it, medie & industri 2|2012

14Fyret da hun vendte tilbage fra barsel

2

it, medie & industriUdgives af HK it, medie & industri HovedstadenArtillerivej 30, 2300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: imi@hk.dkwww.imi.hk.dk

Oplag: 17.500

Faglig afdelingTlf. 33 30 29 45

Medlemsservice/kontingentTlf. 33 30 29 31

Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingentMandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

A-kassen · Tlf. 70 10 67 89Telefontider:Mandag - torsdag kl. 8-17Fredag kl. 16

A-kassens JobformidlingTlf. 33 30 29 39

Personlig henvendelse i A-kassenMandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

it, medie & industriUdkommer næste gang 25. maj 2012Deadline 26. april 2012

Ansv.: Ulla JeppesenJournalist: Ulla NygaardFoto: Sonja Iskov

Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76Tryk: ColorPrintSkrift: Signa

Tre årige Christian med sin mor Karina, som blev afskediget, da hun vendte tilbage på jobbet efter barsel. Foto: Sonja Iskov

Om igen!Omkring 70.000 danskere arbejder i dag i fleksjob. Fælles for dem er, at de er ramt

af sygdom, som gør, at deres arbejdsevne er varigt nedsat. Nogle af disse fleksjob-

bere er medlemmer af HK it, medie & industri, og du kan blive den næste. Vi kan alle

blive ramt af sygdom, vi er alle potentielle fleksjobbere.

Regeringen fremlagde i slutningen af februar et forslag til reform af førtidspension

og fleksjob, som desværre i høj grad er baseret på et udspil fra den tidligere regering.

Selvom reformforslaget garneres med fine ord om, at alle skal være med i fællesskabet,

er realiteterne i forslaget, at det skal give besparelser i statskassen. I forbindelse med

forslaget er fleksjobberne blevet fremstillet som »forgyldte«, men sandheden er, at

kun få fleksjobbere er højtlønnede, mens langt de fleste tjener under 300.000 kroner

om året – inklusive pension. Det svarer til en månedsløn på 25.000 kroner, og det er

der vel næppe nogen, der vil betragte som et urimeligt højt lønniveau.

Hovedbudskabet i fleksjobreformen er, at det skal kunne betale sig at yde en ekstra

indsats. Reformen lægger nemlig op til, at jo mere en fleksjobber arbejder, jo mere

kan hun få i løn. Men det er helt absurd at operere med økonomiske incitamenter

i forhold til fleksjobbere. Man får kun bevilget fleksjob, hvis man har permanent ned-

sat arbejdsevne, og man bliver altså ikke mere rask og i stand til at arbejde mere, fordi

man lokkes med flere penge. De fleste fleksjobbere vil oven i købet på sigt skulle gå

yderligere ned i tid, fordi deres arbejdsevne gradvist vil blive forringet.

I dag aflønnes fleksjobbere med overenskomstmæssig løn, og reformen vil ikke æn-

dre på lønnen for bestående fleksjobaftaler, men hvis nuværende fleksjobbere skifter

arbejde eller bliver ledige, vil de skulle over på de nye regler. For mange vil det betyde

lønnedgang, og hvis reformen gennemføres, som den er fremlagt, vil det reelt betyde,

at mange fleksjobbere derfor vil blive stavnsbundet til deres nuværende arbejdsplads.

Arbejdsløse fleksjobbere – og hver fjerde fleksjobber er ledig – straffes yderligere.

Ledighedsydelsen nedsættes til 89 % af højeste dagpengesats, hvilket svarer til 15.188

kr. om måneden for medlemmer af en A-kasse, og uden medlemskab af A-kassen

nedsættes ydelsen til 60 % af højeste dagpengesats. Med medlemskab af A-kassen

følger til gengæld forpligtelsen om at stå til rådighed, jobsøgning,

aktivering m.m., og perioden på ledighedsydelse skal følge den

almindelige dagpengeperiode på højest to år inden for de se-

neste tre år.

Kendsgerningerne er, at mere end 200.000 med fuld arbejds-

evne mangler et job. Alligevel har regeringen fremsat et re-

formforslag uden at komme med noget konkret bud på, hvorfra

jobbene til personer med reduceret arbejdsevne skal

komme, og uden at stille nogle krav til arbejdsgi-

verne i den forbindelse.

Det er simpelthen ikke godt nok – om igen!

Ulla Jeppesen

01uj@hk.dk

3

4

10

20

INDHOLD

ARTIKLER

4 GENERALFORSAMLING. Livlig debat om over-

enskomstresultatet, hvor den nuværende og

den tidligere formand fremlagde forskellige

vurderinger.

6 IKKE OK. Generalforsamlingen vendte tom-

melfingeren nedad til overenskomstresultatet

og anbefaler et nej.

8 WHISTLEBLOWER. Nu kan medarbejdere på

KMD anmelde deres mistanke om bedrageri

og andre alvorlige ulovligheder.

9 LUKNING. Egmont-koncernen har valgt at

droppe sine trykkerier i Danmark og Norge

– det er billigere at få trykt ude i byen.

10 STRESS. Fyraftensmøde i HK Hovedstaden

om håndtering af stress tiltrak mange med-

lemmer.

12 PENSION. Intens debat og medlemsaktivitet,

da virksomhed valgte at skifte pensionssel-

skab

13 FAGLIGT. Tillidsrepræsentant kan se tilbage

på store resultater, når den faglige klub på

Dako fylder 10 år

14 BARSEL. Kontorassistent blev fyret, da hun

vendte tilbage fra barsel. Nu får hun stor

erstatning med hjælp fra HK.

KURSER & ARRANGEMENTER

18 1. MAJ. Brunch og demonstration - 1. maj

starter traditionen tro i HK Hovedstaden

19 MØDER. Fyraftensmøder om uddannelse

m.m.. Kom til møde og bliv klogere på, hvor-

dan du kan blive faglært på 11 uger.

BAGSIDEN

MANDEVERDEN. Kvindelig softwareudvikler

arbejder i en mandeverden og oplever at få

mange jobtilbud.

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kom-muner i hovedstadsregionen. Medlemmerne arbejder på indu strivirksomheder, herunder i medicinalindu-strien, på it-virksomheder, og inden for den grafi-

ske branche – fra reklame- og webbureauer til trykke-rier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 22 medarbejdere, som er klar til at bistå medlem-merne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medar-bejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri

4

Overenskomstresultatet fik nej fra generalforsamlingenEn velbesøgt generalforsamling i HK it, medie & industri havde en livlig debat om

overenskomstresultatet. Der var forskellige holdninger mellem tidligere formand Simon Tøgern,

som nu er formand for HK/Privat, og afdelingsformand Ulla Jeppesen, som i øvrigt blev genvalgt

AF ULLA NyGAARD | FoTo: SoNjA ISKoV

Under forhandlingerne om de nye over-

enskomster har der været stor aktivitet

blandt medlemmer og ansatte i HK it,

medie & industri. Det fremhævede for-

mand Ulla jeppesen i sin beretning, hvor

hun udtrykte en stor tak for indsatsen.

Ulla jeppesen fremhævede indsatsen

fra den 4. januar, da forhandlingerne

startede, og i ugerne herefter.

– Vi havde en aktivitetsdag, som star-

tede med deltagelse i demonstrationen

foran Dansk Industri 4. januar. Vi gik her

tilbage og diskuterede de videre aktivite-

ter i forløbet. Igennem to uger har vi hver

morgen stået ved S-togsstationer og delt

20.000 postkort ud med kravet om at få

fjernet 50 %-reglen.

Ulla jeppesen kommenterede det to-

neangivende forlig på industriens om-

råde, som bestemmer linjen for de øvrige

overenskomstresultater. Hun var uenig

med flertallet i HK/Privats bestyrelse,

som valgte at sige »nølende ja« til et

forlig, der ikke fjerner 50 %-reglen og end

ikke tager hul på en afvikling.

– Simon Tøgern mener, at forliget har

slået huller i 50 %-reglen. Det kan jeg ikke

se, men Simon får mulighed for at forklare

sig senere, sagde hun, da hun forelagde

beretningen.

Forbedringer har en pris– jeg vil medgive, at der er forbedringer

i industriforliget, fortsatte Ulla jeppesen:

– Forliget betyder, at man kan spare sine

14 dages frihed til efteruddannelse op i tre

år og tage seks ugers samlet uddannelse.

