Hvad kan jeg blive i FEF
Click here to load reader
-
Upload
jakob-larsen -
Category
Documents
-
view
223 -
download
6
description
Transcript of Hvad kan jeg blive i FEF
Side 1 af 5
Hvad kan jeg blive i FEF?
Introduktion Ved at melde sig til en post ved FEF’s generalforsamling har du mulighed for at få indflydelse på mange forskellige aspekter af din uddannelse.
Du kan vælge at fokusere på studenterpolitik, hvor du for alvor kan gøre en forskel for studerende på SCIENCE og i særdeleshed for fødevare-‐ og ernæringsstuderende. Det er i øvrigt en spændende oplevelse at deltage i møder med personer, der har beføjelser til at ændre studiets struktur og sammensætning.
Ved at melde dig til sociale poster får du mulighed for at møde studerende på andre årgange, og du kan opbygge dig et netværk på den sociale front. Du får samtidig en masse sjove oplevelser som er med til at forme din uddannelse og som du vil tænke tilbage på.
Ved at melde dig til et fagligt udvalg (fx Undervisningsudvalg) er du med til at forbedre de kurser, der bliver udbudt på SCIENCE, så de mindre gode kurser bliver gode og de gode kurser bliver endnu bedre.
Ved at melde dig til en post på FEF’s generalforsamling får du:
• Noget godt at skrive på CV’et, både i forhold til sociale egenskaber og fagligt engagement • Et stort netværk, som du kan trække på både som studerende og færdiguddannet • Mulighed for at møde nye mennesker og finde nye venner • Et bredt udvalg af fester, både internt i FEF og på tværs af studieretninger • Kendskab til andre studieretninger og deres virke • Fingeren på pulsen omkring dit studie og dit campus • Mulighed for at fortælle din mening og blive lyttet til
Poster der vælges på FEF’s generalforsamling I det følgende findes beskrivelser af poster der vælges på FEF’s generalforsamling, herunder en kort beskrivelse af udvalgets formål samt en kort forklaring på hvad man får ud af det som studerende og hvilken arbejdsbyrde man kan forvente. For at kunne stille op til disse poster skal man være medlem af FEF.
FEF’s bestyrelse Bestyrelsen arbejder for at gøre studieforholdene bedre for de ernærings-‐ og fødevarevidenskabsstuderende på SCIENCE, både fagligt og socialt. Det studenterpolitiske arbejde udføres i samarbejde med SCIENCErådet, studienæv-‐net og ledelsen. Bestyrelsen planlægger og afholder ca. ét socialt eller fagligt arrangement pr. måned. Derudover afholdes der bestyrelsesmøde én gang om måneden.
Hvis du brænder for studenterpolitik eller planlægning af aktiviteter og for at gøre en forskel for dig selv, dine med-‐studerende og din uddannelse, så skal du melde dig til bestyrelsen. Det giver både faglige og sociale kompetencer som fx evnen til at planlægge, organisere og samarbejde som kan bruges både i dit studie og din videre karriere. Derudover kommer man i kontakt med mange andre studerende fra sin egen og andre studieretninger og får også kontakt til ledelsen på SCIENCE.
FEF’s bestyrelse består af ni personer, hvoraf 5 er menige medlemmer. Nedenfor ses beskrivelsen af de enkelte po-‐ster i bestyrelsen. Alle medlemmer af bestyrelsen deltager i det månedlige bestyrelsesmøde.
Formand (1 person) Formanden er bestyrelsens ”tovholder” og har ansvar for at indkalde til bestyrelsesmøder og sørge for udsendelse af dagsorden forinden. Formanden er desuden FEF’s primære ansigt udadtil og talerør overfor ledelsen. Udover besty-‐
Side 2 af 5
relsesmøder deltager formanden også i andre møder, bl.a. med FOOD 3-‐4 gange om året. En gang i blokken er der et møde på 1-‐2 timer med de andre foreningers formænd og 2 gange om året med bestyrelsen på SCIENCE, hvor der skal holdes et kort oplæg om FEF's arbejde.
Som formand kommer man i kontakt med mange personer, og det giver gode faglige og sociale kompetencer som kan bruges videre i karrieren. Du får udfordringer i både planlægning, organisering og samarbejde.
SCIENCErådsrepræsentant (1 person) Som SCIENCErådsrepræsentant bliver man en del af SCIENCErådet og har deraf automatisk en plads i FEF’s bestyrel-‐se. SCIENCErådet mødes ca. én gang om måneden, hvor du som repræsentant fra FEF repræsenterer de ernærings-‐ og fødevarestuderende. Samtidigt bliver du opdateret på, hvad der sker på fakultetsniveau og varetager de stude-‐rendes stemme på SCIENCE. Ydermere er også der mulighed for også at sidde med til møder med prodekanerne og være opdateret med det nyeste der sker på SCIENCE og KU.
