Side 1

Evaluering af projektet

Implementering af validerede test til personer med nedsat balance

i

en overenskomstbaseret hverdag

hos praktiserende fysioterapeuter

i Region Midtjylland

2009 - 2010

Side 2

Indholdsfortegnelse Formål ................................................................................................................3

Målgruppe ..........................................................................................................3

Baggrund ............................................................................................................3

Økonomi .............................................................................................................3

Styregruppe .......................................................................................................3

Udvælgelse af testområde ..................................................................................3

Hvad er balance .................................................................................................... 3

Udvælgelse af test ................................................................................................. 4

Inklusionskriterier for patienter .........................................................................5

Afviklingen af projektet ......................................................................................5

De udvalgte fysioterapeuter deltog i følgende aktiviteter: ........................................... 5

Resultater fra spørgeskema ...............................................................................6

Fysioterapeuternes mening om anvendelse af testene ................................................ 6

Tandemtesten ....................................................................................................... 6

Timed Up and Go................................................................................................... 6

Rejse-sætte-sig testen ........................................................................................... 7

Kommentarer til testene ......................................................................................... 7

Delkonklusion, fysioterapeuternes mening om testene ............................................... 8

Fysioterapeuternes vurdering af patienternes oplevelse af at udføre testene ................. 8

Vurdering af tidsforbruget af testene set i forhold til udbyttet ..................................... 9

Betydning af størrelsen af de deltagende klinikker ................................................... 10

Antal og aldersfordeling af patienter i projektet ....................................................... 11

Fokusgruppeinterview af de deltagende fysioterapeuter .................................. 12

De udvalgte temaer ............................................................................................. 12

Opsamling af evalueringsmødet og interviewet ................................................ 15

Opsamling vedr. fysioterapeutisk faglighed i forhold til testene ................................. 15

Opsamling vedr. organisatoriske rammer / forhold i projektet ................................... 14

Udbytte for deltagerne i projektet .......................................................................... 15

Visioner for fremtidig indsats / implementering ....................................................... 16

Styregruppens konklusioner og anbefalinger ................................................... 18

Konklusioner ....................................................................................................... 18

Anbefalinger ....................................................................................................... 18

Bilag nr. 1 ......................................................................................................... 19

Side 3

Formål At belyse egnethed og anvendelighed af tre validerede test anvendt i den fysioterapeutiske behandling af patienter henvist til vederlagsfri fysioterapi.

Målgruppe Fysioterapeuter, der behandler patienter med neurologiske eller reumatologiske lidelser i den vederlagsfrie fysioterapiordning. I alt 10 fysioterapeuter, fordelt med to fysioterapeuter på fem klinikker, afprøver de valgte test, og deltager i spørgeskemaanalyse og fokusgruppeinterview. De udvalgte test skal afprøves på patienter med neurologiske eller reumatologiske lidelser i den vederlagsfrie fysioterapiordning.

Baggrund Praksiskonsulenterne for fysioterapi i Region Midtjylland ønsker via dette pilotprojekt at undersøge barrierer i forhold til at implementere validerede test til patienter med balanceproblemer henvist til vederlagsfri fysioterapi på baggrund af en neurologisk eller reumatologisk lidelse. Fokus for projektet vil ikke være ændringer hos den enkelte patient, men om hvorvidt de udvalgte test kan anvendes i daglig klinisk praksis.

Økonomi Region Midtjylland har bevilliget 40.000 kr. til projektet fra puljen til Kvalitetsudvikling, og Praksisfonden har bevilliget 20.000 kr. til projektet.

Styregruppe Der blev nedsat en styregruppe bestående af ph.d.-studerende Thomas Maribo samt praksiskonsulenterne Marianne Krog Rasmussen, Nils-Bo de Vos Andersen og Inger Qvist. Styregruppen har fastlagt indholdet i projektet og procedurerne for afviklingen af projektet.

Udvælgelse af testområde Efter drøftelser i styregruppen udvælges balanceområdet som fokus. Nedenfor skitseres en del af dette balancekompleks. Hvad er balance

I denne sammenhæng defineres begrebet balance som bevægeapparatets mekaniske relation til omgivelserne (også kaldet postural balance). Postural balance kan lidt firkantet beskrives som

evnen til at undgå at falde, men også personer, der ikke er i umiddelbar risiko for at falde, kan have balanceproblemer. Forudsætningerne for en god postural balance er et velfungerende neuromuskulært system. Har en person væsentlig funktionsevnenedsættelse på baggrund af eksempelvis nedsat styrke, giver det ikke mening at træne balance, så skal styrken forbedres for at forudsætningerne for balancen kan være til stede. Hvis de biomekaniske forudsætninger er til stede, kan man træne og ændre den posturale balance.

