kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers/GetFile.ashx?id=... · Web...

SAB – Vejbelysning

Vejledning i brug af paradigmet (til skribent af et udbudsmateriale)For at gøre det nemmere og hurtigere for dig at formulere udbudsbetingelser har Vejdirektoratet udarbejdet udbudsparadigmer, som skal anvendes, når vi udbyder opgaver til rådgivere og entreprenører.

Hele vejledningen er en hjælp til dig og skal naturligvis fjernes, så den ikke optræder i det færdige dokument.

Det er afgørende, at vi meget præcist beskriver vores bestillinger, så det er klart og entydigt, hvad vi ønsker leveret. Ved at opbygge udbudsmaterialet efter en ensartet og genkendelig struktur gør vi hele udbuds-processen lettere både for dig som VD-medarbejder og for vores leverandører.

Paradigmerne tilpasses løbende i forbindelse med nye love, bekendtgørelser og standarder samt de erfaringer Vejdirektoratet indhenter, vores ønsker om rationalisering og meget mere.

DERFOR SKAL DU ALTID BRUGE PARADIGMER, NÅR DU UDARBEJDER UDBUD!

Du må IKKE hente et tidligere udbud og ”blot” tilpasse det, da det kan være blevet forældet i mellemtiden.For at gøre skriveprocessen lettest mulig for dig, er vejledningen en del af selve paradigmetekstens udseende. De forskellige farver, markeringer og parenteser betyder følgende:

Rød tekst er vejledning til dig. Den kan slettes, når du er klar til det. Den røde tekst SKAL senest fjernes i forbindelse med dokumentets færdiggørelse.

Sort tekst på hvid baggrund er standardtekst, der er gældende for alle entrepriser.Denne tekst må som udgangspunkt IKKE ændres eller slettes. Du skal dog fjerne den, hvis et afsnit eller en tekst overhovedet ikke er relevant for dit udbud.

Hvis et afsnit kun er relevant for enten fag-/hovedentrepriser eller totalentrepriser – større anlæg eller mindre anlæg, anføres dette med rød tekst ovenover afsnittet ”For totalentrepriser skal medtages nedenstående”.

Sort tekst med turkis skyggefarve er tekst, der skal tilpasses det konkrete projekt.

Teksten skal ENTEN medtages uændret hhv. fjernes ELLER konkretiseres for den konkrete opgave – se nedenstående forklaring af de to typer parenteser.

Det er vigtigt, at det er hele afsnit, der tildeles den turkis skyggefarve, for at lette redigeringen til sidst. Skyggen skal fremstå som en samlet blok og ikke som i dette afsnit, hvor det kun er linjerne, der er markeret. Hvis man kun giver enkelte ord eller sætninger skyggefarve, virker vejledningen i at fjerne skyggefarven ikke.

Det sikres, at man benytter den rigtige turkis farve ved at vælge typografien ”Turkis skyggefarve” – eller vælge præcis denne farve:

Den turkis skyggefarve beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Al skyggefarve fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> væltet malebøtte (skygge) -> vælg ”ingen farve”.

[En hel tekstblok indrammet af firkantet parentes] betyder, at du udelukkende skal tage stilling til, om teksten skal med eller ej. Ordlyden indenfor parentesen må som udgangspunkt ikke ændres.

Den firkantede parentes beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Alle parenteser fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

MIAN, 1. juli 2015 AD-PV-PRV / Vejudstyr Udbud og kontrahering December 2018 13/19291-1

[ ] Intern[ x ] Ekstern


Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter [ -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter ] -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

En tekstblok <hvor en del af teksten er indrammet af en kantet parentes> betyder, at du SKAL skrive en opgavespecifik tekst her – fx et tidsrum.

Den kantede parentes benyttes også i links til internettet og kan derfor ikke fjernes som beskrevet ovenfor. De skal fjernes enkeltvis.

Hvis der er behov for at tilføje tekst, der ikke fremgår af paradigmet, SKAL denne tekst markeres med gul fremhævning i udkast til udbudsmateriale.

For at gøre arbejdet så let som muligt for dig og sikre et færdigt dokument uden fejl, bør du gå frem i denne rækkefølge:

1. Læs denne vejledning igennem hver gang, også selvom du mener, du kan huske, hvad der står. Skriv den eventuelt ud.

2. Lav ét samlet dokument – SBB – for alle dokumenter.

3. Aktiver ændringsfunktionen i Word og indstil den, så du ikke ser ændringerne, men kun det færdige dokument. Ændringerne kan altid kaldes frem, hvis du får brug for det.

4. Fjern de afsnit i dokumentet, der ikke er relevante for dit udbud.

5. Tag stilling til tekst med turkis skyggefarve – med enten [firkantede] eller <kantede> parenteser.

6. Tilføj tekst, hvis det er påkrævet. Marker den med gul tekstfremhævningsfarve.

7. Slet rød tekst, når du er sikker på, at vejledningen er forstået. Du kan kalde teksten frem igen, så længe du ikke har ”accepteret” ændringerne i Word.

8. Læs dokumentet omhyggeligt igennem. Hænger det hele sammen?

9. Først NÅR BÅDE DU OG DEN DOKUMENTANSVARLIGE er sikre på, at alt er korrekt og kan forstås entydigt af leverandøren, må du gå videre til punkt 9.

10. ”Accepter alle ændringer”, fjern de blå og gule markeringer og gør al tekst sort. Slå ændrings-funktionen fra.

Det røde skema nederst på siden bruges til dokumentstyring, som sker i flere trin: I forbindelse med godkendelse af et specifikt paradigme (fx Afvanding) skal skemaet udfyldes af den

dokumentansvarlige for dette, dvs. netværksejer eller afdelingsleder.

Skemaet slettes, når man udarbejder et projektspecifikt dokument.

Opdager du fejl i paradigmet eller har du forslag til forbedringer, så skal du kontakte den paradigme-ansvarlige enhed eller netværk. Ændringer skal godkendes iht.” Proceduren for Drift af udbudsparadigmer”.

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

MIAN, 1. juli 2015 AD-PV-PRV / Vejudstyr Udbud og kontrahering December 2018 13/19291-1

[ ] Intern[ x ] Ekstern


Ændringslog for paradigmeSåfremt ændringslog for tidligere revisioner ønskes til gennemsyn kontaktes team vejudstyr.

I teksten er anvendt forkortelsen VRG = Vejreglernes paradigmer.

Dato Ændring Baggrund

25/4 2016 Dokument oprettet. Grundlag er kommende AAB - Vejbelysningsmateriel og SAB - Vejbelysningsmateriel for totalentreprise.

Ny skabelon

14/7 2016 Mindre ændringer og forbedringer indarbejdet

26/8 2016 Ændringer i afsnit vedr. elarbejder Engrosmodel på elmarkedet

29/9 2016 Tekst indarbejdet i ny skabelon. TE specifikke passuser tilføjet.

8/12 2016 Smårettelser indarbejdet Kommentarer fra CWR

17/1 2017 Afsnit om CE-mærkning af hvert element fjernet. Flyttet til selvstændigt dokument.

4/6 2017 Afsnit fra YB, der beskriver valg, fx overfladefarve og udformning, som ikke er relateret til lysteknisk eller elteknisk projektering er flyttet til SAB. I Fagentreprise er det bygherrerådgiver eller bygherre, der træffer disse valg. I totalentreprise er det bygherre. Valg kan være generelle eller områdespecifikke (mastespecifikke skal være i fagmodel). Krav til mast justeret. Definitioner tilføjet (hældningsvinkel af armatur, orientering, hældningsvinkel af armaturstuds)

Kommentarer fra CSLP

30/8 2017 Tidligere indarbejdet AAB Vejbelysning i kommende udgave slettet.