Kasser (1 person og 1 suppleant) Kasseren er ansvarlig for FEF’s økonomi og står for betaling af regninger, indkrævning af medlemskontingent, koor-‐dinering af brugerbetaling til arrangementer samt at have et løbende overblik over hvorvidt budgettet overholdes. Kasseren skal endvidere aflevere en årsberetning og præsentere årsregnskabet og budget for det kommende år på generalforsamlingen. Arbejdsbyrden som kasserer er relativt jævnt fordelt over studieåret, dog størst i forbindelse med opkrævning af kontingent i starten af skoleåret. Arrangementer afholdes i løbet af året og der vil i den sam-‐menhæng være lidt arbejde forbundet med at opkræve brugerbetaling samt udarbejde deltagerlister.
FEF’st formand (1 person) Som FEF’st formand er man koordinator på de fester der afholdes i løbet af året. Man er bindeled mellem FEF’st og FEF’s bestyrelse og man er udvalgets ansigt udadtil. Man er som koordinater den der samler tropperne i udvalget, holder styr på trådene og budgettet samt fordeler opgaverne. Som FEF’st formand er man med at forbedre studie-‐miljøet og det sociale liv på studiet. Koordinatorrollen giver desuden god mulighed for at lære folk fra nogle af de andre studieretninger at kende, da man samarbejder om flere af de fester der afholdes. FEF’st-‐udvalget afholder to årlige planlægningsmøder hvor der brainstormes og laves en overordnet plan over hvad der skal ske det følgende halve år. Herudover kommer møder omhandlende planlægningen af de enkelte arrangementer.
Menige medlemmer (5 personer) De menige medlemmer påtager sig forskellige ansvarsområder, som fordeles af bestyrelsen selv. Bestyrelsen vælger sædvanligvis en studenterpolitisk ansvarlig, en kommunikationsansvarlig som er ansvarlig for udarbejdelse af ny-‐hedsbreve, en arrangementsansvarlig som er tovholder på arrangementer mv.
Side 3 af 5
Undervisningsudvalg Som en del af et undervisningsudvalg er du først og fremmest med til at sikre en høj kvalitet af undervisningen. Du sidder sammen med bl.a. studieledere og har mulighed for få at indflydelse på din uddannelse og kommentere på kvaliteten af de kurser du følger. Du er desuden altid opdateret på hvad der sker med din uddannelse og hvilke kommende ændringer der evt. er på vej.
Institut for Fødevarevidenskab -‐ FOOD (6 personer og 2 suppleanter) Hos underisningsudvalget ved FOOD gennemgår man evalueringer fra kurser på FOOD. En underviser og en stude-‐rende er fælles om en evaluering og den studerende starter altid med at fremlægge evalueringen og en samlet be-‐dømmelse af kurset, for resten af undervisningsudvalget. Desuden foregår der også en gennemgang af referater fra andre udvalg og ofte tages der generelle diskussioner vedrørende undervisningen på FOOD.
Der afholdes et møde en gang om måneden med en varighed på ca. to timer. Der indkaldes til møder via KU-‐mail og møderne afholdes på Frederiksberg Campus. Man bør før hvert møde sætte sig ind i dagsordenen og tjekke op på vedlagte dokumenter.
Institut for Idræt og ernæring -‐ NEXS (5 personer og 2 suppleanter) Formålet med undervisningsudvalget på Institut for Idræt og Ernæring er at sikre en høj kvalitet af især de ernæ-‐ringsrelaterede kurser som udbydes af NEXS. Arbejdet består i, at vi læser, diskuterer og vurderer de evalueringer, som de studerende indsender efter endt kursus. Evalueringerne bliver vurderet som værende enten ’gode’ eller ’mindre gode’, hvorved kurset kan udvikles og forbedres. Disse undervisningsudvalg er især relevant for studerende med specialisering i ernæring samt kandidatstuderende på klinisk og human ernæring.
Der afholdes et møde månedligt med en varighed på ca. to timer. Der indkaldes til møder via KU-‐mail og møderne afholdes skiftevis på Frederiksberg Campus og Nørre Campus. Man bør før hvert møde sætte sig ind i dagsordenen og tjekke op på vedlagte dokumenter.
Institut for Veterinær sygdomsbiologi -‐ IVS (1 person og 1 suppleant) I undervisningsudvalget gennemgås kursusevalueringer og aktuelle problemstillinger i instituttet. IVS udbyder ud-‐over kurser til veterinær og husdyrvidenskab uddannelserne, også mange kurser i mikrobiologi. Kurser som fødevaremikrobiologi er f.eks. et samarbejde imellem FOOD og IVS. Posten i undervisningsudvalget i IVS er især interessant for en studerende med interesse for mikrobiologi og fødevaresikkerhed.
