Kommissionens udtalelse om Bulgariens ansøgning om ... · monarki. Bulgarien deltog i den første...

1

ENDELIG

Kommissionens udtalelse

om Bulgariens ansøgning

om medlemskab af Den Europæiske Union

2

Indhold

A. INDLEDNING

a) ForordAnsøgning om medlemskabBaggrund for udtalelsenUdtalelsens indhold

b) Forbindelser mellem Den Europæiske Union og BulgarienHistorisk og geopolitisk baggrundBulgariens holdning til Den Europæiske Union Aftalemæssige forbindelserFør-tiltrædelsesstrategiHandelsmæssige forbindelserGenerel evaluering

B. KRITERIER FOR MEDLEMSKAB

1. Politiske kriterier

1.1 Demokrati og retsstatsforholdParlamentets og den lovgivende magts organisationParlamentets funktionDen udøvende magts organisationDen udøvende magts funktionDen dømmende magts organisationDen dømmende magts funktion

1.2 Menneskerettigheder og beskyttelse af mindretalBorgerlige og politiske rettighederØkonomiske, sociale og kulturelle rettighederMindretals rettigheder og beskyttelse af mindretal

1.3 Generel evaluering

2. Økonomiske kriterier

2.1 Den økonomiske situationBaggrundLiberaliseringStabilisering af økonomienStrukturændringerDen finansielle sektorDen økonomiske og sociale udvikling

3

2.2 Økonomien set i lyset af medlemskabIndledningEn fungerende markedsøkonomiEvnen til at klare konkurrencepresset og markedskræfterneUdsigter og prioriteter


3. Evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab

3.1 Det indre marked uden grænser De fire friheder- De generelle rammer- Fri bevægelighed for varer- Fri bevægelighed for kapital- Fri bevægelighed for tjenesteydelser- Fri bevægelighed for personer- Generel evalueringKonkurrence

3.2 InnovationInformationssamfundetUddannelse, erhversuddannelse og ungdomsanliggenderForskning og teknologisk udviklingTelekommunikationDen audiovisuelle sektor

3.3 Økonomiske og fiskale anliggenderØkonomisk og monetær unionBeskatningStatistik

3.4 SektorpolitikIndustriLandbrugFiskeriEnergiTransportSmå og mellemstore virksomheder

3.5 Økonomisk og social samhørighedBeskæftigelse og sociale anliggenderRegionalpolitik og samhørighed

3.6 Livskvalitet miljøMiljøForbrugerbeskyttelse

3.7 Retlige og indre anliggender3.8 Eksterne politikker

Handel og internationale økonomiske forbindelser UdviklingToldFælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

4

3.9 Finansielle spørgsmålFinanskontrolKonsekvenser for budgettet

4. Administrativ evne til at anvende Fællesskabets regelværk

4.1 Administrative strukturer4.2 Administrationens og retsvæsenets kapacitet4.3 Generel evaluering

C. SAMMENFATNING OG KONKLUSION

Bilag

ParlamentssammensætningDet indre marked: hvidbogsforanstaltningerStatistiske data

5

A. Indledning

a) Forord

Ansøgning om medlemskab

Bulgarien indgav sin ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union den 14. december 1995, og Ministerrådet derefter den 29. januar 1996 at indlede proceduren i traktatens artikel O, som fastsætter, at Kommissionen skal høres.

Det er på denne baggrund, at Kommissionen forelægger denne udtalelse som svar på en anmodning fra Det Europæiske Råd i Madrid i december 1995 om, at udtalelsen blev forelagt så snart som muligt efter afslutningen af regeringskonferencen, som blev indledt i marts 1996 og afsluttet i juni 1997.

Baggrund for udtalelsen

Bulgariens ansøgning om medlemskab er til behandling samtidig med ansøgningerne fra ni andre associerede lande. Bulgariens ansøgning skal ses som led i en historisk proces, hvor de central- og østeuropæiske lande har overvundet den deling af kontinentet, som har varet i 40 år, og søger optagelse i det område af fred, stabilitet og velfærd, som Unionen har skabt.

Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i København i juni 1993 følgende:

“De associerede lande i Central- og Østeuropa, som måtte ønske det, kan blive medlemmer af Den Europæiske Union. Tiltrædelse vil finde sted, så snart et associeret land er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab og opfylder de givne økonomiske og politiske betingelser. Medlemskab kræver:

- at ansøgerlandet har opnået institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal

- en fungerende markedsøkonomi samt evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen

- at ansøgeren er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab, herunder er i stand til at tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union.

Unionens evne til at optage nye medlemmer uden derved at sætte tempoet i den europæiske integration over styr er ligeledes af stor betydning og bør indgå i overvejelserne i såvel Unionens som ansøgerlandenes almindelige interesse.”

I denne erklæring angives de politiske og økonomiske kriterier for undersøgelse af tiltrædelsesansøgningerne fra de associerede lande i Central- og Østeuropa.

Det Europæiske Råd i Madrid i december 1995 henviste til behovet for som led i præ-tiltrædelsesstrategien “at skabe grundlag for en gradvis og harmonisk integration af ansøgerlandene, særlig gennem:

6

- udvikling af markedsøkonomien

- tilpasning af deres administrative strukturer

- skabelse af et stabilt økonomisk og monetært klima”.

I sin udtalelse analyserer Kommissionen Bulgariens ansøgning efter egen fortjeneste men på basis af samme kriterier som de andre ansøgninger, som den samtidig skal afgive udtalelse om. Med denne fremgangsmåde respekteres det ønske, som Det Europæiske Råd fremkom med i Madrid, om at sikre, at ansøgerlandene behandles på lige fod.

Foruden de enkelte udtalelser forelægger Kommissionen særskilt Rådet som led i sin meddelelse “Agenda 2000” en generel vurdering af tiltrædelsesansøgningerne samt henstillinger vedrørende en strategi for en heldig udvidelse af Unionen. Den forelægger samtidig en konsekvensanalyse af udvidelsen for Unionens politikker.

Udtalelsens indhold

I udtalelsens opbygning tages der hensyn til konklusionerne af Det Europæiske Råds møde i København. Der gives:

- en redegørelse for de hidtidige forbindelser mellem Bulgarien og Unionen, særlig inden for rammerne af associeringsaftalen

- en analyse af situationen med hensyn til de af Det Europæiske Råd nævnte politiske betingelser (demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder, beskyttelse af mindretal)

- en vurdering af Bulgariens situation og udsigter med hensyn til de af Det Europæiske Råd nævnte økonomiske betingelser (markedsøkonomi, evne til at klare konkurrencepresset)

- en behandling af spørgsmålet om Bulgariens evne til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab, dvs. Unionens regelværk, som det kommer til udtryk i traktaten, den afledte ret og Unionens politikker

- endelig en generel vurdering af Bulgariens situation og udsigter med hensyn til betingelserne for medlemskab af Unionen og en henstilling vedrørende tiltrædelsesforhandlingerne.

I sin vurdering af Bulgarien med hensyn til de økonomiske kriterier og landets evne til at overtage Unionens regelværk har Kommissionen medtaget en prognose; den har forsøgt at evaluere, hvilke fremskridt der med rimelighed kan forventes fra Bulgariens side i de kommende år inden tiltrædelse under hensyn til den omstændighed, at Unionens regelværk vil fortsætte med at udvikle sig. Til dette formål har man uden at foregribe det faktiske tiltrædelsestidspunkt i udtalelsen baseret sig på en mellemfristet tidsramme på ca. fem år.

Under sit arbejde med udtalelsen har Kommissionen indhentet et væld af oplysninger om Bulgariens situation fra de bulgarske myndigheder og har benyttet mange andre informationskilder, herunder medlemsstaterne og talrige internationale organisationer.

7

b) Forbindelser mellem Den Europæiske Union og Bulgarien

Historisk og geopolitisk baggrund

Bulgarien grænser op til Sortehavet mod øst, Donau mod nord og bjergområder langs grænserne med Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og dækker et areal på 111 000 km2 og har en befolkning på 8,3 millioner. Helt tilbage til 681 eksisterede der en bulgarsk stat, og Bulgarien har bidraget meget til udviklingen af den slaviske kultur. Det blev uafhængigt fra det osmanniske rige i 1878 og var indtil 1946 et konstitutionelt monarki. Bulgarien deltog i den første Balkankrig i 1912 mod det osmanniske rige og i den anden Balkankrig det følgende år, i hvilken landet mistede en betydelig del af sit territorium. Bulgarien stillede sig på Tysklands side under 1. verdenskrig og mistede endnu mere af sit område i krigsefterspillet. Bulgarien allierede sig igen med Tyskland i en stor del af 2. verdenskrig, skønt det med held modsatte sig jødedeportationer fra Bulgarien. I 1944 sluttede Bulgarien sig til de allierede styrker. I 1946 blev Bulgariens førkrigstidsgrænser stadfæstet.

Efter krigen var Bulgarien i kort tid besat af sovjetiske tropper. I september 1946 blev monarkiet afskaffet efter en folkeafstemning, og der blev udråbt en demokratisk folkerepublik. Dette blev stadfæstet ved forfatningen af 1947, på hvilket tidspunkt kommunistpartiet havde sikret sig fuldstændig kontrol. I 1956 kom Todor Zhivkov til magten og skulle komme til at styre landet i over tredive år. Med en yderst centraliseret økonomisk politik blev den nationaliserede industri prioriteret, hvilket førte til en hurtig stigning i industriens andel i økonomien. Landbruget blev kollektiviseret, og kooperativerne blev omorganiseret i større agro-industrielle komplekser. Fra 1970 og fremefter aftog den økonomiske vækst, og i anden halvdel af 1980’erne gik den i stå.

I november 1989 brød det kommunistiske styre i Bulgarien sammen. Overgangen til demokrati forløb under indflydelse af en lignende udvikling i andre tidligere kommunistiske lande pludseligt og fredeligt. Todor Zhivkov blev afsat, og en interimsregering førte landet til dets første frie valg siden krigen. Siden da har det politiske liv i Bulgarien været kendetegnet ved gentagne regeringsskift og en stærk polarisering, men også respekt for den forfatningsmæssige orden og så at sige ingen voldeligheder. Valget i juni 1990 blev vundet af det bulgarske socialistparti (BSP), der efterfulgte kommunistpartiet; men BSP-regeringen blev af den økonomiske krise tvunget til at træde tilbage i november 1990 og blev erstattet af en “program”-regering. Det nye valg i oktober 1991 resulterede i en koalitionsregering under ledelse af unionen af demokratiske kræfter (UDF), men også denne blev det følgende år afløst af en partiløs regering. Valget i 1994 gav en BSP-regering et flertal, men denne regering blev af nye økonomiske vanskeligheder tvunget til at træde tilbage i februar 1997 og blev erstattet af en interimsregering. Præsident Stoyanov, som to måneder tidligere var blevet valgt med UDF-støtte, spillede en væsentlig rolle med at bringe landet gennem den efterfølgende krise til et nyt valg i april 1997, som gav UDF og dets allierede et flertal.

8

Bulgariens holdning til Den Europæiske Union

Samtlige regeringer har siden 1990 været enige om, at det strategiske mål var integration med EU. Bulgarien indgav den 14. december 1995 sin ansøgning om tiltrædelse, som blev støttet næsten enstemmigt af nationalforsamlingen. I det memorandum, der ledsagede ansøgningen, slog den bulgarske regering følgende fast: “Bulgariens medlemskab af Den Europæiske Union er et strategisk mål og et spørgsmål om national interesse. Det vil befæste resultaterne af de demokratiske reformer, der er gennemført siden begyndelsen af 1990’erne, og være en politisk anerkendelse af deres succes. Medlemskab af EU er en vigtig faktor i landets fremtidige økonomiske udvikling. Stabilisering af den demokratiske proces og indførelse af markedsøkonomi svarer overens med nabolandenes og hele Europas interesser. Det vil få en positiv indflydelse på sikkerheden og stabiliteten på kontinentet. Bulgariens ønske om fuldt medlemskab af EU afspejler en vilje og en beredvillighed til at tage del i realiseringen af et forenet Europa, der lever i fred, velstand og social retfærdighed.”

Den 29. januar 1997 udtalte præsident Stoyanov under sit besøg i Europa-Parlamentet: “Jeg skal her i dette ophøjede forum på ny bekræfte, at vi er besluttet på at følge vejen mod integration med Den Europæiske Union og realisering af fælles europæiske værdier. Dette er den højeste prioritet for den bulgarske politik, om hvilken ... der består en bred konsensus blandt de politiske kræfter. De væsentlige drivende kræfter i den dynamiske udvikling af samarbejdet og efterhånden større integration af vort land med Den Europæiske Union er følgende: en konsekvent gennemførelse af Europaaftalen og EU’s vedtagne strategi for forberedelse af de associerede lande på fuldt medlemskab såvel som henstillingerne i hvidbogen om deltagelse i det fælles marked ...”.

Den 21. maj 1997 udtalte den nye premierminister Kostov i sin tiltrædelsestale til nationalforsamlingen: “Bulgariens europæiske valg er udtryk for en konsensus, som har taget form under det bulgarske samfunds lange og vanskelige udvikling over de sidste syv år”.

Aftalemæssige forbindelser

Der blev etableret diplomatiske forbindelser mellem EU og Bulgarien i 1988. Der blev undertegnet en handels- og samarbejdsaftale i maj 1990. Europaaftalen blev undertegnet den 8. marts 1993 og trådte i kraft den 1. februar 1995. Der trådte en interimsaftale om handelsaspekterne i Europaaftalen i kraft den 31. december 1993 til afløsning af aftalen af 1990.

Europaaftalen danner nu retsgrundlaget for forbindelserne mellem Bulgarien og Den Europæiske Union. Målet med den er at skabe rammer for politisk dialog, at fremme en udvidelse af samhandelen og de økonomiske forbindelser mellem parterne, at danne grundlag for Fællesskabets faglige og finansielle bistand og en passende ramme for støtte af Bulgariens gradvise integration i Unionen. De institutionelle bestemmelser i Europaaftalen omfatter en ordning for gennemførelse, forvaltning og overvågning på alle områder i forbindelserne. Underudvalg undersøger spørgsmål af teknisk karakter. Associeringsudvalget, som træder sammen på ledende tjenestemandsplan, er forum for indgående drøftelser af anliggender og ofte løsninger på problemer, som opstår i forbindelse med Europaaftalen. Associeringsrådet, der træder sammen på ministerplan, undersøger udviklingen i forbindelserne generelt og udsigterne herfor og er forum for behandling af Bulgariens fremskridt med forberedelserne til tiltrædelse.

9

I marts 1995 oprettede den foregående regering en tværministeriel koordinationsstruktur til fremme af den europæiske integrationspolitik. Arrangementet involverer en ministeriel kommission, der ledes af premierministeren, et udvalg på viceministerplan, der ledes af regeringssekretæren for europæisk integration, forskellige tekniske arbejdsgrupper og et sekretariat for europæisk integration. Den siddende regering overvejer ændringer af disse arrangementer.

Før-tiltrædelsesstrategi

Gennemførelse af Europaaftalen og hvidbogen

Europaaftalens institutioner er fuldt operative og fungerer inden for de vedtagne tidsplaner. Associeringsrådet er trådt sammen tre gange og Associeringsudvalget to. Der er nedsat ni multifaglige underudvalg, som mødes med regelmæssige mellemrum. Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU/Bulgarien er trådt sammen tre gange.

Der har været gennemførelsesanliggender oppe med hensyn til kompensation til Bulgarien for den sene ikrafttræden af aftalen, tilpasningen af told og kontingenter for Bulgariens eksport til de gældende forhold for Visegrad-landene, tilpasning af Europaaftalen efter Uruguay-runden og Unionens seneste udvidelse. Alle spørgsmål er blevet løst.

Kommissionens hvidbog af 1995 om det indre marked redegør for den lovgivning, som ansøgerlandene vil skulle omsætte og gennemføre for at kunne anvende Fællesskabets regelværk, og som betragtes som væsentlige elementer i gennemførelsen af det indre marked (kendt under betegnelsen fase I-foranstaltninger), og som vil skulle prioriteres. Som svar på hvidbogen vedtog den bulgarske regering en “strategi for gennemførelse af henstillingerne i hvidbogen” i maj 1996. Dokumentet giver en udtømmende oversigt over den bestående bulgarske lovgivning i lyset af kravene i Fællesskabets regelværk. Det giver desuden en tidsplan for processen for tilnærmelse af lovgivning og en angivelse af de herfor ansvarlige regeringsorganer. Under justitsministeriets auspicier (der for nylig er blevet omdøbt til ministeriet for justits og europæisk lovgivningsintegration) har et lovgivningsråd fået til opgave at sikre lovforslags forenelighed med EU-lovgivning og -praksis. Den nye regering har givet løfte om en national strategi for fremskyndelse af forberedelserne til EU-medlemskab.

Bulgarien har gjort gode fremskridt under Europaaftalen. Der har været få problemer i forbindelse med handelsspørgsmål. Svaghederne ved Bulgariens interne koordinationsstrukturer har gjort det vanskeligt at udnytte aftalen fuldt ud, men den nye regering har givet tilsagn om forbedringer.

Struktureret dialog

Bulgarien har deltaget i den strukturerede dialog og betragter den som et redskab i forberedelserne til tiltrædelse. Bulgarien har forelagt dokumenter med sine synspunkter på forskellige møder, herunder et dokument om Bulgariens før-tiltrædelsespolitik.

Phare

Det samlede Phare-budget for 1990-95 var på 476 mio. ECU og tildelingen for 1996 62,5 mio. ECU. I de sidste to år er gennemførelsessatsen steget til 70%. Manglende udvikling i reformerne har gjort, at resultaterne inden for virksomhedsomstrukturering, den finansielle

10

sektor, privatisering og landbrug har været mindre udtalte, men dette vil ændre sig med den nye regerings reformprogram.

Der har været store forsinkelser med gennemførelsen af programmet for grænseoverskridende samarbejde med Grækenland på grund af Bulgariens manglende evne til at spille en konstruktiv regional rolle med administrative og forvaltningsmæssige foranstaltninger. Over 40 mio. ECU er ikke blevet udnyttet; der var intet nyt budget for 1996 og 1997.

Deltagelse i fællesskabsprogrammer

I 1996 fik Bulgarien ret til at deltage i fællesskabsprogrammer under tillægsprotokollen til Europaaftalen. Der er indledt drøftelser om Bulgariens deltagelse i Youth for Europe og SAVE fra 1998. Der er desuden forberedelser i gang til deltagelse i Socrates og Leonardo.

Handelsmæssige forbindelser

De økonomiske forbindelser mellem Bulgarien og Unionen har udviklet sig positivt i de sidste seks år. EU-importen fra Bulgarien voksede med 260% i disse år til 1,83 mia. ECU i 1995. De vigtigste produkter er jern, stål, basismetaller, tekstiler, landbrugsprodukter og kemiske produkter. EU’s eksport steg med 37% i samme periode til 2,05 mia. ECU i 1995. De vigtigste sektorer var maskiner og udstyr, landbrugsprodukter, tekstiler og kemikalier. Bulgariens fire vigtigste handelspartnere er Tyskland, Det Forenede Kongerige, Italien og Grækenland. Bulgariens handel med sine ikke-EU-naboer er beskeden.

Generel evaluering

Siden 1989 har forbindelserne mellem Bulgarien og Unionen udviklet sig i positiv retning. Der har ikke været nævneværdige politiske hindringer, idet Bulgarien dog vil skulle ændre sin forfatning, således at statsborgere fra EU-medlemsstaterne (på anden måde end gennem arv) kan erhverve jord, og stramme sin grænsekontrol. Men Bulgariens fremskridt i retning af integration er blevet hæmmet af landets egne politiske og økonomiske problemer og af de vedvarende svagheder ved de administrative strukturer. Den nye regering er besluttet på at angribe disse problemer.

B. KRITERIER FOR MEDLEMSKAB

1. Politiske kriterier

Det Europæiske Råd fastlagde på mødet i København en række “politiske” kriterier for de central- og østeuropæiske ansøgerlandes tiltrædelse: de skulle have “institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal”.

I forbindelse med den vurdering, som Europa-Kommissionen blev anmodet om at foretage i den sammenhæng, støttede den sig på en lang række informationskilder: de bulgarske myndigheders svar på det spørgeskema, som Kommissionens tjenestegrene fremsendte i april 1996, opfølgende bilaterale møder, analyser udarbejdet af medlemsstaternes ambassader og Kommissionens delegation, evalueringer foretaget af internationale organisationer (navnlig

11

Europarådet og OSCE), rapporter fra ikke-statslige organisationer osv.

I nærværende analyse foretages en systematisk gennemgang af de vigtigste organisations- og funktionsmæssige aspekter ved myndigheder og mekanismer til beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Den er ikke kun en formel beskrivelse, men tilstræber at vurdere demokratiets og retsstatens reelle funktionsmåde.

Evalueringen vedrører situationen i juni 1997. Der foretages ikke nogen detaljeret gennemgang af de ændringer, som måtte være sket siden det kommunistiske regimes fald, eller som måtte være bebudet for fremtiden, omend der i almindelighed i denne evaluering tages hensyn til reformplaner i denne eller hin sektor. Forvaltningens situation er kun behandlet flygtigt og vil blive behandlet mere indgående i kapitel 4.

1.1. Demokrati og retsstatsforhold

Bulgarien vedtog i juli 1991 en ny forfatning, som betegner en overgang til parlamentarisk demokrati. De bulgarske institutioner fungerer efter hensigten, og de forskellige “magter” erkender grænserne for deres respektive beføjelser og ønsker at samarbejde indbyrdes.

Parlamentets og den lovgivende magts organisation

Parlamentet har ét kammer - Nationalforsamlingen - der har 240 medlemmer, som er valgt for en fireårig periode efter forholdstalsvalgmåden. Der gælder ingen særlige regler for mindretallenes repræsentation i parlamentet. Ved det seneste valg blev der valgt 15 medlemmer, som repræsenterer det tyrkiske mindretal.

I henhold til artikel 99, stk. 5, i forfatningen kan landets præsident opløse Nationalforsamlingen, hvis det ikke lykkes denne at udnævne en regering. Han kan dog ikke gøre brug af denne ret i de sidste tre måneder af sin embedsperiode. Disse bestemmelser fandt anvendelse i januar 1997.

Parlamentarikerne er omfattet af traditionel immunitet. I henhold til artikel 79, stk. 3, i forfatningen kan Nationalforsamlingen nedsætte parlamentariske undersøgelsesudvalg, som har betydelige undersøgelsesbeføjelser.

Bulgarien har et udpræget flerpartisystem, idet 34 partier og koalitioner deltog i valgkampen forud for parlamentsvalget i april 1997. Der ydes via statsbudgettet støtte til partierne til finansiering af deres valgkamp. Den bulgarske forfatning forbyder politiske partier, der baserer sig på etniske, racemæssige og religiøse kriterier. Denne bestemmelse har dog ikke forhindret “Bevægelsen for Ret og Frihed” (MRF), der i vid udstrækning repræsenterer det tyrkiske mindretals interesser, i uhindret at deltage i det politiske liv og valgene. Forfatningsdomstolen bekræftede i december 1996, at oprettelsen af dette parti ikke stred mod forfatningen.

Nationalforsamlingen har den lovgivende magt. Den deler sin initiativret med regeringen. Regeringen har udelukkende afledte lovgivende beføjelser efter lovfæstet delegation og til gennemførelse af loven. Ministrene har ligeledes sådanne beføjelser hver for sig.

Nationalforsamlingen kan udskrive folkeafstemninger.

Parlamentets funktion

12

Parlamentsvalgene i 1994 og 1997 var frie og betryggende og førte begge gange til regeringsskift.

Parlamentet fungerer på tilfredsstillende vilkår: dets beføjelser respekteres, og oppositionen medvirker fuldt ud ved dets aktiviteter.

Den udøvende magts organisation

Landets præsident vælges ved almindelige direkte valg i to omgange for en femårig periode, som kan fornyes én gang. Han bistås af en vicepræsident, som vælges samtidig med ham selv. Han har en statschefs traditionelle beføjelser. Han kan sende en lov, som parlamentet netop har vedtaget, tilbage til en fornyet behandling. Nationalforsamlingen kan se bort fra denne tilbagesendelse med et flertal af sine medlemmer. Landets præsident kan kun afsættes, hvis der er tale om højforræderi eller krænkelse af forfatningen (artikel 103 i forfatningen). Nationalforsamlingen skal med to tredjedele af sine medlemmer indbringe sagen for Forfatningsdomstolen, som tager stilling til kravet om afskedigelse.

Regeringen er ansvarlig over for parlamentet, der kan afsætte den med et flertal af sine medlemmer. Den sammensættes af en premierminister, der udnævnes af parlamentet på forslag af landets præsident. Parlamentet udnævner og afskediger ministrene på forslag af premierministeren (artikel 84 i forfatningen); de kan hver for sig drages politisk til ansvar.

Landets forvaltningsmæssige organisation baseres på decentrale myndighedstrin for centraladministrationen på regionsplan (9), hvor regionsguvernøren samordner de statslige tjenesters indsats. Bulgarien har én kategori lokalsamfund, nemlig kommuner (255), hvis ledende organer - borgmestre og kommunalbestyrelser - vælges for 4 år. I henhold til loven af 1991 har kommunerne beføjelse til at forvalte lokale offentlige tjenester.

Den bulgarske offentlige forvaltning har ikke nogen vedtægt for offentligt ansatte, pÜ trods af, at det krëves i forfatningen, at en sÜdan indfíres.

Hæren, de hemmelige tjenester og politiet er under regeringens kontrol. Der blev i 1994 nedsat et nationalt sikkerhedsråd med rådgivende beføjelser og med landets præsident som formand.

Den udøvende magts funktion

De vigtigste centrale statslige institutioner fungerer tilfredsstillende, omend der som følge af udnævnelsen af 7 regeringer siden 1990 har kunnet konstateres en vis ministeriel ustabilitet. Den politiske krise fra december 1996 til januar 1997 blev løst ved anvendelse af de procedurer, der er fastsat i forfatningen.

Selv om lokalsamfundenes autonomi er fastsat i forfatningen, er den stadig forholdsvis begrænset, særlig i økonomisk henseende, idet de i vid udstrækning er afhængige af midler fra statsbudgettet. Den nye regering har forpligtet sig til at sikre lokalsamfundene større økonomisk og finansiel uafhængighed.

Korruption er et alvorligt problem i Bulgarien. Den nye regering og den nye præsident har gjort bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet til højtprioriterede dele af deres handlingsprogram. Mangelen på en vedtægt for offentligt ansatte har gjort det lettere at føre partibestemt kontrol med forvaltningen, og de politiske skift har givet sig udslag i ændringer

13

på alle forvaltningsapparatets niveauer. De betydelige skønsmuligheder og mangelen på klarhed i kompetencefordelingen har virket fremmende på korruptionen. Bulgarien skal således fastsætte gennemsigtige procedurer for den offentlige forvaltning, bl.a. hvad angår offentlige indkøb, og opbygge en upartisk og professionel embedsmandsstand.

Kontrollen med de hemmelige tjenester synes at være utilstrækkelig, og der føres ingen parlamentarisk kontrol med deres aktiviteter. Det eneste organ, som spiller en positiv rolle på dette område, er “Det Nationale Revisionskontor”, der fører finansiel kontrol med disse tjenesters aktiviteter. Den nye regering har oplyst, at den agter at udbygge den civile kontrol med de hemmelige tjenester.

Den dømmende magts organisation

Det bulgarske retsvæsen nyder godt af en række garantier med hensyn til uafhængighed. Dommerne udnævnes endeligt efter afslutning af en prøvetid på 3 år, og de kan derefter kun afsættes, hvis de har begået en forbrydelse eller er ude af stand til at varetage deres embede. Forvaltningen af dem sikres af Det Øverste Dommerråd, som er et uafhængigt organ, der har 25 medlemmer (11 udnævnt af Nationalforsamlingen, 11 udnævnt af dommerkorpset samt præsidenten for Den Øverste Kassationsret, præsidenten for Den Øverste Forvaltningsdomstol og den offentlige anklager), og som også forvalter retsvæsenets budget. Tilsvarende udnævnes præsidenterne for Den Øverste Kassationsret og Den Øverste Forvaltningsdomstol af landets præsident på forslag af Det Øverste Dommerråd for en syvårig periode, som ikke kan fornyes. Dommerne må ikke være tilsluttet noget politisk parti og er omfattet af samme immunitet som parlamentarikerne.

Det Øverste Dommerråd spiller samme rolle over for anklagerne som over for dommerne. Den offentlige anklager udnævnes af landets præsident på forslag af Det Øverste Dommerråd for en syvårig periode, som ikke kan fornyes. Den offentlige anklager er lovlighedens vogter og fastsætter “metodologiske retningslinjer” for alle anklagere (artikel 126 i forfatningen).

Kontrollen med de forvaltningsmæssige akter føres af de almindelige domstole, hvis afgørelser kan indbringes for Den Øverste Forvaltningsdomstol, som netop er oprettet.

Bulgarien har ikke nogen ombudsmand.

Forfatningsdomstolen består af 12 dommere, som udnævnes for en niårig periode, der ikke kan fornyes. Nationalforsamlingen, landets præsident og højesteretsdommerne udnævner hver 4 medlemmer af Forfatningsdomstolen. Den kontrollerer loves og traktaters forenelighed med forfatningen, er domsmyndighed i forbindelse med præsident- og parlamentsvalg, afgør kompetencekonflikter mellem forskellige myndigheder og kan afgive retligt bindende fortolkninger af forfatningens bestemmelser. Der kan indbringes sager for den af en femtedel af Nationalforsamlingens medlemmer, landets præsident, regeringen, Den Øverste Forvaltningsdomstol, Den Øverste Kassationsret, den offentlige anklager og under visse forudsætninger kommunalbestyrelserne. Der er ikke nogen procedure, som direkte gør det muligt for borgerne at forelægge den sager; dette kan kun ske i forbindelse med en tvist, som er behandlet af Højesteret, og som forelægges Forfatningsdomstolen på dennes initiativ (artikel 150 i forfatningen).

Den dømmende magts funktion

14

Retsvæsenets funktion er stadig temmelig ufyldestgørende i Bulgarien. Domstolene er overbelastede, og det tager meget lang tid, før der falder dom i en sag, skønt Bulgarien netop har indført en særlig hurtig strafferetlig procedure for visse lovovertrædelser. Mangelen på kvalificerede dommere, det lave lønniveau, de komplicerede procedurer og det meget store antal nye regler, der skal gennemføres, er en del af forklaringen på denne situation. Situationen er særlig alvorlig på det strafferetlige område, hvor mange procedurer slet ikke føres til afslutning. Den nye regering har således i sit program for perioden 1997-2001 optaget et punkt, der omhandler reform af retsvæsenet.

Desuden har Bulgarien endnu ikke oprettet Den Øverste Kassationsret, som er fastsat i forfatningen. Indtil denne er oprettet, varetager Højesteret dens opgaver. Det vil på dette punkt være nødvendigt, at Bulgarien fuldender sin retlige organisation for at undgå en fortsat situation, der er lidet tilfredsstillende.

Forfatningsdomstolen har i de seneste år spillet en konstruktiv rolle og sikret respekten for forfatningen og de forskellige institutioners beføjelser. Den har siden 1990 truffet ca. 100 afgørelser.

1.2. Menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal

Bulgarien har fastsat en række interne normer til sikring af respekten for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder. Disse kan også sikres ved anvendelse af visse internationale konventioner, først og fremmest den europæiske menneskerettighedskonvention og de vigtigste tillægsprotokoller dertil. Dette område udgør i henhold til artikel F i traktaten om Den Europæiske Union en del af acquis communautaire: enhver stat, der ønsker at tiltræde Den Europæiske Union, skal på forhånd have ratificeret disse tekster.

Bulgarien, der har været medlem af Europarådet siden 1992, ratificerede i september 1992 den europæiske menneskerettighedskonvention og tillægsprotokol nr. 1, 2 og 11 dertil. Desuden giver landet enkeltpersoner ret til at indbringe sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de finder, at deres rettigheder i henhold til denne konvention krænkes.

Blandt de øvrige konventioner til beskyttelse af menneskerettigheder og mindretals rettigheder har landet ratificeret konventionen om forbud mod tortur. Derimod har det ikke undertegnet Den Europæiske Socialpagt og rammekonventionen om mindretal. Det har undertegnet, men ikke ratificeret, de vigtigste konventioner, der er indgået i FN’s regi på menneskerettighedsområdet.

I henhold til artikel 5 i forfatningen viger bestemmelser i nationale love for enhver behørigt ratificeret international traktat, som måtte stride mod dem, og sådanne traktater indgår umiddelbart i den interne bulgarske ret.

Borgerlige og politiske rettigheder

Det anerkendes i den bulgarske forfatning, at enhver har ret til at rette henvendelse til retsvæsenet for at gøre sine rettigheder gældende. En retshjælpsordning fremmer udnyttelsen af denne ret; loven om strafferetlig procedure indeholder dog ingen bestemmelser om anvendelse af denne regel under de indledende undersøgelser, hvilket indebærer, at de fattigste

15

ikke får nogen rådgivning i løbet af denne fase af proceduren. Hvis der er udøvet vold fra politiets side, kan offeret desuden ikke lægge sag an mod dette, hvis anklagemyndigheden nægter at gøre det.

Dødsstraffen er ikke afskaffet i Bulgarien, men landets præsident besluttede i juli 1990 at stille den i bero.

Retten til ikke at blive arresteret vilkårligt er beskyttet i forfatningen. Politiet skal have anklagemyndighedens tilladelse, før det foretager nogen arrestation. I nødstilfælde kan det fritages for denne formalitet, men de retlige myndigheder skal i så fald inden for 24 timer tage stilling til tilbageholdelsens lovlighed. Varetægtsfængslingens varighed er begrænset til 2 måneder, men kan forlænges til 6 måneder på den offentlige anklagers begæring. Desuden skal der gøres opmærksom på situationen for unge lovovertrædere, der holdes indespærret i “Labour Education Schools”, uden at de elementære retsproceduremæssige regler, navnlig retten til et forsvar, respekteres.

Valgretten er garanteret alle statsborgere på mere end 18 år.

Foreningsfriheden og forsamlingsfriheden er ligeledes sikret ved forfatningen og udøves uden vanskeligheder. Der var i 1994 næsten 4 800 foreninger i Bulgarien. Skatteordningen for ikke-statslige organisationer bør forbedres, navnlig hvad angår gaver til dem og deres øvrige indtægter.

Ytringsfriheden kommer i Bulgarien til udtryk i det store medieudbud, såvel i den skrevne presse som i de audiovisuelle medier (der findes næsten 30 radiostationer, 3 offentlige kanaler og en privat landsdækkende kanal samt flere private lokale fjernsynskanaler). De audiovisuelle mediers situation og uafhængighed blev truet, da Nationalforsamlingen i 1996 vedtog en ny lov, som styrker tilsynsmyndighedernes beføjelser i denne sektor. Men Forfatningsdomstolen forkastede en stor del af denne tekst, og et nyt lovforslag er nu under udarbejdelse.

Desuden er der ofte sat spørgsmålstegn ved det offentlige fjernsyns og den offentlige radios upartiskhed, idet der både ved præsidentvalget i november 1996 og parlamentsvalget i april 1997 blev tildelt oppositionen meget mindre sendetid end regeringsflertallet.

Ejendomsretten er i dag sikret, og ekspropriation kan kun finde sted, hvis det sker af hensyn til offentlighedens vel, og hvis der på forhånd gives en rimelig erstatning. Tilbagegivelse af ejendom eller i mangel heraf godtgørelse til personer, som blev frataget ejendom af det tidligere kommunistiske regime, er hjemlet for anmodninger indgivet før juni 1993. Tilbagegivelsen af ejendomme i byområder er afsluttet; derimod er tilbagegivelsen af jord blevet stærkt forsinket, men den nye regering har forpligtet sig til at indhente det forsømte. Matriklen er stadig unøjagtig og skal ajourføres i forbindelse med tilbagegivelserne. Der blev i 1991 indledt en tilbagegivelse af konfiskeret ejendom tilhørende de forskellige trossamfund, og denne tilbagegivelse fortsætter nu uden større vanskeligheder.

I henhold til artikel 22 i forfatningen må udlændinge ikke besidde jord i Bulgarien, medmindre den er erhvervet ved arv. Regeringen har oplyst, at den agter inden udgangen af 1997 at forelægge parlamentet et ændringsforslag til forfatningen, således at det tillades statsborgere i stater, som giver bulgarske statsborgere samme ret, at eje jord.

Respekten for privatlivet er sikret i den bulgarske lovgivning, og husundersøgelser kan kun

16

foretages med særlig tilladelse. Det konkrete omfang af denne regel begrænses imidlertid mærkbart af mange undtagelser fra den og hyppigt misbrug fra politiets side.

Hvad angår situationen for asylansøgere, har Bulgarien ratificeret Genève-konventionen, men de nationale procedurer er ikke i overensstemmelse med de internationale standarder. Der er en ny lov under udarbejdelse for at råde bod på disse vanskeligheder og sikre en bedre fastlæggelse af asylansøgeres og flygtninges status og rettigheder.

En række organisationer beretter om talrige eksempler på umenneskelig og nedværdigende behandling fra politiets side. Der indledes ikke systematisk retsforfølgning efter sådanne begivenheder. Situationen i fængslerne er også særdeles vanskelig, til dels som følge af mangel på økonomiske midler.

Med hensyn til børns rettigheder lever børn, der er optaget på børnehjem, stadig under vanskelige forhold som følge af disse institutioners mangel på økonomiske midler.

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Retten til et leveminimum og til social sikkerhed er sikret i henhold til forfatningen.

Fagforeningsfriheden er anerkendt og respekteres i praksis. Organisationsgraden menes at være på 30-50%.

I arbejdsretsloven, som blev vedtaget i 1992, anerkendes strejkeretten, dog ikke for organer, der leverer væsentlige serviceydelser til befolkningen. Strejker med en politisk målsætning var oprindelig forbudt, men Forfatningsdomstolen forkastede i september 1996 denne bestemmelse. Regeringen hindrer ikke udøvelsen af strejkeretten, som altså er effektiv i Bulgarien.

Uddannelses- og religionsfriheden er sikret i Bulgarien. I forfatningen anerkendes den østortodokse religion som landets “traditionelle” religion, men kirken og staten er adskilt fra hinanden (artikel 13 i forfatningen). Staten yder støtte til de største trossamfund i Bulgarien (navnlig muslimer, katolikker og jøder).

17

Mindretals rettigheder og beskyttelse af mindretal

Mindretallene udgør 15-18% af befolkningen i Bulgarien, og der er en klar overvægt af tyrker (9,4%) og sigøjnere (Romas) (anslået til 3,4-7% af befolkningen). Det skal tilføjes, at der findes et pomak-mindretal bestående af slavisktalende med muslimsk tro.

Bulgarien har ikke undertegnet rammekonventionen om mindretal, men har oplyst, at landet vil gøre det i nær fremtid. Landet har ikke tilsluttet sig henstilling 1201 fra Europarådets parlamentariske forsamling, der ikke er juridisk bindende, og som vedrører anerkendelse af mindretals kollektive rettigheder.

Det tyrkiske mindretal, der blev udsat for omfattende forskelsbehandling før 1989 under det kommunistiske regime, har i de seneste år fået forbedret sin situation særdeles mærkbart. Tilsvarende synes dets forbindelser med resten af befolkningen at være blevet mere harmoniske. En række medlemmer af det tyrkiske mindretal har sæde i parlamentet (15 medlemmer fra partiet MRF, som blev valgt i april 1997). Ved lokalvalgene i 1995 opnåede MRF 25 borgmesterposter og mere end 1000 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det tyrkiske mindretal nyder godt af undervisning på tyrkisk. Derimod er der ingen bestemmelser, som gør det muligt for mindretallene at benytte deres nationale sprog i forbindelserne med forvaltningen i de zoner, hvor de udgør en betydelig procentdel af befolkningen.

Sigøjnerne (Romas) udsættes stadig for megen forskelsbehandling i dagligdagen og bliver ofte ofre for brutalitet enten direkte fra politiets side eller fra privatpersoners side, uden at dette altid giver anledning til sanktioner. Deres sociale situation er vanskelig, også selv om sociologiske og kulturelle faktorer har en vis betydning ved siden af den forskelsbehandling, som de udsættes for af resten af befolkningen. I den sammenhæng er situationen for gadebørnene (4000-5000 i Sofia), som næsten udelukkende tilhører dette mindretal, et eksempel på de særlige problemer, det står over for. Det er vigtigt, at regeringen træffer egnede foranstaltninger til reelt at tage hensyn til denne befolkningsgruppes særlige vanskeligheder. Der bør i den sammenhæng allerede nu sikres et bedre kendskab til befolkningsgruppens faktiske situation og opstilles et pålideligt skøn over antallet af sigøjnere med bopæl i Bulgarien og over deres sociale situation (arbejdsløshedsprocent, sundhedsstatistikker, uddannelsesniveau), idet der ikke til dato foreligger nøjagtige data herom.

1.3. Generel evaluering

Bulgarien har demokratiske institutioner, hvis stabilitet nu synes sikret. Disse institutioner skal udbygges ved anvendelse af metoder, som i højere grad garanterer retsstatsforhold på alle statsapparatets trin. Valgene er frie og betryggende og førte både i 1994 og 1997 til magtskifte.

Hvad angår respekten for de grundlæggende rettigheder, er der fortsat konstateret en række mangler, også selv om den nye regering, der kom til magten efter valget i april 1997, har bebudet en række positive reformer. Der bør således gøres en betydelig indsats med hensyn til bekæmpelse af korruption, forbedring af retsvæsenets funktion og beskyttelse af individuelle frihedsrettigheder, bl.a. på baggrund af det stadig alt for hyppigt forekommende misbrug fra politiets og de hemmelige tjenesters side.

18

Selv om det tyrkiske mindretal synes velintegreret, er det samme ikke tilfældet for Romas (sigøjnerne).

Den igangværende forbedring, efter at en ny regering har overtaget magten, lader formode, at Bulgarien er godt på vej til at opfylde de politiske betingelser, som Det Europæiske Råd fastsatte på mødet i København.

2. Økonomiske kriterier

Kommissionen har i sin vurdering af Bulgariens økonomiske situation og økonomiske udsigter navnlig taget udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993, hvori det hedder, at unionsmedlemskab kræver “en fungerende markedsøkonomi samt evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen“.

Denne del af udtalelsen indeholder derfor en kort redegørelse for den økonomiske situation og baggrund, en vurdering Bulgariens fremskridt inden for centrale områder af den økonomiske omstilling (pris- og handelsliberalisering, stabilisering af økonomien, strukturændringer, reform af den finansielle sektor) samt en gennemgang af landets økonomiske og sociale udvikling. Der afsluttes med en generel vurdering af Bulgarien i forhold til de kriterier, der er opstillet af Det Europæiske Råd, samt en gennemgang af udsigterne for den bulgarske økonomi og de vigtigste indsatsområder i de fremtidige reformer.

2.1 Den økonomiske situation

Baggrund

Bulgarien havde i 1995 8,3 millioner indbyggere og et bruttonationalprodukt (BNP) på 35 mia. ECU (udtrykt i købekraftsparitet) med et fald i det følgende år. Indbyggertallet udgør ca. 2% af EU’s befolkning, mens økonomien kun repræsenterer ca. 0,5% af EU’s. BNP pr. indbygger udgør således ca. 24% af gennemsnittet i EU.

I 1995 var de gennemsnitlige månedlige lønninger lave, svarende til ca. 80 ECU pr. måned. Kursbevægelserne i 1996 og de første måneder af 1997 reducerede kraftigt lønningernes realværdi. Gennemsnitslønnen faldt på et tidspunkt til så lidt som 10 ECU pr. måned.

Bulgarien blev medlem af WTO i 1996 og søger at blive optaget i CEFTA.

Den økonomiske omstillingsproces

Bulgarien påbegyndte omstillingen til markedsøkonomi senere og med et dårligere udgangspunkt end de fleste centraleuropæiske lande. De økonomiske reformer blev først iværksat i 1991 på et tidspunkt, hvor landet var i dyb økonomisk krise. Landet stoppede i marts 1991 betalingen af renter og afdrag på al udenlandsk gæld og afskar sig dermed fra international finansiering.

COMECON’s sammenbrud betød endnu en udefrakommende rystelse af økonomien, da en særdeles stor del af Bulgariens udenrigshandel foregik med COMECON-landene. Også Golf-krigen påvirkede økonomien negativt, da Bulgarien havde omfattende handelsrelationer med Irak. I reformprogrammets tidlige fase indtraf endnu en rystelse som følge af Jugoslaviens opløsning. Den deraf følgende embargo af Serbien-Montenegro afskar Bulgarien fra landets

19

vigtigste landtransportrute til vesteuropæiske markeder.

