Kommunikatøren nr. 4

temaYtringsfrihed

KOMMUNIKATØ RENnr. 4 ° August 2010

Få opmærksomhed med events

Sådan kickstarter trends

Få mere ud af din egen ytringsfrihed

Abelone Glahn

2 Kommunikatøren l August 2010

Krisen har ramt – derfor gør vi ikke noget … Det er en melding jeg tit møder, når jeg besøger kommunikations-

folk rundt om i landet. Men Corporate Social Responsibility, CSR, giver faktisk virksomhederne mulighed for at

kommunikere og handle sig ud af krisen.

Samfundsansvar er en af de 9 tendenser, som Dansk Kommunikationsforening arbejder særligt med i 2010. Og

jeg kan godt love, at det ikke er et tomt begreb. Det vil i fremtiden være et væsentligt konkurrenceelement. Et

element, hvor kommunikationsfolk har mulighed for at gå direkte ind i forretningen og være med til at sikre, at

CSR ikke bare er et ’show off’, men at virksomheden udnytter sit ansvar til at optimere forretningen.

Som kommunikatører må vi kigge i krystalkuglen og rådgive virksomheden om, hvordan virksomheden udnytter

og tilpasser sig til fremtidens muligheder. Vi kan ikke outsource ansvaret. Det er ikke krisens skyld, at der ikke

sker noget.

I Kommunikationsforeningen tager vi udfordringen op. Vi vil

være med til at klæde dig på fagligt. Vi gennemfører CSR

2010 survey blandt vores medlemmer. Undersøgelsen er en

temperaturmåling på, hvordan det går med CSR i virksom-

heder og organisationer. Undersøgelsen gennemføres i sam-

arbejde med CBS og en lang række organisationer, som til-

sammen kan give en 360 graders vurdering af CSR, fordi

spørgsmålene stilles til alt fra ledelse til medarbejdere, rådgi-

vere og NGO’er.

Samfundsansvar kommer på dagsordenen hen over året. Vi vil samle artikler og links på hjemmesiden, og du

kan være med til at vise vejen, udvikle praksis og dele viden, erfaringer og holdninger på nettet eller på gå-

hjem-møder.

Meget få virksomheder arbejder professionelt med udfordringen. Og det er vigtigt at signalere, at man ikke

behøver at starte helt i top. Det er en udviklingsproces, hvor mindre skridt skal tages. Og vi kan lære undervejs.

Kom med!

HvORFOR GØR vI IKKE NOGET …

LEDER l

Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening

’Du kan være med til at vise vejen, udvikle praksis og dele viden, erfaringer og holdninger på nettet eller på gå-hjem-møder’

Kommunikatøren l August 2010 3

INDHOLD NR. 4/2010

Firstmovers kickstarter trends Få forsmag på, hvad der bliver hypede drikkevarer

og must-have-item i tøjbutikkerne i 2011

Få opmærksomhed med events Inspiration til at skabe gode oplevelser

og minder

side 16

16

32

33

34

Kommunikatøren | 4 August 2010

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionSvend Bie (ansv.), DALisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKFBent Bøkman, ForbrugerrådetJohannes P. Bøggild, DSBKristian Eiberg, RelationsPeople A/SPernille Hermann, Post DanmarkAnne Juel JørgensenJon Kiellberg, ArbejdsmarkedsstyrelsenChristian J. Schultz, Mattel ScandinaviaKresten Schultz Jørgensen, Lead AgencyClaus Skovhus, Danmarks NaturfredningsforeningPhilip Sonne, Danmarks NationalbankThomas Søsted, Vestas Wind Systems A/SLouise Aalbæk, UngKom

DKFs korrespondent i New YorkStig Albinus, Porter Novelli

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio oktober 2010Deadline for artikler 10. september 2010

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

SekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForside- og temafotos: Ernst TobischProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

TemaYtringsfrihed Ordet er frit – for alvor! Præsten og skolelæreren er ikke

længere alene om at udlægge oplysningstidens idealer.

Folket har fået talerstolen med nye medier og teknologier,

der giver alle adgang til at ytre sig. Tema om ytringsfrihed

som daglig udfordring og arbejdsredskab.

Side 4-15

28

side 22

30

20

Firstmovers sætter dagsorden for morgendagens mode Firstmovers visuelle udtryksformer i dag giver idé om, hvad du vælger

at tage på næste år

Danskerne som nyhedsforbrugere Nyhedsforbrugerne er vilde med tv, men internettet er på vej til at

overhale alle andre nyhedsmedier

Få opmærksomhed med positiv eventkommunikation Eventkommunikation giver mulighed for at få målgruppens

opmærksomhed, længere eksponeringstid og viral omtale

Kommunikationsuddannelser forsømmer måling og evalueringDet står sløjt til med både pensum og forskning i evalueringer

og målinger af kommunikation, viser rundspørge

Sociale medier – ’taget faldt ikke ned’ Vi må acceptere, at vi ikke længere kan kontrollere budskabet,

mener Stephen Clarke, der har sendt EU på web 2.0.

BOGANMELDELSER

MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN

22

26

24

Foto

: mod

omat

ic

Kommunikatøren l August 20104

TEMA l YTRINGSFRIHED

’Tale er sølv, men tavshed er guld’ og ’tanker er toldfri’ – de talemåder får vist ikke mange ben at gå på i de nye generationer. Ordet er frit, siger vi i dag – men fortolkningerne er stadig mange.

Først på året kørte i medierne en bred debat, hvor forfattere, journali-ster, kunstnere og andre intellektuelle blev kaldt forkælede krystere, hvis de ikke frygtløst kastede sig ud i kampen mod terror – på ord. Ytringsfriheden blev til en ytringspligt. Et frihedens våben, som man ikke kommer i fængsel for at have med i byen. Og næste skridt skal så være afskaffelse af både blasfemi og majestætsfornærmelse som juridiske begreber.

Der er rendt meget vand i ordstrømmene, siden præsten og skolelæreren udlagde oplysningstidens idealer, og Holberg introducerede omsorgen for ’den gemene hob vulgus’. Pøbelen, fra hvem man intet lærd kunne forven-te, men som dog rummede en vis visdom, når man spejlede dem i borger-skabets naragtigheder – det latinske udtryk er hentet ud af munden på Erasmus Montanus.

Som moderne kommunikatører er vi specialister i at håndtere både åben-hed og ytringsfrihed, selvcensur og etik i forhold til alle målgrupper og me-dier. Men også for os bliver der flyttet grænser i disse år. Vi flytter dem selv, fordi det er en del af vores faglige engagement. Og vi bliver tvunget af om-stændighederne, når helt nye medier og teknologier pludselig giver alle ad-gang til at ytre sig – om hvem som helst og hvad som helst. Det stiller krav til vores egen etik og professionalisme, og der er ingen vej udenom at følge med på nettet og være aktiv selv.

Derfor dette tema om vores og alle andres ytringsfrihed som daglig ud-fordring, og som arbejdsredskab. Vi begyndte i redaktionen med at spørge alle kommunikationscheferne om deres beredskab og interne regler for ud-talelser til pressen og brug af sociale medier. Svarene kan du læse i et resu-me på de kommende sider.

Læs også om COWI, der har givet medarbejderne helt frie tøjler og om kendte meningsdanneres vurdering af de nye mediers betydning. Og få gode råd til selv at komme i gang med at bruge din egen ytringsfrihed noget mere!

Pernille Hermann

ORDET ER FRIT – FOR ALvOR!


Det er ikke kun menneskerettighederne, der lider, når

ytringsfriheden knægtes. Også et samfunds velstand ram-

mes, for ytringsfriheden er en af de frihedsrettigheder, der

har været med til at skabe den moderne verden.

- Det er en fræk tilgang at spørge, om ytringsfriheden

gør os rige. Men jeg mener faktisk, at der er historisk be-

læg for påstanden, siger professor Uffe Østergaard, Inter-

national Center for Business and Politics, CBS. Han nævner

som eksempel Nederlandene i 1600-tallet, der var karakte-

riseret ved en udstrakt trykkefrihed og en lige så udstrakt

evne til at tjene penge.

Et andet eksempel kan ifølge Uffe Østergaard hentes på

de amerikanske universiteter.

- De har i høj grad taget princippet om det ustyrede, frie

ord med sig. Her tænkes, forskes og ytres der frit, og resul-

taterne er fremragende.

Fri til forandringYtringsfrihed tager blandt andet udgangspunkt i, at verden

forandrer sig på en uforudsigelig måde. Derfor kan man

ikke på forhånd fastlægge, hvad der er hensigtsmæssigt at

tale om eller, hvordan det er hensigtsmæssigt at tale om

det. Også i den sammenhæng trækker Uffe Østergaard en

parallel til forskningen.

- Det er også derfor vi skal have fri forskning. Styret pro-

gramforskning ender næsten altid med at løse gårdsdagens

problemer. Japanerne forsøgte at sætte sig på computer-

forskningen i 80’erne og 90’erne med en kæmpebevilling

til styret forskning. De blev slået eftertrykkeligt af garage-

forskning i Californien.

For chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske, er det af-

gørende, at en fri debat både konfronterer og bringer os

fremad.

Vi bliver mere åbne for inspiration og finder bedre løs-

ninger, når vi har en fri debat. Jeg kan ikke sætte kroner og

ører på, men ytringsfriheden giver et mere kreativt sam-

fund. Det er hendes erfaring, at jo friere samfundsdebat, jo

friere bliver ledelsesstilen i virksomhederne:

Det gør det nemmere for os at bevæge os rundt i for-

skellige kulturer og mønstre.

Historie og nutidArbejderbevægelsens Erhvervsråd og CEPOS repræsenterer

ofte modsatrettede synspunkter, men ikke når det gælder

spørgsmålet, om ytringsfriheden bidrager til at skabe et rigt

samfund.

Nytænkning og dialog er en forudsætning for at løse

nye problemer og nye behov, og set i det lys er ytringsfrihed

faktisk noget, der er med til at gøre os velstående, siger

Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han pe-

ger på, at de mest fremgangsrige perioder i Danmark også

har været perioder med åbenhed og frihed.

60’erne og 90’erne med deres frihedsideal var frem-

gangsrige år. 30’erne var fyldt med intolerance og be-

grænsninger, og der blev vi fattige. Der har her i 00-erne

været en tendens til, at man mere opildner hvert sit hold,

og det bliver vi ikke rige af.

Den politiske magtFor cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, er sagen

med slendrian i hjemmeplejen i København et godt eksem-

pel på, at vi bliver rigere af ytringsfrihed.

- Ytringsfriheden bruges til at disciplinere politikerne og

få dem til at rette op på misbrug af skattekroner. Den kan

bidrage til at sikre, at pengene bliver brugt efter hensigten

og dermed mere effektivt. I Danmark bestemmer politiker-

YTRINGSFRIHED GØR OS RIGE

Af Svend Bie

Fri debat, fri forskning og nye ledelsesformer går hånd i hånd, mener nogle af dem, der går forrest

’Nu er ytringsfriheden fra at være et demokratisk middel blevet ophøjet til et mål i sig selv, og vil man ikke bruge ytringsfriheden til at håne og såre magtesløse minoriteter med, er man en frafalden demokrat.”

Filosoffen Arno Victor Nielsen i grundlovskronik i Berlingske


§6

ne meget, faktisk over halvdelen af

vores indkomster. Vi har de højeste

offentlige udgifter, og derfor er det

særlig vigtigt, at ytringsfriheden kan

bruges til at kontrollere, hvordan pen-

gene bruges, siger Mads Lundby Han-

sen.

Han peger også på, at ytringsfrihe-

den øger vores velstand i kraft af, at

ytringsfriheden er et værn mod kor-

ruption.

I et korrupt land er det ikke de

mest effektive virksomheder, der

overlever, men de virksomheder, der

holder sig gode venner med politiker-

ne, siger Mads Lundby Hansen.

Ytringsfrihed og demokrati bety-

der, at mindretallene kan komme af

med deres synspunkter på en ikke

voldelig måde: Demokratiske foran-

dringsprocesser er langt bedre for

virksomheders investeringer, der ofte

vil blive skadet af politisk ustabilitet,

statskup m.v.

Folkets dømmekraftBåde Lisbeth Knudsen og Mads Lund-

by Hansen mener, at ytringsfriheden

også skal gælde den kommercielle

ytringsfrihed.

I det økonomiske perspektiv er

markedsføring en vigtig informations-

kilde til forbrugerne. Gennem mar-

kedsføring kan forbrugerne få kend-

skab til, hvilket produkt der er bedst

og billigst, siger Mads Lundby Han-

sen, mens Lisbeth Knudsen siger:

Tolerance og åbenhed bør bestemt

også gælde i markedsføring. Der er

ikke behov for stærk politisk regule-

ring, for de virksomheder, der over-

skrider grænserne, vil få forbrugerne

imod sig. Jeg har tillid til almindelige

menneskers dømmekraft.

Lisbeth Knudsen mener godt, hun

kan leve med de begrænsninger, der i

dag er i ytringsfriheden, men hun er

bekymret over tendenser internatio-

nalt til at ville styre debatten på flere

områder:

- Når man vil forbyde religiøse

symboler, og når kræfter i FN arbejder

for restriktioner på en fri og åben de-

bat om religion og religiøse spørgs-

mål, så er der grund til at være be-

kymret.

Hvem får ret?Mads Lundby Hansen ser især ten-

denser til at begrænse den kommer-

cielle ytringsfrihed, fordi man politisk

er uenig i forbrugernes valg. Men

han nævner også eksemplet med

kommunaldirektøren i Kolding, der

måtte fratræde efter kritiske udtalel-

ser om uhensigtsmæssige arbejds-

gange i den offentlige forvaltning.

- Galilei kom til at sige, at det er

Jorden, der bevæger sig om Solen.

Dermed udfordrede han i den grad

den katolske kirkes verdensbillede.

Måske har Koldings kommunaldirek-

tør også bare sagt sandheden og der-

med udfordret borgmesterens ver-

densbillede. Forhåndscensur skaber et

stagnerende samfund. Det, der virker

mærkeligt i dag, kan være en sand-

hed om fem eller ti år. Så i forhold til

samfundsudviklingen og den politiske

udvikling så er ytringsfriheden vigtig,

siger Mads Lundby Hansen.


Vi bliver mere åbne for inspiration og fin-

der bedre løsninger, når vi har en fri de-

bat, mener chefredaktør Lisbeth Knudsen,

Berlingske.

Det er historisk belæg for at påstå, at

ytringsfriheden gør os rige, mener profes-

sor Uffe Østergaard, International Center

for Business and Politics, CBS.

’Som oplysningstidens opgør med kirkens og monarkiets diktatur viste, er ytringsfri-heden dog mest værd, når den beskytter de holdninger, der ikke nyder generel op-bakning, og når den bruges til at udfordre fasttømrede forestillinger og dogmer.’

19 stiftere af selskabet Fri Debat i kronik i Berlingske

7

§Kommunikatøren l August 2010

YTRINGSFRIHED Ytringsfrihed handler i sin klassiske definition om at kunne trykke og

sige lige, hvad man har lyst til uden at skulle have det godkendt af no-

gen på forhånd. Det betyder ikke, at man ikke efterfølgende kan straf-

fes, hvis ytringen viser sig at være i strid med lovgivningen. Den for-melle ytringsfriheds modsætning er altså censur. Der er generel

enighed om, at vi i Danmark lever op til den formelle ytringsfrihed.