Side 4

De tre sanser, der primært påvirker den posturale balance, er den vestibulære, den visuelle og den proprioceptive sans. Disse tre områder kan ændres gennem træning, men som fysioterapeuter har vi ofte fokus på den proprioceptive sans. Hvis en person vurderes at have en dårlig balance, afhænger det dels af hvilke fysiske forudsætninger personen har, og hvilke udfordringer personen udsættes for; idet vurderingen af funktionsevne er afhængig af forskellige faktorer bl.a. alder, køn, omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. Postural balance er et element af det almene fysiske funktionsniveau, men det er muligt til dels at isolere dette element, for at kunne diagnosticere mere præcist eller for at vurdere en balancerelateret funktionsforbedring. Ved test af balance vurderes det, hvordan personen klarer sig, når vi ser på de udfordringer personen udsættes for, set i forhold til de fysiske forudsætninger personen har. Vi vurderer så, om resultatet svarer til det forventelige. Det giver derfor ikke mening at anvende de samme redskaber til en elitehåndboldspiller på 20 år, som til en ældre skrøbelig dame på 85 år. Balancetest kan heller ikke kun udvælges ud fra en given diagnose, idet diagnoserne også spreder sig over et bredt spektrum af funktionsevnenedsættelser. Nedsat postural balance kan inddeles i: 1) Primær postural balanceinsufficiens - skyldes alderssvækkelse og dårlig træningstilstand (kan bedres ved balancetræning). 2) Sekundær postural balanceinsufficiens har en anden årsag. Det kan være neurologiske lidelser, medicin (overdosering). Vigtige årsager til sekundær balanceinsufficiens er dårligt syn, dårlig hørelse, hyper-/hypotension, hjertesygdom, neurologisk lidelse, dehydrering, ledsygdomme. Udvælgelse af test

Balance er som beskrevet et kompleks af forskellige elementer, og derfor vælges tre test, der vurderes at omfatte vigtige elementer i en undersøgelse af balance: stående stabilitet, basismobilitet samt styrke i underkroppen. For at en test kunne vælges skulle følgende kriterier opfyldes: • validitet skal være beskrevet eller vurderes god • samlet skal de valgte test kunne gennemføres indenfor kort tid (max.10 – 15 minutter). Følgende test blev valgt:

1. Tandemtesten

2. Timed Up and Go

3. Rejse-sætte-sig testen (fra Senior Fitness Test)

For nærmere beskrivelse af testene kan der henvises til følgende link: Tandemtesten:

http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Tandemtest-Guralnik/ Timed up and Go: http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Timed-Up--Go-/ Rejse-sætte-sig-testen:

http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Rejse-satte-sig-test/

Side 5

Inklusionskriterier for patienter Følgende kriterier skal være opfyldt for, at patienterne kan inkluderes i projektet: • diagnose med neurologisk eller reumatologisk lidelse • henvist til vederlagsfri fysioterapi • score under eller lig med 20 point på tandemtesten (20 point = at man lige kan stå i 20

sekunder sammenlagt i to forskellige stillinger) • patienterne skal være 50 år eller derover (Da rejse-sætte-sig testen er en del af de udvalgte

test, blev der taget udgangspunkt i Senior Fitness test, hvor deltagerne er minimum 60 år. Efter drøftelser i arbejdsgruppen mente vi, at det kunne være svært at finde et tilstrækkeligt antal egnede patienter. Derfor blev denne aldersgrænse valgt).

Afviklingen af projektet Alle klinikker for fysioterapi i Region Midtjylland blev indbudt til at deltage i projektet ultimo august måned 2009. Det blev oplyst, at de deltagende fysioterapeuter var forpligtiget til at deltage i datofastsatte mødeaktiviteter m.v., samt at der ville blive udbetalt et vederlag på kr. 3.500 per fysioterapeut. 5 klinikker blev udvalgt efter følgende kriterier: • skulle ligge spredt geografisk i regionen • der skulle være klinikker med i projektet i både tæt befolkede områder og tyndt befolkede

områder • Størrelsen af klinikken Tolv klinikker søgte om deltagelse. De blev delt op i 3 geografiske grupper: øst – midt – vest. Herefter i størrelsen af klinikker (2-4 fysioterapeuter), mellemstore klinikker (5-7 fysioterapeuter) og store klinikker (8-12 fysioterapeuter). For at sikre opfyldelse af ovennævnte kriterier blev der trukket lod. Der blev udvalgt klinikker fra følgende byer: Skjern, Ikast, Hinnerup, Tørring og Århus. Klinikkerne fordelte sig med to små klinikker med 2-3 fysioterapeuter, en klinik med 5 fysioterapeuter og to klinikker med 11 - 12 fysioterapeuter. De udvalgte fysioterapeuter deltog i følgende aktiviteter: • Fredag 25.09.09: Teori og praktisk afprøvning af de udvalgte test samt information om

formålet med projektet. Det blev pointeret, at der ikke skulle anvende mere tid, end normalt, da formålet med projektet blandt andet var at afprøve om testene kunne implementeres i daglig klinisk praksis.

• I perioden den 01.10.2009 – 31.12.2009: Hver fysioterapeut tester mindst 15 patienter op til 3 gange – se figur 9, side 11

• I perioden 02.01.2010 – 07.01.2010: Udfyldelse af elektroniske spørgeskemaer. Spørgeskemaet var udformet af styregruppen – se bilag nr. 1.

• Onsdag 20.01.2010: Evalueringsmøde (fokusgruppeinterview) hvor styregruppen interviewede alle deltagende fysioterapeuter.

Endelig afrapporteres der om projektet til regionens kvalitetsudviklingsudvalg for praktiserende fysioterapeuter og til Praksisfonden, som har ydet støttet til projektet, med nærværende rapport.

