Kommunale

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Region Syddanmark Carsten Ulstrup

Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele

landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra primært Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysingerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop hand-lingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke ud-viklingen. Sidste samlede rapport udkom i april 2010. I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af en-keltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert. F.eks. er der nye data på vej vedr. profilmodellen for de enkelte kommuner, så dette kapitel snart står over for en ny revision. Februar 2011 Carsten Ulstrup

Region Syddanmark I Carsten Ulstrup

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...........................................................................................................................I

Tabelfortegnelse ............................................................................................................................. IV Figurfortegnelse .............................................................................................................................VI

Resume ............................................................................................................................................ IX

1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side....................................................................... 1 1.2. Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft ............................................................ 1 1.3. Det offentliges interesse for uddannelse ............................................................................. 2 1.4. Samfundsøkonomiske perspektiver .................................................................................... 3 1.4. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark og hvad gøres der? ....................... 4

2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark ........................................................................................ 1 2.2. Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark ................................................................. 4

3. Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, 2009 ................................................................................... 2 3.1.1. De 20-64 årige......................................................................................................... 2 3.1.2. Arbejdsstyrken (20-64 årige) .................................................................................. 2 3.1.3. Udenfor arbejdsmarkedet (20-64 årige).................................................................. 5 3.1.4. Delkonklusion ......................................................................................................... 5 3.2. Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), 2009 .................................................................................. 5 3.2.1. Ungdoms- og videregående uddannelse ................................................................. 5 3.2.2. Erhvervskompetencegivende uddannelse ............................................................... 6 3.2.3. Videregående uddannelse ....................................................................................... 7 3.2.4. Delkonklusion ......................................................................................................... 7 3.3. Udviklingen i uddannelsesniveauet, 1996-2009 ............................................................... 11 3.4. Erhvervenes uddannelsesfordeling, 2009 ......................................................................... 11 3.5. Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? ................ 14 3.6. Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? ................................................................. 16 3.6.1. En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de 30-34 årige og de 60-64 årige................................................................................................... 17 3.6.2. En antalsmæssig sammenligning .......................................................................... 19 3.7. Konklusion........................................................................................................................ 20

4. Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? ....................................................................... 1 4.2. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse.......................................................... 2 4.3. Afgangen fra folkeskolen.................................................................................................... 6 4.4. Uddannelsesønskerne i regionerne, 2010.......................................................................... 17 4.5. Befolkningsfremskrivning for de 15-19 årige, 2010-2025 ............................................... 17 4.6. Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer............................... 21 4.6.1. Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker ................................................................................. 22 4.6.2. Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse .................................................................................. 23 4.7. De frie grundskoler og efterskolerne ................................................................................ 24 4.8. Konklusion........................................................................................................................ 27

Region Syddanmark II Carsten Ulstrup

5. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 5.1. Antal elever og studerende.................................................................................................. 1 5.2. Ansøgere til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark ......................................... 3 5.2.1. Søgningen til de gymnasiale uddannelser, 1998-2010............................................ 3 5.2.2. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser ........................................................ 4 5.2.3 Søgningen til de videregående uddannelser, 2000-2010 ........................................ 4 5.3. Optagne elever .................................................................................................................... 5 5.3.1 Udviklingen i tilgangen........................................................................................... 5 5.3.2. Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb .............................................. 8 5.3.3. Uddannelsesfrekvenser ......................................................................................... 11 5.3.4. Geografisk baggrund............................................................................................. 13 5.4. Elever, der fuldfører en uddannelse, 2000-2009............................................................... 19 5.4.1. Udviklingen i antallet af elever, der fuldfører uddannelsen..................................19 5.4.2. Alderen ved gennemførelsen ................................................................................ 21 5.4.3. Studietid ................................................................................................................ 23 5.5. Gennemførelsesprocenter og frafald................................................................................. 25 5.5.1. Frafald. Dets betydning, måling og årsager.......................................................... 25 5.5.2. Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse?27 5.6. Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn ........................................................................................................... 29 5.6.1 Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne .............................. 29 5.6.2. Fremskrivninger af elev- og klassetal ................................................................... 31 5.7. Konklusion........................................................................................................................ 34

6. Uddannelsesprofiler - Når regionen og kommunerne de overordnede politiske målsætninger i 2015? 6.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv ..................................... 2 6.1.1. Årgang 2009, 25 år efter afslutningen af 9. klasse.................................................. 2 6.1.2. En sammenligning af årgangene siden 2000........................................................... 5 6.2. Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2008-årgangen.................... 6 6.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? ................ 14 6.4. Konklusion........................................................................................................................ 16

7. Hvad er de unges flyttemønster efter grundskolen og en gymnasial uddannelse? 7.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen........................................................... 1 7.1.1. Omfanget af flytninger............................................................................................ 1 7.1.2. Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper ............................................. 1 7.1.3. Flyttetidspunkt ........................................................................................................ 4 7.1.4. Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund....................... 5 7.1.5. Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst .......... 5 7.1.6. Mobiliteten i kommunerne...................................................................................... 5 7.1.7. Delkonklusion ......................................................................................................... 7 7.2. De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark............................................................................................................ 8 7.2.1. Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse....... 8 7.2.2. Uddannelsesforløbet.............................................................................................. 10 7.2.3. Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang 1985 .............................................................. 12 7.2.4. Delkonklusion ....................................................................................................... 19

Region Syddanmark III Carsten Ulstrup

8. Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 8.1. Assens Kommune ............................................................................................................... 4 8.2. Faaborg-Midtfyn Kommune ............................................................................................... 5 8.3. Kerteminde Kommune........................................................................................................ 6 8.4. Langeland Kommune.......................................................................................................... 7 8.5. Middelfart Kommune.......................................................................................................... 8 8.6. Nordfyns Kommune............................................................................................................ 9 8.7. Nyborg Kommune............................................................................................................. 10 8.8. Odense Kommune............................................................................................................. 11 8.9. Svendborg Kommune ....................................................................................................... 12 8.10. Ærø Kommune.................................................................................................................. 13 8.11. Fredericia Kommune......................................................................................................... 14 8.12. Kolding Kommune............................................................................................................ 15 8.13. Vejle Kommune ................................................................................................................ 16 8.14. Billund Kommune............................................................................................................. 17 8.15. Esbjerg Kommune............................................................................................................. 18 8.16. Fanø Kommune................................................................................................................. 19 8.17. Varde Kommune............................................................................................................... 20 8.18. Vejen Kommune ............................................................................................................... 21 8.19. Haderslev Kommune......................................................................................................... 22 8.20. Sønderborg Kommune ...................................................................................................... 23 8.21. Tønder Kommune ............................................................................................................. 24 8.22. Aabenraa Kommune ......................................................................................................... 25

9. Litteraturliste ............................................................................................................................. 1

Bilag - findes særskilt sammen med

Appendix: De benyttede data

Region Syddanmark IV Carsten Ulstrup

Tabelfortegnelse Kapitel 1 Tabel 1.1 Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, 2009-2019 (1000 personer) 3 Kapitel 3 Tabel 3.1 Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, 2009. 20-64 årige i

arbejdsstyrken. Pct. 6

Tabel 3.2 Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative er-hvervsstruktur i hele landet, 2009. Pct.

15

Tabel 3.3 Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det antal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til fordelingen i hele landet (inden for hver branche), 2009

15

Tabel 3.4 Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, 2009 19 Kapitel 4 Tabel 4.1 Valg af uddannelse for folkeskolens afgangselever i regionerne, 2010. Pct. 17 Tabel 4.2 De beskæftigedes fordeling på hovedbrancher, 2009. Pct. 22 Tabel 4.3 Forældres og deres børns uddannelse. Pct. 24 Tabel 4.4 Uddannelsesønskerne fordelt på grundskole, køn og geografi, 2010. Pct. 25 Tabel 4.5 Uddannelsesønskerne for alle grundskolerne under ét fordelt på geografi og af-

gangsklasse, 2010. Pct. 26

Kapitel 5 Tabel 5.1 De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, 2010. Pct. 5 Tabel 5.2 De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, 2010.

Pct. 5

Tabel 5.3 Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervs-kompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang 2009, antal måneder

9

Tabel 5.4 De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), 2001-2009 (excl. 1-årig hhx)

12

Tabel 5.5a Optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn - fordelt på bopælskommu-ne, 2010. Pct.

14

Tabel 5.5b Optagne på de almengymnasiale uddannelser i Trekantområdet - fordelt på bo-pælskommune, 2010. Pct.

15

Tabel 5.5c Optagne på de almengymnasiale uddannelser i Sydvestjylland - fordelt på bo-pælskommune, 2010. Pct.

16

Tabel 5.5d Optagne på de almengymnasiale uddannelser i Sønderjylland - fordelt på bopæls-kommune, 2010. Pct.

17

Tabel 5.6a De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde, 1997-2006. Pct. 18 Tabel 5.6b De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde, 1997-2006. Pct. 18 Tabel 5.7 Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på institutionens be-

liggenhed og den optagnes bopæl, 2010. Pct. 19

Tabel 5.8 Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne (gennemsnit af 2006-2010)

32

Kapitel 6 Tabel 6.1 Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen

(2008) fra grundskolen. Pct. 7

Region Syddanmark V Carsten Ulstrup

Kapitel 7 Tabel 7.1 Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for 1991- og

1998-årgangen. Pct. 3

Tabel 7.2 Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct. 3 Tabel 7.3 Uddannelsesniveauet i 2005 for de elever, der gik ud af 9. klasse i 1991. Pct. 3 Tabel 7.4a Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af almengymnasium. Pct. 11 Tabel 7.4b Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af erhvervsgymnasium. Pct. 11 Tabel 7.5 Andelen, der ikke bor i hjemamtet i 2003, alle årgange. Pct. 12 Tabel 7.6a Andelen fra Sønderborg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymna-

sial uddannelse. Pct. 13

Tabel 7.6b Andelen fra Esbjerg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct.

13

Tabel 7.6c Andelen fra Odense, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct.

14

Tabel 7.7a Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct.

14

Tabel 7.7b Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct.

15

Tabel 7.7c Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct.

15

Tabel 7.8a Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 17 Tabel 7.8b Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 18 Tabel 7.8c Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 18 Kapitel 8 Tabel 8.1 Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner 2

Region Syddanmark VI Carsten Ulstrup

Figurfortegnelse Kapitel 1 Fig. 1.1 Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i 2000-priser) i perioden 1998-2008 10 Fig. 1.2 Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i 2008. Afvigel-

sen fra landsgennemsnittet 11

Fig. 1.3 Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal 25-64 årige), 2009-2030

11

Kapitel 2 Fig. 2.1 Det parallelle uddannelsessystem i Danmark 1 Fig. 2.2 Det ordinære uddannelsessystem 3 Fig. 2.3 Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011 5 Fig. 2.4 Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011 6 Fig. 2.5 Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddan-

mark, 2011 7

Fig. 2.6 Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddan-mark, 2011

8

Fig. 2.7 Voksenuddannelser i Region Syddanmark, 2011 9 Fig. 2.8 Adgangen til Stx inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Kapitel 3 Fig. 3.1 Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. Alle 20-64 årige. Pct. 2 Fig. 3.2 Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige i arbejdsstyrken. Pct. 3 Fig. 3.3 Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige beskæftigede. Pct. 3 Fig. 3.4 Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige arbejdsløse. Pct. 4 Fig. 3.5 Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige udenfor arbejdsmarkedet,

excl. de uddannelsessøgende. Pct. 4

Fig. 3.6 Andelen uden en kompetencegivende uddannelse. 20-64 årige i arbejdsstyrken, 2009

8

Fig. 3.7 Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 20-64 årige i ar-bejdsstyrken, 2009

9

Fig. 3.8. Andelen med en videregående uddannelse. 20-64 årige i arbejdsstyrken, 2009 10 Fig. 3.9a Uddannelsesniveauet for 20-64 årige mænd, 1996-2009. Pct. 12 Fig. 3.9b Uddannelsesniveauet for 20-64 årige kvinder, 1996-2009. Pct. 12 Fig. 3.10 Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, 2009. Pct. 13 Fig. 3.11 Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, 2009. Pct. 13 Fig. 3.12 Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, 2009 - fordelt på køn og al-

dersgrupper. Pct. 16

Fig. 3.13 Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2009 fordelt på 30-34 årige og 60-64 årige. Pct.

17

Fig. 3.14a Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2009 fordelt på 30-34 årige og 60-64 årige mænd. Pct.

18

Fig. 3.14b Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2009 fordelt på 30-34 årige og 60-64 årige kvinder. Pct.

18

Kapitel 4 Fig. 4.1 Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder,

2000-2010. Pct. 3

Fig. 4.2a Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, 2000-2010. Pct. 4

Region Syddanmark VII Carsten Ulstrup

Fig. 4.2b Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, 2000-2010. Pct.

4

Fig. 4.2c Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, 2000-2010. Pct.

5

Fig. 4.2d Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, 2000-2010. Pct.

6

Fig. 4.3 Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, 2000-2010. Pct.

7

Fig. 4.4 Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, 2000-2010. Pct.

7

Fig. 4.5 Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, 2000-2010. Pct.

9

Fig. 4.6 Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ungdomsuddannelser, 2010. Pct.

10

Fig. 4.7a Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Piger

11

Fig. 4.7b Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsud-dannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Piger

12

Fig. 4.7c Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutnin-gen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Piger

13

Fig. 4.8a Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Drenge

14

Fig. 4.8b Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsud-dannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Drenge

15

Fig. 4.8c Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutnin-gen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Drenge

16

Fig. 4.9 Antal 15-16 årige i Region Syddanmark og hele landet, 2010-2025. Indeks 2010=100

18

Fig. 4.10a Antal 15-16 årige i kommunerne på Fyn, 2010-2025. Indeks 2010=100 18 Fig. 4.10b Antal 15-16 årige i kommunerne i Trekantområdet, 2010-2025. Indeks

2010=100 19

Fig. 4.10c Antal 15-16 årige i kommunerne i Sønderjylland, 2010-2025. Indeks 2010=100 19 Fig. 4.10d Antal 15-16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, 2010-2025. Indeks

2010=100 20

Fig. 4.11 Antal 16-19 årige i Region Syddanmark og hele landet, 2010-2025. Indeks 2010=100

21

Kapitel 5 Fig. 5.1 Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet,

2000-2009. Indeks 2000=100 2

Fig. 5.2 Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syd-danmark og hele landet, 2000-2009. Indeks 2000=100

3

Fig. 5.3 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ung-domsuddannelse, 2000-2009. Pct.

6

Fig. 5.4 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videre-gående uddannelse, 2000-2009, fordelt på uddannelsestype. Pct.

6

Fig. 5.5 Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående ud-dannelse i januar 2011. Pct.

9

Fig. 5.6 Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, 2000-2009 10 Fig. 5.7 Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, 2000-

2009 10

Region Syddanmark VIII Carsten Ulstrup

Fig. 5.8 Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, 2000-2009. Indeks 2000=100

20

Fig. 5.9 Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, 2000-2009. Indeks 2000=100

21

Fig. 5.10 Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse en ungdomsuddannelse, 2000-2009 22 Fig. 5.11 Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en videregående uddannelse, 2000-

2009 22

Fig. 5.12 Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på erhvervsuddannelserne, 2000-2009 23 Fig. 5.13 Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på de videregående uddannelser, 2000-

2009 24

Fig. 5.14 Basisårgange for gymnasiet og hf, 2010-2020, Fyn 30 Fig. 5.15 Frekvenser fordelt på linie, 1989-2010, Fyn. Pct. 30 Fig. 5.16 Antal optagne elever, 1991-2020, Fyn 31 Fig. 5.17 Antal klasser, 1991-2020, Fyn 33 Kapitel 6 Fig. 6.1 Uddannelsesudviklingen for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele

landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 2

Fig. 6.2 Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grund-skolen. Pct.

3

Fig. 6.3 Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct.

3

Fig. 6.4 Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2009, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct.

4

Fig. 6.5 Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, 2000-2009. Pct.

5

Fig. 6.6 Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, 2000-2009-årgangene. Pct.

6

Fig. 6.7a Andelen, der efter grundskolen starter på en erhvervsfaglig uddannelse, 2008 8 Fig. 6.7b Andelen, der efter grundskolen starter på en gymnasial uddannelse, 2008 9 Fig. 6.8a Andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse, 2008 10 Fig. 6.8b. Andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, 2008 11 Fig. 6.8c. Andelen, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse (er-

hvervsfaglig eller videregående uddannelse), 2008 12

Fig. 6.8d. Andelen, der ikke gennemfører en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, 2008

13

Fig. 6.9 Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2009-årgangen, hele landet. Pct.

15

Kapitel 7 Fig. 7.1 Uddannelsesniveauet 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 6 Fig. 7.2 Uddannelsesforløbet for årgangene 1985-1991. Syddanmark. Pct. 9 Fig. 7.3 Sandsynligheden for at opnå en lang videregående uddannelse som funktion af

gymnasial uddannelse, bopæl 1985 samt bopæl 2003 16

Region Syddanmark IX Carsten Ulstrup

Resume Det er Region Syddanmarks hensigt at kunne leve op til de nationale politiske målsætninger om forøget uddannelsesniveau1: 1. Mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 2. Mindst 50% skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 Målsætningerne skyldes også ønsket om at kunne være en konkurrencedygtig region i fremtidens globale samfund, idet det bl.a. kræver stadig større kompetencer blandt medarbejderne, dvs. beho-vet for uddannelse og kompetenceudvikling stiger. Uddannelsesniveauet har været stigende i Region Syddanmark, men da det også generelt har været stigende i det øvrige Danmark, ligger Region Syddanmark stadig relativt lavt. Det gælder uanset om vi ser på beskæftigede, arbejdsløse eller personer udenfor arbejdsstyrken. Der er relativt færre med en lang videregående uddannelse og relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse i Region Syddanmark end i hovedparten af de øvrige regioner. Uddannelsesniveauet varierer i de enkelte kommuner, men ligger generelt lavt i langt hovedparten af kommunerne. Det lave uddannelsesniveau skyldes kun delvist, at der er en anden erhvervsstruktur i Region Syd-danmark, hvor der er overrepræsentation af brancher, som anvender personer med gennemgående lavere uddannelsesniveau. Men det skyldes således også, at den enkelte branche i Region Syddan-mark benytter arbejdskraft, der har et lavere uddannelsesniveau end samme branche har i hele lan-det. Hvis Region Syddanmark skulle have samme uddannelsesniveau som i hele landet - givet samme branchesammensætning som i hele landet, ”burde” godt 6.000 personer i Syddanmark uden grundskoleuddannelse have mindst en ungdomsuddannelse, og knap 16.000 flere personer i Syd-danmark ”burde” have en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet skal øges. Dette skal ske ved både at øge niveauet for de unge, der indtræder på arbejdsmarkedet, og ved at øge den nuværende arbejdskrafts kvalifikationer gennem efterud-dannelse mv. og ved at arbejde for at få en øget andel videnstunge brancher, der typisk beskæftiger personer med et relativt højt uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet varierer betydeligt mellem kommunerne. Specielt Odense, Svendborg og Fanø kommuner har få uden en kompetencegivende uddannelse og mange med en lang videregåen-de uddannelse.. Uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for ar-bejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau. På kort sigt er der derfor be-hov for både efteruddannelse og opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke samt især af ar-bejdskraftreserven. Da de ældre generelt har det laveste uddannelsesniveau, kan der fortsat ventes en relativ stigning i uddannelsesniveauet. De 30-34 årige i Region Syddanmark har således et højere uddannelsesniveau end de 60-64 årige. Problemet er imidlertid, at der er små årgange på vej ind på arbejdsmarkedet, så der skal ske en relativ stor forbedring af uddannelsesniveauet for at kunne opretholde det numeriske antal med en videregående uddannelse. For de to betragtede aldersgrupper synes det dog at være til-fældet mht. lang videregående uddannelse.

1 Resumeet tager udgangspunkt i situationen i regionen. For en opsummering af de enkelte kommuners situation hen-

vises til kapitel 7.

Region Syddanmark X Carsten Ulstrup

På længere sigt handler det bl.a. om at få de unge til i højere grad at søge, starte på og især gen-nemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det lavere uddannelsesniveau i regionen synes at have betydning for de unges valg af uddannelse, dvs. der er risiko for en selvforstærkende effekt, der skal overvindes. Andelen, der fortsætter i 10. klasse efter 9. klasse i folkeskolen har været faldende i perioden 2000-2007, men er herefter stagneret. Imidlertid har der været et tilsvarende udvikling på landsplan, og niveauet i Region Syddanmark stadig ligger en del over niveauet i hele landet. I regionen er niveau-et højst på Fyn. Det er især til folkeskolens 10. klasse, at der er et fald, mens overgangen til efter-skoler mv. har været nogenlunde uændret. Den generelle faldende tendens i regionen findes stort set også i alle kommunerne i regionen. Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen (9. eller 10. klasse) søger en erhvervsuddannelse, var svagt faldende i 2000-2003, hvorefter den stabiliserede sig. Siden 2007 er der dog sket et markant fald. Andelen er dog stadig større i Region Syddanmark end i hele landet. Søgningen til de gymnasiale uddannelser udviser den modsatte tendens, men niveauet har generelt været under landsniveauet. I alt ønsker ca. 95% at fortsætte i uddannelsessystemet med det samme. Det er således ikke umid-delbart et problem at få de unge til at ønske at starte på en uddannelse efter folkeskolen. Når det al-ligevel er noget færre, der rent faktisk får en ungdomsuddannelse, skyldes det derfor i meget høj grad (netto-)frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Frafaldet kan være stort set fra den enkelte ud-dannelses side, men i en mange tilfælde er der tale om et omvalg, og i det omfang den unge gen-nemfører den næste uddannelse, er der i et samfundsmæssigt perspektiv tale om et omvalg og ikke et frafald. Selve valget af ungdomsuddannelse i kommunerne er bl.a. afhængigt af socialøkonomiske for-hold. Uddannelsesvalget hænger således sammen med uddannelsesniveauet i kommunens arbejds-styrke og branchefordelingen for de beskæftigede i kommunen. Ligeledes er der sammenhæng mel-lem forældres og deres børns opnåede uddannelsesniveau, således at jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større sandsynlighed er der for, at børnene får et højt uddannelsesniveau, jvf. ta-bel 2. At bryde den sociale arv er således én måde, der kan benyttes for at få hævet uddannelsesni-veauet. Ser vi specifikt på de 15-16 årige, som står overfor valget af ungdomsuddannelse, har vi set en ænd-ret adfærd over tid. Imidlertid er niveauet af antal 15-16 årige også vigtigt. Her står Region Syd-danmark i en mindre gunstig position end i hele landet. Efter en lille stigning frem til 2011, ventes en tilbagegang i antallet af 15-16 årige i Region Syddanmark på 12% frem til 2022, mens tilbage-gangen på landsplan forventes at være noget mindre (8%). Alt andet lige betyder færre unge, at tilgangen til arbejdsstyrken bliver mindre. Det øger selvsagt behovet for at få flere unge gennem uddannelsessystemet og gerne holde på dem i regionen (eller få dem tilbage, når de evt. har været væk for at få en uddannelse). Region Syddanmark står således overfor et demografisk problem, idet der bliver færre til at for-sørge flere. Adgangen til uddannelser kan ligeledes spille ind ved valg af uddannelse.

Region Syddanmark XI Carsten Ulstrup

Region Syddanmark er relativt velforsynet med ungdomsuddannelsesinstitutioner. Hvis vi ser bort fra de tre ø-kommuner, Langeland, Ærø og Fanø, er der adgang til et gymnasium, hf-kursus eller handelsskole i 15-18 af de 19 kommuner. Hertil kommer adgang til en teknisk skole i 11 af de 19 kommuner. Sosu-, landbrugs- og søfartsskolerne er væsentligt mere koncentrerede, men den samlede søgning er også betydeligt mindre. De videregående uddannelser er betydeligt mere koncentreret og især koncentreret i Odense, Svendborg, Kolding/Fredericia og Esbjerg. Dette kan have en betydning for søgningen. Hvis man alligevel skal flytte for at få en videregående uddannelse, kan det lige så godt være uden for regio-nen for at komme på præcis den ønskede uddannelse. Søgningen til stx og htx har i Region Syddanmark generelt været stigende, hvilket bl.a. hænger sammen med det stigende antal unge i perioden. Til de videregående uddannelser har der de sidste par år været en stigning til søgningen efter et fald - især til professionsbacheloruddannelserne. De unge fra Region Syddanmark vælger i vidt omfang en videregående uddannelse i Region Syddan-mark. Men tager vi udgangspunkt i uddannelsesinstitutionerne i regionen kommer 1/3 af de nye studerende udefra. Udviklingen i optagelsestallene på ungdomsuddannelserne følger i Region Syddanmark til en vis grad udviklingen i hele landet, men på forskelligt niveau. På det erhvervsfaglige hovedforløb udgør antallet af optagne i Region Syddanmark 22-23% af samtlige optagne frem til og med 2005, men er hefter steget til ca. 25%. På de gymnasiale uddannelser har andelen også ligget på 22-23%, men med en andel på ca. 25% på den erhvervsgymnasiale uddannelse mod kun 21-22% på stx. På de videregående uddannelser har der været en svagt faldende tendens til 16% i 2009, dvs. en væ-sentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne, hvilket kan skyldes manglende udbud af en række videregående uddannelser i regionen. Faldet skyldes især et fald i andelen på de korte videre-gående uddannelser, men også på professionsbacheloruddannelserne var der et fald frem til og med 2006. Gymnasiefrekvensen ligger - set under ét - under landsgennemsnittet, og den er lavere end i (især) Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men højere end i Region Sjælland og Region Nord-jylland. Særligt på de almengymnasiale uddannelser er frekvensen relativt lav. For at øge andelen, der tager en videregående uddannelse, er det derfor nødvendigt, at flere tager en gymnasial uddannelse. Den geografiske spredning af de almene gymnasier medfører, at hovedparten af de optagne også kommer fra den kommune, hvori gymnasiet ligger. Også de videregående uddannelser optager i udstrakt grad studerende fra den region, hvori uddan-nelsesinstitutionen er beliggende. Region Syddanmark trækker dog mange til regionen. Udviklingen i antallet, der gennemfører en ungdomsuddannelse, følger nogenlunde hinanden i Re-gion Syddanmark og hele landet, hvorimod udviklingen går langsommere i Region Syddanmark end i hele landet på de videregående uddannelser. De positive afvigelser er på de gymnasiale ud-dannelser samt universitetsuddannelserne, hvor antallet af fuldførte viser en mere positiv udvikling end i hele landet. Forskellene i den gennemsnitlige startalder på de forskellige uddannelsesniveauer er generelt større end der kunne forventes, hvis der gås lige igennem uddannelsessystemet. Dette kan bl.a. både skyldes pause undervejs og omvalg.

Region Syddanmark XII Carsten Ulstrup

Den gennemsnitlige slutalder er for eleverne og de studerende i en del tilfælde højere end forven-teligt ved afslutningen af uddannelsen, når der sammenlignes med den gennemsnitlige afgangsalder ved det forrige uddannelsesniveau. Som den ”for høje” gennemsnitlige startalder er det igen en in-dikation af pauser og omvalg. Det er således beregnet, at der i gennemsnit er godt 3½ års ”spildtid”, dvs. mertidsforbrug i forhold til normeret studietid, som består af - 10. klasse (0,5 år) - dobbelt ungdomsuddannelse (0,3 år) - studieskift (0,3 år) - forsinkelse i uddannelsen (0,4 år) - uddannelsespause (2,2 år) De gennemsnitlige studietider er overordnet set de samme i Region Syddanmark som i hele landet, men er i begge tilfælde over den normerede studietid, hvilket også er i overensstemmelse med det generelle tidsregnskab, jvf. ovenfor. Der et betydeligt frafald på uddannelserne, specielt på erhvervsuddannelserne. I en del af tilfældene er der ganske vist kun tale om omvalg, dvs. den unge skifter uddannelse. Frafaldet skyldes bl.a. socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Men også i forbindelse med vejledning mellem uddannelserne og under uddannelserne samt støtte og rådgivning undervejs i uddannelsen har stor betydning. Frafaldet må dog betragtes som en af de væsentligste årsager til at mange unge ikke opnår en kompetencegivende uddannelse. Og her kræves en koordineret indsats af mange interessenter. For at se de langsigtede tendenser af uddannelsesadfærden har Undervisningsministeriet/UNI-C udarbejdet en profilmodel, som viser, hvordan en årgang fra 9. klasse forventes at gå gennem ud-dannelsessystemet de kommende 25 år. Når der vælges 25 år, skyldes det, at også 15-25 år efter af-gangen fra grundskolen sker der ændringer i den højeste uddannelse. Set i relation til uddannelsesmålsætningerne er der i Region Syddanmark langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned, jvf. fig. 7. Der er endvidere et stykke vej til målet om at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, selvom det er opnået for pigernes vedkommende, dvs. også her er det især drengene, der skal rettes en speciel indsats imod, jvf. fig 8. I Region Syddanmark er andelen, der ventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse (er-hvervsfaglig eller videregående uddannelse) lidt over andelen i hele landet, men heraf får relativt flere en erhvervsfaglig uddannelse (alle hovedtyper), kort videregående uddannelse og mellemlang videregående uddannelse. Ved de lange videregående uddannelser og de studiekompetencegivende uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette mønster skyldes et andet valg af ungdomsuddannelse i Region Syddanmark end i hele landet, idet relativt færre i Region Syddanmark end i hele landet vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og relativt flere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er også her et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegi-vende uddannelse, heraf en videregående uddannelse.

Region Syddanmark XIII Carsten Ulstrup

Drenge og piger vælger fortsat traditionelt, idet drengene i væsentligt højere grad får en teknisk er-hvervsfaglig uddannelse, mens pigerne til gengæld i højere grad får en merkantil eller anden er-hvervsfaglig uddannelse samt en videregående uddannelse (især MVU og LVU). Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt2. Spredningen opstår på et tidligt tidspunkt efter afgangen fra grundskolen og forbliver derefter stort set uændret. Der kræves derfor en tidlig indsats fra kommunernes side for ikke at komme bag-ud lige fra starten. Ingen kommuner er i dag i nærheden af at opfylde målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Bortset fra i nogle få kommuner ligger andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. To kommuner har opfyldt målsætningen om, at mindst 50% af en årgang skal have en videregående uddannelse, I de fleste af kommunerne er der en halv gang flere af pigerne, der ventes at få en vide-regående uddannelse, end af drengene. På lang sigt forventes uddannelsesniveauet i Region Syddanmark fortsat at være lidt lavere end i hele landet. Lidt flere i Region Syddanmark ventes at slutte med en erhvervskompetencegivende ud-dannelse end i hele landet, men relativt færre i Region Syddanmark slutter med en videregående uddannelse og relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse. Og der er langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse - især trækker drengene ned. Der er endvidere langt til målet om, at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, selvom det lige er opnået for pigernes vedkommende. Specielt er der derfor behov for at motivere flere drenge til at få en kompe-tencegivende uddannelse. Et problem ved modellen er, at den overvurderer uddannelsesniveauet i regionen, fordi regionen ik-ke får tilstrækkeligt glæde af dem pga. bortflytning. Ser vi på de unge, der afslutter 9. klasse i 1991 finder vi, at i forhold til Region Hovedstaden og Re-gion Midtjylland ”taber” Region Syddanmark unge i mobilitetsregnskabet. Nogle af dem vender dog tilbage fra Region Hovedstaden på et senere tidspunkt. Ligeledes flytter nogle unge til regionen fra andre regioner. Samlet set er der dog en nettofraflytning fra Region Syddanmark. Yderligere kan man konstatere, at - de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau - de fra- men senere tilbageflyttende opnår det næsthøjeste uddannelsesniveau - tilflytterne opnår det tredjehøjeste uddannelsesniveau - de tilbageblevne opnår det laveste uddannelsesniveau Mobilitetsregnskabet viser således både en nettofraflytning samt en uddannelsesdræn fra Region Syddanmark. Men det er også mobilitet, der generelt medfører et højere uddannelsesniveau Det er i væsentlig grad for at få en mellemlang eller lang videregående uddannelse, at de unge flyt-ter, og der er her en direkte sammenhæng mellem mobiliteten og forældrenes uddannelsesniveau. På den anden side ser modellen kun på gennemførelsen af kompetencegivende uddannelser og der-med ikke tager højde for de kompetencer, der i øvrigt er erhvervet gennem et arbejdsliv. Tilsvarende tager modellen formentlig endnu ikke i fuldt omfang højde for den øgede fokus og ind-sats fra kommunernes side på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

2 Seneste årgang i modellen med kommuneopdeling er årgang 2008.

Region Syddanmark XIV Carsten Ulstrup

Hvor ligger der problemer og udfordringer? 1. Mange unge går i gang med en ungdomsuddannelse, men skifter eller falder helt fra, hvorved an-delen, der gennemfører en ungdomsuddannelse bliver for lav i relation til den overordnede målsæt-ning. Der er mange parter inde i forbindelse med den unges valg og gennemførelse af uddannelse. Kan man forbedre samarbejdet omkring vejledningen yderligere, så flere starter hurtigere og færre star-ter det ”forkerte” sted? Hvordan motiveres specielt drengene til at tage en ungdomsuddannelse Hvilke tiltag kan uddannelsesinstitutioner gøre for at forbedre gennemførelsesmulighederne? Kan omvalgsmulighederne og -hastigheden forbedres? 2. For få gennemfører en videregående uddannelse, hvorved andelen ligger under den ønskede. Det handler især om de lange videregående uddannelser. Kan man få flere til at gennemføre en gymnasial uddannelse, som er den vigtigste fødekilde til de videregående uddannelser? Kan flere unge, herunder især drenge, motiveres til at tage en (lang) videregående uddannelse og gøre det hurtigere? Vil en udbygning af de videregående uddannelser i regionen øge efterspørgslen efter uddannelses-pladser? 3. En del af de unge flytter fra regionen for at videreuddanne sig. Mange kommer ikke tilbage og der bliver ikke tiltrukket et tilsvarende antal til regionen med mindst det samme uddannelsesniveau. Kan vi fastholde eller få flere af de unge tilbage til regionen? Hvordan kan vi mere generelt tiltrække personer med høje kompetencer til regionen - hvilke fakto-rer har betydning for attraktionen? Regionens nuværende indsats er for det første knyttet til den Regionale Udviklingsplan (RUP), hvor ét af indsatsområderne er uddannelse og kompetencer. Såvel opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke som uddannelse af de unge, den kommende del af arbejdsstyrken, er her fokusområ-der. For det andet er der udarbejdet en regional uddannelses- og læringsstrategi. Her har regionen opret-tet et Regionalt UngdomsuddannelsesRåd, hvor der bl.a. er repræsentanter fra ungdomsuddannel-sesinstitutionerne i regionen. I den sammenhæng er der afsat midler til konkrete uddannelsesfrem-mende projekter og RUR er rådgivende i relation til anvendelse af midlerne. Endvidere er der indgået en Syddansk Uddannelsesaftale med bl.a. kommunerne, uddannelsesinsti-tutionerne og vejledningsinstitutionerne i regionen samt arbejdsgiverorganisationer og Undervis-ningsministeriet. Initiativområder er her bl.a. at styrke overgangene til/fra ungdomsuddannelserne, herunder vejledning, mindske frafaldet og øge gennemførelsesprocenten, udvikle undervisningsmil-jøet for bl.a. at styrke det sociale og kulturelle miljø. For det tredje indeholder Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi (2007-2012) indsatsområder vedr. erhvervsrettede uddannelser som et rammevilkår for vækst i regionen. Disse strategier skal ses i et samspil med de mange andre interessenter på området, f.eks. uddannel-sesinstitutioner, vejledningsinstanser, kommunale forvaltninger mm. Hvordan får vi en samlet koordineret strategi, der kan øge uddannelsesniveauet til glæde for den enkelte, virksomhederne og samfundet?

Region Syddanmark 1.1 Carsten Ulstrup

1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? Uddannelse er af afgørende betydning for den enkelte, for virksomhederne og for det offentlige på alle niveauer. 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Uddannelse er en forudsætning for den unges fremtidsmuligheder og levestandard, idet uddannelse medvirker til at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet samt give bedre muligheder for at navigere i det globale samfund. For den enkelte viser en række undersøgelser således, at jo højere uddannelse, jo oftere i beskæftigelse, jo lavere ledighedsrisiko jo større produktivitet3, jo senere tilbagetræknings-alder og jo højere livsindkomst4. En person står på kort sigt i en valgsituation, om nytten skal maksimeres på længere sigt, dvs. satse på uddannelse med højere livsindkomst, eller der evt. skal tages en umiddelbar gevinst ved at kom-me hurtigt i job. Den kortsigtede løsning vælges oftere i perioder med højkonjunktur end lavkonjunktur. Den lav-konjunktur, vi nu befinder os i, vil derfor - alt andet lige - betyde større interesse for at få en uddan-nelse. Søgningen til hf er et godt eksempel herpå. Yderligere står personen i en valgsituation mellem hvilken uddannelse, der skal vælges og hvor, den skal tages. Skal man f.eks. vælge den ”næstbedste” uddannelse, for at kunne blive i lokalområdet el-ler for at have de bedste beskæftigelsesmuligheder? Eller skal førsteprioriteten pga. interesse for studiet og faget samt interessant beskæftigelsesmulighed vælges, selvom det f.eks. betyder en flyt-ning og ringere beskæftigelsesmulighed? Hvad påvirker disse valg? Nogle af faktorerne er den sociale og kulturelle baggrund. Andre faktorer er de muligheder, der faktisk er til stede, f.eks. beliggenhed af uddannelsesinstitutioner og transport-forholdene, men også beskæftigelsesmulighederne på længere sigt. Tradition og køn spiller ligele-des en rolle ved valget. Disse faktorer, der har betydning for valget, vil kort blive nærmere belyst i afsnit 3.1 med henblik på at illustrere, hvor det kan være hensigtsmæssigt at sætte en indsats ind. Det fremgår heraf, at det ikke er nok kun at se på uddannelsessystemet som isoleret enhed. 1.2. Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Globaliseringen har bl.a. betydet, at virksomhederne har fået adgang til et større marked, men sam-tidig har de konkurrerende virksomheder ligeledes fået adgang til det samme marked. Konkurren-cen er dermed blevet stadig større. Det kan bl.a. ses ved, at priserne stiger relativt mindre på typiske eksportvarer, hvor produktivitetsstigningerne til gengæld er relativt større.

3 Se Junge & Skaksen (2010), FBE (2009b), DØR (2010) og Damvad (2010) om uddannelsesniveauets indvirkning

på produktiviteten. Sidstnævnte argumenterer specifikt med, at DJØFernes løn er lavere end grænseproduktiviteten. 4 Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009) om uddannelsesniveauets sammenhæng med livsværditilvæksten og

afkastet af uddannelses, Dalskov (2010) om sammenhængen mellem disponibel livsindkomst og uddannelsesniveau og Jóannes J. Gaard & Line Gry Knudsen (2010) om sammenhængen mellem uddannelse og konkurrenceevne.

Der er naturligvis også mange andre væsentlige grunde til at uddannelse har betydning og værdi for den enkelte, men i denne sammenhæng ses kun på den arbejdsmarkeds- og indkomstmæssige side.


Netop produktivitetsstigninger har en positiv sammenhæng med uddannelsesniveauet, dvs. jo højere uddannelsesniveau, jo højere produktivitetsstigninger til gavn for virksomheder og samfund5. At kunne klare sig i en dansk kontekst, hvor lønningerne generelt er relativt højere end i mange an-dre lande, betyder bl.a. at virksomhederne må følge med den teknologiske udvikling og lægge et hø-jere vidensniveau i ”produktionen” Et centralt spørgsmål er her hvor Danmark som udgangspunkt har sin styrkeposition, og hvor vi skal satse. Krarup & Bjerre (2010) peger f.eks. på 4 globale trends, som vil føre til øget efterspørgsel, større produktion og højere kompetencer i arbejdsstyrken: - Miljø. Løsninger på udfordringerne omkring klimaforandringer, forurening, vandmangel, øget

energibehov og mangel på fossile brændstoffer - Sundhed. Løsninger, der fremmer sundhed og ernæring - Kreativitet. Løsninger, der tilgodeser efterspørgslen efter unikke kreative ydelser - Digitalisering. Løsninger inden for digital teknologi, som kan anvendes af andre erhverv Omstilling af produktiviteten, forøget innovation og iværksætteri samt forøgelsen af produktiviteten kræver et stadig større kompetence- og uddannelsesniveau hos arbejdskraften. En balanceret løn-stigning i virksomheden kræver - alt andet lige - som minimum en tilsvarende produktivitetsvækst for at kunne bevare konkurrencedygtigheden. Det er derfor et væsentligt problem, at den danske produktivitet har været relativ lav siden midten af 1990’erne6. Opbygningen af kompetenceniveauet foregår i første række i det offentlige uddannelsessystem, her-under en del efteruddannelse. Men hertil kommer den virksomhedsbaserede oplæring og efterud-dannelse - lige fra sidemandsoplæringen til længerevarende efteruddannelseskurser i privat regi. Det er derfor afgørende at se virksomhederne som medspillere i arbejdet med at forøge arbejdskraftens kompetencer. I rapporten bliver der pt. primært taget udgangspunkt i det formelle, offentlige uddan-nelsessystem, hvor data er nemmest tilgængeligt. Branchernes anvendelse af arbejdskraft med forskellige kvalifikationer vil blive belyst i rapporten7. 1.3. Det offentlige interesses for uddannelse Regional udvikling og vækst kræver bl.a. et dynamisk erhvervsliv i stadig udvikling - fra industri-samfund til videnssamfund, hvilket igen bl.a. kræver stadig større /flere kompetencer blandt medar-bejderne, hvilket igen øger behovet for uddannelse og kompetenceudvikling. Det er derfor både en kommunalpolitisk og en regionalpolitisk målsætning at øge uddannelsesniveauet blandt regionens borgere. Det offentlige skal sørge for rammen om en forøgelse af uddannelsesniveauet, f.eks. gennem ud- og opbygningen af et relevant og sammenhængende uddannelsesudbud, herunder både indholdsmæs-sigt og geografisk. Det er således ikke nok at øge uddannelsesniveauet. Der skal også være en sam-menhæng mellem efterspørgslen efter og udbuddet af bestemte kvalifikationer.

5 Det er her endvidere interessant, at ud over en person får større produktivitet gennem uddannelse, så er der endvi-

dere en fælleseffekt, dvs. produktiviteten øges i hele virksomheden, se Junge & Skaksen (2010) om uddannelsesni-veauets indvirkning på produktiviteten. Og produktivitetsstigningen slår også igennem på bruttoværditilvæksten.

6 Se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009b). 7 En diskussion om fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet kan ses i Beskæftigelsesregion Syddanmark (2010).

Se endvidere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2008) for en vurdering af de fremtidige kvalifikationskrav samt TrendEduc (2009) for specielt situationen på LVU-området (lange videregående uddannelser).


Det offentlige har omvendt også selv brug for kompetenceforøgelsen, fordi kommuner, regioner og staten er meget store og væsentlige arbejdsgivere, der beskæftiger arbejdstagere med vidt forskelli-ge uddannelser. Og mere generelt har samfundet en interesse i en opbygning af f.eks. indbyggernes almendannelse, fleksibilitet og social sammenhængskraft. Dette skal dog ikke forfølges yderligere her. Dette er i tråd med de overordnede politiske målsætninger for uddannelsesområdet, som på det nationale niveau har udmøntet sig i, at 1. Mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 2. Mindst 50% skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 Disse målsætninger indgår også i de regional- og kommunalpolitiske målsætninger, men her vil ef-fekten naturligvis først vise sig på det lange sigt. En diskussion af målsætningerne gennemføres i kapitel 5. 1.4. Samfundsøkonomiske perspektiver I et større samfundsøkonomisk perspektiv kan fremhæves, at øget uddannelse er rentabelt for de of-fentlige finanser8, fordi det gennemsnitlige antal år i beskæftigelse stiger med stigende uddannelse pga. øget beskæftigelsesgrad og senere tilbagetrækningsalder. Men vi står over for et demografisk problem, hvor der bliver relativt færre i den erhvervsaktive al-der, som skal forsørge stadig flere. Alene derfor er det vigtigt, at de, der er i arbejdsstyrken, er vel-kvalificerede og motiverede til at søge beskæftigelse. Imidlertid behøver det demografiske problem ikke at blive af så stort omfang, hvis uddannelsesniveauet øges, fordi øget uddannelsesniveau som tidligere nævnt, betyder flere år på arbejdsmarkedet. Og netop flere med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse er netop de overordnede politiske uddannelsesmålsætninger. Vi har oplevet en proces, hvor flere får uddannelse og færre står uden uddannelse, men efterspørgs-len efter ufaglærte må forventes at falde endnu mere end faldet i udbuddet. Samtidig ventes det, at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft ganske vist vil falde lidt, men udbuddet vil falde endnu me-re, dvs. der her bliver mangel af arbejdskraft, jvf. tabel 1.1. Endelig forventes det, at udbuddet af personer med en videregående uddannelse fortsat vil stige, men slet ikke i samme omfang som ef-terspørgslen. Tabel 1.1. Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, 2009-2019 (1000 personer) Ændring

i udbud Ændring

i efterspørgsel Ubalance

Ufaglært -102 -189 88 Gymnasial uddannelse 46 12 34 Erhvervsfaglig uddannelse -52 -7 -45 Videregående uddannelse 102 207 -105 I alt -7 22 - Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009).