AAB – Vejbelysning, 2017 offentliggjort

15/1 2018 Afsnit om styring af armatur tilføjet krav om SR. Imødekomme fremtidig behov for styring/overvågning med mulighed for tilstandsbasseret vedligehold

Side 4 af 31SAB – Vejbelysning <Entreprisenummer>

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

Vejbelysning

1 AlmentSupplerende bestemmelser til AAB – Vejbelysningsmateriel og AAB – Fælles for vejudstyr.

SAB – Vejbelysning understøtter ikke materiel, der anvendes i forbindelse med evakueringsbelysning, tavlebelysning, effektbelysning, wireophængt belysning eller belysning på høje master.

SAB – Vejbelysning understøtter ikke armaturer med konventionelle lyskilder.

1.1 Omfang

Ydelsen omfatter etablering af vejbelysning jf. projekt, herunder følgende aktiviteter:For fag/hovedentrepriser skal følgende anføres.

[Valg af materialer, herunder lystekniske beregning ifm. valg af armaturer]

Hvis der indgår et vejbelysningsskab (nyt målepunkt) anføres nedenstående.

[Levering af alle materialer undtagen vejbelysningsskab(e), der bestilles, betales og leveres af bygherre samt måler, der bestilles af entreprenør, betales af bygherre og leveres af net-selskab]

Hvis der ikke indgår et vejbelysningsskab (tilslutning til eksisterende master) anføres nedenstående.

[Levering af alle materialer]

I alle tilfælde angives nedenstående.

Udførelse, herunder gravearbejde og montering

Dokumentation af materialer og udførelse]

Arbejdets omfang og lokalitet anføres. [Arbejdet omfatter etablering af vejbelysning på følgende lokaliteter:

Område Stationering<motorvej> <fra st.> – <til st.><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.><trafikvej> <fra st.> – <til st.><signalreguleret kryds> <st.><rundkørsel> <st.><lokalvej> <fra st.> – <til st.><sti> <fra st.> – <til st.><fodgængergade> <fra st.> – <til st.><fodgængerfelt> <st.><parkeringsplads> <st.><samkørselsplads> <st.>


<stoppested> <st.><hastighedsdæmper> <st.><sideanlæg> <st.><bro> <st.><stiunderføring> <st.><vejunderføring> <st.>

]

1.2 Definitioner

1.2.2 Armaturhældningsvinkel

AAB – Vejbelysningsmateriel udgår.

1.2.13 Hældningsvinkel af armaturstuds

Vinkel i det lodrette plan mellem armaturstudsens (armens) længdeakse og vandret. Hældningsvinkel af armaturstuds er positiv mod himlen (op).

1.2.14 Hældningsvinkel af armatur (tilt)

Vinkel i det lodrette plan mellem armaturets længdeakse og vandret. Hældningsvinkel af armatur er positiv mod himlen (op).

1.2.15 Orientering af arm

Vinklen i det vandrette plan mellem armens længdeakse og vinkelret på vejens centerlinje. Orientering er set ovenfra (som på en plantegning) positiv med uret.

1.2.16 Orientering af armatur

Vinklen i det vandrette plan mellem armaturets længdeakse og vinkelret på vejens centerlinje. Ved montage af armatur på arm, er dennes orientering bestemmende for armaturets orientering. Orientering er set ovenfra (som på plantegning) positiv med uret.

1.3 Standarder/anvisninger

Yderligere standarder eller normer kan anføres.

DS/EN 40-2 Belysningsmaster – Del 2: Generelle krav og dimensioner

DS/EN 40-3-1 Belysningsmaster – Del 3-1: Konstruktion og verifikation – Specifikation af karakteristiske belastninger

DS/EN 1991-1-4 DK NA Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker – Del 1-4: Generelle laster – Vindlast

DS/EN 13032-1 Lys og belysning – Måling og præsentation af fotometriske data for lyskilder og armaturer – Del 1: Måling og dataformater

DS/EN 13032-4 Lys og belysning – Måling og præsentation af fotometriske data for lyskilder og armaturer – Del 4: LED-lyskilder, -moduler og -armaturer

DS/EN 13201-3 Vejbelysning – Del 3: Beregning af funktion

DS/EN 13201-4 Vejbelysning – Del 4: Metoder til måling af lysteknisk funktion

DS/EN ISO/IEC 17025 Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence


DS/HD 60364-4-443 Elektriske lavspændingsinstallationer – Del 4-44: Sikkerhedsbeskyttelse – Beskyttelse mod spændingsforstyrrelser og elektromagnetiske forstyrrelser – Kapitel 443: Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger

DS/EN 61000-4-5 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) – Del 4-5: Prøvnings- og måleteknikker – Immunitetstest for spændingsimpulser (surges)

DS/EN 61643-11 Lavspænding – Overspændingsbeskyttelse – Del 11: Overspændingsbeskyttelse forbundet til lavspændingssystemer – Krav og prøvningsmetoder

DS/EN 62386-101 Grænseflade for digital lysstyring (DALI) – Del 101: Generelle krav – Systemkomponenter

DS/EN 62386-102 Grænseflade for digital lysstyring (DALI) – Del 102: Generelle krav – Forkoblingsudstyr

DS/EN 62722-2-1 Ydeevne af belysningsarmaturer – Del 2-1: Særlige krav til LED belysningsarmaturer

Zhaga Book 18. Se zhagastandard.org → Zhaga Books → Books published → Book 18 Connectivity Socket

BEK 1082 Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer (Installationsbekendtgørelsen)

Netselskabets lokale bestemmelser

Montage- og installationsvejledninger

CE-mærkning af vejbelysningsmateriel. Se vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Projektering og teknik (under overskriften Vej- og trafikfaglighed) → Vejudstyr → Vejbelysning → CE-mærkning af vejbelysningsmateriel

Vejbelysning – Håndbog. Se vejregler.lovportaler.dk → Anlæg og planlægning → Vejudstyr → Belysning → Vejbelysning

Konsol til lysmast på bro. Se ts.vd.dk → Typetegning → Vejudstyr → 25349

Bilag C - Montage- og installationsvejledning. Se vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Projektering og teknik → Vejudstyr → Vejbelysningsskabe → Bilag C - Montage- og installationsvejledning

1.4 CE-mærkning

Lovmæssige krav til CE-mærkning af LED-armaturer, master, fundamenter, maste-/sikringsindsatse, kabler samt vejbelysningsskabe fremgår af dokumentet ”CE-mærkning af materiel til vej- og gadebelysning”.

1.4.1 Anden mærkning

Al elektrisk materiel skal være mærket med piktogrammet ”overkrydsede skraldespand” og producenten eller importøren være registreret hos DPA-System (Dansk Producentansvarssystem).


1.5 Levetid

1.5.1 LED-armatur

Armaturets ydeevne skal være specificeret som angivet i DS/EN 62722-2-1.

Armaturets brugbare levetid skal være ≥ 100.000 timer ved L70B10 (mindst 70 % restlysstrøm for mindst 90 % af populationen ). Angivelsen vedrører LED-modulet under de termiske forhold i armaturet. Sådanne parameterfejl kan stamme fra degradering af LED-pakker samt udfald af individuelle LED-pakker.

Procent udfald ved den brugbare levetide (Abrupt Failure Value, AFV) skal være ≤ 10 %. Angivelsen er relateret til abrupte fejl, som kan stamme fra alle kritiske komponenter i armaturet, herunder driver og LED-modul.

2 Materialer

2.7 Bolte mv.

Bolte udføres i en materialetype passende til masten, hvad angår korrosionsmodstand.

Fundamentbolte skal som minimum have en styrke passende til mast og mindst have en σ0,2-spænding på 450 MPa.

2.10 Mast

Dimensioner, herunder masteluge og -studs skal være indenfor rammerne angivet i DS/EN 40-2 med mindre andet er angivet. Armtilslutning / armaturstuds skal så vidt muligt passe til arm / armatur, således at brug af overgangs / reduktionsstuds undgås.