Side 6

Resultater fra spørgeskema Spørgeskemaet ses i bilag 1. Spørgeskemaet var delt op i følgende elementer: • fysioterapeuternes mening om anvendelse af testene (der igen var underopdelt i forhold til

de tre test). Efter hver test var der mulighed for at komme med kommentarer til testene. • fysioterapeuternes mening om patienternes oplevelse af at udføre testene (der igen var

underopdelt i forhold til de tre test) • muligheden for at gennemføre test indenfor overenskomstens rammer (samt hvor lang tid en

normalbehandling varer) • spørgsmål om de testede patenter (antal patienter, hvor mange patienter, der var testet

flere gange, patienternes alder) • mulighed for kommentarer Hvor det gav mening blev svar givet på en skala 11-punkts skala der gik fra ”i ringe grad” (svarer til score 0) til ”i høj grad” (svarer til score 10). Fysioterapeuternes mening om anvendelse af testene Tandemtesten

Alle 10 deltagende fysioterapeuter svarede ja til spørgsmålet, om den forbrugte tid stod mål med de svar, der blev fundet i testen. Det kan derfor konkluderes, at der var enighed om, at testen var egnet. På spørgsmål om tandemtestens evne til at give overblik (svar på skala fra 0-10) var den gennemsnitlige besvarelse 7,6, se figur 1a for nærmere beskrivelse. På spørgsmål om terapeuterne ville indføre tandemtestens fremover (svar på skala fra 0-10) var den gennemsnitlige besvarelse 7,8, se figur 1b for nærmere beskrivelse. Figur 1: Tandemtestens evne til at give overblik (figur 1a) samt svar på, i hvor høj grad man vil indføre testen fremover (figur 1b). Figur 1a Figur 1b

Evne til at give overblik, Tandemtesten

0

1

2

3

4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

0= i ringe grad 10=i høj grad Timed Up and Go

Alle 10 deltagende fysioterapeuter svarede ja til spørgsmålet, om den forbrugte tid stod mål med de svar, der blev fundet i testen. Det kan derfor konkluderes, at der var enighed om, at testen var egnet. På spørgsmål om Timed Up and Go’s evne til at give overblik (svar på skala fra 0-10) var den gennemsnitlige besvarelse 7,9, se figur 2a for nærmere beskrivelse.

Implementeres i fremtiden, Tandemtesten

0

1

2

3

4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Side 7

På spørgsmål om terapeuterne ville indføre tandemtestens fremover (svar på skala fra 0-10) var den gennemsnitlige besvarelse 8,0, se figur 2b for nærmere beskrivelse. Figur 2: Timed Up and Go’s evne til at give overblik (figur 2a) samt svar på, i hvor høj grad man vil indføre testen fremover (figur 2b) Figur 2a Figur 2b

Evne t il at give overblik, Timed Up and Go

0

1

2

3

4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Implementeres i f remt iden, Timed Up and Go

0

1

2

3

4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

0= i ringe grad 10=i høj grad Rejse-sætte-sig testen Ni fysioterapeuter svarede ja til spørgsmålet, om den forbrugte tid stod mål med de svar, der blev fundet i testen, og en terapeut svarede nej. Der var således overvejende enighed om, at testen var egnet, men en terapeut var uenig. På spørgsmål om rejse-sætte-sig testens evne til at give overblik (svar på skala fra 0-10) var den gennemsnitlige besvarelse 7,4, se figur 3a for nærmere beskrivelse. På spørgsmål om terapeuterne ville indføre tandemtestens fremover (svar på skala fra 0-10) var den gennemsnitlige besvarelse 8,2, se figur 3b for nærmere beskrivelse. Figur 3: Rejse-sætte-sig testens evne til at give overblik (figur 3a) samt svar på, i hvor høj grad man vil indføre testen fremover (figur 3b) Figur 3a Figur 3b

Evne til at give overblik, Rejse-sæt te-sig testen

0

1

2

3

4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Implementeres i f remt iden, Rejse-sætte-sig testen

0

1

2

3

4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

0= i ringe grad 10=i høj grad

Kommentarer til testene Fra fysioterapeuternes kommentarer vedrørende selve testene er for eksempel, at resultaterne giver et overordnet resultat i forhold til patientens fysiske deficit, og at dette kan medføre behov for yderligere til vurdering af eksempelvis balance.

”Udover man har et målbart resultat, så er det en test der kombinerer styrke, balance og koordination. Det

kan være svært for en klient at sammensætte disse tre funktioner og derfor kan man opdage andre

svagheder, som RSST og tandemtest ikke ville fremprovokere.”

Side 8

”Jeg mener ikke at testen siger meget om balance fordi: Der er ikke variation mellem forsøg, der er ikke

ydre faktorer (vejr, vind og andre mennesker, biler der dytter, skæve fliser etc.). Singletask opgave uden

variation mellem forsøg samt få ydre påvirkninger. Altså en opgave som ofte ikke kræver meget

balancekontrol.”

