Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte ... · Kortlægning af risiko for...

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt

ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i

Danmark

Johnni Hansen

Michaela Tinggaard

Pernille Mikkelsen

Karen Meier Rasmussen

Anne Petersen

Christina Funch Lassen

Andrea Meersohn

Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Forord

I nærværende rapport kortlægges risikoen for kræft, 1970-2003, blandt personer der

har været ansat i delbrancher indenfor hotel- og restaurationsområdet i perioden 1964-2003 i

Danmark. Rapporten indgår i en serie af tilsvarende rapporter for i alt ni branchearbejdsmiljøråd

(BAR).

Formålet er især at give et overblik over kræftmønstret blandt ansatte indenfor

området i Danmark, herunder om udviklingstendenser og uudforskede problemstillinger.

Resultaterne er således tænkt som et delredskab til at prioritere indsatsen mod arbejdsbetinget kræft.

Datagrundlaget, bearbejdning af rådata fra registrene (ATP-registret, CPR-registret og

Cancerregistret) samt resultaternes tilblivelse er i nærværende rapport relativt summarisk beskrevet,

idet der er benyttet tidligere i detaljer beskrevne procedurer. Til gengæld har vi af hensyn til

målgruppen, arbejdsmiljøprofessionelle uden særlig epidemiologisk baggrund, forsøgt at give en

relativ detaljeret beskrivelse af relevante epidemiologiske begreber samt fortolkningsmæssige

problemer i forhold til kræft og erhverv. Under alle omstændigheder bør man ved læsningen være

opmærksom på, at kræft en gruppe af multifaktorielle sygdomme for hvilke årsager ofte kan findes

både i og udenfor arbejdsmiljøet. For de fleste kræftformer findes der således flere forskellige

årsager til samme sygdom, og indtil videre kan vi kun forklare årsagerne til omkring 40-50 % af de

kræfttilfælde, der opstår i vores del af verden.

De i rapporten observerede øgede risici for kræft i en given delbranche er således ikke

nødvendigvis udtryk for, at sygdommen er forårsaget af påvirkninger i arbejdsmiljøet. For at kunne

besvare spørgsmål om specifikke årsager til øgede risici, er det i de fleste tilfælde nødvendigt med

specialundersøgelser, der gør det muligt at adskille konkrete påvirkninger i og udenfor branchen. Vi

vil i en senere rapport beskrive hovedresultaterne fra de ni BAR-undersøgelser samlet, herunder

summariske resultater fra andre branchegrupper, der ikke er dækket af disse undersøgelser.

Undersøgelser er bestilt af Branchearbejdsmiljørådet for Service og tjenesteydelser,

der takkes for kommentarer undervejs.

December 2006.

2

Indholdsfortegnelse

1. Kort sammenfatning 4

2. Almen baggrund 6

3. Undersøgelsens metode, data og fortolkning 7

3.1 Metode og data 7

3.2 Kodning og kategorisering af data 9

3.3 Særligt datamateriale for nærværende undersøgelse 12

3.4 Risikoberegning og fortolkning 13

3.5 Præsentation af resultater 15

3.6 Fortolkningsproblemer 15

3.7 Overordnet vurdering af resultaterne 20

4. Indledende beskrivelse af branchen 23

5. Resultater og kommentarer 24

5.1 Restaurationer og cafeterier mv. 24

5.2 Kantiner mv. 33

5.3 Grill-, burgerbarer og pølsevogne 36

5.4 Værtshuse, diskoteker og caféer 39

5.5 Catering 47

5.6 Færge- og jernbanerestauranter mv. 51

5.7 Hoteller mv. 55

5.8 Vandrehjem og campingpladser 65

5.9 Kursusejendomme og anden overnatning 67

5.10 Risiko i forhold til jobfunktion, arbejdsstedets geografisk placering samt størrelsen af

arbejdspladsen indenfor den samlede hotel- og restaurationsbranche 71

6. Resultater fra andre undersøgelser 74

7. Litteraturliste 76

7. Litteraturliste 76

Bilag 1. Kræfttilfælde (1970-2003) fordelt på køn og lønmodtagerstatus (ATP) 79

Bilag 2. Oversigt over kræfttilfælde (1970-2003) samt kontrolpersoner 80

Bilag 3. Tabel over alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer indenfor delbrancher af hotel

og restauration 81

Bilag 4. Litteraturoversigt 82

3

1. Kort sammenfatning

Nærværende registerbaserede undersøgelse omhandler risikoen for hver af 52 kræft-

former (1970-2003) blandt ansatte mænd og kvinder indenfor delbrancher af hotel- og

restaurationsområdet (restauration og cafeteria; kantine, grill-, burgerbar og pølsevogn; værtshus,

diskotek og café; catering; færge- og jernbanerestaurant mv.; hotel; vandrehjem og campingplads;

kursusejendom og anden overnatning).

Alkohol er en del af det samlede brancheområdes økonomiske grundlag og en

integreret del af arbejdets indhold, og flere undersøgelser har vist, at alkoholforbruget er højt. En

række undersøgelser har også vist, at tobaksrygning er mere udbredt indenfor hotel og restauration

end i andre erhverv.

Resultaterne af nærværende undersøgelse viser i forlængelse heraf, at der indenfor de

fleste delbrancher er et markant mønster af øgede relative risici for de fleste af de tobaks- og

alkoholrelaterede kræftformer (tunge, spytkirtel, øvrige mundhule, svælg, spiserør, mavesæk, lever,

bugspytkirtel, strube, lunger, livmoderhals, nyrer, nyrebækken og urinrør samt urinblære). Kun for

delbrancherne kantiner, samt vandrehjem og campingpladser findes dette mønster ikke eller i

mindre udtalt grad. De nævnte forhøjede relative risici er i de fleste delbrancher nogenlunde på

sammen niveau for mænd og kvinder. Der ses ikke generelt en entydig sammenhæng mellem

varigheden af ansættelsen i delbrancherne og størrelsen på de relative risici. For de fleste af de

alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer ses der imidlertid tendens til, at den relative risiko falder

gennem perioden 1970-2003, om end den relative risiko fortsat er noget øget. Endvidere ses der

tendens til, at risikoen er relativt mindst for de personer, der har haft deres første ansættelse efter

omkring 1970. Der er således tendens til at ansatte indenfor brancheområdet adskiller sig mindre

end tidligere fra andre lønmodtagere med hensyn til risikoen for kræft. Endelig er der tendens til, at

risikoen er relativt mindst øget blandt de yngste ansatte i branchen. Det næsten omvendte mønster

ses dog blandt for ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og cafeer, hvor risikoen for lungekræft er

noget større end i andre delbrancher indenfor hotel- og restaurationsområdet, og hvor den relative

risiko fortsat synes at vokse i forhold til andre lønmodtagere.

Ved belysning af jobfunktioner i branchen ses der blandt mændene den største relative

risiko for lungekræft blandt tjenerne (60 % øget), mens kokkene ikke adskiller sig signifikant fra

andre lønmodtagere. Både kokke og tjenere har en 3-4 gange øget relativ risiko for strubekræft, og

en fordobling af risikoen for spiserørskræft end andre lønmodtagere. De mandlige tjenere har

endvidere en fire-fold øget risiko for leverkræft. Hotelportier er den eneste større gruppe i branchen,

hvor kræftrisikoen ikke er større end blandt andre lønmodtagere. Blandt kvinderne ses der en

signifikant øget relativ risiko for kræft i lunger og strube i næsten alle jobkategorier. Den relative

4

risiko for livmoderhals kræft er også øget i alle jobkategorier, især blandt oldfruer.

Arbejdsstedet størrelse synes også at have indflydelse på den relative risiko for de

hyppigst forekomne alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer (lunge, strube, lever, og spiserør). For

de nævnte kræftformer viser resultaterne, at langvarig ansættelse på små serveringssteder medfører

en omkring dobbelt så stor relativ risiko som tilsvarende ansættelse på store steder.

Endelig er der også i de belyste delbrancher en væsentlig afvigende forekomst af

andre kræftformer end de ovenfor nævnte. I delbrancherne restauration og cafeteria, værtshuse,

diskoteker og cafeer, samt hoteller ses der en signifikant øget risiko for bløddelssarkomer.

I de fleste delbrancher ses der ofte en mindre nedsat relativ risiko for hudkræft, både i

modermærker, og anden hudkræft.

Kvinder der har været ansat i delbranchen restauration og cafeteriaer har endvidere en

øget relativ risiko for kræft i æggestokkene, i hjerne og nervesystem, samt for non-Hodgkin's

lymfom. Tilsvarende har kvinder der har været ansat på værtshuse, diskoteker og caféer en øget

relativ risiko for leukæmi.

Mænd indenfor catering har en øget relativ risiko for kræft i blærehalskirtlen, der er

særlig upræget for langtidsansatte.

Hotelansatte mænd har en øget relativ risiko for Hodgkin's sygdom, mens kvinder i

branchen tilsvarende har øget risiko for brystkræft, kræft i æggestokke, hjerne- og nervesystem,

samt bindevævskræft, og leukæmi. Endelig har kvinder ansat indenfor kursusejendomme og anden

overnatning en øget relativ risiko for brystkræft.

Samlet er et stort forbrug af alkohol og tobak den væsentligste årsag til usædvanlig

høje relative risici for en lang række kræftformer i branchen. Den relative risiko synes dog generelt

at være noget faldende, og synes mindre markant for unge sammenlignet med ældre i branchen.

5

2. Almen baggrund

Der har gennem flere hundrede år været kendskab til, at visse erhvervspåvirkninger

kan medvirke til en række kræftsygdomme (Cogliano 2006; Cogliano et al. 2004; Cogliano 2004;

Needleman and Huff 2005; Huff 2002). Flere af de kendte kræftfremkaldende påvirkninger er dog

indenfor de seneste år forsøgt fjernet fra arbejdsmiljøet, eksempelvis asbest, benzen og

stenkulstjære. Der findes dog stadigvæk over 300 kemikalier og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet,

der er mistænkt for at øge kræftrisikoen, ligesom der introduceres nye teknologier, for hvilke

langtidskonsekvenserne for helbredet endnu ikke er kendte. Endelig fremkommer der løbende nye

mistanker om sammenhænge mellem erhvervspåvirkninger og kræft, f.eks. natarbejde og risiko for

kræft i tyktarm, bryst og blærehalskirtel.

Tidligere kortlægninger både i Danmark og andre lande har vist, at der findes

betydelige forskelle i kræftrisikoen indenfor forskellige erhverv (Olsen and Jensen 1987;Andersen

et al. 1999). Der er derfor et behov for løbende at følge denne udvikling og især være opmærksom

på ikke tidligere observerede risici samt indicier for eventuelle sammenhænge med

arbejdsmiljøpåvirkninger. Den seneste danske kortlægning heraf, “Kræftsygelighed blandt danske

lønmodtagere (1970-97), fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper”, omfattede 393.229

lønmodtagere med kræft (Hansen and Meersohn 2003). Her viste der sig et behov for yderligere

detaljering af resultaterne for en række områder. Der er især brug for en opdeling af de 49 tidligere

benyttede, men relativt brede, branchegrupper til mere specifikke delbrancher. Ligeledes er der

efterspørgsel efter yderligere analyser i forhold arbejdsmiljørelevante faktorer, som f.eks.

betydningen af ansættelsens varighed i forhold til kræftrisikoen, lønmodtagernes alder, samt den

tidsmæssige udvikling i risikoen. Eksempelvis er der med henblik på overvejelser om forebyggende

tiltag behov for at vide, om risikoen er faldende, stigende eller uændret indenfor perioden. Samtidig

er det nu blevet muligt at foretage en opdatering af perioden, således at den nu yderligere inkluderer

kræfttilfælde for periode fra 1998 til 2003. Herved kommer den samlede undersøgelse til at omfatte

over en halv million danske lønmodtagere med kræft for en periode på over 30 år.

6

3. Undersøgelsens metode, data og fortolkning

Det følgende afsnit har til formål at give læseren en indsigt i de data der ligger bag

resultaterne i undersøgelsen, samt baggrund for fortolkning heraf.

Først i afsnittet gives en noget teknisk gennemgang af undersøgelsens datamæssige

tilblivelse. Dette afsnit kan læses kursorisk og er ikke nødvendigt for at forstå undersøgelsens

resultater og konklusioner.

Efterfølgende kommer en beskrivelse af de fortolkningsmæssige problemer, man især

bør have sig for øje, når rapporten læses.

3.1 Metode og data

Afgrænsning af undersøgelsesdeltagere

Nærværende undersøgelse omfatter den del af befolkningen i Danmark, som er født i

perioden efter 1. april 1897, som var i live 1. januar 1970, og som i perioden fra 1964 og frem har

været lønmodtager i mindst et halvt år. Endvidere indgår der i undersøgelsen kun den delmængde af

personerne, der har fået kræft efter, at de er startet på arbejdsmarkedet, og før de er fyldt 85 år. I den

samlede undersøgelse, der dækker ovennævnte lønmodtagere i Danmark, indgår der i alt 539.084

kræfttilfælde (46 % kvinder) fordelt på 52 forskellige kræftformer, som er diagnosticeret i perioden

fra 1970 til medio 2003.

Registerdata

Undersøgelsen er baseret på data fra Cancerregistret, der er et forskningsregister, samt

fra Det Centrale Personregister (CPR) og registret for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der

begge er administrative registre. Ved hjælp af det unikke CPR-nr, der bruges som identifikation i

alle registrene, er udvalgte data fra hvert af registrene koblet sammen til et nyt register om erhverv

og kræftsygdom i Danmark.

Undersøgelsesdesign: Case-kontrol undersøgelser

Den samlede undersøgelse er tilrettelagt som en serie af 52 såkaldt matched case-

kontrol studier. Det vil sige, at hver kræftform teknisk set udgør en delundersøgelse i sig selv.

Princippet i en case-kontrol undersøgelse bygger på, at man for personer med en bestemt kræftform

sammenligner forudgående ansættelsesforhold i bestemte brancher med ansættelser i en stikprøve af

kontrolpersoner uden kræft.

7

Personer med kræft

I Cancerregistret har vi identificeret alle de personer, der har fået diagnosticeret kræft

for første gang i perioden 1970 til medio 2003, og som opfylder ovenstående betingelser for

fødselsår mv. Cancerregistret i Danmark har fungeret siden 1942, og rummer i princippet

informationer om alle personer, der har fået diagnosticeret kræft, herunder med angivelse af

detaljerede diagnoser baseret på morfologi og topografi, diagnosedato, oplysninger om spredning af

kræften, grundlaget for diagnosen med videre (Storm 1988;Storm et al. 1997). På basis af de flere

tusinde specifikke diagnosekoder er personerne opdelt på 52 kræftformer. Hvis en person tidligere

har haft kræftsygdom, indgår vedkommende ikke i undersøgelsen, da der er en vis sandsynlighed

for, at eventuel efterfølgende kræftsygdom er forårsaget af behandlingen, eller kan være spredning

af den oprindelige kræft til andre organer (metastaser). Dog ser vi bort fra denne betingelse, hvis en

person tidligere har haft non-melanom hudkræft, idet den medicinske behandling af denne

kræftform ikke øger risikoen for andre kræftformer, og fordi huden normalt ikke er målorgan for

spredning.

Kontrolpersoner

Hver person med kræft (case) er individuelt parret (matched) med et antal

kontrolpersoner uden kræft, som i princippet er tilfældigt udtrukket fra CPR-registret. Antallet af

kontrolpersoner per case-person er bestemt af hyppigheden af kræftformen hos det enkelte køn.

Hvis kræftformen er hyppig, som f.eks. brystkræft hos kvinder eller prostatakræft hos mænd, er der

kun valgt én kontrolperson per case, og jo mere sjælden kræftformen er, desto flere kontrol-

personer er der valgt, f.eks. 50 kontroller per case med bughinde mesotheliom. Dette medvirker til

at mindske den statistiske usikkerhed ved beregningen af risici. Antallet af kontrolpersoner per case

samt det samlede antal kontrolpersoner per kræftform fremgår af bilag 1. Hver potentiel

kontrolperson skal have samme køn og fødselsår som case-personen, skal være i live og uden kræft

på diagnosedagen for case-personen, samt have bopæl i Danmark. Disse informationer er

tilgængelige i CPR-registret og Cancerregistret. I den endelige undersøgelse indgår der i alt ca.

500.000 potentielle kontrolpersoner.

Ansættelseshistorie

Ved brug af CPR-nummeret som nøgle er hver undersøgelsesperson, med og uden

kræft, koblet med ATP-registret, hvor vi har fået information om ansættelses- og

fratrædelsestidspunkt for hver ansættelse i et firma, samt arbejdsgivernummer for alle ansættelser

tilbage til 1964. De ansættelser, der ligger efter diagnosedato ses der bort fra, da påvirkningen skal

8

ligge forud for diagnosen, hvis en observeret øget risiko for kræft skal kunne sættes i forbindelse

med ansættelsen i den pågældende branche. Der har siden ATP-ordningens oprettelse i 1964 været

obligatorisk medlemskab for alle lønmodtagere, der har fået udbetalt løn for minimum en

arbejdsdag per uge. For mændenes vedkommende var der 17 % med kræft, der ikke fandtes i ATP-

registret, mens det for kvinderne var 30 %. Der er dog stor variation inden for de forskellige

kræftformer. Når en person ikke er registreret i ATP-registret, skyldes det, at personen enten har

været selvstændig i hele perioden eller har været permanent ude af arbejdsmarkedet i perioden forud

for kræftsygdommen, f.eks. studerende, hjemmegående, kronisk syge m.fl. De personer, der ikke

har været lønmodtagere i perioden, indgår ikke i nærværende undersøgelse. Dette gælder både for

case- og kontrolpersoner.

Indhentning af øvrige informationer

Fra CPR-registret har vi for hver lønmodtager indhentet information om dato for

eventuel udvandring, forsvinden eller død, stillingsbetegnelse, civilstand, og herunder historiske

informationer om dato for evt. vielse, registreret partnerskab, skilsmisse eller enkestand. Desuden er

der indhentet oplysninger om fødselsdatoer for eventuelle børn. Sidstnævnte information foreligger

imidlertid kun systematisk for personer, der er født i 1935 og senere.

3.2 Kodning og kategorisering af data

Brancher

Siden 1970 har Danmarks Statistik rutinemæssig tildelt danske virksomheder

branchekoder (Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode, DSE). Disse koder er oprindeligt

udviklet af de Forenede Nationer til erhvervsstatistiske formål og karakteriserer virksomhedens

hovedaktiviteter med varierende detaljeringsniveau. I 1993 gik Danmarks Statistik over til et nyt

kodesystem (DB93), der er fælles for landene i Den Europæiske Union. Virksomheder, der er

etableret efter i 1993 og senere, er derfor af Danmarks Statistik kun tildelt en DB93-kode. For disse

firmaer har vi omkodet DB93-koden til en DSE-kode.

I nærværende undersøgelse indgår ansættelser på omkring 545.000 nuværende og

tidligere virksomheder tilbage til 1964. Omkring 20 % af disse virksomheder har af forskellige

årsager ikke været branchekodet af Danmarks Statistik. Vi har derfor forsøgt at kode disse firmaer

manuelt efter de samme principper som Danmarks Statistik. På grund af mangelfulde oplysninger

har det dog ikke været muligt at kode ca. 10.000 virksomheder, som derfor er samlet i en særlig

gruppe ("ukendt").

9

Kalenderperioder

I hovedtabellerne er den relative risiko beregnet som et gennemsnit for

kræftforekomsten over 30-årig periode, 1970-2003. Det er imidlertid vigtigt at vide, om en øget

relativ risiko er nogenlunde jævnt fordelt i hele perioden, eller om der er tendens til, at risikoen

falder eller stiger i de seneste perioder. Derfor har vi opdelt den samlede periode i fem delperioder:

a) 1970-79, b) 1980-89, c) 1990-94, d) 1995-1999, e) 2000-2003. De seneste perioder (c-e) er

kortere end de første (a-b), da der er flere kræfttilfælde i de senere perioder. Herved bliver den

statistiske usikkerhed nogenlunde den samme i de fem grupper.

Varighed af ansættelse

Vi har beregnet og summeret varigheden af hver ansættelse, som en person har haft i

et givent firma, og vi har derefter summeret varigheden i forhold til de delbrancher, som firmaerne

tilhører. Endelig har vi inddelt disse summerede varigheder i fem kategorier: a) < ½ år (reference),

b) ½- 2 år, c) 2-5 år, d) 5-10 år, e) 10 år eller mere.

Første ansættelsesår

Perioden for første ansættelse i en given branche kan i visse tilfælde være en indikator

for arbejdsmiljøbelastningens omfang. Jo tidligere ansættelse desto større påvirkning. Vi har derfor

inddelt første (kendte) ansættelsesår i en delbranche i fire kategorier: a) Før 1965, b) 1965-69, c)

1970-84, d) 1985 eller senere.

Fødselsårperiode

Med henblik på at belyse risikoen i forhold til kalendertidsperioden, hvor en person er

født (fødselskohorter), har vi inddelt fødselsåret i seks kategorier (fødselskategorier): a) 1897-1915,

b) 1915-1924, c) 1925-34, d) 1935-44, e) 1945-54, f) 1955 og senere.

Alder ved første ansættelse

Der findes en række teorier om, at udsættelse for en potentielt kræftfremkaldende

påvirkning kan være forbundet med forskellige risici for kræft afhængig af alderen ved

påvirkningen. Vi har derfor inddelt lønmodtagernes alder ved første ansættelse i en given branche i

fem kategorier: a) Under 25 år, b) 25-34 år, c) 35-44 år, d) 45 år eller ældre, e) født før 1935.

Oplysning om første ansættelsesår findes ikke for sidstnævnte gruppe.

.

10

Stilling og socialgruppe

På basis af den stillingsbetegnelse som personerne tidligere har angivet på

selvangivelsen i forbindelse med afregning af indkomstskat, har vi inddelt personerne i en af de 470

jobkategorier, som tidligere blev brugt af Danmarks Statistik. Det er imidlertid ikke alle personer,

der har angivet en stillingsbetegnelse. Desuden har vi ikke informationer om skiftende stillinger,

men kun den seneste som personen har angivet på selvangivelsen eller til folkeregistret. Derfor

benyttes stillingsbetegnelserne i nærværende undersøgelse alene som grundlag for omkodning til de

fem brede socialgrupper, der normalt benyttes i Danmark: Akademikere m.fl. (I), højere

funktionærer (II), lavere funktionærer (III), faglærte arbejdere (IV), ufaglærte arbejdere (V), samt

uoplyst (0).

Fødselssted

I Danmark er der ofte geografiske forskelle i risikoen for kræft. Vi har derfor

indhentet oplysninger fra CPR-registret om undersøgelsespersonernes fødselssted med henblik på at

justere de endelige resultater for effekten heraf. CPR- registrets registrering af en persons

fødselssted er normalt baseret på det sogn, som personen tilhører ved fødselstidspunktet. Hvis en

person er født i udlandet, er der i stedet oplysninger om oprindelsesland og i nogle tilfælde også om

byen, hvor personen er født. Disse informationer har vi kategoriseret i fem grupper: a)

Storkøbenhavn, b) Århus og Odense, c) provinsbyer, d) øvrige Danmark, e) udlandet.

Alder ved første barn

Alderen ved fødslen af første barn er dels en social indikator, da personer med de

korteste uddannelser tenderer til at få børn tidligere end personer med lang uddannelse. Det er også

er en af de mest betydningsfulde risikofaktorer i forhold til udviklingen af brystkræft hos kvinder,

da høj alder ved første fødsel indebærer større risiko for brystkræft end ung alder ved første fødsel.

Vi har således inddelt alder for første barn i syv grupper: a) Ingen børn, b) < 20 år, c) 20-24 år, d)

25-29 år, e) 30-34 år, f) mindst 35 år), g) født før 1935. Der findes ikke systematiske informationer

om børn i CPR-registret for personer, der er født før 1935.

Civilstand på diagnosetidspunktet

Ægteskabelig status (civilstand) har i nogle undersøgelser vist sig at være en vigtig

indikator for både livsstil og helbredsforhold. Vi har derfor inddelt hver person i én af fire

kategorier: a) gift eller registreret partner, b) ugift, c) enke eller længst levende partner, d) skilt eller

11

opløst partnerskab.

Samlede kendte periode som lønmodtager

Der er ofte sammenhæng mellem varigheden af den samlede periode som en person

har været på arbejdsmarkedet og risikoen for sygdom. Derfor tager vi også højde for det samlede

antal år som personen har været lønmodtager fra 1964 og frem til datoen for kræftdiagnosen eller

samme dato for kontrolpersonerne.

3.3 Særligt datamateriale for nærværende undersøgelse

Nærværende undersøgelse omhandler ansatte i hver af delbrancherne a) restaurationer

og cafeteriaer mv., b) kantiner, c) grill-, burgerbarer og pølsevogne, d) værtshuse, bodegaer,

diskoteker mv., e) catering, f) færgerestauranter, -cafeteria og jernbanerestauranter, g) hoteller, h)

vandrehjem og campingpladser, samt i) kursusejendomme med videre. Delbrancherne d)-f) har vi

manuelt konstrueret til nærværende undersøgelse baseret på virksomhedens navn, hvor vi således

har lavet en mere detaljeret opdeling af ca. 3.500 virksomheder, end den Danmarks Statistik

normalt benytter. Det har dog på grund af mangel på informationer ikke været muligt at foretage en

fuldstændig opdeling af den oprindelige branchegruppe ("restauranter, cafeterier mv."), hvorfor et

ukendt antal virksomheder, der burde tilhøre d)-f), stadigvæk forekommer under "restauranter,

cafeterier mv." . Dette vil i nogen grad bevirke, at den relative risiko for ansatte i delbranche

"restauranter, cafeterier mv." enten svagt overvurderes eller svagt undervurderes.

Geografisk placering af arbejdsstedet

På basis af oplysninger om varigheden af hver af en persons ansættelser indenfor

hotel- og restaurationsbranchen (forud for datoen for kræftdiagnosen), har vi fundet netop den

ansættelse, som personen forud for kræftdiagnosen havde i den længste periode. Herefter har vi

forsøgt at finde den tilhørende virksomhedens postnummer, og på basis heraf har vi inddelt

virksomhederne i syv grupper: a) København og forstæder, b) Århus og Odense, c) provinsbyer, d)

landdistrikter, e) ukendt placering.

Ansættelsesstedets størrelse

Det har tidligere været nævnt, at størrelsen på en arbejdsplads inden for hotel og

restaurationsområdet muligvis også kan være en indikator for risikoen for sygdom, herunder kræft

(Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen 2002). Jo færre ansatte desto større

risiko. Vi har imidlertid kun oplysninger om antallet af ansatte for omkring halvdelen af

12

virksomhederne i brancherne og kun for begyndelsen af 1980'erne, og især mangler vi oplysninger

om de virksomheder, der har været lukket i mange år. Vi har i stedet på basis af en stikprøve af

personer uden kræft beregnet, hvor mange af stikprøvepersonerne, der har været ansat på en given

arbejdsplads (virksomhedsnummer) i perioden fra 1964 til 2003. Alle undersøgelsespersoner med

og uden kræft er herefter kategoriseret i forhold til det arbejdssted som de haft i den længste periode

i hotel- og restaurationsbranchen forud for kræftdiagnosen. For kontrolpersonerne bruges

diagnosedatoen for case-personen. Arbejdsstederne er herefter inddelt i fem kategorier i forhold til

ansatte i stikprøven: a) Mindst (1-2) ), b) Lille (3-6) , c) Middel (7-14), d) Stor (15-99), e) Størst

(over 100 personer). Det er ved tolkning af resultaterne vigtig at være opmærksom på, at

kategorierne a-f) ikke repræsenterer det reelle antal ansatte på arbejdsstedet, men skal i stedet tolkes

som virksomheder med voksende størrelse.

Jobkategorier

På basis af stillingsbetegnelsen fra CPR-registret har vi inddelt

undersøgelsespersonerne i følgende seks jobkategorier: a) kok, b) tjener, c) økonoma, køkkenchef

og restauratør, d) kantineledere og -medhjælpere, e) hotelportier, f) andre uspecifikke og ukendte

stillingsbetegnelser ansat inden for hotel- og restaurationsbranchen.

