Kirkebladet juni - juli - august 2013

8
Sommer 2013 24. årgang Nr. 91 http://vilslev-hunderup.dk Forsiden: Øverst: Olympia Stadion i Berlin 1934-36, nedenunder: Vilslev kirkes orgel. Side 2: Præsteord, side 3: Hunderup-siden, side 4-5: Tak til vores præst, side 6: Dorte Grangård Olesen: Hvad har det olympiske stadion i Berlin til fælles med Vilslev kirke?, side 7: Vilslev-siden, side 8: Hu- skekalender og annoncer.

description

 

Transcript of Kirkebladet juni - juli - august 2013

Page 1: Kirkebladet juni - juli - august 2013

1

Sommer 2013 24. årgang Nr. 91

http://vilslev-hunderup.dk

Forsiden: Øverst: Olympia Stadion i Berlin 1934-36, nedenunder: Vilslev kirkes orgel. Side 2: Præsteord, side 3: Hunderup-siden, side 4-5: Tak til vores præst, side 6: Dorte Grangård Olesen: Hvad har det olympiske stadion i Berlin til fælles med Vilslev kirke?, side 7: Vilslev-siden, side 8: Hu-skekalender og annoncer.

Page 2: Kirkebladet juni - juli - august 2013

2

PRÆSTEORD ”Mit land, siger Herren, er Himmel og jord, hvor kærlighed bor.” Det er en strofe fra Grundtvigs store salme O, kristelighed. Den falder mig ind, netop nu., hvor jeg øver mig i at blive rejseklar.

Hvor har jeg dog været heldig, at få lov at være præst netop her i Vilslev og Hunderup. Jeg tæn-ker ikke bare på alle jer, jeg færdes iblandt, men også på alle de kære jeg har gravlagt på kirkegår-den og som jeg stadig kan opleve lyslevende på kirkebænkene. Sådan er det at være præst for tre, ja, i nogle tilfælde hele fire generationer. Derfor er det også svært at komme herfra. Ja, faktisk har jeg aldrig overvejet muligheden.

Grundtvigs tanker overskrider selvfølgelig langt det lokale og nationale. Han er hverken bundet af tid eller sted, for han tænker på Gudsriget midt iblandt os. Den tilstand at Gud til stadig-hed er nærværende og i sit ord lader os vide, at vi alle, levende såvel som døde, er indeholdt i hans kærlighed. Skulle Guds rige være helt usynligt for vore øjne, så er det der dog, det lever i os, og gør sig gældende på tusinde må-der. Med den begrænsning ”hvor kærlighed bor”.

Det er mit ønske at være fuldt nærværende i den sidste tid jeg har tilbage i Vilslev og Hunde-rup. Derfor har det været vigtigt for mig at få flytningen fra præstegården bag mig. Jeg har en tro på, at en sådan beslutning forebygger unød-vendigt stress. Flytningen har også den fordel at arbejdet med istandsættelse af præstegården kan gå tidligere i gang.

30. april kl. 8.10 holdt Vilslev Flytteforretnings store bil foran præstegården. Inden jeg fik druk-

ket min morgenthe havde tre raske mænd tømt huset for bohave. Dengang Ernst flyttemand hentede mig i Gentofte, var der både tid til reje-mad og en god snak. Sådan har tiderne ændret sig.

Præstekontoret er intakt, for nærværende det sted hvor jeg kan træffes, men samtidig klart til at byde den kommende præst velkommen, når han eller hun en dag indfinder sig for at kigge på forholdene.

Stillingen som præst i Vilslev og Hunderup vil blive slået op 1. august. Menighedsrådene har gjort sig umage med stillingsbeskrivelsen. De ved nok hvad de vil gå efter. Man kan trygt for-lade sig på at arbejdet med at vælge den rigtige kandidat er i de bedste hænder og klog vejled-ning vil de også få af biskoppen.

