Idræt også for sindslidende¦t... · 16 · Idræt – også for sindslidende medlemmerne...

Idrættens HusBrøndby Stadion 20DK-2605 Brøndby

Forfattere og redaktionNina BundgaardTorben BundgaardLisbeth CrafackKim K. JensenLotte MarquardJan Svensson

UdgiverDanmarks Idræts-Forbund

TrykPitney Bowes

FotosMogens Damgaard m.fl.

Salg og distributionDanmarks Idræts-ForbundForsendelsesafdelingenIdrættens Hus2605 Brøndby

Telefon: 43 26 20 60 (man.- tor. kl. 9.00-16.00, fre. kl. 9.00-15.30)

Fax: 43 26 26 27Internet: www.dif.dk

© Copyright Danmarks Idræts-Forbund 2001 Eftertryk ikke tilladt

1. udgave, 1. oplag 2001 ISBN 87-90316-83-5

Danmarks Amerikansk-Idræts Forbund

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dansk Atletik Forbund

Dansk Automobil Sports Union

Dansk Badminton Forbund

Danmarks Basketball-Forbund

Den Danske Billard Union

Dansk Amatør Bokse-Union

Dansk Boldspil-Union

Dansk BordTennis Union

Dansk Bowling Forbund

Danmarks Brydeforbund

Dansk Bueskytteforbund

Dansk Cricket-Forbund

Dansk Curling Forbund

Danmarks Cykle Union

Dansk Dart Union

Dansk Drageflyver Union

Dansk Faldskærms Union

Dansk Fægte-Forbund

Dansk Gangforbund

Dansk Golf Union

Danmarks Gymnastik Forbund

Dansk Handicap Idræts-Forbund

Dansk Hockey og Floorball Union

Dansk Håndbold Forbund

Danmarks Ishockey Union

Dansk Judo og Ju-Jitsu Union

Dansk Kano og Kajak Forbund

Dansk Karate Forbund

Dansk Kegle Forbund

Dansk Militært Idrætsforbund

Dansk Minigolf Union

Danmarks Motor Union

Dansk MultiSport Forbund

Dansk Orienterings-Forbund

Dansk Petanque Forbund

Dansk Ride Forbund

Dansk Forening for Rosport

Dansk Rugby Union

Dansk Sejlunion

Dansk Skiforbund

Dansk Skytte Union

Dansk Skøjte Union

Dansk Sportsdanserforbund

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Squash Forbund

Dansk Styrkeløft Forbund

Dansk Svæveflyver Union

Dansk Svømme og Livrednings Forbund

Dansk Taekwondo Forbund

Dansk Tennis Forbund

Dansk Vandski Forbund

Dansk Volleyball Forbund

Dansk Vægtløftnings-Forbund

KFUMs Idrætsforbund i Danmark

DIFs specialforbund

Idræt – også for sindslidende


I d r æ t – o g s å f o r s i n d s l i d e n d e · 1

Side

Idræt – også for sindslidende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Hvorfor idræt – også for sindslidende? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Træning – lidt om træningsformer og effekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Kredsløbstræning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Muskeltræning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Udspænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Koordinations- og balancetræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Træn alsidigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Kost og væske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Motivere – hvordan?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Støttepersonens rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Dårlige undskyldninger og gode råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Idrættens organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Danmarks Idræts-Forbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Dansk Arbejder Idrætsforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Idrætsforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Idræt for sindslidende – hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Hvor er der hjælp at hente? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Supplerende litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Nyttige adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

INDHOLD

Sindslidende kan have stor gavn af atdeltage i idrætsaktiviteter, det være sig påsåvel det fysiske, det psykiske som detsociale plan. Idrætten repræsenterer nemligen rekreativ fælles verden eller et frikvarter,hvor det er legen, spillet, disciplinen, detfysiske og samværet, der er i fokus og ikkesindslidelsen.

For at motivere sindslidende til at dyrkeidræt er det vigtigt, at de mennesker somdagligt omgiver den sindslidende, bakkerop omkring deltagelse i idrætsaktiviteterne.

Danmarks Idræts-Forbund og DanskArbejder Idrætsforbund ønsker med dettehæfte at give medarbejdere i psykiatrien,støttepersoner og pårørende til sindsli-

dende indsigt i den betydning, idrætten kanhave for sindslidende. Hæftet beskæftigersig ikke med idræt i behandlingsmæssigsammenhæng, men alene med idrættensom et fritidstilbud til den sindslidende.

Udover en indsigt i hvilken betydning idræt-ten kan have for den sindslidende, giverhæftet gode råd til arbejdet med at moti-vere den sindslidende til at dyrke idræt, enbeskrivelse af, hvorledes foreningsidrættener organiseret samt ideer til hvor yderligerenyttig og inspirerende viden kan hentes.

God fornøjelse!

2 · I d r æ t – o g s å f o r s i n d s l i d e n d e

IDRÆT – OGSÅ FOR SINDSLIDENDE


Nyttig viden og inspiration fra DIF

Idræt og træning. 66 sider, kr. 70,00Idræt og ledelse. 70 sider, kr. 70,00Fysisk træning. 50 sider, kr. 70,00Ernæring. 44 sider, kr. 40,00Alder – ingen hindring. 40 sider, kr. 70,00Idrættens Træningslære. 394 sider, kr. 220,00Jubilæumshæfte (klubudvikling, træningslege, sociale lege mv.).

35 sider, kr. 60,00Trænerrollen. 30 sider, kr. 45,00Idrætspsykologi - ja tak! 6 sider, kr. 8,00Idrætspsykologisk træning. Video, 18 min., kr. 60,00Selvtillid. 8 sider, kr. 25,00Selvtillid. Video, 16 min., kr. 60,00Med målet i tankerne – idrætspsykologi i børne- og ungdomsidrætten. 8 sider, kr. 25,00Med målet i tankerne. Video, 28 min., kr. 80,00Ligevægt? Spiseforstyrrelser i idrætten. Video, 19 min., kr. 60,00

Materialerne samt gratis brochurer og pjecer vedrørende DIFs uddannelsesvirksomhed kan bestilles hos DIFs forsendelsesafdeling tlf. 4326 2060 eller på www.dif.dk

TRIM pjecer om Løb, Cykling, Svømning og Rulleskøjter mv.

Pjecerne, som er gratis, kan bestilles hos Danmarks TRIM komite tlf. 4326 2626.

Nyttige adresser

Dansk Arbejder IdrætsforbundIdrættens Hus2605 BrøndbyTlf. 4326 2626www.dai-sport.dk

Danmarks Idræts-Forbunds konsulentafdelingIdrættens Hus2605 BrøndbyTlf. 4326 2626www.dif.dk

SUPPLERENDE LITTERATUR


Hvor er der hjælp at hente?

KonsulentenDanmarks Idræts-Forbund har sammenmed Dansk Arbejder Idrætsfor-bund ansaten konsulent til at varetage projektet "Idrætfor sindslidende".Konsulenten yder bl.a. hjælp til

at udvikle og etablere idrætstilbud tilsindslidende over hele landetkontakt til kommuner og amter vedrø-rende bl.a. faciliteter og tilskudsmulig-hedersøgning af økonomisk støtte via diversepuljer, fonde og ministerierrekruttering og uddannelse af instruktørerudformning af PR-materiale

Herudover står DAI for atarrangere kurser, stævner, temadage ogtræf for instruktører, støttepersoner ogpsykiatriens personaleetablere netværk mellem interesseredeparterindsamle og formidle erfaringer ogaktuel information via nyhedsbrev, akti-vitetsoversigt, projektets hjemmeside ogvia opsøgende arbejde.

Projektet har p.t. en postliste på ca. 700adresser, der spænder over enkeltperso-ner, foreninger, institutioner og lignenderelevante kontakter. En gang i kvartaletudsendes et nyhedsbrev sammen med enaktivitetsoversigt og en adresseliste.

Derudover ydes der i begrænset omfangøkonomisk støtte til opstart af aktiviteter.

Der er siden projektets start i 1996 ogtil dato etableret idræt for sindslidende ialle landets 14 amter samt København ogFrederiksberg kommuner. I dag dyrker over8.500 sindslidende idræt.

KurserProjektet "Idræt for sindslidende" tilbyderkurser for psykiatriens medarbejdere.Herudover arrangeres kurser og træf foridrætsinstruktørerne og foreningsledernesåvel i de foreninger, der integrerer sinds-lidende som i de sindslidendes egne for-eninger.Kontakt konsulenten i DAI og hør nærmereom hvor og hvornår, der arrangeres kurserog træf.

Når der i dette hæfte snakkes om sindsli-dende, kan det være mennesker med sværangst eller depression, eller menneskerhvor det er en større del af personlighe-den, der er ramt, så som psykotiske (f.eks.skizofrene) og grænsepsykotiske.Uanset hvilken diagnose der er stillet,vil den sindslidende kunne få et positivtudbytte, psykisk og fysisk, af at dyrke idræt.

Den psykiske og sociale effektFælles for de fleste idrætsaktiviteter er, atrammerne og strukturen kan tilpasses mål-gruppen og den enkelte deltager. Strukturenudgør en fælles ramme eller en fælles ydrevirkelighed, der kan være med til at skabedet overblik og give den tryghed, som gør,at den enkelte kan spille basketball, bad-minton eller andet uden at symptomerne,f.eks. angsten, overskygger aktiviteten. Denfælles ydre virkelighed skabes af hallen,badmintonbanen eller gymnastik-faldskær-men, og støttes af få og simple regler. Det,at det er den samme hal, de samme men-nesker, de samme spilleregler osv. er medtil at give en tryghed, som den sindslidendeikke selv har, eller kan give sig selv. Nårrammen er sat, kan den enkelte opleveegne ressourcer udvikle sig, og blive bedrei et socialt samspil. Dette fremkalder med-indflydelse og succes ud fra egne præmis-ser og kan derved bidrage til opbygning afsåvel selvtillid som selvværd.

Også sindslidende der i det daglige isolerersig, eller måske ligefrem har gjort deres

verden så privat, at den kan være svær atforstå for omgivelserne, kan opleve idrættensom et fælles mødested. Et mødested hvorde kan være sammen med andre om f.eks.volleyball og derved skabe eller genskabeen oplevelsesverden, som er ens for alle. Iidrætsaktiviteten bliver de nødt til at etab-lere en kontakt til omgivelser, som går læn-gere end til dem selv. De er nødt til at holdeøje med bolden og med- og modspilleresamtidig med, at de skal fastholde dereshandlinger til et sæt regler.

Personkontakt og personlig involveringvirker oftest angstskabende for den sinds-lidende. I idrætten bliver dette imidlertid etnaturligt anliggende, hvor oplevelsen ellerhandlingen bliver det primære, og hvor denpersonlige kontakt kan være et anerken-dende nik eller et klap på skulderen – enkontakt og involvering spillerne imellem,som er personlig og ikke-skræmmende.Mange finder ud af, at det faktisk er sjovt atdyrke idræt, og at det giver mange positiveoplevelser såvel i forhold til en selv somsammen med andre.

Undersøgelser viser, at omkring halvdelenaf den danske befolkning dyrker idræt, ogat de gennem regelmæssig fysisk træningfår en bedre kondition, mere energi, bliveri bedre humør, bliver mindre stressede, fårstørre selvtillid og forbedrer deres selvfø-lelse samt kropsopfattelse. Dette sker oftei takt med, at det sociale netværk udvides,hvis idrætten dyrkes sammen med andre.

Det er nøjagtig de samme resultater, somses og høres fra sindslidende, der dyrkeridræt og fysisk træning. Forskellen er, atsindslidende får ændret på nogle strukturer,der er udviklet af deres sygdom, mens denikke-sindslidende får vedligeholdt ellervidereudviklet allerede eksisterende struk-turer. For eksempel får den sindslidendeetableret en omgangskreds, mens denikke-sindslidende udvider netværket.

Idrætten giver mulighed for deltagelse i etsocialt samvær, hvor ensomheden er byttetud med sammenhold og fællesskab. Mangeoplever yderligere, at deres deltagelse harbetydning for klubbens resultat og aktivitets-udbud, idet et stort antal medlemmer givermulighed for større udbud af idrætsgrene.Desuden opnår den enkelte at få mereenergi, have nemmere ved at koncentreresig og opleve egne ressourcer. Det påvirkerselvtilliden og selvværdsfølelsen i positivretning, og der bliver overskud til at indgåi andre ligeværdige sociale relationer somf.eks. foreningsarbejde, undervisning oguddannelse.

Idrætten kan således være med til at givemange sindslidende et socialt netværk, somrækker ud over selve idrætssituationen. Derer efterhånden så mange idrætsstævner ogidrætsarrangementer, at man ved rejser ogstævner møder andre i samme situation fraforskellige steder i landet.


HVORFOR IDRÆT – OGSÅ FOR SINDSLIDENDE?


Den fysiske effektSøvnproblemer, inaktivitet og træthed sesofte ved psykiske lidelser, og mange ind-tager derfor sovemedicin. Sovemedicinengiver søvn, men også ofte træthed dagenefter. Ved fysisk træning løses begge proble-mer tit, idet man bliver naturligt træt eftertræning, sover bedre, undgår sovemedicinenog derved den efterfølgende træthed.

Mange sindslidende har dårlige kostvanermed vægtproblemer til følge – enten over-vægt eller underernæring. Overvægtige harøget risiko for at udvikle "gammelmands-sukkersyge", dvs. sukkersyge, der ikkekræver insulinbehandling, men kanbehandles med tabletter og med diæt."Gammelmandssukkersyge" bevirker, atman producerer for lidt insulin, og dermedfår for lidt sukker til de arbejdende musklerog organer. Regelmæssig fysisk træningkan forebygge eller helbrede denne formfor sukkersyge, idet kroppen bliver merefølsom over for insulinet, og derfor reage-rer mere effektivt. Resultatet bliver, at densamme mængde insulin kan give meresukker til musklerne.

En anden følge af overvægt kan være hjer-tekarproblemer, der ofte resulterer i en altfor tidlig død. Træning nedsætter risikoenfor fedtaflejringer i blodkarsystemet, ognedsætter derfor også risikoen for blod-propper og hjerneblødninger. Den kritiskefaktor er her kolesterol. Der findes to slagskolesterol i blodet, LDL (low density lipo-protein) og HDL (high density lipoprotein),hvor LDL er med til at aflejre fedt i karrene,mens HDL forsøger at mindske eller mod-

virke denne aflejring. Ved fysisk træningmindskes "det dårlige" LDL-kolesterol, og"det gode" HDL-kolesterol øges.Hvis træningen samtidig medfører en øgetbevidsthed om gode kostvaner, kan risi-koen for hjertekarsygdomme yderligerenedsættes. Dette er i sig selv med til atgive den sindslidende en øget livskvalitetog måske et længere liv. Se i øvrigt afsnit-tet "Kost og væske".

