KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen...

26
K VALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN 2018 - 2020 Behandlingscenter Jammerbugt

Transcript of KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen...

Page 1: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

KVALITETSSTANDARD FOR

RUSMIDDELINDSATSEN 2018 - 2020

Behandlingscenter Jammerbugt

Page 2: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

Præsentation 3 Organisering 3 Formål 3 Værdigrundlag 4 Faglig kvalitet og metoder 4 Åben rådgivning 5 Visitationssamtale 5 Ambulante behandlingstilbud 6 Ambulant samtalebehandling 6 Ambulant gruppebehandling 9 Motiverende samtaleforløb 10 Efterbehandling 11 Psykologisk screening 13 Psykologisk vurdering 14 Psykologisk papirskøn 15 NADA-behandling 16

Døgnbehandling 17 Egenbetaling 17 Substitutionsbehandling 18 Medicinudlevering 18

Lægeundersøgelse 18 Frit valg 19

Page 3: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

2

Særlige grupper 20 Behandling til udviklingshæmmede 20 Behandling til gravide 20

Samarbejde 21 Monitorering 23 Klagevejledning 23 Lovgivning 25

Page 4: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

3

PRÆSENTATION Nærværende kvalitetsstandard henvender sig til borgere, pårørende og sagsbehandlere, og beskriver den hjælp, borgere i Jammerbugt Kommune kan forvente sig at modtage på kommunens tilbud om alkohol- og stofbehandling. Behandlingscenter Jammerbugt er et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune, som søger behandling for et misbrug eller skadeligt forbrug af alkohol eller stoffer, ligesom der tilbydes støtte og vejledning til fagpersoner, pårørende og andre, der på den ene eller anden måde har rusmiddelrelaterede problematikker inde på livet. I januar 2016 overgik den ambulante behandlingsindsats i forhold til alkohol- og stofmisbrug til Jammerbugt Kommune efter at have været forankret i et tværregionalt samarbejde igennem nogle år. Baggrunden for at man valgte at hjemtage opgaven var, at troen på, at vi ved at hjælpe borgerne i nærmiljøet, kan støtte bedre, og sikre nemmere adgang til behandling for borgerne i Jammerbugt Kommune. Det er vigtigt, at arbejdet med håndtering af misbrug/overforbrug håndteres i nærmiljøet, hvor det daglige liv leves og udfordringerne findes, og Jammerbugt Kommune tilstræber, at behandlingen planlægges og foregår ambulant.

ORGANISERING Behandlingscenter Jammerbugt er en del af Social, sundhed og –arbejdsmarkedsforvaltningen, og er organisatorisk i jobcenterregi. Indgangen til behandlingstilbuddene sker gennem rusmiddelbehandlerne. Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen.

FORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug, og Jammerbugt Kommune skal give tilbud om behandling senest 14 dage efter borgeren har henvendt sig med et ønske om behandling. Behandlingscenter Jammerbugts mission er at sikre, at borgere i Jammerbugt Kommune tilbydes og har nem adgang til relevant, helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt behandling. Hovedformålet med behandlingen er at understøtte borgerens læring, udvikling og mestring af eget liv og herigennem at øge borgerens livskvalitet. Konkret arbejder vi med, at give borgeren redskaber, der kan hjælpe med at

Page 5: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

4

stoppe - eller reducere og kontrollere brugen af rusmidler og undgå tilbagefald.

VÆRDIGRUNDLAG Overordnet set arbejder alle medarbejdere, organiseret i Arbejdsmarkedsafdelingen efter en strategi, som går på: • Borgeren skal mødes, hvor borgeren er og med respekt • Borgeren skal inddrages og gives et balanceret (med)ansvar • Fokus skal være på en tidlig, individuel og helhedsorienteret

tilgang • Fokus skal være på udvikling og på borgerens ressourcer,

mens der samtidig arbejdes med at nedbryde borgerens evt. barrierer

• Frivillighedstankegangen og andre gode elementer skal bringes på banen, hvor det giver mening

Jammerbugt Kommune tager afsæt i, at det enkelte menneske er hovedaktør i eget liv. Som en naturlig følge heraf tilrettelægger og samarbejder borgeren løbende med behandleren omkring borgerens rusmiddelsbehandling. Behandleren har i sit arbejde fokus på mennesket bag misbruget. Der arbejdes ud fra et motiverende og løsningsfokuseret perspektiv, hvor vi i åben dialog og med respekt for borgeren tager udgangspunkt i borgerens ønsker, samlede livssituation og ressourcer. Derved tilrettelægger vi sammen hurtigst muligt den bedste og korteste mulige indsats i forhold til rusmiddelsproblematikken.

FAGLIG KVALITET OG METODER Arbejdet med rusmiddelrelaterede problematikker stiller krav til viden om forskellige rusmidler, dels de komplekse psykologiske, kognitive, helbreds- og samfundsmæssige forhold, som knytter sig hertil. Medarbejderne i Behandlingscenter Jammerbugt har en faglig relevant grunduddannelse, er fagligt specialiserede, og opkvalificeres løbende efter behov. Kompetenceudvikling etableres ved behov, og søges gennem relevant efteruddannelse, litteraturstudier samt eventuelt deltagelse i supervision, konferencer, temadage, kurser og vidensdeling i netværk.

