Indhold, Den globale udfordring - SDU

INDHOLD

Forord

Sammenfatning

Kapitel 1 Indledning

Den internationale udvikling

Den stigende outsourcing

Problemstillingen i denne rapport

Datagrundlaget

Kapitel 2 Underleverandoslashrsystemer under forvandling

Underleverandoslashrbegrebet

Forskelle i de nationale underleverandoslashrsystemer

En typologi af underleverandoslashrer

Internationale udviklingsperspektiver

Kapitel 3 Udviklingstendenser i de internationale markeder for underleverancer

Den stigende brug af udenlandske underleverandoslashrer

De erhvervsstrukturelle rammebetingelser

Virksomhedsspecifikke motiver

Nye tendenser i global indkoslashbspraksis

Rationalisering af underleverandoslashrbasen

Vidensudvikling gennem underleverandoslashrer

Barrierer for global sourcing

Kapitel 4 Danske underleverandoslashrers internationale orientering

Underleverandoslashrernes branchefordeling

Den internationale orientering af underleverandoslashrtyper

Underleverandoslashrerne som erhvervsstrukturelle knudepunkter

Internationalt udviklingssamarbejde

Underleverandoslashrernes veje til internationale markeder

Den afhaeligngige internationaliseringsvej

De fire internationaliseringsveje - en oversigt

Danske underleverandoslashrers motiver til internationalisering

Barrierer for danske underleverandoslashrers internationalisering

Kapitel 5 De internationale udfordringer for danske underleverandoslashrer

De operative udfordringer

De strategiske udfordringer

De erhvervsstrukturelle udfordringer

Kapitel 6 Underleverandoslashrpolitikken i andre lande

Det irske Linkage program

Den japanske underleverandoslashrpolitik

Source Wales - det walisiske samarbejdsprogram for underleverandoslashrer

EU-Kommissionens underleverandoslashrprogram

Kapitel 7 Afslutning - Erhvervspolitiske perspektiver

Kildefortegnelse

Forord

De danske underleverandoslashrer har i mange aringr bidraget til udviklingen af en forfinet arbejdsdeling i dendanske erhvervsstruktur De binder virksomheder og erhverv sammen i et specialiseret samvirke somstyrker den danske konkurrenceevne

Vilkaringrene for danske underleverandoslashrer aeligndres dramatisk i disse aringr Det skyldes baringde den hastigeteknologiske udvikling og den skaeligrpede internationale konkurrence Det er i stadig stigende grad deninternationale arbejdsdeling og konkurrencen paring de udenlandske markeder som saeligtter takten for dedanske underleverandoslashrers arbejdsbetingelser

Det er disse forhold der har aktualiseret udgivelsen af denne rapport Erhvervsfremme Sty-relsen hartidligere offentliggjort studier af de vilkaringr danske underleverandoslashrer arbejder under Det skete i 1992under titlen Industriens brug af underleverandoslashrer I forlaeligngelse af denne rapport gennemfoslashrteStyrelsen en kampagne blandt danske underleverandoslashrer Formaringlet var at styrke specielt de mindredanske underleverandoslashrers forretningsudvikling og konkurrenceevne

I denne rapport rettes blikket derfor mod de centrale udviklingstendenser som goslashr sig gaeligldende paring deinternationale markeder for underleverancer Der laeliggges stor vaeliggt paring at belyse indflydelsen paring - specieltde mindre - danske underleverandoslashrer De erhvervspolitiske udfordringer der foslashlger med disseudviklingstraeligk skitseres til slut i rapporten

For at give en dybtgaringende og nuanceret analyse af de internationale underleverandoslashrmarkeders betydningfor danske virksomheder har forfatterne til rapporten arbejdet med 2 stoslashrre specialiserede databaser omdanske underleverandoslashrer Den ene er baseret paring den saringkaldte Globaliseringsundersoslashgelse somErhvervsministeriet har gennemfoslashrt Fra denne undersoslashgelse er alle underleverandoslashrer identificeret ogudskilt hvorefter deres internationale orientering er belyst

Den anden database er designet af professor Peter Maskell fra Handelshoslashjskolen i Koslashbenhavn ogopbygget i et samarbejde med Danmarks Statistik og EUROSTAT Den har til hensigt at belyse omfangog karakter af de europaeligiske underleverandoslashrsystemer Til brug for denne rapport er der udviklet enraeligkke saeligrkoslashrsler paring det danske materiale Det er baseret paring en enquete undersoslashgelse ved samtligeindustrivirksomheder i Danmark med 10 ansatte og derover Saeligrkoslashrslerne er gennemfoslashrt af forfatterne ogprofessor Peter Maskell i et samarbejde

Der er endvidere gennemfoslashrt 26 strukturerede interviews hos danske underleverandoslashr-virksomhederligesom en raeligkke ordregivende virksomheder har vaeligret kontaktet Derudover bygger rapporten paringomfattende internationale litteraturstudier som belyser aktuelle internationale traeligk i brugen afunderleverandoslashrer En raeligkke multinationale virksomheders praksis for indkoslashbsmarketing ogleverandoslashrsoslashgning er soslashgt sporet ved hjaeliglp af undersoslashgelser paring Internettet Endelig har forfatternestuderet udviklingen i det japanske underleverandoslashrsystem under indtryk af globaliseringen af dejapanske slutproducenter Det er sket ved besoslashg hos Ministry of International Trade and Industry (MITI)samt diverse organisationer og virksomheder i Japan

Rapporten og de undersoslashgelser der ligger bag er gennemfoslashrt af professor Poul Rind Christensen Centerfor Smaringvirksomhedsforskning Handelshoslashjskole Syd (projektansvarlig) og lektor Poul H AndersenInstitut for Udenrigshandel Handelshoslashjskolen i Aringrhus Professor Peter Maskell Handelshoslashjskolen iKoslashbenhavn har bidraget med etablering og udvikling af DS-EUROSTAT-databasen og de saeligrkoslashrslernaeligrvaeligrende rapport bygger paring

Der har vaeligret nedsat en foslashlgegruppe bestaringende af foslashlgende repraeligsentanter

Souschef Christian Koslashnigsfeldt Udenrigsministeriet

Oslashkonom Harro Hallmann Arkitekt-Ingenioslashr RaringdetChefkonsulent Christian Lerche Haringndvaeligrksraringdet (til 121997)Chefkonsulent Bjarne Bonneacute Haringndvaeligrksraringdet (fra 121997)Markedskoordinator Niels Netterstroslashm Dansk Industri (til 121997)Oslashkonomisk konsulent Morten Helveg Petersen Dansk Industri (fra 121997)Fuldmaeliggtig Christina Hvid Erhvervsfremme StyrelsenFuldmaeliggtig Ann Hein Hedegaard Erhvervsfremme Styrelsen

Kontorchef Birgitte Frandsen Langkilde Erhvervsfremme Styrelsen

Udenrigsministeriet har bidraget med indhentning af information og materiale der ligger til grund forflere af de landestudier der er bragt i kapitel 6

De gennemfoslashrte undersoslashgelser indgaringr i forskningsprogrammet Danish Research Unit for IndustrialDynamics (DRUID) Vaeligsentlige dele af det undersoslashgelsesmateriale rapporten hviler paring er udarbejdetmed stoslashtte fra Karl Pedersen amp Hustrus Industrifond

Lektor Lars Jensen Handelshoslashjskole Syd Phd-studerende Frank Christensen Aalborg Universitet ogstudmerc Frans Holm Handelshoslashjskolen i Koslashbenhavn har bistaringet med bearbejd-ningen af de statistiskedatabaser Dorthe Krogh Handelshoslashjskole Syd har medvirket til redaktion af rapporten Foslashlgegruppen ogdirektoslashr Erik Vinkel Schur Consumer Products har alle givet nyttige kommentarer til udkast afrapporten

Alle bringes en tak for deres indsats Ansvaret for rapportens udformning og anbefalinger er forfatternes

Juli 1997

SammenfatningDen internationale arbejdsdeling undergaringr en grundlaeligggende forvandling i disse aringr En lang raeligkkefaeligrdigvarer stykkes sammen af komponenter og moduler lavet i vidt forskellige egne af verden Globaleindustrielle produktionsnetvaeligrk er under udvikling De hjaeliglpes godt paring vej af de nyeinformationsteknologier I disse globale netvaeligrk flettes produktionsopgaver og funktioner der hver forsig er et resultat af produktionen i nationale og lokale produktionsnetvaeligrk Denne udvikling udgoslashr enbetydende udfordring for dansk industri

For faeligrdigvareproducenterne er det afgoslashrende for konkurrenceevnen at udnytte dette netvaeligrk effektivtDet sker bla ved at oprette internationale produktionsenheder og ved at laeliggge flere produktionsopgaver iinternationale netvaeligrk Derfor aeligndres den traditionelle indkoslashbsfunktion til en meget mere omfattendeopgave Kernen i denne opgave er det som kaldes supply chain management Sammensaeligtning af eneffektiv leverandoslashrgruppe og udviklingen af et effektivt leverandoslashrsamarbejde

For de danske underleverandoslashrer er udfordringen ikke mindre Hovedparten af de danskeunderleverandoslashrer er mindre virksomheder og de er for en stor dels vedkommende vant til at arbejde meddanske kunder eller ordregivere

I denne sammenfatning gives foslashrst en kort punktvis introduktion til det centrale tema rapporten arbejdermed Dernaeligst gives et kort resumeacute af de enkelte kapitler i bogen

Det centrale tema

Denne rapport viser at underleverandoslashrerne udgoslashr et tungt element i dansk industri De er i altovervejende grad smaring og mellemstore virksomheder

De spiller en stor rolle for effektiviteten i den danske produktionsstruktur Heri indgaringr bla de bidrag tilde store danske faeligrdigvareproducenters fleksibilitet som den naeligre adgang til et netvaeligrk af specialiseredeleverandoslashrer giver

Denne rapport peger imidlertid paring betydelige opbrudstendenser i dette traditionelle moslashnster Danskeordregivere inddrager af en raeligkke aringrsager underleverandoslashrer fra andre lande De samme tendenser kaniagttages i andre industrialiserede lande Denne rapport soslashger at spore aringrsagerne omfanget og karakterenaf disse internationaliseringstendenser I rapporten tegnes tre centrale temaer der alle har betydning fordanske underleverandoslashrer

De store globale1 slutproducenter tegner i stigende grad udviklingen paring de nationaleunderleverandoslashrmarkeder De udvikler mere og mere sofistikerede produktionsnetvaeligrk paring tvaeligrs afnationale graelignser De lokale og nationale leverandoslashrsystemer indarbejdes gradvist i disse netvaeligrkog underlaeliggges i stigende grad internationale arbejdsbetingelser

Underleverandoslashrsystemerne bliver tendentielt mere lukkede Det skyldes bla at de storeinternationale ordregivere reducerer antallet af underleverandoslashrer der indgaringr i deresleverandoslashrbase Effekterne heraf er mange Blandt de vigtigste for danske under-leverandoslashrer kannaeligvnes

ordregiverne bruger i stigende grad systemleverandoslashrer

flere og flere ordregivere udvikler laeligringsbaserede relationer med nogle faring udvalgteunderleverandoslashrer

underleverandoslashrernes bidrag til ordregivernes produktudvikling og tekniske effektivitet harfaringet stoslashrre betydning

Adgangsbarriererne stiger

ordregiverne stiller flere krav til deres underleverandoslashrer De kraeligver en omfattendedokumentation

ordregiverne kraeligver i stigende grad at deres underleverandoslashrer behersker EDI og kan goslashrebrug af Internettet

ordregiverne investerer i deres underleverandoslashrer Omkostningerne ved at skifte stiger

alliancelignende relationer udvikles De er svaeligre at bryde

Dette studie har vist at de danske underleverandoslashrer reagerer meget forskelligt paring disse tre temaer Der erdog nogle helt centrale karaktertraeligk der garingr gennem undersoslashgelsesmaterialet som en roslashd traringd

De danske underleverandoslashrer har gennemgaringende forholdsvis lave eksportkvoter Danskeordregiveres reduktion i leverandoslashrbasen og deres stigende brug af udenlandske underleverandoslashrerlaeliggger derfor et pres paring danske underleverandoslashrers internationale orientering

Det europaeligiske marked spiller en central rolle for danske underleverandoslashrers internationaleengagement Udviklingen af standarder regler og praksis i dette marked har afgoslashrende betydningfor de fleste danske underleverandoslashrer

Standardvareunderleverandoslashrerne er gennemgaringende de mest eksportorienterede De har typisk enstor spredning i deres kundegrundlag De udviklingsorienterede underleverandoslashrer har faeligrrestudenlandske kunder Det understoslashtter umiddelbart antagelserne om naeligrhedens betydning iudviklingsorienterede relationer De udviklingsorienterede underleverandoslashrer som har eksport hartypisk meget hoslashje eksportkvoter og deres salg er staeligrkt koncentreret omkring enkelte eller faringkunder Det kan tyde paring at et dybt engagement i den enkelte kunde er af stor betydning for denneunderleverandoslashrtypes internationale succes

Kun faring danske underleverandoslashrer arbejder som systemleverandoslashrer De danske underleverandoslashrersevne til at paringtage sig systemleverandoslashrernes koordinerende rolle kan blive en kritisk stoslashrrelse i tidermed vertikale strukturrationaliseringer

De danske underleverandoslashrer har meget stabile relationer til deres kunder Vejen til internationalsucces garingr saringledes i hoslashj grad gennem disse etablerede kunderelationer

Underleverandoslashrer - et begreb under forandringDefinitionen af hvad en underleverandoslashr er afhaelignger i hoslashj grad af hvad den goslashr dvs de opgaver ogfunktioner den udfoslashrer i den industrielle arbejdsdeling Definitionen af underleverandoslashrer afhaelignger derforaf udviklingen i den industrielle struktur I takt med forandringer i den industrielle struktur aeligndresunderleverandoslashrsystemerne og dermed ogsaring underleverandoslashrernes funktion

Underleverancer indgaringr i de industrielle foraeligdlingskaeligder som halvfabrikata Underleverancer har typisken hoslashj foraeligdlingsgrad Underleverandoslashrer adskiller sig fra andre virksomheder ved at de i direkte kontaktmed kunden udvikler og producerer komponenter og delsystemer som indgaringr i kundens salgsprodukt

Der er vaeligsentlige forskelle paring hvorledes underleverandoslashrsystemerne fungerer i de forskellige lande Detskyldes at saeligdvaner og samarbejdsformer er skabt under forskellige nationale rammebetingelser Dissenationale forskelle er imidlertid under opbrud paring grund af det globale produktions-netvaeligrk I dennerapport eksemplificeres det ved de forskellige traditioner i Japan og i USA

Der arbejdes med forskellige typer af underleverandoslashrer afhaeligngig af de opgaver de udfoslashrer og den gradhvormed de koordinerer aktiviteterne med kunderne Der skelnes mellem standard-vareunderleverandoslashrertraditionelle underleverandoslashrer og udviklingsorienterede underleveran-doslashrer

I Danmark er der flest traditionelle underleverandoslashrer (41) og udviklingsorienterede under-leverandoslashrer(33) medens der er faeligrre standardvareunderleverandoslashrer (19) De sidste har til gengaeligld de flesteinternationale kundekontakter Det generelle billede er imidlertid at de danske underleverandoslashrer erstaeligrkt orienteret mod kunder i Danmark

Udviklingstendenserne i de internationale markeder for underleverancerInternationaliseringen af OECD-landenes oslashkonomier kan beskrives ved 3 trin Den simple eksportfaseden internationale investeringsfase og globaliseringsfasen Denne udvikling indehol-der et skift fra endominerende horisontal arbejdsdeling til en kraftig vaeligkst i den vertikale arbejdsdeling

Betingelserne for at bruge internationale underleverancer har aeligndret sig betydeligt de sidste aringrtier Detskyldes et komplekst samspil hvor de internationale transportsystemers effektivitet den nyeinformationsteknologi og nye produktionsformer spiller sammen med traeligk i den internationaleeftersposlashrgsel

Det har foslashrt til aeligndringer i de store faeligrdigvareproducenters og andre ordregiveres motiver for at brugeinternationale underleverandoslashrer Ordregivernes orientering mod de internationale markeder affoslashder enraeligkke markedsdrevne motiver for at bruge udenlandske underleverandoslashrer Men de ressourcedrevne ogde logistiske motiver er ikke mindre betydende Traditionelle oslashnsker om at reducere omkostningernegennem international sourcing suppleres i stigende grad af behovet for at finde leverandoslashrer som kanbidrage effektivt til ordregiverens udvikling fx med bidrag til produktudviklingen Der soslashges derforunderleverandoslashrer med en kritisk kompetence og viden Ordregivernes soslashgen efter innovative kilderblandt underleverandoslashrerne drives af den stigende produktkompleksitet og presset for produktfornyelser

I takt med at ordregiverne udlaeliggger flere opgaver til underleverandoslashrer rationaliseres opbyg-ning ogadministration af underleverandoslashrbasen Antallet af underleverandoslashrer reduceres Brugen afsystemleverandoslashrer stiger Systemleverandoslashrerne leverer ikke blot en komponent men et helt delsystemDeres evne til at koordinere andre underleverandoslashrers indsats er saringledes ogsaring en del af det som koslashbes

Den oslashgede brug af systemleverandoslashrer i de foslashrste lag af foraeligdlingskaeligden paringvirker samord-ningen nedgennem hele kaeligden Kaeligden faringr flere lag med en hoslashjere grad af tvaeligrorganisatorisk specialisering ogarbejdsdeling Det tager tid og det koster investeringer for begge parter at udvikle effektive relationer iforaeligdlingskaeligden (produktionskaeligden) Derfor stiger omkostningerne ved at finde og indarbejde nyeunderleverandoslashrer i systemet Det medfoslashrer at underleverandoslashrsystemerne generelt bliver mere lukkede itakt med at systemleverancer og kritiske vidensleverancer vinder i betydning

Nye internationale samarbejdsformer mellem ordregiver og underleverandoslashr udkrystalliseresUnderleverandoslashrerne inddrages i hoslashjere grad i et innovativt samarbejde paring tvaeligrs af landegraelignser

Nye samarbejdsformer der udnytter de informationsteknologiske muligheder er i sig selv en del af detinnovative element Den internationale konkurrence paring faeligrdigvaremarkederne baseres i stigende grad paringeffektiviteten i hele foraeligdlingskaeligden Resultatet er en konkurrence mellem hele foraeligdlingskaeligder afsamarbejdende virksomheder fremfor enkeltstaringende slutproducenter

Det har hidtil vaeligret de nationale produktionssystemer som har sat afgoslashrende fingeraftryk paring hvorledessamarbejdsrelationerne former sig Nu er det i stigende grad de store transnationale slutproducentersforskellige organisatoriske opbygning og leverandoslashrstrategier som praeligger konfigurationen afunderleverandoslashrsystemerne og de konkurrence- og samarbejdsformer der goslashr sig gaeligldende

Disse forhold praeligger ogsaring det samvirke som har udviklet sig i en raeligkke industrielle distrikter Det eromraringder hvor underleverandoslashrer og andre virksomheder inden for beslaeliggtede og gensidigtunderstoslashttende produktionsomraringder er samlokaliseret Gennem et lokalt netvaeligrk af aktiviteter ogrelationer opbygges et fleksibelt udbud af ydelser kompetence og viden som er bundet til denarbejdsdeling virksomhederne har skabt i omraringdet Virksomheder i industrielle distrikter er interessantefor stoslashrre internationale ordregivere For det foslashrste fordi det fleksible samspil mellem virksomhederne iomraringdet kan imoslashdekomme kravet om horisontal koordination der foslashlger med brugen af systemleverancerFor det andet fordi omraringdets virksomheder ofte kan imoslashdekomme oslashnsker om kritiske bidrag tilordregiverens kompetence

Der er imidlertid ogsaring vaeligsentlige barrierer for en videre globalisering af underleverandoslashrmar-kederne

Forskelle i de transnationale ordregiveres organisatoriske opbygning spiller saringledes en vaeligsentlig rolleDet goslashr ogsaring fx statslige begraelignsninger og reguleringer

En af de mest indflydelsesrige faktorer er imidlertid i hvilket omfang de internationalestandar-diseringstendenser vil slaring igennem paring underleverandoslashrmarkederne Jo flere komponenterfunk-tioner og aktiviteter der standardiseres jo mere aringbne og konkurrencepraeliggede vilunderleve-randoslashrsystemerne typisk blive Standardiseringstendenserne afhaelignger imidlertid i hoslashj grad afhvor laelignge den hoslashje innovationstakt i det internationale samfund fortsaeligtter

De danske underleverandoslashrers internationale orienteringDe danske underleverandoslashrers internationale orientering i forhold til ovenstaringende tendenser belyses vedhjaeliglp af to statistiske databaser paring hvilke der er gennemfoslashrt saeligrkoslashrsler Det drejer sig omGlobaliseringsundersoslashgelsens database og en database udviklet af Danmarks Statistik i samarbejde medEUROSTAT

En raeligkke saeligrlige internationaliseringsmoslashnstre goslashr sig gaeligldende for underleverandoslashrerne De danskeunderleverandoslashrers internationale orientering er signifikant mindre end blandt de oslashvrige danskeindustrivirksomheder 40 procent af underleverandoslashrerne har eksport over for 56 procent af danskeindustrivirksomheder i oslashvrigt Det skyldes primaeligrt to forhold Der er en overvaeliggt af mindreunderleverandoslashrer samtidig med at det typisk er ressourcekraeligvende at udvikle internationalemarkedspositioner som underleverandoslashr

Plastindustrien og grafisk industri er de mest hjemmemarkedsorienterede medens underleve-randoslashrerne ielektronik- traelig- og transportmiddelindustrien er mest internationale Europa har naeligsten eneraringdendebetydning for de danske underleverandoslashrers internationale engagement Det skyldes at de fysiskeafstande og handelsbarrierer i EU nedbrydes Den videre udvikling af infrastruktur regelsaeligt ogstandarder i EU har stor betydning for danske underleverandoslashrers internationale aktivitetsudvikling

Der er ogsaring vaeligsentlige forskelle underleverandoslashrerne imellem Derfor belyses den internationaleorientering ved hjaeliglp af de tre typer Standardvareunderleverandoslashrer traditionelle underleverandoslashrer ogudviklingsorienterede underleverandoslashrer Baringde motiver og barrierer for internationaliseringen varierermellem de tre typer

Standardvareunderleverandoslashrerne har en stor spredning i deres internationale kundegrundlag Deudviklingsorienterede underleverandoslashrer har faeligrrest udenlandske kunder Det bekraeligfter umiddelbartnaeligrhedens betydning i taeligtte udviklingsorienterede relationer De udviklings-orienteredeunderleverandoslashrers gennemsnitlige eksportkvote er imidlertid betydelig hoslashjere end den tilsvarende for deto andre typer De som eksporterer har altsaring typisk meget hoslashje eksport-kvoter fordelt paring faring kunder Etdybt engagement i enkeltkunder er derfor vaeligsentligt for denne underleverandoslashrtypes internationalesucces

Ca 40 procent af de traditionelle underleverandoslashrer har eksport men den samlede gennemsnitligeeksportkvote er lav Disse virksomheders internationalisering er i hoslashj grad knyttet til danske ordregiveresinternationale aktivitetsudvikling Problemet er at disse ordregivere ofte skifter til underleverandoslashrer i denye udenlandske markeder efterharingnden som de finder fodfaeligste

Der er fire klynger af underleverandoslashrer med forskellig position i den danske erhvervsstruktur

Paring den ene side findes en stor gruppe af underleverandoslashrer hvis vaeligsentligste kunde- ogleverandoslashrkontakter ligger i Danmark Den taeligller over 55 procent af de underleverandoslashrer som indgaringr iundersoslashgelsen (DS-EUROSTAT) Disse underleverandoslashrer spiller en stor rolle for effektiviteten ogspecialiseringen i den danske erhvervsstruktur Deres vaeligsentligste funktion er at skabe fleksibilitet samtkompetence naeligr ved haringnden Denne gruppe presses af to tendenser nemlig de danske ordregiveresinternationale orientering og deres reduktion i underleverandoslashr-basen Denne klynge kan under eacutetbetegnes som foraeligdlingsknudepunkter i det indre danske produktionsnetvaeligrk Naeligsten samme rolle findes

hos de importerstattende underleverandoslashrer (145) Det er underleverandoslashrer der har deres afgoslashrendekundegrundlag i Danmark

Her ud over findes to grupper De underleverandoslashrer som har danske leverandoslashrer men praeligges afrelationer til udenlandske kunder Denne gruppe benaeligvnes en eksportbase Den udgoslashr 172 procent afpopulationen Endelig er der den gruppe som indgaringr i de internationale produk-tionsnetvaeligrk (124)Virksomhederne i denne gruppe har kun faring relationer til kunder og leverandoslashrer i Danmark Det er andreforhold der fastholder deres lokalisering her i landet De er med til at konstituere Danmark som etforaeligdlingsknudepunkt i forskellige globale produktionsnetvaeligrk

De industrielle distrikter i Danmark udgoslashr formentlig en vigtig platform for samvirket mellem deforskellige klynger af underleverandoslashrer Gennem samlokalisering kan de forskellige roller iproduktionsstrukturen udkrystalliseres og bringes i et produktivt samvirke Det falder godt i traringd med denbetydning som den spontane dannelse af industrielle distrikter har faringet i andre lande Industrielledistrikter har faringet international betydning som sourcing kilde for internationale virksomheder Her faringr delet adgang til et fleksibelt netvaeligrk af virksomheder og stedbunden kompetence

Specialisering og viden er af afgoslashrende betydning for de danske underleverandoslashrers inter-nationaleposition Underleverandoslashrerne har mere intensive produktudviklingsrelationer med transnationalevirksomheder og internationale produktionsselskaber end med danske kunder

Motiverne for underleverandoslashrernes internationale aktivitetsudvikling afviger fra andreindustrivirksomheder Naeligrhed til kunder behov for specialisering af produktionen adgang til innovativtklientel 35 procent af de underleverandoslashrer der indgaringr i Globaliseringsundersoslashgelsen har gennemfoslashrtinvesteringer i udlandet

De barrierer underleverandoslashrerne anfoslashrer som de vigtigste i Globaliseringsundersoslashgelsen erInternationale handelsbarrierer mangel paring risikovillig kapital de danske skatte- og afskriv-ningsreglerDe vigtigste barrierer som er identificeret i denne rapport er Manglende volumen i forhold til deinternationale aftageres krav og manglende ledelseskapacitet i forhold til de internationale krav omsystemleverancer

De internationale udfordringer for danske underleverandoslashrerDe udfordringer som de danske underleverandoslashrer staringr overfor naringr markederne for underleverancerinternationaliseres analyseres paring baggrund af de udviklingstraeligk der er konstateret i det foregaringende Derskelnes mellem en raeligkke operationelle udfordringer som virksomhederne udsaeligttes for En raeligkke af deoperationelle udfordringer har imidlertid - enkeltvis eller i forening - en saring kritisk betydning forunderleverandoslashrerne at de udmoslashnter sig i strategiske udfordringer De er knyttet til virksomhederneslangsigtede udvikling Nogle af disse udfordringer saeligtter sig videre som erhvervsstrukturelleudfordringer Det er selvsagt navnlig de sidste som ligger i den erhvervspolitiske sigtelinie

Danske underleverandoslashrer har meget stabile relationer til deres ordregivere Mellem 60 og 70

procent er over 5 aringr gamle Der er kun mindre forskelle paring danske og udenlandske kunder Heller ikkeInternettet synes endnu at indgaring som et aktuelt middel for danske underleverandoslashrers internationalekundeudvikling Denne afhaeligngige internationaliseringsvej har stoslashrre aktualitet for underleverandoslashrerneend den traditionelle uafhaeligngige internationalisering Det er gennem de allerede etableredekunde-relationer signalerne om internationale muligheder og forandringer skal findes

Medens 46 procent af de store europaeligiske koncerner indfoslashrer EDI i loslashbet af 1997 mener kun 10 procentaf de danske underleverandoslashrer at EDI har vaeligsentlig betydning for deres internationalisering

Kun faring danske underleverandoslashrer finder konkurrencepresset fra Oslashsteuropa og Asien truende Interviewededanske ordregivere anfoslashrer at det effektive underleverandoslashrnetvaeligrk i Danmark udgoslashr et vaeligrn mod dennekonkurrence Men det er naeligppe noget universalmiddel

Heroverfor staringr at udenlandske ordregivere - i modsaeligtning til de danske - er mere ivrige mht atkoordinere deres produktionsplaner med danske underleverandoslashrer 75 procent af deudviklingsorienterede underleverandoslashrer koordinerer deres produktionsplaner med aftager medens detkun gaeliglder for 50 procent af de traditionelle underleverandoslashrer og 35 procent afstandardvareunderleverandoslashrerne

Dette og andre lignende karaktertraeligk ved relationerne til ordregiverne viser at de tre typer afunderleverandoslashrer overordnet betragtet er involveret i meget forskellige tvaeligrorganisatoriskelaeligringsprocesser Medens de traditionelle underleverandoslashrer er involveret i laeligring der er centreretomkring de daglige driftrelationer er de udviklingsorienterede underleverandoslashrer i langt hoslashjere gradinvolveret i processer hvor der gives gensidige bidrag til produktudviklingStandardvareunderleverandoslashrerne er praeligget af interne organisatoriske laeligringsprocesser

Markederne for omkostningseffektive standardleverancer og innovative bidrag er i vaeligkst Paring denbaggrund forudses en polarisering i brugen af underleverandoslashrer Brugen afstandardvare-underleverandoslashrerne og de udviklingsorienterede underleverandoslashrer vil derfor voksemedens de traditionelle underleverancers internationale vaeligkst er naeligrt knyttet til danske ordregiveresinternationale aktivitetsudvikling I dette forloslashb vil ordregiverne imidlertid ofte skifte leverandoslashrer i taktmed at deres internationale aktiviteter uddybes De traditionelle underleverandoslashrer udgoslashr den stoslashrstegruppe i den danske underleverandoslashrbase

Reduktioner af underleverandoslashrbasen brugen af systemleverandoslashrer og mere lukkedeunder-leverandoslashrsystemer er vigtige strategiske udfordringer Konkurrence om kunderne flyttes tilpraeligevalueringen fordi de etablerede relationer bliver mere stabile Det er en mere administrativ praeliggetkonkurrence hvor dokumentation spiller en afgoslashrende rolle

Internettet forventes at spille en fremtraeligdende rolle som det medie hvor ordregiverne udbyder

opgaver og hvor underleverandoslashrerne praeligsenterer sig Men brugen af Internettet vil formentlig garing videreInternettet vil blive brugt som et led i praeligevalueringen af underleverandoslashrer og formentlig ogsaring i detdaglige operative samvirke

Simple opgaver vil i stigende omfang blive udfoslashrt i lavprislande Den strategiske udfordring bestaringr i atforbinde omkostningseffektive opgaver fra disse lande med opgaver der har kritisk vaeligrdi for deinternationale ordregivere De danske underleverandoslashrers leverandoslashrudvaeliglgelse og samarbejde med egneleverandoslashrer har derfor stigende betydning

Samvirket mellem forskellige typer af underleverandoslashrer og deres danske ordregivere er en vigtig kilde tilbaringde innovative og omkostningseffektive bidrag Det er en erhvervsstrukturel udfordring at sikre etvidensudviklende samvirke i det nationale produktionssystem der samtidig er internationalt orienteret Deindustrielle distrikter udgoslashr en kritisk stoslashrrelse i forbindelsen mellem det globale produktionssystem oglokal stedbunden vidensudvikling

Underleverandoslashrpolitik og -programmer i andre landeFor at hente inspiration til eventuelle danske initiativer undersoslashges nogle udvalgteunderleverandoslashrprogrammer i andre lande Paring baggrund af sonderinger i en raeligkke lande er der udvalgt 3programmer som belyses i detaljer Programmerne kommer fra Irland Japan og Wales Til slut gives enkort redegoslashrelse for EU-Kommissionens underleverandoslashrprogram

Der er en lang raeligkke nationer som har gennemfoslashrt mindre programmer med henblik paring at udvikle landetsunderleverandoslashrbase De er ofte karakteriseret ved at vaeligre kortvarige og indarbejdet i stoslashrreprogrampakker Der er faring programmer der er maringlrettet mod udviklingen af underleverandoslashrbasen ogdirekte soslashger at stimulere underleverandoslashrernes internationale aktivitetsudvikling De lande som her erundersoslashgt er alle kendetegnet ved at programmerne er direkte rettet mod underleverandoslashrer og at de erpraeligget af en staeligrk kontinuitet

Erfaringerne fra de naeligvnte tre lande og EU=s programmer er at det tager lang tid at indarbejdeprogrammerne saring de faringr succes Erfaringsopbygning laeligring og programrevision synes at give en bedremaringlopfyldelse

Det irske program er affoslashdt af den succes Irland har haft med at tiltraeligkke udenlandskeproduktionsselskaber Deres forbindelser bagud til irske leverandoslashrer var imidlertid mindre succesfuldeDerfor skabtes det saringkaldte Linkage program Programmet satser paring udvalgte sektorer fx maskinindustriog elektronik Programmet indeholder en raeligkke delprogrammer som har til formaringl at udviklekompetencen hos de irske underleverandoslashrer og samvirket med de store ordregivere Det er karakteristiskat ordregiverne staringr i fokus Det er dem der skal anvise hvor der er svagheder og hvor behovene ligger IIrland arbejdes bla med et Pilot Tooling Support Programme som har til formaringl at skraeligddersy vaeligrktoslashjertil specifikke udenlandske ordregivere Det virker fastholdende paring relationerne I det irske Linkageprogram arbejdes ogsaring med teknisk dokumentation af underleverandoslashrerne paring Internettet Et stort antalindgaringr i basen

Japan har i mange aringr haft saringkaldte leverandoslashrsammenslutninger hvor ordregivere og underleverandoslashrer ifaeligllesskab udvikler programmer der kan effektivisere samvirket Programforslag kan indstilles til stoslashtteved en programorganisation etableret til formaringlet

I Wales har man udviklet leverandoslashrsammenslutninger efter inspiration fra Japan Der er etableret 17sammenslutninger med 55 virksomheder involveret Erfaringerne fra Wales viser at det er vigtigt medressourcer til opfoslashlgning af de forslag til relationsudvikling som sammen-slutningerne prioriterer

EU-Kommissionens underleverandoslashrprogram stoslashtter udviklingen af standarder og samvirket mellemunderleverandoslashrer i medlemslandene

Et faeligllestraeligk for de succesfulde programmer er at de satser paring baringde et vertikalt og et horisontalt snit istoslashtteprofilen Hermed menes at man giver samarbejdet mellem underleverandoslashrerne retning ved atknytte dem sammen med en eller flere ordregivende virksomheder

Programmerne peger alle paring at de store ordregivere boslashr inddrages i udviklingen af den nationaleunderleverandoslashrbase Gennem de store ordregivere plantes markedets perspektiver i samarbejdet

De erhvervspolitiske perspektiver i DanmarkMed baggrund i de gennemfoslashrte undersoslashgelser skitseres en raeligkke overordnede erhvervs-politiskeperspektiver og der peges paring nogle mulige erhvervspolitiske indsatsomraringder

