Kvinde – KliK ind!

Kvinde – KliK ind! cyKelbog for Kvinder

Hvilken cykel skal jeg vælge? Hvad skal jeg have på? Og hvorfor skal cykeltøj være så grimt? Hvem skal jeg cykle sammen med? Hvor skal jeg cykle hen og hvor langt mon jeg kan cykle? Hvad nu, hvis jeg punkterer? I bogen finder du svar på alle dine spørgsmål omkring cykling, og alle kan være med. Frem med cyklen, klik ind og ud i det blå!

Bogen henvender sig til kvinder, der vil cykle på motionsplan og deltage i løb som f.eks. Tøserunden. I bogen er der masser af råd til at finde den rigtige cykel og det smarte cykel- udstyr, facts om cykelteknik og forslag til ruter. Alt sammen blandet med inspirerende historier fra væsentlige cyklende kvinder, bl.a. den firedobbelte VM-vinder, Catherine Marsal og Lone Sand, der har cyklet fra Cairo til Cape Town.

People’sPress ArtPeople.dk

People’s Press

Peo

ple

’sPre

ss

Gro Høyer Thielst

Cykelbog for kvinder

Kvinde – KliK ind!

isbn 978-87-710-8478-8

Kvinde – KliK ind!

Gro Høyer Thielst

4

Cykling giver glæde, venskaber, oplevelser og over-skud .

Siden jeg spontant købte min racercykel i sensom-meren 2005 – uden begreb om cykelsport, træning, teknik eller nogen at tage på tur med – har en helt ny verden åbnet sig for mig . Jeg har kastet mig hoved-kulds ind i den, og jeg er blevet taget godt imod .

Ved mit absolut første cykelløb endte jeg øverst på sejrsskamlen . Næsten lige så uforberedt tog jeg ven-inden med på cykeltur langs stillehavskysten i Cali- fornien, snuppede spurter fra fyrene og gennemfør-te det mest regnfulde og blæsende Sjælland Rundt, så fingrene var opløste, og knæene ømme . Jeg har via cykelsporten mødt mennesker, jeg ellers aldrig ville have vekslet ord med, og af dem lært at se på verden med andre øjne .

Alt dette og meget mere har gjort mig stær-kere og rigere, bl .a . på ar på arme og ben . Og det har kostet en brækket skulder samt brækkede og trykkede ribben . Men det er kun, fordi jeg er så ivrig og åbenbart lider lidt af dødsforagt .

For cykling er en motionsform, der kan dyrkes af alle, og ska-desrisikoen er minimal, så læn-ge man tænker sig om og cykler fornuftigt .

Kvinde, klik ind!

6

Motionscykling er blevet den nye netværkssport, og i disse år er cykling for alvor ved at folde sig ud som den nye folkesport . Blandt kvinderne er der også ved at ske noget . Cykelklubben Seje Sild Cykler, der kun har kvindelige medlemmer, har de seneste fire-fem år oplevet en fordobling i antallet af medlemmer . Og duk-ker der pludselig en rød-hvid kvindelig profil op i ver-denseliten, kan det forhåbentlig skubbe til mediernes interesse for kvindecyklingen .

En af de personer, der år efter år har suget dansker-ne ind i cykelsportens univers og fået os til at snakke om gule, prikkede og grønne trøjer, er forfatter, filmin-struktør og Tour de France-kommentator Jørgen Leth . Ifølge ham er interessen omsiggribende .

”Vi ser andre cykle og have det sjovt . Så vil vi også . Og når først man er begyndt at cykle, begynder man at interessere sig for at konkurrere . Det er et men-neskeligt fænomen . Vi har hele tiden lyst til at blive bedre og bedre . Det handler også om at klæde sig på . Man kan interessere sig for tøjet, for cyklen, materia-let, udstyret, og næste gang skal man gøre det bedre end veninderne eller kammeraterne og alle dem, man ikke kender,” siger Jørgen Leth .

Hvad enten du vil bruge cyklingen som et afbræk fra hverdagen, træne dig op til et motionsløb eller tage på opdagelse rundt omkring i verden, er det bare om at komme i gang . Når først lysten og interessen for cyk-lingen er der, kan man begynde at bygge op og bygge til . Mulighederne for at komme på eventyr både fy-sisk, psykisk, socialt og globalt er enorme .