8 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009).


Vi står derfor med en betydelig ubalance på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke får • flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse • flere til at tage en videregående uddannelse, herunder mindsker andelen, der slutter med en

gymnasial uddannelse • flere virksomheder til at ansætte personer med en videregående uddannelse De overordnede uddannelsespolitiske målsætninger falder således godt i tråd med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor der i stigende grad er behov for uddannet arbejdskraft. Et af problemerne er imidlertid, at en evt. opfyldelse af de uddannelsespolitiske målsætninger ”i 2015” betyder, at denne årgang 25 år efter har opnået det tilstræbte uddannelsesniveau, dvs. langt senere end behovet tilsi-ger. Uddannelsesløftet hos de kommende arbejdstagere skal derfor suppleres med uddannelsesløft af den nuværende arbejdsstyrke. En konsekvens af fortsat ubalance bliver større brug af underkvalificeret arbejdskraft eller uden-landsk arbejdskraft eller større outsourcing. Førstnævnte må forventes at give lavere produktivitet og mindre konkurrenceevne, dvs. mindre vækst og velstandsudvikling. 1.5. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark og hvad gøres der? Vækstmålsætningen er højt på den politiske dagsorden i Region Syddanmark. Udfordringer på et regionalt niveau er bl.a. - Den årlige BNP-vækst i perioden 1998-2008 er i Region Syddanmark lavere end i hele landet

og er den næstlaveste blandt de 5 regioner, jvf. fig. 1.1 - Arbejdsproduktiviteten ligger langt under hele landet og især Region Hovedstaden, jvf. fig. 1.2 - Der bliver færre til at forsørge stadig flere, jvf. fig. 1.3 - Der bliver færre job til de ufaglærte, jvf. tabel 1.1. Fig. 1.1. Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i 2000-priser) i perioden 1998-2008

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

2,0%

2,5%

Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midt jylland Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik


Fig. 1.2. Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæk sten pr. beskæftiget) i 2008. Afvigelsen fra landsgennemsnittet

-15,0% -10,0% -5,0% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0%

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik Fig. 1.3. Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal 25-64 årige), 2009-2030

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

1,3

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

5 dårligst st illede kommuner

Region Syddanmark

5 bedst st illede kommuner

Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik Ét af bidragene til at afbøde disse problemer er at få en større og bedre uddannet arbejdsstyrke. Det vil bl.a. fremme produktiviteten og væksten. Udgangspunktet i Region Syddanmark er imidlertid, at uddannelsesniveauet er under landsgen-nemsnittet, selvom vi tager højde for, at erhvervsstrukturen er anderledes end i hele landet.


Der burde således være godt 10.000 færre personer, der ikke havde en uddannelse ud over grund-skolen, og der ”burde” være knap 15.000 flere, der havde en mellemlang eller lang videre uddannel-se. Det er derfor af afgørende betydning at finde metoder til at hæve uddannelsesniveauet, f.eks. 1. Tiltrække mere højtuddannet arbejdskraft 2. Efteruddanne den eksisterende arbejdskraft 3. Sikre at de unge får/kan få en (god) uddannelse og gerne motivere dem til at blive/komme tilba-

ge til regionen Den regionalpolitiske indsats fra Region Syddanmark sker bl.a. gennem 1. Regional udviklingsplan (RUP) Her fremgår det bl.a. at Region Syddanmark ”skal være en kompetent region i verden”, og at

”det skal sikres, at vi har veluddannede mennesker, der tiltrækker investeringer og opdyrker po-tentialer”. Endvidere skal borgerne ”være omstillingsparate og livsvarigt lærende”

2. Uddannelses- og læringsstrategi Denne indeholder mål og indsatsområder på et mere detaljeret niveau vedr. uddannelse, herun-

der i forbindelse med det ordinære uddannelsessystem samt efter- og voksenuddannelsessyste-met - dog ikke mere erhvervsrettede uddannelser, jvf. nedenfor

Visionen og målet for uddannelsesområdet er, at Region Syddanmark har kreative, innovative og internationalt orienterede uddannelsesinstitutioner. Desuden skal uddannelsesniveauet hæ-ves.

Til at udmønte uddannelsesstrategien har regionen bl.a. en uddannelsespulje. 3. Syddansk Uddannelsesaftale Der er indgået en ”Syddansk Uddannelsesaftale”, hvor aftaleparterne er uddannelsesinstitutio-

nerne i Region Syddanmark på alle niveauer, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studie-valg, kommunerne i regionen og Region Syddanmark.

Hovedformålet er at indsamle viden om frafaldsproblematikken, herunder statistik om frafaldet og erfaringerne med forskellige initiativer mod frafald, og at initiere og koordinere nye frafalds-initiativer.

3. Erhvervsudviklingsstrategi Denne er vedtaget af Vækstforum for Syddanmark, og der er herefter indgået partnerskabsaftale

med regeringen. Der indgår en række indsatsområder for erhvervsrettede uddannelser, f.eks. - de erhvervsrettede ungdomsuddannelser styrkes og omfanget af uddannelsestilbud øges - indsats for flere praktikpladser - flere unge med indvandrerbaggrund fuldfører en påbegyndt uddannelse - styrkelse af undervisnings- og vidensmiljøer inden for de videregående uddannelser - styrket vidensspredning mellem universiteter og erhvervsliv - Syddansk Akademikersatsning - efter- og videreuddannelsestilbud til personer, som mangler grundlæggende færdigheder, el-

ler som har behov for opkvalificering - iværksætterkultur i uddannelsessystemet Det er af afgørende vigtighed, at indsatsen sker i et samarbejde med de mange interessenter på om-rådet, f.eks. - grundskolerne (hvor kommunerne har ansvaret for folkeskolerne) - Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der vejleder om overgangen fra grundskolen og

ungdomsuddannelsesinstitutionerne - ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der modtager de unge fra grundskoleområdet og videre-

sender (især efter en gymnasial uddannelse) en stor del af dem til de videregående uddannelser - Studievalg, der vejleder ved overgangen til de videregående uddannelser - de kommunale jobcentre, der ofte møder de unge, der er faldet ud af systemet


- kommunerne generelt, der som oftest også arbejder på at nå målsætningen om at mindst 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse

- Beskæftigelsesregionen Et hovedproblem her er, at de arbejder under forskellige lov- og regelsæt, herunder har forskellige formål og forskellige datasystemer, som ikke kan eller må ”snakke” sammen. Det er derfor vanske-ligt at se den unge som værende i centrum, og som de forskellige interessenter skal samarbejde om at hjælpe.


2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.19: - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil meget kort blive præsenteret her. Fig. 2.1. Det parallelle uddannelsessystem i Danmark

Kilde: www.uvm.dk

9 For en mere udførlig gennemgang af uddannelsessystemet henvises til Undervisningsministeriet (2010).


Det ordinære uddannelsessystem I denne rapport arbejder vi især med følgende elementer fra det ordinære uddannelsessystem: - Grundskolen, herunder folkeskolen, de frie grundskoler og efterskoler - Ungdomsuddannelserne - Studiekompetencegivende, herunder stx, hf, hhx, htx og studenterkursus - Erhvervskompetencegivende, herunder erhvervsfaglige uddannelser - Videregående uddannelser (VU) - Korte videregående uddannelser (KVU), herunder erhvervsakademiuddannelser, der ofte

bygger ovenpå erhvervsuddannelserne (EUD) - Mellemlange videregående uddannelser (MVU) - Professionsbacheloruddannelser, der typisk bygger ovenpå gymnasiale uddannelser - Universitetsbacheloruddannelser, der typisk bygger ovenpå gymnasiale uddannelser - Øvrige MVU - Lange videregående uddannelser (LVU) - kandidatuddannelser, der i vidt omfang er overbygning på især universitetsbachelorud-

dannelserne - ph.d.-uddannelser Både det ordinære samt voksen- og efteruddannelsessystemet fungerer fra grundskole til lang vide-regående uddannelse (kandidatuddannelser). Voksen- og efteruddannelse I fig. 2.1 fremgår grundskolen dog ikke. Parallellen i voksen- og efteruddannelsessystemet til af-slutningen af grundskolen er almen voksenuddannelse (AVU), der kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse. De grundlæggende voksenuddannelser (GVU) kan i kombination med relevant erfaringsarbejde gi-ve kompetence på niveau med de erhvervsfaglige uddannelser. Videregående voksenuddannelser (VVU) kræver ved indgangen en del erhvervserfaring samt et ud-dannelsesniveau på ungdomsuddannelsesniveau. Resultatet er på niveau med KVU. Diplomuddannelser er på niveau med bacheloruddannelserne og bygger på en KVU eller VVU samt erhvervserfaring. Det er således både efter- og videreuddannelser samt overbygningsuddannelser. Masteruddannelser er ligeledes efter- og videreuddannelser samt overbygningsuddannelser. Ved indgangen kræves typisk bachelor-, diplom- eller kandidatuddannelse. Denne rapport beskæftiger sig primært med det ordinære uddannelsessystem (se fig. 2.2), herunder - overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne (kapitel 4) - tilgang og gennemførelse i uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark (kapitel 5) - fremskrivning af det forventede uddannelsesniveau (kapitel 6) Men også AMU og VUC indgår i et vist omfang i rapporten. I fremskrivningen af det forventede uddannelsesniveau i fremtiden indgår også de kompetencer, der svarer til kompetencerne i det det ordinære uddannelsessystem.


Fig. 2.2. Det ordinære uddannelsessystem

Kilde: www.uvm.dk


2.2. Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Der er næppe tvivl om, at udbuddet af uddannelser og deres geografiske beliggenhed har betydning for valget af uddannelse, så det har stor betydning for en region, hvilke og hvor der findes uddan-nelser.. I første omgang vises her kort over ungdomsuddannelsernes (fig. 2.3) og de videregående uddan-nelsers placering (fig. 2.4). Region Syddanmark er relativt velforsynet med ungdomsuddannelsesinstitutioner. Hvis vi ser bort fra de tre ø-kommuner, Langeland, Ærø og Fanø, er der adgang til et gymnasium, hf-kursus eller handelsskole i 15-18 af de 19 kommuner. Hertil kommer adgang til en teknisk skole i 11 af de 19 kommuner. Sosu-, landbrugs- og søfartsskolerne er væsentligt mere geografisk koncentrerede, men den samlede søgning er også betydeligt mindre. Erhvervsskolernes udbud af retninger (indgange) vises også, idet tilstedeværelsen af en erhvervs-skole naturligvis ikke i sig selv giver alle mulighederne (fig. 2.6). De videregående uddannelser er også betydeligt mere koncentreret og især beliggende i Odense, Svendborg, Kolding/Fredericia og Esbjerg. Uddannelsesområderne på de videregående uddannelser er vist i fig. 2.7. Det fremgår her, at ikke alene er uddannelsesinstitutionerne koncentrerede, men mange uden for Odense og Esbjerg dækker kun meget få uddannelsesområder. Endvidere vises placeringen af en række ikke-kompetencegivende uddannelser som produktions-skoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt AMU (fig. 2.5). Produktionsskolerne er meget geografiske spredte, dvs. der er umiddelbart god tilgængelighed. Det-te skyldes, at kommunerne i høj grad anvender denne skoleform til unge, der ikke umiddelbart er parate til at gennemgå en erhvervsuddannelse. AMU-systemet er derimod primært rettet mod voksne og henregnes derfor til voksen- og efterud-dannelsessystemet, jvf. fig. 2.3. Disse ligger geografisk meget koncentreret. For at illustrere tilgængeligheden til uddannelsesinstitutioner i en lang række byer er i fig. 2.8 vist, hvilke geografiske områder, der har adgang til et gymnasium inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport i intervallet 8.00 - 8.30.


Fig. 2.3. Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011

Kilde: Egen tilvirkning.


Fig. 2.4. Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011



Fig. 2.5. Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011



Fig. 2.6. Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddanmark, 2011



Fig. 2.7. Voksenuddannelser i Region Syddanmark, 2011



Fig. 2.8. Adgangen til Stx inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport


3. Uddannelsesniveauet Den store vægt, der i regionen lægges på at have en veluddannet arbejdskraft, gør det naturligt at indlede rapporten med at se på situationen i dag. Afgrænsningen i dette kapitel er således uddan-nelsesniveauet i den befolkning, der på det givne tidspunkt er bosat i regionen og dens kom-muner - uanset hvor uddannelsen er taget henne og uanset hvor personerne måtte komme fra. Uddannelsesniveauet kan således ses som et resultat af bl.a. - de unges valg af ungdomsuddannelse - de unges flyttemønster i forbindelse med gennemførelse af uddannelse i øvrigt, herunder den

geografiske fordeling af uddannelsesmulighederne, og efterfølgende jobsituation - til- og fraflytning af arbejdskraft Der er som udgangspunkt valgt at afgrænse til de 20-64 årige personer, fordi disse er de mest rele-vante set i en arbejdsmarkedssammenhæng. Der ses endvidere på flg. grupper, der afspejler tilknytningen til arbejdsmarkedet: 1. I arbejdsstyrken, som er afgrænset til de 20-64 årige, fordi relativt mange uden for dette interval

ikke indgår i arbejdsstyrken, f.eks. fordi de er under uddannelse eller har trukket sig tilbage - beskæftigede - arbejdsløse 2. Udenfor arbejdsstyrken - under uddannelse - udenfor arbejdsmarkedet i øvrigt I dette kapitel vil der derfor blive set på - uddannelsesniveauet i regionerne i ovenfor nævnte grupper - uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken i kommunerne i Region Syddanmark - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark - uddannelsesniveauet inden for brancher - uddannelsesefterslæbet i regionen - uddannelsesniveauet blandt unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) og ældre (afgangen fra ar-

bejdsmarkedet) Når vi ønsker at se på det fremtidige uddannelsesniveau, er der her flere måder at angribe det på. For det første kan som pejlemærke ses på uddannelsesniveauet blandt de 30-34 årige, som på det tidspunkt for hovedpartens vedkommende har opnået deres højeste uddannelsesniveau, og sammen-ligne det med de 60-64 åriges niveau, idet det er den gruppe, der netop er ved at forlade arbejds-markedet og skal erstattes af de unge. Det er den metode, der er anvendt i dette kapitel. For det andet kan Undervisningsministeriets profilmodel anvendes. Den beregner en ungdomsår-gangs vej gennem uddannelsessystemet (senest 2009-årgange) under antagelser om samme adfærd, som er registreres i 2009. Her er naturligvis tale om en modelberegning, som afhænger af de forud-sætninger, der gøres, men det er den model, som anvendes af Undervisningsministeriet ved vurde-ring af om 95%- og 50%-målsætningerne opnås. Resultaterne fra denne model er behandlet i kapitel 6, hvor modellen diskuteres yderligere.


3.1. Sammenligning af regionerne, 2009 3.1.1. De 20-64 årige Det generelle billede er, at der i Region Syddanmark er relativt mange med en erhvervsuddannelse (40%) eller ingen uddannelse ud over grundskolen (27%), og der er relativt få med kun en gymnasi-al uddannelse (7%) og en lang videregående uddannelse, LVU (4%), jvf. fig. 3.1. Region Syddan-mark ligger derfor relativt lavt med hensyn til uddannelsesniveau. 3.1.2. Arbejdsstyrken (20-64 årige) Set i et arbejdsmarkedsperspektiv er det især de personer, som indgår i arbejdsstyrken, dvs. de be-skæftigede og de arbejdsløse, der er interessante. Vi finder her for det første det samme mønster som i hele gruppen af 20-64 årige, dvs. et relativt lavt uddannelsesniveau sammenlignet med de øvrige regioner, jvf. fig. 3.2. Det generelle billede er således, at der i Region Syddanmark er relativt mange med en erhvervsuddannelse (44%) eller in-gen uddannelse ud over grundskolen (21%), og der er relativt få med kun en gymnasial uddannelse (5%) og en lang videregående uddannelse, LVU (5%). For det andet ser vi, at uddannelsesniveauet er markant højere i arbejdsstyrken end i hele gruppen af 20-64 årige. I Region Syddanmark har 73% af arbejdsstyrken en erhvervskompetencegivende ud-dannelse mod 66% i hele gruppen af 20-64 årige. Fig. 3.1. Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. Alle 20-64 årige. Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Grundskole Gymn.udd. Erhv.udd. KVU MVU LVU

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2.


Fig. 3.2. Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige i arbejdsstyrken. Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50


Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. I arbejdsstyrken indgår både de beskæftigede og de arbejdsløse. Ser vi på hver af disse to grupper, finder vi igen samme billede, når vi sammenligner regionerne, jvf. fig. 3.3-3.4, dvs. relativt lavt ud-dannelsesniveau i Region Syddanmark. Dette forhold har derfor ikke noget at gøre med en evt. for-skellig beskæftigelsesgrad i regionerne. Fig. 3.3. Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige beskæftigede. Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50


Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland



Fig. 3.4. Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige arbejdsløse. Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50


Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Vi bemærker endvidere, at blandt de beskæftigede er der relativt flere med alle former for en er-hvervskompetencegivende uddannelse (74% i Region Syddanmark) end blandt de arbejdsløse (58% i Region Syddanmark). Den umiddelbare arbejdskraftreserve er derfor væsentligt dårligere uddan-net end de beskæftigede. Fig. 3.5. Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende. Pct.

0

10

20

30

40

50

60


Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland



3.1.3. Udenfor arbejdsmarkedet (20-64 årige) At uddannelsesniveauet er højere i arbejdsstyrken end i hele gruppen af 20-64 årige, skyldes natur-ligvis et særlig lavt uddannelsesniveau hos de 20-64 årige uden for arbejdsmarkedet. Ser vi bort fra de uddannelsessøgende, ligger Region Syddanmark fortsat lavt sammenlignet med de øvrige regioner, jvf. fig. 3.5. Og kun 47% har en erhvervskompetencegivende uddannelse i Region Syddanmark sammenlignet med de 58% blandt de arbejdsløse og 74% blandt de beskæftigede. 3.1.4. Delkonklusion Region Syddanmark ligger relativt lavt uddannelsesmæssigt, uanset om vi ser på beskæftigede, ar-bejdsløse eller personer uden for arbejdsstyrken. Der er næppe grund til at forvente, at det kan skyldes en anderledes køns- og aldersmæssig sam-mensætning. Det kan imidlertid hænge sammen med en anden erhvervsstruktur, som der er i Region Syddan-mark. Det vil blive undersøgt nærmere i afsnit 3.5. Uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for ar-bejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau. Dette indikerer, at en bety-delig omskoling og efteruddannelse vil være nødvendig for at kunne trække disse grupper ind på arbejdsmarkedet. 3.2. Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), 2009 Det er her kun valgt at illustrere forskellene mht. andelen, der har en - videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse (studie- og erhvervskompetencegivende) - en erhvervskompetencegivende uddannelse (ovennævnte excl. studiekompetencegivende ung-

domsuddannelse) - en videregående uddannelse 3.2.1. Ungdoms- og videregående uddannelse Det er en national målsætning, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Sam-menligner vi det med andelen i arbejdsstyrken i 2009, der har mindst en ungdomsuddannelse, ser vi, at der kun er 79% med en videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse, jvf. tabel 3.1. Til sammenligning er andelen for hele landet 80%. Andelen varierer fra 80,3% på Fyn over Trekantområdet (79,1%) og Sønderjylland (78,3%) til Syd-vestjylland (77,3%). Mellem kommunerne er variationen naturligvis noget større. Især i de syd- og vestjyske kommuner, excl. Esbjerg, Fanø og Sønderborg er andelen lav.


Spejlbilledet er den andel, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, som er 21,0% i Region Syddanmark og ”kun” 19,5% i hele landet. Især Fanø (12,5%), Svendborg (17,0%), Odense (17,8%) og Ærø (18,6%) klarer sig relativt godt og bedre end landsgennemsnittet, jvf. fig. 3.6. Tabel 3.1. Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, 2009. 20-64 årige i arbejdsstyrken. Pct. Kommune Grund-

skole Gymn.

udd. Erhv.fagl

udd. KVU MVU LVU I alt

pct.

abs. Assens 22,6 3,8 45,6 7,4 16,1 4,5 100 17810 Faaborg-Midtfyn 20,4 4,5 46,8 7,7 16,3 4,2 100 21530 Kerteminde 21,6 3,9 47,1 6,0 17,0 4,4 100 9816 Langeland 26,0 3,5 49,7 5,9 12,6 2,4 100 5040 Middelfart 20,0 4,4 44,9 6,9 18,0 5,7 100 15998 Nordfyn 23,8 3,8 47,6 7,2 13,9 3,6 100 12750 Nyborg 22,2 5,1 44,7 7,4 16,1 4,6 100 12911 Odense 17,8 6,8 38,0 6,7 21,1 9,5 100 73346 Svendborg 17,0 5,7 42,8 6,4 23,0 5,1 100 23474 Ærø 18,6 3,8 48,4 6,7 18,4 4,1 100 2395 Billund 25,8 5,4 47,0 7,2 11,9 2,6 100 11419 Esbjerg 21,1 5,2 43,5 6,6 19,3 4,3 100 47704 Fanø 12,5 4,9 36,5 6,8 32,6 6,7 100 1314 Varde 23,4 4,7 47,0 7,7 14,1 3,1 100 21856 Vejen 25,0 4,4 47,1 7,7 12,7 3,1 100 18317 Fredericia 23,5 5,5 44,3 6,1 16,0 4,6 100 21112 Kolding 20,4 5,6 42,4 7,6 17,8 6,2 100 38744 Vejle 20,2 6,0 40,5 7,4 19,5 6,4 100 46293 Haderslev 22,2 4,9 44,8 6,7 17,0 4,3 100 23802 Sønderborg 19,3 4,9 44,3 7,6 18,1 5,7 100 30869 Tønder 24,3 4,4 47,9 8,0 12,5 3,0 100 16235 Aabenraa 22,4 4,4 48,1 6,4 14,6 4,1 100 24945 Fyn 19,7 5,4 42,8 6,9 18,8 6,4 100 195070 Sydvestjylland 22,7 4,9 45,2 7,1 16,3 3,7 100 100610 Trekantområdet 20,9 5,8 42,0 7,2 18,2 5,9 100 106149 Sønderjylland 21,7 4,7 46,0 7,1 16,0 4,5 100 95851 Region Syddanmark 21,0 5,2 43,7 7,0 17,6 5,4 100 497680 Hele landet 19,5 6,6 40,3 6,7 17,6 9,3 100 2314948 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, KRHFU2. 3.2.2. Erhvervskompetencegivende uddannelse De gymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende, og ser vi derfor bort fra dem, har knap 3 ud af 4 en erhvervskompetencegivende uddannelse (en videregående uddannelse eller en erhvervs-faglig ungdomsuddannelse) - spændende fra 74,9% på Fyn til 72,3% i Sydvestjylland, jvf. tabel 2.1. På landsplan er andelen 74,0%. Mønsteret på kommunalt plan minder en del om ovennævnte mønster, jvf. fig. 3.7. Dog er der nogle forskydninger på specielt Fyn, hvilket er udtryk for større spredning i de kommunale gymnasiefre-kvenser her.


3.2.3. Videregående uddannelse Den nationale målsætning er, at 50% af en årgang skal have en videregående uddannelse i 2015. I arbejdsstyrken, som er mere veluddannet end den øvrige del af befolkningen, er andelen i Region Syddanmark med en videregående uddannelse i 2009 kun på 30,1%. På landsplan er andelen 33,7% Her er markant forskel mellem på den ene side Fyn (32,1%) og Trekantområdet (31,3%) og på den anden side Sønderjylland (27,6%) og Sydvestjylland (27,1%). Der er dog store variationer inden for disse områder, jvf. fig. 3.8. Den største andel finder vi således på Fanø (46,1%) og de store bykommuner Odense (37,3%) og Svendborg (34,5%). Disse tre kom-muner ligger som de eneste over landsgennemsnittet. Ser vi udelukkende på de lange videregående uddannelser, har blot 5,4% af arbejdsstyrken i Region Syddanmark en sådan. På landsplan gælder det 9,3%, dvs. op imod det dobbelte. Ser vi på de enkel-te kommuner ligger kun Odense (9,5%) over landsgennemsnittet. Fanø Kommune har den næsthø-jeste andel i Region Syddanmark, og den er kun på 6,7%. Også mht. LVU ligger Fyn og Trekant-området relativt højt, mens Sønderjylland samt Sydvestjylland ligger relativt lavt. 3.2.4. Delkonklusion Der er stor variation i uddannelsessammensætningen i de enkelte kommuner, hvilket til dels skyldes en forskellig erhvervsstruktur10. Specielt vedr. de lange videregående uddannelser ligger alle kom-munerne - bortset fra Odense - relativt lavt. I arbejdsstyrken er uddannelsesniveauet langt fra målsætningen for de kommende generationer, hvor 95% skal have mindst en ungdomsuddannelse, og 50% skal have en videregående uddannelse. Der er derfor god grund til at beskæftige sig med opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke samtidig med at uddannelsesniveauet skal styrkes blandt de unge, der er på vej ind på arbejdsmar-kedet.

10 Denne sammenhæng er tidligere påvist på Fyn og forventes også at gælde for den øvrige del af regionen.


Fig. 3.6. Andelen uden en kompetencegivende uddannelse. 20-64 årige i arbejdsstyrken, 2009



Fig. 3.7. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 20-64 årige i arbejdsstyr-ken, 2009



Fig. 3.8. Andelen med en videregående uddannelse. 20-64 årige i arbejdsstyrken, 2009



3.3. Udviklingen i uddannelsesniveauet, 1996-2009 For såvel mænd som - især - kvinder har andelen i Region Syddanmark uden formel uddannelse, dvs. kun med grundskoleuddannelse, været stærkt faldende siden 1996 (fra 33% til 27% blandt mændene og fra 41% til 27% blandt kvinderne). Andelen blandt kvinder er således nu nede på samme niveau som mændene, jvf. fig. 3.9a og 3.9b. Til gengæld er andelen med en videregående uddannelse på alle niveauer steget blandt både mæn-dene (fra 18% i 1996 til 23%) og kvinderne (fra 18% i 1996 til 29%). Kvinderne ligger således i dag klart over mændene. Hertil kommer en stigning i andelen af kvinder, der har en erhvervsfaglig uddannelse (fra 32% i 1996 til 36%), mens andelen blandt mændene stort set har været uændret på 43-44%. Dermed minder udviklingen i Region Syddanmark om udviklingen i hele landet, men på forskelli-ge niveauer. I Region Syddanmark er der således i hele perioden markant flere med kun en grund-skoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse end i hele landet. Endvidere er der fortsat markant færre i Region Syddanmark end i hele landet med en videregående uddannelse og en gymnasial uddannelse. Forskellen er endda blevet øget en smule. Til gengæld er der i Syddanmark relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet, og denne forskel synes at blive stadig større. Delkonklusion: Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark har været stigende siden 1996 - især for kvindernes vedkommende. Denne udvikling har dog været svagere end på landsplan, så niveauet i Region Syddanmark er blevet relativt lavere. 3.4. Erhvervenes uddannelsesfordeling, 2009 I dette afsnit ses på uddannelsesniveauet i de enkelte hovedbrancher mhp. at se betydningen for ud-dannelsesniveauet af en forskellig branchestruktur i Region Syddanmark og hele landet. En anden tilgang er at tage udgangspunkt i hovedbrancherne og se på uddannelsesbaggrunden for de beskæf-tigede. Region Syddanmark I den primære sektor (landbrug, fiskeri og råstofudvinding) er der en stærk overrepræsentation af personer uden formel uddannelse ud over grundskolen (42% mod 28% i alle brancher under ét) og med en kort videregående uddannelse, KVU (17% mod 6% i alle brancher under ét) jvf. fig. 3.10. Til gengæld er der en betydelig underrepræsentation af personer med erhvervsfaglig uddannelse (32% mod 38%) samt mellemlang (4% mod 15%) og lang videregående uddannelse (2% mod 6%). Inden for fremstillingsvirksomhed og bygge&anlæg er der en mindre overrepræsentation af per-soner uden formel uddannelse (32% mod 28%), men hertil også en klar overrepræsentation af fag-lærte med en erhvervsfaglig uddannelse (49% mod 38%). Omvendt er der betydelig underrepræsen-tation af personer med gymnasial, mellemlang (MVU) og lang (LVU) videregående uddannelse. Inden for handel, transport mv. er der ligeledes en overrepræsentation af personer med grundskole (39% mod 28% i alle brancher under ét). Til gengæld er der en stærk underrepræsentation af perso-ner med en videregående uddannelse (12% mod 27%). Mht. erhvervsfaglig uddannelse svarer ande-len inden for handel mv. til andelen i alle brancher under ét.


Fig. 3.9a. Uddannelsesniveauet for 20-64 årige mænd, 1996-2009. Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Grundskole, RSD

Gymn.udd., RSD

Erhv.fagl.udd., RSD

VU, RSD

Grundskole, DK

Gymn.udd., DK

Erhv.fagl.udd., DK

VU, DK

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU1. Fig. 3.9b. Uddannelsesniveauet for 20-64 årige kvinder, 1996-2009. Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Grundskole, RSD

Gymn.udd., RSD

Erhv.fagl.udd., RSD

VU, RSD

Grundskole, DK

Gymn.udd., DK

Erhv.fagl.udd., DK

VU, DK

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1.


Inden for erhvervsservice tegner der sig et noget andet billede, idet andelen med LVU og KVU er relativ høj (hhv. 13% mod 6% og 11% mod 6%), mens specielt andelen uden kompetencegivende uddannelse ligger betydeligt under gennemsnittet (17% mod 28%). Mht. erhvervsfaglig uddannelse svarer andelen inden for handel mv. til andelen i alle brancher under ét. Ligeledes er der inden for offentlige tjenester relativt mange med en LVU (10% mod 6% i alle brancher under ét) og (især) MVU (33% mod 15%), og til gengæld relativt få med kun en grundsko-leuddannelse (16% mod 28%) og erhvervsfaglig uddannelse (29% mod 38%). Fig. 3.10. Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, 2009. Pct.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Primæreerhverv

Fremstilling,Bygge&Anlæg,

Energi

Handel,transport

mv.

Erhvervsservice

Offentligetjenester

I alt

LVU incl. univ.bac.

MVU

KVU

Erhv.fagl.udd.

Gymnasial udd.

Grundskole

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU22. Fig. 3.11. Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, 2009. Pct.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Primæreerhverv

Fremstilling,Bygge&Anlæg,

Energi

Handel,transport

mv.

Erhvervsservice

Offentligetjenester

I alt

LVU incl. univ.bac.

MVU

KVU

Erhv.fagl.udd.

Gymnasial udd.

Grundskole

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU22.


Hele landet Uddannelsesniveauet er generelt højere i hele landet end i Region Syddanmark, idet der i hele lan-det er relativt færre uden en kompetencegivende uddannelse og flere med en videregående uddan-nelse. I hele landet såvel som i Region Syddanmark er uddannelsesniveauet højest inden for offentlige tje-nester samt finansiering og forretningsservice. Når relativt flere i Region Syddanmark har en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse end i hele landet, så får disse grupper også tilsvarende større vægt inden for de enkelte brancher. Ligele-des er der relativt færre med end lang videregående uddannelse i Region Syddanmark, og dette bil-lede genfindes inden for de enkelte brancher. Delkonklusion: Det relativt lavere uddannelsesniveau i Region Syddanmark end i hele landet skyldes ikke blot en anden erhvervsstruktur, da det slår igennem inden for alle brancher. 3.5. Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddan-mark? For at undersøge mere præcist hvilken betydning den forskellige erhvervsfordeling har for det lave-re uddannelsesniveau i Region Syddanmark, er der gennemført en standardberegning. Denne tager udgangspunkt i erhvervenes uddannelsesfordeling på det mest detaljerede niveau fordelt på de to køn. Disse sammenvejes herefter ved brug af den relative erhvervsfordeling i hele landet. Derved sikres, at de forskellige erhvervsstrukturer ikke spiller ind på uddannelsesfordelingen. Beregningen viser således, hvordan uddannelsesfordelingen ville se ud i Region Syddanmark, hvis erhvervsfor-delingen var den samme som i hele landet. Resultatet af disse beregninger viser, at uddannelsesniveauet stadig er lavere i Region Syddanmark end i hele landet, jvf. tabel 3.2, idet der i Region Syddanmark generelt anvendes flere uden an-den formel uddannelse end grundskolen og færre med en lang videregående uddannelse. Herudfra er det yderligere muligt se på hvor mange personer inden for de enkelte uddannelsesgrup-per, der ”burde” være, hvis erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark svarede til erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, jvf. tabel 3.3. Vi ser her, at - godt 6000 personer i Syddanmark uden grundskoleuddannelse ”burde” have mindst en

ungdomsuddannelse - godt 16000 flere personer i Syddanmark ”burde” have en lang videregående uddannelse.

Det ”skyldes” bl.a. at for mange ”nøjes” med en kort eller mellemlang videregående ud-dannelse


Tabel 3.2. Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative er-hvervsstruktur i hele landet, 2009. Pct.

Hele landet Region Region Syddanmark Syddanmark - standardiseret

Mænd Grundskole 27,1 29,2 28,7 Almengymnasial uddannelse. 5,3 3,4 4,8 Erhvervsgymnasial uddannelse 2,7 2,5 2,5 Erhvervsfaglig uddannelse 37,8 41,3 39,6 Kort videregående uddannelse 6,8 7,6 6,8 Mellemlang videregående uddannelse 9,8 9,9 9,0 Bachelor 1,5 0,8 1,3 Lang videregående uddannelse 8,9 5,2 7,3 I alt 100,0 100,0 100,0 Kvinder Grundskole 24,0 27,0 25,2 Almengymnasial uddannelse. 7,4 5,6 7,4 Erhvervsgymnasial uddannelse 2,7 2,8 2,6 Erhvervsfaglig uddannelse 32,0 34,6 32,1 Kort videregående uddannelse 4,9 4,5 4,6 Mellemlang videregående uddannelse 19,5 20,0 19,5 Bachelor 2,0 1,3 1,9 Lang videregående uddannelse 7,4 4,3 6,7 I alt 100,0 100,0 100,0 I alt Grundskole 25,6 29,2 27,0 Almengymnasial uddannelse. 6,3 3,4 6,0 Erhvervsgymnasial uddannelse 2,7 2,5 2,6 Erhvervsfaglig uddannelse 35,0 41,3 36,1 Kort videregående uddannelse 5,9 7,6 5,7 Mellemlang videregående uddannelse 14,5 9,9 13,9 Bachelor 1,8 0,8 1,6 Lang videregående uddannelse 8,2 5,2 7,0 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU22. Tabel 3.3. Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det an-tal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til forde-lingen i hele landet (inden for hver branche), 2009 Region Syddanmark - Difference Mænd Kvinder Køn i alt Grundskole -1712 -4785 -6497 Gymnasial uddannelse 4515 4717 9232 Erhvervsfaglig uddannelse -5303 -6899 -12203 Kort videregående uddannelse -2749 214 -2534 Mellemlang videregående uddannelse -2745 -1331 -4075 Lang videreg. udd. + univ.bachelor 7994 8083 16077 Anm. Et negativ tal angiver, at der ”burde” være færre i Region Syddanmark med den pågældende uddannelse Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU22.


3.6. Er de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? De unges tilgang til arbejdsmarkedet sker over en lang periode afhængig af blandt andet længden på deres uddannelse. Blandt de 20-24 årige og de 25-29 årige er hhv. 38% og 18% under uddannelse i Region Syddan-mark, jvf. fig. 3.12. Hos de 30-34 årige er andelen under uddannelse reduceret til 7%, og andelen falder jævnt over de efterfølgende aldersgrupper frem til de 50-69 årige, hvor under 1% er under uddannelse. Andelen er lidt højere blandt kvinderne end blandt mændene, men der er kun små for-skelle. En passende aldersafgrænsning af ”de unge” er derfor de 30-34 årige, da aldersgruppens andel un-der uddannelse er relativt lille samtidig med, at mange af de 30-34 årige er forholdsvis nye på ar-bejdsmarkedet11. Aldersafgrænsningen af de unge kan være vanskelig, da hensynet til, at aldersgruppen har færdig-gjort deres uddannelse, taler for en ældre aldersgruppe end hensynet til at kunne identificere de nye-ste uddannelsestendenser på arbejdsmarkedet. De ældre bliver i første omgang afgrænset til de 60-64 årige, fordi det er i denne aldersgruppe, der for alvor er mange der forlader arbejdsmarkedet. Fig. 3.12. Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, 2009 - fordelt på køn og alders-grupper. Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

15-19år

20-24år

25-29år

30-34år

35-39år

40-44år

45-49år

50-54år

55-59år

60-64år

65-69år

I alt

Mænd

Kvinder


11 Da der forsat er personer mellem 30-34 år under uddannelse, må det forventes, at det endelige uddannelsesforløb

for denne gruppe vil blive undervurderet lidt.


3.6.1. En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de 30-34 årige og de 60-64 årige Uddannelsesniveauet er klart højere blandt de 30-34 årige end blandt de 60-64 årige, jf. fig. 3.13. Vi ser her, at andelene med en gymnasial eller en videregående uddannelse som højeste uddannel-sesniveau ligger over 45-graders linjen. Det betyder, at disse andele er større hos de unge end hos de ældre. Omvendt ligger andelen med kun grundskole under linjen, hvormed andelen er større blandt de æl-dre end de unge. På det erhvervsfaglige uddannelsesområde er andelen nogenlunde identisk for de to aldersgrupper. Fig. 3.13. Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2009 fordelt på 30-34 årige og 60-64 årige. Pct.

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervs-uddannelse

KVU

MVU

LVU

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Andel 60-64 årige (%)

An

de

l 30

-34

åri

ge

(%

)

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Hvis vi ser på hhv. mænd og kvinder, ser vi det samme billede tegne sig, jvf. fig. 3.14a og 3.14b. Uddannelsesniveauet er fortsat højere hos de unge mænd og ikke mindst de unge kvinder set i for-hold til hhv. de ældre mænd og de ældre kvinder. Undtagelsen er specielt vedr. de mellemlange videregående uddannelser, hvor de 30-34 årige mænd ligger under de 60-64 årige. Omvendt ligger de 30-34 årige kvinder langt over de 60-64 årige mht. MVU.


Fig. 3.14a. Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2009 fordelt på 30-34 årige og 60-64 årige mænd. Pct.

Grundskole

Gymn. udd.

Erhvervs-uddannelse

KVU MVU

LVU

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50


An

del 3

0-3

4 å

rig

e (

%)

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Fig. 3.14b. Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2009 fordelt på 30-34 årige og 60-64 årige kvinder. Pct.

GrundskoleGymnasiel uddannelse

Erhvervs-uddannelse

KVU

MVU

LVU

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50


An

del 3

0-3

4 å

rig

e (

%)



Delkonklusion: Uddannelsesniveauet er højere i den nye generation på arbejdsmarkedet (30-34 årige) end i den afgående generation (60-64 årige), og forskellen er særlig markant for kvinderne. 3.6.2. En antalsmæssig sammenligning Sammenholder vi antallet af 30-34 årige med antallet af 60-64 årige, ses det, at der ca. 10.000 færre unge end ældre, jf. tabel 3.4. Dette fremhæver den markante demografiske udfordring, vi står over-for. At uddannelsesniveauet stiger er derfor ikke ensbetydende med, at der i absolutte tal også er flere unge med en videregående uddannelse end ældre, der er på vej ud af arbejdsmarkedet. Tabel 3.4. Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, 2009

25-29 år 30-34 år 60-64 år 55-59 år Grundskole 13115 13053 28160 22190 Almengymnasial uddannelse 4669 2673 822 1291 Erhvervsgymnasial uddannelse 2392 1762 387 418 Erhvervsfaglig uddannelse 21143 27938 34600 33455 Kort videregående uddannelse 3535 5088 3761 3876 Mellemlang videregående uddannelse 6763 12081 11300 12560 Bachelor 2077 1305 125 202 Lang videregående uddannelse 1940 4547 3134 3410 Forskeruddannelse 7 132 69 94 I alt 55641 68579 82358 77496 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Tabel 3.4 viser dog, at den store nedgang i antal personer i meget stor grad får antallet af personer uden uddannelse til at gå ned (ca. 15000), mens antallet med videregående uddannelse faktisk stiger (knap 5000). Dette er også tilfældet, hvis vi i stedet for de 60-64 årige ser på de 55-59 årige. På nær grundskolen og de erhvervsfaglige uddannelser er det absolutte antal inden for de forskellige uddannelseskategorier således større i den yngre aldersgruppe end i den ældre. Men i modsætning til nedgangen i antal personer uden uddannelse kan det ikke på samme vis siges at være positivt med en nedgang i antallet af personer med en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Til sammenligning er i tabel 3.4 også vist antallet af og uddannelsesfordelingen for de 25-29 årige. Man bemærker her først og fremmest, at denne aldersgruppe er 20000 mindre end de 60-64 årige, hvilket forstærker den demografiske udfordring yderligere. Delkonklusion: Absolut set sker der - trods mindre årgange - en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse, når vi sammenligner de 30-34 årige med de 60-64 årige, mens antallet med en erhvervsfaglig uddannelse falder.


3.7. Konklusion Region Syddanmark ligger relativt lavt uddannelsesmæssigt, uanset om vi ser på beskæftigede, ar-bejdsløse eller personer uden for arbejdsstyrken. Uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for ar-bejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau. Dette indikerer, at en bety-delig omskoling og efteruddannelse vil være nødvendig for at kunne trække disse grupper ind på arbejdsmarkedet. Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark har dog været stigende siden 1996 - især for kvindernes vedkommende. Denne udvikling har dog været svagere end på landsplan, så niveauet i Region Syd-danmark er blevet relativt lavere. Uddannelsesniveauet varierer betydeligt mellem kommunerne. Specielt Odense, Svendborg og Fanø kommuner har få uden en kompetencegivende uddannelse og mange med en lang videregåen-de uddannelse. Det lave uddannelsesniveau skyldes kun delvist, at der er en anden erhvervsstruktur i Region Syd-danmark, hvor der er overrepræsentation af brancher, som anvender personer med gennemgående lavere uddannelsesniveau. Men det skyldes således også, at den enkelte branche i Region Syddan-mark benytter arbejdskraft, der har et lavere uddannelsesniveau end samme branche har i hele lann-det. Hvis erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark svarede til erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, finder vi således at - godt 6000 personer i Syddanmark uden grundskoleuddannelse ”burde” have mindst en ung-

domsuddannelse - godt 16000 flere personer i Syddanmark ”burde” have en lang videregående uddannelse. Det

”skyldes” bl.a. at for mange ”nøjes” med en kort eller mellemlang videregående uddannelse Ser vi på de ”nye” på arbejdsmarkedet og sammenligner med de ældre, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet finder vi, at uddannelsesniveauet er højere blandt de 30-34 årige end de 60-64 åri-ge, og forskellen er særlig markant for kvinderne. Endvidere ser vi, at absolut set sker der - trods mindre årgange - en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse, når vi sammenligner de 30-34 årige med de 60-64 årige, mens an-tallet med en erhvervsfaglig uddannelse falder. Overordnet set er det dog således, at i arbejdsstyrken er uddannelsesniveauet langt fra målsætningen for de kommende generationer, hvor hhv. 95% skal have mindst en ungdomsuddannelse, og 50% skal have en videregående uddannelse. Der er derfor god grund til at beskæftige sig med opkvalifi-cering af den eksisterende arbejdsstyrke samtidig med at uddannelsesniveauet skal styrkes blandt de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet.