De økonomiske reformer fik en sen, men dristig start i Bulgarien. I februar 1991 blev priserne på de fleste varer liberaliseret, statsstøtten kraftigt reduceret, en flydende enhedsvekselskurs indført, statsmonopolet på udenrigshandelen ophævet og et totrins banksystem indført. Der blev også opnået flotte resultater med hensyn til at indføre det lovgivningsmæssige grundlag for markedsøkonomi. Ved midten af 1992 var hovedparten af de retlige rammer på plads, dog med en vigtig undtagelse, nemlig en konkurslovgivning.

De strukturelle forandringer har været det svage punkt i Bulgariens reformproces. Efter nogle første resultater med afmonopolisering og omstrukturering af de statslige virksomheder er forløbet gået i stå i mangel af politisk opbakning. Privatiseringen har været yderst langsommelig. Såvel i erhvervslivet som i finanssektoren er der fortsat næsten ingen markedsdisciplin. Planøkonomien blev ophævet, men der blev ikke oprettet de nye institutioner, som er af grundlæggende betydning for en markedsøkonomi, såsom veldefinerede ejendomsrettigheder, som kan håndhæves øjeblikkeligt. Selv om der nu er gået seks år siden omstillingen til markedsøkonomi begyndte, befinder Bulgarien sig fortsat i de indledende faser af strukturel reform. Over for en truende såvel intern som ekstern finansiel krise forsøgte myndighederne i midten af 1996 på ny at sætte gang i de strukturelle reformer af såvel finanssektoren som handel og industri.

Den regering, som var resultatet af valget i april 1997, har utvetydigt forpligtet sig til hurtige reformer. Resultaterne vil afhænge af, hvor effektivt de begrænsede offentlige ressourcer kan forvalte retlige procedurer og bestemmelser, som for en stor dels vedkommende aldrig har været afprøvet i praksis.

Udenlandske direkte investeringer

Som udtryk for den langsommelige privatisering og et ustabilt politisk, økonomisk og retligt klima, har tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer været lav. Indtil udgangen af 1996 beløb de kumulerede udenlandske direkte investeringer siden 1989 sig til mindre end 400 mio. ECU - svarende til godt 40 ECU pr. indbygger - hvilket giver en gennemsnitlig årlig tilstrømning på mindre end 1% af BNP (kilde: EBRD). De første måneder af 1997 har set en betydelig stigning i udenlandske direkte investeringer, navnlig i tilknytning til privatiseringen af en række større statslige virksomheder.

Den økonomiske struktur

I tiden med central planlægning overtog staten stort set alle produktionsmidler, distribution og samhandel, og stod derfor for næsten al produktion i økonomien. Sammenholdt med de fleste andre overgangsøkonomier har den efterfølgende vækst i den private sektor været forholdsvis langsom. I 1996 tegnede den private sektor sig for ca. 45% af BNP.

Eneste undtagelse til de statslige ejerforhold var landbruget. Statskollektivernes udlejede private jordlodder producerede nær ved halvdelen af produktionen, selv om de kun udgjorde ca. 28% af landbrugsjorden. Landbruget bidrager nu med ca. 12,6% af bruttoværditilvæksten, men tegner sig for mere end en femtedel af den samlede beskæftigelse. Bulgarien får en betydelig del af sin nettoindtjening i hård valuta gennem landbruget, da ca. en femtedel af eksporten består af landbrugsbaserede produkter, hvorimod samme produkter tegner sig for

20

mindre end en tiendedel af importen.

21

Nøgletal for økonomien(1996-data, hvis ikke andet er angivet)

Befolkning millioner 8,3

BNP per capitai % af gennemsnittet for EU-15

KKS-ECU (1995)% (1995)

4 20024

Landbrugets andel af:bruttoværditilvækstenbeskæftigelsen

% (1995)% (1995

1422

Bruttoudlandsgæld/BNP % 99

Eksport af varer og tjenester/BNP % 451

Udenlandske direkte investeringer mia. ECUECU per capita

0,440

Kilde: Kommissionens tjenestegrene, nationale kilder, EBRD1 1995

Landbrugsproduktionen er faldet betydeligt i løbet af 90’erne, hvilket skyldes en række faktorer. Den asymmetriske prisliberalisering frigav priserne på importerede varer, hvorimod landbrugspriserne fortsat fastsættes af staten for at begrænse prisstigninger på varer til forbrug. Jordreformen er ikke forløbet gnidningsløst. Meningen var at restituere landbrugsjorden til ejerne fra før kollektiviseringen. Det meste jord blev hurtigt restitueret, men landbrugsmaskinerne tilhørte fortsat landbrugskollektiverne, som skilte sig af med deres aktiver på må og få. Hertil kommer, at der ikke er uddelt endelige ejerbeviser for jordlodderne, hvorfor ejerne hverken kan sælge jorden eller stille den som sikkerhed. Jordreformloven blev ændret i 1995 for at begrænse privat salg af jord og fremme genindførelsen af kooperativer.

Det uhensigtsmæssige i landbrugspolitikken i særdeleshed og i den økonomiske reform i almindelighed kom med al tydelighed til udtryk i 1996, da der opstod mangel på hvede. Politikken sigter nu på at rette op på fortidens fejl. Restitution af jord og privatisering af fødevareforarbejdningsindustrien skal fremskyndes. De fleste fødevarepriser er nu igen liberaliseret.

Den bulgarske industri er fortsat domineret af statslige foretagender, da private virksomheder tegner sig for mindre end en femtedel af produktionen. Generelt er der ikke foretaget mange omstruktureringer eller privatiseringer. Produktionen blev bedre i løbet af 1994, men mistede igen pusten ved udgangen af 1995. Produktionsforbedringen var koncentreret i energiintensive og eksportorienterede sektorer som kemisk industri og metallurgi. Disse sektorer var i stand til at drage fordel af energisubsidieringen og den voldsomt forbedrede eksterne konkurrenceevne som følge af det kraftige kursfald i foråret 1994. Lev’ens faktiske kursstigning i løbet af 1995 underminerede imidlertid den prisfordel. Svag international efterspørgsel på metaller gjorde i 1996, at Bulgarien ikke mere eksportmæssigt kunne drage nytte af et nyt kursfald. Hertil kommer, at olie- og gaspriserne fra midten af 1996 steg til verdensmarkedspriser, hvorved

22

Bulgariens energiintensive produktion tabte en del af sin konkurrenceevne.

De kunstigt lave energipriser indtil midten af 1996 forårsagede energispild. Bulgarien vurderes at bruge to til fire gange så meget energi pr. produktionsenhed end EU. Fastsættes energipriserne til markedsprisen, vil det kunne mindske forskellen, da industrien (og forbrugerne) så vil skære ned på deres energiforbrug.

Byejendommene blev allerede restitueret relativt tidligt i reformforløbet, hvilket har medført en rimelig dynamisk privat detailhandel. Servicesektoren (bortset fra transport og kommunikation) har tiltrukket en stor del af de begrænsede udenlandske direkte investeringer i Bulgarien i løbet af overgangsperioden.

De offentlige tjenesteydelser har uundgåeligt lidt under nedskæringerne i de offentlige udgifter i løbet af de seneste år. Telekommunikationsydelserne er ringe. Det er blevet annonceret, at aktiemajoriteten i det statslige telekommunikationsselskab vil blive solgt, hvilket skulle kunne tiltrække de presserende investeringer i modernisering. En række eksisterende projekter begynder at skabe resultater.

Banksektoren, som hovedsagelig er statsejet, gennemgik en dyb krise i 1996. Årsagerne gennemgås nedenfor.

Liberalisering

Prissystemet

I 1991 indledtes en omfattende prisliberalisering, som blev udvidet i 1992. I 1992 var næsten alle priser i princippet ikke mere statskontrollerede, bortset fra energi samt varer og tjenesteydelser fra den offentlige sektor. Priserne på 13 basale fødevarer har været underlagt en “prisovervågning”, men dette synes ikke i praksis at have haft nogen prisbegrænsende virkning.

Antallet af varer underlagt denne form for indirekte kontrol blev udvidet til ca. 30 varer i løbet af 1993 og 1994. Parlamentet vedtog i september 1995 en prislov, som betød et tilbageskridt for markedskræfternes prisfastsættelse, som er grundlæggende for en markedsøkonomi. Loven tillod regeringen at regulere priser på varer og tjenesteydelser. I begyndelsen af 1996 ansloges det, at ca. 50% af varerne (vægtet efter deres andel i forbrugerprisindekskurven) på en eller anden måde var under offentlig overvågning eller kontrol. De kunstigt lave priser på hvede bidrog til mangel på brød i 1996 og 1997. Siden begyndelsen af 1997 er priserne på de fleste varer og tjenester igen frigivet.

Handelssystemet

Siden det statslige monopol på udenrigshandel blev ophævet i 1990 og 1991 har Bulgarien opretholdt et liberalt handelssystem. Der er faktisk ingen kvantitative handelsrestriktioner, bortset fra restriktioner af hensyn til sundhed og sikkerhed. En betydelig undtagelse herfra er dog forbuddet mod eksport af hvede, som blev indført i 1994 og fortsat gælder. Uhensigtsmæssig iværksættelse af forbuddet var en yderligere årsag til brødmangelen.

Bulgarien er for nyligt blevet accepteret som medlem af Verdenshandelsorganisationern (WTO), og søger nu at tilslutte sig den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA). Ud over

23

liberaliseringsbestemmelserne i Europaaftalen, har Bulgarien indgået en frihandelsaftale med EFTA.

Over for forværringen af den økonomiske krise i midten af 1996 annoncerede regeringen indførelse af en ekstraskat på import som led i dens mislykkede forsøg på at nå de med IMF aftalte mål for statsunderskuddet i forbindelse med en standby-aftale. Ekstraskatten skal gradvis udfases over en periode på fire år.

Valutasystemet

Den 1. juli i år indførte Bulgarien en fast valutakurs under et “currency board”-arrangement, hvorved lev’en knyttes til den tyske mark. Herved ophørte den flydende kursordning, som ellers var blevet indført i begyndelsen af Bulgariens økonomiske reformer i 1991. Det var i al væsentlighed oprindeligt en pragmatisk beslutning at lade valutaen flyde i stedet for at knytte den til en hård “valutakurv”. Centralbanken havde ingen reserver til at forsvare en fast omvekslingskurs.

Valutamarkedet er meget frit, da der er meget få formaliteter forbundet med at købe eller sælge fremmed valuta, men det er et meget lille marked. Værdien af daglige transaktioner ligger typisk omkring 20 mio. USD eller mindre. Delvis forårsaget heraf havde den flydende vekselkurs tendens til at følge et mønster med stabile perioder (på grund af stigninger i den reale valutakurs) afbrudt af pludselige fald. I foråret 1994 og igen fra april/maj 1996 til februar 1997 indtraf en særligt voldsom kursjustering.

Denne kursmæssige ustabilitet har tydeligvis skabt vanskeligheder for producenterne, forbrugerne og beslutningstagerne. I mangel af en økonomisk politik, der kunne føre til varig makroøkonomisk stabilitet, var en flydende vekselskurs den eneste realistiske mulighed for Bulgarien. Hvorvidt “currency board”-arrangementet bliver en succes, afhænger i særdeleshed på kort sigt af, om der føres en understøttende finanspolitik. På mellemlang og lang sigt vil økonomisk stabilisering og vækst fordre håndfast iværksættelse af omfattende strukturelle reformer.

Stabilisering af økonomien

Internt

Efter et første prishop lige efter liberaliseringen stabiliseredes inflationen til et månedligt niveau på mellem 4 og 6 procent fra 1991 til 1994. Mønstret blev brudt, da inflationen midlertidigt tiltog efter et hurtigt kursfald i foråret 1994. I 1995 og de første måneder af 1996 tog inflationen af på ny. Den årlige inflation faldt til under 30% godt hjulpet på vej af en længere periode med kursstabilitet. Valutakursens sammenbrud fra april/maj 1996 satte en stopper for denne positive udvikling. Forbrugerpriserne steg med 310% i 1996. En forværring af valutakrisen blev fulgt af en kortvarig hyperinflation i begyndelsen af 1997.

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt kraftigt i løbet af de første omstillingsår. Der kom gang i den økonomiske vækst igen i 1994, hvilket fortsatte ind i 1995. I sidste del af året var der stigende tegn på økonomisk recession på ny. Dette forstærkedes i 1996, hvor BNP faldt med ca. 10%. Recessionen var af så alvorlig karakter i de første måneder af 1997, at Bulgarien forventes at indkassere endnu et stort fald i det reale BNP i år. Der vil dog kunne forekomme en mindre forbedring i produktionen på grund af den økonomiske stabilisering i løbet af andet

24

kvartal 1997.

Udviklingen i de økonomiske nøgletal 1994 1995 1996

Vækst i realt BNP % 1,82,1

-10,9

Forbrugerprisinflationårligt gennemsnit % 87 62 123december-december % 122 339 311

Arbejdsløshed, ultimo året % 20,5 14,7 13,7ILO-definition

Offentlig budgetbalance % af BNP -4,9 -5,2 -11,5

Balance på de løbende poster % af BNP -0,3 -0,2 -0,2

Gæld/eksport % 220 151 159

Tilstrømning af udenlandske direkteinvesteringer

% af BNP 1,0 0,8 1,6

Kilde: Kommissionens tjenestegrene, nationale kilder, EBRD

Arbejdsløsheden steg kraftigt efter planøkonomiens ophævelse. Den nåede op på 10% af arbejdsstyrken ved udgangen af 1991. Lofter for de statslige virksomheders lønudbetalinger har ført til en betydelig nedgang i beskæftigelsen. Den officielle arbejdsløshed toppede på ca. 14% af arbejdsstyrken i begyndelsen af 1994. Derefter faldt den til ca. 10%, men steg igen fra midten af 1996.

Statens finanser har i 90’erne været kendetegnet ved et stærkt fald i statens såvel indtægter som udgifter i forhold til BNP og de til stadighed store finansunderskud, som gennemsnitligt i perioden fra 1990 til 1993 androg godt 10% af BNP, før de faldt til ca. 6% i 1994 og 1995. Rentebetalinger på såvel udenlandsk som indenlandsk gæld dræner i udpræget grad de offentlige finanser. I 1996 beløb rentebetalingerne sig til mere end 20% af BNP. Finansunderskuddet kunne kun holdes på ca. 10% af BNP i 1996 takket være hårde udgiftsnedskæringer. F.eks. blev hverken pensioner eller offentlige lønninger justeret i årets sidste kvartal på et tidspunkt, hvor priserne steg mere end 60%. Vedtagelsen af budgettet for 1997 blev forsinket indtil midten af året på grund af politisk krise og valg i årets første måneder samt behovet for at sikre sammenhæng mellem budgettet og det nye “currency board”-arrangement. 1997-budgettet forudser et underskud på 6,2% af BNP.

25

Eksternt

Kun takket være støtte fra det internationale samfund har Bulgarien kunne afværge et tilbagebetalingsstop på udlandsgælden i 1997.

Mangel på reserver i fremmed valuta havde allerede tvunget Bulgarien til at bede om henstand på tilbagebetaling af renter og afdrag på udlandsgælden i 1990. En gældssaneringsaftale (DDSR) med London-klubben bestående af private kreditorer i 1994 nedbragte gældsbyrden betydeligt, men Bulgarien var dog fortsat et gældstynget land. Gældskvoten var ved udgangen af 1995 ca. 80%. Den skrantende bulgarske økonomi i 1996 bragte på ny gældskvoten op på 100%.

Betaling af renter og afdrag på gælden vil på mellemlang sigt fortsat være et stort problem for Bulgarien, også selv om øgede udenlandske direkte investeringer i de første måneder af 1997 fortsætter i de kommende år.

Strukturændringer

Udenrigshandelen

Der er sket et omfattende skift i Bulgariens samhandel. Samhandelen med EU tegnede sig i 1990 for så lidt som 5% af eksporten og under 10% af importen. I 1996 udgjorde samhandelen med EU 35% af Bulgariens udenrigshandel.

Størsteparten af Bulgariens samhandel har fra starten af reformprocessen været med COMECON-landene. Nogle analyser anslår, at disse lande tegnede sig for mere end fire femtedele af samhandelen, og så meget som 60% af den samlede udenrigshandel foregik med Sovjetunionen. Ydermere udgjordes størsteparten af Bulgariens eksport til COMECON-landene af investeringsgoder, som der ikke var stor efterspørgsel efter i de indledende faser af recessionen i overgangsøkonomierne. COMECON’s sammenbrud ramte derfor Bulgarien særligt hårdt og faldt sammen med virkningerne af Bulgariens unilaterale erklæring om stop af betaling af renter og afdrag i 1990. Sidstnævnte afskar Bulgarien fra adgang til kortfristet handelskredit. De samlede følger blev et skarpt fald i handelsstrømmene med ca. 50%.

Af statistiske årsager er det vanskeligt at vurdere forandringerne i varesammensætningen, som dog synes at have været dramatiske. Relativt er maskineksporten faldet betydeligt, hvorimod kemikalier og metaller i 1995 tegnede sig knap 40% af eksporten mod kun 30% i 1992. Den øgede eksport af disse produkter skyldtes midlertidige faktorer, som f.eks. det store kursfald i foråret 1994 sammenholdt med den fortsatte adgang til subsidieret energi. Energiprisernes stigning til verdensmarkedsniveauet midt i 1996 fjernede denne kunstige og uholdbare fordel. På trods af den øgede priskonkurrenceevne for bulgarsk eksport i 1996 forårsaget af det store kursfald, er eksportmængderne faldet kraftigt, måske med så meget som 10-15%. En faktor, der bidrager hertil, er den afbrydelse af den økonomiske aktivitet forårsaget af banksystemets sammenbrud, som er nærmere beskrevet nedenfor.

26

Arbejdsmarkedet

Det fald i beskæftigelsen, som fandt sted i Bulgarien i 1994 og 1995, var kendetegnet ved, at det var de unge og de faglærte, som kom i arbejde. Dette var på sin vis opmuntrende, da der således synes skabt nye job i økonomien. På den anden side ser det ud til, at der blandt de fortsat ledige er en større gruppe ældre, mindre faglærte eller ufaglærte arbejdstagere, som kan forventes at få stadigt mere vanskeligt ved at finde beskæftigelse, jo længere de er uden arbejde.

Den fornyede iværksættelse i 1997 af de strukturelle reformer vil skabe et betydeligt pres for en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der bliver behov for en omfattende omskolingsindsats for dem, der mister deres job, ellers vil mangel på velkvalificeret arbejdskraft kunne gå hen og blive en hindring for økonomisk vækst. Hertil kommer, at der vil kunne opstå økonomisk og social ustabilitet, da visse betydelige dele af samfundet i realiteten er afskåret fra højere lønninger og levestandarder.

De offentlige finanser

De offentlige indtægter og udgifters andel af BNP er skrumpet betydeligt i de seneste år. Indtægterne faldt fra 53% af BNP i 1990 til mindre end 35% af BNP i 1996. Udgifterne faldt fra 65,7% af BNP i 1990 til under 50% i 1996, hvoraf to femtedele bestod af rentebetalinger. Primærbalancen - dvs. før rentebetalinger - har udvist store overskud siden 1994.

Faldet i indtægterne og udgifternes andel af BNP blev ledsaget af en betydelig omlægning af såvel skatter som udgiftsposter. Skat på udbytte og ikke-skattemæssige indtægter er faldet relativt, hvorimod indirekte skatter (moms blev indført i 1994) er blevet en betydelig indtægtskilde. På udgiftssiden er der foretaget store besparelser inden for anlægsinvesteringer samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Sociale overførselsudgifter og rentebetalinger udgjorde indtil 1995 ca. 25-30% af de offentlige udgifter, skønt de altid blev holdt nogenlunde konstante i forhold til BNP. Den langsomme gennemførelse af de strukturelle reformer annonceret allerede midt i 1996 synes delvis at skyldes manglende ressourcer i den offentlige forvaltning, hvortil kommer manglende stærk politisk opbakning for de økonomiske reformer.

Virksomhedssektoren: privatisering og omstrukturering

Den langsomme privatiserings- og omstruktureringsproces ligger til grund for virksomhedssektorens vanskeligheder i Bulgarien. I fraværet af velegnede incitamenter for de statslige virksomhedsledere, er der sket en udbredt dekapitalisering eller “udbytteprivatisering” af de statslige virksomheder. Dette forklarer til dels, hvorfor kreditorer har været uvillige til at indlede konkursprocedurer. Mange statslige virksomheder vil sandsynligvis kun have beskeden værdi i en afvikling. Fra kreditorens synspunkt har det bedre kunnet betale sig at holde virksomheden oven vande i håb om, at staten ville overtage virksomhedens gæld.

Den langsomme privatisering skyldes delvis en overdreven opsplitning af ansvarsområderne mellem regeringen, fagministre, lokale myndigheder, privatiseringsinstitutionen og centret for masseprivatisering samt delvis manglende politisk vilje. Masseprivatiseringsordningen, der blev iværksat i oktober 1996, vil eventuelt kunne ændre holdningerne til fordel for markedsreformer. En mulig svaghed ved ordningen er, at staten bibeholder en blokerende

27

minoritetspost i de fleste af de virksomheder, der skal sælges. I stærk modsætning til tidligere år har den nuværende regering til hensigt at privatisere alle handelsvirksomheder og halvdelen af de offentlige forsyningsvirksomheder i løbet af første halvdel af dens mandat.

Inden for en række sektorer i økonomien er der opstået et stort antal mindre private virksomheder. Erhverv som byggeri og detailhandel består nu hovedsagelig af mindre private virksomheder. Den private sektors udvikling er imidlertid blevet kvalt som følge af situationen for den statslige virksomhedssektor og finanssektoren samt af statens behov for lån til finansiering af budgetunderskuddet. Dette sammenfald af omstændigheder har både begrænset lånefinansiering til private selskaber og bibeholdt renten på et urimeligt højt niveau. Først i 1996 blev der gjort et alvorligt forsøg på at takle vanskelighederne som følge af de statslige virksomheders fortsat store underskud. Bestræbelserne begynder nu at skabe tydelige resultater.

Investeringerne er faldet til meget lave niveauer. Faste investeringer tegnede sig for under 15% af BNP i 1996. Faldet kan tilskrives flere faktorer: langsom privatisering, sammenholdt med manglende incitamenter for virksomhedslederne til at drive virksomhederne effektivt, manglende udlånspraksis i banksystemet, manglende finansiering til private investeringer, nedskæring af offentlige anlægsinvesteringer og usikkerhed om den økonomiske politik. En vellykket gennemførelse af den nye regerings program skulle kunne fjerne eller reducere de fleste af disse hindringer.

Den finansielle sektor

Vanskeligheder i den bulgarske finanssektor hænger sammen med situationen i virksomhedssektoren. Uforsigtig långivning, dårlig debitorovervågning og fravær af “krav om stærk budgettilbageholdenhed” - tanken om at gæld skal tilbagebetales - har ført til stigende tab i disse sektorer, hvilket har afsporet den makroøkonomiske stabilisering. Tabsgivende statslige virksomheders bankgældsportefølje blev sidst i 1995 anslået til ca. 20% af BNP.

På linje med de fleste andre overgangsøkonomier indbefattede arven fra planøkonomien i Bulgarien en stor byrde af misligholdte lån og manglende erfaringer med vurdering af låntagernes kreditværdighed. Disse vanskeligheder forværredes af den langsomme gennemførelse af de strukturelle reformer samt uhensigtsmæssig og kun delvis gennemførelse af tidligere reformforsøg. Tidligere rekapitaliseringer af bankerne blev ikke fulgt op med foranstaltninger, som kunne forebygge nye dårlige lån.

Dette skabte forventninger om, at staten i sidste ende ville kautionere for insolvente banker og selskaber - forventninger som spredtes til den private sektor. Det lempelige banktilsyn og svagheder i lovgivningen har bidraget til fremkomsten af problemer med dårlige lån også i den private bank- og virksomhedssektor.

Den bulgarske centralbank har samtidigt med, at den har opretholdt et højt renteniveau til støtte for valutakursen, udvist en tolererende holdning over for denne praksis. Huller i de forskriftsmæssige rammer, ineffektivt banktilsyn og måske en vis vægring ved alene at sætte ind, når der ikke er truffet strukturelle foranstaltninger for andre dele af økonomien, har bidraget til, at centralbanken har indledt en overdreven långivning uden sikkerhed til kommercielle banker for at undgå deres konkurs. Dette bidrog til de begyndende valutauroligheder tidligt i 1996. Da centralbanken derefter fastfrøs lån uden sikkerhed, kom

28

bank- og virksomhedssektorernes svage tilstand snart tydeligt til udtryk. Flere bankers aktiver blev indefrosset og transaktionerne suspenderet. Der blev indledt likvidations- og konkursprocedurer over for en række af bankerne. Forsinkelser med afviklingen af procedurerne har afsløret svagheder i lovgivningen.

De fortsat åbne banker opererede for de flestes vedkommende på et skrøbeligt grundlag. Manglende tillid til bankerne på grund af deres dårlige udlånspraksis gjorde, at de end ikke havde midler til kortfristet långivning. Dette fik alvorlige konsekvenser for virksomhedssektoren. Virksomheder var ude af stand til at låne finansiering af importerede råvarer, der skulle medgå til produktionen af eksportvarer. Den manglende evne til at importere forklarer en stor del af Bulgariens eksportfald i 1996. Det efterfølgende fald i indtægter og produktion bidrog til den dybe økonomiske recession.

Meget høj inflation i 1996 og de første måneder af 1997 forårsagede en uhyre stor velstandsomfordeling fra kreditorer til debitorer. Den faktiske værdi af virksomhedsgælden og bankernes misligholdte lån blev dermed nedbragt betydeligt.

Centralbanken blev uafhængig ved lov i 1991, men efterfølgende ændringer af loven har i nogen grad undermineret denne uafhængighed. Sent i 1996 og igen i 1997 forpligtedes centralbanken lovgivningsmæssigt til at yde store lån til statsbudgettet. Herved skabtes en hurtig inflationsstigning.

Forud for “currency board”-arrangementet havde centralbanken det normale udvalg af pengepolitiske instrumenter til sin rådighed. Den pengepolitiske effektivitet blev imidlertid hindret af laksistisk finanspolitik, svagheder i banksystemet og forsinkelser med de strukturelle reformer i almindelighed. Centralbanken har under det nugældende “currency board”-arrangement, som blev indført den 1. juli, et alvorlig indskrænket pengepolitisk manøvrerum, da den skal sikre, at den nationale pengemængde fuldstændigt tilsvares af egne beholdninger af fremmed valuta. “Currency board”-arrangementet vil, hvis vellykket, blive et nøgleinstrument for at genoprette økonomisk stabilitet.

Kapitalmarkederne er underudviklede. Aktiemarkedet er i sin vorden og kan ikke betragtes som en alternativ finansieringskilde for virksomhedssektoren. De statsejede forsikringsselskaber dominerer markedet, selv om der er opstået en del private selskaber. Udenlandske forsikringsselskaber er endnu ikke kommet ind på markedet. Markedet for kortfristede instrumenter er begrænset til pengemarkedet bankerne indbyrdes. Aktiviteterne er for nedadgående som følge af problemerne i banksystemet for øjeblikket.

Den økonomiske og sociale udvikling

Sociale indikatorer

Bulgarien har en befolkning på ca. 8,3 millioner. Befolkningen er faldet en smule i de seneste år. Fødselshyppigheden er under 9 promille og for nedadgående, hvorimod dødeligheden er steget til over 13 promille. Omkring en femtedel af befolkningen er under 15 år, og omkring 15% er over 65 år. Dette ligner på mange måder befolkningsstrukturen i EU.

Ca. halvdelen af befolkningen har gennemført undervisning på sekundærtrinnet. Gennemsnitligt har hver voksen modtaget undervisning i 9-10 år. Som følge af den økonomiske krise er sundhedssystemet i store finansielle vanskeligheder, hvorfor der er

29

mangel på medicin og medicinsk udstyr.

Den økonomiske krise i 1996 og 1997 har påvirket befolkningen voldsomt. De offentlige lønninger og pensioner er faldet drastisk med alvorlige følger for levestandarden. Den del af indtægterne, der går til fødevarer, er steget og udgør nu mere end halvdelen af husholdningers forbrug. Selv om husholdningerne bruger forholdsvis flere penge på mad, er det samlede forbrug faldet. Sammenholdt med samme periode i 1995 var forbruget pr. indbygger i tredje kvartal i 1996 af kød, æg, frugt og grønt ca. 15% lavere. Kun mælk og kartofler forbruges i næsten uændrede mængder som i 1995.

Sidst i 1996 vurderedes 40% af befolkningen til at leve under den officielle fattigdomsgrænse. Med den begyndende økonomiske stabilisering siden marts 1997 er situationen nu i nogen udstrækning forbedret. Store dele af befolkningen vil dog fortsat være i en vanskelig indtægtsituation lang tid fremover.

Regionale og sektorale skævheder

Ca. to tredjedel af befolkningen lever i byområder. Levestandarden er væsentligt højere i byerne, i hvert fald indtil midten af 1996. Hyperinflationen kan have haft mindre alvorlige følger for landbefolkningen, som i det mindste selv kan dyrke fødevarer til eget forbrug. Den aktive befolkning er højere og ledigheden lavere i byerne end på landet, så en meget større andel af bybefolkningen er beskæftiget.

Uddannelsesniveauet er også væsentligt højere i byerne. Næsten tre fjerdedele af den voksne landbefolkning har ingen uddannelse ud over primærtrinnet. Det tilsvarende tal for bybefolkningen er ca. 35%. Kvinderne synes en anelse mindre uddannet og mindre arbejdsmarkedsaktive end mænd, men forskellene er ikke store.

Ved midten af 1996 var der efterhånden sket betydelige regionale forandringer med hensyn til ledigheden, som i byområderne lå en del under 10% og i nogle land- og bjergområder lå på 20% eller mere. Den omfattende industrielle omstrukturering, der nu er på vej, vil sandsynligvis også skabe store hop i arbejdsløshedens fordeling på regioner, da en stor del af beskæftigelsen i industrien er koncentreret på en eneste fabrik i et område. Denne form for arbejdsløshed bliver også sektorspecifik, hvorfor der er udsigt til regionale koncentrationer af arbejdstagere med forældede kvalifikationer.

2.2 Økonomien set i lyset af medlemsskab

Indledning

Det Europæiske Råd i København i 1993 fastsatte, hvilke betingelser de associerede lande i Central- og Østeuropa skal opfylde for at blive medlemmer af EU. De økonomiske kriterier er:

• en fungerende markedsøkonomi

• evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen.

Disse kriterier er indbyrdes afhængige. For det første vil en fungerende markedsøkonomi bedre kunne klare konkurrencepresset. For det andet er det fungerende marked i forbindelse med medlemskab af EU det indre marked. Et EU-medlemskab, der ikke indebærer integrering i det

30

indre marked, giver ingen økonomisk mening, hverken for Bulgarien eller dets handelspartnere.

Tilslutning til EU’s regelværk, specielt reglerne vedrørende det indre marked, er således afgørende for et ansøgerland, som permanent skal påtage sig de økonomiske forpligtelser ved et medlemskab. Denne uigenkaldelige forpligtelse er nødvendig for at give sikkerhed for, at alle dele af det udvidede EU-marked vil fortsætte med at fungere efter fælles regler.

Evnen til at tilslutte sig EU’s regelværk har flere dimensioner. På den ene side skal Bulgarien kunne påtage sig de økonomiske forpligtelser ved et medlemskab på en sådan måde, at det indre marked fungerer uproblematisk og retfærdigt. På den anden side forudsætter Bulgariens evne til at høste det fulde udbytte af konkurrencepresset på det indre marked, at de grundlæggende økonomiske forhold er gunstige, og at den bulgarske økonomi er præget af fleksibilitet og råder over tilstrækkelig menneskelig og fysisk kapital, især infrastruktur. Hvis disse forhold ikke er til stede, vil konkurrencepresset efter al sandsynlighed blive opfattet som for intenst i visse dele af samfundet, og der vil lyde krav om protektionistiske foranstaltninger, som, hvis de blev gennemført, ville trække tæppet væk under det indre marked.

Et ansøgerlands evne og vilje til at tilslutte sig og gennemføre EU’s regelværk har afgørende betydning, fordi omkostningerne og fordelene ved at gøre det kan være ulige fordelt over tiden og på erhvervssektorer og samfundsgrupper. En bred konsensus om, hvilke ændringer i den økonomiske politik EU-medlemskab nødvendiggør, og en målbevidst gennemførelse af økonomiske reformer på trods af pres fra interessegrupper mindsker risikoen for, at et land ikke er i stand til at påtage sig de økonomiske forpligtelser ved et medlemskab.

For de offentlige myndigheder kræver EU-medlemskab administrativ og retlig kapacitet til at omsætte og gennemføre den brede vifte af teknisk lovgivning, der er nødvendig for at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed inden for EU og derved sikre det indre markeds funktion. Disse aspekter behandles i senere kapitler. For den enkelte virksomhed er virkningen for konkurrenceevnen af at tilslutte sig EU’s regelværk afhængig af dens evne til at tilpasse sig de nye økonomiske forhold.

En fungerende markedsøkonomi

En markedsøkonomi forudsætter, at ligevægten mellem udbud og efterspørgsel findes ved markedskræfternes frie spil. Der foreligger en fungerende markedsøkonomi, når retssystemet, herunder reguleringen af ejendomsretten, er på plads og er i stand til at håndhæve retslige afgørelser. En markedsøkonomi fremmes og forbedres af makroøkonomisk stabilitet og konsensus om hovedlinjerne i den økonomiske politik. En veludviklet finansiel sektor og det forhold, at der ikke findes væsentlige hindringer for markedsadgang og markedsudtræden, bidrager til at effektivisere den måde, en økonomi fungerer på.

Bulgarien har ikke kunnet bygge videre på en vellykket start på markedsreformerne, hvorfor landet på mange områder ikke er nået meget længere end udgangspunktet for seks år siden. Det er svært at forestille sig et mere sigende billede af, hvor langt Bulgarien endnu er fra en markedsøkonomi, end de brødkøer, der på ny er dukket op i den seneste tid.

Med hensyn til prisliberaliseringen skete der i 1995 en kovending i forhold til de tidligere reformer. Først for ganske nylig er priserne på ny blevet liberaliseret.

31

Hyperinflationen i de første måneder af 1997 resulterede i en omfattende omfordeling af rigdommen fra opsparerne til låntagerne. Som en bivirkning blev bank- og virksomhedssektorerne sundere, men forblev dog fortsat svage. Det finansielle system fungerer i vid udstrækning dårligt. Det har ikke kunnet udfylde dets væsentlige markedsøkonomiske rolle som finansielt mellemled mellem opsparere og investorer. En stor del af bankernes aktivitet synes snarere at føre til nye lån for at holde virksomheder, som er bagud med betalingen af udestående gæld, flydende.

En af årsagerne til denne adfærd fra bankernes og virksomhedernes side er fraværet af et stærkt retssystem. I en markedsøkonomi vil de fleste tvister mellem erhvervsdrivende kunne løses uden domstolenes indblanding. Dette er muligt, fordi der er en udbredt fælles forståelse for, hvad reglerne går ud på, og sikkerhed for, at de om nødvendigt vil blive håndhævet. I Bulgarien har denne markedsøkonomiske faktor i vid udstrækning manglet. Gentagne statsunderstøttede afskrivninger af dårlige lån har især skabt forventninger blandt låntagerne og långiverne om, at staten til stadighed vil komme til undsætning. Dette kan forklare, hvorfor den konkurslovgivning, der blev vedtaget i 1994, ikke blev taget i anvendelse, før staten i 1996 greb ind over for de mest insolvente banker og virksomheder.

Utilstrækkeligt definerede ejendomsrettigheder som følge af forsinkelser i restitutionen af jord har hæmmet den bulgarske landbrugsudvikling og effektivt forhindret indførelsen af et marked for køb og salg af jord. Erfaringerne fra prisstigningerne i 1996 viser, at befolkningens adfærdsændringer som følge af prisændringer kan være uforudsigelige, når der ikke er effektive mekanismer til tvangsinddrivelse af betalinger.

Institutionel og politisk ustabilitet, navnlig i fravær af en almindelig konsensus om et elementært retsgrundlag for økonomisk aktivitet og generelt om den økonomiske politik, har skabt et klima af usikkerhed.

Selv om der ikke er formelle hindringer for det private initiativ, virker sådant et økonomisk klima ikke fremmende for nye investeringer. Banksektorens utilstrækkelighed har yderligere begrænset mulighederne for de bulgarske iværksættere.

Når institutionel ustabilitet falder sammen med akut økonomisk ustabilitet, som det var tilfældet i Bulgarien i det meste af 1996 og i de første måneder i 1997, stoppes megen af den aktivitet, som er af afgørende betydning for, at en markedsøkonomi kan fungere og videreudbygges. Usikkerheden som følge af den meget høje og stærkt fluktuerende inflation skaber ikke meget incitament til opsparing og investering, og svækker derfor landets økonomiske fremtidsudsigter.

På grund af de svækkede offentlige finanser mangler den offentlige forvaltning ressourcer. Skatteinddrivelsen er dårlig. Den langsomme restitution af jord er delvis skyld i de forvaltningsmæssige svagheder. Fagministerierne synes ude af stand til at øve hensigtsmæssig kontrol med lederne af de statslige virksomheder.

32

Evnen til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne

Her nogle år forud for et eventuelt medlemskab - og inden Bulgarien har vedtaget og gennemført størstedelen af fællesskabsretten - er det vanskeligt at danne sig en endelig opfattelse af landets evne til at opfylde dette kriterium. Der er imidlertid en række karakteristiske træk ved Bulgariens udvikling, som giver et fingerpeg om landets sandsynlige evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen.

Dette forudsætter en stabil makroøkonomisk ramme, inden for hvilken de enkelte erhvervsdrivende kan træffe beslutninger på en forholdsvis sikker baggrund. Der skal være et tilstrækkeligt grundlag af menneskelige og fysiske ressourcer, herunder infrastruktur, således at de enkelte virksomheder får mulighed for at ruste sig til at modstå det øgede konkurrencepres på det indre marked. Virksomhederne må investere for at styrke effektiviteten, så de både kan konkurrere på hjemmemarkedet og udnytte de stordriftsfordele, der følger med adgangen til det indre marked. Denne evne til at tilpasse sig vil blive større, jo mere virksomhederne får adgang til investeringskapital, jo bedre arbejdskraften er uddannet, og jo mere nyskabende de er.

Endvidere vil en økonomi være bedre i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab, hvis den forud for tiltrædelsen har opnået en høj grad af økonomisk integration med Unionen. Jo mere integreret et land allerede er i Unionen, desto færre yderligere omstruktureringer skal der foretages i forbindelse med medlemskabet. Graden af økonomisk integration afhænger både af udbuddet og mængden af varer, der indgår i samhandelen med medlemsstaterne. De direkte fordele ved adgangen til det indre marked kan desuden være større i sektorer, hvor der er et ret stort antal små virksomheder, idet disse påvirkes forholdsvis mere af handelshindringer.

På grund af den forsinkede bulgarske overgang til markedsøkonomi er landet dårligt udstyret til at klare konkurrencepresset. Omstillingen af Bulgariens centralistiske planøkonomi til en markedsøkonomi, der kan udvikle sig gunstigt i Unionen, fordrer betydelige investeringer over mange år i modernisering af landets produktionskapacitet og omfattende ændringer af den fysiske infrastruktur. Selv om Bulgarien er i færd med at udbygge sit telenet er det meste udstyr forældet, og ydelserne må videreudvikles. På samme måde har jernbane- og vejinfrastrukturen lidt under de manglende investeringer på trods af iværksættelsen af en række større investeringsprojekter siden 1991. Ændrede krav til kvalifikationer og tilpasning af den offentlige forvaltning til betingelserne i det indre marked fordrer omfattende investeringer i de menneskelige ressourcer. Selv om Bulgarien har tradition for et højt uddannelsesniveau, mangler uddannelsessektoren i dag de nødvendige ressourcer for at udvikle et system, der kan imødekomme samfundets krav.

Et lavt investeringsniveau, såvel privat som offentligt, har været kendetegnende for Bulgariens omstilling. Dårlige økonomiske resultater i almindelighed har sammen med utilstrækkelige omstruktureringer sænket skatteprovenuet. Kombineret med en slap finanspolitik har dette skabt en omfattende offentlige indenlandsk gæld. De ressourcer, der anvendes til betaling af renter og afdrag på denne gæld, har ikke været disponibel til offentlige investeringer. Det lave private investeringsniveau rækker videre endnu og er et grundlæggende problem forårsaget af den almindelige institutionelle svaghed på områder af central betydning for en markedsøkonomi.

33

Potentielle investorer i Bulgarien har stået over for et ugunstigt økonomisk og institutionelt klima. Med undtagelse af det meste af 1995 og de første måneder af 1996 har Bulgarien haft høj inflation med store udsving fra måned til måned. Lovgivningen på mange områder er til stadighed blevet ændret, og en del lovgivning er utilstrækkeligt gennemført. Forsinkelser i jordreformen først i vedtagelsen og dernæst i gennemførelsen af konkurslovgivningen er allerede nævnt. Loven om ejerforhold for og anvendelse af landbrugsjord er blevet ændret mere end ti gange. Også beskatningen af udenlandske investeringer er blevet ændret.

De hyppige ændringer har gjort de økonomiske beslutningstagere usikre og ude af stand til at planlægge deres aktiviteter. Usikkerhed om håndhævelse af ejendomsrettigheder har hæmmet investeringerne. Der er på grund af svagheder i både banksystemet og i den offentlige forvaltning (inddrivelse af skatter) ikke stillet “krav til stærk budgettilbageholdenhed”, hvilket sammen med statslig indblanding i prisfastsættelsen har skabt en incitamentsfordrejning hos lederne af de statslige virksomheder. Som følge heraf har omstruktureringen været for langsom, hvorfor enkelte virksomheder dominerer store dele af industrien.

Den almindelige usikkerhedsfornemmelse forårsaget af den varige politiske ustabilitet og en ambivalent holdning til markedsreformerne har bidraget til at skabe et gunstigt klima for korruption. Når embedsmænd er impliceret i ledelsen af statslige virksomheder, skabes der mulighed for interessekonflikter med deres ansvar for at gennemføre regeringens politik.

Den økonomiske udvikling i Bulgarien i løbet af 1996 har afsløret alvorlige svagheder i basisindustriens konkurrenceevne. Det blev tydeligt, at de sektorer, der i størst grad bidrog til de positive eksportresultater i 1995, var afhængige af kunstige og uholdbare konkurrencefordele.

Den største af disse fordele var den billige energi. De priser, som de bulgarske virksomheder betalte for olie og kraft, var kraftigt subsidierede indtil midten af 1996. En anden fordel var det voldsomme kursfald for lev’en i foråret 1994. Den faktiske opskrivning af valutaen i løbet af 1995 underminerede dette midlertidige konkurrenceskub Alt andet lige kunne det forventes, at lev’ens hurtige fald i 1996 på ny ville sætte gang i eksporten. Dette skete ikke, hvilket i nogen grad skyldtes en forholdsvis dæmpning af den økonomiske aktivitet i Unionen. Dette skal imidlertid ikke fjerne opmærksomheden fra det egentlige problem, som er, at levedygtig international konkurrenceevne ikke kan udvikles på grundlag af en til stadighed hurtig kurssvækkelse af valutaen. Dette er især af betydning for et eventuelt medlemskab af Unionen.

Bulgariens relativt svage konkurrencemæssige stilling hænger også sammen med et snævert industrielt grundlag. Eksporten er uden grund koncentreret om et lille antal industrielle basisvarer. Denne situation hænger igen sammen med de allerede nævnte mangler i landets omstilling til markedsøkonomi.

Forbedringen af konkurrenceevnen er også blevet forsinket af meget lave udenlandske direkte investeringer. I de lande, som er længst fremme i deres omstilling, har udenlandske direkte investeringer spillet en væsentlig rolle for moderniseringen af produktionskapaciteten, og dermed for en bedre effektivitet og konkurrenceevne. Til de allerede nævnte faktorer, der har hæmmet investeringerne generelt, kan tilføjes den langsomme privatisering, som har reduceret udbuddet af investeringsmuligheder for fremmed kapital.

Udenlandske direkte investeringer kan være en vigtig kilde til teknologioverførsel og

34

innovation. Dette er af særlig stor betydning for overgangsøkonomierne, da indenlandsk finansiering til forskning og udvikling begrænses af såvel reducering af de offentlige udgifter samt den økonomiske omstrukturering generelt. Bulgarien har i beskeden grad tiltrukket udenlandske direkte investeringer, og udgifter til forskning og udvikling menes at være faldet til en tredjedel af niveauet sidst i 80’erne. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne synes også at have lidt under en ukoordineret strategisk tilgang, herunder fravær af incitamenter for privat forskning. Sektoren er i vidt omfang drænet for “hjerner”.

