erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri

6. årgang nr 4 juni/juli 2008

2 RepRæsentantskab 2008

2 nyt og gammelt tømReR- håndvæRk hånd i hånd

2 afklaRing af kompetenceR

Indflydelseinteresseorganisationerne nu og i fremtiden

CRAMO DÆKKER HELE LANDET– både lokalt og landsdækkende

-

HILLERØD

KBH. S

GLOSTRUP

KØGERINGSTED

NÆSTVED

NYKØBING F.

MARIBO

ODENSE

FREDERICIAESBJERG

ÅRHUS C

ÅRHUS

ÅLBORG

HOLBÆK

SLAGELSEODENSE S

ÅBENRÅ

HORSENS

RØDBY

KVISTGÅRD

3

Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Anja Binderup, Heidi Theresa Coretto, Louise Falborg, Mogens Hjelm, Charlotte Larsen, Mette Skovgaard Petersen, Mette Schmidt og Morten Toftegaard Wehner. Design salomet-Lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-Lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.500 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, email redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 56 50 10 37, email jkh@danskbyggeri.dk Oplag 13.000, 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Elektronisk ISSN 1901-8207. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK).Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at for-korte i redaktionelt materiale og læserbreve.Forside: Tømrervirksomhed i Mariager. Foto: Anders Bach

juni/juli 2008

IND

hO

LD

LEDER

5 Nyt marked under udvikling - energieffektivisering Adm. direktør Lars Storr-Hansen

AKTUELT: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

6 Reportage fra repræsentantskabsmødet

TEMA: INDFLYDELSE Det nuværende system med interesseorganisationer har eksisteret i

omkring 100 år. Men hvordan ser fremtiden ud?

8 Interesseorganisationer nu og i fremtiden

10 Dansk Byggeri skal have en klar profil

11 Beslutningstagerne vil have input

12 Udfordringer og muligheder

13 Brix, bilerne og branchen

KORT Og gODT

15 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen

MENNESKER MED MENINgER

20 Nyt og gammelt tømrerhåndværk hånd i hånd Tømrer- og bådebyggervirksomhed satser på kvalitet

22 Stucco Lustro - det lysende puds En speciel teknik og et glidende generationsskifte

24 Det begyndte med øldåser En bebyggelse af jordhuse i Colorado er næsten 100% CO2-neutrale

FAgLIgT

27 Jubilæum med store maskiner på Kongens Nytorv Nedbrydningssektionen fyldte 25 år

28 Uddannelse er en fordel - både for virksomhed og ansatte

29 Computerens indtog på byggepladsen Det digitale byggeri i praksis - projektweb på en byggeplads

30 Markant hurtigere administration

33 Sølvmønter, jordarbejder og 'forsikringer' Krav og muligheder i museumsloven

SERVICESTOF

35 Paragraffer

37 Nye kurser i Dansk Byggeri

39 Produktnyheder

41 Nyt om navne

41 Kalender

8

erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri

6. årgang nr 4 juni/juli 2008

2 REPRÆSENTANTSKAB 2008

2 NYT OG GAMMELT TØMMER- HÅNDVÆRK HÅND I HÅND

2 AFKLARING AF KOMPETENCER

Indflydelseinteresseorganisationerne nu og i fremtiden

27 2429

w

LEJ DANMARKSBEDSTE MANDSKAB!

Du kan læse meget mere om hvad vi kan gøre for dig på www.maxforce.dk, herunder også historienom hvorfor vi skifter navn fra CleanForce til MAXFORCE.

MAXFORCE tilbyder 2 stærke koncepter du kan tjene penge på:

ÅRHUS · ODENSE · NYBORG · ST. HEDDINGE · GREIFSWALD

Administration: Dannebrogsgade 1 · DK-5000 Odense C · Telefon 88 13 10 00 · Telefax 88 13 10 01 · info@maxforce.dk

www.maxforce.dk

1. Professionelt mandskab MAXFORCE tilbyder komplette sjak af murere, tømrere, malere, tagdækkere, anlægs-folk, VVS´ere, blikkenslagere, elektrikere inkl. arbejdstøj, håndværktøj og servicevogne.

2. Stilladsudlejning MAXFORCE tilbyder montering og udlejningaf alle typer stillads og overdækninger.På projekter udfører vi opgaver over hele lan-det. Lokalt udfører vi alle typer stilladsopgaver.

Vores værdier er medarbejdertilfredshed, faglig kvalitet og effektivitet.

ww

w.b

rnd

.com

5

LARS STORR-HANSEN, adm. direktør foto RICKy JOHN MOLLOy

leder

"Det er glædeligt at se, at et voksende antal virksomheder nu engagerer sig i forsøgs- og udviklings-projekter."- Lars Storr-Hansen

Et nyt marked underudvikling - energieffektivisering. Der er gået tre år, siden Folketinget i 2005 vedtog en handlingsplan for en fornyet indsats

for at spare på energien med fokus på huse og bygninger. Siden da er energiprisen blevet

fordoblet. Det betyder, at det er blevet mere rentabelt at energieffektivisere, og at tilbagebe-

talingstiden for investeringer i energibesparelser er raslet ned. Samtidig har politikere, be-

folkningen og erhvervslivet erkendt, at omfattende energieffektiviseringer er nødvendige.

Når markedet for energieffektivisering af bygninger alligevel stadig er til at overse, er der to

forklaringer:

2 For det første er bygningerne i Danmark spredt på mange typer af ejere. For den enkelte

ejer afhænger den bedste energiløsning af bygningens alder og tilstand, beliggenhed og

varmeforsyning, benyttelse, energiforbrug og friværdi. Alt sammen noget, der gør det til en

kompliceret affære at beslutte, hvordan man skal gå i gang.

2 For det andet må vi nok erkende, at vi har en energisektor og en byggebranche, der endnu

ikke er helt klar med de færdige og kundevenlige løsninger, som er nødvendige, for at der

kan ske en effektiv klimatilpasning af det bebyggede miljø.

Derfor er det glædeligt at se, at et voksende antal virksomheder nu engagerer sig i forsøgs- og

udviklingsprojekter. Det sker fx gennem byggeprojekter med stadigt lavere energi rammer, ud-

vikling af nye energieffektive komponenter, bygningsintegrerede vedvarende energiløsninger,

nye samarbejder med andre aktører og afprøvning af nye salgskoncepter for energibesparel-

ser.

Det er på denne baggrund, at Dansk Byggeri sammen med byggeriets andre parter har afholdt

en konference, Byggeriets Dag, med fokus på klima og energi; og det er på den baggrund, at

vi er en aktiv part bag klimatopmødet i København i 2009. Her vil vi, sammen med de andre

parter, deltage i markedsføring af danske virksomheder og deres produkter - til gavn for det

nye marked for energieffektivisering. 2

www.danskbyggeri.dk

6

Repræsentantskabsmøde 2008

Postbox 2125 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk1015 København K Telefax: 72 16 00 10 info@danskbyggeri

. Povl Christensen indledte for sjette gang et repræsentantskabsmøde i Dansk Byggeri med at konstatere, at det har været et rigtig godt år for branchen.

"Omsætningen slog alle rekorder, be-skæftigelsen har aldrig været så høj og ledig-heden så lav. Det forlyder endda, at der også er blevet tjent penge. Så kan det vist ikke blive meget bedre. Det skal vi glæde os over."

Han slog fast, at det var imponerende, at branchen havde formået at holde lønstignin-gerne på 5,4% i betragtning af, at beskæfti-gelsen nåede op på 180.000 mand.

Povl Christensen beklagede til gengæld, at regeringen har valgt at sende en del af regningen for dette års finanslov videre til byggeriet og det øvrige erhvervsliv.

"Vi kommer til at betale mere i form af flere G-dage og øget sygedagpengebetaling. Og byggeriet kommer også til at betale, fordi finansloven indeholder udskydelser af stats-

lige byggerier og anlægsopgaver. Hertil kom-mer finanslovens begrænsninger af kommu-nernes muligheder for at bygge."

"Helt galt er det, at regeringen begrænser bygge- og anlægsaktiviteten på et tidspunkt, hvor vi allerede så småt mærker, at aktivite-ten er på vej ned."

Dansk Byggeri søger indflydelse

Povl Christensen kom ind på de sejre, som Dansk Byggeri har fået i hus i det forløbne år: En acceptabel løsning på sagen om gulpla-debiler, forenkling af nøgletalssystemet, det er lykkedes at sætte velfærdens fysiske ram-mer på dagsordenen, og Østaftalen er blevet forenklet.

Han henviste også til de områder, hvor beslutningstagerne ikke lyttede til Dansk Byggeris advarsler. Det gælder indførelsen af eIndkomst, hvor SKAT, som ventet, ikke var klar til at modtage de elektroniske oplysnin-

ger fra virksomhederne. Og den byggeskade-forsikring, der blev indført 1. april, er bureau-kratisk og ser ud til at blive unødvendig dyr.

Klima og energi

"Vi har engageret os i arbejdet op til klima-topmødet ved at være en del af Klimakon-sortiet. Det er tanken, at Klimakonsortiet skal markedsføre den viden og de produkter som danske virksomheder har på energi-området op til topmødet i 2009," sagde Povl Christensen og slog fast, at der i den kom-mende tid både nationalt og internationalt vil være opmærksomhed på, hvordan man nedbringer energiforbruget yderligere.

Arbejdsmiljø

"Der er dog også områder, hvor det ikke går godt i byggeriet. Jeg tænker her på arbejds-miljøet. I Dansk Byggeri arbejder vi engageret og målrettet på at forbedre arbejdsmiljøet i

Endnu et år med høj aktivitet i bygeriet2007 slog igen alle rekorder med hensyn til aktivitetsniveau, og Dansk Byggeri var engageret i lang række sager, som påvirker medlemmernes dagligdag. Det fremgik af Povl Christensens beretning, hvor han særligt kom ind på gulpladesagen, klima og energi, arbejdsmijø, AB92, arbejdskraft og medlemssituationenaf MARTIN K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKy JOHN MOLLOy

2 Dansk Byggeri nedsætter atter kontingentet, så det bliver billigere for de 6.500 virksomheder inden for byg-

geri, anlæg og byggeindustri at være medlem af organisationen.

2 Det er tredje gang siden dannelsen af Dansk Byggeri i 2003, at kontingentet bliver sat ned. Baggrunden for

nedsættelsen er dels, at Dansk Byggeri er en veldrevet organisation, dels de gode tider i byggeriet.

2 Nedsættelsen betyder, at alle medlemmer af Dansk Byggeri fra og med den 1. juli 2008 betaler 0,37 % i løn-

sumskontingent - i stedet for som nu 0,39%. Grundkontingentet på 6.000 kroner fastholdes og har været

uændret i 5 år.

www.danskbyggeri.dk

KONTINgENTNEDSÆTTELSE

7

Repræsentantskabsmøde 2008

Postbox 2125 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk1015 København K Telefax: 72 16 00 10 info@danskbyggeri

virksomhederne, men det kan desværre ikke aflæses i statistikkerne," fremhævede Povl Christensen.

Han henviste til, at der er stor fokus fra politikernes side og stor lyst til at lovgive på området. Men der skal fokus på området af en anden grund:

"Hvis ikke vi kan garantere, at Morten, Anders eller Said er i live ved fyraften hver dag, så får vi ikke tiltrukket de unge menne-sker i de kommende år - og så taber vi kam-pen om fremtidens arbejdskraft. Derfor må og skal vi have et bedre arbejdsmiljø i byggeriet," sagde han og håbede, at den arbejdsmiljø-politik, der er blevet udarbejdet i det forløbne år, vil være med til at danne grundlaget for en forbedret indsats i virksomhederne.

AB92

Povl Christensen tog det faktum op, at mange medlemmer er irriterede over de hyppige

fravigelser fra AB og ønsker en revision. Men han forklarede, at bestyrelsen er betænkelig, da det vil åbne op for en forlængelse af an-svarsperioden til 10 år.

Undersøgelser viser, at det oftest er råd-giverne, der står bag fravigelserne. Det er dyrt for bygherrerne, da det resulterer i risi-kotillæg, som de skal betale for.

"Derfor har vi taget kontakt til rådgiver-nes organisationer for at få en dialog om de mange fravigelser, og vi vil lægge op til, at områderne i Dansk Byggeri tager spørgsmålet op med kommunerne."

Udenlandske medlemmer

Når det gælder udenlandske medlemmer, erkendte Povl Christensen, at det er vanske-ligt at sikre, at de alle har vilje og evne til at opfylde de krav, der stilles med hensyn til kontingentbetaling og overholdelse af over-enskomsterne.

"Derfor beder vi nu vores udenlandske medlemmer om at skrive under på en er-klæring om, at de vil efterleve de fagretlige afgørelser og ikke forsøge at få dem omgjort ved domstolene i deres hjemland," sagde han og henviste til, at der forlanges en lø-bende forskudsbetaling af et års kontingent for udenlandske virksomheder.

Flere medlemmer

"Dansk Byggeri optog i løbet af det forgangne år 829 medlemmer, mens vi har sagt farvel til 422. Det er primært ophør af virksomhed og kontingentrestancer, som er baggrunden for, at medlemmer forsvinder," påpegede Povl Christensen, men slog fast at i alt ca. 10 % af de virksomheder, som søgte om optagelse, er faldet fra eller er blevet sorteret. 2

www.danskbyggeri.dk/rep2008

I sin beretning slog Povl Christensen fast at det var lykkedes branchen at holde lønningerne i ro på trods af endnu et rekordår

Administrerende direktør, Mogens hansen, fremlagde års-rapporten

ÆNDRINgER I DANSK BYggERIS BESTYRELSE

Martin Skou heidemann

Morten hansen

Ingeniør Morten Hansen, Entreprenørfirmaet Østergaard A/S, Vejle

og Tømrermester Martin Skou Heidemann, Skou Gruppen A/S,

Hørsholm, blev valgt til bestyrelsen efter at Jørn Buch Andersen

og Carsten Andersen ikke genopstillede efter mange år i Dansk

Byggeris og før det i henholdsvis BYG og Danske Entreprenørers

bestyrelser. På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Peter As-

sam genvalgt som næstformand. Povl Christensen blev sidste år

genvalgt som formand for en to-årig periode.Carsten Andersen og Jørn Buch Andersen med Povl Christensen

8

Interesse­organisationer

fremtidenaf MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, illustration MORTEN VOIGT

ogi

9

Interesseorganisationer har i de sid-ste hundrede år spillet en vigtig rolle i tilblivelsen af offentlig politik. De har bidraget med information og løs-ningsforslag til lovgivningsprocessen og samarbejdet med embedsværket om administrationen af lovene.

For interesseorganisationerne er sagen klar: De har til opgave at vare-tage medlemmernes interesse ved at påvirke det politiske miljø og – ikke mindst – via en bedre konsekvens-fornemmelse at sikre lovgivning af høj kvalitet og undgå fatale fejl i op-takten til et lovforslag.

Men hvad vil der ske i fremtiden? Det sætter Byggeriet fokus på i dette nummer af Byggeriet, hvor vi bringer et interview med Dansk Byggeris nye adm. direktør, Lars Storr-hansen.

Vi bringer også en reportage fra Dansk Byggeris Temamøde, der blev holdt i forbindelse med repræsen-tantskabsmødet, og som i år havde fokus på erhvervsorganisationernes rolle og udfordringer i forhold til at få politisk indflydelse og i forhold til samarbejdet med lønmodtagernes organisationer.

I forbindelsen med Temamødet of-fentliggjorte Dansk Byggeris analy-sebrev Barometer en undersøgelse, hvor politikerne er blevet spurgt om deres syn på organisationernes rolle. Resultatet viser først og fremmest, at erhvervsorganisationerne er ganske populære i det politiske system.

Endelig har Byggeriet interviewet Co-lette Brix, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, som har spillet en central rolle i forbindelse med forenklingen af gulpladereglerne.

2 Dansk Byggeri skal have en klar profil

2 Beslutningstagerne vil have input

2 Udfordringer og muligheder2 Brix, bilerne og branchen

Interesse­organisationer

fremtidenaf MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, illustration MORTEN VOIGT

– i dag

indflydelse

10

. "Medlemmerne stiller i dag med rette større og større krav. Derfor gælder det om at tilgodese deres behov og sikre dem den bedst mulige støtte på det faglige plan og den størst mulige politiske gennemslags-kraft," siger Lars Storr-Hansen, der tiltrådte som adm. direktør i Dansk Byggeri midt i maj måned.

