kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers... · Web viewGB 21. dec...

SAB – Varmblandet asfalt og SAB - Overfladebehandling

Vejledning i brug af paradigmet (til skribent af et udbudsmateriale)For at gøre det nemmere og hurtigere for dig at formulere udbudsbetingelser har Vejdirektoratet udarbejdet udbudsparadigmer, som skal anvendes, når vi udbyder opgaver til rådgivere og entreprenører.

Hele vejledningen er en hjælp til dig og skal naturligvis fjernes, så den ikke optræder i det færdige dokument.

Det er afgørende, at vi meget præcist beskriver vores bestillinger, så det er klart og entydigt, hvad vi ønsker leveret. Ved at opbygge udbudsmaterialet efter en ensartet og genkendelig struktur gør vi hele udbuds-processen lettere både for dig som VD-medarbejder og for vores leverandører.

Paradigmerne tilpasses løbende i forbindelse med nye love, bekendtgørelser og standarder samt de erfaringer Vejdirektoratet indhenter, vores ønsker om rationalisering og meget mere.

DERFOR SKAL DU ALTID BRUGE PARADIGMER, NÅR DU UDARBEJDER UDBUD!

Du må IKKE hente et tidligere udbud og ”blot” tilpasse det, da det kan være blevet forældet i mellemtiden.For at gøre skriveprocessen lettest mulig for dig, er vejledningen en del af selve paradigmetekstens udseende. De forskellige farver, markeringer og parenteser betyder følgende:

Rød tekst er vejledning til dig. Den kan slettes, når du er klar til det. Den røde tekst SKAL senest fjernes i forbindelse med dokumentets færdiggørelse.

Sort tekst på hvid baggrund er standardtekst, der er gældende for alle entrepriser.Denne tekst må som udgangspunkt IKKE ændres eller slettes. Du skal dog fjerne den, hvis et afsnit eller en tekst overhovedet ikke er relevant for dit udbud.

Sort tekst med turkis skyggefarve er tekst, der skal tilpasses det konkrete projekt.

Teksten skal ENTEN medtages uændret hhv. fjernes ELLER konkretiseres for den konkrete opgave – se nedenstående forklaring af de to typer parenteser.

Det er vigtigt, at det er hele afsnit, der tildeles den turkis skyggefarve, for at lette redigeringen til sidst. Skyggen skal fremstå som en samlet blok og ikke som i dette afsnit, hvor det kun er linjerne, der er markeret. Hvis man kun giver enkelte ord eller sætninger skyggefarve, virker vejledningen i at fjerne skyggefarven ikke.

Det sikres, at man benytter den rigtige turkis farve ved at vælge typografien ”Turkis skyggefarve” – eller vælge præcis denne farve:

Den turkis skyggefarve beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Al skyggefarve fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> væltet malebøtte (skygge) -> vælg ”ingen farve”.

[En hel tekstblok indrammet af firkantet parentes] betyder, at du udelukkende skal tage stilling til, om teksten skal med eller ej. Ordlyden indenfor parentesen må som udgangspunkt ikke ændres.

Den firkantede parentes beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Alle parenteser fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter [ -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter ] -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

GB 21. dec 2016 AD-BBM-BEF / Belægninger Udbud og kontrahering Juni 2017 13/19291-1

[ ] Intern[x ] Ekstern


En tekstblok <hvor en del af teksten er indrammet af en kantet parentes> betyder, at du SKAL skrive en opgavespecifik tekst her – fx et tidsrum.

Den kantede parentes benyttes også i links til internettet og kan derfor ikke fjernes som beskrevet ovenfor. De skal fjernes enkeltvis.

Hvis der er behov for at tilføje tekst, der ikke fremgår af paradigmet, SKAL denne tekst markeres med gul fremhævning i udkast til udbudsmateriale.

