Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse...

13

Transcript of Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse...

Page 1: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.
Page 2: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

1

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 2

1 Hvad er RedenUng ................................................................................................................................ 2

1.1 Hvem er vores målgruppe ............................................................................................................. 2

1.2 Hvad er vores målsætning ............................................................................................................. 3

1.3. Rådgivningen ...................................................................................................................................... 3

1.4 Gråzonemateriale ................................................................................................................................ 4

1.4 Vores værdisæt .................................................................................................................................... 4

2 Hvad er Gråzoneprostitution? ............................................................................................................... 5

2.1 Sugardating .......................................................................................................................................... 5

2.2 Salg af nøgenbilleder ........................................................................................................................... 5

2.3 Grooming ............................................................................................................................................. 5

3 Undervisningsmaterialet Gråzoner ....................................................................................................... 6

3.1 De forskellige forløb ............................................................................................................................ 6

3.2 Inden du går i gang ............................................................................................................................ 10

3.3 Under forløbet ................................................................................................................................... 11

3.4 Efter forløbet ..................................................................................................................................... 12

4 Henvisning ................................................................................................................................................ 12

Page 3: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

2

Indledning

I foråret 2016 startede KFUK Projektgruppen, som et underudvalg til Globalefællesskaber under KFUM og

KFUK i Danmark. I KFUK Projektgruppen arbejder vi med KFUK profilen i vores organisation. Det er blandet

gennem internationale samarbejde med YWCA organisationer rundt omkring i verden. Derudover forsøger

vi at integrere K’et i vores organisation i højere grad end tidligere. Dette har ført til et samarbejde med

KFUKs Sociale Arbejde, som sætter fokus på deres materiale omkring Gråzoner, som er et professionelt

udviklet materiale, der kan bruges til, at få unge mennesker til at sætte fokus på deres egne seksuelle

grænser.

I dette materiale kan du få et indgående kendskab til arbejdet med materialet, og hjælp til at tackle

forskellige udfordringer du kan risikere at støde på, når du tager svære eller tabubelagte emner op med

teenagere.

I løbet af foråret tilbyder KFUM og KFUK at du kan få en eller to frivillige oplægsholder ud til din klub,

efterskole eller måske i en helt anden sammenhæng, som vil skræddersy en workshop til jeres

arrangement.

Oplæg og forløb nævnt i dette hæfte, er udelukkende lavet af RedenUng og er ikke en del af KFUM og

KFUKs tilbud om gratis workshops med frivillige.

Hvis du vil vide mere om dette kan du kontakte KFUK Projektgruppen her: [email protected]

1 Hvad er RedenUng

RedenUng er et projekt under KFUKs Sociale Arbejde og Reden København. RedenUng opstod med et ønske

om en tidlig og forebyggende indsats overfor unge ift. gråzoneprostitution, sugardating, digital sexmobning

og personlig grænsesætning.

RedenUng arbejder i to retninger – rådgivning af unge, elever og fagfolk, og forebyggende undervisning og

vidensdeling blandt og med unge.

1.1 Hvem er vores målgruppe

RedenUngs målgruppe er generelt unge under 18 år. Herunder er der et specifikt fokus på folkeskolens

udskolingsklasser, ungdomsuddannelser, efterskoler eller andre institutioner og klubber der inkluderer

unge under 18 år.

Page 4: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

3

Endvidere henvender RedenUng sig til fagpersoner – lærere, SSP folk, pædagoger, socialrådgiver, der

ønsker faglig sparring og vidensdeling ift. unge, gråzoneprostitution og seksuel grænsesætning.

1.2 Hvad er vores målsætning

Vores mål med rådgivningen er at rådgive, skadesreducere og vejlede unge med prostitutionserfaring, med

udgangspunkt i deres specifikke situation og behov.

Vores mål med undervisningen er at skabe en åben dialog med unge, mellem unge og mellem voksne og

unge omkringseksuelle gråzoner .

Gråzoneprostitution, prostitution, sugardating og seksuel grænsesætning skal fremadrettet være

tematikker, som der bliver talt frit om i samfundet. Unge skal informeres om disse tematikker på godt og

ondt, så de kan træffe valg og sætte grænser på et informeret grundlag.

