KREJLI,OKAI,HISTORISK TIDSSKRIFT FOR I,ØGSTØR OG OMEGN 5.ÅRG. NR.3

Februar f996.

RlrtJra Aagersaq.d,

INDHOLD:

Kommentar ....s.AmatØr scenen . . . . . . . . , . . . . s .

Bystyre i 200 år.........s.

Hvad var det for et hus?.s.45Hvorfor hedder det sådan?Møllebakkevej.... ..s.4'7Teaterplakat..... ..s.48

34

35

40

KRiiJL udkommer med 4 numre om året, ca. september: november -februar og apriI. omfang.I6 sider pr. nummer.

Redaktion: N.H.LindhardEksp(-'d i t ion; Balles boghandel, Østerbrogade ' 9670 LøgsEØr .

Post(lrro: | 50 41 46.Årsabonnenent: Kr. 40.-ISSN OIOT-670I Tryk: Løgstør BogtrYkkeri

Vel mødt igen!Julekonkurrencen var måskefor Iet. Al1e indsendCe Iøs-ninger var rigtige. Men måskehar de tvivlrådige slet ikkeforsøgt sig. Der var en ind-sender, der var i tvivl ombagsidebilledet, indtil han såannoncen fra smed Schaltz Påside 18. LØsningen er Sønder-port, eller bakken På forsidenog hjørnet af Bredgade og Tvær-eller Fogedgade, hvor der nu erbenzinstation. Den heldigevinder efter lodtrækning iBalles boghandel blev: HenrYLarsen, Havremarken 5,LØgsLØr.

I dette nummer begYnder nog-l-e artikler om amatørteater iLøgaLør og omegn. Der er sta-dig mange løse ender, men derer trods alt så meget stof, atvi kan komme i gang. Hvis nogenved at se begyndelsen, kommer itanker om noget om emnet, kandet sagtens nå at komme medsener e . AoLb.gllftsttd. r8s6.

FoRSIDEBILLEDET. viser lidt af Aggersund ca. l-910. Billedet er tagethenad Rimmen, efler Aggersborgvej, o9 husene i baggrunden ligger på

Ullerupvej. Begge de nærmeste hjørner, hvor nu den gåm1e brugs liggerti1 venstre og det hvide hus, som har mistet tårnet ti1 højre, er

ubebyggede. Den endnu ældre brugs 1å lige uden for billedets kanttil højre. Den brændte efter sigende 1908.

34

foru"ntningens 9LæJø

I de næste numre kan bl.a.ventes:Bystyre i 200 år (fortsat)Amatørteater (fortsat)Spor tIIoteIler og beværtningerKendte borgere i 'gamle dage.Hvorfor hedder det sådan?

Sf,eafer i 8o$frsr.6ci{lirurrim rlllabrr itn url0 ot bclirnbl,

niorc 'ior

llsrlitsrd nrebc Snblconerr, fom og fcr6urfrlrrAbocnbt totrD!oere, ol l/0 nrcb mlt gcl,

Itob, biflaoenlc of 15 Errfoner, ngrcr rtt qlue

4 lrdxratilTc $otcftillin6et I 8uflflor, fom

nlor6: Dnoloqen Den 3tli?, EorgDoFen btn 4Dr,

$rrbogen ber' 5,e * et#ffilijåt tD. ecD!.m0rr'

Sritirr6 $Ifcn,Slt.otrtblrrcteur,

qrnqtøtseenen

Her var det imidlertid nød-vendigt, for ikke alene var al-Ie stole optaget, men a1le hjør-ner og kroge, hvor der kunne an-bringes mennesker. Publikun varbegejstrede over den fine fren-førIng af stykkerne.

Theatret i Logstor.(,&d du Xod'J

MeaaE .te! ,ou" "liJrrn , an€D xr z'l.,giY€stuiwnffi

Aftalunderholdalagtil Fordet for Byons Trænginde.

IrdLold:

Ouverfiu'e.Profog.

