Side 1 af 16

Intern kommunikation i LEGO

Før og efter deres krise

Gruppe 20

Jonas Møller Christensen, Høgni Erling Bech og Sarah Bech

HA 3. semester efteråret 2010

Aalborg Universitet

Side 2 af 16

Titelblad

Vejleder: Maiken Krogslund

Anslag: Ord: Normalsider:

HA3 - Gruppe 20

Høgni Erling Bech

Jonas Møller Christensen

Sarah Bech Rasmussen

Summary

Denne videnskabelige artikel omhandler intern kommunikation i LEGO før år 2004, hvor

virksomheden var i økonomisk krise, og hvilke problemer denne krise skabte for den interne

kommunikation. Derudover gennemgår vi den interne kommunikation efter ledelsesskiftet i år

2004, og hvordan LEGO lavede et turnaround og ændrede virksomhedens struktur, herunder den

interne kommunikation i virksomheden. Dette vil vi betragte ved hjælp af teoretiske værktøjer

vedrørende formel og uformel kommunikation. Herunder vil vi benytte teorier angående vertikal og

horisontal kommunikation, samt kommunikationsnetværk. Endvidere vil vi se på mundtlig og

skriftlig kommunikation, og inddrage graden af rig information.

Side 3 af 16

Indholdsfortegnelse

Titelblad ............................................................................................................................................................. 2

Summary............................................................................................................................................................ 2

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................... 3

Indledning .......................................................................................................................................................... 4

Arbejdsdelingen i LEGO - Vertikale vs. Horisontal kommunikation ................................................................ 5

Kommunikationsnetværk i LEGO ..................................................................................................................... 6

Kommunikationsmidler ..................................................................................................................................... 8

Mundtlig kommunikation: ............................................................................................................................. 9

Skriftlig kommunikation: ............................................................................................................................ 10

Den virtuelle organisation ........................................................................................................................... 12

Uformel kommunikation ................................................................................................................................. 12

Konklusion ...................................................................................................................................................... 14

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 15

Bilag: ............................................................................................................................................................... 16

Side 4 af 16

Indledning

LEGO er en stor, international anerkendt virksomhed, som har haft en stor vækst og en god

økonomi siden den blev stiftet i 1932. I starten af det nye årtusinde var LEGO i økonomiske

vanskeligheder, som følge af en ny vækststrategi. Derfor besluttede bestyrelsen at indsætte en

fuldkommen ny ledelse, med Jørgen Vig Knudstorp i spidsen, og lave et turnaround for at få LEGO

på rette kurs (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 52). Dette indebar også at LEGO valgte at fokusere på

klodserne som deres kernekompetence, da de førhen havde fulgt en strategi om at udnytte LEGO

brandet til spil, tøj og merchandise. De ønskede at være det bedst kendte varemærke blandt

børnefamilier i hele verden, men dette mislykkedes, da de glemte grundideen i LEGO - Klodserne.

For at komme tilbage til grundideen solgte LEGO licenserne til mange af deres varetyper fra,

heriblandt LEGO-parkerne(Nimb, Anne) Det er efter disse ændringer lykkedes LEGO at rette op på

deres nedgang og blive den virksomhed i Danmark med det bedste image i år 2010 (Flensborg,

Line). Dette har de gjort ved at ændre på hele virksomhedens struktur og dermed på måden, der

bliver kommunikeret på i virksomheden, hvor de har indført en simplere handlingsplan. LEGO

ændrede deres ledelsesform og skabte et større fællesskab, hvilket også kan være med til at give

større tryghed. Det tyder på, at den interne kommunikation blev prioriteret før den eksterne. Vi har

valgt at undersøge den interne kommunikation i LEGO før deres turnaround, og hvordan det er gået

dem derefter. Dermed kan det ses, hvordan det er lykkedes dem at rette op på udviklingen i forhold

til de ændringer, som de har lavet i deres interne kommunikation, og hvilke teoretiske tilgange, de

har benyttet sig af før og efter deres krise. Det er ligeledes relevant at skrive om andre emner,

heriblandt organisationskultur og ekstern kommunikation, vi har dog afgrænset os til at se på den

interne kommunikation.