Baggrunden herfor er at de danske underleverandoslashrer rent faktisk er inde i en stoslashrre omstillingsprocesDen er praeligget af at virksomhederne flytter deres strategiske staringsteder i den anfoslashrte typologi Processen erligeledes praeligget af at mange danske underleverandoslashrer er involveret paring udenlanske markeder

Der er fortsat mange traditionelle underleverandoslashrer De udfylder en vigtig funktion i det danskeproduktionssystem - eller netvaeligrk Men de staringr over for ikke ubetydelige internationaleudviklingsdilemmaer som vokser ud af den produktionsstruktur der er under udvikling De er ogsaringafhaeligngige af hvorledes stoslashrre danske slutproducenter udvikler sig

De erhvervspolitiske perspektiver er derfor flere Paring den ene side er det vaeligsentligt at udvikle samvirket idet danske produktionsnetvaeligrk altsaring mellem danske underleverandoslashrer og deres danske ordregivere Dethar stor betydning for de danske ordregiveres konkurrenceevne og for udviklingen af et effektivt samvirkei den danske produktionsstruktur i oslashvrigt Det er udgangspunktet for at tiltraeligkke internationaleordregivende virksomheders sourcingaktiviteter til landet Specielt udviklingen af kompetencer oginnovative bidrag der er kritiske internationalt er vigtig

Paring den anden side er indtraeligngningsbarriererne paring de internationale markeder stigende for mindre danskeunderleverandoslashrer Det kan overvejes hvorledes de mindre danske underleverandoslashrer kan stoslashttes i at

overvinde dem

Forsoslashg med underleverandoslashrsammenslutninger hvor ordregivende virksomheder medvirker findeslovende fordi ordregivernes deltagelse kan give udviklingsarbejdet fokus

Internettet kan ikke blot bruges til markedsfoslashring af den enkelte underleverandoslashr men har formentlig etbetydeligt stoslashrre potentiale hvis det bruges til faeliglles dokumentation og markeds-foslashring afsammenhoslashrende klynger af underleverandoslashrer Dermed kan udgifterne til drift og vedligeholdelse delesMen det afgoslashrende perspektiv er at der via Internettet kan skabes Avirtuelleunderleverandoslashrvirksomheder hvis samlede kompetence og fleksibilitet fremstaringr meget mere avanceretend den enkeltes

Danmark rangerer hoslashjt internationalt for saring vidt angaringr distributionskanalernes haringnd-teringseffektivitetAlligevel ser mange underleverandoslashrer betydelige barrierer paring dette punkt

Standardiseringsarbejdet i EU er af central betydning ogsaring for mindre danske underleverandoslashrer

De internationale ordregivere inddrager i stigende grad underleverandoslashrerne som en innovativ kilde Damange danske underleverandoslashrer er smaring er samspillet med forsknings- udviklings- og designinstitutionervaeligsentligt

De industrielle distrikter udgoslashr lokale leverandoslashrnetvaeligrk hvis aktiviteter og viden indgaringr somknudepunkt i internationale produktionsnetvaeligrk Der er behov for noslashjere undersoslashgelser af deres rolle i detdanske produktionsnetvaeligrk og for danske underleverandoslashrer

Der er ogsaring behov for at undersoslashge de forskellige maringder hvorparing de transnationale ordregivere organisererderes indkoslashb og leverandoslashrstyring De transnationale ordregiveres forskellige organisationsformer erafgoslashrende for udviklingen af det globale produktionsnetvaeligrk og dermed for hvorledes den globaleudfordring konkret vil manifestere sig for danske underleverandoslashrer i aringrene fremover

________________________________________

1 I denne rapport bruges vendingerne globale multinationale og transnationale virksomheder I korthed kan denmultinationale virksomhed defineres ved en svag grad af koordination mellem divisionerne og en staeligrk grad afmarkedstilpasning medens den globale virksomhed er kendetegnet ved en staeligrk koordinationsgrad og en lillemarkedstilpasning I den transnationale virksomhed forenes kendetegn fra de to

Kapitel 1 Indledning Undersoslashgelsens resultater seti lyset af den laeligrende oslashkonomi

I dette kapitel gives en redegoslashrelse for den problemstilling der arbejdes med i rapporten Kapitlet giveren kort karakteristik af de databaser rapporten bla bygger paring Kapitlet kan opsummeres i foslashlgendepunkter

Internationaliseringen af OECD-landenes oslashkonomier kan beskrives ved 3 trin Den simpleeksportfase den internationale investeringsfase og globaliseringsfasen

Denne udvikling indeholder et skift fra en dominerende horisontal arbejdsdeling til en kraftigvaeligkst i den vertikale arbejdsdeling

Medens underleverandoslashrer traditionelt betragtes som aktoslashrer i et nationalt produktionssystemindgaringr de i stigende grad som et element i den internationale produktionsstruktur

Det er denne stigende graelignseoverskridende brug af underleverandoslashrer som er emnet for dennerapport

Formaringlet er at belyse udviklingen i de internationale markeder for underleverandoslashrer de danskeunderleverandoslashrers internationale orientering og - i forlaeligngelse heraf - de udfordringer specieltmindre danske underleverandoslashrer staringr overfor

Undersoslashgelserne er baseret paring en lang raeligkke virksomhedsinterviews og saeligrkoslashrsler fra 2 stoslashrrestatistiske databaser Det drejer sig om Danmarks Statistik og EUROSTATUnderleverandoslashrundersoslashgelse og Erhvervsministeriets Globaliseringsundersoslashgelse Beggedatabaser omtales kort


Internationaliseringen af OECD-landenes oslashkonomier er sket i tre brede trin De har haft en fundamentalindflydelse paring karakteren af den internationale arbejdsdeling og den globale konkurrence

I den foslashrste fase der kan henfoslashres til efterkrigsaringrene var den internationale handel i betydelig vaeligkst (densimple eksportfase) Det var fortrinsvis en handel med raringvarer og slutprodukter Den ekspanderedekraftigt i takt med at toldbarrierer og andre importrestriktioner blev reduceret dels gennem bilateraleaftaler dels gennem opbygningen af et multilateralt aftalesystem Denne periode strakte sig op tilslutningen af 1960erne og er blevet kaldt for den internationale handels gyldne periode (OECD 1992)Udbygningen af den internationale varehandel gik haringnd i haringnd med en uddybet international - horisontal -arbejdsdeling Det vil sige nationernes gensidige specialisering inden for bestemte produktgrupper ogbrancher USA var i denne periode dominerende baringde hvad angaringr handel og teknologisk formaringen

Den anden fase opstod op gennem 1970erne (den internationale investeringsfase) Her var deinternationale investeringer en drivende kraft Selvom de var synlige allerede op gennem 1950erne og1960erne steg investeringerne i udenlandske produktionsfaciliteter betragteligt op gennem 1970erneKonkurrencen mellem de multinationale virksomheder blev skaeligrpet paring en raeligkke produktmarkeder Demultinationale selskabers andele af den internationale handel steg betragteligt Ved indgangen til1990erne stod de saringledes for mere end 60 procent af verdenshandelen (OECD 1995) Vaeligsentligedrivkraeligfter bag de internationale investeringer var selskabernes muligheder for at faring markedsadgang og

fordelen ved at kombinere produktionsfaktorer fra flere kontinenter Heri laring kimen til den 3 fase

Under indflydelse af de nye informationsteknikkers udbredelse opstod der i 1980erne en tredje fase iinternationaliseringen (globaliseringsfasen) Den internationale konkurrences form aeligndredesVirksomhedernes innovative kapacitet og evnen til at indarbejde og bruge nye teknologier til stoslashtte forkonkurrencen blev en noslashglefaktor En raeligkke nye aktoslashrer er dukket op paring den internationale arena Ikkemindst den japanske udfordring blev staeligrkt synlig

De multinationale virksomheder er i denne periode garinget ud over deres traditionelle organisatoriske praksisog de saeligdvanlige moslashnstre med vareeksport og internationale investeringer Strategiske alliancer ognetvaeligrksbaserede samarbejdsformer begyndte at vinde frem som centrale konkurrencemidler paring deninternationale arena Det gaeliglder baringde konkurrenceregulerende alliancer (interfirm agreements)samarbejde omkring forskning og udvikling nye former for licensaftaler og sidst men ikke mindst enudvidet brug af underleverandoslashrer Alt i alt har dette ledt til en funktionel integration paring tvaeligrs aflandegraelignser som markerer kvalitative skift i den internationale aktivitets organisation

Hvor den simple internationalisering og investeringsfasen i al enkelthed refererer til vaeligksten ogspredningen af den internationale handel og senere de internationale investeringer er globaliseringen etmere komplekst begreb Globaliseringen har mange facetter og gives derfor mange overskrifter Denglobale landsby som et billede paring den verdensomspaeligndende nyheds- og informationsformidling detglobale marked som billede paring markedernes stigende integration og ensretning og det globaleproduktionssystem som billede paring hvorledes produkter er sammensat af emner der er frembragt gennemet - ofte uigennemsigtigt - spindelvaeligv af produktionsaktiviteter fra hele verden

Passagen fra den 1 til den 3 fase indeholder imidlertid et vaeligsentligt og ofte uparingagtet skift i deninternationale arbejdsdeling Hvor eksportfasen er karakteriseret ved en hoslashj grad af horisontalspecialisering er det karakteristiske ved den 3 fase at den vertikale arbejdsdeling har taget fart Det harfx ikke mere mening at tale om en dansk radio et tysk kamera en computer fra USA eller en bil fraJapan Et stigende antal produkter er resultatet af aktiviteter fra mange egne af verden Det sammeprodukt og varemaeligrke samles ofte i mange egne af verden I denne rapport ses netop paring den vertikalearbejdsdeling og den rolle dannelsen af internationale produktionskaeligder spiller for danskeunderleverandoslashrer

Brugen af underleverancer har traditionelt fundet sted inden for regionale og nationale rammer og kun imindre omfang internationalt Men op gennem 1980erne skete der en betydelig udvikling i deinternationale underleverancer Dette faelignomen reflekteres bla i den stigende handel med komponenterog halvfabrikata (OECD1992) Denne udvikling drives af en raeligkke forhold hvor af skal naeligvnes dengradvise nedbrydning af handelsbarrierer spredningen af de multinationale selskabers produktion ogdermed den stigende interne handel mellem multinationale selskabers divisioner og forretningsenheder ogendelig udviklingen af stadig flere internationale standardvaremarkeder Rammen omkring dette har vaeligretden stigende produktivitet i de internationale transport- og informationstjenester

Stigningen i de internationale underleverancer leder i disse aringr til en yderligere udvikling af deninternationale infrastruktur som understoslashtter og effektiviserer haringndteringen af disse leverancer Enselvforstaeligrkende spiral er sat igang Som saringdan har de internationale underleverandoslashrsystemer udvikletsig til et omfang som til tider kan erstatte virksomhedernes direkte udenlandske investeringer

I takt med at mulighederne for at source2 komponenter og halvfabrikata over store afstande er blevetdriftsoslashkonomisk forsvarligt er debatten om konsekvenserne for dansk oslashkonomi taget til Der er to emnerder navnlig har staringet centralt Nemlig priskonkurrencen fra underleverancer fra Asien og de oslashsteuropaeligiskelande og stoslashrre danske virksomheders udflagning af produktionsenheder til disse omraringder Disse emnerdroslashftes ikke saeligrskilt i denne rapport men indgaringr i det saeligt af centrale baggrundsforhold som udfordrerdanske underleverandoslashrer


Den stigende outsourcing kan ses som en konkret manifestation af den aeligndrede tekniske og oslashkonomiskearbejdsdeling i den internationale produktionsstruktur Teknisk er det blevet muligt at adskilleproduktionsopgaver i tid og rum i langt stoslashrre omfang end tidligere De kan saringledes placeres frit uden forvirksomhedens organisatoriske graelignser Dermed er det i hoslashj grad oslashkonomiske og ledelsesmaeligssigefaktorer som afgoslashr hvor givne opgaver placeres Den enkelte virksomheds effektivitet afhaelignger istigende grad af den tekniske og oslashkonomiske effektivitet i de virksomheder virksomheden forbinder sigmed - frem mod kunden og tilbage til raringvarekilderne

Den stigende anvendelse af underleverandoslashrer kan saringledes ikke alene henfoslashres til et oslashnske om atkoncentrere virksomhedens ressourcer omkring en udvalgt kernekompetence omend dette motiv har storbetydning

Bag dette motiv ligger et mere grundlaeligggende oslashkonomisk rationale som synes at have aeligndret karakterOpnaringelsen af skalaoslashkonomiske fordele er traditionelt blevet opfattet som en forudsaeligtning for at skabespecialiseringsfordele Nu forholder det sig i stigende grad saringdan at skalaoslashkonomiske fordele skabesgennem en effektiv specialisering De minimale skalaoslashkonomiske fordele indtraeligder paring et tidligeretidspunkt i mange brancher alene paring grund af den staeligrke produktspecialisering hvilket bla kan henfoslashrestil den samtidige specialisering i et utal af virksomheder Den enkelte virksomheds specialisering ogproduktivitet understoslashttes af andre virksomheders samtidige specialisering og af den lettere adgang til atinddrage dem til stoslashtte for egen specialisering

Der er imidlertid ogsaring andre faktorer som virker befordrende paring den stigende vertikale arbejdsdeling ogdermed for den stigende brug af underleverandoslashrer Produktkompleksiteten er staeligrkt stigende Oticonberetter fx at antallet af komponenter i et hoslashreapparat er steget fra omkring 80 i 1988 til op til 80000 iden nyeste produktgeneration (Kolind 1996) Det bliver sta-dig vanskeligere at holde trit med de mangeforskelligartede vidensomraringder som indgaringr i det endelige produkt Ressourcerne er ofte begraelignsede iforhold til udviklingstakten i de enkelte vidensomraringder Samtidig er markederne blevet mere spredtehvorfor serviceringen af markederne kraeligver en staeligrkere ressourceindsats

Hvor man saringledes har talt om nationale produktionssystemer og internationale produktionsstrukturer erder en raeligkke forhold som traeligkker i retning af en staeligrkere integration af den internationaleproduktionsstruktur og en disintegration af de nationale produktionssystemer I sidste ende kanintegrationsprocesserne tage et saringdant omfang at man med rette kan tale om et egentligt globaltproduktionssystem


Det fremhaeligves ofte at det saeligrlige ved den danske erhvervsstruktur er det staeligrke islaeligt af smaring ogmellemstore virksomheder Paring det punkt adskiller Danmark sig imidlertid ikke vaeligsentligt fra andre af delande vi normalt sammenligner os med Danmark er snarere karakteriseret ved fravaeligret af - eller den lilletyngde af - helt store virksomheder Med enkelte undtagelser er det ikke mindst fravaeligret af store globaltopererende virksomheder paring de store slutmarkeder der er bemaeligrkelsesvaeligrdig

Et karakteristisk traeligk ved den danske erhvervsstruktur som ofte overses er derfor de mangevirksomheder - smaring saringvel som stoslashrre - som arbejder paring industrielle varemarkeder En stor del af dissevirksomheder arbejder som underleverandoslashrer

Vi har ikke mange statistiske indikationer paring hvorledes Danmark adskiller sig fra andre lande i saringhenseende En rapport afgivet af EU-Kommissionen i 1993 pegede imidlertid paring at islaeligttet af

underleverandoslashrer i den danske erhvervsstruktur er staeligrkt Medens underleverandoslashrernes andel afindustriens produktionsvaeligrdi blev estimeret til 55 procent i Danmark blev den tilsvarende andel sat til 48procent i Holland 50 procent i Storbritannien og fx kun 5 procent i Italien (Pan-European Forum onSubcontracting 1993)

Udviklingen i den internationale arbejdsdeling - manifesteret ved en stigning i handelen medunderleverancer - har med andre ord stor betydning for en ganske betragtelig del af de danskeindustrivirksomheder og i stigende grad ogsaring for virksomheder inden for forretningsservice Selv om deninternationale handel med serviceydelser er i vaeligkst er det imidlertid de industrielle varemarkeder der paringhelt afgoslashrende vis dominerer den internationale handel I denne rapport arbejdes derfor alene medindustrielle underleverancer Serviceleverancer beroslashres kun i det omfang de indgaringr i de industrielleunderleverandoslashrsystemer

De problemstillinger der belyses i denne rapport er foslashlgende

Hvad er de centrale karaktertraeligk ved internationaliseringen af de industrielleunderleve-randoslashrmarkeder Kapitel 3

Hvad er de aktuelle kendetegn ved de danske industrielle underleverandoslashrers inter-nationaleorientering og aktivitet Kapitel 4

Hvilke udfordringer moslashder danske underleverandoslashrer paring de internationale markeder Kapitel 5

Hvilke erhvervspolitiske initiativer har andre lande sat i vaeligrk for at udvikle deresunder-leverandoslashrbase Kapitel 6

Hvilke erhvervspolitiske handlingsperspektiver kan vaeligre relevante i Danmark Kapitel 7

Datagrundlaget

Rapporten er opbygget omkring tre centrale kilder En raeligkke internationale studier en raeligkke interviewsgennemfoslashrt af forfatterne og to statistiske databaser der er gennemfoslashrt saeligrkoslashrsler paring med saeligrlig henblikparing denne undersoslashgelse Disse to databaser praeligsenteres kort nedenstaringende Globaliseringsundersoslashgelsen erbla afrapporteret i rapporten Strategi 2000 (Mandag Morgen 1996) Resultaterne fraunderleverandoslashrundersoslashgelsen rapporteres bla i Nyt fra Danmarks Sta-tistik

Danmarks Statistik - EUROSTAT Underleverandoslashrundersoslashgelse

Underleverandoslashrundersoslashgelsen er gennemfoslashrt af Danmarks Statistik i et samarbejde med EUROSTATDatamaterialet er oparbejdet af Danmarks Statistik gennem en sposlashrgeskemaundersoslashgelse der blevgennemfoslashrt i 1995 Sposlashrgeskemaet blev udsendt til alle virksomheder der er opfoslashrt i DanmarksStatistiks register over fremstillingsvirksomheder med 10 eller flere ansatte inden for NASEbranchekoderne 10-36 Dette register indeholdt paring det tidspunkt 4072 virksomheder Af dissevirksomheder har 1278 besvaret sposlashrgeskemaet Besvarelsesprocenten er saringledes 314 procent Af dissevirksomheder har 541 angivet at de er underleverandoslashrer Det svarer til 428 procent af populationenPopulationen har en god repraeligsentativitet ifoslashlge gennemfoslashrte responsanalyser (F Holm 1996)

I undersoslashgelsesmaterialet indgaringr en raeligkke variable der karakteriserer underleverandoslashrernes relationer tilde 4 vigtigste kunder og de 4 vigtigste leverandoslashrer i 1994

Undersoslashgelsen vil blive refereret til som DS-EUROSTAT-databasen Naeligrmere oplysninger kan farings vedNyt fra Danmarks Statistik nr 235 1997

Globaliseringsundersoslashgelsen

Globaliseringsundersoslashgelsen er udfoslashrt paring foranledning af Erhvervsministeriet i 1995-1996 Hensigtenvar at vurdere omfanget og udviklingen i danske virksomheders internationalisering Undersoslashgelsenfoslashlger op paring en tidligere undersoslashgelse som blev gennemfoslashrt i 1996 af Institut for International Oslashkonomiog Virksom-hedsledelse Handelshoslashjskolen i Koslashbenhavn

Sposlashrgeskemaet blev distribueret til 2956 virksomheder hvoraf 1334 svarede Det giver en svarprocentparing ca 45 Undersoslashgelsen har en overvaeliggt af stoslashrre virksomheder og er derfor ikke direkterepraeligsentativ for den danske virksomhedspopulation Cirka 30 procent eller 285 af de 930 eksporterendevirksomheder i undersoslashgelsen betegner sig som underleverandoslashrer Disse virksomheder danner grundlagfor det ene saeligt af saeligrkoslashrsler der er foretaget i naeligrvaeligrende rapport

I det foslashlgende gives undersoslashgelsen referencen Globaliseringsundersoslashgelsen

___________________________________________

2 Ordet sourcing indgaringr ligesom procurement i den internationale faglitteratur og anvendes ogsaring i populaeligrvidenskabeligeskrifter Ordene er ikke lette at oversaeligtte til dansk Ved sourcing menes her hente dvs de aktiviteter der er noslashdvendige forat finde og hente leverancer ved underleverandoslashrer Procurement staringr for strategisk orienterede kombinationer af indkoslashb ogleverandoslashrstyring

Kapitel 2 Underleverandoslashrsystemer underforvandling

Formaringlet med dette kapitel er at redegoslashre for underleverandoslashrbegrebetsindhold Definitionen af hvad en underleverandoslashr er afhaelignger i hoslashj gradaf hvad den goslashr dvs de funktioner den udfoslashrer i den industriellearbejdsdeling Definitionen af underleverandoslashrer kan derfor ikke sesuafhaeligngigt af udviklingen i den industrielle struktur I takt medforandringer i industristrukturen aeligndres underleverandoslashrsystemerne ogdermed ogsaring underleverandoslashrernes funktion Dette betyder atunderleverandoslashrbegrebet maring udvikles for at vaeligre relevant i forhold tilmarkedsrealiteterne Kapitlet drager foslashlgende konklusioner

Underleverancer indgaringr i de industrielle foraeligdlingskaeligder somhalvfabrikata De har typisk en hoslashj foraeligdlingsgrad

Underleverandoslashrer adskiller sig fra andre virksomheder ved at de idirekte kontakt med kunden udvikler og producerer komponenter olsom indgaringr i kundens eget salgsprodukt

Der er vaeligsentlige forskelle paring underleverandoslashrsystemerne i deforskellige lande Her bliver det eksemplificeret ved traditionerne i Japan- lukkede relationer - og i USA - aringbne relationer Disse nationaleforskelle er under opbrud paring grund af det globale produktionsnetvaeligrk

Der arbejdes med forskellige typer af underleverandoslashrer afhaeligngig af deopgaver de udfoslashrer og den grad hvormed de koordinerer aktiviteternemed kunderne Der skelnes mellem standardvareunderleverandoslashrertraditionelle underleverandoslashrer og udviklingsorienteredeunderleverandoslashrer

I Danmark er der flest traditionelle underleverandoslashrer (41) ogudviklingsorienterede under-leverandoslashrer (33) medens der er faeligrrestandardvareunderleverandoslashrer (19)

Medens standardvareunderleverandoslashrerne har flest internationalekundekontakter har de udviklingsorienterede underleverandoslashrer denstoslashrste samlede eksportkvote

Det generelle billede er imidlertid at de danske underleverandoslashrer erstaeligrkt orienteret mod kunder i Danmark

En raeligkke udviklingstendenser knyttet til produkternes tekniske karaktermarkedernes stoslashrrelse og differentieringen er skitseret De behandles idetaljer i kapitel 3

Industriens indkoslashb af forarbejdede materialer og ydelser som indgaringr direkte i de producerede varer udgoslashren stigende andel af produktionsomkostningerne Nogle af disse indkoslashb foretages gennemmellemhandlere eller paring generelle standardbetingelser En stigende del har imidlertid karakter afunderleverancer hvor ordregiveren i et eller andet omfang har specificeret karakteren af produktets kerne

eller egenskaber knyttet til produktet og dets levering

Underleverancer udgoslashr saringledes en del af markederne for halvfabrikata Ved halvfabrikata forstaringsforaeligdlede raringvarer og kombinationer heraf som indgaringr i en videre forarbejdningsproces De udgoslashr dervedet led i de industrielle foraeligdlingskaeligder frem mod de endelige slutvaremarkeder (T Luumlthje 1997)Halvfabrikata kan inddeles efter deres foraeligdlingsgrad jvf nedenstaringende figur 21

Klik paring billedet for at se det i fuld stoslashrrelse

Fig 21 Underleverancernes placering i foraeligdlingskaeligden

Som figuren viser kan man skelne mellem halvfabrikata med forskellig bearbejdningsgrad Paring de foslashrstetrin i foraeligdlingsprocessen er differentieringen typisk lavere end paring de sidste trin i kaeligden I fremstillingenaf papir indgaringr fx cellulose der udvindes af traelig Medens cellulose kun foreligger i faring veldefineredevarianter foreligger papir i utallige varianter som er naeligrt knyttet til de mangeartede videre formaringlHalvfabrikata paring de lave foraeligdlingsniveauer foreligger derfor ofte som bulkvarer Markederne herfor erkarakteriseret ved en staeligrk grad af homogenitet Paring de mellemste foraeligdlingstrin finder vi typiskstandardvaremarkederne hvor antallet af produktvarianter er stoslashrre men hvor det fortsat er muligt atgennemfoslashre handler paring grundlag af generelle tekniske beskrivelser af produkterne Paring de hoslashjesteforaeligdlingstrin indtager underleverancerne en dominerende plads De er karakteriseret ved at de ersaeligrdeles specifikke i deres orientering mod bestemte formaringl og kundeoslashnsker Disse markeder er derforkendetegnet ved at vaeligre staeligrkt heterogene

Jo flere forskellige produkttyper en given raringvarekilde forsyner jo mere differentieret bliverforaeligdlingsvejen fra raringvarekilde til slutprodukter Antallet af foraeligdlingstrin og foraeligdlingskanaler varierermed andre ord med differentieringsgraden i foraeligdlingsprocessen Underleverandoslashr- markedernes omfangkan derfor henfoslashres til differentieringsgraden i foraeligdlingsprocessen I takt med at antallet afproduktvarianter stiger paring faeligrdigvaremarkederne stiger ogsaring differentieringen paringunderleverandoslashrmarkederne Derfor vil antallet af virksomheder ogsaring typisk stige meddifferentieringsgraden

Naringr underleverancerne indtager en saring betydende plads paring de hoslashjeste foraeligdlingstrin skyldes det ogsaring at jobedre indsatsvarerne - i form af komponenter og halvfabrikata - er tilpasset produktionsprocessen ogslutproduktet hvori de indgaringr jo stoslashrre produktivitet og konkurrenceevne kan faeligrdigvareproducenterneopnaring Omvendt hvis de indsatsvarer der er adgang til ikke er ideelle for de specifikkeproduktionsprocesser hos faeligrdigvareproducenterne maring de bruge ressourcer paring at tilpasse indsatsvarernetil de konkrete produktionsprocesser og produkter (T Luumlthje opcit) Jo mere omfattende

tilpasningsprocesserne er jo mindre vil produktiviteten hos slutproducenterne - alt andet lige - vaeligre

Jo flere varianter af givne halvfabrikata en ordregiver har adgang til jo lettere er det for virksomheden atfinde de varianter der bedst matcher virksomhedens produktionsproces og den oslashnskede produktprofil Paringden anden side vil en forstaeligrket produkt- og processpecialisering hos ordregiverne medfoslashre at antallet afegnede underleverandoslashrer tyndes ud Det efterlader ordregiverne i et grundlaeligggende dilemma De kanudvide den geografiske soslashgeradius efter egnede underleverandoslashrer eller de kan internalisere de kritiskeproduktionsopgaver Den foslashrste loslashsning er den som foslashrer til internationaliseringen afunderleverandoslashrmarkederne


Der kan skelnes mellem industrielle underleverancer handelsmaeligssige underleverancer ogunderleverancer inden for serviceerhvervene De industrielle underleverancer omhandler typiskbearbejdningsprocesser komponenter og delsystemer men de kan ogsaring omhandle hele produkter somikke udgoslashr selvstaeligndige slutprodukter enten fordi de ikke egner sig hertil (fx et bilsaeligde) eller fx fordiordregiveren har rettighederne til produktkonceptet Serviceydelser og vidensleverancer indgaringr i stigendegrad som selvstaeligndige leverancer ogsaring paring de industrielle markeder Denne undersoslashgelse omhandlerprimaeligrt industrielle underleverancer De specielle aspekter omkring service- og handelsmaeligssigeunderleverancer bliver ikke beroslashrt

Et af de centrale karaktertraeligk ved underleverancer er den direkte kontakt og dialog mellem ordregiverenog underleverandoslashren Derfor har underleverancer da ogsaring historisk vaeligret knyttet naeligrt sammen medarbejdsdelingen i afgraelignsede geografiske omraringder

Karakteren af underleverandoslashrforholdene aeligndrer sig imidlertid i takt med aeligndringerne i arbejdsdelingenStigende specialisering stoslashrre vidensindhold baringde i produkter og i produktions-processerne samt enstigende international markedsspredning er alle forhold som paringvirker saringvel samspillets form som detsgeografiske raeligkkevidde Derfor droslashftes begrebet som grundlag for den foslashlgende analyse af deinternationale dimensioner af underleverandoslashrsystemerne

Det centrale i afgraelignsningen af underleverandoslashrerne er at de laver dele til et produkt som aftager ellerordregiver saeliglger videre enten paring et slutmarked eller som en underleverance

Holmes (1986) laeliggger vaeliggt paring at underleverancer adskiller sig fra ready-made komponenter fordi derer en kontrakt mellem parterne der specificerer leverancen Den ordregivende virksomhed har saringledestraditionelt specificeret leverancens karakter fx gennem tegningsmateriale et forhold EU-Kommissioneninddrager i sin definition (EU-Kommissionen 1989)

Selvom mange underleverandoslashrer selvsagt stadig arbejder efter tekniske planer og specifikationer fraordregiveren overhales afgraelignsningen af den praksis som er under udvikling Fx har en raeligkkeunderleverandoslashrer udviklet sig til leverandoslashrer af standard-komponenter eller katalogbaseredekomponenter hvor det i lige saring hoslashj grad er ordregiveren som tilpasser sine specifikationer til destandarder og moduler underleverandoslashrerne har udviklet Udviklingen i den industrielle arbejdsdeling erogsaring blevet saring vidtgaringende at underleverandoslashrerne ofte besidder en indsigt og kundskaber som er kritiskefor ordregiverne

Underleverandoslashrerne inddrages derfor i stigende grad i de produktionsforberedende faser og ikke kun iselve driftsfasen Dette indebaeligrer bla at underleverandoslashrerne inddrages i overvejelser overslutproduktets udformning fx gennem forsknings- og udviklingsbidrag I disse udviklingsorienteredeunderleverancer afloslashses ordregiverens specificerede beskrivelsesgrundlag ofte af situationer hvorordregiveren specificerer et problem hvorefter underleverandoslashren - ofte i dialog med ordregiver -fremlaeliggger tekniske loslashsningsforslag og specifikationer

For en raeligkke leverancetyper gaeliglder ogsaring at ordregiveren ikke laeligngere baeligrer det endelige oslashkonomiskeansvar omend det nok ogsaring i fremtiden vil udgoslashre et dominerende islaeligt

Inspireret af den afgraelignsning som det svenske mekanfoumlrbundet har foretaget definerer ErhvervsfremmeStyrelsens notat fra 1992 industrielle underleverancer Afgraelignsningen i denne rapport foslashlger dennedefinition med enkelte modifikationer

Der foreligger en underleverance af materiel type naringr der - i dialog mellemaftager og leverandoslashr - leveres halvfabrikata dele komponenter og lignendesom underkastes videreforarbejdning eller monteres i et faeligrdigt produkt hos denaftagende virksomhed Der foreligger en funktionel underleverance naringr derleveres bearbejdningsoperationer paring et af aftageren tilvejebragt materiale3

(Efter Erhvervsfremme Styrelsen 1992 side 13)

Denne definition imoslashdekommer - i modsaeligtning til mange andre definitioner - et krav om klarhed ogrobusthed paring een gang Klarheden tilvejebringes dels ved at afgraelignse underleverancer til bearbejdedeemner som indgaringr i de produkter den ordregivende virksomheder producerer til videresalg dels ved atafgraelignse underleverancer til de ydelser som i en eller anden forstand kraeligver en direkte interaktionmellem leverandoslashr og ordregiver Definitionen medtager ogsaring de tilfaeliglde hvor ordregiveren levereremner eller materiale som underleverandoslashren bearbejder og returnerer Det er de saringkaldteLEGO-leverancer De udgoslashr en af de aeligldste former for underleverancer

Robustheden tilvejebringes ved at en raeligkke forskellige typer af leverancer og former for samvirkeomkring leverancerne kan forekomme Herved tilgodeses de mange forskellige roller somunderleverandoslashrerne udfylder i en stadig mere kompleks industriel arbejdsdeling Dermed er imidlertidikke sagt at definitionen paring alle maringder afklarer begrebet og graelignsefladerne

Vaeligsentlige sider af den udvidede brug af underleverandoslashrer har imidlertid ikke saring meget at goslashre med dendefinitoriske afgraelignsning af underleverandoslashrer Det er mere et sposlashrgsmaringl om at den gaeligngse opdeling afunderleverandoslashrer ikke laeligngere er tilstraeligkkelig idet den internationale arbejdsdeling har manifesteret sigi en mangfoldighed af konkurrerende samarbejdsformer

I nedenstaringende afsnit gives et indtryk heraf Det sker ved at skitsere nogle faring centrale traeligk isamarbejdsformerne i Japan og USA Udviklingen i de to landes underleverandoslashrsystemer skitseres i lysetaf underleverandoslashrmarkedernes internationalisering


Der kan iagttages ganske betydelige forskelle i den maringde hvorparing ordregiverne i forskellige lande harpraktiseret samarbejdet med deres underleverandoslashrer Forklaringen paring disse forskelle skal bla findes i atunderleverandoslashrsystemerne historisk har udgjort et centralt element i de nationale produktionssystemer4Udviklingen er derfor sket i en lukket national ramme

Samvirket baeligrer saringledes praeligg af forskellige traditioner forretningsskikke og oslashkonomiske saringvel somsociale reguleringsmekanismer Ogsaring forskelle i den retlige regulering af forretningslivet - fx forskelle ikonkurrencereguleringen - og i erhvervsstrukturgrundlaget har oslashvet indflydelse paring karakteren afsamarbejdet

Disse institutionelle forskelle indebaeligrer at der er opstaringet betydelige forskelle i den praksis og degensidige holdninger der har udviklet sig mellem ordregivere og underleverandoslashrer i forskellige landeDet gaeliglder for eksempel holdninger til kontraktforhold holdninger til gensidig afhaeligngighed indsigt ihinandens forretningsgange og ikke mindst ordregivernes praksis mht udvaeliglgelse og samarbejde med

underleverandoslashrer Dermed har der ogsaring udviklet sig betydelige forskelle i ordregivernes ledelsespraksisog de opgaver som underleverandoslashrerne inddrages i

Som figur 22 viser befinder underleverancerne sig som begreb mellem de reguleringsformer der goslashr siggaeligldende i markedet og de reguleringsformer der goslashr sig gaeligl-dende hvis underleverandoslashren var enafdeling i ordregiverens virksomhed Der er altsaring tale om reguleringsformer som er en blanding afmarkedets oslashkonomiske mekanismer og de sociale reguleringsmekanismer der goslashr sig gaeligldende ivirksomhedernes organisation Som figuren antyder kan der vaeligre tale om mange forskelligeblandingsforhold