,,IXn fx lale"der

,,Vær saa arlig, Hr, llløller",Ly&pil i I &?o!6oD6r!å:

B.å, Ju6bad.hn Eoh, hønt gdldnb.tuU., btu Dotø..vihotb Mru6, tud, j.r.Pdd tulb.h F!..

(Eedi4oD forye e! SeuoturEiddry !u Bd Osd r aohodmd ft6d€dbq.)

sølrti-ounnr.",

.rPaa tr(aslelsvolalen'5,gsFpil i r &Po!sooo!!6:

Edn..^, hsidb.Adøilin , hon. Koil..Johantu, løN NiM,tul Vøns, Aabkoatd.XIøo., Eat@urd Xr. 67. .

h., Bøqi!., ha,r Xiøub.(sudbæo fowr sd soDmeBtuD ps (s*voldsr vod Kj'botrbvr)

-BtlbrhF 6 I &. ,6 øF for EuEE6rd6do oB I Er lor uua.norådo Pbe! (h 60 øro) tw b6 Ei &gbuCis Nord.lho otvod bd8eFo, soD abo6 &. z.

E{t€r Forqtilliagen B al.Tll Qor€nhroy6h-

Smdqd de rgd€ Fåbrue, Atun Kt. i'l,, tså Bilolh yod rud8u$!6 60 øro. bn 86 ø16

Trangen til at tage maske påog spille komedie findes hosde fleste mennesker. Genertebørn Lør pludselig optræde,hvis de kan dække sig bag enel1er anden maskering.

Det samme gæ1der en mængdevoksne, og det er baggrundenfor, at dilettant- eIl-er ama-tørkomedier stadig optræder istort ta1, trods konkurrencefra både film og TV.

LøgsLØr-området er ingen und-tagelse. Ihvertfald i I00 århar der været komediespil påe9nen.

Det fØrste, vi har kendskabti1, er "en dramatisk musikafskaftenunderholdning til fordelfor byens trængende." To småkomedier med solosang imellem.

Af referateL L ttLøgsLør Avis"kan vi få at vide, at det ikkeer første gang. Der står nemlig,at man ikke tidligere havde brugten rød lygte i LøgsLØr, for at -

fortæI1e, at a1t var udsolgt.Erni' l4.,er s!br*dr, r,!e,

35

Vi er i den heldige situationat kunne nævne, hvem der optråd-te, for en af plakaterne har få-et påført skuespillernes navne.Der var Pout Aistrup, rnanufak-

turhandler, boghandler Norden-toft og frue. De havde boghan-de1, hvor nu Stiftstidendes kon-tor ligger, ingeniør Aage Bent-zon og frue. Han var med til atanlægge jernbanen, og forlodbyen snart derefter. De øvrigevar Dagnar MØnsted, cand.philØrsted, frk. Hansen og en rrcom-mis hos Aistrup".

Det var i. 1893.Så gik der godt tyve år, inden

det dramatiske sefskab "Athena"bfev dannet.

Der er foreløbigt dukketomtale af 29 forskellige styk-ker op, men for mange af derngæfder, at vi ikke kender nereend titferne.

Athena var tilsyneladende etlivskraftigt selskab, og engennemgang af rollelister ogomtaler afslører, at der harværet en fast stab, som blevved gennem mange år. Navnenevi1 dukke op efterhånden.

Stykkerne blev i LØgsLør nor-malt opført på scenen på Hoteldu Nord. Denne scene var i brugindtil hotellet brændte i 1955'og den blev ikke genopfØrt ef-ter branden. Siden har man væ-ret nØdt til at bruge mere el-Ier mindre in terimistiskescener .

Den 3f.oktober 1917 skrev nani "LøgsLør Avis": "Med forvis-ningen om at komme til at over-være en dundrende fiasko gav vii aftes møde paa "du Nord". Atdil-ettanterne nemlig skulde kun-ne slippe helskindet fra deresbinden an med københavnerstYkket"Rasmines Bry1lup" ' .... ansaa

Rasmines Bryllup.