For at gøre arbejdet så let som muligt for dig og sikre et færdigt dokument uden fejl, bør du gå frem i denne rækkefølge:

1. Læs denne vejledning igennem hver gang, også selvom du mener, du kan huske, hvad der står. Skriv den eventuelt ud.

2. Lav ét samlet dokument – SBB – for alle dokumenter.

3. Aktiver ændringsfunktionen i Word og indstil den, så du ikke ser ændringerne, men kun det færdige dokument. Ændringerne kan altid kaldes frem, hvis du får brug for det.

4. Fjern de afsnit i dokumentet, der ikke er relevante for dit udbud.

5. Tag stilling til tekst med turkis skyggefarve – med enten [firkantede] eller <kantede> parenteser.

6. Tilføj tekst, hvis det er påkrævet. Marker den med gul tekstfremhævningsfarve.

7. Slet rød tekst, når du er sikker på, at vejledningen er forstået. Du kan kalde teksten frem igen, så længe du ikke har ”accepteret” ændringerne i Word.

8. Læs dokumentet omhyggeligt igennem. Hænger det hele sammen?

9. Først NÅR BÅDE DU OG DEN DOKUMENTANSVARLIGE er sikre på, at alt er korrekt og kan forstås entydigt af leverandøren, må du gå videre til punkt 9.

10. ”Accepter alle ændringer”, fjern de blå og gule markeringer og gør al tekst sort. Slå ændrings-funktionen fra.

Det røde skema nederst på siden bruges til dokumentstyring, som sker i flere trin: I forbindelse med godkendelse af et specifikt paradigme (fx Afvanding) skal skemaet udfyldes af den

paradigmeansvarlige.

Skemaet slettes, når du har udarbejdet et projektspecifikt dokument.

Opdager du fejl i paradigmet eller har du forslag til forbedringer, så skal du kontakte den paradigme-ansvarlige enhed eller netværk. Ændringer skal godkendes iht.” Proceduren for Drift af udbudsparadigmer”.

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

GB 21. dec 2016 AD-BBM-BEF / Belægninger Udbud og kontrahering Juni 2017 13/19291-1

[ ] Intern[x ] Ekstern


Ændringslog for paradigmeDer vises kun ændringer, der går op til 5 år tilbage. Alle tidligere ændringer må forventes at være implementeret. Ændringslog kan med fordel fjernes inden du går i gang med at udarbejde SBB.

Vær opmærksom på, at hvis paradigmet også findes i en engelsk version, skal der tages stilling til, om denne også skal revideres.

Såfremt ændringslog for tidligere revisioner ønskes til gennemsyn kontaktes [email protected] .

I teksten er anvendt forkortelsen VRG = Vejreglernes paradigmer.

Dato Ændring Baggrund

23.11.16 Paradigme lagt i nyt layout, så det er ens med øvrige udbudsparadigmer.

Ønske om ensretning af alle dokumenter, der samles til en SBB.

23.11.16 Konsekvens editering af dokument i forhold til IKT grundlag og krav.

Konsekvens editering af dokument i forhold til IKT grundlag og krav

23.11.16 Flytning af asfalt fræse beskrivelser fra SAB Jordarbejder til SAB Varmblandet Asfalt, samt faglig tilretning af beskrivelserne.

Ønske om at samle asfalt fræse beskrivelserne i den faglige korrekte SAB

22.02.17 Konsekvensændring i afsnit 4.1 - Alment på baggrund af at VDs laboratorie bliver udliciteret.

Konsekvens ændring på baggrund af at VDs laboratorie bliver udliciteret

mailto:[email protected]

Side 4 af 16SAB – Varmblandet asfalt <Entreprisenummer>

Varmblandet asfaltSupplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt.

1 Alment

1.1 Entreprenørens ydelser

Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i fagmodellen (og belægningsskemaet). De angivne asfalttykkelser og densiteter er udregnet på grundlag af en forventet trafikbelastning i en <20 års> periode.

