KAPITEL I

Indledning: I denne opgave vil vi beskæftige os med det pædagogiske arbejde, som bla. består i at skabe

en bedre integration mellem børn fra forskellige kulturer i en SFO. Vi vil sætte fokus på,

hvordan vi kan være med til at udvikle børnenes kompetencer i forhold til integrationen, så de

i deres voksne liv bedre kan navigere i den flerkulturelle samfundssammensætning.

I Danmark har de flerkulturelle forhold udviklet sig langsomt, de danske myndigheder og

arbejdsgivere inviterede indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Ex-Jugoslavien, for at fylde

ledige jobs i tresserne og frem til midt i halvfjerdserne. I firserne og halvfemserne modtog

Danmark flygtninge fra mange andre lande som Somalia, Irak, Iran og Ex-Jugoslavien.

Resultatet af dette er, at det er blevet almindeligt at se et blandet billede af børn fra forskellige

kulturer og lande i de danske skoler og institutioner. Børn fra forskellige kulturer adskiller sig

især med nogle andre kulturelle værdier end de danske børn. Derfor kalder man de børn for

”tosprogede” – ”flerkulturelle” børn, unge eller elever i dette samfund.

I dagens Danmark er der ca. 10 % tosprogede børn i folkeskolen, derfor er der også et

stigende antal flerkulturelle børn i skolefritidsordninger SFO og på fritidshjem.

Siden integrationsloven fra 1998 trådte i kraft, skal mange flygtninge og indvandrere i højere

grad tilbydes aktivering og uddannelse. Det giver et øget behov i at benytte fritidstilbud for de

flerkulturelle familier.

Mange flerkulturelle familier benyttede sig ikke af de dagtilbud der eksisterede for børn i

aldersgruppen 6-12 år i samme grad som danske forældre, af dette tilbud før integrationsloven

fra 1998 som trådte i kraft i 1999 . Det kan bl.a. skyldes, at der i flerkulturelle familier ikke er

tradition for, at børn bliver passet efter skoletid.1

Pædagogen har en vigtig rolle i tosprogede børns socialisering i dagtilbudene, og er med til at

skabe rammerne for barnets liv og udvikling. Det er vigtigt at have en pædagogisk

indfaldsvinkel om, at tosprogede børn er som alle andre børn, dvs. ingen forskelsbehandling.

Her kan SFO’en være en velegnet arena for integration og blive det rum hvor linjerne lægges

for en interkulturel livs og samfundsopfattelse.

1 Skødt, 2000, s.2

1

Som der står i børn & unge overskrift Integration eller Hvad.

Kurt Dichsen fra Brøndby Strand siger således:

”For Kurt Dichsen er det lidt svært at finde ud af, hvad samfundet kræver af ham som

pædagog om man vil have en multietnisk hvor der er plads til alle kultur, eller integration.

Hvis det er integration ser han sig selv som kulturformidler af den danske kultur og hvis det

multietniske samfund som man ønsker, så beskriver han det sådan at man blander kortene og

tager hensyn til de forskellige kulturer”. ( børn & unge i nr. 6. 18. februar 2005.)

Vi er enige med ham i, at man på politisk side må melde ud, hvad det er for en model man vil

bruge, så man både som pædagog og enkelte personer ved hvordan man skal forholde sig til

dette integrations emnet, som vil løse det kæmpe problem vi har i de danske institutioner. Så

man ikke forvirrer de tosprogede børn og pædagogerne, at man har en fælles holdning til

hvilket retning man går, så børnene ved hvad der forventes af dem, til at klare sig i det

samfund.

Dette har givet os anledning til, at sætte fokus på institutionernes måde at arbejde på og det er

med til at give den danske institution og pædagogerne en udfordring i at arbejde med

tosprogede børn.

Problemformulering:

Vi vil med denne bachelor prøve forsøge at belyse, samt undersøge hvordan integrationen i

SFO’en udmøntes i praksis, og hvorledes institutionen arbejder med integrationen i

dagligdagen. Hvordan får pædagoger indsigt i barnets kultur?

Vi vil tage udgangspunkt i følgende spørgsmål.

Hvordan bliver integrationen udmøntet i praksis?

Hvordan fungerer forældre samarbejdet?

Inden vi gik i gang med dette projekt, havde vi en håndfuld antagelser og en forud forståelse –

som ikke var grebet ud af den frie luft, men ud fra vores erfaringer i praksis, samt samtaler

med tosprogede forældre. Disse gav spørgsmål til det videre arbejde, og blev formuleret

således:

2

Hvorfor kan det pædagogiske personale ikke håndtere de tosprogede børn?

Skyldes dette manglende på viden?

Hvordan fungerer forældresamarbejdet i institutionen?

Hvordan defineres integrationsbegrebet?

Er der en fælles holdning til begrebet?

Afgrænsning:

Vi har valgt at tage udgangspunkt i tosprogede børn i alderen 6-12 år. Da begrebet af

tosprogede er bredt tager vi kun udgangspunkt i kurdisk-tyrkisk talende børn. Fordi vi selv er

tyrkisk/ kurdisk talende, så vi ikke skal bruge tid til at oversætte spørgsmålene. Selvom der

findes forskellige kulturelle variationer i det danske samfund, vil vi fokusere på, hvordan vi

som pædagoger kan skabe en bedre integration mellem tosprogedes kultur tyrkisk/ kurdisk

talende og den danske kultur og se på, hvordan integrationen bliver praktiseret.

Vi vil gennemgå SFO `ens historie og mål, og se på, hvilke kvalifikationer en pædagog skal

besidde i sit pædagogiske arbejde med børn, for at skabe gensidig forståelse for hinandens

kulturer.

Metode:

Vi indsamler data til vores projekt primært igennem interviewet og dialog med forældrene.

Interviewet er taget på bånd og senere blevet skrevet rent. Vi opdagede undervejs at det var

svært at forstå sammenhængen, da vi skulle skrive rent, fordi vi ikke har været opmærksom

på den måde vi lavede interviewet på. Vi havde slet ikke tænkt på at det nonverbale betød så

meget for at forstå sammenhængende.

I gruppen har vi haft mange samtaler og diskussioner om dette emne, og skrive i processen

har vi udvekslet materiale og dels har vi arbejdet som en gruppe, men også lavet selvstændig

hjemarbejde. Vi vil i opgaven også gøre brug af egne erfaringer.

Vi har i opgaven valgt, at kalde de etniske minoriteter for ”tosprogede”. De tosprogedes

forældre kaldes ”forældre”, da vi i afgrænsningen kun har fokuseret på tyrkisk/ kurdisk

talende minoriteter.

Alle citater og interviewet vil vi skrive med kursiv og spørgsmålene vi stillere

Dataindsamlingen er forgået i Ishøj og Roskilde, vi har interviewet personale og forældrene.

Ingen af interviewpersoner bliver skrevet med deres egne navne. Udvælgelsen af institutioner

3

har vi valgt fordi vi har kendskab til institutionerne. Dels går vores børn i SFO, og en af os

har arbejdet i den pågældende institution.

Vi har ringet til to institutioner som har givet en positiv tilbagemelding. Gennem telefonen

fortalte vi lidt om vores emne, de var meget positiv indstillet. Vi blev spurgt af SFO’ens

personale om, vi på forhånd havde nogle aftaler med forældrene omkring interview, ellers var

de villige til at selv skaffe forældre til vores interview. Så vi kunne høre deres mening

omkring de spørgsmål, som vi vil stille til personalet og forældre. Vi fik hurtigt sat en dato på,

hvilke dage vi kunne mødes med både personale og forældre, da vi kun havde 7 uger til at

skrive opgaven færdig. Vi gav institutionerne 15 tilmeldings sedler som både blev skrevet på

dansk og tyrkisk til interview, som de kunne give forældrene.. Vi fik kun tilbagemelding fra 7

ud af 15 tilmeldingssedler. I Ishøj kommune fik vi kun svar fra 1 som gav positiv

tilbagemelding. Resten af svarene blev et nej. I Roskilde var der kun en som ville deltage i

samtale/interview og resten har vi ikke fået tilbagemelding fra. Den mor som ville interviewes

er opvokset i Danmark, har to børn og læser PGU.

Vi har desuden indhentet data til projektet via institutionens velkomstfolder og

virksomhedsplan.

Da vi startede på dette emne opdagede vi at der ikke var ret meget materiale omkring

SFO’erne, som gjorde det svært at finde læsestof om emnet. Derfor vil vi tage udgangspunkt i

forskellige teoretikere, som Christian Horst, læse hver især og fremlægge teorierne for

hinanden og tage udgangspunkt i vores diskussioner.

Spørgsmålene som vi stillede institutionerne ved interviewet

De spørgsmål vi har lavet er sket i samarbejde med tosprogede familier. En af os har siddet i

forening hvor forældre til tosprogede børn kommer. Vi har spurgt om de følte at deres børn

var integreret i SFO’erne.

Vi havde diskussion om hvad og hvordan de opfattede ordet ”integration”. Der kom mange

bud fra forældrene, og der var mange der sagde at integration var lige som assimilation, og de

ikke troede på integrationsopfattelsen. De havde en opfattelse af, at man skulle kunne fungere

i dette samfund, både socialt og på arbejdsmarkedet, men at de samtidig skulle have deres

egen kultur for sig selv. Som en far sagde ”jeg gad godt og vide hvad en dansk pædagog

tænker, når man siger integration?” Dette affødte spørgsmålet?

