Introduktion - Forside - Forskningsportal, Aalborg...
Transcript of Introduktion - Forside - Forskningsportal, Aalborg...
Titelblad
Specialets titel:
Socialt sikkerhedsnet – eller et skub ud over kanten? Arbejdsløses medborgeridentiteter i arbejdsmarkedspolitikken
Engelsk titel:
Social Safety Net – Or a Push over the Edge? The Citizenship Identity of the Unemployed in the Labor Market Policy
Studieretning: Kandidatuddannelsen i Politik & Administration
Vejleder: Per H. Jensen
Antal normalsider: 75,0
Antal anslag: 179.993
Antal bilag: 2
Afleveringsdato: 12. oktober 2010
Kristian Kongshøj
Studienr: 20051224
1
Abstract: Social Safety Net – Or a Push over the Edge? The Citizenship
Identity of the Unemployed in the Labor Market Policy
The purpose of this thesis is to uncover the consequences of some of the most important pillars in
labor market policy for the identity of the unemployed. This will be done from a social citizenship
perspective, in which identity as a separate dimension of citizenship hitherto has been somewhat
neglected and undeveloped. Put simply, the dependent variable is identity, and the independent
variable labor market policy. The aforementioned pillars of labor market policy are activation of the
unemployed and economic compensation for the unemployed. This means, that the main concern is
the effect of activation on the identity of the unemployed, as well as the effect of economic
compensation on identity.
Citizenship, its dimensions, and the interplay between these, are described and developed, with
identity being the main focus. Identity is defined as consisting of a personal dimension towards the
self, and a social dimension towards the social surroundings. Social identity is further defined as
consisting of vertical and horizontal sub-dimensions. Horizontal social identity expresses the
orientation towards other citizens. Vertical social identity, being more political in nature, expresses
the orientation towards the political authorities and decision-makers. Next, the thesis seeks to
develop the theoretical perspectives that can help us explain how social policy in general can affect
the identity of the citizens.
From a citizenship perspective, labor market policy expresses the rights and duties bestowed upon
the unemployed. Activation can be viewed both as a right and a duty, but the general trend in later
years has been to strengthen to dimension of duty considerably. Economic compensation is a prime
example of a classic right connected to social policy towards the unemployed. Since social
citizenship as a perspective involves a normative concern with fundamental equality, also
concerning identity, the question then is to what extent the way these policies are shaped manages
to alleviate the negative effects of being unemployed.
The main empirical results raise some concern about the effect of the aforementioned these policies
and the connected policy trends. Participation in activation programs is found to be detrimental to
personal identity and vertical social identity. This holds true after statistical control for social
conditions, meaning differences in socio-economic conditions, which from a citizenship perspective
influence identity as well. In other words, it appears that the way these activation policies are
2
structured is actually harmful to one’s self-perception and self-confidence, as well as orientation
and trust towards the political authorities. A possible theoretical explanation is that the social
interaction in these activation programs has a tendency to institutionalize and articulate harmful
narratives concerning the capabilities of the individual, and these negative beliefs are then gradually
internalized as part of the personal identity. It might also be possible, that activation policies
segregate unemployed as a distinct problem-riddled group, leading to a negative perception of the
unemployed from society in general. No matter the exact process, the result itself indicates, that the
general trend in modern Danish labor market policy to strengthen and increase the use of activation
policies has an adverse effect on the identity of the unemployed.
Income and economic conditions are also found to be connected to all three dimensions of identity,
and differences in income explain a large part of the differences in identity between the employed
and the unemployed. Replacement rates, in this case reported subjectively by the respondent, are
found to explain some of the difference between the unemployed themselves regarding personal
identity. Following this, it is concluded that economic resources are crucial to the ability to uphold a
certain lifestyle, level of activity and life-possibilities as equal citizens. Theoretically, this concerns
the ability to follow self-enhancement strategies in the face of a difficult position as unemployed. In
short, the many of negative effects of unemployment can be alleviated by securing the unemployed
financially. Unfortunately, certain recent developments in Danish labor market policy have gone in
the opposite direction.
Regarding the importance of economic resources, this thesis largely follows previous conclusions in
other, similar studies, while the literature concerning activation and well-being is a bit more
muddled. Still, the case remains, that this thesis is unique in the way it has developed and analyzed
identity specifically, and not well-being in general as in most previous studies. Most of important of
all is that the results could raise some concern regarding the effects of present-day labor market
policy.
3
Indholdsfortegnelse1. Introduktion..............................................................................................................................................5
1.1 Problemformulering - og elementerne til besvarelse heraf....................................................................7
1.2 Specialets struktur..................................................................................................................................9
2. Medborgerskab som teoretisk udgangspunkt og analyseredskab..............................................................10
2.1 Medborgerskab – mere end formelle rettigheder. Deltagelse og identitet..........................................10
2.11 Identitet som dimension af medborgerskabet...............................................................................14
2.2 Nyudviklinger indenfor medborgerskabstænkningen – og medborgerskab som normativ målepind. .16
2.3 Medborgerskab og social policy – en normativ vision for velfærdsstaten og måden hvorpå medborgerskabet sikres.............................................................................................................................17
3. Velfærdsstaten og sikring af medborgeridentitet.......................................................................................19
3.1 Den sociale skabelse af identitet - en socialpsykologisk og en sociologisk tilgang................................19
3.2 Identitet udefra – velfærdsstaten og omverdenens opfattelse............................................................22
3.3 Identitet indefra – velfærdsstaten og selvopfattelse............................................................................26
3.31 Problematiske institutionelle identiteter........................................................................................26
3.32 Empowerment af arbejdsløses identitet........................................................................................30
4. Teoretisk analysemodel, empiri og metode...............................................................................................33
4.1 Opsamling og specialets teoretiske analysemodel...............................................................................33
4.2 Datamateriale.......................................................................................................................................36
4.3 Empirisk metode...................................................................................................................................37
5. Analyse: Medborgerstatus og arbejdsløses identitet som medborgere.....................................................37
5.1 Empiriske indikatorer for personlig og social identitet.........................................................................38
5.11 Personlig identitet..........................................................................................................................38
5.12 Horisontal social identitet...............................................................................................................39
5.13 Vertikal social identitet...................................................................................................................39
5.14 Tre særskilte dimensioner af identitet?..........................................................................................40
5.2 Arbejdsløshedens negative betydning for social og personlig identitet...............................................41
5.3 Aktiveringens betydning for medborgeridentitet.................................................................................45
5.31 Delkonklusion: Aktivering og medborgeridentitet..........................................................................56
5.4 Medborgeridentitet og økonomisk kompensation ved arbejdsløshed.................................................58
5.41 Delkonklusion: Økonomisk kompensation og medborgeridentitet....................................................66
6. Konklusion: Medborgeridentiteter i arbejdsmarkedspolitikken.................................................................69
7. Perspektivering: Behov for policyforandring?............................................................................................74
4
Litteraturliste..................................................................................................................................................76
Bilag 1: Anvendte variable – herunder kodninger og re-kodninger................................................................82
Variable: Indeks for personlig identitet......................................................................................................82
Variable: Indeks for horisontal social identitet..........................................................................................84
Variable: Indeks for vertikal social identitet...............................................................................................86
Variable: Arbejdsmarkedsstatus, aktivering, tidsperiode som arbejdsløs, mm..........................................88
Variable: Indkomst og økonomisk situation...............................................................................................96
Variable: Sociale betingelser......................................................................................................................98
5
1. Introduktion
Virker arbejdsmarkedspolitikken? Er dens konsekvenser konstruktive eller destruktive? Dette er
muligvis et noget firkantet spørgsmål, men det er ikke desto mindre et grundlæggende og naturligt
spørgsmål. Hvorvidt arbejdsmarkedspolitikken har positive eller negative konsekvenser afhænger
naturligvis af det givne mål og af analyseobjektet. Dette speciale vil afdække konsekvenserne af
arbejdsmarkedspolitikken for de arbejdsløses identitet. Udgangspunktet er et medborgerperspektiv
på identitet, således at det normative mål bliver at sikre en grundlæggende identitetsmæssig
ligeværdighed blandt samfundets borgere.
Den dominerende politiske diskurs om arbejdsmarkedspolitik og arbejdsløshed er fokuseret på at få
de arbejdsløse tilbage i beskæftigelse hurtigst muligt, hvor de arbejdsløse skal motiveres,
disciplineres eller ”opgraderes” således, at de er klar til at komme tilbage i beskæftigelse hurtigst
muligt. Med udgangspunkt i dette beskæftigelsesfokus kan der udarbejdes store udredninger af
arbejdsløshedsydelsernes programmatiske struktur, og hvorvidt de fremmer eller forhindrer
beskæftigelse (Beskæftigelsesministeriet 2006; Arbejdsministeriet 1989), og man kan eksempelvis
belyse kommunernes beskæftigelsesindsats overfor kontanthjælpsmodtagere (Stigaard m.fl. 2006),
og forskellige typer af økonomiske incitamenter, og hvorvidt de virker eller ej (Rosholm 2006).
Dette perspektiv er måske ikke er så overraskende med udgangspunkt i almindelige
makroøkonomiske mål. Ligeledes er arbejdsløshed ofte i den politiske diskurs blevet set som den
centrale indikator, om ikke den eneste, når begreber som marginalisering og inklusion/ekslusion i
samfundet anvendes, hvor arbejdsmarkedet altså gøres til det vigtigste område for samfundsmæssig
deltagelse (Born og Jensen 2002).
I et medborgerperspektiv er målene dog lidt bredere, også når det gælder samfundsmæssig
deltagelse. Som specialet vil uddybe senere vedrørende de forskellige dimensioner af
medborgerskabet er identitet en lige så vigtig del af det at være medborger (Lister 1998), der
desværre er lidt glemt og forsømt i litteraturen. Det at være medborger indenfor traditionen
inspireret af T.H. Marshall er en status, der er ”bestowed upon those who are full members of a
society” (Marshall 1950: 18), og det fulde medborgerskab er baseret på lighed borgerne imellem
hvad angår mulighederne for individuel udfoldelse og samfundsdeltagelse. Arbejdsløshed en
begivenhed, der i et samfund udelukkende baseret på den kapitalistiske markedsøkonomi vil kunne
ramme den enkelte hårdt hvad angår materielle livsbetingelser, generelle udfoldelses- og
deltagelsesmuligheder i samfundet, og også identitet. Med andre ord kan arbejdsløshed have
6
negative konsekvenser for den enkeltes medborgerskab. Politikker overfor de arbejdsløse er en
traditionel hjørnesten i velfærdsstatens socialpolitik med henblik på at sikre de arbejdsløses
muligheder for at være medborgere. Arbejdsløshed er således, sammen med alderdom, en af de
sociale begivenheder, der var udgangspunkt for udbygningen af velfærdsstaten i de fleste moderne,
industrialiserede lande (Goul Andersen 2001). Det medborgerskabsorienterede perspektiv på
arbejdsløshed ser marginalisering som noget, der kan undgås vha. social policy, og arbejdsløshed
behøver ikke nødvendigvist at være synonymt med tab af medborgerskab. Social policy, eller den
politik der føres overfor de arbejdsløse, kan således i høj grad influere i hvilken grad arbejdsløshed
medfører medborgerskabsmæssig marginalisering. Dette er baggrunden for at specialet vil inddrage
nogle af de vigtigste områder i arbejdsmarkedspolitikken og betydningen heraf for de arbejdsløses
identitetsmæssige medborgerskab.
Arbejdsmarkedspolitikken er forum for en stadig diskursiv kamp om de arbejdsløse (Halvorsen
1999). Klassiske diskursive antagonismer er eksempelvis på den ene side den diskurs, der ser
arbejdsløshed som noget, der medfører social elendighed og marginalisering uden for den enkeltes
kontrol, hvilket i højere grad fordrer en generøs socialpolitik til at afbøde og afhjælpe dette. På den
anden side kan arbejdsløshed ses som noget, der i høj grad kan kontrolleres eller afhjælpes af den
enkelte selv, hvilket fører til betoning af økonomiske incitamenter til at søge tilbage i arbejde og
andre instrumenter, der gør ”passiv forsørgelse” mindre attraktivt. Disse diskursive kampe,
kombineret med andre væsentlige faktorer, som eksempelvis de økonomiske konjunkturer, har
medført en arbejdsmarkedspolitik, der i realiteten er en blanding af forskellige former for
arbejdsmarkedspolitik, hvor vægtningen mellem de forskellige instrumenter stadigt forandrer sig. I
et medborgerskabsperspektiv siger vi, at der til det at være arbejdsløs er knyttet både er rettigheder,
eksempelvis et vist ydelsesniveau, og pligter, eksempelvis krav om aktivering eller jobsøgning, og
at vægtningen mellem og indholdet af disse rettigheder og pligter forandrer sig. Således tildeles de
arbejdsløses et væld af både rettigheder og pligter som følge af politiske forandringer over tid.
Specialet vil således analysere effekten af nogle af de vigtigste områder i
arbejdsmarkedspolitikken, som udtryk for tildelte rettigheder og pligter, der møder de arbejdsløse,
og disses konsekvenser for deres medborgeridentitet. Specialet vil definere og udvikle
identitetsbegrebet, herunder nogle specifikke dimensioner af identitet. Dette gøres da denne
dimension forekommer underbelyst og ofte mere implicit i medborgerskabslitteraturen. Endvidere
indgår identitet indgår i et samspil med de mere velkendte dimensioner af medborgerskabet, de
7
allerede nævnte rettigheder og pligter samt deltagelse. En stærk medborgeridentitet, både indadtil
og udadtil, er således nødvendig for at kunne deltage og agere som medborger på lige fod med
andre, hvilket er en vigtig årsag til at netop denne dimension af medborgerskabet ikke bør være
underbelyst.
1.1 Problemformulering - og elementerne til besvarelse heraf
Som det fremgår af introduktionen er formålet med dette speciale at afdække konsekvenserne for
den arbejdsløses medborgeridentitet af nogle af vigtigste politikker, der føres overfor de arbejdsløse
på dagpenge og kontanthjælp. Disse politikker udtrykker i et medborgerskabsperspektiv de
rettigheder og pligter, som de arbejdsløse tildeles.
To hoveddimensioner af medborgerskabet er således blevet nævnt, nemlig deltagelse og identitet.
Disse dimensioner og deres relation til medborgerskabet vil blive beskrevet mere indgående senere.
Vigtigst for dette speciales fokus er dog, at identitet omfatter næsten alle aspekter af borgerens
orienteringer og opfattelser, både indadtil og udadtil (Goul Andersen 2005). Identitet indadtil
vedrører selvopfattelse, selvtillid, følelsen af kontrol over eget liv, mv., og vil blive benævnt
personlig identitet. Identitet udadtil vil blive benævnt social identitet, og denne har sine to
underdimensioner, vertikal identitet og horisontal identitet. Vertikal identitet omfatter relationen til
autoriteter og det politiske system, mens horisontal identitet vedrører relationen til andre
medborgere, f.eks. social tillid, stigmatisering, mv.
Ovennævnte intention med specialet ud fra et medborgerperspektiv kommer konkret til udtryk ved
følgende problemformulering:
Elementerne i dette speciales undersøgelse er således først og fremmest, som beskrevet i
problemformuleringen og introduktionen, de arbejdsløses identitet, herunder de tre ovennævnte
dimensioner af identitet. Dertil kommer de politikområder, og de tilknyttede rettigheder og pligter,
der har konsekvenser for denne identitet. Som det fremgår af problemformuleringen vil disse være
henholdsvis aktiveringspolitikken samt selve den økonomiske ydelse, man modtager som
8
Hvilke effekter har arbejdsmarkedspolitikken, i form af de rettigheder og pligter som de
arbejdsløse tildeles i forbindelse med aktivering og økonomisk kompensation, for deres
identitet som medborgere?
arbejdsløs. Udvælgelsen, udviklingen og analysen af alle disse elementer udspringer som
understreget af en medborgerskabstilgang.
Disse to områder af arbejdsmarkedspolitikken er udvalgt fordi de først og fremmest er to vigtige
kerneområder, der tilsammen spænder fra rettighed til pligt. En klassisk socialpolitisk rettighed i
forbindelse med arbejdsløshed er således selve den økonomisk ydelse man tildeles i form af en
overførselsindkomst af en vis generøsitet, tidsperiode, mv., og hertil er knyttet en række pligter,
herunder krav om aktivering, rådighed overfor arbejdsmarkedet, mv. Her udvælger vi således selve
ydelsens beløbsmæssige generøsitet, og aktiveringspolitikken. Førstnævnte er udtryk for en klassisk
rettighed i en medborgerskabsoptik, mens sidstnævnte kan argumenteres at være udtryk for både
pligt og rettighed. Som det senere vil blive beskrevet i afsnit 5.3 vedrørende selve analysen af
aktivering, er en af hovedtendenserne i nyere dansk arbejdsmarkedspolitik dog en styrkelse af
pligtdimensionen af aktivering.
Hensigten er således, at undersøge hvilke konsekvenser, positive eller negative, disse rettigheder og
pligter måtte have for den enkeltes identitet. Eksempelvis kan man spørge om generøse ydelser er
positivt eller negativt for de enkelte dimensioner af identitet, dvs. selvopfattelse indadtil og
orientering udadtil, horisontalt såvel som vertikalt. Ligeledes vil spørgsmålet være, hvorvidt
aktivering har positive eller negative konsekvenser for identiteten som medborger.
For at besvare problemformuleringen vil projektet operationalisere teori til at hjælpe med at forklare
og uddybe, hvorledes medborgernes identitet kan påvirkes af de rettigheder og pligter de tildeles.
Som det senere vil blive beskrevet mere indgående vil projektet skelne mellem to hovedtyper af
teori til besvarelse af problemstillingen, idet disse kan udfylde den manglende forbindelse mellem
medborgerskabets øvrige dimensioner og identitet. Den ene hovedtype beskriver hvorledes de
tildelte rettigheder og pligter kan påvirke offentlighedens holdning til, og opfattelse af, de
arbejdsløse, og dermed også de arbejdsløses identitet, idet identitet skabes i den sociale interaktion.
Den anden hovedtype vil hjælpe med at forstå hvorledes de tildelte rettigheder og pligter kan
påvirke identiteten direkte. Den førstnævnte teoriretning er hentet fra den komparative
velfærdsforskning vedrørende sociale politikkers effekt på holdninger og opfattelser, inspireret som
denne er af den normative nyinstitutionalisme. Den sidstnævnte er hentet fra på den ene side
institutional identities-tilgangen, med sit fokus på institutionalisering af identiteter i det
postmoderne samfunds mange sociale institutioner, og på den anden side empowerment-tilgangen,
der understreger hvorledes sociale politikker kan bidrage til mægtig- og myndiggørelse af individets
9
identitetsmæssige resurser. Det fælles fundament for alle disse teoriretninger vil være et
grundlæggende udgangspunkt i identitet som noget, der skabes socialt i den enkeltes interaktion
med omverdenen.
Projektets empiri og metodiske grundtilgang vil være kvantitativ. Dette skyldes grundlæggende, at
formålet er empirisk at teste effekterne for identitet af ovennævnte politikker, og dermed med en vis
ekstern validitet at kunne generalisere bredt vedrørende resultaterne for netop de mulige
kausalsammenhænge, der på forhånd er defineret. Det empiriske udgangspunkt er datasættet fra
undersøgelsen ”Arbejdsløshed, tilbagetrækning og medborgerskab” fra 1999. Selvom datasættet
ikke længere er helt nyt indeholder det nogle unikke og hidtil uudnyttede variable, der er indikatorer
for alle tre identitetsdimensioner. På baggrund af disse variable vil der i analysen blive konstrueret
indeks for personlig identitet, horisontal social identitet, og vertikal social identitet. Primært vil
identitetsdimensionernes sammenhæng med variable, der på forskellig vis er relateret til aktivering
og økonomisk situation, blive analyseret via statistisk regression. Empiri og den metodiske
anvendelse heraf beskrives mere indgående i afsnit 4.
1.2 Specialets struktur
I kapitel 2 vil fokus være på at gå mere i dybden med de forskellige dimensioner af
medborgerskabet og dets indhold, herunder først og fremmest identitet som dimension af
medborgerskabet. Kapitlet vil beskrive dette med udgangspunkt i den klassiske
medborgerskabslitteratur, herunder især T.H. Marshalls betragtninger herom. Slutteligt runder
kapitlet af med at beskrive de væsentligste fokusområder i den nyere litteratur og understreger, at
medborgerskab er et normativt redskab, der kan benyttes til at bedømme policies vedrørende deres
evne til at sikre det lige medborgerskab. I kapitel 3 udfoldes specialets egentlige teoriapparat, med
henblik på at forstå hvilke processer, der kan gøre sig gældende, når forskellige policies kan forme
identiteten hos de medborgere, som disse policies er rettet mod. Udgangspunktet vil være, at
identitet formes i den sociale interaktion, og der vil blive skelnet mellem en sociologisk og
socialpsykologisk tilgang til at beskrive den sociale skabelse af identitet. Disse to grundtilgange vil
benyttes til at beskrive hvorledes tildelte rettigheder og pligter kan forme den enkeltes identitet
direkte og indefra via selvopfattelsen, eller indirekte og udefra ved at forme omverdenens opfattelse
af den enkelte medborger.
10
I kapitel 4 vil analysens empiriske redskaber blive beskrevet mere indgående, herunder specialets
kvantitative empiri og den form for statistiske metode, der vil blive anvendt. Kapitlet indledes dog
med en kort teoretisk opsamling og beskrivelse af specialets analysemodel.
Kapitel 5 omfatter specialets egentlige analyse. Denne vil blive opdelt i tre hovedafsnit. Det første
afsnit vil deskriptivt fokusere på den identitet som er forbundet med tilhøre gruppen af
kontanthjælps- eller dagpengemodtagere, samt beskæftigede. Disse er de statusbetegnelser, der er
udgangspunktet for hvilke rettigheder og pligter, der gør sig gældende for den enkelte. I næste
afsnit vil fokus være på aktiveringsdeltagelsens betydning for medborgeridentitet. Det sidste afsnit
vil beskæftige sig med betydningen for medborgeridentitet af niveauet af den økonomiske
kompensation ved arbejdsløshed.
Slutteligt vil specialet konkludere på disse empiriske fund og sætte dem ind i specialets teoretiske
kontekst. Formålet vil naturligvis være at konkludere på den positive eller negative betydning for
medborgeridentiteten af ovennævnte politikker. Endvidere vil specialet forsøge at afdække hvorvidt
det er muligt at sige noget om hvilke teoretiske processer, der ligger bag disse positive eller
negative effekter for medborgeridentiteten.
2. Medborgerskab som teoretisk udgangspunkt og analyseredskab
Medborgerskab er som understreget i kapitel 1 det udgangspunkt, hvorfra konsekvenserne af
politikken overfor de arbejdsløse vil anskues, ligesom det er det analyseredskab, hvormed vi vil
skelne mellem dimensioner som medborgeridentitet og tildelte rettigheder. Derfor vil de følgende
afsnit i kapitel 2 have fokus på at uddybe hvori medborgerskabet består, og sammenhængen mellem
disse aspekter eller dimensioner af medborgerskab.
2.1 Medborgerskab – mere end formelle rettigheder. Deltagelse og identitet.
Distinktionen imellem de forskellige medborgerskabsdimensioner er allerede blevet foregrebet og
nævnt adskillige gange fordi den er så central. Det er selvsagt også nødvendigt med en mere
konkret forståelse af hvad der egentlig ligger i begrebet identitet når det operationaliseres i et
medborgerskabsperspektiv.
Typisk forbindes medborgerskab med rettigheder og pligter. En ting er dog de formelle rettigheder,
mens noget andet kan være den faktiske realisering af disse med henblik på at fungere som en
medborger, der kan udnytte sine muligheder for samfundsmæssig deltagelse. Man kan således
11
skelne mellem det formelle medborgerskab, som det sikres gennem rettigheder, og det substantielle
medborgerskab, dvs. den faktiske realisering af medborgerskab, hvilket også er en hyppig kritik af
Marshall’s fokus på rettigheder (Brubaker 1992). Hvis man vil anvende en bredere forståelse af
medborgerskabet for arbejdsløse end blot de formelle rettigheder, der er knyttet til det at være
arbejdsløs, er det nødvendigt at skabe nogle veldefinerede dimensioner af medborgerskabet. I
specialet vil disse være førnævnte rettigheder og pligter, sociale betingelser, identitet og endelig
deltagelse.
Til medborgerskab kan man således tilføje mindst to dimensioner udover de formelle rettigheder,
nemlig deltagelse og identitet (Lister 1998), der vedrører den faktiske realisering af
medborgerskabet. Med policy-analytiske begreber kan det også udtrykkes sådan, at formelle
rettigheder vedrører velfærdsstatens output, mens deltagelse og identitet beskæftiger sig med om
man opnår det ønskede outcome i et medborgerperspektiv (Goul Andersen 2005). I et
medborgerperspektiv er forventningen, at disse output fører til de ønskede outcomes i form af det
fulde medborgerskab hvad angår deltagelse og identitet. Medborgerskab har således også fokus på
deltagelse i bred forstand, ikke blot på arbejdsmarkedet, men også socialt og politisk. Med
udgangspunkt i deltagelse kan man undersøge forbindelsen mellem arbejdsløshed og
samfundsdeltagelse (Jahoda 1982), eller den betydning arbejdsmarkedspolitikken har for deltagelse
som medborger (Clement 2004a). Målet med at tildele sociale rettigheder til de arbejdsløse er netop
at undgå negative effekter for samfundsdeltagelsen. Identitet som medborgerskabsdimension er ikke
så eksplicit i den klassiske forståelse af medborgerskab, der havde mere fokus på sociale
rettigheder, og hvorledes dette afbøder materiel og deltagelsesmæssig marginalisering. Til de
ovennævnte dimensioner sociale rettigheder, deltagelse og identitet kan ydermere tilføjes sociale
betingelser som en form for intervenerende variabel mellem de formelle rettigheder og den
indflydelse det har på identitet og deltagelse (Goul Andersen 2005). Sociale betingelser vedrører de
omstændigheder i bred forstand, som oftest socioøkonomiske levevilkår, der kan være med til at
betinge identitet og deltagelse.
Her vil der således blive taget udgangspunkt i dimensionerne sociale rettigheder, sociale
betingelser, identitet og deltagelse. Som nævnt ovenfor tager dette udgangspunkt i en policy-
analytisk distinktion mellem output og outcomes, hvor output, i form af de formelle sociale
rettigheder, påvirker identitet og deltagelse, som er indikatorerne på realiseringen af det fulde
12
Rettigheder og pligter Sociale betingelser
Deltagelse
Identitet
(Markedet)
medborgerskab. Denne påvirkning sker gennem den intervenerende variabel i form af de sociale
betingelser:
Figur 2.1: Dimensioner af medborgerskabet
Sociale rettigheder og pligter: Rettigheder og pligter vedrører både civile, politiske og sociale
rettigheder. Målet er at afdække i hvor høj grad den politiske udformning af disse rettigheder
styrker de berørtes status som lige medborgere. Dette vedrører den formelle policy, eller den
institutionelle og programmatiske struktur af arbejdsmarkedsområdet. Fokus er hermed på de
velkendte rettigheder og pligter fra analyse af social policy, herunder tildelings- og
udmålingskriterier, varighed, generøsitet, og endvidere krav og pligter rettet mod den arbejdsløse.
Som nævnt ovenfor vedrører rettigheder i et policyanalytisk perspektiv det socialpolitiske output.
En vigtig pointe, som er kendt fra implementeringsforskningen, vil være, at den faktiske
administration af love og regler, som den udøves af frontlinjemedarbejderne, der håndhæver disse,
og udgør den arbejdsløses kontakt med systemet, også er afgørende for de sociale rettigheder som
de i praksis kommer til udtryk (Lipsky 1980) (Goul Andersen 2005).
Det er mere præcist at tale om rettigheder og pligter end blot rettigheder (rights), idet man således
dækker hele spektret hvad angår sociale politikker. Hvad enten man benævner det rettigheder og
pligter, eller det kortere rettigheder, eller rights, er det dog klart at social policy omfatter både
rettigheder og pligter. De fleste former for social policy befinder sig i et evigt spændingsfelt mellem
rettigheder og pligter, og balancen mellem dem ændres hele tiden som et følge af
policyforandringer. Selvom T.H. Marshall ofte blot benyttede termen rights ignorerede Marshall
ikke balancen mellem rettigheder og pligter, selvom han af og til kritiseres for det. Marshall
betonede, at enhver ret til at modtage involverede en forpligtigelse til at give, ligesom han betonede
”the duty to work” (Marshall 1950:45). Marshall skelnede imellem compulsory og vague duties. De
klarere, obligatoriske pligter er de pligter, der formelt er bundet til medborgerrettighederne, som
eksempelvis at betale skat, at tage uddannelse, eller hvad der nu ellers formelt måtte være bundet til
13
de rettigheder man tildeles. Vague duties omfattede for Marshall ”(…) the general obligation to live
the life of a good citizen, giving such service as one can to promote the welfare of the community”
(Marshall 1950: 45). Det er værd at bemærke Marshalls udgangspunkt i et ønske om at skabe gode
medborgere eller gentlemen, der deltager i fællesskabet eller samfundet, og bidrager til dets
velfærd. Marshall havde således blik for samfundsdeltagelse, og besad noget der minder om
republikanske samfundsidealer.
Sociale betingelser: De sociale betingelser omfatter oftest socioøkonomiske aspekter af velfærd.
Således vedrører det den økonomiske situation og leveforhold som bolig, helbred, misbrug, mv..
Studier af social depravation i forbindelse med sociale begivenheder fokuserer ofte på sociale
betingelser, og fokus vil således netop være på socioøkonomisk situation i mere eller mindre bred
forstand. Det er veldokumenteret hvorledes mange arbejdsløse har svære sociale betingelser, og
hvorledes især kontanthjælpsmodtagerne og gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige i vidt
omfang har problemer udover arbejdsløshed (Beskæftigelsesministeriet 2006; Bach og Petersen
2007; Bach og Boll 2003).
Denne væsentlige rammebetingelse for medborgerskabet er det område, der søges påvirket eller
forbedret for den enkelte arbejdsløse via klassisk socialpolitik, både med henblik på at afhjælpe
konsekvenserne af arbejdsløshed, men også med henblik på senere beskæftigelse. Sociale
betingelser er en konsekvens af den gældende socialpolitik, men også den gældende
markedssituation, herunder eksempelvis konjunktursituationen. I et medborgerperspektiv er
spørgsmålet i hvor høj grad man via socialpolitik kan afbøde evt. negative konsekvenser af
individets situation på markedet for at sikre medborgerskabet. Som det er blevet understreget er
disse sociale betingelser ikke et mål i sig selv, men et middel til at sikre deltagelse og identitet som
medborger. Dette skyldes, at individuelle forskelle i sociale betingelser påvirker effekten af
rettigheder og pligter på deltagelse og identitet, hvorfor det i ovenstående figur er en
mellemkommende variabel.