"For mig er det vigtigt, at Dansk Byggeri har en klar profil - også på de større politiske dagsordener. For der er en byggepolitisk vinkel overalt. Fx betyder manglen på arbejdskraft, at vi skal se på emner som skat, efterløn, rekrut-tering fra udlandet og så videre."

Et andet af de områder, hvor Dansk Byg-geri fortsat skal gøre sig gældende, er klima og energi:

"Det er grunden til, at vi er med i klimakon-sortiet, der kommer til at spille en meget afgøren-de rolle op til klimatopmødet i København næste år," siger han og fremhæver, at det nu skal sikres, at branchen er klar til at løfte udfordringen.

Dansk Byggeri skal have en klar profil Kravene til organisationerne stiger både fra medlemmerne og fra omverdenen. Derfor er det vigtigt for Lars Storr-hansen, at Dansk Byggeri har en klar profil - også på de større politiske dagsordener. herved sikres den størst mulige gennemslagskraft af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKy JOHN MOLLOy

Branchens image

Lars Storr-Hansen betragter det som vigtigt hele tiden at have fokus på, at fortælle den gode historie om branchen.

”For når man spørger kunderne, er næsten 90% jo tilfredse med det udførte arbejde og anbefaler gerne håndværkerne til naboer og venner. Men for pressen er den dårlige histo-rie altid bedre.”

"Når det er sagt, er det afgørende, at bran-chen bliver ved med at anerkende de udfor-dringer, der er. Fx service over for kunderne el-ler arbejdsmiljøet, og at der bliver ved med at blive udviklet nye metoder til at imødegå pro-blemerne. Det skal spille sammen med de gode historier og skabe den nødvendige goodwill, når de dårlige historier dukker op. For dem undgår vi jo aldrig."

Til gengæld fremhæver Lars Storr-Hansen at han aldrig tidligere har oplevet en organisa-tion, der lagde så stor vægt på at screene po-tentielle medlemmer og at ekskludere dem, der ikke lever op til retningslinjerne.

Kronen på værket"Dansk Byggeri var den sidste af 'de store' or-ganisationer, jeg ikke har været ansat i, så jeg ser det som kronen på værket at blive admini-strerende direktør her," siger Lars Storr-Hansen, der kommer fra en stilling som underdirektør i HTS og tidligere har arbejdet i DI.

Det er hans erfaring, at Dansk Byggeri som or-ganisation opfattes som en meget fagligt velfun-deret organisation med gode medarbejdere.

"Dem kommer jeg til at støtte mig til, når det gælder det byggefaglige. Derfor vil jeg og-så bruge de første måneder til at lære organi-sationen og branchen at kende. Mit fokus er det politiske og kommunikationen, men jeg vil ikke komme med de store programudmeldin-ger de første 100 dage."

Bred baggrund

Lars Storr-Hansen er uddannet cand.polit. og begyndte sin karriere som embedsmand i et ministerium. Herefter var han rådgiver på Chri-stiansborg og senere for to ministre, inden han gik over i organisationsverdenen.

”Jeg kender det politiske system fra bun-den. Jeg ved, hvordan et lovforslag skrues sam-men og jeg ved, hvornår i den politiske proces, man skal gå ind og påvirke. Fra min tid i orga-nisationsverdenen har jeg erfaring i at arbejde med en politisk valgt bestyrelse i en medlems-organisation. Og endelig har jeg også arbejdet som journalist og ved, hvordan journalister-nes arbejdsbetingelser er, hvilket er vigtigt, når man skal arbejde med politisk interesse-varetagelse.”

gode rammer

Dansk Byggeri er også en arbejdsplads, og Lars Storr-Hansen lægger vægt på, at medarbejder-ne har mulighed for at udvikle sig både fag-ligt og personligt.

”Jeg lægger vægt på åbenhed og klare linjer. Det skal være klart, hvad der er godt og skidt. Det er vigtigt at sikre at de overordnede rammer er i orden, og der skabes en fælles identitet. Men man skaber ikke udelukkende en organisation ved at udstikke de overordnede linjer fra ledel-sen. De skal skabes sammen med medlemmer og medarbejdere,” slutter han. 2

www.danskbyggeri.dk

Lars Storr-hansen er 40 år og tiltrådte adm. direktør i Dansk Byggeri 13. maj

11

. Det fremgår af en analyse, som Dansk Byggeris analysebrev Barometer har gennemført.

Resultatet viser først og fremmest, at er-hvervsorganisationerne er ganske populære i det politiske system. Hele 93% af politikerne og embedsmændene i staten og kommunerne finder det således vigtigt eller meget vigtigt at inddrage erhvervsorganisationerne i de politi-ske beslutninger, der har betydning for organi-sationernes medlemmer.

Samtidig fremgår det, at 95% af de folke-tingspolitikere, der deltog i undersøgelsen, har ugentlig eller månedlig kontakt med erhvervs-organisationer. Denne direkte kontakt mel-lem politiker og erhvervsorganisation foregår til gengæld mindre hyppigt på kommunalt ni-veau. Her har borgmestre og formænd for tek-niske udvalg slet ikke samme kontaktfrekvens med erhvervsorganisationer. Dog har 65% af de kommunale beslutningstagere nogle få årlige møder, men 15% er rent faktisk aldrig i kontakt med erhvervsorganisationer.

Denne forskel skyldes sandsynligvis, at er-hvervsorganisationerne koncentrerer hovedpar-ten af deres resurser om Folketinget og central-administrationen.

Men Per Rystrøm, partner i kommunikati-onsvirksomheden Operate A/S, vurderer, at for-skellen vil udligne sig i de kommende år:

"Det er der slet ingen tvivl om. Helt over-ordnet er antallet af kommuner blevet mere overskueligt og nok så vigtigt, så har kommu-nerne fået større opgaver og vil få brug for fag-lige input fra erhvervsorganisationerne. Tænk blot på administration af plan- og miljølov-givningen. Der vil ganske enkelt ske en pro-fessionalisering i kommunerne, som fremover vil blive matchet af stadig dygtigere erhvervs-organisationer. På mange måder vil kommu-nernes og erhvervsorganisationernes samar-bejde komme til at minde om det billede, vi i dag kender landspolitisk."

Vidensgrundlag

Et andet resultat af undersøgelsen gør det klart, at en meget vigtig opgave for organisationerne er at styrke vidensgrundlaget for de politiske beslutninger. Politikerne forventer at få leveret data af høj kvalitet på rette tid og sted. Og en meget stor del af besvarelserne giver da også udtryk for, at organisationerne er ganske dygti-

ge til at levere brugbare fakta om de problemer, som berører organisationernes interesseområde – eksempelvis erfaringer om specifikke proble-mer, som de opleves i virksomhederne.

Næsten alle – 95% - har en klar forventning om, at organisationerne også har indblik i og forståelse for de politiske processer, så de kan bidrage med input på de helt rigtige tidspunkter i et modnings- eller beslutningsforløb.

Åben og uformel

Professor Peter Munk Christiansen fra Insti-tut for Statskundskab ved Århus Universitet og medforfatter til Magtudredningen peger på det krav om professionalisering, som i sti-gende omfang stilles til organisationernes in-teressevaretagelse.

"Tidligere tiders formaliserede og stabile samarbejdsrelationer er blevet afløst af en mere åben, uformel og hurtig beslutningsproces. Det er i dag sværere at tolke det politiske landskab. Samtidig stiller politikere og embedsmænd i dag stærkere krav om, at organisationerne skal kunne bidrage med noget brugbart, hvis de vil inddrages. Det stiller krav til organisationerne om politisk indsigt, viden og hurtighed, og det kræver ressourcer. De store resursestærke orga-nisationer er således bedst stillet i kampen om interessevaretagelsen," siger han.

Levere løsninger

Undersøgelsen dokumenterer ligeledes beslut-ningstagernes forventning om politisk indsigt hos organisationerne. Et flertal på 53% af po-litikere og embedsmænd forventer, at organi-

sationerne også bør bidrage med konkrete lov-forslag og til politiske beslutninger.

Denne udvikling har chefrådgiver Tobias Zacho Larsen fra Advice A/S også spottet. Han rådgiver til daglig virksomheder og organisationer i at opti-mere deres politiske interessevaretagelse.

"Der er ingen tvivl om, at politikerne ser ind-dragelse af erhvervsorganisationer ne som en farbar vej til at sikre højnelse af kvaliteten i de politiske processer. Simpelthen fordi erhvervsorganisationerne har bedre indsigt i problemerne i hverdagen."

De fremtidige udfordringer

Beslutningstagerne blev også spurgt, hvad de mente, var organisationernes største udfor-dring i fremtiden. Svaret var, at topudfordrin-gen handler om at styrke vidensgrundlaget for politiske beslutninger. 2

www.danskbyggeri.dk/ barometer

Beslutningstagerne vil have inputErhvervsorganisationerne er med til at højne kvaliteten af lovgivningen, mener politkerne

af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk

indflydelse

12

Udfordringer og muligheder En række centrale beslutningstagere gav på Dansk Byggeris årlige temamøde deres bud på, hvordan erhvervsorganisationerne bedst opnår politisk indflydelse

af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk, foto RICKy JOHN MOLLOy

. "Der er i dag langt færre og meget større organisa-tioner end for blot få år si-den. Et af de væsentligste argumenter for sammenlæg-ningerne er ønsket om øget politisk gennemslagskraft og at påvirke de beslutnin-ger, som har indflydelse på medlemmernes hverdag," sagde Dansk Byggeris for-mand, Povl Christensen, i sin indledning.

Og der er mange stren-ge at spille på i det poli-tiske og mediemæssige

landskab, som ændrer sig hurtigt i disse år. Det gav kommunikationsrådgiver Per Rystrøm fra kommunikationsbureauet Operate bud og eksempler på.

"Vi har traditionelt kunne se samarbejdet mellem myndigheder og erhvervsorganisationer udvikle sig stille og roligt uden for offentlighe-dens søgelys. Her har beslutningstagere arbej-det sammen med dem, som var bedst til at føre politikken ud i livet. I dag ser vi især enkle og let forståelige sager udvikle sig i medierne i lø-bet af få timer, så det i stedet er medierne, der styrer dagsordenen," sagde Per Rystrøm.

Arbejdsgiveren

Dagens anden indlægsholder var adm. direk-tør Jørgen Neergaard Larsen, DA, som lagde ud med at konstatere, at erhvervslivet aldrig har været bedre organiseret end i dag. Han lagde vægt på, at organisationerne skal basere de-res samarbejde med det politiske system på en høj grad af viden og troværdighed.

"De resultater, vi lover politikerne, skal - når de gennemføres - også nås. Det er afgø-rende. Når vi taler om lobbyisme, skal vi huske

på, at lobbyister ikke er i stand til at binde det poli-tiske system. Det kan vi, når vi arbejder inden for ram-mer af Den Danske Model, hvor vi forpligter hinanden og neutraliserer det poli-tiske miljø og tager ansvar for udviklingen."

Han gjorde det klart, at vi står over for meget store forandringer i de kommende år. Især den demografiske udvikling i hele Europa vil give omfattende rystelser, som vi i dag – efter hans

opfattelse - ikke forholder os til i tilstrække-ligt omfang.

En anden trussel kommer fra politikernes lyst til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold.

"Politikerne står klar, og derfor er det meget vigtigt, at vi også får en fagbevægelse, som tør tage ansvar for at videreudvikle det gode ar-bejdsmarked, vi sammen har skabt. Desværre er der her eksempler på folk i fagbevægelsen, som satser på politikerne."

Lønmodtagerrollen

Dermed var bolden givet op til sekretariatschef Gunde Odgaard, BAT-kartellet. BAT-kartellet har mistet små 20.000 medlemmer siden 2001.

"Det er klart, at den demografiske udvik-ling betyder færre medlemmer i fagbevægel-sen. Og der er naturligvis også andre årsager. Folk vil klare sig selv, og mange unge har al-drig kendt til arbejdsløshed, men at afskrive fagbevægelsen er alt for tidligt," understrege-de Gunde Odgaard.

Han så især store muligheder i forhold til kon-krete samarbejder med Dansk Byggeri om bygge-riets udvikling, perspektiver og udfordringer.

"Vi har en forpligtigelse til selv at drive den her branche - og ikke forvente, at Bendt Bendt-sen gør det. Det skal vi samarbejde om. Når det derimod handler om Den Danske Model, er jeg derimod bange for, at de domme, vi har set fra EU-Domstolen, vil øge presset fra politikere, som står klar til at tage over, hvor EU viser sig at presse det danske aftalesystem."

Centraladministrationen

Sidste indlæg kom fra departementschef Mi-chael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministe-riet. Han gennemgik det strategiske fokus i re-geringsarbejdet og udpegede en række områ-der, hvor byggeriet med selvfølgelighed skulle levere den nødvendige dokumentation og være med til at synliggøre problemerne.

"Lobbyisme er vigtigt og ikke noget for-dækt i Danmark. Vi er et foreningsland, og det har altid været naturligt, at organisationerne bidrager som en del af demokratiet. Det er af-gørende for, at vi får et tilstrækkeligt videns-grundlag for lovarbejdet," sagde Michael Dith-mer, der understregede, at løsningerne - lovene - fortsat bør udformes snævert i det sædvan-lige politiske system. 2

www.danskbyggeri.dkwww.operate.dkwww.da.dkwww.batkartellet.dkwww.oem.dk

Departementchef Michael Dithmer, Erhvervs- og økonomiministeriet

13

indflydelse

. Få havde forestillet sig, at det ville lykkes at få gjort reglerne for kørsel i biler på gule plader så smidige, som det nu har artet sig. Dansk Byggeri har længe og ganske højlydt peget på problemerne med de ufleksible reg-ler, men der kom reelt først skred i sagerne, da der blev taget kontakt til de politiske par-tier uden om regeringen - og især til Colette Brix fra Dansk Folkeparti. Og faktisk havde hun siddet og ventet på Dansk Byggeri.

"Jeg har luret på jer længe, og jeg må sige, nu hvor jeg har lært jer at kende, at I er godt inde i jeres stof og kommer og præsenterer det ved at gå lige til sagen," fortæller Colette Brix og kommenterer den såkaldte gulpladesag på denne måde:

Sund fornuft og galskab

"Vi har haft et godt samarbejde om gulplade-sagen - hvor også SF og socialdemokraterne gav mig frihed til at forfølge målet om bedre regler i den retning, som I havde foreslået. De fleste ændringer var der sund fornuft i, men det var utrolig svært at få skatteministeren til at indse galskaben med 60-dages-reglen, og jeg kan garantere, at havde det stået alene til mig, så var 60-dagesreglen blevet sløjfet helt."

Colette Brix understreger, at samarbej-det med blandt andet organisationer ikke må bindes op på lange afhandlinger og udveks-ling af rapporter.

"Det dur meget bedre at stå ansigt til an-sigt med eksperterne og få sagen forklaret kort og klart, og sagen er ganske enkelt den, at hvis I ikke møder frem herinde og forklarer os po-litikere, hvad der er galt, og hvordan det skal laves om, så er og forbliver I usynlige i poli-tisk henseende."

Self-made-woman

Colette Brix er en self-made-woman. Hun er

et af de få folketingsmedlemmer, som taler om erhvervspolitik på baggrund af egne erfaringer. Hun fik sin første forretning i 1986 med enefor-handling af en naturplejeserie. I dag ejer hun yderligere 4 forretninger plus et agentur.

"Jeg sidder her kun for én ting, nemlig at gøre en forskel. Det skal være nemmere at drive erhvervsvirksomhed, og for mange op-giver i dag at blive selvstændige på grund af den førte politik."

Frihed frem for regulering

Hun lægger ikke skjul på, at hun havde for-ventet mere af den borgerlige regering på er-hvervsområdet. I stedet er regeringen efter hendes opfattelse kommet med forslag på det ene og det andet område båret af et ønske om stramninger, øget regulering og mindre frihed til virksomhederne.

"Hvis den politik fortsætter, så går det galt. Så er der ingen, der gider, at bokse med bøvlet. Men hvad andet kan man forvente af et Folke-ting med så lidt erfaring i at drive forretning. I alle partier er der for mange, som er ban-ge for at miste deres mandat og dermed den eneste gode løn, som de nogensinde har op-nået," lyder det bramfrit fra Colette Brix, som savner initiativer, der for alvor gør det nem-mere at starte virksomhed.

"Ja, Bendt Bendtsen holder skåltaler og klipper snore for iværksættere, men det batter ikke for alvor noget." Selv foreslår hun fem års frihed for alt bøvlet for små virksomheder.

