j Web viewREJSERÅD / Rygsækrejse. 1. Sygdomsforebyggelse før rejsen. Råd...

6
REJSERÅD / Rygsækrejse 1. Sygdomsforebyggelse før rejsen Råd om anbefalet forebyggende behandling (vaccination, medicin...) kan findes på www.vaccination.dk eller www.udlandsvaccinationen.dk Vælg herunder menupunkterne ”Vaccinationer til din rejse” -> ”Vælg dit rejsemål” -> ”Varighed”. De aktuelle ark med anbefalinger kan printes og tages med til lægen. I nogle tilfælde forlanger myndighederne dokumentation for visse vaccinationer ved indrejse; dette gælder fx gul feber i Sydamerika og i Afrika. Få evt. et gult vaccinationscertifikat hos lægen, så du kan holde styr på, hvornår du fik hvilke vaccinationer. Malaria kan forbygges med piller, hvoraf der findes flere typer. Tjek evt. på nettet, hvilken type der anbefales til det enkelte land. 2. Sygdomsforebyggelse på rejsen Håndhygiejne!! Vask hænder så ofte som muligt! Enhver berøring af dørhåndtag, pengesedler, bussæder, borde og stole og meget andet, samt ikke mindst håndtryk, bidrager med nye, ”interessante” bakterier og vira! Anbefaling: Medbring og brug ”håndsprit”, fx i form af ”Apotekets Alcogel”. I tropiske lande og lande med ringe hygiejne: Undgå at drikke postevand! Drik kun vand på flaske; bruges også til tandbørstning. Undgå isterninger i juice; pas på med frugtjuice, som kan være fortyndet med postevand. Undgå at spise: Salat (som tit er skyllet med postevand), ikke-gennemstegt kød, is? mælk? Skræl eller vask (i flaskevand) frugt. Tommelfingerreglen: Spis KOGT – STEGT – SKRÆLLET. 1

Transcript of j Web viewREJSERÅD / Rygsækrejse. 1. Sygdomsforebyggelse før rejsen. Råd...

Page 1: j   Web viewREJSERÅD / Rygsækrejse. 1. Sygdomsforebyggelse før rejsen. Råd om anbefalet forebyggende behandling (vaccination, medicin...) kan findes på.

REJSERÅD / Rygsækrejse

1. Sygdomsforebyggelse før rejsenRåd om anbefalet forebyggende behandling (vaccination, medicin...) kan findes påwww.vaccination.dk eller www.udlandsvaccinationen.dk Vælg herunder menupunkterne ”Vaccinationer til din rejse” -> ”Vælg dit rejsemål” -> ”Varighed”.

De aktuelle ark med anbefalinger kan printes og tages med til lægen. I nogle tilfælde forlanger myndighederne dokumentation for visse vaccinationer ved

indrejse; dette gælder fx gul feber i Sydamerika og i Afrika. Få evt. et gult vaccinationscertifikat hos lægen, så du kan holde styr på, hvornår du fik

hvilke vaccinationer. Malaria kan forbygges med piller, hvoraf der findes flere typer. Tjek evt. på nettet, hvilken

type der anbefales til det enkelte land.

2. Sygdomsforebyggelse på rejsenHåndhygiejne!! Vask hænder så ofte som muligt! Enhver berøring af dørhåndtag, pengesedler, bussæder, borde og stole og meget andet, samt ikke mindst håndtryk, bidrager med nye, ”interessante” bakterier og vira!Anbefaling: Medbring og brug ”håndsprit”, fx i form af ”Apotekets Alcogel”.

