1

KSB

MODEL TIDENDE

Klubblad For

FmJK af 1976

Nr. 3 2015

2

KSB

Model Tidende

Ansvarshavende Redaktør: Henning Hansen Anekæret 14 3520 Farum CVR-nr.: 29 67 38 37

Bank Nordea Reg. 2413 Konto: 3484 375 134 Email: Helohan14@gmail.com Web: www.fmjk1976.dk Udgivelsestermin: 4 – 6 gange årligt.

Formandens ”Spalte”

Så nærmer sommeren sig stille og roligt. I klubben

arbejdes der også stille og roligt på færdiggørelse af

diverse projekter. Bl.a. ballastering af DSB, ny drejeskive

på Helsingør med tilhørende remisebygninger, sporvej op

til Hellerup st., ja jeg kan blive ved.

Peter vores nyeste medlem er faldet godt til og har bl.a.

været i gang med ballastering. John J og John L arbejder

sammen med Jørgen på at lave underføringen af

sporvejen under Hellerup samt vejen op til Emdrup st.

Finn har været foregangsmand for en gennemgribende

oprydning i toglokalerne. Her fik vi sorteret og smidt ud

hvad der ikke skulle bruges. Leif og undertegnede

skrottede vores gamle computere og vi fik afmonteret

strømforsyningen som vi så genbruger til anlægget. En

samling Märklin skinner og en del huse blev ved Jesper

og Jørgens hjælp solgt på Loppemarked en søndag

formiddag: 600 kr. til Klubben. Nu resterer oprydning på

”Værkstedet”. Leif har bistået flere med indbygning af

dekodere og lys i diverse køretøjer og vogne.

God sommer til alle. Formanden

Forside: MR togsæt efter isætning af lys og nye motorer Foto: Henning

Bagside øverst: Udkørsel fra KhL. Lersø Parken 1976 Foto: Stissing/FmJK arkiv

Bagside nederst: KhL Maskindepot Foto: Flemming Jakielski/FmJK arkiv

INDHOLD

Formandens ”Spalte” 2

Sidste Nyt 3

FmJK Skovtur 3

Aktivitetskalender 4

Mariehjemmet Skovtur 4

Slangerupbanen af NEJ (Artikel sakset fra Slaggeposten) 5

Formandens beretning 8

Referat fra Generalforsamlingen 2. del. 10

Regnskab 11

Billedgalleriet 12

3

Sidste Nyt www.fmjk1976.dk

Statistik: 957 besøg siden 1.

januar 2015, heraf

hovedparten fra DK, men

også USA, Sverige, England,

Brasilien, Italien, Polen,

Ukraine, Pakistan, Rusland,

Frankrig og Rumænien.

Som det er omtalt i

Formandens Spalte,

arbejdes der på at montere

en ny drejeskive på

Helsingør st. Den gamle var

ikke stabil og da vi fik

mulighed for en Tillig

drejeskive som Gert

donerede, så var det bare at

gå i gang. Der fulgte en 4

stalds remise med. Den har

den funktion at når et Lok

er kørt ind, lukker portene.

Ser ret flot ud.

Aktivitetskalender:

13. september Store byttedag

19. september Modelbanetræf

31. okt./1. nov. Hobbymessen 2

Se flere detaljer på:

www.dmju.dk

FmJK Skovtur til Maribo – Bandholm 7/6-15

Deltagerne foran KSB C 20

Den 7. juni tog FmJK på den årlige skovtur.

Den gik denne gang til Maribo – Bandholm

Banen. Her blev vi vel modtaget af

foreningens formand, som viste rundt i

remisen og vognhallerne. Efterfølgende fik vi

lov til at køre med op til perron og besatte den

ene kupe i C 20. Vores vogn.

Vejret var pragtfuldt og vi nød i fulde drag

lugten og lyden af et arbejdende

damplokomotiv.

Frokosten indtog vi i Bandholm og den

efterfølgende kaffe var sponseret af Flemming

Jakielski. Der var også tid til en tur på

havnen. Pragtfuld dag.