Klædt på til slagsmål

Er hun kritisk over for den politiske vilje til at gøre en forskel på Christiansborg, er hun til gengæld glad for sit samarbejde med orga-nisationerne.

"Uden erhvervsorganisationerne var vi ilde stedt. Deres viden sikrer, at jeg er godt klædt

på til slagsmålene herinde, hvor er-faring og viden om verden udenfor er rystende lille."

"Egentligt synes jeg, at det er nem-mest at arbejde sam-men med mindre or-ganisationer, fordi de er ægte og tæt-tere på den virkelig-hed, som plager de-res medlemmer. Jeg kan godt lide, at væ-re sammen med folk tæt på træskoene, og jeg må indrømme, at

nogen gange kan organisationerne også blive for glatte," siger Colette Brix.

Kend jeres besøgelsestid

Hun har først og fremmest ros til Dansk Bygge-ri. Hun kommer dog med gode råd, som også Dansk Byggeri bør lytte til.

"Det er meget vigtigt, at Dansk Byggeri er på banen her på Christiansborg. Men man må kende sin besøgelsestid. Det er for eksempel ikke godt nok at samle et flertal mod en lov dagen før lovens ikrafttræden," pointerer Co-lette Brix, som lover at fortsætte kampen for dansk erhvervsliv:

"Jeg har fremsat et beslutningsforslag om at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Det bliver sikkert nedstemt af re-geringen og de andre. Men jeg fortsætter og fremsætter endnu et forslag, hver gang et an-det falder." 2

www.colettebrix.dkwww.ft.dk

Brix, bilerne og branchenColette Brix er absolut en af de mest markante danske erhvervsordførere. hun har som en enmands-hær skabt respekt om sit partis arbejde for at forbedre ikke mindst de mindre danske virksomheders forhold

af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk, foto FOLKETINGET

"Jeg sidder her kun for én ting, nemlig at gøre en forskel"- Colette Brix, MF

www.pfs.dk

Velfærdspakken dækker nye skader og nogle af de gamle lidelser

Velfærdspakken indeholder udover pensionsopsparing bl.a. en sundhedssikring, som nu også

dækker skader, der er opstået, inden forsikringen er trådt i kraft. Det drejer sig om behandling af

lidelser i bevægeapparatet og kræft.

Vi dækker behandlingsudgifter for op til 1,5 mio. kr. pr. forsikringsår – både i Danmark og i udlandet

– og du kan få en ledsager med.

Velfærdspakken omfatter pensionsopsparing, økonomisk tilskud ved tab af erhvervsevne; en udbe-

talt sum, hvis du bliver alvorligt syg; hvis rammes af dødsfald eller bliver helt eller delvist invalid.

Pension For Selvstændige samarbejder med Danica Pension. Det betyder, at vi kan give dig en per-

sonlig service uanset hvor i landet, du bor. Rådgivere, der primært arbejder med erhvervsvirksom-

heder, står gratis til rådighed for dig, når du tegner din pensionsordning via PFS.

Pension For Selvstændige er en pensionsordning, der er stiftet af Håndværksrådet, Dansk Byggeri og Tekniq.

En pensionsordning hos Pension For Selvstændige giver dig pension og en række tryghedsordninger samtidig. Vi har samlet det hele i Velfærdspakken.

Du skal blot ringe til os

- 33 93 86 00 - så aftaler

vi et møde hos dig på et

tidspunkt, der passer dig.

Du kan også blot sende

en mail til pfs@pfs.dk

- så bliver du ringet op.

15

ko

rt

og

go

dt

af MARIE-LOUISE DETH PETERSEN, mdp@danskbyggeri.dk

. Dansk Naturvidenskabsfestival sætter hvert år i uge 39 fokus på naturvidenskab og teknik. Målet er at ska-be interesse for naturvidenskab og lyst til selv at gå i gang med at udforske verden. Den tekniske viden-skab repræsenteres af ingeniørerne. Temaet for dette års festival er 'liv og bevægelse'. Et emne, der kalder på infrastruktur og ingeniørfag.

Derfor har en række virksomheder i Dansk Byggeri sammen med inge niørstuderende, lærere og skoleele-ver sat sig for at teste broers bæreevne. 'Byg en bro' er en lille teknisk opgave, der binder teori og praktisk udførelse sammen. Og som principielt gør det muligt for mennesker at mødes.

I projektet 'Byg en bro' formidles viden fra ung til ung. Rollemo-dellerne er ingeniør-studerende, der præ-senterer deres studie og lægger det fulde men-neske bag, så det nør-dede fordamper.

Elever fra 10. klasse skal sammen med in-geniørstuderende gø-re forsøg med modeller af broer og ud fra kon-struktionernes bære-evne vælge en model, som de bygger i fuld størrelse. Denne bro er seks meter lang, og der kon kurreres den 22. september ved festiva-lens åbning om, hvil-ken bro der kan bære flest sandsække.

Naturvidenskabsfestival gennemføres i hele lan-det den 22.- 26. september 2008.

Virksomheder og organisationer opfordres til at gi-ve skoleelever sjove og lærerige oplevelser med na-turvidenskab og teknik. Det kan fx være med et gratis foredrag til elever. Et foredrag varer 45 minutter inkl. spørgsmål og en lille tekniksnak med eleverne. Fore-draget tilmeldes grupper af klassetrin: 0.-3. klasse, 4.-6. klasse, 7.-10. klasse og gymnasiet.

Kontakt: Projektleder Pernille Vils Axelsen, pa@formidling.dk, tlf.: 70 20 86 20. 2

www.naturvidenskabsfestival.dk

NaturvideNskabsfestival

Infrastruktur og ingeniørfagVidste du at.... du som medlem af Dansk

Byggeri har mulighed for

gratis at downloade de

nye Byg-Erfa blade di-

rekte fra bygviden.dk? Du

finder Byg-Erfa bladene

ved at gå ind i Biblioteket

via topmenuen. Herfra

Biblioteket, hvor du finder

alle vore vidensleveran-

dører, har du så direkte

adgang til forskellige

former for byggeteknisk

viden, blandt andet

Byg-erfa bladene. Har

du spørgsmål, så kontakt

webredaktør Rikke Møller

Nybråten på rim@dansk-

byggeri.dk

www.bygviden.dk

Malplaceret besparelseDansk Byggeri advarer

mod, at regeringen hol-

der på de penge, den har

øremærket til renovering

af blandt andet skoler og

daginstitutioner. "Det er

en meget bogholderagtig

måde, som statsministe-

riet griber det her an på.

Hvis man ikke foretager

den nødvendige renove-

ring nu, kommer det til

at koste samfundet en

regning i milliardklassen,"

siger adm. direktør for

Dansk Byggeri, Lars Storr-

Hansen. De kommunale

bygninger er i en elendig

forfatning, og hvis ikke

vedligeholdelsesbudget-

tet øges markant i løbet

af de næste tre år, vil

kommunerne i 2011 have

oparbejdet et økonomisk

efterslæb på 14,1 mia. kr.

www.danskbyggeri.dk

Byggepladser hærges af tyveHver dag forsvinder alt

fra store rendegravere til

tagpap til en værdi af 1,5

mio. kr. fra danske bygge-

pladser. Der er tale om en

markant stigning i 2003,

hvor der blev stjålet for én

mio. kr. om dagen, viser

en opgørelse fra Dansk

Byggeri.

www.danskbyggeri.dk

af METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk

. Kun i 2% af de nybyggede al-mene boliger blev der fundet al-vorlige svigt ved 1-års eftersynet i 2007. Det viser Byggeskadefondens årsberetning, der netop er blevet offentliggjort. Det er det hidtil la-veste antal alvorlige fejl i de 20 år, fonden har eksisteret.

Byggeskadefonden har i 2007 kontrolleret byggekvaliteten i 244 bebyggelser med mere end 6.000 boliger. Kun i seks af disse bebyg-gelser - svarende til godt 2% - blev der konstateret alvorlige svigt.

Også i de ejendomme, der er ble-vet byfornyet med offentlig støtte, er kvaliteten i top. Faktisk viser be-retningen fra den anden byggeska-

rapporter

Byggeriets kvalitet er i topdefond, Byggeskadefonden vedrø-rende Bygningsfornyelse, at der slet ikke skete noget svigt i 2007.

"I Dansk Byggeri er vi meget til-fredse med de fine tal fra bygge-skadefondene, og det tager vi som en dokumentation for, at det syste-matiske og målrettede arbejde med kvaliteten i alle byggeriets faser gi-ver resultater," siger afdelingschef Niels Nielsen, Dansk Byggeri.

Kvaliteten skal sikres

Dansk Byggeri tilslutter sig Byggeska-defondens vurdering af, at det er en fælles opgave for bygherrerne og alle byggeriets øvrige parter at skabe byg-gerier i topkvalitet og, at det syste-matiske arbejde med kvalitetssikring

er et vigtigt redskab, som løbende skal udvikles og forbedres.

"I Dansk Byggeri har vi en bred vifte af vejledninger, som med-lemsvirksomhederne kan bruge i kvalitetssikringsarbejdet, og dis-se vejledninger er vi sammen med Kloakmestrenes Kvalitetskontrol netop ved at videreudvikle," for-tæller Niels Nielsen.

"Vi forventer, at det nye kvali-tetssikringssystem kan være gen-nemprøvet i praksis og klar til brug i slutningen af 2008, så medlem-merne får et godt redskab til at fort-sætte arbejdet med styring og sik-ring af kvaliteten." 2

www.byggeskadefonden.dk www.bvb.dk

16

ko

rt

og

go

dt

Vil du gerne arbejde med

entreprenørmaskiner ?

Materielsektionen

Bliv Materielmekaniker på 2 år !Tag en lærerig og spændende uddannelse på 2 år og bliv udlært Materielmekaniker, med klargøring af entreprenørmaskiner som speciale. Der udstedes uddannelsesbevis, og du har mulighed for at læse 2 år mere til Entreprenørmaskinmekaniker

Din rolle som Materiel-mekaniker er vigtig !Entreprenørmaskiner medvirker til at byggeri og anlæg gøres mere og mere effektivt. Samtidig er det vigtigt, at der er høj sikkerhed og driftsikkerhed ved be-tjeningen af maskinerne.

Materielsektionen er en del af arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri, og sektionen arbejder for at højne uddannelses- og sikkerhedsniveauet ved betjening af mobile entreprenørmaskiner og andet materiel relateret til bygge- og anlægssektoren. Materielsektionen har udviklet denne uddannelse i samarbejde med Industriens uddannelser og Dansk Metal.

udvikliNgsarbejde

To-årig uddannelse som materielmekaniker

af METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk, foto RICKy JOHN MOLLOy

På Korsløkke Ungdomsskole i Odense er 10. klasse noget sær-ligt. Her får de unge en god ballast for at træffe det rigtige uddannelsesvalg og for at gennemføre uddannelsen. Ung-domsskolen får derfor Dansk Byggeris Uddannelsespris.

Erhvervslivets 10. klasse er for unge, der har brug for et anderledes skoleår. Her kombineres skoleundervisning med forpraktik i en virksomhed. Det utraditionelle tilbud skal forebygge frafald og indkredse, hvad der skal til for at sikre de unge motivation, et godt beslutningsgrund-lag og de nødvendige skolemæssige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse.

"De unge kan komme i lønnet forpraktik i en virk-somhed og bruge stort set de samme værktøjer og maskiner som lærlingene. De skal altså ikke bare stå og se på, men kan selv prøve kræfter med fagene og

træffe beslutning ud fra deres egne oplevelser," for-tæller Hans-Ulrik Jensen, formand for Dansk Byggeris Uddannelsesudvalg.

Samarbejde med erhvervslivet

Korsløkke Ungdomsskole er beæret over at få årets uddannelsespris.

"Det er en ekstra fjer i hatten, for de har været en fantastisk samarbejdspartner," fortæller Per Christensen, leder af Korslykke Ungdomsskole, og fortsætter:

"Det var aldrig lykkedes uden hjælpen fra erhvervs-livet og fra Dansk Byggeri. De har skaffet praktikpladser til de unge, og det har været forudsætningen for, at vi overhovedet har kunnet oprette denne 10. klasse." 2

www.korsloekke.dkwww.danskbyggeri.dk/uddannelse

daNsk byggeris uddaNNelsespris

Erhvervslivets 10. klasse modtager prisDe unge i stilladsbran-chenPå Stilladssektionens års-

møde, var et af de områ-

der, der var særligt fokus

på. Bl.a. om hvordan man

skal indlemme de unge i

branchen og ikke mindst,

hvordan man skal fast-

holde dem. "Vi har haft

problemer med, at de æl-

dre stilladsarbejdere ikke

var så villige til at tage de

unge med ud og lære dem

op, men det vil vi forsøge

at ændre på," siger for-

mand for Stilladssektionen

Kurt Bo Jensen.

Nedbrydningsbran-chens uddannelseNedbrydningsbranchen

kan se frem til mere pro-

fessionelle tider, nu da de

har fået deres helt egen

uddannelse. Hidtil har

de ca. 6.000 nedrivere i

faget været uden andre

forudsætninger end den

praktiske erfaring fra byg-

gepladserne. Men det er

slut nu, idet en to-årig

uddannelse netop har

spyttet det første kuld

svende ud. Dermed er

et langsigtet mål i bl.a.

Nedbrydningssektionen i

Dansk Byggeri nået, idet

man i flere år har arbej-

det aktivt sammen med

fagforbundet 3F for at få

en sådan uddannelse op

at stå.

www.nedbrydnings-sektionen.dkwww.3f.dk

Kloakker med i tilstandsrapportDansk Byggeri vil have, at

de private kloakker skal

med i tilstandsrapporten.

"Vi har en målsætning om

at få kloakker med ind i

tilstandsrapporten ved

hushandler - eller en til-

svarende frivillig ordning,

så folk, når de køber hus,

er sikre på, at det, de kø-

ber, er noget værd," siger

Jørn Berner Pedersen, for-

mand for Kloaksektionen

under Dansk Byggeri.

www.kloaksektionen.dk

af ANDRé BAKKE, anb@danskbyggeri.dk

. Dansk Byggeris Materielsektion har i samarbejde med Industriens uddannelser og Dansk Metal ud-viklet en to-årig uddannelse som materielmekaniker, som gør den

uddannede mekaniker i stand til at arbejde professionelt med: 2 Klargøring af entreprenørmaski-

ner gennem forebyggende ser-vice og vedligeholdelse

2 Fejlfinding

2 Varetagelse af mindre repara-tioner

2 Udskiftning af reservedele 2 Gennemgang af årligt sikker-

hedseftersyn Materielsektionen ser frem til

at kunne tilbyde de unge mulig-hed for at komme hurtigt i gang på værkstedet (også mulighed for voksenlærling) med en kortere ud-dannelse, som giver uddannelses-bevis og samtidig giver mulighed for at videreuddanne sig til entre-prenørmaskinemekaniker på yder-ligere to år. 2

www.materielsektionen.dk

Povl Christensen, rådmand Jane Jegind, en lærer på ungsomsskolen, ungdomsskoleleder Per Lindegaard Christensen og hans-Ulrik Jensen, formand for Dansk Byggeris Uddannelsesudvalg, med prisen.

17

af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk

. Hindemosehuset – en moderne spejderhytte i formstøbt beton - modtager årets In-situ pris. Pris-projektet er skabt af arkitektfirmaet Sophus Søbye Arkitekter M.A.A. og entreprenørfirmaet Dansbo En-treprise A/S med Frede Hansen & Co. Ringe som ud-førende betonentreprenør.

Denne usædvanlige spejderhytte modtager årets In-situ pris. Prisens jury består af repræsentanter blandt initiativtagerne, som er Forskallingsgruppen og Dansk Fabriksbetonforening, begge under Dansk Byggeri, samt chefarkitekt Louis Becker fra Henning Larsens Tegnestue.

Juryen har gennemgået og vurderet en række byggeprojekter rundt om i Danmark, og årets pris-vinder er altså blevet en spejderhytte.

Chefarkitekt Louis Becker fra Henning Larsens Tegnestue beskriver vinderprojektet:

"Disciplineringen arkitektfagligt, det stramme budget og den store håndværksmæssige indsigt fra de udførende har frembragt et in-situ-støbt byggeri i særklasse. De valgte materialers robuste karakter understreger spejdernes friluftsaktiviteter og ska-

ber dermed et godt sted at være. Den støbte betons materialitet og karakter møder en med en styrke og en ligefremhed, der helt får en til at glemme for-målet med besøget. Det er som om, at billederne og skulpturerne bliver af mindre betydning."