Delkonklusion, fysioterapeuternes mening om testene Det kan på ovennævnte baggrund konkluderes, at der var generel enighed om, at de tre udvalgte test giver godt overblik over de udvalgte områder, det ses ligeledes, at de deltagende terapeuter i høj grad vil indføre de udvalgte test til relevante patienter. Fysioterapeuternes vurdering af patienternes oplevelse af at udføre testene Da det indenfor projektets rammer ikke var muligt at spørge patienterne om deres opfattelse af de udførte test, blev fysioterapeuterne spurgt om deres vurdering af, hvordan patienterne havde opfattet de udvalgte test. Fysioterapeuterne gav udtryk for, at det gav mening for patienterne at udføre tandemtesten, idet den gennemsnitlige besvarelse var 8,5. Én terapeut vurderede ikke, at testen gav mening, da vedkommende scorede 2 (skalaen fra 0-10), de øvrige deltagende terapeuter gav svar, der var 8 eller højere. På spørgsmålet om patienternes evne til at forstå tandemtesten ved første gennemgang var det gennemsnitlige svar 7,9, og alle fysioterapeuter svarede 5 eller derover. Ni af de deltagende ti terapeuter synes således, at tandemtesten gav god mening for patienterne, ligesom der var generel enighed om, at patienterne forstod opgaven. Figur 4: Tandemtestens evne til at være meningsfyldte for patienterne (figur 4a), samt svar på patienternes forståelse af opgaven med testen (figur 4b) Figur 4a Figur 4b

M eningsfyldt for patienterne, tandemtesten

0

1

2

3

4

5

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Patienternes forståelse af opgaven, tandemtesten

0

1

2

3

4

5

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

0= i ringe grad 10=i høj grad Fysioterapeuterne gav udtryk for, at det gav mening for patienterne at udføre Timed Up and Go, idet den gennemsnitlige besvarelse var 8,3. Én fysioterapeut vurderede ikke, at testen gav mening, da vedkommende scorede 4 (skalaen fra 0-10), de øvrige deltagende terapeuter gav svar, der var 7 eller højere. På spørgsmålet om patienternes evne til at forstå Timed Up and Go ved første gennemgang, var det gennemsnitlige svar 7,9, og alle terapeuter svarede 5 eller derover. Ni af de deltagende ti terapeuter synes således, at Timed Up and Go gav god mening, ligesom der var generel enighed om, at patienterne forstod opgaven.

Side 9

Figur 5: Testen TUGs evne til at være meningsfyldte for patienterne (figur 5a), samt svar på patienternes forståelse af opgaven med testen (figur 5b) Figur 5a Figur 5b

M eningsfyldt for patienterne, Timed Up and Go

0

1

2

3

4

5

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Patienternes forståelse af opgaven, Timed Up and Go

0

1

2

3

4

5

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

0= i ringe grad 10=i høj grad Fysioterapeuterne gav udtryk for, at det gav mening for patienterne at udføre rejse-sætte-sig testen, idet den gennemsnitlige besvarelse var 9,0. Alle deltagende terapeuter gav svar, der var 8 eller højere (skalaen fra 0-10). På spørgsmålet om patienternes evne til at forstå rejse-sætte-sig testen ved første gennemgang var det gennemsnitlige svar 8,4, og alle fysioterapeuter svarede 6 eller derover. De deltagende ti fysioterapeuter synes således, at rejse-sætte-sig testen gav god mening, ligesom der var generel enighed om, at patienterne forstod opgaven. Figur 6: Testen Rejse-sætte-sig´s evne til at være meningsfyldte for patienterne (figur 6a), samt svar på patienternes forståelse af opgaven med testen (figur 6b) Figur 6a Figur 6b

M eningsfyldt for pat ienterne, Rejse-sætte sig test

0

1

2

3

4

5

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Patienternes forståelse af opgaven, Rejse-sætte sig test

0

1

2

3

4

5

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

0= i ringe grad 10=i høj grad Vurdering af tidsforbruget af testene set i forhold til udbyttet Besvarelserne af spørgsmål om tidsforbrug (Vurderer du, at den tid, det tager at bruge tandemtesten/Timed up and go/Rejse-sætte-sig testen, står mål med de svar, du får fra testen?). Der var et enkelt nej-svar til ovenstående, idet en terapeut ikke mente, at tidsforbruget ved rejse-sætte-sig testen stod mål med de resultater, der kom ved testen. Alle øvrige besvarelser angav, at tiden forbrugt på test stod mål med de resultater, der kom frem. Fysioterapeuterne vurderer altså langt overordnet, at den tid, de bruger på testene, står mål med den information, de får fra testresultatet i vurderingen af det samlede billede af patienten til brug i deres tilrettelæggelse af behandling af patienten.

