Interaktivitet og brugerinvolvering på sociale medier - KPIe15
-
Upload
anders-hjortskov-larsen -
Category
Education
-
view
466 -
download
1
Transcript of Interaktivitet og brugerinvolvering på sociale medier - KPIe15
Sociale medier
Kaplan & Haenlein 2009
”Social Media is a group of Internet-‐based applica=ons that build on the ideological and technological funda=ons of Web 2.0, and that allow the crea=on and exchange of User Generated Content.”
Sociale medier
Kaplan & Haenlein 2009
• Web 2.0-‐funk=onaliteter muliggør sociale medier • Brugerinvolvering er den kulturelle forudsætning
Brugere som medskabere Produsage: • Produkt Artefakt • Brugeren som medskaber • Konstant udvikling af artefakt • Forøgelse af værdien • Udfordring for trad. virksomheder?
-‐Bruns 2008
Brugere som medskabere Fire karakteris6ka for produsage: • Bredere fællesskab • Ski/ende roller • Artefakter • Baseret på liberale systemer
-‐Bruns 2008
Strategiske perspek6ver Axel Bruns’ crowdsourcing-‐modeller (inspireret af JC Herz’ begreb ”harnessing the hive”): • ‘Strukturere’ (Harnessing the hive) • ‘Høste’ (Harves=ng the hive) • ‘S=lle rum =l rådighed for’ (Harbouring the hive) • ‘Overtage’ (Hijacking the hive)
Strategiske perspek6ver • At producere brugerudviklede
innova=oner =l kommercielt salg eller =lbyde at frems=lle specialprodukter =l specifikke brugere.
• At sælge ”Tool Kits” eller =lbyde pla_orme, der faciliterer brugerens innova=onsrelaterede behov for produkter, der udfylder specifikke behov.
• At sælge produkter, der komplementerer brugerudviklede innova=oner.
Produsage?
• Kan vi karakterisere det som produsage? • Hvilke af Bruns Hive-‐modeller har relevans for
disse eks.?
Brugerinvolvering “It is crucial to understand the new role of users as both content providers and data providers. Besides uploading content, users also willingly and unknowingly provide important informa6on about their profile and behavior to site owners and metadata aggregators (...). Their subsequent media behavior can be minutely traced by means of databots”
van Dijck, 2009
Brugerinvolvering
• Ak=verende • Registrerende
Par6cipatory culture Deltagelse via: • Affilia6ons — memberships, formal and informal • Expressions — producing new crea=ve forms • Collabora6ve Problem-‐solving — working together in teams, formal and informal, to complete tasks and develop new knowledge
• Circula6ons — Shaping the flow of media
-‐ Jenkins et al 2006
Par6cipatory culture 1. Rela=vely low barriers to ar=s=c expression and civic
engagement 2. Strong support for crea=ng and sharing one’s crea=ons
with others 3. Some type of informal mentorship whereby what is
known by the most experienced is passed along to novices
4. Where members believe that their contribu6ons maEer 5. Where members feel some degree of social connec6on
with one another. -‐ Jenkins et al 2006
Par6cipatory culture
“We are moving away from a world in which some produce and many consume media toward one in which everyone has a more ac6ve stake in the culture that is produced.”
-‐ Jenkins et al 2006
Par6cipatory culture
To former for deltagelse:
• Explicit Par6cipa6on (ak=vt, Jenkins)
• Implicit Par6cipa6on (passivt, registrende brug af Web 2.0)
-‐ Schäfer, 2011
Lurkers vs. registrerede brugere
“The most common role in most, if not all, online communi>es is that of “lurker,” the person who reads but never posts.” (Baym 2010)
Lurkers vs. registrerede brugere
Lurkers – non-‐public users – anonymous users (genng info, entertainment)
Vs.
Registered users – contributors (provide info, status, social interac=on)
“Once the user feels confident and comfortable as part of the community, she might stop lurking and become an ac=ve par=cipant of the community.”
Lampe et. al 2010
Lurkers vs. registrerede brugere • Par=cipa=on Inequality • ”Power law”
-‐ Jakob Nielsen, 2006 hpp://www.nngroup.com/ar=cles/par=cipa=on-‐inequality/
Lurkers vs. registrerede brugere -‐ Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder -‐ ”Danskernes brug af digitale medier og nyheder i 2014”
Maslows behovspyramide
3 grundlæggende interak6onssitua6oner
• Ansigt-‐=l-‐ansigt-‐interak=on =lstedeværelse • Medieret interak=on • Medieret kvasi-‐interak=on
• Nye medier opløser denne =dligere form for skelnen mellem interpersonelle medier og massemedier • Hybridformerne bør tænkes ind.