Taeligt paring markedet (fx standardvaremarkederne) har vi det ene ekstrem - det aringbne underleveran-doslashrforholdHer praeligges relationerne af standarder normer klassifikationer og priser udviklet paring det aringbne markedOrdregivernes relationer til underleverandoslashrerne praeligges af at under-leverandoslashrerne saeligttes i et staeligrktkonkurrerende forhold til hinanden Grundlaget herfor er ofte udbredte standardiseringsbestraeligbelser Derer dog stadig en direkte relation baseret paring en social eller retlig kontrakt mellem parterne Relationerne ertypisk praeligget af at ordregiverne holder underleverandoslashrerne paring afstand og skifter underleverandoslashrer naringrpris og praeligstation ikke er tilfredsstillende Underleverandoslashrerne inddrages ikke i ordregivernesudviklingsarbejde

Det andet ekstrem - det lukkede underleverandoslashrforhold - befinder sig taeligt paring organisationen Selvomunderleverandoslashren er en selvstaeligndig virksomhed kan relationen til tider vaeligre saring taeligt og saring stabil atunderleverandoslashren naeligsten fungerer som en afdeling i ordregiverens virksomhed Relationerne er herpraeligget af de interne standarder rutiner og produktionsformer der har udviklet sig i ordregivernesvirksomheder og paring tvaeligrs af virksomhedernes graelignser Relationerne i det lukkedeunderleverandoslashrforhold er praeligget af sociale og professionspraeliggede kontrolformer De formes af derammer der saeligttes for samarbejdet Relationerne er typisk praeligget af et naeligrt samarbejde med storgensidig indsigt I stedet for at skifte underleverandoslashr soslashges problemerne loslashst i faeligllesskabUnderleverandoslashrernes bidrag til udviklingen af nye produktgenerationer er betydeligt De er ofte praeliggetaf bestraeligbelser paring at udvikle virksomhedsinterne standarder saring komponenter kan bruges i flereproduktgenerationer

Underleverandoslashrforholdene i USAEn raeligkke analyser har peget paring at de amerikanske underleverandoslashrsystemer historisk er praeligget af enpraksis der minder om den aringbne type af underleverandoslashrrelationer beskrevet ovenfor Se fx Helper(1990) Office of Technology Assessment (1990) samt Scary og Skjoslashtt-Larsen (1995)

Office of Technology Assessment beretter saringledes at der ikke er tradition for det naeligre

afhaeligngighedsforhold som er indbygget i de japanske underleverandoslashrsystemer Frygten foropportunistisk adfaeligrd er udpraeligget Hvis der opstaringr problemer med en underleverandoslashr er der tradition forudskiftning mere end for gensidig laeligring og problemloslashsning Der er ogsaring tradition for at indkoslashberneflyttes til nye leveranceomraringder med mellemrum for at hindre indspisthed (OTA 1990) Det medfoslashrer atdet er svaeligrt at indstifte naeligre tillidsbaserede relationer hvor ordregiveren goslashr sig afhaeligngig afunderleverandoslashrens kompetence Dermed vanskeliggoslashres ogsaring underleverandoslashrernes inddragelse i taeligttelangvarige forloslashb omkring udviklingen af nye produkter og investeringer i langsigtedeprocesrationaliseringer paring tvaeligrs af virksomhedsgraelignser

Helper skriver bla at i aringrene foslashr importkonkurrencen begyndte i 1970erne skabte de amerikanskebilproducenter en intensiv konkurrence mellem deres underleverandoslashrer Det gjorde de ved at producerealle komplekse dele selv saringledes at adgangsbarriererne paring de simple leverede dele kunne holdes nede(Helper 1993 side 143)

Denne Armrsquos Length form stoslashttes bla af den amerikanske konkurrencelovgivning som har sat snaeligvregraelignser for karakteren af virksomhedernes samarbejdsrelationer (se fx Jorde og Teece 1989) Saringdannerestriktioner kan medvirke til at slutproducenterne internaliserer produk-tionsopgaver i en grad som paringkort og ikke mindst lang sigt blokerer for en effektiv drift og udvikling (Jorde og Teece opcit)

Med konkurrencen fra fx den japanske elektronikindustri og fra bilindustrien kom det traditionelle systemimidlertid i krise Kendskabet til det japanske system har langsomt spredt sig og har praeligget holdningernehos indkoslashbere og ledelse hos de store amerikanske slutproducenter op gennem 1980erne Brugen afunderleverandoslashrer er blevet praeligget af aeligndringerne i den overordnede forretningsstrategi Virkningen harvaeligret en staeligrkt stigende eksternalisering af produktionsopgaver en kraftig udvikling i de internationaleindkoslashb og en soslashgning efter nye leverandoslashrtyper Erfaringerne fra specielt Japan har medfoslashrt at detamerikanske systems aringbne konkurrencepraeliggede traditioner er under opbrud

Konkurrencen er ved at finde former hvor langvarige taeligtte relationer vinder indpas I USA sker det blaved at indskraelignke antallet af underleverandoslashrer (underleverandoslashrbasen) skaeligrpe praeligevalueringen og vedat opbygge en - ekstra - base af potentielle leverandoslashrer som staringr klar i kulissen hvis igangvaeligrendeleverandoslashrer falder ud De amerikanske underleverandoslashrsystemer viser saringledes tegn paring en stoslashrrelukkethed omend reguleringsmekanismerne givetvis er andre end de som traditionelt ses i de japanskesystemer

Opbruddet kommer bla til udtryk i en opgoslashrelse over udviklingstendenserne i brugen afunderleverandoslashrer i USA som Carter og Narasimham (1996) har lavet paring basis af interviews medchefindkoslashbere hos 75 stoslashrre amerikanske virksomheder De mest signifikante udviklingstraeligk er atordregiverne i stigende grad vil se materialeindkoslashb og leverandoslashrvalg i et strategisk perspektiv atordregiverne danner strategiske alliancer med underleverandoslashrer og oslashger brugen afinformationsteknologi

Det japanske systemDet japanske Kereitsu-system voksede ud af ruinerne fra 2 Verdenskrig (Miyashita1994) Systemet blevkendt i USA og Europa i begyndelsen af 1980erne i takt med at den japanske eksportsucces tog fartGennem talrige publikationer feks Maskinen der aeligndrede verden (Womack et all 1990) blev detKeiretsu-baserede underleverandoslashrsystem fremhaeligvet som drivkraften bag det japanske eksportmirakelDet ligger naeligrt op ad den skitserede lukkede type i fig 22

De store slutproducenter har en raeligkke mindre og smaring underleverandoslashrer i Japan knyttet til sig somsatellitter Underleverandoslashrerne er i alt overvejende grad knyttet til een aftager (the parent company) Destaringr og falder med aftageren Til gengaeligld for denne afhaeligngighed faringr underleverandoslashrerne adgang tilkapital og unik viden fra ordregivernes organisation og finansielle netvaeligrk Denne adgang oslashgerunderleverandoslashrernes afhaeligngighed af ordregiverne

Dette udviklede sig i flere tilfaeliglde til at ordregivere udnyttede underleverandoslashrernes afhaeligngighed fx ved

udskydelse af betalinger uvarslet annullering eller reduktion af indgaringede ordrer utidig aeligndring ileveringsbetingelser ol (National Association for Subcontracting Enterprises Promotion 1996) Derforetableredes i 1950erne en lovgivning som siden har reguleret underleverandoslashrsystemet i Japan Dennelovgivning bestaringr bla af et kodex der regulerer relationerne mellem underleverandoslashrer og ordregivere etoffentligt kontrol- og sanktionssystem samt en organisation som understoslashtter udviklingen af effektiveforretningsgange mellem underleverandoslashrer og ordregivere Dette system - som bygger paring dannelsen afsupplier associations - har haft en central betydning for det moderne japanske underleverandoslashrsystemherunder ikke mindst mulighederne for at udvikle taeligtte relationer uden den opportunisme somtraditionelt frygtes i vesten

De lukkede partnerskabsbaserede underleverandoslashrforhold har givet anledning til udviklingen af saeligrdeleseffektive produktionssystemer i Japan Paring den ene side har de kunnet fremvise en hoslashj produktivitet idriften Paring den anden side har samvirket vaeligret saeligrdeles effektivt til generering af nyeproduktgenerationer Japanske bilproducenter har saringledes en markant hoslashjere andel af komponenter der erstandard fra model til model end man har i vesten Men disse komponenter er sjaeligldent tilgaeligngelige paringmarkedet se Miyashita (1994) for yderlige detaljer Samtidig har udviklingen af en differentieretleverandoslashrbase i Japan reduceret importkonkurrencen betragteligt

Systemet har givet anledning til at meget store andele af komponentproduktionen har kunnet laeliggges udtil underleverandoslashrer Underleverandoslashrerne inddrages samtidig tidligere og mere aktivt i udviklingen afnye produkter ligesom underleverandoslashrere og aftagere - gennem de saringkaldte supplier associations -skaber faeliglles interesser i hele foraeligdlingskaeligdens udvikling I modsaeligtning til de saringkaldte Armrsquos Lengthrelationer benaeligvnes disse ofte Lean relationer se naeligrmere i Christensen (1992) Kernen i systemet erimidlertid i foslashlge Miyashita (opcit) at de mange smaring lokale underleverandoslashrer i Japan har udgjort ensaeligrdeles omkostningseffektiv leverandoslashrbase

Det lukkede japanske underleverandoslashrsystem er imidlertid i krise og under opbrud Det skyldes flereforhold For det foslashrste har Japan for foslashrste gang siden krigen oplevet faldende vaeligkstrater For det andethar de store japanske slutproducenter omlokaliseret vaeligsentlige dele af deres produktionsenheder tilfastlands Asien og til markeder i USA og Europa For det tredje er en raeligkke af de produkter som blevudviklet i 1970erne og 1980erne nu traringdt ud af pioner- og vaeligkstfaserne Disse produkter er nu udsat foren intens priskonkurrence Det skaeligrper behovet for omkostningseffektive underleverandoslashrer

Samtidig er det japanske omkostningsniveau steget til en hoslashjde hvor japanske ordregivere sourcerkomponenter - og hele produkter - fra lavtloslashnslande paring fastlandet I figur 23 gengives de aringrsagerjapanske underleverandoslashrer ser som de vigtigste aringrsager til faldet i deres ordrebeholdninger

[Billede kommer senere]

Som det fremgaringr er det ikke kun faldet i ordregivernes salg der har foslashrt til reduktioner i de mindreunderleverandoslashrers ordrebeholdninger Der er 2 faktorer der direkte kan henfoslashres til ordregivernesstigende internationale orientering nemlig vaeligksten i de udenlandske produk-tionsenheder ogordregivernes hjemtagning af udenlandske komponenter De japanske ordregivere har ogsaring reduceret baringdedet antal dele der koslashbes og det antal underleverandoslashrer der inddrages Begge dele peger paring den stigendebetydning af systemleverancer

De nationale systemer naeligrmer sig hinandenSom de to nationale eksempler peger paring medvirker ordregivernes internationale orientering paring fleremaringder til at de hidtidige nationale moslashnstre i brugen af underleverandoslashrer brydes op Gennemetableringen af udenlandske produktionsenheder kommer ordregiverne ikke alene i kontakt medunderleverandoslashrer fra andre lande De introduceres ogsaring til andre maringder at haringndtere samvirket paring Endelighar de store slutproducenters bestraeligbelser paring at koordinere de internationale produktionsenheder og - imindre grad - guidelines for indkoslashb medfoslashrt at den administrative praksis i stigende grad bliver et resultataf overvejelser stykket sammen fra flere lande

Set i lyset af figur 22 bevaeligger det amerikanske system sig vaeligk fra positionen ved den aringbne type medensdet japanske system bevaeligger sig vaeligk fra den entydige position ved den lukkede type Amerikanskeunderleverandoslashrer deltager i stigende grad i langsigtede samarbejdsrelationer med aftagerne mensjapanske underleverandoslashrer rapporterer om disse relationers faldende betydning (Helper amp Sato 1995)Disse bevaeliggelser skal naeligppe laeligses paring den maringde at de nationale underleverandoslashrsystemer og den praksisde daeligkker over vil moslashdes i et felt - i en faeliglles praksis

Det interessante i situationen er at medens man i vesten har soslashgt at aflaeligre japanerne deres supply chainmanagement systemer er det lukkede japanske Keiretsu-system nu i krise og under opbrud

Udviklingen vil snarere garing i den retning at forskellene i den organisatoriske praksis i store internationaleselskaber med deres multilokale produktionsenheder bliver afgoslashrende for forskellene i den praksis derudvikles i relationen mellem underleverandoslashrer og ordregivere Disse organisatoriske forskelle vil faringstoslashrre betydning end de nationale saeligrpraeligg omend virk-somhedernes forskellige lokaliseringsmoslashnstre vilafspejle forskellene i de nationale rammebetingelser

Den afgoslashrende faktor er at den internationale sourcing er i vaeligkst Med den foslashlger en lang raeligkkestrategiske hensyn for ordregiverne Det vaeligre sig hensyn til den interne koordination af materialeindkoslashbtil spredte produktionsanlaeligg hensyn til priser og omkostninger og hensyn til kritiske leverancer samteffektiv leveranceafvikling Endelig kan naeligvnes markedshensyn og de deraf foslashlgende hensyn til lokalmedproduktion og fx underleverandoslashrernes kapacitet til at levere after-sales service i markedet

Alle disse hensyn bevirker at de internationale ordregivere anvender underleverandoslashrer ud fra

en raeligkke forskellige hensyn Derfor maring ordregiverne i stigende grad forventes at udvikle strategier forudviklingen af deres leverandoslashrbase og for de daglige relationer i driften med forskellige typer afunderleverandoslashrer

For at tilgodese forskellige formaringl og hensyn anvendes forskellige typer af underleverandoslashrer Derammer ordregiverne laeliggger for samvirket med underleverandoslashrerne vil variere med de leverancetyperog -hensyn der er tale om

Derfor vil forskellige typer af underleverandoslashrer blive omtalt i det foslashlgende Disse typer kan siges at fylderummet mellem den aringbne og den lukkede type i figur 22


Baringde herhjemme (se fx Groslashn 1985) og i udlandet (EU-Kommissionen 1993 Dicken 1992) arbejdestraditionelt med to hovedtyper af industrielle underleverandoslashrer nemlig kapacitets-leverandoslashrer ogspecialiseringsleverandoslashrer Kriteriet er underleverandoslashrens specialisering i forhold til aftagerKapacitetsleverancen er karakteriseret ved at aftageren selv kan fremstille produktet og brugerleverandoslashren som en kapacitetsbuffer eller en bench-marker paring omkostningssiden Relationen er praeliggetaf loslashbende makebuy overvejelser Kunden er med andre ord ogsaring underleverandoslashrens konkurrentSpecialiseringsleverandoslashren er derimod karakteriseret ved at kunden ikke selv kan fremstille emnetUnderleverandoslashren har saringledes en komplementaeligr specialisering

Grundlaeligggende har vi at goslashre med en typologi hvor klassifikationen af den enkelte underleverandoslashr ikkeafhaelignger af centrale karaktertraeligk ved underleverandoslashren men ved kunden Nemlig om kunden har - ellerikke har - en konkurrerende produktionskapacitet Det kan variere staeligrkt fra kunde til kunde

Derfor er der behov for en typologi som er funderet paring de dominerende karaktertraeligk der tegnerunderleverandoslashrernes forskellige specialiseringsprofiler og deres strategiske relation til ordregiverne dvs en typologi som er mere finmasket i forhold til de mange forskelligartede roller underleverandoslashrerindtager i den internationale arbejdsdeling

En saringdan typologi er skitseret i figur 24 Som det fremgaringr arbejdes grundlaeligggende med 5 forskelligetyper af underleverandoslashrer En detaljeret beskrivelse af hver af disse typer findes i ErhvervsfremmeStyrelsen (1992)5 Som det fremgaringr har vi i denne rapport forenklet typologien idet der vil blive arbejdetmed 3 hovedtyper frem gennem rapporten svarende til den 3-delte typologi i figur 22 I det foslashlgendegives en summarisk profil af de tre typer standardvareunderleverandoslashrerne de traditionelleunderleverandoslashrer og de udviklingsorienterede under-leverandoslashrer

Det centrale kriterie for denne typologi er kompleksiteten i den opgave underleverandoslashren udfoslashrer forsine kunder og dermed karakteren af relationen til kunderne


Kompleksiteten haelignger noslashje sammen med graden af kundetilpasning Jo flere aktiviteter der kraeligver ensaeligrlig kundetilpasning og jo flere funktioner der inddrages i ydelsen jo staeligrkere bliverkoordinationsbehovet mellem kunde og underleverandoslashr Det er typisk mindre komplekst at leverestandardiserede komponenter end det er at levere kundetilpassede komponenter

Men ogsaring inden for den kategori er der store forskelle De er bla dikteret af hvor vanskelig selveprodukttilpasningen er omfanget hvormed underleverandoslashren involveres i produkt-udvikling og i hvilketomfang kunden specificerer opgaven I nogle tilfaeliglde er opgavens kompleksitet af en saringdan art at denkraeligver betydelige investeringer i relationen ligesom der er betydelige indlaeligringsomkostninger forbundetmed en effektiv overlevering af ydelsen

Graden af koordination mellem parterne veksler med den kompleksitet der er forbundet med at levereydelsen Som det fremgaringr af figur 24 kan der til en given kompleksitet svare forskellige grader afkoordination Det kan skyldes forskelle i samordningens effektivitet inden for en given leverancetypeDer kan vaeligre forskelle paring hvor mange ressourcer kunderne laeliggger i samvirket med den enkelteunderleverandoslashr Underleverandoslashrer med samme grundydelse kan fx levere forskellige - underliggende -ydelser Der kan fx vaeligre forskelle i det bufferlager underleveran-doslashren opbygger den udgangskontrolkunden kraeligver eller de krav kunden stiller til underleverandoslashrens logistikfunktion (JIT leverancer og fxantal leveringspunkter) I det foslashlgende gives en kort grundbeskrivelse af de enkelte typer

StandardvareunderleverandoslashrerStandardvareleverancer kraeligver normalt ikke nogen omfattende koordination mellem aftager ogunderleverandoslashr Ydelserne er hovedsageligt indbygget i komponenten Kunden maring derfor typisk tilpassesit produkt til den komponent eller det delsystem som underleverandoslashren har udviklet

Underleverandoslashren vil typisk tilpasse produktet til saeligrlige kunder eller segmenter naringr deres aftraeligkretfaeligrdiggoslashr stoslashrre serier Tilpasningen kan ogsaring bestaring i at standardkomponenter kombineres paring en maringdesom aftales med den enkelte kunde

De underliggende ydelser som fx levering dokumentation og teknisk service kan vaeligre kundetilpasset ivarierende grad Derfor kan koordinationsgraden mellem ordregiver og standard-underleverandoslashrenvariere Standardvareunderleverandoslashrernes vaeligsentligste beskyttelse bestaringr i at skabe etableringsbarrierermed grundlag i de stordriftfordele standardiseringen byder

Underleverandoslashrerne af standardvarer befinder sig ofte paring graelignsen til de tidligere naeligvntestandardvaremarkeder Skillelinien garingr ved den direkte kontakt med ordregiver som er noslashdvendig for atgennemfoslashre en tilfredstillende leverance til kunden

De traditionelle underleverandoslashrerDe traditionelle underleverandoslashrer bestaringr som vist af to grupper De simple og de udvidedeunderleverandoslashrer Produktydelserne er ved begge kundetilpassede Tilpasningen af produkt-ydelsen erbaseret paring kritierier specificeret af ordregiveren herunder tekniske forskrifter og tegninger De simpleunderleverandoslashrer er kendetegnet ved at ordregiverne selv har kapacitet og kundskab til at gennemfoslashreopgaven Derfor har leverancerne ikke strategisk vaeligrdi for aftageren

I denne kategori findes kapacitetsleverancer og standardlignende procesleverancer De simpleunderleverandoslashrer er praeligget af driftsorienterede relationer til ordregiverne

I det udvidede underleverandoslashrforhold har ordregiver ikke selv kompetence eller kapacitet til atgennemfoslashre opgaven Leverancen og de underliggende ydelser der er knyttet til dens afvikling erforholdsvis komplekse Nogle leverancer kraeligver en naeligr teknisk koordination mellem ordregiver ogunderleverandoslashr andre kraeligver investeringer i relationen (fx kundens investeringer i vaeligrktoslashjer tilplaststoslashbning) Atter andre opgaver loslashses bedst paring stedet

Kundetilpasningen spiller en central rolle for de traditionelle underleverandoslashrer Det er heri ydelsenssaeligrlige karakter og kundens praeligferencer skabes Derfor spiller informationsudveksling koordination ogpersonlig kontakt en stor rolle Selvom der ofte kan findes andre leverandoslashrer er der en tendens til atfastholde relationerne specielt i den oslashvre ende af de udvidede under-leverancer Det skyldesinvesteringerne i rutiner og relationer Omkostningerne ved at traeligde ud af samarbejdet er tilboslashjelige til atstige - baringde for kunde og for underleverandoslashr

De traditionelle underleverandoslashrer er typisk udsat for konkurrence fra flere kanter Der findes oftealternative leverandoslashrer etableringsbarriererne er ofte relativt lave og ydelserne kan ofte standardisereseller - paring den anden side - specialiseres De traditionelle underleverandoslashrers beskyttelse af egen positionligger ofte i naeligrheden til kunden Denne naeligrhed goslashr at de fleksibelt kan traeligde til naringr ordregiver(ne)maringtte oslashnske det

I overgangen til de udviklingsorienterede underleverancer indtager udviklingsopgaverne en betydenderolle Der sker en overgang fra kundetilpasning til et stigende element af kunde-udvikling Det kan fxvaeligre plastleverandoslashren som indtager en mere aktiv rolle i udviklingen af vaeligrktoslashjer og faciliteter rettetmod saeligrlige kundegrupper Eller den overfladebehandlende virksomhed som aktivt udvikler nye metodertil overfladebehandling rettet mod udvalgte kunder

Som helhed befinder de traditionelle underleverandoslashrer sig i feltet af mellemformer mellem den aringbne ogden lukkede underleverandoslashrtype vist i figur 22

De udviklingsorienterede underleverandoslashrerDenne gruppe bestaringr af de udviklingsstrategiske og de partnerskabsbaserede underleveran-doslashrforhold

Begge grupper har indbygget et bidrag som har strategisk vaeligrdi for kundens kompetence- ellerforretningsudvikling et bidrag som kunden er afhaeligngig af for at kunne traeligkke vaeligrdi ud af sin egen

kompetence Underleverandoslashrer i denne kategori er med andre ord karakteriseret ved at vaeligre - ikke blotkundetilpassende - men ogsaring kundeudviklende

Bidraget kan - hos de udviklingsstrategiske underleverandoslashrer - bestaring i evnen til at overtage ledelses- ogkoordinationsopgaver fx ved at paringtage sig rollen som systemleverandoslashr Det kan ogsaring bestaring ividensbidrag i tidlige stadier af ordregivernes produktudvikling udvikling af nye komponenter ellerdelsystemer eller ved at underleverandoslashren fremstiller en saeligrlig kritisk komponent som det er vanskeligtfor ordregiver at faring adgang til hos andre I sidste tilfaeliglde taler vi om solo-leverandoslashrforhold idet der - imodsaeligtning til single sourcing - ikke umiddelbart foreligger alternative leverandoslashrer

I det partnerskabsbaserede forhold er underleverandoslashr og ordregiver bundet til hinanden i en langsigtetrelation fordi de ikke kan opbygge og traeligkke vaeligrdi ud af relationen uden at laeliggge betydeligeinvesteringer i den Disse investeringer tabes hvis ikke relationen opretholdes Parterne er saringledes knyttettil hinanden paring grund af en staeligrk gensidig strategisk vaeligrdi For aftageren er formaringlet at udvikle en hoslashjdrift- og udviklingsmaeligssig effektivitet i samvirket uden de kapitalkrav en overtagelse - eller en greenfield investering - ville indebaeligre For underleverandoslashren sikrer partnerskabet en stor stabilitet iafsaeligtningen Det forbedrer planlaeliggningsgrundlaget og giver bedre muligheder for maringlrettedeinvesteringer

Det partnerskabsbaserede underleverandoslashrforhold indebaeligrer typisk langsigtede rammeaftalerOpbygningen af personlige kontakter paring flere niveauer i organisationerne udgoslashr en af forudsaeligtningene foret taeligt samspil

Partnerskabsforholdet indebaeligrer - ideelt - at ordregiver stoslashtter underleverandoslashrens udvikling ogomstilling Det ses ogsaring i udviklingsstrategiske relationer Det partnerskabsbaserede forhold indebaeligrer - isin yderste konsekvens - at underleverandoslashren ikke opbygger relationer til 3 part uden i samraringd medordregiveren Denne meget taeligtte form for partnerskab ses i Japan i de saringkaldte vertikale Keiretsursquoer(Sako 1996)

I takt med at udviklingstiderne for nye produkter nedsaeligttes og intensiteten i forsknings- ogudviklingsaktiviteten stiger vokser antallet af partnerskabsbaserede underleverandoslashrrelationer De voksersaring at sige ud af de udviklingsstrategiske relationer

Hvor staringr de danske underleverandoslashrer i typologienVed hjaeliglp af saeligrkoslashrsler paring den database som Danmarks Statistik har udviklet er det muligt at inddele dedanske underleverandoslashrer i 3 hovedgrupper langs de linier ovenstaringende typologi tegner Klassifikationener gennemfoslashrt paring basis af den vigtigste kunderelation idet det skal bemaeligrkes at over 32 procent af de508 underleverandoslashrer som indgaringr i klassifikationen har mere end 50 procent af deres salg placeret vedden vigtigste kunde

Det har ikke vaeligret muligt at skelne mellem simple og udvidede underleverandoslashrer paring grundlag afsposlashrgeskemaets variable De er derfor samlet i en gruppe under overskriften traditionelle leverandoslashrerDeres faeliglles kendetegn er at de alle udfoslashrer opgaver efter ordregivers tegninger og forskrifter medensdet ikke er tilfaeligldet for dem der er klassificeret som standardvareunder-leverandoslashrer

De udviklingsorienterede underleverandoslashrer bestaringr dels af dem som har udviklingsstrategisk betydningfor deres kunder og af de partnerkabsbaserede underleverandoslashrer Faeliglles for dem er at de - i modsaeligtningtil de traditionelle - til tider gennemfoslashrer forskning og udviklingsopgaver sammen med deres kunder ellerat de har etableret et samarbejde med deres vigtigste kunde omkring systemleverancer Som saringdan errelationerne typisk ret lukkede jvf tredelingen i fig 22

Som det fremgaringr er der en mindre restgruppe af underleverandoslashrer som ikke kan indplaceres i denopbyggede typologi En del af virksomhederne i denne restgruppe er formentlig kontraktleverandoslashrerdvs leverandoslashrer af hele produkter som indgaringr i kontraktgivers produktsortiment eller fx i turn-keyprojekter

Tabel 21 Danske underleverandoslashrers indplacering i typologien

Standard Traditionelle under-leverandoslashrer

Udviklings-orienteredeunderleverandoslashrer

Rest Total

Virksomheder 116 216 176 33 541

Andele 214 399 325 61 100

Beskaeligftigede 5917 9572 8567 1398 25454

Andele 232 376 337 55 100

Kilde DS-EUROSTAT-databasen saeligrkoslashrsler 1996Note Beskaeligftigelsestallene er fra 1992

Medens underleverandoslashrerne udgoslashr ca 42 procent af industriens virksomheder udgoslashr deresbeskaeligftigelsesandel kun knap 30 procent med de usikkerheder som tabel 21 antyder De fleste danskeunderleverandoslashrer er placeret i kategorien traditionelle underleverandoslashrer Omkring en femtedel afunderleverandoslashrerne er praeligget af standardleverancer Her er virksomhederne gennemgaringende stoslashrre Deudviklingsorienterede underleverandoslashrer ligger stoslashrrelsesmaeligssigt mere spredt

De virksomheder som ikke er underleverandoslashrer i datamaterialet har i gennemsnit 85 beskaeligftigedemedens underleverandoslashrerne under et har 47 Som figur 25 viser hoslashrer de industrielle underleverandoslashrerklart til i gruppen af mindre virksomheder Da undersoslashgelsesmaterialet kun medtagerfremstillingsvirksomheder med flere end 9 ansatte er den gennemsnitlige underleverandoslashrvirksomhedreelt mindre

Blandt de store virksomheder er der dog et betydeligt element af underleverandoslashrer Blandtvirksomhederne med 200 ansatte og over er der saringledes lige knap 18 procent underleverandoslashrerStandardvareunderleverandoslashrerne er gennemgaringende lidt stoslashrre end de oslashvrige


Forskellige samarbejdsformer

Der er en raeligkke signifikante forskelle mellem de tre typer hvad angaringr virksomhedernessamarbejdsrelationer med ordregiverne Som det fremgaringr af nedenstaringende diagram er det foslashrst ogfremmest de udviklingsorienterede underleverandoslashrer der skiller sig ud


Blandt de udviklingsorienterede underleverandoslashrer bidrager kunderne i langt hoslashjere grad tilvirksomhedens produktudvikling end tilfaeligldet er blandt de traditionelle og specielt de standard-orienterede underleverandoslashrer Da de udviklingsorienterede bla er defineret ved at de til tidergennemfoslashrer faeliglles forskning og udvikling med kunderne er det ikke overraskende at de ogsaring bidragertil kundens produktudvikling i langt hoslashjere grad end underleverandoslashrerne i de to oslashvrige grupper Deudviklingsorienterede skiller sig imidlertid ogsaring ud ved at de relativt hyppigt udvekslerproduktionsplaner med kunden

Disse afvigelser peger paring en selvforstaeligrkende udviklingseffekt knyttet til positionen somudviklingsorienteret underleverandoslashr Underleverandoslashrens bidrag til kundernes udvikling medvirker til atkunderne - i hoslashjere grad - engagerer sig i underleverandoslashrens udvikling dels gennem bidrag tilproduktudviklingen dels gennem fx udveksling af produktionsplaner og langsigtede rammeaftaler Deinterviews der er gennemfoslashrt peger ogsaring paring at kunderne hyppigt investerer i saeligrligt produktions- ellermaringleudstyr hos denne type underleverandoslashrer

Figur 26 viser ogsaring flere signifikante traeligk hos standardvareunderleverandoslashrerne Det er saringledeskarakteristisk at kunderne i mindre grad bidrager til produktudviklingen i denne gruppeStandardvareunderleverandoslashrerne er ogsaring dem der har den mindste hyppighed hvad angaringr bidrag tilkundens produktudvikling og hvad angaringr udveksling af produktionsplaner

Alt i alt peger figuren paring at der er store forskelle paring den maringde samarbejdet med kunderne er organiseretparing de tre grupper imellem Medens de udviklingsorienterede underleverandoslashrer har opbygget en

tvaeligrorganisatorisk laeligreproces med kunderne som integrerer drifts- og udviklingsaktiviteter er detraditionelle underleverandoslashrer praeligget af laeligreprocesser der er mere driftsorienterede og hvor kunden imindre grad bidrager til produktudvikling hos underleverandoslashren Hos de standardvare orienteredeunderleverandoslashrer er det tvaeligrorganisatoriske samarbejde med kunderne om udvikling af produkt og driftsvagere Deres laeligreprocesser er i hoslashjere grad funderet i egen organisation

De forskellige maringder hvorparing underleverandoslashrerne opbygger deres samarbejde med kunderne praeliggerinternationaliseringsprocessen


Underleverandoslashrerne i ovenstaringende typologi bliver givetvis paringvirket forskelligt af udviklingen paringunderleverandoslashrmarkederne de kommende aringr Derfor vil de ogsaring se forskellige udviklings-perspektiverfor deres virksomhed

Der er to forhold som navnlig forventes at paringvirke underleverandoslashrerne de kommende aringr Det er denfortsat stigende udlaeliggning af opgaver til underleverandoslashrer og den stigende internationale orientering ibrugen af underleverandoslashrer

I takt med at ordregiverne fortsaeligtter med at udlaeliggge opgaver til underleverandoslashrerne bliver de mereafhaeligngige af at deres forsyningskaeligde fungerer ideelt Heri ligger at forsyningskaeligden understoslashtterordregiverens produktivitet og konkurrenceevne Produktiviteten og konkurrenceevnen hos ordregivernekommer i stigende grad til at hvile paring kompetencen hos deltagerne i forsyningskaeligden og paring atforsyningskaeligdens aktiviteter er velkoordinerede Det betyder at ordregiverne vil laeliggge stoslashrre vaeliggt paring atudvikle effektive forsyningskaeligder og udvaeliglge underleverandoslashrer som understoslashtter produktivitet ogkompetence hos ordregiveren Samtidig bliver flere centrale funktioner hos ordregiverne beroslashrt afindkoslashbsfunktionen Derfor faringr indkoslashbsfunktionen og leverandoslashropbygningen en strategisk rolle hos stadigflere ordregivere se fx Carter og Narrasimhan (1996) for en sammenligning af de strategiske perspektiverhos topindkoslashbere i USA og i Europa

Internationaliseringen af underleverandoslashrmarkederne faringr ogsaring forskellige konsekvenser forunderleverandoslashrerne i den opstillede typologi alt efter hvor de staringr Ikke alle typer af underleverandoslashrerer lige eksponerede for international relations- og aktivitetsudvikling Det er heller ikke alleleverancetyper der er lige interessante at hente internationalt

Nogle leverancetyper koslashbes fortrinsvis lokalt dvs i produktionens naeligre logistiske oplandsomraringde Fordisse leverancer sker internationaliseringen i takt med at de ordregivende virksomheder etablererproduktionsfaciliteter internationalt Til disse leverancetyper hoslashrer kundetilpassede kapacitetsleverancerog leverancer med en forholdsvis simpel men udbredt specialisering

Andre leverancetyper koslashbes i stigende grad globalt Paring den ene side drejer det sig om staeligrktspecialiserede leverancer som har kritisk vaeligrdi for ordregiverens forretningsudvikling isaeligr som kilde tilordregiverens egen specialisering og innovative udvikling Paring den anden side drejer det sig om leverancerder er omkostningsfoslashlsomme De er ofte praeligget af en forholdsvis hoslashj standardiseringsgrad

Forandringerne i de internationale underleverandoslashrmarkeder praeligges saringledes af to parallelle tendensernemlig tendenserne til standardisering og tendenserne til en stigende tilpasning af leverancerne for atmoslashde den enkelte kundes behov

I standardiseringen ligger tendenserne til at komponenter og tilknyttede ydelser standardiseres for atudbrede kundekredsen og for at udnytte de skalaoslashkonomske fordele der knytter sig til produktion i stoslashrreserier Standardiseringstendenserne goslashr sig navnlig gaeligldende paring modne produktomraringder og paring omraringdermed en lav differentieringsgrad paring anvendelsessiden

Paring den anden side har vi tilpasningstendenserne Heri ligger tendensen til at underleverandoslashrernedifferentierer komponenter og tilknyttede ydelser til individuelle formaringl og - videre - gennem entilpasning til den enkelte kunde understoslashtter dennes effektivitet saring staeligrkt som muligtTilpasningstendenserne maring generelt antages at goslashre sig gaeligldende paring produktomraringder med en staeligrkdifferentiering og da navnlig hvor ordregiverne konkurrerer paring denne differentiering samt paring nye oginnovative produktomraringder og produktomraringder hvor vaeligksten foslashlger forskellige tekniske spor