Som en konsekvens af de på nogle områder utilstrækkelige resultater med markedsreformerne, befinder Bulgarien sig nu i en økonomisk svag position. Udviklingen i 1996 viser, at selv med den dramatiske forbedring af priskonkurrenceevnen som følge af kursdykket har de bulgarske varer i stor grad ikke været konkurrencedygtige på de internationale markeder.

Udsigter og prioriteter

Over for udsigten til en national bankerot for anden gang inden for ti år har myndighederne for nyligt erklæret sig fast indstillet på alvorlige og vidtrækkende strukturelle reformer. De midlertidige foranstaltninger, der er truffet gennem de seneste seks år har slået fejl, hvilket er udtryk for et grundlæggende behov for varige og sammenhængende reformbestræbelser.

Bulgariens fremtidige medlemskab af EU kræver, at de kortsigtede stabiliseringstiltag, der iværksættes for øjeblikket, følges op af en reel gennemførelse af en vidtrækkende strategi for landets udvikling på mellemlang sigt. Kommissionen har indledt drøftelser med de bulgarske myndigheder med henblik på udarbejdelsen af en sådan strategi. Gode resultater med gennemførelsen af Europaaftalen skulle også kunne lette overgangen til EU-medlemskab.

Manglende resultater med hensyn til gennemførelsen af markedsorienterede økonomiske reformer gør, at Bulgarien står over for udfordringer på mange strategiske områder.

En første umiddelbar prioritet er at opnå solid makroøkonomisk stabilitet. Når først dette er nået, bør regeringen iværksætte indbyrdes sammenhængende stabilitetsorienterede økonomiske strategier på såvel makroøkonomisk som strukturelt plan.

På landbrugsområdet bør det prioriteres at tilendebringe restitutionen af jord og fjerne samtlige bureaukratiske hindringer for et markedet for køb og salg af jord. Engrosmarkedet for landbruget og de fødevareforarbejdende virksomheder bør privatiseres og åbnes for konkurrence. Pris- og handelspolitik skal fremme landbrugernes investeringer i fremtidig produktion.

Fortidens manglende evne til at disciplinere de statslige virksomheder og bankerne med ikke-markedsdirigerede foranstaltninger synes med al tydelighed at vise, at privatisering bør prioriteres. Sideløbende hermed bør de markedsøkonomiske institutioner fuldføres og styrkes. De gældende procedurer for afvikling af banker og virksomheder er for langvarige. De retlige rammer bør undersøges for at sikre, at de giver kreditorerne tilstrækkelige midler til håndhævelse af deres krav. Det bliver ligeledes nødvendigt at styrke domstolskapaciteten.

Investeringerne befinder sig på et meget lavt niveau. Det er en forudsætning, at de omstændigheder, der har ført til denne situation, navnlig ustabilt politisk, juridisk og økonomisk klima, korrigeres, hvis Bulgarien skal blive i stand til at nå resultater i forbedringen af produktionskapaciteten og bringe industrien til et niveau, hvor den får mulighed for at klare

35

konkurrencepresset i det indre marked.

Investeringer i transportinfrastrukturen skal rettes mod at sætte Bulgarien i stand til at drage fordel af landets betydelige potentiale som transitland.

Det vil blive lettere at tiltrække flere udenlandske direkte investeringer, hvis lovgivningen gennemføres og anvendes på sammenhængende og gennemsigtig vis. I denne henseende vil det være et positivt signal, hvis det forfatningsmæssige forbud mod udenlandsk ejerskab af jord fjernes. Udenlandske direkte investeringer er af afgørende betydning for den omfattende omstrukturering, som er nødvendig i de fleste sektorer. Udenlandske direkte investeringer vil, ud over de almindelige fordele, være særligt fordelagtige for Bulgarien, da investorerne vil kunne anvende bulgarsk udstedte obligationer som led i gældssaneringen (DDSR) som betaling i privatiseringstransaktionerne. Herved nedbringes den samlede udestående gæld, hvorfor også fremtidige rente- og afdragsbetalinger nedbringes.

De seneste års store budgetunderskud har i betydeligt omfang drænet den indenlandske opsparing og absorberet ressourcer, som ville have kunnet finansiere produktive investeringer. Lykkes valutatilsynsordningen, vil det lægge bånd på myndighedernes finanspolitiske manøvrerum. Bedre beskatning af den private sektor ville kunne bidrage til en forbedring af de offentlige finanser. Dette indebærer, at der skal tilføres yderligere ressourcer til skatteopkrævning. På kort sigt vil en hurtig og vellykket stabilisering sænke renten og dermed skabe betydelige besparelser for tilbagebetalingen på gælden.

Skal virksomhederne konkurrere effektivt, bør arbejdsstyrken være velkvalificeret. Den omfattende omstrukturering, som er nødvendig for den bulgarske økonomi, fordrer store ændringer i arbejdsmarkedsstrukturen og de kvalifikationer, som efterspørges af arbejdsgiverne. Dette vil blive en betydelig udfordring for uddannelsessystemet, som for øjeblikket har svært ved at imødekomme økonomiens behov.

Konkurrenceevnen vil også forbedres gennem udarbejdelsen af en politik for forskning og udvikling, som fremmer teknisk innovation og udvikling, navnlig ved at indføre incitamenter for den private sektor.

En aktiv arbejdsmarkedspolitik vil også i betydeligt omfang kunne bidrage til at lette den sektormæssige omstrukturering af beskæftigelsen. Udarbejdelse og gennemførelse af strategier for at sikre, at de langtidsledige ikke bliver afskåret fra arbejdsstyrken, og for at begrænse yderligere stigninger i deres antal, bør være et vigtigt indsatsområde inden for arbejdsmarkedspolitikken. Dette er så meget desto mere vigtigt, da en fornyet iværksættelse af de strukturelle reformer sandsynligvis i begyndelsen vil føre til højere ledighed.

En fuldstændig gennemførelse af regeringen økonomiske og strukturelle reformprogram vil i vidt omfang kunne møde disse udfordringer.

36


Bulgariens resultater med hensyn til at indføre markedsøkonomi har været begrænsede, da der ikke har været opbakning om de markedsorienterede økonomiske strategier. Der blev på et tidspunkt delvis vendt op og ned på den tidlige liberalisering af handel og priser, og priskontrollen er først ophævet i år. Det er først nu efter krisen ved udgangen af sidste år og den nylige regeringsændring, at en konsensus om det ønskelige i økonomisk reform er begyndt at udvikle sig.

Bulgarien vil ikke blive i stand til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen på mellemlang sigt. Formår myndighederne at omsætte deres på ny erklærede forpligtelse til økonomisk omstilling til en vellykket og varig indsats, kan Bulgariens økonomiske udsigter hurtigt ændres. De seks så godt som spildte år har imidlertid sat landet tilbage. Den utilstrækkelige jordreform har hindret indførelsen af en moderne landbrugssektor. Langsom privatisering og økonomisk ustabilitet har svækket de statslige virksomheder og forsinket opbygningen af en dynamisk privat sektor.

3. Evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab

Det Europæiske Råd i København anførte blandt kriterierne for tiltrædelse “evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab, herunder tilslutning til målene for politisk, økonomisk og monetær union”.

Bulgarien har med sin ansøgning om medlemskab på basis af traktaten uden forbehold accepteret Unionens grundlæggende mål, også dens politikker og instrumenter. I dette kapitel gennemgås Bulgariens evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab, dvs. de retlige og institutionelle rammer, der går under betegnelsen Fællesskabets regelværk, på grundlag af hvilke Unionen realiserer sine mål.

Med Unionens udvikling er regelværket gradvis blevet mere tyngende og udgør en større udfordring for fremtidige tiltrædelser, end det var tilfældet tidligere. Bulgariens evne til at gennemføre regelværket vil være af central betydning for dets evne til at fungere hensigtsmæssigt inden for Unionen.

I de følgende afsnit undersøges på hvert hovedområde af Unionens virksomhed den nuværende og fremtidige situation i Bulgarien. Udgangspunktet for beskrivelsen og analysen er et kort sammendrag af Fællesskabets regelværk med angivelse af bestemmelserne i Europaaftalen og hvidbogen, hvor de er relevante. Endelig gives der for hvert aktivitetsområde en kort vurdering af Bulgariens evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab på mellemlang sigt.

3.1 Det indre marked uden grænser

Det indre marked defineres i traktatens artikel 7A som et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Grundlaget for det indre marked, som er af afgørende betydning for integrationsprocessen i Fællesskabet, er en åben markedsøkonomi, hvor konkurrence og økonomisk og social samhørighed spiller en afgørende rolle.

37

Den faktiske gennemførelse af de friheder, der er nedfældet i traktaten, forudsætter ikke blot overholdelse af så vigtige principper som ikke-forskelsbehandling eller gensidig anerkendelse af nationale regler, således som disse principper er blevet præciseret gennem Domstolens retspraksis, men også en samtidig og effektiv anvendelse af en samling af specifikke fælles bestemmelser. Disse specifikke bestemmelser har bl.a. til formål at sikre offentlig sikkerhed og sundhed, miljø- og forbrugerbeskyttelse, bevarelse af offentlighedens tillid til sektoren for tjenesteydelser eller garanti for, at personer, der udøver visse specialiserede erhverv, har de rette kvalifikationer, og i givet fald at indføre eller samordne visse regulerings- og tilsynsordninger. Al kontrol og systematisk efterprøvning, som er nødvendig for at sikre en korrekt anvendelse af reglerne, skal finde sted inden for selve markedet og ikke ved grænseovergangene.

Det er ikke alene vigtigt at EF-lovgivningen effektivt inkorporeres i national ret, men også at den gennemføres korrekt i praksis via de relevante administrative og retslige strukturer i medlemsstaterne og overholdes af virksomhederne. Denne forudsætning skal være opfyldt for at sikre den gensidige tillid, som er nødvendig for at markedet kan fungere tilfredsstillende.

Dette kapitel bør læses i sammenhæng med bl.a. kapitlet om socialpolitik, miljø, forbrugerbeskyttelse og sektorpolitik.

De fire friheder

Ansøgerlandene overtager gradvis Fællesskabets regelværk:

- Associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Bulgarien trådte i kraft den 1. februar 1995. Hvad angår de fire friheder og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne foreskriver aftalen navnlig en øjeblikkelig eller gradvis anvendelse af et vist antal forpligtelser, gensidige eller ikke-gensidige, vedrørende bl.a. etableringsret, national behandling, frihandel, intellektuel ejendomsret og offentlige indkøb.

- Retningslinjerne i hvidbogen (KOM (95) 163 endelig udg.), som Kommissionen forelagde i 1995 med henblik på at bistå ansøgerlandene med at forberede integrationen i det indre marked, foretager en snævrere afgrænsning af de pågældende lovgivninger; den udvælger de emner og “nøgleområder”, som øver direkte indflydelse på den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer, og redegør for de betingelser, der er nødvendige for at gennemføre lovgivningen, herunder de retlige og organisatoriske strukturer. Der gennemgås 23 aktivitetsområder i Fællesskabet, hvor de pågældende foranstaltninger opdeles i to etaper alt efter hvor højt de prioriteres, og der fastlægges dermed et arbejdsprogram for perioden forud for tiltrædelsen. Kontoret for Informationsudveksling om Faglig Bistand (TAIEX) blev nedsat med det formål at yde supplerende og målrettet faglig bistand på de lovgivningsområder, der er omfattet af hvidbogen. Kontoret har for nylig oprettet en lovgivningsdatabase.

- Tiltrædelsen af Den Europæiske Union indebærer for ansøgerlandene, at de skal overtage og gennemføre hele Fællesskabets regelværk. Det skal i den forbindelse understreges, at den handlingsplan for det indre marked, som blev forelagt for Det Europæiske Råd i Amsterdam, indeholder en række prioriterede foranstaltninger, som er nødvendige for at forbedre det indre markeds funktion (EU-15) på baggrund af indførelsen af den fælles valuta. Dette giver sig nødvendigvis udslag i en udvikling af Fællesskabets regelværk.

38

- De generelle rammer

Virksomhederne skal kunne udøve deres aktiviteter på grundlag af fælles regler uanset aktivitetsområde. Disse fælles regler er vigtige, fordi de fastlægger de generelle rammer for, hvorledes økonomien fungerer, og dermed de generelle konkurrencevilkår. Dette område omfatter ud over konkurrencereglerne (virksomheder og offentlig støtte) skatte- og afgiftsbestemmelserne, som behandles i et andet afsnit i udtalelsen, åbningen af markedet for bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser, harmonisering af reglerne for intellektuel ejendomsret (herunder det europæiske patent), harmonisering af selskabsretten og reglerne for regnskabsaflæggelse, beskyttelse af personoplysninger samt henvisning af sagsanlæg og gensidig anerkendelse af retsafgørelser (artikel 220-konventioner).

Sammendrag

Offentlige indkøb reguleres i øjeblikket på basis af en nylig vedtagen lov om kontrakter for offentlige og kommunale indkøb. Koncessioner reguleres ved en lov af 1996. Gennemførelsen varetages af ministerrådet, medens det nationale revisionskontor tager sig af tilsyn og overvågning. Efter sin tiltrædelse af WTO den 1. december 1996 har Bulgarien indledt forhandlinger om tiltrædelse af WTO-aftalen om offentlige indkøb.

Bulgarien har vedtaget lovgivning om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret, særlig vedrørende patenter (1993) og ophavsret (1993) og har tiltrådt næsten alle relevante internationale konventioner på dette område. Bulgarien har forpligtet sig til at gennemføre TRIPs-aftalen (om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder) med virkning samtidig med WTO-tiltrædelsen i december 1996.

Selskabsretten bygger i første række på handelslovgivningen, der blev vedtaget i 1991 med efterfølgende ændringer. Den bulgarske lovgivning anerkender en række af virksomheder, som falder i to bredere kategorier: personselskaber og kapitalselskaber. I juni 1996 var der registreret omkring 45 000 aktieselskaber. Virksomhederne kan udstede aktier til at skaffe finansieringsmidler; aktionærerne nyder lovfæstet beskyttelse. Mindstekapitalkravene er lovfæstede. Kreditorer nyder en passende beskyttelse. Distriktsdomstolene fører virksomhedsregistre, som indeholder de grundlæggende materielle fakta vedrørende hvert selskab; disse data er tilgængelige for offentligheden. Årsberetningerne offentliggøres i statstidende.

Hvad angår regnskaber, findes reglerne om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber i lov om regnskabsføring (1991, senest ændret i 1996), den nationale liste over regnskaber og 31 nationale regnskabsstandarder. Lovgivningen er baseret på EF-direktiver og internationale regnskabsstandarder. I loven om regnskabsføring og i en forordning findes der regler vedrørende revisorer. Siden den sidste ændring af loven om regnskabsføring repræsenterer revisorinstituttet de bulgarske revisorer. Finansministeriet har nedsat et disciplinærudvalg, der har ansvaret for tilsyn.

Med hensyn til databeskyttelse fastsætter artikel 32 i den bulgarske forfatning, at borgernes privatliv er ukrænkeligt, og at borgerne har ret til beskyttelse mod ulovlig indblanding i private eller familiemæssige anliggender.

Vurdering af den nuværende og fremtidige situation

39

Der er behov for en yderligere indsats for overtagelse af alle de relevante bestemmelser i regelværket vedrørende offentlige indkøb.

Den nye lov byder i almindelighed ikke på et tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af, om de forskellige direktivers anvendelsesområde er overholdt, særlig hvad angår tjenesteydelser og forsyningsselskaber. Desuden er loven ikke særlig detaljeret, hvad angår tekniske krav og tekniske/finansielle evner. I øjeblikket opnår bulgarske firmaer (eller EU-virksomheder med datterselskaber i Bulgarien) præferencebehandling ved tildeling af kontrakter om offentlige indkøb. Firmaer beliggende i EU får først lige adgang efter udløbet af overgangsperioden i Europaaftalen (senest den 31. januar 2005). Klage- og revisionsprocedurerne synes heller ikke at være forenelige med EF-kravene.

De yderligere ændringer af loven om offentlige indkøb forventes færdiggjort i 1997, men den faktiske anvendelse hæmmes stadig af mangel på gennemførelsesprocedurer og en generel ringe viden blandt offentligheden om offentlige indkøb. Der forventes en komplet harmonisering på mellemlang sigt.

Der er behov for en særlig indsats til at forbedre beskyttelsen af intellektuel og industriel ejendomsret. Der er nået et vist fremskridt med patentlovgivningen; der kræves et betydeligt fremskridt med hensyn til varemærker, ophavsret og beslægtede rettigheder. Med hensyn til håndhævelse af bestemmelserne er der gjort en vis indsats, særlig ved grænsen, hvad angår ophavsret. Men også på dette område kræves der et betydelig fremskridt, navnlig på grund af svaghederne ved den interne kontrol og håndhævelsen af ophavsret ved grænsen. Ifølge Europaaftalen (artikel 67) skal Bulgarien tilpasse sin lovgivning inden udgangen af 1997. Pirateri er stadig et stor problem.

Med hensyn til selskabsret synes den bulgarske lovgivning i vid udstrækning omend ikke helt at være i overensstemmelse med 1., 2. og 3. direktiv. Der er problemer med gennemførelsen af selskabsretten på grund af utilstrækkelig viden om og erfaringer blandt dommerne med selskabsret og selskabsretlige anliggender. Dette gælder særlig i forbindelse med sager om insolvente selskaber under handelslovgivningen, som omfatter nye procedurer, under hvilke domstolene udvælger og udpeger tilforordnede. Håndhævelse af lovgivningen hæmmes også på grund af mangler i lovgivningen om privatisering og koncessioner.

På regnskabsområdet er der allerede nået en høj grad af overensstemmelse med direktiverne, men der kræves forbedringer med hensyn til erhvervets overholdelse af lovgivningen. Inden for revision er der planer om navnlig at højne kvalifikationskravene.

Der forekommer visse overgangsproblemer inden for gennemførelsen i praksis af de nye regler i form af mangel på kvalificerede regnskabsførere og revisorer, hvilket er et spørgsmål, der kræver stor opmærksomhed, hvis det skal kunne løses på mellemlang sigt.

Med hensyn til beskyttelse af persondata er målet med et lovforslag og en nye lov om telekommunikation at bringe lovgivningen i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF. Der skal oprettes en uafhængig tilsynsmyndighed. Bulgarien kan først, når disse lovgivningsforanstaltninger er truffet, tiltræde Europarådets konvention nr. 108.

Konklusion

I ovennævnte sektorer har Bulgarien overtaget flere vigtige direktiver og udarbejder lovforslag

40

om flere andre. Der er fortsat behov for en stor indsats til gennemførelse af hvidbogen. Bulgarien vil skulle sætte stærkt ind på at afpasse sin lovgivning og praksis efter EU-kravene vedrørende offentlige indkøb tillige med intellektuel og industriel ejendomsret.

Hvad angår selskabsret, skulle der ikke blive noget større problem med Bulgariens overtagelse af Fællesskabets regelværk. Med hensyn til regnskabs- og revisionsvæsen skal der gøres en betydelig indsats for at sikre anvendelse i praksis af den bestående lovgivning.

Der må desuden i høj grad sættes ind på at vedtage og gennemføre foranstaltninger til at indfri Fællesskabets krav med hensyn til databeskyttelse.

- Fri bevægelighed for varer

Den fri bevægelighed for varer forudsætter, at foranstaltninger, der medfører begrænsninger for handelen, forsvinder, dvs. ikke blot told og kvantitative begrænsninger på handelen, men også alle foranstaltninger med tilsvarende virkning, nemlig de foranstaltninger, der direkte eller indirekte finder anvendelse på nationalt fremstillede eller importerede varer og har protektionistiske virkninger. I det omfang de tekniske krav ikke er harmoniseret, er anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse af nationale regler og princippet om begrænsning af de nationale krav til de mål, der ønskes opnået, afgørende for at garantere varers fri bevægelighed, idet principperne i EF-domstolens “Cassis de Dijon”-dom finder anvendelse.

Med henblik på harmonisering har Det Europæiske Fællesskab udviklet den “nye metode”, der indfører en fremgangsmåde med fin balance mellem offentlige og private autonome organer, hvori EF-lovgivningen og europæiske standarder spiller en særlig supplerende rolle. I stedet for at påtvinge tekniske løsninger er EF-lovgivningen således begrænset til at fastsætte de væsentlige krav, som varer skal opfylde. Varer fremstillet i overensstemmelse med europæiske standarder antages at opfylde sådanne væsentlige krav, men europæiske standarder er ikke det eneste middel til at bevise en sådan overensstemmelse. Den “nye metode” fungerer i forbindelse med den “globale metode” for varecertificering, der styrer anbringelsen af EF-overensstemmelsesmærket på varen. For andre varer såsom lægemidler, kemikalier, motorkøretøjer og levnedsmidler følger EF-direktiverne det traditionelle regulatoriske mønster med tilvejebringelse af fuldt detaljerede regler.

Den frie bevægelighed for varer hviler ligeledes på gennemførelse af en række EF-harmoniseringsforanstaltninger. I denne forbindelse bør der lægges stor vægt på anvendelse af reglerne for harmonisering på området for beskyttelse af sikkerhed og sundhed, som forudsætter indførelse af passende ordninger og organer for såvel virksomheder som forvaltninger.

Blandt de “horisontale” direktiver, der er absolut nødvendige for, at markedet uden grænser kan fungere effektivt, er bl.a. direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og direktivet om produktansvar. Bestemmelserne om produktsikkerhed i almindelighed er dækket i afsnittet om forbrugerbeskyttelse.

De specifikke bestemmelser om landbrugsprodukter (overholdelse af veterinære og plantesundhedsmæssige standarder) beskrives detaljeret i afsnittet om landbruget.

Sammendrag

41

Bulgarien har siden 1990 ført en generel politik for handelsliberalisering og begyndte for nyligt med en fuldstændig prisliberalisering. Betingelserne for et sikkert og gennemsigtigt lovgivningsklima for private erhvervsdrivende opfyldes gradvis. Der findes få diskriminerende foranstaltninger i øjeblikket.

Der er ingen væsentlige problemer med opfyldelsen af betingelserne for de frie varebevægelser, jf. Europaaftalens artikel 8-37. Bulgarien har forud for tidsplanen afskaffet flere kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning. Toldklareringsgebyret vil blive afskaffet pr. 1. januar 1998.

Der er fortsat problemer med, hvor effektivt de regeringsinstitutioner, der er inddraget i gennemførelsen af lovgivning og administrative bestemmelser, som er forenelige med Europaaftalen og Fællesskabets regelværk, kan fungere.

Standardisering og overensstemmelsesvurdering er et anliggende for udvalget for standardisering og måling, som er et statsorgan under ministerrådet, og som har en blanding af policy- og udøvende funktioner inden for standardisering, certificering, akkreditering og måling; udvalget er associeret medlem af Den europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (CENELEC).


Trods Bulgariens gode resultater på handelsområdet er der endnu behov for en indsats med hensyn til fuldstændig overtagelse og gennemførelse af regelværket i forbindelse med de frie varebevægelser på det indre marked. Tilnærmelsen af den tekniske lovgivning er gået langsomt i gang, idet der dog ifølge det strategidokument, der blev forelagt i maj 1996, er planlagt en tilpasning af større foranstaltninger i 1998. Fremskridt med hensyn til “ny metode”-direktiverne og den kemiske sektor er begrænset, men på den anden side er der opnået en del inden for fødevarer og automobiler, idet der for sidstnævntes vedkommende forventes en fuldstændig tilpasning i 2000. Tilnærmelsesarbejdet vedrørende den tekniske lovgivning om farmaceutiske produkter er godt på vej. Der kræves dog stadig sekundær lovgivning til gennemførelse af den almindelige lovgivning. Der er også behov for en yderligere indsats i retning af fuld tilpasning med hensyn til varemærkeret, mærkning og etikettering af produkter og produktsikkerhed.

Den gældende lovgivning om standardisering er ikke på linje med EU-systemet.

Der findes forslag til lovgivning på området standardisering og overensstemmelsesvurdering. Når denne engang er vedtaget, vil der været skabt en betydelig større overensstemmelse med EU-systemet, og den vil tydeliggøre standardernes frivillige karakter i Bulgarien.

De administrative strukturer for standardisering og overensstemmelsesvurdering vil skulle styrkes, for at de kan gennemføre den fremtidige lovgivning. Standardiserings- og målingsudvalgets fremtidige status skal klarlægges, særlig med hensyn til dets uafhængighed i gennemførelsen af standardiseringsforanstaltninger. Problemerne som følge af de langsommelige procedurer er blevet løst inden for rammerne af Europaaftalen.

Begrebet civilretligt ansvar for skader forårsaget af defekte varer findes ikke i øjeblikket i den bulgarske lovgivning, som derfor ikke opfylder kravene i EF-bestemmelserne på området.

42

På de områder, der er reguleret på nationalt plan, men som ikke er omfattet af en fællesskabsharmonisering, mangler der imidlertid oplysninger om den faktiske anvendelse af fællesskabsrettens principper for varers fri bevægelighed i Bulgarien.

Dette skyldes bl.a., at rapporteringsprocedurerne, som udgør en del af det indre markeds maskineri, endnu ikke er operative og således ikke kan anvendes i en før-tiltrædelsessituation: det drejer sig bl.a. om direktiv 83/189, der foreskriver underretning om forslag til nationale tekniske standarder og forskrifter, beslutning nr. 3052/95 om foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser, procedurer for klager til Kommissionen eller endda muligheden for at lade Domstolen afgøre spørgsmål, jf. traktatens artikel 177. Samtidig vil en vurdering af Bulgarien anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse forudsætte grundigere oplysninger om landets nationale regler og administrative praksis, der kan være af betydning for handelen med varer.

Konklusion

Bulgariens resultater med opfyldelsen af sine forpligtelser vedrørende fri bevægelighed for varer under Europaaftalen er i almindelighed gode. De bulgarske myndigheder skal dog sikre sig, at deres nationale lovgivning på områder, der ikke er omfattet af en EF-harmonisering, ikke lægger hindringer i vejen for samhandelen, idet de især skal kontrollere, at gældende foranstaltninger står i forhold til de mål, der forfølges. Til trods for de positive tegn skal der fortsat gøres en betydelig indsats, før Fællesskabets regelværk er gennemført fuldt ud og effektivt i Bulgarien.

- Fri bevægelighed for kapital

Europaaftalen fastlægger princippet om fri bevægelighed for kapital mellem Bulgarien og EU. Dette gælder, hvad angår Bulgariens forpligtelser, fra tidspunktet for Europaaftalens ikrafttræden for så vidt angår direkte investeringer foretaget af virksomheder, der allerede er etableret i Bulgarien, og hvad angår EF-virksomheders filialer og kontorer (såvel som selvstændige erhvervsdrivende) gradvis i løbet af overgangsperioden. Ifølge aftalen skal parterne konsultere hinanden med henblik på at lette kapitalbevægelserne mellem Fællesskabet og Bulgarien for at fremme aftalens mål.

Hvidbogen fremhæver forbindelsen mellem den fri bevægelighed for kapital og den fri bevægelighed for finansielle tjenesteydelser. Den beskriver og foreslår en trinfølge for kapital liberalisering begyndende med langfristede kapitalbevægelser og kapitalbevægelser i forbindelse med handelstransaktioner og siden kortfristede kapitalbevægelser.

43

Sammendrag

Den bulgarske forfatning fastsætter, at udenlandsk kapital nyder samme retlige beskyttelse som bulgarske statsborgeres kapital. De internationale kapitalstrømme mellem Bulgarien og unionen er fortsat relativ beskedne. De udenlandske kapitalstrømme til Bulgarien var ringe indtil udgangen af 1996 men har siden taget til. Tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer anslås kumulativt for 1989-96 til 400 mio. ECU. Der er vedtaget betydningsfuld lovgivning for at tiltrække udenlandske investeringer, og der er oprettet et agentur for udenlandske investeringer.

Den bulgarske lev er konvertibel i forbindelse med transaktioner på de løbende poster. Med hensyn til kapitalbevægelser er der i almindelighed frie muligheder for udenlandske direkte investeringer. Der kræves tilladelse til investeringer i sektorer, som anses for at være følsomme. Overskud og investeret kapital kan hjemtages i konvertibel valuta.

Der findes restriktioner for udenlandske fysiske og juridiske personers erhvervelse af fast ejendom i Bulgarien, undtagen gennem arv. Valutaudlændinge kan erhverve jord (undtagen landbrugsjord) ved at oprette en virksomhed i landet.

Valutaudlændinge kan have konti i leva og udenlandsk valuta. Der er ingen begrænsninger for kreditering og debitering af valutakonti eller for overførsler til udlandet fra disse konti. Godkendte banker kan optage lån i udlandet uden tilladelse fra nationalbanken, og valutaindlændinge kan foretage indskud i udenlandsk valuta i Bulgarien.

Kapitalbevægelser til udlandet kræver forudgående tilladelse fra den bulgarske nationalbank.

Etablering af filialer af EU-investeringsfirmaer såvel som EU-emittenters adgang til notering er endnu ikke reguleret. Stiftelse af ikke-indenlandske datterselskaber af EU-investeringsfirmaer sker i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i loven i værdipapirer, børser og investeringsselskaber.


Det er regeringens agt, at fjernelsen af restriktionerne for kapitalbevægelser skal følge fremgangsmåden i Europaaftalen og på de deri fastsatte betingelser. Europaaftalen giver mulighed for at opretholde restriktioner for direkte investeringer i udlandet i de første fem år efter aftalens ikrafttræden og en gradvis liberalisering af resten af kapitaltransaktionerne.

Der findes restriktioner for udlændinges erhvervelse af fast ejendom, navnlig som følge af det forfatningsmæssige forbud mod, at udlændinge ejer jord. Disse restriktioner er forenelige med Europaaftalen, men de hæmmer de frie kapitalbevægelser. Der består også administrative og proceduremæssige problemer med registrering af virksomheder.

Konklusion

Bulgarien har indført valutakonvertibilitet for de fleste transaktioner på de løbende poster men begrænset liberaliseringen af kapitalbevægelserne. De liberaliserede kapitaltransaktioner vedrører udelukkende indgående kapitalbevægelser. Der kan først overvejes en lempelse af restriktionerne, navnlig for de udgående kapitalbevægelser, når der er nået en varig forbedring af den finansielle situation og resultaterne i banksektoren og i takt med den økonomiske

44

stabilisering og strukturreformerne.

- Fri bevægelighed for tjenesteydelser

Grundlaget for den fri bevægelighed for tjenesteydelser er et forbud mod forskelsbehandling, bl.a. på grund af nationalitet, og dels på regler for harmonisering af forskellige nationale regelsæt. Disse regler vedrører ofte både etableringsretten, som henhører under området for personers fri bevægelighed, og den fri levering af tjenesteydelser. Deres gennemførelse forudsætter indførelse af administrative strukturer (banktilsynsudvalg, kontrolmyndigheder for den audiovisuelle sektor, tilsynsmyndigheder) samt en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne på kontrolområdet (gensidige anerkendelsesordninger).

En vigtig del af lovgivningen om fri bevægelighed for tjenesteydelser vedrører finansielle tjenesteydelser. Ligeledes berøres problemerne i forbindelse med åbningen af nationale markeder i traditionelt monopoldominerede sektorer som telekommunikations- og til dels energi- og transportsektoren. Disse områder vil blive behandlet i de relevante afsnit i udtalelsen.

Sammendrag

Den bulgarske banksektor er relativ fragmenteret. Syv statsbanker tegner sig for over to tredjedele af de samlede aktiver. 16 banker er undergivet et særligt tilsyn eller er efter anmodning fra nationalbanken undergivet konkursprocedurer.

Størstedelen af fase I-lovgivningen anses for at være på linje med kravene i de relevante EF-direktiver. De vigtigste bestemmelser består af lov om banker og kreditvirksomhed og nationalbankens forordning nr. 2 om bankbevilling, nr. 8 om bankers kapitalgrundlag og lov om statslig beskyttelse af indskud og konti sammen med nationalbankens forordning nr. 1 om bankindskudsforsikring. Fase II-foranstaltningerne er kun til dels gennemført. Der blev i 1996 vedtaget en lov om modvirkning af hvidvaskning af penge, men den er ikke helt forenelig med EF-bestemmelserne.

Banktilsynet varetages af banktilsynsdepartementet i nationalbanken.

Bulgariens vigtigste lovgivning vedrørende handel med værdipapirer omfatter loven om værdipapirer, børser og investeringsselskaber samt loven om udenlandske personers erhvervsvirksomhed og udenlandske investeringsselskaber, som trådte i kraft i 1996. Der foreligger et lovforslag klar om varebørser og markeder.

Levering af professionel investeringsservice er undergivet en bevillingsprocedure. Investeringsmæglere skal opfylde specifikke krav til støtte af markedsstabiliteten og investorernes interesser. Kreditinstitutter kan også optræde som investeringsmæglere på basis af deres “universalbevilling”. Bankerne spiller i realiteten en større rolle på markedet, eftersom mægler/dealer-erhvervet er i sin vorden.

Etablering af filialer af EU-investeringsfirmaer såvel som EU-emittenters adgang til notering er endnu ikke reguleret. Stiftelse af ikke-indenlandske datterselskaber af EU-investeringsfirmaer sker i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i loven i værdipapirer, børser og investeringsselskaber.

45

Værdipapir- og børskommissionen, der er oprettet i henhold til lov af 1996 om værdipapirer, børser og investeringsselskaber, fører kontrol med transaktioner på værdipapirmarkedet.

Som følge af lovgivningsændringer fra og med 1989 har der kunnet stiftes private forsikringsselskaber. I 1997 trådte der en forsikringslov og en forordning om obligatorisk forsikring i kraft. Sammen med loven om beskyttelse af udenlandske investeringer regulerer forsikringsloven de bulgarske og udenlandske forsikringsselskaber. Det hedder i forsikringsloven, at ‘et udenlandsk forsikringsselskab kun kan udøve forsikringsvirksomhed gennem en filial, hvis registrerede kontor er beliggende i Bulgarien’, hvis det er registreret i overensstemmelse med handelsloven og har bevilling fra forsikringstilsynsdepartementet, som er tilsynsorganet i finansministeriet. Udlændinge kan også deltage i selskaber og erhverve aktier efter tilladelse fra tilsynsdepartementet. Udenlandske forsikringsselskaber kan erhverve majoritetsandele efter en periode på syv år. Disse foranstaltninger er del af en politik for gradvis liberalisering af forsikringsmarkedet. Udenlandske forsikringsselskaber har indtil videre kun opereret i begrænset omfang.


I 1991-93 blev der vedtaget en række banklove og forsigtighedsforordninger med strenge standarder for sektoren. Lovgivningen er til en vis grad i overensstemmelse med Unionens system, men kravene heri om solvens og ydelse af dubiøse lån er endnu ikke opfyldt, i hovedsagen på grund af den økonomiske krise og bankkrisen. Hvad angår foranstaltningerne i hvidbogen skal der foretages ændringer for to ud af fire fase I-foranstaltninger til lovgivning om kreditinstitutter, medens der kræves ny lovgivning for alle fase II-foranstaltninger.

Regeringen er i færd med at foretage en komplet omstrukturering af den finansielle sektor, bl.a. med oprettelse af en valutamyndighed, rationalisering af bankbevillinger, styrkelse af bestemmelserne om regnskaber og ekstern revision, en ny lov om bankers insolvens, bestemmelser om styrkelse af nationalbankens banktilsynsdepartement og en revision af nationalbankens forordning om kapitalgrundlag, låneklassifikation og likviditet. I denne forbindelse kan der forventes en hurtig udvikling i lovgivningstilnærmelsesarbejdet i 1997 på områder som konkursprocedurer, indskudsforsikring og banktilsyn. Der kræves en væsentlig indsats med hensyn til den bulgarske nationalbanks håndhævelse af banklovgivningen og forsigtigshedsforordningerne, også hvad angår personaleuddannelse.

Gennemførelsen af hvidbogens henstillinger om værdipapirmarkederne er stadig ikke komplet, navnlig hvad angår de fleste af fase II-foranstaltningerne. Men de bulgarske myndigheder har udarbejdet nogle forslag til forordning, som skulle hjælpe til at udfylde en stor del af lakunerne, omend ikke helt. Det bulgarske værdipapirmarked befinder sig endnu på et tidligt udviklingsstadium og lider under mangler med hensyn til organisation og regulering af markedet såvel som manglende gennemsigtighed på det finansielle marked. De bestående privatiseringsfonde skal omdannes til investeringsselskaber eller selskaber for kollektive investeringer, som endnu skal oprettes. Der vil blive oprettet en officiel bulgarsk børs inden årets udgang. I det sidste år opererede omkring 15 private uregulerede børser, som er blevet lukket af kommissionen for værdipapirer og børsen.

De statslige forsikringsselskabers lovbefæstede monopol er blevet afskaffet, og et privat forsikringsmarked kendetegnet af redelig konkurrence skal endnu udvikle sig. Regeringen vil i sin politik skulle træffe foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed på det private

46

forsikringsmarked. Med henblik herpå godkendte regeringen i juni 1997 et forslag til ændring af forsikringsloven, hvorefter der skal oprettes et nationalt forsikringsråd med sigte på at indføre et stabilt og åbent forsikringssystem og give kunderne og borgerne en sikkerhed. Forsikringstilsynsdepartementet i finansministeriet vil skulle tillægges de relevante beføjelser; domstolene og lovgivningshåndhævelsesorganer vil eventuelt skulle foretage den nødvendige opfølgning.

Konklusion

Der kan registreres et vist fremskridt på området finansielle tjenesteydelser og et klart tilsagn fra myndighedernes side om at ville tage yderligere skridt, men den fulde overtagelse af regelværket afhænger af gennemførelsen af programmet for økonomisk og strukturel reform, som også indebærer en styrkelse af tilsynsstrukturen, med hensyn til hvilken der er taget flere skridt for nylig. Processen vil kræve en vedvarende indsats igennem flere år, før Bulgariens finansielle system vil være i stand til at modstå virkningerne af integrationen i det indre marked.

- Fri bevægelighed for personer

Den fri bevægelighed for personer omfatter to begreber, der ikke har samme traktatmæssige baggrund. På den ene side vedrører artikel 7 A i første del af traktaten, der omhandler “Principperne”, oprettelsen af det indre marked og indebærer, at medlemsstaternes indre grænser kan passeres uden kontrol. På den anden side giver artikel 8 A i traktatens anden del om unionsborgerskabet enhver unionsborger en personlig ret til på visse betingelser at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Afskaffelsen af grænsekontroller gælder for alle personer uanset nationalitet, da det ellers risikeres, at artikel 7 A mister sin nyttevirkning. Mens rettighederne i henhold til artikel 8 A gælder i alle medlemsstater, er de rettigheder, der følger af artikel 7 A, endnu ikke gennemført fuldstændigt på unionsplan.

a) Fri bevægelighed for unionsborgere, etableringsfrihed og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer

Europaaftalen fastslår, at legalt ansatte arbejdstagere (og deres familier) ikke må forskelsbehandles. Den dækker muligheden for at kumulere eller overføre rettigheder i forbindelse med social sikring og opmuntrer medlemsstaterne til at indgå bilaterale aftaler med Bulgarien om adgang til arbejdsmarkeder. I anden del af overgangsperioden vil Associeringsrådet undersøge yderligere måder til at forbedre arbejdstageres bevægelighed.

I hvidbogen omhandles de lovgivningsmæssige krav, der er nødvendige for at sikre en harmonisk udvikling på arbejdsmarkedet og samtidig forhindre konkurrencefordrejninger.

Arbejdstagernes fri bevægelighed er en af de grundlæggende frihedsrettigheder, der anerkendes i traktaten; adgangen til visse erhverv (f.eks. i den juridiske sektor eller på sundhedsområdet) kan imidlertid afhænge af visse betingelser, bl.a. kvalifikationer, der alt efter tilfældet er genstand for samordning eller anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse.

Den fri etableringsret garanteres ligeledes af traktaten og vedrører økonomiske aktiviteter, der udøves af fysiske personer, som ikke er lønmodtagere, og selskaber.

Det fri bopælsvalg kan ligeledes gøres til genstand for minimumsbetingelser vedrørende midler

47

til underhold og dækning af en sygeforsikring, når der ikke udøves en erhvervsmæssig aktivitet i det pågældende land.

Sammendrag

Alle udlændinge, der er bosiddende i Bulgarien, har ifølge forfatningen samme rettigheder og forpligtelser som bulgarske statsborgere, undtagen på få specifikke områder, hvor der kræves bulgarsk statsborgerskab. Der sikres således ligebehandling efter forfatningen, men i praksis fører Bulgarien en ret restriktiv indvandringspolitik. Generelt udstedes der arbejdstilladelser for en periode på et år, som kan forlænges med yderligere to år, til fuldtidsbeskæftigelse.

Undervisningsministeriet er det kompetente organ for anerkendelse af eksamensbeviser inden for de højere uddannelser. Bulgarien har, hvad angår regelværket om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser tilstræbt en tilpasning af national lovgivning til de relevante direktiver.


Der findes ingen specifikke retsbestemmelser om ret til indrejse og ophold for en arbejdstagers familiemedlemmer, ret til ophold i tilfælde af frivillig eller ufrivillig ophør med arbejde og til alternativ beskæftigelse i tilfælde af arbejdsløshed (frivillig eller på anden måde). Den begrundelse, der gives for afslag på ansøgning om arbejdstilladelse, opfylder ikke EU-bestemmelserne vedrørende arbejdskraftens mobilitet, jf. artikel 48. Restriktionerne for familiemedlemmers ret til beskæftigelse forekommer at være ubehørigt strenge; klager behandles på administrativt plan og ikke ved retten. Der forekommer kun få foranstaltninger til at anspore arbejdstageren eller hans/hendes familiemedlemmer til beskæftigelsesmæssig eller social integration; det afspejles i de restriktive betingelser for optagelse i landets uddannelsessystem.

Der er ikke mange erfaringer med samarbejdet mellem Bulgarien og EU-medlemsstaterne om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og erhvervskvalifikationer. Med hensyn til eksamensbeviser inden for de højere uddannelser blev der i 1995 oprettet et nationalt godkendelses- og evalueringsorgan, der skal bane vejen for gensidig akademisk anerkendelse. Der findes ikke noget lignende organ for erhvervsuddannelseskvalifikationer. Der vil endnu skulle foretages en systematisk analyse af overensstemmelsen mellem Bulgariens og medlemsstaternes læseplaner, når Bulgarien har leveret de relevante oplysninger til undersøgelse. Der vil blive behov for en større indsats til overtagelse af regelværket på mellemlang sigt og til en effektiv anvendelse heraf.

Konklusion

Omsætningen og gennemførelsen af Fællesskabets regelværk er meget begrænset. Trods fremskridt på mange områder kræves der en omfattende lovgivnings- og planlægningsmæssig og administrativ reformindsats, for at Bulgarien kan overtage Fællesskabets regelværk i sin helhed vedrørende personers fri bevægelighed på mellemlang sigt.

b) Afskaffelse af kontrol af personer ved de indre grænser

Den fri bevægelighed i henhold til EF-traktatens artikel 7 A, dvs. afskaffelsen af kontrol af alle personer uanset nationalitet ved de indre grænser, er endnu ikke virkeliggjort i fuldt omfang inden for Den Europæiske Union. Afskaffelsen af personkontrollen afhænger af, at der

48

vedtages et stort antal ledsageforanstaltninger, hvoraf nogle endnu ikke er blevet godkendt og gennemført af medlemsstaterne, se afsnittet om retlige og indre anliggender. Derimod er dette mål nået af et begrænset antal medlemsstater på grundlag af Schengen-konventionen, der allerede anvendes af syv medlemsstater, mens seks andre forbereder sig på at tage den i brug.

Traktatforslaget sigter mod at lette opnåelsen af dette mål inden for rammerne af Unionen ved at indføre et nyt kapitel om frihed, sikkerhed og retfærdighed samt ved at integrere Schengen-reglerne i EU.

Bulgarien har givet udtryk for sit ønske om og sin beredvillighed til at opfylde bestemmelserne i Schengen-aftalen og deltage i den. Landet er begyndt at forberede dette og har i denne forbindelse anmodet om bistand fra medlemsstaterne, navnlig med hensyn til at styrke grænsekontrollen.

Generel evaluering

1. Bulgarien fremskridt med hensyn til gennemførelsen af lovgivningen i forbindelse med hvidbogen er opsummeret i bilaget. Af tabellen fremgår det, at Bulgarien pr. 30. juni 1997 forventer at have gennemført 126 af de 899 direktiver eller forordninger, der er omhandlet i hvidbogen, i sin nationale lovgivning. Disse oplysninger vedrører den lovgivning, som Bulgarien allerede mener at have gennemført, eller som anses for forenelig med fællesskabsreglerne. Dette indebærer ikke en stillingtagen til teksternes forenelighed, hvorom Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt kan udtale sig.