Louis Becker fremhæver på priskomiteens veg-ne Lokale- og Anlægsfondens engagement i byg-geriet.

"Uden denne fond ville et byggeri som dette ikke være realiseret. Det valgte projekt præmieres for at være et strålende eksempel på, hvordan den dyg-tige arkitekt, der bruger betonen begavet, sammen med kompetente håndværkere, kan få et overor-dentligt interessant bygningsværk ud af noget, der ellers ikke ville påkalde sig den store opmærksom-hed," fortæller Louis Becker.

På den baggrund går in-situ prisen til arkitekt-firmaet Sophus Søbye Arkitekter M.A.A. og Entrepre-nørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe for deres an-del i Hindemosehuset. 2

www.sophussoebye-ark.dkwww.dfbf.dkwww.danskbyggeri.dk/forskallingsgruppen

iN-situ priseN

En moderne spejderhytte i beton

I udkanten af Odense ligger en spejderhytte i skovbrynet ved en eng med en lille sø - hindemosehuset

Bus i aktion for arbejdspladsmiljøAlle byggepladser får

senest fra 1. september

tilbud om rådgivning

om arbejdsmiljømæs-

sige forhold, når Byg-

geriets Arbejdsmiljø Bus

kører af sted. I bussen er

en projektleder og otte

professionelle arbejdsmil-

jørådgivere. Bussen er en

konsekvens af overens-

komstaftalerne i 2007.

www.danskbyggeri.dkwww.3f.dkwww.tib.dkwww.def.dkwww.blikroer.dkwww.danskmetal.dk

Byrder falder ikke nokDen årlige byrderapport

viser, at de byrderne er

faldet med 10,1% siden

2001, og i år er der kun

skåret yderligere 0,4%.

Der er altså lang vej, hvis

VK-regeringens mål om

en reduktion på 25% skal

være nået om to år.

www.amvab.dk/sw186.asp

MalerarbejdeMalerarbejde kan nu be-

dømmes korrekt, efter

at Malersektionen under

Dansk Byggeri, Teknolo-

gisk Institut, Maleteknisk

Rådgivning og Danske Ma-

lermestre i fællesskab har

udgivet pjecen 'Visuel be-

dømmelse af malerarbej-

de', som giver anvisninger

til, hvordan man korrekt

bedømmer malerarbejdets

æstetiske kvaliteter.

www.malersektionen.dkwww.malermestre.dkwww.teknologisk.dkwww.overflade.dk

Læbepomade med sol-faktor nu obligatorisk En undersøgelse fra Kræf-

tens Bekæmpelse viser,

at håndværkere på byg-

gepladser har dobbelt ri-

siko for læbekræft. Derfor

lancerer BAR for bygge- og

anlægsområdet nu, hvor

solen står højt på som-

merhimlen, en kampagne

om risikoen.

www.bar-ba.dk

af BETINA SIMONSEN, red@danskbyggeri.dk

. Udviklingscenter for Møbler og Træ i Herning (UMT) er et Regionalt Teknologicenter med udviklingsfor-pligtelser over for hele den danske træ- og møbelbranche. Centret har i flere omgange bygget bro mellem træ- og møbelbranchen og forsk-ningsinstitutioner med relationer til branchen.

Bl.a. ved at tage initiativ til forsk-ningsprojekter, hvor ph.d.-stude-rende dykker ned i problemstillin-ger af interesse for de deltagende og medfinansierende virksomheder,

forskNiNgsprojekt

Ledelse af kunderelationerorganisationer og branchen.

UMT har på denne måde iværk-sat fem projekter i samarbejde med Center for Anvendt Ledelsesforsk-ning (CAMS) under CBS, Handelshøj-skolen i København, som de ph.d.-studerende er tilknyttet.

Tre nye projekter er iværksat sammen med Dansk Byggeri og in-teresserede fonde og virksomheder om 'Brugerdrevet innovation' in-den for byggekomponent- og byg-gebranchen.

Det sidste forskningsprojekt, som UMT har taget initiativ til sam-

men med Dansk Byggeri, bliver sat i gang efter sommerferien 2008. Her er den foreløbige arbejdstitel "Ledelse af kunderelationer". Pro-jektet tager udgangspunkt i, hvor virksomhederne tjener sine penge, og hvad der skal til for at optimere relationerne mellem virksomhed og kunder. En jysk vinduesprodu-cent medfinansierer dette projekt, som i øvrigt er åben for deltagelse af yderligere en interesseret virk-somhed inden for byggekomponent-branchen (mod betaling). 2

www.moebelcenter.dk

18

af JES-PER JUUL

SØRENSEN, jjs@dansk-

byggeri.dk

. Logbøgerne gælder for alu-tømrer, anlægs-struktør, brolægger, bygningssnedker, bygningsstruktør, gulvlægger, mu-rer, møbelsned-ker, tagdækker, tømrer og tæk-kemænd.

Logbogen er obligatorisk og skal sikre kom-

munikation og do-kumentation mellem virksomheder og skoler om lærlingens udbytte og indhold i praktiktiden. Og det er vigtigt at bruge den som et dia-logværktøj.

Logbogen indeholder to typer ko

rt

og

go

dt Styring giver bonus

på bundlinjenProjektchef i Dansk Byg-

geri, Jørn Jensen, mener,

at 'stram styring' er nøg-

leordet for den gruppe af

virksomheder, der klarer

sig bedre end gennem-

snittet - målt på både de

hårde, økonomiske vær-

dier og på bløde værdier,

for eksempel kunde- og

medarbejdertilfredshed.

De er bevidste om må-

lene - på kort og længere

sigt - og om opstilling af

handlingsplaner/budget-

ter for at opfylde målene.

De har desuden fokus på

gennemførelse af de plan-

lagte handlinger og sørger

endelig for at følge op på

resultaterne for at revidere

de tidligere fastlagte mål

og fastlægge nye mål.

Voksenlærlinge ladt i stikkenDansk Byggeri kritiserer,

hvad de kalder regerin-

gens stop-and-go-politik.

For anden gang i år er

ordningen med tilskud til

voksenlærlinges løn løbet

tør for penge. ”Regerin-

gens politik opfordrer

arbejdsgiverne til at lave

kassetænkning og fyre

medarbejderne, så de kan

komme ind igen som le-

dige. Ordningen med vok-

senlærlinge nåede i denne

omgang at køre seks uge

før kassen var tom,” siger

Afdelingschef i Dansk Byg-

geri Louise Pihl.

Byggebranchen får eget forskningsforumMed etableringen af et

forskningsforum for byg-

gebranchen får alle nu

adgang til de resultater,

som strømmer ind fra

universiteter og andre

vidensinstitutioner. Det

nydannede forum vil pri-

mært have som formål

at koordinere den frem-

tidige forskningsindsats

og videndeling inden for

byggeriet. Erhvervs- og

Byggestyrelsen, står bag

det nye forum.

www.ebst.dk

af ANN-MAI KLAUSEN, akl@danskbyggeri.dk

. Med en medarbejderhåndbog kan virksomhederne forebygge misforståelser og uoverensstem-melser i hverdagen, og dermed undgås mange konflikter - også dem der risikerer at ende som ju-ridiske sager.

På danskbyggeri.dk kan med-lemmer hente en elektronisk ud-gave af en håndbog, som indehol-der alle de emner, der vedrører bå-de store og små virksomheder. Det gælder blandt andet regler om løn, barsel, arbejdsmiljø, lån af værk-

Medarbejderhåndbog:

Undgå konflikter på arbejdspladsen

tøj og firmabil.Mange har allerede fået øjne-

ne op for fordelene ved en med-arbejderhåndbog, her iblandt Ge-org Berg A/S.

"Alle ansatte får medarbejder-håndbogen, det er en hjælp for dem, hvis de er i tvivl om, hvordan no-get fungerer. Man går jo og tror, at alle ansatte ved det hele, men så kommer der nye til, og de får må-ske ikke lige alt af vide. Vi fik ryd-det ud i alle de her små ting, hvor vi ikke havde så klare regler, så nu står det rent faktisk et sted - det

man går og tror, at alle ved," for-tæller direktør Christian Berg.

"Det er vigtigt, at virksomhe-derne har klare regler på arbejds-pladsen. Det er med til at bevare gode relationer mellem ledelsen og de ansatte," supplerer Marie Gje-sing Fynsk, jurist i Arbejdsgiverse-kretariatet, Dansk Byggeri.

Medarbejderhåndbogen fin-des på Dansk Byggeris hjemme-side, under Medlemsrådgivning > Overenskomst & ansættelse > Per-sonaleadministration. 2

www.danskbyggeri.dk

skema: Et til virksomhedens vurde-ring og et til lærlingens egen akti-vitetsoversigt.

I skemaerne, der følger hvert praktikforløb, er det meningen, at virksomheden vurderer lærlingen ud fra de samme forhold, som over-vejes, når lærlingen ellers deltager i opgaver i virksomheden. Som fx: 'Lærlingen har ikke arbejdet med emnet endnu', eller 'Lærlingen kan gennemføre arbejdsopgaven helt selvstændigt, bestille mate-rialer og rådgive kunden og hen-te varer mv.'

I lærlingens aktivitetsoversigt uddybes arbejdsopgaverne. Den udfyldes i takt med, at lærlingen føler sig fortrolig med de delem-ner, som indgår i de overordnede faglige temaer.

Det er virksomhedens ansvar, at logbøgerne bliver udfyldt.

Uddannelsesudvalgene for de enkelte uddannelser på skolerne har

an-s v a -ret for at aftale den prakti-ske gennem-gang af logbøgerne på skolen, besked i lærlingens indkal-delse til skoleop-holdene samt for-anstaltninger, hvis logbøgerne ikke er afleveret eller er fagligt mangel-fuldt udfyldt.

Logbøgerne er ens for alle fag, og håndteringen vil være en del nemmere for virksomheder og skoler. 2

www.danskbyggeri.dk/ uddannelse

i samarbejde med

Nørre Voldgade 106 . Postboks 21251015 København K . Tlf. 7216 0000info@danskbyggeri.dk . www.danskbyggeri.dk

Tegn eller gentegn en Dansk Byggeri-mobilaftale over 3 år med TDC og ring gratis imellem virksomhedens mobil-telefoner – opkaldsafgiften er ligeledes

skruet ned til 0 kr. over 3 år!

Kampagnen gælder til og med 27. juni 2008 og forudsætter et samlet årligt inden-

landsk mobilforbrug på minimum 10.000 kr. (ekskl. moms).

På ikke- rmainterne mobilopkald gi’r Dansk Byggeri-aftalen over 3 år med TDC 30% rabat

på abonnement, 30% på opkald og sms’er og 25% på udlandsopkald.

NB! Hvis din eksisterende aftale med TDC ikke alle-rede er udløbet eller senest udløber 27. juli 2008, kan

du ikke gøre brug af kampagnen.

Gratis rmaintern mobiltelefoni

i 3 år med TDC og Dansk Byggeri

Kontakt Dansk Byggeri på tlf. 7216 0001 (mail: rabat@danskbyggeri.dk) og hør mere om kampagnen

Dansk Byggeri-annonce - maj 2008 - 195x272.indd 1 23-05-2008 09:28:34

20

. Netop nu er virksomheden i gang med at udskifte 84 køkkener og 475 vinduer for en boligforening, og det sker med aldeles nu-tidige teknikker og produkter. Men virksom-heden er også i gang med en især udvendig renovering af den flere hundrede år gamle restaurant Postgården i Mariager, og her er bl.a. stik – og skarøkser i anvendelse.

"Der er jo ikke så mange bygherrer, som er parate – eller er tvunget – til at betale merprisen for at få udført gammelt hånd-værk, men vi får ind imellem sådanne opga-ver ind. Nogle af folkene synes det er udfor-drende, andre at det er besværligt, men selv den sidste gruppe er nu alligevel lidt stolte over at få lov til at udføre ædelt håndværk," siger tømrermester og bådebygger Finn Møl-ler fra virksomheden af samme navn.

En sådan opgave er restaurant Postgår-den i Mariager, der skal have renoveret vin-

Nyt og gammelt, ædelt håndværk stortrives side om sideFor otte år siden startede Finn Møller sin tømrer- og bådebyggervirksomhed. I dag er det blevet Mariagers største tømrerforretningaf OLE FARBØL, foto ANDERS BACH

duer og bindingsværk. Den er vind og skæv, sunket godt og grundigt gennem tiden, og den flere hundrede år gamle bygning skal forblive vind og skæv.

Tilhugges på stedet

"Fodremmen er i særlig dårlig stand på grund af fugt nedefra, mens det øvrige træ i bindingsværket har klaret tiden betydeligt bedre, det var jo fantastisk modstandsdygtigt egetræ, de brugte dengang. Vi bevarer så meget som muligt, hugger ud og sætter lus i," siger Finn Møller.

Det nye tømmer ankommer blokskåret, men det bliver tilpasset det vind og skæve hus på stedet - helt og aldeles manuelt med stik- og skarøkser, som dengang bygningen blev opført. På samme måde arbejder mure-ren med en gammel hydraulisk kulekalkmør-tel uden cement, som han finder, at det er

en fornøjelse at arbejde med. Stenene i byg-ningen er i øvrigt et flere hundrede år gam-melt eksempel på genbrug, formentlig stam-mer de fra Mariagers endnu ældre kloster.

Udover Postgården har virksomheden haft større projekter på for eksempel her-resædet Gjesinggård og et bindingsværkshus i Århus, hvor selv sømmene skulle være håndsmedede.

Eget maskinsnedkeri

Når ambitionerne i forhold til originalt håndværk er lidt mindre, men dog stadig høje, trækker virksomheden på sit eget ma-skinsnedkeri. Her fremstilles årligt langt over 200 kvistvinduer typisk til stråtækte huse og omkring 100 bondehusvinduer enten som termoruder eller koblede ruder plus døre

"Vi køber formspændt træ som halvfabri-kata, mens vi selv laver fingerlimede vinduer

Mureren arbejder med en gammel hydraulisk kulekalkmørtel uden cement. Den er meget nem at arbejde med. Postgården i Mariager er en restaurant, og restau-ratøren er villig til at betale prisen for at bevare sin bygning med respekt for det originale håndværk

21

helt fra bunden. Vi kan også levere dem kit-falsede, og normalt benytter vi en vandbase-ret maling, men vi kan også levere Raadvad-vinduer ," fortæller Finn Møller.

Til mere almindelige opgaver, hvor prisen er i fokus, købes vinduer og døre på fabrik.

Finn Møller startede for otte år siden som en-mands virksomhed, nu er det blevet Mariagers største tømrer-snedker forretning med cirka 24 ansatte. Heraf er otte lærlinge, og der er ansat seks polakker.

"Det har været en succes, deres hånd-værksmæssige kvalifikationer er upåklageli-ge. De får danskundervisning, og i det mind-ste i starten sender vi dem ud på projekter sammen med danske kolleger. Vi skal jo være sikre på, at kommunikationen fungerer." 2

www.finn-moller.dk

Egetømmeret ankommer blokskåret, men skal tilpasses på stedet til den vind og skæve bygning

"Vi har eget maskinsnedkeri og fremstiller blandt andet disse kvistvinduer," siger tømrermester og bådebygger Finn Møller

$ Det gamle egetræ har ikke været ufor-gængeligt, kun næ-sten uforgængeligt. Derfor kan meget reddes ved at hugge ud og sætte lus i

% Stik- og skarøkserne, som snedker og byg-getekniker Morten Andersen viser, bliver brugt til at hugge det rene og sunde træ frem bag århundredegammel overfladebehandling og til tilpasning af det svære tømmer

22

Stucco Lustro – det lysende pudsMarmorpuds giver en helt speciel overflade, som gør den til et alternativ til sten, klinker eller træ - eller et maleri. Metoden er meget arbejdskraftintensiv og derfor dyrere end at få malet. Teknikken blev bragt tilbage til Danmark af Maria Erle for 25 år siden efter en længere periode i glemselaf MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKy JOHN MOLLOy og JAKOB ERLE

Væg i badeværelse pudset med stucco lustro havet spejler sig i loftet udført i grønt puds i en villa ved Øresund

her er teknikken brugt på Køge skitsesamling

23

MARMORPUDSMarmorino er en puds blandet af ca. 50% kalk og 50% knust marmor.