” Hvad tænker I når vi siger integration?”

4

Mange følte ikke at institutionerne respekterede deres kultur og religion og følte hele tiden at

deres børn blev stillet til regnskab for deres normer og værdier. Altså når der var samtaler

skulle de som forældre forklarer deres handlinger og holdninger. Hvorfor gør dit barn som det

gør? Dette gør at forældrene ikke synes at møderne fungerer godt. Dette affødte spørgsmålet

”Hvordan synes I forældresamarbejdet fungerer?”

Det pædagogiske personale havde mange forud forståelser. Som en far siger ”de tager

udgangspunkt i den tyrkiske kultur i Tyrkiet, og at de er ikke undersøgende i forhold til

tyrkere der bor i Danmark. For vores kultur er anderledes i forhold til dem der bor i Tyrkiet.

Dette affødte spørgsmålet ”Hvordan for I indsigt i barnets kultur?”

Mange følte at dette pædagogiske personale kun stillede krav når der var alvorlige problemer

med barnets adfærd. De savnede at man havde en løbende dialog med det pædagogiske

personale ikke kun når der var problemer.

Dette affødte spørgsmålet ”Hvad er jeres forventning til forældrene i forhold til integration”

Resten af spørgsmålene har vi selv lavet ud fra egne erfaringer og med inspiration fra

Christian Horst artikel. Integrationsbegrebet

Hvorfor er SFO’en et vigtigt område?

Vi mener, at pædagogen har en vigtig rolle i tosprogede børns integration i SFO’en, og at de

er med til at skabe rammerne for barnets liv og udvikling forhold til integrationsprocessen,

som kan være med til læring i fritiden. Da barnets dagligdag ændres radikal i mødet med

SFO’ens kultur. De fleste lærer hurtigt at bevæge sig i de to kulturer trods forskeligheder,

altså modstridende, normer, værdier, krav.

Det kan være vanskeligt for tosprogede børn pga. pædagoger og forældre har mangelfuldt,

kendskab til hinandens livsvilkår. Der synes vi, at det er et vigtigt område at sætte fokus på

SFO’en.

Vi mener at det er vigtigt at hvis man skal tænke på barnets udvikling, og dets bedste, at vi

som pædagoger griber tidligt ind i barnets negative udvikling, for at give barnet de bedste

opvækstvilkår som Leif Mousten skriver:

Beskrivelse af børn i SFO

5

Ifølge Leif Mousten, er børn mellem 6 til12 års alderen meget mere præget af en ren interesse

for den ydre verden. Den indre, subjektive og følelsesorienterede verden som var så central

for før 6 års alderen, får mindre betydning. Skolestart og skolegangen er en betydningsfuld

begivenhed. 6-12 års perioden er på mange måder afgørende for, hvordan barnet vil klare sig

samfundet, men også afgørende for, om barnet oplever, at de kan noget, eller at de oplever sig

selv som mindreværdig.

Kompetencer fra børnehavealderen kan videreudvikles i den periode. Det gælder for

eksempel sproget, bevidsthedsdannelsen, den sociale udvikling og udviklingen af kønsidentitet

og kønsroller.2

Vi mener ligeledes som Leif Mousten som skriver ovenstående, at det er vigtigt, at sætte

fokus på SFO’en fordi barnet begynder at vise interesse for den ydre verden og bliver

følelsesorienteret. Det er den alder der er afgørende for barnets selvopfattelse, og for hvordan

barnet vil klarer sig i sit voksne liv. Dette er en udfordring for det pædagogiske personale .

Denne nye udfordring må det pædagogiske personale tage stilling til, for ikke at undertrykke

de tosprogede børn, og for ikke at give dem mindreværds følelse. Hvis vi skal tænke på

barnets tarv, hvilket vi i høj grad skal som pædagoger, er det vores arbejde at tænke på

barnets bedste i den pædagogiske proces.

Hvis vi kigger på ideen med SFO’ens mål og historiske baggrund, er det interessent for os, at

SFO´erne kom under folkeskoleloven.

SFO `ens historiske baggrund og mål:

Det første fritidshjem blev etableret i 1804 i Odense. Det var pga. industrialiseringen og

resultatet betød en masseindvandring fra land til by. Samtidig begyndte mange kvinder at

arbejde, og sideløbende blev der lovgivet mod børnearbejde, fordi børnene var med til at

arbejde.

Skolefritidsordninger (SFO) opstod med ideen om at skabe et sted for børn, hvor de kunne

være og lære udenfor skoletiden. Skolefritidsordninger (SFO) opstod først i firserne på

grundlag af folkeskoleloven af 1984. SFO hører dermed under skolelovgivning i

Undervisningsministeriet. SFO opstod på baggrund af en bedre indholdsmæssig dagligdag, og

en sammenhæng i børnenes samlede hverdag herunder indskolingen. Målet med SFO er, ”at

der skal skabes grundlag for beslutning af de overordnede mål og rammer for førskole-,

2 Moustens, 2002, s.118

6

indskolings-, og skolefritidsområdet, bl.a. med et udvidet samarbejde mellem

førskoleinstitutioner og skole samt mellem børnehaveklasse, de første trin og fritidsordninger

(SFO).”3

Bekendtgørelsen af lov om folkeskolen

§ 44 skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som

kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. 40,og fører i øvrigt tilsyn med skolen virksomhed.

Stk.2. skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om

1. Undervisningens organisering, her under elevernes undervisningstimetal på hvert

klassetrin,

skoledagens længde, udbud af valgfag, specielundervisning på skolen og elevernes placering i

klasserne

2. Samarbejde mellem skole og hjem.

3. Underretning af hjemmene og elevernes udbytte af undervisningen.

4. Arbejdets fordeling mellem lærerne.

5. Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.

og

6. skolefritidsordningsvirksomhed.

Vi mener at SFO’erne har rigelig af muligheder for at tilrettelægge deres dag efter barnet

behov, ifølge loven. Loven er ikke en forhindring for at de kan tilrettelægge deres dag, så

barnet kan lærer efter skoletid, altså i SFO’en. Vi mener at skolebestyrelsen måske har glemt

dette område, at børn også kan lære efter skoletiden, som oprindeligt var ideen med SFO’erne

som Allerup skriver.

Skolefritidsordninger (SFO) opstod med ideen om at skabe et sted for børn hvor de kunne

være og lære udenfor skoletiden. Skolefritidsordninger (SFO) opstod først i firserne på

grundlag af folkeskoleloven af 1984.

Folkeskolen formål/ fra bekendtgørelsen af lov om folkeskolen nr. 870 af 21. oktober 2003

§ 1. folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af

kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte

elevs alsidige personlige udvikling.

3 Allerup, m.fl., 2003, s. 9-15

7

Stk.2. folkeskolen må øge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at

eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne

muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres

forståelse for andre kulturer og for mennesket samspil med naturen. Skolen forbereder

eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og

folkestyre.

Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og

demokrati.

Stk. 3 er interessant for os, fordi at SFO’erne har indirekte forpligtigelse, til at folkeskolens

formål bliver opfyldt, da de hører under folkeskoleloven, skal de gøre børn fortrolige med den

danske kultur, altså normer og værdier. Vi ser en mulighed her for, at tosprogede børn kan

klare sig bedre i det danske samfund, hvis de lærer den danske kultur. Og det ansvar hviler på

SFO’erne som vi kan se i stk. 2 som beskriver det sådan, at SFO’erne skal skabe rammerne og

give børnene lyst til at fordybe sig, så de kan nå til en erkendelse.

Dette skal ske i samarbejde med forældrene som vi kan se i § 1. folkeskolens opgave er i

samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige

udvikling.

Egentlig er det logik, at vi som pædagoger skal samarbejde med forældrene omkring deres

børn, men alligevel har vi oplevelsen af, at det ikke altid fungerer optimalt.

En samtale, hvor omdrejningspunktet er barnets trivsel og udvikling. Vi mener, at dette er et

vigtigt område at tage fat på, fordi det er vigtigt for begge parter, at de oplysninger der

kommer fra forældrene er vigtige for pædagogen, da det er vigtigt for barnets dagligdag.

Samtidig er det altafgørende at etablere tillid hos forældrene. For at kunne dette, er det vigtigt,

at forældrene føler sig respekterede og at de bliver hørt. Desuden er det en forudsætning, at

pædagogen kender familien, som kan være en måde at få en større forståelse for forældrenes

og familiernes forskelligheder. Vi vil prøve at sætte fokus på dette således, at vi bedre kan

forstå de mange forskellige forældre vi møder i vores job. Dette vil vi komme nærmere ind på

senere i opgaven.

8

Overvejelser over interviewet og måden vi skabte kontakt til familierne

Interviewet med forældrene er ikke blevet som vi ønskede, da der kun var én, der ville eller

kunne medvirke i interviewet, og den sidste meldte fra i sidste øjeblik. Dette gør at vi tvivler

på, om vi kan besvare vores problem formulering i forhold til forældresamarbejde. det er klart

en ulempe fordi vi kun har en forældres udsagn, så det bliver ikke en bredere mening, men i

stedet en enkelt persons udsagn, hvilket måske kan virke postulerende.