Ved at være fysisk aktiv på et vist niveaubevarer man styrken i muskler og ledog balanceevnen vedligeholdes, såledesat man som ældre selv kan rejse sig frastolen, gå ned til købmanden, klare rengø-ringen og i det hele taget have nemmereved at overkomme dagligdagens opgaver.For personer, der lider af leddegigt, kan entilpasset mængde fysisk træning betydefærre smerter.

Undersøgelser har vist, at mange af deforandringer i kroppen og dens funktioner,som man tidligere regnede for at værebetinget af alder, i langt højere grad erbetinget af aktivitetsniveauet. Degenerationskyldes med andre ord ikke altid aldereni sig selv, men er resultatet af mange årsinaktivitet.Læs mere om idræt og alder i DIFs emne-hæfte "Alder – ingen hindring!".

Om effekten af at være fysisk aktiv kanman sammenfattende sige, at oplevelserne,det forbedrede humør, den bedre fysiskeform og det øgede energiniveau er med tilat give den sindslidende en mere nuan-ceret oplevelse af sig selv og sin formåen.


Der er mange muligheder, når det gælderom at etablere idræt for sindslidende.Nedenfor er skitseret nogle af de organisa-tionsformer, arrangementer m.v. der findesi dag, og hvor DAI/DIF er – eller har været– involveret med konsultativ og/eller øko-nomisk støtte.

Idrætsaktiviteter i tilknytning til institutionerRegelmæssige, ikke-foreningsbaseredeaktiviteter. Aktiviteterne foregår som oftestmed flere institutioner som fundament.Disse er typisk væresteder, bofællesskaberog/eller psykiatriske afdelinger.

Som regel er aktiviteterne en forløber foren organisering i forhold til en allerede eksi-sterende lokal idrætsforening eller en stif-telse af sindslidendes egen idrætsforening.

Den lokale idrætsforening For at minimere administration og besty-relsesarbejde, vælger nogle projekter efteren periode at etablere et samarbejde meden lokal idrætsforening. På denne mådevaretages de mere tunge opgaver af andreog gruppen betaler kontingent for at nydedenne service. Dette giver samtidig mulighedfor en integration i det lokale idrætsmiljø.Der er flere muligheder for sindslidende,der ønsker at dyrke idræt i den lokaleidrætsforening.

Enkeltpersoner eller en gruppe sinds-lidende, kan indmeldes på et eller flereaf foreningens hold, og deltage på ligefod med foreningens øvrige medlemmer,evt. sammen med støttepersonen.Der kan oprettes hold specielt for sinds-lidende.Endelig kan der i foreningen oprettes enselvstændig afdeling for sindslidende.Dette vil betyde, at der skal vælges enledelse af og måske blandt de sindsli-dende for den pågældende afdeling.

Sindslidendes egen idrætsforeningHvis samarbejde med den lokale idrætsfor-ening ikke er mulig eller ønskelig, kan deretableres en idrætsforening af sindslidende– på sindslidendes præmisser. Dette bety-der ikke, at foreningen "lukkes" for andregrupper, så som venner, personale, pårø-rende og andre interesserede. Sindslidendesidder selv i bestyrelsen, oftest i samar-bejde med en ekstern idrætskoordinatoreller med ansatte.

StævnerDisse kan enten være store stævner, arran-geret af DIF og DAI, som f.eks. den årligeIdrætsfestival.Det kan også være mindre lokale stævner,hvor en idrætsforening for sindslidendearrangerer stævnet i samarbejde med enpsykiatrisk institution, og inviterer et større

eller mindre antal idrætsforeninger oginstitutioner fra lokalområdet til at deltage.Stævnerne kan både organiseres somidrætsdage med et bredt udbud af aktivite-ter og som stævner med enkelt discipliner,eller som en del af et større stævne, hvorogså kulturelle indslag indgår som supple-ment til idrætsaktiviteterne.

Andre former for organisering af idræt for sindslidendeI Viborg har man ,som supplement tildagaktiviteterne, et 5 ugers idrætsdaghøj-skoleophold som tilbud til sindslidende.Ud over selve den fysiske aktivitet omfat-ter højskoleopholdet også undervisning iidrætsteori.Derudover findes der flere steder i landetstørre idrætsprojekter, som er funderet påmidler fra kommuner og diverse ministeri-elle puljer. Her foregår aktiviteterne oftest idagtimerne og med eksterne instruktører.Der arbejdes på at etablere frivillige føl-geskabsordninger i relation til særligeidrætstiltag for sindslidende eller i mindreomfang som hjælp til integration i denlokale idrætsforening.

Da jeg var indlagt på psykiatrisk afdeling, vidste jeg ikke hvad jeg

overhovedet gad. Jeg blev mere og mere doven og ville helst være alene.

Da en af medarbejderne foreslog, at jeg skulle gå til idræt, tænkte jeg først

på, hvor længe siden det var, at jeg havde dyrket noget – det var vist i ung-

domsårene, før jeg blev syg.

Først gad jeg ikke tage til idræt, men så blev jeg presset lidt

og tog derfor af sted. Der var jo ikke noget at miste.

Mandlig sindslidende udøver, 43 år

IDRÆT FOR SINDSLIDENDE – HVORDAN?


Idrætsforeningen udgøres af medlemmerneog til at varetage foreningens interesservælges en bestyrelse af og blandt medlem-merne. Dette sker sædvanligvis på en årliggeneralforsamling. Bestyrelsen har forskel-lige opgaver, f.eks. at beslutte foreningensaktiviteter, ansætte instruktører, admini-strere og styre økonomien, kontakte kom-munen vedrørende lokaler og tilskud samtat planlægge og koordinere arbejdet i for-eningen. I forbindelse med særlige opgavernedsættes som oftest udvalg eksempelvisstævneudvalg, festudvalg eller aktivitetsud-valg. De rent idrætslige aktiviteter ledes afen eller flere trænere eller instruktører.

Alle der ønsker at være medlem af enidrætsforening, kan blive det. Der kan dogvære betingelser med hensyn til f.eks. kønog alder, ligesom der kan være begræns-ning af medlemstallet i forhold til baner ogfaciliteter.

For at være medlem af en idrætsforeningskal man betale kontingent. Kontingentet erafhængig af foreningens udgifter og øvrigeindtægter samt af aktivitetsniveau og ser-viceniveau.

Idrætsfolk er gode til at fokusere

på andet end sygdom, de ser ikke på

din baggrund, men på om du kan ramme

bolden eller udføre øvelsen.


Mange oplever pludselig, at de har enkrop, og at de kan bruge den, ligesomde opnår at udtrykke følelser, som bliverforstået af andre. De får derfor tit en bedrekontakt til familie og venner, da deres livnu handler om andet end sygdom, medicinog hospitalsindlæggelser, hvilket ellers harfyldt deres tid og tanker. Mange sindsli-

dende giver udtryk for, at deres sygdombliver nemmere at leve med, når de trænerregelmæssigt. Ikke at deres hallucinationer,vrangforestillinger eller angst altid forsvin-der, men at de lettere kan skubbe det tilside og koncentrere sig om andre ting.Bedre kondition og muskelstyrke er lige-ledes med til at øge muligheden for at

opnå det kropslige og psykiske overskud,der skal til for eksempelvis at komme ibeskæftigelse, udbygge følelsesmæssigerelationer, deltage i kulturelle arrangemen-ter m.m.


TRÆNING – lidt om træningsformer og effekt

Almen fysisk træning kan ganske kortbeskrives i forhold til følgende elementer

kredsløbet – blodet, hjertet, kapillærerneog åndedrættetmusklernekoordinationen og balancen

I relation til de enkelte idrætsgrene ogidrætsdiscipliner vil der endvidere væreelementer som

teknisk træningtaktisk træning

Hæftet vil alene kort omtale elementerne ialmen fysisk træning. Yderligere viden omfysisk træning kan hentes fra litteraturli-sten bagerst i hæftet.

KredsløbstræningVed kredsløbstræning er der fokus påkroppens evne til at optage, transportereog forbruge ilt i relation til muskelarbejde.Ilten fra indåndingsluften og dens vej til dearbejdende muskler er meget afhængig afvores åndedræt, hjerte samt blodmængde.En god eller mindre god kondition karakte-riseres normalt af en henholdsvis stor ellermindre evne til optage ilt.Det såkaldte kondital eller konditionstal defi-neres som "Den maksimale iltoptagelse pr.kg legemsvægt pr. minut". Tallet er såledeset udtryk for hvor meget ilt en person kanoptage i minuttet ved maksimalt arbejde.Jo højere konditionstal, jo mere arbejdekan der udføres – jo mere energi kan derproduceres!

Når man træner kredsløbet, påvirkes blandtandet:

BlodmængdenHjertetKapillærerneÅndedrættet

BlodmængdenIltens transport foregår med blodet, og denmængde af ilt, der kan transporteres pr.liter blod, er bestemt af, hvor meget hæmo-globin blodet indeholder. Hæmoglobin erdet stof i blodet, som ilten binder sig til.Ved træning øges blodmængden og dervedogså mængden af hæmoglobin, dvs. at evnentil at optage og transportere ilt bliver større.Selve hæmoglobinprocenten eller hæmo-globinmængden pr. enhed blod øges ikke.

HjertetHjertemuskulaturen bliver stærkere vedtræning. Sammen med den øgede blod-mængde bevirker det, at der pumpes mereblod og dermed mere ilt ud ved hverthjerteslag. Dermed skal hjertet ikke slåså tit for at tilfredsstille kroppens behovfor ilt. Det betyder dels, at pulsen (antalhjerteslag pr. minut) bliver lavere både ihvile og under arbejde, dels at hjertet kansende betydeligt mere ilt ud til de arbej-dende muskler under hårdt arbejde. Mankan således præstere mere – både overlængere tid og på et højere niveau.

Ved at måle pulsen kan man følge sin egentræningstilstand, og hvilken form man er i.

Hvis pulsen f.eks. under løbetræning bliverlavere uden at tempoet sættes ned, ellerhvis man kan løbe hurtigere med sammepuls, er det tegn på, at formen er blevetbedre.Hvis ens hvilepuls bliver lavere, er det end-videre tegn på, at man er kommet i bedreform og har fået et højere konditionstal.

KapillærerneDe små fine blodårer – kaldet for kapil-lærerne – der findes i vores muskler, erligeledes påvirkelige af træning.Der bliver flere kapillærer rundt om hverenkelt muskelfiber. Når antallet øges, harblodet lettere ved at – samt kan i størremængde – komme frem med både ilt ognæringsstoffer til musklerne.

ÅndedrættetLungerne bliver ikke større ved træning,men lungernes kapacitet udnyttes bedre.Dette betyder, at man bliver i stand til atoptage mere luft og dermed mere ilt pr.indånding.

Træning – hvordan?Sammenfattende kan det siges, at et afkredsløbstræningens mål er at øge evnentil at optage og forbruge en stor iltmængdepå en vis tid. Som en gylden regel for alfysisk træning gælder, at træningsbelast-ningen må være over den daglige belast-ning for at have en effekt. Er træningsbe-lastningen for lav, har den ingen stimu-lerende effekt på de organer og muskler,


bl.a. hjertet, som man ønsker at træne.Ved kredsløbstræning er det de storemuskler, der skal bruges. Det vil ske vedløb, hop, dans, svømning, cykling, stafet-lege, boldspil osv.Man skal ikke lægge for hårdt ud, men deri-mod opbygge sin form gennem lang tid, forikke at overbelaste sine muskler og ledbånd.I starten af et træningsforløb må man eksem-pelvis måske starte med skiftevis at gå ogløbe 2 km tre gange om ugen. Først når mankan løbe de 2 km, kan man begynde at løbelængere. Det vil typisk tage op til 2 månederat forbedre sin kondition måleligt. Husk altidkun at øge enten løbehastighed eller løbe-distance. Aldrig begge dele samtidig.

MuskeltræningMuskler kan trænes med det formål at øgemuskelstyrken eller øge muskeludholden-heden. Muskler kan tillige trænes i relationtil spændstighed og hurtighed.

MuskelstyrkeMuskelstyrke er et udtryk for evnen til atpræstere en ydre kraft, f.eks. løft af et vistantal kg. Musklerne skaber kraften, menden stimulation, der kommer fra nervesy-stemet, er af stor betydning for den sam-lede muskelstyrke.

Før musklen begynder at arbejde, skal denhave besked fra hjernen. Dette foregår vianervetråde, der aktiverer hver deres lilledel af en muskel.I begyndelsen af et træningsforløb skerden første forbedring ved, at der aktiveresflere muskelfibre via nervesystemet end førtræningen.

Hvor stærk en muskel er, afhænger væsent-ligst af dens tværsnitsareal. Jo størretværsnitsareal, jo større kraft kan musklenudvikle, og jo stærkere er den. Musklen,der består af en masse fibre, bliver stær-kere ved, at de enkelte fibre bliver tykkere.Der er imidlertid ikke noget, der tyder på,at man ved træning får flere muskelfibreend dem, man er født med.

Hvis man vil vedligeholde eller udviklemuskelstyrken, må musklerne derfor træ-nes og anvendes. Ønskes en forbedringaf muskelstyrken skal musklerne belastesmed relativt høje belastninger. Det vilsige belastninger, hvor musklen højst kangentage bevægelsen 6-7 gange. Kan mangentage en bevægelse og øvelse mere end10-12 gange, nærmer man sig mere ogmere en ren muskeludholdenhedstræning.Mange kan alene ved hjælp af kroppensegen vægt og tyngdekraften gennemføregode muskelstyrketræningsøvelser.Vægttræning med vægte, i maskiner ellermed tunge medicinbolde eller andre ydreredskaber er særdeles anvendelig, når denrette belastning af muskler skal sikre ensystematisk muskelstyrketræning.

MuskeludholdenhedVed træning af muskeludholdenhed gælderdet om at kunne udføre mange gentagelseraf en bestemt bevægelse og derved trænede involverede muskler. Belastningen måikke være større end, at mange gentagel-ser kan finde sted. Mindst 10-15 og oftestop imod 50 eller flere.Det kan f.eks. gøres ved cirkeltræning, hvorman udfører forskellige øvelser for hver

muskelgruppe i korte intervaller og medregelmæssige pauser (f.eks. 30 sek. arbejdeog 20 sek. pause). Denne form for træningkan tillige have en vis effekt på kredsløbetog dermed virke konditionsforbedrende.

Træning – hvordan?Træningen må, ligesom konditionstrænin-gen opbygges gradvist, og man må igentage hensyn til, hvor stor en trænings-mængde man kan tåle for ikke at over-træne. Musklerne skal have ro mellem hvertræning, typisk 3-4 dage, til at opbyggestærkere og kraftigere fibre eller man kansige, at musklerne skal have tilstrækkeligmed hvile, for at blive friske igen efter enomgang muskeludholdenstræning.

Når man starter med muskeltræningen, vilder ofte optræde muskelømhed. Ømhedenindfinder sig gerne dagen efter træningenog kan vare op til 3-4 dage. I dagene eftertræningen vil musklen genopbygge sigselv til et niveau stærkere, end den var førtræningen. Der er intet unaturligt eller far-ligt ved denne form for ømhed, men det ervigtigt, at musklen får tilstrækkelig ro til atkomme sig efter hver træning.