4

Aktivitetskalender for FmJK

DATOER

Juni

2. Byggeaften

7. Skovtur til Maribo

9. Byggeaften

16. Byggeaften, evt. køreaften

23. Køreaften (Sidste møde inden

sommerferien)

Juli

I Skolernes sommerferie aftales

mødeaftener fra gang til gang.

Men principielt er der

sommerlukket.

Formanden samt alle med nøgler

holder ferie i ugerne:

27 – 30

28. Køreaften evt. oprydning

August

4. Byggeaften

11. Byggeaften

18. Byggeaften

25. Køreaften

September

2. Byggeaften

8. Byggeaften

15. Byggeaften

22. Byggeaften

29. Køreaften

På skovtur med Mariehjemmet til Hedeland 8/6-15

Jonas med venner beundrer det lille tog

Den 8. juni var vi 2 fra FmJK. Jeg, John J

samt min hustru Lone som deltog i

Mariehjemmets skovtur til Hedeland og

Smalsporsbanen. Jonas samt alle dem i

kørestole blev fordelt i åbne vogne med 3 i

hver og de to godsvogne hver en Kørestol.

Samt en som kunne side selv sammen med os

og Lonni i en bænkevogn. Og sikken en fest

de unge mennesker havde. Lugten af kulrøg,

lyden af dampslag og Fløjten. Ja fløjten var

nok den som de syntes bedst om, for hver

gang den lød jublede de. Rigtig god tur op

oplevelse.

5

Slangerupbanen af NEJ

…har udregnet om man kunne køre med litraet, hvis der blev behov for det.

Tilsvarende udregninger er foretaget i januar 1960 for litra MX, hvilket vel heller

ikke på dette tidspunkt ville være aktuelt. I den forbindelse kan det nævnes, at da

man fik betænkeligheder ved at anvende MO-vogne til kørsel på den forlagte bane

til Svanemøllen, som tidligere nævnt, var man inde på at det kunne blive

nødvendigt at anvende MX i stedet for MO. Ideen strandede på, at der ikke var nok

Bns-vogne til også at betjene Hareskovbanen, og at en ombygning af MX eller

Bhs-vogne så de kunne anvendes sammen, ville være for dyr en løsning. Ser vi i

TIB fra 1963 måtte følgende litra anvendes på Hareskovbanen: C, D, F, Hs, K,

MH, MT, MX, MM (nok ikke muligt!), MO (alle typer), samt MK-FK. Sammen

med alle disse beregninger ligger der også beregninger for broen oppe i Bagsværd

og Fiskebækbroen for litra MK-FK og MX. Nok om broer i denne omgang.

Vi skal kun yderligere 50 meter længere frem før der ifølge planbogskortet fra

1947 er en overgang ved Fruevej. Ifølge en tegning fra 1975, hvor den

dobbeltsporede bane er indtegnet, ses der tydelige spor af denne overgang, så mon

ikke den har eksisteret frem til banen blev løftet? Vi fortsætter, og vi skal igen op

ad bakke, denne gang med en stigning på 9,7 ‰, midt på denne stigning lå den

næste overgang i km 11,19 / 4,36, ikke særlig tydelig på tegningen fra 1975, da den

mere eller mindre falder sammen med nogle ledninger der passerer under banen.

Oprindelig var der en overgang, og ved dobbeltsporsanlægget ser det ud som om

der blev etableret en tunnel under banen, selvom banen her ligger lidt lavere end

det omkringliggende landskab. Samtidig viser tegningen en svelleovergang over

sporene, med en rampe ned til stien på vestsiden af banen. Er der mon tale om en

rest af den gamle overgang, eller en mulighed for at sporsætte to-vejskøretøjer, som

det blev moderne i 1970’erne at etablere på moderniserede strækninger? Lige efter

denne overgang skifter skinnerne igen til den ældre type 31,6 kg.

Vangede

Vi haster videre og når i km 11,45 frem til den sydlige perronkant af perronen på

Vangede station. I den nordlige ende (26,28 m o.h.) finder vi den nuværende

stationsbygning, bygget hen over sporene, i km 11,64. Da arkivet ikke rigtig

indeholder sager fra den nye station, haster vi videre under broen der fører

Vangedevej over banen, og når vi står på den anden side af broen, befinder vi os på

det gamle stationsterræn, der i øvrigt har et lille fald mod nord på 2,3 ‰. I km

6

11,74 / 4,9 var den gamle stationsbygning beliggende, og her var rigtig station.