Side 10

Betydning af størrelsen af de deltagende klinikker I opgørelsen af spørgeskemaerne har vi ligeledes set på, om det har betydning, hvorvidt man arbejder på en større klinik i et tættere befolket område eller på en mindre klinik i tyndere befolket område. Tabel 1 Klinik Navn SPG1 SPG3 SPG5 SPG7 SPG9 SPG11 SPG13 SPG14 SPG15 SPG16 SPG17 SPG18 SPG19 Genn

Lille 1 8 8 7 8 6 7 9 9 7 9 8 9 9 8,00

Lille 2 9 8 9 9 9 9 9 5 9 7 9 6 2 7,69

Lille 3 10 9 9 8 6 8 10 10 7 9 8 10 10 8,77

Stor 4 6 6 8 8 9 9 10 9 10 9 10 9 7 8,46

Stor 5 8 10 10 10 8 10 10 8 10 8 10 9 10 9,31

Stor 6 2 3 6 5 7 5 2 9 9 9 9 9 10 6,54

Lille 7 9 10 9 9 9 9 9 8 9 8 9 9 9 8,92

Stor 8 7 8 6 5 7 8 8 6 4 8 8 8 9 7,08

Lille 9 7 6 5 8 7 9 8 5 8 5 9 8 6 7,00

Lille 10 10 10 10 10 6 8 10 10 10 7 10 7 10 9,08 Alle SPG1 SPG3 SPG5 SPG7 SPG9 SPG11 SPG13 SPG14 SPG15 SPG16 SPG17 SPG18 SPG19 SamletGennemsnit 7,6 7,8 7,9 8 7,4 8,2 8,5 7,9 8,3 7,9 9 8,4 8,2 8,1

Standard afv. 2,4 2,3 1,8 1,8 1,3 1,4 2,4 1,9 1,9 1,3 0,8 1,2 2,6 1,0 Der kan muligvis tegne sig et forsigtigt billede af, at man er lidt mere uenige på de store klinikker i besvarelserne, da de har de største afvigelser i deres score på spørgsmålene gennemsnitligt set. Den største uenighed på de store klinikker er på spørgsmål 13 (om det giver mening for patienterne at udføre tandemtesten), hvor afvigelsen på besvarelsen er på 3,8 point i gennemsnit. Som tidligere nævnt er det den test, der ligner daglige aktiviteter mindst. Se figur 7 herunder. Figur 7

Stor klinik / tæt befolket

0123456789

10

SPG1 SPG3 SPG5 SPG7 SPG9 SPG11 SPG13 SPG14 SPG15 SPG16 SPG17 SPG18 SPG19

Gennemsnit Standard afvigelse

På de små klinikker er afvigelsen i gennemsnit på 0,8 på alle spørgsmålene. Den største afvigelse på de små klinikker er på spørgsmål 19 (i hvor høj grad er det muligt at anvende de tre test i den afsatte tid, der er i henhold til overenskomstens bestemmelser), hvor afvigelsen på besvarelsen er på 3,1 point i gennemsnit. Se figur 8 herunder.

Side 11

Figur 8

Lille Klinik / tyndt befolket

0123456789

10

SPG1 SPG3 SPG5 SPG7 SPG9 SPG11 SPG13 SPG14 SPG15 SPG16 SPG17 SPG18 SPG19

Spørgsmål

Gennemsnit Standard afvigelse

Antal og aldersfordeling af patienter i projektet Der er i alt testet 133 patienter i løbet af tre måneder på fem forskellige klinikker. Patienterne skulle testes op til tre gange i løbet af projektperioden med alle tre test. • 72 (54 %) patienter er testet 3 gange med alle 3 test • 45 (34 %) patienter er testet 2 gange med alle 3 test • 16 (12 %) patienter er testet 1 gang med alle 3 test

Figur 9 viser den procentvise fordeling af patienter, der er testet hhv. 1, 2, og 3 gange Procentvis fordeling på patienter testet hhv. 1, 2 og 3 gange

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Testet 1. gang Testet 2 gange Testet 3 gange

45

72

16

I figur 10 ses, at aldersfordelingen af de testede patienter, ligger med ca. 50 % under 60 år og 72 % i alt under 70 år. Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor aldersfordelingen ser sådan ud, men overvejelserne kan være at de ældste patienter med svært fysisk handicap er for invalideret af deres handicap til at kunne deltage i testene. Figur 10 Aldersfordeling af deltagende patienter

Fordeling på alders grupper

0%

5%

10%

15%

20%

25%

Sum af <

50 år

Sum af 50-

54 år

Sum af 55-

59 år

Sum af 60-

64 år

Sum af 65-

69 år

Sum af 70-

74 år

Sum af 75-

79 år

Sum af 80-

84 år

Sum af 85-

89 år

Sum af 90-

94 år

Sum af 95-

99 år

Side 12

Fokusgruppeinterview af de deltagende fysioterapeuter Den 20. januar 2010 afholdtes evalueringsmøde med de deltagende fysioterapeuter i projektet og styregruppen med henblik på at få uddybet besvarelserne fra spørgeskemaet og få uddybet kvalitative nuancer i projektet. Mødet formede sig som et semistruktureret fokusgruppeinterview med fastlagte temaer fra styregruppen for projektet. Interviewet blev optaget, men transskribering af optagelsen blev fravalgt på grund af økonomien i projektet. 2 referenter tog referat under hele evalueringsmødet, ved tvivlstilfælde blev optagelsen anvendt til afklaring af uklare punkter. Afsnittet om opsamling af evalueringsmødet og interviewet herunder er således refererede udtalelser fra deltagerne i projektet og ikke citerede. Det refererede står med kursiv tekst. Deltagerne i projektet har haft lejlighed til at kommentere rapporten inden den endelige færdiggørelse og har således garanteret for rigtigheden af det refererede. Til brug for evalueringsmødet var der aftalt følgende temaer for interviewet: De udvalgte temaer

