Kontrakt-modeller rammeaftaler - Kursus i Bygherreforeningen den 26-11-13

Ryk evt. underoverskrift en linje ned (tryk enter), hvis titel er på to linjer.

Titel kan stå i to linjer.

Du kan vælge en anden forside: tryk ‘nyt dias’ og vælg ‘forside – valgfrit billede. Slet herefter denne forside.

Kontraktmodeller: Rammeudbud

Andreas Christensen

Advokat

26. november 2013

Thomas Grønkær

Advokat

side 2

12.00 Velkomst og introduktion

12.10 Introduktion og udbud til rammeaftaler

13.15 Pause

13.30 Tildeling af kontrakter på rammeaftaler

14.30 Pause

14.45 Indkøbscentralers rammeaftaler

15.30 Profylaksebekendtgørelse

15.45 Opsummering og spørgsmål

16.00 Tak for i dag

Program

side 3

Hvad er en rammeaftale?

side 4

11. betragtning i Udbudsdirektivets præambel

”Der bør fastlægges en fællesskabsdefinition af rammeaftaler samt specifikke regler for rammeaftaler vedrørende kontrakter, der falder inden for dette direktivs anvendelsesområde. Når en ordregivende myndighed i henhold til dette direktivs bestemmelser indgår en rammeaftale, kan den ifølge disse regler inden for rammeaftalens gyldighedsperiode indgå kontrakter, der er baseret på rammeaftalen, enten ved at anvende vilkårene i rammeaftalen eller, hvis ikke alle vilkårene allerede er fastsat heri, ved at iværksætte en fornyet konkurrence mellem rammeaftalens parter om de ikke fastsatte vilkår. Den fornyede konkurrence bør overholde visse regler, der har til formål at sikre den nødvendige fleksibilitet og overholdelsen af de generelle principper, herunder især princippet om ligebehandling. Af denne grund bør rammeaftalers gyldighed være begrænset, og de bør ikke kunne gælde for perioder på over fire år undtagen i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder behørigt begrunder, at det er nødvendigt med en længere periode.”


side 5

Udbudsdirektivets artikel 1(5)

”Ved »rammeaftale« forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder.”

-> Aftale mellem ordregiver(e) og leverandør(er), som fastsætter vilkårene for indgåelsen af efterfølgende kontrakter.


side 6

Udbudsdirektivet artikel 1(2)(a)

En ”offentlig kontrakt” er en

gensidigt bebyrdende aftale, mellem en eller flere økonomiske aktører og en ordregivende myndighed.

Hvad er en offentlig kontrakt?

side 7


En ”rammeaftale” er en aftale, mellem en eller flere økonomiske aktører og en ordregivende myndighed.

Rammeaftalen fastlægger de vilkår, der er gældende for efterfølgende kontrakter. Eks. vilkår vedr. pris, leveringstid, garanti mv.

Hvad er en rammeaftale

side 8

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. april 2011, Atea mod Ballerup Kommune

SKI-Rammeaftale 02.12 (Delaftale 1: Printere og multifunktionsmaskiner)

Rammeaftale med flere leverandører.

Ballerup Kommune afholder miniudbud.

› ”Miniudbuddet vedrører levering af alle Kommunens multifunktionsmaskiner og printere – med tilhørende serviceydelser. Kontrakten indgås for en 2-årig periode med 2 forlængelsesoptioner på 1 år hver. Det forventes, at der skal leveres i omegnen af 232 multifunktionsmaskiner og 340 printere. [..]

Det forventede antal multifunktionsmaskiner er, ligesom omsætningsfordelingen, et estimat og kan derfor ikke tages som tilsagn på et eksakt antal købte enheder.”


side 9

Klagenævnet:

”I de udbudte aftaler er det angivne antal maskiner/printere, der skal leveres, alene et estimat, som ikke medfører pligt for indklagede til at aftage et bestemt antal. Det er endvidere muligt at forlænge aftaleperioden med 2 x 1 år. Desuden har Fredensborg Kommune en option på at indtræde i aftalerne, som imidlertid ikke medfører nogen form for forpligtelse hertil.

De udbudte aftaler har således karakter af egentlige rammeaftaler og er ikke blot aftaler, som giver indklagede og Fredensborg Kommune en fleksibilitet med hensyn til den tidsmæssige fordeling af indkøb og de præcise mængder og ydelser.”


side 10

Rammeaftalen (forsimplet)

Ordregiveren er ikke forpligtet til at købe (ingen forpligtelse)

Leverandøren er forpligtet til at levere (forpligtelse)

Offentlig kontrakt (forsimplet)

Ordregiveren er forpligtet til at købe (forpligtelse)

Leverandøren er forpligtet til at levere (forpligtelse)

Betydning: (varighed, klagefrist ...)

Hvad er forskellen på en rammeaftale og en offentlig kontrakt?

side 11

Rammeaftale hvor alle vilkår er fastlagt for efterfølgende bestillinger:

”På ordregivers bestilling skal Leverandøren levere beton-element ABC 123 til enhedspris 1.000 inkl. moms. Levering skal ske på Ordregivers plads inden for 14 kalenderdage fra Ordregivers bestilling.”

Rammeaftale hvor alle vilkår er ikke fastlagt for efterfølgende kontrakter:

”På ordregivers anmodning skal Leverandøren afgive en ordrespecifik tilbudssum på levering af beton-element ABC 123. Tilbudsprisen skal være inklusive alle omkostninger og inkl. moms. Levering skal ske på Ordregivers plads inden for 14 kalenderdage fra Ordregivers bestilling.”

Typer af rammeaftaler (I)

side 12

Rammeaftale med en enkelt leverandør, jf. udbudsdirektivets artikel 32, 3

Et lukket kredsløb mellem én eller flere ordregivende myndigheder og én leverandør.

Rammeaftale med flere leverandører, jf. udbudsdirektivets artikel 32, 4

Et lukket kredsløb mellem én (eller flere) ordregivende myndighed(er) og flere leverandører.

Typer af rammeaftaler (II)

side 13

› Udbudsrådet – Bedste praksis for brug af rammeaftaler:

› ”Det kan være nyttigt for offentlige myndigheder at anvende rammeaftaler, når der er tvivl om, hvor stor en mængde af et givent produkt eller en given ydelse myndigheden har behov for at indkøbe, og på hvilket tidspunkt myndighedens behov for en leverance må forventes at indtræde. Eksempelvis anvender mange offentlige myndigheder rammeaftaler i forhold til indkøb af kopipapir, fordi myndigheden ikke på forhånd ved, hvor stort behovet for kopipapir er over flere måneder.