Deltagelse: Deltagelsesbegrebet er bredt, og vedrører alle former for deltagelse, både socialt,
økonomisk og politisk. Som medborger i samfundet kan man i et eller andet omfang deltage i begge
disse hovedsfærer, ligesom man kan være ekskluderet fra deltagelse. Gallie og Paugams (2000)
tredelte klassificering i primær, sekundær og tertiær deltagelse kan i princippet rumme det meste af
spektret, idet primær deltagelse udgøres af familierelationer, sekundær deltagelse består i andre
sociale netværk, og endelig tertiær deltagelse, der er defineret ved medlemskab af organisationer og
14
foreninger. Mindre formaliserede og mere indirekte deltagelsesformer kan i princippet også
inkluderes, herunder fritidsaktiviteter og alle former for politisk deltagelse i bredere forstand.
2.11 Identitet som dimension af medborgerskabet: Identitet omfatter subjektive selvopfattelser
og orienteringer i bred forstand. Denne dimension af medborgerskabet er ikke så eksplicit eller
veludviklet i medborgerskabslitteraturen, hvor fokus som nævnt især er på deltagelse, men det må
antages, at selvopfattelse indadtil, samt orienteringer udadtil udgør en væsentlig påvirkende
forudsætning for deltagelse som medborger, og at samfundsdeltagelse på sin side også påvirker
medborgerens identitet.
Indenfor socialpsykologien og sociologien skelnes der mellem social identity og personal identity,
som udtrykker forskellige aspekter eller dimensioner af den enkeltes identitet (Luhtanen & Crocker
1992; Tajfel 1981). De vil her fremover blot blive kaldt social identitet og personlig identitet.
Personlig identitet vedrører personlige aspekter, såsom selvopfattelse og selvtillid, mens social
identitet vedrører interpersonelle relationer udadtil, og endvidere også relationer og tilhørsforhold til
forskellige grupper, f.eks. om den enkelte identificerer sig selv som katolik, venstrefløjsaktivist,
indvandrer eller arbejdsløs. Denne distinktion mellem ydre og indre aspekter af identitet er klassisk,
og eksempelvis George Herbert Mead (1934) skelnede mellem det sociale ”me”, de udsagn og
opfattelser, som man besidder om sig selv i forskellige sociale kontekster, og fornemmelsen af det
private selv, ”I”, som er stærkt afhængig af den sociale interaktion. Erving Goffman (1959)
skelnede ligeledes mellem ”frontstage”, den offentlige præsentation af vores selv, og ”backstage”,
det private selv. Hverken Goffmans eller Meads ydre og indre aspekter af identitet er helt synonyme
med social og personlig identitet i dette projekt, men det er således langt fra en ny skelnen.
Det skal bemærkes, at enkelte ser førnævnte gruppetilhørsforhold som udtryk for en særskilt
dimension i form af collective identity (Luhtanen & Crocker 1992), der er adskilt fra social identitet,
mens social identitet så alene refererer til interpersonelle relationer. Her vil vi dog alene skelne
mellem personlig identitet indadtil og social identitet udadtil. Det kan også siges, at vi her ikke
beskæftiger os med andre kollektive gruppeidentiteter udover den som arbejdsløs, og hvorvidt dette
har betydning for den personlige og sociale identitet. Dette gøres selvfølgelig med en bevidsthed
om, at den enkelte kan besidde adskillige andre kollektive identiteter. Individet kan ses sig selv som
både arbejdsløs, indvandrer, socialist, homoseksuel og Beatles-fan på samme tid.
15
Der vil her blive skelnet mellem to aspekter af social identitet udadtil, nemlig vertikal og horisontal
identitet. Vertikal identitet indbefatter relationen til autoriteter og det politiske system, som det er
kendt fra en klassisk politisk kultur-tilgang. (Almond & Verba 1963). Dette betyder, at eksempelvis
holdninger, orienteringer, resurser og efficacy, alle i forhold til det politiske system, bliver
relevante. Horisontal identitet vedrører relationen til andre medborgere, eksempelvis i form af social
tillid, opfattelse af stigmatisering, mv. Det kan også siges, at vi udvider social identity en anelse i
forhold til den klassiske socialpsykologiske forståelse heraf, og tilføjer en politologisk dimension,
der vedrører den vertikale orientering udadtil mod det politiske system.
Selvom identitet som dimension ikke er så velbeskrevet, har eksempelvis Erik Allardt (1975) i
nordisk velfærdsforskning betonet et bredere velfærdsbegreb. Her kan man i høj grad sidestille hans
”at være” dimension med den her betegnede identitetsdimension, selvom Allardt altså ikke tog
eksplicit udgangspunkt i medborgerskabet. Inden for medborgerskabstraditionen har Hannah Arendt
gjort sig tanker om relationen mellem det at udøve medborgerskab, og den effekt det har på
individet (Arendt 1963; 1958). Frie politiske rettigheder var for Arendt ikke noget der var
naturgivent som det er indenfor den klassiske liberale tænkning, men i stedet et kulturelt resultat,
der former individet som medborger gennem deltagelse, og udstyrer det med en identitet som
medborger, en fornemmelse for politisk agency og efficacy (Passerin d’ Entrèves 1992). Derved
betoner hun således, at der er en relation eller gensidig nødvendighed mellem deltagelse og
identitet, selvom hun ikke eksplicit taler om identitet som en separat dimension af medborgerskab.
Indenfor den republikanske og deltagelsesdemokratiske tradition ses deltagelse på mange måder
som et mål i sig selv, fordi det både skaber en individuel identitet som medborger, og et kollektivt
”vi”, hvor der kan skabes en fælles bevidsthed og identitet vedrørende samfundets anliggender
(Pitkin 1972). Af ovenstående følger, at Hannah Arendt som medborgerskabstænker lægger vægt på
deltagelsens gavnlige effekter for identiteten som medborger, og det samme gør tænkerne i den
republikanske og deltagelsesdemokratiske demokratitradition. Derved gøres identitet til noget, der
skabes eller påvirkes af deltagelse, og deltagelse er den primære medborgerskabsdimension. Det
kan i lige så høj grad argumenteres, at identitet er noget, der ligeledes kan påvirke deltagelse som
medborger, eller være en forudsætning herfor, altså kort sagt at de to dimensioner er gensidige.
Ovenstående illustrerer den manglende udvikling af identitet som selvstændig dimension i et
medborgerskabsperspektiv. Dette speciale vil senere redegøre for to grundlæggende tilgange til
måden hvorpå identitet skabes socialt, henholdsvis en mikrosociologisk og en socialpsykologisk
16
tilgang, som er udgangspunkterne for de teorier specialet vil inddrage med henblik på at beskrive
hvorledes de konkrete policies overfor arbejdsløse kan påvirke deres identitet.
2.2 Nyudviklinger indenfor medborgerskabstænkningen – og medborgerskab
som normativ målepind
Meget mere kan naturligvis siges og skrives om medborgerskab i dag, men ovenstående udgør det
relevante med henblik på at definere nogle særskilte dimensioner af medborgerskab til brug for
kategorisering af specialets empiri.
Det er ikke tilfældigt at de ovenstående dimensioner af medborgerskabet primært er hentet fra en
feministisk medborgerskabstænker som Ruth Lister, idet den feministiske tradition netop har skarpt
blik for manglerne ved den klassiske medborgerskabstænkning, herunder også Marshall, idet den
klassiske litteratur kommer fra en kontekst hvor mænd var samfundsborgere. Meget sigende er
eksempelvis T.H. Marshalls udgangspunkt i A. Marshalls formuleringer om, at medborgerskab er
noget, der gør alle til sande ”gentlemen”. Ruth Lister (1997) tager således som så mange
feministiske tænkere udgangspunkt i, at samfundsdeltagelse er meget mere end politisk deltagelse i
det klassiske demos, hvor oplyste mænd samles i et forum for løsning af samfundets politiske
problemer.
Der findes naturligvis flere nye tanker end blot den lidt misforståede kritik af at Marshall ikke
havde blik for mere end blot rettigheder. De væsentligste nye bidrag til medborgerskabstænkningen
tager ofte udgangspunkt i den måske væsentligste kritik af T.H. Marshall, nemlig at han opstillede
en teori for medborgerskabets udvikling, som er nem at kritisere (Mann 1987). Idet han opererede
med en tilsyneladende funktionalistisk betragtning om måden hvorpå civile rettigheder medfører
krav om politiske rettigheder, som igen medfører sociale rettigheder, er det relativt nemt at påpege
at det ikke altid er tilfældet i alle samfund, og at udviklingen kan gå både frem og tilbage hvad
angår udviklingen af rettigheder. Denne kritik har som regel et ønske om at udvikle en mere holdbar
samfundsteori for medborgerskab, hvor forskellige udviklingsmuligheder for medborgerskab sættes
i system, eksempelvis som i Turner (1992).
Disse væsentlige videreudviklinger og kritikpunkter af den klassiske medborgerskabslitteratur er
værd at bemærke sig, men i dette speciale vil de ikke blive anvendt i større omfang, da formålet
ikke er anvende medborgerskab som en samfundsteori om hvorledes medborgerskab kan udvikle
sig, men som et perspektiv hvorfra social policy skal anskues. De forskellige dimensioner af
17
medborgerskabet kan således blive et redskab til at belyse policy-forandring (Jensen og Pfau-
Effinger 2005). I den komparative velfærdsforskning har det til tider været et problem, at der har
været en række forskellige måder at definere ”forandring” på, der ofte er temmelig implicitte og
ureflekterede (Goul Andersen 2007), men her vil udgangspunkt være i medborgerskabets
dimensioner.
Bag anvendelsen af medborgerskab som perspektiv ligger også et normativt formål med det mål for
øje, at støtte medborgernes potentiale for at sikre deres reelle lige muligheder, for at udvikle deres
potentiale som medborgere. Implicit i dette speciale ligger således et normativt udgangspunkt i, at
den gode policy er den policy, der fremmer medborgerskab og samfundsmæssig deltagelse. Det kan
således siges, at der bag et udgangspunkt i medborgerskab som policyanalytisk redskab ligger en
måde hvorpå man kan forsøge at opfylde Harold Laswells opfordring til, at policyanalyse bør være
normativ. Han opfordrede netop til at gøre nogle værdier eksplicitte, for at de på den måde kan
indgå i forskningen med henblik på at vurdere disse policies (Laswell 1951). Marshall selv udtrykte
det således, at medborgerskab også kan ”(…) create an image of an ideal citizenship against which
achievement can be measured and towards which aspiration can be directed” (Marshall 1950: 18)
2.3 Medborgerskab og social policy – en normativ vision for velfærdsstaten og
måden hvorpå medborgerskabet sikres
Som betonet ovenfor, og som det vil uddybes herunder, anviser et udgangspunkt i T.H. Marshalls
medborgerperspektiv på mange måder en konkret politisk vision for medborgerskab og hvilken type
af social policy, der formodes at sikre medborgerskabet blandt en gruppe som de arbejdsløse,
herunder også deres identitet som medborgere.
Medborgerskab kan på mange måder være et taknemmeligt bredt begreb, idet eksempelvis det
klassiske udgangspunkt i rettigheder ikke specifikt determinerer hvilken type rettigheder individet
skal tildeles (Marshall 1950), og medborgerskab forstået som rettigheder og pligter i bred forstand
kan omfatte næsten alle ideologiske opfattelser af hvori medborgerskabet og dets individuelle
rettigheder og pligter bør bestå (Lister 1997). T.H. Marshall anerkendte denne rummelighed, idet
han selv tog udgangspunkt i Alfred Marshall, hvis klassiske medborgerskabsbetragtninger faktisk
havde en vis skepsis mod opbygningen af en velfærdsstat.
Udgangspunktet for dette speciale er dog, som antydet herover, at der er grænser for den
taknemmelige rummelighed i medborgerskabsbegrebet når udgangspunktet tages i T.H. Marshall,
18
der har været så dominerende indenfor den tænkningen om medborgerskab. Fuldt medborgerskab i
en sådan optik indebærer en omfattende og universel velfærdsstat, der søger at bekæmpe markeds-
eller klassebestemte uligheder for at sikre reelle lige muligheder for at deltage i samfundslivet. Den
vigtigste årsag hertil ligger i Marshalls tredeling mellem civile, politiske og sociale rettigheder, og
hans forståelse af disse rettigheders indhold. De blev defineret således: ”The civil element is
composed of the rights necessary for individual freedom – liberty of the person, freedom of speech,
thought and faith, the right to own property, and the right to justice (…) By the political element I
mean the right to participate in the exercise of power (…) By the social element I mean the whole
range from the right to a modicum of economic welfare and security to the right to share to the full
in the social heritage and to live the life of a civilized being according to the standards prevailing in
society (Marshall 1950:8). Sociale rettigheder burde, som det til dels fremgår af citatet, ifølge T.H.
Marshall være ret omfattende, idet de omfatter økonomisk velfærd og retten til at leve i
overensstemmelse med samfundets normer for et civiliseret liv. Denne formulering siger i sig selv
ret beset ikke nøjagtig hvilken form for velfærdsstat, der politisk bør stræbes efter, men i
Citizenship and Social Class er det tydeligt, at pilen peger på det, der senere i den komparative
velfærdsforskning blev benævnt den universelle velfærdsstat. T.H. Marshall slår heri gentagne
gange fast, at modsætningen til medborgerskab er et klassesystem baseret på ulighed, hvorimod
medborgerskab fundamentalt set er et system baseret på lighed: ”Social class, on the other hand, is
a system of inequality” (Marshall 1950:18). Ifølge Marshall vil sociale rettigheder ikke blot
understøtte det kapitalistiske klassesystem, men tværtimod transformere det. Marshall udtrykker
dette ved en metafor, der beskriver sociale rettigheder som noget der transformerer den
markedsøkonomiske skyskraber med sine mange etager til en mere egalitær bungalow (Ibid).
Selvom medborgerskabets rettigheder således kan være mange ting anviste Marshall faktisk en
vision for medborgerskab, der er normativ. Dette udtrykkes bedst ved Marshalls ovennævnte
metafor om medborgerskab som noget, der transformerer den markedsøkonomiske skyskraber til en
mere egalitær bungalow, uanset hvor elegant man nu måtte mene denne metafor måtte være. Kernen
er visionen om ligestillede medborgere, hvor deres sociale klassestatus, som den er et resultat af
markedsøkonomien, ikke dikterer deres muligheder for at udfolde deres potentiale og muligheder
som medborgere.
Sikringen af sociale rettigheder ved helt grundlæggende at søge at frigøre individet fra de
klassestrukturer, der opstår i kølvandet på den kapitalistiske økonomi som institution er dog ikke et
19
mål i sig selv i et medborgerskabsperspektiv, men et nødvendigt middel til sikre lighed i bredere
forstand på basis af en ”(…)conception of equal social worth” (Marshall 1950:24). Dette
understreger, at social policy og måden hvorpå velfærdsstaten institutionelt indrettes er et middel til
at sikre, at medborgerne også føler sig socialt ligeværdige. Betoningen af social ligeværdighed i
bredere forstand end den snævert økonomiske forstand understreger hvorledes identitet kan
påvirkes af måden hvorpå de forskellige politikker institutionelt er indrettet.
3. Velfærdsstaten og sikring af medborgeridentitet
Som understreget herover er identitet som medborger således en ganske fundamental del af
medborgerskabet. Alligevel er spørgsmålet om identitet som medborger, som det fremgik under
beskrivelsen af identitet som dimension, ofte meget stedmoderligt behandlet. Her behandles
identitet, som understreget tidligere, ikke som en særskilt dimension af medborgerskabet, der er
særskilt fra samfundsdeltagelse. Fokus i dette kapitel vil være på at elaborere hvorledes identitet
som selvstændig dimension af medborgerskabet kan skabes og formes.
3.1 Den sociale skabelse af identitet - en socialpsykologisk og en sociologisk
tilgang
Selvom identitet ikke er så veludviklet i medborgerskabslitteraturen, uanset at man er bevidst om at
medborgeridentitet spiller en rolle, er der dog ofte et tydeligt implicit udgangspunkt i en
socialpsykologisk eller sociologisk identitetsforståelse, som der også vil være det i dette speciale.
Hermed menes, at identitet helt grundlæggende er en social størrelse, og at identitet skabes i den
sociale interaktion, der hersker blandt de menneskelige relationer og samfundet generelt. Dette er
ikke på nogen måde en banebrydende eller ny pointe. Eksempelvis beskrev George Herbert Mead
(1934) allerede i begyndelsen af forrige århundrede hvorledes den enkeltes identitet var et socialt
fænomen, som udfolder sig via mange forskellige sociale roller, afhængigt af de forskellige sociale
kontekster hvori den enkelte indgår. Tidligere endnu beskrev Charles Horton Cooley (1902)
hvorledes den enkelte ser sig selv som i et spejl igennem andres øjne, og tilpasser sin adfærd
derefter. I The Presentation of Everyday Self (1959) gik Erving Goffman i dybden med denne
kontrollerede bevidste præsentation af selvet, som alle benytter sig af i forskellige sociale
kontekster, og hvorledes interaktionerne i disse formede selvet.
Her vil vi skelne mellem to grundlæggende perspektiver på den sociale skabelse af identitet, en
socialpsykologisk præget tilgang, der indenfor feltet oftest benævnes social identity-tilgangen, og
20
en mikrosociologisk tilgang, der også kendes som identity-tilgangen (Hitlin 2003; Hogg, m.fl.
1995). Disse skal ikke på nogen forveksles med de tidligere nævnte dimensioner af identitet, social
og personlig identitet, eller social og personal identity. Disse to hovedtilgange fokuserer begge på
både den personlige identitet og sociale identitet, og har et fælles udgangspunkt i at både personlig
og social identitet skabes i den sociale interaktion.
Identity-tilgangen er mikrosociologisk i sit udgangspunkt, og har meget tilfælles med den
symbolske interaktionisme. De symbolske interaktionister lægger vægt på at individet indgår i
forskellige sociale sammenhænge, hvor man konstruerer forskellige sociale roller med det eller de
mennesker, der også indgår i den konkrete sammenhæng (Mead 1934). Mead beskrev hvorledes
selvet er en foranderlig størrelse, og at det ikke giver mening at tale om et uforanderligt, privat selv.
Selvom Mead som tidligere nævnt skelnede mellem de forskellige sociale ”me’s” og det private
selv, ”I”, understregede han, at den enkeltes fornemmelse af hvori dette private selv består, er
stærkt afhængigt af de forskellige me’s, der udfoldes i den sociale intereaktion. Den enkelte når
frem til bestemte opfattelser af selvet og de relationer man har til andre netop igennem den sociale
interaktion.
Hovedpointen i den symbolske interaktionisme er netop, at da individet indgår i en række
forskellige sociale sammenhænge, skabes der flere forskellige roller eller identiteter om man vil, og
den enkelte besidder flere forskellige roller som moder, ven, abejder, m.v. (Stryker 1980). Disse
mange roller eller del-identiteter indgår i et komplekst netværk, hvor nogle er mere fremherskende
end andre, eller har mere saliency (Hogg, m.fl. 1995). De vigtigste roller er de, der i højere grad
influerer den enkeltes egentlige handling i forskellige situationer. En konservativt indstillet mand,
der lægger vægt på sin rolle som forsøger snarere end omsorgsperson, vil således handle ud fra sin
primære rolle som arbejde og forsøger, mens den hjemmegående mor vil agere ud fra netop hendes
primære rolle som omsorgsperson og mor. Omgivelserne reagerer overfor den enkelte i forhold til
denne rolle, og på denne måde bliver disse roller meningsgivende og udstyrer den enkelte med en
identitet. Hvis den enkelte formår at leve op til denne rolle og de normer for adfærd, der er knyttet
hertil, skaber det positivt feedback og giver en grundlæggende positiv selvopfattelse og selvtillid i
forhold til den pågældende rolle, og dermed den enkeltes identitet. Nogle af disse roller er ofte
strukturelt betingede, f.eks. om den enkelte er leder, arbejdsløs, mv., men denne tilgang forfalder
dog ikke til struktursociologisk determinisme, idet der lægges vægt på, at den enkelte kan benytte
sig af intentionelle strategier med henblik på at ændre sin identitet i en ønsket retning (ibid).
21
Individet kan forsøge at forfølge nogle personlige self-enhancement-strategier, der basalt set kan
involvere helt at ændre den personlige situation eller omstændighederne omkring den, eller
strategier, der sigter på at skabe bedre image udadtil af ens evne til at opfylde de givne roller. Dette
fordrer individuelle resurser, hvilket der i litteraturen er nogen grad af enighed om især er betinget
af selvtillid, da dette også gavner følelsen af kontrol og følelsen af de personlige resurser, der skal
til for at ændre en given situation (Crocker m.fl. 1987; Taylor & Brown 1988). Erving Goffman
(1959) understregede ligeledes, at individet kan handle instrumentelt med henblik på at fremstå på
en bestemt måde i forhold til disse roller. Disse intentionelle præsentationer af selvet er netop hvad
der foregår på den sociale frontstage. Med dette og ovennævnte self-enhancement-strategier er det
således vigtigt at understrege, at symbolsk interaktionisme, eller identity-tilgangen, ikke
nødvendigvis er synonymt med en opfattelse af at individet ingen kontrol kan udøve over
identiteten.
Social identity-tilgangen er helt grundlæggende orienteret mod gruppetilhørsforhold, og identitet og
handling her antages i høj grad at udspringe af disse tilhørsforhold. Fra den gruppe hvorfra individet
anskuer verdenen sættes verden i system ud fra bestemte stereotyper og kategoriseringer af sig selv
og omverdenen, herunder også andre grupper i omverdenen. Individer i andre grupper, eller folk i
out-group, er netop i høj grad fokus for stereotypisering og kategorisering fra de enkelte in-group
medlemmer (Tajfel 1982; Hogg, m.fl. 1995). Dette gruppetilhørsforhold udgør en bestemt identitet,
hvormed følger en række præskriptive normer og forventninger til opførsel, ligesom der følger
evalueringer af hvorledes man opfylder disse normer, der gælder for netop denne specifikke gruppe
(Tajfel 1982). Dette minder meget om identity-tilgangens fokus på sociale roller, blot der her er tale
om tilhørsforhold til nogle bredere sociale grupper. Dertil kommer, at identitet i lige så høj grad er
bestemt af de omgivende out-groups, altså omverdenen (Hogg, m.fl. 1985). Individer i in-group vil
søge at påvirke gruppens relative image og status i forhold til de andre grupper, med efterfølgende
positive følger for den enkeltes identitet i form af selvtillid og –opfattelse. Strategier for self-
enhancement kan således i en social-identity optik i høj grad været præget af en form for
konkurrence med andre relevante grupper, hvor den gode relative position er vigtig. Sådanne
tendenser kan forstærkes af den næsten automatiske tendens, der vil være til stereotypisering af
individtræk hos de relevante out-groups. Denne identitetsmæssige interaktion med andre grupper er
dog betinget af gruppens belief-structures (Ibid.) Disse belief-structures vedrører opfattelsen af
legitimiteten og stabiliteten af egen status, og mulighederne for forandring (at ændre gruppens
image og status) og mulighederne for social mobilitet (muligheden for helt at forlade gruppen).
22
Hvis identiteten som arbejdsløs således ses som relativt fasttømret og legitim på basis af
markedsvilkår, og troen på forandringsmuligheder er lille, vil individerne i denne gruppe af
arbejdsløse sidde fast i en negativ selvopfattelse indadtil og den interpersonelle identitet udadtil vil
også lide skade.
Disse to grundlæggende tilgange til den sociale skabelse af identitet har meget tilfælles, men ifølge
Hogg, m.fl. (1995) består forskellen primært i, at den socialpsykologisk inspirerede social identity-
tilgang, med sit stærke fokus på konfliktmuligheder og interaktion mellem grupper, i højere grad er
fokuseret på social forandring, mens den mikrosociologiske identity-tilgang er rettet mod mere
stabile rollesæt, som den enkelte kan besidde mange af indenfor en række forskellige grupper, uden
at disse identiteter nødvendigvis er i indbyrdes konflikt.
3.2 Identitet udefra – velfærdsstaten og omverdenens opfattelse
Fokus vil her være på hvorledes måden, hvorpå der føres social policy, kan forme de arbejdsløses
identitet ved at forme omverdenens opfattelse af de arbejdsløse. Som beskrevet ovenfor opererer
social identity-tilgangen med den enkeltes tilhørsforhold til bestemte sociale grupper, samt at
identiteten forbundet hermed er stærkt afhængig af den relative opfattelse out-groups måtte have af
individerne i in-group. Både social identity og identity-tilgangen fokuserer på omgivelsernes
relative evaluering af en gruppes eller individets evne til at leve op til normer for adfærd, eller den
enkeltes evne til at leve op til en bestemt rolle. Disse evalueringer fra omverdenen vil i høj grad
være afhængige de opfattelser man måtte have af disse individer. Udtrykt i en social identity-optik
kan vi sige, at opfattelser, i form af de kategoriseringer og stereotypiseringer af gruppen som
omverdenen måtte foretage, er afgørende for disse vurderinger. Pointen med dette afsnit vil netop
være, at disse opfattelser i høj grad kan påvirkes af de principper hvorpå arbejdsløshedsydelserne er
baserede.
Inden for den komparative velfærdsforskning har en gren af forskningen rettet opmærksomhed mod
måden hvorpå velfærdsstaten kan påvirke den enkeltes holdninger, herunder også til grupper som
arbejdsløse (Larsen 2006; Arts & Gelissen 2001; Svallfors 1997). Denne retning er i nogen grad
inspireret af den normative nyinstitutionalisme og dennes tanker om hvorledes institutioner kan
påvirke individets politiske præferencer og opfattelser (March & Olsen 1984). Denne tilgang kan
således anvise nogle forventninger til hvorledes indretningen af rettigheder og pligter kan påvirke
identitet.
23
Det vigtigste indenfor denne tilgang vedrører hvorledes principperne for tildeling og udmåling af
bestemte ydelser kan influere offentlighedens opfattelse af modtagerne af disse ydelser. Rothstein
(1998) elaborerer denne mekanisme på basis af tre retfærdighedsprincipper: Substantive justice,
procedural justice og just distribution of burdens. Vigtigst er her førstnævnte, idet Rothstein
argumenterer for, at selektive ydelser, dvs. ydelser, der sigter på at udskille ”de svage” med behov,
åbner for diskussion af hvor grænsen går mellem borgere med behov og dem der ikke har. Dette
skaber kort sagt en form for os/dem-modsætning, hvor ”the very act of seperating out the needy
always stamps them as socially inferior, as others (…) and results most often in stigmatization (…)
social policy of this sort is incompatible with the maintenance of recipients’ self-respect (Rothstein
1998: 158). Det teoretiske argument for at selektive ydelser skader identiteten som ligeværdig
medborger er således åbenlyst.
Det at arbejdsløse gøres til en stigmatiseret gruppe, der er forskellig fra flertallet af velfungerende
medborgere, kan bidrage til at offentlighedens villighed til at støtte disse grupper mindskes, idet der
således i højere grad kan sættes spørgsmålstegn ved i hvor høj grad de arbejdsløse fortjener denne
hjælp. Dette benævnes i litteraturen deservingness, og deservingness kan opdeles i fem kriterier
(Oorschcot 2000), hvoraf en af disse netop er identity, som vedrører offentlighedens opfattelse af at
dele identitet med gruppen i betragtning, altså netop det modsatte af os/dem-distinktionen. Hvis en
arbejdsløs føler at tilhøre en ”dem”-kategori, vil man ikke føle sig som en ligeværdig del af de
velfungerende ”os”-medborgere, hvilket altså bidrager til et identitetsmæssigt mindreværd. Larsen
(2006) underbygger ovenstående empirisk ved bl.a. ved at vise hvorledes modtagere af selektive
arbejdsløshedsydelser i højere grad føler sig stigmatiseret eller ”set ned på”.
Betydningen af principperne bag ydelser for medborgerskabsmæssig identitet kan således være
vigtige. Hvorledes kan denne tilgang anvendes i dette speciale, når nu der netop ikke lægges en
komparativ tilgang i analysen, og danske arbejdsløses identitet ikke sammenlignes med arbejdsløse
i lande med mere eller mindre selektive ydelser? Bortset fra at vi kan skelne mellem
dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i dette speciale lægges der således ikke i dette
speciale en komparativ tilgang på tværs af forskellige ydelser. I stedet kan konsekvenserne for
identitet af hele spektret af rettigheder og pligter indenfor hver enkelt ydelse afdækkes. Dette er
således en tilgang hvor vi har fokus på mere end blot spørgsmålet om selektive versus universelle
tildelings- og udmålingsprincipper. For at gøre dette er det nyttigt at inddrage hele spektret af
24
deservingness-kriterier, for at forstå hvorledes den brede palette af rettigheder og pligter kan tænkes
at påvirke omverdenens opfattelse af arbejdsløse, og dermed også deres identitet.
De fem grundlæggende deservingness-kriterier, som Oorschot (2000) når frem til i sit review af
litteraturen er følgende: 1) Control, forstået som i hvor høj grad modtageren af en ydelse selv har
kontrol over sin situation og selv kan afhjælpe den. Hvis arbejdsløse i høj grad opfattes som
værende i kontrol over egen situation, jo mindre deserving. 2) Need. Opfattelsen af det egentlige
behov for hjælp som modtagerne har. 3) Identity, den allerede nævnte opfattelse af hvorvidt
gruppen af modtagere er helt forskellige fra resten af det velfungerende samfund. 4) Attitude. Dette
kan forstås som i hvor høj grad modtagerne af en ydelse vurderes at leve op til de forskellige
normer og forventninger til god adfærd for denne gruppe, eller evalueringen af deres rolleadfærd,
eksempelvis villigheden til at søge job. 5) Reciprocity, som vedrører opfattelsen af hvorvidt
gruppen af modtagere i fortiden eller fremtiden har, eller vil kunne, bidrage til samfundet.
