Kreativ person og kreativt geni - creativegenius.aau.dk · Jones, E. (1956). The nature of genius,...

Personlighedstræk og niveau af indflydelse

1

Kreativ person og kreativt geni

2

• Kreativ person

• Original (Sternberg & Lubart 1999)

• Brugbar (Sternberg & Lubart 1999)

• Tilpasningsevne (Christensen 2002)

• Producerer eller bliver opfattet som en der producere kreative ideer - i højere grad end gennemsnittet/normalt begavede mennesker

Kreativ person

3

• Kreativt geni

• Original

• Brugbar

• Overtalelsesevne (Social impact)

• + etisk orienteret (fordi ideerne kommer indefra)

4

Kreativt geni

• Historisk

• Kvantitativt (priser, awards, citationer)

• Kvalitativt (plads i bøger; fiktive, historiske, etc)

• Social-Psykologisk

• Kreativ selv-forståelse

• Social accept

• Accept af produkterSimonton, D. K. (2011). Genius and Greatness. In M. A. Runco & Steven R. Pritzker (Ed.), Encyclopedia of Creativity 2ed, 564-569, Academic Press

5


• Originalitetsniveau:

• Simpelt unikt/nyt

• Nyt produkt, teori osv.

• Grundlæggende nyt

• Sygdom blev opfattet som noget udefrakommende der angreb kroppen

• Gowland Hopkins fik en ny ide: måske sygdom også kunne være fordi kroppen manglede noget

Jones, E. (1956). The nature of genius, British Medical Journal, August 46


Simonton, D. K. (2011). Genius and Greatness. In M. A. Runco & Steven R. Pritzker (Ed.), Encyclopedia of Creativity 2ed, 564-569, Academic Press

Storhed (greatness)- Exemplarisk Intelligent geni

- Evaluring og logik

Kreativt geni- Original social impact

Geni- Social impact

7


• Videnskab, filosofi litteratur, musik, visuel kunst

• Kalligrafer og kunsthåndværkere (Simonton 1988)

• Keramikere og sværdmagere (Simonton 1997)

• Atleter (Galton 1869) og sportsledere (Simonton 2010)

• Musikere, hvor Michael Jackson er større geni end Beethoven (Paulhus, Wehr, Harms & Strasser 2002)

• Ledere (Galton 1869; Cox 1926)

• Profeter, politikere, monarker og militærmænd (Carlyle 1841)8


• Verden blev formet af disse heltes gerninger - så det er naturligt at historie bliver til en “hero worship”

Carlyle, T. (1841).On heroes, hero worship and the heroic in history. London: J Fraser9


• Eminente individer med religiøs indflydelse var heltene i gammel tid

• Veluddannede nytænkere bliver fremtidens helte

Carlyle, T. (1841).On heroes, hero worship and the heroic in history. London: J Fraser10


• Kritik af helteperspektivet

• En ny historie bliver skrevet baseret på vigtigheden af social, kulturel og institutionelle faktorer

• Studier af genier bliver tabu

Ball, L. C. (2012). Genius without the “great man”: New possibilites for the historian of psychology. History of Psychology, 15, 72-8311


• Psykologer begyndte at være opmærksomme på genier og deres kreative evner

• “Hverdags-genier” blev til hverdagskreativitet

Guildford, J. P. (1967). The nature of human intelligence, McGraw-Hill12


• Produkt evaluering som den “gyldne standard” for en persons kreativitet (Baer, Kaufman & Gentile 2004)

• Et produkt er kreativt udfra om observatører er enige i at det er kreativt (1982)

13


• Fire P’er (Rhodes 1961)

• Person (personlighed, tænkestil, etc.)

• Proces (individuel, grupper osv.)

• Produkt (output osv.)

• Miljø “Press”

14


Koncept Fokus af impact

Mini cPsychologisk velbefindende

Læring

Little c Kolleger, venner, familie og kendskaber

Professional c Kunder og brugere

Big C Kultur, videnskab, felt, region og verden

15Simonton, D. K. (2011). Genius and Greatness. In M. A. Runco & Steven R. Pritzker (Ed.), Encyclopedia of Creativity 2ed, 564-569, Academic PressKaufman, J. C. & Beghetto, R. A (2009). Beyond big and little: The four c model of creativity, Review of General Psychology, 13, 1-12