I tropiske lande og lande med ringe hygiejne: Undgå at drikke postevand! Drik kun vand på flaske; bruges også til tandbørstning. Undgå

isterninger i juice; pas på med frugtjuice, som kan være fortyndet med postevand. Undgå at spise: Salat (som tit er skyllet med postevand), ikke-gennemstegt kød, is? mælk? Skræl eller vask (i flaskevand) frugt. Tommelfingerreglen: Spis KOGT – STEGT – SKRÆLLET. På spisesteder: Rengør/aftør kniv, gaffel, glas, krus og kop før brug! Opvask tages ofte

meget ”afslappet”. (På særligt udsatte steder kan man medbringe egen gaffel og eget krus.) Spis evt. dagligt mælkesyrebakterier (i kapsler). Der findes eller fandtes noget, som hedder

”Idoform”, hvor man tager 3 kapsler dagligt. Også andre præparater er sikkert tilgængelige. De medvirker til at holde tarmfloraen i en sund balance.

I malaria-område: Brug lange bukser, lange ærmer og sokker om aftenen, samt myggespray. Spis en daglig malariapille og sov evt. under myggenet. (Husk, malariapiller skal tages dagligt også i nogle uger efter afrejse fra malariaområde, - samt et par dage før ankomst.)

Hav respekt for solen! Brug hat og solcreme.

3. Valuta Medbring US dollar i nye sedler. (Nogle lande accepterer ikke ældre sedler.) Medbring Visa-dankort eller andet kreditkort, – gerne to, som opbevares forskellige steder. Hav kontante dollar klar til betaling af evt. visum ved indrejse, samt til lufthavnsskatter ved

udrejse fra alle lande. Opbevar altid større pengebeløb i et pengebælte (sammen med pas, flybilletter m.m.)

1

Page 2: j   Web viewREJSERÅD / Rygsækrejse. 1. Sygdomsforebyggelse før rejsen. Råd om anbefalet forebyggende behandling (vaccination, medicin...) kan findes på.

Hav gerne et mindre reservepengebeløb et andet sted i bagagen. Hvis I rejser to eller flere sammen, fordel da evt. jeres penge imellem jer.

4. Flyrejsen Pak alle vigtige ting (som du for enhver pris ikke vil miste) i håndbagagen! Fx medicin,

kamera, dagbog m.m., samt gerne en tandbørste og lille smule ekstra tøj. Bagage kan blive forsinket!

Hvis du rejser med rygsæk, sørg da for at binde rygsækkens løse remme sammen før indtjekning, så de ikke griber fast i bagagebåndet og blokerer. (Jeg har engang set min egen rygsæk sætte sig fast på bagagebåndet pga. en løs rem. Heldigvis så jeg det i tide…)

Drik rigeligt med væske (ikke alkohol!) på flyet. Man mister megen væske pga. det lave lufttryk i kabinen.

Hvis du ikke kan sove på lange flyrejser og gerne vil, kan en pille af mærket ”Imovane” eller ”Imoclone” hjælpe til.

Ved ankomsten: Kom ind i den lokale tidsrytme med det samme! Ved rejse over flere tidszoner: Tag den med ro de første 1 - 2 døgn for at modvirke jetlag. Undersøg, om det er nødvendigt at genbekræfte (reconfirm) flybilletter før hjemrejse. Dette

er formentlig stadig nødvendigt ved oversøiske rejser hos visse flyselskaber og gøres ved at kontakte flyselskabet senest 72 timer før hjemrejse.

5. Sikkerhed Før en rejse planlægges, kan man tjekke sikkerhedssituationen på rejsemålet på

Udenrigsministeriets hjemmeside: www.um.dk Herunder vælges menupunkterne ”Rejse og ophold” -> ”Rejsevejledninger” -> ”Vælg land”. Undertiden fraråder um.dk ”alle ikke nødvendige rejser” til konkrete lande.

Medbring gerne kopier af pas (billedsiden) og flybilletter. Samt en liste med pasnummer, rejseforsikring-alarmnummer og -policenummer, kreditkort-numre, telefonnummer til spærring af kreditkort, e-mailadresser og telefonnumre. Af sikkerhedsgrunde bør kreditkortnumre og passwords skrives i kodeform. Flere kopier kan fordeles forskellige steder i bagagen. En kopi af en flybillet er lige så god som originalen.

