vil den korte forldelsesfrist typisk vre suspenderet, indtil skadeneller manglen viser sig.

Lngden af den absolutte frist br faststtes ud fra en afvejning af hensynene til begge parter. Imodstning til, hvad der flger af gldende ret, er der efter udvalgets opfattelse behov for at skelne mellemforskellige typer af krav.

13

Udvalget foreslr, at den absolutte frist som udgangspunkt faststtes til 10 r. For at forkorte dengldende frist p 20 r taler efter udvalgets opfattelse hensynet til skyldneren, der efter den gldendeordning kan blive mdt med et krav efter meget lang tids forlb.

Udvalget henviser endvidere til, at man i flere andre lande har en absolut forldelsesfrist p somudgangspunkt 10 r, og at en sdan frist bl.a. ogs flger af EUs produktansvarsregler, jf. art. 11 i produktansvarsdirektivet (direktiv 85/374/EF).


med udvalgets lovudkast. Der henvises til lovforslagets 3, stk. 3, nr. 3, og bemrkningerne hertil.

3.2.1.5. Beregningen af forldelsesfristerne Udvalget finder, at der ved forldelsesfristens beregning ligesom efter gldende ret br regnes med hele

dage, og at begyndelsesdagen ikke br medregnes. Efter udvalgets opfattelse br der endvidere ske en viderefrelse af gldende ret i relation til tilflde, hvor

en rsfrist begynder 29. februar i et skudr, og hvor en mnedsfrist begynder p en mnedsdag, der ikkefindes i fristens udlbsmned.

For s vidt angr tilflde, hvor forldelsesfristen udlber p en helligdag mv., er det udvalgets opfattelse,at fristen br udskydes til frstkommende hverdag. Udvalget foreslr, at der indfres en udtrykkelig lovregelherom.

Efter udvalgets opfattelse vil det vre hensigtsmssigt ogs at medtage udtrykkelige bestemmelser om devrige nvnte sprgsml vedrrende fristens beregning.

Udvalget foreslr p den baggrund, at der indfres en bestemmelse om, at man ved beregningen af fristerefter loven skal medregne den mnedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes, og at fristen imangel af tilsvarende dag udlber p den sidste dag i mneden. Endvidere foreslr udvalget enhelligdagsregel, der udformes p samme mde som bl.a. forbrugeraftalelovens 18, stk. 7, dvs. sledes atweekender, helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytrsaftensdag ikke medregnes i fristen.


med udvalgets lovudkast. Der henvises til lovforslagets 27 og bemrkningerne hertil.

3.2.2. Undtagelser til hovedreglen om fristernes lngde og begyndelsestidspunkt Der foresls indfrt regler om srlige forldelsesfrister og tillgsfrister for en rkke typer af fordringer.

3.2.2.1. Personskadekrav Ved erstatningskrav som flge af personskade m hensynet til skadelidte efter udvalgets opfattelse veje

srlig tungt, og en absolut forldelsesfrist p 10 r fra handlingstidspunktet vil her vre for kort. Et flertal i udvalget (ti medlemmer) finder efter en samlet vurdering, at den bedste lsning for s vidt angr

krav i anledning af personskade vil vre at faststte en absolut frist p 30 r regnet fra den skadevoldendeshandlings ophr uden mulighed for suspension.

Det er flertallets opfattelse, at der med en sdan regel, hvorefter der bliver tale om en meget lang frist, somtil gengld ikke i noget tilflde vil kunne suspenderes, skabes klarhed og forudsigelighed p en mde, dersamtidig i langt de fleste tilflde vil tilgodese hensynet til skadelidte p tilstrkkelig mde. Erfaringerneviser, at det kun meget sjldent forekommer, at et erstatningskrav rejses efter mere end 30 rs forlb.

Reglen om en absolut frist p 30 r for krav i anledning af personskade br ogs omfatte krav pforsrgertabserstatning og godtgrelse til efterladte samt krav p tort- eller mngodtgrelse, hvis kravet opstr i forbindelse med en personskade.