Koncept Format af impact

Mini c Log bog, dagbog, daglig træning

Little cPræsentation, energi

personlig og gruppe overtalelse

Professional c Sælge “produktet” for penge, teste idé i praksis

Big CSamfundsovertalelse, udgive bøger, konference,

sælge, patent

16


Koncept Største udfordringer

Mini c Frakoblet fra hverdagslivet og systemer

Little c Underlig og sær

Professional c Fyret, økonomisk ustabilitet

Big C Negativ feedback fra beskyttere af status quo

17


Lav impact Høj impact

Lav

mod

stan

dH

øj

mod

stan

d Du er en irritation

Du er et kreativt geni

18


Personlighedstræk ved kreativ person

19


• Personlighed som en blanding af

• Adfærd

• Følelser

• Tanker

• Motiver

• Til at karakterisere en person (Feist & Feist 2009)

• Unikke og relativt stabile over tid20

• Åbensindet til at erfare (Feist 2010; Feist 1998)

• Forbindelsen kan muligvis forklares med intern motivation (Prabhu, Sutton & Sauser 2008)

• Men folk som er meget åbne er primært kreative i ustrukturerede miljøer (Wutrich & Bates 2001) samt når de arbejder på åbne og udefinerede opgaver (George & Zhou 2001)

21

Kognitive personlighedstræk ved kreativ person

• Generelt IKKE sociale og IKKE udadvendte (Chavez-Eakle, Lara & Cruz-Fuentes 2006)

• Generelt IKKE konservative og IKKE konforme (Feist & Brady 2004; Nettle 2006; Peterson & Pang 2006; Rubinstein 2003)

• Generelt selvstændige og selvsikre (Chavez-Eakle, Lara & Cruz-Fuentes 2006; Feist 1999)

• Har en stærk selvopfattelse om deres kreativitet i deres fagfelt (Bandura 1986; Hill, Tan & Kikuchi 2008: Janussi, Randel & Dionne 2007; Prabhu, Sutton & Sauser 2008)

• Er impulsive og fjentlige overfor peers (Feist 1998)

22

Sociale personlighedstræk ved kreativ person

• Udødelighed i den forstand at de vil lave et navn af dig selv (Arndt, Greenberg, Solomon, Pryszczynski & Schimel 1999)

• Ambitiøse og vedholdende (Adelson 2003; Batey & Furnham 2006; Chavez-Eakle, Lara & Cruz-Fuentes 2006; Harris 2004; shalley & Gilson 2004)

• Forskel mellem interne og eksterne motivationsfaktorer (Heider 1958)

• Intern: Legende, nysgerrig, sjov (Hennessey 2004)

• Ekstern: Vinde, venskab, mål

23

Emotionelle personlighedstræk ved kreativ person

• Førskole-tegning (Lepper, Greene and Nisbett 1973)

• Interesse og glæde ved at lave opgave - mindsket når en belønning bliver introduceret

• Dårligere kvalitet ved belønningsgrupper

• Underminering af interesse vedholdt i en uge efter eksperimentets afslutning

24


• Negativ selv hvis en belønnelse er blevet givet forud for opgaven (Amabile, Hennessey & Grossman 1986)

• Forventning om at dit arbejde vil blive bedømt/sammenlignet med og af andre synes især at være særlig skadeligt (Amabile 1982; Amabile, Goldfarb & Brackfield)

25


• Generte personer er mindre kreative end andre når de forventer evaluering (Cheek & Stahl 1986)

• Hvis du er klog/god indenfor et bestemt felt så er evaluering negativt (Amabile 1995; Pollak 1992)

• Men nogle former for evaluering kan fremme kreativitet (Amabile 1993; Harackiewicz, Abrahams & Wageman 1991; Jussim, Soffin, Brown, Ley & Kohlhepp 1992)

• Hvis du ikke har nogen forudgået viden/kendskab til feltet - så kan evaluering være ok

26


• Belønning burde laves betinget udelukkende på færdiggørelse af opgaven (Hennessey 2010)

• Hvis du er vant til belønning inden for et specifikt felt så mindsker det ikke nødvendigvis kreativiteten (Pittman 1982)

• Man kan eventuelt også belønne for originaliteten fremfor kvaliteten (vi opfatter normalt kvalitet som vertikal anvendelse af viden)

• Det tyder på at belønning og evaluering i sig selv ikke påvirker kreativiteten. Det er nærmere personens fortolkning af evaluering som afgør betydningen (Hennessey 2010)

27


• Investering i kreativ adfærd

• Køb lavt: Invester i upopulære ideer

• Sælg højt: “sælg” ideer når de vinder respekt

Sternberg, R. J. & Lubart, T. I. (1995). Buy low and sell high: An investment approach to creativity, Current Directions in Psychological Science, 1, 1-528