7

Enhver nybegynder har mange gode spørgsmål . Nog-le svar kan man google sig frem til, andre kan man få besvaret i bøger og tidsskrifter, men man får rigtig meget foræret ved at spørge folk med erfaring .

Når det gælder cykling, har jeg udelukkende mødt ryttere, hvad enten de er amatører eller professionelle, der hellere end gerne deler ud af deres enorme viden .

Det gode ved andres historier er, at de på forunder-lig vis forplanter sig i ens tanker og tænder gnisten for selv at prøve det af, eller også prikker de ligefrem til konkurrencedjævlen i os .

Jeg har derfor valgt – som et stærkt supplement til mine egne erfaringer – at præsentere fire spændende kvin-der med forskellige indgangsvinkler til cykelsporten:

Den franskfødte, herboende Catherine Marsal, der som barn ville vise sine fem ældre brødre, at hun var god nok . Hun endte med at vise det til hele verden . I løbet af sin 18 år lange karriere som professionel cykelrytter hentede hun fire gange verdensmesterstri-berne, flere OL-medaljer og satte timerekord på bane .

Den passionerede Ann Langwadt, der har kæmpet med heftige gigtsmerter og brugt cyklingen som en flugtvej fra smerterne . Med en ny hofte kun et halvt år efter operationen trodsede hun indædt modvind og vandret regn – og trillede efter knap 300 kilometer i mål som fjerde kvinde under motionsløbet Sjælland Rundt 2011 .

Eventyreren Lone Sand, som ser verden fra sadlen . I flere år har hun flittigt forenet sin tidskrævende pas-sion for cykling med sit arbejde og velgørenhed, f .eks . da hun tog Afrika fra nord til syd . Godt 12 .000 km til benene på strækningen Cairo – Cape Town .

8

Forretningskvinden Carina Mosbæk, der blev an-tændt af den i bedste fald overbærende og i værste fald arrogante betjening i cykelbutikkerne, når hun bad om hjælp til at finde kvindelig kulør til cykeludsty-ret . Hun sløjfede sin sikre karriere hos Microsoft og driver nu une une, der er Europas eneste cykelbutik for kvinder .

Kendetegnende for de fire kvinder er, at de er blevet motiveret af en provokation, en tilsyneladende umu-lighed eller af en nysgerrighed . Fælles for dem alle er også, at de har fundet en stor kærlighed til cyklingen . Og den er vigtig . Det skal være en fornøjelse . Det skal være sjovt at cykle .

Så kvinde, klik ind!

9

Kvindekampen

Mange kvinder har en stor lyst og nysgerrighed omkring lande-

vejscykling, men ved ikke, hvordan de skal komme i gang . Inden-

dørscykling har hjulpet mange ud på landevejen . For andre er

spinning rigeligt – og så er der en stor gruppe, der gerne vil ud

på landevejen, men som får overbevist sig selv om, at det aldrig

kommer til at ske .

Den amerikanske mentaltræner Carrie Cheadle har siden 2002

arbejdet med motionister, elitesportsudøvere og professionelle

sportsfolk samt hold og sportsorganisationer . Hendes speciale

er udholdenhedsdiscipliner, primært landevejscykling . Ifølge

Carrie Cheadle handler kvindernes manglende gåpåmod i cykel-

sporten om, at kvinder er specielt gode til at skabe en masse

skræmmebilleder og til at overbevise sig selv om dem i stedet

for bare at bruge energi på at nå målet .

”En del kvinder har ikke selvtillid nok til at kaste sig ud i lan-

devejscykling . De føler, at det er en overvældende proces bare at

skulle i gang . De aner ikke, hvilken cykel de skal købe, eller hvad

de ellers har brug for af udstyr . Nogle er heller ikke så glade for

tanken om at trække i tætsiddende spandex, og så er der hele

trafiksikkerheden at bekymre sig om,” siger Carrie Cheadle .