3.4 Risikoberegning og fortolkning

Den relative risiko (RR) bruges ofte som mål for risikoen for sygdom, her kræft, i

forbindelse med en given påvirkning. I denne sammenhæng er påvirkningen ansættelse i en given

branche i mindst et halvt år. Som udgangspunk antages det, at risikoen er den samme i alle

brancher. Den relative risiko er et forholdstal, der fortæller, hvor mange gange risikoen for en

kræftform i en given branche er større eller mindre end risikoen for samme kræftform blandt ansatte

inden for alle øvrige brancher blandt personer med samme køn og alder. Ansatte i andre brancher,

andre lønmodtagere, er således referencegruppe, og har per definition en relativ risiko på 1. En

relativ risiko på 1,0 betyder således, at risikoen i den pågældende branche er den samme som i

andre brancher. En relativ risiko på 1,6 betyder, at risikoen er 1,6 gange (eller 60 %) større i den

pågældende branche i forhold til de øvrige brancher i gennemsnit. Omvendt betyder en relativ risiko

på f.eks. 0,6, at risikoen er 0,6 gange (eller 40 %) mindre end i de øvrige brancher.

Den relative risiko (RR) for en given kræftsygdom er i praksis estimeret som en

såkaldt odds ratio ved hjælp af betingede logistiske regressionsanalyser (Breslow and Day 1980). Vi

har hertil brugt statistikprogrammet Stata, version 9.2. Detaljerne omkring dataanalysen vil ikke

blive gennemgået yderligere her.

13

Sikkerhedsgrænser (95 % SG)

Ved vurdering af størrelsen på den relative risiko i en given branche er det nødvendigt

at tage højde for "støj" fra "tilfældig statistisk variation". Derfor har vi for hver relativ risiko

beregnet sikkerhedsgrænser, der fortæller om omfanget af den statistiske usikkerhed på den relative

risiko. Usikkerheden afhænger blandt andet af antallet af personer der har været ansat i branchen,

kræftformens hyppighed og af størrelsen på den relative risiko. Jo flere kræfttilfælde og jo større

risiko, desto mindre er usikkerheden, hvilket ses ved at både den nedre og øvre sikkerhedsgrænse

nærmer sig værdien for den relative risiko. De beregnede 95 % sikkerhedsgrænser (95 % SG) skal

ved fortolkningen af den relative risiko forstås således, at hvis RR er større end 1, og den nedre

sikkerhedsgrænse også er større end 1, så er sandsynligheden lille (< 5 %) for, at RR er

fremkommet ved tilfældig statistisk variation (f.eks. RR=1,4; 95 % SG: 1,2-1,6). Hvis RR er mindre

end 1, så anses den statistisk usikkerhed tilsvarende for "lille", hvis den øvre grænse er mindre end

1 (f.eks. RR=0,7; 95 % SG: 0,5-0,9). Hvis en af de to situationer for RR forekommer for en given

kræftform i en given delbranche, kaldes RR for henholdsvis "signifikant" øget eller nedsat. Med

andre ord må sikkerhedsgrænserne ikke krydse tallet 1, for at RR betragtes som signifikant.

Ved præsentation af hovedresultater for delbrancherne i nærværende rapport angiver

vi for overskuelighedens skyld et "+" eller "-", hvis den ujusterede RR (se nedenfor) er signifikant

øget eller nedsat. Ved den justerede RR angiver vi de traditionelle sikkerhedsgrænser. Vi har

yderligere i hovedtabellerne for hver branche (f.eks. tabel 1) markeret signifikante justerede relative

risici (RRj) med henholdsvis rødt for øget, grønt for nedsat eller ingen markering, når resultaterne

ikke adskiller sig signifikant fra gennemsnittet blandt lønmodtagere i andre brancher.

) Justerede relative risici (RRj

Risikofaktorer udenfor erhvervet kan virke forstyrrende på den beregnede RR for

kræft, hvis forekomsten af sådanne risikofaktorer er ulige fordelt mellem den delbranche, der

konkret undersøges, og den referencegruppe, der sammenlignes med. Her er referencegruppen som

tidligere nævnt alle andre lønmodtagere med samme køn og alder. De væsentligste andre

risikofaktorer er tobaksrygning, alkoholforbrug, solvaner og fysisk inaktivitet. For eksempel

forekommer tobaksrygning hyppigere blandt ansatte indenfor nogle brancher end andre. Der er

derfor behov for at justere RR, således at det bidrag til den relative risiko for f.eks. lungekræft, som

kommer fra tobaksrygning, ikke slører risikoen fra en eventuel arbejdsmiljøpåvirkning. Vi har

derfor forsøgt at justere de relative risici for andre kendte og mistænkte risikofaktorer for kræft. Ved

justering af RR forstås således et forsøg på at "rense" RR for risikobidraget fra andre risikofaktorer

14

end selve arbejdsmiljøet.

I den optimale situation ville man udover justering af RR for alder også som minimum

justere for indflydelsen af tobaksrygning, alkoholforbrug, solvaner og fysisk inaktivitet. For at dette

i praksis kan lade sig gøre, skal vi have individuelle informationer om sådanne påvirkninger for alle

undersøgelsespersoner, både cases og kontroller. Da disse informationer ikke findes i registrene, har

vi i stedet brugt tilgængelige informationer om andre mere indirekte livsstilsfaktorer, f.eks.

socialgruppe, civilstand, periode som lønmodtager, fødselssted, samt alder ved fødslen af det første

barn. Eksempelvis vides det, at der er forholdsmæssigt flere tobaksrygere blandt ufaglærte

(socialgruppe V), end der er blandt akademikere (socialgruppe I). Da tobaksrygning øger risikoen

for blandt andet lungekræft, vil der af denne grund være flere ufaglærte end akademikere, der får

lungekræft. Da antallet af akademikere og ufaglærte arbejdere ofte er ulige fordelt i de forskellige

brancher, vil vi på grund af forskel i tobaksrygningsmønsteret se den største risiko for lungekræft i

de brancher, hvor der er forholdsvis flere ufaglærte og dermed flest rygere. Dette bliver der delvist

korrigeret for i de statistiske analyser ved at tage hensyn til især socialgruppe og i nogen grad de

øvrige ovennævnte faktorer.

Den justerede RR vil typisk være større eller mindre end den ujusterede relative risiko.

Hvis den ujusterede og den justerede RR er nogenlunde ens betyder det, at de faktorer, der justeres

for, ikke er væsentligt forskelligt fordelt mellem de ansatte i en given delbranche og ansættelse i de

øvrige brancher.

3.5 Præsentation af resultater

For alle delbrancher vises en hovedtabel, der omfatter relativ risiko (RR) og justeret

relativ risiko (RRj) for hver af 52 kræftformer for både mænd og kvinder. I praksis har vi yderligere

for hver delbranche beregnet både RR og RRj for alle 52 kræftformer og for begge køn i forhold til

følgende kategorier for a) kalenderperioder, b) varighed af ansættelsen, b) første ansættelsesperiode,

c) alder ved første ansættelse, d) fødselsårsperiode. Da det vil være uoverskueligt at visse tabeller

for samtlige resultater, viser vi som udgangspunkt altid "hovedtabellen" for en given delbranche.

For de kræftformer hvor den relative risiko er signifikant eller næsten signifikant øget (p<0,1), viser

og/eller beskriver vi så resultaterne yderligere i forhold til de relevante delresultater i a-d).

3.6 Fortolkningsproblemer

Ved læsning af denne rapport bør man være opmærksom på en række

15

fortolkningsmæssige problemer, hvoraf nogle er særegne for nærværende undersøgelse mens andre

er mere almengyldige for epidemiologiske undersøgelser i al almindelighed.

Kriterier for ansættelse i en branche

Ansættelse i en given branche er i undersøgelsen defineret som minimum et halvt års

ansættelse indenfor den pågældende branche og minimum 10 år forud for kræftdiagnosen. Det vil

således sige, at personer, der har været ansat i mindre end et halvt år i en given branche, ikke regnes

med til den pågældende branche. Det halve år er valgt, fordi en målelig øgning i kræftrisikoen

kræver et vis minimum af påvirkning. Det vides imidlertid ikke præcist, hvor lang tids udsættelse

for en kræftfremkaldende påvirkning, der er nødvendig for at øge risikoen for kræft.

Desuden har vi ikke oplysninger om ansættelser før 1964. Dette betyder, at personer,

der har afsluttet ansættelsen i en given branche før 1964, ikke indgår i nærværende undersøgelse.

Tilsvarende bliver den beregnede varighed af ansættelsen mindre end den rent faktisk har været,

hvis ansættelsen startede før 1964 og fortsatte herefter. Dette kan medvirke til, at en reel øget risiko

i en branche undervurderes.

Latenstid

Der går altid en række år fra man udsættes for en given kræftrisikabel påvirkning og

indtil en eventuel kræftsygdom opdages (latenstid). Den præcise tidslængde er dog ukendt for de

fleste kræftformer og afhænger formentlig også af påvirkningens intensitet, andre påvirkninger samt

personens alder og køn mm. Vælges der i en undersøgelse en for kort "latenstid" så vil størrelsen af

risikoen undervurderes, og hvis det modsatte er tilfældet, vil den statistiske usikkerhed vokse.

Kræftfremkaldende påvirkninger

International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundheds-

organisationen har til opgave at indsamle og vurdere videnskabelig dokumentation om årsager til

kræft. Det er er indtil videre vurderet, at omkring 100 forskellige påvirkninger øger risikoen for

kræft hos mennesker (Cogliano 2006;Cogliano et al. 2004;Cogliano 2004;Needleman and Huff

2005;Huff 2002). Der er yderligere omkring 315 påvirkninger der er under mistanke for at være

kræftfremkaldende for mennesker fordi de har vist sig kræftfremkaldende i flere uafhængige

dyreforsøg med videre. Omkring 30 af disse påvirkninger forekommer overvejende i arbejdsmiljøet

(Siemiatycki et al. 2004a;Boffetta 2004). De årsagsfaktorer, der indtil videre er mest

betydningsfulde i forhold til antallet af kræfttilfælde i den vestlige verden, er de såkaldte

livsstilspåvirkninger. Hvis sådanne påvirkninger forekommer i væsentligt forskelligt omfang i en

16

given branche i forhold til de øvrige brancher, kan en tilsyneladende forøget relativ risiko helt eller

delvist tilskrives sådanne forskelle i påvirkninger. De væsentligste kræftrelaterede

livsstilspåvirkninger, der kan variere betydeligt mellem forskellige brancher fremgår af

nedenstående oversigt (Tabel A).

Tabel A. Livsstilspåvirkninger som medvirker til specifikke kræftformer

Tobaks-

rygning Alkohol Lav fysisk

aktivitet Børne-fødsler* (kvinder)

Sol-påvirk-

ning Kræftform

Mundhule x X Svælg x X Næsesvælg x X Spiserør x X Mave x Tyktarm x Bugspytkirtel x X Lever x X Næse- og bihuler x Strube x X Lunge x Bryst X x x Livmoderhals x Livmoderkrop x Æggestokke x Nyre x Nyrebækken, urinrør x Urinblære x Modermærke x Hud, anden x Myeloid leukæmi x

Kilde: International Agency for Research on Cancer (www.IARC.fr) *få eller ingen børnefødsler

17

Informationer om individuelle påvirkninger

Der er i denne undersøgelse ingen tilgængelig viden om, hvad en person konkret har

været udsat for under ansættelsen i en given branche. Det må dog formodes, at størstedelen af de

ansatte har været udsat for de påvirkninger, der er karakteristiske for en given branche, f.eks.

maling indenfor malerforretninger, rengøringsmidler indenfor rengøringsvirksomhed eller alkohol

og tobaksrygning i restaurationsbranchen. Det er dog ikke alle indenfor en given branche, der har

været udsat for den eller de risikofaktorer, der har medvirket til den beregnede øgede kræftrisiko.

Dette vil tendere til at fortynde risikoen, hvorved den beregnede relative risiko vil undervurdere en

reel øget risiko. Eksempelvis er kontorpersonale i de forskellige brancher sjældent udsat for

branchens karakteristiske påvirkninger. En sekretær i et større malerfirma er således sjældent udsat

for påvirkninger fra maling, men hun vil tælle med i risikoberegningen, som om hun havde været

udsat for påvirkningen.

Nærværende undersøgelse kan således ikke forklare, hvad der er årsagen eller

årsagerne til en observeret øget relativ risiko. I nogle tilfælde kan resultaterne dog pege på en

uspecifik sammenhæng mellem arbejdsmiljø og en given kræftform. For nærmere udredning af

årsagerne til sådanne statistiske sammenhænge må der udføres specialundersøgelser, hvor der tages

udgangspunkt i, hvad personerne rent faktisk har været udsat for både i og uden for arbejdsmiljøet.

Ansættelsens varighed og tidspunkt for første ansættelse

Hvis der er en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og

risikoen for en given kræftform, vil det som hovedregel være sådan, at risikoen vokser med

varigheden af ansættelsen, således at langtidsansatte, alt andet lige, vil have en større risiko end

korttidsansatte. Dette begreb kaldes for en monoton "dosis-response" sammenhæng. Hvis risikoen

vokser i forhold til varighed af ansættelsen kan dette være en væsentlig indikator for en

årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og risikoen for kræft. Det er dog

ingen betingelse for en sammenhæng, at dette forhold forekommer, og der kan være undtagelser

herfra. Nogen gange ser man eksempelvis, at personerne med længst ansættelse helt eller delvist har

været udsat for andre påvirkninger og mindre farlige påvirkninger end korttidsansatte indenfor

samme branche. Disse langtidsansatte kan derfor have en mindre RR end ansatte med middellang

ansættelse. Endvidere kan den såkaldte "healthy worker effekt", resultere i en tilsyneladende

faldende risiko blandt de længst ansatte. Dette forklares normalt ved, at det overvejende er de

helbredsmæssigt stærkeste personer, der kan klare et langt arbejdsliv med potentielt

sundhedsskadelige påvirkninger. Endelig er det i en lang række undersøgelser observeret, at

korttidsansatte (typisk under et år) ofte har en højere risiko for flere kroniske sygdomme, samt

18

generelt har en højere dødelighed (Boffetta et al. 1998;Kolstad and Olsen 1999;Booth and Feng

2002). Årsagerne hertil er ikke fuldt ud kendte, men én forklaring kan være, at disse personer har en

risikoadfærd der medfører, at de ikke har tilstrækkeligt helbred til at have en længerevarende

tilknytning til arbejdsmarkedet.

En anden indikator for sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og den relative

risiko, er en faldende risiko jo senere man er startet i erhvervet. Generelt er arbejdsmiljøet blevet

forbedret gennem tiderne, således at påvirkningernes omfang generelt har været aftagende, især

indenfor de sidste 10-20 år. Hvis der er sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og en given

kræftsygdom, vil man derfor forvente, at personer, der har været ansat i branchen tidligt i den

undersøgte periode, dvs. før 1965 eller 1965-69, har en større risiko end personer (med samme alder

og køn), der har været ansat efterfølgende. Udover forbedringer i arbejdsmiljøet som årsag til fald i

kræftrisikoen kan der være andre faktorer, der er skævt fordelt mellem brancherne, og som trækker i

samme eller modsat retning. Eksempler herpå er f.eks. tobaks- og alkoholforbrug.

Statistisk usikkerhed og massesignifikans

Enhver undersøgelse har en vis statistisk usikkerhed. I denne, som i andre lignende

epidemiologiske undersøgelser, "accepterer" vi en mindre statistisk usikkerhed på 5 % i vores

vurdering af den relative risiko som værende signifikant eller ikke-signifikant. Det betyder i praksis,

at selvom en relativ risiko regnes som "signifikant" øget eller nedsat, så vil der være 5 % af

resultaterne (eller 1 ud af 20), hvor det reelt ikke er tilfældet. Massesignifikans er et uundgåeligt

fænomen i undersøgelser som nærværende, hvor talrige sammenhænge undersøges. Hvis man

således beregner sammenhængen mellem ansættelse i en given branche i forhold til en række

kræftformer så vil en del af resultaterne uundgåeligt være falsk signifikante. I nærværende

undersøgelse indgår 47 kræftformer for mænd og 49 for kvinder for hvilke der udregnes både RR

og RRj. Det kan heraf beregnes at 9,6 ((47+49) x 2 x 5 %) af de observerede sammenhænge vil være

"falsk" signifikante, positivt eller negativt. Der er i praksis ingen umiddelbare objektive metoder til

at afgøre, om en given relativ er sand eller falsk signifikant. En sammenligning med resultatet fra

andre tilsvarende undersøgelser kan dog ofte bidrage til afklaring. Dette er således en af grundene

til, at man ofte kræver flere uafhængige undersøgelser af samme problemstilling før det er muligt

nærmere at afgøre, om der er en egentlig årsagssammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkning og

kræftsygdom.

Andre undersøgelser

Som det fremgår af ovenstående, er der en række faktorer, der skal inddrages, før det er

19

muligt at pege på arbejdsmiljøforhold som en mulig årsag til en observeret øget risiko for kræft i en

given branche. Det er yderligere vigtig at sammenligne opnåede resultater med resultater fra andre

undersøgelser på området. Der er derfor i forbindelse med resultatafsnittene et særligt afsnit i

rapporten, hvor eksisterende videnskabelig litteratur oversigtsmæssigt gennemgås. De angivne

litteraturhenvisninger er dog ikke nødvendigvis udtømmende for området.

Tabel B giver en oversigt over dokumenterede kræftfremkaldende stoffer og blandinger,

der overvejende findes i arbejdsmiljøet i relation til det eller de organer, hvor kræftrisikoen er påvist

hos mennesker. Tabel C er en oversigt over brancher, fag og arbejdsprocesser, hvor der er en

dokumenteret eller sandsynlig risiko for bestemte kræftformer, men hvor den specifikke påvirkning

i arbejdsmiljøet imidlertid er ukendt (Siemiatycki et al. 2004b) . Endelig kan vi henvise til "Kræft i

Danmark", der i kort oversigtsform beskriver viden om udbredelsen af de hyppigste kræftformer i

Danmark, samt dokumenterede og mistænkte årsager hertil (Clemmensen et al. 2006).

3.7 Overordnet vurdering af resultaterne

Overordnet kan observerede sammenhænge mellem ansættelse i en bestemt delbranche og

en signifikant øget relativ risiko for en given kræftform inddeles i fire kategorier:

A) På forhånd kendte (klassiske) kausale sammenhænge, f.eks. arbejde med asbest til

isoleringsformål på skibsværfter eller i isoleringsvirksomheder og den øgede risiko for lungehinde

mesotheliom

B) Sammenhænge, der er fundet i andre undersøgelser, men som endnu ikke vurderet som

egentlig årsagssammenhænge på grund af mangel på tilstrækkelig epidemiologisk dokumentation

mv, herunder manglende mulighed for udelukkelse af andre risikofaktorer.

C) ”Nye sammenhænge", der ikke med rimelighed kan antages at hænge sammen med

kendte livsstilsfaktorer som f.eks. tobaksrygning eller alkohol.

D) Sammenhænge, hvor livsstilsfaktorer ikke kan udelukkes som årsag til en observeret

øget risiko.

Videre undersøgelsesaktiviteter

De signifikant øgede relative risici, der findes i gruppe B) og C) kan sammen med en

vurdering af størrelsen af den relative risiko, antal af ansatte der udsatte for en mistænkt påvirkning,

kræftformens hyppighed og biologisk plausibliltet indgå i en prioritering af mere specifikke

undersøgelser af mulige årsagssammenhænge.

20

Tabel B. Oversigt over kemiske forbindelser og blandinger mv., herunder kræftform, der er dokumenteret som kræftfremkaldende for mennesker (IARC, gruppe 1) Kræftform Kemiske forbindelser eller blandinger Svælg · Sennepsgas Spiserør · Sod Lever · Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling,

neutroner og radongas · Vinylklorid · Aflatoxin

Næsesvælget · Formaldehyd Næse og bihuler · Træstøv

· Kromforbindelser, hexavalente · Nikkelforbindelser, inklusiv kombinationer af nikkeloxider og –sulfider i nikkelraffineringsindustri · Mineralolier, ubehandlede og let behandlede

Strube · Asbest · Sennepsgas · Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre

Lunge · Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas · Asbest · Krystallinsk kvarts · Talkum med indhold af asbestfibre · Beryllium · Cadmium og -forbindelser · Kromforbindelser, hexavalente · Nikkelforbindelser, inklusiv kombinationer af nikkeloxider og –sulfider i nikkelraffineringsindustri · Stenkulstjære og -beg · Mineralolie, ubehandlet og let behandlet · Sod · Bis(chloromethyl)ether og chloromethyl-methylether (teknisk grad) · 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) · Passiv rygning · Sennepsgas · Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre

Lungehinde mesotheliom · Asbest · Erionit (asbestlignende mineral)

Urinblære · Stenkulstjære/beg · Mineralolie, ubehandlet og let behandlet · Aromatiskamin-farvestoffer: 4-aminobifenyl, benzidin, 2-naphthylamin

Modermærke · Solstråling Hud (non-melanom) · Solstråling

· Arsen og dets forbindelser · Stenkulstjære og -beg · Mineralolie, ubehandlet og let behandlet · Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer · Sod

Knogle · Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas

Skjoldbruskkirtlen · Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling, neutroner og radongas

Sarkom · 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) Leukæmi · Ioniserende stråling og dennes kilder, herunder især røntgen, γ-stråling,

neutroner og radongas · Benzen · Ethylenoxid

Non-Hodgkin's lymfom · 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-para-dioxin (TCDD)

21

Tabel C. Oversigt over brancher og fag, hvor IARC har vurderet, at der er øget risiko eller sandsynlig øget risiko for kræft uden at den egentlige arbejdsmiljøpåvirkning er identificeret Kræftform Industri, fag eller arbejdsproces Spiserør Mave Malere Næse og bihuler Skotøjsindustri- og reparation

Møbelfremstilling Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer)

Strube Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer) Gummiindustri

Lunge Aluminiumsfremstilling Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling Frisører Jern- og stål støberier Malere Glasstøberier mv. Isopropanolfremstilling (kemiske processer med stærke syrer) Gummiindustri

Æggestok Frisører Nyre Koksfremstilling Urinblære Aluminiumsfremstilling

Auraminfremstilling Skotøjsindustri- og reparation Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling Frisører Mangentafremstilling (farvestof) Råolie destillation mv. Malere Gummiindustri

Hud (non-melanom) Fremstilling af gas ud fra kul Koksfremstilling

Hjerne Råolie destillation mv.

Leukæmi Råolie destillation mv. Skotøjsindustri- og reparation Gummiindustri

Non-Hodgkin's lymfom Frisører

22

4. Indledende beskrivelse af branchen

I den samlede restaurationsbranche er der ca. 62.500 ansatte, mens det tilsvarende

antal ansatte på hoteller er ca. 20.500 (Statistikbanken 2005). Der er en mindre overvægt af kvinder

indenfor hele området. Der kan være forskelle i arbejdslivet for branchens ansatte: Kokke og tjenere

med ansættelse indenfor a la carte restauranter oplever eksempelvis ofte spidsbelastningsperioder,

og arbejdstiderne er ofte lange og skæve. Omvendt har kokke indenfor kantiner og catering samt

tjenere indenfor selskabsservering mulighed for mere ”normale” arbejdstider. Det anføres i en

relativ ny analyse af hotel- og restaurationsbranchen baseret på såvel litteratur samt interview

vedrørende arbejdsmiljø og helbred, at skiftende arbejdstider i branchen medfører en tendens til, at

mange forlader branchen i forbindelse med ægteskab eller fødsler (Sundhed og arbejdsmiljø i hotel-

og restaurationsbranchen 2002). Rapporten henviser endvidere til, at arbejdspresset i branchen kan

give periodevis stress og være en medvirkende årsag til brug af stressdæmpende stimulanser såsom

alkohol og tobak. Alkohol er en del af branchens økonomiske grundlag og en integreret del af

arbejdets indhold, og flere undersøgelser har således vist, at alkoholforbruget i branchen er højt.

Med hensyn til tobak har undersøgelser ifølge rapporten vist, at ansatte indenfor hotel og

restauration ryger mere end ansatte i andre erhverv. Herudover er udsættelse for passiv rygning et

karakteristisk problem for branchen, ligesom der er mistanke om, at kokkenes udsættelse for

stegeos muligvis kan bidrage til lungekræft.

Flere både danske og udenlandske epidemiologiske undersøgelser har vist, at

personer, der har været beskæftiget inden for hotel- og restaurationsområdet, har en øget dødelighed

og sygelighed af kræft. I rapporten “Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-97) fordelt

på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper” fremgår det, at både mænd og kvinder har signifikant øgede

risici for kræft i svælg, spiserør, lever, strube, lunger, nyrer samt af gruppen 'andre og uspecifikke

kræftformer'. Herudover har mændene signifikant øget forekomst af kræft i tunge, mundhule og

endokrine kirtler, mens det for kvinderne tilsvarende drejer sig om øget forekomst af kræft i

lungehinde, bryst, livmoderkrop, livmoderhals, urinblære samt Hodgkins sygdom (lymfekræft).

Sammenlignet med de øvrige 48 lønmodtagergrupper i ovennævnte rapport, tilhører den samlede

gruppe af ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen et af de mest belastede erhverv med

hensyn til kræft i Danmark. Dette medfører, at middellevetiden indenfor denne branche er væsentlig

mindre end indenfor andre brancher i Danmark. De opridsede arbejdsmiljøfaktorer (alkohol som

integreret del af arbejdets indhold, tobaksrøg fra miljøet samt lange og skæve arbejdstider) kan

sandsynligvis forklare den øgede forekomst af alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer i branchen.

23

5. Resultater og kommentarer

5.1 Restaurationer og cafeterier mv.

Det ses af tabel 1, at både mænd og kvinder, der har været ansat på restaurationer og

cafeterier mv., har en væsentlig øget relativ risiko (RRj) for kræft i en lang række af de organer,

som er relateret til alkohol og tobaksrygning. Eksempelvis ses der for mændene omkring to til

trefold øgede relative risici for kræft i tunge, mund, svælg, næsesvælg, spiserør, lever og strube

samt øgede relative risici for kræft i bugspytkirtel lunge bryst nyre, , , samt urinblære. For kvinderne

ses der ligeledes en markant øget relativ risiko for kræft i strube, samt øgede relative risici for kræft

i tunge, mund, svælg, næsesvælg, spiserør, lever, bugspytkirtel, lunger, livmoderhals nyrer, ,

urinblære nyrebækken og urinrør. samt

Udover de ovennævnte alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer ses der hos kvinder

signifikant øgede relative risici for kræft i æggestokke, hjerne og nervesystem samt for lungehinde

mesotheliom, non-Hodgkins lymfom (lymfekræft) og andre uspecifikke kræftformer. Tilsvarende ses

der for mænd øgede RRj for tyktarmskræft, metastaser samt bløddelssarkomer, der ikke relaterer

sig til alkohol eller tobak. Den relative risiko for hudkræft (non-melanom), der primært skyldes

udsættelse for solens stråler, er derimod svagt nedsat hos begge køn. Endvidere er der en

underrisiko for prostatakræft blandt mænd i branchen, og for kvindelige ansatte er der en

underrisiko for kræft i livmoderkroppen.

5.1.1 Alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer

For en række af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer er der tendens til, at den

relative risiko for kræft vokser med varigheden af ansættelse, en såkaldt dosis-respons

sammenhæng. Sådanne observerede sammenhænge styrker mistanken om arbejdsmiljøets (alkohol

og tobak) indvirkning på den øgede kræftforekomst. Der ses en tydelig dosis-respons sammenhæng

mellem varighed af ansættelse i restaurationsbranchen og tungekræft blandt mandlige ansatte samt

kræft i svælget blandt kvindelige ansatte (tabel 2 og 3). Det skal bemærkes, at selv ansatte, der har

haft en relativ kort ansættelsesperiode, på mindre end 2 år indenfor delbranchen, har signifikant

øgede relative risici.

24

Kræftform Antal RR RRj 95% S.G. Antal RR RRj 95% S.G.