4. Hvad søger de unge efter 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? I dette kapitel ses der på en af de faktorer, der har betydning for uddannelsesniveauet i regionen og kommunerne. Det drejer sig om tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne, som en tilmelding er en nødvendig forudsætning for at 95% får en ungdomsuddannelse - men det kræver selvfølgelig en ef-terfølgende gennemførsel af skolen. Søgemønsteret fra folkeskolen behandles i afsnit 4.2-4.4. Dette suppleres i afsnit 4.5 med en frem-skrivning af antallet af unge i kommunerne. I afsnit 4.6 ses søgemønsteret i relation til den sociale baggrund. Afslutningsvis ses også på søgningen fra de øvrige grundskoleformer i afsnit 4.7. Forinden vil der kort blive set på, hvad der har betydning for uddannelsesvalget, fordi det er centralt at kende disse for at kunne sætte ind med initiativer for at øge uddannelsesfrekvensen (afsnit 4.1). 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Overordnet set har en række undersøgelser påvist, at bl.a. flg. faktorer har betydning for den unges valg af uddannelse12: • individfaktorer

o køn, som har indirekte betydning både for hvilken uddannelse, der vælges og for det valgte uddannelsesniveau, jvf. f.eks. det kønsopdelte arbejdsmarked, som udspringer af kønnenes traditionelle tænkning omkring uddannelsesvalg13

o skolepræstationer, som bl.a. har betydning for ens egen vurdering af de videre uddannelses-muligheder, men også andres vurdering

o aspirationsniveau, der påvirker valget og som selv afhænger af bl.a. skolepræstationer og andres forventninger

o holdninger og motivation, som påvirker valget og ofte udspringer af egnes skolepræstationer og andres forventninger

• familie- og sociale situation14 o jo højere forældreuddannelse, jo større sandsynlighed er der for, at barnet får en videregåen-

de uddannelse: Dette skyldes bl.a. et samspil, således at forældres uddannelse, erhverv og indkomst har betydning for skolepræstationer via ”klimaet” i hjemmet (aktive og stimule-rende familier15), f.eks. gennem større eller mindre samtalekultur; samtidig kan de have be-tydninger for forældrenes forventninger

o forældres forventninger og ambitioner o søskendes uddannelse og erhverv, som kan give den unge særligt kendskab til disse områder

og dermed have betydning for uddannelsesvalget 12 Bemærk at liste ikke er udtømmende, og at der mellem punkterne er en klar interaktion, hvilket kort vil fremgå at

de flg. afsnit. I forbindelse med den øgede fokus på, at de unge skal have en ungdomsuddannelse, blev projektet ”Uddannelse til

alle” igangsat. Her blev der taget forskellige initiativer til fremme af uddannelse og hermed også indirekte til at modvirke negative tendenser. Erfaringerne kan bl.a. ses i Katznelson, Murning og Pless (2009 og 2010).

13 Se f.eks. og Baagøe Nielsen & Rieck Sørensen (2004) for diskussion af køn og vejledning som faktor, og Holt m.fl. (2006) om kønsopdelingen i uddannelsessystemet og den deraf følgende kønsopdeling på arbejdsmarkedet.

14 Se f.eks. Pilegaard Jensen og Husted (2008), Høyen og Tjørnelund (2008), Baadsgaard (2010), Lange m.fl. (2010), McIntosh & Munk (2006, 2007a og 2007b) samt Jæger (2006) om betydningen af geografi og social baggrund, FBE (2009a), hvoraf det fremgår, at sandsynligheden for, at et barn fra en akademisk familie starter på en universi-tetsuddannelse, er 18 gange større end for, at et barn fra en familie, hvor den højeste uddannelse er en grundskole og Gaard (2009) for en analyse af, hvorledes faktorernes negative betydning kan imødegås.

Sociale forhold har ikke kun betydning for det indledende valg af uddannelse. F.eks. har Mattsson & Munk (2008) set må den sociale mobilitet på de lange videregående uddannelser.

15 En aktiv og stimulerende familiestruktur kan således i et vist omfang (men ikke helt) substituere for manglende ud-dannelsesniveau hos forældrene.


• skoleforhold16 o lærerpåvirkninger, -holdninger og -forventninger, som på den ene side er påvirket af f.eks.

den unges præstationer, men på den anden side også har betydning for valget, f.eks. bestemt af den unges tilknytning til lærer og vejleder (rollemodel)

o undervisningsforhold som klassestørrelse, fagudbud, undervisningsmetoder etc. kan have både negativ og positiv betydning for den unges ønske om fortsat uddannelse og i givet fald hvilken uddannelse

o kammeraters uddannelses- og erhvervsønsker øver også indflydelse på valget, men forment-lig mindre end forældrenes betydning

• samfundsforhold o boligområdets urbaniseringsgrad samt sociale og erhvervsstruktur kan have en udlignende

indflydelse på valget, dvs. mulighed for at mindske den sociale arvs betydning, jvf. nedenfor o tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner (grad af decentralisering og infrastrukturen) har

ligeledes betydning for hvilken uddannelse, der ønskes, da en nærtliggende uddannelsesin-stitution alt andet lige som regel vil vælges

o beskæftigelsesforhold nu og i fremtiden kan have betydning, men næppe afgørende betyd-ning i dagens Danmark.

Som det fremgår, er sammenhængene således stærkt forbundne, hvilket yderligere kan illustreres på flg. måde: Selvom der er en tæt sammenhæng mellem forældrenes og den unges uddannelse og beskæftigelse er forældrenes indflydelse indirekte. F.eks. er de unge mindre uddannelsesfremmede, når deres for-ældre har en højere uddannelse. Desuden tales der mere ved middagsbordet i veluddannede famili-er, hvilket også har en positiv indflydelse på de unges uddannelsesvalg. Forældrenes forventninger er af betydning for den unge, men de er samtidig afhængige af den unges præstationer. Det er dog interessant, at de unge ikke i så høj grad er bevidste om denne sammenhæng. De unge lader sig også inspirere af deres øvrige omgivelser, f.eks. kammeraternes holdninger. Disse er omvendt påvirket af deres forældre, og samspillet har forskellig outcome afhængig af boligområ-dets karakter. F.eks. har børn af mindre veluddannede familier større sandsynlighed for at få en god uddannelse, hvis de bor i et område, hvor uddannelsesniveau generelt er højt, end hvis de bor i et område med mindre højt uddannelsesniveau. Boligområder med blandet social struktur giver såle-des større mulighed for at være med til at bryde den sociale arv17. Vejledning og information ydes af mange og kan være meget personorienteret. Det er også her inte-ressant, at de unge trods den massive indsats ikke altid er bevidste om betydningen, og at de ofte ik-ke skelner mellem de instanser, der yder den. Det er derfor i praksis vanskeligt at måle betydningen af råd og vejledning. 4.2. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse Andelen, der ønsker at fortsætte i 10. klasse efter 9. klasse har været genstand for stor politisk de-bat, idet de unge generelt ønskes hurtigere gennem uddannelsessystemet, hvilket bl.a. vil sige flere direkte fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne

16 Se f.eks. Myrup Jensen & Palmhøj Nielsen (2010) om folkeskolens betydning og Nordenbo m.fl. (2010) om skole-

faktorers betydning for læring samt Heinesen (2010) om klassestørrelsens betydning. 17 I PISA-undersøgelserne ser man ikke på uddannelsesvalg, men på scorer i forskellige sammenhænge, f.eks. læs-

ning. Her finder man bl.a. også en sammenhæng mellem læsescoren og den social status i skoledistriktet samt den socialøkonomiske baggrund. Læsescoren er igen korreleret med uddannelsesvalget via bl.a. ens egne forventninger, der bl.a. afhænger af hvordan man klarer sig i grundskolen (Egelund (2009)).


Søgningen har været entydigt faldende i perioden 2000-2008, jvf. fig. 4.1. Det gælder i hele landet, i Region Syddanmark og i de fire delområder, der opereres med. Herefter er der vender billedet, og tendensen er herefter stigende i Region Syddanmark - i større omfang end i hele landet. Fyn ligger over regionsgennemsnittet, mens de øvrige delområder i varierende omfang ligger under regionsgennemsnittet. I hele perioden er overgangsfrekvensen imidlertid endnu lavere i hele landet. Den regionale tendens genfindes i hovedtræk i de enkelte kommuner, men på forskelligt niveau, jvf. fig. 4.2a-4.2d. Fig. 4.1. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder, 2000-2010. Pct.

45

50

55

60

65

70

75

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Fyn

Trekanten

Sønderjylland

Sydvestjylland

Region Syddanmark

Hele landet

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Fyn Fyn ligger over regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet. Odense Kommune har en parallel udvikling med hele Fyn, men andelen er i alle årene lavere end på Fyn. Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner har ligeledes haft et fald, men ligger gennemgående over Fynsgennemsnittet. Middelfart og Nordfyns kommuner har ligeledes haft et fald, men større end Fynsgennemsnittet, så andelen siden 2004 har ligget under Fyns- og regionsgennemsnittet. Langeland og Ærø kommuner har udvist store svingninger, hvilket kan skyldes det begrænsede an-tal unge (procentgrundlaget). På Øst- og Sydfyn er der således en tendens til at andelen, der går i 10. klasse, er højere end på Fyn som helhed, mens den i Odense og på (Nord-)vestfyn er mindre.


Fig. 4.2a. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, 2000-2010. Pct.

40

50

60

70

80

90

100

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Ærø

Fyn

Region Syddanmark

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Fig. 4.2b. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, 2000-2010. Pct.

40

50

60

70

80

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Fredericia

Kolding

Vejle

Trekanten

Region Syddanmark

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase.


Trekantområdet Trekantområdet ligger under regionsgennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Udviklingen har her været nogenlunde været parallel i de tre kommuner, men Fredericia har ligget under områdets gennemsnit. Kolding og Vejle har hovedsageligt ligget over gennemsnittet for Tre-kantområdet, men dog under regionsgennemsnittet. Sønderjylland Sønderjylland ligger under regionsgennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Der er stor spred-ning kommunerne imellem. Sønderborg Kommune ligger markant under gennemsnittet for Sønderjylland og regionen, mens omvendt Tønder Kommune ligger markant over gennemsnittet for Sønderjylland og regionen. Haderslev og Aabenraa kommuner har siden 2004 ligget over gennemsnittet for Sønderjylland og regionen. Sydvestjylland Andelen, der fortsætter i 10. klasse i Sydvestjylland ligger lidt under regionsgennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Der er også her store kommunale variationer. Esbjerg Kommune ligger som den eneste markant under områdets og regionens gennemsnit, mens de øvrige kommuner i varierende grad ligger over områdets og regionens gennemsnit. Fanø Kommune har udvist store svingninger, hvilket kan skyldes det begrænsede antal unge (pro-centgrundlaget). Generelt Der synes således at være en tendens til, at kommuner med store bysamfund ligger under regions-gennemsnittet. Fig. 4.2c. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, 2000-2010. Pct.

35

45

55

65

75

85

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Haderslev

Sønderborg

Tønder

Aabenraa

Sønderjylland

Region Syddanmark



Fig. 4.2d. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, 2000-2010. Pct.

40

50

60

70

80

90

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Billund

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Sydvestjylland

Region Syddanmark

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. 4.3. Afgangen fra folkeskolen Vi ser dernæst på afgangseleverne, dvs. de elever, der ønskede at forlade folkeskolen, hvad enten det var fra 9. eller fra 10. klasse (se bilag 1 for en detaljeret oversigt, 2000-2010 på kommuneni-veau). Da vi ser på afgangseleverne i de enkelte kommuner vil vi ikke få det helt reelle billede af de unges søgning fra de enkelte kommuner, fordi vi derved ikke medtager de unge, der først vælger at gå i en fri grundskole eller efterskole inden de forlader grundskolesystemet. Det aktuelle datamateriale gi-ver imidlertid ikke mulighed for på kommunalt niveau at følge de elever, der ikke forlader grund-skolen efter folkeskolen. Dette vil blive diskuteret i afsnit 4.7. Ser vi på overgangen til erhvervsuddannelse, har der i regionen overordnet set været tale om en svagt faldende tendens i første del af perioden, hvorefter søgningen har stabiliseret sig, men fra 2008 skete der et kraftigt fald, jvf. fig. 4.3. Dette er parallelt med udviklingen i hele landet, idet an-delen i Region Syddanmark dog ligger på et relativt højere niveau end i hele landet. Siden 2007 er forskellen dog mindsket, dvs. faldet i Region Syddanmark har været større end i hele landet. I Sydvestjylland og Fyn (kun starten af perioden) lå andelen over regionsgennemsnittet, mens den lå under i Trekantområdet og Sønderjylland (kun starten af perioden). I alle områderne er andelen over landsgennemsnittet. Det dækker naturligvis over stærkt varierende andele i de enkelte kommuner, hvilket kan ses i bilag 1.


Fig. 4.3. Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddan-mark og 4 delområder, 2000-2010. Pct.

25

30

35

40

45

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Fyn

Trekanten

Sønderjylland

Sydvestjylland

Region Syddanmark

Hele landet

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Fig. 4.4. Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syd-danmark og 4 delområder, 2000-2010. Pct.

45

50

55

60

65

70

75

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Fyn

Trekanten

Sønderjylland

Sydvestjylland

Region Syddanmark

Hele landet



Søgningen til de gymnasiale uddannelser (gymnasium, hf, hhx og htx) var stigende i regionen i første del af perioden, hvorefter den stabiliserede sig, jvf. fig. 4.4. Fra 2008 har der været en stærk stigning - endog stærkere end i hele landet. Den er således et spejlbillede af udviklingen på EUD-området, hvilket skyldes at over 90% ønsker at starte på en EUD- eller gymnasial uddannelse. Overgangsfrekvensen er i hele landet højere end i Region Syddanmark og de fire områder frem til 2010, hvor søgningen i de fire områder når op på og over landsniveauet. Ser vi specifikt på det almene gymnasium (stx og hf), har der i perioden 2000-2010 været en sti-gende tendens. Fyn ligger generelt over regionsgennemsnittet. Trekantområdet følger regionsgen-nemsnittet, mens Sønderjylland og Sydvestjylland ligger under regionsgennemsnittet. Alle områ-derne ligger dog under landsgennemsnittet indtil 2010, hvor alle områder ligger på samme niveau. På Fyn finder vi gennemgående den største søgning i Odense og Nyborg kommuner (over gennem-snittet for Fyn og dermed også over gennemsnittet for hele regionen og over landsgennemsnittet), hvor der er gymnasier med Hf. Det er dog kun i Kerteminde (med relativ lav frekvens) og Lange-land kommuner, hvor der ikke er mulighed for at få en stx eller hf (2-årig). Svendborg Kommune, hvor der er gymnasium med Hf, ligger også relativt lavt, men det kan formentligt tilskrives en væ-sentlig konkurrence fra de erhvervsgymnasiale uddannelser i kommunen. I Trekantområdet har frekvenserne i de tre kommuner siden 2003 nogenlunde fulgt frekvensen i he-le Trekantområdet og dermed også i regionen, men under landsniveauet. I Sønderjylland har frekvenserne ligget under regionsgennemsnittet og dermed også landsgennem-snittet. Det er specielt Tønder og Aabenraa Kommuner, der har ligget under gennemsnittet i Sønder-jylland, mens frekvensen i Sønderborg har ligget på niveau med frekvensen i hele landet. I Sydvestjylland ligger frekvensen ligeledes under regionsgennemsnittet og dermed landsgennem-snittet. Det er også tilfældet i Billund, Varde og Vejen kommuner (sidstnævnte dog med en markant stigning i 2010), mens Esbjerg Kommune ligger markant over dette og på niveau med regionsgen-nemsnittet. I Sydjylland er der stort set gymnasier i alle kommunerne, således at en specifik geografisk betyd-ning for søgningen stort set ikke kan være til stede. Hhx har haft en svagt faldende andel frem til 2008, hvorefter den har været stigende. Regionsgen-nemsnittet ligger over landsgennemsnittet i hele perioden, hvilket også gælder for de fleste kommu-ner. Der er en relativt lav andel på Fyn sammenlignet med hele regionen, men også hele landet. Hhx ud-bydes i Svendborg Kommune, hvor søgningen er særlig høj - over både Fyns- og regionsgennem-snittet, hvilket kan forklare den relativt lave søgning til stx og hf. Herudover udbydes den i Nyborg og Assens kommuner, hvor frekvensen er relativt høj, samt i Odense Kommune, Her ligger fre-kvensen dog som i Kerteminde og Nordfyns kommuner under Fynsgennemsnittet og dermed under regionsgennemsnittet. De to sidstnævnte har ikke en hhx-uddannelse, mens de almengymnasiale uddannelser har relativt større tiltrækning end hhx i Odense Kommune. I Sydjylland udbydes hhx i de fleste kommuner, og frekvensen i de tre områder ligger over regions-gennemsnittet og dermed også landsgennemsnittet. I Trekantområdet ligger både Vejle og isæt Kolding over regionsgennemsnittet og dermed lands-gennemsnittet. I Sønderjylland ligger Haderslev, Tønder og Aabenraa over regionsgennemsnittet og dermed også landsgennemsnittet. Sønderborg ligger meget lavt - i perioder under landsgennemsnittet.


I Sydvestjylland ligger kommunerne gennemgående over regionsgennemsnittet og dermed også landsgennemsnittet. Htx har haft en svagt stigende søgning i perioden. Regionsgennemsnittet ligger over landsgennem-snittet i perioden 2001-2007, men herefter under landsgennemsnittet. Der er store kommunale ud-sving, som følge af størrelsesordenen af søgningen. Hvor Fyn lå relativt lavt ved søgningen til hhx, ligger den ved htx over regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet. Htx udbydes i Odense og Svendborg. Her ligger søgningen over både Fyns- og regionsgennemsnittet. I Assens Kommune er der ligeledes en relativ stor søgning - som på hhx-området. Også i Middelfart og Nordfyns kommuner er der en overgennemsnitlig søgning. I sidst-nævnte kommune sker der derved en lille opvejning mod den relativt lave søgning til stx, hf og hhx. I Sydjylland er der htx i de fleste kommuner i Sønderjylland og Trekantområdet, mens der i Syd-vestjylland kun er htx i Esbjerg og Billund kommuner. Frekvensen ligger generelt under regions- og landsgennemsnittet i Sydjylland. Andelen, der ikke umiddelbart søger videre i uddannelsessystemet ligger nogenlunde stabilt på 4% i hele landet, i regionen og i de enkelte delområder frem til 2007. I 2008 steg den markant for herefter at falde i 2009 i regionen som helhed og i Sydjylland, mens den fortsatte med at vokse på Fyn og i hele landet i 2009. I 2010 er der dog sket et kraftigt fald igen, jvf. fig. 4.5. Fig. 4.5. Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, 2000-2010. Pct.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

pct

.

Fyn

Trekanten

Sønderjylland

Sydvestjylland

Region Syddanmark

Hele landet

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Når man betænker, at det er knap 90%, der forventes at opnå en erhvervs- eller studiekompetence-givende uddannelse, jvf. UNI-C’s modelberegninger (se kap. 5), ligger problemet med manglende uddannelser ikke så meget i ønsket om at få en uddannelse (da søgningen til ungdomsuddannelserne er høj), men mere i frafald i løbet af uddannelsesperioden.


En lidt mere detaljeret gennemgang af søgemønsteret fra folkeskolen fra de enkelte kommuner kan ses i bilag 1 for hvert år i perioden 2000-2010. Heraf fremgår også meget store kønsmæssige forskelle i søgemønsteret. I fig. 4.6 ser vi, at drenge-ne er stærkt overrepræsenterede i søgningen til de teknisk orienterede erhvervsuddannelser og Htx, mens pigerne er overrepræsenterede i søgningen til de øvrige erhvervsuddannelser (især sosu-ud-dannelserne og service) samt stx og hf. Kun til hhx og anden uddannelse end en ungdomsuddannelse er andelen af piger og drenge lige sto-re. Fig. 4.6. Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ung-domsuddannelser, 2010. Region Syddanmark. Pct.

0

10

20

30

40

50

60

EUD-teknik

EUD-anden

Stx Hf Hhx Htx Andenudd.

Ej i udd.

Piger

Drenge

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. For udvalgte uddannelser og uddannelsesgrupper er overgangsmønsteret fra de enkelte kommuner i 2009 illustreret i fig. 4.7-4.8, hvor den kønsmæssige forskel også fremtræder18. Vi ser her bl.a., at pigeandelen, der søger en teknisk erhvervsuddannelse er lav i alle kommunerne og markant lavere end den tilsvarende andel af drenge. Omvendt er andelen af piger, der søger en ikke-teknisk erhvervsuddannelse høj i alle kommuner Og markant højere end den tilsvarende andel af drenge. Andelen af piger, der søger en gymnasial uddannelse, er høj i alle kommunerne og klart højere end den tilsvarende andel af drengene. Det klassiske mønster genfindes således i alle kom-munerne.

18 Der er ingen afgangselever på Fanø.


Fig. 4.7a. Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse ef-ter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Piger



Fig. 4.7b. Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannel-se efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Piger



Fig. 4.7c. Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Piger



Fig. 4.8a. Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse ef-ter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Drenge



Fig. 4.8b. Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannel-se efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Drenge



Fig. 4.8c. Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Drenge



4.4. Uddannelsesønskerne i regionerne, 2010 Knap halvdelen af folkeskoleeleverne i 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse. I Jylland og på Fyn er andelen større, men den ligger under 50% på Sjælland og - især - i Hovedstaden. Ser vi på de elever, der forlader folkeskolen uanset om det er fra 9. eller 10. klasse, finder vi i regi-onerne Sjælland, Midtjylland og Nordjylland markant færre, der ønsker en gymnasial uddannelse og markant flere, der ønsker en erhvervsuddannelse end i Hovedstaden. Region Syddanmark skiller sig ud ved at have relativt mange i begge grupper, jvf. tabel 4.1. Tabel 4.1. Valg af uddannelse for folkeskolens afgangselever i regionerne, 2010. Pct.

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Erhvervsuddannelse 20,4 29,2 27,4 28,5 30,9 26,0 Gymnasial uddannelse 71,8 66,8 69,9 62,4 62,1 67,5 Anden uddannelse 3,4 1,8 0,9 3,7 2,1 2,6 Andet 4,4 2,2 1,8 5,4 5,0 3,8 I alt - pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt - abs. 12084 5906 6929 8087 4194 37200


4.5. Befolkningsfremskrivning for de 15-19 årige, 2010-2025 Den relative fordeling på de forskellige uddannelsestyper er kun én del af interesseområdet. Ni-veauet er ligeledes interessant, fordi de unge på sigt skal afløse de ældre, der træder ud af arbejds-markedet. I dette afsnit vil vi derfor se på den forventede udvikling, i henhold til fremskrivninger fra Dan-marks Statistik, i de aldersårgange, der især ”leverer” unge til ungdomsuddannelserne. Der er ud-valgt de 15- og 16-årige ved årets start og beregnet gennemsnit heraf. Det betyder, at antallet medio året (ved skolestart) i gennemsnit er 16 år. Da ansøgerne til hf generelt er ældre er der her set på gruppen af 16-19 årige. Udviklingen i Region Syddanmark og hovedområder her indenfor I Region Syddanmark vil antallet af 15-16 årige falde fra år 2011 med 11% frem til år 2025, jvf. fig. 4.9 og bilag 14. Dette fald er større end på landsplan: 8%. Faldet er mindst i Trekantområdet 2%), mens udviklingen på Fyn nogenlunde svarer til udviklingen i regionen. I Sønderjylland og Sydvest-jylland er faldet derimod markant større (17% hhv. 16%). Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal således ”slås” om færre elever i de kommende 15 år. Udviklingen i kommunerne i Region Syddanmark Fyn Gennemsnitligt følger udviklingen på Fyn (fald på 9%) den udvikling, der forventes i hele regionen (fald på 8%) i antallet af 15-16 årige i perioden 2010-2025, jvf. figur 4.10a. Udviklingen i Middelfart (med gymnasium og sosu-EUD), Nyborg (med gymnasium og hhx) og Nordfyns (med gymnasium) kommuner er noget gunstigere end på Fyn som helhed og i regionen med et samlet fald på 1-4%.


Odense Kommune følger den fynske udvikling. Omvendt er udviklingen i Kerteminde (tæt på Odense og Nyborg), Faaborg-Midtfyn (med 2 gym-nasier), Assens Kommune (med gymnasium, hf, hhx og merkantil-EUD samt Svendborg (med gymnasium, hhx, htx og teknisk, merkantil og sosu-EUD) relativt ugunstig (fald på 10-15%). End-videre forventes ø-kommunerne Langeland og Ærø at få en meget ugunstig udvikling i antallet af 15-16 årige. Fig. 4.9. Antal 15-16 årige i Region Syddanmark og hele landet, 2010-2025. Indeks 2010=100

80

90

100

110

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Fyn

Trekantområdet

Sønderjylland

Sydvestjylland

Region Syddanmark

Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM110 og FRDK110. Fig. 4.10a. Antal 15-16 årige i kommunerne på Fyn, 2010-2025. Indeks 2010=100

60

70

80

90

100

110

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Ærø

Fyn

Region Syddanmark

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM110 og FRDK110. Trekantområdet I alle kommunerne er der mulighed for at tage stx, hhx, htx, EUD (merkantil og teknisk)


Der er generelt en meget gunstige udvikling i Trekantområdet (kun et fald på 2% af antallet af 15-16-årige i hele perioden), jvf. fig. 4.10b. Især Kolding og Vejle kommuner forventes at få en meget gunstig udvikling (fald på 1%), der lig-ger over udviklingen i Trekantområdet, der igen ligger over udviklingen på regionsniveau. Fredericia Kommune (hvor der tillige er en sosu-skole) ventes at få en udvikling under gennemsnit-tet i Trekantområdet (fald på 4%), men kun det halve af faldet på regionsplan. Fig. 4.10b. Antal 15-16 årige i kommunerne i Trekantområdet, 2010-2025. Indeks 2010=100

80

90

100

110

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Fredericia

Kolding

Vejle

Trekantområdet

Region Syddanmark

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM110 og FRDK110. Fig. 4.10c. Antal 15-16 årige i kommunerne i Sønderjylland, 2010-2025. Indeks 2010=100

70

80

90

100

110

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Haderslev

Sønderborg

Tønder

Aabenraa

Sønderjylland

Region Syddanmark

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM110 og FRDK110. Sønderjylland I alle kommunerne er der mulighed for at tage stx, hhx, htx, EUD (merkantil og teknisk)


Der er generelt en meget ugunstig udvikling i Sønderjylland med et fald på 17% i antallet af 15-16-årige i hele perioden, jvf. fig. 4.10c. I Aabenraa Kommune (hvor der tillige er en sosu-skole) følger udviklingen nogenlunde udviklingen i hele regionen og ender med et fald på 11%. Sønderborg og Haderslev kommuner får et fald (15-18%) på niveau med gennemsnittet i Sønderjyl-land, dvs. større end i hele regionen. I Tønder Kommune er udviklingen derimod meget ugunstig med et fald i perioden 2010-2025 på 25% i andelen af 15-16 årige. ´ Samlet set er udviklingen i alle kommunerne i Sønderjylland ugunstig med faldende antal unge og dermed potentielt færre i arbejdsstyrken. Sydvestjylland I Sydvestjylland ventes en mere ugunstig udvikling end i hele regionen med et samlet fald i antallet af 15-16 årige på 16% i perioden 2010-2025, dvs. et fald på niveau med Sønderjylland, jvf. fig. 4.10d. Fig. 4.10d. Antal 15-16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, 2010-2025. Indeks 2010=100

70

80

90

100

110

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Billund

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Sydvestjylland

Region Syddanmark

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM110 og FRDK110. I fire af kommunerne ligger faldet på 16-19%: Billund Kommune (med gymnasium, hhx, htx og EUD (merkantil og teknisk) falder antallet af 15-16 årige med 19% Esbjerg Kommune (med gymnasium, hhx, htx og EUD (merkantil, teknisk og sosu)) falder med 18% Varde Kommune (med gymnasium, hhx og merkantil EUD) falder med 17%. Fanø Kommune uden ungdomsuddannelsesinstitutioner falder med 16% Kun Vejen Kommune (med gymnasium, hhx og merkantil EUD) har en relativ gunstig udvikling med et fald på kun 4%


Afslutningsvist ses kort på udviklingen af antallet af 16-19 årige. Udviklingen i hele landet, i Region Syddanmark og de områder i regionen svarer til udviklingen i de 15-16 årige, men med en lille forskydning, pga. den højere alder, jvf. fig. 4.11 og bilag 14. Udviklingen er særligt ugunstig i Sønderjylland og Sydvestjylland, men relativt gunstig i Trekant-området. Fig. 4.11. Antal 16-19 årige i Region Syddanmark og hele landet, 2010-2025. Indeks 2010=100

80

90

100

110

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Fyn

Trekantområdet

Sønderjylland

Sydvestjylland

Region Syddanmark

Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM110 og FRDK110. Konkluderende må de fleste kommuner se frem til et større eller mindre fald i antallet af unge, po-tentielle ansøgere til ungdomsuddannelserne. Opretholdes det nuværende søgemønster må det alt andet lige forventes, at både 95%- og 50%-målsætningen ikke kan opnås samtidig med at der absolut set bliver færre nye til at indtræde i ar-bejdsstyrken, mens der på anden side også vil være en øget ældrebyrde. 4.6. Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Valg af uddannelse er naturligvis et samspil af mange faktorer, f.eks. forældres socialstatus og om-rådets erhvervsstruktur. I dette afsnit vil der blive set på uddannelsesvalget ved afgangen fra folkeskolen (gennemsnit af 2000-2010) i sammenhæng (korrelationsanalyse) med (afsnit 4.6.2) - branchefordelingen i kommunen blandt de beskæftigede, se tabel 4.2 - højeste uddannelsesniveau blandt arbejdsstyrken i kommunen (20-64 årige), se tabel 2.1 Endvidere vil der for en udvalgt gruppe blive set på sammenhængen mellem gruppens højeste ud-dannelse og forældrenes højeste uddannelse (afsnit 4.6.2). Denne analyse kan gennemføres på indi-vidniveau


Tabel 4.2. De beskæftigedes fordeling på hovedbrancher, 2009. Pct.

Primære erhverv

Sekundære erhverv

Service, privat

Service, of-fentlig

I alt - pct. I alt - abs.

Assens 5,4 28,1 36,0 30,4 100 20864 Faaborg-Midtfyn 6,0 26,1 35,7 32,1 100 25594 Kerteminde 5,2 29,2 35,9 29,7 100 11672 Langeland 8,2 24,7 37,4 29,7 100 6005 Middelfart 3,8 24,0 41,8 30,3 100 18985 Nordfyns 8,4 26,3 37,2 28,2 100 14896 Nyborg 4,0 24,5 37,4 34,1 100 15103 Odense 1,9 17,9 42,8 37,4 100 93114 Svendborg 3,2 19,2 39,4 38,2 100 28364 Ærø 7,3 18,3 40,4 34,1 100 2907

Fredericia 0,9 25,6 45,2 28,3 100 24861 Kolding 2,2 24,8 45,2 27,8 100 46777 Vejle 3,2 23,9 42,3 30,5 100 55623

Haderslev 5,0 24,5 36,9 33,6 100 28404 Sønderborg 2,7 34,6 33,1 29,7 100 36883 Tønder 9,6 26,3 35,8 28,4 100 19682 Aabenraa 5,1 21,5 43,3 30,1 100 29599

Billund 5,4 33,7 37,8 23,0 100 13887 Esbjerg 4,6 24,3 38,6 32,5 100 58444 Fanø 2,2 16,6 45,6 35,6 100 1585 Varde 8,5 29,1 34,7 27,8 100 26770 Vejen 7,0 29,9 39,4 23,7 100 22066

Fyn 3,9 22,0 39,8 34,4 100 237504

Trekantområdet 2,4 24,6 44,0 29,1 100 127261

Sønderjylland 5,1 27,3 37,1 30,5 100 114568

Sydvestjylland 5,9 27,3 37,9 28,9 100 122752

Region Syddanmark 4,2 24,6 39,8 31,4 100 602085

Hele landet 2,8 20,2 43,9 33,1 100 2813191

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASB1. 4.6.1. Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannel-sesønsker Desværre findes der ikke data på individniveau for hele arbejdsstyrken eller alle beskæftigede, så den første analyse må foretages på kommuneniveau. Det betyder, at vi ikke kan drage nogle kausal-slutninger på individniveau, men blot kan undersøge en evt. korrelation på kommuneniveau. I afsnit 4.6.2 og i kapitel 6 vil der dog for udvalgte årgange blive gennemført en analyse på individniveau. Korrelationsanalysen viser primært flg. sammenhænge: 1. Der tegner sig en meget klar sammenhæng mellem branchefordeling og uddannelsesønsker: - Jo større andel, der i kommunen er beskæftigede i den primære sektor (landbrug etc.), jo større

andel af de unge i kommunen ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, og jo mindre andel øn-sker at starte på det almene gymnasium. Også andelen, der ikke umiddelbart vil fortsætte i ud-dannelsessystemet er her relativ høj (ønsker at komme i arbejde?).

- Jo større andel, der i kommunen er beskæftigede i den sekundære sektor (industri, håndværk, bygge og anlæg), jo større andel af kommunens unge ønsker at starte på en erhvervsuddannelse samt htx, og jo færre ønsker at starte på det almene gymnasium. Andelen, der ikke umiddelbart vil fortsætte i uddannelsessystemet er her relativ lav.


- Jo større andel, der i kommunen er beskæftigede med privat service, jo mindre andel af de unge i kommunen ønsker at starte på en erhvervsuddannelse og en htx, og jo større andel ønsker at star-te på en almengymnasial uddannelse eller hhx.

- Jo større andel, der i kommunen er beskæftigede med offentlig service, jo mindre andel af kom-munens unge ønsker at starte på en erhvervsuddannelse og en erhvervsgymnasial uddannelse, og jo større andel ønsker at starte på en almengymnasial uddannelse eller ikke umiddelbart at gå i gang med en uddannelse (sabbatår med rejse og arbejde?).

2. Der er en klar sammenhæng mellem arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og de unges ud-dannelsesønsker: - Jo større andel i arbejdsstyrken i kommunen, der har grundskole som den højeste uddannelse, jo

større andel af de unge i kommunen ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, og jo mindre an-del ønsker at gå i det almene gymnasium.

- Jo større andel i arbejdsstyrken i kommunen, der har en almengymnasial uddannelse som den hø-jeste uddannelse, jo mindre andel af kommunens unge ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, og jo større andel ønsker at gå i det almene gymnasium.

- Jo større andel i arbejdsstyrken i kommunen, der har en erhvervsgymnasial uddannelse som den højeste uddannelse, jo mindre andel af de unge i kommunen ønsker at starte på en erhvervsud-dannelse og htx, og jo større andel ønsker at tage en hhx og til dels en almengymnasial uddan-nelse.

- Jo større andel i arbejdsstyrken i kommunen, der har en erhvervsfaglig uddannelse som den høje-ste uddannelse, jo større andel af kommunens unge ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, og jo mindre andel ønsker at gå i det almene gymnasium.

- Jo større andel i arbejdsstyrken i kommunen, der har en videregående uddannelse som den høje-ste uddannelse, jo mindre andel af de unge i kommunen ønsker at starte på en erhvervsuddannel-se, og jo større andel ønsker at gå i det almene gymnasium.

4.6.2. Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse Denne analyse bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik, hvor de, der havde færdiggjort 9. klasse i 1991 i Region Syddanmark, er fulgt frem til 2005, dvs. 14 år senere, hvor de er ca. 30 år. Vi ser en generel stigning i uddannelsesniveauet fra forældre til børn. F.eks. er andelen, der kun har en grundskoleuddannelse, faldet fra 22% til 17%, mens andelen med en lang videregående uddan-nelse (LVU) er steget fra 5% til 12%, jvf. tabel 4.3. Vi ser her, at knap 1/3 har opnået samme uddannelsesniveau som deres forældre og godt 1/3 har opnået et højere uddannelsesniveau., mens godt 1/3 (endnu) ikke har opnået samme uddannelsesni-veau. Vi ser endvidere, at forældre med en videregående uddannelse eller en gymnasial uddannelse rela-tivt oftere har børn, der får en LVU. Omvendt opnår relativt mange børn af forældre med kun grundskoleuddannelse ligeledes selv kun en grundskoleuddannelse, og relativt få børn af forældre med kun grundskoleuddannelse opnår en LVU. Da analysen kun rækker frem til, at de unge er blevet ca. 30 år, undervurderer man børnenes højest fuldførte uddannelse, fordi uddannelsesfordelingen stadig ændrer sig, mens man er i 30’erne. Der er således alt i alt fortsat en sammenhæng mellem forældres og børns uddannelsesniveau.


Tabel 4.3. Forældres og deres børns uddannelse. Pct.

Barn

Forældre Grund-

skole Almen-gymn.

Erhv.- gymn.

Erhv. fagl.

KVU MVU LVU IALT - pct.

I alt - abs.

- pct.

Grundskole 33,4 3,7 3,3 41,9 5,3 8,7 3,8 100 3734 22,0 Almengymnasial 21,0 5,0 7,0 27,0 5,0 16,0 19,0 100 100 0,6 Erhvervsgymnasial 21,4 9,5 0,0 23,8 4,8 26,2 14,3 100 42 0,2 Erhvervsfaglig udd. 16,0 4,3 4,4 45,6 7,6 14,4 7,8 100 7947 46,8 KVU 11,1 6,2 4,3 34,7 11,4 19,6 12,7 100 1070 6,3 MVU 7,1 8,5 3,8 23,7 7,8 26,1 22,9 100 3252 19,1 LVU 7,1 11,5 2,6 9,0 5,4 20,7 43,6 100 841 5,0 IALT 17,4 5,5 4,0 37,9 7,2 16,1 12,0 100 16.986 100,0 Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. 4.7. De frie grundskoler og efterskolerne I de foregående afsnit i dette kapitel er der udelukkende set på elever i folkeskolen. Imidlertid er det ikke dækkende for søgningen, når vi ser på kommuneniveauet, fordi det er 95% de unge fra kom-munen, der skal i gang med samt gennemføre en ungdomsuddannelse. Nogle elever går f.eks. videre fra folkeskolen til en efterskole, før de påbegynder en ungdomsuddannelse. Når denne gruppe ikke er medtaget tidligere skyldes det manglende oplysninger om hvor eleverne på de frie grundskoler og efterskolerne stammer fra. Det er muligt at se på afgangen fra alle grundskoler i den enkelte kommune, men dels behøver ele-verne på f.eks. efterskolen i kommunen i kommunen ikke at komme fra kommunen, og dels kan unge fra kommunen vælge at gå på efterskole i en anden kommune. Hvis søgemønsteret for elever, der går på en fri grundskole eller en efterskole er markant anderledes end søgemønsteret fra folkeskolen, bliver resultaterne på kommuneniveau ”skæve”, når vi kun ser på folkeskolen, da ca. halvdelen af alle eleverne i 9. og 10. klasse går uden for folkeskolen. For at få en indikation af dette, vil vi i dette afsnit først se på søgemønsteret fra de frie grundskoler og efter-skolerne. I 9. klasse går 68% af elever i Region Syddanmark i en folkeskole, mens 20% går på en efterskole, og 12% går på en fri og privat grundskole. De tilsvarende tal på landsplan er 73%, 13% og 14%. Efterskolen betyder således markant mere i Region Syddanmark end i hele landet (men det er selv-følgelig ikke givet, at en elev på en efterskole i Region Syddanmark også kommer fra regionen) I 10. klasse ændrer mønsteret sig dramatisk, idet kun 36% her går på en folkeskole, 59% går på en efterskole og 6% går på en fri og privat grundskole i Region Syddanmark. Igen er der tale om en markant forskel i forhold til hele landet, hvor de tilsvarende tal er 45%, 46% og 8%. Vi ser en markant forskel i søgemønsteret fra hhv. folkeskolen og fra efterskolen og de frie og pri-vate grundskoler, jvf. tabel 4.4. Fra folkeskolens 9. klasse i Region Syddanmark vælger godt halvdelen at fortsætte i en 10. klasse, 1/3 vil have en gymnasial uddannelse, og 10% vil have en erhvervsuddannelse. Den væsentligste forskel mellem drengene og pigerne er, at piger i højere grad ønsker at fortsætte i 10. klasse eller starte på en gymnasial uddannelse end drengene.


Tabel 4.4. Uddannelsesønskerne fordelt på grundskole, køn og geografi, 2010. Pct.

Folkeskoler Frie og private grundsko-ler

Efterskoler

Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total

Region Syddanmark

Fra 9. klasse 10. klasse 52,2 59,1 55,5 68,4 66,5 67,4 50,5 44,3 47,2 Erhvervsuddannelse 14,7 5,1 10,0 1,3 0,0 0,6 7,1 1,4 4,1 Gymnasial uddannelse 31,3 35,6 33,4 29,7 32,9 31,5 41,6 53,8 48,1 Anden uddannelse 0,4 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andet 1,5 0,3 0,9 0,6 0,5 0,6 0,8 0,5 0,6 I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100 100 100 I alt - abs. 4930 4755 9685 790 920 1710 1312 1482 2794 Fra 10. klasse 10. klasse 0,0 1,2 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhvervsuddannelse 41,5 30,0 35,3 2,8 0,0 1,2 17,3 10,7 13,8 Gymnasial uddannelse 54,6 66,4 61,0 97,2 100,0 98,8 81,5 89,1 85,5 Anden uddannelse 2,2 1,3 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andet 1,7 1,1 1,4 0,0 0,0 0,0 1,3 0,2 0,7 I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100 100 100 I alt - abs. 1209 1431 2640 176 231 407 2033 2269 4302

Hele landet

Fra 9. klasse 10. klasse 46,5 50,9 48,6 47,8 47,6 47,7 50,7 47,6 49,1 Erhvervsuddannelse 14,7 6,3 10,6 4,6 1,4 2,9 14,8 6,1 10,3 Gymnasial uddannelse 35,4 40,2 37,8 46,5 49,8 48,3 31,8 43,6 37,9 Anden uddannelse 0,9 0,7 0,8 0,2 0,0 0,1 0,5 0,4 0,4 Andet 2,5 1,9 2,2 0,9 1,2 1,1 2,2 2,3 2,3 I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100 100 100 I alt - abs. 23869 23052 46921 4017 4633 8650 4014 4275 8289 Fra 10. klasse 10. klasse 1,8 1,5 1,6 0,0 0,0 0,0 1,3 0,9 1,1 Erhvervsuddannelse 39,9 31,0 35,4 10,9 8,6 9,7 23,3 13,9 18,5 Gymnasial uddannelse 50,0 60,9 55,6 87,7 90,1 89,0 71,1 81,7 76,5 Anden uddannelse 5,1 3,8 4,4 0,5 0,4 0,4 1,3 1,1 1,2 Andet 3,3 2,8 3,0 0,9 0,8 0,8 2,9 2,4 2,7 I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100 100 100 I alt - abs. 6502 6817 13319 1169 1319 2488 6741 6965 13706 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Sammenligner vi det med eleverne i 9. klasse i de frie og private grundskoler, er der her væsentligt flere, der ønsker at fortsætte i en 10. klasse, lidt færre, der vil starte på en gymnasial uddannelse og stort set ingen, der vil begynde på en erhvervsuddannelse. På efterskolerne finder vi igen et andet mønster. Relativt færrest ønsker at fortætte i 10. klasse. Og-så andelen, der ønsker en erhvervsuddannelse, er betydeligt mindre end folkeskoleeleverne. Til gengæld er andelen, der vil starte på en gymnasial uddannelse meget høj. Det er også på eftersko-lerne vi finder den største forskel mellem drenge og piger, idet drengene i langt højere grad vil fort-sætte i 10. klasse, mens piger i langt højere grad vil starte på en gymnasial uddannelse. Vender vi os mod elever i 10. klasse, er der også her meget store forskelle mellem de tre grundsko-leformer.