Kapitel 1 #1

10

Alle disse bekymringer og ”hvad-nu-hvis’er”, som ”hvis jeg

punkterer”, ”farer vild” eller ”ikke kan klikke ud af pedalen” bliver

pludselig centrum for kvindernes opmærksomhed i stedet for et

fokus på de mange glæder, der er i sporten .

Gennem frygt skaber kvinderne snesevis af årsager til, at de

ikke skal ud på en landevejscykel i stedet for at prøve at finde ud

af, om det i virkeligheden er noget, de synes om .

En måde at gøre op med sine skræmmebilleder er at nedbryde

barriererne en efter en, lyder rådet fra Carrie Cheadle:

”Ofte antager vi, at det handler om manglende motivation,

når det i virkeligheden handler om manglende selvtillid . Derfor

må man først eliminere alle ”hvad-nu-hvis’erne” og begynde at

bygge selvtilliden op .”

Hvis første blokering er selve cykelindkøbet, kan man måske få

hjælp i sin omgangskreds . Er der nogen her, som ved noget om

cykler, og som gerne vil hjælpe?

Har man allerede en cykel, men lader den stå uberørt, fordi

man er bange for de ting, der kan ske på turen, som eksempelvis

punktering, handler det om at lære at klare en lapning . Og det er

ikke svært, det skal blot vises og gøres og prøves nogle gange,

så er man mester . Kig igen i omgangskredsen eller besøg en af

de mange cykelhandlere, f .eks . une une, der ofte afholder events,

hvor man lærer cyklen bedre at kende .

Ifølge Carrie Cheadle måler kvinder deres succes i, om de forbed-

rer sig i forhold til deres indsats, mens mandlige atleter har en

tendens til at måle succesen i resultater og placeringer i konkur-

rencer .

”Når jeg arbejder med mine kvindelige cykelryttere ser jeg

altid som det første på, hvad de tændes mest af ved at cykle, og

så sikrer jeg mig, at de føler fuld kontrol over sine valg – at det de

12

gør, er noget, de virkelig holder af . Så snart man sidder på cyklen,

lærer man noget nyt og har det ofte sjovt . Når man er nået så

langt, kan man langsomt begynde at sætte specifikke mål . Det

at sætte mål giver en kontinuitet og en fremgang i træningen og

ikke mindst motivationen, og det opbygger selvtilliden . Oplever

man en lille succes, har man lettere ved at skubbe lidt mere til sig

selv og afprøve nye ting,” siger Carrie Cheadle .

Når kvinder er godt inde i deres sport og dyrker den med glæde,

kan der stadig være kampe at tage med sig selv . Carrie Cheadle

oplever, at kvinder i langt højere grad end mænd lader sig be-

grænse af familiære årsager .

”De føler, at tiden, de bruger på cyklen, er tid taget fra fami-

lien . Kvinder føler sig ofte skyldige, fordi de bruger tid på træning

og konkurrencer,” siger Carrie Cheadle, der i disse situationer fy-

rer sit sædvanlige arsenal af:

”Motion er ikke kun godt for kroppen, det gavner også den

mentale sundhed . Derfor fortæller jeg ofte mine kvindelige klien-

ter, at den tid, de tager til sig selv, er med til at give dem balance

i livet . At arbejde med sig selv er også en måde at arbejde med

familieforhold på . Alt for meget af en ting vil virke udbrændende .

Jeg får tit bekræftende nik og fornemmer, at de tænker: ”Suk,

det er rigtigt”, men at forstå det og tage skridtet til at udleve det

er to meget forskellige ting . Familielivet og fritiden er de mest

tilbagevendende emner, jeg diskuterer igen og igen med mine

kvindelige klienter .”

13

Find cyklen

Personligt kom landevejscyklingen ind i mit liv, fordi jeg plud-

selig fik en trang til at genopdage naturen på den anden side af

Københavns byskilt . Jeg tog min gamle bedstemorcykel og cyk-

lede en tur ud i Kongelunden på Amager . Her var skov, marker,

vand og himmel – alt det, jeg længtes efter inde i København . Det

ville jeg have mere af – på en hurtig cykel .