Fysioterapeutisk – faglighed: • Er det en fordel ved udførsel af testene? • Er det en barriere ved udførsel af testene? • Testens overførelsesværdi til det videre træningsforløb / dagligdag. • Erfaring med gennemgang med testforløb, (bedre til / nemmere at teste) Overvejelser ud fra indkomne data: • Stoler vi på validitet af testene? • Er vi objektive nok, når vi tester? • Analyserer vi på irrelevante parametre under udførelse af test? • Er fysioterapeuterne blevet mere fortrolige med testene. Organisatoriske rammer/forhold • Følte fysioterapeuterne sig kvalificerede til brug af test efter 1 x undervisning? • Bør der være opfølgning årligt – på et senere tidspunkt? • Er undervisning nødvendig, eller kan man gøre det ud fra manualerne? • Hvordan organiserede de udførelsen af testene? (Ydelse, individuel/hold m.v.) • Hvilke problemer har det givet at udføre testene på blandende hold § 51og § 62,

genoptræningspatienter og i patienternes eget hjem? • Hvordan gik det med at nå at lave testene i forhold til tidsrammerne for den samlede

behandling? Overvejelser ud fra indkomne data: • Var fysioterapeuterne bekendte med manualen? • Blev de fleste ydelser givet på hold og gav det anledning til et vist pres fra de øvrige

deltagere / fysioterapeuten selv? • Hvordan har det været at udføre testene i patienternes eget hjem – var forholdene OK,

kunne man nå det? • Kunne tidsrammerne for aftalebogen overholdes, og hvordan smittede det af på

motivationen for at udføre testene? Udbytte for deltagerne • Fysioterapeuternes oplevelse af patienternes udbytte af have udført testene • Patient forventninger, motivation for deltagelse, compliance, forventning til behandling/

træning.

Side 13

• Patientens oplevelse af testforløbet, sværhedsgrad af test, at blive målt og vejet. • Testningens betydning for patienterne. Motivation for den videre træning Udbytte for fysioterapeuterne • Oplevelse af testforløbet, sværhedsgrad af testene, at blive målt og vejet. • Testenes betydning for fysioterapeuterne. Motivation for den videre træning • Samarbejdspartnere var testresultaterne anvendelige i samarbejdet, status m.v. – bør det

være obligatorisk, at vi dokumenterer? Fordele/ulemper. Overvejelser ud fra indkomne data: • Blev patienterne ”tændt” af at gennemføre testene / blev de presset? • Gav det i det hele taget positive / negative afledte virkninger for patienterne? • Blev fysioterapeuterne tændte af at få patienterne til at udføre testene / blev de pressede? • Gav det positive / negative afledte virkninger for fysioterapeuterne? • Visioner for fremtidig indsats/ implementeringen • Udarbejdelse af rapport med resultatfremlægning, hvad er næste skridt? • Vil I anbefale en indsats for at få implementeret testen bredt i praksissektoren? • Hvordan udbreder vi det i så fald til vores kolleger (ambassadører på jeres egen klinik)? • Er der i så fald behov for udarbejdelse af testvejledning og beskrivende materiale? • Implementering af andre test i primærpraksis? • Overvejelser ud fra indkomne data: • Hvilke overvejelser har deltagerne om det videre naturlige skridt i forhold til at få test bredt

implementeret i praksissektoren? • Har de brug for laminerede ark, eller en hotlinefunktion til afklaring af tvivlsspørgsmål m.v.? • Har de overvejet andre test, andre symptomgrupper? Opfølgning på projektet • Efter ½ år må vi spørge jer igen, om I fortsat bruger testene. Overvejelser ud fra indkomne data: • Vi vil gerne se, om det øgede fokus giver en langtidseffekt i form af, at deltagerne fortsætter

med at teste relevante patienter

Side 14

Opsamling af evalueringsmødet og interviewet De refererede udtalelser fra evalueringsmødet er opstillet i sammenhæng med de udvalgte temaer fra styregruppen. Opsamling vedr. fysioterapeutisk faglighed i forhold til testene Fysioterapeuter har faglige fordele ved at kunne analysere på kvaliteten af patienternes udførelse af testene, således at det bliver tydeligere, om det er balance, styrke eller basismobilitet, som er patientens største problem. Samtidigt kan der være mangler i testene – set med fysioterapeutiske faglige øjne -, således at de udvalgte test skal virke mere som screeningsredskaber for balanceproblemer, da testene er simple, og andre test kan uddybe nærmere, om der f.eks. også er kognitive problemer hos patienterne (dual task), eller behov for yderligere test for balance, så som Berg Balance Test. ”Styrken er, at de er så hurtige at udføre og gentage. Ved mere avancerede test eller situationer tror jeg,

nogle patienter vil have større vanskeligheder, end dem vi ser ved testene. Især gode til retest.”

Fysioterapeuter skal implementere testene i sin dagligdag, og sikre sig at testbatteriet er valideret, og de skal anvende maaleredskaber.dk noget mere. ”Der er ikke så meget bevidsthed hos os til at kunne bruge Thomas. At bruge maaleredskaber burde være

oplagt at gøre det.”