Behandlingscenter Jammerbugt arbejder udfra den kognitive metode. Der arbejdes både med den kognitive omstrukturering af personens tanker og leveregler, samt med mere oplevelsesorienterede metoder og

Page 6: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

5

med at adskille sig selv fra sine tanker, ligesom der arbejdes på at modificere og gøre tænkningen mere realistisk og hjælpsom. Afgørende faktorer i kognitiv adfærdsterapi er opbyggelse af en tillidsfuld behandlingsrelation, et aktivt samarbejder mellem borger og behandling, at hjælpe borger til at blive sin egen behandler, og at behandlingens fokus er rettet mod nutiden, men med relevant inddragelse af fortiden. Behandlingen vil typisk omhandle følgende emner: afhængighed; trang og strategier til at håndtere trang; motivation; værdier og målsætning; identitet/personlighed; netværk; ansvar; misbrugsmodellen; problemløsning; støtteplaner; tilbagefaldsforebyggelse, og behandlingen kan også inddrage elementer fra den motiverende samtale, mindfulness, Acceptance and commitment therapy, hvor der fokuseres på at finde værdier, og leve efter hvad der er vigtigt for den enkelte borger, og Compassionfokuseret terapi, som er særlig rettet mod at facilitere selvmedfølelse, og egenomsorg hos borgere der i udpræget grad har tendens til at opleve skam og selvkritik.

ÅBEN RÅDGIVNING Alle, der oplever problemer på grund af alkohol og stoffer, kan henvende sig til Jammerbugt Kommunes rusmiddelsbehandlere på tlf. 7257 7684, som vil orientere om mulighederne for hjælp. Tilbuddet er gratis og gælder også for pårørende. Borgere kan vælge at være anonyme, når de ringer, og der er mulighed for at modtage anonym ambulant behandling, hvilket medarbejderne kan fortælle nærmere om ved henvendelse, Hvis borger har andre sociale problemer, er der behov for en helhedsorienteret indsats, og borger kan derfor ikke være anonym. Borgere kan vælge at være anonyme, når de ringer, og der er mulighed for at modtage anonym ambulant behandling, hvilket medarbejderne kan fortælle nærmere om ved henvendelse, Hvis borger har andre sociale problemer, er der behov for en helhedsorienteret indsats, og borger kan derfor ikke være anonym.

VISITATIONSSAMTALE Hvis en borger ønsker et behandlingstilbud, rettes der henvendelse til en rusmiddelsbehandler. Der vil her blive aftalt en samtale med henblik på en afdækning af borgerens situation og deraf en vurdering af behandlingsbehovet.

Page 7: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

6

Samtalen vil omhandle følgende: - Borgerens problemstilling i forhold til alkohol eller stoffer - Råd og vejledning - Borgerens nuværende situation i forhold til arbejde,

pårørende, netværk osv. - Inddragelse af relevante eksterne samarbejdspartnere for at

sikre en koordineret indsats - Udarbejdelse af mål for behandlingen - Oplysning om behandlingstilbud - Afklaring af motivation - Undersøgelse af, om der er børn, der er påvirket af misbruget

– herunder oplysning om den skærpede underretningspligt Hvis borgeren er under 18 år vil der blive drøftet medinddragelse af forældre/værge samt eventuel kontakt til familieafdelingen i kommunen. Ved behov kan der aftales flere samtaler. Efter samtalen vil sagen blive bragt op på det ugentlige visitationsmøde, hvor det vil blive vurderet, hvilken behandling, der skal tilbydes. Efter mødet vil borgeren blive orienteret om hvilket behandling, der er skønnet at kunne imødekomme borgerens behov. Hvilken behandling der tilbydes afhænger af den enkeltes situation, ønsker og eventuelt tidligere erfaring med behandling. Efter visitationssamtalen vil der blive udarbejdet en behandlingsplan for den enkelte borger. Behandlingsplanen beskriver de kort- og langsigtede mål, metoder, opgavefordelingen samt en tidsplan. De kortsigtede mål er de mål, der er vigtigst for borgeren i de nærmeste 3 måneder. De langsigtede mål gælder for borgerens generelle ønsker om sit liv i forhold til rusmidler

AMBULANTE BEHANDLINGSTILBUD Efter borgerens situation er drøftet på visitationsmøde, vil borgeren blive visiteret til det tilbud, som er vurderet bedst at kunne opfylde borgerens behov for behandling. Ambulant samtalebehandling

Ambulant samtalebehandling omfatter terapeutisk behandling, støtte, motiverende samtale og vejledning. Det ambulante tilbud er primært udformet som individuelle samtaler med behandler, men borger kan, hvor det vurderes relevant, og der er grundlag for det, tilbydes sideløbende

Page 8: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

7

gruppesamtaler. Behandlingen vil tage udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, men behandlingsplanen tilpasses altid den enkelte.