Der afholdes møde med halvanden måneds interval og har en varighed på ca. to timer. Der indkaldes til møder via KU-‐mail og møderne afholdes på Frederiksberg Campus. Man bør før hvert møde sætte sig ind i dagsordenen og tjekke op på vedlagte dokumenter.
Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi -‐ IFRO (1 person) IFRO’s Undervisningsudvalg har formelt en rådgivende funktion i forhold til instituttets ledelse ang. kvalitetssikring af undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse samt andre aspekter og forhold vedrørende undervisningen. Denne funktion udføres dels ved efter hver blok at behandle og vurdere evalueringen af de kurser, der udbydes, dels ved at organisere en årlig underviserdag, hvor forskellige pædagogiske og didaktiske temaer er på dagsordenen.
Arbejdsbyrden for et udvalgsmedlem er således at deltage i mindst fire møder over året, hvor blokkens evalueringer bliver behandlet – det vil bl.a. sige at der er en del læsning af de studerendes evalueringer og den undervisningsan-‐svarliges refleksioner over disse. Dertil kommer muligheden for at deltage på underviserdagen og eventuelt deltage i forberedelsen og planlægningen af dagen. Hvert møde tager typisk ca. 3 timer og underviserdagen det meste af en dag.
Side 4 af 5
Institutråd Institutrådene har en rådgivende rolle for institutlederen og den øvrige ledelse. Institutrådene består af repræsen-‐tanter fra det videnskabelige personale (VIP’er), det teknisk/administrative personale (TAP’er), Ph.d.-‐studerende samt to studerende.
Institut for Fødevarevidenskab -‐ FOOD (2 personer) Rådet har en rådgivende rolle i den strategiske planlægning hos FOOD. Planlægningen vedrører både udviklingen inden for uddannelse, forskning, budget og faciliteter samt arbejdskulturen på FOOD. Dette sker på tværs af forskel-‐lige sektioner og komiteer.
Til hvert møde vælges et tema, af disse kan i 2014/15 nævnes temaer som uddannelse, kommunikation og outreach. Som studerende forventes det, at du lytter og biddrager med dit syn og meninger ift. relevante emner ud fra den erfaring du har gjort igennem din tid på FOOD. Du bliver lyttet til og din mening anses for værende vigtig og relevant! Der forventes dog ikke, at du biddrager aktivt når det omhandler forsknings området og lignende. Ved at være med-‐lem af institutrådet er det muligt at få et indblik "bag om" sin uddannelse samt være med til at præge den i et vist omfang. Der afholdes ca. fire møder om årligt, som oftest har en varighed på to til tre timer.
Institut for Idræt og ernæring -‐ NEXS (1 person) Institutrådets rolle er at have et overblik over aktiviteterne i de forskellige udvalg ved instituttet, herunder forsk-‐nings-‐ og undervisningsudvalget, og desuden fungere som rådgivende instans for institutlederen. Institutrådet har sit primære fokus på mere langtidssigtede strategier for at være på forkant med nye ændringer eller tiltag. Punkter på dagsordenen til møderne kunne f.eks. være økonomi, studiemiljø, undervisning, ansættelser og andet. Som stude-‐rende kan du bidrage med meninger/oplysninger omkring alle aspekter af studiet. Institutrådet er således et godt forum til at møde ansatte/undervisere og få et indblik i hvad der foregår på instituttet. Studenterrepræsentanten til NEXS skal være studerende på enten kandidaten i Human Ernæring eller Klinisk Ernæring. Der afholdes ca. fire mø-‐der om årligt, som oftest har en varighed på to til tre timer.
Andre poster Revisor (1 person og 1 suppleant) Revisoren skal gennemgå FEF's regnskab 1 gang årligt inden generalforsamlingen i samarbejde med kasseren.
Studienævn (4 personer og 1 suppleant) Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af de uddannelser og den under-‐visning, som henhører under studienævnet. Studienævnet behandler f.eks. ansøgninger om dispensationer, godken-‐der studieordninger og kursusbeskrivelser, følger op på uddannelses-‐ og undervisningsevalueringer samt udtaler sig om andre sager af betydning for uddannelse og undervisning, som forelægges for studienævnet. Studienævnet be-‐står af videnskabelige personale (VIP´er) fra forskellige fagområder, en sekretær samt syv studerende, hvor fire kommer fra FEF og tre fra idræt. Studienævnet holder møde syv gange om året. Til hvert møde er der fra gang til gang varierende mængder af bilag, der skal læses inden for at være forberedt på de sager, der skal behandles.