De to hovedtendenser er indtegnet i figur 27 idet de er vist som to mulige udviklingsveje paring deinternationale underleverandoslashrmarkeder Paring den ene side tendensen til at standardiseringen breder sig indover ydelser der traditionelt er tilpassede Paring den anden side tendensen til at samvirket mellemunderleverandoslashrer og ordregivere i stigende grad praeligges bilateral tilpasning


Internationaliseringen paringvirker funktionsvaretagelsenForskellige kategorier i underleverandoslashrtypologien paringvirkes forskelligt af de paringgaringende tendenser tilinternational sourcing Paring den ene side bygger de traditionelle underleverandoslashrer - specielt de simple menogsaring de udvidede - i hoslashj grad paring naeligrheden til kunden Derfor udgoslashr tendenserne til internationalisering ensaeligrlig udfordring for disse kategorier

Paring den anden side oplever standardvareunderleverandoslashrer en markant udvidelse af det potentielle markedmen ogsaring at konkurrenterne kommer taeligttere ind paring livet i takt med at ordregiverne udvider de logistiskeoplandsgraelignser for de leverandoslashrer de bruger

Internationalisering kan imidlertid ikke anskues ved blot at henvise til de overordnedeunderleverandoslashrkategorier i typologien Leverancerne er sammensat af flere forskellige lag af ydelser ogde paringvirkes forskelligt Derfor skitseres fire grundlaeligggende niveauer i underleverandoslashrens ydelse i figur27 Nogle ydelser er naeligsten altid tilpassede medens andre er vanskelige at tilpasse Figur 27 visersaringledes de funktionelle forskelle i tilpasningsgraden mellem de skitserede typer af underleverandoslashrerDerved kan betydningen af forskelle i markedets internationalisering bedre anskueliggoslashres

Som det fremgaringr er funktionstilpasningen forskellig for forskellige typer af underleverandoslashrer Detparingvirker baringde form og omfang af deres internationale orientering

Selve produktionsteknologien er den der er vanskeligst at tilpasse En tilpasning til enkelt-kunder kraeligverat disse indtager en solid position i kundeportefoslashljen Der er da ogsaring gennem-garingende et markant islaeligt afunderleverandoslashrer hvor den vigtigste kunde traeligkker mere end 75 procent af produktionresultatet Hosstandardvareunderleverandoslashrerne er det ca 11 procent medens det er henholdsvis 14 og 15 procent vedde traditionelle og de udviklingsorienterede underleverandoslashrer

Gennem omstillinger kan komponentproduktionen rettes mod individuelle kunder men ikke udenomkostninger En af de loslashsninger som ofte ses er derfor at underleverandoslashrerne udvikler en raeligkkestandardydelser - fx i form af interne opskrifter standarder eller opstillinger - som kombineres tilkundetilpassede ydelser der er opbygget af disse standardiserede moduler

Den logistiske funktion er den som kraeligver den hoslashjeste grad af individuel kundetilpasning paring tvaeligrs aftypologien Derfor spiller logistikfunktionen en kritisk rolle for underleverandoslashrernes bidrag tilordregivernes effektivitet og dermed leverancernes internationale raeligkkevidde En raeligkke storeslutproducenter fx inden for bilindustrien arbejder med forskellige logistiske oplande for forskelligetyper af komponenter Volvo har saringledes berettet at logistikafstandene for en raeligkke noslashglekomponenter tilanlaeligggene i Uddevalla raeligkker til Nordtyskland og ikke laeligngere

Paring de omraringder hvor komponentfremstillingen kraeligver et omfattende samvirke mellem underleverandoslashr ogordregiver maring det antages at der vil vaeligre betydelige barrierer for under-leverandoslashrernes internationaleorientering Det vil indebaeligre et indbygget pres for at standardisere komponentproduktion da en saringdan

standardisering reducerer behovet for dialog og teknisk samordning

International orientering i typologienI lyset af de internationale tilpasningsproblemer der er skitseret i det foregaringende vises i figur 28 dengrundlaeligggende internationale orientering af underleverandoslashrerne i typologien

Figuren viser nogle markante forskelle underleverandoslashrerne imellem Standardvare-underleverandoslashrernehar - ikke overraskende - den staeligrkeste internationale kundeorientering Det er faktisk mere overraskende- og formentlig ogsaring mere problematisk - at saring store andele af standardvareunderleverandoslashrerne kun hardanske kunder


De udviklingsorienterede underleverandoslashrer er den type som har den staeligrkeste forankring hos danskekunder Dette maring tillaeliggges de omfattende tilpasningsprocesser og den omfattende dialog som disseleverancetyper kraeligver Naeligrheden til ordregiveren er vigtig Samtidig er der imidlertid godt 21 procentsom udelukkende arbejder med internationale kunder

Fremtidige aeligndringer i relationerneStigende grad af outsourcing kan henfoslashres til ordregivernes oslashnsker om at opnaring en stoslashrre produktivitet ogkompetence i de primaeligre produktionsaktiviteter i huset

Samtidig medfoslashrer udlaeliggningen af produktionsopgaver at indkoslashb og leverandoslashrrelationer faringr strategiskbetydning for de ordregivende virksomheder Underleverancernes tyngde og den videnunderleverandoslashrerne sidder inde med tillaeliggges i stigende grad en kritisk betydning forforretningsudviklingen hos ordregiverne

Den stigende outsourcing medfoslashrer derfor ogsaring at ordregiverne - generelt - vil laeliggge betyde-ligeressourcer i den maringde hvorparing deres underleverancer organiseres og ledes Som introduktion til kapitel 3anfoslashres i stikordsform nogle af de tendenser der goslashr sig gaeligldende

Der kan iagttages en generel tendens til at ordregiverne reducerer deres under-leverandoslashrbase dvsantallet af underleverandoslashrer

Adgangskravene for at blive underleverandoslashr strammes op Kravene i praeligeva-lueringsfasen

styrkes og der etableres flere trin af praeligevaluering I USA arbejder ordregiverne i stigende gradmed en underleverandoslashrbase hvor potentielle under-leverandoslashrer staringr i venteposition for at kommeind som aktiv leverandoslashr

Underleverandoslashrerne tiltaelignkes i stigende grad specifikke roller i ordregivernesleverandoslashrportefoslashlje

Ordregivernes brug af systemleverandoslashrer vil stige alene af den grund at system-leverandoslashrernekan nedbringe antallet af leverandoslashrer som ordregiveren skal koordinere Dermed reduceresledelsesopgaven - ogsaring fordi systemleverancer kan effektivisere ordregivers interne logistik vedhjaeliglp af leverancer direkte til produktionslinien

I takt med at ordregiverne - herunder ikke mindst slutproducenterne - bliver mere internationale ideres operationer paringvirkes udvaeliglgelsen af underleverandoslashrer og de krav der stilles Dentransnationale6 virksomheds egen organisatoriske opbygning - om den fx opbygges med enproduktbaseret eller en regional divisionalisering - vil faring indflydelse paring hvorledesunderleverandoslashrportefoslashljen opbygges og hvor decentral eller central leverandoslashrstyringen foregaringr

Det er en udbredt opfattelse at vi de kommende aringr vil se en trend vaeligk fra det man kalder Armrsquos lengthrelationer dvs konkurrencebetonede regelbaserede relationer praeligget af kortsigtede driftsbetonedecost-benefit betragtninger (den tidligere skitserede aringbne type) I stedet vil vi i stigende grad opleve Leanbaserede relationer (lukkede typer) De er praeligget af dialog hvor ordregiver laeligner sig op adunderleverandoslashrernes kompetence herunder ogsaring under-leverandoslashrernes forsknings- og udviklingsbidragtil nye produktgenerationer Dette vil lede til taeligtte stabile leverandoslashrrelationer som det vil vaeligrevanskeligt for nye underleverandoslashrer at bryde Det forskyder konkurrencen til praeligevalueringsstadietDerfor bliver en tidlig dokumentation af fx teknologi og ledelsesressourcer af central betydning

I denne rapport er det opfattelsen at vi vil opleve et skift i blandingen af Armrsquos length og Leanrelationer Dette skift vil afbilde sig i ordregivernes opbygning af leverandoslashrportefoslashljen fx i blandingenaf regelbaserede og dialogbaserede relationer og i blandingen mellem multi-sourcing og single-sourcingse naeligrmere herom hos Erhvervsfremme Styrelsen (1992)

Samtidig peger udviklingen paring en tendens til polarisering i den skitserede typologi Gruppen aftraditionelle underleverandoslashrer - de simple og de udvidede underleverandoslashrer - trues af konkurrencenbaringde fra dem som standardiserer deres ydelser og fra dem som kan tilbyde en mere udviklingsorienteretydelse Her taelignkes paring ydelser som fx nedsaeligtter ordregiverens koordinationsbehov og bidrager tilordregiverens egen effektivitet Det kan vaeligre systemleverandoslashrer og forskellige former forvidensleverandoslashrer jvf kapitel 3

De underleverandoslashrer som soslashger at standardisere deres ydelser overfor kunderne vil soslashge at beskyttederes ydelse ved at kombinere specialiseringsfordele med skalafordele fx gennem modulopbygning Dekundetilpassende underleverandoslashrer vil soslashge at beskytte deres ydelse gennem etableringen af unik videnkompetence og kunderelationer der kun vanskeligt kan kopieres Det kraeligver i stigende grad atkundetilpasning erstattes med ydelser som har kundeudviklende vaeligrdi

Fremtidige aeligndringer i underleverandoslashrsystemernes strukturUnderleverandoslashrsystemerne afspejler den tekniske og vidensmaeligssige arbejdsdeling iproduktionsstrukturen En uddybet vertikal arbejdsdeling udmoslashntes derfor i flere trin fra raringvare tilslutbruger Flere virksomheder involveres i arbejdsdelingen men faeligrre staringr i direkte kontakt medproducenterne af slutprodukterne

Denne udvikling mod en stadig mere forfinet arbejdsdeling henfoslashres ofte til en stigende tekniskkompleksitet der fordrer en stigende specialisering i produktionsstrukturen Men denne forklaring kannaeligppe staring alene Ogsaring markedets stoslashrrelse - herunder ikke mindst markedernes internationalisering - harbetydning (Stigler 1951) Jo stoslashrre et marked der betjenes jo stoslashrre er rummet for at kombinerestordriftfordele med specialisering af ydelserne

I dette afsnit har vi peget paring at differentieringsgraden paring faeligrdigvaremarkedet har betydning for baringdeantallet af underleverandoslashrer og for de trin der udvikles i foraeligdlingskaeligden En raeligkke amerikanskeapparatproducenter - fx IBM - inddrager i stigende grad kontraktproducenter Medens de selvkoncentrerer deres ressourcer omkring markedsfoslashringen af deres apparatsortiment laeliggges produktionenaf de enkelte apparater ud til en raeligkke kontrakt-producenter som paring deres side udliciterer produktionen afdelsystemer til en raeligkke under-leverandoslashrer I dette system ses konturerne af en raeligkke nye traeligk iproduktionsstrukturen

__________________________________

3 Den funktionelle form kaldes ofte for LEGO leverancer

4 Et produktionssystem kan karakteriseres som et antal indbyrdes forbundne virksomheder og organisationer der i etsamvirke producerer varer og andre ydelser Systemet er karakteriseret ved sin teknologi sin evne til at regenerere sig selvog evnen til at frembringe nye produkter og viden gennem samvirket Systemet reguleres af regler rutiner og andreinstitutionelle rammer

5 Se Erhvervsfremme Styrelsens rapport Industriens brug af underleverandoslashrer (Christensen et al 1992) Deefterfoslashlgende beskrivelser af typologien i lyset af en international dimension er nye

6 Begrebet transnationale virksomheder er en samlebetegnelse for forskellige former for inter-nationale virksomhederraeligkkende fra den internationale virksomhed med et enkelt produktionssted den multinationale virksomhed der erdivisionsopdelt og den globalt organiserede virksomhed der har et koordineret netvaeligrk af produktionssteder world wideSe fx Bartlett amp Ghosal (1989)

Kapitel 3 Udviklingstendenser i de internationalemarkeder for underleverancer

Formaringlet med dette kapitel er at belyse aringrsagerne til den oslashgede brug af internationale underleverancer Ikapitlet identificeres de vaeligsentligste aeligndringer i de internationale erhvervsstrukturellerammebetingelser Dernaeligst klargoslashres sammenhaeligngen mellem disse aeligndringer og ordregivernes motiverfor at bruge internationale underleverandoslashrer Endelig redegoslashres for hvordan disse forandringer haraeligndret slutaftagernes globale sourcingpraksis Kapitlets hovedkonklusioner er

Den internationale handel med komponenter er steget betydeligt Slutprodukterne sammensaeligttes istigende grad af komponenter fra hele verden

Der er en raeligkke erhvervsstrukturelle rammebetingelser der er drivende for denne udviklingBlandt disse fremhaeligves reduktionen i de internationale handelsrestriktioner de faldendefragtpriser fremkomsten af den ny informationsteknologi og faeligrdigvaremarkedernes stigendeinternationalisering

Internationale produktionsnetvaeligrk supplerer i stigende grad den traditionelle bilaterale varehandelparing en raeligkke faeligrdigvaremarkeder Det skaber grobund for markedsdrevne motiver for brugen af

internationale underleverancer Blandt de oslashvrige motiver belyses de ressourcedrevne og delogistiske

I takt med at ordregiverne udlaeliggger flere opgaver til underleverandoslashrer rationaliseres opbygningog administration af underleverandoslashrbasen Den reduceres Brugen af systemleverandoslashrer stiger

Dette paringvirker samordningen ned gennem hele foraeligdlingskaeligden Underleverandoslashrkaeligderne faringrflere lag med en hoslashjere grad af tvaeligrorganisatorisk specialisering og arbejdsdeling Samtidig bliverunderleverandoslashrsystemerne generelt mere lukkede selvom der kan konstateres betydeligeforskelle Aringrsagerne hertil belyses

Traditionelle oslashnsker om at reducere omkostningerne gennem international sourcing suppleres istigende grad af behovet for at finde leverandoslashrer med en kritisk kompetence og videnOrdregivernes soslashgen efter innovative kilder drives af den stigende produktkompleksitet og pressetfor produktfornyelser

Nye internationale samarbejdsformer mellem aftager og underleverandoslashr udkrystalliseresUnderleverandoslashrer inddrages i hoslashjere grad i et innovativt samarbejde paring tvaeligrs af landegraelignser

Den internationale konkurrence paring faeligrdigvaremarkederne inddrager i stigende grad effektiviteteni hele foraeligdlingskaeligden Derfor aeligndrer konkurrencen karakter og bliver til en konkurrence mellemhele kaeligder af samarbejdende virksomheder

Det har hidtil vaeligret de nationale produktionssystemer som har sat de afgoslashrende fingeraftryk paringhvorledes samarbejdsrelationerne former sig Nu er det i stigende grad de store transnationaleslutproducenters forskellige organisatoriske opbygning og leverandoslashrstrategier som praeliggerkonfigurationen af underleverandoslashrsystemerne og de konkurrence- og samarbejdsformer der goslashrsig gaeligldende Det belyses gennem eksempler paring best practice

Kapitlet afslutter med at belyse vaeligsentlige barrierer for en videre globalisering afunderleverandoslashrmarkederne De globale ordregiveres organisation spiller en rolle Det goslashr ogsaring fxstatslige begraelignsninger

Den stigende integration af verdens oslashkonomier er efterharingnden et velkendt faelignomen Alle undersoslashgelserviser at en staeligrkt stigende del af danske saringvel som udenlandske virksomheders aktiviteterinternationaliseres (UNCTAD 1996 OECD 1993 amp 1996) I takt med at virksomhederne ekspandererderes internationale produktionsfaciliteter og afsaeligtning indkoslashbes en stadig stoslashrre andel afvirksomhedernes underleverancer i udlandet Derfor udgoslashr den internationale handel med halvfabrikata -herunder ikke mindst underleverancer - et betydeligt vaeligkstelement i det internationale handelsmoslashnsterDenne udvikling er dokumenteret i flere undersoslashgelser af verdenshandelen med halvfabrikata OECD harfx undersoslashgt udviklingen i de nationale produktionsstrukturers internationale orientering I et studie af deseks stoslashrste industrielle nationer i verden og deres import af halvfabrikata vises at de udenlandskeunderleverancer er steget kraftigt i forhold til de nationale i perioden 1970 til midten af firserne se figur31

En nyere undersoslashgelse fra OECD (1996) bekraeligfter at disse tendenser raeligkker ind i 1990erne Det bliverstadig svaeligrere at skelne mellem importerede og nationale produkter Indholdet af

udenlandske komponenter kan vaeligre hoslashjere i et produkt som markedsfoslashres af indenlandske producenterend i et importeret produkt


Denne udvikling afspejles ogsaring i forskellige branchestudier Tyske bilproducenter vurderer at 35 procentaf deres underleverancer vil blive indkoslashbt uden for Tyskland i 1997 (AT Kearney 1993) Tendenserne iden japanske bil- elektronik- og svaeligrindustri som ofte er stroslashmpile for industriproduktionensorganisering i Europa og USA viser ogsaring at der er opbrud i det nationale produktionssystem Densamlede andel af den japanske industris salg som saeliglges fra oversoslashiske produktionsenheder er saringledessteget fra 3 procent i 1985 til 9 procent i 1995 Denne udvikling er ikke unik De tidligere staeligrkt nationaltfunderede produktionssystemer afloslashses i stadigt stoslashrre omfang af produktionssystemer der er funderet i etglobalt netvaeligrk af relationer Foslashlgen er en stadig uddybning af den internationale arbejdsdeling

De internationale producenter organiserer i stigende grad deres produktion paring tvaeligrs af landegraelignserneDet foslashrer til at materialer og komponenter sources internationalt ligesom de distribueres internt mellemvirksomhedernes divisioner og produktionsenheder internationalt Underleverandoslashrer paring hjemmemarkedetspiller en mindre rolle end tidligere Mere end 43 procent af alle japanske underleverandoslashrer angiver somtidligere naeligvnt aftagers vaeligkst i udlandet som en vaeligsentlig aringrsag til fald i ordrebeholdningen (JSBRI1996) Udviklingen af internationale produktionsfaciliteter og -netvaeligrk medfoslashrer at koncernerneomlaeliggger deres sourcingpolitik (indkoslashb og leverandoslashrstyring) Denne proces kan illustreres ved hjaeliglp afudviklingen i NECs (Nippon Electronic Calculator) produktions- og indkoslashbsstrategi

NEC i Japan

NEC er en af verdens foslashrende producenter af kommunikationsudstyr og computerkomponenter

Virksomheden eksporterede i 1995 for cirka 11 milliarder $ svarende til en eksportrate paring ca 27procent Omsaeligtningen baseret paring NECrsquos udenlandske produktions- og salgsselskaber er stigende I1980erne omformulerede virksomheden sin produktionsstrategi fra en primaeligrt lokal japanskproduktion til en global lokalisering af produktionsenheder Produktionsaktiviteterne omfatter i 1996 33selskaber i 16 lande fordelt paring USA Europa oslashvrige Asien (Asean landene) Australien Afrika ogLatinamerika

Indkoslashbsaktiviteterne har fulgt produktionens internationalisering Hvor NECrsquos produktionsstrategitidligere var baseret paring import af raringvarer og komponenter til videreforarbejdning i Japan har NEC i dagen global produktionsstruktur med en tilsvarende mere kompleks indkoslashbsorganisation Indkoslashbetbeskaeligftiger cirka 2000 medarbejdere heraf er 400 beskaeligftiget i indkoslashbsafdelingens hovedkontor iTokyo NEC har etableret international purchasing offices (IPO) der er regionale centre for samarbejde

med underleverandoslashrer i Europa Asien amp USA Udenlandske underleverancer hentes til hele NECrsquosproduktionsstruktur gennem de enkelte indkoslashbskontorer og produktionsenheder

Arbejdskraftintensive underleverancer vokser mest i betydning NEC anvender i hoslashj gradunderleverandoslashrer fra lavprislande Leverancer indkoslashbes isaeligr fra det asiatiske fastland Fremtidigt fokusvil vaeligre paring Kina Vidensintensive leverancer koslashbes primaeligrt i USA sekundaeligrt i Europa

Kilde Akira Ahioi - Manager - Survey amp Coordination SectionInternational Purchasing DivisionNEC Corporation Tokyo

Udviklingen i DanmarkDenne udvikling kan ogsaring iagttages i Danmark i takt med at danske ordregivende virksomhederinvesterer i udenlandske produktionsfaciliteter Danfoss AS har gennem en aringrraeligkke investeret iudenlandske produktionsaktiviteter Det har oslashget brugen af udenlandske underleverandoslashrer i kraft af at delokale - udenlandske - produktionsenheder koslashber komponenter i det lokale marked Det har ogsaring medfoslashrtat maeligngden af internationale komponenter der bruges i dansk produktion er oslashget (Boslashrsen 14 februar1997) Over 40 procent af Danfoss Automatik Divisionsrsquo underleverandoslashrer laring saringledes i udlandet i 1994Maringlt i forhold til de samlede materialeindkoslashb er andelen stoslashrre Tendensen er at antallet af danskeleverandoslashrer falder

Der er imidlertid ikke lavet mange undersoslashgelser der belyser udviklingen i den danske import og eksportaf halvfabrikata og komponenter Nedenstaringende tal viser dog at handelen med halvfabrikata udgoslashr enbetydelig andel af den danske udenrigshandel

Tabel 31 Andelen af halvfabrikata i den danske udenrigshandel 1961-1992 Procent

1961 1973 1980 1987 1992

Eksportandel 509 520 545 484 463

Importandel 623 566 578 506 496

Kilde T Luumlthje Center for Smaringvirksomhedsforskning HHS 1997

Som det fremgaringr har eksportandelen vaeligret svingende med en faldende tendens Faldet i importandelen afhalvfabrikata i den anfoslashrte periode kan hovedsagelig henfoslashres til den stigende danske selvforsyning medenergi Selvom eksporten omfatter andet og mere end underleverancer maring det antages at underleverancerudgoslashr en vaeligsentlig bestanddel heraf

Da underleverancer er kendetegnet ved en stor grad af produkttilpasning til de enkelte ordregivere vil deninternationale handel med specielt underleverancer vaeligre karakteriseret ved en differentiering af produkterparing samme forarbejdningsniveau En stigning i produktdifferentieringen udtrykker med andre ord enstigende specialisering i den internationale produktionsstruktur I handelsmoslashnstrene vil det ytre sig somen stigning i den intraindustrielle handel - ogsaring kaldet to-vejs handel dvs saringvel eksport som import indenfor samme produktkategori Den intraindustrielle handels andel af den danske udenrigshandel medhalvfabrikata fremgaringr af tabel 32

Medens den danske handel med halvfabrikata som helhed udgoslashr en faldende andel af den danskeudenrigshandel viser tallene at den intraindustrielle handel er stigende En af aringrsagerne skal soslashges i enstigende differentiering af foraeligdlingskaeligderne og dermed en stigende forarbejdningsgrad i deninternationale handel med halvfabrikata

Tabel 32 Den intraindustrielle handels andel af den danske udenrigshandel med halvfabrikata Procent

1961 1973 1980 1987 1992

264 389 440 492 528


Den aringbning af det danske marked for underleverancer som ovenstaringende tal peger paring har en raeligkkekonsekvenser for de danske underleverandoslashrer Paring den ene side peger tallene paring at det i stigende grad erspecialisering og stordriftsfordele mere end komparative fordele der er drivende for Danmarksinternationale handel med halvfabrikata Paring den anden side peger tallene paring at hvor markedet foslashr varbeskyttet saring udsaeligttes danske underleverandoslashrer nu for en international konkurrence paring dereshjemmemarked Der er sket betydelige liberaliseringer af den internationale handel med halvfabrikataikke mindst i Europa Det viser sig i saeligrligt staeligrke stigninger i den intraindustrielle handel med lande somTyskland Holland Frankrig og Storbritannien (se Luumlthje 1997)

Denne udvikling afspejler sig i de danske underleverandoslashrers internationale aktiviteter I undersoslashgelsen afvirksomhedernes markedsrelationer angiver mange af underleverandoslashrerne at de har internationaleaktiviteter Mere end 40 procent af de eksporterende danske industrivirksomheder er underleverandoslashrer(DS-EUROSTAT 1997)


Internationaliseringen af markedet for underleverancer har typisk et mere kompliceret udgangspunkt endinternationaliseringen af de industrielle slutvaremarkeder Det skyldes at der er en raeligkke omkostningerforbundet med eksporten af underleverancer udover de der er forbundet med den traditionellevareeksport Disse tilpasninger er grundlaeligggende forbundet med tilpasningen til ordregiverensspecifikationer og standarder Der kan eksempelvis vaeligre tale om tilpasning af tegningsmaterialerkvalitetskontrolsystemer teknologi logistik og fx service paring ordregivernes udenlandskeproduktionsadresser Disse tilpasninger er traditionelt forbundet med en taeligt fysisk kontakt hvoraeligndringer og opstaringede problemer kan loslashses i en kontinuerlig og taeligt dialog mellem underleverandoslashr ogaftager Derfor har underleverancer traditionelt kraeligvet naeligrhed

Paring trods af dette er den internationale handel med underleverancer i vaeligkst Forklaringerne skal soslashges iflere sammenfaldende forhold Her samles de i to hovedoverskrifter For det foslashrste har deerhvervsstrukturelle rammebetingelser aeligndret sig For det andet har de ordregivende virksomhedersmotiver for at hente deres underleverancer internationalt aeligndret sig Tilsammen har de medvirket til atreducere nogle af de traditionelle ulemper for underleverandoslashrers internationale aktivitet De overordnedesammenhaelignge mellem de erhvervsstrukturelle rammebetingelser og virksomhedernes motiver er soslashgtillustreret i figur 32 I det foslashlgende droslashftes de enkelte faktorer saeligrskilt



I figur 32 er fremhaeligvet fire hovedgrupper af erhvervsstrukturelle rammebetingelser som omgivervirksomhederne nemlig handelsbetingelser produktionsteknologi infrastruktur og eftersposlashrgselAEligndringer i disse rammebetingelser paringvirker de grundlaeligggende motiver til international sourcing hos deordregivende virksomheder I figuren peges saringledes paring tre grundlaeligggende typer af motiver Logistiskemotiver markedsmotiver og ressourcemaeligssige motiver

Formaringlet med de foslashlgende afsnit er derfor at belyse aeligndringerne i de erhvervsstrukturellerammebetingelser og de motiver hos ordregiverne der betinger stigningen i den internationale sourcing

HandelsbetingelserDe internationale handels- og toldbarrierer er vigende dels paring grund af markedsdannelser som EUNAFTA og AFTA7 dels paring grund af gentagne runder af internationale handelsaftaler senest medWTO-aftalerne i Uruguay De har reduceret toldbarriererne effektivt WTO vurderer at importtariffernevil vaeligre reduceret med 38 procent i de udviklede oslashkonomier og 20 procent i NIC-landene inden aringr 2003

Ogsaring kapitalmarkederne er blevet staeligrkt liberaliseret i loslashbet af 1980erne I perioden 1983 - 1993 voksedede internationale pengestroslashmme med mere end 235 procent samtidig med at maeligngden afudlandsinvesteringer blev fordoblet Denne tendens er yderligere forstaeligrket ifoslashlge de seneste opgoslashrelseraf udenlandske investeringer (UNCTAD 1996)

De internationale handelsmoslashnstre er ogsaring under forandring For det foslashrste indtager de asiatiske lande -med Japan i spidsen - nu en tydelig tredje pol i verdensoslashkonomien (21 af verdenshandelen) For det

andet bliver den internationale handel mellem virksomheder i stigende grad suppleret med en internhandel i transnationale virksomheders netvaeligrk af produkts- og salgsenheder FNrsquos Committee onTransnational Corporations har saringledes opgjort at den virksomhedsinterne handel i amerikansketransnationale virksomheder udgoslashr omkring 40 procent af USArsquos eksport medens den anslarings at svingeomkring de 30 procent for EU-landene under et se ogsaring OECD (1995)

De nationale oslashkonomier integreres gennem internationale investeringer Verdensoslashkonomiens stigendeintegration afspejler sig baringde i antallet af udlandsetableringer og i de internationale handelstal Danskindustris direkte udgaringende investeringer steg i 1995 til 53 milliarder danske kroner svarende til enstigning paring 258 procent siden 1985 De indadgaringende investeringer viser lignende tendenser omend imindre maringlestok (Danmarks Nationalbank 1995) Samtidig viger handel- og toldbarrierne

Endelig medvirker fremvaeligksten af internationale standarder inden for kvalitet komponenterklassifikationer test og maringlinger mv til at formindske de internationale handelsomkostninger forinternationale underleverancer (Lundvall 1995 Nedergaard 1994) Det understoslashtter klarhed og rutiner iinternationale transaktioner og bidrager dermed til en stigende produktivitet i de internationale sourcingaktiviteter Eksempelvis er den oprindelige stigning i den internationale raringvarehandel sidenefterkrigsaringrene tilskrevet vedtagelsen af internationale standarder herunder en entydig globalklassifikation og kvalitetsmaeligrkning af raringvarer (Stetting 1960) En af EU- Kommissionenshovedaktiviteter i tilknytning til PAN-European Forum for Subcontracting har da ogsaring vaeligret arbejdet medat udvikle ensartede standarder paring produktomraringder (fx plastik) med store potentialer i handelen medkomponenter i Europa (EU-Kommissionen 1993)

Disse forhold tegner et billede af en stadigt mindre reguleret verdensoslashkonomi hvor konkurrencekraeligfternefaringr stadigt stoslashrre spillerum og hvor de internationalt opererende virksomheder bliver stadig mindrebundne af handelsrestiktioner og lokaliseringsmaeligssige forret-ningsbetingelser Betingelserne for atlokalisere produktionsfaciliteter frit og source underleve-rancer uafhaeligngigt af nationale graelignser bliverstadig bedre Resultatet er at der udvikles globale produktionsnetvaeligrk hvor foraeligdlingsaktiviteterne erorganiseret paring tvaeligrs af nationale graelignser En af mulighederne paring laeligngere sigt er at disseproduktionsnetvaeligrk udvikler sig til egentlige produktionssystemer der afloslashser eller forbinder nationaleproduktionssystemer

Infrastrukturelle rammebetingelserForbedringen af de infrastrukturelle forhold har betydet en reduktion af transportafstande saringvel som ilogistikomkostninger Transportomkostningerne forbundet med skibs- fly- og lastbils-trafik er faldendesamtidig med at infrastrukturen udbygges Europa har eksempelvis oplevet en dramatisk intensivering afluftgodsstrafikken8 og ikke mindst lastvognstrafikken Godstransporten er saringledes oslashget med over 50procent og passagertransporten med 70 procent de sidste 20 aringr (Schary amp Skjoslashtt-Larsen 1995) EnKommissionsrapport fra EU forventer en tilsvarende stigning i godstransporten frem til 2010 Det villaeliggge et alvorligt pres paring udbygningen af infrastrukturgrundlaget og ikke mindst reguleringen af deeuropaeligiske transportsystemer (Schary amp Skjoslashtt-Larsen opcit)

Liberaliseringen af den internationationale transport mellem EUrsquos medlemslande startede i 1993 Det harfoslashrt til oslashget konkurrence Et fald i fragtraterne paring mellem 8 og 15 procent ventes

Samtidig har aktoslashrerne i transportsektoren udviklet deres ydelser med henblik paring at tilpasse sigaeligndringerne i virksomhedernes sourcingadfaeligrd Med henblik paring at matche de internationalehandelsbetingelser indgaringr speditoslashrfirmaer i internationale strategiske alliancer for at ekspandere deresdistributionsnetvaeligrk Samtidig overtager de stadig flere transport- og logistikopgaver fra deres kunder(Kearney 1993)

Dantransport

Dantransport er et internationalt speditionsfirma som leverer transportydelser over hele verden Det skerved hjaeliglp af internationale strategiske alliancer med en raeligkke speditionsfirmaer Virksomheden tilbyderpakkeloslashsninger for sine kunder i form af tilpassede leverancer til kundens produktionspunkterlagerhoteller og lignende Et vaeligsentligt element i samordningen med kunderne er en intensiv brug afEDI med kunderne saringvel som med andre speditionsfirmaer Internettet og den gradvise udvikling aflyslederkabler udgoslashr en vaeligsentlig teknisk platform for effektiviseringen af dette samvirke

Disse tiltag peger paring at haringndteringseffektiviteten har stigende betydning for de internationalegodstransporter Det drejer sig baringde om omladningseffektiviteten i transportknudepunkter og tilpasning aftransport- og lagerydelser til de just-in-time systemer der introduceres i de internationaleforaeligdlingskaeligder Den danske haringndteringseffektivitet rangerer i disse aringr blandt de bedste i verden9

Et af de omraringder hvor infrastrukturudbygningen har haft et naeligrmest revolutionerende gennembrud eropbygningen af et globalt telekommunikationsnetvaeligrk Udviklingen af telefaxen mobiltelefonnettet ogsammenfletningen af teletjenesterne med computerteknologien med Internettet som platform har etkommunikationspotentiale indbygget som langtfra er indloslashst

Det afgoslashrende for de internationale underleverandoslashrsystemers udvikling ligger i de mulighe-der systemetgiver for en konkret operativ koordinering over lange afstande I forsknings- og udviklingssamarbejde erdet fx muligt at sende tegningsmateriale ol frem og tilbage det er muligt at forbinde Computer-AidedDesign direkte med computer styret produktion (CAM)10 i virksomheder der ligger over hele jorden Deter muligt at flette produktionsadministrationen i en raeligkke produktionsanlaeligg med spredt lokaliseringFlere analytikere forventer at haringndteringen af komplekse kommercielle transaktioner vil forbedresvaeligsentligt inden for de naeligste fem aringr (Dagbladet Boslashrsen 5 maj 1997)

De produktionsteknologiske rammebetingelserUdviklingen i informationsteknologien herunder mulighederne for at understoslashtte koordinering afproduktionsaktiviteter har givet muligheder for at samordne produktionsaktiviteter i virksomhedensvaeligrdikaeligde paring tvaeligrs af store afstande Den internationale udbredelse af IT-baseret produktionsteknologi ervokset radikalt Isaeligr japanske virksomheder har investeret intensivt i produktionsautomatisering menseuropaeligiske og amerikanske virksomheder halter noget efter (Gertsen 1997) Sammenlignet med andreEU-lande staringr danske virksomheder herunder underleverandoslashrerne imidlertid staeligrkt i forhold tilanvendelse af digital produktionsteknologi

Informationsteknologien understoslashtter samordningen af produktionsaktiviteterne paring flere maringder baringdeinternt i virksomheden og paring tvaeligrs af virksomhedsgraelignser Gennem udveksling af information mellemCAM-systemer er det muligt at synkronisere produktionsaktiviteter hos underleverandoslashrer og aftagere paringtvaeligrs af eksempelvis tidszoner Barrieren herfor er ikke teknologien men snarere skabelsen af enorganisatorisk platform paring tvaeligrs af virksomhederne som kan understoslashtte dannelsen og udnyttelsen afelektroniske netvaeligrk Elektronisk understoslashttede rutiner goslashr det muligt at forenkle en raeligkke procedurer iproduktionen eksempelvis automatisk genbestilling af komponenter eller loslashbende produkttilpasning ogtilpasning af produktionskapacitet Traditionelt har disse funktioner vaeligret forbundet med fysisk naeligrhedmen afstandsproblemet overvindes i voksende grad af den informationsteknologiske udvikling Ligeledesbaner et informationsmaeligssigt rigere interface vejen for at inddrage underleverandoslashrer fra andre lande iloslashsningen af mere komplekse opgaver idet de fysiske og lokaliseringsmaeligssige begraelignsninger forarbejdsdelingen bliver mindre afgoslashrende Et eksempel herparing er pengeinstituttet Bikubens overvejelser omat source konteringsopgaver i Indien