Desuden er overenskomstens dæk-

ningsområde udvidet, så det nu omfat-

ter medarbejdere med uddannelse op til

kandidatniveau.

Der er forbedringer i forhold til admini-

strationen af kompetencefondene og på

pensionsområdet, hvor der nu skal gives

pensionsbidrag af alle løndele.

Ulla jeppesen mener, at prisen for for-

bedringerne var alt for høj med indførel-

sen af begrebet funktionsløn.

– Fast arbejdstid og overtid er afskaf-

fet, fordi funktionslønnen inkluderer

overarbejde. Der skal ganske vist være

enighed mellem den ansatte og arbejds-

giveren om at aftale funktionsløn, men

hvem sætter sig imod i en tid, hvor der

står mange udenfor og venter på et job,

spurgte Ulla jeppesen.

Andre overenskomsterIndustriforliget lægger linjen for de øv-

rige områder, men der er forskelle. De

grafiske funktionærer undgik for eksem-

pel funktionslønnen.

Det timelønnede grafiske område har

fået en indrømmelse, der har betydning

for skifteholdsarbejdere. Det er blevet

muligt at konvertere hele skifteholdstil-

lægget til frihed, så man bedre kan re-

stituere sig ved nathold. Tidligere kunne

kun 40 procent af tillægget konverteres

til afspadsering.

også it-området havde indgået en

ny aftale. Den var indgået samme dag,

som generalforsamlingen blev holdt.

Formand for Fællesklubben på KMD Erik

Lykke Hansen kom direkte fra de afslut-

tende forhandlinger for it-området og

lager- og handelsområdet, og han sagde

på generalforsamlingen om resultatet, at

det var meget, meget tyndt.

– Vi står ved den streg, at vi snart har

behov for at tage kampen. Vores krav er,

at reallønnen skal sikres, men de taler

om krise. Hvem har krise? Mærsk kan

præstere et overskud på sin detailhandel

på 5,5 milliarder, mens medarbejderen

i detailbutikken kan få 1,35 kroner mere

i timen. jeg støtter ét hundrede procent,

at vi stemmer nej, siger Erik Lykke Han-

sen.

5

Kan opsøge virksomhederFormand for HK/Privat Simon Tøgern

fremlagde sin vurdering af industrifor-

liget. HK har ikke direkte indflydelse på

forhandlingerne, fordi HK ikke er repræ-

senteret i det snævre forhandlingsud-

valg. Det betegnede Simon Tøgern og

flere andre som frustrerende. Men for-

manden for HK/Privat fremhævede, at

HK’ernes aktiviteter har haft betydning.

– Kampagnen i 2010 og aktiviteterne

under disse forhandlinger har betydet,

at funktionærernes vilkår fik stor plads

i forhandlingerne. Vi fik indrømmelser

blandt andet på overenskomstens dæk-

ningsområde, men vi fik ikke afskaffet

50 %-reglen, sagde Simon Tøgern.

Han ser dog en åbning i forliget:

– Kampen mod 50 %-reglen er ikke slut. Vi

har i forliget fået adgang til at opsøge virk-

somhederne, og det havde vi ikke før. Vi skal

have fokus på at organisere medarbejdere

på de virksomheder, der endnu ikke har

overenskomst, sagde Simon Tøgern.

Flere talte for at stemme nej Tillidsrepræsentant for laboranterne på

Leo Pharma Ann Moestrup anbefalede at

stemme nej til overenskomstresultatet.

– jeg tror ikke på, at vi igen kan samle

medlemmer til aktiviteter, når der forhand-

les overenskomst, sagde Ann Moestrup.

Maj-Britt Milsted fra Monsun mente,

at det var at stikke folk blår i øjnene,

når Simon Tøgern fremhævede, at ak-

tiviteterne har påvirket resultatet. Det

var et andet resultat, aktiviteten havde

som formål.

Thomas Bisballe, tillidsmand på KMD

anbefalede også at stemme nej, og frem-

hævede, at det ikke er økonomien i Dan-

mark, den er gal med, men fordelingen

af økonomien.

Ulla Morin, tillidsrepræsentant på Novo-

zymes mente, at forliget var for dårligt.

– Vi er nødt til at stemme nej i solida-

ritet med alle dem, der ikke har overens-

komst, sagde hun.

Tillidsmand på Post Danmark Frimær-

ker Carsten jedig anbefalede også et nej

til resultatet.

Vitaminer til overlevelseNæstformand i fagforeningen Anne Ma-

rie Kverneland, tillidsrepræsentant på

Novo Nordisk, ville gerne kvittere for, at

det var lykkedes med forliget at udvide

overenskomstens dækningsområde, så

flere end faglærte og medarbejdere med

kort videregående uddannelse kan være

dækket af overenskomsten.

– For mig er dækningsgraden vigtig. Den

er vitaminer til HK’s overlevelse for de om-

råder, hvor uddannelsesniveauet har udvik-

let sig. Fremover dækker overenskomsten

op til videregående uddannelsesniveau,

fremhævede Anne Marie Kverneland.

Det udvidede dækningsområde bety-

der blandt andet, at overbygningen på

laborantuddannelsen fremover også kan

være omfattet af HK-overenskomsten.

Simon Tøgern mener,

at forliget har slået

huller i 50 %-reglen. Det kan

jeg ikke se.Formand Ulla Jeppesen om industriforliget

>>

Vi har i forliget fået

adgang til at opsøge

virksomhederne, og det

havde vi ikke før.

Formand for HK/Privat Simon Tøgern

>>

For mig er dæknings-

graden vigtig. Den er

vitaminer til HK’s overlevelse.

Næstformand Anne Marie Kverneland

>>

6

Ulla Jeppesen blev genvalgtEfter tre måneder som formand blev Ulla Jeppesen genvalgt for en toårig periode,

og der blev valgt og genvalgt syv medlemmer til bestyrelsen

Formanden for HK it, medie & industri

Hovedstaden hedder fortsat Ulla jeppe-

sen. Hun blev genvalgt uden modkan-

didat på generalforsamlingen 5. marts.

Til bestyrelsen blev der valgt og gen-

valgt syv medlemmer for en ny toårig

periode. Det var Anne Marie Kverneland

fra Novo Nordisk, Dorte Sejr fra Novo

Nordisk, olaf Christensen fra Trykkom-

pagniet, Steffen Schack Hansen fra Sika

Danmark, Uffe Ring-Petersen fra jP/Po-

litiken, Erik Lykke Hansen fra KMD og

Kirsten Pedersen fra Unilever.

Øverst: Bestyrelsen, hvoraf syv var på valg

på generalforsamlingen. Du kan se hele be-

styrelsen og deres kontaktoplysninger på

www.imi.hk.dk > Om it, medie & industri

Til højre: Generalforsamlingen genvalgte

Ulla Jeppesen, som afløste Simon Tøgern

på afdelingens ekstraordinære generalfor-

samling i december 2011.

7

Opfordring til at stemme nejHK it, medie & industris ordinære generalforsamling den 5. marts

2012 udtaler i anledning af de aktuelle overenskomstforhandlinger

– ikke mindst forliget på Industriens område:

Hvad blev der af 50 %-reglen?overenskomst efter overenskomst fær-

digforhandles i disse dage. Størst op-

mærksomhed har der naturligt nok været

omkring forliget på industriens område,

da dette udstikker rammerne for alle an-

dre overenskomster.

Årets industriforlig indeholdt både

positive og negative elementer, men

i de 47 protokollater, hvoraf mange om-

handlede funktionærområdet, kiggede

man forgæves efter reelle forbedringer

i forhold til vores hovedkrav – afskaffel-

sen af 50 %-reglen!

Generalforsamlingen anerkender de

forbedringer, der er indeholdt i industri-

forliget: overenskomstens dæknings-

område er blevet udvidet, pensionsind-

betalinger skal fremover gives af alle

løndele, og der kan ske opsparing af

frihed til selvvalgt uddannelse. Desværre

er forbedringerne blevet dyrt betalt af

HK/Privats medlemmer.

For det første blev der ikke taget hul

på HK/Privats hovedkrav om en afskaf-

felse af 50 %-reglen. Efter at sektoren

i månedsvis havde kørt kampagne og

mobiliseret tillidsrepræsentanter og

medlemmer landet over til kamp mod

50 %-reglen, valgte man – til medlem-

mernes undren og frustration – at op-

give kravet til fordel for det udvidede

dækningsområde. Konsekvensen heraf

bliver med stor sandsynlighed, at det vil

blive endog meget svært at mobilisere

medlemmerne til kamp en anden gang.