Materiel ytringsfrihed handler om, hvor stærke begrænsninger der

er i, hvad der kan siges og skrives uden efterfølgende straf. Blandt juri-

ster er der uenighed om, hvorvidt den ytringsfrihed, der er beskrevet i

grundloven, også kræver en udstrakt materiel ytringsfrihed, eller det er

tilstrækkeligt, at den formelle ytringsfrihed er opfyldt. De begrænsnin-

ger, der ligger i injurielovgivning, racismeparagraffen og blasfemipara-

graffen begrænser den materielle ytringsfrihed. Det samme gælder reg-

lerne om privatlivets fred og de loyalitetsbestemmelser, der gælder på

arbejdsmarkedet. I daglig tale vil ytringsfrihedsbegrebet være synonymt

med materiel ytringsfrihed.

Reel ytringsfrihed dækker over, hvor gode muligheder man reelt

har for at komme frem med sine ytringer. Det er oplagt, at en medieejer

har bedre muligheder end en ressourcesvag analfabet. Danmarks Radios

forpligtigelser til i valgkampen at give alle lige taletid kan siges at være

et eksempel på, at man forsøger at tage den reelle ytringsfrihed alvor-

ligt. Der er ingen tvivl om, at de nye medier, herunder sociale medier,

gør det lettere for almindelige mennesker at komme frem med deres

budskab til en større kreds, men medieudviklingen indebærer også en

koncentration om fx tv-mediet, der gør det vanskeligt at sige, om me-

dieudviklingen alt i alt gør ytringsfriheden mere eller mindre reel.

Grundlovens § 77: ’Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at

offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og

andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.’

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Artikel 10:

Stk. 1 ’Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed

og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden ind-

blanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Denne ar-

tikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmfore-

tagender kun må drives i henhold til bevilling.’

Stk. 2. ’Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og an-

svar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser,

restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er

nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikker-

hed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uor-

den eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for

at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre

udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens

autoritet og upartiskhed.’

Kilde: Wikepedia m.fl.

7

Ytringsfrihed og demokrati betyder, at

mindretallene kan komme af med deres

synspunkter på en ikke voldelig måde, og

det er bedre for virksomheders investerin-

ger, der ofte vil blive skadet af politisk

ustabilitet, statskup m.v., mener cheføko-

nom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

De mest fremgangsrige perioder i Dan-

mark har været perioder med åbenhed og

frihed, mener Lars Andersen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd.


Globalt har COWIs ansatte efterlyst mere

kommunikation, og i fremtiden vil både

ledere og medarbejdere blive vurderet på

deres evne til at kommunikere, oplyser

John Jørgensen.

Medarbejderne er vores brand – og det tager vi alvorligt ved at opfordre dem til at blande sig i fx miljødebatten, forklarer kommunikationschefen

6.000 COWI-ANSATTE TEGNER vIRKSOMHEDEN

COWI har lige fået sin fjerde danske

medarbejderblog på hjemmesiden og

Twitter – om grøn beton. De tre andre

handler om klima og byudvikling, bæ-

redygtigt byggeri og beretninger fra et

privat forsøgsbyggeri. Personlige ople-

velser og betragtninger mixet med

faglig indsigt og videndeling præger

billedet, og alle kan blande sig i debat-

ten – kolleger, konkurrenter, kunder,

hvem som helst.

Den før så lavmælte virksomhed

har givet de 6.000 ledere og medar-

bejdere i hele verden frit spil til at teg-

ne virksomheden i offentligheden, og

resultaterne kan blandt andet følges

via hjemmesiden – eller ude på nettet.

Kommunikationsafdelingen tweeter,

alle videoer deles på YouTube, og i pi-

lotprojekter prøver de kræfter med

forskellige sociale medier.

Dialog i stedet for presse-meddelelser- Det er efterhånden sjældent, at vi

udsender en pressemeddelelse. I ste-

det bruger vi sociale medier og fagli-

ge fora til dialog med de journalister,

der virkelig interesserer sig for det ak-

tuelle emne, fortæller kommunikati-

onschef John Jørgensen.

- Og så er det vel at mærke ikke

kommunikationsafdelingen, men vo-

res specialister og rådgivere ude om-

kring, der varetager kontakten og

dialogen, understreger han.

- Vi kan støtte og rådgive, men

ekspertisen ligger jo hos medarbej-

derne, og det er meget værd for virk-

somheden, at de er aktive og synlige i

deres faglige netværk og i forhold til

den stedlige presse.

Den strategi kan betyde, at man

måske ikke kommer så tit på side 3 i

de store dagblade, siger John Jørgen-

sen. Men i stedet bobler kommunika-

tionen i det faglige miljø og i forhold

til kunderne, der også har fri adgang

til debatten.

To års forarbejde- Vi har udviklet et sæt kommunikati-

onsprincipper, der sådan set ligner

mange andre virksomheders på den

måde, at kun direktionen må udtale

sig om årsregnskabet og den overord-

nede strategi. Forskellen er, at resten

har vi givet fri – og sat en proces i

gang, der skal sikre, at der virkelig

kommer til at ske noget. I forvejen er

det jo vores rådgivere, der tegner virk-

somheden og bliver spurgt om alt, når

de er ude hos kunderne. De bærer

COWI’s brand, og det har vi skrevet

ind som det allerførste princip. Det gi-

ver ret til at udtale sig om sin faglige

viden og de erfaringer og holdninger,

der knytter sig til, og det gør de så –

blandt andet på miljøområdet – med

det ansvar og den ansvarlighed, der

selvfølgelig også må følge med.

Global enighedHensynet til konkurrence og kunde-

forhold har traditionelt afholdt COWI

fra at deltage i den offentlige debat,

og de hensyn gælder fortsat. Men

det var både et ydre og et indre pres

for større åbenhed og videndeling,

der vendte op og ned på tingene.

Ikke fra den ene dag til den anden,

men i en grundig proces, der begynd-

te for tre år siden, fortæller John Jør-

gensen:

Af Pernille Hermann



- Vi brugte to år på processen,

hvor vi bl.a. interviewede medarbej-

derne om, hvad god kommunikation

er for dem, og det var overraskende,

hvor sammenfaldende deres holdnin-

ger og ønsker var på tværs af kulturer

og verdenshjørner:

1. Alle kan se, at en bedre kommuni-

kation i sig selv skaber værdi

2. Der ligger et kæmpestort uudnyt-

tet potentiale i at skabe bedre

relationer ved hjælp af kommuni-

kation både internt mellem medar-

bejdere på tværs af landegrænser

og eksternt i forhold til kunder,

samarbejdspartnere og presse

Omvendt har vi så også erkendt,

at det alligevel er nødvendigt at lave

lokale udmøntninger af de nye over-

ordnede kommunikationsprincipper,

tilføjer John Jørgensen.

En del multinationale virksomhe-

der fastholder, at der skal være én

fælles udgave, men det tror jeg ikke

virker her. Vi giver plads til forskellig-

hed i de forskellige lande, når princip-

perne bag er de samme, siger han.

Så medarbejdere blogger om deres

specialer med både kolleger og kun-

der, og kommunikationsafdelingen

tweeter om alt, hvad der kan have

nyhedsværdi – fra hårde nyheder om

kontrakter og projekter til jobopslag

og viden om aktuelle emner.

- Vi lægger også vores videoer på

både hjemmesiden og YouTube, og i

pilotprojekter prøver vi kræfter med

forskellige sociale medier, fortæller

John Jørgensen.

- Videoerne kan være alt fra en

præsentation af et projekt – og man-

den eller kvinden bag en idé – til en

introduktion til ingeniørstuderende

om praktikforløb hos COWI. Og vi

har også købt et par små video-

kameraer, som vores rådgivere kan

få med, når de rejser ud i verden. Så

kan de selv lave reportager og lægge

dem direkte på nettet, hvor de er.

Vi giver dem blot den nødvendige

instruktion.

De færreste kan selvFor John Jørgensen er omvæltningen

kun lige begyndt.

- Vi har fået formuleret kommu-

nika tions principperne på grundlag af

vores værdier, og det er kun første

hug. Vi mangler stadig at få princip-

perne udmøntet lokat, siger han.

Foreløbig er kommunikationsprin-

cipperne skrevet ind i karrieresystemet,

og både ledere og medarbejdere vil på

sigt blive vurderet på deres evne til at

kommunikere.

- Skal jeg sige noget om udfordrin-

gerne, så havde vi håbet, at folk ville

være mere selvkørende, når vi hjalp

dem med nogle gode råd og værktø-

jer. Helt så let går det ikke, og vi kan

ikke tilbyde individuel hjælp til alle

6.000 medarbejdere. Her har vi en

opgave i at få udviklet nye løsninger

Find blogs og videoer og kommunikati-

onsprincipperne på www.cowi.dk

DKF kursus

’Sociale medier i den strategiske

kommunikation’

www.kommunikationsforening.dk

i samarbejde med forretningsenhed-

erne.

Fri og bramfriSamtidig kører debatten ganske

bramfrit på den interne COWI-portal.

Mange indlæg er faglige og forret-

ningsorienterede, men der er også

masser af mere personlige spørgsmål

og meninger på kryds og tværs.

- Alle kan publicere og kommente-

re – vi har ingen administrator, der

blander sig i, hvad der bliver lagt ud.

Det ville være i modsætning til vores

kommunikationsprincipper, og det

ligger ikke i vores kultur, understreger

John Jørgensen.

- Indtil videre har det heller ikke gi-

vet problemer. Det har ikke været

nødvendigt at gribe ind for at værne

om COWI’s gode ry og den meget

selvstændige kultur, vi hele tiden har

haft. Uden den kunne vi i øvrigt heller

ikke have give kommunikationen fri,

som vi nu gør det.


Få MERE UD AF DIN EGEN YTRINGSFRIHED

Abelone Glahn er forfatter, journalist

og selvstændig med specialviden om

netværk og videndeling. Hun har bl.a

skrevet bogen ’Dit professionelle net-

værk – sådan tænder du kontakterne’

og ’Dit virtuelle spor – sådan arbejder

du med det elektroniske spor, du ef-

terlader på nettet’. Hun driver selv et

par blogs og deltager flittigt i andres.

Kig forbi Abelones egne debatter på

www.abeloneglahn.dk.



Få MERE UD AF DIN EGEN YTRINGSFRIHEDDu får mere ud af dine tanker, når du deler dem med andre, mener journali-sten og forfatteren Abelone Glahn. Hun var selv blandt de første til at base-re sin egen forretningsstrategi på internettets muligheder

Tænk dig om, tilfør værdi for andre

og vælg dine platforme med omhu.

Det er tre gode råd, der kan spare dig

for meget bøvl og ballade, når du

skriver løs i blogs og sociale medier.

Bruger du dem rigtigt, kan det få stor

værdi for både dig selv og andre.

- Så kom i gang, men gør det rig-

tigt! Alle kan i dag komme til orde

uden de store omkostninger, og det

skærper kravet til det, du leverer. Det

skal være gennemtænkt, lyder opfor-

dringen fra Abelone Glahn, der selv

bruger blogs som et fundamentalt ar-

bejdsredskab i hverdagen.

Nettet fanger- I modsætning til læserbreve og kro-

nikker er filteret ofte væk i blogs og

sociale medier – derfor kommer der

også synspunkter frem, som ikke før

blev ’sagt højt’ i den offentlige debat.

Fordelen ved åbenheden er, at alle

kan reagere lige så umiddelbart og

ufiltreret.

- Derfor må vi leve med, at der er

meget skrammel

på nettet. Ting,

som aldrig skulle

have været pub-

liceret - dårligt

gennemtænkte

argumenter,

smalltalk og meget private ’samtaler’.

Og det er i samtaleformen, fælden lig-

ger. For selv om internetkorrespondan-

cen føles som en lukket samtale, er

den tilgængelig for mange. Og selv

om du fortryder og sletter det, du har

skrevet, så kan andre have nået at ko-

piere det og give det videre.

Det får flere og flere til at fravælge

de meget sludrende sociale medier -

eller de begrænser åbenheden i deres

profiler og vælger venner fra for at

undgå at blive ’spammet’ med small-

talk.

- Den gode samtale på nettet må

gerne være personlig, men i mine

øjne aldrig privat. Man ved aldrig,

hvor ord, der er fastholdt i bits og by-

tes, ender, så det er klogt at holde

det private ud af sociale fora, hvis

man vil være på den sikre side, for-

klarer Abelone Glahn.

Del din videnGrundlæggende er det indholdet i

det skrevne, som afgør værdien af at

være til stede i de sociale medier. Du

bør spørge dig selv, hvad du gerne vil

ytre dig om, og hvilket indhold andre

kan få værdi af, at du lægger ud. Sig

til dig selv, at dine holdninger skal

føre både dig og dine læsere et sted

hen. Kort sagt skal du have noget på

hjerte – og nogen, du gerne vil i dia-

log med. Så giver det mening at bru-

ge tiden på sociale medier.

Det er nødvendigt at vælge sine

platforme med

omtanke, for

det er umuligt at

vedligeholde sin

profil og sin dia-

log for mange

steder på en

gang, understreger hun.

Det virker heller ikke godt, hvis

det samme indlæg popper op for

mange steder – det er bedre at væl-

ge de steder ud, hvor man vil lægge

sin indsats.

Der er en tendens til, at de korte

statusopdateringer for eksempel på

facebook, linkedin og twitter domi-

nerer ytringerne på de sociale medier

på bekostning af bloggen, hvor man

kan skrive lidt længere. Men jeg tror

på den frie og mere uddybende dia-

log og videndeling i en blog.

En blog kan jo også være et in-

ternt redskab i en virksomhed, hvor

man deler og opsamler viden centralt,

frem for at maile til hinanden. Og

man kan være i kontakt med kunder-

ne, uden at de skal melde sig ind

først, som man fx skal på facebook

for at kommentere. De interne blogs

bliver der bare ikke talt så meget om,

skønt de er glimrende dialog- og ar-

bejdsredskaber.

Husk at vælgeFaren er, at vi alle bliver tvunget til at

formulere os kort på grund af de tek-

niske rammer i de sociale medier. Det

kan være svært at debattere inden for

140 enheder, men det er den vej, det

går i øjeblikket, og det gør desværre

noget ved vores måde at argumente-

re på. Vi kommer let til at forenkle et

argument og miste nuancerne i en

debat.

- Der ligger også et kæmpe tyranni

i hastigheden og forventningen til, at

man passer sin indbakke, sine profiler

her og der, sine statusopdateringer

og sine blogs. Modreaktionen er be-

gyndt allerede – folk melder sig fra og

vil kun deltage, hvor de får et udbytte

af deres tidsforbrug. Vi kan ikke være

’på’ hele tiden, altid og alle steder.

Derfor er det så vigtigt at vælge, hvor

man selv vil bidrage.