Eftersposlashrgslen som rammebetingelseVilkaringrene for underleverandoslashrerne afspejles direkte i de krav de ordregivende virksomheder maring stille tilderes produkter og stiller til deres organisation De kraeligfter i markedet der navnlig paringvirker deordregivende virksomheder og deres tilknyttede foraeligdlingskaeligder er balancen mellem

globale kontra lokale produktmarkeder standardiserede kontra kundetilpassede produkter og denhurtigere tekniske eller smagsmaeligssige produktforaeligldelse

Paring eftersposlashrgselssiden praeligges rammebetingelserne af to paradoksale forhold For det foslashrste har denoslashkonomiske vaeligkst i Asien sammen med udbredelsen af vestlige (isaeligr amerikanske) kulturvaeligrdiermedfoslashrt at en stadig stoslashrre maeligngde standardiserede produkter og serviceydelser kan afsaeligttes til ensartedemarkedssegmenter paring et globalt konsumentmarked Undersoslashgelser viser at standardiseringselementet iproduktet er i vaeligkst hos en raeligkke amerikanske virksomheder (Whitelock amp Pimblett 1997) Fast foodprodukter baseball sko og laeligskedriksprodukter er nogle faring eksempler paring at standardiseringsaspektetdominerer i en grad saring man taler om globale produkter Industrialiseringen og den efterfoslashlgendeensretning af livsformer fx i form af urbanisering social lagdeling og husholdningsstoslashrrelser ervaeligsentlige dimensioner i denne udvikling (Leavitt 1983) Samtidig er fremvaeligksten af internationaledetailkaeligder og transnationale virksomheder medvirkende til at antallet af ordregivende virksomhedersom koslashber og saeliglger internationalt er i vaeligkst Denne udvikling er i sig selv med til at oslashge vareudbuddetsstandardpraeligg og skabe ensartede forbrugsnormer (Storper amp Saias 1997)

I kontrast til denne udvikling praeligges eftersposlashrgselen i stigende grad af kunder der oslashnsker skraeligddersyedeloslashsninger og individuel produkttilpasning Dette er blevet en konkurrence-parameter som har vundetindpas paring en lang raeligkke produktomraringder Udviklingen ses isaeligr i relation til langvarige forbrugsgoder sombiler cykler og fx boligudstyr Konsekvensen er en stigende brug af et modulopbygget produktdesignsom goslashr det muligt at sammensaeligtte individuelle produkter ud fra et standardiseret sortiment afkomponenter Produkternes noslashglekomponenter standardiseres mens tilpasningen til forskelligemarkedsmiljoslasher foretages gennem komponentsammensaeligtningen De faring tilpassede komponenter indkoslashbesofte hos lokale underleverandoslashrer

En anden betydende faktor er nedsaeligttelsen af produkternes tekniske og smagsmaeligssige levetid paringmarkedet Virksomhederne presses til at nedbringe lead-times i produktudviklingen og introducerederes nye produkter hurtigt samtidigt i alle markeder Det skyldes grundlaeligggende at pay-off tiderne paringnye produkter reduceres og at der er vaeligsentlige konkurrencefordele forbundet med at vaeligre foslashrst paring allemarkeder Virksomheder kan i mindre omfang end tidligere anvende faseforskudt markedsindtraeligngninghvor nye produkter introduceres paring et eller faring nationale markeder af gangen og derefter i takt medproduktteknologiens modning gradvis spredes til andre markeder (Vernon 1979)

Derfor presses de globale konkurrenter i hoslashjere grad til at investere i produktudvikling Undersoslashgelserpeger paring en kraftig international stigning i virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling (OECD1995)

For at nedbringe lead-times i produktudviklingen gennemfoslashres hyppigt synkron produkt-udvikling11Dermed hoslashstes det maksimale udbytte af at vaeligre foslashrst For underleverandoslashrerne medfoslashrer det at deinddrages tidligt i udviklingsaktiviteterne De forventes i stigende grad at kunne praeligstere konstruktivebidrag til nye produktgenerationer Samtidig medfoslashrer de afkortede produktlivstider en optrapning af deproduktionsforberedende bidrag - herunder fx bidrag til design tekniske specifikationermodulopbygning prototypeudvikling og fx proslashveproduktion

Samspil mellem de erhvervsstrukturelle rammebetingelserDe fire rammebetingelser danner i samspil et komplekst saeligt af drivkraeligfter der praeligger udviklingen af deinternationale underleverandoslashrmarkeder Samspillet mellem de aeligndrede handelsbetingelser og de bedreinfrastrukturforhold aeligndrer de internationale virksomheders ressourcemotiver Det er mere attraktivt atinvestere i udenlandske produktionsenheder ligesom det geografiske oplandsomraringde for brugen afunderleverandoslashrer udvides For ordregiverne er det blevet betydeligt mere attraktivt at inddrage saringvelvidens- og kapacitetsleverandoslashrer til stoslashtte for egne udviklings- og produktionsaktiviteter

Samspillet mellem de infrastrukturelle og de produktionstekniske rammebetingelser goslashr det muligt at

koordinere aktiviteterne mellem underleverandoslashrer og aftagere over stoslashrre afstande og med stoslashrreakkuratesse Det er en af drivkraeligfterne bag den stigende integration i produktionskaeligderne

Samspillet mellem de nye produktionsteknikker og de eftersposlashrgselsmaeligssige ramme-betingelser fremmermulighederne for at inddrage underleverandoslashrerne direkte i kunde-tilpasningen og de kundeudviklendeaktiviteter Samtidig markedsfoslashres komponent-leverandoslashrernes produkter i stigende grad selvstaeligndigt ogbliver en del af slutaftagerens globale maeligrkevare I det efterfoslashlgende droslashftes hvordan ordregivernesmuligheder for at udnytte disse rammebetingelser haelignger sammen med deres strategi og praksis i brugenaf underleverandoslashrer


Som skitseret i figur 32 udloslashser de generelle drivkraeligfter en raeligkke forskelligartede virksomhedsmotiverder virker befordrende for brugen af internationale underleverandoslashrer Der kan skelnes mellemressourcedrevne logistiske og markedsdrevne motiver

Tabel 33 Strategiske motiver for brug af underleverandoslashrer

Ressourcedrevnemotiver Logistiske motiver Markedsdrevne

motiverVidensunderstoslashttendeleverancer

Omkostningsreduktion

Sikring afproduktionskapaciteten

Forsyningssikkerhed

Adgang til unikkekomponenter

Naeligrhed til internationaleproduktions- ogsalgsfaciliteter

Gunstig lokalisering iforhold til

ordregivers interne netvaeligrkaf

faciliteter

Krav om lokalmedproduktion

Produkttilpasning

Maeligrkevarekendskab tkomponentUnderleverandoslashrens servicei markedet

Ressourcedrevne motiverI ordregivernes ressourcedrevne motiver indgaringr adgangen til materialer og ressourcer som kan sikreordregiveren en effektiv drift og forsyningssikkerhed samt stoslashtte til baringde proces- og produktudviklingDerfor er det ikke blot et sposlashrgsmaringl om indkoslashb men et sposlashrgsmaringl om at udvaeliglge underleverandoslashrer der -sammen med ordregiveren - kan drive et samvirke der understoslashtter produktiviteten ogkompetenceudviklingen hos ordregiver

Nogle af de opgaver de stoslashrre ordregivere udlaeliggger paring grund af konkurrencepresset eller paring grund afmanglende ressourcer til at vedligeholde vidensomraringdet har strategisk betydning for ordregiverne Detskyldes at den kompetence der ligger bag er kritisk for at de kan traeligkke vaeligrdi ud af deres egenkernekompetence Andre opgaver har betydning fordi de bidrager med omkostningseffektivekomponenter

Paring grund af det internationale konkurrencepres drives ordregiverne til at udvide deres soslashgeradius forunderleverandoslashrer der kan bidrage effektivt paring begge disse omraringder

Aktivitetskaeligder konfigureres derfor i stigende grad paring tvaeligrs af landegraelignser Det sker - somnedenstaringende eksempel demonstrerer - til tider i et saeligrdeles udviklet internationalt organisatorisk netvaeligrkaf virksomheder hvor ordregiveren har delegeret alle de centrale produktionsopgaver til et netvaeligrk afunderleverandoslashrer Ordregiverens centrale ledelsesopgave er staeligrkt udadvendt og bestaringr i at koordinerenetvaeligrket af leverandoslashrer paring basis af en kontrol af design og maeligrkevare

Nike Inc Et eksempel paring en hul virksomhed

Nike Inc er en global markedsleder inden for sportsudstyr Isaeligr paring markedet for sportssko indtager Nikeen central position Virksomhedens hovedkvarter ligger i Oregon USA USA er ogsaring virksomhedensstoslashrste marked Nike markedsfoslashrer mere end 400 modeller af sportssko De fremstilles i mere end 40millioner eksemplarer aringrligt Nike har ingen produktion selv


Alle virksomhedens sko fremstilles af underleverandoslashrer - de saringkaldte produktionspartnere - primaeligrtlokaliseret i Asien

Nikes produktionspolitik er at opbygge langsigtede relationer med en raeligkke 1-lags systemintegrerendeunderleverandoslashrer (se skraveret felt i figur) Mere end halvdelen af Nikes underleverandoslashrer fremstillerkun Nike-produkter Nike opererer med tre typer af produktionspartnere Udviklede partnere fremstillerde nyeste og mest prisuelastiske af Nikes produkter og deres viden om fx materialer udnyttes intensivt afNike Udviklingspartnere er underleverandoslashrer som paringtager sig mid-range produktioner og somaspirerer til at blive udviklede partnere Volumenproducenterne er primaeligrt kapacitetsleverandoslashrer Nikebruger ikke saring mange ressourcer paring at vedligeholde relationerne til disse underleverandoslashrer

Koordinationen mellem Nike og underleverandoslashrerne udvikles og organiseres gennem en raeligkke tiltag1) gennem det saringkaldte Expatriate Programme hvor Nike udstationerer teknikere hos 1-lagsunderleverandoslashrer Teknikerne har til opgave at overvaringge kvaliteten hos underleverandoslashrerne Defungerer som forbindelsesled mellem underleverandoslashren og produktionsplanlaeliggningen i Oregon 2)Nike opfordrer sine produktionspartnere til at deltage i udviklingssamarbejder med Nike Stoslashrstepartenaf produktudviklingen sker i Oregon men udviklingsprojekter om materialevalg og nyeproduktions-processer initieres ofte 3) Nike garanterer at ordrebeholdning varierer hoslashjst 20 procent prmaringned

Kilde Donghu amp Barff 1990

Som eksemplet viser er Nikersquos produktions- og produktudviklingsaktiviteter spredt over to kontinenterKombinationen af fleksibel produktionsteknologi og masseproduktion har gjort det muligt at udnytte ogkombinere forskellene i faktoromkostningerne imellem USA og Sydkorea og andre ASEAN lande Somkonsekvens har Nike ingen produktion af sportssko i sit stoslashrste marked hjemmemarkedet i USA men derer et betydeligt flow af komponenter internt i netvaeligrket

Udviklingen i underleverandoslashrernes vidensbidragOrdregivernes behov for at faring tilfoslashrt videnstunge underleverancer aeligndrer de traditionellesamarbejdsmoslashnstre mellem underleverandoslashrer og slutproducenter Underleverandoslashrer paring disse omraringder

inddrages ikke alene i ordregiverens drift men bidrager ogsaring i udviklingen af nye produktgenerationer ogprocesser

Samarbejdet med underleverandoslashrer har saringledes skiftet karakter de sidste tre aringrtier (Gattorna amp Walters1996) Da virksomheder i 1970erne kontrollerede en stoslashrre del af produktions-aktiviteterne selv blevunderleverandoslashrerne primaeligrt brugt som kapacitetsbuffere i forbindelse med produktionsudsvingDriftspraeliggede makebuy analyser ved hver ordre var centrale i brugen af underleverancer Internationaleunderleverancer blev primaeligrt sourcet med henblik paring at opnaring omkostningsmaeligssige gevinster i form afeksempelvis arbejdsintensive leverancer fra lande med lavere loslashnomkostninger

1980erne var praeligget af produktionsrationaliseringer Marginale produktionsaktiviteter blev nedlagt i enlang raeligkke virksomheder med henblik paring at styrke ressourceindsatsen i virksomhedens kerneomraringderRationalet bag disse organisatoriske rationaliseringer var ofte orienteret mod en effektivisering afproduktionsflowet Det foslashrte til at samarbejdsmoslashnstrene med underleverandoslashrerne skiftede karakter Derskete en mere permanent overdragelse af produktionsopgaver og en taeligttere interaktion mellemunderleverandoslashr og aftager Samarbejdsformen skiftede fra distante og kortvarige kontakter i retning afmere langvarige relationer som i hoslashjere grad muliggjorde gensidig indlaeligring og tilpasning Dermed komen forbedret kvalitetsstyring og leveringsevne i fokus som omraringder hvor underleverandoslashr og aftager ifaeligllesskab kunne opnaring en rationaliseringsgevinst De mere langvarige relationer til underleverandoslashrerbetoslashd samtidig at motivationen for at anvende internationale underleverandoslashrer blev stoslashrre Gennem etkontinuerligt samarbejde med underleverandoslashrerne blev de kortsigtede omkostninger ved gensidigtilpasning indhentet gennem langsigtede rationaliseringsgevinster De hoslashje kontakt- ogkontraktomkostninger forbundet med at anvende internationale underleverandoslashrer blev med andre ordspredt ud over flere transaktioner

Derfor blev internationale underleverancer i stigende omfang anvendt naringr de indenlandskeunderleverandoslashrer ikke kunne honorere aftagernes krav om pris kvalitet produktionsvolumen ellervidensbidrag I takt med rationaliseringen af produktionsstrukturen er de internationale underleverandoslashrerblevet stadig mere integreret i driften Oslashget brug af informationsteknologi i koordineringen mellemunderleverandoslashr og ordregiver samt logistisk stroslashmlining i form af JIT har praeligget samarbejdet

I 1990erne har der vaeligret en stigende tendens til at udnytte underleverandoslashrers teknologiske og innovativeformaringen ved at inddrage dem tidligt i produktudviklingens forskellige faser Det sker gennem faeligllesforsknings- og udviklingsprojekter tvaeligrorganisatoriske teams for produkttilpasning etc (Czinkota et al1997) Behovet for kontinuerlig vidensudvikling er udtalt i mange virksomheder (Chief Executive 1996)Derfor ses relationerne til vidensintensive underleverandoslashrer som et vaeligsentligt element i etableringen afen laeligrende organisation

Indkoslashbsfunktionen er ved at aeligndre karakter Hvor den har vaeligret praeligget af koslashber-saeliglger roller og harvaeligret knyttet taeligt til produktionsafdelingerne knyttes indkoslashbsfunktionen nu i stigende grad til baringdeproduktion udvikling og marketing Derfor indtager leverandoslashrkaeligdens opbygning og drift en staeligrkerestrategisk position i ordregivernes interne organisation og drift end tidligere I figur 33 er denneudvikling illustreret


Brugen af underleverandoslashrer som vidensleverandoslashrer haelignger sammen med produkternes forkortede liv paringmarkedet og - for mange branchers vedkommende - den stoslashrre kompleksitet i produkternes opbygningInvesteringer i produktudvikling er en risiko som virksomheder soslashger at dele med andre Flereproducenter soslashger derfor at traeligkke paring underleverandoslashrers teknologiske kompetencer fremfor at varetagealle udviklingsopgaver selv (Imai amp Baba 1989)

Det er efterharingnden almindelig praksis inden for eksempelvis flyproduktionen at etablere risk-sharingpartnerships mellem slutproducenten og saeligrligt begunstigede underleverandoslashrer hvorunderleverandoslashrens udviklingsomkostninger udlignes gennem en stor avance i forbindelse med salget afproduktet Eksempelvis udvikler Per Udsen i Grenaring flanger som risk-sharing partner for Airbus-konsortieti forbindelse med udviklingen af Airbus 340 E Risk-sharerens afloslashnning er afhaeligngig af produktetskommercielle succes Dette betyder ogsaring at de internationale relationer til ordregiveren aeligndrer natur

Stadig flere underleverandoslashrer indgaringr i et taeligt internationalt innovativt samarbejde med deres vigtigsteaftagere og tendensen er stigende Stoslashrre virksomheder sourcer i hoslashjere grad teknologiske leverancer endmindre og de ser generelt sourcing som mere betydende i deres internationale konkurrencestrategi(Scully amp Fawcett 1994) Denne tendens viser sig ogsaring blandt de danske underleverandoslashrer som indgaringr iDS-EUROSTAT-undersoslashgelsen De udenlandske aftagere eftersposlashrger i hoslashjere grad vidensintensiveunderleverancer end danske aftagere For de danske underleverandoslashrer betyder dette at relationer med ethoslashjt vidensindhold nemmere overskrider geografiske og logistiske barrierer end leverancer med et lavtvidensindhold Herom foslashlger i kapitel 4

Som rammen om LM Ericsson illustrerer kan samvirket omkring staeligrkt vidensintensive og komplekseprodukter raeligkke videre end konventionelle underleverandoslashrrelationer

LM Ericsson

LM Ericsson har blandt sine forretningsenheder opbygget en raeligkke centers of excellence inden fortelekommunikation Lokaliseringen af disse centre er sket hvor centrene har adgang til specialiseredekompetencer hos leverandoslashrer og hvor der kan etableres en effektiv interaktion med disse specialiseredevirksomheder Det danske datterselskab er eksempelvis specialiseret i opbygningen aftelekommunikations-systemet AXE og varetager udviklingen og leverancen af disse systemer paring allemarkeder hvor LM Ericsson er aktiv Udviklingen af denne kompetence understoslashttes af et intensivtsamarbejde med kunder og underleverandoslashrer Paring underleverandoslashrsiden udvikler den danskevirksomhed ICCC protokoller til LM Ericssons AXE-system i taeligt samarbejde med LM Ericsson

Det indebaeligrer ogsaring at ICCC medvirker i servicering af disse protokoller hos LM Ericssons kunder

Kilde Virksomhedsinterviews

Gennem udlaeliggningen af vidensintensive opgaver til underleverandoslashren sker der samtidig envidensopbygning hos underleverandoslashren som ordregiveren - i dette tilfaeliglde LM Ericsson - er afhaeligngigaf

Markedsdrevne motiverUnderleverandoslashrernes udvikling er generelt naeligrt forbundet med aftagernes markedsudvikling Naringraftagerne ekspanderer deres internationale engagement og etablerer sig med salgs- og produktionsenhederi udlandet sker der ogsaring en raeligkke aeligndringer i deres sourcing aktiviteter

Disse aeligndringer afhaelignger af hvorledes ordregiveren organiserer sine internationale aktiviteter Ved densimple eksport bevares produktionen i hjemlandet Derfor paringvirkes underleverandoslashrerne foslashrst ogfremmest indirekte gennem de krav der stilles til internationale standarder og fx forskellige nationalekrav Men ogsaring kravene til ordregiverens service i et - mere eller mindre - spredt internationalt markedsmitter af paring de krav der stilles til underleverandoslashrens service i markedet Der kan ogsaring vaeligre tale om atdet er billigere at faring udvalgte dele produceret i markedet (fx taringrne til vindmoslashller)

Naringr ordregiveren etablerer udenlandske salgs- og produktionsenheder aeligndres billedet bla fordiordregiveren overgaringr fra at have eacutet produktionssted til at have flere Den interne koor-dination hosordregiveren spiller derfor i sig selv en rolle for hvilke underleverandoslashrer der inddrages og hvordanDertil kommer at motivet for at etablere udenlandske produktionsenheder kan vaeligre at brugeunderleverandoslashrer fra det nye naeligromraringde fx af omkostningshensyn eller af hensyn til de nye markederDer kan fx vaeligre tale om krav om lokal medproduktion Men der kan ogsaring vaeligre tale om forskellige formerfor markedstilpasning For en apparatproducent kan det fx vaeligre hensigtsmaeligssigt at anvendekomponenter som kendes af de reparations- og servicevirksomheder der opererer i markedet eller somleverandoslashren i markedet selv kan servicere

Ordregiverens internationale markedsspredning kan saringledes i sig selv lede til en international spredning ibrugen af underleverandoslashrer ligesom ordregiverens behov for markedsfleksibilitet kan lede til enfleksibel leverandoslashranvendelse Problemstillingen om de markedsdrevne motivers indvirkning paring brugenaf underleverandoslashrer er imidlertid ofte mere kompleks end dette lader ane

En vaeligsentlig konkurrenceparameter er ofte en snaeligver fokusering paring bestemte kundegruppers behovgennem en omfattende produkttilpasning Den ultimative kundetilpasning ses i situationer hvor kundenindividuelt sammensaeligtter et produkt som svarer til kundens unikke behov

Flere virksomheder soslashger at naring dette maringl Gennem informationsteknologi nye former for lager- ogprocesstyring fleksible produktionsteknologier samarbejde med leverandoslashrer og distributoslashrer osvudvikler et stigende antal virksomheder produkter der er modulopbyggede Det goslashr kunden i stand til atvaeliglge og sammensaeligtte et produkt med de karaktertraeligk der passer kunden bedst

Volvo

Volvo har netop markedsfoslashrt Den totalt kundetilpassede bil hvor kunden gennem et modulaeligrt systemkan sammensaeligtte sin unikke Volvo paring basis af 3000000 kom-binationsmuligheder Leveringstiden erkun 3 uger hvilket Volvo har opnaringet gennem en taeligt integration af underleverandoslashrer faeliglles produkt- ogprocesudvikling samt en udstrakt brug af EDI til baringde leverandoslashrer og forhandlere Forhandlereninddrages saringledes aktivt i produktionsplanlaeliggningen

Kilde Hertz 1996

Lignende eksempler paring skraeligddersyning af produkter via fleksibel masseproduktion findes inden for enraeligkke brancher Moslashbelproduktion (fx koslashkkener) konfektion cykelproduktion landbrugsmaskiner ogcomputerprodukter for blot at naeligvne enkelte eksempler (Poulsen 1997)

Komponenterne udgoslashr i stigende grad en del af slutproduktets image inden for en raeligkke omraringderProducenterne af Duracell Thinsulate Intel og Nutrasweet har brugt store summer paring at opbygge enmarkedsbevidsthed om deres varemaeligrke Et dansk eksempel paring synliggoslashrelse af underleverancer islutprodukter findes hos underleverandoslashren LH Agro

LH Agro

LH Agro leverer maringleinstrumenter til landbrugsmaskinel Kunderne omfatter store europaeligiskeproducenter af rullende landbrugsmateriel saringsom John Deere Ford og Massey Fergusson Gennem etnyt og anderledes design af instrumenthuset (det vandt industriens designerpris i 1983) har LH Agrosynliggjort sin komponent Komponenten er blevet en markant del af foslashrerhusene ilandbrugsmaskineriet Komponenten med tilhoslashrende ledningssystem tilpasses til de enkelte modeller

Kilde Virksomhedsinterview

Denne form for markedsfoslashring tjener flere formaringl Den kan understoslashtte underleverandoslashrens image direkteoverfor slutbrugeren og dermed presse slutproducenten til at bruge komponenten

Endelig kan et maeligrkevarenavn skabe opmaeligrksomhed og signalere et renommeacute til andre mulige aftagereaf underleverancer

Logistisk drevne motiverOrdregivernes valg af specielt standardkomponenter og forholdvis simple tilpassede leverancer sker oftemed udgangspunkt i logistiske overvejelser Men ved ordregivere med en kompleks internationalorganisation med mange leveringspunkter verden over vil underleverandoslashrens logistiske kapacitet altidspille en betydende rolle i udvaeliglgelsen Udviklingen i infrastrukturen - specielt den informationstekniskeinfrastruktur - kombineret med de nye produktionsteknikker - har imidlertid paring afgoslashrende maringde paringvirketde logistiske samarbejds-muligheder mellem ordregiverne og deres underleverandoslashrer

De nye informationsteknologiske muligheder skaber rammerne for en taeligttere integration afproducenternes og underleverandoslashrernes produktionsaktiviteter Koordinering og arbejdsdelingunderstoslashttes af on-line adgange til samarbejdspartnerens produktionskapacitet Muligheder for at udvikletekniske dokumenter og bearbejde dem elektronisk i dialog med samarbejdspartneren giver oslashgedemuligheder for at etablere et informationsrigt interface ogsaring over store geografiske og tidsmaeligssigeafstande Undersoslashgelser viser at infrastrukturen bag denne funktion er under fuld udvikling Investeringeri elektroniske ordresystemer er planlagt til at blive gennemfoslashrt i 1997 i 64 procent af de internationaltopererende virksomheder i Europa (Kearney 1993) Stoslashrre slutproducenter inden for fly- og bil- ogcomputerindustrien er allerede begyndt at anvende Internettet som et instrument i deresindkoslashbsmarketing Et eksempel herparing gives under emnet praeligevaluering

Udbredelsen af nye logistiske og informationstekniske koordineringsformer mellem aftager ogunderleverandoslashr udgoslashr i sig selv en forstaeligrkende faktor En Best practice initieret af en virksomhed

imiteres af konkurrerende virksomheder fra samme og beslaeliggtede brancher Eksempler herparing er kendt iautomobilindustrien og beklaeligdningsindustrien

I takt med denne stigende udbredelse af internationale underleverancer institutionaliseres bestemtesamarbejdsformer Underleverandoslashrer og ordregivere saringvel som transportvirksomheder og formidlereopbygger et erfaringsgrundlag som muliggoslashr en enklere og hurtigere etablering af samarbejde

Udviklingen har ogsaring dannet baggrund for nye aktoslashrer som har specialisereret sig i at haringndtere ogkoordinere det internationale samvirke mellem en ordregiver og en raeligkke underleverandoslashrer Boksennedenfor giver et eksempel paring en saringdan virksomhed

Jebsen amp Jessen - Industrial Services

Jebsen amp Jessen - Industrial Services udgoslashr en ud af tre divisioner i den danskejede virksomhed Jebsenamp Jessen Virksomheden har et netvaeligrk af selskaber i ASEAN-omraringdet paring mere end 40 datterselskaberog 2500 ansatte

En af virksomhedens divisioner hedder Jebsen amp Jessen - Industrial Services Denne divison har i over30 aringr virket som handelshus i ASEAN omraringdet Jebsen og Jessen har mere end 20 handelskontorer i decentrale storbyer i Sydoslashstasien Denne organisation udnyttes til at opsoslashge og kontrahere med lokaleunderleverandoslashrer og guide dem i forhold til internationale ordregiveres specifikationer Ordregiverne ertypisk store detailkaeligder og maeligrkevareproducenter i Europa Jebsen amp Jessen er inddraget i heleprocessen - fra valg af kollektion udvaeliglgelse og evaluering af egnede leverandoslashrer til kvalitetsvurderingaf produktionsproslashver over den egentlige produktionsstyring hvor virksomheden virker somsparringspartner paring omraringder som kvalitetskontrol logistik lagerstyring med videre

Kilde Interview med Jebsen amp Jessen - Industrial Services MalaysiaJebsen og Jessen aringrsberetning 1996


Incitamenterne saringvel som betingelserne for brugen af internationale underleverancer er under forandringStadig flere industrielle virksomheder opererer internationalt Laget af multinationale og globalevirksomheder saringledes er vokset Disse virksomheders indkoslashb og leverandoslashranvendelse afspejler deforskellige organisationsformer i det der med en samlet betegnelse kaldes transnationale selskaber

Med grundlag i de internationale ordregiveres forskellige organisationsformer vokser nye former forsourcing frem som afspejler de aeligndrede internationale forretningsbetingelser Denne udviklingmanifesterer sig i to overordnede tendenser som praeligger underleverandoslashrpolitikken hos de internationaleordregivere

Rationalisering af underleverandoslashrbasenReduktioner i underleverandoslashrbasen

AEligndringer i udvaeliglgelsen af underleverandoslashrer

Effektivisering af leverancesystemer

Samordnede produktionsnetvaeligrk

Vidensudvikling gennem underleverandoslashrerSamordning af vidensleverancer

Sourcing fra industrielle distrikter

Samordnede videns- og leverandoslashrnetvaeligrk

Denne oversigt danner grundlag for de to afsnit der foslashlger Kapitlet afsluttes med et kort afsnit ombarrierer for international sourcing


Slutproducenternes aeligndrede brug af underleverandoslashrer betyder ogsaring en mere markant arbejds- ogniveaudeling mellem underleverandoslashrer I takt med at flere aktiviteteter eksternaliseres faringrunderleverancerne en stigende strategisk betydning for de ordregivende virksomheder Derfor udfoldesbetydelige bestraeligbelser paring at effektivisere brugen af underleverandoslashrer

Reduktion i underleverandoslashrbasenEt af de centrale midler hertil er en reduktion i antallet af underleverandoslashrer De tilbagevaeligrendeleverandoslashrer overdrages en stoslashrre del af ansvaret for produktionens organiseringen herunder varetagelseaf leverandoslashrsrelationer til en raeligkke af de underleverandoslashrer som bliver indirekte underleverandoslashrer tilslutaftageren (2-lags leverandoslashrer)

Reduktionerne sker primaeligrt paring to maringder Ved at erstatte multi-sourcing med single-sourcing hvor det erhensigtsmaeligsigt og ved at anvende systemleverancer I et studie af 1000 europaeligiske transnationalevirksomheders sourcingpolitik angav 66 procent af respondenterne at de har formaliseredesamarbejdsaftaler med deres underleverandoslashrer


Naeligsten halvdelen (47) af virksomhederne angav at de har etableret single sourcing inden for et ellerflere leveranceomraringder (Kearney 1993) Den systemintegrerende underleverandoslashr over-drages ofteansvaret for kvalitetsinspektion kommunikation med og koordination af sekundaeligre underleverandoslashrer Iden efterfoslashlgende ramme vises et eksempel paring udviklingen i underleverandoslashrbasen hos en danskvirksomhed

Glunz amp Jensen International

Glunz amp Jensen er producent af fremkalderautomater til den grafiske branche Virksomhedenbeskaeligftigede i 199596 knap 400 helaringrsmedarbejdere og omsatte for ca 600 mill kr 99 procent afproduktionen eksporteres

Virksomheden koslashbte i begyndelsen af 1995 en stoslashrre konkurrerende virksomhed Det har paringvirketantallet af leverandoslashrer i opadgaringende retning Virksomheden har i 1997 3 indkoslashbere (mod 15 i 1995) og9 ansatte som arbejder med strategisk indkoslashbsarbejde (1 i 1995)

Nedenstaringende diagram viser udviklingen i det samlede antal leverandoslashrer frem til 1997 samtudviklingen i indkoslashbsvolumen pr leverandoslashr Indkoslashbsafdelingens prognoser for udviklingen er ogsaringanfoslashrt Det skal bemaeligrkes at de samlede indkoslashb i perioden ventes at stige med knap 45 procent


Glunz amp Jensen forventer at der vil ske en forskydning i indkoslashbene saringledes at udenlandskeleverandoslashrer vil overtage stoslashrre andele af de samlede indkoslashb I dag koslashbes ca 3 procent i udlandet Om 5aringr forventes andelen at vaeligre mellem 15 og 20 procent

Denne stigning begrundes med de mange loslashntunge komponenter virksomheden bruger Paring den andenside mener virksomheden at det danske leverandoslashrnetvaeligrk fungerer saeligrdeles effektivt Denneeffektivitet medvirker til at begraelignse stigningen i de udenlandske leverancer

Kilde Produktionsdirektoslashr Henrik EjsingGlunz amp Jensen International

Som eksemplet viser har en reduktion i underleverandoslashrbasen en raeligkke afledte virkninger Ordregivernesoslashger stoslashrre underleverandoslashrer der kan magte en stoslashrre volumen og som har de fornoslashdneledelsesressourcer til at paringtage sig koordinationen af det sekundaeligre lag af underleverandoslashrer De typer afunderleverandoslashrer de internationale ordregivere soslashger - specielt de store transnationale virksomheder -aeligndrer sig ogsaring i kraft af disse reduktioner Der kan saringledes skitseres 3 centrale roller Densystemkoordinerende rolle hvor underleverandoslashren har den fornoslashdne ledelseskapacitet til at koordinere

sekundaeligre lag af underleverandoslashrer den videns- og teknologitunge underleverandoslashr som bidrager meden kritisk kompetence og den standardpraeliggede underleverandoslashr som kan levere komponenter i hoslashjvolumen - evt til mange logistikpunkter - med en minimal ressourceindsats fra ordregiverens sideSamarbejdets karakter vil vaeligre meget forskelligt for de 3 typer Samtidig er der en tendens til at deoslashvrige typer af underleverandoslashrer forskydes til de sekundaeligre og tertiaeligre lag i foraeligdlingskaeligderne

Som rammen illustrerer bruger de ordregivende virksomheder ogsaring mere tid paring at skabe og vedligeholdede strategiske rammer for underleverandoslashrbasen medens selve driften af indkoslashb til gengaeligld er mindreressourcekraeligvende

AEligndringer i udvaeliglgelsen af underleverandoslashrerI dette tilrettelaeligggelsesarbejde indgaringr generelt ogsaring at de internationale ordregivere strammer kravene tilunderleverandoslashrerne allerede i udvaeliglgelsesfasen (praeligevalueringen) Kort sagt Det bliver svaeligrere atkomme ind som underleverandoslashr men naringr foslashrst virksomheden er godkendt har den gode chancer for atudvikle sig sammen med ordregiveren over laeligngere perioder Udbredelsen af en saringdan praksisinternationalt betyder generelt en tendens til at underleverandoslashrsystemerne bliver mere lukkede og atkonkurrencen mellem underleverandoslashrerne i stort omfang forskydes til praeligevalueringsfasen

Det indebaeligrer at der i konkurrencen om positioner i foraeligdlingskaeligderne stilles betydelige krav tilunderleverandoslashrernes dokumentation af den teknologiske og ledelsesmaeligssige kunnenproduktionsvolumen - herunder ogsaring maskinparkens kvaliteter - testudstyr og ikke mindstkvalitetsharingndtering og -dokumentation i virksomheden Ogsaring valget af sekundaeligre lag afunderleverandoslashrer og den maringde de primaeligre underleverandoslashrer styrer dem har interesse for ordregiveren

Betydningen af disse krav er stoslashrst for de underleverandoslashrer som ikke har en teknisk eller vidensmaeligssigydelse som er kritisk for ordregiverne

Den taeligttere internationale integration af produktionssystemerne har ogsaring oslashget fokus paringunderleverandoslashrernes logistiske kapacitet herunder fx ogsaring haringndteringseffektiviteten i det omraringde hvorvirksomheden ligger Generelt oplever de internationale ordregivere den logistiske effektivitet - isaeligr iforbindelse med JIT-produktion - som en af de stoslashrste forhindringer for udbredelsen af internationalsourcing (Dicken 1992)

