028 01

:01Vinter 2010

Koordinatoren, der samler trådeneVi vil frem til kernen og se hvad det virkelig drejer sig om, s. 06

Erfaringer fra hverdagen Læs om erfaringer fra det daglige arbejde med borgere med sinds­lidelser, s. 20

Ba

g P

ro

jek

t

De

n k

oo

rD

ine

re

nD

e

ko

nt

ak

tP

er

so

n

stuDent AnnE KAtrinE JørgEnsEn, BA24@sof.KK.dK

inDholD nr. 01 vinter 2010

forord 05

KoordinAtorEn, dEr sAmlEr trådEnE 06

visionssEminAr 25 mAJ 2010 09

PlAnchEr, idEEr og En stor mission 10

fAKtA 12

ProJEKttidslinJE 14

tidslinJE i ord 16

dEn KoordinErEndE KontAKtPErson 19

ErfAringEr frA hvErdAgEn 20

når mAn først hAr mistEt sin Bolig, BlivEr dEt rigtig svært 22

En stor tAK til ProJEKtEts dEltAgErE 26

københavns kommune socialforvaltningen mål- og rammekontoret for handicap og PsykiatriBernstorffsgade 17, 4.1592 København v.

læs mere om projektet på; www.kk.dk/dkk

ProjektleDer hAnnE olEsEn, Bi46@sof.KK.dK

Projektets samarbejdspartner, socialt Udviklingscenter (sUs)

læs mere om projektet på www.sus.dk

PUK drAiBy, Pd@sUs.dK

KAsPEr nizAm, Kn@sUs.dK

loUisE BoyE lArsEn, lBl@sUs.dK

05

det er mit håb, at der med denne avis vil blive skabt et øget kendskab til projekt den Koordi ne rende Kontaktperson, og at avisen hermed vil støtte pro-jek tets mulig hed for succes.

Københavns Kommune ønsker at hjælpe borgere med sindslidelser i overgangen fra den regionale behandlings psykiatri til den kommunale socialpsy-kiatri. Projekt ’den Koordinerende Kontaktperson’ søger at lette denne overgangsperiode for borgeren.

Projektet henvender sig til to målgrupper. den første gruppe omhandler borgere med sind slidelse som for nylig har afsluttet et længerevarende behand lingsforløb i behandlingspsykiatrien, mens den anden gruppe berører behandlingsdømte sindslidende som står foran udskrivning fra be-handlingsstedet – enten fordi behand lingen er afsluttet eller fordi behandlingen afsluttes i et mere åbent regi, som fx et bocenter eller i egen bolig.

mange af kommunens sindslidende borgere har behov for hjælp til at overskue omvæltningen fra en indlæggelse i regionalt regi, til en hverdag med koordinering af mø der med kommunens sags be-handlere, og andre fagpersoner i berøring med borgeren. da de forskellige ydelser og myndig heds -opgaver i dag er forankret hos forskellige forvalt-ninger, og dermed også hos forskellige sags be hand-lere, kan det være en uoverskuelig opgave for en borger med sindslidelse at håndtere overgangen selv.

Et vigtigt mål med projektet er, at borgere som tildeles en koordinerende kontaktperson kommer hensigts mæssigt på fode i deres nye hverdag, og oplever en ro og stabilitet i overgangen fra et liv som patient til en hverdag i kommunens social-psykiatri. På længere sigt er det projektets forhåb-ning, at den helhedsorienterede indsats vil redu-cere antallet af genindlæggelser, og at der blandt gruppen af straffede sindslidende er færre, der falder tilbage i kriminalitet.

i forlængelse heraf, er det projektets formål at styrke sagsbehandlerne i at yde en velkoordine r-ende indsats overfor borgeren. helt konkret er det målet, at de 5 voksenenheder i Københavns Kommune efter projekt perioden, står med en konk ret og afprøvet model for den Koordine-rende Kontaktpersons opgaver samt en række redskaber, der kan støtte kontaktpersonen i ud-førelsen af opgaven.

rigtig god læselyst !

venlig hilsen

mikkel Warmingsocialborgmester,Københavns Kommune.

... det er projektets formål at styrke sagsbehandlerne

i at yde en velkoordine rende

indsats ...

Forord

vigtigt, at de får samme tilbud,

uanset hvem deres sagsbehand-

ler er, fortæller projektleder

fra Københavns Kommune,

hanne olesen.