Indenfor social identity-tilgangen er det velbeskrevet hvorledes en opfattelse af øget afstand eller
distance til en out-group, f.eks. arbejdsløse set fra det beskæftigede flertals synspunkt, leder til øget
stereotypisering og un-differentation af denne gruppe, dvs. individerne i denne gruppe ses i mindre
og mindre grad som forskellige individer, og mere og mere som en uniform gruppe af mennesker
med relativt mange fællestræk. Dette ledsages af en øget uniformitet i opfattelserne af denne out-
group blandt medlemmerne i in-group (Tajfel 1981). Udtrykt anderledes kan vi sige, at øget følelse
af adskillelse, eller os/dem-distinktioner på tværs af grupperne, dvs. en forværring af identity-
dimensionen vedrørende deservingness-kriterierne, fører til øget risiko for negativ stereotypisering
af out-gruppen. In-gruppen, som i dette tilfælde så kunne være de velfungerende beskæftigede, vil
endvidere være karakteriseret ved en øget konsensus om disse opfattelser. Her bidrager social
identity-tilgangen til at fortælle historien om hvorledes menneskets sociale natur kan have negative
konsekvenser hvad angår deres opfattelse af individer i andre grupper jo mere grupperne opfatter
sig som adskilte fra hinanden. Pointen hvad angår deservingness-kriterier er, at der ikke er
vandtætte skodder mellem de forskellige kriterier, og især identity-dimensionen af deservingness
kan betinge opfattelsen af de arbejdsløse på andre områder. Social identity-tilgangen kan således
bidrage til at forstå hvorledes en evt. negativ opfattelse af de arbejdsløse vedrørende deres
deservingness på identity-dimensionen, altså som en adskilt gruppe, der ikke identitetsmæssigt
betragtes som de mere velfungerende medborgere, kan føre til negative stereotypiseringer på andre
områder, eksempelvis at deres situation er selvforskyldt (control), eller at de ikke hverken før i
25
tiden eller fremover vil bidrage til samfundet (reciprocity). Disse deservingness-kriterier kan samlet
set siges at udtrykke samfundets forventning til de arbejdsløse, idet man er deserving hvis man lever
op til kriterierne. Opfattelsen af de arbejdsløses evne til at leve op til disse forventninger, i form af
deres roller som arbejdsløse (identity-tilgangen), eller de normer og forskrifter, der er forbundet
med at tilhøre denne gruppe (social identity), er som tidligere beskrevet stærkt forbundet med netop
identitet for den enkelte. Dette er således noget der understreger, at en eventuel opfattelse af de
arbejdsløse som tilhørende en særskilt gruppe, et ”dem”, der er forskellig fra ”os” på
arbejdsmarkedet, bidrager negativt til deres identitet i mere generel forstand.
Ovenstående sammenkobling af omverdenens opfattelse af arbejdsløse, som den kan påvirkes via
forskellige deservingness-kriterier, med teorierne om den sociale skabelse af identitet, åbner for at
andet og mere end selektive versus universelle tildelingsprincipper kan påvirke identitet.
Opfattelsen af ikke at leve i adskilte grupper (identity-kriteriet) er således afgørende for opfattelsen
vedrørende de andre dimensioner af deservingness. Dernæst bliver spørgsmålet derfor hvorvidt de
rettigheder og pligter, som de arbejdsløse tildeles, kan enten fremme eller hæmme denne afgørende
opfattelse af at de arbejdsløse ikke udgør en særskilt gruppe af individer, der ikke kan leve op til de
forventninger man normalt har til medborgere, der overholder en uskreven samfundskontrakts
normer for adfærd.
Slutteligt skal det anerkendes, at meget mere kan influere omverdenens opfattelse af de arbejdsløse
end ene og alene arbejdsmarkedspolitikkens institutionelle opbygning, hvad enten der menes
tildelings- og udmålingskriterier, eller rettigheder og pligter i bredere forstand. Dette ignoreres
elegant i dette speciale, idet fokus her er rettet mod den teoretiske betydning af de tildelte
rettigheder og pligter. Diskursteorien fokuserer i høj grad på at offentlighedens verdensopfattelse,
herunder også de arbejdsløse, kan være meget omskiftelig afhængig af resultatet af forskellige
diskursers kampe om at opnå hegemoni, hvilket i høj grad er afhængig af de relevante aktørers
ageren (Jørgensen & Philips 1999). For nemheds skyld vil vi ikke bevæge os i disse diskussioner,
da vi her udelukkende har været interesseret i at sandsynliggøre den teoretiske betydning af
rettigheder og pligters direkte betydning for omverdenens opfattelse af de arbejdsløse, samt dennes
betydning for identiteten.
26
3.3 Identitet indefra – velfærdsstaten og selvopfattelse
I dette afsnit vil vi beskæftige os med den mulige direkte påvirkning af den indre, personlige
identitet i form af selvopfattelsen. Dette skal ikke forstås sådan, at der er vandtætte skodder mellem
den sociale og den personlige identitet, idet de kan påvirke hinanden.
I det forudgående afsnit sandsynliggjorte vi primært den negative betydning af arbejdsløshed for
identiteten, som den i et eller andet omfang kan afbødes af rettigheder og pligter, der ikke skaber for
skarpe gruppemodsætninger eller forstærker negative sociale roller. Her vil der være en mere klart
optrukket linje mellem to tilgange, der betoner de mulige henholdsvis negative og positive
konsekvenser af arbejdsløshed for den enkeltes selvopfattelse. De positive udsigter finder vi i
empowerment-tilgangen, der understreger hvorledes arbejdsløse gennem de rette policies kan
udstyres med resurserne til i højere grad at kontrollere sin livssituation. De negative udsigter findes
i det vi her vil benævne institutional identities-tilgangen, der understreger hvorledes der i det
moderne samfund findes et væld af måder hvorpå negative identiteter og selvopfattelser
institutionaliseres.
3.31 Problematiske institutionelle identiteter
Dette er ikke en selvstændig tilgang til skabelsen af identitet i selv, idet den i høj grad baserer sig på
det, der i dette speciale kaldes for identity-tilgangen. Udgangspunktet er således i den enkeltes
forskellige sociale roller og skabelsen af disse, samt spændingsfeltet og interaktionen mellem disse
mange sociale roller og det indre personlige selv (Gubrium & Holstein 2001). Med dette
udgangspunkt er der her fokus på hvorledes negative eller problematiske roller i høj grad er
institutionaliserede i det moderne samfund, f.eks. i måden hvorpå man kan behandles for et væld af
problematiske sociale roller som arbejdsløs, alkoholiker, voldsramt kvinde, depressiv, eller
samfundsafviger i fængslet. Hvis den enkelte kommer i kontakt med disse negative
institutionaliserede roller bliver man i høj grad fortolket ind i denne rolle af det omgivende
samfund, og agenterne indenfor denne institution fortolker den enkelte i overensstemmelse med
eksisterende skabeloner for narrativer og sociale roller (Järvinen & Meyer 2003) (Miller 1994).
Goffman (1961) beskrev også hvorledes aktører i sådanne institutioner indtager én af to
overordnede roller, behandler eller klient, som gøres til det centrale forhold. Øvrige sociale forhold
eller roller, der ikke er relevante for netop denne rollekontekst udgrænses og gøres irrelevante. Der
kan altså være tale om en individualisering eller afkollektivisering af problemerne ved
arbejdsløshed i disse processer (Born & Jensen 2001). Dette kaldte Goffman for rolleberøvelse,
27
efterhånden som klienten igen og igen konfronteres med en rolle, hvor bestemte sociale forhold
tilknyttet til denne rolle italesættes, mens andre ignoreres. Det skal bemærkes, at Goffman ikke
opfattede aktørerne som institutionelle ”dopes”, idet klienten eksempelvis kunne benytte forskellige
strategier for at undgå mulig stigmatisering tilknyttet til den problematiske sociale rolle, men der
stor sandsynlighed for at klienten til sidst vil acceptere sin rolle som en person, der befinder sig i en
eller anden form for social fallit.
Den senmoderne eller postmoderne sociologiske tradition har i høj grad beskæftiget sig med den
stærkt mindskede betydning af traditionelle samfundsinstitutioner, såsom familien og det lokale
samfund, for identiteten, men det understreges således her, at denne udvikling ikke er synonymt
med den totale frisættelse af individet. Identitet i nutidens samfund er således ikke bare et
individuelt projekt, hvor det står den enkelte frit for at lege med og konstruere sin identitet efter
forgodtbefindende. Netop fordi det nuværende samfund er et mere turbulent miljø for skabelsen af
identitet er der så mange flere faldgruber for den enkelte at falde i, og som følge heraf er der i det
postmoderne samfund opstået et væld af institutioner med henblik på at identificere personlige
problemer (Gubrium & Holstein 2001). Denne flertydighed af forskellige tilgængelige,
problemfyldte sociale identiteter hænger ifølge Gubrium og Holstein sammen med at ”the
traditional relationship between the personal self and society is reversed” (Gubrium & Holstein
2001:10). I det moderne samfund var det personlige selv influeret af det sociale selv, men det
personlige selv, der som Mead pointerede gav en fornemmelse af et fast og privat selv uafhængig af
den sociale kontekst, var fundamentet for det sociale selvs interaktioner. I det postmoderne samfund
er det sociale selv kommet i forgrunden, og fornemmelsen af det private selv er derfor langt mere
omskiftelig. Mange af de nye institutionelle kontekster er beskæftiget med at bearbejde det private
selv via det sociale selv, og de er således et vidnesbyrd om denne udvikling. Det er ikke altid helt
klart hvad forfattere som Gubrium og Holstein lægger i institutionsbegrebet, men det omfatter alle
mulige indsatser, tvungne som frivillige, offentlige som private, der italesætter og identificerer
problematiske sociale roller og identiteter hos enkeltindivider. Disse indsatser er naturligvis
indrettet med det mål for øje at hjælpe den enkelte i den problematiske situation, men i dette
perspektiv sættes der fokus på de mulige negative følger af at institutionalisere så mange
muligheder for at definere enkeltpersoner som afvigere fra normaliteten. Normalitet er det
overordnede begreb og mål som disse institutioner agerer ud fra, og de mulige klienter, der kommer
i søgelyset vurderes ud fra dette kriterium med henblik på at afdække om en indsats er nødvendig:
”Konstruktionen af klienternes institutionelle identiteter har således to formål. Den skal drage
28
grænsen mellem normalitet og afvigelse, og den skal legitimere anvendelsen af det eksisterede
indgrebsrepetoire” (Egelund 2003). På denne måde kan klientens afvigelse skabes. Dette antyder
også, at institutioner kan have en tendens til at se de problemer, som de søger. På denne måde kan
det siges, at indsatser søger problemer, eller at behandlere søger klienter, om man vil.
Der findes nogle specifikke mekanismer hvormed disse institutioner regulerer og definerer disse
problemfyldte sociale roller. Disse er stærkt inspireret af Foucaults oprindelige betragtninger om
governmentalitet, forstået som en styringsrationalitet, der ikke er kendetegnet ved love eller direkte
magtudøvelse, men som forsøget på at styre adfærd ved at være med til at definere de selv-
teknologier, hvormed den enkelte definerer sin selvforståelse (Miller 2001) (Foucault 1988). Den
måde dette kan ske på var ifølge Foucault (1979) at sætte bestemte diskursive rammer for skabelse
af identitet, og disse rammer bestemmer hvilke selvforståelser det giver mening for den enkelte at
italesætte. Bestemte diskursive rammer hersker således indenfor de forskellige institutioner, og man
kan ikke meningsfuldt afvige for meget fra disse grænser. Er man eksempelvis i behandling for
hustruvold vil man ofte indenfor den behandlingsgivende organisation møde diskursen om den
mishandlede eller voldsramte kvinde (”battered woman”), som er et offer for den aggressive og
voldelige mand. I realiteten kan de forskellige kvinders oplevelser være vidt forskellige, men
eventuelle oplevelser med mindre aggressive mænd, der også besad positive og kærlige kvaliteter
passer ikke ind i det grundlæggende narrativ, hvorfor kvinderne eksempelvis opmuntres til at
fortælle historier om vold selv om de ikke selv umiddelbart lægger vægt på det i deres beretninger
(Loseke 2001). På denne måde kan en kvinde således fastholdes i en mere negativ rolle som et
resursesvagt offer for vold begået af en nærmest ondsindet mand. Således er disse institutionelle
rammer, og de ”klienter” og ”behandlere”, der befolker dem, aktive deltagere i identitetsarbejde,
hvor de producerer identiteter mens de udfører deres arbejde eller er i behandling.
Det skal understreges, at vi ikke i dette speciale beskæftiger os med at afdække de forskellige
institutionelle problemforståelser, der måtte herske i de processer som de arbejdsløse indgår i som
følge af deres situation. Ovenstående beskriver hvorledes indsatser, der egentlig er rettet mod at
hjælpe arbejdsløse, og mod at udstyre dem til at genindtræde på arbejdsmarkedet, også kan tænkes
faktisk at fastholde dem i en problematisk social rolle som arbejdsløse, der kræver speciel hjælp.
Eftersom ”institutioner” i dette perspektiv ofte forekommer at være synonymt med organisationer,
der håndterer en eller anden behandlingsindsats, kan vi spørge os selv, om arbejdsløse, der har
været i en eller anden form for klient-behandler relation indenfor den offentlige
29
arbejdsmarkedspolitik, får styrket aspekter af deres identitet. Med udgangspunkt i ovenstående er
det nemmest at forestille sig det modsatte, nemlig at disse møder bidrager til at fastholde den
enkelte i en problematisk social rolle med tilhørende negative følger for social og personlig
identitet. Dette er en følge af at den arbejdsløse mødes med faste skabeloner for problemerne og de
tilknyttede sociale roller. Her italesættes arbejdsløshed som et fravær af resurser og kapabiliteter til
at fungere normalt til skade for den enkeltes selvforståelse, både personligt og socialt, og dermed til
skade for identiteten som ligeværdig medborger.
I den virkelige verden er dette naturligvis helt afhængigt af den konkrete interaktion mellem den
arbejdsløse og de sagsbehandlere de møder. Interaktionen kan eksempelvis være karakteriseret ved
enten en indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov, eller en indsats, der modsat tager
udgangspunkt i de eksisterende og hyppigt anvendte indsatsmuligheder som sagsbehandleren er
bekendt med (Olesen 2007). Mere grundlæggende kan interaktionen være kendetegnet ved tilstræbt
ligeværdighed mellem klient og sagsbehandler, eller en form for asymmetri til sagsbehandlerens
fordel, som jo kan definere og styre indsatsen. Den konkrete interaktion er selvfølgelig væsentligt
mere grå end sort eller hvid, og vil finde et sted mellem disse yderpunkter, men det illustrerer
hvorledes man kan forestille sig mange forskellige udfaldsrum for den konkrete interaktion. Hvis
denne interaktion har tendens til at være karakteriseret ved uligeværdighed og ved at tage
udgangspunkt i de i forvejen kendte og institutionaliserede indsatsmuligheder kan vi forvente, at det
vil få negativ indflydelse på den arbejdsløses identitet.
Ovenstående tager udgangspunkt i postmodernismens mange identitetsbearbejdende institutioner,
og dette som synonymt med organisationsmæssige rammer, hvor aktørerne indgår i en eller anden
form klient-behandler relation. Institutioner kan dog være meget andet. Indenfor
nyinstitutionalismen forstås institutioner i bredeste forstand som menneskeskabte spilleregler, der
former aktørhandlen (Nielsen 2005). Indenfor policyanalysen ses et policyområde ofte som
synonymt med en institution (Streeck & Thelen 2005), og man kan således se
arbejdsmarkedspolitikken som en institution i sig selv. Derfor er diskurser om den arbejdsløses
sociale rolle, herunder de narrativer om deres situation og resurser som hersker på arbejdsmarkedet,
også af betydning for den arbejdsløses sociale og personlige identitet.
Med udgangspunkt i dette afsnit kan man således forestille sig mange negative scenarier. Som
understreget afslutningsvist herover er eksempelvis diskursernes og de sociale interaktioners
konkrete udtryk dog af betydning for om effekten bliver negativ eller positiv for identitet. Hvis en
30
arbejdsløs i klient-behandler relationen eksempelvis oplever ligeværdighed og en indsats baseret på
egen formulering af behov og ønsker vil vi forvente et mere positivt scenarie for identiteten end der
hidtil er blevet beskrevet. Det er netop dette som empowerment handler om.
3.32 Empowerment af arbejdsløses identitet
Empowerment er perspektiv, der i høj grad understreger betydningen af en resursestærk identitet,
der sætter individet i stand til at handle og agere. Empowerment et bredt begreb, der kan rumme et
væld af forskellige forståelser af hvordan dette gøres. Empowerment finder således anvendelse
indenfor både management-litteraturen, socialpsykologi, og indenfor social policy (Andersen m.fl.
2000; Wilkinson 1997; Conger & Kanungo 1988), og kan ofte have karakter af et lidt udefinerbart
”buzz-word”. Således kan det være en del af managementtendenser som værdibaseret ledelse,
human ressource management eller New Public Management. På samme måde kan det indenfor
social policy bruges til at legitimere alle mulige ideologisk modsatrettede policy-initiativer, alt
sammen med henvisning til at det skaber empowerment for de implicerede (Perkins 1995; Conger &
Kanungo 1988).
Kernen i begrebet er dog det at skabe individuel ”power”, som også kan forstås vha. det nordiske
oversættelsesforsøg, hvor empowerment bliver til mægtiggørelse og myndiggørelse (Andersen m.fl.
2000; Bang m.fl. 2000; Boehm & Staples 2002). Fælles for de mange forskellige internationale
definitioner er således empowerment gennem delelementer af empowerment såsom ”self-efficacy,
self-esteem, mastery, perceived competence, and assertiveness. The development of consciousness-
raising and critical thinking is also a common theme, as is building knowledge, capacities and skills
(Boehm & Staples 2002:449) Især de første nøgleord i dette citat understreger hvorledes
empowerment vedrører identiteten indadtil og selvopfattelse. I det danske oversættelsesforsøg ser
Henrik Bang m.fl. mægtig- og myndiggørelse som beskrivende to forskellige aspekter af
empowerment. Mægtiggørelse angår de ydre forhold, dvs. det, der også tematiseres som roller eller
positioner. Myndiggørelse sætter heroverfor fokus på evner til at udnytte disse vilkår. Der har altid
været en afstand mellem formelle rettigheder (såsom stemmeret og ytringsfrihed) og evnerne til at
aktivere dem (Bang, m.fl. 2000:25) Mægtiggørelse er altså en objektiv kapacitet, der vedrører de
institutionelle rammer og muligheder for indflydelse og kontrol, mens myndiggørelse vedrører en
subjektiv kapacitet, såsom udviklingen af de individuelle resurser og handlekompetencer, der er
nødvendige for at udnytte disse objektive muligheder. Det er klart, at den form for empowerment,
der er i fokus i dette speciale, er den subjektive kapacitet og det at besidde personlige resurser som
31
en del af ens sociale og personlige identitet, der sætter den enkelte i stand til rent faktisk at agere
efter objektive handlemuligheder. Myndiggørelse vedrører således i høj grad identitet.
Bang m.fl. (2000) understreger i forlængelse af ovenstående, at empowerment handler om evnen til
selv at tage kontrol med egen identitet. På samme måde som identity-tilgangen gør det opfattes
roller som noget, der kan tildeles udefra via institutionelle placeringer som bruger, forvalter,
politiker, mv., og identitet opfattes som ”det samlede billede, eller summen af den position/rolle
man indtager” (Bang m.fl. 2000:24). Som det blev understreget tidligere i afsnit 3.1 er den enkelte
ikke bare passiv modtager af disse roller, og den enkelte kan intentionelt søge at forfølge strategier
med henblik på at ændre situationen eller omverdenens opfattelse af den personlige rolleopfyldelse.
Dette forudsætter en positiv opfattelse af selvet og ens sociale muligheder for rent faktisk selv at
være herre over disse roller, så vi kan sige, at empowerment netop vedrører evnen til selv at tage
kontrol over sociale positioner, frem for blot at være et hjælpeløst og passivt offer for en negativ
rolle som eksempelvis arbejdsløs. Man kan således tale om egentlig identitetsempowerment, som
drejer sig om at ændre en negativ taberidentitet til en positiv vinder- eller modstandsidentitet
(Andersen 2007).
Det kan være nyttigt at skelne mellem tre grundlæggende forståelser af empowerment (Andersen &
Larsen 2004). Den liberale opfattelse vedrører individets evne til at handle i overensstemmelse med
egne mål og præferencer, hvor individet blot skal have frit spillerum til at udfolde de resurser, der
allerede besiddes. I den socialliberale/socialdemokratiske variant af empowerment er målet at
reformere velfærdssamfundet, så den enkelte inddrages i højere grad. Som i den liberale forståelse
kan her deles en bekymring for klientgørelse eller afhængighedskultur blandt borgerne, men i denne
variant ses inddragelse og medindflydelse som et våben til at bekæmpe dette i højere grad end
reformer, der sigter på at mindske velfærdsstatens rolle. Mange af de senere årtiers
velfærdsforandringer har haft netop dette deltagelses- og inddragelsessigte, f.eks. hvad angår
brugerdeltagelse og –demokrati i skolebestyrelser, daginstitutioner, plejehjem, mv. (Goul Andersen
2000; Andersen m.fl. 2000). Et oplagt eksempel på den generelle tendens hen imod inddragelse vil
indenfor beskæftigelsespolitikken være indførslen af de individuelle handlingsplaner (Jensen &
Born 2010). Den sidste af de tre empowerment-forståelser er den samfundskritiske variant. Den
sigter i højere grad på en fælles, kollektiv bevidstliggørelse og sikring af resurser til forbedring af
socioøkonomiske og kulturelle forhold (Andersen 2007) Den samfundskritiske variant er kritisk
indstillet overfor den klassiske socialliberale/socialdemokratiske tilgang, hvor medborgeren i denne
32
optik tildeles rettigheder ”oppefra”, uanset om dette så må være rettigheden til inddragelse og
deltagelse. Denne tilgang er mindst lige så kritisk overfor den liberale forståelse, hvor
managementkurser, eller liberal social policy, blot understreger en individualiseret tilgang til sociale
begivenheder som arbejdsløshed, uden medfølgende bevidsthed om arbejdsløshedens strukturelle
årsager. Denne tilgang er således i højere grad optaget af ændringer i samfundets strukturer med
henblik på ændring af den kollektive og individuelle bevidsthed, og dette er således en mere radikal
venstreorienteret tilgang til empowerment, der er baseret på kritisk teori (Levins 1995).
For at vende tilbage til empowerment af identitet kan vi med udgangspunkt i ovenstående sige, at
den såkaldte samfundskritiske variant er den empowerment-forståelse, der har størst blik for de
identitetsmæssige aspekter af empowerment og myndiggørelsen af de individuelle, subjektive
kapaciteter til at handle og udøve selvkontrol i tilværelsen. Identitetsempowerment fra en negativ,
apatisk, ”taberidentitet” til en positiv identitet baseret på resurserne til at selv at tage kontrol kan
finde sted på adskillige måder, og er ikke nødvendigvis bundet til de ovennævnte møder med
sagsbehandlere eller udarbejdelsen af individuelle handlingsplaner. Klassiske sociale rettigheder i
en velfærdsstatsoptik med henblik på de-kommodificering, såsom ydelsesniveau og
tildelingskriterier, kan også tænkes bidrage til identitetsempowerment når man tager udgangspunkt i
medborgerskabstankegagen og den socialliberale velfærdsforståelse som kendt fra eksempelvis
Esping-Andersen og Rothstein. Målet med sociale rettigheder handler i denne medborgerskabsoptik
som tidligere understreget ikke kun om at afbøde eventuel materiel elendighed, men også om at
skabe en følelse af ligeværd, dvs. netop at undgå negative sociale identiteter. I sin mest radikale og
kritisk teoretiske udgave af den samfundskritiske variant er denne form for identitetsempowerment
blot et skridt på vejen til den kollektive bevidstgørelse om samfundsstrukturen og kapaciteten til at
ændre dette, men af vigtighed her er det, at den rummer en bevidsthed om de subjektive elementer
af empowerment.
Med den samfundskritiske variant kan vi derfor påpege, at inddragelse i sagsbehandlingen eller
udarbejdelsen af individuelle handlingsplaner i sig selv ikke garanterer empowerment, idet den
faktiske interaktion i disse processer er afgørende for om det nødvendige subjektive
myndiggørelsesaspekt af empowerment udvikles eller tværtimod hæmmes. Brugernes situation skal
defineres og deres synspunkter udvælges, fortolkes og struktureres, og klienten skal forholde sig til
sin tilværelse på en bestemt måde, og dette kan medføre en behandling af klienten som socialt
produkt (Villadsen 2003). Bruger-, borger-, eller klientinddragelse alene kan således i sidste ende
33
alligevel føre til det resultat som blev påpeget med skabelsen af institutionelle identiteter i
forudgående afsnit, nemlig at man blot reproducerer og forstærker en negativ social rolle som
arbejdsløs.
Ovenstående udgør en form for kritik af de empowerment-forståelser, der alene fokuserer på
empowerment i objektiv forstand, uden at inddrage de subjektive elementer af betydning for
identiteten som myndiggørelse lægger vægt på. Ud fra det teoretiske udgangspunkt, der lægges i
dette speciale kan reel empowerment, der rent faktisk styrker og udvikler den personlige og sociale
identitet, således forekomme at være en vanskelig proces der er brolagt med farer. Dette er blot en
pointering af, at forsøg på empowerment ikke altid og under alle omstændigheder nødvendigvis
fører positive resultater med sig for den enkeltes identitet, ligesom den gradvise skabelse af
institutionelle identiteter tilknyttet negative sociale roller, som tidligere beskrevet, ikke
nødvendigvis fører til den personlige afgrund for den personlige identitet. Vi har med disse to
måder at anskue den sociale skabelse af de arbejdsløses identitet beskrevet hvorledes denne kan
tænkes at blive påvirket i både positiv og negativ retning. Dernæst bliver det den empiriske analyses
opgave at afdække, om vi kan konkludere, at specifikke elementer af de rettigheder og pligter, som
de arbejdsløse tildeles, enten udvikler eller hæmmer deres identitet som ligeværdige medborgere.
Dette kan give os fingerpeg om, hvorvidt disse elementer i politikken overfor de arbejdsløse
medfører reel empowerment, eller gradvis institutionalisering af negative sociale identiteter.
4. Teoretisk analysemodel, empiri og metode
I dette kapitel vil specialet begynde at bevæge sig fra konstruktionen af det teoretiske
analyseapparat til selve analysen af de arbejdsløses medborgerskab. I det følgende afsnit vil fokus
være på en opsamlende konklusion på specialets teoretiske analysemodel, samt den anvendte empiri
og metoden hvormed denne empiri analyseres.
4.1 Opsamling og specialets teoretiske analysemodel
I de forudgående afsnit er det blevet beskrevet hvorledes sociale politikker overfor arbejdsløse kan
påvirke deres sociale og personlige identitet. Det er blevet beskrevet hvorledes principperne for de
tildelte rettigheder og pligter indirekte kan påvirke deres identitet ved at forme omverdenens
opfattelse af de arbejdsløse. Dette er gjort med inspiration fra litteraturen vedrørende
sammenhængen mellem social policy og holdninger. Denne sammenhængs betydning for identitet
er blevet sandsynliggjort og uddybet med afsæt i den socialpsykologiske social identity-tilgang, der
34
i høj grad er fokuseret på hvorledes forskellige samfundsgrupper kan forme deres opfattelser af
hinanden i negativ eller positiv retning. Her er der således tale om påvirkning af de arbejdsløses
sociale identitet, som også former den personlige identitet.
Vi har også beskrevet hvorledes rettigheder og pligter kan være med til forme den enkeltes
personlige identitet direkte. Denne påvirkning kan ske via en institutionalisering af bestemte, ofte
negative, sociale roller som følger af den enkeltes møde med de diskurser og rolleopfattelser, der
hersker i en institution. Empowerment af identitet, hvor den enkelte udstyres med personlige
resurser, baserer sig på en væsentligt mere positiv udvikling af social og personlig identitet. Både
hvad angår empowerment og institutionalisering af roller har vi uddybet disses direkte betydning
for den personlige identitet ved hjælp af den mikrosociologiske identity-tilgang, der netop fokuserer
på sociale roller.
Samlet set kan vi på følgende måde sammenfatte dette speciales teoriudvikling, idet vi tager
udgangspunkt i figur 1 vedrørende sammenhængen mellem medborgerskabets forskellige
dimensioner:
Figur 4.1: Rettigheder og pligters betydning for identitet
Sociale betingelser
(Social identity-tilgangen)
(Identity-tilgangen)
Sociale betingelser
I denne figur har vi fra figur 1 bevaret de medborgerskabsdimensioner, der er i fokus i dette
speciale, nemlig rettigheder og pligter, samt identitet. Tilføjet er så her de teoretiske perspektiver
der beskriver hvorledes sammenhængen mellem disse to dimensioner af medborgerskabet hænger
sammen. Som i figur 1 er sociale betingelser en mellemkommende variabel, der betinger effekten af
de former rettigheder og pligter, der tilkommer de arbejdsløse. Sociale betingelser, f.eks. materielle
35
Rettigheder og pligter
Omverdenens opfattelse af arbejdsløse som gruppe
Institutionelle identiteter/ Empowerment
Social identitet
Personlig identitet
økonomiske vilkår, er også direkte påvirket af rettigheder og pligter, men sociale betingelser er
ligeledes givet af andre forhold, eksempelvis markedet, som tidligere pointeret i afsnit 2.1.
Herefter bliver den analytiske opgave at afdække mulige positive eller negative sammenhænge
mellem tildelte rettigheder og pligter og de forskellige dimensioner af identitet. Det bliver dog svært
definitivt at enten afvise eller bekræfte tilstedeværelsen af disse teoretiske processer for hvert enkelt
tilfælde, da de ikke altid endegyldigt siger noget om hvorvidt man kan forvente en positiv eller
negativ betydning for den enkelte identitetsdimension. Derfor vil derfor ikke blive opstillet nogle
helt specifikke hypoteser til brug i analysen her, men det er dog muligt at beskrive nogle løsere
teoretiske forventninger.
Perspektiverne rettet mod den direkte påvirkning af selvopfattelse, institutionelle identiteter og
empowerment, er primært rettet mod sociale interaktioner, der involverer en eller anden form for
interaktion mellem den arbejdsløse og institutionelle agenter, ofte i form af førnævnte roller som
sagsbehandler og klient. De mest åbenlyse eksempler på dette, som det er muligt empirisk at
anvende i datasættet, der ligger til grund for dette speciale, er deltagelse i forskellige
aktiveringsformer, samt udarbejdelsen af de individuelle handlingsplaner. Her vil man
grundlæggende forvente, at identitetsempowerment finder sted hvis disse har positiv betydning for
identiteten, mens institutionalisering af identiteter, som den her er beskrevet her, som oftest vil have
negativ betydning for identiteten.