I figur 35 gives et indtryk af de forhold som internationale slutaftagere fremhaeligver som vaeligsentligemotiver for deres internationale sourcing ifoslashlge surveys af internationale slutaftagere (Kearney 1993Birou amp Fawcett 1993 Carter amp Narasimham 1996) Prioriteringen af motiver giver ogsaring et fingerpegom de kriterier der tillaeliggges vaeliggt ved leverandoslashrudvaeliglgelse


En ting er forskellene i de kriterier de internationale ordregivere anvender ved udvaeliglgelse af deresunderleverandoslashrer En anden ting er den maringde hvorparing udvaeliglgelsen finder sted Det sker typisk gennempraeligevaluerings processer

Der er betydelige forskelle paring den maringde hvorparing virksomhederne tilrettelaeliggger deres praelig-evaluering ikkeblot virksomheder og brancher imellem men ogsaring i forhold til forskellige typer af underleverandoslashrer altefter deres status i ordregiverens portefoslashljeopbygning12 Se naeligrmere herom i fx Blenker og Christensen(1993)

EU-Kommissionen (DG 23) publicerede i 1993 en undersoslashgelse om auditing13 blandt 200underleverandoslashrer i 11 brancher Undersoslashgelsens formaringl var at vurdere evalueringsomfang og-omkostninger i EU Formaringlet var ogsaring at sondere mulighederne - og besparelserne - ved at gennemfoslashre3rd party auditing Undersoslashgelsen viste at 76 procent af de undersoslashgte virksomheder var blevetevalueret i 1990 en stigning paring 23 procent i forhold til tidligere aringr

Selvom der var store forskelle mellem brancherne viste undersoslashgelsen at hver underleverandoslashr igennemsnit blev evalueret 76 gange om aringret sammensat af 3 praeligevalueringer og 46moniteringsevalueringer Kommissionen forsoslashgte at vurdere omkostningerne ved evalueringerne og fandtat de i gennemsnit beloslashb sig til 26400 ecu (ca 175000 kr) opgjort efter det medgaringede tidsforbrug forbegge parter I toppen laring fly- og bilindustrien medens beklaeligd-nings- maskin- og kemiindustrien laringbetydeligt under

Det er specielt on-site inspektion der er en saeligrdeles bekostelig affaeligre Derfor har mange af de storeordregivende virksomheder opdelt deres praeligevaluering i flere faser hvor der foretages en sortering efterhver fase Foslashrste fase vil typisk vaeligre en skriftlig dokumentation af virksomheden Senere faser kan bestaringaf fx fremsendelse af vareproslashver eller proslashveordrer medens de sidste trin bestaringr i inspektion afvirksomheden Billedet fra NECrsquos home-page figur 36 viser et eksempel paring en saringdanevalueringsproces

Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at NEC gennemfoslashrer 3 trin i evalueringsprocessen foslashr en inspek-tion afunderleverandoslashrens virksomhed kommer paring tale Det er ogsaring interessant at NEC bruger kontakten med

potentielle underleverandoslashrer fra hele verden til at opbygge en database som overvaringger dekomponentmuligheder der staringr til raringdighed


Der er naeligppe tvivl om at Internettet i aringrene fremover vil blive en vaeligsentlig platform for at effektiviserepraeligevalueringen af potentielle leverandoslashrer Det er der flere grunde til Kriterier og fremgangsmaringder forpraeligevalueringen kan laeliggges paring nettet som samtidig kan bruges til indkoslashbs-markedsfoslashring over forpotentielle leverandoslashrer world-wide Det kan suppleres med detaljerede oplysninger om fx komponenterindkoslashbskontorer og produktionsenheder og deres lokalisering NECrsquos 6 punkter i mappen Flow to InitialTransaction indeholder fx oplysninger om NECrsquos indkoslashbspolitik for materialer evalueringsprocedureraktuelle komponenter oslashnskede leverandoslashrtyper NECrsquos produktdatabank for underleverandoslashrer ogproposal form

Effektiviteten i ovenstaringende system ligger bla i den frasortering af direkte henvendelser og foresposlashrgslersom oplysningerne giver anledning til Men den ligger ogsaring i at ordregiverne gen-nem Internettet kan naringud til underleverandoslashrer over hele verden med en loslashbende opdatering Denne raeligkkevidde er ikke mindstvigtig paring omraringder hvor produktkompleksiteten er hoslashj og specialiseringen er dyb Da bliver der typisklangt mellem de egnede leverandoslashrer

Effektivisering af foraeligdlingskaeligdenEn mere udbredt brug af single-sourcing og samarbejde med slutproducenten er ikke ensbetydende medat konkurrencemomentet forsvinder - hverken over for aftager eller over for potentielle rivaler Men detmarkedsbaserede konkurrencemoment som praeligger aringbne underleverandoslashrsystemer erstattes typisk medforskellige rating systemer som indgaringr i en administrativt fastlagt bench marking Som saringdan erunderleverandoslashrportefoslashljen ordregiverens14 maringde at strukturere sit indre marked for underleverancerparing saring det begunstiger ordregiverens egne interesser mest muligt I portefoslashljeopbygningen kan der medandre ord vaeligre indbygget forskellige incitamentstrukturer som motiverer underleverandoslashrerne til at oslashgederes orientering mod aftageren og rivaliseringsmekanismer som soslashger at presse underleverandoslashrerne tilat yde mest muligt i samarbejdet

Det kan illustreres ved hjaeliglp af en amerikansk database der omhandler best practice iunderleverandoslashrstyringen Virksomhederne blev udvalgt til databasen fordi deres sourcing blev vurderetsom best practice Udvalget kan derfor ses som en stroslashmpil for udviklingen af industrienssourcingsystemer men udtrykker endnu ikke en udbredt praksis

Udvalget omfatter 8 virksomheder I udvalget er virksomheder med relationer til det militaeligrindustriellekompleks samt producenter af hoslashjteknologiske produkter staeligrkt repraeligsenteret Det har flere aringrsagerDeres stoslashrste kunde er den amerikanske stat Den stiller skrappe krav til leverancesikkerhed og clearing afleverandoslashrer for at beskytte militaeligre hemmeligheder Derfor stilles leverandoslashrerne over for hoslashje krav tildokumentationen af sikkerhed For det andet er disse industriers teknologi af en innovativ og komplekskarakter Begge forhold understoslashtter underleverandoslashrernes betydning og vaeligrdien af et naeligrt samarbejdemed dem

Tabel 34 Underleverandoslashrprogrammer hos amerikanske Best Practice Manufacturers

Virksomhed Kommunikation medunderleverandoslashrer

Klassifikation af

underleverandoslashrer

Udviklings-samarbejde

Reduktionafleverandoslashr-basen

McDonnel

Douglas

EDI konferenceruddannelse af supplymanagers UL advisorycouncil m deltagere fravirksomhed

Guld Soslashlv amp Bronze un-

derleverandoslashrer fordelt

efter produktgrupper

Frivillig supplier bestpractice databasesoslashges udviklet mhpat fremme videns-udveksling mellemUL

ca 60

Lockheed Guld- leverandoslashrerkommunikeres til andredivisioner UL symposierworkshops traelignings-sessioner

Guld Soslashlv og bronze

STAR (preferred UL) ampSPEAR (Problematic UL)

programmer

SPEAR- programmetsoslashger at finde aringrsagertil lev problemer ogkorrigere dem hosUL

Mason amp

Hanger

3-level certification Hjaeliglper UL medkvalitets- udviklings-programmer

50

RJReynolds

Tobacco

Boundary Spanner somskal arbejde med kvalitets-aspekter

Certificering Teknologi- udviklingmed materiale-leverandoslashrer

Rockwell

Autonetics

Info om UL audit til alledivisioner

Supplier performanceindex maringlt paringpris+omkostninger

Uddannelse tilbydesUL

Northorp

Corporation

Kvartals- rapporter til ULmkvalitets- rating

Ratingsystem

Proaktive amp Reaktive UL

58

Computing

Devices

International

Teams fra UL ogproduktion 2 teamsKomponent amp proces Despecificerer kriterier

3-graders rating StrategicMajor Other

Teknologi- delingsseminarer

74

United

Electric

Seminarer med under-leverandoslashrer

Certificerings- program Faeliglles udvikling afkvalitets- standarderInddrager UL iprodukt- udviklings-seminarer

33

Kilde www soslashgning Strategiske underleverandoslashrer varetager 74 af opgaver

Som det fremgaringr er baringde rating systemer og samarbejdsfora almindelige men ogsaring meget forskelligtudformet Samtidig er det tilsyneladende ved at blive praksis at etablere to leverandoslashrbaser En for demsom har gennemgaringet en praeligevaluering og staringr i venteposition for leverancer og saring den egentlige base afaktive leverandoslashrer NECrsquos Produkt data park er et eksempel paring en saringdan registrering af potentiellekomponenter og evaluerede leverandoslashrer af interesse jvf figur 36

Systemleverandoslashrernes rolleSystemleverandoslashrens opgave er ikke blot at levere sin egen komponent men at samordne en klynge afunderleverandoslashrer omkring udvikling produktion og overlevering af samlede delsystemer som kan indgaringdirekte til ordregiverens produktionslinie Som saringdan overtager systemleverandoslashren baringde udviklings- ogledelsesansvaret for et delsystem Bidraget til ordregiverens effektivitet er derfor facetteret Paring den eneside det umiddelbare bidrag til driftens effektivisering paring den anden side bidraget til udvikling af nyegenerationer af delsystemer Endelig er der bidraget til at effektivisere samordningen i de dybere lag afleverandoslashrkaeligden

I forhold til slutproducenten bliver den systemintegrerende underleverandoslashrs rolle derfor mere central endtidligere og afhaeligngigheden mellem underleverandoslashren og slutproducenten bliver mere balanceret Detskaber nye strategiske muligheder for den systemintegrerende underleverandoslashr Samtidig styrkes denkonkurrencemaeligssige position over andre underleverandoslashrer Rivaliserende underleverandoslashrer vil havesvaeligrere ved at imitere denne koordinerende funktion idet den er en tilpasset kompetence der ofte erindarbejdet i etablerede samarbejdsrutiner

Systemleverandoslashrernes koordinationsopgave er ressourcekraeligvende Evnen til at udvaeliglge og evaluere detsekundaeligre lag af leverandoslashrer og skabe et effektivt samvirke med dem er afgoslashrende for densystemintegrerende underleverandoslashrs muligheder for at praeligstere vaeligrdiskabelse over for slutproducentendels som et reservoir af produktionskapacitet dels som et bidrag til den samlede kvalitet og fleksibiliteti produktionen De primaeligre underleverandoslashrers leverandoslashrstyring paringkalder sig da ogsaringslutproducenternes interesse i takt med at den samlede foraeligdlingskaeligdes effektivitet tillaeliggges strategisk

betydning

Tyske bilproducenter opfordrer derfor deres systemleverandoslashrer til at drage fordele af produktion ogindkoslashb i lavtloslashnslande (H Larsen 1994) Det er i oslashvrigt karakteristisk at de tyske bilproducenter brugerflere slags systemleverandoslashrer og at systemleverandoslashrerne gennemgaringende er af betydelig stoslashrrelse (mereend 1000 ansatte) Der findes imidlertid eksempler paring at ogsaring mindre virksomheder har paringtaget sigrollen


Underleverandoslashrernes rolle som kilde til ny viden og teknologi har faringet en stigende internationalbetydning Importerede underleverancers rolle i den internationale teknologioverfoslashrsel vokser i naeligstenalle OECD-lande med undtagelse af Japan og Danmark som er registreret med et moderat fald (Wyckoffmfl 1996) Isaeligr bilindustrien luft- og rumfart informationsteknologi telekommunikation oghalvlederindustrien markerer sig som store importoslashrer af teknologi via underleverancer Flere nyeteknologier foslashdes i en global konkurrencesituation hvor forholdsvis faring store virksomheder harkoncentreret en kapitalintensiv produktion i et mindre antal lande paring et relativt tidligt tidspunkt Ennaeligrmere analyse af OECDrsquos handelstal vidner om at teknologioverfoslashrslen er forholdsvis specialiseret - faringindustrigrene vejer tungt

Samordning af vidensleverancerForuden systemleverancer udgoslashr vidensleverancer givetvis en kategori af leverancer som vil vokse dekommende aringr I undersoslashgelsen af 1000 stoslashrre europaeligiske ordregivere vaeliggtes teknologisk kompetence ogdesign support imidlertid kun som en kritisk faktor af faring slutaftagere (Kearney 1992) Det tyder paring atbrugen af underleverandoslashrer endnu ikke indgaringr i de europaeligiske virksomheders overordnede strategiskeovervejelser medens det i langt hoslashjere grad er tilfaeligldet i USA jvf den sammenlignende undersoslashgelseforetaget af Carter og Narasimhan (1996)

Amerikanske undersoslashgelser viser saringledes at teknologikonkurrencen er af centralt betydning forfremvaeligksten af en udviklingsorienteret brug af underleverandoslashrer I en undersoslashgelse af 149 amerikanskevirksomheders internationale indkoslashbsadfaeligrd angav virksomhederne forskellige behov for leverancer somvist i figur 37 (Birou amp Fawcett 1993)


Det er bemaeligrkelsesvaeligrdigt at virksomheder paring saring stort et hjemmemarked som USArsquos ikke kan findeleverandoslashrer med en tilstraeligkkelig specialiseret kompetence til at daeligkke deres behov Men faelignomenetsolo-sourcing - dvs brug af en underleverandoslashr med unik kompetence - vinder frem i takt med denstigende specialisering og produktkompleksitet

En af de vaeligsentlige begrundelser for udbredelsen af internationale underleverancer skal saringledes ses i denstigende produktkompleksitet og en uddybet specialisering Jo mere specialiserede underleverandoslashrerneer jo stoslashrre bliver deres geografiske break-even marked Jo mere specialiserede komponenterordregiverne oslashnsker jo stoslashrre soslashgeradius maring de acceptere

Saring laelignge ordregiverne noslashjes med at inddrage underleverandoslashrerne i de loslashbende driftsleverancer og detsker paring grundlag af de specifikationer som ordregiveren har udstukket er der graelignser for hvor taeligt ogvarigt et samarbejde der er noslashdvendigt for at gennemfoslashre effektive leverancer Det forholder sig ofteanderledes med vidensleverancer

De inddrages ofte for at ordregiveren kan differentiere sit produkt i forhold til konkurrenternes Denviden som udvikles i relationen med underleverandoslashrerne oslashnskes derfor ikke overgivet til konkurrenterAlene dette forhold betinger staeligrkere bindinger og aftalesystemer ordregiver og underleverandoslashr imellem

Mange vidensleverancer understoslashtter den viden som ordregiveren selv har udviklet eller de udvikles paringgrundlag af et naeligrt samarbejde mellem underleverandoslashren og ordregiveren I begge tilfaeliglde sker envidensopbygning paring tvaeligrs af virksomhedsgraelignserne Den falder sammen hvis en af parterne forladerrelationen Samtidig kraeligver mange vidensleverancer betydelige investeringer for at kunne gennemfoslashresinvesteringer som binder parterne til hinanden Sidst men ikke mindst gennemfoslashres vidensleverancerofte paring tvaeligrs af professionskulturer i de deltagende virksomheder Det tager tid at udvikle en faeligllesforstaringelse og udvikle de kritiske rutiner der ligger bag leverancerne

Alle disse forhold hvor varierede de end maringtte vaeligre i praksis danner baggrunden for at vidensleveranceri stigende grad gennemfoslashres under partnerskabslignende forhold med en hoslashj grad af eksklusivitet paringbegge sider af relationen men med det sigte at udnytte hinandens viden optimalt

Disse partnerskabsbaserede relationer kan udvikle sig til saring taeligtte og eksklusive relationer at de naeligrmest

er at karakterisere som uaeliggte integration jvf figur 22

Sourcing fra industrielle distrikterDer findes baringde historisk og aktuelt mange eksempler paring at der omkring simple globale slutproducenterudvikles en erhvervsstruktur der er praeligget af disse virksomheders aktivitet Boeing flyfabrikkerne udgoslashret saringdant eksempel paring linie med fx Volvo omkring Goumlteborg Toyota City omkring Toyota fabrikkerne iJapan

Samlokalisering af specialiserede tekniske kompetencer - de saringkaldte industrielle distrikter - har optagetsindene siden midten af 1980erne Her er samlokaliseringen af underleverandoslashrer ikke konfigureret afenkelte store slutaftagere Det industrielle distrikt bestaringr derimod af et stort antal mindre virksomhederinden for samme og beslaeliggtede brancher Netvaeligrket mellem virksomhederne er opbygget i flere lag afspecialiserede virksomheder kapacitets-leverandoslashrer og LEGO-underleverandoslashrer som i faeligllesskabskaber en kompetence og volumen som paring den ene side er attraktiv for internationale ordregivere og paringden anden side er karakteriseret ved at viden og kompetence er nedlagt i samvirket og stedbunden (seMaskell 1996)

Det lokale distrikt repraeligsenterer paring flere maringder et aktiv for den enkelte underleverandoslashr Det fungerersom et reservoir af specialiserede produktionsfaktorer og serviceaktiviteter Samtidig er de oslashvrigevirksomheder i distriktet paring en gang rivaler og potentielle alliancepartnere Virksomhederne i distriktetskaber et informationsfelt en professionskultur og en infrastruktur som er rettet mod de industrigrene debetjener Derigennem skabes en hoslashj teknologisk specialisering og en innovativ kilde for ordregivendevirksomheder

For de internationale ordregivende virksomheder er det industrielle distrikt interessant fordi de faringradgang til sammenhaeligngende aktiviteter viden og kompetence der raeligkker videre end kontakten til denenkelte underleverandoslashr skulle antyde Samtidig er samarbejdsrelationerne i omraringdet institutionaliseret iet netvaeligrk af relationer som kan aflaste ordregiveren for en raeligkke koordinerende funktioner Dermed faringrsourcing fra det industrielle distrikt karakter af en systemleverance Det industrielle distrikt understoslashtterdermed den mindre underleverandoslashrs evne til at virke som systemleverandoslashr Et dansk eksempel herparinggives i rammen side

En raeligkke industrielle distrikter - baringde i Danmark og i udlandet - indgaringr i internationale foraeligdlingskaeligderHerhjemme er tekstil- og beklaeligdningsindustrien i HerningIkast det klassiske eksempel Af andreeksempler kan naeligvnes elektronikindustrien omkring Aalborg Universitet moslashbelindustrien paring denmidtjyske hoslashjderyg og den rustfri staringlindustri i Kolding-omraringdet Sidstnaeligvnte udgoslashr formentlig denstoslashrste samlede koncentration af rustfri staringlindustri i Europa

Samordnede videns- og leverandoslashrnetvaeligrkVed at kombinere en fleksibel opbygning af internationale underleverandoslashrsystemer med ind-dragelse afudvalgte kunder i udviklingsarbejdet og ved at danne strategiske alliancer med konkur-rerende ogkomplementaeligre slutproducenter kan de internationale ordregivere udvikle komplekseorganisationsformer som er nye i forhold til de konventionelle opfattelser af virksomhedersorganisatoriske opbygning Dicken (1992) betegner dem som dynamiske netvaeligrk Denne type afvirksomheder ses i stigende grad inden for projekt- og systemsalg hvor konstellationerne flyder medprojekternes karakter og geografiske lokalitet Men de ses ogsaring inden for fx film- tv- og bogproduktionhvor trykning lay-out redigering indbinding grafik og design udfoslashres i skiftende konstellationer af taeligtforbundne virksomheder

De industrielle distrikter og den maringde globale slutproducenter inden for fx projekt- og system- salgorganiserer deres foraeligdlingskaeligder paring vidner om nye meget fleksible produktionsformer Samtidig pegerforholdene i andre produktionsgrene paring at der ogsaring udvikles staeligrke og taeligtte for-mer for vertikalsamordning af de internationale foraeligdlingskaeligder Det er specielt inden for masse-producerede produktersomraringde

Certificering i forhold til miljoslashgodkendelser myndigheders krav om genanvendelse af kom-ponenter ogmaterialer dyrevaeligrnsforeningers krav om human behandling af dyr evnen til fx at dokumentere atskrevne og uskrevne etiske regler overholdes i produktionen af alle komponenter og fx dokumentation afat der ikke indgaringr truede traeligarter i produkterne er blot faring eksempler paring kraeligfter der virker for en staeligrksamordning af aktiviteterne i hele foraeligdlingskaeligden

Det afgoslashrende er imidlertid at den stigende udlaeliggning af produktionsopgaver til underleveran-doslashrer ogsaringgoslashr slutproducenterne foslashlsomme overfor ineffektivitet hos underleverandoslashrerne og organisatorisk slack isamvirket I takt med at slutproducenterne toslashmmer deres egen organisation for produktionsopgaver skabesen effektivitetsmaeligssig afhaeligngighed af de oslashvrige led i kaeligden som bevirker at stadig flere slutproducenterikke ser sig selv i en isoleret konkurrence med andre enkeltstaringende slutproducenter De ser snarere dereskonkurrenceevne som et resultat af den kombinerede effektivitet i produktionskaeligden - en konkurrencemellem hele foraeligdlingskaeligder For slutproducenterne bliver ledelsesopgaven i stigende grad udadvendt ogrettet mod udviklingen af den forsyningskaeligde der leder frem til virksomheden og den distributionskaeligdeder leder frem til forbrugeren Jo stoslashrre investeringer og jo taeligttere en administrativ og tekniskkoordinering der etableres jo mere bindes parterne til hinanden

Generelt vil en oslashget vidensdeling og sammenfletning af de teknologiske kompetencer foslashre til atsamvirket mellem underleverandoslashr og slutaftager griber langt ind i begge virksomheders aktiviteter ogfoslashrer til en stor grad af integration imellem disse Samarbejdsteams just-in-time samvirket udveksling afmedarbejdere faeliglles kvalitetsinspektionsssystemer faeliglles uddannelsesaktiviteter ogbestyrelsesfaeligllesskaber mm er alle eksempler paring en samarbejdspraksis der kan iagttages internationalt ikoslashlvandet paring den oslashgede integration af vaeligrdikaeligden

Udviklingen understreges af at de internationalt opererende virksomheder tillaeliggger strategiskeunderleverandoslashrer og aftagertilpassede underleverancer stigende betydning for deres internationalekonkurrencestrategi (Kotabe 1992 Scully amp Fawcett 1994 Murray et al 1995 Czinkota et al 1997)Det taeligttere langvarige samvirke mellem ordregivere og underleverandoslashrer som foslashlger med de stigendeomkostninger ved at traeligde ud af samarbejdet understoslashtter dette syn

I sidste ende kan disse foraeligdlingskaeligder blive saring lukkede at de i opbygning og funktionsmaringde ligner detraditionelle vertikalt integrerende virksomheder der blev fremhaeligvet som en dominerendeorganisationsform i 1960erne Det kan man kalde udviklingens ironi men det rummer flere langsigtedeperspektiver Paring den ene side kan det svaeligkke fleksibilitet og konkurrenceevne paring sigt Paring den anden sidekan det lede til vertikale integrationsprocesser og strukturrationaliseringer i de internationaleproduktionskaeligder som helt kan aeligndre balancen i samvirket


Selv om de internationale underleverandoslashrmarkeder er i vaeligkst er der en raeligkke barrierer for en videreudvikling mod globale leverandoslashrsystemer

Implementeringen af en mere radikal underleverandoslashrpolitik - saringsom reduktioner i under-leverandoslashrbaseneller global sourcing - er ofte i strid med andre strategiske og organisatoriske hensyn i virksomheden Encentraliseret sourcing - herunder udstikning af retningslinjer for datterselskabers indkoslashbsaktiviteter -kraeligver en tilsvarende centralisering af beslutningskompetencen Det sker paring bekostning af de lokaleenheders handlefrihed Denne balance paringvirker paring gennemgribende vis karakteren af den internationalepraksis i brugen af underleverandoslashrer

Ogsaring en raeligkke faktorer som raeligkker ud over den enkelte virksomheds strategiske dispositioner spillerind Visse brancher som fx automobilindustrien flyindustrien og elektronikindustrien har saringledes vaeligretforgaeligngere for udviklingen af leverandoslashrsystemer med en intensiv anvendelse af underleverandoslashrerAndre forskningsintensive brancher eksempelvis den farmaceutiske industri har kun i meget begraelignset

omfang overtaget denne praksis

Selvom en branche befinder sig i en global konkurrencesituation er det ikke ensbetydende med at allevirksomheder i branchen oplever det samme internationale konkurrencepres Den enkelte virksomhed kanvaeligre beskyttet af forskellige former for handelsbarrierer eller den kan tilhoslashre forskellige strategiskegrupper Resultatet er at de konkurrencemaeligssige spilleregler i en branche ikke er entydige Flerestrategier kan forfoslashlges med success (Birkinshaw et al 1995) Den tyske foslashdevareindustri har saringledesnogle aktoslashrer der konkurrerer nationalt nogle paring regionalt (paneuropaeligisk) plan og enkelte globalekombattanter I modsaeligtning hertil konkurrerer stoslashrste-parten af de japanske og amerikanskefoslashdevareproducenter paring det nationale og det regionale niveau mens naeligsten ingen affoslashdevareproducenterne i de to lande har en global tilstedevaeligrelse Omvendt er den tyske bilindustri denmindst internationaliserede i forhold til japanske og amerikanske bilproducenter (Bailey amp Gerbach1993) Det giver store forskelle i den maringde underleverandoslashrbasen opbygges paring i forskellige omraringder

Barriererne for at en international sourcingpraksis etableres omfatter ogsaring statslige begraeligns-ninger Detgaeliglder i brancher hvor det offentlige fremstaringr som betydende koslashbere (eksempelvis militaeligret) ellerregulerer varernes kvalitet og egenskaber Her oplever virksomhederne ofte at der skabes restriktionervedroslashrende underleverandoslashrers nationalitet

Klausuler om lokal medproduktion har lange traditioner i den 3verden men ses ogsaring i OECD-landeneJapanske bilproducenter i USA har eksempelvis vaeligret under haringrdt pres for at inkludere flest muligeamerikanske underleverancer i deres produktion og krav om national sourcing af komponenter er ofte eneksplicit del af NIC-landes erhvervspolitik over for udenlandske greenfield-investorer

De sociooslashkonomiske aspekter understreges af de relativt store forskelle mellem forskellige landessourcingpraksis og internationaliseringen af disse Dette afspejles i anvendelsen af global sourcingJapanske virksomheder har traditionelt vaeligret mere lokale i deres sourcing end eksempelvis europaeligiskevirksomheder et forhold som nu synes under forandring Saringdanne forskelle slaringr ogsaring i gennem i deenkelte brancher (Murray Wildt amp Kotabe 1995)

___________________________________

7 NAFTA staringr for North American Free Trade Area AFTA staringr for Asean Free Trade Area

8 Som eksempel kan naeligvnes at luftfragt-tonnagen gennem Koslashbenhavns Lufthavn er steget fra index 100 i 1986 til index208 i 1996

9 Maringlinger foretaget af International Institute for Management (IMD) i den aringrlige Competitive Report

10 Computer-Aided Manufacturing (CAM) Computer-Aided Design (CAD)

11 Heri ligger at man soslashger at gennemfoslashre en raeligkke aktiviteter samtidigt

12 Ved en underleverandoslashrportefoslashlje forstarings en strategisk opdelt underleverandoslashrbase Ordregiverens opdeling afspejler deforskellige roller underleverandoslashrerne tildeles og de forskellige maringder samarbejdet med underleverandoslashrer tilrettelaeligggesparing Der etableres ofte evalueringskriterier for hver gruppe ligesom ordregiverne ofte tildeler de forskelligeunderleverandoslashrgrupper forskellige indkoslashbscentre og overordnede retningslinier for samarbejde og ressourceindsats

13 Praeligevaluering og moniteringsevaluering

14 Det er typisk stoslashrre slutproducenter som er paring tale her

15 I Frankrig udgoslashr importen af bildele ca en femtedel af den samlede teknologiimport Specialise-ringen bliver endnutydeligere naringr oprindelseslandene identificeres Her viser undersoslashgelsen at godt en tredjedel af den franske bilindustristeknologiimport stammer fra Tyskland

16 Begrebet vidensleverancer daeligkker over en raeligkke forskellige leverancetyper som alle har det tilfaeliglles at de tilfoslashrerordregiveren en viden der har en kritisk vaeligrdi for ordregiverens nuvaeligrende eller fremtidige produkter eller bidrager tilordregiverens procesudvikling Viden kan leveres saeligrskilt (fx som et forsknings- eller udviklingsarbejde) i tilknytning tilprodukt-leverancer procesteknologi eller nedlagt i komponenten der leveres

17 Og i oslashvrigt ogsaring en lang raeligkke andre understoslashttende aktiviteter lige fra rengoslashring til drift af data- og telenet forsknings-og udviklingsaktiviteter oma Se naeligrmere i rapporten Strategic Sourcing (1996) om omfanget og karakteren heraf baringdei Danmark og internationalt

Kapitel 4 Danske underleverandoslashrers internationaleorientering

I kapitel 4 gennemgarings de danske underleverandoslashrers internationale orientering Det sker med grundlag istatistisk materiale fra to danske databaser - Danmarks Statistik-EUROSTAT ogGlobaliserings-undersoslashgelsen Formaringlet er at belyse de saeligrlige internationaliseringsmoslashnstre der goslashr siggaeligldende for underleverandoslashrer De belyses ved hjaeliglp af de tre typer udviklet i kapitel 2 I kapitletbelyses forskellige internationale udviklingsveje Forskellige motiver og barrierer forunderleverandoslashrernes interna-tionalisering belyses Kapitlet har foslashlgende hovedkonklusioner

De danske underleverandoslashrers internationale orientering er signifikant mindre end blandt deoslashvrige industrivirksomheder 40 procent af underleverandoslashrerne har eksport medens 56 af deoslashvrige virksomheder er eksportoslashrer Det skyldes to forhold En overvaeliggt af mindreunderleverandoslashrer men ikke mindst at det er ressourcekraeligvende at udvikle internationaleunderleverancer

Europa har naeligsten eneraringdende betydning for de danske underleverandoslashrers internationaleengagement Det skyldes afstande og nedbrydning af handelsbarrierer i EU Den videre udviklingaf EU=s infrastruktur og regelsaeligt har stor betydning for danske underleverandoslashrers internationaleaktivitetsudvikling

Plastindustrien og grafisk industri er de mest hjemmemarkedsorienterede medensunderleve-randoslashrerne i elektronik- traelig- og transportmiddelindustrien er de mest internationale

Standardvareunderleverandoslashrerne er de mest eksportorienterede De har en stor spredning i deresinternationale kundegrundlag De udviklingsorienterede underleverandoslashrer har faeligrrestudenlandske kunder Det bekraeligfter naeligrhedens betydning i udviklingsorienterede relationer Mende som eksporterer har typisk meget hoslashje eksportkvoter Et dybt engagement i enkelt-kunder erderfor vaeligsentligt for denne underleverandoslashrtypes internationale succes Ca 40 procent af detraditionelle underleverandoslashrer har eksport

Der er fire klynger af underleverandoslashrer med forskellig position i den danske erhvervsstrukturDe som indgaringr som knudepunkter i det indre danske produktionssystem (559) de som udgoslashren eksportbase (172) de importerstattende virksomheder (145) og de som udgoslashrknudepunkter i internationale produktionsnetvaeligrk (124)

Industrielle distrikter udgoslashr en vigtig platform for mindre underleverandoslashrers internationalebidrag Industrielle distrikter har faringet international betydning som sourcing kilde fortrans-nationale virksomheder Her faringr de let adgang til et fleksibelt netvaeligrk af virksomheder ogstedbunden kompetence

Specialisering og viden er af afgoslashrende betydning for de danske underleverandoslashrersinter-nationale position Underleverandoslashrerne har produktudviklingsrelationer med transnationalevirksomheder og internationale produktionsselskaber i et omfang der overstiger det med danske

kunder

Internationaliseringen viser sig ofte indirekte som nye og skaeligrpede krav til praeligstationsevnen

Motiverne for underleverandoslashrernes internationale aktivitetsudvikling afviger fra andreindustrivirksomheder Naeligrhed til kunder behov for specialisering af produktionen adgang tilinnovativt klientel

35 procent af underleverandoslashrerne har gennemfoslashrt investeringer i udlandet

De barrierer underleverandoslashrerne anfoslashrer som de vigtigste i Globaliseringsundersoslashgelsen erInternationale handelsbarrierer mangel paring risikovillig kapital de danske skatte- ogafskriv-ningsregler De vigtigste barrierer ifoslashlge denne rapport er Manglende volumen i forholdtil de internationale aftageres krav (standard og traditionelle underleverandoslashrer) manglendeledelseskapacitet i forhold til internationale krav om systemleverancer

Andelen af danske underleverandoslashrer som er internationalt orienterede er signifikant lavere

end ved andre danske industrivirksomheder Det fremgaringr af nedenstaringende tabel 41 Vaeliggten af deninternationale orientering er her maringlt paring de 4 vigtigste kunder idet de tegner vaeligsentlige dele afvirksomhedernes kundeportefoslashlje Derudover kan der vaeligre virksomheder som har internationalekunderelationer til andre men mindre betydende dele af deres kundeportefoslashlje De angivne maringl for deninternationale kundeorientering er derfor i underkanten af de faktiske tal Til gengaeligld indebaeligrer de attilfaeligldige eller sporadiske relationer til internationale kunder nedtones i begge virksomhedskategorierDer er saringledes relativt faring virksomheder med eksportkvoter mindre end 10 procent

Tabel 41 Underleverandoslashrernes internationale kunderelationer sammenlignet med andre

virksomheder maringlt paring de fire vigtigste kunder 1995

Eksportkvoter i procent af omsaeligtning

Antal

virksomhedermed eksport0 lt 10 10-50 gt 50

Underleverandoslashrer(N=436)

259

594

21

48

128

294

28

64

177

406

Andre

(N=458)

201

439

41

90

174

380

42

92

257

561

I alt (N=894) 460

514

62

69

302

338

70

78

434

485

Kilde DS-EUROSTAT-databasen saeligrkoslashrsler 1996

Note Omfatter kun virksomheder med 10 ansatte eller mere

Antal mistede observationer 218

Det forhold at der er markant faeligrre underleverandoslashrer med betydende eksportaktiviteter er ikke i sig selvoverraskende Det kan der gives flere forklaringer paring Disse underleverandoslashrer er gennemgaringende mindreend industriens virksomheder som helhed Nogle typer af underleverancer er ikke internationalteksponerede Det gaeliglder fx mange - men ikke alle - LEGO-underleverandoslashrer

Det overraskende i ovenstaringende tal er derfor at danske underleverandoslashrer er saring eksportorienterede somtallene illustrerer Fordelingen af underleverandoslashrernes eksportaktivitet foslashlger stort set samme moslashnstersom de oslashvrige industrivirksomheder men paring et lavere niveau Der er faeligrre med sporadisk eksport

(lt10) lidt faeligrre med hoslashje eksportkvoter (gt50) medens der er markant faeligrre med eksportkvotermellem 10-50 procent

Den vaeligsentligste forklaring paring underleverandoslashrernes lave eksportaktivitet er dog nok ateksportaktiviteten for underleverandoslashrer er mere kompleks end for mange andre virksom-hedstyper Detder skal eksporteres er ikke alene en vare men tillige en relation Og ikke blot en kortvarig relation menet naeligrt og ofte flersidet teknisk betonet samarbejde

