Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme...
Transcript of Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme...
Kolesterol-alarm: Sådan
undgår du det "grusomme"
kolesterol
Der er det ’gode’ kolesterol, det ’onde’ kolesterol - og nu også det ’grusomme’, som kan tredoble din risiko for livstruende
hjertesygdom og alt for tidlig død. Forskerne har opdaget en ny farlig kolesteroltype. Se her, hvordan du undgår det farlige
kolesterol.
●●●
Af Torben Bagge, januar 2013
2
03 Grusomt kolesterol gruer: Ny farlig type
05 Kolesterol
06 20 sikre tip: Bank kolesterolet i bund
09 Sænk kolesteroltallet med motion: 5 gode
motionsråd
10 Motion in arbejdstiden
3
Grusomt kolesterol gruer: Ny farlig type
Det hidtil oversete og grusomme kolesterol gør hver femte af os alvorligt hjertesyg, og overvægt og fedme er hovedårsagen til ondet, fastslår et helt nyt dansk studie fra Københavns Universitet og Herlev Hospital.
Af TorbenBagge
Studiet, der er baseret på 73.000 personer, publiceres nu i det ansete videnskabs-tidsskrift Journal of the American College of Cardiology.
- LDL-kolesterol eller ’det onde kolesterol’ er naturligvis slemt, men vores nye undersøgelse viser, at det grusomme kolesterol er en direkte årsag til åreforkalkning og heraf følgende iskæmisk hjertesygdom og tidlig død.
- Ved at undersøge 73.000 personer fandt vi, at en stigning i grusomt kolesterol tredobler risikoen for iskæmisk hjertesygdom, hvor hjertet mangler ilt på grund af forsnævrede eller blokerede kranspulsårer, siger professor Børge Nordestgaard, overlæge på Herlev Hospital og klinisk professor på Københavns Universitet.
4
Forebyggende behandling
- Med den nye viden håber jeg, vi kan blive dygtigere til at sætte ind med forebyggende behandling, idet mere end hver femte dansker har forhøjet ’grusomt’ kolesterol. Desuden håber vi, at lægemiddelindustrien vil udvikle nye lægemidler specielt rettet mod forhøjet grusomt kolesterol, siger han.
Der er god grund til at frygte iskæmisk hjertesygdom. Ikke færre end 20.000 af os får hvert år denne diagnose. Antallet af danskere, som lever med sygdommen, er vokset til nu 150.000. På verdensplan dør ca. 17 millioner. Det er nu den mest udbredte dødsårsag overhovedet.
Fedt i blodet
Forskningen viser, at det grusomme kolesterol er tæt forbundet med stoffet triglycerid. Hvis man har mange triglycerider i blodet, har man også meget af det grusomme kolesterol.
- Det er, når det almindelige fedt - kaldet triglycerid - er forhøjet i blodet, at det grusomme kolesterol er forhøjet. Den vigtigste årsag til forhøjet grusomt kolesterol er overvægt og fedme. Personer med forhøjet grusomt kolesterol bør derfor rådes til at tabe sig, men lægemidler som statiner og fibrater kan også sænke grusomt kolesterol i blodet, siger Børge Nordestgaard.
Hvis man smider nogle kilo, vil koncentrationen af triglycerider automatisk falde.
Ny livsstil
Gorm B. Jensen, overlæge og forskningschef i Hjerteforeningen, siger til Berlingske:
- Meget tyder på, at triglycerider spiller en større rolle end hidtil antaget, men vi har ikke andre muligheder for at behandle det end ved at råde patienterne til at lægge deres livsstil om.
I øjeblikket råder man ikke over
optimal medicin, som kan få
koncentrationen af glycerider til at
falde. Et middel, Tredaptine, er for
nylig blevet trukket tilbage fra
markedet på grund af utilstrækkelig
effekt.
5
KOLESTEROL
Kolesterol opdeles i:
Det godeHDL (High Density Lipoprotein) kolesterol
Det onde LDL (Low Density Lipoprotein) kolesterol
Det grusomme kolesterol, også kaldt restpartikel-kolesterol (Remnant cholesterol).
Mere end hver anden dansker har forhøjet kolesterol i blodet.
Hvis det almindelige fedt, triglycerid, er forhøjet i blodet, er det grusomme
kolesterol også forhøjet. Få taget en blodprøve.
Du kan sænke dit kolesterol ved at spise fedtfattigt og undgå overvægt. Har det begrænset effekt, kan man vælge at tage medicin.
Iskæmisk hjertesygdom kommer af åreforkalkning i hjertets kranspulsårer og viser sig ved hjertekrampe og/eller blodprop i hjertet.
Kilde: Hjerteforeningen o.a.
6
20 sikre tip: Bank kolesterolet i bund
1 TAB DIG
Hvis du fastholder en fornuftig vægt eller taber dig, modvirker alene det dannelsen af skadeligt kolesterol.
2 BEVÆG DIG
Det er veldokumenteret, at motion modvirker det onde kolesterol. ½ time dagligt.