Udgangspunktet for et ambulant forløb er individuelle samtaler med behandler. Den individuelle behandling vil typisk bestå af 1 ugentligt samtale á 45 (30-60) min. varighed, men forløbets intensitet varierer efter borgers behov. Det enkelte forløb og behandlingsplan udformes på baggrund af en rusmiddelsfaglig vurdering.

Undervejs og især i forbindelse med afslutningen af gennemførte rusmiddelbehandlingsforløb arbejdes der med tilbagefaldsforebyggelse, og forløbets intensitet vil typisk falde. Borgere, der er vurderet færdigbehandlet, tilbydes op til 2 tilbagefaldsforebyggende samtaler op til 12 mdr. efter endt behandling, ligesom borger har mulighed for kontakt ved behov i perioden mhp. at begrænse risikoen for tilbagefald.

Til borgere med dobbeltbelastning, altså både rusmiddelmisbrug og en eller flere psykiske lidelser (undtaget psykoser og svære personlighedsforstyrrelser) tilbydes dobbeltfokuseret behandling og ved behov etableres der samarbejde med eksterne fagpersoner (fx egen læge, privatpraktiserende psykolog, psykiatri). Hvis der er behov for det, kan borger henvises til psykologisk screening ved psykolog i pågældende regi. For borgere med dobbeltdiagnose, som vurderes, at høre til målgruppen for ambulant samtalebehandling etableres der et tæt samarbejde med egen læge, psykiatri mv. med henblik på at opnå en helhedsorienteret indsats, og undgå, at borgeren falder imellem to stole.

I forbindelse med behandlingen inddrages pårørende i det omfang, det vurderes hensigtsmæssigt. Derudover etableres der, hvor det vurderes hensigtsmæssigt samarbejde med relevante fagpersoner mhp. at opnå en helhedsorienteret indsats.

Den ambulante samtalebehandling kan både kombineres med og efterfølges af andre tilbud både i Behandlingscenter Jammerbugt og eksternt.

Den ambulante samtalebehandling foregår som udgangspunkt i Behandlingscenter Jammerbugts lokaler, men kan foregå hos borger, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.

Målgruppe: Borgere med rusmiddelproblematikker, som vurderes at kunne profitere

Page 9: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

8

af tilbuddet. Visitering til tilbuddet sker på ugentlig internt visitationsmøde.

Varighed: Længden af behandlingsforløbet er individuelt.

Lovgrundlag: Sundhedsloven § 141 for alkohol, serviceloven § 101 for stoffer [og serviceloven § 140 for unge under 18].

Page 10: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

9

Ambulant gruppebehandling

Borger kan, hvis der er deltagermæssigt grundlag for det, at tilbydes borger deltagelse i gruppebehandling. Formålet med gruppebehandling, er at borgere kan lære af hinandens erfaringer, få andre perspektiver på egen livssituation og lære at danne sociale netværk med andre.

Gruppebehandlingen indeholder en vekslen mellem undervisning, social færdighedstræning og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling, og følger de overordnede metodiske tilgange.

Grupperne kan sammensættes på flere forskellige måder bl.a. med udgangspunkt i deltagernes specifikke misbrug eller deltagernes aktuelle rusmiddelssituation. En fleksibel matchning muliggør, at behandlingen kan tage udgangspunkt i de aktuelle behov og rusmiddelsproblematikker.

Udformningen af det enkelte gruppetilbud herunder om gruppen er åben eller lukket, hvor mange behandlere der skal varetage forløbet samt konkrete rammer som hyppighed, lokalitet og tidspunkt vil afhænge af den enkelte gruppe. Gruppernes størrelse vil variere afhængigt af antallet af relevante kandidater til gruppen samt hensynstagen til de enkelte gruppedeltagere, dog max 6-8 deltagere.

Gruppebehandlingen vil typisk bestå af én ugentlig session på 2-3 timer. Varigheden af deltagelse i gruppebehandlingen vil være forskellig og afhænge af en vurdering af den enkeltes behov, og dermed muliggøre en fleksibilitet i forhold til at kunne veksle mellem individuel behandling og gruppebehandling.

Målgruppe: Borgere med rusmiddelproblematikker, som vurderes at kunne profitere af tilbuddet. Visitering til tilbuddet sker på ugentlig internt visitationsmøde.

Varighed: Længden af behandlingsforløbet er individuelt.

Lovgrundlag: Sundhedsloven § 141 for alkohol, serviceloven § 101 for stoffer [og serviceloven § 140 for unge under 18].

Page 11: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

10

Motiverende samtaleforløb

Det motiverende samtaleforløb sigter mod de borgere, som har en tydelig ambivalens i forhold til at indgå i regulær rusmiddelbehandling.

Formålet er via den motiverende samtale at hjælpe borger med at afklare usikkerhed om, hvorvidt borger ønsker og magter, at gøre noget ved sin rusmiddeladfærd, samt at øge borgers motivation for rusmiddelbehandling. Der kan sideløbende fortsættes eller iværksættes relevant socialfaglig støtte eller øvrige tiltag, som kan understøtte motivationen.

Motiverende samtaleforløb udformes som individuelle samtaler, der varetages af behandler. Metoden vil følge de overordnede metodiske tilgange med vægt på motivation.

