II - danskbyggeskik.dk - Afledning af regnvand... · angives i mm/h eller l/s·ha (lmm/h = 2,78...
Transcript of II - danskbyggeskik.dk - Afledning af regnvand... · angives i mm/h eller l/s·ha (lmm/h = 2,78...
SBI·SÆRTRYK218
VVS nr. 6,1971
UDK 696.12169.024.1
III
I
K. O. Juel Rasmussen:Afledning af regnvand fra skrå tage
STATENSBYGGEFORSKNINGSINSTITUT
I kommission hos Teknisk ForlagKøbenhavn 1971
Afledning af regnvandfra skrå tageCi'/li/ingeniør K. O. II/e/ RaS1lllfssen
I artiklen angives en metode tildimensionering af tagrender ognedløbsrør i afhængighed afregnintensitet, tagareal og nedløbsrørets placering. Metoden erbaseret dels på teoretiske studier og dels på en række forsøgforetaget ved Building ResearctlStation i England.
Fig. 1. Regnrækker. Gennemsnit for Danmark.
Fig. 2. Arealer, der benyttes ved beregningaf regnvandsmængder.
borg, Odense og Gentofte) fra 19331947 kan det fastslås, at der ganskevist er lokale forskelle i nedbørsintensiteten, men at de i fig. 1 viste regnrækker, der er beregnet som et gennemsnit for hele landet, normalt vilvære et rimeligt dimensioneringsgrundlag.
Af fig. 1 ses f. eks., at nedenstående nedbørsintensiteter optræder medfølgende varigheder og hyppigheder:
200 l/s·ha:i 5 minutter 1 gang hvert 4. år.
130 l/s·ha:S minutter 2 gange om året,
i 10 minutter 1 gang hvert 2. år.
100 l/s·ha:i 10 minutter 2 gange om året
Kortere regnskyl end S minutterbør næppe tages i betragtning. I øvrigt vil en tagrende kunne modtage etheftigt regnskyl af F--2 minutters varighed før der indtræder overstrømnmg.
Ved beregning af tagrender og nedløbsrør bør der tages hensyn til afløbsnettets kapacitet, idet det ikke erønskeligt direkte at få tilført regnvand i mængder, der overstiger dennekapacitet, da det kan medføre opstuvning og oversvømmelse. I Danmarker det almindeligt at dimensionere afløbssystemet i jorden for en regnintensitet på 130 l/s·ha i 10 minutter, svarende til een overskridelse hvert andetår.
De regnintensiteter, der ifølgeovenstående lægges til grund ved beregning af regnvandsmængden, er allemålt og angivet for et vandret plan.Ved beregning af den regnvandsmængde, der skal afledes fra et skrå tag,må der derfor tages hensyn til, at regnen ikke falder lodret. I England harman fundet, at den vinkel, regnendanner med vandret plan ved dimensionerende regnskyl, kan sættes tilmindst 65 o. Af fig. 2 ses, at den
F' ---~)l
S minutter10 minutter15 minutter
K
- n -0.2~
n 0.5 e-r--. ............ n = 1
r--. .......
~n = 2
....... I'-
.......r-...
" " I'
" I'. I'-1'.1',I'-
\\\
\
60
1.05 6 7 8910 15 20 30 1.0 50~ Regnvarighed i min
10 O
80
Det vil derfor være naturligt, at bestemme de sammenhørende værdierfor regnens intensitet og varighed, derinden for et bestemt tidsrum (f. eks.et år) lige ofte nås eller overskrides.Et sådant sæt sammenhørende værdier(en regn række) kan f. eks. være følgende:
160 l/s·ha120 l/s·ha
75 l/s·haosv.Der er udført en del statistisk be
arbejdelse af nedbørsmålinger i Danmark. På grundlag af nedbørsmålingeri forskellige større byer (Arhus, Aal-
~ 15 OQ).....ccO>Q)
Cl::
~ 200.....
T
o~
-:; 300
Dimensionering af tagrender ognedløbsrør foretages i reglen på
grundlag af »tommelfingerregler.«Selvom disse regler i praksis har givetmange tilfredsstillende resultater, erder dog forekommet såvel overdimensionerede som underdimensioneredetilfælde. Tommelfingerregler indebærer imidlertid også en vis stivhed, derundertiden gør det vanskeligt at placere nedløbsrørene rationelt, specieltved nutidens boligbyggeri med de lange boligblokke og anvendelse af præfabrikerede elementer.
I denne artikel angives en beregningsmetode, der gør det muligt atdimensionere og placere tagrender ognedløbsrør rationelt i hvert enkelt 'tilfælde. De angivne kapaciteter for tagrender og nedløbsrør er baseret på enundersøgelse og en række forsøg foretaget ved Building Research Station iEngland. Undersøgelsen er publicereti BRS Digest 107, juli 1969.