1.3. Rådgivningen

RedenUngs rådgivning er et gratis, anonymt tilbud til primært unge, der er i prostitution,

gråzoneprostitution eller sugardating. Men også pårørende og fagfolk kan få rådgivning og oplysning

gennem RedenUng.

Rådgivningen kører over chat, telefon, brevkasse og SMS gennem portalen www.redenung.dk.

Rådgivningen er åben om aftenen (søndag, mandag, tirsdag og onsdag fra 19.00 – 22.00) og i dagtimerne

(mandag og tirsdag fra 13.00 – 15.00), hvor professionelle, lønnede rådgivere og RedenUngs

projektmedarbejder varetager rådgivningsfunktionen.

På RedenUng kan rådgiverne på nuværende tidspunkt hjælpe og støtte de fleste af brugerne med at

ventilere, få vendt problematikkerne og rådgive om handlemuligheder, men metodisk kan rådgivning ikke

afhjælpe eller bearbejde de dybereliggende årsager til, at især de unge har det svært.

Det kan have mange årsager, når unge sælger seksuelle ydelser, men på RedenUng ser vi en tendens til, at

der især er tale om socialt udsatte unge. Desuden er salget af seksuelle ydelse oftest et symptom på, at den

unge har det svært og kan hos nogle unge ses som selvskadende adfærd på linje med cutting, misbrug mv.

Vi kan bl.a. hjælpe med, at:

1. tale om bekymringer, dilemmaer, problemer osv.

2. vende spørgsmål - og måske se dem fra en ny vinkel?

3. give fakta om køb og salg af sex

Page 5: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

4

1.4 Gråzonemateriale

Gråzoner er et gratis undervisningsmateriale, der giver lærere og fagfolk mulighed for at hjælpe elever og

unge med at sætte grænser og tage personlig stilling ift. seksuelle gråzoner, som f.eks. sugardating,

prostitution og digital sexmobning. Materialet er tilpasset unge i aldersgruppen 13 – 18 år, og udbydes

derfor primært til folkeskolens udskolingsklasser, ungdomsuddannelser, efterskoler og andre institutioner

der arbejder med unge i målgruppen.

Materialet kan findes på www.redenung.dk og www.Gråzoner.dk og er opdelt i temaer og under hvert

tema er der forskellige aktiviteter, som kan bruges. Lærere kan vælge selv at udføre forløbet med sine

elever, eller booke en til flere undervisere fra RedenUngs undervisningskorps til at facilitere forløbet.

1.4 Vores værdisæt

RedenUng arbejder ud fra et værdisæt, der såvel direkte som indirekte præger det arbejde vi udfører.

Værdisættet bygger primært på, den tilgang hvormed vi møder unge og fagfolk der kommer i berøring med

RedenUng.

• Uafhængigt af religiøse, økonomiske, moralske eller politiske overbevisninger og interesser

• Fordomsfrit, hvor det enkelte menneske mødes nysgerrigt, åbent, ligeværdigt og med respekt

• Individbaseret, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes situation og behov

• Tværfagligt, fordi vi mener, at helhedsorienterede løsninger er bedre støtte til unge mennesker

• Ud fra den til enhver tid gældende lovgivning, hvor brugeren informeres om lovgivning og ansvar

ved kriminelle forhold

RedenUng arbejder ud fra en åben og nysgerrig tilgang til de tematikker, relationer, fortællinger og ikke

mindst holdninger vi vil møde i arbejdet. I arbejdet med unge er det essentielt at man som voksen eller

fagperson ikke ender med en belærende eller fordømmende rolle ift. de unge, da dette vil dræbe dialogen.

Denne åbne tilgang til dialogen og arbejdet med de unge kræver derfor, at RedenUngs undervisere, så vidt

muligt arbejder fordomsfrit og holder eventuelle personlige holdninger uden for arbejdet. Dette

ekskluderer ikke muligheden for at forholde sig kritisk til de unges udtalelser og holdninger, dette skal blot

gøres med en åben og afsøgende tilgang der er den samme på tværs af holdninger og værdier - man skal

med andre ord lade foragten blive hjemme. De unge skal kunne stå til ansvar for de holdninger og værdier

de giver udtryk for, og derfor er det relevant at man som undervisere spørger ind til de unges bevæggrunde

Page 6: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

5

og til tider, hvis det er nødvendigt, påtager sig rollen som djævlens advokat til at udfordre de unge på deres

holdninger.