Vi har tidligere været lidt inde på et brev som distriktet sendte til

generaldirektoratet i foråret 1948, hvori det blev foreslået at forlænge

krydsningssporene på en række stationer, samt perronerne. Jeg lovede at vi skulle

se nærmere på dette forslag under de enkelte stationer, så det gør vi nu.

Forslag til forlængelse af krydsningsspor og perron, Vangede 1948

Af tegningen ses det, at man foreslog at forlænge krydsningssporet i sydenden af

stationen, ind under broen for Vangedevej. Perronerne forlængedes i begge ender,

dog mest mod syd for perron 2’s vedkommende. Læssesporet ville samtidig blive

lidt kortere, men det kom der måske en anden løsning på. For på en anden tegning,

dateret 1948, ses krydsningssporet yderligere forlænget nogle meter mod syd,

perronerne tilsvarende, mens krydsningssporet i nordenden ikke yderligere er

forlænget. Det er til gengæld perronerne med ca. 50 meter, og så er læssesporet i

begge ender forsynet med en sporhale, således at læssevejen kan udnyttes i hele sin

længde. Og så var der jo også lige lidt mere sikkerhed mod udløb af vogne i

krydsningssporet. Det ser ud til at det blev den sidste løsning der blev resultatet, for

en tegning af sportavlen til sikringsanlægget, dateret 1950, ses sporhalerne. Denne

sportavle vender vi tilbage til lidt senere.

Vi vender os fra planerne til hvad der i virkeligheden var på stationen.

Besigtigelsen den 11-8-1948 afslørede at der i hovedspor befandt sig 2 sporskifter,

der begge blev aflåset ved stockfletsk lås, samt havde beslag på

forbindelsesstangen fra trækbuk til tunger. Der var altså ikke tale om noget større

og indviklet sikringsanlæg!

Vi har tidligere set på et forslag fra 1948 til opstilling af signaler på strækningen

Vangede – Slangerup, idet man gerne ville af med indkørselssignalerne der stod

midt på perronen, samt gøre signalopstillingen ensartet på strækningen. Ligeledes

7

ønskede man i flere tilfælde fremskudte signaler opsat, bl.a. i Vangede fra syd. Og

hvad blev der ud af dette forslag? Den 28-4-1949 udsendte distriktet et B-cirkulære

med følgende ordlyd:

”Ibrugtagning af nyt signalanlæg på Vangede Station.

Tirsdag den 3. maj d.å. kl.12,30 ibrugtages et nyt signalanlæg på Vangede station.

Ibrugtagningen omfatter bl.a. to ny indkørselssignaler udformet som

daglyssignaler uden gennemkørselsangivelse og opstillet til højre for sporet ca.

250 m uden for tungespids af pågældende indgangssporskifte.

På indkørselssignalerne er opsat stationsmærke (signal nr. 82).

Endvidere er opsat rangergrænsemærker (signal nr. 84).

De anførte signalnumre er de i ”Signalreglement for privatbanerne” anførte.

Samtidig med ibrugtagning af ovennævnte signaler og mærker vil nuværende

indkørselssignal med tilhørende fremskudte signaler, stationsmærker og

rangergrænsemærker blive ugyldiggjort for snarest derefter at blive fjernet.”

Som det ses, blev der ikke i første omgang opstille et fremskudt signal fra syd. Og

så var der i øvrigt ikke tale om et sikringsanlæg, kun et signalanlæg!

Vi skal et år længere frem før der igen sker noget, denne gang er det ibrugtagning

af fremskudte signaler. Signaltjenesten skriver til trafiktjenesten den 2-5-1950 og

fortæller, at fra den 4. maj klokken 9 vil ”et fremskudt signal 400 m foran hvert af

stationens indkørselssignaler” blive ibrugtaget. Signalerne er daglyssignaler med

en grøn og en gul lanterne, placeret til højre for sporet. Man beder om at

trafiktjenesten underretter alle vedkommende om denne ændring. Der blev altså

tale om fremskudte signaler fra begge sider, hvilket vi også tidligere har været inde

på ville være praktisk, for at gøre strækningen ensartet. Og som befalet udsendte

trafiktjenesten et lille cirkulære om dette, i øvrigt samtidig med oplysningen om, at

den samme ændring samme dag ville finde sted i Buddinge.