2. Som helhed betragtet har den bulgarske lovgivning på vigtige områder af det indre marked kun meget delvis overtaget Fællesskabets regelværk. I betragtning af de fremskridt der er gjort, kræves der derfor en meget betydelig og vedvarende indsats både med hensyn til tilnærmelse af lovgivning og oprettelse af strukturer til at gennemføre den.

Blandt de største prioriteter, som anerkendes af regeringen, figurerer en fuldstændig omstrukturering af finanssektoren for at opretholde det fornødne niveau af tillid hos offentligheden og investorerne.

3. Generelt set er den svage bulgarske offentlige forvaltning et større problem, som stiller spørgsmålstegn ved såvel tempoet i aktiviteterne med tilnærmelse af lovgivning som kvaliteten heraf. De forskellige strukturer, der er nødvendige til at gennemføre lovgivningen vedrørende det indre marked, er i øjeblikket ikke i stand til at udføre deres mission. Samme forbehold gælder evnen hos erhvervslivet, særlig SMV’erne, til at gennemføre Fællesskabets regelværk.

4. Uafhængigt af de specifikke aspekter i forbindelse med landbruget vil det først være muligt at afskaffe kontrollerne ved Unionens indre grænser, når der er sket en tilstrækkelig harmonisering af lovgivningerne. Dette forudsætter en gensidig tillid, der bl.a. hviler på forvaltningerne på rette niveau (f.eks. betydningen af sikkerhedskontroller af visse produkter foretaget på afgangsstedet). Det var kun muligt at skabe et område uden grænser pr. 1. januar 1993, fordi alle formaliteter og kontroller ved medlemsstaternes indbyrdes grænser afskaffedes. Det drejede sig bl.a. om tekniske kontroller (bl.a. af produktsikkerhed), veterinære, sanitære, plantesundhedsmæssige, økonomiske og kommercielle kontroller (f.eks. bekæmpelse af efterligninger) samt sikkerheds- og miljømæssige kontroller (våben, affald osv.). I de fleste tilfælde var afskaffelsen kun mulig ved at indføre og iværksætte

49

fællesskabsforanstaltninger, der tillod en harmonisering af reglerne for bevægelighed og markedsføring (især vedrørende produktsikkerhed) og evt. lade kontroller og formaliteter finde sted internt i området eller på medlemsstaternes marked (bl.a. vedrørende moms og punktafgifter, kontrol af dyrs og planters sundhed eller indsamling af statistiske oplysninger). En del af Bulgariens grænse vil blive Unionens ydre grænse. Dette vil indebære en styrkelse af grænsekontrollen, se afsnittet om told.

I betragtning af den samlede vurdering, der kan foretages af fremskridtet og tempoet i arbejdet på de forskellige berørte områder er det vanskeligt i dag at fastslå, hvornår Bulgarien vil være i stand til at gennemføre alle de retsakter, der er nødvendige for at afskaffe kontrollen ved de indre grænser og overføre denne kontrol til Unionens ydre grænse.

5. Bulgarien har endnu ikke overtaget de grundlæggende elementer i Fællesskabets regelværk vedrørende det indre marked. Det vil være nødvendigt med en stor indsats, for at Bulgarien kan overtage og gennemføre lovgivningen vedrørende det indre marked samt skaffe sig de nødvendige håndhævelsesmekanismer.

Man kan for nærværende ikke forvente, at Bulgarien vil være i stand til at deltage fuldt ud i det indre marked på mellemlang sigt.

Konkurrence

Det Europæiske Fællesskabs konkurrencepolitik bygger på traktatens artikel 3, litra g), der fastsætter, at Fællesskabet skal have en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. De vigtigste anvendelsesområder er anti-trust og statsstøtte.

Europaaftalerne indeholder bestemmelser om en konkurrenceordning, der skal gælde i handelsforbindelserne mellem Fællesskabet og Bulgarien, og som er baseret på de kriterierne i traktatens artikel 85 og 86 (aftaler mellem virksomheder/misbrug af dominerende stilling) og artikel 92 og 93 (statsstøtte) og om, at der skal vedtages gennemførelsesbestemmelser på disse områder senest tre år efter aftalens ikrafttræden. Den fastsætter desuden, at Bulgarien skal bringe sin lovgivning i overensstemmelse med Fællesskabets på konkurrenceområdet.

Hvidbogen refererer til den gradvise anvendelse af ovennævnte bestemmelser og bestemmelserne i fusionsforordningen (4064/89) og artikel 37 og 90 (monopoler og særlige rettigheder).

Sammendrag

Det nuværende retsgrundlag for konkurrencepolitikken er lov om beskyttelse af konkurrencen (af maj 1991), som indeholder grundbestemmelserne om restriktiv praksis, misbrug af dominerende stilling, fusionskontrol og rudimentære bestemmelser om procedureregler. Med et nyt forslag til lov om beskyttelse af konkurrencen sigtes der mod med større præcision at skabe grundlaget for fri foretagsomhed i alle sektorer, fri prisfastsættlse og beskyttelse af forbrugernes interesser. Det yder desuden beskyttelse mod misbrug af dominerende markedsstilling og illoyal konkurrence og andre tiltag, der kan have restriktive virkninger på hjemmemarkederne.

Ved loven af 1991 blev der oprettet et udvalg for beskyttelse af konkurrence, som har ansvaret for håndhævelsen af Bulgariens konkurrencepolitik.

50

Den 25. oktober 1996 blev der oprettet et tilsynsorgan for statsstøtte under finansministeriet. Der er dog ikke fastlagt regler for dets funktion.

Den eksisterende opgørelse over statsstøtte er et vigtigt skridt i retning af gennemsigtighed. Dog kræves der yderligere oplysninger om det samlede ydede beløb, fordeling på sektorer, mål, støtteform og især de finansielle forbindelser mellem staten og statsejede virksomheder.


Betingelserne for økonomisk konkurrence er endnu ikke helt til stede. Det har taget sin tid at få oprettet udvalget for beskyttelse af konkurrence, og dets beføjelser til håndhævelse og dets budgetressourcer skal styrkes.

Hvad angår offentlige virksomheder og virksomheder med særlige og eksklusive rettigheder, er udviklingen hurtigere i visse sektorer end i andre. Liberaliseringen inden for telekommunikation er under vejs, medens en politik i denne retning er under udformning i andre sektorer, som f.eks. transport, posttjenester og energi. El-sektoren, alkohol, olie, salt og kulminedrift er stadig undergivet statslige handelsmonopoler.

På statsstøtteområdet opfylder Bulgarien for nærværende ikke kravene om en troværdig kontrol med statsstøtte. Der findes i øjeblikket heller ingen regler for tilsyn med statsstøtte, og man har ikke nået den fornødne gennemsigtighed i statsstøtteydelsen. Det er derfor ikke muligt at undersøge, om den ydede statsstøtte er forenelig med Fællesskabets statsstøtteregler. Der er sket fremskridt siden 1996. Statsstøtten til de 135 tabgivende statsejede virksomheder og offentlige virksomheder (som repræsenterer omkring 78% af statsejede virksomheders tab i 1995) er blevet væsentligt reduceret og gjort gennemsigtig i tilfælde, hvor den stadig ydes. Priserne på tjenester fra offentlige forsyningsselskaber for el, gas, flydende brændstof, vand og telekommunikation er blevet hævet til omkostningsdækningsniveauet; der findes stadig statssubsidier til fjernvarme og offentlig transport. Det vil blive nødvendigt at oprette en tilsynsmyndighed, hvis rolle og beføjelser skal klart defineres; der kræves en væsentlig indsats for at udarbejde en statsstøtteopgørelse, der er i overensstemmelse med EF-praksis.

Foruden vedtagelse af lovgivning, der ligger tilstrækkelig nær EF’s, kræves det til en troværdig håndhævelse af konkurrencelovgivningen, at der etableres velfungerende anti-trust- og statsstøttetilsynsmyndigheder. Det forudsætter tillige, at retssystemet, den offentlige forvaltning og de relevante økonomiske beslutningstagere har en tilstrækkelig forståelse af konkurrencelovgivningen og -politikken.

51

Konklusion

På anti-trust-området har Bulgarien gjort et vist fremskridt med hensyn til at indfri de institutionelle og lovgivningsmæssige krav. Dog kræves der til gennemførelse af og kontrol med lovgivningen vedvarende strukturelle reformer.

På statsstøtteområdet har fremskridtet været begrænset fra alle synsvinkler til trods for forbedringer siden medio 1996. Der skal gøres en betydelig indsats for at opfylde kravene om en troværdig kontrol med statsstøtte, særlig med hensyn til gennemsigtighed i den ydede statsstøtte og oprettelse af en velfungerende tilsynsmyndighed for statsstøtte med tilstrækkelige beføjelser til at føre tilsyn med statsstøtte og et tilstrækkeligt kvalificeret personale.

Det lader desuden til, at der i visse sektorer findes eksklusive eller særlige rettigheder, som er uforenelige med Fællesskabets regelværk. Dette problem vil skulle angribes i nær fremtid.

Det vil blive nødvendigt med et nært samarbejde med Kommissionen.

3.2 Innovation

Informationssamfundet

Nuværende situation

Kombinationen af informationsteknologi og telekommunikation kan få store økonomiske og samfundsmæssige virkninger. Selv om Bulgarien spillede en fremtrædende rolle i Comecons produktion af informationsteknologi, lykkedes det ikke at udnytte de muligheder, der burde ligge heri, på grund af utilstrækkelig fornyelse i teknologi og fremstilling. Almen uddannelse var imidlertid højt prioriteret før 1989. Følgen heraf ser ud til at være blevet, at efterspørgslen efter computere er vokset kraftigt, og mere end man skulle forvente på grundlag af BNI-tallet pr. indbygger. Tallet for værtscomputere på Internet (25.000 stk. svarende til 0,4 pr. 1000 indbyggere), der kan tages som et relativt mål for, hvor langt udviklingen frem mod informationssamfundet er kommet, tyder på, at Bulgarien endnu ikke har nået det tal, som det gennemsnitlige EU-land nåede for to år siden. Hvis internettilslutningerne følger samme vækstmønster, kan teleinfrastrukturen, som for tiden er cirka syv år bagud i forhold til EU-gennemsnittet, fortsat hæmme informationssamfundets udvikling.

Konklusion

Fordi man stiller sig tøvende til en hurtig liberalisering og BNP-tallet pr. indbygger er blandt de laveste i regionen, kan det forventes, at informationssamfundets muligheder vil blive virkeliggjort senere end i gennemsnittet af øst- og centraleuropæiske lande.

Uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender

I EF-traktatens artikel 126 og 127 hedder det, at Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau og iværksætter en erhvervsuddannelsespolitik, hvis mål er at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, at lette tilpasningen til den industrielle udvikling og at fremme arbejdsmarkedets fleksibilitet ved hjælp af erhvervsuddannelsestiltag.

52

Europaaftalen rummer bestemmelser om samarbejde med henblik på at højne uddannelsesniveauet og forbedre de erhvervsuddannelsesmæssige kvalifikationer. Hvidbogen rummer ingen foranstaltninger på dette område.

Sammendrag

Bulgariens udgifter til uddannelse andrager 4,0% af BNP. De udgør 1,6% af statens budget.

Der er 190 000 skoleelever, 240 000 studerende og 105 000 lærere i Bulgarien

Et af de største problemer, som uddannelsessystemet er stillet over for, vedrører Bulgariens alvorlige økonomiske problemer, der har medført stadig mindre budgetbevillinger (fra 6,1% af BNP i 1992 til 4,5% i 1995), og som i visse situationer har ført til akut mangel på likvide midler til driften af skoler, anskaffelse af lærebøger og betaling af lærerlønninger.

Budgetproblemerne har dog ikke forhindret, at der er taget skridt til at reformere uddannelsessystemet på alle niveauer. De vigtigste retlige instrumenter har været “krav til det offentlige uddannelsessystem” af 1991 (målsætninger og rettigheder på uddannelsesområdet), loven om akademisk selvstyre af 1990 og loven om de videregående uddannelser af 1995. Sidstnævnte lov har dannet grundlag for den i 1996 etablerede nationale instans for vurdering og anerkendelse af højere uddannelser, og for omdannelsen af visse uddannelsesinstitutioner til egentlige højere læreanstalter med tilhørende regulering af deres forhold. Læseplansændringerne på det sekundære og postsekundære uddannelsesniveau har fokuseret på at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede og underlægge dem tilsyn fra de regionale uddannelsesinspektoraters side.

Efter- og videreuddannelsen rummer en meget stor udfordring, dels som følge af lukningen af uddannelsescentrene ved de statsejede virksomheder, dels på baggrund af den stigende ledighed. Der er blevet udarbejdet programmer til integrering af unge i erhvervslivet og til nedbringelse af antallet af unge, der forlader skolen i utide, samt tilbekæmpelse af social udstødning.

TEMPUS-programmet har bidraget til opfyldelsen af målene for en reform af de højere uddannelser og skabt grundlag for et samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner i EU.

Ca. 14% af Bulgariens samlede befolkning tilhører aldersgruppen mellem 15 og 25 år. Bulgarske ungdomsorganisationer har siden 1990 været inddraget i europæiske ungdomsaktiviteter. Siden 1995 har ungdomsamarbejdet med de centraleuropæiske lande været et led i Ungdom for Europas program.


Den største udfordring til Bulgariens uddannelsessystem er at få videreført de positive strukturelle, finansielle og læseplansmæssige reforminitiativer, der er taget gennem de seneste år, på trods af den meget ugunstige budgetmæssige og økonomiske situation. Områder, der kræver speciel opmærksomhed, er bl.a en yderligere reform af finansieringen af uddannelsessektoren, bestræbelserne for at ajourføre lærernes viden og færdigheder samt investeringerne i uddannelsesinfrastruktur.

53

Erhvervsuddannelsessystemets effektivitet vil afhænge af, om det lykkes at indkredse de økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige tendenser og føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, baseret på princippet om livslang uddannelse. Der er behov for at gøre en særlig indsats for, gennem uddannelse, at bekæmpe den sociale udstødning af unge og af de personer, der netop er blevet arbejdsløse. Der er også et behov for at styrke dialogen mellem arbejdsmarkedets parter vedrørende uddannelsesproblematikken.

Bulgariens evne til fuldt ud at drage fordel af de relevante fællesskabsprogrammer vil afhænge af situationen omkring Bulgariens økonomiske udvikling og af en målrettet forbedring af uddannelsessektorens finansielle situation.

Konklusion

Set i et tiltrædelsesperspektiv forventes der ikke at opstå større problemer på disse områder.

Forskning og teknologisk udvikling

I Fællesskabet sigter forskning og teknologisk udvikling, som fastsat i traktaten og i rammeprogrammet, på at fremme den europæiske industris konkurrenceevne, øge livskvaliteten samt fremme bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse og andre fællesskabspolitikker.

Europaaftalen og dens tillægsprotokol åbner mulighed for samarbejde på dette område, navnlig gennem deltagelse i rammeprogrammet. Hvidbogen omfatter ingen direkte foranstaltninger på dette område.

Sammendrag

Regeringens støtte kanaliseres til institutterne under det videnskabelige akademi og højere uddannelsesanstalter og til finansieringsordninger under ministeriet for undervisning, forskning og teknologi og industriministeriet.

De samlede udgifter på dette område var på 0,62% af BNP i 1995 (mod 1,13% i 1993) og personaletallet udviste et fald på omkring 18% i løbet af perioden 1990-1995. Et større fald gjorde sig gældende i antallet af forskere ansat i industriforskningsanlæg.

Initiativer er begrænsede i den private sektor og grundforskning samt anvendt forskning gennemføres i overvejende grad i landets videnskabelige akademier, offentlige forskningsinstitutter eller forskningsanlæg eller statsejede virksomheder.

Regelmæssigt samarbejde med Det Europæiske Fællesskab indledtes i 1992 med det tredje rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Hidtil har samarbejdet navnlig været koncentreret i COPERNICUS (Specific Programme for Cooperation with CECs and NIS - særprogram for samarbejde med de central- og østeuropæiske lande og de nye uafhængige stater) og er deltagelsen i det fjerde rammeprogram forholdsvis lav.

Statistikkerne på dette område er endnu ikke forenelige med normerne i OECD.

54


Der har hidtil været mangel på strategiske retningslinjer for forskningspolitikken. De eksisterende infrastrukturer og forskningsinstitutioner har i høj grad lidt under mangel på økonomiske reformer. Der er behov for en politik, som kan stimulere innovation og oprettelse af små og mellemstore virksomheder, og som kan skabe et skatte- og afgiftsmiljø som tilskynder til teknologisk innovation og udvikling.

Bulgarien vil skulle overveje, hvorledes landet ønsker at organisere sektoren, som for øjeblikket er meget centraliseret, og træffe de fornødne administrative og finansielle foranstaltninger, der kan fremme og yderlige tilskynde til deltagelse i EU’s programmer.

Der bør også ses på de kriterier, der gælder for fordelingen af den finansielle støtte fra den centrale regering, passende evaluering og koordinering af projekter både inden for den offentlige og den private sektor og udarbejdelsen af relevante statistikker.

Bulgariens største udfordring er at formindske statens tilstedeværelse overalt i økonomien. Med mindre der gennemføres drastiske økonomiske reformer vil strukturerne fortsat afhænge af statens beslutninger og finansielle støtte. Hele systemets konkurrenceevne er stadig svag og giver ikke Bulgariens forskere mulighed for at deltage fuldt ud i internationale samarbejdsaktiviteter.

Konklusion

Det vil kræve en større indsats at gøre Bulgariens forskning og teknologiske udvikling effektiv. Med henblik på tiltrædelse forventes der imidlertid ikke større problemer på dette område.

Telekommunikation

Målsætningerne for EU’s telekommunikationspolitik er at afskaffe hindringerne for, at enhedsmarkedet for teleudstyr, -tjenester og -net kan fungere effektivt, at åbne tredjelandes markeder for virksomheder fra EU og at sikre, at privatpersoner og virksomheder overalt i EU har adgang til moderne teletjenester. Målene nås gennem harmonisering af standarder og vilkår for udbud af tjenester, liberalisering af markederne for terminaludstyr, tjenesteydelser og net samt vedtagelse af de nødvendige forskrifter. De direktiver og politikker, der skal til, er på plads, men liberaliseringen af offentlig taletelefoni og den tilhørende infrastruktur udsættes et år eller to ud over 1998 i visse medlemsstater.

Europaaftalen omfatter samarbejde om at forbedre standarder og praksis med henblik på en tilnærmelse til EU-niveauet inden for post- og teletjenester, standardisering, reguleringspolitik og modernisering af infrastruktur. Hvidbogen fokuserer på tilnærmelse af lovgivning, net og tjenester, efterfulgt af yderligere tiltag til en gradvis liberalisering af sektoren.

Sammendrag

Der findes to statsejede selskaber, det bulgarske telekommunikationsselskab (BTC) og det bulgarske postselskab (BPC). Tilsynet med disse to selskaber ligger hos komiteen for post og telekommunikation (CPT), som er et statsligt organ på linje med ministerierne, men ikke repræsenteret i landets ministerråd.

55

BTC har indtil 1. januar 2005 eneret på adgang til telenettet og indtil 1. januar 2003 på levering af taletelefoni. Der er givet tilladelser til to mobiltelefonoperatører (et analogt og et digitalt net med ca. 40000 abonnenter), som er nødt til at benytte den infrastruktur, BTC ejer. Udbudsproceduren for endnu et GSM-net er under forberedelse. Der er efter en udbudsrunde udstedt tilladelser til 3 nationale og 5 regionale operatører af personsøgetjenester og til 3 datatransmissionsoperatører.

Bulgarien har et forholdsvis veludbygget telenet med en dækningsgrad for telefoni på 37,5% pr. januar 1997 (der regnes med ca. 40% i 2000). Ventetiden på en telefontilslutning er 1½ år. En del af udstyret er af en forældet elektromekanisk type, som nu i vidt omfang kræver udskiftning. Man er begyndt at investere i digitalisering (i marts 1997 var digitaliseringsgraden 2,8%), men samtaleindtægterne er utilstrækkelige til, at det kan gå hurtigere. Efter regeringens planer skulle man med hensyn til dækningsgrad og digitalisering være nået op på EU-niveauet om 15 år. Dette forudsætter takstudligning, yderligere liberalisering, konkurrence og investeringer. Regeringen har besluttet at udbyde aktiemajoriteten i BTC til private i begyndelsen af 1998.

BPC er juridisk forpligtet til at omdele breve, pakker, postanvisninger, aviser og blade. En række nationale og internationale operatører udbyder lukrative internationale kurértjenester og omdeling af tidsskrifter og ugeblade i storbyerne, uden at påtage sig nogen forpligtelser. Denne situation medfører tab hos den nationale operatør. Der må indføres bedre konkurrenceregler. BPC har behov for større indtægter, hvis selskabet fortsat skal kunne opfylde sin almene betjeningspligt og være konkurrencedygtig.


Liberaliseringsgrad

Under WTO-forhandlingerne har regeringen forpligtet sig til at ophæve det monopol, som det bulgarske telekommunikationsselskab (BTC) har på adgang til telenettet, senest 1. januar 2005 og tilsvarende for taletelefoni senest 1. januar 2003. Der er givet tilladelser til to mobiltelefonoperatører, et analogt og et digitalt net (GSM). Der er planer om at udstede tilladelse til endnu et GSM-net, men der foreligger endnu ingen tidsplan. Der er udstedt tilladelser til 3 nationale og 5 regionale operatører af personsøgetjenester og til 3 datatransmissionsoperatører. Endvidere leveres der offentlige betalingstelefoner af 3 selskaber, og 6 operatører udbyder VSAT-tjenester. Regeringen har besluttet at udbyde aktiemajoriteten i BTC til private.

Tilnærmelse til EU-lovgivningen

I juli vil parlamentet få forelagt et forslag til en ny telekommunikationslov, og den ventes vedtaget senere på året. Med loven oprettes der en ny tilsynsmyndighed, som kommer til at høre under komiteen for post og telekommunikation (CPT), og der indføres en godkendelsesordning samt principper om forsyningspligt og samtrafik. Når det endelige forslag er forelagt for parlamentet, må det kontrolleres for overensstemmelse med EU-reglerne. I øjeblikket udstedes der godkendelser på grundlag af to beslutninger, som det tidligere forretningsministerium havde truffet om at bemyndige CPT midlertidigt til at udstede godkendelser. Som situation er nu, er videresalg af kapacitet på lejede kredsløb og levering af taletelefoni til lukkede brugergrupper ikke tilladt.

56

Der synes i dag ikke at være tilstrækkelig administrativ kapacitet til at udstede nye bestemmelser om tilpasning til gældende fællesskabsret og gennemføre bestemmelserne i praksis, især at sikre loyal konkurrence. Det er dog tænkeligt, at den nye tilsynsmyndighed, der bliver oprettet med vedtagelsen af loven, vil gøre reguleringen mere effektiv.

57

Infrastruktur

Fra 1991 til 1996 er dækningsgraden for telefoni steget fra 25 tilslutninger pr. 100 indbyggere til 37. Planen er at nå op på 40 tilslutninger pr. 100 indbyggere i 2000. Digitaliseringen skrider langsomt frem - kun 2,7% af nettet var digitaliseret ved udgangen af 1996. En del af udstyret er af en forældet elektromekanisk type, som nu i vidt omfang kræver udskiftning. Ved udgangen af 1995 var der ca. 20500 mobiltelefonabonnenter, hvilket svarer til en dækningsgrad på 0,23%. Der er 75000 abonnenter på kabel-tv, som betjenes af 87 godkendte operatører; det svarer til 1,28 kabel-tv-tilslutninger pr. 100 indbyggere.

Der er kun foretaget forholdsvis begrænsede udenlandske investeringer i sektoren. De er koncentreret i følgende mellemstore selskaber: BETKOM (50,9% ejet af BTC og 49,1% af et britisk selskab) og BULFON (34% ejet af BTC og 66% af et græsk selskab), som driver offentlige betalingstelefoner; Sprint Business Telecommunications Company, som leverer datatransmissionstjenester og ejes 40% af BTC og 60% af et amerikansk selskab; Radio Telecommunication Company, som ejes 51% af bulgarske selskaber og 49% af et britisk selskab.

Sektorens konkurrenceevne

I 1995 var der 9,4 ansatte pr. 1000 tilslutninger sammenlignet med 6,2 i gennemsnit for Grækenland, Portugal og Irland. Der var i 1996 lange ventelister på oprettelse af telefon, og ventetiden var gennemsnitligt 1½ år på en tilslutning. Prisen på en standardtilslutning til erhvervsformål (252 ECU) er lav sammenlignet med priserne i nabolandene. Indtægten pr. tilslutning (ca. 70 ECU) var i 1995 en af de laveste i området og en hæmsko for modernisering og udbygning af nettet. Siden begyndelsen af 1997 er taksterne fastsat og justeret hver måned, så man kan opnå fuld dækning af omkostningerne og opretholde et tilstrækkeligt investeringsniveau. Det er dog tvivlsomt, om BTC's målsætning om en forøgelse af telefonidækningsgraden og digitaliseringshastigheden kan nås. Samtidig er operatøren meget sårbar over for den kommende konkurrence inden for infrastruktur og taletelefoni.

Konklusion

På grund af den langsomme udvikling i sektoren og forsinkelser i reformarbejdet med regelværket er det ikke uden problemer for Bulgarien at overtage EU’s model for liberalisering af telesektoren. Konkurrenceevnen hos operatøren af det offentlige net afhænger fuldstændig af en væsentlig forøgelse af de udenlandske investeringer og en tilbundsgående strukturomlægning, som især tager sigte på at forbedre selskabets kommercielle fleksibilitet.

Den audiovisuelle sektor

Formålet med den gældende fællesskabsret vedrørende av-sektoren er, som led i det indre marked, at sikre adgangen til og den frie bevægelighed for audiovisuelle tjenester inden for EU samt at fremme den europæiske programindustri. Direktivet om “fjernsyn uden grænser”, som finder anvendelse på alle tv-radiospredningsorganer, uanset transmissionsmåden (jordbaseret, satellit, kabel), og uanset om organerne er private eller offentlige, omfatter den pågældende fællesskabsret og fastslår de grundlæggende regler for transnational tv-radiospredning. Hovedformålene er: at sikre den frie bevægelighed for tv-programmer i medlemsstaterne, at fremme produktionen og distributionen af europæiske audiovisuelle produktioner (gennem

58

bestemmelser om, at et vist minimum af sendetiden skal være forbeholdt europæiske produktioner og programmer produceret af uafhængige producenter), at fastsætte grundlæggende normer for tv-reklame samt at sikre beskyttelsen af mindreårige og retten til berigtigelse.

Europa-aftalen omhandler samarbejde om fremme og modernisering af den audiovisuelle industri og harmonisering af lovgivningsmæssige aspekter af den audiovisuelle politik.

Direktiverne om “fjernsyn uden grænser” er en fase I-foranstaltning i hvidbogen.

Sammendrag

Lovgrundlaget for av-sektoren udgøres af loven fra 1975 om telekommunikation, loven fra 1995 om koncessioner og loven fra 1996 om radio og tv. De to første love fastlægger betingelserne og procedurerne for tildeling af frekvenser og for radiotransmission, medens den sidstnævnte regulerer etableringen og driften af de elektroniske medier. En ny lov om telekommunikation, herunder radiotransmission, er under forberedelse. Loven om radio og tv blev vedtaget af Nationalforsamlingen i september 1996, men flere af dens bestemmelser blev kendt forfatningsstridige af Forfatningsdomstolen. Loven er derfor under revision, og den vil enten blive fuldstændig omskrevet eller ændret betydeligt. Indtil da er de elektroniske medier reguleret af den ufuldstændige version af loven, som blev vedtaget i september 1996.

Det største tv-radiospredningsorgan er det bulgarske nationale tv-selskab, som er det eneste nationale landsdækkende organ. Dog er der et stadig stigende antal lokale private kanaler.

Statens monopol på filmproduktion blev ophævet i slutningen af 80’erne. Det Nationale Filmcenter (NFC) har nu til opgave at fremme bulgarsk film, herunder produktion og distribution. I 1996 modtog NFC 547 000 ECU i statsstøtte. Distributionssektoren er domineret af en række små uafhængige selskaber. Ingen amerikanske eller europæiske filmdistributører har på nuværende tidspunkt oprettet lokale afdelinger i Bulgarien.


Av-sektoren i Bulgarien forsøger at genetablere sig efter store omvæltninger i de senere år, og den er præget af hurtig vækst og stadig forandring. Sektorens mulighed for reelt at overholde fællesskabsretten afhænger af, om programindustriens kapacitet forbedres, således at den kan imødegå de store udfordringer, som en lovgivningsmæssig ramme indebærer.

Den bulgarske av-lovgivning er ikke fuldt ud forenelig med EU-kravene; der er mangler med hensyn til jurisdiktion, fremme af europæiske produktioner og visse reklamemæssige aspekter.

59

Konklusion

Forudsat, at de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger indføres tilstrækkelig hurtigt og ledsages af den nødvendige strukturtilpasning inden for industrien, vil det med rimelighed kunne forventes, at Bulgarien på mellemlang sigt vil kunne opfylde EU-kravene inden for den audiovisuelle sektor.

60

3.3. Økonomiske og fiskale anliggender

Økonomisk og monetær union

På det tidspunkt, hvor Bulgarien tiltræder, vil ØMU’en være gået ind i tredje fase. Dette vil medføre betydelige ændringer for samtlige medlemsstater, herunder dem, der ikke deltager i euro-zonen. Alle medlemsstater , også de nye, vil komme til at deltage fuldt ud i Den Økonomiske og Monetære Union. Deres økonomiske politik vil være et anliggende af fælles interesse, og de vil blive inddraget i samordningen af den økonomiske politik (nationale konvergensprogrammer, overordnede økonomiske retningslinjer, multilateral overvågning, procedure i tilfælde af for stort underskud). De skal overholde stabilitets- og vækstpagten, må ikke direkte lade deres centralbank finansiere offentlige underskud eller give offentlige myndigheder privilegeret adgang til finansieringsinstitutter, og de skal have gennemført liberaliseringen af kapitalbevægelser.

Tiltrædelsen indebærer et snævrere samarbejde med EU om monetære spørgsmål og valutakurser. Dette vil kræve strukturreformer til styrkelse af den monetære politik og valutakurspolitikken. Medlemsstater, der ikke deltager i euro-zonen, skal være i stand til at føre en selvstændig monetær politik og i begrænset omfang deltage i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Deres centralbanker skal være uafhængige, og deres vigtigste mål skal være at sikre prisstabilitet. Den monetære politik skal gennemføres ved hjælp af markedsbaserede instrumenter og fungere effektivt i den forstand, at dens impulser hurtigt får virkning for økonomien. Derfor skal reformpolitikken videreføres med henblik på at eliminere de faktorer, der hindrer en effektiv monetær politik, f.eks. utilstrækkelig konkurrence i banksektoren, utilstrækkelig udvikling af de finansielle markeder og problemet med “dårlige lån” inden for banksektoren. Endelig skal samtlige medlemsstater behandle deres valutakurspolitik som et anliggende af fælles interesse og være i stand til at stabilisere deres vekselkurser ved hjælp af en mekanisme, som der endnu ikke er truffet afgørelse om.

Da medlemskab af Den Europæiske Union indebærer accept af, at målet er at etablere ØMU’en, skal Bulgarien på længere sigt opfylde konvergenskriterierne, selv om det ikke nødvendigvis vil blive krævet ved tiltrædelsen. Selv om opfyldelse af konvergenskriterierne ikke er en forudsætning for EU-medlemskab, vil disse fortsat være vigtige referencepunkter for en stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik, og de skal derfor fra et vist tidspunkt permanent være opfyldt af alle nye medlemsstater. Det er derfor af afgørende betydning, at der med held gennemføres systemændringer og markedsorienterede strukturreformer. Bulgariens økonomiske situation og de hidtil opnåede fremskridt er analyseret i tidligere kapitler af denne udtalelse.


Nationalbanken er formelt uafhængig af regeringen, når man ser på proceduren for udpegning af centralbankchefen og gennemførelsen af den monetære politik. Tidligere var Bulgariens nationalbank imidlertid påvirket af regeringen for så vidt angår politikkerne for refinansiering af forretningsbanker og finansiering af budgetunderskud. Landet har oprettet et valutaråd, der fastsætter mængden af Leva i omløb i forhold til nationalbankens valuta- og guldreserver, og som således fastlægger parametrene for Bulgariens monetære politik. Nationalbankens formelle mål har været at sikre en stabil bulgarsk valuta, men med oprettelsen af valutarådet forsvinder dens skønsbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af den monetære politik.

61

Endelig har nationalbanken tidligere i høj grad været involveret i finansiering af budgetunderskuddet, men på dette område vil valutarådet sætte meget snævre grænser for dens aktivitet. I juni 1997 blev loven om nationalbanken ændret med henblik på at styrke bankens uafhængighed og tilsynsrolle og at tilpasse dens funktioner til valutarådets virke.

Resultaterne af den hidtidige monetære politik har været ret skuffende. Lige fra begyndelsen af overgangsperioden har det været vanskeligt for nationalbanken at opretholde prisstabilitet, hovedsagelig fordi kombinationen af de forskellige politikker ikke på noget tidspunkt direkte har taget sigte på at opnå en bæredygtig, ikke-inflationær udvikling. Siden regeringen i marts 1997 godkendte et strukturreformprogram i forståelse med IMF, er inflationen imidlertid blevet stabiliseret. Programmet sigter mod en stramning af både den monetære politik og skattepolitikken samt mod privatisering af de 6 statsejede banker inden for en frist på to år. Programmet banede vejen for indførelsen af valutarådet i juli 1997. Konkurslovene er ikke blevet håndhævet effektivt, skønt domstolene har udvist stigende aktivitet de seneste måneder med lukningen af en større bank. I juni blev bankloven ændret på en række punkter med henblik på at rationalisere udstedelsen af bankbevillinger, forbedre regnskabs- og revisionsbestemmelserne og stramme bestemmelserne om bankinsolvens. Endvidere udstedte nationalbanken en ny forordning om internationalt godkendte standarder for krav til bankers minimale samlede kapitalgrundlag. De finansielle markeder er stadig ret uudviklede og segmenterede. Dårlige lån er stadig et problem for den svage banksektor, skønt hyperinflationen har reduceret sådanne låns betydning. Valutarådet vil løse dette problem, fordi bankerne ikke længere vil kunne drage fordel af en omfattende refinansiering fra nationalbankens side.

Hvad valutasystemet angår har der været tale om flydende kurser siden 1991. Som følge af de utilstrækkelige valutareserver har nationalbanken ofte kun haft begrænsede muligheder for at intervenere på valutamarkedet. De valutakriser, der har været hen ad vejen, er derfor ofte blevet afhjulpet ved at hæve den indenlandske rente og øge kravene om valutareserver. Den usunde ekspansionistiske politik har ført Bulgarien ind i en devalueringspolitik, der ofte har været afbrudt af alvorlige kriser. Indførelsen af valutarådet vil virke stabiliserende på valutakursen.

Konklusion

Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt Bulgarien på tiltrædelsestidspunktet vil være i stand til at deltage i euro-zonen. Det vil afhænge af, hvorvidt landet får held med strukturændringerne, så det kan opfylde og til stadighed overholde konvergenskriterierne, hvilket imidlertid ikke er en forudsætning for tiltrædelse.

Bulgariens deltagelse i ØMU’ens tredje fase som ikke-medlem af euro-zonen vil kunne give alvorlige problemer, selv på mellemlang sigt. Landet har kun gjort meget små fremskridt, når det drejer sig om overgangen til markedsøkonomi. Regeringens program for økonomiske og strukturelle reformer forventes imidlertid at yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen af dette mål. Det er derfor på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, hvornår Bulgarien, når valutarådets virke er ophørt, vil være i stand til at have en uafhængig centralbank, der vil kunne sikre prisstabilitet gennem en effektiv monetær politik baseret på markedsinstrumenter.

Beskatning

62

Den gældende fællesskabsret om direkte beskatning berører hovedsagelig enkelte sider af selskabsskatten og kapitaltilførselsafgiften, mens de fire friheder i EF-traktaten har en mere omfattende indvirkning på medlemsstaternes afgiftssystemer.

Den gældende fællesskabsret på området indirekte beskatning består først og fremmest af harmoniseret lovgivning om moms og forbrugsafgifter. Dette omfatter anvendelse af en ikke-kumulativ generel forbrugsafgift (moms), som opkræves i alle led af produktionen og distributionen af varer og tjenesteydelser. Det betyder ens beskatning af indenlandske og udenlandske (import-)transaktioner. Den gældende fællesskabsret på momsområdet omfatter også overgangsordninger for beskatning af transaktioner mellem afgiftspligtige inden for EU. Hvad angår forbrugsafgifter omfatter den gældende fællesskabsret harmoniserede beskatningsstrukturer og minimumsafgifter sammen med fælles regler om opbevaring og transport af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter (herunder afgiftsoplag). Som resultat af gennemførelsen af det indre marked blev enhver form for fiskal kontrol ved Fællesskabets indre grænser afskaffet i januar 1993.

Den gensidige bistand mellem medlemsstaternes afgiftsmyndigheder er et vigtigt element i det administrative samarbejde i det indre marked. De pågældende direktiver dækker både direkte og indirekte beskatning.

Europaaftalerne indeholder bestemmelser om tilnærmelse af lovgivningerne om indirekte beskatning.

Hvidbogen indeholder i etape I de foranstaltninger, der udgør hovedkravene i fællesskabsretten om indirekte beskatning (hovedsagelig de foranstaltninger, der blev iværksat i Fællesskabet indtil 1993), og i etape II de foranstaltninger, som der derudover er behov for til gennemførelse af den gældende fællesskabsret om indirekte beskatning fuldt ud.

Sammendrag

Direkte beskatning

De to direktiver om selskabsbeskatning og konventionen om voldgiftslovgivning indeholder et system, der hviler på gensidighed. Pr. definition kan det derfor ikke forventes, at der indføres bestemmelser herom inden tiltrædelsen.

Indirekte beskatning

De samlede indbetalinger af moms og forbrugsafgifter til den bulgarske stats budget var henholdsvis ca. 23% og 9% i 1995. Inden regeringen forelægger 1998-budgettet, agter den at fremlægge et forslag om en større beskatningsreform, hvis gennemførelse kunne bevirke en væsentlig ændring af disse tal.

Moms

Det gældende bulgarske momssystem blev indført 1. januar 1994 som erstatning for den tidligere omsætningsafgift. Bulgarien anvender kun én momssats på 22% for alle afgiftspligtige transaktioner, herunder importerede varer. Omsætningen af visse varer og tjenesteydelser er momsfri uden fradragsret for den indgående moms. Nogle særlige former for omsætning er dog kun momsfri i 5 år fra datoen for momsens indførelse, altså indtil udgangen af 1998.

63

Afgiftspligtige har i princippet ret til at fradrage moms på deres indkøb af varer og tjenesteydelser i erhvervsøjemed på betingelse af, at de kan dokumentere deres ret hertil med en regulær momsfaktura eller lignende. Den bulgarske momslov indeholder dog ingen bestemmelser om momsrefusion til afgiftspligtige uden fast forretningssted i landet.

Forbrugsafgifter

Det gældende forbrugsafgiftssystem blev indført i Bulgarien 1. april 1994. En lang række varer, herunder andre varer end dem, der er underkastet de fælles forbrugsafgifter i Fællesskabet (mineralolier, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt tobaksvarer) pålægges forbrugsafgifter. Der blev indført værditold på de fleste varer 1. juli 1996 for at sikre beskatningsprovenuet i perioder med høj inflation.

Gensidig bistand

Afgiftsmyndighederne har endnu ikke skullet indføre systemet til gensidig bistand over for afgiftsmyndighederne i EU-medlemsstaterne, da den gensidige bistand først vil træde i kraft ved tiltrædelsen.


Moms

Det gældende momssystem i Bulgarien er baseret på hovedprincipperne i Fællesskabets momslovgivning, men er ret generelt og anvendes inkonsekvent.

Udenlandske erhvervsdrivende kan ikke lade sig momsregistrere i Bulgarien. Da Bulgarien ikke anvender momsrefusionsordninger for ikke-registrerede udenlandske afgiftspligtige, udgør moms en yderligere omkostning for disse erhvervsdrivende. Bulgarien praktiserer et momsfritagelsessystem, der i vid udstrækning afviger fra Fællesskabets, som er baseret på princippet om fritagelse for visse transaktioner i offentlighedens interesse.

Bulgariens medlemsskab af EU ville kræve betydelige tilpasninger for at bringe momslovgivningen i overensstemmelse med kravene i den gældende fællesskabsret, både med hensyn til de almindelige bestemmelser i Fællesskabets momslovgivning og med hensyn til det afgiftssystem, der er behov for i et fællesskab uden kontrol ved de indre grænser.

64

I 1997 meddelte den siddende regering, at der ville ske betydelige ændringer i Bulgariens strategi med henblik på en snarlig gennemførelse af henstillingerne i hvidbogen vedrørende moms.

Forbrugsafgifter

Der er betydelige uoverensstemmelser mellem det bulgarske forbrugsafgiftssystem og EU’s krav.

For det første findes der ikke noget system til suspension af forbrugsafgifterne, når varer transporteres mellem godkendte afgiftsoplag uden betaling af afgift.

For det andet har værditolden, som den anvendes nu på de fleste afgiftspligtige varer i Bulgarien, en tendens til at øge prisforskellene mellem varerne og kan anfægtes som en forskelsbehandling af dyrere importerede varer.

I tilfælde af Bulgariens tiltrædelse af EU kunne varer, der ikke tilhører ovennævnte varegrupper, fortsat pålægges forbrugsafgifter, medmindre det ville medføre grænseoverskridende formaliteter i samhandelen mellem medlemsstaterne, og på betingelse af, at de er i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling mellem indenlandske produkter og produkter fra andre medlemsstater.

For at sikre en korrekt anvendelse af Fællesskabets afgiftslovgivning er det af væsentlig betydning, at Bulgarien indfører et afgiftsoplagssystem baseret på Fællesskabets model så snart som muligt, udvider kontrolforanstaltningerne og tilpasser afgiftssatsernes strukturer og niveau på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med Fællesskabets krav om, at der ikke må ske forskelsbehandling mellem indenlandske varer og varer fra andre medlemsstater.

Den bulgarske strategi til gennemførelse af henstillingerne i hvidbogen indeholder ingen klar og detaljeret tidsplan for kommende tilpasninger af den bulgarske lovgivning om forbrugsafgifter. Det er planen at vende tilbage til de særlige satser, når priserne er yderligere stabiliseret. De eksisterende toldoplag kunne laves om til afgiftsoplag alt efter behov, men lovforslaget indeholder endnu ikke bestemmelser herom eller om indførelse af registrering af erhvervsdrivende. Ikke desto mindre har den bulgarske regering planer om en fuld harmonisering af lovgivningen på dette område, når tiden er inde til det.

Gensidig bistand

Ved tiltrædelsen skal der også iværksættes hensigtsmæssige ordninger for det administrative samarbejde og den gensidige bistand mellem medlemsstaterne. Disse krav er af væsentlig betydning for det indre markeds funktion.

Konklusion

Den gældende fællesskabsret på området direkte beskatning synes ikke at volde større vanskeligheder.

Selv om man er gået i gang med den indirekte beskatning, skal der fortsat gøres en indsats, hvis Bulgarien på mellemlang sigt skal kunne opfylde kravene i den gældende fællesskabsret på områderne moms og forbrugsafgifter.

65

Det skulle være muligt for Bulgarien at være med i den gensidige bistand, når afgiftsmyndighederne har opnået den nødvendige ekspertise på området.

Statistik

Hovedprincipperne i Fællesskabets regelværk vedrører objektivitet, pålidelighed, gennemsigtighed, fortrolighed (af de enkelte oplysninger) og udbredelse af statistikker. Desuden findes der et vigtigt sæt principper og praksis vedrørende anvendelse af europæiske og internationale klassifikationer, nationalregnskabssystemer, virksomhedsregistre og forskellige kategorier af statistikker.

Europaaftalerne omfatter bestemmelser om samarbejde om udvikling af effektive og pålidelige statistikker i overensstemmelse med internationale standarder og klassifikationer.

Hvidbogen indeholder ingen bestemmelser på dette felt.

Sammendrag

Det nationale statistiske kontor er det organ, der har til opgave at fremstille og udbrede officielle statistikker i Bulgarien. Det rådfører sig med det øverste statistiske råd om vejledning om metoder og operationer.

Retsgrundlaget for de bulgarske officielle statistikker er loven af 1991 om statistikker.