UdspændingMuskeltræning, løb eller anden anstreng-ende fysisk aktivitet kan øge muskelspæn-dinger og stivhed, og må derfor følges afudspændingsøvelser.Udspændingsøvelser er med til at holdemusklerne smidige og er en god måde at"nedvarme" efter endt aktivitet.Udspændingsøvelser efter træning vilopretholde smidigheden og sandsynligvis


I Danmark er idrætten organiseret under3 hovedforbund, nemlig Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- ogIdrætsforeninger (DGI) og Dansk Firma-idrætsforbund (DFIF). De tre hovedforbundhar forskellig struktur, kultur og arbejdsform,ligesom medlemsgrundlaget er forskelligt.

Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Idræts-Forbund (DIF) ogDanmarks Olympiske Komite (DOK) er enog samme organisation og er den størsteaf de tre organisationer. DIF fungerer somparaplyorganisation for 56 specialforbund.Hvert specialforbund repræsenterer enspecialidrætsgren, f.eks. Danmarks Gym-nastik Forbund, Dansk Håndbold Forbund,Dansk Ride Forbund. Enkelte specialfor-bund rummer dog flere idrætsgrene, detgælder f.eks. Dansk Arbejder Idrætsforbund(DAI). Specialforbundenes medlemmer erforeningerne og foreningernes medlemmerer idrætsudøverne. De 56 specialforbundi DIF består tilsammen af ca. 11.000 for-eninger med i alt 1,6 mill. medlemmer.

Grundlaget for dansk idræt er det frivil-lige lederarbejde. Idealisme er drivkraften.Glæden og fornøjelsen ved selve idrætten

er hovedmotivet. Med få undtagelser eridrætten i Danmark organiseret på frivil-lighedsprincippet.

Danmarks Idræts-Forbund er næsten ude-lukkende finansieret af tips- og lottomidlerfra Dansk Tipstjeneste A/S.

De omkring 11.000 idrætsforeningers øko-nomi er baseret væsentligst på kontingent-indtægter fra medlemmerne og på kom-munale tilskud. F.eks. stilles lokaler i stortomfang gratis til rådighed for idrætsfor-eningerne, ligesom der gives tilskud til bl.a.børne- og ungdomsaktiviteter og aktiviteterfor handicappede, herunder sindslidende.

Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) er medsine 723 foreninger og næsten 90.000medlemmer DIFs 7. største specialforbundog er et af de fire tværidrætslige forbundunder DIF. DAIs medlemsforeninger dækker12 idrætsgrene. DAI har sine rødder i arbejderbevægelsen,og har ud over det almindelige idrætsar-bejde gennem mange år markeret sig somet af de førende idrætsforbund på de alter-native og sociale områder. DAI har set det

som en vigtig opgave at forsøge at skabeidrætstilbud til de mennesker, der ikke til-trækkes af de eksisterende idrætsforenin-ger. Det er således ikke tilfældigt, at DAIhar igangsat tre store, socialt orienteredeprojekter, nemlig "Ældreidræt", "Idræt i bo-områder" og "Idræt for Sindslidende".

IdrætsforeningenDanske idrætsforeninger er som nævntbygget op omkring en frivillig og ofteulønnet indsats af ledere og trænereog en demokratisk beslutningsstruktur.Foreningerne er dannet af engageredemennesker, som har fundet sammen omen fælles kærlighed til en bestemt idræts-gren og det sociale samvær, som følgermed idrætten. Der findes i alt mere end200.000 frivillige ledere og instruktører iidrætsforeningerne. Foreningerne tilbyderidræt på alle niveauer og til alle aldre:Børne- og ungdomsidræt, familie- og moti-onsidræt, ældreidræt og konkurrenceidrætsamt eliteidræt.

IDRÆTTENS ORGANISERING

I starten brød jeg mig overhovedet ikke om

at dyrke idræt. Vi skulle spille enten volleyball eller

floorball og det kunne jeg ikke finde ud af, så blev jeg auti-

stisk - jeg går ind i mig selv. Men træneren var utrolig god og

tålmodig, han muntrede mig op og jeg fik flere forsøg til f.eks.

at serve. Han roste mig hele tiden, så hen ad vejen blev jeg

grebet af det.



Også fra de sindslidende høres der und-skyldninger for ikke at dyrke idræt. Her erde ti mest brugte undskyldninger og for-slag til mulige løsninger

Jeg har glemt mit tøj.Hav altid ekstra idrætstøj på institutionen.Jeg får besøg af min hjemmehjælper/ pædagog. Forslå at aftalen ændres, kontakt ommuligt de pågældende.Jeg er træt.Vis forståelse og fremhæv hvilket over-skud fysisk aktivitet giver. Har vedkom-mende fået mad og væskeden pågældende dag?

Jeg kan ikke løbe – jeg kan ikke spille volleyball – etc. Motiver ved at fortælle om idrættensmange muligheder, nye spændenderekvisitter osv.Jeg ryger for mange smøger. Forklar at rygning ikke er nogen hin-dring, man skal bare starte stille ogroligt. Der er en del rygere blandtidrætsfolk.Jeg ved ikke hvorfor, men det er svært for mig at komme i gang – jeg kan ikke tage mig sammen. Foreslå at I kan starte sammen og lavfaste aftaler. Mange skal lige over det"trælse" punkt. Spørg hvad der er prø-vet og forslå noget overskueligt.

Jeg har det dårligt i dag. Undersøg om der ligger andre motiverbag. Motiver alligevel vedkommende tilat tage med, evt. som tilskuer, inddragegne erfaringer.Jeg vil gerne, men ikke i dag. Find årsagen og løs problemet, lav evt.en fast aftale.Ingrid (fra personalet) bliver sur hvis jeg forlader servicegruppen. Find årsagen og inddrag vedkommende.Jeg får for meget medicin.Medicin er ingen hindring for at dyrkeidræt, en del sindslidende får medicinog dyrker alligevel idræt, aktiviteten skalblot tilpasses ydeevnen.

Jeg snakker også med

min familie om, at jeg går til idræt,

og de oplevelser jeg har på banen. Hver

gang jeg har været til træning, ringer min svi-

germor altid for at høre, hvordan det gik.



kunne medvirke til at forebygge alminde-lige skader og muskelømhed. De flesteudøvere oplever tillige en psykologiskeffekt af øget velbefindenhed ved at udføreudspændings- og strækøvelser for demuskler, der er blevet brugt.

Træning – hvordan?Et stræk skal være afslappet og holdesmindst 10 sekunder og bør ikke medføresmerte, men en spændthed i musklen. Hvisman i stedet for det afslappede, langvarigestræk "hugger" op og ned, vil øvelsen fåden stik modsatte virkning. Herved udløserman nemlig en refleks, som får musklen tilat trække sig sammen.Et stræk må gerne vare mellem 20 og 30sekunder, og skal ikke være mere anstreng-ende, end at man kan trække vejret dybtog langsomt imens.

Koordinations- og balancetræningKoordination betyder samkøring eller til-pasning, og det kan defineres som evnentil at samordne kroppens bevægelser i for-hold til hinanden og til omgivelserne.Dette samspil mellem nervesystemet ogmuskelsystemet udvikles gennem mod-ning, vækst og træning.Koordinationstræning er kendetegnet veden alsidig træning og et bredt sammensatøvelsesprogram, der skal påvirke et utal afsamspilsmuligheder mellem nervesystemetog muskelsystemet.I denne forbindelse har alle vores sanserog reflekser en stor betydning.Balanceevnen er selvsagt evnen til atbalancere, herunder med fravær af en eller

flere sanser, og er grundlæggende for atkunne udføre mange af de daglige bevæ-gelser. En veludviklet balance er en vigtigfaktor i al idræt.Balance kan også udtrykkes som evnen tilat kunne opretholde den oprindelige lige-vægt, når bevægelsesforløbet eller situatio-nen ændres.At kunne balancere er ligeledes afhængigaf samspillet mellem sanseindtrykkene ogevnen til at omsætte disse indtryk til hand-ling. At holde balancen kræver, at musku-laturen er stærk og at de mange sanse-informationer samordnes, således at manved, hvor man har sine legemsdele (led- ogmuskelsans) og kender hovedets stilling(balancesansen i øret). Derudover kræverdet impulser fra synssansen, der fortæller,om man har den ønskede position.

Træning – hvordan?Træning af både koordination og balanceforegår i enhver form for bevægelse. Deter dog vigtigt at træne totalbevægelser ogsammensatte bevægelser, hvori krydsnings-træning indgår, f.eks. kroppens vridning ogmodsatrettede bevægelser af arme og ben.Balancen kan bl.a. trænes ved gang påbalancebom, ujævnt terræn, tykke måtter,ligesom retningsskift i fangelege og boldspilkan være med til at styrke balanceevnen.Tekniktræning er kendetegnet ved endirekte målrettet træning mod en bestemtbevægelse eller bevægelsesforløb i relationtil en idrætsgren. Eksempelvis et spark, enserv i badminton, et svømmetag eller etlangskud i basketball.

Træn alsidigtVariation er et af nøgleordene for al træning.Et varieret træningsprogram rummer bådetræning af kredsløbet, muskulaturen, koor-dinationen og bevægeligheden.

Ensidig træning kan betyde overbelastningaf de sener, ledbånd og muskler, der indgåri bevægelsen.For at undgå denne overbelastning, er deten god ide at variere øvelserne eller evt.lave helt andre øvelser. I stedet for at løbe10 km. hver dag, skal man måske erstattenogle af løbeturene med en svømme- ellercykeltur eller en times squash, hvis formå-let alene er at træne hjertet og kredsløbet.Det er dog vigtigt at fremhæve, at bestem-te idrætter, aktiviteter og øvelser kanopleves meget forskelligt. Nogle synes deter pragtfuldt at løbe, andre kan kun væreaktive med en bold og nogle ønsker etstærkt konkurrenceelement, nogle kan lideat variere meget og andre vil helst dyrkeden samme idrætsgren hver gang.

I idrætten glemmer

man alt andet end situationen

– man løber efter bolden. Du glemmer

at tænke på om du fungerer godt socialt, når

du løber efter samme bold som modstanderen.

På en eller anden ubemærket måde bliver de

erfaringer og sociale øvelser du laver til idræt

omsat til situationer, som intet har med

idræt at gøre.

Kvindelig sindslidende udøver,

42 år

Af hensyn til det daglige velbefindende ogfor at have energi til træning og arbejdsliv erkostens sammensætning, mængde og bear-bejdning af særdeles stor betydning. Kostenskal være alsidig, dvs. at den skal indeholdede forskellige stoffer, der er nødvendige fororganismen: Kulhydrater, proteiner, fedtstof-fer, vitaminer, mineraler og vand. Den ideellesammensætning af grundelementerneer 20-25% fedtstoffer, 15% proteiner og60-65% kulhydrater. Kulhydraterne (f.eks.brød, kartofler, pasta) er vores vigtigsteenergikilde ved muskelarbejde. Fedtstofferne(kød, mælk, plante-olier) er ligeledes vigtigei forbindelse med træning, da de ligesomkulhydraterne er energileverandører tilmuskelarbejdet ved længerevarende arbejde.Protein findes f.eks. i kød, mælk, ris og æg.Nogle proteiner er livsvigtige for kroppensopbygning af muskelmasse, immunforsvarog energiomsætning, og det er derfor vigtigtmed en alsidig kost, for at sikre at man fåralle disse stoffer.

Det er en god ide at spise mange måltider– gerne 5-6 dagligt – frem for kun at spise1-2 gange om dagen.

Væskeindtagelse er ligeledes vigtig formenneskets velbefindende, da kropsvæg-ten udgøres af 60-70% vand. Hvert døgnmister man 2-3 liter gennem sved, urin ogvejrtrækning, og ved hårdt muskelarbejdeøges væsketabet betydeligt. Man skal derforsørge for at drikke rigeligt både under ogefter træning. Det gælder også, hvis manhar været ude at gå en tur. Faktisk skal mandrikke mere end man umiddelbart følerbehov for, idet kroppen ikke automatisksignalerer tørst, selvom den mangler væske.Svimmelhed kan f.eks. være udtryk forvæskemangel.

Det skal tilføjes, at den medicinske behand-ling, som mange sindslidende modtager,kan give mundtørhed, hvorfor det kan værenødvendigt for dem at indtage væske ellerskylle mund oftere end andre.


KOST OG VÆSKE

Når du dyrker idræt,

udvikler du nogle reaktionsmønstre

og noget tillid til dig selv, som du kan bruge i

andre situationer. Du får nogle kompetencer,

som påvirker din dagligdag til det bedre.



bade sammen, og ser det som en form forhygiejnisk indlæring.

Nedenfor findes eksempler på undskyldnin-ger fra personalet. Sådanne undskyldningerbunder oftest i personlig usikkerhed, i formaf manglende kendskab til idræt eller årsa-ger af mere personlig karakter.

Jeg skal til møde i dag, derfor kan viikke komme af sted.De er for dårlige til at dyrke idræt, dehar ikke engang fysik til en gåtur.De er for egoistiske til at deltage iholdsport, de kan ikke samarbejde.De er for ustabile til at deltage i idræts-aktiviteter, så drop det.Vi kan ikke deltage på dette tidspunkt,da holder personalet frokostpause.Her på centret prioriterer vi arbejdet istedet for fritidsaktiviteter.Jeg skal afspadsere på onsdag – og forøvrigt er der bankospil, så der er ingenidræt.De må da gerne deltage i idrætsdagen/træningen, hvis de vil. Vi hænger tilbu-dene op på tavlen.Aktivitetshuset/centret kan ikke deltagei idrætsstævnet, idet vi lukker kl. 15.Hvorfor skal vi som personale deltage,jeg behøver da ingen motion.

10 gode rådFølgende er en række gode råd til, hvordanden enkelte medarbejder kan medvirke tilat idrætsdeltagelsen bliver en succes forden sindslidende.Vær stadig opmærksom på, at det er afafgørende betydning, at der er enighedeller i hvert fald accept i personalegruppenaf, at initiativet er en god ide.

Motiver allerede dagen før træningen– gør det spændende at komme af sted.Indfør faste rutiner før afgang frainstitutionen, mødested, tidspunkt osv.Deltag altid selv i aktiviteterne, ogsåselv om du ikke synes dine forudsæt-ninger er gode.Undlad at dominere idrætsaktiviteten– brug i stedet overskuddet til atmotivere, vis engagement.Snak om træningen, spørg om forløbet– hvad skete der osv.Hjælp efterhånden den sindslidende tilat komme af sted alene – meddel detevt. til træneren.Brug større idrætsarrangementer/kampesom udflugtsmål og sociale samlings-punkter.Accepter ikke umiddelbart et nej fra endeltager, motiver i stedet vedkommendetil at være tilskuer eller coach.Vis de idrætsaktive respekt – støt opomkring træningen, også selvom derkun er en enkelt der vil med.Tag idrætten seriøst.