En absolut frist p 30 r for krav i anledning af personskade br efter flertallets opfattelse glde vedpersonskade bde i og uden for kontraktforhold.

Et mindretal (t medlem) finder, at der ikke br glde nogen absolut frist ved krav p erstatning i elleruden for kontrakt i anledning af personskade, da en absolut frist, der lber fra den skadevoldende handlingsophr, indebrer, at erstatningskravet kan vre forldet, inden det overhovedet er opstet. Det vil eftermindretallets opfattelse vre urimeligt, nr det drejer sig om personskader, som kan vre mere end bde 20

14

og 30 r om at udvikle sig. Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VI, afsnit 2.4.6. Justitsministeriet er enig med udvalget i, at der br glde en srlig lang forldelsesfrist for

personskadekrav, fordi personskader i en rkke tilflde frst viser sig mange r efter den skadevoldendehandling. Det er vsentligt at udforme reglerne sledes, at det som altovervejende hovedregel sikres, atberettigede erstatningskrav ikke forldes, fr de er opstet, men Justitsministeriet er enig med udvalgetsflertal i, at der af hensyn til skyldneren br vre et tidspunkt, hvor krav som flge af en skadevoldendehandling anses for endeligt forldet.

Lovforslaget er p den baggrund udformet i overensstemmelse med flertallets forslag. Der henvises til lovforslagets 3, stk. 3, nr. 1, og bemrkningerne hertil.

3.2.2.2. Erstatningskrav i anledning af miljskade Ligesom for personskadekrav foreslr udvalget for s vidt angr de erstatningskrav i anledning af

miljskade, der falder uden for miljskadeerstatningslovens anvendelsesomrde, en absolut forldelsesfristp 30 r fra den skadevoldende handlings ophr. En sdan 30-rig frist glder i dag for erstatningskrav ianledning af miljskader, der er omfattet af miljskadeerstatningslovens anvendelsesomrde dvs. skader, der forvoldes af visse srligt farlige eller forurenende virksomheder. Udvalget anfrer, at baggrunden for atfaststte en absolut frist p 30 r i den gldende miljskadeerstatningslov var et nske om ikke at afskreskadelidte fra at rejse krav i tilflde, hvor skaden frst viser sig efter en lngere rrkke. Udvalget anfrer,at selv om en miljskade ikke er omfattet af miljskadeerstatningsloven og det objektive ansvar, der flger afloven, synes hensynet til skadelidte i relation til forldelse at vre det samme som ved de miljskader, der eromfattet af loven, idet ogs miljskader, der ikke forvoldes af srligt farlige eller forurenende virksomheder,jvnligt frst viser sig efter en lang rrkke.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VI, afsnit 2.5.5. Den under pkt. 3.2.2.1 nvnte mindretalsudtalelse fra t af udvalgets medlemmer omfatter ogs

personskadekrav i anledning af miljskade. Mindretallet finder sledes, at der heller ikke i denne situationbr glde en absolut forldelsesfrist. Der er redegjort for Justitsministeriets synspunkter under pkt. 3.2.2.1ovenfor.

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelsemed udvalgets (flertallets) lovudkast.

Der henvises til lovforslagets 3, stk. 3, nr. 1, og bemrkningerne hertil. For s vidt angr erstatningskrav i anledning af miljskade henvises i vrigt til 5 i det samtidig fremsatte

forslag til lov om ndring af forskellige lovbestemmelser om forldelse af fordringer m.v. (ndringer somflge af en ny lov om forldelse af fordringer, ophvelse af kbelovens reklamationsfrister ved visse kbm.v.), hvorved miljskadeerstatningslovens 6 foresls ndret, sledes at erstatningskrav efter loven somudgangspunkt forldes efter reglerne i forslaget til ny forldelseslov. For s vidt angrbegyndelsestidspunktet for den lange forldelsesfrist foresls det dog, at den gldende regel eftermiljskadeerstatningsloven bevares, jf. nrmere herom pkt. 3.4 i de almindelige bemrkninger til detpgldende lovforslag.