Kommunikation kan defineres som udveksling af meddelelser (Politiken), og med intern

kommunikation menes udveksling af meddelelser internt i organisationen på forskellige niveauer og

med forskellige kommunikations remedier. Kommunikation kan både være omhandlende relevante

emner i forhold virksomheden men også uformel kommunikation mellem medarbejderne, som

skaber et bedre fællesskab og større sammenhold i virksomheden.

Side 5 af 16

Arbejdsdelingen i LEGO - Vertikale vs. Horisontal kommunikation

Vertikal og horisontal kommunikation handler om hvilke medarbejdere i virksomheden, der

kommunikerer med hinanden i forhold til de forskellige niveauer, der forekommer i en virksomhed.

Når vertikal kommunikation benyttes, har man, ifølge teorien, oftest en topstyring, hvor man kun

taler med medarbejdere på tilsvarende niveau og dem lige over eller under en hierarkisk. Det er

uladsiggørligt for direktøren i en større virksomhed1 at tale med alle menige medarbejdere i

virksomheden. Opadgående vertikal kommunikation er, når medarbejdere kommunikerer opad i

hierarkiet. Horisontal kommunikation indebærer, at der kommunikeres mellem alle afdelinger i

virksomheden uanset det formelle hierarki. I praksis vil en virksomhed som regel have en

kombination af vertikal og horisontal kommunikation. (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s.

250 - 253)

Det tyder på, at LEGO tidligere var en virksomhed med vertikale kommunikationsmønstre, men at

de i forbindelse med deres turnaround er gået over til en mere horisontal kommunikationsform.

Dette vil vi uddybe nedenfor.

Da LEGO havde økonomiske problemer påvirkede det den vertikale kommunikation. Dengang var

der et større fokus på den nedadgående vertikale kommunikation, hvorimod den opadgående

vertikale kommunikation ikke blev prioriteret specielt højt (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 54).

Dette resulterede i at ledelsen ikke fik alle de informationer som de burde eller overhørte disse

informationer, da informationen enten ikke kom hele vejen op til ledelsen, blev ændret undervejs

eller de underordnede medarbejdere ikke sendte informationen af sted i første omgang. Det var

også et problem for LEGO at direktørerne befandt sig hierarkisk langt væk fra deres medarbejdere,

og dermed følte medarbejderne ikke et tilhørsforhold til de overordnede, hvilket kan have skabt

mistillid.(Berlingske Nyhedsmagasin s. 56)

Derudover var også et tillidsproblem mellem afdelingerne, når produktionsafdelingen modtog

informationer fra en salgsafdelingen, valgte de konsekvent at tilpasse disse informationer efter deres

egen overbevisning (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 56). Dette skabte problemer for virksomheden i

form af spildte ressourcer, og der blev truffet beslutninger ud fra forkerte antagelser, selvom de

korrekte informationer var tilgængelige.

1 En større virksomhed betegnes som over 1500 medarbejdere, på baggrund af Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan s.

96- 97.

Side 6 af 16

Dermed tyder det på at LEGO tidligere havde en topstyring, som de er gået væk fra. Styringen har

ændret sig fra en vertikal til i højere grad at blive en horisontal kommunikationsform2. Dette kan

lade sig gøre, idet den nye ledelse ikke er der for at pleje sit ego. Dette betyder, at alle er, og skal

være, engagerede i LEGO og deres produkter. Dette er ensbetydende, med at lederne i højere grad

er synlige og engagerede blandt medarbejderne, og ikke kun blandt deres respektive

underdirektører. Dette skal ses i lyset af at LEGO selv mener, at det er vigtigt at skabe et

samarbejde på tværs af hele organisationen3.

Da ledelsen vælger at blive mere synlig bliver organisationen samtidigt mere horisontal orienteret,

bl.a. i form af at direktøren viser flere sider af sig selv, ved for eksempel at skrive en blog til

medarbejderne og vise billeder af sine børn, som passer i målgruppen for LEGOs produkter4.