Igen skal vi et lille år længere frem, til den 13-2-1951, hvor trafiktjenesten igen

udsender et lille cirkulære.

”Ibrugtagning af sikringsanlæg på Vangede station.

Onsdag den 14/2 1951 kl. 11,55 ibrugtages et nyt sikringsanlæg på Vangede

station.

Det ny sikringsanlæg er udformet som relæsikringsanlæg. Sikringsanlæggets

signaler er de samme som nu.”

Kortere kunne det vel ikke siges! Men nu er der tale om et sikringsanlæg, og det er

det vi kort var inde på, da vi så på sporændringerne.

8

Der er tale om et såkaldt vippenøgleanlæg, hvor der på sportavlen var

vippenøgler til at stille togveje, signaler, samt alle de andre funktioner som et

relæsikringsanlæg havde. Når der blev benyttet vippenøgler var det bl.a. fordi

man ikke havde større tiltro til trykknapper.

Vi skal kun to år længere frem, før der bliver ændret i sikringsanlægget. Den 22-

5-1953 skriver trafiktjenesten til signaltjenesten, under overskriften ”Forenklet

betjening på mindre stationer” følgende:

”Da man påtænker at lade stationerne Buddinge og Vangede være ubetjent ved

visse tog skal man anmode om, at sikringsanlægget må blive ændret således, at

indkørselssignalerne kan stilles på ”Kør” ved togets påvirkning af en

skinnekontakt i lighed med den ordning, man herfra har foreslået etableret i

Hareskov.

Man vil herved kunne nedbringe stationstjenestens personaleudgifter med ca.

6000 kr. årlig i Buddinge og ca. 4000 kr. årlig i Vangede.” Om denne ordning

nogen sinde blev gennemført fortæller arkivet ikke noget om, det eneste der kan

give et fingerpeg er det efterfølgende brev.

Der sket ikke meget i de følgende år, vi skal frem til 1960, før der igen er noget

at berette. Denne gang skriver signaltjenesten til trafiktjenesten (17. maj) for at

fortælle at der sker ændringer i sikringsanlægget. Indkørselssignalerne ændres fra

de to lanterner, til fremover at kunne vise ”kør igennem” (signal nr. 3c), ved at

tilføje én lanterne mere i signalet. Brevet fortælle som sædvanlig at

trafiktjenesten skal underrette alle vedkommende, men vi får ikke nogen

forklaring på hvorfor denne ændring foretages. Da der på strækningen ikke kører

mange gennemkørende tog, og der ikke efterfølgende blev indført ”iltog”, må

forklaringen ligge et andet sted. Og det gør den, for vi har faktisk tidligere fået

forklaringen. I forbindelse med Emdrup hørte vi at nøglen til sporskifterne

flyttede mellem Vangede og Buddinge, alt efter om Vangede var betjent hele

eller kun dele af døgnet. Netop i foråret 1960 optræder Vangede for første gang

som ubetjent på visse tider af døgnet, så ændringen af signalerne kom netop for

at kunne gøre stationen ubetjent.

Så skal vi frem til 25-10-1963 hvor der udsendes et B-cirkulære:

”Vangede og Buddinge stationer, ændring af signaler.

I anledning af ibrugtagning af nyt strækningsspor mellem Vangede og Buddinge

søndag den 27/10 1963 vil der blive foretaget nedennævnte ændringer i

signalopstillingen:

Vangede station:

I-signalet med tilhørende fremskudte signal for tog fra Buddinge vil blive an-

bragt til højre for det ny spor ud for nuværende signalers plads.

9

Buddinge station:

Det fremskudte signal for tog fra Vangede vil blive anbragt til højre for det ny

spor (på perronen i Kildebakke T) ud for det nuværende signals plads.