Hvad angår rettigheder og pligters effekt på samfundets opfattelse af de arbejdsløse er dette en
tilgang, der som bekendt er hentet med inspiration fra den komparative forskning i holdninger og
velfærdsregimer, og denne er lettest anvendelig på sociale rettigheder i klassisk forstand. I dette
speciale anvendes et medborgerperspektiv på sociale ydelser, som det kendes fra Marshall, Tittmuss
og Esping-Andersen, hvorpå også Rothstein baserede sine betragtninger om sammenhængen
mellem institutioner og den enkeltes holdninger og opfattelser. Dette er i høj grad et
lighedsperspektiv, hvorfor man må forvente, at generøse og lettilgængelige ydelser baseret på
medborgerskab i højere grad fremmer positive opfattelser af de arbejdsløse, og opfattelsen af at
disse er ligeværdige medborgere. Derfor vil et vist ydelsesniveau også være gavnligt for
medborgeridentiteten. Det er dog muligt at anvende dette perspektiv bredere end på blot klassiske
sociale rettigheder, og man kan eksempelvis spørge til effekten af hele feltet af
aktiveringspolitikker, der ofte har karakter af egentlige pligter. Vil dette således fremme en negativ
identitet, idet det skaber en opfattelse af de arbejdsløse som en særskilt problemgruppe, eller vil det
36
bidrage positivt, idet de fra statens side udstyres med resurser og hjælp til igen at blive aktive
medborgere på arbejdsmarkedet?
Det skal understreges, at det bliver svært rent analytisk at adskille de to teoretiske hovedprocesser,
identitet via omverdenens opfattelse, eller identitet via selvopfattelse, fra hinanden. Hvis det
eksempelvis ser ud til, at aktivering har en negativ betydning for identiteten, kan vi ret beset ikke
konkludere med sikkerhed, hvilken proces der ligger bag. Dette kan eksempelvis være hvorvidt det
skyldes, at tilstedeværelsen af aktiveringsprogrammer bidrager til en negativ opfattelse af
arbejdsløse som en gruppe, der er særskilt fra det velfungerende flertal af medborgere, eller
hvorvidt det skyldes, at interaktionen mellem Goffman’s ”sagsbehandlere” og ”klienter” i disse
processer bidrager til en institutionalisering af negative identiteter. Det må således i disse tilfælde
bero på en teoretisk velfunderet sandsynliggørelse af de mulige processer på spil.
4.2 Datamateriale
Dette speciales empiri er baseret på undersøgelsen ”Arbejdsløshed, tilbagetrækning og
medborgerskab” fra 1999, som er en kvantitativ undersøgelse på basis af interviews med 4.234
respondenter. I undersøgelsen er respondenterne opdelt i tre hovedgrupper; Beskæftigede, tidligt
tilbagetrukne og arbejdsløse, hvor grupperne uden for arbejdsmarkedet er overrepræsenterede. Dette
speciale vil have fokus på de arbejdsløse, men også inddrage de beskæftigede som
sammenligningsgrundlag. Vigtigst at bemærke sig i denne forbindelse er det, at
kontanthjælpsmodtagere, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. gruppen med
omfattende problemer ud over ledighed i matchgruppesystemets bund, ikke er medtaget. Dette
skyldes, at CRAM-registret, hvorfra respondenterne oprindeligt blev udtrukket, er baseret på
arbejdsløse, der skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Se Clement m.fl. (2004b) for alle
oplysninger vedrørende selve undersøgelsen, herunder repræsentativitet, bortfald, m.m.
Bemærkes skal det, at hensigten oprindeligt var, at tage primært udgangspunkt i den nyere empiri i
denne undersøgelses efterfølger fra 2006. Dette måtte opgives, da det viste sig at være meget
statistisk usikkert at konstruere indeks for de forskellige dimensioner af identitet i den nyere
undersøgelse, da mange af interviewspørgsmålene vedrørende identitet ikke er medtaget i 2006-
undersøgelsen.
37
4.3 Empirisk metode
Som nævnt tidligere, og som følge af ovenstående empiri, er den metodiske tilgang til besvarelse af
de formodede sammenhænge skitseret i analysemodellen kvantitativ og statistisk. Primært vil disse
sammenhænge mellem de uafhængige variable (rettigheder og pligter) og de afhængige variable (de
tre identitetsformer), søges afdækket ved hjælp af statistisk regression. Regression vil i dette
speciale blive foretaget via multiple classification analysis (MCA). MCA er en regressionsmetode,
der i tråd med dette speciales intentioner, gør det muligt at skabe samlede modeller for at måle
effekten af flere uafhængige variable på én afhængig variabel, dvs. den enkelte identitetsdimension.
MCA har også en række fordele i forhold til den regressionsanalyse, der som standard anvendes i
SPSS. De vigtigste resultater vil naturligvis stadigvæk være regressionskoefficienten for styrken af
sammenhængen, signifikansniveauet for denne sammenhæng, samt forklaringskraften, eller den
forklarede varians, udtrykt ved Pearsons R. En styrke ved MCA er dog, at denne regressionsmetode
er bedre gearet til ordinalt eller nominelt skalerede variable, og således i højere grad er anvendelig,
hvis man ikke har den optimale situation med intervalskalerede variable. En anden styrke er, at
regression med MCA for hver enkelt uafhængig variabel producerer værdier for både den bivariate
sammenhæng, eta, og den multivariate sammenhæng, beta, hvor der således er kontrolleret for de
andre uafhængige variable (Lolle 2007). Dette gør det muligt at sige noget om naturen af
sammenhængen mellem hver enkelt uafhængig variabel og den afhængige variabel. Ved at
sammenligne beta-værdien med eta-værdien kan man således sige om der er tale om en spuriøs
sammenhæng, direkte eller indirekte sammenhæng, mv. (Agresti & Finlay 2003). Derudover får
man via MCA-regression også et output, der for den uafhængige variabel angiver hver enkelt
kategoris gennemsnit på den afhængige variabel, hvilket gør det muligt ved selvsyn at kontrollere
hvorvidt sammenhængen er lineær eller om der er andre mønstre i sammenhængen med den
afhængige variabel, hvilket man ikke kan aflæse ved bare at få en værdi for de standardiserede
regressionskoefficienter eta og beta.
5. Analyse: Medborgerstatus og arbejdsløses identitet som medborgere
Her vil den egentlige analyse af konsekvenserne af den tildelte medborgerskabsstatus for de
arbejdsløses medborgeridentitet begynde. Indledningsvist vil de relevante indikatorer for de tre
identitetsdimensioner blive udvalgt. Dernæst vil sammenhængen mellem status som
dagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager, hvilket definerer tildelte rettigheder og pligter som
arbejdsløs, og medborgeridentitet blive afdækket. Her vil beskæftigede også indgå som
38
sammenligningsgrundlag. Den vægtigste del af analysen vil dog fokusere på de identitetsmæssige
konsekvenser af aktivering og økonomisk kompensation ved arbejdsløshed, idet disse er væsentlige
eksempler på de rettigheder og pligter, der følger af denne status som enten kontanthjælpsmodtager
eller dagpengemodtager.
5.1 Empiriske indikatorer for personlig og social identitet
Som redegjort i afsnit 2.11, og nævnt flere andre gange, vil dette speciale skelne mellem personlig
identitet indadtil og social identitet udadtil. Den sociale identitet vil yderligere blive inddelt i en
horisontal dimension, der vedrører relationen til andre medborgere generelt, og en vertikal
dimension, der vedrører relationen til autoriteter og det politiske system.
Herunder vil det blive beskrevet hvilke variable, der fra undersøgelsen ”arbejdsløshed,
tilbagetrækning og medborgerskab” fra 1999 vil blive set som indikatorer for personlig identitet,
horisontal social identitet og vertikal social identitet. Disse variable vil blive sandsynliggjort som
indikatorer for disse dimensioner ud fra statistisk reliabilitets- og faktoranalyse. For
overskueligheds skyld vil kun de mest relevante af resultaterne fra disse analyser være gengivet her,
men de fulde resultater vil være at finde i bilag 5.1
5.11 Personlig identitet
Fra datasættet er udvalgt seks variable som indikatorer for personlig identitet. De udtrykker
følgende: 1) En følelse af ofte at begå fejl1 2) Ønske om at ændre på selvet2 3) Usikkerhed i andres
selskab3 4) Følelse af ikke at du til noget4 5) Følelse af at være en fiasko5 6) Selvtilfredshed6.
I reliabilitetsanalysen blev oprindeligt udvalgt otte variable som mulige udtryk for personlig
identitet. Her blev to variable, der burde udtrykke selvværd7 og stolthed8 sorteret fra. De ville være
gyldige i indekset, men blev sorteret fra for overskuelighedens skyld, idet de kun meget marginalt
bidrog til at gøre indekset dækkende, og i ringere grad korrelerede med de andre variable. De
tilbageværende seks variable udtrykker et gyldigt indeks for personlig identitet, idet indekset
1 ”Jeg føler tit, at jeg har gjort noget forkert”2 ”Der er meget hos mig selv, som jeg gerne vil ændre på”3 ”Jeg er ofte usikker på mig selv, når jeg er sammen med andre” (Denne variabel kunne teoretisk set også argumenteres at udtrykke social identitet, men blev inkluderet her, da den i langt højere grad korrelerede med variablene i dette indeks, hvorfor den har større sammenhæng med personlig identitet) 4 ”Nogle gange føler jeg, at jeg ikke dur til noget overhovedet”5 ”Alt i alt er jeg tilbøjelig til at mene, at jeg er en fiasko”6 ”Jeg er næsten altid godt tilfreds med mig selv”7 ”Jeg føler, at jeg er mindst lige så meget værd som andre”8 ”Jeg synes egentlig, at jeg har grund til at være stolt af mig selv”
39
besidder en værdi for Chronbach’s Alpha på 0,72 og alle ser ud til at korrelere stærkt med hinanden,
ligesom deres item-to-scale koefficienter er mere end tilstrækkeligt høje. Faktoranalysen udskiller
heller ikke mere end én komponent, hvilket altså er vores indeks for personlig identitet.
5.12 Horisontal social identitet
Følgende fire variable er valgt som indikatorer for horisontal social identitet, som udtrykker: 1)
Følelse af, hvorvidt man kan stole på de fleste9 2) Følelse af, at kun få mennesker kan stoles på10 3)
Følelse af, at andre vil udnytte én11, og 4) Følelse af, at andre vil én det bedste12. Alle fire variable
spørger ind til respondentens sociale tillid til andre mennesker.
Gode interne korrelationer, item-to-scale korrelationer med indekset på omkring 0,3-0,5, samt en
værdi for Chronbach’s Alpha på 0,64 udtrykker, at dette er et dækkende indeks for horisontal social
identitet. Faktoranalysen udskiller heller ikke mere end én komponent fra dette indeks for social
identitet, og der er således intet der indikerer, at vi har med mere end én dimension at gøre i dette
indeks.
5.13 Vertikal social identitet
Fra undersøgelsen er benyttet fire variable som indikatorer for vertikal social identitet, som
vedrører: 1) Tilfredshed med demokratiet13 2) Tillid til folketinget14 3) Tillid til politikernes
beslutningsevne15, samt 4) Vurdering af hvorvidt politikerne varetager særinteresser og ikke almene
behov16.
I relibalitets- og faktoranalysen var yderligere medtaget tre variable, hvoraf den ene angiver politisk
interesse17, og de to andre politiske efficacy18. Relibalitetsanalysen viste dog, at disse kun i ringe
grad korrelerede med de resterende variable, ligesom de kun bevægede sig på en værdi omkring 0,3
9 ”Nogle mennesker siger, at man kan stole på de fleste mennesker. Andre siger, at man ikke kan være forsigtig nok. Hvordan føler de det?”10 ”Der er få mennesker, som man kan stole helt og fuldt på”11 ”Hvis man ikke passer på vil andre udnytte én12 Man kan som regel gå ud fra, at andre vil én det bedste13 ”Hvor tilfreds vil De sige, at De er med den måde, hvorpå demokratiet funger i Danmark? Forestil dem en skala fra 0-10, hvor 10 betyder meget tilfreds, og 0 betyder meget utilfreds”14 ”Nu vil jeg gerne høre, hvor meget tillid De har til de institutioner, jeg læser op for Dem. Har de stor tillid, rimelig tillid, ikke ret meget tillid eller har de ingen tillid overhovedet” (Folketinget)15 ”Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet”16 ”Politikerne varetager for det meste nogle få stærke gruppers interesser, og er ikke meget optaget af de behov, folk som jeg har”17 ”Vil de sige, at De er meget interesseret i politik, noget interesseret, eller slet ikke interesseret i politik?”18 ”Undertiden er politik så kompliceret, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå hvad der foregår” og ”Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål”
40
for item-to-scale-koefficienten på indekset. Faktoranalysen udskilte også disse tre variable som en
særskilt komponent, hvilket på sin vis ikke er så overraskende, idet disse tre variable kan siges at
vedrøre politiske kompetencefølelse eller politiske resurser, mens de fire resterende vedrører
politisk tillid. Som følge af omstændighederne nævnt heroverfor blev disse sorteret fra for at bevare
et simplere indeks med større intern sammenhæng, selvom de strengt taget godt kunne være
inkluderet i indekset. Konstruktion af to forskellige indeks for vertikal identitet, et vedrørende
politisk tillid, og et vedrørende politiske resurser, kunne også være en mulighed, men her vælger vi
for overskuelighedens og datamængdens skyld kun at anvende det ene. Chronbach’s Alpha er for
det endelige indeks på 0,65 baseret på de standardiserede variable, hvilket er et acceptabelt niveau
for et dækkende indeks.
5.14 Tre særskilte dimensioner af identitet?
Mens der teoretisk kan argumenteres for tre særskilte identitetsdimensioner er spørgsmålet, om
disse dimensioner også er adskilte i medborgernes bevidsthed. Spørgsmålet er således, om vi også
empirisk kan fastslå, at respondenterne i den virkelige verden adskiller de tre dimensioner fra
hinanden. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der være en tendens til, at den enkelte respondent svarer
nogenlunde det samme på den ene identitetsdimension som på den anden. I et sådan tilfælde vil det
ikke give analytisk mening at skelne mellem tre særskilte dimensioner af identitet.
Af ovenstående følger, at de tre indeks for identitet, som vi har konstrueret, helst ikke skal korrelere
for meget med hinanden, samt at de ikke ville udgøre et godt indeks tilsammen. Herunder er angivet
en korrelationsmatrice for de tre indeks:
Tabel 5.14: Korrelationsmatrice for personlig identitet, vertikal social identitet og horisontal social identitet.
Personlig identitet Horisontal social identitet
Vertikal social identitet
Personlig identitet 1,000 0,237 0,110Horisontal social identitet 0,237 1,000 0,349Vertikal social identitet 0,110 0,349 1,000
Af tabel 5.14 fremgår det, at alle tre identitetsdimensioner i et eller andet omfang korrelerer med
hinanden. Har man et højt niveau af identitet på den ene dimension, er der en tendens til, at man
også i et eller andet omfang har det på de tre andre. Dette er ikke så overraskende, heller ikke
teoretisk. Spørgsmålet er dog, om de korrelerer så meget med hinanden, at det ikke giver mening at
41
skelne dem analytisk. Det ser ud til, at det eneste sted, hvor der er en relativt høj korrelation, er
mellem vertikal social identitet og horisontal social identitet. De to sociale identitetsformer er
således ikke helt adskilte. Denne højere grad af korrelation underbygger hvad man også kunne
forvente teoretisk, at de begge er identitetsformer vedrørende social orientering udadtil, men at de er
mere adskilte i forhold til den indre, personlige identitet. For de resterende sammenhænge er
korrelationerne lykkeligvis mere begrænsede. En værdi for Chronbach’s Alpha på 0,483 indikerer,
at de tre indeks tilsammen ville udtrykke et ret ringe indeks, da tommelfingerreglen for et godt
indeks normalvist er en værdi på omkring 0,7. Derfor må vi konkludere, at det giver mening at
skelne mellem dem som mere end bare teoretiske konstruktioner. Vi kan derfor forvente, at
analysen vil give meningsfulde og forskellige resultater på tværs af de tre dimensioner, og de kan
dermed anvendes analytisk.
5.2 Arbejdsløshedens negative betydning for social og personlig identitet
Her vil vi beskæftige os med at etablere arbejdsløshedens forventede negative betydning for
identiteten. Dette gøre vil med udgangspunkt i deskriptiv analyse på basis af en inddeling af
respondenterne i henholdsvis beskæftigede/ikke-beskæftigede. Her inddeles de ikke-beskæftigede
yderligere i tre hovedgrupper, nemlig efter status som enten kontanthjælps- eller
dagpengemodtager, og arbejdsløse i aktivering inkluderes også. De to førstnævnte er de to ydelser,
der definerer hvilke rettigheder og pligter den arbejdsløse tildeles. Dermed kan vi også få et første
fingerpeg om betydningen af tildelte rettigheder og pligter, da dagpengemodtagere i princippet er
lige så arbejdsløse som kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsløse i aktivering er medtaget her, selv om
det er en blandet gruppe af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som det desværre ikke er muligt
i datasættet at dele op på hvorvidt de tilhører den ene eller anden gruppe.
I tabel 5.2A er angivet forskellene imellem de fire grupper vedrørende de udvalgte variable, der
vedrører den indre, personlige dimension af identiteten. Spørgsmålene vedrører selvopfattelse i
form af tilfredshed med selvet og det at besidde selvværd. For disse spørgsmåls vedkommende er
angivet andelen, der ud af fire svarmuligheder har angivet en af de to, der indikerer høj score for
personlig identitet. På baggrund af disse svar er også konstrueret et samlet indeks fra 1-100, hvor
100 er den højst mulige score, der altså kræver, at alle respondenter har givet det mest positive svar
på alle spørgsmål.
42
Tabel 5.2A: Personlig identitet: Indikatorer herfor samt indeks, og sammenhæng med
arbejdsmarkedsstatus.
Personlig identitet (%)*: I aktivering Kontant-hjælp
Dagpenge Beskæftigede
Følelse af ofte at begå fejl 72,7 69,4 79,3 85,4
Ønske om at ændre på selvet 44,8 40,8 55 63,2
Usikkerhed i andres selskab 74,2 66,6 73,3 78,9
Følelse af ikke at du til noget 74,8 67,5 74 82,2
Følelse af at være en fiasko 73,2 70,3 70,8 76,4
Selvtilfredshed 77,6 84,8 85,6 89,6
Indeks for personlig identitet (0-100)**(N)
74(93)
68(47)
77(229)
82(1337)
* Alle kategorier angiver den procentandel, der ud af fire svarmuligheder har angivet et af de to mest positive. **Indeks konstrueret ud fra respondentens gennemsnitsværdi på de på tværs af de rekodede variable, der alle kan antage værdierne 1-4. Gennemsnittet på indeks for hver enkelt gruppe er omregnet til en skala, hvor 0 = gennemsnit på 1 point, og 100 = gennemsnit på fire point.
Det fremgår af tabellen, at der på indikatorerne for personlig identitet er en klar tendens til, at
beskæftigede angiver de mest positive svar, og kontanthjælpsmodtagere de mest negative, med
dagpengemodtagere placeret imellem de to andre grupper. Aktiverede ligger et sted mellem de to
grupper af arbejdsløse, hvilket kan antages at være et resultat af gruppens blandede
sammensætning. På det samlede indeks for personlig identitet ligger dagpengemodtagere fem point
lavere end beskæftigede med 82 point, mens kontanthjælpsmodtagere med 68 point har ni point op
til dagpengemodtagernes indeksscore. Disse observationer understreger, at kontanthjælp i denne
sammenligning er forbundet med den største grad af medborgerskabsmæssig marginalisering hvad
angår identitet. Det er bemærkelsesværdigt, at forskellen er større mellem disse to grupper af
arbejdsløse end den er fra beskæftigede til dagpengemodtagere. Denne omstændighed kan
underbygge, at ydelsestypen i høj grad er vigtig hvad angår identitet som medborger, idet dette
udgør det vigtigste grundlag for hvilke socialpolitiske rettigheder og pligter man oplever at blive
tildelt.
I tabellen herunder er angivet samme resultater for de variable, der udtrykker horisontal social
identitet. Mens social identitet i bred forstand vedrører identitet udadtil i forhold til omgivelserne,
vedrører horisontal identitet de interpersonelle relationer til andre medborgere.
43
Tabel 5.2B: Horisontal social identitet: Indikatorer herfor samt indeks, og sammenhæng med
arbejdsmarkedsstatus.
Horisontal social identitet (%):* I aktivering Kontant-hjælp
Dagpenge Beskæftigede
Følelse af, at man kan stole på de fleste** 37,5 23,5 43 48,3Følelse af, at kun få mennesker kan stoles på 39,5 29,4 34,4 40,5Følelse af, at andre vil udnytte én 37,9 29,7 46,4 45,7Følelse af, at andre vil én det bedste 73,5 64,6 77,3 77,5Indeks for horisontal social identitet (1-100)***(N)
53(116)
46(73)
56(244)
58(1366)
*Alle kategorier angiver den procentandel, der ud af fire svarmuligheder har angivet et af de to mest positive, undtaget:** Denne variabel antager værdierne 1-3, hvor kun det mest positive svar (3) er angivet.*** Indeks konstrueret ud fra respondentens gennemsnitsværdi på tværs af de rekodede variable, der alle kan antage værdierne 1-4 (herunder også en rekodet version af **, der går fra 1-4). Gennemsnittet på indeks for hver enkelt gruppe er omregnet til en skala, hvor 0 = gennemsnit på 1 point, og 100 = gennemsnit på fire point.
Selvom vi i ovenstående tabel beskæftiger os med social identitet er resultaterne stort set de samme
som for personlig identitet. Forskellene er tydelige, og ligeså er samme tendens til at
kontanthjælpsmodtagerne placerer sig som en klar, marginaliseret ”bund”. Faktisk er tendensen her
endnu tydeligere, idet der kun er en forskel på to point fra dagpengemodtagere til beskæftigede, der
har scoren 58, mens der nu er et spring på hele ti point mellem de to grupper af arbejdsløse.
Kontanthjælpsmodtagere ligger her med 46 point endnu tydeligere i bunden.
Slutteligt skal her i tabel 4.2C gengives resultaterne for den vertikale sociale identitet, der som
bekendt blev tilføjet som en mere politisk form for social identitet vedrørende relationen til de
politiske institutioner.
44
Tabel 5.2C: Vertikal social identitet: Indikatorer herfor samt indeks, og sammenhæng med
arbejdsmarkedsstatus.
Vertikal social identitet (%)*: I aktivering Kontant-hjælp
Dagpenge Beskæftigede
Tilfredshed med demokratiet** 80,3 82,2 88,0 88,6Tillid til folketinget 43,6 46,8 43,1 53,9Tillid til politikernes beslutningsevner 41,4 49,2 49,4 56,1Vurdering af, at politikerne varetager særinteresser
28,6 18,0 33,9 44,7
Indeks for vertikal social identitet (1-100)***(N)
45(107)
43(61)
49(225)
54(1301)
*Alle kategorier angiver den procentandel, der ud af fire svarmuligheder har angivet et af de to mest positive, undtaget:** Denne variabel antager værdierne 0-10, hvor respondenter, der har angivet fra 5 til 10 er angivet. *** Indeks konstrueret ud fra respondentens gennemsnitsværdi på tværs af de rekodede variable, der alle kan antage værdierne 1-4 (herunder også en rekodet version af **, der går fra 1-4). Gennemsnittet på indeks for hver enkelt gruppe er omregnet til en skala, hvor 0 = gennemsnit på 1 point, og 100 = gennemsnit på fire point.
Samme resultater gør sig her gældende, så der ser ud til at være nogen konsistens hvad angår de
overordnende konklusioner på tværs af de tre aspekter af identitet. Dog er tendensen til større
forskel mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere hvad angår positive svar her
muligvis ikke helt så udtalt, hvilket især fremgår af tilliden til politikernes beslutningsevne og tillid
til folketinget. Ifølge indekset ligger dagpengemodtagere her også blot seks point højere, hvilket er
næsten det samme som afstanden til de beskæftigede, der har fem point til dagpengemodtagerne.
To overordnede resultater af relevans for specialet er blevet afdækket med den forudgående analyse
af resultaterne hvad angår identitet på basis af en inddeling i disse fire grupper. Disse resultater går
igen på langt de fleste af de variable, der er blevet anvendt som indikatorer for aspekterne af
personlig og social identitet, og det afspejler sig tydeligt i de tre indeks. For det første, at
kontanthjælpsmodtagere har det laveste niveau for personlig og social identitet, mens beskæftigede
har det højeste, med dagpengemodtagere midt imellem. Aktiverede er en blandingsgruppe af
dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, og befinder sig et sted imellem disse to. For det andet, at
forskellen mellem de to grupper af arbejdsløse, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, er klart
større end mellem beskæftigede og dagpengemodtagere.
Det første hovedresultat, at kontanthjælpsmodtagere har den svageste medborgeridentitet, er nok
ikke så overraskende. Dette kan først og fremmest skyldes at kontanthjælpsmodtagere tildeles en
status på arbejdsmarkedet, med dertil tilknyttede rettigheder og pligter, der igennem de teoretiske
mekanismer beskrevet i dette projekt har en negativ betydning for denne gruppes
45
medborgeridentitet. Dette empiriske fund kan også skyldes, at det som tidligere beskrevet i specialet
er velkendt, hvorledes kontanthjælpsmodtagere er kendetegnet ved nogle svære sociale betingelser,
og i det hele taget er karakteriseret ved problemer, der gør deres tilknytning til arbejdsmarkedet
meget svagere end dagpengemodtagere (beskæftigelsesministeriet 2006), hvilket får negativ
betydning for identiteten. Resultatet her er endog mere bemærkelsesværdigt når det tages i
betragtning, at ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke er medtaget i
undersøgelsen. Man kan formode, at kontanthjælpsmodtagere generelt er endnu mere
marginaliserede identitetsmæssigt end vi vil se i dette speciale.
Det andet hovedresultat i den forudgående analyse, at forskellen vedrørende identitet mellem de to
grupper af arbejdsløse er større end den er mellem dagpengemodtagere og beskæftigede, er endnu
mere interessant, og kan understrege betydningen af den aktivt, politisk tildelte status. Det er
således ikke et spørgsmål om at arbejdsløshed alene er en negativ faktor, men at den socialt og
aktivt politisk tildelte status som enten kontanthjælps- eller dagpengemodtager også kan have en
betydning Dette kan delvist være et resultat af den ovennævnte omstændighed vedrørende
kontanthjælpsmodtagernes svagere beskæftigelsesmæssige resurser, og de generelt sværere sociale
betingelser. Det kan dog også være et resultat af, at de to grupper, der begge er lige arbejdsløse,
møder forskellige politikker, og dermed at de to gruppers rettigheder og pligter er forskelligt
udformet, hvilket er mere interessant i dette speciales teoretiske optik. Vigtigst er det her, at vi har
afdækket en indikator på, at status som medborger, og de rettigheder og pligter dette medfører, i sig
selv kan have en effekt. Dette er netop det som figur 4.1 udtrykker, og vi har altså her fundet nogle
indikatorer på at der også empirisk er noget at komme efter, om man så må sige. Hovedopgaven i de
næste afsnit vil således være yderligere at elaborere denne sammenhæng for de udvalgte områder.
5.3 Aktiveringens betydning for medborgeridentitet
Aktiveringssystemet er et vægtigt element i moderne dansk arbejdsmarkedspolitik, og er således
også for den enkelte arbejdsløse en vægtig del af de tildelte rettigheder og pligter. Aktivering i dens
mange forskellige former er et af de elementer i arbejdsmarkedspolitikken, der er dominerende når
policyforandringerne i nyere arbejdsmarkedspolitik skal beskrives. Det er således velkendt
hvorledes arbejdsmarkedspolitikken i de fleste vestlige lande, især i firserne og halvfemserne
gennemgik en forandring, der havde rod i skiftende økonomiske paradigmer, og denne forandring af
arbejdsmarkedspolitikken er som regel beskrevet under samlebetegnelsen aktiv
46
arbejdsmarkedspolitik (Shin 2000; Powel & Barrientos 2004; Torfing (1999), hvor pligterne som
arbejdsløs er blevet intensiveret (Clasen, m.fl. 2001; Hatland 1998).
Aktivering kan diskuteres som både rettighed og pligt, men set over de seneste årtier har aktivering
således i generel forstand fået mere og mere udtryk af pligt. Et af de vigtigste udtryk for dette er på
dagpengeområdet den stadige forkortning af den samlede dagpengeperiode i halvfemserne, der er
opdelt i den indledende dagpengeperiode, hvor aktivering i højere grad er en mulighed, og den
efterfølgende aktivperiode, hvor aktivering er en pligt. Denne forkortning af den samlede
dagpengeperiode skete nemlig udelukkende ved at forkorte den indledende dagpengeperiode,
således at aktivperioden med den første arbejdsmarkedsreform i 1994 først indtraf efter fire år,
mens den sidste reform med effekt fra 1999 fastlagde den allerede efter ét år (Sørensen 2006). I
kontanthjælpssystemet blev aktivering som pligt også mere og mere udtalt i halvfemserne, hvor især
lov om kommunal aktivering allerede i 1993 fastslog pligten til aktivering efter ét år, hvor det
tidligere blot havde omfattet de unge (Larsen & Goul Andersen 2003). Sanktioner og
rådighedsforpligtelser, også vedrørende deltagelse i aktivering, er også blevet skærpet i flere
omgange, hvilket også har været tendensen under den nuværende regering (Goul Andersen &
Pedersen 2007).
Dette afsnit vil således beskæftige sig med at afdække mulige konsekvenser af denne del af
arbejdsmarkedspolitikken for de arbejdsløses identitet. Indledningsvist skal det bemærkes, at alle
resultater vil kunne genfindes i bilagene, hvis navne korresponderer med tabelnavnene. Det første
spørgsmål i denne sammenhæng er hvorvidt der er identitetsmæssig forskel på medborgere, der ikke
har deltaget i aktivering, og medborgere, der har deltaget. I tabel 5.3A herunder er angivet
forskellen på de tre indeks for identitet for respondenter, der har deltaget i aktivering, versus
respondenter, der ikke har. Endvidere skelnes der her mellem beskæftigede og arbejdsløse.