Jeg vil ønske at den præst, der kommer må bli-ve lige så glad for sit embede, sine menigheds-råd og alle medarbejdere, som jeg har været det gennem alle årene . Og så vil jeg sige tak for alt. Jeg håber at se så mange som muligt til afskeds-gudstjenesten 16. juni og jeg kan love, at da skal vi synge ”Mit land, siger Herren, er Himmel og jord, hvor kærlighed bor”.

Arendse Dyssel

Foto: Otto Fabricius

Foto: Otto Fabricius

Page 3: Kirkebladet juni - juli - august 2013

3

Navne og telefoner Form.Lena Randrup [email protected] 75173097 Kirkeværge Jan Skovsgaard Chr. 75172478 Graver Lone Bruun 29824752 Organist Dorte Grangård Olesen 75453009 Sognepræst A. Dyssel [email protected] 75431059

Rapelling fra kirketårnet

Det var rigtig dejligt at se så mange interesserede ved og i kirken på Familiedagen d.21.april. Der var lejlig-hed til at lytte til Dortes skønne orgelmusik og til at se rummet mellem himmel og jord. Sejt af vores præst sammen med mange andre også at vove sig ud over kanten af tårnlemmen. Men ord som Tro, Til-lid, Mod og Viljestyrke hjælper en vel på vej! En ide efterfølgende kunne være at lade rapelling indgå i en ungdomsgudstjeneste. Man kunne invitere unge mellem konfirmationsalder og 18 år til guds-tjeneste, hvor man f.eks. hørte om Himmelstigen, Babelstårnet og andet svimlende og lod Tro og Tillid være en del af temaet i gudstjenesten. Derefter kun-ne man bestige tårnet (indefra), nyde den smukke udsigt fra tårnlemmen, og de, der havde lyst, kunne rapelle ned . Måske tages det op på et kommende MR møde! Tak til Niels Jørgen Hvidbjerg, der gjorde rapelling

praktisk muligt og sikkert. Mette Fredslund

Præstens ferie og fridage: Se side 7.

GUDSTJENSTER 02. juni, 1. sø.e.trin UMI kl. 11.00 09. juni, 2. søndag efter trinitatis UMI ingen 16. juni, Afskedsgudstj.AD+UMI kl.11.00 23. juni, 4. søndag efter trinitatis UMI kl. 09.30 30. juni, 5. søndag efter trinitatis ingen 07. juli, 6. søndag efter trinitatis UMI kl. 11.00 14. juli, 7. søndag efter trinitatis ingen 21. juli, 8. søndag efter trinitatis AD kl. 11.00 Der bydes på et glas i tårnrummet 28. juli, 9. søndag efter trinitatis ingen 04. august, 10. søndag efter trin. UMI* kl. 09.30 11. august, 11. søndag efter trinitatis ingen 18. august, 12. søndag efter trinitatis kl. 09.30 25. august, 13. søndag efter trinitatis kl.11.00 *UMI = Ulrik Maarup Iversen

Foto: Mogens Skov Kristiansen

Page 4: Kirkebladet juni - juli - august 2013

4

Tak til vores præst gen-nem mere end 28 år Menighedsrådene i Vilslev og Hunderup sogne har haft skiftende medlemmer gennem årene, mens du som sognepræst, Arendse, har ”gået hele vejen” med de menighedsråd, der nu har været, og du har altid været meget aktiv og en-gageret i dit embede.

Vi har hentet hjælp fra tidligere formænd til dette indlæg. Inger Bruun Nielsen, der var for-mand i Hunderup skriver om din ansættelse i 1985. Mille Bruun, som senere blev formand i Vilslev beretter om oplevelser i menighedsråds-arbejdet, og til slut afrunder jeg på vegne af de siddende menighedsråd.