• For tidlig kognitiv lukning:

• Det er at “fryse” på et (for tidligt) tidspunkt i idéudviklingen, og blive modvillig mod at tage et nyt perspektiv, information, udvikle en ny ide, etc. (Kruglanski & Webster 1996)

• For tidlig kognitiv lukning er ofte forårsaget af

• behov for en hurtig konklusion

• modstand mod usikkerhed

• modstand mod forvirring29


• Jo færre antal alternative ideer, des større er tænkerens tryghed ved at disse må være gode (Kelley 1971; Kruglanski & Webster 1991; Webster 1993)

• Hvis for tidlig lukning sker så baserer du dine beslutninger på mindre information / færre ideer (Choi, Koo, Choi & Auh 2008; Ford & Kruglanski 1995; Houghton & Grewal 2000)

• Personer som laver for tidlig lukning laver mindre kreative ideer end andre (Rocchi 1998)

30


• Tilstrækkeligt med tid til forventet kreativt output (Runco 2007; Mednick 1962)

• Tidsmanagement: Aktiviteter til at gøre brug af tiden på en effektiv måde for at forøge produktivitet og mindske stress

• Projekter med lavt kreativt output oplever ofte tidspres, hvorimod projekter med højt kreativt output oplever mindre tidspres (Amabile, Conti, Coon, Lazenby, Herron 1996)

31


• Tid og daglige rutiner

• Jeg har aldrig fået en original idé i mit daglige arbejde på AAU.

• Men jeg har fået flere originale og socialt accepterede ideer på barselsorlov, længere udlandsophold væk fra bopælen og lignende.

32


• Nøglekomponent i by er tolerance

• Definerer kreativ klasse (segment af samfundet)

• Når koncentration er høj er der større potentiale for kreative byer/regioner/lande

• Kreative personer er tiltrukket af steder som er forskelligartede, tolerante og åbne for nye ideer new ideas, tolerante for etniske grupper, alder og seksuel orientering (Florida 2002)

Florida, R. (2002). The rise of the creative class: And how it’s transforming work, leisure, community and everyday life. New York: Basic Books33


• Og så er der til sidst en stærk diskussion om kreativitet er domæne-specifik eller generel

• Generel (Milgram & Livne 2005)

• Specifik (Amabile 1996; Baer 1998)

• Begge (Hong & Milgram 2008; Hong & Milgram 2010Kaufman & Baer 2005; Plucker & Zabelina)

34


Personlighedstræk ved kreativ geni

35

• Frygtløs udforskning af nye ideer

• Freud kom aldrig rigtig på nogle nye ideer selv (undertrykkelse af lyster, betydningen af seksualitet, opdeling af sindet, moralsk konflikt osv.).

• men han fortsatte med at udforske uvelkomne emner på trods af modstand fra peers og samfundet.

• Han troede på ideer uden at der var fornuftig bevis for at de ville lykkedes



• Koncentrationens kraft

• Større tålmodighed end hvad andre mennesker normalt besidder

• Høj energi, drive, vedholdenhed og beslutsomhed (Cox 1926; Spence & Pred 1988; Simonton 1991)

• Skinner om videnskabelige metodologier: “Når du finder noget interessant, så drop alt andet og studér det” (Michalko 1998)



Michalko, M. (1998). Thinking like a genius: Eight strategies used by the supercreative, from Aristotle and Leonardo to Einstein and Edison, Futurist, 32, 21-26

• Skepsis over eksisterende konklusioner

• Fornærmer sund fornuft

• Copernicus har muligvis ikke været overbevist om at jorden drejede rundt om solen - men han tvivlede på om solen drejede rundt om jorden

Jones, E. (1956). The nature of genius, British Medical Journal, August 438Michalko, M. (1998). Thinking like a genius: Eight strategies used by the supercreative, from Aristotle and Leonardo to Einstein and Edison, Futurist, 32, 21-26


• Genier skaber tvungne relationer

• som lyden af en klokke og som en sten der rammer vandet (Da Vinci)

• Genier tænker metaforisk

• Hvis to forskellige ting virkelig er ens på en måde, så er de det måske på mange andre måder (Forbinde ting på et principielt niveau)



• De som producerer flest værker producerer også flest mesterværker (Simonton 2000)

• Edison (1093 patents) havde idé kvoter: En mindre opfindelse pr. 10. dag / en stor opfindelse hver 6. måned