RegnvandstilstrømningenDen regnvandsmængde, en tagrendeeller et nedløbsrør skal bortlede, afhænger af tagarealet, tagets hældning,nedbørens intensitet og den vinkel,regnen danner med vandret ved maksimale nedbør.
Nedbørens intensitet bestemmessædvanligvis ved hjælp af registrerende regnmålere. Nedbørsintensitetenangives i mm/h eller l/s·ha (lmm/h= 2,78 l/s·ha). Det er en erfiringssag, at der er en sammenhæng mellemen regnbyges varighed og dens intensitet. Jo længere bygen varer, destomindre intensitet vil den i reglenhave. Normalt dimensioneres ikke forde kraftigste kortvarige regnskyl, derforekommer, da det ikke anses for atvære økonomisk rimeligt i forhold tilde gener en overbelastning giver. Istedet tillades det, at afløbssystemetbliver overbelastet et eJler andet antal(n) gange om året.
..'
ISBN 87 563 0063 8 1
/"1//t/7,PBihliotekseksemplar :GSTATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT
d=60mmd=65 mmd=76 mm
432
centralt placeredenedløbsrør
antal dimension
halvcirkulærtagrende
d=100 mmd=125 mmd=150mm
Af fig. 4 fås følgende dimensioner pånedløbsrørene
med ialt 4 nedløb: d = 60 mmmed ialt 3 nedløb: d=65 mmmed ialt 2 nedløb: d = 76 mm
d=100mm:max.128m2 tagareal pr.128
nedløb, dvs. max. -- = 12,8 m lange10
d=125 mm: max. 220 m2 tagareal pr.220
nedløb, dvs. max. -- = 22 m lange10
d= 150 mm: max. 352 m2 tagareal pr.352
nedløb, dvs. max.-- = 35,2 m lange10
Der kan således vælges mellem følgende:
Nedløbsrør
Da der som anført regnes med centralt placerede nedløbsrør, skal derved tagrender med d= 100 mm,
. d b 50 dlmm st eriyttes-- - 4 ne øb12,8
ved tagrender med d=125 mm,
. d b 50 dlmm st enyttes-- - 3 ne øb22
ved tagrender med d=150 mm,50
mindst benyttes-- - 2 nedløb35,2
Anvendes 4 nedløb, skal hvert nedløb
aflede vand fra ;;0· 10 = 125 m24
Anvendes 3 nedløb, skal hvert nedløb50 . 10
aflede vand fra =167 m23
Anvendes 2 nedløb, skal hvert nedløb
aflede vand fra 50· 10 =250 m22
regnintensitet på 130 l/s·ha, kan dertil et tag, der er 50 m langt, 10 mbreclt (fra tagfod til tagryg) og medhældning 30 0
, f. eks. vælges mellemtagrender og nedløbsrør i følgende dimensioner, længder og antal:
Halvcirkulære tagrender, fald <2 0/00
Med centralt plac~ret nedløbsrør
(dvs. Li = 0,5) fås af fig. 3:Li+~
2~0V II II/ 1/ 1/ II
V V 'v V 220 o I II JV V ./ ~Jf--~I Il
V V 200I-- ~g1 ~J1/ V V
C) '""--..i f-I----
'" 180 I- a a I- ~1-1- ~Ll- I-V / ./ ~ ~ ~ ~./ / V '- '( 1-1-0/-1-1-\",/
/ /' V 160 - --ry I-~
V J " a./V /' ./
1~0
I/,f-l-%v l./
....... L,..-V I 1/ ..:.'V v II .... '/
v v V 120 / .-::-~v ....... ....... I ~/
............ v 1901/ '9.$
~ ....... 186 l) ~v ~
- f--<.."ll.,...- I.,...- Il-v 1/
6/ 1/ -li-
I.- -l-~ "j 1/-~~ {~ /
7v
20
ISO 60 70 80 90 100 110 120---. Nedløbsrør, indv. diam. i mm
Nedlctbsrorets beliggenhedudtrykt ved forholdet mellemlængste tagrendearm og totaletagrendelængde for eet nedløb:
---. _L_1 _
.L 1+L20.5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
Fig. 4. Nedløbsrørs kapacitet i afhængighed af regnintensiteten, nedløbsrørets dimension ognedløbsrørets beiiggenhed.Eksempel: Et 80 mm nedløbsrør kan i et område med regn intensitet i = 130 lis ha bortledevand fra .200 m' tagareal, dersom nedløbsrøret er beliggende for enden af tagrenden. Er nedløbsrøret beliggende midt for tagrenden. kan det bortlede vand fra 290 m' tagareal.
ene ende af en tagrende, har såledesen maksimumskapacitet, der er ca.70 % af kapaciteten for et centraltplaceret nedløb.
I fig. 4 er afbildet nedløbsrørs kapacitet i afhængighed af nedløbsrøretsdimension, regnintensiteten, tagarealetog nedløbsrørets placering.