3.2.2.3. Lnkrav Sprgsmlet om, hvorvidt der fortsat br glde en forldelsesfrist p 5 r for lnkrav er blevet rejst i

forbindelse med hringen over udvalgets betnkning. Det er bl.a. blevet anfrt, at en forkortelse af forldelsesfristen til 3 r i overensstemmelse med udvalgets

forslag formentlig ikke vil bevirke, at lnmodtagere generelt vil gre deres krav gldende p et tidligeretidspunkt end i dag. Det er blevet oplyst, at krav om efterbetaling typisk ikke bliver rejst i forbindelse med, atkravet er ved at blive forldet, men i forbindelse med, at arbejdstageren ophrer med at arbejde forarbejdsgiveren, formentlig fordi det ofte frst er p dette tidspunkt, arbejdstageren via sin fagligeorganisation bliver opmrksom p kravet, og fordi arbejdstageren ofte af loyalitetshensyn ikke nsker atrejse krav over for arbejdsgiveren, mens ansttelsesforholdet bestr. Det er endvidere blevet anfrt, at etsrligt forhold ved lnkrav er, at kreditor typisk er den svage part i forholdet.

Det er desuden blevet anfrt, at det ikke kan udelukkes, at en forkortelse af forldelsesfristen fra 5 til 3 rvil kunne mindske den prventive virkning af muligheden for, at efterbetalingskrav rejses over forarbejdsgiveren.

Justitsministeriet forslr p den anfrte baggrund en bestemmelse om 5-rig forldelse af lnkrav. Fristen kan efter lovforslaget suspenderes ved utilregnelig uvidenhed og suppleres af den almindelige absolutte 10-

15

rsfrist. Der er sledes alene tale om at forlnge den foreslede almindelige 3-rsfrist til 5 r. Bestemmelsen er udformet sledes, at den omfatter fordringer, som stttes p aftale om udfrelse af

arbejde som led i et ansttelsesforhold. Den omfatter alle ansttelsesforhold, uanset om der foreligger enoverenskomst, som dkker ansttelsen, eller om der er tale om en individuel kontrakt.

Den foreslede bestemmelse omfatter derimod ikke som den gldende 1, stk. 1, nr. 1, litra e, i 1908-loven krav i henhold til andre ydelser af personlig virksomhed, idet kreditor ikke i samme omfang er densvage part i disse forhold.

Der henvises til lovforslagets 4 og bemrkningerne hertil.

3.2.2.4. Fordringer med srligt retsgrundlag Udvalget foreslr, at forldelsesfristen for krav, der hviler p et srligt retsgrundlag, forkortes fra de

nuvrende 20 r til 10 r samtidig med, at begyndelsestidspunktet ndres (dvs. udskydes) frastiftelsestidspunktet til forfaldstidspunktet.

Udvalget har ved fastlggelsen af forldelsesfristens lngde lagt vgt p, at der er tale om fordringer,hvis eksistens og strrelse er klart bevissikret, og at den korte forldelsesfrist derfor ligesom i dag ikke br finde anvendelse. En absolut frist p 10 r vil imidlertid efter udvalgets opfattelse indebre, at hensynettil kreditor er tilstrkkelig tilgodeset.

Baggrunden for forslaget om at ndre begyndelsestidspunktet er navnlig, at den gldende ordning for svidt angr gldsbreve kan have den uhensigtsmssige konsekvens, at kravet kan vre forldet, inden det erforfaldet. Herudover vil ndringen medfre, at der glder samme begyndelsestidspunkt som ved andrefordringer.

Udvalget finder, at bestemmelsen om srligt retsgrundlag ligesom efter gldende ret skal omfattegldsbreve (og forlig), hvorimod der ikke er behov for som i 1908-lovens 1, stk. 2, at medtage andre skriftlige erklringer, som indeholder en anerkendelse af fordringens tilblivelse og strrelse. Detselvstndige indhold af denne tilfjelse er begrnset, og efter udvalgets opfattelse kan der ikke peges p etsrligt behov for at medtage sdanne andre skriftlige skylderklringer. Da gldsbrevsbegrebet aleneomfatter pengeforpligtelser, vil skylderklringer vedrrende andet end pengeforpligtelser dermed ikke vreomfattet af undtagelsesbestemmelsen vedrrende fordringer med srligt retsgrundlag.