Derudover er det vigtigt for ledelsen at komme i kontakt med deres medarbejdere på

medarbejdernes niveau, altså på deres territorium. Direktøren har beskæftiget sig med dette efter

LEGOs turnaround, selvom det er svært at komme ud til alle afdelingerne i en så stor virksomhed

som LEGO(Nimb, Anne). Dette har hjulpet LEGO med at skabe et bedre fællesskab og større tillid i

organisationen.

Dermed kan vi konkludere at LEGOs direktør har ændret sin arbejdsdeling i forbindelse med

virksomhedens turnaround, hvilket også kan skabe mere tryg- og åbenhed over for medarbejderne,

så de føler sig mere engagerede og motiverende for at arbejde i LEGO og føler at de bliver hørt.

Kommunikationsnetværk i LEGO

Der findes forskellige måder at organisere kommunikationen på i en virksomhed. Dette kan man

gøre ud fra nogle generelle modeller, men hvilken model som er mest effektiv afhænger af

situationen og kompleksiteten af det, der organisatorisk skal løses i kommunikationsnetværket.

Ved komplekse opgaver vil modellen alle kanaler være at foretrække, da alle medarbejderne

kommunikerer med hinanden og derfor hurtigere og mere præcist kan løse komplicerede opgaver.

2 Citat: ”Der var brug for at sætte et nyt hold, som i højere grad kunne træffe beslutninger selv; man skulle langsomt

væk fra den totale topstyring.” (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 54)

3 Citat: ”kodeordet i sammensætningen af dette team var at skabe et samarbejde, og – og det er en væsentlig pointe – et

samarbejde i hele organisationen. Det har været grundtemaet i tre år nu. Der skal være mere Lego end ego. (Berlingske

Nyhedsmagasin; s. 54)

4 mere om dette i afsnittet om kommunikationsmidler

Side 7 af 16

Derimod vil modellen hjulet være mest egnet, når det drejer sig om mindre komplekse opgaver, så

som produktion, da folk ikke skal løse svære opgaver, men derimod har en person som uddelegerer

arbejdet og kommunikerer med medarbejderne, uden at disse kommunikerer med hinanden.

Figurerne(Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan, s. 260)

I forbindelse med LEGOs turnaround ændrede de også deres kommunikationstype. De gik fra at

benytte netværket hjulet, hvor lederen er centralt placeret, til at benytte sig af alle kanaler. Ifølge

teorien har LEGO brugt modellen, som er bedst egnet til simple problemstillinger. Det kan have

givet LEGO problemer, da virksomheden er en innovativ og nyskabende virksomhed, som normalt

vil beskæftige sig med komplekse opgaver5. Dette tyder også på, at modellen ikke fungerede

længere, da LEGO kom i krise. De var nødt til at øge effektiviteten, hvorefter de skiftede over til

modellen alle kanaler. Denne model giver et større fællesskab og en mulighed for større effektivitet

inden for LEGOs komplekse hverdag. LEGO koncernens kommunikationsproblemer, tyder på at

være blevet løst i forbindelse med deres turnaround og kommunikationsnetværksændring.

Dette kan også være medvirkende til, at LEGO har vendt deres nedgang til optur, da de er bedre til

at få kommunikeret ud til alle dele af virksomheden og således bliver alle involveret i

beslutningerne, og muliggør at alle gode ideer bliver hørt. Dermed afhænger det ikke af hvem, der

har ideerne, som det var tilfældet med den tidligere model, hvor nøglepersonen først skulle forstå,

og derefter være enig i ideerne. Hvorefter nøglepersonen kunne fortælle ideerne til de andre

medarbejdere, som ikke nødvendigvis havde indflydelse.

Dermed har LEGO ændret deres kommunikationsmønster til at gå fra en midterstyret

kommunikation i form af hjulet til en mere fælles kommunikationsform, hvor flere er en del af

kommunikationen i form af modellen alle kanaler.

