Realkompetence

Dette Oplæg:

• Nogle modeller• Noget tekst• Et håbløst lagkagediagram• Nogle iagttagelser• Et billede• Rulletekster

Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” -

inklusion vha. eksklusion

UdviklingVidensvolumeTid

Nu-fremtiden

Høj

Lav

Tidligere

Gøre

Lære og så gøre

Gøre og så lære

Gøre

Gøre og lære og udvikle

Vidensformer

• Videnskabelig - Sand - Tager den tid, det tager

• Skoleviden - Formiddelbar - Skal tage den tid, der er!

• Praksisviden - Anvendelsesbar - Godt nok!-”NU!”

Traditionel opfattelse af videnskredsløbet

Vidensproduktionssfære Læringssfære Anvendelssfære

Viden produceres af

"eksperter" gennem

forskning

Transmission af viden

gennem undervisning

Anvendelse

Altid - allerede

eksisterende

Nutid Fremtid

Viden i relationer

• Viden udvikles i mange forskellige sammenhænge og må ses som dynamisk, relationel og baseret på interaktion mellem aktører, der både kan være mennesker og teknologier.

Forskellige former for viden

Emergerende viden

• Samspillet mellem forskelligheder

• Artikulering af forskelligheder

Fokus på tre videns- og læringsformer

• Fase fra 1960’erne og frem: fokus på eksplicit viden – kvalifikationer

• Fase fra 1980’erne og frem: fokus på processuel eller tavs viden – kompetencer (Uddannelsesredegørelse 1998)

• Fase fra 2000 og frem: fokus på emergerende viden – innovation (Uddannelsesredegørelse 2002)- fokus på performance

3. fase fra 2000 og frem

– fokus på emergerende viden og jeg- eller grænseoverskridende læring, og derfor interesse for:• samarbejde på tværs af sektorer, flerfagligt

og tværinstitutionelt samarbejde • innovation • samspillet mellem eksplicit og processuel

eller tavs viden, f.eks. udvikling, dokumentation og anerkendelse af RK.

Kompetence (+ real)

Realkompetence

• Realkompetence omfatter således en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. – så kort og godt og præcist kan det siges, hvis vi spørger undervisningsministeriet.

Hvordan skal det forstås?

• Et andet HR(D) projekt?• Noget etymologisk sludder?• Et nødvendigt projekt, hvis vi skal tænke livslang læring som livsvid læring?

• En voldsom udfordring for formel uddannelse

• En voldsom udfordring for ikke formel uddannelse

Arenaer

• Kodificering, beskrivelsen og validering af kompetencer foregår almindeligvis i de formelle uddannelser, hvor der findes systemer og processer for denne transformation fra læring til formelle kompetencer. De relevante dele af den læring, der foregår i uddannelserne dokumenteres således som formelle kompetencer. Det sker konkret ved hjælp af karakterer, uddannelsesbeviser etc.. Gennem denne tilskrivning kan kompetencerne indgå i et udvekslingssystemet mellem forskellige dele af uddannelsessystemet og i forhold til andre systemer.

Med flere

• Ikke formel læring, der foregår uden for de formelle uddannelsessystemer og normalt ikke fører til egentlige uddannelsesbeviser. Den foregår i et system, hvor formålet er at lære, men ikke med henblik på opnå offentligt anerkendte formelle kompetencer.

• Uformel læring er en del af hverdagslivet. I modsætning til formel og ikke-formel læring sker uformel læring ikke i sammenhæng med aktiviteter, der er planlagt med henblik på læring.

Arenaer for for læring - og validering

Tja?

”We know more than we can tell”(Michael

Polanyi)

• ”Hvordan viden foregår” (LQ)

Uddannelsessystemet

• Uddannelsessystemet kan betragtes som et særligt system; en uddifferentieret størrelse som varetager og forholder sig til nogle særlige opgaver. For det første er det her, der skal læres og for det andet har systemet den særlige opgave at foretage det, som Luhmann kalder karriereselektion.

