Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns

Universitet, ph.d. Pia Søltoft

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv

Slide 1

• Autenticitet er et nøgleord i tiden

• Tiden kræver ledere, der leder i kraft af personlig – ikke faglig - autoritet

• Autentia (græsk) = at noget er pålideligt eller tilforladeligt fordi det viser

sig, som det er

• Autenticitet er ikke en kerne, men en måde at fremstå som sig selv på

• Autenticitet er ikke noget man har, men noget man tar’

Hvad er autenticitet?

Slide 2

Men tiden er også præget af forandringsparathed og omstillingsvillighed

Tiden er præget af travlhed

Travlhed er tvesindethed

Tvesindethed er ikke at være enig med sig selv

Dermed kommer man på afstand af sig selv

Man haster sig selv forbi

Travlhed = tvesindethed

Slide 3

”Det er Sandhed, at et Speil har den Egenskab, at man kan see sit Billede; men saa maa man staae stille. Iler man hastigt forbi, da faaer man Intet at see; gaaer man maaske med et Speil hos sig, som man ikke fremtager: hvorledes skulde man da faaer sig selv at see? Saledes iler den Travle fremad med Muligheden af at forstaae sig selv hos sig; men den Travle bliver ved med at løbe, og det kommer aldrig til Forstaaelsen, ja det gaaer ham vel snarere mere og mere i Glemme, at han har Muligheden hos sig”.

Søren Kierkegaard, Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (SKS 8, 175).

Den travle

Slide 4

Langsomhed er at ville ét

At ville ét er at være enig med sig selv

At være enig med sig selv er at have én livsanskuelse

En livsanskuelse er ”Den constituerende Total-Overskuelse” (SKS 1, 38)

En livsanskuelse er meget mere end en mening

Uden en livsanskuelse bliver alt ”vilkaarligt og hensigtsløst”

At have én livsanskuelse er at blive ”hiin Enkelte”

”Hiin Enkelte” bliver man ved at vælge sig selv

Når man vælger sig selv bliver man autentisk

Langsomhed = autenticitet

Slide 5

En kerne?

En konstruktion?

En fornemmelse af ”minhed”?

Hvad er et selv?

Slide 6

Selvet er:

Et problem

En opgave

En proces

En enhed af kerne, konstruktion og ”minhed”

”Personlighedens bindende Magt”

Et forhold

Kierkegaards syn på selvet

Slide 7

Selvet er et forhold

Slide 8

”Mennesket er Aand. Men hvad er Aand?

Aand er Selvet. Men hvad er Selvet?

Selvet er et Forhold, der forholder sig til

sig selv, eller er det i Forholdet, at

Forholdet forholder sig til sig selv”.

Sygdommen til Døden, 1849 (SKS 11, 129).

”Selv den rigeste Personlighed [er] Intet,

før han har valgt sig selv, og paa den

Anden Side er, selv hvad man maatte kalde

den Fattigste Personlighed Alt,

naar han har valgt sig Selv; thi det Store

er ikke at være Dette eller hiint;

men at være sig selv, og dette kan ethvert

Menneske, naar han vil det”.

Enten-Eller, 2. del, 1843 ( SKS 3,173).

At vælge sig selv

Slide 9

• Universelt etisk krav, der gælder enhver

• Kræver en vis udvikling i bevidstheden – børn kan ikke, ellers alle

• At komme på afstand af sig selv

• At komme tilbage til sig selv

Om at vælge sig selv

Slide 10

• Bevægelsen tilbage; forholdet til fortiden

• Selvigennemsigtighed

• Erindring

• Selvet er din historie: bestemt af forholdet til andet og andre (arv +miljø)

• At angre – men ikke fortryde

• At lade sig digte

• Selvet udgør således forstået en enhed af nødvendighed og frihed

Valgets 1. bevægelse

Slide 11

• Tilbagevenden til nuet, til den konkrete

situation

• Overtage fortiden som sin egen historie

– sit eget selv

• At vokse sammen med sig selv = at blive konkret

• Giver etisk dybde, kontinuitet og ansvarlighed

• Fortid, nutid og fremtid hænger sammen

• Selvoverenstemmelse

Valgets 2. bevægelse

Slide 12

”Charakteer er det Indgravede (χαϱασσω), men Havet har ingen Charakteer og

Sandet heller ikke og abstrakt Forstandighed heller ikke, thi Charakteren er

netop Inderligheden” (SKS 8, 75).

Inderlighed = et lidenskabeligt og dybtfølt selvforhold = et autentisk selv

Hvad er karakter?

Slide 13

En karakter er ikke en indre, urørlig kerne

Men en inderlig, altså lidenskabelig måde, at forholde sig til sig selv på.

Et ”Characteer-Menneske” er et menneske hvis lidenskab er tydelig for det

selv og andre.