36

vi l-iggende uden for mulighedensgrænser. .. De første fortrin-ligt spillede scener bortvejredevor skepsis og lod os ane, atforestilfingen vilde blive det,den blev: en straal-ende succes."

Især fik Rasmine et stormendebifald efter sangen "Der staar enbænk i haven. Det var lige "saasalsvinduerne kf irrede".

Anmeldelsen slutter med håbetom, at næste forestilling bfiverlige så godt besøgt."Det fortje-ner forestillingen, som er denbedste, dilettanter endnu harleveret i Løgslør, og det for-tjener de to institutioner, ti1fordef for hvilke forestillingengives: Arbejde adler og folkebib-l ioteket . "

qtr

Antageligt året efter blev"En børsbaron" spillet. Stykkethar 25 medvirkende, og avisenskriver,"LøgsLør maa aabenbartvære et rent drivhus til frem-elskning af sceniske brugbar-heder. " I foromtalen står: "Fan-ger difettanterne sejr, bliveraftenen navnlig,fornøje1ig, ogknækker de hafsen paa opgaven,bfiver det heller ikke bedrø-veligt - den ufrivillige komikskal man absolut ikke kimse ad."

t I92o opførtes den uopslide-lige "Nøddebo Præstegaard', medAndre Jensen som pasl-or Biicherog tandlæge Høgh, Niels Kjæld-gaard og Peter Pedersen som detre studenter. Andre Jensen ogPeder Pedersen var igennem man-ge år faste på rollelisten ogoptrådte i mange forklædninger.

Nøddebo Præstegaard.

JI

Aret efter var der ihverlfaldto forestilJ-inger. Kort efternytår opførtes "Den spanskeFIue". Her optrådte igen AndreJensen som sennepsfabrikant ogsom hans kone, Jenny Rasmussen.Hun hørte også ti1 de fastestøtter i komedierne. Af.deandre kan nævnes Betty Jensen somdatteren, Niels xjældgaard ogSigfred Meulengracht, der varneget benyttet på den tid. Også selvfø1ge1ig Peter Pedersen'der også havde instrueret. I

"Den spanske FIue". På billedet ses ved bordet Marie Nielsen,Jenny Rasmussen. T.h. Peter Bengtsson, Andr6 Jensen og JacobNiels KjæIdgaard, Sigfred Meulehgracht, Carlo HøjIand, Bettyo9 Letta Nielsen.

38

stykket er han assYriolog, ogdet kan kun være komisk i en di-l-ettantforest iIling .

Sty(ket blev da også en storsucces, selv om der var et ind-1æg i Løgstør Avis om, at sel-skabet "Athena" efterhånden spil-Iede så rnange forestillinger, atdet gik ud over kvaliteten. Eenforestifling om året måtte værenok, og folk påstod også, at"Athena" spærrede for de ornrej-sende selskaber med Professio-nelle skuespillere.

Peter Pedersen ogHolm. I baggrundenJensen, Maren Kjær

Alligevel opførtes om efter-året lystspillet "Tvi11inger,'.Det var skrevet af Elfen Reumert,der var mester for adskilligekassesucceser igennem årene.Igen var Peter Pedersen instruk-tør og skuespiller, og igen kan

"Livet paa Hegnsgaard" blevogså spillet ved denne tid, menvi ved ikke præcis hvornår. Iårene efter kom hele det kendterepertoire: "SoldaterlØjer",

nævnes Andr6 Jensen, Jenny Ras-mussen (fru installatØr R.) ogSigfred Meulengracht.

Bag på programmet står b1.a.:lløblerne ti1 "Tvil]-ingerne" erleverede fra Carl Nielsens mø-belnagasin, Raadhusgade. Møbler-ne nalet af Peter Jensen, Jern-bpnegade.