Slutteligt skal man som underviser være sig bevidst, at maner repræsentant for RedenUng og KFUKs Sociale

Arbejde. Af denne grund er det essentielt at underviserne forholder sig fagligt og professionelt til arbejdet.

Denne professionalisme opretholdes lettest ved at huske på de to øvrige værdisæt omkring åbenhed og

fordomsfrihed i arbejdet med de unge.

2 Hvad er Gråzoneprostitution?

Gråzoneprostitution er et forholdsvist nyt begreb i dansk kontekst, men dækker over et gammelt fænomen,

hvor seksuelle ydelser veksles for gaver, goder, husly mm. Forskellen på prostitution og gråzoneprostitution

er, at der ved prostitution foregår en decideret handel for penge, mens gråzoneprostitution oftest ikke er

aftalt eller involverer penge.

2.1 Sugardating

Sugardating er et helt nyt begreb, der dækker over en ældre persons kurtisering af en yngre, hvori der er

aspekter af mentorskab og udveksling af gaver (eller penge) for følgeskab, escort eller seksuelle ydelser.

Sugardating kan defineres som en form for gråzoneprostitution, og især unge tiltrækkes af det mystiske,

tillokkende og eksperimenterende i sugardatingen. Erfaringer viser, at begrebet sugardating efterhånden

bruges flittigt blandt unge til at beskrive handlinger som dækker alt lige fra almindelig datingadfærd til

decideret prostitution - for eksempel hjulpet på vej af unge YouTubere eller reality-stjerner, som de unge

ser op til.

2.2 Salg af nøgenbilleder

Salg og deling af nøgenbilleder er noget som RedenUng berører da det ligger i spekteret for

gråzoneprostitution. Mange unge afprøver deres seksuelle grænser, dette er en naturlig del af det at være

ung. Internettet har skabt nye fora og metoder, hvorpå dette kan ske – på både godt og ondt.

Der findes fora hvor unge deler og sælger nøgenbilleder af sig selv og andre for penge, tøj og andet af

værdi. Hermed bliver det seksuelle i billederne til en valuta, hvormed der kan købes goder.

2.3 Grooming

Gromming er en tendens i vækst, og inkluderes også i den type seksuel krænkelse, der har gjort sit indtog

gennem de sociale mediers fremkomst. Grooming indbefatter, at ældre, ofte mænd, kontakter og opbygger

en tillidsrelation til en ung for herefter at misbruge den magt som denne tillidsrelation har fremskaffet.

Page 7: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

6

Dette kan eksempelvis være, hvis den unge har sendt nøgenbilleder, som krænkeren efterfølgende truer

med at dele, hvis den unge ikke sender flere eller gør andre ting for krænkeren. Ofte tænder krænkeren

seksuelt på den magt denne har, og den desperation og frygt dette skaber hos den unge. Ift. Grooming er

det ikke unormalt at krænkeren udgiver sig for at være en anden i den indledende, tillidsskabende, proces.

Ofte vil krænkeren udgive sig for at være en ung pige/kvinde for derigennem at lokke unge drenge/mænd

til at sende nøgenbilleder i troen om at det er en pige/kvinde der modtager disse.

3 Undervisningsmaterialet Gråzoner

3.1 De forskellige forløb

RedenUng tilbyder både oplæg og faciliterede undervisningsforløb. Det er disse undervisningsforløb, hvor

KFUM & K kan bidrage. RedenUng har gennem de sidste tre år udviklet en række undervisningsforløb, der

strækker sig fra alt til en times oplæg til et ugeforløb. Materialet er udarbejdet i samarbejde med firmaet

Fremtidsfabrik.

OBS. RedenUng lægger et stort arbejde i at indsamle den viden vi opnår igennem rådgivningen og

undervisningen, derfor har vi udviklet et spørgeskema som de unge skal besvare forud for

undervisningsforløbet, og et som de skal besvare efter forløbet. Det er nødvendigt med to spørgeskemaer

for at kunne sammenligne de unges viden og holdning inden forløbet og efter fro at se om der sker en

udvikling, endvidere bruger vi de unges besvarelser til at udvikle og forbedre undervisningsforløbet. –

Spørgeskemaerne kan sendes som weblinks og kan udfyldes udenfor før og efter forløbet, altså uden din

deltagelse, eller inkluderes som en del af forløbet.