Læbe 14 0,5 - 0,6 (0,4-1,1) 8 1 1 (0,5-1,9)Tunge 55 3,2 + 2,7 (2,0-3,8) 23 1,9 + 1,9 (1,3-3,0)Spytkirtel 12 1,5 1,5 (0,8-2,7) 8 0,9 0,9 (0,4-1,8)Mund 86 3 + 2,6 (2,0-3,4) 47 1,8 + 1,7 (1,2-2,3)Svælg, andre 120 3,5 + 3 (2,4-3,8) 39 2 + 1,9 (1,4-2,7)Næsesvælg 15 3,1 + 2,9 (1,7-4,9) 8 2,2 + 2,2 (1,1-4,6)Spiserør 134 2,4 + 2,2 (1,8-2,8) 50 1,7 + 1,6 (1,2-2,2)Mavesæk 116 1,1 1,2 (0,9-1,5) 98 1,2 1,1 (0,9-1,4)Tyndtarm 6 0,7 0,7 (0,3-1,7) 10 0,8 0,8 (0,4-1,6)Tyktarm 253 1,3 + 1,3 (1,1-1,6) 414 1 1 (0,9-1,2)Endetarm 167 0,9 1 (0,8-1,2) 214 1,1 + 1,1 (0,9-1,3)Lever 107 2,8 + 2,7 (2,1-3,5) 54 1,7 + 1,6 (1,2-2,2)Galdeveje og blære 22 1,3 1,3 (0,8-2,1) 54 1,2 1,1 (0,9-1,5)Lever, uspecificet 51 1,9 + 1,8 (1,3-2,4) 51 1,2 1,1 (0,9-1,5)Bugspytkirtel 105 1,2 + 1,2 (1,0-1,6) 168 1,4 + 1,4 (1,2-1,7)Bughinde mesotheliom 0 - - (-) 1 0,5 0,4 (0,1-3,1)Bughinde, andre 7 2,1 + 2 (0,9-4,4) 4 0,6 0,6 (0,2-1,7)Næse og bihuler 12 1,4 1,3 (0,7-2,4) 8 0,9 0,9 (0,4-1,8)Strube 173 3,3 + 3,1 (2,5-3,8) 72 3,4 + 3,1 (2,4-4,1)Lunge 913 1,6 + 1,5 (1,4-1,7) 978 1,8 + 1,6 (1,4-1,8)Lungehinde mesotheliom 15 0,9 0,8 (0,5-1,4) 12 2 + 1,9 (1,0-3,4)Lungehinde (pleura), andre 3 1,5 1,4 (0,4-4,5) 3 2,5 2,6 (0,8-8,6)Lunge, uspecificet 2 1,6 2,2 (0,5-9,4) 0 - - (-)Brystskillevæg (mediastinum) 4 1,7 1,6 (0,6-4,5) 2 0,6 0,6 (0,2-2,5)Bryst 10 1,9 + 1,9 (1,0-3,5) 1598 1 1 (0,9-1,1)Livmoderhals - - - (-) 620 1,9 + 1,8 (1,5-2,0)Livmoderkrop - - - (-) 227 0,9 0,8 (0,7-1,0)Livmoder, uspecificet - - - (-) 6 0,6 0,6 (0,3-1,3)Æggestokke - - - (-) 338 1,2 + 1,2 (1,0-1,4)Øvrige kvindelige kønsorganer - - - (-) 53 1,3 + 1,2 (0,9-1,7)Blærehalskirtel (Prostata) 289 0,9 0,9 (0,7-1,0) - - (-)Testikel 105 1,1 1,1 (0,9-1,5) - - (-)Øvrige mandlige kønsorganer 15 1,3 1,2 (0,7-2,0) - - (-)Nyre 113 1,3 + 1,3 (1,0-1,6) 113 1,3 + 1,2 (1,0-1,5)Nyrebækken og urinrør 24 1,1 1,1 (0,7-1,7) 42 1,8 + 1,8 (1,2-2,5)Urinblære 318 1,2 + 1,2 (1,0-1,4) 201 1,3 + 1,3 (1,1-1,5)Modermærke (melanom) 88 0,8 0,9 (0,7-1,2) 238 1 1 (0,9-1,2)Øvrige hudtumorer (non-melanome) 464 0,9 0,9 (0,8-1,0) 742 0,8 - 0,8 (0,8-0,9)Øjet 8 0,8 0,8 (0,4-1,6) 14 1 0,9 (0,5-1,6)Hjerne og nervesystem 121 0,9 1 (0,8-1,2) 213 1,1 + 1,1 (1,0-1,4)Skjolbruskkirtel 8 0,8 0,7 (0,4-1,5) 35 0,8 0,8 (0,6-1,2)Endokrine kirtler 6 1,8 1,7 (0,7-3,9) 7 1,3 1,4 (0,6-2,9)Knogler 6 1,3 1,3 (0,6-3,0) 5 0,8 0,8 (0,3-1,9)Bindevæv 20 1,4 1,4 (0,9-2,2) 18 0,9 0,9 (0,6-1,5)Metastaser 70 1,4 + 1,4 (1,0-1,8) 99 1,2 1,1 (0,9-1,4)Andre, uspecificeret 51 1,3 + 1,3 (0,9-1,8) 89 1,4 + 1,3 (1,0-1,7)Non-hodgkin's lymfom 107 1,2 1,2 (0,9-1,5) 166 1,3 + 1,3 (1,1-1,5)Hodgkin's sygdom 24 1,1 1,1 (0,7-1,7) 22 0,9 0,8 (0,5-1,3)Knoglemarv (Myelomatose) 38 0,9 1 (0,7-1,4) 53 1,1 1,1 (0,8-1,5)Leukæmi 85 1 1,1 (0,8-1,4) 107 1,1 1,1 (0,9-1,3)Mycosis fungoides 2 0,9 0,9 (0,2-3,7) 3 1,4 1,4 (0,4-4,5)Bløddelssarkomer 38 1,8 + 1,7 (1,2-2,5) 41 1 1 (0,8-1,5)

Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år i branchen og minimum 10 år før diagnosetidspunktetRR = Relativ risiko justeret for alder

95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser

Mænd Kvinder

Tabel 1. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i restaurationer og cafeterier mv.

RRj = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, civilstand, fødselssted samt alder ved første barn

25

Varighed af ansættelse Antal RRj 95% S.G.

Reference - 1,0½ - 2 år 29 2,5 (1,6 - 3,9)2 - 5 år 15 2,7 (1,5 - 4,8)5 - 10 år 8 3,1 (1,4 - 7,2)10 år + 3 4,8 (1,1 - 20,6)

Reference = Andre lønmodtagereRRj = Justeret relativ risiko95% S.G. = 95% Sikkerhedsgrænser

Tabel 2. Relativ risiko for tungekræft blandt mandlige ansatte på restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse


Reference - 1,0½ - 2 år 20 1,7 (1,1-2,7)2 - 5 år 13 2,1 (1,2-3,7)5 - 10 år 4 2,2 (0,8-6,0)10 år + 2 3,5 (0,8-15,7)


Tabel 3. Relativ risiko for kræft i svælg blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse

For en del af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer gælder det, at RRj vokser

med varigheden af ansættelse, men falder igen ved mere end 10 års ansættelse i branchen. Dette

kan eventuelt forklares ved en såkaldt ”healthy worker” effekt - nemlig at de personer der forbliver

længst tid indenfor et risikofyldt område generelt har et bedre helbred eller en anderledes

risikoadfærd end de korttidsansatte. De ansatte, som bliver over ca.10 år i branchen, adskiller sig

måske også fra de korttidsansatte ved at fået en uddannelse indenfor branchen. Tendensen ses for

kræft i mund, svælg, spiserør (tabel 4), lever (uspecificeret) samt nyrer blandt mandlige ansatte og

for urinblærekræft blandt både mandlige (tabel 5) og kvindelige ansatte.




Tabel 4. Relativ risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse




Tabel 5. Relativ risiko for urinblærekræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse

For mange af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer tenderer det til, at den

relative risiko er størst i kalenderperioden 1970-79 og mindre i de efterfølgende perioder frem til

2003. Blandt både de mandlige og kvindelige ansatte ses dette mønster for mund-, lever-, lunge-

(tabel 6) og nyrekræft. Blandt de mandlige ansatte ses tendensen for kræft i tunge, svælg (tabel 7),

26

spiserør og strube, og blandt de kvindelige ansatte ses tendensen for kræft i urinblæren og

livmoderhalsen. Sammenfattende indikerer ovenstående, at ansatte indenfor delbranchen adskiller

sig mindre fra øvrige lønmodtagere med hensyn til den relative risiko for alkohol- og

tobaksrelaterede kræftformer i de senere perioder end i de tidligere perioder. Selvom forskellene i

risici således er blevet mindre med årene, så er der dog i delbranchen fortsat i den seneste periode

en øget relativ risiko for disse kræftformer. Det skal også nævnes, at for de mandlige ansatte stiger

den relative risiko for leverkræft og strubekræft (tabel 8) igen i perioden 2000-03.

Kalenderperiode Antal RRj 95% S.G.

Reference - 1,01970 - 1979 120 1,9 (1,4-2,7)1980 - 1989 264 1,6 (1,3-2,0)1990 - 1994 249 1,6 (1,3-2,0)1995 - 1999 196 1,5 (1,2-2,0)2000 - 2003 149 1,4 (1,1-1,9)


Tabel 6. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på kalenderperiode


Reference - 1,01970 - 1979 14 6,0 (2,8-12,7)1980 - 1989 36 3,3 (2,2-5,1)1990 - 1994 29 2,8 (1,8-4,4)1995 - 1999 26 2,8 (1,7-4,6)2000 - 2003 15 2,2 (1,2-4,0)


Tabel 7. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på kalenderperiode


Reference - 1,01970 - 1979 30 4,4 (2,6-7,6)1980 - 1989 66 3,7 (2,6-5,3)1990 - 1994 45 3,0 (2,0-4,5)1995 - 1999 20 1,8 (1,0-3,2)2000 - 2003 12 3,0 (1,4-6,6)


Tabel 8. Relativ risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på kalenderperiode

Den relative risiko for tunge-, mund-, strube- og nyrekræft (tabel 9) er størst i den

gruppe af mandlige ansatte, der er født i perioden 1897-1914, sammenlignet med andre mandlige

lønmodtagere, der ligeledes er født 1897-1914. Der er desuden en tendens til, at RRj for de nævnte

kræftformer falder, jo senere en periode, de mandlige ansatte er født i. Den relative risiko for kræft i

svælg blandt mandlige ansatte (tabel 10) og mundkræft blandt kvindelige ansatte er størst blandt de,

som er født i perioden 1915-1924. For kvinder er RRj for kræft i strube, bugspytkirtel, lever, lunger

27

og livmoderhals størst blandt den undergruppe af ansatte, der er født i perioden 1925-1934.

Eksempler på sidstnævnte mønster ses i tabel 11 og 12.

Fødselsår Antal RRj 95% S.G.

Reference - 1,01897 - 1914 16 2,6 (1,3-5,5)1915 - 1924 28 1,4 (0,8-2,2)1925 - 1934 28 1,4 (0,9-2,3)1935 - 1944 25 0,9 (0,6-1,5)1945 - 1954 14 1,0 (0,5-2,0)1955 + 2 0,8 (0,1-6,2)


Tabel 9. Relativ risiko for nyrekræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på fødselsår


Reference - 1,01897 - 1914 40 2,4 (1,0-5,9)1915 - 1924 20 4,8 (2,7-8,3)1925 - 1934 7 3,6 (2,2-5,7)1935 - 1944 23 2,5 (1,7-3,7)1945 - 1954 45 2,7 (1,5-4,6)1955 + 1 1,9 (0,2-18,5)


Tabel 10. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på fødselsår


Reference - 1,01897 - 1914 42 1,4 (0,9-2,1)1915 - 1924 49 1,1 (0,8-1,6)1925 - 1934 44 3,2 (1,9-5,2)1935 - 1944 23 1,2 (0,7-2,1)1945 - 1954 10 1,5 (0,6-3,5)1955 + 0 - -


Tabel 11.Relativ risiko for bugspytkirtelkræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på fødselsår


Reference - 1,01897 - 1914 108 1,4 (1,1-2,0)1915 - 1924 267 1,5 (1,2-1,8)1925 - 1934 308 2,0 (1,6-2,4)1935 - 1944 206 1,5 (1,2-1,9)1945 - 1954 81 1,5 (1,1-2,2)1955 + 8 1,6 (0,4-5,5)


Tabel 12. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på fødselsår

For mange af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer ses, at den relative risiko er

større blandt personer, som har deres første ansættelse i restaurationer og cafeterier før 1970 end

blandt personer, som har deres første ansættelse i delbranchen efter 1970. Dette gælder således for

kræft i mund, svælg, lever, lunger samt nyrer blandt både mænd og kvinder, for kræft i urinblære

blandt kvinder og for kræft i tunge samt nyrebækken og urinrør blandt mænd. Eksempler ses i tabel

13 og 14. Denne tendens kan ses i sammenhæng med de førnævnte resultater, der tyder på, at

ansatte indenfor branchen adskiller sig mere fra øvrige lønmodtagere i tidlige kalenderperioder

(især i 1970-79) med hensyn til den relative risiko for alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. De

forøgede relative risici er altså stadig gældende i dag, men resultaterne indikerer, at de ansatte har

været i endnu højere relativ risiko for de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer før i tiden.

28

Første ansættelsesperiode Antal RRj 95% S.G.

Reference - 1,0< 1965 48 2,9 (2,0-4,3)1965 - 1969 34 3,7 (2,3-6,0)1970 - 1984 24 1,9 (1,1-3,1)1985 + 1 0,9 (0,1-7,4)


Tabel 13. Relativ risiko for leverkræft blandt mandlige ansatte restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i branchen


Reference - 1,0< 1965 356 1,8 (1,5-2,1)1965 - 1969 292 1,6 (1,3-2,0)1970 - 1984 317 1,5 (1,3-1,8)1985 + 13 0,6 (0,3-1,3)


Tabel 14. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i branchen

Endelig kan det nævnes, at den relative risiko for strubekræft ser ud til at være

signifikant og høj blandt de mænd (RRj=3,7; N=39) og kvinder (RRj=3,6; N=12), der er ansat

første gang i branchen i en alder af 25-34 år. Den relative risiko for lungekræft er ligeledes størst

blandt både mænd (tabel 15) og kvinder (tabel 16), som er ansat første gang på i restaurationer og

cafeterier i 25-34 års alderen. Mænd og kvinder, der har deres første ansættelse i branchen før 25

års alderen, har en noget mindre RRj for lungekræft end dem der er ansat første gange i 25-34 års

alderen. Dette kan muligvis forklares ved, at en væsentlig del af den yngste gruppe af ansatte har et

studenterjob indenfor branchen, og at disse efter endt uddannelse får ansættelse i brancher udenfor

hotel- og restaurationsområdet.

Alder Antal RRj 95% S.G.

Reference 1,0< 25 år 45 1,0 (0,6-1,5)25 - 34 år 127 1,6 (1,2-2,1)35 - 44 år 38 1,3 (0,8-2,1)45 år + 4 1,0 (0,2-4,7)Født før 1935 699 1,6 (1,4-1,8)


Tabel 15. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på restaurationer og cafeterier opgjort på alder for første ansættelse i branchen

Alder Antal RRj 95% S.G.

Reference 1,0< 25 år 98 1,4 (1,0-2,0)25 - 34 år 152 2,0 (1,5-2,7)35 - 44 år 61 1,3 (0,9-1,9)45 år + 10 0,9 (0,4-2,1)Født før 1935 657 1,6 (1,4-1,8)


Tabel 16 .Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på restaurationer og cafeterier opgjort på alder for første ansættelse i branchen

5.1.2 Andre kræftformer end de alkohol- og tobaksrelaterede

De kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier har en 20 % øget relativ risiko for

29

kræft i æggestokkene. Kræft i æggestokkene er hyppigere hos kvinder, der ikke har født eller kun

har født få børn, end hos kvinder, der har født mange børn. Der er dog i den beregnede RRj taget

højde herfor. Ud fra tabel 17 ses det, at de kvinder, som har et ½ til 2 års ansættelse i delbranchen,

har forøget relativ risiko for kræft i æggestokkene sammenlignet med andre kvindelige

lønmodtagere, mens kvinder med længerevarende ansættelser ikke ser ud til at have en forøget RRj.

Forskellen i relative risici for kræft i æggestokkene mellem ansatte i delbranchen og andre

kvindelige lønmodtagere er højere i kalenderperioden 1970-79 (RRj=2,6; N=81) end i de senere

perioder frem til 2003. Herudover viser resultaterne, at jo tidligere de kvindelige ansatte er født,

desto højere er RRj, og endelig har kvinder, som er ansat før 1970 en højere RRj end kvinder, som

er ansat efter 1970 (tabel 18).


Reference - 1,0< 1965 131 1,4 (1,0-1,8)1965 - 1969 103 1,3 (1,0-1,8)1970 - 1984 95 0,9 (0,7-1,2)1985 + 9 1,0 (0,4-2,4)


Tabel 18. Relativ risiko for æggestokkekræft blandt kvindelige ansatte restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i branchen




Tabel 17. Relativ risiko for æggestokkekræft blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse

Kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier har desuden en 30 % øget RRj for

non-Hodgkins lymfom. Man kender ikke de præcise årsager til lymfekræft. Den relative risiko for

non-Hodgkins lymfom ser ud til at vokse med øget varighed af ansættelse i delbranchen (tabel 19).

Der er ikke væsentlig forskel i RRj over perioden 1970-2003. Kvindelige ansatte, som er født i

årene fra 1925 til 1944 har en højere relativ risiko for denne kræftform end kvindelige ansatte, som

er født før eller efter disse årstal. Det er bemærkelsesværdigt, at kvinder, som er ansat første gang i

delbranchen efter 1985, har en signifikant og 2,3 gange øget relativ risiko for non-Hodgkins

lymfom (tabel 20).

30




Tabel 19. Relativ risiko for non-Hodgkins lymfom blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse


Reference - 1,0< 1965 59 1,3 (1,0-1,8)1965 - 1969 43 1,2 (0,9-1,7)1970 - 1984 50 1,1 (0,8-1,6)1985 + 14 2,3 (1,2-4,5)


Tabel 20. Relativ risiko for non-Hodgkins lymfom blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i

Den relative risiko for kræft i hjerne og nervesystem er forøget med 10 % blandt de

kvindelige ansatte. Årsagen til denne kræftform er ukendt. Der er i nærværende undersøgelse ikke

en logisk sammenhæng mellem varigheden af ansættelse i restaurationsbranchen og størrelsen af

RRj for kræft i hjerne og nervesystem. RRj synes højst i starten af den samlede kalenderperiode

1970-2003 (tabel 21). Den undergruppe af kvinder, der er født i årene 1915-24, har en 60 % øget

relativ risiko for kræft i hjerne og nervesystem sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere,

som er født i den samme periode (tabel 22). Kvinder, som er ansat første gang i delbranchen mellem

1965 og 1969 har desuden højere relativ risiko (RRj=1,4; N=70) end kvinder, der er ansat før eller

efter.


Reference - 1,01970 - 1979 27 1,4 (0,8-2,4)1980 - 1989 70 1,4 (1,0-1,9)1990 - 1994 52 1,0 (0,7-1,4)1995 - 1999 46 1,2 (0,8-1,7)2000 - 2003 18 0,7 (0,4-1,3)


Tabel 21. Relativ risiko for kræft i hjerne og nervesystem blandt kvindelige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på kalenderperiode


Reference - 1,01897 - 1914 13 0,8 (0,4-1,6)1915 - 1924 47 1,6 (1,1-2,3)1925 - 1934 44 1,2 (0,8-1,8)1935 - 1944 49 1,1 (0,8-1,6)1945 - 1954 35 1,2 (0,8-1,8)1955 + 25 0,8 (0,5-1,3)


Tabel 22. Relativ risiko for kræft i hjerne og nervesystem blandt kvindelige ansatte i resturationer og cafeterier opgjort på fødselsår

Blandt de mandlige ansatte ses en 30 % øget RRj for tyktarmskræft. Den relative

risiko er af samme størrelsesorden uanset mændenes varighed af ansættelse i restaurationer og

cafeterier. Overvægt er en kendt risikofaktor for tyktarmskræft, som det ikke er muligt at vurdere

betydningen af i denne undersøgelse. Herudover øger tobak, alkohol, rødt kød og forarbejdet kød

31

muligvis risikoen for tyktarmskræft, mens fysisk aktivitet og kostfibre virker beskyttende (Ahmed

2003;Ahmed 2004;Samad et al. 2005). Det kan tænkes, at personale, der spiser det samme mad,

som serveres i restaurationen, får færre kostfibre og mere kød, end tilfældet ville være, hvis

personalet lavede mad hjemme. Det ses af tabel 23, at RRj er signifikant og høj i kalenderperioden

1970-79 og mindre i de efterfølgende perioder. Yderligere ser det ud til, at mænd, som er ansat

første gang i branchen før 1970 har forøget RRj, mens der ikke ses nogen forøgelse i RRj blandt de

mænd, som er ansat efter 1970 (tabel 24).


Reference - 1,01970 - 1979 46 2,3 (1,4-4,0)1980 - 1989 73 1,2 (0,8-1,7)1990 - 1994 55 1,1 (0,8-1,6)1995 - 1999 44 1,3 (0,8-2,1)2000 - 2003 35 1,1 (0,7-1,8)


Tabel 23. Relativ risiko for tyktarmskræft blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på kalenderperiode


Reference - 1,0< 1965 110 1,3 (1,0-1,7)1965 - 1969 81 1,7 (1,2-2,4)1970 - 1984 59 1,0 (0,7-1,4)1985 + 2 0,7 (0,2-3,3)


Tabel 24. Relativ risiko for tyktarmskræft blandt mandige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på periode for første ansættelse i branchen

Mandlige ansatte har endvidere en 70 % øget relativ risiko for bløddelssarkomer.

Årsagerne til denne kræftform er ikke kendte. Der er tendens til, at den relative risiko for denne

kræftform vokser med varighed af ansættelse i delbranchen. Forskellen i RRj mellem mandlige

ansatte i delbranchen og andre mandlige lønmodtagere er højst i kalenderperioden 1990-94

(RRj=2,3; N=20). Den relative risiko er således ikke aftagende gennem perioden fra 1970 til 2003,

sådan som det er tilfældet for mange af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. Herudover ses

en tendens til, at jo senere de mandlige ansatte er født, desto højere er RRj (tabel 26). Endelig ser

det ud til, at mænd, som er ansat første gang i branchen i årene 1970-84, har en højere relativ risiko

(RRj=2,4; N=24) end mænd, som er ansat før 1970.

32


Reference - 1,01897 - 1914 1 0,7 (0,1-5,3)1915 - 1924 5 1,7 (0,7-4,6)1925 - 1934 2 0,6 (0,2-2,8)1935 - 1944 8 1,4 (0,6-3,2)1945 - 1954 10 1,9 (0,9-4,1)1955 + 12 3,8 (1,8-8,0)


Tabel 26. Relativ risiko for bløddelssarkomer blandt mandlige ansatte i resturationer og cafeterier opgjort på fødselsår




Tabel 25. Relativ risiko for bløddelsarkomer blandt mandlige ansatte i restaurationer og cafeterier opgjort på varighed af ansættelse

Sammenfattende ses en øget relativ risiko for mange alkohol- og/eller tobaksrelaterede

kræftformer, hvoraf der ses en stigning i den relative risiko for flere af disse med øget varighed af

ansættelse i restaurationer og cafeterier. Dog falder den relative risiko ofte efter 10 års ansættelse,

hvilket kan forbindes med en ”healthy worker” effekt. For mange af de alkohol- og/eller

tobaksrelaterede kræftformer ses en tendens til, at den relative risiko er størst i kalenderperioden

1970-79 og mindre i de efterfølgende perioder frem til 2003. Denne tendens ses ligeledes for

kræftformer, der normalt ikke associeres til alkohol og/eller tobak, nemlig kræft i æggestokke

blandt kvinderne og kræft i tyktarm blandt mændene. Tendensen ses omvendt ikke for non-

Hodgkins lymfom eller for bløddelssarkomer.

5.2 Kantiner mv.

Tabel 27 viser, at mænd, som er ansat i kantiner mv., har en øget relativ risiko for

spiserørskræft, og at kvindelige ansatte i branchen har øget relativ risiko for kræft i tunge, mund,

strube og æggestokke. Generelt har de ansatte i kantiner mv. væsentlig færre øgede relative risici for

de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer end kollegaerne, der er ansat inden for restaurationer

og cafeterier. En mulig forklaring på denne forskel er, at alkohol- og tobaksforbruget formentlig er

mindre blandt ansatte i denne delbranche end blandt ansatte på restaurationer og cafeterier. En del

ansatte i denne delbranche starter angiveligt med ansættelse på restaurationer mv. og går over til at

arbejde i kantiner ved familiestiftelse eller andet grundet de mindre skiftende arbejdstider. Det skal

dog bemærkes, at antallet af ansatte i nærværende delbranche er væsentligt mindre end inden for

restaurationsbranchen, og at de relative risici derfor er behæftet med en større statistisk usikkerhed.

For kræft i spiserøret blandt mænd og for mund- og strubekræft blandt kvinder er den

relative risiko for de ansatte sammenlignet med andre lønmodtagere højest ved ansættelse i ½ til 2

33

år i delbranchen, med RRj på henholdsvis 5,3 (N=6), 3,0 (N=6) og 4,8 (N=9). Den relative

overrisiko for de tre kræftformer forsvinder næsten blandt ansatte med 2 til 5 års ansættelse, mens

der igen ses en overrisiko ved ansættelsesvarighed af mere end 10 år for mund- og strubekræft på

hhv. 2,6 (N=1) og 3,8 (N=1). For alle tre kræftformer gælder dog, at der er forholdsvis få tilfælde.

Både alkohol og tobak er risikofaktorer for at få de tre omtalte kræftformer.

Kvinderne i nærværende delbranche har en 40 % forøget relativ risiko for kræft i

æggestokkene sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere. Kvinder ansat i henholdsvis 2-5

år og 5-10 år har en højere RRj for denne kræftform end kvinder med ½-2 års ansættelse (tabel 28).

Den relative risiko for at få kræft i æggestokkene er 4,4 (N=22) i kalenderperioden 1970-79

sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere i samme kalenderperiode, og er således markant

højere i denne kalenderperiode set i forhold til de efterfølgende kalenderperioder. Herudover har

den gruppe af kvinder, der er født i årene 1915-24, en 2,5 gange øget RRj (N= 23) for kræft i

æggestokkene sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere, der er født i disse år. For de

efterfølgende fødselskohorter ligger RRj omkring 1,4. Endelig viser tabel 29, at de kvinder, der er

ansat første gang i kantiner mv. før 1965 eller efter 1985, har en højere RRj for kræft i

æggestokkene i forhold til RRj for kvinder, der er ansat første gang i delbranchen i de

mellemliggende perioder.


Reference - 1,0 -½ - 2 år 28 1,3 (0,7 - 2,3)2 - 5 år 23 1,9 (0,9 - 3,9)5 - 10 år 11 1,5 (0,6 - 3,9)10 år + 4 0,7 (0,2 - 2,5)


Tabel 28. Relativ risiko for kræft i æggestokkene blandt ansatte i kantiner mv. opgjort på varighed af ansættelse


Reference - 1,0 -< 1965 20 2,8 (1,2 - 6,6)1965 - 1969 24 1,6 (0,8 - 3,2)1970 - 1984 15 0,6 (0,3 - 1,3)1985 + 7 3,3 (0,7 - 16,5)


Tabel 29. Relativ risiko for kræft i æggestokke blandt kvindelige ansatte i kantiner mv. opgjort på periode for første ansættelse i branchen

34


Læbe 0 - - (-) 1 0,7 0,7 (0,1-5,0)Tunge 2 1,3 1,3 (0,3-6,0) 5 2,4 + 2,5 (1,0-6,1)Spytkirtel 0 - - (-) 0 - - (-)Mund 4 1,5 1,6 (0,5-4,6) 10 2,1 + 1,9 (1,0-3,7)Svælg, andre 3 1,2 1,1 (0,3-3,7) 5 1,5 1,3 (0,5-3,3)Næsesvælg 0 - - (-) 0 - - (-)Spiserør 9 2,6 + 2,8 (1,2-6,6) 9 1,3 1,3 (0,6-2,7)Mavesæk 10 0,9 1 (0,5-2,2) 17 0,8 0,7 (0,4-1,2)Tyndtarm 1 1,5 1,4 (0,2-10,6) 0 - - (-)Tyktarm 21 1 1 (0,5-1,7) 101 1,1 1,1 (0,8-1,5)Endetarm 20 1,2 1,2 (0,6-2,3) 32 1,1 1 (0,7-1,6)Lever 3 1,3 1,2 (0,3-4,6) 12 1,8 1,6 (0,9-3,1)Galdeveje og blære 3 2 2,3 (0,6-8,2) 11 1,1 1 (0,5-1,8)Lever, uspecificet 1 0,4 0,5 (0,1-3,4) 7 0,9 0,9 (0,4-1,9)Bugspytkirtel 12 1,3 1,4 (0,7-2,9) 34 1,2 1,2 (0,8-1,9)Bughinde mesotheliom 0 - - (-) 0 - - (-)Bughinde, andre 0 - - (-) 0 - - (-)Næse og bihuler 1 0,8 0,9 (0,1-6,8) 3 1,6 1,7 (0,5-5,3)Strube 5 1,1 1,1 (0,4-3,1) 13 3,4 + 3,2 (1,8-5,7)Lunge 59 0,9 0,9 (0,7-1,4) 156 1,4 + 1,2 (0,9-1,5)Lungehinde mesotheliom 2 1,1 1 (0,2-4,5) 0 - - (-)Lungehinde (pleura), andre 0 - - (-) 0 - - (-)Lunge, uspecificet 0 - - (-) 0 - - (-)Brystskillevæg (mediastinum) 0 - - (-) 0 - - (-)Bryst 0 - - (-) 261 1 1 (0,8-1,2)Livmoderhals - - - (-) 66 1,3 1,2 (0,8-1,7)Livmoderkrop - - - (-) 61 1,1 1,1 (0,7-1,5)Livmoder, uspecificet - - - (-) 0 - - (-)Æggestokke - - - (-) 66 1,5 + 1,4 (1,0-2,1)Øvrige kvindelige kønsorganer - - - (-) 9 1,1 1 (0,5-2,1)Blærehalskirtel (Prostata) 26 1 0,9 (0,5-1,6) 0 - - (-)Testikel 5 1,4 1,6 (0,5-5,1) 0 - - (-)Øvrige mandlige kønsorganer 1 1,1 1,1 (0,2-8,3) 0 - - (-)Nyre 6 1,1 1,1 (0,4-3,1) 23 1,6 + 1,5 (0,9-2,5)Nyrebækken og urinrør 4 1,8 1,8 (0,6-5,4) 5 1 1 (0,4-2,5)Urinblære 33 1 1 (0,6-1,7) 45 1,4 1,4 (0,9-2,0)Modermærke (melanom) 12 1,3 1,2 (0,6-2,6) 28 1 1 (0,6-1,5)Øvrige hudtumorer (non-melanome) 39 0,8 0,7 (0,5-1,1) 168 1 1 (0,8-1,2)Øjet 2 2,8 2,9 (0,7-12,5) 4 1,8 1,9 (0,7-5,3)Hjerne og nervesystem 6 0,7 0,7 (0,3-1,7) 32 1 1 (0,7-1,6)Skjolbruskkirtel 0 - - (-) 6 0,9 1 (0,4-2,3)Endokrine kirtler 1 5 5,7 (0,7-44,7) 1 0,9 0,9 (0,1-6,5)Knogler 0 - - (-) 0 - - (-)Bindevæv 0 - - (-) 0 - - (-)Metastaser 2 0,4 0,4 (0,1-1,7) 21 1,4 1,4 (0,8-2,3)Andre, uspecificeret 2 0,6 0,7 (0,2-3,0) 20 1,2 1,1 (0,7-1,8)Non-hodgkin's lymfom 6 0,9 0,8 (0,3-2,2) 29 1,2 1,2 (0,8-1,7)Hodgkin's sygdom 2 2,3 2,2 (0,5-10,9) 0 - - (-)Knoglemarv (Myelomatose) 6 1,5 1,4 (0,6-3,7) 6 0,7 0,7 (0,3-1,7)Leukæmi 7 1,1 1,2 (0,5-2,9) 20 1 1 (0,6-1,7)Mycosis fungoides 0 - - (-) 0 - - (-)Bløddelssarkomer 0 - - (-) 9 1,2 1,2 (0,6-2,4)



Mænd Kvinder

Tabel 27. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i kantiner mv.