Der kan tilsættes farvepigmenter for at opnå en ønsket farve. Teknik-

ken stammer oprindelig fra Romerriget og blev genopdaget i 1700-tal-

lets Venedig. Den læskede kalk fra ren kalksten bliver brændt i ovne

ved ca. 900 – 950 grader og bliver derefter læsket i vand. De knuste

marmorkorn varierer i størrelse, afhængig af den ønskede effekt.

www.ampio.dk

PÅFØRINgMarmorpudsen bliver påført i tre eller fire lag med rustfri stålspartler.

De første lag bliver påført groft, og de sidste to lag bliver påført med

større pres, så materialet bliver komprimeret, og man kan opnå en glat

overflade. Det første lag tørrer over en nat eller mere. Derefter kan man

tilføje de næste lag fugtige vådt i vådt.

www.ampio.dk

. Maria Erle stødte første gang på marmor-puds, da hun som ung nyuddannet arkitekt arbejdede på det Kongelige Teater.

"Jeg undrede mig over, hvad de utroligt smukke, stærkt farvede og lysende vægge i nye scene, Stærekassen, var behandlet med og fandt ud af, at det var Stucco Lustro – el-ler lysende puds," fortæller Maria Erle, der grundlagde firmaet AMPIO Raadvad i 1982, og som har beskæftiget sig med teknikken siden.

I Danmark blev der i begyndelsen af 1900-tallet brugt Stucco Lustro på blandt andet Thorvaldsens Museum, Stærekassen, Politigården i København og Frimurerlogen på Østerbro og i enkelte private hjem. Men traditionen gik i glemme, og det var først da Maria Erle tog teknikken op igen, at den fandt vej tilbage til Danmark.

"Jeg tog på studierejse i Italien, hvor jeg så materialet brugt overalt. På hoteller, i bu-tikkerne, gamle paladser og så videre, og jeg kom i kontakt med håndværkere, der brugte det til renoverings opgaver."

"Da jeg kom tilbage, fik jeg mulighed for at bruge teknikken i forbindelse med reno-

veringen af en bank på Rådhuspladsen i Kø-benhavn. Jeg fik håndværkere op fra Italien til vort første arbejde. Jeg har senere arbej-det med danske håndværkere, men man kan ikke opretholde rutinen med Stucco Lustro, hvis man kun bruger det i ny og næ. Derfor arbejder vi nu med faste italienske hånd-værkere, som, vi ved, kan teknikken, og som ikke beskæftiger sig med andet," siger hun.

Fra mund til mund

Maria Erle har gennem alle årene samarbej-det med anerkendte arkitektfirmaer. Hun har undervist i teknikken på Arkitektskolerne og har afholdt introduktionskurser i Raadvad.

"Kunderne er i høj grad kommet gen-nem arkitekterne. Har jeg fx medvirket på en renoveringsopgave hos en advokat, har han måske gerne ville have en væg med Stucco Lustro derhjemme, og her har hans venner så set det og har bestilt en væg med Stucco Lustro," fortæller hun.

glidende generationsskifte

Virksomheden fungerer ved, at man ansætter

folk til de enkelte opgaver. Det giver stor fleksibilitet og få løbende omkostninger.

I praksis gør danske håndværkere vægge og overflader klar til marmorpud-sen, og italienske håndværkere udfører efterfølgende Stucco Lustro.

Det er samtidig baggrunden for, at det har været muligt for Maria Erles søn og svigerdatter at købe firmaet som led i et glidende generationsskifte, selvom de ikke har byggeteknisk baggrund. Sønnen Jakob Erle er Leder af det Internationale Akademi for Uddannelse og Demokrati og svigerdatteren, Elisabeth Flensted-Jensen, har været HR-chef i danske virksomheder og internationale organi-sationer og virker i dag som organisati-onskonsulent, sideløbende med at hun er direktør i AMPIO.

"Jeg har overtaget administrationen og arbejdet med at skaffe nye kunder. Det giver Maria ro til at fokusere på sine kernekompetencer – som jo er hele om-drejningspunktet i det, AMPIO arbejder med. Det gør desuden, at hun kan blive ved med at beskæftige sig med de ting,

hun holder af og vil fortsætte længere, end hun ellers ville have haft lyst til," siger Elisa-beth Flensted-Jensen.

Oplæring på jobbet

"Min mand og jeg har deltaget i selve arbej-det med kunder og håndværkere gennem nogle år og har på den måde tilegnet os vi-den og kendskab til materialet og teknikken, så vi har været i stand til at opbygge relatio-ner til kunder, eksperter inden for marmor-puds, håndværkere og underleverandører. Derved sikrer vi, at den viden og erfaring, Maria besidder, ikke går tabt," fortsætter Eli-sabeth Flensted-Jensen, der hele tiden lærer nyt ved at tage rundt på opgaverne sammen med Maria.

"For det, det handler om, er at få blik for mulighederne. 'At banke på væggene' som Maria siger. Jeg har lige været med hende ude i en 1700-tals ejendom, hvor opgangen skal udføres i marmorpuds. Her vurderede Maria fx med det samme, at det var nød-vendigt at gøre et stort forarbejde med den underliggende puds, før vi kunne komme til med vore italienere. Det er en meget fascine-rende indsigt for mig at få." 2

www.ampio.dk

Direktør Elisabeth Flensted-Jensen er i gang med et glidende generrrationsskifte med firmaets grundlægger Maria Erle, der vil fortsætte med at bidrage med sin tekniske ekspertise

24

. Hvis man kører i bjergene på vej nr. 285 fra Colorado mod New Me-xico, kommer man et stykke for før byen Taos til et træløst bakket land-skab, hvor mærkelige huse, der er bygget ind i bakkerne, ligger med deres store uregelmæssige vinduespartier, små tårne, runde skorstene og strittende antenner. Det ligner et tegneserielandskab på Mars.

Men i virkeligheden er det jordskibe - earthships – bæredygtige bo-liger, bygget af gamle bildæk og tomme øldåser fyldt med jord. De er 15% billigere at bygge end konventionelle boliger og mere arbejdskrævende.

"Det begyndte med øldåser, da jeg var 22 år," siger Mike Reynolds, 61, manden der opfandt jordskibene, og som bruger sit liv på at ud-brede dem over hele verden.

han er uddannet arkitekt:

"Efter seks år der kunne jeg se, at arkitekturen ikke ville bidrage til fremti-den, men det satte mig på sporet. Og før genbrug overhovedet var et ord, byggede jeg huse af dåser i stedet for træ. Folk smed dem væk – og hug-gede træer ned for at bygge huse. Men så kom energikrisen, og jeg fandt ud af, at gamle dæk, fyldt med sammenpresset jord, er meget bedre."

Earthship-konceptet er en bygning, der er bygget af genbrugsma-terialer: Udtjente bildæk, øl- og sodavandsdåser og plastflasker. De jordfyldte dæk bliver stablet som mursten og bliver derefter dækket med adobe (lermateriale) eller cement. Aluminiumdåserne bliver brugt til lette, kurvede indervægge.

Konceptet indebærer, at man bruger solvarmen ved hjælp af solpa-neler og udnytter jordens naturlige kølende og varmende egenskaber.

Og det vigtigste er termisk masse, siger Mike Reynolds:"Jorden er 15 grader Celcius i en til halvanden meters dybde. Vi

føler os veltilpasse ved 21 g, og den varme, der er i jorden, varmer hu-set op fra 15 til 21 grader. Der er ingen airconditioning men en naturlig konveksion af frisk luft."

Affald en resurse

Energi til huset er genereret af sol og vindturbiner. Energien oplagres i store batterier og bliver konverteret til konventionel strøm, og køleskab og elpærer er supereffektive. I et jordskib indvinder man regnvand og sne fra taget og opbevarer det i cisterner. Det renses og bruges flere gange: Det 'hvide' vand i husholdningen, det 'grå' i toiletter og det 'sorte' i septiktanke og til vanding. Man bruger også multtoiletter, og der er indendørs 'havebrug', et stort drivhusagtigt område i husets sydmur, hvor man dyrker grønsager, krydderurter og blomster.

En stor del af byggematerialerne finder Mike Reynolds og hans byg-gehold på lossepladser. For eksempel har de fundet ud af, at panelerne fra gamle køleskabe er meget bedre end de tagplader, de ellers køber:

"Når man først har fået øje for genbrug, er det utroligt, hvad man kan finde. Jeg ser affald som en resurse," siger han og fortæller at hol-det lige har været i New york, hvor de også besøgte byens lossepladser og har en masse 'godbidder' med hjem.

Der findes små jordskibe på 200 dæk, men skuespilleren Dennis Weaver – McCloud – brugte 7000 dæk, der hver indeholder 136 kg. jord til sit 8000 kvadratmeter store jordskib i Colorado.

Det er i øvrigt til salg for 3.300.000 dollars, (ca. 16.5 mio. Dkr.) efter Weavers død sidste år.

"Jordskibe kan bygges overalt, i kolde bjerge og varme lande. De kan ligge tæt sammen, og man kunne bygge hele bysamfund," siger Mike Reynolds, der mener, at en masse af vore selvskabte klimaproble-mer kunne løses, hvis der blev bygget flere jordskibe. 2

www.earthship.netwww.practicalenvironmentalist.com/green-building/an-introduction-to-earhships.htmhttp://taosearthships.com/about.htm

Det begyndte med øldåserSådan siger Mike Reynolds, manden der har opfundet jordskibe, bæredygtige boliger, baseret på genbrugsmaterialer. De bruger næsten ingen energi, sparer CO2 og kan løse en stor del af den vestlige verdens affaldsproblemer, mener han af BIRGIT BRUNSTED, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto GITTE MERRILD

$ Øldåser og flasker bruges som byggematerialer, er med til at sikre et bedre klima

$

25

husets elsystem er tilsluttet nettet, og i perioder med hård kulde og/eller lidt sol fungerer det som back up. Mike Reynolds siger, at han har varme, fax, blendere, computer, tv og en energiregning på 47 dollars om året i sit jordskib. Et jordskib koster 15 % mindre end et konventionelt hus

Væggene er 7 fod tykke, inkl. et lag jord uden på dækkene. Isolationen er selvfølgelig vigtig. Mike Reynolds bruger også konventionel isolation, men indretter sig efter det klima, hvor jordskibet er bygget. Det vil sige uld i Scotland, papir i Indien og klude i Frankrig

SKODDER

fremstilles efter opgave til alle formål

ØLSTRUPMASKINSNEDKERI

Kim KehletSkovbrynet 9-11 . Ølstrup

6950 Ringkøbing

Tlf.97346065 Fax.97346015www.oelstrupskodder.dkinfo@oelstrupskodder.dk

Mere end 35 års erfaring som under-leverandør til håndværk og industri.

www.huennebeck.dk

på vores nye hjemmesideog se bl.a. de gode tilbud

på brugt materiel.

Klik ind

Hunnebeck-20317_spot_byggeriet.indd 1 18/02/08 15:50:19

Ekspertbistand: • Rådgivning om de nye energikrav• Tæthedsprøvning (Blower Door test )• Bygningstermografering• Energirammeberegning

ISOLINK Ingeniørfirma v. Lars Due Korsør Landevej 500 4242 Boeslunde Tlf. 58141416 Mobil 20886663www.blowerdoor.dk

FleetGuard er et styringsværktøj der giver kontrol over flere objekter på én gang.

Tjenesten indebærer f.eks. at du via vores internetløsning kan følge virksomhedens køretøjer eller maskiner, og nemt kan udtage de rapporter du har brug for.

Test FleetGuard »live« på www.guardsystems.dk

Husk:

Indkøbsaftale for

medlemmer

Få dokumentation på gulpladebilerne medFlådestyring fra Guard Systems

Byggeriet

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

HEWIT E L T H A L L E RS T Å L H A L L E RS T I L L A D S E RL I F T U D L E J N I N G

AS

Udlejningsmateriel til byggeriTotaloverdækningerTelthaller/ArbejdstelteFacade-/murer-/rullestilladserPersonlifteKonkurrencedygtige priserStor kapacitet

- her og nu!

5

VEST 7568 8033 - ØST 4585 3611

www.hfas.dk

Få din

Annonce i Byggeriet

Kontakt

Jan Hesselberg på

telefon 72 16 01 39,

eller på email

jkh@danskbyggeri.dk

0g få en pris

TRAPPER I TRÆ

BESTIL:brochure - prislister - konsulentbesøg

på: 86 47 66 66 eller www.WOOD-STEP.dk

TRAPPER I TRÆ - Månedens trappe fra WOOD STEP A/S

woodstep-08vers4.indd 1 26-05-2008 07:41:46

27

. Den store maskinudstilling på Kongens Nytorv i anledningen af Nedbryd-ningssektionens 25-års jubilæum tiltræk sig mange besøgende. Ikke mindst af forbipasserende forældre, hvis børn ikke ville gå glip af chancen for at sidde i maskinerne i det strålende solskin.

Også nedbrydningssektionens medlemmer benyttede lejligheden til at bese de mange små og store maskiner, som en række leverandører og ma-skinproducenter havde opstillet midt på torvet.

Det var en travl dag for sektionens medlemmer. Om formiddagen løb den årlige generalforsamling af stablen på Hotel D'Angleterre. Her blev Jan Brandis blandt andet genvalgt som formand for en to-årig periode.

Om aftenen var der gallaarrangement på D'Angleterre for de 225 fremmød-te gæster og medlemmer. Blandt aftenens talere var vicepræsident Guiseppe Panseri fra the European Demolition Association (EDA), der havde taget turen fra Italien for at være med til at fejre dagen. Der var også et par ord til sektio-nen fra miljøminister Troels Lund Poulsen, som betonede nedrivningsbran-chens vigtighed i forbindelse med at holde et rent dansk miljø.

Dansk Byggeris formand, Povl Christensen, ønskede sektionen tillykke, og det samme gjorde Christian Harkjær fra Pon Equipment (Caterpiller), der var hovedsponsor for jubilæet.

Jan Brandis tegnede i sin tale et rids over sektionens historie og hæftede sig ved et par milepæle i sektionens arbejde – det gjaldt ikke mindst udar-bejdelsen af brancheaftalen NMK96 med Miljøministeriet og det daværende Boligministerium i 1996, der lagde fundamentet for den rivende udvikling og det kvalitetsløft, branchen har gennemgået de seneste 10 år. Af andre vigtige elementer hæftede han sig ved indførelsen af Nedbrydningssektionens kon-trolordning og den 1½-årige faguddannelse for nedrivere i 2006.

Jan Brandis motiverede ligeledes sektionens tildeling af Nedrivningsprisen på 25.000 kr. til tidligere miljøminister Svend Auken (S), der under hans tid som minister lod sine embedsmænd tage initiativ til at få udarbejdet bran-cheaftalen NMK96 med Nedbrydningssektionen.

Efter festmiddagen spillede Lis Sørensen med band op til dans, og der blev festet til den lyse morgen. 2

www.nedbrydningssektionen.dk

Jubilæum med store maskiner på Kongens NytorvAlle sejl var sat til for at markere Nedbrydningssektionens 25-års jubilæum med aktiviteter. Dagen bød først på sektionens generalforsamling efterfulgt af maskinudstilling på Kongens Nytorv af HENRIK STIG SØRENSEN, hss@danskbyggeri.dk, foto RICKy JOHN MOLLOy

På maskinudstillingen på Kongens Nytorv kunne såvel store som små børn prøve at sidde i maskinerne og få en snak om deres ydeevne, når der skal tages fat på bygningerne i hverdagen

Svend Auken takkede for Nedbrydningsprisen i en tale, hvor hans engagement for miljøet på skinnede igennem

Miljøminister Troels Lund betonede nedrivningsbranchens vigtighed i forbindelse med at holde et rent dansk miljø

"NMK96 er et lysende eksempel på, hvordan et samarbejde mellem det offentlige og en branche kan løse en opgave til gavn for både branche og samfund," understregede Jan Brandis

28

Ved hjælp af realkompetencevur-dering har 12 nyuddannede struk-tører fra entreprenørvirksomheden VAM afkortet deres uddannelse med halvandet år. Samtidig sender virk-somheden et signal til kunderne om, at høj faglighed bliver taget meget seriøst

. Kim og Morten og 10 af deres kolleger kan nu strege ordet 'ufaglært' ud på visitkortet og i stedet skrive anlægsstruktør. Siden 2005 har de 12 ansatte fra entreprenørvirksomheden VAM på Djursland nemlig brugt vintrene i et klasselokale for at få teorien på plads og pa-pir på deres kvalifikationer.