Motiverende samtaleforløb består af én ugentlig session med en varighed på 30-60 minutter.

Målgruppe: Borgere som er vurderes at være for uafklarede til at kunne indgå i egentligt ambulant rusmiddelbehandling.

Varighed: Længden af det motiverende samtaleforløb er individuelt.

Lovgrundlag: Sundhedslovens § 141 for alkohol, Servicelovens § 101 for stoffer (og Servicelovens § 140 for unge under 18 år)

Page 12: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

11

Efterbehandlingsgruppe

Der tilbydes efterbehandling som en integreret del af behandlingsforløbet. Undervejs og især i forbindelse med afslutningen af gennemførte rusmiddelbehandlingsforløb arbejdes der med tilbagefaldsforebyggelse, og forløbets intensitet vil typisk falde.

Formålet med efterbehandlingsgruppen er at støtte borger i at fastholde rusmiddelfrihed på længere sigt efter afslutning af egentlig behandling, og dermed øge behandlingseffekten. I efterbehandlingsgruppen kan borgerne lære af hinandens erfaringer, få andre perspektiver på egen livssituation, og lære at danne sociale netværk med andre. Sideløbende hermed kan der også tilbydes individuelle samtaler ved behov.

Indholdet i efterbehandlingsgruppen vil fungere som styret selvhjælpsgruppe, og vil variere mellem dialog og undervisning men med hovedvægt på dialog. Indholdet vil være varierende afhængigt af deltagernes aktuelle fokus og behov.

Metodisk arbejdes der udfra antagelsen om at den enkeltes følelser og adfærd i høj grad bestemmes af, hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser og evalueringer. Hvis man kan identificere de destruktive tanker og handlemønstre kan man søge at erstatte disse med mere realistiske og mindre destruktive tanker. Den enkeltes selvværd og selvfølelse er omdrejningspunktet, således at man tager vare på egne interesser. Gennemgående temaer i efterbehandlingsgruppen er f.eks. tilbagefaldsforebyggelse; afhængighed; værdier og engagerede handlinger; netværk; ansvar; problemløsningsstrategier; social færdighedstræning.

Efter behov repeteres relevante temaer fra gennemført behandlingsforløb. Behandlingen i gruppen sammensættes forskelligt fra gang til gang, og alt efter behov, fokus og interesse, og kan derfor varierer i indhold og varighed af drøftelserne.

Efterbehandlingsgruppen mødes om den første torsdag hver måned fra klokken 16-18 på Industrivej 2b i Aabybro.

Gruppen vil være åben med løbende optag. Gruppens størrelse vil variere afhængigt af antallet af relevante kandidater til gruppen samt hensynstagen til de enkelte gruppedeltagere, dog med et max antal på 12 deltagere.

Efterbehandlingsgruppen varetages af 1-2 behandlere afhængigt af bl.a. gruppens størrelse.

Page 13: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

12

Målgruppe: Målgruppen er borgere, som har gennemført rusmiddelbehandlingsforløb i pågældende regi eller ved anden relevant behandlingsinstitutions, og fagligt er vurderet at være færdigbehandlet, samt at kunne profitere af tilbuddet i efterbehandlingsgruppen. For borgere som henvender sig f.eks. efter eksternt behandlingsforløb afholdes der inden opstart i efterbehandlingsgruppen minimum en forsamtale med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til borger og dennes egnethed til at indgå i gruppen. Visitering til efterbehandlingsgruppen foregår på ugentligt internt visitationsmøde.

Varighed: Længden af forløbet er individuelt.

Page 14: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

13

Psykologisk screening:

Formålet med den psykologiske screening er gennem samtale og eventuelt psykologisk testning, at screene for psykiske vanskeligheder og matche behandlingsplan til den enkelte borgers psykiske tilstand og personlighed, og beskrive hvilken betydning afgrænsede problemstillinger har for evt. rusmiddelbehandling. Screening er relevant ved borgere, hvor der ikke tidligere er beskrevet nogen form for psykiske problemer, eller hvor det er svært at vurdere den aktuelle tilstand, samt ved behov for en afgrænset afklaring af f.eks. borgers motivation og skønnede funktionsniveau til brug for stillingtagen af behandlingstilbud.

Selve forløbet vil typisk forløbe over 1-3 samtaler, og vil inddrage relevant sagsmateriale. Mindre omfattende testning kan eventuelt indgå som støtte for psykologens vurdering. Der laves en skriftlig beskrivelse og vurdering af borgers motivation, skønnede funktionsniveau, karakteristiske personlighedstræk, nuværende psykisk, sociale, personlighedsmæssige problemstillinger, samt en vurdering af psykiske, personlighedsmæssige eller andre barrierer ift. rusmiddelsbehandling, behov for psykologisk udredning, behov for særlige støtteforanstaltninger og evt. anbefalinger ift. behandlingsplan. Ved behov henvises borger til yderligere udredning i pågældende regi eller andet regi (f.eks. privatpraktiserende læge, psykiatri etc.). Forløbet afsluttes typisk med en tilbagemeldingssamtale, hvor psykolog og borger og evt. behandler sammen vil gennemgå rapporten. Forløbet forventes afviklet indenfor 1-5 uger.