Fra folkeskolen kan vi opsummere, at halvdelen fortsætter i 10. klasse efter 9. klasse, men en del af dem på efterskole. Op mod 2/3 af de, der forlader folkeskolen i 9. eller 10. klasse søger en gymnasi-al uddannelse - især piger. Fra efterskolerne fortsætter ca. halvdelen i gymnasiet, mens den anden halvdel fortsætter i 10. klas-se - især på en efterskole. I 10. klasse kommer der yderligere en del nye elever fra folkeskolen, og langt hovedparten vil i gymnasiet efter 10. klasse. Der er her typisk tale om unge, der har et ønske om at få ”et anderledes år”19Der sker så at sige en forsinkelse i tilgangen til de gymnasiale uddan-nelser. Noget tilsvarende finder vi ved de frie og private grundskoler, hvor kun 1/3 af 9. klasseseleverne ønsker en gymnasial uddannelse, men hvor stort set alle, der går ud af 10. klasse vil have en gymna-sial uddannelse. Der er således ikke tvivl om, at inddragelse af eleverne fra de frie og privatskolerne samt eftersko-lerne kan give et andet søgemønster samlet set end fra folkeskolen. Men som tidligere nævnt kender vi ikke efterskoleelevernes oprindelseskommune. Eleverne i de frie og private grundskoler er for-mentligt mindre problematiske, fordi det må antages, at de i høj grad bor i samme kommune som skolen er beliggende i. For at få en ide om betydningen for den samlede søgning, hvis alle eleverne ses under ét, er der fo-retaget en simpel summering på regionalt niveau af de tre grundskoleformer. Vi ser da, at generelt har det begrænset betydning at inddrage eleverne ved de frie og grundskolerne samt efterskolerne. når vi ser på 9. klasse, fordi hovedparten af eleverne tager 9. klasse på en folke-skole, jvf. tabel 4.5. For 10. klasseseleverne er der imidlertid stor forskel på søgemønsteret for folkeskoleeleverne og samtlige grundskoleelever. Hvor knap 35% hhv. 61% af folkeskoleeleverne i 10. klasse ønsker en erhvervsuddannelse hhv. en gymnasial uddannelse, er de tilsvarende tal for samtlige elever fra en grundskole i Region Syddanmark 21% og 77%. En tilsvarende stor forskel findes også på lands-plan. Vi må derfor forvente, at analyserne vedr. folkeskoleeleverne undervurderer andelen, der vil tage en gymnasial uddannelse og tilsvarende overvurderer antallet, der vil starte på en erhvervsud-dannelse Tabel 4.5. Uddannelsesønskerne for alle grundskolerne under ét fordelt på geografi og afgangsklasse, 2010. Pct.

Region Syddanmark Hele landet 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse

10. klasse 55,3 0,2 48,6 1,3 Erhvervsuddannelse 7,7 20,8 9,5 25,4 Gymnasial uddannelse 36,0 77,4 39,2 68,1 Anden uddannelse 0,1 0,6 0,7 2,6 Andet 0,8 0,9 2,1 2,7 I alt - pct. 100 100 100 100 I alt - abs. 14189 7349 63860 29513 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase.

19 Se Pless og Katznelson (2006)


4.8. Konklusion Andelen, der fortsætter i 10. klasse efter 9. klasse i folkeskolen har været faldende i perioden 2000-2007, men er herefter stagneret og senest steget. Imidlertid har der været et tilsvarende udvikling på landsplan, og niveauet i Region Syddanmark stadig ligger en del over niveauet i hele landet. I regi-onen er niveauet højst på Fyn. Det er især til folkeskolens 10. klasse, at der er et fald, mens over-gangen til efterskoler mv. har været nogenlunde uændret. Den generelle faldende tendens i regionen findes stort set også i alle kommunerne i regionen. Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen (9. eller 10. klasse) søger en erhvervsuddannelse, var svagt faldende i 2000-2003, hvorefter den stabiliserede sig. Siden 2007 er der dog sket et markant fald. Andelen er i hele perioden større i Region Syddanmark end i hele landet. Søgningen til de gymnasiale uddannelser udviser den modsatte tendens, men niveauet har generelt været under landsniveauet. I alt ønsker ca. 95% at fortsætte i uddannelsessystemet med det samme. Uddannelsesmønsteret er overordnet set meget ens i de fire regioner uden for Hovedstaden, hvor søgningen til de gymnasiale uddannelser ligger markant højere, samtidig med at søgningen til er-hvervsuddannelserne ligger tilsvarende lavere. Det er således ikke umiddelbart et problem at få de unge til at ønske at starte på en uddannelse efter folkeskolen. Når det alligevel er noget færre, der rent faktisk får en ungdomsuddannelse, skyldes det derfor i meget høj grad (netto-)frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Frafaldet kan være stort set fra den enkelte uddannelses side, men i en mange tilfælde er der tale om et omvalg, og i det omfang den unge gennemfører den næste uddannelse, er der i et samfundsmæssigt perspektiv tale om et omvalg og ikke et frafald. Det er vigtigt at få inddraget afgangen fra efterskolen samt de frie og private grundskoler eksplicit, når søgemønsteret skal vurderes for alle kommunens unge. I disse øvrige grundskoleformer er der således et andet søgemønster. Ser man kun på afgangselever fra folkeskolen, undervurderes søgnin-gen til de gymnasiale uddannelser, mens søgningen til erhvervsuddannelserne overvurderes. Selve valget af ungdomsuddannelse i kommunerne synes at have en sammenhæng med uddannel-sesniveauet i kommunens arbejdsstyrke og branchefordelingen for de beskæftigede i kommunen. Ligeledes er der sammenhæng mellem forældres og deres børns opnåede uddannelsesniveau, såle-des at jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større sandsynlighed er der for, at børnene får et højt uddannelsesniveau. Ser vi specifikt på de 15-16 årige, som står overfor valget af ungdomsuddannelse, har vi set en ænd-ret adfærd over tid. Imidlertid er niveauet af antal 15-16 årige også vigtigt. Her står Region Syd-danmark i en mindre gunstig position end i hele landet. Efter en lille stigning frem til 2011, ventes en tilbagegang i antallet af 15-16 årige i Region Syddanmark på 11% frem til 2025, mens tilbage-gangen på landsplan forventes at være noget mindre (8%). Faldet ventes at være størst i Sydvestjylland (16%) og Sønderjylland (17%) og mindst på Fyn (9%) og i Trekantområdet (2%). Alt andet lige betyder færre unge, at tilgangen til arbejdsstyrken bliver mindre. Det øger selvsagt behovet for at få flere unge gennem uddannelsessystemet og gerne holde på dem i regionen (eller få dem tilbage, når de evt. har været væk for at få en uddannelse).


5. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syd-danmark I dette kapitel er fokus på uddannelsesinstitutionerne i regionen. Det betyder bl.a. at vi her medreg-ner elever, der ikke kommer fra regionen, men er kommet til regionen for at få en udannelse. End-videre betyder det, at vi ikke medregner de elever fra regionen, som har valgt at tage en uddannelse uden for regionen. Datagrundlaget er derfor ikke det samme som i kapitel 4, hvorfor der ikke kan foretages direkte sammenligninger. Kapitlet vil se på - antal elever og studerende, herunder fordelt på uddannelsestype og institution - ansøgere om optagelse, herunder fordelt på alder, geografi, uddannelsestype og institution - optagne elever og studerende, herunder fordelt på alder, geografi, uddannelsestype og institution - fuldførelse af uddannelse, herunder fordelt på alder, studietid, uddannelsestype og institution - gennemførelsesprocenter og frafald Der er udarbejdet delkonklusioner til de enkelte afsnit. I afsnit 2.1. kan ses en oversigt over uddannelsesstederne i Region Syddanmark. I kapitel 6-7 vil vi se nærmere på flytninger til og fra regionen. 5.1. Antal elever og studerende I dette afsnit anlægges et institutionssynspunkt, dvs. der tages udgangspunkt i det samlede antal på den enkelte institution, uanset hvor personerne kommer fra. Omvendt giver opgørelser over det samlede tal ingen oplysninger om, hvor evt. unge fra regionen har påbegyndt en uddannelse udenfor regionen. Det samlede antal elever på ungdomsuddannelserne har i Region Syddanmark var nogenlunde konstant i perioden 1999-2002, jvf. fig. 5.1, men er herefter steget til et niveau i 2009, der er 20% over 2002. Siden 2002 har udviklingen i Region Syddanmark nogenlunde svaret til udviklingen i hele landet. I bilag 2a ses antallet af elever fordelt på de enkelte ungdomsuddannelsesinstitutioner i perioden 2000-2009. Fordelt på uddannelsestype har der været nogenlunde den samme udviklingstendens i Region Syd-danmark som i hele landet, jvf. fig. 5.1, men med karakteristiske niveauforskelle inden for de enkel-te uddannelsestyper. På de erhvervsfaglige grundforløb har udviklingen overvejende været positiv som i hele landet, men med betydeligt dyk i 2007 og 2008, så den samlede stigning i Region Syddanmark i hele perioden har været 20% - svarende til den samlede udvikling på ungdomsuddannelsesområdet. På hovedforløbene har udviklingen generelt været negativ både i Region Syddanmark og i hele lan-det frem til 2004-2005, men udviklingen er herefter vendt, så antallet af elever i 2009 er nået op på samme niveau som i 2000. De erhvervsgymnasiale uddannelser har generelt haft et stigende antal elever i Region Syddanmark og i hele landet og ligger i 2009 25% over antallet i 2000.


Fig. 5.1. Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, 2000-2009. Indeks 2000=100

80

90

100

110

120

130

140

150

160

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

EUD Grundf. Syddanmark

EUD Grundf. Hele landet

EUD Hovedf. Syddanmark

EUD Hovedforløb Hele landet

Erhv.gymn. Region Syddanmark

Erhv.gymn. Hele landet

Stx, Region Syddanmark

Stx, hele landet

Hf, Region Syddanmark

Hf, hele landet

Ung.udd. Syddanmark

Ung.udd. Hele landet

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. De almengymnasiale uddannelser har ligeledes haft et stigende antal elever, hvor udviklingen i Re-gion Syddanmark nogenlunde har fulgt udviklingen i hele landet. Stigningen er dog betydeligt stør-re end ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, og antallet af elever ligger i 2009 45% højere end i 2000. Siden 2001 har der været en nogenlunde konstant antal studerende ved de videregående uddannelser i Region Syddanmark, jvf. fig. 5.2, men antallet sted i 2009. Det dækker dog over et fald i antal elever ved KVU, som i 2008 lå 30% under 2000, men som dog har rettet sig en del i 2009. Udviklingen har været mere negativ i Region Syddanmark end i hele landet. Endvidere har der været et fald i antallet af studerende ved professionsbacheloruddannelserne i Re-gion Syddanmark i perioden 2002-2008, men med en mindre stigning i 2009. I 2009 ligger antallet dog stadig 10% under antallet i 2000. Og udviklingen har i Region Syddanmark været mere negativ end i hele landet. I de øvrige MVU er der relativt få studerende og derfor kan der lettere opstå store udsving. Den voldsomme stigning, der har været i Region Syddanmark dækker over en stor stigning i antallet af studerende til SIMAC i Svendborg. Der har været en betydelig og positiv udvikling i antallet af studerende ved en universitetsbachelor-uddannelse, så der i Region Syddanmark i 2009 er godt 40% flere studerende end i 2000. Denne udvikling er mere positiv end udviklingen på landsplan.


Fig. 5.2. Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, 2000-2009. Indeks, 2000=100

0

20

40

60

80

100

120

140

160

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

0

50

100

150

200

250

300

350

400

Øvr

ig M

VU

KVU, Region Syddanmark

KVU, Hele landet

Prof.Bach. Region Syddanmark

Prof.Bach. Hele landet

Øvrig MVU, hele landet

Univ.Bach. Region Syddanmark

Univ.Bach. Hele landet

LVU, Region Syddanmark

LVU, hele landet

VU, Region Syddanmark

VU, hele landet

Øvrig MVU, Region Syddanmark

NB. Bemærk særlig akse vedr. øvrig MVU Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Også på de lange videregående uddannelser har der været en positiv udvikling i Region Syddan-mark - omend af noget mindre omfang. Også her har udviklingen været mere positiv i Region Syd-danmark end i hele landet. I bilag 2b ses antallet af studerende fordelt på de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner og på mere detaljerede uddannelseskategorier i perioden 2000-2009. Delkonklusion: Overordnet set har udviklingen i antal elever og studerende i Region Syddan-mark svaret til udviklingen i hele landet. Det dækker dog store forskelle, hvor der i Region Syd-danmark siden 2005 har der været en mere gunstig udvikling end i hele landet på erhvervsuddannel-serne, hf og de lange videregående uddannelser. 5.2. Ansøgere til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Der findes ansøgerstatistik på forskelligt detaljeringsniveau. Desværre kendes den geografiske bag-grund ikke. 5.2.1. Søgningen til de gymnasiale uddannelser, 1998-2010 Søgningen til den almene studentereksamen har stort set været stigende siden 1998, jvf. bilag 3a, hvilket til dels kan skyldes et stigende antal 15-16 årige. Til Hf har den til gengæld været meget svingende. Udviklingen i søgningen svinger stærkt fra skole til skole og fra område til område.


På det erhvervsgymnasiale område tegner der sig ikke et entydigt mønster på Hhx-området, jvf. bi-lag 3b, men overordnet set kan betragtes som svingende omkring samme niveau. På Htx-området har der derimod været en generel stigende tendens. Der knytter sig dog nogen usikkerhed til data, da der er en del manglende oplysninger. Søgningen i 2010 har stort set været pænt stigende i forhold til søgningen i 2009. 5.2.2. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Der foreligger pt. ingen oplysninger. 5.2.3. Søgningen til de videregående uddannelser, 2000-2010 Den Koordinerede Tilmelding offentliggør umiddelbart før sommerferien antal ansøgere, herunder med 1. prioritet samt antal optagne til de enkelte studier på de videregående uddannelser. Det er her valgt at fokusere på antal af 1. prioritetsansøgere, som udtryk for den primære interesse for uddannelserne i Region Syddanmark. Antal optagne behandles i afsnit 5.3. Antallet af 1. prioritetsansøgere til SDU steg frem til midten af det forløbne årti, men faldt drastisk i 2008 og en smule i 2009. I 2010 er antallet af 1. prioritetsansøgere imidlertid steget med 26% og til det højeste niveau siden 2000, jvf. bilag 11. Hvor faldet fra 2007 til 2008 især foregik i Odense, var faldet fra 2008 til 2009 især i Kolding og Sønderborg, jvf. bilag 12b. Stigningen i 2010 er i langt overvejende grad i Odense20. I Odense har der på alle fakulteter - undtagen naturvidenskab - været en stigning fra 2008 til 2010, jvf. bilag 12a (teknisk videnskab dog kun stigende fra 2009 til 2010) Til de mellemlange videregående uddannelser har der generelt været et fald frem til 2008, hvorefter antallet af 1. prioritetsansøgere steg med 20%, jvf. bilag 12c. Stigningen faldt inden for stort set alle områder. Fra 2008 vendte udviklingen imidlertid, og der har været stigninger i 2009 (17%) og 2010 (14%). Til de korte videregående uddannelser var der et fald fra 2000 til 2005, men de sidste par år har der været en stærkt stigende tendens, jvf. bilag 12d. Det gælder nogenlunde på både det samfundsmæs-sige og det tekniske område. Søgningen siger imidlertid ikke noget om det faktiske optag, jvf. afsnit 5.3. Søgningen i et geografisk perspektiv viser. at unge fra en region i meget stor udstrækning søger en videregående uddannelse i samme region (74-82%), undtagen fra Region Sjælland, der i vidt om-fang søger til Hovedstaden, jvf. tabel 5.1. De unge fra Region Syddanmark søger for 82%’s vedkommende en videregående uddannelse i re-gionen, hvortil kommer 8% til Region Midtjylland.

20 Se også Bruno Mølgaard Geertsen (2010) og Karl Fritjof Krassel (2010).


Tabel 5.1. De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, 2010. Pct. Institutionens beliggenhed

Bopæl Region Nord-jylland

Region Midt-jylland

Region Syd-danmark

Region Ho-vedstaden

Region Sjæl-land I alt

Region Nordjylland 78 13 5 3 1 100 Region Midtjylland 8 74 13 3 1 100 Region Syddanmark 1 8 82 5 4 100 Region Hovedstaden 2 4 5 77 12 100 Region Sjælland 1 2 5 38 54 100 I alt 10 24 18 38 10 100 Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). Ser vi omvendt på hvor institutionerne henter deres studerende, finder vi, at de videregående ud-dannelsesinstitutioner i Region Syddanmark får knap 2/3 af sine studerende fra regionen og således henter over 1/3 fra andre regioner, herunder 20% fra Region Midtjylland og 13% fra Region Ho-vedstaden, jvf. tabel 5.2. Tabel 5.2. De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, 2010. Pct. Institutionens beliggenhed


Region Midt-jylland

Region Syd-danmark

Region Ho-vedstaden


Region Nordjylland 66 4 2 1 1 8 Region Midtjylland 24 83 20 2 3 27 Region Syddanmark 2 5 63 2 5 14 Region Hovedstaden 8 7 13 88 52 44 Region Sjælland 1 1 2 7 39 7 I alt 100 100 100 100 100 100 Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). 5.3. Optagne elever Der vil i dette afsnit blive set på - tilgangen (antal optagne elever samt gennemsnitsalderen ved optagelsen) - uddannelsesfrekvenser 5.3.1. Udviklingen i tilgangen Tilgangen pr. 1. oktober Der er meget store fluktuationer fra år til år i tilgangen - større end i det samlede antal, fordi de på sin vis afspejler et glidende gennemsnit. Et enkelt års ændring i tilgangen ændrer således ikke den samlede antal elever/studerende på 3-10 årgange så meget, jvf. bilag 4. Generelt udgør antallet af elever i Region Syddanmark, der starter på en ungdomsuddannelse ca. 24% af antallet af startende i hele landet i perioden 2000-2009, jvf. fig. 5.3. Andelen på EUD grundforløbet ligger lidt højere, 24-25% og 26% i 2009, mens andelen på hoved-forløbet ligger en anelse lavere end på grundforløbet.


På de erhvervsgymnasiale uddannelser ligger andelen helt oppe på 25-26%, mens den på stx ligger helt nede på 21-22%. På hf er der en del svingninger. Fig. 5.3. Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdoms-uddannelse, 2000-2009. Pct.

20

22

24

26

28

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

EUD Grundf.

EUD Hovedf.

Erhv.gymn.

Stx

Hf

Ung.udd

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Fig. 5.4. Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregåen-de uddannelse, 2000-2009, fordelt på uddannelsestype. Pct.

0

5

10

15

20

25

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Øvr

ig M

VU

KVU

Prof.Bach.

Univ.Bach.

LVU

VU

Øvrig MVU



Antal optagne ved de videregående uddannelser har i Region Syddanmark været svagt faldende i relation til antallet i hele landet fra 16,5% i 2000 til 15,7% i 2009, jvf. fig. 5.4. KVU har relativt flere studerende end i hele landet, idet andelen udgjorde 21,0% i 2000. Den er dog gennemgående faldet i hele perioden og ligger i 2009 på 18,6%. Også andelen ved professionsuddannelserne ligger relativt højt, men med en svagt faldende tendens fra 23,0% i 2000 til 21,0% i 2009. Såvel andelen ved universitetsbacheloruddannelserne og de lange videregående uddannelser ligger relativt lavt, men er ikke faldende. Optagelsen pr. 30. juli For at komme dybere ned i antal optagne ved udvalgte videregående uddannelser er data fra KOT, 2000-2010, analyseret nærmere. Optagelsestallene her stammer imidlertid fra før uddannelsen startes (før sommerferien). Der tages derfor ikke hensyn til frafald inden starten eller i begyndelsen af studiet. Ligeledes tages ikke hen-syn til senere optagne. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med data fra Undervisnings-ministeriets nøgletalsbase, der dækker de studerende, der rent faktisk påbegynder uddannelsen. Men disse data går pt. kun frem til 2008. SDU I perioden 2000-2007 havde SDU et stigende optagelsestal fra knap 2000 til knap 2700, men i 2008 faldt antallet af optagne til 1920 (28%), dvs. under niveauet i hele den forudgående periode21, jvf. bilag 5. Antallet er dog øget igen i 2009 til godt 2300 (21%), og stigningen fortsatte i 2010 (20%). Stigningerne kan bl.a. skyldes, at de øgede optagelseskrav i 2008 skræmte nogle ansøgere væk, og i 2009-10 fik lavkonjunkturen flere unge til at fortsætte hurtigere med en lang videregående uddan-nelse. Hertil kommer, at der i 2010 er udbudt nye populære uddannelser i Odense som farmaceut og psykologi (medregnet under samfundsvidenskab) og i Esbjerg som sociologi og kulturanalyse (medregnet under samfundsvidenskab). På fakultetsniveau var faldet i 2008 størst på humaniora (43%) og naturvidenskab (30%), men også samfundsvidenskab oplevede et betragteligt fald (17%), jvf. bilag 6a. Det store fald på humaniora ramte stort set alle uddannelserne. På samfundsvidenskab ramte faldet især HA (Odense og Sønderborg) samt økonomi og statskundskab (Odense). Undervisningen foregår på 4 lokaliteter i Region Syddanmark. Faldet var nogenlunde lige stort de 4 uddannelsessteder, og alle steder tegnede humaniora sig for en meget stor del af faldet, jvf. bilag 6b. Stigningen i 2009 var 17-26% på humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundheds-videnskab. Sidstnævnte havde den mindste tilbagegang i 2008 og den største fremgang i 2009. I Odense og Kolding har fremgangen været på 20%, hvilket betyder, at man ikke er nået på niveauet fra 2007. I Esbjerg har stigningen været på 51%, så man her er tilbage på 2007-niveauet. I Sønder-borg har stigningen kun været på 7%, så man her ligger en del under 2007-niveauet. Stigningen i 2010 var 15-28% på humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, som også steg i 2009. Hertil kommer en meget stor stigning i de tekniske videnskaber. Naturvidenskab har derimod ikke kunne følge stigningen i 2009 op, men er nogenlunde status quo.

21 For sammenlignelighedens skyld er de refererede data excl. Slagelse-afdelingen.


Ser vi på afdelinger, ligger stigningen primær i Odense (25%). Kolding har direkte haft nedgang (6%). AUC-Esbjerg Nedgangen på AUC-Esbjerg i 2008 har fortrinsvist været på civilingeniøruddannelserne. Stigningen i 2009 har kun i mindre grad opvejet faldet i 2008, og er nu blevet efterfulgt af et fald i 2010. Mellemlange videregående uddannelser Generelt har der været et fald fra 2007 til 2008, men det er en fortsættelse af det fald, der startede i 2003, jvf. bilag 6c. I langt overvejende grad skyldes det godt en halvering i antal optagne på lærer-området og knap en halvering på pædagogområdet. I 2009 er udviklingen imidlertid vendt, idet der var en stigning på 19%, som blev fulgt op af en yderligere stigning på 9% i 2010. Dermed er vi næsten oppe på niveauet fra starten af årtusindet. På de to store områder, pædagog og sundhed, har der begge været i stigning i 2009 og 2010. På det samfundsvidenskabelige område (socialrådgiver, finans og offentlig administration) har der også været en betydelig stigning i 2010 (22%). Korte videregående uddannelser Siden 2005 har der været en vigende tendens på KVU, og det især på de teknisk orienterede KVU, jvf. bilag 6d. Situationen har dog været uændret fra 2007 til 2008, mens der har været en markant stigning fra 2008 til 2009 på 38%, heraf 34% på det samfundsvidenskabelige område og 44% på det tekniske område. Stigningen er fortsat i 2010, men dog kun på det samfundsvidenskabelige område (16%). Delkonklusion: Udviklingen i optagelsestallene på ungdomsuddannelserne følger i Region Syd-danmark udviklingen i hele landet, men på forskelligt niveau. På det erhvervsfaglige hovedforløb udgør antallet af optagne i Region Syddanmark 22-23% af samtlige optagne frem til og med 2005, men er hefter steget til ca. 25%. På de gymnasiale uddannelser har andelen også ligget på 22-23%, men med en andel på ca. 25% på den erhvervsgymnasiale uddannelse mod kun 21-22% på stx. På de videregående uddannelser har der været en svagt faldende tendens til 16% i 2009, dvs. en væ-sentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne, hvilket kan skyldes manglende udbud af en række videregående uddannelser i regionen. Faldet skyldes især et fald i andelen på de korte videre-gående uddannelser, men også på professionsbacheloruddannelserne var der et fald frem til og med 2006. 5.3.2. Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen er relativt (overraskende) høj ved de flere ud-dannelser, jvf. bilag 722. I teorien kan den forventede alder beregnes ved uddannelsernes start, hvis ”man går den lige vej”. Det viser sig imidlertid, at der i gennemsnit er 3½ - 4 års ”spildtid”, jvf. tabel 5.3. På EUD er der et højt mertidsforbrug pga. dobbelt ungdomsuddannelse - typisk fordi nogle først ta-ger en erhvervsgymnasial uddannelse. Personer, der får en lang videregående uddannelse har korte-

22 Aldersfordelingen er afgrænset nedadtil, men ikke opadtil, dvs. der er en højreskæv fordeling. Personer med høj til-

gangsalder vil derfor påvirke gennemsnittet uforholdsvist meget. Det kunne derfor have været hensigtsmæssigt at supplere med beregninger af medianalderen, men disse er ikke mere tilgængelige.


re uddannelsespause end personer, der får en KVU eller MVU, hvilket kan skyldes, at efter en op-givet LVU holdes der pause, hvorefter en kortere uddannelse påbegyndes og afsluttes. Tabel 5.3. Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervs-kompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang 2009, antal måneder I alt EUD KVU MVU LVU 10. klasse 6 6 6 6 5 Dobbelt ungdomsuddannelse 3 6 1 1 1 Studieskift 4 4 5 4 5 Forsinkelse 5 1 2 4 15 Uddannelsespause 26 28 28 26 23 I alt 44 45 42 41 49 Kilde: Behrens og Lange (2010). Mertidsforbruget er således med til at forklare de relativt høje gennemsnitsaldre ved starten af de enkelte uddannelser. Især vejer uddannelsespause tungt. Dette kan illustreres med at 57.000 ud af 140.000 (40%) i årgang 2007-2010 med studiekompeten-cegivende uddannelse i januar 2011 ikke er i gang med en videregående uddannelse, jvf. fig. 5.5. Andelen er faldende jo længere det er siden den studiekompetencegivende uddannelse blev taget. Vi bemærker, at det i højere grad er drengene end pigerne, der ikke er kommet videre. Fig. 5.5. Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar 2011. Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2007 2008 2009 2010 2007-10

Kilde: http://uvm.dk/~/media/Files/Udd/Voksne/PDF11/110105_tabel_andel_igang_videregaaende_udd.ashx Den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen er især høj ved EUD: Ca. 21 år ved starten af grundforløbet og 25 år ved starten af hovedforløbet, jvf. fig. 5.6. Der har været et svagt fald i gen-nemsnitalderen siden 2000. Den høje gennemsnitlige startalder ved social- og sundhedsuddannel-


serne er her også med til at trække gennemsnitsalderen for alle EUD op. Gennemsnitsalderen i Re-gion Syddanmark ligger en anelse lavere end i hele landet. Fig. 5.6. Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, 2000-2009

15

17

19

21

23

25

27

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009








Stx, hele landet


Hf, hele landet

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Fig. 5.7. Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, 2000-2009

20

22

24

26

28

30

32

34

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009


KVU, Hele landet








LVU, hele landet



Til de erhvervs- og almengymnasiale uddannelser er gennemsnitsalderen godt 17 år hhv. knap 17 år både i Region Syddanmark og i hele landet, dvs. mange går relativt hurtigt i gang med disse uddan-nelser. Ved de videregående uddannelser har der generelt været en faldende gennemsnitalder - dog ikke de lange videregående uddannelser, jvf. fig. 5.7. I Region Syddanmark ligger gennemsnitsalderen gen-nemgående over hele landet. Ved de korte videregående uddannelser er den gennemsnitlige alder ca. 25 år i 2009. Dette kan overraske, når den gennemsnitlige startalder ved EUD hovedforløbene også er 25 år, og mange af de studerende har et EUD forløb bag sig før KVU. På professionsuddannelserne er den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen faldet de sene-ste 10 år og er i 2009 under 26 år. Det er dog 9 år mere end startalderen ved en gymnasial uddannel-se, der ofte ligger forud for professionsbacheloruddannelsen. Universitetsbachelorerne er yngre og i gennemsnit 23 år ved starten, dvs. gennemsnitsalderen ved starten er 6 år højere end gennemsnitalderen ved starten på den gymnasiale uddannelse, hvor den kun ”burde” være 3 år. Ved de lange videregående uddannelser er gennemsnitsalderen ca. 28 år i 2009, hvilket i et større perspektiv er et højt gennemsnit. Det er højt i forhold til, at universitetsbachelorerne i gennemsnit er 5 år yngre ved uddannelsens start, og bachelordelen er normeret til 3 år. Delkonklusion: Forskellene i den gennemsnitlige startalder på de forskellige uddannelsesniveauer er generelt større end der kunne forventes, hvis der gås lige igennem uddannelsessystemet. Dette kan bl.a. både skyldes pause undervejs og omvalg. 5.3.3. Uddannelsesfrekvenser Uddannelsesfrekvensen defineres her som antal optagne på en institution i et givet område i forhold til befolkningen i den relevante alder i samme geografiske område. Det væsentligste metodeproblem her er, at tilgangen ses ud fra uddannelsesinstitutionernes side, uanset hvor eleverne/de studerende kommer fra, hvorved uddannelsesfrekvenserne bliver en blan-ding af to geografiske begreber23. Der er foretaget den afgrænsning, at den 1-årige hhx, som frem til og med 2004 spillede en stor rol-le, er udeladt i alle årene. På de almengymnasiale uddannelser ligger Region Syddanmark lavt. Kun Nordjylland har lavere gymnasiefrekvenser, jvf. tabel 5.4. Alle regioner uden for Hovedstaden ligger dog under gennem-snittet, mens Hovedstaden ligger ca. 10 procentpoint over gennemsnittet. På både hhx og htx ligger Region Syddanmark højt sammenlignet med Østdanmark, men under Re-gion Midtjylland. Region Syddanmark ligger derved lidt over landsgennemsnittet. 23 For at det skal give mening at beregne de gymnasiale uddannelsesfrekvenser, må man antage, at antallet af elever

fra regionen, der starter udenfor regionen er af samme omfang som antallet af elever, som stammer andetsteds fra, og som starter på en institution i regionen. På grund af regionernes størrelse er dette dog næppe en problematisk forudsætning. Derimod vil det ikke give mening at beregne uddannelsesfrekvenser på de videregående uddannel-sers område.


Tabel 5.4. De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), 2001-2009 (excl. 1-årig hhx)

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Almengymnasial uddannelse Hovedstaden 55,8 55,8 55,8 56,6 55,6 55,6 54,9 58,5 61,3 Sjælland 41,7 43,6 41,9 43,1 43,0 45,6 43,1 45,9 47,9 Syddanmark 39,6 39,5 42,5 41,4 40,7 42,7 42,1 44,7 45,4 Midtjylland 44,0 44,4 42,1 44,6 43,3 45,3 43,2 44,6 43,1 Nordjylland 38,1 37,9 38,7 38,9 39,6 41,7 40,1 42,4 43,5 I alt 44,8 45,3 45,3 46,0 45,5 47,0 45,6 48,2 49,2 Hhx Hovedstaden 10,9 9,6 10,5 11,1 11,0 10,8 9,7 9,9 10,3 Sjælland 13,1 14,2 13,0 14,4 12,8 12,9 13,8 12,7 13,2 Syddanmark 17,2 15,3 15,4 16,4 15,9 16,4 14,5 14,8 14,6 Midtjylland 16,8 16,1 16,1 17,7 16,8 16,1 15,3 15,9 15,8 Nordjylland 17,0 15,8 15,6 16,3 16,1 14,7 14,5 13,5 13,0 I alt 14,9 13,9 13,9 15,0 14,4 14,1 13,3 13,3 13,4 Htx Hovedstaden 4,9 4,1 4,2 4,5 4,6 5,1 5,4 5,9 6,2 Sjælland 6,4 5,7 5,8 5,1 4,8 5,2 5,1 6,0 6,2 Syddanmark 5,6 5,5 5,8 5,6 5,8 5,8 6,5 6,5 7,0 Midtjylland 6,0 5,7 6,0 6,0 6,1 6,4 6,3 7,7 7,5 Nordjylland 6,7 5,5 5,5 5,0 5,8 5,9 5,5 6,8 7,0 I alt 5,8 5,2 5,4 5,3 5,4 5,7 5,8 6,6 6,8 Gymnasial uddannelse Hovedstaden 71,6 69,5 70,4 72,3 71,2 71,4 70,0 74,2 77,8 Sjælland 61,2 63,5 60,7 62,7 60,6 63,7 62,0 64,5 67,3 Syddanmark 62,4 60,4 63,8 63,3 62,4 64,9 63,0 66,0 67,0 Midtjylland 66,9 66,3 64,2 68,4 66,2 67,8 64,8 68,3 66,5 Nordjylland 61,8 59,2 59,8 60,2 61,5 62,3 60,1 62,6 63,5 I alt 65,5 64,5 64,6 66,4 65,2 66,8 64,8 68,1 69,4

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Almengymnasial uddannelse Fyn 40,5 43,2 44,5 43,6 43,0 45,5 43,7 47,7 45,5 Sydjylland 39,0 37,3 41,3 40,0 39,3 40,9 41,1 42,7 45,3 Syddanmark 39,6 39,5 42,5 41,4 40,7 42,7 42,1 44,7 45,4 Hhx Fyn 11,8 10,9 11,0 12,3 10,5 11,7 9,9 9,6 9,8 Sydjylland 20,5 18,1 18,2 18,9 19,3 19,2 17,3 18,2 17,6 Syddanmark 17,2 15,3 15,4 16,4 15,9 16,4 14,5 14,8 14,6 Htx Fyn 4,9 6,1 6,2 5,8 5,5 5,8 6,6 6,5 8,7 Sydjylland 6,0 5,2 5,6 5,5 5,9 5,9 6,4 6,5 6,0 Syddanmark 5,6 5,5 5,8 5,6 5,8 5,8 6,5 6,5 7,0 Gymnasial uddannelse Fyn 57,3 60,1 61,7 61,7 59,0 63,0 60,1 63,8 64,0 Sydjylland 65,6 60,6 65,0 64,4 64,5 66,0 64,9 67,4 68,9 Syddanmark 62,4 60,4 63,8 63,3 62,4 64,9 63,0 66,0 67,0 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase samt Danmarks Statistik: Statistikbanken, FOLK1. På Fyn ligger den almengymnasiale frekvens over den regionale, men under landsgennemsnittet. På hhx ligger frekvensen derimod markant under den regionale og på niveau med Hovedstaden. På htx


ligger frekvensen nogenlunde som det regionale gennemsnit.. Samlet set ligger Fyn derfor under den regionale gymnasiefrekvens og på niveau med Nordjylland. I Sydjylland ligger den almene gymnasiefrekvens derfor under frekvensen i regionen og på niveau med Nordjylland. Til gengæld ligger frekvensen på hhx markant over regionsgennemsnittet og hø-jere end i de øvrige regioner. På htx er gennemsnittet nogenlunde på regionsniveauet. Samlet set be-tyder det, at Sydjylland ligger over regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet samt over Sjælland og Nordjylland. Samlet set er gymnasiefrekvensen således højere i Sydjylland end på Fyn, hvilket især skyldes en markant højere erhvervsgymnasial frekvens. Delkonklusion: Gymnasiefrekvensen ligger - set under ét - under landsgennemsnittet, og den er la-vere end i (især) Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men højere end i Region Sjælland og Region Nordjylland. Særligt på de almengymnasiale uddannelser er frekvensen relativt lav. 5.3.4. Geografisk baggrund På ungdomsuddannelserne findes der nye data vedr. eleverne på de almengymnasiale uddannelser. Heraf fremgår det klart, at den relativt gode geografiske dækning i regionen samtidig betyder nogle nogenlunde klart afgrænsede optagelsesområder, jvf. tabel 5.5. Til de fynske gymnasier kommer 98% af stx-eleverne fra Fyn. Denne hjemmeandel svarer til i Syd-vestjylland og Sønderjylland og ligger over Trekantområdet. 0,7% kommer fra den øvrige del af Region Syddanmark. Det er relativt lidt og viser den begrænse-de mobilitet over Lillebælt. Mange af skolerne får således 80-90% af deres elever fra den kommune, hvori skolen ligger. Nogle væsentlige undtagelser er Mulernes Legatskole, hvor 24% kommer fra (den gymnasieløse) Kerte-minde Kommune, og Nordfyns Gymnasium, hvor 39% kommer fra (den nordvestlige del af) Oden-se Kommune. Oure Gymnasium er et privat gymnasium og har også en kostskoleafdeling og trækker derfor elever fra hele landet. På hf kommer også 98% fra Fyn. Denne hjemmeandel svarer til i Sydvestjylland, men ligger over Sønderjylland og Trekantområdet. Der kommer ingen fra det øvrige Region Syddanmark. Det er relativt lidt og viser den begrænsede mobilitet over Lillebælt. Da der udbydes færre 2-årigt hf end stx, kommer en lidt mindre andel af elever til et hf fra samme kommune, som hf-kurset er beliggende i, men dog stadig over 60%. Igen kommer en stor del til Mulernes Legatskole fra Kerteminde Kommune (17%), og til Odense Katedralskole kommer 22% fra Faaborg-Midtfyns og Assens kommuner. Sidstnævnte på trods af, at der i Assens Kommune (Glamsbjerg) findes et 2-årigt hf-tilbud på VUC.


Tabel 5.5a. Optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn - fordelt på bopælskommune, 2010. Pct. Stx Mulernes

Legatsko-le

Odense Katedral-skole

Sct. Knuds Gymna-sium

Tornbjerg Gymna-sium

Nordfyns Gymna-sium

Middel-fart Gymna-sium

Nyborg Gymna-sium

Svend-borg Gymna-sium

Faaborg Gymna-sium

Midtfyns Gymna-sium

Vestfyns gymnasi-um

Oure Gymna-sium

I alt

Assens 4 8 1 2 5 5 0 0 2 0 88 3 9 Faaborg-Midtfyn 1 2 1 6 0 0 0 0 90 90 1 3 12 Kerteminde 24 7 1 6 0 0 4 0 0 0 0 0 4 Langeland 0 0 0 0 0 0 0 12 0 0 0 1 2 Middelfart 1 1 0 1 0 92 0 0 0 0 1 0 7 Nordfyn 2 1 1 1 56 2 0 0 0 0 0 0 5 Nyborg 0 1 1 2 0 0 83 0 0 1 0 1 6 Odense 68 80 94 81 39 0 1 0 0 0 10 5 38 Svendborg 0 1 0 0 0 0 8 83 8 9 0 8 13 Ærø 0 1 0 0 0 0 0 3 0 0 0 1 1

Fredericia 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 Kolding 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 0 Vejle 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 Billund 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vejen 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Fanø 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 Haderslev 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 Sønderborg 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 0 Tønder 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Aabenraa 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 0

DK i øvrigt 0 1 0 1 0 1 4 0 0 1 0 54 2 Udland 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 11 0

I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 - abs. 250 195 280 269 193 171 157 319 115 172 175 74 2370

Hf Mulernes Le-

gatskole Odense Kate-dralskole

Middelfart Gymnasium

Nyborg Gymnasium

Svendborg Gymnasium

Fyns HF-kursus

VUC Fyn Glamsbjerg

VUC Fyn Ærø

I alt

Assens 3 8 8 2 0 7 96 0 10 Faaborg-Midtfyn 0 14 0 0 5 6 4 0 5 Kerteminde 17 3 0 10 0 2 0 0 5 Langeland 0 0 0 0 15 0 0 0 1 Middelfart 0 1 87 0 0 1 0 0 9 Nordfyn 2 6 2 0 0 5 0 0 3 Nyborg 0 2 0 76 0 2 0 0 8 Odense 74 63 2 2 0 76 0 0 46 Svendborg 3 0 0 2 80 0 0 0 8 Ærø 0 0 0 0 0 0 0 93 2

Vejle 0 1 0 0 0 0 0 0 0 Aabenraa 0 0 0 0 0 1 0 0 0

DK i øvrigt 0 3 2 8 0 1 0 7 2

I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100 100 100 - abs. 87 113 60 59 60 195 28 14 616

Note: Hf inkluderer kun 2-årigt hf. Kilde: Indberetning fra skolerne. Til gymnasierne i Trekantområdet kommer 89% af de nye stx-elever fra Trekantområdet, jvf. tabel 5.5b. Denne hjemmeandel ligger markant under andelen i de øvrige tre områder, hvilket skyldes, at 6% kommer fra Hedensted Kommune - lige på den anden side af regionsgrænsen. Oplandet er nogenlunde klart geografisk afgrænset. Kun Rødkilde Gymnasium i Vejle Kommune har en lav andel af elever fra egen kommune. Det er til dette gymnasium, der kommer 24% fra He-densted Kommune. Til Rosborg Gymnasium i Vejle Kommune kommer en del fra Billund Kom-mune (8%).


Mønsteret for hf-eleverne svarer nogenlunde til mønsteret for stx-eleverne. 88% af hf-eleverne kommer fra Trekantområdet. Denne hjemmeandel ligger (som ved stx) markant under andelen i de øvrige tre områder. Igen er det især pga. elever, der kommer fra Hedensted Kommune (5%). Oplandet er også her nogenlunde klart geografisk afgrænset. Fredericia Gymnasium får 80% fra Fredericia Kommune og Kolding Gymnasium trækker 89% fra Kolding Kommune. Rosborg Gymnasium får ”kun” 73% fra Vejle Kommune. Hertil kommer 21% fra Hedensted Kommune. VUC Fredericia får 71% fra Fredericia Kommune, 10% fra Kolding og 5% fra Vejle Kommune. Kolding Hf og VUC trækker 88% fra Kolding Kommune samt 4% fra Vejen Kommune. VUC Vej-le får 87% fra Vejle Kommune samt 8% fra Hedensted Kommune. Tabel 5.5b. Optagne på de almengymnasiale uddannelser i Trekantområdet - fordelt på bopælskommune, 2010. Pct. Stx Fredericia

Gymnasium Kolding

Gymnasium Munkens-dam Gym-

nasium

Rosborg Gymnasium

Rødkilde Gymnasium

VUC Fre-dericia

VUC Vejle VUC Kol-ding

I alt

Fredericia 89 0 1 0 0 19

Kolding 0 88 93 0 0 30

Vejle 5 7 0 87 75 40

Billund 0 0 0 8 1 2

Vejen 1 4 4 0 0 1

Varde 0 0 0 0 0 0

Haderslev 0 1 0 0 0 0

Sønderborg 0 0 0 0 0 0

Fyn 5 1 0 0 0 1

Hedensted 0 0 0 5 24 6

DK i øvrigt 0 0 0 0 1 0

I alt - pct. 100 100 100 100 100 100

- abs. 278 197 228 309 301 0 0 0 1313

Hf Fredericia

Gymnasium Kolding

Gymnasium Munkens-dam Gym-

nasium

Rosborg Gymnasium

Rødkilde Gymnasium

VUC Fre-dericia

VUC Vejle VUC Kol-ding

I alt

Fredericia 80 3 1 71 1 1 25

Kolding 1 89 0 10 0 88 31

Vejle 9 3 73 5 87 1 32

Billund 0 0 5 1 3 1 2

Vejen 0 2 0 0 0 6 1

Haderslev 1 0 0 0 0 1 0

Aabenraa 3 1 0 0 1 0 1

Fyn 6 1 0 6 0 1 2

Hedensted 0 0 21 0 8 0 5

DK i øvrigt 0 0 0 6 0 1 1

I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100

- abs. 90 90 0 99 0 80 97 88 544

Kilde: Indberetning fra skolerne.


Stort set alle de nye elever på gymnasierne i Sydvestjylland kommer også fra Sydvestjylland, jvf. tabel 5.5c. Denne hjemmeandel svarer til på Fyn og i Sønderjylland og ligger over Trekantområdet. Oplandet er nogenlunde geografisk klart afgrænset. Væsentligste undtagelse er Ribe Katedralskole, får 20% af sine elever fra Vejen Kommune og 10% fra Sønderjylland Hf-oplandene minder meget om oplandene vedr. stx. 96% af hf-eleverne kommer fra Sydvestjyl-land. Denne hjemmeandel svarer nogenlunde til på Fyn og Sønderjylland, men ligger over Trekant-området. Væsentligste undtagelser er Grindsted Gymnasium, hvor 21% af eleverne kommer fra Varde Kommune, og Ribe Katedralskole, hvor 10% kommer fra Vejen Kommune og 14% fra Søn-derjylland. Tabel 5.5c. Optagne på de almengymnasiale uddannelser i Sydvestjylland - fordelt på bopælskommune, 2010. Pct. Stx Esbjerg Gym-

nasium Esbjerg Stats-

skole Grindsted

Gymnasium Ribe Katedral-

skole Varde Gymna-

sium Vejen Gymna-

sium VUC Vest I alt

Billund 0 0 81 0 0 4 10

Esbjerg 87 91 0 70 2 3 49

Fanø 3 3 0 0 0 0 1

Varde 7 4 13 0 94 0 20

Vejen 1 1 3 20 0 91 17

Haderslev 0 0 0 7 0 1 1

Sønderborg 0 0 0 0 0 0 0

Tønder 0 0 0 3 0 0 0

Aabenraa 0 0 0 0 0 1 0

Kolding 0 0 0 0 0 0 0

Vejle 0 0 1 0 0 0 0

Fyn 0 0 0 0 0 0 0

DK i øvrigt 1 0 1 0 2 1 1

I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100

- abs. 300 210 150 210 209 178 1257

Hf Esbjerg Gym-

nasium Esbjerg Stats-

skole Grindsted

Gymnasium Ribe Katedral-

skole Varde Gymna-

sium Vejen Gymna-

sium VUC Vest I alt

Billund 0 76 0 0 0 0 7

Esbjerg 90 0 75 0 3 86 51

Fanø 3 0 0 0 0 4 2

Varde 3 21 2 100 0 10 16

Vejen 3 0 10 0 90 0 20

Haderslev 0 0 5 0 3 0 2

Sønderborg 0 0 2 0 0 0 0

Tønder 0 0 7 0 0 0 1

Kolding 0 0 0 0 3 0 1

Vejle 0 3 0 0 0 0 0

I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100

- abs. 30 0 29 60 30 58 92 299

Kilde: Indberetning fra skolerne. 96% af stx-eleverne på de sønderjyske gymnasier kommer fra Sønderjylland, jvf. tabel 5.5d. Denne hjemmeandel svarer til på Fyn og i Sydvestjylland og ligger over Trekantområdet. 2% kommer fra udlandet (Tyskland) Gymnasiernes oplande er geografisk relativt velafgrænsede.