› Via en rammeaftale har myndighederne således mulighed for at opnå fleksibilitet i indkøbsprocessen. De ordregivende myndigheder oplever en administrativ lettelse ved ikke at skulle håndtere en udbudsproces. Endvidere kan en rammeaftale reducere transaktionsomkostningerne både for ordregiveren og tilbudsgiverne, da der spares omkostninger til henholdsvis gennemførelse af et selvstændigt udbud og udarbejdelse af tilbud”.

Hvorfor anvende rammeaftaler?

side 14

Hvad kan indkøbes på rammeaftaler?

side 15

Udgangspunktet:

Alle ydelser omfattet af udbudsdirektivet, jf. artikel 11, stk. 2

Men:

Som kontraktform anvendes rammeaftalerne typisk i tilfælde, hvor udbyder ønsker at have mulighed for løbende at foretage mindre indkøb af varer eller ydelser. På denne baggrund er det næppe sandsynligt, at en rammeaftale vil vedrøre en ydelse, der kan karakteriseres som særlig kompleks, og som kan begrunde anvendelsen af konkurrencepræget dialog ved udbuddet af selve rammeaftalen (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)

Hvad kan vi købe på rammeaftaler?

side 16

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

”...den gennemsigtighed, der er et væsentligt formål med EU’s udbudsdirektiver, indebærer, at der må kræves et vist minimum af præcision ved beskrivelsen i en udbudsannonce af den leverance, der ønskes/de opgaver, der ønskes udført. Meget bredt og åbent formulerede beskrivelser i udbudsannoncer af den leverance, der efterspørges, fx af typen 'alle rådgivningsopgaver for ordregiver i de næste 4 år' vil således ikke være tilladt.”

› ”Bygherrerådgivning i forbindelse med forskellige udbygninger af sygehuse i Region X”?

› ”Bygherrerådgivning i forbindelse med opførelsen af Hospital X”?

› ”Bygherrerådgivning i forbindelse med følgende entrepriser i forbindelse med udbygningen af hospital X: ..:”?

Ydelsen skal være beskrevet i udbuddet af rammeaftalen

side 17

Udbud af rammeaftalen

side 18

Udbudsdirektivets artikel 32(2):

”Med henblik på indgåelse af en rammeaftale følger de ordregivende myndigheder de procedureregler, der er omhandlet i dette direktiv, i alle faser indtil tildelingen af de kontrakter, der er baseret på denne aftale. Valget af parter i rammeaftalen sker på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 53.”

Udbuddet har karakter af en (ramme-)kontrakttildeling, og ikke blot en ”udvælgelse” som leverandør.

Udbudspligt for rammeaftaler

side 19

Udbudsdirektivets artikel 9, stk. 9

”I forbindelse med rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer skal der tages hensyn til den anslåede maksimumværdi eksklusive moms af alle de kontrakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems løbetid.”

Beregning af rammeaftalens kontraktværdi

side 20

Udbudsdirektivets artikel 28

”[Ordregivende myndigheder] indgår disse offentlige kontrakter ved anvendelse af offentlige eller begrænsede udbud. På de særlige betingelser, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 29, kan de ordregivende myndigheder indgå offentlige kontrakter ved hjælp af konkurrencepræget dialog. I de tilfælde og under de omstændigheder, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 30 og 31, kan de anvende udbud med forhandling, med eller uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.”

Anvendelige procedurer

side 21

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 15. august 2011 – Kailow Graphic A/S mod Økonomistyrelsen

Udbud af rammeaftale ved begrænset udbud vedrørende print-ydelser.

Ansøgere kunne basere sig på andre virksomheders formåen.

Klager:

Det følger af udbudsdirektivets artikel 47, at en ansøger ”i givet fald og for en bestemt kontrakt kan basere sig på andre enheders formåen”. Når bestemmelsen vedrører ”en bestemt kontrakt”, omfatter dette ikke indgåelse af en rammeaftale.


side 22

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 15. august 2011 – Kailow Graphic A/S mod Økonomistyrelsen

Klagenævnet:

”Af udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, fremgår, at de ordregivende myndigheder med henblik på indgåelse af en rammeaftale følger de procedureregler, der er omhandlet i udbudsdirektivet, i alle faser indtil tildelingen af de kontrakter, der er baseret på denne aftale. Heraf følger, at udbud af en rammeaftale skal følge de procedureregler, som skulle være fulgt, hvis de anskaffelser, som rammeaftalen omhandler, i stedet havde været udbudt som en offentlig kontrakt.”


side 23

Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, 2. afsnit

”Kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås efter procedurerne i stk. 3 og 4. Disse procedurer finder kun anvendelse mellem de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører, der oprindelig var parter i rammeaftalen.”

Tilsluttede ordregivere (hvis flere/indkøbscentral)

side 24

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 26. september 2011 – TDC A/S mod Økonomistyrelsen

Ordregivere var angivet som:

› Staten.

› (Folketinget).

› (Nationalbanken).

› (Kommuner).

› (Regioner).

› (Selvejende institutioner m.v., der fremgår af kontraktbilag [X]).

Den endelige kreds af abonnenter var ikke fastlagt ved udbuddet af rammeaftalen.

Hvordan skal ”parterne” beskrives i udbudsbekendtgørelsen/udbudsbetingelserne?

side 25

Klager:

”Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivet [..] ved at give mulighed for, at alle danske kommuner og regioner kan blive part i Telefoniaftalen, såfremt de tilkendegiver dette inden 1. marts 2011, da det dermed ikke på udbudstidspunktet er muligt at identificere rammeaftalens parter.”

[..]

”Definitionen af de omfattede ordregivende myndigheder i udbudsbekendtgørelsen og udbudsbetingelserne er så vid, at man i princippet kunne have skrevet »alle ordregivende myndigheder i Danmark«. ”

› Tildelingsbeslutning truffet i november 2010.


side 26

Klagenævnet:

”Klagenævnet finder[, at] kravet i udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, 4. punktum, om identifikation af rammeaftalens parter er opfyldt. Der foreligger heller ikke en krænkelse af gennemsigtighedsprincippet i artikel 2 [..].”


side 27

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 28. marts 2012 - Merrild mod Region Sjælland

Rammeaftale vedrørende køb af kaffe/te og kaffeautomater.

I udbudsbekendtgørelsens pkt. I.1 var Region Sjælland anført som ordregivende myndighed.