"Hvis det skal lykkes

mig at føre et menneske

mod et bestemt mål, må

jeg først finde derhen,

hvor han befinder sig og

begynde lige der.

Dette er hemmeligheden

i al hjælpekunst."

Citat: Søren Kierkegaard


Den mest umiddelbare motivationskildeligger i, at det man gør er forbundet medlyst. Hvis dette ikke er ubetinget muligt, såat udbyttet af idræt er større end den ikke-lystgivende indsats.Eksempel: Jeg dyrker ikke idræt fordi jegkan lide det, men fordi jeg får det bedreaf det, taber mig osv. Derfor kan jeg ædeulysten i mig.

Hvad angår lystprincippet som motivations-kilde eller måske rettere manglende lyst, sådrejer det sig om, at idrætsudøveren på etbåde bevidst/intellektuelt og følelsesmæs-sigt/oplevelsesmæssigt plan oplever, atidræt kan give ham/hende noget, som ingenanden aktivitet kan give. Derfor skal den,der vil motivere til at dyrke idræt, kunne for-klare hvorfor det er bedre at dyrke idræt endat samle frimærker eller sove hele dagen.Hvis idrætsudøveren så også oplever dette ipraksis, bliver motivationen høj.

Eksempel: Når man dyrker konditions-fremmende idræt, bliver man mindre angst,mindre depressiv og får brug for mindremedicin. Med andre ord får man det psy-kisk bedre af at dyrke idræt. Hvis den,der vil motivere, yderligere kan refereretil undersøgelser, fortælle den teoretiskebaggrund eller præsentere eksempler, somkan tjene som modeller, vil det selvfølgeligvære en stor fordel.Når den sindslidende derefter på egen kropoplever, at det rent faktisk forholder sigsåledes, bliver motivationen høj.

Eksempel fra hverdagenNedenstående er et citat fra en sindsli-dende. Eksemplet viser, hvad der typisker knyttet til den sindslidendes motivationeller mangel på samme.Situationerne er knyttet til det af de firebehov, som er nævnt i parentes.

"Hvis jeg er hjemme en dag, får jegbesvær med at komme over til købmandenefter cornflakes. Men hvis jeg kommer udog spiller volleyball, går jeg hjem og købermine cornflakes uden spor af problemer(lystprincippet). Det hjælper også med ikkeat falde hen i evige dagdrømme. Når jeghar dyrket idræt, har jeg følelsen af, at jegkan noget. Jeg får mere energi og gå-på-mod (øget selvagtelse). En dag skulle vilære et nyt spil med svære regler; da varjeg ved at miste modet (stabilitetsprincip-pet og lystprincippet), men så ændredetræneren (vigtig anden) reglerne således,at vi kunne forstå dem, og så var det igensjovt (lystprincippet). Nu kan jeg også spillebasketball (øget selvagtelse)."

Initiativet til at få sindslidende i gang medat dyrke idræt kommer oftest fra et parildsjæle i personalegruppen, der selv eraktive idrætsudøvere i fritiden og meddette som udgangspunkt, ønsker at over-føre egne oplevelser til de sindslidende.Begejstringen deles ikke altid af resten afpersonalegruppen og kan endda misforståsog tolkes i retning af, at der i for høj gradplejes egne interesser. Det er heller ikkealtid, at begejstringen deles af de sindsli-dende.

Medarbejderne i psykiatrien har en afgø-rende rolle, når det gælder om, at motiveresindslidende til at dyrke idræt. Startfasenkan være en lang proces, som ikke mindstkræver, at der er bred enighed i personale-gruppen om massiv opbakning.I denne situation er det vigtigt, at initiativ-tagerne er i stand til at argumentere for,hvilke værdier og interaktionsmuligheder

idrætten kan tilføre den enkelte sindsli-dende og gruppen som helhed.

Manglende opbakning i personalegruppenÅrsagerne er ofte at personalet ikke selvfinder glæde ved at dyrke idræt eller eruvidende om idrættens tilbud og værdier.Det kan også være, at de ikke bryder sigom kropskontakt med, hvad der i deresøjne betragtes som patienter eller klienter.Ved at betragte sindslidende som klienterstiller man sig i behandlerrollen og har der-med svært ved at acceptere at få en klienttæt på kroppen, og vælger derfor aktivi-teten fra. Man kan som personale føle, atskellet mellem ansat og bruger udviskes,hvis man skal indgå på samme præmisser.Mange bliver usikre i rollen som idræts-udøver, idet det tit viser sig, at det er densindslidende, der har de fleste ressourcer.De har måske været meget idrætsaktive

før de blev syge, og har således en bedreforståelse for den enkelte aktivitet, f.eks.i forbindelse med et spil som badminton,hvor den sindslidende vil være i stand til atdominere spillet ved en i forvejen indlærtteknik og spilforståelse. I sådanne situatio-ner vendes der op og ned på det dagligehierarki, ved at det er den ansatte, som fåret sportsligt nederlag.Flere idrætsgrene rummer parvise kamp-dueller, hvor berøring er uundgåeligt.Mange mennesker, der ikke er vant til atdyrke idræt, bliver generte og utrygge veddenne form for fysisk kontakt med andre,ligesom nogle finder det svært at klædeom og gå i bad sammen efter kampen elleraktiviteten.Det er helt naturligt, at mange føler sigfremmedgjort i sådanne situationer, mendet er vigtigt for motivationen, at persona-let også deltager i omklædningsrummet ogtager det som en naturlig del af idrætten at

DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER OG GODE RÅD!

Støttepersonens rolleStøttepersonen er i denne sammenhængen person, der støtter den sindslidendesidrætsinteresse. Støttepersoner kan findesblandt personalet på den psykiatriske insti-tution, den sindslidendes pårørende ellervenner, eller der kan være tale om såkaldtfrivillige støttepersoner.

Støttepersonen er ofte en vigtig person iden sindslidendes liv, da det er hos denne,at der opnås modspil og medspil i deforskellige gøremål og beslutningsproces-ser. Da sindslidende ofte har svært ved attage initiativ, træffe beslutninger og mødenye mennesker, er støttepersonen vigtig iforhold til at motivere den sindslidende tilf.eks. at melde sig ind i en idrætsforeningeller deltage i en idrætsaktivitet.

For at kunne vejlede og motivere, må støt-tepersonen vide noget om de lokale idræts-tilbud så som træningstider, aktivitets-udbud, deltagerantal m.v. Det er desudenvigtigt selv at kende til idrætslivet eller ihvert fald at være positiv over for dette.

Det er kun ganske få steder, der er etab-leret frivillige følgeordninger. Derfor vil detofte være en fra personalet, der følger densindslidende til træning de første gangefor at denne kan blive tryg. Det er vigtigt,at støttepersonen deltager på lige fod medde andre deltagere og involverer sig i akti-viteten samt i det sociale samvær underog efter træningen. De positive oplevelsergiver ofte en speciel stemning, hvor syg-dom og negativ kontakt bliver skubbet ibaggrunden og hvor de sindslidende ople-ves mere glade, åbne og med mod på livet.

En anden vigtig funktion for støttepersonener at lytte til det, den sindslidende fortæl-ler, når vedkommende kommer hjem frastævner, rejser eller lignende. Den sindsli-dende har som regel både gode og dårligeoplevelser med hjem og har brug for at taleom begge dele, især om de oplevelser, der

i situationen var angstprovokerende, mensamtidig meget glædesfyldte. Ved at få taltom alle de indblandede følelser vil glædenblive husket frem for angsten og give densindslidende en følelse af succes, som kanbruges fremover.

MotivationMotivation kan kort defineres som:En kombination af tanker, fysiologisk ogfølelsesmæssig tilstand, der påvirker enpersons adfærd, således at vedkommendeflytter sig fra et sted til et andet.Fra et sted til et andet kan både være på etfysisk og psykisk plan.

Inden for psykologien findes mange teorierom motivation og adfærd. Hæftet vil sættefokus på følgende fire grundlæggendebehov, ud fra hvilke vi motiveres.De fire behov er:

1. Lystprincippet2. Stabilitetsprincippet3. Behov for øget selvagtelse4. Behov for at bevare (gode) relationer til

"vigtige andre".

Lystprincippet drejer sig om et psykolo-gisk-fysiologisk behov for at opnå lyst ogundgå ulyst og smerte.Eksempel: Hvis det er koldt udenfor, såmotiveres man til at tage noget varmt tøjpå for at undgå den ulyst, der er forbundetmed at fryse.Eksempel: Man dyrker idræt, fordi det ersjovt og fordi man får det godt bagefter.

Stabilitetsprincippet drejer sig om voresbehov for at opfatte os selv og omverdenensom stabil og forudsigelig. Det vil sige etbehov for, at den oplevelse/opfattelse mangennem sin opvækst har fået af sig selv ogomverdenen, er i overensstemmelse medde oplevelser, man får her-og-nu. Er de ikkedet, bliver man usikker, urolig eller måskeendda angst. Det vil sige at stabilitetsprin-

cippet ser til, at man ikke hver morgen, nårman vågner, skal bruge en masse energipå at finde ud af, hvem man egentlig er, oghvad det er for en verden, man nu begiversig ud i. Stabilitetsprincippet motiverer en tilat beskæftige sig med ting og mennesker,der bekræfter ens oplevelse/opfattelse afsig selv og omverdenen.Eksempel: Hvis man har den opfattelse,at idræt er sundt for krop og sjæl, vil manvære motiveret til at dyrke idræt. Hvis manomvendt har den opfattelse, at idræt ernoget opskruet og overdrevent tidsspilde,vil man være motiveret til ikke at dyrkeidræt. I det sidste tilfælde vil man/er mannødt til at betragte begejstrede idrætsud-øvere som nogle sportsidioter, der ikkehar fattet hvad livet i virkeligheden går udpå. Hvis man skulle vove sig ud i noget,der ligner idræt, ville man på forhåndvære motiveret til at lægge mærke til altdet negative ved aktiviteten og dermedfå bekræftet sin fordom: "Idræt er nogetopskruet og overdrevent tidsspilde". Hvisman derimod brænder for idræt, vil mansamle på de positive oplevelser og fåbekræftet, at man har ret: "Idræt er sundtfor krop og sjæl". Den person, der har en negativ oplevelse afidræt, skal bare kunne se en enkelt negativting, så er opfattelsen blevet bekræftet.Derfor er det så vigtigt, at de negatives ogtvivlernes første oplevelse bliver positiv.Hvis oplevelsen bliver negativ, er de tilbø-jelige til fremover at lede efter de negativeting ved idræt, som kan bekræfte deresantagelser.

Stabilitetsprincippet er altså med til at skabeselvopfyldende profetier. Man ser og opleverdet, der passer til ens forhåndsindtryk.

Behov for øget selvagtelse drejer sig om,at alle mennesker har et større eller mindrebehov for at opleve, at de er noget værd,og at der er noget, de er gode til. Man kanogså sige, at alle har et behov for at udvik-le sig, blive bedre, få mere viden osv.


MOTIVERE – HVORDAN?


Eksempel: Konkurrenceidrætsudøvere eri stand til at tilsidesætte lystprincippet ogtræne hårdt på dage, hvor de egentlig ikkehar lyst, men behovet for øget selvagtelse, atblive bedre, motiverer dem til at træne hårdt.Behovet for øget selvagtelse får os også tilat gå på arbejde, selvom vi ikke har lyst,fordi vi ved, at det bliver sværere at se osselv i øjnene, hvis vi for tit springer over,hvor gærdet er lavest.En træner, der opmuntrer og roser sineidrætsudøvere, tilgodeser deres behov forøget selvagtelse og motiverer dem til atfortsætte og yde mere.

Behov for at bevare (gode) relationer til vigtige andre drejer sig om, at vi har etbehov for at fastholde og værne om voressociale relationer. De "vigtige andre" erfra start forældre og søskende, den øvrigefamilie, kammerater i børnehaven og iskolen og senere kæreste, ægtefælle, egnebørn osv. Vigtige andre kan også være træ-neren i idrætsklubben eller læreren i skolen.At "gode" er skrevet i parentes skyldes, atdet i nogle sammenhænge er vigtigere atbevare relationer til vigtige andre, end at deogså er gode. Tænk på børn der er tvangs-fjernet, fordi forældrene har misrøgtet dem.Alligevel er disse børns højeste ønske oftestat komme hjem til far og mor, også selvomder ikke er tale om gode relationer.Eksempel: Vi er mange gange motive-rede til at gøre ting, som vi egentlig ikkehar lyst til, for en anden persons skyld.Det gør vi for at bevare en god relation til

pågældende. Hvis denne anden person ertræneren, så bliver det meget lettere forvedkommende at motivere sine udøvere tilat yde en indsats.

Samspillet mellem de fire behovNår alle fire behov går op i en højere enhedkan personen opleve tilstande, der nærmersig ekstase eller lykkefølelse. Det kan f.eks.ske, når man i en holdidræt sammen lykkesom en bestemt detalje. Det kan være et ind-øvet system eller endnu bedre, en spilkom-bination der rent spontant lykkes og giveret resultat, som man har været fælles om atopnå og som man ikke ville være i stand tilat opnå uden hinanden. Det, som spillerneoplever i denne situation, er uden for sprog-lig rækkevidde og kan kun opleves. Detkan ikke sprogligt kommunikeres videre tilandre. Det er blandt andet disse oplevelser,der gør holdidrætter unikke.Også i individuelle idrætsgrene kan detopleves, at de fire behov går op i en højereenhed og dermed fremkalder oplevelsen afekstase og lykke. Men her vægtes det fjerdebehov ikke i samme grad, da præstationeni øjeblikket udelukkende har været "minegen" og uafhængig af andres medvirken."De vigtige andre" kan så blive en sidege-vinst efter præstationen: "Uden min træner,støtten fra mine forældre, de lange løbeturemed min hund Trofast var jeg aldrig....", mende var aldrig en del af øjeblikket.

Det er vigtigt at lægge mærke til, at dissefire grundlæggende behov ikke nødven-digvis kan tilgodeses samtidigt. Kan deimidlertid det, så er man som sagt næsteni ekstase eller lykkelig. Det er dog oftestsåledes, at et eller to behov må tilsidesæt-tes for, at et andet kan tilgodeses. Detblev før nævnt, hvordan idrætsudøvere kantilsidesætte lystprincippet for at tilgodesebehovet for øget selvagtelse. Det er faktiskofte lystprincippet, som umiddelbart måtilsidesættes, når vi skal motiveres til atbevæge os "fra et sted til et andet". Harman en dag, hvor man absolut ikke har lysttil at dyrke idræt (er i lystprincippets vold)og kan ingen af de andre tre behov tilsi-desætte lystprincippet, så bliver der ingen

træning. Det kan være, at behovet for øgetselvagtelse senere på dagen giver en sådårlig samvittighed, at man alligevel tagerløbetøjet på og løber sig en tur eller tagertil træning næste gang.