For det andet blev der med forliget

åbnet op for alle arbejdsgiveres drøm

– nemlig funktionsløn, hvor lønnen om-

fatter betaling for overarbejde. Altså

arbejde, hvor overenskomstens be-

stemmelser om arbejdstid og overar-

bejdsbetaling reelt sættes ud af kraft.

En sådan funktionsløn skal ganske vist

»aftales« mellem den enkelte lønmodta-

ger og arbejdsgiveren, men det vil ikke

blive en ligeværdig forhandling på et

arbejdsmarked, hvor de fleste frygter for

at miste deres job. Helt grotesk bliver

denne »forhandling« i en ansættelsessi-

tuation, hvor lønmodtageren kan få val-

get mellem et job med funktionsløn eller

at ryge tilbage i arbejdsløshedskøen!

Som frygtet har flere andre overens-

komstforlig efterfølgende indeholdt den

samme bestemmelse.

Samlet set tegner der sig et billede af

en række overenskomster, hvor vi ikke

bare måtte se vores hovedkrav fortone

sig som et fjernt minde om tordnende

kongrestaler, men også en række over-

enskomster, hvor der er solgt ud af ar-

vesølvet for at opnå nogle få og spredte

forbedringer.

På den baggrund anbefaler generalfor-

samlingen et klart NEJ til det sammenkæ-

dede mæglingsforslag, som vi forventer,

at forligsmanden vil fremsætte!

Solidaritet med græske stålarbejdereGeneralforsamlingen indsamlede 3050 kroner blandt deltagerne i forbindelse med vedtagelsen af

denne udtalelse og fagforeningens bidrag

De ansatte på stålværket Elliniki Hali-

vurjia i en forstad til den græske ho-

vedstad Athen sagde fra så det kunne

høres, da de blev stillet overfor ejernes

planer om at afskedige en tiendedel af

dem, sætte lønnen ned med 30 procent

til 400 euro om måneden og skrue op

for produktiviteten.

Siden de 31. oktober indledte deres

strejke og blokade af slålværket, har

de ansatte på Elliniki Halivurjia været et

levende symbol på, at det ikke er en na-

turlov, at det er den brede befolkning,

som via forringede livsvilkår skal betale

for en krise, de ikke er skyld i.

Generalforsamlingen i HK it, medie &

industri 5. marts bevilger hermed 5.000

kroner til de modige stålarbejderes

fortsatte kamp, og opfordrer kolleger

andre steder i dansk fagbevægelse til

at bakke deres vigtige kamp op med

støtteudtalelser og økonomiske bidrag.

Støtteudtalelser kan sendes til:pontikos@otenet.gr

Bankforbindelse: National bank of Greece

146/762521-91

8

KMD indfører whistleblower-ordning – Jeg ser ikke problemer i anonym indberetning. Tværtimod har vi jo oplevet, at en kvinde i Odense

Renovation blev fyret for at anmelde svindel. Denne virksomhed var uden en whistleblowerordning,

siger fællestillidsrepræsentant på KMD Erik Lykke Hansen

AF ULLA NyGAARD | FoTo: SoNjA ISKoV

It-virksomheden KMD er ved at indføre

en whistleblowerordning. Det betyder,

at medarbejdere anonymt og trygt kan

indberette mistanke om ulovligheder til

en neutral advokat.

– Vi har indgået en aftale om, hvordan

man gør. Den handler om anonymt at

kunne indberette en mistanke om be-

drageri og lignende. Det kan ske uden,

at det får følger for anmelderen.

Hvis det viser sig, at sagen i virkelig-

heden har karakter af en personalesag,

vil den gå videre til HR-direktøren og

fællestillidsrepræsentanten. Det fremgår

af vores lokale aftale, siger Erik Lykke

Hansen.

KMD venter på en tilladelse fra Data-

tilsynet, som skal godkende virksomhe-

ders whistleblowerordninger.

Det er personfølsomtGrunden til, at Datatilsynet skal god-

kende sådanne aftaler, er, at indberet-

ninger kan indeholde personfølsomme

oplysninger.

I odense Renovation havde man ikke

en ordning. En kontorassistent blev fy-

ret for nylig for illoyalitet, da hun gik til

sin tillidsrepræsentant med mistanke om

millionsvindel. Hun turde ikke gå til sin

øverste ledelse med sin mistanke, fordi

den nærmeste chef havde advaret hende

imod det. Det viste sig senere, at nær-

meste chef selv var involveret i svindlen.

odense kommune gav desuden tillids-

repræsentanten en advarsel, som man

dog trak tilbage. Fyringen blev derimod

fastholdt.

– Med en whistleblowerordning ville

kontorassistenten have haft beskyttelse.

En aftale handler dybest set om at afsøge

uregelmæssigheder på den økonomiske

front og beskytte anmelderen.

jeg mener, det er positivt, for almin-

delige mennesker er jo modstandere af

bedrageri. De vil gerne hjælpe til med at

komme det til livs, fordi det dybest set

går ud over deres egen arbejdsplads,

siger Erik Lykke Hansen.

Noget man taler omI første omgang blev spørgsmålet om

whistleblowerordning i KMD taget op

i A/S-bestyrelsen, og herefter blev det

drøftet i hovedsamarbejdsudvalget.

– Min fornemmelse er, at virksom-

heden ønskede ordningen, fordi andre

store virksomheder har én. Men jeg for-

venter ikke, at den vil få stor betydning

Fællestillidsrepræsentant Erik Lykke Hansen fremhæver, at medarbejderne beskyttes, når

de anonymt kan indberette mistanke om svindel i virksomheden.

9

Egmont dropper trykkerierMediegiganten vælger at lukke eller sælge sine trykkerier i Norge og

Danmark, og dermed slutter en epoke i den grafiske industri efter

134 år. – Det er trist, at vi skal sige farvel til en arbejdsplads af denne

kaliber, siger faglig sekretær i HK it, medie & industri Carsten Frisch

AF ULLA NyGAARD

To trykkerier i Danmark og Norge skal

enten sælges eller lukkes. Det er et valg,

som Egmont-koncernen har truffet og

meldt ud i februar.

Det danske trykkeri i Skovlunde har cirka

50 medarbejdere, og det norske har cirka 70.

Administrerende direktør for Egmont

Magasiner Torsten Bjerre Rasmussen

sagde i februar til Mediawatch:

»Vores medarbejdere er dygtige og

hårdtarbejdende, men konkurrencen er

benhård på trykmarkedet, og der kan

opnås meget attraktive priser eksternt.«

Faglig sekretær Carsten Frisch siger:

– Det er kedeligt, at et trykkeri som

Egmonts i Skovlunde lukker. Trykkeriet

har været en rigtig god arbejdsplads for

mange grafiske arbejdere gennem årene.

I de gode tider i 1980’erne arbejdede

flere hundrede i trykkeriet. De havde

gode vilkår, for Egmont var kendt for at

tage sig af sine ansatte blandt andet med

gode sociale ordninger.

Slut efter 134 årHistorien om Egmont-koncernen star-

tede med netop trykkeriet. I 1878 etab-

lerede den blot 17-årige typografiske

trykker Egmont H. Petersen sit eget

trykkeri i en lejlighed i København. Det

lille københavnske trykkeri voksede sig

hurtigst større og købte i 1902 »Damer-

nes Magasin«. Bladet skiftede navn to år

senere og blev til Hjemmet i 1904.

I dag har koncernen aktiviteter i 30

lande og har 6.500 medarbejdere. I Dan-

mark var omsætningen over 10 milliarder

i 2010, hvor koncernen præsterede et

overskud før skat på 450 millioner kroner.

Til Mediawatch sagde Torsten Bjerre

Rasmussen i februar:

»Det har længe været kendt, at trykkeri

ikke er kernevirksomhed for Egmont. Som

alle ved, så skal magasinvirksomheder til-

passe sig en virkelighed med lavere oplag

og øget konkurrence og er nødt til at sikre,

at produkterne trykkes billigst muligt«.

Det sidste dybtrykkeriI Norge står der en mulig køber til tryk-

keriet, men sådan er situationen ikke

i Danmark.

Ved redaktionens slutning var der for-

handlinger i gang med medarbejderne

om fratrædelsesvilkårene i både Norge

og Danmark.