I udbudsbekendtgørelsens pkt. I.4) var markeret et »nej« til spørgsmålet om, hvorvidt indklagede indkøbte på andre myndigheders vegne.

I den danske version af udbudsbekendtgørelsen fremgik under pkt. II.1.5:

»Kort beskrivelse af kontrakten eller indkøbet/indkøbene

Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland samt Region Syddanmark ønsker at indgå rammekontrakt på køb af kaffe og te. Region Sjælland og Region Nordjylland ønsker at indgå rammekontrakt på kaffeautomater.«

Tilsluttede ordregivere?

side 28


Påstand 1:

” Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i Udbudsdirektivets artikel 2 samt Udbudsdirektivets artikel 35, stk. 2, ved på vegne af Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark at have truffet beslutning om tildeling af delaftale 1 (kaffe og te) og delaftale 2 (kaffeautomater) til I.M. Frellsen Kaffe K/S uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, som anfører disse regioner som ordregivende myndigheder.”


side 29


Klagenævnet:

”Udbudsbekendtgørelsens formål er at sikre, at alle interesserede virksomheder har mulighed for at få kendskab til og dermed også for at overveje, om den udbudte anskaffelse har en sådan størrelse og karakter, at virksomheden er interesseret i at deltage i udbudsprocessen. Det er derfor væsentligt, at bekendtgørelsen indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for denne vurdering, at bekendtgørelsen er udformet på en gennemsigtig måde, og at bekendtgørelsen beskriver de faktiske forhold af betydning for vurderingen.

Det er på grundlag heraf ikke på det foreliggende udsigtsløst for klageren at få medhold i påstand 1.”


side 30

› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 25. september 2012 – UVdata A/S mod Københavns Kommune

› EU-udbud af rammeaftale om levering af it-system der skulle håndtere uddannelsesvejledningen af unge. Alle landets UU-centre ville kunne trække på aftalen.

Klager:

› ”Indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 og udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, 4. punktum, ved at lade rammeaftalen omfatte alle UU-centre, uanset at flere af landets UU-centre ikke har samtykket i at være omfattet af udbuddet af rammeaftalen.”


side 31

› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 25. september 2012 – UVdata A/S mod Københavns Kommune

Klagenævnet udtaler:

› ”indklagede [har ikke] godtgjort, at alle [..] UU-centre, [..] forstod og accepterede, at de [..] ville blive omfattet [af rammeaftalen]. De centre, som efterfølgende over for indklagede eller klageren har erklæret eller bekræftet ikke at ønske at være omfattet af udbuddet, kan således ikke antages at have samtykket i at indgå blandt de opregnede ordregivere, da det blev iværksat, og var dermed ikke omfattet af dette.”

› I strid med gennemsigtighedsprincippet, men ikke annullation.


side 32

Nedre grænse?

3, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal økonomiske aktører, der opfylder udvælgelseskriterierne, og/eller et tilstrækkeligt antal antagelige tilbud, der opfylder tildelingskriterierne, jf. Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 4.

Øvre grænse?

Ingen, med mindre dette har karakter af misbrug.

Antal leverandører

side 33

Udbudsdirektivets artikel 32(2) 2. pkt.

” Valget af parter i rammeaftalen sker på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 53.”

› Laveste pris eller økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Artikel 32, stk. 2, 3. afsnit

Rammeaftaler må højst gælde for en periode på fire år, undtagen i særlige tilfælde, som er behørigt begrundet navnlig i rammeaftalens formål.

= Vanskelig bevisbyrde at løfte.

= Fire år er inklusive optioner.

Tildelingskriterier ved udbud af rammeaftaler

side 34

Udbudsbekendtgørelsens pkt. VI.4.2 skal indeholde ”Præcise oplysninger om frist(er) for indgivelse af klager”

Rammeaftaler:

› Håndhævelseslovens § 7, stk. 1 (20 dage hvis begrænset udbud).

› Håndhævelseslovens § 7, stk. 2, nr. 3 (6 måneder fra tildeling af rammeaftale).

Angivelse af klagefrist i udbudsbekendtgørelsen

side 35

Udbud af rammeaftalen - Tilbudsloven

side 36

§ 13

Ved rammeaftaler forstås aftaler, der er indgået i overensstemmelse med denne lovs regler, om betingelserne, f.eks. med hensyn til kvalitet, pris og mængde eller omfang, for en mulig udførelse af bygge- og anlægsarbejder af samme karakter i løbet af en given periode.

Stk.2. En rammeaftale har kun virkning i forholdet mellem de direkte parter i aftalen. En rammeaftale kan kun indgås mellem én udbyder og én virksomhed. Udbyderen kan om nødvendigt anmode virksomheden om at komplettere sit tilbud til brug for kontraktindgåelsen. Dette må dog ikke medføre væsentlige ændringer i aftalevilkårene.

Stk.3. En rammeaftale må højst gælde for en periode på 4 år.

Tilbudslovens afsnit I (Bygge- og anlæg)

side 37

Tildeling af kontrakter på rammeaftaler

side 38

11. betragtning til Udbudsdirektivets præambel

”Der bør fastlægges en fællesskabsdefinition af rammeaftaler samt specifikke regler for rammeaftaler vedrørende kontrakter, der falder inden for dette direktivs anvendelsesområde. Når en ordregivende myndighed i henhold til dette direktivs bestemmelser indgår en rammeaftale, kan den ifølge disse regler inden for rammeaftalens gyldighedsperiode indgå kontrakter, der er baseret på rammeaftalen, enten ved at anvende vilkårene i rammeaftalen eller, hvis ikke alle vilkårene allerede er fastsat heri, ved at iværksætte en fornyet konkurrence mellem rammeaftalens parter om de ikke fastsatte vilkår. Den fornyede konkurrence bør overholde visse regler, der har til formål at sikre den nødvendige fleksibilitet og overholdelsen af de generelle principper, herunder især princippet om ligebehandling. Af denne grund bør rammeaftalers gyldighed være begrænset, og de bør ikke kunne gælde for perioder på over fire år undtagen i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder behørigt begrunder, at det er nødvendigt med en længere periode.”

Hvornår kan der indgås kontrakter på rammeaftalen?

side 39

Kontrakter kan ikke indgås efter rammeaftalens udløb.

Kontrakter kan godt udløbe efter kontraktens udløb.

Hvornår kan der indgås kontrakter på rammeaftalen?