Normalt anvendes der terrænkategori II. På hede-sletter, ved søer og andre lignende flade strækninger skal der anvendes terrænkategori I. Nær ved hav og kystområder eksponeret fra åbent hav skal der anvendes terrænkategori 0.Terrænkategori skal være <II; I; 0>, jf. tabel 1 i DS/EN 40-3-1.

Normalt anvendes 24 m/s. I områder i Jylland med lokaliteter, der ligger mindre end 25 km fra Vesterhavet og Ringkøbing fjord skal anvendes 27 m/s som referencevindhastighed.Referencevindhastighed skal være <24 m/s; 27 m/s>, jf. DS/EN 1991-1-4 DK NA.

Master skal dimensioneres for vægt og vindfladeareal af aktuelt armatur og evt. arm, dog mindst 10 kg og 0,2 m2 med formfaktor 1,0.

Partiel belastningsfaktor skal være klasse A jf. tabel 1 i DS/EN 40-3-3.

Horisontal udbøjning skal være ≤6 %, svarende til klasse 2 eller bedre, jf. tabel 4 i DS/EN 40-3-3.

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om nominel højde angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet generelt.[Nominel højde skal være <som anført i fagmodel; 4 m; 5 m; 6 m; 7 m; 8 m; 9 m; 10 m>.]


For totalentrepriser skal nedenstående medtages.[Nominel højde skal være som angivet i fagmodel.]

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om egenskab angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet generelt.[Egenskab skal være <som anført i fagmodel; ikke-eftergivelig; eftergivelig>.]For totalentrepriser skal nedenstående medtages.[Egenskab skal være som angivet i fagmodel.]

2.10.4 Materiale

Det er op til markedet at fastlægge om materiale skal være stål eller aluminium. Materialet skal være stål eller aluminium.

2.10.5 Eftergivelig mast

Afsnit under 2.10.5 medtages hvis eftergivelige master er specificeret. [Eftergivelige masters egenskaber vedrørende passiv sikkerhed skal være dokumenteret ved tests og beregninger af en akkrediteret prøvningsanstalt i overensstemmelse med DS/EN 12767.

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om hastighedsklasse angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet generelt.[Hastighedsklasse skal være <som specificeret i fagmodel; 70 km/t; 100 km/t; 70 eller 100 km/t >.]For totalentrepriser skal nedenstående medtages.[Hastighedsklasse skal være som angivet i fagmodel.]

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om energiabsorberingsklasse angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel).[Energiabsorberingsklasse skal være <som anført i fagmodel; LE; HE; NE; NE eller LE; LE eller HE; NE, LE eller HE>.]For totalentrepriser skal nedenstående medtages.[Energiabsorberingsklasse skal være som angivet i fagmodel.]

Sikkerhedsklassen skal være højest mulig, og mindst 2. Sikkerhedsklassen skal være opretholdt under alle klimatiske forhold, som kan forekommer i Danmark, herunder frost i terræn indtil 900 mm under terrænniveau.]


2.10.6 Udformning

Udformningen skal være ensartet ved en given vejgeometri, og skal ses i sammenhæng med omgivelserne og evt. eksisterende tilgrænsende materiel.

Udformningen skal vælges som anført i nedenstående skema. Områdetyper efterfulgt af ”by”, vedrører tilfælde, hvor veje (tilstødende veje for områdetyperne ”rundkørsler” og ”kryds”) fremstå med facade. Øvrige områdetyper gælder generelt.

Områdetype Konisk Cylindrisk BertletMotorvej X XMotortrafikveje X XTrafikvej, by X XTrafikvej XSignalreguleret kryds, by X XSignalreguleret kryds X XRundkørsel, by X XRundkørsler X XLokalvej X X*Sti X X*Fodgængergade X XFodgængerfelt X XParkeringsplads X X X*Samkørselsplads X X X*Stoppested X X X*Hastighedsdæmper X XSideanlæg X X X*Bro X X

”X” betyder, at udformningen kan anvendes. * Bertlet master tillades med højest to mastesektioner.

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om udformning angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel).[Af æstetiske årsager skal udformning være <som anført i fagmodel; konisk; konisk eller cylindrisk; konisk eller bertlet; konisk, cylindrisk eller bertlet; cylindrisk; cylindrisk eller bertlet>.]

For totalentrepriser skal nedenstående medtages, hvis udformning skal være ens i alle områder. [Af æstetiske årsager skal udformning være <konisk; konisk eller cylindrisk; konisk eller bertlet; konisk, cylindrisk eller bertlet; cylindrisk; cylindrisk eller bertlet>.]

For totalentrepriser skal nedenstående skema medtages, hvis der stilles områdespecifikke krav. Udformning kan specificeres som ”konisk”; ”konisk eller cylindrisk”; ”konisk eller bertlet”; ”konisk, cylindrisk eller bertlet”; ”cylindrisk; ”cylindrisk eller bertlet”. Det anførte skal ligge indenfor rammerne i skemaet ovenfor.[Af æstetiske årsager skal udformning i hvert område være som følger:

Område Stationering Udformning<motorvej> <fra st.> – <til st.> <udformning>


<motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <udformning><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <udformning><signalreguleret kryds> <st.> <udformning><rundkørsel> <st.> <udformning><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <udformning><sti> <fra st.> – <til st.> <udformning><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <udformning><fodgængerfelt> <st.> <udformning><parkeringsplads> <st.> <udformning><samkørselsplads> <st.> <udformning><stoppested> <st.> <udformning><hastighedsdæmper> <st.> <udformning><sideanlæg> <st.> <udformning><bro> <st.> <udformning><stiunderføring> <st.> <udformning><vejunderføring> <st.> <udformning>

]

2.10.7 Overfladefarve

Overfladefarven skal være ensartet ved en given vejgeometri og skal afstemmes med omgivelserne og evt. eksisterende tilgrænsende materiel.

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om overfladefarve angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel). Standardvalg er at overfladefarve skal være svarende til galvaniseret stål eller aluminium. Overfladefarve kan angives som fx ”rød” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive.[Af æstetiske årsager skal overfladefarve være <som anført i fagmodel; svarende til galvaniseret stål eller aluminium; RAL <farvekode>; <farve>>.]

For totalentrepriser skal nedenstående medtages, hvis overfladefarve skal være ens i alle områder. Standardvalg er at overfladefarve skal være svarende til galvaniseret stål eller aluminium. Overfladefarve kan angives som fx ”gul” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive.[Af æstetiske årsager skal overfladefarve være <svarende til galvaniseret stål eller aluminium; RAL <farvekode>; <farve>>.]

For totalentrepriser skal nedenstående skema medtages, hvis der stilles områdespecifikke krav. Overfladefarve kan angives som fx ”blå” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive. [Af æstetiske årsager skal overfladefarve i hvert område være som følger:

Område Stationering Overfladefarve<motorvej> <fra st.> – <til st.> <farve><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><signalreguleret kryds> <st.> <farve><rundkørsel> <st.> <farve><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <farve>


<sti> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængerfelt> <st.> <farve><parkeringsplads> <st.> <farve><samkørselsplads> <st.> <farve><stoppested> <st.> <farve><hastighedsdæmper> <st.> <farve><sideanlæg> <st.> <farve><bro> <st.> <farve><stiunderføring> <st.> <farve><vejunderføring> <st.> <farve>

]

2.11 Armaturstuds

2.12 Arm

Afsnit under 2.12 medtages kun hvis arme er specificeret eller en mulighed i afsnit 2.14.8. [

2.12.1 Materiale

Materialet skal være samme som for mast.

2.12.2 Udformning, udlæg og hældningsvinkel af armaturstuds

Udformningen skal ses i sammenhæng med specifikationen af udformningen af armaturer, omgivelserne og evt. eksisterende tilgrænsende materiel.

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om udformning angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel). Armaturerne skal være specificeret med montagen ”arm”.[Af æstetiske årsager skal udformning være < som anført i fagmodel; lige; buet; lige eller buet>.]