– Egmont-koncernen har et stort an-

svar for, at medarbejderne bliver rustet

til jobmarkedet, så de kan komme videre

til andre job. I HK it, medie & industri kan

vi heller ikke forstille os andet, end at

en koncern med Egmonts omdømme vil

behandle medarbejderne pænt i denne

situation, siger Carsten Frisch

Trykkeriet i Skovlunde har været igen-

nem flere omstillingsperioder med store

effektiviseringer.

I slutningen af 1990’erne var det dan-

ske trykkeri i konkurrence med Egmonts

svenske trykkeri om at overleve, fordi

Egmont ønskede at lukke det ene af sine

trykkerier i Sverige eller Danmark.

– Der var tale om et udskilningsløb,

hvor de to trykkerier skulle effektivisere

og gøre sig fortjent til at køre videre.

Trykkeriet i Danmark vandt løbet, men

det er jo ingen garanti for at overleve på

lang sigt, siger Carsten Frisch.

Egmonts trykkeri i Skovlunde er lan-

dets sidste dybtrykkeri.

hos os. Vi er en virksomhed, der i forvejen

er opmærksomme på at have medarbej-

dere med høj moral og etik, idet vi arbej-

der med mange følsomme oplysninger

i vores job for det offentlige.

Erik Lykke Hansen oplyser, at ikke hele

kredsen af tillidsfolk var enige i, at KMD

skulle have en ordning.

– Efter lange diskussioner i HK-lands-

klubben og hovedsamarbejdsudvalget

sagde vi ja til en aftale. Det gjorde vi

blandt andet, fordi vi har erfaret, at store

virksomheder som Novo Nordisk har en

whistleblowerordning, og den er uden

problemer.

Erik Lykke Hansen mener, at en whist-

leblowerordning især vil have en præ-

ventiv effekt.

– Men det er også klart, at anonym ind-

beretning kan skabe en dårlig stemning.

Man løser jo ikke alvorlige problemer

med svindel uden en dårlig stemning,

heller ikke andre steder i samfundet, si-

ger Erik Lykke Hansen. Han fortæller, at

emnet er blevet vendt flittigt ved frokost-

bordene i kantinen på KMD.

Flere får en ordningDatatilsynet giver flere og flere tilladelser

til whistleblowerordninger, selvom an-

tallet fortsat er lavt i Danmark.

I 2009 blev der givet tilladelse til seks

virksomheder, i 2010 til 32 og sidste år fik

49 virksomheder tilladelse til en whistle-

blowerordning.

også kommunerne er i gang med at

indgå aftaler om whistleblowerordnin-

ger. Frederiksberg Kommune var den før-

ste, men nu er Københavns Kommune og

odens Kommune også ved at etablere

whistleblowerordninger.

10

Gode råd efter fyraften om stress Den lille mødesal i HK Hovedstaden var fyldt op, da stresscoach Tine Tangdal en torsdag i februar

fortalte sin historie om at gå ned med stress, og om hvordan hun i dag hjælper andre ovenpå. Flere

deltagere bød ind med egne oplevelser

Erkendelsen af, at den er gal, kan være

svær at nå. Det var den også for Tine

Tangdal, der selv har været ramt af stress.

Hun blev sygemeldt og fyret, og det for-

talte hun om, ligesom hun gav gode råd

om, hvad det er, man skal mærke efter.

– Forskellen på at have travlt og være

ramt af stress er overblikket. Når du har

travlt, har du stadigvæk et overblik, mens

opgaverne og orienteringen er diffuse

for dig, når du er ramt af stress, sagde

Tine Tangdal.

Man kan selv arbejde med at nedbringe

sin stress ved at tømme ud i bægeret og

sikre, at det ikke flyder over. Man skal ar-

bejde med det, der foregår mellem ørene,

som Tine Tangdal formulerede det.

Hun har selv brugt mange kræfter på

ting, der har mindre betydning i den store

sammenhæng.

– For eksempel brugte jeg før i tiden

mange kræfter på at omvende min mand

til at lave frikadeller, som jeg ville have

dem, fortalte hun.

I den livlige debat blev eksemplerne

også hentet fra arbejdslivet. Hvad gør

man, når det er kollegerne, der påfører

en stress?

– Siger fra, lød svaret! Man kan kun

blive generet af andre, hvis man lader

sig genere!

– Jeg kan lide den type møder, der handler om personlige ting, siger Lisbeth Pape.

11

Pas på at arbejdsulykken ikke går i glemmebogenDe fleste virksomheder har gode rutiner til at få registreret små og

store arbejdsulykker i deres eget interne system. Men hvis ikke også

anmeldelsen går videre til Arbejdsskadestyrelsen inden for et år,

mister medarbejderen en eventuel erstatning og dækning af udgifter

AF ULLA NyGAARD

Virksomheden har ansvaret for, at ar-

bejdsulykker bliver anmeldt, men ar-

bejdsmiljørepræsentanten bør også in-

volvere sig som en ekstra sikkerhed.

Arbejdsulykker skal anmeldes til virk-

somhedens eget forsikringsselskab, og

hvis ulykken kræver sygedage, og der er

risiko for varige skader og mén, skal den

også anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

I HK it, medie & industri oplever man

af og til, at arbejdsulykker ikke bliver

anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen inden

for fristen på et år.

– Derfor opfordrer vi til, at man indfører

en fast rutine i virksomheden. Det er fint,

at arbejdsmiljørepræsentanten er med til

at få en ulykke registreret internt, men

der skal følges op. Det hænder nem-

lig, at man glemmer alt om en ulykke,

hvis medarbejderen hurtigt er tilbage

i sin arbejdsfunktion, siger arbejdsmiljø-

sekretær Hanne B. Landt.

En arbejdsulykke er ikke registreret for

eftertiden, før den er anmeldt til Arbejds-

skadestyrelsen, og det skal ske inden for

et år. Manglende anmeldelse får betyd-

ning, hvis det senere viser sig, at ulykken

kræver yderligere behandling eller har

givet varige mén.

En enkel rutine kan hjælpe – Når virksomheden anmelder en ar-

bejdsulykke til sit eget forsikringssel-

skab, sikrer det, at medarbejderen kan

få dækket omkostningerne til behand-

ling og til udgifter, der er forbundet med

behandling, siger Hanne B. Landt

I rigtig mange tilfælde er der tale om

mindre ulykker, hvor medarbejderen hur-

tigt kan genoptage arbejdet.

– Derfor glemmer man ofte at følge

op, og det sker ind imellem, at en ar-

bejdsulykke slet ikke bliver anmeldt til

Arbejdsskadestyrelsen.

Hanne B. Landt opfordrer arbejdsmil-

jørepræsentanterne til at foreslå, at virk-

somheden indfører en procedure, så alle

arbejdsulykker følges op som en del af

en fast rutine.

– Hvis det er fast rutine at tjekke en

ulykke, otte-ni måneder efter den er

sket, kan man på det tidspunkt beslutte

sammen med pågældende medarbejder,

om der er grund til at anmelde ulykken til

Arbejdsskadestyrelsen, siger hun.

Arbejdsmiljøsekretæren pointerer, at

det altid er virksomhedens ansvar at få

anmeldt arbejdsskader.

– Vi kan godt gå efter at få straffet

en virksomhed, der ikke lever op til sit

ansvar. Men det hjælper jo ikke den

enkelte medarbejder, der på grund af

en fejl kan stå uden mulighed for at få

erstatning. Derfor må arbejdsmiljøor-

ganisationen på banen og være med

til at sikre, at ingen bliver glemt, siger

Hanne B. Landt.

Få stress ud af kroppenDe fysiske forandringer i kroppen, krop-

pens reaktioner og de varige fysiske og

psykiske skader af ubehandlet stress,

var blandt emnerne.

Tine Tangdal gav gode råd til at opfange

signalerne og til at få stress ud af kroppen.

Stresscoachens syv råd til at tæmme

stress kan synes almindelige, men de

blev taget imod med mange anerken-

dende kommentarer.

• Få motion og få arbejdet stresshormo-

nerne ud af kroppen

• Slap af – sluk for hjernen for eksempel

gennem guidet meditation

• Sov godt ved blandt andet at undgå

te, kaffe og cola tæt på sovetid. Drop

alkohol, der forhindrer den dybe søvn.