35

5.3 Grill-, burgerbarer og pølsevogne

Tabel 30 viser, at både mandlige og kvindelige ansatte i denne delbranche ligeledes

har en øget relativ risiko for en række af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. De mandlige

ansatte har en henholdsvis to og næsten trefold øget relativ risiko for lunge- og strubekræft.

Kvinderne har ligeledes øgede relative risici for kræft i lever, lunge og livmoderhals samt markant

øgede relative risici for kræft i tunge og næsesvælg. De to sidstnævnte estimater er dog kun baseret

på henholdsvis fire og to kræfttilfælde. Ud over de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer har de

mandlige ansatte i denne delbranche en øget relativ risiko for kræft i endetarmen og knoglemarven.

Der ses ikke nogen klar sammenhæng mellem varighed af ansættelse i delbranchen og

den relative risiko for lungekræft blandt mandlige og kvindelige ansatte. Der er derimod en tendens

i forhold til kalenderperioden fra 1970 til 2003 (tabel 31 og 32), hvor afstanden i relative risici for

lungekræft mellem ansatte i grillbarer mv. og andre lønmodtagere er højere i de tidligere

kalenderperioder end i senere kalenderperioder. Det gør sig gældende for ansatte af begge køn.

Resultaterne tyder på, at de ansatte har været i højere risiko for lungekræft før i tiden – dog skal det

bemærkes, at RRj er signifikant og høj blandt mandlige ansatte i perioden 1990-94. For de mandlige

ansatte ses desuden, at der er en markant øget relativ risiko for lungekræft i de fleste

fødselskohorter sammenlignet med andre lønmodtagere fra de samme fødselskohorter (tabel 33).

Den forøgede relative risiko afgrænser sig derimod til at gælde for den gruppe af kvindelige ansatte,

der er født fra 1925 til 1944 (tabel 34).

36


Læbe 0 - - (-) 0 - - (-)Tunge 1 2 1,6 (0,2-14,5) 4 5,4 + 5,6 (2,0-16,0)Spytkirtel 0 - - (-) 2 2,7 2,7 (0,6-11,1)Mund 3 1,4 1,3 (0,4-4,6) 4 1,6 1,5 (0,6-4,2)Svælg, andre 3 2 1,7 (0,5-6,1) 1 0,6 0,6 (0,1-4,5)Næsesvælg 0 - - (-) 2 4,6 + 4,7 (1,1-21,2)Spiserør 3 0,9 1 (0,3-3,5) 1 0,3 0,3 (0,0-2,1)Mavesæk 6 1,7 1,7 (0,5-5,1) 10 1 1 (0,5-1,9)Tyndtarm 0 - - (-) 0 - - (-)Tyktarm 15 1,7 1,7 (0,7-3,8) 47 1 0,9 (0,6-1,4)Endetarm 14 3,5 + 3,4 (1,1-10,5) 21 1,4 1,4 (0,8-2,5)Lever 3 1,3 1,4 (0,4-5,3) 7 2,7 + 2,6 (1,1-6,1)Galdeveje og blære 0 - - (-) 4 1,2 1,2 (0,4-3,3)Lever, uspecificet 2 1,6 1,6 (0,4-7,3) 5 0,9 0,9 (0,4-2,3)Bugspytkirtel 6 0,7 0,7 (0,3-1,8) 15 1,4 1,4 (0,7-2,7)Bughinde mesotheliom 0 - - (-) 0 - - (-)Bughinde, andre 0 - - (-) 0 - - (-)Næse og bihuler 0 - - (-) 0 - - (-)Strube 9 2,8 + 2,9 (1,2-6,9) 2 1 1 (0,3-4,3)Lunge 44 1,9 + 2 (1,2-3,4) 83 1,5 + 1,4 (1,0-1,9)Lungehinde mesotheliom 1 1,3 1,5 (0,2-12,6) 0 - - (-)Lungehinde (pleura), andre 0 - - (-) 0 - - (-)Lunge, uspecificet 0 - - (-) 0 - - (-)Brystskillevæg (mediastinum) 0 - - (-) 1 3,6 3,9 (0,5-30,4)Bryst 0 - - (-) 125 0,9 0,9 (0,7-1,2)Livmoderhals - - - (-) 46 2,1 + 2,1 (1,2-3,5)Livmoderkrop - - - (-) 22 0,8 0,9 (0,5-1,7)Livmoder, uspecificet - - - (-) 2 1,5 1,6 (0,4-6,6)Æggestokke - - - (-) 26 1,1 1,1 (0,6-1,9)Øvrige kvindelige kønsorganer - - - (-) 7 1,3 1,3 (0,6-2,9)Blærehalskirtel (Prostata) 13 0,6 0,6 (0,3-1,3) - - - (-)Testikel 4 0,7 0,7 (0,2-2,3) - - - (-)Øvrige mandlige kønsorganer 2 3,1 3,3 (0,7-14,4) - - - (-)Nyre 6 1,1 1 (0,4-2,7) 10 1,1 1,1 (0,6-2,2)Nyrebækken og urinrør 3 3 3,3 (0,9-12,5) 4 1,2 1,2 (0,4-3,4)Urinblære 29 1,6 1,6 (0,9-2,9) 19 1,2 1,2 (0,7-2,2)Modermærke (melanom) 5 0,8 0,9 (0,3-2,5) 17 0,7 0,8 (0,4-1,3)Øvrige hudtumorer (non-melanome) 21 0,8 0,9 (0,5-1,6) 67 0,8 0,9 (0,6-1,2)Øjet 0 - - (-) 0 - - (-)Hjerne og nervesystem 4 0,7 0,7 (0,2-2,3) 11 0,7 0,7 (0,4-1,4)Skjolbruskkirtel 0 - - (-) 2 0,6 0,6 (0,1-2,3)Endokrine kirtler 1 7,1 7,3 (0,9-60,8) 0 - - (-)Knogler 0 - - (-) 1 2,1 2,2 (0,3-16,3)Bindevæv 0 - - (-) 2 1,3 1,3 (0,3-5,3)Metastaser 3 1,2 1,1 (0,3-4,1) 9 1 1 (0,5-2,1)Andre, uspecificeret 4 2,3 2,4 (0,7-8,2) 5 0,7 0,7 (0,3-1,9)Non-hodgkin's lymfom 3 0,5 0,5 (0,1-1,7) 14 1,2 1,3 (0,7-2,3)Hodgkin's sygdom 1 0,6 0,6 (0,1-4,8) 3 1,4 1,5 (0,4-5,0)Knoglemarv (Myelomatose) 4 8 + 7,8 (1,4-43,0) 4 0,9 0,9 (0,3-2,6)Leukæmi 5 1 1,1 (0,4-3,2) 9 0,8 0,9 (0,4-1,8)Mycosis fungoides 0 - - (-) 0 - - (-)Bløddelssarkomer 0 - - (-) 2 0,4 0,5 (0,1-1,9)



Mænd Kvinder

Tabel 30. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i grill-, burgerbarer og pølsevogne


37


Reference - 1,0 -1970 - 1979 7 2,1 (0,5 - 8,6)1980 - 1989 12 1,9 (0,7 - 5,0)1990 - 1994 15 3,1 (1,1 - 8,6)1995 - 1999 7 1,6 (0,5 - 5,0)2000 - 2003 3 1,2 (0,2 - 6,4)


Tabel 31. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte i grillbarer mv. opgjort på kalenderperiode


Reference - 1,0 -1970 - 1979 8 1,3 (0,3 - 4,7)1980 - 1989 28 2,3 (1,1 - 4,6)1990 - 1994 19 1,1 (0,6 - 2,2)1995 - 1999 18 1,0 (0,5 - 1,9)2000 - 2003 10 1,0 (0,4 - 2,6)


Tabel 32. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i grillbarer mv. opgjort på kalenderperiode


Reference - 1,0 -1897 - 1914 9 6,6 (1,3 - 32,8)1915 - 1924 14 1,1 (0,5 - 2,4)1925 - 1934 10 3,5 (0,9 - 12,7)1935 - 1944 7 2,3 (0,6 - 9,2)1945 - 1954 4 2,3 (0,4 - 13,8)1955 + - - -


Tabel 33. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på grillbarer mv. opgjort på fødselsår


Reference - 1,0 -1897 - 1914 3 0,9 (0,2 - 4,5)1915 - 1924 24 1,1 (0,6 - 2,0)1925 - 1934 34 1,5 (0,9 - 2,5)1935 - 1944 19 2,8 (1,1 - 7,2)1945 - 1954 2 0,3 (0,1 - 1,8)1955 + 1 - -


Tabel 34. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i grillbarer mv. opgjort på fødselsår

Risikoen for livmoderhalskræft er blandt andet forbundet med tobaksrygning (Duarte-

Franco and Franco 2004). Den vigtigste risikofaktor for denne kræftform er bestemt type virus

(HPV)(DiMaio and Liao 2006). Den relative risiko for livmoderhalskræft for kvinder i delbranchen

synes ikke til at vokse med længden af ansættelse i delbranchen (tabel 35). Undergrupper af

kvindelige ansatte, der er født i perioderne 1925-44 og 1980-89, har en signifikant trefold øgede

relativ risiko for livmoderhalskræft, sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere født i

samme periode (tabel 36).

38


Reference - 1,0 -1970 - 1979 12 2,7 (0,8 - 9,0)1980 - 1989 18 3,6 (1,3 - 9,9)1990 - 1994 7 1,3 (0,4 - 4,2)1995 - 1999 5 0,9 (0,3 - 3,0)2000 - 2003 4 3,5 (0,4 - 31,7)


Tabel 36. Relativ risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte i grillbarer mv. opgjort på kalenderperiode


Reference - 1,0 -½ - 2 år 36 2,4 (1,3 - 4,6)2 - 5 år 7 1,5 (0,5 - 4,6)5 - 10 år 3 2,5 (0,2 - 27,6)10 år + 0 - -


Tabel 35. Relativ risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte i grillbarer mv. opgjort på varighed af ansættelse

5.4 Værtshuse, diskoteker og caféer

Ligesom mænd i restaurationsbranchen har mænd, der er ansat indenfor delbranchen,

som omfatter værtshuse, diskoteker og caféer, en mere end fordoblet relativ risiko for kræft i tunge,

mund, svælg, næsesvælg, spiserør, lever, strube samt knap en fordoblet relativ risiko for lungekræft

(tabel 37). Der er endda tendens til, at RRj for de fleste alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer er

endnu større end indenfor restaurationsbranchen. Herudover ses en signifikant øget relativ risiko for

kræft i øvrige mandlige kønsorganer samt for bløddelssarkomer og andre uspecifikke kræftformer.

Kvinder, der har arbejdet indenfor delbranchen, har også en markant øget relativ risiko for alkohol-

og tobaksrelaterede kræftformer. Således er RRj for kræft i tunge, bugspytkirtel, strube, lunge og

livmoderhals forøget. Ydermere har kvinderne øget relativ risiko for kræft i bughinde og øvrige

kvindelige kønsorganer samt for metastaser, bløddelssarkomer og leukæmi. Omvendt har kvinderne

en nedsat relativ risiko for hudkræft (non-melanom).

Blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer er der tendens til, at RRj

for mundkræft vokser med varigheden af ansættelsen (tabel 38). Der er omkring en femfold øget

relativ risiko for at få kræft i munden i perioden 1980-89 (N=7), 1990-94 (N=12) og 2000-2003

(N=5) - tabel ikke vist. Yderligere ses der en tendens til, at RRj for mundkræft stiger, des senere de

mandlige ansatte i delbranchen er født (tabel 39). Uanset i hvilken tidsperiode mændene har deres

første ansættelse i delbranchen, ses der en markant øget relativ risiko for mundkræft. Endvidere er

den relative risiko signifikant og meget høj (RRj=8,1) for de mænd, som er ansat første gang efter

1985 (tabel 40).

39


Læbe 4 0,8 0,9 (0,3-2,8) 1 0,7 0,7 (0,1-5,0)Tunge 16 3,9 + 3,3 (1,8-6,2) 7 2,9 + 3,1 (1,4-6,8)Spytkirtel 1 0,4 0,5 (0,1-3,3) 2 1 1,1 (0,3-4,4)Mund 30 4,3 + 3,8 (2,4-6,0) 10 1,8 1,6 (0,9-3,1)Svælg, andre 32 3,7 + 3 (1,9-4,6) 5 1,1 1,1 (0,4-2,6)Næsesvælg 5 6,3 + 5,7 (2,2-14,7) 2 2,4 2 (0,5-8,5)Spiserør 36 2,5 + 2,3 (1,5-3,6) 9 1,6 1,6 (0,8-3,2)Mavesæk 26 1,2 1,2 (0,8-2,0) 11 1 0,9 (0,5-1,8)Tyndtarm 1 0,7 0,7 (0,1-5,4) 3 1,5 1,4 (0,4-4,5)Tyktarm 50 0,9 1 (0,6-1,4) 77 1,1 1,1 (0,8-1,5)Endetarm 31 0,8 0,8 (0,5-1,3) 35 1 0,9 (0,6-1,4)Lever 16 2,4 + 2,3 (1,2-4,3) 7 1,4 1,3 (0,6-2,9)Galdeveje og blære 5 1,5 1,5 (0,6-3,9) 10 1,6 1,5 (0,7-2,9)Lever, uspecificet 9 1,4 1,4 (0,7-2,7) 6 0,6 0,5 (0,2-1,2)Bugspytkirtel 19 0,9 0,9 (0,5-1,6) 39 1,7 + 1,6 (1,1-2,5)Bughinde mesotheliom 0 - - (-) 0 - - (-)Bughinde, andre 2 1,9 1,7 (0,4-7,0) 3 3,5 + 3,7 (1,1-12,1)Næse og bihuler 4 2,1 1,9 (0,7-5,3) 0 - - (-)Strube 50 3,4 + 2,9 (2,0-4,3) 12 3,2 + 2,8 (1,5-5,2)Lunge 208 2,1 + 1,9 (1,5-2,5) 235 1,8 + 1,7 (1,4-2,1)Lungehinde mesotheliom 3 0,9 0,7 (0,2-2,5) 0 - - (-)Lungehinde (pleura), andre 2 5,4 + 4,2 (0,9-19,2) 1 6,9 7,5 (0,9-60,5)Lunge, uspecificet 0 - - (-) 0 - - (-)Brystskillevæg (mediastinum) 2 3,4 3,1 (0,7-13,1) 2 3,1 3,6 (0,8-15,3)Bryst 1 0,7 0,7 (0,1-5,0) 344 0,9 0,9 (0,8-1,1)Livmoderhals - - - (-) 126 1,9 + 1,6 (1,2-2,2)Livmoderkrop - - - (-) 51 1,2 1,3 (0,9-2,0)Livmoder, uspecificet - - - (-) 3 1,6 1,5 (0,5-4,9)Æggestokke - - - (-) 64 1,2 1,1 (0,8-1,7)Øvrige kvindelige kønsorganer - - - (-) 13 2,2 + 2,1 (1,1-3,9)Blærehalskirtel (Prostata) 65 1 1 (0,7-1,4) - - - (-)Testikel 17 0,6 0,6 (0,4-1,1) - - - (-)Øvrige mandlige kønsorganer 7 2,4 + 2,2 (1,0-4,9) - - - (-)Nyre 21 1,2 1,1 (0,6-1,9) 13 1 0,9 (0,5-1,6)Nyrebækken og urinrør 4 0,8 0,8 (0,3-2,1) 8 1,9 1,9 (0,9-4,2)Urinblære 61 1 1 (0,7-1,5) 41 1,4 + 1,3 (0,9-2,0)Modermærke (melanom) 31 1,2 1,3 (0,8-2,0) 46 0,8 0,8 (0,6-1,2)Øvrige hudtumorer (non-melanome) 105 0,9 1 (0,7-1,3) 158 0,8 0,8 (0,7-1,0)Øjet 3 1,3 1,3 (0,4-4,1) 1 0,3 0,3 (0,0-1,9)Hjerne og nervesystem 23 0,7 0,8 (0,5-1,2) 44 0,8 0,8 (0,6-1,1)Skjolbruskkirtel 2 0,7 0,7 (0,2-3,0) 14 1 1 (0,6-1,8)Endokrine kirtler 2 2,3 2,2 (0,5-9,1) 1 0,9 0,8 (0,1-5,8)Knogler 1 0,9 0,9 (0,1-6,9) 4 2,7 + 2,6 (0,9-7,2)Bindevæv 4 1,2 1,3 (0,4-3,7) 6 1,3 1,2 (0,5-2,8)Metastaser 13 1,3 1,3 (0,7-2,4) 24 2 + 1,8 (1,1-2,9)Andre, uspecificeret 14 2,6 + 2,4 (1,2-4,7) 21 1,4 1,4 (0,8-2,3)Non-hodgkin's lymfom 31 1,4 1,4 (0,9-2,2) 23 0,8 0,7 (0,5-1,2)Hodgkin's sygdom 7 1,4 1,4 (0,6-3,3) 5 0,7 0,7 (0,3-1,8)Knoglemarv (Myelomatose) 4 0,5 0,5 (0,2-1,5) 11 1,2 1,1 (0,6-2,1)Leukæmi 23 1,2 1,2 (0,7-2,1) 29 1,7 + 1,7 (1,1-2,6)Mycosis fungoides 1 2,2 2 (0,3-15,3) 1 1,9 2,1 (0,3-15,7)Bløddelssarkomer 19 3,4 + 3,1 (1,8-5,4) 16 2,1 + 2,2 (1,3-3,9)



Mænd Kvinder

Tabel 37. Relativ risiko for kræft blandt ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer


40


Reference - 1,01897 - 1914 1 1,5 (0,1-17,1)1915 - 1924 4 3,4 (1,0-11,3)1925 - 1934 6 3,2 (1,1-9,2)1935 - 1944 12 4,2 (2,0-9,0)1945 - 1954 6 4,5 (1,5-13,5)1955 + 1 1,9 (0,2-18,2)


Tabel 39. Relativ risiko for mundkræft blandt mandlige ansattte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår




Tabel 38. Relativ risiko for mundkræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse


Reference - 1,0< 1965 0 - -1965 - 1969 7 3,8 (1,5-9,6)1970 - 1984 16 3,5 (1,9-6,5)1985 + 7 8,1 (2,8-23,4)


Tabel 40. Relativ risiko for mundkræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i

For mænd ses der en tendens til, at den relative risiko for kræft i svælget øges med

varigheden af ansættelse i delbranchen. RRj ligger på 2,2 for henholdsvis ansættelse inden for ½ til

2 år og 2 til 5 år. Derefter ses en markant stigning i den relative risiko, dog er disse estimater baseret

på få tilfælde og dermed hæftet med en vis usikkerhed (tabel 41). Der er størst RRj blandt mandlige

ansatte for at få stillet diagnosen kræft i svælget sammenlignet med andre lønmodtagere i

kalenderperioden 1990-94, hvorefter den relative risiko er faldende i de to følgende

kalenderperioder (tabel 42). Desuden er der størst relativ risiko (RRj=4,8; N=13) for denne

kræftform blandt de mænd, som er født i perioden 1935-44. Yderligere lader det til, at den RRj er

højest blandt de mænd, der er ansat første gang i delbranchen indenfor årene 1970-84 (tabel 43).

41


Reference - 1,01970 - 1979 2 3,5 (0,6-20,3)1980 - 1989 2 0,8 (0,2-3,5)1990 - 1994 11 4,3 (2,0-9,3)1995 - 1999 11 3,4 (1,6-7,2)2000 - 2003 6 2,9 (1,1-7,8)


Tabel 42. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på kalenderperiode




Tabel 41. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse


Reference - 1,0< 1965 1 1,1 (0,1-9,6)1965 - 1969 6 2,3 (0,9-6,1)1970 - 1984 24 4,9 (2,9-8,4)1985 + 1 0,4 (0,1-3,0)


Tabel 43. Relativ risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen

Der er en trefold øget relativ risiko for spiserørskræft blandt mænd, der har været

ansat 5-10 år inden for delbranchen (tabel 44). Ligesom for kræft i svælget er der for spiserørskræft

(RRj=3,0; N=11) højst relativ risiko i kalenderperioden 1990-94 blandt mænd. Der ses en svag

tendens til, at RRj er højere, jo tidligere mændene er født. Desuden er den relative risiko størst for

de mænd, som er ansat første gang i delbranchen i tidsperioden 1970-1984 (tabel 45).

I kalenderperioden 1980-89 er der blandt mandlige ansatte en næsten seksfold øget

relativ risiko (N=21) for strubekræft, hvilket samtidig er den største RRj i forhold til de relative

risici i øvrige kalenderperioder. Mænd, som er født i årene 1945-54, har en højere relativ risiko for

strubekræft i forhold til mandlige ansatte, som er født i de øvrige fødselskohorter (tabel 46).

Ligesom ved kræft i svælg og spiserør er der størst RRj for strubekræft blandt de mænd, som er

ansat første gang i delbranchen i 1970-84 (tabel 47).

42


Reference - 1,0< 1965 1 0,5 (0,1-4,4)1965 - 1969 9 2,2 (1,0-5,2)1970 - 1984 25 2,7 (1,6-4,7)1985 + 1 1,5 (0,1-17,1)


Tabel 45. Relativ risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen


Reference - 1,0½ - 2 år 21 2,6 (1,4-4,5)2 - 5 år 9 1,8 (0,8-4,0)5 - 10 år 6 3,0 (1,1-8,6)10 år + 0 - -


Tabel 44. Relativ risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte inden for værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse


Reference - 1,01897 - 1914 2 1,9 (0,3-12,6)1915 - 1924 12 4,7 (2,0-11,3)1925 - 1934 14 3,1 (1,5-6,5)1935 - 1944 14 1,9 (1,0-3,8)1945 - 1954 8 5,7 (1,8-18,0)1955 + 0 - -


Tabel 46. Relativ risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår


Reference - 1,0< 1965 5 2,7 (0,8-8,9)1965 - 1969 12 2,2 (1,1-4,6)1970 - 1984 29 3,4 (2,1-5,8)1985 + 4 3,0 (0,7-12,0)


Tabel 47. Relativ risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen

For lungekræft blandt mænd er der en tendens til, at den relative risiko falder med

varigheden af ansættelse i delbranchen, dog er den relative risiko markant blandt de mænd, som er

ansat i mere end 10 år. Dog er RRj for denne undergruppe baseret på relativt få tilfælde (tabel 48).

Der ses endvidere en svag tendens til, afstanden i relative risici for lungekræft mellem mandlige

ansatte og andre lønmodtagere falder med senere kalenderperiode for diagnosticering (tabel 49).

Yderligere lader det til, den relative risiko er højst hos mænd med første ansættelse i delbranchen i

årene 1970-84 (tabel 50).

43


Reference - 1,01970 - 1979 26 3,2 (1,3-7,4)1980 - 1989 53 1,4 (0,9-2,2)1990 - 1994 59 2,6 (1,6-4,3)1995 - 1999 43 2,1 (1,2-3,6)2000 - 2003 27 1,4 (0,8-2,5)


Tabel 49. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på kalenderperiode




Tabel 48. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse


Reference - 1,0< 1965 25 1,3 (0,7-2,5)1965 - 1969 45 1,4 (0,9-2,3)1970 - 1984 124 2,5 (1,8-3,6)1985 + 14 1,4 (0,6-3,3)


Tabel 50. Relativ risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen

De kvindelige ansattes relative risiko for at udvikle kræft i bugspytkirtlen er størst for

de, der har ½ til 2 års ansættelse i delbranchen (RRj=2,3; N=24). Herudover lader den relative

risiko til at være stigende i perioden fra 1970 til 1994, hvorefter RRj falder (tabel 51). For den sidst

beregnede kalenderperiode, 2000-03, er den relative risiko ca. fordoblet for kvinder inden for denne

delbranche i forhold til andre kvindelige lønmodtagere. Den relative risiko for kræft i bugspytkirtlen

opgjort efter fødselsår (tabel 52), viser en jævnt stigende RRj fra kvinder født i årene 1897-1914 til

kvinder født i 1935-44. For de to yngste fødselskohorter, 1945-54 og 1955+, er RRj mindre. Dette

skyldes muligvis, at kræftformen sjældent ses før 50-års alderen, og det faktiske omfang af

bugspytkirtelkræft for de yngste aldersgrupper i undersøgelsen vil derfor først vise sig i fremtiden.

Endelig kan det nævnes, at RRj er højere for kvinder med første ansættelse i branchen før 1965

(RRj=2,5; N=5) end for kvinder med første ansættelse herefter. Tobaksrygning såvel som alkohol

øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen.

44


Reference - 1,01897 - 1914 6 1,2 (0,4-3,5)1915 - 1924 11 1,7 (0,7-3,7)1925 - 1934 6 1,9 (0,6-5,9)1935 - 1944 11 2,4 (1,0-5,8)1945 - 1954 4 0,9 (0,3-3,1)1955 + 1 0,6 (0,0-17,5)


Tabel 52. Relativ risiko for kræft i bugspytkirtlen blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår

Diagnoseår Antal RRj 95% S.G.

Reference - 1,01970 - 1979 3 1,3 (0,3-6,2)1980 - 1989 10 1,6 (0,7-3,8)1990 - 1994 10 4,2 (1,4-12,5)1995 - 1999 8 1,0 (0,4-2,4)2000 - 2003 8 2,1 (0,8-5,7)


Tabel 51. Relativ risiko for kræft i bugspytkirtlen blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på kalenderperiode

Den relative risiko for strubekræft blandt kvinder, om end baseret på få tilfælde, synes

at vokse med længden af ansættelsen i branchen (tabel 53).