Rammeaftalen (4 år)

4 år

2 år

2 år

side 40

Kommissionens fortolkningsmeddelelse:

”Under a three-year framework agreement on the supply of paper for photocopiers, it would thus be perfectly possible two weeks before expiration of the agreement to reopen a competition for supply even if the paper in question would be delivered two weeks after expiration. Again, let us imagine a framework agreement for the supply of photocopiers and for associated maintenance services over a two-year warranty period.

In such a case, nothing would prevent the contracting authority from using the framework agreement a year before its expiration even if maintenance services would be rendered during the year after expiration of the agreement.”

Hvornår kan man indgå kontrakter?

side 41

Tildeling – rammeaftale med én leverandør

side 42

Artikel 32(3)

”Når en rammeaftale indgås med en enkelt økonomisk aktør, indgås kontrakter baseret på denne rammeaftale på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen.

De ordregivende myndigheder kan i forbindelse med indgåelsen af sådanne kontrakter skriftligt konsultere den aktør, der er part i rammeaftalen, og om nødvendigt anmode ham om at komplettere sit tilbud.”

› Der må ikke foretages væsentlige ændringer i fastsatte vilkår.

Tildelingsformer på rammeaftaler med en enkelt leverandør

side 43

Tildeling – rammeaftale med flere leverandører

side 44

Udbudsdirektivet artikel 32(4)

”[Kontrakter tildeles]

– enten på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet konkurrence [=> direkte tildeling],

– eller hvis ikke alle vilkårene er fastsat i rammeaftalen, efter at der er iværksat en fornyet konkurrence mellem parterne [=> miniudbud]”.

Tildelingsformer på rammeaftaler med flere leverandører

side 45

Direkte tildeling

side 46

Artikel 32 (4):

”Tildeling af kontrakter baseret på en rammeaftale, der er indgået med flere økonomiske aktører, kan ske:

– enten på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet konkurrence [eller ved mini-udbud].”

› Der må ikke ske genåbning af konkurrencen.

› Konkurrencen er afgjort ved udbuddet af rammeaftalen.

Direkte tildeling

side 47

› Ordregiver tildeler kontrakten uden forinden at tage kontakt til nogen af leverandørerne.

› Kontrakter tildeles alene på baggrund af leverandørnes oprindelige tilbud med eventuelle opdateringer (mere herom senere).

› Direkte tildeling er ikke et ”tag-selv-bord”!

Direkte tildeling i praksis

side 48

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 5. december 2011 - Konica-Minolta mod Erhvervsskolen Nordsjælland

Indgåelse af kontrakt på SKI-rammeaftale 02.12 vedr. multifunktionsmaskiner.

Direkte tildeling.

Indklagede identificerede fire leverandører, som kunne levere de efterspurgte maskiner.

Efter udsendelse den 7. januar 2011 af en liste med minimumskrav afholdt indklagede den 11. og 12. januar 2011 møder om »teknisk afklaring« med leverandørerne.

Hvornår går det galt?

side 49

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 5. december 2011 - Konica-Minolta mod Erhvervsskolen Nordsjælland (fortsat)

Klagenævnet:

”Hvis en ordregiver, som kan trække på rammeaftalen, ønsker leverancer på vilkår, der ikke er omfattet af rammeaftalen – fordi de ikke er fastsat på forhånd eller fordi det ikke i rammeaftalen er foreskrevet, at konkurrencen kan genåbnes om disse vilkår – kan den konkrete anskaffelse ikke foretages under rammeaftalen.”

” [det behov] den enkelte kunde kan have for at få afklaret, hvad rammeaftalen omfatter samlet og i forhold til de enkelte leverandører, samt den mulighed for »teknisk afklaring« som SKI’s vejledning om direkte udbud i konsekvens heraf giver, indebærer, navnlig sammenholdt med den fornyede bedømmelse, som rammeaftalen foreskriver, tillige at proceduren med direkte tildeling risikerer at få karakter af en genåbning af konkurrencen.”

Hvornår går det galt?

side 50

› Forsyningsmodellen/Kaskademodellen.

› Rotationsmodellen.

› Model med fornyet tilbudsvurdering (behovsmodellen).

Modeller for direkte tildeling

side 51

Grundlæggende træk ved forsyningsmodellen

› Evalueringen af tilbuddene ved udbuddet af rammeaftalen er alene bestemmende for, hvem der tildeles de enkelte kontrakter.

› Kun hvis den ”bedst evaluerede” leverandør ikke kan levere, kan der leveres til den næstbedste leverandør.

Direkte tildeling - forsyningsmodellen

side 52

De enkelte kontrakter skal tildeles den leverandør, som modtog den bedste evaluering ved udbuddet af rammeaftalen (her leverandør A).

Hvis leverandør A ikke kan levere, kontakter ordregiveren den næstbedst evaluerede leverandør, osv.

Den oprindelige konkurrence er 100 % afgørende for de enkelte kontrakttildelinger.

HORTEN: Utvivlsomt lovlig.


Tilbudsgiver A

Tilbudsgiver B

Tilbudsgiver C

Evaluering ved

udbud af rammeaftalen

Tilbudsgiver A

Tilbudsgiver B

Tilbudsgiver C

Tildeling af kontrakter

side 53

Klagenævnet for Udbud har i kendelse af 20. juli 2011 (Kijana Vikarservice mod Jysk Fællesindkøb)

”Det fremgår udtrykkelig af licitationsbetingelserne, at udlicitereringen af vikarkontrakterne skete efter forsyningsmodellen, og forskellene i kontraktvilkårene for henholdsvis første-, andet- og tredjevalg fremgik af licitations-materialet i øvrigt. Den anvendte licitationsmodel er en anerkendt udbudsretlig model, og det er oplyst for alle tilbudsgivere, at denne model ville blive anvendt. ”


side 54

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i ”Udbudsrådet – Håndbog om rammeaftaler”

”Ordregiveren fastlægger i udbudsbetingelserne en procentfordeling mellem de leverandører, som rammeaftalen skal indgås med, idet ordregiveren herved skal sikre, at leverandørerne tildeles kontrakter svarende til den fastsatte procentdel.

Procentandelene bør fastsættes således, at de afspejler resultatet af konkurrencen om selve rammeaftalen. Der skal være en saglig begrundelse for at anvende en sådan model, og principperne om ligebehandling og gennemsigtighed skal overholdes. En saglig begrundelse for at anvende procentmodellen kan være hensynet til at sikre, at mere end en leverandør kan levere. Også hensynet til konkurrencen efter udløbet af rammeaftalen kan tale for at anvende en model, hvor flere leverandører kommer i spil og således ikke udelukkes fra markedet. ”

Direkte tildeling - rotationsmodellen

side 55

Det fastsættes i rammeaftalen, at leverandørerne skal tildeles forholdsmæssige andele af kontrakterne.