På nettet søgte jeg sporadisk efter cykelbutikker med speciale

i racercykler . Jeg tog ud til den butik, der virkede mest tillidsvæk-

kende og satte medarbejderen grundigt ind i mine ønsker . På

forhånd havde jeg besluttet, at jeg ville undlade at spille smart og

lade, som om jeg havde styr på noget som helst . For det havde

jeg ikke .

Den eneste grund til, at jeg ville cykle, var, at jeg havde lyst .

Gerne en gang om ugen, måske mere på sigt . Prismæssigt var

jeg villig til at ofre 10 .000-12 .000 kr . Det ville være som at ofre

en tur til New York, hvis nu jeg ikke blev bidt af landevejscykling .

Mellem kostbare og blærede racercykler i duften af gummi og

olie spurgte jeg til alt mellem himmel og jord: hjelm, gear, pumpe,

slanger, carbon, aluminium, klikpedaler og cykelklubber . Hele ti-

den med sætningen i tankerne: ”Intet spørgsmål er dumt, men

et, der kan få mig tættere på min drøm” .

Kapitel 2 # 2

14

Jeg prøvede tre modeller . En prøvetur rundt om blokken, og så tog

jeg en hurtig beslutning . Normalt er jeg ubeslutsom, men pludse-

lig var jeg ikke i tvivl . Det var, som om den ene af cyklerne bare sad

på kroppen af mig . Opsugede alle mine bevægelser og gav dem

selvsikkert videre til vejen under mig . Hvis en cykel har personlig-

hed, måtte denne have en selvtillid ud over det sædvanlige . Så jeg

faldt for dens solide, lidt underspillede kraft og sikre facon .

Pris og lirNår man skal vælge sin racercykel, er det lidt som at lægge fun-

damentet til et hus . Det skal bare være i orden og passe til ens

behov . Lad være med at spare på de vigtige komponenter som

rammen og gearsystemet . Det er langt bedre at nøjes med et par

mellemklassehjul . Hjulene kan altid skiftes ud til nogle lettere

15

og hurtigere, hvis du vel at mærke er blevet glad for at cykle og

gerne vil pumpe flere penge i cyklen .

Typisk bygger producenten også cyklerne med standardhjul,

som en feinschmecker med sikkerhed vil pille af med det samme .

Som begynder er det underordnet at have det seneste skrig

inden for hjul . Fokuser i stedet på rammen og gearsystemet .

Rammen skal passe til din krop . Sørg for at få foretaget en bike

fitting i butikken, så dine kropsmål passer til cyklen . Rammen fås

i forskellige materialer, hvoraf de mest populære til landevejs-

cykler er carbon og aluminium, legeringer af dem eller f .eks . en

aluminiumramme med carbonforgaffel . Skal det være eksorbi-

tant, kan man også få cykler i titanium . Materialerne har hver

deres karakteristika, fordele og ulemper . Alt det skal man tage

med i sine overvejelser i forhold til behov og budget . Som begyn-

der er valget ofte let . For andre er det et stort dilemma, hvis en

ramme vejer 200 gram mindre, men koster 2000 kr . mere .

16

Carbon: Dyrt, let og stærkt . Carbon er et imponerende stød-

absorberende materiale . Ved styrt kan carbon dog tage så meget

skade, at det er ødelagt . Carbon er til supermotionisten og motio-

nisten, der gerne giver en pæn sum for sin cykel .

Aluminium: Billigere, let, men dog tungere end carbon . Mate-

rialet er stift og er dermed knap så komfortabelt og stødefter-

givende som carbon . Populært og godt valg for nybegyndere og

motionister .

Titanium: Let og meget holdbart . Titanium er et eksklusivt ma-

teriale pga . en omkostningstung fremstillingsproces . Derfor er

det dyrt og forhandles kun af få cykelbutikker . Titanium er pri-

mært til blærerøven .

Gearet er en vigtig prioritet ved køb af cykel . Gearene og brem-

serne er et integreret system, hvor gearskiftet foretages på

bremsegrebet . Gearet udgør en stor del af hele drivsystemet på

en cykel . Derfor taler man om en ”geargruppe”, og den består

af en bagskifter, forskifter, et sæt gear/bremsegreb samt kabler,

kranksæt, kranklejer, kæde og kassette .