Vurdering af den nuværende og den fremtidige situation

Den bulgarske lovgivning er generelt på linje med de gældende standarder i Den Europæiske Union.

Nogle spørgsmål vedrørende objektivitet, gennemsigtighed og fortrolighed kræver en afklaring, og der forekommer mangler med hensyn til udenrigshandelsstatistikker, transport- og regionalstatistikker, finansregnskaber, virksomhedsregistrets dækning og de dermed forbundne virksomhedsundersøgelser og kravet om fuldstændig anvendelse af internationalt sammenlignelige klassifikationer.

Konklusion

Bulgarien vil skulle gøre en større indsats for at opfylde EU-kravene vedrørende officielle statistikker på mellemlang sigt.

3.4 Sektorpolitik

Industri

Fællesskabets industripolitik søger at forbedre konkurrenceevnen og således opnå bedre levestandard og højere beskæftigelse. Den tager sigte på at fremme tilpasningen til strukturændringer, skabe et initiativfremmende klima, udvikle virksomheder i hele Fællesskabet, fremme industrielt samarbejde og sørge for at udnytte innovationspolitikkens, forskningspolitikkens og den teknologiske udviklingspolitiks industrielle muligheder bedre. Fællesskabets industripolitik er horisontal. De horisontale ideer overføres til de enkelte

66

sektorer ved hjælp af sektormeddelelser. Fællesskabets industripolitik er resultatet af en kombination af forskellige virkemidler fra en række af Fællesskabets politikker. Den omfatter både virkemidler med sigte på markedets funktion (produktspecifikation og markedsadgang, handelspolitik, statsstøtte og konkurrencepolitik) og foranstaltninger i forbindelse med industriens evne til at tilpasse sig forandringer (et stabilt makroøkonomisk klima, teknologi, uddannelse osv.).

For at kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Fællesskabet skal ansøgerlandenes industri have nået et bestemt konkurrencedygtighedsniveau på tiltrædelsestidspunktet. Det skal fremgå, at ansøgerlandene fører en politik, der tager sigte på åbne, konkurrenceprægede markeder, i overensstemmelse med Traktatens artikel 130 (“Industri”). Samarbejdet mellem Fællesskabet og ansøgerlandene inden for industri, investering, industriel standardisering og overensstemmelsesvurdering, således som dette er fastsat i Europaaftalen, er også en vigtig indikator for, at udviklingen går i den rigtige retning.

Sammendrag

I forbindelse med den økonomiske omstilling, der var ledsaget af et meget ustabilt makroøkonomisk klima, tabet af traditionelle markeder og øget konkurrence, faldt industriproduktionen, og dens andel af BNP faldt fra 33% i 1991 til 28% i 1995, svarende til 3,3 mia. ECU eller ca. det samme som Luxembourgs industriproduktion. Den samlede beskæftigelse inden for industrien er på 1 mio. personer eller ca. 33% af den samlede arbejdsstyrke. Små og mellemstore virksomheder udgør 75% af alle industrivirksomheder og 16% af beskæftigelsen i industrien, medens store (og fortsat hovedsageligt statsejede) virksomheder står for størstedelen af beskæftigelsen. Situationen i den bulgarske industri er karakteriseret ved en betydelig andel af statsejede virksomheder, dårlig kapacitetsudnyttelse, store tab og stor gæld, faldende investeringer og produktion samt en generel mangel på international konkurrenceevne.

67

Bulgarien, vigtigste produktionssektorer i 1995

Sektor Andel i % af industriel værditilvækst

Kemisk industri og olieraffinering 17,0

Levnedsmidler 16,5

Maskinindustri og metalbearbejdning 13,6

Metallurgi, jern- og ikke-jernholdige metaller 9,8

Tekstiler og beklædning 6,1

Elektroteknik og elektronik 5,2

Træ, cellulose og papir 5,0

Byggematerialer 2,6

Glas, porcelæn 1,8

Læder, fodtøj 1,2

I alt 78,8

Anden industri (herunder bygge- og anlægsvirksomhed) 21,2

Industriproduktion (uden bygge- og anlægsvirksomhed) i % af BNP 28

Den kemiske industri og olieraffineringsindustrien led ikke så meget under nedgangen på grund af en øget eksport af kemiske råvarer til traditionelle internationale markeder, og visse delsektorer (f.eks. medicinalvarer) forblev overskudsgivende til trods for krisen. De vigtigste markeder er Rusland og de andre SNG-lande. Eksporten af soda ender hovedsageligt i EU. Der er udviklet nye markeder i Asien (Sydkorea). Stærke eksportører, herunder to af verdens førende producenter inden for hver sit produkt (kalcineret soda og carbamid) er nu ved at blive privatiseret.

Bulgarien har en stærk landbrugstradition (især inden for frugt og grønsager), og det har været logisk for landet at udvikle levnedsmiddelindustrien. Man har tiltrukket nogle udenlandske investorer, som har været ivrige efter at udvikle eksportmulighederne og de billige lokale produktionsmuligheder.

Maskinindustrien var indrettet på produktion for COMECON. En generel genrejsning vil være meget vanskelig. Sektoren som helhed er stabiliseret på et meget lavt niveau, men mange virksomheder har lidt hårdt under krisen. Disse er blandt de mest tabsgivende virksomheder. På den anden side rådes der over en arbejdsstyrke med et højt fagligt niveau og, i visse delsektorer, over kvalitetskapitalapparater, som har tiltrukket nogle direkte udenlandske investeringer.

68

Inden for jernmetallurgien ses en relativ stabilisering af stålproduktionen. Sammenlignet med andre CØL er stålindustrien en mellemstor sektor. En svag inden- og udenlandsk efterspørgsel og kvalitetsproblemer er nogle af grundene til nedgangen; hertil kommer, at der er voldsomt behov for modernisering, privatisering og omstrukturering.

Dette er også tilfældet for ikke-jernmetallurgien, hvis eksport hovedsageligt går til EU, andre CØL og Mellemøsten. Der vil ikke blive tale om vækst i den nære fremtid: med en strammere prispolitik for energi fjerner regeringen en af sektorens vigtigste fordele.

Situationen er ustabil i tekstil og beklædningsindustrien, som er blandt de sektorer, der er hårdest ramt af den økonomiske omstilling. Industrien er ude i hård konkurrence med asiatiske producenter. Der er dog mulighed for, at kombinationen af lave arbejdskraftomkostninger, en faglært arbejdsstyrke og en høj kvalitetsstandard kan tiltrække udenlandske investorer.

Situationen inden for elektroteknik og elektronik er kritisk, og der er behov for omgående omstrukturering. Næsten hele produktion gik til det tidligere Sovjetunionen, og bortset fra nogle få virksomheder, som allerede havde etableret sig på de vestlige markeder, har virksomhederne i denne sektor ikke formået at omstrukture og tilpasse sig nye forhold.

På grund af forsinkelser i privatiseringen af store virksomheder, er privatiseringen i industrien gået langsomt hidtil, og den private sektors andel af industriproduktionen udgør kun ca. 14%. I midten af 1996 var der indledt privatiseringsprocedurer for ca. 1400 statsejede virksomheder, svarende til 20% af statens aktiver, hvoraf ca. 370 virksomheder var mere end 2/3 privatiseret. Andelen af udenlandske investeringer anslås til at ligge på 25% af indtægterne fra privatiseringerne.


Bulgarien var indtil for nylig i en meget vanskelig makroøkonomisk situation. Indførelsen af et valutaråd burde hurtigt føre til en vis finansiel stabilitet, men der er behov for dybtgående og varige reformer til bekæmpelse af årsagerne til krisen. Tidligere forsøg på stabilisering er kuldsejlet på grund af en kombination af store tab i statsejede virksomheder og en svag banksektor. Det vil tage tid at løse disse problemer.

Det er vanskeligt at privatisere visse industrigrene, da de er meget energiintensive. Privatisering vil måske medføre en indskrænkning af sværindustrien i begyndelsen. Stålsektoren er nødt til at fortsætte med strukturændringerne, og den største producent skal igennem en større finansiel omstrukturering. Energiprisfastsættelsen er fortsat et problem. Samtidig forhindrer den dårlige gældssituation banksystemet i at stille kapital til rådighed. Det er derfor ikke overraskende, at investeringerne er lave (11% af BNP), og at direkte udenlandske investeringer har været beskedne. Det medfører igen en mangel på investeringsmidler, hvilket kan være en stor hindring for omstrukturerings- og diversifikationsindsatsen.

Bulgariens forholdsvis svage konkurrencemæssige stilling hænger sammen med landets snævre industrielle grundlag, hvor eksporten er koncentreret på et lille antal basisindustrier. En række af de vigtigste eksportgrene har måske ingen langfristet levedygtighed eller varig konkurrenceevne. Mange industrisektorer står over for betydelige problemer inden for omstrukturering og tilpasning til markedsforholdene, herunder f.eks. tekstiler, maskiner og

69

metalbearbejdning, minedrift, elektroteknik, elektronik og skibsbyggeri.

Den industrielle sektors svagheder og den langsomme omstruktureringsproces forværres af de statsejede virksomheders store tab. De samlede tab i industrien blev anslået til ca. 4% af den samlede omsætning i 1995; et fald i forhold til 15% i 1993. Der er skåret kraftigt ned på direkte budgettilskud til meget urentable virksomheder, og banklån uden sikkerhedsstillelse, som bidrog til bankkrisen, og stadigt voksende budgetunderskud er stort set standset.

Med presset på de indenlandske ressourcer - investeringerne i industrien set i forhold til BNP faldt fra 11% i 1990-93 til 6% i 1994 - er det absolut vigtigste at tiltrække udenlandske investeringer. Det forudsætter en betydelig forbedring af det generelle investeringsklima.

I den bulgarske regerings strukturreformprogram for 1997 forudses omfattende privatiseringer og omstruktureringer i de fleste industrisektorer i henhold til en stram tidsplan, der er aftalt med de internationale finansielle institutioner. Den indebærer inden for to år privatisering af alle statsejede virksomheder, som opererer i et kommercielt miljø, samt en stor del af forsyningsselskaberne. Gennemførelsen af programmet er en forudsætning for at etablere en bære- og konkurrencedygtig industristruktur på mellemlangt sigt.

Konklusion om industriens konkurrenceevne

Til trods for den seneste tids positive udvikling, ville en integration i det europæiske marked være meget vanskelig for den bulgarske industri på mellemlangt sigt. Mange sektorer imødeser stadig omfattende omstrukturering og privatisering. En af de største potentielle hindringer for omstrukturering og diversifikation er manglen på investeringsmidler på grund af den ringe udenlandske investering og den dårlige gældssituation, der begrænser banksektorens evne til at stille kapital til rådighed.

En vurdering af den gældende ret for den fri bevægelighed af industrivarer findes i afsnittet om det indre marked.

Landbrug

Den fælles landbrugspolitik har til formål at bevare og udvikle et moderne landbrug og derved sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsprodukter og sikre frie varebevægelser inden for EF. Der lægges særlig vægt på miljøet og udviklingen af landdistrikterne. Den fælles landbrugspolitik forvaltes ved hjælp af fælles markedsordninger. De er suppleret med bestemmelser om dyresundhed, plantesundhed og dyrs ernæring og med bestemmelser om levnedsmiddelhygiejne. Der findes også forskrifter inden for strukturpolitikken, som oprindelig blev udviklet med henblik på modernisering og udvidelse af landbruget, men hvor der i den senere tid lægges større og større vægt på miljøet og på en regional differentiering af strategien. Siden reformerne i 1992 har en stigende del af landbrugsstøtten haft form af direkte støtte, der udbetales for at kompensere for nedsættelser af de garanterede priser.

Europaaftalen danner grundlag for landbrugshandelen mellem Bulgarien og Fællesskabet og har til formål at fremme samarbejdet om modernisering, omstrukturering og privatisering af Bulgariens landbrug og agroindustri og om plantesundhedsnormer. Hvidbogen omfatter veterinærkontrol, plantesundhedskontrol og foderkontrol tillige med bestemmelser om afsætningen af de enkelte varer. Formålet med denne lovgivning er at beskytte forbrugerne,

70

folkesundheden og dyrs og planters sundhed.

Sammendrag

Landbrugets situation

Landbrugsproduktionens værdi udgjorde i 1995 ca. 1,29% af værdien af landbrugs-produktionen i EU.

I 1995 udgjorde landbrugsproduktionen 12,6% af BNP, og beskæftigelsen var på ca. 22%. Den samlede landbrugsjord var på 6,2 mio. ha, hvoraf 4,0 mio. ha blev dyrket, hovedsagelig med korn (55%) og græs (18%). Imidlertid har der de seneste år fortsat været en betydelig del af landbrugsjorden, som ikke er blevet dyrket på grund af processen med genoprettelse af den private ejendomsret og de lave landbrugsproducentpriser.

Ca. 5,1 mio. ha (82% af Bulgariens samlede landbrugsareal) er blevet krævet tilbage som privat ejendom af arvinger af tidligere private ejere (et antal på knap 1,7 mio.) i henhold til den kraftigt ændrede landbrugsjordlov fra 1991. I april 1997 var der blevet udstedt certifikater for krav om ejendomsret til 50% af det samlede landbrugsareal, der vil kunne tilbagegives (2,4 mio. ha), og regeringen har bebudet en fremskyndelse og afslutning senest 30. juni 1998 af udstedelsen af disse certifikater. Certifikaterne muliggør køb og salg af land, selv om kun 8% af ejerne har fået et officielt skøde hos en notar. De manglende skøder er en væsentlig hæmsko for investeringer i og udviklingen af et aktivt ejendomsmarked for jord. I september 1996 blev der vedtaget en lov vedrørende ejendomsretlige forhold med en beskrivelse af de generelle betingelser for jordforpagtning og en forbedring af mulighederne for langvarig forpagtning.

De fleste private landbrug er på under 2 ha, der ofte består af ikke-sammenhængende jordstykker, som normalt er for små til at være økonomisk bæredygtige gennem direkte landbrugsvirksomhed, men som ikke desto mindre tjener som et socialt sikkerhedsnet i overgangsperioden. Der er 1 600 000 familiebrug på under 1 ha, som i alt omfatter 15% af det samlede areal, 400 000 familiebrug er på 1-10 ha, og kun et meget begrænset antal er på over 10 ha. Hovedparten af den privatiserede jord er bortforpagtet til sammenslutninger af landbrugere (3 000 private kooperativer på i gennemsnit 700-800 ha) eller andre former for kollektiver, ofte på årsbasis; 2 000 statslandbrug og statslige selskaber er stadig i drift. Alt i alt er ca. 33% af jorden underlagt kooperativer, 12% enkeltbedrifter og mindre end 10% statsejede bedrifter.

Både agerbrugs- og husdyrsproduktionen er faldet markant (ca. 50%) siden 1990 med yderligere store fald i produktionen af hvede og foderkorn (byg, majs) fra 1995 til 1996. (et fald på 53% i hvedeproduktionen fra 3,4 mio. tons i 1995 til 1,8 mio. tons i 1996) og i solsikkeproduktionen (et fald på 30% fra 760 000 tons i 1995 til 530 000 tons i 1996) som følge af en kombination af en nedgang i de tilplantede arealer og meget lave udbytter. Kornmangelen har ført til stigende lagerreduktion, større importbehov, yderligere fald i antallet af slagtekvæg og svin samt betydelige prisstigninger.

Produktionsnedgangen for flerårige afgrøder (frugtavl, vinproduktion) har også været væsentlig som følge af markedsmæssige vanskeligheder i de første år af overgangsperioden og som følge af manglende pasning i de første år under processen med jordens tilbagegivelse.

I 1995 produceredes der i Bulgarien 78 000 tons oksekød, 257 000 tons svinekød, 74 000 tons

71

kyllingekød og 1 128 000 tons komælk (1985: 2 135 000 tons). Kvægproduktionen i 1996 faldt ikke så meget som markafgrøderne; for malkekøer og fjerkræ var der endog en lille stigning i forhold til 1995. Svine- og fårebestanden faldt med 11,5%, idet nedgangen på statslandbrugene mere end opvejede stigningen for privatejede svin på 13%. Mælkeproduktionen steg med 6% for perioden fra januar til september 1996 sammenholdt med 1995 og kødproduktionen med knap 70% (hovedsagelig som følge slagtninger på grund af fodermangelen).

Privatiseringsprocessen i sektorerne i både tidligere og senere omsætningsled foregår yderst langsomt. Mindre end 10% af det samlede antal virksomheder i agro- og levnedsmiddelindustrien var blevet privatiseret ved udgangen af 1995. De fleste statsejede virksomheder er i alvorlige finansielle vanskeligheder. Regeringen og den internationale finanssektor er enedes om målsætningerne for storstilede privatiseringer: af de 45 statslige landbrugsvirksomheder, der i henhold hertil skulle være privatiseret ved udgangen af maj, var halvdelen blevet privatiseret eller likvideret på denne dato, og yderligere 13 virksomheder var blevet udbudt i licitation. Det er planlagt, at yderligere 60 landbrugsvirksomheder skal være privatiseret ved udgangen af 1997.

Bulgarien har i mange år været et fødevareeksporterende land, og landbrugsprodukterne tegnede sig tidligere for en betydelig del af den samlede eksport til især Comecon-landene og Mellemøsten. Samhandelen med landbrugsvarer faldt voldsomt efter Sovjetunionens sammenbrud og som følge af krigen i det tidligere Jugoslavien. I mellemtiden har samhandelen med EF fået en særlig betydning.

I 1995 udgjorde landbrugseksporten 21% af den samlede eksport, idet den nåede op på 779 mio. ECU (218 mio. ECU til EU). Importen af landbrugsvarer udgjorde 7,5% af den samlede import og beløb sig til 291 mio. ECU (226 mio. ECU fra EU).

De vigtigste eksportvarer (65%) er tobak, vin, forarbejde grøntsager, frugt og levende dyr. Tallene for 1996 vil sandsynligvis være væsentligt lavere end i 1995 som følge af den faldende produktion af disse varer.

Landbrugspolitik

Landbrugspolitikken har siden overgangsperiodens begyndelse hovedsagelig være præget af kortsigtede foranstaltninger, såsom kortfristede, sæsonbetingede lån til nedsat rente, med det formål at sikre produktionen i landreformens kølvand, og midlertidige ad hoc-ledsageforanstaltstaltninger med det formål at stabilisere hjemmemarkedet. Prisliberaliseringen indledtes i februar 1990, men der fandtes stadig en prisregulering for 13 vigtige fødevarer gennem en prisfastsættelsesordning, som i 1993 blev erstattet af et prisloft. Denne politik samt de dermed forbundne foranstaltninger har haft en dæmpende virkning på producenternes outputpriser, som fortsat lå under verdensmarkedspriserne, men ikke på deres inputpriser eller på detailsalgspriserne, hvilket bevirkede, at landbrugerne ændrede deres produktion til afgrøder, som ikke var prisregulerede. Siden marts 1997 er priserne liberaliseret for alle varer undtagen hvede, hvedemel, brød og madolie.

I 1996 var de samlede udgifter på landbrugsbudgettet på 17,3 mia. lev (100 mio. ECU), hvoraf 13% gik til støtte til minimumsopkøbspriserne (på hvede, tobak, majs og sukkerroer), 23% til rentetilskud til landbrugsfonden, og den resterende del blev delt mellem almindelige

72

regeringsfunktioner såsom landbrugsuddannelse, veterinære og andre statslige tjenester, avl og forbedring, vanding, forskning og udvikling osv.

I 1996 vedtog regeringen en strategiplan for landbruget og levnedsmiddelindustrien. Gennemførelsen foregik meget langsomt, og der blev foretaget markante ændringer af udenrigshandelspolitikken, idet statsmonopolerne blev afviklet og udenrigshandelen liberaliseret. Den almindelige produktlicensordning blev afskaffet, og ind- og udførsel foregår nu på basis af toldangivelser. Landbrugs- og levnedsmiddelprodukter er stadig underlagt foreskellige former for reguleringer, herunder midlertidige eksportforbud, kvantitative import- og eksportrestriktioner, import- og eksportafgifter, fritagelser for importtold og - i nogle tilfælde - minimumseksportpriser, som alle har bidraget til at begrænse landbrugernes outputpriser og yderligere isolere den bulgarske økonomi i forhold til den internationale konkurrence og verdensmarkedspriserne.

Der skete flere ændringer i landbrugsstøtten i 1997 for at undgå yderligere produktionsfald. Regeringen har erklæret, at minimumsopkøbspriserne på hvede ikke må falde under et niveau svarende til 80% af verdensmarkedspriserne for de producenter, der modtager driftslån fra landbrugsfonden til en rentesats subsidieret med 50%, og som accepterer at indgå terminskontrakter for leverancer fra deres 1997-produktion. Lignende støtte skal gives for solsikkeproduktion. Det antal varer, som har været underlagt avancekontrol, er blevet mindsket. Der vil endvidere ske en liberalisering af eksportrestriktionerne, og importtolden vil blive nedsat.

Landbrugernes produktionspriser er generelt lavere end verdenspriserne. Forskellen mellem bulgarske priser og EF-priser er væsentlig. I 1995 var de bulgarske priser ca. halvt så store som de gældende EF-priser. Der har imidlertid været markante afvigelser fra dette gennemsnit: f.eks. var de bulgarske tomatpriser på 11% af EU-priserne, hvedepriserne på 44% (priskontrol), majspriserne (ikke priskontrol) på 57% og priserne på svine- og fjerkrækød (importvarer) på 80% af EU-priserne.

De fleste præferencekontingenter under Europaaftalen, der var blevet baseret på historiske handelsmønstre, er ikke blevet udnyttet fuldt ud. Der pågår forhandlinger med henblik på tilpasninger af aftalerne om landbrugsråvarer og forarbejdede landbrugsprodukter og for at indføje visse handlede varer af økonomisk betydning, såsom vin og fiskerivarer, i de formelle aftaler.

Bulgariens tiltrædelse af WTO blev fulgt op af en ny toldtarif i begyndelsen af 1997. Der er blevet foretaget ændringer af 23% af toldpositionerne for landbrugs- og fødevarer: nettoindvirkningen på tarifniveauet synes at være neutral. De fleste toldsatser ligger fortsat væsentligt under bindingerne undtagen for smør, sukker og friske druer. Den WTO-registrerede handelsordning giver derfor mulighed for bulgarsk toldbeskyttelse på et væsentligt højere niveau end EF’s beskyttelsesniveau. Der forhandles for tiden om medlemskab af CEFTA.

Indførelsen af den lovgivning, der omhandles under første trin i hvidbogen, er netop begyndt.


Der er kapacitet til at udvide landbrugsproduktionen, men det er vanskeligt at forudse

73

størrelsen af opsvinget i de førstkommende år. Da landreform- og privatiseringsprocessen langt fra er afsluttet, eksisterer der endnu ikke et aktivt ejendomsmarked for jord, og der skal ske en yderligere udvikling af banksystemet og andre finansielle faciliteter i landdistrikterne.

Den bulgarske levnedsmiddelindustri har behov for en større strukturomlægning og betydelige investeringer for at kunne blive konkurrencedygtig i forhold til ikke blot EF-markedet, men først og fremmest hjemmemarkedet. Uden denne privatiseringsproces vil sektorerne i både tidligere og senere omsætningsled fortsat ikke være konkurrencedygtige, hvilket forvrider prisdannelsen.

Liberaliseringen af landbrugspriserne på alle niveauer er den vigtigste udfordring, som regeringen står over for på kort sigt, sammen med intensiveringen af reformprocessen, dvs. privatiseringen af ejendomsretten til jord og af levnedsmiddelsektoren. Det tempo, hvormed dette kan ske, afhænger af, hvilken virkning det får for forbrugerne.

De vigtigste markedspolitiske instrumenter, der anvendes i EF, anvendes ikke i Bulgarien. Der er tale om nøgleinstrumenter såsom mælkekvoter, hovedelementerne i ordningen med markafgrøder (basisareal, jordudtagning, godtgørelser og præmier i husdyrsektoren) tillige med visse programmer for landdistrikter og strukturudvikling.

Det vil kræve relativt avancerede administrative systemer at forvalte og føre kontrol med disse foranstaltninger, herunder et hensigtsmæssigt matrikelsystem og systemer til identifikation og registrering af kvæg. Generelt gælder det, at den administrative kapacitet må udvikles yderligere på disse områder, hvis disse foranstaltninger skal anvendes i Bulgarien.

På dette stadium er det svært at forudse, hvordan landbrugsstøttepriserne i Bulgarien vil udvikle sig i perioden forud for tiltrædelsen. Dette vil afhænge af en række faktorer, herunder den indenlandske økonomi, situationen på eksportmarkederne og udviklingen i prisstøtteniveauet i EU.

En række af de prisstøtteordninger og dermed forbundne foranstaltninger, der blev anvendt i 1996 og tidligere, synes uforenelige med EF-politikkerne. Andre EF-foranstaltninger, såsom foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, er der endnu ikke lovgivet om, og de modtager endnu ingen støtte over statsbudgettet.

Bulgarien anvender på korrekt vis Europaaftalens bestemmelser om samhandel med Unionen vedrørende landbrugsprodukter.

Harmoniseringen af lovgivningen på første trin for den gældende EF-ret ifølge hvidbogen er på begyndelsestrinnet. Der er indledt forhandlinger om en aftale på veterinær- og plantesundhedsområdet. Med få undtagelser opfylder veterinærlovgivningen ikke EU-kravene, men Bulgarien har fremlagt en ambitiøs tidsplan for en tilpasning af hovedparten af landets lovgivning til EU-kravene ved udgangen af 1998.

Bulgarien har en infrastruktur for veterinærkontrol og -inspektion. De strukturelle ændringer i de veterinære tjenester vanskeliggør i forbindelse med den øgede spredning af kreaturbestandene gennemførelsen af en global inspektion og sygdomsbekæmpelse. På baggrund af Bulgariens geografiske situation og den svage grænsekontrol har landet en stor risiko for udefrakommende dyresygdomme. Bulgarien vaccinerer også mod klassisk svinepest, og det er nødvendigt, at landet ophører med at vaccinere, men det kan blive vanskeligt at

74

realisere.

Grænsekontrolstederne er stadig ikke egnede til veterinærkontrol efter EU’s normer. Der findes endnu ikke tilstrækkelige faciliteter til kontrol af levende dyr og animalske produkter på grænsekontrolstederne, og de fleste grænsekontroller er begrænset til en kontrol af certifikater og andre dokumenter, idet hovedparten af de fysiske kontroller gennemføres på bestemmelsesstedet.

Hvad de interne foranstaltninger angår, er det nødvendigt, at de bulgarske myndigheder sikrer Bulgariens status med hensyn til opfyldelsen af visse krav vedrørende dyresundhed. Det er nødvendigt at justere de systemer, der anvendes til at registrere bedrifter og identificere dyr, således at de kommer til at svare til EF-systemerne. Afprøvnings- og diagnosticeringsfaciliteterne råder ikke over det udstyr, der kræves i EF-lovgivningen, og dyrevelfærdslovgivningen skal udbygges yderligere. Det er nødvendigt at modernisere visse forarbejdningsvirksomheder, især for det nationale markeds vedkommende, udvikle acceptable kontrol- og certificeringsprocedurer på veterinærområdet, også for både import og eksport, og at opretholde en veterinærsektor, som har en hensigtsmæssig struktur, og som løbende tilføres de midler, det personale og den viden, den har behov for.

Den seneste lovgivning vedrørende frø og formeringsmateriale gør det sandsynligvis nødvendigt at indføre underordnet lovgivning samt inspektions- og håndhævelsesforanstaltninger. Da Bulgarien er ligestillet for adskillige større EU-arters vedkommende, kan det antages, at i det mindste en del af landets produktion har en standard, som svarer til EU’s.

På plantesundhedsområdet har Bulgarien forberedt lovgivning med henblik på en tilnærmelse til EF-lovgivningen. Der er ingen tidsplan for vedtagelsen. Der synes ikke at forefindes administrative strukturer eller kontrol- og inspektionsordninger, som kan sikre et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau. Foderlovgivningen er kun af begrænset omfang og er ikke i overensstemmelse med EF-lovgivningen. De bulgarske myndigheder har ikke fremlagt nogen tidsplan for gennemførelsen af et sådant arbejde.

Hvad lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler angår, synes der på nuværende stadium kun at være en meget begrænset eller endog ingen tilnærmelse til fællesskabsretten.

Konklusion

Der er kun sket meget begrænsede fremskridt med tilpasningen til gældende EF-ret, og der skal endnu gennemføres betydelige og vedholdende bestræbelser for at foretage en strukturomlægning i landbruget og levnedsmiddelindustrien samt reformere landbrugspolitikken med henblik på at forberede Bulgarien til anvendelsen af gældende EF-ret.

Der kræves en særlig indsats, hvad angår

vedtagelse, gennemførelse og håndhævelse af de veterinære og plantesundhedsmæssige –krav og modernisering af virksomhederne, så de opfylder EF-normerne; dette er særlig vigtigt, når det gælder inspektions- og kontrolordningerne for beskyttelse af EU’s ydre grænser

udbygning af de administrative strukturer for at sikre den nødvendige kapacitet til at –

75

iværksætte og håndhæve den fælles landbrugspolitiks bestemmelser

yderligere omstrukturering af landbrugssektoren og den agroindustrielle sektor for at øge –dens konkurrenceevne.

Det er nødvendigt med gennemgribende reformer, før Bulgarien vil kunne opfylde de forpligtelser, som et medlemskab indebærer.

Fiskeri

Den fælles fiskeripolitik omfatter fælles markedsordninger, strukturpolitik, aftaler med tredjelande, forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne og videnskabelig forskning til støtte for disse aktiviteter.

Europaaftalen indeholder bestemmelser om handel med fiskerivarer med Fællesskabet. Hvidbogen omfatter ingen foranstaltninger på dette område.

Sammendrag

I 1995 var den samlede fangst på 2 500 t, udelukkende fra Sortehavet. Højsøflåden bestod af seks frysetrawlere til fjernfiskeri og 16 Sortehavsfartøjer, hvoraf fem var privatejede. Der registreredes ingen fangster fra fjernfarvande i 1995, mod en fangst på 5 000 t i 1994. Kun to fjernfiskerfartøjer var i drift på heltidsbasis i 1995, og der var her tale om omkostningsdeling med udenlandske operatører, der fiskede ikke-bulgarske kvoter.

Indlandsfiskeriproduktionen var på 4 000 t i 1994 (hovedsagelig karpe og ørred) til en værdi af 4 mio. ECU fra 20 statsejede brug, der beskæftigede 500 mennesker, plus en uspecificeret produktion fra seks privatejede akvakulturbrug. De bulgarske myndigheder har ikke fremlagt statistikker om ejerskab, produktion og beskæftigelse i 1995, men mener, at produktionen er faldet på grund af statsvirksomhedernes finansielle problemer og mangel på investeringer i de nyoprettede private virksomheder.

Som handelspartner for Fællesskabet leverer Bulgarien 0,08% af EF’s samlede import (uanset oprindelse) af fiskerivarer og 3,2% af EF’s import af fiskerivarer fra ansøgerlandene alene (målt i værdi). Hvad EF’s eksport angår, aftager Bulgarien 0,34% af dets samlede eksport af fiskerivarer og 4,1% af dets eksport af disse varer til ansøgerlandene (målt i værdi).

Bulgarien har indgået fiskeriaftaler med Mauretanien (1971), Canada (1978), Mozambique (1971) og Ukraine (1993). Fiskeriaftalerne med det tidligere Sovjetunionen vedrørende Sortehavet (1959 - generelt; 1978 - ansjoser og rejer) og Barentshavet (1978) oplyses fortsat at være i kraft. En samarbejdsaftale med Den Russiske Føderation er suspenderet.


Bulgariens produktions- og udenrigshandelstal er lave i forhold til de tilsvarende EF-tal og skulle derfor ikke få nogen væsentlig effekt for Fællesskabet som helhed. Efter de foreliggende oplysninger om indgåede fiskeriaftaler og Bulgariens medlemskab af internationale eller regionale fiskeriorganisationer forudses der ingen større problemer vedrørende forenelighed med EF-medlemskab. Ifølge de nylige bulgarske oplysninger om nedskæring af Bulgariens kapacitet til at håndhæve kvoter og udføre forskning kunne der opstå vanskeligheder i

76

forbindelse med opfyldelsen af EF-forpligtelser og internationale forpligtelser.

Tilpasning af fjernfiskerflådens kapacitet til de ressourcer, der er til rådighed, og modernisering af sektoren bliver hovedspørgsmålene.

De nationale økonomiske vanskeligheder vil sandsynligvis føre til en fuldstændig afhændelse af fjernfiskerfartøjerne og en effektiv privatisering af hovedparten af de statslige akvakultur-, havfiskeri- og fiskeforarbejdningsvirksomheder i perioden 1997-98. Den fremtidige udvikling vil sandsynligvis blive koncentreret om udvikling af ferskvandsakvakultur og muligvis også havbrug i Sortehavet. Udviklingen af disse muligheder og etableringen af en effektiv privatejet fiskeforarbejdsningskapacitet vil i høj grad afhænge af eksportindtjeningen.

Industrien er forældet og vil kræve en modernisering. Det bliver nødvendigt for Bulgarien at oprette en fiskeriadministration, der kan gennemføre den fælles fiskeripolitik - især forvaltning af ressourcerne, førelse af et register over fiskerflåden, implementering af strukturpolitikken for sektoren, forvaltning af markedsordningen og indsamling af alle statistiske oplysninger - og EF’s politik vedrørende sundheds-, hygiejne- og miljøspørgsmål.

Konklusion

Moderniseringsprocessen og implementeringen af Fællesskabets regelværk vil kræve en betydelig indsats. På mellemlang sigt synes fiskerisektoren ikke at frembyde nogen større problemer.

Energi

Hovedmålsætningerne med EU’s energipolitik er ifølge Kommissionens hvidbog om “En energipolitik for Den Europæiske Union” bl.a. øget konkurrenceevne, energiforsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse. Den gældende fællesskabsret på energiområdet består af bestemmelser i EF-traktaten og afledt ret vedrørende konkurrence og statsstøtte, det indre energimarked (herunder direktiver om elektricitet, prisgennemskuelighed, transitordninger for gas og el, fossile brændstoffer, licenser, beredskab inkl. forpligtelser om sikkerhedslagre, osv.), atomkraft, energieffektivitet og miljø. De transeuropæiske energitransmissionsnet og støtte til FTU inden for energi er også vigtige energipolitiske emner. Blandt igangværende arbejde er liberalisering af gassektoren, fællesskabslovgivning om energieffektivitet og auto-oil-programmet.

Fællesskabsretten på det nukleare område bestod oprindeligt af Euratom-traktaten, men er nu blevet betydeligt mere omfattende og består af en række juridiske og politiske instrumenter, herunder internationale aftaler. Fællesskabsretten vedrører bl.a. sundhed og sikkerhed, herunder strålingsbeskyttelse, sikkerheden på kernekraftanlæg, affaldshåndtering, investeringer inkl. finansielle instrumenter under Euratom, fremme af forskning, et nukleart fællesmarked, forsyninger, sikkerhedsforanstaltninger og internationale relationer.

Europa-aftalerne fastslår, at der skal etableres et samarbejde om en gradvis integration af de europæiske energimarkeder og ydes bistand inden for de relevante politiske områder. Hvidbogen om de associerede central- og østeuropæiske landes integration i EU’s indre energimarked fremhæver behovet for, at de vigtigste direktiver om det indre marked gennemføres i fuldt omfang sammen med EF’s konkurrenceret. På kerneenergiområdet omtaler hvidbogen forsyninger, kontrolforanstaltninger og transport af radioaktivt affald.

77

Sammendrag

Bulgarien importerer over 70% af sit energiforbrug. Olie og gas (hhv. 26% og 17% af dets energibalance) og nukleart brændsel importeres primært fra Rusland. Den begrænsede kulimport kommer ligeledes herfra.

Udvindingen af indenlandsk fast brændsel, især lignit af lav kvalitet, er uøkonomisk og er en stor forureningskilde. Vandkraft spiller en mindre rolle inden for energisektoren. Uranudvinding ophørte i 1990.

Bulgariens energisektor tegner sig for 15% af BNP. Effektiviteten i sektoren ligger 2-4 gange under EU-gennemsnittet, hvilket øger forureningen. Denne situation kan henføres til historisk betingede lave priser, manglen på energieffektivitetspolitikker og forældet teknologi.

Bulgarien er et vigtigt transitland, særligt for gasforsyninger til regionen, herunder Grækenland. På længere sigt er det muligt, at denne regionale rolle udvides som følge af olieimport via havnebyen Burgas ved Sortehavet og fremtidige gasleverancer fra Centralasien og Iran. En forbindelse mellem Bulgariens elforsyningsnet og det vesteuropæiske UCPTE-net er teknisk mulig, men vil kræve betydelige investeringer og ventes derfor ikke realiseret på kort sigt. Den nylige synkrone elforbindelse, der er etableret på forsøgsbasis mellem de rumænske, bulgarske, græske, serbiske og albanske elforsyningsnet, udgør et første skridt frem mod en sådan UCPTE-forbindelse.

Bulgarien har et kernekraftværk i drift ved Kozloduy, som producerer ca. 40% af landets elektricitet. Værket består af seks reaktorer af sovjetisk model, reaktor 1-4 er af typen VVER-440-230, mens reaktor 5 og 6 er af typen VVER-1000-320. Konstruktions- og byggestandarderne for reaktorer af typen VVER-440-230 anses ikke for at opfylde EU’s generelt accepterede sikkerhedsmål. VVER-1000-320 reaktorer er nyere og kan opgraderes. Siden 1990 er der foretaget betydelige investeringer i reaktorerne for at forbedre sikkerheden i de resterende driftsår.

I henhold til 1993-aftalen om kontoen for nuklear sikkerhed, der administreres af EBRD, har Bulgarien accepteret at standse driften af reaktor 1-4, så snart der var fundet alternative energiforsyningskilder. Det var ventet, at de fire reaktorer kunne tages ud af drift på det tidspunkt. Den bulgarske regering har endnu ikke fastlagt sin holdning til en revideret tidsplan for nedlukningen. På nuværende tidspunkt vides det ikke om der findes planer for driftsstandsning af de fire reaktorer inden udløbet af deres konstruktionsbestemte levetid (2004, 2011).

De to VVER 1000-320-reaktorers konstruktions- og byggestandarder regnes for at være tættere på de i EU generelt accepterede sikkerhedsmål. Investeringer i en modernisering af disse reaktorer ventes påbegyndt i 1998.

I 1990 måtte opførelsen af to andre VVER 1000-reaktorer ved Belene indstilles på grund af pengemangel. Regeringen har erklæret, at færdiggørelsen af Belene-værket er definitivt skrinlagt. Landet har desuden en forskningsreaktor i drift.

Sektoren for nuklear energi overvåges af et udvalg om anvendelse af atomkraft til civile formål (Committee on the Use of Atomic Energy for Peaceful Purposes), hvis arbejdsopgaver er fastlagt i loven om atomkrafts anvendelse til civile formål. I de seneste år har udvalget

78

modtaget omfattende teknisk bistand, bl.a. fra EU, som har sigtet mod at forbedre dets arbejdsmetoder og udvikle de menneskelige ressourcer.

Rusland leverer reaktorbrændslet. Førhen blev brændslet til dels fremstillet af indenlandsk uran og sendt til det daværende Sovjetunionen til bearbejdning. Bulgarien råder hverken over anlæg til uranberigning eller brændselsfremstilling. Det brugte brændsel sendes i øjeblikket ikke retur til Rusland men lagres i et bassin på værkets område. Der er planer om at opføre et tørlager til deponering på mellemlang sigt. En politik vedrørende slutdeponering af brugt brændsel foreligger endnu ikke. Omkostningerne ved behandling af brugt brændsel og nedlukning af kraftværker er ikke indregnet i elpriserne på nuværende tidspunkt. Der er blevet oprettet en fond til dette formål, men primo 1997 var der endnu ikke foretaget indbetalinger hertil. Der er behov for et nyt nationalt depot for radioaktivt affald fra Kozloduy og andre producenter.


Der er endnu ikke udarbejdet en sammenhængende overordnet energipolitik. Regeringens “strategi for energisektorens udvikling” fra 1995, som dækker perioden 1995-2010/2020 fokuserede på at øge elproduktionskapaciteten, omhandlede i ringe grad udviklingen af andre undersektorer på energiområdet og pegede ikke på muligheder for finansiering af de nødvendige investeringer.

Den nuværende regerings arbejdsprogram fastslår, at energisektoren har national prioritet. I programmet anføres det, at regeringen vil koncentrere sin indsats omkring en styrkelse af energisektorens lovrammer, en forbedring af energieffektiviteten, samt en omstrukturering og gradvis privatisering af de offentlige kraftværker og diversificering af energiforsyning og -forbrug.

Rammerne for konkurrencen i energisektoren overholder endnu ikke direktiverne om det indre energimarked, som de anvendes i forbindelse med EF’s konkurrenceret. I princippet kan 1991-loven om beskyttelse af konkurrencen anvendes på energisektoren, men der findes derimod ingen specifik lovgivning for energiområdet. Det er derfor af afgørende betydning, at der vedtages og gennemføres en energilov. Koncessionsloven forudser ikke-diskriminerende adgang til kulbrinter og udgør således et godt skridt frem mod opfyldelse af EU-reglerne på det område.

De største produktions-, transmissions- og distributionsselskaber i energisektoren er statsejede, vertikalt integrerede monopoler, men regeringen har meddelt, at der vil ske privateriseringer. Liberaliseringen af oliehandelen bør ligeledes noteres.

Energipriserne er steget kraftigt i den seneste tid. Fra april 1997 ser det ud til, at gaspriserne er omkostningsdækkende og at elpriserne dækker driftsomkostningerne men endnu ikke investerings- og miljøomkostningerne, herunder omkostningerne ved nedlukning af kernekraftværker og forvaltning af radioaktivt affald. Priser på varme i lokale områder er stadig subventionerede af sociale årsager. De kunstige priser både før og i mindre grad nu har hindret energisektorens omstrukturering.

Der findes såvidt vides ikke detaljerede planer om at opfylde EF’s beredskabskrav, herunder kravet om olielagre til 90 dages forbrug. Landets vanskelige økonomiske situation vil sandsynligvis ligge hindringer i vejen for opbyggelsen af lagrene, både på kort og også på lidt

79

længere sigt.

En omstrukturering af sektoren for fremstilling af fast brændsel blev planlagt i 1996. Der skal tages højde for de sociale og regionale følger heraf, mens statsinterventionerne skal vurderes i henhold til EF’s statsstøtteregler.

Bulgarien skal gøre en betydelig indsats for at opfylde EU-lovgivningens bestemmelser om energieffektivitet (f.eks. energimærkning og effektivitetsnormer) og miljøbeskyttelse (f.eks. brændselskvalitet), men der er stadig meget, der skal gøres. Det kan vise sig vanskeligt at omstrukturere landets raffinaderier, som vil komme til at konkurrere på et mættet europæisk marked.

Landets tiltrædelse vil muligvis øge EU’s afhængighed af russisk uran og berigningsfaciliteter. EU’s forsyningssikkerhedspolitik om diversificering af forsyninger med nukleart materiale vil imidlertid gælde for forsyningskontrakter, der indgås efter tiltrædelsen.

Ved tiltrædelsen skal Bulgarien overholde Euratom-traktatens bestemmelser, herunder særligt bestemmelserne om forsyninger af nukleart materiale, det nukleare fællesmarked, kontrolforanstaltninger, sundhed og sikkerhed og internationale aftaler. Skønt Bulgarien deltager i alle de internationale aftaler på det nukleare område, har det endnu ikke gennemført dem alle i sin lovgivning. Der skal foretages visse lovmæssige tilpasninger for ,at landet kan overholde Euratom-bestemmelserne om forsyninger og ejendomsret. Bulgarien har imidlertid en ubegrænset kontroloverenskomst med IAEA, og der ventes ikke at være problemer med anvendelsen af fællesskabsretten på dette område. Der skal tages stilling til spørgsmålet om nuklear sikkerhed, og der må efterhånden aftales og gennemføres realistiske programmer, som inkluderer nedlukning om nødvendigt. Det må forventes, at det i det kommende år vil være nødvendigt med løbende bistand til sikkerhedsmyndigheden, som står over for en stor opgave.

Konklusion

Bulgarien må kraftigt øge sin indsats på energiområdet for at forberede sig på integrationen. Specielt foranstaltninger vedrørende monopoltilpasning, herunder import og eksport, netadgang, energiprissætning, beredskab inklusive opbyggelsen af de obligatoriske olielagre, omstrukturering og statsinterventioner i sektoren for fremstilling af fast brændsel, energieffektivitet og brændselskvalitetsstandarder kræver nøje opmærksomhed. Bulgarien skal gennemføre visse nukleare aftaler i sin nationale lovgivning og foretage lovtilpasninger for at overholde bestemmelserne i Euratom-traktaten.