For totalentrepriser skal nedenstående medtages, hvis udformning skal være ens i alle områder. Armaturerne skal være specificeret med montagen ”arm”. [Af æstetiske årsager skal udformning være <lige; buet; lige eller buet>.]

For totalentrepriser skal nedenstående skema medtages, hvis der stilles områdespecifikke krav. Udformning kan specificeres som ”lige”, ”buet” eller ”lige eller buet” i de områder, hvor armaturerne er specificeret med montagen ”arm”. [Af æstetiske årsager skal udformning være som anført i nedenstående tabel:

Område Stationering Udformning<motorvej> <fra st.> – <til st.> <udformning><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <udformning><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <udformning><signalreguleret kryds> <st.> <udformning><rundkørsel> <st.> <udformning><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <udformning><sti> <fra st.> – <til st.> <udformning>


<fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <udformning><fodgængerfelt> <st.> <udformning><parkeringsplads> <st.> <udformning><samkørselsplads> <st.> <udformning><stoppested> <st.> <udformning><hastighedsdæmper> <st.> <udformning><sideanlæg> <st.> <udformning><bro> <st.> <udformning><stiunderføring> <st.> <udformning><vejunderføring> <st.> <udformning>

]

Det kan i fag/hovedentreprise være hensigtsmæssigt, at lade krav til udlæg og hældningsvinkel af armaturstuds være fleksible ved at angive et interval i stedet for en eksakt værdi (beregnet af rådgiver), således at entreprenøren kan tilpasse til det armatur som leveres.

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om udlæg angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel).[Udlæg skal være <som anført i fagmodel; 0,3 meter; 0,3-0,5 meter; 0,3-1 meter; 0,5 meter; 0,5-1 meter; 1 meter>.]For totalentrepriser skal nedenstående medtages.[Udlæg skal være som angivet i fagmodel.]

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om hældningsvinklel af armaturstuds angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel).[Hældningsvinkel af armaturstuds skal være <som anført i fagmodel; 0° (vandret); 0-3°; 3°>.]For totalentrepriser skal nedenstående medtages.[Hældningsvinkel af armaturstuds skal være som angivet i fagmodel.]]



For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om overfladefarve angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel). Standardvalg er at overfladefarve skal være svarende til galvaniseret stål eller aluminium. Overfladefarve kan angives som fx ”rød” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive.[Af æstetiske årsager skal overfladefarve være <som anført i fagmodel; svarende til galvaniseret stål eller aluminium; RAL <farvekode>; <farve>>.]


For totalentrepriser skal nedenstående medtages, hvis overfladefarve skal være ens i alle områder. Standardvalg er at overfladefarve skal være svarende til galvaniseret stål eller aluminium. Overfladefarve kan angives som fx ”gul” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive.[Af æstetiske årsager skal overfladefarve være <svarende til galvaniseret stål eller aluminium; RAL <farvekode>; <farve>>.]


Område Stationering Overfladefarve<motorvej> <fra st.> – <til st.> <farve><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><signalreguleret kryds> <st.> <farve><rundkørsel> <st.> <farve><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <farve><sti> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængerfelt> <st.> <farve><parkeringsplads> <st.> <farve><samkørselsplads> <st.> <farve><stoppested> <st.> <farve><hastighedsdæmper> <st.> <farve><sideanlæg> <st.> <farve><bro> <st.> <farve><stiunderføring> <st.> <farve><vejunderføring> <st.> <farve>

]

2.13 Masteindsats/sikringsindsats

Indgang til armatur- og jordkabler skal være i bunden af masteindsatse. Toppen af masteindsatse skal være lukket.

Nedenstående er tilføjet, da der på markedet ikke pt. findes masteindsatse med overspændingsbeskyttelse med flere end 1 stk. sikring.Masteindsatse kan indeholde et færre antal sikringer end antallet af tilsluttede armaturer, dog mindst 1 sikring.

Masteindsatse skal kunne beskytte armaturerne mod transiente overspændinger i både common- og differentiel mode, og være testet iht. DS/EN 61643-11, testklasse II.

Den nominelle afledestødstrøm, In skal være ≥ 5 kA. Restspændingen, Up skal være ≤ 1,5 kV.

Automatisk frakobling (termisk sikring) af transientbeskyttelse må ikke medføre, at forsyningen til armaturet afbrydes, dvs. beskyttelsen skal være parallelkoblet.


Der skal være en tydelig indikation af, om transientbeskyttelsen er fra- eller tilkoblet.

2.14 Armatur

Armaturer skal være egnet for omgivelsestemperaturer i intervallet fra -30 til +25 °C.

2.14.1 Forkoblingsudstyr og tændingsenhed


2.14.4 Mekaniske forhold


Armaturer skal have kapsling i minimum klasse IP66, jf. DS/EN 60529.

IP66 kan normalt overholdes, men armaturer, der ofte anvendes i stitunnel, er ofte specificeret med IP65. For belysning i stiunderføring skal medtages:[Armaturer, der monteres i stiunderføringer, skal have kapsling i minimum klasse IP65, jf. DS/EN 60529.]

Kapslingsklassen skal bestå i hele den brugbare levetid og efter udskiftning af ét eller flere af armaturets delkomponenter.

For portaltavlebelysning skal medtages:[Armaturer, som anvendes til portaltavlebelysning, skal uanset lyspunkthøjde være vandalsikret i minimum beskyttelsesgrad IK06. jf. DS/EN 50102 - 62262.]

Alle mekaniske, optiske og elektriske delkomponenter skal være uden bevægelige dele.

Armaturer beregnet for mastemontering skal have monteringsbeslag, som er kompatibel med DS/EN 40-2.

Armaturer skal kunne installeres hurtigt og nemt af samme faggruppe, som sædvanligvis forestår service på vejbelysningsarmaturer.

2.14.5 Optiske forhold


Armaturer skal have plan afskærmning.

Anføres, hvis der indgår stiunderføringer.[Kravet om plan afskærmning gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.]

Afskærmningens transmittans skal være høj.

Lysfordelingen skal være bestemt iht. DS/EN 13032-1 og -4. Lysfordelingsfiler skal være i EULUMDAT-format. Lysfordelingen skal være tilpasset den aktuelle anvendelse, således at projektets økonomi, herunder den lystekniske ydeevne jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse, optimeres.


For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. [Belysningsklasse i hvert område skal være som anført nedenfor og jf. ”Vejbelysning – Håndbog”:

Område Stationering Belysningsklasse<motorvej> <fra st.> – <til st.> <L5><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <L5><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <L7a, L7b><signalreguleret kryds>

<st.> <LE5, LE4>

<rundkørsel> <st.> <LE5, LE4><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <E2><sti> <fra st.> – <til st.> <E2><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <E2><fodgængerfelt> <st.> <F1, F2><parkeringsplads> <st.> <E2><samkørselsplads> <st.> <E2><stoppested> <st.> <LE5, LE4><hastighedsdæmper> <st.> <LE5><sideanlæg> <st.> <LE5 (kørebane) og

E2 (parkeringspladser)><bro> <st.> <L7a, L7b><stiunderføring> <st.> <E2><vejunderføring> <st.> <L7a, L7b>

Vedligeholdelsesfaktoren skal være <0,85>.]

Alle lyskilder (LED-pakker) skal bidrage til den samlede funktionelle lysfordeling.

Anføres, hvis der indgår stiunderføringer.[Kravet om at alle lyskilder skal bidrage til den samlede funktionelle lysfordeling gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.]

Armaturer skal (bortset fra ydre tilsmudsning og abrupte fejl) yde en tilnærmelsesvis konstant lysstrøm i dets levetid.

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om den nominelle farvetemperatur angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel).[Nominel farvetemperatur skal være <som anført i fagmodel; 3000 K; 3000 K eller 4000 K; 4000 K>.]For totalentrepriser skal nedenstående medtages.[Nominel farvetemperatur skal være som angivet i fagmodel.]