Vi vil prøve på at besvare vores problem formulering så godt som vi kan, ved at bruge vores

erfaring. Dette er det eneste vi kan på grund af, at vi ikke har så meget tid til at lave nogle nye

interviews med forældrene. Det er helt klart en ulempe for os i gruppen, da vi er så langt

hende i forløbet, og kun har lidt tid tilbage.

Da det er svært at nå, at lave en undersøgelse og analyse, og da vi kun har kun 3 uger tilbage

til at skrive opgaven og analysere interviewet.

Vi havde ikke andre muligheder end at skrive til forældrene. Da det er en SFO hvor forældre

ikke kommer og henter deres børn, men størstedelen ringer deres børn hjem, var det den

eneste måde vi kunne gør det på.

Det var også op til det pædagogiske personale, der valgte hvilke familier der skulle have

sedlen, og vi ved ikke om de har valgt de rigtige forældre eller om de i virkeligheden har valgt

dem med samarbejdsproblemer. Som Lederen af den ene institution vi lavede interview på i

Ishøj sagde, vælger de ressourcer stærke familier når vi giver dem sedlen.

Men vi vil anbefale, at hvis man skal lave interview med forældre, at man stiller op i

institutionen og snakker og aftaler tid med forældrene. Og forklarer dem, hvad er man vil

undersøge.

KAPITEL II

integration

Den danske integrations politik har ændret sig, at man har krav på en løsning fra den politiske

side, og stigende antal udlændinge i Danmark gjort kræv på en løsning, som vi også synes at

man skal vide, hvad der kræves af pædagogerne og børnene i forhold til integration i

dagtilbudene, for at undgå at tosprogede børn føler sig tilsidesat, underlegen i forhold til de

danske børn så de tosprogede børn ikke oplever deres dagligdag med nederlag, som kan give

dem mindre selvværd, men vi som pædagoger med til at give dem trygge rammer i deres

dagligdag.

9

Det vigtigste er at vi ved hvilke redskaber vi skal give tosprogede børn, som pædagoger så de

kan klar sig i samfundet.

Da vi valgte emnet integration havde vi forskellige forståelser hvad integrations begreb var.

Men efter at have læst nogle bøger og interviewet pædagoger, er vi stadige ikke kommet frem

til en fælles forståelse af integrations begrebets, men vi er tilhænger af en pluralistisk

integration, fordi det giver dem en ligestilling at de ikke assimilerer deres forskeligheder.

Derfor må vi finde frem til en overordnet integrations politik som kan samle enighed i

daginstitutionerne her under SFO’erne.

Teoretisk perspektiv

CHRISTIAN HORSTS MODELLER

Lektor Dansk Pædagogiske Universitet Christian Horst beskriver integrations modeller i et

forsøg på at indkredse integrations begreb i en daginstitution.

Vi mener at Christian Horst beskriver godt hvordan integration i dagtilbudene kan opfattes og

defineres ordet integration i SFO’en og konsekvensen af hvordan man betragter familien og

barnet som en helhed eller del, dette er afgørende for hvordan man opfatter

integrationsbegrebet i dagtilbudene.

Han stiller 3 modeller op som for integration opfattelsen i dagtilbudene.

Vi vil se på om Christian Horst har ret i en SFO, sammenhæng vi vil tydeliggør integration

diskussionen og belyse det i praksis.

”Integration af etniske minoritetsbørn i dagtilbud er derfor stærkt afhængig af, hvorledes

man ser på barn, familie, dagtilbud og samfund som værende henholdsvis del eller helhed i

forskellige situationer. Integration af børn i dagtilbud indebærer derfor følgende

grundlæggende aspekter:”

• ”hvis barnet er helheden og omgivelserne (familie, dagtilbud og samfund) er delene, er

opmærksomhedsfeltet, hvorledes barnet kan udvikle en velintegreret personlighed, der gør

det muligt for barnet at møde forskellige normer og værdier og træffe egne valg på

baggrund af egne behov, evner, vurderinger og færdigheder - set forhold til dets alder.”

10

• ”hvis dagtilbudet betragtes som helheden og barnet som delen, er det væsentlige

opmærksomhedsfelt, hvordan dagtilbudet skaber rammer for barnets udvikling, og

hvorledes barnet kan indgå i fællesskabet i dagtilbudet. Man kan sige, at barnets

integration i dagtilbudet af afhængigt af, hvorledes dagtilbudet bygger på, aktiverer

og udvikler dets potentiale. I denne sammenhæng har relationen barn – hjem –

dagtilbud en stor betydning…”

• ” hvis (lokal) samfundet betragtes som helheden og dagtilbudet som delen, er det

væsentlige opmærksomhedsfelt dagtilbudets funktion: at forberede det enkelte barn til

skoleforløbet og varetage en pasningsfunktion i forhold til arbejdende forældre.”

Interviewer:

Vi vil tage udgangspunkt i disse 4 spørgsmål i analysen som vi stillede under interviewet! Se

på hvilke af Chr. Horst modeller de passer i.

• Integration begrebet forståelse!

• Sprog!

• Forældresamarbejde!

• Kultur!

ROSKILDE

Institutionens beskrivelse ud fra velkomstfolderen.

Institution bestå af (4 afdelinger) med 15 ansatte hvor der er både pædagoger og pæd.

medhjælper. De har 260 børn hvor de yderligere har 12 pladser til handicappede børn. Ud af

de 272 børn har de 30 % tosprogede børn.

.

• Der holdes 3 gang forældremøde, første gang efter 3mdr., at barnet er begyndt i

SFO’en. Der skrives ikke noget om at det særligt er egnede til tosprogede børn.

• Forældresamarbejde: kræves at man som forælder kommer og henter barnet jævnligt

og snakker kort sammen om barnets trivsel, forældre samtaler i hvert fald de første 2-3

mdr. at pædagoger og forælder snakker sammen.

• De holder forældresamtaler sammen med skolen andre gang hver for sig.

• s.4 Arrangementer: fastelavn, flerkulturel fest og sommerfest en gang om året.

11

• S.2 Mad: der kl.14 til 14.30 både pizza, supper, rugbrød med pålæg, frugt osv.

Roskilde interview:

Hvad er integration, hvordan definerer i ordet integration i SFO’en?

Vi har aldrig defineret ordret integration, vi bruger ikke ordet.

Hvad er integration for jer så, altså når man siger integration, hvad tænker i så?

Svaret:

Noget er det at for mig i hvert fald både børn og forældre for en forståelse for det danske

samfund ikke nødvendigvis at de skal leve efter som en dansk familie gør men de har en

forståelse for det, og kunne agere i det samfund og kommunikere med dansker og har en

forståelse for hvordan samfundet hænger sammen. Det der er noget for min vedkommende.

Noget andet er også vi tager hensyn til tosprogede børns behov blandt andet med mad, hvad

de må spise og hvad de ikke må spise det får vi hvert fald hensyn til her.

Integration udtrykker for mig et eller andet form for gensidighed, der foregår en form for

udveksling.

Det er jeres personlige meninger det her?

Det er det jo, for vi har aldrig diskuteret en fælles definition af ordet integration.

Da vi kom ind så vi tosprogede børn grupperede sig udenfor. Kan årsagen være efter

erfaring at de ikke må tale deres modersmål?

Ja, det må de gerne

Ja men

Hvordan har i det med at børnene taler deres modersmål?

Det må de gerne, men jeg griber ind og siger ”det er enormt ubehageligt at I sidder der og

hvisker”, osv. og somme tider siger jeg, ”så må I gerne fortælle mig hvad i snakker om,” og

det ville jeg også sige til andre børn. På en anden måde, en oplevelse jeg har haft, om hvad

børn har sagt, og de siger når de snakker tyrkisk ” Nu skal du høre hvad hun/han sagde til

mig på tyrkisk.” også siger det andet barn ” Nej det sagde jeg ikke”.

Jeg sidder tit på værksted hvor man laver alt muligt, sådan noget kreativt ting, og der snakker

vi dansk, også de tosprogede børn, fordi der snakker vi alle sammen både de danske og

tosprogede dansk, der kræver jeg at der er en aftale om at vi snakker dansk, så vi kan forstå

hinanden, men der sidder vi jo også i større forsamling og laver noget sammen.

12

Du siger ikke noget, når de siger noget til hinanden indbyrdes tyrkisk.

Nej nej overhovedet ikke, men hvis vi går i gang med et eller andet, og vil de gerne snakke om

forskellige ting, der foregår det på dansk.

Hvordan for indsigt i barnets kultur?

Det gør vi ved at spørge børnene hvis vi er i tvivl, og forældrene.

Hvordan er jeres samarbejde med forældrene?

Som regel er det ok, men som sagt kan det være et problem i telefon, der er sproget et

problem.

Hvad er det der gør i bliver nødt til at kommunikere med dem igennem telefon og der gør at

bliver så svært?

Hvis for eksempel barnet ikke er kommet i SFO’en så har vi pligt til at ringe hjem til

forældrene og høre hvorfor barnet ikke er kommet i SFO’en

Hvad svarer de så, er det bare at barnet er sygt eller?

Ja eller barnet holder fri. Her er det meget almindeligt for alle børnene at forældrene

kommer ikke her ret meget andet end de to første år og i 2-3. klasse kommer de næsten ikke,

der kommer og går børnene selv. Der kommunikerer vi faktisk ikke ret meget. Forældrene

ringer og siger nu skal i han gå hjem med Ibrahim, eller i morgen er det min tante der henter,

altså der er alle former for beskeder, det kan godt være svært. Selvom det kan være sådan en

enkelt ting, eller når de siger de skal hjem.