Tabel 53. Relativ risiko for strubekræft opgjort på varighed af ansættelse blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer

Der ses ikke nogen logisk sammenhæng mellem kvindernes relative risiko for

lungekræft og varigheden af ansættelse på værtshuse, diskoteker og caféer (tabel ikke vist). Tabel

54 viser en tendens til en højere RRj for lungekræft, des tidligere fødselskohorte de kvindelige

ansatte tilhører. Således har den gruppe af kvindelige ansatte, der er født i perioden 1945-54, en 3,3

gange øget RRj sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere, der er født indenfor den samme

periode. Endelig synes den relative risiko markant øget for kvinder med første ansættelse i branchen

efter 1985 (RRj=2,5) i forhold til kvinder med første ansættelse i de foregående perioder, hvor RRj

er mellem 50 og 70 % forøget (tabel 55).

45


Reference - 1,01897 - 1914 7 0,8 (0,3-2,3)1915 - 1924 37 1,4 (0,9-2,4)1925 - 1934 70 1,6 (1,1-2,3)1935 - 1944 74 2,0 (1,3-3,0)1945 - 1954 41 3,3 (1,7-6,5)1955 + 6 0,6 (0,2-2,1)


Tabel 54. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår


Reference - 1,0< 1965 10 1,7 (0,6-4,9)1965 - 1969 38 1,5 (0,9-2,6)1970 - 1984 151 1,6 (1,2-2,1)1985 + 36 2,5 (1,3-4,8)


Tabel 55. Relativ risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på periode for første ansættelse i branchen

Kvinder med 5 til 10 års ansættelse på værtshuse mv. synes at have væsentlig højere

relativ risiko for livmoderhalskræft end kvinder med kortere ansættelser (tabel 56). Herudover er

den relative risiko højest blandt gruppen af kvindelige ansatte, som er født i årene 1935-44 (tabel

57). Der er ikke væsentlig forskel på de relative risici henover perioden fra 1970-2003, og heller

ikke væsentlig forskel på RRj set i forhold til perioden, hvori kvinderne har haft deres første

ansættelse i delbranchen. Tobaksrygning og infektion med human papilloma virus (HPV) er kendte

risikofaktorer for livmoderhalskræft.


Reference - 1,01897 - 1914 5 0,6 (0,2-2,5)1915 - 1924 13 1,3 (0,6-3,1)1925 - 1934 16 2,1 (0,9-5,3)1935 - 1944 22 3,6 (1,3-9,9)1945 - 1954 35 2,1 (1,1-4,1)1955 + 35 1,3 (0,8-2,2)


Tabel 57. Relativ risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår




Tabel 56. Relativ risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på varighed af ansættelse

Den relative risiko for leukæmi synes at være størst blandt kvinder med ½ til 2 års

ansættelse indenfor delbranchen (RRj=2,2; N=20). Der ses en tendens til, at de kvindelige ansattes

relative risiko for at få leukæmi øges gennem tiden fra 1970 til 2003 (tabel 58). Ligeledes lader den

relative risiko til at stige, des senere fødselskohorte kvinderne tilhører (tabel 59). Der er således en

firedoblet RRj for leukæmi blandt kvindelige ansatte, der er født i perioden 1945-54 sammenlignet

46

med andre kvindelige lønmodtagere, som er født i samme periode. Tobaksrygning er risikofaktor

for akut myeloid leukæmi, der er en undergruppe af leukæmi.


Reference - 1,01897 - 1914 2 0,7 (0,1-3,391915 - 1924 6 1,5 (0,6-3,7)1925 - 1934 7 1,7 (0,7-4,2)1935 - 1944 6 2,3 (0,8-6,2)1945 - 1954 6 4,1 (1,3-12,9)1955 + 2 0,9 (0,2-4,2)


Tabel 59. Relativ risiko for leukæmi blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på fødselsår


Reference - 1,01970 - 1979 2 1,4 (0,3-7,3)1980 - 1989 5 1,4 (0,5-3,8)1990 - 1994 31 1,7 (0,8-3,8)1995 - 1999 8 2,0 (0,8-4,6)2000 - 2003 5 2,3 (0,8-6,9)


Tabel 58. Relativ risiko for leukæmi blandt kvindelige ansatte indenfor værtshuse, diskoteker og caféer opgjort på kalenderperiode

Sammenfattende er der øget relative risici for en række alkohol- og tobaksrelaterede

kræftformer blandt både mandlige og kvindelige ansatte på værtshuse, diskoteker og caféer, og der

er tendens til, at RRj er større end indenfor delbranchen restaurationer og cafeterier. For kræft i

mund, svælg, spiserør, strube og livmoderhals ses det, at den relative risiko er større blandt ansatte

med mere end to års ansættelse i delbranchen end blandt ansatte med under to års ansættelse. Der er

dog ikke tale om tydelige dosis-respons forhold. Herudover gælder det for flere af de alkohol- og

tobaksrelaterede kræftformer, at de relative risici ikke ser ud til at falde gennem perioden 1970-2003

– en tendens, der ellers ser ud til at gøre sig gældende i restaurationer og cafeterier. For kræft i

svælg, spiserør, strube og lunger blandt mænd er RRj højest blandt de, der er ansat første gang i

delbranchen i årene 1970-84. Udover de nævnte kræftformer ses en øget RRj for leukæmi blandt

kvindelige ansatte, der ser ud til at være størst blandt kvinder med kortest ansættelsesvarighed i

delbranche. Både mandlige og kvindelige ansatte har en forholdsvis markant øget relativ risiko for

bløddelssarkomer.

5.5 Catering

Mandlige ansatte i cateringbranchen har en øget relativ risiko for nogle alkohol- og

tobaksrelaterede kræftformer. Dog synes mønstret ikke at være så udtalt som inden for delbranchen

"restaurationer mv.". Der ses tillige en øget relativ risiko for kræft i blærehalskirtlen og for "andre

uspecificerede kræftformer" (tabel 60). Kvinder i denne delbranche har også øget RRj for de

alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer, kræft i svælg og lunge, samt en øget relativ risiko for

47

kræft i galdeveje og blære. Omvendt ses en nedsat relativ risiko for hudkræft (non-melanom).

Den relative risiko for kræft i svælget synes at falde med øget varighed af ansættelse i

cateringbranchen, se tabel 61.




Tabel 61. Risiko for kræft i svælg, andre opgjort på varighed af ansættelse for mandlige ansatte indenfor catering

De mænd, som har haft kortest ansættelse i cateringbranchen, har den højeste relative

risiko for lungekræft (RR=1,9; N=57). Herudover er det bemærkelsesværdigt, at den relative risiko

blandt ansatte indenfor delbranchen sammenlignet med andre lønmodtagere er signifikant og mere

end 15 gange forøget i perioden 2000-03 (tabel 62). Mandlige ansatte, som er født i årene 1925 til

1944, har signifikant forøgede relative risici for lungekræft (RRj omkring 2,5), mens mandlige

ansatte født før eller efter denne periode, ikke ser ud til at have forøget RRj. For de to yngste

årgange (1945+) kan dog gælde, at mønsteret vil ændre sig med tiden. Endelig fremgår det af tabel

63, at RRj er høj blandt de mænd, som har første ansættelse i branchen efter 1985.

48


Læbe 1 0,3 0,4 (0,1-3,0) 0 - - (-)Tunge 4 1,3 0,9 (0,3-2,7) 0 - - (-)Spytkirtel 1 0,8 0,8 (0,1-5,9) 0 - - (-)Mund 7 1,6 1,2 (0,5-2,7) 5 2,2 2,1 (0,8-5,2)Svælg, andre 21 5,7 + 4,1 (2,3-7,3) 6 3,8 + 3,9 (1,6-9,4)Næsesvælg 0 - - (-) 0 - - (-)Spiserør 14 2,4 + 2,2 (1,1-4,2) 0 - - (-)Mavesæk 11 1 0,9 (0,4-1,9) 5 0,7 0,7 (0,3-1,9)Tyndtarm 0 - - (-) 0 - - (-)Tyktarm 39 1,2 1,2 (0,8-1,9) 23 1 1 (0,6-1,8)Endetarm 18 0,8 0,8 (0,4-1,5) 11 0,9 0,9 (0,5-1,9)Lever 12 3 + 2,6 (1,2-5,6) 1 0,3 0,3 (0,0-2,2)Galdeveje og blære 3 1,2 1,2 (0,3-3,9) 7 2,8 + 2,8 (1,2-6,7)Lever, uspecificet 3 0,7 0,7 (0,2-2,1) 3 0,8 0,8 (0,3-2,7)Bugspytkirtel 13 1 0,9 (0,5-1,8) 10 0,9 1 (0,5-2,0)Bughinde mesotheliom 0 - - (-) 0 - - (-)Bughinde, andre 1 1,7 1,7 (0,2-12,5) 0 - - (-)Næse og bihuler 1 0,9 0,7 (0,1-5,4) 1 1,3 1,4 (0,2-10,3)Strube 16 1,6 1,4 (0,8-2,6) 2 1,6 1,4 (0,3-6,1)Lunge 101 1,4 + 1,3 (1,0-1,8) 69 1,5 + 1,4 (1,0-2,1)Lungehinde mesotheliom 0 - - (-) 0 - - (-)Lungehinde (pleura), andre 0 - - (-) 0 - - (-)Lunge, uspecificet 0 - - (-) 0 - - (-)Brystskillevæg (mediastinum) 0 - - (-) 0 - - (-)Bryst 2 4,2 + 3,8 (0,9-16,4) 126 1 1,1 (0,8-1,4)Livmoderhals - - - (-) 38 1,6 + 1,5 (0,9-2,5)Livmoderkrop - - - (-) 15 0,8 0,7 (0,3-1,3)Livmoder, uspecificet - - - (-) 1 1 1 (0,1-7,1)Æggestokke - - - (-) 21 0,9 1 (0,5-1,8)Øvrige kvindelige kønsorganer - - - (-) 2 0,8 0,7 (0,2-3,1)Blærehalskirtel (Prostata) 51 1,6 + 1,6 (1,0-2,4) 0 - - (-)Testikel 18 1,1 1,1 (0,6-1,9) 0 - - (-)Øvrige mandlige kønsorganer 0 - - (-) 0 - - (-)Nyre 18 2,6 + 2,5 (1,2-5,0) 9 1,3 1,4 (0,7-3,1)Nyrebækken og urinrør 3 0,9 0,8 (0,2-2,6) 4 2 2,1 (0,7-6,2)Urinblære 39 0,9 0,8 (0,5-1,3) 12 1,1 1,1 (0,5-2,2)Modermærke (melanom) 14 0,9 0,9 (0,5-1,7) 17 0,9 0,9 (0,5-1,5)Øvrige hudtumorer (non-melanome) 79 1,2 1,1 (0,8-1,6) 69 0,7 0,7 (0,5-1,0)Øjet 2 2,2 2,1 (0,5-9,1) 2 2,3 2,4 (0,6-10,3)Hjerne og nervesystem 15 0,8 0,8 (0,4-1,4) 23 1,6 + 1,6 (0,9-2,8)Skjolbruskkirtel 1 0,6 0,6 (0,1-4,0) 3 0,7 0,7 (0,2-2,2)Endokrine kirtler 0 - - (-) 0 - - (-)Knogler 0 - - (-) 0 - - (-)Bindevæv 2 0,9 0,9 (0,2-4,0) 4 2,4 2,4 (0,9-6,5)Metastaser 8 1,2 1,1 (0,5-2,4) 7 1,1 1 (0,5-2,4)Andre, uspecificeret 11 2,9 + 2,5 (1,2-5,5) 8 1,5 1,5 (0,6-3,3)Non-hodgkin's lymfom 15 1,7 1,5 (0,8-3,0) 7 0,8 0,8 (0,4-1,8)Hodgkin's sygdom 5 1,7 1,6 (0,6-4,1) 0 - - (-)Knoglemarv (Myelomatose) 3 0,8 0,8 (0,2-2,9) 3 0,8 0,8 (0,3-2,8)Leukæmi 9 1 0,9 (0,4-2,0) 4 0,6 0,6 (0,2-1,7)Mycosis fungoides 0 - - (-) 0 - - (-)Bløddelssarkomer 5 2,7 + 2,3 (0,8-6,5) 2 0,6 0,6 (0,2-2,7)



Mænd Kvinder

Tabel 60. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i cateringbranchen


49


Reference - 1,01970 - 1979 17 2,3 (0,9-5,9)1980 - 1989 34 0,9 (0,5-1,4)1990 - 1994 18 1,1 (0,6-2,2)1995 - 1999 16 1,4 (0,6-3,0)2000 - 2003 16 15,1 (2,0-115,2)


Tabel 62. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte indenfor catering opgjort på kalenderperiode


Reference - 1,0< 1965 21 1,0 (0,5-1,8)1965 - 1969 37 1,3 (0,8-2,2)1970 - 1984 32 1,2 (0,7-2,1)1985 + 11 6,5 (1,4-30,1)


Tabel 63. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte indenfor catering opgjort på periode for første ansættelse

Mændenes relative risiko for blærehalskirtelkræft synes at være stigende med

varighed af ansættelse, således at der er en markant tifold overrisiko for ansatte med over 10 år i

delbranchen (tabel 64). Der er endvidere tendens til, at RRj for blærehalskirtelkræft blandt ansatte i

denne delbranche er voksende gennem tiden, se tabel 65. Der er ingen nævneværdigt forskel i RRj

efter hvilken periode, hvori mændene har haft deres første ansættelse i cateringbranchen.


Reference - 1,01970 - 1979 5 1,4 (0,3-5,6)1980 - 1989 10 0,7 (0,3-1,7)1990 - 1994 14 1,4 (0,6-3,4)1995 - 1999 10 2,6 (0,8-8,4)2000 - 2003 12 3,8 (1,1-13,6)


Tabel 65. Risiko for blærehalskirtelkræft blandt mandlige ansatte indenfor catering opgjort på kalenderperiode




Tabel 64. Risiko for blærehalskirtelkræft blandt mandlige ansatte indenfor catering opgjort på varighed af ansættelse

For ansættelsesvarighed mellem 5-10 år ses en stærkt forøget, signifikant relativ risiko

for lungekræft for kvinder inden for delbranchen (tabel 66). Herudover ses ingen tydelig tendens i

udviklingen af RRj over perioden 1970-2003. Således er RRj højest i perioderne 1980-89 og 1995-

99 med RRj omkring 1,8. Kvindelige ansatte, som er født i årene 1925-34, har desuden en højere

relativ risiko (RRj=2,3; N=31) for lungekræft set i forhold til de kvindelige ansatte, der er født i

andre årtier. Endelige er RRj højest for kvinder, der har haft deres første ansættelse indenfor

catering i perioden 1965-69 (tabel 67).

50


Reference - 1,0< 1965 6 0,7 (0,2-2,1)1965 - 1969 18 3,6 (1,3-9,8)1970 - 1984 33 1,1 (0,7-1,9)1985 + 12 2,1 (0,8-5,7)


Tabel 67. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i catering opgjort på periode for første ansættelse i branchen




Tabel 66. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i catering opgjort på varighed af ansættelse

Sammenfattende har både mænd og kvinder i cateringbranchen en signifikant øget

relativ risiko for lungekræft (tobaksrelateret) samt for kræft i svælget (tobaks- og alkoholrelateret),

samt for andre mere sjældne kræftformer. Den relative risiko for lungekræft og kræft i svælget er

højest blandt mænd med de korteste ansættelser, hvorimod RRj for blærehalskirtelkræft ser ud til at

vokse med øget varighed af ansættelse i branchen. Den relative risiko for blærehalskirtelkræft ser

desuden ud til at øges gennem perioden 1970-2003.

5.6 Færge- og jernbanerestauranter mv.

Både mandlige og kvindelige ansatte har også i denne delbranche en øget relativ risiko

for flere af de tobaks- og alkoholrelaterede kræftformer (tabel 68). De relative risici for kræft i

mund, svælg, lever og strube er således øget med omkring to til tre gange for mandlige ansatte på

færge- og jernbanerestauranter. Endvidere har de en øget relativ risiko for metastaser. Omvendt har

de mandlige ansatte en nedsat relativ risiko for kræft i endetarm samt i hjerne og nervesystem

sammenlignet med andre lønmodtagere.

For kvinderne er den relative risiko for strubekræft øget firefold i forhold til

jævnaldrende kvindelige lønmodtagere, mens den relative risiko for lungekræft er 2,2 gange øget.

Endvidere er den relative risiko for livmoderhals- og urinblærekræft samt den relative risiko for

andre uspecificerede kræftformer signifikant øget blandt kvindelige ansatte på færge- og

jernbanerestauranter.

51


Læbe 0 - - (-) 1 1,3 1,3 (0,2-9,1)Tunge 3 1,6 1,6 (0,4-5,7) 3 1,8 1,9 (0,6-5,9)Spytkirtel 1 1,6 1,8 (0,2-13,6) 0 - - (-)Mund 7 2,3 + 2,3 (1,0-5,3) 6 2,2 + 2,1 (0,9-4,9)Svælg, andre 12 3,6 + 3,4 (1,7-6,9) 4 1,9 1,9 (0,7-5,2)Næsesvælg 0 - - (-) 1 2,1 1,8 (0,2-14,0)Spiserør 7 1,5 1,6 (0,7-3,8) 6 2 2,2 (0,9-5,4)Mavesæk 8 0,7 0,7 (0,3-1,6) 11 0,9 0,8 (0,4-1,6)Tyndtarm 1 1,5 1,6 (0,2-12,5) 2 1,6 1,6 (0,4-6,6)Tyktarm 21 0,9 0,9 (0,5-1,5) 46 0,9 0,9 (0,6-1,4)Endetarm 12 0,5 - 0,5 (0,2-1,0) 20 1,1 1,1 (0,6-1,9)Lever 11 2,9 + 3,1 (1,4-7,0) 8 1,9 2 (0,9-4,3)Galdeveje og blære 3 1,5 1,5 (0,4-5,3) 5 1 1 (0,4-2,5)Lever, uspecificet 3 1,1 1,1 (0,3-3,8) 7 1,4 1,4 (0,6-3,1)Bugspytkirtel 15 1,7 1,6 (0,8-3,2) 9 1,1 1 (0,4-2,2)Bughinde mesotheliom 0 - - (-) 1 6,3 6,5 (0,8-51,5)Bughinde, andre 1 2,1 2,1 (0,3-15,5) 2 3,1 3,2 (0,8-13,6)Næse og bihuler 1 1 0,9 (0,1-6,9) 2 1,9 1,8 (0,4-7,6)Strube 14 2,4 + 2,5 (1,3-4,9) 12 4,7 + 4,1 (2,2-7,7)Lunge 83 1,2 1,2 (0,9-1,7) 131 2,4 + 2,2 (1,6-3,1)Lungehinde mesotheliom 0 - - (-) 0 - - (-)Lungehinde (pleura), andre 0 - - (-) 1 6 5,2 (0,6-43,5)Lunge, uspecificet 0 - - (-) 0 - - (-)Brystskillevæg (mediastinum) 1 3,9 4,6 (0,6-36,2) 0 - - (-)Bryst 0 - - (-) 197 0,9 0,9 (0,8-1,1)Livmoderhals 0 - - (-) 75 1,7 + 1,5 (1,0-2,2)Livmoderkrop 0 - - (-) 29 1 1 (0,6-1,7)Livmoder, uspecificet 0 - - (-) 1 0,8 0,8 (0,1-5,6)Æggestokke 0 - - (-) 40 1,2 1,1 (0,7-1,8)Øvrige kvindelige kønsorganer 0 - - (-) 4 1 0,9 (0,3-2,5)Blærehalskirtel (Prostata) 34 1,3 1,3 (0,8-2,2) 0 - - (-)Testikel 18 1,3 1,3 (0,7-2,3) 0 - - (-)Øvrige mandlige kønsorganer 2 1,4 1,4 (0,3-5,9) 0 - - (-)Nyre 5 0,5 0,4 (0,2-1,1) 14 1,6 1,5 (0,8-2,7)Nyrebækken og urinrør 4 1,9 1,9 (0,7-5,8) 3 0,9 0,9 (0,3-2,9)Urinblære 26 0,9 0,9 (0,5-1,5) 25 1,6 + 1,7 (1,0-2,9)Modermærke (melanom) 9 0,7 0,6 (0,3-1,4) 36 1,1 1,1 (0,8-1,7)Øvrige hudtumorer (non-melanome) 49 0,7 0,7 (0,5-1,1) 101 0,9 0,9 (0,7-1,2)Øjet 0 - - (-) 0 - - (-)Hjerne og nervesystem 6 0,4 0,4 (0,2-1,0) 29 1 0,9 (0,6-1,5)Skjolbruskkirtel 1 1,1 1,1 (0,1-7,8) 7 1 1 (0,5-2,3)Endokrine kirtler 0 - - (-) 1 1,1 1,1 (0,2-8,1)Knogler 0 - - (-) 0 - - (-)Bindevæv 0 - - (-) 1 0,4 0,4 (0,1-2,9)Metastaser 14 2,1 + 2 (1,1-3,9) 14 1,9 + 1,7 (0,9-3,2)Andre, uspecificeret 2 0,4 0,4 (0,1-1,8) 11 2,1 + 2,1 (1,0-4,4)Non-hodgkin's lymfom 6 0,5 0,5 (0,2-1,2) 18 1,1 1 (0,6-1,7)Hodgkin's sygdom 1 0,4 0,3 (0,0-2,5) 6 1,4 1,3 (0,5-3,1)Knoglemarv (Myelomatose) 2 0,5 0,5 (0,1-2,4) 4 0,7 0,7 (0,2-1,9)Leukæmi 7 0,8 0,8 (0,3-1,9) 18 1,4 1,3 (0,8-2,2)Mycosis fungoides 0 - - (-) 1 3,9 3,9 (0,5-29,3)Bløddelssarkomer 3 1,9 1,7 (0,5-6,0) 5 1 0,9 (0,4-2,4)



Mænd Kvinder

Tabel 68. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i færge- og jernbanerestauranter


52

De relative risici for de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer blandt de mandlige

ansatte ses at være højere blandt mænd med 2 til 5 års ansættelse end mænd med ½ til 2 års

ansættelse i delbranchen (tabel 69 og 70). Risikoestimaterne for mund-, svælg-, lever- og

strubekræft baserer sig dog på forholdsvis få tilfælde.


Reference 1,0½ - 2 år 7 3,2 (1,2 - 8,7)2 - 5 år 5 6,1 (1,4 - 25,9)5 - 10 år 0 - -10 år + 2 2,2 (0,4 - 12,1)


Tabel 69. Risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse


Reference 1,0½ - 2 år 6 3,7 (1,2 - 11,3)2 - 5 år 5 5,1 (1,3 - 19,7)5 - 10 år 0 - -10 år + 0 - -


Tabel 70. Risiko for leverkræft blandt mandlige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse

For kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter ses der antydning af voksende

relativ risiko for lungekræft og varighed af ansættelse i delbranchen (tabel 71). Ved ansættelse i

mere end 10 år falder RRj dog til 1,4, hvilket kan skyldes flere forhold, bl.a. den tidligere omtalte

”healthy-worker” effekt. Tabel 72 viser, at RRj er høj i kalenderperioden 1970-79, og at afstandene

i de relative risici for lungekræft mellem kvindelige ansatte i delbranchen og andre kvindelige

lønmodtagere ikke er lige så høj i de efterfølgende perioder. Herudover viser resultaterne, at den

gruppe af delbranchens kvindelige ansatte, der er født i årene 1945-54, har en seksfold øget relativ

risiko for lungekræft sammenlignet med andre kvindelige lønmodtagere (N=19). Endelig er RRj

signifikant og høj for både gruppen af kvinder, der er ansat første gang i delbranchen før 1965

(RRj=4,2; N=22), og for gruppen af kvinder, der er ansat første gang efter 1985 (RRj=3,6; N=13).

Der ses ikke en tydelig sammenhæng for den relative risiko for livmoderhalskræft i

forhold til varigheden af ansættelse i delbranchen (tabel 73). Den relative risiko (2,5; N=24) er

størst for de kvinder, der har været ansat 2 til 5 år i delbranchen. Den relative risiko er desuden

størst i kalenderperioden 1995-99, hvor de kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter

(N=13) har en 2,4 gange øget relativ risiko for livmoderhalskræft. Den undergruppe af delbranchens

kvindelige ansatte, der er født i årene 1935-44, har en tre gange øget RRj for livmoderhalskræft

sammenlignet med andre jævnaldrende kvindelige lønmodtagere (tabel 74). Det er

bemærkelsesværdigt, at de kvindelige ansatte (N=11), der er ansat første gang i branchen før 1965,

har en 11 gange øget RRj for livmoderhalskræft sammenlignet med andre lønmodtagere.

53


Reference 1,01970 - 1979 6 6,4 (0,7 - 58,8)1980 - 1989 26 1,9 (0,9 - 3,8)1990 - 1994 36 2,7 (1,4 - 5,1)1995 - 1999 36 2,9 (1,5 - 5,8)2000 - 2003 27 1,6 (0,8 - 2,9)


Tabel 72. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på kalenderperiode


Reference 1,0½ - 2 år 58 2,1 (1,3 - 3,3)2 - 5 år 35 2,1 (1,1 - 3,8)5 - 10 år 25 4,7 (1,8 - 12,4)10 år + 13 1,4 (0,6 - 3,5)


Tabel 71. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse


Reference 1,01897 - 1914 3 - -1915 - 1924 8 1,3 (0,4 - 4,1)1925 - 1934 7 1,7 (0,4 - 6,4)1935 - 1944 15 3,1 (1,1 - 8,9)1945 - 1954 21 1,5 (0,7 - 3,3)1955 + 21 1,0 (0,5 - 1,9)


Tabel 74. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte i færge og jernbanerestauranter opgjort på fødselsår


Reference 1,0½ - 2 år 35 1,2 (0,7 - 2,0)2 - 5 år 24 2,5 (1,1 - 5,5)5 - 10 år 13 1,5 (0,6 - 3,8)10 år + 3 1,2 (0,2 - 7,7)


Tabel 73. Risiko for livmoderhlaskræft blandt kvindelige ansatte i færge og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse

Der ses ikke en overbevisende sammenhæng mellem den relative risiko for

urinblærekræft og varigheden af de kvindelige lønmodtageres ansættelse i færge- og

jernbanerestauranter (tabel 75). Herudover er afstanden i relative risici for urinblærekræft mellem

kvinder i denne delbranche og andre kvindelige lønmodtagere højere i perioden 1990-94 (RRj=2,6;

N=11) end i de øvrige kalenderperioder. Af tabel 76 ses at den relative risiko for urinblærekræft er

høj i de tidlige fødselskohorter.

54


Reference 1,01897 - 1914 3 5,5 (0,6 - 53,1)1915 - 1924 10 3,1 (1,2 - 8,2)1925 - 1934 7 1,8 (0,6 - 5,0)1935 - 1944 3 0,5 (0,2 - 2,0)1945 - 1954 1 0,9 (0,1 - 9,8)1955 + 1 1,0 (0,0 - 24,2)


Tabel 76. Risiko for urinblærekræft blandt kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på fødselsår


Reference 1,0½ - 2 år 13 1,1 (0,5-2,4)2 - 5 år 5 0,9 (0,3-3,1)5 - 10 år 4 0,4 (0,1-1,3)10 år + 4 2,0 (0,4-11,0)


Tabel 75. Risiko for urinblærekræft blandt kvindelige ansatte i færge- og jernbanerestauranter opgjort på varighed af ansættelse

5.7 Hoteller mv.

Som ved de forudgående delbrancher ses også markant øgede relative risici for de

alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer blandt hotelansatte (tabel 77). For kvindernes

vedkommende er der tendens til lavere relative risici for disse kræftformer end i

restaurationsbranchen, mens det for mændenes vedkommende ses, at niveauet for de relative risici

er både højere og lavere end for restauranter og cafeterier mv. For mændene ses der desuden øget

relativ risiko for kræft i galdeveje og blære, endokrine kirtler samt for Hodgkins sygdom, mycosis

fungoides og bløddelssarkomer. Inden for de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer har

kvinder øget relativ risiko for brystkræft, hvilket muligvis kan forbindes med arbejde udenfor

"normal dagarbejdstid", da risikoen for denne kræftform menes at stige ved natarbejde. Endelig ses

der øgede relative risici for kræft i æggestokke, øvrige kvindelige kønsorganer, hjerne- og

nervesystem, bindevæv samt for metastaser og leukæmi. Derimod er den relative risiko lavere for

hudkræft (non-melanom) og Hodgkins sygdom blandt kvinder inden for delbranchen sammenlignet

med andre kvindelige lønmodtagere.