"TviLlinger". T,h. Peter Pedersen og Andr6 Jensen. De øvrige kendes ikke.

"Den kyske levemand", "Valde taraffære", "Pigernes Alfred" og"Den glade skomager". Der kunnenævnes mange flere, men de erikke så godt dateret, at de harkunnet findes i aviserne.

39

II

"Livet paa Hegnsgaard".

BVSTVR6

I 1848 modtog byrådet en hen-vendelse fra tre kendte borgereom muligheden af at bygge enhavn med plads tiI 48 skibe.Man l-ovede at se på sagen, menden blev stillet i bero, mulig-vis på grund af krigen 1848-5o.

I 1851 blev sagen taget op i-gen, og en lang række grundeje-re måtte afstå jord. Resuftatetblev Vesterhavn i 1852.

Den krig, der forsinkede hav-nebyggeriet, havde også mangeandre virkninger i Nor<ijylland.De fjendtlige tropper var il-849 trængt op i Jylland såIangt som til Arhus, og dendanske hærledelse begyndte atforberede en tilbagetrækning tilstillinger nord for Limfjorden.

I løbet af maj kom den ene ord-re efter den anden om, at skibeog tømmer skulle føres nord forfjorden, så de ikke kunne faldei hænderne på fjenden.

T 2@@ ARI

I

Den 22.maj modtog kommunal-bestyrelsen en skrivelse fraViborg Stiftamt, hvor man villehave svar på, om der var nogensteder i nærheden af Løgslør,hvor det var muligt at køre ellerride over fjorden, eller hvornan "i hurtighed" kunne s1å enbro over fjorden ved hjæ1p afdet tømmer, son fandtes i Løg-stør eller Nibe.

Desværre har det ikke væretmuligt at finde byrådets svar.Det kunne ellers have væretinteressant, for det var fak-tisk muJ-igt at vade over fjordenved østlige vinde, hvis man varklar overr hvor man skulle gå.

Af den grund og mange andrevar det påbudt at samle allekort, land- såvelsom søkort,så de ikke kunne falde i fjen-dens hænder.

Den tyske og slesvig-holsten-ske hær kom dog aldrig længerenordpå, så det viste sig snart,at de ca. 1000 1æs tønmer, dervar fragtet over fjorden fraLøgsLør alene, kunne returne-res. Den 2J-.juli blev alle be-stemmelserne ophævet.

For at en handlende eller hånd-værker kunne nedsætte sig i Løg-stør, var det nødvendigt at ind-hente tilladelse fra byens styre.

F.eks. i 1860 viser protokol-len en lang række ansøgninger ogderes skæbne. I januar får drej-ersvend Chr. Riis tilladelse tilat nedsætte sig som mesterr mensskipper Conradsen ikke må nedsæt-te sig som rugbrødsbager. I aPrilsØger han som hvedebrødsbager,men byen mener, at der er bagerenok, og desuden er han ikke fag-l-ært. Flere ansøgere om købmands-skab får også den forklaring, at

I

I

,* *, U *-,/**'r'r,r'**,_-4 -*-J--" ., a-rZ.-.2,-z=,y'* tZ /^zz.J-t-'h-- ., "z,* y'.-49 *'

'/','

,y''4* r..-^-----' Zr ry'--.*a."c4*-ji*.c-' .fz/'frtz-

4I

der er nok i forvejen, og at deikke kan få deres udkomme, isærfordi kanafarbejdet snart ophø-rer. Når det sker' vil ca. 300fremmedarbejdere forlade byen.

På det tidspunkt havde LØgstØrca. l-300 indbyggere' så det ernaturligvis en kraftig åre1ad-ning i kundekredsen.

I maj får hattemager HendrikLøren tilladelse,"da byen i langtid har føIt savnet af en dYgtighattemager .nLØren blev en velag-tet borger, der hver dag gik turpå havnen, og standsede ved ho-te1 "Limfjorden", senere "Phønix'

Indimellem betvang han sinlyst til at gå ind, og når hanvar kommet et stykke forbi, sag-de han til sig sefv: "Det vargodt klaret, LØren, det fortje-ner du en dram for". og så vend-te han!