Et ”Character-Menneske” vil ét i og med at det har valgt sig selv.

Hvad er karakter?

Slide 14

Karakterløshed er at ville det hele – gerne på én gang!

Karakterløshed er tvesindethed

”Vær Piat, hav idag een Anskuelse, imorgen en anden, saa igjen den Du havde iforgaars, og saa

igjen en ny paa Fredag; vær Piat, gjør Dig selv til Flere, eller udparcelleer Dit Selv, hav een

Anskuelse anonymt en anden med Navn, een mundtligt en anden skriftligt, een som Embedsmand

en anden som Privatmand, een som Din Kones Mand en anden i Klubben: (…)Vær Piat - og Du

skal see, alle Vanskeligheder forsvinde!” (SKS 13, 381).

Hvad er karakterløshed?

Slide 15

En karakter er en rolle – som en karakter i et skuespil

Man kan træde i karakter som forælder, fodboldtræner, skoleleder osv.

Men man kan ikke træde i karakter som sig selv – selvet er ikke en rolle

Derfor kan man kun træde i karakter som leder – efter man har valgt sig selv

Så fylder man lederrollen med sin egen ansvarlighed

Den autentiske leder er en person, der lader sin karakter, sin lidenskab efter at fremstå som sig selv, træde tydeligt frem

Hvad vil det sige at træde i karakter?

Slide 16

7 spørgsmål, der kan hjælpe dig på vej:

Disse syv spørgsmål stammer fra Skriftemålstalen, i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847).

Kunsten at vælge sig selv:

Slide 17

”Hvilket er dit Liv , vil Du Eet i Sandhed?” (…)Lever Du saaledes, at Du er

Dig bevidst at være en Enkelt? (…) Er Du bevidst om, at Du har en Samvittighed (…)Thi Du og Samvittigheden er Eet, den veed Alt hvad Du veed, og den veed, at Du veed det” (SKS 8, 227).

1. spørgsmål

Slide 18

”Hvorledes Du opdrog Dine Børn?” ”Du kan i Henseende til Dine Børns Opdragelse overveie baade det Ene og det Andet med din Hustrue, Dine Venner, men Handlingen og Ansvaret er Du tilsidst ene om som Enkelt; og lader Du være at handle, skjuler Du Dig for Dig selv og for Andre i Overveielsens Krat, saa er Du ene som Enkelt om det Ansvar, Du derved paadrog Dig”.

(SKS 8, 230)

2. spørgsmål

Slide 19

”Hvilken er din Gjerning i Livet?” ”Og under din Gjerning, hvilket er Dit Sind, hvorledes fuldkommer Du Din Gjerning? Er du enig med Dig selv om, at Din Gjerning er Dit Kald, saa Du ikke omforklarer dette i Forhold til Udfaldet, og mener, at det dog ikke var Dit Kald, hvis Udfaldet er ugunstigt, hvis Din Stræben ikke lykkes” (SKS 8, 237). - Man skal ikke bare gøre det, man er god til. Men spørge sig selv, - hvorfor man gør det.

3. spørgsmål

Slide 20

”Er Du enig med Dig selv om hvorledes Du vil fuldkomme Din Gjerning, eller er Du bestandigt uenig med Dig selv, fordi Du vil være enig med de Mange?”(SKS 8, 238).

4. spørgsmål

Slide 21

”Og nu Midlerne, som Du bruger; hvilke Midler bruger Du for at fuldkomme Din Gjerning; er Midlet Dig ligesaa vigtigt som Maalet, netop lige saa vigtigt?” (SKS 8, 239).

5. spørgsmål

Slide 22

”Og hvilket er Dit Sind mod Andre? Er Du i Samdrægtighed med Alle – ved at ville Eet? Eller er Du splidagtigt paa Partie, eller er Din Haand mod Alle og Alles mod Din?” (SKS 8, 239).

6. spørgsmål

Slide 23

”Gjør Du mod Andre hvad Du vil, at Andre skulle gjøre mod Dig – ved at ville Eet? Thi denne Villen er den evige Orden, der ordner Alt, der bringer Dig i Samdrægtighed med de Afdøde, og med de Mennesker, som Du aldrig saae, med de fremmede Folk, hvis Sprog og Skikke Du ikke kjender, med alle Mennesker på den ganske jord, der ere Blodsforvandte” (SKS 8, 241).

7. spørgsmål

Slide 24

• Langsomhed, selvbesindelse, selvindsigt og mod

• At du har valgt dig selv = at du overtager ansvaret for din fortid, nutid og fremtid

• At du er bevist om at ville ét = at du finder din livsanskuelse

• At du fylder lederrollen med din egen ansvarlighed

• At du har mod til at fremstå, som den du er og vise, hvad du vil

Fremtidens ledelse kræver

Slide 25

Tak for opmærksomheden!

Slide 26

Slide 27

Slide 28