– Luhmann, N.: Samfundets uddannelsessystem,

Iagttagelse I

• Skolen er yderst kompetent til at finde det der mangler – det er selve skolens rationalitet, at den skal iagttage deltageren som en elev, en der skal elevere, det vil sige hæves. Denne deficitlogik bestemmer skolens optik. Deficit kan identificeres, didaktiseres og dermed håndteres indenfor skolens rationalitet. Det betyder således også, at ”denne opfyldning” kan måles med netop uddannelsessystemets optik.

Iagttagelse II

• At arbejdet med realkompetence er en udfordring if. til en række ikke alene vante men også systemkonstituerende logikker. Og videre, at disse logikker også fremtræder som forestillinger hos både systemets aktører og hos de individer, som søger realkompetence godskrivning.

Iagttagelse III

• At dannelsesuddannelser har særligt vanskeligt med at arbejde med realkompetence, fordi den samlede uddannelse her netop ses som garanten for en særlig dannelse til fx en professions faglighed.

Iagttagelse IV

• at realkompetence også er en udfordring i forhold til den økonomiske logik i uddannelserne og samtidig også stiller krav om mere fleksible tilrettelæggelsesformer.

Iagttagelse V

• Realkompetence er en anledning til at sætte forholdet mellem kompetence og læring til mere end debat. Det giver mulighed for at iagttage deltagerne med en ny logik, hvor erfaringer ses som både værd og værdisatte ressourcer.

- Og

• Den moderne skole skal netop være læringsrum for at være anderledes i modsætning til den traditionelle uddannelse, hvor målet var at gøre ens. Det moderne samfund har i dag i endnu højere grad end tidligere behov for et særligt sofistikeret system, hvis rationalitet er læring. Men et sådant system skal netop både kunne identificere læring i skolen og i andre sammenhænge.

- Og

• Det læringsmæssige monopol er der ikke længere, men det er behovet for at kunne arbejde dynamisk med voksnes læreprocesser i spændet og spillet mellem formel og uformel læring i allerhøjeste grad. Og ikke mindst at understøtte og stilladsere voksnes læreprocesser..

- Så

• Det bør stå højest den didaktiske og organisatoriske dagsorden i alle uddannelsesinstitutioner, som beskæftiger sig med voksne. Realkompetence er ikke bare en god idé, men også en relevant anledning til at tage hul på denne dagsorden ellers er der andre, der gør det!

Skolen - og den voksne

• Jeg - mig (selvrefleksion)• Mig - dig (reifikation)• Jer - mig (almengørelse)

Skolens opgave

• Artikulering• Faglighed• Øvelse gør mester• Refleksionsfrie zoner• At være fremmed - distinktioner

Skolen er en skole er en skole –

• distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge

• Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”

• Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse?

• Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.

Forskellige læringskontekster

• Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier

Kompetencens karakter

• Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ, situation og kontekst

• Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det iagttagede

• Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om kompetence

• Komplementaritetens kludetæppe mere end den ”virkelige” virkelighed

• Kompetencevurdering er en læreproces

En revideret model – kompetence en

multiplikativ relation…

Emplotment

• Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser.

• Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse

• En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til

Faser

Kilder:

• Cole, M. (1996) Cultural Psychology: A Once and Future Discipline• Dourish, P.(2001). Where the Action is.• Luhmann, N. (2000). Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. • Polanyi,M.(1958) "Personal Knowledge", Routledge• Qvortrup, L.(2004)Det vidende samfund• Ricoeur, P. (1984-88) Time and Narrative • Ryle, Gilbert (1949). The Concept of Mind• Wenger, E.(1998). Communities of Practice: Learning, Meaning, and Identity

• http://www2.parc.com/ops/members/brown/storytelling/JSB15-practice-rails-for-k.html• www.knowledgelab.sdu.dk• www.kompetencer.dk• http://vidensemergens.blogspot.com/

Realkompetence

• Undervisningsministeriets e-portfolio til dokumentation af realkompetencer

• http://www.minkompetencemappe.dk/

• Undervisningsministeriets værktøj til dokumentation af generiske kompetencer udviklet indenfor den 3. Sektor:

• http://www.realkompetence-forening.dk/, http://www.realkompetence-frivillig. dk/ og http://www.realkompetence-folkeoplysning.dk/

• Undervisningsministeriets håndbog: ” Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse - en håndbog” (2008) http://pub.uvm.dk/2008/rkvivoksen/index.html