Inger Bruun Nielsen beretter om ansættel-sen: Da vores præstepar Hanne og Jens Munk Chri-stensen valgte at flytte til nye udfordringer, skulle Vilslev-Hunderup ansætte en ny præst. Jeg var ny i menighedsrådet og som formand var der pludselig meget at tage vare på. Men det viste sig at blive en udfordring og en spænden-de opgave. Vi fik kyndig vejledning af biskop Helge Skov og domprovst Poul Killerich, og det hele endte med at blive en god oplevelse.

Der var mange ansøgere til embedet, jeg mener at huske 21. Men det blev hurtigt reduceret til 3-4, som vi gerne ville have en gudstjeneste og ikke mindst en prøveprædiken med, og en sam-tale. Alle havde ansøgning andre steder. Den første var hurtig ude af billedet. Andre var hur-tigere end os.

Arendse var nr. to. Og så blev det svært. Det var jo en kvinde og endda fra København. Det kom bag på nogen, at det kunne blive aktu-elt med den kvindelige københavner-ansøger.

Det var en udfordring at koble bykulturen sam-men med den vestjyske landkultur, men med valget af Arendse tog et spændende og meget frugtbart samarbejde sin begyndelse.

Mille Bruun skriver: I 1985 landede du, Arendse, i Vilslev præste-gård, som sognepræst for Vilslev og Hunderup

sogne. Forinden havde du været bosat både i Australien, Kenya og Sverige. Det var til tider svært at komme til en egn, hvor der helst skulle soves på en sag, før der kunne tages en beslutning. Men uanset hvad der blev gjort eller sagt under et møde, har du aldrig bå-ret nag. Det er en stor evne at være i besiddelse af. Du har altid været flittig og arbejdsom og de ting du arbejdede med, har altid været gennem-arbejdede og veltilrettelagte. Ingen anstrengelser eller opgaver har været for store, når det gjaldt om at få store kapaciteter til sognene, det være sig indenfor musikkens – sangens og foredrags-holdernes rækker; vi har haft mange store og gode oplevelser. Det samme engagement var til stede, når det drejede sig om smukke genstande til kirkerne. Besøg af menigheder fra andre lande og genbe-søg hos dem, har givet indblik i, hvordan kirke livet arbejdede der. Du har også udfordret dig selv ved at bytte Vilslev præstegård ud med en norsk. Den norske præst flyttede ind i Vilslev præstegård og betjente os en periode. Bogen ” For fredens skyld” blev skrevet efter dit ophold i Bosnien, som feltpræst for solda-terne der. En læseværdig bog. Nu falder uret i slag for dit virke som sogne-præst i Vilslev og Hunderup sogne, og du flyver øst på igen. Lykke til at Du og Jørgen får jeres forventninger opfyldt. Stor TAK for samarbej-det og det jeg lærte af det. - Selvom man flytter til et andet sogn, bliver hjertet og tilhørsforhol-dene i det gamle sogn. Fra de siddende menighedsråd: Ja, vi kan nikke genkendende og bekræftende til hvad de tidligere formænd skriver, Inger ud-trykker, at et spændende og meget frugtbart

Page 5: Kirkebladet juni - juli - august 2013

5

forståelse, du har holdt temagudstjenester for både børn og voksne, og meget, meget mere. Ind i mellem kan vi blive helt forpustede, og have svært ved helt at følge med, men det har du som regel også forståelse for.

TAK for det du har givet vores sogne. Her bli-ver stille pr. 1. august! Du og Jørgen rykker i første omgang til Sverige. Vi vil ønske det bed-ste for jer begge, og sige på gensyn, for mon ikke, vi ser dig som foredragsholder hos os in-den for en overskuelig fremtid, for vi forestiller os ikke, at du blot sætter dig hen og læser bø-ger.