Da det er en hel gruppe, som er integreret i cyklen, er det nød-

vendigt at tage stilling til, om man vil kaste en bondegård af sted

på det dyreste system, eller om man tør tage et par niveauer og

dermed prisklasser under . Det er lettere at skifte hjul, sadel eller

pedaler end et helt gearsystem .

Man kan sagtens komme ud for, at cyklerne er sammensat

af et miks af de forskellige geargrupper . Her er det en god idé

at spørge forhandleren, hvad tankerne er bag mikset, og om de

bedre kvaliteter nu også er placeret hensigtsmæssigt på cyklen,

så den bedre kvalitet kommer til sin ret . For eksempel er det for-

delagtigt, hvis bagskifteren er af bedre kvalitet end forskifteren,

da der slides mere på bagskifteren .

Det kan blive meget religiøst, når man skal vælge geargruppe .

Det er lidt som at vælge mellem pc og Mac . I forhold til racer-

cykler er der to dominerende producenter af gearsystemer:

Shimano og Campagnolo, mens SRAM er mere brugt inden for

mountainbiking .

De fås alle i forskellige serier, det vil sige i forskellige kvali-

tetsklasser til forskellig pris . De billige grupper er tungere end de

dyre grupper .

Geargrupperne er her listet i forhold til kvalitetsniveau og pris .

Den billigste først:

Shimano: 2300, Sora, Tiagra, 105, Ultegra, Ultegra Di2 (digi-

talt), Dura-ace og Dura-ace Di2 (digitalt) .

Campagnolo: Triple, Veloce, Centaur, Athena, Chorus, Record

og Super Record .

Husk, at geargrupperne løbende ud-

vikles og forbedres . Derfor kan en

ældre model af en dyr geargruppe

sagtens være blevet overhalet af en

nyere model inden for en billigere

geargruppe .

18

Vil du være mand eller kvinde?Cykelproducenterne til racercykler har i mange år behandlet

kvinderne som outsidere . Men nu er de ved at vågne op . Allige-

vel skal man som kvinde tage sig lidt i agt . For selv om nogle

producenter gør meget ud af at designe cyklerne kønsspecifikt i

forhold til rammens længde, form og krumning, så er det langtfra

alle . Man kan komme ud for at smide et par tusinde kroner oven

i prisen, alene fordi sadlen er en kvindemodel, og fordi farven på

ramme og styrbånd er mere feminin .

Beslutningen bør primært hvile på en bike fitting og på, hvor-

dan cyklen føles at cykle på . Lad være med at gå på kompromis

med det komfortable, man kan komme ud på nogle lange træ-

ningsture, og derfor skal proportionerne mellem krop og cykel

være i orden . Forkerte dimensioner kan give skader og resulterer

desværre ofte også i, at man sjældent kommer ud på cyklen .

Design som farve, form og skrift spiller en mere mental rolle .

Det er absolut også værd at tage med i købsovervejelserne . Cyk-

lens stil og udseende skal helst være så smittende, at den gang

på gang lokker dig ud på landevejen .

I korte træk:• Tag en længere tur på din almindelige cykel, brug

alle dine sanser undervejs . Spørg dig selv, når du er

af sted, hvorfor du gør, hvad du gør, og spørg dig selv,

om cyklingen kan give dig det, du vil have .

• Sæt ord på din motivation . Hvorfor vil du i gang med

at cykle? Find ud af, hvad du vil have ud af cyklingen,

og hvor meget tid og hvor mange penge du vil ofre .

• Undersøg, hvilke cykelbutikker du synes om i dit

nærområde . Du skal have en god fornemmelse ud

fra deres udvalg af racercykler, deres hjemmeside

og hvad andre siger om deres service . De skal have

forstand på racercykler og ikke mindst møde dig

åbent og uden fordomme . Især hvis du er helt grøn,

hvad angår landevejscykling .

• Fortæl ekspedienten om din drøm og dit budget .

Prøv forskellige cykelmodeller, stil alle dine spørgs-

mål, gå hjem og tænk over det, og prøv eventuelt en

anden butik . Vær omhyggelig i dit valg, men lad også

intuitionen spille med .

• Sørg for at få et bike fit . Det koster ofte en del, ca .