Det bør tilstræbes, at ikke alle medlemmer af studienævnet udskiftes på en gang. Således bør mindst to (såfremt de selv ønsker det) blive siddende. Repræsentanterne skal fordeles således:
• To repræsentanter fra en af følgende uddannelser: Fødevarer og ernæring (Bachelor), Food Science and Technology (Kandidat), Fødevarekvalitet og –sikkerhed (Master), Erasmus Mundus uddannelse.
• To repræsentanter fra en af følgende uddannelser: Food, Innovation and Health (Kandidat), Human Nutrition (Kandidat), Klinisk Ernæring (Kandidat).
• To suppleanter fra en hvilken som helst af de ovenfor nævnte fødevare-‐ og ernæringsuddannelser.
IDA Food Network (1 person) IDA Food Network er en forening under ingeniørforeningen IDA, der arrangerer arrangementer for levnedsmiddelin-‐
Side 5 af 5
geniører og -‐kandidater. Som studenterrepræsentant i IDA Food Network har du en plads i IDA Food Networks besty-‐relse sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, som omfatter færdiguddannede levnedsmiddelingeniører, levnedsmiddelkandidater, bromatologer, ernæringskandidater og andre med relevant baggrund. Arrangementerne i IDA Food Network har altid ”et touch af faglig relevans”, men hovedformålet er at skabe mulighed for god og hygge-‐lig networking med andre folk fra branchen. De fleste arrangementer inkluderer mad og drikkelse. Der afholdes 5-‐6 møder årligt, hvoraf det ene er et heldags seminar, hvor arrangementerne for det kommende år planlægges. Derud-‐over vil man indgå i en eller flere af de forskellige arbejds-‐ eller arrangementsgrupper, hvor man kan mødes alt efter behov (arbejdsbyrden er oftest størst lige op til et kommende arrangement). Goderne ved at være med i bestyrel-‐sens for IDA Food Network er at alle foreningens arrangementerne er gratis at deltage i, og at det er en god mulighed for at få erfaring med bestyrelsesarbejde samt skabe et godt netværk.
LEVS (1 person) Levnedsmiddelselskabets (IDA LEVS) primære formål er at arrangere udviklende og netværksfremmende møder for deres medlemmer. Du skaber et bredt netværk indenfor fødevaresektoren som studenterrepræsentant for LEVS, og du møder rigtig mange interessante deltagere til møderne. Der arrangeres ca. 12-‐14 arrangementer årligt. Man bli-‐ver medansvarlig i planlægning af 2-‐4 arrangementer årligt som har et bestemt fagligt emne, og står sammen med én eller i spidsen for at finde de rette personer til at give et oplæg til arrangementet. Derudover afholdes bestyrel-‐sesmøder 6-‐8 gange årligt.
REF (2 personer) (Alle poster vælges for 2 år) Rejselegatet for Ernærings-‐ og Fødevarestuderende (REF), uddeler støtte til gennemførelse af faglige studieophold samt praktikophold i udlandet for levnedsmiddelstuderende på Københavns Universitet SCIENCE og DTU. Udvalget består af i alt seks fødevarestuderende, som vælges for en 2-‐årig periode. Vi afholder årligt ca. fire møder samt en rejseaften den første tirsdag i oktober samt en skiftemiddag i januar, hvor de nye medlemmer bydes velkommen, og der siges farvel til de gamle. Møderne bruges på at søge penge fra virk-‐somheder, uddele legater og planlægge den årlige rejseaften samt selvfølgelig hygge og god mad i hinandens sel-‐skab.
SCIENCEpuljen (1 person) SCIENCEpuljen er en pulje nedsat af SCIENCErådet, som har til formål at støtte aktiviteter, der forbedre det psykoso-‐ciale og faglige studiemiljø på det Natur-‐ og Biovidenskabelige fakultet. Puljen skal sikre at det er muligt at lave og udvikle studenterinitierede aktiviteter af faglig, studenterpolitisk eller social karakter. Bestyrelsen består af 1 med-‐lem fra hvert kontingentbetalende forening samt 4 medlemmer valgt af SCIENCErådets bestyrelse efter indstilling fra de ikke-‐kontingent betalende foreninger. Bestyrelsen gennemlæser ansøgninger og tager en beslutning om fordeling af pengepuljen.
Årets underviser (1 person) Udvalget står for at kåre årets underviser på SCIENCE. Udvalget har til opgave at modtage indstillinger fra studeren-‐de af deres yndlingsunderviser og behandle disse. Der sættes reklamer op til indstillingsperioderne og som det aller-‐vigtigste observeres de indstillede forelæsere under en forelæsning. Det er en meget interessant og lærerig proces at iagttage forskellige forelæseres virkemidler og reflektere over hvorfor netop denne underviser er blevet nomine-‐ret af de studerende. Sidst, men ikke mindst bestemmer udvalget, hvem der skal have prisen ”Årets underviser”.