47
Tabel 5.3A: Deltagelse i aktivering og sammenhæng med de tre indeks for medborgeridentitet. Indeksscore (0-100) og eta-korrelation.
Personlig identitet Social identitet (horisontal)
Social identitet (vertikal)
Arbejdsløs, der har deltaget
70 52 43
Arbejdsløs, der ikke har deltaget
80 55 51
Eta
(N)
0,224***
(297)
0,055ns
(340)
0,164**
(307)
Beskæftiget, der har deltaget
75 50 44
Beskæftiget, der ikke har deltaget
80 54 52
Eta
(N)
0,119*
(393)
0,072ns
(430)
0,167***
(407)
ns = ikke signifikant*Signifikant på 0,05-niveau**Signifikant på 0,01-niveau***Signifikant på 0,001-niveau
Umiddelbart ser det ud til, at aktiveringsdeltagelse i relativt høj grad har betydning for
selvopfattelsen, idet forskellen mellem de to grupper er størst hvad angår arbejdsløses personlige
identitet. På indekset for personlig identitet ligger arbejdsløse, der har deltaget i aktivering således ti
point lavere end arbejdsløse, der ikke har deltaget. Eta-værdien for den bivariate sammenhæng
mellem aktiveringsdeltagelse og personlig identitet udtrykker også dette, og sandsynligheden for
sammenhængen er meget signifikant. Sammenhængen ser i lidt svagere grad ud til også at gælde for
vertikal social identitet, hvor forskellen mellem de to grupper er på otte point, idet arbejdsløse, der
ikke har deltaget har en indeksscore på 51, mens arbejdsløse, der har deltaget, har en score på 43.
Hvad angår den horisontale sociale identitet finder vi en meget lille insignifikant forskel. For
beskæftigede, der alle er sluppet ud af arbejdsløsheden, er disse forskelle noget mindre, men den er
også gældende for de samme to identitetsdimensioner. Ud fra disse indledende resultater ser det
således ud til, at deltagelse i aktivering først og fremmest har negativ betydning for den personlige
identitet, og i noget mindre grad for den vertikale, sociale identitet. Men bemærkes skal det, at alle
disse sammenhænge er negative. Aktivering har således umiddelbart negativ betydning for den
enkeltes identitet som medborger. I slutningen af dette afsnit vil vi teste om denne sammenhæng
også kan siges at eksistere, når vi kontrollerer for sociale betingelser, der kan have betydning for
arbejdsløses medborgeridentitet.
48
Et instrument, der har vundet udbredelse i beskæftigelsespolitikken er som tidligere nævnt de
individuelle handlingsplaner, der også er tæt forbundne med den konkrete aktiveringsindsats, den
arbejdsløse kommer til at deltage i. I teorien er hensigten, som tidligere beskrevet, at inddrage den
enkelte, ikke kun for at opnå en optimal og relevant indsats, men også for at skabe en følelse af
medindflydelse og empowerment. I tabellen herunder er angivet resultaterne for betydningen af
deltagelse i den individuelle handlingsplan.
Tabel 5.3B: Deltagelse i individuel handlingsplan og sammenhæng med de tre indeks for medborgeridentitet
Individuel
handlingsplan
Personlig identitet Social identitet (horisontal)
Social identitet (vertikal)
Arbejdsløs, der har fået udarbejdet IAP
77 52 46
Arbejdsløs, der ikke har fået udarbejdet IAP
76 54 49
Eta
(N)
0,013ns
(297)
0,036ns
(361)
0,088ns
(323)
Beskæftiget, der har fået udarbejdet IAP
78 51 46
Beskæftiget, der ikke har fået udarbejdet IAP
80 54 51
Eta
(N)
0,046ns
(393)
0,066ns
(430)
0,100*
(407)
ns = ikke signifikant* Signifikant på 0,05-niveau
Helt kort kan det konstateres, at disse individuelle handlingsplaner ikke på nogen måde ser ud til at
have en betydning for medborgeridentitet, hverken i positiv eller negativ retning. Deltagelse heri ser
således ikke i sig selv ud til at styrke den enkeltes selvopfattelse, ej heller den sociale orientering
udadtil. En speciel undtagelse er der dog for de beskæftigede, der har deltaget, idet vi registrerer en
signifikant og nogenlunde tydelig forskel på fem point på indekset for vertikal identitet.
Det kan argumenteres, at det ikke så meget er deltagelsen i sig selv, som det er graden af
medbestemmelse, der er afgørende for en eventuel effekt på identitet, idet det kan være en indikator
for hvorledes processen bag handlingsplanen faktisk er forløbet. Dette er dog ikke tilfældet. Hvis
graden af medbestemmelse i processen vedrørende den individuelle handlingsplan anvendes som
uafhængig variabel i stedet, finder man samme generelt manglende sammenhæng med identitet,
49
bortset fra vertikal identitet for beskæftigede. Dette kan ses i bilag 5.3Bx, som ikke er angivet her
for pladsens og overskuelighedens skyld.
Herunder i tabel 5.3C vil det blive kontrolleret, om denne ene afvigelse fra det generelle mønster i
sig selv skyldes deltagelsen i den individuelle handlingsplan, eller om der ligger andre faktorer bag
den tilsyneladende signifikante sammenhæng mellem deltagelse og vertikal social identitet for de
beskæftigede. Herunder er således angivet resultaterne for denne sammenhæng når vi kontrollerer
for en række sociale baggrundsvariable, hvoraf der herunder kun er angivet resultaterne for de
signifikante variable. Udover de angivne variable er der kontrolleret for tid som arbejdsløs, alder,
boligforhold, og antal arbejdsløse i omgangskredsen.
Tabel 5.3C: Deltagelse i individuel handlingsplan og sammenhæng med vertikal identitet, med kontrol for sociale betingelser (kun signifikante variable angivet)
Vertikal social identitet Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængDeltagelse i IAP 0,103* 0,088nsKøn 0,099ns 0,110*Skoleuddannelse 0,221*** 0,224**Helbred 0,219*** 0,204**R2
(N)0,184(373)
*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau
Hovedresultatet i ovenstående er, at vi kan konstatere, at deltagelse i den individuelle handlingsplan
ikke ser ud til at have en betydning for vertikal identitet når vi kontrollerer for de forskellige
baggrundsvariable. Deltagelse heri har således ikke umiddelbart nogen betydning for de forskellige
identitetsdimensioner. Man kan i øvrigt bemærke sig, at beskæftigede ved godt helbred og med
højere skoleuddannelse generelt har en stærkere vertikal identitet som medborgere, og at
sammenhængen med køn bliver signifikant, idet kvinder har svagere vertikal identitet. Disse
baggrundsvariables betydning for de forskellige identitetsformer vil vi mere gennemgående vende
tilbage til i slutningen af dette afsnit.
Efter at kunne konstatere, at deltagelse i aktivering indtil videre ser ud til at kunne have betydning,
kan man spørge sig selv, om aktivering har betydning for identitet på andre måder end blot hvorvidt
man har deltaget eller ej. Tilgængelig i datasættet er også variable, der angiver, henholdsvis hvor
lang tid man har deltaget, og hvor mange tilbud man har deltaget i. Disse indikatorers mulige
50
relevans beskæftiger vi os med herunder i tabel 5.3D. Da både antal måneder i aktivering og antal
tilbud i nogen grad må formodes at hænge sammen med længden af den tid, hvori man har været
arbejdsløs, er denne variabel medtaget som kontrolvariabel i begge tilfælde, for at sikre, at en evt.
bivariat sammenhæng ikke blot dækker over en spuriøs sammenhæng, hvor tid er den afgørende
faktor. I begge tilfælde er arbejdsløse, der slet ikke har deltaget i aktivering sorteret fra, idet en
signifikant og tydelig sammenhæng således blot kunne dække over betydningen af selve deltagelsen
i sig selv.
Tabel 5.3D: Tid i aktivering samt antal aktiveringstilbud deltaget i, og sammenhængen med identitet (respondenter, der ikke har deltaget i aktivering undtaget). Kontrolleret for tid som arbejdsløs.
Personlig identitet
Personlig identitet
Social identitet (vertikal)
Tid i aktivering (Beta) 0,263ns Antal gange i aktivering (Beta)
0,066ns 0,087ns
Tid som arbejdsløs (Beta)
0,243ns Tid som arbejdsløs (Beta)
0,233ns 0,169ns
R2
(N)0,116(92)
R2
(N)0,055(92)
0,036(108)
ns = ikke signifikant
Vi kan ikke understøtte, at tid eller antal gange i aktivering i sig selv har selvstændig betydning, når
vi kontrollerer for tid som arbejdsløs og frasorterer de arbejdsløse, der ikke har deltaget i aktivering.
Som det også fremgår af bilag 5.3D, kan man også ved et hurtigt blik over de forskellige gruppers
ukontrollerede gennemsnit på indeks inden for hver uafhængige variabel også konstatere, at der
ikke er noget mønster eller monoton tendens til sammenhæng med identitet. Det skal understreges,
at datagrundlaget (N) her er meget begrænset, så selvom vi ikke kan bekræfte nogen betydning af
tid eller antal gange i aktivering, ved vi ikke om dette ville være tilfældet med et bedre
datagrundlag.
Disse indledende resultater leder os til at konkludere, at aktiveringsdeltagelse tilsyneladende har en
tydelig og negativ effekt for personlig identitet og for vertikal social identitet, men ikke for
horisontal social identitet. Når først man som arbejdsløs har deltaget, kan vi ikke bekræfte, at det
derudover betyder noget hvor længe eller hvor mange gange man deltager i aktivering. Hertil kan vi
spørge, om det har en betydning hvorvidt aktiveringen kommer til udtryk som en ret eller en pligt.
En indikator herpå er hvorvidt respondenten som dagpengemodtager befinder sig i enten
dagpengeperioden, hvor aktiveringen i højere grad er frivillig og er mulighedsbetonet, eller i
51
aktivperioden, hvor aktiveringen i højere grad er en pligt. Derfor vil vi herunder skelne mellem
disse grupper. Dette gøres her for personlig og vertikal identitet, idet det er disse to
identitetsdimensioner, der ser ud til at være påvirket af aktiveringsdeltagelse.
Tabel 5.3E: Sammenhængen mellem aktiveringsdeltagelse og personlig identitet samt vertikal social identitet: Kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, herunder i dagpengeperiode og aktivperiode
Personlig identitet Kontanthjælp Dagpengemodtager Dagpengeperiode AktivperiodeIndeksforskel: Har ikke deltaget i aktivering – har deltaget(Værdierne på indeks)
8
(72-66)
8
(80-72)
17
(81-64)
5
(80-75)Eta 0,122ns 0,192** 0,347*** 0,116nsN 47 229 126 82Vertikal social identitet Kontanthjælp Dagpengemodtager Dagpengeperiode AktivperiodeIndeksforskel: Har ikke deltaget i aktivering – har deltaget(Værdier på indeks)
2
(45-43)
8
(52-44)
4
(52-48)
9
(48-39)
Eta 0,053ns 0,170* 0,066ns 0,223*N 61 225 127 90*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau
Hvad angår personlig identitet ser det ud til at forskellen på indeks mellem de, der har deltaget i
aktivering, og de, der ikke har, er otte point for både kontanthjælps- og dagpengemodtagere. For
kontanthjælpsmodtagere kan vi dog ikke med sikkerhed fastslå denne forskel pga.
signifikansniveauet, hvilket nok først og fremmest skyldes det lave antal respondenter. Hvad angår
dagpengemodtagere skyldes denne sammenhæng først og fremmest, at der er meget stor forskel
mellem de to grupper i dagpengeperioden, mens forskellen er noget mindre i aktivperioden, og
heller ikke bliver signifikant. Således ligger arbejdsløse i dagpengeperioden, der ikke har deltaget
hele sytten point højere end arbejdsløse i dagpengeperioden, der har deltaget. Umiddelbart ser det
ud til, at aktiveringsdeltagelse i dagpengeperioden er meget mere negativ for den personlige
identitet end aktiveringsdeltagelse i den pligtbetonede aktivperiode, idet forskellen her mellem de to
grupper kun er fem point. Dette resultat er lidt modsat af hvad man måske intuitivt ville forvente,
idet det antyder at aktivering, der er mere rettighedsbetonet ser ud til at have større negativ effekt
end pligtbetonet aktivering. Dette kan skyldes, at aktivering i dagpengeperioden muligvis sætter
større fokus på den enkelte selv og dennes situation og muligheder, og dermed i højere grad er med
52
til at institutionalisere en negativ social rolle, samt at italesætte denne situation som selvforskyldt,
end mere pligtbetonet aktivering. Netop det tidligere beskrevne perspektiv vedrørende negative
institutionelle identiteter betoner hvorledes et stadigt fokus på den enkelte og struktureringen af
bestemte narrativer og problematiske sociale roller kan have negativ identitetsmæssig betydning,
uanset at formålet med det individuelle fokus er at hjælpe den arbejdsløse i arbejdsbeskæftigelse.
Selvom resultatet således ikke følger en intuitiv logik om det negative i pligtaktivering, er det et
resultat, der kan forklares med dette teoretiske perspektiv.
Hvad angår den vertikale identitet er det derimod tilsyneladende aktivering i aktivperioden, der har
større og signifikant negativ betydning. Her er forskellen mellem de, der har deltaget, og de, der
ikke har, ni point, mens forskellen mellem de to grupper kun er fire point i dagpengeperioden. Dette
resultat skal forstås på baggrund af, at vertikal identitet, som det er blevet operationaliseret i dette
speciale, udtrykker grundlæggende tillid til og vurdering af politiske institutioner, og er tilføjet som
en ekstra politologisk dimension til de identitetsformer man måske typisk vil beskæftige sig med i
socialpsykologisk eller sociologisk optik. Vertikal identitet er således grundlæggende forskellig fra
personlig identitet. Med denne identitetsforms beskaffenhed in mente, er det måske ikke så
overraskende, at pligtmæssig og tvungen aktivering i højere grad skader orienteringen til
magthavende autoriteter, end aktivering, der er mere rettighedsbetonet. Pligtbetonet aktivering kan
således fremme en vis grad af politisk fremmedgørelse, som følge af at det bidrager til en oplevelse
af, at man befinder sig i en situation hvor man er ekskluderet fra lydhørhed og tilhører en gruppe,
der er ikke nyder samfundsmæssig responsivitet i samme grad som andre medborgere, der er socialt
bedre stillet.
Det skal understreges, at ovenstående resultater og de efterfølgende fortolkninger i nogen grad kan
lide under en vis usikkerhed. Der skyldes, at tabellen angiver respondentens placering på
interviewtidspunktet, selv om den aktivering, den enkelte har deltaget i, ikke nødvendigvis har
fundet sted i denne periode. Således kan en del af respondenterne i aktivperioden have deltaget i
aktivering mens de befandt sig i dagpengeperioden.
Som næste skridt vil fokus være på at kontrollere de tidligere fundne sammenhænge mellem
aktiveringsdeltagelse og identitet for forskellige relevante sociale baggrundsvariable. I specialets
medborgerterminologi kan det siges, at vi forsøger at kontrollere for de sociale betingelser, som
tidligere beskrevet og angivet i figur 2.1 og 4.1, idet sociale betingelser også kan påvirke identiteten
både socialt og personligt. Det vigtigste spørgsmål er således, om aktiveringsdeltagelse stadig har
53
en identificerbar og signifikant betydning for identiteten, når vi tager disse individuelle forskelle i
sociale betingelser i betragtning.
Tabel 5.3F Sammenhængen mellem aktiveringsdeltagelse og personlig identitet, kontrolleret for sociale betingelser. Kun arbejdsløse
Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængDeltagelse i aktivering(Indeksforskel: Har ikke deltaget i aktivering – har deltaget)
0,195***
9
0,185*
8Tid som arbejdsløs 0,210ns 0,188nsKøn 0,057ns 0,067nsAlder 0,178ns 0,175nsSkoleuddannelse 0,112ns 0,101nsBoligforhold 0,133** 0,109nsHelbred 0,173** 0,146nsArbejdsløse i omgangskredsen 0,319** 0,310*R2
(N)0,241(216)
*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau
Som det vigtigste kan vi konstatere, at deltagelse i aktivering stadig har en ret signifikant og tydeligt
negativ sammenhæng med personlig identitet i denne model, hvor vi inddrager forskellige sociale
betingelser. I den samlede model scorer aktiverede otte point lavere på indekset for personlig
identitet. Flere af disse baggrundsvariable har ikke en specielt tydelig eller signifikant sammenhæng
med identitet, selv i den bivariate, ukontrollerede sammenhæng. Det ser dog i nogen grad ud til at
folk ved bedre helbred har en bedre personlig identitet, ligesom boligejere i har lidt stærkere
personlig identitet end folk i typisk mere beskedne boligforhold, eksempelvis lejere. Disse variable
bliver dog insignifikante i den samlede model, så disse sammenhænge i de bivariate modeller må
siges at dække over andre bagvedliggende sammenhænge, eksempelvis betydningen af
omgangskredsen. Dette er den eneste variabel for sociale betingelser, som vi med signifikans kan
sige forbliver betydningsfuld i den samlede model. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at eta-
værdierne for den kontrollerede sammenhæng antyder en relativt stærk sammenhæng, som endog er
noget større end for aktiveringsdeltagelse. Det kan således konstateres, at jo flere arbejdsløse, den
enkelte har i omgangskredsen blandt familie og venner, jo ringere selvopfattelse har den enkelte
også. Noget kunne altså tyde på at social marginalisering, også hvad angår identitet har en tendens
til at klumpe sig sammen, og at det at have venner eller familie, der ligeledes er arbejdsløse på
54
ingen måde gavner følelsen af at besidde stærke personlige resurser. Det er muligt, at det at opleve
bekendtes identitetsmæssige problemer har en afsmittende effekt, eller at fraværet af resursestærke
relationer, der kan hjælpe den enkelte, har en negativ effekt. Dette resultat vedrørende
omgangskredsens indflydelse på egen identitet kunne være et studium værd i sig selv, men her vil vi
hæfte os ved aktiveringsdeltagelsens stadigt tydelige og signifikante sammenhæng med personlig
identitet, også ved kontrol for disse sociale betingelser.
Vi vil her ikke gengive resultaterne for social horisontal identitet, da vi som bekendt ikke fandt
nogen sammenhæng mellem denne og aktiveringsdeltagelse. Resultaterne herfor vil kunne findes i
bilag 5.3XA, men heller ikke ved kontrol for sociale betingelser afdækkes nogle sammenhænge af
relevans vedrørende aktiveringsdeltagelse.
Slutteligt vil vi herunder i tabel 5.3G beskæftige os med sammenhængen mellem
aktiveringsdeltagelse og vertikal social identitet kontrolleret for de samme sociale betingelser.
Tabel 5.3G: Sammenhængen mellem aktiveringsdeltagelse og vertikal social identitet, kontrolleret for sociale betingelser. Kun arbejdsløse
Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængDeltagelse i aktivering(Indeksforskel: Har ikke deltaget i aktivering – har deltaget)
0,222**
10
0,222**
10Tid som arbejdsløs 0,227ns 0,213nsKøn 0,011ns 0,015nsAlder 0,195* 0,181nsSkoleuddannelse 0,135*** 0,219nsBoligforhold 0,035ns 0,037nsHelbred 0,081ns 0,081nsArbejdsløse i omgangskredsen 0,226ns 0,191nsR2
(N)0,213(217)
*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau
Det ses, at sammenhængen mellem aktiveringsdeltagelse og vertikal identitet forbliver tydelig og
signifikant ved kontrollen i den samlede model, hvor aktiverede scorer ca. ti point lavere end
arbejdsløse, der ikke har deltaget. Det er en bemærkelsesværdig forskel fra personlig identitet, at
sociale forhold som bolig, helbred og arbejdsløse i omgangskredsen ikke har nogen sammenhæng i
hverken den bivariate eller multivariate model, men dette kan understøtte, at de tre identitetsformer
55
er meningsfuldt forskellige fra hinanden i deres natur. Vedrørende skoleuddannelse er der en vis
tendens til, at højtuddannede har en stærkere og mere tillidsfuld politisk orientering til autoriteter,
men denne sammenhæng bliver tilsyneladende insignifikant i den samlede model. Det skal dog
bemærkes, at skoleuddannelse er ganske tæt på at være signifikant på 0,05-niveau, og er den eneste
af baggrundsvariablene som er tæt på at være signifikant i den samlede model. Dette taler for, at
udannelsesbaggrund kan være med til at have en effekt i forhold til hvor politisk inkluderet man
føler sig som medborger, men vi kan altså ikke med sikkerhed fastslå dette. For at vende tilbage til
udgangspunktet er det vigtigste, at aktiveringsdeltagelse forbliver signifikant i den samlede model.
Afslutningsvist skal det understreges, at der indtil videre i dette afsnit ikke er blevet skelnet mellem
forskellige former for aktivering når aktiveringsdeltagelsens betydning er blevet fastslået. Herunder
er aktiveringen blevet opdelt i forskellige typer aktivering, og deltagernes score på det pågældende
indeks vil fremgå.
Tabel 5.3H: Indeksscore for deltagere i forskellige typer aktivering. Personlig identitet og vertikal social identitet
Personlig identitet Vertikal social identitetIkke deltaget i aktivering 80
(N = 129)51
(N = 179)Privat jobtræning 74
(20)42
(23)Offentlig jobtræning 73
(25)43
(31)Anden aktivering tilknyttet arbejdsmarkedet19
65 (41)
43 (36)
Vejlednings- og introduktionsforløb
73 (15)
49 (19)
Kurser og undervisning20 69 (7)
39 (17)
Først og fremmest skal det bemærkes, at en sådan opdeling fører til nogle relativt små
respondentgrupper i de enkelte kategorier, så disse konklusioner er med et ret begrænset N in
mente. For personlig identitet gælder det, at ”Anden aktivering tilknyttet arbejdsmarkedet” er den
kategori, der skiller sig mest ud med en forholdsvist ringere indeksscore på 65 end de andre
kategorier, der befinder sig omkring 73-74. Da denne kategori dækker over skånejob/fleksjob,
puljejob og jobrotation er det muligt, at der en vis grad af stigmatisering forbundet med disse tilbud, 19 Puljejob, skånejob/fleksjob og deltagelse i jobrotationsprojekt20 AMU kursus, daghøjskole/produktionsskole, AVU/VUC, danskundervisning og ”diverse kurser”.
56
der som skånejob/fleksjob er tiltænkt individer med svagere jobresurser. Det er også muligt, at deres
personlige identitet er ringe allerede inden de kommer i aktivering som følge af en opfattelse af at
besidde færre resurser. Hvad angår vertikal identitet er det endnu sværere at konkludere på forskelle
på tværs af aktiveringsformerne. Deltagerne i kurser og undervisning har noget ringere indeksscore,
men her er gruppen endnu mindre med kun 17 respondenter. Dette meget lave N gælder også for
gruppen i vejlednings- og introduktionsforløb, der har en noget højere score. Her vi således blot
hæfte os ved at deltagerne i ”Anden aktivering”, der dækker over aktivering med mere begrænsede
muligheder for genindtræden på det ordinære arbejdsmarked, muligvis har en noget ringere
personlig identitet.
5.31 Delkonklusion: Aktivering og medborgeridentitet
I dette afsnit har fokus været på at afdække konsekvenserne af aktivering for den enkeltes
medborgeridentitet. Aktivering som rettighed eller pligt kan diskuteres, men forandringerne i
arbejdsmarkedspolitikken over de seneste årtier har i højere grad betydet en større vægtning af
pligtdimensionen. Empirisk fandt vi indledningsvist, at både arbejdsløse og beskæftigede, der havde
deltaget i aktivering, havde ringere personlig og social vertikal identitet, end personer, der ikke har
deltaget. Især arbejdsløse, der har deltaget i aktivering, havde en mærkbart ringere personlig
identitet. Den mulige betydning af antal måneder og antal gange i aktivering blev også testet, men
her kunne vi ikke bekræfte nogen tydelig eller signifikant sammenhæng.
Umiddelbart var det således blot aktiveringsdeltagelsen i sig selv, der kunne have en negativ effekt.
Dette kontrolleredes for en række baggrundsvariable, eller sociale betingelser i en
medborgerskabsoptik, og disse sammenhænge forblev stadigt identificerbare og signifikante. I
forlængelse heraf fandt vi desuden, at den sociale omgangskreds kan have en betydning for den
personlige identitet, hvilket grundlæggende er en bekræftelse af identitetsdannelsens sociale natur.
Således var mange arbejdsløse i omgangskredsen hæmmende for den personlige identitet.
Som udtryk for aktivering som rettighed eller pligt opdelte vi dagpengemodtagerne i hvorvidt de
befandt sig i henholdsvis dagpenge- eller aktivperioden, selvom dette kan være en usikker indikator
for henholdsvis ret og pligt. For personlig identitet så det ud til, at forskellen mellem dem, der har
deltaget, og dem, der ikke har, var størst i dagpengeperioden, mens den for vertikal identitet var
størst i aktivperioden. Det er således muligt, at aktivering i dagpengeperioden kan være med at
italesætte arbejdsløshed som et individuelt problem, og institutionalisere en negativ social rolle til
skade for selvopfattelsen. Hvad angår vertikal identitet er det tilsyneladende tilfældet, at
57
pligtaktivering i aktivperioden i højere grad fremmer en fornemmelse af at være politisk ekskluderet
i samfundet, til skade for den politiske identitet.
Et forsøg på at tage hensyn til at tage hensyn til, at aktivering kan bestå af mange forskellige typer
aktivering, gav et lidt mudret billede, primært som følge af, at denne indeling i aktiveringsformer
resulterede i forholdsvis små kategorier med et begrænset antal respondenter, der kan være usikkert
at konkludere på. Det er dog muligt, at aktiveringsformer, hvor genindtræden på det ordinære
arbejdsmarked er mere usikker, eller hvor fokus er på arbejdsløse med begrænsede resurser, som
eksempelvis skånejob, kan have en mere skadelig effekt på den personlige identitet. Resultatet kan
også afspejle, at denne gruppe, som følge af dens problemer, allerede har ringere personlig identitet
inden aktiveringsdeltagelsen har fundet sted.
Det vigtigste resultat i dette afsnit vil dog blive den negative effekt af aktiveringsdeltagelse. Dette
resultat strider umiddelbart imod de konklusioner, som SFI/Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd har gjort vedrørende aktiveringsdeltagelse. Både Bach (2002) og Weise & Brogaard (1997)
konkluderer, at der er flere aktiverede kontanthjælpsmodtagere, der rapporterer at have fået styrket
selvtilliden ved aktiveringsdeltagelse, end der er kontanthjælpsmodtagere, der rapporterer det
modsatte. Således angiver 55-50 % at have fået øget selvtillid, mens omkring 40 % har fået lavere
selvtillid. Langager (1997) har rapporteret samme tendens for dagpengeberettigede. Disse resultater
gælder dog respondenter under aktivering. Respondenter, der har fuldendt aktivering, angiver
således i noget mindre omfang om øget selvtillid. Respondenter, der fortsat er ledige, og ikke i
aktivering, angiver faktisk i højere grad forværret selvtillid end det modsatte (Weise og Brogaard
1997). Eventuelle positive effekter kan således være meget midlertidige. Ligeledes finder Hansen
m.fl. (2001) en svag overvægt af negative svar vedrørende konsekvenserne for selvrespekt. Disse
sidste resultater er mere forenelige med denne undersøgelses resultater. Det skal bemærkes, at der i
disse undersøgelser spørges ind til den enkeltes oplevede effekt af aktiveringen, hvor dette speciale
ikke bygger på selvrapportering.
I den ret begrænsede internationale litteratur om emnet finder man også modstridende resultater.
Vuori & Vesalainens (1999) panelundersøgelse fra Finland af ”mental health”, baseret på en række
spørgsmål vedrørende generelt mentalt velbefindende og stress, indikerer i tråd med ovenstående, at
en positiv effekt af aktiveringstiltag i høj grad er midlertidig. Audhoe m.fl. (2010) anerkender den
generelle mangel på forskning i emnet, og konkluderer, at der er begrænset bevis for positive
effekter. De finder således i deres review af fem undersøgelser, at kun to af disse finder positive
58
effekter, hvoraf den ene kun finder denne for arbejdsløse med i forvejen lav ”mental status”.
Malmberg-Heimonen & Vuori (2005) er et eksempel på en undersøgelse, der finder, at deltagelse i
jobsøgningskurser kan være forbundet med negative konsekvenser for det mentale velvære stik
imod programmernes intentioner, og at det især er tilfældet for folk, der forbliver ledige. Dette
understøtter dette speciale, idet aktiveringsdeltagelse havde den mest negative effekt for personlig
identitet hos arbejdsløse.
En del af forklaringen på de forskellige resultater i forhold til dette speciale kan muligvis ligge i den
afhængige variabel, der i dette speciales tilfælde baserer sig på indekskonstruktion via en række
variable, der alle specifikt vedrører identitet, og ikke mentalt stress og velbefindende i bredere
forstand, og heller ikke er baseret på selvrapportering som i de nævnte danske undersøgelser. En
anden metodisk forskel er, at flere af ovennævnte undersøgelser, også de danske, er
panelundersøgelser med de samme respondenter over tid, hvor der her er tale om forskellige
respondenters svar på samme tid. Den metodiske diskussion dette kan lægge op til vil vi ikke
beskæftige os med her, men blot bemærke det noget mudrede billede når man ser på litteraturen
generelt, samt understrege, at dette speciale, i modsætning til flere af de andre undersøgelser,
specifikt analyserer identitet.
Den grundlæggende konklusion i dette afsnit forbliver således den negative betydning af
aktiveringsdeltagelse for selvtillid og selvopfattelse, samt også for den politiske orientering til
samfundets autoriteter. Disse effekter forbliver tydelige og signifikante ved kontrol for sociale
betingelser. Hvad angår orienteringen og tilliden til andre mennesker, det vi i specialet benævner
horisontal social identitet, er der tilsyneladende ikke nogen tendens til påvirkning fra
aktiveringsdeltagelse.
5.4 Medborgeridentitet og økonomisk kompensation ved arbejdsløshed
Dette afsnit vil beskæftige sig med betydningen for medborgeridentitet af den økonomiske
kompensation man modtager som arbejdsløs. Det er åbenlyst, at økonomiske rettigheder er
altafgørende for den materielle situation man befinder sig som medborger, og netop derfor er dette
det mest klassiske eksempel på en socialpolitisk rettighed. Megen klassisk litteratur om socialpolitik
fokuserer således netop på dette aspekt af medborgerrettighederne, og omfanget af økonomisk
kompensation er eksempelvis et af hovedelementerne i de-kommodificeringsbegrebet. Netop den
økonomiske kompensation er således afgørende for den enkeltes evne til at opretholde en socialt
59
acceptabel levestandard som medborger, uafhængigt af den enkeltes status i forhold til markedet,
som det blev defineret af Esping-Andersen (1990).