Ved nyanlæg, hvor man forventer at måle E-modul på SG, medtages:Da materialekonstanter (E-moduler) endnu ikke er målt, er belægningsdimensioneringen foreløbig i belægningsskemaet. Såfremt den endelige dimensionering giver anledning til at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i det nederste GAB-lag. Ændringen vil maks. være ±70 kg/m2.]

[Den foreløbige belægningsdimensionering er udarbejdet under forudsætning af en materialekonstant (E-Modul) for råjord på <45> MPa.]

Særlige forholdHer anføres eventuelle særlige forhold, der er specifikke for projektet. F.eks. kan for veje op mod en bro anføres:Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (overgangen) mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30 meter ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kørebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning, medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen.

Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads.

1.2 Underlag

Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SG-laget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.

Opbrydning af eksisterende belægningAlle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger bør ske ved enten asfaltskæring eller rillefræsning. Ved sideudvidelser skal der rillefræses.

Træffes der tjæreholdig asfalt skal dette holdes adskilt fra ikke tjæreholdig asfalt.


AsfaltskæringArbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer, hvor der ikke efterfølgende tilsluttes ny belægning.

RillefræsningArbejdet omfatter rillefræsning af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger.

Nedenstående afsnit skal medtages ved sideudvidelser: [Ved sideudvidelser skal der efter rillefræsning rengøres grundigt før klæbning.]

Trappe/fortandingsfræsning Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres trappe/fortandingsfræsning <i min. 0,2 m. bredde for hvert lag> eller <som angivet på typetegning nr. xxxxxx>.

Nedenstående afsnit skal medtages ved sideudvidelser: [Ved sideudvidelser skal der efter trappe/fortandingsfræsning rengøres grundigt med højtryksspuling eller lignende før klæbning.]

PlanfræsningHvor der udføres planfræsning forud for slidlag ≥ 70 kg/m2 kan denne udføres med fræser med en linjeafstand på maksimalt 15 mm.

Hvor der udføres fræsning forud for SRS belægning skal denne udføres med finvalset fræser med en linjeafstand på maksimalt 8 mm og fræsehastigheden må ikke overstige 20 m pr. minut.

Tilslutningsfræsning Ved tilslutning af slidlag til eksisterende belægninger skal der udføres tilslutningsfræsning. Prisen skal være indeholdt i m2 prisen for slidlag.

DemarkeringFjernelse af afstribning på blivende vej- og stiarealer, hvor der ikke pålægges nyt slidlag,skal udføres med plantallerkenfræser eller tilsvarende, således at overfladen beskadiges mindst muligt.

Det demarkerede areal skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50 %) og afstrøes med stenmel.

Hvor der udføres demarkering forud for slidlagsbelægning skal denne udføres med finvalset fræser med en linjeafstand på maksimal 8 mm.

1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse

Krav til specifikationer og kontrolomfang bør overvejes i forhold til de generelle regler beskrevet i AAB. For større arbejder anføres normalt:Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II.

For mindre arbejder anføres normalt:Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse I.


Dog kræver Bygherre udleveret specifikationer for alle typer asfalt, samt færdigvareanalyser og komprimering for visse typer asfalt.

Kontrolomfanget for mindre arbejder bør overvejes i forhold til arbejdes størrelse.Eksempel ved udførelse af rundkørsel:Minimum 1 færdigvareanalyse af GAB pr. dag, samt 6 stk. borekerner til indbygget hulrum/komprimeringskontrol.

Minimum 1 færdigvareanalyse af ABB pr. dag, samt 6 stk. borekerner til indbygget hulrum/komprimeringskontrol.

Minimum 1 færdigvareanalyse af slidlaget pr. dag, samt 6 stk. borekerner til indbygget hulrum/komprimeringskontrol.

Såfremt der skal udføres støjreducerende slidlag ”SRS”, medtages følgende:

For SRS:[Specifikationer udarbejdes jf. AAB - Varmblandet asfalt, afsnit 2.2.3.

