INTELLEKTUELT OUTPUT 4 - VÆRKTØJSKASSE CO …10 KAPITEL 2 - BEVISINDSAMLING 2.1 FASE 1 –...
Transcript of INTELLEKTUELT OUTPUT 4 - VÆRKTØJSKASSE CO …10 KAPITEL 2 - BEVISINDSAMLING 2.1 FASE 1 –...
2
Forfattere:
Euro-net | Potenza, Italy
University of Turku | Turku, Finland
MCPZ d.o.o. | Ljubljana, Slovenia
Fab Lab London (FLL) | London, United Kingdom
Erhvervsakademi Sydvest |Esbjerg, Denmark
“InnovatiVET“ projekt: godkendt af den Europæiske Komission under ”Erasmus+ - KA2 – Strategic Partnership for vocational education and training”-programmet
Projektnr. 2017-1-DK01-KA202-034250 – Vedtagelsesnummer KA202-2017-006
Dette projekt er finansieret med støtte fra den Europæiske Kommission. Denne publikation afspejler
udelukkende forfatternes synspunkter, og Kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for eventuel brug af
informationer, der findes heri.
3
INDHOLD
Resumé ............................................................................................................................................................................................... 5
Kapitel 1 - Introduktion ............................................................................................................................................................... 6
1.1. Coworking/Maker spaces og erhvervsuddannelser .................................................................................... 8
Kapitel 2 - Bevisindsamling .................................................................................................................................................... 10
2.1 Fase 1 – rofiler af ‘spaces’ rundt i eu ....................................................................................................................... 10
2.1.1 Set fra Storbritanniens side ..................................................................................................................................... 10
2.1.2 Co-working i Danmark .............................................................................................................................................. 11
2.1.3 Set fra finlands side .................................................................................................................................................... 11
2.1.4 Det italienske perspektiv ......................................................................................................................................... 12
2.1.5 Coworking i Slovenien ............................................................................................................................................... 13
Kapitel 3 - Bevisindsamling .................................................................................................................................................... 16
3.1. Fase 2 - Eksperimenter .......................................................................................................................................... 16
Kapitel 4 - Værktøjsanbefalinger .......................................................................................................................................... 17
4.1. Samfund og uhåndgribelige aspekter (S&U) ................................................................................................ 17
4.2. Delt udstyr og kompetencetræning (D&K) ................................................................................................... 19
4.3. Engagere erhvervsuddannelser og studerende (E&S) ............................................................................. 20
Bilag 1 – COWORKING og MAKER SPACE casestudier................................................................................................. 22
Cases fra storbritannien, frankrig og nederlandene ................................................................................................ 22
Casestudie 1: Makerversity .......................................................................................................................................... 22
CaseStudie 2: Making Rooms ....................................................................................................................................... 22
CaseStudie 3: LabFab, Rennes ...................................................................................................................................... 23
Casestudie 4: FabLab Amsterdam (De Waag) ....................................................................................................... 24
Casestudie 5: Here East ................................................................................................................................................... 25
Cases fra Danmark ................................................................................................................................................................. 26
CaseStudie 1: FabLab Spinderihallerne .................................................................................................................... 26
Case Study 2: Idea House ................................................................................................................................................ 27
CaseStudie 3: Soundhub ................................................................................................................................................. 27
4
CaseStudie 4: Orange MakerSpace ............................................................................................................................. 28
Case Studie 5: Makerspace ............................................................................................................................................. 28
Cases fra Italien ....................................................................................................................................................................... 29
CaseStudie 1: GoDesk fra Potenza .............................................................................................................................. 29
CaseStudie 2: FabLab Milano - Italy ........................................................................................................................... 30
CaseStudie 3: Famo Cose – Roma Makerspace ...................................................................................................... 30
CaseStudie 4: Impact Hub Reggio Emilia ................................................................................................................. 31
CaseStudie 5: Co-Working: Talent Garden - Milan ............................................................................................... 31
Cases fra Finland ..................................................................................................................................................................... 32
Casestudie 1: Innovation House Finland ................................................................................................................. 32
Casestudie 2: Aalto Fablab ............................................................................................................................................. 33
Casestudie 3: Fab Lab Raseko ....................................................................................................................................... 34
Casestudie 4: FabLab tampere (tidligere fablab tut) .......................................................................................... 35
Casestudie 5: FabLab Oulu ............................................................................................................................................. 35
Cases fra Slovenien ................................................................................................................................................................ 37
Casestudie 1: RogLab ....................................................................................................................................................... 37
Casestudie 2: PIPC Kočevje ............................................................................................................................................ 38
Case study 3: 404 - Youth Technology Research Center ................................................................................... 40
Casestudie 4: House of experiments .......................................................................................................................... 41
Casestudie 5: Association for Technical Culture of Slovenia - ZOTKS ......................................................... 42
Referencer ...................................................................................................................................................................................... 44
5
RESUMÉ
Denne rapport fokuserer på co-working spaces og deres relevans for erhvervsuddannelser. Hvert co-
working space har et specifikt tilknytning til et samfund, hvis medlemmer typisk arbejder i små
grupper (eller som enkeltpersoner). Ligesom i større virksomheder, hvor en medarbejders værdi og
tilfredshed forbedres gennem kompetenceudvikling og træning, har succesrig co-working spaces
forstået vigtigheden at yde samme service til deres medlemmer. Denne træning kan gennemføres af
co-working virksomheden, men er normalt drevet af medlemmernes nysgerrighed og ønske om at
lære. Co-working spaces bør derfor anses som en del erhvervsuddannelsernes miljø. Både
erhvervsuddannelserne og co-working spaces kan lære af hinanden.
Denne værktøjskasse er udviklet for individer, virksomheder og undervisere i co-working spaces for
at fostre læring og kompetenceudvikling. Ligeledes kan erhvervsuddannelsessektoren integrere
metodikker og teknikker fra co-working space miljøet i deres egen undervisning. Dette er blevet
valideret gennem forskellige eksperimenter InnovatiVET-teamet afholdte, som kan ses i bilag 2.
Casestudierne, der er dokumenteret i denne rapport, antyder at et tættere samarbejde mellem co-
working spaces og erhvervsuddannelsesinstitutioner kunne give fordele for begge parter – især for
erhvervsuddannelsessektoren, der betragtes som mindre eksperimentel og ikke risikovillig.
Et centralt spørgsmål – hvordan man kan tilskynde erhvervsuddannelsessektoren til at engagere og
tilpasse sig med målene fra co-working spaces – forbliver ubesvaret, da det var ikke indenfor denne
undersøgelses spørgeramme. Vi anbefaler derfor, at fremtidige projekter burde undersøge
forbindelsen mellem succesfuld co-working samfund og værdiskabelse, bæredygtighed og
beskæftigelse.
Vi erkender, at konklusionerne i denne rapport er langt fra at være anvendelige som politiske
handlinger. Snarere burde konklusionerne antages som et grundlag for yderligere eksperimentering
og forskning, for netop at udvikle bæredygtig politiske handlinger indenfor co-working spaces og
erhvervsuddannelserne.
6
KAPITEL 1 - INTRODUKTION
Der er mange forskellige stedtyper, der hver især egner sig til en række behov. Hvad alle disse steder
der er beskrevet herunder har tilfælles, er at de tilbyder fleksible arbejdspladser til deres medlemmer.
De kan sørge for delt udstyr og præsentere andre ydelser, såsom forarbejdning eller struktureret
vejledning. De kan også opdyrke en bestemt type fællesskab og kultur. Vi udforsker de adskillige typer
og termologier herunder.
Co-working spaces sørger typisk set for fleksibelt kontor plads til individuelle og mindre hold, og ofte
på et abonnement medlemsskabsbasis. Begrebet ’co-working space’ er meget generelt, med henvisning
til enhver type delt kontorrum
Source 30/10/2019 – www.pixabay.com
7
Maker spaces ofte inkluderer et element af co-working på stedet, fx et delt kontor. Mens dette ikke er
universalt sandt, vil vi betragte maker spaces som en underkategori til co-working space, til denne
rapports formål. Det der skelner maker spaces fra co-working spaces er tilføjelsen af workshops for
digital og fysisk design og kreation.
Source 30/10/2019 – www.pixabay.com
I denne rapport inkluderer vi FabLabs indenfor den bredere kategori af maker spaces. FabLabs er en del
af et internationalt netværk af selvstændige steder startet af MIT i USA. FabLabs er steder der er knyttet
til the FabLab Charter, der særdeles kræver at stedet åbner sig for offentligheden på regelmæssig basis.
FabLab er et brand og hvert FabLab er en del af et globalt netværk af steder der fungerer selvstændigt,
generelt med hvert FabLab der har eget separat administration, ejendom, stuktur, finansieringsmodel
og brugere. Fordelingen af FabLabs rundtomkring i Europa er ikke lige – fx. er der mange flere i Frankrig
end i Storbritannien på grund af forskellige niveauer af støtte fra lokal regering og universiteter i de to
lande. I Frankrig er ordet ’FabLab’ synonymt med ’maker space’. Vi har dog valgt at bruge det mere
generelle udtryk ’maker space’ da det tilbyder en smule mere fleksibilitet i hvordan et sted muligvis
bliver defineret.
Hackspaces kunne blive set som en anden kategori af co-working spaces. Ordet bliver anvendt til en lang
række af steder – fra samfundsejede steder der fungerer på frivillig basis, til universitetsstøttede
organisationer såsom Imperial College Advanced Hackspace i London. I det omfang at formålene af et
bestemt hackspace overlapper med dem bedre kendt som maker spaces, vil anbefalingerne i denne
rapport stadig være relevante for dem. Deres navn stammer fra en bestemt brug af ordet ’hack’ – hvilket
betyder at omdefinere eller gøre brug af komponenter på en opfindsom måde. Hackspaces har derfor
tendens til at have en kultur af genbrug og reparationsteknologi der muligvis ellers ville være
engangsbrug eller spild.
8
Et jævnligt samtaleemne ved sammenligning af forskellige steder, er finansieringsmodellen. Der
eksisterer en lang række modeller, fra abonnement medlemskab til delt ejerskab, til et ad-hoc/dagligt
medlemskab til en kuvøse model der tilbyder medlemskab til små virksomheder til gengæld for en
aktieandel i virksomheden. Finansieringsmodeller er kun relevante til erhvervsuddannelser på perifer
niveau, så disse vil ikke blive diskuteret som en primær del af denne rapport. Steder der får støtte fra
deres medlemmer, initiativer der underbygger samfundet og indlæringsværdi som medlemmerne
udleder fra stedet, er også yderst sandsynlige for at forbedre omstændigheder relevante til finansiering
såsom tilbageholdelse af medlemmer.
Af de grunde som er blevet beskrevet her, er det ikke let at afvikle et maker space. Det kræver en
blanding af ingeniørarbejde og vedligeholdelsesevner, virksomhedskløgt og samfundsadministration.
1.1. COWORKING/MAKER SPACES OG ERHVERVSUDDANNELSER
Co-working og Maker spaces danner en vigtig voksende del af erhvervsuddannelseslandskabet. Dette er
hovedsageligt på grund af disse tre faktorer:
Fleksibilitet i at kunne rumme små hold når de vokser.
At gøre det muligt for disse små hold at dele omkostningerne af dyrt udstyr og resurser, derved
reducere de faste udgifter ved deres virksomhed.
At genere en åben, samarbejdsvillig kultur, der tillader medlemmerne at lære fra hinanden.
Stederne støtter også – og er sympatiske for– en bred ’maker bevægelse’ drevet til dels af troen på, at
personer skal være engageret i deres teknologi frem for at være udsat og bruge det passivt. Denne
bevægelse er ikke indskrænket til et land, men har særdeles stærke udtryksformer visse steder, fx EU’s
’ret til at reparere’ bestemmelser, hvilke er til formål at formindske elektroniske producenters
tendenser til at producere produkter med ’planlagt forældelse’.1
‘Making’ i denne kontekst kan betyde alt lige fra robot og højteknologisk ingeniørarbejde til traditionelt
tømrearbejde og tekstiler. Mange personer som er medlemmer af maker spaces bruger dem til deres
primære indkomst. For andre, tillader de artistisk udtryk eller samfundsengagement. I alle disse tilfælde
er læringskompetencer næsten altid et resultat af at engagere sig med et sted som dette.
Alt i alt blev 25 sager samlet af co-working og maker spaces iblandt EU som en del af dette Intellektuelle
Produkt.
Der er i denne rapport identificeret fire primære måder at co-working og maker spaces gavner
erhvervsuddannelser:
- Direkte samspil med erhvervsuddannelsesstuderende, og med erhvervsuddannelsesfag i ikke-erhvervsuddannelsesspecialskoler (fx. Aalto FabLab, Finland)
- Træne erhvervsuddannelsesundervisere i projekt-baseret læring, kreativ problemløsning og designtænkning som i IO3 (fx. Waag / Amsterdam Fab Lab, Holland)
- Støtte freelancers, iværksættere og fleksibelt arbejde. Maker spaces tillader erhvervsliv –
især i områder hvor fysiske objekter er produceret såsom
1 Ecodesign Directive, 2019: https://ec.europa.eu/growth/industry/sustainability/ecodesign_en
9
design/ingeniørarbejde/produktfremstilling – at have succes uden en stor mængde kapital
investering, der måske ellers ville være nødvendig. Spaces kan, via deres medlemmer, sørge for
alt lige fra kompetencetræning til samfundsforstand og lade virksomheder bestående af 1-2
personer udvide sig til velfungerende firmaer. Forskellige steder opfordrer dette på forskellige
måder. (Makerversity, London, UK; GoDesk, Potenza, Italien)
- Sørge for direkte træning, især til ikke-studerende (Rennes FabLab/IMT Atlantique)
Muligheder for uformel viden overførsel og andre former for læring og virksomhedsstøtte.