Det kan argumenteres, at ydelserne forbundet med arbejdsløshed, dagpenge og kontanthjælp har
gennemgået en vis grad af re-kommodifikation set over de seneste årtier, og under alle
omstændigheder er blevet mindre generøse. På dagpengeområdet har kombinationen af en
fastfrysning af dagpengeloftet fra 1982-1985 og satsreguleringen fra 1990, der over længere tid
betyder manglende efterregulering i forhold til lønudviklingen, samt det at de øgede
pensionsindbetalinger ikke indgår i beregningen af dagpengene, betydet, at kompensationsgraden
for dagpenge er faldet. Dette gælder især for de højere indkomstgrupper, for hvem dagpengeloftet er
afgørende for kompensationsgraden (Jørgensen 2007). Danmark er et af de vestlige lande, hvor den
generelle kompensationsgrad er faldet kraftigst siden 70’erne (Korpi & Palme 2003). For
kontanthjælpsmodtagere har satsreguleringen også betydning, men mest politisk markant har været
den nuværende borgerlige regerings indsats for at øge de økonomiske incitamenter i forhold til
regulær beskæftigelse, og kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 300-timers reglen, der nu er en 450-
timers regel, har alle betydet økonomiske forringelser for bestemte grupper af
kontanthjælpsmodtagere, såsom indvandrere og samlevende, hvor begge er på kontanthjælp (Goul
Andersen & Pedersen 2007). Dertil kommer også de tidligere beskrevne stadige forkortelser af
dagpengeperiodens længde, der også definerer hvor længe det er muligt at modtage den højere
dagpengeydelse. Flere af disse sidstnævnte policyforandringer havde dog endnu ikke fundet sted i
1999, hvor interviewene til det datasæt, der benyttes i dette speciale, blev udført.
Til denne del af analysen er udvalgt fire indikatorer for den økonomiske situation som den enkelte
respondent befinder sig i. To af disse er absolutte indkomstmål, og de angiver således den enkeltes
personlige indkomst, samt husstandens indkomst. Derudover er der konstrueret et indeks for
”økonomiske problemer”, som er konstrueret på baggrund af tre variable, der alle spørger ind til det
subjektivt oplevede omfang af eventuelle økonomiske problemer. Endelig er der endnu en subjektiv
indikator, hvor respondenten har angivet i hvilket omfang arbejdsløsheden har påvirket
vedkommendes økonomiske situation.
Disse fire indikatorer fremgår af nedenstående tabel, hvor det er muligt at sammenligne den
økonomiske situation for henholdsvis kontanthjælps- og dagpengemodtagere, samt beskæftigede.
Hvad angår de to subjektive indikatorer er der ikke noget resultat for beskæftigede, idet denne
respondentgruppe ikke har besvaret spørgsmålene hertil.
60
Tabel 5.4A: Arbejdsmarkedsstatus og økonomisk situation
Kontanthjælp Dagpenge BeskæftigetArbejdsløshedens påvirkning af økonomi (0-10)21
(N = 348)3,1 3,7 -
Økonomiske problemer (1-10)22
(N = 322)4,7 7,1 -
Indkomst (tusinder)(N= 1566)
134 142 255
Husstandsindkomst (tusinder)(N=1474)
201 282 439
Det kan ses, at kontanthjælpsmodtagere på alle indikatorer befinder sig i den mest problematiske
økonomiske situation, mens beskæftigede befinder sig i den bedste økonomiske situation, hvilket
ikke er så overraskende idet dette jo direkte afspejler ydelses- eller indkomstniveauet for de tre
grupper. Det gælder således, at kontanthjælpsmodtagere har lavest privat- og husstandsindkomst.
For de subjektive indikatorer, hvor der ikke er resultater for de beskæftigede, gælder det også, at
kontanthjælpsmodtagere angiver at have flere økonomiske problemer i hverdagen end
dagpengemodtagere, ligesom arbejdsløsheden også af kontanthjælpsmodtagere vurderes at have
haft en værre betydning for økonomien end dagpengemodtagere gør det.
Dernæst vil fokus være på sammenhængen mellem disse økonomiske indikatorer og de tre
dimensioner af medborgeridentitet. I tabel 5.4B herunder er angivet sammenhængen mellem
identitet og de to indkomstmål.
Tabel 5.4B: Sammenhængen mellem indkomst og medborgeridentitet
Personlig identitet
Social identitet (horisontal)
Social identitet (vertikal)
Indkomst (tusinder)(N)
0,153***(3177)
0,170***(3309)
0,217***(3140)
Husstandsindkomst (tusinder)(N)
0,183***(2975)
0,192***(3086)
0,200***(2940)
*** = signifikant på 0,001-niveau
21 ”Så vil jeg gerne høre, hvordan deres arbejdsløshed har påvirket en række forhold (…) Deres økonomiske situation” 22 Et indeks fra 1-10 skabt på baggrund af følgende tre variable: ”Så har jeg nogle spørgsmål om, hvad De selv oplever som det største problem – og evt. den største fordel – ved at være arbejdsløs (…) Økonomisk usikkerhed”, ”Er det i løbet af det sidste år hændt, at husstanden havde svært ved at betale de løbende udgifter til mad, husleje, transport, mv.?”, og ”Har den økonomiske situation gennem det sidste år tilladt, at De har haft mulighed for at betale en uventet ekstraregning på f.eks. 3.000 kr.?”
61
Helt grundlæggende gælder det for både personlig indkomst og husstandsindkomst, at de
tilsyneladende har en tydelig og ret signifikant sammenhæng med identitet. Standardiserede
korrelationskoefficienter kan ikke helt sammenlignes på tværs af de forskellige identitetsformer, så
det er ikke umiddelbart muligt at sige noget om hvorvidt sammenhængene er stærkest med en
specifik identitetsdimension, men alle eta-værdierne ligger nogenlunde på samme niveau, muligvis
med den tendens, at sammenhængen er stærkest for vertikal social identitet, Vi kan konstatere, at
højere indkomster også har højere personlig, social og vertikal identitet.
Før ovenstående konkluderes at udtrykke en kausalsammenhæng mellem indkomst og
medborgeridentitet skal man dog først og fremmest være bevidst om, at disse indkomster naturligvis
direkte afspejler forskelle i status som enten beskæftiget, dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager.
Et relevant spørgsmål bliver her, hvor meget af variationen i medborgernes identitet, der skyldes
disse statusforskelle, og hvor meget, der skyldes indkomstforskelle, når begge faktorer tages i
betragtning. Dette er formålet med tabel 5.4C herunder.
Tabel 5.4C: Sammenhængen mellem personlig indkomst og de tre identitetsdimensioner,
kontrolleret for status som beskæftiget, dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager
Personlig identitet
Eta Beta
Horisontal social identitet
Eta Beta
Vertikal social identitet
Eta Beta
Arbejdsmarkeds-
status
0,130*** 0,071* 0,087*** 0,75* 0,124*** 0,077*
Personlig
Indkomst
0,199*** 0,195*** 0,160** 0,155*** 0,236*** 0,219***
R2
(N)
0,044
(1450)
0,030
(1511)
0,060
(1449)
*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau
Af tabellen fremgår det generelt, at meget af forskellen mellem de her anvendte statusgrupper på
arbejdsmarkedet forsvinder, når vi kontroller for indkomstforskelle. Det gælder således, at
arbejdsmarkedsstatus’ sammenhæng med identitetsdimensionerne falder drastisk ved kontrol for
indkomstforskelle. Undtagelsen er horisontal identitet, hvor sammenhængen dog i forvejen er meget
beskeden. Derimod er det for alle tre identitets-dimensioner tilfældet, at beta-værdien for indkomst i
62
den multivariate sammenhæng er stort set den samme som eta-værdien i den bivariate
sammenhæng. Således har indkomstniveauet ubetvivlsomt betydning for medborgeridentitet, idet
vi for personlig identitet og vertikal identitet kan forklare ganske meget af de i afsnit 5.2 beskrevne
identitetsforskelle mellem arbejdsmarkedets grupper med de indkomstforskelle, der følger af at
tilhøre disse statusgrupper. Det skal dog bemærkes, at forklaringskraften er ganske lav, idet det som
angivet i tabellen er tilfældet, at vi blot forklarer 3-6 % af den individuelle variation i
identitetsniveau.
Herefter vil fokus ligge på de arbejdsløse alene. Her kan vi benytte de subjektive indikatorer
vedrørende omfanget af økonomiske problemer og arbejdsløshedens effekt på økonomien, som kun
de arbejdsløse er blevet udspurgt om i undersøgelsen. Som det herunder i tabel 5.4D vil være klart,
er disse også umiddelbart bedre til at forklare individuelle forskelle end absolut indkomst målt i
kroner og øre.
Tabel 5.4D: Sammenhængen mellem alle indikatorerne for økonomisk situation og medborgeridentitet. Kun arbejdsløse
Personlig identitet
Social identitet (horisontal)
Social identitet (vertikal)
Arbejdsløshedens påvirkning af økonomi (0-10)(N )
0,260*(272)
0,246*(335)
0,235ns(301)
Økonomiske problemer (1-10)(N )
0,299**(264)
0,170ns(328)
0,178ns(297)
Indkomst (N)
0,120ns(313)
0,167ns(367)
0,131ns(344)
Husstandsindkomst (N)
0,180ns(287)
0,145ns(332)
0,220ns(313)
ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau
Som det fremgår herover bliver de to indkomstvariable insignifikante når vi udelukkende fokuserer
på arbejdsløse. Dette kan umiddelbart betvivle, at lavere indkomster for arbejdsløse nødvendigvis er
forbundet med forværret identitet. Det skal dog bemærkes, at indkomstspredningen er meget lille
for arbejdsløse, der jo modtager et eller andet defineret ydelsesniveau fra det offentlige, og som det
også fremgår af bilag 5.4D er der således for personlig indkomst tilfældet, at næsten alle
respondenter er placeret i indkomstkategorien 100.000-149.999 kr. Det er således ikke helt muligt at
konkludere enten be- eller afkræftende om en evt. sammenhæng i disse tilfælde.
63
Det kan argumenteres, at det ikke så meget er absolutte mål for kompensation ved arbejdsløshed,
der er relevante, som det er relative mål for økonomisk kompensation, det som almindeligvis kaldes
kompensationsgrad. Hvorvidt man under arbejdsløshed kan opretholde sin normale levestandard
som medborger, eller om den enkelte skal ændre radikalt på sin levevis, er i høj grad afhængigt af
tidligere indkomst. Med de tilgængelige data i undersøgelsen er det ikke muligt objektivt at måle
kompensationsgrad, men den anvendte variabel for ’arbejdsløshedens påvirkning af økonomi’ er
udtryk for en form for subjektivt angivet kompensationsgrad, hvor respondenten har angivet hvilken
økonomisk påvirkning arbejdsløsheden har haft. Som det kan ses i tabel 5.4D er der for denne
variabel en tydelig og signifikant sammenhæng med personlig identitet og den horisontale, sociale
identitet. Dette indikerer, at arbejdsløshedsydelsernes kompensationsgrad ikke kun er relevant for
den materielle levestandard, men at tilstrækkelig økonomisk kompensation også er nødvendig for at
fastholde den personlige og sociale identitet som medborger. Det samme indikerer indekset for
’økonomiske problemer’, idet dennes sammenhæng med personlig identitet har det højeste
signifikansniveau og også den tydeligste af de i tabellen angivne sammenhænge. Omfattende
økonomiske problemer og besvær med at få den daglige økonomi til at hænge sammen kan
tilsyneladende være problematisk for den personlige identitet, men altså ikke for opfattelsen af de
sociale omgivelser, hverken horisontalt og vertikalt.
Næste og afsluttende skridt i dette analyseafsnit vil være, at kontrollere disse fundne sammenhænge
for sociale betingelser. Dette vedrører altså den mulige effekt for personlig og horisontal social
identitet af ”arbejdsløshedens påvirkning af økonomi”, og betydningen af ”økonomiske problemer”
for personlig identitet. Herunder, i tabel 5.4E, er den subjektive indikator for kompensationsgrad
angivet med sin sammenhæng med personlig identitet.
64
5.4E: Sammenhængen mellem arbejdsløshedens påvirkning af privatøkonomien og personlig
identitet, kontrolleret for sociale betingelser. Kun arbejdsløse
Personlig Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængArbejdsløshedens påvirkning af økonomi
0,289* 0,324*
Tid som arbejdsløs 0,208ns 0,244nsKøn 0,063ns 0,043nsAlder 0,182ns 0,184nsSkoleuddannelse 0,111ns 0,063nsBoligforhold 0,128** 0,180nsHelbred 0,177** 0,157nsArbejdsløse i omgangskredsen
0,321** 0,311*
R2
(N)0,307 (214)
*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau
Med en bivariat eta-værdi på 0,289, der stiger svagt til 0,324 i den samlede model med sociale
betingelser kan det konstateres, at den oplevede kompensationsgrad hænger forholdsvis markant
sammen med personlig identitet. Arbejdsløse, der oplever, at økonomien er blevet klart forværret
som følge af arbejdsløsheden har også en mere negativ selvopfattelse. Derudover finder vi samme
resultat i denne model, som tidligere afdækkedes i den tidligere model for aktiveringsdeltagelse og
personlig identitet i afsnit 5.3, nemlig at antallet af arbejdsløse i omgangskredsen også er vigtigt,
mens der for de øvrige sociale betingelser ikke kan aflæses nogen umiddelbar sammenhæng. For
boligforhold og helbred er det tilfældet, at bedre helbred og bedre boligforhold, eksempelvis som
boligejer, også er forbundet med et højere niveau for personlig identitet, og dette kan forekomme
også at være tilfældet i den samlede model når man anskuer de forskellige kategoriers
indeksgennemsnit i bilag 5.4E, men vi kan altså ikke med signifikans konkludere på disse
sammenhænge som indikeret af signifikansniveuaet. Uanset dette er det igen bemærkelsesværdigt,
at det ser ud til, at arbejdsløse blandt venner og familie ser ud til at have negativ effekt for den
personlige identitet. Som nævnt i afsnit 5.3 understreger dette, at personlig identitet skabes i den
sociale interaktion, og det at have relationer, der muligvis også er socialt marginaliserede, eller
interaktion med andre arbejdsløse, medfører således dårligere selvopfattelse. Arbejdsløshedens
påvirkning af økonomien og antallet af arbejdsløse i omgangskredsen er således de afgørende
variable der gør, at vi her forklarer 31 % af den individuelle variation arbejdsløse imellem hvad
angår personlig identitet.
65
I tabel 5.4F er angivet sammenhængen af den oplevede effekt på økonomien af arbejdsløsheden
med social horisontal identitet.
5.4F: Sammenhængen mellem arbejdsløshedens påvirkning af privatøkonomien og horisontal social
identitet, kontrolleret for sociale betingelser. Kun arbejdsløse
horisontal Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængArbejdsløshedens påvirkning af økonomi
0,240* 0,256ns
Tid som arbejdsløs 0,162ns 0,161nsKøn 0,131* 0,141nsAlder 0,105ns 0,153nsSkoleuddannelse 0,149*** 0,175nsBoligforhold 0,042ns 0,048nsHelbred 0,148* 0,116nsArbejdsløse i omgangskredsen
0,113ns 0,124ns
R2
(N)0,168(248)
*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau*** = signifikant på 0,001-niveau
Af ovenstående følger det, at den tidligere fundne sammenhæng med horisontal social identitet ikke
med sikkerhed kan konkluderes at være til stede, når vi kontrollerer for sociale betingelser, idet
variablen bliver insignifikant i den samlede model. Det samme gælder i øvrigt alle indikatorerne for
sociale betingelser, som er ret insignifikante. Kun køn er tæt på at være signifikant, hvor kvinder i
den samlede model ser ud til at score 8 point højere end mænd på indekset for personlig identitet.
De bivariat signifikante sammenhænge med skoleuddannelse og helbred bliver også insignifikante i
den multivariate sammenhæng. Det vigtigste resultat her er dog, at vi ikke med sikkerhed kan sige,
at oplevet kompensationsgrad har betydning for orienteringen til andre mennesker, hvilket vil følge
det generelle mønster i analysen, hvor horisontal social identitet ikke påvirkes af hverken
økonomiske omstændigheder eller aktiveringsdeltagelse.
66
Afslutningsvist vil vi herunder kontrollere den i tabel 5.4D fundne sammenhæng mellem
økonomiske problemer og personlig identitet.
5.4G: Sammenhængen mellem private økonomiske problemer og personlig identitet, kontrolleret for
sociale betingelser. Kun arbejdsløse
personlig Bivariat sammenhæng Multivariat sammenhængØkonomiske problemer 0,324** 0,293ns Tid som arbejdsløs 0,212ns 0,229nsKøn 0,038ns 0,054nsAlder 0,184ns 0,153nSkoleuddannelse 0,114ns 0,066nsBoligforhold 0,134* 0,075nsHelbred 0,169** 0,142nsArbejdsløse i omgangskredsen
0,316** 0,312*
R2
(N)0,292(211)
*ns = ikke signifikant* = signifikant på 0,05-niveau** = signifikant på 0,01-niveau
Endnu engang finder vi, at omgangskredsen kan have stor betydning for den personlige identitet.
Derudover kan vi ikke med signifikans konkludere, at økonomiske problemer har negativ betydning
for den personlige identitet. Det skal dog bemærkes, at ”Økonomiske problemer” er den eneste
variabel, udover ”Arbejdsløse i omgangskredsen”, der er meget tæt på at være signifikant på 0,05-
niveau. På samme måde som tilfældet var for ”Arbejdsløshedens påvirkning af økonomien”
forklarer vi i modellen omkring 30 % af variationen, men i denne model kan betydningen af
omfanget af økonomiske problemer for personlig identitet altså ikke med sikkerhed fastslås.
5.41 Delkonklusion: Økonomisk kompensation og medborgeridentitet
I denne del af analysen har fokus været på økonomisk kompensation ved arbejdsløshed, som er en
klassisk socialpolitisk rettighed, og dennes betydning for identiteten som medborger. Der er en
sammenhæng mellem objektive indkomstforskelle i kroner og øre og identitet. For personlig og
vertikal social identitet gælder det, at ganske meget af forskellen mellem beskæftigede samt
kontanthjælps- og dagpengemodtagere forsvinder, når vi kontrollerer for indkomst. Dette resultat
følger stort set lignende resultater, både i dansk (Goul Andersen 2002) og international forskning,
hvor eksempelvis Ervasti & Venetoklis (2010) også konkluderer, at meget af forskellen mellem
beskæftigede og ikke-beskæftigede forsvinder ved kontrol for økonomiske vilkår i stort set alle af
de 22 europæiske lande, der indgår i deres undersøgelse, herunder også Danmark. Disse
67
undersøgelser har dog anvendt variable for subjektivt opfattet økonomisk situation, hvilket desværre
ikke har været muligt i denne del af specialets undersøgelse, da beskæftigede ikke har svaret på
disse spørgsmål. Den væsentligste forskel i forhold til disse studier er dog, at dette speciale specifikt
måler identitet som afhængig variabel, og ikke tilfredshed med livet, generelt velvære, eller
”happiness”. Dette speciale bekræfter således, at disse sammenhænge også er gældende når man
mere specifikt måler identitet. Det skal dog understreges, at det er en forholdsvis beskeden del af
den samlede individuelle variation i medborgeridentitet, der forklares ved de objektive
indkomstmål, som specialet har kunnet anvende til at analysere ovenstående.
Betydningen af økonomiske vilkår for evnen til at fastholde medborgeridentitet er i højere grad
tydelige når vi anvender variablen vedrørende subjektivt opfattet kompensationsgrad. Det viser sig
således, at denne variabel, hvor respondenten har angivet effekten af arbejdsløsheden for egen
økonomi, har en ganske betydningsfuld effekt for personlig identitet, også når der kontrolleres for
sociale betingelser. Endnu engang er det desuden bemærkelsesværdigt, hvor stor betydning
omgangskredsen har for den personlige selvopfattelse, idet mange arbejdsløse i omgangskredsen i
høj grad er forbundet med negativ selvopfattelse, men dette understreger, at personlig identitet
dannes i den sociale interaktion, som tidligere konkluderet i afsnit 5.3. Arbejdsløse venner eller
familiemedlemmer, der ofte vil have dårlig personlig identitet, har også betydning for egen
personlig identitet.
Vigtigst for analysen af arbejdsløse alene står således betydningen for personlig identitet af oplevet
kompensationsgrad, der kan være en mere relevant metode til at måle ydelsesniveau i denne
sammenhæng, idet det er relativt i forhold til tidligere status som beskæftiget medborger. Det er lidt
mere usikkert hvorvidt økonomiske problemer i sig selv har negativ betydning for den personlige
identitet pga. signifikansniveauet. Der skal dog knyttes en bemærkning til konklusionerne
vedrørende kausalitetsretningen. Det kan indvendes, at vi ikke ved, hvorvidt kausaliteten går den
anden vej, idet vi konkluderer på en subjektiv variabel. Hermed menes, at det kunne tænkes, at
dårlig selvopfattelse for manges vedkommende hænger sammen med en generelt pessimistisk
verdensopfattelse, og således også en negativ opfattelse af egen økonomi. Dette modargument
baserer sig på det klassiske problem vedrørende kausalitetsretninger i regressionsanalyse, men det
er et argument, der skal bemærkes, idet vi ikke med sikkerhed kan fastslå kausalitetens retning, men
blot sandsynliggøre den ved at være bevidst om økonomiens betydning for mulighederne for
livsudfoldelse som medborger.
68
Med ovennævnte omstændigheder in mente er konklusionen, at økonomiske forhold er en ganske
betydningsfuld faktor, når det gælder mulighederne for at opretholde et liv med de samme
udfoldelsesmuligheder som alle andre medborgere, og derfor også for medborgeridentiteten.
Finansielle resurser betyder noget for hvilke sociale sammenhænge og interaktioner man som
arbejdsløs kommer til at indgå i, og hvilke materielle vilkår man lever under privat. Dette er en
erkendelse, som ikke i særligt høj grad har figureret i de beslutninger, som man har foretaget sig på
området i de senere årtier, hvor ydelsernes generøsitet i Danmark i et vist omfang er blevet
begrænset, delvist ud fra budgetøkonomiske ”cost-containment”-hensyn, og i de senere år ofte ud
fra incitamentshensyn. I dette afsnit har vi således fastslået hvordan ydelsesniveauet, især ved at
bestemme den økonomiske levestandard relativt i forhold til tidligere beskæftigelse, har en
betydning for identitet, og vi har således underbygget, at forringelser af ydelsesniveauet kan være
forbundet med tab af især personlig identitet.
69
6. Konklusion: Medborgeridentiteter i arbejdsmarkedspolitikken Dette speciale har haft til formål at afdække konsekvenserne af nogle af de vigtigste områder i
moderne dansk arbejdsmarkedspolitik for de arbejdsløses medborgeridentitet. Dette er blevet gjort
ud fra et medborgerperspektiv, hvilket betyder, at disse arbejdsmarkedspolitiske politikområder ses
som udtryk for nogle politisk tildelte rettigheder og pligter, der påvirker deltagelse og identitet som
medborger, hvoraf sidstnævnte er dette speciales fokus. Teoretisk har specialet beskrevet og
uddybet nogle af de i litteraturen ret forsømte mekanismer, der synliggør hvorledes policy kan
påvirke de arbejdsløses selvopfattelse eller omverdenens opfattelse af de arbejdsløse, altså
konsekvenserne af policy for medborgeridentitet.
Arbejdsløshed i sig selv kan være medvirkende til medborgerskabsmæssig marginalisering.
Specialet har deskriptivt vist hvorledes arbejdsløse, herunder især kontanthjælpsmodtagere, generelt
er mere marginaliserede både hvad angår personlig og social identitet, og sidstnævnte både hvad
angår dens horisontale og vertikale dimensioner. Da medborgerskabsperspektivet på mange måder
er normativt orienteret mod at sikre det lige medborgerskab, bliver dette speciales mål også at
bedømme, hvorvidt de inddragede områder af arbejdsmarkedspolitikken bidrager til at fremme eller
hæmme de arbejdsløses identitet som medborgere.
Konklusionen i dette speciale vil være, at de inddragede områder, og de tendenser, der har præget
den førte policy på disse områder i nyere tid, faktisk har været med til at marginalisere de
arbejdsløses identitet yderligere. De to vigtige hjørner i dansk arbejdsmarkedspolitik, der har været
inddraget, har været aktiveringspolitikken, hvis pligtdimension efterhånden er meget dominerende,
samt selve den økonomiske ydelse, der er en klassisk socialpolitisk rettighed tilknyttet
arbejdsløshed.
Hvad angår aktivering er det vigtigste resultat, at deltagelse i aktivering er forbundet med forringet
identitet, især personlig identitet. Aktivering fører således tilsyneladende til en mere negativ
selvopfattelse, og tab af tillid til selvet og egne evner. Aktiveringsdeltagelse viste sig også at være
forbundet med forringet vertikal identitet. Processen i aktiveringsforløbene kan derfor være
forbundet med en form for politisk fremmedgørelse overfor samfundets beslutningstagende
autoriteter, hvor man måske ikke føler at nyde samme politiske responsivitet som andre
medborgere. I en medborgerskabsoptik er de øgede krav om aktiveringsdeltagelse, der har
domineret den nyere tids arbejdsmarkedspolitik, derfor noget, der har bidraget til identitetsmæssig
marginalisering af de arbejdsløse. Dette er ret kontraproduktivt, både i et medborgerperspektiv, men
70
formodentligt også i det politisk set mere dominerende beskæftigelsesperspektiv, selv om vi ikke
ved i hvilken grad eksempelvis negativ personlig identitet kan være en barriere for genindtræden i
beskæftigelse. Et oplagt spørgsmål i videre forskning vil således være hvordan og i hvilket omfang
identitet hænger sammen med chancerne for igen at få job. Mens det øgede omfang af aktivering er
negativt ud fra disse resultater, er det uklart hvilken betydning den stadigt mere dominerende
pligtdimension i sig selv har. Aktivering i den pligtbetonede aktivperiode er tilsyneladende
forbundet med den beskrevne politiske fremmedgørelse, muligvis netop som følge af tvang og
manglende responsivitet. Derimod forekom aktivering i dagpengeperioden at være forbundet med
tab af personlig identitet, muligvis fordi der er større individuelt fokus her, hvilket kan bidrage til en
individualisering af problemerne. Som diskuteret tidligere kan validiteten af denne opdeling i
dagpenge- og aktivperiode på interviewtidspunktet som udtryk for henholdsvis ret og pligt dog
diskuteres, så denne sidste konklusion vedrørende aktivering som ret eller pligt er langt fra sikker.
Hvad angår de økonomiske ydelser ved arbejdsløshed fandt analysen også en sammenhæng mellem
niveauet for, samt graden af, økonomisk kompensation ved arbejdsløshed og identitet. Målt i kroner
og øre afdækkedes en sammenhæng mellem indkomstniveau og alle tre identitetsdimensioner, og
mere interessant fandt vi også, at ganske meget af forskellen vedrørende identitet mellem
beskæftigede, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan forklares ved disse indkomstforskelle.
Denne omstændighed indikerer, at et vist niveau af økonomisk lighed faktisk er meget afgørende,
hvis man også ønsker at sikre det lige medborgerskab hvad angår identitet. Hvad angår forskellene
mellem arbejdsløse var de subjektive angivelser vedrørende økonomisk situation betydningsfulde.
Især den subjektivt angivne kompensationsgrad, dvs. i hvilket omfang arbejdsløsheden har påvirket
den enkeltes økonomi sammenlignet med tiden i beskæftigelse, havde sammenhæng med personlig
identitet for de arbejdsløse. Lavere kompensationsgrad ved arbejdsløshed kan således være med til
at underminere de arbejdsløses selvopfattelse. Økonomiske resurser er afgørende for den enkeltes
livsmuligheder, herunder muligheder for deltagelse i sammenhænge og aktiviteter, der kan fremme
skabelsen af en stærk personlig identitet, ligesom det afgør private levevilkår bag hjemmets fire
vægge. I dette lys er nogle af den nyere tids policyforandringer på området, specielt de, der rammer
”bunden” blandt de arbejdsløse, der i forvejen ofte har relativt ringe økonomiske vilkår,
medvirkende til at disse grupper også bliver marginaliseret identitetsmæssigt. Dette er eksempelvis
kontanthjælpsloftet, 450-timers reglen, starthjælp mv., som rammer afgrænsede grupper af
arbejdsløse.
71
De resultater, som herover er gengivet, er de sammenhænge, der også viste sig at være gældende
ved kontrol for sociale betingelser, idet sociale betingelser ifølge projektets analysemodel, som er
udledt af medborgerskabets dimensioner, også influerer identitet. Mange af de sociale betingelser,
som det har været muligt at inddrage på baggrund af det anvendte datasæt, kunne ikke med
signifikans konkluderes at have betydning for identitetsformerne i de samlede multivariate
modeller. Det mest bemærkelsesværdige vedrørende de fundne sammenhænge er, at den enkeltes
niveau for personlig identitet i høj grad hænger sammen med antallet af arbejdsløse blandt venner,
bekendte og familie. Effekten heraf er endog større for personlig identitet end aktiveringsdeltagelse.
Dette kunne være en nærmere undersøgelse værd i sig selv. Det understøtter dog grundlæggende
hvorledes identitet skabes i den sociale interaktion, og fraværet af resursestærke relationer til hjælp
for den enkelte, og omgivelser, der kan være negative at spejle sig i, er ikke fordrende for
udviklingen af en positiv selvopfattelse.
Resultaterne i dette speciales analyse kan give os nogle fingerpeg om hvilke processer, der ligger
bag disse resultater, med udgangspunkt i de forskellige teoretiske perspektiver på
identitetsdannelse. Det skal dog bemærkes, at vi ikke endeligt kan fastslå disse processer, men blot
sandsynliggøre dem på baggrund af specialets resultater. Som følge af at processerne bag
medborgeridentitet er forsømte i litteraturen, er disse teorier er blevet hentet fra andre områder, der
ikke specifikt er udviklet med henblik på dette speciales spørgsmål, og specialet har derfor været
nødt til at udvikle disse tilgange for at gøre dem relevante.
