1. SEKTION | ARKITEKTER OG BYGHERRER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN1. SEKTION | ARKITEKTER OG BYGHERRER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN 2524

Fokus på helheden

– Alle kan renovere. Men den vellykkede renovering af Aggersvold Gods skyldes i virkeligheden det gode sam­arbejde og den tætte dialog, hvor vi tiden i fællesskab fandt den bedste løsning på de udfordringer, der viste sig undervejs. Denne samar­bejdsform sikrer, at bygherre får mest kvalitet for pengene, samtidig med der ikke sker en overskridelse af de øko­nomiske og tidsmæssige ram­mer, siger Kurt Palmqvist.

S. E. Brockhuus A/S forlangte, at det var det samme team igennem hele forløbet, og da man ikke skulle overtage arbej det efter andre, så stem­te alt overens. Alle kender holdningen og tankegangen

bag det skrevne ord, og det har givet et projekt uden større konflikter, hvor de in­volverede hele tiden lyttede til hinanden.

Tværfaglig byggeplads

Til forskel fra den alminde­lige byggeplads valgte man på Aggersvold Gods at lave ét stort fællesrum for alle entrepriser. Her hang de til hver en tid gældende hovedprojekt tegninger, så alle kunne følge processen og løbende få svar på spørgs­mål. Denne åbne dialog var mange gange medvirkende til, at udfordringerne blev løst hurtigt og effektivt. Kurt Palmqvist fortæller :

– Når vi alle sad side om side i én stor skurvogn, så

fik de forskellige entrepriser mulighed for at planlægge på tværs af fagene. De kunne for eksempel frit bytte om på rækkefølgen, når det gav mening – det blandede vi os ikke i. Derudover lavede vi introduktionskurser for alle nye håndværkere, hvor vi forklarede samarbejdsformen på den her plads. Og den holdning betød, at man kun­ne se en maler kan kravle ned af stigen for at hjælpe en tømrer med en tung bjælke, som han stod alene med.

Samme pris – højere kvalitet

Den tværfaglige holdning, der herskede på byggeplad­sen står i skarp kontrast til andre projekter, hvor man ofte oplever, at folk ude­

lukkende har fokus på sit eget – hvor enhver gør lige præcis det, man skal gøre – ikke en brøkdel mere. Og det er ifølge Kurt Palmqvist netop faren ved at stramme udbuds skruen for meget :

– Lige nu er der en tendens til, at folk bare skal gøre ar­bejde hurtigere og billigere. Og for at ”redde” sin virk­somhed har entreprenørerne sænket priserne, hvilket har betydet, at de må springe over, hvor gærdet er lavest i løbet af projektet.

På Aggersvold har man haft fokus på helheden, hvor man løbende har lavet tilpasnin­ger, så tid og pris har holdt sig inden for de aftalte ram­mer.

– Vi styrede økonomien stramt, hvilket er nødvendigt på et projekt af det her om­fang. Og resultatet er, at det hverken er blevet dyrere el­ler har taget længere tid, men hvor kvaliteten er langt hø­jere. Og den pointe kan man sagtens overføre til andre byggerier, hvor man ved at projektere med en kvadrat­meterpris på et par tusinde mere, kan få en bygning af en helt anden kaliber, siger Kurt Palmqvist.

Danske håndværkstraditioner

Stakladen på Aggersvold Gods er blevet omdannet til en moderne multisal, hvor man samtidig bevarer den flotte bygnings historiske præg ned til mindste detalje. Bygningen skulle leve op til nutidens byggetekniske og energimæssige krav, dog ikke på bekostning af det vigtige kulturhistoriske udtryk.