55


Læbe 14 0,7 0,8 (0,4-1,4) 4 0,8 0,8 (0,3-2,1)Tunge 35 3,5 + 3,1 (2,1-4,6) 12 1,4 1,6 (0,9-2,9)Spytkirtel 8 1,5 1,6 (0,8-3,2) 6 0,9 0,9 (0,4-2,1)Mund 63 3,7 + 3,3 (2,4-4,4) 20 1,1 1,1 (0,7-1,8)Svælg, andre 67 2,9 + 2,5 (1,9-3,4) 21 1,5 + 1,6 (1,0-2,5)Næsesvælg 8 2,5 + 2,3 (1,1-4,7) 4 1,3 1,4 (0,5-3,8)Spiserør 77 1,9 + 1,8 (1,3-2,3) 23 1,1 1,1 (0,7-1,7)Mavesæk 97 1,4 + 1,4 (1,1-1,9) 74 1,1 1,1 (0,9-1,4)Tyndtarm 8 1,5 1,6 (0,8-3,2) 7 1 0,9 (0,4-2,0)Tyktarm 167 1 1 (0,8-1,2) 305 1,1 1,1 (0,9-1,2)Endetarm 126 1,1 1,1 (0,9-1,4) 128 1 0,9 (0,8-1,2)Lever 73 2,9 + 2,7 (2,0-3,7) 23 0,9 0,9 (0,6-1,5)Galdeveje og blære 20 1,7 + 1,7 (1,1-2,8) 33 1,1 1 (0,7-1,5)Lever, uspecificet 30 1,3 1,2 (0,8-1,8) 33 1,1 1,1 (0,7-1,6)Bugspytkirtel 96 1,6 + 1,5 (1,2-2,0) 102 1,1 1,1 (0,9-1,4)Bughinde mesotheliom 1 1,1 1 (0,1-7,6) 1 0,9 0,9 (0,1-6,5)Bughinde, andre 2 0,7 0,7 (0,2-2,8) 2 0,5 0,5 (0,1-2,2)Næse og bihuler 8 1,3 1,2 (0,6-2,4) 9 1,3 1,3 (0,7-2,6)Strube 76 2 + 1,8 (1,4-2,4) 26 1,7 + 1,7 (1,1-2,5)Lunge 600 1,4 + 1,3 (1,2-1,5) 598 1,6 + 1,5 (1,4-1,8)Lungehinde mesotheliom 13 1,3 1,1 (0,6-2,0) 4 1,1 1,1 (0,4-2,9)Lungehinde (pleura), andre 1 0,7 0,6 (0,1-4,6) 2 2,3 2,2 (0,5-9,3)Lunge, uspecificet 1 0,8 0,9 (0,1-6,9) 0 - - (-)Brystskillevæg (mediastinum) 0 - - (-) 3 1,9 1,9 (0,6-6,1)Bryst 5 1,2 1,2 (0,5-3,0) 1255 1,1 + 1,14 (1,1-1,2)Livmoderhals - - - (-) 456 1,9 + 1,8 (1,5-2,1)Livmoderkrop - - - (-) 200 1 1 (0,8-1,2)Livmoder, uspecificet - - - (-) 7 0,9 0,9 (0,4-1,9)Æggestokke - - - (-) 250 1,4 + 1,3 (1,1-1,6)Øvrige kvindelige kønsorganer - - - (-) 44 1,7 + 1,7 (1,2-2,4)Blærehalskirtel (Prostata) 215 0,9 0,9 (0,8-1,1) - - - (-)Testikel 69 1 1 (0,7-1,3) - - - (-)Øvrige mandlige kønsorganer 8 0,9 0,9 (0,4-1,8) - - - (-)Nyre 80 1,7 + 1,6 (1,2-2,2) 70 1,4 + 1,3 (1,0-1,8)Nyrebækken og urinrør 16 1,1 1,1 (0,6-1,8) 16 0,9 0,9 (0,5-1,5)Urinblære 229 1,1 1,1 (0,9-1,3) 122 1,2 + 1,2 (0,9-1,5)Modermærke (melanom) 67 0,8 0,9 (0,7-1,2) 163 0,9 0,9 (0,8-1,1)Øvrige hudtumorer (non-melanome) 333 0,9 0,9 (0,8-1,1) 543 0,8 - 0,9 (0,8-1,0)Øjet 2 0,3 0,3 (0,1-1,1) 5 0,5 0,5 (0,2-1,2)Hjerne og nervesystem 75 0,8 0,9 (0,7-1,1) 186 1,3 + 1,3 (1,1-1,6)Skjolbruskkirtel 4 0,6 0,6 (0,2-1,6) 36 1,1 1 (0,7-1,5)Endokrine kirtler 7 3 + 2,8 (1,3-6,0) 6 1,6 1,6 (0,7-3,6)Knogler 3 0,9 0,9 (0,3-2,9) 5 1,3 1,3 (0,5-3,1)Bindevæv 7 0,6 0,6 (0,3-1,4) 23 1,8 + 1,8 (1,2-2,7)Metastaser 34 1 1 (0,7-1,5) 67 1,3 + 1,3 (1,0-1,7)Andre, uspecificeret 31 1 1 (0,7-1,5) 58 1,2 1,2 (0,9-1,6)Non-hodgkin's lymfom 85 1,1 1,1 (0,9-1,5) 101 1,2 1,2 (0,9-1,5)Hodgkin's sygdom 25 1,9 + 1,9 (1,2-2,9) 8 0,4 - 0,4 (0,2-0,8)Knoglemarv (Myelomatose) 34 1,2 1,2 (0,8-1,8) 28 0,8 0,8 (0,6-1,2)Leukæmi 62 1 1 (0,7-1,3) 87 1,3 + 1,3 (1,0-1,6)Mycosis fungoides 5 2,6 + 2,8 (1,1-7,1) 0 - - (-)Bløddelssarkomer 39 2,9 + 2,6 (1,8-3,8) 31 1,1 1,1 (0,7-1,6)



Mænd Kvinder

Tabel 77. Relativ risiko for kræft blandt ansatte på hoteller mv.


56

5.7.1 Alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer

For en række af de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer ses en voksende

RRj ved stigende varighed af ansættelse i hotelbranchen. Dette gælder for kræft i tunge, svælg, lever

og bugspytkirtel (tabel 78) blandt de mandlige ansatte og livmoderhalskræft blandt kvinder (tabel

79). Dog gælder samtidig for disse kræftformer, at den relative risiko har en tendens til at falde efter

fem eller ti års ansættelse i hotelbranchen. Dette kan være et udtryk for en såkaldt ”healthy worker”

effekt. Endelig er den relative risiko for lungekræft omtrent lige høj blandt personer med hhv. ½ til

2 og 5 til 10 års ansættelse i hotelbranchen for både mænd og kvinder (tabel 80 og 81).




Tabel 97. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse




Tabel 78. Risiko for bugspytkirtelkræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse




Tabel 81. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse




Tabel 80. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse

Blandt en del af de andre alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer ses en

tendens til, at den relative risiko er højest blandt de personer, som kun har ½ til 2 års ansættelse i

hotelbranchen. Dette er gældende for kræft i mund, spiserør (tabel 82), mavesæk, strube (tabel 83)

og nyre.

57




Tabel 82. Risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse




Tabel 83. Risiko for strubekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse

Den relative risiko for størstedelen af de alkohol- og/eller tobaksrelaterede

kræftformer er størst i kalenderperioden 1970-79 og faldende i de efterfølgende perioder frem til

2003. Med andre ord ser afstanden i risici mellem hotelansatte og andre lønmodtagere ud til at

mindskes i perioden fra 1970 til 2003. Denne tendens gælder for kræft i mund, svælg (tabel 84),

spiserør, mavesæk, lunger, lever samt strube blandt mandlige hotelansatte og for lunge- samt

livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte (tabel 85 og 86). Dog ses det for lever- og strubekræft,

at den relative risiko stiger igen i årene 2000-03. I denne periode er således RRj=4,1 (N=8) for

leverkræft og RRj=1,9 (N=7) for strubekræft.


Reference - 1,01970 - 1979 12 7,3 (3,1-17,0)1980 - 1989 17 2,8 (1,6-5,8)1990 - 1994 13 2,0 (1,1-3,9)1995 - 1999 15 2,2 (1,2-4,0)2000 - 2003 10 1,9 (0,9-3,9)


Tabel 84. Risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på kalenderperiode


Reference - 1,01970 - 1979 68 1,6 (1,0-2,5)1980 - 1989 172 1,8 (1,4-2,4)1990 - 1994 149 1,5 (1,2-2,0)1995 - 1999 127 1,4 (1,1-1,9)2000 - 2003 82 1,2 (0,9-1,6)


Tabel 85. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på kalenderperiode

58


Reference - 1,01970 - 1979 127 2,5 (1,7-3,6)1980 - 1989 174 2,4 (1,8-3,3)1990 - 1994 88 1,4 (1,0-1,9)1995 - 1999 44 1,2 (0,8-1,9)2000 - 2003 23 0,8 (0,5-1,5)


Tabel 86. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på hoteller mv. opgjort på kalenderperiode

For nogle af de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer ses højere relative risici i de

tidlige fødselskohorter end i de senere fødselskohorter. Eksempelvis er den relative risiko for kræft i

tunge (tabel 87), mund, svælg (tabel 88), mavesæk og strube højest blandt de mænd, der er født i

perioden 1915-24, mens RRj for livmoderhalskræft er højst for kvindelige ansatte, som er født i

disse år. Den relative risiko for leverkræft er særlig høj blandt mænd, som er født i 1897-1914

(RR=5,3; N=28). Undergruppen af mandlige ansatte, som er født i perioden 1925-34, har større RRj

for kræft i bugspytkirtel og i nyrer end mandlige ansatte, som er født i andre årtier. Endelig kan det

nævnes, at for lungekræft ser det ud til, at de relative risici er højst og af omtrent samme

størrelsesorden blandt ansatte, der er født mellem 1915 og 1944 (tabel 89 og 90).


Reference - 1,01897 - 1914 1 1,9 (0,2-16,2)1915 - 1924 10 6,4 (2,7-15,5)1925 - 1934 13 5,2 (2,4-11,3)1935 - 1944 8 2,5 (1,1-5,8)1945 - 1954 3 1,1 (0,3-3,8)1955 + 0 - -


Tabel 87. Risiko for tungekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på fødselsår


Reference - 1,01897 - 1914 145 1,1 (0,8-1,4)1915 - 1924 193 1,5 (1,2-1,9)1925 - 1934 141 1,5 (1,1-1,9)1935 - 1944 92 1,6 (1,1-2,3)1945 - 1954 28 1,0 (0,5-1,7)1955 + 1 0,2 (0,0-1,8)


Tabel 89. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på fødselsår

59


Reference - 1,01897 - 1914 58 1,2 (0,8-1,8)1915 - 1924 161 1,6 (1,2-2,0)1925 - 1934 174 1,6 (1,3-2,1)1935 - 1944 134 1,8 (1,3-2,5)1945 - 1954 63 1,1 (0,7-1,7)1955 + 8 1,6 (0,4-6,0)


Tabel 90. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på fødselsår

De relative risici for kræft i tunge, mund, svælg (tabel 91), mavesæk (tabel 92) og

lever blandt mænd samt kræft i nyrer blandt kvinder er generelt større for de, der er ansat første

gang i hotelbranchen før 1969 end de, der er ansat efter 1970. For andre af de alkohol- og/eller

tobaksrelaterede kræftformer ses dog en lige så høj relativ risiko blandt de, der er ansat første gang

på hotel efter 1970 som de, der er ansat før 1969. Dette gælder kræft i strube og lunger (tabel 93)

blandt både mænd og kvinder, for kræft i spiserør og nyrer blandt mænd og endelig for

livmoderhalskræft (tabel 94) blandt kvinder. Der er altså ikke noget entydigt billede for de alkohol-

og tobaksrelaterede kræftformer med hensyn til den relative risiko opdelt efter periode for første

ansættelse i hotelbranchen.


Reference - 1,0< 1965 20 2,9 (1,7-4,9)1965 - 1969 31 4,2 (2,7-6,7)1970 - 1984 14 1,3 (0,7-2,3)1985 + 2 1,3 (0,3-5,6)


Tabel 91. Risiko for kræft i svælg blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på periode for første ansættelse i branchen


Reference - 1,0< 1965 42 1,5 (1,0-2,3)1965 - 1969 28 1,9 (1,1-3,2)1970 - 1984 27 1,0 (0,6-1,7)1985 + 0 - -


Tabel 92. Risiko for mavekræft blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på periode for første ansættelse i branchen

60


Reference - 1,0< 1965 150 2,0 (1,5-2,7)1965 - 1969 127 1,6 (1,2-2,2)1970 - 1984 151 1,6 (1,2-2,2)1985 + 28 2,0 (1,0-3,8)


Tabel 94. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på periode for første ansættelse i branchen


Reference - 1,0< 1965 199 1,5 (1,2-1,9)1965 - 1969 204 1,8 (1,4-2,3)1970 - 1984 185 1,5 (1,2-1,9)1985 + 10 0,6 (0,3-1,2)


Tabel 93. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på periode for første ansættelse i branchen

Den relative risiko for brystkræft blandt kvinder ansat på hoteller er på 1,4 i perioden

1970-79, hvorefter den relative risiko falder frem til 2000. I perioden 2000-03 sker der dog igen en

stigning (tabel 96). Den relative risiko er herudover højst blandt de kvinder, der har været ansat i

hotelbranchen ½ til 2 år (tabel 95). Dog er forskellene på de relative risici for de forskellige

varigheder små, og tages sikkerhedsgrænserne i betragtning, er det tvivlsom om der er forskel i

risici mellem de forskellige ansættelsesvarigheder. Vurderet ud fra fødselsår er den relative risiko

størst for de kvinder, som er født i årene 1925-34, hvor RRj er lig 1,3 (N=265). Endelig er den

relative risiko for brystkræft omkring 1,2, uanset i hvilken periode kvinderne har haft deres første

ansættelse i hotelbranchen. Blandt andet alkohol øger risikoen for brystkræft. Desuden har en række

undersøgelser vist, at nat- og skiftearbejde muligvis er forbundet med en øget risiko for blandt andet

brystkræft (Hansen 2006;Stevens 2006).

.


Reference - 1,01970 - 1979 160 1,4 (1,0-1,8)1980 - 1989 361 1,3 (1,1-1,5)1990 - 1994 303 1,1 (0,9-1,3)1995 - 1999 224 0,9 (0,7-1,0)2000 - 2003 207 1,3 (1,1-1,6)


Tabel 96. Risiko for brystkræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på kalenderperiode




Tabel 95. Risiko for brystkræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse

61

5.7.2 Andre kræftformer end de tobaks- og alkoholrelaterede

Udover de alkohol- og eller tobaksrelaterede kræftformer har mandlige ansatte som

nævnt en øget RRj for bløddelssarkomer. Den relative risiko vokser ved ansættelse i under 2 år til

over 2 år i hotelbranchen, men falder derefter igen – dog baseret på kun enkelte kræfttilfælde (tabel

97). RRj er desuden højst i kalenderperioderne 1980-89 (RRj=5,1; N=12) samt 1990-94 (RRj=3,9;

N=21). Endelig har de mandlige ansatte, som er født efter 1935, større relative risici end mandlige

ansatte, som er født før 1935 (tabel 98).


Reference - 1,01897 - 1914 1 0,4 (0,1-3,4)1915 - 1924 1 1,1 (0,1-9,1)1925 - 1934 3 1,7 (0,5-6,1)1935 - 1944 9 3,7 (1,5-9,3)1945 - 1954 13 3,4 (1,7-7,0)1955 + 12 3,8 (1,7-8,4)


Tabel 98. Risiko for bløddelssarkomer blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på fødselsår




Tabel 97. Risiko for bløddelssarkomer blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse

Med hensyn til den forøgede relative risiko for Hodgkins sygdom ser det ud til, at

denne er størst blandt mænd med de korteste ansættelser i hotelbranchen (tabel 99). Grundet det

forholdsvis lave antal cases er det ikke muligt at se meningsfuldt på RRj i forhold til de øvrige

variable i denne kortlægning.




Tabel 99. Risiko for Hodgkins sygdom blandt mandlige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse

Blandt kvindelige ansatte på hoteller er den relative risiko for kræft i æggestokkene

størst for de med 2 til 5 års ansættelse i delbranchen (tabel 100). Desuden er den relative risiko

62

faldet gennem tiden fra at være størst i kalenderperioden 1970-79 (RRj=2,2; N=57) til, for begge

perioder 1995-99 og 2000-03, at ligge på RRj=0,9 (N hhv. 39 og 25). Det ser endvidere ud til, at

kvindelige ansatte fra tidligere fødselskohorter har større RRj end kvindelige ansatte fra senere

fødselskohorter (tabel 101). Kvinder, som er ansat i branchen første gang før 1965, har en RRj=1,7

(N=87), mens kvinder, som er ansat efter 1965, har mindre forøgede relative risici. Kræft i

æggestokkene er generelt hyppigere hos kvinder, der ikke har født eller har født få børn, end hos

kvinder der har født mange børn.


Reference - 1,01897 - 1914 32 1,7 (1,0-3,2)1915 - 1924 68 1,8 (1,2-2,7)1925 - 1934 54 1,6 (1,0-2,4)1935 - 1944 53 1,3 (0,8-1,9)1945 - 1954 24 0,7 (0,4-1,3)1955 + 19 1,1 (0,5-2,3)


Tabel 101. Risiko for æggestokkekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på fødselsår




Tabel 100. Risiko for æggestokkekræft blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse

Inden for denne delbranche ses der en tendens til, at den relative risiko for kræft i

øvrige kvindelige kønsorganer er højst for de kvinder, der har været ansat kortest tid (RRj=2,3;

N=32). I perioden 1970-79 er RRj højere end i de efterfølgende perioder (tabel 102). Endelig er den

relative risiko næsten trefold øget for de kvinder, som er født i perioderne 1935-44 (N=10) eller

1945-54 (N=9).


Reference - 1,01970 - 1979 8 2,6 (1,1-6,0)1980 - 1989 15 2,1 (1,1-3,7)1990 - 1994 7 1,2 (0,5-2,7)1995 - 1999 8 1,4 (0,6-3,0)2000 - 2003 6 1,6 (0,6-4,0)


Tabel 102. Risiko for kræft i øvrige kønsorganer blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på kalenderperiode

63

De kvindelige ansatte på hoteller har en 30 % forøget relativ risiko for kræft i hjerne

og nervesystemet. Der ses en tendens til, at den relative risiko falder med varigheden af ansættelsen

gennem de tre første ansættelsesperioder, og så stiger den relative risiko ved ansættelse i mere end

10 år (tabel 103). Endvidere er den relative risiko for denne kræftform størst i kalenderperioderne

1970-79 (RRj=1,5; N=22) og 1990-94 (RRj=1,5; N=58). Det ses af tabel 104, at RRj er signifikant

og forøget med 50 % blandt kvinder, der er ansat første gang i hotelbranchen mellem 1965 og 1969.




Tabel 103. Risiko for kræft i hjerne og nervesystem blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse


Reference - 1,0< 1965 50 1,3 (0,9-1,9)1965 - 1969 52 1,5 (1,1-2,2)1970 - 1984 72 1,2 (0,9-1,7)1985 + 12 0,9 (0,5-1,9)


Tabel 104. Risiko for kræft i hjerne og nervesystem blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på periode for første ansættelse i branchen

Med hensyn til den forøgede relative risiko for leukæmi blandt kvindelige ansatte er

RRj størst for kvinder med mere end 10 års ansættelse (tabel 105). Dette estimat er dog baseret på

forholdsvis få kræfttilfælde, og da der ikke ses et tydeligt dosis-respons forhold mellem RRj og

varighed af ansættelse i branche, kan resultatet være et tilfælde. Der ses en signifikant og høj relativ

risiko i perioden 1995-99 (tabel 106). Endelig er der højst RRj for leukæmi blandt den gruppe af

kvindelige ansatte, som er født i årene 1945-55 (RRj=1,9; N=13) set i forhold til kvindelige ansatte,

som er født i andre år.


Reference - 1,01970 - 1979 10 1,1 (0,5-2,4)1980 - 1989 28 1,3 (0,8-2,0)1990 - 1994 21 1,2 (0,7-1,9)1995 - 1999 19 1,9 (1,1-3,2)2000 - 2003 9 0,9 (0,4-2,0)


Tabel 106. Risiko for leukæmi blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på kalenderperiode




Tabel 105. Risiko for leukæmi blandt kvindelige ansatte på hoteller opgjort på varighed af ansættelse

64

Sammenfattende ses der blandt både mandlige og kvindelige ansatte i hotelbranchen

forøgede relative risici for en række kræftformer. Der ses et dosis-respons forhold mellem varighed

af ansættelse i branchen og RRj for flere af de alkohol- og/eller tobaksrelaterede kræftformer, men

der ses omvendt også højere RRj ved de korteste ansættelser (½ til 2 år) for nogle af kræftformerne.

Generelt ser afstanden i risici mellem hotelansatte og andre lønmodtagere ud til at mindskes i

kalenderperioden fra 1970 til 2003. Denne tendens ligner tendensen i restaurationsbranchen. Der er

ikke noget entydigt billede for de alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer med hensyn til den

relative risiko opdelt efter periode for første ansættelse i hotelbranchen. Endelig ses der umiddelbart

ikke nogle fælles tendenser for de kræftformer, som ikke vides associeret med alkohol og tobak

(Hodgkins sygdom samt bløddelssarkomer blandt mænd og kræft i æggestokke, andre kvindelige

kønsorganer, hjerne og nervesystem, bindevæv samt leukæmi blandt kvinder).

5.8 Vandrehjem og campingpladser

Der er relativt få ansatte på vandrehjem og campingpladser i Danmark, og den relative

risiko for langt de fleste kræftformer synes ikke at adskille sig væsentligt fra andre lønmodtagere

(tabel 107). Der ses ikke nogen tendens til forøgede relative risici for alkohol- og tobaksrelaterede

kræftformer blandt ansatte på vandrehjem og campingpladser, som der er set ved flere af de andre

delbrancher. Blandt de mandlige ansatte ses en nedsat relativ risiko for blærehalskirtelkræft og

blandt de kvindelige ansatte ses en nedsat relativ risiko for tyktarmskræft samt hudkræft (non-

melanom). Kvinderne har omvendt en øget relativ risiko for kræft i svælg samt livmoder

(uspecificeret). Der er dog tale om en lille branche med få ansatte samt kræfttilfælde og dermed

relativ stor usikkerhed på de beregnede relative risici.

65


Læbe 0 - - (-) 0 - - (-)Tunge 0 - - (-) 0 - - (-)Spytkirtel 0 - - (-) 0 - - (-)Mund 2 1,6 1,4 (0,3-6,6) 1 1,9 2 (0,3-15,6)Svælg, andre 1 0,4 0,4 (0,1-3,2) 2 3,9 4,5 (1,0-20,3)Næsesvælg 0 - - (-) 0 - - (-)Spiserør 0 - - (-) 0 - - (-)Mavesæk 4 0,9 0,9 (0,3-3,1) 2 0,9 0,8 (0,2-3,7)Tyndtarm 1 3,6 3,8 (0,5-31,2) 0 - - (-)Tyktarm 4 0,4 0,4 (0,1-1,4) 4 0,3 - 0,3 (0,1-0,9)Endetarm 4 0,4 0,5 (0,1-1,6) 0 - - (-)Lever 0 - - (-) 0 - - (-)Galdeveje og blære 0 - - (-) 1 0,8 0,8 (0,1-6,3)Lever, uspecificet 0 - - (-) 1 1,1 1,2 (0,1-9,6)Bugspytkirtel 1 0,2 0,2 (0,0-1,9) 3 0,6 0,6 (0,2-2,3)Bughinde mesotheliom 0 - - (-) 0 - - (-)Bughinde, andre 0 - - (-) 0 - - (-)Næse og bihuler 0 - - (-) 0 - - (-)Strube 1 0,7 0,8 (0,1-6,9) 0 - - (-)Lunge 23 0,8 0,8 (0,4-1,3) 11 0,7 0,7 (0,3-1,6)Lungehinde mesotheliom 1 2 3 (0,3-27,8) 0 - - (-)Lungehinde (pleura), andre 0 - - (-) 0 - - (-)Lunge, uspecificet 0 - - (-) 0 - - (-)Brystskillevæg (mediastinum) 0 - - (-) 0 - - (-)Bryst 1 3,3 3,2 (0,4-24,7) 32 0,7 0,7 (0,5-1,2)Livmoderhals - - - (-) 7 0,8 0,7 (0,3-2,0)Livmoderkrop - - - (-) 7 3,5 4,2 (0,9-20,4)Livmoder, uspecificet - - - (-) 2 7,1 + 8,3 (1,9-36,8)Æggestokke - - - (-) 7 0,9 0,9 (0,3-2,6)Øvrige kvindelige kønsorganer - - - (-) 0 - - (-)Blærehalskirtel (Prostata) 4 0,2 - 0,2 (0,1-0,7) - - - (-)Testikel 1 0,3 0,3 (0,0-2,9) - - - (-)Øvrige mandlige kønsorganer 0 - - (-) - - - (-)Nyre 3 0,6 0,6 (0,2-2,2) 0 - - (-)Nyrebækken og urinrør 0 - - (-) 1 0,9 1 (0,1-7,8)Urinblære 9 0,7 0,8 (0,3-1,8) 2 1 1 (0,2-5,6)Modermærke (melanom) 3 0,6 0,7 (0,2-2,5) 6 1,5 1,5 (0,5-4,4)Øvrige hudtumorer (non-melanome) 19 1 1 (0,6-1,9) 12 0,4 - 0,4 (0,2-0,8)Øjet 0 - - (-) 0 - - (-)Hjerne og nervesystem 1 0,2 0,2 (0,0-1,3) 4 0,6 0,6 (0,2-1,8)Skjolbruskkirtel 1 1,7 1,9 (0,3-14,5) 3 2,4 2,5 (0,7-9,1)Endokrine kirtler 0 - - (-) 0 - - (-)Knogler 0 - - (-) 0 - - (-)Bindevæv 0 - - (-) 0 - - (-)Metastaser 2 1,4 1,3 (0,3-6,9) 1 0,7 0,6 (0,1-4,9)Andre, uspecificeret 0 - - (-) 1 0,8 0,8 (0,1-6,8)Non-hodgkin's lymfom 3 1,5 1,5 (0,3-6,7) 3 1,2 1,2 (0,3-4,3)Hodgkin's sygdom 1 0,9 1 (0,1-7,6) 2 4 4,3 (0,8-24,3)Knoglemarv (Myelomatose) 3 3 3,1 (0,7-14,0) 0 - - (-)Leukæmi 2 0,8 0,7 (0,1-3,8) 0 - - (-)Mycosis fungoides 0 - - (-) 0 - - (-)Bløddelssarkomer 1 1,3 1,7 (0,2-13,9) 1 1,6 1,8 (0,2-15,2)



Mænd Kvinder

Tabel 107. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i på vandrehjem og campingpladser


66

5.9 Kursusejendomme og anden overnatning

Hos både mænd og kvinder ses der en øget relativ risiko for de fleste af de alkohol- og

tobaksrelaterede kræftformer. For mændene er der således en øget relativ risiko for tunge-,

spiserørs- og lungekræft og tilsvarende for de kvindelige ansatte en øget relativ risiko for kræft i

svælg, strube, lunge, bryst, livmoderhals og nyre (tabel 108). Desuden har kvinderne en øget risiko

for lungehindekræft, uspecificeret livmoderkræft samt en øget risiko for andre uspecificerede

kræftformer.

Den relative risiko for spiserørskræft ser ud til at være højst blandt mænd med kortere

ansættelser. Det skal dog bemærkes, at der er hhv. én og nul cases blandt mænd med ansættelser

over 5 år (tabel 109). Herudover er det svært at se tendenser i udviklingen af RRj over perioden

1970-2003 på baggrund af det forholdsvis lave antal kræfttilfælde (tabel 110).


Reference - 1,01970 - 1979 7 2,9 (1,0-8,4)1980 - 1989 6 2,1 (0,7-5,7)1990 - 1994 6 1,5 (0,6-3,9)1995 - 1999 4 2,4 (0,7-8,2)2000 - 2003 1 0,5 (0,1-4,2)


Tabel 110. Risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på kalenderperiode




Tabel 109. Risiko for spiserørskræft blandt mandlige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på varighed af ansættelse

Den relative risiko for lungekræft er forøget blandt både de mandlige og de kvindelige

ansatte på kursusejendomme. Der ses ikke et entydigt forhold mellem varighed af ansættelse i

branchen og RRj (tabel 111 og 113). Der ses heller intet fast mønster i udviklingen af den relative

risiko gennem perioden 1970-2003 (tabel 112 og 114) eller for de forskellige fødselskohorter. Idet

der ikke er nogen tydelige tendenser i RRj for lungekræft i forhold til variablene i denne

kortlægning, synes det noget usikkert hvorvidt selve arbejdsmiljøet på kursusejendomme og anden

overnatning er årsag til den forøgede RRj.