JA eller NEJ til idræt!Med henblik på at dyrke idræt kan de firegrundlæggende behov altså virke både moti-verende og det modsatte. Nedenståendebeskriver, hvordan de hver især kan virkesom modstand mod at dyrke idræt.

Modstand mod forandring – NEJ til idræt!

1. Lystprincippet.Almindelig dovenskab.

Jeg gider ikke dyrke idræt.Nye ting er besværlige.Jeg vil hellere bruge min energi

andre steder.

2. Stabilitetsprincippet.Alt nyt er farligt, fordi det truer minoplevelse/opfattelse af mig selv ogomverdenen. Man ved, hvad man har.Selvopfattelse: Jeg dur ikke til noget, sådet er håbløst at gå i gang med noget,som alligevel bliver en fiasko og endnuet nederlag.Hvis jeg bliver dygtigere og bedre, er deten ny oplevelse, som vil gøre mig usik-ker og utryg. Jeg bliver, hvor jeg er. Detved jeg, hvad er.

3. Behov for øget selvagtelse.Hvis jeg risikerer at blive normal vedat dyrke idræt, så er der slet intet uniktved mig.Jeg er måske dårligere til at dyrkeidræt, end dem jeg normalt er "bedreend" og taber derfor ansigt, også overfor mig selv.

4. Behov for at bevare (gode) relationer til vigtige andre.De mennesker jeg omgås til daglig, vilsynes, at jeg er underlig, hvis jeg begyn-der at dyrke idræt og så vil de afvisemig.

Når man dyrker idræt, er man jo

ovre i en anden grøft end det at være

sindslidende. Når man dyrker idræt, får

man en anden label på sig - en label som

siger, at man er rask og at man går til

noget sundt, friskt og kvikt.

Kvindelig sindslidende udøver, 44 år

JA til idræt! – men hvordan?De fire grundlæggende behov kan altsåbåde virke motiverende og de-motiverende.Her har træneren sammen med støtteper-sonen en vigtig opgave i at finde frem tilhvilke faktorer, der er henholdsvis motive-rende eller demotiverende. Dette er ikkelet og det bliver bestemt ikke lettere af, atdisse fire grundlæggende behov for motiva-tion overvejende foregår på et ikke-bevidstniveau. Det vil sige at man oftest overhove-det ikke er klar over, hvorfor man gør, somman gør. Man gør det bare.

1. I forhold til lystprincippet gælder detganske enkelt om at gøre den aktuelleidrætsaktivitet så sjov, spændende ogunderholdende som muligt. Et problem idenne forbindelse er, at forskellige men-nesker har forskellige syn på, hvad debetragter som sjovt, spændende og under-holdende, hvorfor et nært kendskab til denenkelte udøver kan være vigtigt med hen-blik på valg af aktivitet.

2. At motivere i forhold til stabilitetsprin-cippet er straks vanskeligere, da vi her harmed grundlæggende dele af personlighedenat gøre. I teorien er det imidlertid sådan, atdet virker bremsende for motivationen, hvisforandringen enten er for lille eller for stor(se figur øverst til højre). Det bliver altsåtrænerens og støttepersonens opgave atmotivere ved at tage et skridt ad gangen,således at der sker noget, men ikke formeget.

3. At motivere i forhold til øget selvagtelsedrejer sig om at dosere træningen således, atudøveren oplever at blive bedre til den aktuelleidræt. Der sker en personlig udvikling. Denneudvikling kan være rent idrætslig, men ogsåpsykisk, social og fysisk. Det kan være en godide i fællesskab at opstille målsætninger, såfremgangen bliver mere synlig og bevidst.

4. Det er allerede nævnt, at det er lettere forstøttepersonen og træneren at motivere, hvisde er en af de vigtige andre. For støtteper-sonens vedkommende er der mange måderat blive dette på. En væsentlig måde er atvære en del af idrætsudøvelsen, dvs. at støt-tepersonen deltager i aktiviteterne sammenmed udøveren og selv bliver udøver. Hermedbliver der en chance for at dele nogle ople-velser, som ligger på det non-verbale plan,hvilket er stærkt medvirkende til at støt-tepersonen bliver en af de vigtige andre. Deter gennem fælles oplevelse, at dette sker.


MOTIVATION

FORANDRING

Figuren viser sammenhængen mellem gra-den af forandring og motivation. Hvis der slet ikke er udsigt til nogen forandring, vil der ikke være motivation for at yde en stor indsats. Omvendt, hvis der er udsigt til en alt for stor forandring, så vil det heller ikke være motiverende til at yde en stor indsats.

Kilde: Kim K. Jensen: Kognitiv psykologi i idræt


Den mest umiddelbare motivationskildeligger i, at det man gør er forbundet medlyst. Hvis dette ikke er ubetinget muligt, såat udbyttet af idræt er større end den ikke-lystgivende indsats.Eksempel: Jeg dyrker ikke idræt fordi jegkan lide det, men fordi jeg får det bedreaf det, taber mig osv. Derfor kan jeg ædeulysten i mig.

Hvad angår lystprincippet som motivations-kilde eller måske rettere manglende lyst, sådrejer det sig om, at idrætsudøveren på etbåde bevidst/intellektuelt og følelsesmæs-sigt/oplevelsesmæssigt plan oplever, atidræt kan give ham/hende noget, som ingenanden aktivitet kan give. Derfor skal den,der vil motivere til at dyrke idræt, kunne for-klare hvorfor det er bedre at dyrke idræt endat samle frimærker eller sove hele dagen.Hvis idrætsudøveren så også oplever dette ipraksis, bliver motivationen høj.

Eksempel: Når man dyrker konditions-fremmende idræt, bliver man mindre angst,mindre depressiv og får brug for mindremedicin. Med andre ord får man det psy-kisk bedre af at dyrke idræt. Hvis den,der vil motivere, yderligere kan refereretil undersøgelser, fortælle den teoretiskebaggrund eller præsentere eksempler, somkan tjene som modeller, vil det selvfølgeligvære en stor fordel.Når den sindslidende derefter på egen kropoplever, at det rent faktisk forholder sigsåledes, bliver motivationen høj.

Eksempel fra hverdagenNedenstående er et citat fra en sindsli-dende. Eksemplet viser, hvad der typisker knyttet til den sindslidendes motivationeller mangel på samme.Situationerne er knyttet til det af de firebehov, som er nævnt i parentes.

"Hvis jeg er hjemme en dag, får jegbesvær med at komme over til købmandenefter cornflakes. Men hvis jeg kommer udog spiller volleyball, går jeg hjem og købermine cornflakes uden spor af problemer(lystprincippet). Det hjælper også med ikkeat falde hen i evige dagdrømme. Når jeghar dyrket idræt, har jeg følelsen af, at jegkan noget. Jeg får mere energi og gå-på-mod (øget selvagtelse). En dag skulle vilære et nyt spil med svære regler; da varjeg ved at miste modet (stabilitetsprincip-pet og lystprincippet), men så ændredetræneren (vigtig anden) reglerne således,at vi kunne forstå dem, og så var det igensjovt (lystprincippet). Nu kan jeg også spillebasketball (øget selvagtelse)."

Initiativet til at få sindslidende i gang medat dyrke idræt kommer oftest fra et parildsjæle i personalegruppen, der selv eraktive idrætsudøvere i fritiden og meddette som udgangspunkt, ønsker at over-føre egne oplevelser til de sindslidende.Begejstringen deles ikke altid af resten afpersonalegruppen og kan endda misforståsog tolkes i retning af, at der i for høj gradplejes egne interesser. Det er heller ikkealtid, at begejstringen deles af de sindsli-dende.

Medarbejderne i psykiatrien har en afgø-rende rolle, når det gælder om, at motiveresindslidende til at dyrke idræt. Startfasenkan være en lang proces, som ikke mindstkræver, at der er bred enighed i personale-gruppen om massiv opbakning.I denne situation er det vigtigt, at initiativ-tagerne er i stand til at argumentere for,hvilke værdier og interaktionsmuligheder

idrætten kan tilføre den enkelte sindsli-dende og gruppen som helhed.

Manglende opbakning i personalegruppenÅrsagerne er ofte at personalet ikke selvfinder glæde ved at dyrke idræt eller eruvidende om idrættens tilbud og værdier.Det kan også være, at de ikke bryder sigom kropskontakt med, hvad der i deresøjne betragtes som patienter eller klienter.Ved at betragte sindslidende som klienterstiller man sig i behandlerrollen og har der-med svært ved at acceptere at få en klienttæt på kroppen, og vælger derfor aktivi-teten fra. Man kan som personale føle, atskellet mellem ansat og bruger udviskes,hvis man skal indgå på samme præmisser.Mange bliver usikre i rollen som idræts-udøver, idet det tit viser sig, at det er densindslidende, der har de fleste ressourcer.De har måske været meget idrætsaktive

før de blev syge, og har således en bedreforståelse for den enkelte aktivitet, f.eks.i forbindelse med et spil som badminton,hvor den sindslidende vil være i stand til atdominere spillet ved en i forvejen indlærtteknik og spilforståelse. I sådanne situatio-ner vendes der op og ned på det dagligehierarki, ved at det er den ansatte, som fåret sportsligt nederlag.Flere idrætsgrene rummer parvise kamp-dueller, hvor berøring er uundgåeligt.Mange mennesker, der ikke er vant til atdyrke idræt, bliver generte og utrygge veddenne form for fysisk kontakt med andre,ligesom nogle finder det svært at klædeom og gå i bad sammen efter kampen elleraktiviteten.Det er helt naturligt, at mange føler sigfremmedgjort i sådanne situationer, mendet er vigtigt for motivationen, at persona-let også deltager i omklædningsrummet ogtager det som en naturlig del af idrætten at

DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER OG GODE RÅD!

Støttepersonens rolleStøttepersonen er i denne sammenhængen person, der støtter den sindslidendesidrætsinteresse. Støttepersoner kan findesblandt personalet på den psykiatriske insti-tution, den sindslidendes pårørende ellervenner, eller der kan være tale om såkaldtfrivillige støttepersoner.

Støttepersonen er ofte en vigtig person iden sindslidendes liv, da det er hos denne,at der opnås modspil og medspil i deforskellige gøremål og beslutningsproces-ser. Da sindslidende ofte har svært ved attage initiativ, træffe beslutninger og mødenye mennesker, er støttepersonen vigtig iforhold til at motivere den sindslidende tilf.eks. at melde sig ind i en idrætsforeningeller deltage i en idrætsaktivitet.

For at kunne vejlede og motivere, må støt-tepersonen vide noget om de lokale idræts-tilbud så som træningstider, aktivitets-udbud, deltagerantal m.v. Det er desudenvigtigt selv at kende til idrætslivet eller ihvert fald at være positiv over for dette.

Det er kun ganske få steder, der er etab-leret frivillige følgeordninger. Derfor vil detofte være en fra personalet, der følger densindslidende til træning de første gangefor at denne kan blive tryg. Det er vigtigt,at støttepersonen deltager på lige fod medde andre deltagere og involverer sig i akti-viteten samt i det sociale samvær underog efter træningen. De positive oplevelsergiver ofte en speciel stemning, hvor syg-dom og negativ kontakt bliver skubbet ibaggrunden og hvor de sindslidende ople-ves mere glade, åbne og med mod på livet.

En anden vigtig funktion for støttepersonener at lytte til det, den sindslidende fortæl-ler, når vedkommende kommer hjem frastævner, rejser eller lignende. Den sindsli-dende har som regel både gode og dårligeoplevelser med hjem og har brug for at taleom begge dele, især om de oplevelser, der

i situationen var angstprovokerende, mensamtidig meget glædesfyldte. Ved at få taltom alle de indblandede følelser vil glædenblive husket frem for angsten og give densindslidende en følelse af succes, som kanbruges fremover.

MotivationMotivation kan kort defineres som:En kombination af tanker, fysiologisk ogfølelsesmæssig tilstand, der påvirker enpersons adfærd, således at vedkommendeflytter sig fra et sted til et andet.Fra et sted til et andet kan både være på etfysisk og psykisk plan.

Inden for psykologien findes mange teorierom motivation og adfærd. Hæftet vil sættefokus på følgende fire grundlæggendebehov, ud fra hvilke vi motiveres.De fire behov er:

1. Lystprincippet2. Stabilitetsprincippet3. Behov for øget selvagtelse4. Behov for at bevare (gode) relationer til

"vigtige andre".

Lystprincippet drejer sig om et psykolo-gisk-fysiologisk behov for at opnå lyst ogundgå ulyst og smerte.Eksempel: Hvis det er koldt udenfor, såmotiveres man til at tage noget varmt tøjpå for at undgå den ulyst, der er forbundetmed at fryse.Eksempel: Man dyrker idræt, fordi det ersjovt og fordi man får det godt bagefter.

Stabilitetsprincippet drejer sig om voresbehov for at opfatte os selv og omverdenensom stabil og forudsigelig. Det vil sige etbehov for, at den oplevelse/opfattelse mangennem sin opvækst har fået af sig selv ogomverdenen, er i overensstemmelse medde oplevelser, man får her-og-nu. Er de ikkedet, bliver man usikker, urolig eller måskeendda angst. Det vil sige at stabilitetsprin-

cippet ser til, at man ikke hver morgen, nårman vågner, skal bruge en masse energipå at finde ud af, hvem man egentlig er, oghvad det er for en verden, man nu begiversig ud i. Stabilitetsprincippet motiverer en tilat beskæftige sig med ting og mennesker,der bekræfter ens oplevelse/opfattelse afsig selv og omverdenen.Eksempel: Hvis man har den opfattelse,at idræt er sundt for krop og sjæl, vil manvære motiveret til at dyrke idræt. Hvis manomvendt har den opfattelse, at idræt ernoget opskruet og overdrevent tidsspilde,vil man være motiveret til ikke at dyrkeidræt. I det sidste tilfælde vil man/er mannødt til at betragte begejstrede idrætsud-øvere som nogle sportsidioter, der ikkehar fattet hvad livet i virkeligheden går udpå. Hvis man skulle vove sig ud i noget,der ligner idræt, ville man på forhåndvære motiveret til at lægge mærke til altdet negative ved aktiviteten og dermedfå bekræftet sin fordom: "Idræt er nogetopskruet og overdrevent tidsspilde". Hvisman derimod brænder for idræt, vil mansamle på de positive oplevelser og fåbekræftet, at man har ret: "Idræt er sundtfor krop og sjæl". Den person, der har en negativ oplevelse afidræt, skal bare kunne se en enkelt negativting, så er opfattelsen blevet bekræftet.Derfor er det så vigtigt, at de negatives ogtvivlernes første oplevelse bliver positiv.Hvis oplevelsen bliver negativ, er de tilbø-jelige til fremover at lede efter de negativeting ved idræt, som kan bekræfte deresantagelser.

Stabilitetsprincippet er altså med til at skabeselvopfyldende profetier. Man ser og opleverdet, der passer til ens forhåndsindtryk.