Det kommunale og samarbejdsvillige miljø danner muligheder for kompetenceudvikling men
hvor dette er succesfuldt, er det opnået via omhyggelig ’udvælgelse’ og planlægning. (Innovation
House Finland; Here East, London).
Pædagogikken i disse steder er for det meste vanskelige at bedømme, givet at 1) mange af disse steder
eksisterer udenfor formelle akademiske cirkler og er derfor mindre sandsynlige for at blive undersøgt;
og 2) en betydelig del af læringen i disse steder er i sig selv uformelle og finder sted udenfor
klasseværelsessammenhængen. En ting der dog kan siges med sikkerhed, er at der er stort fokus på
’lære ved at gøre’ metoder og ’projektbaseret’, hvorved læringen er drevet af hvad den der lærer noget
prøver på at opnå. Resulterende i at den der lærer noget muligvis ikke definerer sig selv som en der
’lærer’, da de simplest set prøver på at gøre deres arbejde.
10
KAPITEL 2 - BEVISINDSAMLING
2.1 FASE 1 – PROFILER AF ‘SPACES’ RUNDT I EU
Til denne rapport er en række af sager blevet indsamlet fra maker og co-working spaces rundt i EU i
deltagende hjemlande for de arbejdende grupper. Hver af disse organisationer er aktive når det kommer
til promovering af en eller flere aspekter af erhvervsfagliguddannelse nævnt i det forrige kapitel. Dette
kapitel viser et opsummerende syn på hvert land for at vise sammenhængen. De detaljerede sager vist i
tabel 1 i slutningen af dette kapitel, er præsenteret i bilag 1. Dette indhold udgjorde fase 1 af
bevisindsamling. Fase 2, hvilket er eksperimenterne, er præsenteret i det næste kapitel.
2.1.1 SET FRA STORBRITANNIENS SIDE
Storbritannien har en lang historie med co-working. Fx i form af en århundrede-lang konvention,
sagfører – kategorien af advokater der repræsenterer klienter i retten – der er selvstændige og arbejder
i ’kamre’, hvilket kunne kategoriseres som et ’co-worker’ arrangement. I dag er selvstændigt erhverv
stærkt stigende i Storbritannien, fra 8% i 2000 til 15% i 2015. Væksten af teknologisektoren de sidste
par årti kan muligvis stå til ansvar for dette, sammen med sociale faktorer såsom længere levetid og
teknologiske trends der fremmer selvstændigt erhverv23. Stigningen i co-working er til gengæld et svar
til denne stigning af selvstændige, da et co-working space tillader at en selvstændig person får den
fordel, at have et fællesskab af ligesindede personer på arbejdspladsen.
Der er også adskillige maker spaces og hackspaces på tværs af landet, der tillader adgang til fysiske
’making’ værktøjer såsom digitalproduktion (3D printning, laserskæring, CNC fræsning m.m.)
Yderligere er der adskillige universiteter og skoler der har skabt maker spaces for at støtte elevernes
projekter og kompetencetræning udenfor deres primære fagområde. Fx er Imperial College Advanced
Hackspace tilgængeligt for alle studerene på Imperial College London uanset deres fag. Nogle af disse
steder har offentligt åbne dage men de har generelt ikke åbent for dem uden tilhørsforhold til
universitetet. Flere lignende steder i Storbritannien identificerer sig selv som FabLabs; navnet ’FabLab’
er dog mindre genkendeligt her end i lande som Frankrig, hvor lokalregeringer og universiteter har
opsat et sundt nationalt netværk med over hundrede steder.
I Storbritannien er der ingen national politik der peger hen imod co-working og det er sjælden for
lokalregeringer at finansiere disse steder. En undtagelse er Making Rooms i Blackburn, hvor rådet
sørgede for opstartsmidler med intentionen om, at stedet ville blive finansielt selvforsynende indenfor
adskillige år. Rådets formål med at sørge for finasiering er at forbedre værdiforøgelse af lokaløkonomien
ved at stimulere innovation og hjælpe med at træne og opholde talentfulde unge mennesker, der ellers
ville flytte til større byer i forbindelse med deres karrierer.
2 Bank of England (BoE), ‘Self-employment: what can we learn from recent developments?’, 2015
3 Federation of Small Businesses, ‘Going it Alone: supporting self-employment in the UK’, 2016
11
2.1.2 CO-WORKING I DANMARK
Co-working spaces har set en voldsom stigning i popularitet i de sidste par år i Danmark.i ii. Imens den
private sektor har set virksomhedsbetydningen i at investere i co-working spaces eftersom satser på
beboelse fortsætter med at stigeiii, har national politik ikke været specifik med henblik på co-working.
En virksomheds- og iværksætter aftale var dog lanceret i 2017 og fortsætter indtil 2025iv (til en værdi
af 14.7 milliard DKK/1.97 milliard Euro). Aftalen var at gøre det lettere for virksomheder at afholde
business i Danmark ved at reducere importtakst, investere i turisme, styrke digital og deløkonomier,
reducere virksomhedsskat for firmaer der foretager research osv. Det har været mere på
kommunal/regional niveau hvor investeringer i co-working har fundet sted.
Større danske byer som Århus og Odense har begge investeret i co-working spaces for a hjælpe med at
facilitere iværksættere og opstartsvirksomhederv vi. Originalt kun til kontorrum, har disse koncepter (og
andre i Danmark) nu udviklet sig til også at inkludere møder med vejledere og specialister,
træningskurser i emner som regnskab, ophavsrettighed og patent, og i at blive en del af et professionelt
netværk. Ydermere har co-working stederne i Danmark tendens til primært at blive tildelt iværksættere
der allerede har færdiggjort deres sekundære/tertiære uddannelser og som sjælendt har aftaler med
uddannelsesinstitutioner.
Maker spaces (især på skoler på erhvervsuddannelser) er en voksende trend i Danmark. Det er især pga.
det stigende behov for digitale kompetencer på arbejdspladservii. Ligesom co-working spaces så er dette
også besluttet på kommuneplan frem for nationalt, og implementering af maker spaces på skoler eller
byer varier stort på tværs af nationen. Pga. de dyre investeringer i udsyr (3D printere, virtuel virkelighed
osv.) har der været skepsis omkring hvorvidt midlerne ville være bedre brugt ved at investere i personer
(fx underviserne) frem for maskiner viii . De bløde kompetencer lært på et maker space er ikke
fremhævede som et af de mere vigtige aspekter.
Samlet set er der ingen tydelig (national) politik eller strategier der specifikt peger på co-working og
maker spaces i Danmark. Der er strategier på et nationalt og kommunalt niveau med fokus på
iværksætteri og forbedring af digitale kompetencer indenfor erhvervsuddannelser, hvilket muligvis har
en indirekte effekt på co-working og maker spaces.
2.1.3 SET FRA FINLANDS SIDE
Stilrene og kompaktdesignede, trendy co-working eller samarbejdende steder åbner i stor fart rundt
omkring i store og mindre byer i Finland. Co-working spaces er for det meste populære iblandt
iværksættere, hvilke også fungerer strålende – både for pionerer der opstarter nye faciliteter og dem
der vil benytte sig af dem senere. Alle vil have deres andel i følelsen af, at ændre arbejdsfrihed og et stort
flertal af co-working space brugere er repræsenteret af et antal fuldtids eller deltids selvstændige
personer.
Hvorimod co-working spaces traditionelt er drevet af eksterne serviceudbydere internationalt, er der
på det seneste åbnet kommercielle co-working spaces i Finland udviklet og drevet af
ejendomsinvestorer.
12
Åbne arbejdspladser er også kommet frem i Finland med ankomsten af Fab Lab netværk. Der er fem
nuværende fabrikationslabs tilknyttet finske universiteter; Aalto FabLab (Espoo), TUTLab (Tampere),
SensiLAB (Turku), RasekoFablab (Naantali) Fab Lab Oulu (Oulu).
En tredje kategori af nu dagens gør-det-selv work space, er maker spaces i offentlige biblioteker. Målet
er at frembringe glæden ved at lære tilbage til bibliotekerne. “Paja”–maker space på finsk –er en ny type
servicekoncept for biblioteker. Udstyret forsynet i maker spaces der finder sted på biblioteker
inkluderer typisk 3D printere, vinylskærere og symaskiner.
Det finske miljø er generelt meget støttende omkring iværksætteri. Den regulerende byrde relateret til
opstartsvirksomheder og registrering er lav, finansiering er tilgængelig for iværksættere og træning er
tilgængelig for dem der ønsker den. 4
Finland virker fastsat på at forblive langt foran kurven, takket være en ny Working House handling.
Trædende i kraft i januar 2010, vil den give størstedelen af fuldtidsansatte retten til at bestemme
hvornår og hvor de arbejder. Da den nye handling erstatter ’work space’ konceptet med et mere neutralt
koncept af ’working space’, vil den nye handling forsøge at forbedre måden der bliver arbejdet på.
Praktisk talt betyder dette at arbejdstimerne ikke længere er forbundet til et bestemt arbejdssted, men
i stedet vil arbejdstimer betyde tid der bliver brugt til arbejde.5 Mange finner er enige i, at grunden til
fleksibelt arbejde allerede er så succesfult, er på grund af en dyb forankret tillidskultur. En ny
Eurobarometer undersøgelse oplyser at finners tillid til medborgere er højere end andre steder i
Europa.6
2.1.4 DET ITALIENSKE PERSPEKTIV
Co-working spaces er genkendt i Italien som innovative miljøer der bidrager til fornyelse af
læringsprocessen i uddannelse og på arbejdspladser. Et dokument udsendt af ISFOL Erasmus+ Italian
National Agency7 analyserede resultaterne af en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse om adskillige
innovative miljøer i udviklende områder af læring såsom co-working og FabLab.
To fælles elementer dukkede op i dokumentet omkring de nye læringsmiljøer:
- Indlæringen er baseret på strategien at ’lære ved at gøre’.
- ”Person til person-læring” og ”samarbejdslæring” er prioritet højt.
Co-working spaces i Italien er for det meste privatfinansieret, men dog også finansieret af adskillige
offentlige administrationer, især i større byer. Enhver offentlig finansiering bidrager sædvanligvis til
faste udgifter såsom bygningen, eller igennem den gratis brug af offentlige steder der ellers ikke blev
brugt til co-working tidligere. Nogle bridrager også finansielt til medarbejdere via værdibevis og andre
éngangsmekanismer.
4 http://www.oecd.org/industry/smes/FINLAND-country-note-2017.pdf
5 https://nordiclaw.fi/new-working-hours-act-of-finland-enters-into-force-1-january-2020/
6 https://www.bbc.com/worklife/article/20190626-spains-fight-against-unpaid-overtime
7 Isfol, Barricelli D. (a cura di), Spazi di apprendimento emergenti. Il divenire formativo nei contesti di coworking, FabLab e università, Roma, Isfol, 2016 (Isfol Research Paper, 29)
13
FabLabs i Italien er privatfinansieret men igen, visse offentlige administrationer bidrager med gratis
lokaler eller sørger for finansiering til værktøjer såsom 3D printere. Det er i stigende grad almindeligt
at se workshops afholdt af FabLabs (baseret på person-til-person læring, aktiv læring og lære-ved-at-
gøre) i pensum på videregående uddannelse. Faktisk er det for FabLab deres primære indtægt.
Efter 2015 reformer i det Italienske videregående uddannelsessystem, er studerende der befinder sig i
deres sidste 3 år af uddannelse, forpligtede til at få erfaringstræning i et arbejdsbaseret miljø (400 timer
for erhvervsmæssig skole og 200 timer for andre skoler). Takket være dette krav, har italienske co-
working og FabLabs fundet et interessant område at udvikle deres virksomhed i og sikre deres
bæredygtighed.
2.1.5 COWORKING I SLOVENIEN
Som med de andre lande i denne rapport er co-working spaces blevet etableret i Slovenien sammen med
traditionelle kontorer. Der er adskillige co-working spaces i byen Ljubljana, mens andre slovenske byer
følger trop. Co-working spaces er mere end bare et kontor.
Fx Poligon Creative Centre blev etableret i Ljubljana som det første slovenske kreative center, der
fungerer som en selvstyrende platform for at bemyndige freelancers, kreative opstartsvirksomheder og
fællesskaber. Poligon har også produceret adskillige konferencer og andre events for at introducere nye
koncepter, og for at uddanne vigtige interessenter, organiserede udstillinger der promoverer slovensk
kreativitet internationalt, og har produceret adskillige undersøgelser og politiske dokumenter bestilt af
regering og kommuneinteressenter. Poligon og dets viden, som er anderkendt som en af de bedste
praksiser i Europa, er ofte delt på adskillige konferencer og workshops rundt omkring i Europa. Poligon
fungere som privat NGO og har indtil videre ikke modtaget nogen offentlig finansiering.
Som del af Interreg Europe ERUDITE projektet, organiserede Slovenien i 2017 The National Reference
Network of FabLab Creative Laboratories. Initiativtageren og koordinatoren af netværket i Slovenien er
i Elektrisk Ingeniørvidenskabs Fakultetet på Ljubljanas universitet I samarbejde med Information
Society Directorate of the Ministry of Public Administration. Formålet med netværket er at identificere
brugere af det teknologisk innovative potentiale af alle lokalsamfund i Slovenien.