3 MASSER AF GRØNT
Vælg årstidens frugt og grønt. Jo flere fibre, desto bedre for dit kolesteroltal.
4 HUSK MORGENMAD
Hvis man spiser morgenmad, har man lettere ved at holde den slanke linje, fordi man ikke senere på dagen er så fristet af den usunde hurtigmad, der typisk sparker kolesteroltallet opad.
5 SPIS FISK
Fede fisk er bedst. Fisk to-tre gange om ugen kan sænke LDL-kolesterolet.
6 SPIS AVOCADO
Rig på sunde enkeltumættede fedtsyrer.
7 NØDDER ER GODT
Det er dokumenteret, at de modvirker skadeligt kolesterol.
7
8 PAS PÅ MÆLK
Vælg de lettere mælketyper.
9 KOG ÆG
Det er okay med 4-5 stk. om ugen, hvis du er rask.
10 SPIS GRØD
Spis havregrød. Godt for kolesteroltallet.
11 TOMAT ER SAGEN
Tomater modvirker farligt kolesterol. Virker også slankende.
12 FÆRRE PROMILLER
Hold dig inden for genstandsgrænsen.
13 PRØV BYG
Kornsorten har en sikker kolesterol-nedsættende virkning.
14 SPIS AUBERGINE
Forsøg viser, at tidselblomsten sænker kolesterolet.
15 HVIDLØG VIRKER
Holder ikke kun Dracula væk jf. myten. Sænker kolesterol og blodtryk.
8
16 LEV FEDT-KLOGT
Spis ikke synligt fedt på kød. Spis mere hvidt end rødt kød.
17 FLERE BØNNER
Det høje fiberindhold trækker fordøjelsen i langdrag. Bedst er sorte bønner.
18 GUAR ER GODT
Guarplanten fra Sydafrika sænker blodets total-kolesterol.
19 PAS PÅ SUKKER
For meget øger vægten - og dermed kolesterolrisikoen.
20 MEDICIN
Mange slipper ikke uden om at tage medicin af typen statiner (f.eks. Simvastatin).
9
Sænk
kolesteroltallet
med motion: 5
gode motionsråd
1,8 mio. danskere i den
erhvervsaktive alder har for højt
kolesteroltal. Omkring 500.000
tager medicin mod det. I
Danmark er det gennemsnitlige
kolesteroltal 6.
Sundhedsstyrelsen anbefaler et
niveau på under 5.
Motion kræver ikke nødvendigvis
omklædning og sved på panden. Det
vigtigste er at få pulsen op, så du
forbrænder energi, og kroppen danner
mere af det nyttige kolesterol i blodet.
Jo højere pulsen er, des højere vil
forbrændingen blive.
Hjerteforeningen anbefaler mindst 30
minutters moderat motion hver dag.
Men det behøver ikke være 30
minutter i træk. Du skal helst have
gang i de større muskler, som bruges,
når man går, løber, svømmer eller gør
rent og graver have.
Her er fem gode råd:
1 Tag cyklen på arbejde
2 Stå af bussen et stoppested før og
gå det sidste stykke
3 Drop elevatoren og tag trappen
4 Gør rent til musik – det sætter
tempoet op
5 Gå eller løb en tur, når du har fri
Har du brug for konkrete råd, kan du
kontakte Hjerteforeningens
motionsekspert, fysioterapeut Martin
Walsøe
Tlf.: 21667404
Mail: [email protected]
10
Motion i
arbejdstiden
Cykling: Ved at cykle nogle km hver
dag mindsker du din risiko for
hjertesygdom samtidig med, at dit
kolesteroltal og blodtryk påvirkes
gunstigt. Du forbrænder kalorier og
nedsætter risikoen for den frygtede
sygdom type 2-diabetes. Inkarnerede
cyklister kan regne med at leve fire-
fem år længere end andre.
På jobbet: Mere motion i
arbejdstiden har påviselig effekt på
kolesteroltal og blodtryk. Samtidig
nedsættes din risiko for at få en evt.
dødelig hjertesygdom.
Her er seks gode råd til at få
mere motion i arbejdstiden:
1 Snak i mobiltelefon, mens du går en
tur rundt på kontoret eller udenfor
2 Arranger et gå-møde. Møder
mellem to og tre kollegaer kan godt
foregå, mens man går. Nogle oplever
også, at løsninger og ideer kommer
lettere, når man bevæger sig
3 Gå en tur i frokostpausen – enten
med en sandwich i hånden, eller når
du har spist. Inviter kollegerne med.
Tal med din arbejdsgiver om, hvordan
du kan få mere aktivitet i dit arbejde. I
kan f.eks. indføre daglig
pausegymnastik i fem-ti minutter med
Hjerteforeningens
motionsprogrammer (se foreningens
hjemmeside).
Gå hen til din kollega i stedet for at
sende en e-mail
Brug skridttæller. Hold regnskab med,
hvor meget du bevæger dig i
arbejdstiden.
Kilde: Hjerteforeningen