Farvevariationen (tolerancen for faktiske farvekoordinatsæt) skal ligger indenfor 7-trin MacAdam-ellipsen, centreret på det nominelle farvekoordinatsæt.


Nedenstående passus anvendes, hvis der i projektet indgår mere end én farvetemperatur.[Farvegengivelsesindekset, Ra skal være ≥ 80 ved nominel farvetemperatur 3000 K og ≥ 70 ved nominel farvetemperatur 4000 K.]

Nedenstående passus anvendes, hvis der i projektet indgår én farvetemperatur. Farvegengivelsesindekset, Ra skal være ≥ 80 ved nominel farvetemperatur 3000 K og ≥ 70 ved nominel farvetemperatur 4000 K.[Farvegengivelsesindekset, Ra skal være ≥ <70; 80>]

Kravet til farvevariationen og -gengivelsen gælder både initialt og efter 5-års drift (svarende til højst 22.500 timer).

2.14.6 Elektriske forhold

Armaturer skal være baseret på uorganisk LED-teknologi.

Armaturerne skal være beskyttet mod unormal termisk belastning, som fx kan forekomme på solrige og varme dage, hvor armaturerne er tændte i forbindelse med eftersyn. Beskyttelsen skal automatisk deaktiveres, når temperaturen igen er normal.

DS/EN 61547 er en del af CE-mærkningen og henviser til DS/EN 61000-4-5.Armaturer skal være beskyttet mod transiente overspændinger på 4 KV (impulsholdespændingskategori III jf. DS/HD 60364-4-443). Test skal være udført jf. DS/EN 61000-4-5.

Armaturernes effektoptag efter 22.500 timers drift (svarende til den maksimale driftstid ved 5-års eftersynet) må højst være 108 % af dets initiale effektoptag.

Lysudbyttet skal af hensyn til belysningsanlæggets energieffektivitet være så højt som muligt og > 100 lm/W ved 100 % lysstrøm (ikke-dæmpet tilstand).

Anføres, hvis der indgår stiunderføringer.[Kravet til lysudbytte gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.]

2.14.7 Lysstyring

Armaturer skal leveres med mindst én fatning jf. Zhaga Book 18 med tilhørende kapsel til forsegling.

DALI-funktionaliteten skal følge DALI 2.0 standarden, DS/EN 62386-101 og DS/EN 62386-102 og være certificeret af DiiA (Digital Illumination Interface Alliance).

Armaturernes lysudbytte skal i dæmpet tilstand (50 % lysstrøm) være mindst 95 % af det faktiske lysudbytte i ikke-dæmpet tilstand (100 % lysstrøm).

Anføres, hvis der indgår stiunderføringer.[Kravet til fatning gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.]

Nedenstående medtages, hvis der indgår lysstyring med selvjusterende timerenhed.[Armaturer skal leveres med stand-alone lysstyring.


For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om lysstyring angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel).[Lysstyring skal være <som anført i fagmodel; <50 %> af nominel lysstrøm i tidsperioden kl. <22-06>.]

For totalentrepriser skal nedenstående medtages.[Lysstyring skal være som angivet i fagmodel.]

Stand-alone lysstyringen skal være en integreret del af armaturets driver og fungere autonomt (selvjusterende timerenhed).]

Nedenstående passus anvendes, hvis der ønskes tids- og trafikstyret dæmpning i stitunneler:[I nedenstående stiunderføring(er), skal belysningen være trafik- og tidsstyret.

Tilstedeværelsen af trafik i tunnel og 50 meter før og efter tunnel skal medføre, at belysningen aktiveres.

Krav til belysningens ydelse ved aktivering er afhængig af tidspunkt på døgnet. Sammenhængen fremgår af nedenstående tabel. Ydelsen er angivet som mindste horisontal belysningsstyrke, regelmæssighed, klasser for blænding samt dæmpning som procent af fuld lysstrøm.

Område Stationering Tidsperiode Ydelse<stiunderføring> <st.> ½ time efter solnedgang -

½ time før solopgang(nat)

5 lux (horisontal)0,20D520 %

½ time før solopgang -½ time efter solnedgang(skumring og dag)

25 lux (horisontal)0,20D5100 %

Funktionaliteten kan realiseres med indkobling af et større antal armaturer i dagtimer end i nattetimer styret af astronomisk ur samt bevægelsessensorer før, efter og i tunnel.]

Armaturer skal ikke leveres med amplitude dæmpning.

2.14.8 Service og reservedele

Armaturerne skal – udover selve armaturhuset – bestå af minimum 3 delkomponenter med følgende funktioner:

Strømforsyning og kontrol (driver)

Lysudsendelse (LED-modul) og lysfordeling (optik)

Afskærmning.

Alle delkomponenter skal kunne leveres som reservedele og udskiftes hurtigt og nemt af samme faggruppe, som sædvanligvis forestår service på vejbelysningsarmaturer.


2.14.9 Udformning og montage

Overfladen skal være jævn, og der må ikke være udvendige køleribber. Overfladen skal forebygge dannelsen af istapper.

Udformningen og montagen skal være ensartet ved en given vejgeometri, og skal ses i sammenhæng med omgivelserne og evt. tilgrænsende materiel.

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om udformning angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel). Der kan angives flere muligheder for de generelle angivelser.[Af æstetiske årsager skal udformning i alle områder undtagen sti- og vejunderføring være <som anført i fagmodel; halvkugle; kuppel; båd; skive; kile>.]

For totalentrepriser skal nedenstående medtages, hvis udformning skal være ens i alle områder. Der kan angives flere muligheder.[Af æstetiske årsager skal udformning i alle områder undtagen sti- og vejunderføring være <halvkugle; kuppel; båd; skive; kile>.]

For totalentrepriser skal nedenstående skema medtages, hvis der stilles områdespecifikke krav til udformning og/eller montage. Evt. ikke specificerede kolonner slettes. Udformning kan specificeres som ”halvkugle”, ”kuppel”, ”båd”, ”skive” og ”kile”. Der kan angives flere muligheder. Montage kan specificeres som ”arm”, ”mastetop” eller ”mastetop eller arm”. I vej- og stiunderføring kan der specificeres ”væg”, ”loft” eller ”loft eller væg”. [Af æstetiske årsager skal <udformning; montage; udformning og montage> i hvert område være som følger:

Område Stationering Udformning Montage<motorvej> <fra st.> – <til st.> <udformning>” <montage><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <udformning>” <montage><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <udformning>” <montage><signalreguleret kryds> <st.> <udformning>” <montage><rundkørsel> <st.> <udformning>” <montage><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <udformning>” <montage><sti> <fra st.> – <til st.> <udformning>” <montage><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <udformning>” <montage><fodgængerfelt> <st.> <udformning>” <montage><parkeringsplads> <st.> <udformning>” <montage><samkørselsplads> <st.> <udformning>” <montage><stoppested> <st.> <udformning>” <montage><hastighedsdæmper> <st.> <udformning>” <montage><sideanlæg> <st.> <udformning>” <montage><bro> <st.> <udformning>” <montage><stiunderføring> <st.> <udformning>” <montage><vejunderføring> <st.> <udformning>” <montage>

]


Nedenstående medtages når der stilles krav til udformning. Udformninger (svarende til rækker i tabellen), som ikke er specificeret, skal slettes.[Nedenfor er mulige udformninger for montage på mastetop eller arm beskrevet:

Udformning

Beskrivelse Geometri

Halvkugle Armaturhus udformet som en halvkugle.

Kuppel Armaturhus udformet som en oval kuppel (en ellipsoide skåret med et vandret plan).

Båd Armaturhus udformet som en ellipsoide skåret med et vandret plan og et lodret plan (”en båd med bunden i vejret”).

Skive Armaturhus udformet som et udsnit af en kegle, skåret med to parallelle planer vinkelret på keglens symmetriakse.