The National Reference FabLab Network Slovenien er et teknologisk aktiveret miljø for innovation og
opfindelsesprototyper, såvel som en tilskyndelse for den cirkulære økonomi og lokale iværksætteri i
både klassisk og social form. Formålet med netværket er, at aktiviteterne i opsætning og trivsel af
kreative laboratorier i Slovenien bliver udført sammenhængende og koordineret på alle måder. Det er
også prioriteret højt at FabLabs sørger for integration og samarbejde, og at viden og kompetencer bliver
undervist til de yngste for at hjælpe dem videre i deres uddannelse eller yderligere forme deres
karrierer. Nogle medlemmer af netværket Creative Laboratories operer allerede indenfor adskillige
former for iværksætterstøttemiljø.
Et antal af forskellige organisationer, virksomheder og skoler, såsom udviklingsbureauer og offentlige
og private institutter fra rundt omkring i Slovenien, viser interesse i at deltage i netværket.
14
Tabel 1 Alle sager samlet (se bilag for sager i fuld detalje)
Navn Sted Noter, forskellige komponenter Side
Makerversity London, Storbritannien
Professionelt sted med velfungerende kreativt samfund af designere og ingeniører.
22
FabLab Amsterdam
Amsterdam, Holland
Offentlig opsøgende organisation der støtter et samfund af makers og med kontakt til erhvervsfaglige undervisere.
22
Rennes FabLab Rennes, Frankrig
Åbne labs spredt rundt i byen, udforsker nye læringsinitiativer.
22
Here East London, Storbritannien
Store co-working spaces der støtter et samfund af innovative opstartsvirksomheder og større firmaer.
24
Making Rooms London, Storbritannien
Maker space undervisning i business evner og tekniske kompetencer til lokalsamfundet.
24
FabLab Spinderihallerne
Vejle, Danmark
FabLab fokuseret på opbygning af de digitale kompetencer fremtiden byder på, arbejder med erhvervsuddannelsesskoler og industrielle partnere.
26
Idea House Esbjerg, Danmark
Co-working space for elever i Syddanmark for at støtte nye innovative virksomheder.
27
Soundhub Stuer, Danmark
Co-working og maker space for professionelle i lydindustrien, beliggende i Bang & Olufsens hjemby
27
Orange Makerspace
Roskilde, Danmark
Maker space med betydelig samspil med erhvervsuddannelsesskoler og studerende og ungdomsinitiativer.
27
Makerspace Adskillige Et samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessteder for sørge for mobilgenerende udstyr og uddannelse til skoler.
28
GoDesk Potenza, Italien
Et delt workspace der sørger for at individuelle og mindre grupper kan samarbejde i et stimulerede miljø og samfund.
29
FabLab Milano Milano, Italien
Et FabLab med co-working space for personer der laver prototyper af fysiske og digitale ideer og for at promovere teknologiske og innovative kompetencer.
30
Famo Cose Rom, Italien Et tværfagligt maker space der generer muligheder for freelancers og artesans.
30
Impact Hub Reggio Emilia
Reggio Emilia, Italien
Et co-working netværk der opbygger iværksættersamfund med et fokus på innovation og indflydelse.
30
15
Talent Garden Milano, Italien Et co-working netværk for digitale virksomheder med 23 universitetsområder, med hovedkvarter i Milano.
31
Innovation House Finland
Espoo, Finland Co-working space med en filial i Singapore, støtter et opstartsøkosystem.
32
Aalto Fablab Espoo, Finland Et FabLab med opbakning fra et universitet der støtter samarbejdsfokuserede miljøer for innovation og making.
33
FabLab Raseko Naantali, Finland
FabLab inde i en erhvervsuddannelsesinstitution , der promoverer brugen af digital produktion og kreative projekter.
34
FabLab Tampere Tampere, Finland
Et universitets FabLab med bred tværfaglig afbud som et sted hvor studerend kan komme for at forfølge både akademiske og personlige projekter.
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
FabLab Oulu Oulu, Finland Et universitets FabLab der sørger for adskilligt udstyr og træningsmuligheder, heriblandt FabAcademy
35
RobLab Ljubljana, Slovenien
Et kreativt sted med nogle digitale produktionsværktøjer der gør det muligt at samarbejde på tværs af sektorer.
37
PIPC Kočevje Kočevje, Slovenien
Et regionalt initiativ til at promovere lokalindustri, erhvervsmæssig træning og kreativitet i fabrikation.
38
404 Youth Technology Research Centre
Ljubljana, Slovenien
Et FabLab for unge mennekser hvor de kan lære og eksperimentere, der arbejder direkte sammen med folkeskole og videregående skoler.
40
House of experiments
Ljubljana, Slovenien
Et ‘gør-det-selv’ videnskab og teknologi læringscenter.
41
Association for Technical Culture of Slovenien
Ljubljana, Slovenien
En organisation der sørger for træning og research for unge menneske, der fokuserer på kompetencetræning. Sørger også for træning til undervisere i læringsmetoder og professionel innovation.
42
16
KAPITEL 3 - BEVISINDSAMLING
3.1. FASE 2 - EKSPERIMENTER
Efter den første fase af bevisindsamling, var en række mere dybdegående workshops (’eksperimenter’)
udført. Formålet med hvert eksperiment var at identificere et succesfult eller unikt syn på stedet og
genere brugbart værktøj herudfra med generaliserede anbefalinger til steder angående hvad der
fungerer.
Fire steder var udvalgt på tværs af lande og stedtyper for a give det bredeste billede som muligt. Som
med tidligere Intellektuelle Produkter i dette projekt, er eksperimenterne foregået i forbindelse med
workshops for ideer og diskussioner ved hjælp af en tilpasset ’designtænknings’ ramme.
Vigtige resultater og konklusioner blev skrevet op og analyseret efter eksperimenterne var fuldendte,
og derefter formuleret ind i en serie af anbefalinger i Kapitel 4 af dette dokument. Detaljerede
beskrivelser af hvert af de ovennævnte eksperimenter er inkluderet i Bilag 2.
Tabel 2 Oversigt over udførte eksperimenter
Navn på organisation
Sted Formål med eksperimentet Side
SteamHouse Birmingham, Storbritannien
Hvordan et sted (space) kan engagere med medlemmerne og bredere social kontekst for a genere et stærkt samfund og effektive kompetencedelingsinitiativer.
1
GoDesk Potenza, Italien
Identificering af hvordan medlemmer kan udnytte nye trends indenfor digitalteknologi.
7
Association for Technical Culture of Slovenia (ZOTKS)
Slovenien Bygge effektive partnerskab med industrielle og borgerlige organisationer: hvordan og hvorfor
13
FabLab Raseko Finland Identificere de vigtigste egenskaber af FabLab Raseko der gør det effektivt som et indlæringssted for erhvervsuddannelser og hvordan disse muligvis kan blive gendannet andre steder.
19
17
KAPITEL 4 - VÆRKTØJSANBEFALINGER
Dette kapitel er en destillation af vigtige resultater fra de to faser af bevisindsamling som nævnt
tidligere. I forbindelse med analysering af beviserne, dukkede der en masse nøgletemaer op og vi så
adskillige tilbagevendende ideer som stederne havde oplevet som succesfulde. Vi har grupperet
specifikke anbefalinger som værktøjsbestanddele i form a temaer.
Hver af de tre temaer har tre overordnede anbefalinger. Anbefalingerne er i sig selv ganske brede, for at
gøre det muligt for det sigtede audiens at benytte sig af dem i en bredere forstand. For at kunne
implementere dem i din specifikke kontekst, kan det være nødvendigt at tilpasse dem ved at involvere
dine interessenter (især medlemmer af stedet, og/eller erhvervsuddannelseselever) i diskussioner
omkring deres særlige behov og ønsker.
4.1. SAMFUND OG UHÅNDGRIBELIGE ASPEKTER (S&U)
Uformel viden overførsel er en aktivitet af co-working og maker spaces som medlemmer ser som
konsekvent værdifuld, sammen med facilitering og promovering af en fornemmelse af fællesskab. Disse
resultater, omend uhåndgribelige og subjektive, er stærkt forbundet med succesen af et sted når det drejer
sig om brugertilfredshed, hvilket er vigtigt i forbindelse med langtidslevedygtighed af stedet.
Source 30/10/2019 – www.pixabay.com
18
ANBEFALING S&U #1: KEND DINE MEDLEMMER
Det er vigtigt at holde styr på hvem der benytter sig at stedet og hvorfor. Feedback mekanismer såsom
årlige medlemsspørgeskemaer er yderst brugbare til undersøgelse af disse spørgsmål og til at
identificere muligheder for at bakke op om medlemmerne på nye måder. Det er også nogle gange muligt
at bogføre brugen af udstyr, og på hvornår stedet er mest besøgt, så administrationen kan tilegne
passende resurser. Personlig kontakt og samtale vil dog altid være det mest effektive, og dette
promoverer også en følelse af at administrationen faktisk er involveret. Mindre steder kan også gøre
dette uformelt ved at have bestyrere og teknikkere konversere med brugerne. For større steder med
flere medlemmer kan en mere formel struktur være nødvendig. Fx, Here East i London, hvilket har over
1000 medlemmer, har ansat et innovations team der forstår behovene deres medlemmer har og kan
derved genere forbindelser.
ANBEFALING S&U #2: KOMMUNIKER TYDELIGT STEDETS MÅLSÆTNINGER OG KULTUR
Der er adskillige typer steder, fra co-working kontorer til FabLabs og maker spaces der fastholder
digitale produktionsudstyr som deres medlemmer kan benytte sig af. En klar konklusion fra
eksperimenterne og de indsamlede beviser er, at hvert sted har sin eget særprægede identitet, hvilket
er et resultat af faktorer der inkluderer personligheder fra administrationsmedlemmerne,
medlemmerne (eller brugerne), stedet og det omkringliggende samfund, enhver partner organisation
og finansieringsdele, og grundene til at steder var oprettet til at begynde med.
For at kunne give medlemmerne en følelse af, at de kan, og burde bidrage til samfundet, er det først
nødvendigt at kommunikere til nye medlemmer hvad formålet med stedet er, og hvad der forventes af
dem i denne kultur af samfundet. Mange steder gør dette ved at fremvise en liste af værdier og et
dokument eller en kort liste med målsætninger for stedet i en iøjnefaldende placering.
ANBEFALING S&U #3: SKABE PLADS TIL DELTAGELSE OG SAMSPIL
Siden en stor del af ’følelsen af fælleskab’ af et sted afhænger af uformel og heldig samspil, kan det
muligvis blive nødvendigt at skabe formelle strukturer og tider for at få dette samspil til at finde sted.
Fx en almindelig morgenmad eller kaffe morgen giver medlemmer mulighed for at mødes og vende
nyheder med hinanden angående deres arbejde. Yderligere burde planlagte foredrag eller events give
tid til uformel snak og netværk efterfølgende. I visse situationer kan det også være godt at gå efter en
’semi-struktureret model’ til et netværksmøde, der kan hjælpe med at nedbryde sociale barrierer.
19
4.2. DELT UDSTYR OG KOMPETENCETRÆNING (D&K)
Steder sørger ofte for specialistudstyr til deres medlemmers fordel. Nogle med behov for træning. Evnen til
at lære og udvikle kompetencer er også et vigtigt aspekt når det kommer til at opbygge en karriere, hvilket
co-working spaces kan muliggøre for selvstændige medlemmer. Disse anbefalinger fokuserer på træning
der støtter op om individuelles ansættelseschancer, eller deres iværksætterevner og evner i at administrere
sig selv, hvilket er yderst vigtigt.
Source 30/10/2019 – www.pixabay.com
ANBEFALING D&K#1: PLANLÆG REGELMÆSSIGE SAMTALER OG WORKSHOPS MED INTERNE
OG EKSTERNE TALERE
Events kan både bringe personer sammen for a promovere fælleskabsnetværk og til at forbedre
personers viden. Nogle steder organiserer et almindeligt program bestående af events der passer
sammen med medlemmernes tidsplaner og som omhandler emner medlemmerne er interesserede i.
Formålet her er ikke at give et foredrag som man ville have i et traditionelt skole miljø, men til at
provokere, inspirere og starte debat. Af denne grund, som sagt tidligere i disse anbefalinger, er det
vigtigt at gøre plads til uformel netværk og diskussion.
ANBEFALING D&K #2: OPFORDRE TIL DIREKTE DELING AF VIDEN MELLEM BRUGERNE
Person-til-person læring er en af de stærke sider af co-working og maker spaces, men det kan
sommetider have behov for støtte eller struktur. Alt afhængig af den lokale kultur og den individuelle,
medlemmet har muligvis brug for en grad af ’have-fået-lov’ til at guide andre og dele deres kompetencer.
Dette kan gøres via passive metoder (fx medlemmet har en profil på en væg i lokalet hvor de kan liste
20
de kompetencer de med glæde vil dele med andre) eller på en mere aktiv måde (fx have et medlem af
administrationen der kender allesammen og derved sammensætter medlemmerne i hold ud fra deres
fælles kompetencer). Det er også vigtigt at balancere disse kompetencedelingsinitiativer ordenligt så
personer ikke føler at de giver ud af deres tid uden at få noget tilbage.
ANBEFALING D&K #3: STRUKTURÉR LÆRING OMKRING PROJEKTER
Hvorvidt kompetencetræning finder sted i forbindelse med at støtte en bestemt virksomhed, eller et
kreativt projekt der allerede er under konstruktion, eller alene af den grund at gavne kompetence til
senere brug, så er en projektbaseret tilgang en der virker godt i samspil med decentraliseret og
selvmotiverende værdisæt af mange steder. Det er også en lettere tilgang at sælge, da det tillader
teknikkere at være vejledere og ’provokatører’ fremfor undervisere. Nogle steder driver
projektbaserede programmer – heriblandt Fab Academy og start-op programmer på Here East. Andre
steder sørger for vejledning til brugerne og hjælper dem med at komme frem til læringsprojekter.