Vrdipapirhandelsloven indeholder i 73 en bestemmelse om, at krav p betaling i henhold tilfondsaktiver forldes efter lovgivningens almindelige regler. Da bestemmelsen blot henviser til, at dealmindelige forldelsesregler glder for fondsaktiver, er der efter udvalgets opfattelse behov forudtrykkeligt i forldelsesloven at faststte, at forldelsesfristen for obligationer, som er fondsaktiver, er 10r, nr fordringen er registreret i en vrdipapircentral. Udtrykket en vrdipapircentral omfatter ikke blot den eksisterende danske vrdipapircentral, men ogs andre fora, hvor gldsbreve kan eller i fremtiden vilkunne registreres.

Det bemrkes, at aktier ogs er omfattet af begrebet fondsaktiver, men da aktier er udtryk for enejendomsret og ikke omfattes af det almindelige fordringsbegreb, forldes aktier ikke. Fordring paktieudbytte er derimod omfattet af vrdipapirhandelslovens 73, sledes at de almindeligeforldelsesregler finder anvendelse herp.

Bestemmelsen om srligt retsgrundlag br efter udvalgets opfattelse herudover p samme mde som eftergldende ret omfatte frivillige forlig, retsforlig, domme og voldgiftsafgrelser.

Endvidere er udvalget af den opfattelse, at bestemmelsen ligeledes svarende til gldende ret br omfatte betalingspkrav ptegnet af fogedretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a.

Det flger af gldende ret, at en opgrelse i fogedretten i forbindelse med foretagelse af udlg ikkeetablerer et srligt retsgrundlag. Udvalget foreslr ikke ndringer heraf. Imidlertid foreslr udvalget en regelom, at hvis der for en fordring med srligt retsgrundlag sker afbrydelse af forldelsesfristen ved indgivelseaf anmodning om udlg, lber en ny forldelsesfrist p 10 r ogs for de under fogedforretningen opgjorteomkostninger og uforldede renter. Der henvises til pkt. 3.3.1.4 nedenfor.

Udvalget finder endvidere, at ankenvnsafgrelser , som er blevet bindende, p samme mde som efter gldende ret br vre omfattet af begrebet srligt retsgrundlag.

Hvad angr administrative afgrelser, finder udvalget, at en sdan afgrelse br anses for et srligtretsgrundlag, hvis afgrelsen fastslr kravets eksistens og strrelse og er bindende for parterne, fordi denhverken kan indbringes for nogen anden administrativ myndighed eller for domstolene, eller fordi den ikkeer indbragt for en anden administrativ myndighed eller for domstolene inden for en foreskrevet frist. Detbemrkes, at det er udgangspunktet, at der ikke glder frister for at indbringe en administrativ afgrelse forhjere administrativ myndighed eller for domstolene.

16

Ud over administrative afgrelser om privates krav br efter udvalgets opfattelse ogs administrativeafgrelser om det offentliges krav mod private vre omfattet, hvis der er tale om afgrelser, der opfylder denvnte betingelser.

Udvalget har ikke fundet, at der er behov for i bestemmelsen om srligt retsgrundlag udtrykkeligt at nvneadministrative myndigheders afgrelser eller ankenvnsafgrelser, men det foresls at angive, at der skalvre tale om, at kravet er fastslet ved dom mv. eller anden bindende afgrelse.

Udvalget foreslr, at bestemmelsen om srligt retsgrundlag ligesom efter gldende ret alene skal omfattekravet p hovedstolen samt renter , der er plbet og ikke er forldet p tidspunktet for tilvejebringelsenaf det srlige retsgrundlag. Krav p renter, der plber efter tilvejebringelsen af det srlige retsgrundlag,skal derimod vre omfattet af hovedreglen i lovforslagets 3 om en forldelsesfrist p 3 r svarende til, atdisse renter i dag er omfattet af 1908-loven. Det samme br iflge udvalget glde i forhold til gebyrer,herunder rykkergebyrer, og lignende.