Andelen af tildelte kontrakter skal (så vidt muligt) afspejle resultatet fra udbuddet af rammeaftalen.

Den oprindelige konkurrence er delvist afgørende for de enkelte tildelinger.

HORTEN: Lovlig, hvis saglig grund for fravigelse fra det oprindelige resultat.

Direkte tildeling - rotationsmodellen

Tilbudsgiver A 50% Tilbudsgiver B 30%

Tilbudsgiver C 20 %

1 2

3

side 56

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Udbudsrådets håndbog:

”Der kan fx være tale om en rammeaftale, hvor der er flere leverandører af service til ordregivers maskinpark. Her kan den konkrete ordre tildeles den virksomhed, som har kompetence til at reparere den maskine, der aktuelt er i uorden [...]”

Direkte tildeling – fornyet tilbudsvurdering

side 57

Ordregiver foretager en konkret vurdering (genevaluering) af tilbuddene og identificerer det (konkret) økonomisk mest fordelagtige tilbud efter de kriterier, som rammeaftalen blev udbudt efter.

Den oprindelige konkurrence er ikke afgørende for de enkelte tildelinger.

HORTEN: Lovlig, hvis saglig grund for fravigelse fra det oprindelige resultat.

Har I de oprindelige tilbud?

Direkte tildeling – fornyet tilbudsvurdering

Ordregiver

Tilbudsgiver A

Tilbudsgiver B Tilbudsgiver C

Tilbudsgiver D

side 58

HORTEN:

› Udgangspunkt: Direkte tildelinger skal være i overensstemmelse med evalueringsresultatet fra udbuddet af rammeaftalen.

› Modifikation: Resultatet fra udbuddet af rammeaftalen kan fraviges, hvis der er en saglig grund herfor. Dette skal fremgå allerede ved udbuddet af rammeaftalen.

Direkte tildeling - opsummering

side 59

Miniudbud

side 60

Artikel 32 (4):

”Tildeling af kontrakter baseret på en rammeaftale, der er indgået med flere økonomiske aktører, kan ske:

- hvis ikke alle vilkårene er fastsat i rammeaftalen, efter at der er iværksat en fornyet konkurrence mellem parterne på grundlag af de samme vilkår, der om nødvendigt præciseres, og i givet fald på andre vilkår, der anføres i udbudsbetingelserne i rammeaftalen…”

› Konkurrencen skal genåbnes, og

› Konkurrencen afgøres først endeligt ved miniudbuddet.

Miniudbud

side 61

”a) For hver kontrakt, som skal indgås, konsulterer de ordregivende myndigheder skriftligt de økonomiske aktører, der er i stand til at udføre kontrakten”.

I praksis:

› Alle leverandører på delaftalen/rammeaftalen.

Miniudbud – procedure – a)

side 62

”b) De ordregivende myndigheder fastsætter en tilstrækkelig lang frist til indgivelse af tilbud på de enkelte kontrakter under hensyntagen til elementer såsom kontraktgenstandens kompleksitet og den tid, der medgår til fremsendelse af tilbud”.

”c) Tilbuddene indsendes skriftligt, og deres indhold forbliver fortroligt indtil udløbet af den fastsatte svarfrist”.

Miniudbud – procedure - b) og c)

side 63

”d) De ordregivende myndigheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud på grundlag af tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen.”

Konkurrencens genstand:

› De vilkår, som ikke blev fastsat ved udbuddet af rammeaftalen, f. eks. pris.

Miniudbud – procedure – d) (I)

side 64

”d) De ordregivende myndigheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud på grundlag af tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen.”

Tildelingskriterium

› Fastsættes i rammeaftalen.

› Flere muligheder:

› Laveste pris?

› Korteste leveringstid?

Miniudbud – procedure – d) (II)

side 65

› Begrænset udbud efter udbudsdirektivet –

› Udvælgelse af tilbudsgivere: › ”Forsyningen A/S” vil blandt egnede ansøgere udvælge de 6 ansøgere, som vurderes bedst at

› kunne varetage opgaven. Denne vurdering vil ske på baggrund af:

› 1) Økonomi (se afsnit i afsnit III.2.2 i udbudsbekendtgørelsen), ud fra:

› a) ansøgeres samlede omsætning,

› b) ansøgers soliditet,

› c) ændringer i ansøgers økonomiske situation.

› 2) Teknisk kapacitet (se afsnit III.2.3 i udbudsbekendtgørelsen), ud fra: a) ansøgers referencer, b) det gennemsnitlige antal beskæftige over de seneste 3 år hos ansøger, c) det generelle uddannelsesmæssige niveau hos ansøger.

› Herudover vil ordregiver lægge vægt på ved prækvalifikation af tilbudsgivere, at få en sammensætning af tilbudsgivere der for ordregiver vurderes at give den mest optimale konkurrencesituation. Det vil således blive tilstræbt så vidt muligt at prækvalificere virksomheder med både mange ansatte, og virksomheder med færre ansatte

Rammeaftale – Rådgiverudbud (eksempel)

side 66

› Tildeling af rammeaftaler vil for hver kategori ske på grundlag af: ”laveste pris” › Laveste pris vurderes på baggrund af de timepriser, som tilbudsgiver har angivet, vurderet i forhold til angivelse af

estimaterne i tilbudslisten. Dvs. at en angivet timepris for en medarbejderkategori vil blive ganget op med det estimat, som ordregiver har angivet ud for den pågældende medarbejderkategori i tilbudslisten.

› Rammeaftalen tildeles til 4 bedst vurderede tilbudsgivere

› Fordeling af kontrakter under rammeaftalen: › Fordeling af kontrakter under rammeaftalen sker efter "mini-udbud"

› På baggrund af kundens beskrivelse af opgaven, udarbejder leverandørerne et tilbud med angivelse af det antal timer, som forventes anvendt til løsning af den udbudte opgave, samt angivelse af de konkrete medarbejdere til løsning af opgaven.