De to gymnasier i Sønderborg får hhv. 97% (Sønderborg Statsskole) og 91% (Alssundgymnasiet) fra Sønderborg Kommune. De resterende kommer fra stort set fra Aabenraa Kommune. Haderslev Katedralskole får 90% af sine elever fra Haderslev Kommune og 7% fra Kolding Kom-mune. Tønder Gymnasium får 82% af sine elever fra Tønder Kommune, 8% fra Aabenraa Kommune og 9% fra Tyskland Aabenraa Statsskole får 88% fra Aabenraa Kommune, mens de resterende kommer fra det øvrige Sønderjylland og fra Tyskland (3%) Deutsches Gymnasium er et privat Gymnasium, der ligger i Aabenraa, og som har en bredere (søn-derjysk) base. Det kan overraske, at der ikke er registreret elever fra tyskland, men de kan være nået at flytte inden opgørelsen. Mønsteret for hf-eleverne svarer nogenlunde til stx-elevernes mønster. 93% af hf-eleverne kommer fra Sønderjylland. Denne hjemmeandel er lavere end på Fyn og i Syd-vestjylland, men ligger over andelen i Trekantområdet. 4% kommer fra Tyskland. Oplandet er geografisk nogenlunde velafgrænset. Væsentlige undtagelser er igen Tønder Gymnasi-um og Aabenraa Statsskole, der får hhv. 6% og 9% af deres elever fra Tyskland samt VUC Syd, Aabenraa, der får 16% af sine elever fra udlandet. Tabel 5.5d. Optagne på de almengymnasiale uddannelser i Sønderjylland - fordelt på bopælskommune, 2010. Pct. Stx Alssund-

gymnasiet Sønderborg

Statsskole Haderslev Katedral-

skole

Tønder Gymnasium

Aabenraa Statsskole

Deutsches Gymnasium

VUC Syd Haderslev

VUC Syd Sønderborg

VUC Syd Aabenraa

I alt

Haderslev 0 0 90 0 0 5 20

Sønderborg 91 97 0 0 4 14 36

Tønder 0 0 0 82 4 11 14

Aabenraa 9 3 2 8 88 70 26

Varde 0 0 0 0 0 0 0

Vejen 0 0 1 0 0 0 0

Kolding 0 0 7 0 0 0 2

DK i øvrigt 0 0 0 0 0 0 0

Udland 0 0 0 9 3 0 2

I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100

- abs. 212 296 300 207 292 64 0 0 0 1371

Hf Alssund-

gymnasiet Sønderborg

Statsskole Haderslev Katedral-

skole

Tønder Gymnasium

Aabenraa Statsskole

Deutsches Gymnasium

VUC Syd Haderslev

VUC Syd Sønderborg

VUC Syd Aabenraa

I alt

Haderslev 0 93 0 0 94 0 2 30

Sønderborg 89 0 0 5 0 92 2 28

Tønder 0 0 90 2 0 0 7 13

Aabenraa 9 0 2 84 2 3 72 23

Esbjerg 0 0 0 0 2 0 0 0

Vejen 0 3 0 0 0 0 0 1

Kolding 0 3 0 0 3 2 0 1

Odense 2 0 0 0 0 0 0 0

Holstebro 0 0 2 0 0 0 0 0

Udland 0 0 6 9 0 3 16 4

I alt - pct. 100 100 100 100 100 100 100 100

- abs. 0 55 61 51 58 0 65 62 43 395

Kilde: Indberetning fra skolerne.


På de erhvervsgymnasiale uddannelser findes kun ældre data fra de fynske skoler. HHX udbydes her kun i tre byer, mens HTX kun udbydes i to byer (tidligere også i Middelfart). Såvel HHX som HTX udbydes også i trekantområdet, hvilket har betydning for det vestligste af Fyn. Vi finder her at skolerne får langt hovedparten af deres elever fra den kommune, hvori skolen er be-liggende, jvf. tabel 5.6. Tabel 5.6a. De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde 1997-2006. Pct.

Hhx Tietgen-

Skolen

Nyborg-Kerteminde

Handelsskole Vestfyns

Handelsskole Svendborg

Handelsskole

Fredericia-Middelfart

Handelsskole I alt Assens 7 0 92 0 1 7 Faaborg-Midtfyn 6 3 2 23 0 11 Kerteminde 6 15 0 0 0 4 Langeland 0 0 0 9 0 3 Middelfart 2 0 6 0 96 8 Nordfyn 13 0 0 0 2 6 Nyborg 1 78 0 1 0 7 Odense 65 2 0 2 0 32 Svendborg 0 1 0 62 0 22 Ærø 0 0 0 2 0 1 I ALT 100 100 100 100 100 100 Anm. For den enkelte skole er kun medtaget de elever, der kommer fra en fynsk kommune. Det er valgt at bibeholde skolernes navne fra opgørelsestidspunkterne. Kilde: Indberetning fra skolerne. Tabel 5.6b. De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde 1997-2006. Pct.

Htx

Odense Tekniske

Gymnasium

Fredericia-Middelfart

Tekniske Gymnasium

Dalum Tekniske

Skole

Svendborg Tekniske

Skole I alt Assens 15 2 11 0 10 Faaborg-Midtfyn 8 0 5 18 10 Kerteminde 8 0 7 0 5 Langeland 0 0 0 12 3 Middelfart 2 96 0 0 9 Nordfyn 8 2 12 0 6 Nyborg 5 0 2 7 5 Odense 53 0 62 0 37 Svendborg 0 0 0 61 15 Ærø 0 0 0 2 1 I ALT 100 100 100 100 100 Anm. For den enkelte skole er kun medtaget de elever, der kommer fra en fynsk kommune. Det er valgt at bibeholde skolernes navne fra opgørelsestidspunkterne. Kilde: Indberetning fra skolerne. På erhvervsuddannelserne findes der pt. ingen data. På de videregående uddannelser genererer Den Koordinerede Tilmelding (KOT) årligt statistik vedr. bl.a. ansøgernes og de optagnes bopæl og konkrete søgning.


Ser vi først på oprindelsessted, finder vi en klar sammenhæng mellem bopæl og beliggenhed af den søgte uddannelsesinstitution, jvf. tabel 5.7. I Region Syddanmark og Region Nordjylland optages således 2/3 fra egen region, mens en stor del af de øvrige optagne kommer fra naboregionen. I Re-gion Syddanmark optager institutionerne dog også mange fra Region Hovedstaden, hvilket er i tråd med ansøgningsmønsteret, jvf. afsnit 5.2. Tabel 5.7. Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på institutionens belig-genhed og den optagnes bopæl, 2010. Pct. Institutionens beliggenhed


Region Midt-jylland

Region Syd-danmark

Region Ho-vedstaden


Region Nordjylland 68 5 3 1 1 9 Region Midtjylland 23 82 19 2 3 28 Region Syddanmark 2 5 65 3 6 16 Region Hovedstaden 6 6 11 84 47 39 Region Sjælland 1 1 2 10 42 8 I alt 100 100 100 100 100 100 Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Delkonklusion: Den geografiske spredning af de almene gymnasier medfører, at hovedparten af de optagne også kommer fra den kommune, hvori gymnasiet ligger. Også de videregående uddannelser optager i udstrakt grad studerende fra den region, hvori uddan-nelsesinstitutionen er beliggende. Region Syddanmark trækker dog mange til regionen. 5.4. Elever, der fuldfører en uddannelse, 2000-2009 5.4.1. Udviklingen i antallet af elever, der fuldfører uddannelsen Generelt var der et faldende antal elever, der fuldførte en ungdomsuddannelse i perioden 2000-2003 jvf. fig. 5.8 og bilag 8a. Herefter har der været en stigning, men i 2009 ligger antallet dog fortsat lidt under antallet i 2000. Både på EUD grundforløb og hovedforløb genfindes faldet frem til 2003, men EUD hovedforløb har herefter ikke haft et stigende antal elever, der har fuldført forløbet. Der er således 20% færre i 2009 sammenlignet med i 2000. På grundforløbet er faldet dog mere end indhentet, således at antal-let i 2000 ligger 4% over antallet i 2000, men i Region Syddanmark dog under antallet i hele landet - relativt set.. På de erhvervsgymnasiale uddannelser var der ikke en stærk nedgang i frem til 2003, og hertil kommer en betydelig fremgang fra 2005. I 2009 er der således 15% flere, der gennemfører en er-hvervsgymnasial uddannelse i Region Syddanmark end i 2000, og det er relativt mere end i hele landet, hvor den samlede stigning har været på 10%. De almengymnasiale uddannelser oplevede også et fald frem til 2003, men dog lidt mindre end de samlede ungdomsuddannelser. Herefter har der været en stor stigning i antallet af stx-elever, der har fuldført uddannelse, så det i 2009 ligger 20% højere end i 2000. Det er dog mindre end den stig-ning, der har været i hele landet på 28%. Knap så gunstig har udviklingen været på hf-området, der traditionelt svinger en del.


Fig. 5.8. Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, 2000-2009. Indeks 2000=100

70

80

90

100

110

120

130

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009








Stx, hele landet


Hf, hele landet

Ung.udd. Syddanmark

Ung.udd. Hele landet

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Ved de videregående uddannelser har antallet af fuldførte studerende i Region Syddanmark siden 2000 ligget nogenlunde på et uændret niveau. Dette står i modsætning til udviklingen i hele landet, hvor antallet ligger 20% højere i 2009 end i 2000, jvf. fig. 5.9 og bilag 8b. Hovedforklaringen på stigningen skal findes i et stigende antal universitetsbachelorer samt kandidater og ph.d.er. Denne stigning har været væsentligt større i Region Syddanmark end i hele landet, På KVU-området er antallet faldet til i 2009 og ligge godt 40% under 2000-niveauet. Det er et bety-deligt større fald end på landsplan (knap 20%). For professionsbachelorområdet har antallet frem til 2005 ligget nogenlunde uændret, men er heref-ter frem til 2009 faldet til 15% under 2000-niveauet. Denne udvikling er noget mere ugunstig end udviklingen i hele landet (status quo). Antallet af universitetsbachelorer har været jævnt stigende i hele landet siden 2000. I Region Syd-danmark har det været noget ujævnt stigende, men antallet ligger i 2009 ca. 60% over antallet i 2000. Det gælder både i Region Syddanmark og i hele landet. Antallet, der har fuldført en LVU har ligeledes været stigende siden 2000 og ligger nu godt 50% hø-jere end i 2000 i Region Syddanmark mod knap 50% i hele landet. Delkonklusion: Udviklingen i antallet, der gennemfører en ungdomsuddannelse, følger nogenlunde hinanden i Region Syddanmark og hele landet, hvorimod udviklingen går langsommere i Region Syddanmark end i hele landet på de videregående uddannelser. De positive afvigelser er på de gym-nasiale uddannelser samt universitetsuddannelserne, hvor antallet af fuldførte viser en mere positiv udvikling end i hele landet.


Fig. 5.9. Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, 2000-2009. Indeks 2000=100

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009


KVU, Hele landet








LVU, hele landet

VU, Region Syddanmark

VU, hele landet

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. 5.4.2. Alder ved gennemførelsen Gennemsnitsalderen ved gennemførelsen af grundforløbet på EUD er ca. 22 år, dvs. 1 år højere end den gennemsnitlige startalder på grundforløbet, jvf. fig. 5.10 og bilag 9. På hovedforløbet på EUD er den gennemsnitlige startalder 27-28 år, hvilket er ca. 3 år mere end den gennemsnitlige startalder og godt 5 år mere end den gennemsnitlige slutalder ved grundforløbet. Det svarer nogenlunde til forskellen i den gennemsnitlige startalder ved grund- og hovedforløb. Den gennemsnitlige fuldførelsesalder ligger lidt lavere i Region Syddanmark end i hele landet (som den gennemsnitlige startalder). Gennemsnitalderen ved fuldførelse af en erhvervsgymnasial uddannelse ligger konstant i hele peri-oden på 20 år, hvilket netop svarer til 3 år mere end den gennemsnitlige startalder. Ved stx er den gennemsnitlige fuldførelsesalder knap 20 år, hvilket ligeledes svarer til 3 år mere end den gennemsnitlige startalder. På de korte videregående uddannelser (KVU) ligger gennemsnitsalderen ved afslutning af uddan-nelsen på knap 27 år, dvs. ca. 2 år højere end den gennemsnitlige startalder, jvf. fig. 5.11. Gennem-snitsalderen ligger lidt lavere i Region Syddanmark end i hele landet. På professionsbacheloruddannelserne er gennemsnitsalderen ved afslutningen af studiet ca. 30 år - højere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder, der er ca. 26 år.


Fig. 5.10. Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en ungdomsuddannelse, 2000-2009

15

17

19

21

23

25

27

29

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009








Stx, hele landet


Hf, hele landet

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Fig. 5.11. Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en videregående uddannelse, 2000-2009

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009


KVU, Hele landet








LVU, hele landet

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Gennemsnitsalderen for universitetsbachelorerne ved uddannelsens afslutning ligger på knap 27 år i det meste af den betragtede periode, hvilket kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder på 23 år. Den gennemsnitlige slutalder ligger lidt højere i Region Syddanmark end i hele landet.


På de lange videregående uddannelser har den gennemsnitlige fuldførelsesalder ligget nogenlunde konstant omkring 30 år, hvilket kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder, der har lig-get på ca. 27 år. Delkonklusion: En umiddelbar sammenligning af den gennemsnitlige start- og fuldførelsesalder vi-ser, at sidstnævnte ligger lidt højere end man skulle forvente, hvis studierne gennemføres på norme-re tid. Man skal dog her huske, at en sådan sammenligning kræver, at aldersfordelingen blandt de frafaldne svarer til aldersfordelingen blandt dem, der gennemfører. 5.4.3. Studietid I det foregående har vi set, at den gennemsnitlige alder ved afslutningen af uddannelsen i mange si-tuationer er relativ høj i forhold til hvad den ”burde” være, hvis man går den lige vej gennem ud-dannelsessystemet. En del af forklaringen er - især for de erhvervsfaglige uddannelsers vedkommende - at uddannelsen påbegyndes i en relativ høj alder. Studietiden i sig selv kan ligeledes være længere end den normerede, hvilket blev indikeret af for-skellen mellem den gennemsnitlige fuldførelses- og begyndelsesalder. Imidlertid er de to grupper - de startende og de fuldførende - ikke de samme, så der vil derfor yderligere blive set på beregninger af den gennemsnitlige studietid. Imidlertid synes her at være forskellige dataproblemer, hvilket vil blive kommenteret i det følgende. Fig. 5.12. Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på erhvervsuddannelserne, 2000-2009

0

5

10

15

20

25

30

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009





Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Ser vi først på den gennemsnitlige studietid på erhvervsuddannelserne, ligger den på 1 år på grund-forløbet og 2½ år på hovedforløbet, jvf. fig. 5.12 og bilag 13a, hvilket passer pænt med den norme-


rede tid. Man bemærker endvidere, at den gennemsnitlige studietid svarer nogenlunde til hinanden i Region Syddanmark og i hele landet. På de gymnasiale uddannelser finder vi desværre nogle beregninger i Undervisningsministeriets da-tabank, der næppe kan være i overensstemmelse med virkeligheden, idet de ligger på 8-9 år i 2000-2007 og 6 år i 2008. I 2009 viser de 3 år, hvilket passer bedre med virkelighedens verden. Også her er der overensstemmelse mellem Region Syddanmark og hele landet. På de korte videregående uddannelser ligger den gennemsnitlige studietid på 2 år - lidt lavere i Re-gion Syddanmark end i hele landet - men det kan evt. skyldes forskellig fordeling af de konkrete uddannelser, jvf. fig. 5.13 og bilag 13b. Den gennemsnitlige studietid på professionsbacheloruddannelserne er godt 3½ år i såvel Region Syddanmark som i hele landet, hvilket er i overkanten af den normerede tid. Universitetsbacheloruddannelserne er normalt normeret til 3 år, og her er den gennemsnitlige stu-dietid 3½ år men med en faldende tendens. Endelig er den gennemsnitlige studietid på de lange videregående uddannelser i de senere år på 3½ år, hvilket er over den normerede tid. De sidste par år har der været overensstemmelse mellem Re-gion Syddanmark og hele landet. Fig. 5.13. Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på de videregående uddannelser, 2000-2009

0

10

20

30

40

50

60

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009


KVU, Hele landet








LVU, hele landet

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Delkonklusion: De gennemsnitlige studietider er overordnet set de samme i Region Syddanmark som i hele landet, men er i begge tilfælde over den normerede studietid, hvilket også er i overens-stemmelse med det generelle tidsregnskab, jvf. tabel 5.3.


5.5. Gennemførelsesprocenter og frafald Frafald er en af de væsentligste faktorer, der vanskeliggør opnåelsen af de overordnede politiske mål om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 50% skal have en videregående uddannelse. Optaget på ungdomsuddannelserne er ganske vist tæt på 90-95%, men alligevel gen-nemfører kun godt 80% en ungdomsuddannelse. Samtidig er det blandt de frafaldne, at vi finder de potentielt ”tunge” personer, der kræver særlig opmærksomhed. Gennemførelsesprocenter er vist i bilag 10, men vil ikke blive behandlet yderligere her, og de skal næppe tolkes for håndfast, jvf. nedenfor hvor frafaldsbegrebet diskuteres nærmere. 5.5.1. Frafald. Dets betydning, måling og årsager Frafald har betydning for både uddannelsesinstitutionerne (uddannelserne), samfundet og den en-kelte. Da frafaldet imidlertid har forskellig betydning for disse, risikerer man forskellige typer af målsætninger og indsatser, hvorfor koordinering er væsentlig. Set fra en institutions side måles frafald på uddannelsesniveau, dvs. falder man fra elektriker- ud-dannelsen, registreres det som frafald her (og i den officielle statistik), men personen kan evt. starte på en anden uddannelse på institutionen (omvalg), hvorved det økonomisk set kun har betydning for institutionen i det omfang taxameterydelse er knyttet til gennemførelsen af uddannelsen. Set fra samfundets side er det overordnede formål, at den unge gennemfører en uddannelse på kor-test mulig tid. Frafald er derfor i denne sammenhæng, når den unge dropper helt ud af uddannelses-systemet og over i restgruppen og måske i kontanthjælpssystemet. Frafaldet kan imidlertid også væ-re et udtryk for omvalg, dvs. gennemførelsesmålsætningen kan blive opfyldt, men ikke den tids-mæssige målsætning. I begge tilfælde er der samfundsøkonomiske kroner på spil. Set fra den enkeltes side har egentligt frafald på længere sigt betydning for f.eks. ledighedsrisiko (jo mindre uddannelse, jo højere ledighedsrisiko) og indkomst (jo mere uddannelse, jo højere ind-komst). Er der imidlertid tale om omvalg, er det økonomiske problem primært knyttet til længere studietid med nedsat studiestøtte. Alle parter har derfor en væsentlig interesse i at mindske frafaldet. Et frafald set fra en institutions side er imidlertid ikke et frafald set i overordnet sammenhæng, men et omvalg, og det er derfor væsentligt at skelne mellem omvalg og egentligt frafald. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne sø-ger at få oplysninger hos den unge om årsagen til frafaldet, herunder f.eks. om vedkommende vil starte på en anden uddannelse. Hvis denne gennemføres, vil der samfundsmæssigt set ”kun” være tale om et omvalg, mens det for den enkelte institution må registreres som frafald. For at kunne mindske det egentlige frafald er det nødvendigt at kende mere til frafaldets årsager. Frafald hænger bl.a. sammen med24 - Skolebaggrund (9. eller 10. klasse) - Læsefærdighed - Social baggrund

24 Se f.eks. Humlum og Pilegaard Jensen (2010), Østergaard Larsen og Pilegaard Jensen (2010), Danmarks Evalue-

ringsinstitut (2009), New Insight (2009), IFKA-Konsortiet (2009), Bech (2009), Katznelson (2007), Kjær (2006), Sareen (2006), Gam (2005),), Koudahl (2005), og Kølsen & Wegner (2005).


- Køn - Alder ved starten - Etnisk baggrund I de konkrete tilfælde er disse sammenhænge af betydning. Man kan ganske vist ikke påvirke fra-faldet direkte gennem tiltag overfor den enkelte unge, men derimod gennem mere generelle tiltag om få flere unge til at tage en uddannelse. Bemærk at frafaldsårsagerne til dels er de samme som de faktorer, der påvirker uddannelsesvalget, jvf. afsnit 3.4. Bemærk også at den sociale baggrund netop ikke opleves af den unge selv som af betydning for uddannelsesvalget. De oplevede eller angivne sammenhænge til at falde fra en uddannelse er også søgt belyst i en ræk-ke undersøgelser. En nærmere gennemgang falder dog uden for denne rapports rammer. Højmark Jensen og Pilegaard Jensen (2005) deler gruppen, der ikke er i gang med ungdomsuddan-nelse op i følgende fire stereotype kategorier: - De opgivende - er kendetegnet ved, at de har rigtig dårlige erfaringer fra grundskolen, såvel fagligt som

socialt. Typisk har de ikke haft mange venner, om overhovedet nogen, og de er blevet mobbet meget, særligt i de mindre klasser. De har ikke oplevet, at lærerne tog særlige hensyn til dem, eller at lærerne satte effektivt ind over for de mobberier, som de blev udsat for.

- De praktiske - har typisk været meget glade for kammeratskabet i grundskolen. De har haft det rigtig godt i frikvartererne, mens den faglige side af skolegangen ikke har været noget, de gik så meget op i. De har forsøgt at slippe så let om ved skolearbejdet som muligt, og de har ikke klaret prøver og eksamener særlig godt. Men de har haft et godt forhold til flere af lærerne i skolen.

- De vedholdende - har haft det svært i grundskolen, hvor de ligesom “de opgivende” har oplevet mobbe-rier, få venskabsrelationer og mange skoleskift. Men i modsætning til “de opgivende” har “de vedhol-dende” oplevet en vis succes i forhold til det boglige. “De vedholdende” er ofte piger, der ved at leve op til kønsspecifikke idealer om orden og pligtopfyldenhed til en vis grad er lykkedes i skolesystemet.

- De flakkende - er typisk unge, der har klaret sig meget godt i skolen, nogle har endda været meget dygti-ge rent fagligt, og de har også haft relativt gode sociale relationer i grundskolen. De har i hovedparten af deres opvækst oplevet forholdsvis stabile familierelationer med forældre, der det meste af tiden har haft overskud til at bekymre sig om dem, og om de unge klarede sig godt i skolen. En del af disse unge har oplevet et massivt forventningspres fra omgivelserne, der sammen med psykiske kriser og/eller lyst til at dyrke kreative interesser har været afgørende for, at de ikke har fuldført en uddannelse.

De initiativer, der skal benyttes over for disse 4 grupper er forskellige, og det er yderligere nødven-digt her i særlig grad at tage udgangspunkt i den enkelte. Frafaldet er særligt stort på erhvervsuddannelserne. Her springer ca. hver anden fra en erhvervsud-dannelse i 2007, og fire ud af 10, som springer fra en erhvervsuddannelse ventes ikke at påbegynde en ny uddannelse inden for de følgende 10 år (LO (2010)). Indsatsen er derfor også særlig stor på dette område, se f.eks. Undervisningsministeriet (2009) og Pilegaard Jensen m.fl. (2009). Katznelson (2007) har set på gruppen af ”udsatte” unge, der har svært ved at indgå i uddannelserne, som de er udformet på nuværende tidspunkt. De ”udsatte” unge har forskellige strategier og behov i forhold til uddannelse. Disse inddeles i fire kategorier: - Viljestrategi - vil gerne, men har svage forudsætninger. Disse unge har især behov for faglig støtte. - Passiv strategi - typisk drenge, der virker sløve, umotiverede og uengagerede. De kræver en særlig pæ-

dagogisk indsats. - Konfronterende strategi - typisk drenge, der egentlig gerne vil være på skolen, men ikke vil indrette sig

efter gældende regler og normer. De kræver ligeledes en særlig pædagogisk indsats. - Standby-strategi - typisk piger, der mangler overskud og motivation pga. familiære og sociale problemer

og måske ikke er uddannelsesparate. Disse unge har primært brug for samtaler.


5.5.2. Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Som det tidligere er fremgået er problemet ikke så meget at få de unge til at tilmelde sig en ung-domsuddannelse ved afgangen fra grundskolen. Der vides i praksis imidlertid ikke så meget om de rent faktisk også begynder på ungdomsuddannelsen, men dette er ikke forfulgt yderligere her. Gennemførelse er den positive side af frafald, og der skal fokuseres på øget fastholdelse og gen-nemførelse25. Generelt - Udbuddet af ungdomsuddannelserne, herunder især de erhvervsfaglige uddannelser skal forde-

les bedre geografisk - Infrastrukturen skal være i orden, så eleverne kan komme til de rigtige steder på de rigtige tids-

punkter til en rimelig pris - Ungdomsuddannelserne skal løbende udvikles i samarbejde med bl.a. erhvervslivet, herunder

også sikre det nødvendige antal praktikpladser I grundskolen Grundskolen skal være med til i højere grad at integrere de unge i samfundet og gøre de unge be-vidste om deres muligheder, herunder også mulighederne for og betydningen af fortsat uddannelse. Rummelighed - Plads til alle: Tid til og accept af den enkelte - Godt samarbejde mellem frafaldstruede elever, skolen og familien - Makkerskabsnetværk: Retter sig mod det psykiske og sociale undervisningsmiljø, herunder

mobning - Rum og viden: De fysiske rammer og det læringsmæssige indhold skal passe sammen Vejlednings- og coachordninger - Elever der er truede af frafald, skal arbejde med personlige og faglige barrierer i samspil med

vejlederen - Kontaktlærerordning: ”Voksen støtter elev” - Elevmentorordning: Ældre elever støtter yngre elever - Vejledningen skal fungere som en løbende og individuel proces og elevplaner mv. skal anven-

des aktivt. Man skal dog ikke anvende det for håndfast, da 60% af de unge skifter uddannelses-ønske fra 8. til 9. klasse

- Forældre som vejledere skal udnyttes i et tæt samarbejde med skolen - Mere fokus på 10. klasse: Umodne unge skal have mulighed for et ekstra skoleår i stedet for at

tage et ekstra fjumreår, som måske resulterer i at de ikke kommer i gang igen. 10. klasse skal have en klar målsætning, herunder udvikling af elevernes faglighed samt forberede til fortsat uddannelse.

Ved overgangen til ungdomsuddannelsen Et bedre samarbejde mellem vejlederne i folkeskolerne og på ungdomsuddannelsesinstitutionerne samt UUO skal sørge for at de unge både får tilstrækkelig kendskab til uddannelsessystemet, samti-dig med at denne vejledning skal være en støttepille til svage unge, der har risiko for frafald. Man kan derfor f.eks. lave: - Mere brobygning mellem grundskolerne og ungdomsuddannelserne (begge veje, gerne instituti-

onaliseret og også på et tidligere tidspunkt i folkeskolen)

25 Gennemgangen baserer sig på Nelea (2009), hvori der refereres til en lang række undersøgelser i Danmark.


- Vejledning, der er personlig og individuel, herunder fokusering på den enkeltes forudsætninger og muligheder.

- Grundskolen i samarbejde med gymnasierne samt erhvervs- og produktionsskolerne om faglige overgangsforløb, f.eks. workshops

- Trainee-forløb i virksomhederne. På ungdomsuddannelsen Målsætningerne om gennemførselsprocenter, som regeringen har opstillet, har stor betydning for ungdomsuddannelserne, idet de skal arbejde på, at de unge faktisk gennemfører en ungdomsuddan-nelse. Startfasen - Introduktionsarrangementer og indslusningssamtaler, bl.a. for at screene kompetencerne (real-

kompetencevurdering) samt skabe forventningsafstemning - Tilknytning til kontaktlærer, mentor, lærerteams kan skabe en vigtig ramme, som giver tryghed.

Samtidig kan den bidrage til en forventningsafstemning og fremme elevens selvrefleksion - Klare udmeldinger om muligheder for faglig og personlig støtte og rådgivning, lærernes enga-

gement og interesse for eleverne - Aktiviteter, der styrker det sociale fællesskab og giver mulighed for at etablere nye venskaber - Tryghed og stabile rammer, herunder tilknytning til fast klasse, der kan skabe et godt socialt

miljø. Undervejs i forløbet: - Individuelle tilrettelagte forløb med valgmuligheder: At der er mulighed for kreative udfoldelser

eller anden ikke-boglig aktivitet i uddannelsesperioden, at der er individuelt tilrettelagte forløb, der er skræddersyet til den unges lyster og behov og sikrer optimal udfordring. Dog skal der fortsat være en fast tilknytning til en klasse

- Det praktiske som indgangen til det teoretiske på erhvervsuddannelserne: At lade det praktiske være indgangen til uddannelsesforløbet, at knytte teorien til og begrunde den i det praktiske ar-bejde, at indføre støtteforanstaltninger i de teoretiske fag. Det er vigtigt for de elever, der har svært ved at få succes med det boglige, at grundforløbet tydeligt er en mulighed for at få succes med det praktiske. På de gymnasiale uddannelser kan der omvendt lægges mere vægt på det praktiske

- I forlængelse heraf, lægges vægt på samspil mellem skole og virksomhed: Besøg på virksomhe-der, virksomhedsforlagt undervisning i længere perioder, besøg/undervisning af virksomheder på skolen. De unge skal have bedre vejledning og hjælp til praktikplads- og jobsøgning. Ar-bejdsgiverne skal tage et medansvar for at sikre praktikpladser og arbejdspladser til de unge, og der skal være en tæt kontakt mellem skole og virksomhed for bl.a. at koordinere indsatsen i for-hold til den enkelte elev

- De gymnasiale uddannelser kan skabe fagligt samarbejde mellem studieretningerne og relevante eksterne parter, f.eks. virksomheder, men også de videregående uddannelser

- Mulighed for fag-faglig og socialfaglig bistand, herunder gennem øget fokus på mentorlignende forløb på uddannelsesstederne. Dette kan både bruges i forhold til nuværende frafaldstruede elever og for allerede frafaldne elever, som har rug for ekstra støtte til at begynde på en ny ud-dannelse

- Lektiehjælpscaféer og læsehjælpstøtte. Skabelse af elevgrupper og -netværk, der både har faglig og social betydning

- Læringsmiljøer: Skal stemme overens med de unges behov og interesser. Skal ikke kun samles omkring uddannelsernes indhold, men også om de planlægningsmæssige og pædagogiske di-mensioner i uddannelserne, lærernes kvalifikationer samt det sociale og fysiske miljø

- Udvikling på det pædagogiske område: F.eks. arbejde med elevplan i relation til grundforløbets mål og delmål, undervisningsdifferentiering, herunder fastlæggelse af grundforløbets varighed,


anvendelse af pædagogiske virkemidler, der kan styrke motivationen. Det kan kræve udvikling af nye undervisningsmetoder og efteruddannelse af lærere

- Det sociale undervisningsmiljø skal hjælpe de unge med at få (selv)respekt, selvtillid og socialt netværk: At uddannelsesinstitutionen tilbyder de unge en positiv ramme om deres sociale liv, bl.a. ved at prioritere sociale arrangementer og tryghedsskabende arbejdsgrupper, at der i under-visningen er indarbejdet arbejdsgrupper der skal forbedre selvtilliden ved de unge, at der er mu-lighed for psykologhjælp – også ved akut opståede kriser. Samtidig har lærernes faglighed og formidlings- / motivationsevners betydning. Derudover har omgangstonen betydning og fore-byggelse og bekæmpelse af mobning er vigtig

- Det fysiske undervisningsmiljø har også betydning for fastholdelsen: Det gælder ordentlige pladsforhold, god vedligeholdelse, gode udendørsarealer og adgang til IT-udstyr.

5.6. Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale ud-dannelser på Fyn Dette afsnit er pt. begrænset til at gennemgå en fremskrivning af elev- og klassetalsudviklingen på de fynske, offentlige almengymnasiale uddannelser26, 2011-2020. De to væsentlige basisfaktorer i fremskrivningen er forventninger til befolkningsudviklingen samt til gymnasie- og hf-frekvenserne. 5.6.1. Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Ét af udgangspunkterne er forventningerne til befolkningsudviklingen i de relevante aldersklas-ser. Her benyttes Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger på kommuneniveau. Der defineres såkaldte basisårgange, som for gymnasiets vedkommende er et simpelt gennemsnit af de 15-16 årige (ved kalenderårets start). For Hf’s vedkommende er det et simpelt gennemsnit af de 16-19 årige. I fig. 5.14 ses den forventede udvikling i basisårgangene frem til år 2020, og i bilag 15 og 16 ses udviklingen i de enkelte kommuner. Vi ser her, at basisårgangen for gymnasiet som igennem en årrække har været stigende, når sit top-punkt i 2011, hvorefter der sætter et fald ind. Der er naturligvis meget stor spredning i de enkelte kommuner. Hf-basisårgangen er lidt ældre, og stigningen ventes først at toppe omkring 2012, jvf. fig. 5.14 og bilag 16. At der kan opstå forskelle i udviklingen i de 2 basisårgange, skyldes forskellige i forventningerne til flytningerne i de forskellige aldersgrupper.

26 Da der endnu kun foreligger begrænset datamateriale vedr. det 2-årige hf på VUCFyn i Svendborg, Ærø og Glams-

bjerg er disse ikke medtaget i fremskrivningen. Gennemgangen giver derfor en metodik, der kan anvendes mere generelt, hvis de nødvendige data kan fremskaffes. Der er udarbejdet en mere simpel model til fremskrivning af elev- og klassetallet i stx, som er anvendt på gymnasi-

erne i Trekantområdet. Modellen er vist i bilag 23, men bliver ikke kommenteret yderligere.


Fig. 5.14. Basisårgange for gymnasiet og hf, 2010-2020, Fyn

5300

5500

5700

5900

6100

6300

6500

6700

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Stx

Hf

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRMK110. Den anden væsentlige basisoplysning er udviklingen i gymnasie- og Hf-frekvenserne, jvf. fig. 5.15. Disse danner basis for et kvalificeret gæt på den fremtidige frekvens27. Fig. 5.15. Frekvenser fordelt på linie, 1989-2010, Fyn. Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009

pct

. Stx

Hf

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRMK110 samt indberetning fra skolerne. I bilag 17-18 (første søjle) ser vi de forventede frekvenser (fordelt på kommuner), der benyttes i he-le fremskrivningsperioden. Disse er beregnet på basis af de seneste 5 års frekvenser (v.h.a. regressi-

27 Gymnasie-/hf-frekvensen er på kommunalt niveau defineret som antal optagne elever i et givet år fra en given

kommune set i relation til basisårgangen i den pågældende kommune. I fremskrivningerne indgår ikke Pre-IB på Nyborg Gymnasium og Hf på VUCFyn i Svendborg og Ærø. Antallet af

klasser er fastholdt på det nuværende niveau (se bilag 20). Endvidere indgår det private Oure Kostgymnasium ikke.


onsanalyse, dvs. der tages til dels højde for en evt. udviklingstendens over de 5 år). Endvidere er vist alle frekvenserne for hele perioden siden 1989. Overordnet set er der en stigning i stx-frekvensen. Vi finder også her store fluktuationer på kommu-neniveau som følge af de ofte små talstørrelser, der indgår i beregningerne. Beregningerne af det forventede antal elever er naturligvis stærkt følsom overfor de forventede fre-kvenser, men disse er i overensstemmelse med tidligere praksis valgt - i udgangspunktet - som kon-stante i hele fremskrivningsperioden. Alternativer med ændrede frekvenser vil senere blive analyse-ret i afsnit 5.6.3 og 5.6.4. 5.6.2. Fremskrivninger af elev- og klassetal Med kendskab til den forventede befolkningsudvikling (basisårgangene) og gymnasie- og hf-frekvenserne kan de forventede elevtal beregnes. Det er forudsat, at de 2-årige hf muligheder i Svendborg, Ærø og Glamsbjerg ikke påvirker det samlede antal, der forventes at starte på hf de øvrige steder på Fyn, dvs. der bliver flere hf-elever alt andet lige. Vi ser af fig. 5.16, at tilgangen til gymnasiet og hf fortsat ventes at ville stige indtil 2011, hvorefter tilgangen igen forventes at falde lidt. I 2020 forventes tilgangen til gymnasiet dog stadig at ligge over niveauet i hele perioden frem til 2006. Fig. 5.16. Antal optagne elever, 1991-2020, Fyn

0

500

1000

1500

2000

2500

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019

Stx

HF

Kilde: Indberetning fra skolerne samt egne beregninger. Da frekvenserne er antaget at være konstante i fremskrivningsperioden, afspejler udviklingen i de forventede elevtal naturligvis først og fremmest udviklingen i basisårgangene. De optagne elever fordeles på de enkelte skoler ved at benytte historiske oplysninger om hvilket gymnasium/hf de unge er blevet fordelt på fra de enkelte kommuner (gennemsnittet af optagemøn-


steret i perioden 2006-2010), jvf. tabel 5.8. Her ser vi f.eks. at 95,8% af de unge fra Middelfart Kommune, der i de sidste 5 år er blevet optaget på et fynsk gymnasium, er blevet optaget på Mid-delfart Gymnasium. Antallet af optagne elever er vist i bilag 19. Tabel 5.8. Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne (gennemsnit af 2006-2010) Gymnasium

Kommune Odense Kate-

dralskole

Sct. Knuds Gym-nasium

Muler-nes

Legat-skole

Torn-bjerg Gym-nasium

Nord-fyns

Gym-nasium

Mid-delfart Gym-nasium

Vest-fyns

Gym-nasium

Faa-borg Gym-nasium

Midt-fyns

Gym-nasium

Svend-borg Gym-nasium

Nyborg Gym-nasium

I alt

Assens 6,9 2,0 2,9 1,7 5,5 3,9 75,5 1,3 0,0 0,1 0,2 100 Faaborg-Midtfyn 0,9 0,7 0,5 3,3 0,0 0,1 1,7 34,8 56,2 0,9 0,9 100 Kerteminde 12,6 3,5 69,1 5,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,4 0,0 9,1 100 Langeland 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 97,7 1,9 100 Middelfart 1,4 0,4 0,7 0,7 0,1 95,8 0,7 0,0 0,0 0,0 0,1 100 Nordfyn 1,9 0,9 2,8 1,6 90,5 2,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 100 Nyborg 1,4 0,6 1,3 4,0 0,0 0,1 0,0 0,0 1,4 0,4 90,8 100 Odense 18,0 31,3 18,7 20,7 8,8 0,0 1,7 0,0 0,1 0,0 0,7 100 Svendborg 0,2 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 3,0 3,9 88,6 4,2 100 Ærø 1,1 0,0 3,4 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 51,1 43,2 100 Udenfor Fyn 2,2 5,1 5,1 1,4 0,7 8,7 0,7 0,7 2,2 5,1 68,1 100 Fyn 8,7 12,9 11,3 9,3 8,5 6,7 7,4 4,6 7,3 14,8 8,5 100 Hf Kommune Odense

Kate-dralsko-

le

Muler-nes Le-gatskole

Middel-fart

Gymna-sium

Svend-borg

Gymna-sium

Nyborg Gymna-

sium

Fyns HF-

kursus

I alt

Assens 26,4 8,6 18,6 0,0 0,7 45,7 100 Faaborg-Midtfyn 35,6 5,9 0,0 21,5 1,5 35,6 100 Kerteminde 10,2 51,7 0,8 0,0 17,8 19,5 100 Langeland 0,0 0,0 0,0 95,1 4,9 0,0 100 Middelfart 0,6 0,0 95,2 0,0 0,6 3,6 100 Nordfyn 54,8 5,6 1,6 0,8 0,0 37,1 100 Nyborg 2,0 1,5 0,0 2,5 87,7 6,4 100 Odense 22,9 20,6 0,3 0,1 0,7 55,5 100 Svendborg 0,0 1,8 0,4 91,9 3,6 2,2 100 Ærø 0,0 0,0 0,0 46,2 38,5 15,4 100 Udenfor Fyn 11,3 5,7 7,5 1,9 54,7 18,9 100 Fyn 18,7 14,3 8,1 11,9 10,6 36,5 100 Kilde: Indberetning fra skolerne.

Med fastlæggelse af en tilstræbt klassekvotient på 28 i gymnasiet og Hf, kan det forventede antal nyoprettede klasser fordelt på skoler beregnes28. Dette ses i bilag 20. Udviklingsmønsteret afspej-ler naturligvis udviklingen i elevtallet. Det samlede antal nye klasser ventes fortsat at toppe i 2011.

28 Det må her erindres, at beregningerne bygger på oplysninger om bl.a. den historiske fordeling af elever på sko-

lerne, dvs. hvor de er optaget og ikke hvor de har søgt. Der indgår således ikke oplysninger om ansøgningssted, der naturligvis ikke er helt det samme som det faktiske optagelsessted. Specielt i Odense, hvor afstandene ikke er så store, og hvor transportmulighederne er rimelige, er den mekaniske fordeling på de enkelte skoler måske knap så interessant.

Denne omfordeling har været nødvendig pga. kapacitetsproblemer på visse gymnasier. I fremskrivningen tages således delvist højde for dette forhold, men stigende søgning vil dog slå igennem på alle gymnasier, således at der vil kunne ses kapacitetsproblemer.


Endelig kan det samlede antal klasser på skolerne beregnes, jvf. fig. 5.17 og bilag 21a. Vi ser her, at det samlede antal klasser begynder at falde i 2012. Det skal understreges, at fremskrivningen ikke må fortolkes for håndfast, når vi ser på skole- og li-nieniveau af flere grunde: - Modellen er afhængig af den faktiske fordeling af ansøgerne, dvs. udgangspunktet er optagne og

ikke ansøgere, hvilket igen hænger sammen med kapaciteten og dermed nødvendigheden af om-fordelinger af ansøgerne.

- Kapacitetsændringer vil ikke umiddelbart slå igennem, fordi modellen generelt ser på udviklin-gen i den foregående periode. Det er derfor særligt vigtigt med den seneste kapacitetsudvidelse.

- Generelt forudsættes det således, at der ikke sker pludselige fremtidige ændringer, herunder æn-dringer i kapaciteten eller som f.eks. kan optræde ved udefrakommende øget konkurrence, ved nedlæggelse af tilbud, ved øget egensatsning eller ved strukturelle ændringer i institutionsstruk-turen (f.eks. fusion mellem skoler).

Fig. 5.17. Antal klasser, 1991-2020, Fyn.

0

40

80

120

160

200

240

280

320

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019

Antal klasser i alt Kapacitet i alt

Antal klasser i Odense-området Kapacitet i Odense-området

Antal klasser uden for Odense-området Kapacitet uden for Odense-området

Kilde: Egne beregninger. Det samlede antal klasser har som nævnt betydning for kapacitetsudnyttelsen. Med den kraftige udvidelse af normalkapaciteten, der er netop er foretaget, svarer den nu til beho-vet, og da antallet af elever ventes at falde de kommende år som følge af mindre årgange, vil der i stigende grad være en overkapacitet frem mod 2020, jvf. bilag 21b. På basis af den kendte, normale omfordeling af eleverne kan det forventede ansøgertal beregnes, jvf. bilag 22.