67


Læbe 4 0,9 0,9 (0,3-2,8) 0 - - (-)Tunge 7 3,3 + 2,9 (1,2-7,1) 0 - - (-)Spytkirtel 2 1,5 1,5 (0,4-6,2) 1 0,7 0,8 (0,1-5,6)Mund 6 1,1 1,1 (0,5-2,5) 2 0,6 0,6 (0,1-2,3)Svælg, andre 12 1,8 1,5 (0,8-2,8) 6 2,6 + 2,4 (1,0-5,7)Næsesvælg 0 - - (-) 0 - - (-)Spiserør 24 1,9 + 1,8 (1,1-3,0) 4 0,8 0,8 (0,3-2,4)Mavesæk 27 1,1 1,2 (0,7-1,9) 9 0,7 0,8 (0,4-1,5)Tyndtarm 1 0,6 0,6 (0,1-4,6) 0 - - (-)Tyktarm 53 1,1 1,1 (0,8-1,7) 55 0,9 0,9 (0,6-1,3)Endetarm 33 1 1 (0,6-1,6) 24 1,1 1,1 (0,7-1,8)Lever 11 1,3 1,5 (0,7-2,9) 8 1,8 1,9 (0,9-4,1)Galdeveje og blære 6 1,7 1,8 (0,7-4,3) 5 1,1 1,1 (0,4-2,9)Lever, uspecificet 5 0,7 0,6 (0,3-1,6) 2 0,5 0,5 (0,1-1,9)Bugspytkirtel 19 1,3 1,3 (0,7-2,3) 21 1,3 1,3 (0,8-2,3)Bughinde mesotheliom 0 - - (-) 1 5,3 6 (0,8-46,8)Bughinde, andre 1 1,3 1,3 (0,2-9,6) 0 - - (-)Næse og bihuler 2 1,6 1,6 (0,4-6,9) 2 1,9 2 (0,5-8,4)Strube 17 1,4 1,5 (0,9-2,7) 6 2,3 + 2,2 (1,0-5,1)Lunge 164 1,4 + 1,4 (1,1-1,8) 98 1,8 + 1,7 (1,2-2,4)Lungehinde mesotheliom 0 - - (-) 1 1,6 1,7 (0,2-12,2)Lungehinde (pleura), andre 0 - - (-) 2 13,5 + 13,6 (3,0-62,0)Lunge, uspecificet 0 - - (-) 0 - - (-)Brystskillevæg (mediastinum) 0 - - (-) 1 3,1 2,8 (0,4-21,4)Bryst 1 0,8 0,8 (0,1-6,1) 213 1,2 + 1,2 (1,0-1,5)Livmoderhals - - - (-) 60 1,5 + 1,5 (1,0-2,2)Livmoderkrop - - - (-) 45 1,3 1,3 (0,8-2,0)Livmoder, uspecificet - - - (-) 4 3,1 + 3,2 (1,2-8,8)Æggestokke - - - (-) 35 1,5 1,5 (0,9-2,6)Øvrige kvindelige kønsorganer - - - (-) 2 0,5 0,6 (0,1-2,3)Blærehalskirtel (Prostata) 72 1 1 (0,7-1,3) - - - (-)Testikel 18 1,2 1,2 (0,7-2,2) - - - (-)Øvrige mandlige kønsorganer 1 0,4 0,4 (0,1-3,1) - - - (-)Nyre 15 0,9 1 (0,5-1,8) 15 1,8 + 1,9 (1,0-3,5)Nyrebækken og urinrør 4 0,7 0,7 (0,2-1,8) 3 0,8 0,8 (0,3-2,7)Urinblære 45 0,7 - 0,7 (0,5-1,0) 21 1,2 1,2 (0,7-2,1)Modermærke (melanom) 18 1,2 1,3 (0,7-2,3) 32 1,2 1,3 (0,8-2,0)Øvrige hudtumorer (non-melanome) 117 1 1,1 (0,8-1,4) 99 1 1,1 (0,8-1,5)Øjet 3 1,7 1,7 (0,5-5,6) 1 0,5 0,5 (0,1-3,4)Hjerne og nervesystem 24 1 1,1 (0,7-1,8) 27 1,4 1,4 (0,8-2,2)Skjolbruskkirtel 3 2 2 (0,6-6,5) 5 1,2 1,2 (0,5-3,0)Endokrine kirtler 0 - - (-) 1 1,7 1,9 (0,3-14,6)Knogler 0 - - (-) 2 3,5 3,4 (0,8-14,3)Bindevæv 1 0,4 0,4 (0,1-2,9) 3 1,5 1,6 (0,5-5,2)Metastaser 12 1,1 1,2 (0,6-2,2) 6 0,6 0,6 (0,3-1,5)Andre, uspecificeret 9 1 1 (0,5-2,1) 17 1,9 + 1,9 (1,0-3,3)Non-hodgkin's lymfom 12 0,9 0,9 (0,4-1,7) 16 1 1 (0,6-1,7)Hodgkin's sygdom 4 1,7 1,7 (0,6-5,0) 3 1,6 1,6 (0,4-5,4)Knoglemarv (Myelomatose) 11 1,4 1,4 (0,7-2,8) 9 1 1,1 (0,5-2,1)Leukæmi 17 0,7 0,7 (0,4-1,2) 9 0,7 0,7 (0,4-1,5)Mycosis fungoides 0 - - (-) 0 - - (-)Bløddelssarkomer 2 0,5 0,5 (0,1-2,0) 7 1,3 1,3 (0,6-2,9)



Mænd Kvinder

Tabel 108. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i kursusejendomme og anden overnatning


68


Reference - 1,01970 - 1979 41 1,4 (0,8-2,5)1980 - 1989 59 1,8 (1,2-2,8)1990 - 1994 32 1,0 (0,6-1,7)1995 - 1999 21 1,5 (0,7-3,0)2000 - 2003 11 1,0 (0,4-2,5)


Tabel 112. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på kalenderperiode




Tabel 111. Risiko for lungekræft blandt mandlige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på varighed af ansættelse


Reference - 1,01970 - 1979 24 2,9 (1,2-7,0)1980 - 1989 19 1,3 (0,6-2,6)1990 - 1994 26 3,1 (1,8-6,9)1995 - 1999 17 1,3 (0,6-2,7)2000 - 2003 12 1,0 (0,4-2,2)


Tabel 114. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på kalenderperiode




Tabel 113. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på varighed af ansættelse

I modsætning til ovenstående ses det for brystkræft blandt kvindelige ansatte, at den

relative risiko vokser med varigheden af ansættelse i delbranchen (tabel 115). Herudover er RRj

størst i perioden 1970-79 og efterfølgende mindre (tabel 116). Det ser ud til, at kvinder med første

ansættelse i branchen i 1970-84 har større relativ risiko for brystkræft (RRj=1,4; N=100) end

kvinder, som er ansat første gang tidligere eller senere end denne periode.

69


Reference - 1,01970 - 1979 25 2,2 (1,1-4,3)1980 - 1989 64 1,3 (0,9-2,0)1990 - 1994 54 1,1 (0,8-1,7)1995 - 1999 35 0,8 (0,5-1,3)2000 - 2003 35 1,2 (0,7-2,0)


Tabel 116. Risiko for brystkræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på kalenderperiode




Tabel 115. Risiko for brystkræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på varighed af ansættelse

Den relative risiko for livmoderhalskræft er større ved korterevarende ansættelse end

ved længerevarende (tabel 117). Dog er der forholdsvis stor statistisk usikkerhed på

risikoestimaterne for kvinder med over 5 års ansættelse. Herudover er der ingen tendenser at se i

udviklingen af RRj fra 1970 til 2003 (tabel 118) eller gennem de forskellige fødselskohorter. Det

kan dog nævnes, at kvinder, som er ansat første gang i branchen i perioden 1970-84, har større RRj

for livmoderhalskræft (RRj=2,0; N=19) end kvinder, der er ansat tidligere eller senere.


Reference - 1,01970 - 1979 14 1,6 (0,6-3,9)1980 - 1989 23 1,4 (0,7-2,8)1990 - 1994 10 1,7 (0,6-4,8)1995 - 1999 8 1,1 (0,4-3,0)2000 - 2003 5 2,3 (0,4-12,1)


Tabel 118. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på kalenderperiode




Tabel 117. Risiko for livmoderhalskræft blandt kvindelige ansatte på kursusejendomme mv. opgjort på varighed af ansættelse

70

71

5.10 Risiko i forhold til jobfunktion, arbejdsstedets geografisk placering samt størrelsen af

arbejdspladsen indenfor den samlede hotel- og restaurationsbranche

Vi har endelig belyst betydningen af jobfunktion, arbejdsstedets placering i Danmark,

samt størrelsen af arbejdspladsen i forhold til den relative risiko (RRj) for udvalgte tobaks- og

alkoholrelaterede kræftformer.

Tabel 119 viser RRj for lunge-, strube-, lever-, livmoderhals- og spiserørskræft blandt

forskellige personalegrupper indenfor hotel- og restaurationsbranchen. Med en signifikant øget

relativ risiko på 60 % er tjenere er den gruppe blandt mænd, der har den største risiko for lungekræft

(N=242), mens mandlige kokke derimod ikke adskiller sig væsentligt fra andre mandlige

lønmodtagere. Det gør de kvindelige kokke (N=76), tjenere (N=198), oldfruer (N=30) og

rengøringspersonale (N=131) derimod, idet de har en signifikant og 50-100 % øget relativ risiko for

lungekræft. Tobaksrygning er den væsentligste årsag til lungekræft, og må derfor antages at være

usædvanlig udbredt blandt disse personalegrupper. For de nævnte gruppe af kvinder ses der

ligeledes tendens til en øget risiko for de fleste andre af de tobaks- og alkoholrelaterede

kræftformer. Dog er den relative risiko for livmoderhalskræft ikke signifikant øget blandt

rengøringspersonale, hvorimod oldfruer har en har en markant øget relativ risiko for denne sygdom

(RRj=6,9; N=23).

De mandlige tjenere er den personalegruppe, der har den højeste relative risiko for

leverkræft (RRj=4,1; N=33).

Der ses generelt høje relative risici for strubekræft blandt de fleste personalegrupper.

Således ses der mere end tredoblet RRj for strubekræft blandt mandlige kokke (N=21), tjenere af

begge køn (N=53 og N=17), især blandt kvindelige økonomaer, køkkenchefer mv. (N=9).

Kvindelige rengøringsassistenter indenfor branchen (N=7) har en næsten tredoblet RRj for

strubekræft.

Sammenfattende ses et forholdsvist ensartet mønster af øgede relative risici for de

undersøgte alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer blandt tjenere af begge køn. Næsten alle

kvindelige ansatte uanset stillingsbetegnelse har en øget RRj for lungekræft (tobaksrelateret), mens

især mandlige tjenere samt økonomaer og køkkenchefer mv af begge køn har en høj RRj for

leverkræft, der fortrinsvist er alkoholrelateret. Hotelportier synes at være den eneste karakteristiske

personalegruppe, der ikke adskiller sig væsentligt fra andre lønmodtagere med hensyn til risiko for

alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer.

Obs RRj 95 % Obs RRj 95 % Obs RRj 95 % Obs RRj 95 % Obs RRj 95 % Mand 48834 1,0 - 4650 1,0 - 2814 1,0 - 3937 1,0 -Kvinde 18653 1,0 - 751 1,0 - 1184 1,0 - 12082 1,0 - 981 1,0 -

Mand 73 1,1 0,8-1,6 21 3,8 2,0-7,2 7 1,9 0,8-4,8 11 2,1 1,0-4,6Kvinde 76 1,7 1,2-2,5 1 0,8 0,1-5,6 3 1,1 0,3-3,6 58 1,4 0,9-2,1 2 0,5 0,1-2,0

Mand 242 1,6 1,3-1,9 53 3,4 2,3-5,0 33 4,1 2,5-6,9 30 2,4 1,5-3,9Kvinde 198 1,6 1,2-2,1 17 3,8 2,2-6,5 3 0,5 0,2-1,7 137 1,3 1,0-1,8 13 2,2 1,2-4,3

Mand 125 1,2 0,9-1,5 18 1,3 0,8-2,4 21 2,0 1,1-3,6 20 2,5 1,4-4,2Kvinde 87 1,5 1,1-2,1 9 3,9 1,8-1,4 8 2,2 1,0-3,3 62 1,4 0,9-2,0 7 1,9 0,8-4,3

Mand 16 0,8 0,4-1,5 4 3,2 0,9-12,1 3 1,5 0,4-6,3 3 2,0 0,5-8,5Kvinde 237 1,8 1,4-2,3 12 1,5 0,8-2,7 15 1,6 0,9-2,8 158 1,1 0,9-1,5 9 1,3 0,6-3,0

Mand 0 - - 0 - - 0 - - 0 0 - -Kvinde 30 2,0 1,2-3,6 0 - - 0 - - 23 6,9 2,3-20,3 1 1,3 0,2-10,9

Mand 115 0,7 0,6-1,0 10 0,7 0,3-1,3 7 1,3 0,6-3,2 7 0,9 0,4-2,1Kvinde 3 0,9 0,2-4,4 0 - - 0 - - 4 1,3 0,2-7,4 0 - -

Mand 0 - - 0 - - 0 - - 0 - -Kvinde 131 1,5 1,1-2,1 7 2,8 1,2-6,2 4 0,9 0,3-2,6 91 1,2 0,8-1,8 7 1,3 0,6-3,0

Mand 1334 1,3 1,2-1,5 196 2,2 1,8-2,7 124 2,0 1,6-2,6 166 1,7 1,4-2,1Kvinde 1501 1,6 1,4-1,7 90 2,3 1,9-3,0 90 1,5 1,2-1,9 997 1,7 1,5-1,9 71 1,4 1,1-1,8

Oldfrue

RRj = Justeret relativ risiko

Lunge Strube Lever

Økonoma, køkkenchef mv.

Hotelportier

Andre og ukendt

Rengøring

Obs = Antal personer med kræft

Kantine-personale

Reference

Kokke

Tjenere

Tabel 119. Relativ risiko for udvalgte tobaks- og alkoholrelaterede kræftformer i forhold til stillingsbetegnelseSpiserørLivmoderhals

Der er tendens til at RRj for lunge-, strube-, lever-, livmoderhals- og spiserørskræft er

størst, når arbejdspladsen inden for hotel- og restaurationsbranchen ligger i København og omegn

sammenlignet med det øvrige Danmark; men generelt er der ikke store forskelle på risikoen når der

tages højde for sociale forskelle med videre.

Når man sammenligner arbejdspladsens størrelse i relation til RRj er der for de mest

udprægede tobaks- og alkoholrelaterede kræftformer (lunge, strube, lever og spiserør) en tendens

til, at jo mindre arbejdssted desto højere relativ risiko (tabel 120). For lungekræft er RRj ved

overvejende at have været ansat på små arbejdspladser 2,4, mens den på de største arbejdssteder er

1,2. Sagt med andre ord viser denne sammenligning, at der er en dobbelt så stor relativ risiko for

lungekræft ved langvarig ansættelse på små arbejdspladser indenfor hotel- og restaurationsområdet,

som hvis man især har været ansat på de største steder indenfor branchen. De tilsvarende tal for

kræft i strube, lever og spiserør er henholdsvis 2,4, 1,6 og 2,5. Blandt kvinder ses der ikke

væsentlige forskelle i risikoen i forhold til arbejdspladsens størrelse.

Obs RRj 95 % S.G. Obs RRj 95 % S.G. Obs RRj 95 % S.G. Obs RRj 95 % S.G.

Mindst 114 2,4 (1,7-3,4) 12 2,9 (1,3-6,1) 9 2,7 (1,1-6,7) 16 4,0 (2,0-8,0)

Lille 108 1,6 (1,2-2,2) 20 3,0 (1,6-5,6) 15 4,9 (2,1-11,6) 12 2,2 (1,1-4,7)

Middel 73 1,3 (0,9-1,8) 12 2,6 (1,3-1,5) 9 1,8 (0,8-4,2) 14 2,1 (1,1-4,1)

Stor 216 1,2 (0,9-1,4) 37 1,9 (1,3-2,8) 36 2,4 (1,6-3,8) 35 2,7 (1,7-4,3)

Størst 254 1,2 (0,9-1,4) 55 1,2 (0,8-1,9) 24 1,7 (1,0-2,8) 25 1,6 (1,0-2,6)

Obs = antal personer med kræftRRj = justeret relativ risiko

Lever Spiserør

Tabel 120. Relativ risiko for udvalgte alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer blandt mænd med længstevarende ansættelse i hotel- og restaurationsbranchen

Størrelse på ansættelsessted

Lunge Strube

6. Resultater fra andre undersøgelser

To prospektive kohortestudier fra Norge viser henholdsvis signifikant øget forekomst

af lunge- og livmoderhalskræft blandt kvindelige tjenere (Kjaerheim and Andersen 1994) og

signifikant øget forekomst af kræft i lunger, spiserør, mund, svælg, tunge og lever (som en samlet

gruppe af alkohol-relaterede kræftformer) blandt mandlige tjenere (Kjaerheim and Andersen 1993) i

forhold til den øvrige norske befolkning. Det først nævnte studie genfinder kun resultaterne på

restauranter med alkohol-udskænkning, mens det sidste studie ikke finder forskel i risikoen blandt

personer der bor i eller udenfor Oslo. For mandlige tjenere er der i tre registerbaserede

kohortestudier fra Sverige fundet signifikant øget risiko for kræft i hhv. spiserøret (Chow et al.

1995), bugspytkirtlen (Alguacil et al. 2003) og leveren (Ji and Hemminki 2005) i forhold til

baggrundsbefolkningen, mens et norsk registerbaseret kohortestudie blandt andet viser øget

forekomst af kræft i lever, lunge og endetarm (Andersen et al. 1989).

For kvindelige tjenere finder et registerbaseret kohortestudie fra Canada en signifikant

øget risiko for lungekræft sammenlignet med kvinder fra andre beskæftigelsesgrupper (Aronson et

al. 1999), mens et lignende studie fra det tidligere USSR viser, at kvindelige tjenere har øget

forekomst for kræft i spiserør, mave, endetarm, lunger, bryst og livmoderhals sammenlignet med

baggrundsbefolkningen (Bulbulyan et al. 1992). Endelig finder en amerikansk case-kontrol

undersøgelse, at kvindelige tjenere har signifikant øget risiko for knoglemarvskræft (Figgs et al.

1994).

Kohortestudierne vedrørende tjenere i hotel- og restaurationsbranchen tyder

sammenfattende på en øget risiko for kræft i spiserør (Kjaerheim and Andersen 1993;Chow et al.

1995;Bulbulyan et al. 1992) og lunger (Andersen et al. 1989;Aronson et al. 1999;Bulbulyan et al.

1992;Kjaerheim and Andersen 1993;Kjaerheim and Andersen 1994) blandt både mandlige og

kvindelige tjenere, mens der kun hos mandlige tjenere er fundet øget risiko for leverkræft

(Andersen et al. 1989;Ji and Hemminki 2005;Kjaerheim and Andersen 1993).

Mandlige kokke har ifølge en prospektiv kohorteundersøgelse fra Norge en signifikant

øget forekomst af kræft i mund, tunge, spiserør, svælg og lever (som en samlet gruppe af alkohol-

relaterede kræftformer) sammenlignet med baggrundsbefolkningen (Kjaerheim and Andersen

1993). Resultaterne vedrørende leverkræft genfindes i et registerbaseret kohortestudie fra Sverige,

der finder, at mandlige kokke har øget risiko for at udvikle kræft i lever og galdeveje (Ji and

Hemminki 2005). Et engelsk prospektivt kohortestudie over kokke ansat i hæren viser, at kokke har

signifikant øget risiko for lungekræft og tyktarmskræft i forhold til baggrundsbefolkningen (Coggon

and Wield 1993). En anden prospektiv kohorteundersøgelse over hollandske mænd finder, at kokke

74

har en ikke-signifikant øget risiko for prostatakræft (Zeegers et al. 2004), mens et amerikansk case

kontrol studie omvendt finder, at kokke har signifikant lavere dødelighed af prostatakræft

sammenlignet med baggrundsbefolkningen (Krstev et al. 1998).

Ifølge en meta-analyse over 12 case kontrol studier har mandlige kokke en signifikant

øget risiko for kræft i næsehulen (Leclerc et al. 1997), mens en case kontrol undersøgelse fra ni

forskellige europæiske lande finder, at kokke har en øget risiko for den sjældne kræftform melanom

i regnbuehinden i forhold til baggrundsbefolkningen (Lutz et al. 2005). Andre mindre case kontrol

studier finder, at kokke har en signifikant øget risiko for leverkræft (Suarez et al. 1989) og

lungekræft (Notani et al. 1993);(Coggon et al. 1986).

Sammenfattende tyder de forskellige studier af hotel- og restaurationserhverv og kræft

på en øget risiko for en række kræftformer blandt kokke. De mest konsistente resultater vedrører en

øget risiko for kræft i leveren (Ji and Hemminki 2005;Suarez et al. 1989) og lungerne (Coggon et

al. 1986;Ji and Hemminki 2005;Notani et al. 1993). Ingen af studierne har dog relateret resultaterne

til omfanget af rygning og forbruget af alkohol. For en oversigt over udvalgte undersøgelser

henvises til bilag 3.

For en udførlig beskrivelse af kræftrisici efter tobaksrygning og alkoholindtagelse

(uanset erhverv), herunder til omfanget af alkoholforbrug og tobaksrygning i forhold til risikoen for

de enkelte kræftformer, henvises der til monografierne fra International Agency for Research on

Cancer (www.iarc.fr), og nyere oversigtsartikler (International Agency for Research on Cancer

2002;International Agency for Research on Cancer 1986;International Agency for Research on

Cancer 1988;Boffetta 2005;Boffetta and Hashibe 2006;Boffetta et al. 2006).

75

7. Litteraturliste Ahmed FE. 2003. Colon cancer: prevalence, screening, gene expression and mutation, and risk factors and assessment. J Environ Sci Health C Environ Carcinog Ecotoxicol Rev 21:65-131.

Ahmed FE. 2004. Effect of diet, life style, and other environmental/chemopreventive factors on colorectal cancer development, and assessment of the risks. J Environ Sci Health C Environ Carcinog Ecotoxicol Rev 22:91-147.

Alguacil J, Pollan M, Gustavsson P. 2003. Occupations with increased risk of pancreatic cancer in the Swedish population. Occup Environ Med 60:570-576.

Andersen A, Barlow L, Engeland A, Kjaerheim K, Lynge E, Pukkala E. 1999. Work-related cancer in the Nordic countries. Scand J Work Environ Health 25 Suppl 2:1-116.

Andersen A, Bjelke E, Langmark F. 1989. Cancer in waiters. Br J Cancer 60:112-115.

Aronson KJ, Howe GR, Carpenter M, Fair ME. 1999. Surveillance of potential associations between occupations and causes of death in Canada, 1965-91. Occup Environ Med 56:265-269.

Boffetta P. 2004. Epidemiology of environmental and occupational cancer. Oncogene 23:6392-6403.

Boffetta P. 2005. Alcohol and cancer: benefits in addition to risks? Lancet Oncol 6:443-444.

Boffetta P, Hashibe M. 2006. Alcohol and cancer. Lancet Oncol 7:149-156.

Boffetta P, Hashibe M, La VC, Zatonski W, Rehm J. 2006. The burden of cancer attributable to alcohol drinking. Int J Cancer 119:884-887.

Boffetta P, Richiardi L, Berrino F, Esteve J, Pisani P, Crosignani P, Raymond L, Zubiri L, Del Moral A, Lehmann W, Donato F, Terracini B, Tuyns A, Merletti F. 2003. Occupation and larynx and hypopharynx cancer: an international case-control study in France, Italy, Spain, and Switzerland. Cancer Causes Control 14:203-212.

Boffetta P, Sali D, Kolstad H, Coggon D, Olsen J, Andersen A, Spence A, Pesatori AC, Lynge E, Frentzel-Beyme R, Chang-Claude J, Lundberg I, Biocca M, Gennaro V, Teppo L, Partanen T, Welp E, Saracci R, Kogevinas M. 1998. Mortality of short-term workers in two international cohorts. J Occup Environ Med 40:1120-1126.

Booth BM, Feng W. 2002. The impact of drinking and drinking consequences on short-term employment outcomes in at-risk drinkers in six southern states. J Behav Health Serv Res 29:157-166.

Breslow NE, Day NE. 1980. Statistical methods in cancer research. Volume I - The analysis of case-control studies. IARC Sci Publ5-338.

Bulbulyan M, Zahm SH, Zaridze DG. 1992. Occupational cancer mortality among urban women in the former USSR. Cancer Causes Control 3:299-307.

Chow WH, Ji BT, Dosemeci M, McLaughlin JK, Gao YT, Fraumeni JF, Jr. 1996. Biliary tract cancers among textile and other workers in Shanghai, China. Am J Ind Med 30:36-40.

Chow WH, McLaughlin JK, Malker HS, Linet MS, Weiner JA, Stone BJ. 1995. Esophageal cancer and occupation in a cohort of Swedish men. Am J Ind Med 27:749-757.

Clemmensen IH, Nedergaard KH, Storm HH. 2006. Kræft i Danmark - en opslagsbog. København: Kræftens Bekæmpelse, FADL's forlag. 96 p.

Coggon D, Pannett B, Osmond C, Acheson ED. 1986. A survey of cancer and occupation in young and middle aged men. I. Cancers of the respiratory tract. Br J Ind Med 43:332-338.

Coggon D, Wield G. 1993. Mortality of army cooks. Scand J Work Environ Health 19:85-88.

Coggon D, Wield G. 1995. Mortality of butchers and cooks identified from the 1961 census of England and Wales. Occup Environ Med 52:157-159.

76

Cogliano VJ. 2004. Current criteria to establish human carcinogens. Semin Cancer Biol 14:407-412.

Cogliano VJ. 2006. Use of carcinogenicity bioassays in the IARC monographs. Ann N Y Acad Sci 1076:592-600.

Cogliano VJ, Baan RA, Straif K, Grosse Y, Secretan MB, el Ghissassi F, Kleihues P. 2004. The science and practice of carcinogen identification and evaluation. Environ Health Perspect 112:1269-1274.

Costantini AS, Miligi L, Kriebel D, Ramazzotti V, Rodella S, Scarpi E, Stagnaro E, Tumino R, Fontana A, Masala G, Vigano C, Vindigni C, Crosignani P, Benvenuti A, Vineis P. 2001. A multicenter case-control study in Italy on hematolymphopoietic neoplasms and occupation. Epidemiology 12:78-87.

DiMaio D, Liao JB. 2006. Human papillomaviruses and cervical cancer. Adv Virus Res 66:125-159.

Duarte-Franco E, Franco EL. 2004. Cancer of the Uterine Cervix. BMC Womens Health 4 Suppl 1:S13.

Figgs LW, Dosemeci M, Blair A. 1994. Risk of multiple myeloma by occupation and industry among men and women: a 24-state death certificate study. J Occup Med 36:1210-1221.

Hansen J. 2006. Risk of breast cancer after night- and shift work: current evidence and ongoing studies in Denmark. Cancer Causes Control 17:531-537.

Hansen, J. and Meersohn, A. Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-97) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper. 1-113. 2003. København, Arbejdstilsynet. Ref Type: Report

Huff J. 2002. IARC monographs, industry influence, and upgrading, downgrading, and under-grading chemicals: a personal point of view. International Agency for Research on Cancer. Int J Occup Environ Health 8:249-270.

International Agency for Research on Cancer. 1986. IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans: Tobacco smoking. Vol. 37. Lyon: International Agency for Research on Cancer.

International Agency for Research on Cancer. 1988. Alcohol Drinking. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans, Vol 44. Lyon: International Agency for Research on Cancer.

International Agency for Research on Cancer. 2002. IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans: Tobacco smoking and invulontary smoking. Vol. 83. Lyon: International Agency for Research on Cancer.

Jahn I, Ahrens W, Bruske-Hohlfeld I, Kreuzer M, Mohner M, Pohlabeln H, Wichmann HE, Jockel KH. 1999. Occupational risk factors for lung cancer in women: results of a case-control study in Germany. Am J Ind Med 36:90-100.

Jansson C, Plato N, Johansson AL, Nyren O, Lagergren J. 2006. Airborne occupational exposures and risk of oesophageal and cardia adenocarcinoma. Occup Environ Med 63:107-112.

Ji J, Hemminki K. 2005. Variation in the risk for liver and gallbladder cancers in socioeconomic and occupational groups in Sweden with etiological implications. Int Arch Occup Environ Health 78:641-649.

Kjaerheim K, Andersen A. 1993. Incidence of cancer among male waiters and cooks: two Norwegian cohorts. Cancer Causes Control 4:419-426.