4.3. ENGAGERE ERHVERVSUDDANNELSER OG STUDERENDE (E&S)
Vi har dokumenteret en bred vifte af steder i denne rapport, med mange forskellige fremgangsmåder for
at blive involveret med den formelle erhvervsuddannelsessektor. Nogle steder kan muligvis ikke se sig selv
fungere som en uddannelsessektor, imens andre vil have det som primær målsætning. Vi mener, at verdenen
af co-working og maker spaces har en masse at byde på når det kommer til den erhvervsuddannende
sektor, og det samme har store industrielle organisationer i form af promovering af iværksætter-
problemløsningstankegang, læring sammen med andre og opfindsomhed. Vi har fremhævet nogle af de
metoder som steder muligvis kunne involvere erhvervsuddannelserne i herunder.
Source 30.10.2019: rawpixel.com from www.freepik.com
21
ANBEFALING E&S #1: VÆRTSSKAB, WORKSHOPS OG PROGRAMMER MED
ERHVERVSUDDANNELSESUNDERVISERE OG ELEVER
Hvorvidt det er en del af et formelt erhvervsuddannelsespensum eller om det er et alene-stående
program udenfor skolen, der henvender sig til de studerende i erhvervsuddannelsessystemet, bakker
mange steder op om programmer der forsøger at bringe personer fra erhvervsuddannelsessektoren ind
til stedet.
ANBEFALING E&S #2: PROMOVÉR PROJEKTBASERET LÆRING IBLANDT
ERHVERVSUDDANNELSESUNDERVISERE
’Maker tankegang’ træning udført af Waag Fablab i Amsterdam er et eksempel på at kommunikere
direkte med erhvervsuddannelsesunderviserne, der giver dem en fordybende oplevelse af
designtænkning og projektbaseret læring, og hvordan man bruger et maker space til at lære nye
kompetencer og opnå et mål på kort tid. Disse typer initiativer er også yderst effektive når de er
sammensat med vejledning omkring hvordan disse øvelser kan implementeres i
erhvervsuddannelsespensum.
ANBEFALING E&S #3: AFHOLD REGELMÆSSIGE ÅBNINGSTIDER OG RUNDVISNINGER
Steder der kalder sig selv for FabLabs skal opfylde visse krav, oplyst i FabLab dokumenter, såsom steder
skal ofte være åbne for offentligheden, fx et par timer hver uge. Dette gør det muligt for en masse
personer at opleve og udforske forskellige måder at arbejde på, møde mennesker der benytter sig af
stedet og de kan begynde at forestille sig hvordan de selv kunne gavne fra et arrangement som dette.
Co-working spaces har også åbent hus og rundvisninger samt events med foredrag hvor medlemmer af
offentligheden kan abonnere.
22
BILAG 1 – COWORKING OG MAKER SPACE CASESTUDIER
CASES FRA STORBRITANNIEN, FRANKRIG OG NEDERLANDENE
CASESTUDIE 1: MAKERVERSITY
Sted: Central London
Medlemmer: 320 (deltids medlemmer inkluderet)
Makerversity er et medlemsskabssamfund for professionelle makers og afbrydere der har base i
Somerset House i Central London. Det fungerer som katalysator for innovation og fremtids-generering
via den fysiske workshop, fremstillingsfaciliteter og mødelokaler, igennem en serie af yderst
gennemtænkte designede co-working steder, og igennem events der frembringer en dynamisk og
samarbejdsvillig gejst iblandt medlemmerne.
Makerversity blev grundlagt i 2013 med støtte fra Somerset House Trust, den fond der opretholder den
historiske bygning ved siden af Themsen. Det er nu den største del af Somerset House Studios, en kæmpe
ny tværfaglig arbejdsplads der sætter fokus på samarbejde og eksperimentudvikling i midten af London.
Makerversitys kreative samfund inkluderer designstudier, isenkrams opstart, spildesignere,
researchere, artister, freelanceingeniører m.m.
Stedet byder på forskellige niveauer af medlemskaber, lige fra deltids til fuldtidsmedlemskab. I de fem
år Makerversity har eksisteret, har et markant antal af innovative produktvirksomheder baseret deres
drift der, tid tider som enkelt individ eller som en gruppe på to personer, og er med tiden blevet større
og har haft behov for at flytte til andre større lokaler i bygningen. Igennem deres tid der har medlemmer
haft mulighed for at udnytte fællesskabet og de delte faciliteter. Makerversity bakker op om udveksling
af viden og støtte i samfundet via et program bestående af events, heriblandt en populær ugentlig
fredagsmorgenmad. Andre faciliteter inkluderer en bemandet café-bar der er velbenyttet af medlemmer
til møder og pauser.
Yderligere aktiviteter inkluderer:
- Et velfungerende offentligt program der engagerer medlemmer af det offentlige, domæne eksperter og studerende og dimittender fra mange af Londons top design og ingeniør gymnasier.
- Et læringsprogram der arbejder med 16-25 årige for at frembringe kreativitet, design
kompetencer og karrieremuligheder.
- Et omfangsrigt netværk af private partnerskaber og samarbejder der sætter medlemmerne af Makerversity sammen med virksomheder eller brands til fælles fordel.
CASESTUDIE 2: MAKING ROOMS
Sted: Blackburn, Lancashire, Storbritannien
3800 besøgende i 2018
Making rummene i Blackburn, i nordvest England, blev grundlagt i 2017 med en meget stærk
socialmission i samarbejde med byrådet og det fungerer nu som en samfundsinteresseret
virksomhed/community interest company (CIC). Beliggende i en tidligere bank i midtbyen, indeholder
stueetagen ’FabLab’, der består af en workshop der indeholder digitalproducerende udstyr og
23
forskellige værktøjer til design og kreation. Ovenpå befinder der sig et antal af mindre lokaler der er
udlejet til et dusin lokale artister og virksomheder – medlemmerne af stedet – der til gengæld får rabat
på brug af udstyret nedenunder. Derudover har making rummene et antal af andre indtægter, heriblandt
kurser og prototypeydelser til de lokaler virksomheder.
Making rummene sigter efter at være et sted hvor ”kreativitet, teknologi og avanceret fabrikation kan
samles i et fælleskabsfacilitet, der kan benyttes af virksomheder, kunstnere, opfindere, studerende, børn
og omtrent alle der har lyst”. Stedet tilbyder:
- Adgang til redskaber og udstyr til lave omkostninger til individuelle der laver fysiske produkter – om end det er professionelt eller på hobby niveau, eller som sideprojekt til deres almindelige
job.
- Kompetencetræning i design, produktion og i at føre en virksomhed – forbedre deres muligheder for ansættelse og/eller deres egenskab til at styre deres egen virksomhed.
- Muligheder for unge mennesker i at beskæftige sig med videnskab, teknologi, ingeniørarbejde,
kunst og matematik udenfor det konventionelle klasselokale miljø.
Et eksempel af den strukturerede kompetencetræning som Making rum sørger for, er et tolv ugers
virksomhedsinkubation- og mentor program i Tech Blackburn. I løbet af et tolv ugers program modtager
op til otte kreative og innovative virksomheder billigere adgang til delt arbejdsplads og udstyr,
virksomhedsguide og kompetenceopbyggende sessioner. Disse otte dage lange sessioner dækker over
en række emner fra designtænkning og virksomhedsstrategi til markedsføring og sociale medier, til
mere fremtidsorienterede emner (The Internet of Things). Programmet stemmer overens med rådets
forsøg på at forøge værditilføjelse af lokaløkonomien, ved at løfte kompetenceniveauet af kreativitet og
teknologi i regionen, og det tiltrækker unge mennesker til Blackbrun fremfor at de flytter til større
nærliggende byer såsom Manchester. Making rummene har næsten fuldendt deres første kohorte og
rekrutterer til den næste.
CASESTUDIE 3: LABFAB, RENNES
Sted: Rennes, Bretagne, Frankrig
LabFab (Laboratoire de Fabrication) er et netværk bestående af ni FabLabs på tværs af byen Rennes i
Bretagne, Frankrig. En af de ni er TéleFab, som befinder sig på universitetsområdet af IMT (Institut
Mines-Télécom), en kandidat ingeniørskole. TéléFab er grundlagt af universitet men de fleste af de
andre FabLabs i byen og andre steder i Bretagne, er grundlagt og drevet af den regionale regering som
en offentlig resurse, i samme stil som et bibliotek. Der er over 30 FabLabs i regionen.
Givet beliggenheden og finansieringskilden, eksisterer TéléFab til dels kun for at servicere de
studerende, men ligesom andre FabLabs er der også åbent hus hvor medlemmer af offentligheden kan
komme og benytte sig af faciliteterne. Det har også arbejdet på en serie af innovative offentlige
uddannelsesprogrammer.
Via et initiativ ledt af Baptiste Gaultier, en research ingeniør og underviser på IMT Atlantique, er
laboratoriet involveret med adskillige MOOC’er (Massive Open Online Courses/Store Åbne Online
Kurser) hvilke er tilbudt gratis i både engelsk og fransk. Disse kurser dækker indhold der relaterer til
praktiske emner såsom digital produktion, open-source elektronik og robotter, og de har i og for sig
skulle takle udfordringerne ved undervisning via en digital platform, hvor kompetencerne generelt er
set som fysiske eller erhvervsfaglige. For at opnå dette på et vis niveau, skal kurserne gøre brug af
24
projektbaseret læring og bedømmelser fra ligesindede personer. Kursernes succes er tydelige i deres
popularitet: over 200.000 studerende tilmeldte sig MOOC’erne (med forholdsvis stor gennemførselsrate
på ca. 10%) siden de startede i 2014.
Desuden har Gaultier siden 2017, eksperimenteret med ’blandede MOOC’ere’: kombinere den lave
omkostning og skalerbarhed af MOOC’erne med ansvarligheden, vejledningen og den praktiske
undervisning der er mulig i klasselokalebaseret læring. En kohorte af 100 jobsøgende tog del i de prøver
der indledningsvis blev afviklet med det fransknationale arbejdsbureau og et netværk af 5 FabLabs i
Paris området, som underviste et kursus omkring digital produktion. Indenfor den første kohorte
modtog 90% af de deltagende et onlinesikkert certifikat fra IMT, der forsikrede hvad de havde opnået.
Denne prøve var finansieret af offentlige legater og arrangørerne er nu i gang med at udvikle en mere
selvfinansierende model. Der er forhåbninger om, at i fremtiden vil træningsprogrammer være sørget
for i samarbejde med lokale FabLabs, for at hjælpe med at støtte og skalere FabLab-samfundet.
Hjemmeside: http://www.labfab.fr/ og https://telefab.fr/
CASESTUDIE 4: FABLAB AMSTERDAM (DE WAAG)
FabLab Amsterdam blev grundlagt i 2007 og operer i Waag som en offentlig interesseorganisation der
undersøger forholdene mellem teknologi og samfund, undersøger debat og promoverer
demokratisering af teknologi. Dette FabLab ligger i en historisk bygning i midten af Amsterdam og
inkluderer konventionel digitalt produktionsudstyr såvel som et bio lab og tekstil lab. Det har tiltrukket
et dynamisk samfund af kunsnere, skabere og designere, med et voksende tryk på bæredygtig mode og
tekstiler. Det er en af partnerne i EU’s Reflow projekt der udforsker den cirkulere økonomi, hvori den
fokuserer på muligheder i tekstilindustrien, såsom farvning og tekstilproduktion fra affaldsbiologiske
materialer. De forskellige komponenter af FabLab’et operer sammen som en: fx biolab’et bliver måske
brugt til at danne tekstiler, hvilke muligvis bliver behandlet eller dannet ved hjælp af værktøjer i den
digitale produktionsafdeling eller tekstil laboratoriet.
FabLab’et er et dynamisk og udviklende sted der sammenbringer kunst, videnskab og
teknologiekspertise og som udfordrer vores opfattelse af hvad teknologi kan være. I blandt andre
projekter findes der ’Fairphone’ som er en smarttelefonsproducent der ligger vægt på gennemsigtighed
og retfærdighed i indkøb af bestanddelene og brugerens ret til at ordne eller ændre på enheden.
Som del af dets offentlige engagement og uddannelsesprogram, udførte dette FabLab, fra 2016-2018,
adskillige ’Maker Lejre i Undervisning’, og hver af disse var en ugelang oplevelse af projektbaseret
læring, med 20-40 undervisere udtrukket fra to erhvervsfaglige skoler. Formålet med disse lejre var at
opbygge et ’maker’ tankesæt iblandt underviserne, der kunne hjælpe dem med at forstå hvad det vil sige
at være under læring i det 20ende århundrede. Undervisere blev udsat for en række provokationer og
forårsagede dem til at starte deres egne kreative projekter, hvilket de kunne arbejde på sammen uden
en fastlagt struktur, men med adgang til støtte og ekspertise, både fra online samt i person. Lejrene var
derefter opfulgt af ’maker tanksæt træning’ og fremtidige planer inkluderer ’digitale dage’ for at
promovere maker tankesættet i klasselokalet, og introducerer nye ideer til erhvervsfaglige undervisere
der promoverer fleksible og innovative læringsstilarter, såsom dynamikken af fysiske steder og
generering af netværk og samfund.