5.7. Konklusion Region Syddanmark er relativt velforsynet med ungdomsuddannelsesinstitutioner. Hvis vi ser bort fra de tre ø-kommuner, Langeland, Ærø og Fanø, er der adgang til et gymnasium, hf-kursus eller handelsskole i 15-18 af de 19 kommuner. Hertil kommer adgang til en teknisk skole i 11 af de 19 kommuner. Sosu-, landbrugs- og søfartsskolerne er væsentligt mere koncentrerede, men den samlede søgning er også betydeligt mindre. De videregående uddannelser er betydeligt mere koncentreret og især koncentreret i Odense, Svendborg, Kolding/Fredericia og Esbjerg. Dette kan have en betydning for søgningen. Hvis man alligevel skal flytte for at få en videregående uddannelse, kan det lige så godt være uden for regionen for at komme på præcis den ønskede ud-dannelse. Overordnet set har udviklingen i antal elever og studerende i Region Syddanmark svaret til udvik-lingen i hele landet. Det dækker dog store forskelle, hvor der i Region Syddanmark siden 2005 har der været en mere gunstig udvikling end i hele landet på erhvervsuddannelserne, hf og de lange vi-deregående uddannelser. Søgningen til stx og htx har i Region Syddanmark generelt været stigende, hvilket bl.a. hænger sammen med det stigende antal unge i perioden. Til de videregående uddannelser har der de sidste par år været en stigning til søgningen efter et fald - især til professionsbacheloruddannelserne. De unge fra Region Syddanmark vælger i vidt omfang en videregående uddannelse i Region Syddan-mark. Men tager vi udgangspunkt i uddannelsesinstitutionerne i regionen kommer 1/3 af de nye studerende udefra. Udviklingen i optagelsestallene på ungdomsuddannelserne følger i Region Syddanmark til en vis grad udviklingen i hele landet, men på forskelligt niveau. På det erhvervsfaglige hovedforløb udgør antallet af optagne i Region Syddanmark 22-23% af samtlige optagne frem til og med 2005, men er hefter steget til ca. 25%. På de gymnasiale uddannelser har andelen også ligget på 22-23%, men med en andel på ca. 25% på den erhvervsgymnasiale uddannelse mod kun 21-22% på stx. På de videregående uddannelser har der været en svagt faldende tendens til 16% i 2009, dvs. en væ-sentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne, hvilket kan skyldes manglende udbud af en række videregående uddannelser i regionen. Faldet skyldes især et fald i andelen på de korte videre-gående uddannelser, men også på professionsbacheloruddannelserne var der et fald frem til og med 2006. Forskellene i den gennemsnitlige startalder på de forskellige uddannelsesniveauer er generelt større end der kunne forventes, hvis der gås lige igennem uddannelsessystemet. Dette kan bl.a. både skyldes pause undervejs og omvalg. Gymnasiefrekvensen ligger - set under ét - under landsgennemsnittet, og den er lavere end i (især) Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men højere end i Region Sjælland og Region Nord-jylland. Særligt på de almengymnasiale uddannelser er frekvensen relativt lav. For at øge andelen, der tager en videregående uddannelse, er det derfor nødvendigt, at flere tager en gymnasial uddannelse. Den geografiske spredning af de almene gymnasier medfører, at hovedparten af de optagne også kommer fra den kommune, hvori gymnasiet ligger.


Også de videregående uddannelser optager i udstrakt grad studerende fra den region, hvori uddan-nelsesinstitutionen er beliggende. Region Syddanmark trækker dog mange til regionen. Udviklingen i antallet, der gennemfører en ungdomsuddannelse, følger nogenlunde hinanden i Re-gion Syddanmark og hele landet, hvorimod udviklingen går langsommere i Region Syddanmark end i hele landet på de videregående uddannelser. De positive afvigelser er på de gymnasiale ud-dannelser samt universitetsuddannelserne, hvor antallet af fuldførte viser en mere positiv udvikling end i hele landet. Den gennemsnitlige slutalder er for eleverne og de studerende i en del tilfælde højere end forven-teligt ved afslutningen af uddannelsen, når der sammenlignes med den gennemsnitlige afgangsalder ved det forrige uddannelsesniveau. Som den ”for høje” gennemsnitlige startalder er det igen en in-dikation af pauser og omvalg. De gennemsnitlige studietider er overordnet set de samme i Region Syddanmark som i hele landet, men er i begge tilfælde over den normerede studietid, hvilket også er i overensstemmelse med det generelle tidsregnskab, hvor forsinkelse i uddannelse i gennemsnit udgør 0,4 år. Der et betydeligt frafald på uddannelserne, specielt på erhvervsuddannelserne. I en del af tilfældene er der ganske vist kun tale om omvalg, dvs. den unge skifter uddannelse. Frafaldet skyldes bl.a. socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Men også i forbindelse med vejledning mellem uddannelserne og under uddannelserne samt støtte og rådgivning undervejs i uddannelsen har stor betydning. Frafaldet må dog betragtes som en af de væsentligste årsager til at mange unge ikke opnår en kom-petencegivende uddannelse. Og her kræves en koordineret indsats af mange interessenter.


6. Uddannelsesprofiler - Når regionen og kommunerne de overordne-de uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? UNI-C har lavet fremskrivninger af uddannelsesmønstrene, således at man f.eks. ser på årgangen 2009 og beregner, hvorledes de unge går gennem uddannelsessystemet i løbet af de næste 25 år29. Når denne model er central at beskæftige sig med, skyldes det, at de to uddannelsespolitiske mål-sætninger - mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse i 2015 - mindst 50% skal have en videregående uddannelse i 2015 vurderes på basis af denne model. Dvs. det er den årgang, der forlader 9. klasse i 2015, der skal for-ventes at opnå de opstillede mål. Selvom op mod 95% ønsker at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, jvf. afsnit 3.1, er det alligevel ikke alle, der gennemfører den, dvs. der er et frafald, jvf. afsnit 3.2. Grundene hertil kan være mange, f.eks. - forberedelsen af de unge i grundskolen til fortsat uddannelse har ikke været god nok - vejledningen i forbindelse med overgangen har ikke været god nok - støtten fra omgivelserne (hjemmet mv.) har ikke været god nok - (for) langt til uddannelsesstedet - uddannelsesmiljøet i ungdomsuddannelserne har ikke været godt nok - det har været for fristende at tage et job og tjene penge på kort sigt Omvendt vil nogle af dem, der ikke umiddelbart starter på en ungdomsuddannelse efter grundsko-len, gøre det på et senere tidspunkt og evt. gennemføre den. Og ligeledes vil nogle af de frafaldne begynde på en (anden) uddannelse og gennemføre denne. Ved at se på en periode på 25 år søger profilmodellen at tage højde for disse til- og afgange. Den lange tidshorisont er således nødvendig, hvis man vil se noget, der er tæt på slutresultatet for en år-gang. I princippet kunne en elev, der forlader grundskolen i 2009, være færdig med en videregående uddannelse 10 år efter, men der er i gennemsnit 3½ års ”spildtid”30, som her er defineret som - 10. klasse (0,5 år) - dobbelt ungdomsuddannelse (0,3 år) - studieskift (0,3 år) - forsinkelse i uddannelsen (0,4 år) - uddannelsespause (2,2 år) Det betyder i praksis, at selv fra 15 til 25 år efter afgangen fra grundskolen sker der stadig ændrin-ger i det højest fuldførte uddannelsesniveau. Eksempelvis stiger andelen med mindst en ungdoms-uddannelse med ca. 10 procentpoint fra 15 år til 25 år efter afgangen fra grundskolen. Ved anvendelse af modellen skal man således være særligt opmærksom på, at - modellen fremskriver en adfærd, der bygger på den nuværende adfærd - når der tales om f.eks. 2009-årgangen, viser modellen hvilket uddannelsesniveau, denne årgang

forventes at opnå op til 25 år efter, dvs. i 2034 - fremskrivningen på kommune- og regionsniveau ikke tager højde for flytninger fra/til kommu-

nen/regionen (se kapitel 7)

29 Modellen er blevet revideret i 2010 (2009-årgangen), og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes med tidligere

beskrevne resultater. Der foreligger pt. kun resultater på lands- og regionsniveau. Modellen tager højde for kompetencer opnået i såvel det ordinære som det parallelle uddannelsessystem. 30 Behrens og Lange (2010).


Modellen tager således heller ikke hensyn til den betydelige indsats, der nu gøres i kommu-nerne mhp. at få flere gennemuddannelsessystemet. Det er vigtigt her at huske på, at fordi der stort set tages hånd om alle unge i bl.a. UU-systemet, er det ikke ensbetydende med, at de alle også får en uddannelse. Samlet set kan man dog forvente, at modellen indtil videre under-estimere uddannelsesandelene. 6.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv I dette afsnit ses først på de væsentligste træk ved den forventede uddannelsesadfærd - 5 - 25 år ud i fremtiden for de unge, der afslutter 9. klasse i 2009 i Region Syddanmark og i hele

landet - 25 år efter afslutningen af 9. klasse for årgangene 2000-2009 6.1.1. Årgang 2009, 25 år efter afslutningen af 9. klasse Iflg. fremskrivningsmodellen ventes 88% af årgang 2009 at have fået mindst en ungdomsuddannel-se 25 år senere, jvf. fig. 6.1 og bilag 26. Vi bemærker, at andelen stiger helt op til de 25 år efter. 10 år efter afgangen fra grundskolen er andelen således kun nået op på 82%. Udviklingen i Region Syddanmark og i hele landet er her helt den samme. Dette skal sammenholdes med målsætningen om, at andelen skal op på 95% for 2015-årgangen. Fig. 6.1. Uddannelsesudviklingen for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

5 6 7 8 9 10 15 20 25

Uden komp. udd.-RSD

VU-RSD

Med mindst en ung.udd.komp.-RSD

Uden komp.udd.-DK

VU-DK

Med mindst en ung.udd.komp.-DK

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. En videregående uddannelse forventes 48% i Region Syddanmark at opnå 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Dette er lidt mindre end i hele landet (49%). Vi bemærker her, at forskellen opstår rela-tivt tidligt i forløbet og ikke bliver indhentet på et senere tidspunkt.


Andelen uden en kompetencegivende uddannelse ventes at være 13% for 2009-årgengen - 25 år ef-ter afslutningen af 9. klasse. Udviklingen er her helt i overensstemmelse mellem Region Syddan-mark og hele landet. Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller vide-regående uddannelse) er lidt højere i Region Syddanmark end i hele landet, jvf. fig. 6.2. Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser og mellem-lange videregående uddannelser. Ved de lange videregående uddannelser er andelen imidlertid lave-re i Region Syddanmark end i hele landet. Fig. 6.2. Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Erhv.fagl.udd. KVU MVU LVU Erhv.komp.

RSD

DK

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Fig. 6.3. Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2009-årgangen i Region Syd-danmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct.

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

Merk. erhv.fagl. udd. Tekn. erhv.fagl. udd. SOSU mv. erhv.fagl. udd. Med studiekomp.

RSD

DK



På ungdomsuddannelserne er det alle typer af erhvervsfaglige uddannelser, hvor andelene er højere i Region Syddanmark end i hele landet, jvf. fig. 6.3. Til gengæld er der lidt færre i Region Syddan-mark, der ventes at slutte med en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) end i hele landet, hvilket hænger sammen med de efterfølgende lavere andele med lange videregående uddannelser. Ser vi nærmere på pigerne og drengene, finder vi, at i Region Syddanmark får pigerne i langt højere grad end drengene både mindst en ungdomsuddannelse (90% mod 85%)og en videregående uddan-nelse (55% mod 41%). Her opfylder pigerne således allerede den overordnede 50%-målsætning. Det betyder også, at færre piger end drenge ventes at slutte uddannelsesforløbet uden en kompeten-cegivende uddannelse overhovedet. Tendensen er den samme i hele landet. Vi ser endvidere, at pigerne slutter med andre typer uddannelser end drengene, jvf. fig. 6.4. På de erhvervsfaglige uddannelser forventes pigerne således i langt højere grad end drengene at få en merkantil eller sosu erhvervsfaglig uddannelse, mens drengene i overordentlig høj grad domine-rer de tekniske erhvervsfaglige uddannelser. Det er naturligvis helt i tråd med analysen at de unges valg af uddannelse i 9. og 10. klasse (se kapitel 3). På de videregående uddannelser ventes pigerne at dominere de lange og især de mellemlange vide-regående uddannelser, mens der ventes relativt flere drenge, der får en kort videregående uddannel-se. Sidstnævnte skyldes, at de korte videregående uddannelser især bygger på de tekniske og mer-kantile erhvervsfaglige uddannelser. Vi finder de samme resultater for hele landet. Fig. 6.4. Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2009, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Merk. erhv.fagl. udd. Tekn. erhv.fagl. udd. SOSU mv. erhv.fagl.udd.

KVU MVU LVU Uden komp. udd.

Piger

Drenge



6.1.2. En sammenligning af årgangene siden 2000 Siden år 2000 er andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse31, faldet fra 88% til knap 86% i 2008, jvf. fig. 6.5. For 2009-årgangen er den dog steget igen til godt 87%. Dette skal sammenholdes med 95%-målsætningen. Andelen lå i Region Syddanmark i perioden 2000-2005 over andelen i hele landet, men niveauet har herefter været det samme. Andelen med en videregående uddannelse har svinget mellem godt 45% og knap 50% i hele peri-oden uden nogen udviklingstendens. Denne andel skal sammenholdes med 50%-målsætningen. De seneste år (2006-2009) har andelen været højere i hele landet end i Region Syddanmark. Endelig har andelen uden en kompetencegivende uddannelse været svagt stigende i perioden 2000-2008, men er faldet igen i 2009. Sammenfattende har der således været en negativ udvikling frem til 2008, men med en bedring i 2009. Der er dog stadig langt til 95%-målsætningen, men ikke til 50%-målsætningen. Fig. 6.5. Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, 2000-2009. Pct.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

83%

84%

85%

86%

87%

88%

89%

Min

dst

en u

ngdo

msu

dd.

Uden komp. udd.-RSD

Uden komp.udd.-DK

VU-RSD

VU-DK

Med mindst en ung.udd.komp.-RSD

Med mindst en ung.udd.komp.-DK

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Sammenligner vi piger og drenge, genfinder vi de overordnede udviklinger, men på forskelligt ni-veau, jvf. fig. 6.6. Der synes således ikke at ske en udligning af forskellene. Pigerne forventes såle-des i alle årgangene hyppigere at få mindst en ungdomsuddannelse end drengene (5 procentpoint) og hyppigere end videregående uddannelse (15 procentpoint).

31 I ungdomsuddannelserne skelnes i første række mellem 1) erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, der foregår på en teknisk skole, handelsskole, erhvervsskole, social- og

sundhedsskole, landbrugsskole, søfartsskole o.l. 2) studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse), herunder stx (studentereksamen), hf, hhx, htx o.l.


Fig. 6.6. Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, 2000-2009-årgangene. Pct.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Uden komp. udd.-Dr VU-Dr Med mindst enung.udd.komp.-Dr

Uden komp. udd.-Pi VU-Pi Med mindst enung.udd.komp.-Pi

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. 6.2. Overgange og gennemførelse i et kommunalt perspektiv, 2008-årgangen På nuværende tidspunkt foreligger der ikke oplysninger på lokalt niveau for 2009-årgang. Der vil derfor i dette afsnit kun blive set på 2008-årgangen. Det betyder, at uddannelsesandelene generelt er ”for små” som følge af den revision af modellen, der er blevet foretaget. Udvalgte overgangsprocenter på kommuneniveau er vist i tabel 6.1 samt i fig. 6.7-6.8. Andelen, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen, ligger relativt højt i 4 fynske kommuner og relativt lavt i Haderslev, Svendborg og Fanø kommuner og til dels også i Tre-kantområdet og Odense. Sidstnævnte kommuner ligger til gengæld relativt højt mht. andelen, der påbegynder en gymnasial uddannelse, mens halvdelen af de fynske kommuner ligger reaktivt lavt, jvf. fig. 6.7a-6.7b. Målet for den andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse er 95%. Ingen kommuner ligger bare i nærheden af det mål. Esbjerg Kommune ligger højest med 83,4%, mens regionsgennemsnittet er 80,5%. Især kommuner på Fyn, excl. Odense, ligger relativt lavt, jvf. fig. 6.8a. Målet for den andel, der gennemfører en videregående uddannelse er 50%. Fanø (56,4%) og Odense (51,2%) har nået den målsætning, men der er meget stor spredning, jvf. fig. 6.8b. Regionsgennem-snittet er kun 45,2%, og 4 kommuner ligger under 40%.


Tabel 6.1. Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2008) fra grundskolen. Pct.

Fra grundskole til Gennemført ung.udd - heraf Gennemført erhv.komp. udd. Studie- Uden Erhv.fagl Gymn. Erhv. Studie- - heraf komp. komp.

Område udd. udd. Andet I alt komp. Begge komp. I alt Erhv.fagl. VU udd. udd. Assens 41,6 56,8 1,5 80,5 37,2 7,1 50,4 77,3 30,8 46,5 6,7 16,0 Faaborg-Midtfyn 44,3 52,3 3,4 78,9 38,5 8,9 49,3 76,2 32,5 43,7 6,5 17,3 Kerteminde 43,5 52,7 3,8 77,6 37,7 8,5 48,4 74,7 33,4 41,3 8,0 17,3 Langeland 49,8 46,1 4,1 76,4 43,8 7,9 40,5 75,8 37,0 38,8 4,6 19,6 Middelfart 46,2 49,7 4,1 77,7 40,9 9,0 45,8 74,9 35,2 39,7 6,6 18,5 Nordfyn 48,2 46,6 5,2 75,6 38,6 6,8 43,8 73,0 34,0 39,1 6,3 20,7 Nyborg 38,7 56,4 5,0 78,8 37,5 9,3 50,6 75,4 32,1 43,3 7,2 17,4 Odense 38,5 59,7 1,8 81,4 34,7 8,9 55,6 79,5 28,3 51,2 6,4 14,1 Svendborg 35,2 63,0 1,8 80,4 34,2 10,8 57,0 76,4 27,8 48,6 8,6 15,0 Ærø 38,4 55,9 5,7 75,4 35,5 9,8 49,7 74,5 31,1 43,4 5,3 20,1 Fredericia 41,4 54,8 3,7 76,7 33,8 9,3 52,2 72,7 28,8 43,9 8,2 19,2 Kolding 38,8 58,3 2,9 81,7 38,8 10,3 53,2 79,5 32,4 47,1 6,0 14,5 Vejle 38,3 58,0 3,7 80,3 35,8 9,2 53,7 76,7 30,5 46,2 7,8 15,5 Billund 39,3 57,8 2,9 79,1 35,5 10,0 53,6 75,7 29,9 45,8 7,4 16,9 Esbjerg 42,5 56,2 1,2 83,4 38,9 9,5 54,0 80,3 32,2 48,1 6,9 12,8 Fanø 29,9 66,2 3,9 81,8 28,6 7,0 60,2 77,1 20,6 56,4 6,6 16,3 Varde 41,2 56,6 2,2 83,0 41,4 11,1 52,7 78,0 35,4 42,7 7,7 14,3 Vejen 42,4 53,9 3,7 80,4 41,4 11,8 50,8 75,8 35,6 41,2 7,6 16,5 Haderslev 35,9 61,0 3,0 81,4 36,0 11,3 56,7 75,9 31,4 44,6 7,9 16,1 Sønderborg 42,8 54,7 2,6 79,3 37,7 9,7 51,3 75,1 32,8 42,3 7,4 17,5 Tønder 40,0 57,5 2,5 82,6 40,2 11,2 53,6 75,2 36,0 39,3 9,5 15,2 Aabenraa 41,1 55,9 3,1 80,3 39,4 10,7 51,7 75,6 34,3 41,4 7,7 16,7 Region Syddanmark 40,6 56,7 2,8 80,5 37,5 9,7 52,6 77,0 31,8 45,2 7,2 15,8 Region Hovedstaden 30,8 65,5 3,7 79,2 26,8 7,7 60,1 73,8 23,1 50,7 9,9 16,3 Region Sjælland 40,9 56,1 3,0 79,0 37,6 9,8 51,2 73,7 32,8 40,9 9,1 17,2 Region Midtjylland 36,9 60,0 3,0 82,7 36,7 10,5 56,5 78,4 30,8 47,6 7,4 14,2 Region Nordjylland 41,2 56,1 2,7 82,9 39,5 11,0 54,4 78,8 33,5 45,3 7,1 14,1 Hele landet 37,2 59,7 3,1 80,7 34,7 9,5 55,5 76,2 29,6 46,6 8,2 15,6

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Ideelt set ville det være ønskeligt, at alle fik en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervs-faglig ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), men regionsgennemsnittet er kun 77,0%, jvf. fig. 6.8c. Uddannelseskommunerne Odense, Esbjerg og Kolding samt Varde Kommune ligger over 79%, mens Fyn igen har kommuner med relativt lave andele. Restgruppen består i denne sammenhæng af personer, der - ”kun” har en studiekompetencegivende uddannelse, dvs. personer med en gymnasial uddannel-

se, der ikke har ført til gennemførelse af en videregående uddannelse eller anden erhvervskom-petencegivende uddannelse (7,2% i regionen og 7,1% i hele landet, men med betydelige udsving blandt de 22 syddanske kommuner)

- ikke har fået en uddannelse overhovedet (15,8% i regionen og 14,1% i hele landet) Andelen, der ikke har fået en kompetencegivende uddannelse, er til dels et spejlbillede af andelen, der har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, jvf. fig. 6.8d, idet Esbjerg Kommune (12,8%) har den laveste andele, og 4 fynske kommuner samt Fredericia Kommune har de højeste andele (over 18,5%).


Fig. 6.7a. Andelen, der efter grundskolen starter på en erhvervsfaglig uddannelse, 2008



Fig. 6.7b. Andelen, der efter grundskolen starter på en gymnasial uddannelse, 2008



Fig. 6.8a. Andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse, 2008 Målsætning: 95%.



Fig. 6.8b. Andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, 2008 Målsætning: 50%



Fig. 6.8c. Andelen, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfag-lig eller videregående uddannelse), 2008



Fig. 6.8d. Andelen, der ikke gennemfører en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddan-nelse, 2008



Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt. Ingen kommuner er i dag i nærheden af at opfylde målsætningen om, at mindst 95% af en år-gang skal have en ungdomsuddannelse, og spændet er fra 75,4% til 83,4% med et gennemsnit på 80,5% i regionen. Bortset fra i nogle få kommuner ligger andelen klart højere blandt pi-gerne end blandt drengene. To kommuner har opfyldt målsætningen om, at mindst 50% af en årgang skal have en vide-regående uddannelse, men spændet mellem kommunerne er her fra 38,3% til 56,4% med et gennemsnit på 45,2% i regionen. I de fleste af kommunerne er der en halv gang flere af piger-ne, der ventes at få en videregående uddannelse, end af drengene. Detaljerede kommunale uddannelsesprofiler En mere detaljeret afbildning af profilerne på kommuneniveau kan ses i bilag 27 og bilag 30. Her ses endvidere profilerne for hhv. drenge og piger. I opsummeringen vedr. de enkelte kommuner i kapitel 7 vil disse blive inddraget yderligere. Kommunerne følger de generelle tendenser, men på forskellige niveauer. Det er karakteristisk, at forskellene i andelene, der får en ungdomsuddannelse, opstår allerede 5 år efter afgangen fra 9. klasse og herefter fortsætter nogenlunde uændret (i procentpoint), jvf. bilag 28. Er man kommet ”dårligt” i gang, bliver det ikke rettet op igen på et senere tidspunkt. Vi bemærker, at det er alle kommunerne, der ligger langt fra målsætningen. Ser vi på de videregående uddannelser, opstår forskellene naturligvis senere, men også her synes de at blive bevaret, når de er opstået efter 10 år, jvf. bilag 29. Her finder vi dog kommuner, der har nå-et målsætningen eller er tæt på. I kommunerne er der - på Fyn en tendens til, at i perioden 2002-2008 er andelen uden en kompetencegivende uddan-

nelse vokset, samt er andelen med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse fal-det. Undtagelserne er Odense, Assens og Svendborg kommuner

- i Trekantområdet en tendens i Fredericia og Vejle kommuner som svarer til tendensen på Fyn - i Sydvestjylland forskellige udviklingstræk, men gennemgående større stabilitet over tid - i Sønderjylland samme udviklingstendens som de fleste kommuner på Fyn. Det samlede resultat er, at vi i hovedparten af kommunerne fjerner os fra de to overordnede politiske målsætninger, og der er færre på vej til at få en erhvervskompetencegivende uddan-nelse. 6.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelses-niveau? Hensigten med afsnittet er at sammenligne det forventede uddannelsesniveau for drenge og piger med hhv. dansk og udenlandsk herkomst. Vi har tidligere set, at piger i højere grad end drenge får mindst en ungdomsuddannelse og får en videregående uddannelse. Samtidigt får pigerne i mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse end drengene, og færre står uden en kompetencegivende uddannelse.


Fig. 6.9. Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år ef-ter afgangen fra 9. klasse, 2009-årgangen, hele landet. Pct.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Uden komp. Med studiekomp. Erhv.fagl. udd. Videregående udd. Med mindst enung.udd.komp.

Dansk herkomst-Dr

Udenlandsk herkomst-Dr

Dansk herkomst-Pi

Udenlandsk herkomst-Pi

Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Sammenligner vi piger og drenge af dansk herkomst gælder ovennævnte også for denne gruppe. Ser vi dernæst på piger og drenge af fremmed herkomst er billedet lidt anderledes, jvf. fig. 6.9 For det første får piger og drenge med udenlandsk herkomst sjældnere mindst en ungdomsuddan-nelse. Forskellen er her meget stor mellem drengene. De unge med udenlandsk herkomst er således endnu længere fra at opnå 95%-målsætningen - især drengene. For det andet får piger og drenge med udenlandsk herkomst lidt sjældnere en videregående uddan-nelse, men forskellen er ikke stor, når vi sammenligner piger og drenge hver for sig. Både piger med dansk og udenlandsk herkomst har dog nået 50%-målet. For det tredie står flere piger og drenge med udenlandsk herkomst uden en kompetencegivende ud-dannelse end de danske piger og drenge. Forskellen er særlig stor mellem drengene, hvor næsten 30% af drengene med udenlandsk herkomst står uden kompetencegivende uddannelse. For det fjerde får drenge og piger med udenlandsk herkomst sjældnere en erhvervsfaglig uddannelse end de danske piger og drenge. Men hvor det blandt danskerne oftere er drengene, der får en er-hvervsfaglig uddannelse er det blandt piger og drenge med udenlandsk herkomst oftere pigerne end drengene, der får en erhvervsfaglig uddannelse.


6.4. Konklusion Set i relation til uddannelsesmålsætningerne er der i Region Syddanmark32 langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned. Der er endvidere et stykke vej til målet om at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, selv-om det er opnået for pigernes vedkommende, dvs. også her er det især drengene, der skal rettes en speciel indsats imod. I Region Syddanmark er andelen, der ventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse (er-hvervsfaglig eller videregående uddannelse) lidt over andelen i hele landet, men heraf får relativt flere en erhvervsfaglig uddannelse (alle hovedtyper), kort videregående uddannelse og mellemlang videregående uddannelse. Ved de lange videregående uddannelser og de studiekompetencegivende uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette mønster skyldes et andet valg af ungdomsuddannelse i Region Syddanmark end i hele landet, idet relativt færre i Region Syddanmark end i hele landet vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og relativt flere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er også her et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegi-vende uddannelse, heraf en videregående uddannelse. Drenge og piger vælger fortsat traditionelt, idet drengene i væsentligt højere grad får en teknisk er-hvervsfaglig uddannelse, mens pigerne til gengæld i højere grad får en merkantil eller anden er-hvervsfaglig uddannelse samt en videregående uddannelse (især MVU og LVU). Unge med udenlandsk herkomst retter deres interesse mere mod erhvervsuddannelserne end de gymnasiale uddannelser end unge med dansk herkomst. Unge med udenlandsk herkomst opnår for både drenges og pigers vedkommende et lavere uddan-nelsesniveau end unge med dansk herkomst. Det er dog bemærkelsesværdigt, at piger med uden-landsk herkomst har nået 50%-målsætningen. Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt33. Spredningen opstår på et tidligt tidspunkt efter afgangen fra grundskolen og forbliver derefter stort set uændret. Der kræves derfor en tidlig indsats fra kommunernes side for ikke at komme bag-ud lige fra starten. Ingen kommuner er i dag i nærheden af at opfylde målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Bortset fra i nogle få kommuner ligger andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. To kommuner har opfyldt målsætningen om, at mindst 50% af en årgang skal have en videregående uddannelse, I de fleste af kommunerne er der en halv gang flere af pigerne, der ventes at få en vide-regående uddannelse, end af drengene. Det er desværre også karakteristisk, at andelen af både piger og drenge, der ikke får en kompeten-cegivende uddannelse, har været stigende de seneste år, men med relativt flest drenge. Det samlede resultat er, at vi i hovedparten af kommunerne fjerner os fra de to overordnede politi-ske målsætninger, og der er færre på vej til at få en erhvervskompetencegivende uddannelse.

32 Seneste årgang i modellen med regions- og landstal er årgang 2009. 33 Seneste årgang i modellen med kommuneopdeling er årgang 2008.


7. Hvad er de unges flyttemønster efter grundskolen og en gymnasial uddannelse? Et problem ved uddannelsesprofilerne er, at de viser det forventede fremtidige uddannelsesniveau blandt unge, der er gået ud af grundskolen i en kommune/region, uanset hvor de måtte være bosid-dende på fremskrivningstidspunktet. Der er således behov for at få tallene modificeret mht. til og fraflytninger fra kommunen/regionen. I dette kapitel vil vi se på 2 undersøgelser, der belyser - til- og fraflytningerne til regionen efter grundskolen - fraflytningerne fra regionen efter afslutningen af en gymnasial uddannelse. 7.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen På basis af særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor unge, der er gået ud af grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 199834, er det muligt at se, hvor de bor og arbejder samt deres opnåede uddannelses-niveau i 1998, 2001, 2003 og 2005. 7.1.1. Omfanget af flytninger Ser vi på omfanget af nettoflytninger, bor 73% (1991-årgangen) hhv. 69% (1998-årgangen) sta-dig/igen i Region Syddanmark 7 år efter (1998 hhv. 2005). De fraflyttede er blevet ”erstattet” af et antal personer, der svarer til kun 8% (1991- og 1998-årgangen), dvs. 3-4 gange så mange er flyttet væk som der er flyttet til Region Syddanmark, jvf. tabel 7.1. Det er i forhold til Region Hovedstaden og Region Midtjylland, at Region Syddanmark taber unge i mobilitetsregnskabet. Også til Region Nordjylland tabes nogle få unge, mens der vindes nogle får fra Region Sjælland. Mens de unge, der flytter mellem Region Syddanmark og Region Sjælland el-ler de jyske regioner i høj grad bliver boende der, hvor de flytter hen, har flytninger mellem Region Syddanmark og Hovedstadsregionen et andet mønster. Her er der tale om, at ca. halvdelen af de un-ge, der som unge er flyttet til Hovedstadsregionen fra de når slutningen af tyverne og indtil pensi-onsalderen vender næsen hjemad. 1991-årgangen kan endvidere følges 14 år efter afgangen fra grundskolen. Her er andelen, der sta-dig/igen er bosat i Region Syddanmark faldet til 67%, dvs. 33% er nu bosiddende udenfor Region Syddanmark. Og disse er kun blevet erstattet af et antal, der svarer til 11% af udgangspopulationen. 7.1.2. Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Forløbsundersøgelsen af 1991-årgangens flytninger viser, at tabet i flytteregnskabet til landets øvri-ge regioner ikke er ligeligt fordelt mht. uddannelsesniveauet. Ubalancen er således størst (> 50 %) blandt unge med LVU og universitetsbacheloruddannelserne. Den er moderat stor (mellem 20-30 %) blandt unge med KVU og MVU, samt unge, der i 2005 stadig havde en gymnasial uddannelse som højest fuldførte. Og den er mindst (10-15 %) hos unge med erhvervsfaglig uddannelse og hos unge uden uddannelse efter grundskolen.

34 Der er tale om alle elever fra Region Syddanmark og 10% af eleverne fra det øvrige Danmark


Vi ser dernæst på uddannelsesniveauet i de tre grupper: - stadig/igen bosiddende i Region Syddanmark - fraflyttede - tilflyttede 7 år efter afgangen fra grundskolen er andelen med en grundskoleuddannelse ca. 1/3 for de fort-sat/igen bosiddende personer i regionen, ca. 1/3 har en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 1/3 har en gymnasial uddannelse, jvf. tabel 7.1. De fraflyttede adskiller sig markant herfra, idet 1/5 (endnu) kun har en grundskoleuddannelse og 14-18% har en erhvervsfaglig uddannelse, mens næsten 2/3 har en gymnasial uddannelse. Dette ty-der på, at mange af de fraflyttede er flyttet væk for at få en videregående uddannelse. Omvendt er der kommet tilflyttere til Region Syddanmark i de samme årgange, men for det første er der væsentligt færre, jvf. ovenfor, og for det andet er uddannelsesniveauet ikke på højde med fra-flytterne. Ser vi dernæst på 1991-årgangen og dens uddannelsesniveau 14 år efter afgangen fra grundskolen, dvs. i 2005, finder vi naturligvis et stigende uddannelsesniveau end samme årgang 7 år tidligere, fordi langt flere har haft mulighed for at blive færdig med en uddannelse. I tabel 7.3 ser vi på 1991 årgangen og dens uddannelsesmæssige og geografiske placering 14 år ef-ter afgangen fra grundskolens 9. klasse. En meget stor andel (22%) af dem, der har boet i regionen i hele perioden, har ikke fået en uddannelse ud over grundskolen, mens det kun gælder for 11% af dem, der er fraflyttet regionen og ikke er kommet tilbage. Tilsvarende har kun 25% af de immobile fået en videregående uddannelse mod 51% af dem, der er flyttet væk og er blevet uden for regionen. En del har været flyttet fra regionen, men er senere vendt tilbage. Disse har opnået et højere uddan-nelsesniveau end de ”tilbageblevne”, idet kun 13% ikke har fået en kompetencegivende uddannelse og 43% har fået en videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet i denne gruppe når dog ikke op på de fraflyttedes niveau. At de fraflyttede har et højt uddannelsesniveau gør ikke nødvendigvis så meget, hvis de er blevet erstattet af tilflyttere med et højt uddannelsesniveau. Ser vi imidlertid på en sammenlignelig gruppe, dvs. personer, der har forladt grundskolens 9. klasse uden for regionen og siden flyttet til regionen, har denne gruppe ikke et særligt højt uddannelsesniveau. Det er således lavere end både dem, der er flyttet væk fra Region Syddanmark og dem, der har været væk, men er kommet tilbage. Det er dog højere end i den gruppe, der ikke har været ude af regionen. Hovedkonklusionen er ved sammenligning af de specifikke årgange, - de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau - de fra- men senere tilbageflyttende opnår det næsthøjeste uddannelsesniveau - tilflytterne opnår det tredjehøjeste uddannelsesniveau - de tilbageblevne opnår det laveste uddannelsesniveau Der er mulighed for et større antal sammenligninger på basis af data. Det er derfor valgt i stedet for at tage udgangspunkt i specifikke årgange at se på længden af perioden fra afgangen fra grundsko-len til måletidspunkt. Der tages her gennemsnit af de forskellige udvalg, hvorved forskellige årgan-ge og år bliver blandet.


I tabel 7.2 fremgår det, at konklusionen fortsat er den samme, dvs. de fraflyttede har et højere ud-dannelsesniveau (færre med kun grundskole som højeste uddannelse og flere med videregående ud-dannelse) end tilflytterne. Og tilflytterne har højere uddannelsesniveau end de tilbageblevne. Tabel 7.1. Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for 1991- og 1998-årgangen. Pct.

1991-årgangen 7 år efter 1998-årgangen 7 år efter 1991-årgangen 14 år efter Antal fortsat Nettofrafl. Nettetilfl. Antal fortsat Nettofrafl. Nettetilfl. Antal fortsat Nettofrafl. Nettetilfl. i reg. 1998 1991-1998 1991-1998 i reg. 2005 1998-2005 1998-2005 i reg. 2005 1991-2005 1991-2005

Grundskole 30,1 19,4 26,6 34,0 18,7 19,0 20,7 11,4 18,8 Almengymn. udd. 21,3 48,0 43,7 21,7 47,8 41,9 3,7 9,1 12,7 Erhvervsgymn. udd. 14,8 13,5 12,7 14,7 18,4 20,0 4,0 3,9 2,8 Erhv.faglig udd. 32,7 17,8 12,7 28,4 13,7 15,2 44,4 24,9 25,4 KVU 0,7 0,6 3,8 0,9 0,6 3,8 7,0 7,5 7,2 MVU 0,1 0,1 0,6 0,0 0,1 0,0 14,6 18,8 18,8 Bachelor 0,3 0,6 0,0 0,3 0,8 0,0 2,1 8,3 3,9 LVU 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 3,6 16,2 10,5

I alt pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 - abs. 12900 4703 1580 9324 4257 1051 11433 5753 1810

Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel.

Tabel 7.2. Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct.

12-14 år efter 9-11 år efter 6-8 år efter 3-5 år efter

Fortsat i regionen

Fraflyttet til øvrige

land

Tilflyttet fra øvrige

land

Fortsat i regionen


land


land

Fortsat i regionen


land


land

Fortsat i regionen


land


land Grundskole 21,2 11,9 18,2 23,7 13,8 20,3 31,9 19,4 22,9 68,2 55,3 57,8

Almengymn. udd. 5,6 13,2 13,9 13,4 31,2 27,0 22,6 47,8 43,1 18,8 31,4 25,9

Erhvervsgymn. udd. 4,0 4,1 3,1 6,7 7,5 8,3 13,7 13,9 15,6 8,5 9,6 14,1

Erhv.fagl. udd. 44,8 25,1 25,6 43,9 24,7 25,5 30,4 16,8 15,0 4,5 3,7 2,2

KVU 6,7 7,2 8,5 4,7 4,8 5,4 0,9 0,8 3,0 0,0 0,0 0,0

MVU 12,8 16,0 16,8 5,0 5,8 7,5 0,1 0,1 0,2 0,0 0,0 0,0

Bachelor 2,5 11,2 5,5 2,2 10,5 4,6 0,3 1,2 0,2 0,0 0,0 0,0

LVU 2,5 11,2 8,3 0,4 1,8 1,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

I alt - pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

- abs. 43458 22505 6710 43668 21642 6110 45618 17617 4940 35825 7320 1350

Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Tabel 7.3. Uddannelsesniveauet i 2005 for de elever, der gik ud af 9. klasse i 1991. Pct. Fortsat boende i

Region Syddan-mark

Været uden for RSD, men bosat i RSD i 2005

Fraflyttet RSD Tilflyttet til RSD fra anden region

Grundskole 22% 13% 11% 19% Almengymn. uddannelse 3% 7% 9% 13% Erhvervsgymn. uddannelse 4% 4% 4% 3% Erhvervsfaglig uddannelse 46% 32% 25% 25% KVU 7% 10% 8% 7% MVU 14% 17% 19% 19% Bachelor 2% 4% 8% 4% LVU 2% 12% 16% 10% I alt 9929 1504 5753 1810 Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel.


Det betyder, at selvom der i kommunerne opnås, at 95% af deres unge får en ungdomsuddannelse, så får regionen ikke tilstrækkeligt glæde af dem, fordi de relativt bedst uddannede flytter væk og ik-ke bliver erstattet af unge med et tilsvarende uddannelsesniveau. Der er tale om ganske betydelige stigninger i udrejsemobiliteten hos de højtuddannede unge fra 1998 til 2005, mens indrejsemobiliteten i samme periode er faldet i størrelse. Som indikator for den nuværende status for de uddannelsesspecifikke flyttebalancer er resultaterne for årgang 1991 i 2005 derfor konservative. Før en ligevægt i de uddannelses- og aldersspecifikke balancer opnås, vil Re-gion Syddanmark på flyttebalancerne tabe endnu flere veluddannede unge til landets øvrige regio-ner. Analysen af balancerne dekomponeret på de enkelte regioner viser, at Region Hovedstaden skiller sig ud som eneste region, hvor der er tale om alvorlig ubalance mellem uddannelsesniveauer hos til- og fraflyttere. 60 procent af fraflytterne til Hovedstadsregionen har således i 2005 en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder en fjerdedel af tilflytterne fra Hovedstadsregionen. Når der ses bort fra unge, der flytter mellem Syddanmark og Hovedstaden, er der ingen alvorlige uba-lancer i flytningerne med de andre regioner. Det faktum, at de bedreuddannede flytter mere end la-vereuddannede, gør dog at Syddanmark taber uddannede unge til især Region Midtjylland, hvor fle-re flytter til end fra. Af erhvervsfagligt uddannede mister Region Syddanmark gennemsnitlig 15% af de uddannede til andre regioner ved flytninger. Der er dog mange interne forskelle i ubalancernes størrelser. Enkelte uddannelser ender i balance, mens andre har ubalancer på op til 30% i Region Syddanmarks disfa-vør. Hos de videregående uddannede stiger ubalancerne med uddannelsernes længder. Hos KVU og MVU er det omtrent en fjerdedel af de uddannede, der forsvinder fra regionen som følge af geografisk mobilitet. I begge tilfælde findes der uddannelser, hvor ubalancen er på minus 60 procent eller mere, men hos de store grupper af kort- og mellemlangt uddannede er ubalancerne mere beskedne. Hos universitetsbachelorer og LVU-uddannede er ubalancerne dramatisk ringe for Region Syddan-mark. Mens det gennemsnitlige tab af uddannede unge her lå på ca. 55%, så er der for flere store uddannelsesgrupper indenfor bl.a. ingeniører, IT og økonomi ubalancer på over 75%. 7.1.3. Flyttetidspunkt Der er væsentlig forskel på, hvornår i uddannelseskarrieren, de unge flytter. For de erhvervsfagligt uddannede er der næsten udelukkende tale om, at de unge flytter efter endt uddannelse. For KVU’ernes vedkommende flyttede to ud af fem af fraflytterne først efter endt uddannelse. Hos MVU’erne var det godt hver fjerde, der havde færdiggjort uddannelsen. Endelige var det færre end hver tiende universitetsuddannede (bachelor eller LVU), der havde fær-diggjort uddannelsen før flytningen skete. Hos de, der ender med en LVU er der tillige markante forskelle på mønstrene hos de enkelte uddan-nelsesretninger. Hos humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater er 12-15 procent flyttet efter afsluttet bacheloruddannelse. Dette flyttemønster findes kun hos ca. 5 procent af de naturvi-


denskabeligt uddannede og er helt ukendt hos sundhedsvidenskabeligt og teknisk uddannede kandi-dater. 7.1.4. Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Flere unge fra familier, hvor mindst én forælder har gennemført en videregående uddannelse, flytter region. Størst er forskellene hos de videregående uddannede unge og hos de, der syv år efter grund-skolen endnu har grundskolen eller en almengymnasial uddannelse som højest fuldførte. Her er der tale om, at 50 til 100 procent flere fra ophav med videregående uddannelser flytter region i løbet af uddannelseskarrierens første 7 år. Uanset forældreuddannelsesniveauet, så bliver unge, der flytter sig geografiske bedre uddannet end unge, der bliver i regionen. Særlig valg af universitetsuddannelser og mobilitet hænger nøje sam-men. 7.1.5. Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Arbejdsmarkedstilknytning og indkomst er undersøgt i 2005 for unge fra 1991-årgangen. Taget over ét er der ikke de store forskelle i arbejdsmarkedstilknytning mellem uddannelsesgrupper af un-ge der (1) kommer fra Region Syddanmark og bor i regionen uden at have boet i andre regioner, (2) kommer fra Region Syddanmark og bor i regionen efter at have boet i andre regioner, (3) kommer fra Region Syddanmark og bor udenfor regionen, og (4) kommer fra andre regioner, men bor i Re-gion Syddanmark. Til gengæld ses væsentlige indtægtsforskelle. Hos lønmodtagere fra Region Syddanmark er det et generelt træk, at de, der i 2005 bor udenfor re-gionen tjener mest, herefter kommer de, der har boet udenfor regionen, men nu atter bor i Syddan-mark. Laveste indtægt har de, der hele tiden har boet i Region Syddanmark. Lønmodtagere, der kommer fra andre regioner, men bor i Region Syddanmark tjener for de flestes vedkommende mindre eller det samme som lønmodtagerne fra Syddanmark. Undtagelsen er her lønmodtagere med lange videregående uddannelser – hos denne gruppe tjener de udefrakommende mest af alle. 7.1.6. Mobiliteten i kommunerne I kommunernes mobilitetsregnskab kan der laves en opdeling af fraflytterne og tilflytterne mht. om det sker til/fra det øvrige Region Syddanmark eller det øvrige land. Tallene skal dog tolkes ekstra varsomt, fordi der er væsentligt færre personer med tilhørende større statistisk fejlrisiko. Fra det øvrige Region Syddanmark kommer 2 ud af 3 tilflyttere. Fraflytningen fra en kommune i Region Syddanmark til en af de andre kommuner i Region Syd-danmark er naturligvis af samme størrelsesorden, men sammenlignet med antallet af fraflyttere ud af regionen er der flere af disse. Flytningerne mellem kommunerne i regionen betyder i de fleste kommuner en nettofraflytning. De kommuner der opsuger denne nettofraflytning er Odense, Trekantskommunerne og til dels Svend-borg og Haderslev.