KomPlEKsE sAgEr

Alle der arbejder med borgere

med sindslidelse, er enige om,

at den Koordinerende Kontakt-

person er enormt vigtig, og

mange siger, at de allerede nu

fungerer som koordinerende

kontaktperson.

til det siger susanne søgaard

grøn, områdechef for voksen-

enheden i nv(Bispebjerg,

Brønshøj, vanløse, tingbjerg),

der også sidder med i projektets

styregruppe:

– det er rigtig interessant, at

mange allerede i dag oplever, at

de fungerer som koordinerende

kontaktperson, samtidig med at

de også synes, det er vigtigt, at

funktionen bliver styrket. når

det tit fungerer allerede i dag, er

det fordi sagsbehandlerne finder

en løsning to og to, når de lige

står i det. og der er mange en-

keltstående situationer, hvor de

kan fremhæve, at de fik løst en

specifik situation. Men i forhold

til de mere komplekse sager,

kræver det, at de kan se det hele

mere overordnet end i dag. her

kan vi blive meget bedre, og her

kommer kontaktpersonen virke-

lig til sin ret.

den koordinerende kontaktper-

son skal ikke påtage sig en øget

arbejdsbyrde, og de andre sam-

arbejdspartnere skal fortsat løse

deres opgaver i forbindelse med

borgeren. Kontaktpersonen skal

holde fast i trådene og sørge for,

at tingene bliver gjort. fremover

skal kontaktpersonen også have

et mere overordnet ansvar for

forløbet og sørge for, at der bli-

ver lagt de rette strategier.

– vi skal være borgerens forlæn-

gede arm i systemet. de koordi-

nerende kontaktpersoner skal

have hele overblikket og sørge

for, at der bliver holdt de rigtige

møder og bliver lagt en ny stra-

tegi, hvis det er nødvendigt.

– nogle gange kan det være

hensigtsmæssigt, at borge-

ren ikke selv deltager i alle

møder, og andre gange

aftaler borgeren med os,

at de deltager i mødet

men ikke behøver at

sige noget i løbet af

mødet. En koordine-

rende kontaktperson

vil også bedre kunne

organisere flere af

den slags ordninger,

fortsætter susanne

søgaard grøn.

0706

vi skal være borgerens forlængede

arm i systemet. De koordinerende

kontaktpersoner skal have hele

overblikket ...

På ArBEJdsProcEssEminArEt dEn 15. sEPtEmBEr 2010 ArBEJdEdE ProJEKtEts UdviK-

lingsgrUPPE vidErE, mEd rEdsKABErnE til dEn KoordinErEndE KontAKtPErson.

›i løbet af næste år bliver tilværel­

sen forhåbentligt lidt nemmere

for 60–80 borgere med sinds­

lidelser diagnoser i københavns

kommune. De får tilbudt en koordine­

rende kontaktperson, der skal hjælpe

dem med at samle trådene i deres til­

værelse.

Københavns Kommune står for projektet den

Koordinerende Kontaktperson, som finansieres

af satspuljemidler. Kommunen har indgået et sam-

arbejde med socialt Udviklingscenter sUs som er

konsulenter på projektet, der vil løbe over tre år.

flere kommuner og nogle af afdelingerne i

Køben havns Kommune påtager sig allerede en

koor dinerende funktion. men med projektet

den Koordinerende Kontaktperson bliver der

lavet en model for kontaktpersonens funktion,

så alle borgere får de samme muligheder og

rettigheder, og så kontaktpersonen får nogle

faste retningslinjer og redskaber.

– nogle af de borgerne med sindslidelse har

brug for en koordinerende kontaktperson,

der kan hjælpe dem med at overskue og

samle trådene i deres liv, så de forhåbentligt

får mere ro på tilværelsen og ikke har så

stor risiko for at blive syge igen. og det er

i samarbejde med 20 sags­

be handlere i soF, borgere

med sindslidende fra kom­

munen og relevante sam­

arbejdspartnere udvikler

og implementerer projektet

nye metoder, som skal imø­

dekomme målgruppen i den

ofte svære overgang mellem

behandlingspsykiatrien og den

kommunale socialpsykiatri.

koorDinatoren,

der samLer trådene

0908

størrE ProBlEm i KøBEnhAvn

i mange kommuner er behovet for en koordinerende

kontaktperson blevet større, efter kommunerne blev

lagt sammen i 2007. Her blev oprettet flere kommu-

nale enheder, der alle er blevet mere specialiserede.

Københavns Kommune har altid haft mange enheder,

så her har samarbejdet med de mange aktører længe

været komplekst.

– der er et stort behov for koordinerende kontakt-

personer i Københavns Kommune. vi ved endnu ikke,

hvor mange borgere vi får mulighed for at tilbyde en

kontaktperson, men det skal afprøvningsfasen hjælpe

med at afklare. med projektet har vi mulighed for at

udmønte sundhedsaftalerne, hvilket også har været ud-

gangspunktet for projektet. det er desuden et projekt,

hvor alle parter potentielt kan vinde. samtidig med at

borgerne skal få det bedre, koordineres og effektivi-

seres sagsbehandlernes arbejdsgange såvel som sam-

arbejdet med andre aktører. Kernen er det menneske-

lige hensyn overfor målgruppen, siger hanne olesen.

siden 2009 har medarbejdere i Københavns Kommune

arbejdet med Planen for Københavns Kommunes

socialpsykiatri. denne plan lægger også op til, at social-

centret i Københavns Kommune skal have en kontakt-

person, som de psykiatriske hospitaler kan kontakte

i forbindelse med en borger, der skal udskrives, netop

for at undgå at borgeren får tilbagefald. men ordningen

har aldrig fungeret i praksis, da det ikke er skrevet ind

i aftalen fra 2009, hvordan kontaktpersonen skal løfte

opgaven.

med projekt den Koordinerende Kontaktperson

bliver der nu ændret ved det. målet med projektet

er netop at udvikle nogle faste retningslinjer og en

model for den koordinerende kontaktperson. gennem

projektet vil 20 medarbejdere fra Københavns Kom-

munes socialcenter blive klædt på til at fungere som

koordinerende kontaktperson for hver ca. fire borgere

indenfor målgruppen, mens projektet varer. På den

måde vil ca. 80 borgere opleve, hvordan tilværelsen

bliver anderledes og forhåbentligt mere overskuelig

i løbet af projektet.