• Einstein producerede 248 artikler

• Freud producerede 330 artikler og bøger

• Picasso skabte 20.000 værker

• Einstein gjorde flere forsøg på at angribe kvantefysikken uden succes såvel som nogle af hans forsøg på at komme frem til en “unified field theory” også var forgæves og til grin (Simonton 2010)


Simonton, D. K. (1994). Greatness: Who makes history and why, The Guilford Press, chapter 2.40


• Genier gør deres tanker synlige

• Præsenterer måske bare deres ideer når andre ikke gør

• Genier lider ofte af melankoli og en fjendtlighed mod og fra samfundet (16% har været fængslet)



Scarlett, E. P. (1950). Some observations on genius, Men and books: on genius, Canadian Medical Association Journal,, 63, 80-84

• Ernest Hartman spekulerer i en sammenhæng mellem kreative genier og søvn (Simonton 1994)

• Personer med behov for lang nattesøvn (9-10 timer per nat) er introverte, ængstelige, ukonventionelle, rastløse og kreative (Simonton 1994)

• Personer med behov for kort nattesøvn (5-6 timer per nat) er ekstroverte, energiske, effektive og ambitiøse.

• Men ingen studier har endnu haft klare beviser for denne påstand

42


• Galton samlede og analyserede data i forhold til familie og kreativt geni - og fandt arvelighed som værende central for kreative genier (Simonton 1994)

• Som eksempel kan Bach familien nævnes, med mere end 20 kendte og berømte komponister

• Galton argumenterede endda for “eugenics” på politisk niveau

43


• Arvelighed er vigtig (Bethune 1837)

• Cesare Lombroso: Geni er en form for arveligt sindssyge - mænd har en større chance for denne arvelighed

• Stort geni og mentale forstyrrelser er nedarvet på samme måde. Genier kommer fra familier med evner

• Varmt, ikke hedt, klima og bycentrum

Lombrose, C. (1981). Man of Genius, London44



• Førstfødte børn har betydelig fordel i forhold til at udvikle sig til kreative genier (Galton 1983)

• Yngste eller ældste barn er mest tilbøjelig til at udvikle geni (Scarlett 1950)

• Fædre ældre end 30 år og mødre yngre end 25 (Ellis 1904; Scarlett 1950)

Galton, F. (1983). Hereditary genius. New York: Macmillan45


Ellis, H. (1904). A study of British genius (genoptrykt 1927 af Constable)


• Forældre til kreative geni børn udsætter børnene for forskellige erfaringer

• De fleste af de kreative genibørns forældre var selv kreative genier

• Moderat mængde uafhængighed i familier

Albert, R. S. & Runco, M. A. (1999). Independence and cognitive ability in gifted and exceptionally gifted boys, Journal of Youth and Adolescence, 18, 221-23046


• Men andre faktorer kan relatere til arvelighed og kan endda måske forklare kreativt geni i højere grad end selve arveligheden (Simonton 1994)

• Miljø samt at have en far/mor som mestertræner

• At have et velkendt efternavn (indenfor et felt)

• Familiehemmeligheder og familierelationer i organisationer (nepotisme og netværk)

• Tiltrækningskraft, selvtillid og karisma

47


Hayes, J. R. (1989). Cognitive processes in creativity. In J. A. Glover, R. R. Roning & C. R. Reynolds (Eds.). Handbook of Creativity (202-219). New York: Plenum

• 10 års regel for eminente personer / genier (Hayes 1989)

• Men bevidst træning synes at være en dårlig indikator for præstation og geni - kun mellem 1-26% afhængigt af fokus (Macnamara et all 2014)

• Dermed rystes fundamentet under 10.000 timers reglen af Ericsson, Krampe and Tesch-Römer 1993.

• De fleste gennembrug ved 30 - 40 år gammel (Dennis 1966, Simonton 1975, Moulin 1955, Adams 1946)

48Macnamara, B. N., Hambrick, D. Z. & Oswald, F. L. (2014). Deliberate practice and performance in music, games, sports, education, and professions: A meta-analysis, Psychological Science, 25, 8, 1608-1618.


• Venstrehåndede: Studier viser ikke et klart billede på nuværende tidspunkt, derfor må vi afvise ideen om at venstrehåndede er mere kreative (Simonton 1994)

49


Samfundet, kreativ personog kreativt geni

50

• Kreativitet som en del af selvrealisering (Maslow 1970)

• For at lave en impact i mit felt

• For at skabe en mening i verden

• For at få andre til at forstå mine ideer

51

Samfundet, kreativ person og kreativt geni

• Selvrealiserende mennesker (Maslow 1971)

• Gladere, mere fredfyldte og mere spontane

• De er motiverede i højere forstand og større i forhold til godhed, sandhed, retfærdighed.