Behov for øget selvagtelse drejer sig om,at alle mennesker har et større eller mindrebehov for at opleve, at de er noget værd,og at der er noget, de er gode til. Man kanogså sige, at alle har et behov for at udvik-le sig, blive bedre, få mere viden osv.


MOTIVERE – HVORDAN?

Af hensyn til det daglige velbefindende ogfor at have energi til træning og arbejdsliv erkostens sammensætning, mængde og bear-bejdning af særdeles stor betydning. Kostenskal være alsidig, dvs. at den skal indeholdede forskellige stoffer, der er nødvendige fororganismen: Kulhydrater, proteiner, fedtstof-fer, vitaminer, mineraler og vand. Den ideellesammensætning af grundelementerneer 20-25% fedtstoffer, 15% proteiner og60-65% kulhydrater. Kulhydraterne (f.eks.brød, kartofler, pasta) er vores vigtigsteenergikilde ved muskelarbejde. Fedtstofferne(kød, mælk, plante-olier) er ligeledes vigtigei forbindelse med træning, da de ligesomkulhydraterne er energileverandører tilmuskelarbejdet ved længerevarende arbejde.Protein findes f.eks. i kød, mælk, ris og æg.Nogle proteiner er livsvigtige for kroppensopbygning af muskelmasse, immunforsvarog energiomsætning, og det er derfor vigtigtmed en alsidig kost, for at sikre at man fåralle disse stoffer.

Det er en god ide at spise mange måltider– gerne 5-6 dagligt – frem for kun at spise1-2 gange om dagen.

Væskeindtagelse er ligeledes vigtig formenneskets velbefindende, da kropsvæg-ten udgøres af 60-70% vand. Hvert døgnmister man 2-3 liter gennem sved, urin ogvejrtrækning, og ved hårdt muskelarbejdeøges væsketabet betydeligt. Man skal derforsørge for at drikke rigeligt både under ogefter træning. Det gælder også, hvis manhar været ude at gå en tur. Faktisk skal mandrikke mere end man umiddelbart følerbehov for, idet kroppen ikke automatisksignalerer tørst, selvom den mangler væske.Svimmelhed kan f.eks. være udtryk forvæskemangel.

Det skal tilføjes, at den medicinske behand-ling, som mange sindslidende modtager,kan give mundtørhed, hvorfor det kan værenødvendigt for dem at indtage væske ellerskylle mund oftere end andre.


KOST OG VÆSKE

Når du dyrker idræt,

udvikler du nogle reaktionsmønstre

og noget tillid til dig selv, som du kan bruge i

andre situationer. Du får nogle kompetencer,

som påvirker din dagligdag til det bedre.



bade sammen, og ser det som en form forhygiejnisk indlæring.

Nedenfor findes eksempler på undskyldnin-ger fra personalet. Sådanne undskyldningerbunder oftest i personlig usikkerhed, i formaf manglende kendskab til idræt eller årsa-ger af mere personlig karakter.

Jeg skal til møde i dag, derfor kan viikke komme af sted.De er for dårlige til at dyrke idræt, dehar ikke engang fysik til en gåtur.De er for egoistiske til at deltage iholdsport, de kan ikke samarbejde.De er for ustabile til at deltage i idræts-aktiviteter, så drop det.Vi kan ikke deltage på dette tidspunkt,da holder personalet frokostpause.Her på centret prioriterer vi arbejdet istedet for fritidsaktiviteter.Jeg skal afspadsere på onsdag – og forøvrigt er der bankospil, så der er ingenidræt.De må da gerne deltage i idrætsdagen/træningen, hvis de vil. Vi hænger tilbu-dene op på tavlen.Aktivitetshuset/centret kan ikke deltagei idrætsstævnet, idet vi lukker kl. 15.Hvorfor skal vi som personale deltage,jeg behøver da ingen motion.

10 gode rådFølgende er en række gode råd til, hvordanden enkelte medarbejder kan medvirke tilat idrætsdeltagelsen bliver en succes forden sindslidende.Vær stadig opmærksom på, at det er afafgørende betydning, at der er enighedeller i hvert fald accept i personalegruppenaf, at initiativet er en god ide.

Motiver allerede dagen før træningen– gør det spændende at komme af sted.Indfør faste rutiner før afgang frainstitutionen, mødested, tidspunkt osv.Deltag altid selv i aktiviteterne, ogsåselv om du ikke synes dine forudsæt-ninger er gode.Undlad at dominere idrætsaktiviteten– brug i stedet overskuddet til atmotivere, vis engagement.Snak om træningen, spørg om forløbet– hvad skete der osv.Hjælp efterhånden den sindslidende tilat komme af sted alene – meddel detevt. til træneren.Brug større idrætsarrangementer/kampesom udflugtsmål og sociale samlings-punkter.Accepter ikke umiddelbart et nej fra endeltager, motiver i stedet vedkommendetil at være tilskuer eller coach.Vis de idrætsaktive respekt – støt opomkring træningen, også selvom derkun er en enkelt der vil med.Tag idrætten seriøst.

"Hvis det skal lykkes

mig at føre et menneske

mod et bestemt mål, må

jeg først finde derhen,

hvor han befinder sig og

begynde lige der.

Dette er hemmeligheden

i al hjælpekunst."

Citat: Søren Kierkegaard

I starten brød jeg mig overhovedet ikke om

at dyrke idræt. Vi skulle spille enten volleyball eller

floorball og det kunne jeg ikke finde ud af, så blev jeg auti-

stisk - jeg går ind i mig selv. Men træneren var utrolig god og

tålmodig, han muntrede mig op og jeg fik flere forsøg til f.eks.

at serve. Han roste mig hele tiden, så hen ad vejen blev jeg

grebet af det.



Også fra de sindslidende høres der und-skyldninger for ikke at dyrke idræt. Her erde ti mest brugte undskyldninger og for-slag til mulige løsninger

Jeg har glemt mit tøj.Hav altid ekstra idrætstøj på institutionen.Jeg får besøg af min hjemmehjælper/ pædagog. Forslå at aftalen ændres, kontakt ommuligt de pågældende.Jeg er træt.Vis forståelse og fremhæv hvilket over-skud fysisk aktivitet giver. Har vedkom-mende fået mad og væskeden pågældende dag?

Jeg kan ikke løbe – jeg kan ikke spille volleyball – etc. Motiver ved at fortælle om idrættensmange muligheder, nye spændenderekvisitter osv.Jeg ryger for mange smøger. Forklar at rygning ikke er nogen hin-dring, man skal bare starte stille ogroligt. Der er en del rygere blandtidrætsfolk.Jeg ved ikke hvorfor, men det er svært for mig at komme i gang – jeg kan ikke tage mig sammen. Foreslå at I kan starte sammen og lavfaste aftaler. Mange skal lige over det"trælse" punkt. Spørg hvad der er prø-vet og forslå noget overskueligt.

Jeg har det dårligt i dag. Undersøg om der ligger andre motiverbag. Motiver alligevel vedkommende tilat tage med, evt. som tilskuer, inddragegne erfaringer.Jeg vil gerne, men ikke i dag. Find årsagen og løs problemet, lav evt.en fast aftale.Ingrid (fra personalet) bliver sur hvis jeg forlader servicegruppen. Find årsagen og inddrag vedkommende.Jeg får for meget medicin.Medicin er ingen hindring for at dyrkeidræt, en del sindslidende får medicinog dyrker alligevel idræt, aktiviteten skalblot tilpasses ydeevnen.

Jeg snakker også med

min familie om, at jeg går til idræt,

og de oplevelser jeg har på banen. Hver

gang jeg har været til træning, ringer min svi-

germor altid for at høre, hvordan det gik.



kunne medvirke til at forebygge alminde-lige skader og muskelømhed. De flesteudøvere oplever tillige en psykologiskeffekt af øget velbefindenhed ved at udføreudspændings- og strækøvelser for demuskler, der er blevet brugt.

Træning – hvordan?Et stræk skal være afslappet og holdesmindst 10 sekunder og bør ikke medføresmerte, men en spændthed i musklen. Hvisman i stedet for det afslappede, langvarigestræk "hugger" op og ned, vil øvelsen fåden stik modsatte virkning. Herved udløserman nemlig en refleks, som får musklen tilat trække sig sammen.Et stræk må gerne vare mellem 20 og 30sekunder, og skal ikke være mere anstreng-ende, end at man kan trække vejret dybtog langsomt imens.

Koordinations- og balancetræningKoordination betyder samkøring eller til-pasning, og det kan defineres som evnentil at samordne kroppens bevægelser i for-hold til hinanden og til omgivelserne.Dette samspil mellem nervesystemet ogmuskelsystemet udvikles gennem mod-ning, vækst og træning.Koordinationstræning er kendetegnet veden alsidig træning og et bredt sammensatøvelsesprogram, der skal påvirke et utal afsamspilsmuligheder mellem nervesystemetog muskelsystemet.I denne forbindelse har alle vores sanserog reflekser en stor betydning.Balanceevnen er selvsagt evnen til atbalancere, herunder med fravær af en eller

flere sanser, og er grundlæggende for atkunne udføre mange af de daglige bevæ-gelser. En veludviklet balance er en vigtigfaktor i al idræt.Balance kan også udtrykkes som evnen tilat kunne opretholde den oprindelige lige-vægt, når bevægelsesforløbet eller situatio-nen ændres.At kunne balancere er ligeledes afhængigaf samspillet mellem sanseindtrykkene ogevnen til at omsætte disse indtryk til hand-ling. At holde balancen kræver, at musku-laturen er stærk og at de mange sanse-informationer samordnes, således at manved, hvor man har sine legemsdele (led- ogmuskelsans) og kender hovedets stilling(balancesansen i øret). Derudover kræverdet impulser fra synssansen, der fortæller,om man har den ønskede position.

Træning – hvordan?Træning af både koordination og balanceforegår i enhver form for bevægelse. Deter dog vigtigt at træne totalbevægelser ogsammensatte bevægelser, hvori krydsnings-træning indgår, f.eks. kroppens vridning ogmodsatrettede bevægelser af arme og ben.Balancen kan bl.a. trænes ved gang påbalancebom, ujævnt terræn, tykke måtter,ligesom retningsskift i fangelege og boldspilkan være med til at styrke balanceevnen.Tekniktræning er kendetegnet ved endirekte målrettet træning mod en bestemtbevægelse eller bevægelsesforløb i relationtil en idrætsgren. Eksempelvis et spark, enserv i badminton, et svømmetag eller etlangskud i basketball.

Træn alsidigtVariation er et af nøgleordene for al træning.Et varieret træningsprogram rummer bådetræning af kredsløbet, muskulaturen, koor-dinationen og bevægeligheden.

Ensidig træning kan betyde overbelastningaf de sener, ledbånd og muskler, der indgåri bevægelsen.For at undgå denne overbelastning, er deten god ide at variere øvelserne eller evt.lave helt andre øvelser. I stedet for at løbe10 km. hver dag, skal man måske erstattenogle af løbeturene med en svømme- ellercykeltur eller en times squash, hvis formå-let alene er at træne hjertet og kredsløbet.Det er dog vigtigt at fremhæve, at bestem-te idrætter, aktiviteter og øvelser kanopleves meget forskelligt. Nogle synes deter pragtfuldt at løbe, andre kan kun væreaktive med en bold og nogle ønsker etstærkt konkurrenceelement, nogle kan lideat variere meget og andre vil helst dyrkeden samme idrætsgren hver gang.

I idrætten glemmer

man alt andet end situationen

– man løber efter bolden. Du glemmer

at tænke på om du fungerer godt socialt, når

du løber efter samme bold som modstanderen.

På en eller anden ubemærket måde bliver de

erfaringer og sociale øvelser du laver til idræt

omsat til situationer, som intet har med

idræt at gøre.

Kvindelig sindslidende udøver,

42 år


bl.a. hjertet, som man ønsker at træne.Ved kredsløbstræning er det de storemuskler, der skal bruges. Det vil ske vedløb, hop, dans, svømning, cykling, stafet-lege, boldspil osv.Man skal ikke lægge for hårdt ud, men deri-mod opbygge sin form gennem lang tid, forikke at overbelaste sine muskler og ledbånd.I starten af et træningsforløb må man eksem-pelvis måske starte med skiftevis at gå ogløbe 2 km tre gange om ugen. Først når mankan løbe de 2 km, kan man begynde at løbelængere. Det vil typisk tage op til 2 månederat forbedre sin kondition måleligt. Husk altidkun at øge enten løbehastighed eller løbe-distance. Aldrig begge dele samtidig.

MuskeltræningMuskler kan trænes med det formål at øgemuskelstyrken eller øge muskeludholden-heden. Muskler kan tillige trænes i relationtil spændstighed og hurtighed.

MuskelstyrkeMuskelstyrke er et udtryk for evnen til atpræstere en ydre kraft, f.eks. løft af et vistantal kg. Musklerne skaber kraften, menden stimulation, der kommer fra nervesy-stemet, er af stor betydning for den sam-lede muskelstyrke.

Før musklen begynder at arbejde, skal denhave besked fra hjernen. Dette foregår vianervetråde, der aktiverer hver deres lilledel af en muskel.I begyndelsen af et træningsforløb skerden første forbedring ved, at der aktiveresflere muskelfibre via nervesystemet end førtræningen.

Hvor stærk en muskel er, afhænger væsent-ligst af dens tværsnitsareal. Jo størretværsnitsareal, jo større kraft kan musklenudvikle, og jo stærkere er den. Musklen,der består af en masse fibre, bliver stær-kere ved, at de enkelte fibre bliver tykkere.Der er imidlertid ikke noget, der tyder på,at man ved træning får flere muskelfibreend dem, man er født med.

Hvis man vil vedligeholde eller udviklemuskelstyrken, må musklerne derfor træ-nes og anvendes. Ønskes en forbedringaf muskelstyrken skal musklerne belastesmed relativt høje belastninger. Det vilsige belastninger, hvor musklen højst kangentage bevægelsen 6-7 gange. Kan mangentage en bevægelse og øvelse mere end10-12 gange, nærmer man sig mere ogmere en ren muskeludholdenhedstræning.Mange kan alene ved hjælp af kroppensegen vægt og tyngdekraften gennemføregode muskelstyrketræningsøvelser.Vægttræning med vægte, i maskiner ellermed tunge medicinbolde eller andre ydreredskaber er særdeles anvendelig, når denrette belastning af muskler skal sikre ensystematisk muskelstyrketræning.

MuskeludholdenhedVed træning af muskeludholdenhed gælderdet om at kunne udføre mange gentagelseraf en bestemt bevægelse og derved trænede involverede muskler. Belastningen måikke være større end, at mange gentagel-ser kan finde sted. Mindst 10-15 og oftestop imod 50 eller flere.Det kan f.eks. gøres ved cirkeltræning, hvorman udfører forskellige øvelser for hver

muskelgruppe i korte intervaller og medregelmæssige pauser (f.eks. 30 sek. arbejdeog 20 sek. pause). Denne form for træningkan tillige have en vis effekt på kredsløbetog dermed virke konditionsforbedrende.