Hvis det vurderes relevant kan der på baggrund af den psykologiske screening kan borgeren tilbydes fem støttende samtaler ved psykolog i Jobcenterregi.

Page 15: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

14

Psykologisk vurdering:

En psykologisk vurdering er mere dybdegående, end en screening, og vil i højere grad bære præg af flere samtaler og test. Formålet med den psykologiske vurdering er typisk at få afklaret og beskrevet påfaldende psykiske vanskeligheder, som har betydning for en evt. rusmiddelsbehandling. En psykologisk vurdering er relevant til afklaring i sager, hvor borgers vanskeligheder er begrundet i mistanke om mulig psykisk lidelse, personlighedsforstyrrelse eller kognitive vanskeligheder etc..

Den psykologiske vurdering vil bestå af en gennemgang af relevante sagsakter, en grundig analyse af borgers psykiske tilstand, personlighed, ressourcer, motivation, problemstillinger og evt. intellektuelt funktionsniveau, og vil typisk kræve inddragelse af forskellige tests til uddybning af psykologens vurdering. Selve forløbet vil typisk løbe over 2-5 samtaler, men indholdet og længden vil være afhængig af den konkrete problemstilling og kompleksitet. Der vil blive inddraget relevant sagsmateriale og evt. pårørende. Der laves en skriftlig rapport, som vil besvare henvisningsspørgsmålet. Rapporten vil indeholde en beskrivelse og vurdering af borgers situation, funktionsniveau og problemstillinger. Forløbet afsluttes typisk med en tilbagemeldingssamtale, hvor psykolog og borger og evt. behandler sammen vil gennemgå rapporten. Forløbet forventes afviklet indenfor 3-6 uger.

Page 16: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

15

Psykologisk papirskøn:

Tilbuddet retter sig primært til rusmiddelsbehandler eller andet fagpersonale, som er i kontakt med borgeren. Formålet er at få et overblik i en konkret sag, hvor der foreligger en betydelig mængde sagsakter, og evt. afklare, om der er behov for yderligere udredning i forhold til psykiske problemstillinger.

Selve forløbet foregår ved at psykolog gennemlæser sagens akter, hvorfra der udarbejdes et kort resumé i forhold til borgers situation, herunder en beskrivelse og vurdering af psykiske og personlighedsmæssige barrierer ift. rusmiddelsbehandling, behov for psykologisk udredning, behov for særlige støtteforanstaltninger og evt. anbefalinger ift. behandlingsplan. Forløbet forventes afviklet indenfor 1-2 uger.

Page 17: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

16

NADA-behandling::

NADA (National Acupuncture Dextoxification Association) er et komplementært og sekundært behandlingstilbud, som kan tilbydes som supplement til anden psykosocial behandling.

NADA-behandling kan lindre akutte abstinenser, og kan bruges til alle typer abstinenser, men kan ligeledes lindre trang, stress, uro, angst, irritabilitet, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. NADA-behandlingen er anbefalet af Sundhedsstyrelsen som komplementær behandling, og kan endvidere tilbydes sideløbende med medicinsk behandling. Der er ingen bivirkninger ved NADA-behandlingen.

NADA-behandlingen består konkret af øreakupunktur på de samme 5 punkter i begge ører over 45 min. gerne 2-3 gange ugentligt ved certificeret NADA-behandler. NADA-behandlingen foregår i rolige omgivelser. Den bedste effekt af NADA-behandlingen opnås, hvis denne gives inden primærbehandlingen.

Målgruppe: Målgruppen er borgere, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at tilbyde NADA som komplementær behandling inden eller sideløbende med opstart af psykosocialt behandlingsforløb. Visitering til tilbuddet sker på ugentlig internt visitationsmøde, men kan ved behov opstartes inden af rusmiddelsbehandler.

Varighed: NADA-behandling tilbydes typisk 2-3 gange ugentligt i op til et par måneder, men forløbet og varigheden heraf tilrettelægges individuelt.

Lovgivning: NADA-behandling er ikke en lægelig behandling. Behandling af unge under 18 kræver som ved al anden behandling samtykke af forælder eller værge.

Page 18: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

17

DØGNBEHANDLING Visitationsudvalget kan visitere til døgnbehandlingsforløb ved eksterne aktører, såfremt det vurderes, at det ambulante tilbud ikke er tilstrækkeligt for borgeren. Målet er alkohol- og stoffrihed via en intensiv behandling, pædagogiske aktiviteter og en struktureret dagligdag, og følges altid op af konkret efterbehandlingsplan for at forebygge tilbagefald. Vær opmærksom på, at døgnbehandlingsforløb kræver visitation fra visitationsudvalget, hvis ikke forløbet er selvbetalt.

Døgnbehandling må anses som det mest omfattende behandlingstilbud til borgere, hvis samlede rusmiddelssituation er så belastet, at ambulant samtalebehandling ikke vurderes at være tilstrækkeligt til at kunne tilgodese behandlingsbehovet. Behandlingens mål er at gøre borgeren alkohol- eller stoffri og at give borgeren redskaber til at undgå tilbagefald. Visitation til døgnbehandling sker på baggrund af den forudgående udredning.