• Det er lettere at modstå bare at tilpasse sig og følge dumhed, hvis du er en kreativ og selvrealiserende person

52


• Fantasi/forestilling til at skabe personlige løsninger i hverdagen - fører til lykke (MacLeod 1973)

• Guilford (1968) mente at munterhed er et karaktertræk hos kreative personer

• Lykke medfører afslappethed som fører til mange nye ideer (Argyle 2001; Gasper 2004; Myers 2002)

• Triste/sørgmodige personer er mere tilbøjelige til at bruge begrænsninger i idégenerering (Gasper 2004)

53


• MEN et positivt humør kan lede til færre ideer fordi du er tilfreds med de første ideer, hvorimod negativt humør får dig til at ville gøre en ekstra indsats til at generere en god idé (Schwarz 1990)

• Idégenerering får dig til at føle dig mere behagelig tilpas (Zenasni & Lubart 2011; Byrge 2010)

• Divergente/modsatrettede studier på dette emne:

• Positivt humør er godt for kreativitet (Vosburg 1998; Isen 1987; Isen, Shalker, Clark & Karp 1978; Kaufmann and Vosburg 1997)

• Negativt humør er godt for kreativitet (Kaufmann and Vosburg 1997)

• Positivt humør relaterer sig muligvis kun til flydende tænkning(og ikke til originalitet og andre faktorer) (Kaufmann & Vosburg 1997; Zenasni & Lubart 2011) 54


• Behov for kreative mennesker og for kreativitet på et individuelt niveau

• Konformitet kan føre til tankeløse og direkte farlige handlinger eller passivitet

• Kreative personer ser ud til lettere at se hvad der i virkeligheden sker og kan lettere modstå fra “normalitet”

55


• Behov for kreative mennesker og for kreativitet på et individuelt niveau

• Konformitet kan lede til kæmpe katastrofer selv i sociale eksperimenter som “prison play” med brutalitet og frygt (Zimbardo 2008)

• Abu Ghraib i Irak

• Guantanamo i Cuba

56


• Kreativitetens samfundsmæssige rolle

• Kreativitet har en stor samfundsmæssig konsekvens (oftest relateret til konkurrencefordel for nationer, virksomheder, regioner)

• Kreativitetens personlige rolle

• Kreativitet har betydning for skaberens ve og vel

57


• Originalitet gør en situation mere usikker for resten af samfundet (dem, som ikke forstår ideen fuldstændig)

• Dette fører til angst - en frygt uden eksplicit forståelse (Jaques 1990; Stacey 1996)

• Dette kræver stærkt fokus på tillid (Storhedens pris kan muligvis være ansvar)

58


• Gatekeepers for kreativitet

• Gatekeepers for ressourcer, information, social indflydelse og funding

• Originale ideer er svære at håndtere og evaluere for gatekeepers - derfor har skaberen en overtalelsesrolle (Bourdieu 1993; Gardner & Nemirovsky 1991)

• Overtalelse er vigtig for at overvinde angst og forstå noget nyt som positivt (Kasof 1995; Runco 1995) 59


• Gatekeepers

• Journal forlæggere (Csikszentmihalyi 1999)

• Galleri ejere(Csikszentmihalyi 1999)

• Medierne, Youtube, MySpace, Facebook, Blogs, Wikipedia...

• Familier (Albert 2012)

• Chefen

• “Schools of thought” (Albert 2012)

Csikszentmihalyi, M. (1999). Implications of a systems perspective for the study of creativity. In R. J. Sternberg (Ed.). Handbook of creativity (313-335). New York: Cambridge University Press

Albert, R. S. (2012). The achievement of eminence as an evolutionary strategy. In M. A. Runco (Ed.). Creativity research handbook (Vol. 2). Cresskill, Hampton 60


• Originalitet bliver opfattet forskelligt af gatekeeperne

• Eksperter versus praktikere (de Bono)

• Lægmænd (intet kendskab) versus fag-praktikere (det skal være kvalitet udfra eksisterende perception)

• “Award” komiteer, filmevalueringer, Lomborg

61


• Så snart skaberen “vinder” accept, så går ideen fra at være original til at blive ny standard (Sternberg & Lubart 1995)

• En ny malestil bliver til en ny “school of art”