I forbindelse med renove­ringen blev stakladens store rum delt i to. Det ene rum danner en multisal, det andet fungerer som udstillingsrum for godsets store samling af kareter. Imellem de to sale er en indskudt bygning, som rummer et stort, topmoder­ne industrikøkken, forbundet til multisalens café­område via en gangbro i 1. sals højde. Gangbroen er etableret på et eksisterende bjælkelag og danner en svalegang, hvorfra man kan opleve rummet i

et andet perspektiv. Kurt Palmqvist fortæller i den for­bindelse :

– Vi har arbejdet efter en grundtese om, at man ved at bruge traditionelle hånd­værksmæssige metoder kan føre bygningen tættere på det oprindelige udtryk. Men beslutningen om at restaure­re ved hjælp af gamle hånd­værkstraditioner gav nogle udfordringer.

På stakladen havde man også det paradoksale problem, at murerne lavede væggene for lige, så de ikke faldt i med de oprindelige vægge. Her måt­te murerne glemme det, de har lært og mure på øjemål. Kurt Palmqvist fortæller :

– Jeg mener, at man på reno­veringsprojekter skal være ærlig: Enten går man hele vejen og kommer så tæt på det oprindelige som muligt, eller også vælger man den samme model som på Kol­dingshuses tilbygning, hvor de topmoderne bygninger giver en tydelig kontrast til de ældre bygninger. På Ag­gersvold Gods tog bygherren beslutningen om at bevare bygningen, og vores grun­dighed betyder, at når man måske om 150 år står overfor det samme valg, så vælger man igen at videre føre den kulturhistoriske arv. Det har været en stor glæde at bygge noget, som kan modstå ti­dens tand på den måde.

Kvaliteten går tabt i dyrt udbudsræsS. E. Brockhuus A/S har været rådgiver på den ti år lange renovering af Aggersvold Gods, som er gennemført uden udbud. Administrerende direktør og ejer af ingeniørvirksomheden, Kurt Palmqvist mener, at udbudsformen i Danmark lader den laveste fællesnævner blive styrende, så vi får både grimmere, dårligere og dyrere byggerier.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Arbejdet på Aggers­vold Gods startede med hovedbygning­en i 2003 og har

kørt næsten uafbrudt gen­nem 10 år, til stakladen stod færdig i oktober 2012. Det enorme projekt er gennem­ført nænsomt og med fokus på at bevare alle godsets de­taljer for eftertiden. Materia­levalget og den håndværks­mæssige kvalitet er i absolut højeste klasse, og ifølge Kurt Palmqvist har alle været eni­ge om, at standarden skulle være på højeste niveau.

– Med Aggersvold Gods har vi et konkret bevis for, at det kan lade sig gøre at bygge i meget meget højere kvalitet, uden at det går ud over pris og tidsplan – med det her projekt har vi noget at have det i, fortæller Kurt Palmqvist og uddyber :

– Vi har i projektet ikke haft noget i udbud, og vi er kom­met ud på den anden side med pris, tid, kvalitet i orden.

Og det er lykkedes takket være et unikt samarbejde, som hele branchen kan lære noget af.

”Udbud giver et misforstået konkurrenceræs”

Vilkårene i dagens bygge­branche er jernhård kon­kurrence, hvor bygherrer ønsker flest mulige projekter i udbudsrunde, hvilket skulle give bedre og billigere byg­ninger, men Kurt Palmqvist mener, at det er på tide at re­vurdere hele udbudsformen og spørge : Får vi virkelig bedre og billigere byggerier ?

– På et udbud starter vi med Adam og Eva hver gang – det er hele tiden nye konstella­tioner, der skal køres ind, og det kan til tider være et rent hundeshow. Men den største ulempe er, at man som byg­herre kun får lige præcis det, man beder om. En bygherre skal ikke kende alle detal­jer – og det skal aldrig blive et problem for projektet. Et tilbud fra os inkluderer derfor både det, vi ved, som bygherre ikke ved, og det som vi ikke ved endnu. Det

er en helt anden måde at tænke på, og det giver værdi for alle parter og for projek­tet, siger Kurt Palmqvist, der fremhæver :

– Der bruges i dag mange millioner kroner på at lave udbud, og de burde efter min mening gå til at bygge bedre.