Døgnbehandling foregår på godkendte døgninstitutioner og varer oftest mellem 3 – 6 måneder. Det vurderes i fællesskab mellem visiterende tilsynsførende og behandlingsinstitutionen, hvornår døgnopholdet kan afsluttes.

Behandlingscenter Jammerbugt kvalitetssikrer løbende samarbejdet med de behandlingsinstitutioner, der visiteres til. Tilsynet har to formål - dels opfølgning af hvorvidt døgninstitutionen yder en tilfredsstillende behandling og om borgeren samarbejder i sit behandlingsforløb.

Behandlingsstedet udarbejder skriftlig status med henblik på at holde rusmiddelbehandler orienteres om behandlingsforløb og indhold.

EGENBETALING Behandling for alkohol og stofmisbrug, er gratis for dig. I forbindelse med døgnbehandling kan du blive opkrævet egenbetaling til kost og logi. Egenbetalingen udregnes på baggrund af dine indkomstforhold og økonomiske forpligtigelser til egen bolig.

Page 19: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

18

SUBSTITUTIONSBEHANDLING Substitutionsbehandling tilbydes, hvis borgerens muligheder for stoffrihed for nuværende er udtømte eller ikke mulige. Substitutionsbehandling er en veldokumenteret medicinsk behandling af opioidafhængighed. Medicinen virker ved, at stoftrangen mindskes, samtidig med, at man ikke opnår nogen rus.

Behandlingscenter Jammerbugt har en samarbejdsaftale med psykiater, som forestår lægesamtale og ordination af medicin. Psykiateren afholder samtaler med borgeren efter behov, i forbindelse med ændringer i medicin og han kommer herudover til Brovst en gang månedligt til opfølgende samtale.

Medicinudlevering:

Medicin ordineres af psykiater, og selve udlevering af medicin foregår på Aabybro apotek, Brovst apotek og Fjerritslev apotek. Såvel som behandlingsindsatsen foregår i det nære, har vi også valgt, at udlevering af medicin skal foregå tæt på borgerne for at sikre nem adgang.

Udleveringen af medicin kan efter aftale med apotek, psykiater, og Behandlingscenter Jammerbugt ske på andre apoteker.

LÆGEUNDERSØGELSE Borgere, som skal i behandling for stofmisbrug tilbydes en lægeundersøgelse senest 14 dage efter henvendelse. Lægeundersøgelsen foretages af psykiater, som er ansat i Behandlingscenter Jammerbugt.

Målet med lægesamtalen er:

• At identificere og behandle eventuelle akutte behandlingskrævende problemstillinger

• At bekræfte patientens oplysninger om rusmiddelproblemer ved hjælp af rusmiddelanamnese, objektiv lægeundersøgelse, evt. urinanalyser samt vurdere graden af afhængighed/misbrug

Page 20: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

19

• At identificere rusmiddelsrelaterede komplikationer og vurdere eventuel risikoadfærd

• At identificere andre somatiske, psykiske og sociale problemstillinger

• At udarbejde en behandlingsplan samt vurdere behov for henvisning til somatisk eller psykiatrisk speciallæge og behov for sociale behandlingsindsatser. Udarbejdelse af behandlingsplan gælder dog kun personer, der skal i rusmiddelbehandling jf. sundhedslovens § 142, stk. 3, eller hvis der i forbindelse med undersøgelsen konstateres fysiske og psykiske problemstillinger, hvis behandling det skønnes relevant at udarbejde en plan for

• At sikre tilbud om serologisk screening for hepatitis og HIV, herunder præ- og posttest-rådgivning og vaccination.

Lægesamtalen tilbydes inden behandlingen iværksættes uanset, om der er tale om behandling efter serviceloven eller behandling med afhængighedsskabende lægemidler efter sundhedsloven.

Frit valg

Der er mulighed for at vælge et andet behandlingstilbud end det der er udbudt fra kommunen. Det frie valg af behandlingstilbud er begrænset i det omfang, at behandlingstilbuddet skal være af samme karakter, som det borgeren har fået tilbudt, og at det stadig skal være muligt at følge de faglige retningslinjer og mål, som står beskrevet i behandlingsplanen. Tilbydes borger eksempelvis et ambulant behandlingstilbud af kommunen, er der ikke mulighed for frit at vælge et døgntilbud, da der er tale om forskellige grader af intensitet i de to typer af tilbud. I særlige tilfælde kan retten til frit valg tilsidesættes eller begrænses, hvis hensynet til borgeren taler for det.

Behandling med lægemidler Der er ikke frit valg af behandlingssted ved substitutionsbehandling, hvor der sker lægelig behandling med lægemidler.