En anden kendt håndværker varblikkenslager CarI Kismodel Lar-sen, som nedsatte sig senere Påsommeren. Firmaet fortsatte med

$''

Lorentz Larsen, som ikke var ifamilie).De sidste mange år bo-ede firmaet på hjørnet af Tor-vegade og Østerbrogade.

Den 24.sept. får skipper Ro-senberg afslag på en ansøgningom værtshushold, med den be-grundelse, at der er nok i for-vej en.

Det forhindrer dog ikke byeni, den 6.okt., at give tilla-delse ti1 det samme til- I{øbmandF.MØIfer. Der var ingen begrun-delse, men han var selvfø1geligi byen i forvejen.

LØgstør havde projekteret enny skolebygning ti1 erstatningfor de to gamle i Skolegade ogØsterbrogade, men 12.dec.1860søger "Flere indbyggere" omhenstand, da det egentlig 9årmeget godt med at opfylde be-stemmelserne i de eksisterendelokaIer.

Der er 132 skolesøgende børnmed 82 i den ene og 50 i denanden skol-e + omtrent 50 børnfordelt i "tvende private in-stituter". f det ene "undervi-ses i sprog og høiere undervis-ningsgjenstande". P.g.a. en nybestemmelse er begge skolestu-er må1t op. 1.lærerens stue erpå 3070 kubikfod, og 2.lærerens2850. omreqnet til- nutidsrnå1giver det åa. z m3 til hvertbarn. Det var åbenbart nok.

Der blev aldrig bygget en nyskole, for i 1869 købte kommu-nen den store ejendom på torvet.(se KREJL,4.årg. nr.3)

I 1øbet af det næste årstidbliver der givet 8 bevillingertil værtshushold. Der krævedesikke så meget for at blive god-kendt, Bare der var et passendelokaIe, en stor stue f.eks., oget anker ø1 og brændevin, såvar den hjemme. Udgifterne varikke store, eIlers kunne såmange beværtninger ikke eksiste-re med så 1iIIe en befolkning;.Lygte, fra Carl Larsen.

42

Kommunens budget 1866 var sonnormalt på den tid delt op ifire dele. Skole-,fattig-,kirke-og kommunekassen.

Skol-en havde udgifter ti1 2lærere og 1 lærerinde, som fik.samme løn i penge, kornafgiftog brændseI. Det var næsten 2,/3af budgettet. Efter fradrag afkassebeholdning .o9 Det SøedalskeLegat skul1e der irå1ignes I250r igsdaler

Det er værd at bemærke, atskolen, efter regnskabet atdømme, havde indført lige1øn.Både 1. og 2.lærer og 1ærerindefik præcis det samme i løn.

Fattigvæsenet havde udgifterpå 23o5 rdl. og indtægtei fraHellevad kongetiende 6Il rdI.renter af det Thorupske legat238 rd1. + forskel-lige renterog refusioner ialt 1209 rdl.TiI 1igningen 1100 rdl-.

Kirkens udgifter var 200 rdl.hvoraf det meste var skatter ogreparationer. Resten klokkering-ning, kirkesang 09 organist.

Der var ingen kirke i byen,så udgifterne må være fra kir-kesafen på hjørnet af Rådhus-gade og Skolegade, hvoi der idag ef parkeringsplads.

Kæmrierkassens udgifter er fordet meste lønninger tiI kommu-nal-t ansatte, bl.a. 2 vægtere og1 politibetjent, med nye frakkerti1 alle tre for 70 rdl-. Derud-over naturligvis kæmneren og"Gjordemoderen". Endelig tilskudtil vedligeholdelse af gader oghuse. falt L295 rd}. Indtægternestammer b1.a. fra grundskYld ogafgift fra kærparcellerne' (sediskussionen om dern i forrigenr.), indtægter fra næringsbreve,ålestader, keglebaner m.n.