Nedenfor vil de forskellige undervisningsforløb blive præsenteret:

Oplæg

RedenUng holder 1½-2 timers oplæg om følgende emner:

• Unge i prostitution, sugardating og gråzoneprostitution

• Lær at tale om seksuelle grænser med dine elever

Varetages af:

Christina Wind, projektmedarbejder i RedenUng

Page 8: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

7

Mayke van der Kamp, projektmedarbejder i RedenUng

Faciliterede Gråzone-forløb

2-timers forløb

1-2 underviser kommer og gennemfører hele forløbet sammen med eleverne

Underviseren er fra RedenUngs undervisningskorps.

Eksempelvis: Klassens visioner

Alle undervisningsforløb indledes med et oplæg omkring RedenUng, gråzoneprostitution, sugardating, og

personlig grænsesætning. Der vil være færdige oplæg til rådighed, som i ville kunne benytte, men det kan

være nødvendigt at tilpasse oplæggende ift. de ønsker og fokusområder skolen eller institutionen har.

Efter oplægget vil der være en række øvelser, som har til hensigt at skabe dialog mellem de unge internt, og

mellem de unge og underviseren/underviserne. Dette kunne eksempelvis være ”Standpunktsøvelsen” eller

”Klassens visioner” – alle øvelserne + øvelsesvejledninger er tilgængelig på www.redenung.dk

Afslutningsvis vil der normalt være en kort opsamling eller dialog i plenum omkring dagens tematikker og

forløb.

Dagsforløb (6 lektioner)

1-2 underviser kommer og gennemfører hele forløbet.

Underviseren er fra RedenUngs undervisningskorps.

Eksempelvis: Lav en kampagne

Dagsforløbet vil i høj grad være opbygget som 2 timers forløbet, men her vil øvelserne være af en anden,

mere dybdegående karakter.

Page 9: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

8

Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper

øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

Efter oplægget vil øvelsen ”Lav en kampagne”, være oplagt til denne type dagsforløb. ”Lav en kampagne”

vil optimalt tage 4-5 lektioner. Her skal eleverne i grupper lave en kampagne, hvor hver gruppe skal

idéudvikle deres vinkel på "prostitution", eller et andet relevant tema - hvad vil de sige? Er de for? Imod?

Eller hverken/eller? Herefter skal gruppen finde et formidlingsmedie (podcast, video, artikel,

fotos, plancher mv) og lave et storyboard over deres udførelse og formidling af tematikken, denne skal

godkendes af underviser. Eleverne skal slutteligt producere og præsentere deres produkter.

Forløbet afsluttes med en kort opsamling.

Projektuge om Gråzoner

1-2 undervisere kommer og faciliterer hele - eller dele af - forløbet sammen med læreren (som f.eks.

mandag, tirsdag og fredag). Deltager læreren ikke i forløbet, så skal der bruges mindst 2 undervisere.

Dette forløb vil blive varetaget af RedenUng faste ansatte grundet de ressourcemæssige omkostninger.

Forløb: Projektuge om Gråzoner

Denne type forløb vil i høj grad blive skræddersyet i samarbejde skolen eller institutionen og blive formet

med baggrund i udvalgte fag, tematikker og målgruppen. Forløbet skal afsluttes med et eller flere

produkter som eleverne har udviklet i løbet af ugen, eksempelvis et digitalt magasin, en fernisering eller

noget helt tredje.

Nedenfor ses et eksempel på, hvordan en projektuge om Gråzoner kan se ud:

Page 10: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

9

Afhængigt af de faglige mål og de fag, som indgår i forløbet, kan der stilles specifikke krav til elevernes

opgavebesvarelser, men intentionen i forløbet er som udgangspunkt at arbejde med elevernes egen

skaberlyst og lade dem tage projektet i den retning, de finder mest interessant.

Der er en række principper bag dette, som erfaringsmæssigt er gode at holde sig for øje, når man faciliterer

et forløb.

Princippet om motivation ved at eleverne arbejder med den “rigtige” virkelighed: Som facilitator skal du

hjælpe eleverne med at “få øje på” den virkelighed, som omgiver dem - den mest spændende historie er

måske ikke altid den vildeste.