DKF Kursus

‘Skriv på nettet’

Oktober 2010


Af Pernille Hermann

‘Den gode samtale på nettet må gerne være personlig, men i mine øjne aldrig privat.’

Abelone Glahn



13. marts 2008 falder den sidste af

de store, gamle bastioner. Her bliver

det offentliggjort, at A.P. Møller-

Mærsk har ansat en ny kommunikati-

onsdirektør.

Den nye topchef i Danmarks stør-

ste virksomhed, Nils Smedegaard An-

dersen, har kun siddet i den varme

stol siden 1. december 2007. En af

hans første gerninger er at skille sig

af med virksomhedens hidtidige

kommunikationschef, Jette Clausen,

der har haft posten i over 15 år, og

som har arbejdet i A.P. Møller-Mærsk

i mere end 30 år. Hun står som eks-

ponent for gamle Mærsk Mc-Kinney

Møllers kommunikationspolitik, hvor

virksomheden er særdeles tilbagehol-

dende med at udtale sig til pressen;

der er ingen grund til at fortælle om

strategier, før de er ført ud i livet. Og

når de er det, er der ingen grund til

at prale. Eller for den sags skyld at

udtale sig om eventuelle fejl.

Den nye kommunikator på direkti-

onsgangen bliver Steen Reeslev, chef

for kommunikationen i Danske Bank.

Han skal implementere den nye stra-

tegi.

- Når man ikke udtaler sig, udtaler

alle andre sig. Samfundet har en stor

og legitim interesse for os, fordi vi er

en meget stor virksomhed. Derfor må

vi være med til at fortælle, hvordan

åBENHED - FRA STRATEGI TIL BUNDLINJE

Af Bent Bøkmann

tingene forholder sig. Ellers får mis-

forståelser lov til at leve for længe -

typisk i forhold til forlydender om

magtkampe internt i virksomheden.

Det bliver straks mindre dramatisk,

når vi fortæller, hvad der egentlig er

foregået. Det er os, der har data, og

derfor bør vi tolke, hvad der sker i

virksomheden”, siger kommunikati-

onsdirektør og vicepresident Steen

Reeslev A.P. Møller-Mærsk.

I dag har A.P. Møller-Mærsk me-

dietrænet et talsmandskorps på langt

over 200 medarbejdere – typisk lede-

re og eksperter.

- Det har betydet, at vi ser, at især

de elektroniske medier baserer sig på

os som kilde. Dermed bliver der min-

dre drama, og der sker færre åbenly-

se misforståelser, siger Steen Reeslev.

Hermed er det endegyldigt slut

med idéen om, at den virksomhed,

der lever lukket og sparer på kom-

munikationen, lever godt. Mærsk

McKinney-Møller valgte at åbne virk-

somheden med et generationsskifte

og en ny leder, Michael Pram Rasmus-

sen, der bl.a. stod for åben kommuni-

kation.

Åbenhed giver værdi

De fleste andre større danske virk-

somheder, organisationer og offentli-

ge institutioner har længe haft en

Trenden har været der længe, men nu er ’åben kommuni-kation’ for alvor ka-noniseret som forud-sætningen for at drive en moderne og effektiv virksomhed. Den aktive kommu-nikation stiller dog samtidig krav til en gennemtænkt poli-tik for, hvor grænsen for åbenhed går


Den medarbejder, som ved mest om et emne, er også bedst til

at udtale sig om det, mener Jesper Kirkeskov, kommunikations-

chef i SBi.

kommunikationspolitik, der arbejder

med åbenhed og aktiv brug af pres-

sen.

Et eksempel på, at offentlige insti-

tutioner også arbejder meget aktivt

med kommunikationen, er Statens

Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aal-

borg Universitet, som har formuleret

et sæt retningslinjer for pressekontakt

og deltagelse i den offentlige debat.

For – som der står i retningslinjerne –

’SBi har brug for pressen til at formid-

le instituttets forskningsbaserede

viden, så den kan bruges i sammen-

hænge, hvor den er relevant for of-

fentligheden, fx i forbindelse med

aktuelle offentlige debatter’.

Som Jesper Kirkeskov, kommuni-

kationschef i SBi, udtrykker det:

- Vi opfordrer til, at den medarbej-

der, som ved mest om et emne, også

er den der udtaler sig om det pågæl-

dende emne. Retningslinjerne ligger i

øvrigt i forlængelse af universitetslo-

vens bestemmelse om, at universite-

terne skal tilskynde deres medarbej-

dere til at deltage i den offentlige

debat. Samtidig er SBi’s retningslin-

jer for pressekontakt med til at kon-

kretisere instituttets overordnede

Vi skal være med til at fortælle, hvordan tingene forholder sig, el-

lers får misforståelser lov til at leve for længe, mener kommunika-

tionsdirektør og vicepresident Steen Reeslev, A.P. Møller-Mærsk.

kommunikationspolitik.

Energinet.dk er et andet godt ek-

sempel på denne udvikling:

- Energinet.dk er en offentlig virk-

somhed med en væsentlig samfunds-

mæssig rolle, og vi er af samme

grund underlagt en betydelig offent-

lig bevågenhed. Derfor tilskynder vi i

princippet alle 500 medarbejdere til

at blive brugt i pressen, når de kan

bidrage med faktuelle informationer

inden for deres eget område, siger

kommunikationsdirektør Hans Mo-

gensen, Energinet.dk.

Særregler, når det brænder påÅben kommunikation stiller nye krav

til virksomhedernes politik og strategi

- ikke mindst reglerne for medarbej-

dernes ytringsfrihed som ansatte i or-

ganisationen. For åbenhed skal ikke

forveksles med, at alle medarbejdere

kan sige, hvad der passer dem. Her

skelner de tre kommunikationschefer

skarpt imellem, når medarbejderne

udtaler sig som repræsentanter for

virksomheden og som privatpersoner.

Jesper Kirkeskov, kommunikati-

onschef på SBi, mener således,

at medarbejdere, der udtaler sig som

led i deres ansættelse som forskere

på SBi, udelukkende står til ansvar

for, at der er forskningsmæssigt be-

læg for deres udtalelser.

- Dette ligger i sagens natur, da SBi

er en offentlig forskningsinstitution.

Derimod kan SBi som arbejdsgiver

naturligvis ikke blande sig i, hvad

medarbejderne udtaler sig om som

privatpersoner. Her skal vi ud i det

helt hypotetiske for at finde eksem-

pler på, at medarbejderes private

ytringer kan være problematiske i for-

hold til deres arbejde på SBi. Et me-

get tænkt eksempel kunne være,

hvis en medarbejder offentligt frem-

kom med racistiske udtalelser, hvilket

jo er strafbart, samtidig med at ved-

kommende forskede i etniske minori-

teter. Så kan det da godt være at no-

gen ville sige hov, det der er vist

vanskeligt foreneligt.

Hans Mogensen fra Energinet.dk

er helt på linje med Jesper Kirkeskov:

- Vi tilskynder medarbejderne til at

spørge chef eller kommunikationsaf-

delingen til råds, før de udtaler sig,

hvis der er den mindste tvivl. Men vi

blander os på ingen måde i det priva-

te. Vi har flere medarbejdere, som er



Hvad må en medarbejder i en virk-

somhed egentlig ytre sig om i offent-

ligheden? Hvad hvis pressen ringer?

Og hvad må man skrive på Facebook

og andre sociale medier? En under-

søgelse, som DKF gennemførte

blandt kommunikationschefer og

–direktører i juni 2010, viser, at 7 ud

af 10 virksomheder i dag har en

pressepolitik. Her kan medarbejderne

sort på hvidt læse, hvordan de skal

reagere, hvis de får en journalist i rø-

ret. Og de kan se, hvad de i givet

FAMLENDE HOLDNING TIL NYE MEDIER

Merete Wagner Hoffmann,

kommunikationschef,

Nomeco A/S

aktive i lokalpolitik. De må selvfølge-

lig gerne give udtryk for deres hold-

ninger til energipolitik – også selv om

disse holdninger ikke er i overens-

stemmelse med energinet.dk’s offi-

cielle linje.

Også Hans Mogensen skal derfor

ud i et tænkt eksempel for at finde

grænserne for ytringsfriheden blandt

medarbejdere, der udtaler sig som

privatpersoner:

- Selvfølgelig kan der opstå et

knæk i organisationens tillid til, at en

ansat kan bestride et job på grund af

udtalelser i pressen. Men så bliver

man ikke afskediget på grund af sine

ytringer, men manglen på tillid.

Den ’frie’ kommunikation har altså

begrænsninger. De fleste virksomhe-

der og organisationer har således fa-

ste regler for, hvornår en medarbejder

skal sende udtaleretten højere op i sy-

stemet. Fx hvis der opstår kriser, hvor

organisationen er under angreb i of-

fentligheden:

- Når der kommer sådan en krise,

sætter vi de sædvanlige retningslinier

ud af kraft. Så er det kun instituttets

direktør, der udtaler sig for så vidt an-

går den pågældende kritik, siger Jes-

per Kirkeskov.

A.P. Møller-Mærsk har ikke ned-

fældet faste regler for, hvornår med-

arbejderne bør afholde sig fra at ud-

tale sig i en sag:

- Vi forventer, at medarbejderne

bruger deres sunde fornuft. Derfor

har vi heller ikke opstillet ti punkter

eller en tjekliste, de skal følge. Det

skal blot være relevant for den funkti-

on, medarbejderen har i virksomhe-

fald må udtale sig om.

Virksomhederne står straks mere

famlende over for de sociale medier.

For skal man lave politikker for, hvad

medarbejderne må og ikke må? Og

hvor går grænsen mellem, hvad der

er privat og arbejdsrelateret?

Disse spørgsmål er ikke enkle at

besvare, men mange virksomheder

gør alligevel et forsøg og indarbejder

de sociale medier i virksomhedernes

nedskrevne politikker. Faktisk har om-

kring hver femte virksomhed i dag

nedskrevne regler for, hvordan med-

arbejderne må gebærde sig på Face-

book, Twitter, i blogs og andre sociale

medier. Hvis man dertil lægger de

virksomheder, der har uformelle ret-

ningslinjer, har over halvdelen af or-

ganisationer samt offentlige og priva-

te virksomheder i dag taget stilling til

fænomenet, at medarbejderne nu

har disse let tilgængelige kanaler til at

ytre deres holdninger.

68 virksomheder svarede på DKFs

undersøgelse, og tendensen er, at ar-

bejdspladserne ikke ønsker at blande

sig i, hvad medarbejderne skriver, så

længe det står for deres egen reg-

ning.

- Udtalelser på egne vegne er per-

sonens egen sag. Udtalelser på insti-

tutionens vegne aftales med ledelsen,

lyder en af tilbagemeldingerne.

Andre pointerer, at medarbejderen

personligt skal kunne stå inde for sine

Vi må leve med, at vi måske får en svipser en dag, for vi kan ikke undvære, at medarbejder-

ne er medspillere i pressen, mener Hans Mogensen, kommunikationsdirektør i Energinet.dk

15Kommunikatøren l August 2010

Pressepolitik

68% har en nedskrevet pressepolitik

21% har uformelle retningslinjer

Hvad må medarbejderne udtale sig om?

15% om den overordnede strategi

61% om egne ansvarsområder

34% om egne faglige holdninger

23% om egne holdninger generelt

27% de må ikke udtale sig

Sociale medier

18% har en nedskrevet politik

34% har uformelle retningslinjer

Hvad må medarbejderne udtale sig om?

22% om virksomheden

27% om egne arbejdsopgaver

36% om egne faglige holdninger

22% om egne generelle holdninger

25% om private forhold

Fordelingen blandt virksomhedstyper

er følgende:

32% privat, 38% offentlig, 9% konsulent,

14% organisation og 5% finansiel.

41% af virksomhederne har mere end 500

ansatte.

To gange med fire års mellemrum har fagforbundet FTF spurgt medlemmerne om deres

ytringsfrihed på jobbet. Fra 2006 til 2010 er der stort set ikke sket nogen ændring hos

de offentligt ansatte, skønt Folketinget har udsendt en vejledning om ytringsfrihed og et

kodeks for adfærd for offentligt ansatte.

Grænserne for ytringsfrihed strammer dog mest i de private virksomheder. Over to

tredjedele af de privatansatte i den første FTF-undersøgelse fra 2006 forudså påtale fra

chefen, hvis de kritiserede ledelsen.

I begge undersøgelser tror lidt over halvdelen af de offentligt ansatte, at de vil få pro-

blemer, hvis de lufter deres utilfredshed over for offentligheden. Det er mest udbredt i

staten med 62 procent, og en helt ny analyse hos Politiforbundet bekræfter en udbredt

frygt for knæk i karrieren.

Se FTFs analyser på nettet – og formanden Bente Sorgenfreys blog om ytringsfrihed.

http://www.ftf.dk/magasinet-resonans/nummer/artikel/hver-anden-i-det-offentlige-er-

bange-for-at-aabne-munden/

udtalelser og være bevidst om, at

man (om man vil det eller ej) udtaler

sig på virksomhedens vegne. Og en

kommentar lyder da også, at der

bliver en sag ud af det, hvis medar-

bejderne bryder deres tavshedspligt

omkring forretningsfølsomme oplys-

ninger.

Dette er tegn på, at virksomheder-

ne er meget bevidste om ikke at stille

sig på tværs af medarbejdernes gene-

relle ret til at ytre deres mening. Men

der er også en tendens i retning af, at

virksomhederne lader brugen af de

sociale medier indgå i personalepoli-

tikken – fx ved at opstille retningslin-

jer for, om det er i orden at tjekke

Facebook i arbejdstiden. En af besva-

relserne lyder således, at det er blevet

indskærpet, at brugen af sociale me-

dier i privat øjemed ikke må tage

overhånd i arbejdstiden. Endelig er

der eksempler på, at virksomheden

sætter regler op for at forhindre, at

udtalelser, billeder og lign. på eksem-

pelvis Facebook krænker kollegerne.

Det er fx ikke i orden at lægge fotos

af overrislede kolleger fra julefroko-

sten ud til almindelig skue, medmin-

dre alle har sagt ok til det.

KARRIEREN ER på SpIL – TROR DE FLESTE

den. Så giver det jo sig selv. Hvis man

får et spørgsmål, hvor der er tvivl, kan

vores kommunikationsfolk altid hjæl-

pe med råd og afklaring, siger Steen

Reeslev.

Hans Mogensen er klar over, at

den åbne kommunikationspolitik kan

have uheldige konsekvenser for virk-

somheden:

- Vi må leve med, at vi måske får

en svipser en dag, og vi burde have

handlet anderledes. For vi kan ikke

undvære, at medarbejderne er med-

spillere i pressen. Vi har tillid til, at de

er i stand til at klare opgaven.

DKF kursus

‘Strategisk Public Relations 2.0’

September 2010


Ugebrevet A4 skabte i januar 2010 ballade med en analyse om selvcensur kontra

ytringsfrihed i medier og kulturliv. I undersøgelsen svarede en del forfattere, billedkunst-

nere og museumsfolk m.fl ja til, at de af og til lod være med at skrive noget, der kunne

give problemer ved at såre eller krænke nogen.