Sammenlagt skal der udskrives2850 rd1. (ca.5700 kr. ) for året1856.

43

I febr. meddelte amtet, at manstadig kunne nå at kræve "Ind-ovarterings-Godtgjøre1se i anl-ed-ning af den fjendtlige ocupationi 1864', hvis det skete indenmånedens udgang.

Amtet havde også skrevet omdet ønskelige i, at borgerreP-ræsentanter udøvede en vis kon-trol med, om varetægtsfanger blevbehandlet ordentligt.

Svaret Iødz "I denne anledningtillader repræsentationen sigærbødigst at udtale, at vi maaansee den omnævnte kontrol for ihøieste maade hensigtsnæssig ogegnet tiI at sikkre varetægts-arrestanter imod utilbørlig oginhuman behandling i arresterne,som overhovedet at modarbejdemange forestillinger i saa hen-seende blandt publicum".

Der er ikke bilagt udtal-eIserfra arrestanterne.

Den 4.september l-869 over-leverede købmand M.Simonsenet gavebrev ti1 kommunen, da-teret l-. sept. "hvorved hanskjenker og giver 'LøgsLøt Com-mune til- begravelsesPlads e1ler

kirkegaard et jordstykke I55 aI.langt langs LøgsLøt-Viborg lan-devei og 92 aI. bredt, hvilketgrændser mod øst |.i.L Løgslør -Vibo.g landevei, mod nord tilmarkveien ved mø1Ier Marcussenseiendom, mod vest til murermes-ter K.C.Knudsens jorder undermatr. no.99, og rnod sYd tilkalkbrænder Chr. Jakobsens jor-der. BegravelsegPladsen er afSimonsen indhegnet med en afhugne kampesten oPført, med ce-ment aftrukken, muur, forsYnetmed beton-bedækning, og er deranbragt en dobbelt indkjørse1s.jernport med nøgle og to sær-skilte indgangs-jernlaager.Den 28.decbr. blev kirkegaardenindviet og førstegang liig be-gravet der. "

Den 26.feb.1869 "afgivet enerklæring over en ansøgning fraenkemadam E.E.Fischer i Løgstøt,hvorefter hun skjenker en bYg-ning hersteds og en caPital af1000 rdl. LIL LøqsLør conmune,nemlig ned hensyn til valget afbestyrelse for denne gave".(Stiftelsen Christen FischersMinde. )

I 1871 mente bYrådet, at PIa-nerne om en kirke var så vidt,at den kunne påbegYndes i 1872eller tidligt i 1873. Statenvilfe bevilge 300Ord1. og Par-tikulier M.Jacobsen skænkede6000 rdl.og så "er den størstedeel af den til kirkens oPfø-relse calculerede sum tilstede,og vil det nanglende utvivlsomtvåd medborgernes frivillige bi-drag kunde ventes eller ialt-fald tages af byens oPsParedecapital, hvoraf størstedelenoprindeligt er oplagt til an-vendelse ved en kirkes oPføre1-se. tt

Desværre viste det sig, atministeriets svar først kom i1890:

Michael Simonsen.

44

fiIaa,f,, Ua,a f,,elloa et, hus ?

Det ovenstående billede blevfor adskillige år siden foræ-ret ti1 det lokalhistoriske ar-kiv. Giveren vidste ikke andet'end at det var fra LØgsLør.

Billedet forestifler gansketydeligt, (selv om det er u-skarpt), en gård ved fjorden.Ivlen hvor henne?

Som det er sædvane, når viikke kender et motiv, blev bil-ledet vist frem tif adskilligeæ1dre og gamle i byen, men u-den brugbart resuftat.

Fotografen var Chr. Petersen,som havde atelier i LØgsLØr og

Fjerritslev omkring århundred-skiftet, så det var nogenlundedateret til den tid-

AItså blev billedet henlagtsom "Ukendt motiv fra LØgsfØr".og her få det i en del år, selvom det var fremme en gang imel-lern, "for det kunne da være".