Den negative effekt af aktiveringsdeltagelse er mest oplagt at forklare med det beskrevne perspektiv
på institutionalisering af negative sociale roller, idet det netop er rettet mod processer, hvor der
udføres en form for social behandling, eller processer, der ofte er kendetegnet ved klient-behandler
relationer, som Goffman udtrykte det. Noget tyder således på, at den faktiske interaktion, der finder
sted i disse aktiveringsprogrammer generelt kan være med til at styrke og italesætte negative sociale
roller, der fremelsker en selvopfattelse af at tilhøre en gruppe af problemfyldte arbejdsløse på
samfundets bund, der har problemer i forhold til de almindelige krav på arbejdsmarkedet. I forhold
til den beskrevne teori om måden hvorpå policy og institutioner kan forme identitet ved at påvirke
omverdenens opfattelse af de arbejdsløse kan man også forestille sig, at aktivering i sig selv kan
være med til at udskille de arbejdsløse som gruppe, og fremme en opfattelse af dem som en
problemfyldt gruppe, der ikke kan fungere normalt som medborgere.
72
Processerne bag de afdækkede sammenhænge mellem arbejdsløses økonomiske rettigheder er ikke
oplagte at forklare med ovennævnte tilgang vedrørende institutionaliserede identiteter eller
empowerment, idet der her ikke er tale om en egentlig social proces eller et socialt program, med et
egentligt behandlingsarbejde for øje. I stedet er det nødvendigt at gribe tilbage til de grundlæggende
tilgange i afsnit 3.1 vedrørende den mikrosociologiske identity-tilgangs betoning af self-
enhancement strategier. Dette vedrører hvorledes det faktisk er muligt for arbejdsløse at ”cope”
med arbejdsløshed, eller håndtere denne således, at arbejdsløshed ikke nødvendigvis automatisk
medfører marginaliseret medborgerstatus. Dette kræver dog, at de arbejdsløse gives de nødvendige
finansielle resurser til at håndtere arbejdsløsheden med, og til at opretholde en vis levestandard og
livsudfoldelsesmuligheder (Halvorsen 1999; Ervasti & Venetoklis 2010). Sagt på en anden måde
forudsætter self-enhancement som arbejdsløs også økonomiske resurser. Hvad angår identitet som
resultat af det omgivende samfunds opfattelser har vi også tidligere argumenteret, at sociale
rettigheder og pligter, der skaber et niveau af grundlæggende lighed, fremmer medborgeridentiteten
for eksempelvis arbejdsløse. Dette skyldes grundlæggende, at økonomisk ulighed kan fremme
opfattelsen af at leve i adskilte grupper af borgere, hvoraf en eller flere er disse grupper er
problemfyldt, med de negative stereotypiseringer, der følger heraf. Dette blev beskrevet via social
identity-tilgangen. Her har specialet i sin teoridel forsøgt at videreudvikle teoriperspektivet
vedrørende måden hvorpå social policy kan institutionalisere bestemte opfattelser og værdier, og
gjort det relevant for identitet.
Dette speciale har afdækket de identitetsmæssige konsekvenser af nogle af de vigtigste områder af
arbejdsmarkedspolitikken. I forhold til lignende undersøgelser, som de tidligere er blevet diskuteret
i delkonklusionerne, er den negative effekt af økonomisk marginalisering knap så overraskende. I
litteraturen er der mere uklarhed og uenighed om konsekvenserne af aktiveringspolitik, men her
påpeger dette speciale en negativ effekt. Forskellen på dette speciale og lignende undersøgelser er
dog først og fremmest, at den afhængige variabel specifikt har været forskellige dimensioner af
identitet, og ikke mentalt velvære i bredere forstand. Dette er naturligvis vigtigt at bemærke sig i
forhold til megen anden forskning, da mentalt velvære og tilknyttet adfærd ikke er det samme som
identitet. Specialet har derfor bidraget til at udvikle nogle redskaber til et dybere teoretisk og
analytisk fokus på identitet på baggrund af medborgerskabsperspektivet.
Medborgeridentitet kan naturligvis analyseres på et væld af andre områder end netop
arbejdsmarkedspolitik og arbejdsløshed. Dette speciale har valgt at analysere et område, der ligger i
73
hjertet af velfærdsstaten, dér hvor markedet møder det politiske system, med de konsekvenser dette
samspil har for medborgernes identitet. Resultatet er en viden om konsekvenserne af den førte
politik på området, der ikke har været synlig i den politiske diskurs, en viden, som påpeger nogle
væsentlige negative konsekvenser af de tendenser, der i nyere tid har præget de vigtigste politiske
forandringer på området.
74
7. Perspektivering: Behov for policyforandring?
Specialets resultater lægger op til et kritisk blik på nogle af de vigtigste tendenser i dansk
arbejdsmarkedspolitik i de senere årtier, som understreget i konklusionen. Umiddelbart peger
specialets resultater i retning af, at der er behov for at omlægge aktiveringsindsatsen, og på den
økonomiske side, at der er behov for at afhjælpe de arbejdsløses økonomiske situation i højere grad.
Det er dog klart, at man i et politisk perspektiv må vægte forskellige, og muligvis modstridende,
hensyn, før man beslutter sig for bare at hæve ydelsesniveauerne og omlægge aktiveringspolitikken.
For det første er det selvklart, at der er økonomiske hensyn at tage. Dette vil vi ikke gå yderligere i
dybden med her, men blot bemærke, at der i en krisetid skal foretages vanskelige prioriteringer ud
over de omkostningskrævende konklusioner, der umiddelbart kan drages af bemærkningerne
herover. For det andet skal det understreges, at det altovervejende politiske hensyn i
arbejdsmarkedspolitikken som regel vil være beskæftigelsesperspektivet, som indledningsvist
nævnt i specialets introduktion. Det skal bemærkes, at beskæftigelse, som udtryk for
samfundsdeltagelse, der har positiv betydning for identiteten, naturligvis også er vigtigt i en
medborgerskabsoptik.
Her er det spørgsmålet, om det eksempelvis vil være til skade for beskæftigelsen at fjerne visse
økonomiske incitamenter. Her vil konklusionen være, at selv om man tager udgangspunkt i
beskæftigelseshensynet, er økonomiske forbedringer til gavn for medborgeridentiteten ønskelige,
især hvad angår de mest økonomisk marginaliserede. Forskningslitteraturen om økonomisk
incitamenter er ganske vist ikke entydig i sine konklusioner, men generelt synes man at finde meget
begrænsede eller tvivlsomme effekter heraf. Dette er således konklusionen i danske reviews af
litteraturen (Rosholm 2006; Clement & Goul Andersen 2006). Især hvad angår svagere og
langvarigt ledige er der ikke noget, der tyder på at økonomiske incitamenter har betydning for
beskæftigelseschancerne (Rosholm 2006). Således er der ikke meget, der taler for at bevare nogle af
de politikker, der især rammer afgrænsede grupper af i forvejen marginaliserede ledige, såsom
kontanthjælpsloftet, starthjælpen, 450-timers reglen, osv.. Dette er således uanset om man tager
beskæftigelsesbrillerne eller medborgeridentitetsbrillerne på.
Hvad angår aktiveringspolitikken vil konklusionen her også være, at der er meget, der taler for
reformer, uanset om området anskues fra et beskæftigelses- eller identitetshensyn i et
medborgerperspektiv. Vedrørende aktiveringspolitikken er det en velkendt og langvarig diskussion
om denne har betydning for beskæftigelsen. Et af de mere kendte resultater er vismandsrapporten
75
fra efteråret 2002, hvori Munch & Skipper (2002) konkluderer, at det kun er privat jobtræning, der
har en begrænset gavnlig effekt for beskæftigelseschancerne. Selve vismandsrapporten anbefaler en
reform af aktiveringsindsatsernes indhold, og mener endvidere, at den seneste
arbejdsmarkedsreform (på det tidspunkt ”Flere i arbejde” fra 2002) ikke ændrer dette. Dette
speciales resultater støtter op om denne konklusion - blot fra et medborgeridentitetsperspektiv.
Siden da har kun sanktioner samt krav vedrørende omfanget af aktivering ændret sig (Goul
Andersen & Pedersen 2007), og kommunerne har overtaget hele det overordnede ansvar for
aktiveringsindsatsen (Beskæftigelsesministeriet 2008). Denne sidste administrative reform kan have
betydning for fordelingen af de i praksis anvendte aktiveringsformer. Det indholdsmæssige i selve
aktiveringsindsatserne har dog ikke umiddelbart ændret sig grundlæggende ud over dette, og det er
netop dette, der skal i fokus, hvis de negative identitetsmæssige konsekvenser skal imødegås,
således at processen eksempelvis i mindre grad fører til institutionalisering af negative sociale
roller. Mere konkrete anbefalinger kræver mere forskning vedrørende de elementer af
aktiveringsindsatsen, der præcist har negativ betydning for identiteten.
Ganske vist ser det ud til, at marginalisering kan medføre øget søgeadfærd, både som resultat af
økonomiske incitamenter (Larsen 2003a; Larsen 2003b), eller som resultat af aktivering (Rosholm
& Svarer 2004), men der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem søgeadfærd og senere
beskæftigelsesstatus (Larsen 2006). Med dette speciales resultater in mente er det let at forestille
sig, hvorledes en forværret social og personlig identitet hos disse arbejdsløse kan føre til dårligere
chancer i en eventuel jobinterviewsituation, uanset hvor intensivt de søger. Dette understreger blot
behovet for yderligere forskning i sammenhængen mellem identitet og beskæftigelseschancer, men
her finder vi altså endnu en indikator på betydningen af identitet.
Det kan naturligvis være et politisk standpunkt at det ikke skal være sjovt at være arbejdsløs. Det er
dog ikke foreneligt med et medborgerskabsperspektiv, og det ser heller ikke ud til at være
hensigtsmæssigt i et mere snævert beskæftigelsesperspektiv. Policyforandringer, der trækker i
modsat retning af dem vi generelt har været vidne til i nyere tid, ser således ud til at være blevet
yderligere velbegrundede af dette speciale.
76
Litteraturliste
Allardt, E. (1975): Att ha, att älska, att vara. Om välfärd i Norden, Lund: Argos
Almond, G. A. & Verba, S. (1963): Political Attitudes and Democracy in Five Nations, Princeton: Princeton University Press
Andersen, J. & Larsen, J.E.: (2004): Empowerment og socialt arbejde, i Larsen, J.E. & Møller, I.H. (red.): Socialpolitik, København: Hans Reitzels Forlag
Andersen, M. L., m.fl. (2000): Empowerment på dansk, Frederikshavn: Dafolo
Andersen, J. (2007): Empowermentperspektivet i planlægning, i Jensen, A., m.fl., (red.): Planlægning i teori og praksis – et tværfagligt perspektiv, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag
Arbejdsministeriet m. fl. (1989): Hvidbog om arbejdsmarkedets strukturproblemer, København: Arbejdsministeriet
Arendt, H. (1958): The Human Condition, Chicago: Chicago University Press
Arendt, H. (1963): On Revolution, New York: Viking
Arts, W. & Gelissen, J. (2001): Welfare States, Solidarity and Justice Principles: Does the Type Really Matter?, i Acta Sociologica, Vol. 44, pp. 283-299
Audhoe, S., m.fl. (2010): Vocational Interventions for Unemployed: Effects on Work Participation and Mental Distress. A Systematic Review, i J. Occup Rehabil, vol. 20 (1), pp.1–13
Bach, H.B. (2002): Kontanthjælpsmodtageres aktivering og arbejdsudbud, København: Socialforskningsinstituttet
Bach, H. B. og Petersen, K. N. (2007): Kontanthjælpsmodtagerne i 2006, København: SFI’s Forlag
Bach, H. B. og Boll, J. (2003): De svageste kontanthjælpsmodtagere. Barrierer for beskæftigelse, København: Socialforskningsinstituttet
Bang, H. P., Hansen, A.D., & Hoff, J. (2000): Demokrati fra neden: problematikker og teoretiske overvejelser, i Bang, H. P., m.fl., (red.): Demokrati fra neden. Casestudier fra en dansk commune, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Beskæftigelsesministeriet (2006): Kulegravning af kontanthjælpsområdet, København: Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeret (2008): Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, København: Beskæftigelsesministeret
Born, A. & Jensen, P.H. (2001): Aktivering og handleplaner som integrationsinstrumenter – hvori ligger mulighederne for kritik?, i Goul Andersen, J. & Jensen, P.H.(red.): Marginalisering, integration, velfærd, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
77
Born, A. & Jensen, P. H (2002): A Second Order Reflection on the Concepts of Inclusion and Exclusion, i Goul Andersen, J. og Jensen, P.H. (red.): Changing Labor Markets, Welfare Policies and Citizenship, Bristol: The Policy Press
Brubaker, R. (1992): Citizenship and Nationhood in France and Germany, Cambridge: Cambridge University Press
Clasen, J., m.fl. (2001): On Condition of Work: Increasing Work Requirements in Unemployment Compensation Schemes, i Kautto, M., m.fl. (red): Nordic Welfare States in the European Context, London: Routledge
Clement, S. L. (2004a): Betinget velfærd. Analyser af arbejdsmarkedets marginalgrupper og deres muligheder for at undgå social marginalisering, Aalborg: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning
Clement, S.L., m.fl. (2004b): Teknisk rapport til undersøgelsen ”Arbejdsløshed, tilbagetrækning og medborgerskab”. Aalborg: CCWS Technical Papers
Clement, S. L. & Goul Andersen, J. (2006): Ledighed og incitamentseffekter: Hvad ved vi? En forskningsoversigt. København: Beskæftigelsesministeriet
Conger, J.A. & Kanungo, R.N. (1988): The Empowerment Process: Integrating Theory and Practice, Academy of Management Review, vol 13. (3), pp. 471-482
Crocker, J., (1987): Downward Comparison, Prejudice, and Evaluations of Others: Effects of Self-esteem and Threat, Journal of Personality and Social Psychology, vol. 52 (5), 907-916
Egelund, T. (2003): “Farlige” forældre: Den institutionelle konstruktion af dem, der afviger fra os. i Järvinen, M. & Nanna, M. (red): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, København: Hans Reitzels Forlag.
Ervasti, H. & Venetoklis, T. (2010): Unemployment and Subjective Well-being. An Empirical Test of Deprivation Theory, Incentive Paradigm and Financial Strain Approach, i Acta Sociologica, vol 53 (2), pp. 119-138
Esping-Andersen, G. (1990): The Three Worlds of Welfare Capitalism, Cambridge: Polity Press
Foucault, M. (1979): Discipline and Punish, New York: Vintage Books
Foucault, M. (1988): Technologies of the Self, i Martin, L.H., m.fl. (red.): Technologies of the Self. A Seminar with Michel Foucault, Amherst: University of Massachsetts Press
Gallie, D. og Paugam, S. (red.) (2000): Welfare Regimes and Experience of Unemployment in Europe, Oxford: Oxford University Press
Goffman, E. (1959): The Presentation of Self in Everyday Life, Garden City: Anchor
Goffman, E. (1961): Asylums. Essays on the Social Situation of Mental Patients and Other Inmates, New York: Doubleday
Goul Andersen, J. (2000): Det lille demokrati. Nærdemokratiet i den offentlige sektor, i Goul Andersen, m.fl. : Hvad folket magter, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
78
Goul Andersen, J. (2001): Socialpolitik i internationalt perspektiv – medborgerskab og markedskonformitet, i Festskrift i anledning af Socialministeriets 75 års jubilæum, København: Socialministeriet
Goul Andersen, J. (2002): Coping With Long-term Unemployment: Economic Security, Labor Market Integration and Well-being. Results from a Danish Panel Study 1994-1999, i International Journal of Social Welfare, vol. 11(3), pp. 178-190
Goul Andersen, J. (2005): Citizenship, Unemployment and Welfare Policy, i Goul Andersen, J., m.fl (red.): The Changing Face of Welfare. Consequences and Outcomes from a Citizenship Perspective, Bristol: The Policy Press
Goul Andersen, J. (2007): Conceptualizing Welfare State Change. The “Dependent Variable Problem” Writ Large, Aalborg: CCWS Working Papers
Goul Andersen, J. & Pedersen, J. J. (2007): Continuity and Change in Danish Active Labour Market Policy: 1990-2007. The Battlefield between Activation and Workfare, CCWS Working Papers
Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (2001): Introduction: Trying Times, Troubled Selves, i Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (red.): Institutional Selves – Troubled Identities in a Postmodern World, New York: Oxford University Press
Halvorsen, Knut (1999): Arbeidsløshet som sosialt problem, Oslo: Høgskolen i Oslo
Hansen, m.fl. (2001): Aktivering som inklusion, i Goul Andersen, J. & Jensen, P.H.(red.): Marginalisering, integration, velfærd, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
Hatland, A (1998): The Changing Balance Between Incentives and Economic Security in Scandinavian Unemployment Benefit Schemes, working paper, SEFOS, Bergen.
Hitlin, S. (2003): Values as the Core of Personal Identity: Drawing Links between Two Rheories of Self, Social Psychology Quarterly, vol. 66 (2), pp.118-137
Hogg, m.fl. (1995): A Tale of Two Theories: A Critical Comparison of Identity Theory with Social Identity Theory, Social Psychology Quarterly, vol. 58 (4), pp. 255-269
Jahoda, H. (1982): Employment and Unemployment: A Social-Psychological Analysis, Cambridge: Cambridge University Press
Järvinen, M. & Meyer, N.M. (2003): Indledning: At skabe en klient, i Järvinen, M. & Nanna, M. (red): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, København: Hans Reitzels Forlag.
Jensen, P. H. & Pfau-Effinger, B. (2005): “Active” Citizenship: The New Face of Welfare, i Goul Andersen, J. m.fl (red.): The Changing Face of Welfare. Consequences and Outcomes From a Citizenship Perspective Bristol: The Policy Press
Jensen, P.H. & Born, A.W (2010): Dialogue-Based Activation – a New `Dispositif´?, i International Journal of Sociology and Social Policy, vol. 30 (5), pp. 326-336
Jørgensen, M.W. & Philips, L. (1999): Diskursanalyse som teori og metode, Gylling: Roskilde Universitetsforlag.
79
Jørgensen, H.C. (2007): 100 års ledighed, i Pedersen, J. H., & Huulgaard, A. (red.): Arbejdsløshedsforsikringsloven 1907-2007. Udvikling og perspektiver, København: Arbejdsdirektoratet
Korpi, W. & Palme, J. (2003): New Politics and Class Politics in the Context of Austerity and Globalization: Welfare State Regress in 18 Countries, 1975-95, I The American Political Science Review, Vol. 97 (3).
Langanger, K. (1997): Indsatsen over for de forsikrede ledige. Evaluering af arbejdsmarkedsreformen I, København: Socialforskningsinstituttet
Larsen, C. A. & Goul Andersen, J. (2003): Konjunktur- og strukturparadigmet i 1990’ernes velfærdspolitik, i Goul Andersen, Jørgen, m.fl. (red.): Marginalisering og velfærdspolitik. Arbejdsløshed, jobchancer og trivsel, København: Frydelund
Larsen, C.A. (2003a): Økonomisk incitamenter, søgeadfærd og integration på arbejdsmarkedet, i Goul Andersen, J. (m.fl.): Marginalisering og velfærdspolitik. Arbejdsløshed, jobchancer og trivsel, København: Frydelund
Larsen, C.A. (2003b): Arbejdsløshed og stigmatisering, i Goul Andersen, J. m.fl., (red.): Marginalisering og velfærdspolitik. Arbejdsløshed, jobchancer og trivsel, København: Frydelund
Larsen, C. A. (2006): The Institutional Logic of Welfare Attitudes – how Welfare Regimes Influence Public Support, Aldershot: Ashgate
Lasswell, H. (1951): The Policy Orientation, i Lerner, D. og Lasswell, H (red.): The Policy Sciences, Stanford: Stanford University Press
Levins, R. (1995): Beyond Democracy: The Politics of Empowerment, i Callari, A., m.fl. (red.): Marxism in the Postmodern Age. Confronting the New World Order, New York: The Guilford Express
Lipsky, M. (1980): Street-level Bureaucracy: Dilemmas of the Individual in Public Services, New York: Sage Foundation
Lister, R. (1997): Citizenship: Feminist Perspectives, Hampshire: MacMillian
Lister, R. (1998): Vocabularies of Citizenship and Gender: The UK, I Critical Social Policy, vol. 18 (1), pp.309-331
Lister, R. (2002): Citizenship and Changing Welfare States, i Andersen, J.G. og Jensen, P.H. (red.): Changing Labor Markets, Welfare Policies and Citizenship, Bristol: The Policy Press
Lolle, H. (2007): Multiple Classification Analysis (MCA). An, Unfortunately, Nearly Forgotten Method for Doing Linear Regression with Categorical Variables, ECPR Conference Paper.
Loseke, D.R. (2001): Lived Realities and Formula Stories of “Battered Women, i Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (red.): Institutional Selves – Troubled Identities in a Postmodern World, New York: Oxford University Press
Luhtanen, R & Crocker, J. (1992): A Collective Self-Esteem Scale: Self-Evaluation of One's Social Identity, Personality and Social Psychology Bulletin, Vol. 18 (3), pp. 302-318
80
Malmberg-Heimonen, I & Vuori, J. (2005): Activation or Discouragement — the Effect of Enforced Participation on the Success of Job-search Training, I European Journal of Social Work, Vol. 8. (4), pp. 451 - 467
Mann, M. (1987): Ruling Class Strategies and Citizenship, Sociology, vol. 21 (3), pp. 339-354
March, J.G & Olsen, J.P. (1984): Rediscovering Institutions, New York: Free Press
Marshall, T.H. (1950): Citizenship and Social Class: Cambridge: Cambridge University Press
Marshall, T.H. (1965): Class, Citizenship and Social Development. New York: Anchor
Mead, G.H. (1934): Mind, Self and Society: From the Standpoint of a Social Behaviorist, Chicago: Chicago University Press
Miller, G. (1994): Toward Ethnographies of Institutional Discourse. Proposal and Suggestions, Journal of Contemporary Ethnography, vol. 23 (3), pp. 280-306
Miller, G. (2001): Changing the Subject. Self-construction in Brief Therapy, i Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (red.): Institutional Selves – Troubled Identities in a Postmodern World, New York: Oxford University Press
Munch, J.R. & Skipper, L. (2002): Effekter af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige, i Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi efterår 2002, København: Det Økonomiske Råd
Nielsen, K. (2005): Institutionelle tilgange i samfundsvidenskaberne – en introduktion I Nielsen, Klaus: Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag
Olesen, S.P. (2007): Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere, Århus: Den Sociale Højskole
Oorschot, W. v. (2000): Who Should Get What, and Why? On Deservingness Criteria and the Conditionality of Solidarity among the Public, Policy & Politics, vol. 28(1), pp. 33-48
Passerin d’Entrèves, M. (1992): Hannah Arendt and the Idea of Citizenship, i Mouffe, C. (red.): Dimensions of Radical Democracy. Pluralism, Citizenship, Community, London: Verso
Perkins, D.D. (1995): Speaking Truth to Power: Empowerment Ideology as Social Intervention and Policy, American Journal of Community Psychology, vol. 23 (5), pp. 765-794
Pierson, P. (1994): Dismantling the Welfare State. Reagan, Thatcher and the Politics of Retrenchment, Cambridge: Cambridge University Press
Pitkin, H (1972): Wittgenstein and Justice, Berkeley: University of California Press
Powell, M. & Barrientios, A. (2004): Welfare Regimes and the Welfare Mix, European Journal of Political Research, 43, pp. 83-105
Rosholm, M. (2006): Oversigt over litteraturen om effekterne af økonomiske incitamenter, København: Beskæftigelsesministeriet
Rosholm, M. & Svarer, M. (2004): Estimating the Threat Effect of Active Labor Market Programmes, IZA Discussion Paper Series, Bonn: Iza
81
Rothstein, B. (1998): Just Institutions Matter. The Moral and Political Logic of the Universal Welfare State, Cambridge: Cambridge University Press
Shin, D. (2000): Economic Policy and Social Policy: Policy Linkages in an Era of Globalization, International journal of social welfare, 9, pp. 17-30
Stigaard, M. V. m.fl. (2006): Kommunernes beskæftigelsesindsats, København: Socialforskningsinstituttet
Streeck, W. & Thelen, K. (2005): Introduction: Institutional Change in Advanced Political Economies, i Streeck, W. & Thelen, K (red.).: “Beyond Continuity. Institutional Change in Advanced Political Economies”, Oxford: Oxford University Press
Stryker, S. (1980): Symbolic Interactionism: A Social Structural Version, Palo Alto: Benjamin/Cummings
Svallfors, S. (1997): Worlds of Welfare and Attitudes to Redistridution: A Comparison of Eight Western Nations, European Sociological Review, Vol. 13, pp. 283-304
Sørensen, Christen (2006): Arbejdsmarkedet – og den danske flexicurity-model, Viborg: Academica
Tajfel, H. (1981): Human Groups and Social Categories: Studies in Social Psychology, Cambridge: Cambridge University Press
Tajfel, H. (1982): Social Psychology of Intergroup Relations, Annual Review of Psychology, Vol. 33, pp. 1-39
Taylor, S.E. & Brown, J.D. (1988): Illusion and Well-being: A Social Psychological Perspective on Mental Health, Psychological Bulletin, vol. 103 (2), pp. 193-210
Titmuss, R. (1974): Social Policy, London: Allan and Unwin
Torfing, J. (1999): Workfare with Welfare: Recent Reforms of the Danish Welfare State, Journal of European Social Policy, vol. 9 (1), pp. 5-28
Turner, B. (1992): Outline of a Theory of Citizenship, i Mouffe, C. (red.): Dimensions of Radical Democracy. Pluralism, Citizenship, Community, London: Verso
Villadsen, K. (2003): Det sociale arbejde som befrielse, i i Järvinen, M. & Nanna, M. (red): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, København: Hans Reitzels Forlag.
Vuori, J. & Vesalainen, J. (1999): Labor Market Interventions as Predictors of Re-employment, Job-seeking Activity and Psychological Distress Among the Unemployed, I Journal of Occupational and Organizational Psychology, vol. 72, pp. 523-538
Weise, H. & Brogaard, S. (1997): Aktivering af kontanthjælpsmodtagere. En evaluering af lov om kommunal aktivering, København: Socialforskningsinstituttet
Wilkinson, A (1997): Empowerment: Theory and Practice, Personnel Review, vol. 27 (1), pp. 40-56
82
Bilag 1: Anvendte variable – herunder kodninger og re-kodninger
Variable: Indeks for personlig identitetVariabelnavn og spgm.-formulering Original kodning
(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)
VærdSomAndre
”Jeg føler, at jeg er mindst lige så meget værd som andre”
(v116a)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 = missing8 --> missing9 --> missing
Fiasko
”Alt i alt er jeg tilbøjelig til at mene, at jeg er en fiasko”
(v116c)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing
DurIkke
”Nogle gange føler jeg, at jeg ikke dur til noget overhovedet”
(v116d)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing
SelvTilfreds
”Jeg er næsten altid godt tilfreds med mig selv”
(v116e)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 = missing8 --> missing9 --> missing
SocialUsikker
”Jeg er ofte usikker på mig selv, selv når jeg er sammen med andre”
(v116f)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing
SelvStolt
”Jeg synes egentlig, at jeg har grund til at være stolt af mig selv”
(v116g)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig
1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 1
83
3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
0 = missing8 --> missing9 --> missing
MegetÆndre
”Der er meget hos mig selv, som jeg gerne vil ændre på”
(v116k)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing
GjortForkert
”Jeg føler tit, at jeg har gjort noget forkert”
(v116l)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing
IndexPerson1 Via compute-funktionen i SPSS:
IndexPerson1 = (GjortForkert + MegetÆndre + SocialUsikker + DurIkke + Fiasko + Selvtilfreds) / 6
= Et indeks for disse seks variable, der går fra 1 til 4, hvor 4 = høj personlig identitet
IndexPersonA Via compute-funktionen i SPSS
IndexPersonA = (IndexPerson1 – 1) * (100/3)
= Et indeks for personlig identitet, der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet
IndexPersonKont Via compute-funktionen i SPSS:
IndexPersonKont = IndexPersonA IF ArbejdsMarkStatus2 = 1
= Et indeks for personlig identitet (kun kontanthjælpsmodtagere), der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet
IndexPersonDagp Via compute-funktionen i SPSS:
IndexPersonKont = IndexPersonA IF ArbejdsMarkStatus2 = 2)
= Et indeks for personlig identitet (kun dagpengemodtagere), der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet
IndexPersonA1 Via compute-funktionen i SPSS:
84
IndexPersonA1 = IndexPersonA IF DagpAktivPeriode = 1
= Et indeks for personlig identitet (kun dagpengemodtagere i dagpengeperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet
IndexPersonA2 Via compute-funktionen i SPSS:
IndexPersonA1 = IndexPersonA IFDagpAktivPeriode = 2
= Et indeks for personlig identitet (kun dagpengemodtagere i aktivperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet
IndexPersonAx Via compute-funktionen i SPSS
IndexPersonAx = IndexPersonA IF Arbejdsløse = 1
= Et indeks for personlig identitet (kun arbejdsløse), der går fra 0-100, hvor 100 = høj personlig identitet
Variable: Indeks for horisontal social identitetVariabelnavn og spgm.-formulering Original kodning
(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)
AndreUdnytte
”Hvis man ikke passer på vil andre udnytte én”
(v116h)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing
FåStole
”Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på”
(v116i)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 = missing8 --> missing9 --> missing
AndreVilBedst
”Man kan som regel gå ud fra, at andre vil én det bedste”
(v116j)0 = missing1 = Helt enig 2= Delvis enig 3 = Delvis uenig 4 = Helt uenig 8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 = missing8 --> missing9 --> missing
SocialTillid 0 = missing1 = Man kan stole på de
1 --> 32 --> 2
85
”Nogle mennesker siger, at man kan stole på de fleste mennesker. Andre siger, at man ikke kan være forsigtig nok. Hvordan føler de det?”
fleste mennesker2 = Det afhænger af3 = Man kan ikke være forsigtig nok8 = uoplyst/nægter9 = ved ikke
3 -- >1 0 = missing8 --> missing9 --> missing
SocialTilli Via compute-funktionen i SPSS:
SocialTilli = SocialTillid * (4/3)
=En variabel for social tillid der går fra 1-4, frem for 1-3 (for at sikre ligevægtighed til indekskonstruktion)
IndexSocialHorisontal1 Via compute-funktionen i SPSS:
IndexSocialHorisontal1 = (AndreUdnytte + FåStole + AndreVilBedst + SocialTilli) / 4
= Et indeks for disse fire variable, der går fra 1 til 4, hvor 4 = høj horisontal social identitet
IndexSocialHorisontalA Via compute-funktionen i SPSS
IndexSocialHorisontalA = (IndexSocialHorisontal1 – 1) * (100/3)
= Et indeks for social horisontal identitet, der går fra 0-100, hvor 100 = høj social horisontal identitet
IndexSocialHorisontalA1 Via compute-funktionen i SPSS:
IndexSocialHorisontalA1 = IndexSocialHorisontalA IF DagpAktivPeriode = 1
= Et indeks for social horisontal identitet (kun dagpengemodtagere i dagpengeperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social horisontal identitet
IndexSocialHorisontalA2 Via compute-funktionen i SPSS:
IndexSocialHorisontalA1 = IndexSocialHorisontalA IF DagpAktivPeriode = 2
= Et indeks for social horisontal identitet (kun dagpengemodtagere i aktivperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social horisontal identitet
IndexSocialHorisontalAx Via compute-funktionen i SPSS
IndexSocialHorisontalAx = IndexSocialHorisontalA IF Arbejdsløse = 1
= Et indeks for social horisontal identitet (kun arbejdsløse), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social horisontal identitet
86
Variable: Indeks for vertikal social identitetVariabelnavn og spgm.-formulering Original kodning
(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)
Interesse
”Vil de sige, at De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt interesseret, eller slet ikke interesseret i politik?”