Er det nemmere når I ser dem?

Ja, det er meget nemmere, ansigt til ansigt

Hvorfor?

Så kan man bruge kropssprog samtidigt med, man snakker.

Du kan også se og tjekke den forståelse at på en eller anden måde, om man er kørt på den

rigtige spor, og man kan se på ansigtet om de har forstået det, eller ej, det kan de også se på

os.

Analyse af Roskilde:

Der er ikke sammenhæng med virksomhedsplanen i forhold til interview. Der er så lidt

oplysning omkring barnet dagligdag. Vi kan godt forstå den måde de kør deres SFO’er på,

altså de betragter sig som et fritidstilbud til hjemmet når forældrene er på arbejde som vi kan

se på deres velkomstfolder de har udleveret til os vi ser ingen målsætninger i forhold til at

udvikle tosprogede børn kompetencer så de lærer det danske samfund at kende som er et krav

som vi kan se i Folkeskolens formål. i stk. 3.

13

Når vi ser på interviewet i ”Roskilde” er vi af den opfattelse, at de overvejende er beskrevet i

Christian Horsts Model 2 og 3, dvs. at ”Roskilde” er barnet en del af institutionen, således at

institutionen som væsentligt opmærksomheds felt forsøger at få barnet til at indgå i

daginstitutionens tilbud. Det betyder at som Christian Horst beskriver, at der må etableres/

skabes et godt barn hjem samarbejde, hvor barnet er en del af en familie gruppe.

Institutionens opmærksomhed retter sig mod at få barnet til at forstå institutionen som helhed

og mindre grad tager udgangspunkt i barnets egen situation. Som vi kan se i interviewet ”

Spørgsmål: Har I noget på skrift i jeres virksomhedsplan, om hvordan I vil gribbe

integration an?

Lederen: Nej vi har ikke en virksomhedsplan det har vi ikke for SFO’er i Roskilde

Kommunen, fordi det er en del af skolens virksomhedsplan får vores er en lille bitte hjørne af

den så vi har ikke en virksomhedsplan for SFO’erne. Vi har vores mål for alle børnene som

også er til tosprogede er jo at de har nogle gode relationer til deres kammerater, altså det er

ligesom keywork på den måde vi arbejder. Det gælder alle sammen, det gælder også for

tosprogede børn, som tit har brug for en særlig hjælp”.(interviewet med lederen fra Roskilde)

Institutionens opmærksomhed retter sig mod at få barnet til at forstå institutionen som helhed

og mindre grad tager udgangspunkt i barnets egen situation.

ISHØJ

Institutions beskrivelse ud fra virksomhedsplan

Institutionen består af 3 afdelinger med 309 børn fra alderen 5 til 16 år. De har 15 ansatte

med pædagoger og medhjælper sammen. Ud af de 309 børn er der tale om 70 %

tosprogede børn. I Ishøj kalder de sig for Al-Klub.

Her fortælles at man tager hensyn til sproget da der er en flerkulturelle institution så

der ikke opstår misforståelser.

• Ved første gang barnet begynder i SFO og det er et tosprogede barn, hvor

forældre har lidt danske sprog, at aftales der en tolk.

I virksomhedsplanen får man læst om at man arbejder med fordomme, det gør de ved

at læse bøger og vise film, at det ikke betyder noget at man har en anden hud –

hårfarve.

• De er med til at opdrage børnene til at selv blive forælder.

• At forskellighed ikke er en begrænsning.

14

• ” vi gør en forskel for at behandle alle ens.”

Kultur.

• ved hjælp af deres viden, gennem samtaler og via bøger og film fortæller de

børn at det er ok, man har en anden kultur, farve, osv. men man kan godt

være sammen. Man støder … på deres pædagogiske arbejde ved at de træder

ind som voksen/ pædagoger for at støtte børnene hensyn til leg, samtaler og

at de (voksen/pædagoger) er synlige og klar til at tale med barnet, når der er

behov for det.

s.12 (Trivsel)

• Et barn siger: ”jeg gider ikke lege med dig for du har en anden hudfarve end

mig og så siger min mor, at jeg bliver beskidt”

• Her vil vi ved hjælp af vores viden, gennem samtaler og via bøger/ film, give

børnene en forståelse for at vi alle er forskellige og at man sagtens kan lege

med hinanden selvom man har forskellige hudfarve.

• s.5. At ydre omsorg og tryghed, samt være gode modeller for adfærd og sprog.

(Integration)

• s.14. vi mener også at det er vigtigt at være tydeligt i det talte sprog, så vi

undgå i unødige misforståelser.

• s.6 af hensyn til, at vi er en flerkulturel institution, er det vigtigt at fremhæve

muligheden for tolkebistand i de situationer hvor den ene af parterne ikke

forstå dansk.

(Opdragelse)

• s.7 børn har brug for individuelle/ pædagoger, voksne skaber et nærværende og

omsorgsfuldt miljø, og samtidigt skal der være plads til at barnet kan være et

selvstændigt individ.

• Det vil sige, at vi som pædagoger/ voksne har en forståelse for det enkelte

barns situation, en indsigt/ indføling i barnets person og omsorgskreds.

Manglende indsigt kan medføre at pædagoger kan bryde i en konflikt der

sagtens kunne løses børnene selv.

15

• Pædagoger/ den voksne opdrager og yder omsorg. Dette arbejde er nødvendig

betingelse for, at næste generation overlever og præges på en måde, der gør

dem i stand til – arbejde og til at selv blive forældre og dermed opdrager.

s.16 forældresamarbejde.

• Samarbejdet er en stor betydning. Det er her der bygges bro mellem

barnets to verdener, her hvor forældre og personale taler sammen om

hinandens oplevelser med barnet.

Et godt samarbejde bygger på gensidige tillid og respekt. Med respekt mener de, at personalet

skal kunne formidle den pædagogik, det menneskesyn, der ligger til grund for de handlinger

og mål.

Hvad er integration, hvordan definerer i ordet integration i SFO’en?

”Integreres” i mine øjne, er de integreret. Det 70 %, det er dem der er flertal, altså, Når man

snakker om institution så står jeg lidt af deromkring jeg føler de er integrerede, man kan sige

det er et billede, der er vendt om hvis nu vi snakker om integration, her de er majoriteten jo,

de er ikke minoritet her, det vil sige minoriteten rent faktisk er børn med dansk baggrund. Det

er meget specielt det her, det er ikke som alle mulige andre steder, de er flertal her, de er

majoriteten her, og det der gør det speciel her.

Sprog

Hvordan har i det med at børnene taler deres modersmål?

P: Det er sådan, når barnet starter her i al-klub er sproget en forhindring de kan godt lege

sammen, vi har mange, eller nogle som er sproglig svage, og ikke i forhold til når man skal

lege sammen, Ja så kan de godt lege sammen, selvom når de ikke kan kommunikere med

hinanden, selvfølgelig skal man/vi sprogstimulere dem, gennem det vi tilbyder dem, ikke er

accepteret. Man siger også at sprog er nøglen til integration, her i vores klub kan man

sagtens fungere sammen, selvom man ikke lige kan sproget.

Hvordan er jeres samarbejde med forældrene?

Vi har en rigtigt god dialog med forældrene det er den opfattelse jeg har. De der tager mod

tilbud om forældre samtaler det er fordi de er interesseret barnets færden i institutionen.

Hvad er det her der gør at forældrene er interesseret?

16

vi er også interesseret, forældrene er også interesserede. Tro mig det er fordi vi er i stand til

at vise dem, vi vil dem, at vi er interesseret det er også vores interesse, så kommer der også

respons på det fordi der er 70 % her.

Kultur.

Hvordan for indsigt i barnets kultur?

Ja det var det der blev nævnt, at man kan læse omkring kulturelle baggrund og religion, som

man kan bruge og som vi bruger vi kigger på Naser Khaders bog og får en viden når vi

møder børn o g madvaner og alt det vaner, man har når man har en anden religions

baggrund.

Du mener at viden er nøglen til at forstå?

viden er en kæmpe ting, hvis du ikke har viden har du fordomme, hvis du ikke sætter dig lidt

ind, klart er du ikke tilegner dig viden omkring det du ikke ved noget om.

så i for kun viden ved at læse

Også igennem forældrene JA.

Ishøj interview:

Der er sammenhæng med deres udsagn og praksis, hensyn til forældresamarbejde –

integration – og indsigt i kultur

Der er interesse begge veje (forældre – pædagoger)v pædagogerne oplever at forældrene viser

interesse for deres børns dagligdag og trivsel.

I ”Ishøj” arbejdes der overvejende efter Christian Horsts Model 1.

Her er der udarbejdet efter nogle pædagogiske mål som har sit opmærksomhedsfelt på barnet.

Denne pædagogiske arbejdsfeltet forsøger at tage højde grad for forskellige normer og

værdier som SFO’en bruger i sin daglige pædagogik. Den pædagogiske praksis i SFO’en i

”Ishøj” bliver/ vil således tage højde hensyn for barnets egne behov, evner, vurderinger og

færdigheder.

På denne måde vil Ishøjs pædagogik i højere grad være overensstemmelse med Christian

Horsts model 1.