Fig. 7.1. Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Region Syddanmark

0

10

20

30

40

50

60

70

Stationære Tilbagevendte Fraflyt tere T ilflyttere

Grundskole

Erhvervsfagl. udd.

Videregående udd.

Hovedstaden

0

10

20

30

40

50

60

70

Stationære Tilbagevendte Fraflyttere Tilflyttere

Grundskole

Erhvervsfagl. udd.

Videregående udd.

Sjælland

0

10

20

30

40

50

60

70

Stat ionære Tilbagevendte Fraflyt tere Tilflyt tere

Grundskole

Erhvervsfagl. udd.

Videregående udd.

Midtjylland

0

10

20

30

40

50

60

70

Stationære T ilbagevendte Fraflyttere T ilflyttere

Grundskole

Erhvervsfagl. udd.

Videregående udd.

Nordjylland

0

10

20

30

40

50

60

70

Stat ionære Tilbagevendte Fraflyttere Tilflyt tere

Grundskole

Erhvervsfagl. udd.

Videregående udd.

Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel.


Ser vi dernæst på uddannelsesniveauet er der foretaget en nyere særkørsel af Danmarks Statistik, hvor årgangene 1991-1993 er fulgt mht. bopæl og uddannelsesniveau i hvert af de følgende 15 år, dvs. frem til 2006-08. 15 år er valgt, fordi godt 90% her har færdiggjort deres uddannelsesforløb. Evt. kan andelen, der ender med at få en lang videregående uddannelse være undervurderet. I alle regioner undtagen Hovedstaden finder vi, at andelen med en videregående uddannelse er hø-jest blandt fraflytterne og mindst blandt dem, der aldrig har været bosat uden for regionen, jvf. fig. 7.1. Andelen med en videregående uddannelse ligger imellem disse yderpunkter blandt dem, der har været uden for regionen, men som senere er vendt tilbage. Andelen med en videregående uddannel-se blandt tilflytterne varierer i de 4 regioner, men ligger i alle tilfælde under andelen blandt fraflyt-terne, dvs. der er et uddannelsesdræn. Hovedstaden afviger markant fra dette mønster, hvilket netop skyldes, at de får og bevarer mange tilflyttere, som får en videregående uddannelse. Andelen med en grundskole eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse har det modsatte mønster i regionerne. Ser vi dernæst på de unge, der ved afgangen af grundskolen boede i en given kommune, jvf. bilag 25, er der en forholdsvis klar opdeling på uddannelsesniveau: 1. Fraflytterne til regionerne uden for Region Syddanmark opnår det højeste uddannelsesniveau 2. Fraflytterne til anden kommune i Region Syddanmark 3. Tilbageflytterne, der har været uden for Region Syddanmark 4. Tilbageflytterne, der været i en anden kommune i Region Syddanmark 5. De tilbageblevne opnår det laveste uddannelsesniveau Dette kan sammenholdes med tilflytterne blandt de samme årgange, hvor tilflytterne fra en anden kommune i Region Syddanmark har et lavere uddannelsesniveau end fraflytterne til en anden kom-mune i Region Syddanmark. Og tilflytterne fra det øvrige Danmark har et lavere uddannelsesniveau end fraflytterne til det øvrige Danmark. Disse hovedtræk gælder for stort set alle kommunerne, men med de store uddannelsesbyer Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg samt Fanø, som undtagelser. Kommunerne oplever således gene-relt et uddannelsesdræn. 7.1.7. Delkonklusion Ser vi på de unge, der afslutter 9. klasse i 1991 finder vi, at i forhold til Region Hovedstaden og Re-gion Midtjylland ”taber” Region Syddanmark unge i mobilitetsregnskabet. Nogle af dem vender dog tilbage fra Region Hovedstaden på et senere tidspunkt. Ligeledes flytter nogle unge til regionen fra andre regioner. Samlet set er der dog en nettofraflytning fra Region Syddanmark. Yderligere kan man konstatere, at - de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau - især ved fraflytning til anden region - de fra- men senere tilbageflyttende opnår det næsthøjeste uddannelsesniveau - tilflytterne opnår det tredjehøjeste uddannelsesniveau - især ved tilflytning fra anden region - de tilbageblevne opnår det laveste uddannelsesniveau Mobilitetsregnskabet viser således både en nettofraflytning samt en uddannelsesdræn fra Region Syddanmark.


Det er i væsentlig grad for at få en mellemlang eller lang videregående uddannelse, at de unge flyt-ter og der er her en direkte sammenhæng mellem mobiliteten og forældrenes uddannelsesniveau. De fire gruppers forskellige uddannelsesniveau smitter ikke af på arbejdsmarkedstilknytningen, men derimod - som ventet - på indkomstniveauet. De enkelte kommuner oplever for det mest uddannelsesdrænet væk fra kommunen. 7.2. De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark I afsnit 7.1 så vi bl.a., at der sker en selektering af de unge ved valg af uddannelse efter afgangen fra grundskolen pga. bl.a. forældrenes baggrund og de unges senere mobilitet. Hvordan forholder det sig, når vi ser på dem, der opnår en gymnasial uddannelse i regionen? I en undersøgelse er der taget udgangspunkt i de elever, der har færdiggjort en gymnasial uddannel-se på en institution i Syddanmark35 i 1985, 1988, 1991, 1994, 1997, 2000, 2003), dvs. 7 årgange. For at kunne følge de unges status på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet er der udtrukket op-lysninger herom efteråret efter afslutningen af den gymnasiale ungdomsuddannelse og herpå hvert tredje år. For den ældste årgang i materialet foreligger således oplysninger fra 1985, 1988, 1991, 1994, 1997, 2000 og 2003 (7 undersøgelsesår). For den næstældste årgang vil der være data fra 6 undersøgelsesår osv. 7.2.1. Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Hvis vi indregner et par ”fjumreår” burde de unge kunne være færdige med en uddannelse ovenpå den gymnasiale uddannelse 9 år senere. Imidlertid viser det sig, at efter 9 år er ca. 25% hhv. 10% af dem, der har fået en almengymnasial hhv. erhvervsgymnasial uddannelse fortsat under uddannelse, jvf. fig. 7.2. Det er derfor valgt her at se på uddannelsesniveauet 12 år efter afgangen fra den gym-nasiale uddannelse, dvs. uddannelsesniveauet i 1997 for 1985-årgangen osv. På den måde kan vi sammenligne de ældste 3 årgange af de udvalgte personer. Almengymnasial uddannelse Efter 12 år er ca. 10-12% af dem med en almengymnasial uddannelse (Syddanmark) fortsat under uddannelse - primært MVU eller LVU, jvf. tabel 7.4. Det gælder for alle tre årgange. Andelen er gennemgående højest i Fyns og Sønderjyllands amter og mindst i Ribe og Vejle amter. 10-13% har ikke fået en formel uddannelse udover den gymnasiale uddannelse (og er ikke i gang med anden uddannelse). Hertil kommer 1-2%, der efterfølgende har taget en erhvervsgymnasial ud-dannelse, men intet herefter. Gruppen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er således 12-15% i de tre årgange set i hele Syddanmark under ét. For de to ældste årgange skiller Vejle Amt sig ud ved at have relativt mange uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

35 Da undersøgelsen er lavet før strukturreformen, dækker betegnelsen her over Fyns Amt samt Sønderjyllands, Vejle

og Ribe amter.


Specielt i den ældste årgang er der mange som har fået en erhvervsuddannelse (EUD) efter den al-mengymnasiale uddannelse (16% + 1%, der er i gang med en EUD). For de efterfølgende årgange er andelen dog nede på 12-13% + 1%. Her ligger Fyns Amt gennemgående relativt højt. Fig. 7.2. Uddannelsesforløbet for årgangene 1985-1991. Syddanmark. Pct. Almengymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse

85

0

20

40

60

80

100

3 6 9 12 15 18

År efter afslutning af gymnasial uddannelse

FU LVU

FU MVU

FU KVU

FU Erhv.gymn.

FU Alm.gymn.

FU EUD

UU LVU

UU MVU

UU KVU

UU Erhv.gymn.

UU Alm.gymn.

UU EUD

0

20

40

60

80

100

3 6 9 12 15 18

År e fter afslutning af gymnasial uddanne lse

FU LVU

FU MVU

FU KVU

FU Erhv.gymn.

FU Alm.gymn.

FU EUD

UU LVU

UU MVU

UU KVU

UU Erhv.gymn.

UU Alm.gymn.

UU EUD

88

0

20

40

60

80

100

3 6 9 12 15 18


FU LVU

FU MVU

FU KVU

FU Erhv.gymn.

FU Alm.gymn.

FU EUD

UU LVU

UU MVU

UU KVU

UU Erhv.gymn.

UU Alm.gymn.

UU EUD

0

20

40

60

80

100

3 6 9 12 15 18


FU LVU

FU MVU

FU KVU

FU Erhv.gymn.

FU Alm.gymn.

FU EUD

UU LVU

UU MVU

UU KVU

UU Erhv.gymn.

UU Alm.gymn.

UU EUD

91

0

20

40

60

80

100

3 6 9 12 15 18


FU LVU

FU MVU

FU KVU

FU Erhv.gymn.

FU Alm.gymn.

FU EUD

UU LVU

UU MVU

UU KVU

UU Erhv.gymn.

UU Alm.gymn.

UU EUD

0

20

40

60

80

100

3 6 9 12 15 18


FU LVU

FU MVU

FU KVU

FU Erhv.gymn.

FU Alm.gymn.

FU EUD

UU LVU

UU MVU

UU KVU

UU Erhv.gymn.

UU Alm.gymn.

UU EUD

Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel.


Andelen, der har færdiggjort en videregående uddannelse har været stigende fra 59% til 65%. Hertil kommer de 9-11%, der på opgørelsestidspunktet er i gang med en videregående uddannelse. Det er især andelen med en LVU, der har været stigende. Fyns Amt ligger relativt lavt mht. de færdigud-dannede, men det kompenseres i begrænset omfang af, at der her er relativt lidt flere under fortsat videregående uddannelse. Erhvervsgymnasial uddannelse 5-6% er 12 år efter afslutningen af deres erhvervsgymnasiale uddannelse under uddannelse - især en MVU eller LVU. Det gælder for alle tre årgange. Det er markant færre end blandt personerne med en almengymnasial uddannelse. Også her er andelen gennemgående højest i Fyns og Sønderjyllands amter og mindst i Ribe og Vejle amter. Andelen, der ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse svinger en del mellem de tre årgange (fra 12% til 19%). Endvidere er der usystematiske variationer mellem amterne. I 1985- og 1991-årgangene er denne restgruppe således relativt større end blandt personerne med en almen-gymnasial uddannelse. I de to ældste årgange har ca. 50% efter den erhvervsgymnasiale uddannelse taget en EUD. Denne andel er dog faldet til ca. 40% i den yngste årgang. Det er markant flere end vi fandt i den almen-gymnasiale gruppe. Andelen er gennemgående mindst i Fyns Amt - også i modsætning til den al-mengymnasiale gruppe. Andelen, der efterfølgende har færdiggjort en videregående uddannelse, har været stærkt stigende fra årgang til årgang (fra 24% til 41%). Hertil kommer 4-5%, der på opgørelsestidspunktet var i gang med en VU. Andelen ligger således stadig noget under den almengymnasiale gruppe, selvom forskellen er blevet mindsket. Forskellen ses i høj grad ved MVU og LVU, hvorimod KVU i højere grad tiltrækker personer med erhvervsgymnasial uddannelse end med almengymnasial uddannelse (teknikeruddannelserne på de tekniske skoler og akademiuddannelserne på handelsskolerne er KVU). Dette mønster genfindes i alle amterne. 7.2.2. Uddannelsesforløbet Almengymnasial uddannelse Det generelle billede i Syddanmark er, at efter 3 år er godt 60% i gang med en uddannelse, heraf ca. 20% med en LVU, godt 30% med en MVU og 10% med en EUD, jvf. fig. 7.1. Disse andele er faldet 3 år senere som følge af afslutningen af EUD og MVU, men ligger dog stadig på 40-50% (højest for den yngste årgang), heraf ca. 20% med LVU og godt 20% med MVU. Og 3 år senere er andelen under videregående uddannelse faldet til godt 20%, heraf ca. 10% med LVU og ca. 10% med MVU. Afgangen fra gruppen under uddannelse afspejler sig heldigvis i nogenlunde tilsvarende forøgelser i gruppen af færdiguddannede. Efter 9 år fra afslutningen af den gymnasiale uddannelse er de væsentligste ændringer, at de, der er i gang med en MVU eller LVU er ved at færdiggøre denne. Herefter falder kurverne mindre, og efter 12 år er der fortsat 5-6% i gang med en LVU og 4-5% med en MVU, jvf. tabel 7.4a.


Tabel 7.4a. Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af almengymnasium. Pct.

Årgang 1985 Årgang 1988 Årgang 1991

FA SA RA VA SydDK FA SA RA VA SydDK FA SA RA VA SydDK

Fuldført udd.

LVU 16.5 16.1 18.0 17.9 17.1 21.3 21.7 22.1 20.0 21.2 22.3 22.3 17.7 22.3 21.5

MVU 33.9 38.8 36.4 35.7 35.7 32.9 35.8 38.8 35.3 35.2 33.9 36.5 39.9 36.4 36.1

KVU 6.2 5.7 6.4 6.3 6.2 6.7 7.7 7.2 7.1 7.1 8.0 6.3 6.1 7.4 7.2

Erhv.gymn. 1.6 1.8 1.5 2.3 1.8 1.0 1.7 0.9 1.2 1.2 0.8 1.8 1.8 0.9 1.2 Alm.gymn. 12.4 11.4 11.5 14.6 12.6 12.1 12.1 11.0 13.8 12.4 10.8 10.0 10.2 10.2 10.4

EUD 16.7 16.0 17.0 14.7 16.1 14.5 11.8 11.1 11.8 12.6 12.4 10.6 13.1 11.5 11.9

Under udd.

LVU 6.6 5.3 4.5 4.2 5.3 5.8 4.5 4.0 5.5 5.1 5.9 6.1 5.0 5.9 5.8

MVU 4.7 4.3 3.7 2.9 3.9 4.1 3.4 3.9 3.5 3.7 4.8 4.9 5.2 4.1 4.7

KVU 0.3 0.1 0.2 0.5 0.3 0.6 0.3 0.4 0.8 0.6 0.4 0.5 0.3 0.5 0.4

Erhv.gymn. 0.1 0.1 0.0 0.1 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

Alm.gymn. 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

EUD 1.0 0.5 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 0.5 1.0 0.9 0.6 0.8 0.7 0.8 0.7

I alt 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0

abs. 2103 1028 1118 1562 5811 1733 982 919 1302 4936 2028 1106 1009 1449 5592

Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Tabel 7.4b. Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af erhvervsgymnasium. Pct.

Årgang 1985 Årgang 1988 Årgang 1991

FA SA RA VA SydDK FA SA RA VA SydDK FA SA RA VA SydDK

Fuldført udd.

LVU 4.4 7.0 5.6 5.4 5.5 6.9 6.4 5.4 7.7 6.7 7.5 7.9 9.2 8.6 8.3

MVU 11.1 14.3 12.8 15.8 13.6 18.2 21.0 19.2 16.8 18.7 19.6 18.8 19.1 20.4 19.6

KVU 5.4 5.9 4.5 5.4 5.4 7.3 7.7 7.6 9.2 8.0 11.9 11.9 12.9 16.1 13.4

Erhv.gymn. 24.3 13.6 19.6 16.2 18.6 11.7 11.4 8.0 15.9 12.0 16.3 15.0 15.8 12.7 14.8

Alm.gymn. 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.2 0.4 0.0 0.0 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 EUD 48.7 52.6 52.0 53.0 51.5 50.2 47.7 55.5 46.8 49.8 38.5 41.7 38.9 37.7 39.1

Under udd.

LVU 1.3 1.8 2.0 1.9 1.7 1.9 1.8 0.8 0.7 1.3 1.8 1.8 1.1 1.9 1.7

MVU 3.5 2.9 1.7 1.4 2.4 1.9 2.2 2.3 2.1 2.1 3.3 2.2 2.6 1.8 2.5

KVU 0.5 0.9 0.8 0.2 0.5 0.8 0.2 0.6 0.1 0.4 0.2 0.1 0.2 0.1 0.2

Erhv.gymn. 0.0 0.0 0.3 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

Alm.gymn. 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0

EUD 0.7 1.1 0.8 0.6 0.8 1.0 1.1 0.6 0.4 0.8 0.8 0.4 0.3 0.7 0.6

I alt - pct. 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0

abs. 593 456 358 625 2032 626 543 515 671 2355 872 712 660 966 3210

Danmarks Statistik: Særkørsel. Den ældste årgang har vi mulighed for at følge op til 18 år efter afslutningen af den gymnasiale ud-dannelse. Og selv efter 15 og 18 år sker der stadig en lille stigning i andelen, der har fuldført en vi-deregående uddannelse. I 1985-årgangen er der således 2 ud af hver 3, der efter 18 år har fuldført en videregående uddannelse (og 4% er undervejs). I 1988-årgangen er allerede efter 15 år en andel på godt 2/3, der har fuldført en videregående uddannelse - et udtryk for den fortsatte stigning over tid i andelen, der fuldfører en videregående uddannelse. Erhvervsgymnasial uddannelse Det generelle billede i Syddanmark er, at efter 3 år er 20-30% i gang med en uddannelse - færrest i den ældste årgang og flest i den yngste årgang. Det er således markant færre end den almengymna-


siale gruppe. Andelen, der går i gang med en LVU er nogenlunde konstant i de tre årgange (4-5%), mens andelen, der går i gang med en MVU har været stærkt stigende (fra 7% til 14%). Ligeledes er andelen, der er startet på en EUD steget (fra 6% til 10%). 3 år senere er andelene faldet markant, idet der stort set ikke mere er nogle, der er i gang med en EUD, men stadig mange er i gang med en MVU (4-9%) og der er nu blevet flere, som er i gang med en LVU (6-7%). Efter yderligere 3 år er 3-5% i gang med en hhv. MVU og LVU. I alt er således 7% i den ældste år-gang og 11% i den yngste årgang fortsat i gang med en uddannelse 9 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse. Det er forsat en mindre andel end vi fandt i den almengymnasiale gruppe. 12 år efter afgangen fra grundskolen er der fortsat en lille gruppe, der er i gang med en LVU (1-2%) og en MVU (2-3%), jvf. tabel 7.4b, hvilket er færre end dem med en almengymnasial uddannelse. For denne gruppe er andelen i 1985-årgangen, der har fuldført en videregående uddannelse nået op på 30% 18 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse, men for den næste årgang er andelen allerede nået op på 38% efter 15 år. Det hænger især sammen med, at en lidt lavere andel får en er-hvervsuddannelse som højeste uddannelse, og at flere fortsætter i uddannelsessystemet efter den er-hvervsgymnasiale uddannelse. 7.2.3. Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæfti-gelse samt bopæl - årgang 1985 Det er valgt her at analysere situationen i 2003 for den årgang, der blev færdige med en gymnasial ungdomsuddannelse i 1985, idet denne årgang stort set er igennem uddannelsesforløbet. Der er i første omgang kun set på Sønderborg, Esbjerg og Odense. Nogle af de væsentlige aspekter, der således ikke er med i denne omgang er sammenligningen i - geografi (mellem alle de forskellige uddannelsessteder i Sydjylland) - tid (mellem de forskellige årgange) - forløb (perioden fra afslutningen af den gymnasiale uddannelse og frem til i dag) - sociale forhold mv. Flytning væk fra hjemamtet I første omgang ses på om de unge i 2003 bor i samme amt, som den gymnasiale uddannelse ligger. Tabel 7.5. Andelen, der ikke bor i hjemamtet i 2003, alle årgange. Pct. Årgang Sønderborg Esbjerg Odense 1985 20% 16% 11% 1988 44% 36% 27% 1991 64% 46% 35% 1994 64% 49% 40% 1997 65% 51% 42% 2000 63% 52% 42% 2003 62% 51% 42% Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel.


Ca. halvdelen af de unge flytter væk fra hjemamtet efter færdiggørelsen af den gymnasiale uddan-nelse. Der er klare variationer mellem de valgte byer, idet færrest søger væk fra Esbjerg og især Odense og flest fra Sønderborg, jvf. tabel 7.5. Det kan evt. forklares ved variationer i udbuddet, idet uddannelsesmulighederne er størst i Odense og mindst i Sønderborg. En anden forklaring kan være forskelle i hvordan fordelingen er på de forskellige typer af gymnasi-ale uddannelser. De, der har taget en studentereksamen (eller Htx i Sønderborg) forlader således i særlig grad hje-mamtet, mens det i mindre grad gælder for hf’erne og især hhx’erne, jvf. tabel 7.6. Vi bemærker og-så en stabilitet i andelen fra 6-9 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse (en nettobe-tragtning, idet det naturligvis ikke behøver at være de samme personer, der er bosat uden for hje-mamtet i alle årene). Hvis fordelingen på de gymnasiale uddannelser er forskellig i de tre byer, kan dette medvirke til den overordnede forskel på fraflytningsfrekvensen. Der bør derfor gennemføres en analyse af den 3-dimensionelle sammenhæng. Tabel 7.6a. Andelen fra Sønderborg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymna-sial uddannelse. Pct. Stx-mat. Stx-spr. Hf Hhx Htx 1985 20% 21% 17% 20% 34% 1988 66% 66% 49% 43% 56% 1991 75% 71% 60% 50% 69% 1994 76% 66% 61% 48% 78% 1997 78% 70% 60% 50% 72% 2000 75% 71% 53% 50% 69% 2003 75% 72% 52% 48% 69% Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Tabel 7.6b. Andelen fra Esbjerg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. Stx-mat. Stx-spr. Hf Hhx 1985 19% 10% 19% 15% 1988 47% 36% 31% 23% 1991 57% 44% 44% 35% 1994 58% 47% 46% 39% 1997 62% 49% 48% 39% 2000 63% 50% 44% 41% 2003 63% 49% 46% 41% Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel.


Tabel 7.6c. Andelen fra Odense, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. Stx-mat. Stx-spr. Hf Hhx 1985 12% 11% 14% 10% 1988 29% 34% 29% 18% 1991 40% 44% 32% 25% 1994 43% 50% 39% 28% 1997 46% 53% 40% 29% 2000 46% 55% 39% 29% 2003 48% 51% 41% 28% Anm. Der er yderligere personer med en studentereksamen fra et studenterkursus, men disse er ikke medtaget her. Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Uddannelsesniveau, 2003 Ser vi først på det opnåede uddannelsesniveau og sammenligner dem, der er bosat hhv. i og uden for Sønderjyllands Amt i 2003, finder vi først og fremmest, at de, der bor i Sønderjyllands Amt i re-lativt større omfang har taget en erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse og relativt meget sjældnere har taget en lang videregående uddannelse end dem, der nu bor uden for Sønderjyllands Amt, jvf. tabel 7.7a. Tabel 7.7a. Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. Stx-mat. Stx-spr. Hf Hhx Htx I alt Bopæl i Sønderjyllands Amt i 2003 Almengymn. 7 10 13 - - 6 Erhv.gymn. - 5 4 5 - 4 EUD 22 5 33 70 10 41 KVU 7 - 2 5 30 6 MVU 59 76 48 14 60 41 LVU 5 5 - 5 - 4 I alt 100 101 100 99 100 102 Bopæl uden for Sønderjyllands Amt i 2003 Almengymn. 9 22 6 - - 8 Erhv.gymn. 1 2 4 16 10 5 EUD 3 10 19 53 5 17 KVU 5 6 4 7 30 7 MVU 36 45 45 15 45 36 LVU 46 16 21 9 10 26 I alt 100 101 99 100 100 99 Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Det skyldes naturligvis til dels at hhx’erne relativt sjældnere flytter væk, og det er netop dem, der tager en erhvervsuddannelse. Men det er ikke hele forklaringen. Vi ser således nogenlunde det samme mønster for alle de gymnasiale uddannelser. Endvidere gælder det det samme i Esbjerg og Odense, jvf. tabel 7.7b og 7.7c.


Tabel 7.7b. Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. Stx-mat. Stx-spr. Hf Hhx I alt Bopæl i Ribe Amt i 2003 Almengymn. 7 12 11 - 7 Erhv.gymn. 1 4 - 20 8 EUD 22 30 30 56 36 KVU 7 4 7 4 5 MVU 49 44 41 13 35 LVU 14 7 11 8 10 I alt 100 101 100 101 101 Bopæl uden for Ribe Amt i 2003 Almengymn. 9 9 16 - 8 Erhv.gymn. 1 4 3 30 8 EUD 13 11 10 30 16 KVU 8 2 13 6 7 MVU 26 37 48 28 32 LVU 44 37 10 6 30 I alt 101 100 100 100 101 Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Tabel 7.7c. Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. Stx-mat. Stx-spr. Hf Hhx I alt Bopæl i Fyns Amt i 2003 Almengymn. 13 16 15 - 10 Erhv.gymn. 2 2 2 26 10 EUD 19 22 32 47 30 KVU 6 5 7 6 6 MVU 44 39 41 19 35 LVU 16 15 3 3 9 I alt 100 99 100 100 100 Bopæl uden for Fyns Amt i 2003 Almengymn. 9 20 18 - 12 Erhv.gymn. 1 - 2 16 3 EUD 8 13 15 51 17 KVU 5 11 13 6 8 MVU 42 26 37 17 34 LVU 35 31 15 10 26 I alt 100 101 100 100 100 Anm. Der er yderligere personer med en studentereksamen fra et studenterkursus, men disse er kun medtaget i totalen. Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Hvordan ser det ud for dem nu bor i hjemamtet, hvis den opdeles i to grupper: Dem, der ikke har været uden for hjemamtet, og dem, der i en periode har været væk, men nu er tilbage? Hvis vi fokuserer på dem, der har fået en lang videregående uddannelse, kan vi se på betydningen af - hvilken gymnasial uddannelse, der er opnået (stx-mat, stx-spr, hf og hhx) - beliggenhed af gymnasial uddannelsesinstitution, som proxy for bopæl i 1985 (Sønderborg, Es-

bjerg og Odense) - bopæl i 2003 (hjemamt eller uden for hjemamt)


Dette gøres ved at estimere en logit model og efterfølgende sandsynlighed for at få en lang videre-gående uddannelse, givet de tre forklarende variable (24 kombinationer). Sandsynlighederne er illustreret i fig. 7.3. Vi ser her, at sandsynligheden for at gennemføre en lang videregående uddannelse36 er - størst for personer med en matematisk studentereksamen og mindst for personer med en hf og

hhx - større, hvis man i 2003 ikke bor i hjemamtet, end hvis man i 2003 bor i hjemamtet - størst, hvis man kommer fra Esbjerg og mindst, hvis man kommer fra Sønderborg (denne varia-

bel er dog ikke signifikant). Fig. 7.3. Sandsynligheden for at opnå en lang videregående uddannelse som funktion af gym-nasial uddannelse, bopæl 1985 samt bopæl 2003

0,00

0,10

0,20

0,30

0,40

0,50

Stx-m Stx-s Hf Hhx

Es.-ude

Od.-ude

Sb-ude

Es.-hjemamt

Od.-hjemamt

Sb-hjemamt

Kilde: Egne beregninger Beskæftigelse, 2003 For at få et udtryk for beskæftigelsen er der taget udgangspunkt i RAS-oplysningerne. Heraf frem-går det, at nogle få i 2003 er under uddannelse. Denne uddannelse kan findes ved at kombinere med uddannelsesregisteret. Det viser sig imidlertid her, at mange flere er opført i uddannelsesregisteret, dvs. både har beskæftigelse og er under uddannelse. Det kan der være forskellige forklaringer på. For det første vil en person, der er under fuldtidsuddannelse, også blive registreret som beskæftiget med blot et begrænset bijob. For det andet kan personer under vekseluddannelse ligeledes blive re-gistreret begge steder. For at løse problemet er det i denne omgang forsøgsvis valg at benytte flg. fremgangsmåde: Beskæftigelse findes i første omgang ud fra RAS. De personer, der indgår i uddannelsesregisteret, og som har en bruttoindkomst på under 500.000 kr. i 2003, bliver imidlertid registreret som uddan-nelsessøgende.

36 Der er også gennemført analyser med interaktionsled, men disse er ikke signifikante.


Sønderborg Det højere uddannelsesniveau blandt de fraflyttede afspejler sig i, at der er relativt flere højere funk-tionærer (lønmodtagere I) blandt de fraflyttede, jvf. tabel 7.8a. Men hertil kommer også relativt fle-re selvstændige og personer under uddannelse. Omvendt er der relativt flere mellem- og lavere funktionærer (lønmodtager II og III), personer uden for arbejdsstyrken (excl. uddannelsessøgende) og topledere blandt dem, der nu bor i hjemamtet. Imidlertid gælder disse gennemsnitlige betragtninger ikke for de enkelte uddannelsesgrupper. For personer med en matematisk studentereksamen svarer billedet til dels til gennemsnittet med re-lativt mange i lønmodtager I-gruppen samt topledere og selvstændige og relativt færre i lønmodta-ger II- og III-grupperne samt orlov mv. og uden for arbejdsstyrken blandt dem, der ikke mere bor i hjemamtet i 2003. For personer med en sproglig studentereksamen er billedet nærmest modsat - bortset fra lønmodta-ger II-gruppen. For personer med hf eller htx er der i hovedtræk relativt flere lønmodtagere I og II og relativt færre topledere og lønmodtager III blandt dem, der ikke bor i hjemamtet i 2003. For personer med hhx er der relativt flere lønmodtager I samt selvstændige og relativt færre tople-dere og uden for arbejdsstyrken (excl. uddannelsessøgende) blandt dem, der ikke bor i hjemamtet i 2003. Tabel 7.8a. Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. Stx-mat. Stx-spr. Hf Hhx Htx I alt Bopæl i Sønderjyllands Amt 2003 Selvst., medhj. ægtef. - - - - - - Topleder 2 - 4 6 10 5 Lønmodt. I 29 33 8 10 20 17 Lønmodt. II 37 43 40 26 10 32 Lønmodt. III 12 10 31 36 20 26 Anden lønmodt. - - 2 4 - 2 Lønmodt. uspec. 2 - 2 10 30 7 Ledig, orlov mv. 7 5 2 4 - 4 Under udd. 5 - 4 - - 2 Udenfor arb.styrken i øvrigt 5 10 6 3 10 5 I alt 99 101 99 99 100 100 Bopæl uden for Sønderjyllands Amt 2003 Selvst., medhj. ægtef. 2 6 2 5 - 3 Topleder 6 - - 2 - 3 Lønmodt. I 57 20 28 16 50 36 Lønmodt. II 16 27 45 27 20 26 Lønmodt. III 6 14 13 35 10 15 Anden lønmodt. - 4 2 - - 1 Lønmodt. uspec. 4 8 6 11 10 7 Ledig, orlov mv. 4 2 2 4 - 3 Under udd. 3 16 2 - 10 5 Udenfor arb.styrken i øvrigt 2 4 - - - 1 I alt 100 101 100 100 100 100 Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel.


Tabel 7.8b. Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. Stx-mat. Stx-spr. Hf Hhx I alt Bopæl i Ribe Amt 2003 Selvst., medhj. ægtef. 4 4 - 3 3 Topleder 3 2 - 8 4 Lønmodt. I 32 21 18 8 19 Lønmodt. II 29 28 36 31 31 Lønmodt. III 15 23 23 29 23 Anden lønmodt. 1 2 - 3 2 Lønmodt. uspec. 8 18 5 11 11 Ledig, orlov mv. 3 2 7 5 4 Under udd. 1 2 7 1 2 Udenfor arb.styrken i øvrigt 3 - 5 3 2 I alt 99 102 101 102 100 Bopæl uden for Ribe Amt 2003 Selvst., medhj. ægtef. 3 2 - 2 2 Topleder 13 - 3 2 7 Lønmodt. I 37 46 26 17 33 Lønmodt. II 24 22 26 26 24 Lønmodt. III 7 6 10 30 11 Anden lønmodt. 1 2 - 2 1 Lønmodt. uspec. 5 6 19 6 7 Ledig, orlov mv. 5 6 13 9 7 Under udd. 2 6 3 2 3 Udenfor arb.styrken i øvrigt 4 6 - 4 4 I alt 101 102 100 100 99 Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Tabel 7.8c. Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. Stx-mat. Stx-spr. Hf Hhx I alt Bopæl i Fyns Amt 2003 Selvst., medhj. ægtef. 2 5 2 5 4 Topleder 4 2 2 3 3 Lønmodt. I 27 25 14 11 19 Lønmodt. II 32 26 38 22 28 Lønmodt. III 13 21 23 33 22 Anden lønmodt. 2 2 - 2 2 Lønmodt. uspec. 11 9 7 11 10 Ledig, orlov mv. 3 4 5 5 4 Under udd. 4 6 5 3 5 Udenfor arb.styrken i øvrigt 2 1 5 3 3 I alt 100 101 101 98 100 Bopæl uden for Fyns Amt 2003 Selvst., medhj. ægtef. 3 3 3 3 3 Topleder 4 2 2 12 5 Lønmodt. I 45 30 23 19 34 Lønmodt. II 25 20 23 23 24 Lønmodt. III 5 18 17 19 12 Anden lønmodt. - 2 3 3 1 Lønmodt. uspec. 9 9 13 16 10 Ledig, orlov mv. 4 6 8 1 5 Under udd. 3 5 7 1 4 Udenfor arb.styrken i øvrigt 1 4 - 3 2 I alt 99 99 99 100 100 Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel.


Esbjerg Også her er der relativt flere højere funktionærer (lønmodtagere I) blandt de fraflyttede, jvf. tabel 7.8b. Men hertil kommer også relativt flere topledere og personer i arbejdsstyrken, men uden be-skæftigelse (ledige, orlov mv.). Omvendt er der relativ flere mellem- og lavere funktionærer samt lønmodtagere uden nærmere specifikation blandt dem, der nu bor i hjemamtet. Det overordnede mønster er således noget anderledes end i Sønderborg. Forklaring? Til gengæld er det underliggende mønster i de forskellige gymnasiale uddannelser ret ens i Esbjerg. Odense Også her er der relativt flere højere funktionærer (lønmodtagere I) blandt de fraflyttede, jvf. tabel 7.8c. Omvendt er der relativt flere mellem- og lavere funktionærer blandt dem, der nu bor i hje-mamtet. Det overordnede mønster er således mest i retning af Esbjergs. Forklaring? Det underliggende mønster i de forskellige gymnasiale uddannelser ret ens i Odense. 7.2.4. Delkonklusion De unge er meget længe om at færdiggøre en videregående uddannelse efter den gymnasiale uddan-nelse. Det generelle billede i Syddanmark er således, at 3 år efter den almengymnasiale uddannelse er godt 60% i gang med en uddannelse, heraf ca. 20% med en LVU, godt 30% med en MVU og 10% med en EUD. Disse andele er faldet 3 år senere som følge af afslutningen af EUD og MVU, men ligger dog stadig på 40-50% (højest for den yngste årgang), heraf ca. 20% med LVU og godt 20% med MVU. Og 3 år senere er andelen under videregående uddannelse faldet til godt 20%, heraf ca. 10% med LVU og ca. 10% med MVU. Selv 9 hhv. 12 år efter den almengymnasiale uddannelse er 25% hhv. 10% fortsat i gang med en uddannelse. Langt færre med en erhvervsgymnasial uddannelse tager efterfølgende en videregående uddannelse, men selv efter 9 hhv. 12 år er der fortsat 10% hhv. 5%, der er i gang med en uddannelse. Ser man specifikt på andelen, der opnår en lang videregående uddannelse (2003), når man har taget en gymnasial uddannelse (1985) i Sønderborg, Esbjerg og Odense finder vi, at sandsynligheden for at gennemføre en lang videregående uddannelse37 er - størst for personer med en matematisk studentereksamen og mindst for personer med en hf og

hhx - større, hvis man i 2003 ikke bor i hjemamtet, end hvis man i 2003 bor i hjemamtet - størst, hvis man kommer fra Esbjerg og mindst, hvis man kommer fra Sønderborg (denne varia-

bel er dog ikke signifikant). Dette bekræfter, at mobilitet generelt medfører højere uddannelsesniveau. Den efterfølgende beskæftigelse afspejler de forskellige opnåede uddannelsesniveauer, men afhæn-ger også af typen af gymnasial uddannelse samt bopælsområde.

37 Der er også gennemført analyser med interaktionsled, men disse er ikke signifikante.


8. Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning I dette kapitel vil uddannelsessituation i hver enkelt kommune blive opsummeret. Der er udvalgt en række parametre, hvor den enkelte kommune vil blive sammenlignet med situationen i - hele landet - Region Syddanmark - det omliggende delområde - Fyn - Trekantområdet - Sydvestjylland - Sønderjylland For parametrene er der samtidigt fastlagt om den - alt andet lige - bør være så høj eller lav som mu-ligt. De udvalgte parametre i tabel 8.1 er - uddannelsesniveauet 2009 i arbejdsstyrken (20-64 år) - grundskole (andelen bør være så lille som mulig) - erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. erhvervsfaglig eller videregående uddannel-

se (andelen bør være så høj som mulig) - videregående uddannelse - VU (andelen bør være så høj som mulig) - lang videregående uddannelse - LVU (andelen bør være så høj som mulig) - søgningen fra 9./10. klasse i 2010 - fra 9. til 10. klasse (andelen bør være så lille som mulig - men det er naturligvis en politisk

vurdering) - afgangselevernes søgning til en gymnasial uddannelse (andelen bør være så høj som mulig

- alt andet lige) - afgangselevernes søgning til en erhvervsfaglig uddannelse (andelen bør være så høj som

mulig - alt andet lige) - afgangseleverne søger ikke en ungdomsuddannelse (andelen bør være så lav som mulig) - befolkningsfremskrivning 2010-2025 - 15-16 årige, dvs. den gruppe, der er på vej ind i ungdomsuddannelsessystemet (afgangs-

elevernes søgning til en gymnasial uddannelse (væksten bør være så høj som mulig) - forventet uddannelsesniveau for 2008-årgangen i 2033, dvs. 25 år efter afgangen fra 9. klasse - ungdomsuddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - videregående uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - erhvervskompetencegivende uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - restgruppen, dvs. uden erhvervskompetencegivende uddannelse (andelen bør være så lav

som mulig) - uddannelsesniveau (grundskole hhv. lang videregående uddannelse) 15 år efter afgangen i 1991-

1993 fra 9. klasse - bosat i kommunen i hele perioden - bosat i kommunen ved afgangen og 15 år senere, men bosat andetsteds undervejs i forløbet - tilflyttet kommunen (ikke bosat i kommunen ved afgangen, men bosat i kommunen 15 år

efter) - fraflyttet kommunen (bosat i kommunen ved afgangen fra grundskolen, men ikke 15 år

senere) - branchefordeling 2009 for de beskæftigede (16-66 år) - primær og sekundær sektor - servicesektoren


Tabel 8.1. Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner

DK Region Delområde Kommune - Fyn

Syddanmark Fyn Trekant-

omr. Sydvest-

jylland Sønder-jylland Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerte-minde

Lange-land

Middel-fart Nordfyn Nyborg Odense

Svend-borg Ærø

Uddannelsesniveau 2009 i arbejdsstyr-ken (20-64 år)

Grundskole 19,5 21,0 19,7 20,9 22,7 21,7 22,6 20,4 21,6 26,0 20,0 23,8 22,2 17,8 17,0 18,6

Erhv.komp.udd. 74,0 73,8 74,9 73,3 72,3 73,6 73,6 75,1 74,4 70,5 75,6 72,4 72,8 75,4 77,3 77,5

VU 33,7 30,1 32,1 31,3 27,1 27,6 28,0 28,3 27,3 20,8 30,6 24,7 28,1 37,3 34,5 29,2

LVU 9,3 5,4 6,4 5,9 3,7 4,5 4,5 4,2 4,4 2,4 5,7 3,6 4,6 9,5 5,1 4,1

Søgning fra 9./10. klasse, 2010

10. klasse fra 9. klasse 48,6 55,5 59,8 55,6 50,8 51,7 63,5 55,4 56,1 100,0 55,9 57,9 68,4 54,6 67,1 100,0

Gymn. udd. fra afgangseleverne 67,5 69,9 67,2 71,9 72,4 70,3 70,7 67,1 71,8 100,0 75,9 77,7 73,9 63,3 63,1 100,0

Erhv.fagl.udd. fra afgangseleverne 26,0 27,4 27,2 27,1 27,3 28,2 29,3 32,9 28,2 0,0 18,1 22,3 17,4 26,6 36,9 0,0

Ikke udd. 3,8 1,8 3,4 1,0 0,3 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 0,0 4,3 6,4 0,0 0,0

Befolkningsfremskrivning 2010-2025, pct.

15-16 år -7,8 -10,6 -9,0 -1,8 -15,6 -16,8 -13,9 -11,6 -14,6 -26,0 -0,6 -4,0 -4,2 -7,0 -9,6 -34,7

Uddannelsesprofil: Forventet uddannel-sesniveau 25 år efter 9. kl. (2008-årgangen)

Ung.udd. 80,7 80,5 80,5 78,9 77,6 76,4 77,7 75,6 78,8 81,4 80,4 75,4

VU 46,6 45,2 46,5 43,7 41,3 38,8 39,7 39,1 43,3 51,2 48,6 43,4

Erhv.komp.udd. 76,2 77,0 77,3 76,2 74,7 75,8 74,9 73,0 75,4 79,5 76,4 74,5

Restgruppen 15,6 15,8 16,0 17,3 17,3 19,6 18,5 20,7 17,4 14,1 15,0 20,1

Flytninger efter 9. klasse Grundskole - stationær 19,3 26,0 24,0 19,2 17,8 25,2 28,2 19,9 21,5 15,6 23,5 - tilbagevendt 11,2 22,3 12,6 18,7 13,3 19,6 14,7 12,5 20,1 13,2 11,1 - tilflytter 14,7 10,8 9,9 15,4 9,6 12,9 11,5 14,8 13,7 11,9 13,3 - fraflytter 7,7 19,1 17,9 15,2 15,3 31,9 17,6 21,6 9,1 15,5 9,7 LVU - stationær 2,9 0,7 0,0 3,2 0,4 0,0 0,9 0,6 5,7 0,5 0,0 - tilbagevendt 12,5 7,7 4,8 3,3 4,5 5,9 3,1 5,7 9,7 4,2 0,0 - tilflytter 16,4 16,9 18,3 13,2 20,6 10,6 12,6 15,0 19,7 19,1 12,2 - fraflytter 27,5 8,4 5,9 7,0 10,2 2,9 5,9 5,0 17,8 7,2 6,5

Branchefordeling 2009, de beskæftigede (16-66 år)

Primær og sekundær 23,0 28,8 25,9 27,0 33,3 32,3 33,6 32,1 34,4 32,9 27,8 34,7 28,5 19,8 22,4 25,5

Service 77,0 71,2 74,1 73,0 66,7 67,7 66,4 67,9 65,6 67,1 72,2 65,3 71,5 80,2 77,6 74,5 5 bedste 5 dårligste


Tabel 8.1 fortsat

Kommune - Trekantomr. Kommune - Sydvestjylland Kommune - Sønderjylland Frede-

ricia Kolding Vejle Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen Hader-

slev Sønder-

borg Tønder Aaben-

raa

Uddannelsesniveau 2007 i arbejdsstyrken (20-64 år)

23,5 20,4 20,2 25,8 21,1 12,5 23,4 25,0 22,2 19,3 24,3 22,4 Grundskole

71,1 73,9 73,8 68,7 73,8 82,6 71,9 70,6 72,8 75,7 71,3 73,2 Erhv.komp.udd.