Især Dansk Forfatterforening og en del af de adspurgte personer protesterede imod

hele undersøgelsens opbygning og konklusioner. Forfatterne ville ikke have siddende på

sig, at de svigter ytringsfriheden ved ikke at sætte den over alle andre hensyn.

FORFATTERE vIL SELv SÆTTE GRÆNSER

17Kommunikatøren l August 2010

Firstmovers’ visuelle udtryksformer kickstar-ter trends og er med til at sætte standarden for morgendagens mode – og derfor også for, hvad du vælger at tage på

FIRSTMOvERS SÆTTER DAGSORDENEN FOR MORGENDAGENS MODE

Af Louise Mejdal-Neertoft og Rie Kjellerup Eigtved, begge

cand.scient.soc. i Kommunikation og Virksomhedsstudier,

Roskilde Universitet

Fotos af Louise Mejdal-Neertoft

Der er trends i alt lige fra beklædning og interiør til mælkeprodukter og biler.

Men hvordan opstår disse trends, og hvad gør, at du pludselig ikke føler dig

smart i de slidte gulerodsformede cowboybukser, der ellers var dit bedste eje i

80’erne. Svaret er firstmovers og deres visuelle påvirkning af vores forbrug.

Firstmovers er, som ordet indikerer, den type af forbrugere, der er de første

til at tage nye produkter til sig. Og det sker gerne lang tid, før alle vi andre har

fået øjnene op for produktets karakter som et ’must-have-item’. Firstmovers’

unikke personlighed og stærke visuelle sans er årsagen til deres indtagelse af

rollen som smagsdommere, og i modsætning til den klassiske opinionsleders

mundtlige spredning af et budskab, foregår firstmovers’ påvirkning af hinanden

og andre forbrugertyper hovedsagelig visuelt. Gennem den stærke visuelle sans

har firstmovers en intuitiv fornemmelse for nye stilarter, der tre år senere ses i

Bilka og rives ned af hylderne. Det er en forholdsvis langsommelig proces, der

foregår lige for næsen af os.

Konstant forandring udfordrer kassetænkningMønstret i firstmovers’ brug af produkter er forholdsvis simpelt. Det skal være

det modsatte af mainstream. Nye trends og stiludtryk forældes på den måde

hurtigt, da firstmovers inden for mode konstant er på jagt efter unikke stilud-

tryk, der adskiller sig fra den brede befolkning.

- Jeg er meget imod sæsonting. Jeg er aldrig ham, du ser i en helt vild it-

thing. Hvis jeg ser sådanne ting, så går jeg i en meget stor bue uden om det,

fordi så skiller du dig aldrig ud, vel?, siger Sune, 23 år og firstmover inden for

mode.

En firstmover slår på den måde luften ud af de klassiske segmenteringsstra-

tegier, da en firstmover hverken vil eller kan sættes i bås, og det er derfor ikke

muligt at karakterisere en firstmover ud fra alder og demografiske variabler. Til-

de på 26 år og firstmover inden for mode forklarer:

- De prøver at definere en kasse, man skal tænke ud fra. Og hvis man afviger

fra kassen, så er det bare ærgerligt. De fortæller en, hvad det er, jeg skal tænke

om det her, og det skal de ikke. Jeg skal da tænke mit eget.


Den gode smag er unik og retroÅbenhed og mod er kodeordene, idet firstmovers tør skille sig ud i

deres visuelle udtryk på en måde, som for andre forbrugertyper

kan virke ekstremt avantgardistisk. Ifølge trendforsker Henrik Vejl-

gaard, der blandt andet står bag bogen ‘På sporet af en trend’,

karakteriseres firstmovers som: ‘…dem, som tør tilegne sig en ny

innovativ stil, før den er blevet sanktioneret af andre.’ First-

movers’ æstetiske udtryksformer og smagspræferencer bliver ofte

senere optaget af mainstreamen i en mere moderat form. Sune

fortæller:

- Da jeg begyndte på at iføre mig mine Dior-støvler, som er så-

dan lidt Dr. Martins-agtige, var folk sådan ’ej, det er sådan en

autonom støvle’, og nu går de alle rundt med dem.

For firstmovers inden for mode er god smag lig med personlig

smag, og stilidealet er med den franske sociolog Pierre Boudieus

ord ’overlagt eklekticisme’, som karakteriseres ved systematisk og

bevidst omgang med stilblandinger. Dyrkelsen af dette stilideal

kommer ifølge lektor ved kommunikation på RUC, Lisbeth Thorla-

cius, til udtryk hos firstmovers ved, at de bevidst sammensætter

deres beklædning med produkter, der kan defineres som retro el-

ler kitsch. Tilde fortæller, hvordan hun via et miks af beklædnings-

genstande skaber koblinger mellem forskellige tidsperioder og

iscenesætter sig selv:

- Jeg bygger fortællinger op om 90’er pigen, der fusionerer

med krigstøj, pels og uld, og så er hun stadigvæk lidt glamourøs.

Erhvervslivet har lugtet luntenErhvervslivet er ikke blindt for firstmovers’ påvirkning af os andre,

idet virksomheders produkter kan opnå merværdi, hvis firstmovers

tager dem til sig. Det kræver dog, at virksomheden lever op til

firstmovers’ behov for forandringer, og at produktets æstetiske

udtryk falder i firstmovers’ smag. Sker det ikke, vil firstmovers tage

afstand fra virksomhedens produkt. Hvis virksomheder formår at

tilfredsstille firstmovers, vil det fungere som en blåstempling for

andre forbrugere. Et eksempel er Carlsberg. Bryggeriet markeds-

førte gennem bureauet Very cideren Somersby ved brug af ople-

velseskommunikation henvendt til subkulturelle grupper. Og no-

get tyder på, at det lykkedes, da du i dag på næsten samtlige af

Danmarks værtshuse kan bestille en sød, boblende Somersby.

Det kan virke uforudsigeligt, hvad der i sommeren 2011 bliver

den hypede drikkevare på værtshusene og et ’must-have-item’ i

tøjbutikkerne. Men ved at betragte firstmovers får du muligheden

for et hurtigt kig i krystalkuglen.

REFERENCER:

Louise Mejdal-Neertoft & Rie Kjellerup Eigtved: Trendsætteren –

Den visuelle meningsdanner

Henrik Vejlgaard: På Sporet af en trend, Nordisk Forlag A/S, 2008

Pierre Bourdieu: Distinksjonen, Pax Forlag, 1995

Lisbeth Thorlacius: Indie eller klassisk retro?, Visuel kultur – Viden, Liv, Politik,

Multivers Academics, 2009

www.very.dk, 2010

Artiklen er et nedkog af specialet ‘Trendsætteren – Den visuelle meningsdanner’, som

Louise Mejdal-Neertoft og Rie Kjellerup Eigtved har skrevet på Roskilde Universitet.

Firstmover Sune nyder at få opmærksomhed ved sine opsigtvækkende outfits.

Firstmover Mary på 21 år kan godt lide at iscene-sætte sig selv og gøre livet til et teaterstykke.

Firstmover Tilde dyrker den glamourøse retromode. Tøjet skal helst være fra genbrugsbutikker, så hun skiller sig ud.

Vi er trætte af spin og dækhistorier. Der er bud efter ægte varer, relevans og substans. Vi vil samles om noget meningsfyldt og oprigtigt.

Kom-dag’1o går bag om tendensen til, at det hele skal være autentisk og troværdigt, vi folder debatten ud og tester grænserne.

Følg med på www.kommunikationsforening.dk/kom-dag

kom-dag’1o arrangeres

i samarbejde med

kom-pris’1o er

sponseret af

kom-dag’1o sponseres af

Hvem tror du på?Vær med til at kvali ficere debatten om autentisk og troværdig kommunikation på kom-dag’1o den 23. novemberi Koncerthuset i DR Byen.

l V A RKLSGRAFISK HUS

kom-dag’1o kom-pris’1o

Har du vinderprojektet?Indstil kandidater til kom-pris’1o

DKF priser de bedste eksempler på god professionel kommunikation.

Vinderen kåres af en dommerkomite og af publikum på kom-dag’1o den 23. november i Koncerthusets koncertsal.

Indsend dit projekt til kom-pris’1o allerede nu og senest den 28. oktober 2010 kl.12.

Kriterier og indstillingsskema på www.kommunikationsforening.dk/kom-pris

DOMMERKOMITE

Formand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business School. Kommunikationsdirektør ANNE-MARIE ARLETH SKOV, Carlsberg Breweries A/S.

Kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, Energinet.dk. Kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, Kommunernes Landsforening.

Kommunikationsdirektør STEEN REESLEV, A.P. Møller-Mærsk A/S. Head of Corporate Public Affairs FLEMING VOETMANN, Novozymes A/S.

Kommunikationschef TINA DONNERBORG, Dansk Røde Kors, og formand for Dansk Kommunikationsforening.

WE SEE SOLUTIONS

’

’


Danskerne er vilde med tv-nyheder.

De er næsten lige så vilde med inter-

nettet som nyhedsmedie, og radiony-

heder ligger nr. 3 på hitlisten over

danskernes nyhedsforbrug. Og sjovt

nok ligger tekst-tv nr. 4!

Det viser en ny undersøgelse af dan-

skernes forbrug af nyhedsmedier,

som professor i kommunikation Kim

Schrøder, Roskilde Universitet, har

stået i spidsen for.

Et repræsentativt udsnit af dan-

skere blev i oktober 2008 blandt an-

det spurgt, hvilke nyhedsmedier de

havde brugt i den forløbne uge. Nr. 1

var tv-nyheder, som 88 % havde set.

Dernæst fulgte nyheder på danske

netsider (78 %), radionyheder (70

%), tekst-tv (60 %) og lokale gratis

ugeaviser (58 %).

Usynligt nyhedsmedie- Indtil denne undersøgelse har tekst-

tv været det usynlige nyhedsmedie.

Men egentlig er det ikke så mærke-

ligt. Man kan lige snuppe nogle tekst-

tv-nyheder, når det tv-program, man

sidder og kigger på, bliver for kede-

ligt. Så bliver man lige opdateret, si-

ger Kim Schrøder.

Tekst-tv illustrerer nogle af de fak-

torer, der afgør vores forbrug af ny-

hedsmedier: De skal passe ind i vores

hverdag og vaner – fx kan togpendle-

ren læse gratisaviser, men skifte til ra-

DANSKERNE SOM NYHEDS FORBRUGERE

Et forskningsprojekt undersøger danskernes nyhedsforbrug: tv-nyhederne topper, tekst-tv er overraskende stort – og internettet er på vej til at over-hale alle andre nyhedsmedier. Hvordan kan kommunikatører tage bestik af danskernes nyhedsvaner?

Af Birgitte Skou Andersen,

kommunikationskonsulent,

Høje-Taastrup Kommune

dionyheder, hvis han eller hun begyn-

der at køre i bil til og fra arbejdet.

Nyheder bruges i sociale sammenhængeAndre vigtige faktorer er, at nyheds-

medierne skal sætte os i stand til at

’snakke med’, der hvor vi færdes i det

daglige: Vi vælger nyhedsmedier, der

giver os de historier og referenceram-

mer, som vi kan bruge i samværet

med venner, kolleger, familie etc. Heri

ligger også, at vi vælger nyhedsmedi-

er, der giver os den viden, vi synes, vi

har brug for i rollen som samfunds-

borgere – altså nyhedsmediernes de-

mokratiske rolle.

Undersøgelsen viser, at især de

unge vælger nyhedsmedier ud fra,

hvad der kobler dem bedst på deres

sociale netværk – ikke efter vidensud-

bytte. Men for alle aldersgrupper er

det vigtigt at føle sig ’klædt på’ til

hverdagens sociale sammenhænge

gennem nyhedsmedierne.

Forskel på overblik og baggrundOg endelig varierer danskernes for-

brug af nyhedsmedier, når det gælder

om at skaffe sig overblik, og når det

gælder om at skaffe sig baggrundsvi-

den. Når det gælder om at skaffe sig

’overblik over, hvad der sker i sam-

fundet’, som spørgsmålet lød, bruger

55 % tv-nyhederne, mens 50 % bru-

ger danske netsider, 41 % radionyhe-

der, 36 % tekst-tv og 15 % de lands-

dækkende aviser.

Tv-nyhederne foretrækkes også,

når det gælder om at skaffe sig ’bag-

grundsviden om, hvad der sker i sam-

fundet’: 45 % foretrækker tv-nyhe-

derne til baggrundsviden. Men så er

der ellers vendt rundt på rækkeføl-

gen: nr. 2 er nemlig de landsdækken-

de aviser (35 %), og nr. 3 tv-aktuali-

tetsprogrammerne (35 %) med et

spring ned til nr. 4 danske netsider

(24 %).

Tv-nyheder bruges altså både til

overblik og til baggrund, og netnyhe-

derne er sandsynligvis på vej til sam-

me rolle, mens Kim Schrøder beteg-

ner de øvrige nyhedsmedier som

mono-funktionelle: gode enten til

overblik eller til baggrund.

Undersøgelsen viser, at danskerne

aktivt opsøger nyheder – de spiller

altså en betydelig rolle for os i vores

hverdag. Det kan jo kun glæde kom-

munikatører. Men hvad kan vi i øvrigt

lære af undersøgelsen?

Derfor vil chefen i tv- Efter spørgeskemaundersøgelsen er

vi gået videre med at finde ud af, om

folk kan grupperes son nyhedsforbru-

gere, der sammensætter ’pakker’ af

nyhedsmedier. Ved populært sagt at

kigge i deres indkøbsvogne, når de

kommer ud af ’nyhedsmediernes su-

permarked’, kan vi opstille syv for-

skellige typer nyhedsforbrugere.

- Resultatet er ikke publiceret end-

nu, men fx kan vi udpege en såkaldt

’traditionel nyhedsforbruger’, som

stadig læser ret meget avis. Og vi kan

se, at alle syv typer har tv-nyheder og

netnyheder i deres top 5 for nyheds-

medier. Det er meget markant for

21Kommunikatøren l August 2010 21

DANSKERNE SOM NYHEDS FORBRUGERE

Danmark – spredningen er langt stør-

re i andre lande, fortæller Kim Schrø-

der.

Der er altså god grund til, at dine

kunder eller din chef gerne vil have

virksomhedens gode historie i en

landsdækkende tv-kanal! Men type-

DKF Kursus

‘Stå fast i bedste sendetid –

medie og budskabstræning’

November 2010


inddelingen af nyhedsforbrugerne vil

bidrage til vores forståelse af, hvilke

øvrige nyhedsmedier vores borgere

og målgrupper vælger.

Netnyhedernes nye rolleDet tiltagende forbrug af netnyheder

bliver uhyre interessant at følge. Det

går rigtig stærkt:

- Tag fx nyheder på mobilen: En

svensk kollega fortalte mig for nylig,

at 2009 var gennembrudsåret for

mobilnyheder i Sverige. I vores under-

søgelse fra slutningen af 2008 var der

7 %, som brugte mobilnyheder, men

jeg er overbevist om, at vi vil se helt

andre tal, hvis vi spørger i dag, siger

Kim Schrøder.