Underleverancer er typisk kraeligvende med hensyn til den tekniske og administrative koordination medaftager de kraeligver ofte en omfattende dialog med en raeligkke personer hos aftager samt tillidsskabendeforanstaltninger og service over for aftager18 Det er saringdanne forhold der goslashr at underleverancertraditionelt har vaeligret betragtet som et hjemmemarkedsfaelignomen Naeligrhed og fx sproglig klarhed i dentekniske dialog udgoslashr vaeligsentlige forudsaeligtninger for at relationerne kan fungere Ved underleverancergaeliglder i hoslashj grad parolen om at vaeligre til stede i markedet

Den internationalt opererende underleverandoslashr skal ikke blot praeligstere en produktydelse der er den lokalekonkurrent overlegen men vaeligre i stand til at levere underliggende - relations-betingede - ydelser som idet mindste matcher de lokaliseringsfordele den lokale udbyder har

Derfor maring det antages at underleverandoslashrernes internationaliseringsveje gennemgaringende adskiller sig frade moslashnstre der normalt iagttages Det er disse forhold der belyses i det foslashlgende Belysningen er baseretparing en model over underleverandoslashrers internationaliseringsveje Detaljerne i denne model kan findes iAndersen Blenker og Christensen (1997) Der inddrages eksempel-materiale og tal fra de naeligvntestatistiske databaser for at belyse de overordnede traeligk

Underleverandoslashrernes branchefordelingDer foreligger ikke en systematisk bearbejdet viden om hvor omfattende islaeligttet af underleverandoslashrer eri den danske industristruktur Det skyldes at underleverandoslashrstatus garingr paring tvaeligrs af de vante statistiskekategorier Der er imidlertid lavet flere enkeltstaringende undersoslashgelser som alle har stikproslashvens karakterIndikationerne i disse undersoslashgelser rangerer fra omkring 33 procent til mere end 50 procent se fxAndersson og Christensen (1992) Maskell (1992) og EU-Kommissionen (1993) Den her foreliggendeundersoslashgelse er saringledes den indtil dato mest omfattende baringde hvad angaringr populationens stoslashrrelse ogdaeligkningsgrad

Der er kun gennemfoslashrt enkelte undersoslashgelser paring brancheniveau (Zirius 1994) men der foreligger ikketidligere tal som kan belyse tyngden i de enkelte brancher Det er imidlertid naeligppe overraskende atandelen af underleverandoslashrer er hoslashj inden for elektronikindustrien plastindustrien jern- ogmetalindustrien og inden for traeligindustrien Det er maringske mere overra-skende at brancher mange normaltikke forbinder med underleverancer har saring stort et islaeligt af underleverandoslashrer som tabel 42 viser Detgaeliglder kemisk industri (ca 13-del) naeligrings- og nydelsesmiddelindustrien (ca 14-del) ogmoslashbelindustrien (ca 13-del)

Tabel 42 Underleverandoslashrernes fordeling paring brancher 1995

Branchekode

NASE

Branche Andelen afunderleverandoslashrer isvarpopulationen

10-14 Raringstofudvinding 50

15-16 Naeligrings- ampnydelsesmiddelindustri

2766

17-18 Tekstil- og beklaeligdningsindustri 4336

20 Traeligindustri 4737

21-22 Papir amp grafisk industri 3934

24 Kemisk industri 3243

25 Gummi- og plastindustri 6000

26 Sten- ler- og glasindustri 4865

27-28 Jern- og metalindustri 5674

29 Maskinindustri 3408

30-32 Elektronikindustri 5376

33 El-apparatindustri 3137

34-35 Transportmiddelindustri 3542

36 Moslashbelindustri mv 3385

I alt Alle brancher (N=541) 428

Kilde DS-EUROSTAT-databasen specialkoslashrsler 1996

Vurderet i forhold til den bias der er konstateret i responsanalysen virker den samlede andel paring godt 428procent af industrivirksomhederne som et rimeligt bud paring andelen af underleverandoslashrer idet det kankonstateres at responshyppigheden var forholdsvis lav inden for grafisk industri sten- ler- og glas ogtransportmidler Underleverandoslashrernes andel af den industrielle beskaeligftigelse ligger - som tidligere vist -under andelen af virksomhederne

I undersoslashgelsen fra DS-EUROSTAT indgaringr virksomhedernes relationer til de 4 vigtigste kunder Af tabel43 fremgaringr at i 6 ud af 13 brancher genereres over en tredjedel af omsaeligtningen ved de 4 vigtigstekunder Kun i papir- og grafisk industri er der en mindre koncentration om de 4 vigtigste kunder De 4vigtigste kunders lokalisering og internationale markedsorientering har med andre ord en vaeligsentligindflydelse paring underleverandoslashrerne

Tabellen viser ogsaring relationerne til de fire vigtigste kunder fordelt paring kundernes geografiske lokaliseringDet skal bemaeligrkes at en del relationer ikke er oplyst

Tabel 43 De vigtigste kunders nationalitet kundeportefoslashljens internationale sammensaeligtning samtkundekoncentration 1995

NASE

kode

Branche De vigtigste kunders nationale adresse Andel af kunderi

Danmark iforhold tiludlandet

Salgsandeltil de 4vigtigste

kunder

DK Europa Rest afverden

Uoplyst

10-14 Raringstofudvinding 10 1

5

909 290

15-16 Naeligrings- ognydelsesmiddel- industri

37 15 1 51 698 317

17-18 Tekstil- og beklaeligdnings-industri

67 27

102

712 332

20 Traeligindustri 32 19 1 56 615 311

21-22 Papir og grafisk industri 74 8

110

902 246

24 Kemisk industri 11 5

28

687 345

25 Gummi og plast industri 80 24 2 110 792 298

26 Sten- ler- ogglasindustri

29 5 1 33 828 436

27-28 Jern- og metalindustri 174 54 3 165 753 323

29 Maskinindustri 112 39 6 135 713 297

30-33 Elektronik- industri 99 62 7 92 589 404

34-35 Transportmiddel-industri

17 10 3 34 567 369

36 Moslashbelindustri mv 64 18 2 92 762 352

Frekvens 806 287 26 1013 720

Frekvensfordeling ex uoplyst

Frekvensfordeling m uoplyst

720

378

256

135

23

12

0

475


Paring trods af et stort antal uoplyste relationer efterlader tabellen indtryk af nogle markante forskelle irelationsmoslashnstrene brancherne imellem De skal kort omtales Det overordnede indtryk afkunderelationernes geografiske fordeling er 1) en afgoslashrende vaeliggt ved danske kunder og 2) den naeligsteneneraringdende betydning det europaeligiske marked har Maringlt alene paring antallet af kunderelationer harmarkederne uden for Europa kun sporadisk betydning

Det er dog vaeligrd at bemaeligrke at tallene peger paring ganske betydelige forskelle brancherne imellem baringdehvad angaringr omsaeligtningens koncentration og hvad angaringr orienteringen mod udenlandske kunderVirksomhederne i papir- og grafisk industri i sten- ler- og glasindustrien samt i gummi- ogplastindustrien har 80 procent eller mere af deres vigtigste kunderelationer til danske virksomhederOmvendt har underleverandoslashrerne i elektronikindustrien og transport-middelindustien et forholdsvisstaeligrkt islaeligt af udenlandske kunderelationer Samtidig synes de omsaeligtningsmaeligssigt at vaeligre koncentreretomkring forholdsvis faring kunder

Den internationale orientering af underleverandoslashrtyperUnderleverandoslashrernes internationale orientering varierer i hoslashj grad med de typer de kan henfoslashres til Detviste allerede figur 26 I figur 41 bringes en sammenligning af de tre underleverandoslashrtypersinternationale orientering maringlt paring grundlag af antal virksomheder med internationale kontakterSammenlignes disse tal med den generelle fordeling i typologien fremstaringr forskellene i den internationaleorientering forholdsvis klart


Standardvareunderleverandoslashrerne er den mindste gruppe i typologien Samtidig er det den gruppe som

har de staeligrkeste internationale kundekontakter De udviklingsorienterede underleverandoslashrer er den typemed det laveste antal internationale kontakter men der er ikke store forskelle fra den stoslashrste gruppenemlig de traditionelle underleverandoslashrer

Tendenserne i dette moslashnster brydes imidlertid hvis man i stedet ser paring eksportkvoterne til de firevigtigste kunder Figur 42 viser de enkelte underleverandoslashrtypers andele af de enkelte eksportkvotersammenholdt med deres andel af den samlede population Heraf fremgaringr at de udviklingsorienteredeunderleverandoslashrer gennemgaringende har langt hoslashjere eksportkvoter end de andre typer Det viser sig at deudviklingsorienterede underleverandoslashrer - som har forholdsvis faring internationale kontakter - samtidig erdem som udgoslashr langt den stoslashrste andel af underleverandoslashrerne med eksportkvoter over 50 procent maringltparing de fire vigtigste kunder Det bekraeligftes af de beregnede konsoliderede eksportkvoter for hver aftyperne Medens den gennemsnitlige eksportkvote for standarvareunderleverandoslashrerne er paring 94 procentaf omsaeligtningen er den tilsvarende paring 116 procent for de traditionelle underleverandoslashrer og ikke mindreend 219 procent for de udviklingsorienterede underleverandoslashrer

Den danske eksport af industrielle underleverancer har saringledes en afgoslashrende styrkeposition ved de typeraf underleverancer hvor der ogsaring gives bidrag til kundens forskning og udvikling eller til rationaliseringaf kundens leverandoslashrbase gennem rollen som systemleverandoslashr Som det vil fremgaring senere er rollensom systemleverandoslashr ikke specielt markant

Moslashnstret er ogsaring interessant fordi det viser at de udviklingsorienterede underleverandoslashrer er en type medet meget polariseret internationaliseringsmoslashnster Forklaringen herparing skal findes i de taeligtte relationer deudviklingsorienterede underleverandoslashrer etablerer til deres kunder Dette

billede bekraeligftes indirekte af standardvareunderleverandoslashrerne De har paring den ene side de mestomfattende internationale kundekontakter Paring den anden side er deres andel af de hoslashje eksportkvotermindre end deres andel af den samlede population skulle tilsige Deres andel af eksportkvoten 0-10 erderimod stor

Endelig er det interessant at de traditionelle underleverandoslashrers andele af eksporten er saring omfattendesom billedet viser Det peger paring at de traditionelle underleverandoslashrer ikke laeligngere er saring bundne tilhjemmemarkedet som traditionelt antaget


Som helhed synes der at vaeligre det internationaliseringsmoslashnster i typologien at jo mere standardpraeligget enydelse er jo stoslashrre spredning har virksomhederne i den internationale kundekreds Jo mere komplekserelationer underleverandoslashrerne har til deres kunder jo mere selektiv er den internationalekundeorientering Antagelsen bag dette moslashnster stoslashttes af nogle forholdsvis enkle forhold

Da standardvareunderleverandoslashrernes produkter naeligrmer sig karaktertraeligkkene paring de egentligestandardvaremarkeder er det kun et begraelignset antal funktioner som skal tilpasses den enkelte kunde19Derfor kan standardvareunderleverandoslashrerne synliggoslashre og markedsfoslashre deres ydelser forholdsvis bredtparing de internationale markeder Samtidig medfoslashrer den begraelignsede funk-tionstilpasning at deresbindinger og tilpasning til enkeltkunder er begraelignset

Omvendt for de udviklingsorienterede underleverandoslashrer Deres ydelser er karakteriseret ved enomfattende funktionstilpasning til enkeltkunder En raeligkke af deres udviklingsorienterede ydelser ervanskelige at dokumentere paring det aringbne marked fordi de ligger under den direkte komponentydelse ogfordi de ikke alene er knyttet til driftsopgaver hos ordregiveren Samtidig er funktionsvaretagelsen typisket resultat af gensidige tilpasningsprocesser leverandoslashr og kunde imellem Deres engagement med deenkelte kunder er derfor ofte betydeligt Deres akkvisition af nye kunder sker sjaeligldent paring det aringbnemarked men paring grundlag af omdoslashmme henvisninger og referencer

Antagelsen stoslashttes ogsaring af at de udviklingsorienterede underleverandoslashrer generelt er de som udviser denstoslashrste afhaeligngighed af enkeltkunder Som det fremgaringr af tabel 42 er mellem 30 og 40 procent afomsaeligtningen gennemgaringende koncentreret hos de 4 vigtigste kunder Der er imidlertid en delvirksomheder som har over 60 procent af deres omsaeligtningen placeret alene ved de fire vigtigste kunderAf disse virksomheder udgoslashr de udviklingsorienterede underleverandoslashrers andel 51 procent medensstandardvareunderleverandoslashrernes kun udgoslashr 13 procent20

Underleverandoslashrerne som erhvervsstrukturelle knudepunkterSet i et industrioslashkonomisk perspektiv spiller underleverandoslashrerne en vaeligsentlig rolle for effektiviteten iden danske erhvervsstruktur Traditionelt har man anskuet underleverandoslashrernes position og deres bidragtil den erhvervsstrukturelle effektivitet i perspektiv af et lukket nationalt produktionssystem jvf fxFredriksson og Lindmark (1976) Underleverandoslashrernes antal og vaeligkstmuligheder har saringledes vaeligret setsom en funktion af vaeligksten i det nationale marked og eventuelt vaeligksten i den nationaleeksportbase-industri

Med den internationale aringbning af de nationale produktionssystemer bliver underleverandoslashrernes rolleimidlertid anderledes og mere varieret

Det kan illustreres ved hjaeliglp af de danske underleverandoslashrers relationer til kunder og leverandoslashrer

Ved at sammenstille underleverandoslashrernes relation til den vigtigste kunde med relationen til den vigtigsteleverandoslashr kan vi i nedenstaringende tabel 44 give et summarisk billede af 4 grupper af danskeunderleverandoslashrer vurderet efter deres position i det danske og det internationale erhvervsnetvaeligrk - som iovervejende grad vil sige det europaeligiske jvf tidligere Klassifikationen bygger paring at hvis relationen tilden vigtigste kunde (eller leverandoslashr) er international saring vil underleverandoslashrens kundeportefoslashlje (ellerleverandoslashrportefoslashlje) som helhed vaeligre staeligrkt internationalt orienteret Responsanalyserne tyder paring atdette er en holdbar hypotese

Tabel 44 Danske underleverandoslashrers position i de internationale foraeligdlingskaeligder

maringlt i krydsfeltet mellem lokalisering af vigtigste kunde og leverandoslashr

Kunderelationer

Danske kunder Udenlandske kunder

Danske leverandoslashrer 559 Knudepunkt i det danskeproduktionsnetvaeligrk

172 Eksportbase

Leverandoslashr- relationer Udenlandske leverandoslashrer 145 Importsubstituerendevirksomheder

124 Knudepunkt iinternationaleproduktionsnetvaeligrk


Note N= 338

En ganske vaeligsentlig del af de danske underleverandoslashrer er fortsat funderet i et indre dansk netvaeligrk afkundeleverandoslashr relationer Det drejer sig ofte om mindre virksomheder som arbejder som simple ellerudvidede underleverandoslashrer og som LEGO-underleverandoslashrer Den logistiske radius er snaeligver fordi deofte virker som fleksible kapacitetsbuffere for ordregiverne eller fordi de bearbejder emner leveret afordregiver I visse brancher har det nationale knudepunkt dog afgoslashrende betydning Det gaeliglder papir- oggrafisk industri plastindustrien og sten- ler- og glasindustrien

Disse virksomheders internationale orientering er i overvejende grad af indirekte karakter omend de kanhave sporadiske kontakt til udenlandske kunder Derfor maeligrker disse hjemmemarkedsorienteredeunderleverandoslashrer de internationale krav og standarder gennem de krav deres danske kunder stiller Deunderleverandoslashrer som i overvejende grad er orienteret mod det danske hjemmemarked spiller imidlertiden vaeligsentlig rolle for effektiviteten i den hjemlige danske erhvervsstruktur Deresforarbejdningsprocesser medvirker til at nedsaeligtte importen ligesom deres beliggenhed i kundernes naeligrebagland i sig selv bidrager til en fleksibel produktionsstruktur Samtidig bidrager de til opbygningen af enfaglig og kompetencemaeligssig profilering af den danske industri De udgoslashr med andre ord et afgoslashrendeelement i det nationale erhvervssamvirke hvori er nedlagt viden og kompetence i samvirket mellemvirksomhederne - en kompetence som det kan vaeligre vanskeligt at kopiere

Som saringdan er de med til at opbygge det vi kalder erhvervsstrukturelle knudepunkter i det nationaleproduktionssystem Derved understoslashtter disse virksomheder systemets tekniske effektivitet

Chem-tec

Chem-tec udvikler og producerer kundetilpassede specialbelaeliggninger tilvirksomheder inden for jern- og metalindustrien og maskinindustrienVirksomheden har desuden specialiseret sig i belaeliggninger af printpladerBelaeliggningerne udfoslashres paring materiale indleveret af kunderne Chem-tecbeskaeligftiger 26 medarbejdere

Den altafgoslashrende del af virksomhedens omsaeligtning baeligres af danskekunder Der er dog udviklet stabile relationer til enkelte kunder i Norgeog Sverige De svarer for 2 procent af omsaeligtningen De materialer ogkemikalier virksomheden anvender i sin produktion koslashbes gennemdanske agenturer

KildeDirektoslashr T Mikkelsen

Chem-tec

En anden mindre del af underleverandoslashrerne har deres vaeligsentligste kunderelationer i Danmark men harsamtidig ogsaring vaeligsentlige relationer til udenlandske leverandoslashrer Disse virksomheders grundlaeligggendebidrag ligger i deres importsubstituerende rolle som de kombinerer med en naeligrhedsskabende rolle iforhold til danske ordregivere Paring kundesiden fungerer de som en gruppe

Den tredje gruppe af underleverandoslashrer udfylder hvad DNorth (1955) kalder en eksportbase-funktionDisse underleverandoslashrer er forankrede i det danske produktionsnetvaeligrk Samtidig har de vaeligsentlige

internationale kunderelationer I forhold til de importsubstituerende virksomheder er det fristende atkarakterisere dem ved at de staringr laeligngere fremme mod slutproducenterne i foraeligdlingskaeligden Men vi vedikke meget om relationerne mellem de to grupper af underleverandoslashrer

Den fjerde gruppe af underleverandoslashrer er - paring saeligt og vis - med til at placere Danmark som etforarbejdningsknudepunkt i de internationale erhvervsnetvaeligrk hvor de virker Disse under-leverandoslashrerhar baringde deres vigtigste kunde- og leverandoslashrrelationer i udlandet Der er naeligppe tvivl om atvirksomhederne i denne gruppe ofte hoslashrer til blandt de stoslashrre underleverandoslashrer Mange af dem skalgivetvis findes i gruppen standardvareunderleverandoslashrer Som nedenstaringende eksempler viser er detimidlertid ikke alle

Disse virksomheders fundering i den danske erhvervsstruktur bygger kun - som angivet - i ringe grad paringderes relationer til andre danske virksomheder Ud fra traditionelle lokaliseringsteoretiske betragtningervil denne gruppe af virksomheder vaeligre at betragte som foot-loose hvilket vil sige at de saring at sige kanligge hvor som helst Bortset fra den personlige fundering som kan vaeligre nok saring vaeligsentlig er dissevirksomheder imidlertid ofte funderet i de kvalifikationer de kan finde paring det danske arbejdsmarked ogde professionskulturer og vidensnetvaeligrk som virksomhederne er indarbejdet i

Memory Card Technology

Memory Card Technology med domicil ved Aringrhus er eksempel paring enunderleve-randoslashr hvor relationerne til baringde kunder og leverandoslashrer erinternationale Paring basis af importerede RAM-chips producerervirksomheden kundetilpassede hukommelsesmoduler til deninternationale computerindustri Blandt kunderne taeliglles Toshiba IBMOlivetti SiemensNixdorf og Acer Modulerne er bla kendetegnet vedat de er tyverisikrede Virksomheden giver 5 aringrs garanti paring sineprodukter og kan garantere dag-til-dag leveringstider world-wideVirksomheden der beskaeligftiger 105 medarbejdere har afdelinger i USAAustra-lien Colombia Tyskland og UK

KildeJyllands Posten

den 1251997

Fiberline Composites AS

Fiberline Composites AS udvikler producerer og saeliglger standard- ogspe-cialprofiler i plastbaserede kompositmaterialer (fiberarmeret plast)Virksomheden har ca 75 medarbejdere Den har salgsfilialer i Tysklandog England og er i oslashvrigt repraeligsenteret i de fleste europaeligiske landeBlandt Fiberlines kunder findes virksomheder som Siemens AEG ogABB Virksomhedens produktion er udelukkende baseret paring importerederaringvarer og halvfabrikata Eksportkvoten er paring 70 procent af den samledeomsaeligtning

Kilde Direktoslashr H ThorningFiberline Composites AS

I tabel 44 blev der identificeret fire grupper underleverandoslashrer med forskellige roller i forhold til deninternationale produktionsstruktur og positioner i det danske produktionssystem Paring tvaeligrs af disse grupperer der samtidig en stigende tendens til at virksomheder inden for de samme produktionsfeltersamlokaliseres Malmberg og Maskell (1997) har saringledes vist at virksomhederne inden for en raeligkke

produktionsgrene har udvist en staeligrkt geografisk koncentrationstendens over de sidste tyve aringr

Gennem en saringdan samlokalisering opnarings - som tidligere anfoslashrt - en konkurrencefordel gennemudviklingen af et informations- og vidensfelt og en faeliglles professionskultur I nedenstaringende ramme giveset eksempel paring en staeligrk samlokalisering af den rustfri staringlindustri I denne samlokalisering er ikke blotinvolveret underleverandoslashrer fra ovenstaringende kategorier men ogsaring transport- og engrosvirksomhederuddannelser og service som gennem aringrene er blevet indarbejdet i de betingelser der goslashr sig gaeligldende iomraringdet

Den rustfri staringlindustri i Kolding-omraringdet

Efter 2 Verdenskrig opstod en betydelig rustfri staringlindustri iKolding-omraringdet Modervirksomheden var De Danske MejeriersMaskinfabrik (DDMM) hvis roslashdder garingr tilbage til 1888 Fra dennevirksomhed er der siden 1950erne knopskudt en lang raeligkke stoslashrre ogmindre rustfri staringlvirksomheder ligesom en lang raeligkke understoslashttendevirksomheder er skudt op Det anslarings at der arbejder godt 2000mennesker i den rustfri staringlindustri i Kolding-omraringdet Hertil skal foslashjesmedarbejdere i tilknyttede virksomhederFra 1970erne begynder de globale koncerner at etablere sig i omraringdet Idag har 3 af dem produktionsvirksomheder i regionen Det erAPV-Baker (UK) GEA (D) og Tetra-Laval (S) De 3 har tilsammen ca75 procent af verdensmarkedet for procesudstyr til mejerier og fxsoftdrink anlaeligg De projekterer og leverer alle hele anlaeligg Selvom de 3konkurrerer intenst samarbejdes uformelt om udviklingen i omraringdet Detgaeliglder fx fagskoler De leverer ogsaring delsystemer til hinanden Der er etpersonligt netvaeligrk paring chefplan og til de mange lokale virksomheder Detraeligkker alle paring kompetencen hos de mange smaring og mellemstorestaringlproducenter i omraringdetBag de 3 koncerners selskaber i Kolding-omraringdet staringr et lag afmellemstore underleverandoslashrer som leverer stoslashrre tyndpladeenhederkomponenter og forarbejdede delsystemer og emner til de 3 Af dem erder omkring 6 virksomhederDette oslashverste lag af virksomheder er netvaeligrkskoordinatorer for endnu etlag af - mindre - rustfri staringlvirksomheder som levererbearbejdningsprocessser og komponenter Hver enkelt har sit egetnetvaeligrk af underleverandoslashrer som de sammensaeligtter til de indgaringedeordrer De personlige kontakter mellem virksomhederne er staeligrkeIndehaverne har ofte vaeligret paring samme arbejdspladsDer er generelt stor tillid til markedsmeldingerne fra de 3 store men deter netvaeligrkskoordinatorerne som saeligtter rammerne for hvorledesvirksomhederne i omraringdet imoslashdekommer dem

Kilde Interview med fhv adm dir Erik JoslashrgensenKolding Gruppen

Internationalt udviklingssamarbejdeEt stort antal underleverandoslashrer inddrages paring forskellig vis i ordregivernes arbejde med udvikling af nyeproduktgenerationer De er med andre ord ikke blot leverandoslashrer af den viden som er indbygget ikomponenter eller delsystemer med dertil hoslashrende ydelser De er ogsaring leverandoslashrer af saeligrskilt viden fradet kompetenceomraringde de varetager i foraeligdlingskaeligden

Af tabel 45 fremgaringr hvor mange danske underleverandoslashrer der ikke blot er inddraget i ordregivernesdriftaktiviteter men ogsaring giver bidrag paring udviklingssiden De kan i varierende grad karakteriseres somvidensleverandoslashrer

Tallene vidner om et betragteligt samvirke omkring udviklingsopgaver mellem danske underleverandoslashrerog deres ordregivere Med forbehold for indhold og kvalitet af vidensleverancerne peger det paring at dedanske underleverandoslashrer udgoslashr en vaeligsentlig videnskilde for deres kunder Hvor kapacitetsleverancertidligere udgjorde en central kategori synes vidensleverancer i dag at indtage en central position ikkemindst i internationale relationer

Det er nemlig et gennemgaringende og karakteristisk traeligk at relationerne til de internationale kunder i hoslashjeregrad indebaeligrer bidrag til produktudviklingen hos kunden end tilfaeligldet er for danske kunder Der erspecielt en markant forskel ved udveksling af ideer Ved faeliglles forsknings- og udviklingsprojektersnaeligvres forskellen imidlertid ind

Tabel 45 Produktudvikling med kunder og faeliglles forskning og udvikling (RampD)

Danske kunder Internationale kunder

Bidrager til kundensproduktudvikling

390 561 208 636

Kunden udveksler jaeligvnligt

ideacuteer om nye produkter

305 438 198 605

Gennemfoslashrer faeligllesforskning og udviklingmed kunde

188 271 100 307

Det samlede antalrelationer

695 327


De lokale underleverandoslashrer har lokaliseringsbetingede konkurrencefordele fx naringr det gaeliglder logistik ogdialogafstand Eksporterende underleverandoslashrer - her danske - maring med andre ord levere noglevirksomhedsspecifikke fordele som de lokale vanskeligt kan kopiere Tallene her peger paring at danskeunderleverandoslashrer baserer deres virksomhedsspecifikke fordele paring unikke produkt-egenskaber og dendertil knyttede viden og kompetence paring konkrete delomraringder af slutproduktet

Ovenstaringende moslashnster peger ogsaring paring at det er bestemte typer af underleverandoslashrer som fortrinsvis ereksponeret for internationalisering Kapacitets- og LEGO-leverancer kraeligver naeligrhed medens deudviklingsorienterede underleverandoslashrer - modsat gaeligngse antagelser - umiddelbart synes at vaeligrebetydeligt mindre foslashlsomme over for geografiske afstande Men som det tidligere er fremgaringet udvisergruppen af udviklingsorienterede underleverandoslashrer et specielt moslashnster i deres internationalekundeorientering De har en snaeligver kundekreds som de til gengaeligld er dybt forankret i

Dette forhold kan belyses yderligere ved hjaeliglp af datamateriale fra Globaliserings-undersoslashgelsen somvist i figur 43 Ogsaring dette materiale viser at danske underleverandoslashrers videns- og udviklingsaktiviteterhar stor vaeliggt i de internationale leverancemoslashnstre Af figuren fremgaringr at de danske underleverandoslashrerder er engageret i udviklingsaktiviteter med deres ordregiver har signifikant mere salg til multinationalevirksomheder21 end underleverandoslashrer uden disse udviklingsaktiviteter Ogsaring ved de internationaleproduktionsvirksomheder er der overvaeliggt

De teknologi- og vidensbetingede konkurrencefordele synes saringledes at vaeligre af stor betydning for danskeunderleverandoslashrers position i internationale produktionskaeligder tilsyneladende mere betydende endprofileringen paring en omkostningseffektiv produktion


Underleverandoslashrernes veje til de internationale markeder

Underleverandoslashrvirksomhedernes veje til de internationale markeder er et lidet undersoslashgt felt Der er dognaeligppe tvivl om at de ofte afviger fra de veje som traditionelt angives som praksis for mindrevirksomheder Strandskov (1994) og fx Katsikeas og Leonidou (1996) giver grundig omtale af dissemodeller

Der er flere grunde til at antage et afvigende moslashnster i underleverandoslashrers internationa-liseringspraksisEn af de vaeligsentligste er formentlig at de fleste underleverandoslashrer - afhaeligngig af den type vi taler om - erstaeligrkt forankrede i en konkret portefoslashlje af kunder Derfor er underleverandoslashrernes internationaleorientering naeligrt knyttet til denne portefoslashlje Der vil ofte vaeligre tale om forholdsvis faring centrale kunder idettommerfingerreglen 8020 blandt underleverandoslashrer holdes i erindring Reglen siger at 20 procent afaftagerne traeligkker 80 procent af omsaeligtningen Naringr disse centrale kunder begynder at orientere sig modinternationale markeder paringvirker det underleverandoslashrerne

Foslashrst paringvirkes underleverandoslashrerne indirekte gennem de internationale standarder og varianterordregiverne paringfoslashrer dem Senere paringvirkes underleverandoslashrerne direkte fx gennem direkte leverancer tilordregivernes kunder i udlandet eller til ordregivernes egne salgs- og produktionsenheder i udlandet Itakt med at ordregiver ekspanderer sine udenlandske aktiviteter og faciliteter aktualiserer det behovet forat udvalgte noslashgleunderleverandoslashrer lokaliserer produktions- eller serviceenheder i tilknytning til dissefaciliteter Dette goslashr sig givetvis navnlig gaeligldende hvor der er tale om kritiske leverancer eller fx itilfaeliglde hvor ordregiver og underleverandoslashr har indarbejdet dybtgaringende tekniske og administrativerutiner I begge tilfaeliglde kan udtraeligde-omkostninger vaeligre af en stoslashrrelse som tilsiger et fortsatinternationalt samarbejde Det er med andre ord navnlig i lukkede relationer at ordregiveren har staeligrkeincitamenter til at fortsaeligtte samarbejdet internationalt

Der tegner sig med andre ord - forenkelt set - et todelt billede af underleverandoslashrers inter-nationaleudviklingsveje

Paring den ene side staringr de underleverandoslashrer som oslashnsker at frisaeligtte sig fra de snaeligrende baringnd som en danskportefoslashlje af kunder paringfoslashrer virksomheden De foslashlger det vi her vil kalde den selvstaeligndigeinternationaliseringsvej Denne vej kan paring mange maringder minde om den hovedvej som normaltbeskrives for virksomheders internationalisering Men paring grund af den staeligrke relationsopbygning somligger gemt i underleverandoslashrers markedsfoslashring vil der antagelig ofte vaeligre vaeligsentlige afvigelser I dennegruppe af underleverandoslashrer udgoslashr standardvare-underleverandoslashrerne formentlig et staeligrkt islaeligt Men der

kan ogsaring vaeligre fx staeligrkt specialiserede underleverandoslashrer som oslashnsker at tiltraeligkke kunder der ikkekonkurrerer med dem i portefoslashljen

Paring den anden side staringr de underleverandoslashrer som er staeligrkt knyttet til en etableret portefoslashlje afordregivere og udvikler sig i takt med disse De foslashlger det vi vil kalde den afhaeligngigeinternationaliseringsvej Deres internationale engagement er naeligrt forbundet med ordregivernesinternationalisering og den maringde den gennemfoslashres paring

Den afhaeligngige internationaliseringsvej vinder i betydning i underleverandoslashrsystemer hvor relationernebliver af langvarig taeligt karakter Den taber i betydning i det omfang relationerne mellem ordregivere ogunderleverandoslashrer er flygtige Den selvstaeligndige internationaliseringsvej vinder generelt i betydning naringrdet globale marked for underleverancer vokser (eftersposlashrgsels-betinget) og underleverandoslashrsystemerne erstaeligrkt konkurrencepraeliggede (aringbne) Den vinder ogsaring i betydning naringr ordregivere i stort tal indskraelignkerderes leverandoslashrbase (udbudsbetinget) Det vil underleverandoslashrerne soslashge at kompensere for ved at udvidederes operationsradius

Det betyder paring den ene side at den afhaeligngige internationaliseringsvej er forskellig for forskellige typer afunderleverandoslashrer og for underleverandoslashrer med forskellige positioner i ordregivernesleverandoslashrportefoslashlje Der er altid nogle underleverandoslashrer som ordregiverne er mere afhaeligngige af endandre

Paring den anden side betyder det - i lyset af de meget stabile relationer som tidligere er belyst - at denafhaeligngige internationaliseringsvej har stor betydning for danske underleverandoslashrer Det maring antages atdet er en vej som praeligger mange danske underleverandoslashrers internationale perspektiv

I det foslashlgende laeliggges hovedvaeliggten paring en redegoslashrelse for de forskellige biveje den afhaeligngigeinternationaliseringsvej bestaringr af

Den afhaeligngige internationaliseringsvejDer kan i al korthed skitseres 3 forskellige ruter paring den afhaeligngige internationaliseringsvej Overskrifternefor den foslashlgende beskrivelse af de 3 generelle ruter er

Underleverandoslashren foslashlger danske ordregiveres internationale orientering

Internationalisering gennem transnationale ordregiveres interne netvaeligrk

Internationaliseres gennem systemleverancer

Disse tre ruter har hver deres generelle karaktertraeligk drivkraeligfter og barrierer Billedet kompliceres af atruterne har forskellige perspektiver og barrierer for forskellige typer af underleverandoslashrer Paring det punktkan der henvises til Andersen Blenker og Christensen (1997) for en uddybning I det foslashlgende foslashlger enkort karakteristik af hver af ruterne Senere foslashlger et samlet overbliksbillede

Underleverandoslashren foslashlger ordregivers internationale orienteringDenne rute starter i princippet med ordregivers eksport Gennem eksporten stilles krav tilunderleverandoslashrernes engagement Ofte er der tale om et indirekte engagement i form af krav tilstandarder kvalitet ol

Fx skal de danske medicinalvirksomheder der opererer paring det amerikanske marked leve op til denfarmakologi der gaeliglder i USA Den administreres af Food and Drug Administration (FDA) som blastiller krav til medicinalvirksomhedernes brug af underleverandoslashrer og i oslashvrigt ogsaring senderrepraeligsentanter paring inspektion hos de opgivne underleverandoslashrer

Ordregivernes internationale engagement kan dog hurtigt udvikle sig til et direkte internationaltengagement paring nogle af underleverandoslashrens funktionsomraringder Paring logistikomraringdet kan kvalitetsmanglerfoslashre til krav om erstatningsleverancer direkte paring kundens marked