Testene har stor overførelsesværdi til yderligere fokus på områder af træning for patienterne. De deltagende fysioterapeuter har alle oplevet, at de blevet helt fortrolige med testene og har implementeret dem i sit daglige virke, som fysioterapeut. ”Få brudt sin vanetænkning, når først afprøvet nogle få gange, får brudt sin vanekommunikation, får åbnet

en port ind til en anden faglighed”

Opsamling vedr. organisatoriske rammer / forhold i projektet Det har virket godt for deltagerne at være med i projektet, således at man fik den konkrete undervisning og så skulle gå i gang, og at deltagerne samtidigt vidste, at de ville blive målt på antal patienter og antal gennemførte test m.v. Det har været tilstrækkeligt med den ene undervisningsgang inden projektets start, men også nødvendigt, da flere af de deltagende fysioterapeuter gav udtryk for, at de tidligere havde stiftet bekendtskab med testene på kurser og temadage, men alligevel ikke var kommet i gang med at bruge dem – i modsætning til nu i dette projekt, hvor de var kommet i gang med systematisk at anvende dem.

”Meget motiverende med undervisning. Lavet skema, tænkt manualen igennem”

Side 15

Den største barriere for at komme i gang hos de deltagende fysioterapeuter har ligget hos dem selv, så som at få fundet de praktiske ting til brug for testene, den rigtige stol i den rigtige højde, få udmålt korrekt afstand på gulvet osv.

”Testene er ikke svære, de lå på mit skrivebord i 14 dage, barrieren ligger hos fysioterapeuten.

Undervisningen ok. Nok med 1 gang.”

”Jeg havde en næsten modsat oplevelse og gik i gang med det samme, allerede efter en uge havde jeg 1

test igennem.”

Testene blev udført oftest på hold – både rene hold med vederlagsfri fysioterapi patienter, og med blandede hold med både vederlagsfri fysioterapi patienter og patienter henvist til almen fysioterapi. Nogen af deltagerne havde også anvendt testene til vederlagsfri fysioterapi patienter, som fik fysioterapi i eget hjem. På de rene hold for vederlagsfri fysioterapi patienter var det nemmest for fysioterapeuten at anvende testene, da de andre deltagere deltog aktivt i at heppe på den person, som blev testet. På de blandede hold havde de deltagende fysioterapeuter testet alle deltagerne, men fysioterapeuterne havde på disse hold følt sig noget bundet op af at skulle afsætte tid til at udføre testene på deltagerne. Det var nemmest at udføre testene på holddeltagerne, når man anvendte forskellige stationer for træningen og ikke fælles aktiviteter. ”På mit hold synes patienterne, at det var meget motiverende, rent 62, de andre patienter stod simpelthen

og heppede.”

”Stationstræning nemmere at afvikle test end regulær holdttræning, hvor alle laver set samme.”

”Jeg oplevede, at det var relativt nemt at udføre i hjemmet, kræver der er plads nok, skal flytte møbler.”

”Jeg oplevede det meget positivt for en patient i hjemmet at afprøve testene”

Det kunne være svært at nå at teste alle de deltagende patienter 3 gange i projektperioden, hvilket understøttes svarene fra deltagerne, som kan ses i figur 9 på side 10. Deltagerne oplevede, at de godt kunne nå at lave testene indenfor overenskomstens rammer, altså uden at skulle give patienterne mere tid, end de normalt gjorde. Dette var også en forudsætning for deltagelse i projektet.

”Kunne godt overholde tiden, brugte samme tidsforbrug som normalt.”

Udbytte for deltagerne i projektet Fysioterapeuternes oplevelse af patienternes udbytte af at blive testet med de i projektet 3 udvalgte test var følgende:

Side 16

• Meget stimulerende / motiverende for træning for patienterne – både på hold og i patientens eget hjem

• Patienterne kommunikerer om træning / test frem for udelukkende kommunikation af social karakter

• Den enkelte patient konkurrerer med sig selv og træner mere mellem træningsgangene hos fysioterapeuten

• Patienten opnår større bevidsthed om hvilke områder i balancen, der skal størst fokus på

”Meget stimulerende for patienterne, må stille sig selv spørgsmål om hvorfor patienterne er så ivrige,

patienterne efterlyser næste test”

”Giver et godt hint til det kognitive niveau. Nogle patienter har tendens til at bruge træningen til noget

socialt, derfor en god hjælp for dem i forhold til at fokusere og yde mere, kan være en del af en sporing i

forhold til at få redskaber til at yde mere.”

Fysioterapeuternes oplevelse af udbyttet i at deltage i projektet var følgende: • Fik brudt vanerne • Opnår rutine med testene • Åbner for nye kommunikationsområder med patienterne • Patienterne bliver mere motiveret for at træne • Nemmest når man har patienten på rene hold af vederlagsfri fysioterapi patienter eller

individuelt • Fysioterapeuterne bliver mere opmærksomme på hvilke områder, som skal trænes/testes

yderligere • Testene er nemme at udføre og rigtig gode til retest • Godt at være med i et projekt ”Enkeltheden i testene er især stærke som en indgangsvinkel til patienternes problemer, som kan pege i

retning af, hvad der skal uddybes yderligere.”