Og på nettet kan vi selv sammen-

sætte de nyhedsoversigter og –bag-

grunde, vi synes, vi har brug for i vo-

res sociale sammenhænge, pointerer

Kim Schrøder. Bliver det så sværere at

være kommunikatør, fordi nyhedsfor-

brugerne forsvinder ud i alverdens ni-

cher på internettet, eller bliver det

lettere, fordi nyhedsforbrugerne nemt

kan vælge de af vores tilbud, der gi-

ver mening for dem?

Det er svært at vurdere, mener

Kim Schrøder. Men nettets fremvækst

Om demografiske tendenser i nyhedsforbrugetBlandt de vigtigste demografiske tendenser for baggrundsmedier er, at det

især er lavtuddannede der bruger TV-Nyheder til at skaffe sig baggrund,

mens de højtuddannede og ældre grupper er orienteret imod betalings-

aviserne. For den unge aldersgruppe er internetnyheder en vigtigere kilde

til baggrundsviden end landsdækkende aviser. Fagblade og radio-aktuali-

tetsprogrammer (DR-P1-fladen) er især vigtige for gruppen 56+ og for de

højtuddannede.

Konkluderende kan det siges, at danskernes eneste absolutte allround-

nyhedsmedie anno 2008 således er tv-nyheder, en rolle som de landsdæk-

kende aviser klart har mistet, mens internetnyheder er på vej til at gøre tv-

nyheder rangen stridig.

Vi vælger nyhedsmedier, der giver os de

historier og referencerammer, som vi kan

bruge i samværet med venner, kolleger

og familie siger Kim Schrøder, professor i

kommunikation på Roskilde Universitet.

Få mere at vide• SeKimSchrødersuddybendeartikelom

undersøgelsen: ’Danskernes brug af ny-

hedsmedier: et nyt landkort. En pejling

af danskernes navigation i nyhedsuni-

verset’ i Journalistica - Tidsskrift for

forskning i journalistik, 4. april 2010 på:

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/

journalistica/article/view/1975.

• Undersøgelsenindgåriprojektet’Aviser

og journalistik i forandring’, der har

modtaget støtte fra Forskningsrådet for

Kultur og Kommunikation og består af

i alt syv delprojekter.

Se http://aviser.mef.ku.dk/.

er uomtvistelig, og det gælder om at

kaste sig ud i mulighederne – også

mulighederne for at gøre borgerne til

aktive deltagere via nettet, mener

han.

Trial & error24 % svarer, at de har brugt de inter-

aktive muligheder, som netnyhederne

rummer. Det er måske ganske man-

ge, når man tager i betragtning, hvor

nyt mediet er – måske er det endda

gået ufatteligt stærkt, når man tæn-

ker på kommunikationskanalerne for

10 år siden.

- Udviklingen går så stærkt, at

man ikke kan nå at få ’sikre tal’, før

de er for gamle. Jeg tror, det er vig-

tigt at kaste sig ud i at afprøve mulig-

hederne – trial & error!, lyder Kim

Schrøders råd.


hed, får dem til at sprede oplevelsen i

deres netværk og generere en presse-

omtale. Samtidig er eventen godt stof

til kommunikation på andre platfor-

me – både internt og eksternt. Der-

med kan effekten mangedobles.

Men det kræver mod at evente sit

budskab. Når man går på gaden med

sin kommunikation afkodes autenci-

teten og troværdigheden lynhurtigt:

Er der tale om et påtaget markedsfø-

ringstrick, eller tager eventen afsæt i

virksomhedens værdier, og giver den

noget positivt tilbage til stedet og

deltagerne? Det er vores mantra, at

Alle drukner vi i distancerende masse-

kommunikation, direct mails, tv-rekla-

mer og annoncer. Det meste ender i

skraldespanden, og vi hverken lytter,

ser, føler eller ændrer adfærd. Der

skal noget andet til for at skabe posi-

tive oplevelser og minder hos modta-

gerne. Eventkommunikation er én af

mulighederne. Det handler i sin es-

sens om at overraske og engagere sin

målgruppe emotionelt, så den lader

sig involvere i kommunikationen og

knytter stærkere relationer til dig som

afsender. Ved at skabe positiv, inddra-

gende og ærlig kommunikation fx i

byrummet får kommunikationen

pludselig en fysisk dimension, som

har afgørende betydning for vores

opfattelse af budskaber. Vi går fra at

være passive modtagere til aktive del-

tagere, og dermed stiger kommuni-

kationseffekten markant.

Giv noget positivt tilbage Med eventkommunikation rammer

man de få – dem som aktivt engage-

rer sig i eventen. Det kan gøre kon-

taktprisen høj, men regnestykket er

mere nuanceret. En veludført event

fastholder deltagernes opmærksom-

Få OpMÆRKSOMHED MED pOSITIv EvENTKOMMUNIKATION

Brug dit annonceringsbudget på tv-reklamer og kryds fingre for, at du fanger

målgruppen i bare 30 sekunder eller sats på positiv eventkommunikation og få

målgruppens opmærksomhed, længere eksponeringstid og viral omtale

Af Mikkel Bechshøft, chefrådgiver

for oplevelseskommunikation, Bysted A/S og

Claus Nielsen, partner, Onesto Mong & Partners ApS

Metroen set i et nyt lys

Metroselskabet ønskede at skabe en posi-

tiv, tryg og imødekommende stemning

omkring byggepladsen på Assistens Kirke-

gård og sige ordentligt goddag til de nye

naboer. Onesto Mong & Partners skabte

konceptet ’Set i et nyt lys’ og iscenesatte

byggepladsen med en midlertidig lysud-

smykning. Nørrebros kulturaktører blev in-

viteret til at fortælle om deres arrange-

menter på en opsat lysavis - alt sammen

en stor succes i en ellers kold og mørk vin-

tertid.

Campagne & Hotdogs

Wonderful Copenhagen ønskede at pro-

filere byen som innovativ, spændende og

kreativ, da MTV var i København. Onesto

Mong & Partners skabte et mobilt kon-

cept, der forvandlede to pølsevogne til

en mobilscene og en bus til en rullende

mini-natklub med karaoke-lounge og fri

champagnebar under navnet Champag-

ne and Hotdogs. En række kommercielle

aktører deltog som givende medspillere i

det nytænkende brand-univers, der rejste

rundt og skabte positive oplevelser for

publikum to dage i novemberkulden.


5

5. Forstå effekten

Effekten af en event kan sjælent må-

les direkte på bundlinjen. Men tør du

gå nye veje, så huskes du også i købs-

situationen. Det handler om branding

på den lange bane. Om at vise sig

som en åben, nysgerrig og imøde-

kommende organisation, der er reelt

interesseret i sine kunder og interes-

senter.

DKF Kurser

’Spræng rammerne med

eventkommunikation’

September 2010


DKF i samarbejde med Kursuslex

‘Eventdagen 2010‘ den 14. oktober

Tivoli Congress Center


Se cases, billeder og video på


12

34

Giv en hånd for klimaet

Københavns Kommune ønskede at ska-

be opmærksomhed omkring kommu-

nens nye klimaplan. Sammen med

Wish bone placerede Bysted en 40 meter

lang vindmøllevinge på Rådhuspladsen

og lod klimaglade københavnere ‘give

en hånd for klimaet‘ ved at sætte deres

personlige håndtryk på vingen. Resulta-

tet blev en sjov oplevelse for byens bor-

gere og børn, flere end 400 håndaftryk

og omfattende presseomtale.

skal en event opnå maksimal effekt,

så må den give noget tilbage – gøre

bustoppestedet mere behageligt,

bænken blødere at sidde på eller en

plads til et sjovere byrum.

Gå strategisk tilværks Det er vores erfaring, at et grundigt

forarbejde kan mangedoble effekten

af eventkommunikation. Der er nem-

lig langt flere overvejelser at gøre sig,

end blot hvor eventen skal finde sted.

Her er fem ting, du bør overveje i dit

arbejde med at få mere opmærksom-

hed ud af din kommunikation:

1. Drop folderenTænk nyt. De klassiske kommunikati-

onskanaler egner sig bedre til at op-

drage på modtageren, men skaber

ikke gensidig dialog og relationer. Det

kan eventen. Start derfor med at

spørge dig selv, hvordan du kan ind-

drage og engagere målgruppen, me-

dierne, din egen organisation og må-

ske hele verden gennem positiv

eventkommunikation?

2. Konkretisér ideen Udgangspunktet for et stærkt event-

koncept er, at det tager udgangs-

punkt i organisationens værdier og

kultur. Det nytter ikke at være Coca

Cola på gaden, hvis man har en kul-

tur som Mærsk. Det bliver uautentisk

og utroværdigt. Idéen skal også ram-

me målgruppen. Søg efter hvor der er

sammenfald mellem organisations

værdier og kultur og målgruppens in-

teresser og behov. Endelig skal en god

event også være overraskende. Hvor

er I anderledes end alle de andre?

3. Afdæk værdien Ingen gør noget uden motivation.

Hverken din målgruppe eller din or-

ganisation. Brug derfor et Værdikort

til at analysere, hvad målgruppen får

ud af at deltage i eventen, og hvad

eventen skal give tilbage til din orga-

nisation? På Roskilde Festival giver

alle events noget tilbage til deltager-

ne i form af fx vasket tøj, gratis drik-

kevarer, en opladet mobiltelefon, et

varmt bad osv.

4. Udnyt synergien

Du skal udnytte faserne før, under og

efter eventen til at kommunikere ak-

tivt. Tænk i netværk og partnerskaber

når du skaber eventen og brug socia-

le redskaber som Facebook, Twitter

og YouTube, men også klassisk PR til

at skabe indledende opmærksomhed.

Del event-oplevelsen undervejs via de

samme kanaler, og vær åben og følg

op med nye aktiviteter for de deltage-

re, som lod sig engagere. Og glem

ikke, at dine kollegaer kan gøres til

de bedste ambassadører.

Følg med på www.kommunika

tionsforening.dk, hvor du kan

læse mere om kriterierne,

downloade indstillingsskema

og tilmelde dit projekt til

kom-pris’o9.

9. november 2009 hos DI

Hvordan skaber kommunikation værdi for virksomheder, organisationer, myndig heder

og samfund?

Hvilke trends vil præge kommunikationen de

kommende 10 år?

Hvilke kvalifikationer og kompetencer bliver kommunikatørens vigtigste de næste 10 år?

Hvilken rolle kommer kommunikatøren til at spille?Hvilke opgaver skal vi løfte?

kompris’o9Med kom-pris’o9 priser DKF de bedste eksempler på god professionel kommunikation i to kategorier landsdækkende kommunikationsprojekt og regionalt/ lokalt kommunikationsprojekt.

Indsend dit kommunikationsprojekt til kom-pris’o9 allerede nu og senest 2. oktober kl. 12.

DOMMERKOMITEProjekterne nomineres af en dommerkomite, der består afFormand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business SchoolKommunikationsdirektør ANNEMARIE ARLETH SKOV, Carlsberg Breweries A/SKommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, Energinet.dkKommunikationsdirektør STEEN REESLEV, A.P. MøllerMærsk A/SKommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, Kommunernes LandsforeningAdm. direktør og chefredaktør LEIF BECK FALLESEN, dagbladet BørsenPartner OLE SCHMIDT PEDERSEN, Firstline Communication og formand for Dansk Kommunikationsforening

kom-dag’o9 arrangeres i samarbejde

med dagbladet Børsen

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik

komdag’o9 kompris’o9

Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med

kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om

vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.

KOMM UNIKATI ON2019

KLS

DKFs Tænketank 2019 har udpeget

tendensen ‘oplevelser og underhold-

ning’ som en af de ni vigtigste tenden-

ser for fremtiden.



Kommunikationsbranchen har længe

forsøgt at sætte arbejdet med måling

og evaluering på dagsordenen. Se-

nest har Dansk Kommunikationsfor-

enings Tænketank 2019 udpeget

’mål eller forsvind’, som en af de ni

vigtigste tendenser for fremtidens

kommunikation. Imidlertid viser en

rundspørge til studielederne på de

danske kommunikationsuddannelser,

at disciplinen stadig er på begynder-

stadiet.

Forskningen lader vi andre omSom udgangspunkt må man se langt

efter relevant dansk forskning på om-

rådet. Og det til trods for, at de fleste

afhandlinger på kommunikationsud-

dannelserne omfatter en eller anden

form for evaluering eller analyse af

kommunikation. Derfor er det også

kun positivt, at CBS i samarbejde med

Bjerg Kommunikation har iværksat

forskningsprojektet ’Målinger vi kan

lære af’ på CBS, som Morten Krogh

Petersen står bag. Det kan forhåbent-

lig supplere forskningen inden for

effektmåling og performance, der

primært finder sted på de erhvervs-

økonomiske institutter.

Pensum – en tynd kop teUmiddelbart er det positivt, at univer-

siteterne er begyndt at prioritere un-

dervisningen i videnskabsteori. Dette

ændrer dog ikke ved, at pensum på

kommunikationsuddannelserne inden

for måling og evaluering af kommu-

nikation må betragtes som en tynd

kop te. En rundspørge til studieleder-

ne på de danske kommunikationsud-

dannelser viser, at pensum primært

omfatter dansksproget litteratur af

Preben Sepstrup, Helle Petersen, Stei-

ner Kvale og Ib Andersen. Således an-

vendes der stort set ikke forsknings-

baseret litteratur af fx Jacob Holm

Hansen, Anne Katrine Lund, Tove

Arendt Rasmussen og Lennard Høj-

bjerg Hansen. Dermed anvender man

primært litteratur, der stammer fra en

tid før Facebook, YouTube, Twitter,

iPhone og weblogs. Derfor går man

også glip af viden fra internationale

evalueringseksperter som Walter K.

Lindenmann, Roger D’Aprix og Ange-

la Sinickas.

RUC og AAU har førertrøjen påSom nævnt er pensum og metodefa-

gene ikke lige omfattende alle steder.

Dette gælder dog ikke kommunikati-

onsuddannelserne på RUC og AAU.

Her er omfanget af faglitteratur samt

fokus på forskellige analysemetoder

ganske omfattende. På RUC har man

specifikt fokus på problematikker

som validitet, fortolkningsmetoder og

refleksion. Samtidig

kobles undervisningen

inden for målinger og meto-

de begge steder til fag som socio-

logi, neuropsykologi, organisationste-

ori og netværksteori. Dermed er der

også et mere integreret perspektiv på

arbejdet med måling og evaluering af

kommunikation. Og det er af afgø-

rende betydning. For som Morten

Krogh Petersen, der forsker i kommu-

nikationsmålinger, og direktør Pelle

Nilsson fra Resonans Kommunikation

begge udtaler, så er det vigtigt at

kontekstualisere arbejdet med måling

og evaluering i forhold til den konkre-

te kommunikationspraksis i den en-

kelte organisation eller virksomhed.

Samtidig er kommunikationsfeltet

netop under udvikling, og det bety-

der ifølge Mikael Vetner, studieleder

på AAU, at ’der også kommer nye

behov for målinger og vurderinger’.

Universiteterne afspejler er-hvervslivetPå sin vis afspejler kommunikations-

uddannelserne den eksisterende

praksis i erhvervslivet - eller mangel

på samme. Samtidig er holdningen

blandt de fleste studieledere, at der

er fokus nok på måling og evaluering

af kommunikation på kommunikati-

onsuddannelserne.