5 LEGO udvikler og designer nye produktet temaer, fx i form af Mindstorms.

Side 8 af 16

Kommunikationsmidler

Kommunikation er overførsel af information, ideer og holdninger Hvad angår

kommunikationsmidler skelnes der typisk mellem mundtlig og skriftlig kommunikation, som hver

især kan formidles på flere forskellige medier(Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan s.241).

Der er kommet flere kommunikationsmidler i forbindelse med udbredelse af IT, og flere af disse

ligger på grænsen mellem mundtlige og skriftlige kommunikationsmidler. Udbredelsen af disse nye

medier ophæver også behovet for, at to eller flere personer er forsamlet. De kan for eksempel

korrespondere internt ved hjælp af e-mail, der sendes mellem flere adresser samtidigt. Dette kaldes

også for tids- og rumuafhængighed, da dette tillader, at flere end to personer kan kommunikere

samtidigt, uafhængigt af deres individuelle placering. Derudover kan de også benytte

videokonferencer, når der er geografisk store afstande, i stedet for at holde fysiske møder. Der kan

sondres mellem to typer kommunikationsmidler. De asynkrone, der kan afkodes uafhængigt af

hvornår, den er afsendt i form af e-mail, breve og rapporter, og de synkrone, der afkodes samtidigt

med at de bliver afsendt i form af møder, videokonferencer og telefonsamtaler.

Vi antager at kommunikationsmidlerne hos LEGO før krisen primært bestod af interne rapporter, e-

mails, telefonsamtaler og ansigt til ansigt-kommunikation, da vi ved at de udgiver forskellige

rapporter, afholder møder samt kontakter hinanden både pr. e-mail og telefon (LEGO s.17). De

indførte i 2005 endnu et kommunikationsmiddel, en blog, som er blevet velmodtaget og benyttes til

at kommunikere internt i organisationen. Linjekommunikationen6 består fortsat, og er stadig ligeså

vigtig, som før den nye ledelse med Jørgen Vig Knudstorp i spidsen kom til. LEGO har deres egen

kommunikationsafdeling, som står for at formidle information ud til medarbejderne, bl.a. gennem

virksomhedens intranet og et medarbejdermagasin, som omhandler hverdagen hos LEGOs

medarbejdere og forskellige interviews med medarbejdere7.

Hvad angår formidlingen af information, siges det generelt at der er mulighed for rig information

når der kan overføres mange forskellige signaler samtidigt. Mediet giver mulighed for hurtig

tilbagemelding og det giver afsender og modtager mulighed for at være personlige og tilpasse

meddelelsen til hinanden. (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 244)

6 Linjekommunikation er her defineret som kommunikation med og udvikling af de enkelte afdelinger.

7 Dette vender vi tilbage til i afsnittet uformel kommunikation på s. 12.

Side 9 af 16

Sondrer man mellem den mundtlige og skriftlige kommunikation, vil de ligge på hver sin side på

skalaen for rig information. Fremvæksten inden for IT har skabt flere varianter, især e-mail og chat

som betegnes for at være mindre formelle og med mulighed for hurtigere respons end de

traditionelle skriftlige medier. Vi vil neden for se på denne teori i forhold til LEGOs skriftlige og

mundtlige kommunikation.

Mundtlig kommunikation:

Den mundtlige kommunikation er typisk kendetegnet ved fysiske samtaler, videokonferencer eller

telefonsamtaler. En klar fordel ved den mundtlige information er, at den i høj grad formidler rig

information, hvilket skabes ved at benytte sig af alle retoriske virkemidler (Jacobsen, Dag Ingvar og

Thorsvik, Jan; s. 244). Her foregår kommunikationen relativt hurtigt og nemt, og modtageren har

mulighed for at respondere med det samme. For ledelsens vedkommende i LEGO er det ikke muligt

at komme ud og tale mundtlig med alle medarbejdere hver dag, på grund af virksomhedens

størrelse. Andre informationsmidler har derfor måtte tages i brug for at formidle den relevante og

vigtige information, der skal til for at kunne motivere og formidle arbejdsopgaver rundt i

organisationen. Derfor må man antage, at mundtlig information skal igennem flere

personer/niveauer, før den når frem til sit bestemmelsessted i organisationen, og derfor er en

virksomhed som LEGO også nødt til at benytte sig af andre kommunikationsmidler end kun den

mundtlige kommunikation8. Mundtlig kommunikation bliver blandt andet brugt til afholdelse af

topledelsens faste ugentlige og månedlige møder hvor de diskuterer emner i en bredere kreds, sådan