”Vi har fået undervisning – vi har været sammen om det – det har været godt. Vi har haft gode oplevelser.

Der har været sat tal på, det har været struktureret.”

Visioner for fremtidig indsats / implementering Deltagerne gav udtryk for, at de kunne ønske sig følgende: • Et lamineret kort med egnede test til de forskellige diagnosegrupper / symptomgrupper vil

være godt at sende ud til de praktiserende til støtte for implementeringsindsatsen ”Lamineret kort på klinikken er en god ide – mere håndgribelig, bliver ikke væk, kommer op at hænge, kan

komme med. Må gerne være med blikfang.”

• Vil være godt, at validerede test er fortrykt på f.eks. statusredegørelsen, som en mulighed

for at udfylde til henvisende læge og til brug for kommunikationen på tværs af sektorerne generelt

”God ide med at få dem på statusredegørelse. Fint for os selv – går det frem ad eller ej – jeg vil selv have

et bedre overblik over hvor det går hen ad med patienten.”

Side 17

• Hvis der skal laves en generel implementeringsindsats med henblik på at indføre obligatoriske test til bestemte patientgrupper i den fysioterapeutiske praksissektor, er det ikke nok med et brev til de praktiserende fysioterapeuter. Indsatsen vil skulle ligne det, som indholdet i dette projekt har været.

• De deltagende fysioterapeuter vil gerne være ambassadører på sine egne klinikker for at få

indført testene hos egne kolleger på klinikker

”Vil gerne være ambassadører. Følger op på klinik møder.” • Praksiskonsulenterne må gerne spørge deltagerne igen om et ½-1 år, hvordan fastholdelsen

af egen adfærd med testene og implementering hos kollegerne er gået

”Interviewer: Må vi spørge jer igen om ½ år?

Deltagende fysioterapeut: Det er helt ok.”

Side 18

Styregruppens konklusioner og anbefalinger Konklusioner Det kan ud fra nærværende rapport konkluderes, at de deltagende fysioterapeuter i projektet mener følgende: • At de udvalgte test giver et godt overblik over balance, basismobilitet og styrke hos

målgruppen (eller den udvalgte patientgruppe) som screeningsredskaber. • At deltagerne oplevede at kunne nå at lave testene indenfor Overenskomstens rammer. • At de deltagende fysioterapeuter i høj grad vil indføre de udvalgte test til relevante patienter. • At testene i høj grad giver god mening for patienterne at udføre. At patienterne i høj grad

kunne forstå testene ved første gennemgang. • At de deltagende fysioterapeuter i langt overvejende grad mener, at tiden, der bruges på at

udføre testene, står mål med den information, de får fra testresultaterne. • At de deltagende fysioterapeuter i høj grad vil bruge testresultaterne i den videre

tilrettelæggelse af behandlingen af patienter. Øvrige konklusioner: • At der ikke er nogen forskel mellem deltagerne i ovenstående konklusioner, om de arbejder

på en stor klinik med mange fysioterapeuter i et tæt befolket område af regionen, eller på en lille klinik med få fysioterapeuter i et tyndt befolket område.

Anbefalinger I forbindelse med en indsats, hvor det ønskes at indføre test hos praktiserende fysioterapeuter generelt i regionen, skal følgende områder overvejes: • Der skal for de praktiserende fysioterapeuter være en klar og forståelig struktur og organisering, som afspejler sig i følgende indsatsområder:

• undervisning i de udvalgte test ad modum den undervisning, som deltagerne i dette projekt modtog

• initiativer til vedvarende at understøtte implementeringsprocessen, f.eks. en hotlinefunktion, gentagne fremsendelser af information, der understøtter de praktiserende i processen m.v.

• anbefalinger vedr. registrering af testresultaterne i dagligdagen hos de praktiserende fysioterapeuter, f.eks. konkrete anbefalinger til sted og metode i det elektroniske patientjournalsystem, med angivelse af eksempler på registrering

• hvordan og på hvilken måde skal testresultaterne kommunikeres med fysioterapeuter eller andre sundhedsfaglige personer intrasektorielt og tværsektorielt

• registreringen skal understøttes af medcom-standarderne i f.eks. epikrise-skabelonen, statusredegørelserne m.v.

• en opbyggelse af en database med en hurtig elektronisk registrering, som giver de praktiserende fysioterapeuter et nemt og hurtigt overblik over patientens testresultater, som kan anvendes til at ”klippe ind” i andre dokumenter, f.eks. i epikrisen. Denne database kunne være f.eks. være FysDB.

• Der skal for de praktiserende fysioterapeuter være udarbejdet noget klinisk informationsmateriale, som understøtter dem i processen med at indføre testene:

• laminerede ark med testene og de praktiske ting forbundet hermed • en elektronisk udgave af samme, som tillader fysioterapeuten hurtigt at kunne sammenligne

testresultater for den enkelte patient og i en referenceramme med øvrige patienter • konklusionerne fra dette projekt, så den enkelte praktiserende fysioterapeut får nogen

erfaringer fra andre praktiserende fysioterapeuter, som allerede har været igennem processen.

Side 19

Bilag nr. 1

Side 20

Side 21

Side 22