Kile Ellipsoide skåret med to planer. Det nederste plan skal afvige fra 0º til +12º fra vandret. Det øverste plan skal afvige fra -20º til afvigelsen fra vandret af det nederste plan. Positiv angivelse er med uret.

]

I projekter, hvor der indgår sti- eller vejunderføringer skal nedenstående medtages.[Armaturer for belysning i sti- eller vejunderføring kan have en anden udformning.]

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om montagen angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel). Dette paradigme dækker ikke bæretråd / wireophæng.[Montage i alle områder undtagen sti- og vejunderføring skal være <som anført i fagmodel; mastetop; arm; mastetop eller arm>.]


For fag-/hovedentrepriser hvor der indgår sti- eller vejunderføringer skal nedenstående medtages.[Montage i sti- og vejunderføringer skal være <som anført i fagmodel; loft; væg; loft eller væg>.]

For totalentrepriser skal nedenstående medtages, hvis montage skal være ens i alle områder. Bemærk dette paradigme dækker ikke bæretråd / wireophæng.[Montage i alle områder undtagen sti- og vejunderføring skal være <mastetop; arm; mastetop eller arm>.

For totalentrepriser hvor der indgår sti- eller vejunderføringer skal nedenstående medtages, hvis montage skal være ens i alle områder.[Montage i sti- og vejunderføringer skal være <loft; væg; loft eller væg>.]



For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om overfladefarve angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet (generel). Standardvalg er at overfladefarve skal være leverandørens standardfarve, typisk grå- eller hvidlig. Overfladefarve kan angives som fx ”rød” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive.[Af æstetiske årsager skal overfladefarve være <som anført i fagmodel; leverandørens standardfarve, typisk grå- eller hvidlig; RAL <farvekode>; <farve>>.]

For totalentrepriser skal nedenstående medtages, hvis overfladefarve skal være ens i alle områder. Standardvalg er at overfladefarve skal være leverandørens standardfarve, typisk grå- eller hvidlig. Overfladefarve kan angives som fx ”gul” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive.[Af æstetiske årsager skal overfladefarve være <leverandørens standardfarve, typisk grå- eller hvidlig; RAL <farvekode>; <farve>>.]


Område Stationering Overfladefarve<motorvej> <fra st.> – <til st.> <farve><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><signalreguleret kryds> <st.> <farve><rundkørsel> <st.> <farve><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <farve><sti> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængerfelt> <st.> <farve><parkeringsplads> <st.> <farve>


<samkørselsplads> <st.> <farve><stoppested> <st.> <farve><hastighedsdæmper> <st.> <farve><sideanlæg> <st.> <farve><bro> <st.> <farve><stiunderføring> <st.> <farve><vejunderføring> <st.> <farve>

]

2.15 Lyskilde


2.15.1 Konventionel


2.15.2 LED


2.17 Kabel i jord

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om lederantal, ledertværsnit og ledermateriale angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet generelt.[Lederantal, ledertværsnit og ledermateriale skal være <som anført i fagmodel; 4∙10 mm2 CU; 4∙6 mm2 CU>.] For totalentrepriser skal nedenstående medtages.[Lederantal, ledertværsnit og ledermateriale skal være som anført i fagmodel.]

2.18 Kabelrør

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Valg afhænger af om diameter af rør angives i fagmodel (mastespecifik) eller gælder for hele projektet generelt.[Den indvendige diameter af rør i jord skal være <som anført i fagmodel; minimum Ø50 mm og minimum 50 % større end kablets eller kabelbundtets diameter; Ø50 mm; Ø110 mm>.]For totalentrepriser skal nedenstående medtages.[Den indvendige diameter af rør i jord skal være minimum Ø50 mm og minimum 50 % større end kablets eller kabelbundtets diameter, med mindre andet er angivet i fagmodel.

Hvis der er eksisterende broautoværn, medtages (i nye bygværker indstøbes kabelrør):[Kabelrør, som monteres på eksisterende broautoværn, skal være varmforzinkede stålrør. Bånd til fastgørelse skal være fremstillet af rustfrit stål.]

Hvis der er eksisterende underføringer, medtages (i nye bygværker indstøbes kabelrør):[Kabelrør, som monteres i eksisterende vej- eller sti-underføringer, skal være varmforzinkede stålrør. Bøjler til fastgørelse skal være fremstillet af rustfrit stål.]


2.19 Vejbelysningsskab

2.19.1 Måler


2.19.2 Mærkning


2.19.3 Fremføring


2.19.4 Kontakter


2.19.5 Hjælperelæ


2.19.6 Fotocelle


2.19.7 Kontaktur


2.19.8 Tidsforsinkelsesrelæ


2.19.9 Sende- og modtageenhed


2.20 Fundament

Der skal anvendes fundamenter, som passer til masterne og forholdene på lokaliteten.

3 Udførelse

3.13 Mast

Placering af master skal være som anført i fagmodel.

Montering af master på bro skal være som specificeret på Vejdirektoratets typetegning nr. 25349 ”Konsol til lysmast på bro”.

Afstand mellem master og bagkant af autoværnsbjælke skal være mindst 0,5 m, idet der skal tages højde for autoværnets udbøjning ved påkørsel. Master må ikke placeres ud for autoværnsceptre.


3.15 Arm

Medtages hvis arme indgår i projektet.[Orientering af arm skal være 0° (vinkelret på vejens centerlinje), med mindre andet er angivet i fagmodel under orientering af armatur.

Montagehøjde skal være lig mastens nominelle højde (montage på mastetoppen), med mindre andet er angivet i fagmodel.]

3.16 Masteindsats/sikringsindsats

Armatur- og jordkabler skal føres ind i mateindsatsen gennem bunden.

Masteindsatse mærkes med produktnavn og servicetag (hvis en sådan medfølger) på tilsluttede armaturer. Al mærkningen skal være bestandig i hele masteindsatsens levetid.

Længden af ledningen til funktionsjording mellem masteindsats og mast skal være så kort som mulig.

3.17 Armatur

Montagehøjden skal være svarende til montage på mastetop eller arm, med mindre andet er angivet i fagmodel.

Orientering af armatur skal være 0° (vinkelret på vejens centerlinje), med mindre andet er angivet i fagmodel.

Hældningsvinkel af armatur skal være 0° (vandret) ved montage på mastetop hhv. som hældningsvinkel af armaturstuds ved montage på arm, med mindre andet er angivet i fagmodel.

Armaturer tilsluttes de enkelte faser skiftevis (L1-L2-L3-L1…) så der opnås en ensartet belastning af faserne, med mindre andet er angivet i fagmodel.

3.18 Armaturkabel

Kabler i nye vej- og stitunneler må ikke fremføres synligt.

3.19 Kabel i rør

Placering af rør skal være som anført i fagmodel.

Kabelrør i nye vej- eller sti-underføringer må ikke monteres synligt.

For eksisterende broautoværn skal medtages (i nye bygværker indstøbes kabelrør):[Rørbøjninger, som monteres på eksisterende broautoværn, skal udføres med rørfittings. Rørene skal afsluttes under jordoverfladen i broenderne i samme dybde som kabel i jorden. Rørene fastgøres med bånd.]

For eksisterende underføringer medtages (i nye bygværker indstøbes kabelrør):[Kabelrør, som monteres i eksisterende vej- og sti-underføringer, skal fastgøres med bøjler.]


3.20 Vejbelysningsskab

Vejbelysningsskabe er bygherreleverance. Entreprenøren skal montere og idriftsætte vejbelysningsskabe.

Vejbelysningsskabe leveres med en udførlig montage- og installationsvejledning, der skal følges nøje. ”Bilag C - Montage- og installationsvejledning” vedrører skabe til anlæg, der skal bestyres af Vejdirektoratet, og kan ses på Vejdirektoratets netsted. Opmærksomheden henledes særligt på bilaget bagerst i vejledningen.

Den medfølgende nøgle for lås, type ”MS” skal afleveres til Vejdirektoratet.