2000 kr ., men køber man sin cykel i den pågældende

butik, bør det indgå i prisen .

i Korte træK

Jørgenleth

21

Connaisseuren – Jørgen Leth”Jeg synes altid, at sport på et højt plan har en stor skønhed i sig,

både når det er mænd, og når det er kvinder, der udøver sporten .”

– Jørgen Leth

Det er ingen hemmelighed, at Jørgen Leth fik mig til at cykle . Jeg

blev opslugt af landevejscyklingen, da jeg fik øje på skønheden i

en adræt menneskekrop, når musklerne spændes, sættes i spil,

i de glidende bevægelser . Det var i kampen – i modvind eller op

ad et bjerg – at jeg så, hvordan nogle ryttere lod sliddet sætte sig

i ansigtet . Andre – stone face . Fascinerende .

Det var mænd . Rytterne i Tour de France . Kommenteret af

Jørgen Leth . Poetisk og med stor kærlighed for præcis de samme

ting, som jeg pludselig begyndte at få øje på . Sådan kommente-

rede Jørgen Leth . Så hvem andre end ham, der ser skønheden,

har en åbenbar passion for cykling og er kendt for sit begær for

kvinder, må rumme tanker om, hvorvidt landevejscykling og

kvinder er en skøn forening .

Jørgen Leth har hele sit voksne liv været opslugt af cykelspor-

ten . Han har bl .a . skrevet og instrueret dokumentarfilmen ”Stjer-

nerne og vandbærerne” fra 1974, hvor han følger den belgiske

og nu legendariske cykelstjerne Eddy Merckx og hjælperytteren

Ole Ritter i det italienske etapeløb Giro d’Italia . I 1989 fik jour-

nalisten, forfatteren og filminstruktøren sit første år som TV 2’s

kommentator af Tour de France . Siden har han år efter år, først

sammen med Jørn Mader, siden med Rolf Sørensen og Dennis

Ritter, givet Tour de France det skær, der er så betagende .

Jørgen Leth følger godt med i mændenes cykelløb, men får sjæl-

dent set mere end kvindernes verdensmesterskaber i landevejs-

cykling, og han indrømmer, at han gerne ville have tid til at se

flere kvindeløb .

22

”Det er altid ret spændende at se på, der er jo nogle heltinder

iblandt dem, specielt Jeannie Longo . Hun har haft en utrolig lang

og gloriøs, helt forbløffende karriere . En mirakelhistorie . Hun er

den ældste eliterytter, der trodser alle formodningerne om, hvor

længe man kan være med i ræs . Hun har imponeret mig, ligesom

Lance Armstrong, der overvandt kræftsygdommen . Hun har ab-

solut vist en exceptionel præstation . Jeg vil ikke forholde mig til

dopingmistanken om hende, men en jernvilje er en vigtig egen-

skab, hvis man gerne vil cykle . Man skal have viljen og sætte

sig et mål og sigte helt ensidigt på det . Jo mere umuligt, jo mere

spændende bliver det at dygtiggøre sig . Det er en egenskab, jeg

bestemt beundrer ved sportsfolk .”

”I cykelsporten har det meget med viljekraft at gøre . Jeg har al

respekt for motionscykling, men hvis man virkelig vil noget, del-

tage på konkurrenceniveau, må man sætte alt til side og gøre alt

for at maksimere sine chancer og dygtiggøre sig . En stor mester

som Jeannie Longo har en viljekraft, et konkurrencegen og en be-

vidsthed om sin egenart . Hun cykler ikke som andre . Hun kører

sit eget løb . Jeg kan enormt godt lide, at hun ikke lader sig neutra-

lisere . Det er muligt, at hun ikke gennemfører, men hun forsøger

i det mindste at skabe løbet i sit eget billede .”

”Sommetider kan det være skuffende at se kvindeløbene . Kvin-

derne kan have en tendens til at vise mindre mod end mændene .

Det bliver let en flok, som bare venter og venter og venter . Ingen

forsøger at tage det store ryk . Men det er muligt, at jeg har været

uopmærksom, når jeg har set løbene på tv .”