Der forgår i øjeblikket en diskussion er affødt af samfundets krav til det tosprogede barn

således, at de udvikler sig på det præmisser samfundet stiller nemlig at de lære det danske

sprog, for indsigt i det danske kultur vaner og normer med henblik på at give børnene det

bedste forudsætninger for at kunne begyndte et skoleforløb i den danske folkeskole.

17

Analyse efter Christan Horst modeller:

Disse 3 modeller vil vi anvende i vores analyse af de 2 institutioner ”Roskilde” og ”Ishøj”,

som vi har beskrevet i forrige kapitel.

Når vi ser på SFO ordning i ”Roskilde” er vi af den opfattelse, at de overvejende er beskrevet

i Christian Horsts Model 2 og 3, dvs. at ”Roskilde” er barnet en del af institutionen, således at

institutionen som væsentligt opmærksomheds felt forsøger at få barnet til at indgå i

daginstitutionens tilbud. Det betyder at som Christian Horst beskriver, at der må etableres/

skabes et godt barn hjem samarbejde, hvor barnet er en del af en familie gruppe.

Institutionens opmærksomhed retter sig mod at få barnet til at forstå institutionen som helhed

og mindre grad tager udgangspunkt i barnets egen situation.

Dette medfører en række pædagogiske problemer i det forskellen i livssyn mellem pædagoger

og forældre kan være en hæmmende faktor for en fornuftig integration.

I ”Ishøj” arbejdes der overvejende efter Christian Horsts Model 1.

Her er der udarbejdet en virksomhedsplan som har sit opmærksomhedsfelt på barnet. Denne

virksomhedsplan forsøger at tage højde grad for forskellige normer og værdier som SFO’en

bruger i sin daglige pædagogik. Den pædagogiske virksomheds i SFO’en i ”Ishøj” bliver/ vil

således tage højde hensyn for barnets egne behov, evner, vurderinger og færdigheder med

skyldige hensyn til barnets alder.

På denne måde vil Ishøjs pædagogik i højere grad være overensstemmelse med C. Horsts

model 1.

Der forgår i øjeblikket en diskussion er affødt af samfundets krav til det tosprogede børn

således, at de udvikler sig på det præmisser samfundet stiller nemlig at de lære det danske

sprog, for indsigt i det danske kultur vaner og normer med henblik på at give børnene det

bedste forudsætninger for at kunne begyndte et skoleforløb i den danske folkeskole. Dette

aktuelle synspunkt ser vi afspejlet i Christian Horsts model 3, hvor opmærksomhedsfeltet er

fokuseret på at forberede det enkelte barn til skoleforløbet. Den pædagogiske udfoldelse her

bliver således mere en pasningsfunktion end en egentlig integrations pædagogik.

Vores analyse af disse modeller sat i relation af de faktiske forhold på de to SFO’er i Roskilde

og Ishøj viser at der er en betydelig usikkerhed med hensyn til den måde man ønsker at

forvalte integrationen på. Med hensyn til lovgivning her under folkeskoleloven og de her af

affødte regler i forbindelse med en daginstitution som SFO er ikke tilstrækkelig klare og

18

virkningen her af, er at daginstitutionerne overlades til en tilfældig forvaltnings praksis som

skaler usikkerhed med hensyn til integration.

Når vi ser på de to institution må vi konstatere at SFO ordningen i Ishøj i højere grad

imødekommer en integrations politik der tager højde for de tosprogedes kultur forskelle

samtidig med at institutionerne udfolder en pædagogik der fremmer en fornuftig integration.

Vores konklusion er, at Christian Horsts 3 modeller er anvendelig som et billede på

integrations problemet i daginstitutionerne, man i vores analyse kan vi se at

integrationsproblemet må betragtes mere nuanceret end det kan beskrives i Christian Horsts 3

modeller.

Før der findes en overordnet integrations politik som kan samle enighed vil daginstitutionerne

her under SFO i lokal samfundet være overladt til at beskriver og forvalte deres egen

integration.

Samlede Analyse af begge SFO’er

Efter at have læst i den ene virksomhedsplan for Ishøj og velkomstfolder for Roskilde, er vi

kommet frem til at begge institutioner hører under skolefritidsordning.

Roskildes velkomstfolder får man ikke ret meget vide omkring deres overordnede

pædagogiske arbejde, da man næsten kun får læst om regler hvad man må have med (børn),

altså mobil eller legetøj og forældre skal holde øje med tavlen i deres barns afdeling om nyt i

huset altså krav til forældrene.

Udefra det ovenstående kan vi konstatere, at Roskilde er udefra Christian Horst model 3 at

man opfatter lokale samfund som en helhed og barnet som en del.

I Ishøj syntes vi at deres udsagn og virksomhedsplan passer sammen, de tager udgangspunk i

barnet som Christian horst skriver i sin model 1: Barnet er opmærksomhedsfeltet altså barnet i

centrum, at barnet er helheden og resten er dele af barnet.

Forskellen mellem Roskilde og Ishøj?

Her ses vi, at integration problemet er integreret i SFO’en og at der er udarbejdet efter en

virksomhedsplan, som har til formål at bedre integrationen af de tosprogede.

Grund til at Ishøj er længer frem end Roskilde kan skyldes at der er i flere år har boet

tosprogede børn i Ishøj – i dag ca. %70 – og at dette her på – virker SFO’en sådan, at de som

en naturlig del af udviklingen har arbejdet med at integrere de tosprogede børn.

19

Vores analyse viser, at der er at behov for at drøfte en udarbejdet af love og regler for SFO,

som kan være retningsgivende for de enkelte SFO’er ude og kommer til at lave

virksomhedsplan med integration af de tosprogede som at målene.

Vores analyse viser også at der er behov for at arbejde med en del pædagogiske personale på

de enkelte SFO’er, så de får klarhed over hvad de forstås ved integration.

Dette må siges at være en forudsætning for at kunne udarbejde en virksomhedsplan til gavn

for de tosprogede børn og dermed en bedring af integrationen.

Lovmæssig analyse I vores opgave har vi arbejdet med to området, dels lovgivning, cirkulere for SFO

fritidsordning og dels to interviewer fra SFO i ”Roskilde”, i ”Ishøj” og fokusere på Christian

Horsts 3 integrations modeller af daginstitutionerne.

Vores problemformulering er: ”Hvordan integrationen bliver udmøntet i praksis?”

I vores analyse af lovgivningsstoffet har vi kom frem til, at der tilsyneladende er ikke findes

formaliserede regler for integrationen i SFO ordningen.

Dette kan skyldes, at spørgsmålet er forholdsvis nyt og at definitionen på integration af

tosprogede er vanskelig. Der er ordninger omkring tosprogede for børn i førskolealderen (§

4a), men endnu ikke for SFO børn. Dette gælder både lovgivning af tilsynet i form af

skolebestyrelsen, hvor SFO’en hører under.

Dette medfører selvfølgelig også at de enkelte SFO’er har vanskeligt ved at udarbejde en

egentlig virksomhedsplan der indeholde regler og pædagogik for integration af tosprogede.

Den anden del af analysen vedrører vores to interviewer.

Vi konstateres her en forskel på SFO’en i ”Roskilde”, hvor der forstås ved integration af

tosprogede.

Dette medfører, at SFO mere bliver en pasningsordning, hvor der ganske vist tages hensyn til

børn fra forskellige kultur, men ikke en planlagt pædagogik der medføre integration efter

vores opfattelse.

Her vi vil ind og se på hvilke interkulturelle kompetence en pædagog skal besidde i forhold til

at arbejde med tosprogede børn og familien. Pædagogerne være bevidst over hvilke rammer

de satte op.

Interkulturel pædagogik

For pædagogen er det vigtigt i mødet med tosprogede børn og deres familier, at de for det

første sætter sig ind i de kulturer, børnene kommer fra. For det andet at de er bevidste om

20

institutionens egen kultur og normer, og dermed, hvilke krav de stiller til børn og forældre.

Med det mener vi, at de rammer og vilkår man sætter op for forældrene og børnene passer til

alle i huset. Man kan nemt komme til at overse nogle bestemte grupper, ved ubevidst at lave

regler, som ikke passer til alle. Derfor skal vi være opmærksomme på, at børn oplever mindst

mulig udstødning eller udelukkelse.

Derfor bør det altid fremgå af den enkelte institutions virksomhedsplan, hvilken pædagogisk

praksis og forventninger SFO en/fritidshjemmet har for arbejdet med tosprogede børn. For at

der kan sikres mulighed for gode opvækstvilkår med udgangspunkt i det enkelte barns behov,

forudsættes det, at den enkelte institution i sin generelle målsætning i virksomhedsplanen

formulerer specifikke integrationsformål, og dermed synliggøre de tosprogede børn i

institutionen.

Når man taler om en fler- kulturel pædagogik handler det om en omstillingsproces fra en

monokulturel til en flerkulturel pædagogik. Alt både det nye og det gamle skal gennemtænkes

og vurderes. Som pædagoger skal man tage udgangspunkt i sin pædagogiske praksis, og

kunne se tingene med nye briller. Dette skal være hendes/hans nye arbejdsmetode i det

pædagogiske arbejde i relation med etniske minoriteter. Det er ikke ensbetydende med at man

skal give slip på sin egen kultur, men der skal laves en vurdering af, hvad man vil bevare, og

hvad vil man ændre, så pædagogikken tilgodeser alle børns baggrund og behov. Denne

flerkulturelle pædagogik har en stor betydning for barnets socialiseringsproces i den danske

daginstitution.