Kopier af pas og flybilletter (scannede) samt en liste med diverse numre kan evt. før afrejse sendes til din e-mail som vedhæftede filer, så du i givet fald kan printe dem hvor som helst i verden.

Hold altid øje med din dagturrygsæk på rejsen. Pas særligt på ved bus- og togstationer samt på spisesteder, og hvor der i øvrigt er mange andre mennesker. Stil aldrig rygsækken bag ved din stol på en restaurant! Lad ikke penge og telefon ligge frit fremme på café-bordet!

Pas i mørke på store, ikke afmærkede huller i fortovene i mange fattige lande!! Ofte mangler gadebelysning. Medbring en lygte, når du om aftenen går ud for at spise!

Selv om dit aktuelle rejseland måske har ry for at være generelt sikkert at rejse i, bør du alligevel undgå at færdes på øde steder aften og nat, både i by og på land.

I nogle lande – specielt i Central- or Sydamerika – anbefales det, at man på gaden bærer rygsækken foran på brystet i stedet for på ryggen.

I nogle lande eller områder er det sikrere at deponere sit pengebælte med pas, penge, flybilletter m.m. i en aflåst boks på et hotel, frem for at færdes med det på gaden.

2

Page 3: j   Web viewREJSERÅD / Rygsækrejse. 1. Sygdomsforebyggelse før rejsen. Råd om anbefalet forebyggende behandling (vaccination, medicin...) kan findes på.

Sæt dig aldrig til hvile under en kokospalme med modne kokosnødder! Mange dræbes årligt i troperne pga. nedfaldende kokosnødder!

6. Pas og visum Passet skal være gyldigt i mindst ½ år efter hjemrejsedato. Navn i pas og på flybillet skal være fuldstændigt identiske. Undersøg i god tid, om der kræves visum til det eller de lande, du vil besøge. I så fald:

Undersøg, om visum kan fås ved ankomsten, eller om det skal opnås før afrejsen hjemmefra.

7. ForsikringVælg den højest mulige dækning angående sygdom, ulykke, lægebehandling og hjemtransport.

8. Rejseguidebøger”Lonely Planet” – backpackerens rejsebibel. Spækket med nyttig information om hoteller og spisesteder inkl. priser, busforbindelser, adresser, telefonnumre og bykort og anden nyttig information. Desuden baggrundsstof om seværdigheder, historie og kultur. Findes til næsten alle lande. Kan stærkt anbefales!

9. Klima & RejsetidspunktMan kan på Google finde råd om, på hvilke årstider det – mht. vejr og klima – er bedst at rejse i de enkelte lande. Søg fx på: ”Myanmar – bedste rejsetidspunkt” osv. 10. El-stikForskellige lande bruger forskellige typer af el-stik (engelsk: plug).Hvilke typer, der bruges i de enkelte lande, kan ses på Google. Søg fx på:”Power plug Thailand” osv.Man kan købe et “rejsesæt”, som indeholder alle de gængse typer, og hvori man kan sætte sit normale danske stik, til brug ved opladning af kamera og telefon.

11. PakkelisteBlot et par ideer…:

Lommelygte eller pandelampe Solcreme & bredskygget hat Myggespray Ørepropper Dagbog

El-stik rejsesæt Silkelagenpose Letvægts-sovepose Myggenet

Se illustration på næste side…

Jens Kristian OvergaardOktober, 2016

3

Page 4: j   Web viewREJSERÅD / Rygsækrejse. 1. Sygdomsforebyggelse før rejsen. Råd om anbefalet forebyggende behandling (vaccination, medicin...) kan findes på.

I mange fattige lande er det almindeligt med store, ikke afmærkede huller i fortovene.Så pas på i mørke! Medbring en lygte! (Tanzania, 2010)

Opvask foregår ikke altid lige hygiejnisk…! (New Guinea, 2005)

Sæt dig aldrig under en kokospalme med modne kokosnødder. Hvert år dræbes mange mennesker i troperne af nedfaldende kokosnødder. (Sulawesi, 2000)

4