8 Ved den mundtlige kommunikation kan der dog nemmere opstå forviklinger, end det er tilfældet ved den, da man ikke

blot taler sammen, men også udviser kropssprog, ansigtsmimik og tonefald. Studier har vist at kun 7 % forstås gennem

ord og 38 % gennem formuleringer og udvalg. Hele 55 % er gennem kropssproget (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik,

Jan; s. 244)

Side 10 af 16

har de gjort siden 2006 (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 54). Derudover afholdes der også

afdelingsmøder samt medarbejderudviklingssamtaler, hvilket vi må antage, at de ikke gjorde i

samme omfang tidligere hen. Denne kommunikationsform er rig, direkte og med gode muligheder

for at få et indtryk af, hvad de deltagende parter mener. Muligheden for lagring er imidlertid ikke

god, der skal dog tages forbehold for, at der kan være en referent til stede.

Skriftlig kommunikation:

Skriftlig kommunikation er alle former for kommunikation, hvor meddelelsen er skrevet ned, hvad

enten det er i en e-mail, brev eller en formel rapport. Jo længere en meddelelse er, des mindre rig

bliver meddelelsens indhold, da der kommer overflødig information med, som skaber spildtid, samt

at der ikke er mulighed for at respondere direkte. Det indebærer normalt en længere responstid på

skriftlig information (afhænger dog af hvilket medie, der benyttes), men til gengæld undgås der

nemmere misforståelser end ved den mundtlige kommunikation. Da man kun skal forholde sig til

det skrevne, hvilket kan genlæses for at få en bedre forståelse. (Jacobsen, Dag Ingvar, og Thorsvik,

Jan s. 262 – 264)

Vi antager, at LEGOs interne rapporter er en måde at formidle store mængder information ud i

organisationen. Respons-tiden på disse er imidlertid længere, end den er på blogindlæg og e-mail,

idet disse giver god mulighed for hurtigt respons. Desuden er det ikke givet, at medarbejderne er

bevidste om, hvordan de skal reagere i forhold til rapporterne. E-mail-kommunikation rundt i

organisationen formidler i højere grad rig information ud i organisationen i forhold til længere

rapporter, og kan formidles hurtigere, kortere og mere præcist. Desuden er det relativt nemt at

målrette en e-mail frem for en rapport, da målgruppen normalt er mindre. Til gengæld kan

information gå tabt, hvis medarbejderne modtager for mange e-mails, og dermed ikke får skabt et

overblik.

Jørgen Vig Knudstorp har siden 2005 formidlet information om koncernen ud til sine 7000

medarbejdere verden over via en blog på LEGOs intranet. Han skriver to til ti blogindlæg om

måneden og kan derfor nemt formidle information ud til alle niveauer i hele koncernen, uden den

kommer forbi forskellige dørvogtere9, der kan manipulere med oplysningerne. En af mulighederne

9 (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 261) ”En dørvogter kontrollerer de meddelelser, der passerer gennem en

kommunikationskanal.”

Side 11 af 16

ved bloggen er også, at medarbejderne kan respondere hurtigt. Det er dermed en direkte forbindelse

mellem den enkelte medarbejder og topchefen. Ikke alle medarbejdergrupper er lige aktive på

bloggen, og afhængigt af hvad, der publiceres, deltager forskellige medarbejdergrupper i debatten.

Topchefen har visioner om en mere åben og tillidsfuld ledelsesstil, dette hjælper bloggen med at

realisere(Valsted, Marie-Louise) Bloggen er skrevet mere uformel og personlig og skrives direkte af

topchefen. Jørgen Vig Knudstorp benytter også bloggen til at komme med refleksioner over sit job,

og hvad han oplever. Bloggen er et supplement til den formelle kommunikation i organisationen og

erstatter ikke denne. Vi betragter bloggen som værende formel, idet den formidler oplysninger fra

topledelsen ud til organisationen og omhandler virksomhedsrelevante emner.