Udvalget foreslr p den baggrund, at der i tilknytning til reglen om srligt retsgrundlag medtages enudtrykkelig bestemmelse om, at krav p senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forldes efterhovedreglen i 3.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VII, afsnit 2.6. Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter om fordringer med srligt retsgrundlag, og

lovforslaget er udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. Det er forudsat, at gldsbreve ogsomfatter digitale gldsbreve.


3.2.2.5. Ln og kreditter uden srligt retsgrundlag Det er udvalgets opfattelse, at krav p hovedstolen i henhold til ln og kreditter ikke br vre undergivet

den almindelige regel om forldelse p 3 r fra forfaldstid. Disse krav er i dag heller ikke omfattet af 5-rsfristen efter 1908-loven. Til sttte for en lngere forldelsesfrist taler, at der i disse tilflde i reglen ikkevil vre tvivl om fordringens eksistens og strrelse. En frist p 3 r vil desuden kunne virke urimelig itilflde, hvor fordringshaveren ikke har haft srlig anledning til at inddrive sit tilgodehavende, f.eks. iforholdet mellem slgtninge eller andre nrtstende, hvor fristen ikke afbrydes f.eks. ved betaling af renter.

Udvalget foreslr sledes, at hovedstolen i henhold til ln og kreditter p samme mde som hovedstolen forkrav, der hviler p et srligt retsgrundlag, alene skal vre omfattet af den foreslede absolutteforldelsesfrist p 10 r, der som udgangspunkt regnes fra forfaldstidspunktet.

Udvalget finder dog, at renter, gebyrer og lignende br vre omfattet af den almindelige frist p 3 r. Desuden er det udvalgets opfattelse, at der br glde en srregel om begyndelsestidspunktet ved krav i

henhold til kassekreditter og andre ln med variabelt lnebelb, for hvilke der ikke er aftalt etindfrielsestidspunkt. Udvalget finder, at fristen i denne situation som udgangspunkt br regnes fra denseneste postering indsttelse eller hvning p kontoen, der er foretaget af andre end fordringshaveren.Herved lgges der vgt p, om kontoen fortsat bruges af skyldneren, mens bankens debitering af renter oggebyrer mv. ikke tillgges betydning.

Fristen br dog efter udvalgets opfattelse senest lbe fra det tidspunkt, til hvilket glden er opsagt tilindfrielse, idet forldelsesfristen ellers ville blive udskudt ved enhver efterflgende indsttelse ellerhvning fra skyldnerens side, uanset at kontoen er opsagt til indfrielse.

Udvalget finder, at denne srregel om begyndelsestidspunktet ogs br omfatte ubevilgede overtrk pkassekreditter uden aftalt indfrielsestidspunkt.

Udvalget finder endvidere, at krav i anledning af ubevilgede overtrk p indlnskonti, ln ogkassekreditter i pengeinstitutter br forldes efter samme fristlngde som egentlige ln, og at sdanne kravsledes ikke br vre omfattet af den almindelige forldelsesfrist p 3 r. Baggrunden herfor er navnlig, atdet efter udvalgets opfattelse ikke vil vre rimeligt, at kreditor stilles ringere og debitor bedre, nr debitorhar foretaget trk p kontoen uden samtykke fra kreditor, end hvis det var sket med samtykke.

For at undg fortolkningstvivl foreslr udvalget, at det udtrykkeligt angives i loven, at ubevilgede overtrkp konti i pengeinstitutter alene er omfattet af forldelsesfristen p 10 r.

For s vidt angr renter mv. tilskrevet inden for maksimum af en kassekredit finder udvalget, at disse br vre undergivet samme forldelsesfrist som kravet p hovedstolen, sledes som det formentlig ogs mantages at flge af gldende ret. Det glder, uanset om der er aftalt et indfrielsestidspunkt for kassekreditteneller ikke.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VII, afsnit 3.5.