26,7 31,5 33,3 21,8 30,2 46,1 24,9 23,5 28,0 31,4 23,4 25,1 VU

4,6 6,2 6,4 2,6 4,3 6,7 3,1 3,1 4,3 5,7 3,0 4,1 LVU

Søgning fra 9./10. klasse, 2008

55,3 51,2 59,2 53,1 45,8 100,0 54,3 58,0 58,9 40,0 66,1 54,3 10. klasse fra 9. klasse

75,7 73,5 68,2 78,5 68,4 . 77,7 76,0 70,0 71,4 61,8 72,7 Gymn. udd. fra afgangseleverne

22,3 25,0 31,8 21,5 31,1 . 22,3 24,0 30,0 27,1 30,1 27,3 Erhv.fagl.udd. fra afgangseleverne

2,0 1,5 0,0 0,0 0,6 . 0,0 0,0 0,0 0,0 8,1 0,0 Ikke udd.

Befolkningsfremskrivning 2007-2020, pct.

-4,3 -1,2 -1,2 -18,9 -18,5 -16,1 -17,4 -3,8 -15,0 -18,0 -25,2 -11,3 15-16 år

Uddannelsesprofil: Forventet uddannel-sesniveau 25 år efter 9. kl.

76,7 81,7 80,3 79,1 83,4 81,8 83,0 80,4 81,4 79,3 82,6 80,3 Ung.udd.

43,9 47,1 46,2 45,8 48,1 56,4 42,7 41,2 44,6 42,3 39,3 41,4 VU

72,7 79,5 76,7 75,7 80,3 77,1 78,0 75,8 75,9 75,1 75,2 75,6 Erhv.komp.udd.

19,2 14,5 15,5 16,9 12,8 16,3 14,3 16,5 16,1 17,5 15,2 16,7 Restgruppen

Flytninger efter 9. klasse

27,7 22,5 19,9 20,6 19,3 0,0 14,6 24,5 21,7 17,2 23,6 18,3 Grundskole - tilbage

16,7 15,3 15,3 14,6 16,5 7,1 12,8 17,4 19,0 14,4 15,3 11,9 - tilflyttet

11,4 13,2 10,5 9,2 11,0 6,1 9,6 10,9 8,9 6,3 7,6 9,3 - fraflyttet

18,8 9,9 12,3 19,4 17,0 4,0 22,1 17,9 17,3 13,4 22,7 17,9 LVU - tilbage

0,7 1,6 0,7 0,0 1,5 0,0 0,5 0,6 0,6 0,6 0,0 0,2

5,2 7,3 9,1 4,0 5,2 0,0 4,2 2,8 4,6 8,3 2,1 6,5

17,5 18,9 20,2 17,9 20,7 22,2 17,3 17,1 19,2 24,1 15,5 18,6 - tilflyttet

8,5 15,1 10,4 3,9 12,9 16,0 5,3 6,2 6,7 14,2 5,4 10,6 - fraflyttet

Branchefordeling 2007, de beskæftigede (16-66 år)

26,5 27,0 27,2 39,2 28,9 18,8 37,6 36,9 29,5 37,3 35,8 26,6 Primær og sekundær

73,5 73,0 72,8 60,8 71,1 81,2 62,4 63,1 70,5 62,7 64,2 73,4 Service 5 bedste 5 dårligste



8.1. Assens Kommune Assens Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sam-menlignet med Fyn og hele landet. I Assens Kommune er der således i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannelse samt generelt færre med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og der er relativt flere uden uddannelse, en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og kort videregående uddannelse end i hele landet og især på Fyn. I Assens Kommune ligger der et gymnasium i Glamsbjerg, samt en handelsskole med HG i Assens og hhx i Glamsbjerg. Begge skoler er relativt små. De nærmeste tekniske skoler samt sosu-skoler ligger i Odense (40 km) og i Svendborg (65 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således kun til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense og Svendborg. Antallet af 15-16 årige frem til 2025 er først stigende, hvorefter antallet vil falde til det nuværende niveau, men fortsætter også herefter med at falde og ligger i 2025 14% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en noget højere andel (64%) end på Fyn (60%), i regionen (56%) og i hele landet (49%). Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 5 til 2. Det er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Assens Kommune ender under ni-veauet i regionen og i hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, og under andelen i både

regionen og hele landet. Det skyldes, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger over re-gionen og hele landet, mens andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger betydeligt under regionen og især hele landet

- andelen med videregående uddannelse ligger under regionen og langt under hele landet, og klart under målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger under regionen og hele landet - andelen uden uddannelse ligger over regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Assens Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.2. Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune har et relativt lidt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet. I Faaborg-Midtfyn Kommune er i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannelse, men generelt flere med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en mellemlang eller lang videregående uddannelse mere end opvejes af en relativ høj andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompeten-cegivende uddannelse end på Fyn og i hele landet. I Faaborg-Midtfyn Kommune ligger der to gymnasier, Faaborg Gymnasium i Faaborg og Midtfyns Gymnasium i Ringe, dvs. i hver sin ”ende” af kommunen. Begge skoler er relativt små. Der er in-gen erhvervsskoler i kommunen., men de findes i Odense (25 km fra Ringe og 30 km fra Faaborg) og Svendborg (25 km fra Ringe og 40 km fra Faaborg), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således kun til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense og Svendborg. Antallet af 15-16 årige frem til 2025 er først stigende, hvorefter antallet vil falde til det nuværende niveau, men fortsætter også herefter med at falde og ligger i 2025 12% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der en lidt lavere andel (55%) end på Fyn (60%), i regionen (56%), men højere end i hele landet (49%). Dette gælder både for piger og dren-ge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 2 til 1. Det er relativt mange flere til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Faaborg-Midtfyn Kommune ender på niveau med regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%. Det dækker over, at ande-

len med erhvervsfaglig uddannelse ligger over regionen og hele landet, mens andelen med stu-diekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger noget under regionen og især hele landet

- andelen med videregående uddannelse ligger klart under målet på 50% Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Faaborg-Midtfyns Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.3. Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune har generelt et relativt lidt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet. I Kerteminde Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse, og lidt færre med en erhvervskompetencegivende uddannelse (sammenlignet med Fyn), hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse kun til dels opvejes af en relativ højere andel med en er-hvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannel-se. I Kerteminde Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men de findes i Odense (20 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense. Antallet af 15-16 årige frem til 2025 er først stigende, hvorefter antallet vil falde til det nuværende niveau, men fortsætter også herefter med at falde og ligger i 2025 15% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der en andel (56%) som i regionen (56%), dvs. lavere end på Fyn og højere end i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 5 til 2. Det er relativt flere til en gymnasial uddannelse end på Fyn, i regionen og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Kerteminde Kommune ender no-genlunde på niveauet i regionen og i hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger dog langt under målet på 95%, men som andelen i

både regionen og hele landet. Det skyldes, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger lidt over hele landet, mens andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger under hele landet

- andelen med videregående uddannelse ligger klart under målet på 50% Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Kerteminde Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en relativ ugunstig udvikling i antallet af unge. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.4. Langeland Kommune Langeland Kommune har generelt et relativt meget lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet. I Langeland Kommune er der i dag relativt meget færre med en videregående uddannelse, og gene-relt også færre med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse langt fra opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ung-domsuddannelse. Der er også relativt mange uden en kompetencegivende uddannelse. I Langeland Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men de findes alle typer i Svendborg (25 km fra Rudkøbing, men betydeligt længere fra både Syd- og Nordlangeland). Mu-lighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således knap så gode, hvis man ikke er bosat i nærheden af Rudkøbing. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Svendborg (og Odense). Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 er noget ujævn, men generelt ikke særlig god. Antallet forventes således i 2025 at ligge 26% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men i 2009 var det dog alle, der fortsatte i 9. klasse. Blandt afgangseleverne søgte alle i 2009 en gymnasial uddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Langeland Kommune ender klart under niveauet i regionen og i hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, og under andelen i både

regionen og hele landet. Det skyldes især en meget lav andel med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse

- andelen med videregående uddannelse ligger noget under regionen og hele landet, og klart un-der målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger ligeledes under regionen og hele landet pga. den lave andel med videregående uddannelse

- andelen uden uddannelse ligger klart over regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Langeland Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.5. Middelfart Kommune Middelfart Kommune har til dels et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) i for-hold til hele landet samt Fyn. I Middelfart Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse end i hele landet og på Fyn, men generelt lidt flere med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse mere end opvejes af en relativ høj andel med en er-hvervsfaglig ungdomsuddannelse. Andelen uden en kompetencegivende uddannelse er på niveau med Fyn, regionen og hele landet. I Middelfart Kommune findes et gymnasium af en pæn størrelse samt en lille sosu-skole. De nær-meste erhvervsskoler ligger i Trekantområdet: Fredericia (15 km), Kolding (30 km) og Vejle (35 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimelige. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Trekantområdet (og Odense - 55 km). Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2025 ser yderst gunstig ud. Der vil således være en stigning de kommende par år, som dog opvejes af det efterfølgende fald, således at der i 2025 vil være 1% færre, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse og er på niveau med regionen. For pigernes vedkommende ligger andelen generelt over andelen i hele landet, men under andelen på Fyn. For drengenes ved-kommende ligger andelen i Middelfart generelt under andelen både på Fyn og i hele landet. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 4 til 1. Det er relativt mange til en gymnasial uddannelse sammenlignet Fyn, regionen og hele lan-det. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Middelfart Kommune ender under niveauet i regionen og i hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, og klart under både regi-

onen og hele landet. Det skyldes, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger over regio-nen og hele landet, mens andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger meget under regionen og hele landet

- andelen med videregående uddannelse ligger langt under regionen og hele landet, og meget klart under målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger klart under regionen og hele landet

- andelen uden uddannelse ligger noget over regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Middelfart Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.6. Nordfyns Kommune Nordfyns Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet. I Nordfyns Kommune er der i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående ud-dannelse, og generelt også færre med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ høj andel med en er-hvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannel-se. I Nordfyns Kommune findes et mindre gymnasium i Søndersø. Erhvervsuddannelsesinstitutioner findes i Odense (15 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimeligt gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Odense. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et meget atypisk forløb, idet der ventes et fald i den første del af perioden. Over hele perioden er der tale om et mindre fald på 4%, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse. For både pigers og drenges vedkommende ligger andelen generelt lidt lavere end på Fyn, men højere end i hele landet. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 7 til 2. Det er relativt flere til en gymnasial uddannelse end på Fyn, i regionen og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Nordfyns Kommune ender på ni-veau, der ligger klart under regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95% - andelen med videregående uddannelse ligger langt under målet på 50% - andelen uden uddannelse ligger over niveauet i regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Nordfyns Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.7. Nyborg Kommune Nyborg Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sam-menlignet med Fyn og hele landet. I Nyborg Kommune er der i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddan-nelse, og generelt også færre med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ lidt højere andel med en er-hvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannel-se. I Nyborg Kommune findes et stort gymnasium samt en lille handelsskoleafdeling. Den nærmeste tekniske og sosu-skole ligger i Odense (35 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lo-kalområdet er således nogenlunde. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Odense. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2025 ligger i den første del af perioden tæt på gennem-snittet for Fyn og Region Syddanmark, dvs. der er et stigende antal unge, hvorefter antallet vil falde. I 2025 vil antallet ligge 5% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en meget højere andel end på Fyn og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med godt 4 til 1. Det er relativt flere til en gymnasial uddannelse og relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn, i regionen og i hele landet. Der er dog 4%, der ikke umiddelbart ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Nordfyns Kommune ender på ni-veau, der ligger klart under regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95% - andelen med videregående uddannelse ligger langt under målet på 50% - andelen uden uddannelse ligger over niveauet i regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Nyborg Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.8. Odense Kommune Odense Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Fyn, Region Syddan-mark og hele landet. I Odense Kommune er der i dag relativt mange med en mellemlang og en lang videregående uddan-nelse samt med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de høje andele med en videregående uddannelse mere end opvejer den relative lave andel med en erhvervsfaglig ungdoms-uddannelse. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav. I Odense Kommune findes en del store ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger endvidere mange videregående uddannelsesinstitutioner i Odense. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2025 har et lidt mere gunstigt forløb end på Fyn, i re-gionen og i hele landet. Der vil således være en betydelig stigning i første del af perioden. Herefter vil der være et fald, og i 2025 vil der være 7% færre end i dag, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%.. En stadig faldende andel tager 10. klasse, og andelen ligger generelt under andelen på Fyn, men i forhold til hele landet ligger andelen i Odense højere. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med ikke mindre end knap 5 til 2. Det er relativt færre til en gymnasial uddannelse end på Fyn og i hele landet. Der er dog også en betydelig andel, der ikke umiddelbart fortsætter i en ungdomsuddannel-se. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Odense Kommune ender lidt over niveauet i regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, men lidt over niveauet i

både regionen og hele landet. Fordelingen på studiekompetencegivende og erhvervsfaglig ud-dannelse er nogenlunde som i hele landet

- andelen med videregående uddannelse ligger klart over regionen og hele landet, og over målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger over regionen og hele landet trods en lavere andel med en erhvervsfaglig uddannelse

- andelen uden uddannelse ligger lidt under niveauet i regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed, selvom Odense her adskiller sig fra de øvrige kommuner. Blandt tilflytterne er der således færre med både en grundskoleuddannelse og lang videregående uddannelse end blandt fra-flytterne. Til gengæld er der relativt flere med en gymnasial uddannelse (de har ikke efterfølgende fået en videregående uddannelse), men også med en kort eller mellemlang videregående uddannel-se. En hovedudfordring for Odense Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.9. Svendborg Kommune Svendborg Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Fyn, Region Syd-danmark og hele landet. I Svendborg Kommune er der i dag relativt mange med en videregående uddannelse, hvilket skyl-des relativt mange med en mellemlang videregående uddannelse, samt mange med en erhvervs-kompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de høje andele med en videregående uddannelse mere end opvejer den relative lave andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav. I Svendborg Kommune findes store ungdomsuddannelsesinstitutioner (gymnasium, erhvervsskole og sosu-skole). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er derfor meget gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Svendborg og ellers i Odense (45 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2025 har nogenlunde samme forløb som på Fyn, i re-gionen og i hele landet. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en meget højere andel end på Fyn, i regionen og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med godt 3 til 2. Det er relativt færre til en gymnasial uddannelse og relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Svendborg Kommune ender lidt over niveauet i regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, men på niveau med både

regionen og hele landet. Fordelingen på studiekompetencegivende og erhvervsfaglig uddannelse afviger ved relativt flere, der får en studiekompetencegivende uddannelse i både regionen og he-le landet

- andelen med videregående uddannelse ligger klart over regionen og hele landet, og tæt på målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger over regionen og hele landet trods en lavere andel med en erhvervsfaglig uddannelse

- andelen uden uddannelse ligger lidt under niveauet i regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Svendborg Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.10. Ærø Kommune Ærø Kommune har generelt en uddannelsesfordeling, der afviger fra fordelingen på Fyn og i hele landet. I Ærø Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse, men dette mere end opvejes af en høj andel med en erhvervsfaglig uddannelse, således at andelen med en erhvervskom-petencegivende uddannelse er relativ høj. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav. I Ærø Kommune findes den 2-årige Hf samt 3-årige søfarts-hf i Marstal. Hertil kommer alle typer i Svendborg. Problemet er dog en lang transporttid med færge. Mulighederne for at få en ungdoms-uddannelse i lokalområdet er således dårlige og betyder ofte en flytning. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i Svendborg og ellers i Odense, men igen er transporttiden lang, hvis man ikke flytter. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2025 har et meget ugunstigt forløb. Der vil således i 2025 være 35% færre end i dag, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men i 2009 fortsatte alle i 10. klasse. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne ønskede alle at fortsætte med en gymnasial uddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Ærø Kommune ender under ni-veauet i regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, men under niveauet i bå-

de regionen og hele landet. Fordelingen på studiekompetencegivende og erhvervsfaglig uddan-nelse afviger ved relativt færre i Ærø Kommune, der får en studiekompetencegivende uddannel-se end i hele landet. I forhold til regionen opstår forskellen ved relativt færre i Ærø Kommune, der får en erhvervsfaglig uddannelse

- andelen med videregående uddannelse ligger under regionen og hele landet, og under målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger under regionen og hele landet både fordi andelen med en erhvervsfaglig uddannelse og med en videregående uddannelse er la-vere

- andelen uden uddannelse ligger markant over niveauet i regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Ærø Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.11. Fredericia Kommune Fredericia Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Trekantområdet og hele landet. I Fredericia Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregåen-de uddannelse ikke opvejes af en relativ høj andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Fredericia Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og ellers i Odense (60 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 er svagt negativ (-1%) og er generelt bedre regi-ons- og landsgennemsnittet (-10% hhv. -6%), og på gennemsnittet for Trekantsområdet (-1%). En stadig faldende andel tager 10. klasse. For drengenes vedkommende er andelen lavere end både i hele regionen og i hele landet. For pigernes vedkommende er andelen ligeledes lavere sammenlig-net med Trekantområdet, men højere end i hele landet. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 4 til 3. Det er relativt mange flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i Trekantområdet og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Fredericia Kommune ender noget under niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (76,2%) ligger langt under målet på 95%, og både under regi-

onen (79,5%) og hele landet (79,6%). Både mht. de erhvervsfaglige uddannelser og studiekom-petencegivende uddannelser ligger Fredericia under regionsgennemsnittet

- andelen med videregående uddannelse (40,0%) ligger ligeledes under regionen (46,0%) og hele landet (47,4%) og langt under målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (71,3%) ligger også klart under regio-nen (77,3%) og hele landet (76,7%)

- andelen uden uddannelse (19,1%) ligger (derfor) over regionen (16,0%) og hele landet (15,8) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Fredericia Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.12. Kolding Kommune Kolding Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Trekantområdet og Region Syddanmark. I Kolding Kommune er der i dag relativt flere med en videregående uddannelse (dog stadig under landsgennemsnittet) samt med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav, men dog over landsgennemsnittet. I Kolding Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner undtagen sosu-skole, der findes i Fredericia (30 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og ellers i Odense (60 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 er svagt negativ (-1%) og ligger på niveau med gennemsnittet for Trekantsområdet (-1%), dvs. over regions- og landsgennemsnittet (-10% og -6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men udgangspunktet (2000) var meget højt (for drenge-ne), så først sent er Kolding Kommune kommet på niveau med hele regionen og hele landet, men ikke Trekantområdet. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 2 til 1. Det er relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse og flere til en gymnasial uddannelse end i Trekantområdet og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Kolding Kommune ender i retning af niveauet i regionen, men med modsatrettede tendenser: - andelen med ungdomsuddannelse (81,2%) ligger langt under målet på 95%, men over både re-

gionen (79,5%) og hele landet (79,6%). Både mht. de erhvervsfaglige uddannelser og studie-kompetencegivende uddannelser ligger Kolding over regions- og landsgennemsnittet

- andelen med videregående uddannelse (44,0%) ligger lidt under regionen (46,0%) og hele lan-det (47,4%) og under målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (75,9%) ligger også under regionen (77,3%) og hele landet (76,7%), hvilket skyldes den lavere andel med en videregående uddan-nelse

- andelen uden uddannelse (15,8%) ligger marginalt under regionen (16,0%) og på niveau med hele landet (15,8%)

Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Kolding Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.13. Vejle Kommune Vejle Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Trekantområdet og Re-gion Syddanmark. I Vejle Kommune er der i dag relativt mange med en videregående uddannelse (dog stadig under landsgennemsnittet) samt med en erhvervskompetencegivende uddannelse set i relation til Trekant-området. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav, men dog over landsgennemsnit-tet. I Vejle Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner undtagen sosu-skole, der fin-des i Fredericia (25 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og ellers i Odense (80 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 er status quo (0%) og er dermed den eneste ikke-negative i regionen. Den ligger således over gennemsnittet for Trekantsområdet (-1%), regionen (-10%) og hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men for pigernes vedkommende er andelen generelt over andelen i Trekantområdet og i hele landet. For drengenes vedkommende ligger andelen i Vejle Kommune i de senere år som regel under gennemsnittet i Trekantområdet og i hele landet. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 2 til 1. Det er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i Trekantområdet og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Vejle Kommune kommer over ni-veauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (80,2%) ligger ganske vist langt under målet på 95%, men lidt

over både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (48,1%) ligger over regionen (46,0%) og hele landet

(47,4%), og kun lidt under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (76,8%) ligger næsten på niveau med

regionen (77,3%) og hele landet (76,7%), hvilket skyldes den højere andel med en videregående uddannelse, som opvejer den lavere andel med en erhvervsfaglig uddannelse

- andelen uden uddannelse (15,0%) ligger under regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Vejle Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.14. Billund Kommune Billund Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sam-menlignet med Sydvestjylland og hele landet. I Billund Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregåen-de uddannelse ikke opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Billund Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner i Grindsted undtagen sosu-skole, der findes i Vejle (45 km) og i Esbjerg (50 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddan-nelse i lokalområdet er således rimeligt gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og i Esbjerg, hvortil der er rime-lige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et ugunstigt forløb (-13%) som i hele Syd-vestjylland (-15%), dvs. mere ugunstigt end i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en højere andel end i Sydvest-jylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 2 til 1. Det er stort set som i hele Sydvestjylland. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Billund Kommune kommer over niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (84,1%) ligger ganske vist langt under målet på 95%, men

klart over både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (45,2%) ligger lidt under regionen (46,0%) og hele lan-

det (47,4%), og under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (80,2%) ligger over niveauet i både re-

gionen (77,3%) og hele landet (76,7%), hvilket skyldes den højere andel med en erhvervsfaglig uddannelse

- andelen uden uddannelse (13,1%) ligger under regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Billund Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.15. Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Sydvestjylland. I Esbjerg Kommune er der i dag relativt mange med en mellemlang videregående uddannelse (dog stadig under landsgennemsnittet), men relativt færre med en LVU og KVU. Pga. en relativ pæn an-del med en erhvervsfaglig uddannelse, er der også en høj andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er dog over lands- og regionsgennemsnit-tet. I Esbjerg Kommune findes alle typer af store ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et ugunstigt forløb (-20%), dvs. mere ugun-stigt end i Sydvestjylland (-15%) og i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en højere andel end i Sydvest-jylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 2 til 1. Det er relativt lidt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i Sydvestjylland og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Esbjerg Kommune kommer tæt på niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (79,4%) ligger langt under målet på 95%, men på niveau med

regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (47,7%) ligger over regionen (46,0%) og på niveau med

hele landet (47,4%), og kun lidt under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (77,2%) ligger på niveau med regionen

(77,3%) og lidt over hele landet (76,7%) - andelen uden uddannelse (16,0%) ligger på niveau med regionen (16,0%) og hele landet

(15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Esbjerg Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.16. Fanø Kommune Fanø Kommune har generelt et relativt meget højt uddannelsesniveau i forhold til Sydvestjylland, Region Syddanmark og hele landet. I Fanø Kommune er der i dag relativt mange med en mellemlang og en lang videregående uddan-nelse (dog stadig under landsgennemsnittet mht. LVU) samt med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Endvidere er andelen med kun en grundskoleuddannelse relativ meget lav. I Fanø Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men der findes alle typer i Es-bjerg. Et mindre problem er den nødvendige transporttid med færge. Mulighederne for at få en ung-domsuddannelse i lokalområdet er dog rimelige. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et mindre ugunstigt forløb (-9%) end i hele Sydvestjylland (-15%) og mere ugunstigt end i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men for drengenes vedkommende er der generelt set fort-sat en højere andel end i Sydvestjylland og i hele landet. For pigernes vedkommende er der derimod ikke noget entydigt mønster. Blandt afgangseleverne valgte alle at søge ind på en gymnasial uddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Fanø Kommune kommer over ni-veauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (81,9%) ligger ganske vist langt under målet på 95%, men

over både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (50,1%) ligger langt over regionen (46,0%) og hele lan-

det (47,4%), og som én af kun tre kommuner lidt under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (78,1%) ligger lidt over niveauet i re-

gionen (77,3%) og hele landet (76,7%), hvilket skyldes den højere andel med en videregående uddannelse, som mere end opvejer den lavere andel med en erhvervsfaglig uddannelse

- andelen uden uddannelse (14,1%) ligger under regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Fanø Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.17. Varde Kommune Varde Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sam-menlignet med Sydvestjylland og hele landet. I Varde Kommune er der i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannel-se, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ung-domsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Varde Kommune findes et stort gymnasium samt en mindre handelsskole med HG og hhx. Der er således ingen teknisk skole eller sosu-skole, men det findes i Esbjerg (20 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg, hvortil der er rimelige transport-forbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et mere ugunstigt forløb (-16%) som i hele Sydvestjylland (-15%), i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en højere andel end i Sydvest-jylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med godt 2 til 1. Det er stort set som i hele Sydvestjylland. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Varde Kommune kommer over ni-veauet i regionen, dog ikke mht. de videregående uddannelser: - andelen med ungdomsuddannelse (80,2%) ligger ganske vist langt under målet på 95%, men lidt

over både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (43,9%) ligger under regionen (46,0%) og hele landet

(47,4%), og under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (80,0%) ligger lidt over niveauet i re-

gionen (77,3%) og hele landet (76,7%), hvilket skyldes, at den lavere andel med en videregåen-de uddannelse mere end opvejes af den højere andel med en erhvervsfaglig uddannelse

- andelen uden uddannelse (14,4%) ligger under regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Varde Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.18. Vejen Kommune Vejen Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sam-menlignet med Sydvestjylland og hele landet. I Vejen Kommune er der i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannel-se, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ lidt højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Vejen Kommune findes et mindre gymnasium samt en mindre handelsskole med HG og hhx. Der er således ingen teknisk skole eller sosu-skole, men det findes i Esbjerg (50 km). Endvidere findes handels- og tekniske skoler i Kolding (25 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lo-kalområdet er således gode. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og i Esbjerg, hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et væsentligt bedre forløb (-5%) end i hele Sydvestjylland (-15%), i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en højere andel end i Sydvest-jylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 7 til 3. Det er relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse og flere til en gymnasial uddan-nelse end i Sydvestjylland, og det er relativt flere til en gymnasial uddannelse end i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Vejen Kommune kommer under niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (78,4%) ligger langt under målet på 95%, men også langt un-

der både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%). Det skyldes, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ganske vist ligger lidt over regionen, men andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger langt under regionen

- andelen med videregående uddannelse (41,7%) ligger meget klart under regionen (46,0%) og hele landet (47,4%), og overordentligt langt fra målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (75,6%) ligger under både regionen (77,3%) og hele landet (76,7%). Det skyldes den lave andel med en videregående uddannelse

- andelen uden uddannelse (17,6%) ligger langt over regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Vejen Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.19. Haderslev Kommune Haderslev Kommune har generelt et uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år), der er lidt høje-re end i Sønderjylland, men lavere end i regionen og i hele landet. I Haderslev Kommune er der i dag relativt flere med en videregående uddannelse end i Sønderjyl-land, i regionen og i hele landet, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Haderslev Kommune findes et stort gymnasium samt handels- og teknisk skole. I Aabenraa (30 km) findes en sosu-skole. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og i de sønderjyske øst-kystbyer, hvortil transportforholdene er nogenlunde. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et mere ugunstigt forløb (-16%) end i Søn-derjylland (-13%), men mere ugunstigt end i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der en højere andel end i Sønderjylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 2 til 1. Det er relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse end i Sønderjylland og i hele lan-det. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Haderslev Kommune kommer un-der niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (77,8%) ligger langt under målet på 95%, men også under bå-

de regionen (79,5%) og hele landet (79,6%). Det skyldes, at både andelen med erhvervsfaglig uddannelse og med en studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger lidt under regionen

- andelen med videregående uddannelse (42,8%) ligger klart under regionen (46,0%) og hele lan-det (47,4%), og under målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (74,6%) ligger under både regionen (77,3%) og hele landet (76,7%). Det skyldes den lave andel med en videregående uddannelse.

- andelen uden uddannelse (18,1%) ligger over regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Haderslev Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en lidt ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.20. Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Sønderjylland og Region Syddanmark. I Sønderborg Kommune er der i dag relativt mange med en videregående uddannelse (dog stadig under landsgennemsnittet) samt med en erhvervskompetencegivende uddannelse (over landsgen-nemsnittet). Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav og på niveau med landsgen-nemsnittet. I Sønderborg Kommune findes to store gymnasier samt handels- og teknisk skole. I Aabenraa (35 km) findes en sosu-skole. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i de sønderjyske østkystbyer, men transport-forholdene er ikke gode. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et lidt mindre ugunstigt forløb (-9%) end i Sønderjylland (-13%), men på niveau med regionen (-10%), hvorimod forløbet er mindre gunstigt end i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, og der er en lavere andel end i Sønderjylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 2 til 1. Det er relativt flere til en gymnasial uddannelse end i Sønderjylland og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Sønderborg Kommune kommer under niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (76,1%) ligger langt under målet på 95%, men også klart un-

der både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%). Det skyldes, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger langt under regionen og ikke opvejes af en lidt højere andel med en studie-kompetencegivende ungdomsuddannelse

- andelen med videregående uddannelse (46,7%) ligger lidt over regionen (46,0%) og lidt under hele landet (47,4%), og under målet på 50%

- andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (72,8%) ligger meget under både regi-onen (77,3%) og hele landet (76,7%). Det skyldes en meget lav andel med en erhvervsfaglig uddannelse

- andelen uden uddannelse (19,0%) ligger langt over regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Sønderborg Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.21. Tønder Kommune Tønder Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sam-menholdt med Sønderjylland og hele landet. I Tønder Kommune er der i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddan-nelse, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave an-dele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Tønder Kommune findes et stort gymnasium, et privat studenterkursus (Toftlund) samt handels- og teknisk skole. I Aabenraa (45 km) findes en sosu-skole. Mulighederne for at få en ungdomsud-dannelse i lokalområdet er således rimeligt gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i de sønderjyske østkystbyer og i Esbjerg, men transportforholdene er ikke gode. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et meget mindre gunstigt forløb (-23%) end i Sønderjylland (-13%), men dermed et overordentligt mere ugunstigt forløb end i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en højere andel end i Sønder-jylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 3 til 2. Det er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse og meget færre til en gymnasial uddannelse end i Sønderjylland og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Tønder Kommune kommer under niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (78,2%) ligger langt under målet på 95%, men også under bå-

de regionen (79,5%) og hele landet (79,6%). - andelen med videregående uddannelse (40,0%) ligger klart under regionen (46,0%) og hele lan-

det (47,4%), og langt under målet på 50%. - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (75,2%) ligger under både regionen

(77,3%) og hele landet (76,7%). Det skyldes den lave andel med en videregående uddannelse, der ikke opvejes af en højere andel med en erhvervsfaglig uddannelse

- andelen uden uddannelse (17,9%) ligger over regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Tønder Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


8.22. Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenholdt med Sønderjylland og hele landet. I Aabenraa Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse samt en erhvervs-kompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også rela-tivt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Aabenraa Kommune ligger 2 almene gymnasier, 2 erhvervsskoler samt en sosu-skole, dvs. kom-munen er velforsynet med (store) ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ung-domsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i de sønderjyske østkystbyer og i Esbjerg. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et lidt mindre ugunstigt forløb (-9%) end i Sønderjylland (-13%) og i regionen (-10%), men mere ugunstigt end i hele landet (-6%). Der er ikke umiddelbart tegn på en forventet ændring, når vi ser på tilmeldingsmønsteret. Der er en stadig faldende andel, som tager 10. klasse, men faldet er relativt mindre end i Sønderjyl-land og i hele regionen. Andelen er således større end i Sønderjylland og i hele regionen. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 5 til 3. Det er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i Sønderjylland og i hele lan-det. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Aabenraa Kommune kommer un-der niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (79,1%) ligger langt under målet på 95%, men kun lidt under

både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (42,1%) ligger klart under regionen (46,0%) og hele lan-

det (47,4%), og langt under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (74,6%) ligger under både regionen

(77,3%) og hele landet (76,7%). Det skyldes den lave andel med en videregående uddannelse, der ikke opvejes af en lidt højere andel med en erhvervsfaglig uddannelse

- andelen uden uddannelse (17,6%) ligger over regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Aabenraa Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en lidt ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?


9. Litteraturliste Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2008): Stor gevinst af uddannelse men færre får en. Økonomi-ske tendenser. 2008. http://www.ae.dk/files/AE-Okonomiske-Tendenser-2008.pdf Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009): Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd. Økonomi-ske tendenser. 2009. http://www.ae.dk/files/AE-okonomiske-Tendenser-2009.pdf Hanne Bech (2009): Frafald på de gymnasiale uddannelser. UNI-C. http://www.uvm.dk/service/Statistik/Gymnasiale%20uddannelser/Frafald.aspx Katja Behrens og Thomas Lange (2010): Tidsforbrug på vej mod forventet uddannelse. UNI-C. http://uvm.dk/~/media/Files/Stat/Tvaergaaende/PDF10/101221%20Mertidsforbrug.ashx Bilag: http://uvm.dk/~/media/Files/Stat/Tvaergaaende/PDF10/101221%20Mertidsforbrug_bilagstabeller.ashx Beskæftigelsesregion Syddanmark (2010): Analyserapport 2011 for Syddanmark. http://www.brsyddanmark.dk/For-jobcentre/~/media/AmsRegionSite/SydDanmark/Viden%20om%20arbejdsmarkedet /Analyserapport_2010/Analyserapport%20endelig%20udgavepdf.ashx Mikkel Baadsgaaard (2010): Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse. Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd. 2010. http://www.ae.dk/files/AE_Borns-baggrund-har-enorm-betydning-for-uddannelse.pdf Steen Baagøe Nielsen og Aase Rieck Sørensen (2004): Unges valg af uddannelse og job. Center for Ligestillingsforskning ved RUC. http://www.unge-karriere.socialfonden.net/files/upload/Ungerapport_7finalredu.pdf’

Mie Dalskov (2010): Omfordelingseffekter af SU. Bilag 3 i Gaard og Knudsen (2010). Damvad (2010): Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030. DJØF. http://www.djoef.dk/Presse-og-politik/Politik-og-m-ae-rkesa-ger/Undersoegelser/Arbejdsmarkedet/~/media/Documents/Djoef/D/Djoefernes%20arbejdsmarked%20frem%20mod%202030.ashx Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Frafald på grundforløbet på de merkantile erhvervsuddan-nelser. http://www.eva.dk/projekter/2008/effektevaluering-af-frafald-paa-merkantile-grundforloeb/rapport/frafaldet-paa-grundforloebet-paa-de-merkantile-erhvervsuddannelser DØR (2010): Dansk Økonomi, efterår 2010, kapitel II. http://www.dors.dk/sw7756.asp Niels Egelund (red.) (2010): PISA 2009. Danske unge i international sammenligning. Bind 1 - Re-sultatrapport. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. http://www.dpu.dk/everest/Publications/Om%20DPU/Institutter/Center%20for%20Grundskoleforskning/20101207110516/CurrentVersion/Resultatrapport.pdf FBE (2009a): Færre arbejderbørn starter på universitetet. http://fuhu.dk/filer/FBE/Dokumenter/F%e6rre%20arbejderb%f8rn%20starter%20p%e5%20universitetet.pdf FBE (2009b): Merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser.


http://www.dea.nu/Materiale/Publikationer/FBE/Merkantile,+%C3%B8konomiske+og+juridiske+uddannelser+-+Baggrundsrapport.pdf Susette Gam m.fl. (2005): Fra frafald til fastholdelse. Temahæfte nr. 2, Undervisningsministeriet. http://pub.uvm.dk/2005/frafald/fra_frafald_til_fastholdelse.pdf Bruno Mølgaard Geertsen (2010): Søgningen til de videregående uddannelser. Studiekontoret, Syddansk Universitet. http://static.sdu.dk/mediafiles//F/C/A/%7BFCA737CB-5BBA-4D7B-B31B-6328ED091005%7Dsoeg_2010_bruno.pdf Jóannes J. Gaard (2009): Mønsterbrydere på uddannelsesområdet. Bedre match mellem potentiale og uddannelse. FBE, Forum for Business Education. http://fuhu.dk/filer/FBE/Publikationer/2009/09%2002%2017_Rapport%20M%F8sterbrydere%20web%20.pdf Jóannes J. Gaard & Line Gry Knudsen (2010): Uddannelse og virksomhedernes konkurrenceevne. DEA. http://www.dea.nu/Materiale/Files/Uddannelse+og+virksomhedernes+konkurrenceevne Eskil Heinesen (2010): Estimating class-size effects using within-school variation in subject-specific classes. The Economic Journal, vol. 120, no. 545, sd. 737-760. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1468-0297.2009.02301.x/abstract Helle Holt, Lars Pico Geerdsen, Caroline Klitgaard & Marie Louise Lind (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked. Socialforskningsinstituttet, Rapport 06:02. http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=134&PID=9267 Maria Knoth Humlum & Torben Pilegaard Jensen (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannel-ser. AKF. http://www.akf.dk/udgivelser/2010/pdf/frafald_erhvervsfaglige_uddannelser.pdf/ Ulla Højmark Jensen og Torben Pilegaard Jensen (2005): Unge uden uddannelse - hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Socialforskningsinstituttet. http://www.sfi.dk/sw28394.asp Marianne Høyen og Henning Tjørnelund (2008): Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland. 1. Delrapport, Regional Udvikling, Region Midtjylland. http://www.rm.dk/files/Regional%20udvikling/Henning/Delrapport%201.pdf IFKA-Konsortiet (2009): Perspektiver på frafald og gennemførelse på EUD. Marts 2009. http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Erhvervs/PDF09/090424_Perspektiver_paa_frafald_og_gennemfoerelse_paa_EUD.ashx Martin Junge & Jan Rose Skaksen (2010): Produktivitet og videregående uddannelse. Centre for Economic and Business Research, CBS. http://fuhu.dk/filer/DEA/Publikationer/2010/Produktivitet%20og%20videreg%E5ende%20uddannelser_FINAL.pdf Mads Meier Jæger: (2006): Does sibship size affect educational attainment? SFI. Working Paper 15:2006. http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4067&Action=1&NewsId=190&PID=9285 Noemi Katznelson (2007): De måske egnede på erhvervsuddannelserne. Om frafald og fastholdelse af udsatte unge. Erhvervsskolernes Forlag. Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless (2009): Vejen mod de 95%. En erfaringsop-samling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. Del 1. Center for ungdomsforskning, http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_39209/ImageVaultHandler.aspx


Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless (2010): Vejen mod de 95%. En erfaringsop-samling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. Del 2. Center for ungdomsforskning, http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_44777/ImageVaultHandler.aspx Trine Kjær (2006): Et godt undervisningsmiljø mindsker frafald på ungdomsuddannelser. Debatop-læg, August 2006. http://www.dcum.dk/neobuilder.2006082714544957000028777.html Peter Koudahl (2005): Frafald i erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 1, 2005. Undervisningsministeriet. http://pub.uvm.dk/2005/frafaldsopsamling/87-603-2548-8.pdf Charlotte Kjeldsen Krarup & Markus Bjerre (2010): Erhvervsklynger, jobfunktioner og uddannelse - en prognosemodel for fremtidens erhvervsrettede uddannelser. FORA. http://www.foranet.dk/media/16887/uvm_korr_final_2.pdf Karl Fritjof Krassel (2010): Hvad betyder SU’ens størrelse for valg af uddannelse? Resume af spe-ciale. AKF http://www.akf.dk/udgivelser/2010/pdf/suens_stoerrelse_og_uddannelsesvalg.pdf/ Camilla Kølsen og Charlotte Wegner (2005): Dokumentation af årsager til unges frafald fra ung-domsuddannelserne. MDC-udgivelse nr. 024. Amtscentret for undervisning Aarhus Amt. http://www.konsulenter.acu-aarhus.dk/pt/MDC/Frafald%20MDC-24-2.pdf Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg (2010): De unges veje gennem uddannelsessy-stemet i Nordjylland. Region Nordjylland. http://www.rn.dk/NR/rdonlyres/4031FED5-E9C1-4ACC-92FC-40BF94C86627/0/UniC_De_unges_veje_gennem_uddannelsessystemet_i_Nordjylland.pdf LO (2010): Fremtidens arbejdsmarked - flere og bedre job. http://www.lo.dk/kontakt/Bestilpublikationer/Arbejdsmarkedspolitik/~/media/Publikationer/Publikations%20filer/Arbejdsmarkedspolitik/3230_FremtidensArbejdsmarked%20_flereOgBedreJob_2010.ashx Cathrine Mattsson & Martin D. Munk (2008): Social Uddannelsesmobilitet på kandidat- og for-skeruddannelser. SFI 03:33. http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=2093&Action=1&NewsId=1263&PID=9295 James McIntosh & Martin D. Munk (2006a): Scholastic ability vs. family background in educa-tional success: Evidence from danish sample survey data. SFI. Working Paper 10:2006. http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4067&Action=1&NewsId=182&PID=9285 James McIntosh & Martin D. Munk (2007a): Family background and educational choices: Changes over five danish cohorts. SFI. Working Paper 18:2007. http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4067&Action=1&NewsId=104&PID=9285 James McIntosh & Martin D. Munk (2007b): Social class, family background, and intergenera-tional mobility. SFI. Working Paper 19:2007. http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4067&Action=1&NewsId=103&PID=9285 Vibeke Myrup Jensen & Lisbeth Palmhøj Nielsen (2010): Veje til ungdomsuddannelse 1. SFI. 10:24. http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=2791&PID=9267


Nelea (2009): Kortlægning af de unge i Assens Kommune med særligt fokus på de unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Assens Kommune. New Insight (2009): Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Erhvervs/PDF09/090504_Frafald_mellem_HG_og_hovedforloebet.ashx Sven Erik Nordenbo, Anders Holm, Eyvind Elstad, Jaap Scheerens, Michael Søgaard Larsen, Mi-chael Uljens, Per Fibæk Laursen & Trond Eiliv Hauge (2010): Input, Process, and Learning in pri-mary and lower secondary schools. Danish Clearinghouse for Educational Research and The Dan-ish School of Education. http://www.eva.dk/projekter/2009/indikatorer-for-den-gode-skole/rapport/input-process-and-learning-in-primary-and-lower-secondary-schools Torben Pilegaard Jensen, Anne Katrine Kamstrup og Søren Haselmann (2008): Professionsbache-loruddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gen-nemføre. AKF. http://www.akf.dk/udgivelser/2008/pdf/professionsbacheloruddannelserne.pdf/ Torben Pilegaard Jensen og Leif Husted (2008): De unges vandring i uddannelsessystemet - Ud-dannelsesmønstre i Region Midtjylland og betydningen af geografi og social baggrund. AKF og Region Midtjylland. http://www.akf.dk/udgivelser/2008/pdf/uddannelsesmoenstre_regionmidt.pdf/ Torben Pilegaard Jensen m.fl. (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de ”gode sko-ler” . Working Paper. AKF. http://www.akf.dk/udgivelser/2009/pdf/unges_frafald_erhvervsskolerne.pdf/ Mette Pless og Noemi Katznelson (2006): Unge ét år efter niende klasse. Undervisningsministeriet. www.uvm.dk/¨/media/Files/Udd/Vejl/PDF08/Publikationer/unge_et_aar_efter_9_klasse.ashx Manu Sareen (2006): Sådan undgår man frafald A-Z. 1. udgave, Erhvervsskolernes Forlag. TrendEduc (2008): Uddannelsesbalancer. Region Syddanmark. TrendEduc (2009): En vision for 2025: 25% af en ungdomsårgang tager en lang videregående ud-dannelse. Juli 2009. www.danskeerhverv.dk/nyheder/documents/universitet_baggrundsrapport.pdf Undervisningsministeriet (2010): Tal, der taler 2009. Uddannelsesnøgletal 2009. Undervisnings-ministeriets statistikpublikationer nr. 1. http://www.uvm.dk/~/media/Files/Stat/Tvaergaaende/PDF10/100624_tal_der_taler2009_ny.ashx Undervisningsministeriet: Nøgletalsdatabase. http://statweb.uni-c.dk/uvmDataWeb/Default.aspx?report=EAK-tilgang-uddannelse Undervisningsministeriet: Profilmodel. http://www.uvm.dk/service/Statistik/Tvaergaaende/Andel%20der%20faar%20uddannelse/Profilfigurer.aspx Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009): Danmark i den globale økonomi. Konkurrenceevnerede-gørelse 2009. http://www.konkurrenceevne.dk/sw648.asp Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009b): Den danske produktivitetsudvikling. Økonomisk tema nr. 8.


http://www.oem.dk/graphics/oem/Publikationer/Publikationer/2009/%D8konomisk%20tema%20om%20Produktivitet%20nov.%202009.pdf Britt Østergaard Larsen & Torben Pilegaard Jensen (2010): Fastholdelse af elever på de danske er-hvervsskoler AKF. http://www.akf.dk/udgivelser/container/2010/udgivelse_1064/

Kommunale

Documents

Transcript of Kommunale