Det tilsvarende I-signal vil senere også blive flyttet over til højre for det ny spor

ud for nuværende signals plads, men signalet må bibeholdes på nuværende

plads, indtil det gamle spor er fjernet.”

Der går kun godt et år før der igen ser noget, den 29-10-1964 skriver

generaldirektoratet til signaltjenesten et brev der er en fortsættelse af et tidligere

brev, som ikke findes i arkivet. I det nye brev beder man signaltjenesten om at

nedtage stationens sikringsanlæg pr. 1. december, og sende de nedtagne dele til

signallageret i Vanløse. Samtidig anmoder man om at flytte nogle telefonmaster,

nærmere aftaler skal træffes med 3. anlægsområde. Inden vi når at stille for

mange spørgsmål i den anledning skynder vi os videre til de næste papirer, idet

de fortæller meget mere om hvad der skal foregå.

Den 20-11-1964 skriver trafiktjenesten til generaldirektoratet for at fortælle, at

læssesporet bliver nedlagt fra den 1-12-1964. Den 27-11-1964 udsender

trafiktjenesten et B-cirkulære med overskriften: ”Vangede stations nedlægning

som togfølgestation.” Deri stod:

”I anledning af sporarbejder på Vangede station vil stationen være nedlagt som

togfølge station fra den 1/12 1964 kl 4,00, fra hvilket tidspunkt de fremskudte

signaler og indkørselssignalerne samt signal nr. 48 "Stationen ubetjent" vil være

slukkede og ugyldiggjort, og sporskiftesignalerne vil være slukkede. Samtidig vil

stationens sporskifter være stillet til kørsel på spor 2, og alle sporskifterne vil

være aflåset i denne stilling med låsebolte og hængelåse - jf SR § 12, 4b andet

stykke.

Afstandsmærker og rangergrænsemærker vil snarest blive fjernet.

Endvidere vil der foran stationen i begge køreretninger være opstillet signal nr.

103 "Kendingsmærke for holdesteder uden sidespor og uden hovedsignaler".”

Vi er nødsaget til at se lidt nærmere på Sikkerhedsreglementet for at forstå

dybden i hvad der foregår. § 12, 4b andet stykke indeholder omtale af forholdet

ved ”Sikrings af nye sporskifter samt af sporskifter, der sættes ud af brug” og

som foreløbig ikke skal kunne skiftes. Låsningen foregår med to hængelåse,

hvor den ene nøgle opbevares af stationen, den anden af signaltjenesten.

Den 21-12-1964 udsendes igen et B-cirkulære, med samme overskrift som det

fra den 27-11-1964, dog er henvisningen til SR rettet til § 60.

………Fortsættes i næste nr.

10

Referat fra ordinær generalforsamling i FMJK af 1976

Afholdt på gangen foran klubbens lokaler den. 24. februar 2015

Indkommende forslag:

Der var indkommet tre forslag til bestyrelsen.

1. Bestyrelsen havde forslået at ændre § 6: Linje 4 rettes til: Sekretær (På

valg i Ulige år)

Ændringen bestod i at sekretæren fremadrettet er på valg i ulige år og ikke som tidligere i lige år. Ændringen var en udløber at den snak vi havde til generalforsamlingen i 2014 under punktet Evt. Her fremkom det fra blandt andet Hans-Henrik Landsvig at dette burde ændres således det blev svære at kuppe bestyrelsen til fremtidige generalforsamlinger. Forslaget blev derfor også vedtaget uden den store debat i år.

2. KSB modeltidende udkommer fremover i digital form.

Ønsket kommer fra bestyrelsen efter at det bliver dyrere og dyrere at sende klubbladet med posten. Der til kommer det at klubbens printer stod overfor en fornyelse. Forslaget gik derfor på at udsende bladet til klubbens medlemmer i PDF format. De få medlemmer som ikke har en e-mail adresse vil fortsat kunne modtage bladet i udskrevet form. Blandt andet ville Farum Bibliotek være en af dem som fortsat skulle modtage en udprintet version af bladet. Henning fremviste hvordan bladet ville se ud i digital form. Forslaget blev her efter vedtaget.

11

12

Billedgalleriet