Kjaerheim K, Andersen A. 1994. Cancer incidence among waitresses in Norway. Cancer Causes Control 5:31-37.

Kolstad HA, Olsen J. 1999. Why do short term workers have high mortality? Am J Epidemiol 149:347-352.

Krstev S, Baris D, Stewart PA, Hayes RB, Blair A, Dosemeci M. 1998. Risk for prostate cancer by occupation and industry: a 24-state death certificate study. Am J Ind Med 34:413-420.

Leclerc A, Luce D, Demers PA, Boffetta P, Kogevinas M, Belli S, Bolm-Audorff U, Brinton LA, Colin D, Comba P, Gerin M, Hardell L, Hayes RB, Magnani C, Merler E, Morcet JF, Preston-Martin S, Vaughan TL, Zheng W. 1997. Sinonasal cancer and occupation. Results from the reanalysis of twelve case-control studies. Am J Ind Med 31:153-165.

77

Lutz JM, Cree I, Sabroe S, Kvist TK, Clausen LB, Afonso N, Ahrens W, Ballard TJ, Bell J, Cyr D, Eriksson M, Fevotte J, Guenel P, Hardell L, Jockel KH, Miranda A, Merletti F, Morales-Suarez-Varela MM, Stengrevics A, Lynge E. 2005. Occupational risks for uveal melanoma results from a case-control study in nine European countries. Cancer Causes Control 16:437-447.

Needleman H, Huff J. 2005. The International Agency for Research on Cancer and obligate transparency. Lancet Oncol 6:920-921.

Notani PN, Shah P, Jayant K, Balakrishnan V. 1993. Occupation and cancers of the lung and bladder: a case-control study in Bombay. Int J Epidemiol 22:185-191.

Olsen JH, Jensen OM. 1987. Occupation and risk of cancer in Denmark. An analysis of 93,810 cancer cases, 1970-1979. Scand J Work Environ Health 13 Suppl 1:1-91.

Pottern LM, Heineman EF, Olsen JH, Raffn E, Blair A. 1992. Multiple myeloma among Danish women: employment history and workplace exposures. Cancer Causes Control 3:427-432.

Samad AK, Taylor RS, Marshall T, Chapman MA. 2005. A meta-analysis of the association of physical activity with reduced risk of colorectal cancer. Colorectal Dis 7:204-213.

Shen N, Weiderpass E, Antilla A, Goldberg MS, Vasama-Neuvonen KM, Boffetta P, Vainio HU, Partanen TJ. 1998. Epidemiology of occupational and environmental risk factors related to ovarian cancer. Scand J Work Environ Health 24:175-182.

Siemiatycki J, Richardson L, Straif K, Latreille B, Lakhani R, Campbell S, Rousseau MC, Boffetta P. 2004a. Listing occupational carcinogens. Environ Health Perspect 112:1447-1459.

Siemiatycki J, Richardson L, Straif K, Latreille B, Lakhani R, Campbell S, Rousseau MC, Boffetta P. 2004b. Listing occupational carcinogens. Environ Health Perspect 112:1447-1459.

Statistikbanken. Tal fra 2005 hentet fra www.dst.dk. 2005. Ref Type: Data File

Stevens RG. 2006. Artificial lighting in the industrialized world: circadian disruption and breast cancer. Cancer Causes Control 17:501-507.

Storm HH. 1988. Completeness of cancer registration in Denmark 1943-1966 and efficacy of record linkage procedures. Int J Epidemiol 17:44-49.

Storm HH, Michelsen EV, Clemmensen IH, Pihl J. 1997. The Danish Cancer Registry--history, content, quality and use. Dan Med Bull 44:535-539.

Suarez L, Weiss NS, Martin J. 1989. Primary liver cancer death and occupation in Texas. Am J Ind Med 15:167-175.

Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen. Hentet fra http://www.bar-service.dk/upload/rapport.doc. 1-74. 2002. Ref Type: Report

Yu IT, Chiu YL, Wong TW, Tang JL. 2004. Deaths from nasopharyngeal cancer among waiters and waitresses in Chinese restaurants. Int Arch Occup Environ Health 77:499-504.

Zeegers MP, Friesema IH, Goldbohm RA, van den Brandt PA. 2004. A prospective study of occupation and prostate cancer risk. J Occup Environ Med 46:271-279.

78

http://www.dst.dk/

http://www.bar-service.dk/upload/rapport.doc

Bilag 1. Kræfttilfælde (1970-2003) fordelt på køn og lønmodtagerstatus (ATP) ---------------------------------------------------------------------------------- Mænd Kvinder M + K --------------------- ------------------- ------

1 1 1 Kræftform I alt +ATP (%) I alt +ATP (%) +ATP___________________________________________________________________________________ Læbe 3187 2344 (74) 442 291 (66) 2635 Tunge 1225 1122 (92) 632 429 (68) 1551 Spytkirtel 698 585 (84) 578 379 (66) 964 Mund 2367 2102 (89) 1416 982 (69) 3084 Svælg, andre 2561 2359 (92) 891 702 (79) 3061 Næsesvælg 442 369 (83) 202 152 (75) 521 Spiserør 4911 4174 (85) 1775 1091 (61) 5265 Mavesæk 12492 9300 (74) 6989 3526 (50) 12826 Tyndtarm 783 644 (82) 645 394 (61) 1038 Tyktarm 24746 19712 (80) 27288 15741 (58) 35453 Endetarm 17842 14065 (79) 12315 7040 (57) 21105 Lever 3643 3010 (83) 2228 1307 (59) 4317 Galdeveje og blære 2083 1598 (77) 3592 1759 (49) 3357 Lever, uspecificet 2903 2413 (83) 2639 1618 (61) 4031 Bugspytkirtel 9678 7731 (80) 8879 5205 (59) 12936 Bughinde mesotheliom 133 110 (83) 123 77 (63) 187 Bughinde, andre 411 338 (82) 409 223 (55) 561 Næse og bihuler 876 747 (85) 482 341 (71) 1088 Strube 5718 4953 (87) 1130 887 (78) 5840 Lunge 60860 50739 (83) 27833 20917 (75) 71656 Lungehinde mesotheliom 1360 1259 (93) 337 232 (69) 1491 Lungehinde (pleura), andre 211 171 (81) 105 50 (48) 221 Lunge, uspecificet 277 167 (60) 87 36 (41) 203 Brystskillevæg (mediastinum) 259 223 (86) 162 120 (74) 343 Bryst 590 478 (81) 84765 61870 (73) 62348 Livmoderhals 0 0 (0) 17896 13628 (76) 13628 Livmoderkrop 1 0 (0) 17035 11012 (65) 11012 Livmoder, uspecificet 0 0 (0) 652 427 (65) 427 Æggestokke 2 1 (50) 17055 11555 (68) 11556 Øvrige kvindelige kønsorganer 0 0 (0) 2723 1612 (59) 1612 Blærehalskirtel (Prostata) 36879 28097 (76) 0 0 (0) 28097 Testikel 7730 7333 (95) 1 1 (100) 7334 Øvrige mandlige kønsorganer 1158 941 (81) 0 0 (0) 941 Nyre 7714 6357 (82) 5387 3205 (59) 9562 Nyrebækken og urinrør 2425 2040 (84) 1696 1078 (64) 3118 Urinblære 30323 24971 (82) 8923 5774 (65) 30745 Modermærke (melanom) 8515 7694 (90) 11431 9209 (81) 16903 Øvrige hud (non-melanomer) 51003 43032 (84) 47243 33657 (71) 76689 Øjet 934 776 (83) 813 554 (68) 1330 Hjerne og nervesystem 10009 8657 (86) 10341 7732 (75) 16389 Skjolbruskkirtel 977 820 (84) 2201 1617 (73) 2437 Endokrine kirtler 349 291 (83) 333 231 (69) 522 Knogler 570 469 (82) 380 278 (73) 747 Bindevæv 1333 1141 (86) 1037 742 (72) 1883 Metastaser 4928 4003 (81) 4673 2907 (62) 6910 Andre, uspecificeret 3418 2852 (83) 4130 2507 (61) 5359 Non-hodgkin's lymfom 8393 7041 (84) 7021 4777 (68) 11818 Hodgkin's sygdom 2368 2101 (89) 1520 1197 (79) 3298 Knoglemarv (Myelomatose) 4120 3270 (79) 3320 1981 (60) 5251 Leukæmi 9425 7520 (80) 6666 4222 (63) 11742 Mycosis fungoides 250 219 (88) 130 86 (66) 305 Bløddelssarkomer 2014 1733 (86) 2412 1654 (69) 3387 ===================================================================================== I alt 52 kræftformer 355094 292072 (82) 360963 247012 (68) 716057

1Heraf med medlemskab af ATP-ordningen fra 1964 eller sener

79

Bilag 2. Oversigt over kræfttilfælde (1970-2003) samt kontrolpersoner -------------------------------------------------------------------------- Mænd Kvinder Kræftform Case Kontrol Case kontrol ___________________________________________________________________________

1 1Læbe 2344 (4) 9376 291 (50) 14550 Tunge 1122 (8) 8976 429 (50) 21450 Spytkirtel 585 (25) 14625 379 (50) 18950 Mund 2102 (8) 16816 982 (25) 24550 Svælg, andre 2359 (8) 18872 702 (25) 17550 Næsesvælg 369 (50) 18450 152 (50) 7600 Spiserør 4174 (4) 16696 1091 (8) 8728 Mavesæk 9300 (2) 18600 3526 (4) 14104 Tyndtarm 644 (25) 16100 394 (50) 19700 Tyktarm 19712 (1) 19712 15741 (1) 15741 Endetarm 14065 (1) 14065 7040 (2) 14080 Lever 3010 (4) 12040 1307 (8) 10456 Galdeveje og blære 1598 (8) 12784 1759 (8) 14072 Lever, uspecificet 2413 (8) 19304 1618 (8) 12944 Bugspytkirtel 7731 (2) 15462 5205 (2) 10410 Bughinde mesotheliom 110 (50) 5500 77 (100) 7700 Bughinde, andre 338 (50) 16900 223 (50) 11150 Næse og bihuler 747 (25) 18675 341 (50) 17050 Strube 4953 (4) 19812 887 (25) 22175 Lunge 50739 (1) 50739 20917 (1) 20917 Lungehinde mesotheliom 1259 (8) 10072 232 (50) 11600 Lungehinde (pleura), andre 171 (50) 8550 50 (100) 5000 Lunge, uspecificet 167 (50) 8350 36 (100) 3600 Brystskillevæg (mediastinum) 223 (50) 11150 120 (50) 6000 Bryst 478 (50) 23900 61870 (1) 61870 Livmoderhals 0 (0) 0 13628 (1) 13628 Livmoderkrop 0 (0) 0 11012 (1) 11012 Livmoder, uspecificet 0 (0) 0 427 (1) 427 Æggestokke 1 (0) 0 11555 (1) 11555 Øvrige kvindelige kønsorganer 0 (0) 0 1612 (4) 6448 Blærehalskirtel (Prostata) 28097 (1) 28097 0 (0) 0 Testikel 7333 (2) 14666 1 (0) 0 Øvrige mandlige kønsorganer 941 (25) 23525 0 (0) 0 Nyre 6357 (4) 25428 3205 (4) 12820 Nyrebækken og urinrør 2040 (8) 16320 1078 (8) 8624 Urinblære 24971 (1) 24971 5774 (2) 11548 Modermærke (melanom) 7694 (4) 30776 9209 (4) 36836 Øvrige hud (non-melanomer) 43032 (1) 43032 33657 (1) 33657 Øjet 776 (25) 19400 554 (25) 13850 Hjerne og nervesystem 8657 (2) 17314 7732 (2) 15464 Skjolbruskkirtel 820 (25) 20500 1617 (8) 12936 Endokrine kirtler 291 (50) 14550 231 (50) 11550 Knogler 469 (50) 23450 278 (50) 13900 Bindevæv 1141 (8) 9128 742 (25) 18550 Metastaser 4003 (4) 16012 2907 (8) 23256 Andre, uspecificeret 2852 (4) 11408 2507 (4) 10028 Non-hodgkin's lymfom 7041 (2) 14082 4777 (4) 19108 Hodgkin's sygdom 2101 (8) 16808 1197 (8) 9576 Knoglemarv (Myelomatose) 3270 (4) 13080 1981 (8) 15848 Leukæmi 7520 (2) 15040 4222 (4) 16888 Mycosis fungoides 219 (50) 10950 86 (100) 8600 Bløddelssarkomer 1733 (8) 13864 1654 (8) 13232 1Antal kontrolpersoner, der er valgt til hver case (person med kræft)

80

81

Van

dreh

jem

og

ca

mpi

ngpl

ads

Bilag 3. Tabel over alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer indenfor delbrancher af hotel og restauration

er

Færg

e- o

g je

rban

eres

tau

rant

er

Resta

ura-

tione

r og

cafe

terie

r

Hot

elle

r mv.

Kur

suse

jen-

dom

me

og

ande

n ov

erna

tnin

g

Kan

tiner

mv.

Gril

l- og

bu

rger

bare

r, pø

lsevo

gne

Vær

tshus

e, di

skot

eker

og

café

er

Cate

ring

Van

dreh

jem

og

ca

mpi

ngpl

ads

er

Færg

e- o

g je

rban

eres

tau

rant

er

Resta

ura-

tione

r og

cafe

terie

r

Hot

elle

r mv.

Kur

suse

jen-

dom

me

og

ande

n ov

erna

tnin

g

Kan

tiner

mv.

Gril

l- og

bu

rger

bare

r, pø

lsevo

gne

Vær

tshus

e, di

skot

eker

og

café

er

Cate

ring

O RRj O RRj O RRj O RRj O RRj O RRj O RRj O RRj O RRjMand 55 3,2* 2 1,3 1 1,6 16 3,3* 4 0,9 3 1,6 35 3,1* 0 - 7 2,9*Kvinde 23 1,9* 5 2,5* 4 5,6* 7 3,1* 0 - 3 1,9 12 1,6 0 - 0 -

Mand 12 1,5 0 - 0 - 1 0,5 1 0,8 1 1,8 8 1,6 0 - 2 1,5Kvinde 8 0,8 0 - 2 2,7 2 1,1 0 - 0 - 6 0,9 0 - 1 0,8

Mand 86 2,6* 4 1,6 3 1,3 30 3,8* 7 1,2 7 2,3* 63 3,3* 2 1,4 6 1,1Kvinde 47 1,7* 10 1,9* 4 1,5 10 1,6 5 2,1 6 2,1 20 1,1 1 2,0 2 0,6

Mand 15 2,9* 0 - 0 - 5 5,7* 0 - 0 - 8 2,3 0 - 24 1,8Kvinde 8 2,2* 0 - 2 4,7 2 2,0 0 - 1 1,8 4 1,4 0 - 4 0,8

Mand 120 2,9* 3 1,1 3 1,7 32 3,0* 21 4,1* 12 3,4* 67 2,5 1 0,4 12 1,5Kvinde 39 1,9* 5 1,3 1 0,6 5 1,1 6 3,9* 4 1,9 21 1,6 2 4,5* 6 2,4*

Mand 134 2,2* 9 2,8* 3 1,0 36 2,3 14 2,2* 7 1,6 77 1,8 0 - 24 1,8*Kvinde 50 1,6* 9 1,3 1 0,3 9 1,6 0 - 6 2,2 23 1,1 0 - 4 0,8

Mand 116 1,1 10 1,0 6 1,7 26 1,2 11 0,9 8 0,7 97 1,4 4 0,9 27 1,2Kvinde 98 1,1 17 0,7 10 1,0 11 0,9 5 0,7 11 0,8 74 1,1 2 0,8 9 0,8

Mand 107 2,7* 3 1,2 3 1,4 16 2,3* 12 2,6* 11 3,1* 73 2,7 0 - 11 1,5Kvinde 54 1,6* 12 1,6 7 2,6* 7 1,3* 1 0,3 8 2,0 23 0,9 0 - 8 1,9

Mand 167 0,9 20 1,2 14 3,4* 31 0,8 18 0,8 12 0,5 126 1,1 4 0,5 33 1,0Kvinde 214 1,1 32 1,0 21 1,4 35 0,9 11 0,9 20 1,1 128 0,9 0 - 24 1,1

Mand 105 1,2* 12 1,4 6 0,7 19 0,9 13 0,9 15 1,6 96 1,5* 1 0,2 19 1,3Kvinde 168 1,4* 34 1,2 15 1,4 39 1,6* 10 0,9 9 1,0 102 1,1 3 0,6 21 1,3

Mand 12 1,3 1 0,9 0 - 4 1,9 1 0,7 1 0,9 8 1,3 0 - 2 1,6Kvinde 8 0,9 3 1,7 0 - 0 - 1 1,4 2 1,8 9 1,3 0 - 2 2,0

Mand 173 3,1* 5 1,1 9 2,9* 50 2,9* 16 1,4 14 2,5* 76 1,8* 1 0,8 17 1,5Kvinde 72 3,1* 13 3,2* 2 1,0 12 2,8* 2 1,4 12 4,1* 26 1,7* 0 - 6 2,2*

Mand 913 1,5* 59 0,9 44 2,0* 208 1,9* 101 1,3* 83 1,2 600 1,3* 23 0,8 164 1,4*Kvinde 978 1,6* 156 1,2 83 1,4* 235 1,7* 69 1,4* 131 2,2* 598 1,5* 11 0,7 98 1,7*

Mand 10 1,9* 0 - 0 - 1 0,7 2 3,8 0 - 5 1,2 1 3,2 1 0,8Kvinde 1598 1,0 261 1,0 125 0,9 344 0,9 126 1,1 197 0,9 1255 1,1* 32 0,7 213 1,2*

Kvinde 620 1,8* 66 1,2 46 2,1* 126 1,6* 38 1,5 75 1,5* 456 1,8* 7 0,7 60 1,5*

Man

Livmoderhals

d 113 1,3* 6 1,1 6 1,0 21 1,1 18 2,5* 5 0,4 80 1,6* 3 0,6 15 1,0Kvinde 113 1,2* 23 1,5 10 1,1 13 0,9 9 1,4 14 1,5 70 1,3* 0 - 15 1,9*

Mand 24 1,1 4 1,8 3 3,3 4 0,8 3 0,8 4 1,9 16 1,1 0 - 4 0,7Kvinde 42 1,8* 5 1,0 4 1,2 8 1,9 4 2,1 3 0,9 16 0,9 1 0,9 3 0,8

Mand 318 1,2* 33 1,0 29 1,6 61 1,0 39 0,8 26 0,9 229 1,1 9 0,8 45 0,7Kvinde 201 1,3* 45 1,4 19 1,2 41 1,3 12 1,1 25 1,7* 122 1,2 2 1,0 21 1,2

fikant (p<0,05)lativ risiko

r

rør

O = Antal

* statistisk signiRR j=Justeret re

Lever

Endetarm

Næse og bihule

Urinblære

Lunge

Bryst

Nyre

Nyrebækken, urin

StrubeV

andr

ehje

m

og

cam

ping

plad

ser

Færg

e- o

g je

rban

eres

tau

rant

er

Resta

ura-

tione

r og

cafe

terie

r

Hot

elle

r mv.

Bugspytkirtel

Spytkirtel

Tunge

Mund

Kur

suse

jen-

dom

me

og

ande

n ov

erna

tnin

g

Kan

tiner

mv.

Gril

l- og

bu

rger

bare

r, pø

lsevo

gne

Vær

tshus

e, di

skot

eker

og

café

er

Cate

ring

Næsesvælg

Mavesæk

Svælg, andre

Spiserør

Bilag 4. Litteraturoversigt Beskæftigelses-

gruppe

eksponering cancer(e) studietype cases risiko tidspunkt lokalitet reference

(alle)

Hotel og

restaurationsarbejdere

Esophagus, cardia

adenocarcinom

Case-kontrol 612 i alt – heraf

8 esophagus

adenocarcinom 7

cardia adenocarcinom

7 pladecelle

carcinom i esophagus

blandt hotel og

restaurationsarbejdere

cardia

adenocarcinom

OR 2.8

(CI 0.9-8.5)

pladecelle

carcinom i

esophagus:

OR 3.9

(CI 1.2-12.5)

1955 - Sverige (Jansson

et al.

2006)

(artikel)

Arbejdere på kinesiske

restauranter

nasopharynx Case-kontrol

(hhv. generelle

population og

andre afdøde

køkkenarbejdere

som ref.gr)

17 blandt tjenere, M

og 4 blandt tjenere, K.

aMOR 3.02

(CI 1.82-5.00)

for tjenere, M

aMOR 4.58

(CI 1.63-12.86)

for tjenere, K

- generelle pop.

som ref.gr.

1986-95 Kina (Yu et al.

2004)

(abstract)

Restaurant- og

hotelejere, K

lunge Case-kontrol 680 i alt – heraf 27

blandt restaurant- og

hotelejere

OR 2.7

(CI 1.14-6.51)

Tyskland (Jahn et

al. 1999)

(artikel)

(alle) tjenere galdeveje Case-kontrol 500 i alt Øget risiko

blandt tjenere

(ingen data i

abstract)

(diagnosticeret

1980-84)

Kina (Chow et

al. 1996)

(abstract)

(alle) tjenere i hotel- og

restaurationsbranchen,

esophagus Kohorte

(registerbaseret)

SIR 3.1

(p<0.01)

Sverige (Chow et

al. 1995)

M

(abstract)

Tjenere, K –

medlemmer af

restaurantarbejder

fagforening

alle Prospektiv

kohorte

(kohorte på 5.314) Cancer generelt: 1932-78

(medlemskab af

fagforening)

Norge (Kjaerheim

and

Andersen

1994)

430 cancer cases i alt,

heraf 36 lunge, 31

cervix.

SIR 1.0

(CI 0.9-1.1)

Lunge:

SIR 2.3

(CI 1.6-3.1) (artikel)

Cervix:

SIR 1.7

(CI 1.3-2.3)

Stratificeres efter

alkohol-/ikke-

alkohol

servering. Begge

kun sign ved

alkohol

servering.

Tjenere, M alle Kohorte

(registerbaseret)

(kohorte på 2.413) Øvre

respiratoriske

samt

fordøjelseskanal:

(baseret på

folketælling

1960 og 1970)

Norge (Andersen

et al.

1989)

O 42/E 11.3 (abstract)

Lever:

O 14/E 2.87

Rectum:

O 28/E 13.89

Lunge:

O 67/E 43.66

(alle) tjenere pancreas Kohorte 12 blandt M SIR 2.08 (folketælling fra Sverige (Alguacil

83

(registerbaseret) (CI 1.16-3.73) 1960, 1970) et al.

2003) blandt M, 1970

folketælling

(artikel)

(alle) tjenere alle Kohorte

(registerbaseret)

144 lunge blandt K Lunge: Ansat ml. 1965-

71

Canada (Aronson

et al.

1999)

6 ”andre leukæmi”

(ikke CLL, AML, CML)

RR 1.74

(CI 1.47-2.07)

blandt K blandt M

”Andre

leukæmi”:

(artikel)

RR 2.79

(CI 1,25-6.27)

blandt M

(alle) tjenere, K ovarie Review (over 48

studier, udgivet

1970-97)

Den moderate

mængde data,

som findes over

bl.a. tjener, viser

lille – hvis

overhovedet

nogen – øget

risiko.

(Shen et

al. 1998)

(abstract)

(alle) tjenere Multipel myelom Case-kontrol (12.148 i alt) Sign øget risiko

for bl.a. tjenere,

K

(dødscertifikater

fra 1984-89)

USA (Figgs et

al. 1994)

(abstract)

(alle) tjenere, K Ni forskellige

cancere

Kohorte

(registerbaseret)

(14.918 cancertilfælde

i alt) 140 i alt blandt

tjenere, K

Sign øget RR for

cancer generelt,

esophagus,

mave, rectum,

lunge, bryst og

(folketælling fra

1970)

Tidl. USSR (Bulbulyan

et al.

1992)

(artikel)

84

cervix.

(ref.gr alle K

over 20 år)

Tjenere og kokke, M alle Prospektiv

kohorte

(kohorte på i alt 1.463

tjenere, 2.613 kokke)

Cancer generelt: (fik certifikat

1958-83)

Norge (Kjaerheim

and

Andersen

1993)

SIR 1.4

146 cancer cases i alt

for tjenere

(CI 1.2-1.7) for

tjenere

75 cancer cases i alt

for kokke

SIR 1.1

(CI 0.9-1.4) for

kokke

(artikel)

Lunge:

SIR 2.0

(CI 1.3-2.9) for

tjenere

SIR 0.7

(CI 0.2-1.7) for

kokke

Alkohol-

relaterede

(mund, tunge,

esophagus,

larynx, lever):

SIR 5.1

(CI 3.4-7.4) for

tjenere

SIR 4.2

(CI 2.2-7.2) for

kokke

(alle) tjenere,

kokke/stewarder

Lever, galdeblære Kohorte

(registerbaseret)

Lever total: Lever total: (folketællinger

fra 1960,1970,

Sverige (Ji and

Hemminki

20 blandt tjenere. OR 2.68

85

36 blandt kokke/st. (CI 1.63-3.98)

for tjenere.

1980) 2005)

Primær lever:

19 blandt tjenere OR 2.33 (artikel)

23 blandt kokke/st. (CI 1.63-3.15)

for kokke/st. Galdeblære:

10 blandt kokke/st. Primær lever:

OR 4.60

(CI 2.76-6.90)

for tjenere.

OR 2.60

(CI 1.65-3.78)

for kokke/st.

Galdeblære:

OR 2.92

(CI 1.39-5.02)

for kokke/st.

- alle er blandt

M, fra 1960

folketælling

(alle) kokke (sollys, UV-

stråling)

Case-kontrol

(multicenter – ni

lande)

292 i alt - heraf 18

blandt kokke

RR 2.40 Ni

Europæiske

lande

(Lutz et al.

2005)

Uveal melanoma

(CI 1.35- 4.28)

(artikel)

(alle) kokke, tjenere,

bartendere og

relaterede arbejdere

(som én gruppe)

Hæmatolymfopoetisk Case-kontrol

(multicenter – 12

forsk. regioner

af Italien)

2.737 i alt – heraf 28

blandt kokke, tjenere,

bartendere

RR 1.5 Italien (Costantini

et al.

2001)

(CI 0.8-2.7)

(abstract)

(alle) kokke, M prostata Case-kontrol 60.878 i alt - heraf 79 MOR 0.7 (dødscertifikater USA (Krstev et

86

blandt kokke (CI 0.5 – 0.8) fra perioden

1984-93)

al. 1998)

(artikel)

(alle) kokke sinonasal Case-kontrol I alt 930 – heraf 14

kokke, M og 3 kokke,

K

Pladecelle

carcinom: (12 forskellige)

OR 1.99

(CI 1.04-3.83)

for kokke, M

(cases

interviewed

mellem 1979-

90)

USA, Kina,

Europa

(Leclerc et

al. 1997)

(artikel)

Kokke (og slagtere) alle Kohorte

(registerbaseret)

(kohorte på 2.062

slagtere)

Mundhulrum: (folketælling fra

1961)

UK og

Wales

(Coggon

and Wield

1995)

SMR 5.57

Pharynx:

SMR 2.66

(intet CI i

abstract)

(abstract)

(alle) kokke Lunge, blære Case-kontrol 246 lunge og 153

blære i alt

Lunge: Indien (Notani et

al. 1993) OR 4.48

(CI 1.2-16.9)

(abstract)

Kokke (ansat i hæren) alle Prospektiv

kohorte

(kohorte på 1.798) Lunge: (follow-up 1974-

89)

UK (Coggon

and Wield

1993)

SMR 1.82

(CI 1.25-2.57)

Colon:

SMR 3.03 (abstract)

(alle) kokke Primær lever Case-kontrol 1.742 i alt OR 2.2 (cases fra 1969-

80)

USA (Suarez et

al. 1989) (CI 1.1-4.5)

(abstract)

(alle) kokke bronkial carcinom retrospektiv

kohorte

2.942 i alt Bronkialt

carcinom:

(cancerdiagnose

ml.1975-80)

USA (Coggon

et al.

87

RR 2.5 1986)

(CI 1.2-5.1)

(abstract)

(alle, K) ansatte i

industri-kategorien

hotel

Multipel myelom Case-kontrol 1.010 i alt – heraf 16

blandt hotel ansatte

OR 1.3 1964- Danmark (Pottern et

al. 1992) (CI 0.7-2.3)

(artikel)

(alle) ansatte på hotel Larynx, hypopharynx Case-kontrol

(multicenter)

1.010 i alt. OR 2.06 Frankrig,

Italien,

Spanien,

Schweiz

(Boffetta

et al.

2003)

(CI 0.89-4.75)

(abstract)

88

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte ... · Kortlægning af risiko for...

Documents

Transcript of Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte ... · Kortlægning af risiko for...