-‐ Thompson 1995
Interaki6vitet Et buzzword med udspring i begrebet “interak=on”, der betyder meget forskelligt i de diskurser, hvori det indgår. Interak6onsbegreber: • Sociologien (to eller flere msk.)
• Kommunika6ons-‐ og medievidenskaberne (reel udveksling ikke nødvendig)
• Informa6kken (msk. og maskine)
Jensen 1998
Interaki6vitet • En fordel at bibeholde differen=eringen af interak=onsbegrebet (sociologisk) og interak=vitetsbegrebet (medieret)
• Defini6on af interak=vitet: “et mål for mediets poten=elle muligheder for at lade brugeren øve indflydelse på den medieformidlede kommunika=ons indhold og/eller form.”
Jensen 1998
Interaki6vitet i kommunika6on • Social interac6vity – mediets evne =l at skabe sociale interak=oner mellem grupper eller individer.
• Technical interac6vity – mediets evne =l at lade brugere manipulere med dets interface.
• Textual interac6vity – den krea=ve og fortolkende proces mellem brugeren (læseren) og teksten.
Baym 2010
Tværfaglig interak6onsforståelse
Bordevijk og Kaam 1986
Hoems udvidede matrice 9 ideelle kommunika=onsmønstre
-‐ opgraderet =l web 2.0-‐funk=onalitet
Transmission Informa=on produceres af informa=onscentret, og centeret står også for at distribuere =l brugeren -‐ og det er op =l brugeren at være på repe =d og sted.
Registrering • Informa=on produceres af individuelle brugere -‐ ved deres adfærd på websites eller ak=vitet på chat mv.
• Informa=onscentret tager kontrol over informa=onen, logger den, analyserer den og anvender den -‐ anvendelse kan fx ske ved hjælp af cookies, selvlærende it-‐systemer, GPS og opkoblingspunkter.
Kommentering • It-‐arkitekturen faciliterer kommentering, når lagring af informa=onen er centraliseret, mens informa=onen produceres af brugere.
• Informa=onscentret kontrollerer og ini=erer informa=onen, men de individuelle brugere har mulighed for at komme med ekstra informa=on.
Konsulta6on • Informa=on er produceret og ote ejet af informa=onscentret, mens Individuelle brugere kontrollerer, hvilken informa=on de får og hvornår.
Konversa6on/dialogue • Individuelle brugere deltager ak=vt i både produk=on og distribu=on af informa=on.
• Når kommunika=onen er medieret, vil kommunika=onsmediet dog ote være s=llet =l rådighed af et informa=onscenter, hvorfor de determinerer en del af formen.
Kollabora6on • Ved kollabora=on produceres informa=on af brugere, mens den individuelle bruger determinerer, hvornår informa=on =lgås.
• Et informa=onssystem, der faciliterer kollabora=on, lader rela=vt uhindret brugere distribuere og ændre indholdet.
Syndikering • Ved syndikering produceres informa=on af en central informa=onsudbyder, men brugere har mulighed for at styre genbrug og distribuere informa=onen.
Deling • Deling sker når brugeren har kontrol over produk=on, og hvor kollek6vet kontrollen over distribu=onen af indholdet eterfølgende.
Emergens • Emergens refererer =l måden komplekse systemer kan opstå på baggrund af mange, ote simple interak=oner uavængigt af hinanden fra forskellige bidragsydere.
• Ved emergens er produk=on såvel som distribu=on af informa=on en kollek=v proces, som varetages af brugere i netværk.
Emergens
Diskuter • Sæt dig sammen med din sidemand • Tag udgangspunkt i en Facebookside og ansku denne som informa=onscenter.
• Hvilke kommunika=onsmønstre er på færde her?
Problems6llinger • Hvad sker der, hvis vi definerer en fx organisa=ons side på Facebook som informa=onscenter?
• Hvilke kommunika=onsmønstre rummer et “like” på Facebook?
Kommunika6onsmønstre og brugerinvolveringsformer
• Kommunika=onsmønstre er idealformer • De informerer brugerinvolveringsformerne og kan bruges i kombina=on som analyseapparat
• Tjenesternes tekniske forudsætninger for at skabe kommunika=ve rum vekselvirker med brugernes skabte kultur og socialitet på mediet.
-‐Kiousis 2002
Gruppeopgave • Skriv et blogindlæg, hvor I anvender interak=vitetsteorien på et tjeneste, som I anvender i jeres projekt.
• I skal finde kommunika=onsmønstre og ud fra Hoem-‐teksten argumentere for, at de er =lstedeværende.
• Illustrer de mest dominerende kommunika=onsmønstre og forholdet mellem dem på en poster, der indgår i blogindlægget.
Næste gang • Janus Holst Aaen, ph.d.-‐studerende CUDiM • Læs teksterne • Se videoerne