• Den kreative person bliver til et kreativ geni

62


• Er man født ind i et tankesystem (historisk, regional, etc) (Sawyer 2006)

• Periclean Athens (kultur og politik)

• Medician Florance (tværfagligt arbejde)

• fin-de-siecle Paris og Wien

• Cyklisk eller periodisk opståelse af genier

• Højt antal genier i en periode efterfulgt af en periode uden genier (Scarlett 1950)

Sawyer, R. K. (2006). Explaining creativity: The science of human innovation. New York: Oxford University Press63



• En årsag til “geni effekten” er at vi overdriver talenter der er større end vores egne

• for at fodre eget ego

Alicke, M. D., LoSchiavo, F. M., Zerbst, J. & Zhang, S. (1997). The person who outperforms me is a genius: Maintaining percieved competence in upward social comparison, Journal of Personality and Social Psychology, 73, 781-789

64


• Reklame om kreativt geni

Kreativ person og kreative geni

65

• Hvordan man overlever som kreativt geni

• Gilbert, E. (2009). Your elusive creative genius

66


• Hvordan man overlever som kreativt person

• Det bliver EKSTREMT vanskeligt at læse og lytte

• Kun muligt at læse i forbindelse med træthed …

• Ender ofte med en form for eksplosion af ideer, tanker og “sene svar”

• Et behov for at skrive og skrive og skrive for at lette hovedet

• Taler ikke om alle tanker - de fleste af ideerne er ikke accepterede af andre

• Masser af tid alene hvor du får mulighed for at færdiggøre dine tanker og klargøre din overtalelse

67


• Hvordan man overlever som kreativ person

• Var afhængig af adrenalin fra lange og glade bifald

• Var fjendtlig mod peers som brugte mine ideer forskelligt fra mine oprindelige intentioner

• Gik ned med stress

• Droppede “Den Kreative Platform” på grund af “dårlig” dissemineringsstrategi

• Fik en ny idé at leve for… 68


Litteratur

69

Litteratur• Pannels, T. C. & Claxton, A. F. (2008). Hapiness, creative ideation, and locus of control, Creativity Research Journal, 20, 1, 67-71.

• Zenasni, F. & Lubart, T. (2011). Pleasantness of creative tasks and creative performance, Thinking Skills and Creativity, 6, 49-56.

• Zampetakis, L. A., Bouranta, N. & Moustakis, V. A. (2010). On the relationship between individual creativity and time management, Thinking Skills and Creativity, 5, 23-32.

• Hong, E. & Milgram, R. M. (2010). Creative thinking ability: Domain generality and specificity, Creativity Research Journal, 22, 3, 272-287.

• Djikic, M., Oatley, K. & Moldoveanu, M. C. (2013). Opening the closed mind: The effect of exposure to literature on the need for closure, Creativity Research Journal, 25, 2, 149-154.

• Zhang, L. & Sternberg, R. J. (2011). Revisiting the investment theory of creativity, Creativity Research Journal, 23, 3, 229-238.

• Hennessey, B. A. (2010). The creativity-motivation connection. In James C. Kaufman & Robert J. Sternberg, The Cambridge Handbook of Creativity, Cambridge University Press, 342-365.

• Sawyer, R. K. (2010). Individual and group creativity. In James C. Kaufman & Robert J. Sternberg, The Cambridge Handbook of Creativity, Cambridge University Press, 367-380

• Simonton, D. K. (1994). Greatness: Who makes history and why, The Guilford Press, chapter 2.

• Seana, M. (2010). The roles of creativity in society. In James C. Kaufman & Robert J. Sternberg, The Cambridge Handbook of Creativity, Cambridge University Press, 74-92.

• Simonton, D. K. (2010). Creativity in highly eminent individuals. In James C. Kaufman & Robert J. Sternberg, The Cambridge Handbook of Creativity, Cambridge University Press, 174-188.

• Simonton, D. K. (1995). Exceptional personal influence: An integrative paradigm, Creativity Research Journal, 8, 4, 371-376.

• Feist, G. J. (2010). The function of personality in creativity: The nature and nurture of the creative personality. In James C. Kaufman & Robert J. Sternberg, The Cambridge Handbook of Creativity, Cambridge University Press, 113-130.

70

Kreativ person og kreativt geni - creativegenius.aau.dk · Jones, E. (1956). The nature of genius,...

Documents

Transcript of Kreativ person og kreativt geni - creativegenius.aau.dk · Jones, E. (1956). The nature of genius,...