25
CASESTUDIE 5: HERE EAST
4000 mennesker på universistsområdet
Plexal - 150 medlemsvirksomheder / 1005 medlemmer (hot-desks inkluderet)
Here East er et teknologi, virksomhed og kreativt midtpunkt (hub) i Stratfort, Øst London, beliggende i
det tidligere Press and Broadcast Centre for De Olympiske Leje i 2012. Plexal er et co-working space og
opstartskuvøse i Here East, der arbejder tæt med Here East styrelsen og danner en afgørende del af
økosystemet.
Here East organiserer et bredt samfund af virksomheder, fra enmands opstart til multinationale, til
akedemiske institutioner. Sammen med førende virksomheder, har adskilligere universiteter i
Storbritannien også researchgrupper her med speciale i områder som robotter, sportsinnovation, e-
sport og online sikkerhed. Adminitrationen af Here East er særdeles selektive angående deres beboere,
da det byder på frugtbar udveksling af idea iblandt dem.
I hjertet af Here East finder man Plexal, et co-working innovationscenter for 150 opstarts- og skalerende
virksomheder. De tilbyder alt fra et skrivebord til et fuldt fungerende kontor. Plaxal har også et internt
innovationsteam, der arbejder med virksomheder på tværs af universitetsgrunden på Here East, for at
generere nye progrmmer og partnerskaber. Plexal har tre temaer i fokus: online sikkerhed, social
inklusion i teknologi, og mobilitet. Disse er blevet valgt til dels på grund af deres potentiale for
samarbejde med små innovative virksomeheder og de større organisationer der er representeret på
universitetsområdet, såsom UCL, Deloitte og Ford. Plexal er også hjem til London kontoret for Rapid
Cyper Advancement (Hurtige Online Fremskridt), som er et accelerationsprogram støttet af
Storbritanniens regering, hvori opstartsvirksomheder får gratis arbejdsplads og vejledning i et år.
Samarbejds- og samfundsfornemmelsen er forøget af en organiseret serie af foredrag, offentlige events
og kaffemorgener der bliver afholdt på tværs af universitetsområdet. Der er også et maker space på
stedet, søttet af Barclays bank, hvilket siges at blive det førende ’Eagle Lab’ i Storbritannien.
26
Evaluering af casestudier
Hovedemne / Erhvervsuddannelsesundervisere / Livslang læringskriterie
Makerversity Making Rooms
FabLab Rennes
Waag/ Fablab Amsterdam
Here East
Uformel vidensoverførsel: kommer fra stærkt netværk, tillid og samfundsånd. Dette er et interessant områder fordi det er sjældent beskrevet og det er forholdsvis unikt i disse steder.
2 1 1 2 2
Teknisk kompetenceudvikling (design, making, håndværk, byggeri, CAD, osv)
2 2 2 2 1
Blød kompetenceudvikling (kreativitetsteknikker, resiliens, selvadministrerende, teamwork)
2 2 2 2 2
Virksomhedsbevidsthed / opbakning (hvordan drivers en virksomhed; hvordan administrer man tid; hvordan laver man regnskab og skatter osv.
2 2 1 1 2
Samfundssamarbejde / synergi (genering af betingelserne for kompetencematch og samarbejde mellem medlemmer)
2 1 1 2 2
Networking (sørge for muligheder til at udvide et professionelt netværk og finde finasiering fra investorer eller klienter)
2 1 1 2 2
Outreach (Arbejde med skoler osv. Hvordan kan stedet gavne fra dette? Hvordan gavner skolen fra det?
1 1 2 2 0
I hvilken grad opfylder stedet dette?
0 = Slet ikke;
1 = Ja, men det er ikke et primært fokus;
2 = Ja, og det er noget de allerede gør
CASES FRA DANMARK
CASESTUDIE 1: FABLAB SPINDERIHALLERNE
Beliggende i Vejle, Danmark, Spinderihallerne er et makerspace og del af FabLab netværket. Med fokus
på digitale kompetencer af fremtiden, definerer FabLab Spinderihallerne sig selv som en ”moderne
prototype workshop”ix. Visionen for workshoppen er at garantere at alle ansatte i virksomheder samt
borgere i Vejle kommune (ligegyldig alder, køn og etnicitet), kan modtage muligheden for at
eksperimentere med de nyeste produktionsteknologier, og derved forberede dem på fremtidige
teknologiske muligheder. FabLab’et og maskinerne er til gratis afbenyttelse og du betaler kun for
materialerne der bliver brugt. Instruktørerne står klar til at assistere i brug af udstyret.
FabLab Vejle har siden 2009 samarbejdet med erhvervsuddannelsesskoler via workshops omkring
hvordan man samler de teorier man har lært i klasselokalet med praktiske midler, såsom
designprocesser og fysiske byggeridele i workshopperne. Workshopperne er også mobile og kan blive
bragt udenfor skolerne. Det der er fokuseret mest på med disse workshops er at sætte gang i elevernes
innovative kompetencer. Dette følger nøje de nutidige problemer som Danmark står overfor, i
forbindelse med virksomheder der ikke benytter sig nok at ’nye’ teknologier. Mere specifikt, så har
Dansk Industri berettet, at kun få danske virksomheder bruger nye teknologier i deres
27
innovationsprocesserx. En af de største barrierer for mangel på brug af ny teknologi er på grund af
mangel på kvalificeret personale med de rette kvalifikationer.
CASE STUDY 2: IDEA HOUSE
Beliggende i Esbjerg, Danmark, var Idéhuset en kreation af Erhvervsakademi Sydvest, for deres elever
der var drevet af iværksætteri og som gerne ville starte deres egen virksomhed. Idéhuset har siden
udvidet, og er nu åbent for studernede fra andre nærliggende institutioner af højere uddannesle
(Syddansk Universitet, Aalborg Universitet (Esbjerg universitetsområde) og UC Syd)xi.
Idéhuset, et co-working space der befinder sig i en separat bygning fra hovedbygningen, er et åbent
kontor der består af arbejdsborde, mødelokaler, et ’idé rum’, et bibliotek der har fokus på iværksætteri
og delte køkkenfaciliteter. Faciliteterne er åbne 24/7 for at sikre at eleverne kan arbejde på deres ideer
når inspirationen rammer. Ikke alle elever har øjeblikkelig addgang, og de skal enten have midlertidig
adgang til Idéhuset ved at ansøge om et praktikophold (i stedet for at være ved en ekstern virksomhed),
eller ved at ansøge om adgang til faciliteterne ved siden af deres studie.
Idéhuset tilbyder adskillige fordele i forbindelse med innovation og læring:
Tværfaglig: Elever fra meget forskellige programmer kan sidde side-om-side og
inspirere/hjælpe hinanden. Programmerne kan variere fra markedsføring, multimedie
designere, computer programmører og offshore produktionsteknologer til
bygningskonstruktører.
Professionel Opbakning: Uddannelsesinstitutet sørger for en hjælpende hånd til studerende i form af dag-til-dag opbakning, facilitering af møder med mislykkedes/succesfulde iværksættere
hvor de svarer på spørgsmål, personligheds- og talent tests til udvikling af bløde kompetencer,
sparrings sæssioner med banker/investorer samtidig med at eleverne bliver introduceret til
veletablerede virksomheder der har brug for nye produkter/services som eleverne kan arbejde
på.
CASESTUDIE 3: SOUNDHUB
Beliggende i Struer, Danmark, Soundhub er et co-working, makerspace og læringssted med fokus på
professionelle indenfor lydindustrien, der definerer dem selv som ”verdensklasse lyd og akustikvækst
hub for opstartsvirksomheder og SMVere”xii. Struer er hjemby til Bang & Olufsen, en vigtigt global spiller
indenfor lydindustrien og Soundhub viser synergieffekt med byens vision – at blive Lydens Byxiii.
SoundHub tilbyder følgende innovative koncepter til medlemmerne:
SoundTech Accelerator Program: De mest lovende opstartsvirksomheder vil blive sat sammen med eksperter fra velanskrevne spillere, såsom Bang & Olufsen og Harman, til at modtage
adgang til de nyeste testfaciliteter og businesstræning. Programmet har særligt fokus på at
hjælpe medlemmerne med at udvikle en bæredygtig virksomhed hvis du har en god idé. Dette
er anderledes end for de fleste andre maker spaces, da de fokuserer mere på produktionen frem
for business siden af produktionen.
Lærings Space: Også en sjælden tilføjelse til de fleste co-working og makerspaces, SoundHub forsikrer medlemmerne at de vil opleve uorganiseret vidensdeling igennem vejledere og
specialister, og de vil møde researchere som kan hjælpe med at finpudse deres kompetencer.
SoundHub tilbyder events, seminarer og research projekter som opstartsvirksomhederne kan
deltage i. Dette forsikrer adgang til et bredt netværk af professionelle i industrien.
28
Det er bemærkelsesværdigt at SoundHub fokuserer mere på professionelle frem for
uddannelsesinstitutioner/erhvervsuddannelser. Konceptet af at fokusere på en bestemt industri såvel
som integrationen af et accelerationsprogram og lærings space kan dog tilbyde værdifuld indsigt for
erhvervsuddannelserne, på hvordan man sammensætter industri med et læringsmiljø. Mere specifikt,
så kan maker spaces/co-working spaces fungere som en bro mellem uddannelse og industri.
CASESTUDIE 4: ORANGE MAKERSPACE
Beliggende i Roskilde, Danmark, har dette maker space adskillige workshops lige fra 3D
printningsfaciliteter til træværksteder og metal og cykel workshops. Det der gør Orange Maker space
unikt, er deres stærke integration med de lokale skoler og erhvervsuddannelsesundervisere. Deres
workshop ”Lavet af Børnxiv”, inviterer børn til at blive en del af en association hvor de kan føle sig godt
tilpas med at bygge konstruktioner og prototyper i en meget ung alder. Sammen med Roskilde Festival
samarbejder de også med Roskilde Festival Højskole (Erhvervsuddannelsesskole) og har skabt en hel
studieretning: ”Maker” xv . Bygget på værdier sat af Roskile Festival – humanitært, fællesskab og
fantastisk kreativitetxvi - studielinjen byder på kurser såsom TræLab, Digital Maker og Robotteknologi.
Fordelen her er, at ved siden af kurserne fungerer de studende også som frivillige til Roskilde Festival
og hjælper med at generere et projekt på selve festivalen. Denne direkte rute fra klasselokale til praksis
kan helt bestemt høste mange fordele.
Da elever fra højskolesektoeren har tendens til at være i starten af 20’erne, (færdige med gymnasiel
uddannelse, endnu ikke startet på universitetsuddannelser) er fordelene af forståelse og kompetencer
altafgørende når det kommer til at vælge den rette videregående uddannelse. Dette er et dyrt problem
i Danmarkxvii, da frafaldsraten er stigende, på grund af usikkerhed iblandt eleverne omkring deres valg
af uddannelse.
CASE STUDIE 5: MAKERSPACE
Makerspacexviii er et projektsponsoreret program af adskillige partnere (Microsoft, FabLab Danmark,
Væksthus Sjælland og andre), hvor et midlertidigt makerspace er indført på en skole. En Makerspace
bus gør det muligt for konsulenterne at planlægge ugelange besøg på skolen. Den type læring der finder
sted på disse midlertidige events, er defineret via gamification, praktiske guides, case hacking og direkte
forbindelse til virksomhederne og industrien. Via gennemgående temaer som innovation, iværksætteri,
IT og medie, er de studerende defineret som en kritisk researcher, en analytisk modtager, en målrettet
og kreativ producent og en ansvarlig deltager. Eksempler af projekter der blevet håndteret er
opvarmede cykelsæder, optimeret indendørs klimakontrol og det perfekte ben til en arbejdsbænkxix.
Oveni at arbejde på teknisk kompetenceudvikling så sikrer makerspace projektet også udvikling i bløde
kompetencer ved at arbejde i hold, præsentere deres ideer til erfarne professionelle i branchen, såvel
som læring i at overkomme fiskoer og modgang under projektet.
Selvom Makerspace benytter sig af ugelange projekter som sit fundament, så er det også ansvarligt for
en national konkurrence bedre kendt som C.R.A.F.T (Creating Really Advanced Future Thinkers)xx. Dette
er både for studerende og undervisere, hvilket fokuserer på innovativ problemløsning i en globaliseret
IT verden, hvor en dansk mester i Digitale Kompetencer er udnævnt.
29
Evaluering af casestudier
Hovedemne / Erhvervsuddannelsesundervisere / Livslang læringskriterie
FabLab
Spinderihallerne
Idea House
Sound
hub
Orange Maker Space
Maker
space
Uformel vidensoverførsel: kommer fra stærkt netværk, tillid og samfundsånd. Dette er et interessant områder fordi det er sjældent beskrevet og det er forholdsvis unikt i disse steder.
1 1 2 2 0
Teknisk kompetenceudvikling (design, making, håndværk, byggeri, CAD, osv)
2 0 2 2 2
Blød kompetenceudvikling (kreativitetsteknikker, resiliens, selvadministrerende, teamwork)
0 2 0 1 2
Virksomhedsbevidsthed / opbakning (hvordan drivers en virksomhed; hvordan administrer man tid; hvordan laver man regnskab og skatter osv.
0 2 2 0 0
Samfundssamarbejde / synergi (genering af betingelserne for kompetencematch og samarbejde mellem medlemmer)
2 2 2 2 1
Networking (sørge for muligheder til at udvide et professionelt netværk og finde finasiering fra investorer eller klienter)
0 2 2 0 1
Outreach (Arbejde med skoler osv. Hvordan kan stedet gavne fra dette? Hvordan gavner skolen fra det?