Debatten behøver heller ikke være tidsmæssigt afgrænset til et bestemt tidsrum, som f.eks. et møde

eller en samtale. Der er mulighed for at forberede sit svar grundigt og sende relativt meget

information ud på én gang. Denne information lagres automatisk, således den hurtigt kan findes

frem igen. Meget af det samme gør sig gældende ved e-mail kommunikation. Der er mulighed for

hurtig respons mellem flere personer, samt mulighed for at give sig tid til at gennemarbejde et svar.

Det er ligeledes muligt at gemme kommunikationen til senere brug. (Jacobsen, Dag Ingvar og

Thorsvik, Jan; s. 263 – 264)

Der kan argumenteres for at topchefen har formået at benytte det skriftlige medie – bloggen - til at

levere information, som kan betegnes som rig. Det drejer sig om episoder, hvor der er taget svære

beslutninger, og virksomheden vælger at give medarbejderne information så tidligt som muligt, så

som varsling om afskedigelse af medarbejdere(Valsted, Marie-Louise). Her skrev topchefen bl.a. i

2005 om, hvor svær en beslutning det var at måtte sige farvel til medarbejdere. Disse afskedigelser

blev mødt med relativ positiv respons, på den måde som ledelsen havde valgt at håndtere det på.

Dette giver større tryghed for medarbejderne, og det får medarbejderne til at føle, at de er en del af

selve virksomheden.

Bloggen indeholder dog også nogle negative aspekter. Blandt andet er det uklart, om alle

medarbejderne tør være ærlige og komme med kritik og dermed sætte sig selv i et dårligt lys, i det

medarbejderne ikke ved, hvordan direktøren reagerer på negative input, og om disse kan påvirke

medarbejdernes fremtid i virksomheden.

Side 12 af 16

Den virtuelle organisation

Begrebet ”den virtuelle organisation” er blevet beskrivende for, hvordan virksomheder i dag er

uafhængige af tid og rum. Der bliver kommunikeret og arbejdet, uden at medarbejderne er i fysisk

kontakt med hinanden i samme bygning, virksomhed, verdensdel eller tidszone. Der kan her tales

om, at organisationen ”is working around the clock”10

, og kan være spredt ud over hele kloden. En

debat eller samtale på bloggen kan derfor stå på i lang tid og modtage mange inputs fra forskellige

afdelinger fra hele verden uden en defineret tidsramme. (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s.

262 – 263)

Med indførelsen af elektronisk medarbejderkommunikation blev informationsstrømmen fra

topledelsen suppleret med en mindre formel og personlig kommunikationsform. Dermed er

kommunikationen i LEGO blevet mere åben, og indholdet kommer rundt til alle dele af

organisationen. Dermed er ledelsen blevet mere synlig og kommet tættere på medarbejderne. Den

formelle kommunikation ud til samtlige afdelinger varetages stadig af dertilhørende medier, og

betragtes som den primære kommunikation. Dette indebærer mundtlige samt skriftlige

informationer, hvilket afhænger af hvor personlig, vigtig og informationstung denne er.

Uformel kommunikation

Med uformel kommunikation mener vi al den kommunikation i en organisation, der foregår mellem

personer, når disse mødes f.eks. i en kantine, ved kopimaskinen eller når personer arbejder sammen

om en opgave. Der vil altid foregå uformel kommunikation eksempelvis i form, af at medarbejdere

taler om fælles interesser(Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 254). Da dette ikke er direkte i

virksomhedens interesse, findes der ikke empirisk data for, hvordan LEGO behandler denne slags

kommunikation i organisationen. Når man læser om virksomheden, kan man læse mellem linjerne,

hvad der ligger gemt af virksomhedspolitik i forhold til uformel kommunikation.