Af Annette Rolsting, journalist og kommuni-

kationsrådgiver, Mundo Kommunikation

KOMMUNIKATIONS-UDDANNELSERNE FORSØMMER MåLING OG EvALUERING


DKF Kursus

’Kommunikationsstrategi og –politik med

udgangspunkt i forretningen’

November 2010


Det-

te til

trods, så er

der flere stude-

rende, der har

valgt at skrive speciale

om emnet, netop for at

perspektivere den nuværen-

de undervisning. Én af dem er

Michel Bech, der som afslutning på

cand.merc.(Kom)-studiet på CBS valg-

te at skrive om effektmålinger inden

for medarbejderkommunikation.

Kommunikationsbranchen – visionær eller målefikseret?Summa summarum er, at der ikke er

fælles fodslag, når det gælder fremti-

dens praksis inden for måling og eva-

luering af kommunikation.

Blandt dem, som efterlyser mere

udvikling på området er Jacob Holm

Hansen, direktør i Holm Partners og

erhvervsforsker i strategisk ledelses-

kom-

munika-

tion samt

Pelle Nilsson,

direktør i Reso-

nans Kommunikation

med speciale i ledelses-

kommunikation og kommu-

nikationsmålinger. Således udta-

ler Jacob Holm Hansen, at ’mit

indtryk er ikke, at måling er priorite-

ret hverken på uddannelserne eller i

virksomhederne. Om det nok er

svært at afgøre. Men måling er kun

relevant, hvis det netop giver værdi

til organisationen og den forstår at

bruge det som lærings- og refleksi-

onsværktøj’. Samme synspunkt deler

Pelle Carlo Nilsson, der udtaler, at

’med tanke på de flere hundrede

kandidater med speciale i kommuni-

kation, der uddannes hvert år, vil det

være særdeles værdifuldt for hele

kommunikationsbranchen, hvis vi

kunne få kandidater ud fra universi-

teterne, der er specialiseret i metoder

til måling og evaluering af kommuni-

kation. Generalister er der nok af’.

Også Mikael Vetner fra AAU og

Lars Bech Christensen, der underviser

på cand.merc.-studiet samt Marke-

ting Communications Management-

uddannelsen på CBS, bakker op om

et større fokus på måling og evalue-

ring af kommunikation. Imidlertid

mener de ikke, at målinger kan stå

alene. Således påpeger Mikael Vet-

Læs mere

Intern kommunikation under forandring (2009), Helle K. Aggerholm m.fl., Samfundslitteratur

Kommunikationsindsats foregår i blinde (2004), Johannes P. Bøggild, Mandag Morgen, nr. 13

Public Relations Research for Planning and Evaluation (2006), Walter K. Lindenmann, Institute for

Public Relations

Setting best practices in public relations research” (2009), David Michaelson, Echo Research

Tilrettelæggelse af information, Preben Sepstrup, Academia, 2006

www.kommunikationsmaaling.dk

http://www.kl.dk/Dokumenter/Artikler/ANJ/2008/06/Temaguide-Kommunikationsmalinger/

ner, at ’måling og evaluering er me-

get relevant - men det skal matche

uddannelsernes fokus som hele og

skabe en helhed i uddannelsens fag-

lighed. Det er vigtigt, at forundersø-

gelser, fremstilling og måling så at

sige går hånd i hånd eller har lige høj

prioritet’. Lars Bech Christensen for-

klarer, at han har diskuteret med folk

i branchen, der udtrykker ønske om

at oprette kurser der decideret foku-

serer på at lære de studerende hånd-

værket. Men som han siger, ’helt ob-

jektivt er dette vanskeligt, da der som

regel stilles krav om betydelige for-

kundskaber inden for statistik og ma-

tematisk modellering, og det er de

færreste CBS-studerende, der har den

ballast’.

Spørgsmålet er, om det er kommu-

nikationsbranchen, der er for ambi-

tiøs og resultatfikseret, eller det er

universiteterne og erhvervslivet, der

er for efterslæbende. Under alle om-

stændigheder er der behov for, at der

bygges større bro mellem universite-

terne, kommunikationsbranchen og

erhvervslivet. Ligeledes kunne univer-

siteterne med fordel blive bedre til at

lære af hinanden og inddrage den in-

ternationale litteratur og forskning på

området.






kom-pris’o9.



og samfund?


kommende 10 år?













KOMM UNIKATI ON2019

KLS


tendensen ‘mål eller forsvind’ som en

af de ni vigtigste tendenser for fremti-

den. www.kommunikationsforening.dk


Dansende ansigter fra Europa-Parla-

mentets webafdeling synger the Cures

‘Friday I’m in love’ med parlamentets

kønsløse beton som baggrundstapet

til en julefrokost i december 2007. Det

ender som video på YouTube. Lagt på

af chefen.

- Mange i parlamentet blev virkelig

rasende. De troede, at den video ville få

taget til at falde ned. Men taget faldt

ikke ned, og videoen blev set og bane-

de vejen for os, forklarer Stephen Clark.

Han er chef for Europa-Parlamen-

tets webenhed. Den 2. yngste enhed

i parlamentet. Og den afdeling, der

har sendt Europa-Parlamentet på

YouTube, Myspace, Flickr, Twitter og

Facebook. Sidstnævnte er mest vel-

lykket med ca. 71.000 fans.

Europa-Parlamentets indtog på

web 2.0 begyndte som optakt til val-

get i 2009. Med interaktive elemen-

ter, virale videoer og chatmuligheder.

En af de humoristiske valgvideoer lag-

de den tyske kansler, Angela Merkel,

på sin hjemmeside.

- Det gav os helt sikkert noget tro-

værdighed, siger Stephen Clarke, der

oplevede, at det barberede noget af

chefernes skepsis.

- Der var en angst for kontroltabet

før blandt chefer og embedsmænd.

Frygten var, at vi ikke kunne styre,

hvem der sagde noget, at det ville

være flest grønne, flest højreoriente-

rede, flest venstreorienterede, men

sådan blev det ikke, siger han.

’Vi er ikke propagandister’ Stephen Clark har 19 års erfaring fra

parlamentet, men i poloshirt og hår, der

går sine egne veje, afviger han fra den

klassiske, jakkesæt-behængte EU-em-

bedsmand. Lige så uautoritativt lader

han Franz Ferdinands hurtige taktslag i

‘I found a new way’ akkompagnere sig

og sine sociale medie-erfaringer.

Alligevel ryger øjenbrynene op i

panden til spørgsmålet: Hvor stor en

anarkist er du?

- Jeg er overhovedet ikke anarkist,

jeg er faktisk lidt af en kontrol freak.

Vi har mange unge folk på vores hold,

og vi er ikke politikere, forklarer han.

Fx offentliggør teamet ingen op-

dateringer på Facebook uden, at han

har set dem. Det skal være folk med

et par års erfaring, der må moderere

debatterne.

- Jeg er ikke en hard core diktator,

Af Eva Tingkær,

presseansvarlig i Dansk Energi

SOCIALE MEDIER:

’TAGET FALDT IKKE NED’En julefrokost-flirt har forvandlet sig til en længere affære med sociale medier for Europa-Parlamentet. Vi skal nemlig acceptere, at vi ikke længere kan kontrollere budskabet. På sociale medier opstår en anden slags kontrol, forklarer manden, der har sendt EU på web 2.0

Sociale medier egner sig til debat og fælles-

skaber mere end til budskaber, helt i tråd

med et parlaments ånd, mener chef for

Europa-Parlamentets webenhed, Stephen

Clark, som har vundet nyt kommunikations-

terræn for EU med sociale medier.

men hvis vi skal have succes, skal folk

føle, at de kommer til et neutralt

rum, og at vi ikke er biased eller pro-

pagandister, siger han.

Kun to er blevet blokeret fra at

kunne deltage i facebook-debatten,

som består af opdateringer om de-

batter i parlamentet om alt fra kødkli-

ster til EU’s forhold til situationen i

Gaza.

Social kontrol overtager budskabskontrolSelvom Stephen Clark gerne vil kon-

trollere selve kommunikationshand-

lingen, har han for længst opgivet

tanken om at have kontrol over bud-

skabet på web 2.0.

- Den tidligere generation af kom-

munikatører og politikere, skolet af

Alastair Campbell (Tony Blairs chef-

strateg red.), kæmpede for at holde

kontrollen over budskabet, ellers vil

en anden tage kontrollen. Men den

kontrol har man allerede mistet i dag,

for debatten om én er der, og så kan

man vælge at være en del af den,

fastslår Stephen Clark, der ser en an-

den type kontrol i sociale medier.

- Facebook har langt hen ad vejen


DKF Kursus

’Rolig nu… få det digitale overblik’!

September 2010

‘Sociale medier i den strategiske

kommunikation’

September 2010


en ægthed i sig. Folk er logget på

som dem selv - som regel - med bille-

de og navn, fordi de er der for at tale

med deres venner. Så alt hvad de gør,

gør de foran andre, og derfor opstår

en social kontrol, forklarer Stephen

Clark.

Han understreger, at sociale medi-

er er et naturligt match for et parla-

ment, fordi det skaber rum for dis-

kussion i et parlaments ånd. Det

handler ikke om at få budskabet ud,

men om at få det rundt.

- Og det lykkes. Fx da vi tog en de-

bat om bier op, begyndte bi-interes-

serede at deltage i debatten. Hver

gang vi gør den slags, går fanskaren i

vejret med et par hundreder, forklarer

Stephen Clark.

Er Facebook i dine øjne bedre eg-

net til fællesskaber end til budskaber?

- Facebook appellerer til noget

fundamentalt i mennesker, fordi men-

nesker lytter til andre mennesker, de

vil ikke lytte til reklamer. Facebook er

et sted, man kan have samtaler. So-

ciale medier handler om at engagere

folk ikke om at pådutte dem et bud-

skab. Ultimativt er vores ønske, at vi

kan skabe kontakten mellem euro-

pæerne og politikerne, siger han, og

understreger at de stadig prøver sig

frem.

Med alle de digitale muligheder,

hvad er så det næste, I kaster jer

over?

- Vi bruger meget tid på at produ-

cere indhold, mindre på at sprede

det. Det skal vi arbejde mere på. Men

uanset hvad der kommer, skal vi

være, hvor offentligheden er, slutter

han.

Kommunikationsdyder og sociale medier

Husk de ’gamle’ dyder

1. Vær præcis

2. Vær interessant

3. Vær professionel

4. Hold dig til dine kerneværdier

De ’nye’ dyder

1. Vær uformel

2. Tag ikke dig selv for seriøst

3. Vær klar til at begå fejl

4. Accepter kontroltabet

5. Vær menneske

Stephen Clarke om …

… det bedste tidspunkt for opdateringer: Lige omkring kl. 16 – hvor folk har de

sidste timer på arbejdet.

… barrierer: Den største barriere er, at vi ikke er politikere, men embedsmænd.

… ressourcer: Vi er et team på 30 – seks arbejder kun med sociale medier. Der er

flest unge i teamet, fordi de forstår sociale medier bedst. Det er småpenge, vi bruger

på at styre otte platforme frem for en enkelt.

Find Europa-Parlamentet web 2.0 her

www.europarltv.europa.eu

www.writingforyeu.eu

www.facebook.com/europeanparliament

www.youtube.com/europeanparliament

www.myspace.com/europeanparliament

www.flickr.com/photos/european_parliament

http://twitter.com/europarl_en

‘Der var en angst for kontroltabet før blandt chefer og embedsmænd. Frygten var, at vi ikke kunne styre, hvem der sagde noget, at det ville være flest grønne, flest

højreorienterede, flest venstreorienterede, men sådan blev det ikke.’






kom-pris’o9.



og samfund?


kommende 10 år?













KOMM UNIKATI ON2019

KLS


tendensen ‘fremtiden er digital’ som en

af de ni vigtigste tendenser for fremti-

den. www.kommunikationsforening.dk


BUILDING THE HIGH-TRUST ORGANIzATION

Pamela S. Shockley-Zalabak, Sherwyn P. Morreale og Michael Z. Hackman.IABC255 sider, incl. CD-rom50 Dollars

Et gammelt ordsprog i kommunikationsverde-nen siger – at man har det image man fortje-ner. På samme måde er det med tillid – tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til. Forfatter-nes ambition med bogen er, at man kan arbej-de med at få tillid til at spille konstruktivt ind – både internt mellem ledelse og medarbejdere og i forhold til eksterne stakeholders.

Bogen introduceres med argumenterne for, hvorfor tillidsbaseret ledelse giver mening. Det mest interessante argument i bogen er, at mistillid har både menneskelige og finansielle omkostninger, der langt overstiger omkostnin-gerne ved tillidsbaseret ledelse. Denne diskus-sion er lige så svær, som den er central, og minder om kommunikationsbranchens histo-risk ringe evne til at kunne argumenterer i hår-de fakta om, hvad investering i kommunikati-on bidrager med på bundlinjen.

Forfatternes model for organisatorisk tillid er baseret på forskning og fremkommer med strategier til støtte for det, de udnævner som de fem væsentlige dimensioner af tillid. Di mensionerne er: Kompetence (strategi, beslutning, evner, lederskab, effektivitet og opfyldelse af mål), Åbenhed og ærlighed (kommunikation om problemer, konstruktiv uenighed, holde fortrolighed, beslutningspro-cesser, langsigtet strategifastholdelse) Omsorg for ansatte/stakeholders (lytte til de ansatte, agere på ansattes ideer, bekymringer, behov, lederskabskommunikation, ansættelsespolitik der følges), Pålidelighed (vedholdenhed, kon-sistent adfærd, konsistente forklaringer), Iden-tifikation (værdier, management, hele organi-sationen)

Bogens mission er at forstå dimensionerne og så at opstille strategier og værktøjer for at kunne arbejde med dimensionerne. Bogens vedhæftede CD-rom indeholder scoringsværk-tøjer og skemaer til det konkrete arbejde med dimensionerne.

Bogen var for mig et udmærket, noget traditionelt amerikansk værktøjspræget, bi-drag til min uendelige læreproces om tillidsba-seret ledelse, som jeg virkelig tror på.

Af direktørRené la Cour Sell,Danmarks Naturfrednings-forening

pAUSENS KRAFT

Birgit Signora ToftPausens kraft - Sådan tanker du op Gyldendal Business245 sider, 300 kroner

Vi har hørt det før: Pause, time-out og efter-tænksomhed er nødvendigheder, når vores liv nu er skemalagt i KPI’er, pace og succes. Og det kan vel ikke siges ofte nok? Det er da også bogens ærinde, at den vil sine læsere det godt.

Lad det være sagt med det samme bud-skabet serveres over for mange sider, og læs-ningen kræver en del pauser(!) undervejs.

Ingen tvivl om, at Birgit Signora Toft – der også er leder, lederudvikler, mentor og far-maceut med en ph.d. i bagagen – brænder for en holistisk tilgang til at håndtere livets strabadser og stress. En tilgang, hun gerne vil gi’ videre.