Spørgsmålet om nuklear sikkerhed kræver løbende opmærksomhed, og der må hurtigt gennemføres de aftalte realistiske programmer, herunder eventuelle nedlukninger. Der skal findes mere langsigtede løsninger hvad angår det radioaktive affald.

80

Transport

Fællesskabets transportpolitik består af tiltag og initiativer inden for tre hovedområder:

- kvalitetsforbedring gennem udvikling af integrerede og konkurrencedygtige transportsystemer på grundlag af avancerede teknologier, som også bidrager til opfyldelse af miljømæssige og sikkerhedsmæssige målsætninger

- forbedring af det indre markeds funktion ved fremme af mere effektive og brugervenlige transporttjenester samtidig med, at valgmuligheder og sociale standarder sikres

- udvidelse af den eksterne dimension, ved at man forbedrer transportforbindelserne til tredjelande og fremmer EU-virksomhedernes adgang til andre transportmarkeder (Den Fælles Transportpolitik, Handlingsprogram for 1995-2000).

Europaaftalen rummer bestemmelser om tilnærmelse af lovgivningen til fællesskabsretten og samarbejde med det formål at omstrukturere og modernisere transportområdet, at skabe bedre adgang til transportmarkedet, at lette transittrafikken og at nå frem til driftsmæssige standarder svarende til dem, der gælder i Fællesskabet. Hvidbogen fokuserer på foranstaltninger til opfyldelse af betingelserne for det indre marked inden for transportsektoren, herunder aspekter som konkurrence, harmonisering af lovgivning og standardisering.

Sammendrag

Bulgarien har en lang grænse til Grækenland og er placeret på den traditionelle rute fra Mellemøsten til Central- og Vesteuropa. Tre transeuropæiske transportkorridorer, som blev fastlagt på den tværeuropæiske transportkonference på Kreta, krydser bulgarsk territorium, den fjerde udgøres af Donau, som danner størstedelen af Bulgariens grænse til Rumænien. Krigen i det tidligere Jugoslavien førte til en stigning i transittrafikken til og fra Grækenland og til en omlægning af transittrafikken til og fra Mellemøsten, en udvikling, der medførte stor overbelastning af de bulgarske hovedveje, ved grænseovergangsstederne og ved de steder, hvor man krydser donau-floden.

Bulgariens økonomiske problemer førte til en kraftig tilbagegang i efterspørgslen efter godstransport og passagerbefordring inden for alle transportformer. Undtaget herfra var søtransporten af gods, som følge af, at den bulgarske handelsflådes operationer blev dirigeret bort fra sortehavsområdet, samt transporten af flypassagerer. Den samlede efterspørgsel efter transport er endnu ikke nået op på det tidligere niveau, selv om den nu igen er på vej op. Den vigtigste ændring med hensyn til transportens fordeling på de forskellige former er sket inden for godstransporten, med en betydelig stigning i den andel, vejgodstransporten tegner sig for, sammenholdt med de andre godstransportformer.

Bulgarien har behov for at investere i omfattende forbedringer af vejnettet, ligesom der er behov for at udbygge diverse grænseovergangsfaciliteter, der tidligere var af meget begrænset størrelse. Den manglende investering i transportinfrastruktur og -udstyr igennem de sidste ti år rejser store problemer, især i en situation, hvor det meste offentlige transportudstyr skal importeres. Meget af det eksisterende udstyr stammer fra den tidligere Sovjetunion, og der er derfor behov for omfattende investeringer med henblik på at erstatte det ikke-standardiserede eller forældede udstyr.

81


Med hensyn til gennemførelsen af det indre marked har Bulgarien udfoldet store bestræbelser for at overtage den gældende fællesskabsret. Den bulgarske sektor for international transport anvender allerede i en vis udstrækning regler, der svarer til EF’s regler, især på området for sejlads ad indre vandveje og kombineret transport. Med hensyn til lufttransporten er et forslag til luftfartslov blevet ændret, så det er kommet helt i overensstemmelse med EF’s regler. Dog er der behov for meget store investeringer og bestræbelser for at gennemføre fællesskabsretten, især på sikkerhedsområdet. Sikkerhedslovgivningen og gennemførelsen heraf må styrkes. Desuden vil den nødvendige fornyelse af bestanden af flyvemaskiner kunne volde ikke ubetydelige finansieringsproblemer. Inden for søtransportsektoren er det væsentligste punkt, hvor landet er sakket bagud i forhold til gældende fællesskabsret, sikkerheden, hvor Bulgarien endnu befinder sig et stykke fra Unionens standarder.

Bulgariens vejgodstransport er ikke i fuld overensstemmelse med den gældende fællesskabsret. De punkter, der bør overvåges i førtiltrædelsesperioden, omfatter foranstaltninger vedrørende færdselssikkerhed, vægt og dimensioner og brugerafgifter. Det er nødvendigt at sikre fuld overensstemmelse med Fællesskabets regler om vægt og dimensioner, så det bulgarske vejnets mulighed for at modtage EU-køretøjer ikke indskrænkes.

Jernbanesektoren og passagerbefordring ad vej volder færre problemer end de andre sektorer, for så vidt angår overtagelsen af den gældende fællesskabsret, selv om det vil være nødvendigt med visse afklaringer, og selv om der endnu skal gøres en indsats på jernbaneområdet. Til gengæld synes disse to markeders funktion i højere grad at kræve nærmere dokumentation, idet de strukturelle ændringer (privatisering, indførelse af konkurrencemomenter osv.) først er ved deres spæde begyndelse.

Udviklingen af et integreret og konkurrencedygtigt transportsystem er et mål, som de bulgarske myndigheder holder sig for øje; de to største problemer på dette område vil nok være at nå op på et fyldestgørende sikkerhedsniveau og at nå frem til en optimal udnyttelse af transportsystemet. Med hensyn til sikkerheden har Bulgarien gjort en række lovende fremskridt, men landet er endnu fjernt fra at opfylde Fællesskabets normer, især inden for lufttransport, søtransport og vejtransport. Med hensyn til det mål, der går ud på at nå frem til et sammenhængende transportsystem, vil Bulgarien sandsynligvis opleve en varig tendens til forøgelse af vejtransporten og bør derfor satse mere på anvendelse af jernbanenettet og de indre vandveje, også på baggrund af den svaghed, der præger vejnettet sammenlignet med jernbanenettet og systemet af indre vandveje.

Overgangen fra en kommandoøkonomi, hvor man bevidst foretrak anvendelse af jernbanerne og de indre vandveje, til en markedsøkonomi med brugernes frie valg af transportform har medført, at trafikstrømmene nu atter tenderer til at foretrække vejene. Denne udvikling har indtil dato kun delvis fundet sted i Bulgarien. I den forbindelse satser regeringen i sit program på en størst mulig privatisering af transportmarkedet, herunder en omstrukturering og privatisering af de bulgarske statsbaner (BDZ) og af luftfartsselskabet Balkan Air som led i statens generelle ønske om at trække sig ud af ejerskab og ledelse af transportvirksomheder.

Med hensyn til en forbedring af forbindelserne til medlemsstaterne og til de andre nabolande påregner Bulgarien mellem 1995 og 1999 at investere ca. 0,6 mia. ECU over landets eget budget i de transportinfrastrukturer, der anvendes af den internationale trafik, især til fordel for

82

de transeuropæiske transportkorridorer. Dette beløb svarer til ca. 1,2% af BNI, hvilket sandsynligvis vil være utilstrækkeligt i forhold til behovet, på baggrund af vejnettets aktuelle tilstand og især på baggrund af den kløft, der er mellem landets lastbilpark og de tekniske karakteristika, der præger Fællesskabets motorkøretøjer, der anvendes til vejgodstransport; eventuelle nedskæringer af dette beløb som følge af budgetmæssige stramninger vil yderligere kunne forværre dette problem.

Konklusion

Bulgarien har gjort fremskridt med hensyn til overtagelsen af den gældende fællesskabsret på transportområdet. Det er dog nødvendigt, at landet hurtigt kommer på linje med fællesskabsretten, og sektorerne søtransport, lufttransport og vejgodstransport er i så henseende de sektorer, der rummer de fleste potentielle problemer, især for så vidt angår sikkerheden. Med hensyn til de andre transportsektorer, bør den rent faktiske anvendelse af gældende fællesskabsret fortsat overvåges, især inden for jernbanesektoren.

Der bør også drages omsorg for, at de nødvendige midler til etablering af grundlaget for det fremtidige transeuropæiske transportnet, der vil blive udvidet med de nyoptagne lande, vil være til stede, og at de aktuelle mangler ved vejnettet hurtigt afhjælpes, ligesom indførelsen af den gældende fællesskabsret bør få følger for fornyelsen af flåden af luftfartøjer. Det vil desuden være nødvendigt, at de administrative strukturer i Bulgarien, herunder de tilsynsmyndigheder, der f.eks. tager sig af sikkerheden, hurtigt styrkes på en konsekvent måde.

Små og mellemstore virksomheder

EU’s virksomhedspolitik sigter mod at give de små og mellemstore virksomheder gunstige forhold at udvikle sig under i hele EU, at forbedre deres konkurrenceevne og fremme deres udvikling i EU og internationalt. Virksomhedspolitikken er kendetegnet ved en høj grad af subsidiaritet. Fællesskabets komplementære rolle er fastlagt i et flerårigt program for små og mellemstore virksomheder i EU. Programmet danner rets- og budgetgrundlag for EU’s konkrete aktioner til fordel for de små og mellemstore virksomheder. Den gældende fællesskabsret har hidtil været begrænset til henstillinger inden for nogle konkrete områder, selvom lovgivningen inden for andre områder (som f.eks. konkurrence, miljø og selskabsret) også har betydning for de små og mellemstore virksomheder.

Europa-aftalen omhandler samarbejde om at udvikle og styrke de små og mellemstore virksomheder, særligt i den private sektor, gennem bl.a. information og bistand i retlige, administrative og skattemæssige anliggender. Hvidbogen indeholder ingen konkrete foranstaltninger.

Sammendrag

Fra at have været nærmest ikke-eksisterende i slutningen af 80erne er den private sektor vokset, således at den i 1995 tegnede sig for 38% af værditilvæksten og ca. 41% af beskæftigelsen. Ved udgangen af 1996 var der registreret 321 000 private virksomheder (en betydelig stigning i forhold til situationen 3 år tidligere), imod 20 000 offentlige virksomheder. Der indsamles ikke oplysninger om størrelsen på de private virksomheder, men alt tilgængeligt materiale tyder på, at det i langt de fleste tilfælde drejer sig om mikro-virksomheder med under fem ansatte. Hovedparten af disse private enheder beskæftiger sig med handel og

83

tjenesteydelser til private og andre virksomheder.

Disse private virksomheder opererer i et ustabilt økonomisk miljø hvor et højt renteniveau, højt og ustabilt skattetryk og usikkerhed omkring lovgivningsprocessen udgør de vigtigste hindringer for udfoldelsen af deres aktiviteter. Der findes ingen speciel lovgivning for små og mellemstore virksomheder i Bulgarien. Der blev i 1991 under industriministeriet oprettet en fond for små og mellemstore virksomheder med henblik på at støtte oprettelsen af mindre private virksomheder gennem långivning på favorable vilkår. Der er med hjælp fra Phare-programmet oprettet regionale udviklingsagenturer og centre til støtte for forretningslivet, og der er åbnet kreditter til små og mellemstore virksomheder. Der kan også hentes en vis støtte i ikke-regeringskontrollerede organisationer, som f.eks. industri- og handelskammeret. Flere på hinanden følgende regeringer har udtalt deres støtte til oprettelsen af et landsdækkende agentur for små og mellemstore virksomheder, og ifølge forlydender vil der i den nærmeste fremtid blive vedtaget et regeringsdekret desangående.

De nuværende bestræbelser på at forbedre forholdene for de små og mellemstore virksomheders i perioden op til optagelsen bør derfor fortsættes.


At overvinde de problemer, der stiller sig hindrende i vejen for den private sektors vækst i Bulgarien, vil kræve en målbevidst indsats med henblik på at stabilisere det makroøkonomiske miljø, forenkle lovgivningsproceduren og de administrative procedurer, styrke støtteforanstaltningerne, forenkle skattesystemet og øge de små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder, hvilket vil tage adskillige år.

Den tidligere førte økonomiske politik og lovgivningsmæssige, fiskale og administrative rammer har ikke været fremmende for SMV udvikling. Omstruktureringsindsatsen påkrævet for Bulgariens større statsejede virksomheder taget i betragtning, er der behov for passende tilskyndelse og støtteforanstaltninger for SMV’er.

Konklusion

Bulgariens integration vil ikke komme til at volde nævneværdige problemer på dette område.

3.5 Økonomisk og social samhørighed

Beskæftigelse og sociale anliggender

Fællesskabets socialpolitik er blevet udviklet ved hjælp af en række forskellige instrumenter som f.eks. juridiske bestemmelser, Den Europæiske Socialfond og aktioner, der fokuserer på specifikke spørgsmål, herunder folkesundhed, fattigdom og handicappede. EF’s regelværk omfatter sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret og arbejdsvilkår, lige muligheder for mænd og kvinder, koordinering af socialsikring for vandrende arbejdstagere samt tobaksvarer. Sociallovgivningen i Unionen har været karakteriseret af fastlæggelsen af minimumsnormer. Desuden er dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau nedfældet i traktaten (artikel 118B), og i protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken henvises der til konsultation af arbejdsmarkedets parter og foranstaltninger med henblik på at lette dialogen mellem dem.

84

Europaaftalen indeholder bestemmelser om tilnærmelse af lovgivning til fællesskabsretten og samarbejde om forbedring af standarder inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsmarkedspolitikker og modernisering af socialsikringssystemet. Den fastsætter også, at EF-arbejdstagere, der er lovligt beskæftiget i Bulgarien, skal behandles uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, for så vidt angår arbejdsvilkår. Hvidbogen foreskriver foranstaltninger med henblik på en tilnærmelse inden for alle områder af regelværket.

Sammendrag

I Bulgarien er rammerne for løsningen af socioøkonomiske spørgsmål i dialog med arbejdsmarkedets parter stadig på det indledende stadium. Den sociale dialog foregår hovedsagelig som en tresidet konsultationsprocedure, der omfatter fagforeningerne, arbejdsgiverne og staten, og hvor den endelige afgørelse overlades til det kompetente regeringsorgan. Dialogen finder sted inden for rammerne af det “nationale råd for tresidet samarbejde”. Indtil for nylig var fagforeningerne modvillige til at deltage i de tresidede samarbejdsstrukturer på grund af regerings dominerende rolle. Der findes to større fagforeninger, som er medlemmer af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), samt fire andre anerkendte fagforeninger, mens man på arbejdsgivernes side finder en række organer, der repræsenterer interesserne hos både den offentlige og den private sektor. Hvis der sker yderligere fremskridt i privatiseringsprocessen, vil det måske kunne bidrage til at skabe en mere afbalanceret social dialog.

Siden overgangen er staten blevet drastisk svækket, mens væksten i den private sektor har været moderat og arbejdsløsheden er vokset kraftigt. Ifølge ILO’s beregningsmetode faldt den i 1996 til 13,7% , fra 20,5% i 1994.

Bulgarien er begyndt at udvikle moderne arbejdsmarkedspolitikker og bestemmelser og institutioner på dette område. Denne proces vil skulle videreføres inden for rammerne af regeringens strukturreformpolitik.

Selvom det sociale sikkerhedssystem dækker størsteparten af de sociale risici, herunder sygdom, ulykke og sundhedspleje og sociale bistandsordninger, giver de nuværende ydelser en inadækvat beskyttelse mod fattigdom: I slutningen af 1996 var der over 40% af befolkningen, som levede under den officielle fattigdomstærskel. Antallet af personer, der er forsikrede mod sociale risici, faldt fra over 4 millioner i 1990 til mindre end 3 millioner i 1994, men er dog begyndt at stige igen. Den andel af BNP, der anvendes til socialsikring, er relativt lav, ca. 10% i 1995 (mod 12% i 1990). Der vil skulle gøres en fortsat indsats for at sikre, at der udvikles sociale beskyttelsesforanstaltninger.

Den generelle sundhedssituation i Bulgarien er alvorlig. Sundhedssystemet står over for store vanskeligheder, herunder lejlighedsvis mangel på medicin og vigtige medicinske instrumenter.


Selvom Bulgarien er begyndt at tilpasse sin lovgivning vedrørende specifikke EU-regler inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, er kravene og principperne i rammedirektivet fra 1989 endnu ikke opfyldt. Det er fortsat usikkert, i hvilket omfang der er etableret en uafhængig tilsynsstruktur til at sikre en ligelig og korrekt anvendelse af sundheds- og

85

sikkerhedsstandarderne. Den eksisterende struktur har hverken mandat eller ressourcer til at sikre en korrekt håndhævelse af standarderne inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Der vil skulle foretages væsentlige tilpasninger på området arbejdsret, både hvad angår lovgivning og håndhævelsesstrukturer. Lovgivningen vedrørende ordentlig konsultation af arbejdstagerne og deres repræsentanter i situationer med f.eks. kollektive afskedigelser eller virksomhedsoverdragelse er ufuldstændig. På samme måde findes der ikke nogen specifikke bestemmelser vedrørende beskyttelsen af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens eller kollektive afskedigelser. Det er nødvendigt, at love og forskrifter vedrørende ansættelsesvilkår, herunder arbejdskontrakter, beskyttelse af unge på arbejdspladsen og arbejdstider, kompletteres og håndhæves korrekt.

For så vidt angår ligestilling, er de grundlæggende bestemmelser i EF-lovgivningen om ikke-forskelsbehandling af kvinder og mænd omfattet af den bulgarske lovgivning. Men lovene til fordel for kvinder anvendes ikke altid i praksis, og kvindernes situation synes at være blevet forringet. Der findes ingen arbejdsretlig domstol, og det står ikke klart, om sager om forskelsbehandling kan indbringes for en normal domstol.

Hvad angår retten til fri bevægelighed for arbejdstagere, synes der ikke at være noget til hinder for, at Bulgarien skulle kunne gennemføre bestemmelserne i regelværket på dette område. Indførelsen af retten til fri bevægelighed vil imidlertid kræve ændringer i den nationale lovgivning, navnlig med hensyn til adgangen til beskæftigelse og behandling uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling.

I forbindelse med socialsikring for vandrende arbejdstagere volder tiltrædelsen i princippet ikke større problemer, selvom det vil være nødvendigt at foretage visse tekniske tilpasninger. Et vigtigere punkt er den administrative kapacitet til at gennemføre de detaljerede koordinationsregler i samarbejdet med andre lande. Bulgarien vil skulle opbygge de nødvendige administrative strukturer til at arbejde inden for rammerne af koordinationssystemet.

Bulgarien har vedtaget forskrifter, der dækker de to EF-direktiver om advarselsmærkning på cigaretpakker og maksimalt tjæreindhold.

Konklusion

Kompatibiliteten med EF-standarderne er lav, og de eksisterende foranstaltninger anvendes ikke altid i overensstemmelse med EF-praksis. Det sociale system har brug for en reform, og den sociale dialog vil skulle forbedres. Der vil skulle udfoldes særdeles store bestræbelser for at sikre en effektiv gennemførelse. Det er nødvendigt, at der gøres substantielle fremskridt inden for tilnærmelse af lovgivning og anvendelse af EF-regelværket, før Bulgarien vil være i stand til at påtage sig forpligtelserne i forbindelse med medlemskab.

Regionalpolitik og samhørighed

Ifølge traktatens afsnit XIV søger Fællesskabet at styrke samhørigheden, navnlig via strukturfondene. Bulgarien skal indføre disse instrumenter effektivt og samtidig overholde de principper, målsætninger og procedurer, der gælder på tiltrædelsestidspunktet.

86

I Europaaftalen er der bestemmelser om samarbejde om regionaludvikling og fysisk planlægning, bl.a. ved hjælp af udveksling af oplysninger blandt lokale, regionale og nationale myndigheder samt udveksling af embedsmænd og eksperter. Hvidbogen indeholder ikke nogen særlige bestemmelser herom.

Sammendrag

Bulgariens BNP pr. indbygger udgjorde i 1995 ca. 24 % af EU-gennemsnittet, og arbejdsløsheden lå reelt på 14 %. I den hårdest ramte region (Montana: 19,6 %) er der en registreret arbejdsløshed, der ligger næsten 15 procentpoint højere end Sofias (4,5 %).

Der er to hovedlinjer i den nuværende strukturelle tilpasningsproces på regionalt plan:- Regionale udsving i tilbagegangen for industrien og landbruget. Størst er tilbagegangen for fremstillingsindustrien i regionerne Haskovo, Russe og Varna. For landbrugets vedkommende er de hårdest ramte regioner Bourgas, Varna og Plovdiv.- Regionale udsving i forudsætningerne for økonomiske udvikling som følge af forskelle i f.eks. infrastrukturer og menneskelige ressourcer.Der fokuseres desuden på grænseområderne, der er præget af affolkning og isoleret beliggenhed.

Bulgarien er opdelt i 9 regioner, der er forvaltningsenheder for centraladministrationen. De 255 selvstyrende kommuner udgør de grundlæggende administrative og territoriale enheder for gennemførelsen af selvstyre. Bulgarien er i gang med at lave en forvaltningsreform, der tager sigte på at erstatte de 9 regioner med 12-21 distrikter, som måske kan få selvstyre.

Ifølge de nationale retningslinjer for regionaludvikling, der blev vedtaget i 1994, udarbejdes politikken for strukturtilpasning på nationalt niveau på et sektororienteret grundlag. Heri kan der lægges særlig vægt på regionale problemer. Der er ved at blive udarbejdet forslag til regler om regionalpolitik, der er baseret på EF-metoder, og som indeholder planer om oprettelse af en regionaludviklingsfond.

Ministeriet for regionaludvikling og anlægsarbejder fungerer som ledende regeringsorgan. Det har traditionelt fokuseret på udvikling af infrastrukturer, navnlig vandressourcer og vandværker, anlægsarbejder, energinet og fysisk planlægning.

Der er nedsat et rådgivende råd for grænseoverskridende politik, infrastrukturer og lokalforvaltning, som skal koordinere regionaludviklingsinitiativer, der gennemføres via sektorpolitikkerne.

Den finansielle bistand til kommuner i krise er Bulgariens største regionaludviklingsforanstaltning. Det er dog endnu ikke muligt at fastslå, hvor stor en del af Bulgariens udviklingsudgifter der kan anses som sammenlignelige med EF's strukturpolitik. Der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt laves et pålideligt skøn over Bulgariens medfinansieringsevne.


Bulgariens regionaludviklingsinitiativer gennemføres inden for sektorpolitikkerne. Der er dog voksende bevidsthed om de stadigt større regionale forskelle og om behovet for en aktiv regionalpolitik, der inddrager alle forvaltningsniveauer.

87

Der findes imidlertid for øjeblikket ikke noget samlet kompleks af strategier, administrative rammer og budgetinstrumenter med henblik på en regionaludviklingspolitik, og regionaludviklingsfonden, der skulle have fungeret fra januar 1997, er endnu ikke oprettet.

Konklusion

Der er blandt de bulgarske myndigheder en voksende bevidsthed om behovet for, at de voksende regionale forskelle skal imødegås af en effektiv regionalpolitik. Bulgariens kapacitet på det administrative område til at forvalte integrerede regionaludviklingsprogrammer skal imidlertid forbedres. Der er stadig behov for betydelige reformer, der omfatter etablering af en effektiv koordinering mellem ministerierne og indførelse af relevante counterpart-midler, inden Bulgarien er rede til at anvende fællesskabsbestemmelserne og effektivt formidle støtten fra EF's strukturpolitik.

3.6 Livskvalitet og miljø

Miljø

Fællesskabets miljøpolitik, der udledes af traktaten, sigter mod bæredygtighed baseret på integrering af miljøbeskyttelse i EU’s sektorpolitikker, forebyggende indsats, forureneren betaler princippet, bekæmpelse af skader ved kilden og delt ansvar. Fællesskabets regelværk omfatter omkring 200 retsakter, der dækker en lang række spørgsmål, herunder vand- og luftforurening, forvaltning af affald og kemikalier, bioteknologi, strålingsbeskyttelse og naturbeskyttelse. Medlemsstaterne skal sikre, at der foretages en vurdering af virkninger på miljøet, inden der gives tilladelse til visse offentlige og private projekter.

Ifølge Europaaftalen skal Bulgariens udviklingspolitik ledes af princippet om bæredygtig udvikling og bør fuldt ud inddrage miljøhensyn. Den fastlægger ligeledes miljø som et område for bilateralt samarbejde samt for tilpasning af landets lovgivning til Fællesskabets.

Hvidbogen dækker kun en mindre del af retsakterne på miljøområdet, nemlig produktrelateret lovgivning, der er direkte forbundet med fri bevægelighed for varer.

Sammendrag

Bulgariens miljøproblemer er meget alvorlige, og de er ikke blevet behandlet effektivt. Bulgarien har høje emissioner af luftforurenende stoffer, navnlig svovldioxid og svævestøv fra varmekraftværker, sværindustrien, boligopvarmning og motorkøretøjer. Luftkvaliteten lokalt er af væsentlige risiko for sundheden. Affald er årsag til stor bekymring: metoderne til affaldsforvaltning er elementære, navnlig hvad angår bortskaffelse, og der er ingen regler for forbrænding. Jordbundsforurening og erosion er ligeledes alvorlig. Grundvandskvaliteten er almindeligvis god for drikkevandsforsyningen. I bestemte områder er der imidlertid problemer med kontaminering med metaller, såvel som sulfater og nitrater fra gødningsstoffer. Bulgarien har en imponerende biodiversitet, og beskyttelse af landets naturarv har traditionelt haft høj prioritet.

Efter 1990 blev der oprettet et miljøministerium, og der blev vedtaget en miljørammelov (1990, senere ændret), der blandt andet indførte ‘forureneren betaler’ princippet og vurdering af virkninger på miljøet. Der blev i 1992 udarbejdet en miljøstrategi, der blev ajourført i 1994. Strategien fastlægger yderligere udvikling af de institutionelle, retlige og forskriftsmæssige

88

rammer, og identificerer de områder, der kræver højtprioriteret indsats, nemlig - blandt andre - emissioner til luften af bly og andre tungmetaller og mulig kontaminering af drikkevands- og levnedsmiddelforsyningerne. Den nationale miljøbeskyttelsesfond, der blev oprettet i 1995 og hovedsagelig finansieret af bøder og afgifter for industriforurening og brændstoffer, giver støtte og lån til kommuner og virksomheder til miljøforanstaltninger. Hidtil har miljøudgifterne i Bulgarien været lave.

Lovgivning, herunder forskrifter om vurdering af virkninger på miljøet, er stadig ufyldestgørende. Standarder for emissioner til luften er utilstrækkelige for nogle stoffer, og de gældende standarder håndhæves ikke på ensartet vis. Der er imidlertid blevet udarbejdet en luftforureningslov, der foreslår at indføre en ordning for tilladelser. Standarder for udledninger til vand er utilstrækkelige, skønt der er blevet udarbejdet en ny vandlov. Bortset fra området for farligt affald, hvor der findes nogen lovgivning, er der ingen sammenhængende lovgivning for affaldsforvaltning. Der er ingen officiel kontrol med affaldsbortskaffelsesmetoderne og inden specifik lovgivning om forbrænding af affald. Forordninger om kemiske stoffer og landbrugets forurening mangler eller skal revideres. Det samme gælder for strålingsbeskyttelse, hvor der desuden mangler en sikkerhedskultur. Rovi Han-depotet for radioaktivt affald opfylder ikke de sikkerhedskrav, der er alment godkendte i EU.

I sit program bebuder regeringen en ny miljøstrategi, ny lovgivning, herunder love om vand- og naturbeskyttelse samt fiskale incitamenter til miljøinvestering.


Skønt Bulgariens hele miljølovgivning er under revision, og ny lovgivning synes at indeholde eller tilnærme sig EF-standarder (f.eks. forslaget til vandlov), er tilnærmelsesgraden stadig lav på de fleste områder, herunder luft- og vandkvalitet, affaldsforvaltning, kemiske stoffer, strålingsbeskyttelse og naturbeskyttelse. Forskrifterne om vurdering af virkninger på miljøet skal udvikles yderligere, eftersom nylige ændringer har svækket bestemmelsernes virkninger betydeligt. Der burde lægges særlig vægt på hurtig gennemførelse i national lov af rammedirektiverne om luft, affald, vand og direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) samt opstilling af finansieringsstrategier for lovgivning i vand-, luft- og affaldssektorerne, der kræver betydelige investeringer.

Med hensyn til effektiv overensstemmelse med EF’s miljøstandarder må Bulgarien gøre endnu større fremskridt. Det nationale miljøovervågningsnet er blevet udbygget i de senere år, men effektiv håndhævelse af forskrifter kræver ligeledes passende politisk vilje og hensigtsmæssigt personale i nationale og kommunale institutioner. Der vil være brug for ganske betydelige investeringer for effektivt at gennemføre EF’s standarder på de fleste områder, navnlig vandkvalitet, kommunalt affald og modernisering af industrien. Der vil ligeledes blive brug for en betydelig indsats for at opbygge den administrative kapacitet, der vil gøre det muligt for landet fuldt ud at vedtage, gennemføre og håndhæve EF’s regelværk. Landets tiltrædelsesstrategi for miljøområdet burde omfatte tidsplaner for gennemførelse af EF’s miljølovgivning og starte med gennemførelse af blandt andre ovennævnte ramme- og IPPC-direktiver.

Konklusion

Overensstemmelse med EF’s regelværk forudsætter, at den økonomiske situation tager en

89

positiv drejning, og det vil kræve større og vedvarende prioritering af miljøspørgsmål, store investeringer samt udvikling af en overordnet, lønsom og målrettet miljøstrategi og af passende gennemførelses- og håndhævelsesstrukturer. Hvis en sådan strategi følges, kunne der opnås fuldstændig gennemførelse af EU’s regelværk på mellemlang til lang sigt. Effektiv overholdelse af en række retsakter, der kræver høje investeringsniveauer og betydelig administrativ indsats (f.eks. lovgivning om byspildevandsbehandling, drikkevand, aspekter af affaldsforvaltning og luftforurening), vil imidlertid kun kunne opnås på meget lang sigt.

Forbrugerbeskyttelse

Den gældende fællesskabsret omfatter beskyttelse af forbrugernes økonomiske interesser (herunder kontrol med vildledende reklame, prisangivelse, forbrugerkredit, urimelige kon-traktvilkår, fjernsalg, pakkerejser, salg uden for forretningslokalerne og timeshare) samt generel produktsikkerhed og produktsikkerhed inden for områderne kosmetik, tekstilbe-tegnelser og legetøj.

Europa-aftalen omhandler tilnærmelse af lovgivningen til fællesskabsretten og samarbejde med sigte på at skabe fuld kompatibilitet mellem forbrugerbeskyttelsessystemerne i Bulgarien og EU. Hvidbogens fase I-foranstaltninger fokuserer på forbedring af produktsikkerheden, herunder for kosmetik, tekstilprodukter og legetøj, og på beskyttelse af forbrugernes økonomiske interesser, herunder bl.a. på bestemmelser om vildledende reklame, forbrugerkredit, urimelige kontraktvilkår og prisangivelse. Fase II-foran-staltningerne vedrører pakkerejser, salg uden for forretningslokalerne og timeshare. Des-uden vil der skulle tages hensyn til EF-lovgivning, der er vedtaget for nylig (fjernsalg), eller som snart bliver det (sammenlignende reklame, prisangivelse).

Sammendrag

I forfatningen anføres forbrugerbeskyttelse og fri konkurrence som grundlæggende øko-nomiske principper. Et lovforslag om forbrugerbeskyttelse har været til behandling i nogen tid. Medens behandlingen står på, reguleres området af en række særbestemmelser.

Forbrugerpolitikken og arbejdet med at styrke lovgivningen om forbrugerbeskyttelse vare-tages ikke af nogen bestemt institution. Diverse ministerier er med i det forberedende ar-bejde og overvågningen af forbrugerlovgivningen, men der er ikke noget bestemt organ, der koordinerer indsatsen. Forbrugersammenslutningen, der blev oprettet i 1990, er den eneste organisation i Bulgarien, der specifikt tager vare på forbrugernes interesser. Den uafhængige sammenslutning består af forbrugerforeninger og -klubber og er ansvarlig for såvel forbrugerrådgivning og -information som for forbrugerkampagner og lobbyvirksom-hed over for regeringen.


Der er behov for at oprette et uafhængigt organ for forbrugeranliggender. Selv om den nye lov om forbrugerbeskyttelse, når den er vedtaget, kan råde bod på mange af manglerne, vil der dog stadig være en række “huller”. For så vidt angår beskyttelsen af forbrugernes økonomiske interesser, bliver det nødvendigt med nogle større ændringer af den eksiste-rende lovgivning om prisangivelse, vildledende reklame, urimelige kontraktvilkår og for-brugerkredit. Og der vil skulle indføres ny lovgivning om områder som salg uden for for-retningslokalerne, fjernsalg og

90

pakkerejser.

Da den bulgarske lovgivning ikke indeholder generelle bestemmelser om standarder for produktsikkerhed, vil vedtagelse af en ny lov om forbrugerbeskyttelse betyde et yderligere skridt i tilnærmelsen af lovgivningen til EU-retten. Der er ingen kendt lovgivning om etikettering af beklædning og tekstilprodukter, og den eksisterende lovgivning om legetøjs sikkerhed vil skulle tilpasses. Kosmetiklovgivningen ligger generelt tæt op ad fællesskabsretten, omend der skal foretages nogle ændringer for at sikre fuld kompatibilitet.

I den nationale plan for hvidbogens gennemførelse anfører de bulgarske myndigheder, at forbrugerbeskyttelsesdirektiverne forventes gennemført i den nationale ret ved udgangen af 1998.

Der vil i forbindelse med indførelsen af den gældende fællesskabsret blive brug for udvikling af en stærk og uafhængig forbrugerbevægelse med støtte fra de offentlige myn digheder.

Konklusion

Hvis Bulgarien vil gøre sig forhåbninger om at leve op til EF’s standard for beskyttelse af forbrugerinteresser, skal forberedelsen af forbrugerlovgivningen speedes kraftigt op. Selv om tilnærmelsesprocessen er påbegyndt under Europa-aftalerne, er de vigtigste af principperne i den gældende fællesskabsret endnu ikke omsat til bulgarsk lov. Det vil kræve en stor indsats samt engagement at opnå fuld kompatibilitet på mellemlang sigt.

3.7. Retlige og indre anliggender

Den nugældende ret

Det vigtigste grundlag for gældende lovgivning inden for retlige og indre anliggender (RIA) er det samarbejde, der omhandles i afsnit VI (artikel K) i traktaten om Den Europæiske Union, dvs. tredje søjle, men der er en snæver forbindelse til visse bestemmelser og foranstaltninger under traktatens første søjle (EF-traktaten).

Den væsentligste del af EF-samarbejdet om retlige og indre anliggender omfatter asyl, kontrol af EU’s ydre grænser og indvandring, toldsamarbejde og politisamarbejde med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig kriminalitet, herunder narkotikahandel, samt civil- og strafferetligt samarbejde. EU-traktaten fastsætter de vigtigste principper for dette samarbejde og henviser specielt til Den Europæiske Konvention om Menneskerettighederne og Genève-konventionen (1951) om Flygtninges Retsstilling. I øvrigt er denne traktat, uden at det specielt nævnes, baseret på en række internationale konventioner, der er relevante for den, især fra Europarådet og FN, samt på Haag-konferencen. Indholdet af lovgivningen under tredje søjle er forskelligt fra indholdet af første søjle, idet den består af konventioner, fælles aktioner, fælles holdninger og resolutioner (herunder godkendte elementer af udkast til instrumenter, som er under forhandling). Rådet har indgået en række EU-konventioner (bl. a. Dublin-konventionen fra 1990 og konventioner om udvisning, bedrageri og EUROPOL). Disse er nu ved at blive ratificeret af de nationale parlamenter, medens adskillige andre konventioner, f. eks. om de ydre grænser, er på forskellige forhandlingsstadier i Rådet. Lovgivningen inden for RIA kræver i høj grad praktisk samarbejde, vedtagelse af lovgivning og en effektiv gennemførelse af denne.

91

Den nye traktat

De nuværende samarbejdsrammer bliver i stort omfang udvidet for flere af de ovennævnte emner, når den traktat, der blev resultatet af regeringskonferencen i Amsterdam, træder i kraft.

Således bekræftes det i den nye traktat, at Unionen skal udvikles til et område med “frihed, sikkerhed og retfærdighed”, og disse emner samt den fri bevægelig for personer, asylspørgsmålet, og indvandringen bliver til fællesskabsanliggender.

Specielt med hensyn til den fri bevægelig for personer skal Schengen-aftalen ifølge den nye traktat integreres i Den Europæiske Union, og alle kommende medlemmer af EU skal acceptere gældende bestemmelser i denne aftale.

Yderligere skal politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde styrkes ifølge den nye traktat.

Europaaftalen og Hvidbogen

Europaaftalen omfatter bestemmelser om samarbejde om bekæmpelse af narkotikamisbrug og hvidvask af penge.

Hvidbogen går ikke direkte ind på spørgsmål under tredje søjle, men der er henvisninger til første søjle, bl. a. til hvidvask af penge og fri bevægelighed for personer, som er snævert forbundet med RIA. Der henvises også til Bruxelles- og Romkonventionerne.

Sammendrag

Almindelige forhåndsbetingelser for samarbejdet om RIA

Bulgarien blev medlem af Europarådet i 1992 og ratificerede i oktober 1996 de vigtigste instrumenter om menneskerettighederne, undtagen den del, der vedrører mindretal. Det fastsættes i forfatningen, at domstolene skal være uafhængige i overensstemmelse med retsstatsprincipperne.

Der er gennemført en række reformer af institutionerne inden for RIA-området, men der forestår stadig et betydeligt arbejde med problemer som at få institutionaliseret retsstatsprincipperne, afhjulpet struktur- og personalemangler og bekæmpet korruption inden for det offentlige. Bulgarsk lovgivning rummer kun minimumsgarantier for databeskyttelse, men efter råd fra Europarådet er Bulgarien begyndt at forberede en omfattende ordning for beskyttelse af personoplysninger. (se også det særlige punkt om det indre marked).

Asyl

Bulgarien tilsluttede sig i 1992 Genève-konventionen af 1951 og protokollen af 1967. I øjeblikket har konventionen direkte virkning og gennemføres ved bekendtgørelser, der regulerer flygtninges status og asylprocedurer, og som administreres af NBTAR, “Kontoret for Asyl og Flygtninge”. Bulgarien modtog i 1995 ca. 850 ansøgninger om flygtningestatus. Sagsbehandlingen lever ikke op til internationale standarder på en række områder, især med hensyn til interviews og udvisning. Embedsmændene og personalet i de ikke-statslige organisationer har kun beskedent kendskab til forholdene og lovgivningen i udlandet, og der er

92

voldsom mangel på ressourcer. Der er i øjeblikket ved at blive forberedt et nyt lovudkast til mere effektiv regulering af asylprocedurerne.

Indvandring/Grænsekontrol

Mange bulgarer har siden 1989 søgt arbejde i EU-lande, især Tyskland og Grækenland. Bulgarien er lidt efter lidt blevet et transitland for indvandrere fra Asien, Afrika og de nye uafhængige stater, der søger at komme ind i EU. EU har besluttet at sætte Bulgarien og Rumænien på listen over de tredjelande, for hvilke der kræves visum, på grund af bekymringer omkring indvandrerstrømmene, misbrug af indrejsebestemmelserne og andre relevante faktorer, som narkotikasmugling via Balkanruten. De bulgarske myndigheder søger nu at få gennemført foranstaltninger, der effektivt skærper visumbestemmelserne. Indrejsebestemmelserne er også blevet skærpet, især i forhold til risikolande, med faste regler om opholds- og arbejdstilladelse og naturalisering. De bulgarske myndigheder besluttede i marts 1997 at indføre en visumfri ordning for borgere fra EU/EØS-landene. Bulgarien har ligeledes strammet procedurerne for håndhævelse af reglerne og for udvisning, skærpet straffene for ulovlig indvandring og indført sanktioner for transportørerne. Bulgarien har indgået tilbagetagelsesaftaler med Tyskland, Grækenland, Frankrig, Spanien, Polen, Slovakiet, Slovenien og Litauen og forbereder aftaler med Portugal, Benelux-landene, Danmark, Den Tjekkiske Republik og Rumænien. Der findes ingen aftale med Tyrkiet. Der gennemføres for øjeblikket forstærkninger af den bulgarske grænseforvaltning med indførelse af fælles informationssystemer og dokumentkontrol, ligesom overvågningen forbedres. Ansvaret er delt mellem den militære (ved den tyrkiske grænse som en afspejling af ordningerne i Warszava Pagt-perioden) og civile grænsebevogtning, men der er nu ved at blive oprettet et nationalt civilt enhedskorps for grænsebevogtning.

Politisamarbejde

Der har i Bulgarien siden 1990 været en betydelig stigning i den organiserede kriminalitet på mange områder bl. a. handel med kvinder, protektion og andre former for gangsteraktivitet, pengeafpresning, økonomisk kriminalitet og smugleri af forskellig art, bl. a. af narkotika. De fleste kriminelle organisationer er af lokal oprindelse, men der er tætte forbindelser til udenlandske organisationer. Myndighederne er ved at udvikle et nationalt koordineret program til imødegåelse af organiseret kriminalitet og sigter mod at revidere strafferetten for at effektivisere bekæmpelsen af disse former for kriminalitet. Den ledende institution er i denne forbindelse “centralenheden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet” under indenrigsministeriet. Koordineringen med andre relevante tjenester (told-, finans- og retsmyndigheder) har været sparsom, men regeringen prøver at forbedre dette. Bulgarien har tilsluttet sig konventionen om hvidvask af penge af 1990 og vedtog i maj 1996 en lov til bekæmpelse heraf. Der forestår imidlertid et stort arbejde for at systemet kan fungere effektivt i praksis. (se også det særlige punkt om det indre marked). Bulgarien har ratificeret de vigtigste konventioner mod terrorisme og myndighederne mener ikke, at der forekommer terrorisme i landet. Der er dog en række beviser på, at terrorister bruger landet som transitland.

Narkotika

Bulgarien er et vigtigt transitland for narkotikasmugling, og den hjemlige efterspørgsel er stigende. Heroin tegner sig for den største del af de narkotika, der smugles gennem Bulgarien,

93

men beslaglæggelserne viser en stigning for cannabistransit. Der findes en indenlandsk produktion af opiumvalmuer. Bulgarien er medlem af de vigtigste internationale narkotikakonventioner. Regeringen er ved at oprette et nationalt råd for at få fastlagt en samlet strategi til bekæmpelse af narkotikamisbrug og -smugling. Den har udarbejdet et lovforslag til skærpelse af kontrollen med plantebaserede og syntetiske narkotika og prækursorer og har oprettet en særlig narkotikabekæmpelsesenhed under politiet og toldvæsenet.

Retssamarbejde

Bulgarien har ratificeret de vigtigste strafferetskonventioner, og der er bestemmelser om retssamarbejde i strafferetsplejen, men gennemførelseslovene til konventionerne er ikke på plads. På det civilretlige område åbner retsplejen mulighed for et vist retssamarbejde, og Bulgarien har ratificeret konventionen om voldgift i handelsspørgsmål, men endnu ikke nogen af Haag-konventionerne. Det bulgarske retssystem lider overalt af alvorlig ressourceknaphed, har beskeden erfaring med retssamarbejde og kun begrænset erfaring med udenlandske retssystemer. Institutionerne er under opbygning, og regler for, hvorledes retsstrukturerne skal fungere, er ved at blive indført. Der blev i december 1996 godkendt et program til reform af det bulgarske retssystem.


Bulgarien har netop taget skridt til at opfylde EU’s krav inden for alle områder af RIA. På lovgivningsområdet er de fleste (men ikke alle) nøgleforanstaltninger enten på plads eller under forberedelse. Bulgariens vanskeligheder i forbindelserne med EU på visumområdet har medført, at regeringen har skærpet sine visum- og indrejseordninger betydeligt, således at de bedre svarer til EU’s, men der er stadig lang vej, før der er skabt overensstemmelse med gældende EU-bestemmelser på dette område. Bulgarien er hårdt ramt af organiseret kriminalitet og narkotikasmugling. Regeringens reaktion er klar og har en vis virkning, men opgaven er betydelig. Bulgarske embedsmænd har for det meste kun beskeden eller ingen praktisk erfaring med at arbejde sammen med deres kolleger fra EU og med EU-institutionerne. Som følge af at de problemer, som både Bulgarien og dets nabolande på Balkan står over for inden for RIA, er af grænseoverskridende art, er der også behov for at udvikle mere effektive regionale samarbejdsmekanismer på disse områder.