Der, hvor uformel kommunikation kan påvirke LEGO negativt, er når der kommer utilfredshed

blandt medarbejdere på grund af afgørelser, der bliver truffet i ledelsen. Rygter spredes hurtigt og

kan skabe uroligheder hos medarbejderne. Virksomheden kan undgå dette ved at komme rygterne i

forkøbet, hvilket kan ske ved at forklare hvordan situationen forholder sig fra ledelsens synsvinkel,

tilpas tidligt i forløbet. Eksempelvis blev de ansatte informerede om LEGOs økonomiske situation

10 Working around the clock er en betegnelse for uafbrudt arbejdsindsats eller arbejder i døgndrift. Dermed vil LEGO

arbejde hele døgnet rundt, da de er placeret over hele verden.

Side 13 af 16

før alle andre eksterne interessenter. Ligeledes var medarbejderne de første, der blev orienterede, da

der ville forekomme fyringer i virksomheden (Nimb, Anne).

Et af områderne, som påvirker den uformelle kommunikation, er den formelle kommunikation fra

ledelsen. Før krisen var information fra ledelsen begrænset og gav plads til rygter. Ledelsen var

ikke så synlig for medarbejderne og lyttede ikke så meget til den enkelte medarbejder (Berlingske

Nyhedsmagasin; s. 54) Den manglende information fra virksomhedens ledelse kunne give plads til

rygtespredning blandt medarbejderne, hvilket kan skabe usikkerhed og mistillid til ledelsen.

Efter krisen skete der dog en ændring på dette område. Der kom en mere synlig og åben ledelsesstil,

som kommunikerede i en større grad til medarbejderne. Hvilket gjorde, at der blev mindre plads til

usande rygter.

Den uformelle kommunikation kan ikke hindres, den vil altid optræde, når medarbejdere mødes, og

kontrol fra ledelsens side vil kun føre til modreaktioner, mennesker vil altid finde en måde at

kommunikere på. Ledere i en virksomhed skal i stedet se den uformelle kommunikation som et

værktøj til den formelle kommunikation, til at formidle information, skabe engagement og

motivation blandt medarbejdere(Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 254). På dette område

ønsker LEGO at styrke den uformelle kommunikation og medarbejderenes sammenhold i

virksomheden. Dette gør de i form af en fælles cafe/kantine, hvor alle spiser sammen, samt små

fælles køkkener med spiseborde i de forskellige afdelinger. Endvidere arrangerer LEGO ofte fælles

sociale og sportslige arrangementer, alt dette fremmer den uformelle kommunikation i

virksomheden. (Madsen, Anne-Sofie)

Man kan opfatte den formelle kommunikation som en råvare til den uformelle kommunikation.

Dette i form af, at organisationens formelle kommunikation kan skabe grundlag for samtale emner i

den uformelle kommunikation blandt medarbejdere. Det vil sige at ledelsen til en vis grad kan

kontrollere den uformelle kommunikation i en ønsket retning ved at være bevidst om hvilke signaler

de sender. Organisationens ledelse kan vælge at sætte fokus på bestemte områder og informere om

disse til medarbejdere. Derved er der en mulighed for, at dette kan præge medarbejderne og deres

samtaler, og derved har organisationen formået at sætte fokus på nogle bestemte områder(Jacobsen,

Dag Ingvar og Thorsvik, Jan: s. 254).

Side 14 af 16

LEGO benytter medarbejdermagasinet, hvor ledelsen kan påvirke hvilke emner, der tages op. Disse

emner kan omhandle virksomheden eller medarbejderne, og direktionen kan farve informationen til

at passe ind under organisationens strategiske beslutninger. Under LEGOs krise blev der bl.a.

skrevet en artikel hver måned, om hvordan det gik med LEGOs økonomi, og dette blev positivt

modtaget af medarbejderne, således at der stadig skrives artikler om den økonomiske situation i

virksomheden. (Nimb, Anne).

Forskning viser, at hvis ledelsen tilbageholder oplysninger for de ansatte og kun giver begrænset

viden til medarbejdere, vil dette resultere i et tomrum af information, som vil blive fyldt med rygter.