Især når farmaceutkasketten tages i brug, har bogen sine højdepunkter. Som når sund-hedssystemet får en bredside, og når central-nervesystemet, hjernens mange lag og fx benzodiazepiner forklares. Og bogens sidste afsnit om ledelse burde ligge under enhver leders hovedpude – hvis søvnløsheden tager over.

Men som læser mister jeg pusten under-vejs. Især over de banale råd om at gå til fod-terapeut, at refleksioner bedst nedfældes i en dagbog af mærket Moleksin, og at Bernard Madoff handlede mere, end han reflekterede over, hvad han gjorde for hvem, osv.

En hård redaktør ville nok have gjort en forskel her, så indhold og emnevalg blev mere fokuseret – også hvad angår det pudsi-ge billedvalg. Forfatteren antyder det nær-mest selv i indledningen med, at hun fik åbenbaringen om at kunne skrive en bog ’fra det højere’ på Himalaya-bjergene – uden at føle sig som forfatter.

Birgit Signora Toft har gennemlevet og afprøvet bogens indhold i Assisi, i Sinai-ørke-nen og på bl.a. klostre i Danmark. Så hvis du har lyst til at følge hendes spor med pil-grimsvandring i flere lande og finde din indre ro ved at gå bag om dit hjerte, din hjerne, krop og sind, så vil du holde af bogen – ind-delt i overskuelige kapitler – og finde fin in-spiration i øvelserne.

Af kommunikationskonsulentSusanne Ingemann Faber, Danske Bank

BOGANMELDELSER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

SAMARBEJDE ER NØGLEN TIL GRØN OMSTILLING

John GrantCo-opportunity - Join up for a sustainable, resilient, prosperous worldJohn Wiley and Sons Ltd.350 sider, 190 kr.

Hvis vi skal undgå den lurende klimakatastrofe og skabe en global bæredygtig udvikling, skal vi mindske konkurrencen mellem lande, virk-somheder og borgere, og i stedet blive meget bedre til at samarbejde med hinanden. Sådan lyder det centrale budskab i marketing-eksper-ten John Grants nye bog ’Co-opportunity – Join up for a sustainable, resilient, prosperous world’.

Grant mener ikke, vi kan vente på, at EU, USA eller Kina – eller Mærsk, General Motors eller IKEA – løser verdens miljøproblemer. Det er op til os alle sammen at skabe løsningerne, og det kræver en fælles kraftanstrengelse.

Det nødvendige skifte fra konkurrence til samarbejde handler ikke om at udskifte kapi-talisme med kommunisme. Det handler i ste-det om en helt ny samfundsmodel baseret på parallelt, ikke-hierarkisk samarbejde, hvor mange af de konkrete handlinger foregår på lokalt niveau. Bogen indeholder mange gode eksempler på denne type samarbejde, men påpeger også, at vi stadig er i de tidlige faser af omstillingen, og at det derfor ikke har op-nået en kritisk masse endnu. Det skyldes bl.a. de fem ’flaskehalse’ som hele bogen er struk-tureret efter.

1) Skabelse af et forandringsklimaI det repræsentative demokrati har vi overladt beslutningerne til nogle få politikere, men nu skal vi alle sammen involveres. Der er behov for fysiske og virtuelle fora, hvor folk kan mø-des, forstå klimaudfordringen sammen og fin-de på deres egne planer, kompromisser og ideer. Det er også vigtigt, at vi ser hinanden reagere på klimakrisen. Ellers risikerer vi, at bli-ve ramt af tilskuerapati: Når alle andre i rum-met sidder stille, reagerer vi ikke på krisen.

Grant fremhæver Barack Obamas ’Yes we can’-kampagne som et godt eksempel på en kampagne, der formåede at involvere menig-mand, bl.a. ved hjælp af sociale medier. Tran-sition Town-bevægelsen, der startede i Totnes i Storbritannien, og i dag tæller mindst 400 byer – også i Danmark – er et andet godt ek-sempel på et succesfuldt involverende initiativ.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af konsulent og ejer Michael Minter, ECOPA Sustainability Consulting


Talens magT

Jonas Gabrielsen m.fl.Talens magt - Indføring i mundtlig retorik Academica126 sider, 220 kr.

Retorik. Ikke et ord, der skræmmer mig mere – tværtimod. Her er bogen, der har hjulpet mig til at indse, at disciplinen ’retorik’ kan give mig værdi-fulde værktøjer som kommunikationsrådgiver og kommunikatør.

Ordet retorik har tidligere fået mig til at spæn-de hanen på mit gevær. Lidt fint, meget langhåret og i hvert fald ikke noget for mig. Nu ved jeg, at jeg har taget fejl. Og det skyldes en lille, nemt læst bog fra CBS, ’Talens magt – indføring i mundtlig retorik’.

Nu ved jeg fx, at retorik er læren om overbevi-sende kommunikation. At mundtlig retorik ikke er kunsten at overbevise, men håndværket at over-bevise. At få indflydelse, at præge sine omgivelser, at få folk med på sine ideer, at tilegne sig en stem-me i samfundet – alt sammen i denne bogs sam-menhæng i kraft af den mundtlige kommunikati-on. Rigtig mange af de ting, jeg arbejder med i dagligdagen, når jeg fx hjælper organisationer med at kommunikere deres holdninger og syns-punkter ud i verden – enten som oplægsholdere på konferencer, i interviews i de elektroniske me-dier eller via andre mundtlige platforme.

Bogen er en super indføring i retorikkens værktøjer. Sat op i overskuelige kapitler og med gode begreber, der er lette at tage med videre ud i verden. Ja, noget af det er banalt, når først man ser det på skrift. Men mange ting er rigtigt enkle, når nogen først har fundet på at stille dem op på lige dén måde..

Tag for eksempel afsnittet om formålet med en given tale. Retorik er at overbevise – men skal talen overbevise i kraft af sin evne til at få publikum til at re-flektere, forstå, skabe enighed, engagere, ændre holdninger eller få nogen til at handle? Hvis det bliver uklart, hvad en tale har af endemål, kan man ikke bruge retorikkens værktøjer og dermed skabes der ikke kontakt til publikum.

Eller tag afsnittet om publikum. Bogen skelner mellem en tales tilhørere og en tales publikum. Glem alt om tilhørerne – det er publikum, der er interessant, altså de af tilhørerne, der reelt har mulighed for at realisere talens formål.

Bogen spænder vidt. Fra en gennemgang af syv centrale retorikere – Aristoteles m.fl. – over en række kapitler, der sætter fokus på talens mange aspekter til, hvordan man skal stå, når man skal holde en overbevisende tale. Det hele på 120 let-læste sider.

Af kommunikationsrådgiver Kirsten Holm-Petersen,Holmpkommunikation

når forreTningen kommunikerer

Jesper Højberg ChristensenNår forretningen kommunikerer - topledelsens nye strategierGyldendal Business374 sider, 350 kr.

Jesper Højberg blev 12. maj udnævnt til ad-jungeret professor på CBS. Efter tiltrædelses-forelæsning var der reception og lancering af hans nye værk ‘Når forretningen kommuni-kerer’. Arrangementet på Porcelænshaven var vist lidt af et tilløbsstykke. Det er heller ikke hver dag, en af kommunikationsbran-chens største personligheder, iværksætter, rådgiver og forfatter Jesper Højberg, udgiver en bog.

Ligesom mange andre har jeg haft store forventninger til bogens faglige og kongenia-le niveau - og de blev heldigvis indfriet. Bo-gen er superspændende og velskrevet. Det er forfriskende med en bog om kommunikati-on, der egentlig henvender sig til topledelsen - men til alle jer kommunikatører: læs den, før din direktør!

Bogen er bygget op om tre paradigmer - fra propaganda og overbevisning, videre til målrettet kommunikation og frem til forret-ningen som facilitator af relationer og net-værksdialoger. Alle tre paradigmer er princi-pielt lige gode, det afhænger af situationen, hvilke(t) man skal lade sig inspirere af.

Et af hovedbudskaberne sættes i spot-lightet på indledningens anden side: ‘Det handler om, at topledelsen får hele organisa-tionen til at være bevidst kommunikerende. For kommunikation er blevet en levende pro-ces i forretningen.’ Hvordan man som tople-der (og må det tilføjes: som kommunikati-onschef og -medarbejder) gør det - ja det kan man selvfølgelig læse alt om i Højbergs nye instant classic!

Af pressekoordinator Stephan Sabinsky,Schneider Electric

PerfekT ParTnerskab

Gitte Mandrup Perfekt partnerskab - Forret-ningsorienteret HR i praksis Gyldendal Business253 sider, 300 kr.

Titlen på Gitte Mandrups bog ’perfekte part-nerskaber – forretningsorienteret HR i prak-sis’ rammer meget godt hendes plan for ud-viklingen af HR-faget. HR skal blive en integreret del af forretningen og HR-lederne skal sidde med, når beslutningerne i virk-somheden skal træffes. Uden at påstå at HR-afdelingerne ikke er respekteret i dagens virksomheder, udfordrer forfatteren HR-lede-re til at have større ambitioner for deres ind-flydelse i virksomheden og tilbyder i denne bog konkrete værktøjer til at opnå dette.

Forfatteren kombinerer eksisterende fag-litteratur med egne erfaringer for at tilbyde ideer til, hvordan samspillet mellem HR, le-delse og forretning kan forstærkes. Det er en slags håndbog, der konstant fastholder fokus på praksis og appellerer til en ændring i hold-ning, adfærd og handling. Et vigtigt budskab i bogen er således, at HR-afdelingen skal have det rette mindset for at imødekomme virksomhedens behov fra et forretningsmæs-sigt perspektiv.

Bogen er egentlig skrevet til HR-professio-nelle, men den er alligevel særdeles relevant for kommunikationsprofessionelle. En af bo-gens pointer er, at det for virksomheden handler om at skabe engagerede og passio-nerede medarbejdere. Dette arbejde ligger i høj grad hos virksomhedens interne kommu-nikationsafdeling, hvorfor bogen også tilby-der nogle relevante værktøjer for os kommu-nikatører.

Af Helene Brinkgaard,UngKom


MEDLEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff

Lisbeth Armand fra

Novo Nordisk Danmark

rykker til Novo Nordisk

Frankrig. Her bliver

hun det næste år kommunikations-

ansvarlig i Product Supply. Lisbeth har

tid ligere arbejdet som kommunikati-

onsrådgiver og været kommmunika-

tionschef i det offent lige, bl.a. i So-

cialforvaltningen, Københavns

Kommune og Nationalmuseet.

Janne Axelsen er an-

sat som International Re-

lations Manager i Fon-

den til Grete Lundbecks

Europæiske Hjerneforskningspris.

Janne har tidligere været ansat som

kommunikationsansvarlig i Leif Han-

sen Rådgivende Ingeniører A/S. Janne

Axelsen er cand.comm.

Frits Bredal tiltræ-

der som pressechef i

Dansk Cyklist Forbund.

Han begynder på et tids-

punkt, hvor Cyklistforbundet oplever

en stadig stigende interesse fra både

danske og internationale medier, der

vil fortælle om Danmark som cykel-

land. Frits Bredal har arbejdet sam-

menlagt 10 år i DR, bl.a. som kultur-

journalist på DR 2 og som reporter på

TV Avisens Søndagsmagasin. Han har

desuden været pressechef i Falck, og

de seneste år arbejdet som kommuni-

kationskonsulent for private og of-

fentlige virksomheder og institutioner.

Jakob Bøss er ud-

nævnt til Vice President,

Group Executive Support

i DONG Energy. Jakob

har arbejdet i DONG Energy siden

2004 og kommer fra stillingen som

kommunikationschef i koncernen.

Han får ansvar for DONG Energy’s

kommunikation, CSR, branding og in

Trine Werner Jensen

er ansat som konsulent i

PR- og kommunikations-

virksomheden Radius

Kommunikation. Trine skal bl.a. arbej-

de med kommunikationsrådgivning

inden for fødevarer, forbrug, pension

og transport. Trine har tidligere været

ansat som konsulent hos PR-bureauet

Hill & Knowlton og var under klima-

konferencen COP15 i december ansat

som en del af Udenrigsministeriets

ekstra bemanding til håndtering af

presserelaterede opgaver. Trine har en

kandidatgrad i Corporate Communi-

cation med specialisering i PR og inte-

greret marketingkommunikation fra

Handelshøjskolen i Århus.

Lotte Leth-Sørensen

stifter nyt kommunikati-

onsbureau. Bureauet

hedder LETH kommuni-

kation og har adresse i grænselandet

ved Kruså. Igennem næsten 20 år har

hun arbejdet med rådgivning inden

for salg, marketing og kommunikati-

on. Senest som kommunikationschef

hos brancheorganisationen Internatio-

nal Transport Danmark og Tønder

Kommune. Lotte har gode erfaringer

med at samarbejde med bureauer og

giver hermed de sønderjyske virksom-

heder mulighed for at have et bureau

i nærområdet, som de kan trække på.

At der ikke er den samme tradition

for kommunikationsbureauer i denne

del af landet, kan blandt andet hæn-

ge sammen med, at langt de fleste af

slagsen ligger på Sjælland – og trods

de elektroniske vidundere, synes nær-

hedsprincippet alligevel at have betyd-

ning her, fortæller Lotte Leth-Søren-

sen. LETH kommunikation består af

ejeren selv og samarbejdspartnere in-

den for journalistik og grafisk design.

novation samt for koncernens direkti-

onssekretariat. Han har tidligere væ-

ret ansat hos McKinsey & Company

og i Dansk Industri. Han er cand.

scient.pol. fra Aarhus Universitet og

MPA i ledelse og økonomi fra Harvard

University, og har i de senere år gen-

nemført ledelseskurser på IMD og

Stanford University.

Claus Christoffersen

er ansat som kommuni-

kationschef hos Praktise-

rende Lægers Organisati-

on (PLO). Claus kommer fra en stilling

som kommunikationschef i Danske

Regioner. Han har tidligere være pres-

seansvarlig for Folketinget, journalist

og redaktør på Dagbladet Aktuelt

samt fuldmægtig i Finansministeriet.

Claus er 40 cand.scient.pol.

Mette Dahl-Jensen

er ny projektkonsulent i

Akademikernes A-kasse,

AAK. Mette har tidligere

været kommunikationschef i Forbun-

det Kommunikation og Sprog og i

Wonderful Copenhagen og projektle-

der hos Burson-Marsteller og i Hill &

Knowlton. Mette er medlem af DKFs

bestyrelse og er desuden kommuni-

kationsrådgiver i egen virksomhed,

Skarpe Kommunikatører. Hun er

cand.jur. og har Journalisthøjskolens

Tillægsuddannelse.

Trine Heidemann er

udnævnt til underdirek-

tør og vil indgå i Tryg-

Fondens daglige ledelse

sammen med direktør Gurli Martinus-

sen. Trine kommer fra en stilling som

kommunikationschef i TrygFonden og

hun vil også fremadrettet være over-

ordnet ansvarlig for TrygFondens stra-

tegiske kommunikation. Trine Heide-

mann har været ansat i TrygFonden

siden 2000.