Lena Randrup

Formand for Hunderup Menighedsråd siden 2004

Inger Bruun Nielsen

Formand for Hunderup Menighedsråd fra 1980-1996

Mille Bruun

Formand for Vilslev Menighedsråd fra 1992-2004

Afskedsgudstjeneste og Reception 16. juni

Så nærmer vi os det tidspunkt, hvor vi i Vils-lev og Hunderup sogne skal tage afsked med vores sognepræst gennem mere end 28 år, Arendse Dyssel.

P R O G R A M

kl. 9.30 Afskedsgudstjeneste i Vilslev kirke kl. 11.00 Afskedsgudstjeneste i Hunderup kirke kl. 12.30 Reception på Riber Kjærgaard. Der vil blive serveret lidt spiseligt, krydret med musikalske indslag. Alle er hjertelig velkommen til dagens arrange-menter. Vi håber rigtig mange fra menighederne har lyst til at deltage. Menighedsrådene i Vilslev og Hunderup

Vi skal gøre opmærksom på, at det ikke bliver Arendses sidste gudstjenester. Hun virker i embedet frem til den 31. juli 2013, men skal afvikle ferie, er bortrejst i flere perioder, og skal til Sverige med et hold juniorer sidst i juni måned.

samarbejde tog sin begyndelse, og det bekræftes i de mange gode ord fra Mille. Så egentlig kun-ne vi slutte her, men der er et par ting som vi gerne vil trække frem.

Du har for sognene været både en god kristen-doms- og kulturformidler i hele din embedspe-riode. Du har gennem vel tilrettelagte og gen-nemarbejdede arrangementer og ture givet os indsigt i mange af kulturens sider.

Din måde at engagere konfirmanderne på har været ret enestående. Der er ikke tvivl om at det har været meget værdifuldt for hele konfir-mandforberedelsen, at de unge inden den egentlige undervisning begyndte, havde været sammen med dig på Sverigesturene. Her var I sammen på en særlig måde, hvor der blev skabt en gensidig respekt på den gode måde. Det gav dig en anden tilgang til de unge, de fornemme-de at du gerne ville dem og ønskede at give dem indsigt. De unge blev uden tvivl mere lyt-tende og engagerede, og på denne måde har du gennem de mange år været med til at give den opvoksende generation rummelighed og dan-nelse.

Du har også skullet indstille dig på nytænkning. Først fik vi minikonfirmanderne, senere baby-salmesang, arrangementer for de mindste børn til højtiderne, for til sidst at ende ud med hele forløbet ”Dus med din kirke”. Du er idérig og ikke bange for at eksperimentere, og du er me-get engageret i hvad du giver dig i kast med, en spændende samarbejdspartner, der giver meget. Du har med din idérigdom været med til at ska-be en række traditioner, interessante arrange-menter, der har givet indsigt og bred kirkelig

Page 6: Kirkebladet juni - juli - august 2013

6

sagt en teatersal, og i teatersalen skulle der være et orgel. Werner March tegnede selv orglet og gav orgelbyggerfirmaet Frobenius i Kgs. Lyng-by til opgave at bygge det. Orglet stod fær-digt i 1942, men det nåede aldrig at blive sat op i skolen, idet skolebyggeriet måtte ind-stilles pga mangel på byggematerialer. Det blev derfor stående i Frobenius' orgelsal indtil 1949, hvor det kom til Helleruplund Kirke. I 1958 erhvervede vores daværende menighedsråd på forunderlig vis orglet til Vilslev Kirke. En ret utrolig historie kan man vist godt sige uden at overdrive! Med sit muntre og harmoniske udtryk pas-ser orglet perfekt ind i kirkerummet. Ja, man fornemmer næsten lidt Olympia Stadi-on over det. Det runder nemlig i facaden, så man sidder og spiller i en slags halvcirkel. Arkitekten fornægter sig ikke ! Sidst men ikke mindst har orglet i Vilslev Kirke fået en sublim akustik at boltre sig i. Så ta' bare et ekstra kig på orglet næste gang du kommer i kirke.