Princippet om det trygge og grænsesættende rum: Elevernes læring om personlige grænser handler ikke

kun om forløbet - men også om de rammer, der sættes af dig omkring forløbet. Som facilitator skal du

derfor turde lade eleverne inddrage holdninger, hypoteser eller historier - men sætte grænsen ved

elevernes egne erfaringer.

Princippet om at involvere nærmiljøet (skolen, forældrene borgmesteren eller andre): Som facilitator er det

din opgave at inspirere og evt. lave forhåndsaftaler med folk i elevernes nærmiljø. På den måde kan du give

eleverne de bedste muligheder for at komme igennem med deres spørgsmål og undersøgelser.

Princippet om at samtalen er målet - den konkrete holdning skal ikke styres: Forløbet har som

udgangspunkt ikke til formål at ændre elevernes holdninger til seksuelle gråzoner, prostitution

eller gråzoneprostitution. Målet er at eleverne skal italesætte, og forholde sig til emnet med et

reflekterende udgangspunkt.

Page 11: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

10

3.2 Inden du går i gang

Der er gennemgående principper som RedenUng arbejder under (jf. kap. 1.4 vores værdisæt), disse

principper skal afspejle sig i vores arbejde og formidles ud til eleverne. Det er vigtigt at man allerede tidligt i

forløbet fastslår følgende principper og retningslinjer over for eleverne:

- Alle holdninger er vigtige – Vi ønsker en åben og bred dialog med de unge og derfor findes der,

som udgangspunkt, hverken rigtige eller forkerte holdninger eller svar. Af denne grund skal

eleverne ikke sidde og brænde inde med noget, fordi de føler at ”det kan man ikke sige” eller at

”det ikke er passende”. Det er dog op til underviseren at stille nysgerrige, afklarende og nogle

gange kritiske spørgsmål til de unges holdning. Underviseren må gerne agere ”djævlens

advokat” for at sætte en dialog i gang.

- Ingen personlige fortællinger – På trods af, at vi opfordrer til en åben dialog med de unge, er

det vigtigt at understrege, at vi fraråder unge at tale om eventuelle personlige oplevelser ift. de

tematikker der diskuteres. Dette skyldes at sådanne fortællinger kan få store konsekvenser for

den unge, hvis disse bliver offentlige kendt i f.eks. klassen eller skolen. Af denne grund

opfordrer vi unge til at tale om tematikkerne på et generelt plan, gennem hypoteser, fiktive

fortællinger eller ud fra et værdimæssigt udgangspunkt.

Det er dog også vigtigt at fortælle de unge, at hvis de har oplevelser i relation til

gråzoneprostitution eller lignende, og ønsker at tale om det, så kan de kontakte RedenUngs

rådgivning eller opfordre dem til at tale med deres lærere om det.

- Nul Tolerance mod at udstille hinanden – Det er ekstremt vigtigt at fastslå, at vi under forløbet

og helt generelt ikke tolererer, hvis elever mobber eller på anden vis udstiller hinanden. Det er

desuden underviserens opgave under forløbet at være opmærksom på denne type adfærd og

slå ned, hvis det udspiller sig, som f.eks. ved at hente elevernes lærer-

- Sikre besvarelser på det indledende spørgeskema – Her skal i enten selv dele og afsætte tid til,

at de unge udfylder det indledende spørgeskema, eller sikre jer, at læreren/skolen har gjort

dette forud for jeres besøg. – Link til det indledende spørgeskema:

https://da.surveymonkey.com/r/8GK39N6

Page 12: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

11

3.3 Under forløbet

- En åben og nysgerrig tilgang – Det er vigtigt at du som underviser under hele forløbet har en

åben og nysgerrig tilgang til de unge og deres fortællinger, holdninger og værdisæt. Selv hvis de

unge giver udtryk for holdninger der ligger fjernt fra dit personlige standpunkt skal denne

åbenhed og nysgerrighed opretholdes. Hvis de unge mærker at du som underviser er

fordømmende eller chokeret over deres udtalelser, skader dette dialogen.