EngAgErEdE sAgsBEhAndlErE

Det har været meget vigtigt at inddrage flest mulige af

de implicerede parter undervejs for at give dem ejer-

skab i forhold til projektet. derfor rummer projektet

både fokusgruppeinterviews, workshops med såvel

pårørende, personale og sindslidende, informations-

møder, arbejdsseminarer m.m. chefkonsulent Pro-

jektleder fra sUs Kasper nizam fortæller:

– for at projektet kommer til at fungere i praksis,

er det vigtigt, at det er tilpasset den virkelighed,

sagsbehandlerne kender. vi har vist dem nogle

redskaber, som har virket i tilsvarende projekter

og i andre kommuner, og inspireret af dem har

medarbejderne udviklet de redskaber, der pas-

ser til deres hverdag. det har været vigtigt, at

medarbejderne selv påpegede, hvad der er

brug for og herigennem er med

til at de finere deres rolle i for-

bindelse med borgeren.

socialt Udviklingscenter sUs

har tidligere været inde over

tilsvarende projekter. Blandt

andet har sUs været med i et projekt, der

skulle skabe bedre tværfagligt a rbejde mel-

lem aktører, der arbejder med børnefami-

lier, hvor forældrene er ramt af misbrug

eller psykiske sygdomme.

såvel hanne olesen, susanne søgaard

grøn og Kasper nizam er alle positivt

overraskede over, hvor engagerede

sagsbehandlerne har været i projektet.

– noget af det, der har overrasket

mig mest i projektet, er at så mange

af sagsbehandlerne siger, at det er

noget af det mest meningsfyldte,

de har været med til. ingen holder

op, og jeg ved, at der er flere, der

gerne vil være med i projektet,

end dem der deltager nu, siger

susanne søgaard grøn.

i forlængelse af projektperi-

oden, der løber frem til midten

af 2012, er det meningen at

endnu flere af socialforvalt-

ningens sagsbehandlere skal

kunne fungere som koordi-

nerende kontaktpersoner.

vis

ion

ss

em

ina

r2

5 m

aj 2

01

0

... mange af sagsbehandlerne siger,

at det er noget af det mest menings­

fyldte, de har været med til.

11

&›en sensommerdag midt i septem­

ber mødes projektgruppen bag Den koordinerende kontakt­person med de omkring 20 del­

tagere, der på hver sin måde arbejder med sindslidende.

det høje stemmeleje og latterudbruddene vidner om, at her er en gruppe mennesker, der har glædet sig til at komme videre med projekt den Koordine-rende Kontaktperson. Efter chefkonsulent fra so-cialt Udviklingscenter sUs, Kasper nizam har budt velkommen, fordeler deltagerne sig hurtigt i de grup per, de arbejdede i på det første arbejdsseminar. grupperne går hen til de plancher, der viser, hvor langt de nåede med arbejdet, sidst de mødtes. En af grupperne har fået til opgave at lave et netværkskort til kontaktpersonerne, så de kan overskue, hvilke personer, borgeren har kontakt til: læger, special-læger, hjemmehjælpere, pårørende etc. to andre grupper ser på forløbet, fra borgeren bliver indlagt/dømt til behandling, til borgeren skal hjem igen.

de drøfter blandt andet: › hvem skal holde møde hvornår ? › hvem må sende personfølsomme oplysninger ? › hvilken forskel gør det, hvis borgeren er dømt ? › når borgeren står i det, føler han jo, at det er akut.

skal vi så have en hotline ?

grupperne fortsætter med at tegne og fortælle og diskutere alt det, der er relevant, når en borger med sindslidelse skal udskrives.

BilleDet meD træet

Et andet sted i lokalet er en gruppe ved at skrive teksten til den folder, der skal præsentere borg-erne for muligheden for at få en koordinerende kontaktperson.– vi skal sørge for at gøre det simpelt. Kan vi bruge det billede, vi har talt om med træet ? der, hvor bor-geren selv er roden, kontaktpersonen er øverst på stammen, og i trækronen er alle de andre personer