Skriv dine tanker ned, inden du sover,

for at få dem ud

• Spis sundt for at få det rigtige brænd-

stof til kroppen

• Husk at grine, synge og danse – så du

bliver glad

• Sørg for at få fysisk velvære – forkæl

dig selv

• Hold virkelig fri og gør kun det, du har

lyst til, når du holder fri.

Får god inspirationEn af deltagerne i mødet var Lisbeth Pape,

som arbejder med salg og kundeservice

i virksomheden olympus, hvor man blandt

andet producerer hospitalsudstyr.

– jeg kan lide den type møder, der

handler om personlige ting. jeg bliver

inspireret af foredragsholdere og i dag

også af de deltagere, der bidrager til

debatten, siger Lisbeth Pape.

Tidligere har hun deltaget i fyraftens-

møder om emner som parforhold og om

at træne sin hukommelse.

– Møder om de mere tørre ting, for eksem-

pel generalforsamlinger, interesserer mig

ikke. Men jeg kommer gerne i fagforeningen

til nogle af de andre arrangementer. Så føler

jeg, at jeg får noget for pengene.

Lisbeth Pape er opsøgende og udad-

vendt, og er fortrinsvis kulturelt interes-

seret. Hun ser HK’s tilbud i fagbladene

eller i nyhedsmails.

– Især det at få mail om arrangementer,

synes jeg godt om. Det næste, jeg delta-

ger i, er et kursus i business engelsk, som

holdes en lørdag, siger Lisbeth Pape.

12

Intens debat om pension da virksomheden ville skifte selskabPå medicovirksomheden Dako i Glostrup fik tillidsrepræsentant Randi Høiagaard-Sørensen sit livs

udfordring, da virksomheden ville skifte pensionsudbyder. En dyb indånding og et opkald til HK blev

indledningen på en lang proces

AF ULLA NyGAARD | FoTo: SoNjA ISKoV

Fra juni til marts. Så lang var processen,

da medarbejderne på Dako skulle skifte

pensionsselskab. De cirka 110 laboran-

ter er omfattet af overenskomst og har

derfor ret til individuelt at vælge mellem

overenskomstens pension, Funktionær-

Pension og den nye udbyder, som virk-

somheden valgte at entrere med.

Men det vidste Randi Høiagaard-Sø-

rensen intet om, da hun blev præsenteret

for nyheden på et ekstraordinært møde i

samarbejdsudvalget.

– Det var den 28. juni 2010. Dagen står

helt klar for mig, for der skete mange ting

den dag. jeg fik også en mail fra ledelsen

om et nyt møde, hvor jeg skulle skrive

under på mine kollegers vegne. Pu ha!

jeg troede, jeg skulle skrive under på

en ny pensionsordning på vegne af alle

mine kolleger, og det var alt for stort til

mig. Det gik op for mig senere, at det,

ledelsen bad om, var, at skiftet kunne

foregå inden for seks måneder frem for

12 måneder. Det skal der nemlig ligge en

aftale om.

Heldigvis fik jeg samme dag fat i både

den faglige sekretær i afdelingen Hanne

Brogaard og den pensionskyndige i sek-

toren Morten Skov. Vi blev enige med

ledelsen om at holde et møde efter som-

merferien, og jeg var tryg.

Forhistorien forløb ganske stilleLaboranternes tillidsrepræsentant havde

ikke været involveret, da Dako forud

havde ladet en håndfuld pensionssel-

skaber give tilbud.

– Det havde jo været på sin plads, at

også FunktionærPension var blevet en

del af den gruppe, der kunne give tilbud.

Det betød, at FunktionærPension kom

lidt sent ind i forløbet, siger hun.

Randi Høiagaard-Sørensen, HK og ledel-

sen enedes om at holde to præsentations-

møder for medarbejderne, hvor henholds-

vis Nordea, som var virksomhedens valg,

og FunktionærPension kunne præsentere

deres tilbud over for medarbejderne.

Møderne fandt sted henholdsvis 23. og

30. september 2010.

– jeg syntes, at det skinnede igen-

nem, at FunktionærPension var kommet

senere ind i forløbet. De virkede ikke så

forberedte, og det ærgrede mig, siger

Randi Høiagaard-Sørensen.

Herefter blev der holdt en del møder

for at afklare, hvad der kunne indgå i ord-

ningen, og hvordan de to tilbud kunne

sammenlignes. Det tekniske blev først

og fremmest diskuteret mellem de pensi-

onskyndige fra virksomheden og fra HK,

så medarbejderne kunne få sammenlig-

nelige grundlag at træffe valg på.

Ingen overenskomst intet valg– Det skal dog siges, at de administrative

medarbejdere ikke havde ret til at vælge

mellem de to pensionsudbydere. De er

nemlig ikke omfattet af overenskomsten

på grund af 50 %-reglen, og har derfor

måttet følge virksomhedens valg, siger

Randi Høiagaard.

– Det havde jo været på sin plads, at også FunktionærPension var blevet en del af den

gruppe, der kunne give tilbud, mener Randi Høiagaard-Sørensen.

13

Mindst 50 procent af de cirka 250 ad-

ministrative medarbejdere skal være i

HK, før virksomheden behøver tiltræde

overenskomsten.

Tre laboranter på prøveSom en del af beslutningsgrundlaget

blev tre laboranter sendt til pensions-

samtaler i begge selskaber, og der blev

udarbejdet en rapport om resultatet. De

tre stod i forskellige livssituationer og var

typiske for laboranterne på Dako.

– Medlemmerne stillede efterfølgende

spørgsmål til rapporten. Det var meget

stort for mange af os, og jeg tror, at det

kom bag på virksomheden, at spørgsmålet

var så stort, siger tillidsrepræsentanten.

Efter medarbejderne havde valgt, fik

de individuelle pensionssamtaler med

deres nye pensionsselskab.

– Vi skulle vælge inden 1. marts 2011,

og da kom diskussionen op igen. jeg blev

blandt andet spurgt direkte af et med-

lem, hvad hun skulle vælge. Men dér stod

jeg af, for jeg kan ikke træffe valg for

andre. Det må være op til den enkelte at

vælge ud fra, hvad man mener, er bedst,

siger Randi Høiagaard-Sørensen.

Laboranterne på Dako havde fokus på

pengene og mindre på forsikringsordnin-

gerne. De traf deres valg ud fra, hvad, de

mente, gav størst afkast i den sidste ende.

Uden omkostningerDet koster at skifte pensionsselskab, men i

tilfældet Dako var det de nye udbydere, der

Den faglige klub fylder 10Laboranternes faglige klub på Dako fylder 10 år den 27. maj.

– Vi har fået et ståsted, som vi kan tale fra. Vi har fået

overenskomst, og efterhånden bliver jeg taget med på råd som

tillidsrepræsentant. Lederne er også blevet opmærksomme på

min rolle, siger Randi Høiagaard-Sørensen

Laborantklubben på Dako kan fejre jubilæum til maj Tillidsrepræsentant Randi Høiagaard-

Sørensen, som var med til at starte

klubben, kan efterhånden høste frug-

terne af initiativet. Når hun ser tilbage,

var også valget af fagforening i spil, da

nogle laboranter talte om at stifte en

klub. De ville have et forum, hvor de

kunne tale fag og arbejdsopgaver.

Rammen om faget– Vi forhørte os både hos HK og Far-

makonomforeningen. Farmakonom-

foreningen ville ikke have os, fordi vi

ikke er farmakonomer, og HK havde

forhandlingsretten på vores område,

så valget var enkelt.

For at blive lidt klogere på, hvordan

en faglig klub arbejder, havde vi be-

søg af to tillidsrepræsentanter, Anne

Marie Kverneland fra Novo Nordisk og

Ulla Morin fra Novozymes.

Randi Høiagaard-Sørensen havde i en

periode været med i virksomhedens sam-

arbejdsudvalg. Da hun blev formand for

den nye klub, følte hun, at hun nu i højere

grad repræsenterede sine kolleger i SU.

– Nogle gange bliver vi spurgt, hvad

den faglige klub egentlig udretter. Vi

var med til at få indført frugtordning

på virksomheden, og det husker jeg

at fortælle, når jeg bliver spurgt, siger

tillidsrepræsentanten.

Klubben blev dannet i 2002, og der

skulle gå fire år, før Dako-laboranterne

blev omfattet af overenskomsten. I

et langt forløb forhandlede klubben

overenskomst med ledelsen, men da

underskriften skulle sættes, valgte

Dako at melde sig ind i Dansk Industri.