- De vil teste dine grænser, vær bevidst om dine reaktioner – dette punkt opstår i forlængelse

af ovenstående punkt omhandlende åbenhed og nysgerrighed. I arbejdet med unge vil du, som

underviser, unægtelig komme i kontakt med unge der vil afprøve dine grænser. De vil

eksempelvis påtage sig ekstreme holdninger, alt sammen for at chokere og opnå en reaktion

hos dig. Det er i disse sammenhænge vigtigt at du er bevidst om dit kropssprog, at du forholder

dig rolig, ikke viser eventuel forargelse eller lignende og opretholder den åbne og nysgerrige

dialog. Du må gerne stille dig kritisk over for den unge, men gør dette roligt, sagligt og forsøg at

opretholde åbenheden i samtalen. – Her er humor ofte et godt redskab til at afværge

eventuelle konflikter. Endvidere er det vigtigt at understrege, at du som facilitator ikke har et

pædagogisk ansvar for eleverne, det har skolen eller deres lærer. Af denne grund skal du ikke

aktivere elever der ikke ønsker at deltage etc.

- Hvis dialogen er svær – nogle gange vil dialogen være tung og svær at få i gang med de unge,

dette skyldes ikke nødvendigvis undervisningen eller øvelserne, men kan også skyldes et dårligt

miljø i klassen, en rektor/lærers tilstedeværelse eller noget tredje. Der er forskelligt ting du som

underviser kan gøre for at bryde tavsheden.

• Lav en øvelse (Standpunkt eller Flip flapperen), dette får eleverne i gang og giver de

unge alternative redskaber til at udtrykke deres holdning, frem for snak i plenum.

• Del eleverne op i mindre arbejdsgruppe, det kan være grænseoverskridende for unge

at snakke om følsomme emner såsom gråzoneprostitution i store forsamlinger.

• Send rektor, læreren eller lignende ud af døren, men kun hvis det er tydeligt at det er

denne faktor der påvirker dialogen.

• Leg djævlens advokat – provoker de unge til at udtale sig ved at sige ting såsom ”jamen

er det ikke helt okay, at piger og drenge sælger sex? Det bestemmer de vel selv?”.

Page 13: Indhold - kfum-kfuk.dk€¦ · Dagen vil også her starte med et oplæg, eventuelt med en øvelse (standpunktsøvelsen eller flip-flapper øvelsen), lagt ind som en form for brainbreak.

12

OBS: tving aldrig de unge til at udtale sig, hvis dialogen er svær er der en grund til det, og det

kan være meget grænseoverskridende for den unge at blive peget ud eller lignende.

3.4 Efter forløbet

- Evaluer forløbet – saml op på, hvad har vi snakket om, hvad fandt vi ud af etc.

- Sikre besvarelser af det afsluttende spørgsmål - Her skal i enten selv dele og afsætte tid til, at de unge

udfylder det afsluttende spørgeskema, eller sikre jer, at læreren/skolen har gør dette efter jeres besøg.

– Link til det afsluttende spørgeskema: https://da.surveymonkey.com/r/8HYCQ76

- Henvisning – Gør opmærksom på, at de unge kan søge hjælp, rådgivning og støtte hos

www.redenung.dk, hvis dette skulle blive nødvendigt.

4 Henvisning

Hvis elever under et undervisningsforløb henvender sig til dig med konkrete problematikker er det vigtigt at

du kan henvise den unge til den rette rådgivning. Nedenfor ses en oversigt over de forskellige

rådgivningstilbud, som er gode at kende til.

- RedenUng.dk – rådgivning ift. seksuelle grænseoverskridelser, gråzoneprostitution, salg af

nøgenbilleder og sugardating

- Girltalk.dk (henvender sig kun til piger) – Rådgiver ift. mobning, selvskade, generelle

ungdomsproblematikker.

- Ungpålinje – Generelle ungdomsproblematikker

- Livslinjen (70 201 201) – Selvmordstanker

- TUBA – Rådgiver ift. alkoholproblematikker, pårørende til alkoholikere mm.

- Sexlinien for Unge – rådgiver om sex, seksualitet, først gang, onani, prævention, sexsygdomme,

abort, graviditet mv.

OBS: Du er ikke uddannet rådgiver og skal derfor så vidt muligt undgå at rådgive unge med specifikke

problematikker, da dette kan gøre mere skade end gavn.