En god rytter skal ifølge Jørgen Leth folde sig ud, vise en insi-

steren og et mod til at gøre det uforudsigelige, til at bryde møn-

steret . Ryttere, der fedtspiller eller er bange for at stikke ud fra

mængden, og for hvem det er nok at være i feltet og på den måde

23

sælger sig selv til de bedste, er han ikke imponeret over . Der skal

en mental ændring til, det kan ændres, og det har intet med køn-

net at gøre .

”Jeg vil nødigt gå glip af et godt kvindecykelløb, hvor de tør

tage chancer . Jeg kan ikke se, at det er mindre godt, bare fordi det

er kvinder . Der er selvfølgelig en forskel på mænd og kvinders

cykling . Kvinder er mindre eksplosive og mindre initiativrige . Det

er, som om viljekraften eller opfindsomheden er mindre end hos

mændene . Men de bedste ryttere sidder alle godt på cyklen, el-

lers ville de ikke kunne drive det til noget . Når jeg har lagt mærke

til Jeannie Longo, er det, fordi hun sætter sig ud i feltet og kører

løbene på sin egen måde . Det forventer jeg efterhånden også af

hende . Det er vidunderligt at se på .”

”Der er ingen tvivl om, at kvinder kan være professionelle ryt-

tere, hvis de kan sætte sig op til det . Det er ikke pjat, når de del-

tager i seriøse løb . Jeg håber, vi har overstået diskussionen om,

at mænd og kvinder er lige stærke . Det er de ikke, selv om en

benhård betonfeminist vil hævde det . Kvinder er udfordret på et

andet plan end mænd . Derfor kan det være lige så skønt at se på

som på mandlige ryttere . Det kan være lige så spændende, selv

om kvinderne cykler lidt langsommere end mændene . Der er

mange dramaer at engagere sig i, f .eks . at hollandske Marianne

Vos bliver nummer to fem år i træk ved verdensmesterskaberne

i landevej . Det er helt absurd og må være dybt frustrerende . Det

er en dramatisk sport, og den rummer også kvinderne .”

”Når feltet kommer susende gennem landskabet, ser jeg skøn-

heden . Det er vidunderligt . Det store glitrende felt gennem geo-

grafien . Det er en styrke, at det foregår i naturen . Cykelsporten

er den sport, hvor publikum mere end i nogen anden kommer

tæt på atleterne . Det gør den visuelt ekstremt stærk, det er nok

derfor, jeg altid har været meget forelsket i cykelsporten . Uanset

24

om det er mænd eller kvinder, der kører i et felt gennem landska-

bet, så er det et meget smukt syn . Jeg kunne godt tænke mig at

følge med i kvindernes Tour de France for at få øje på nogle, der

kan noget specielt .”

Jørgen Leth sætter stor pris på de forskellige ekspertiser og kom-

petencer, der er inden for landevejscykling . Med glubende appe-

tit iagttager han både bjergryttere og sprintere, når de træder i

karakter og udfører deres speciale .

”Nogle er gode til at køre opad . Jeg lægger mærke til de ryt-

tere, der meget elegant er i stand til at køre opad og skifte tempo

på bjerget . Det er vidunderligt at se på . Det er som regel de lette

ryttere med tynde, senede ben . Meget lette . De har mindre syn-

lige lårmuskler . De tunge ryttere, de er sprintere . Det er muskel-

bundterne . De har ret kraftige ben . Kraftig torso – det skal de

også have for at kunne flytte på de andre i en spurt . De slås med

overkroppen, med skuldrene, det kan være meget dramatisk .

Bjergrytterne deltager ikke i spurterne . De er bange for at blive

klemt og styrte . Og sprinterne har svært ved at komme over bjer-

gene, fordi de er så tunge . De ved på forhånd, hvilke stigninger

der vil slå dem ud . De vil bare gerne nå frem til Champs-Élysées,

som er sprinternes paradis, men for at nå dertil skal de over-

leve bjergene, og det er de meget dygtige til . Det er ren taktik . De

samler sig i grupettoen, den store tunge gruppe af tabere, som

ingen illusioner har om at deltage i kampene i bjergene . De hjæl-

pes ad ved at køre sammen opover . De er langt efter de andre

– tre kvarter til en hel time .”