› (NB! Udskiftning af medarbejdere hos leverandøren, som dedikeres til en konkret opgave for ordregiver, kræver ordregivers godkendelse)

Tildeling af opgaver i medfør af rammeaftalen ("mini-udbud") vil ske på grundlag af en samlet vurdering af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, baseret på følgende vægtede kriterier:

1. Pris for løsning af den konkrete opgave (40 %), som vurderes på baggrund af antal timer til løsning af opgaven,, sammenholdt med de angivne timepriser for den medarbejderkategori/de medarbejderkategorier, som dedikeres til opgaven.

2. Nøgleressourcer (60 %), som vurderes på baggrund af de konkrete medarbejderes CV'ere (På baggrund af ”bruttoliste” fra det oprindelige tilbud), som tilbydes ved løsning af den konkrete opgave.

Rammeaftale – Rådgiverudbud (eksempel) -fortsat

side 67

Direkte tildeling og miniudbud på samme rammeaftale?

side 68


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse af 4. januar 2011:

Det [er ikke udelukket, i] en rammeaftale [..] at anvende begge muligheder for tildeling af enkeltkontrakter. Men hvilken tildelingsprocedure der skal anvendes, må ikke overlades til den ordregivende myndigheds frie valg. Valget skal træffes på grundlag af objektive kriterier, der overholder principperne om ikke-diskriminering og gennemsigtighed. Og disse kriterier skal være fastsat i rammeaftalen.” [Min fremhævelse].

side 69

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 5. december 2011 - Konica-Minolta mod Erhvervsskolen Nordsjælland

Rammeaftalen:

Udgangspunkt: Direkte tildeling.

”Kunden skal genåbne konkurrencen ved et Miniudbud, hvis et eller flere af følgende behov er gældende:

• Behov for bestemt geografisk dækning

• Behov for bestemt leveringssikkerhed

• Behov for fastpris eller maksimal pris, hvor der ellers ville være afregning efter forbrug

• Behov for supplerende bonus eller bod

• Behovet omfatter ydelser, der ikke er omfattet af de faste vilkår og priser i rammeaftalen (men tilbudt og medtaget på Rammeaftalens sortiment) (osv.).”

Konica-Minolta mod Erhvervsskolen Nordsjælland

side 70


Klager:

”Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 32, stk. 4, ved at tildele ordren ved direkte tildeling uden iværksættelse af fornyet konkurrence på grundlag af en rammekontrakt, som giver frit valg mellem gennemførelse af miniudbud og direkte tildeling. ”


side 71


Klagenævnet:

”Selvom det principielt ikke kan anses for udelukket, at der i samme rammeaftale er mulighed for at anvende både direkte tildeling og miniudbud, må dette forudsætte, at det klart og entydigt er foreskrevet, med hensyn til hvilke ydelser og under hvilke omstændigheder henholdsvis den ene og den anden procedure skal anvendes, og herunder også hvilke vilkår, der kan gøres til genstand for miniudbud.

Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis rammeaftalen er opdelt klart mellem standardydelser, som leveres på fastsatte vilkår til en i selve rammeaftalen angiven standardpris, medens miniudbud anvendes til mindre standardiserede ydelser. Klagenævnet finder i lighed med Kommissionen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at rammeaftaler, som ikke klart og entydigt afgrænser, hvilke ydelser der kan tildeles direkte, henholdsvis skal gøres til genstand for miniudbud – og således med andre ord indebærer, at der er frit valg mellem direkte tildeling og miniudbud – er i strid med artikel 32, stk. 4, 2. afsnit. ”


side 72

› Lovligt, hvis det fremgår klart af rammeaftalen, hvornår de enkelte tildelingsmodeller skal benyttes.

› Objektivt, gennemsigtigt og respekt for ligebehandling.

Direkte tildeling og miniudbud på samme rammeaftale

side 73

› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 13.juli 2010 - Abena A/S mod Københavns Universitet

› Miniudbud om vareleverancer på grundlag en SKI-rammeaftale 4.10 om forbrugsartikler

› Rammeaftalen var inddelt i 6 delaftaler, Københavns Universitet havde inddelt produkterne på en anden måde end de 6 delaftaler

› De to klagere indgav et fællestilbud, som dækkede alle produktkategorierne

› Ordregiver tildelte kontrakten til en tredje tilbudsgiver, som havde fået ligeså mange point som de to klageres. Tilbudsgiveren, som fik tildelt kontrakten, var dog ikke leverandør på nogle af delaftalerne til SKI Rammeaftalen, hvilket klagerne gjorde ordregiver opmærksom på

› Herefter annullerede ordregiver tildelingsbeslutningen, og meddelte til alle tilbudsgiverne, at tilbuddet fra den vindende tilbudsgiver skulle ses sammenhæng med en fjerde tilbudsgiver – også et fælles tilbud

› Kontrakten gik derfor til den tredje og fjerde tilbudsgiver samlet

› Klagers første påstand vedrørte opdelingen af produkterne, som ikke var i overensstemmelse med opdelingen af delaftalerne til SKI Rammeaftalen

Anvendelse af kriterier for tildeling af kontrakter

side 74

› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 13.juli 2010 - Abena A/S mod Københavns Universitet

› Klagers første påstand vedrørte opdelingen af produkterne, som ikke var i overensstemmelse med opdelingen af delaftalerne til SKI Rammeaftalen

› Hertil anførte Klagenævnet:

› ”… Ved miniudbud i henhold til rammeaftalen har denne opdeling følgelig skulle respekteres, jf. udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, jf. stk. 4, anden pind.

› …

› Ved på denne måde at udbyde produkter, som i henhold til rammeaftalen henhører under forskellige delaftaler, som et samlet udbud og foretage en samlet evaluering af de modtagne tilbud, som vedrører forskellige delaftaler, har indklagede handlet i strid med Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, jf. stk. 4, anden pind, og de EU-udbudsretlige principper om ligebehandling of gennemsigtighed.”

Anvendelse af kriterier for tildeling af kontrakter

side 75

”Indeholder samme rammeaftale begge tildelingsprocedurer, skal ordregiveres valg mellem procedurerne træffes på grundlag af objektive, ikke-diskriminerende og gennemsigtige kriterier. Sådanne kriterier kan bl.a. være:

1) En rammeaftale, der er opdelt i delaftaler, kan fastsætte, at kontrakter vedrørende en given delaftale skal tildeles efter proceduren i stk. 1, nr. 1, mens kontrakter vedrørende en anden delaftale skal tildeles efter proceduren i stk. 1, nr. 2.

2) En rammeaftale kan fastsætte, at kontrakter vedrørende visse ydelser skal tildeles efter proceduren i stk. 1, nr. 1, mens kontrakter vedrørende andre ydelser skal tildeles efter proceduren i stk. 1, nr. 2.