Dorte Grangård Olesen

Werner March ( 1894 - 1976 )

Kilder: Nationalmuseets bog: Danmarks kirker 30-31, google: Kan man fordanske arkitektur?, Arno Victor Nielsen: www.information.dk/126416, Povl Heiberg Gad: Emdrupborg ( artikel i Architectura 30 ), Kirsten Reisby: Emdrupborg. Historier fra en pædagogisk kampplads

Hvad har det Olympiske Sta-dion i Berlin tilfælles med Vilslev Kirke ? Historien kommer her : I 1941 kom den tyske stjernearkitekt Wer-ner March til Danmark. Han havde i 1934 - 1936 tegnet og stået for tilblivelsen af Olympia Stadion i Berlin, et stadion, som stadig den dag i dag er i brug og anses for en perle af arkitektur. Den tyske stab havde nu bedt Werner March om at tegne en skole for tyske em-bedsmandsbørn i Skandinavien, og den kom til at ligge i Emdrup 6 km. nord for København centrum. I dag huser bygnin-gen Danmarks Pædagogiske Universitet. Den tyske skole havde både atriumgård, omfattende sportsfaciliteter, faglokaler, sko-lekøkken, teatersal, lys-aula samt et klokke-tårn. Det var ret avanceret for den tid. Efter krigen blev denne særegne og storlad-ne bygning renoveret. Man ville fjerne alle reminiscenser af Nazityskland, så der blev ikke meget tilbage af den oprindelige ud-smykning. I dag udelukker eksperter, at Werner March's bygning skulle ha' været specielt nazistisk. Udover det Olympiske Stadion tegnede March bl.a. også en jagthytte til Herman Göring. Efter krigen hjalp March med genopbyg-ningen af flere sønderbombede bygnings-værker rundt omkring i Tyskland. Til den tyske skole i Emdrup hørte som

Page 7: Kirkebladet juni - juli - august 2013

7

Navne og telefoner Formand Holger B. Lauridsen 75431105 Kirkeværge Else Maria Olesen 75431462 Organist Dorte Grangård Olesen 75453009 Graver Jørn Th. Friis: mobil 51260290 præst Arendse Dyssel [email protected] 75431059

Ferie og fridage Sognepræsten er ikke at træffe 13.maj-10. juni, og 17. juni -8. juli Embedet varetages af sognepræsten i Jernved, Ulrik Maarup Iversen Tlf. 75435034

Kirkegårdsvandring 20. aug. kl. 19 Det sidste halvandet års tid har en hel del gamle gravsten været opstillet i Præstegårdens stald-bygning til besigtigelse. Disse sten skal vi kigge nærmere på og få historien om personerne hvis navne vi kan læse. Vejret formår således ikke at sætte en stopper for aktiviteten. Efter rundgangen i stalden by-des der på kaffe i konfirmandstuen. Alle er hjer-teligt velkomne.

Vilslev menighedsråd

GUDSTJENSTER

02. juni, 1. søndag efter trinitatis UNI ingen 09. juni, 2. søndag efter trinitatis UMI kl. 09.30 16. juni, Afskedsgudstj.AD+UMI kl.. 09.30 23. juni, 4. søndag efter trinitatis ingen 30. juni, 5. søndag efter trinitatis UMI kl. 09.30 07. juli, 6. søndag efter trinitatis ingen 14. juli, 7. søndag efter trinitatis AD kl. 09.30 21. juli, 8. søndag efter trinitatis ingen 28. juli, 9. søndag e. trinitatis AD kl. 17.00 Efterfølgende spisning i præstegården, se bagsi-den af kirkebladet. 04. august, 10. søndag efter trin. ingen 11. august, 11. søndag efter trin. UMI kl. 11.00 18. august, 12. søndag efter trinitatis ingen 25. august, 13. søndag efter trinitatis ingen *UMI = Ulrik Maarup Iversen

Foto: Lærke Siedentopf

Page 8: Kirkebladet juni - juli - august 2013

8

HUSKEKALENDER 5. juni Grundlovsdag på Kjærgård Jørgen Jørgen Jyde varmer op med fællessang. Der er grundlovstale kl. 14 ved Annie Mathie-sen, som er folketingsmedlem for Venstre. Der-på gymnastikopvisning ved eleverne fra Bram-ming Gymnastik– og Idræt Efterskole. kaffe, the, øl og vand kan købes. Vi ser frem til en talrig skare.