Men når man, som de 12 ansatte fra VAM, har arbejdet i virksomheden i årevis og er vant til at gå uden for i den friske luft dagen lang, er tanken om at skulle sidde stille med næsen i en teoribog ikke specielt lokkende. Derfor har det været altafgørende, at de ansatte inden uddannelsens begyndelse fik udført en real-kompetencevurdering på Århus Tekniske Skole.

Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer fra ud-dannelsesforløb, arbejdsliv og fritid. Hos VAM har det betydet, at medarbejderne kunne springe to skoleperioder og noget praktiktid over. I alt har de sparet omkring halvandet år, og de slipper for at bruge tid på at lære noget, som de allerede kan i forvejen.

Virksomheden, der udfører anlægsar-bejde for kommuner, større virksomheder og private i Østjylland, har selv opfordret de an-satte til at åbne bøgerne – og det er der flere grunde til, forklarer administrerende direktør i VAM, Benny Kristensen.

"Kunderne begynder i højere og højere grad at kræve, at vi bruger uddannede med-arbejdere, når vi skal udføre et anlægsar-bejde. Og fordi der ikke tidligere har været nogen tradition for, at anlægsarbejdere fik en uddannelse, så er der stor mangel på

Uddannelse er en fordel – både for virksomhed og ansatte

struktører," siger han.Ved at opfordre medarbejderne til at søge

ind på struktøruddannelsen, slår virksomhe-den altså to fluer med et smæk. De får den uddannede arbejdskraft, der er brug for, og samtidig sender virksomheden et signal til de ansatte og kommende medarbejdere om, at hos VAM er der plads til udvikling og per-sonlige udfordringer.

Intet spild af tid

Samarbejdet med Århus Tekniske Skole har været meget vigtigt for virksomheden. Det kræver nemlig både planlægning og fleksi-bilitet, hvis man skal drive en virksomhed, hvor hver syvende medarbejder lukker sig inde i et klasselokale 10 uger i træk.

"Vi har planlagt det sådan, at skolepe-rioderne ligger om vinteren, der typisk er lavsæson i vores branche," fortæller Benny Kristensen.

Afdelingschef i Dansk Byggeris uddannel-sespolitiske afdeling, Louise Pihl, opfordrer alle virksomheder til at benytte sig af mulig-heden for at bruge realkompetencevurdering af medarbejderne i forbindelse med efterud-dannelse – både når der er tale om voksen-lærlinge, som i VAM, men også når det drejer sig om kortere kurser.

"Det er helt afgørende, at tiden på sko-lebænken kan skæres ned. Det er jo spild af både virksomhedens og medarbejdernes tid, hvis de skal lære noget, de kan i forvejen," siger Louise Pihl. Samtidig fremhæver Louise Pihl, at effektiv uddannelse af de ansatte også gavner virksomheden. 2

www.vam.dkwww.ats.dkwww.realkompetence.dkwww.danskbyggeri.dk/ uddannelse

Siden 2005 har de 12 ansatte fra entreprenørvirksomheden VAM på Djursland brugt vintrene i et klasselokale for at få teorien på plads og papir på deres kvalifikationer

KIM tIlbAge på SKolebænKen37-årige Kim Nielsen gik ud af skolen efter 7. klasse, fordi han er ordblind.

De sidste mange år har han arbejdet hos entreprenørvirksomheden VAM i

Auning på Djursland, og han havde egentlig ikke nogen planer om, at skulle

tilbage i et klasseværelse. "Jeg er da stolt af, at jeg nu har fået papir på,

hvad jeg kan," siger Kim, der samtidig er blevet mere tryg ved bøgerne. Og

han har fået mod på mere. "Det næste, jeg skal lære, er at bruge en com-

puter. Det har jeg slet ikke kunnet før. Men gravemaskinen bliver jo også

mere og mere teknisk at bruge, så nu vil jeg lære det," siger Kim Nielsen.

FAKtA oM reAlKoMpetenceVurDerIng:Siden 1.august 2007 har alle voksne haft ret til en realkompetencevurde-

ring, når de søger ind på en voksen- og efteruddannelse. Realkompeten-

cer er alle de ting, man kan og ved. En realkompetencevurdering er en

stor fordel for den enkelte, fordi man kan forkorte sin uddannelse og star-

te på det niveau, hvor man reelt er. Realkompetencevurdering er en fordel

for virksomhederne, fordi det afkorter tiden og målrettet uddannelsen.

www.realkompetence.dkwww.minkompetencemappe.dk

af LOTTe JuuL MARTInI, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto uLRIK SAMSØe fIgen

realkom-petencer

29

Computerens indtog på byggepladseneMR Murer og entreprenør A/S er en mellemstor entreprenørvirksomhed, der netop nu høster deres første erfaringer med digitale værktøjer på byggepladsen. Særligt it-værk-tøjet projektweb letter det igangværende arbejde på Horsens nye Sundhedshusaf STIg neuMAnn, sne@danskbyggeri.dk, foto THORKIL RASMuSSen, VIA

. “Jeg oplever besparelser både i form af færre fejl og et styrket samarbejde med inge-niøren. Vi drager i høj grad nytte af de mu-ligheder, it-teknologien giver os," svarer Lars Langballe, entrepriseleder fra eMR, da han bliver spurgt, om der er fordele ved at bruge it på byggepladsen.

for tiden arbejder Lars Langballe og hans kolleger på betonentreprisen på Sundheds-centret i Horsens. fra den indledende projek-tering til malerne lægger sidste hånd på byg-geriet, bliver der arbejdet i digitale modeller og tegninger, som både arkitekt, ingeniør og de forskellige entreprenører deler – metoder der blev udmøntet i Det Digitale Byggeri.

At dokumenterne bliver lagret på compu-teren og delt via Internettet gør dels, at alle

tegninger ligger centralt, dels at ingeniørens ændringer slår igennem på byggepladsen, få minutter efter de foretages i tegningerne.

Mindre ventetid

Systemet hedder Projekthotel, og det er en del af projektwebteknologien. Det foregår på den måde, at Lars Langballe modtager en sms, der meddeler ham, at ingeniøren har lavet en ændring i tegningerne. Herefter kan han logge på den bærbare computer, der står i eMRs skurvogn på byggepladsen, og via mo-bilt internet få adgang til Projekthotel. Derfra kan han downloade den nye tegning og evt. påsætte supplerende mål og noter, inden den udskrives. Det hele tager mindre end 10 min.

Det skal ses i forhold til tidligere, ma-

nuelle metoder, hvor han måtte vente på, at posten bragte den reviderede tegning til eMRs kontor, hvor han kunne hente den og derefter endda risikerede at skulle ringe til ingeniøren og bede om ekstra opmålinger.

Fejl undgåes

Den fleksibilitet, der er forbundet med projektweb, gør, at entreprenøren opdager eventuelle problemer i tide. De digitale løs-ninger kan således være med til at afværge fejl på byggepladsen.

Lars Langballe fortæller, at han nogle uger tilbage akkurat nåede at foretage en nødvendig justering af armeringen, inden betonen blev hældt i formen – og det kan mærkes på eMRs bundlinje:

"Hvis vi ikke havde haft de digitale værk-tøjer, kunne den episode let have kostet os 7-8.000 kr. Allerede her er udgifterne til com-puter og printer mere end halvvejs indtjent."

for nogle kan tanken om it på byggeplad-sen virke både uoverskueligt og besværligt, men hvis man skal tro eMRs eksempel, volder omstillingen ingen alvorlige problemer.

før Sundhedshuset var Lars Langballes digitale kendskab begrænset, men det kan man ikke se, når han i dag navigerer rundt i Projekthotel. Her spiller uddannelsesinitia-tivet Den digitale skurvogn en vigtig rolle. I hjørnet af byggepladsen står nemlig et fuldt udstyret undervisningslokale, hvor nybegyn-dere fra eMR og de efterfølgende entrepriser kan blive fortrolige med de digitale metoder.

Kom godt fra start

"Det handler om at få en god start. Hvis di-gitalt byggeri skal fungere, skal deltagerne have en ordentlig introduktion", siger Jens Heldgaard, VIA university College, der driver Den digitale skurvogn. I samme forbindelse peger han på, at alle entreprenører med it-ambitioner kan få gratis undervisning.

Med projektweb har eMR indtil videre kun taget det første skridt i digitaliserings-processen, men Lars Langballe vurderer, at de objektorienterede 3d-modeller vil blive stadigt mere vigtige i kommende byggesager. Hertil kommer en lang række andre pro-grammer, der skal hjælpe eMR i deres fremti-dige projekter, for med den gode begyndelse er det sandsynligt, at eMR fremover vil tage computeren med på byggepladsen. 2

www.detdigitalebyggeri.dkwww.sundhedshuset.dkwww.vitusbering.dk

lars langballe vurderer, at de objektorienterede 3d-modeller vil blive stadigt mere vigtige i kom-mende byggesager

30

Murer– og entreprenørfirmaet W. buch Andersen i århus har skiftet til Artesa, der er den nyeste generation økonomisystem. resultatet er hurti-gere og smidigere administration og en skarpere sagsstyring

. Bogholder Jens Vedel eriksen havde, inden han kom til Murer – og entreprenørfirma W. Buch Andersen, prøvet en lang række øko-nomisystemer, fra de 'små' som PC Plus til de store som SAP. Århusvirksomheden stod da lige foran at skulle skifte fra BfC Systemet til Artesa, begge fra Bygteq it.

Derfor er han en erfaren mand, når det gælder at bedømme brugervenlighed og ef-fektivitet af et økonomisystem i det daglige arbejde og til at bedømme, hvor tung el-ler smertefri processen er i overgangen fra et veltjent økonomisystem til et nyere. Han kender alt til den rivende udvikling, som it er og altid har været i.

BfC Systemet bygger på en 'motor' fra Mi-crosoft, men denne motor har Microsoft sat

markant hUrtigere administration

en 'sidste salgsdato' på. Der skulle nemlig et teknologiskift til for at få endnu bedre ydel-ser. Derfor udviklede Bygteq it Artesa, som bygger på den nyeste it-teknologi fra Micro-softs navision platform.

Hurtigere arbejdsprocesser

"Artesa har været fuldstændigt ligetil at gå til," siger Jens Vedel eriksen. "Det er meget enkelt, overskueligt og brugervenligt. Det er intuitivt nemt at navigere rundt i, det er også meget fleksibelt, man kan få vist lige præcis de nødvendige felter, som gør, at det er lyn-hurtigt at arbejde i."

Det er hans fornemmelse, at arbejdspro-cesserne kører 10-20% hurtigere end i det gamle system, som han nåede at arbejde i nogle måneder lige efter sin ansættelse.

"Det er så markant, at det kan mærkes," siger han.

Samtidig forløb overgangen mellem de to økonomisystemer nærmest umærkeligt.

"Det har jeg prøvet før med andre it-pro-grammer, hvor det var en tung proces. Men

her gik det glidende og smertefrit," siger Jens Vedel eriksen.

Virksomheden valgte den løsning, at man lod fortiden blive i BfC. gamle data skal der-for søges i BfC, men gevinsten er, at man får fuld gavn af alle de nye muligheder i Artesa.

Slår igennem på bundlinjen

"Vi kørte lister ud og lagde saldi ind i Artesa. Kontoplanen tog vi grundlæggende fra BfC, men tilrettede den, så vi kunne udnytte de nye 'arter' i Artesa, som giver en simplere kontoplan."

Skiftet over til Artesa skete imidlertid ikke kun, fordi BfC nærmede sig pensionsalderen. Det skete også på baggrund af et ønske om bedre sagsstyring.

"Det er vi blevet meget skarpere til," siger direktør Christian Tange, der er den ene af W. Buch Andersens to ejere. Vi er blevet meget bedre til at tage ting i opløbet, til bagefter at analysere sagsforløb og lære af dem til næste gang, der skal gives en pris. Og naturligvis slår det også igennem på bundlinjen." 2

FIMAetMurer– og Entreprenørfirma W. Buch Andersen har 10 medarbejdere i ad-

ministrationen og 25-30 timelønnede. Virksomheden arbejder primært i

fag- og hovedentrepriser. En af de aktuelle opgaver er facaderenovering på

Moesgård Museum.

SySteMetArtesa er Bygteq its nyeste økonomisystem, som skal løfte arven fra virk-

somhedens mangeårige storsælger BFC Systemet. Artesa er målrettet fra

mellemstore byggevirksomheder og opefter.

www.bygteq.dk

W. buch Andersen har mange større entreprenøropgaver fra offentlige og private bygherrer. Her er det facaderenovering på Moesgård Museum

"Samlet er det 10-20% hurtigere at arbejde i Artesa. Det er så markant, at det kan mærkes," siger bogholder Jens Vedel eriksen

bygteq itaf OLe fARBØL, ole@reporters.dk, foto AnDeRS BACH

www.hertzmateriel.dk

København 4499 6500 Kalundborg 5950 5058 Århus 7022 0801 Aalborg 9817 2244

Fredericia 7027 7005 Frederikshavn 9842 2450 Aabenraa 7669 8898

®

DEV

ISIO

N 1

0219

0

Xella Danmark A/SSønderskovvej 11 · DK-8721 Daugaard · Tlf: 75 89 50 66 · Fax: 75 89 60 30 · Mail: xella-danmark@xella.com

Enkelt at tilpasseenkelt at håndtere ... grænseløst enkelt!YTONG/SIPOREX fra Xella gør det grænseløst enkelt at bygge massivt - og opfylde energirammen. Massivhus byggeri med porebeton har kortere byggetid og sparer arbejds-kraft. Med den nye lavenergiblok, der er let at tilpasse, opnås vægge med en U-værdi under 0,2 i én arbejdsgang.Xella leverer komplette, modulbaserede byggesystemer både til individuelt byggeri og typehuse. Se mere på www.xella.dk

Arkitekter: Arkitektfi rmaet Archiplan Aps

33

bygherren må i mange tilfælde betale for en arkæologisk undersøgelse, hvis han under et gravearbejde støder på et fortidsminde. Det kan være en bekostelig affære. Man kan dog 'for-sikre' sig mod denne udgift ved en forudgående undersøgelse af jorden

. Man bliver i reglen glad, når man finder penge på jorden. nogle af os tror sågar, at det betyder held. Men sådan er det ikke altid. Mø-det med sølvmønter eller andre fortidsminder (potteskår, gravpladser, stensamlinger osv.) i jorden kan blive et dyrt bekendtskab.

efter museumsloven er entreprenøren for-pligtet til straks at anmelde arkæologiske fund til det lokale arkæologiske museum. Det er ulov-ligt at fjerne eller ødelægge sådanne fund, før fagfolk har haft mulighed for at undersøge og registrere dem.

bygherren betaler

undersøgelsen betales af bygherren. I særlige

museums- loven

af HeLenA BenTe, heb@danskbyggeri.dk, foto SCAnPIX

releVAnte lInKPå Kulturarvsstyrelsens hjemmeside kuas.dk kan man finde navne og adresser på de lokale

arkæologiske museer. På dkconline.dk er der adgang til information om kendte og væsent-

lige fortidsminder i Danmark. Hjemmesiderne kan med fordel besøges, inden jordkøb eller

jordarbejde i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed påbegyndes.

www.dkconline.dkwww.kuas.dk

tilfælde er der mulighed for et tilskud til un-dersøgelsen, men det gives kun sjældent, da bevillingerne på nuværende tidspunkt er for-holdsvis lave, ikke mindst set i lyset af den højkonjunktur som byggeriet har oplevet i de seneste par år.

Bygherren har ikke kun udgifter til selve den arkæologiske registrering og undersøgelse af fundene, men også i form af forsinkelses-omkostninger herunder godtgørelse til entre-prenørerne i den tid byggeriet må ligge stille, mens det arkæologiske arbejde står på.

Forundersøgelse

Sådanne uforudsete udgifter er vanskelige for bygherren at tage med i betragtning in-den arbejdet påbegyndes, og han kan derfor med fordel kontakte det lokale arkæologiske museum og bede dem foretage en forunder-søgelse af grunden, inden gravearbejdet på-begyndes. Omkostningerne betales godt nok af bygherren, men forundersøgelsen afsluttes med en rapport, hvor eventuelle arkæologi-ske interesseområder nøje angives.