3) En rammeaftale kan fastsætte, at varekontrakter op til en bestemt mængde skal tildeles efter proceduren i stk. 1, nr. 1, mens varekontrakter over en sådan bestemt mængde skal tildeles efter proceduren i stk. 1, nr. 2.”

Foreslået ændring til implementeringsbekendtgørelsen

side 76

Konklusion:

› Det skal følge klart og entydigt af rammeaftalen, hvornår de forskellige tildelingsprocedurer skal følges.

› Ordregiveren må ikke tillægges et reelt ”valg” bortset fra genstand og kvantum.

› ”Valget” er allerede foretaget i rammeaftalen.


side 77

Indkøbscentraler

side 78

Indkøbscentralen skal være:

› en ordregivende myndighed, eller

› et offentligretligt organ.

Indkøbscentralen skal være selvstændigt udbudspligtig for egne indkøb.


Ved »indkøbscentral« forstås en ordregivende myndighed der:

- indkøber varer og/eller tjenesteydelser for andre ordregivende myndigheder, eller [= lagerførende grossist]

- indgår offentlige kontrakter eller rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser for andre ordregivende myndigheder [= formidler].

Indkøbscentralen som ordregivende myndighed

side 79


Ved »indkøbscentral« forstås en ordregivende myndighed der:

- indkøber varer og/eller tjenesteydelser for andre ordregivende myndigheder, eller [= lagerførende grossist]

- indgår offentlige kontrakter eller rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser for andre ordregivende myndigheder [= formidler].

Definition af indkøbscentral

side 80

Udbudsdirektivet artikel 32(3)

”Kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås efter procedurerne i stk. 3 og 4. Disse procedurer finder kun anvendelse mellem de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører, der oprindelig var parter i rammeaftalen.” [min fremhævelse]

Det skal angives i udbudsbekendtgørelsen.

Hvem kan benytte indkøbscentralens aftaler?

side 81

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse af 28. oktober 2009:

” [..] Identifikationskravet indebærer [..] ikke nødvendigvis, at navnene på hver enkelt ordregivende myndighed skal specificeres i rammeaftalen. Det er således efter Konkurrencestyrelsens opfattelse muligt at angive disse med en generisk beskrivelse i det omfang, det er klart, hvilke ordregivende myndigheder der kan trække på rammeaftalen.”

Tilsluttede ordregivere

side 82

Håndhævelsesloven

side 83

Klagenævnet for udbuds kendelse af 5. maj 2010 - Remmer mod SKI

Udbud af rammeaftale vedrørende tryk, kommunikation og web.

Klagers påstand 10:

”Klagenævnet skal konstatere, at ordregivende myndigheder, der foretager anskaffelser, som skal udbydes efter Udbudsdirektivet, ikke i medfør af Udbudsdirektivets artikel 11, stk. 2, in fine, vil kunne anses for at have overholdt bestemmelserne i Udbudsdirektivet, hvis de benytter delaftale 3 »Visuel kommunikation og design«.”

Indkøbscentralens ulovlige rammeaftale?

side 84

Klagenævnet udtaler:

”Indklagedes kunder kan efter Udbudsdirektivets, artikel 11, stk. 2, jf. artikel 1, stk. 10, jf. bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, § 3, stk. 1, afløfte deres forpligtelser til at foretage udbud efter direktivet ved at foretage indkøb m.v. gennem en indkøbscentral, der udbyder rammekontrakter i overensstemmelse med direktivets regler. Det er efter Udbudsdirektivets artikel 11, stk. 2, in fine, en forudsætning, at indkøbscentralen har overholdt direktivet.”

Indkøbscentralens ulovlige rammeaftale?

side 85

Udbudsdirektivet, artikel 11

”De ordregivende myndigheder, der anskaffer bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral under de i artikel 1, stk. 10, nævnte forudsætninger, anses for at have overholdt bestemmelserne i dette direktiv, forudsat at indkøbscentralen har overholdt dette.” [min fremhævelse]

Indkøbscentralen som formidler

Lovlig rammeaftale

Lovlig anvendelse

Ulovlig anvendelse

Ulovlig rammeaftale

Ulovlig anvendelse

Lovlig kontrakt

Ulovlig kontrakt

Ulovlig kontrakt

Lovlig anvendelse?

?

side 86

Klagenævnets kendelse af 28. februar 2012 (Mediq Danmark A/S mod Københavns Kommune)

› Offentligt EU-udbud af en rammeaftale om hjælpemidler.

› Klager fremsatte ni påstande.

› Klagerens påstand 8: At indklagede ikke kunne afløfte sin udbudspligt for fremtidige udbudspligtige kontrakter ved at anvende rammeaftale, der ikke er udbudt lovligt i henhold til reglerne i udbudsdirektivet, og at kontrakter, som indgås på baggrund af den ulovligt udbudte rammeaftale, som følge heraf vil være omfattet af reglerne om ”uden virkning” i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 17.

Ordregivers ulovlige rammeaftale

side 87

Klagenævnet:

› ”Påstanden vedrører en ikke-indtrådt fremtidig situation og afvises som følge heraf.

› Det bemærkes i øvrigt, at rammeaftalen ikke kan erklæres »uden virkning«, jf. lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 17, idet de i stk. 1 angivne betingelser ikke er opfyldt. Indklagede vil endvidere ikke »indgå nye kontrakter« på grundlag af rammeaftalen, men derimod foretage tildeling af ordrer, jf. udbudsdirektivets artikel 32, stk. 3. Bestemmelserne om »uden virkning« omfatter ikke sådanne tildelinger af konkrete ordrer i henhold til en rammeaftale som den indgåede.”


side 88

› Klagenævnets kendelse af 30. november 2012 (Willis Danmark mod DSB)

› Kendelsen udspringer af klagenævnets kendelse af 22. februar 2012 i samme sag, hvor klagenævnet fandt at udbudsreglerne var overtrådt vedrørende alle delaftalerne, bl.a. fordi nogle delkriterier til et kvalitativt underkriterium angik tilbudsgivernes egnethed og derfor var uegnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Med hensyn til to af delaftalerne havde udbyderen desuden overtrådt udbudsreglerne i forsyningsvirksomhedsdirektivet ved ikke at prissætte nogle forbehold i overensstemmelse med oplysninger i udbudsbetingelserne.

› Klagenævnet annullerede udbyderens beslutninger om at indgå kontrakter med de valgte tilbudsgivere, da udbuddet ikke kunne danne grundlag for en lovlig tildelingsbeslutning.