2 2 2 2 2
I hvilken grad opfylder stedet dette?
0 = Slet ikke;
1 = Ja, men det er ikke et primært fokus;
2 = Ja, og det er noget de allerede gør
CASES FRA ITALIEN
CASESTUDIE 1: GODESK FRA POTENZA
GoDesk er et co-working og innovationsspace. GoDesk er et delt workspace designet til at inspirere,
reducere faste udgifter af virksomheder og professionelle, promovere udveksling af ekspertise iblandt
medarbejdere og klienter for at forbedre deres kompetencer på en måde der stimulerer innovation.
GoDesk er også meget aktivt som businessaccelerator, da det tilbyder et unikt økosystem af resurser,
inspiration og samarbejdsmuligheder. Vejledningsprogrammerne eller nogle af de andre servicer for
opstartsvirksomheder, freelancers og små foretagende indleveret, er baseret på uddannelsesstrategien
af WBL (Work-Based Learning/Arbejdsbaseret Læring) og ved at involvere dem der lærer i adskillige
aktiviteter, job skygning, deling af iværksættererfaringer, tid som lærling, praktikforløb osv…
30
I samarbejde med lokal offentlig organisation, udvikler GoDesk et kuvøse program der kunne sørge for,
at nogle opstartsvirksomheder får tilddelt et workspace og adskillige businessudviklingsydelser –
regnskabsydelser, branding og intellektuel ejendomskonsultation inkluderet.
Træningen der bliver tilbudt gratis til beboerne, er en kernedel af GoDesk fordi der hver uge er sociale
events, workshops og adskillige aktiviteter omkring interessante og udfordrende emner fx digital
transformation, kompetencerevolution, social medie branding osv. Mere info på: www.godesk.it
CASESTUDIE 2: FABLAB MILANO - ITALY
FabLab Milano er et fuldt udstyret fabrikationslaboratorie og også et delested, et co-working område og
et godt sted hvor det er muligt at sammensætte virmsomheder, kunsthåndværkere og studerende.
Det ligger i Bovisa (Milanos industrielle område). Aktiviteterne er hovedsagligt fokuseret på 3 områder:
1. Deling og co-working: det er muligt at udføre research, lave eksperimenter og tilegne tekniske
kompetencer i et delt miljø. 2. Træningskurser: kurserne er baseret på princippet af udforskning og adgang til digital
fabrikantionskendskab.
3. Prototypning og inkubation: takket være et delt miljø og tilgængeligheden til adskillige
kompetencestærke og aktive deltagere, er det muligt at prototype, teste og forbedre nye
produkter og ydelser osv.
Kompetencekurser er tilgængelige i 2D og 3D grafikker, 3D modellering (CAD), 3D printning og
elektronik (Arduino, Droner, Kodning og Robotter). Som sommerlejre er det muligt at træne yngre
generationer (fra 8 til 13 eller fra 14 til 18) i kodning, robotter, 3D printning og forøget virkelighed.
Mere info på: https://www.fablabmilano.it/
CASESTUDIE 3: FAMO COSE – ROMA MAKERSPACE
FAMO COSE er et makerspace i Rom, hvor det er muligt at finde plads, udstyr og kompetencer til
udviklingen af innovativt design, ingeniørarbejde, arkitektur, mode og anvendte kunst projekter.
Stedet er 210m2 og er brugt til digital fabrikation men også til håndarbejde, kurser og kulturelle events.
Ideen med FAMO COSE er at danne et arbejdssted for freelancere og håndværkere, hvor de kan lede
efter nye måder at skabe på, eksperimentere og teste nogle prototyper. Et mål som dette sted har, er at
skabe muligheder for at hjælpe personer med at udvikle opstartsvirksomheder. FAMO COSE gør dette
ved at tilbyde konsultationer til finansiering, reklamering og markedsføringskampagner sammen med
mere legal og skattemæssig rådgivning. Derudover sørger stedet for en række udstyr, værktøjer og
materialer fra digital fabrikation til mere traditionelt håndværks- og kunstnerisk udstyr.
Kurser og seminarer i tekniske emner er jævnlige ligesom dem om udvikling af nye teknologier, adgang
til Europæisk finansiering og andre emner relateret til businessudvikling.
Mere info på: http://www.famocose.it/
31
CASESTUDIE 4: IMPACT HUB REGGIO EMILIA
Impact Hub er et af verdens største netværk med fokus på at bygge iværksættersamfund på høj skala –
hjem til innovatorer, drømmerne og iværksætterne der skaber konkrete løsninger til verdens mest
trykkende problemer8.
Impact Hub Reggio Emilia var grundlagt i 2015 som et sted hvor det er muligt at udvikle en idé eller et
projekt der efterspørger kompetencer, støtte og stimulans fra andre, eller bare et sted der kan lejes som
arbejdsstation i et åbent, delt og samarbejdende miljø. Det er stedet hvor man arbejder sammen for at
udvikle bæredygtige projekter, løsninger der passer til behovene i området, at holde sammen på
økonomien og samfundet via deltagelsesmedotikker og konstant kontamination mellem de forskellige
sektorer.
Formålet er, at blive et referencepunk og at bringe en international ånd til byen Reggio Emilia og dens
provins, ved at skabe et sted dedikeret til innovation, social iværksætteri og netværk af forskellige og
komplementære oplevelser og kompetencer.
Andre aktiviteter og kurser leveret af Impact Hub Reggio Emilia inkluderer:
- Til opstartsvirksomheder: træning, lektioner, workshops, vejledning, professionel networking,
virksomheder, investorer og også networking på et globalt niveau.
- Til researchers, professionelle og studerende: en arbejdsplads, ydelser og personlig vejledning, events omkring udfordrende emner.
- Til lokalsamfundene: Projekter og procesadministration med hensigt på at opretholde og
udvikle innovationslokale netværk takket være events, co-design laboratorier og
participatoriske behandlingsaktiviteter.
Mere info på: https://www.impacthubre.it/
CASESTUDIE 5: CO-WORKING: TALENT GARDEN - MILAN
Talent Garden er det bredeste co-working netværk for digitale virksomheder i Europa. Det var grundlagt
i 2011 og er en førende innovationsplatform og et co-working netværk for digital innovation. Det har 23
universitetsgrunde i 8 forskellige Europæiske lande (Albanien, Østrig, Danmark, Irland, Italien, Litauen,
Rumænien, Spanien) og det er vært for tusindvis af talentfulde personer, opstartsvirksomheder,
freelancere, virksomheder og store firmaer inkluderet.
Det største universitetsområde fra Talent Garden er det i Milano kaldt Talent Garden Calabiana med
8500m2. Det er vært for et innovativt co-working område, en innovationsskole (Talent Gardens digitale
uddannelsesgren, der peger i retning af både dimittender og korporativ træning) og en TAG Café som
mødested til uformelle møder og networking. Universitetsområdet er vært for mere end 450
medarbejdere hver dag og er også medlem af Google for Opstartsvirksomheders netværk.
Indenfor universitetsområdet er der også et FabLab, et research og udviklingscenter og et delt digitalt
fabrikationslaboratorie med fri adgang til samfundsmedlemmer. Det er udstyret med digitale
teknologier (3D printere, CNC fræsningsmaskiner, robotter, laserskærere, Arduino).
8 https://impacthub.net/
32
Talent Garden Innovationsskole er et innovativt uddannelsesinstitut, der tilbyder kandidater og kurser
om de digitale teknologier og innovationen, med et fokus på kodning, data, design, markedsføring og
business. Det har fuldtids og deltids kandidater med 4000 timers træning til 650 studerende, 2000 børn
og 3500 professionelle. 80 forskellige virksomheder var involveret i træningsprogrammerne.
Mere info på: https://talentgarden.org
Evaluering af casestudier
Hovedemne / Erhvervsuddannelsesundervisere / Livslang læringskriterie
GoDesk FabLab Milano
FAMO COSE Rome
Impact Hub Reggio Emilia
Talent Garden
Uformel vidensoverførsel: kommer fra stærkt netværk, tillid og samfundsånd. Dette er et interessant områder fordi det er sjældent beskrevet og det er forholdsvis unikt i disse steder.
1 1 2 2 2
Teknisk kompetenceudvikling (design, making, håndværk, byggeri, CAD, osv)
1 2 2 1 2
Blød kompetenceudvikling (kreativitetsteknikker, resiliens, selvadministrerende, teamwork)
1 1 2 1 2
Virksomhedsbevidsthed / opbakning (hvordan drivers en virksomhed; hvordan administrer man tid; hvordan laver man regnskab og skatter osv.
2 2 2 2 2
Samfundssamarbejde / synergi (genering af betingelserne for kompetencematch og samarbejde mellem medlemmer)
2 2 2 2 2
Networking (sørge for muligheder til at udvide et professionelt netværk og finde finasiering fra investorer eller klienter)
1 2 1 2 2
Outreach (Arbejde med skoler osv. Hvordan kan stedet gavne fra dette? Hvordan gavner skolen fra det?
0 2 1 0 2
I hvilken grad opfylder stedet dette?
0 = Slet ikke;
1 = Ja, men det er ikke et primært fokus;
2 = Ja, og det er noget de allerede gør
CASES FRA FINLAND
CASESTUDIE 1: INNOVATION HOUSE FINLAND
Innovation House Finland bruges i kombination af data og kreativ frihed for at hjælpe virksomheder
med at vokse uden at glemme de individuelles velvære. Kombinationen af velvære, kvalitet og
banebrydende business frembringer en ny generation og innovationskultur i Finland.
Grundlæggerne af Innovation House Finland sigter efter at ændre businesskulturen i Finland, ved at
bygge et stærkt fællesskab hvor medlemmer med glæde vil deltage i aktivitet og networking. Der er lagt
stort pres på ydelserne der er tilbudt til brugerne og følelsen af at være hjemme. Midtpunktet for dette
projekt er, at gøre en forskel for økosystemet af opstartsvirksomheder og for de individuelle
iværksættere. Åbenhed er et af de vigtigste elementer for succes samt positiv opfordring af mennesker
om at dele og ikke horde information, så alle kan bevæge sig fremad.
33
I Innovation House Finland fejrer alle medlemmer succesen af alle virksomhederne, men de deler også
fiaskoer og lærer fra dem. For at sikre dette, er Innovation House Finland ikke kun et co-working space
men et virkeligt samfund der støtter indbyrdes vækst, hvor de innovative kan tilslutte sig hinanden i et
samarbejdsfokuseret miljø. Både finske virksomheder der udvider internationalt og internationale
virksomheder der gerne vil ind på det finske marked, er det der bliver fokuseret mest på. Der er en
række medlemspakker, fra €150 pr. måned for opstartsvirksomheder, til en pakke på €640 pr. måned
for mere veletablerede firmaer m.m. Stedet giver derfor en diversitet af typer og størrelser af firmaer
mulighed for at blomstre i fællesskabet.
Innovation House Finland var nomineret til Bedste Co-working Space af Nordic Startup Awards i 2018.
IHF tilbyder medlemsskaber der inkluderer et veludstyret og fleksibelt arbejdssted, et køkkenområde,
gratis Internet, rengøring og sikkerhed, basis kontor ydelser såsom multifunktionel
kopimaskine/scanner/printer og fællesskabadministrerende der hjælper med det praktisk anliggende.
Yderligere, så har medlemmer adgang til:
Matchmaking med opbakning fra fællesskabsbestyrerne
Et netværk af rådgivere via dets beliggenhed i både Singapore og Helsinki
Drøftelse og brainstorming med medmennesker
Professionelle og sociale events
Muligheden for at promovere deres virksomhed til IHF events
Hjemmesider: https://innovationhouse.fi/
CASESTUDIE 2: AALTO FABLAB
Aalto Fablab var det første finske FabLab, grundlagt i 2012. Det ligger i Aalto Media Factory, som del af
Aalta universitet. Dette universitet er en sammenlægning af adskillige universiteter fra storbysområder
i Helsinki og Espoo, og er set som det bedste universitet for innovation i Finland.
Aalto Fablab sørger for adgang til, og assistance med digital fabrikationsteknologier, til alle der er en del
af Aalto universitet. I dette FabLab kan brugere finde en laserskærer, en vinylskærer, en skrivebords
CNC fræsningsmaskine, 3D printere og elektronisk prototypeudstyr. I Aalto FabLab er de studerende
ikke kun udfordret ved at arbejde med nye discipliner, men også med at arbejde i multidisciplinære
hold.
En del af FabLab modeller er også at have stedet åbent for offentligheden på planlagte dage. Dette
FabLab er også forbundet med universitetspensum, ved at sørge for to kurser, der er åbne for alle
studerende på Aalto universitet: Basis Digital Workshop (et intensivt praktisk kursus til at få
bekendtskab med FabLab maskinerne) og Digital Fabrikationsstudie (tilbyder mere baggrunds- og
designkontekst og færdiggørelse af mere komplekse projekter ved brug af FabLab maskinerne.
Brugerne forventes at følge filosofien af åbent vidensdeling ved at hjælpe andre, dokumentere sit
arbejde, og dele hvad der er blevet lært. Aalto FabLab kræver specifikt at brugeren ”videregiver
information” af hvad der er blevet lært til andre brugere der muligvis kan arbejde videre med ens
arbejde og hjælpe med hurtig udvikling.
Dette FabLab sørger for:
34
Træning i praktisk brug af avancerede designteknologier, prototyping og produktionsassistance.
Muligheder for at lære med sine medmennesker, hvor studerende kan lære fra hinandens forskellige tilgange til et problem.
Eksperimentere med at teste nye materialer, påklædningsteknologi osv.
Provomere udviklingen af iværksættertankegang og networking i internationale teams.
Hjemmesider: http://fablab.aalto.fi/
Kildehenvisninger:
https://www.aalto.fi/fi/kauppakorkeakoulu https://www.aalto.fi/fi/yritysyhteistyo/tutkimusyhteistyo-ja-innovaatiot arts.aalto.fi/fi/cooperation/ https://studios.aalto.fi/fablab biz.aalto.fi/fi/cooperation/
CASESTUDIE 3: FAB LAB RASEKO
FabLab Raseko i Naantali kommune (Finland) er ejet af Raisio Regional Uddannelse og
Træningskonsortium (Raseko). Raseko er en erhvervsfaglig uddannelse og træningsinstitution, hvilket
tilføjer noget unikt til det FabLab som er det eneste der er tilknyttet en erhvervsuddannelsesskole i
Finland.
Udover at udvide læringsmiljøet til de studerende, sørger gymnasiet for at dette FabLab er en del af
undervisningsmodulet i digital fabrikation med specielle redskaber. Eleverne kan lave prototyper og
producere genstande ved brug af 3D printer eller en laserskærer. Undervisningsmodulet består af
introduktion til redskaber og arbejdsmetoder der er relevante for ens egen erhvervsmæssige baggrund,
fx i tekstil og mode. Undervisningsmodulet giver også viden omkring udregning af produktionsudgifter.
Raseko FabLab er fokuseret på uddannelse og fællesskab. Lab’et promoverer brugen af digitalteknologi
når der laves kunst, små produktioner og protoyping af nye ideer. Elever kan omsætte projekter til
virkelighed, der ellers ville være umulige a fuldende uden mulighed for at lave prototyper og andre
endegyldige ting. Dette FabLab har som mission at hjælpe eleverne med deres passionerede projekter
og løfte dem til nye højder, samt forbedre deres kompetencer. FabLab’et er også aktivt i international
sammenhæng. De studerende har mulighed for at besøge andre FabLabs via mobilitetsprogrammer og
de har tilbragt perioder i fx Island i et af landets FabLabs.
Raseko FabLab tilbyder også muligheder for fintuning af produkter og ydelser til lokale virksomheder.
Dette kan fx være for restauranter at forbedre deres opskrifter og en fremtidsudsigt af deres portioner
i deres à la carte menuer. FabLab’et gavner fra det eksisterende netværk af virksomheder og andre
interessenter af erhvervsuddannelsesinstitutionen, og det aktive samarbejde med højere
uddannelsesinstitutioner i regionen. Sammen med Turku universitet har dette FabLab samvirke i fx
madsektorudvikling. En bonus fordel til beliggenheden, er at der i regionen både er industrielle og
kreative aktiviteter.
Hjemmesider: https://www.raseko.fi/raseko-fab-lab/
Kildehenvisninger:
https://www.raseko.fi/raseko-food-laboratory/
35
https://www.raseko.fi/osaamista-ulkomailta-fab-lab-island/
https://www.rannikkoseutu.fi/uutiset/rasekon-naantalin-toimipisteesta-tehtiin-innovaatioiden-
keskus-200720685
CASESTUDIE 4: FABLAB TAMPERE (TIDLIGERE FABLAB TUT)
TUT FabLab var først grundlagt i 2016 indenfor det Tekniske Universitet af Tampere (TUT). Et nyt
multidisciplinært universitet blev startet i regionen igennem sammenlægning af to universiteter, hvilket
giver dette FabLab et bredere akademisk miljø i regionen, heriblandt humaniora, kunst og design. På
grund af sammenlægningen blev navnet på stedet ændret til FabLab Tampere.
Elever og personale kan bruge FabLab’et til research og projekter både i undervisning og i deres fritid.
FabLab’et er åbent for andre brugere. Materialer er betalt af brugerne, bruges det udenfor
skolesamfundet. På dage hvor der er åbent, har brugere tilladelse til at arbejde selvstændigt med
udstyret med hjælp fra laboratorie personalet.
TUT FabLab’er tilbyder en række af 3D printere, scannere, laserskærere og andre digitale
fabrikationsudstyr til deres brugere. Udgifterne af at foretage arbejde i FabLab’et er dækket af
kursusplanlæggeren. Udefrakommende brugere har en række muligheder for at betale for brug af
laboratoriet, fra en individuel rate for R&D, til en korporativ lejerate der inkluderer elevsamarbejde.
Fablab Tampere er et læringsmiljø for alle i Tampere Universitetssamfundet. FabLab vil sørge for et delt
arbejdssted for hele samfundet og tilbyde faciliteter til næsten alt der har noget at gøre med at designe
projekter og digital fabrikation.
Ad hensyn til iværksætteri så er FabLab’et vært for Tampere Business Race, hvilket tilbyder brugere
med interesse i opstartsvirksomheder, mulighed for at engagere sig med teknologi og
produktionsdesign.
FabLab’et har også gjort sig umage for samfundsopbygning via offentlig ’outreach’ dage og ved at tilbyde
events som ”tag et barn med på arbejde” og organisere et Mors Dags event. Et specielt fokus er på trivsel
på arbejde, og events er skræddersyet til virksomheder der kan komme og tilbringe en medarbejderdag
i FabLab’et.
Hjemmesider: https://sites.tuni.fi/fablabtampere/
Kildehenvisninger:
https://sites.tuni.fi/fablabtampere/yritykset/
CASESTUDIE 5: FABLAB OULU
FabLab Oulu opererer indenfor Oulu universitet. FabLab Oulu leverer til den centrale og nordlige del af
Finland. Her er det muligt for elever og medlemmer af offentligheden at designe egne produkter eller
udstyr fra bunden.
FabLab Oulu sørger for adskillige maskiner, processer, koder og evner der er lette at bruge og hjælper
med at bringe ideer til virkelig ved brug af digital fabrikering m.m. Ydermere, sørger FabLab Oulu
36
brugere for muligheden i at deltage i forskellige events, workshops, projekter og træningsaktiviteter for
digital modellering og fabrikation.
Interesserede brugere skal registreres online og gøre et visit for at udforske maskinerne og evnerne på
stedet. Brugere kan designe deres eget arbejde og spørge om hjælp til estimering af hvor meget tid
arbejdet tager fra laboratoriepersonalet. Brug af maskiner er gratis, men brugerne er ansvarlige for at
lave deres eget design indenfor den reserverede tidsperiode. Personalet tilbyder hjælp med makiner og
designproblemer, men vil ikke arbejde for brugeren.
FabLab’et tilbyder et træningsprogram via FabLab netværket kaldt Fab Academy: dette er et 6-
måneders træningsprogram der finder sted fra januar til juni hvert år. Programmet underviser i
principper og anvendelse af digital fabrikation ved at bruge en praktisk tilgang for at opnå en række
forskellige kompetencer såsom webudvikling, projekt management, 2D og 3D computerassisteret
design, elektronikdesign og produktion, 3D printning, laserskæring, indlejringsprogrammering. I
slutningen af programmet er eleven egnet til at mestre hele processen af digital fabrikation,
demonstrere denne evne ved at lave og præsentere en funktionel prototype der omfatter forskellige
funktionaliteter lært under træningen. Dimittender af programmet modtager et Fab Academy diplom
udstedt af Fab Academy.
Der er også et forløb på ”Principper af Digital Fabrikation” organiseret af Oulu universitet,
Informationsteknologi og Elektrisk Ingeniørvidenskabsfakultetet, hvilket er 5 point værd. Forløbet
finder sted i FabLab Oulu mellem marts og maj. Alle studerende på Oulu universitetet kan deltage i
forløbet.
Hjemmesider: https://www.oulu.fi/fablab/
Kildehenvisninger:
https://www.uusiteknologia.fi/2018/07/05/oulun-fab-lab-koulii-digiosaajia-elektroniikasta-3d-
rakenteisiin/
https://www.ouka.fi/oulu/pitkakankaan-koulu/etusivu/-
/asset_publisher/w4X1/content/id/18399313
37
Evaluering af casestudier
Hovedemne/ Erhvervsuddannelsesundervisere/ Livslang læringskriterie
Innovation House Finland
Aalto Fablab
FabLab Raseko
FabLab Tampere
FabLab Oulu
Uformel vidensoverførsel: kommer fra stærkt netværk, tillid og samfundsånd. Dette er et interessant områder fordi det er sjældent beskrevet og det er forholdsvis unikt i disse steder.
2 2 1 1 2
Teknisk kompetenceudvikling (design, making, håndværk, byggeri, CAD, osv)
2 2 2 2 2
Blød kompetenceudvikling (kreativitetsteknikker, resiliens, selvadministrerende, teamwork)
2 1 2 2 2
Virksomhedsbevidsthed / opbakning (hvordan drivers en virksomhed; hvordan administrer man tid; hvordan laver man regnskab og skatter osv.
1 2 1 1 0-1
Samfundssamarbejde / synergi (genering af betingelserne for kompetencematch og samarbejde mellem medlemmer)
2 2 2 2 2
Networking (sørge for muligheder til at udvide et professionelt netværk og finde finasiering fra investorer eller klienter)
1 2 2 1 2
Outreach (Arbejde med skoler osv. Hvordan kan stedet gavne fra dette? Hvordan gavner skolen fra det?
1 1 2 2 2
I hvilken grad opfylder stedet dette?
0 = Slet ikke;
1 = Ja, men det er ikke et primært fokus;
2 = Ja, og det er noget de allerede gør
CASES FRA SLOVENIEN
CASESTUDIE 1: ROGLAB
RogLab er designet som et produktions-, uddannelses-, og præsentationssted i et container-baseret
facilitet på 30m2. Det fungerer som et mini hub af kreative aktiviteter, med vægt på tilgængelighed af
produktionsværktøjer. Meningen med RogLab er at udvikle og teste i partnerskaber og
operationstilstande.
RogLab arbejder i områder af arkitektur, design og nutidig kunst, men er yderst dedikeret til samarbejde
på tværs af sektorer, både med uddannelses- og videnskabelige institutioner, samt med de økonomiske,
miljømæssige og rumlige sektorer. En integral del af RogLab er et fabrikationslaboratorie, der tilbyder
tilgængelig teknologi og ydelser til hurtig prototyping, støtte til kreative aktiviteter og opbakning til
professionel udvikling.
RogLab's software orientering gør det muligt at få fat i produktionsværktøjer, promovere den kreative
brug af 3D teknologier, støtte skabere i deres professionelle eller amatøragtige vej, og udvikle sociale og
miljøansvarlige projekter. Der er sigtet bredt når det kommer til brugere – fra studerende og
professionelle skabere og researchere, fabrikationsentusiaster, til nysgerrige personer og til alle
38
kreative voksne. RogLab arbejder med arkitektur, design og nutidig kunst, og går ind over andre
sektorer som uddannelse, videnskab og økonomi.
I RogLabs produktions laboratorie lærer brugerne hvordan man benytter sig af fabrikationsteknologier;
skabere der har brug for at bygge hurtige og funktionelle modeller, prototyper eller modeller i mindre
cirkulation, sørger for et finansielt tilgængeligt samarbejdssted i åbningstiderne. RogLab præsenterer
brugen af 3D teknologier til alle der er interesserede når der er workshops for børn og voksne. RogLab
fungerer også som et sted hvor man kan være social, eksperimentere og udveksle ideer, viden og
erfaringer.
RogLab programmet er baseret på samarbejde med private virksomheder, ikke-regeringsfokuserede
organisationer og med kulturelle-, research- og uddannelsesinstitutioner. RogLabs mentor team er
erfarne i digital fabrikationsområdet, og med partnernetværket forstærker de udvalget af erfarne
vejledere i design, kunst, arkitektur og teknologi, udvidelse af RogLab programmet og cirklen af
deltagere.
Fordele
- Stærke forbindelser med ansatte udvikler viden og kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, hvilket gavner de ansatte og de studerende.
- Overførsel af viden og samarbejde mellem ansatte, studerende, researchere, skoler,
undervisere…
- Udvikling af iværksætterkompetencer og fremtidig professionel og business samarbejde.
- RogLab er et aktivt intergenerationalt center og opfordrer til videregivelse af viden,
kompetencer og ideer iblandt generationer.
- Fabrikations laboratoriet er åbent for små virksomheder der ellers ikke ville have plads til at
eksperimentere, prototype og teste.
Hjemmesider:
http://roglab.si/sl
https://fablab.si/fablabs/roglab/
Kildehenvisninger:
https://fablab.si/
https://www.dnevnik.si/1042774082
https://mladipodjetnik.si/novice-in-dogodki/novice/fablab-mreza-slovenija-za-podporo-lokalnemu-
podjetnistvu
http://digitalna.si/fablab-mreza-slovenije-19-12-2017.html
CASESTUDIE 2: PIPC KOČEVJE
PIPC missionen er at promovere udviklingsaktiviteter i regionen og at blive broen der forbinder
research og udviklingsmiljø såvel som udviklingsbehov og resurser i regionen.
PIPC Kočevje et en støtteinstitution der sørger for mere favorable betingelser for udlejningspræmiser i
regionen og en række administrative og intellektuelle ydelser for kuvøse virksomheder.
39
Kerneaktiviteten af kuvøse virksomheden er at hjælpe nye virksomheder med at fungere på en måde
der sikrer både fysisk (passende steder) og intellektuel infrastruktur.
I 2016, blev PIPC Kočevje en del af det etablerede Iværksætter, Uddannelses og Prototype Center
Kočevje, som sigter efter at hjælpe med at producere prototyper og træne personer med specifikke
kompetencer, både teknisk og business, så PIPC opgraderer prototype centeret med ekstra
uddannelsesaktiviteter. Aktiviteterne er nogenlunde opdelt i to dele: træning og protoyping. PIPC
tilbyder også støtte til lokaltansatte ved at ansøge om tilbud og i anskaffelse af finansielle resurser fra
stat, kommune og EU til at fremme konkurrence iblandt virksomheder. Stedet fokuserer aktivt på
regionen og dens egenskaber, fx ved at træne personer i at benytte træ, et materiale der er rigeligt af i
lokalområdet.
Uddannelsesprototypecenteret blev skabt som et svar på behovet for at skabe højere værditilføjelse,
hvilket er, blandt flere, også design og evnen til at finde et marked for færdige produkter. I det lokale
miljø havde de ikke mulighed for at uddanne og træne til at arbejde med computerkontrollerede
maskiner, hvilket bliver en uundværlig del af produktionsprocesser i virksomheder. Ved at kombinere
tekniske og iværksættermæssige kompetencer, har stedet hjulpet udvikling af iværksætteri i regionen
og opfordrer til ansættelse.
Med Virksomheds Uddannelses Prototyping Centeret og målrettet træning, kan regionen nu sørge for
human ressources med den nødvendige teknologiske viden og derved blive mere attraktiv for nye
investeringer. En forudsætning for det ovenstående er selvfølgelig det rigtige udstyr, værktøj og
trænede vejledere.
Stedet sørger for en platform til at implementere og sammenføje:
- Træning i den praktiske brug af avancerede designteknologier.
- Prototyping og produktion af testserier.
- Promovere udviklingen af iværksættertankesæt og networking.
- Samarbejde med uddannelses- og udviklingsinstitutioner.
Sammenføjelser med lokale autoriteter og virksomheder til at tiltrække investorer, har allerede givet et
positivt udbytte: Yaskawa Electric Corporation, den største fabrikant af industrielle robotter i verden,
valgte Kočevje til at producere robotter, som den første lokation i Europa.
Hjemmesider:
https://fablab.si/fablabs/pipc/
http://www.inkubator-kocevje.si/
Kildehenvisninger:
https://fablab.si/
https://www.kocevje.si/novice/podjetnisko-izobrazevalni-prototipni-center-kocevje-pipc
https://pokolpje.si/sl/podjetniski-inkubatorji/podjetniski-inkubator-kocevje/
40
CASE STUDY 3: 404 - YOUTH TECHNOLOGY RESEARCH CENTER
Youth Technology Research Center 404 blev grundlagt med henblik på at sørge for, at unge mennesker
fik moderne kompetencer, gøre det muligt for virksomheder at kommunikere med studerende, og skabe
muligheder for at udvikle deres egne projekter og research.
Udover ’maskineparken’, er der også et elektrisk laboratorie i centeret, en mekanisk
behandlingsworkshop og et computer klasselokale. Traditionelle værktøjer og udstyr er tilgængelige i
centeret samt moderne computerkontrollerede maskiner. Træning til brug af udstyret er der sørget for.
I mange uddannelses/træningsprogrammer for folkeskoleelever, studerende og voksne, er det primære
fokus at optræne brugere i selvstændigt arbejde i teknisk og teknologiske praksisser med vægt på
research og projektarbejde. Uddannelses/træningsaktiviteter er håndteret at eksperter – mekaniske
ingeniører, elektriske ingeniører, programmører, konstruktører osv., samt unge mennesker med
erfaring i naturvidenskabelige projekter og research der stemmer overens med princippet ’ungdom til
ungdom’.
Fremtiden vil kræve ekstensiv teknologisk læsefærdighed for, at den individuelle og samfundet kan få
succes, 404 Centeret er derfor koncentreret på missionen om at skabe muligheder og forstærke
kompetencer for teknisk- og økonomisk udvikling. Det promoverer også forbindelse mellem
arbejdsgivere, studerende, researchere, skoler, undervisere, og faciliteter læringen af holdarbejde,
projektarbejde, og udviklingen af bløde kompetencer.
Til unge mennesker med basale tekniske kompetencer og entusiasme, tilbyder de yderligere
træningsmulighed for at deltage i udvikling- og research projekter. Disse projekter opfordrer unge
mennesker direkte til at arbejde med teknologi og virkelige udviklingsudfordringer, og gør det muligt
for virksomheder at komme i kontakt med ungt, kompetencerigt personale og innovative løsninger.
Aktiviteter der bliver foretaget på stedet inkluderer også:
- Projekt arbejde, udvikling af ideer: Samarbejde i udviklingen af apparater, tilegnelse, opgradering af teknologisk viden og kompetencer, arbejde på udviklingsprojekter.
- Arbejde med folkeskoleelever: det er meget vigtigt at være erhvervet med teknologi, maskiner, programmering og elektrisk ingeniørvidenskab. De organiserer adskillige aktiviteter, både på
skoler og i deres workshop.
- Arbejde med videregående skoler: fx har stedet gjort det muligt for elever at bygge en research
ubåd, en robot der kan gå op ad trapper, raketter, LED controller og meget mere.
- Forskellige teknologiske løsninger for virksomheder, kunstnere og andre.
Hjemmesider:
https://fablab.si/fablabs/404-mladinski-tehnolosko-raziskovalni-center/
https://404.si/
Kildehenvisninger:
https://fablab.si/
https://slovenija2050.si/2017/07/01/zavod-404/
41
http://2017.kiblix.org/si/festival-kiblix/zavod-404-ndash-mladinski-tehnolosko-raziskovalni-center-
lux.ed-32/
https://www.pef.uni-lj.si/fileadmin/Datoteke/CRSN/tocke_2018/Zavod_404_predstavitev_-_ETSN.pdf
https://www.dnevnik.si/1042841427
https://www.netokracija.si/zavod-404-predstavitev-94645
CASESTUDIE 4: HOUSE OF EXPERIMENTS
House of Experiments er et nysgerrigheds-, kreativitets-, kritisk tænkende og aktivt engagement center.
Det eksisterer for at vække nysgerrighed, stimulere kreativitet og påvirke kritisktænkende
kompetencer via åben kommunikation, udforskning og opdagelse.
House of Experiments er det første slovenske videnskabscenter i ”gør-det-selv” stilen. Det er beregnet
til voksne og børn. I House of Experiments gør de videnskab populært og viser at læring også kan være
sjovt. Den permanente udstilling består af omkring 60 næsten helt interaktive udstillinger, der kan blive
frit testet. Det dækker adskillige områder af videnskab, fra optiske og andre illusioner, perceptioner,
kunst (skabe et billede eller animation) til medicinområdet.
I 2014 modtog House of Experiments en pris fra den slovenske republik for enestående succes i
uddannelsesområdet.
Det nye setup tillader uafhængig forskning og eksperimentering: hver besøgende lærer om videnskab
igennem erfaring, og sådan en uddannelse er kendt som den mest effektive. Yderligere, så sørger stedet
for:
- E-eksperimenter: nogle eksperimenter kan udføres hjemmefra på en webapplikation.
- Foredrag og interaktive foredrag om nutidige og andre problemer fx jordskælv, kreationen af superstjerner, lysets bevægelse, tyngdekraft, genetik, kræft…
- Konkurrencer, workshops, festivaler for skoler og den generelle offentlighed: Sciencetival –en
festival der strækker sig over flere dage med workshops, foredrag, videnskabsshow. Houseway
– videnskabelig Ljubljana, workshops om diabetes, elastomobilkonkurrencer, sikker
spaltningskonkurrence…
- Mobilt udstyr til præsentation i skoler over hele Slovenien.
Hjemmesider:
http://www.he.si/
Kildehenvisninger:
https://www.visitljubljana.com/sl/obiskovalci/aktivnosti/zabava/hisa-eksperimentov/
http://www.otroskiraj.si/ponudba/Hisa-eksperimentov-ideja-za-izlet-ljubljana.html
https://sl-si.facebook.com/HisaEksperimentov
http://www.mizs.gov.si/si/medijsko_sredisce/novica/8914/
42
CASESTUDIE 5: ASSOCIATION FOR TECHNICAL CULTURE OF SLOVENIA - ZOTKS
ZOTKS har i mere end 70 år, uddannet i området af tekniske kompetencer og naturlig videnskab. Det
fungerer som et samfund i den offentlige interesse. De uddanner og træner unge mennesker i at blive
kreative og innovative individuelle, som vil tilføje til bæredygtig udvikling, konservere og udvikle et
sundt og naturligt miljø og promovere en høj levestandard for både individuelle og samfundet som
helhed.
De opfordrer unge mennesker til at søge efter ny viden, nye metoder, research design, innovation,
kreativitet, tilslutning og sidst men ikke mindst underholdning. De organiserer fortsat professionel
træning af undervisere/vejledere til nye emner, områder, metoder, tilgange og de overfører ny viden til
studerende ved at implementere dem via researchopgaver, projekter, ideer, konkurrencer og mere.
Workshops, sommerskoler og lejrer for elever og studerende er organiseret i samarbejde med
praktiserende der tager sig af realisationen af emner, viden og kompetencer.
ZOTKS mission er at promovere en kultur af innovativ videnskabelig tænkning, promovere dialog
iblandt adskillige tekniskorienterede ikke-regerings- og offentlige organisationer, og først og fremmest
dedikeret og motiveret arbejde med unge mennesker. Mere end 50000 unge mennesker deltager i deres
programmer og kampagner hvert år. ZOTKS sigter efter at udvikle en hold tilgang, promoverer
projektbaseret læring og vil booste motivation for livslang læring, research, udvikling af ideer og
innovation.
Hjemmesider:
https://www.zotks.si/
Kildehenvisninger:
https://www.facebook.com/ZOTKS/
http://www2.arnes.si/~ljzotks2/gzm/dokumenti/pravilnik02.html
http://www.fvkl.si/tekmovanje-zveza-za-tehnicno-kulturo-slovenije-zotks-2018/
https://www.youtube.com/channel/UCba6mKnJt-QPLPvFzDq-btw
43
Evaluering of casestudier
Hovedemne/ Erhvervsuddannelsesundervisere/ Livslang læringskriterie
Roglab PIPC Kočevje
404 Youth Technology Research Center
House of experiments
Association for Technical Culture Slovenia ZOTKS
Uformel vidensoverførsel: kommer fra stærkt netværk, tillid og samfundsånd. Dette er et interessant områder fordi det er sjældent beskrevet og det er forholdsvis unikt i disse steder.
2 2 2 1 2
Teknisk kompetenceudvikling (design, making, håndværk, byggeri, CAD, osv)
2 2 2 2 2
Blød kompetenceudvikling (kreativitetsteknikker, resiliens, selvadministrerende, teamwork)
2 1 2 2 2
Virksomhedsbevidsthed / opbakning (hvordan drivers en virksomhed; hvordan administrer man tid; hvordan laver man regnskab og skatter osv.
1 2 1 0 0
Samfundssamarbejde / synergi (genering af betingelserne for kompetencematch og samarbejde mellem medlemmer)
2 2 2 2 2
Networking (sørge for muligheder til at udvide et professionelt netværk og finde finasiering fra investorer eller klienter)
1 2 1 0 2
Outreach (Arbejde med skoler osv. Hvordan kan stedet gavne fra dette? Hvordan gavner skolen fra det?
1 2 2 2 2
I hvilken grad opfylder stedet dette?
0 = Slet ikke;
1 = Ja, men det er ikke et primært fokus;
2 = Ja, og det er noget de allerede gør
44
REFERENCER
i https://www.lokalebasen.dk/nyheder/coworking-succes-og-sejrsmarch-med-til-at-fastholde-kontorudlejernes-optimisme-i-top-2324
ii https://www.erhvervkbh.dk/kontorhoteller-paa-fremmarch/
iii https://www.lokalebasen.dk/bibliotek/Industry-Surveys/MatchOffice-serviced-office-industry-survey-report-2019.pdf
iv https://www.regeringen.dk/nyheder/erhvervs-og-ivaerksaetter-aftale/
v http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2018/September/10/Ivarksatterfalleskab-gor-kommunen-menneskelig/
vi https://www.odense.dk/erhverv/ivaerksaetter/stjerneskibet
vii https://www.vallensbaek.dk/nyheder/service/robotterne-er-loes-i-syvhoejvaenge
viii https://www.folkeskolen.dk/643698/invester-i-mennesker-foer-maskiner
ix https://fablab.vejle.dk/om-fablab-spinderihallerne/
x https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2018/11/kun-fa-virksomheder-anvender-mange-nye-digitale-teknologier/
xi https://www.easv.dk/da/om-os/idea-house/?tab=Esbjerg
xii https://soundhub.dk.peoplezhosting.dk/about/
xiii https://cityofsound.dk/
xiv https://orangemakerspace.com/vaerksteder/
xv https://rofh.dk/maker/
xvi https://orangemakerspace.com/om-os/
xvii https://www.information.dk/indland/2018/10/siden-fremdriftsreformen-markant-flere-dropper-universitetet
xviii http://makerspace.dk/makerspace/
xix http://makerspace.dk/projekter/
xx http://makerspace.dk/craft/
45
Dette projekt er finansieret med støtte fra den Europæiske Kommission.
Denne publikation afspejler udelukkende forfatternes synspunkter, og Kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for eventuel brug af informationer, der findes heri.
“Værktøjskassen: Kreativ problemløsning og designtænkning” er udviklet under Erasmus+ KA2 Strategic Partnership for Vocational Education and Training-projektet InnovatiVET og er licenseret under kreative fælles ressourcer
Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International License.