Derimod vil disse rygter blive begrænset, hvis medarbejderne i en organisation føler sig

velinformerede.( Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan: s. 257)

Ledelsen har valgt at være åben over for medarbejderne og fortælle om hvilke afgørelser, der bliver

truffet, samt give denne viden til medarbejdere, før den går videre til interessenter. Dette har

resulteret i at medarbejderne føler sig trygge ved den information, de får fra ledelsen. Det har

medført en opbakning blandt medarbejdere til, hvad ledelsen foretager sig, det er med til at skabe

tryghed, og dermed er den uformelle kommunikation ikke specielt præget af negativitet over for

organisationen.

Konklusion

Vi kan konkludere at LEGO tidligere, da de var i økonomiskkrise, havde vanskeligheder som fik

ledelsen til at ændre virksomhedens struktur, og deriblandt ændre organisations måde at

kommunikere på.

Før og under LEGOs krise var der mistillid i organisationen, både i forhold til ledelse og

afdelingerne imellem. Dette skabtes pga. en topstyring som ikke gav fyldestgørende information til

resten af organisationen, hvilket gav plads til rygtedannelse.

Efter LEGOs turnaround, blev der skabt en mere åben ledelsesstil, som gjorde organisationens

medlemmer mere oplyste samt gav dem større mulighed for at blive hørt. Derudover blev der skabt

et større fællesskab, hvilket dannede bedre samarbejdsmuligheder internt blandt medarbejderne.

Dermed er kommunikationen i LEGO blevet mere åben, internt i organisationen, hvilket har skabt

en større fællesskabsfølelse blandt medarbejderne og direktionen. Virksomheden har fået skabt et

positivt netværk på tværs af organisationen, hvilket kan have forbedret selve koncernen og

arbejdsmiljøet for medarbejderne.

Side 15 af 16

Det tyder dog ikke på, at LEGO har lavet nogle forbedringer siden 2005, så man kunne mene, at det

var på tide med nye tiltag i form af de nye medier. Dette kan være i form af medier såsom facebook,

twitter og flickr, som er blevet meget populære igennem de senere år, hvorved LEGO også kunne

komme ud til deres medarbejdere på en ny måde. Da mange medarbejdere benytter disse medier i

fritiden vil det skabe en mulighed for større fællesskab, og dermed gå ind og påvirke

medarbejdernes fritid, på medarbejdernes præmisser.

Litteraturliste

Berlingske Nyhedsmagasin: Holdet bag LEGOs forvandling: Guldimage 2009, 1. maj 2009: s. 52

– 62.

Flensborg, Line: Legos image helt i top: TV2-finans, 7. maj 2010:

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/LEGOs-image-helt-i-top/?id=30384759: set 28.

oktober 2010.

Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan: Hvordan organisationer fungere – en indføring i

organisation og ledelse: 2009: 2. udgave: Hans Reitzels Forlag: s. 239-264.

LEGO: Årsrapport 2003: 2004: Corporate communications: s.17

Madsen, Anne-Sofie: LEGO Direct: Mail fra LEGO er vedlagt som bilag.

Nimb, Anne: kommunikation skal være tæt på når man er i krise: KOM magasinet, marts 2009.

(samt

http://www.kommunikationogsprog.dk/moduler/Magasiner/frontend/index.asp?id=0&type=10&Ma

gasinId=225&articleId=2839: set 28. oktober 2010)

Politikken: Retskrivnings- og betydningsordbog, 2005: 5. udgave, 1. oplag

Valsted, Marie-Louise: LEGO brik blogger: kommunikationsforum, 2. juni 2009:

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/topchef-uden-filter: set 28. oktober 2010.

Side 16 af 16

Bilag:

Mail fra LEGO

Hej Sarah

Tak for din henvendelse.

Vi har en fælles cafe/kantine, hvor vi alle sammen spiser samt små fælles køkkener med spiseborde

i de forskellige afdelinger, hvor vi drikker kaffe og små snacks. Der bliver ofte arrangeret fælles

sociale og sport arrangementer. Der er et udvalg, der står for dette.

Jeg håber dette kan hjælpe jer.

Mange hilsner,

Anne-Sofie Madsen

LEGO Direct