Træning – hvordan?Træningen må, ligesom konditionstrænin-gen opbygges gradvist, og man må igentage hensyn til, hvor stor en trænings-mængde man kan tåle for ikke at over-træne. Musklerne skal have ro mellem hvertræning, typisk 3-4 dage, til at opbyggestærkere og kraftigere fibre eller man kansige, at musklerne skal have tilstrækkeligmed hvile, for at blive friske igen efter enomgang muskeludholdenstræning.

Når man starter med muskeltræningen, vilder ofte optræde muskelømhed. Ømhedenindfinder sig gerne dagen efter træningenog kan vare op til 3-4 dage. I dagene eftertræningen vil musklen genopbygge sigselv til et niveau stærkere, end den var førtræningen. Der er intet unaturligt eller far-ligt ved denne form for ømhed, men det ervigtigt, at musklen får tilstrækkelig ro til atkomme sig efter hver træning.

UdspændingMuskeltræning, løb eller anden anstreng-ende fysisk aktivitet kan øge muskelspæn-dinger og stivhed, og må derfor følges afudspændingsøvelser.Udspændingsøvelser er med til at holdemusklerne smidige og er en god måde at"nedvarme" efter endt aktivitet.Udspændingsøvelser efter træning vilopretholde smidigheden og sandsynligvis


I Danmark er idrætten organiseret under3 hovedforbund, nemlig Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- ogIdrætsforeninger (DGI) og Dansk Firma-idrætsforbund (DFIF). De tre hovedforbundhar forskellig struktur, kultur og arbejdsform,ligesom medlemsgrundlaget er forskelligt.

Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Idræts-Forbund (DIF) ogDanmarks Olympiske Komite (DOK) er enog samme organisation og er den størsteaf de tre organisationer. DIF fungerer somparaplyorganisation for 56 specialforbund.Hvert specialforbund repræsenterer enspecialidrætsgren, f.eks. Danmarks Gym-nastik Forbund, Dansk Håndbold Forbund,Dansk Ride Forbund. Enkelte specialfor-bund rummer dog flere idrætsgrene, detgælder f.eks. Dansk Arbejder Idrætsforbund(DAI). Specialforbundenes medlemmer erforeningerne og foreningernes medlemmerer idrætsudøverne. De 56 specialforbundi DIF består tilsammen af ca. 11.000 for-eninger med i alt 1,6 mill. medlemmer.

Grundlaget for dansk idræt er det frivil-lige lederarbejde. Idealisme er drivkraften.Glæden og fornøjelsen ved selve idrætten

er hovedmotivet. Med få undtagelser eridrætten i Danmark organiseret på frivil-lighedsprincippet.

Danmarks Idræts-Forbund er næsten ude-lukkende finansieret af tips- og lottomidlerfra Dansk Tipstjeneste A/S.

De omkring 11.000 idrætsforeningers øko-nomi er baseret væsentligst på kontingent-indtægter fra medlemmerne og på kom-munale tilskud. F.eks. stilles lokaler i stortomfang gratis til rådighed for idrætsfor-eningerne, ligesom der gives tilskud til bl.a.børne- og ungdomsaktiviteter og aktiviteterfor handicappede, herunder sindslidende.

Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) er medsine 723 foreninger og næsten 90.000medlemmer DIFs 7. største specialforbundog er et af de fire tværidrætslige forbundunder DIF. DAIs medlemsforeninger dækker12 idrætsgrene. DAI har sine rødder i arbejderbevægelsen,og har ud over det almindelige idrætsar-bejde gennem mange år markeret sig somet af de førende idrætsforbund på de alter-native og sociale områder. DAI har set det

som en vigtig opgave at forsøge at skabeidrætstilbud til de mennesker, der ikke til-trækkes af de eksisterende idrætsforenin-ger. Det er således ikke tilfældigt, at DAIhar igangsat tre store, socialt orienteredeprojekter, nemlig "Ældreidræt", "Idræt i bo-områder" og "Idræt for Sindslidende".

IdrætsforeningenDanske idrætsforeninger er som nævntbygget op omkring en frivillig og ofteulønnet indsats af ledere og trænereog en demokratisk beslutningsstruktur.Foreningerne er dannet af engageredemennesker, som har fundet sammen omen fælles kærlighed til en bestemt idræts-gren og det sociale samvær, som følgermed idrætten. Der findes i alt mere end200.000 frivillige ledere og instruktører iidrætsforeningerne. Foreningerne tilbyderidræt på alle niveauer og til alle aldre:Børne- og ungdomsidræt, familie- og moti-onsidræt, ældreidræt og konkurrenceidrætsamt eliteidræt.

IDRÆTTENS ORGANISERING


Idrætsforeningen udgøres af medlemmerneog til at varetage foreningens interesservælges en bestyrelse af og blandt medlem-merne. Dette sker sædvanligvis på en årliggeneralforsamling. Bestyrelsen har forskel-lige opgaver, f.eks. at beslutte foreningensaktiviteter, ansætte instruktører, admini-strere og styre økonomien, kontakte kom-munen vedrørende lokaler og tilskud samtat planlægge og koordinere arbejdet i for-eningen. I forbindelse med særlige opgavernedsættes som oftest udvalg eksempelvisstævneudvalg, festudvalg eller aktivitetsud-valg. De rent idrætslige aktiviteter ledes afen eller flere trænere eller instruktører.

Alle der ønsker at være medlem af enidrætsforening, kan blive det. Der kan dogvære betingelser med hensyn til f.eks. kønog alder, ligesom der kan være begræns-ning af medlemstallet i forhold til baner ogfaciliteter.

For at være medlem af en idrætsforeningskal man betale kontingent. Kontingentet erafhængig af foreningens udgifter og øvrigeindtægter samt af aktivitetsniveau og ser-viceniveau.

Idrætsfolk er gode til at fokusere

på andet end sygdom, de ser ikke på

din baggrund, men på om du kan ramme

bolden eller udføre øvelsen.


Mange oplever pludselig, at de har enkrop, og at de kan bruge den, ligesomde opnår at udtrykke følelser, som bliverforstået af andre. De får derfor tit en bedrekontakt til familie og venner, da deres livnu handler om andet end sygdom, medicinog hospitalsindlæggelser, hvilket ellers harfyldt deres tid og tanker. Mange sindsli-

dende giver udtryk for, at deres sygdombliver nemmere at leve med, når de trænerregelmæssigt. Ikke at deres hallucinationer,vrangforestillinger eller angst altid forsvin-der, men at de lettere kan skubbe det tilside og koncentrere sig om andre ting.Bedre kondition og muskelstyrke er lige-ledes med til at øge muligheden for at

opnå det kropslige og psykiske overskud,der skal til for eksempelvis at komme ibeskæftigelse, udbygge følelsesmæssigerelationer, deltage i kulturelle arrangemen-ter m.m.


TRÆNING – lidt om træningsformer og effekt

Almen fysisk træning kan ganske kortbeskrives i forhold til følgende elementer

kredsløbet – blodet, hjertet, kapillærerneog åndedrættetmusklernekoordinationen og balancen

I relation til de enkelte idrætsgrene ogidrætsdiscipliner vil der endvidere væreelementer som

teknisk træningtaktisk træning

Hæftet vil alene kort omtale elementerne ialmen fysisk træning. Yderligere viden omfysisk træning kan hentes fra litteraturli-sten bagerst i hæftet.

KredsløbstræningVed kredsløbstræning er der fokus påkroppens evne til at optage, transportereog forbruge ilt i relation til muskelarbejde.Ilten fra indåndingsluften og dens vej til dearbejdende muskler er meget afhængig afvores åndedræt, hjerte samt blodmængde.En god eller mindre god kondition karakte-riseres normalt af en henholdsvis stor ellermindre evne til optage ilt.Det såkaldte kondital eller konditionstal defi-neres som "Den maksimale iltoptagelse pr.kg legemsvægt pr. minut". Tallet er såledeset udtryk for hvor meget ilt en person kanoptage i minuttet ved maksimalt arbejde.Jo højere konditionstal, jo mere arbejdekan der udføres – jo mere energi kan derproduceres!

Når man træner kredsløbet, påvirkes blandtandet:

BlodmængdenHjertetKapillærerneÅndedrættet

BlodmængdenIltens transport foregår med blodet, og denmængde af ilt, der kan transporteres pr.liter blod, er bestemt af, hvor meget hæmo-globin blodet indeholder. Hæmoglobin erdet stof i blodet, som ilten binder sig til.Ved træning øges blodmængden og dervedogså mængden af hæmoglobin, dvs. at evnentil at optage og transportere ilt bliver større.Selve hæmoglobinprocenten eller hæmo-globinmængden pr. enhed blod øges ikke.

HjertetHjertemuskulaturen bliver stærkere vedtræning. Sammen med den øgede blod-mængde bevirker det, at der pumpes mereblod og dermed mere ilt ud ved hverthjerteslag. Dermed skal hjertet ikke slåså tit for at tilfredsstille kroppens behovfor ilt. Det betyder dels, at pulsen (antalhjerteslag pr. minut) bliver lavere både ihvile og under arbejde, dels at hjertet kansende betydeligt mere ilt ud til de arbej-dende muskler under hårdt arbejde. Mankan således præstere mere – både overlængere tid og på et højere niveau.

Ved at måle pulsen kan man følge sin egentræningstilstand, og hvilken form man er i.

Hvis pulsen f.eks. under løbetræning bliverlavere uden at tempoet sættes ned, ellerhvis man kan løbe hurtigere med sammepuls, er det tegn på, at formen er blevetbedre.Hvis ens hvilepuls bliver lavere, er det end-videre tegn på, at man er kommet i bedreform og har fået et højere konditionstal.

KapillærerneDe små fine blodårer – kaldet for kapil-lærerne – der findes i vores muskler, erligeledes påvirkelige af træning.Der bliver flere kapillærer rundt om hverenkelt muskelfiber. Når antallet øges, harblodet lettere ved at – samt kan i størremængde – komme frem med både ilt ognæringsstoffer til musklerne.

ÅndedrættetLungerne bliver ikke større ved træning,men lungernes kapacitet udnyttes bedre.Dette betyder, at man bliver i stand til atoptage mere luft og dermed mere ilt pr.indånding.

Træning – hvordan?Sammenfattende kan det siges, at et afkredsløbstræningens mål er at øge evnentil at optage og forbruge en stor iltmængdepå en vis tid. Som en gylden regel for alfysisk træning gælder, at træningsbelast-ningen må være over den daglige belast-ning for at have en effekt. Er træningsbe-lastningen for lav, har den ingen stimu-lerende effekt på de organer og muskler,


Den fysiske effektSøvnproblemer, inaktivitet og træthed sesofte ved psykiske lidelser, og mange ind-tager derfor sovemedicin. Sovemedicinengiver søvn, men også ofte træthed dagenefter. Ved fysisk træning løses begge proble-mer tit, idet man bliver naturligt træt eftertræning, sover bedre, undgår sovemedicinenog derved den efterfølgende træthed.

Mange sindslidende har dårlige kostvanermed vægtproblemer til følge – enten over-vægt eller underernæring. Overvægtige harøget risiko for at udvikle "gammelmands-sukkersyge", dvs. sukkersyge, der ikkekræver insulinbehandling, men kanbehandles med tabletter og med diæt."Gammelmandssukkersyge" bevirker, atman producerer for lidt insulin, og dermedfår for lidt sukker til de arbejdende musklerog organer. Regelmæssig fysisk træningkan forebygge eller helbrede denne formfor sukkersyge, idet kroppen bliver merefølsom over for insulinet, og derfor reage-rer mere effektivt. Resultatet bliver, at densamme mængde insulin kan give meresukker til musklerne.

En anden følge af overvægt kan være hjer-tekarproblemer, der ofte resulterer i en altfor tidlig død. Træning nedsætter risikoenfor fedtaflejringer i blodkarsystemet, ognedsætter derfor også risikoen for blod-propper og hjerneblødninger. Den kritiskefaktor er her kolesterol. Der findes to slagskolesterol i blodet, LDL (low density lipo-protein) og HDL (high density lipoprotein),hvor LDL er med til at aflejre fedt i karrene,mens HDL forsøger at mindske eller mod-

virke denne aflejring. Ved fysisk træningmindskes "det dårlige" LDL-kolesterol, og"det gode" HDL-kolesterol øges.Hvis træningen samtidig medfører en øgetbevidsthed om gode kostvaner, kan risi-koen for hjertekarsygdomme yderligerenedsættes. Dette er i sig selv med til atgive den sindslidende en øget livskvalitetog måske et længere liv. Se i øvrigt afsnit-tet "Kost og væske".

Ved at være fysisk aktiv på et vist niveaubevarer man styrken i muskler og ledog balanceevnen vedligeholdes, såledesat man som ældre selv kan rejse sig frastolen, gå ned til købmanden, klare rengø-ringen og i det hele taget have nemmereved at overkomme dagligdagens opgaver.For personer, der lider af leddegigt, kan entilpasset mængde fysisk træning betydefærre smerter.

Undersøgelser har vist, at mange af deforandringer i kroppen og dens funktioner,som man tidligere regnede for at værebetinget af alder, i langt højere grad erbetinget af aktivitetsniveauet. Degenerationskyldes med andre ord ikke altid aldereni sig selv, men er resultatet af mange årsinaktivitet.Læs mere om idræt og alder i DIFs emne-hæfte "Alder – ingen hindring!".

Om effekten af at være fysisk aktiv kanman sammenfattende sige, at oplevelserne,det forbedrede humør, den bedre fysiskeform og det øgede energiniveau er med tilat give den sindslidende en mere nuan-ceret oplevelse af sig selv og sin formåen.


Der er mange muligheder, når det gælderom at etablere idræt for sindslidende.Nedenfor er skitseret nogle af de organisa-tionsformer, arrangementer m.v. der findesi dag, og hvor DAI/DIF er – eller har været– involveret med konsultativ og/eller øko-nomisk støtte.

Idrætsaktiviteter i tilknytning til institutionerRegelmæssige, ikke-foreningsbaseredeaktiviteter. Aktiviteterne foregår som oftestmed flere institutioner som fundament.Disse er typisk væresteder, bofællesskaberog/eller psykiatriske afdelinger.

Som regel er aktiviteterne en forløber foren organisering i forhold til en allerede eksi-sterende lokal idrætsforening eller en stif-telse af sindslidendes egen idrætsforening.

Den lokale idrætsforening For at minimere administration og besty-relsesarbejde, vælger nogle projekter efteren periode at etablere et samarbejde meden lokal idrætsforening. På denne mådevaretages de mere tunge opgaver af andreog gruppen betaler kontingent for at nydedenne service. Dette giver samtidig mulighedfor en integration i det lokale idrætsmiljø.Der er flere muligheder for sindslidende,der ønsker at dyrke idræt i den lokaleidrætsforening.