(v113)0 = Missing1 = Meget interesseret2 = Noget interesseret3= Kun lidt interesseret4 = Slet ikke interesseret8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 --> missing8 --> missing9 --> missing
Folketinget
”Nu vil jeg gerne høre, hvor meget tillid De har til institutioner, jeg læser op for dem. Har de stor tillid, rimelig meget tillid, ikke ret meget tillid eller har de ingen tillid overhovedet? (…) e. Folketinget”
(v118e)0 = Missing1 = Stor tillid2 = Rimelig meget tillid3= Ikke ret meget tillid4 = Ingen tillid overhovedet8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 --> missing8 --> missing9 --> missing
Efficacy
”Undertiden er politik så kompliceret, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå hvad der foregår”
(v120a)0 = Missing1 = Helt enig2 = Overvejende enig 3= Overvejende uenig4 = Helt uenig 8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke (bus 3)99 = Ved ikke (bus 1 og 2)
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 --> missing8 --> missing9 --> missing99 --> missing
PolSvært
”Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål”
(v120c)0 = Missing1 = Helt enig2 = Overvejende enig 3= Overvejende uenig4 = Helt uenig 8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke (bus 3)99 = Ved ikke (bus 1 og 2)
1 --> 42 --> 33 --> 24 --> 10 --> missing8 --> missing9 --> missing99 --> missing
PolersInteresse
”Politikerne varetager for det meste nogle få stærke gruppers interesser, og er ikke meget optaget af de behov, folk som jeg har”
(v120p)0 = Missing1 = Helt enig2 = Overvejende enig 3= Overvejende uenig4 = Helt uenig 8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke (bus 3)99 = Ved ikke (bus 1 og 2)
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 --> missing8 --> missing9 --> missing99 --> missing
DemoTilfreds
”Hvor tilfreds vil De sige, at De er med på
(v124)0 = Meget utilfreds (…)(…) 10 = Meget tilfreds
0 -- > 0 (…)(…) 10 --> 1098 --> Missing
87
den måde, hvorpå demokratiet fungerer i Danmark? Forestil Dem en skala fra 0-10, hvor 10 betyder meget tilfreds, og 0 betyder meget utilfreds”
98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke
99 --> Missing
DemoTilfred Via compute-funktionen i SPSS:
DemoTilfred = (DemoTilfreds * (3/10)) + 1
= En variabel for tilfredshed med demokratiet, der går fra 1-4, hvor 4 = høj tilfredshed
IndexSocialVertikal1 Via compute-funktionen i SPSS:
IndexSocialVertikal1 = (DemoTilfred + Folketinget + PolersInteresse + PolTillid) / 4
= Et indeks for disse fire variable, der går fra 1 til 4, hvor 4 = høj vertikal social identitet
IndexSocialVertikalA Via compute-funktionen i SPSS
IndexSocialVertikalA = (IndexSocialVertikal1 – 1) * (100/3)
= Et indeks for social vertikal identitet, der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet
IndexSocialVertikalKont Via compute-funktionen i SPSS:
IndexSocialVertikalKont = IndexSocialVertikalA IF ArbejdsMarkStatus2 = 1)
= Et indeks for social vertikal identitet (kun kontanthjælpsmodtagere), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet
IndexSocialVertikalDagp Via compute-funktionen i SPSS:
IndexSocialVertikalDagp = IndexSocialVertikalA IF ArbejdsMarkStatus2 = 2)
= Et indeks for social vertikal identitet (kun dagpengemodtagere), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet
IndexSocialVertikalA1 Via compute-funktionen i SPSS:
IndexSocialVertikalA1 = IndexSocialVertikalA IF DagpAktivPeriode = 1
= Et indeks for social vertikal identitet (kun dagpengemodtagere i dagpengeperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet
IndexSocialVertikalA2 Via compute-funktionen i SPSS:
88
IndexSocialVertikalA1 = IndexSocialVertikalA IF DagpAktivPeriode = 2
= Et indeks for social vertikal identitet (kun dagpengemodtagere i aktivperioden), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet
IndexSocialVertikalA Via compute-funktionen i SPSS
IndexSocialVertikalAx = IndexSocialVertikalA IFArbejdsløse = 1
= Et indeks for social vertikal identitet (kun arbejdsløse), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet
IndexSocialVertikalAxx Via compute-funktionen i SPSS
IndexSocialVertikalAxx = IndexSocialVertikalA IF Beskæftigede = 1
= Et indeks for social vertikal identitet (kun beskæftigede), der går fra 0-100, hvor 100 = høj social vertikal identitet
Variable: Arbejdsmarkedsstatus, aktivering, tidsperiode som arbejdsløs, mm. Variabelnavn og spgm.-formulering Original kodning
(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)
ArbejdsMarkStatus
”Er de for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget?”
(v14)0 = Missing1 = Ja, lønmodtager (herunder lærlinge)2 = Ja, selvstændig3= Ja, medhjælpende ægtefælle4 = Nej, studerende/ skoleelev (under uddannelse)5 = Nej, husmoder6 = Nej, arbejdsløs på orlov7 = Nej, arbejdsløs på dagpenge8 = Nej, arbejdsløs på bistandshjælp9 = Nej, arbejdsløs i aktivering10 = Nej, på orlov (fra beskæftigelse)11 = Nej, aftjener værnepligt12 = Nej, førtidspensionist (herunder invalidepensionist)13 = Nej, på efterløn14 = Nej, på overgangsydelse15 = Nej, pensionist i øvrigt (folke-/tjenestem.pens.)16 = Nej, ude af erhverv i øvrigt
1-3 --> 47 -- > 38 --> 29 -- > 10 -- > Missing4-6 -- > Missing10-16 -- > Missing99 -- > Missing
89
99 = Ved ikkeArbejdsMarkStatus2 (ArbejdsMarkstatus)
1 = Arbejdsløs i aktivering2 = Arbejdsløs på kontanthjælp3 = Arbejdsløs på dagpenge4 = Beskæftiget
1 -- > Missing2 --> 13 --> 24 --> 3
Arbejdsløse
”Er de for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget?”
(v14)0 = Missing1 = Ja, lønmodtager (herunder lærlinge)2 = Ja, selvstændig3= Ja, medhjælpende ægtefælle4 = Nej, studerende/ skoleelev (under uddannelse)5 = Nej, husmoder6 = Nej, arbejdsløs på orlov7 = Nej, arbejdsløs på dagpenge8 = Nej, arbejdsløs på bistandshjælp9 = Nej, arbejdsløs i aktivering10 = Nej, på orlov (fra beskæftigelse)11 = Nej, aftjener værnepligt12 = Nej, førtidspensionist (herunder invalidepensionist)13 = Nej, på efterløn14 = Nej, på overgangsydelse15 = Nej, pensionist i øvrigt (folke-/tjenestem.pens.)16 = Nej, ude af erhverv i øvrigt99 = Ved ikke
7-9 --> 10-6 --> Missing10-16 --> Missing99 --> Missing
Beskæftigede
”Er de for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget?”
(v14)0 = Missing1 = Ja, lønmodtager (herunder lærlinge)2 = Ja, selvstændig3= Ja, medhjælpende ægtefælle4 = Nej, studerende/ skoleelev (under uddannelse)5 = Nej, husmoder6 = Nej, arbejdsløs på orlov7 = Nej, arbejdsløs på dagpenge8 = Nej, arbejdsløs på bistandshjælp9 = Nej, arbejdsløs i aktivering10 = Nej, på orlov (fra beskæftigelse)11 = Nej, aftjener værnepligt12 = Nej, førtidspensionist (herunder invalidepensionist)13 = Nej, på efterløn14 = Nej, på overgangsydelse15 = Nej, pensionist i øvrigt
1-3 --> 10 --> Missing4-16 --> Missing99 --> Missing
90
(folke-/tjenestem.pens.)16 = Nej, ude af erhverv i øvrigt99 = Ved ikke
AktiveringsTyp
”Har De inden for de sidste fem år deltaget i en form for aktiveringstilbud, arrangeret af AF eller kommunen”
(v24ua)0 = Missing1 = Nej2 = Vejlednings- og introduktionsforløb3= Offentlig jobtræning4 = Privat jobtræning5 = Puljejob6 = Skånejob/fleksjob7 = Deltager i jobrotationsprojekt8 = AMU kursus9 = Daghøjskole/produktionsskole10 = AVU/VUC11 = Danskundervisning12 = Diverse kurser13 = Ja, andet98 = Nægter99 = Ved ikke
1 --> 02 --> 43 --> 24 --> 15 -7 --> 38-12 --> 513 --> 6
BeskDeltagetAktiv
”Har De inden for de sidste fem år deltaget i en form for aktiveringstilbud, arrangeret af AF eller kommunen”
(v67a)0 = Missing1 = Nej2 = Vejlednings- og introduktionsforløb3= Offentlig jobtræning4 = Privat jobtræning5 = Puljejob6 = Skånejob/fleksjob7 = Deltager i jobrotationsprojekt8 = AMU kursus9 = Daghøjskole/produktionsskole10 = AVU/VUC11 = Danskundervisning12 = Diverse kurser13 = Ja, andet98 = Nægter99 = Ved ikke
1 --> 02-13 --> 10 -- > Missing98 --> Missing99 --> Missing
ArbejdsløsDeltagetAktiv
”Har De inden for de sidste fem år deltaget i en form for aktiveringstilbud, arrangeret af AF eller kommunen”
(v24ua)0 = Missing1 = Nej2 = Vejlednings- og introduktionsforløb3= Offentlig jobtræning4 = Privat jobtræning5 = Puljejob6 = Skånejob/fleksjob7 = Deltager i jobrotationsprojekt
1 --> 02-13 --> 10 -- > Missing98 --> Missing99 --> Missing
91
8 = AMU kursus9 = Daghøjskole/produktionsskole10 = AVU/VUC11 = Danskundervisning12 = Diverse kurser13 = Ja, andet98 = Nægter99 = Ved ikke
Aktivering1
”Har De inden for de sidste fem år deltaget i en form for aktiveringstilbud, arrangeret af AF eller kommunen”
(v24ua)0 = Missing1 = Nej2 = Vejlednings- og introduktionsforløb3= Offentlig jobtræning4 = Privat jobtræning5 = Puljejob6 = Skånejob/fleksjob7 = Deltager i jobrotationsprojekt8 = AMU kursus9 = Daghøjskole/produktionsskole10 = AVU/VUC11 = Danskundervisning12 = Diverse kurser13 = Ja, andet98 = Nægter99 = Ved ikke
1-13 --> 00 --> Missing98-99 --> Missing
Aktivering2
”Hvor mange måneder har De i alt deltaget i sådanne aktiveringstilbud inden for de sidste fem år?”
(v24uc)0 = MissingN = Antal måneder98 = Nægter99 = Ved ikke
N : 1-6 --> 1N: 7-12 -->2N: 13-18 --> 3N: 19-24 --> 4N: 25-30 --> 5N: 31-36 --> 6N: 37-42 --> 7N: 43-48 --> 8N:49-54 --> 9N:55-60 --> 100 -- > Missing98-99 --> Missing
ArbejdsløsAktiv Via syntax i SPSS:
COMPUTE ArbejdsløsAktiv = Aktivering1.IF (Aktiviering2 = 1) ArbejdsløsAktiv = 1 .IF (Aktiviering2 = 2) ArbejdsløsAktiv = 2 .IF (Aktiviering2 = 3) ArbejdsløsAktiv = 3 .IF (Aktiviering2 = 4) ArbejdsløsAktiv = 4 .IF (Aktiviering2 = 5) ArbejdsløsAktiv = 5 .IF (Aktiviering2 = 6) ArbejdsløsAktiv = 6 .IF (Aktiviering2 = 7) ArbejdsløsAktiv = 7 .
92
IF (Aktiviering2 = 8) ArbejdsløsAktiv = 8 . IF (Aktiviering2 = 9) ArbejdsløsAktiv = 9 . IF (Aktiviering2 = 10) ArbejdsløsAktiv = 10 .EXECUTE .
= En skala for hvor lang tid den arbejdsløse har været i aktivering, hvor 0 = ingen tid i aktivering, og 10 = 60 måneder i aktivering
AktiveringA
”Har De inden for de sidste fem år deltaget i en form for aktiveringstilbud, arrangeret af AF eller kommunen”
(v67a)0 = Missing1 = Nej2 = Vejlednings- og introduktionsforløb3= Offentlig jobtræning4 = Privat jobtræning5 = Puljejob6 = Skånejob/fleksjob7 = Deltager i jobrotationsprojekt8 = AMU kursus9 = Daghøjskole/produktionsskole10 = AVU/VUC11 = Danskundervisning12 = Diverse kurser13 = Ja, andet98 = Nægter99 = Ved ikke
1-13 --> 00 --> Missing98-99 --> Missing
AktiveringB
”Hvor mange måneder har De i alt deltaget i sådanne aktiveringstilbud inden for de sidste fem år?”
(v67c)0 = MissingN = Antal måneder98 = Nægter99 = Ved ikke
N : 1-6 --> 1N: 7-12 -->2N: 13-18 --> 3N: 19-24 --> 4N: 25-30 --> 5N: 31-36 --> 6N: 37-42 --> 7N: 43-48 --> 8N:49-54 --> 9N:55-60 --> 100 -- > Missing98-99 --> Missing
BeskAktiv Via syntax i SPSS:
COMPUTE BeskAktiv = AktiveringA.IF (AktivieringB = 1) BeskAktiv = 1 .IF (AktivieringB = 2) BeskAktiv = 2 .IF (AktivieringB = 3) BeskAktiv = 3 .IF (AktivieringB = 4) BeskAktiv = 4 .IF (AktivieringB = 5) BeskAktiv = 5 .IF (AktivieringB = 6) BeskAktiv = 6 .IF (AktivieringB = 7) BeskAktiv = 7 .
93
IF (AktivieringB = 8) BeskAktiv = 8 . IF (AktivieringB = 9) BeskAktiv = 9 . IF (AktivieringB = 10) BeskAktiv = 10 .EXECUTE .
= En skala for hvor lang tid den beskæftigede har været i aktivering, hvor 0 = ingen tid i aktivering, og 10 = 60 måneder i aktivering
AktiveringTid Via syntax i SPSS:
COMPUTE AktiveringTid = ArbejdsløsAktiv.IF (BeskAktiv =1) AktiveringTid = 1IF (BeskAktiv =2) AktiveringTid = 2IF (BeskAktiv =3) AktiveringTid = 3IF (BeskAktiv =4) AktiveringTid = 4IF (BeskAktiv =5) AktiveringTid = 5IF (BeskAktiv =6) AktiveringTid = 6IF (BeskAktiv =7) AktiveringTid = 7IF (BeskAktiv =8) AktiveringTid = 8IF (BeskAktiv =9) AktiveringTid = 9IF (BeskAktiv =10) AktiveringTid = 10
= En skala for hvor lang tid alle respondenter har været i aktivering, hvor 0 = ingen tid i aktivering, og 10 = 60 måneder i aktivering
ArbejdsløsAntal
”Hvor mange aktiveringstilbud har de i alt deltaget i?”
(v24Ud)0 = Missing1 = 1 aktiveringstilbud2= 2 aktiveringstilbud3 = 3 eller flere aktiveringstilbud8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 30 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing
ArbejdsløsAntal1: Via Syntax i SPSS:
ArbejdsløsAntal1 = Aktivering1IF (ArbejdsløsAntal = 1) ArbejdsløsAntal1 = 1 .IF (ArbejdsløsAntal = 2) ArbejdsløsAntal1 = 2 .IF (ArbejdsløsAntal = 3) ArbejdsløsAntal1 = 3 .
= En variabel for hvor mange gange den arbejdsløse har deltaget i aktivering fra 0-3 (eller flere) gange
BeskAntal
”Hvor mange aktiveringstilbud har de i alt deltaget i?”
(v67d)0 = Missing1 = 1 aktiveringstilbud2= 2 aktiveringstilbud3 = 3 eller flere aktiveringstilbud8 = Uoplyst/nægter
1 --> 12 --> 23 --> 30 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing
94
9 = Ved ikkeBeskAntal1 Via Syntax i SPSS
BeskAntal1 = AktiveringBIF (BeskAntal = 1) BeskAntal1 = 1 .IF (BeskAntal = 1) BeskAntal1 = 2 .IF (BeskAntal = 1) BeskAntal1 = 3 .
= En variabel for hvor mange gange den beskæftigede har deltaget i aktivering fra 0-3 (eller flere) gange
AktiveringAntal Via Syntax i SPSS
AktiveringAntal = ArbejdsløsAntal1IF (BeskAntal1 = 1) AktiveringAntal = 1IF (BeskAntal1 = 2) AktiveringAntal = 2IF (BeskAntal1 = 3) AktiveringAntal = 3
= En variabel for hvor mange gange alle respondenter har deltaget i aktivering fra 0-3 (eller flere) gange
ArbejdsløsArbejdsløs
”Cirka hvor mange måneder har De alt i alt været arbejdsløs inden for de sidste fem år (vi ser bort fra orlov og aktiveringstilbud)?”
(v23u)0 = MissingN = Antal måneder98 = Nægter/Uoplyst99 = Ved ikke
N : 1-6 --> 1N: 7-12 -->2N: 13-18 --> 3N: 19-24 --> 4N: 25-30 --> 5N: 31-36 --> 6N: 37-42 --> 7N: 43-48 --> 8N:49-54 --> 9N:55-60 --> 100 -- > Missing98-99 --> Missing
BeskArbejdsløs
”Cirka hvor mange måneder har De alt i alt været arbejdsløs inden for de sidste fem år?”
(v66b)0 = MissingN = Antal måneder98 = Nægter/Uoplyst99 = Ved ikke
N : 1-6 --> 1N: 7-12 -->2N: 13-18 --> 3N: 19-24 --> 4N: 25-30 --> 5N: 31-36 --> 6N: 37-42 --> 7N: 43-48 --> 8N:49-54 --> 9N:55-60 --> 100 -- > Missing98-99 --> Missing
BeskArbejdsløsIkke
”Har de på noget tidspunkt været
(v66a)0 = Missing1 = Ja
1-2 --> 00 --> Missing8 --> Missing
95
arbejdsløs, inden for de sidste fem år” 2 = Nej8 = Uoplyst/nægter98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke
98 --> Missing99 --> Missing
BeskArbejdsløs1 Via Syntax i SPSS:
BeskArbejdsløs1 = BeskArbejdsløsIF (BeskArbejdsløsIkke = 0) BeskArbejdsløs1 = 0
= En variabel for hvor lang tid (kun beskæftigede) respondenten har været arbejdsløs, hvor 0 = aldrig, og 10 = 55-60 måneder
ArbejdsløsTid Via Syntax i SPSS:
ArbejdsløsTid = ArbejdsløsArbejdsløsIF (BeskArbejdsløs1 = 0) ArbejdsløsTid = 0IF (BeskArbejdsløs1 = 1) ArbejdsløsTid = 1IF (BeskArbejdsløs1 = 2) ArbejdsløsTid = 2IF (BeskArbejdsløs1 = 3) ArbejdsløsTid = 3IF (BeskArbejdsløs1 = 4) ArbejdsløsTid = 4IF (BeskArbejdsløs1 = 5) ArbejdsløsTid = 5IF (BeskArbejdsløs1 = 6) ArbejdsløsTid = 6IF (BeskArbejdsløs1 = 7) ArbejdsløsTid = 7IF (BeskArbejdsløs1 = 8) ArbejdsløsTid = 8IF (BeskArbejdsløs1 = 9) ArbejdsløsTid = 9IF (BeskArbejdsløs1 = 10) ArbejdsløsTid = 10
= En variabel for hvor lang tid (alle) respondenter har været arbejdsløse, hvor 0 = aldrig, og 10 = 55-60 måneder
ArbejdsløsDeltagetIAP
”Har De, mens de var arbejdsløs, fået udarbejdet en individuel handlingsplan i samarbejde med AF/kommunen?”
(v25ua)0 = Missing1 = Ja2 = Nej8 =Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
1 --> 12 --> 20 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing
BeskDeltagetIAP
”Har De, mens de var arbejdsløs, fået udarbejdet en individuel handlingsplan i samarbejde med AF/kommunen?”
(v68a)0 = Missing1 = Ja2 = Nej8 =Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
1 --> 12 --> 20 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing
IAPMedbArbejdsløs
”Følte De på nogen måde, at handlingsplanen blev presset ned over hovedet på Dem?”
(v25ub)0 = Missing1 = Altid2 = I høj grad 3 = I nogen grad4 = I mindre grad
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 45 --> 50 --> Missing
96
5 =Slet ikke8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
8 --> Missing9 --> Missing
IAPMedbBesk
”Følte De på nogen måde, at handlingsplanen blev presset ned over hovedet på Dem?”
(v68b)0 = Missing1 = Altid2 = I høj grad 3 = I nogen grad4 = I mindre grad5 =Slet ikke8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 45 --> 50 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing
DagpAktivPeriode
”Befinder De Dem i øjeblikket i dagpengeperioden eller i aktivperioden?”
(v15ua)0 = Missing1 = Dagpengeperioden2 = Aktivperioden3 = Har karantæne8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
1 --> 12 --> 20 --> Missing3 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing
Variable: Indkomst og økonomisk situationVariabelnavn og spgm.-formulering Original kodning
(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)
Indk
”Hvad er deres samlede årsindtægt, brutto – dvs. før skat”
(v129)0 = MissingN = Ca. kr. om året998 = Uoplyst/nægter999 = Ved ikke
N -- > N0 --> Missing998 --> Missing999 --> Missing
HusIndk
”Hvad er husstandens samlede årsindtægt, brutto – dvs. før skat?
(v130)0 = MissingN = Ca. kr. om året998 = Uoplyst/nægter999 = Ved ikke
N -- > N0 --> Missing998 --> Missing999 --> Missing
Indkomst2
”Hvad er deres samlede årsindtægt, brutto – dvs. før skat”
(v129)0 = MissingN = Ca. kr. om året998 = Uoplyst/nægter999 = Ved ikke
N: 0-49.999 --> 1N: 50.000-99.999 -- > 2N: 100.000-149.999 --> 3N: 150.000-199.999 --> 4N: 200.000-249.999 --> 5N: 250.000-299.999 --> 6N: 300.000-399.999 --> 7N:400.000-499.999 -- > 8N: 500.000-749.999 -->9N:750.000-997.999 --> 100 --> Missing998 --> Missing999 --> Missing
97
Husindkomst2
”Hvad er husstandens samlede årsindtægt, brutto – dvs. før skat?
(v130)0 = MissingN = Ca. kr. om året998 = Uoplyst/nægter999 = Ved ikke
N: 0-99.999 -- > 1N:100.000-199.999 --> 2N:200.000-299.999 --> 3N:300.000-399.999 --> 4N:400.000-499.999 --> 5 N:500.000-599.999 --> 6N:600.000-699.999 --> 7N:700.000-799.999 --> 8N:800.000-899.999 --> 9N:900.000-997.999 --> 100 --> Missing998 --> Missing999 --> Missing
PåvirketØko
”Så vil jeg gerne høre, hvordan Deres arbejdsløshed har påvirket en række forhold. Vi bruger en skala fra 0-10, hvor 0 betyder meget forbedret, 10 betyder meget forringet, og 5 betyder ingen ændring. Hvordan har arbejdsløsheden påvirket (…) e: Deres økonomiske situation?”
(v55ue)0 = Meget forbedret(…) 5 = Ingen ændring(…) 10 = Meget forringet98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke
0 --> 101 --> 92 --> 83 --> 74 --> 65 --> 56 --> 47 --> 3 8 --> 29 --> 110 --> 098 --> Missing99 --> Missing
BesværRegninger
”Er det i løbet af det sidste år hændt, at husstanden havde svært ved at betale de løbende udgifter til mad, husleje, transport, mv.?”
(v131)0 = Missing1 = Ja, ofte2 = Ja, nogle gange3 = Ja, men sjældent4 = Nej, aldrig8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 40 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing
BetaleEkstraregning1
”Har den økonomiske situation gennem det sidste år tilladt, at De har haft mulighed for at betale en uventet ekstraregning på f.eks. 3.000 kr.?”
(v132)0 = Missing1 = Ja2 = Nej8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
1 --> 42 --> 10 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing
ØkoProblem
”Så har jeg nogle spørgsmpl om, hvad De selv oplever som det største problem – og evt. den største fordel – ved at være arbejdsløs. Først de evt. ulemper. Forestil dem en skala fra 0-10, hvor 0 betyder, at De slet ikke oplever det som et problem
(v56uc)0 = Slet ikke et problem eller ulempe (…) 10 = Meget stort problem98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke
0 --> 101 --> 92 --> 83 --> 74 --> 65 --> 56 --> 47 --> 3
98
eller en ulempe for Dem selv personligt, mens 10 betyder, at De personlig oplever det som et meget stort problem (…) C: Økonomisk usikkerhed”
8 --> 29 --> 110 --> 098 --> Missing99 --> Missing
ØkoProblem1 Via compute-funktionen i SPSS:
ØkoProblem1 = (ØkoProblem * (3/10)) + 1
= En skala, for omfanget af økonomisk usikkerhed ved arbejdsløshed, hvor 1 = Meget stort problem, og 4 = Slet ikke et problem eller ulempe
ØkoProblemer Via compute-funktionen i SPSS:
ØkoProblemer = (BesværRegninger + BetaleEkstraregning1 + ØkoProblem1) – 2
= Et indeks fra 1-10, for omfanget af økonomiske problemer på baggrund af disse tre variable, hvor 1 = Ingen problemer, og 10 = Mange problemer
Variable: Sociale betingelserVariabelnavn og spgm.-formulering Original kodning
(variabelnummer)Den re-kodede variabel(original værdi -> ny værdi)
Køn
”Køn? Er De:”
(kon)0 = Missing1 = Mand2 = Kvinde
1 -- > 12 --> 20 --> Missing
Alder1
”Hvilket år er de født?”
(alder)N = Alder i antal år
N: 18-25 --> 1N: 26-35 --> 2N:36-45 --> 3N: 46-55 --> 4N: 56-65 --> 5N: 66-75 --> 6
Helbred
”Hvordan vil De bedømme deres helbredstilstand i almindelighed?”
(v77)0 = Missing1 = Meget god2 = God3 = Rimelig4 = Dårlig5 = Meget dårlig8 = Uoplyst/nægter9 = Ved ikke
1 -- > 12 --> 23 --> 34 --> 45 --> 50 --> Missing8 --> Missing9 --> Missing
SkoleUdd (v10)0 = Missing
1 -- > 12 --> 2
99
”Hvilken skoleuddannelse har De?” 1 = Op til 7 års skolegang2 = 8.-9. klasse3 = 9. klasse med eksamen (folkeskolens afgangsprøve, 2. real eller mellemskoleeksamen)4 = 10. klasse uden eksamen5 = 10. klasse med eksamen (folkeskolens udvidede afgangsprøve, 3. real eller realeksamen)6 = HF eller studentereksamen7 = Højere handelseksamen (HH) eller højere teknisk eksamen99 = Ved ikke
3 --> 34 --> 45 --> 56 --> 67 --> 70 -- > Missing99 --> Missing
Bolig
”Ejer eller lejer De Deres bolig?”
0 = Missing1 = Ejerbolig3 = Andelsbolig4 = Lejerbolig5 = Boligen er stillet til rådighed, lejefrit6 = Bor hos forældre8 = Uoplyst/nægter
1 --> 33 --> 24 --> 10 --> Missing5 --> Missing6 --> Missing8 --> Missing
ArbejdsløseVenner
”Hvor mange af Deres venner er arbejdsløse?”
(v96)0 = Missing1 = Alle mine venner er arbejdsløse2 = De fleste af dem3 = Omtrent halvdelen af dem4 = Ret mange, men under halvdelen 5 = Nogle enkelte af dem6 = En enkelt af dem7 = Ingen af mine venner er arbejdsløse8 = Har ingen venner98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 45 --> 56 --> 67 --> 70 --> Missing8 --> Missing98 --> Missing99 --> Missing
ArbejdsløsFamilie
”Hvor mange i Deres nærmeste familie (forældre, børn, søskende) er arbejdsløse?”
(v97)0 = Missing1 = Hele min familie er arbejdsløse2 = De fleste af dem3 = Omtrent halvdelen af dem4 = Ret mange, men under halvdelen 5 = Nogle enkelte af dem6 = En enkelt af dem7 = Ingen i min familie er arbejdsløse8 = Har ingen familie98 = Uoplyst/nægter99 = Ved ikke
1 --> 12 --> 23 --> 34 --> 45 --> 56 --> 67 --> 70 --> Missing8 --> Missing98 --> Missing99 --> Missing
ArbejdsløsOmgangskreds Via compute-funktionen i SPSS:
ArbejdsløsOmgangskreds = (ArbejdsløsFamilie +
100
ArbejdsløseVenner) – 1
= En skala, for andelen af arbejdsløse blandt familie og venner fra 1-13, hvor 1 = Alle i denne omgangskreds er arbejdsløse, og 13 = Ingen i omgangskredsen er arbejdsløse
101