Bliver der ved en sådan forundersøgelse konstateret væsentlige fortidsminder i jorden, kan bygherren vælge at omprojektere, så for-tidsmindet ikke forstyrres. Herved undgår byg-herren omkostninger ved en arkæologisk ud-gravning og registrering. Museet kan da vælge selv at betale for en udgravning af det arkæo-logiske fund - eventuelt i samarbejde med in-teresserede instanser.

fremgår det af museets rapport, at der på det givne område ikke findes fortidsminder, kan forundersøgelsen af bygherren betragtes som en slags forsikring mod ubehagelige over-raskelser under selve jordarbejdet. for trods forundersøgelse og egentlige udgravninger kan der alligevel vise sig at være væsentlige kul-turhistoriske spor på grunden. er dette tilfæl-det, betaler Kulturarvsstyrelsen omkostninger-ne til udgravning og registrering af fundene. Omkostninger som følge af forsinkelse betaler Kulturarvsstyrelsen dog ikke. 2

www.danskbyggeri.dk/jura

sølvmønter, jordarbejde og 'forsikringer'

Lej en sikker lift med Liftkontrolmærkat hos:

Liftkontrol-ordningen er skabt af Liftgruppen under Materielsektionen, Dansk Byggeri, i samarbejde med Teknologisk Institut, som foretager stikprøvekontrol for at begrænse funktionsfejl på liftene. Liftgruppen tæller 27 medlemmer og 59 godkendte værksteder, se mere på www.liftkontrol.dk

Din professionelle udlejer

AO MaterieludlejningVejlbyvej 11, 7000 FredericiaTlf.: 75 91 49 48www.aomateriel.dk

AH Lift ApSIndustriholmen 63, 2650 HvidovreTlf.: 36 77 48 18www.ah-lift.dk

- altid på toppen

Allan Del-Pin A/S8 afdelinger, Fyn og SydjyllandTlf.: 74 48 88 88www.delpin.dk

Cito Stilladser A/SLæsøvej 1, 8800 ViborgTlf.: 86 62 98 00www.cito-as.dk

City Lift A/SSengeløsevej 9, 2630 TaastrupTlf.: 43 71 42 01www.citylift.dk

Corona Materiel A/SKøbenhavn, Hedehusene, HillerødTlf.: 35 82 91 91www.corona-materiel.dk

Cramo A/S16 afdelinger i DanmarkTlf.: 43 63 01 00www.cramo.dk

Garant Udlejning A/SFabriksparken 24, 2600 GlostrupTlf.: 43 63 03 06www.garant.dk

Hertz Materiel, Dansk Lift A/S7 afdelinger i DanmarkTlf.: 70 10 69 70www.hertzmateriel.dk

Hjørring Stilladsudlejning A/SAalborgvej 468, 9800 HjørringTlf.: 98 98 60 66www.98986066.dk

Hünnebeck Danmark A/S5 afdelinger i DanmarkTlf.: 70 13 31 00www.huennebeck.dk

J J Maskinudlejning A/SSvejsegangen 5, 2690 KarlslundeTlf.: 46 15 56 00www.jjm.dk

Jellebo MaterieludlejningRytterhaven 24, 5700 SvendborgTlf.: 62 21 27 90www.jelle-bo.dk

JM Trykluft A/SFabrikvej 5, 8260 Viby J.Tlf.: 86 28 25 11www.jmtrykluft.dk

Jydsk Materiel UdlejningLundholmvej 13-17, 7500 HolstebroTlf.: 70 10 06 33www.jmu.dk

Køge Tømrerfirma A/SØrnevej 20, 4600 KøgeTlf.: 56 63 17 90wwwkoegetoemrerfirma.dk

Lohke Materieludlejning A/SIndustriholmen 43-45, 2650 HvidovreTlf.: 70 20 62 42www.lohke.dk

Mars A/SSøren Frichsvej 2-4Tlf.: 86 13 63 44www.mars-as.dk

Poulsen Stillads & Liftudlejning A/SJernet 1, 6000 KoldingTlf.: 75 53 24 88www.poulsenstillads.dk

Ramirent A/S17 afdelinger i DanmarkTlf.: 43 95 88 40www.ramirent.dk

Ringsted Liftudlejning ApSSleipnersvej 15, 4100 RingstedTlf.: 57 61 35 45www.ringsted-lift.dk

Riwal Scandinavia A/SHvidkærvej 3, 5250 Odense SVTlf.: 70 10 00 97www.riwal.dk

Rodahl Stillads og Liftudlejning A/STårnfalkevej 24Tlf.: 70 26 70 87www.rodahl.dk

Slagelse Liftudlejning ApSTeknikvej 4, 4200 SlagelseTlf.: 58 50 50 75www. slagelselift.dk

Steiness LiftcenterRugvænget 14, 2630 TaastrupTlf.: 43 35 01 10www.steiness-liftcenter.dk

VMC Pitzner A/SLandsdækkendeTlf.: 46 56 50 00www.vmc-pitzner.dk

Bera Stillads- og LiftudlejningBrænder Alle 4, 4891 Toreby Tlf.: 54 86 94 01www.bera.dk

STILLADS- OG LIFTUDLEJNING A/S BYGGEPLADS - SERVICE A/S

35

pA

rA

gr

AF

Fe

r cirkulært

siden sidst, pr. nr:

Nr. 388 Lønindeholdelse

bortfalder pr. 1.

juni 2008

Nr. 387 Godtgørelse for

nye prisstignin-

ger på brændstof

Nr. 386 Sygedagpenge-

perioden forlæn-

get til 21 dag

Nr. 385 Nye standard-

forbehold af maj

2008

Nr. 384 Sikring mod

nedstyrtning i

tagkonstruktio-

ner med Åse

Nr. 383 Forenkling af

nøgletal til Byg-

geriets Evalu-

eringscenter

Nr. 382 Omkostningsin-

deks for anlæg

- 1. kvartal 2008

Nr. 381 Anmeldelsespligt

til RUT-registeret

i forbindelse

med udstatione-

ring af lønmod-

tagere til Dan-

mark

Nr. 380 Ophævelse af

ordningen med

forhåndsgod-

kendte virksom-

heder

Nr. 379 Nye regler om

gulpladebiler

Nr. 378 Opkrævning

af bidrag til

Bygge- og An-

lægsbranchens

Udviklingsfond

Nr. 377 Genåbning af

voksenlærlinge-

ordningen

www.danskbyggeri.dk/cirkulært

Tilmelding på:

www.danskbyggeri.dk/abonnement

af PeTeR JePSen, PensionDanmark

. Den 1. juli stiger pensionsbidra-get til 12 % for dine yngste medar-bejdere kan det betyde 12.000 kr. mere i pension om året.

Den 1. juli stiger pensionsbi-draget for de medarbejdere, der arbejder på overenskomst mellem Dansk Byggeri og følgende orga-nisationer:2 3f2 Dansk el-forbund2 Dansk Metal og Blik- og Rørar-

bejderforbundet2 TIB

af AnJA BInDeRuP, abi@danskbyggeri.dk

. fra den 1. juni 2008 slipper ar-bejdsgiverne for pligten til løninde-holdelse – det vil sige, at de slipper for pligten til at agere som inkassator for det offentlige over for medarbej-derne. Det vækker glæde hos Dansk Byggeri, som har kæmpet mod løn-indeholdelse de seneste 15 år.

"Pligten til at foretage løninde-holdelse er en administrativ tung opgave, men den er også en belast-

Dine medarbejderes opsparing bliver større

2 Malerforbundet (her gælder stig-ningen pr. 30. juni)

I alle tilfælde stiger bidraget med 0,6 til 12 %.

Alderen har betydning for, hvor

meget en medarbejder kan forvente at få i årlig alderspension. I skemaet nedenfor er nogle eksempler.

for de yngste medarbejdere betyder den samlede bidragsstigning 12.000 kr. mere om året i pension. 2

af AnITA KuROWSKA LARSen, anl@danskbyggeri.dk

. Der er sket en ny lempelse for virksomheder, der vil arbejde i Tysk-land, som især 'nye' virksomheder på det tyske marked får glæde af. Man kan nemlig nøjes med at anmelde sin aktivitet, og ikke læn-gere søge om tilladelsen. Altså, hvis der er tale om en kortere op-gave. eller som loven formulerer det, byggeopgaverne er af 'mid-lertidig og lejlighedsvis karakter'.

I samarbejde med Handwerkskammer flensburg, der traditio-nelt har stort kendskab til danske virksomheder, har Dansk Byggeri udarbejdet en særlig forenklet procedure, som dog kun gælder for medlemmer af Dansk Byggeri. en detaljeret vejledning kan læses på Internationalt Sekretariats hjemmeside.

Men husk – der er også en hel række andre krav og regler, som byggevirksomheder skal overholde, så bestil Tysklandsvejlednin-gen i god tid! 2

www.danskbyggeri.dk/internationalt

Arbejde i tyskland

Virksomhederne slipper for rollen som inkassatorning for forholdet mellem lønmod-tager og arbejdsgiver. Som arbejds-givere har vi ikke behov for at vide, at lønmodtageren skylder penge til det offentlige," siger projektchef Jørn Jensen i Dansk Byggeri.

Velfortjent lettelse

efter 1. juni vil lønindeholdelsen foregå via det almindelige A-skat-tetræk. Jørn Jensen mener, det er velfortjent, at arbejdsgiverne nu

slipper for den byrde:"Det er indførelsen af eInd-

komst, der har gjort det muligt en-delig at aflive lønindeholdelse. Og arbejdsgiverne har i første halvdel af 2008 ydet en kæmpe indsats for at få eIndkomst igennem de værste børnesygdomme og sikre, at løn-modtagerne har fået den korrekte løn til tiden."

www.danskbyggeri.dkwww.skat.dk

Skærpelser i norgeArbejdstilsynet i Norge truer med bøder ved manglende ID-kort. Men de er umulige at få. Alle

medarbejdere på de norske byggepladser skal have et plastik ID-kort, også danskere, der kun

skal arbejde der i tre dage. Selv om loven først bliver håndhævet rigtigt efter sommerferien,

kræver nogle norske entreprenører allerede nu ID-kort på deres byggepladser. Og her starter miseren. For danske

virksomheder, der har forsøgt at bestille kort til deres folk, er rendt ind i en mur af administration, som slet ikke

er gearet til at håndtere de udenlandske virksomheder. Det oplever vores medlemmer i hvert fald, så Dansk Byg-

geri er gået ind i sagen. Har du oplevet konkrete problemer, hører Internationalt Sekretariat gerne fra dig.

www.danskbyggeri.dk/internationalt

ændring af udlændingelovenFolketinget har ændret udlændingelo-

ven, så ordningen med forhåndsgod-

kendelse af overenskomstdækkede an-

sættelsesforhold er ophørt. Det vil sige,

at statsborgere fra Bulgarien, Estland,

Letland, Litauen, Polen, Rumænien,

Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet og Un-

garn, der indgår i overenskomstdæk-

kede ansættelsesforhold, er fritaget

fra kravet om opholds- og arbejdstil-

ladelse og vil i stedet blive omfattet af

EU-reglerne. Læs mere om dette og de

øvrige ændringer i udlændingeloven i

Cirkulært 380.

www.danskbyggeri.dk/cirkulært

Forventet årlig alderspension, når medarbejderen er 65 år

Alder i 2008 Årlig pension ved 11,4 i bidrag Årlig pension ved 12,0 i bidrag25 år 219.000 231.00035 år 151.000 158.00045 år 88.000 92.00055 år 45.000 46.000

Beregningerne tager udgangspunkt i en indtjening på 300.000, og at den 25-årige allerede har en opsparing på 100.000 kr., mens de øvrige har opsparing på 200.000 kr. Der benyttes en realforrent-ning efter skat på 2,5 %.

Den lokale bestseller Kunderne handler stadig lige efter bogen

Har du en annonce med i Mostrup Vejviser, kan dine kunder altid finde dig.

Vidste du f.eks. at der er over 2 mio. opslag i fag-registret i Mostrup Vejviser hver måned eller 91.000 opslag om dagen?

Dette gør Mostrup Vejviser til ikke bare en stærk lokal bestseller, men til hele Danmarks Vejviser.

Ønsker du at blive kontaktet af en af vores medie-konsulenter så ring 88 38 38 36.

Venlig hilsen

Kilde: IFO 2007

… søger internetbrugere efter håndværkere på Krak.dk! Er du håndværker? Og har du en god annoncering på Krak.dk? Hvis svaret er ja, så får du flere kunder!

Gratis annoncering på Krak.dkSom medlem af Dansk Byggeri får du 5 søgeord, en profiltekst og en Byg Garanti mærkning GRATIS. Derudover får du 20% rabat på både Krak.dk og Eniro.dk annonceringer.

Slå til nuFølg vejledningen på www.adm.krak.dk og få dine gratis annoncer allerede i dag. Eller ring til os og få en uforpligtende samtale omkring din annoncering.

500.000 GANGE OM MÅNEDEN...

Krak . Eniro Danmark . Sydmarken 44A . 2860 Søborg . Tlf. 88 38 38 38 . Fax 88 38 38 10 . www.krak.dk

37

nye KurSer i Dansk byggeri

Søg flere informationer om kurserne på kursus.danskbyggeri.dk eller ring på 86 34 18 11

lederen som coach 115. – 17. september 2008 på entreprenørskolen, ebeltoft

Hvorfor lederen som coach?

"Jeg læste om kurset og fandt det meget spændende. Det virkede som en meget anderledes ledelsesmetode, som jeg

godt kunne se fungere i praksis i mit job."

Hvad fik jeg ud af kurset?

"Som start var jeg en smule skeptisk. Coaching virkede meget anderledes, og i begyndelsen havde jeg meget svært

ved at se, hvordan jeg skulle bruge det i mit job. Efterhånden som kurset skred frem, blev det mere og mere klart, at

der var store muligheder i denne ledelsesform. Coaching er et vidunderligt redskab, og som coach er det opløftende

at se, hvor meget coaching kan gøre ved medarbejderne. De virker meget gladere og har umiddelbart meget større

overskud i hverdagen. Ud over at jeg har brugt det i samarbejdet med mine medarbejdere, har jeg også lært mig selv

meget bedre at kende. Det har også været meget vigtigt for mig selv at modtage coaching. Det selv at blive coachet

gør, at jeg selv er blevet en bedre coach. Jeg kan varmt anbefale kurset Lederen som coach."

- MORTen BØJDen KASPeRen, fORMAnD, MunCK fORSynIngSLeDnIngeR A/S

Kalkulation – detailkalkulation01. – 03. oktober 2008 på entreprenørskolen, ebeltoft

"Kalkulation på flere plan. Kurset giver indblik i, hvordan kalkulationsprogrammer er bygget op, og hvad de forskel-

lige ting (læs tal) i programmerne består af. En vigtig ting, vi var igennem på kurset, var, hvordan vi kommer frem til

tallene, som bliver brugt i programmerne, og hvor tallene egentlig stammer fra, og hvorfor vi kommer frem til de tal,

som bliver sendt ud af huset. Derefter fik vi snakken om den enkle prissætning, som bliver brugt i det daglige, som

en vigtig del af kalkulation. Vi så forskellige kalkulationsprogrammer i funktion og så, hvordan opbygningen kunne

være, afhængig af størrelsen på de enkelte firmaer. I det samlede billede af kurset er der nogle værktøjer, man kan

tage med sig hjem og bruge i det daglige arbejde."

- MOgenS HOLDgAARD, KOnSuLenT/BeRegneR, Kn TAgDæKnIng A/S

grundkursus i projektweb24. september 2008 på entreprenørskolen, ebeltoft

"Som et vigtigt fundament for arkivering og styring af projektdokumentation er en projektweb et væsentligt værktøj

til at udveksle og gemme digitale dokumenter i et byggeprojekt. Ved brug af Internettet er det muligt at sende, mod-

tage og gemme fx breve, tegninger, billeder m.m. på en fælles internetportal - kaldet en projektweb. Anvendelse af

Projektweb er et krav i forbindelse med projekter gennemført efter kravene i Det Digitale Byggeri, der blandt andet

siger, at alle statslige eller statsligt støttede byggeprojekter skal anvende en projektweb. Anvendelse af projektweb

vil betyde en rationalisering og effektivisering i dokumentstyringen på et byggeprojekt, og alle involverede i bygge-

sagen får mulighed for at spare tid og resurser på arkivering og dokumentation, uanset om projektet er tilrettelagt og

gennemført traditionelt. "

- LeO PeTeRSen, CHefKOnSuLenT, KuRSuS Og uDVIKLIng, DAnSK ByggeRI

Motivation og fastholdelse af medarbejdere22. september 2008 på entreprenørskolen, ebeltoft

Motivation og fastholdelse af medarbejdere - det er lederens ansvar

"I en tid hvor der er 'kamp om' medarbejderne i branchen, sætter vi fokus på, hvordan vi kan fastholde de gode med-

arbejdere. Hvilke parametre er det vigtigt at være opmærksomme på? Er det populære medarbejdergoder, der er oppe i

tiden, penge eller andre belønninger? Hvordan kan vi holde på vores medarbejdere? Vi vil blandt andet sætte fokus på

motivation, og på hvordan vi skaber motiverede medarbejdere, der vil arbejde loyalt og engageret i virksomheden."