– Det betød, at vi blev omfattet

af Industriens Funktionæroverens-

komst, og det var i 2006, fortæller

Randi Høiagaard-Sørensen.

Det skal fejresjubilæet bliver fejret med foredrag og

reception.

Randi Høiagaard kan se tilbage på

ganske store landvindinger.

– Efterhånden har medlemmerne

lært, at de har en klub og en tillidsre-

præsentant. De ved, hvor de kan hen-

vende sig. jeg synes også, at lederne er

blevet opmærksomme på, at laboran-

terne har en tillidsrepræsentant. jeg

bliver involveret i flere og flere ting,

blandt andet i personsager, siger Randi

Høiagaard.

betalte omkostningerne. overenskom-

sten indeholder i øvrigt en bestemmelse

om, at det ikke må koste medarbejderne

penge at skifte selskab, når virksomheden

beslutter sig for en ny udbyder.

– Hele processen forløb ordentligt, men

det var en stor mundfuld. Især den megen

fortrolighed, der var forbundet med sel-

skabernes tilbud, var anstrengende, siger

tillidsrepræsentanten og tilføjer:

– jeg er glad for, vi havde HK med

i forløbet.

Laboranternes tillidsrepræsentant fik en

udfordring, som hun ikke ville stå alene

med. – Jeg er glad for, vi havde HK, siger hun.

14

Fyret da hun vendte tilbage fra barselEfter to års retligt efterspil har Karina McGovern Jensen fået tilkendt godt 200.000 kroner i erstatning

fra sin tidligere arbejdsgiver Kemp & Lauritzen. Da hun blev opsagt til fratrædelse i slutningen af marts

2010, gik hun ud i ledighed, og dér er hun stadig

AF ULLA NyGAARD | FoTo: SoNjA ISKoV

Karina McGovern jensen følte sig nedvær-

diget i retssalen i Glostrup, da hun skulle

høre sin tidligere chef berette, at fyringen

skyldtes manglende kompetencer.

– Virksomhedens version er langt fra

min virkelighed. Det var især nedværdi-

gende at høre om vikaren, som man be-

holdt, fordi hun havde bedre kompetencer

end mig, siger Karina McGovern jensen.

Hun gik fra afskedigelsen direkte ud

i ledighed, og hun er fortsat uden job. Søn-

nen Christian er i mellemtiden fyldt tre år.

Flyttede afdelingDen 1. januar 2007 startede Karina Mc

Govern jensen som administrativ medar-

bejder hos Kemp & Lauritzen i Albertslund.

Et års tid senere lukkede afdelingen,

hvor hun var ansat. I første omgang fik

hun sin afskedigelse, men den blev truk-

ket tilbage, da det viste sig, at der var

brug for hende i en anden afdeling.

– Først var jeg vikar, men senere fik jeg

fast ansættelse i afdelingen. Det var 1.

marts 2008, jeg blev fastansat, og i april

fandt jeg ud af, at jeg var gravid.

Karina McGovern jensen oplevede en

ligegyldighed overfor hendes arbejde, da

hun havde fortalt om sin graviditet. Hun

blev ikke lært op i flere opgaver, og når

hun spurgte ind til grunden, blev der

sagt, at det ikke kunne betale sig, når

hun nu skulle på barsel.

– Den lønforhøjelse, vi havde talt om

ved fastansættelsen, blev også glemt,

fortæller hun.

Vikaren var blevet fastKarina McGovern jensen gik fra allerede

i august 2008, fordi der var komplika-

tioner. Hun skulle starte på jobbet igen i

oktober 2009.

– Da jeg møder på job, viser det sig, at

vikaren, som var ansat for mig, er blevet

fastansat. Det kunne jeg ikke have noget

imod, men jeg syntes, det var underligt, at

jeg ikke skulle sidde fysisk sammen med

de øvrige i afdelingen. jeg fik et tomt kon-

tor, hvor jeg blev udstyret med et gammelt

skrivebord og en stol, der passer til. Kon-

toret var måske det eneste i bygningen,

som ikke var renoveret, fortæller hun.

Før tilbagevenden til jobbet havde

Karina aftalt nedsat arbejdstid med sin

chef. Hun skulle arbejde 30 timer og 45

minutter om ugen.

Karina McGovern Jensen følte sig nedværdiget i

retten, da chefen fortalte, at afskedigelsen var

begrundet i vikarens bedre kompetencer.

15

– jeg forsøgte at sætte mig fysisk sam-

men med de andre i teamet, når der var

plads til det. og jeg knoklede på, for at

få et ordentligt skrivebord og en god

stol. Det lykkedes med hjælp fra kolleger,

der lige vidste, at en elev var stoppet,

og et nyere skrivebord var blevet ledigt.

også it-afdelingen var behjælpelig med

at finde en nyere skærm til mig.

jeg synes, at jeg blev udsat for mob-

ning, siger Karina McGovern jensen.

Afløste i andre funktionerReelt arbejdede Karina McGovern jensen

kun i fem uger, inden hun fik sin fyresed-

del. I perioden op til følte hun, at hun

måtte tigge om arbejdsopgaverne. Ind

imellem afløste hun i andre afdelinger,

blandt andet i receptionen, hvor der var

ansat endnu en vikar.

Retten i Glostrup hæftede sig ved, at

der var en tidsbegrænset medarbejder

ansat i receptionen, da Kemp & Laurit-

zen blev dømt for overtrædelse af Lige-

behandlingsloven. Virksomheden havde

nemlig ikke tilstrækkelig godtgjort, at det

ikke var muligt at omplacere Karina McG-

overn jensen til arbejde for eksempel

i receptionen.

Det var heller ikke godtgjort, at vika-

rens kvalifikationer oversteg Karina Mc

Govern jensens i en grad, så hun ikke

kunne læres op til at udføre dem. Derfor

havde Kemp & Lauritzen ikke sandsyn-

liggjort, at afskedigelsen var uden sam-

menhæng med barselsorloven.

I sager om ligebehandling er der om-

vendt bevisbyrde. Det vil sige, at arbejds-

giverne skal bevise, at en afskedigelse

ikke har noget med eksempelvis gravidi-

tet eller barsel at gøre.

Ud som arbejdsløsKarina McGovern jensen blev opsagt

i slutningen af november 2009 til fratræ-

delse ved udgangen af marts 2010. Hun

kom fra barsel i en periode med mange

ledige inden for administration, og hun

har været ledig lige siden.

HK’s advokat havde krævet 15 måne-

ders løn til Karina McGovern jensen, sva-

rende til 337.375 kroner i en deltidsstilling

på 30 timer.

Retten tilkendte hende ni måneders

godtgørelse svarende til 202.425 kroner

plus renter.

Treårige Christian med sin mor Karina, som blev

afskediget, da hun vendte tilbage på jobbet efter barsel.

Retssagen sluttede efter to år den 6. februar 2012.

16

Ny medarbejder med stor viden om NordsjællandMichael Tonny Hansen er ny faglig sagsbehandler i HK it, medie & industri. Han kommer fra et job i 3F

i Frederiksborg gennem syv år og har i flere faglige sammenhænge arbejdet sammen med HK

Fælles optræden i forhandlinger om at

få overenskomst med virksomheder

i Nordsjælland er et af de områder, der

har knyttet Michael Tonny Hansen til HK

it, medie & industri.

Den nye faglige sagsbehandler var

med til at indgå overenskomst for alle

Lo-medarbejdergrupper på Biogen Idec,

som producerer medicin til sclerosepa-

tienter. Biogen Idec ligger i Hillerød og

har cirka 320 medarbejdere.

Det lokale fagforeningssamarbejde

i Nordsjælland har desuden bestået af

fælles virksomhedsbesøg og gensidig

orientering.

– Det er klart, at når HK it, medie & in-

dustri ville vide noget om en virksomhed

i mit nabolag, har man lige kigget forbi,

siger Michael Tonny Hansen.

I nogle tilfælde har den fælles tiltræ-

delse til overenskomsterne været en for-

del for HK, som ikke har været hæmmet

af 50 %-reglen.

Tæt på folk og uddannelserMichael Tonny Hansen har også været

i kontakt med medlemmer af HK it, medie

& industri, der har skiftet spor og taget

ny faglig uddannelse på erhvervsaka-

demiet i Hillerød. En del trykkere, som

mistede jobbet ved lukning af trykkerier

eller ved store personalereduktioner, har

taget uddannelse som industrioperatø-

rer netop i Hillerød.