Den for deklarationen gældende kornkurve skal specificeres med alle sigtestørrelser, som der stilles krav til i AAB - Varmblandet asfalt, for den tilsvarende asfalttype. For nye asfalttyper specificeres som minimum de for SMA gældende sigtestørrelser.

Omfanget af kontrol for SRS er angivet særskilt i afsnit 4.]

1.4 Genbrug

Der må ikke anvendes genbrugsmaterialer i slidlag på motorvej og ramper.

1.5 Funktionskrav

1.5.1 Friktionskoefficient

Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted.

Tilladt hastighed angives:

Tilladt hastighed er > 80 km/t på <vejnavn>.

Tilladt hastighed er 60 - 80 km/t på <vejnavn>.

Tilladt hastighed er 50 km/t på <vejnavn>.

Tilladt hastighed er < 50 km/t på <vejnavn>.

1.5.2 Jævnhed i længderetning

Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejdirektoratets profilograf.

Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen.


Krav til jævnhed angives: Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed > 80 km/t” på <vejnavn>.

Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed 80 km/t” på <vejnavn>.

Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget.

Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted.

1.5.3 Profil

Bemærk, at krav til langbølgethed kan kun anvendes i forbindelse med nyanlæg:[Langbølgethed må ikke forekomme.

Krav til langbølgethed er defineret på baggrund af en profilografmåling, hvor antallet af ujævnheder ≥ 15 mm på en vilkårlig 1000 m strækning ikke må være større end 9. Jævnhedskravet er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling med en 20 m lang retskede.]

TværfaldAfvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre end 3 ‰.

Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt være mindre end 3 ‰.

2. Materialer

2.1 Råmaterialer

2.1.1 Bindemidler og klæbemidler

Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor alene påhviler entreprenøren.

Ved vejstrækninger, som motorveje, motortrafikveje, omfartsveje, ramper, rundkørsler, svingbaner og buslommer og/eller veje med trafikklasse T5 eller højere skal følgende tekst anvendes. Kontakt afdelingen Befæstelser (AD-BBM-BEF) for vejledning:[For slidlagsmaterialer på <vejnavn> skal anvendes modificeret bitumen af elastomertypen overholdende krav til elastisk tilbagegang på mindst 50 % jf. Bindemidler og klæbemidler – Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål.]


2.1.2 Stenmaterialer

ABBFor veje med en trafikbelastning Æ10 > 500 pr. spor er der i AAB skærpede krav til tilslagets knusningsgrad. Endvidere tillades ikke anvendelse af genbrug. For mindre belastede veje tillader AAB genbrug i en mængde op til 30 %.

For motorvej, motortrafikveje, omfartsveje, ramper, rundkørsler og/eller veje med trafikklasse T5 eller højere skal medtages:På <vejnavn> skal anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ10 > 500 pr. spor.

For øvrige veje skal medtages:På <vejnavn> kan anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ10 500 pr. spor.

SlidlagTil grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver.

2.2 Varmblandede asfaltmaterialer

2.2.0 Generelle krav

For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallstabiliteten, er disse krav gældende i denne entreprise.

Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåelsen.

For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN 12697-22 efter: ”Small size device method B”. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges bygherren.

ABBFor veje med en trafikbelastning Æ10 > 500 pr. spor er der i AAB krav til anvendelse af modificering.

For motorvej, motortrafikveje, omfartsveje, ramper, rundkørsler og/eller veje med trafikklasse T5 eller højere skal medtagesPå <vejnavn> er krav i AAB svarende til ABB Æ10 > 500 pr. spor gældende.

For øvrige veje skal medtagesPå <vejnavn> er krav i AAB svarende til ABB Æ10 500 pr. spor gældende.