› Denne sag vedrørte spørgsmålet, om udbyderen overtræder udbudsreglerne ved for fremtiden at anvende de to rammedelaftaler, selvom tildelingsbeslutningerne for dem blev underkendt i februar 2012.


side 89

› Klagenævnets kendelse af 30. november 2012 (Willis Danmark mod DSB)

› Klagenævnet udtaler:

› Afviser påstanden, da en konstatering i overensstemmelse med påstanden ikke vil have indflydelse på den retsstilling, som allerede var gældende.

› Det følger af gældende ret, at der ikke for fremtiden kan trækkes på en rammeaftale, når klagenævnet har annulleret tildelingsbeslutningen pga. overtrædelser af udbudsreglerne.


side 90

› Klagenævnets kendelse af 15. marts 2013 (Cowi mod SKI)

› Kendelsen angår et begrænset udbud vedrørende rammeaftale på bygherrerådgivning. Udbuddet var opdelt i delaftaler efter både geografiske områder og ydelser.

› I udbudsbetingelserne var bl.a. angivet: Tilbuddene ville for begge underkriterier blive vurderet efter en skala fra 0 til 10. Tildeling af point for underkriteriet pris ville ske efter en beregningsmodel, der ville blive fastlagt efter tilbuddenes modtagelse, bl.a. under hensyn til spredningen i pris. Med hensyn til underkriteriet kvalitet var i udbudsbetingelserne angivet »pejlemærker« for hvert point på skalaen.

› Klage over, at udbyderen havde overtrådt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved ikke at foretage tilbudsvurderingen i relation til underkriteriet kvalitet efter den pointmodel, der var angivet i udbudsbetingelserne.

› Klage over, ”…at anvende en evalueringsprocedure, der ikke sikrer tilstrækkelig kompetence og kvalitetskontrol, idet tilbuddene alene blev vurderet af én person”


side 91

› Klagenævnets kendelse af 15. marts 2013 (Cowi mod SKI)

› Klagenævnet udtalte angående evalueringsmodel:

› ”Udbyderen havde i sin oprindelige begrundelse for ikke at tildele klageren en rammeaftale anvendt forskellige udtryk, der ikke svarede til den pointmodel for underkriteriet, der var angivet i udbudsbetingelserne, og som afveg fra denne model på en sådan måde, at det var uklart, hvorledes udbyderen ville have bedømt klagerens tilbud efter den.”

› ..og angående evalueringsprocedurer:

› ”Indklagede har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets artikel 2 ved i evalueringen af underkriteriet »Kvalitet«, der vægtede 60 %, at anvende en evalueringsprocedure, der ikke sikrer tilstrækkelig kompetence og kvalitetskontrol.”


side 92

Profylaksebekendtgørelser

§ 4

side 93

En ordregiver har mulighed for at sikre, at en kontrakt i de tilfælde, der er nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1, ikke erklæres for ”uden virkning”, hvis

1) ordregiveren forud for kontraktindgåelsen i Den Europæiske Unions Tidende har offentliggjort en bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at ordregiveren agter at indgå kontrakten,

2) kontrakten ikke er indgået inden udløbet af 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort, og

3) ordregiveren finder, at indgåelsen af kontrakten uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende er tilladt i henhold til EU-udbudsreglerne.

Håndhævelseslovens § 4

side 94

Forarbejderne til håndhævelseslovens § 4

”Såfremt Klagenævnet på et senere tidspunkt vil træffe afgørelse om, at en kontrakt ikke lovligt kunne indgås uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, og Klagenævnet vurderer, at ordregiveren har foretaget en åbenbar urigtig vurdering med hensyn til, at udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet ikke finder anvendelse, kan Klagenævnet erklære kontrakten for uden virkning.”

Ordregiveren ”finder”, at kontrakten er lovligt indgået

side 95

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 3. november 2011 - Finn Frogne A/S mod SINE-sekretariatet

› Indklagede havde indrykket en profylaksebekendtgørelse i EU-tidende, inden der blev foretaget det, som Klagenævnet senere karakteriserede som væsentlige ændringer i en allerede indgået kontrakt.

› Indgivet klage til Klagenævnet, men klagen blev ikke tillagt opsættende virkning.

Ét medlem af Klagenævnet:

› ”Da indklagede ikke har opfyldt alle 3 betingelser i lovens § 4, stk. 1, og ikke har iværksat nyt udbud ved indkøb af serverfarme for 50 mio. kr., stemmer jeg for at tage påstanden til følge.”

= Indklagede var i ond tro.


side 96

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 3. november 2011 - Finn Frogne A/S mod SINE-sekretariatet (fortsat)

To medlemmer af Klagenævnet:

› ”Det lægges til grund, at indklagede vurderede, at Forligsaftalen lovligt kunne indgås uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Med henvisning hertil og til indholdet af bekendtgørelsen afsendt den 14. oktober og offentliggjort den 19. oktober 2010 sammenholdt med, at indklagede har overholdt den fastsatte stand-still periode, er betingelserne i lovens § 4 opfyldt.”.

= Indklagede var i god tro.

Klagenævnet:

Kontrakten kunne ikke erklæres ”uden virkning”.

Hvad kunne klager alternativt have gjort?


side 97

› Ved brug af (tvivlsom) rammeaftale.

› Ved kontraktindgåelse i henhold til undtagelsesbestemmelse i udbudsdirektivet.

› Ved indgåelse af kontrakt om skræddersyet lejemål/byggeri (fuldmagtsmodellen).

› Ved kontraktindgåelse med henvisning til udvidet in-house relation.

› Ved kontraktindgåelse i forlængelse af licitation/annoncering, hvor kontraktværdi efterfølgende viser sig at overstige EU-tærskelværdi.

› Ved ændringer af eksisterende kontrakt.

› Ved konkurs hos hidtidig medkontrahent.

Profylakse – hvornår?

side 98

Spørgsmål

Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 Fax 3334 4001 E-mail: [email protected] www.horten.dk Andreas Christensen

Mail: [email protected]

Dir: 3334 4226 Mob: 5234 4226

Thomas Grønkær Mail: [email protected] Dir: 3334 4255 Mob: 5234 4555

Kontrakt-modeller rammeaftaler - Kursus i Bygherreforeningen den 26-11-13

Documents

Transcript of Kontrakt-modeller rammeaftaler - Kursus i Bygherreforeningen den 26-11-13