Placering af skabe skal som udgangspunkt være som anført i fagmodel. Hvis placeringen viser sig uhensigtsmæssig i forhold til placeringen af det anviste tilslutningsskab, kan skabets placering ændres i samråd med bygherrens tilsyn.

3.22 Kabelgrav

3.22.1 Underføring/krydsning


Krydsning af eksisterende kørebanearealer skal udføres som styret underboring med rør i minimum 1,5 m dybde under vejbane.

3.22.2 Tilfyldning og reetablering

Tilfyldning og reetablering skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i DS 475.

3.23 Fundering

3.23.1 Fundament

Placeringen af fundamenter følger placeringen af master som anført i fagmodel.

3.24 Elarbejde

Kabler mellem master og vejbelysningsskab (tændkabler) mærkes i bestandig udførelse ved tilslutning til masteindsats eller skab med nummer på el-gruppe. Føringsveje af kabler skal være som anført i fagmodel.

Entreprenøren skal etablere jordelektrode og jordleder til vejbelysningsskabe. Entreprenøren skal montere elmåler, som udleveres af netselskabet.

Entreprenøren skal etablere kabel mellem det af netselskabet anviste tilslutningsskab og vejbelysningsskab (stikkabel). Føringsvej af kabel skal, hvis denne er anført i fagmodel, følge angivelsen.

Entreprenøren skal, i rette tid og således at arbejdet ikke forsinkes, bestille etablering af elforbrugssted hos netselskabet:

<Netselskab><Elvej 7>


<7777 Elkøbing ><88 88 88 88><www.netselskab.dk>

Bygherren betaler tilslutningsbidrag samt abonnement og forbrug i anlægsperioden.

Betaleren af tilslutningsbidraget er projektspecifik. Bemærk, at det er betaler af tilslutningsbidraget (adresse i Vejdirektoratet), der skal oplyses, og ikke betaler af forbrug (Centrale El-Enhed) eller målepunktets adresse (forbrugsstedet). Fremgangsmåden for etablering er beskrevet på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Etablering.Nedenstående faktureringsdata oplyses til netselskabet som betaler af tilslutningsbidraget:

Fornavn/ Firmanavn: Vejdirektoratet i <tjenestested> Efternavn/ Kontaktperson: <initialer på entrepriseleder. Hvis denne endnu ikke er fastlagt anføres initialer på fagprojektleder (større anlæg) og projektleder (mindre anlæg)>CVR-/SE-nr.: 60729018Gade: <projektspecifik>Gade nr.: <projektspecifik>Postnr.: <projektspecifik>Postby: <projektspecifik>EAN-nr.: 5798000893450

Entreprenøren skal registrere elforbrugsstedet i bygherrens register over elforbrugssteder (Centrale El-Enhed – CEE). Ved oprettelse i bygherrens register udfyldes formularen med følgende oplysninger:

I feltet ”Installationstype” vælges ”Vejbelysning”

Feltet ”Aftagenummer” udfyldes med det 18-cifrede aftagenummer, som netselskabet har tildelt elforbrugsstedet

I tilfælde, hvor Vejdirektoratet er den fremtidige vejbestyrer, skal forbrugsstedet oprettes med driftsafdelingens SAP-opgavenummer (”ND_VEJB_FOR”, ”SD_VEJB_FOR” eller ”OD_VEJB_FOR” afhængig af, om belysningsanlægget skal indgå i driftsentreprisen ME-VB-ND, ME-VB-SD eller ME-VB-OD – entreprisegrænserne kan ses som et lag i Vejman.dk). I tilfælde, hvor en kommune er den fremtidig vejbestyrer, skal forbrugsstedet oprettes med projektets SAP-opgavenummer. Efter projektets afslutning foretages - som en del af overdragelsen til drift - en flytning til kommunen. Fremgangsmåden for flytning er beskrevet på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Flytning fra VD.

I projekter med bygherre eller kommune (én) som fremtidig vejbestyrer skal nedenstående passus medtages:

Feltet ”SAP-opgavenummer” udfyldes med ”<ND_VEJB_FOR; SD_VEJB_FOR; OD_VEJB_FOR; projektets SAP-opgavenummer>”


I projekter med bygherre og kommune (to) som fremtidig vejbestyrer skal nedenstående passus medtages:

Feltet ”SAP-opgavenummer” udfyldes, hvor bygherren er den fremtidige vejbestyrer med ”<ND_VEJB_FOR; SD_VEJB_FOR; OD_VEJB_FOR>” og, hvor kommunen er den fremtidige vejbestyrer med ”<projektets SAP-opgavenummer>”]

Feltet ”Forbrugsstedets adresse” udfyldes med elforbrugsstedets adresse, som meddelt (af entreprenøren) til netselskabet ved tilmelding.

Udførlig vejledning i oprettelse af elforbrugssteder i bygherrens register findes på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Etablering.

4 KontrolEntreprenøren skal kvalitetssikre det udførte arbejde ved brug af en udførelseskontroljournal og fotografering. Entreprenøren udarbejder kontroljournalen, der skal være opdelt i kontrolpunkter for hver delopgave.

Alle materialer kontrolleres ved modtagelse for ridser, buler og skrammer. Kontrollen dokumenteres i udførelseskontroljournalen.

Belysningsmaster kontrolleres for lodsætning og korrekt orientering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.15 Elarbejde

Kablernes korrekte placering og nærføring i forhold til andre kabler kontrolleres. Kontrollerne dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

Kabler kontrolleres for korrekt type og dimension. Før tilfyldning af kabelgrav kontrolleres for skader på kabler. Kabelindføringer i fundamenter kontrolleres for skader. Kontrollerne dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

4.15.1 Eftersyn og afprøvning

Eftersyn og afprøvning udføres iht. Installationsbekendtgørelsen, § 75.

Det skal kontrolleres at alle kabler er tilsluttet med ens fasefølge. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Masteindsatsens fastgørelse kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Sikringsstørrelser kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.16 Fundament

Fundamenter kontrolleres for korrekt afsætning og montering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.17 Tilfyldning og retablering

Det skal kontrolleres at tilfyldningen udføres korrekt i forhold til opbygning. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.


Korrekt placering af dækplade og markeringsbånd kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Komprimering af tilfyldning omkring master skal kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

4.18 Montering

Belysningsmaster kontrolleres for lodsætning og korrekt orientering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

5 Dokumentation

5.1 Komponenter med CE-mærkning

Nedenstående dokumentation af materiel fremsendes til bygherrens rådgiver. Eventuelle bemærkninger til dokumentationen skal være afklaret, før bestilling påbegyndes.

Der skal være en entydig identifikation mellem ydeevnedeklarationen (Declaration of Performance – DoP) / EF-overensstemmelseserklæringen (EC Declaration of Conformity – EC DoC) og CE-mærket samt evt. tegning.

5.1.1 Mast

Ydeevnedeklaration (Declaration of Performance – DoP)

Monteringsvejledning

Vedligeholdelsesmanual (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold – eller at der ikke kræves vedligehold).

For eftergivelige masteprodukter, skal der udover ovenstående, fremsendes følgende:

Tegning af det testede system, som viser alle komponenter i systemet, inkl. dimensioner og tolerancer (kan være en del af monteringsvejledningen).

Entreprenøren skal være indstillet på, at bygherre stikprøvevis, vil rette henvendelse til producenten med henblik på at få fremsendt testrapporten for eftergivelige masteprodukter.

For masteprodukter, der anvendes som kombimaster, skal der udover ovenstående fremsendes følgende:

Dimensioner af den ekstra lugeåbning

Erklæring på at den ekstra lugeåbning ikke svækker mastens bæreevne.

5.1.2 Fundament

Ydeevnedeklaration (Declaration of Performance – DoP)


Vedligeholdelsesmanual (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold – eller at der ikke kræves vedligehold).