17

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter, og lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelsemed udvalgets lovudkast.


3.2.2.6. Indln i pengeinstitutter Det er udvalgets opfattelse, at der er et srligt hensyn at tage til kreditor, nr det glder forldelse af

indln. Indskud foretages sledes ofte for lang og ubestemt tid, og uden at fordringshaveren har anledning tilat afbryde forldelsen. Det er sledes udvalgets opfattelse, at der br faststtes en lngere forldelsesfristfor krav i henhold til indln, og udvalget finder, at den foreslede frist p 10 r fra forfaldstidspunktet forkrav i henhold til ln og kreditter, jf. pkt. 3.2.2.5, vil vre utilstrkkelig.

Udvalget foreslr en forldelsesfrist p 20 r regnet fra den seneste indsttelse, hvning, rentetilskrivningeller postering i vrigt p kontoen. Det nvnte begyndelsestidspunkt br efter udvalgets opfattelse glde,uanset om posteringen mv. er meddelt kontohaveren eller ikke, da der efter mange rs forlb let kan opstbevisproblemer med hensyn til, om en postering, f.eks. bogfring af renter, er meddelt kontohaveren.

For s vidt angr renter af indskuddet er det udvalgets opfattelse, at krav p tilskrevne renter br vre omfattet af srreglen om en 20-rsfrist for forldelse af indln og dermed sledes som det formentlig ogsm antages at flge af gldende ret undergivet samme forldelsesfrist som kravet p hovedstolen. For atundg tvivl om, hvad der glder vedrrende kravet p tilskrevne renter, foresls det udtrykkeligt angivet ibestemmelsen, at sdanne renter ogs er omfattet af srreglen.

Efter udvalgets opfattelse br ogs indln i sparevirksomheder, jf. 334, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed, jf. lovbekendtgrelse nr. 286 af 4. april 2006 med senere ndringer, vre omfattet af srreglen,og det foresls derfor, at bestemmelsen udformes sledes, at den omfatter fordringer i henhold til indln i pengeinstitutter eller lignende.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VII, afsnit 4.5. Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse

med udvalgets lovudkast. Der henvises til lovforslagets 7 og bemrkningerne hertil.

3.2.2.7. Forldelse af retten til en lbende ydelse Udvalget foreslr en srlig regel om forldelse af selve retten til fordring p pension, livrente,

aftgtsydelse, underholdsbidrag eller anden lignende ydelse. Efter udvalgets opfattelse kan det medfre enurimelig situation for skyldneren, hvis fordringshaveren p et hvilket som helst tidspunkt kan krve forfremtiden at modtage de enkelte lbende ydelser, der udspringer af grundfordringen.

Udvalget foreslr desuden, at bestemmelsen skal omfatte svel krav, der flger af en aftale, som krav, derhviler p en afgrelse.

Bestemmelsen br derimod efter udvalgets opfattelse ikke omfatte krav, der stttes p en lovbestemtforpligtelse. Selve retten til med virkning for fremtiden at f plagt en tidligere gteflle en forpligtelse til atbetale underholdsbidrag eller selve retten til for fremtiden at modtage en lovbestemt offentligretlig ydelse,f.eks. frtidspension eller folkepension, vil sledes ikke forldes. Dette vil svare til, hvad der antages atflge af gldende ret.

Udvalget foreslr endvidere, at der gres undtagelse for grundbyrder, dvs. selve grundbyrderetten. Dette svarer ogs til, hvad der antages at flge af gldende ret.

Forldelsesfristen for de grundfordringer, der er omfattet af bestemmelsen, foresls af udvalget fastsat til10 r regnet fra den dag, da den sidste ydelse blev betalt, eller, hvis ingen betaling har fundet sted, fra dendag, da den frste ydelse kunne krves betalt.