EksempelI et område, hvor der gås ud fra en
300
280
~ 260
~2~0
N 220ELL> 2 OO
o 180Cl>'- 160oCl>
'U 1~0,g- 120Ol
.2 100.....Ol 80Cl>
.Y 60L..
:> [,0
r 20
O
(3)Q = 0,0000267·At,25
hvorQ = kapaciteten i l/sA = rendens tværsnitsareal i mm2
Denne kapacitet kan ifølge BuildingResearch Stations forsøg korrigeresmed følgende værdier:Ved fald større end ca. 2 0/00' dvs.
2 mm/m, og render mere end 6 mlange: +40 %.
For bøjninger i en afstand mindre end2 m fra udledningsstedet,ved vandrette render, skarpe bøjninger: - 20 %ved vandrette render, runde bøjninger: ~ 10 %ved render med fald: - 25 %Den overfor angivne kapacitetsfor
mel og korrektionsværdierne kan medgod tilnærmelse også anvendes forrektangulære tagrender.
I fig, 3 er for skrå tage med hældning < 50 0 afbildet tagrenders kapacitet i afhængighed af tagrendenstværsnitareal, tagarealet og regnintensiteten,
Ved Building Research Station harman fundet, at en vandret liggende,halvcirkulær tagrende kan føre vandmængden
Nedløbsrørs kapacitetDen vandmængde, et nedløbsrør kanføre, afhænger af indløbets form, dvs.om indløbet har skarpe eller rundehjørner. Endvidere afhænger kapaciteten også af, om nedløbsrøret får tilført vand fra een eller to sider. VedBuilding Research Station har manfundet data for nedløbsrørs kapacitet ioverensstemmelse med Wyly og Eatons formel:
5 ~
Q =0,0315·r3 ·dBhvor Q =vandmængden i 1/s .
r = fyldningsforholdet, dvs.den andel af ledningstværsnittet, der er vandfyldt.
d = indvendig diameter i m.
For nedløbsrør med tilløb fra to sider fandtes data svarende til fyldningsforholdet 1/4, og med tiiløb fraeen side, fyldningsforholdet 1/5. Disse fyldningsforhold er fundet for indløb med skarpe hjørner. For indløb·med runde hjørner kan der regnes med10-30 % kapacitetsforøgelse.
Nedløbsrør, som er placeret i den
Q = i·Fy ·10-4 (2)hvor
Fy = den skrå tagsides areal i m2.
Tagrenders kapacitetKapaciteten af en lige tagrende, dvs,den mængde vand pr, tidsenhed, renden kan bortlede uden at der indtræder overstrømning, afhænger af rendens tværsnitsareal og form samt afdens hældning. Er renden vandret, erdet kun formen og tværsnitsarealet,der påvirker kapaciteten. Blot en lillehældning vil øge kapaciteten betydeligt, men der er dog grænse for hvorstort et fald, der kan udnyttes. Et forstort fald vil desuden kunne give forstor afstand mellem tagkanten og renden, således at. vandet ikke føres tilrenden,
2000 3000 4000 50006000 7000 8000
Tagrender, tværsnitsareal i mm2
70 80 90 100 110 120 130 1~0 150Halvrunde tagrender, indv, diam, i mm
I I I I I I I
SO 60-----.1000----.
V //I/VVI/ 1/2~ V'/ / J / 2bo /
1/ II 1/
(1)Q =i,Fp '10-4 (1+0,466·tga)
hvor Q = regnvandsmængden i l/sFp =tagfladens vandrette praj.
areal i m2
a = taghældningen i grader= regnintensiteten i l/s ,ha
Fig. 3. Vandrelle tagrenders kapacitet i afhængighed af regnintensiteten, tagrendens dimensionog nedløbsrørets beliggenhed.Eksempel: En halvrund tagrende med d = 100 mm kan i et område med regnintensitet i = 130lis ha afvande ettagareal på 64 m', dersom nedløbsrøret er beliggende for enden af tagrenden.Er nedløbsrøret beliggende i midten. kan tagrenden afvande et tagareal på 128 m'.
Udløbs sted ets beligg enhed. udtrykt ved forholdet mellem
længste tagrendearm og totaletagrendelængde for eet nedl6b:
_~ _L_1_L1+ L2
O,S 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
1/1/1/1/ / 2 ~ OH--++-+-I-+--+--+-H--+--+-+-I-+--+-+--lI J J
For taghældninger indtil 50 0 kanmed god tilnærmelse anvendes formlen:
regnvandsmængde, der rammer denskrå side af et tag, er den mængde,der ville være faldet i det vandretteplan på arealet F'.
Antages at regnen falder under envinkel på 65 0 med vandret, bliverregnvandsmængden, der falder på enskrå tagside med hældning aO og tagarealet Fy:
2
..3