Konklusion

På grund af de store problemer, som Bulgarien står over for på RIA-området, bliver det vanskeligt at opfyldt kravene i gældende og kommende EU-ret på mellemlang sigt. For at nå dette mål er en vedholdende indsats nødvendig med særlig vægt på effektivisering af og på effektiviteten i institutionerne inden for RIA.

3.8 Eksterne politikker

Handel og internationale økonomiske forbindelser

Regelværket på dette område består primært af Fællesskabets multilaterale og bilaterale handelspolitiske forpligtelser samt dets autonome instrumenter til beskyttelse af handelen.

Europaaftalen indeholder på adskillige områder bestemmelser, hvori det kræves af parterne, at

94

de handler i overensstemmelse med WTO/GATT-principperne eller andre relevante internationale forpligtelser.

Hvidbogen indeholder ikke nogen bestemmelser på dette område.

Sammendrag

Bulgarien er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og har status som observatør i aftalen om offentlige indkøb. Ved tiltrædelsen vil Bulgarien skulle opfylde forpligtelserne under de plurilaterale WTO-aftaler, som Fællesskabet er part i.

Bulgarien opretholder i øjeblikket ikke nogen kvantitative restriktioner for tekstilvarer eller beklædningsgenstande. Ved tiltrædelsen vil Fællesskabets tekstilpolitik blive udvidet til at omfatte Bulgarien; på tiltrædelsestidspunktet vil de EF-restriktioner, der opretholdes, skulle tilpasses med en passende mængde for at tage hensyn til Bulgariens tiltrædelse.

Bulgarien opretholder en række betalingsbalancerestriktioner, som vil skulle fjernes gradvis forud for tiltrædelsen. De bulgarske myndigheder har indvilliget i at starte denne gradvise afskaffelse, så snart betalingsbalancesituationen bliver bedre.


Ved tiltrædelsen vil Bulgarien skulle anvende EF’s fælles toldtarif og bestemmelserne om udenrigshandel i den fælles landbrugspolitik. Efter Uruguay-runden vil det vejede gennemsnit for mestbegunstigelsestold for industriprodukter være 16,4% for Bulgarien og 3,6% for Fællesskabet. Imidlertid vil den gradvise gennemførelse af frihandel mellem Bulgarien og Fællesskabet på tiltrædelsestidspunktet mindske virkningerne for den indenlandske industri af anvendelsen af de lavere satser i EF’s fælles toldtarif.

Bulgarien bør i sine forbindelser med internationale organisationer sørge for, at dets handlinger og forpligtelser er i overensstemmelse med Europaaftalen, og sikre, at det som medlem af Fællesskabet indgår sine fremtidige forpligtelser på harmonisk vis.

Ved tiltrædelsen vil Bulgarien blive part i Fællesskabets forskellige præferenceaftaler. Præferenceaftaler mellem Bulgarien og tredjelande vil generelt set skulle afsluttes ved tiltrædelsen.

Bulgariens eksportrestriktioner på jernskrot skulle blive fjernet inden udgangen af 1997.

Hvad angår handel med tjenesteydelser og etablering, er Bulgarien inde i en proces, der skulle gøre det muligt at få dets multilaterale forpligtelser til at svare bedre til Fællesskabets i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.

Bulgarien vil ved tiltrædelsen skulle ophæve sin nationale lovgivning vedrørende instrumenter til beskyttelse af handelen og derefter anvende EF-lovgivningen på dette område.

Erfaringerne fra tidligere tiltrædelser har vist, at den automatiske udvidelse af de eksisterende antidumpingforanstaltninger til også at omfatte nye medlemsstater får tredjelandene til at rejse problemer med hensyn til denne fremgangsmådes forenelighed med de relevante WTO-bestemmelser. Det har også vist sig, at der ved tiltrædelse åbnes mulighed for omgåelse af de

95

foranstaltninger, der er vedtaget af Fællesskabet inden for rammerne af instrumenterne til beskyttelse af handelen. Det sker, når væsentlige mængder af et produkt, der er omfattet af foranstaltninger, forud for tiltrædelsen eksporteres til den fremtidige medlemsstats territorium, hvorefter de ved tiltrædelsen automatisk overgår til fri omsætning i det udvidede toldområde. Der vil i fasen forud for Bulgariens tiltrædelse skulle tages fat om disse to problemer.

Bulgarien er medlem af to af de fire eksisterende ordninger om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, er kandidat til tiltrædelse af en tredje og har udtrykt interesse for at tilslutte sig den fjerde. Det forventes, at Bulgarien snart godkender EU’s kontrolliste for varer med dobbelt anvendelse. Våbeneksport er ligeledes kontrolleret. Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang eksportkontrollen håndhæves i praksis, og hvorvidt visse forbehold er berettigede, men Bulgarien synes ikke at have nogen større problemer med at anvende EF-lovgivningen på dette område.

Konklusion

Bulgarien skulle på mellemlang sigt være i stand til at opfylde Fællesskabets krav på dette område.

Udvikling

Den gældende fællesskabsret på udviklingsområdet udgøres i hovedsagen af Lomé-konventionen, som løber indtil i begyndelsen af 2000.

Hverken Europaaftalen eller hvidbogen indeholder bestemmelser på dette område.

Sammendrag

Bulgarien har en række præferencehandelsaftaler med AVS-landene baseret på mestbegunstigelsesbehandling. Under sin GSP-ordning yder Bulgarien en form for præferencebehandling med nedsat told til en række AVS-lande og indrømmer toldfri adgang til de AVS-lande, der betragtes som mindst udviklede lande.

Bulgarien har ikke noget budget for udviklingsbistand, skønt landet har deltaget i aktioner for international støtte af udviklingslandene, herunder i form af humanitær bistand.

Den nuværende og fremtidige situation

Ved tiltrædelsen skal Bulgarien anvende sin præferencehandelsordning på AVS-staterne og sammen med de andre medlemsstater deltage i finansieringen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), via hvilken der bevilges finansiel bistand under Lomé-konventionen.

Anvendelse af Lomé-handelsordningen burde i almindelighed ikke give anledning til problemer for Bulgarien.

Normalt tiltræder nye medlemsstater Lomé-konventionen på grundlag af en protokol på tidspunktet for deres tiltrædelse af EU.

Konklusion

96

Bulgarien er udmærket i stand til at opfylde EU-kravene på dette område i løbet af de kommende år.

Told

Fællesskabets regelværk i denne sektor er EF-toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, den kombinerede nomenklatur, den fælles toldtarif, også handelspræferencer, toldkontingenter og toldsuspensioner, og anden toldmæssig lovgivning uden for toldkodeksens anvendelsesområde.

Europaaftalen dækker oprettelse af et frihandelsområde med Fællesskabet og gradvis afvikling af told for et bredt udvalg af varer efter faste tidsplaner, som starter på datoen for aftalens ikrafttrædelse.

Hvidbogen omfatter etape I foranstaltninger til at binde og rationalisere al frihandel i henhold til Europaaftalen, også lovgivning, der er forenelig med toldkodeksen, den kombinerede nomenklatur osv. Etape II vedrører vedtagelse af hele Fællesskabets lovgivning med henblik på optagelse i toldunionen ved tiltrædelsen.

Sammendrag

Ved tiltrædelse vil de bulgarske toldmyndigheder skulle påtage sig alle forpligtelser i forbindelse med beskyttelse og kontrol af deres del af EU’s ydre grænse. Ud over bestemmelserne om indirekte beskatning vil de blive ansvarlige for gennemførelse og håndhævelse af den fælles handelspolitik, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik osv. ved Fællesskabets ydre grænse.

Bulgariens evne til at anvende Fællesskabets regelværk fuldt ud forudsætter, at der er mulighed for at vedtage og gennemføre fællesskabsbestemmelser, og at der findes et passende niveau for infrastruktur og udstyr, specielt med hensyn til databehandling og undersøgelsesmetoder, samt et effektivt toldvæsen og et tilstrækkeligt stort, velkvalificeret og motiveret personale med en høj grad af integritet.

Bulgariens toldlovgivning stammer fra 1960. Bulgarien er med faglig bistand fra toldprogrammer gradvis ved at udarbejde en lovgivning, der er harmoniseret med EF-toldkodeksen.

Bulgarien bragte sin nationale varenomenklatur på linje med Fællesskabets kombinerede nomenklatur i 1996. Bulgarien har endnu ikke en integreret tarif. Dette gør det vanskeligt at sammenligne de bulgarske toldsatser med toldsatserne i den fælles toldtarif. Bulgarien er endnu ikke fortrolig med ordningen for bindende tariferingsoplysninger, som anvendes i EF.

Bulgarien vedtog den 1. januar 1997 den nye ordning for kumulativ oprindelse mellem lande i Europa.

Bulgarien har ansøgt om at blive kontraherende part i EF-EFTA-konventionen om en fælles forsendelsesprocedure og aftalen om det administrative enhedsdokument. En EF task-force bistår Bulgarien i dette arbejde, men udviklingen hæmmes af vanskeligheder i forbindelse med sikkerhedsstillelse. Skal landet tiltræde forsendelseskonventionen, vil det kræve en periode med yderligere omfattende forberedelser.

97


Bulgarien vil skulle tilpasse de nationale procedurer til fællesskabsbestemmelserne vedrørende suspensionsordninger og toldprocedurer af økonomisk betydning. Ved tiltrædelsen vil det være nødvendigt med visse tekniske overgangsordninger, navnlig for transaktioner, som påbegyndes før datoen for tiltrædelsen, men afsluttes efter denne dato.

Bulgarien vil i handelsforbindelserne med Det Europæiske Fællesskab skulle afskaffe alle resterende afgifter med tilsvarende virkning som toldafgifter såsom den afgift for toldbehandling, der stadig anvendes, selv om det er i strid med bestemmelserne i Europaaftalen.

Det er vigtigt, at de bulgarske myndigheder kan deltage på en hensigtsmæssig måde i de forskellige databehandlingssystemer til forvaltning af bestemmelserne om told og indirekte afgifter inden for toldunionen/det indre marked såvel som i databehandlingssystemerne til gensidig administrativ bistand i anliggender vedrørende told, landbrug og indirekte afgifter.

Bulgarien vil ved tiltrædelsen skulle afskaffe al toldkontrol på grænserne med EU-medlemsstater og andre lande, som tiltræder EU. I den strategiske planlægning skal Bulgarien desuden tage højde for de nødvendige ressourcer til at styrke grænsestederne ved grænserne til lande, der ikke er medlemmer af EU.

Der er opstået vanskeligheder i forbindelse med, at bestemmelserne i Europaaftalen om genudførsel af følsomme varer uden for EU muligvis ikke bliver overholdt.

Konklusion

Den bulgarske toldadministration er under omstrukturering. Det vil blive nødvendigt at tilpasse administrationen til de opgaver, en moderne EF-toldadministration skal kunne påtage sig. Lave lønninger gør det vanskeligt at få personale.

Det er ikke sandsynligt, at Bulgarien vil kunne påtage sig en EU-toldadministrations forpligtelser inden for de nærmeste år.

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Siden 1989 har Bulgarien nyorienteret sin udenrigs- og sikkerhedspolitik mod europæisk og euro-atlantisk integration. En forbedring af forbindelserne med nabolande har også været en prioritet for successive bulgarske regeringer. Bulgarien har været en aktiv deltager i dialogordningerne under Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og har altid, når det er blevet opfordret hertil, støttet EU-aktioner inden for disse rammer. Bulgarien er medlem af FN, OSCE, Europarådet og mange andre internationale organisationer. Det er associeret partner af WEU, deltager i NACC, PfP og har gjort det klart, at det ønsker at blive medlem af WEU og NATO så snart som muligt. Det har deltaget i genopbygningsbestræbelserne i Bosnien og sendt 50 politiobservatører til den multinationale FN-styrke i Bosnien. Bulgarien deltager også i en række regionale organisationer, herunder det økonomiske samarbejde omkring Sortehavet, de tresidede arrangementer med Rumænien og Grækenland og CEI. I 1996 tog det initiativ til afholdelse af et ministermøde i Sofia, som vedtog en erklæring om regionalt samarbejde.

98

Der består ingen territoriale uoverensstemmelser mellem Bulgarien og nogen af Unionens medlemsstater eller Rumænien.

Forbindelserne med Tyrkiet er blevet betydeligt forbedret i de senere år med de demokratiske forandringer i Bulgarien og en nedbringelse af de etniske spændinger. Der findes dog fortsat en række verserende spørgsmål, herunder grænsetrækning og afgrænsning af kontinentalsoklen, definition af regioner for flyinformation, navigationsordningen for passage af Bosporus-strædet og kulturelle anliggender. Alle disse spørgsmål er i øjeblikket til forhandling og vil sandsynligvis ikke give anledning til alvorlige problemer i de bilaterale forbindelser.

Bulgarien var det første land, der anerkendte FYROM’s uafhængighed den 15. januar 1992. Siden da er forbindelserne blevet intensiveret, og FYROM er en vigtig handelspartner for Bulgarien. Skønt der ikke er indgået nogen grundlæggende traktat på grund af det såkaldte “sprogproblem” (Bulgarien anerkender ikke makedonsk som et særskilt sprog), har regeringen for nylig udtalt, at den agter at løse problemet.

Forbindelserne med Forbundsrepublikken Jugoslavien stagnerede i perioden med den væbnede konflikt i det tidligere Jugoslavien, hvor Bulgarien tilsluttede sig FN’s Sikkerhedsråds sanktioner. Siden indgåelsen af aftalen om handel og økonomisk samarbejde i 1995 er forbindelserne mellem Bulgarien og Forbundsrepublikken Jugoslavien gradvis blevet intensiveret, men spørgsmålet om grænsetrækning skal stadig løses, og Bulgarien er bekymret over behandlingen af det bulgarske mindretal i Forbundsrepublikken Jugoslavien.

Bulgarien har en forholdsvis stor diplomatisk tjeneste, der vil sætte det i stand til som medlem at spille en effektiv rolle. Det har 87 repræsentationer i udlandet og beskæftiger et diplomatisk personale på 588.

Bulgarien støtter ikke-spredning af nukleare, biologiske og kemiske våben og er signatar af alle relevante internationale aftaler om våbenkontrol. Der fører streng kontrol med teknologi med dobbelt anvendelsesformål, eftersom det er medlem eller ansøger om medlemskab af alle større bestående våbeneksportkontrolordninger. De bulgarske væbnede styrker, som er under demokratisk kontrol, er under omorganisering for at kunne indfri NATO-krav. Forsvarsindustrien har været i stærk tilbagegang i de senere år og er også under omorganisering i et forsøg på at opfylde NATO-standarder.

I det memorandum, der ledsagede ansøgningen om medlemskab af Unionen, bekræftede Bulgariens regering, at den var rede til og i stand til at deltage fuldt ud og aktivt i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

En vurdering af Bulgariens udenrigs- og sikkerhedspolitik til dato giver anledning til at forvente, at landet som medlem effektivt vil kunne indfri sine forpligtelser på dette felt.

99

3.9. Finansielle spørgsmål

Finanskontrol

Gennemførelsen af Fællesskabets politikker, navnlig landbrugs- og strukturfondspolitikken, kræver effektive systemer til forvaltning og kontrol af offentlige udgifter, herunder også bestemmelser om bedrageribekæmpelse. Der må desuden ske en tilnærmelse af lovgivningerne for at muliggøre indførelse af ordningen for ”egne indtægter”, med bl.a. passende bestemmelser om regnskabsføring.

Europa-aftalen indeholder bestemmelser om samarbejde vedrørende revision og finanskontrol, herunder teknisk assistance fra Fællesskabet i passende omfang. Hvidbogen omtaler ikke foranstaltninger på dette område.

Sammendrag

Den Nationale Revisionsstyrelse (NAO) er det øverste eksterne kontrolorgan. Styrelsen blev oprindelig oprettet i 1880, men suspenderet i 1947 for så at blive genoprettet ved en lov af 1995. Der er tale om en juridisk person, der finansieres over budgettet. Den er uafhængig af regeringen og står direkte til ansvar over for parlamentet. NAO har hovedkvarter i Sofia. Dens ni regionale kontorer med i alt 28 lokalafdelinger er beliggende i de andre større kommuner. NAO kontrollerer statens og kommunernes budgetter, alle organisationer og stiftelser, der støttes via budgettet, fonde oprettet ved hjælp af budgetmidler eller som regeringen har stillet sikkerhed for. Resultaterne af kontrollen er retligt bindende for de pågældende organisationer.

På regeringsplan findes Statens Finanskontrol, der er en juridisk person med eget budget inden for Finansministeriet. Organet udfører forudgående og efterfølgende kontrol. Det består af et generaldirektorat og 28 regionale kontorer. Det udøver kontrol med de overordnede aktiviteter og fører tilsyn med de interne kontrolenheder i ministerier og andre offentlige institutioner.

De interne og eksterne finanskontrolorganer udfører bilagskontrol og fysisk kontrol, herunder kontrol på stedet.

Skatte- og afgiftsadministrationen og toldadministrationen er begge juridiske personer med eget budget inden for rammerne af Finansministeriet. Skatte- og afgiftsadministrationen udfører forudgående, løbende og efterfølgende kontrol og består af et generaldirektorat samt regionale og lokale afgiftskontorer. Toldadministrationen udfører forudgående kontrol med import, eksport og fremmed valuta, der passerer landets grænser. Den er ansvarlig for fastlæggelse og opkrævning af importafgifter.

Bedrageribekæmpelsen varetages af retssystemet bestående af domstole, anklagemyndighed og politi. Også Statens Finanskontrol efterforsker sådanne sager. Det Centrale Kontor for Kontrol med Organiseret Kriminalitet henhører under Indenrigsministeriet.

100


NAO’s retsgrundlag sikrer institutionens uafhængighed og giver et godt grundlag for selvstændig udvikling og gennemførelse af organets aktiviteter, men gennemførelsen i praksis har været langsom på grund af budgetmæssige og logistiske problemer.

Regeringens interne finanskontrol står over for de samme problemer som den offentlige administration i almindelighed. En grundig undersøgelse og omorganisering er påkrævet. Der bør også udarbejdes retningslinjer med angivelse af de metoder, der skal anvendes i forbindelse med finanskontrollen. Der findes ikke nogen central myndighed med ansvar for bedrageribekæmpelsen.

Der vil være behov for yderligere samarbejde med Kommissionen for at afgøre, om regnskabsprocedurerne fuldt ud opfylder kravene i forordning 1552/89. Skatte- og toldvæsenet må omstruktureres for at sikre effektiv opkrævning af afgifter.

Ydelsen af støtte til landbruget er først begyndt for relativt nylig. Betalingsmekanismen er allerede etableret, men kontrollen med betalingerne er ikke i overensstemmelse med EU-reglerne.

Da der ikke findes en regionaludviklingspolitik, der kan sammenlignes med EF-medlemsstaternes, er det vanskeligt at give en vurdering af finanskontrolredskaberne vedrørende regionaludvikling og finansieringen heraf. Der må på dette område etableres effektive forvaltnings-, kontrol- og revisionsstrukturer.

Konklusion

Forudsat at de nuværende forventninger indfries, vil Den Nationale Revisionsstyrelse på mellemlang sigt kunne fungere i overensstemmelse med EF’s standarder.

Der må gøres en betydelig indsats for at styrke den interne finanskontrol.

Konsekvenser for budgettet

I meddelelsen “Agenda 2000” redegøres der for de samlede finansielle rammer, som de budgetmæssige virkninger af fremtidige udvidelser skal indgå i på mellemlang sigt, således at der kan sikres sammenhæng med de foreslåede retningslinjer for EF-politikkerne inden for rimelige budgetrammer.

På nuværende stadium vil det være vanskeligt og sandelig også for tidligt at foretage et præcist skøn over de budgetmæssige konsekvenser af hvert enkelt ansøgerlands tiltrædelse. Virkningerne for budgettet afhænger i meget stor udstrækning af mange forskellige faktorer:

- tidspunktet for de enkelte landes tiltrædelse

- udviklingen indtil da i EF-politikkerne, særlig hvad angår de beslutninger, der vil blive truffet om fortsættelse af reformen af den fælles landbrugspolitik og de nye retningslinjer for strukturforanstaltninger

- ansøgerlandenes fremskridt med hensyn til vækst, styrkelse af deres konkurrenceevne og

101

deres produktivitet og evne til at overtage Fællesskabets regelværk

- de overgangsforanstaltninger, som forhandlingerne vil kunne resultere i.

Der kan kun gives nogle beløbsstørrelser for nogle budgetkategorier og et samlet skøn, og alene som illustration.

Udgifter

Hvis man antager, at reformen af den fælles landbrugspolitik kommer til at forløbe efter de retningslinjer, som Kommissionen har skitseret i anden sammenhæng, vil Bulgariens tiltrædelse i et år med fuldstændig anvendelse af denne reform og alene for markedsinterventionsforanstaltninger kun medføre et supplement på 1% til de tilsvarende udgifter, der forudses for de femten nuværende medlemsstater.

Efter en gradvis udvikling vil de tildelinger, der skal forudses for Bulgarien i form af strukturforanstaltninger, ligge på omkring 4% af landets BNI.

Anvendelsen af de andre interne EF-politikker på de nyligt tiltrådte lande vil sandsynligvis medføre yderligere udgifter, der forventes at blive større end deres relative vægt i Unionens BNI, eftersom de yderligere omkostninger ved gennemførelsen af visse af disse politikker til dels står i forhold til den berørte befolkning, deres geografiske udstrækning eller antallet af medlemsstater, med hvilke der gennemføres aktioner for koordination og harmonisering. Som eksempel kan nævnes, at Bulgariens BNI i øjeblikket repræsenterer 0,2% af Unionens.

Til gengæld burde Bulgariens tiltrædelse ikke medføre væsentlige ekstraudgifter i tilslutning til Unionens eksterne foranstaltninger.

Endelig skal der tages hensyn til, at de enkelte landes tiltrædelse vil bevirke, at udgifter, som afholdes over EF-budgettet til før-tiltrædelsesprogrammer til fordel for ansøgerlandet, f.eks. via Phare-programmet, falder bort.

Under henvisning til det ovenfor anførte kan udgifterne som følge af Bulgariens tiltrædelse på de tre nævnte områder anslås til et samlet beløb årligt inden for en gaffel på mellem 1,0 og 1,2 mia. ECU i tiden 2005-2006 (i faste 1997-priser).

Indtægter

De EF-budgetbidrag, der kan forventes af de nyligt tiltrådte lande under forudsætning af, at ordningen med egne indtægter gælder fuldt ud, forventes for samtlige BNI- og moms-indtægters vedkommende - under hensyntagen til nivelleringsreglerne for sidstnævntes vedkommende - at ligge nær deres andel af Unionens BNI. Det vil i Bulgariens tilfælde sige under 0,2%. Bulgariens andel af de traditionelle egne indtægter kommer til at afhænge af strukturen i landets handelstrømme på tiltrædelsestidspunktet.

For at sikre fastlæggelse af, kontrol med og overdragelse af de traditionelle egne indtægter i overensstemmelse med EF-forskrifterne er det nødvendigt at foretage tilpasninger af det nuværende toldsystem i Bulgarien. Desuden forudsætter en korrekt beregning af BNI-indtægterne betydelige forbedringer med hensyn til pålidelighed, ensartethed og fuldstændighed i nationalregnskaberne. Der kræves endvidere statistiske forbedringer til

102

fastlæggelse af beregningsgrundlaget for de egne moms-indtægter, som tillige kræver en komplet afpasning af moms-systemet i Bulgarien efter EF-direktiverne.

4. Administrativ evne til at anvende Fællesskabets regelværk

Det Europæiske Råd i Madrid i december 1996 konkluderede, at de central- og østeuropæiske ansøgerlandes harmoniske integrering i EU især forudsætter tilpasning af deres administrationsstrukturer. I dette kapitel gennemgås Bulgariens offentlige administrations nuværende situation, herunder relevante aspekter af retsvæsenet, og der foretages en vurdering af de nuværende og sandsynlige fremtidige forudsætninger for at varetage de funktioner, der kræves i et moderne demokratisk samfund, med særlig henblik på behovet for at forvalte fællesskabsretten.

4.1 Administrative strukturer

Bulgariens forfatningsmæssige organer, deres beføjelser og ansvar, herunder regionale og lokale myndigheder, er beskrevet i kapitel 1.

Centraladministrationen omfatter 16 ministerier, et koordinerende ministerråd og en række specialorganer, der varetager udformning og gennemførelse af politikken på bestemte områder. Departementet for europæisk integration i udenrigsministeriet koordinerer anliggender med relation til EU-tiltrædelsen.

Det vigtigste lovgrundlag for statsadministrationen er forfatningen og for embedsværkets vedkommende arbejdslovgivningen. En forvaltningslov er forudset i forfatningen, men er endnu ikke blevet forelagt parlamentet.

Selv om embedsværket i princippet er politisk uafhængigt, er det i praksis sådan, at der sker udskiftning i mange stillinger helt ned til mellemlederniveau i ministerier og lokale myndigheder, når en ny regering eller en ny minister tiltræder.

I 1996 havde centraladministrationen ca. 128 000 ansatte; der er siden sket betydelige personalereduktioner, der skal fortsætte i løbet af 1997 som led i regeringens strukturreformprogram. Lønningerne i den private sektor er langt højere end i den offentlige. De offentligt ansatte er ofte nødt til at supplere deres indkomst med indtægter fra andet arbejde.

Den nuværende regering har prioriteret en reform af den offentlige administration højt. Ud over at ville indføre en forvaltningslov agter den af reformere statsadministrationen og skabe en åben informationskultur over for borgerne. Med opbakning fra en enstemmig erklæring fra parlamentet, som blev vedtaget i maj 1997, har regeringen også iværksat en omfattende indsats til bekæmpelse af korruption. Med hensyn til lokalforvaltningen agter regeringen inden udgangen af 1997 at færdiggøre et nyt lovgrundlag for lokalt selvstyre, der skal give kommunerne større økonomisk og finansiel uafhængighed.

For at forbedre koordineringen af politikken med sigte på europæisk integration overvejer regeringen at oprette et særligt organ uden for det eksisterende system (se også afsnittet i indledningen om relationerne mellem Den Europæiske Union og Bulgarien).

4.2 Administrationens og domstolenes kapacitet

103

Bulgarien blev i den kommunistiske periode administreret med central planlægning. Det kommunistiske system afviste retsstatens principper og lod lovene og forvaltningen tjene gennemførelsen af partiets politik. På denne baggrund blev både forvaltningen og lovene efterhånden i stigende grad af befolkningen betragtet som instrumenter for den politiske kontrol.

De eksisterende administrative rammer er generelt tilstrækkelige. Men den måde de fungerer på i praksis, giver anledning til betydelige problemer. Der er behov for omorganisering og indførelse af effektive forvaltnings- og uddannelsesmetoder. Beslutningsprocessen er centraliseret, og koordinering og informationsudveksling i og mellem ministerierne er begrænset.

Mange af de vigtigste ministerier har behov for omfattende reformer og omorganisering i tiden frem mod Bulgariens medlemsskab af EU. Især må revisions- og finanskontrolorganer videreudvikles. En revision af ansvarsfordelingen mellem statsinstitutionerne samt interne reformer i de enkelte institutioner er nødvendige for at gennemføre politikkerne effektivt. Disse problemer understreger betydningen af regeringens erklærede vilje til at reformere administrationen.

Manglen på et klart lovgrundlag for statsadminitrationen er et alvorligt problem. Indførelsen af en forvaltningslov skaber mulighed for at stabilisere den offentlige administrations position og bidrage til at fremme embedsværkets politiske uafhængighed.

Statsadministrationen er generelt ikke underbemandet. Men svælget mellem lønningerne i den offentlige og den private sektor, manglende karriereudsigter og den offentlige administrations ringe omdømme og tillid i befolkningen betyder, at en karriere i statsadministrationen er lidet attraktiv for potentielle nye medarbejdere og for mange af de bedre kvalificerede blandt de allerede ansatte. Det er nødvendigt at gå nye veje i rekruttering og karriereplanlægning. En lignende indsats er nødvendig for at udvide det i øjeblikket begrænsede antal højt kvalificerede medarbejdere, der kan behandle komplekse europæiske integrationsspørgsmål, og mere generelt for at modvirke problemet med “hjerneflugt” til den private sektor.

Offentlighedens tillid til den offentlige administration påvirkes af arven fra fortiden og af udbredt magtmisbrug. Parlamentet og regeringen erkender, at korruptionen er et alvorligt problem. Skal dette problem løses, må der iværksættes et omfattende program, der bl.a. omfatter forenkling af lovgivning og administrative procedurer, fremskyndet privatisering af statsejendom og andre foranstaltninger, der kan reducere den meget omfattende styrende rolle, staten stadig spiller i økonomien, og som øger tendenser til uigennemsigtighed og uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning.

Regeringens reformplaner for den offentlige administration peger i den rigtige retning. Det bliver en stor udfordring at få disse planer til at føre til de radikale forbedringer i ledelse, uddannelse og generel professionalisme, der er behov for alle steder i den bulgarske offentlige administration. Men hvis der gøres en vedholdende og samordnet indsats, skulle det være muligt at opnå betydelige fremskridt. Alt dette skal ske på baggrund af regeringens økonomiske og strukturelle reformprogram, der opererer med en omfattende reduktion af administrationsudgifterne.

104

Den bulgarske administrations kapacitet til at gennemføre og overvåge lovgivning, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten, begrænses af de allerede beskrevne vanskeligheder. Bulgariens politik for europæisk integration kræver en stærkere institutionel struktur. Den eksisterende struktur for koordinering er opsplittet. Den mangler også ressourcer, især personale, og har for tiden ingen permanent repræsentation på regeringsplan. Der er oprettet eller planlagt adskillige institutioner, der skal muliggøre håndhævelsen af fællesskabsretten. Samtidig er der i forskellige sektorer behov for at styrke eller oprette særlige organer med sigte på gennemførelsen af fællesskabsretten.

Nøgleområder for gennemførelse af fællesskabsretten

Den ensartede anvendelse af EU-lovgivningen: Effektiv anvendelse af fællesskabsretten forudsætter, at medlemsstaternes retsmyndigheder er i stand til at anvende de bestemmelser i traktaten, der omhandler sikring af enheden og af anvendelsen af fællesskabsretten, og som kan sikre, at det indre marked og fællesskabspolitikkerne generelt fungerer korrekt. Et højt kvalificeret og veluddannet retsvæsen med tilstrækkelige ressourcer er nødvendigt for, at domstolene kan anvende EU-lovgivningen, herunder sager med direkte retsvirkning og sager, der henvises til EF-Domstolen i henhold til EF-traktatens artikel 177.

Det bulgarske retsvæsen udviser betydelige svagheder, især med hensyn til ressourcer og relevant ekspertise. På den baggrund nærer Kommissionen betydelig tvivl om systemets evne til at sikre den effektive anvendelse af fællesskabsretten.

Det indre marked: Skal Bulgarien kunne sikre, at Fællesskabets bestemmelser om det indre marked anvendes korrekt, især med hensyn til fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, forudsætter det, at der findes effektive regulerings-, standardiserings-, certificerings- og tilsynsmyndigheder, der kan handle i fuld overensstemmelse med EU-bestemmelserne. En analyse af disse punkter er indeholdt i kapitel 3.1 (under “De fire friheder”).

I Bulgarien er den administrative kapacitet med hensyn til fri bevægelighed for varer i en række henseender endnu ikke tilfredsstillende trods visse nylige fremskridt. De administrative strukturer til standardisering og konformitetsvurdering skal styrkes med henblik på gennemførelse af den fremtidige lovgivning på dette område. Der må skabes klarhed over, hvilken fremtidig status komitéen for standardisering og metrologi (i alt 1 300 medarbejdere) skal have, især med hensyn til dets uafhængighed til at gennemføre standardiseringsforanstaltninger. Yderligere personaleuddannelse er nødvendig. Med hensyn til fri bevægelighed for tjenesteydelser udviser situationen forbedringer, men der er stadig en del, der skal gøres. Banktilsynet har et tilfredsstillende (og voksende) antal medarbejdere (90); der er en tilsynskomité for værdipapirmarkedet (med 180 medarbejdere), og der er planer om inden længe at oprette et organ til regulering af forsikringsbranchen. Visse kontrolorganer har trods nylige forbedringer behov for at blive styrket betydeligt, f.eks. de, der beskæftiger sig med intellektuel ejendomsret.

Det er fortsat nødvendigt med betydelige forbedriner for at leve op til EU-kravene på dette område.

Konkurrence: Som forklaret i kapitel 3.1 (under “Konkurrence”) forudsætter håndhævelse af konkurrencelovgivningen, at der etableres antitrust- og statsstøttekontrolmyndigheder, og at

105

retsvæsenet, den offentlige forvaltning og de relevante økonomiske aktører har tilstrækkelig indsigt i konkurrencelovgivningen og -politikken.

I Bulgarien er den centrale myndighed komitéen for konkurrencebeskyttelse, der har 50 medarbejdere; der er behov for at øge ekspertisen, især i betragtning af det relativt beskedne antal medarbejdere. Evne til at gennemføre EF-kravene på dette område forudsætter en styrkelse af håndhævelsesbeføjelserne (der i sig selv kræver institutionelle forbedringer) samt forbedringer med hensyn til finansielle og menneskelige ressourcer.

Telekommunikation: Til udformning og gennemførelse af de mange liberaliseringsbestemmelser, der er indeholdt i fællesskabsretten på dette område, er det nødvendigt med et regulerende og planlæggende organ, der effektivt er adskilt fra erhvert driftsselskab.

I Bulgarien er dette organ komitéen for post og telekommunikation, der har 120 medarbejdere, hvilket er tilstrækkeligt. For at sikre en effektiv forvaltning af fællesskabsretten på telekommunikationsområdet må denne komités regulerende opgaver gøres fuldstændigt uafhængige af driftsselskaberne, ligesom der må sikres upartiskhed i licensudstedelsesprocedurerne.

Indirekte beskatning: En effektiv forvaltning af fællesskabsrettens bestemmelser om indirekte beskatning forudsætter, at der findes instanser, der er i stand til at gennemføre EU-lovgivningen om harmonisering af moms og afgifter i et miljø, hvor kontrollen ved EU’s indre grænser er ophævet, hvor afgiftssystemet er baseret på frilagre, og hvor afgiften betales til den lokale sats i medlemsstaten, hvor og når varerne forbruges. Dette kræver en veludbygget og veluddannet myndighed med tilstrækkelige ressourcer og med en høj grad af integritet.

I Bulgarien er den relevante myndighed finansministeriet, der har ca. 11 000 medarbejdere (inklusive skatte- og afgiftsadministrationen). På grund af stor personaleudskiftning, der til dels skyldes, at veluddannet personale rekrutteres af den private sektor, er det vanskeligt at vurdere det nuværende personales kapacitet. Med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af fællesskabsretten på dette område er det nødvendigt at konsolidere og forbedre personalets generelle professionelle kvalifikationer, bl.a. gennem uddannelsestiltag og lønforbedringer.

Landbrug: De administrative krav på landbrugsområdet vedrører først og fremmest veterinær- og plantesundhedskontrol med henblik på at beskytte den offentlige sundhed og sikre fri bevægelighed for landbrugsvarer, samt kapacitet til at administrere den fælles landbrugspolitiks mekanismer og bestemmelser, herunder høje standarder med hensyn til finanskontrol og officiel statistik. Disse punkter er behandlet i kapitel 3.4 (under “Landbrug”); generelle standarder på det statistiske område er behandlet i kapitel 3.3 (under “Statistik”).

Den administrative kapacitet med hensyn til veterinær- og plantesundhedskontrol i Bulgarien er utilfredsstillende. Selv om Bulgarien har en veletableret infrastruktur på dette område, gør strukturændringer i veterinærtjenesterne samt øget spredning af husdyrholdet inspektion og sundhedskontrol vanskelig. Der har også på grund af en svag grænsekontrol været adskillige tilfælde af, at sygdomme er bragt ind i landet udefra, hvilket tyder på, at der er store risici på dette område. Statens veterinær- og sundhedstjeneste og landbrugsministeriets afdeling for veterinærkontrol ved grænserne og har 4 900 medarbejdere, hvilket er tilstrækkeligt. Der

106

mangler stadig nogle af de administrative strukturer, der er nødvendige for forvaltningen af den fælles landbrugspolitiks generelle krav.

For at kunne leve op til EF-kravene på dette område er det nødvendigt med betydelige forbedringer over en bred front.

Transport: Anvendelsen af EF-bestemmelserne om det indre marked og om konkurrence på transportsektoren samt udvikling af relevante infrastrukturprodukter og andre aspekter af fællesskabsretten på transportområdet vil stille nye medlemsstater over for administrative udfordringer.

Den ansvarlige statslige myndighed i Bulgarien er transportministeriet med i alt 1 380 medarbejdere. Dette giver anledning til særlige betænkeligheder med hensyn til gennemførelse af sikkerhedskontroller i en situation, hvor sikkerhedsproblemer allerede må vække bekymring.

Beskæftigelse og socialpolitik: Et centralt administrativt krav med hensyn til fællesskabsretten på dette område er, at der er tilstrækkelig inspektionskapacitet, især til at kontrollere sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Det bulgarske arbejdsinspektorat har ca. 530 medarbejdere. Det har behov for at blive styrket, både personalemæssigt og med hensyn til ekspertise og uafhængighed.

Regionalpolitik og samhørighed: De vigtigste administrative krav på dette område er, at der findes kvalificerede og effektive forvaltningsorganer, og især at der er en høj grad af kompetence og integritet i forvaltningen af Fællesskabets midler.

I Bulgarien er den vigtigste statslige myndighed ministeriet for regionaludvikling og offentlige arbejder (ca. 150 medarbejdere). Ministeriets omdømme er ikke det bedste, f.eks. ikke med hensyn til administrationen af EU’s bistandsprogrammer. Situationen med hensyn til finanskontrol er ikke tilfredsstillende (se afsnittet nedenfor om “Finanskontrol”). En effektiv forvaltning af fællesskabsretten på dette område forudsætter betragtelige forbedringer,især af koordinationen mellem ministerierne og på de forskellige ledelsesniveauer.

Miljø: Da EF’s miljøpolitik indebærer, at miljøbeskyttelsen skal integreres i EF’s sektorpolitikker, er de administrative behov potentielt meget store og omfatter mange instanser, der ikke normalt beskæftiger sig med miljøbeskyttelse. Hovedansvaret ligger imidlertid hos miljøministerierne og forskellige underinstanser.

Bulgariens miljøministerium har 140 medarbejdere. Tilsynet udføres af det nationale center for miljø og bæredygtig udvikling, og håndhævelsen varetages af ministeriet og 16 regionale inspektorater med et samlet medarbejdertal på 2 800. Disse arrangementer kan danne grundlag for gennemførelse af fællesskabsretten, men der er behov for betydeligt stærkere håndhævelsesbeføjelser.

Forbrugerbeskyttelse: På dette område forudsætter en effektiv forvaltning af fællesskabsretten, at det overordnede ansvar placeres i et særligt statsligt organ, der kan varetage udformning,

107

gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen om forbrugerpolitik og forbrugerbeskyttelse.

I Bulgarien har kommissionen for konkurrence, en konkurrencemyndighed, det tværgående ansvar, men ikke eneansvar for forbrugeranliggender. Ikke-statslige forbrugerorganisationer er stadig alt for svage. Der hersker fortsat forvirring om forbrugerpolitikkens præcise mål og arbejdsområder. Dette forklarer delvis vanskelighederne med den konkrete håndhævelse af forbrugerlovgivningen; der er imidlertid også andre forhold, der må gøres noget ved, bl.a. mangelen på specialuddannet personale, organisatoriske svagheder og manglende bevidsthed i retsvæsenet om forbrugerspørgsmål.

Retlige og indre anliggender: Tilsynet med retlige og indre anliggender påhviler justits- og indenrigsministerier. De administrative instanser skal være i stand til effektivt at beskæftige sig med asyl- og indvandrerspørgsmål, grænsekontrol samt politi- og domstolssamarbejde. Der er især behov for tilstrækkeligt mange veluddannede medarbejdere med udtalt integritet.

Det nationale asyl- og flygtningekontor har i øjeblikket ikke administrativ kapacitet til at leve op til EU-standarder, f.eks. med hensyn til udvisningsprocedurer. Ansvaret for grænsekontrol er i dag delt mellem militæret og grænsegendarmeriet, hvilket kan føre til koordineringsproblemer. Politiets samarbejde med andre lovhåndhævelsesmyndigheder (både indenfor og uden for Bulgarien) må forbedres. En effektiv forvaltning af fællesskabsretten på dette område forudsætter styrkelse og videreudvikling af eksisterende administrative strukturer, indsats til forbedring af koordineringen, et omfattende uddannelsesprogram og samordnede bestræbelser for at udrydde korruptionen.

Told: Anvendelse af fællesskabsretten på dette område forudsætter et tilstrækkeligt højt niveau med hensyn til infrastruktur og udstyr, herunder edb- og efterforskningsressourcer, samt opbygning af et effektivt toldvæsen med et tilstrækkeligt stort antal kvalificerede og motiverede medarbejdere med en høj grad af integritet.

Toldvæsenet i Bulgarien har 4 100 medarbejdere. På grund af stor personaleudskiftning er det vanskeligt at vurdere effektiviteten og derfor, om medarbejdertallet er tilstrækkeligt. En effektiv forvaltning af fællesskabsretten på dette område forudsætter organisatoriske og finansielle reformer. Der bør hurtigt tages skridt til at løse korruptionsproblemet.

Finanskontrol: Beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser kræver opbygning af bedrageribekæmpelsesmyndigheder, uddannelse af særligt personale (kontrollører, dommere) og styrkelse af særlige samarbejdssystemer. Gennemførelsen af fællesskabspolitikkerne, især inden for landbruget og strukturfondene, forudsætter effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for de offentlige udgifter og ressourcer til bedrageribekæmpelse. Det er administrativt nødvendigt at have en skarp skelnen mellem ekstern og intern kontrol. Politi og domstole skal være i stand til at beskæftige sig med kompleks international økonomisk kriminalitet (f.eks bedrageri, korruption og hvidvaskning af penge), der kan skade Fællesskabets finansielle interesser.

I Bulgarien er det vigtigste eksterne kontrolorgan statsrevisionen, hvis medarbejderstab for tiden udvides til 440. Dette er tilstrækkeligt, men en effektiv forvaltning af fællesskabsretten på dette område forudsætter en grundig analyse og omorganisering af institutionerne, herunder udarbejdelse af retningslinjer for arbejdet.

108


Bulgariens administrative strukturer kræver en omfattende, samordnet og vedholdende reformindsats, hvis man på mellemlang sigt skal nå den tilstrækkelige kapacitet til en effektiv forvaltning af fællesskabsretten.

Det er på dette stadium vanskeligt at foretage en præcis evaluering af retsvæsenets kapacitet til at anvende fællesskabsretten effektivt.

109

C. SAMMENFATNING OG KONKLUSION

Bulgarien indgav sin ansøgning om tiltrædelse af Den Europæiske Union den 14. december 1995. Denne ansøgning er et led i den historiske proces, der afslutter delingen af Europa og er udtryk for forankringen af demokratiet i dette land.

Ved anvendelse af traktatens artikel O har Kommissionen efter anmodning fra Rådet udarbejdet en udtalelse om Bulgariens ansøgning om tiltrædelse.

Bulgarien har bl.a. forberedt sig på tiltrædelsen på grundlag af Europaaftalen, der trådte i kraft i februar 1995. Regeringen har lagt vægt på at gennemføre de foranstaltninger, der er anbefalet i hvidbogen fra maj 1995 om det indre marked, der er et andet afgørende element i før-tiltrædelsesstrategien, idet den i maj 1996 tilrettelagde et program for gennemførelse af dette dokument.

Ansøgningen om tiltrædelse er blevet vurderet efter de kriterier, som Det Europæiske Råd fastsatte på sit møde i København i juni 1993. Ifølge konklusionerne herfra kan de ansøgerlande i Central- og Østeuropa, som måtte ønske det, blive medlemmer af Den Europæiske Union, hvis de opfylder følgende betingelser. Medlemskab kræver, at ansøgerlandet:

- har opnået institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal;

- har en levedygtig markedsøkonomi og kan klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen;

- kan påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab og herunder er i stand til at tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union.

Ved vurderingen af disse tre grupper af kriterier - politiske og økonomiske kriterier samt evnen til at gennemføre Fællesskabets regelværk - skal der ligeledes tages hensyn til myndighedernes og retsvæsenets evne til gennemføre principperne om demokrati og markedsøkonomi samt anvende og håndhæve regelværket i praksis.