Det kunne det ikke, før derblev brug for et helt andetbillede i en anden sarrLmenhæng.

Det var et bil-fede af tinghuseti den ganle skikkelse, som dethavde indtil_ 1920. Pludseligfanges opmærksomheden af noglehuse i baggrunden. Der var dejo, ude ved fjordenl

45

$:i$*tgffifir***+

i:l[r

"l{q,. *:.. F

Udhuset er også forlængstrevet ned. Nu ligger dernyere huse på området, derfor et par år siden bfev udtagtsom stedet for en ny admini-strationsbygning.

inl

Sk:å

f;:r'

HF.

En eftersØgning på matrikel-s-kortet afsførede, at det var engrund, der var solgt til stats-banerne i forbindefse med anlæg-get af jernbanen.

Gården 1å, hvor nu vejenfører fra havnen op rnod stati-onen. Den tifhør-te Mighael Mik-kelsen, som varsparsommelig, ogderfor blev katdt"Fjet-Michae1".

Hvor han blev af,ved vi ikke, menen bror "Post-MikkeIsen", byg-gede hus i Jern-banegade lige førposthuset.

Gården blev re-vet ned, med und-tagelse af et ud-hus, som Agger-sundfærgen brug-te ti1 materiel. Jernbanestien m.udhuset t.h.

46

llvotfot hedder del sfidun ?YrLLebakkevej

Møl-Iebakkevej er oPkaldt efterLøgslØt VejrmøIle, som lå På bak-ken ihvertfald fra 1598, hvor denblev bygget af en Søren Brøgger.Jorden var ejet af Kronen, mensbygningerne tilhørte BrØgger ogsenere ejere indtil 1671.

Dette år solgte kongen nemlig80 huse og I vejrmøIie tif adels-rnanden Kristoffer Lindenov. Detvar stort set hele det daværendeLØgsLØr t

Det ser ikke ud til, at ejer-ne i ret mange tilfælde selvhar drevet møIlen, men har haftmedhjætpere, nen det var vist engod forretning.

I en indberetning fra I'76Istår bl.a.: "Er i god og for-svarlig stand og kan, naar godvind gives, give en hef vef be-styrer a1 den maling, han kanoverkomme, ja, mere end de;tilhaves. "

Møllen havde en lang rækkeejere, 09 ca.1800 bfev der byg-get en stØrre, hollandsk mø11epå samme plads. I 1829 blev denkøbL af de Mylius på ejørnsholm.Herfra bfev den solgt i 1856,og den nye ejer måtte opleve,at den brændte i 1872. Da hansel-v var mø1lebygger, fik handen hurtigt genopført.

Under f.verdenskrig blev møI-fen købt af Carl Chr. Elmskov,der instaflerede en elektrono-tor, da han havde leveranceraf korn til a1le bagerier iSlet herred. Han stolede ikketilstrækkefigt på vinden.

Under en storm i 1930 b1æstevingerne ned og bfev erstattetmed en vindmotor, og det er numange år siden, ilØllen har op-hørt med at fungere. Den sid-ste topprydelse var "Den evigesolnedgang", som blev et offerfor energikrisen,

LøgstØr ca.1840.MØtlen på bakken.

47

0r amatisl

.cæ rr.at-

*rnstI0fnAgEr,

-=-_lr'tJr br I{ H,t: r ..i.i- ta{t;EJ.r- ;,-*-Hå'l-,.

rik nh Fsn, r$SM dr kl*: *lll i r e.rftgr& JS F|l

$r**Peter Pedersen som "Den glade Skomager". Man kan blive i godt humør alleredeved at se plakaten. Desværre har han stukket hovedet igennem dato for opførelsen,så vi vecl ikke mere om stykket' end at P.P.P. spillede hovedrollen.

48