Sabroe Refrigeration AS

Sabroe Refrigeration AS er en virksomhed med salgs- ogproduktionsenheder i en raeligkke lande Virksomheden arbejder inden forindustriel og maritim koslashleteknik Sabroe Refrigeration AS producerer ogmarkedsfoslashrer bla industrielle koslashlehus-konstruktioner kompressorer ogmaritimt koslashleudstyr Sabroes danske underleveran-doslashrer anmodesnormalt om at levere til Sabroes danske adresse Men hvis de aftaltekvalitetsstandarder ikke overholdes forpligtes underleverandoslashrerne til atgive erstatningsleverancer direkte ved de respektive internationalesalgssteder

Kilde Kvalitetschef T BergstroslashmSabroe Producs


Paring en raeligkke leveranceomraringder - fx ved systemeksport eller ved eksport af stoslashrre tekniske anlaeligg vilordregivers internationalisering medfoslashre at der stilles krav til underleverandoslashrens logistiske og tekniskeservicekapacitet Der kan fx stilles krav om direkte leveringer paring ordregivers internationaleleveringspunkter eller markedspunkter ligesom der vil opstaring behov for underleverandoslashrens service imarkedet Et eksempel herparing er vindmoslashlleindustrien hvor vinge-leverandoslashrens kapacitet til at giveteknisk service ved vindmoslashllerparker der er installeret i udlandet kan vaeligre afgoslashrende

Gennem ordregivernes internationale engagement tvinges underleverandoslashrerne saringledes ofte til at foslashlgeordregiveren ud paring de internationale markeder Det kan ske gennem leverancer direkte til ordregiverenskunder i udlandet Det kan ogsaring indebaeligre at underleverandoslashren maring investere i en serviceorganisationeller i produktionsfaciliteter i ordregiverens markeder hvis ikke ordregiveren skal foretraeligkke andreleverandoslashrer i markedet som kan imoslashdekomme disse krav Ordregiveren kan vaeliglge forskelligekomponenter og delsystemer paring forskellige markeder bla for at faring adgang til en udbyggetserviceorganisation paring kritiske komponenter eller for at nyde godt af underleverandoslashrens ry i markedet

Det er overvejelser ordregiverne har naringr de etablerer sig med udenlandske salgsdatterselskaber ogproduktionsenheder For nogle typer af underleverancer vil det indebaeligre en overgang til lokaleleverancer For andre - der har en kritisk vaeligrdi for ordregiver - kan det komme paring tale atunderleverandoslashren samlokaliserer en enhed eller noslashglefunktioner ved den udenlandske enhedSamlokalisering af underleverandoslashrer var et centralt emne for de japanske bilproducenter da deetablerede samlebaringndsfabrikker i Storbritannien og USA

Der kan iagttages tilfaeliglde hvor ordregiver har stoslashttet underleverandoslashrens samlokalisering af enproduktionsenhed paring et udenlandsk marked IKEA har eksempelvis stoslashttet flere skandinaviskeunderleverandoslashrers etablering paring det Nord-amerikanske marked Det sker typisk gennem direktefinansieringsstoslashtte og ved ordregarantier i en vis periode I saringdanne tilfaeliglde paringvirkerinterna-tionaliseringen direkte det hidtidige samarbejdsforhold idet samvirket faringr karakter af enpartner-skabsbaseret relation

Den internationale aktivitetsudvikling hos ordregivere i underleverandoslashrens portefoslashlje kan vaeligre ettveaeliggget svaeligrd Paring den ene side kan den lede til at ogsaring underleverandoslashrens aktiviteterinternationaliseres Paring den anden side er der naeligppe tvivl om at specielt ordregivernes etablering afudenlandske produktionsenheder ofte vil medfoslashre at danske underleverandoslashrers ordre-beholdning faldersom vi har vist det sker for mindre japanske underleverandoslashrer

Gennem de interviewede virksomheder er det imidlertid ogsaring fremgaringet at danske ordregivere harblaringstemplet danske underleverandoslashrer over for udenlandske kolleger og strategiske samarbejdspartnere

Internationalisering gennem en transnational ordregivers interne netvaeligrk

Det danske materiale (Globaliseringsundersoslashgelsen) viser at de transnationale selskaber udgoslashr en tunggruppe af aftagere for danske underleverandoslashrer ikke mindst naringr man sammenligner med dem som ikkeer underleverandoslashrer DS-EUROSTAT-materialet bekraeligfter dette billede men viser samtidig at en raeligkkeaf de udenlandske koncern-adresser der leveres til er datterselskaber af danske virksomheder eller erknyttet til selskaber som ogsaring opererer i Danmark

Gennem leverancer til en indenlandsk lokaliseret enhed af en multinational virksomhed kanunderleverandoslashren opnaring indsigt i hvorledes denne multinationale virksomhed arbejder med sineleverandoslashrer En positiv praeligevaluering som leverandoslashr til en division eller en produktionsenhed kan veden raeligkke transnationale selskaber medfoslashre at virksomheden ogsaring registreres centralt som godkendtleverandoslashr Som det er fremgaringet afhaelignger denne henvisninsgrad dog ofte af den maringde den transnationalevirksomhed er organiseret paring og dermed af hvor koordineret indkoslashbsfunktionen er Men generelt kanman sige at en saringdan registrering indebaeligrer et foslashrste skridt videre i den multinationale virksomhedsleverandoslashrnetvaeligrk Det giver andre forretningsenheder mulighed for - med reducerede omkostninger tilfoslashlge - at gennemfoslashre deres egen mindre omfattende praeligevaluering og inddrage underleverandoslashren iportefoslashljen

Schroslashder-Plast AS

Schroslashder-Plast AS i Juelsminde fik i 1980erne kontakt med IBMsindkoslashbskontor i Koslashbenhavn Schroslashder-Plast havde en succesfuldpro-duktion af computerstik til printere og computere Schroslashder-Plastudviklede en proces hvorved man var i stand til automatisk at isaeligttestikben IBMs indkoslashbskontor introducerede Schroslashder-Plast til IBMsinterne marked i Europa og senere i USA

Kilde Direktoslashr U Schroslashder


De multinationale selskabers rolle for internationaliseringen af danske underleverandoslashrer skaeligrpes i taktmed at deres internationale divisioner og produktionsenheder soslashger at udlaeliggge flere opgaver tilunderleverandoslashrer Men som det er fremgaringet foslashlger der med denne udlaeliggning skaeligrpede krav tilunderleverandoslashrernes kapacitet baringde paring produktionsomraringdet i logistik-funktionen og paring omraringdetleverandoslashrledelse

Med den udvikling in mente maring det derfor generelt siges at den underleverandoslashrstruktur vi har iDanmark - med mange mindre underleverandoslashrer og et staeligrkt islaeligt af traditionelle underleverandoslashrer -udgoslashr den internationaliseringsvej som beskrives her ikke det mest gunstige udgangspunkt for flertallet iden danske underleverandoslashrbase

For de mange underleverandoslashrer som arbejder i gruppen af traditionelle underleverandoslashrer kraeligver denneudvikling grundlaeligggende strategiske overvejelser over den udviklingsvej der vil vaeligre mest gunstig forvirksomheden - mod profilen som standardvareunderleverandoslashr eller mod profilen somudviklingsorienteret leverandoslashr Under den sidste vej hoslashrer ogsaring rollen som systemleverandoslashr

Internationalisering gennem systemleverancerSom tidlige naeligvnt vinder systemleverancer indpas hos de stoslashrre internationale ordregivere Det gaeliglder isaeligrlig grad apparatindustrien og bil- og flyindustrien hvor baringde produkterne og materiale- ogkomponentkilderne er staeligrkt sammensatte

Det afgoslashrende ved brugen af systemleverandoslashrer er at ordregiverne ved at inddrage faeligrre men stoslashrre ogmere ressourcefulde underleverandoslashrer kan opnaring en bedre stoslashtte i udviklingen af den teknologiskeplatform for samarbejdet Der kan opnarings en mere specialiseret og hurtig udvikling af nyeproduktgenerationer fordi ansvaret for udviklingen af delsystemer nu kan delegeres til

systemleverandoslashren

De danske tal fra DS-EUROSTAT viser som det fremgaringr af figur 44 nedenfor at der ikke er mangedanske underleverandoslashrer som indgaringr i systemleverancer specielt ikke med udenlandske aftagere


Tages materialet for paringlydende tyder meget paring at systemleverancer lettest udvikles naringr afstandenemellem aftager og underleverandoslashr er korte Det kunne tyde paring at virksomhedsstoslashrrelse og ressourcer erafgoslashrende for at overvinde afstande i staeligrkt dialogpraeliggede forbindelser

Der kan gives flere forklaringer paring dette De danske underleverandoslashrers evne til at positionere sig mellemaftager og sekundaeligre underleverandoslashrer herunder at konfigurere et underleverandoslashrnetvaeligrk med en klaransvars- og kompetencefordeling mellem netvaeligrkets aktoslashrer er der peget paring i tidligere undersoslashgelser(Christensen et al 1992 Andersen 1995) En antagelse er at underleverandoslashrerne vaeliggrer sig ved dissedriftsforpligtelser De kan virke baringde ressourcebindende og uoverskuelige for underleverandoslashren ogdermed mindske mulighederne for en fleksibel tilpasning til andre kunder (Blenker amp Christensen 1995Kristensen amp Andersen 1997) Et citat fra et af undersoslashgelsens virksomhedsinterviews kan illustreredette

Hvis der kommer nogle kunder og siger Vi vil bare have jer sposlashrger vi dem om det er klogtSommetider siger de Det kan vi slet ikke forstaring I siger Nu vil vi placere alle ordrerne ovre hos jer Saringfaringr vi snakket tingene lidt igennem Hvis nu fabrikken braelignder saring staringr I altsaring med et stort problem I ernoslashdt til at have forbindelse med mindst en mere der kan nogenlunde det samme som os

Jeg tror ikke vi i dag er eneleverandoslashr til nogen men for et par aringr siden var vi eneleverandoslashr til 2-3 retstore virksomheder De pressede os altsaring lidt mere end vi synes er skaeliggt for saring skal vi jo lave alt

Printca

Derfor synes mange mindre danske underleverandoslashrer med stoslashrre succes at soslashge ordregivere blandt devirksomheder som er etableret som systemleverandoslashrer til de internationale slutproducenter For mindredanske underleverandoslashrer leder dette krav til at undersoslashge mulighederne for et horisontaltkapacitetssamarbejde eller et samarbejde med komplementaeligre virksomheder for derigennem at opbyggefx mindre systemleverancer til systemleverandoslashrerne Som det vil fremgaring af kapitel 6 arbejdes der i andrelande intenst med at stoslashtte mindre underleverandoslashrer i at udvikle saringdanne taeligtte systemer

Det kan da ogsaring iagttages at specielt de multinationale virksomheder i stigende grad etablerer sig medcentres of excellence i forskellige lande hvor erhvervsklimaet kundepotentialet ogleverandoslashrmulighederne er gunstige inden for bestemte forretningsomraringder

Der kan gives flere eksempler paring multinationale virksomheder der har lokaliseret enheder i saringdanneomraringder i Danmark Philips har etableret sig i Koslashbenhavn med en medicoteknisk enhed Maxon(telekommunikation) har etableret sig med en enhed i Aalborg naeligr universitetet og de mange mindreteleelektronik virksomheder i omraringdet

Flere danske underleverandoslashrer har indledt forskellige former for samarbejde enten med henblik paring atoptraeligde som systemleverandoslashrer eller med henblik paring sammen at kvalificere sig til leverancer til de storesystemleverandoslashrer fx til bilindustrien i Tyskland I nedenstaringende ramme gives et kort eksempel

Stig Ravn AS og Soslashnderborg Plast AS

Disse to plastvirksomheder har indledt et eksportsamarbejdeVirksomhederne stiller i faeligllesskab en avanceret og varieret kapacitetinden for sproslashjtestoslashbning til raringdighed for den europaeligiske bilindustri ogden tekniske industri i Europa Virksomhederne bearbejder systematisken raeligkke stoslashrre systemleverandoslashrer i et udvalgt marked Det sker paringbasis af virksomhedernes saeligrlige evne til at dokumentere miljoslashrigtigtarbejde med stoslashbeplast herunder deres viden om recycling Gennemsamarbejdet kan virksomhederne tilbyde en stoslashrre kapacitet saringvel som enmere varieret kapabilitet

Kilde Dir S Stig Ravn Stig Ravn AS

Det lave antal systemleverandoslashrer i Danmark kan opleves som et problem i aringrene fremover

dels fordi systemleverandoslashrerne udgoslashr at fremtidigt bindeled mellem internationale aftagere og det danskeunderleverandoslashrsystem dels fordi systemleverandoslashrerne indskydes som et led mellem slutproducenter ogde traditionelle underleverandoslashrer Da der i disse aringr ogsaring indskydes kontraktproducenter bliver vejen fraden enkelte underleverandoslashr frem til den direkte kontakt med slutproducenten og dennes kontakt til ogfoslashling med slutmarkederne laeligngere og - formentlig - ogsaring praeligget af forstyrrede kommunikationsveje

Systemleverancer kan imidlertid opbygges paring flere maringder Det er typisk store underleverandoslashrer somindskrives i rollen som systemleverandoslashrer Men som rammen om den rustfristaringlindustri i Koldingpegede paring kan et taeligt samvirke i et lokalomraringde hvor underleverandoslashrerne supplerer hinanden ogindarbejdes i en faeliglles ramme for samarbejdet udfylde rollen som systemleverandoslashrer

De fire internationaliseringsveje - en oversigtI figur 45 tegnes en model af de forskellige veje underleverandoslashrer kan foslashlge i deresinternationaliseringsproces Modellen soslashger at klarlaeliggge ofte naeligrmest kaotiske moslashnstre Som vist er derto hovedveje A og B I B foslashlger underleverandoslashren den traditionelle internationaliserings-proces I A erder tre forskellige ruter Internationaliseringsvejene er flettet med de tidligere anfoslashrte typer afunderleverandoslashrer for at illustrere hvorledes de forskellige inter-nationaliseringsveje maring antages at virkeind i forhold til forskellige typer af underleverandoslashrer Der angives ogsaring nogle udvalgte motiver ogbarrierer for underleverandoslashrernes internationalisering Medens barriererne er knyttet til med de enkelteinternationaliseringsveje er motiverne knyttet til de enkelte underleverandoslashrtyper idet det maring antages atmotivkredsen for underleverandoslashrers internationalisering vil variere betydeligt alt efter hvilke typer derer tale om

Fig 45 Model over veje til underleverandoslashrers internationalisering

Underlev type Standardvare- under-leverandoslashrer

Traditionelle under-leverandoslashrer

Udviklings-orienterede under-leverandoslashrer

Vaeligsentligebarrierer

Veje

AAfhaeligngig interna-tionali- seringsvej

1 Foslashlger danskordregiver

Aktuel vej

Lille volumen kanvaeligre problem

Aktuel vej

Dog lave barriererfor leverandoslashrskift

Gunstig vej

Hoslashje barrierer forleverandoslashr- skift

Ordregiver skifter tilunderleverandoslashrer ide nye markeder

2 Inddrages i MN-koncern- netvaeligrk

Aktuel vej naringrkundeorganisation ejer divisions- opdelt

Ikke gunstig Hoslashjevolumenkrav haringrdpraeligkvalificering

Aktuel vej hviskompetencen erkritisk og bred

Opdelt organisationvolumenkrav praelig-kvalificering

3 Udvikling af ellinddragelse i system-leverancer

Aktuel vej hvisstordriftfordele kanopnarings

Aktuel vej medledende koordinatoraf samarbejdet

Aktuel vej paringkritiske system-omraringder for partnerekunder

Mangel paringkoordi-nationskapacitetPraelig- kvalificering afsamarbejde

BUafhaeligngig inter-nationali-seringsvej

Gunstig vej tilvolumenkunder

Ikke gunstig vejpga hoslashje adgangs-barrierer

Aktuel vej hviskompetencen er unik

Svaeligrt at traelignge ind ietablerede kaeligder

Hoved- motiver Overskride punkt forminimalestordriftfordele

Sprede kundekredsog ekspandere medetableret kunde

Oslashge den innovativesamarbejds- flade

Kilde Efter P H Andersen P Blenker og P R Christensen 1997

Danske underleverandoslashrers motiver til internationaliseringSom figur 45 viser er der knyttet forskellige motiver til forskellige underleverandoslashrtypers internationaleaktivitetsudvidelse Samtidig vil der givetvis vaeligre store forskelle i de logistiske graelignser som saeligttes forinternationaliseringens raeligkkevidde Det vil vaeligre fristende men ogsaring forenklet blot at se det som ensimpel sammenhaeligng mellem stoslashrrelse og raeligkkevidde saringledes at de stoslashrre underleverandoslashrer har laeligngerelogistisk raeligkkevidde

Raeligkkevidden i internationaliseringsprocessen afhaelignger ogsaring af det produkt der er paring tale og ikke mindstaf kravene til den interaktion der kraeligves for at ydelsen kan realiseres paring tilfredsstillende vis Ensproggraelignse kan saringledes vaeligre ligesaring stor en barriere som antallet af tonkm Som allerede belyst hardanske underleverandoslashrer deres afgoslashrende tyngdepunkt ved europaeligiske aftagere Nedbrydningen af enraeligkke barrierer af ikke mindst teknisk karakter spiller givetvis en vaeligsentlig rolle herfor

Som det fremgaringr af kroppen i figur 45 er det forskelligt hvor aringbne de enkelte internationa-liseringsvejeer for virksomhederne i typologiens enkelte grupper Der synes at vaeligre flest veje aringbne for deudviklingsorienterede underleverandoslashrer Herindenfor er der imidlertid store forskelle paring mulighedernealt efter om virksomheden er profileret som en specialiseret teknologipartner som en mere generelvidensorienteret virksomhed eller som en form for systemleverandoslashr For de traditionelleunderleverandoslashrer staringr en raeligkke internationaliseringsveje aringbne Med hvilken succes disse veje betraeligdeser staeligrkt individuelt

De generelle motiver som er opregnet nederst i figur 45 giver imidlertid ogsaring et fingerpeg om destrategiske implikationer der er forbundet med forskellige udviklingsveje fx for de traditionelleunderleverandoslashrer Paring den ene side vil udviklingen mod strandardvareprofilen indebaeligre enkapacitetsudvikling Paring den anden side vil en udvikling mod en udviklingsorientert profil indebaeligre enopbygning af en specialiseret kompetenceprofil som ikke er alment tilgaeligngelig i den branchevirksomheden opererer i

Gennem saeligrkoslashrsler paring Globaliseringsdatabasen har det vaeligret muligt at faring et indtryk af specifikke motiverdanske underleverandoslashrer angiver som de vaeligsentligste for deres internationale aktivitet De er vist i figur46 Underleverandoslashrernes svarmoslashnstre er sammenlignet med moslashnstret hos dem som ikke erunderleverandoslashr

Underleverandoslashrerne melder staeligrkere ind paring 4 punkter nemlig oslashnsket om adgang til et innovativtindustrielt miljoslash (39) adgang til kunder (70) omkostninsbesparelser (67) og specialiseringsbehov(64) Som det ses er motiverne staeligrkt blandede idet vi har at goslashre med en frekvensindmelding

Specielt specialiseringsmotivet og kundemotivet haelignger naeligrt sammen da specialiserings-motivet erkoblet sammen med sposlashrgsmaringlet om behovet for et stoslashrre markedsgrundlag Det er imidlertid interessantat specialiseringsmotivet er staeligrkere repraeligsenteret hos under-leverandoslashrerne hvilket indikerer atspecialiseringskonkurrencen er en staeligrkt drivende kraft for mange underleverandoslashrer

Ligeledes traeligder betydningen af det mere teknisk praeliggede salg og behovet for direkte kontakt frem iforhold til slut-producenterne idet betydningen af adgang til kundemarked samt naeligrheden til etinnovativt industrielt miljoslash er klart stoslashrre blandt underleverandoslashrerne

Det vidner om at de internationale kunder har stor betydning for underleverandoslashrerneskompetenceudvikling og dialogen med dem er vaeligsentlig for underleverandoslashrernes innovative aktivitetDette forhold afspejler sig ogsaring i at det udviklingsorienterede samarbejde med de udenlandske kunder harstoslashrre vaeliggt end ved de danske kunder


De manglende forskelle kan imidlertid ogsaring overraske Det er saringledes interessant at henvendelser frakunden spiller en stor rolle baringde for underleverandoslashrer og andre virksomheder Det er ogsaring interessant atkonkurrencen paring hjemmemarkedet ikke adskiller virksomhederne naeligvnevaeligrdigt

Underleverandoslashrernes investeringsmotiverI det her skitserede forloslashb findes en raeligkke grundlaeligggende barrierer for forskellige typer afunderleverandoslashrer De logistiske barrierer er af central betydning ikke mindst for mindreunder-leverandoslashrer Ordregivernes krav om lokal medproduktion kan vaeligre en anden alvorlig barriere formange underleverandoslashrer

Det danske undersoslashgelsesmateriale (Globaliseringsundersoslashgelsen) viser imidlertid at en raeligkke danskeunderleverandoslashrer har overkommet disse barrierer gennem investereringer i udlandet Selvom andelen ermindre end for dem som ikke er underleverandoslashrer er en andel paring knap 35 procent dog overraskende hoslashjDet skal imidlertid erindres at Globliseringsundersoslashgelsens materiale har en overrepraeligsentation af stoslashrrevirksomheder se figur 47


Underleverandoslashrernes motiver for at investere i udlandet afviger paring et par vaeligsentlige punkter signifikantfra de motiver der praeligger de oslashvrige virksomheder i undersoslashgelsesmaterialet

Medens 38 procent af underleverandoslashrerne melder at formaringlet med de udenlandske aktiviteter er at skabeen stoslashrre bredde i deres aktivitetsflade gives denne melding kun af 23 procent af de oslashvrige virksomhederFor underleverandoslashrerne ses de internationale investeringer mao som en mulighed for at skabe en stoslashrrekundekreds idet de ofte er afhaeligngige af et faringtal af kunder Hos 37 procent af underleverandoslashrerne ermotiverne til udenlandske investeringer dikteret af omkostningsbesparelser paring sigt 29 procent af deoslashvrige virksomheder ser dette som et vaeligsentligt motiv

Materialet giver ikke mulighed for at vurdere om disse omkostningsbesparelser soslashges opnaringet gennemstigende produktionsvolumen eller gennem investeringer i lavomkostningsomraringder Der er formentlig oftetale om en kombination Men tallene tyder paring at det snarere er underleveran-doslashrer end slutproducentersom soslashger at inddrage omraringder med lave loslashnomkostninger i deres investeringsovervejelser

Barrierer for danske underleverandoslashrers internationaliseringDer skelnes traditionelt mellem eksterne og interne barrierer for virksomhedernes internationaleaktivitetsudvikling Kort skitseret vil det sige Markedsbetingede barrierer ogledelsesvirksomhedsbetingede barrierer

Da Globaliseringsundersoslashgelsen i sin grundopbygning har sluset virksomheder uden inter-nationaleaktiviteter udenom sposlashrgsmaringlene om internationaliseringsbarrierer har vi kun oplysninger om debarrierer som underleverandoslashrer med et aktuelt internationalt engagement oplever Billedet herparingfremgaringr af nedenstaringende tabel 46

Tabel 46 De 5 vigtigste barrierer for den internationale aktivitetsudvikling

Vurderet af underleverandoslashrer med international aktivitet 1995

Barrierer - prioriterede Absolutte tal Procentuelleandele

Danske skatte- ogafskrivningsregler

168 747

Internationale handelsbarrierer 160 711

Mangel paring risikovillig kapital 151 671

Mangler kendskab til oginformation om udenlandskemarkeder

142 631

Infrastrukturelle barrierer 141 627

Samlede antal besvarelser 225 1000

Kilde Globaliseringsundersoslashgelsen 1996

Som det fremgaringr er de barrierer der er opregnet i Globaliseringsundersoslashgelsen fortrinsvis knyttet tilvirksomhedernes omgivelser og lokalisering De interviews som blev gennemfoslashrt ved en raeligkke danskeunderleverandoslashrer peger paring at der ogsaring kan opstaring en raeligkke virksomhedsinterne barrierer af centralbetydning

Det drejer sig for det foslashrste om de internationale ordregiveres tendens til at reducere deres leverandoslashrbaseDet indebaeligrer faeligrre men stoslashrre leverandoslashrer Saringdanne krav til produktions-kapaciteten kan mangemindre underleverandoslashrer have svaeligrt ved at honorere Vanskelighederne kan forstaeligrkes af at mangeordregivere samtidig ikke oslashnsker at beslaglaeliggge mere end en vis mindre del af underleverandoslashrenskapacitet

For det andet kan danske ordregiveres langsomme skift til udenlandske underleverandoslashrer stimuleres afat danske underleverandoslashrer ikke paringtager sig opgaver af systemkoordinerende art

Endelig udgoslashr de internationale tendenser til at skaeligrpe kriterierne i praeligevalueringsprocessen enbetydende barriere for danske underleverandoslashrer Specielt ressourcesvage underleverandoslashrer maring forventesat blive ramt af de stigende krav til teknisk og ledelsesmaeligssig dokumentation ved praeligevaluering somfoslashlge af at omkostninger til leverandoslashrskift

_________________________________________

18 En af de interviewede underleverandoslashrer har faste kontakter til over 40 personer hos en stoslashrre dansk ordregiver dertraeligkker en omsaeligtning paring ca 15 mio kr

19 Jaeligvnfoslashr den generelle droslashftelse af forskelle i funktionstilpasningen i kapitel 2 side 22

20 Der er 28 (138) af underleverandoslashrerne i DS-EUROSTAT-populationen som har over 60 af deres omsaeligtningplaceret hos de 4 vigtigste kunder

21 Begrebet er taget fra Globaliseringsundersoslashgelsens sposlashrgsmaringlstekst og skal forstarings som en samlebetegnelse for hvad deri denne fremstilling er blevet defineret som forskellige typer af internationalt opererende virksomheder (transnationalevirksomheder)

Kapitel 5 De internationale udfordringer for danske underleverandoslashrer

De operative udfordringer

De strategiske udfordringer

De erhvervsstrukturelle udfordringer

Kapitel 6 Underleverandoslashrpolitikken i andre lande

Det irske Linkage program

Den japanske underleverandoslashrpolitik

Source Wales - det walisiske samarbejdsprogram for underleverandoslashrer

EU-Kommissionens underleverandoslashrprogram

Kapitel 7 Afslutning - Erhvervspolitiske perspektiver

Kildefortegnelse

Forord

















Juli 1997





Det centrale tema














































































overvinde dem








________________________________________








































Datagrundlaget










___________________________________________













































































































Rest Total

Virksomheder 116 216 176 33 541

Andele 214 399 325 61 100


Andele 232 376 337 55 100
























































__________________________________
























NEC i Japan










1961 1973 1980 1987 1992

Eksportandel 509 520 545 484 463

Importandel 623 566 578 506 496






1961 1973 1980 1987 1992

264 389 440 492 528





















Dantransport

























Forsyningssikkerhed





faciliteter


Produkttilpasning


























LM Ericsson











Volvo


Kilde Hertz 1996



LH Agro
































































Klassifikation af




McDonnel

Douglas






ca 60




programmer


Mason amp

Hanger


50

RJReynolds

Tobacco



Rockwell

Autonetics




Northorp

Corporation


Ratingsystem


58

Computing

Devices

International




74

United

Electric



33






betydning




































___________________________________





















kunder










Antal



259

594

21

48

128

294

28

64

177

406

Andre

(N=458)

201

439

41

90

174

380

42

92

257

561

I alt (N=894) 460

514

62

69

302

338

70

78

434

485














Branchekode

NASE




2766



















NASE

kode




kunder


Uoplyst


5

909 290


37 15 1 51 698 317


67 27

102

712 332



110

902 246


28

687 345



29 5 1 33 828 436


29 Maskinindustri 112 39 6 135 713 297



17 10 3 34 567 369


Frekvens 806 287 26 1013 720



720

378

256

135

23

12

0

475
























Kunderelationer



172 Eksportbase




Note N= 338




Chem-tec




Chem-tec









den 1251997

















390 561 208 636



305 438 198 605


188 271 100 307


695 327
























































Printca

















Veje



Aktuel vej


Aktuel vej


Gunstig vej













































168 747




142 631








_________________________________________





Forord

















Juli 1997





Det centrale tema














































































overvinde dem








________________________________________








































Datagrundlaget










___________________________________________













































































































Rest Total

Virksomheder 116 216 176 33 541

Andele 214 399 325 61 100


Andele 232 376 337 55 100
























































__________________________________
























NEC i Japan










1961 1973 1980 1987 1992

Eksportandel 509 520 545 484 463

Importandel 623 566 578 506 496






1961 1973 1980 1987 1992

264 389 440 492 528





















Dantransport

























Forsyningssikkerhed





faciliteter


Produkttilpasning


























LM Ericsson











Volvo


Kilde Hertz 1996



LH Agro
































































Klassifikation af




McDonnel

Douglas






ca 60




programmer


Mason amp

Hanger


50

RJReynolds

Tobacco



Rockwell

Autonetics




Northorp

Corporation


Ratingsystem


58

Computing

Devices

International




74

United

Electric



33






betydning




































___________________________________





















kunder










Antal



259

594

21

48

128

294

28

64

177

406

Andre

(N=458)

201

439

41

90

174

380

42

92

257

561

I alt (N=894) 460

514

62

69

302

338

70

78

434

485














Branchekode

NASE




2766



















NASE

kode




kunder


Uoplyst


5

909 290


37 15 1 51 698 317


67 27

102

712 332



110

902 246


28

687 345



29 5 1 33 828 436


29 Maskinindustri 112 39 6 135 713 297



17 10 3 34 567 369


Frekvens 806 287 26 1013 720



720

378

256

135

23

12

0

475
























Kunderelationer



172 Eksportbase




Note N= 338




Chem-tec




Chem-tec









den 1251997

















390 561 208 636



305 438 198 605


188 271 100 307


695 327
























































Printca

















Veje



Aktuel vej


Aktuel vej


Gunstig vej













































168 747




142 631








_________________________________________











Juli 1997





Det centrale tema














































































overvinde dem








________________________________________








































Datagrundlaget










___________________________________________













































































































Rest Total

Virksomheder 116 216 176 33 541

Andele 214 399 325 61 100


Andele 232 376 337 55 100
























































__________________________________
























NEC i Japan










1961 1973 1980 1987 1992

Eksportandel 509 520 545 484 463

Importandel 623 566 578 506 496






1961 1973 1980 1987 1992

264 389 440 492 528





















Dantransport

























Forsyningssikkerhed





faciliteter


Produkttilpasning


























LM Ericsson











Volvo


Kilde Hertz 1996



LH Agro
































































Klassifikation af




McDonnel

Douglas






ca 60




programmer


Mason amp

Hanger


50

RJReynolds

Tobacco



Rockwell

Autonetics




Northorp

Corporation


Ratingsystem


58

Computing

Devices

International




74

United

Electric



33






betydning




































___________________________________





















kunder










Antal



259

594

21

48

128

294

28

64

177

406

Andre

(N=458)

201

439

41

90

174

380

42

92

257

561

I alt (N=894) 460

514

62

69

302

338

70

78

434

485














Branchekode

NASE




2766



















NASE

kode




kunder


Uoplyst


5

909 290


37 15 1 51 698 317


67 27

102

712 332



110

902 246


28

687 345



29 5 1 33 828 436


29 Maskinindustri 112 39 6 135 713 297



17 10 3 34 567 369


Frekvens 806 287 26 1013 720



720

378

256

135

23

12

0

475
























Kunderelationer



172 Eksportbase




Note N= 338




Chem-tec




Chem-tec









den 1251997

















390 561 208 636



305 438 198 605


188 271 100 307


695 327
























































Printca

















Veje



Aktuel vej


Aktuel vej


Gunstig vej













































168 747




142 631








_________________________________________









Det centrale tema














































































overvinde dem








________________________________________








































Datagrundlaget










___________________________________________













































































































Rest Total

Virksomheder 116 216 176 33 541

Andele 214 399 325 61 100


Andele 232 376 337 55 100
























































__________________________________
























NEC i Japan










1961 1973 1980 1987 1992

Eksportandel 509 520 545 484 463

Importandel 623 566 578 506 496






1961 1973 1980 1987 1992

264 389 440 492 528





















Dantransport

























Forsyningssikkerhed





faciliteter


Produkttilpasning


























LM Ericsson











Volvo


Kilde Hertz 1996



LH Agro
































































Klassifikation af




McDonnel

Douglas






ca 60




programmer


Mason amp

Hanger


50

RJReynolds

Tobacco



Rockwell

Autonetics




Northorp

Corporation


Ratingsystem


58

Computing

Devices

International




74

United

Electric



33






betydning




































___________________________________





















kunder










Antal



259

594

21

48

128

294

28

64

177

406

Andre

(N=458)

201

439

41

90

174

380

42

92

257

561

I alt (N=894) 460

514

62

69

302

338

70

78

434

485














Branchekode

NASE




2766



















NASE

kode




kunder


Uoplyst


5

909 290


37 15 1 51 698 317


67 27

102

712 332



110

902 246


28

687 345



29 5 1 33 828 436


29 Maskinindustri 112 39 6 135 713 297



17 10 3 34 567 369


Frekvens 806 287 26 1013 720



720

378

256

135

23

12

0

475
























Kunderelationer



172 Eksportbase




Note N= 338




Chem-tec




Chem-tec









den 1251997

















390 561 208 636



305 438 198 605


188 271 100 307


695 327
























































Printca

















Veje



Aktuel vej


Aktuel vej


Gunstig vej













































168 747




142 631








_________________________________________









































































overvinde dem








________________________________________








































Datagrundlaget










___________________________________________













































































































Rest Total

Virksomheder 116 216 176 33 541

Andele 214 399 325 61 100


Andele 232 376 337 55 100
























































__________________________________
























NEC i Japan










1961 1973 1980 1987 1992

Eksportandel 509 520 545 484 463

Importandel 623 566 578 506 496






1961 1973 1980 1987 1992

264 389 440 492 528





















Dantransport

























Forsyningssikkerhed





faciliteter


Produkttilpasning


























LM Ericsson











Volvo


Kilde Hertz 1996



LH Agro
































































Klassifikation af




McDonnel

Douglas






ca 60




programmer


Mason amp

Hanger


50

RJReynolds

Tobacco



Rockwell

Autonetics




Northorp

Corporation


Ratingsystem


58

Computing

Devices

International




74

United

Electric



33






betydning




































___________________________________





















kunder










Antal



259

594

21

48

128

294

28

64

177

406

Andre

(N=458)

201

439

41

90

174

380

42

92

257

561

I alt (N=894) 460

514

62

69

302

338

70

78

434

485














Branchekode

NASE




2766



















NASE

kode




kunder


Uoplyst


5

909 290


37 15 1 51 698 317


67 27

102

712 332



110

902 246


28

687 345



29 5 1 33 828 436


29 Maskinindustri 112 39 6 135 713 297



17 10 3 34 567 369


Frekvens 806 287 26 1013 720



720

378

256

135

23

12

0

475
























Kunderelationer



172 Eksportbase




Note N= 338




Chem-tec




Chem-tec









den 1251997

















390 561 208 636



305 438 198 605


188 271 100 307


695 327
























































Printca

















Veje



Aktuel vej


Aktuel vej


Gunstig vej













































168 747




142 631








_________________________________________





Indhold, Den globale udfordring - SDU

Documents

Transcript of Indhold, Den globale udfordring - SDU