i borgerens liv. det viser jo meget godt, at det er kontaktpersonen, der sørger for at holde kontak-ten til alle de andre, siger line Arnstrup, fra det op-søgende Psykiatriske team i region hovedstaden. det er de andre enige i og påpeger, at det jo stadig skal være sådan, at borgeren selv kan tage kontakt til en anden person i kommunen, som vedkom-mende har en god relation til.– derfor kan vi jo godt skrive, at de kan nøjes med at kontakte deres kontaktperson. men vi skal også give et realistisk billede af, hvad kontaktpersonen kan hjælpe med. og så skal vi gøre det uden at bruge alt det kommunesprog, siger Kasper gaaej, voksenenhed Amager.Efter en times tid med gruppearbejde, mødes alle grupperne for at fortælle om deres tanker og efterlyse hvilken medarbejder fra de andre grup-per, gruppen har brug for »at låne«, for at komme videre. herefter fortsætter gruppearbejdet i lidt ændrede grupper, og sidst på dagen samles alle igen, hvor nye spørgsmål rejser sig. – hvordan gør vi, hvis de gerne vil have en koordi-nerende kontaktperson, men ikke vil give os fuld-magt til at indhente navnene på de andre personer, de samarbejder med ? er et spørgsmål, der har gået igen i flere grupper.

Efter arbejdsseminaret skal sUs og projektleder hanne olesen mødes for at samle trådene fra arbejdsseminaret.– der er jo stadig mange ender, der skal samles og beslutninger, der skal tages, men arbejdsseminar-erne har givet os bag projektet et kæmpe indblik i alle de hensyn, der skal tages, når en borger med sindslidelse skal hjem fra hospitalet igen. det var interessant at se, hvor forskelligt grupperne så på nogle af emnerne, og det viser jo netop, hvor kom-plekst hele området er. når vi som fagpersoner kan have så svært ved at overskue alle aktørerne, er det jo helt åbenlyst, at det er særlig vanskeligt for en psykisk syg borger. det viser, at projektet har sin berettigelse, fortæller projektkoordinator hanne olesen.

Plancher, iDeer

en stor mission

tal fra københavns kommune 2006 viste, at der blandt

gruppen af borgere med sindslidelse, med en sag i social­

forvaltningen, var 58,1 procent mænd og 40,9 procent

kvinder. Der var ikke oplyst køn for 1 procent af borgerne.

i såvel københavns kommune som resten af landet udgør

mænd 49, 5 procent og kvinder 50, 5 procent af den sam­

lede befolkning.

Kilde: Socialforvaltningen, Københavns Kommune

og Danmarks Statistik

skæv

KønsfordEling

1312

Fak

ta

næsten otte ud af 10 borgere med sindslidelse som er tilknyttet so­cialpsykiatrien i københavn bor alene. 79,3 procent af gruppen af borger med sindslidelse bor alene. heraf er 23,1 procent skilt og 1,8 procent er enker/enkemænd. Blandt alle voksne danskere bor 35,6 procent alene.

Kilde Socialforvaltningen, Københavns Kommune

og Danmarks Statistik

Bor oftE alene

15

Informations møder for kommunale sags-

behandlere og eksterne samarbejdspartnere…

Workshop & Fokusgruppe-interviews med borgere

med sindslidelser og deres pårørende…

GladTegnestue designede et logo

for Den Koordinerende Kontaktperson

Der blev afholdt fokusgruppe-interview

med 20 sagsbehandlere…

Projektets hjemmeside kom op at køre i april 2010.

Indledende analyse & Workshopforløb…

Workshopforløb med fokusgruppen…

KOORDINATORMAPPE

RedskaberMetoder

Arbejdsgange

Koordinatormappen…

Udviklingsgruppen udarbejdede

”visuelle visioner”…

Projektplanen udarbejdes…

Det første af de to Arbejdsprocesseminar

i august havde fokus på samarbejde og koordinering.

Udgivelse af KOORDINATOREN

:01EFTERÅR 2010

Interview med sagsbehandlere,

projektledere og samarbejdspartner

Vi vil frem til kernen og se hvad

det virkelig drejer sig om

Arbejdsseminar på

vesterbrogade

En rapport fra workshoppen

den 15-september

fase 01 fase 02fase 03

Fase 2Fase 1

Fase 3

ProjekttiDslinje

15To psykiatrifaglige

temadage…

Afprøvning af Den Koordinerende Kontaktperson…

Kompetenceløft… 14

03

01 05

06

04

02

07

08

09

11

10

12

13

14

15

16 17

tiDslinje i orD

informationsmøder for kommunale sagsbehandlere og eksterne sam­

arbejdspartnere fra hhv. Kriminalforsorgen, region hovedstaden og Beskæftigelses- og

integrations forvaltningen blev afholdet i for-bindelse med projektets opstartsfase i løbet

af november måned 2009.

Projektets hjemmeside kom op at køre i april 2010. hjemmesiden bruges til at infor-mere bredt om projektet. derudover kan man på hjemmesiden se billeder og videoklip samt finde materialer og dokumenter fra de forskellige semi-narer og workshops, der er afholdt i løbet af fase 1. og 2. På sigt vil hjemmesiden komme til at inde-holde den model og de redskaber, der udvikles for den Koordinerende Kontaktperson.

indledende analyse & Workshopforløb blev i november 2009 afholdt med de relevante kommunale og regionale myndigheder. i den for bindelse blev der afholdt to fokusgruppe-interviews. her blev drøftet, hvordan de sinds-lidendes situation ser ud, når de skal hjem, efter de har været henholdsvis indlagt eller dømt til behandling. herunder var der desuden fokus på, hvem der gør hvad i processen og hvilke udford-ringer, det giver.

udviklingsgruppen udarbejdede »visuelle visioner« på visionsseminaret i maj 2010, hvor der var fokus på udskrivnings-forløbet. her samlede deltagerne op på de synspunkter, medarbejderne og de sindslidende var kommet frem med i forbindelse med de afholdte workshops og fokusgruppeinterviews i fase 1. i forlængelse heraf blev visioner og konkrete mål for projektet beskrevet og visualiseret på plancher. der blev også taget hul på at for-mulere ideer til konkrete red skaber til den koordinerende kontaktperson.