For motorveje, motortrafikveje, omfartsveje, ramper, rundkørsler og/eller øvrige veje i vejklasse T6 eller højere skal medtagesFor <motorvejens/vejens> kørebaner gælder følgende ændringer:

Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 8,0 til 7,0

Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 96,0 til 97,0


Hvor der anvendes SMA11, som slidlag på motorvej og/eller ramper, skal følgende tekst medtages:

SMA11For <motorvej og ramper> gælder følgende ændringer:

Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 7,0 til 6,0.

Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 95,0 til 96,0.


Støjreducerende slidlag ”SRS”Støjreducerende slidlag ”SRS” skal være i overensstemmelse med:

”2. generationssystem for dokumentation af støjreducerende slidlag ”SRS”, marts 2013”.

De i AAB - Varmblandet asfalt anførte specifikke krav til de forskellige typer af slidlag er ikke gældende for SRS, hvor nedenstående krav i stedet er gældende.Hvis afsnittet er relevant, medtages skemaet uden ændringer.

SRS- type: SMA 8 SRS

Bitumen: Modificeret bindemiddelMaks. størrelse (D) 8 mmTilsætning af overkorn i SMA + -Min. specificeret bitumenindhold 1) 6,5 %Marshall-kriterier:Hulrum i stenm. (Hs)Hulrum (Hm) 2)

≥ 20,04,0 – 9,0

Minimumsmængde, udlagt 60 kg/m2

Komprimeringsgrad (K)

Tolerance x ts:√n 95,0 %

KlæbeemulsionMængde blivende bit.

Standard

Note til skema:1) Kravet til minimum specificeret bitumenindhold skal korrigeres ved at multiplicere med faktoren: =

2,650/, hvor er den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m3 bestemt efter DS/EN 1097-6.2) For SMA bestemmes asfaltens asfaltdensitet ved vejning i luft/vand, jf. DS/EN 12697-6 metode B.

For SMA 8 SRS gælder endvidere, at den overvejende andel af grovfraktionen > 2 mm skal bestå af 5/8 klippeskærver.

Støjdeklaration samt den til deklarationen tilhørende asfaltspecifikation skal fremlægges ved kontraktindgåelsen.

2.2.1 Lyst tilslag

Hvis størstedelen af strækningen er ubelyst skal medtages[Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til ubelyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor.


På <vejnavne> er krav til belyst vej gældende.] Hvis størstedelen af strækningen er belyst skal medtages[Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til belyst vej, medmindre andet er angivet nedenfor.

På <vejnavne> er krav til ubelyst vej gældende.]

3. Udførelse

3.1 Afretning og opretning

Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag.

3.3 Klæbning

Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes.

Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted.

Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets og leverandørens anvisninger.

3.4 Udlægning

Ved nyanlæg skal medtages[Udlægning af asfalt skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere strækninger end 500 lbm skal aftales med tilsynet.]

Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje for højdeindstillingen skal benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside eller ultralydsudstyr.

Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af.

Ved udførelse af GAB II i lagtykkelser mellem 16 cm og 20 cm skal laget udføres i to lag. Den mindste udlægningstykkelse for GAB II er 8 cm. Ved behov for tykkelser mindre end 8 cm anvendes GAB I. Kontakt eventuelt netværket ”Jord og Belægning” for vejledning i valg af udlægningsmetode.

Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse.

Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge, vippestrækninger og brotilslutninger.

Hvor der udlægges SRS på fræset underlag skal entreprenøren, uden merberegning, øge slidlagsmængden med 5 kg/m2.


For større anlæg skal medtages[Første afsnit pkt. 3.4.3 i AAB udgår og erstattes af:

På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der inden for en delstrækning på ca. 2000 m2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde.

På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m2 merforbrug og maksimalt 5 kg/m2 på andet underlag.

Hvis relevant medtages:Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning foretages løbende.

Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund. For større arbejder kan eventuelt anføres (skal afstemmes med projekttegninger og beskrivelser i TAG):På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på bære- og bindelag afsluttes under 45° ud over den teoretiske bredde + tillæg. Hvor ABB tilbagefræses, jf. tegningsbilagene, kan skjoldet udelades.