Et renoveringsprojekt i særklasse

Aggersvold Gods kan føres helt tilbage til middelalderen, hvor gården lå i Markeby og blev kaldt Markegaard. Den nuværende placering har godset haft siden 1630, og hovedbygningen er op­ført i 1835 men ombygget flere gange siden. Da Johan Schrøder overtog godset, havde hovedbygningen stået uopvarmet og forladt i 25 år, og det var nødvendigt med en gennemgribende restau­rering.

– Jeg har en kæmpestor respekt for Johan Schrøder, som er gået ind i projektet med hele sin sjæl. Han har defineret et kvalitetsniveau, der ikke kan blive højere –

hvor vi bygger, så det uden problemer kan holde 200 år mere. Da han ønsker at bru­ge godset til bolig, har der været en balancegang mel­lem kravene til en moderne bolig og kravene til en fredet bygning. I den forbindelse har vi haft et tæt samarbejde med Kulturstyrelsen, som hurtigt erfarede, at her var der et projekt, hvor man satte alle sejl til for at yde bygningens oprindelige arki­tektoniske kvaliteter retfær­dighed, siger Kurt Palmqvist.

De mange moderne instal­lationer, som var nødvendige for at skabe en tidssvarende bolig i hovedbygningen, måtte ikke skæmme de fine historiske interiører. Derfor blev alle installationer udført skjult. Det krævede både stor teknisk snilde, utraditio­nelle løsninger og løbende dialog mellem rådgivere og udførende håndværkere, for ingen kunne på forhånd vide hvad, der gemte sig under gulve, i vægge og over stuk­lofter.

Når det var nødvendigt at skifte noget, blev mate­

rialerne nøje udvalgt, så de passede til husets historiske udtryk, ligesom alt håndværk blev udført efter gamle hånd­værkermetoder. Det gælder også husets tagkonstruktion, hvor noget af tømmeret var angrebet af råd og svamp og måtte udskiftes.

”Vi skal også bygge for vores egen skyld”

– Det har været et unikt pro­jekt, hvor både bygherre, råd­giver og entreprenør har haft smil på hele vejen. Efter min mening er hemmeligheden at bruge noget tid i starten på at forventningsafstemme, så alle forstår baggrunden for arbejdet, siger Kurt Pal­mqvist, der fortæller om det specielle samarbejde :

– Vi udvalgte selv alle vores håndværkere personligt. Normalt taler man bare med mester, men vi gjorde en dyd ud af at besøge alle entrepre­nørvirksomheder og se de enkelte svende i øjnene. Vi gav håndslag, og så spillede vi med åbne kort fra starten, hvor vi stolede på hinanden. Det har givet en helt særlig ånd på projektet, og det var

svært at hive svendene vi­dere, da det var overstået.

Åbenheden og tilliden er blevet belønnet, og hånd­værkerne har taget ansvar for projektet ud over det sædvanlige. Kurt Palmqvist havde således en helt unik oplevelse, da han en dag var oppe at inspicere hovedhu­sets tagkonstruktion, som består af pommersk fyr, hvor nogle af bjælkerne var rådne og skulle skiftes. De originale bjælker havde afrundede hjørner, og Kurt Palmqvist kunne opleve, hvordan en tømrer af sig selv var gået i gang med at lave bomkanter, for det skulle den da have …

– Folk har taget ansvar. Der har virkelig hersket en spe­ciel ånd på den her bygge­plads, hvor alle folk har gjort deres ypperste for at lave et så godt produkt som muligt. Og det gør altså en enorm forskel, når alle trækker i samme retning og sætter en ære i at gøre tingene ordent­lig. Det er synd, når der ikke er en rigtig ånd – både i for­hold til den arkitektoniske og håndværksmæssige kvalitet.