NYE MEDIER OG LÆRING

DENNE KURSUSGANG:1. Interessegrupper vol. 1

2. Lynrunde med præsentation af de studerendes cases

3. Oplæg ved Janus

1. Sociokulturel læring

2. Hvad karakteriserer ny mediebrug?

3. Hvilke læringspotentialer rummer den ny mediebrug?

4. Hvordan udfordres det etablerede uddannelsessystem af disse potentialer

4. Pause, interessegrupper vol. 2

5. Gruppearbejde, analyse af case, forbedringsforslag, blogindlæg

6. Opsamling og næste gang

SOCIOKULTUREL LÆRINGSFORSTÅELSE

SOCIOKULTUREL LÆRINGSFORSTÅELSE

For det første:“According to Dewey (1916) knowledge is constructed in relation to goal-directed actions, which have an aim or purpose. It means that knowledge acquisition is a matter of knowledge construction, which requires the individual to be engaged in actions with an aim or purpose. Since knowledge is related to an understanding of the goal of the action, actions must be directed and governed by the individual.” - Dalsgaard 2009

SOCIOKULTUREL LÆRINGSFORSTÅELSE

For det andet:“Socio-cultural theory places actions of the individual within a social practice with other individuals and other goals (...). This does not only mean that individuals are related to other individuals within a practice, but also that the meaning of individual actions depends on a collective practice.” - Dalsgaard 2009

SOCIOKULTUREL LÆRINGSFORSTÅELSE

Dvs. vi lærer gennem selvstyrede læringsaktiviteter, som eksisterer i en social og kulturel kontekst

SOCIOKULTUREL LÆRINGSFORSTÅELSE

MEDIA ECOLOGY

HVAD KARAKTERISERER NY MEDIEBRUG?

Ito et al: Three genres of participation

Hanging out

Ito et al: Three genres of participation

Messing around

Ito et al: Three genres of participation

Geeking out

Brugen af internettet er karakteriseret ved at være både:

Individuel (personalisering)

og Social (social software)

Læringspotentialer

uformelle læringsaktiviteter

uformelle læringsaktiviteter

Hanging out

Messing around

Messing aroundGeeking out

PERSONAL LEARNING ENVIRONMENT

UDFORDRINGER TIL DET ETABLEREDE UDDANNELSESSYSTEM

"Sociocultural approaches to learning have recognized that kids gain most of their knowledge and competencies in contexts that do not involve formal instruction. A growing body of ethnographic work documents how learning happens in informal settings, as a side effect of everyday life and social activity, rather than in an explicit instructional agenda. For example, in describing learning in relation to simulation games, James Paul Gee (2008, 19) suggests that kids pick up academic content and skills as part of their play. “These things, which are in the foreground at school, come for free, that is, develop naturally as the learner solves problems and achieves goals.” In School’s Out!, an edited collection of essays documenting learning in home, after-school, and community settings, Glynda Hull and Katherine Schultz (2002a, 2) ask, “Why, we have wanted to know, does literacy so often flourish out of school?” They describe the accumulating evidence documenting how people pick up literacy in the contexts of informal, everyday contexts, and it is often difficult to reproduce those same literacies in the more formalized contexts of schooling and testing. (...) Our interest (...) is in documenting instances of learning that are centered on youth peer-based interaction, in which the agenda is not defined by parents and teachers."

REMEDIERINGREPRODUKTION AF FORELÆSNINGER

REMEDIERINGREPRODUKTION AF BØGER

REMEDIERINGREPRODUKTION AF KLASSELOKALER

REMEDIERINGREPRODUKTION AF KLASSELOKALER

REMEDIERINGREPRODUKTION AF FYSISKE MØDER

REMEDIERINGREPRODUKTION AF FYSISKE UDSTILLINGER

REMEDIERINGREPRODUKTION AF TRYKTE AVISER

ALTERNATIV TIL REMEDIERING

• Udnyt nettets unikke karakteristika og de tre participation genres til at understøtte de lærendes selvstyrede læringsaktiviteter og den sociale kontekst.- sociale netværkssites, produktionsværktøjer, åbne læringsressourcer

• Sæt faste læringsmål, men lad de lærende selv bestemme, hvordan de når derhen- Lad den lærende inddrage sit eget personal learning environment, tillad integration mellem institutionens it-systemer og det åbne internet

• Skab større synlighed og sammenhæng mellem institution og omverden, for derved at skabe større motivation og ejerskab over de opgaver der skal løses- Anvend åbne, synlige kommunikationsplatforme, som kan skabe forbindelse til samfundet uden for institutionen. Lad de lærende søge uden for institutionens rammer efter ressourcer og materialer, der kan støtte op om undervisningen.

GRUPPEOPGAVE

Analysér en af gruppemedlemmernes erfaringer fra blogindlæggene til kursusgangen ved hjælp af dagens litteratur og lav forbedringsforslag. Lav nyt blogindlæg i gruppen. Kommentér de andres indlæg inden næste kursusgang (det gør underviserne også).

Fællesskabskommunikation og netværkskommunikation v. Janus

- Hvordan karakteriserer man henholdsvis fællesskabskommunkation og netværkskommunikation

- Hvad betyder internettet for denne kommunikation?

- Hvilke læringspotentialer indeholder de to kommunikationsformer?

- Gdoc-opgave til næste gang om jeres epokegørende påhit!

NÆSTE GANG:

Lav en brainstorm i et google-dokument over hvad jeres oplæg til næste gang igen skal handle om. Oplægget skal:

- præsentere noget nyt! Dvs. noget, der ikke er på semesterplanen. Det kunne fx være:- en ny tjeneste- en ny tendens- en ny teori- en ny videnskabelig undersøgelse- et helt nyt emne

- ikke nødvendigvis være ultravidenskabeligt. Det vigtigste er, at vi bliver inspirerede (man er dog selvfølgelig velkommen til at lave en videnskabelig analyse

- Del dokumentet med Anders (andershjortskov@gmail.com) og Janus (janusaaen@gmail.com) – vi kommenterer.

OPGAVEN TIL NÆSTE GANG: