INDIVIDUELLE GLAS GIVER GLADERE KUNDER. · 2016-10-11 · Peter Fahmy Øjenlæge Basic fitting soft...

OPTIKEREN | 1

OPTIKERENNUMMER 2016SEPTEMBER/

OKTOBER 5

INDIVIDUELLE GLASGIVER GLADERE KUNDER.

Styrk din forretning med Impression FreeSign® 3.See better. Look perfect.

John Jacob BauschGrundare

Matilda Bremme MitchellMarketing Manager

Amanda GauchetKey Account Manager

Henry LombGrundare

Randi NorrbyTeamleder, kundecenter

Thomas AgerholmTerritory Manager Jylland

Magnus HustadBusiness Unit Manager

Adam FalklindRegnskab/debitor

Inger JansenTerritory Manager Sjælland

Bausch + Lomb blev grundlagt i 1853 af John Jacob Bausch og

Henry Lomb. Virksomheden startede som en lille optikerbutik

i Rochester, New York.

Gennem årene har virksomheden udviklet og fremstillet

optiske linser til briller, mikroskoper, kikkerter og kameraer.

Blandt andet leverede man objektivet til det kamera, der

tog de første satellitbilleder på månen.

I 1971 lancerede Bausch + Lomb den første bløde kontaktlinse,

og i dag er virksomheden en af de største globale leverandører

af øjenplejeprodukter og en af de ældste amerikanske

virksomheder, der stadig er i drift.

Grundlæggernes forkærlighed for innovation og godt hånd-

værk præger fortsat virksomheden den dag i dag.

Og også hos Bausch + Lomb Nordic arbejder vi i denne ånd.

Vi kender vigtigheden af altid at have kunden i centrum og yde

hurtig og professionel service.

Kontakt Thomas eller Inger, hvis du har spørgsmål eller kommen-

tarer vedrørende vores produkter.

Kundcenter:

Telefon: 808 809 90

E-mail: [email protected]

Velkommen indenfor hos Bausch + Lomb

Annons DK A4.indd 1 2016-04-19 16:58

OPTIKEREN | 3

4 | OPTIKEREN

INDHOLDOPTIKEREN

REDAKTION:Optikerforeningen

Bredgade 20, 1

1260 København K

Tlf.:45 86 15 33

Fax: 45 76 65 76

Email: [email protected]

REDAKTØR:Bjarne Hansen

Tlf.:20 82 26 99

E-mail:

[email protected]

ANNONCEBESTILLING:Morten Gammelmark

Optikerforeningen

Bredgade 20, 1

1260 København K

Tlf.:+45 25 33 39 52

Email: [email protected]

OPTIKEREN | 1

OPTIKERENNUMMER 2016sEptEMbER/

oktobER 5

INDIVIDUELLE GLASGIVER GLADERE KUNDER.

Styrk din forretning med Impression FreeSign® 3.See better. Look perfect.

05

0516

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016

6

KLINISK UNDERSØGELSE AF FISKEOLIE OG KRILL-OLIES INDVIRKNING PÅ OPTAGELSEN AF LUTEIN OG ZEAXANTHIN I PIGMENTLAGET I MACULA

20

”SYN OG BALANCE” PÅ MESSE

30

KUNSTEN AT SE, HVAD BØRN IKKE KAN SE

34

PRAKTIK GIVER STUDERENDE SELVTILLID

36

OPTIMUS-PRISENOPTIMUS BYESSILOR

10

PROGRAM FOR DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016

8

LENSACT – ET SYSTEM TIL AT FASTHOLDE KONTAKTLINSEBRUGERE

22

PRÆVALENS AF VERTIKALE DISPARITETER SAMT PÅVIRKNING AF VERTIKAL DISPARITET VED KORREKTION AF HORISONTAL DISPARITET

11

COMPUTER VISION SYNDROME OG VISUEL HYGIEJNE -ET INTERVENTIONS-STUDIE

14

Individuelle glas giver gladere kunder!Styrk din forretning med Impressi-on FreeSign® 3 Impression FreeSign® 3 giver et præcist aftryk af din kundes livsstil.

TRÆTTE ØJNE I EN DIGITAL TID ER ET KÆMPE PROBLEM

24

NYT FORÅR FOR MARIMEKKO

28

OPTIKEREN | 5

INDHOLD

TILLYKKE

OPTOMETRI-UDDANNELSEN POPULÆR SOM ALDRIG FØR

HÅB OG TRO SKABER IKKE VÆKST - PLANLÆGNING GØR

58

SILMO 2016

45

NYE KOLLEGAER I DEN OPTOMETRISKE VERDEN

46

KLUMME

50

52

54

ER DER SAMMENHÆNG MELLEM ERNÆRING OG OPTOMETRI

38

AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANS

42

NYT FRA BRANCHEN

59

LEDER

NY VIDEN!Som optakt til dette års største faglige

konference indeholder dette nummer

meget information om Dansk Opto-

metri og Kontaktlinsekonference. Kon-

ferencen giver mulighed for at få op-

dateret sin viden og snuse til faglige

områder, man ikke normalt har valgt

at beskæftige sig med. Og samtidig en

mulighed for at gense tidligere kolleger

eller studiekammerater og blive opda-

teret på det helt personlige plan.

Ved lørdagens sidste foredrag får man

et indblik i de studerendes viden, idet

de 3 nominerede til Optimus Prisen

fremlægger deres bud på årets bedste

bachelorprojekt, som efterfølgende bli-

ver præmieret. I dette nummer kan du

læse et resumé af deres besvarelser og

dermed få en fornemmelse af, hvad der

venter til konferencen.

Som det også kan læses i dette num-

mer, er det første hold kandidater i Op-

tometri og Synsvidenskab uddannet.

Søndag eftermiddag vil det bedste kan-

didatprojekt blive fremlagt, og vi vil få

en mulighed for at se, hvor højt et ni-

veau de nyuddannede kandidater har

fået.

Vi glæder os til at se jer til konferencen

– tilmeld dig via

www.optometrikonference.dk

Per Michael

ANNONCEMATERIALESENDES TIL:Morten Gammelmark

Optikerforeningen

Bredgade 20, 1

1411 København K

Tlf.:+45 25 33 39 52

Email:[email protected]

LAYOUT, PRODUKTIONOG TRYKKLS PurePrint A/S

Jernholmen 42A

2650 Hvidovre

Tlf.:36 34 29 00

www.kls.dk

60

62

KURSUSKALENDEREN

OVERSIGTSKALENDER

DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE

2O16

or fjerde år i træk inviterer Dansk Optometri

og Kontaktlinse Konference optikere, op-

tometrister, leverandører og andre med

interesse for kontaktlinser og optometri til

at mødes og få indblik i den nyeste optome-

triske viden, udveksle erfaringer, møde andre fra den opto-

metriske branche og opleve branchens bedste produkt - og

instrument-udstilling.

VI BYDER PÅ nogle af branchens bedste talere og mest inte-

ressante foredrag. Vi kommer til at beskæftige os med: Øjets

funktion og komplikationer, kontaktlinser, binokulært syn og

meget mere på årets konference.

OPLEV DET plenum-event lørdag eftermiddag, hvor Opti-

mus-finalisterne præsenterer deres specialer, og vinderen

kåres.

DU VIL I år blandt andet kunne høre Pete Kollbaum, OD PhD,

give sit bud på, hvordan vi som optometrister kan gøre for at

afhjælpe øjentræthed, tørre øjne etc. som typisk stammer fra

brugen af skærme, tablets og smartphones – Pete Kollbaum

arbejder i dag som forsker og underviser inden for kontaktlin-

ser på Indiana University, USA.

OPTOMETRIST THORKILD RASMUSSEN har i mange år haft

sin egen klinik i Skive, hvor han udelukkende arbejder med

synstræning, men også giver råd og vejledning om kostens

betydning for synet. Thorkild vil gøre op med nogle af de my-

ter, der er om kosttilskud og AMD, og give et indblik i hvordan

ernæring kan påvirke udviklingen af AMD.

FRA KENNEDY CENTRETS øjenafdeling har vi denne gang

hentet Joaquim Torner Jordana, optometrist MSc. Hans fore-

drag denne gang er om specialtilpasning af bløde kontaktlin-

ser og hybridlinser, og der vil blive vist cases fra klinikken.

6 | OPTIKEREN

F

DANSK OPTOMETRI O G KO NTAK TLIN S E KO N FE RE N C E 2 01 6

JOAQUIM TORNER JORDANA Optometrist, MSc

THORKILD R ASMUSSEN Optometrist

PETE KOLLBAUMOD PhD

DANSK OPTOMETRI &KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16

OPTIKEREN | 7

DANSK OPTOMETRI O G KO NTAK TLIN S E KO N FE RE N C E 2 01 6

Som noget nyt lancerer konferencen et fjerde spor, hvor sponsorer og udstillere præsenterer udvalgte emner. Det bliver korte

foredrag á 20 minutter, som bliver gentaget både lørdag og søndag. Læs mere om de forskellige foredrag på hjemmesiden.

Begge dage Kun lørdag Kun søndag

Medlem* 2.295,- kr. 1.445,- kr. 1.445,- kr.

Andre 3.095,- kr. 2.245,- kr. 2.245,- kr.

Studerende 595,- kr. 355,- kr. 355,- kr.

Festmiddag 595,- kr.

Medlem* = Medlem af Serviceforbundet - Urmagerme og Optikerne, Optikerforeningen, Norges Optikerforbund eller Optikerforbündet (Sverige).

Vi har en aftale med konferencehotellet om et antal væ-

relser til en fornuftig pris på 995,- kr. pr. nat. Bestilling skal

ske direkte til hotellet – brug link fra www. Optometrikon-

ference.dk under praktisk information og overnatning.

Der er flere muligheder for billigere overnatning i Aarhus,

se flere muligheder på Trivago.dk eller Hotels.com

Som ansat optometrist eller optiker har du mulighed for

at få dækket de fleste af dine omkostninger til konferen-

cen gennem Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Som

tidligere vil du kunne få dækket konferencegebyret sva-

rende til medlemspris, men i år er der også mulighed for

at få tilskud til overnatning og

transport – læs mere på

www.optikerneskompetence-

udviklingsfond.dk

OVERNATNING:

TILMELDING:

Tilmelding sker på konferencens hjemmeside: www.optometrikonference.dk, hvor Event appen også kan

downloades. Appen giver nem adgang til alle informationer om Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference,

hvilke foredrag deltageren har valgt og om foredragsholderne.

TID

09:00 - 09:50 Registrering og morgenmad samt udstilling

09:00 - 09:50 Velkomst

10:00 - 10:45 Plenum:Inter-professionel kommunikationHenvisning: Hvad skal med, og hvordan skriver jeg det?Hans Bleshøy, optometrist og Peter Fahmy, øjenlæge

10:50 - 11:35 Billeddannelse af øjets nethinde. ”Hvad kan man, og hvad kan man ikke”Toke Bek, professor dr. med.

11:35 - 12:05 Kaffepause samt udstilling

Sundhed Kontaktlinser Optometri Leverandører

12:05 - 12:50 Synsnedsættelse fra tårefilm til hjernebarkEn anatomisk gennemgang af, hvor årsagen til nedsat syn kan siddePeter Fahmy Øjenlæge

Basic fitting soft CLThe steep, the flat and the really nice.Caroline Christie, BSc(Hons), FCOptom, DipCLP, FIACLE, FBCLA, FEAOO, EAOO

Det vigtige lysHenrik Holton, optometrist

12:05-12:25Mediecolle

12:30-12:50Cooper VisionIntroduktion af Biofinity Ener-gys™

Martin Iversen

12:50 - 14:20 Frokost samt udstilling

14:20 - 15:05 Digital Eye FatigueSponsorforedragCooper VisionPete Kollbaum OD, PhD

Sclerallinser Komplikationer og troubleshootingVibeke Brandt

Ensrettede prismer Hvornår, hvorfor og hvordan.Ivan Nistedoptometrist

14:20-14:40Vision care

14:45-15:05Bausch & Lomb

15:15 - 16:00 Variationer over det normale øje Martin Vinten, øjenlæge

Impact of meibomian glands and mites on contact lens success Lyndon Jones, Professor

Konvergens-insufficiens Officiel optometrisk diagnose og be-handling i Danmark, 25-års jubilæumTorben Helstrup, optometrist

15:15-15:35Abbott

15:40-16:00LensAct

16:00 - 16:30 Kaffepause & udstilling

16:30 - 17:15 SynsfeltundersøgelseHenrik Holton

Specialtilpasning med bløde kontaktlinserJoaquim Torner, optometrist

Skærmbriller Nana Lannik, Optometrist

16:30-16:50Johnsson & Johnsson

16:55-17:15

17:15 - 17:25 Kort pause - skifte rum - strække ben - max 10 minutter

17:25 - 18:10 Optimusfinalisterne fremlægger, vinderen bliver offentliggjort, uddeling af blomster.

18:10 - 19:00 Drinks i udstillingsområdet

19:30 - 01:00 Festmiddag, uddeling af optimusprisen

PROGRAM LØRDAG DEN 29. OKTOBER

OPTIKEREN | 9

TID Sundhed Kontaktlinser Optometri Leverandører

08:30 - 09:30 Registrering og morgenmad samt udstilling

09:30 - 10:15 Tørre øjneSteffen Heegaard, øjenlæge

What drives comfortable contact lens wear?Peter Karvik

Visuel psykofysikFundamentet for vores kliniske arbejdeMarianne Ledet Maagaard

9:30-9:50Johnsson & Johnsson

9:55-10:15Abbott

10:25 - 11:10 Kosttilskud ved AMDFup eller fakta?Thorkild Rasmussen, optometrist

Getting comfortable with depositsLyndon Jones, professor

Side effects of Ophthalmic LensesAesthetics vs functionMartin Lingvall, optometrist

10:25-10:45Bausch & Lomb

10:50-11:10LensAct

11:10 - 11:40 Kaffepause samt udstilling

11:40 - 12:25 Glaukom - ikke bare et spørgsmål om intraokulært trykLars Bo Delkus, optometrist

SIHy - the only material for the future? Lyndon Jones, Professor

Undersøgelse af visus Marianne Ledet Maagaard, cand. Scient.

11:40-12:00Vision care

12:05-12:50Cooper VisionIntroduktion af Biofinity Energys™

Martin Iversen

12:25 - 13:40 Frokost og kaffe samt udstilling

13:40 - 14:25 Synets aldring Heidi Buchholt

Multifocal contact lens correction - opportunities and challengesPeter Karvik

Patientklager, - hetz eller kvalitetssikring?Susanne Richter

13:40-14:00Mediecolle

14:05-14:25

14:25 - 14:35 Kort pause - skifte rum - strække ben - max 10 minutter

14:35 - 15:35 Free Papers, Kandidat speciale, SO-Fonden. Husk 10 min. til afslutning/pænt farvel ses i 2017

PROGRAM SØNDAG DEN 30. OKTOBER

Glæd dig til en fantastisk weekend sammen med kolleger og studiekammerater.Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk

Optimus by Essilor Prisen er stiftet i 1986 på initiativ af Essilor

Danmark A/S og har til formål at fremme danske optometristu-

derendes interesse for videregående studier i optometriens

mange områder.

De tre bedste løsninger er udvalgt af et dommerpanel bestå-

ende af optometrist MPH Ivan Nisted, Danish College of Opto-

metry and Visual Science, optometrist FCOVD Torben Helstrup,

Københavns Private Synspleje Klinik, Rødovre og optometrist

MAEd Anette Ristorp, KEA København.

PRÆSENTATION AF VINDERARTIKLERNE

Du kan læse et resumé af artiklerne på de efterfølgende sider, og

du kan høre en kort præsentation af projekterne på konferen-

cen, inden det afsløres, hvem der har vundet Optimus by Essilor

Prisen 2016.

PRÆMIER

1.-præmie – kr. 10.000,- samt vandrepokalen udført af Eric Sinz

2.-præmie – kr. 7.500,-

3.-præmie – kr. 5.000,-


2O16

OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN

OPTIMUS BY ESSILOR 2016Essilor er igen med til at tilføre spænding på årets Optometri og Kontaktlinsekon-

ference. Årets prisvindere er fundet, og den indbyrdes placering offentliggøres på

konferencens første dag. Prisen uddeles hvert år til de studerende, der har præste-

ret de bedste løsninger til årets prisopgave.

AF BJARNE HANSEN

10 | OPTIKEREN

‹

Prævalens af vertikale dispariteter samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet/// AF IBEN LYKKE HANSEN, BRIAN HALLER OG STEPHAN OSTHER OPTIKERHØJSKOLEN, RANDERS.

En vertikal fori eller disparitet kan hur-

tigt give markante binokulære proble-

mer, såsom hovedpine, køresyge, kval-

me, diplopi, læseproblemer m.m., hvor

man nemt ville kunne korrigere disse

patienter med ganske få vertikale pris-

medioptrier.

Vi ville derfor finde prævalensen af

vertikale dispariteter ved hjælp af Modi-

ficeret Mallett test på Borish Near Card.

Herunder ville vi også undersøge, om

der skete en ændring af den verti-

kale disparitet ved korrektion af den

horisontale disparitet. Endvidere ville vi

undersøge, om fiksationsdisparitets-

testen burde standardiseres i syns-

undersøgelsen.

RESULTATER

Ved dataindsamlingens sluttidspunkt

udgjorde datasættets størrelse 226

patienter, både mænd og kvinder, i al-

deren 18-70 år. Heraf blev der fundet

horisontale dispariteter på 50 patienter,

vertikal disparitet på 1 patient. Endvide-

re havde 4 patienter både en horisontal

og vertikal disparitet. De sidste 171 pa-

tienter var ortho, da hverken horisontal

eller vertikal disparitet forekom.

Den vertikale disparitet lå fra 0,5 til

3 ∆ (prisme-dioptrier) for hver af de 5

patienter med en vertikal disparitet.

Fundet af patienter med en vertikal

disparitet udgør 2,21% af det samlede

antal patienter (med et 95%-sikker-

hedsinterval 0,00295 til 0,0413), hvilket

ses på figur 1.

Dog sker der, på trods af førnævnte,

en ændring af vores fire patienters ver-

Der er ikke statistisk signifikant forskel på den målte vertikale disparitet før og

efter korrektion af den horisontale disparitet, hvilket den parrede t-test påviser

med en p-værdi på p=0,0631 (figur 2).

Figur 2 – Parret t-test

Dog sker der, på trods af førnævnte, en ændring af vores fire patienters

vertikale disparitet. De fire patienters vertikale disparitet ligger mellem 0,5–3

Der er ikke statistisk sig-

nifikant forskel på den

målte vertikale disparitet

før og efter korrektion af

den horisontale disparitet,

hvilket den parrede t-test

påviser med en p-værdi på

p=0,0631 (figur 2).

Der er ikke statistisk signifikant forskel på den målte vertikale disparitet før og

efter korrektion af den horisontale disparitet, hvilket den parrede t-test påviser

med en p-værdi på p=0,0631 (figur 2).


Dog sker der, på trods af førnævnte, en ændring af vores fire patienters

vertikale disparitet. De fire patienters vertikale disparitet ligger mellem 0,5–3


tikale disparitet. De fire patienters verti-

kale disparitet ligger mellem 0,5–3 ∆

ved første måling. Alle fire patienters

vertikale disparitet falder henholdsvis

0,5 ∆ og 2 ∆ efter korrektion af den

horisontale disparitet.

Samtidig kan man se et fald af middelvær-

dien i den parrede t-test fra 1,5 til 0,25.

Alle fire patienter har en exo dispari-

tet på mellem 2 ∆ og 6 ∆

KONKLUSION

Inden vores undersøgelse forventede

vi at finde en prævalens for vertikale

dispariteter på mellem 7-25%, men den

har vist sig at være lavere. I vores studie

har vi fundet en prævalens på 2,21%.

Rutstein og Daum mente i 1998, at

prævalensen af vertikale forier sand-

synligvis lå mellem 7-25%. Imidlertid

erkendte de, at den præcise prævalens

var ukendt (Rutstein & Daum, 1998, p.

168).

Man kan diskutere, om vores præva-

lens er lavere, fordi vi ikke har

målt vores patienters fori, men



OPTIKEREN | 11 OPTIKEREN | 11

derimod deres associerede fori.

Dog har et tidligere studie, ba-

seret på 443 patienter, målt forskellen

på deres vertikale disparitet og fori og

ikke fundet nogen statistisk signifikant

forskel. Desuden er de kommet frem til

en prævalens af vertikale dispariteter på

24,4% (Damgaard T.F et al, 2015, p. 17).

Prævalensen af personer med ver-

tikale forier er stadig usikker, da vores

resultat ikke stemmer overens med an-

den litteratur og tidligere studier.

Der er derfor stadig brug for at for-

ske mere i ukorrigerede vertikale forier

og de symptomer, de kan forårsage.

Vores anden problemstilling var at

undersøge, om den vertikale disparitet

påvirkes ved korrektion af den horison-

tale disparitet. Vi forventede at kunne

se en sammenhæng mellem den ver-

tikale og horisontale disparitet, hvor

den vertikale disparitet enten ville blive

reduceret eller helt fjernet.

Den parrede t-test viser, at der in-

gen statistisk signifikant forskel er i for-

hold til før og efter målingen. Ser man

derimod på vores data over patienter

med vertikale og horisontale dispari-

teter, kan vi se, at der sker en målbar

ændring af den vertikale disparitet.

Den vertikale disparitet fjernes i tre til-

fælde og reduceres i ét tilfælde.

Vi mener, at manglende patienter

med en vertikal og horisontal dispa-

ritet er den primære årsag til, at der

ikke er en statistisk signifikant forskel.

På baggrund af dette har vi lavet en

beregning med det dobbelte antal

patienter (8 patienter) med identiske

datasæt (målinger før/efter). En ny par-

ret t-test (figur 4) giver en p-værdi på

p=0,00312, hvilket dermed viser stati-

stisk signifikant forskel på den vertikale

disparitet før og efter korrektion af den

horisontal disparitet. Middelværdien er

uændret, idet datasættene er identiske,

men blot fordoblet.

Da vi i vores resultater kan se, at

der sker en påvirkning af den verti-

kale disparitet ved korrektion af den

∆ ved første måling. Alle fire patienters vertikale disparitet falder henholdsvis

0,5 ∆ og 2 ∆ efter korrektion af den horisontale disparitet.

Samtidig kan man se et fald af middelværdien i den parrede t-test fra 1,5 til

0,25.

Alle fire patienter har en exo disparitet på mellem 2 ∆ og 6 ∆.

Konklusion: Inden vores undersøgelse forventede vi at finde en prævalens for vertikale

dispariteter på mellem 7-25%, men den har vist sig at være lavere. I vores

studie har vi fundet en prævalens på 2,21%.

Rutstein og Daum mente i 1998, at prævalensen af vertikale forier

sandsynligvis lå mellem 7-25%. Imidlertid erkendte de, at den præcise

prævalens var ukendt (Rutstein & Daum, 1998, p. 168).

Man kan diskutere, om vores prævalens er lavere, fordi vi ikke har målt vores

patienters fori, men derimod deres associerede fori. Dog har et tidligere studie,

baseret på 443 patienter, målt forskellen på deres vertikale disparitet og fori

og ikke fundet nogen statistisk signifikant forskel. Desuden er de kommet frem

til en prævalens af vertikale dispariteter på 24,4% (Damgaard T.F et al, 2015,

p. 17).

Figur 3 - Ændring af vertikal disparitet

horisontale disparitet, kunne det være

interessant at se, om den vertikale

disparitet ville påvirke den horisontale.

Desuden kunne det være spændende

at udvide studiet til at involvere verti-

kale og horisontale associerede forier

på både 40 cm og afstand for derefter

at sammenligne de to resultater med

henblik på at afklare, hvorvidt der er

forskel på prismestørrelsen.

Når vi ser en påvirkning af den ver-

tikale disparitet ved korrektion af den

horisontale disparitet i moderat størrel-

se, så kan man undre sig over, hvorfor

der ikke sker nogen påvirkning på det

vertikale system blandt patienterne

uden en vertikal disparitet. Dette kunne

derfor være spændende at udforske i

et senere studie.

Vores sidste problemstilling var at

Figur 4 - Parret t-test dobbelt datasæt

Da vi i vores resultater kan se, at der sker en påvirkning af den vertikale

disparitet ved korrektion af den horisontale disparitet, kunne det være

interessant at se, om den vertikale disparitet ville påvirke den horisontale.

Desuden kunne det være spændende at udvide studiet til at involvere vertikale

og horisontale associerede forier på både 40 cm og afstand for derefter at

sammenligne de to resultater med henblik på at afklare, hvorvidt der er forskel

på prismestørrelsen.

Når vi ser en påvirkning af den vertikale disparitet ved korrektion af den

horisontale disparitet i moderat størrelse, så kan man undre sig over, hvorfor

der ikke sker nogen påvirkning på det vertikale system blandt patienterne

uden en vertikal disparitet. Dette kunne derfor være spændende at udforske i

et senere studie.

Vores sidste problemstilling var at undersøge, om fiksationsdisparitets-testen

burde standardiseres i synsundersøgelse. Dette har vi dog ikke fundet belæg

for ud fra vores projekt. Man bør dog tage den i brug, hvis man har en

mistanke om en vertikal problemstilling ud fra den problemorienterede

synsundersøgelse.

Referencer:

undersøge, om fiksationsdisparitets-

testen burde standardiseres i syns-

undersøgelse. Dette har vi dog ikke

fundet belæg for ud fra vores projekt.

Man bør dog tage den i brug, hvis man

har en mistanke om en vertikal pro-

blemstilling ud fra den problem-

orienterede synsundersøgelse.

‹


2O16

Referencer:

Damgaard, T. F., Ladekarl, S. M., Petersen-We-

stergaard, P. K., Stopperup, R. 2015, “Et tvær-

snitsstudie om prævalens, symptomhyppighed

og korrektion, baseret på vertikale forier, målt

med prismeneutraliserende covertest og fiksa-

tionsdisparitet” – Bachelorprojekt, Optikerhøj-

skolen pp. 17-25.

Rutstein, R.P., Daum, K.M. 1998. “Anomalies of

Binocular Vision: Diagnosis & Management”. 1st

edition, Mosby, pp. 147-174.

O

12 | OPTIKEREN

IF 93

66

Optikeren_0816_full.indd 1 09/08/16 15:51

14 | OPTIKEREN

INTRODUKTION

Computeren er blevet en stor del af

det moderne arbejdsmiljø, men kom-

mer ikke uden sundhedsmæssige pro-

blemer. En række studier viser, at 75-

90% af computerbrugere har visuelle

gener1.

Computer Vision Syndrome (CVS)

er en samlet betegnelse for de visu-

elle problemer, der kan komme ved

skærmarbejde. CVS’s symptombillede

er oprindeligt defineret af American

Optometric Association, som værende

astenopi, hovedpine, sløret syn, tørre

øjne og nakke/skulder -smerter. CVS

er traditionelt forsøgt behandlet med

optisk korrektion, visuel træning og det

mere videnskabeligt forsømte område

– visuel hygiejne. Visuel hygiejne er et

begreb benyttet af Birnbaum, der dæk-

ker over pleje af det visuelle system

ved hjælp af gode vaner og korrekt

indstillet arbejdsmiljø2.

Projektets formål:

1. Hvordan kan man med fokus på vi-

suel hygiejne mindske symptomer-

ne på CVS ud fra en vejledning, der

er udledt af litteraturen?

2. Hvilken påvirkning har vejledning på

CVS-symptomer?

3. Hvordan vil en sådan vejledning

kunne påvirke medarbejdere og op-

tometristers arbejde i fremtiden?

Gennem litteratursøgningen har vi

identificeret fem dele af det visuelle

system, som bliver særligt påvirket ved

skærmarbejde. Ud fra dette er der la-

vet en vejledning i visuel hygiejne til at

mindske symptomerne på CVS.

1. DET YDRE ØJE OG TØRHED

Et normalt afslappet øje vil i gennem-

snit have et blotlagt overfladeareal

på 2,2 cm2. Ved skærmarbejde stiger

overfladearealet til 2,3 cm2. Overflade-

arealet mindskes ved nedadrettet blik,

f.eks. ved læsning af en bog, hvor kun

1,2 cm2 af øjet er blotlagt. Den øgede

øjenspalte ved skærmarbejde, fører til

øget fordampning af tårevæsken, og

dermed øger man risikoen for tørt øje1.

Ved nedadrettet blik derimod mindsker

man fordampning af tårefilmen og

mindsker risikoen for tørt øje.

At skærmarbejde ændrer på øjets

blinkefrekvens er alment accepteret,

og at man her blinker mindre end nor-

malt. 2 studier målte, at blinkefrekven-

sen normalt er 22 og 18,4 blink pr.

minut, men som falder til henholdsvis

7 og 3,6 blink pr. minut ved skærm-

arbejde1.

På baggrund af litteraturen udleder

vi: At vi ikke kan ændre på tåreproduk-

tionen, og at ændringer af blinkekvali-

teten kræver et træningsprogram. Men

ved et nedadrettet blik kan vi mindske

overfladefordampningen, som medvir-

ker til et tørt øje.

2. EKSTRAOKULÆRE MUSKLER OG

VERGENSSYSTEMET

Skeffington mener, at øjnene evolu-

tionært ikke er lavet til at opretholde

nærarbejde over længere tid2. Især

belastning af m. rectus medialis, hvis

hovedeffekt er adduktion, kan bidrage

til yderligere CVS. Dette leder tanken

hen på, at det at rykke skærmen læn-

gere væk for at konvergere mindre kan

mindske gener ved skærmarbejde.

For at undgå at udtrætte vergens-

systemet er det interessant at kigge på,

hvor afslapningspunktet for vergensen

ligger. Dette kan måles i mørke, såkaldt

dark-vergens, og giver et estimat for,

hvor den enkeltes afslapningspunkt for

vergensen ligger. Owens og Wolf-Kelly

rapporterede i 1987 den gennemsnit-

lige dark-vergens til 120 cm. Et andet

studie med Jaschinksi-Kruza viser, at

der opnås større komfort på 100 cm

sammenlignet med 50 cm3.

Forskellige studier har vist, at ud

over arbejdsafstanden er øjets vinkel til

computerskærmen en vigtig faktor for

forekomsten af astenopi. Taptagaporn

et al. og Quaranta et al. anbefaler, at

man skal se ned på computerskær-

men4. Studier kommer med forskellige

bud på hvilken vinkel til skærmen, der

kan mindske CVS, da det er med til at

minimere både visuelle og muskelbe-

lastninger i forbindelse med brug af

computer. Vinklerne er 15, 10-17,5, og

15-20 grader1, 5, 6.


vi: At en øget arbejdsafstand samt at

have computerskærmen ca. 10 til 20

grader under øjenhøjde er med til at

mindske CVS. Afstanden til skær-

men kan ikke blive for høj i for-


Computer Vision Syndrome og Visuel Hygiejne - et interventionsstudie /// AF CARINA TOFTELUND, KATHRINE SKOVGAARD BACH0G JONAS MILO PLUM, OPTIKERHØJSKOLEN

VEJLEDER: IVAN NISTED


‹

VANDINDHOLD (%)

33%

>80%† >80%†

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™

Vi præsenterer DAILIES TOTAL1® Multifocal kontaktlinser —

DERFOR har du NU endnu flere muligheder for at korrigere presbyopi

†Baseret på laboratoriemålinger af ubrugte kontaktlinser. *Baseret på DAILIES TOTAL1® sfæriske kontaktlinser sammenlignet med brugerens sædvanlige kontaktlinser.Referencer: 1. Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35(Supp 1):e14. 2. Alcon data on file, 2015. 3. Angelini T, Nixon R, Dunn A, et al. Viscoelasticity and mesh-size at the surface of hydrogels characterized with microrheology. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2013;54:E-abstract 500. 4. Perez-Gomez, I; Giles, T. European survey of contact

lens wearers and eye care professionals on satisfaction with a new water gradient daily disposable contact lens. Clin Optom. 2014;6:17-23.

Verdens første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold, som er udviklet til presbyopiske kontaktlinsebrugeres aldrende øjne.

Enestående komfort3

Enestående teknologi med gradueret vandindhold, reducerer øjentørhed sidst på dagen4*

Synskorrektion med glidende overgangPrecision Profile™ Design er udviklet til at give et skarpt syn uden synsnedsættelser2

+

KORT AFSTAND

MELLEMLANG AFSTAND

TEKNOLOGI MED GRADUERET VANDINDHOLD1

LANG AFSTAND

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.© 2016 Novartis AG ALVC/DD/DT1MF/TA/1604

NYHED

81283 DT1 Multifocal Trade Ad_DK_V3.indd 1 09/08/16 11:21

hold til de ekstraokulære øjenmuskler,

men 100 cm er et realistisk bud på en

opnåelig arbejdsafstand.

3. INTRAOKULÆRE MUSKLER OG

AKKOMMODATIONEN

Ligesom vergensen har akkommodatio-

nen et afslapningspunkt. Et studie fandt

i 1984, at gennemsnittet for akkom-

modationsafslapningspunktet for unge

lå på 80 cm og steg med alderen7. Et

studie af Jascinski-Kruza fra 1988 viste,

at det bidrog til øjentræthed, hvis for-

søgspersoner havde skærmen tættere

på end deres afslapningspunkt. Dertil

påviste de, at forsøgspersonerne kun

får mere gavn af at have en længere

arbejdsafstand end deres afslapnings-

punkt. Forsøgspersoner med et afslap-

ningspunkt på 50 cm havde større visu-

el belastning ved at have en afstand til

computeren på 50 cm end på 100 cm.

De, som havde et afslapningspunkt på

>50 cm væk, havde endnu større gener

ved at have computeren på en afstand

af 50 cm. Dertil fik forsøgsdeltagerne

stillet spørgsmålet, om de følte, at af-

standen til skærmen var for lille eller for

stor. Ingen svarede, at arbejdsafstanden

på 100 cm hverken var for lille eller for

stor7.

Vinklen på synet har også indflydel-

se på akkommodationsamplituden. Et

forsøg på 50 presbyope viste, at de

kunne akkommodere 25,5% mere ved

at sænke blikket 25 grader8.


vi: At i forhold til akkommodationen vil

alle uafhængig af akkommodationsaf-

slapningspunktet have glæde af at få

skærmen længere væk, og gerne om-

kring de 100 cm. Vinklen på synet har

også en effekt, og her vil omkring 20

grader være at foretrække i forhold til

skærmbrug.

4. RETINA OG LYSFORHOLD

Belysning er en af de største faktorer i

arbejdsmiljøet, som forårsager visuelt

ubehag for computerbrugere. Visuelt

ubehag opstår, fordi lyset rammer reti-

na uhensigtsmæssigt i forhold til lys-

mængde, lysfordeling og lyskvalitet.


vi: At lysmængden skal være mellem

200 til 300 lux, og lysfordelingen skal

være, så skær/genskær fjernes, da det-

te mindsker symptomerne på CVS. Af

økonomiske og praktiske årsager vil vi

ikke vejlede om at skifte lyskilder i form

af nye pærer, lamper og lignende. Vej-

ledningen om godt lys må ske ved æn-

dringer af de gældende faciliteter på

arbejdspladsen.

5. DET SAMLEDE OKULÆRE SYSTEM

OG PAUSER

Alle ved, at det er vigtigt med pauser,

og at de påvirker hele det okulære sy-

stem.

Frekvensen af pauser er vigtig. The

National Institute of Occupational Sa-

fety and Health har i et forsøg udledt, at

korte, hyppige pauser giver færre gener

samt øger effektiviteten, sammenlignet

med den historiske 15-minutters pause

om formiddagen og eftermiddagen. Ved

at holde hyppigere pauser giver man ak-

kommodationen mulighed for at slappe

af og genskabe sig selv, og dermed hin-

drer man de okulære gener9. Det er vig-

tigt at rejse sig og gå væk fra sit arbejds-

miljø for at sikre, at pausen ikke bliver

brugt på Facebook og lignende.

American Optometric Association

anbefaler 20-20-20 reglen, på en-

gelsk: 20 minutes – 20 feet – 20 se-

conds, hvilket betyder en pause hvert

20. minut, hvor der fokuseres på noget

mere end 20 fod væk (6 meter) i 20

sekunder10.


vi: At for at minimere symptomer på


2O16

Øg dine øjnes velværeDe 4 hurtige

Øg afstandenSkærm skal sålangt væk fraøjnene som

skriftstørrelse,fysiske

omgivelser ogarme tillader det

Kig nedad!Skærmen skal

være underøjnene, hvilket

sikrer nedad rettet blik,

nårder ses på skærmen

Godt lysSørg for rigeliglys, men ikke

skær/genskær

20-20-20!Rejs dig hvert 20.

minut og væreskærmfri

minimum 20sekunder, mensder ses langt, ca.6 meter (20 fod)

Figur 1:

Vejledningen forsøgsperso-

nerne har modtaget.

‹

16 | OPTIKEREN

CVS er det vigtigt med hyppige pau-

ser, hvor patienten rejser sig. Der er

ikke lavet studier på 20-20-20 reglen,

men vi vælger denne som anbefaling,

da den er anerkendt, nem at huske og

lever op til kravet om flere hyppige

pauser.

VEJLEDNING, INTERVENTION OG

UDFØRELSE

Inden for hvert af de fem identifice-

rede dele af det visuelle system har vi

igennem litteraturen fundet frem til

forskellige metoder, der kan lindre de

tilhørende okulære gener. Dem har vi

sammenfattet til en vejledning med

fire punkter (se figur 1).

Vejledningen blev afprøvet i praksis

blandt medarbejdere på Gentofte og

Frederiksberg Rådhus. 43 medarbej-

dere besvarede først et spørgeskema

om arbejdsmiljø, et CISS-skema og et

OSDI-skema. Både Convergence In-

sufficiency Symptom Survey (CISS) og

Ocular Surface Disease Index (OSDI)

er begge validerede og kvantitati-

ve spørgeskemaer, som bruges til at

diagnosticere henholdsvis konvergens

insufficiens og tørre øjne. Efter dette

blev de instrueret i visuel hygiejne efter

vejledningen. 14 dage efter interventi-

onen svarede deltagerne på et opføl-

gende spørgeskema, der som spør-

geskema 1 også indeholdt spørgsmål

om arbejdsmiljø, et CISS-skema og et

OSDI-skema, herefter en egen-evalu-

ering af compliance.

RESULTATER

Ocular Surface Disease Index (OSDI)

havde en statistisk signifikant frem-

gang med en p-værdi på 0,0047.

OSDI havde en samlet fremgang på

21%. CISS havde et lille fald på 6% og

er ikke signifikant. Derfor er der kun en

tendens for en fremgang.

OVERVEJELSER OM RESULTATER

Artiklerne, som er udvalgt som funda-

ment for vejledning, er alle evidens-

baserede. Dette projekts vejledning

bygger på en sammenfatning af disse

enkelte vejledningspunkter, som alle

har kunnet levere statistiske signifikan-

te forbedringer af CVS. I modsætning

til litteraturen har vores undersøgelse,

især hvad angår CISS, ikke kunnet le-

vere lige så signifikante forbedringer

af CVS. Ud fra vores pilotprojekt må

derfor kunne udledes, at vejlednings-

punkterne enten virker bedre isoleret

end samlet, eller at pilotprojektet ikke

var omfattende nok.

For at kunne påvise, hvad årsagen

til de manglende resultater i

CISS-skemaet er, ville det være


Figur 2:

På søjledia-

grammet ses

antal point på

y-aksen og

spørgsmål på

x-aksen. Over

hver søjle står

det gennem-

snitlige antal

point, der blev

opnået ved det

spørgsmål. Det-

te er et eksem-

pel/udsnit af

besvarelser på

OSDI.

OPTIKEREN | 17

‹

nødvendigt at lave pilotprojektet i større

skala. Her menes med flere forsøgsper-

soner og mere kontrol med deltagerne

igennem forsøget.

INDVIRKNINGER PÅ

OPTOMETRISTERS PRAKSIS

Den manglende komfort ved skærm-

arbejde er et overset område fra såvel

medarbejdere, ledere og optometrister.

70% af de adspurgte medarbejdere fra

Frederiksberg og Gentofte Rådhus er

ikke blevet tilset af fagligt relevante per-

soner (se figur 3). Dette tal viser tydeligt,

at der stadig er en stor mangel på om-

rådet. Prioriteringen, som vi har oplevet

det, ligger i stedet på hæve- /sænkebor-

de og stole, lamper med diffus belysning

og lignende, men lidt eller ingen vejled-

ning i brug af remedierne.

Da det er hurtigt at rådgive efter

vejledningen, ville det i fremtiden kun-

ne indgå i den rådgivning, der allerede

foregår omkring skærmarbejde, hvor fo-

kus på nuværende tidspunkt ligger mere

på skeletmuskulaturen og optik. Lige-

ledes vil det være et supplement til den

behandling, optometristerne allerede

yder i forvejen i form af skærmbriller.

Figur 3. Andel, der er blevet tilset af en

ergoterapeut, fysioterapeut eller opto-

metrist.


2O16

PERSPEKTIVERING

Det ville være interessant at se et pro-

jekt, der kombinerer visuel træning og

visuel hygiejne til at behandle CVS. Her

tænkes på traditionel synstræning af

motilitet, vergenser, akkommodation og

antisuppression. Ligeledes ville det være

interessant at kigge på den omvendte

situation, hvor en patient med sam-

synsanomalier bliver behandlet med en

kombination af visuel træning og visuel

hygiejne. Ved synstræning fokuseres

hovedsageligt på at styrke systemet for

at undgå problemer i situationer, der

belaster systemet. Det vil derfor være

gavnligt at få patienter til at følge basale

instrukser for at pleje det visuelle system

og derved imødekomme unødvendig

belastning.

Computeren som redskab er mere

og mere del af børn og unges hverdag,

både ved skolearbejde og fritidsinte-

resser11. En undersøgelse af forekom-

sten af CVS blandt børn er derfor ble-

vet mere relevant end tidligere. Visuel

hygiejne drejer sig hovedsageligt om

at tillægge sig gode vaner. Det vil der-

for være en fordel at tillægge sig disse

vaner tidligt i livet, på linje med vaner

som daglig tandbørstning. Derfor vil

præventivt arbejde være at foretræk-

ke frem for symptombehandling af

skolebørn med CVS-relaterede klager.

Målet ville være at undgå CVS, så det

ikke bliver en negativ barriere i barnets

indlæring.

KONKLUSION

Samlet var der i forsøget en statistisk

signifikant fremgang i OSDI-skemaet på

21%. I CISS-skemaet var der en tendens

til, at vejledningen hjalp på CVS-symp-

tomer. Vi kan konkludere, at visuel

hygiejne hjælper til at mindske gener

ved CVS, men for at kende til det kor-

rekte omfang af effekten, kræver det at

blive udført i et større og mere kontrol-

leret studie.

Ifølge litteraturen har 75-90% CVS

klager, og kun 30,2% på disse arbejds-

pladser var blevet vejledt i forvejen om

deres kontormiljø. Deraf kan vi konklu-

dere, at det er et overset område, som

kræver et skærpet fokus fra optometri-

ster i fremtiden.

Hele opgaven kan læses på link: goo.gl/

GP0ZpY

Referenceliste

1: Anshel, J, 2005, Visual Ergonomic, 1. edition,

Taylor & Francis Group.

2: Birnbaum, M., 1993, Optometric Manage-

ment of nearpoint vision disorders, 1. edition,

Butterworth Heinemann.

3: Sheedy, J., 2003, Diagnosing and treating

computer-related vision problems, 1. edition,

Butterworth Heinemann.

4: Bhanderi, D., Choudhary, S. & Doshi, V. G.,

2008, A community-based study of asthen-

opia in computer operators, Indian Journal

of Opthalmology, vol. 56, no. 1.

5: Yan, Z. et al., 2008, Computer vision syndro-

me: A Widely spreading but largely unknown

epidemic among computer users, Compu-

ters in Human Behavior, vol. 24, no. 5.

6: Rosefield, M., 2011, Computer vision syndro-

me: A review of ocular causes and potential

treatments, Opthalmic & physiological op-

tics, vol. 31, no. 5.

7: Ankrum, D. R., 2015, New Visuel Conside-

rations At Computer Workstations, http://

www.allscan.ca/ergo/vangle2.htm, Updated

unknown, Cited 11/12-2015, Ref Type: Elec-

tronic Citation.

8: Ripple, P. H., 1952, Variation of Accommoda-

tion in Vertical Directions of Gaze, American

Journal of Ophthalmology (tidsskriftkopi).

9: Blehm, C. et al., 2005, Computer vision syn-

drome: A review, Survey of Ophthalmology,

vol 50, no. 3.

10: American Optometric Association 2012

http://www.aoa.org/newsroom/the-21st-

century-eye-three-ways-to-protect-your-

vision?sso=y, Updated 21/01-2012, Cited

28/01-2016, Ref Type: Electronic Citation.

11: Alam, A. K. M S., 2009, Computer Vision

Syndrome, The Orion Medical Journal, vol.

32, no. 3.

O

18 | OPTIKEREN

Lad kunderne opleve deres brilleglas, før de køber dem.Ved hjælp af kundernes faktiske ordinerede styrke giver Hoya Vision Simulator dig mulighed for at vise en meget præcis AR/VR*-gengivelse af de optiske virkninger af forskellige glasdesigns og overfladebehandlinger. Hoya Vision Simulator udvisker grænserne imellem den virtuelle og den individuelle virkelighed og giver dine kunder mulighed for at træffe de valg der fungerer bedst for dem, således at de kan forbedre deres syn. (*AR= Augmented Reality, VR = Virtual Reality)

Oplevteknologien

www.hoya-vision-simulator.com


Klinisk undersøgelse af fiskeolie og krill-olies indvirkning på optagelsen af lutein og zeaxanthin i pigmentlaget i macula/// AF SABINE NIEMANN LILLESØ


Aldersrelateret maculadegeneration

(AMD) er den hyppigste årsag til svær

synsnedsættelse i Danmark hos perso-

ner fra 50 år og opefter. Cirka 80.000

danskere har i større eller mindre grad

synsnedsættelse som følge af syg-

dommen. AMD er ansvarlig for 90% af

alle registrerede patienter med alvor-

ligt synstab, og det er den hyppigste

årsag til social blindhed i Danmark.

Sygdommen rammer mange menne-

sker, og da sygdommen er aldersre-

lateret, er det et stigende problem, da

befolkningen bliver ældre og ældre.

Flere studier peger på, at macula

pigment, lutein og zeaxanthin kan

spille en rolle i forhold til at reducere

udviklingen og progressionen af AMD.

Der findes flere forskellige kosttilskud

på markedet, som indeholder lutein

og zeaxanthin. Et af dem er Ophtamin,

som også indeholder fiskeolie, vita-

miner og mineraler. Der er forskel på

optagelsen af fiskeolier, og ud fra et

klinisk studie konkluderes det, at hvis

lutein indtages sammen med krill-olie,

øges optaget af lutein med otte gange

i forhold til, hvis lutein indtages i ren

form. Derfor kan det være interessant

at undersøge, om der er forskel på

optagelsen af lutein og zeaxanthin i

kombination med traditionel fiskeolie

eller i kombination med krill-olie.

PROBLEMFORMULERING

Er der forskel på optagelsen af lutein

og zeaxanthin, når det kombineres en-

ten med krill-olie eller med fiskeolie?

Og sker optagelsen af lutein og zea-

xanthin hurtigere i kombination med

krill-olie end med fiskeolie?

METODE

Undersøgelsen er foretaget ved gen-

nemførelse at et klinisk, kvantitativt fol-

low-up studie af fiskeolie og krill-olies

indvirkning på optagelsen af lutein og

zeaxanthin i macula. 60 personer på

55 år eller derover medvirkede i under-

søgelsen. Testpersonerne var tilfældigt

fordelt i to grupper med 30 personer i

hver gruppe.

De to testgrupper indtog to for-

skellige kosttilskud med lutein og zea-

xanthin. Der er taget udgangspunkt i

et eksisterende kosttilskud, ophtamin,

som indeholder traditionel fiskeolie,

lutein, zeaxanthin, vitaminer og mine-

raler. Ud fra dette tilskud er der pro-

duceret et lignende kosttilskud, men

hvor den traditionelle fiskeolie er er-

stattet med krill-olie. Testgruppe 1 fik

således et kosttilskud med fiskeolie,

og testgruppe 2 fik et kosttilskud med

krill-olie.

Undersøgelsen er foretaget over en

periode på fire måneder for hver test-

gruppe. Testpersonerne fik målt den

optiske densitet af macula pigment

(MPOD) ved hjælp af macula pigment

screener, MPS II. Målemetoden er

baseret på heterochromatic flimmer

fotometri.

Testpersonerne blev målt tre gange,

ved opstart og efter henholdsvis 2 og

4 måneder. Ændringerne i MPOD vær-

dierne er analyseret ved hjælp af parret

og u-parret t-test, og derudover er der

beregnet gennemsnitlig stigning i pro-

cent af MPOD værdierne.

RESULTATER

Målinger viser, at der i gennemsnit over

tid sker en stigning i MPOD-værdierne

ved testpersonerne både i testgruppe

1, som fik kosttilskud med traditionel

fiskeolie, og i testgruppe 2, som fik kost-

tilskud med krill-olie. Nedenstående

20 | OPTIKEREN

graf viser den gennemsnitlige stigning af

MPOD-værdierne for de to grupper for

både højre øje og venstre øje ved første

måling, anden måling efter to måneder

og tredje måling efter fire måneder.

Målingerne viser, at der er en sig-

nifikant forskel i MPOD-værdierne

efter fire måneders tilskud, både for

testgruppe 1 (p = 0,0012) og testgrup-

pe 2 (p = 0,00000000144), og der

ses en signifikant forskel i stigningen i

MPOD-værdierne i de to grupper i for-

hold til hinanden (p = 0,0029).

Den gennemsnitlige procentvise

stigning i MPOD-værdierne efter fire

måneders tilskud er 7% i testgruppe 1

og 20,5% i testgruppe 2. Efter to måne-

ders tilskud ses der ikke en signifikant

forskel i stigningen i MPOD-værdierne i

de to grupper i forhold til hinanden (p =

0,3465), men der ses en signifikant for-

skel i MPOD værdierne i testgruppe 2

efter to måneders tilskud (p = 0,0164).

KONKLUSION

Ud fra undersøgelsesresultaterne er

der statistisk signifikant belæg for, at

optaget af lutein og zeaxanthin øges

over tid, og at der sker et større optag

af lutein og zeaxanthin i kombination

med krill-olie, end hvis lutein og zea-

xanthin kombineres med traditionel fi-

skeolie efter fire måneders tilskud.

Efter fire måneders tilskud er opta-

get af lutein og zeaxanthin steget med

20,5% i testgruppe 2, som fik tilskud

med krill-olie, og 7% i testgruppe 1,

som fik tilskud med fiskeolie.

Der er ikke signifikant belæg for, at

optaget af lutein og zeaxanthin sker

hurtigere i kombination med krill-olie

i forhold til fiskeolie efter to måneders

tilskud, men der ses en signifikant for-

skel i MPOD værdierne i testgruppe

2. Der ses en gennemsnitlig stigning i

MPOD-værdierne for begge grupper,

og optaget af lutein og zeaxanthin er

4% større i kombination med krill-olie

i forhold til kombination med fiskeolie

efter to måneders tilskud.

Ud fra dette konkluderes det, at

krill-olie øger optagelsen af lutein

og zeaxanthin i forhold til traditionel

fiskeolie.

Målingerne viser, at der er en signifikant forskel i MPOD-værdierne efter fire

måneders tilskud, både for testgruppe 1 (p = 0,0012) og testgruppe 2 (p =

0,00000000144), og der ses en signifikant forskel i stigningen i MPOD-

værdierne i de to grupper i forhold til hinanden (p = 0,0029).

Den gennemsnitlige procentvise stigning i MPOD-værdierne efter fire måneders

tilskud er 7% i testgruppe 1 og 20,5% i testgruppe 2. Efter to måneders

tilskud ses der ikke en signifikant forskel i stigningen i MPOD-værdierne i de to

grupper i forhold til hinanden (p = 0,3465), men der ses en signifikant forskel i

MPOD værdierne i testgruppe 2 efter to måneders tilskud (p = 0,0164).

Konklusion

Ud fra undersøgelsesresultaterne er der statistisk signifikant belæg for, at

optaget af lutein og zeaxanthin øges over tid, og at der sker et større optag af

lutein og zeaxanthin i kombination med krill-olie, end hvis lutein og zeaxanthin

kombineres med traditionel fiskeolie efter fire måneders tilskud.

Efter fire måneders tilskud er optaget af lutein og zeaxanthin steget med

20,5% i testgruppe 2, som fik tilskud med krill-olie, og 7% i testgruppe 1, som

fik tilskud med fiskeolie.

0,35 0,36 0,37 0,38 0,39 0,4

0,41 0,42 0,43 0,44 0,45 0,46 0,47 0,48

1. måling 2. måling 3. måling

MPO

D v

ærd

i

Gennemsnitlige stigning i MPOD værdierne

Gruppe 1 - Højre øje

Gruppe 1 - Venstre øje

Gruppe 2 - Højre øje

Gruppe 2 - Venstre øje

PERSPEKTIVERING

Der er endnu ikke nogen behand-

lingsform for tør AMD, derfor er det

væsentligt at se på, hvordan man

bedst muligt kan hjælpe de men-

nesker, som har tør AMD. Når man

kigger på luteins og zeaxanthins

egenskaber og dets evne til at sænke

udviklingen og progressionen af AMD,

er det væsentligt, at optaget af lutein

og zeaxanthin sker hurtigst og bedst

muligt for at give den bedst mulige

beskyttelse mod AMD, således risiko-

en for yderligere synstab nedsættes.

Viden fra denne undersøgelse

omkring, hvorledes optagelsen af

lutein og zeaxanthin øges ved at an-

vende krill-olie i stedet for traditionel

fiskeolie i kosttilskud med lutein og

zeaxanthin, giver anledning til at vur-

dere, hvorvidt det kan lade sig gøre

at producere bedre kosttilskud, hvor

patienterne opnår et bedre optag af

macula-pigment og derved får den

mest optimale beskyttelse i forhold til

AMD. O

OPTIKEREN | 21


2O16

LENSACT –

LensAct hjælper med at indsamle data fra de enkelte

patienter omkring, hvordan de oplever brugen af deres

eksisterende kontaktlinser eller de kontaktlinser, som de

har på prøve.

/// AF PERNILLE HARTON, PR-RÅDGIVER

ange patienter oplever,

at de ikke er fuldt ud

tilfredse med de kon-

taktlinser, som de får

hos egen optiker. År-

sagerne kan være mange, f.eks. sidder

linserne ikke helt, som de skal, synet

bliver ikke 100% forbedret, eller patien-

terne oplever, at de får røde eller tørre

øjne. Dette resulterer ofte i, at patien-

terne fravælger kontaktlinser til fordel

for briller. Ifølge The Vision Council er

det hele 69% af patienterne, der er util-

fredse, og 10% fravælger kontaktlinser-

ne helt hvert år i Danmark.

Problemet er ifølge grundlægger

af LensAct Thomas Agerholm, at når

optikeren spørger patienterne, om de

er tilfredse med deres kontaktlinser,

er de ofte rimeligt positive, fordi de

ikke er klar over, at linserne rent faktisk

kan blive endnu bedre ved at målrette

spørgsmålene på flere parametre for

herved at gøre patienterne så tilfredse

som overhovedet muligt. Dette resul-

terer ofte i, at patienterne holder op

med at bruge linserne, og derfor ser vi

så markant et dropout på kontaktlinse-

markedet. Dette kundesegment vender

som regel ikke tilbage, da de har fået en

overbevisning om, at kontaktlinser ikke

er noget for dem.

Ud over patienterne oplever opti-

keren også en frustration over ikke at

kunne imødekomme patientens behov,

og at et stort kundepotentiale og her-

med indtjening går tabt.

Thomas Agerholm, som har arbejdet

i kontaktlinse-branchen i mange år, har

været vidne til dette problem længe og

satte sig for at finde en løsning. Hvor-

dan kan optikeren spore sig mere ind

på patientens behov og derved fasthol-

de patienten som kontaktlinsebruger?

”Løsningen er at indsamle data fra

de enkelte patienter omkring, hvordan

de oplever brugen af deres eksisteren-

de kontaktlinser eller de kontaktlin-

ser, som de har på prøve. Optikeren/

butikken eller kæden får således også

adgang til en lang række værdifulde

statistikker, som kan bruges målrettet i

forhold til patienterne, og som endvi-

dere giver en indsigt i den overordnede

kundetilfredshed pr. produkt,” fortæller

Thomas Agerholm.

ET SYSTEM TIL AT FASTHOLDE KONTAKTLINSEBRUGERE

”Metoden er simpel og meget bru-

gervenlig. Patienten får udleveret

en iPad med nogle enkle spørgsmål

omkring syns- og bærekomfort samt

sundhed, som skal besvares, medens

patienten er i butikken. Svarene vil

umiddelbart kunne ses på et patient-

kort/dashboard således, at optikeren

hurtigt kan danne sig et overblik over,

hvor justeringerne skal ske. Bliver pa-

tienten og optikeren enige om, at der

skal prøves en ny linsetype, kan pa-

tienten downloade lensact appen, hvor

kundetilfredsheden bliver målt i prøve-

perioden, fortæller Christian Overgaard,

development director i LensAct.

Ved at implementere LensAct syste-

met vil optikeren opnå at mindske drop

out, øge kundetilfredsheden og ikke

mindst øge indtjeningen. Endvidere vil

implementering af systemet minimere

spildtid både for patienten og optikeren.

Systemet bliver i øjeblikket testet

i udvalgte butikker landet over og vil

blive præsenteret på Dansk Optome-

tri og Kontaktlinse Konference, hvor

deltagerne kan afprøve systemet og få

yderligere informa-

tioner om sy-

stemet.

22 | OPTIKEREN

M


2O16

PÅ DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016

HØR OM DET

LensAct

Udviklingsdirektør Christian Over-

gaard er ansvarlig for udarbejdel-

sen af kravspecifikationen samt

programmeringen af LensAct.

Christian studerer informationsvi-

denskab på Aarhus Universitet.

Christian stiftede i 2014 virksom-

heden CO Visuals og har arbejdet

med markedsføring for medicinal-

varefirmaer og klinikker indenfor

kontaktlinseindustrien.

Christian har haft hyppig kontakt

med optikere, butikschefer og le-

verandører og benytter denne for-

ståelse til at udarbejde LensAct, så

løsningen har et tilhørsforhold til

den virkelighed, patienter, optikere

og butiksejere befinder sig i.

CEO Thomas Agerholm er an-

svarlig for overordnet udvikling

af LensAct. Thomas har arbejdet i

kontaktlinsebranchen i mere end 7

år og har stor erfaring med de ud-

fordringer, branchen har.

Thomas har de sidste 5 år arbejdet

på løsninger på, hvordan der kan

laves virkningsfulde værktøjer til at

mindske dropout ” og dermed sikre

flere tilfredse kontaktlinsekunder.

Christian Overgaard

Thomas Agerholm

OPTIKEREN | 23


伀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀戀氀攀猀琀愀爀琀攀琀椀㈀　㈀愀瘀䨀漀渀䨀爀最攀渀猀攀渀漀最吀漀洀䘀氀攀洀洀椀渀最⸀䘀漀爀爀攀琀渀椀渀最猀椀搀攀攀渀瘀愀爀甀琀氀攀椀攀愀瘀瘀椀欀愀爀攀爀漀最爀攀欀爀甀琀琀攀爀椀渀最琀椀氀漀瀀琀椀欀攀爀戀爀愀渀猀樀攀渀椀一漀爀最攀⸀ 䐀攀琀瘀椀猀琀攀猀攀最愀琀戀攀栀漀瘀攀琀瘀愀爀猀琀漀爀琀漀最猀攀氀猀欀愀瀀攀琀攀爀椀搀愀最瘀攀氀攀琀愀戀氀攀爀琀洀攀搀㈀　漀瀀琀椀欀攀爀攀猀漀洀樀漀戀戀攀爀椀欀漀爀琀攀漀最氀愀渀最攀瘀椀欀愀爀椀愀琀攀爀椀一漀爀最攀漀最匀瘀攀爀椀最攀⸀ 䠀攀渀瘀攀渀搀攀氀猀攀渀攀昀爀愀匀瘀攀爀椀最攀栀愀爀欀漀洀洀攀琀甀琀攀渀猀瀀攀猀椀攀氀氀戀攀愀爀戀攀椀搀攀氀猀攀昀爀愀瘀爀猀椀搀攀⸀ 䐀攀琀最樀爀愀琀瘀椀猀愀琀猀攀爀愀欀琀椀瘀琀瀀搀攀琀猀瘀攀渀猀欀攀洀愀爀欀攀搀攀琀攀琀琀攀爀猀漀洀洀攀爀攀渀㈀　㘀⸀ 伀瀀瀀搀爀愀最猀洀攀渀最搀攀渀攀爀欀攀渀搀攀漀最瘀椀洀愀爀欀攀搀攀琀攀琀琀攀爀猀漀洀洀攀爀攀渀㈀　㘀⸀ 伀瀀瀀搀爀愀最猀洀攀渀最搀攀渀攀爀欀攀渀搀攀漀最瘀椀琀爀攀渀最攀爀昀氀攀爀攀漀瀀琀椀欀攀爀攀⸀ 一漀攀昀漀爀搀攀最㼀

倀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀椀渀最攀渀栀椀渀搀爀椀渀最

䔀爀搀甀猀攀渀椀漀爀ⴀ漀瀀琀椀欀攀爀猀漀洀欀甀渀渀攀琀攀渀欀攀搀攀最琀爀愀瀀瀀攀渀攀搀㼀䈀攀猀琀攀洀洀攀愀爀戀攀椀搀猀洀攀渀最搀攀渀猀攀氀瘀㼀䐀甀猀漀氀最琀攀欀愀渀猀欀樀攀戀甀琀椀欀欀攀渀昀漀爀渀漀攀渀爀猀椀搀攀渀Ⰰ 栀愀爀渀礀琀琀昀爀椀栀攀琀攀渀Ⰰ 洀攀渀猀愀瘀渀攀爀氀椀琀琀樀漀戀戀攀渀Ⰰ 戀爀愀渀猀樀攀渀漀最昀愀最攀琀㼀

䴀愀渀最攀栀愀爀攀爀昀愀爀琀愀琀搀攀琀欀愀渀瘀爀攀攀渀搀爀氀椀最椀搀攀ᤠ 漀最戀爀猀氀甀琀琀攀樀漀戀戀攀⸀ 䴀攀渀搀攀琀攀爀搀攀琀搀攀昀氀攀猀琀攀最樀爀⸀ 伀昀琀攀昀漀爀搀椀愀琀愀氀琀攀爀渀愀琀椀瘀攀爀椀欀欀攀昀椀渀渀攀猀⸀ 伀瘀攀爀猀欀爀椀昀琀攀渀琀椀氀氀漀琀瘀椀漀猀猀氀渀攀昀爀愀伀瀀琀椀欀攀爀攀渀渀爀㈀⸀ 嘀椀栀愀爀猀攀氀瘀昀氀最攀氀椀最漀最猀瀀渀椀渀最昀漀爀搀攀猀漀洀栀愀爀渀搀搀瀀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀Ⰰ 洀攀渀欀愀渀琀攀渀欀攀猀攀最樀漀戀戀攀渀漀攀椀最樀攀渀⸀

䄀氀搀攀爀攀爀椀渀最攀渀栀椀渀搀爀椀渀最栀瘀椀猀搀甀栀愀爀栀漀氀搀琀欀漀洀瀀攀琀愀渀猀攀渀瘀攀搀氀椀欀攀Ⰰ 昀漀爀琀猀愀琀琀攀爀渀礀猀最樀攀爀爀椀最瀀搀攀琀猀漀洀猀欀樀攀爀爀甀渀搀琀搀攀最Ⰰ 漀最䄀氀搀攀爀攀爀椀渀最攀渀栀椀渀搀爀椀渀最栀瘀椀猀搀甀栀愀爀栀漀氀搀琀欀漀洀瀀攀琀愀渀猀攀渀瘀攀搀氀椀欀攀Ⰰ 昀漀爀琀猀愀琀琀攀爀渀礀猀最樀攀爀爀椀最瀀搀攀琀猀漀洀猀欀樀攀爀爀甀渀搀琀搀攀最Ⰰ 漀最栀愀爀愀爀戀攀椀搀猀氀礀猀琀漀最攀渀最愀猀樀攀洀攀渀琀椀戀攀栀漀氀搀⸀ 一爀搀甀瘀椀氀愀爀戀攀椀搀攀漀最栀瘀漀爀洀礀攀戀攀猀琀攀洀洀攀爀搀甀猀攀氀瘀⸀吀愀欀漀渀琀愀欀琀洀攀搀㨀䴀攀爀攀琀栀攀䜀爀渀渀攀瘀椀欀Ⰰ 琀氀昀㨀㐀㜀㤀㐀㠀㜀㌀㌀㈀洀攀爀攀琀栀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀攀氀氀攀爀䈀攀渀琀攀䠀漀氀搀攀渀Ⰰ 琀氀昀㨀　㐀㜀㤀㔀　㜀㠀　㐀戀攀渀琀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀⸀渀漀猀昀爀搀甀栀爀攀洀攀爀漀洀樀漀戀戀攀渀Ⰰ洀甀氀椀最栀攀琀攀渀攀漀最戀攀琀椀渀最攀氀猀攀爀⸀

24 | OPTIKEREN


2O16

TRÆTTE ØJNE I EN DIGITAL TID ER ET KÆMPE PROBLEMVores øjne udfordres af pc’er, smartphones og tablet-pc'er. Mere end 60% af respondenterne

i en amerikansk undersøgelse oplever træthed i øjnene mere end én gang om ugen, og ifølge

amerikanske forskere får brugerne ikke den hjælp, de har brug for, på grund af manglende

dialog med deres optiker.

/// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION

BEHANDLING AF CVS

Computer Vision Syndrome (CVS) behandles og forebygges på følgende måde:

• Find dit "sweet spot", det vil sige der, hvor du ser optimalt. Vores øjne rettes

naturligt udad og nedad. For at understøtte dette kan du placere computer-

skærmen, så skærmens midtpunkt befinder sig 5 til 10 cm under øjenhøjde

og 50 til 70 cm fra øjnene.

• Juster belysningen. Sørg for, at du har god belysning, men placer computer-

skærmen og lyskilder, så du ikke blændes.

• Anvend antirefleksbehandlede skærme. Et antirefleksfilter, som kan sættes på

skærmen, kan mindske reflekser, når mulighederne for at påvirke omgivende

lyskilder er små eller ikke eksisterende.

• Hold pauser og blink ofte. For at undgå at anstrenge øjnene bør du hvile øj-

nene 15 minutter hver anden time, og lad øjnene skifte fokus ved at se dig

omkring i rummet hvert 20. minut. Når du blinker, genfugtes øjnene, hvilket

mindsker risikoen for at få tørre øjne.

Kilde: Cooper Vision

ores øjne er ikke byg-

get til at stirre på digi-

tale skærme hele da-

gen, men ikke desto

mindre bruger mange

af os computer, smartphones og tab-

lets i timevis hver dag. Resultatet for

mange af os er trætte og ømme øjne,

og selv hovedpine - alle symptomer på

digital belastning af øjnene. Generne er

forskellige fra person til person og kan

variere over tid.

De syns- og øjenproblemer, som

opstår på grund af for meget tid ved

computeren, kaldes med et samlet be-

greb for CVS (Computer Vision Syndro-

me) eller computerøjne. Men kært barn

har mange navne. I den medicinske

litteratur kaldes trætte øjne eller digital

øjentræthed for astenopi.

Astenopi er en betegnelse, der hen-

viser til en række symptomer, hvor

man føler ubehag, når man ser på

noget – ofte i længere tid ad gangen.

Selv om det ofte er smertefuldt, med-

fører anstrengelse af øjnene ikke per-

manente øjenskader. Symptomerne

kan være utydeligt syn, tørre og irrite-

rede øjne, øjentræthed, nakkesmerter

og hovedpine.

Astenopi er godt beskrevet i litte-

raturen, men dog i begrænset omfang

i sammenhæng med den stigende ud-

bredelse af digitale enheder. Derfor har

to amerikanske forskere ved Indiana

University School of Optometry, Dawn

V


TRÆTTE ØJNE I EN DIGITAL TID ER ET KÆMPE PROBLEM

Meyer og Pete Kollbaum, for nylig un-

dersøgt, hvor udbredt træthed i øjnene

egentlig er.

60% OPLEVER TRÆTHED I ØJNENE

MERE END ÉN GANG OM UGEN

609 respondenter i alderen 18-39 år,

der hverken bruger multifokale briller

eller formfaste linser, er blevet spurgt

om, hvor ofte de oplever træthed i

øjnene, der blev defineret som: ”Træt-

hed i øjnene er det fysiske ubehag, du

føler i dine øjne efter at have tilbragt

tid i løbet af dagen foran en digital

skærm, som f.eks. en computer eller

en smartphone”. Med udgangspunkt

i denne definition svarede mere end

en fjerdedel (27,5%) af de adspurgte,

at de oplever træthed i øjnene mindst

én gang om dagen, og mere end 60%

svarede, at de oplever det mere end

én gang om ugen. Kun 12% oplevede

træthed i øjnene mindre end én gang

om måneden.

HVAD KAN OPTIKEREN GØRE?

At der er en klar sammenhæng mellem

træthed i øjnene og brug af digitale

enheder, dokumenterer en 2016-un-

dersøgelse fra amerikanske The Visi-

on Council. Mere end 9 ud af 10 med

træthed i øjnene bruger således digi-

tale enheder i minimum to timer hver

dag. Set med optikerøjne er det be-

kymrende, at 90% ifølge undersøgelsen

ikke taler med deres optiker om, hvor-

dan de bruger digitale enheder. Der er

således meget, der taler for, at mange

undervurderer, hvor meget tid de rent

faktisk bruger f.eks. deres smartphone,

og hvilke risici det medfører for syns-

og øjenproblemer.

Ifølge undersøgelsen fra The Vision

Council er det også værd at bemær-

ke, at 27% ikke er klar over, at der rent

faktisk findes f.eks. specielle computer-

briller, der kan beskytte øjnene

mod digital belastning.

‹

Vores øjne er ikke bygget til at stirre på digitale skærme hele

dagen, men ikke desto mindre bruger mange af os compu-

ter, smartphones og tablets i timevis hver dag. Resultatet for

mange af os er trætte og ømme øjne, og selv hovedpine - alle

symptomer på digital belastning af øjnene.

OPTIKEREN | 25

PÅ DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016

HØR OM DET

26 | OPTIKEREN

Mange kæmper altså med symptomer

på træthed i øjnene i forskellig grad, og

alligevel er det de færreste kunder, der

giver udtryk for deres bekymringer og

symptomer, når de er hos deres optiker.

Optikeren spørger derfor Pete Kollbaum,

hvorfor det efter hans opfattelse er så

få patienter, der giver udtryk for deres

symptomer på træthed i øjnene over

for deres optiker.

”Det er der nok flere grunde til. Min

teori er, at patienterne tror, det er "nor-

malt", og/eller der ikke kan gøres noget

ved det. Jeg tror, det skyldes, at hvis vi

er vant til at se eller føle på en bestemt

måde, er det ikke før, vi oplever noget

andet, at vi indser, det kan være an-

derledes. For eksempel ved nærsynede

børn ikke, at det er meningen, at de skal

se bladene på træerne, indtil de får de-

res første par briller. Håbet er, at hvis vi

som øjenbehandlere specifikt spørger

ind til, hvad kunderne oplever, kan vi

hjælpe langt bedre, uanset hvilke pro-

blemer de har.”

HVORFOR IKKE MERE DIALOG?

Mange af de problemer, patienterne

oplever, kan altså løses ved bedre dia-

log. Men hvorfor er optikerne, efter

Pete Kollbaums opfattelse, ikke bedre til

at stille de rigtige spørgsmål?

”Det er et interessant spørgsmål. Jeg

er enig i, at det rent teoretisk er nemt,

men jeg tror, vi, inklusive mig selv, føler

os pressede på tiden, og så har vi en

naturlig tendens til at udføre en meget


2O16

35 %

13,5 %14 %

12 %

4 %

10 %

11 %

Mere end 1 x pr. uge

1 x dagligtMere end 1 x dagligt

Mindre end 1 x om måneden

1 x om måneden

2-3 x om måneden

1x om ugen

To amerikanske forskere, Dawn Meyer og Pete Kollbaum, har undersøgt, hvor udbredt

træthed i øjnene egentlig er. 27,5% oplever træthed i øjnene mindst én gang om dagen,

og mere end 60% svarede, at de oplever det mere end én gang om ugen. Kun 12% op-

levede træthed i øjnene mindre end én gang om måneden.

problem-fokuseret undersøgelse,

hvor vi koncentrerer os om at stille

ja/nej spørgsmål og spørge ind til de

problemer, patienten giver udtryk for,

og som vi ved, vi kan løse. Men ef-

terhånden som vores muligheder for

at hjælpe er blevet bedre, er der flere

og flere spørgsmål, vi bliver nødt til at

stille. Vi skal i højere grad bruge åbne

spørgsmål, som går ud over “if it ain’t

broke don’t fix it”-filosofien, som vi

har lært på Optikerskolen, så vi risi-

kerer at få en længere undersøgelse

og få flere

problemer,

vi skal løse.

F.eks. spør-

ge noget i

retning af:

”Føler du,

at dine øjne

og/eller

kontaktlin-

ser er kom-

fortable så lang tid i løbet af dagen,

som du ønsker?”

”Med hensyn til træthed i øjnene

tror jeg, vi først er ved at lære om år-

sager, virkninger, sammenhænge og

mulige behandlinger, og vi har brug for

at vide meget mere. Men måske har vi

nu for første gang nok viden til på en

logisk og systematisk måde at gøre no-

get ved de symptomer, vores patienter

oplever. Så forhåbentlig, mens vi alle

fortsætter med at lære mere om træt-

hed i øjnene, nye effektive produkter

bliver tilgængelige, og vi bliver dygtige-

re til at stille de rigtige spørgsmål, kan

vi måske løse problemer, som vores

patienter måske ikke var klar over, de

havde. Så selv om flere åbne spørgsmål

kan forlænge vores undersøgelser, og

vi kan komme til at skulle løse endnu

flere problemer for vores patienter, er

det samtidig en mulighed for at overgå

deres forventninger og forbedre deres

tilfredshed.”

Pete Kollbaum er lektor og prode-

kan for forskning samt direktør

for Borish Center for Ophthal-

mic Research ved Indiana

University School of Opto-

metry. Pete Kollbaum har

publiceret utallige artikler og

modtaget adskillige priser.

‹

O

OPTIKEREN | 27

Forum for Neurooptometrisk Synstræning har valgt at

lægge sit årsmøde i forbindelse med Optometri og Kon-

taktlinse Konferencen 2016, hvilket giver mulighed for at

opleve en weekend med mange aspekter inden for opto-

metrien.

På årsmødet kan du være med til at vælge de nye med-

lemmer af styregruppen og høre Susanne Stenbo Sonne

og Anne Preisler fortælle om deres vej gennem uddan-

nelsen til Fellowship of College of Optometrists in Visual

Development.

Torben Helstrup vil præsentere aktuelle emner, som

er blevet drøftet i Forum for Neurooptometrisk Synstræ-

nings lokalgruppe i København: Udviklingen af synssan-

sen og støttesanserne, vigtige egenskaber for det opto-

metriske apparat, top-down og buttom-up tankegangen

og træningsbehandling.

Forum for Neurooptometrisk Synstræning holder årsmøde fredag den 28. oktober 2016 kl. 12.45–18.00

på Radisson Blu i Aarhus.

WWW.OPTIKIT.DKDIN TOTALLEVERANDØR I NORDEN

PASSION FOR HØJ SERVICE, SUPPORT OG BRUGERVENLIGE IT-LØSNINGER

Vi ses på Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonferencen i Århus den 29-30. oktober 2016

VORES PASSION ER: • at give dig mere tid til kunderne• at opfylde kundernes behov for

booking 24 timer i døgnet.

• at sikre dine data ved virus og nedbrud• at tage ansvar for din backup• at automatisere til fornuftige priser

OptikIT Ann_200X148_0816.indd 1 10/08/16 09:57

ÅRSMØDET ER ÅBENT FOR ALLE MED INTERESSE FOR NEUROOPTOMETRI.

Kontakt Optikerforeningen for yderligere information.

Forum for Neurooptometrisk Synstræning er et

forum under Optikerforeningen. Formålet er at

fremme og styrke interessen for visuel terapi og at

opnå anerkendelse af arbejdet med visuel terapi.

Torben Helstrup Anne Preisler Susanne Stensbo

28 | OPTIKEREN

NYT FORÅR FOR MARIMEKKOI mere end 50 år har Marimekko været kendt som et designikon fra Finland. Nu lancerer

finnerne både solbriller og almindelige briller. Målet for damekollektionen er som, det hele

tiden har været for firmaet: At bringe glæde ind i hverdagen.

/// TEKST OG FOTO: DAG ØYVIND OLSEN, OVERSAT AF BJARNE HANSEN. ARTIKLEN ER BRAGT I DET NORSKE OPTIKEREN

er er sket meget, siden

ægteparret Armi og

Viljo Ratia udvikle-

de Marimekko om-

kring køkkenbordet i

1951, til den globaliserede

verden brandet er en del af i dag. Sel-

skabet blev drevet af idealister, som tog

store chancer, der lykkedes – selv om

Marimekko oplevede store problemer i

1980’erne og også før det.

Viljo Ratia startede Printex, et lille

tekstiltrykfirma i 1949, medens hu-

struen Armi var lidenskabeligt optaget

af design og produktion. Hun ønske-

de at lave modetøj i glade farver og

spændende mønstre – netop det, som

Marimekko blev kendt for. I første om-

gang var målet at lave et selskab, der

producerede alle typer klæder og til-

behør, og i 1951 så Marimekko dagens

lys. Året efter åbnede ægteparret den

første butik i den finske hovedstad.

De fik hurtigt opmærksomhed. Tøjet

skulle være løst og give bevægelses-

frihed. Sammen med et designteam

havde Armi ramt rigtigt. Tøjet fik stor

opmærksomhed uden for landets

grænser, og i 1960 købte Jacqueline

Kennedy syv Marimekko-kjoler. Den

amerikanske præsidentfrue blev foto-

graferet i kjolerne, og Marimekko blev

internationalt kendt som både et fæ-

nomen og en hel livsstil.

Selv om Viljo ikke ønskede, at Mari-

mekko skulle blive kendt for blomster-

mønstre, er det netop valmuen Unikko,

der er blevet signaturen for brandet.

Den dukker frem overalt, og i dag er,

den kendte Marimekko-valmue malet

på Finnairs fly.

Selv om der var turbulens i firma-

et både i 60’erne og 70’erne, var det

først efter at Armi Ratia døde i 1979 i

en alder af 67 år, at firmaet revnede.

Ingen kunne åbenbart udfylde skoene

efter den visionære og kre-

ative grundlægger. Firmaet

kom først på banen igen i

1990’erne med nye ejere,

frisk kapital og nye de-

signere. I 2008 oplevede

Marimekko et boom, som

har gjort firmaet mere kendt

end nogensinde. Der er blevet lanceret

nye produkter i en lind strøm,

alt fra glas og bestik til lamper

og nu briller.

Et år før sin død formule-

rede Armi Ratia sin vision for

firmaet således: ”At være til

stede i folks hverdag og få vores

hemmelige drømme til at gå i opfyl-

delse. Hverken mere eller mindre.”

Hvad kendetegner så den nye bril-

lekollektion? Vil den blive ikonisk? Det

bærende i mange af

brillerne er far-

verigdommen

kombineret

med varemær-

ket med meget

synlige mønstre

og kreative

kontraster.

Producenten

Mondottia og Marimekko

beskriver det selv som livsglæde.

D

O

FIRMAPROFIL

OPTIKEREN | 29

Gitte begyndte på optikeruddannelsen i 2002, efter at hun havde fået tilbudt et studenterjob i butikken i Holstebro. Hendes ønske om at være en del af Louis Nielsen blev ikke bare opfyldt. Det viste sig også, at hun havde særlige evner for optikerfaget. Da hun afsluttede uddannelsen, modtog hun nemlig Optimusprisen for optikstuderende. ”Det var en dejlig anerkendelse af alt det hårde arbejde! Og min fornemmelse angående Louis Nielsen var rigtig: Det er et virkelig godt sted at arbejde.”

“Før Louis Nielsen kom ind på markedet, var briller temmelig dyre. En del mennesker besøgte ikke en optiker i over 10 år, fordi de syntes, det var for dyrt. Så da Louis Nielsen gik ind på markedet, kunne de endelig købe kvalitetsbriller til en overkommelig pris og dermed få et bedre syn! Det koncept tiltalte mig rigtigt meget.”

Fokus på medarbejdere og kunderGitte havde været optiker i butikken i Holstebro i mange år, da hun blev ejer af begge butikker i Holstebro. Efter fire år har

hun for nylig taget en ny udfordring op, idet hun har overtaget den meget mindre butik i Thisted. ”Det er skønt, at jeg nu efter at have løbet frem og tilbage mellem to butikker kan have fuldt fokus på én butik. Det betyder, at jeg har mere tid til at koncentrere mig om mit team og vores kunder – det nyder jeg virkelig.”

Brede karrieremuligheder”Jeg opmuntrer altid mit team til at lære nyt og komme videre i livet. Jeg synes, det er fantastisk, at man kan begynde som medarbejder i vores virksomhed og derefter kan blive optiker eller endda partner med alle de muligheder, det indebærer. Man kan altid lære mere og tage et skridt op ad karrierestigen.”

”Som optiker hos Louis Nielsen får man lov til at fokusere helt og holdent på sit fag. Det professionelle team omkring dig tager sig af mange andre opgaver: booking af aftaler, fortest, nethindefotografering, dispensing. Derfor er det meget vigtigt, at ikke bare optikeren, men også de enkelte teammedlemmer er veluddannede og med alle de uddannelsesmuligheder, vi har, er det tilfældet hos Louis Nielsen.”

God hjælp fra kollegerne”For mig er det fedt, at jeg får lov til at beskæftige mig med det, jeg helst vil og samtidig eje min egen butik. Det er derfor, jeg valgte at blive butikspartner. Det er tilfredsstillende at have kombinationen af egen butik og et supportkontor at falde tilbage på. Det er dejligt at være en del af et større team, så man altid kan bede kolleger om feedback eller hjælp. Hvis man gerne vil have sin egen butik, men ikke ønsker at klare alt selv, er Louis Nielsen værd at overveje.”

”HOS LOUIS NIELSEN KAN MAN ALTID LÆRE MERE OG TAGE ET SKRIDT OP AD KARRIERESTIGEN.”

Karsten SpaabaekHead of Partner Recruitment0045-3038 [email protected] job.louisnielsen.dk

Som nybagt student gik Gitte Mose ind i en Louis Nielsen-butik for at få et par briller, og konceptet tiltalte hende. ”Jeg sagde: Her vil jeg arbejde en dag! Jeg vidste med det samme, at jeg gerne ville være optiker. Medarbejderne er så fantastiske, og jeg er begejstret for konceptet – så jeg ville gerne være en del af det.” Her 14 år senere er hun optiker og ejer af butikken i Thisted.

”HER VIL JEG ARBEJDE EN DAG!”

Advertorial

Hvis Gittes historie har vækket din interesse og du ønsker at høre mere om Louis Nielsen, så kontakt endelig Karsten eller besøg vores hjemmeside. Vi håber at høre fra dig.

30 | OPTIKEREN

LOKALMESSE

”SYN OG BALANCE” PÅ MESSEMalene Sværke fra samsynsklinikken ”Syn og Balance” i Nykøbing har været på messe, og det

var en både spændende og en stor succes. Der var stor interesse for at prøve de forskellige

øvelser, og der blev fyldt godt op i aftalebogen.

/// AF BJARNE HANSEN

alene Sværke fra sam-

synsklinikken ”Syn og

Balance” i Nykøbing er

en aktiv optometrist

med stort gå-på-mod.

Malene er nystartet samsynstræner i

TrainYourEyes-regi, og da hun så en

reklame for den lokale Nykøbing Fal-

ster-messe, var der ikke langt fra tanke

til handling, og hun bookede en stand.

”Jeg fik trykt plakater og brochurer,

og jeg havde planlagt nogle øvelser, og

jeg var meget spændt på, hvad messen

ville byde på. Jeg vidste jo slet ikke,

hvordan jeg ville blive modtaget,” siger

Malene.

Øvelserne viste sig at være både un-

derholdende for den enkelte, de øvrige

gæster samt de omkringliggende stan-

de. Malene havde fået en stand med tre

åbne sider og seks stande omkring sig.

”Messen var en stor oplevelse, og jeg

fik talt med både børn, unge og ældre

om synet og kroppen. Ja, selv borgme-

steren fik en salgstale i forhold til børn,

unge og indlæringsproblemer. Vi talte

også om skolernes udfordringer med

læsetræning og ordblindhed,” fortæller

Malene med smil i stemmen.

POPULÆRT MED ØVELSER

Malene beretter også om stor interes-

se blandt de besøgende for at prøve

de forskellige øvelser. Der var rigtig

mange, der forsøgte sig med en tur

med krydsede ben på walking-railen,

og andre afprøvede deres afstands-

bedømmelse på spaceboardet, mens

nogle prøvede at udfordre sig selv

med yoked prism-briller for øjnene.

Mange prøvede også at træne deres

øjenbevægelser ved at ligge under

bogstavbolden, eller de forsøgte sig

Mmed enten Brocks snor eller leg med

fluesmækkere og balloner.

Til børn og barnlige sjæle havde Ma-

lene lavet slikkepinde med øjne på, og

deltagerne fik først slikkepinden, når de

havde lavet øjenøvelser med den.

”Jeg er sikker på, at der er nogle af

deltagerne, der husker mig som ”hende

med øjnene,” siger Malene grinende.

Malene fortæller, det er hårdt at

være på messe, men også meget inspi-

rerende.

”Jeg har ikke noget at sammenligne

med, så det er svært at måle størrelsen af

succesen. Det var en aktiv og sjov mes-

seweekend, og jeg fik spredt

budskabet samtidig med,

at jeg fik 9 aftaler i bogen,

hvilket jeg er godt til-

freds med. Jeg håber

på, at det blot er

starten, og at

flere vil rette

henvendelse

i den kom-

mende tid. Jeg

kan mærke på mig selv,

at messen var det rigti-

ge skub for mig, og jeg

har en fed fornemmelse

i kroppen og kan næ-

sten ikke få armene ned.

Standen er allerede booket

til næste år, hvor der skal

være fuld power på med

endnu flere aktiviteter,”

slutter en glad Malene

Sværke.

De flotte slikkepinde med øjne på var

meget populære.

Mange får testet deres konvergens

nærpunkt af Malene Sværke.

‹

Så er der krydsgang på

walking-railen med

yoked prism-briller på.

‹

O

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

5121

8

Future of retailVores program til at dele viden, erfaringer og tips om fremtidens detail-

handel og forbrugertrends med henblik på at udvikle din forretning.

Business partnerMarkedets bredeste sortiment og innovative løsninger, som

hjælper dig med at leve op til alle løfter.

• Markedets bredeste sortiment

• Merværditjenester, som udvikler hele din virksomhed

Let’s grow together

SiHy RevolutionGennem clariti forenes efterspørgsel, tilgængelighed og

SiHy-teknologi for første gang. Er du klar?

Vil du vokse med os?Morten Tornbjerg – 21 47 88 28 Carsten Berg – 29 45 42 70 Henrik Kjær – 40 98 75 83

/// AF MADS HENNELUND KJÆRGÅRD

må børn er i stand til at

autofokusere i en grad,

der ofte kan snyde hos

lægen, når de bliver

undersøgt for eksem-

pelvis langsynethed. Og synsproblemer

kan have store konsekvenser for barnets

fremtid, da det at kunne læse en tekst,

bruge en tablet og følge med på tavlen

er basis for at kunne klare sig i skolen og

senere på de højere uddannelser. Derfor

undersøger Synoptik-Fonden, hvordan

vi kan blive bedre til at opdage børn med

synsproblemer. Det er første gang, at

man i Danmark foretager en systematisk

undersøgelse på dette område.

TING MAN SKAL VÆRE

OPMÆRKSOM PÅ

Ifølge optometrist Hanne Weihrauch,

som er en del af arbejdsgruppen og ta-

ger imod børn og forældre på øjenafde-

lingen ved Roskilde Sygehus, gælder der

et særligt forhold for børn. De kan nem-

lig ikke fortælle om deres synsproblemer,

da de ikke ved, om de kunne se bedre

eller værre og derfor ikke har noget at

sammenligne med:

”De har aldrig prøvet andet og ved

derfor ikke, om deres syn burde være

bedre. Børn vil bare gerne lege og have

det sjovt, og derfor er det vigtigt også

at observere børnenes adfærd, hvor

synsproblemer i nogle tilfælde kan

være årsag til, at et barn stikker lidt ud

fra de andre,” siger Hanne, der har stor

erfaring med børns syn.

Der kan altså være årsager til børns

adfærd, som måske kan afspejle for-

skellige synsproblematikker. Derfor

er det ifølge Hanne Weihrauch nogle

gange værd at spekulere over, om år-

sagen til, at et barn har svært ved at

sidde stille, kunne skyldes eksempelvis

langsynethed.

”Hvis barnet ikke kan lide at tegne

eller lege med Lego i længere tid, så

kan det give mening at prøve at finde

ind til årsagen. Hvis det er synet, der er

problemet, skyldes det, at barnet sim-

34 | OPTIKEREN

FORSKNING

KUNSTEN AT SE, HVAD BØRN IKKE KAN SEBørn fortæller ikke når de har synsproblemer, og derfor skal man blandt andet kigge efter,

hvordan de leger, for at opdage de børn, der har synsproblemer. I Roskilde undersøger Projekt

Børn og Unges syn, hvordan man bedst kan synsscreene børn, inden de sidder på skolebæn-

ken, hvor et godt syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen og fremover.

S

Mads Hennelund Kjærgård er projekt-

assistent i Nextwork og læser Business

Administration & Philosophy på

Copenhagen Business School.

MADS HENNELUND KJÆRGÅRD

pelthen bliver træt af at fokusere på ting

tæt på, da det kræver energi at fokusere

på den måde, hvis man er langsynet,”

fortæller Hanne.

BØRN DER IKKE BLIVER OPDAGET

VED NORMALE SUNDHEDSTJEK

Mange børn kan gå igennem de nor-

male sundhedstjek, uden at nogen be-

mærker deres synsproblemer, og de kan

således risikere at komme langt op i al-

deren, før der bliver gjort noget ved det.

Mette Pilmann, der er mor til Conrad på

6 år, har fået et godt indtryk af projektet

og sætter pris på, at der nu sættes fokus

på optimal screening inden skolestart.

”Conrad er blevet synstestet, og det

er gået rigtig fint. Heldigvis fejlede han

ikke noget. Men hans ene storesøster

kom først til optiker i 2. klasse, efter at

hendes lærer havde bemærket, at hun

kløede sig meget i øjnene. Det viste sig,

at hun havde synsudfordringer, hvoref-

ter hun fik briller – hun har det fint nu,

men det ville være godt at have vidst

HVIS MAN KAN

GØRE NOGET

FOR DE HER

BØRN, DER SOM

MIN DATTER IKKE

BLIVER OPDAGET

VED DE NORMALE

SUNDHEDSTJEK,

SÅ VIL DET VÆRE

RIGTIG GODT.

tidligere, så hun ikke skulle døje med

det de første år i skolen.” fortæller

Mette Pilmann.

Dette er en væsentlig grund til, at

Mette bakker op om projektet, og hun

håber på, at flere børn fremover kan

blive opdaget i tide, hvis de har syns-

problemer:

”Hvis man kan gøre noget for de her

børn, der som min datter ikke bliver

opdaget ved de normale sundhedstjek,

så vil det være rigtig godt. Derfor bak-

ker jeg op om projektet,” siger Mette.

Det handler om at gøre indlæringen

bedre for børn med synsproblemer

Undersøgelsen af bedste screening-

praksis for børn er endnu ikke afsluttet,

men Lisbeth Sandfeld, som er overlæ-

ge på øjenafdelingen ved Roskilde Sy-

gehus og en del af arbejdsgruppen på

projektet, ser frem til resultaterne:

”Hvis det viser sig, at vi kan finde

gode metoder, så håber vi at kunne

hjælpe børn med betydelige synspro-

blemer, så de ikke oplever nederlag

ved skolestart, fordi de har svært ved

at lære, ikke kan fokusere, får hovedpi-

ne og bliver trætte. Vi vil gerne kunne

gøre indlæringen bedre for disse børn,”

fortæller Lisbeth Sandfeld.

OPTIKEREN | 35

FAKTA

Øjenlæge, ph.d. Lisbeth Sandfeld og optometristerne Hanne Weihrauch og Gitte

Tubæk udgør arbejdsgruppen på projektet. De synstester børn ude i børnehaver og

efterfølgende på øjenafdelingen ved Roskilde Sygehus. 600 børn er blevet screenet

i børnehaverne, og godt 450 er kommet videre til Øjenafdelingen. De tre forskere er

snart klar til at give sig i kast med databehandlingen.

O

36 | OPTIKEREN

UDDANNELSE

PRAKTIK GIVER STUDERENDE SELVTILLIDI starten af studiet til optometrist turde Helena Jørgensen

næsten ikke sige hej til folk, hun ikke kendte. Det ændrede

sig fuldstændig i løbet af praktikken ved optikerkæden

Louis Nielsen.

et var en helt speciel

dag, som randrusian-

ske Helena Jørgensen

aldrig glemmer. For

første gang skulle hun

rette briller til for en kunde: En stor

muskuløs mand med overarme på

størrelse med hendes lår.

”Der stod jeg så med knap en må-

neds erfaring i kundehåndtering såvel

som brilletilretning og skulle med min

forsigtige person til at snakke med den

/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION &

MARKETING ERHVERVSAKADEMI DANIA

store mand om, hvor brillerne klemte

henne. Men manden var virkelig rar,

og det endte med, at han gik glad og

smilende fra butikken. Det gav virkelig

et selvtillidsboost,” fortæller Helena

Jørgensen.

Netop oplevelser som denne har

betydet meget for den 24-årige nyud-

dannede optometrist fra Erhvervs-

akademi Dania i Randers. Hun har i

både barndommen og på HF været en

forsigtig pige, der ikke turde gå forrest.

”Jeg har altid været forfærdelig

genert, men det dur ikke i en opti-

kerforretning. Her er man nødt til at

sige hej til kunderne og tale med folk,

man ikke kender i forvejen. Det måtte

jeg også, og langsomt blev det mere

og mere. Efter første praktik sagde

en af mine medstuderende, at jeg var

blevet anderledes - på en god måde,”

siger Helena Jørgensen med et stort

smil.

SJOV OG SYNSPRØVER

I løbet af den videregående uddan-

nelse til optometrist skal man i lønnet

praktik i henholdsvis 6 og 12 måneder.

Al Helena Jørgensens praktik har væ-

ret ved optikerkæden Louis Nielsen i

Silkeborg.

”Min praktikansvarlige har ikke

bare givet mig svarene, når jeg har

spurgt, men fået mig til at reflektere

og forsøge selv at finde frem til svaret.

Synsprøver på helt unge mennesker

er svære, men her har han og kolle-

gerne hjulpet i synsprøverummet, så

jeg blev helt sikker på, hvordan man

gør,” fortæller Helena Jørgensen.

Men det har ikke kun været ren al-

vor og synsprøver.

”Der har også været plads til sjov,

humor og latter, ligesom vi tit har jo-

ket med, at addition +0.75 løser alle

verdens problemer både optisk og

psykisk. Jeg tror, at det er blandingen

af det og alvoren, at jeg er gået fra at

stå i det fjerneste hjørne af butikken

og ikke turde sige hej til kunderne til

i dag selv at gå forrest,” smiler Hele-

na. I dag har hun et barselsvikariat i

forretningen, som hun håber på at

fortsætte.

Min første kunde blev så glad, da han

pludselig kunne se igen, og den glæde

giver mig enormt meget selvtillid,” for-

tæller Helena Jørgensen fra Randers om

sin praktiktid ved Louis Nielsen.

Foto: Dania.

D

‹

O

NORDIC DESIGN. NEW LOOK.NORR OPTICAL COLLECTION.

For mere information, venligst kontakt Lars Fønss på 30 91 17 69 eller [email protected]

Pentavägen 5B, 187 30 Täby, Sweden, 89 88 28 23, [email protected], dcompanynordic.com

Optikeren DK nr 5.indd 1 2016-08-04 14:17:27

Gode kollegaer har informeret mig om, at jeg under et

foredrag for optometrister, af foredragsholderen indirekte

er blevet udpeget som kvaksalver, fordi jeg bruger vævsmi-

neralanalyser i mit arbejde. Dette viser en udtalt mangel på

indsigt og viden om mit arbejde fra "anklagerens" side. Hvis

vedkommende vidste, hvordan jeg bruger det, og havde

samme indsigt i ernæring, som jeg gennem mere end 40 år

har samlet, ville han næppe have udtalt sig sådan. Jeg håber

med denne artikel at bringe lidt lys over, hvordan det, vi

spiser - eller ikke spiser, kan påvirke hjernens funktioner og

dermed synet.

/// AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST FCOVD FANO.

SPECIALIST I NEUROOPTOMETRI.

KOSTEN

Gennem millioner af år har vores ge-

ner tilpasset sig den kost, vi kunne

finde i naturen, men gennem de sid-

ste 10.000-11.000 år har vores kost

ændret sig dramatisk. Vi har gennem

millioner af år udviklet os på en meget

næringsrig kost med få kalorier, hvor vi

nu tiltagende spiser meget kalorierigt

med langt færre næringsstoffer.

Vitamin- og mineralforekomsten i

naturligt forekommende dyr og væk-

ster er langt højere end i nutidens raffi-

nerede mad. Førhen døde man snarere

af sult - underskud på kalorier i forhold

til næringsstoffer, medens man i dag

oftest dør af overskud på kalorier og/

eller mangel på næringsstoffer.

ENERGIOMSÆTNING

Vi ved alle, at kalorier omsættes til

energi i kroppen. Men de fleste glem-

ER DER SAMMENHÆNG MELLEM ERNÆRING OG OPTOMETRI

38 | OPTIKEREN

SYN OG ERNÆRING

mer, at denne metabolisme kræver en

række kemiske funktioner i kroppen.

Kemiske reaktioner, som er afhængi-

ge af vitaminer, mineraler, phytonæ-

ringsstoffer (antioxidanter) og ilt for at

fungere. Alle ved, hvor vigtig brænd-

stofsammensætningen er for at en

forbrændingsmotor skal yde det mak-

simale, men de fleste glemmer, at dette

også gælder kroppens forbrændings-

motorer.

Hver eneste levende celle i vores krop

fungerer som en lille forbrændingsmo-

tor, som producerer sin egen energi. Jo

mere energi cellen har behov for, jo flere

mitokondrier indeholder cellen. Hjer-

neceller, der er nogle af de mest ener-

gikrævende, er derfor blandt de celler,

som indeholder flest mitrokondrier - alt-

så flest "forbrændingsmotorer".

Mitrokondrierne omsætter glucose

til ATP (adenosintrifosfat). ATP leverer

energien til stort set alle energikræven-

de processer i levende organismer. For

at omsætte glucose til ATP, og for at

omdanne ATP til energi, kræves der en

lang række mineraler og vitaminer, lige-

som der er brug for antioxidanter for at

beskytte cellerne mod de frie radikaler,

som denne proces frembringer. Mang-

ler der vitaminer, mineraler eller ilt,

bliver forbrændingen mindre effektiv,

og dermed bliver cellefunktionen redu-

ceret. Fuldstændig som en bil der kører

på en dårlig benzinblanding. Mangel på

vitaminer, mineraler og antioxidanter

kan udover en nedsat funktion også

medføre skader på cellen - og på cel-

lekernens DNA.

EPIGENETIK

Nyere forskning forklarer, hvordan vo-

res arveanlæg kan påvirkes af forskellige

faktorer som stress, energiomsætning,

toxiner, stråling og frie radikaler.

Hvis cellen har et gunstigt miljø,

herunder nok af de essentielle næ-

ringsstoffer, så kan visse udtryk i vores

DNA undertrykkes. Herved kan visse

genetiske fejlkodninger undertrykkes

således, at de ikke kommer til udtryk.

Omvendt kan et ugunstigt miljø,

herunder stress eller mangel på essen-

tielle næringsstoffer, føre til fejlkodnin-

ger i vores DNA. Altså at der udvikles

genetiske fejl, eller at genetiske syg-

domme kommer til udtryk.

KOSTEN HAR BETYDNING

Dermed er det åbenlyst, at vores kost

har betydning både for vores ener-

giomsætning, og hermed for cellernes

funktion, men også for beskyttelsen

mod en række lidelser og sygdomme.

Der er ikke meget voodoo eller kvak-

salveri over det, men bare ren biokemi.

Der er viden indsamlet gennem forsk-

ning.

OPTOMETRISTEN

Nu kan vi så begynde at diskutere, om

optometristen skal vide noget om pa-

tientens kost, næringsoptagelse, stress

og energiomsætning. Det letteste er at

stikke hovedet i busken og sige: "Det

jeg ikke forstår, ser jeg ikke", eller "ikke

mit bord". Men både optometristen og

dennes patienter vil få langt mere ud

af det, hvis der bare er en vis forståel-

se for sammenhængen mellem stress,

energi, kost, funktion og sygdom.

De fleste optometrister i Danmark

lægger en ære i at undersøge for øjen-

sygdomme ved siden af deres refrak-

tion. Hvis man nu med en vis indsigt i

ernæring også kunne hjælpe med at

vejlede sine patienter, således at de

på lang sigt måske kunne undgå visse

øjensygdomme, ville det også have

stor betydning for patienten. Der findes

masser af evidens på sammenhængen.

Endelig tager det selvfølgelig også tid

af tale med patienten omkring disse

emner. Men de patienter, som godt vil

tage ansvar for deres eget helbred, er

oftest lydhøre og betaler gerne dit ho-

norar for en god rådgivning. Så findes

der godt nok også rigtig mange, som

ikke ønsker at høre om dette, men det

er jo deres valg.

For de af os, der arbejder

med synstræning, har det stor

Gennem millioner af år levede vi af natur-

lige, hele og friske råvarer. Sammen med

landbrug og industri blev vores kost mere

raffineret.

Epigenetik forklarer, hvordan kosten

kan påvirke cellens funktion og arveanlæg.

‹

‹

OPTIKEREN | 39

‹

betydning, at hjernen fungerer optimalt.

Hjernen er det organ i kroppen, som

har det største energiforbrug og derfor

er mest afhængig af en god energiom-

sætning. Vi må ikke glemme at huske

på, at øjnene er en fremskudt del af

hjernen, og at styringen af øjnenes ind-

stilling styres af hjernen. Vores energisi-

tuation påvirker dermed også styringen

af øjnene.

Der er lavet et utal af studier på,

hvordan en mangelfuld kost kan påvirke

adfærd og indlæring. Personligt har jeg

et utal af kliniske observationer på, at

børn, som lever på store mængder raf-

finerede kulhydrater, kan forbedre de-

res synsfunktioner, deres adfærd og de-

res indlæring betydeligt, hvis deres kost

lægges radikalt om. Jeg har ligeledes

set, hvordan tilsvarende børn som IKKE

lægger deres kost om, viser en meget

langsom eller næsten ingen progressi-

on med deres synstræning.

Jeg kan altså hjælpe mine patienter

til at afkorte en del træningsforløb samt

opnå et langt bedre slutresultat ved at

bruge en del af min tid på at informe-

re om kostens betydning for hjernens

funktion. Det er ikke spor kvaksalveri,

jeg informerer blot mine patienter om

virkninger og bivirkninger og alternative

løsninger, præcis som autorisationen

påbyder mig.

Som et minimum mener jeg, at op-

tometrister bør forstå, at der kan være

en direkte sammenhæng mellem dår-

lige visuelle funktioner, stress og dårlig

energi. Dermed også til kost og næ-

ringsoptagelse. Hvis optometristen ikke

selv føler sig klædt på til at rådgive, så

bør der efter min mening henvises til

andre, der er kyndige på dette område.

Her kan jeg varmt anbefale at lede efter

medlemmer af Danske Ernæringstera-

peuter, som har et meget højt krav til

efteruddannelse, og som har et stort

indblik i sammenhængen mellem kost

og helbred. Se deres hjemmeside www.

detforening.dk

Vil du gerne have et indblik i, på hvil-

ket plan Danske Ernæringsterapeuter

arbejder, så læs bogen:

”Andre boller på suppen” af Mia

Damhus, Ernæringsterapeut DET,

Ccand.pharm.

Jeg forsøger at holde denne artikel

kort. Hvis jeg skulle gå i dybden om-

kring al den accepterede viden, der er

omkring biokemien bag dette, så ville

det blive uoverskueligt. Det er nemlig

ikke bare det, vi spiser eller ikke spiser,

der har betydning for vores energiom-

sætning og dermed hjernens funkti-

on. Den stress vi udsættes for, hvilket

nervesystem der dominerer os, vores

næringsoptagelse samt hvor længe

næringsbrist og eller stress har stået på,

spiller alt sammen ind på det. Børn har

oftest et hurtigt stofskifte og reagerer

anderledes på en dårlig kost end voks-

ne, som ofte har et langsomt stofskifte.

Når personer med hurtigt stofskifte

spiser en kost på simple kulhydrater, så

bliver de typisk hyperaktive (tænk på

børn ved fødselsdagsfester). De om-

sætter lynhurtigt sukkeret til energi, og

ligesom en bil, der køres i for lavt gear,

så "laver de hjulspind uden at komme

ret langt".

Personer, som gennem længere tid

har kørt med hjulspind, får ofte biny-

retræthed og lavt stofskifte. De rea-

gerer som en bil der køres i for højt et

gear, de sejtrækker og har svært ved at

komme op ad bakkerne. Udfordringer

bliver uoverkommelige, og de bliver

fysisk og psykisk trætte. Begge tilstan-

de kan afspejles i både synsanalyser

og i vævsmineralanalyser, og specielt

hvis man sammenholder disse to ana-

lyser, får man et hav af brugbare in-

formationer. Hvis man altså ved, hvad

man skal kigge efter.

Har du lyst til at sætte dig lidt mere

ind i emnet, så er en god start en me-

get let læst bog: "Binyretræthed" af

James L Wilson, ND, DC, Ph.D., som

fortæller om nogle af konsekvenserne

ved en dårlig balance mellem stress og

ernæring.

Ellers vil der på Akademiets Dag den

25. november 2016 være et foredrag

om ernæring og optometri.

Her er alle velkomne - også kritikere

af mine arbejdsmetoder. Så kan vi jo få

en åben og meget lærerig diskussion.

(Se Akademiets aktivitetskalender på:

www.academy-2015.org)

O

40 | OPTIKEREN

DE FLESTE OPTOMETRISTER I DANMARK LÆGGER EN ÆRE I AT UNDERSØGE FOR

ØJENSYGDOMME VED SIDEN AF DERES REFRAKTION. HVIS MAN NU MED EN VIS

INDSIGT I ERNÆRING OGSÅ KUNNE HJÆLPE MED AT VEJLEDE SINE PATIENTER,

SÅLEDES AT DE PÅ LANG SIGT MÅSKE KUNNE UNDGÅ VISSE ØJENSYGDOMME,

VILLE DET OGSÅ HAVE STOR BETYDNING FOR PATIENTEN.

‹

SYN OG ERNÆRING

OPTIKEREN | 41

www.silhouette.com

INTERNATIONAL KONFERENCE

AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANSOKTOBER 2015I forbindelse med afholdelse af American Academy of Optometry (AAO) i New Orleans fra

den 7. til 10. oktober 2015, deltog jeg som en af de delegerede, sammen med fagfæller fra

resten af verden. I det forrige nummer af Optikeren refererede jeg fra forelæsningerne om-

kring hyperopi og myopi. I denne artikel vil jeg komme omkring binokulært syn, herunder

skelen samt amblyopi.

I det forrige nummer af Optikeren refererede jeg fra forelæsningerne omkring hyperopi og

myopi. I denne artikel vil jeg komme omkring binokulært syn, herunder skelen samt amblyopi.

/// AF ANETTE RISTORP OHLSEN, OPTOMETRIST, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING,

INDEN FOR BINOKULÆRT SYN:

ESOTROPI.

Et par af forelæsningerne ved AAO hav-

de primært fokus på esotrope patienter.

Patienterne fødes ikke som esotrope,

men tilstanden kan opstå i løbet at de

første levemåneder. Desuden er det ka-

rakteristisk, at esotrope patienter har få

eller ingen klager i forbindelse med deres

syn, og derfor vil det ofte være patien-

tens omgivelser, der opdager problemer

i det binokulære syn.

Udvikling af esotropi sker, når pa-

tienten akkommoderer, og derfor bør

man altid udmåle en synsfejl ved hjælp

DEL•2

af cycloplegi for at hæmme den ak-

kommodative evne.

Ved nogle patienter ses der en

pseudo esotropi, og disse tilfælde bør

følges tæt, da mellem 10 og 19% udvik-

ler en ”ægte” esotropi over tid.

TEST & MÅLINGER VED PATIENTER

MED ESOTROPI

• Covertesten er essentiel ved alle

synsundersøgelser, også ved mis-

tanke om esotropi. Man bør være

observant i forhold til valg af objekt,

da der skal være et krav til akkom-

modationen i forbindelse med ud-

førelse af testen. Ved små børn kan

man spørge ind til objektet f.eks far-

ve eller form, mens testen foretages,

så patienten bliver ved med at være

opmærksom. Det er helt væsentligt,

idet ikke alle patienter akkommo-

derer for at se på objektet, og i de

tilfælde vil esotropien ikke opstå,

hvilket giver problemer i forhold til

at stille diagnosen og sætte en be-

handling i gang.

• Stereopsis er ligeledes en del af en

minimumssynsundersøgelse, da te-

sten viser indsigt i kvaliteten af det

binokulære syn. Ved patienter med

esotropi vil man mistænke forringet

binokulært syn, og stereopsis-te-

sten vil således være medvirkende

til, at optometristen kan stille en

korrekt diagnose.

• Selve stereopsis objekterne fore-

kommer i forskellige udformninger,

men man anbefalede ikke en særlig

test ved konferencen, udover at op-

tometristen skal tage udgangspunkt

i patientens alder, og hvilke krav det

nu en gang stiller til alle test.

• Hirschberg test skal foretages som

skeleundersøgelse for at bestemme,

hvor stor skelevinklen er. Testen skal

foretages både monokulært & bino-

kulært som ekstra kontrol. I stedet

for at udføre testen med en penlight

kan optometristen anvende sit of-

talmoskop. Når lysmængden øges,

kan det være lettere at se refleksen i

pupillen, samt hvor meget refleksen

er forskudt. Dette kan ellers være

vanskeligt at se, især ved patienter

med en mørk iris. Efterfølgende bør

optometristen neutralisere refleks-

42 | OPTIKEREN

OPTIKEREN | 43

‹

forskydningen ved hjælp af prismer,

svarende til Krimsky testen.

KLINISKE POINTER INDEN FOR

ESOTROPI

• Når en patient med esotropi skal kor-

rigeres for en evt. ametropi, bør man

ikke være ”bange” for at tildele den

maksimale plus. Hvis der er tale om

patienter i førskolealderen, er der ikke

de store krav til at se på afstand.

• Man skal korrigere vha. max. plus

ved esotropi – hermed bliver der

mulighed for binokulær fiksation,

fordi synsakserne rettes op til paral-

lel, og derved er der ingen eso tropi.

• Det er helt essentielt at udmåle sub-

jektiv refraktion meget præcist – og

det kan tage tid, især hvis der er tale

om meget små børn.

• Udmåling af ametropi på børn under

10 år bør altid foretages under cy-

cloplegi, idet man skal afdække den

fulde hyperopi for at sikre den op-

timale udvikling af patientens syns-

funktion.

• Fokus i behandlingen af denne pa-

tientgruppe er at få ”fjernet eso-

tropien”, så patienten kan få mu-

ligheden for at udvikle et normalt

binokulært syn. Det kan derfor være

hensigtsmæssigt at tildele en addi-

tion ved højt AK/A-forhold, da eso-

fori/esotropi på nær altid vil give et

højt AK/A-forhold. Dette indikerer

plus addition, selv om der er tale om

meget unge patienter.

• Hvis der er behov for en bifokal bril-

leløsning, bør man sætte segmentet

højt, gerne midt i pupillen, da pa-

tienten ikke naturligt vil lede efter

additionen. Det er vigtigt at huske,

at behandlingen ikke sættes i værk,

fordi patienten ikke kan akkommo-

dere. Derimod skal behandlingen

rette esotropien op, og derfor skal

patienten ”tvinges” til at bruge additi-

onen ved alle aktiviteter på nær.

• Man skal huske, at der ikke er tale

om modstand mod bifokale glas i

børnehøjde, de tænker ikke på sig

selv som gamle og presbyope, og

det er den eneste løsning til at sikre,

at øjnene rettes op.

• Hvis der er behov for en prismekor-

rektion, kan behovet udmåles ved

hjælp af den alternerede covertest.

• Man kan ligeledes udføre den as-

socierede fori ved hjælp af fiksation

disparitets testen og en prismestav i

en prøvebrille – hermed bestemmes

det antal prismer, patienten har be-

hov for.

• Patienten bør sidde med korrekti-

onsforslaget i 30 minutter og gerne

uden for synsprøverummet i mere

naturlige omgivelser. Hvis der udmå-

les det samme antal prismer, er der

ikke tale om adaptation, og man kan

iværksætte en behandling.

• Efterkontrol er essentiel i forhold til

behandling af esotrope, også selv

om korrektionen ikke ændres. Com-

pliance i forhold til at brillen sidder

korrekt, er essentiel, idet patienten

ikke selv kan se, om behandlingen

bruges efter hensigten.

Esotropi og amblyopi kan hænge sam-

men, og derfor vil jeg ligeledes referere

fra forelæsningerne omkring amblyopi.

INDEN FOR AMBLYOPI

Ved forelæsningerne inden for amblyo-

pi var der blandt andet fokus på to for-

skellige okklusions-metoder: Patching

og atropin. Der var enighed om, at man

skal tage afsæt i hver enkelt patient i

forhold til, hvilken af de to behandlin-

ger der skal sættes i værk.

På konferencen blev der henvist til

forskning, som viste, at okklusion i 2

timer har samme effekt som 6 timer,

hvorimod at det ingen effekt giver, hvis

man okkluderer det ikke amblyope øje i

mindre end en time.

Uanset hvilken okklusions-metode

der vælges, er det vigtigt at fortælle

både patienten og forældrene, at selve

behandlingen strækker sig over længe-

re tid, og man skal møde op til løbende

efterkontroller.

Behandlingsforløbet vil ofte se så-

ledes ud:

a) Behandlingen udvikler sig som for-

ventet (mod 20/20): Fortsætte sam-

me behandling.

b) Behandlingen udvikler sig ikke som

forventet (mod 20/20): Tale med

patienten (og forældrene), om de

rent faktisk gør som aftalt.

Øge antal timer, der okkluderes på

det ikke amblyope øje, hvis behand-

lingen ikke virker efter hensigten.

c) Aldrig stoppe, når patienten har op-

nået 20/20 – først når patienten er

stabil over længere tid, bør behand-

lingen stoppes.

Ud over selve okklusions-behandlingen

er det essentielt, at man også iværk-

sætter et synstræningsprogram, idet

det kan motivere patienten. Der vil ofte

være tale om et relativt langt trænings-

forløb, og synstræningen får patienten

til at opleve at ”han/hun flytter sig” og

bliver bedre og bedre til at bruge sine

øjne, hvilke giver patienten

”blod på tanden”.

O

44 | OPTIKEREN

Kosmetiske glas til svagsyn og almindelige briller. Single, Bifokale, Trifokale, Progressive, Pilotglas og

meget, meget mere.

Se billeder og læs nærmere på www.ds-optique.dk/special-optik

Designers Smart OptiqueVestergade 9, 4600 Køge

+45 2444 5645 [email protected]

Op til

75% tyndere brilleglas!

Det er aldrig for sent at behandle en

amblyop patient, men jo ældre patien-

ten er, jo længere tid tager det – derfor

skal patienten være meget motiveret

for at starte i et behandlingsforløb.

KLINISKE POINTER INDEN

FOR AMBLYOPI

• Ved mistanke om amblyopi bør man

altid undersøge, om der er excen-

trisk fiksation, idet det har betydning

for behandlingen af amblyopien.

• Ved patienter med amblyopi skal

man være meget præcis omkring

udmåling af visus. Nogle optome-

trister udmåler visus ved at isolere

en optotype og kan forbedre visus

markant.

• Man bør udmåle den subjektive re-

fraktion så korrekt som muligt, også

selv om der er nedsat visus på det

amblyope øje. Dog skal man være

observant i forhold til, at der kan

opstå aniseikoni ved fuld korrektion

af amblyopi.

• Patienten skal tilvænne sig den

subjektive refraktion, inden der be-

handles for amblyopi, idet det giver

det bedste udgangspunkt i forhold

til den videre amblyopi-behandling

– med andre ord skal patienten skal

okkluderet i kortere tid.

• Ca. 25% får optimal behandling blot

ved tildeling af korrekt refraktion,

hvis man ser på børn mellem 7 og

10 år.

• Der opleves ofte problemer med

compliance inden for behandlin-

gen af amblyopi. Det er vanskeligt

at kontrollere ”hjemme-træningen

med okklusion”, og hvis behand-

lingen ikke forløber som forventet,

skal man spørge ind til, hvordan der

”hjemmetrænes”.

• Forskningen tyder på, at okklusion i

weekenden har samme effekt som

okklusion løbende i alle ugens dage

– det kan have betydning i forhold

til børnenes skolegang og fritidsakti-

viteter.

OPSAMLING EFTER HJEMKOMST

FRA NEW ORLEANS.

Der er ingen tvivl om, at jeg har fået en

masse viden med hjem fra de 18 spæn-

dende forelæsninger i New Orleans, og

det har ikke været muligt at ”komme

hele vejen rundt” i de to artikler.

Jeg vil dog afslutte med en kort op-

samling af de kliniske pointer, der var

på tværs af de forelæsninger, som jeg

deltog i, og som direkte kan anvendes i

den daglige kliniske praksis:

• Man skal foretage en grundig

anamnese.

• Målinger og test, som blev nævnt ved

alle de forelæsninger, jeg deltog i:

- Covertesten skal foretages for at

få indsigt i, om patienten har fori

eller tropi.

- Fixation disparitet skal foretages

som suppressionstest.

- Stereopsis skal foretages for at få

indsigt i kvaliteten af binokulære

syn.

- Subjektiv refraktion skal udmåles

præcist og omhyggeligt – det er

essentielt, uanset hvilken patient

der er tale om.

- Associeret fori foretages i en prø-

vebrille, gerne med en prismestav,

når man skal korrigere ved hjælp

af prismer.

• Max. minus – ved underkorrektion

af myopi er der øget risiko for, at pa-

tienten udvikler yderligere myopi.

• Max. plus til hyperope – og gerne en

addition uanset alder, hvis max. plus

giver patienten gener på afstand.

• Løbende efterkontrol af den iværk-

satte behandling for at sikre, at be-

handlingen har den tilsigtede virk-

ning.

• Compliance inden for brillekorrekti-

on er ikke optimal, og man bør sikre

sig, at patienten anvender sin be-

handling efter hensigten – gerne ved

løbende efterkontroller.

INTERNATIONAL KONFERENCE

OPTIKEREN | 45

Fra optiker til manager – Vi søger nye medarbejdere

brillen.de er SuperVista AGs tyske brand og er den eneste hybridoptiker i Europa. Den store forskel fra alle andre udbydere er den unikke kombination af online mar-kedsføring og salg gennem et netværk af lokale optikere (mere end 800 i Europa allerede). Således vinder SuperVista AG de kunder tilbage, som de store kæde-butikker har tabt.

Med egen produktion af individualisere-de freeform flerstyrkeglas og stel er det muligt for kunden at købe briller til online priser, men også få glæde af en lokal op-tikers knowhow og gode service.

Konceptet er utroligt succesfuldt ikke kun i Tyskland, men også Østrig, Spa-nien og Storbritannien og vil nu udvide til Skandinavien. Vi planlægger at åbne et kontor i København og søger motiverede medarbejdere til vores team.

Dine opgaver

Selvstændig erhvervelse af optikere for at opbygge et landsdækkende netværk af lokale partnere

Skoling af partnerne i hybridsystemet og den nødvendige software

Støtte af partnere som del af en daglig rutine Etablering af nationale teams til part nersupport

Det kan du

Du er uddannet optiker og en ekspert i faget

Du har et medfødt salgstalent

Du tænker som en iværksætter og kan begejstre nye kunder og medar bejdere med vores system

Vi tilbyder

Et ungt, internationalt og motiveret arbejdsmiljø

Aflønning efter præstation

Være med fra start i et nyt koncept inden for optikerbranchen

Er du interesseret i stillingen, bør du sende din ansøgning med mulig ansæt-telsesdato til [email protected]

SILMO 2016KLAR MED SPÆNDENDE NYHEDER

Den 23. september 2016 åbner branchens markedsledende

messe i Paris. Mere end 100 nye firmaer er klar til at møde nys-

gerrige og seriøse indkøbere fra hele verden. Dertil kommer

det store udbud inden for alle sektorer i optikbranchen.

EXPERIENCE STORE

Her er der fokus på de nye digitale muligheder, der er for at skabe in-

teraktive oplevelser i butikken. Det giver den enkelte optiker mulighed

for at udvikle nye serviceområder til at forbedre kontakten til kunderne.

SILMO ACADEMY

Her er der mulighed for at udvide den faglige kunnen og deltage i dis-

kussioner.

ÅRETS TEMA ER LÆSNING:

Lørdag den 24. september fra 10.00 til 13.00:

Læsning og læseprocesser.

Søndag den 25. september fra 10.00 til 13.00:

Læseprocesser hos børn og voksne.

Mandag den 26. september fra 10.00 til 13.00:

Specifikke læseprocesser hos ældre mennesker

– en udfordring for folkesundheden.

Se programmet på: silmoparis.com

46 | OPTIKEREN

UDDANNELSE

NYE KOLLEGAER I DEN OAF ANETTE RISTORP OHLSEN, OPTOMETRIST, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING,

UDDANNELSESKOORDINATOR VED PBA. I OPTOMETRI, KEA

Den 1. august 2016 startede der en masse unge optometriststuderende i deres første praktikperiode.

De har gennemført deres 1. & 2. semester på skolen og har ventet længe på endelig at prøve alt det, de

har lært, på ”rigtige patienter i det virkelige liv”. Praktikanterne er ligeledes de første studerende, der

påbegyndte deres rejse i den forunderlige optometriske verden under den nye studieordning, der tråd-

te i kraft den 1. august 2015. Det har givet mig anledning til at skrive lidt omkring, hvilken betydning

det vil få i forhold til krav og forventninger i den kommende første praktikperiode samt baggrunden for

ændringerne i den nye studieordning.

Ændringerne i studieordningen bety-

der, at de krav og forventninger, man

tidligere har haft til de kommende

førsteårs praktikanter, nu vil være lidt

anderledes.

Tidligere har praktikanterne skullet

opøve en rutine inden for alle målin-

ger i en synsundersøgelse.

Det vil sige, at der var fokus på den

brede viden inden for en bred vifte af

emner, men det gav ikke nødvendigvis

den store indsigt i, hvad man kunne

bruge måleresultaterne til og derfor

heller ikke, hvilken korrektion patien-

ten havde brug for.

Fra den 1. august 2016, vil prak-

tikanterne kunne håndtere de fleste

patienter, der kommer ind i klinikker-

ne og skal have løst et basalt visuelt

problem.

De er klædt på til at hjælpe en pa-

tient med en ikke korrekt korrigeret

ametropi og kan løse akkomodative

problemer for ikke-presbyope patien-

ter samt tage hånd om de presbyope

patienter. Derved kan de hjælpe langt

den største del af det patientgrundlag,

man vil finde i en almen klinik i den

optometriske verden.

Derimod vil praktikanterne ikke

have den dybe indsigt i det binokulære

system, da undervisningen nu befin-

der sig primært på 4. og 5. semester.

Derfor er der intet krav til at få rutine

inden for udmåling af eksempelvis fori,

tropi og vergenser. Praktikanterne skal

opøve en rutine i at foretage en cover-

test, som vi anser som en del af en ba-

sal synsundersøgelse.

KRAV OG FORVENTNINGER I DEN KOMMENDE FØRSTE PRAKTIKPERIODE

ÆNDRINGER I DEN NYE STUDIEORDNING

I forbindelse med revideringen af studieordningen blev kerneområdet

Optometri delt i tre uddannelseselementer:

Uddannelseselementer

1. & 2. semester Refraktion 1

Refraktion 2 & Ergooptometri

4. & 5. semester Binokulært syn 1 & Svagsyn

Binokulært syn 2 & Skelen

4. & 5. semester Kontaktlinser

Årsagen til ændringen i studieordning

er at give de studerende mulighed for

at starte med den basale optometriske

viden på 1. semester og arbejde sig vi-

dere mod det mere avancerede afslut-

tende niveau på 5. semester.

Emnerne på de forskellige semestre

er placeret i grupper, og der er fokus

på, at der skal være en tydelig sammen-

hæng for de studerende, så det giver

mening i forhold til de patienter, der

skal have løst deres visuelle problemer i

klinikkerne.

Forskning på området viser desuden,

at selv helt basale emner er mere end

vanskelige at få til at give mening, når


NYE KOLLEGAER I DEN O PTOMETRISKE VERDEN

man ikke kan forstå, hvorfor et emne

er relevant i forhold til den virkelighed,

der venter lige rundt om hjørnet. Det

er derfor den største årsag til ændrin-

gerne i den nyeste studieordning – den

faglige viden skal give mening og skal

kunne anvendes allerede i 1. praktik-

periode.

Derudover har det været hensigten,

at de studerende opnår en dyb viden

inden for sammenhængende emner

fremfor en bred viden indenfor mange

forskellige emner, som ikke nødven-

digvis har den store sammenhæng.

Inden for Refraktion & Binokulært

syn er undervisningen tilrettelagt efter

det visuelle hierarki.

1. valg: Man skal først korrigere

patientens ametropi.

‹

UDDANNELSE

48 | OPTIKEREN

Visuelle hierarki Undervisningsemnerne

1. semester Grundlæggende

element inden for

Refraktion 1 & 2.

Korrektion af

patientens ame-

tropi

• Anamnese

• Visuel evne

• Det emmetrope øje

• Ametropier

• Udmåling af ametropi

• Korrektionsprincipper i forbindelse

med ametropierne

• Epidemiologi i forbindelse med

ametropierne

2. semester Hvis korrektion af

ametropi ikke er

tilstrækkelig i

forhold til at løse

patientens klager.

Indsigt og korrek-

tion af det mono-

kulære system.

• Akkommodation

• Akkommodative anomalier

• Korrektionsprincipper i forbindelse med

akkommodative anomalier

• Presbyopi

• Korrektions principper i forbindelse med

presbyopi

• Ergooptometri

3. semester • Korrektionshierarki

• Problemorienteret synsundersøgelse

• Vergens

• Vergens anomalier


vergens anomalier

• Primær samt sekundær anomali

• Patologi knyttet til akkommodations- og

vergensanomalier

• Psykofysik

• Svagsyn og svagsynshjælpemidler

4. semester Hvis korrektion

af ametropi og

det monokulære

system ikke er til-

strækkelig i forhold

til at løse patien-

tens klager.

Indsigt og korrek-

tion af det binoku-

lære system.

• Forskellige former for amblyopi


amblyopi

• Comitant og incomitant skelen

• Undersøgelsestekniker inden for skelen


skelen

De praktikanter, der starter i forretnin-

gerne den 1. august 2016, har gennem-

ført undervisningen i 1. og 2. semester.

De har således opnået en dyb viden

omkring udmåling og korrektion af

forskellige problemstillinger inden for

ametropierne, de akkommodative ano-

malier, presbyopi og ergooptometri.

Det er givet, at der er tale om en

teoretisk viden, idet den praksisnære vi-

den først rigtig kommer i spil i starten af

august, når praktikanterne kaster sig ud

i ”det virkelige liv” og skal håndtere de

rigtige visuelle problemer, som deres

kommende kunder, klienter og patien-

ter vil præsentere dem for.

Desværre er nogle af de nye prak-

tikanter allerede blevet mødt med en

undren over, ”hvad de ikke kan”, men

som jeg tidligere har beskrevet, er det

helt bevidst set ud fra et læringsmæs-

sigt synspunkt, og jeg håber hermed at

have fået kastet lys over, hvorfor det er

den mest hensigtsmæssige tilgang til

den nye fagre verden, når man er ny-

begynder inden for det optometriske

virkefelt.

2. valg: Hvis korrektion af ametropi ikke

er tilstrækkelig i forhold til at

løse patientens klager, under-

søges det monokulære system,

og man iværksætter eventuel

behandling.

3. valg: Hvis 1. og 2. valg heller ikke er

tilstrækkeligt, undersøges det

binokulære system, og man

iværksætter evt. behandling.

For at opnå tilstrækkelig viden inden

for elementerne i det visuelle hierarki

er der udarbejdet en række undervis-

ningsemner. Den følgende tabel er en

overordnet oversigt over de emner,

som de studerende vil blive præsente-

ret for i løbet af deres studie inden for

faget Optometri: Refraktion & Binoku-

lært syn:

O

‹

Partnerskab med os kan gøre enhver grøn af misundelseMulighederne har aldrig været bedre for at blive partner i Louis Nielsen og få sin egen butik

Det seneste år har været endnu et gyldent år i vores 38-årige historie. Vi så 15% flere kunder end året før.

For første gang solgte vi mere end en halv million par briller på et år og sidder solidt på en tredjedel af brille-

markedet i Danmark. Og med en samlet omsætning på 869 millioner kroner er vi også Danmarks største op-

tikerkæde målt på salget i kroner og øre! Med på holdet har vi også fortsat verdens største privatejede op-

tikerkæde, Specsavers, som sidste år solgte næsten 20 millioner par briller og omsatte for over 19 milliarder

kroner. Det er facts, der kan gøre de fleste i både optikerbranchen og detailhandlen grønne af misundelse.

I Louis Nielsen er vi i dag ca. 115 partnere og medejere i vores butikker, men lige nu er mulighederne bedre end no-

gensinde for, at du også kan få chancen. Både hvis du er en dygtig og professionel optiker med fagligheden i top,

eller hvis du hører til blandt landets skarpeste og mest servicemindede sælgere i detailhandlen. Grib chancen nu!

Kontakt Karsten Spaabæk allerede i dag på telefon 3038 3995 eller e-mail: [email protected]. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt. Se mere om os på www.louisnielsen.dk

Optikeren_September_210x297.indd 1 04/08/16 14.55

KLUMME

eg ser mig selv som en helt al-

mindelig optiker, der tager man-

ge synsprøver, sælger en masse briller,

og gerne vil give den bedste oplevelse

og det bedste syn til alle mine kunder.

Jeg er nu tilbage i butikslivet efter 5 år

med andre fokusområder, hvilket har

lært mig at få handlet på tingene, i stedet

for som tidligere, blot at ærgre mig over

tingenes tilstand.

En gang imellem har jeg oplevet no-

get mærkeligt under synsprøven, noget

som har sat en masse tanker i gang –

kunder som for mig at se har fået en fejl-

agtig diagnose med læseproblemer.

Denne gang var det en ung mand på

24 år, som jeg lavede synsprøve på. Han

kom vist ind i butikken som tidsfordriv

uden nogen rigtige klager. Han havde

lidt ondt i hovedet en gang imellem,

men det mente han ikke havde noget

med synet at gøre. Han havde ikke fået

tjekket sit syn tidligere. Jeg målte 3 exo

på afstand stort set plan i #7A, men 10-

13 exo på nær (målt med forskellig styr-

ke), lave fusionsreserver og et højt LAG

på 2,50.

Jeg kan se, at hans forudsætninger

for at læse/se på nær er meget nedsat,

ift. hvad de burde være. Jeg kan ikke

vide, om hans syn er eneste faktor for,

at han var konstateret ordblind. Men jeg

har da min mistanke om, at hvis jeg eller

en anden optiker havde lavet synsprø-

ve på ham, da han var 6, 8 eller 10 år

gammel og havde korrigeret ham med

læsebriller eller synstræning, så var det

slet ikke sikkert at han havde været kon-

stateret ordblind. Jeg forestiller mig, at

med en diagnose som ordblind har man

masser af nederlag og begrænsninger

med i rygsækken.

En anden gang for omkring 7 år si-

den lavede jeg synsprøve på en 17-årig

pige. Hun havde på nær så mange eso

og dårlige reserver, at hun så dobbelt på

nær. Hun havde gået på flere forskellige

specialskoler og var tydeligt mærket af

mange nederlag. Tænk at det ikke var

konstateret tidligere!

Det gjorde ondt i mit hjerte at tænke

på, så nu har jeg sat mig for, at jeg vil

gøre mit til, at der ikke skal findes flere

som dem – altså ikke flere børn eller

unge, som får en diagnose som ord-

blind, koncentrations- eller læsebesvær,

som reelt set kun har dårligt syn eller

samsyn.

Jeg håber, at også vi almindelige

optikere tør tage synsprøver på børn,

fra de starter i skole. De optikere, som

laver synstræning, er lige nu langt foran

mange af os andre. De tør lave synsprø-

ver på børn og hjælper mange børn af

med samsynsproblemer – det skal vi

også turde. Ifølge vores autorisation må

vi gerne lave synsprøve, blot ikke udle-

vere korrektionen uden at have en læge

evt. øjenlæge inde over, indtil barnet er

fyldt 10 år. De fleste børn lærer at læse

i 0. eller 1. klasse, hvor de jo kun er 6-7

år. Hvis de skal vente med at få tjekket

deres syn af en optiker, til de er 10 år, og

de har samsynsproblemer, kommer de

rigtig langt bagud, hvilket kan være svært

at indhente. Hvis barnet kommer op til

en øjenlæge, bliver samsynet jo alligevel

ikke tjekket – det er kun os, som gør det.

I første omgang ved jeg godt, det

ikke er så økonomisk attraktivt at sælge

børnebriller. Men forældre i dag lever

ofte igennem deres børn, så hvis bør-

nene bliver behandlet godt, så kommer

resten af familien til samme optiker –

sådan kan man få kunder for livet. Og

dem er der rigtig mange penge i. Selv

hvis man henviser til en kollega, som

laver synstræning, vil kunderne normalt

komme igen hos den optiker, der kon-

staterede problemet, når der skal købes

briller. Hvis ikke man vil henvise til en

anden optiker, må man selv i gang med

at undersøge, hvordan man i butikken

kan lave synstræning. Men vi må ikke

fokusere så meget på hverken tiden eller

økonomien, at vi ikke tager os ordentligt

af alle kunder og får vejledt alle på en

ansvarsfuld måde.

Når det gælder voksne kunder, gør

vi rigtig meget for at få lov til at tjekke

deres syn efter ca. 2 år, hvorfor skal det

være anderledes for børn?

Jeg vil arbejde på, at vi som optikere

kan få flere børn ind bag vores phorop-

ter og håber, I står klar til at modtage

dem.

Mit mål er: Der må ikke være børn el-

ler unge, som får en diagnose som ord-

blind, koncentrations- eller læsebesvær,

hvis de reelt set kun har dårligt syn eller

samsyn.

Venlig hilsen

Laila Rohde Hougaard, optometrist,

NYT SYN Viborg

Jeg vil arbejde på, at vi som optikere kan få flere børn ind

bag vores phoropter og håber, I står klar til at modtage dem.

50 | OPTIKEREN

O

OPTIKEREN | 51

‹

Unique adjustablefocus technology.

TM

Adlens’ unique dual lens technology offers an adjustable solution for the correction of near, intermediate and distance vision. Each lens can be adjusted independently to suit the wearer’s needs for both eyes.

Adlens Select™ offers an adjustable power range from -4D to +5D, ideal for the correction of farsightedness.

www.adlens.comFor mere information, venligst kontakt Lars Fønss på 30 91 17 69 eller [email protected]

Pentavägen 5B, 187 30 Täby, Sweden, 89 88 28 23, [email protected], dcompanynordic.com

DK signatur.indd 1 2016-06-06 11:06:21

©2016 Adlens Ltd. ADLENS® & ADLENS SELECT™ are trademarks of Adlens Ltd.

reading

digital devices

magnification

Optikeren_Advert Denmark_PRINT_rev1.0.indd 1 29/07/2016 16:44

52 | OPTIKEREN

UDDANNELSE

OPTOMETRIUDDANNELSEN POPULÆR SOM ALDRIG FØRI år er den videregående uddannelse til optometrist topscorer på antal ansøgninger på Erhvervs-

akademi Dania. 20-årige Mathilde Fuhr Frandsen fra Randers er en af de mange unge, som er

blevet lokket til et studie med både biologi, mennesker og gode jobmuligheder.

/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION & MARKETING, ERHVERVSAKADEMI DANIA

en videregående ud-

dannelse til optome-

trist er populær som

aldrig før. Mens kun

19 valgte uddannelsen

i 2011, er 98 unge optaget på uddan-

nelsen i år. Alene fra sidste år til i år

er 27 procent flere blevet optaget på

den 3½-årige professionsbachelorud-

dannelse på Erhvervsakademi Dania.

En af de nye studerende er 20-årige

Mathilde Fuhr Frandsen. Siden hun var

helt lille, har hun haft samsynsproble-

mer og set dobbelt. Trods tur til øjen-

læge var det først ved et besøg ved

optiker Birger Larsen ved Slotsoptik i

Randers, at det blev opdaget i 6. klasse.

”Indtil da havde jeg rigtig svært ved

at læse. Pludselig kunne jeg se ordene,

så det forandrede rigtig meget,” smiler

Mathilde Fuhr Frandsen, der netop er

blevet færdig som student på Randers

Statsskole.

OPTIKERARBEJDE BEKRÆFTER

STUDIEVALG

Siden hun fandt ud af, at optometriud-

I løbet af fem år har

79 procent flere valgt

uddannelsen til opto-

metrist. En af de kom-

mende studerende er

20-årige Mathilde Fuhr

Frandsen fra Randers,

som på egen krop har

oplevet, hvilken forskel

en god optiker kan gøre.

Foto: Dania.

D

OPTIKEREN | 53

dannelsen var den rigtige vej, har hun

læst kemi op som enkeltfag ved siden

af 3.g, fået job ved netop Slotsoptik,

som opdagede hendes samsynspro-

blem, samt fået styr på de første seks

måneder af studiets i alt 1½ års praktik.

”Jeg kan godt lide at være på for-

kant,” griner Mathilde Fuhr Frandsen,

der derfor siden april har rettet briller

til, lavet trykmålinger og synsscreening,

samlet briller, udmålt glas og mærket

dem op.

”Nu har jeg arbejdet med håndvær-

ket og lært rigtig meget. Jeg tror, at

det bliver en fordel på studiet, samtidig

med at jeg virkelig har fået bekræftet,

at det er det rigtige felt for mig. Blan-

dingen af mennesker, biologi og fysik

er helt perfekt. Men jeg glæder mig

til at få teori på og mere viden om de

ting, vi gør i butikken,” siger hun.

FULD BESKÆFTIGELSE OG

KANDIDAT LOKKER

Hun tror, at studiet oplever stor po-

pularitet, fordi det er anderledes end

mere almindelige studier som f.eks. in-

geniør eller lærer. Samtidig er det ikke

uvæsentligt, at der er et job for enden

af studietunnelen. På landsplan er kun

0,5 procent af alle optometrister ledige

i øjeblikket, og det betyder noget, me-

ner den kommende studerende.

”Jeg vil ikke bare tage en uddan-

nelse uden at kunne få et godt og

spændende job bagefter. Det er vigtigt

og betyder meget, at jeg kan få et job

bagefter, og det kan jeg som optome-

trist,” siger Mathilde Fuhr Frandsen.

Efter studiet ved Erhvervsakade-

mi Dania vil hun gerne læse videre på

kandidaten i optometri og synsviden-

skab på Aarhus Universitet.

”Den åbner op for nogle andre døre

som f.eks. at arbejde på et sygehus

med forundersøgelser. Der kommer

flere og flere optikerforretninger, og

det øger konkurrencen, så faget bliver

mere sælgerorienteret, og selv om jeg

er en god sælger, vil jeg gerne have så

mange muligheder som muligt. Syge-

huset kunne være en spændende mu-

lighed,” forklarer Mathilde, der i første

omgang bare glæder sig til studiestart

til september.

I alt er 1153 nye studerende blevet

optaget på Erhvervsakademi Dania,

195 studerende er blevet optaget på optometristuddannelsen samlet, og de

fordeler sig nu med lige mange på hvert erhvervsakademi.

Aldrig har der været så mange optagne studerende, mens uddannelsen har

været en professionsbacheloruddannelse. I 2015 var optaget på 175, dvs. en

stigning på knap 12%, mens det i forhold til 2014 er en stigning på hele 77%.

Dermed har fagets store satsning på at få udbredt kendskabet til uddannelsen

givet gevinst og samtidig sikret fremtiden for faget.

Samtidig kan vi oplyse, at næsten alle fra årgang 2015 har fået praktikplads til

første praktikperiode med start den 1. august 2016. Skulle der være virksom-

heder, der kunne tænke sig en praktikant i perioden fra nu og frem til den 30.

januar 2017, kan de kontakte praktikvejlederen på de to erhvervsakademier:

Even Forwald, KEA, [email protected], og Vibeke Bak, EADania, [email protected]

STUDERENDE VISER STOR INTERESSE FOR OPTOMETRISTUDDANNELSEN!

0

20

40

60

80

100

120

og der er stadig få ledige studieplad-

ser på optometrist-uddannelsen og

på andre af Danias 20 videregående

uddannelser.

2011 2012 2013 2014 2015 2016

Optagne studerende på Professionsbachelor i optometri

19 21

45

57

77

98

Af Per Michael Larsen, formand for Optikerforeningen

O

STRATEGIUDVIKLING

HÅB OG TRO SKABER IKKE VÆKST

- PLANLÆGNING GØRMon ikke alle optikbutikker har et ønske om vækst i omsætning og vækst på deres bundlinje?

Men der er som oftest langt fra et ønske til at opnå det ønskede, hvilket kræver handling og

planlægning. Medmindre man satser på held og tilfældigheder.

/// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION

om Skovbon, adm.

direktør for NYT SYN

ønsker ikke at satse

på held og tilfældig-

heder. Derfor har han

sat gang i forskellige initiativer, der fo-

kuserer på, hvordan NYT SYNs eksiste-

rende og kommende butikker kan ar-

bejde med strategiudvikling og vækst.

”Det er min erfaring, at de butikker,

der har en klar plan for, hvad de vil

med deres butik klarer sig bedst. For at

opnå den ønskede vækst, er det afgø-

rende, at hver enkelt butik fastlægger

nogle konkrete mål og en vækstplan

for at styrke såvel den samlede om-

sætning som vækst på bundlinjen.

Derfor har vi indgået et samarbejde

med en dygtig forretningscoach, der

samtidig har stor erfaring med optiker-

branchen. Sammen har vi udviklet en

model, der hjælper den enkelte optiker

til at konkretisere en sådan handlings-

eller forretningsplan, og de af vores

butikker, der har valgt at investere tid

og kræfter i et sådant strategiforløb,

har haft en markant vækst,” siger Tom

Skovbon.

FREMTIDSSIKRING AF BUTIKKEN

Lise Reese, indehaver i NYT SYN Ham-

mel etablerede sin butik i 2007, og har

haft vækst hvert år. Alligevel valgte

hun for 2½ år siden at gennemføre en

strategiproces med NYT SYNs strategi-

rådgiver, og siden er top- og bundlinje

fortsat med at vokse hvert år. Hun vil

hellere investere i sin butik, mens det

går godt, fremfor når omsætningen er

T

54 | OPTIKEREN

OPTIKEREN | 55

- PLANLÆGNING GØR

Lise Reese NYT SYN Hammel havde haft vækst

seks år i træk. Alligevel valgte hun for 2½ år siden

at gennemføre en strategiproces med NYT SYNs

strategirådgiver, og siden er top- og bundlinje

fortsat vokset hvert år. Hun vil hellere investere,

mens det går godt, fremfor når omsætningen er

dalet flere år i træk, og der er meget, der ikke kø-

rer, som det skal.

Kent Sørensen, indehaver af NYT SYN i Aars,

havde været væk fra optikerfaget i et par år, da

han skulle starte en butik fra bunden af. Han var

lidt skeptisk over, at det blev stillet som et krav,

at han, udover de øvrige opstartsomkostninger,

skulle investere tid og penge i en strategiproces.

”Men det viste selvfølgelig også, at kæden var

ambitiøs på mine og egne vegne, så jeg kunne

også se det positive i det.”

Kent Sørensen tror, det er meget få, der kan

gennemføre en strategiproces uden hjælp, og at

det er vigtigt at have en sparringspartner som ka-

talysator, der sætter gang i tanker og handlinger

og samtidig holder én sporet.

NYT SYN i Aars, fik hjælp af NYT SYNs

forretningscoach til at udarbejde en

strategiproces. ”Jeg er gået helhjertet

efter strategien, og det har sparet mig

for utroligt mange bekymringer og for at

rende i alle mulige retninger.”

LISE REESE

KENT SØRENSEN

dalet flere år i træk, og der er meget,

der ikke kører, som det skal. For ellers

kan det være for sent.

”På et eller andet tidspunkt flader

kurven ud, og der kommer der en na-

turlig stilstand for de fleste butikker,

men jeg ønsker at være på forkant og

at udvikle fremfor at afvikle, og jeg be-

tragter en strategiproces som en frem-

tidssikring og en helgardering, der skal

sikre fortsat vækst.”

Lise Reese mener, at for at en stra-

tegiproces skal lykkes, skal man bruge

en person, man har tillid til.

”Man skal turde komme ud på det

dybe vand og have modet til at se ens

svage sider i øjnene og udvikle dem,

for man bør ikke kun fokusere på at

udvikle de stærke sider. Det er ikke rart

at være ude, hvor isen er tynd, men det

er der, jeg lærer mest.”

PROCESSEN

NYT SYNs forretningscoach forholder

sig individuelt til hver butik, da hver

forretning har sit særlige udgangs-

punkt, og man er forskellige som per-

soner.

”Der er ikke tale om raketvidenskab,

men han er god til at se hver butiks

potentiale og udviklingsmuligheder,

og det er en kæmpe fordel, at han har

stort branchekendskab, og så ved han

hvilke teknikker og arbejdsmetoder, der

virker forskellige steder i processen.

Man får hjælp og sparring undervejs,

men det bliver ikke lavet for én,” lyder

det fra Lise Reese.

Man kan ikke have det hele i ho-

vedet, og for Lise Reese, som ikke er

særlig excel-agtig, var det f.eks. guld

værd at få hjælp til udarbejdelse af en

overskuelig fokus-handlingsplan, hvor

man for hvert enkelt hovedområde

og delaktivitet kan se målsætning, og

hvem der er ansvarlig.”

Kent Sørensen brugte to arbejds-

dage med strategirådgiveren med 3-4

ugers mellemrum.

”Det var mega svært. Jeg skulle

forholde mig til masser af ting. F.eks.

hvad skal butikken stå for? Hvilke med-

arbejdere skal jeg bruge? Hvad skal de

kunne fagligt, og hvordan skal deres

personlighed være? Det er lidt lige-

som, når man som slalomløber, sving

for sving, inspicerer banen, inden man

sætter i gang. Når først hverdagen er i

gang, er det svært at finde tid til at sæt-

te sig ned og finde ud af, hvad man vil,

så derfor har jeg været utroligt glad for

strategiprocessen, som har hjulpet mig

til at nå mine mål.”

FORTSAT VÆKST OG MENTALT

OVERSKUD

I NYT SYN Hammel er væksten fort-

sat, og Lise Reese tror, at det i høj grad

skyldes, at kunderne oplever masser af

energi og glæde i butikken, og at det

medfører et mentalt overskud, som alle

kan mærke. Hun føler, at hun har taget

styring på forretningens fremtid frem-

for at lade sig styre.

I Aars er strategien rygraden, og bu-

tikken har fået en klar profil og meget

tilfredse kunder.

”Jeg er gået helhjertet efter strate-

gien, og det har sparet mig for utroligt

mange bekymringer og for at rende i

alle mulige retninger.”

Kent Sørensen bruger også planen

som dialogværktøj. I opstarten

over for nye medarbejdere, så

‹

56 | OPTIKEREN

MÅL MED STRATEGIPROCES

Når NYT SYNs butikker gennemfø-

rer en strategiproces med kædens

faste forretningscoach, er proces-

sen og strukturen ens, men den ta-

ger udgangspunkt i hver enkelt bu-

tiks individuelle forhold, og målene

er følgende:

• Skabeetstærktfundament,der

differentierer dig lokalt og sikrer

muligheder for en succesfuld for-

retning.

• Skabeklarhedompassionen,der

får dig/jer til at drive virksomhed.

• Skabeklarhedoverforretningens

vision, mission og værdier.

• Analyseredennuværendesitua-

tion for at vurdere muligheder og

problemstillinger samt planlægge

de fremtidige indsatser hen imod

forretningens succes.

• Udarbejdeenfokus-/handlings-

plan, der støtter op om proces-

sen, før-under-efter.

• Afstemmeforventningermellem

kæden, ledelsen, partnerne og

butikkens medarbejdere.

Få strategien til at leve i organisa-

tionen gennem kommunikation,

ledelse og en stærk kultur, der mo-

tiverer den valgte strategi.

de på et kvalificeret grundlag kunne

vurdere, om de kunne se sig selv i hans

butik. Og i dagligdagen. F.eks. hvis der

er noget, der er gået mindre godt over

for en kunde, og det er hans erfaring,

at det giver en konstruktiv snak, der

ikke bliver personlig og ubehagelig.

VÆKSTMOTORER

”Udover strategiprocessen, som den

enkelte butik gennemfører ved behov,

har vi udviklet en såkaldt vækstmotor,

som er navnet på den proces, som vi

tilbyder alle kædens medlemmer for at

udvikle den individuelle plan, der skal

danne grundlaget for væksten. Det er

en proces og et dialogværktøj, hvor

den enkelte butik, i samarbejde med

andre butikker, drøfter, hvad der kon-

kret er muligt at planlægge i den enkel-

te butik – altså en slags ERFA udvikling

mellem optikere. Hertil er der også

koblet salgs- og markedsføringsaktivi-

teter, hvilket samlet kan resultere i en

lokal handlings- og markedsførings-

plan,” siger Tom Skovbon.

En vækstgruppe mødes hver tredje

måned og består af 6-8 indehavere,

som er sammensat efter hvilke butik-

ker/indehavere, der passer sammen.

Gruppen koordineres af en såkaldt

Vækstkatalysator, der er en velanset

indehaver, som de øvrige indehavere

har tillid til. Blandt de emner, der drøf-

tes, er, hvordan der skabes vækst over

for nye kunder (segmenter, produkter

og synergi), vækst blandt eksisteren-

de kunder (sælge op og loyalitets-

program) samt vækst på bundlinjen

(finansieringsløsninger, momsfradrag

og nøgletal). Målet er, at hver butik

får lavet en plan, der kan give 10-20

% vækst på top- og 20-30 % vækst på

bundlinjen.

Kim Wichmann, NYT SYN i Svend-

borg, har i en periode været vækstkata-

lysator.

”Der er en stor grad af åbenhed og

villighed til at blotte sig og smide sine

målsætninger og tal på bordet. Har

man fx udfordringer med sine med-

arbejdere, sin markedsføring, eller har

man nogle faglige spørgsmål, får man

næsten altid konkret hjælp, man kan

bruge.”

”Jeg er selv lidt af en talnørd, og

uden at pege fingre af nogen, kan man

sammenligne de andres tal med ens

egne og få inspiration til, hvor man kan

hente besparelser, eller hvor man kan

indsætte ressourcer for at få effekt. Og

selv om der er forskel på butikkernes

størrelse, kan man lære noget af hin-

anden alligevel.”

Kim Wichmann, NYT SYN i Svendborg,

deltager i NYT SYNs vækstmotormøder,

som er navnet på den proces, som tilby-

des kædens medlemmer for at udvikle

den individuelle plan, der skal danne

grundlaget for væksten. Det er en proces

og et dialogværktøj, hvor den enkelte

butik, i samarbejde med andre butikker,

drøfter, hvad der konkret er muligt at

planlægge i den enkelte butik.

KIM WICHMANN

STRATEGIUDVIKLING

‹

O

OPTIKEREN | 57

Colour. Clarity. Detail. At Maui Jim, we’re dedicated to bringing more colour to your life with PolarizedPlus2®

lenses that enhance clarity, reduce glare, and highlight depth and dimension.

Maui Jim Sunglasses won’t change the world, they’ll change the way you see it.

Recommended as an effective UV filter for the

eyes and surrounding skin.

©2016 Maui Jim, Inc.

Available in prescription. STYLE SHOWN: FRIGATE

MJ August 2016 Advert Optikeren.indd 1 05/08/2016 12:20

UDDANNELSE

en 28. juni 2016 var en

stor dag for optome-

trien i Danmark. 2 års

hårdt arbejde for de 12

optometrister, der valg-

te at starte på 1. hold af den nye kan-

didatuddannelse i Optometri og Syns-

videnskab, blev afsluttet med en festlig

dag på Aarhus Universitet.

Institut for Folkesundhed på Aarhus

Universitet havde inviteret til dimission for

en masteruddannelse og fem kandidat-

uddannelser, deriblandt vores kandidat-

uddannelse i Optometri og Synsviden-

skab. Allerede i de indledende taler blev

de flere end 100 dimittender og deres

mange pårørende mindet om, at netop

denne dag var en helt særlig dag, og da

talen fra dimittenderne blev holdt af Signe

Krejberg Jeppesen, cand.san. i Optometri

og Synsvidenskab, blev der sat et fint af-

tryk fra optometrien på denne dag.

Alle de nye kandidater har fået job,

og det bliver meget spændende at følge

de nye kandidater og se, hvordan de vil

være med til at forme fremtiden.

Claus Hansen var til stede på dimis-

sionsdagen.

/// TEKST OG FOTO: PER MICHAEL LARSEN, FORMAND FOR OPTIKERFORENINGEN

Fra venstre: Jesper Hjortdal, Ruhan Aydin, Hajer Ahmad, Marianne Brandt Sørensen, Anne-Kathrine Østergaard, Marie Heilskov, Karen-Marie Hulgaard,

Pernille Lindhardt Mikkelsen, Signe Krejberg Jeppesen, Christina Lysholm Eckmann, Christina Ditte Vestergaard Maglekær, Anne Herborg og Toke Bek.

D

58 | OPTIKEREN

Kandidatuddannelsen i Optometri og Synsvidenskab er et fuldtidsstudie på 2 år.

Uddannelsen starter hvert år i september, læs mere på Aarhus Universitet

http://kandidat.au.dk/optometriogsynsvidenskab/

TILLYKKE!

OPTIKEREN | 59

B R A N C H E N

Enkel og effektiv behandling af tørre øjne

tearsagain R

ABIGO Pharma A/S - +45 4649 8676 - www.tearsagain.dk

Abig

o Ph

arm

a- 0

8201

6

8 ud af 10, der lider af tørre øjne, har en forstyrrelse i øjets lipidlag*

4 gode grunde til at vælge tearsagain sensitive:• Enkel og effektiv• Kan bruges med kontaktlinser og make-up• Uden konserveringsmidler og med B5-vitamin • Sprayformat

Forhandles hos udvalgte optikere.

www.tearsagain.dk

* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11

tearsagain sensitive øjenspray stabiliserer tårefilmen, reducerer fordampning og opretholder øjets naturlige fugtighed.

Lipidbehandling,

uden konserverings-

middel!

sensitive

NYT SYN har ansat Bodil Just som brand ansvarlig, hvor

hun har det overordnede ansvar for kommunikations-

strategien og for kædens videre digitale udvikling.

De seneste fem år har Bodil arbejdet som Marketing

Manager hos eBay/DBA/Bilbasen, hvor hun har haft

ansvaret for en bred vifte af digitale opgaver inden for

branding, online strategier og marketingkampagner.

Derudover har Bodil blandt andet været marketingchef i

Dansk Supermarked.

Bodil har blandt andet været projektleder for udvikling af

nyt design til website, udvikling af mobil-app, produkt-

lanceringer og content-site med inspiration til genbrug

i form af YouTube-videoer, blogindlæg og anmeldelser,

som aktiveres på DBA-sitet og på sociale medier.

Bodil Just har en stærk marketing-tech forståelse, og

hun brænder for at understøtte salget ved at skabe re-

sultater gennem digital branding og kampagner, der gi-

ver kunder i butikken.

NYT SYN HAR ANSAT NY BRAND ANSVARLIG


60 | OPTIKEREN

K U R S U S K A L E N D E R

SEPTEMBER 2016 OKTOBER 2016

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

LØRDAG OG SØNDAG 17. OG 18. SEPT. 2016 Sted: Roskilde Synspleje, Algade 15D, 4000 Roskilde.

Tilmelding: [email protected]

TIRSDAG 20. SEPT.KL. 19.00–22.00Sted: KEA, København N.

TORSDAG 22. SEPT.KL. 19.00–22.00Sted: Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers.

Tilmelding se mere: www.optikerforeningen.dk/

kurser

SØNDAG 18. SEPT. KL. 12.00–17.00 Sted: Aros, Aarhus.

Tilmelding: Optikerafdeling Øst,

Ramsingsvej 30, 2500 Valby

[email protected]

TORSDAG 29. SEPT. 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Hotel Best Western Fredericia.

Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg [email protected]

TIRSDAG 4. OKTOBER 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Tivoli Hotel og Kongres Center.

Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg [email protected]

LØRDAG 29. OKTOBER 2016 OG SØNDAG 30. OKTOBER 2016Sted: Radisson Blu Scandinavia, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus.

Se mere www.optikerforeningen.dk

PRAKTISKE SYNSTRÆNINGS-PROCEDURERForedragsholder: Hans Tærsbøl

HOVEDPINEForedragsholdere: Fysioterapeut Lotte Telvig og Fysioterapeut Zerrin Serik

ØJNENE SER IKKE FARVER - DET GØR HJERNENForedragsholder: Ivan Nisted

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNEForedragsholder: Claus Oldenburg

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNEForedragsholder: Claus Oldenburg

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE-KONFERENCE

Hans Tærsbøl

Ivan Nisted

Claus Oldenburg

Claus Oldenburg


NOVEMBER 2016 DECEMBER 2016

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

TIRSDAG 22. NOVEMBER 2016Sted: KEA, København N

Se mere: www.kea.dk/kompetence/forside/sundhed/optometrister/

PRISMEKORREKTION OG REFRAKTION UPDATE

TIRSDAG 1. NOVEMBER KL. 19.00–22.00Sted: KEA, København N.

Se mere: www.kea.dk/kompetence/

forside/sundhed/optometrister/

TIRSDAG 6. DECEMBER Sted: KEA, København N. Se mere: www.kea.dk/kompetence/

forside/sundhed/optometrister/

KURSUS I UNDERVISNING SAMT OPLÆRING AF MEDARBEJDER I OPTIKERFAGET

SPALTELAMPETEKNIK

62 | OPTIKEREN

OVERSIGTSKALENDERO P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6 / 2 0 1 7

SEP. 2016 NOV. 2016 JAN. 2017 FEB. 2017 MAR. 2017

Sands Expo & Convention

Center, Las Vegas

www.biztradeshows.com/

international-vision-west/

23. SEP. - 26. SEP. 2016.

15. SEP. - 17. SEP 2016

SILMO 2016

INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2016

International messe for

briller og optik. Paris-

Nord Villepinte

udstillingscenter

Promosalons

tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

SYNOPTIK-FONDENS SEMINAR

Synoptik-Fondens

seminar for øjen-

læger og optikere

København

www.synoptik-

fonden.dk

6. NOVEMBER

2016

GLOBAL SPECIALTY LENS SYMPOSIUM

19. - 22. JANUAR 2017

Caesars Palace in

Las Vegas, USA

www.gslsymposium.com

MIDO 2017

25. - 27. FEBRUAR 2017

International messe for

briller og optik.

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS

28. - 30. JANUAR 2017

OPTI ‘17

New Munich Trade Fair

Centre, Munich

www.opti-munich.comCOPENHAGEN SPECS 2017

4. - 5. MARTS 2017

Messe for briller og optik

www.copenhagenspecs.dk

INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2017

31. MARTS – 2. APRIL 2017

New York

www.visionexpoeast.com

OPTIKEREN | 63

ADRESSER & TELEFONNUMRE

OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

Email: [email protected] www.optikerforeningen.dk

BESTYRELSEN:Formand:Per Michael LarsenTlf. 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60

Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86

Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54

Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82

Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86

Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80

OPTIKERNES KOMPETENCE- UDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90

Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00

Næstformand: Michael Kjær Pedersen

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Bredgade 20, 1 1260 København KTlf. 88 44 06 00 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

E-mail: [email protected] www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 48 79 66 30

Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13

Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21

Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Thomas GrouleffRodenstock Danmark

Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNEFormand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 18 www.kea.dk/optometri

OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi DaniaMinervavej 638960 Randers SØTlf. 72 29 10 00www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21

FASS Foreningen af svagsynsspecialister Formand: Hanne JensenOplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk

Hvorfor annoncere i Optikeren?

Optikeren læses flittigt af en bred

vifte af folk, der beskæftiger sig pro-

fessionelt med optik, brilledesign,

kontaktlinser, instrumenter og andre

farmaceutiske produkter. Magasinet

udgør desuden et ideelt annonce-

miljø, da det har en høj læseværdi,

læsetid og gemmeværdi, der sikrer

en både effektiv og lang levetid for

dine annoncer

LÆSEVANER

81%

61%

79%

75%

af læserne kigger i alle numre af

Optikeren

af læserne bruger 30 min. eller

mere på at læse bladet.

læser halvdelen eller mere af

Optikeren.

gemmer halvdelen eller flere

numre af Optikeren.

OPTIKEREN er det uundværlige

medie for alle, der beskæftiger sig

professionelt med optik.

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 486.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer 6-2016Udkommer: 29.10.2016Stof i hænde: 09.09.2016

Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Optikerforeningen i hænde senest den 05.10.2016

OPTIKEREN

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6 / 2 0 1 7

MAR. 2017

INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2017

31. MARTS – 2. APRIL 2017

New York

www.visionexpoeast.com

64 | OPTIKEREN

VI SØGER BUTIKSCHEFER MED DRIVE

Profil Optik er en af Danmarks førende optikerkæder, med et stærkt fokus på Eye Fashion og Eye Care. I øjeblikket er vi på en spændende rejse, hvor vi investerer massivt i alle vores butikker. Alt hvad vi gør, handler om kundefokus! Som de eneste i branchen, bygger vi samtlige vores butikker om og har indkøbt den nyeste teknologi, der giver os udvidede muligheder for rådgivning. Vi præsenterer netop nu nye og innovative koncepter for branchen, som ikke før er set. Vi fokuserer på et nyt, stærkt sortiment, som afspejler det kunderne efterspørger. Vi tilbyder ligeledes løbende uddannelse til vores medarbejdere på alle niveauer! Alt det – og ikke mindst vores dedikerede medarbejdere – er med til, at vi har et fælles mål om at forbedre vores kunders livskvalitet.

På udkig efter nye udfordringer? Vi søger butikschefer til hele landet – og er på udkig efter dig, der med engagement og drive har lyst til at være med til at gøre en forskel for vores ansatte i butikken – og for vores kunder og deres øjensundhed.

Mere om dig: • Du behøver ikke at komme med en baggrund fra branchen, selvom det heller

ikke er en hindring - du kan ligeså vel være en skarp butiksmedarbejder med detailbaggrund.

• Du er handlekraftig og drevet af at skabe resultater, og vil være med på vinderholdet. • Du har din ledelsesværktøjskasse i orden, og ved, hvordan du vil skabe resultater gennem

dine medarbejdere. • Du trives med forandringer, og ser det som en spændende udfordring, at få dit team

motiveret og med på de nye ting vi laver i øjeblikket. • Du er sympatisk og serviceminded, og kan lide at arbejde i et højt tempo.

Det får du: • Et selvstændigt, ansvarsfuldt og fagligt udfordrende job i en veldrevet optikerkæde. • Mulighed for at udfolde dine lederegenskaber og sætte dit eget præg på hverdagen for

at sikre salg og de gode kunderelationer. • En arbejdsplads, der fokuserer på din faglige og personlige udvikling, og som både lytter til

dig - og ser dig! • Et team af dedikerede, dygtige kolleger. • En attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke.

Søg nu! Hvis du er klar til udfordringen, så send din ansøgning og CV via vores hjemmeside https://www.profiloptik.dk/ledige-stillinger

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om dine muligheder hos os, er du meget velkommen til at kontakte HR konsulent Nicolaj Bruun på 4188 4903. Profil Optik er en af Danmarks førende optikerkæder, med omkring 138 butikker fordelt over hele landet. Vi har et stærkt fokus på faglighed, design/service og vores medarbejdere har alle et højt kompetenceniveau. Profil Optik har et unikt udvalg af designerbriller, solbriller og kontaktlinser fra ledende mærkevarer og leverandører, flere med eksklusiv forhandlerret. Profil Optik er en del af Synsam Nordic, der har mere end 400 butikker i Skandinavien og en samlet omsætning på 3 milliarder

Unavngivet 3 1 01-08-2016 10:27:54

INDIVIDUELLE GLAS GIVER GLADERE KUNDER. · 2016-10-11 · Peter Fahmy Øjenlæge Basic fitting soft...

Documents

Transcript of INDIVIDUELLE GLAS GIVER GLADERE KUNDER. · 2016-10-11 · Peter Fahmy Øjenlæge Basic fitting soft...