Page 21: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

20

SÆRLIGE GRUPPER Behandling til udviklingshæmmede

Den primære støtte, omsorg og behandling af udviklingshæmmede med et misbrug varetages af Socialafdelingen i Jammerbugt Kommune. Arbejdet med udviklingshæmmede er en specialiseret opgave. For at kunne profitere af rusmiddelsbehandlingen kræver det, at borgeren er i stand til at reflektere og arbejde kognitivt med den forandringsproces, vedkommende skal igennem. Borgere, der er

udviklingshæmmede, vil have vanskeligt ved at indgå i et behandlingsforløb i Behandlingscenter Jammerbugt. Tilbud om behandling vil blive vurderet individuelt, og med baggrund i borgers behov. Ved henvendelser fra udviklingshæmmede misbrugere eller institutionstilbud kan Behandlingscenter Jammerbugt yde rådgivning og vejledning med baggrund i borgerens sociale færdigheder og kognitive funktionsniveau i tæt samarbejde med Socialafdelingen.

Behandling til gravide

Der er etableret en samarbejdsaftale med Familieambulatoriet i Region Nordjylland og Jammerbugt Kommune omkring indsatsen i forhold til gravide med risikoforbrug af alkohol og andre afhængighedsskabende rusmidler og medikamenter, som kan medføre graviditetskomplikationer og/ eller fosterskader. Familieambulatoriets behandling består i:

• At bidrage til at styrke og forberede kvinden og hendes partner til forældreskab.

• Ved behov for særlig hjælp at være med til at afdække, hvad der er brug for og bidrage til at få passende hjælp og støtte effektueret.

• At forebygge, opspore og behandle obstetriske komplikationer. • At vurdere behov for samarbejde med andre specialer, f.eks.

psykiatri, infektionsmedicin. • At medvirke til at sikre barnets tarv.

Der er åben visitation til Familieambulatoriet, og alle har mulighed for at henvise dertil, herunder har den gravide selv også mulighed for at henvende sig for at få hjælp. Hvis en medarbejder i Jammerbugt

Page 22: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

21

Kommune bliver vidende om, at en gravid har et risikoforbrug af alkohol eller stoffer, er denne forpligtet til at etablere et samarbejde mellem Sundhedsplejen samt Behandlingscenter Jammerbugt. I Sundhedsplejen er der samarbejde med Familieambulatoriet på flere områder. Der er bl.a. en repræsentant fra Sundhedsplejen i baggrundsteamet v. Familieambulatoriet og lederen af Sundhedsplejen deltager i samarbejde med leder fra Familieambulatoriet omkring sårbare og udsatte gravide og nyfødte familier og der er desuden deltagelse i tværsektorielle møder, hvor der også er deltagelse fra Familieambulatoriet.

SAMARBEJDE Rusmiddelbehandleren sikrer det nødvendige samarbejde med relevante samarbejdspartnere og myndigheder under borgerens behandlingsforløb for at understøtte en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Der kan være tale om samarbejde og koordinering med jobcenter, arbejdsgiver, familieafdelingen, kriminalforsorgen, læger og sygehuse, psykiatrien, uddannelsesinstitutioner m.m.

Kriminalforsorgen: Der er et formaliseret samarbejde med kriminalforsorgen omkring de borgere, som er i kontakt med Kriminalforsorgen, og f.eks. har en behandlingsdom til rusmiddelsbehandling. Kontakten til Kriminalforsorgen går i første omgang igennem Koordinator Rasmus Bertel Kvist, tlf. 4191 2128, som fungerer som bindeled mellem Kriminalforsorgen og medarbejderne i Jammerbugt Kommune.

SSP og UU vejledere og Ungdomskonsulenter: Der er etableret et formaliseret samarbejde i forhold til SSP (Skole, Socialforvaltning, Politi) i forhold til at sikre den forebyggende og opsøgende indsats, særligt for unge, som er i risiko for at udvikle misbrug. Der er herudover ved behov kontakt med UU vejlederne samt Ungdomskonsulenterne.

Ungeenheden: Behandlingscenter Jammerbugt har et tæt samarbejde med Ungeenheden. For at sikre nem adgang til behandling vil der den sidste mandag i hver måned være en behandler til stede i Ungeenheden, hvor såvel borgere som medarbejdere har mulighed for at komme og få råd og vejledning.

Familieafdelingen: Behandlingscenter Jammerbugt har et tæt samarbejde med Familieafdelingen i Jammerbugt Kommune, som inddrages, hvis der er tvivl om børns trivsel i hjemmet, eller børn, som borger i behandling er i kontakt med. Derigennem tilsigter man at styrke

Page 23: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

22

borgerens forældrekompetence, og sikre en helhedsorienteret behandlingsindsats samtidig med opmærksomhed på, hvilke forhold børnene lever under og sikring af børnenes trivsel.

Jobcenteret: Hvis borgeren modtager en forsørgelsesydelse fra Jobcenteret vil rusmiddelsbehandler samarbejde med, og med borgers samtykke, søge at få samtykke fra borgeren til at kunne etablere et samarbejde med rådgiver i Jobcenteret, for at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats. Der tages kun kontakt, hvis borgeren har givet sit samtykke hertil, og borger har til enhver tid ret til at frasige sig samarbejdet.

Rusmiddelområdet er et særligt fokusområde i Jammerbugt Kommunes Jobcenter, og rådgiverne arbejder understøttende og motiverende i forhold til at hjælpe borgerne ud af overforbrug og misbrug. Der er herudover udpeget særlige nøglepersoner – ambassadører, som er medvirkende til at sikre den faglige kvalitet samt bistå rådgiverne i sager med borgere med overforbrug og misbrug.