Integrations- og tilpasningsprocesser mellem majoritets- og minoritets grupperne ligger i

højere grad i pædagogens arbejde.

Vi mener, at vi som kommende pædagoger har følgende roller i forhold til barnets

identitetsudvikling: Det pædagogiske arbejde i SFO og på fritidshjemmet, er at støtte og

bidrage til børns udvikling generelt. Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov,

fordi børns behov og udviklingsforløb er meget individuelt bestemt. Dette arbejde kan

praktiseres f.eks., ved at arrangere fællesaktiviteter i institutionen og ture i nærmiljøet, som er

et redskab til at barnet udvikler sine sociale kompetencer. Gennem fællesaktiviteter kan barnet

finde venner, venskaber, som spiller en afgørende rolle i denne aldersgruppes

identitetsdannelse. Samtidig med at vi skal følge barnets udvikling, skal vi også inddrage

forældrene og deres ressourcer i institutionens hverdag.

21

Det kan f.eks. være en målsætning om at:

- ”lave integrationsfremmende aktiviteter, ture i nærmiljøet, besøg.

- Bygge bro mellem børnene/familierne og lokalsamfundet

- Inddrager forældrene og deres ressourcer i institutionens hverdag”.4

Institutionen må tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, både hvad angår indretning af

de fysiske rammer og i det pædagogiske arbejde.

Der findes mange spil med motiver, der virker genkendelige for tosprogede børn. Børnebøger,

der omhandler emner fra forskellige lande, eventyr der er genkendelige, musikbånd,

folkedans, udklædningsstøj, og der kan arrangeres maddage. Udsmykning må præsentere ting,

billeder o. lign. som både tosprogede børn og danske børn forbinder med dem selv.

Institutionen skal bære præg af, at børnene ser og oplever ting, de kan identificere sig med i

deres liv.

Derudover kan institutionen vægte både danske og andre landes traditioner, kulturelle og

religiøse højtider lige. I det pædagogiske arbejde kan man f.eks. vælge at bruge de

”kulturelle” historier, som børnene selv medbringer, og er en del af. Evt. kan man lade

børnene, deres forældre eller bedsteforældre fortælle, hvor de kommer fra, og se på

verdenskortet, hvordan de eller deres forældre boede og sammenligne det med, hvordan de/vi

bor i Danmark osv.

På den måde oplever de tosprogede børn, at også deres erfaringer og forudsætninger er

interessante. Det er et godt grundlag for, at børnene kan føle selvværd, ligeværd og accept.

Vi mener ligeledes at den danske kultur skal præsenteres, fordi tosprogede børn på den måde

kan lære den danske kultur at kende, hvilket de kan få glæde af i deres voksne liv. De skal jo

bo her i Danmark. Derfor mener vi, at vi som pædagoger har en forpligtelse i forhold til børn.

Hvis vi nu skal tage et eks:

”Vi har en forretning. Kunderne som handler hos os er tosprogede. Vi vil til enhver tid tænke

på, hvis kunderne holdt op med, at handle hos os, og vi vil prøve på at ændre den måde vi

arbejder på, og tænke på hvad kunderne vil have af os, og hvad for nogle varer de vil have i

vores forretning.

4 Skødt, 2000, s. 4-5,10-11,20

22

Vi vil undersøge og højne vores service og kvalitet, hvis vi mærker en utilfredshed hos

kunderne. For hvis vi ikke giver det kunderne vil have, risikerer vi at vores forretning vil

lukke, og vi kommer til at miste vores levebrød.

Er det fordi vi er ansat i den offentlige sektor, at vi ikke gør noget ved sagen. Derfor bør vi

kraftig over veje om vi skal privatisere området.?

Vi mener her, at det er vigtigt at pædagoger har kendskab til interkulturel pædagogik, og ikke

er fordømmende, men tværtimod tolerante og forstående overfor tosprogede børns ageren.

Man skal som pædagog forstå, at disse børn skal lære at forholde sig til to forskellige kulturer,

nemlig den de har derhjemme, og den de ellers møder ude i samfundet.

Dette stiller store krav til pædagogen om at sikre barnet et positivt opvækstmiljø, hvor barnet

møder mindst mulig udstødning eller udelukkelse, men derimod hjælpes på vej i dets

forskellige kulturelle miljøer. Mugelighederne er, at barnet vil opleve dagligdagen som et

langt nederlag, hvor det ikke møder forståelse og accept nogen steder. Et samarbejde med

forældrene skal etableres, selvom det kan være svært, når de selv ofte oplever en

afstandstagen fra det øvrige samfund. Hvor samarbejdet med familien ikke kan etableres, er

det alligevel vigtigt, at pædagogen tager over og hjælper barnet på vej i dets forskellige

kulturer. Har man en god oplevelse, kommer den aldrig dårligt tilbage.

Vi mener at de skal dokumentere i forhold til deres dagligdag, så forældrene har mulighed for

at følge med i deres barns dagligdag på skrift, hvilket vi savnede i vores ”empiriske

undersøgelse”

Ud fra det skriftlige materiale, har vi ikke kunne se hvordan de vil gribe integrationen an. Vi

mener, at dette er en vigtig del af det pædagogiske arbejde med tosprogede børn og forældre,

hvor den skriftlige dokumentation synliggøre institutionens og barnets dagligdag.

Ideer til hvordan en skriftlig dokumentation kan se ud

Den skriftlige dokumentation er, når institutionen at synliggøre sin og barnets dagligdag

”aktiviteter, forløb, processer” via skriftsproget på flere sprog..

Nedenunder er der nogle eksempler på den skriftlige dokumentation:

- Virksomhedsplan

- Målsætning og årsplan

- Årsberetning

- Handleplanskema

- Mødereferater

23

- Pjecer

Dokumentationen kan være med til at inspirere, og motivere forældre til at interessere sig for

institutionen. At skabe trygge rammer omkring de tosprogede børn og forældre.

Som man kunne se i Ishøj, henter de en tolk, hvis en af forældrene ikke forstår det danske

sprog. Dette kan være en af årsagerne til, at forældrene viser interesse for barnets dagligdag. Afsnittet dokumentationsformer er inspireret og gennemarbejdet fra ”Skabende arbejde med børn”, Dorthe

Filtenborg Sørensen, side 49-53

Her vi vil prøve, at hvad pædagogens skal i forhold til at arbejde med tosprogede familier og

se på hvad de skal være opmærksom på, for at give forældrene tryghed.

Eks. Fra interviewet i Ishøj.

”Hvad er det der gør at forældrene er interesseret i forældresamarbejde, når den anden

institution siger at forældrene ikke er interesseret?

Her svarer Pædagogen:

”Tro mig det er fordi vi er i stand til at vise dem, at vi vil dem, og at vi er interesseret i dem.

Det er også vores interesse, hvis vi viser dem at vi er interesserede, så kommer der respons

på det, fordi der er 70 % her, og 30 % den anden vej. ”

Her kan man se at pædagogerne viser interesse for forældrene altså forældre samarbejde.

I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i, hvad samarbejdet med tosprogede forældre er.

Forældresamarbejde.

”Når man skal samarbejde med etniske minoritetsfamilier, risikerer man som socialarbejder

at føle sig hævet over forældrene” som Marianne skytte, lektor på den sociale

Udvikling og nytækning er nødvendig, hvis vi i Danmark ønsker at tage den udfordring, det er

at arbejde med tosprogede familier, og tage dem alvorligt. Vi kan ikke bare fortsætte som vi

har gjort hidtil, og håbe på, at tingene med tiden nok bliver ændret, eller bliver som de var.

Det er til gengæld vigtigt, at processen går i gang. Men før vi kommer alt for godt i gang

mener vi, at det nødvendigt, at vi som pædagoger indser, at det er os selv vi må starte med.

Hvad er vores holdning til arbejdet med tosprogede familier?

Vi kan måske ikke bare overføre god praksis, men til gengæld starte fra et sted, med at lære af

hinandens forskelligheder og bliver inspireret af forskellige kulturer, normer værdier, og som

24

pædagoger må vi give slip på forud forståelser, og i stedet være åben og neutral. Ved at tage

udgangspunkt i forældrenes forskellighed og prioritere forældresamarbejde og dermed opnå

en god dialog, der bygger på gensidig åbenhed og respekt, er det vigtigt, at man som

pædagoger gør tosprogede forældre bevidste om deres egen rolle i forhold til deres børn, og

børnenes udvikling.

Der skal være klar personale politik i institutionen, og det skal gøres klart, hvad der ifølge

institutionen er en korrekt holdning omkring arbejdet med de tosprogede børn og deres

forældre, og om hvilket ansigt der skal vises udadtil. Det er vigtigt, at pædagogens holdninger

og værdier stemmer overens med den indsats, pædagogen er på vej til at yde. Dette betyder

meget i det daglige arbejde, da forældrene bliver trygge. Ellers kan man som pædagoger,

udsende signaler der viser modstridende holdninger, hvilket kan komme til udtryk i

kommunikationen til de tosprogede familier.

Hvis man som pædagoger, møder de tosprogede forældre med denne holdning, er det med til

at skabe ro og rum, for større forståelse gennem gensidig dialog. Derudover er det vigtigt, at

det nonverbale sprog er lige så tydeligt som det verbale sprog, dette er især vigtigt i de

tilfælde, hvor de tosprogede forældre ikke taler og forstår så meget dansk.