Endelig foreslr udvalget, at bestemmelsen udtrykkeligt angiver, at fordringerne p de enkelte ydelser ihenhold til grundfordringen desuden forldes efter de foreslede almindelige fristregler.


med udvalgets lovudkast. Der henvises til lovforslagets 8 og 25, stk. 5, og bemrkningerne hertil.

3.2.2.8. Vrge- og fuldmagtsforhold mv. Udvalget finder, at der er behov for at indfre regler om tillgsfrist/udskudt begyndelsestidspunkt i

tilflde, hvor der bestr et srligt pligtforhold mellem fordringshaveren og skyldneren, og hvor kravet

18

udspringer af skyldnerens tilsidesttelse af sine forpligtelser over for fordringshaveren. For s vidt angr krav mod en fuldmgtig, et bestyrelsesmedlem eller en direktr, der udspringer af den

pgldendes tilsidesttelse af sine forpligtelser ved hvervets udfrelse, er det udvalgets opfattelse, at der brindfres en tillgsfrist p 3 r, der regnes fra hvervets ophr eller hvis dette tidspunkt er tidligere fra det tidspunkt, da fordringshaveren eller den, der i vrigt kan gre fordringen gldende p fordringshaverensvegne, er eller burde vre blevet bekendt med de omstndigheder, hvorp kravet stttes. Tillgsfristen skalsupplere de foreslede generelle forldelsesfrister.

Baggrunden for forslaget om, at tillgsfristen senest skal begynde at lbe fra det tidspunkt, dafordringshaveren mv. er eller burde vre blevet bekendt med de relevante omstndigheder, er hensynet tilskyldneren, idet der ikke br kunne rejses erstatningskrav mod f.eks. en direktr i et selskab i indtil 3 r efterdennes fratrden for et ansvarspdragende forhold, der mtte have fundet sted lnge forinden, og somselskabet (bestyrelsen) allerede dengang var bekendt med.

Udvalget foreslr, at det angives i den pgldende bestemmelse, at forldelse tidligst indtrder 3 r efter hvervets ophr eller det tidligere tidspunkt, da fordringshaveren, eller den der i vrigt kan gre fordringengldende p fordringshaverens vegne, blev eller burde vre blevet bekendt med de omstndigheder, hvorpkravet stttes. Dette skyldes, at udvalget har villet fastholde, at de foreslede almindelige forldelsesreglerglder, hvis disse regler frer til et senere forldelsestidspunkt.

For s vidt angr krav i vrgeforhold, som udspringer af vrgens tilsidesttelse af sine forpligtelser,foreslr udvalget en regel om, at de foreslede almindelige forldelsesfrister i 3, stk. 1 og 3 dvs. den korte frist p 3 r, der kan suspenderes, kombineret med absolutte frister p 10 eller 30 r frst begynder at lbe p tidspunktet for vrgeforholdets ophr.

Baggrunden for dette forslag er, at en tillgsfrist p 3 r fra vrgeforholdets ophr efter udvalgetsopfattelse i visse tilflde vil kunne vre for kort. Er der f.eks. tale om en mindrerigs krav mod vrgen, vildet sledes kunne vre urimeligt, at denne senest 3 r efter opnet myndighedsalder skal gre kravetgldende over for vrgen, hvis den pgldende frst senere bliver bekendt med kravet. Dette vileksempelvis kunne forekomme i tilflde, hvor vrgen uretmssigt har tilegnet sig midler tilhrende dendengang mindrerige.


med udvalgets lovudkast. Der henvises til lovforslagets 9 og 10 samt bemrkningerne hertil.

3.2.2.9. Kaution og regreskrav Et flertal i udvalget (seks medlemmer) finder, at forldelsesfristen for en kreditors krav mod en kautionist

p samme mde som efter gldende ret br forldes efter de regler, der glder for forldelse af kravet modhovedskyldneren.

Det vil indebre, at hvis kravet mod hovedskyldneren eksempelvis alene er undergivet en frist p 10 r, vilogs kravet mod kautionisten vre undergivet en frist p 10 r.