Workshop & Fokusgruppeinterviews med borgere med sindslidelser og deres pårørende blev afholdt i december 2009 og januar 2010. fem borgere med sinds-lidelser samt femten pårørende deltog.

Borgerne fortalte bl.a., at de i deres daglig dag har kontakt med mange fagpersoner, hvilket dog først bliver et problem, når disse ikke koordinerer deres arbejde indbyrdes.

ofte føler de pårørende, at de skal koordinere alle aktørerne, hvilket de ikke er klædt på til. til gengæld vil de gerne inddrages mere og dele ud af den viden, de har, om den sindslidende.

Workshopforløb med fokusgruppen blev afviklet i løbet af foråret 2010. der blev afholdt to workshopforløb af tre møder. På

workshoppen blev der sat ord på udfordringer i forbindelse med koordineringen af overgangen

fra behandlingspsykiatrien til socialspykiatrien. der blev i forlængelse her af lavet forskellige

oversigtsplancher over arbejdsgange.

Der blev afholdt fokusgruppe­interview med 20 sagsbehandlere som i samarbejde med socialrådgivere og

sagsbehandlere fra andre forvaltninger i kommunen, regionen samt Kriminalforsor-

gen fungere som projektets fokusgruppe i fase 1 og som Udviklingsgruppe og Afprøv-

ningsgruppe i hhv. fase 2 og 3.

gruppen er delt op i forhold til om de arbejder med hhv. borgermålgruppe

1: Borgere med sindslidelse, som for nylig har afsluttet et længerevarende behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien (psykiatrisk hospital),

og som står foran udskrivning eller netop er ud-skrevet fra behandlingsstedet eller

borgermålgruppe 2: Borgere med sindslidelse, der afsoner en

behandlingsdom på et behandlingssted (psykia-trisk hospital), og som står overfor udskrivning fra behandlingsstedet - enten fordi dommen/behandlingen er afsluttet eller fordi dommen/

behandlingen afsluttes i et mere åbent regi.

gladtegnestue designede et logo for Den koordinerende kontaktperson

(www.gladtegnestue.dk)i løbet af november måned 2009 udarbejdede

medarbejdere fra glad)tegnestue et personligt udtryk for projektet. På glad)tegnestue sam-arbejder mennesker med og uden udviklings-hæmning om at fremstille grafiske produkter.

Projektplanen udarbejdes i et samarbejde mellem socialforvaltningens mål- og

rammekontor for handicap & Psykiatri og socialtudviklingscenter (sUs) i løbet af maj og

juni måned 2009. Projektplanen skrives på bag-grund af de problemstillinger, socialforvaltningen møder med målgruppen i dagligdagen samt sUs´

erfaringer med tidligere projekter.

18

uDviklingsgruPPen

arbejder med at udVikLe en

modeL og redskaber For

Den

koorDinerenDe

KontAKtPErson

koordinatormappen bliver udformet i løbet af november 2010. her vil projektgruppen samle alle de gode idéer, projektdeltagerne er kommet med, hvorefter medarbejderne kan komme med feedback, inden modellen skal prøves af i praksis

i fase 3: Afprøvningsfasen.

Koordinatormappen indeholder en skitse til model len, for hvordan den koordinerende

kontakt person skal arbejde i praksis samt red-skaber til og oversigt over den Koordinerende

Kontaktpersons rolle og funktion.

kompetenceløft afholdes i forbindelse med afslutningen af Udviklingsfasen og starten på Afprøvningsfasen hvor de udviklede redskaber skal testes på konkrete sagsforløb.der sættes med kompetenceløftet fokus på metoder og redskaber til koordinering og tvær fagligt samarbejde.

to psykiatrifaglige temadage bliver afholdt i foråret 2011, med fokus på viden om praksis i psykiatrien og om kommunikation med borgere med sindslidelse. i processen og hvilke udford-ringer, det giver.

afprøvning af Den koordinerende kontaktperson sparkes i gang med et Kick-off seminar i starten af 2011.

modellen for den Koordinerende Kontaktperson vil blive afprøvet over en længere periode, for at indsamle erfaringer til eventuelle justeringer.

udgivelse af koorDinatoren i samarbejde med deltagerne i projektet,

journalist majbritt lund samt Kailow graphics har vi nu udarbejdet den første udgave af pro-

jektets blad. med Koordinatoren håber vi på at kunne udbrede kendskabet og opbakningen til

projektet. inden projektet afsluttes ultimo 2012, er det vores håb yderligere at have udgivet en

anden og tredje udgave af bladet.