Derfor syntes vi også det er vigtigt at have en tosproget pædagog tilknyttet institutionen.

Tosprogede pædagoger kan være nøglepersoner i det pædagogiske arbejde. Den tosprogede

pædagog vil kunne sætte ord på alle handlinger f.eks. i spisesituationer, oplæsning af bøger,

ved påklædning, bagning, formning, spil, leg og m.m. Det er klart med til, at styrke barnets

sprog og ikke mindst dennes kulturelle kompetence.

Som det fremgår af overstående, betegnes samarbejde: Hjem – SFO hvor rækkefølgen

signalerer en prioritering og vigtighed – med barnet og dets familie i centrum. Det

understreges også, at det er vigtigt, at man kan sige, at hjem- SFO- samfund overlapper

hinanden og har betydning for børns udvikling på alle områder.

Det er en forudsætning, at vi som pædagoger ikke undervurderer forældrene og deres

betydning. Hjem- SFO samarbejdet skal ikke bare opfattes som et forum hvor information

formidles fra den ene part til den anden – oftest fra SFO til hjem. Forældrenes rolle skal mere

have karakter af en form for involvering i barnets liv i SFO’en, og vi skal som pædagoger

opleve dette som noget værdifuldt og nødvendigt, for at få et godt samarbejde med

forældrene.

25

Vi mener ikke, at det ret meget værd, hvis vi kun når de bedst stillede og ressourcestærke

forældre. I samarbejdet med at udvikle børns kompetencer, skal vi huske at forældrene er de

vigtigste personer for børnene.

Eks: fra Roskilde interview Mor:

”Dialogen er meget god. Hvis de er tvivl om noget, som jeg har sagt til personalet, så spørg

mig. Mit barn elsker nyt.

Hvis der er besværligheder, kommer min mand ikke, det gør jeg. Min mand har ingen

kontakt med SFO’en pga. sproglige vanskeligheder”

Her er et godt eks på, at man ikke kun skal satse på ressource stærke forældre, men også på

ressource svage. Altså som det er beskrevet i opgaven via interviewet, at hvis det var tilfældet

i Ishøj var der mulighed for en tolkebistand for at faderen kan være med til at bearbejde

problemet med personalet i SFO’en omkring sit barn. Men her gives der ikke den mulighed i

at faderen kan følge i barnets dagligdag. institutionens rammer udelukker ubevidst faderen,

uden at tænke over at faderen også har betydning for barnets dagligdag. Man kan også

inddrage faderen, hvis der er en tosproget medarbejder som kan give tolkebistand. i

modsætning til Ishøj hvor man giver tolkebistand, som der står i deres virksomheds plan.

Deres integrations opfattelse ud fra Christian Horst, kan vi relatere til hans model 3, altså i

lokalt samfund er der en helhed og institutionen er en del af lokal samfundet.

Den tosprogede medarbejderes rolle i forhold til integration!

Vi vil lige understrege at danske pædagoger, kan være ligeså gode til at udvikle børn, men

man kan til tider komme udfor, at den danske pædagog ikke forstå det tosprogede barn, fordi

der kan forekomme situationer, som den danske pædagog ikke kan relatere til sig selv.

Institutioner med mange tosprogede børn vælger bevidst at ansætte tosprogede pædagoger

eller medhjælpere, og institutionerne gør det mange steder i landet i højere grad end tidligere.

Institutioner med både danske og tosprogede voksne vil naturligvis være langt bedre klædt på,

til at støtte de tosprogede børn i at udvikle de tosprogedes kompetencer end institutionerne vil

være, hvor kun voksne fra den danske kultur er repræsenteret. Udover at deltage i den

almindelige pædagogiske praksis, kan den tosprogede medarbejder fungere som:

• Kulturformidler for børn, kollegaer og forældre.

• Sprogformidler.

• Rollemodel i børnenes opvækst, hvor de skal tilegne sig nye normer og værdier og

samtidig fastholde en loyalitet over for deres forældre.

26

• Identifikationsmodel for børnene uden for hjemmet, på linie med hvordan danske

medarbejdere er det for etniske danske børn.

• Igangsætter af øget interkulturel pædagogik i institutionen.

• Brobygger i det daglige pædagogiske arbejde.

• Brobygger i forældresamarbejdet.5

Desuden betyder ansættelse af flere tosprogede pædagoger, at de kan fungere som

identifikationsfigurer og brobygger samt sikre, at børnenes modersmål kan bruges til

sprogstimulering. Den tosprogede medarbejder skal medvirke til en tosproglig udvikling og

sikre det tosprogede element i det daglige pædagogiske arbejde.

Erfaringer viser, at mange nye ord og begreber forstås bedst, når børnene først lærer dem på

deres eget modersmål, og derefter realiserer dem til dansk. Derfor spiller tosprogede

medarbejdere en meget vigtig rolle i denne sammenhæng. Ved hjælp af tosprogede

medarbejdere udvikler tosprogede børn deres sprog og begrebsudvikling på deres modersmål.

Vi mener, at tosprogede medarbejdere kan træde i aktion på modersmålet i forbindelse med

en meget kompleks kollektiv besked, som et tosproget barn kan have svært ved at forstå.

F.eks. Om en ny aktivitet eller en tur. Eller det kan også være i forbindelse med konflikter,

hvor et tosproget barn ikke kan få udtrykt, hvad vedkommende er sur eller ked af. Især en

uddannet pædagog med samme kulturelle baggrund vil være en vældig støtte for at forstå

tosprogede børn.

Et eksempel, der er to tosprogede børn der skændes, har en truende adfærd mod hinanden, de

fægter med arme og benene den ene råber at han vil slå ham ihjel, dette bekymre det

pædagogiske personale, og siger han truer jo ham på livet. Vi må ringe til politiet, tænk hvis

han slår ham ihjel, det gør de og politiet kommer og drengen er rigtigt bange. Og de siger til

drengen at han ikke må true på denne måde fordi det er en alvorlig situation, de siger til

barnet har du forstået det, drengen kigger ned og nikker, personalet siger han forstår det vist

ikke, vi må hellere bede Mustafa ”som er ansat som medhjælper” om at oversætte det til ham

på modersmål, så han forstår det, Mustafa siger han har kigget på hele tiden på og observeret

den måde pædagogerne tackler konflikten på, han kommer hen og spørger drengen på tyrkisk

5 Skødt, 2000, s. 21

27

har du forstået det? Du må ikke true med at slå ihjel. Drengen svarere ”evet” som betyder ”ja”

på tyrkisk. Dette forklarer Mustafa til personalet, at han har forstået det, personalet siger

”hvorfor kigger han så ned”. Her forklarer Mustafa, at kigge ned betyder i den kultur som

drengen er opvokset i betyder, at man har erkendt sin fejl og dette er meget normal i den

kultur drengen er opvokset i og at det er meget normalt at man truer på den måde som

drengen gjord, man mener ikke det så bogstaveligt. Som en af politibetjenten sagde at han

mange gange har hørt, at når de er ude for at løse konflikter med indvandrer at de truer med at

slå ihjel selvom de er til stede.

Her den tosprogede medhjælper med til at både at hjælpe det pædagogiske personale og

drengen ud af konflikten og kan komme med løsnings modeller, ved at bruge den viden han

har i forhold til den kultur drengen er opvokset i.

som kommende pædagoger har følgende roller i forhold til barnets identitetsudvikling: Det

pædagogiske arbejde i SFO og på fritidshjem er at støtte og bidrage til børns udvikling

generelt. Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov, fordi børns behov og

udviklingsforløb er meget individuelt bestemt. Dette arbejde kan praktiseres f.eks., ved at

arrangere fællesaktiviteter i institution og ture i nærmiljøet, som er et redskab til at barnet

udvikler sine sociale kompetencer. Gennem fællesaktiviteter kan barnet finde venner,

venskaber spiller en afgørende rolle i denne aldersgruppes identitetsdannelse. Samtidig med at

vi skal følge barnets udvikling, skal vi også inddrage forældrene og deres ressourcer i

institutionens hverdag.

I det foregående afsnit skrev vi om pædagogens kompetencer, tokulturel pædagogik og

interkulturel pædagogik for at finde frem til hvilke evner og egenskaber en pædagog skal

være i besiddelse af for at kunne yde børnene støtte.

Pædagogen skal være parat til at yde støtte der, hvor der er behov for tosprogede børn

muligheder i det moderne samfund. Støtten til børnene handler om;

- At opbygge eller styrke børnenes selvopfattelse og styrke eget selvværd, give selvtillid

- At skabe eller styrke relationer af mere privat karakter dvs. hjælp til at opbygge eget

netværk

- At bemestre eget liv bl.a. ved at være i stand til at foretage egne valg.

Støtte til at styrke handler om, at børnene får en opfattelse af sig selv som et helt specielt

menneske der er i stand til at foretage selvstændige valg i forskellige sammenhænge, og som

af sine omgivelser bliver respekteret herfor. Det betyder, at børnene får en positiv opfattelse

af sig og ikke kun opfattelse af at være anderledes. Det er vigtigt at pædagogen går ind og

28

støtter børnene ved at sætte fokus på deres muligheder og meninger og ikke på

begrænsningerne. Det er også vigtigt at man møder børnene med respekt og ligeværdighed.

Dette kan være en svær proces for pædagogen, da hun er nødt til at tilsidesætte egne normer

og udelukkende handle udefra børnenes ønsker, samt vejlede dem i forhold til de gældende

normer i samfundet.