Ambassadørernes primære roller er:

• Bistå rådgiver eller borger inden eller eventuelt under samtaler samt ved de indledende samtaler med Rusmiddelkonsulenterne eller samtaler ved behandlerne.

• At bistå behandlerne ved lovgivningsmæssige spørgsmål. • At sikre viden om vigtigheden af samtykke fra borgers side til

etablering af samarbejde mellem behandler og rådgiver. Der er i sagerne, hvor rådgiver og behandler skal udveksle oplysninger krav om et informeret samtykke – det vil sige, at borger er oplyst om hvem der afgives til og om hvad. Der er ikke krav om et skriftligt samtykke, men et mundtligt samtykke skal sikres journalført tydeligt.

• At medvirke til at der bliver et tæt samarbejde mellem Behandlingscenteret Jammerbugt og den enkelte rådgiver. o Det sker gennem dialog både i det daglige og til faglig sparring o Løbende opfølgning o Opfølgning på plan, sammen med rådgiver når

behandlingsforløbet nærmer sig sin afslutning. o Sikre, at der bliver et beskæftigelsesrettet fokus i

sagsbehandlingen. o Sikre rådgivernes fokus på rusmiddelsproblematikker og

muligheder for at understøtte borgerne i vejen til et liv uden misbrug.

Page 24: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

23

Det er væsentligt at påpege, at rusmiddelsbehandlerne ikke fungerer som en kontrol i forhold til om borgeren overholder de aftaler, der er indgået mellem Jobcenteret og borgeren. Behandlingsrummet er båret af tillid, og der udveksles udelukkende oplysninger, ved henvendelser, hvor der foreligger et konkret samtykke til videregivelse af oplysninger.

MONITORERING Behandlingsindsatsen monitoreres løbende. Der indberettes til:

o Elektronisk journalsystem o NAB – Den nationale alkoholbehandlingsdatabase. o Danmarks Statistik o Servicestyrelsens misbrugsdatabase

Det er således muligt at trække lokale opgørelser over antal borgere i behandling, alder, gennemførsel af behandling med mere. De forskellige indberetninger foretages af Rusmiddelkonsulenter samt administrative medarbejdere i Sundhedshuset.

KLAGEVEJLEDNING

Hvis du vil klage over den socialfaglige behandling, skal klagen afleveres til:

Job og Udviklingsteam

Borgervænget 12

9460 Brovst

Ankestyrelsen, Aalborg

Slotspladsen 1

9000 Aalborg

Tlf.: 72 56 87 00

Page 25: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

24

Mail: [email protected]

Klage over sagsbehandlingen

Eventuelle klager over sagsbehandlingstiden og personalets optræden kan ikke behandles af Ankestyrelsen. Der er ingen klagefrist.

Klagen rettes til:

Udvidet Indsatsteam

Borgervænget 12

9460 Brovst

Klage over sundhedsfaglig behandling

Hvis du vil klage over den sundhedsfaglige behandling, som primært omfatter undersøgelser for og behandling af misbruget eller afhængigheden, kan klagen sendes til:

Patientombuddet

Finsensvej 15

2000 Frederiksberg

Tlf.: 72 28 66 00

www.patientombuddet.dk

Page 26: KVALITETSSTANDARD FOR RUSMIDDELINDSATSEN ......Leder af Job og Udviklingsteam er Katrine Povlsen Hansen. F ORMÅL Alle borgere har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug,

25

LOVGIVNING

Kvalitetsstandarden og indsatsen tager udgangspunkt i den gældende lovgivning for misbrugsområdet og de målsætninger, der præciseres i serviceloven og sundhedsloven. Kvalitetsstandarden er udarbejdet ud fra Bekendtgørelse nr. 430 af 30/4 2014 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service. Behandlingscenter Jammerbugt er underlagt den udvidede underretningspligt jf. servicelovens § 153, hvilket betyder, at behandlere har en skærpet opmærksomhed på hjemmeboende børn. Der etableres altid et samarbejde med Familieafdelingen for at sikre barnets tarv.

Følgende lovbestemmelser har betydning for misbrugsområdet:

• Sundhedsloven §§ 141 og 142

• Servicelovens § 10-12 – der omhandler kommunens forpligtigelser til at yde rådgivning til borgerne

• Servicelovens § 16 – der omhandler generelle bestemmelser om brugerinddragelse i tilrettelæggelsen og udnyttelsen af behandlingstilbuddene.

• Servicelovens § 81 – der generelt forpligter kommunen til at hjælpe voksne stofbrugere med en helhedsorienteret indsats med servicetilbud, der er afpasset den enkeltes behov.

• Servicelovens § 107, stk. 2 – der fastsætter, at kommunen skal sikre det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til blandt andet stofbrugere, dvs. de tilbud, der i daglig tale kaldes døgnbehandling.

• Servicelovens § 141 - der omhandler kommunens forpligtigelser til at tilbyde at udarbejde handleplaner (fx til sikring af en helhedsorienteret indsats).