5.1.3 Armatur

EF-overensstemmelseserklæring (EC Declaration of Conformity – EC DoC)


Monteringsvejledning, der som minimum skal indeholde specifikation af nedenstående parametre. Der skal oplyses nominelle værdier i de i parentes angivne enheder:

o Position

o Masse (kg)

o Dimensioner, inklusiv tolerancer (m)

o Vindfladeareal (m2)

o Moment for bolte og skruer til fiksering (N·m)

Vejledning med alle nødvendige oplysninger for brug, vedligeholdelse, genbrug og bortskaffelse

Datablad med specifikation af følgende parametre:

o Materialetyper i armaturhus, afskærmning og optiske komponenter

o Overfladefarve (RAL)

o Kapslingsklasse (IP-klasse)

o Beskyttelsesgrad (IK-klasse)

o Effektoptag (W), initialt og gennemsnitlig i levetid

o Farvetemperatur (K) eller farvekoordinatsæt (u’;v’)

o Farvegengivelsesindeks, Ra

o Farvevariation, MacAdam-trin eller Δu’v’, initialt og vedligeholdt (6000 timer)

o Lysstrøm (lm)

o Den brugbare levetid ved L70B10

o Procent udfald ved levetid, AFV (Abrupt Failure Value)

o Omgivelsestemperatur, tq relateret til armaturets ydeevne (°C)

o Lysudbytte (lm/W)

o Forsyningsspænding (V)

o Isolationsklasse

o Effektfaktor, 100 % lysstrøm (cos φ)

o Transientbeskyttelse i differential- og common mode (kV/kA)

o Styringsfunktioner

Lysfordelingsfil i EULUMDAT-format.

5.1.4 Masteindsats



Datablad, der skal indeholde specifikation af nedenstående parametre. Der skal oplyses nominelle værdier i de i parentes angivne enheder:

o Dimensioner, inklusiv tolerancer (m)

o Masse (kg)


o Materialetyper

o Kapslingsklasse (IP-klasse)

o Isolationsklasse

o Kabeldimensioner for tilgangsklemmer og afgangsklemmer (mm2).

o Nominelle afledestødstrøm, In i differential- og common mode (kA)

o Maksimale konstante driftsspænding, Uc (V)

o Restspændingen, Up (V).

5.1.5 Kabel


Datablad, der skal indeholde specifikation af nedenstående parametre. Der skal oplyses nominelle værdier i de i parentes angivne enheder:

o Dimensioner af leder (mm2)

o Ledermateriale

o Isolationsmateriale

o Kappemateriale

o Tilladeligt træk (N/mm2)

o Bøjeradius

o Nominel forsyningsspænding (V).

5.1.6 Vejbelysningsskab

Den nødvendige dokumentation leveres af bygherrens leverandør.

5.2 Komponenter uden CE-mærkning

5.3 Drift og vedligehold

Vedligeholdsmanualen skal som minimum indeholde følgende:

Materialespecifikation

Specielle krav vedrørende rengøring af overflader, herunder anvisning af rengøringsmidler og -metode

Specielle krav vedrørende periodiske eftersyn

Miljømæssige forholdsregler ved bortskaffelse.

5.4 Udførelse

Dokumentation af udførelsen omfatter følgende:For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Rådgiver definerer formatet, idet denne er ansvarlig for ”Som-udført”, hvortil data skal anvendes.

[Indmåling af placering af master, fundamenter, skabe, kabler og rør i x-, y- og z-koordinater, koordinatsystem UTM32-EUREF89 og højdesystem DVR90. Data afleveres i <DSFL, DWG, DGN>-format]


For totalentrepriser skal nedenstående medtages. Entreprenøren kan anvende et valgfrit format.

[Indmåling af placering af master, fundamenter, skabe, kabler og rør i x-, y- og z-koordinater]

Udførelseskontroljournal i henhold til afsnit 4 ”Kontrol”

Idriftsætningsrapport i henhold til Installationsbekendtgørelsen, § 75.

5.5 Lysteknik

Dokumentation af den lystekniske ydeevne omfatter følgende:For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages.

[Beregning iht. DS/EN 13201-3, der skal dokumentere, at belysningsanlæggets fotometriske ydeevne er optimeret jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse. Dokumentationen skal indeholde beregningsresultater og forudsætninger.

Dokumentation af anlæggets lystekniske ydeevne kan ske ved måling. Målerapport er dog kun relevant for større projekter, da omkostningerne hertil ikke kan retfærdiggøres i mindre projekter. Konsekvensrettes med SAB – Fælles for projektering (vejbelysning), afsnit 10.2.3 hhv. YB - Belysning, afsnit 2.5.4 ”’Som-udført’-dokumentation”, nederst i punktopstillingen.

[Målerapport, der skal dokumentere, at belysningsanlæggets fotometriske ydeevne er optimeret jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse og at de stillede krav til farvetemperatur, -gengivelse og -variation er opfyldte. Målingerne skal være udført af en uvildig tredjepart, der er akkrediteret efter DS/EN 17025. Der skal for hvert område foretages målinger jf. DS/EN 13201-4 af de i den aktuelle belysningsklasse relevante parametre samt af spektralfordelingen.]

5.6 Energieffektivitet

Belysningsanlæggets energieffektivitet skal være bedst mulig. Dette indebærer, at armaturet har et højt lysudbytte og en optik, der er tilpasset den aktuelle anvendelse.

5.6.1 Effektoptag

Effektoptaget skal dokumenteres ved måling og beregning.

Det målte effektoptag, Pmeas skal mindst omfatte det faktiske effektoptag for alle armaturer ved nominel lysstrøm. Måleinstrumentet skal være kalibreret til en basal nøjagtighed på ±3 % (eller bedre).

Det beregnede effektoptag, Pcalc skal være summen af det nominelle initiale effektoptag for alle armaturer ved nominel lysstrøm. Der ses således bort fra effektoptag i kabler, masteindsatse, styresystemet og ændringer over døgnet og levetiden.

5.6.2 Prissætning

Afsnit 5.6.2 skal slettes, hvis der ikke indarbejdes bonus[Det målte effektoptag udgør grundlaget for prissætning og beregning af bonus.

Der udbetales en bonus, der relaterer sig til halvdelen af det samlede energiforbrug under et vist referenceniveau i den tekniske levetid for armaturer.


Reference effektoptaget, Pref kan ved totalentrepriser groft beregnes som effektoptag pr. armatur for konventionel teknologi ∙ antal armaturer i anlægget. Effektoptaget pr. armatur anslås specifikt for projektet, fx 114 W (svarende til 100 W lyskilder) for 2 sporede veje, rundkørsler mv. Referenceoptaget, Pref for et anlæg med 22 armaturer kan således beregnes til 114 ∙ 22 = 2.508 W. Ved denne metode vil bonus normalt ikke blive negativ.[Referenceniveauet er svarende til energiforbruget for konventionel teknologi.]

Reference effektoptaget, Pref kan ved fag/hovedentrepriser beregnes ud fra de referencearmaturer, som er anvendt i projekteringen. Ved denne metode er der en vis sandsynlighed for at bonus bliver negativ.[Referenceniveauet er svarende til energiforbruget for armaturer, der har et godt lysudbytte samt er tilpasset anvendelsen.]

Bonus i kr. beregnes som ½∙h∙n∙p∙(Pref - Pmeas), hvor:

h er antal brændtimer og lig 4.000 timer pr. år

n er den tekniske levetid af armatur og lig 15 år

p er prisen på energi pr. Wh og lig 0,0025 kr. pr. Wh

Pref er reference effektoptag og lig <xxx> W

Pmeas er det målte effektoptag i W som beskrevet under afsnit 5.6.1.

Bonus i kr. beregnes således ud fra formlen: 75 ∙ (<xxx> - Pmeas)

Bonus kan være negativ. Bonus kan tidligst udbetales efter idriftsættelse.]

kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers/GetFile.ashx?id=... · Web...

Documents

Transcript of kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers/GetFile.ashx?id=... · Web...