Enkeltpersoner eller en gruppe sinds-lidende, kan indmeldes på et eller flereaf foreningens hold, og deltage på ligefod med foreningens øvrige medlemmer,evt. sammen med støttepersonen.Der kan oprettes hold specielt for sinds-lidende.Endelig kan der i foreningen oprettes enselvstændig afdeling for sindslidende.Dette vil betyde, at der skal vælges enledelse af og måske blandt de sindsli-dende for den pågældende afdeling.

Sindslidendes egen idrætsforeningHvis samarbejde med den lokale idrætsfor-ening ikke er mulig eller ønskelig, kan deretableres en idrætsforening af sindslidende– på sindslidendes præmisser. Dette bety-der ikke, at foreningen "lukkes" for andregrupper, så som venner, personale, pårø-rende og andre interesserede. Sindslidendesidder selv i bestyrelsen, oftest i samar-bejde med en ekstern idrætskoordinatoreller med ansatte.

StævnerDisse kan enten være store stævner, arran-geret af DIF og DAI, som f.eks. den årligeIdrætsfestival.Det kan også være mindre lokale stævner,hvor en idrætsforening for sindslidendearrangerer stævnet i samarbejde med enpsykiatrisk institution, og inviterer et større

eller mindre antal idrætsforeninger oginstitutioner fra lokalområdet til at deltage.Stævnerne kan både organiseres somidrætsdage med et bredt udbud af aktivite-ter og som stævner med enkelt discipliner,eller som en del af et større stævne, hvorogså kulturelle indslag indgår som supple-ment til idrætsaktiviteterne.

Andre former for organisering af idræt for sindslidendeI Viborg har man ,som supplement tildagaktiviteterne, et 5 ugers idrætsdaghøj-skoleophold som tilbud til sindslidende.Ud over selve den fysiske aktivitet omfat-ter højskoleopholdet også undervisning iidrætsteori.Derudover findes der flere steder i landetstørre idrætsprojekter, som er funderet påmidler fra kommuner og diverse ministeri-elle puljer. Her foregår aktiviteterne oftest idagtimerne og med eksterne instruktører.Der arbejdes på at etablere frivillige føl-geskabsordninger i relation til særligeidrætstiltag for sindslidende eller i mindreomfang som hjælp til integration i denlokale idrætsforening.

Da jeg var indlagt på psykiatrisk afdeling, vidste jeg ikke hvad jeg

overhovedet gad. Jeg blev mere og mere doven og ville helst være alene.

Da en af medarbejderne foreslog, at jeg skulle gå til idræt, tænkte jeg først

på, hvor længe siden det var, at jeg havde dyrket noget – det var vist i ung-

domsårene, før jeg blev syg.

Først gad jeg ikke tage til idræt, men så blev jeg presset lidt

og tog derfor af sted. Der var jo ikke noget at miste.


IDRÆT FOR SINDSLIDENDE – HVORDAN?


Hvor er der hjælp at hente?

KonsulentenDanmarks Idræts-Forbund har sammenmed Dansk Arbejder Idrætsfor-bund ansaten konsulent til at varetage projektet "Idrætfor sindslidende".Konsulenten yder bl.a. hjælp til

at udvikle og etablere idrætstilbud tilsindslidende over hele landetkontakt til kommuner og amter vedrø-rende bl.a. faciliteter og tilskudsmulig-hedersøgning af økonomisk støtte via diversepuljer, fonde og ministerierrekruttering og uddannelse af instruktørerudformning af PR-materiale

Herudover står DAI for atarrangere kurser, stævner, temadage ogtræf for instruktører, støttepersoner ogpsykiatriens personaleetablere netværk mellem interesseredeparterindsamle og formidle erfaringer ogaktuel information via nyhedsbrev, akti-vitetsoversigt, projektets hjemmeside ogvia opsøgende arbejde.

Projektet har p.t. en postliste på ca. 700adresser, der spænder over enkeltperso-ner, foreninger, institutioner og lignenderelevante kontakter. En gang i kvartaletudsendes et nyhedsbrev sammen med enaktivitetsoversigt og en adresseliste.

Derudover ydes der i begrænset omfangøkonomisk støtte til opstart af aktiviteter.

Der er siden projektets start i 1996 ogtil dato etableret idræt for sindslidende ialle landets 14 amter samt København ogFrederiksberg kommuner. I dag dyrker over8.500 sindslidende idræt.

KurserProjektet "Idræt for sindslidende" tilbyderkurser for psykiatriens medarbejdere.Herudover arrangeres kurser og træf foridrætsinstruktørerne og foreningsledernesåvel i de foreninger, der integrerer sinds-lidende som i de sindslidendes egne for-eninger.Kontakt konsulenten i DAI og hør nærmereom hvor og hvornår, der arrangeres kurserog træf.

Når der i dette hæfte snakkes om sindsli-dende, kan det være mennesker med sværangst eller depression, eller menneskerhvor det er en større del af personlighe-den, der er ramt, så som psykotiske (f.eks.skizofrene) og grænsepsykotiske.Uanset hvilken diagnose der er stillet,vil den sindslidende kunne få et positivtudbytte, psykisk og fysisk, af at dyrke idræt.

Den psykiske og sociale effektFælles for de fleste idrætsaktiviteter er, atrammerne og strukturen kan tilpasses mål-gruppen og den enkelte deltager. Strukturenudgør en fælles ramme eller en fælles ydrevirkelighed, der kan være med til at skabedet overblik og give den tryghed, som gør,at den enkelte kan spille basketball, bad-minton eller andet uden at symptomerne,f.eks. angsten, overskygger aktiviteten. Denfælles ydre virkelighed skabes af hallen,badmintonbanen eller gymnastik-faldskær-men, og støttes af få og simple regler. Det,at det er den samme hal, de samme men-nesker, de samme spilleregler osv. er medtil at give en tryghed, som den sindslidendeikke selv har, eller kan give sig selv. Nårrammen er sat, kan den enkelte opleveegne ressourcer udvikle sig, og blive bedrei et socialt samspil. Dette fremkalder med-indflydelse og succes ud fra egne præmis-ser og kan derved bidrage til opbygning afsåvel selvtillid som selvværd.

Også sindslidende der i det daglige isolerersig, eller måske ligefrem har gjort deres

verden så privat, at den kan være svær atforstå for omgivelserne, kan opleve idrættensom et fælles mødested. Et mødested hvorde kan være sammen med andre om f.eks.volleyball og derved skabe eller genskabeen oplevelsesverden, som er ens for alle. Iidrætsaktiviteten bliver de nødt til at etab-lere en kontakt til omgivelser, som går læn-gere end til dem selv. De er nødt til at holdeøje med bolden og med- og modspilleresamtidig med, at de skal fastholde dereshandlinger til et sæt regler.

Personkontakt og personlig involveringvirker oftest angstskabende for den sinds-lidende. I idrætten bliver dette imidlertid etnaturligt anliggende, hvor oplevelsen ellerhandlingen bliver det primære, og hvor denpersonlige kontakt kan være et anerken-dende nik eller et klap på skulderen – enkontakt og involvering spillerne imellem,som er personlig og ikke-skræmmende.Mange finder ud af, at det faktisk er sjovt atdyrke idræt, og at det giver mange positiveoplevelser såvel i forhold til en selv somsammen med andre.

Undersøgelser viser, at omkring halvdelenaf den danske befolkning dyrker idræt, ogat de gennem regelmæssig fysisk træningfår en bedre kondition, mere energi, bliveri bedre humør, bliver mindre stressede, fårstørre selvtillid og forbedrer deres selvfø-lelse samt kropsopfattelse. Dette sker oftei takt med, at det sociale netværk udvides,hvis idrætten dyrkes sammen med andre.

Det er nøjagtig de samme resultater, somses og høres fra sindslidende, der dyrkeridræt og fysisk træning. Forskellen er, atsindslidende får ændret på nogle strukturer,der er udviklet af deres sygdom, mens denikke-sindslidende får vedligeholdt ellervidereudviklet allerede eksisterende struk-turer. For eksempel får den sindslidendeetableret en omgangskreds, mens denikke-sindslidende udvider netværket.

Idrætten giver mulighed for deltagelse i etsocialt samvær, hvor ensomheden er byttetud med sammenhold og fællesskab. Mangeoplever yderligere, at deres deltagelse harbetydning for klubbens resultat og aktivitets-udbud, idet et stort antal medlemmer givermulighed for større udbud af idrætsgrene.Desuden opnår den enkelte at få mereenergi, have nemmere ved at koncentreresig og opleve egne ressourcer. Det påvirkerselvtilliden og selvværdsfølelsen i positivretning, og der bliver overskud til at indgåi andre ligeværdige sociale relationer somf.eks. foreningsarbejde, undervisning oguddannelse.

Idrætten kan således være med til at givemange sindslidende et socialt netværk, somrækker ud over selve idrætssituationen. Derer efterhånden så mange idrætsstævner ogidrætsarrangementer, at man ved rejser ogstævner møder andre i samme situation fraforskellige steder i landet.


HVORFOR IDRÆT – OGSÅ FOR SINDSLIDENDE?

Sindslidende kan have stor gavn af atdeltage i idrætsaktiviteter, det være sig påsåvel det fysiske, det psykiske som detsociale plan. Idrætten repræsenterer nemligen rekreativ fælles verden eller et frikvarter,hvor det er legen, spillet, disciplinen, detfysiske og samværet, der er i fokus og ikkesindslidelsen.

For at motivere sindslidende til at dyrkeidræt er det vigtigt, at de mennesker somdagligt omgiver den sindslidende, bakkerop omkring deltagelse i idrætsaktiviteterne.

Danmarks Idræts-Forbund og DanskArbejder Idrætsforbund ønsker med dettehæfte at give medarbejdere i psykiatrien,støttepersoner og pårørende til sindsli-

dende indsigt i den betydning, idrætten kanhave for sindslidende. Hæftet beskæftigersig ikke med idræt i behandlingsmæssigsammenhæng, men alene med idrættensom et fritidstilbud til den sindslidende.

Udover en indsigt i hvilken betydning idræt-ten kan have for den sindslidende, giverhæftet gode råd til arbejdet med at moti-vere den sindslidende til at dyrke idræt, enbeskrivelse af, hvorledes foreningsidrættener organiseret samt ideer til hvor yderligerenyttig og inspirerende viden kan hentes.

God fornøjelse!


IDRÆT – OGSÅ FOR SINDSLIDENDE


Nyttig viden og inspiration fra DIF

Idræt og træning. 66 sider, kr. 70,00Idræt og ledelse. 70 sider, kr. 70,00Fysisk træning. 50 sider, kr. 70,00Ernæring. 44 sider, kr. 40,00Alder – ingen hindring. 40 sider, kr. 70,00Idrættens Træningslære. 394 sider, kr. 220,00Jubilæumshæfte (klubudvikling, træningslege, sociale lege mv.).

35 sider, kr. 60,00Trænerrollen. 30 sider, kr. 45,00Idrætspsykologi - ja tak! 6 sider, kr. 8,00Idrætspsykologisk træning. Video, 18 min., kr. 60,00Selvtillid. 8 sider, kr. 25,00Selvtillid. Video, 16 min., kr. 60,00Med målet i tankerne – idrætspsykologi i børne- og ungdomsidrætten. 8 sider, kr. 25,00Med målet i tankerne. Video, 28 min., kr. 80,00Ligevægt? Spiseforstyrrelser i idrætten. Video, 19 min., kr. 60,00

Materialerne samt gratis brochurer og pjecer vedrørende DIFs uddannelsesvirksomhed kan bestilles hos DIFs forsendelsesafdeling tlf. 4326 2060 eller på www.dif.dk

TRIM pjecer om Løb, Cykling, Svømning og Rulleskøjter mv.

Pjecerne, som er gratis, kan bestilles hos Danmarks TRIM komite tlf. 4326 2626.

Nyttige adresser

Dansk Arbejder IdrætsforbundIdrættens Hus2605 BrøndbyTlf. 4326 2626www.dai-sport.dk

Danmarks Idræts-Forbunds konsulentafdelingIdrættens Hus2605 BrøndbyTlf. 4326 2626www.dif.dk

SUPPLERENDE LITTERATUR

Idrættens HusBrøndby Stadion 20DK-2605 Brøndby

Forfattere og redaktionNina BundgaardTorben BundgaardLisbeth CrafackKim K. JensenLotte MarquardJan Svensson

UdgiverDanmarks Idræts-Forbund

TrykPitney Bowes

FotosMogens Damgaard m.fl.

Salg og distributionDanmarks Idræts-ForbundForsendelsesafdelingenIdrættens Hus2605 Brøndby

Telefon: 43 26 20 60 (man.- tor. kl. 9.00-16.00, fre. kl. 9.00-15.30)

Fax: 43 26 26 27Internet: www.dif.dk

© Copyright Danmarks Idræts-Forbund 2001 Eftertryk ikke tilladt

1. udgave, 1. oplag 2001 ISBN 87-90316-83-5

Danmarks Amerikansk-Idræts Forbund

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dansk Atletik Forbund

Dansk Automobil Sports Union

Dansk Badminton Forbund

Danmarks Basketball-Forbund

Den Danske Billard Union

Dansk Amatør Bokse-Union

Dansk Boldspil-Union

Dansk BordTennis Union

Dansk Bowling Forbund

Danmarks Brydeforbund

Dansk Bueskytteforbund

Dansk Cricket-Forbund

Dansk Curling Forbund

Danmarks Cykle Union

Dansk Dart Union

Dansk Drageflyver Union

Dansk Faldskærms Union

Dansk Fægte-Forbund

Dansk Gangforbund

Dansk Golf Union

Danmarks Gymnastik Forbund

Dansk Handicap Idræts-Forbund

Dansk Hockey og Floorball Union

Dansk Håndbold Forbund

Danmarks Ishockey Union

Dansk Judo og Ju-Jitsu Union

Dansk Kano og Kajak Forbund

Dansk Karate Forbund

Dansk Kegle Forbund

Dansk Militært Idrætsforbund

Dansk Minigolf Union

Danmarks Motor Union

Dansk MultiSport Forbund

Dansk Orienterings-Forbund

Dansk Petanque Forbund

Dansk Ride Forbund

Dansk Forening for Rosport

Dansk Rugby Union

Dansk Sejlunion

Dansk Skiforbund

Dansk Skytte Union

Dansk Skøjte Union

Dansk Sportsdanserforbund

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Squash Forbund

Dansk Styrkeløft Forbund

Dansk Svæveflyver Union

Dansk Svømme og Livrednings Forbund

Dansk Taekwondo Forbund

Dansk Tennis Forbund

Dansk Vandski Forbund

Dansk Volleyball Forbund

Dansk Vægtløftnings-Forbund

KFUMs Idrætsforbund i Danmark

DIFs specialforbund



Idræt også for sindslidende¦t... · 16 · Idræt – også for sindslidende medlemmerne...

Documents

Transcript of Idræt også for sindslidende¦t... · 16 · Idræt – også for sindslidende medlemmerne...