– Som medlem af erhvervsskolens be-

styrelse er jeg tæt på denne uddannelse

og på de forløb, der blev etableret for

trykkerne for et par år siden, fortæller

Michael Tonny Hansen.

Fremover får han kontor i fagforenin-

gen på Artillerivej i et job som faglig sags-

behandler.

– jeg håber, at jobbet udvikler sig så-

dan, at jeg også kommer ud på arbejds-

pladserne og møder medlemmer og til-

lidsfolk. jeg tror ikke, at de ting, der er

i spil på en arbejdsplads, er så væsentligt

anderledes, om det foregår inden for 3F

eller HK, siger han.

Platformen NordsjællandMichael Tonny Hansens kendskab til

Nordsjælland gennem syv år i 3F kan gå

hen og blive en god gevinst for HK it,

medie & industri. Geografisk har Nord-

sjælland fælles grænse med Sjæl-

lands kyst fra den yderste mole

nord for København til hav-

nen i Hundested. og inde i

landet til Frederikssund

og Egedal kommuner.

– jeg håber, at mit lo-

kalkendskab kan blive

en fordel, når jeg ta-

ger summen af mine

erfaringer med i kon-

takten til medlem-

merne i HK it, medie

& industri, siger den

nye faglige sagsbe-

handler.

Michael Tonny Han-

sen har haft forskellige

job, før han blev fagforeningsansat, og

han har altid været fagligt aktiv. Han har

blandt andet kørt bus i København og

han været udsendt af Dansk Røde Kors

i Honduras. Her valgte han at forlænge op-

holdet med et år, for at blive restauratør.

Michael Tonny Hansen er ny fag-

lig sagsbehandler i HK it, medie

& industri.

AF ULLA NyGAARD | FoTo: SoNjA ISKoV

17

Mie Broholm er valgt som arbejdsmiljø-

repræsentant på Ruko A/S

Bjarne Højer Møller er valgt som arbejds-

miljørepræsentant på Haldor Topsøe

Else Marie Madsen er valgt som arbejdsmil-

jørepræsentant på Techtronic Industry

Pernille Bangsgaard er valgt som arbejds-

miljørepræsentant på Brenntag Biosector

Henrik Sørensen er valgt som arbejdsmil-

jørepræsentant på Rosendahl Schultz

Grafisk (trykkeriet)

Torben Lethraborg er valgt som arbejds-

miljørepræsentant på Knutzon Graphic

Mikkel Agner Clausen er valgt som arbejds-

miljørepræsentant på Dansk Avis Tryk

Jim Kent Edvardsen er valgt som arbejds-

miljørepræsentant på Dansk Avis Tryk

Jens Jacob Kofoed er valgt som arbejds-

miljørepræsentant på Eks-skolens

Trykkeri ApS

Ny ARBEJDSMILJØREPRæSENTANT

Tina Styltsvig er valgt som tillidsrepræ-

sentant på Haldor Topsøe A/S, som er

omfattet af funktionæroverenskomsten

med Dansk Industri

Cherie Lene Hylleborg er valgt som tillids-

repræsentant på Disa Industries A/S,

som er omfattet af Kontor- og lagerover-

enskomsten med Dansk Industri

Jan Peter Rasmussen er valgt som til-

lidsrepræsentant på A.C. Schmidt A/S,

som er omfattet af Emballageoverens-

komsten med Dansk Industri

Nete Friis Borup er valgt som tillidsre-

præsentant på Adpeople A/S, som er

omfattet af Reklame- og forlagsoverens-

komsten med Dansk Erhverv

Jan Hedegård er valgt som tillidsrepræ-

sentant på Eks-Skolens Trykkeri ApS,

som er omfattet af overenskomsten med

De Grafiske

Ny TILLIDSREPRæSENTANT

Sådan behandler mantidligere ansattes e-mailkontiDatatilsynet har fastlagt retningslinjer for, hvordan virksomhederne skal behandle en fratrådt

medarbejders e-mail-konto, uanset om fratrædelsen er frivillig eller ufrivillig

Hvordan må og skal virksomheden be-

handle en fratrådt medarbejders e-mail-

konto? Dette spørgsmål er Datatilsynet

blevet stillet flere gange, fordi virksom-

hedens behandling af medarbejderens

e-mail-konto indebærer en behandling

af medarbejderens personoplysninger.

RetningslinjerneRetningslinjerne finder anvendelse, hvis

der ikke konkret er aftalt andet mellem

virksomheden og medarbejderen:

• Når medarbejderen ikke længere har

adgang til sin e-mail-konto, må e-

mail-kontoen kun holdes aktiv i en

kort periode. Perioden skal være så

kort som muligt og kan maksimalt

være på 12 måneder afhængig af

den fratrådte medarbejders stilling

og funktion.

• Der skal sættes autosvar på e-mail-

kontoen snarest muligt efter, at

medarbejderen ikke længere kan få

adgang til sin e-mail. Af autosvaret

skal det fremgå, at medarbejderen

er fratrådt samt anden relevant in-

formation.

• Den aktive e-mail-konto må kun

bruges til modtagelse af e-mail/vi-

deresendelse af privat e-mail til den

fratrådte medarbejder, hvis private e-

mails modtages. Private e-mail til den

fratrådte medarbejder må ikke læses,

da dette udgør brud på straffelovens

regler om brevhemmelighed.

• Virksomheden skal snarest muligt ef-

ter fratrædelsen fjerne oplysninger

om medarbejderens e-mail-konto fra

virksomhedens hjemmeside og andre

offentlige informationssider.

• Kun én eller få betroede medarbej-

dere må have adgang til den fra-

trådte medarbejders e-mail-konto.

Bestemmelserne i persondataloven

skal overholdes, når den fratrådte

medarbejders e-mail-konto åbnes.

• Det anbefales, at virksomheder udar-

bejder personalepolitiske retningslin-

jer for håndtering af fratrådte medar-

bejderes e-mail-konti og informerer

medarbejderne herom.

GRATIS KURSER for medlemmerneKender du HK Hovedstadens

gratis kurser for medlemmer?

Find dem via www.imi.hk.dk

under »Aktuelt« i højre spalte.

18

HK Classic fyraftensmøder forår 2012Fyraftensmøderne finder sted HK Hovedstaden, Artillerivej 30, 2300 København S, hvis ikke andet er

angivet. De starter kl. 17.00 og slutter cirka 19.30. Der serveres sandwich, vand og kaffe/te.

Uddannelsescafé

Onsdag 28. marts 2012 i rund mødesal

HK Hovedstaden vil i samarbejde med uddannelsesinstitutio-

ner inden for erhvervsuddannelser samt kortere og mellem-

lange uddannelser præsentere en bred vifte af tilbud, som er

relevante for HK’s medlemmer. Herunder grunduddannelse for

ufaglærte, almindelig efteruddannelse samt lederuddannelse.

Kend din ret og brug den!Onsdag 11. april 2012 i lokale 4.1-4.2

Har jeg ret til at gå til lægen i arbejdstiden, og hvordan er det

nu, hvis jeg bliver syg i min ferie?

Få svar på de spørgsmål, der kan opstå i et ansættelsesfor-

hold. Hvis du vil sikre dig dine rettigheder, er det et must, at

du kender dem.

Bliv faglært på max. 11 UGERTorsdag 12. april i lille mødesal / Onsdag 25. april i Hillerød

Konsulent Helen Rovsing fra CPH WEST fortæller, hvordan du

som ufaglært, via en personlig GVU-plan, har mulighed for at

blive faglært på max. 11 uger. (GVU = Grundlæggende

Voksen Uddannelse).

Det forudsætter, at du er fyldt 25 år og har arbejdet mindst 2

år med administrativt arbejde. Mødet holdes også i HK-Huset i

Hillerød, Milnersvej 34, 3400 Hillerød, onsdag den 25. april 2012.

Forstå din lønseddelTorsdag 19. april 2012 i lokale 4.1-4.2

Nogle lønsedler kan være særdeles komplicerede at forstå. På

fyraftensmødet gennemgår vi »hvad der er hvad« på lønsedlen,

og vi kommer ind på de almindelige skatteregler, ATP, arbejds-

markedsbidrag m.m. Tag din egen lønseddel med, selvom vi

ikke på forhånd kan love dig en individuel gennemgang. Du er

velkommen til at stille spørgsmål til din lønseddel.