Det første af de to arbejdsproces­seminar i august havde fokus på sam-

arbejde og koordinering. Udviklingsgruppen blev præsen teret for ib ravns redskaber til indkald else af møder samt mødekoordine-

ring. der blev desuden for alvor taget hul på processen med at udvikle en model og red-

skaber til den koordinerende kontaktperson. På det andet arbejdsprocesseminar videre-

udviklede grupperne redskaberne og beskriv elsen af den koordinerende kontakt-

persons rolle og funktioner.

2120

vi mAnglEr En dEr KAn sAmlE trådEnE

når borgere med sindslidelser med en behand-

lingsdom skal udskrives, skal meget gå op i en

højere enhed, da flere forskellige professionelle

aktører er involveret i forløbet. Men p .t . findes

der ikke nogen som har det overordnede ansvar

for at samle trådene.

niels müller er ansat i Kriminalforsorgen og skal

blandt andet føre tilsyn med, at de borgere med

sindslidelser følger deres behandling, når de er ble-

vet udskrevet. nogle gange oplever han, at bor-

gere har været udskrevet et stykke tid, før

han finder ud af, at de er udskrevet. Andre

gange oplever han, at der går et stykke tid,

før borgeren kan modtage den idømte

behandlingen, efter at de er udskrevet.

– når min opgave bl.a. er at være kontrol-

lanten, er det jo lidt svært, når jeg ikke ved,

at de er kommet hjem.

mange af borgerne har været tilknyttet

behandlingssystemet og det sociale system i

mange år. flere af niels müllers borgere bor

på herberg eller på en sofa hos nogle

venner. Andre har modtaget kon-

tanthjælp i mange år, lever

med en presset økonomi

og er bagud med regning-

erne, uden at det er

afklaret, om de kan være

berettiget til fx pension.

det undrer mig, at disse forhold er uafklarede.

når jeg konstaterer dette, tager jeg problematik-

kerne op med de andre aktører, da disse livsvilkår

ikke fremmer borgerens helbredelse. samtidig er

det forhold, som kan spille ind på risikoen for, at

de falder tilbage til ny kriminalitet.

– Jeg oplever, at der blandt aktørerne ikke er en

ordent lig rollefordeling, og det kan være uklart,

hvem der skal gøre hvad, så det kan godt blive

lidt tilfældigt, hvem der gør hvad !

når en borger har været indlagt i lang tid,

kunne man godt organisere det, så en pen-

sionssag eksem pelvis er sat i gang, mens

vedkommende er indlagt.

– selv for os professionelle er det nogle

gange vanske ligt at finde ud af hvem i

Københavns Kommune, der har ansvaret

for at støtte op om en borgers forskel lige

problemstillinger.

det resulterer i, at niels müller nogle

gange bliver henvist til flere forskellige

sagsbehandlere. han mener, at det ville

højne kvaliteten for borgeren og redu-

cere tiden for sagsbehandlingen, hvis

det er klart, hvem der koordinerer

indsatsen, og de forskellige aktører

begynder at samarbejde langt tid-

ligere i forløbet.

samtidig erkender niels müller,

at det kan være problematisk at

sætte aktiviteter i gang for tidligt,

da borgerens behov kan være

forskellige alt afhængigt af, hvor

i behandlings forløbet vedkom-

mende befinder sig. Eksempelvis

skal der udfær diges forskellige

indstillinger, alt efter hvilken

type bolig vedkommende har

behov for efter udskrivning .

ErfAringEr frA hvErdAgEn

... når min opgave bl.a. er at

være kontrollanten, er det jo

lidt svært, når jeg ikke ved,

at de er kommet hjem.

grEgErs glædEr sig til, At dEt BlivEr

mErE formAlisErEt ...

gregers timm er en af de sagsbehandlere, der alle-

rede i dag vil beskrive sig selv som koordinerende

kontaktperson. gregers arbejder i voksenenheden

København n. og selv om han gør, hvad han kan

for at samle trådene, er han sikker på, at det kan

blive meget bedre, når der bliver etableret faste

rammer for den Koordinerende Kontaktperson.

– det kan godt virke lidt tilfældigt, hvem vi fanger

i dag. nogle af dem, der ville have glæde af at have

en koordinerende kontaktperson, er dem, der

enten er meget kaotiske eller dem, der har svært

ved den sociale kontakt. og det kræver jo også en

social kontakt at henvende sig her, så dem, der har

rigtig svært ved det, når vi måske ikke. og nogle

borgere kommer her måske, men siger ikke præ-

cist, hvad de gerne vil, og så får de jo heller ikke

den vedvarende kontakt, fortæller han.

selvom gregers timm forsøger at fungere som

koor dinerende kontaktperson nu, oplever han, at

det tit er svært, fordi aktørerne ikke har koordi-

neret, hvem der handler på hvad. og han glæder

sig, til det bliver mere formaliseret.