At kravet mod kautionisten forldes efter de regler, der glder for hovedkravet, indebrer, at fristen skalregnes fra kautionskravets forfaldstidspunkt, uanset om hovedkravet er undergivet en 3-rig eller 10-rigforldelsesfrist, jf. lovforslagets 2, stk. 1. Ved selvskyldnerkaution, hvor kautionistens forpligtelseindtrder straks ved hovedmandens misligholdelse over for kreditor, skal fristen sledes regnes framisligholdelsestidspunktet. Ved simpel kaution og tabskaution, hvor kautionistens forpligtelse frstindtrder, nr det er godtgjort, at hovedmanden ikke kan betale, skal fristen regnes fra dette tidspunkt. Dettesvarer til, hvad der glder i dag, nr hovedkravet er omfattet af 1908-loven.

Et mindretal (fem medlemmer) foreslr, at kautionskrav uanset forldelsesfristen for den kautionssikredefordring undergives en forldelsesfrist p 3 r regnet fra forfaldstidspunktet.

Efter disse medlemmers opfattelse er der ikke tilstrkkeligt grundlag for at fravige de foreslede generelleforldelsesregler for s vidt angr krav mod kautionister. En frist p 3 r regnet fra forfaldstidspunktet forkautionskravet det vil ved selvskyldnerkaution sige misligholdelsestidspunktet og ved simpel kaution dettidspunkt, hvor det konstateres, at hovedskyldneren ikke kan betale m anses for p tilstrkkelig mde at tilgodese hensynet til kreditor, og det glder, uanset om kravet mod hovedmanden er undergivet en lngerefrist.

Begyndelsestidspunktet efter de to forslag er det samme, og forskellen bestr sledes alene i fristenslngde.

Der henvises i vrigt til betnkningens kapitel VII, afsnit 7.5.1.

19

I forbindelse med hringen over et udkast til lovforslaget har bl.a. Finansrdet og Realkreditrdet anfrt, atmindretallets forslag m frygtes at ville medfre, at kreditorerne generelt vil blive mere tilbjelige til at sgefordringer inddrevet hos kautionisterne og/eller at krve egentlig medhftelse som flge af, at kravet modkautionisten oftere vil blive forldet fr kravet mod hovedskyldneren. En sdan virkning er ikke tilsigtet, ogp denne baggrund er lovforslaget udformet i overensstemmelse med flertallets forslag.

Der henvises til lovforslagets 11 og bemrkningerne hertil. For s vidt angr regreskrav i solidariske skyldforhold finder udvalget, at der p den ene side er behov for

at sikre, at den part, der som en af flere skyldnere bliver mdt med et krav den regresberettigede renttidsmssigt har praktisk mulighed for at gre regreskrav gldende mod en medskyldner. P den anden sideer der et hensyn at tage til medskyldneren den regresforpligtede som vil have en interesse i at kunne indrette sig efter den forldelsesfrist, som glder for hovedkravet.

Udvalget har anfrt, at i de fleste tilflde tilgodeser de gldende regler alene den regresberettigedes interesser. Det glder ved regreskrav mellem flere skadevoldere og ved regreskrav stttet p aftale med denregresforpligtede, hvor der i retspraksis antages at glde en frist p 5 r fra det tidspunkt, da hovedkravetgres gldende mod den regresberettigede, eller, hvis Danske Lov finder anvendelse, en 20-rig frist frastiftelsestidspunktet.

Udvalget finder, at de modstende hensyn til den regresberettigede og den regresforpligtede vil kunnetilgodeses ved en regel om en tillgsfrist for den regresberettigede.

Udvalget har i den forbindelse ogs henvist til, at der i de vrige nordiske lande glder regler om entillgsfrist for den regresberettigede til at gre regreskravet gldende, jf. nrmere herom betnkningenskapitel VII

L 165 af 2007 om forældelse - bjoerna.dkbjoerna.dk/DanskeLov/L165-Foraeldelse.pdf · ny lov om...

Documents

Transcript of L 165 af 2007 om forældelse - bjoerna.dkbjoerna.dk/DanskeLov/L165-Foraeldelse.pdf · ny lov om...