- LOne BORuP, KOnSuLenT, KuRSuS Og uDVIKLIng, DAnSK ByggeRI

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S RØRVANG 3 2620 ALBERTSLUND TELEFON 7028 0000 AO.dk

Se flere gode tilbud i AOs tilbudsavis på AO.dk

RØR- OG VÆG-INSPEKTIONSKAMERALINKSIGNOpbevares og betjenes fra en robust slagfast kuffert, der let kan tages med hvor som helst. Er uafhængig af ekstern strømforsyning pga. et genopladeligt Lithium batteri. Har en 7” farve LCD skærm, hvor billederne vises. Kameraet er udstyret med et 20 meter langt fremføringskabel.

Vare-nr. 88.1001.810Normalpris: 12.999,-

TILBUD

9.995,-3.004,-

VANDSKURINGSMASKINEROKAMATLet og hurtig vandskuring og filsning. Ergonomisk korrekt i brug og let at betjene. Leveres i robust transportkasse.

Vare-nr. 88.1335.150Normalpris: 14.695,-

GULVSLIBERCOMBIFLEX 650Robust og effektiv slibemaskine, forsynet ned frekvensstyring så slibe omdrejningerne kan justeres fra 500 til 1100 i min. Den har en kvalitets ABB 7,5 kw motor, 400 V.

Vare-nr. 88.1327.372Normalpris: 106.000,-

NYHED

LUNE TILBUD

TILBUD

8.995,-5.700,-

TILBUD

89.995,-16.005,-

39

pr

oD

uK

tn

yH

eD

er

Red

iger

et a

f LO

uIS

e fA

LBORg

, lf

a@d

ansk

byg

geri

.dk

Skalflex lancerer en løsning til udvendig efter-

isolering og faca-

derenovering af

ældre bygninger.

Nyheden hedder

Skalflex Isole-

ringssystem og

går i korte træk

ud på, at der byg-

ges en udvendig

isolering og en ny

pudset facade uden på de gamle ydermure. Arbejdet kan

udføres af de fleste murerfirmaer uden brug af special-

montører. Skalflex tilbyder 34 færdige pudsfarver, og der

kan laves et murstensmønster, så facaden kommer til at

ligne en vandskuret murstensvæg.

www.skalflex.dk

ny sav fra boScH forener to

save i én. Den nye kombinationssav GTM 12

Professional fra BOSCH forener geringssaven

med bordrundsaven og smelter dem sam-

men i én sav. Saven har mange funktioner,

hvilket gør, at den kan bruges af forskellige

grupper af professionelle håndværkere. Når

den bliver brugt som geringssav, klarer den

snit på 48 grader, mens skråsnit kan foreta-

ges med op til 47 grader. Saven har en 1800

watt motor, der skærer igennem store bjæl-

ker op til 4" og lignende. Som bordrundsav

håndterer saven en skærehøjde på op til 51

millimeter. Den integrerede laser viser den nøjagtige skærelinje på ma-

terialet, så det bliver muligt at skære millimeterpræcist. Den integrerede

lampe sørger for at opgaven kan udføres under dårlige lysforhold, og når

det er mørkt. Kombinationssaven vejer 22 kg.

www.bosch-powertools.com

IpS Dansk presen-ning udlejer eller sælger

overdækningsmuligheder til byg-

geplader. Deres sortiment har de

to udgaver af Gibson teltsystemet.

Den ene kører på skinner, og den

anden, Gibson Tower, monteres

direkte på arbejdsplatformen og

kan derfor følge byggeriet i højden.

Samtidig kan begge flyttes, hvilket

bl.a. betyder, at man kan få mate-

rialerne ind under beskyttelsen -

og så lukke af igen. Man kan vælge

selv at flytte overdækningen, når

det er påkrævet, eller lade IPS

Dansk Presenning klare det.

www.ips.dk

Virksomheden Kc Mærkning & Sikring / Safegroup lancerer et nyt skilt til præventiv mærkning af

kostbart udstyr. Det lille skilt hedder iMark og består

af to skilte i ét: Et selvklæbende overskilt, der viser,

hvem der ejer den mærkede genstand. Men, skjult

under overfladen, sidder et gult underskilt - en lille

'sladrehank' - som limes permanent ind i overfla-

den på den mærkede genstand, og som IKKE kan

fjernes igen. Skulle det, mod forventning, lykkes at fjerne overkiltet, står det gule skilt tilbage med den tydelige

tekst: 'STJÅLET UDSTYR!' samt evt. den rette ejers navn, telefonnummer eller andet.

www.safegroup.dk

tarkett lancerer nyt vinylgulv, der ligner sten-

gulv. Tarketts gulvserie IQ Gemstone er navnet på den

nye serie, og gulvet byder på de samme egenskaber

som det traditionelle vinylgulv, men med et nyt look.

IQ Gemstone fås blandt andet i et stenmønster med

glimtende granulater og fås i alt i ni forskellige far-

ver, der ligger tæt op af naturens farveskala. Gulvet

er blevet klassificeret til at have den højeste slid-

modstandsevne, som en vinylbelægning kan opnå.

www.tarkett.dk

cramo introducerer en ny rilleskærer fra Hilti,

som kan skære 60 millimeter. Den nyudviklede Hilti

DCH-SL 180 introduceres på markedet af Cramo A/S,

der som den første kunde har indkøbt 42 styk, så der

er to i samtlige afdelinger over hele landet. Den nye

rilleskærer arbejder næsten støvfrit med tilkobling af

støvsuger, og samtidig er der under udviklingsarbej-

det gjort meget for at begrænse vibrationer og støj.

www.cramo.dk

• TYVERIMÆRKNING • IDENTIFICERING

• REGISTRERING • PROFILERING

MANGE MULIGHEDER

iMark ligner et almindeligt profil-skilt, men...

...på bagsiden ses underskiltet der ”limsvejses” ind i overfladen...

...og forsøger man at fjerne over-skiltet vil underskiltet dukke frem.

FÅ MERE UD AF DIN TYVERIMÆRKNING!

• DOBBELT SÅ SIKKER Med iMark får du to tyverimærkninger i ét og samme skilt:

• et selvklæbende overskilt, der tydeligt viser, hvem der ejer udstyret

• og bagpå et gult underskilt, som limes permanent ind i overfladen på den

mærkede genstand.

Skulle det, mod forventning, lykkes at fjerne overskiltet, står det gule skilt tilbage med den tyde-

lige tekst: STJÅLET UDSTYR – samt en valgfri undertekst (f.eks. firmanavn/navnet på ejeren).

• ÉT SYSTEM TIL DET HELEDu kan montere iMark-skilte på de fleste overflader. Det betyder, at du kan mærke alt dit kost-

bare IT- og AV udstyr, dine møbler og alle andre værdifulde genstande med ét og samme mærk-

ningssystem. Ja, selv digitalkameraer, mobiltelefoner, pda’er og andet små-udstyr kan mærkes.

Du kan nemlig få iMark-skiltene helt ned til str. 10x30 mm.

• FLEKSIBELT OG FLOT DESIGNSkiltene produceres i tre flotte kvaliteter: et lasergraveret acrylskilt, et trykt aluminiumsskilt og

et printet folieskilt med gummicoatet overflade. Sidstnævnte er yderst fleksibelt og kan derfor

monteres på f.eks. buede overflader. Alle skiltene designes individuelt af vores grafiske afdeling,

uden yderligere beregning.

• NEM OG HURTIG MONTERINGDet tager cirka ét minut at lave en flot og professionel mærkning med iMark. Skiltene modtager

du pakket i en smart og praktisk opbevaringskuffert sammen med det nødvendige udstyr til

montering og en vejledning, så du kan komme godt i gang.

• REGISTRER DINE VÆRDIER!Du kan vælge at få et løbenummer og/eller en stregkode på dine iMark-skilte. Dermed kan du

registrere dit inventar og værdigenstande – både til eget brug og som evt. dokumentation over

for forsikringsselskabet.

Skiltet Tekst og farver Overfladen Tilvalg Størrelser

Aluminium Lasergravering Coatning Stregkode Min. 10mm i højdenFolie Enkelt farve Lak Løbenummer RundtAcryl Flere farvet tryk Alu./acryl Special design Special udskæring

STJÅLET UDSTYR!FIRMA/NAVN XXXX

TLF. /WEB XXXX

Esbjerg: 4332 1250

Kolding: 4332 1280

Aalborg: 4332 1210

Odense: 4332 1290

Brøndby: 4332 1310

Hillerød: 4332 1300

Slagelse: 4332 1320

4a.dk

Værk

tøj o

g m

aski

ner

til in

dus

tri,

byg

ge-

og

anl

æg

sbra

nch

en

- råd til opgaven

HUSK rabat

aftale for medlemmer

af Dansk Byggeri

41

fødselsdage90 årMurermester poul Andersen, Hørs-

holm, fylder 90 år den 7. august.

70 årMurermester Jørgen Andersen,

Hellerup, fylder 70 år den 9. juli.

60 årMurermester Verner Jensen, Kø-

benhavn S, fylder 60 år den 10.

august.

50 årMurermester Jan Skou, Birkerød,

fylder 50 år den 13. august.

Virksomheder der er blevet optaget i Dansk Byggeri kan ses på

www.danskbyggeri.dk/nyemedlemmer

19-21.08.2008 gulvmesse MCH Herning Kongrescenter

20.08.2008 erhvervsskoledirektørkonference03.09.2008 entreprenørskolen, åbent hus Entreprenørskolen

17.09.2008 Formandskonference og Sektionsformandsmøde Hotel Munkebjerg

24.10.2008 generalforsamling Dansk byggeri lolland-Falster Sam Hotels, Nykøbing Falster

24.10.2008 generalforsamling Dansk byggeri Fyn

Hotel H.C. Andersen, Odense

31.10.2008 generalforsamling Dansk byggeri Østsjælland

31.10.2008 generalforsamling Dansk byggeri Østjylland

Hotel Ebeltoft Strand

01.11.2008 Konference i Københavns Murerlaug

07.11.2008 generalforsamling Dansk byggeri Midtjylland og Dansk byggeri Vestjylland

Østergårds Hotel, Herning

07.11.2008 generalforsamling Dansk byggeri bornholm07.11.2008 generalforsamling Dansk byggeri Vestsjælland

07.11.2008 generalforsamling Dansk byggeri Sydvestjylland

Hotel Britannia, Esbjerg

07.11.2008 generalforsamling Dansk byggeri Sydøstjylland Hotel Opus, Horsens

14.11.2008 generalforsamling Vejbygningssektionen

Entreprenørskolen, Ebeltoft

14.11.2008 generalforsamling Dansk byggeri Sønderjylland

Hotel Tønderhus, Tønder

gUlvmessen 2008 i McH Herning Kongrescenter

finder sted 19.-21. august. Her vil branchen præsentere tæpper,

fliser, vinylbelægning, linoleum, parket og alt, hvad der lige nu

findes på markedet af gulvbelægninger.

www.gulvmessen.dk

entrePrenørskolen 40 årI anledningen af jubilæet holder Entreprenørskolen åbent hus fra

kl. 10.00. Der er foredrag med Niels Villemoes om hvorfor alting

hele tiden skal laves om. Der vil være en række workshopper,

hvor det vil være muligt at snuse til, hvad skolen beskæftiger sig

med. Og endelig vil der være underholdning med Flemming Jen-

sen under titlen: 'Det værste ved at være humorist, er at folk tror

man laver sjov – et foredrag med løse manchetter'

Egedalsvej 5

8400 Ebeltoft

www.eskole.dk

Dansk byggeris nye bestyrelse efter repræsentantskabetFormand: Adm. direktør Povl Christensen

næstformand: Adm. direktør Peter Assam

bestyrelsen: Tømrermester Viggo Andersen, ingeniør Morten Hansen,

tømrermester Martin Skou Heidemann, malermester Jørn Johansen,

adm. direktør Kristian May, adm. direktør Niels Peter Pretzmann,

civilingeniør Halldor Pall Ragnarsson, direktør Johnny Røn,

tømrermester Kurt F. Sørensen og murermester Jørn Vejgaard

www.danskbyggeri.dk

KA

le

nD

er

n

AV

ne

foto

DIT

Te B

RØn

Du

M

ny formand lars ole Hansen, Universitets- og

Bygningsstyrelsen, er ny formand

for Bygherreforeningen.

www.bygherreforeningen.dk

Jean brahe er valgt som formand

for Realdania med Jesper nygård

som ny næstformand.

www.realdania.dk

Dansk Byggeri samler byggeri, anlæg og industri

2 Entreprenørskolen

Egedalsvej 5, Postboks 29

8400 Ebeltoft

Telefon 86 34 18 11

Telefax 86 34 36 99

www.eskole.dk

Entreprenørskolen er et professionelt fuldservice kursus- og konferencecenter smukt

beliggende i naturskønne omgivelser med en imponerende udsigt til Mols Bjerge,

Ebeltoft Vig og Kattegat.

Entreprenørskolen råder over følgende faciliteter:

2 Konferencesal med plads til 80 personer

2 2 undervisningslokaler med plads til 20 personer

2 Mødelokale med plads til 10 personer

2 6 grupperum med plads til 8 personer i hver

2 46 værelser med toilet, bad, TV, internetadgang og minibar

I undervisningslokalerne er der udover standardudstyr som OH, white board og flip over

adgang til trådløst netværk, data-projektor, PC, videoudstyr m.m.

Køkkenet på Entreprenørskolen er kendt af mange for dets høje kvalitet og man kan

efter en delikat middag hygge sig med et spil billard, en god samtale ved pejsen eller

en frisk omgang i motionsrummet med efterfølgende besøg i saunaen.

Fra Entreprenørskolen er der 5 minutters kørsel til Mols-Linien, hvorfra der afsejler

hurtigfærge til Odden, 15 minutters kørsel til Aarhus Lufthavn og 45 minutters kørsel til

Århus.

Entreprenørskolen er ejet af Dansk Byggeri, som er en erhvervsorganisation for byggeri,

anlæg og industri.

ÅBENT HUSENTREPRENØRSKOLEN 40 ÅR

3. september 2008

Beds

t i h

øjde

n.

ww

w.b

ms.

dk

UV-indikatoren fortæller dig, hvornår du skal udskif-te din hjelm. I starten er UV-indikatoren rød. Som tiden går, og hjelmen udsættes for sollys, mi-ster indikatoren gradvist farven. Når den til sidst har mistet al den røde farve, skal hjelmen udskiftes.

Peltor Solaris hjelmmed UV-indikator

Tiden forandrer alt- også hjelme

otto schachner • Kaltoftevej 11 • DK-7000 FredericiaTlf. +45 75 92 02 44 • Fax +45 76 20 10 76www.os-safetycenter.dk • mail@os-safetycenter.dk

Billigst i længden.www.bms.dk

EntreprenørskolenEgedalsvej 5, 8400 Ebeltoft, Tlf. 86 34 18 11, Fax 86 34 36 99, eskole@danskbyggeri.dk www.eskole.dk

Stedet for firmakurser

TSCH_bille.indd 1 30/05/08 10:44:48

lej din løsning

MaterieludlejningLandsdækkende og lokalt

lej din løsning

Landets bredeste sortiment indenfor ubemandede bygge- og anlægsmaskiner, herunder håndværktøj. Du starter i kælderen og slutter på kvisten, vi er med hele vejen.Med et landsdækkende net af afdelinger kan i hurtigt skaffe det ønskede materiel til enhver opgave. Vi foretager løbende vedligeholdelse og servicering af alt vores materiel, så sikkerheden altid er optimal, lige-som vi løbende investerer i det nyeste materiel for at holde maskinparken ajour. Ramirent udlejer alle former for byggepladsmateriel til små og store byggepladser. Kunderne mødes af dygtige fagfolk, såvel i udlejnin-gen, som i vores bagland.

Aalborg

RisskovHasselager

Herning

KoldingFredericia

Vejle

EsbjergOdense

Svendborg

Næstved

RingstedKalundborg

Slagelse

HelsingørHillerød

GreveRoskilde

Værebro