– nogle gange oplever jeg, at en borger spørger

mig om noget, som jeg ikke lige kan svare på. og

mens jeg forsøger at finde ud af det, går det op for

mig, at vi måske er tre, der undersøger det samme,

fordi borgeren ikke har opfattet, at jeg ville under-

søge det, og derfor også har stillet det samme

spørgsmål til en eller flere andre, fortsætter han.

mAn KAn oPnå størrE tryghEd

gregers timm oplever nogle gange, at han ikke får

det at vide, hvis en borger bliver udskrevet eller

indlagt, og at han bedre kunne hjælpe dem, hvis han

vidste det. nogle borgere kommer for eksempel

ikke til deres møder i jobcenteret, mens de er ind-

lagt, og det kan betyde, at de mister deres kontant-

hjælp. og hvis han havde vidst, at de ikke kunne

del tage i mødet, fordi de var syge, kunne han have

sørget for, at de fik meldt afbud.

– hvis jeg vidste, hvornår de blev udskrevet, kunne

jeg også bedre koordinere deres bolig, før de kom

hjem, hvis de enten havde brug for en hovedren-

gø ring eller behov for noget støtte i hjemmet. det

er jo svært at fokusere på at få det bedre, når den

slags basale ting ikke er i orden. nogle gange har

vi også kontakt med nogen, der ikke har fået en

diagnose, men som bare siger, at de har det skidt.

og så er de nødt til at komme til lægen, før vi

kan tage stilling, til hvor de skal bo. hvis de skal

bo på et bosted, kan det jo være nødvendigt at

kende diagnosen, før vi vælger bosted, siger han.

når gregers timm møder nye borgere,

oplever han tit, at de per automatik be-

gynder at fortælle hele deres livshistorie.

ikke nød vendigvis fordi det er en historie,

de har lyst til at fortælle, men fordi de

plejer at skulle fortælle den hver gang,

de møder nye mennesker.

– og det er jo bestemt ikke alle, der

har lyst til at fortælle deres historie.

Borgerne kan også virke

utrygge over, at de

ikke ved, hvem

de skal kontakte,

og jeg tror, de

ville være mere

trygge, hvis de for

eksempel vidste, at

jeg nok skulle tage

mig af det alt sammen,

og de havde mit tele-

fonnummer, fort-

sætter han.

23

når mAn først hAr mistet sin bolig, BlivEr dEt rigtig svært ...

›mange borgere med sindslidelser har en række forskellige aktører i deres tilvær else, de skal sam­arbejde med: lægen, jobcentret,

boligselskabet og så videre, og det kan være rigtig svært for dem at overskue alle disse kontakter.

når de er skrøbelige i forvejen, magter de ikke altid at møde op til de møder, de skal deltage i med eksempelvis jobcenteret, og de får måske ikke meldt afbud.

– i yderste konsekvens kan det betyde, at de mister deres dagpenge eller kontanthjælp, hvilket igen kan føre til, at de ikke betaler deres husleje og mister deres bolig. og når de først har mistet det, der skulle være deres trygge base, er der rigtig stor risiko for, at de bliver indlagt igen, fortæller pro-jektleder for den Koordinerende Kontaktperson hanne olesen, socialforvaltningen i Københavns Kommune.

susanne søgaard grøn områdechef for voksen-enheden i nv (Bispebjerg, Brønshøj, vanløse, tingbjerg), der også sidder med i projektets styre-gruppe mener især, at problemet er vokset efter 2006, hvor de nye jobcentre overtog opgaven med at hjælpe folk i arbejde. På den måde blev opgaven flyttet fra den sagsbehandler, der i forvejen sad med resten af borgerens sag og derfor kendte vedkom-mendes sag indgående. – det betød dels, at borgerne skulle forholde sig til endnu flere mennesker, og de kunne ikke skelne, hvem der gjorde hvad for dem. og det var svært for jobcentrene at hjælpe dem, for mange af dem kunne jo slet ikke fungere på arbejdsmarkedet, og derfor kunne jobcentrene jo heller ikke lægge en jobplan, fortæller hun.

oPlysningEr sPrEdt På mAngE PErsonEr

Udover at borgerne var frustrerede, blev det også sværere for sagsbehandleren at overskue hele bor-gerens liv. nogle gange skrev borgeren under på en fuldmagt, så de forskellige sagsbehandlere gerne måtte udveksle oplysninger om vedkommende, men det fungerede alligevel ikke efter hensigten. – selv om vi delte oplysningerne, gav det jo alligevel ikke nogen struktur eller noget overblik, og der lå jo ikke nogen fælles plan, vi kunne arbejde efter. tit arbejdede vi jo med hver vores dagsorden. Jobcen-trene så på, hvordan vedkommende kom i arbejde, og vi kunne se på, hvordan vedkommende måske kunne få løst sit bolig- eller alkoholproblem først.