Det er vigtigt at pædagogen er ærlig om sit ønske om at støtte børnene i at udvikle en positiv

selvopfattelse og et positivt selvværd.

KAPITEL III.

Måden vi lavede interviewer på.

Vi har ringet til forskellige institutioner som vi har haft kendskab til for at lave interview og

se på deres pædagogiske praksis i forhold til tosprogede børn. De institutioner var vi valgt er

nogen vi kender til og dels har vi indsigt i deres måde at udføre integration på. Vores

forståelser stammer fra de institutioner vi har valgt at interviewer og ulempen ved det er, at vi

måske har haft svært ved at være objektiv i vores analyse som er den største ulempe.

Ulempen af de institutioner vi har valgt, har gjort at vi ikke kunne være objektiv på var, fordi

det kom for tæt på og ville have ønsket at det var nogle institutioner vi ikke havde kendskab

til.

Ideen var at, en af skulle stille spørgsmål og optage på bånd, mens en af os skulle tage stikord

od den tredje skulle observere måden vi stille spørgsmålene på og interview personernes

reaktion på, hvordan de tog imod. Men vi glemte helt at gøre det som vi havde planlagt, fordi

vi lod os rive med i interviewene og glemte helt måden vi interviewede på.

En anden ulempe var, da vi senere skulle skrive rent fra bånd på papiret, havde derfor svært

ved at forstå sammenhængen med personernes udsagn, da det nonverbale manglede.

Vi har nu forstået vigtigheden, at den observere personens rolle er vigtigt da personen vil have

noteret den nonverbale som vi kunne få gavn da vi skulle skrive det rent.

Et vigtigt ting som vi ikke tænkt over, da vi gik i gang med opgaven er, at vi først lavede

interviewet uden at undersøge, hvor problemet endeligt var, men gik efter vores forud

forståelse, som var en ulempe da det blev interviewene der styrede vores opgave, som gjord

det svært at samle op på opgaven.

29

Konklusion/ opsamling:

Ideen vi gik i gang med opgaven havde nogle ting som vi godt kunne tænke os at få svar på,

det var at hvorfor pædagoger og de danske institutioner havde svært ved at integrer de

tosprogede børn i deres dagligdag som gav anledning til at vi vil se på problemstilling.

Lovmæssige har SFO’erne indirekte forpligtelse i forhold til, at tænke på

Og søgen efter svar kom vi frem til i vores konklusion er, Christian Horst 3 modeller er delvis

anvendelig som et billede på integrations problemet i daginstitutionerne, man i vores analyse

kan vi se at integrationsproblemet må betragtes mere nuanceret end kan beskrives i Christian

Horsts 3 modeller. Vi mener ikke der kan findes en løsning på integrationsproblemet før der

findes frem til en overordnet integrationspolitik som kan samle en enighed, vil

daginstitutionerne her under SFO som betragtes sig selv som være en del af samfundet. De vil

være overladt til sig selv og beskrive deres egne integrations politik i SFO’en. Derfor mener

vi, at man finder frem til fælles holdning i være en enkelt institution om hvordan man grib

and. Her kan vi konkludere at institutionerne skal ud arbejde en plan som skal fremgå i deres

virksomhedsplan hvor de beskriver deres formål for at skabe en bedre integration for de

tosprogede børn.

Vi ser i vores opgave at Ishøj af forholdsvis længer frem i forhold til at integrere tosprogede

børn, det kan skyldes at der er 70 % tosprogede børn, som vi mener, at en naturlig del af

udvikling, men Ishøj har formået, at lave en virksomhedsplan som beskriver deres dagligdag,

krav, deres pædagogiske arbejde og formål, men en kritik er at deres virksomhedsplan kun er

på dansk ellers lever de op til vores ideale billede af SFO’en. I modsætning til Roskilde hvor

man ikke har en specifik virksomhedsplan, men en velkomstfolder som bliver udlever til

forældrene, når de melder deres børn ind. Det er svært at sige noget om Roskilde da det er

meget beskeden information i deres skriftlig materiale, men ud fra deres praksis altså deres

udsagn kan vi kom med en kritik, at de ikke er enige om deres integrationspolitik, f.eks. når

de siger, at børnene gerne må tale deres modersmål, men i bestemte situationer, når de sidder

samlede på værksted må de ikke tale deres modersmål. Dette kan vi sige af et udtryk for

ubevidst assimilationspres. I Roskilde er vi lidt betænkelig ved deres forældre samarbejde

med tosprogede som ikke fungere, her børe man kraftige overveje om de rammer og vilkår

man sætter op for de tosprogede familier, er tilstedet, vi mener ikke at rammerne og vilkårene

passe til de tosprogede familier, som vi beskriver i side 9.

Pædagoger generelt kan også være med til at ændre vilkårene for de tosprogede børn, ved at

være aktiv i deres hverdag med at kræve en overordnet integrationspolitik.

30

Det har været svært at kunne svar på vores problemformulering, fordi at vi kunne har fået et

lille indblik i SFO’ens dagligdag, men vi har svaret så godt vi kunne.

Perspektiverne/profession

En god pædagog er en god iagttager, vi har hørt denne sætning gang på gang under vores

uddannelse. Det er rigtigt, iagttagelse er en af det første rolle pædagogerne har i

daginstitutioner.

Derefter kommer der refleksion, at reflektere over sine egne handlinger samt børnenes.

Pædagogen har en stor rolle og et stort ansvar over for børn, idet børn er samfundets fremtid.

En af det vigtigste samfunds funktioner er hos institutionerne/ pædagogen, når de skal hjælpe

børnene med integration. Pædagogen er med til at udvikle barnets sociale kompetencer,

kreativitet, fantasier, som barnet har brug for i sit voksen liv for at kunne klar sig i samfundet.

Pædagogen er nødt til at overtage en del af forældrenes rolle, idet børnene tilbringer mange

timer dagligt i institutioner. Derfor er pædagogen en slags omsorggiver og opdrager som kan

eller skal skabe trygge rammer omkring børn i institutioner. Pædagogen er også med til at

udvikle eller støtte børnene under deres identitets dannelse og identitetsudvikling. Udover alle

de funktioner har pædagogen mange andre opgave eller rolle såsom planlægning,

koordinering, igangsættende funktion i forhold til aktiviteter. Pædagogen har et stort ansvar

over for børn og forældre. Vi mener, at vi skal se på pædagogiske praksis og vurdere den

pædagogiske praksis vi udfører i forhold til at integrere tosprogede børn. Vi skal ikke fælde

domme overfor forskelligheder, men skal hellere reflektere over hvordan vi udøver det

pædagogiske praksis i vores dagligdag, og om vores krav og de vilkår vi sætter op i

institutionerne altså rammerne vi sætter op passer de til alle i huset, der skal være en mening

med den praksis vi udfører men alle skal kunne trives.

Dette kan vi gøre ved at være undersøgende og undrende, vi er hele tiden nød til udvikle vores

kompetencer som kan være livslanglæring vi er nødt til at reflektere over vores egne og

andres holdninger og handlinger, så er med til at give og udvikle vores kompetencer, og hele

tiden vide hvorfor vi gør det, vi gør, og vælge med omhu. Vi er nødt at til at begrunde vores

valg, som enkelte individer og spørge os selv når vi tager vigtige beslutninger overhovedet på

andre. Om vi selv vil bryde om, de beslutninger vi tager hvis det blev taget i forhold til os

selv.

31

Litteraturliste Peter Allerup:” SFO og fritidshjem for de seks til niårige børn”. Danmarks Pædagogiske

Universitet forlag, 1 udgave, 1 oplag. side, 9 – 15.

Birgitte Rahbek: ”Børn mellem to kulturer, Arabiske kvindekår Forlag, 1982. side, 9 – 34.

Af Torben Næsby om Niklas Luhmann: ”Pædagogik i sociologisk perspektiv”, PUC forlag,

2000. side, 122 - 123.

Af Peter Møller Pedersen om Jürgen Habermas: ”Pædagogik i sociologisk perspektiv”, PUC

forlag, 2000. side, 184 – 185.

Inge Skødt: ”Børn lærer mens de leger/ tosprogede børn i SFO og på Fritidshjem”,

Frederiksberg, København, Odense og Århus kommune, Integrationsprojektet/

Undervisningsministeriet, side, 2 – 22.

Leif Moustens: ”Identitet og udvikling”,Moustens forlag, 1986 udgave 1. side 118 -

Üzeyir Tireli: ”Hverdagens Erobring/ etniske minoritetsunge i europæiske storbyer”, Hans

Reitzels Forlag A/S, København 1999. side, 11 – 23.

Dorthe Filtenborg Sørensen: ”afsnittet dokumentationsformer er inspireret og gennemarbejdet

fra, Skabende arbejde med børn”…………., forlag. side 49-53.

Artikler: ”Indvandrebørn klarer sig på trods”, børn & unge, NR. 6. 18. februar 2005.

”Integration”, af Christian Horst, mag. art. lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, side 13 – 31.

”Samarbejde med etniske familier fungerer ikke”, socialpædagogen. Nr. 23, 13. november

2003.

Internet: http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A2003/0087029.htm

http://www.klaremaal.uvm.dk/folkeskolensformaal.html

http://147294091/DELFIN/HTML/A2005/0009729.htm

32