Afdelingens ledighedstal januar 2012 – marts 2012januar 2012 Marts 2012

Funktionærer Antal Pct. Antal Pct.

Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter) 230 5,79 219 5,52

Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter) 28 5,39 23 4,46

Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere) 49 4,87 51 5,16

Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp´ere) 185 11,88 185 11,21

IT/EDB (herunder programmører og konsulenter) 56 4,54 55 4,33

Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter) 25 7,18 26 7,60

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere) 64 2,47 68 2,45

Total funktionærer 637 5,67 627 5,45

Timelønnede

Bogbindere 46 15,92 39 14,03

Grafisk trykkere (inkl. trykkeriarbejdere januar - ekskl. trykkeriarbejdere marts) 78 13,71 66 13,31

Serigrafer 15 29,41 14 31,11

Trykkeriarbejdere 12 17,91

Total timelønnede 139 15,29 131 14,79

Total afdelingen 776 6,39 758 6,12

Tilmelding via: imi.hk.dk

> kurser og arrangementer > aktiviteter

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

19

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledige.

www.apfel-hk.dk

Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden i »Kvarters-

huset« på Borgbjergsvej 30, kl. 10.00. Indgang fra »Den Røde

Plads« Gustav Bangs Gade 28.

Forårets pogram 201228. marts LIVGARDEN

25. april SPEjDERMUSEET

23. maj FREDERIKSBERG HAVE

14. juni CyKELTUR (torsdag)

APFEL

SAMDATA/HK HOVEDSTADEN

Har du en god idé?Er du tilknyttet SAMDATA\HK Hovedstaden og efterspørger en

workshop eller et oplæg med et særligt fokus målrettet jobbet

inden for it-faget? Et oplæg som kan holdes i dit nærmiljø eller

på din arbejdsplads?

Hvis ja, kan forslag e-mailes til SAMDATA\HK Hovedstadens

formand Kristjan Baldursson på mail kristjan@baldursson.dk

Brunch og demonstration 1. maj Traditionen tro åbner HK Hovedstaden dørene for

medlemmer og naboer til stor fælles brunch den

1. maj. Der vil igen i år være duge på bordene og blom-

ster i vaserne til den festlige start på markeringen af

arbejdernes internationale kampdag.

Find tidspunkt for brunch og programmet med taler og un-

derholdning, samt det store program for resten af dagen

på hjemmesiden www.imi.hk.dk > aktiviteter

Efter brunch i HK Hovedstaden fortsætter festen og sam-

været i Fælledparken i København ved det store, fælles

faglige 1. maj-arrangement.

HK Hovedstaden har sit eget telt i Fælledparken, hvor

også HK Ungdom Hovedstaden er til stede. Traditionen tro

gentages succesen med Stig Møller Band i teltet kl. 16-18.

Bornholm og Nordsjælland gennemfører egne arrange-

menter 1. maj. Se mere på www.imi.hk.dk

Typografernes Stiftelserindbyder til 1. maj

Klokken 10 i kælderen Tagensvej 200

1. maj-taler: Ulla jeppesen

Underholdning ved Hans Henrik Færk

Sig »Go’nat til dyrene« i ZOO med HK HovedstadenDu og din familie inviteres til en aftentur i

ZOO torsdag den 14. juni eller onsdag den

20. juni 2012 kl. 19.00 – 22.00.

• Pris: 70,00 kr. pr. voksen, børn under 15 år gratis.

• Zoo-kort kan IKKE benyttes.

• Ved nogle anlæg er der mulighed for at høre om dyrene,

mens de fodres.

• BørneZoo vil være åbent hele aftenen.

• ZooTårnet, ponyridning og trækvogne er gratis for alle.

• Nogle af havens kiosker vil være åbne.

• Program udleveres ved indgangen.

Tilmeldingsfrist er den 25. maj 2012.

Tilmelding via afdelingens hjemmeside www.imi.hk.dk

under »Kurser og arrangementer«. Her kan du læse mere

om betaling mm..

yderligere oplysninger hos jane Rigtrup på tlf. 33 30 24 36.

www.imi.hk.dk | imi@hk.dk | 33 30 29 45

Softwareudvikler får ofte jobtilbudLisa Radov er ansat som softwareudvikler hos DIBS, der udvikler

betalingsløsninger til internettet. Det er en mandeverden, som hun

befinder sig godt i

AF ULLA NyGAARD | FoTo: SoNjA ISKoV

Et typisk spørgsmål, når Lisa Radov star-

ter nyt job, er, om hun mon kan vænne til

at arbejde i en mandeverden. Men sådan

har det jo været lige fra uddannelsestiden

på datamatikeruddannelsen i Ballerup og

det første job som systemudvikler i 2001.

– jeg har altid haft interesse for com-

putere og drømte om at blive spiludvikler,

fortæller hun.

Nu har Lisa Radov fundet sin hylde

inden for softwareudvikling. Det er selve

udviklingsarbejdet, hun brænder mest

for, og for de konkrete, brugbare resul-

tater af indsatsen.

– jeg har arbejdet med forskellige

programmerings-sprog og nu er det så

java, som bruges blandt andet til beta-

lingsløsninger.

Lisa Radov synes, at hun har lært det

meste igennem sine job. Datamatikerud-

dannelsen på to et halvt år er ikke særlig

dybtgående, mener hun.

– Den er mere en introduktion til pro-

grammering, projektstyring og teknisk

problemløsning m.m. Men jeg lærte først

rigtigt at udvikle, da jeg fik job. Mit første

job var i et lille firma, hvor jeg sad med

få andre fra andre firmaer, og det var

en god start. Vi udviklede open source

CMS-systemer til hjemmesider til kun-

der som Forbrugerrådet, Tænk, RUC, og

EU-oplysningen, og hjemmesiderne blev

gode referencer til mine næste job.

Lisa Radov har arbejdet på Rigs-

hospitalet i et kombineret udvikler- og

projektlederjob. Hun har siden arbejdet

med store systemer og billingsystemer til

blandt andet fakturering af telefonreg-

ninger, og nu er hun hos DIBS.

Plads til familien– Da jeg ledte efter nyt job i 2011, lagde

jeg en profil på nettet. Men jeg nåede

ikke at søge, før jeg fik en henvendelse

fra DIBS. jeg har tidligere arbejdet med

betalingsløsninger, men til mobiltelefon-

selskaber, og det var min indgang til at

blive java-udvikler, siger hun.

DIBS er Nordens førende udbyder af

internet-betalingsløsninger med cirka 70

ansatte i Danmark.

– jeg er glad for at være her. Fag-

ligt bliver jeg udfordret, og jeg synes,

at arbejdet med betalingsløsninger er

spændende. Der er også en rigtig god

stemning her med gode kolleger. jeg er

glad for at gå på arbejde, siger hun.

Men jobbet fylder ikke det hele hos

Lisa Radov. Hun har en søn på halvandet

år og bor sammen med søn og kæreste

i et hus i Herlev. Familien skal der være

plads til, mener hun.

– jeg er ikke typen, der går efter en

lederstilling, for jeg bliver aldrig den, der

arbejder 80 timer om ugen. jeg vil have

plads til min familie. Selvfølgelig er det

oK at have travlt i perioder, men jeg

ønsker ikke et job, hvor jeg skal arbejde

over konstant, siger hun.

jobbet hos DIBS er forholdsvis nyt, og

Lisa ønsker at blive der mange år endnu

og udvikle sine kompetencer.

– Min vej kan sagtens forblive udvik-

ler-vejen. jeg vil yde en stor indsats for

at forbedre mine kompetencer og kan

måske tage certificeringer hen ad vejen,

siger hun.

Lisa Radov er som kvinde inden for

softwareudvikling en meget attraktiv

arbejdskraft. Det fremgår af de reflek-

sioner hun får på sin profil på online-

netværket LinkedIn.

– jeg får et par henvendelser hver må-

ned, så det er nok ikke nogen dårlig

idé for en pige at blive softwareudvikler.

Hvis man samtidig går efter at arbejde

på projekter eller for firmaer, som folk

kender, kan det være med til at booste

karrieren, siger hun.

Lisa Radov tog aldrig den videreuddannelse, hun egentlig havde tænkt sig, men lærte

faget gennem gode job. I dag er hun efterspurgt.