25

susse christensen, voksenenheden Bispebjerg/Brønshøj og helle malm fra region hovedstadens distrikts Psykiatrisk center, city/østerbro er enige i, at den koordinerende kontaktperson vil kunne forebygge mange problemer. distrikts Psykiatrisk center har allerede nu en koordine-rende rolle mellem borgeren og socialforvaltnin-gen, men der er nogle begrænsninger på den rolle. – Jeg tror, at det bliver meget nemmere, når nogle af borgerne får en koordinerende kontaktperson. selv om vi gør, hvad vi kan nu, kan man godt frygte, at der var nogen, vi ikke fanger i dag, fordi systemet ikke er struktureret til det. vi kan jo heller ikke bevilge, som den koordinerende kontaktperson vil kunne i nogle situationer. det er hele omdrej-ningspunktet, for nogle situationer vil kunne løses hurtigere, hvis den, der har den tætte kontakt til borgeren, også kunne give en medicinbevilling, når borgeren har brug for det, fortæller helle malm.

øKonomi og fysisK sygdom

En anden gang sørgede line Arnstrup for at koor-dinere de faste udgifter, så de blev betalt gennem kommunen, og de penge, der faktisk kom ind på borgerens konto, var nogle, han måtte bruge. hun oplever, at borgerne som regel er meget glade for hendes hjælp, fordi de ved, at hun hjælper dem med at skabe ro i deres tilværelse. ofte hjælper hun dem også med deres fysiske sygdomme. – hvis de eksempelvis også fejler noget fysisk som sukkersyge, hjælper det jo ikke meget, at de får at

vide, at de skal tage deres insulin klokken 12, hvis de plejer at sove om dagen el-ler måske ikke går så meget op i, hvad klokken er, fort-sætter hun.

line Arnstrup bakkes op af claus madsen fra voksen-enheden city østerbro, der også mener, at den Koordi-nerende Kontaktperson bygger på den metode, de arbejder med i dag. Alligevel ser han store fordele ved, at

metoderne nu bliver organiseret mere. – Jeg tror, at en af fordelene bliver, at vi vil kunne komme hurtigere i gang med at hjælpe borgeren – måske allerede mens vedkommende er indlagt, og på den måde kan vi bedre forebygge problemer, så alle løsningerne ikke bliver så akutte, som de nogle gange er i dag. hvis borgeren skal have hjemme-hjælp, hjemmevejleder eller måske en hovedrengø-ring, kan vi jo lige så godt have det planlagt, inden vedkommende bliver udskrevet. så kan vi bedre styre det gode forløb, i stedet for som nu, hvor det nogle gange er situationen, der styrer os. det giver en bedre kvalitet for borgeren, og det bliver også lettere for borgeren og samarbejdspartnere at overskue, hvad vi kan tilbyde, siger han.

og i midten stod en syg borger, der ikke kunne forstå, at han skulle fortælle hele sin historie så

mange gange. han så jo bare, at vi alle sammen var kommunen. Ved at der nu kom flere personer ind

over borgerens liv, blev borgerens oplysninger også spredt over flere personer. Nogle af de oplys ninger,

Jobcentret fik, kunne vi måske have brugt til at hjælpe borgeren bedre, fortsætter hun.

i forbindelse med projektet har gruppen bag samlet viden ind fra de kommuner, der har erfaringer på området. nogle af sags be-handlerne fra Københavns

Kommune har også bid-rag et med deres erfaringer. line Arnstrup har arbejdet i

opsøgende Psykiatrisk team i 2 ½ år, hvor hun fungerer

som kontaktperson, og hun kan se, at det virker.

– for eksempel har jeg bor-gere, der simpelthen ikke magter at tømme deres postkasse, fordi der kan

ligge så mange breve her, de skal tage stilling til. så

gennemgår jeg brevene med borgeren og hjælper med, at tingene bliver gjort. hvis borgeren ikke

magter at gå til lægen eller tandlægen, kan det være, jeg går med. Jeg havde også engang en borger, hvor kontanthjælpen var stoppet, fordi vedkommende ikke var kommet til de møder, hun skulle komme

til. i den forbindelse kontaktede jeg sagsbehandle-ren og forklarede om borgerens situation og for-

måen, og vi lavede en aftale om, at sagsbehandleren også kontaktede mig næste gang, borgeren skulle til et møde. På den måde kan jeg hjælpe til med at

huske borgeren på, at hun skal af sted og tilbyde at tage med, og chancen for at hun møder op er der-

for større, fortæller hun.

i yderste konsekvens kan det betyde, at de mister

deres dagpenge eller kon-tanthjælp, hvilket igen kan føre til, at de ikke betaler

deres husleje og mister deres bolig.

27

her til sidst vil vi fra Projektgruppens side gerne sige tak til alle medarbejderne fra socialcenter København, region hovedstaden og Kriminalfor-sorgen, som gennem det sidste halvandet år har bidraget til udviklingen af projektet. vi vil gerne understrege vigtigheden og betydningen af jeres indsats. i har været med til at løfte projektet og give det relevans, og for det skal i have en stor tak !

vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med jer, når vi tager hul på afprøvningsfasen i 2011.

mvh. hanne olesenProjektleder

en stor

taktil ProJEKtEts

dEltAgErE

læs mere om den Koordinerende Kontaktperson på projektets hjemmeside www.kk.dk/dkk.

Artiklerne i bladet er skrevet i samarbejde med journalist majbritt lund. Avisen er blevet til i et samarbejde mellem:

26