Send en notits eller

pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]

Anne Stummann er

ansat som kommunikati-

onsmedarbejder hos

KABS – Glostrup Kom-

munes misbrugscenter. Anne har tid-

ligere været webreditor hos ABB og

projektmedarbejder i Dansk Kommu-

nikationsforening. Anne Stummann

er cand.mag.

ening. Nikolaj er cand.scient.soc. med

PR som speciale fra Roskilde Universi-

tet.

Jakob Rasborg er an-

sat som kommunikati-

onschef i Royal Unibrew.

Han får ansvaret for kon-

cernens globale kommunikation, såvel

eksternt som internt. Jakob har før

ansættelsen haft virksomheden

CommuniCare, som har hjulpet større

virksomheder med at optimere den

interne kommunikation. Tidligere var

Jakob underdirektør i Nordisk Kom-

munikation og kommunikationschef i

Dankort A/S.

Stephan Sabinsky er

startet som pressekoor-

dinator i Schneider Elec-

tric Denmark, i et bar-

selsvikariat. Stephan kommer senest

fra eget firma, Sabinsky Kommunika-

tion, og har før det været kommuni-

kationsrådgiver i pr-bureauet Frontal,

kom munikationsmedarbejder i

Bech-Bruun Advokatfirma og kommu-

nikationsansvarlig i dot.com-portalen

Netvokat.dk. Stephan er cand.mag. i

dansk og jura. I Schneider Electric, der

blandt andet står bag Lauritz Knudsen

brandet i Danmark, skal Stephan især

stå for pressearbejdet, men også bi-

drage til ekstern kommunikation i øv-

rigt, herunder hjemmesiderne.

Anne Munck Mik-

kelsen er ansat som

konsulent i PR- og kom-

munikationsvirksomhe-

den Radius Kommunikation. Anne

skal bl.a. arbejde med virksomhe-

dens klienter inden for tele- og

transportsektoren og klima- og ener-

giområdet samt med finansiel kom-

munikation. Anne har tidligere været

ansat som Senior Account Manager

hos PR-bureauet Hill & Knowlton,

hvor hun rådgav klienter i bureauets

Finans & B2B team. Anne har en

kandidatgrad i Corporate Communi-

cation fra Handelshøjskolen i Århus.

Nikolaj Stig Nielsen

er ansat som kommuni-

kationschef hos Interna-

tional Transport Dan-

mark (ITD), der er brancheforening

og serviceudbyder for de danske

eksportvognmænd. Nikolaj kommer

fra Danfoss, hvor han senest har

haft ansvaret for at udvikle den eks-

terne kommunikation om strategiske

spørgsmål som fx klima og energi. Ni-

kolaj stod således bag Danfoss’ PR-

aktiviteter i forbindelse med klimatop-

mødet COP15 i København i

december sidste år. Han har tidligere

arbejdet som projektleder for ABC

Public Relations A/S og som kommu-

nikationsansvarlig i Danske Reklame

og Relationsbureauers Branchefor-

Få styr på dit netværk, se alle medlemmer af DKF, find venner, samarbejdspartnere,

kunder og konkurrenter, se hvem der arbejder i hvilke virksomheder og bureauer, bliv

klogere på dine kolleger i branchen: check www.kommunikationsforening.dk/kom-profil


vELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff

Gregers Andersen Kommunikationsmedarbejder Beredskabsstyrelsen 4590 6125

Tem Frank Andersen Seniorrådgiver Aalborg Universitet 9940 3185

Dorthe Bjerre City Brand Manager Vejle Erhvervsudvikling 2077 7998

Kjartan Stæhr Bjørnsten Cand.merc. 2674 9701

Nadia Bjørnson-LangenTekstforfatterProtekst8619 7215

Jesper Egelund Journalist FTF 3336 8829

Tina Errboe Kommunikationschef ALOC A/S 6313 6146

Ulf Fensten Madsen Communications Consulant Coloplast A/S 4911 1887

Mikael Baden Henriksen Adm.direktør & Kommunikationsrådgiver Ove, Jøp & Myrthu A/S 2826 9820

Anne Mai Laub Hope Webkonsulent DI 3377 3377

Ulla Haahr Kommunikationschef Det Nationale Forksningscenter for Velfærd 3348 0933

Lone Stensig Jakobsgaard Communication Specialist Vestas People & Culture 2257 9456

Claus Johnsen Direktør Kraft & Partners A/S 2672 8064

Charlotte Kappel Assistent 6166 5157

Sanna Kjær Hansen Redaktør Ældre Sagen 2810 5284

Julie Bauer Larsen Kommunikationsmedarbejder Amagerforbrændringen 3268 9316

Ulla LundhusMedia Relations ManagerColoplast A/S4911 1111

Tine Lund Pressechef Teknik og MiljøforvaltningenKøbenhavns Kommune 3060 3675

Jakob Lykke Producent Monday Media 2677 8399

Ann Helene Nielsen Communication Manager Maersk Tankers 3363 4802

Rikke Stokholm PedersenInformationskonsulent Post Danmark 3361 8706

Anne Pøhl Kommerciel Chef Danmarks Gymnastik Forbund 2938 5358

Thomas Ren Kronby Projektkoordinator Projekt Bo Godt på Høje Tøpholm og Degnebakken 2324 3230

Ea Rovsing Olsen Kommunikationsansvarlig Kulturministeriets Koncerncenter 3175 1065

Astrid Schmeltzer Dybkjær Kommunikationsmedarbejder Amnesty International 6063 3122

Thilde Marie Skaanning Kommunikationsmedarbejder Danmarks Bløderforening 3314 5505

Nikolaj Stagis Adm. Direktør Stagis A/S 3323 1300

Ida Søeborg Kommunikationskonsulent 2840 7288

Pia Thomsen Kommunikationsrådgiver DIALOG Kommunikation 2995 0547

Lone Thøger PR Manager Gubi A/S 1744 1903

Lene Neve Verduijn Webredaktør/Kommunikationsmedarbejder Sparinvest Holding A/S 3634 7545

Mads T. Vestergaard Kommunikationsansvarlig Københavns Kommune - Socialforvaltningen 3060 3669

velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Nima Baharlooie Stud.jur. CEPOS 2629 1390

Helene Boeck Studerende 6167 4561

Nanna Elming Studerende 2252 8653

Marianne Johnson HenriksenStuderende 2810 5484

Tina Mellergaard Jensen Stud.mag. i retorik 3161 9534

Nikolas Nemeth Studentermedhjælper 4127 1577

Anita Oien Studerende 2066 1293

Lars Pallisgaard Konsulent 2085 8177

Malene Skov Petersen Studerende 3161 1616


Gå-HJEM-MØDEIntranet 2.0Mød LARS ALLING PEDERSEN, webchef hos TDC, og ANNE THOMAS RUBOW, intranet Manager hos SimCorpHos SimCorp 24. august kl. 17-19

Hvad siger loven om Facebook?Mød lektor, ph.d., advokat og blogger på borsen.dk SØREN SANDFELD JAKOBSEN fra Copenhagen Business School Hos Økonomistyrelsen 27. september kl. 17-19

KONFERENCERCSR 2010 - NGO meets businessDKF er medarrangør af konferencen, hvor vi går bagom tendensen og hører om krav, redskaber og erfaringer, som kan inspirere arbejdet med samfundsansvar. Overskuddet ved konferencen går til ISOBRO, Indsam-lingsorganisationernes Brancheorganisation.CSR - Corporate Social Responsibility er et af tidens store modeord. Forbrugerne for-venter at virksomhederne viser samfundsan-svar. Medarbejderne efterspørger ansvarlige virksomheder og organisationer.

Mød bl.a.JOHAN ROOS, rektor, CBS ASGER DAUGBJERG, Mandag Morgen MADS ØVLISEN, formand for Rådet for Samfundsansvar GITTE SEEBERG, generalsekretær, WWF DanmarkBIRGITTE MOGENSEN, partner, PricewaterhouseCoopersHANS ENGELL, politisk kommentator, TINA DONNERBORG, formand for DKFROBERT HINNERSKOV, generalsekretær, ISOBROHos CBS 2. september kl. 9-16

kom-dag’1okom-pris’1oKonference – Hvem tror du på?Vær med til at kvalificere debatten om autentisk og troværdig kommunikation.Vi er trætte af spin og dækhistorier.

DKF priser på dagen de bedste eksempler på god professionel kommunikation i Koncert-husets koncertsal.

Følg med på kommunikationsforening.dk/kom-dag’1o kommunikationsforening.dk/kom-pris’1oI Koncerthuset i DR Byen 23. november kl. 9-22

ARRANGEMENTER 2010 / Af Sonja Sukstorff

På kommunikationsforening.dkkan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

GRATISDKFs ledige, med lemmer på orlov og stude-ren de delta ger gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kur-susprisen i det omfang, der er plads.

HVIS DU KRYDSER STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen.

KURSER31. august hos DKF i HellerupEr det dig, der skal have jobbet?

6. september hos DKF i HellerupSpin, lobbyisme og politisk kommunikation

7. september hos DKF i HellerupStrategisk Public Relations

8. september hos DKF i HellerupFørstehjælp til feedback – bliv en god kommunikationstræner

9. og 23. september hos DKF i Hellerup13. og 27. september i VejleFå borgerne i tale

13. og 21. september hos DKF i HellerupFå styr på det journalistiske håndværk

14. september hos DKF i Hellerup7. oktober i VejleRolig nu.... få det digitale overblik!

16. september hos DKF i Hellerup23. september i VejleSundhedskommunikation - med udgangspunkt i forretningen

22. september hos DKF i Hellerup29. september i VejleFå dit blad læst - nu med onlinemagasiner

27. september hos DKF i Hellerup4. oktober i VejleFør helvede bryder løs - Issues Manage-ment og krisekommunikation i praksis

28. september hos DKF i HellerupSpræng rammerne med event-kommunikation

30. september hos DKF i Hellerup14. oktober i ÅrhusSociale medier i den strategiske kommunikation

4. oktober hos DKF i Hellerup12. oktober i VejleEffektiv lederkommunikation anno 2010

5. oktober hos DKF i HellerupKender du typen? - målret kommunikati-onen med personaer

6. oktober hos DKF i HellerupGiv forretningsstrategien liv og mening

7. oktober hos DKF i HellerupNetværk er magt

11. og 25. oktober hos DKF i Hellerup12. og 26. oktober i ÅrhusSkriv på nettet - fang dine læsere

12. og 13. oktober hos DKF i HellerupPower to the people! - Involver, engager og maksimer gennem alternativ markedsføring

27. oktober hos DKF i Hellerup1. november i ÅrhusWebredaktørens udfordringer og rolle

28. oktober hos DKF i HellerupBrug historierne strategisk

1. november hos DKF i HellerupKreative processer: Forførelsens anatomi

2. november hos DKF i HellerupLean kommunikation – nye metoder til at skabe værdi, effektivisere og mindske spild

4. november hos DKF i Hellerup11. november i VejleStrategisk effektivitet gennem forandringskommunikation

8. og 9. november hos DKF i Hellerup15. og 16. november hos i ÅrhusKommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen

11. november hos DKF i HellerupKnæk koden - og fortæl historien bag tallene

15. november hos DKF i HellerupLevende CSR-kommunikation - fra årsrapport til cyberaktivisme

17. november i Vejle18. november hos DKF i HellerupStå fast i bedste sendetid - medie- og budskabstræning

25. november hos DKF i HellerupInterne stakeholders - kommunikationsledelse i praksis

4. november hos DKF i Hellerup29. november i VejleMetoder til at lede global kommunikation

30. november hos DKF i Hellerup2. december i VejleGør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi

2. december hos DKF i HellerupTag ordet - grib forsamlingen - bliv en bedre oplægsholder


GUIDE TIL BRANCHEN

34 Kommunikatøren l August 201034 Kommunikatøren l December 2009

GUIDE TIL BRANCHEN

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs

34 Kommunikatøren l December 2009

GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English


GUIDE TIL BRANCHEN


GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English


v

Web-TVAudioPodcastwww.provector.dk Tlf: 7021 0407

Web-tv, audio & podcast

PROVEOTOR

kommunikationsforeningen105x130.indd 1 2/1/10 6:45 PM

2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’


ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1





www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING






GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English


Prinfo, der er Danmarks største kæde af lokale grafi ske kommunikationsvirk-somheder, har en vision om at være kundernes foretrukne cross-media kommunikationsleverandør.Vi er udvalgt SKI-leverandør til det offentlige på landsdækkende aftaler.

Kildeparken 12 . 8722 HedenstedTlf. 70 260 160 [email protected]

www.prinfoshop.dk


GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English


Kommunikatøren l August 2010 35Kommunikatøren l August 2010 35


GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English



GUIDE TIL BRANCHEN



www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1


















Perfect English


2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





Markedskommunikation

Samfundskommunikation

Medarbejderkommunikation

kommunikation og prTrinskjær & Co

trinskjaer.dk +45 33 93 97 97

bannerannonce_105x30_2.indd 3 17-03-2010 16:01:07

v

Web-TVAudioPodcastwww.provector.dk Tlf: 7021 0407

Web-tv, audio & podcast

PROVEOTOR

kommunikationsforeningen105x130.indd 1 2/1/10 6:45 PM

2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING





2 35

LEDER l



































ørstedhus


1606 københaVn V • 7221 5100





www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19



smal ann 12/08/02 13:47 Side 1






SERIOUSLY ENGAGING

















A Weber Shandwick Affiliate Company

P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T

Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: [email protected] . www.outcom.dk

Prinfo, der er Danmarks største kæde af lokale grafi ske kommunikationsvirk-somheder, har en vision om at være kundernes foretrukne cross-media kommunikationsleverandør.Vi er udvalgt SKI-leverandør til det offentlige på landsdækkende aftaler.

Kildeparken 12 . 8722 HedenstedTlf. 70 260 160 [email protected]

www.prinfoshop.dk

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

AGENDA ANALYSEFor en virksomhed kan det være altafgørende at have kendskab til, hvilke agendaer der påvirker virksomhedens omdømme, så der kan reageres, inden det er for sent.

Ved du, hvilke agendaer der er de vigtigste for netop din virksomhed eller organisation?

Ved du, hvordan en dagsorden begynder i medierne? Hvordan den udvikler sig over tid? Og ikke mindst hvem der påvirker agendaen, og hvilke argumenter de bringer i spil?

Kort sagt: hvordan er agendaens livscyklus?

Infomedias Agenda Analyse er baseret på den opfattelse, at nyhedsmedierne indtager en central rolle i forhold til informationsstrømmen og formidlingen af de vigtigste emner for virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder.

Agenda Analyse tager derfor udgangspunkt i mediernes dagsordensættende magt ved at sætte fokus på temaer, sager, argumenter og aktører.

For mere information kontakt Infomedias analysechef Niels Christiansen på tlf. 33 47 14 29 eller e-mail [email protected]

www.infomedia.dk

EN AGENDAS LIVSCYKLUS

Den offentlige dagsorden

Debatsagfører

Mediernes dagsorden

Opmærksomhed i medierne

Den politiske dagsorden

Politisk beslutningsproces

210x257_agendaAnalyse_1k.indd 1 10/01/10 10:53:16

Kommunikatøren nr. 4

Documents

Transcript of Kommunikatøren nr. 4