Den fulgte metode har bestået i at foretage en analyse af situationen på mellemlang sigt for hvert ansøgerland under hensyntagen til de skete fremskridt og de allerede iværksatte reformer. For så vidt angår de politiske betingelser har Kommissionen foretaget en bedømmelse af den aktuelle situation, idet den er gået ud over en formel beskrivelse af institutionerne for at vurdere, hvorledes demokratiet reelt fungerer.

1) Politiske kriterier

Bulgarien har oprettet demokratiske institutioner, som nu synes at fungere stabilt. De skal nu konsolideres ved, at man i praksis i højere grad overholder princippet om, at loven gælder på alle niveauer i statsapparatet. Der er afholdt frie valg, som har ført til magtskifter i 1994 og 1997.

Med hensyn til respekten for de grundlæggende rettigheder er der stadig en del mangler, selv om den nye regering, der kom til efter valget i april 1997, har bebudet en række reformer.

110

Således skal der endnu gøres en betydelig indsats i kampen mod korruption, for at forbedre retsvæsenets funktion og for at beskytte individets rettigheder, bl.a. i tilfælde af magtmisbrug fra politiets og efterretningstjenesternes side, som endnu forekommer alt for ofte.

Det tyrkiske mindretal synes godt integreret, mens det ikke er tilfældet for sigøjnerne.

Den igangværende forbedring efter den nye regerings tiltræden tyder på, at Bulgarien er på vej til at opfylde de politiske kriterier, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i København.

2) Økonomiske kriterier

Bulgarien tog de første skridt i sin strukturomlægning i 1991, men landet er endnu kun ved processens begyndelse. Regeringen har over for IMF, Verdensbanken og Europa-Kommissionen klart forpligtet sig til at gennemføre hurtige reformer med hensyn til fri prisdannelse og privatisering. En sådan politik skulle medvirke til at rette op på den krisesituation, der har hersket i de seneste måneder, og som har givet sig udtryk i faldende vækst (-10,9% i BNP i 1996), stigende offentlige underskud, hyperinflation (311% i 1996) og nedskrivning af den nationale valuta.

Bulgarien har 8,3 millioner indbyggere, og BNP pr. indbygger svarer til 24% af gennemsnittet i EU. Landbrugssektoren beskæftiger 20% af den erhvervsaktive befolkning og bidrager med 13% af værditilvæksten; der er endnu store strukturproblemer trods nylige privatiseringer. Handelen med EU har udviklet sig betydeligt og udgør i dag 35% af Bulgariens udenrigshandel.

Sammenholdt med de økonomiske kriterier, som Det Europæiske Råd fastsatte på sit møde i København, er situationen i Bulgarien følgende:

Bulgarien har kun gjort beskedne fremskridt henimod en markedsøkonomi, da man ikke er gået fuldt ind for reformer i retning af oprettelse af markedsmekanismer. En hurtig liberalisering af handel og priser er delvis sat i stå, og først i år er priskontrollen ophævet. Først efter krisen i slutningen af 1996 og det seneste regeringsskifte er der efterhånden ved at blive almindelig enighed om, at økonomiske reformer er påkrævede.

Bulgarien vil ikke være i stand til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU på mellemlang sigt. Hvis myndighederne kan udnytte den nye vilje til økonomiske omvæltninger til at få iværksat længerevarende tiltag, kan udsigterne for Bulgarien ændre sig fuldstændig. Landet er imidlertid blevet forsinket med seks år, som stort set er spildt. En ufuldstændig jordreform har forhindret dannelsen af en moderne landbrugssektor, og den langsomme privatisering og økonomiske ustabilitet har svækket virksomhedernes situation og hæmmet udviklingen af en dynamisk privat sektor.

3) Landets evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemsskab

Overtagelsen af Fællesskabets regelværk er vurderet i forhold til flere indikatorer:

- Europaaftalen omfatter specielt forpligtelser i forbindelse med etableringsret, national behandling, frihandel, intellektuel ejendomsret og offentlige indkøb

- iværksættelse af de væsentligste foranstaltninger til oprettelse af det indre marked, der

111

er opstillet i hvidbogen

- gradvis gennemførelse af de øvrige dele af regelværket.

Bulgarien har gjort sig betydelige anstrengelser for at opfylde sine forpligtelser i henhold til Europaaftalen. Gennemførelsen er sket uden større problemer, og tidsplanen for gennemførelse af aftalens bestemmelser er overholdt. De fleste af problemerne i forbindelse med gennemførelsen har kunnet løses. De nationale koordineringsorganer har imidlertid været for svage til, at alle mulighederne har kunnet udnyttes, og den nye regering har besluttet at styrke dem. Bulgarien har kun gennemført en helt utilstrækkelig del af de i hvidbogen nævnte forordninger og direktiver.

Af de grundlæggende elementer for det indre marked, bl.a. konkurrence, gennemfører Bulgariens lovgivning kun i ringe grad Fællesskabets regelværk, når der ses bort fra visse områder af fri handel med varer. Det resterende arbejde vil kræve en meget betydelig og vedholdende indsats, ikke blot med tilpasning af lovgivningen, men også oprettelse af strukturer til gennemførelse af den. Blandt de prioriterede områder står en fuldstændig strukturomlægning i finanssektoren øverst på listen, idet dette er nødvendigt for at genoprette offentlighedens og investorernes tillid; dette har regeringen erkendt.

Den offentlige administration magter generelt ikke sin opgave, hvilket er et væsentligt problem for tilpasningen af lovgivningen, både hvad hurtigheden og kvaliteten angår. De strukturer, der er nødvendige for gennemførelsen af lovgivningen vedrørende det indre marked, har i øjeblikket ikke kapacitet til at løse deres opgave.

Hvad angår de øvrige dele af regelværket, skulle Bulgarien, hvis landet fortsætter sin indsats for at gennemføre EU-lovgivningen og sine moderniseringsbestræbelser, ikke få særlige vanskeligheder med at gennemføre regelværket på mellemlang sigt på følgende områder: uddannelse, ungdom og erhvervsuddannelse, forskning og teknologisk udvikling, fiskeri, små og mellemstore virksomheder, udenrigshandel og udvikling.

Til gengæld er det nødvendigt, at Bulgarien gør betydelige fremskridt med hensyn til telekommunikation (især hvad angår takstsystemet), radio og tv, skatter og afgifter, statistik, forbrugerbeskyttelse og toldkontrol.

Integration for den bulgarske industri i det europæiske marked vil på mellemlang sigt frembyde store vanskeligheder. Inden for mange sektorer er der stærkt behov for strukturomlægninger og privatiseringer.

På miljøområdet er det nødvendigt med en meget betydelig indsats, herunder massive investeringer og styrkelse af administrationens evne til at anvende lovgivningen effektivt. Fuldstændig overtagelse af regelværket kan først komme på tale på meget lang sigt og vil kræve øgede offentlige udgifter.

Bulgarien har allerede gjort visse fremskridt med hensyn til overtagelsen af regelværket på transportområdet, selv om forskellige vanskeligheder på det seneste har bremset processen kraftigt. Det er nødvendigt med større indsats inden for skibsfart, lufttransport og vejtransport af gods. Bulgarien må også foretage de nødvendige investeringer i bygningen af de transeuropæiske net, der er en af de vigtigste

112

forudsætninger for et velfungerende indre marked.

Det er fortsat påkrævet med en indsats i Bulgarien, hvis landet skal bringe sit niveau inden for beskæftigelse og sociale anliggender op på højde med EU's. Det er navnlig nødvendigt med en ekstra indsats inden for beskyttelsen af lønmodtagere og med hensyn til arbejdstilsynets struktur, idet det hverken er selvstændigt eller har de fornødne midler til at udføre sine opgaver.

For så vidt angår regional- og samhørighedspolitik har Bulgarien endnu et omfattende forberedende arbejde at udføre, bl.a. med hensyn til finanskontrol og samordning mellem dem, der medvirker ved defineringen af sådanne politikker, inden landet bliver i stand til at udnytte strukturfondene.

Bulgarien må gennemføre gennemgribende reformer inden for landbruget, hvis landet skal kunne opfylde de forpligtelser, en tiltrædelse fører med sig. Der mangler betydelige fremskridt inden for landbrugsstrukturer, agro-levnedsmiddelindustrien, landbrugspolitikken samt sundheds- og kvalitetskontrol. Der må ligeledes gøres en særlig indsats for de administrative strukturer, der har ansvaret for gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik.

På energiområdet må der gøres en større indsats som forberedelse til den europæiske integration, især for så vidt angår monopolers stilling, prisfastsættelse og statens intervention i sektorerne for fast brændsel og uran. Bulgarien har et atomkraftværk i Kozloduy, der producerer ca. 40% af landets elektricitet, men de af enhederne, der kan, skal moderniseres på mellemlang sigt, hvis værket skal opfylde de internationalt anerkendte sikkerhedsnormer. Endvidere skal landet opfylde sin forpligtelse til at lukke de enheder, der ikke kan moderniseres, i overensstemmelse med de aftalen af 1993. Bulgarien mangler endnu at foretage en række ændringer af sin lovgivning, så EU-bestemmelserne på det nukleare område og gældende internationale aftaler overholdes.

En samlet vurdering af de berørte områder viser, at det i dag er vanskeligt fastslå, hvornår Bulgarien vil kunne overtage og iværksætte samtlige de bestemmelser, der må overholdes, hvis kontrollen ved de indre grænser skal afskaffes og flyttes til EU's ydre grænser.

Bulgariens deltagelse i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, som indebærer en samordning af landenes økonomiske politik og fuldstændig frie kapitalbevægelser, er særdeles problematisk på nuværende tidspunkt, når man ser, hvor omfattende strukturreformer der endnu mangler. Det er endnu for tidligt at sige, om landet på tidspunktet for tiltrædelsen vil være i stand til at deltage i euroen: opfyldelsen af konvergenskriterierne afhænger af, om de igangværende strukturændringer lykkes; det er dog under ingen omstændigheder en betingelse for tiltrædelse.

Bulgarien står over for særlige udfordringer hvad angår spørgsmålet om retlige og indre anliggender, idet landet har store vanskeligheder i de pågældende sektorer. For at kunne overtage Fællesskabets regelværk er det en forudsætning, at de institutioner, der står for arbejdet, bliver langt mere effektive.

Bulgarien skulle uden vanskeligheder kunne efterleve forpligtelserne i den fælles udenrigs- og

113

sikkerhedspolitik.

Bulgarien har forbedret sine relationer med nabolandene betydeligt og fået afklaret næsten samtlige de stridigheder, som kunne skabe uenighed med dem.

4) Administrationens og domstolenes kapacitet

Det er nødvendigt med en meget kraftig og vedvarende reformindsats inden for administrationen, inden Bulgarien råder over den forvaltningskapacitet, der kræves for at kunne iværksætte Fællesskabets regelværk.

Domstolenes kapacitet til at sikre en ensartet gennemførelse af fællesskabsretten er et fundamentalt element, ikke mindst hvad angår realiseringen af det indre marked. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at foretage en bedømmelse af denne sektor.

114

Konklusion

Kommissionen konkluderer på baggrund af den analyse, den har foretaget:

- at den forbedring, der nu kan konstateres, efter at en ny regering er kommet til magten, giver forhåbning om, at Bulgarien er godt på vej til at opfylde de politiske forudsætninger

- at Bulgarien har gjort beskedne fremskridt med hensyn til etablering af en markedsøkonomi, da der ikke har været ført en fast økonomisk politik med dette som mål; landet vil på mellemlang sigt ikke kunne klare sig i konkurrencen og leve op til markedskræfternes frie spil i EU

- at Bulgarien, selv om landet har gjort visse fremskridt, hverken har antaget Fællesskabets regelværk eller etableret de strukturer, dette forudsætter, navnlig ikke for så vidt angår det indre marked. Det er således tvivlsomt, om landet på mellemlang sigt vil blive i stand til at påtage sig de forpligtelser, en tiltrædelse medfører. Det er endvidere nødvendigt med en kraftig indsats, især i form af investeringer, inden for miljø, transport, energi, retlige og indre anliggender samt landbrug. Generelt set må der gennemføres omfattende reformer, inden Bulgarien råder over de strukturer, der kræves for at kunne virkeliggøre Fællesskabets regelværk.

På denne baggrund vurderer Kommissionen, at forhandlinger om tiltrædelse til Den Europæiske Union åbnes med Bulgarien så snart tilstrækkelige fremskridt er opnået: at opfylde betingelserne for medlemsskab som fastlagt af Det Europæiske Råd i København.

Bulgarien får gennem den udvidede strategi for forberedelse af tiltrædelsen hjælp til at tage fat på de vigtigste af de problemer, der er gjort opmærksom i denne udtalelse, og dermed forberede sig på de forpligtelser, en tiltrædelse medfører. Kommissionen forelægger senest ved udgangen af 1998 en rapport om, hvor store fremskridt Bulgarien har gjort.

115

BILAG

DET BULGARSKE PARLAMENTS NUVÆRENDE SAMMENSÆTNING

38. Nationalforsamling (efter parlamentsvalget den 19. april 1997)

Parti Pladser % af stemmerne

De Forenede Demokratiske Kræfter 137 57,1

Det Demokratiske Venstre (vigtigste parti: Det Bulgarske Socialistparti

58 24,2

Alliancen for Nationens Frelse 19 7,9

Eurovenstre 14 5,8

Den Bulgarske Erhvervsblok 12 5,0

240 100,0

116

Det indre marked: Hvidbogsforanstaltninger

Tabellen er baseret på oplysninger fra de bulgarske myndigheder og bekræftet af dem som korrekte pr. udgangen af juni 1997. Det betyder ikke, at Kommissionen nødvendigvis er enig i deres analyse. Tabellen omfatter de direktiver og forordninger, der er omhandlet i hvidbogen, i alt 899. De er anført efter de kategorier, der benyttes i hvidbogen og i relation til de relevante policy-områder. Tabellen viser antallet af foranstaltninger, om hvilke de bulgarske myndigheder har oplyst, at der allerede findes lovgivning, der til dels er i overensstemmelse med de tilsvarende foranstaltninger i hvidbogen.

Kapitler i hvidbogenDirektiver Forordninger I alt

Fase I

Fase II/III

Fase I

Fase II/III

1. Frie kapitalbevægelser Bulgarien 3 1 0 0 4

Antal hvidbogsforanstaltninger 3 1 0 0 4

2. Industriprodukters frie bevægelighed og sikkerhed

Bulgarien 17 1 0 1 19


3. Konkurrrence Bulgarien 0 0 0 0 0


4. Socialpolitik og -foranstaltninger Bulgarien 3 6 2 0 11


5. Landbrug Bulgarien 18 7 16 0 41


6. Transport Bulgarien 1 0 0 0 1


7. Det audiovisuelle område Bulgarien 1 0 0 0 1


8. Miljø Bulgarien 1 0 1 0 2


9. Telekommunikation Bulgarien 1 0 0 0 1


10. Direkte beskatning Bulgarien 2 0 0 0 2


117

11. Frie varebevægelser Bulgarien 0 0 0 0 0


12. Offentlige indkøb Bulgarien 4 0 0 0 4


13. Finansielle tjenesteydelser Bulgarien 6 3 0 0 9


14. Beskyttelse af persondata Bulgarien 0 0 0 0 0


15. Selskabslovgivning Bulgarien 2 2 0 0 4


16. Regnskabsvæsen Bulgarien 3 2 0 0 5


17. Civilret Bulgarien 0 1 0 0 1


18. Gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer

Bulgarien 2 0 0 0 2


19. Intellektuel ejendomsret Bulgarien 3 2 0 1 6


20. Energi Bulgarien 2 0 0 0 2


21. Toldlovgivning Bulgarien 0 0 0 0 0


22. Indirekte beskatning Bulgarien 8 2 0 0 10


23. Forbrugerbeskyttelse Bulgarien 1 0 0 0 1


I alt Bulgarien 78 27 19 2 126

118


119

Statistiske data

Hvis andet ikke er angivet, stammer dataene i dette bilag fra det “nationale statistiske institut”, som Eurostat og medlemsstaternes statistiske kontorer allerede har samarbejdet med i flere år inden for rammerne af Phare-programmet. Regelmæssig indsamling af data og formidling af disse indgår i denne samarbejdsproces, og formålet er at gøre det muligt at indføre EU-regler og EU-praksis inden for det statistiske område. Dataene er i videst mulige omfang indsamlet under anvendelse af EU-definitioner og -standarder, som somme tider afviger fra national praksis. Dette kan i nogle tilfælde give anledning til forskelle mellem dataene i dette bilag og de data, der er anført andre steder i dokumentet, og som generelt er baseret på de enkelte ansøgerlandes opdaterede besvarelse af det spørgeskema, som de modtog i april 1996. Fuldkommen kompatibilitet med EU’s statistiske normer, og dermed fuld sammenlignelighed med data for EU, kan endnu ikke garanteres, især ikke med hensyn til de data, der ikke er leveret gennem Eurostat, men direkte af det pågældende land. Metodologiske bemærkninger om indhold eller særlige aspekter vedrørende de statistiske data i dette bilag er anført, hvis sådanne foreligger. Dataene bygger på de oplysninger, der forelå i maj 1997.

BASISOPLYSNINGER

1990 1993 1994 1995 1996

1000 hektar

Areal 11099.0 11099.0 11099.0 11099.0

Befolkning (ved periodens udgang) i 1000

- I alt 8460.0 8427.0 8385.0 8340.0

- Kvinder 4308.0 4297.0 4281.0

- Mænd 4152.0 4130.0 4104.0

pr. km2

Befolkningstæthed 78.1 75.5 75.1

i % af den samlede befolkning

Befolkning i byerne 67.1 67.8

pr. 1000 indbyggere

Dødskvotient 12.9 13.2 13.6 14.0

Fødselskvotient 10.0 9.4 8.6 8.7

Indkomst og BNP pr. indbygger europæisk regningsenhed (ECU)

120

-Gennemsnitlig månedsløn pr. arbejdstager 76

-BNP pr. indbygger

Produktionsstruktur: bruttoværditilvækst efter brancher % af samlet bruttoværditilvækst

-landbrug 14.4 13.9

-industri 32.9 28.4

-bygge- og anlægsvirksomhed 4.5 5.2

-tjenesteydelser 48.2 52.5

Bruttoværditilvækst efter branche, 1990 Bruttoværditilvækst efter branche, 1995

share of branch GVA in 1995

28.4

5.2

52.5

0.0

13.9

-agriculture

-industry

-construction

-services

- Others

share of branch GVA in 1990

32.9

4.5

48.2

0.0

14.4

-agriculture

-industry

-construction

-services

- Others

- agriculture = landbrug - industry = industri - construction = bygge- og anlægsvirksomhed - services = tjenesteydelser - others = andet

Produktionsstruktur: bruttoværditilvækst efter brancher Dataene for 1990 er data fra 1991.

121

NATIONALREGNSKAB

1991 1992 1993 1994 1995

mio., national valuta

Bruttonationalprodukt (i løbende priser) 135711 200832 298934 548015 867691

mia. ECU

Bruttonationalprodukt (i løbende priser) 5.8 6.6 9.2 8.5 9.9

i købekraftstandarder pr, indbygger

Bruttonationalprodukt 3886.8 4129.5 4209.8

%-ændring i forhold til forudgående år

Bruttonationalprodukt -7.3 -1.5 1.8 2.1

Udgifter til konsum -3.1 -3.6 -4.5 -2.9

-husholdninger og NPIH’er 1.0 -0.8 -2.6 -1.6

-offentlig forvaltning og service -14.9 -12.5 -11.9 -8.2

Faste bruttoinvesteringer -7.3 -17.5 1.1 8.8

Eksport af varer og tjenester

Import af varer og tjenester

i % af bruttonationalproduktet

Udgifter til konsum 73.1 85.9 92.3 91.2 85.8

-husholdninger og NPIH’er 54.1 65.6 73.5 74.0 70.3

-offentlig forvaltning og service 19.0 20.3 18.9 17.2 15.5

Faste bruttoinvesteringer 18.2 16.2 13.0 13.8 14.2

Eksport af varer og tjenester 43.5 47.1 38.2 45.1 44.7

Import af varer og tjenester 39.2 52.9 45.8 45.7 44.9

122

BNP, ændringer i forhold til forudgående år i %

-8.0

-6.0

-4.0

-2.0

0.0

2.0

4.0

1991 1992 1993 1994 1995

123

VIGTIGSTE ØKONOMISKE INDIKATORER

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

procentmæssig ændring i forhold til forudgående år

Inflationstakt 23.8 338.5 79.4 56.1 87.1 62.1 123

forudgående å = 100

Mængdeindeks for industriproduktion 89.1 108.5 105 99.0

Mængdeindeks for landbrugsproduktionen, brutto 80.6 107.1 116 86.7

Arbejdsløshed (ILO’s metode) i % af arbejdsstyrken

- I alt 21.4 20.5 14.7 13.7

- under 25 år 47 44.9 37.7 33.5

- 25 år og derover 17.3 16.8 11.6 11.3

i mia. USD

Udlandsgæld, brutto

Betalingsbalance i mio. USD

-Eksport af varer 6113 3737 3956 3727 3935 5345

-Import af varer -7427 -3769 -4169 -4612 -3952 -5224

-Handelsbalance -1314 -32 -212 -885 -17 121

-Tjenester, netto 237 -86 -95 -57 11 153

-Indkomst, netto -758 -28 -96 -192 -193 -432

-Saldo på betalingsbalancens løbende poster -1710 -77 -360 -1098 -32 -26

-Kapitalkonto og finansiel konto (ekskl. reserver) 762 157 981 834 303 120

-Reserveaktiver 878 -311 -591 247 -344 -234

124

Inflationstakt: Procentmæssig ændring af årsgennemsnittet i det forudgående år - indeks uden udelukkelser (data baseret på nationale forbrugerprisindekser, der ikke altid er helt sammenlignelige)

Mængdeindeks for industriproduktion: Industriproduktion omfatter råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed samt elektricitets-, gas- og vandforsyning (i henhold til hovedafdeling C, D og E i NACE). Indeks for årlig industriproduktion er baseret på udtømmende statistisk underøgelse af virksomhederne (offentlige og private) i industrisektoren.

Mængdeindeks for landbrugsproduktion, brutto: Dataene er baseret på metodologien i nationalregnskabssystemet (SNA). Dataene er reviderede og dataene for 1996 er foreløbige data.

Arbejdsløshed (ILO-metoden): Procentsatsen udledes af arbejdsstyrkeundersøgelsen under anvendelse af følgende ILO-definitioner og -henstillinger.

Arbejdsstyrke: beskæftigede og arbejdsløse i overensstemmelse med nedenstående ILO-definitioner.

Beskæftigede: alle personer på 15 år og derover, som i referenceperioden arbejdede mindst en time mod løn eller andet vederlag som arbejdstagere, iværksættere, deltagere i kooperativer eller medhjælpende familiemedlemmer. Personel i de væbnede styrker og kvinder, der har orlov for at passe børn, er medregnet.

Arbejdsløse: alle personer på 15 år og derover, som opfylder alle tre betingelser i ILO’s definition af arbejdsløse: (i) være uden arbejde, (ii) aktivt søge arbejde og (iii) være klar til at påbegynde et arbejde inden for en periode på fjorten dage.

Dataene vedrører ansatte med ansættelse i den offentlige sektor (omfattende statistisk undersøgelse).

Udlandsgæld, brutto: Dataene stammer fra OECD’s statistikker over udlandsgæld (External Debt Statistics).

Betalingsbalance: Dataene er udledt af IMF’s database, og det kan ikke garanteres, at de er kompatible med de tilsvarende EU-statistikker. Betalingsbalancen opstilles dog i det væsentligste i henhold til IMF-standarder. Balancen for varehandel er i overensstemmelse med betalingsbalanceprincipperne. Både eksport og import er angivet FOB. Nettoindkomst omfatter indkomst fra direkte investeringer, porteføljeinvesteringer og andre investeringer samt aflønning af arbejdstagere.. Saldo på betalingsbalancens løbende poster er opgjort i henhold til definitionen i IMF’s 5. håndbog, kapitaloverførsler indgår ikke. Reserveaktiver: ændringer i reserveaktiver i årets løb; (+) angiver en stigning, (-) angiver et fald.

125

UDENRIGSHANDEL

1993 1994 1995 1996

Import og eksport (løbende priser) mio., national valuta

- Import 131523.1 227010.3 380012.1

- Eksport 102877.4 216194.4 359663.6

- Handelsbalance -28645.7 -10815.9 -20348.5

Mængdeindeks for udenrigshandelen forudgående å = 100

- Import 114.3 160.9 152.6

- Eksport 94.6 181.9 148

Importstruktur i henhold til SITC (løbende priser) i % af samlet import

- (0+1) næringsmidler, levende dyr, drikkevarer og tobak 8.8 9.8 7.3

- 2 råstoffer, ikke spiselige 4.4 5.6 6.2

- 3 mineralske brændsels- og smørestoffer 37.4 28.3 27

- 4 animalske og vegetabilske olier mv. 0.3 0.3 0.2

- 5 kemikalier og kemiske produkter 10.1 10.4 12.8

- 6 bearbejdede varer, hovedsagelig opdelt efter materiale 13.2 16.9 18.1

- 7 maskiner og transportmidler 19.6 20.3 19.3

- 8 forskellige bearbejdede varer 5.9 5.4 5.8

Eksportstruktur i henhold til SITC (løbende priser) i % af samlet eksport

- (0+1) næringsmidler, levende dyr, drikkevarer og tobak 18.1 19.5 19.8

- 2 råstoffer, ikke spiselige 5.7 5.6 5

- 3 mineralske brændsels- og smørestoffer 8.7 7.1 6.1

- 4 animalske og vegetabilske olier mv. 0.8 0.5 0.9

- 5 kemikalier og kemiske produkter 14.8 14.7 16.9

- 6 bearbejdede varer, hovedsagelig opdelt efter materiale 25.1 27.2 28

- 7 maskiner og transportmidler 17.2 12.2 11.3

- 8 forskellige bearbejdede varer 9.5 9.4 9.3

Prisindeks for udenrigshandelen forudgående å = 100

126

- Import 96.5 164.4 149.1

- Eksport 105 165.7 145.5

Import og eksport (løbende priser), mængdeindeks for udenrigshandelen og udenrigshandelens struktur i henhold til SITC (løbende priser): Dataene omfatter ikke direkte re-eksport, tjenesteydelser og handel med toldfrie områder samt licenser, knowhow og patenter. Dataene er baseret på det særlige handelssystem og opdateres regelmæssigt. Handelsklassifikationer: Strømmene i varehandelenMerchandise registreres i henhold til Den kombinerede nomenklatur (KN) og det administrative enhedsdokument. - Import registreres CIF. - Eksport registreres FOB. Toldstatistikkerne anvendes til at kontrollere dataene for udenrigshandelen. Eurostat har ved omregningen fra nationale valutaer til USD anvendt de årlige gennemsnitskurser fra Den Internationale Valutafond (IMF).

Prisindeks for udenrigshandelen: Prisindeksene er beregnet til “enhedsværdi”, fra 1995 i henhold til Laspeyre-formelen. Indtil 1994 er indeksene bregnet i henhold til Paasche-formelen på grundlag af stikprøver blandt alle eksport- og importvarer til konsum, ekskl. særlige forsendelser, behandling, re-eksport.

127

UDENRIGSHANDEL

1993 1994 1995 1996

Import fordelt på vigtigste handelspartnere (løbende priser) i % af samlede import

1. partner RU 29.3 RU 26.4 RU 28.1

2. partner DE 11.6 DE 12.8 DE 12.4

3. partner UA 5.3 IT 5.4 IT 5.8

4. partner IT 4.6 GR 4.8 GR 4.4

5. partner US 3.9 UA 4.2 UA 3.3

andre 45.3 46.4 46

Eksport fordelt på vigtigste handelspartnere (løbende priser) i % af samlede eksport

1. partner RU 13.6 RU 13.5 RU 10

2. partner DE 6.6 MK 10.3 DE 8.6

3. partner GR 6.2 DE 8.9 IT 8.1

4. partner MK 6.1 GR 7.8 MK 8.1

5. partner IT 5.9 IT 7.6 GR 6.9

andre 61.6 51.9 58.3

Eksport fordelt på vigtigste handelspartnere, 1995 Import fordelt på vigtigste handelspartnere, 1995

128

Structure of export by main partnersin 1995 RU

10.0%DE

8.6%

IT8.1%

MK8.1%

GR6.9%

58.3%

Structure of import by main partnersin 1995

RU28.1%

DE12.4%

IT5.8%

GR4.4%

UA3.3%

46.0%

DE Tyskland RU Den Russiske Føderation

IT Italien UA Ukraine

GR Grækenland US USA

MK Den Tidligere Jugoslaviske Repbublik Makedonien

129

SOCIALE INDIKATORER

1991 1992 1993 1994 1995

Befolkning pr. 1. januar 1 000

8669.3 8595.5 8484.9 8459.7 8427

Aldersfordeling pr. 1 Januar 1995 i % af den samlede befolkning

0_14 år 18.6

15_24 år 14.6

25_44 år 27.2

45_64 år 25.0

65 år og derover 14.6

antal i alt

Levendefødte 95910 89134 84400

Dødsfald 110423 107998 109540

Spædbørnsdødelighed

- Under 1 år 1624 1420 1310

- Dødfødte 612 654 587

Vielser 48820 44806 40022

Skilsmisser 11044 9465 7104

pr. 1000 indbyggere

Vielseskvotient, brutto 5.44 5.26 4.7 4.5 4.4

Skilsmissekvotient, brutto 1.23 1.11 0.8 0.9 1.3

Naturlig tilvækst -1.68 -2.21 -2.96

Nettoindvandring -6.87 -10.74 -0.01

Samlet befolkningstilvækst -8.55 -12.95 -2.97

Samlet fertilitet 1.57 1.53 1.46

Spædbørnsdødelighed 16.93 15.93 15.52 16.3 14.8

Dødelighed i sent fosterstadium 6.34 7.28 6.91

Middellevetid ved fødsel

- Mænd 67.1

- Kvinder 74.9

130

Middellevetid ved 65 år

- Mænd 12.6

- Kvinder 15.5

Befolkning pr. 1. januar: Tallene for 1989-1992 er blevet omregnet i hehold til resultaterne af folketællingen i 1992.

Aldersfordeling pr. 1 Januar 1995: Der foreligger kun data for 1994.

Nettoindvandring: Der er ikke gennemført nogen omfattende undersøgelse af indvandring: restkategori inkl. statistiske afvigelser. Tallene for 1989-1992 er blevet omregnet i hehold til resultaterne af folketællingen i 1992.

Samlet befolkningstilvækst : Nettoindvandring og befolkningstal for 1989-1992 er blevet omregnet i henhold til resultaterne af folketællingen i 1992.

131

ARBEJDSMARKEDET

1993 1994 1995 1996

Den erhvervsaktive del af befolkningen (ILO-metoden) i % af befolkningen på 15 år og derover

55.4 52.4 51.5 51.8

Gennemsnitligt antal beskæftigede 1 000

3221.8 3241.6 3282.2 3279.5

Arbejdsløshed (ILO’s metode) i % af arbejdsstyrken

- I alt 21.4 20.5 14.7 13.7

- under 25 år 47 44.9 37.7 33.5

- 25 år og derover 17.3 16.8 11.6 11.3

Registreret arbejdsløshed (periodens udgang) i % af den erhvervsaktive befolkning

16.4 12.8 11.1 12.5

1993 1994 1995 1996

Gennemsnitsindeks for lønnet beskæftigelse efter NACE forudgående å = 100

- Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 60.8 68.1 76.1 94.2

- Råstofudvinding 96.6 93.9 95.6 100.2

- Fremstillingsvirksomhed 86.8 90.7 94 87.7

- Produktion og distribution af elektricitet, gas og vand 104.6 101.3 101 102

- Bygge- og anlægsvirksomhed 75.8 81.4 85.2 94.7

- Transport, oplagringsvirksomhed og kommunikation 92.4 93.3 93.3 100.3

Indekser for månedslønninger

- reallønninger

- nominelle lønninger 157.8 153.5 153.2 174.7

132

Den erhvervsaktive del af befolkningen (ILO-metoden): Arbejdsstyrkens procentmæssige andel af befolkningen på 15 år eller derover. Procentsatsen udledes af arbejdsstyrkeundersøgelsen under anvendelse af følgende ILO-definitioner og -henstillinger.

Arbejdsstyrke: beskæftigede og arbejdsløse i overensstemmelse med nedenstående ILO-definitioner.

Beskæftigede: alle personer på 15 år og derover, som i referenceperioden arbejdede mindst en time mod løn eller andet vederlag som arbejdstagere, iværksættere, deltagere i kooperativer eller medhjælpende familiemedlemmer. Personel i de væbnede styrker og kvinder, der har orlov for at passe børn, er medregnet.

Arbejdsløse: alle personer på 15 år og derover, som opfylder alle tre betingelser i ILO’s definition af arbejdsløse; (i) være uden arbejde, (ii) aktivt søge arbejde og (iii) være klar til at påbegynde et arbejde inden for en periode på fjorten dage.

Data i henhold til ILO metoden er for september 1993, oktober 1994, oktober 1995 og november 1996.

Arbejdsløshed (ILO-metoden): Procentdel arbejdsløse i arbejdsstyrken. Denne procentsats udledes af arbejdsstyrkeundersøgelsen (LFSS) under anvendelse af ILO-definitioner og -henstillinger (se ILO-definitionerne ovenfor).

Dataene vedrører arbejdstagere med ansættelseskontrakt i den offentlige sektor (omfattende undersøgelse).

Gennemsnitligt antal beskæftigede: Kun årsdata (omfattende undersøgelse, dækker alle ansatte i den offentlige og den private sektor).

Gennemsnitsindeks for lønnet beskæftigelse efter NACE: Dataene vedrører arbejdstagere med ansættelseskontrakt i den offentlige sektor (omfattende undersøgelse). Den nationale brancheklassifikation adskiller sig fra NACE, og der er derfor tale om skøn.

Registreret arbejdsløshed (periodens udgang): Registreret arbejdsløshed i procent - registrerede arbejdsløse i procent af den civile erhvervsaktive befolkning, baseret på arbejdsstyrkeundersøgelsen.

133

OFFENTLIGE FINANSER

1990 1991 1992 1993 1994 1995

Det offentliges budget i mio. nationale valutaenheder

Det offentliges budget 22265 49497 71554 99875 209321 314624

Tilskud 471 450 209 92 117 920

- Den statslige forvaltnings konsoliderede udgifter 25028 54497 81591 133877 235905 360607

- Den offentlige forvaltnings konsoliderede udgifter 29228 65052 98315 152181 261775 398725

- Den statslige forvaltnings konsoliderede

underskud/overskud

-2292 -4550 -9828 -33910 -26467 -45063

- Den offentlige forvaltnings underskud/overskud -2040 -4156 -11454 -33652 -27066 -44951

Det offentliges budget i % af bruttonationalproduktet

- Den statslige forvaltnings konsoliderede udgifter 40.2 40.6 44.8 43.0 41.4

- Den offentlige forvaltnings konsoliderede udgifter 47.9 49.0 50.9 47.8 45.8

- Den statslige forvaltnings konsoliderede

underskud/overskud

-3.4 -4.9 -11.3 -4.8 -5.2

- Den offentlige forvaltnings underskud/overskud -3.1 -5.7 -11.3 -4.9 -5.2

134

Det offentliges budget Det offentliges budget: Disse data vedrører den statslige forvaltning og den offentlige forvaltning som offentliggjort i Government Finance Statistics Yearbook (1996) (GFSY); også data for landet som helhed er inkluderet i GFSY.

Da GFSY ikke indeholder statistikker for den offentlige forvaltning som helhed, men kun for de forskellige niveauer inden for denne, er de konsoliderede data, der angives her, beregnet på grundlag af data fra den statslige forvaltning og den kommunale forvaltning, og ved konsolideringen er der justeret for identificerede overførsler inden for det offentlige.

Selv om statistikkerne dækker data vedrørende den statslige forvaltning og den kommunale forvaltning offentliggjort i GFSY, er det muligt, at dækningen er ikke fuldstændig, hvis nogle enheder inden for statslig forvaltning eller kommunal forvaltning ikke indgår. Et mål for, hvor udtømmende dækningen er, kan opnås ved at sammenligne anmærkningen om dataenes dækning (note on the coverage of data) for de enkelte lande i GFSY med fortegnelsen over enheder inden for den statslige forvaltning og den kommunale forvaltning.

Det bør bemærkes, at det underskud/overskud, der anvendes her, svarer til indtægter og tilskud minus udgifter, og at låntagning minus tilbagebetaling af lån ikke indgår (se nedenfor).

Den nettoficering af overførsler inden for det offentlige, der er foretaget i tabellerne, er begrænset til løbende overførsler og kapitaloverførsler, som består af identificerede tilskud og løbende subsidier og kapitalsubsidier fra ét niveau inden for det offentlige til et andet. Andre former for transaktioner mellem niveauer inden for det offentlige som f.eks. skatteindbetalinger og socialsikringsbidrag samt gensidig køb af varer og tjenester, der normalt ikke klassificeres som overførsler inden for det offentlige, er ikke blevet elimineret ved konsolideringen. Endelig er det uklart, om manglende data for løbende overførsler og kapitaloverførsler skyldes, at der ingen overførsler har fundet sted, eller at der ikke findes data for sådanne; i alle de tilfælde, hvor der ikke foreligger data, er det blevet antaget, at ingen overførsler har fundet sted.

a. Udgifter omfatter den offentlige forvaltnings kontantudgifter til løbende transaktioner med varer og tjenester, kapitalgoder, renter samt løbende overførsler og kapitaloverførsler, men omfatter ikke transaktioner, der ikke foregår kontant.

b. Underskud/overskud svarer til kontantindtægter og kontanttilskud minus kontantudgifter. Den metode til opgørelse af underskud/overskud afviger fra den, der anvendes i GFS , hvor underskud/overskud er lig kontantindtægter og kontanttilskud minus kontantudgifter og minus netto-fordringserhvervelse. Denne udelukkelse af netto-fordringserhvervelse (der i GFS-metodologien består af operationer i finansielle aktiver og passiver til specifikke formål i forbindelse med forskellige initiativer, snarere end til likviditetsformål) betyder, at angivelsen af underskud/overskud i dette dokument ligger tættere på, hvad der i nationalregnskabet forstås ved netto-fordringserhvervelse. Som følge af denne udelukkelse indgår indtægterne fra privatiseringer (i GFS-metodologien klassificeret som tilbagebetalinger) heller ikke i beregningen af underskud/overskud i tabellerne (og bidrager derfor ikke til at reducere underskuddet).

135

FINANSSEKTOREN

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996

Monetære aggregater mio., national valuta

- Pengeforsyning: M1 48.30 75.13 107.89 177.28

- Quasipenge 181.62 333.98 463.42 787.33

Samlede reserver (ekskl. guld, periodens udgang) mio. (10^6) USD

Gennemsnitlige kortfristede rentesatser % pr. år

- udlån

- indlån

Officiel diskonto (periodens udgang) 52 72 34 180

Vekselkurser i forhold til USD 1 USD = ...BGL

Gennemsnit for perioden

Periodens udgang

Vekselkurser i forhold til ECU 1 ECU = ...BGL

Gennemsnit for perioden

Periodens udgang

136

Registreret arbejdsløshed (periodens udgang): Pengeforsyning (M1) Inkluderer anfordringsindskud og valuta uden for bankerne. - Quasipenge: Inkluderer tidsindskud og indlån i fremmed valuta. Dataene for 1996 er data fra november 1996.

Officiel diskonto (periodens udgang) Dataene for 1996 er fra november 1996. Fra december 1996 angiver den bulgarske nationalbank hver måned en rentesats.

137

Vekselkurser i forhold til USD: valutakurserne fra IMF som offentliggjort i publikationen: “Statistiques Financieres Internationales”.

138

INFLATION (udviklingen over 12 måneder)

Ændring i forbrugerprisindekset i % for den pågældende måned sammenlignet med samme måned året før (t/t-12)

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

1993 83.1 81.3 84.1 85.3 74.4 71.6 68.5 70.8 71.6 68.3 64.9 63.9

1994 59.1 58.8 61.6 89.3 93.9 94.0 93.3 98.4 112.1 117.6 119.7 122.0

1995 122.1 120.4 112.1 76.1 66.2 60.5 61.9 54.7 46.0 40.0 36.0 32.9

1996 30.9 28.5 26.4 28.8 42.2 70.2 106.7 140.7 172.9 210.5 232.0 310.8

Inflation (ændring i forbrugerprisindekset i %

0.050.0

100.0150.0200.0250.0300.0350.0

Jan-93Mar Maj

Jul Sep NovJan-94

Mar MajJul Sep Nov

Jan-95Mar Maj

Jul Sep NovJan-96

Mar MajJul Sep Nov

139

Inflation (udviklingen over 12 måneder): Inflationstakten (udvikling over 12 måneder) er den procentuelle ændring i forbrugerprisindekset for den pågældende måned i forhold til samme måned året før. Inflationstakten er baseret på nationale forbrugerprisindeks, som ikke fuldt ud kan sammenlignes mellem ansøgerlandene eller med indeks baseret på EU’s harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) (forskellige metoder, begreber og praksis ved beregning af forbrugerprisindeks).

140

INDUSTRI

1993 1994 1995 1996

BNP-struktur efter økonomiske aktiviteter (NACE, løbende priser) i % af bruttonationalproduktet

- Råstofudvinding

- Fremstillingsvirksomhed

- Produktion og distribution af elektricitet, gas og vand

Mængdeindeks for industriproduktionen efter NACE forudgående år = 100

- I alt 89.1 108.5 105 99

- Råstofudvinding 104.5 101.6 103

- Fremstillingsvirksomhed 86.8 111 105.1

- Produktion og distribution af elektricitet, gas og vand 100.8 92.9 105.4

Mængdeindeks for industriproduktionen efter NACE Mængdeindekser for industriproduktion: Industriproduktion omfatter råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed samt elektricitets-, gas- og vandforsyning (i henhold til hovedafdeling C, D og E i NACE). Indeks for årlig industriproduktion er baseret på udtømmende statistisk underøgelse af virksomhederne (offentlige og private) i industrisektoren. Dataene for 1996 er foreløbige data.

INFRASTRUKTUR

1985 1990 1995 1996

141

i km per 1000 km2

Jernbanenet 38.7 38.7 38.7 38.7

km

Motorvejsnet 221 273 314 314

indbyggere

Antal indbyggere pr. personbil 8.4 6.6 5.1

142

LANDBRUG

1992 1993 1994 1995 1996

Arealanvendelse i 1000 hektar

- I alt 11099 11099 11099 11099 11099

- landbrugsarealer 6159 6159 6159 6164 6164

- skov 3873 3877 3876 3876

- dyrkede arealer 4047 4063 4001 3998 4203

- permanente græsgange og engarealer 1833 1852 1942 1962 1761

Landbrugsarealer efter ejendomsforhold i % af landbrugsarealer

- statsvirksomheder 69 45 28 21

- kooperativer 8 21 33

- andet 23 34 39 79

1992 1993 1994 1995 1996

Andel af BNP i % af bruttonationalproduktet

- Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (NACE A+B)

forudgående år = 100

Mængdeindeks for landbrugsproduktionen, brutto 80.6 107.1 116 86.7

Vigtigste afgrøder efter areal i 1000 hektar

- Korn 2182 2315 2341.3 2185.8 1841.2

- heraf hvede 1108 1266 1319.8 1181.1 957.7

- Kartofler 48 39 47 56 40

- Sukkerroer 18 11 8 9 8

- Foderroer 5

Vigtigste afgrøder efter høstudbytte i 100 kg/hektar

- Korn 29.8 24.7 27.6 30.2 18.8

- heraf hvede 31.1 28.6 28.5 29.1 18.7

- Kartofler 117.9 91.5 105.6 115.9 80.7

- Sukkerroer 168.9 86.4 140.0 174.4 108.9

143

- Foderroer 342.0

1992 1993 1994 1995 1996

Salg eller indkøb af husdyr til slagtning i 1000 ton levende vægt

- svin

- kvæg

- fjerkræ

Husdyravl (periodens udløb) antal pr. 1000 hektar landbrugsareal

- kvæg 158.1 121.8 103.5 102.5

- heraf køer 79.4 68 56.9 60.2

- får 781.7 611 551.2 548.8

antal pr. 1000 hektar dyrket areal

- svin 659.6 517.7 496.8 509.2

Mængdeindeks for landbrugsproduktion, brutto: Dataene er baseret på metodologien i nationalregnskabssystemet (SNA).

Kommissionens udtalelse om Bulgariens ansøgning om ... · monarki. Bulgarien deltog i den første...

Documents

Transcript of Kommissionens udtalelse om Bulgariens ansøgning om ... · monarki. Bulgarien deltog i den første...