Vippestrækninger (højderygge)Mellem modvendte horisontalkurver skal kørebanens sidehældning ændre retning (vippe). Ved lille længdefald skal der udføres en højderyg midt på vippestrækningen.

Der findes vipninger på følgende strækninger:

<vejnavn> st. <station – station>



Derudover findes vippestrækninger på ramper og på rastepladser.

Den nøjagtige placering og længde af vippestrækningerne fremgår af fagmodellen.

Højderygge er etableret i SG-laget.

Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med ABt til projekteret ABB-overflade.

Hvor der etableres asfaltvulst/-kile medtages

AsfaltkileAsfaltvulst/-kile udføres i AB 6t, som vist i fagmodellen.


3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende

3.5.2 Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bære- og bindelag.

Nedenstående eksempel anvendes ved motorvej og ramper med fuld opbygning af nødsporet:

3.5.3 For flersporede veje og ramper udføres vejens kørebaner, inklusiv nødrabat og nødspor, i fuld bredde eller med varm længdesamling ved parallelkørsel. Ved parallelkørsel må afstanden mellem de to udlæggers strygejern ikke være større end 50 meter.

Vedrørende detaljer for øvrige samlinger i asfaltbelægninger henvises til tegningsbilaget, hvor fremgangsmåde er vist som tegneserie med tilhørende tekst.

Alle længde- og tværsamlinger skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50 %) i en bredde af ca. 0,15 m. Forseglingen skal udføres i takt med at belægningsarbejdet færdiggøres.

Udførelsen af samlinger er vigtig og skal beskrives for det aktuelle projekt. I typetegnings-kataloget skal du finde de tegninger, der er relevante. Kontakt evt. Entreprisestyring (ES) for beslutningen om, hvilke samlinger, der skal udføres. Nedenfor angives eventuelle yderligere krav til samlingerne med henvisning til tegningsbilag.

Nedenstående eksempel er anvendes ved udførelsen af forstærkede nødspor på en motorvejsrampe. Til eksemplet er udarbejdet en tegneserie til illustrering af metodens enkelte trin.I samlingen mellem kørebane og nødspor tilbagefræses den udlagte overbredde af kørebanens ABB-lag, og samtidigt hermed affræses ca. 20 mm af overside GAB II i dennes udlagte overbredde.

GAB II-laget og derefter ABB-laget udlægges derpå i nødspor. Før udlægning af slidlaget på kørebanen affræses den for højt liggende del af ABB-laget i nødspor i en afstand af 50 mm fra den teoretiske kørebanekant. Slidlaget udlægges derpå med en overbredde på 50 mm.

Afslutningsvis fræses oversiden af den del af slidlaget, som er beliggende uden for den teoretiske kørebanekant for at give en god overgang til den efterfølgende OB i nødspor.

Udførelse af fræsning og fjernelse m.v. skal være indeholdt i m2-prisen for de enkelte lag.

Hvor der er ramper medtagesVed rampernes tilslutning, hvor der ikke anvendes parallelkørsel ved udlægningen, udføres motorvejens kørebanebelægning med 0,3 m overbredde. Der udføres skæring langs kørebanekant, og overbredden fjernes.

Udførelsen af overbredde og fjernelse m.v. skal være indeholdt i m2-prisen for de enkelte lag.

Ved bygværker kan medtagesPå broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket.


Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med regulering af dæksler m.v.

3.5.4 Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm.

4. Kontrol

4.1 Alment

Ved større arbejder kan medtagesBygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entreprenøren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres med hastighed > 80 km/t.

De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium. Se SAB Arbejdsplads, afsnit 6. Laboratoriefaciliteter.

Ved mobile eller semimobile anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøveblanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder krav og specifikationer.

Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Entreprenøren skal anvende alle 3 skemaer (3a,4a og 4e).

Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til systemet Paveman, jf. IKT Grundlag og krav, afsnit 4.3.4, og som dette er aftalt på opstartsmødet.


For SRS:Ved entreprisen udføres komprimeringskontrol. Ved opstart udtages 12 borekerner. Fortløbende kontrol pr. påbegyndt 800 m2.

Slidlagsmaterialernes støjkrav skal overholde kravene jf. bilag <angiv bilagsnummer>.

Entreprenøren står for alle udgifter til kontrol og målinger.

4.2 Dokumentation af kontrol

Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion.

Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner.


Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt.

Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet.

Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag.

Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering.

Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil, som fremgår af fagmodellen, ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet.

Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer.

Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer.

Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen.

Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at <nødsporskant / kørebanekant> ved asfaltkilen overalt har fald til nedløbsbrønd, samt at kørebanekanter ved kantsten ligeledes har fald til nedløbsbrønde.

Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet.

Såfremt der skal udføres støjreducerende slidlag ”SRS”, medtages afsnit 4.3.4.

4.3.4 Tolerancer

For SRS:Kornkurve: Udgangspunktet for tolerancerne er den specificerede kornkurve refereret til i støj-deklarationen.

Marshallprøvning:Prøvningsresultater skal ligge indenfor de krævede intervaller, jf. ovenstående generelle krav, afsnit 2.2.0.

5. Afhjælpning (jf. AB92 § 36)Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB § 36 anførte.

Side 15 af 16SAB – Overfladebehandling <Entreprisenummer>

OverfladebehandlingSupplerende bestemmelser til AAB - Overfladebehandling.

1. Alment

1.1 Entreprenørens ydelser

Arbejdet omfatter overfladebehandling af <nødspor inkl. asfaltkile, midterrabatter, belægning omkring brosøjler samt rabatter og trug på underføringer>.

Ydelserne omfatter tillige <belægninger på heller…>.

2., 3. og 4. afsnit i AAB pkt. 1.1 udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads m.v.

2. Materialer

2.2 Overfladebehandling, råmaterialer

2.2.1 Bindemidler og klæbeforbedrer

Der må ikke anvendes cut-back bindemidler.

2.2.2 Stenmaterialer

Stenmaterialet skal være rengjort ved sigtning eller vask og må ikke indeholde fremmede stoffer.

Procentsats nedenfor vurderes af netværket ”Jord og Belægning”:Det maksimale flintindhold må højst være <35 % >.

Der skal anvendes en snæver sortering af knust materiale.

8/11 mm på <nødspor og asfaltkile>

8/11 mm på <midterrabat>

8/11 mm <i trug og nødspor på underføringer>

Stenfraktion til heller skal nøje overvejes.

Normalt anvendes stenmateriale med en rødbrun farve på MV og MTV.Inden udførelsen skal tilsynet godkende udseendet af blandingen, idet den færdige overflade skal fremtræde med <rødbrun farve>.

3. Udførelse

3.2 Overfladebehandling

Før udførelsen afskærmes langsgående bløde fuger ved kantbjælker.

Før vejen åbnes for trafik, fjernes løst afdækningsmateriale fra <kørebane og nødspor>.

Støvsugning af arealer gentages på anfordring ca. 2 uger efter vejens ibrugtagning.

Side 16 af 16SAB – Overfladebehandling <Entreprisenummer>

4. Kontrol

4.2 Dokumentation af kontrol

Bygherren forlanger prøver af råmaterialer.

5. Afhjælpning (jf. AB92 § 36)Pkt. 5 i AAB udgår i sin helhed og erstattes af det i SB ad § 36 anførte.

5.1 Afhjælpningsforanstaltninger

På en vilkårlig 100 m-strækning må stenafspringet ikke overstige 30 % ved mangelsansvarsperiodens udløb.

kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers... · Web viewGB 21. dec...

Documents

Transcript of kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers... · Web viewGB 21. dec...