16. juni: Afskedsgudstjeneste i begge sogne - (Se programmet side 5) 29. juni - 3. juli Sverigestur for juniorer 28. juli kl. 17: Sidste pip fra prædikestolen i Vilslev kirke : Efter gudstjenesten spisning i eller omkring præstegården. Medbring et fad til tag selv bord, samt noget at drikke. 27. august: Korstart Vilslev og Hunderup Kirkekor starter igen efter sommerferien. Vi øver i konfirmandstuen til Vilslev præstegård tirsdage kl. 17-18.30 i ulige uger. Kontakt Dorte Grangård O. 75453009.

15. september kl.11 Konfirmandstart i Vilslev kirke Sognepræst Ulrik Maarup Iversen som vareta-ger konfirmandforberedelsen indtil pastoratets nye præst indsættes, indbyder efterfølgende til kaffe i konfirmandstuen, hvor der informeres om undervisningen, som er fælles og starter torsdag den 19. september. 3. oktober kl. 10 begynder Babysalmesang Mødre og små inviteres til sang og musik i Vils-lev kirke og efterfølgende kaffe i konfirmand-stuen de fire første torsdage i oktober.

BogCafé åbner igen til september, den 23. kl

14.00. Adressen er Kongeådal 7 i Vilslev. Bogen, som læses forud, er den norske forfatter Jan Kjærstads sidste roman "Normans område". Bogen er overkommelig i omfang og pris, og indholdet er interessant. Den handler om en succesfuld bogfor-lægger, der en dag oplever, at han får kvalme af at læse de bøger, han får til udgivelse. De er ensartede, de samme emner og konflikter blot i nye indpaknin-ger. Han tager fri og flytter til en lille ø for at komme væk fra det hele. Bogen handler om, hvad han ople-ver på øen og om tidligere oplevelser. Oplevelserne er intense ligesom beskrivelsen. Og man får ikke kvalme af at læse den. Der er plads til nye medlem-

mer og alle er velkomne. Roll Præstegaard

Kirkebladet redigeres af sognepræsten, udgives af menighedsrådene. Opsætning og digitalprint v/ Kopi & Print, Bramming - www.kxp.dk

Sogneudflugt til Dybbøl og Gråsten lørdag den 31. august På årets sogneudflugt besøger vi det historiske cen-ter ved Dybbøl Banke som ligger ved Dybbøl Mølle. Her får vi en rundvisning, oplysning om udstillingen og gode fortællinger. Der bliver lejlighed til at gå rundt i området og se nærmere på Dybbøl Mølle. Vi besøger også Gråsten slotshave og om muligt slotskirken. På hjemvejen holder vi ind ved Den Gamle Kro i Gram, hvor aftensmaden serveres. Der er afgang fra Hunderup Kirke og derefter fra Vilslev Kirke fra morgenstunden. Det præcise tids-punkt oplyses senere. Tag kaffen med, så sørger menighedsrådet for lidt godt til formiddagskaffen. Menighedsrådet sørger også for en bid brød og lidt af skylle efter med til frokost. Prisen for deltagelse er 175 kr., som indgår til dæk-ning af entre, guide og middag. Detaljeret program bliver opsat i de lokale butikker ca. 1. august. Tilmelding inden den 20. august til: Holger B. Lauridsen på 7542 1105 eller e-mail: [email protected] eller Mette Fredslund på 7517 4032 eller e-mail: [email protected]